FYSISK AKTIVITET OG EVIDENS. Livsstilssygdomme, folkesygdomme og risikofaktorer mv. Et opslagsværk til rådgivning og pressedækning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FYSISK AKTIVITET OG EVIDENS. Livsstilssygdomme, folkesygdomme og risikofaktorer mv. Et opslagsværk til rådgivning og pressedækning"

Transkript

1 FYSISK AKTIVITET OG EVIDENS Livsstilssygdomme, folkesygdomme og risikofaktorer mv Et opslagsværk til rådgivning og pressedækning

2 Fysisk Aktivitet og Evidens Livsstilssygdomme, folkesygdomme og risikofaktorer mv. Et opslagsværk til rådgivning og pressedækning Redaktion Sundhedsstyrelsen Islands Brygge København S Emneord: Fysisk aktivitet, Opslagsværk, Livsstil og Folkesygdomme Kategori: Udredning Sprog: Dansk URL: Version: 1,0 Versionsdato: September 2006 Elektronisk ISBN: Format: pdf Udgivet af: Sundhedsstyrelsen

3 Indhold 1 Indledning 4 2 Opbygning 5 3 Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet 6 4 Sundhedsrelaterede gevinster ved fysisk aktivitet Gravide Børn 3 10-årige Børn og unge årige Unge årige Afslutning på børn og unge Voksne årige Voksne og midaldrende årige Afslutning på voksne og midaldrende Seniorer årige Afrunding på sundhedsrelaterede gevinster ved fysisk aktivitet 18 5 Social ulighed i sundhed 19 6 Barrierer for fysisk aktivitet 20 7 Ny forskning indenfor fysisk aktivitet Ny undersøgelse anbefaler 90 minutters fysisk aktivitet om dagen Ballerup-Tårnby projektet Motion på Recept 23 8 Litteratur 24

4 1 Indledning Flere observationsstudier, og interventionsstudier både nationalt og internationalt har dokumenteret, at fysisk aktivitet har en sygdomsforebyggende virkning. Den sygdomsforebyggende virkning er dog afhængig af aktivitetsniveau og hyppighed (Sundhedsstyrelsen, Håndbog 2005). Endvidere har flere empiriske studier dokumenteret, at fysisk aktivitet har en positiv indflydelse på den intellektuelle udvikling (Sibley BA & Etnier JL 2003) og på socialpsykologiske kompetencer (Mutrie N 1997), (Stelter 1999), (Jensen 1999, 2000) & (Bruun, Jensen 2000). Følgende rapport er en kronologisk gennemgang af fysisk aktivitets gavnlige effekter på livsstils- og folkesygdomme for forskellige aldersgrupper i Danmark. Samtidig giver den et overblik over studier, der handler om fysisk aktivitets positive indvirkning på kognitiv indlæring, trivsel, handlekompetencer og selvtillid. Der findes ikke valide undersøgelser, der giver nøjagtige tal på antallet af fysisk inaktive børn og voksne danskere. Desværre mangler der konsensus omkring, hvordan aktivitetsniveauet måles, da empiriske undersøgelser bruger forskellige parametre som fx 4 timer om ugen, eller 30 minutter om dagen. Fysisk aktivitet kan desuden være alle former for fysisk aktivitet, eller fysisk aktivitet minus aktivitet på arbejdspladsen m.m. Men et kvalificeret bud er, at antallet er fysisk inaktive voksne danskere, som ikke opfylder Sundhedsstyrelsens krav, er ca % - med viden om, at Statens Institut for Folkesundhed (SIF) har dokumenteret tal på %, der ikke efterlever Sundhedsstyrelsens anbefalinger (SIF, et metodestudie 2005). Studier med objektive målinger af aktivitetsniveauet er meget få, og samtidig findes der ikke et spørgeskema (indikator-spørgsmål), der kan monitorere Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet ud fra egen opfattelse af det fysiske aktivitetsniveau, hverken nationalt eller internationalt (SIF, et metodestudie 2005). Sundhedsstyrelsen udarbejder et lignende opslagsværk for kost og ernæring sammenholdt med fysisk aktivitet. Begge værker vil blive opdateret hvert halve år. Fysisk Aktivitet og Evidens 4

5 2 Opbygning Følgende rapport giver læseren et overblik over og et indblik i evidensen indenfor fysisk aktivitet. Mere specifikt handler afsnit 3 om Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet, herunder en beskrivelse af aktivitetsformer og krav om intensitet. Afsnit 4 går i dybden med fysisk aktivitets forebyggende effekt på livsstils- og folkesygdomme samt fysisk aktivitets positive indvirkning på kognitive processer og socialpsykologiske kompetencer. I den forbindelse ser rapporten på syv målgrupper: Gravide, børn mellem 3 10 år, børn og unge mellem år, unge mellem16 20 år, årige voksne, midaldrende mellem år og årige seniorer. For hver målgruppe er der udarbejdet en faktaboks, som dokumenterer evidens for fysisk aktivitet. Faktaboksene skal ikke læses som udtømmende litteraturgennemgange af evidensen for fysisk aktivitet, da de kun er et udpluk af den herskende evidens på området. Afsnit 5 beskæftiger sig kort med social ulighed i sundhed i forhold til inaktivitet. Afsnit 6 går i dybden med barrierer for fysisk aktivitet og beskriver evidensen for at motivere fysisk inaktive til at være aktive. Rapporten afsluttes med en beskrivelse af igangværende forskningsprojekter indenfor fysisk aktivitet. Disse projekter kan medvirke til ændringer af nationale holdninger indenfor fysisk aktivitet samt udbygge evidensen indenfor området. Fysisk Aktivitet og Evidens 5

6 3 Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet Alle former for fysisk aktivitet har en sundhedsfremmede og forebyggende effekt på folkesundheden. Sundhedsstyrelsen har udarbejdet anbefalinger for fysisk aktivitet i forhold til forebyggelse af livsstils- og folkesygdomme i Danmark. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle børn og unge under 18 år er fysisk aktive mindst 60 minutter om dagen. Aktiviteterne skal være af min. moderat intensitet. De 60 minutter kan opdeles i mindre perioder, fx 15 minutter om morgenen, 15 minutter senere og 30 minutter efter skole, eller 6 gange 10 minutter i løbet af dagen at alle børn og unge under 18 år mindst to gange om ugen fremmer og vedligeholder deres kondition, muskelstyrke, bevægelighed og knoglesundhed. Træningen skal være af høj intensitet af minutters varighed at alle voksne er fysisk aktive mindst 30 minutter om dagen. Aktiviteterne skal være af min. moderat intensitet. De 30 minutter kan opdeles i mindre perioder, fx 15 minutter om morgenen og 15 minutter senere, eller 3 gange 10 minutter i løbet af dagen. Fysisk aktivitet dækker over alle former for bevægelse, der øger energiomsætningen - fx bevægelse på arbejdspladsen, huslige gøremål, indkøbsture i supermarkedet m.m. Moderat fysisk aktivitet dækker alle former for ustruktureret aktivitet/motion, hvor pulsen skal op, og hvor du kan tale med andre imens. Som eksempler på fysisk aktivitet af moderat intensitet kan nævnes: at cykle eller gå til og fra arbejde, at udføre havearbejde, gå i trapper, at jogge en tur og forskellige former for motionsidræt. Minimumsgrænsen for moderat fysisk aktivitet svarer til en gennemsnits hastighed på 4 km/t. Fysisk aktivitet af høj intensitet kan være planlagt træning/fysisk aktivitet, der gennemføres to gange om ugen i minutter for at forbedre og/eller vedligeholde konditionen. Høj intensitet betyder, at pulsen stiger, så du føler dig forpustet og har svært ved at føre en samtale. Som eksempler på fysisk aktivitet af høj intensitet kan nævnes svømning, løb, spinning, styrketræning og boldspil m.m. Det skal bemærkes, at størstedelen af empiriske undersøgelser, der dokumenterer aktivitetsniveau for fysisk aktivitet kun medregner Sundhedsstyrelsens anbefalinger for 60 minutters moderat intensitet, og ikke medregne anbefalingerne om træning/fysisk aktivitet to gange om ugen af minutter af høj intensitet. Fysisk Aktivitet og Evidens 6

