FYSISK AKTIVITET I PSYKIATRIEN. Undervisningsmateriale

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FYSISK AKTIVITET I PSYKIATRIEN. Undervisningsmateriale"

Transkript

1 FYSISK AKTIVITET I PSYKIATRIEN Undervisningsmateriale 2006

2 Fysisk aktivitet i psykiatrien Undervisningsmateriale

3 Fysisk aktivitet i psykiatrien Undervisningsmateriale Undervisningsmaterialet er udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af Jan Svensson, Idrætshuset for psykisk syge, Københavns Kommune Benedikte Volfing, Psykiatrihospitalet i Nykøbing Sjælland Lisbeth Crafack, Dansk Arbejder Idræt Jeanet Kragerup, Sct. Hans Hospital Redaktionel bearbejdning: Center for Forebyggelse, Sundhedsstyrelsen Sundhedsstyrelsen Islands Brygge København S Emneord: Fysisk aktivitet; Psykiatri; Undervisningsmateriale Kategori: Rådgivning Sprog: Dansk URL: Version: 2.0 Versionsdato: November 2006 Elektronisk ISBN: Den trykte versions ISBN: Elektronisk format: pdf Udgivet af Sundhedsstyrelsen Forsidefoto: Michael Rieck Undervisningsmaterialet kan downloades fra eller rekvireres hos Schultz Distribution på tlf eller via mail:

4 Indhold 1 Forebyggelse og behandling gennem fysisk aktivitet Læsevejledning Evidens for fysisk aktivitet Det fysisk aktive sygehus Patienter Personale Sundhedsstyrelsens anbefalinger 10 2 Fysisk aktivitet i psykiatrien Før og nu En ny måde at tænke på i afdelingen Hvad får man ud af fysisk aktivitet i psykiatrien? Muligheder og barrierer for fysisk aktivitet på afdelingen Myter Ledelsesprioritering Ildsjæle Kompetencer Tid Motivation Fysiske rammer Eksempler på fysisk aktivitet i hverdagen Gå-/løbe-/stavgangsgrupper Fællesmotion med andre afsnit Psykomotorisk træning Fysisk aktivitet på afsnittet Ansvaret for fysisk aktivitet i afdelingen Veje til succes 22 3 Fysisk aktivitet og idrætsliv efter udskrivelse Fysisk aktivitet efter udskrivelsen Lokalt idrætsliv for sindslidende Støtte til at holde fast i motionen 24 4 Implementering af fysisk aktivitet på afdelingen 27 5 Litteraturhenvisninger Supplerende litteratur Hjemmesider 32 Fysisk aktivitet i psykiatrien - Undervisningsmateriale 5

5

6 1 Forebyggelse og behandling gennem fysisk aktivitet 1.1 Læsevejledning Undervisningsmaterialet er udarbejdet for at give personalet i psykiatrien et grundlag for at planlægge og gennemføre mere fysisk aktivitet på afdelingerne. Materialet er udviklet på baggrund af Sundhedsstyrelsens modelprojekt Fysisk aktivitet i psykiatrien Undervisningsmaterialet består af nogle baggrundsafsnit med generel viden efterfulgt af nogle mere procesorienterede spørgsmål. I teksten bruges termerne afsnit og afdeling synonymt, og nedenfor gøres rede for den øvrige anvendte terminologi på området. Referencer til relevant litteratur og websider findes til sidst i materialet. Fysisk aktivitet dækker ethvert muskelarbejde, der øger energiomsætningen. Fx gang på trapper og diverse dagligdags bevægelser. Motion bruges både i forbindelse med ustruktureret aktivitet og mere bevidst, målrettet og regelmæssig træning. Fx løb, gåture og stavgang. Psykomotorisk træning er målrettet leg og idræt. Fx leg og idræt målrettet gruppens ressourcer, tid og rum. Begrebet bruges primært inden for psykiatrien. Idræt er planlagt, struktureret fysisk aktivitet, som ofte foregår i en forening. Fx badminton, gymnastik og diverse boldspil. 1.2 Evidens for fysisk aktivitet Der er evidens for, at fysisk aktivitet medfører bedre kondition, øget muskelstyrke og måske et vægttab; altså gevinster, som gør hverdagens opgaver lettere at overkomme. Desuden giver fysisk aktivitet rig mulighed for god social kontakt, og der opnås alment velvære, bedre humør, psykisk stabilitet og mere energi til dagens opgaver. Livskvaliteten stiger i takt med det fysiske og psykiske velvære, ligesom anspændthed og depression mindskes og forebygges. Derudover nedsættes risikoen for hjerte-kar-sygdomme, type 2-diabetes og enkelte former for kræft [1, 2]. Der er endvidere evidens for, at fysisk aktivitet forebygger og med fordel kan indgå i behandlingen af mange kroniske lidelser, herunder de 8 folkesygdomme, som er prioriteret i de nationale mål og strategier for folkesundheden Sund hele livet [3]. Fysisk aktivitet i psykiatrien - Undervisningsmateriale 7

7 De 8 folkesygdomme prioriteret i Sund hele livet Type 2-diabetes Forebyggelige kræftformer Hjerte-kar-sygdomme Knogleskørhed Muskel- og skeletlidelser Overfølsomhedssygdomme Psykiske lidelser Kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) For personer med psykiske lidelser er der evidens for en positiv effekt af fysisk aktivitet som supplement/erstatning for den medicinske behandling af milde og moderat svære depressioner. Dertil kommer, at patienter med visse kroniske psykiatriske lidelser har en overhyppighed af svær overvægt og type 2-diabetes samt en overdødelighed af hjerte-kar-sygdomme. Disse forhold skyldes uhensigtsmæssig livsstil, lange indlæggelser og bivirkninger af den medicinske behandling. Fysisk inaktivitet medfører store menneskelige omkostninger og betydelige udgifter for samfundet ikke mindst for sundhedssektoren. Fysisk aktivitet i forhold til patienter på sygehus bør derfor ikke kun ses som et led i behandlingen, men må anskues mere bredt som et forebyggende tiltag. I dag er der evidens for, at fysisk aktivitet i nogle tilfælde er mere effektiv eller lige så effektiv som medicinsk behandling og kan supplere den medicinske behandling. Der er nu akkumuleret viden i et sådant omfang, at fysisk aktivitet bør implementeres som en væsentlig del af den kliniske praksis på landets sygehuse også i psykiatrien. 8 Fysisk aktivitet i psykiatrien - Undervisningsmateriale

8 1.3 Det fysisk aktive sygehus Netværk af forebyggende sygehuse i Danmark har udviklet modellen og publikationen Det fysisk aktive sygehus. Publikationen indeholder redskaber til implementering af fysisk aktivitet på sygehuse som en integreret del af kulturen både i relation til patienterne og personalet. Modellen tager udgangspunkt i Sundhedsstyrelsens anbefalinger om fysisk aktivitet og er ved at blive lanceret på flere sygehuse herhjemme. Følgende er lagt til grund for modellen: Patienter Alle patienter skal sikres optimale muligheder for at være fysisk aktive med henblik på at opnå den generelle forebyggende effekt af fysisk aktivitet. Fysisk træning er en del af den behandling, der tilbydes på sygehusene Personale I målet om at gøre patienterne fysisk aktive er det vigtigt at informere personalet om betydningen af fysisk aktivitet. Sygehusene skal sikre gode muligheder for, at personalet kan være fysisk aktivt i relation til arbejdslivet. På baggrund af Sundhedsstyrelsens modelprojekt om fysisk aktivitet i psykiatrien lægges der i dette undervisningsmateriale op til, at personalet i højere grad er aktive sammen med patienterne. Fysisk aktivitet i psykiatrien - Undervisningsmateriale 9

9 1.4 Sundhedsstyrelsens anbefalinger Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle voksne bør være fysisk aktive i 30 minutter af moderat intensitet om dagen. alle børn og unge bør være fysisk aktive i 60 minutter af mindst moderat intensitet om dagen. Når Sundhedsstyrelsen anbefaler 30 minutters fysisk aktivitet for voksne i almindelighed, er der tale om en mindstegrænse for at nå de mindst aktive. Hvis varigheden af fysisk aktivitet fordobles, øges effekten yderligere. Hvis den fysiske aktivitet udføres med høj intensitet, fx løb, opnås en endnu større risikoreduktion set i forhold til moderat intensitet. De relativt lange indlæggelsesforløb i psykiatrien og psykiatriske patienters specielle behov for en sund livsstil gør indlæggelsen til en oplagt mulighed for at støtte patienten i at udvikle gode motionsvaner og -erfaringer. Anbefalingen til indsatsen Fysisk aktivitet i psykiatrien lyder derfor: Alle indlagte patienter bør tilstræbe at være fysisk aktive i 60 minutter af moderat intensitet om dagen. 10 Fysisk aktivitet i psykiatrien - Undervisningsmateriale

10 2 Fysisk aktivitet i psykiatrien 2.1 Før og nu Tidligere brugte man bevidst fysisk aktivitet i behandlingen. I 1924 bekendtgjorde overlæge Krarup, Nykøbing Sjælland, eksempelvis, at patienterne i første del af behandlingen skulle have ro og hvile. Som næste led i kuren fik de ordineret spadsereture, og de kunne senere arbejde efter lyst og evne. Han indførte arbejdsterapien som et værdifuldt led i sindssygeplejen både for at opretholde muligheden for arbejdsudøvelse og for at modvirke den sløvhedstilstand, der følger med mange sindssygdomme [5]. I 1950 erne kom både den antipsykotiske og den antidepressive medicin, hvilket gav mulighed for forskellige former for psykoterapeutisk behandling. I takt med denne udvikling forsvandt det fysiske arbejde imidlertid mere og mere ud af psykiatrien. En indlæggelse på en psykiatrisk afdeling har i nyere tid været ensbetydende med et fald i den enkeltes energiforbrug, hvilket sammen med regelmæssige måltider og medicin har betydet en vægtstigning for mange patienter. 2.2 En ny måde at tænke på i afdelingen Når man skal indføre en ny behandlingsaktivitet, skal arbejdet og kulturen på afsnittet kunne rumme det nye. Samtidig skal nye indsatser indrettes efter de normer og den struktur, som den pågældende organisation er bærer af. Hverdagen på et sygehusafsnit er præget af personalemæssige rutiner i en klart beskrevet døgnrytme. Alle direkte implicerede og deres ledere skal derfor inddrages i den nye indsats for at opnå forståelse, ejerskab og accept af alle på afsnittene. Forberedelserne skal ske i gensidig respekt og med fleksibilitet, for at den fysiske aktivitet skal kunne indlemmes i afdelingernes ofte stramme rutiner. Fysisk aktivitet i psykiatrien - Undervisningsmateriale 11

11 2.3 Hvad får man ud af fysisk aktivitet i psykiatrien? Det er grundtanken, at personalet skal motivere patienten og ydermere selv indgå i aktiviteterne dels for at være motivationsskabende og dels for at kunne observere patienterne i et aktivt miljø, hvor betingelserne er de samme for alle deltagere. Ud over de gevinster, som man får af den fysiske træning i sig selv, dukker der også egenskaber og færdigheder frem hos alle man får nye ting at vide om hinanden, og patient- og personaleforholdet bliver mere ligeværdigt. Relationerne mellem personale og patienter har stor gavn af fællesskabet omkring fysiske aktivitet. De fælles oplevelser skaber gode relationer på en naturlig måde, og det smitter af på samværet på afdelingerne. Patienten får en ny rolle som deltager i et idrætsmiljø, hvor krop, handling, frirum, socialt samvær og personlige sejre er nøgleord. Kort sagt udvikler den enkelte handlekompetencer i aktiviteten, som kan overføres til andre livs- og hverdagssituationer. Personale: Kan observere nogle ressourcer hos patienterne, som ikke ses i andre sammenhænge, og man er sammen på lige fod. Dagvagterne oplever større aktivitet i andre aktiviteter og mere liv i samtalegrupperne. Aftenvagterne oplever større ro og mere energi til fællesaktiviteter og samtale. Man har desuden set fald i sygefraværet og oplevet større respekt for hinanden de steder, hvor hele personalegruppen deltager i træningen [6]. Personalet kommer selv i bedre form og får mere overskud i hverdagen Patienter: Der ses en positiv effekt af fysisk aktivitet som supplement til/erstatning for den medicinske behandling af depressioner [1, 7, 8]. I modelprojektet om fysisk aktivitet i psykiatrien er der i gennemsnit opnået 10 procents konditionsforbedring ved relativt simpel træning. I nogle undersøgelser ses desuden et fald i symptombilledet hos den psykotiske patient dels påvist gennem kliniske tests og dels gennem interviews, hvor patienterne fortæller, at deres angst og hallucinationer mindskes i op til 24 timer efter træningen [6, 9]. Mange patienter oplever at få det bedre under fysisk aktivitet, hvor de formår at glemme sig selv. Patienter oplever, at personalet har mere tid til dem, trods det at træningen er presset ind i en travl hverdag. Mange bliver mere udadvendte og får større selvtillid og energi til daglige gøremål både under indlæggelse og efter udskrivelse [6, 10, 11]. Mange fortsætter med at træne efter udskrivelse. En undersøgelse viser eksempelvis, at størstedelen af depressive patienter afslutter deres behandling (medicinsk eller samtale) efter et år, mens ca. 60 % af dem, der har løbetrænet under indlæggelsen, stadig løber et år efter udskrivelsen og føler bedring ved det [12]. 12 Fysisk aktivitet i psykiatrien - Undervisningsmateriale

12 2.4 Muligheder og barrierer for fysisk aktivitet på afdelingen Myter Hverdagen på et psykiatrisk afsnit lægger ofte op til et meget stillesiddende forløb, hvor mange timer går med at vente, tale med andre patienter og deltage i individuelle samtaler samt terapi- og værkstedsgrupper. En kultur med inaktivitet og mangel på organiseret initiativ bliver ofte brugt som begrundelse for, at mange aktiviteter aldrig bliver til noget eller må aflyses. Ofte har patienterne lyst til at deltage i aktiviteter, men kan ikke på det pågældende tidspunkt pga. forskellige samtaler eller grupper. Patienter, der ikke selv kan eller må gå til aktiviteten, ville med stor sandsynlighed være kommet, hvis der havde været personale nok til at følge dem. Og myter om, hvad andre tror, skaber også barrierer, se nedenfor. Idræts- og fritidskoordinator Toril Moe [4] påpeger i en undersøgelse i Oslo, at 94 % af personalet var positive over for fysisk aktivitet i behandlingen, men at mere end 40 % var usikre på eller mente, at deres kolleger ikke var motiveret for fysisk aktivitet med patienterne. Derudover mente 80 % af personalet, at patienterne ikke var motiveret for at deltage i aktiviteter, hvor de skulle være fysisk aktive. Da patienterne selv blev spurgt, svarede 95,9 %, at fysisk aktivitet absolut var noget for dem, mens over 70 % svarede, at de var optaget af, hvad der skete i kroppen. Endelig mente 73,4 %, at fysisk aktivitet havde en positiv virkning på deres velbefindende. Fysisk aktivitet i psykiatrien - Undervisningsmateriale 13