7 4 Sundhedsrelaterede gevinster ved fysisk aktivitet Sammenhængen mellem fysiskaktivitetsniveau og helbredsmæssig gevinst: Sundhedseffekt som konsekvens af type og varighed af fysisk aktivitet. Den største sundhedseffekt opnås ved at øge mængden af fysisk aktivitet blot en lille smule hos helt inaktive personer (WHO): Fysisk Aktivitet og Evidens 7

8 Fysisk aktivitet forebygger følgende livsstils- og folkesygdomme, hvis Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet efterleves (Sundhedsstyrelsen, Håndbog 2005): Kredsløbssygdomme (hjertekarsygdomme, forhøjet kolesteroltal, blodtryk og triglycerid, overvægt, fedme, insulinresistens og type II diabetes) Stress Muskel- og skeletlidelser Visse former for kræft (tyktarmskræft og brystkræft) Psykiske lidelser (depression, angst og demens) Osteoporose (knogleskørhed) Derudover opnår fysisk aktive personer, der efterlever Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet, socialpsykologiske gevinster i form af større livsglæde, mere overskud, bedre social trivsel, mere selvtillid og udviklede handlekompetencer (self-efficacy). Endvidere er det bevist, at der er en positiv sammenhæng mellem fysisk aktivitet og kognitive processer, som forudsætter læring (Sibley BA & Etnier JL 2003). Alt dette er væsentligt i forhold til evidensen for, at fysisk aktivitet er livsforlængende i både livskvalitet og år. (Stelter 1999), (Jensen 1999 & 2000), (Bruun, Jensen 2000), (Fox K 1997, Calfas KJ, Taylor WC 1994, Steptoe A, Butler N 1996, Herskind M 1998, Ommundsen Y, Bar-Eli M 1999). Statens Institut for Folkesundhed har dokumenteret følgende risikofaktorer indenfor fysisk aktivitet i Danmark. Faktaboks for fysisk inaktivitet i Danmark: Fysisk inaktivitet: Tegner sig for 7 8 % af alle dødsfald Er skyld i tabte leveår, hvert år Er skyld i et tab i danskernes middellevetid på 9 10 måneder Fysisk inaktive dør i gennemsnit 5 6 år tidligere end fysisk aktive Fysisk inaktive kan forvente 8 10 færre leveår uden langvarig belastende sygdom end fysisk aktive Er skyld i hospitalsindlæggelser om året Er skyld 2.6 mio. kontakter til praktiserende læge Er skyld i 3.1 mio. sygefraværsdage fra arbejdet om året Øger risikoen for sygdom og død Medfører et årligt merforbrug i sundhedsvæsenet på mio. kr. Kilde: Statens Institut for Folkesundhed. Risikofaktorer og Folkesundhed i Danmark, 2006 Fysisk Aktivitet og Evidens 8

9 Faktaboks for fysisk inaktivitet internationalt: Kilde: WHO Mindst 60 % af den globale voksenbefolkning efterlever ikke minimums anbefalingerne om 30 minutters moderat fysisk aktivitet dagligt Fysisk inaktivitet er skyld i 2 mio. dødsfald om året globalt 4.1 Gravide Faktaboks for gravide: Fysisk aktivitet under graviditeten har flere positive effekter for både mor og barn, og der er kun få vigtige forsigtighedsregler (Sundhedsstyrelsen, Håndbog 2005) Fysisk aktive gravide har færre komplikationer under fødslen end mindre aktive gravide (Ibid) Fysisk aktive kvinder har nemmere ved at føde, og de har korterevarende fødsler end fysisk inaktive gravide (Ibid) Fysisk aktivitet under graviditeten har ingen indflydelse på fødslens start, dog føder fysisk aktive kvinder i gennemsnit fem dage før inaktive kvinder (Ibid) Fysisk aktive kvinder føder børn med normal vægt, men i gennemsnit er fødselsvægten lidt mindre end hos inaktive kvinder. Den reducerede fødselsvægt skyldes en reduktion i barnets fedtmasse, mens resten af kroppens vægt (muskler, knogler osv.) er upåvirket. Den lille reduktion i vægt hos børn født af fysisk aktive kvinder er derfor et tegn på sundhed (Ibid) Sundhedsstyrelsen anbefaler, uanset aktivitetsniveau før graviditeten: At alle gravide er aktive mindst 30 minutter af moderat intensitet om dagen. De 30 minutter kan opdeles i mindre perioder, fx 15 minutter om morgenen og 15 minutter senere, eller 3 gange 10 minutter i løbet af dagen Inaktive gravide kvinder har risiko for følgende sygdomme under graviditeten (Sundhedsstyrelsen, Håndbog 2005): Forhøjet blodtryk Graviditetssukkersyge Svangerskabsforgiftning Rygsmerter og bækkensmerter Fødsel komplikationer Overvægt Flere undersøgelser (Sundhedsstyrelsens, Håndbog 2005) har vist, at kvinder, der er fysisk aktive før de bliver gravide, uden problemer kan fortsætte deres aktivitetsniveau under graviditeten. Gravide kvinder, der ikke tidligere har været fysisk Fysisk Aktivitet og Evidens 9

10 aktive, kan med fordel begynde, at være fysisk aktive og konditionstræne under graviditeten. Flere studier (Sundhedsstyrelsen, Håndbog 2005) har dokumenteret, at fysisk aktive gravide, der efterlever Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet, forebygger følgende livsstils- og folkesygdomme: Kredsløbssygdomme (hjertekarsygdomme, forhøjet kolesteroltal, blodtryk og triglycerid, overvægt, fedme, insulinresistens og type II diabetes) Muskel- og skeletlidelser Visse former for kræft (tyktarmskræft og brystkræft) Stress (højere stresstærskel end inaktive) Psykiske lidelser (depression, angst og demens) Osteoporose (knogleskørhed) Ikke alle former for fysisk aktivitet er lige egnede under graviditeten. Kontaktsport og holdsport, hvor der er risiko for sammenløb med med- og eller modspillere frarådes, da der er stor risiko for uventede stød. Samtidig frarådes skiløb og ridning, da styrt kan medføre store skader. Egnede former for fysisk aktivitet er gå- og vandreture, svømning, løb, styrketræning (i siddende stilling og ikke tung styrketræning), cykling, spinning og aerobic m.m. Gravide frarådes at dyrke hård fysisk aktivitet, hvor kredsløbet presses maksimalt, hvis den gravide ikke har udøvet lignende hård aktivitet før graviditeten. Gravide, der er vant til at dyrke fysisk hård aktivitet, frarådes langdistanceløb og anden udmattende aktivitet. Samtidig anbefales det, at træning ikke intensiveres under graviditeten. Endelig opfordres den gravide til at lytte til kroppens signaler, hvis hun udøver hård fysisk aktivitet. Det er meget individuelt, hvor hurtigt man kan genoptage tidligere aktivitetsniveau efter graviditet. Aktive kvinder, der har været aktive helt indtil fødsel, vil kunne genoptage deres aktivitetsvaner i løbet af få dage, mens andre behøver mere tid for at genvinde tidligere niveau. Det vil typisk tage 2 3 måneder at genvinde konditionsniveau fra før graviditeten. Husk derfor at lytte til kroppens signaler. Undersøgelser har vist, at fysisk aktivitet efter graviditet fremmer både den fysiske og psykiske sundhed hos mor og barn, uden risiko for barnet. Fysisk Aktivitet og Evidens 10