13 2.4.2 Ledelsesprioritering Erfaringerne viser, at det er en helt nødvendig forudsætning, at ledelsen prioriterer den fysiske aktivitet, for at det skal lykkes at få den integreret i afdelingens hverdag. Det vil ud over engagement og opbakning bl.a. sige, at ledelsen allokerer personaleressourcer og midler til undervisning, efteruddannelse og administration i relation til fysisk aktivitet. Det vil også sige at sikre fysisk aktivitet plads og synlighed i elektroniske patientjournaler, sygeplejejournaler, ugeplaner, behandlingsplaner, på personalemøder, MED-møder, ledelsesmøder, i stillingsopslag, ved ansættelses- og MUS-samtaler m.m. På den anden side er det også vigtigt, at ledelsen ikke sætter sig på aktiviteterne, men uddelegerer ansvaret for dem til medarbejderne. Det kan ofte være en fin balance at finde. Det er et ledelsesansvar at fastholde engagementet blandt personalet gennem regelmæssig gødning af den fysiske aktivitet, fx ved at tage emnet op som skitseret ovenfor Ildsjæle For at gennemføre indsatsen omkring fysisk aktivitet er det vigtigt at have nogle engagerede, energiske og inspirerende ildsjæle blandt personalet. Med ildsjæle menes personer, der finder fysisk aktivitet væsentlig og derfor gerne vil arbejde aktivt for at gøre fysisk aktivitet til en fast del af afdelingens hverdag. Ildsjælene behøver ikke nødvendigvis at være personer, der selv er meget fysisk aktive. Men 2-3 engagerede nøglepersoner er meget afgørende for projektets succes: Det er dem, der skal drive projektet fremad, se nye muligheder og holde projektet oppe også de dage, hvor der er travlt og masser af andre ting at engagere sig i Kompetencer Personalet kan føle, at de ikke er gode nok til at stå for motionsaktiviteterne. Dette kan afhjælpes gennem efteruddannelse, via vidensudveksling med andre afdelinger, ved at mere erfarne medarbejdere fungerer som rollemodeller, der superviserer kollegerne, ved at inddrage ressourcepersoner til inspiration og undervisning, fx fysioterapeuter, aktivitetsmedarbejdere, fysisk aktivitetskonsulenter samt idrætsuddannede/studerende og ved, at simple aktivitetsprogrammer er tilgængelige for alle se fx Aktivitetskataloget i Sundhedsstyrelsens serie om fysisk aktivitet i psykiatrien. Erfaringerne viser, at det kan være svært, men det er vigtigt, at aktivitetsafviklingen bliver bredt ud blandt personalet, så den ikke hænger på nogle få personer Tid At ændre en kultur og lære nye handlingsmønstre tager tid. Personalet føler ofte, at tid er en mangelvare i en travl hverdag. Efterhånden som de nye fysiske aktiviteter falder naturligt, skal man ikke bruge så megen tid på at planlægge og diskutere dem, og det kan lette afdelingen at tage flere patienter ad gangen ud på fx en gåtur. Omvendt falder tiden knap så lang for mange patienter, når de adspredes gennem fysisk aktivitet. Flere patienter føler, at personalet har mere tid til dem, når de deltager sammen i fysiske aktiviteter. Flere afdelinger oplever, at atmosfæren i afdelingen bliver bedre efter fysisk aktivitet. Patienterne er mindre anspændte, der er generelt mindre uro, og det er med til at give mere tid til andre gøremål for personalet. 14 Fysisk aktivitet i psykiatrien - Undervisningsmateriale

14 2.4.6 Motivation I arbejdet med at igangsætte og implementere fysisk aktivitet i psykiatrien er motivation en vigtig faktor. Det er en grundlæggende forudsætning, at personalet er motiveret for at indføre fysisk aktivitet på afdelingen, og at ledelsen støtter op omkring initiativet. Herfra er det personalets opgave at lede, støtte og stimulere patienternes egen motivation til både at deltage i afdelingens motion og idræt under indlæggelsen og til at fortsætte med motion og idræt efter udskrivelsen. Erfaringer viser, at vi alle sammen skal arbejde med at motivere os selv, vores kolleger, patienter og eksterne samarbejdsparter, fx de pårørende, hvis den fysiske aktivitet skal lykkes. Heldigvis er der også erfaringer på dette område til inspiration: Information om afdelingens tilbud og prioritering af fysisk aktivitet bør finde sted allerede ved indlæggelsessamtalen, så det fra start gøres klart, at motion og idræt prioriteres og er et vigtigt led i behandlingen og et vigtigt samlingspunkt for hele afdelingen. Lægeordineret motion gør det lettere at motivere patienterne i forhold til at være fysisk aktive. For at stimulere patienternes egen motivation er det nødvendigt at begynde med at informere om, hvilke tilbud der er i afdelingen, og hvad det indebærer at deltage i aktiviteterne. Det er ligeledes en vigtig forudsætning, at de ansatte har en fælles holdning til tilbuddet, hvilket betyder, at alle bør deltage, og aflysninger undgås. Det vil sige, at andre aktiviteter skal planlægges rundt om den fysiske aktivitet. Der bør være synlige opslag rundt om på afdelingen, som informerer om de idrætslige tilbud. På den måde vil også de pårørende være informeret om vigtigheden af at være fysisk aktiv og forstå, at fysisk aktivitet tages seriøst og er respekteret på afdelingen. Rekvisitter bør ligge fremme i dagligstuen og på den måde motivere til spontan fysisk aktivitet. Accepter, at det kan være svært at komme i gang og bevare motivationen, og søg at være handlingsorienteret i stedet for blot at tale om motion. Bare gør det som noget naturligt i afdelingen, og husk at rose og reflektere. Fysisk aktivitet bør være et fast punkt på personalemødet. Her er der tid til at diskutere og reflektere samt ikke mindst uddele ros til hinanden. Har man først fået indført motion i hverdagen, vil man hurtigt vænne sig til den og savne de fysiske aktiviteter og samværet omkring dem, hvis de aflyses. Mange afdelinger har oplevet, at det er patienterne, der står og tripper og hiver i personalet for at komme i gang. Det er ikke patienterne, der er bremseklods for den fysiske aktivitet, - det er os selv citat fra afdelingssygeplejerske på modelafdeling Når patienterne oplever gode kropslige oplevelser, bliver de motiveret til at fortsætte med idræt. Samtidig er det vigtigt at udvikle social kontakt og samvær omkring aktiviteterne, så idrætten skaber fælles oplevelser for personale og patienter. Når personalet indlever sig i aktiviteten og signalerer, at de kan lide aktiviteten, vil det smitte af på de øvrige deltagere. Fysisk aktivitet i psykiatrien - Undervisningsmateriale 15

15 Samtidig er det værdifuldt at inddrage patientens ressourcer i træningen og være åben over for ønsker og forslag. Når patienterne oplever at have det sjovt og fortaber sig i aktiviteten, motiverer det til at fortsætte. Deltagerne har alle forskellige motiver og indgangsvinkler til det at dyrke motion. Nogle motiveres af konkurrenceelementet, og andre lægger vægt på det sociale osv. Brug fx patientinterviewet (se Testmanualen i Sundhedsstyrelsens serie om fysisk aktivitet i psykiatrien) til at afdække, hvad der motiverer den enkelte patient, og diskuter, hvordan de forskellige ønsker og behov kan imødekommes. Gør brug af mål og delmål, når der tilrettelægges en motionsplan for patienten. Dette kan være med til at fastholde motivationen hos den enkelte. Samtidig skal man være åben over for, at det kan være svært for patienten at diskutere de negative elementer. Nogle patienter har måske brug for konkrete aftaler og skal huskes på at møde op. Tid og tålmodighed er vigtige faktorer i motivationsarbejdet, og det er vigtigt at støtte og inspirere hinanden. Glæden ved at være i gang og oplevelsen af, at patienterne bryder grænser og får det bedre, er med til at fastholde motivationen blandt personalet. I den forbindelse er det en god idé at evaluere træningen både med kollegaer (feedback) og med patienter (Hvad gik godt, og hvad kan ændres?). Motionsfællesskabet i afdelingen har vist sig at fremme en positiv stemning i hverdagen Fysiske rammer De fysiske forhold i afdelingen kan stimulere patienternes og personalets bevægelse i dagligdagen eller virke lige modsat. Ofte kan man ved et kritisk blik og lidt kreativ tænkning få øje på mindre ændringer, der kan gøre det nemmere at være fysisk aktiv i dagligdagen. Nogle steder har man stillet motionscykler ud på gangen eller ind foran fjernsynet, lavet rygerrummet om til motionsrum, sat basketballnet op, fået vippebræt ind i opholdsstuen, løbebånd på gangen, eller stillet kaffevognen ned i den anden ende af afdelingen m.m. Andre gange skal der mere gennemgribende ting til, fx anlæggelse af en ny boldbane, at få lavet en ny dør ud til et græsareal, anlæggelse af stier og aktivitetshaver, halfaciliteter m.m. Nogle afdelinger har med held slået sig sammen om at virkeliggøre større nyanlæg, fx med hjælp fra fonde. En basispakke af rekvisitter er også en vigtig forudsætning for et varieret aktivitetstilbud på afdelingen. Synlighed er her et nøgleord: Det nytter ikke, at rekvisitterne er gemt af vejen i et aflåst skab. De skal være lettilgængelige for patienter og personale og gerne synlige i afdelingen, så det bliver svært ikke at få lyst til at bruge dem! Og det skal ikke være de samme redskaber, der ligger fremme hele tiden. Husk, at forandring fryder. Det er sjældent, at afdelingen har de ideelle fysiske rammer, og det stiller krav om, at personalet er kreativt, tænker alternativt og fx udvælger øvelser, der kan udføres på begrænset plads eller udendørs. Her skal der ofte brydes fordomme og anvises nye veje motion kan faktisk udføres i både dagligstuer samt på gangarealer. Det er nødvendigt at tage udgangspunkt i de forudsætninger, der er til rådighed, og begynde herfra. Personalet må huske hinanden på, at det er de små skridt, der tæller, og at lidt motion er bedre end slet ingen motion. 16 Fysisk aktivitet i psykiatrien - Undervisningsmateriale

16 Fysisk aktivitet i psykiatrien - Undervisningsmateriale 17

17 Ovenstående tanker er gengivet i følgende model, der illustrerer de nødvendige byggeklodser i at få implementeret fysisk aktivitet i afdelingens hverdag: 2.5 Eksempler på fysisk aktivitet i hverdagen Der er afprøvet mange modeller for fysisk aktivitet på de danske psykiatriske sygehuse, og i det følgende vil der blive givet eksempler herpå. Hensigten er at sætte tanker i gang om, hvordan fysisk aktivitet kan foregå på afsnittet, for at anbefalingen om 60 minutters motion om dagen skal kunne tænkes ind i afsnittets rytme og kultur, i afsnittes ugeplan og i patientens behandlingsplan. Nogle aktivitetsformer kræver mere strukturering, mens andre kan indgå som mere spontane elementer i hverdagen Gå-/løbe-/stavgangsgrupper Flere steder er der indført obligatoriske gå-/løbegrupper. Patienterne og deres kontaktperson(er) fra afdelingen sammensættes systematisk i små grupper, hvor man kan tilrettelægge den fysiske aktivitet ud fra individuelle behov. I starten går man ture syv dage om ugen senere overgår man til løb eller stavgang fx tre dage om ugen, mens man fastholder gåturen de øvrige dage. Idrætslæreren eller fysioterapeuten på sygehuset kan her være med til at tilrettelægge den fysiske aktivitet, så aktiviteten og mål nedskrives i patientens behandlingsplan. Nogle steder bliver der etableret løbe- og stavgangsgrupper på de distriktspsykiatriske centre eller på værestederne i socialpsykiatrien, så træning kan fastholdes efter udskrivelsen. 18 Fysisk aktivitet i psykiatrien - Undervisningsmateriale

18 2.5.2 Fællesmotion med andre afsnit På flere psykiatriske centre er der motion for de lukkede/sikrede afsnit, hvor 2-3 afsnit typisk er gået sammen om at afvikle fysisk aktivitet. Når der kommer patienter og personale fra 3 afsnit, kan man sikre, at der dels er et passende antal brugere og dels personale nok til at opretholde det sikkerhedsniveau, der er nødvendigt både på afsnittet og i hallen. Mens den fysiske aktivitet foregår, kan man aflåse hallen. Sikkerhedsforanstaltningerne godkendes af den ansvarlige overlæge, så også de retspsykiatriske afdelinger kan benytte modellen. Den fysiske aktivitet afvikles typisk i et samarbejde mellem idrætslæreren, fysioterapeuten og ergoterapeuten. Personalet fra afsnittene deltager i motionen og har ansvar for egne patienter Psykomotorisk træning Psykomotorisk træning (målrettet leg og idræt) er udviklet i psykiatrien gennem de sidste 15 år og har sit udspring i den strukturerede del af idrætsverdens spil og lege. Psykomotorisk træning er målrettet gruppens ressourcer, hvor tid, rum og træningsforløb tilpasses individuelle kropsressourcer samtidig med, at samarbejdet i idrætsaktiviteten er udfordrende for alle. Legen/idrætten er i sig selv motiverende. Rammen og strukturen udgør en fælles ydre virkelighed, der er med til at skabe overblik og tryghed. Rammen udgøres af hallen, badmintonbanen eller rullebrættet og støttes af få og simple regler. Medindflydelse og succes ved træningen bidrager til opbygning af selvværd og selvtillid og virker motiverende [6]. Eksempel på psykomotorisk træning, 1½ time Opstart, hvor alle samles, 2 min. Opvarmning, min. Strukturerede lege med højintensitet, min. Pause, 5-10 min. Små boldspil eller samarbejdsøvelser, min. Afsluttende boldspil, min. Træningen foregår typisk 1½ time 2-3 gange om ugen og er obligatorisk for alle som en del af afsnittets behandlingstilbud. Personalet deltager på lige fod med patienterne, og man kan i princippet aflåse afsnittet under træningen, da alle deltager i hallen eller i festsalen. Det er typisk en idrætslærer eller fysioterapeut, der har ansvar for træningen, mens personalet deltager og samtidig observerer (se boks) for at kunne inddrage observationerne i det terapeutiske arbejde og viderebringe dem til konferencerne. Observationsområder Den følelsesmæssige relation (fx glæde, sorg, aggression, irritation, overbærenhed) Koncentrationsniveau (før, under og efter træningen) Aktivitetsniveau (fx i træningssalen, i afdelingen, i efterfølgende aktiviteter handling/inaktivitet). Selvtillid (fx tage ansvar, nye initiativer, arbejdsopgaver i afdelingen) Sociale relationer (fx gruppesamvær, samtaleemner, samarbejde) Udtryksmåde (fx koordinationsmæssigt, fysiske ressourcer) Bivirkninger (fx muskelstivhed, tremor, reaktionstid) Fysisk aktivitet i psykiatrien - Undervisningsmateriale 19