11 4.2 Børn 3 10-årige Faktaboks om 3 10-årige børn: Danske børn bliver mindre fysisk aktive (Sundhedsstyrelsen, Håndbog 2005) BMI er steget hos 6 7-årige danske børn siden (Andersen og Froberg 2004) 9-årige piger har lavere kondition i end i (Froberg 2005) Der registreres stigende overvægt hos drenge og piger med forældre, der har lav uddannelse (Froberg 2005) Hvert 7. barn er overvægtig (Sundhedsstyrelsen, Børn og Bevægelse 2005) Jo ældre børn bliver, desto mindre bevæger de sig (Sundhedsstyrelsen, Håndbog & Børn og Bevægelse 2005) De seneste 30 år er andelen af børn, der køres i bil til og fra skole, steget næsten 200 % på alle alderstrin (Sundhedsstyrelsen, Håndbog 2005) Inden for de sidste 15 år er antallet af børn, der cykler til skole faldet næste 30 % (Ibid) Fra er der sket et fald i 6 10 åriges gåture på 40 % og en fordobling i bilture (Danmarks Transportforskning 2002) Undersøgelser har dokumenteret (Sundhedsstyrelsen, Børn og Bevægelse 2005), at børn, der er fysisk aktive: Er glade for livet (større livsglæde og selvtillid) Har et godt helbred Føler sig mindre hjælpeløse Er mindre morgentrætte Har lettere ved at få venner Føler sig mindre udenfor Flere studier (Sundhedsstyrelsen, Håndbog (børn og unge) 2004), (Strong, Blimkie, Malina, Dishman m.fl. 2005) har dokumenteret, at fysisk aktive børn, der efterlever Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet, forebygger følgende livsstilsog folkesygdomme: Kredsløbssygdomme (hjertekarsygdomme, forhøjet kolesteroltal, blodtryk og triglycerid, overvægt, fedme, insulinresistens og type II diabetes) Muskel- og skeletlidelser Visse former for kræft (tyktarmskræft og brystkræft) Stress (højere stresstærskel end inaktive) Psykiske lidelser (depression, angst og demens) Osteoporose (knogleskørhed) Fysisk Aktivitet og Evidens 11

12 Endvidere er der evidens for, at fysisk aktivitet styrker opbygningen af muskler, knogler, ledbånd og sener samtidig med, at leg og bevægelse udvikler deres motoriske færdigheder. Derudover viser undersøgelser, at der en sammenhæng mellem børns trivsel og graden af fysisk aktivitet. Aktive børn har et godt socialt netværk, føler sig mindre trætte og ensomme, de er bedre til at koncentrere sig og de har ofte mere selvtillid og lettere ved at få at venner end inaktive børn. (Sibley BA & Etnier JL 2003), (Strong, Blimkie, Malina & Dishman m.fl. 2005, Ommundsen Y, Bar-Eli M 1999), (Ommundsen, Y, Roberts GC, Kavussanu M 1998), (Strong, Blimkie, Malina & Dishman m.fl. 2005). En svensk undersøgelse (Bunkefloprojektet) har dokumenteret forbedrede indlæringsevner i svensk og matematik ved undervisning i idræt og motorik hver dag i 2 3 år for 251 børn (1. 3. klasse). Et australsk studie på 500 skoleelever har ligeledes dokumenteret positiv effekt på psykosociale funktioner og evnerne i matematik og engelsk ved idræt hver dag i 14 uger. (Sundhedsstyrelsen, Håndbog 2005). I Danmark er tilsvarende undersøgelser i gang i Ballerup-Tårnby projektet. Projektet, som endnu ikke er publiceret, dokumenterer, at læreres forventninger til børns præstationer har afgørende indflydelse på børns selvværd og fysiske præstation. Undersøgelsen har bestået af en ekstra dobbelttime i idræt om ugen i tre år fra første skoledag (1. 3. klasse). Resultater offentliggøres i efteråret Undersøgelserne ledes af Lars Bo Andersen. 4.3 Børn og unge årige Faktaboks om årige børn og unge: Danske og internationale studier hævder, at to tredjedele af årige er fysisk inaktive (WHO 2004) Sundhedsstyrelsens egne undersøgelser dokumenterer, at 55 % af alle 15- årige er fysisk inaktive og 45 % af alle årige er fysisk inaktive (Sundhedsstyrelsen, åriges livsstil og sundhedsvaner 2006) Jo ældre børn og unge bliver, desto mindre bevæger de sig (Ibid) To ud af tre 11-årige drenge er fysisk inaktive mindst tre timer om dagen (fritiden) foran computeren eller fjernsynet. Tendensen er stigende med alder (Ibid) De seneste 30 år er andelen af børn, der køres i bil til og fra skole, steget næsten 200 % på alle alderstrin (Sundhedsstyrelsen, Håndbog del 2: Børn og Unge 2005) Indenfor de sidste 15 år er antallet af børn, der cykler til skole faldet næsten 30 % (Sundhedsstyrelsen og Kræftens Bekæmpelse, MULD 2005) Over halvdelen af alle børn mellem år ønsker at bevæge sig mere, og det er primært de inaktive, der ønsker at bevæge sig mere (Sundhedsstyrelsen, åriges livsstil og sundhedsvaner 2006) Fysisk Aktivitet og Evidens 12

13 Der er klare tendenser for, at der sker en reduktion i fysisk aktivitetsniveau omkring 12-års alderen og reduktionen fortsætter indtil endt ungdomsuddannelse, hvor der sker en stabilisering. Samtidig fordobles antallet af totalt fysisk inaktive børn og unge i perioden. Undersøgelser i Norge, Sverige og USA dokumenterer lignende resultater, dog falder det fysiske aktivitetsniveau først i 15-års alderen (Sundhedsstyrelsen 2005 & 2006). Der er evidens for (Sundhedsstyrelsen, håndbog for fysisk aktivitet 2005), (Strong, Blimkie, Malina & Dishman m.fl. 2005), at fysisk aktive unge, der efterlever Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet, forebygger følgende livsstilsog folkesygdomme: Kredsløbssygdomme (hjertekarsygdomme, forhøjet kolesteroltal, blodtryk og triglycerid, overvægt, fedme, insulinresistens og type II diabetes) Muskel- og skeletlidelser Stress Visse former for kræft (tyktarmskræft og brystkræft) Psykiske lidelser (depression, angst og demens) Osteoporose (knogleskørhed) Endvidere er der evidens for, at unge, der efterlever Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet, opnår socialpsykologiske gevinster i form af større livsglæde, mere overskud, større social trivsel, mere selvtillid og udviklede handlekompetencer (self-efficacy) (Stelter 1999), (Jensen 1999, 2000), (Bruun, Jensen 2000). Fysisk aktivitet har desuden en positiv indflydelse på koncentrationsevnen, hukommelsen, adfærden i klasselokalet og en positiv effekt på kognitiv indlæring (Strong B. William, Blimkie, Malina m.fl. 2005). Nyere undersøgelser har dokumenteret, at den stigende fysiske inaktivitet hos børn og unge i alderen år er social relateret. Børn, der har forældre med en kort uddannelse, bevæger sig generelt mindre end børn af forældre med en lang uddannelse. Endvidere er fedmefrekvensen proportionelt stigende med inaktivitet foran fjernsynet og computeren (Sundhedsstyrelsen 2005). Fysisk Aktivitet og Evidens 13

14 4.4 Unge årige Faktaboks om årige unge og voksne: 41 % af drengene og 52 % af pigerne efterlever ikke Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet 23 % af drengene og 19 % af pigerne er decideret inaktive Unge der trives dårligt er mest fysisk inaktive Kilde: Muld-rapport nr. 5 udgivet af Kræftens Bekæmpelse og Sundhedsstyrelsen, 2005 Der er evidens for (Sundhedsstyrelsen, håndbog for fysisk aktivitet 2005), (Strong, Blimkie, Malina & Dishman m.fl. 2005), at fysisk aktive unge, der efterlever Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet, forebygger følgende livsstilsog folkesygdomme: Kredsløbssygdomme (hjertekarsygdomme, forhøjet kolesteroltal, blodtryk og triglycerid, overvægt, fedme, insulinresistens og type II diabetes) Muskel- og skeletlidelser Stress Visse former for kræft (tyktarmskræft og brystkræft) Psykiske lidelser (depression, angst og demens) Osteoporose (knogleskørhed) Endvidere er der evidens for, at unge, der efterlever Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet, opnår socialpsykologiske gevinster i form af større livsglæde, mere overskud, større social trivsel, mere selvtillid og udviklede handlekompetencer (self-efficacy) (Stelter 1999), (Jensen 1999, 2000), (Bruun, Jensen 2000). Fysisk aktivitet har desuden en positiv indflydelse på koncentrationsevnen, hukommelsen, adfærden i klasselokalet og en positiv effekt på kognitiv indlæring (Strong, Blimkie, Malina & Dishman m.fl. 2005). 4.5 Afslutning på børn og unge Studier har dokumenteret, at sunde vaner, som børn og unge grundlægger i barndommen, følger dem ind i voksenlivet (Jørgensen, Holstein & Due 2004), og at fysisk aktive (høj intensitet) børn og unge har mindre risici for at udvikle hjertekarsygdomme (forhøjet blodtryk, åreforkalkning som kan medføre risiko for blodprop i hjerte og hjerne, hjertesvigt og blodprop i lungerne) i voksenlivet (Twisk, Kemper & Van Mechelen 2002). Der foreligger på nuværende tidspunkt ikke veldokumenteret forskning, der kan dokumentere, at moderat fysisk aktivitet i barne- og ungdomsårene medfører et sundere voksenliv. De gode vaner bør grundlægges i barndommen og ungdomslivet. Børnehaver, SFO er, skoler, ungdomsuddannelser og uddannelsesinstitutioner bør deltage aktivt i implementeringen af fysisk aktivitet samt motivere inaktive til at deltage i forskellige tilbud. Institutionerne bør danne partnerskaber med fritidsområdet, da fritidsområdet har stor erfaring og viden omkring fysisk aktivitet og motion. Fysisk Aktivitet og Evidens 14

15 I forhold til aktivitetsformer og aktivitetsniveau kan børn og unge frit vælge de(n) disciplin(er), der passer den enkelte, så længe Sundhedsstyrelsens anbefalinger efterleves. Børn under 12 år bør dog ikke træne tung styrketræning, men holde sig til styrketræning, hvor de bruger egen kropsvægt. Styrketræning for børn og unge (12+) skal foregå under kyndig vejledning fra professionelle instruktører. 4.6 Voksne årige Faktaboks om de årige: 37 % af alle erhvervsaktive danskere har stillesiddende arbejde (SIF 2002) Fysisk aktivitet nedsætter overvægt, hvilket fremmer ønsket om graviditet (Sundhedsstyrelsen, Håndbog 2005) Fysisk aktivitet forebygger fibromyalgi (Gusi, N m.fl. 2006) Der er evidens for (Sundhedsstyrelsen, Håndbog for fysisk aktivitet 2005), at fysisk aktive voksne, der efterlever Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet, forebygger følgende livsstils- og folkesygdomme: Kredsløbssygdomme (hjertekarsygdomme, forhøjet kolesteroltal, blodtryk og triglycerid, overvægt, fedme, insulinresistens og type II diabetes) Muskel- og skeletlidelser Stress Visse former for kræft (tyktarmskræft og brystkræft) Psykiske lidelser (depression, angst og demens) Osteoporose (knogleskørhed) Endvidere er der evidens for, at voksne, der efterlever Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet, opnår socialpsykologiske gevinster i form af større livsglæde, mere overskud, større social trivsel, mere selvtillid og udviklede handlekompetencer (self-efficacy) (Stelter 1999), (Jensen 1999, 2000) & (Bruun, Jensen 2000). Fysisk Aktivitet og Evidens 15

16 4.7 Voksne og midaldrende årige Faktaboks om de årige: Fysisk inaktivitet er skyld i 5 % af samtlige dødsfald blandt mænd i alderen år (SIF 2006) 37 % af alle erhvervsaktive danskere har stillesiddende arbejde (SIF 2002) Fysisk aktivitet forebygger ubehageligheder i menopausen (overgangsalderen) (Komiteen for Sundhedsoplysning) Der er evidens for (Sundhedsstyrelsen, Håndbog for fysisk aktivitet 2005), at fysisk aktive voksne og midaldrende, der efterlever Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet, forebygger følgende livsstils- og folkesygdomme: Kredsløbssygdomme (hjertekarsygdomme, forhøjet kolesteroltal, blodtryk og triglycerid, overvægt, fedme, insulinresistens og type II diabetes) Muskel- og skeletlidelser Stress Visse former for kræft (tyktarmskræft og brystkræft) Psykiske lidelser (depression, angst og demens) Osteoporose (knogleskørhed) Endvidere er der evidens for, at voksne, der efterlever Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet, opnår socialpsykologiske gevinster i form af større livsglæde, mere overskud, større social trivsel, mere selvtillid og udviklede handlekompetencer (self-efficacy) (Stelter 1999), (Jensen 1999, 2000), (Bruun, Jensen 2000). 4.8 Afslutning på voksne og midaldrende Undersøgelser fra Statens Institut for Folkesundhed viser, at der er en sammenhæng mellem uddannelseslængden og forekomsten af personer, der er fysisk aktive i fritiden. Der er færrest fysisk aktive blandt personer med mindre end 10 års uddannelse (12 %), mens den største andel af fysisk aktive ses blandt personer med en uddannelse på 15 år eller længere (30 %). De mindst fysisk aktive i fritiden er gruppen blandt separerede (14 %) og folk med enkestand (7 %). Fysisk Aktivitet og Evidens 16

17 4.9 Seniorer årige Faktaboks om de årige: 19,4 % af ældre mænd (67 79 år) er inaktive. For mænd på 80 + er tallet 39,2 % (SIF 2002) 27,6 % af ældre kvinder (67 79 år) er inaktive. For kvinder på 80 + er tallet 69,6 % (SIF 2002) Omkring 85 % af alle dødsfald relateret til fysisk inaktivitet indtræffer blandt personer på 65 år og derover (SIF 2006) Fysisk aktivitet kan reducere eller udskyde det forventede aldersrelaterede fald i funktionsevne (Puggaard 2002) Fra falder muskelstyrken med 1.5 % årligt. Dvs. at en 60-årig, der normalt kan løfte en vandkande på 20 kg kun kan løfte en vandkande på 17 kg som 70-årig og en vandkande på 14 kg som 80-årig (Puggaard 2002) En uges sengeleje reducerer konditionen med 10 % og 3 4 ugers sengeleje reducerer konditionen med 20 % (Puggaard 2002) Seniorer kan forbedre deres kondition ved 3 gange træning om ugen af 30 minutter, og der er opnået styrkefremgang på 150 % ved moderat til tung styrketræning (Beyer, 2002) Undersøgelser har dokumenteret, at fysisk aktive ældre kan reducere dødeligheden samt at fysisk aktivitet er afgørende for succesfuld aldring (Puggaard 2002) For ældre personer i alderen år er der indenfor den seneste årrække blevet publiceret en del materiale, der dokumentere fysisk aktivitet/træning gavnlige effekter overfor livsstils- og folkesygdomme. Studier fra USA (U.S. Department of Health and Human Services) har dokumenteret, at fysisk aktivitet (30 minutter om dagen) mindsker risikoen for: Iskæmisk hjertesygdom (sygdom som medfører lokal blodmangel i hjertet) Hypertension (forhøjet blodtryk) Apopleksi (slagtilfælde dækker over både blødning og blodprop i hjernen, og viser sig typisk ved pludselig lammelse af dele af kroppen) Cancer (brystkræft og tyktarmskræft) Diabetes Osteoporose (knogleskørhed) Faldulykker Fysisk Aktivitet og Evidens 17