19 2.6 Fysisk aktivitet på afsnittet Der er mange måder at få fysisk aktivitet integreret i dagligdagen og ugeskemaet på. Man kan fx forestille sig, at patienterne selv skal hente drikkevarer i køkkenet. Alle samtaler foregår et afsides sted på sygehusets område, således at alle skal gå dertil lægesamtaler og samtaler med kontaktpersoner foregår gående. Fjernsynet bliver flyttet ind i motionsrummet, eller kondicyklerne ind i TV rummet, så patienterne kan se tv samtidig med, at de benytter kondicyklen patienterne skal spise i kantinen i stedet for at få maden serveret på afsnittet 20 Fysisk aktivitet i psykiatrien - Undervisningsmateriale

20 rengøring i afsnittet bliver udført af patienter og personale i fællesskab man udnytter social- og sundhedsassistenternes viden om fysisk aktivitet bedre tidsrummet for fysisk aktivitet/faste aktiviteter bliver udvidet til fx kl planlægge at aktivitetsmedarbejderen også arbejder eftermiddag/aften man skal udenfor for at ryge man indfører en synlig politik for fysisk aktivitet på afdelingen man cykler ind til byen for at leje en film eller hente afdelingens avis, går til svømmehallen osv. 2.7 Ansvaret for fysisk aktivitet i afdelingen Det er væsentligt at overveje, hvem der skal varetage træningen eller planlægge de fælles fysiske aktiviteter i afdelingen. For år tilbage var det ofte fysioterapeuten eller ergoterapeuten, der stod bag, når der var tale om et tilbud om fysisk aktivitet. I takt med omstruktureringer og besparelser er der imidlertid sket en nedskæring af disse stillinger på mange afdelinger. På modelafdelingerne har man haft gode erfaringer med, at det er plejepersonalets ansvar at stå for den daglige fysiske aktivitet, mens fysioterapeuter og andre med særlige kvalifikationer på området snarere indtager en konsulentrolle over for personalet. Man kan ydermere overveje, at bruge fysisk aktivitet i forhold til rekruttering og fastholdelse. Fx kunne man skrive om afdelingens fysisk aktivitetspolitik i stillingsopslag og ved jobsamtaler lægge vægt på kandidaternes kvalifikationer, motivation og indstilling i forhold til fysisk aktivitet beskrive arbejdet med fysisk aktivitet i den enkeltes funktionsbeskrivelse og tage det op i medarbejderudviklingssamtaler (MUS) prioritere at sparre med en ekstern ekspert på området, fx en fysisk aktivitetskonsulent. Fysisk aktivitet i psykiatrien - Undervisningsmateriale 21

ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI

ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI Ergoterapi og fysioterapi, august 2012 Psykiatrisk Center Hvidovre Brøndbyøstervej 160 2605 Brøndby Psykiatrisk Center Hvidovre Psykiatrisk Center Hvidovre 2 Indledning På Psykiatrisk

Læs mere

Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp?

Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp? Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp? Maja Schick Sommer Fysioterapeut, cand.scient.san., Ph.d stud. Carina Nees Fysioterapeut, Master i Idræt og Velfærd Center for Kræft og Sundhed,

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Shared Care i psykiatrien. Evaluering af Shared Care projektet v/sara Lea Rosenmeier

Shared Care i psykiatrien. Evaluering af Shared Care projektet v/sara Lea Rosenmeier Shared Care i psykiatrien Evaluering af Shared Care projektet v/sara Lea Rosenmeier Succeskriterier for Shared Care projektet Bedre behandling for brugere af psykiatrien med en kronisk sygdom Sammenhængende

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst.

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. På WHO s generalforsamling i 1998 vedtog medlemslandene herunder Danmark en verdenssundhedsdeklaration omhandlende

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind

Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri. Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Idræt og fysisk aktivitet i den Kommunale Socialpsykiatri Et fokus på socialarbejderes oplevelser med projekt Bevægelse, Krop & Sind Oplæg d. 7. nov. 2013. V/ Christine Marie Topp Cand. scient. i Idræt

Læs mere

Idræt i Socialpsykiatrien

Idræt i Socialpsykiatrien Idræt i Socialpsykiatrien Projekt Bevægelse, Krop & Sind 4 partnere: Ringsted, Slagelse og Sorø Kommune og Regionsjælland Bevægelse, Krop & Sind 1. Forankring af forståelse for idrættens muligheder som

Læs mere

TILBUD TIL BRUGERE AF SOCIALPSYKIATRIEN PÅ ÆRØ

TILBUD TIL BRUGERE AF SOCIALPSYKIATRIEN PÅ ÆRØ Ny udgave TILBUD TIL BRUGERE AF SOCIALPSYKIATRIEN PÅ ÆRØ Idegrundlag Det kommunale tilbud, til mennesker med en psykisk lidelse på Ærø, bygger på den opfattelse, at enhver har ret til at være og blive

Læs mere

Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse

Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedets navn og adresse Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune Bostøtten team Midtby Psykiatriens hus Falkevej 5 8600 Silkeborg www.socialpsykiatri-silkeborg.dk

Læs mere

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE Vi SPRINGER over sukkeret 1 STRATEGI FOR MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE 0-18 år vi SP RINGER over sukkeret 2 Vi SPRINGER over sukkeret Vi SPRINGER over sukkeret 3 Børn og unges sundhed ET FÆLLES ANSVAR Børn

Læs mere

Afsnit S1, indgang 29 Psykiatrien Syd

Afsnit S1, indgang 29 Psykiatrien Syd Afsnit S1, indgang 29 Psykiatrien Syd Velkommen til Psykiatrien Region Sjælland Psykiatrien Region Sjælland arbejder ud fra visionen»mennesker og muligheder psykiatri med relationer«. Vi lægger vægt på,

Læs mere

Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion

Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion Slå et slag for hjertet! I Hjerteforeningens projekt Hjertemotion HJERTEMOTION Livsglæde kommer fra hjertet Når mennesker mødes, sker der noget. I projekt Hjertemotion samarbejder Hjerteforeningen med

Læs mere

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL - en folkesygdom KOL er en sygdom, hvor lungevævet langsomt ødelægges. Efterhånden som sygdommen udvikler sig, medfører det problemer med vejrtrækningen. KOL er en forkortelse

Læs mere

Virksomhedsbeskrivelse

Virksomhedsbeskrivelse Virksomhedsbeskrivelse Indhold 1. Virksomhedsbeskrivelse... Side 3 2. Grundlaget for Bofællesskabet Kirsten Marie... Side 4 3. Institutionens grundlæggende opgaver... Side 4 - Formål - Målgruppe 4. Institutionens

Læs mere

En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse

En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse En brugerrejse med fokus på træning og bevægelse Jeg er indlagt på et hospital, hvor bevægelse og fysisk aktivitet er en naturlig del af indlæggelsen. Patienterne er derfor aktive, og omgivelserne inviterer

Læs mere

Projekt. Idræt for sindslidende i Frederikshavn Kommune

Projekt. Idræt for sindslidende i Frederikshavn Kommune Projekt Idræt for sindslidende i Frederikshavn Kommune Projektbeskrivelse Frederikshavn Kommune Afd. for Sundhed, handicap og psykiatri September 2007 Indholdsfortegnelse 1. Projektbeskrivelse...3 2. Projektets

Læs mere

BEVÆGELSE, KROP & SIND. Idræt, sport og motion i socialpsykiatrien i Ringsted, Slagelse og Sorø Kommune!!!!

BEVÆGELSE, KROP & SIND. Idræt, sport og motion i socialpsykiatrien i Ringsted, Slagelse og Sorø Kommune!!!! BEVÆGELSE, KROP & SIND Idræt, sport og motion i socialpsykiatrien i Ringsted, Slagelse og Sorø Kommune Undersøgelse af idrætsdeltagelse blandt borgere med psykisk sårbarhed eller sindslidelse Dette er

Læs mere

Sådan får jeres klub et godt idrætsmiljø for børn!

Sådan får jeres klub et godt idrætsmiljø for børn! Sådan får jeres klub et godt idrætsmiljø for børn! Danmarks Idræts-Forbund Stil skarpt på klubbernes vigtigste råstof: Børnene. Kvalitet er nøgleordet Børnene Konkurrencen er hård Tilbud til børn er der

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje

Lokal strategi for Etablering af forskning i klinisk sygepleje Regionshospitalet Horsens, Brædstrup og Odder Hospitalsledelsen Sundvej 30 DK-8700 Horsens Telefon +45 7927 4444 Telefax +45 7927 4930 www.regionshospitalethorsens.dk post@horsens.rm.dk Lokal strategi

Læs mere

Det gælder livet. Krop og sundhed. Afspændingspædagog Ane Moltke

Det gælder livet. Krop og sundhed. Afspændingspædagog Ane Moltke Det gælder livet Krop og sundhed Afspændingspædagog Ane Moltke Indholdet i oplægget Udbytte og barrierer for fysisk aktivitet Hvordan griber vi det an? Lad os starte med at prøve det Og mærke hvordan det

Læs mere

Idræt med børn - for børnenes skyld. 10 bud på bedre børneidræt

Idræt med børn - for børnenes skyld. 10 bud på bedre børneidræt Idræt med børn - for børnenes skyld 10 bud på bedre børneidræt Vi vil være bedre; og vi har lagt en plan Idræt er danske børns vigtigste fritidsaktivitet. Ni ud af ti danske børn under 12 år er medlem

Læs mere

GRUPPEPSYKOEDUKATION. Introduktion til facilitator. Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6

GRUPPEPSYKOEDUKATION. Introduktion til facilitator. Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Medicinpædagogik og psykoedukation 1 6 Her kan du læse om: Gruppepsykoedukation hvad er det? Program for gruppeforløbet Gode råd til planlægning af forløbet Facilitatorens rolle i forløbet Gruppepsykoedukation

Læs mere

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund

Læs mere

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M Specialambulatoriet Dagtilbud Opsøgende psykiatrisk team Psykiatrisk Center Sct.

Læs mere

Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen

Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen Motion og skizofreni PsykInfo 24. August 2011 Kroppens ambivalens unge med skizofreni og deres oplevelse af kroppen Ane Moltke,psykomotoriskterapeut OPUS Nørrebro Kroppens ambivalens Man får det bedre

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser David Christiansen Fysioterapeut, cand. scient san. Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 DK 7400 Herning

Læs mere

Din livsstil. påvirker dit helbred

Din livsstil. påvirker dit helbred Din livsstil påvirker dit helbred I denne pjece finder du nogle råd om, hvad sund livsstil kan være. Du kan også finde henvisninger til, hvor du kan læse mere eller få hjælp til at vurdere dine vaner.

Læs mere

Til lærere, som skal gennemføre Unge og PlaySpots. Fysisk aktivitet. - hvad er det og hvorfor skal vi være fysisk aktive?

Til lærere, som skal gennemføre Unge og PlaySpots. Fysisk aktivitet. - hvad er det og hvorfor skal vi være fysisk aktive? Til lærere, som skal gennemføre Unge og PlaySpots Fysisk aktivitet - hvad er det og hvorfor skal vi være fysisk aktive? 1. Baggrund Fysisk aktivitet har betydning for indlæring, trivsel og selvværd blandt

Læs mere

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre

Sund psykisk udvikling hos børn. til forældre Sund psykisk udvikling hos børn til forældre Ingen enkle svar Alle forældre er optaget af, hvordan man bedst muligt ruster sit barn til at møde verdens udfordringer. Hvordan sikrer man barnet en sund,

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

Målgruppe SUF Albertslund er et tilbud om støtte og behandling i egen bolig for:

Målgruppe SUF Albertslund er et tilbud om støtte og behandling i egen bolig for: Indledning SUF Albertslund er et socialpædagogisk støtte- og behandlingstilbud til unge mellem 18 og ca. 35 år med sociale, adfærds, personlige, psykiske og/eller psykiatriske problemer. SUF Albertslund

Læs mere

Træn dig op til at løbe 5 kilometer

Træn dig op til at løbe 5 kilometer Træn dig op til at løbe 5 kilometer Overlæge Bente Klarlund Pedersen giver her et bud på, hvordan man kan træne sig op til at løbe fem kilometer. Redigeret i maj 2012 Plan: Løb fem kilometer Overlæge Bente

Læs mere

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION KRAM RYGNING OG PSYKISK SYGDOM Undersøgelser viser at: Mennesker med psykisk sygdom lever med en større risiko for at udvikle tobaksrelaterede sygdomme som kræft, hjerte-karsygdom

Læs mere

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK

Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Introduktion til læseplan for idrætsfagets bidrag til sundhedsundervisning i FMK Det virker umiddelbart indlysende at idrætsundervisningen i skolen skal være en del af sundhedsundervisningen. Det er alment

Læs mere

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen

Projekt SMUK. Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48. Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Projekt SMUK Resumé slutrapport J.nr.7-311-38/48 Monika Gunderlund Sundhedsafdelingen Slutevaluering projekt SMUK (resumé) Side 2 Projektperiode: 01.09.2009 31.05.2012 Sundhedsstyrelsens satspulje: Vægttab

Læs mere

ÆLDREIDRÆT. i foreningen. livsglæde samvær motion

ÆLDREIDRÆT. i foreningen. livsglæde samvær motion ÆLDREIDRÆT i foreningen livsglæde samvær motion Forord Uge 17 i foråret 2005 blev der gennemført en landsdækkende kampagne "Gang i ældre". Kampagnens formål var at få flere ældre over 60 år til at motionere

Læs mere

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien

Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Tør du kysse skrubtudsen? : Naturvejledning for brugere af psykiatrien Af naturvejleder, socialpædagog og psykoterapeut Benny Jensen, Psykiatrisk Informationscenter. Psykisk syge får både selvværd og et

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Er du sygemeldt på grund af stress?

Er du sygemeldt på grund af stress? Er du sygemeldt på grund af stress? her er nogle råd om, hvad du kan gøre Vi samarbejder med PsykiatriFonden Denne pjece er blevet til i samarbejde med PsykiatriFonden. I pjecen finder du nogle råd om,

Læs mere

BØRN OG FYSISK AKTIVITET. Et baggrundsnotat

BØRN OG FYSISK AKTIVITET. Et baggrundsnotat BØRN OG FYSISK AKTIVITET 2006 Et baggrundsnotat Børn og fysisk aktivitet Et baggrundsnotat Juni 2006 Indhold 1 Børn og unges aktivitetsniveau 3 1.1 Polarisering 4 2 Stillesiddende aktiviteter 5 3 Motivation

Læs mere

Feedback fra læringsbesøget på Rebus den 11. aug. 2014

Feedback fra læringsbesøget på Rebus den 11. aug. 2014 Feedback fra læringsbesøget på Rebus den 11. aug. 2014 Sundhedsfremme, forebyggelse og skadesreduktion Det er læringskonsulenternes vurdering, at der er et stort fokus på sundhedsfremme, forebyggelse og

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv

ÆLDREPOLITIK. Vision: Et godt og aktivt liv ÆLDREPOLITIK Vision: Et godt og aktivt liv Forord til Ældrepolitikken: Der skal sikres en konstant respektfuld dialog med de ældre om hvilke ønsker og forventninger de har til livet hverdagen denne dag!

Læs mere

Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost

Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost 1 Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost Mina Händel og Jeanett Pedersen 1 Program Baggrund Resultater fysisk aktivitet i Sund Start Resultater kost i Sund Start Fremtidig forskning Spørgsmål 2 Baggrund

Læs mere

Tune Idrætsforening. Civilsamfundet Tune IF tager ansvar

Tune Idrætsforening. Civilsamfundet Tune IF tager ansvar Civilsamfundet Tune IF tager ansvar Hovedforening Tune den 4. februar 2015 Samarbejde med Tune skole: Samarbejdet, som etableres mellem Tune Idrætsforening og Tune Skole herunder Tune SFO har som mål:

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Anmeldt tilsyn på Holbølls Minde Centret, Svendborg Kommune. Mandag den 23. august 2010 fra kl. 11.30

Anmeldt tilsyn på Holbølls Minde Centret, Svendborg Kommune. Mandag den 23. august 2010 fra kl. 11.30 TILSYNSRAPPORT Anmeldt tilsyn på Holbølls Minde Centret, Svendborg Kommune Mandag den 23. august 2010 fra kl. 11.30 Indledning Vi har på vegne af Svendborg Kommune aflagt tilsynsbesøg på Holbølls Minde

Læs mere

Guide: Sådan tackler du stress

Guide: Sådan tackler du stress Guide: Sådan tackler du stress Et nyt dansk forskningsprojekt viser, at den bedste stressbehandling er at bevare kontakten til arbejdet Af Trine Steengaard, 16. oktober 2012 03 Arbejd dig ud af stress

Læs mere

Uddannelse vejen til den gode træning

Uddannelse vejen til den gode træning Hold kurset i klubben Alle DGI Fodbolds kurser kan arrangeres i klubben Der behøves kun 8 deltagere for at gennemføre et trænerkursus, inspirationsdag eller klubkursusaktivitet. DGI idræt & fællesskab

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Hjælp til en lettere hverdag. KOL Type 2 diabetes Kræft Hjertesygdom. Center for Sundhed og Omsorg

Hjælp til en lettere hverdag. KOL Type 2 diabetes Kræft Hjertesygdom. Center for Sundhed og Omsorg Hjælp til en lettere hverdag KOL Type 2 diabetes Kræft Hjertesygdom Center for Sundhed og Omsorg Har du KOL, type 2 diabetes, kræft eller hjertesygdom? I Helsingør Rehabilitering og Træningscenter får

Læs mere

Evaluering af projekt Mor i bevægelse. Hanne Kristine Hegaard Jordemoder, ph.d Forskningsenheden for Mor og Barns Sundhed, Rigshospitalet

Evaluering af projekt Mor i bevægelse. Hanne Kristine Hegaard Jordemoder, ph.d Forskningsenheden for Mor og Barns Sundhed, Rigshospitalet Evaluering af projekt Mor i bevægelse Hanne Kristine Hegaard Jordemoder, ph.d Forskningsenheden for Mor og Barns Sundhed, Rigshospitalet 1 Evaluering Interventionsgruppe (n=65) Matchet kontrolgruppe (n=89)

Læs mere

Bogstaverne i N.A.B.O. står for:

Bogstaverne i N.A.B.O. står for: N.A.B.O. er et samværs- og aktivitetssted, samt en boenhed, for voksne psykisk sårbare, som er beliggende på Amager. N.A.B.O. er et tilbud til Københavns kommunes borgere, som kan komme frivilligt og uden

Læs mere

En undersøgelse af de inaktive danskere (2005-06)

En undersøgelse af de inaktive danskere (2005-06) En undersøgelse af de inaktive danskere (2005-06) Præsenteret på Idræt, sundhed og sociale faktorer 2008 Laila Ottesen, lektor, ph.d. Institut for Idræt, Københavns Universitet Institut for Idræt Dias

Læs mere

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk

AKON Arbejdsmiljøkonsulenterne AS - Tlf.: 96 44 40 08 - www.akon.dk Gør det ondt? -- kan vi undgå muskel- og skeletbesvær? -v. Pia Jakobsen Program Forebyggelse af MSB i tre led Den bio-psyko-sociale model Egenindsats Virksomhedens indsats Drøftelser undervejs Ondt i kroppen

Læs mere

Motorikken 1. Klasse

Motorikken 1. Klasse Motorikken Udarbejdet af KFUMs Idrætsforbund Indledning Vi vil med dette materiale være med til at opfordre og motivere alle lærere til at tage mere fat i den grundlæggende træning, og dermed på sigt udvikle

Læs mere

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune 2 Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune Forord Velkommen til Jammerbugt Kommunes sundhedspolitik 2008 2012! Med kommunalreformen har kommunerne fået nye opgaver på sundhedsområdet. Det er

Læs mere

Demenspolitik Jammerbugt Kommune

Demenspolitik Jammerbugt Kommune Demenspolitik Jammerbugt Kommune Udredning og diagnosticering - Der skal findes let tilgængelige informationer for alle borgere om demens og tidlige symptomer. - Alle borgere med demenssymptomer har ret

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Helende Arkitektur. helende arkitektur. Stress: lysets betydning for hospitalers fysiske udformning

Helende Arkitektur. helende arkitektur. Stress: lysets betydning for hospitalers fysiske udformning Helende Arkitektur lysets betydning for hospitalers fysiske udformning Anne Kathrine Frandsen, arkitekt maa., Ph.d., forsker Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet helende arkitektur Stress:

Læs mere

1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta. 2 Redskaber og handlemuligheder. 3 Spørgsmål

1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta. 2 Redskaber og handlemuligheder. 3 Spørgsmål 1 Ensomhed blandt ældre myter og fakta 2 Redskaber og handlemuligheder 3 Spørgsmål Projekt Ensomt eller aktivt ældreliv 25 kommuner med i projektet fra start Følgegruppe: Ensomme Gamles Værn Frivilligcentre

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Velkommen til Medicinsk Afsnit M1, M2 og M3 Praktiske oplysninger til patienter og pårørende. Regionshospitalet Silkeborg

Velkommen til Medicinsk Afsnit M1, M2 og M3 Praktiske oplysninger til patienter og pårørende. Regionshospitalet Silkeborg Velkommen til Medicinsk Afsnit M1, M2 og M3 Praktiske oplysninger til patienter og pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center Medicinsk Afsnit M1, M2 og M3 Indhold Velkommen til Medicinsk

Læs mere

SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE

SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE SLIDGIGT FAKTA OG FOREBYGGELSE Slidgigt - en folkesygdom Stort set alle over 60 år har tegn på slidgigt i mindst ét led. Det er den hyppigste ledsygdom og en af de mest udbredte kroniske lidelser i Danmark.

Læs mere

VELKOMMEN TIL AFSNIT Q-172 det lukkede delafsnit

VELKOMMEN TIL AFSNIT Q-172 det lukkede delafsnit juni 2014 Psykiatrisk Center Glostrup Afdeling Q Den retspsykiatriske funktion Til patienter og pårørende: VELKOMMEN TIL AFSNIT Q-172 det lukkede delafsnit nyttige oplysninger om vores regler og husorden

Læs mere

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe

Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt. Enkle råd om at holde vægten oppe Har du KOL? Så er måltider og motion vigtigt Enkle råd om at holde vægten oppe 2 Indholdsfortegnelse Side KOL og vægttab 3 Hvilken betydning har energi? 4 Hvilken betydning har protein? 5 Derfor er behovet

Læs mere

Velkommen til Psykinfo

Velkommen til Psykinfo Projekt Bevægelse, Krop & Sind Velkommen til Psykinfo Projekt Bevægelse, krop og sind Sorø, Ringsted, Slagelse og Region Sjælland Jim Toft, Idrætsforsker Den socialpsykiatriske dagligdag Jim Toft, Ph.d.

Læs mere

sund mad på arbejdet

sund mad på arbejdet sund mad på arbejdet et ledelsesansvar! 2 SunD MAD på ARBejDet et ledelsesansvar det sunde valg skal være det nemme valg Regeringen har besluttet, at alle statslige arbejdspladser skal formulere en politik

Læs mere

Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt

Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt Chris MacDonald: Sådan bekæmper du dit barns overvægt Når børn bliver overvægtige, bliver de ofte mobbet og holdt udenfor. Derfor er det vigtigt at angribe overvægt fra flere fronter Af Chris MacDonald,

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv 1. Kliniske forløb Det kliniske undervisningssted kan opfylde kravene til klinisk undervisning i et eller flere af følgende moduler. Vi vil bede jer sætte kryds ved de forløb I mener at kunne dække som

Læs mere

LANGTIDSFRISK. Kontor motion Trappetræning Affalds motion

LANGTIDSFRISK. Kontor motion Trappetræning Affalds motion LANGTIDSFRISK Kontor motion Trappetræning Affalds motion Hvem er jeg Lars Kjær Johansen Bachelor i idræt og sundhed, diplomuddannelse i projektledelse, ICF certificeret coach, sport management, personlig

Læs mere

LANGTIDSFRISKE MEDARBEJDERE. Det er ikke for sjov, at vi går på arbejde men det må gerne være sjovt, at gå på arbejde

LANGTIDSFRISKE MEDARBEJDERE. Det er ikke for sjov, at vi går på arbejde men det må gerne være sjovt, at gå på arbejde LANGTIDSFRISKE MEDARBEJDERE Det er ikke for sjov, at vi går på arbejde men det må gerne være sjovt, at gå på arbejde Hvem er jeg Lars Kjær Johansen Tidligere sundhedskonsulent i Viborg Kommune Idrætskonsulent

Læs mere

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER SUNDHEDSFREMME PÅ DAGSORDENEN Sundhed handler om at være i stand til mestre de vilkår, livet byder. BST ser Sundhedsfremme på arbejdspladsen som balance og samspil mellem indsatser

Læs mere

Psykiatrisk Klinik Slagelse

Psykiatrisk Klinik Slagelse Psykiatrisk Klinik Slagelse Velkommen til Psykiatrien Region Sjælland Psykiatrien Region Sjælland arbejder ud fra visionen»mennesker og muligheder psykiatri med relationer«. Vi lægger vægt på, at behandling

Læs mere

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET

FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET FAKTAARK - YDERKANTSOMRÅDET Det brændende spørgsmål Yderkantsområdets centrale karakteristika Hvordan skaber vi mere og bedre idræt og bevægelse i "yderkantsområdet? Definition af yderkantsområdet Yderkantsområdet

Læs mere

Idræt og Astma. Information til trænere og idrætslærere

Idræt og Astma. Information til trænere og idrætslærere Idræt og Astma Information til trænere og idrætslærere Hvorfor skal børn og unge med astma træne? Astma Du møder mange, der har astma Som underviser i idræt kan du ikke undgå at møde børn med astma. 7%

Læs mere

VIRKSOMHEDSPLAN 2014-2015 FOR KLØVERENGEN

VIRKSOMHEDSPLAN 2014-2015 FOR KLØVERENGEN VIRKSOMHEDSPLAN 2014-2015 FOR KLØVERENGEN 1 Kløverengens virksomhedsplan 2014-2015 Indhold Indledning... 3 Hvad er der sket i 2013... 3 Hvorfor en virksomhedsplan?... 4 Hvad er Kløverengen?... 4 Botilbud...

Læs mere

Fysisk aktivitet og type 2-diabetes

Fysisk aktivitet og type 2-diabetes Kort fortalt Fysisk aktivitet og type 2-diabetes www.diabetes.dk Forebygge følgesygdomme Bevarer og øger muskelmasserne Styrke hjerte og kredsløb Øge det psykiske og fysiske velvære Medvirke til vægttab

Læs mere

Kursusbeskrivelse Unglederuddannelsen I Front Modul 1

Kursusbeskrivelse Unglederuddannelsen I Front Modul 1 Side 1 af 6 Kursusbeskrivelse Unglederuddannelsen I Front Modul 1 Målgruppe Formål Ugekursus Målgruppen er unge imellem 13 og 17 år såvel ikke-foreningsaktive som foreningsaktive. Det konkrete formål med

Læs mere

MISBRUGSBEHANDLING. Hvem kan vi behandle? HVORDAN? >> BLIV STØRRE AGENT I EGET LIV PÅ GRANHØJEN NARRATIV

MISBRUGSBEHANDLING. Hvem kan vi behandle? HVORDAN? >> BLIV STØRRE AGENT I EGET LIV PÅ GRANHØJEN NARRATIV NARRATIV MISBRUGSBEHANDLING PÅ GRANHØJEN Hvem kan vi behandle? BLIV STØRRE AGENT I EGET LIV Mennesker, som har en psykiatrisk lidelse, har ofte også et misbrug af euforiserende stoffer. Ofte bruges misbruget

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

Kultur- og idrætspolitik

Kultur- og idrætspolitik Kultur- og idrætspolitik Fredensborg Kommune l Godkendt af Byrådet den XX 1 Forord Kultur- og idrætslivet binder hverdagen sammen for rigtig mange mennesker og er med til at gøre Fredensborg Kommune til

Læs mere

Trends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse

Trends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse Trends i forebyggelsen - individrettet og strukturel forebyggelse Bjarne Ibsen Professor og forskningsleder Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet Danskerne lever ikke så lang tid, som de

Læs mere

DET ER LETTERE AT SLIPPE DE NEGATIVE TANKER, NÅR MAN BRUGER KROPPEN

DET ER LETTERE AT SLIPPE DE NEGATIVE TANKER, NÅR MAN BRUGER KROPPEN DET ER LETTERE AT SLIPPE DE NEGATIVE TANKER, NÅR MAN BRUGER KROPPEN Fire anbefalinger fra Danske Fysioterapeuter om brugen af fysioterapi og superviseret fysisk aktivitet i psykiatrien. DET GØR EN FORSKEL

Læs mere

Indholdsplan / KursusCenter Struer. August 2015 December 2015

Indholdsplan / KursusCenter Struer. August 2015 December 2015 splan / KursusCenter Struer August 2015 December 2015 Om KursusCenter Struer (KCS) KCS er en del af Struerskolen. Vores kursister er i aldersgruppen, 16 år og op efter. Vi driver sundhedskurser inden for

Læs mere

Forebyg stress af Bjarne Toftegård

Forebyg stress af Bjarne Toftegård Forebyg stress af Bjarne Toftegård Hej, jeg hedder Bjarne Toftegård. Jeg hjælper mennesker med at forebygge stress, så de får et bedre arbejdsliv, et bedre familieliv og et bedre helbred. At forebygge

Læs mere