18 Der er evidens for (Sundhedsstyrelsen, Håndbog for fysisk aktivitet 2005), at fysisk aktive seniorer, der efterlever Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet, forebygger følgende livsstils- og folkesygdomme: Kredsløbssygdomme (hjertekarsygdomme, forhøjet kolesteroltal, blodtryk og triglycerid, overvægt, fedme, insulinresistens og type II diabetes) Muskel- og skeletlidelser Stress Visse former for kræft (tyktarmskræft og brystkræft) Psykiske lidelser (depression, angst og demens) Osteoporose (knogleskørhed) Endvidere er der evidens for, at voksne, der efterlever Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet, opnår socialpsykologiske gevinster i form af større livsglæde, mere overskud, større social trivsel, mere selvtillid og udviklede handlekompetencer (self-efficacy) (Stelter 1999), (Jensen 1999, 2000) & (Bruun, Jensen 2000) Afrunding på sundhedsrelaterede gevinster ved fysisk aktivitet Som afslutning på afsnittet omkring fysisk aktivitets gavnlige indvirkning på folkesundheden, beskrives enkelte undersøgelser, der ikke har fokus på livsstils- og folkesygdomme. Undersøgelser viser, at den bedste indikation for levetid er fysisk aktivitet. Aktive danskere, der efterlever sundhedsstyrelsen anbefalinger for fysisk aktivitet nedsætter dødeligheden med 50 % primært pga. færre hjertekarsygdomme (Myers m.fl. 2001, Sandvik m.fl. 1993). Efterleves man Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet reduceres risikoen for psykiske lidelser. Undersøgelser har vist, at fysisk aktivitet har samme effekt som antidepressivmedicin har på svært depressive seniorer. Endvidere reducerer fysisk aktivitet risikoen for demens. Undersøgelser har dokumenteret et 40 % fald i Alzheimers hos fysisk aktive personer (Kirk 2002). Fysisk aktivitet forebygger kronisk træthed (Sundhedsstyrelsen, håndbog 2005). På Sundhedsstyrelsens hjemmeside under fysisk aktivitet forefindes en udførlig beskrivelse af aktivitetsformer i forhold til intensitetsniveau. Der er taget forbehold for, at intensitetsniveau er meget individuelt, og at det vil ændre sig med alderen. Som udgangspunkt kan alle syv aldersgrupper beskrevet i denne rapport frit vælge den aktivitetsform, der passer den enkelte. Der findes med andre ord ikke nogle former for fysisk aktivitet eller træning, det enkelte individ ikke kan dyrke som gravid, barn, ung, voksen, midaldrende eller senior (se undtagelser for gravide og børn). Det vigtigste er, at finde en eller flere aktivitetsformer det enkelte individ finder glæde ved at dyrke, så individet derved kan efterleve Sundhedsstyrelsens anbefalinger omkring fysisk aktivitet. Fysisk Aktivitet og Evidens 18

19 5 Social ulighed i sundhed Studier har dokumenteret en polarisering indenfor fysisk aktivitet. Generelt bliver den danske befolkning mere og mere aktiv (Larsen 2003). Ved nærmere analyse af befolkningens stigende aktivitet viser det sig, at de aktive bliver mere aktive og de inaktive mere inaktive. Denne analyse vidner om en social ulighed indenfor fysisk aktivitet. Den stigende individualisering er en af årsagerne til den stigende sociale ulighed i sundhed (fysisk aktivitet). Den stigende individualisering er kommet i takt med udviklingen af det såkaldte postmoderne samfund, og har medført en mindre lyst til at medvirke i forpligtende fællesskaber. Denne udvikling er uheldig, da studier har dokumenteret, at inaktive motiveres til at være aktive ved at være aktive i fællesskaber med udgangspunkt i fællesskabet og legen (Ottesen & Skjerk 2006). Der er en tendens til social ulighed i sundhed indenfor fysisk aktivitet. Generelt kan det konkluderes, at der er en stærk sammenhæng mellem uddannelse og deltagelse i fysisk aktivitet. Deltagelsen er størst blandt uddannelsessøgende, herunder lærlinge. Ellers er det først og fremmest funktionærer, specielt højere funktionærer, der dominerer billedet. Ufaglærte arbejdere, landmænd samt faglærte arbejdere er væsentligt mindre aktive. Ydermere er andelen af fysisk inaktive højere blandt overvægtige, indvandrere, arbejdsløse, fattige, ældre og borgere med lavere uddannelse. Der er ligeledes en sammenhæng mellem indkomst og deltagelse i motion: Jo højere indkomst, jo højere deltagelse i motionsaktiviteter, en sammenhæng, der er endnu mere udtalt for de aktive i foreningerne. Personer, der er i arbejde og som overvejende har et stillesiddende arbejde, dyrker motion i fritiden i samme omfang som hele landets befolkning. Man kompenserer med andre ord ikke for et stillesiddende arbejde ved at dyrke mere motion. (Jørgensen, Holstein & Due 2004), (Sundhedsstyrelsen, baggrundsnotat om fysisk aktivitet 2004). Fysisk Aktivitet og Evidens 19

20 6 Barrierer for fysisk aktivitet Institut for Idræt, Københavns Universitet har undersøgt barrierer for fysisk aktivitet hos inaktive danske borgere (Ottesen & Skjerk 2006). Barrierer for fysisk aktivitet: Kropslig barriere i form af manglende færdigheder, blufærdighed og helbred Praktisk barriere i form af begrænsninger (geografi, strukturer og økonomi) Irrelevansbarriere i form af manglende viden og interesse Prioriteringsbarriere i form af manglende tid (familie, venner og andre interesser) Mulige motivationsformer: Social motivation (netværk i form af støtte og nogen af følges med) Helbredsmæssig dimension Blufærdighedsdimension Organisatorisk motivationsdimension (fleksibilitet i tidspunkter (arbejdspladsen), økonomi og struktur) Undersøgelsen dokumenterer, at prioriteringsbarrieren er den barriere, der påvirker inaktive mest. Deltagerne i undersøgelsen hævder, at fysisk inaktivitet skyldes mangel på energi samt et stort behov for at slappe af. Irrelevansbarrieren spiller den næststørste rolle, da deltagerne i undersøgelsen desværre tror, at vægten er altafgørende i forhold til deres sundhedstilstand. De giver udtryk for, at hvis vægten er i orden, så skal man ikke være bekymret for sin livsstil og sit helbred. Det vidner desværre om en uvidenhed i den inaktive danske befolkning omkring sundhed generelt. Information og uddannelse er nødvendigt indenfor dette område. I forhold til den praktiske barriere udtrykker deltagerne stor mangel på relevante tilbud, og at tilbud ikke kan lade sig gøre, hverken tidsmæssigt eller geografisk. Denne iagttagelse vidner om et stort behov for udvikling af aktivitetsformer og tilbud og at tænke mere i retning af sundhedsfremme på arbejdspladsen (motion på arbejdspladsen), motion i daginstitutioner og skoler (bevægelsespolitikker), hvor den enkelte borger mødes i deres arena og på deres præmisser. Den kropslige barriere tæller mindst af de fire barriere for fysisk aktivitet, men den fylder meget, da deltagerne føler, at de blive udstillet som personer i dårlig form og samtidig er de bange for at gå i gang uden professionel vejledning. I forhold til motivation skal de inaktive indenfor den helbredsmæssige dimension overbevises om, at fysisk aktivitet er vigtig for helbredet I form af undervisning, kampagner og anden information om sundhed bør inaktive informeres om vigtigheden af fysisk aktivitet i forhold til sundhed, herunder hvilke indvirkninger fysisk aktivitet har på folkesundheden. Samtidig med information og viden er det afgørende, at inaktive prøver forskel- Fysisk Aktivitet og Evidens 20

BØRN OG FYSISK AKTIVITET. Et baggrundsnotat

BØRN OG FYSISK AKTIVITET. Et baggrundsnotat BØRN OG FYSISK AKTIVITET 2006 Et baggrundsnotat Børn og fysisk aktivitet Et baggrundsnotat Juni 2006 Indhold 1 Børn og unges aktivitetsniveau 3 1.1 Polarisering 4 2 Stillesiddende aktiviteter 5 3 Motivation

Læs mere

Til lærere, som skal gennemføre Unge og PlaySpots. Fysisk aktivitet. - hvad er det og hvorfor skal vi være fysisk aktive?

Til lærere, som skal gennemføre Unge og PlaySpots. Fysisk aktivitet. - hvad er det og hvorfor skal vi være fysisk aktive? Til lærere, som skal gennemføre Unge og PlaySpots Fysisk aktivitet - hvad er det og hvorfor skal vi være fysisk aktive? 1. Baggrund Fysisk aktivitet har betydning for indlæring, trivsel og selvværd blandt

Læs mere

Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE

Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE Læs mere på www.sst.dk/60minutter FAKTA - BØRN OG BEVÆGELSE Sundhedsstyrelsen, 2005, oplag 100.000. Design La Familia. Foto: Anne Li Engström, Mikael Rieck. Flere eksemplarer kan bestilles, så længe lager

Læs mere

KRAM: Kost, Rygning, Alkohol, Motion www.inflammation-metabolism.dk

KRAM: Kost, Rygning, Alkohol, Motion www.inflammation-metabolism.dk KRAM: Kost, Rygning, Alkohol, Motion www.inflammation-metabolism.dk Bente Klarlund Pedersen, professor, overlæge Danmarks Grundforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme (CIM) Rigshospitalet,

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet?

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Hjerteforeningens konference om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Bjørn Holstein Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle

dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle Motion på Recept Bundlinjen Vi taber rigtig mange menneskelige ressourcer på grund af dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at

Læs mere

En undersøgelse af de inaktive danskere (2005-06)

En undersøgelse af de inaktive danskere (2005-06) En undersøgelse af de inaktive danskere (2005-06) Præsenteret på Idræt, sundhed og sociale faktorer 2008 Laila Ottesen, lektor, ph.d. Institut for Idræt, Københavns Universitet Institut for Idræt Dias

Læs mere

Nikolai Nordsborg, Institut for Idræt

Nikolai Nordsborg, Institut for Idræt Nikolai Nordsborg, Institut for Idræt Nikolai Nordsborg, Institut for Idræt Eller. Hvor lidt kan man slippe afsted med? Nikolai Baastrup Nordsborg, Institut for Idræt Hvad anbefaler du? Hvilken type af

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

For børn skal også spille rundbold og bevæge sig, siger formand for det nationale råd for folkesundhed Bente Klarlund.

For børn skal også spille rundbold og bevæge sig, siger formand for det nationale råd for folkesundhed Bente Klarlund. Bruger 2 Forord Flere og flere undersøgelser viser at vores børn ikke får rørt sig nok i løbet af dagen. Det er under halvdelen af danske skoleelever, der når op på den anbefalede times fysiske aktivitet

Læs mere

Disposition for dette oplæg:

Disposition for dette oplæg: Muligheder for at aktivere de inaktive Præsenteret på Idræt, fysisk aktivitet og kommunal velfærd 2009 Laila Ottesen, lektor, ph.d. Dias 1 Disposition for dette oplæg: 1. Indledende betragtninger om idræt,

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Fysisk Form i Specialskolen

Fysisk Form i Specialskolen Fysisk Form i Specialskolen Wium, Anne-Marie; Friis,Kamilla; Valentiner-Branth,Dorte (PUC) Rødovre Kommune ELEVERNE I SPECIALSKOLEN Generelle indlæringsvanskeligheder, alder 6 18 uspecifikke diagnoser

Læs mere

Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp?

Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp? Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp? Maja Schick Sommer Fysioterapeut, cand.scient.san., Ph.d stud. Carina Nees Fysioterapeut, Master i Idræt og Velfærd Center for Kræft og Sundhed,

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost

Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost 1 Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost Mina Händel og Jeanett Pedersen 1 Program Baggrund Resultater fysisk aktivitet i Sund Start Resultater kost i Sund Start Fremtidig forskning Spørgsmål 2 Baggrund

Læs mere

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014

Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Sundhed skaber bedre læring og øget trivsel Præsentation ved KLs Børnetopmøde 31. januar 2014 Professor Bjørn Holstein Statens Institut for Folkesundhed Syddansk Universitet Fire argumenter Sundhed en

Læs mere

Udgivet af: Sundhed og Trivsel Pædagogisk Afdeling. min. bevægelse i skolen. kom godt i gang!

Udgivet af: Sundhed og Trivsel Pædagogisk Afdeling. min. bevægelse i skolen. kom godt i gang! 45 min bevægelse i skolen Udgivet af: Sundhed og Trivsel Pædagogisk Afdeling kom godt i gang! 3 Introduktion 9 Fysiske Rammer 4 Lovkrav 9 10 Udskoling Inklusion 4 Bevægelse på skolerne i Aarhus 10 Kompetenceudvikling

Læs mere

SUNDHED I ALDRINGEN - hvad siger forskningen? - hvordan forberede sig? - hvorfor holde sig aktiv? Køge Kommune 2013 Annette Johannesen www.able.

SUNDHED I ALDRINGEN - hvad siger forskningen? - hvordan forberede sig? - hvorfor holde sig aktiv? Køge Kommune 2013 Annette Johannesen www.able. SUNDHED I ALDRINGEN - hvad siger forskningen? - hvordan forberede sig? - hvorfor holde sig aktiv? Køge Kommune 2013 Annette Johannesen www.able.dk Når jeg bliver gammel En håndbog for læsere som er på

Læs mere

Vi giver et kram. Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress

Vi giver et kram. Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress K R AM Vi giver et kram Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress Kost K R A M Forekomsten af overvægt i Danmark er steget 30-40 gange i løbet af de seneste 50 år, hvilket betyder at 40% af alle danskere

Læs mere

Med kroppen i naturen

Med kroppen i naturen Med kroppen i naturen Bjørn S. Christensen Konsulent Grønne Spirer og Spring ud i naturen Friluftsrådet Cand. Scient. Idræt og Sundhed, BA Nordisk Friluftsliv bsc@friluftsraadet.dk Udfordringen: Børns

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Motivation for ændring af vaner. Fysioterapeut, Master of Public Health og Specialist i Sundhedsfremme og Forebyggelse

Motivation for ændring af vaner. Fysioterapeut, Master of Public Health og Specialist i Sundhedsfremme og Forebyggelse Motivation for ændring af vaner Af Sven Dalgas Casper Sven Dalgas Casper Fysioterapeut, Master of Public Health og Specialist i Sundhedsfremme og Forebyggelse Motivation for ændring af vaner Min Baggrund:

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser David Christiansen Fysioterapeut, cand. scient san. Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 DK 7400 Herning

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Overordnet politik for: Mad, Måltider og Bevægelse en indsats for sundere børn og unge i Billund kommune

Overordnet politik for: Mad, Måltider og Bevægelse en indsats for sundere børn og unge i Billund kommune Overordnet politik for: Mad, Måltider og Bevægelse en indsats for sundere børn og unge i Billund kommune Forord Af børne og kulturudvalgs formand Preben Jensen Betydningen af sund mad og bevægelse for

Læs mere

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE Iskæmisk hjertesygdom - en folkesygdom Iskæmisk hjertesygdom er en fælles betegnelse for sygdomme i hjertet, der skyldes forsnævring af de årer, der forsyner hjertet

Læs mere

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk Social ulighed i sundhed Arbejdspladsens rolle Helle Stuart www.kk.dk Hvad er social ulighed i sundhed? Mænd Kvinder Forventet restlevetid totalt Forventet restlevetid med mindre godt helbred Forventet

Læs mere

Indhold. Forord 9 Indledning 13

Indhold. Forord 9 Indledning 13 Indhold Forord 9 Indledning 13 Træn dig til en bedre fødsel Rim El Sammaa-Aru 1. udgave, 1. oplag 2011, FADL s Forlag, København ISBN: 978-87-7749-648-6 Fotos: Les Kaner Forlagsredaktion: Thomas Bo Thomsen

Læs mere

færre kræfttilfælde hvis ingen røg

færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6500 færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6.500 nye rygerelaterede kræfttilfælde kan forebygges hvert år Regeringen ønsker med sin nye sundhedspakke, at kræft diagnosticeres tidligere, og at kræftoverlevelsen

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

FODBOLD FITNESS DIN SUNDE OG FLEKSIBLE MULIGHED MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD SPIL NÅR DU HAR TID OG LYST SUNDT, SJOVT OG SOCIALT DBU.

FODBOLD FITNESS DIN SUNDE OG FLEKSIBLE MULIGHED MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD SPIL NÅR DU HAR TID OG LYST SUNDT, SJOVT OG SOCIALT DBU. DIN SUNDE OG FLEKSIBLE MULIGHED MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD SPIL NÅR DU HAR TID OG LYST SUNDT, SJOVT OG SOCIALT DBU.DK/ KOLOFON: Udgiver: Dansk Boldspil-Union DBU Allé 1, 2605 Brøndby Tekst: DBU Kommunkation

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

UNDERSØGELSE AF 11-15 ÅRIGES LIVSSTIL OG SUNDHEDSVANER 1997-2005

UNDERSØGELSE AF 11-15 ÅRIGES LIVSSTIL OG SUNDHEDSVANER 1997-2005 7 UNDERSØGELSE AF 11-15 ÅRIGES LIVSSTIL OG SUNDHEDSVANER 1997-5 Undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 5 - samt udviklingen fra 1997-5 Undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner

Læs mere

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme

Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme Sundhed med udgangspunkt hjertekarsygdomme 1. En redegørelse for udviklingen af hjertesygdomme og hvad begrebet hjertekarsygdomme dækker over. 2. En forklaring af begreber som blodtryk (og hvordan man

Læs mere

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed

Læs mere

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Bevæg dig bevar dig. Lis Puggaard Frederikssund 2012. lpuggaard@gmail.com

Bevæg dig bevar dig. Lis Puggaard Frederikssund 2012. lpuggaard@gmail.com Bevæg dig bevar dig Lis Puggaard Frederikssund 2012 Fremtidens ældre! Det forudses, at der i den kommende ældrebefolkning vil være en stor gruppe sunde og raske, mens en tilsvarende stor gruppe vil være

Læs mere

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Faglig Dag Esbjerg 10. september 2008 Jacob Nielsen Arendt, Lektor Sundhedsøkonomi Syddansk Universitet Kort oversigt Baggrund Ulighed i Sundhed i Danmark Forklaringsmodeller

Læs mere

Opgavekort til Stjerneløb

Opgavekort til Stjerneløb Opgavekort til Stjerneløb Her finder du otte opgavekort, som kan bruges til et stjerneløb enten i forløbet Fit for fight eller Træk vejret. Til en klasse på 25-30 elever er det en god ide at lave et løb

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Trends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse

Trends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse Trends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet Danskerne lever ikke så lang tid, som de

Læs mere

Motion under graviditeten forskning og resultater

Motion under graviditeten forskning og resultater Slide 1 Motion under graviditeten forskning og resultater Temadag om graviditet og overvægt Rigshospitalet/Skejby Sygehus, arr. af Jordemoderforeningen 12./19. jan 2010 Mette Juhl, Jordemoder, MPH, Ph.d.

Læs mere

Lægeforeningen redegør i dette notat for emner, som regeringen bør inddrage i den nationale forebyggelsesplan.

Lægeforeningen redegør i dette notat for emner, som regeringen bør inddrage i den nationale forebyggelsesplan. Lægeforeningen Notat 26. juni 2009 Jr. 2009-3782/265277 PK Emne: Til: Fra: En national forebyggelsesplan for hele befolkningen Ministeren for Sundhed og Forebyggelse Lægeforeningen Lægeforeningen redegør

Læs mere

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE Vi SPRINGER over sukkeret 1 STRATEGI FOR MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE 0-18 år vi SP RINGER over sukkeret 2 Vi SPRINGER over sukkeret Vi SPRINGER over sukkeret 3 Børn og unges sundhed ET FÆLLES ANSVAR Børn

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt

Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt 24.maj 2012 Katrine Løppenthin, sygeplejerske, cand.scient.san., ph.d. studerende Hvordan

Læs mere

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen?

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Nationalt Videnscenter for Demens Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Steen G. Hasselbalch, professor, overlæge, dr.med. Nationalt Videnscenter for Demens, Neurologisk

Læs mere

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden

Fakta om ensomhed. Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden Fakta om ensomhed Undervisningsmaterialet om ensomhed er produceret af DR Skole med støtte fra TrygFonden 1 ensomhed Fakta om ensomhed Ensomhed er en subjektiv følelse, der udspringer af savnet af meningsfulde

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen 15 16 Kost Rygning Alkohol Motion Kapitel 1 Baggrund og formål Kapitel 1. Baggrund og formål 17 KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største undersøgelser af danskerne

Læs mere

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune 2 Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune Forord Velkommen til Jammerbugt Kommunes sundhedspolitik 2008 2012! Med kommunalreformen har kommunerne fået nye opgaver på sundhedsområdet. Det er

Læs mere

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst.

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. På WHO s generalforsamling i 1998 vedtog medlemslandene herunder Danmark en verdenssundhedsdeklaration omhandlende

Læs mere

SPRING UD I NATUREN. bsc@friluftsraadet.dk. Fakta: Børn lærer gennem kroppen!

SPRING UD I NATUREN. bsc@friluftsraadet.dk. Fakta: Børn lærer gennem kroppen! SPRING UD I NATUREN Bjørn S. Christensen Konsulent Grønne Spirer og Spring ud i naturen Friluftsrådet Cand. Scient. Idræt og Sundhed, BA Nordisk Friluftsliv bsc@friluftsraadet.dk En quiz Fakta: Børn lærer

Læs mere

Social ulighed i sundhed. Finn Breinholt Larsen

Social ulighed i sundhed. Finn Breinholt Larsen Social ulighed i sundhed Finn Breinholt Larsen 1. Social ulighed i kræft en dansk undersøgelse 2. Den samlede sygdomsbyrde 3. Sociale forskelle i bevægeapparatslidelser 4. Sociale forskelle i mentale lidelser

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom

1. Diabetesmøde. Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Type 2 diabetes en hjerte- og karsygdom Facts og myter om sukkersyge Hvad er sukkersyge = Diabetes mellitus type 1 og 2 Hvilken betydning har diabetes for den enkelte Hvad kan man selv gøre for at behandle

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil

Læs mere

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt

Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Udvalgte data på overvægt og svær overvægt Den 20. januar 2010 Indhold Globalt... 3 Danmark... 7 Forekomsten af overvægt... 7 Hver femte dansker er for fed... 13 Samfundsøkonomiske konsekvenser af svær

Læs mere

Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn...

Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn... ! Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn...3 Langvarig sygdom og alder...3 Langvarig sygdom og erhvervsuddannelse...4

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED

SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED 18. oktober 2002 Af Anita Vium - Direkte telefon: 33 55 77 24 ad pkt. 6b) SUNDHEDSPOLITIK Resumé: SYGEFORSIKRINGER ØGER DEN SOCIALE ULIGHED Der er social skævhed i fordelingen af sygdom. De socialt dårligt

Læs mere

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå?

Sund kurs. Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sund kurs Hvad vil vi? og hvor langt skal vi gå? Sæt en sund kurs Sundhed er ikke kun den enkeltes ansvar. Arbejdspladsen spiller en væsentlig rolle ved at fastlægge regler, rammer og muligheder og ved

Læs mere

Bergen sep. 2011 Helse: Storbyens Hjerte og smerte. Projekt 3A Aktivitet og Ansvar for Alle

Bergen sep. 2011 Helse: Storbyens Hjerte og smerte. Projekt 3A Aktivitet og Ansvar for Alle Bergen sep. 2011 Helse: Storbyens Hjerte og smerte Projekt 3A Aktivitet og Ansvar for Alle Morten Ubbesen Projektleder Aalborg Kommune Skole- og Kulturforvaltning Cand. Scient. Soc. Sociologisk samfundsanalyse

Læs mere

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder Indhold De nye opgaver Kommunen kan og skal gøre en forskel Folkesygdomme skal forebygges Borgerne skal have tilbud Sundhed er skævt fordelt Sundhed går på

Læs mere

smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre

smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre 18 smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre Smerter i ryg og bækken er den hyppigste årsag til sygefravær blandt gravide kvinder og bækkenløsning i graviditeten koster det danske samfund 300.000 sygedage

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Profilskoler. Koncept

Profilskoler. Koncept Profilskoler Koncept Profilkonceptet Formål Formålet med profilprojektet er at styrke og udvikle den daglige og pædagogiske profil og image på skolerne så blandt andet elevsammensætningen på de to skoler

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Din livsstil. påvirker dit helbred

Din livsstil. påvirker dit helbred Din livsstil påvirker dit helbred I denne pjece finder du nogle råd om, hvad sund livsstil kan være. Du kan også finde henvisninger til, hvor du kan læse mere eller få hjælp til at vurdere dine vaner.

Læs mere

Hvad gør alkohol for dig?

Hvad gør alkohol for dig? Hvad gør alkohol for dig? Bliver du klarere i hovedet og mere intelligent at høre på? Mere nærværende overfor dine venner? Får du mere energi? Bliver du bedre til at score? Lærer du at hvile i dig selv

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere

- giver mere idræt i skolen sundere børn?

- giver mere idræt i skolen sundere børn? Centre of Research in Childhood Health Fysisk aktivitet og risikofaktorer for livsstilsrelaterede sygdomme - giver mere idræt i skolen sundere børn? Niels Christian Møller, cand.scient., Ph.d. & Heidi

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske

Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Minoritetsbørn+tager+mere+ smertestillende*medicin*end* danske Børn%og%unge%af%anden%etnisk%herkomst%topper%listen%over%unge% pilleslugere.%pilleindtaget%skyldes%ofte%andet%end%smerter.%%% %! En ny lov

Læs mere

Udfordringerne på sundhedsområdet til søs Henrik L Hansen

Udfordringerne på sundhedsområdet til søs Henrik L Hansen SEAHEALTH og SIMAC Seminar om sundhedsledelse Udfordringerne på sundhedsområdet til søs Henrik L Hansen Udfordringerne på sundhedsområdet til søs Hvad er fakta? Hvorfor er det sådan? Hvad er konsekvenserne?

Læs mere

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige

Sundhed og trivsel blandt ældre. Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt 65+ årige - med supplerende analyse for 45+ årige Sundhed og trivsel blandt ældre Udtræk fra undersøgelsen hvordan har du det blandt ige - med supplerende analyse for 45+ ige Sundhedssekretariatet Januar 2009 1 Sundhed og trivsel blandt ældre borgere

Læs mere

! " "#! $% &!' ( ) & " & & #'& ') & **" ') '& & * '& # & * * " &* ') * " & # & "* *" & # & " * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* *

!  #! $% &!' ( ) &  & & #'& ') & ** ') '& & * '& # & * *  &* ') *  & # & * * & # &  * & # &  * * * * $,-. ,.!* * ! " "#! $% &! ( ) & " & & #& ) & **" ) & & * & # & * * " &* ) * " & # & "* *" & # & " ** *"&* + " * * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* * ** * + & & # & * & & ) &"" " & /& "* * ** & *0) & # )#112.#11111#1#3*

Læs mere

Seksualitet og folkehelse. Christian Graugaard Professor, ph.d. * Sexologisk Forskningscenter * Aalborg Universitet

Seksualitet og folkehelse. Christian Graugaard Professor, ph.d. * Sexologisk Forskningscenter * Aalborg Universitet Seksualitet og folkehelse Christian Graugaard Professor, ph.d. * Sexologisk Forskningscenter * Aalborg Universitet Agenda 16.00-16.40: Perspektiver på seksualitet og helse 16.40-17.30: Gruppediskussioner

Læs mere

guide Foto: Scanpix August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8sider Kaffe - Sundt eller usundt? Få styr på dit kaffeforbrug

guide Foto: Scanpix August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8sider Kaffe - Sundt eller usundt? Få styr på dit kaffeforbrug Foto: Scanpix guide August 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8sider Kaffe - Sundt eller usundt? Få styr på dit kaffeforbrug Få styr på dit kaffeforbrug Et stort indtag af kaffe kan føre

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi

Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Forhøjet kolesterolindhold i blodet Dyslipidæmi Hvad er forhøjet kolesterolindhold i blodet? Det er ikke en sygdom i sig selv at have forhøjet kolesterolindhold i blodet. Kolesterol er et livsnødvendigt

Læs mere

Få sunde medarbejdere, mere produktive hjerner. og optimer på virksomhedens bundlinie.

Få sunde medarbejdere, mere produktive hjerner. og optimer på virksomhedens bundlinie. Få sunde medarbejdere, mere produktive hjerner og optimer på virksomhedens bundlinie. Hvorfor investere I SUNDHED DET ER VELDOKUMENTERET, at virksomheder, der aktivt tør satse på sundhedsfremmende tiltag,

Læs mere

Analyseklare datamaterialer i DDA Sundhed

Analyseklare datamaterialer i DDA Sundhed Analyseklare datamaterialer i Sundhed Listen viser datamaterialer, der er fuldt kontrollerede, og som både teknisk og indholdsmæssigt er fuldt tilgængelige for nye analyser, dvs. de er fuldt analyseklare.

Læs mere

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier Fremtidens velfærdsløsninger Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen 1. november 2011 Vi fødes som kopier Carsten Hendriksen Overlæge, lektor, dr. med. Bispebjerg Hospital og Center for

Læs mere

Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent.

Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent. FYSISK SUNDHED JUNI 2011 DE TYNDFEDE AF PROFESSOR BENTE KLARLUND PEDERSEN Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent. Jeg er ikke af den opfattelse,

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere