FYSISK AKTIVITET I PSYKIATRIEN. Aktivitetskatalog til inspiration

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "FYSISK AKTIVITET I PSYKIATRIEN. Aktivitetskatalog til inspiration"

Transkript

1 FYSISK AKTIVITET I PSYKIATRIEN Aktivitetskatalog til inspiration 2006

2

3 Fysisk aktivitet i psykiatrien Aktivitetskatalog til inspiration

4 Fysisk aktivitet på psykiatriske afdelinger Aktivitetskatalog til inspiration Udarbejdet af Lisbeth Crafack, Jan Svensson og Kira Baun Rønn for Sundhedsstyrelsen Redaktionel bearbejdning: Center for Forebyggelse, Sundhedsstyrelsen Sundhedsstyrelsen Islands Brygge København S URL: Emneord: Fysisk aktivitet; Lege; Aktivitetskatalog Kategori: Rådgivning Sprog: Dansk Udgave: 2. udgave Versionsdato: November 2006 Elektronisk format: pdf Tryk: Schultz Grafisk Elektronisk ISBN: Den trykte versions ISBN: Udgivet af Sundhedsstyrelsen, november 2006 Aktivitetskataloget kan hentes og bestilles på eller bestilles hos Schultz Distribution på tlf eller på via mail: sundhed@schultz.dk.

5 Forord I dette aktivitetskatalog kan personalet på psykiatriske afdelinger finde inspiration til den daglige fysiske træning sammen med patienterne, herunder konkrete aktiviteter samt gode råd til planlægning, motivation og afvikling. Aktivitetskataloget er udarbejdet som et led i Sundhedsstyrelsens modelprojekt Fysisk aktivitet i sygehusvæsenet modelindsats på psykiatriske afdelinger sammen med en række andre materialer til brug for implementering af mere fysisk aktivitet på sygehusene. Aktiviteterne er samlet og beskrevet af Lisbeth Crafack (idrætskonsulent, Dansk Arbejder Idræt), Jan Svensson (leder af Københavns Kommunes Idrætshus for psykisk syge) samt Kira Baun Rønn (specialestuderende ved Institut for Idræt). Ligeledes har plejepersonalet på modelafdelingerne i Sundhedsstyrelsens projekt bidraget med øvelsesprogrammer. Sundhedsstyrelsen vil gerne takke alle forfatterne for deres store arbejde. Vi håber, at aktivitetskataloget kan medvirke til alsidig og kvalificeret fysisk aktivitet på de psykiatriske afdelinger. November 2006 Else Smith Centerchef Fysisk aktivitet i psykiatrien Aktivitetskatalog til inspiration 5

6

7 Indhold 1 Indledning 9 2 Gode råd, før du går i gang 11 3 Spilhjulet/Spiljusteringer 15 4 Konditionstræning og Borgskala 17 5 Aktivitets- og idrætsdag på afdelingen 19 6 Eksempler på opbygning af et 30 minutters og et 1½ times træningsprogram Indledende fase Opvarmning Simple, strukturerede lege med høj intensitet Pause Småboldspil Afsluttende boldspil Musklerne strækkes ud afslutning Inddragelse af observationer fra den målrettede træning 23 7 Forskellige standardprogrammer minutters standardprogram (1) minutters standardprogram (2) minutters standardprogram (3) minutters standardprogram (4) minutters standardprogram minutters standardprogram 31 8 Eksempler på opvarmning Fælles opvarmning Gruppeinddelt opvarmning Gymnastikfaldskærm Musik i opvarmningen 36 9 Cirkeltræning Idéer til aktiviteter Styrketræning med elastikker Øvelser med store bolde Boldens størrelse minutters program med store bolde Balancetræning Fangelege Klemmeleg Kæde-tagfat Ståtrold Avis-tagfat Ballontik 51 Fysisk aktivitet i psykiatrien Aktivitetskatalog til inspiration 7

8 13 Stafetaktiviteter Puslespilstafet Gulvkludestafet Kålormestafet Boldstafet Småboldspil Japansk håndbold Kaste-sparke-bold Kaosbold Finsk rundbold Nepalbold Italiensk løbebold Floorball øvelser Floorball spillet Volleyball Forskellige lege med og uden bold Stjernebold eller mønsterbold Radiobil Balloner og fluesmækkere Katten efter musen Banke, banke, bøf Talbingo Transport af hulahopring Tre på stribe Friluftsaktiviteter Præcisionsskydning Skattejagt Devil stick pindeleg Styrketræning i naturen Edderkoppespind Robin Hood Strækøvelser Idrætsskader Litteratur og links Om idræt, aktiviteter og lege Om træning Om sindslidende, pædagogik og psykologi Nyttige hjemmesider 81 8 Fysisk aktivitet i psykiatrien Aktivitetskatalog til inspiration

9 1 Indledning I dag er der evidens for, at fysisk træning i nogle tilfælde er lige så effektiv som medicinsk behandling og med fordel kan supplere den medicinske behandling i relation til visse psykiske lidelser. Derudover er det veldokumenteret, at fysisk aktivitet forebygger en lang række livsstilssygdomme, som fysisk inaktive patienter er i risiko for at udvikle. Der er nu akkumuleret viden på dette område i et sådant omfang, at fysisk træning bør implementeres som en integreret del af den kliniske praksis på landets sygehuse også i psykiatrien. Psykisk sygdom medfører ofte træthed og dermed et nedsat fysisk aktivitetsniveau. Sagt på en anden måde: Kroppen er dét, man træner den til hvis man ikke er aktiv, bliver kroppen vænnet til at være inaktiv. Udviklingen af vores identitet er bl.a. afhængig af, at vi bevæger os ikke kun som børn, men gennem hele livet. Idrætsrummet er et af de fristeder i hverdagen, hvor vi kan "lege" sammen uden at være underlagt de traditionelle samfundsmæssige betingelser og hierarkier; et fristed, som er kendetegnet ved bevægelse og sanselige oplevelser. En af idrættens værdier i fx en fodboldkamp er, at der vil opstå situationer på begge hold, som ingen har forudset. Fodboldspillet (bestående af to hold, rammer, regler og tid) er en samlet helhed, som skaber initiativ og uforudsigelighed under fastlagte rammer. Det er denne blanding af kendt og uforudsigeligt, der er så vigtig, og samtidig er det her, man kan være aktiv under trygge rammer og opleve, at "man kan". Hertil kommer, at deltagerne (patienter og personale) oplever at være sammen på en anden måde. Det traditionelle skel mellem patienter og personale opløses i situationen og erstattes af en mere ligeværdig medmenneskelig kontakt og respekt. Man får noget andet end sygdom at være fælles om. Fysisk aktivitet i psykiatrien Aktivitetskatalog til inspiration 9

10

11 2 Gode råd, før du går i gang At påtage sig rollen som instruktør er forbundet med et stort ansvar, idet man fremstår som rollemodel for andre. Derfor er det vigtigt at gøre sig nogle tanker om rollen som underviser samt om den faglige, pædagogiske og psykologiske indfaldsvinkel til arbejdet. Hvad vil du træne (kredsløb, koordination/rytme, samarbejde, sociale kompetencer mv.)? Hvordan vil du træne, og hvilke metoder vil du anvende (planlægning, lokaliteter, tid, personlige evner over for valg af aktiviteter mv.)? Inden man går i gang med selve aktiviteten, må man gøre sig dens specifikke mål klart: Mål: Hvis aktiviteten er en del af afdelingens terapeutiske tilbud, må man beslutte, hvilken rolle personalet har, og i hvilken sammenhæng oplevelserne kan tænkes ind i dokumentation og samtale. Hvis aktiviteten er en del af det generelle motionstilbud på afdelingen, er det vigtigt at planlægge ud fra den enkelte patients fysiske formåen og interesser, da patienten meget gerne skulle fortsætte med sin træning efter udskrivelsen. Hvis aktiviteten er en del af træningen op til et stævne eller en turnering, hvor man gerne vil genvinde pokalen eller bare gøre sit bedste, er det vigtigt at planlægge både de enkelte detaljer i spillet og den overordnede taktik, således at man udnytter de tilstedeværende ressourcer på holdet bedst muligt. Det kan være meget anderledes at spille en egentlig kamp i forhold til at træne i vante omgivelser. Flere idrætsgrene/aktiviteter rummer parvise kampdueller, hvor berøring er uundgåelig. Mange mennesker specielt psykiatribrugere der ikke er vant til at dyrke idræt eller har svært ved kropskontakt, bliver generte, utrygge og måske ligefrem angste ved denne form for fysisk kontakt med andre. Samtidig kan netop idrætssituationer være med til at bryde med angsten for nærkontakt og følelsen af at være fremmedgjort i berøringssituationer med andre. Her skal instruktøren være opmærksom på, hvordan forskellige idrætsaktiviteter kan udvikle sig, og beredt på at forklare situationen, så uhensigtsmæssige episoder undgås. Uanset hvilke intentioner og mål der planlægges ud fra, er det vigtigt, at der udarbejdes individuelle mål for træningen både fysisk, psykisk og socialt og at disse mål skrives ind i den enkelte patients motionsplan. I motionssammenhænge er det vigtigt, at det individuelle mål med træningen er tydeliggjort, og at patienten selv deltager i processen. Det er ofte en god idé, at patienten skriver dagbog om sit arbejde (distancer, tid, vægt eller skridt), således at patienten selv, de pårørende og personalet kan følge med i udviklingen. Det er vigtigt at vejlede patienten i valg af træningsform samt træningsmængde set i forhold til individuelle ressourcer (patientens alder, kondition, vægt, interesser osv.) og tilrettelægge en fast struktur for træningen. Man skal indgå aftaler, som er mulige for patienten at overholde, og personalet skal selv deltage i træningen på ligeværdige betingelser. Personalet skal ligeledes klæde om til træningen, og alle deltagere skal følges ad på hele løbeturen også selvom personalet måske her kunne løbe langt hurtigere. Fysisk aktivitet i psykiatrien Aktivitetskatalog til inspiration 11

12 Undervisningsform Under planlægningen er det endvidere væsentligt at vurdere, hvilken undervisningsform der er relevant i forhold til målgruppen og den valgte aktivitet. Hvis undervisningen er en del af behandlingen, skal instruktøren kunne styre aktiviteten, således at målet kan nås. Fx er struktur, kort introduktion og overskuelighed nødvendige elementer i en startfase, således at patienterne føler tryghed. Her kan "følg mig-metoden" være god (instruktøren viser, og holddeltagerne følger efter). Hvis man kender gruppen godt, kan man inddrage deltagerne i nogle af beslutningsprocesserne, så de eksempelvis selv inddeler hold, er med til at ændre reglerne eller foreslår nye øvelser. Det er instruktørens ansvar at skabe overensstemmelse mellem kropssprog, ordvalg og tonefald. Det er vigtigt at signalere, at man selv kan lide aktiviteten, at man har overskud til at hjælpe og støtte deltagerne under aktiviteten, og at man hele tiden holder træningen på et niveau, hvor alle kan være med. Man skal være parat til at ændre ved regelsættet, hvis man oplever, at det er for svært eller for let for deltagerne at udføre. Det er blot én af flere gode grunde til at være to instruktører i aktiviteten. Husk rekvisitter Til forberedelsen hører endvidere, at de fornødne rekvisitter er inden for rækkevidde, fx musikanlæg, overtrækstrøjer, bolde, fløjter, kegler, nøgler mv. Uden mad og drikke Husk at indlægge drikkepauser, og sørg for, at der stilles frugt og vand til rådighed, når træningen er slut. Rosiner og anden tørret frugt kan fint tilfredsstille den søde tand. Når instruktøren forbereder træningen, er der forhold, som er vigtige at tage højde for i valg af aktivitet. Det kan være de fysiske rammer og tidspunktet på dagen, fx om deltagerne umiddelbart inden træningen har spist et hovedmåltid. Hvis man lige har indtaget et stort måltid, er det en god idé at vente et par timer med at dyrke idræt af høj intensitet. Mindre intensive aktiviteter kan dog godt gennemføres umiddelbart efter spisning. Holddeling Når der skal sammensættes hold, bør det specielt i starten af et forløb være instruktøren, som udpeger deltagerne. Senere i forløbet kan instruktøren indføre en mere åben måde at sammensætte holdene på, hvor deltagerne involveres. Når dette forhold nævnes, skyldes det, at rigtig mange kan have dårlige oplevelser med fra skoleidrætten, hvor holdsammensætningen ofte bar præg af eliteudvælgelse. De mindre gode deltagere stod tilbage og blev fordelt sidst på holdene men de skulle jo være med. Mange betegner netop disse situationer som negative oplevelser, der har sat sig dybt. Instruktøren skaber således tryghed hos deltagerne med en styret holdsammensætning. Fornuftig omklædning Skab gode rutiner omkring træning, omklædning og bad. For at forhindre skader og uheld skal deltagerne vejledes omkring passende påklædning til træningen: Løstsiddende tøj og sko med bløde såler. Lad aldrig patienter deltage iført strømpesokker det gør deltageren usikker og øger risikoen for skader. Kvinder, som har ten- 12 Fysisk aktivitet i psykiatrien Aktivitetskatalog til inspiration

13 dens til inkontinens, bør vejledes i brugen af Tena-bind. Nogle kvinder kan have gavn af en sports-bh eller en bh med støtte. Mapper med aktiviteter På afdelinger, hvor instruktørarbejdet foregår på skift, vil det være en god idé at udarbejde nogle forskellige programmer, som opbevares i synlige mapper på afdelingen. Fastlagte programmer sikrer kontinuitet og skaber dermed tryghed for både instruktører og deltagere. Mapperne er ligeledes et godt redskab for nye medarbejdere, og det kan være nyttigt, hvis man skal fungere som instruktør med kort varsel. Det kan være en stor hjælp, hvis aktiviteterne beskrives ud fra afdelingernes ugeskema og fysiske forhold, som fx: Rød mappe: Aktiviteter kortere forløb (fx morgengymnastik) Gul mappe: Aktiviteter længere forløb (fx aktiviteter i hallen) Grøn mappe: Gåture/aktiviteter udenfor (fx i skoven) Blå mappe: Aktiviteter ved vandet og i svømmehallen. Husk at evaluere Evaluering af aktiviteterne bør indgå som et fast punkt på medarbejdermøder, så instruktørerne udvikler sig i rollen som instruktører og formidlere og kan støtte hinanden i praksis. Konstruktiv feedback kan gøre underværker. Rollen som instruktør er livslang læring. Fysisk aktivitet i psykiatrien Aktivitetskatalog til inspiration 13

14

15 3 Spilhjulet/Spiljusteringer Spiljusteringer er tilpasning af en idrætsaktivitet til én bestemt målgruppe. Før en aktivitet påbegyndes, er det vigtigt, at træneren har gjort sig nogle overvejelser om forløbet, idet en aktivitet sjældent forløber som forudset eller planlagt. Ofte vil man som træner stå i den situation, at der ikke er de remedier til aktiviteten, de fysiske rammer for forløbet eller det antal deltagere til træningen, som man havde forventet. Derfor skal træneren være opmærksom på, at aktiviteter ofte afviger fra det planlagte program, og at de både kan og ofte skal justeres efter forholdene. Tillige vil man som træner ofte stå i den situation at skulle undervise i aktiviteter for en uhomogen gruppe med store niveauforskelle indbyrdes, både fysisk og psykisk. Her er det især vigtigt, at træneren kan justere aktiviteten, så ingen af deltagerne mister interessen eller motivationen. Til det formål er SPILHJULET et godt arbejdsredskab. I Spilhjulet står selve aktiviteten i centrum; hvad er det, man vil opnå med aktiviteten, hvilket emne har man fat i osv.? Rundt om den valgte aktivitet står de parametre, som hver især har indflydelse på, hvordan aktiviteten udvikler sig: Bane, Mål, Spillere, Bold samt Betingelser. Hver gang man ændrer på en af parametrene, ændrer aktiviteten karakter i Fysisk aktivitet i psykiatrien Aktivitetskatalog til inspiration 15

16 større eller mindre grad. Der er altså et utal af muligheder for at justere aktiviteten. Spilhjulet er også et godt redskab i arbejdet med at udvikle nye øvelser. De nedenstående fem parametre danner rammen omkring en aktivitet, og ved at justere disse ændrer man aktivitetens karakter. Træneren Bane: kan evt. inddrage Størrelse, deltagerne form og i underlag. justeringen. Deltagere: Antal spillere/deltagere, holdstørrelse, antal hold, med eller uden modstandere, lige modspil eller overtalssituation. Redskaber: Størrelse, vægt, antal, form og egenskab. Opgave/Mål: Fysisk berøring, målsætning på tid, målscoring osv. Betingelser: Tilladte handlinger, forbudte handlinger, regler for bevægelse, regler for at score osv. 16 Fysisk aktivitet i psykiatrien Aktivitetskatalog til inspiration

17 4 Konditionstræning og Borgskala I forbindelse med afvikling af fysisk aktivitet er det vigtigt, at der veksles mellem forskellige intensiteter. Et træningsprogram skal indeholde aktiviteter, der kan variere i styrke, når det handler om at påvirke deltagernes puls. Her er aktiviteter som fx stafetter, struktureret boldspil, traveture i kuperet terræn mv. ideelle. Variation i træningsintensiteten er den bedste form set i forhold til deltagernes fremgang. Da pulstræning kan opleves som hårdt og ubehageligt for specielt psykiatribrugere, bør pulstræning tænkes ind i instruktørens valg af aktiviteter. Fokus skal helst flyttes fra bevidsthed om den hårde træning til selvforglemmelse i aktiviteten. Når kredsløbskonditionen skal øges, er der to hovedprincipper: 1. Man skal træne de store muskelgrupper. 2. Man skal træne ved høj intensitet. Her er Borgskalaen et særdeles anvendeligt instrument til måling af træningsintensitet, idet skalaen baserer sig på udøverens følelse af anstrengelse. Populært sagt italesætter den udøverens subjektive oplevelse af træningen. Borgskalaen går fra 6 til 20, hvor fuldkommen hvile svarer til 6 (= normal hvilepuls), og virkelig stor fysisk anstrengelse svarer til 20 (= normal maks. puls) på Borgskalaen; se herunder. Borgskala Meget, meget let = udøveren vil uhindret kunne føre en samtale. 6 Meget let = udøveren vil uhindret kunne snakke. 8 Ret let = udøveren vil kunne snakke med få pauser indimellem. 10 Noget anstrengende = udøveren vil kunne formulere sig i korte sætninger. 13 Anstrengende = udøveren vil kun kunne formulere sig vha. enstavelsesord: ja/nej. 15 Meget anstrengende = udøveren vil ikke kunne snakke. 17 Meget, meget anstrengende = udøveren vil ikke kunne snakke, og udøveren vil føle ubehag. 20 Borgskalaen kan bruges til at styre belastningen under fysisk aktivitet, og den har stor værdi, når man skal finde et passende niveau for træningen. Derudover er Borgskalaen et godt redskab til at fremme motivationen hos udøveren, dialogen mellem udøver og træner samt selvrefleksionen hos udøveren. Træneren kan ligeledes bruge skalaen som et måleinstrument for intensiteten i træningen og justere aktiviteten herefter. Ingen kan klare at træne ved høj intensitet i længere tid, dvs. over grænsen for at kunne snakke. Denne variation i træningsintensitet indgår i intervaltræning, hvor der veksles mellem korte perioder med lav intensitet og korte perioder med høj intensitet (fx stafet, cirkeltræning eller ved løb/rask gang). Fysisk aktivitet i psykiatrien Aktivitetskatalog til inspiration 17

18

19 5 Aktivitets- og idrætsdag på afdelingen At lave et aktivitetsarrangement for afdelingens patienter og ansatte giver både fysiske og sociale fællesoplevelser, samtidig med at det bidrager til den gode stemning generelt på afdelingen. Et idrætsarrangement giver ligeledes mulighed for, at patienter og ansatte heriblandt ansatte i ledelsen kan mødes i nye sammenhænge og afprøve deres fysiske, psykiske og sociale færdigheder. Idrætsarrangementet kan indgå i afdelingens miljøterapi, idet motion giver mulighed for både at indarbejde bevidste læreprocesser hos patienterne samt foretage patientobservationer, som ellers ikke var mulige. Initiativet til en idrætsdag bør komme fra de ansatte senere kan interesserede patienter inddrages i planlægning samt afvikling. Erfaringer fra forskellige psykiatriske afdelinger viser, at både lysten hos og opbakningen fra patienterne er størst, hvis alle ansatte på afdelingen både er involverede i planlægningen og selv deltager i idrætsdagens aktiviteter. Erfaringer fra ungdomspsykiatrien viser, at et idrætsarrangement, hvor deltagerne modtager diplomer for deltagelse samt for egen præstation, er medvirkende til at flytte fokus for patienterne. De træder ud af deres roller som patienter og oplever at være idrætsudøvere på lige fod med alle andre. Desuden bidrager idrætsdagen med et nyt emne for samtalen mellem både forældre og børn/unge samt mellem de ansatte. Et idrætsarrangement hvordan kommer vi i gang? Herunder følger en tjekliste over elementerne i et vellykket idrætsarrangement. Tjekliste Forberedelse hvordan kan man forberede og organisere et idrætsarrangement? Hvad er hensigten med idrætsarrangementet? Hvor lang tid skal/må det strække sig over? Skal det foregå udendørs eller indendørs? Hvem deltager i arrangementet; kollegaer, ledelse, pårørende, patienter? Hvordan formidler vi planlægningen af dette arrangement til ansatte, patienter og pårørende? Hvad er vores plan B i tilfælde af dårligt vejr? Hvem deltager i planlægningen; personer internt og eksternt? Fysisk aktivitet i psykiatrien Aktivitetskatalog til inspiration 19

20 Tjekliste fortsat Afvikling hvad skal der laves, og hvem gør hvad? Hvem sørger for, at dagen overordnet set forløber som planlagt? Hvem optræder i rollerne som dommere? Hvem optræder i rollerne som hjælpere? Hvem sørger for at tage billeder af arrangementet dagen igennem? Hvem står for at udarbejde diplomer mv.? Hvilke personer fra ledelsen deltager i overrækkelsen af diplomer/medaljer? Hvem sørger for sund forplejning under arrangementet? Evaluering hvordan gik det, og hvad har vi lært? Forløb arrangementet som planlagt? Hvad kunne med fordel have været anderledes? Var der opbakning til arrangementet fra afdelingens, ledelsens og de pårørendes side? Fremtiden skal arrangementet gentages? 20 Fysisk aktivitet i psykiatrien Aktivitetskatalog til inspiration

21 6 Eksempler på opbygning af et 30 minutters og et 1½ times træningsprogram Instruktøren er nødt til at tilpasse øvelserne i et træningsprogram til gruppens idrætsmæssige færdigheder både patienternes og personalets således at alle deltagere føler, at de bliver fysisk udfordret, og at alle oplever spænding og handling samt fællesskab og involvering i forbindelse med aktivitetens udførelse. Nedenfor følger nogle modeller for træningsprogrammer af forskellig længde, efterfulgt af en uddybning af de enkelte elementer i programmerne. 30 minutters træningsprogram Nedenstående er et eksempel på opbygningen af et 30 minutters aktivitetsprogram, hvor de fysiske rammer ikke nødvendigvis udgør en gymnastiksal: Indledende fase, hvor alle deltagere samles; 2 min. Opvarmning; 10 min. Simple, strukturerede lege med høj intensitet som fx fangelege og stafetter; 15 min. Afslutning, alle deltagere strækker ud; ca. 5 min. 1½ times træningsprogram (hvor de fysiske rammer udgør en gymnastiksal) Træningen i nedenstående beskrivelse er inddelt i mindre sektioner for at tydeliggøre de enkelte niveauer og bevægelser i forløbet, men i praksis er sektionerne sammenhængende med glidende og bevidste overgange: Indledende fase, hvor alle deltagere samles; 2 min. Opvarmning; min. Simple, strukturerede lege med høj intensitet; min. Pause; 5-10 min. Småboldspil; min. Afsluttende boldspil; min. Afslutning, alle deltagere strækker ud; 5-10 min. 6.1 Indledende fase Den indledende fase indeholder ét vigtigt element overordnet set: at sige goddag til alle og velkommen til nye deltagere på holdet. Derudover er det vigtigt at fortælle om programmets forløb og således vise de kendte deltagere på holdet, at "alt er, som det plejer", mens nye deltagere får bekræftet de oplysninger, som de har fået af deres kontaktpersoner. Den generelle tone på holdet skal være fri for sygdomssnak og i stedet omhandle den idrætsmæssige handling. Denne indledende fase må ikke være for lang, da flere deltagere på det tidspunkt måske allerede har fortrudt, at de er kommet, og har brug for at komme hurtigt i gang. Fysisk aktivitet i psykiatrien Aktivitetskatalog til inspiration 21

22 6.2 Opvarmning Opvarmningen udgør starten på et træningsforløb, og for mange deltagere kræver det som nævnt stor overvindelse blot at være til stede. Opvarmningen skal derfor medvirke til at fange deltagernes opmærksomhed, og den må hverken være meget lang eller meget detaljeret i praksis. Opvarmningen skal ud over at gøre den enkelte deltager fysisk parat til de hurtige og kraftfulde bevægelser senere i programmet indeholde et moment af muskeltrænende øvelser, der styrker musklerne. Hermed skabes rutiner og genkendelighed i forløbet, og instruktøren er samtidig sikker på, at deltagerne kommer igennem alle de øvelser, som er nødvendige for at opvarme og smidiggøre relevante muskler og led i kroppen. Opvarmningen struktureres således, at deltagerne hele tiden følger trænerens anviste bevægelser. Opvarmningens gentagelighed skal opleves som et brud mellem dét, der var før, og dét, som skal komme. Gruppen skal gøres parat til træningen, og opvarmningens indhold bør derfor stort set være det samme hver gang. Psykiatriske patienter foretrækker ofte idrættens grad af monotoni og genkendelighed frem for alt for mange nye træningsprogrammer. 6.3 Simple, strukturerede lege med høj intensitet For at fastholde deltagernes koncentration er det vigtigt at skabe et rum, hvor alle kan lade sig rive med og opleve succeser og nederlag uden at føle sig tilovers eller udstillet. Øvelsen skal indeholde hurtige skift, høj intensitet og spænding, således at deltagerne bliver optaget af situationsspillet. Reglerne skal være opbygget således, at rollerne i spillet kan skifte, så deltagerne hele tiden har en udfordrende "opgave" at udføre, indtil øvelsen er slut. Instruktøren deltager aktivt som medlem af gruppen. Fangelegene "Kæde-tagfat" og "Ståtrold" på side 53 er eksempler på simple strukturlege med høj intensitet. 6.4 Pause Pausen er placeret efter strukturlegene, fordi kroppen her har brug for et hvil, og deltagerne netop nu er fyldt med spænding, glæde og varme, der kan holde pausen ud. Den tiltrængte drikkepause skal være kort, så holdet undgår at skulle varme op igen, og koncentrationen ikke forsvinder. Pausen bruges af instruktøren til at gøre klar til næste øvelse eller spil. 6.5 Småboldspil Efter en sektion med meget styring fra trænerens side for at fange holdets opmærksomhed, gælder det dernæst om at udnytte den opnåede koncentration til at handle mere frit dog stadig inden for en tryghedsskabende struktur. Øvelserne skal have en udgang med succes en "jeg kan"-oplevelse hvor den enkelte deltager oplever at have indflydelse på forløbet; at egne handlinger har betydning for resultatet, samarbejdet og fællesskabet. Hvis det er første gang, at et spil skal spilles på holdet, kan svære elementer afprøves, men ellers skal spillet først og fremmest have en opbygning, der ikke fordrer indøvelse af delelementer. Det er vigtigt, at instruktøren sammensætter holdene med henblik på at regulere styrkeforholdet, således at spillet bliver jævnbyrdigt og dynamisk. Instruktøren skal desuden søge at fordele de mindre mobile deltagere blandt deltagere, som man ved er opmærksomme på, at alle aktivt deltager. 22 Fysisk aktivitet i psykiatrien Aktivitetskatalog til inspiration

23 Det skal være forholdsvis nemt at score point/mål. Spilopbygningen må ikke direkte favorisere udøvere af specifikke idrætsgrene. Instruktøren fungerer som dommer og kan også deltage i spillet, men skal samtidig bevare overblikket og kommentere præstationerne på begge hold. Derudover er det vigtigt, at instruktøren hver gang siger navnet på den deltager, som han roser eller har kommentarer til, hvad enten der er tale om patient eller personale. Det styrker deltagerens selvopfattelse og oplevelse af at være betydningsfuld. Gode spil i denne sektion er fx Japansk håndbold på side 57, Floorball på side 61-64, og Finsk rundbold på side Afsluttende boldspil Det afsluttende boldspil samler op på hele træningsforløbet. Deltagerne er nærværende, oplever "at kunne" og føler samhørighed med gruppen. Det giver mulighed for at udfolde sig i samme spil gennem længere tid og derigennem nå frem til et bevidst sammenspil og til en afslutning, som er bestemt af spillet og dets regler. Spillene i denne sektion minder meget om de traditionelle boldspil, hvilket også medfører, at point, konkurrence og stemning/spænding får stor betydning. Alle skal kunne være med også de, der ikke har kendskab til spillet. Reglerne skal forme sig således, at den enkelte deltager oplever at have indflydelse på spillet og at være en del af holdet. Instruktørens opgave er dels at styre spillet som dommer, dels at opmuntre, "drille" og give gode råd til begge hold. Det er vigtigt at tænke slutspillet ind ved sammensætningen af hold først i træningsforløbet, så disse hold styrkemæssigt kan fungere i det afsluttende spil. Det kan være nødvendigt at lave justeringer af reglerne og omrokeringer på holdene, hvilket dog helst skal undgås for at bevare den gode stemning og deltagernes sammenhold gennem hele træningsseancen. Benyttede spil er som oftest hockey og volleyball. 6.7 Musklerne strækkes ud afslutning Musklerne strækkes ud efter hårdt arbejde, hvor de kan føles spændte og/eller give smerte. Dette sætter endvidere punktum for træningen. Gruppen samles og taler lidt om, hvordan dagens træning er forløbet, men der bliver ikke lavet en egentlig evaluering eller analyse af forløbet heller ikke af den enkelte deltagers præstation. Oplevelsen skal have lov til at være en oplevelse i sig selv i nuet. Den efterfølgende snak er lidt af en balancegang mellem dét at få talt ud om dagens træning uden at gå i detaljer og at få deltagerne til at falde til ro mentalt. En af deltagerne kan utilsigtet have såret en anden fysisk og/eller psykisk i kampens hede, men modparten oplever det måske anderledes. Idrætten rummer netop muligheder for at komme af med nogle aggressioner, som kan være svære at komme af med andetsteds. Kontaktpersonerne kan herefter inddrage oplevelser og hændelser fra træningen på behandlingskonferencerne og i det terapeutiske arbejde. Det er vigtigt, at den givne kontaktperson selv har været i situationen og oplevet handlingsforløbet, hvorved personen både deler en oplevelse med og får et andet billede af patienten; et billede, som kan afvige meget fra dét, der ses i den daglige gang på afdelingen. 6.8 Inddragelse af observationer fra den målrettede træning Som beskrevet spiller rammerne og strukturen en vigtig rolle i forsøget på at fange opmærksomheden og interessen hos en gruppe personer med vidt forskellig baggrund og forskelle i ressourcer. Hertil kommer den seriøsitet, som arbejdet bør ud- Fysisk aktivitet i psykiatrien Aktivitetskatalog til inspiration 23

Individuelle kompetencer med bold (læringsmål)

Individuelle kompetencer med bold (læringsmål) 1. Løbe med bold (drible) 2. Retningsskift med bold 3. Rulle med bolden under fodsålen. 4. Korte rytmer med bold 5. Trække bold baglæns med fodsål 6. Sparke til bolden - vristspark 7. Sparke til bolden

Læs mere

DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN. Opvarmningsleg - Ståtrold. Opvarmningsleg - Ram minuttet OPVARMNING OPVARMNING

DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN DGI TRÆNERGUIDEN. Opvarmningsleg - Ståtrold. Opvarmningsleg - Ram minuttet OPVARMNING OPVARMNING Nr.999 Alder: 9-99 år - Tid: 10 min. Nr.9991 Alder: 9-99 år - Tid: 10 min. Opvarmningsleg - Ram minuttet 3-99 Deltagerne løber af sted uden ur. Opgaven er at komme tilbage fra en lunte/løbetur i området

Læs mere

Kidsvolley-lektioner med fuld fart på kl.

Kidsvolley-lektioner med fuld fart på kl. Kidsvolley-lektioner med fuld fart på 0.-3. kl. Kaste og gribe 10 min. Eleverne fordeles rundt i gymnastiksalen/hallen. Parvis om en bold. Alle bolde kan bruges. Studs bolden til makker, som griber den.

Læs mere

Individuelle kompetencer med bold (læringsmål)

Individuelle kompetencer med bold (læringsmål) Individuelle kompetencer med bold (læringsmål) 1. Løbe med bold (drible) 2. Retningsskift med bold 3. Rulle med bolden under fodsålen 4. Korte rytmer med bold 5. Trække bold baglæns med fodsål 6. Husmands-rytme/Husmands-finte

Læs mere

PIGERAKET TRÆNINGSPAS

PIGERAKET TRÆNINGSPAS FODBOLDØVELSER PIGERAKET TRÆNINGSPAS EN DEL AF NOGET STØRRE 2 KÆRE TRÆNER Din klub har valgt at afholde Pigeraketten og derfor også valgt at sætte fokus på det fodboldtilbud, som netop jeres klub tilbyder

Læs mere

Floorball. Undervisningsmateriale. Dansk Floorball Union Uddannelse skole - indskoling

Floorball. Undervisningsmateriale. Dansk Floorball Union Uddannelse skole - indskoling Floorball Undervisningsmateriale Udarbejdet i samarbejde med Hørsholm Rungsted Floorball Klub 1 Indhold Rammerne... 4 Storytelling... 4 Opvarmning... 4 Fælles øvelser... 4 Stationsbaserede øvelser... 5

Læs mere

Træningsøvelser. Organisationscirklen. Fodboldtræning med de yngste. Organisationscirklen - også kaldet spilhjulet - er et pædagogisk redskab

Træningsøvelser. Organisationscirklen. Fodboldtræning med de yngste. Organisationscirklen - også kaldet spilhjulet - er et pædagogisk redskab Organisationscirklen Organisationscirklen - også kaldet spilhjulet - er et pædagogisk redskab til dig. DGI Idræt & Fællesskab Træningsøvelser Med spilhjulet har du et godt redskab til både at planlægge

Læs mere

Individuelle kompetencer med bold (læringsmål)

Individuelle kompetencer med bold (læringsmål) Individuelle kompetencer med bold (læringsmål) 1. Løbe med bold (drible) 2. Retningsskift med bold 3. Rulle med bolden under fodsålen. 4. Korte rytmer med bold 5. Trække bold baglæns med fodsål 6. Sparke

Læs mere

ØVELSER TIL UNDERVISNING I HØVDINGEBOLD

ØVELSER TIL UNDERVISNING I HØVDINGEBOLD ØVELSER TIL UNDERVISNING I HØVDINGEBOLD 1 ØVELSER Nedenstående øvelser og spil er tænkt som inspiration til undervisning i høvdingebold. Målgruppen er 4.-5. klassetrin, men flere af øvelserne vil med justering

Læs mere

TRÆNING 1. Opvarmning (1 øvelse) Opdeling i 3 grupper. Start øvelse 1-2 og 3 (1 station) Vandpause og skift af øvelse

TRÆNING 1. Opvarmning (1 øvelse) Opdeling i 3 grupper. Start øvelse 1-2 og 3 (1 station) Vandpause og skift af øvelse TRÆNING 1 kl. 17:00 Kl. 17:05 Samling Opvarmning (1 øvelse) Tagfat (1 eller 2 fangere) - når man bliver fanget er det udenfor firkanten til træneren evt. variation med kædetagfat Kl. 17:15 Kl. 17:20 Opdeling

Læs mere

Sådan træner du, når du er blevet opereret i hjertet og har fået skåret brystbenet op

Sådan træner du, når du er blevet opereret i hjertet og har fået skåret brystbenet op Sådan træner du, når du er blevet opereret i hjertet og har fået skåret brystbenet op Du er blevet opereret i hjertet og har fået dit brystben skåret op. Det betyder, at din vejrtrækning er påvirket efter

Læs mere

1) Hold ballonen i luften med venstre hånd. 2) med højre hånd 3) Over hovedet med højre og venstre hånd 4) Skift mellem højre og venstre hånd

1) Hold ballonen i luften med venstre hånd. 2) med højre hånd 3) Over hovedet med højre og venstre hånd 4) Skift mellem højre og venstre hånd Kidsvolley Kidsklubsamling Peter Morell Opvarmning Øvelser med balloner 1) Hold ballonen i luften med venstre hånd. 2) med højre hånd 3) Over hovedet med højre og venstre hånd 4) Skift mellem højre og

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA

OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA Titel på øvelse: Frastødte magneter Deltagere: alle 1. Alle går rundt imellem hinanden i rummet. Husk at fylde hele rummet ud. 2. Man udvælger en person i sine tanker,

Læs mere

Næstved Boldklubs skoletilbud

Næstved Boldklubs skoletilbud Næstved Boldklubs skoletilbud Introduktion Tilbuddet er til alle kommunens folkeskoleklasser og SFOér, hvor videns og færdighedsmål er specificeret ud for hvert forløb, til de forskellige alderstrin. I

Læs mere

Alle er med:-) www.spilcricket.dk. Spil og lege vejledning

Alle er med:-) www.spilcricket.dk. Spil og lege vejledning Spil og lege vejledning Cricketrundbold I skal bruge: Et gærde, et bat, en blød skumbold, en gul top og 3 kegler. Start med at stille banen op. Placer gærdet, så der er god plads foran det. Sæt den gule

Læs mere

Parbold. Fanger (1) Fanger (2) Bemærkninger:

Parbold. Fanger (1) Fanger (2) Bemærkninger: Parbold 2 og 2 om 1 bold - 1 fanger i midten - Fangeren skal fange bolden fra et af holdene - når denne har gjort det bytter han/hun med en af dem som bolden er fanget fra. Parrene har helle udenfor stregerne,

Læs mere

Individuelle kompetencer Læringsmål

Individuelle kompetencer Læringsmål Individuelle kompetencer Læringsmål Gribeteknik 1. Gribetrekant/pilespids 2. Skovlen 3. Sækken 4. Stakit og låg 5. Bold til krop Andre teknikker 1. Udgangs-/grundstilling 2. Faldteknik 3. 1:1 Spil med

Læs mere

Øvelser ved start på bevægelsesaktivitet

Øvelser ved start på bevægelsesaktivitet EKSTRA ØVELSER Bevægelsesaktiviteter i salen Bilag 1 Øvelser ved start på bevægelsesaktivitet Gå rundt i salen mellem hinanden i rask gang (musik). Stop musikken og spørg om deltagerne så hinanden hvad

Læs mere

Boldøvelser kun med bold

Boldøvelser kun med bold Boldøvelser kun med bold Dræber og frelserbold Materialer: To forskellige bolde. 4 kegler. Område på banen: Afgrænset område markeres med de 2 kegler. Spillerniveau: Let øvet. Beskrivelse: Der spilles

Læs mere

Brug bolden 3. Idéer på spil

Brug bolden 3. Idéer på spil Brug bolden 3 Idéer på spil Indhold i dette hæfte: Bordtennis.............................. 3 Tennis................................... 7 Fodbold................................. 12 Håndbold................................

Læs mere

Spil. Lege spil. Store: Fodtennis Her spiller vi fodtennis over et net. Eller i kan spille over et håndboldmål.

Spil. Lege spil. Store: Fodtennis Her spiller vi fodtennis over et net. Eller i kan spille over et håndboldmål. Lege spil Store: Fodtennis Her spiller vi fodtennis over et net. Eller i kan spille over et håndboldmål. Spil Futsal De forskellige grupper skal spille Futsal kampe mod hinanden. Såfremt grupperne er store

Læs mere

Styret af legen. Stafet, som varieres ved at udøverne løber, hopper, hopper på ét ben, løber baglæns osv.

Styret af legen. Stafet, som varieres ved at udøverne løber, hopper, hopper på ét ben, løber baglæns osv. Udholdenhedstræning UDHOLDENHEDSTRÆNING 6-13 ÅR Trin / alder Træningstype Arbejde Pause Intensitet Gentagelser FUNdamentals Lære at træne 6-13 år Lege Simple stafetter Gå, løbe, cykle, ski Styret af legen

Læs mere

Håndbold i skolen - alle børn i spil

Håndbold i skolen - alle børn i spil Håndboldforløb 0.- 1. klasse Boldtilvænning og leg Håndbold i skolen - alle børn i spil KÆRE HÅNDBOLDFORENINGER- OG FRIVILLIGE, SKOLER, LÆRERE OG PÆDAGOGER. Dansk Håndbold Forbund (DHF) præsenterer her

Læs mere

Gymnastik Fagplan for 6. Klasse Skoleåret august 2015-2016

Gymnastik Fagplan for 6. Klasse Skoleåret august 2015-2016 Gymnastik Fagplan for 6. Klasse Skoleåret august 2015-2016 Lærere: Edmund Davis. Udendørs aktiviteter: Hvis vejret tillader det, vil alle gymnastiktimerne primært foregå udendørs i den næste periode, frem

Læs mere

TRILLIUMS CIRKELTRÆNING

TRILLIUMS CIRKELTRÆNING TRILLIUMS CIRKELTRÆNING Med Cirkeltræning kan du inden for en begrænset tid opnå effekt på både styrke, kondition og sundhed. Her får du alle redskaber, der skal til for at dit første cirkelprogram kan

Læs mere

DGI TRÆNERGUIDEN BALANCE & MOTORIK DGI TRÆNERGUIDEN BALANCE & MOTORIK

DGI TRÆNERGUIDEN BALANCE & MOTORIK DGI TRÆNERGUIDEN BALANCE & MOTORIK Nr.1605 Alder: 10-12 år - Tid: 6 min. Nr.1603 Flamingoen spiller kaster bolden til makkerens hoved. Spilleren, som står på et ben, header tilbage. Drillepinden med en bold mellem knæene. Den anden spiller

Læs mere

Ortopædkirurgisk Afdeling. Smerter foran i knæet

Ortopædkirurgisk Afdeling. Smerter foran i knæet Ortopædkirurgisk Afdeling Smerter foran i knæet En af de hyppigste årsager til knæproblemer hos unge er det, man benævner forreste knæsmerter. Dette hentyder til, at smerterne fornemmes fortil i og omkring

Læs mere

Fysisk Aktivitet. Cirkeltræningsprogrammer og Stationskort til Motivationsgrupperne

Fysisk Aktivitet. Cirkeltræningsprogrammer og Stationskort til Motivationsgrupperne Fysisk Aktivitet Cirkeltræningsprogrammer og Stationskort til Motivationsgrupperne Indholdsfortegnelse CIRKELTRÆNINGSPROGRAMMER... 1 INSTRUKTØRKORT HELE KROPPEN... 3 INSTRUKTØRKORT PAR... 4 INSTRUKTØRKORT

Læs mere

0.-1. klasse Boldtilvænning og Leg Skudbane

0.-1. klasse Boldtilvænning og Leg Skudbane Skudbane En skudbane (20 x 15 meter) kan laves ud af fem-seks mindre skud- og motorikbaner sammensat ud fra forskellige fokuspunkter. Eleverne introduceres til de forskellige skud- og motorikbaner og ikke

Læs mere

BFO Rosenlund. fælleslege

BFO Rosenlund. fælleslege BFO Rosenlund fælleslege Indhold 1.Det gyldne skind... 2 2.Fangelege... 3 3.Stjæl æg... 4 4.Høvdingebold... 5 5.Katten efter musen... 5 6.Rundbold... 6 7.Fang fanen... 7 8.Jord... 8 9.Stik bold... 8 10.Alle

Læs mere

Træningsøvelser Hammel GF Øvede spillere fra U10 Senior.

Træningsøvelser Hammel GF Øvede spillere fra U10 Senior. Hammel d. 18. februar 2012 Træningsøvelser Hammel GF Øvede spillere fra U10 Senior. Her er forslag til et træningsprogram for de øvede spillere fra 10 års alderen og op i senior rækkerne. Jeg har lavet

Læs mere

Der er uendeligt mange øvelsesmuligheder, hvor nogle er beskrevet nedenstående. Ellers slip din fantasi løs og opfind dine egne trin

Der er uendeligt mange øvelsesmuligheder, hvor nogle er beskrevet nedenstående. Ellers slip din fantasi løs og opfind dine egne trin Step Stepbænken er et ideelt træningsredskab, som du kan have derhjemme, hvor kondition, styrke, koordination og balance trænes og udfordres. Du træner primært dine muskler i ben og balder. Effekten fra

Læs mere

Forslag til stationstræning med fokus på at tilpasse øvelsen efter hvilken gruppe, der skal træne på stationen

Forslag til stationstræning med fokus på at tilpasse øvelsen efter hvilken gruppe, der skal træne på stationen Forslag til stationstræning med fokus på at tilpasse øvelsen efter hvilken gruppe, der skal træne på stationen Formål: Give værktøjer til at trænerne har redskaber til at differentiere træningen ved at

Læs mere

SKOVFITNESS. SKOVFITNESS er et supplement til din løbetræning. Det er nemlig

SKOVFITNESS. SKOVFITNESS er et supplement til din løbetræning. Det er nemlig SKOVFITNESS SKOVFITNESS er et supplement til din løbetræning. Det er nemlig oplagt at bruge naturen til at trænede muskler, der ikke bliver brugt, når du løbetræner. Der mange gode grunde til at træne

Læs mere

Motionsbånd Assens skole Forsøgsperiode 2013/2014

Motionsbånd Assens skole Forsøgsperiode 2013/2014 Bevægelsesbånd Bevægelsesbånd kan anvendes på mange forskellige måder samt tidspunkter i løbet af skoledagen alt efter hvor i skolen man befinder sig indskoling, mellemtrin eller udskoling. Forskningen

Læs mere

Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital

Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital Træning i vand for gravide - Øvelser fra Hvidovre Hospital Næsten alle gravide bør motionere lige så meget som resten af den voksne befolkning. Det vil sige at man som gravid skal holde sig i god form

Læs mere

Klubdag for de mindste (U-6/U-8)

Klubdag for de mindste (U-6/U-8) Klubdag for de mindste (U-6/U-8) Saml foreningens mindste spillere og deres forældre til en sjov og hyggelig dag i hallen, hvor der er fokus på fælles aktiviteter og klubånd. Denne klubdag er målrettet

Læs mere

Skoliose-Øvelser. Sanne Kjeldsteen*

Skoliose-Øvelser. Sanne Kjeldsteen* Skoliose-Øvelser Sanne Kjeldsteen* *Jeg gør opmærksom på, at jeg hverken er fysioterapeut eller decideret fagperson. Øvelserne i denne e-bog er baseret på mine 10+ års erfaring som underviser i yoga- og

Læs mere

Forslag til stationstræning med fokus på at tilpasse øvelsen efter hvilken gruppe, der skal træne på stationen

Forslag til stationstræning med fokus på at tilpasse øvelsen efter hvilken gruppe, der skal træne på stationen Forslag til stationstræning med fokus på at tilpasse øvelsen efter hvilken gruppe, der skal træne på stationen Formål: Give værktøjer til at trænerne har redskaber til at differentiere træningen ved at

Læs mere

F(ælles)-camps Manual

F(ælles)-camps Manual F(ælles)-camps Manual Forberedelse til stationstræning: (stationskoordinatoren tager stilling til) Stationsindhold (hvilke tema vil vi træne efter på den enkelte station). Gruppekonstituering: antal spillere

Læs mere

Beskrivelse: Spiller 1 afleverer bolden til spiller 2, som nu forsøger at komme forbi spiller 1 og drible over dennes baglinje.

Beskrivelse: Spiller 1 afleverer bolden til spiller 2, som nu forsøger at komme forbi spiller 1 og drible over dennes baglinje. 1:1 I FIRKANT 1 bold pr. 2 spillere 4 kegler/toppe Spiller 1 afleverer bolden til spiller 2, som nu forsøger at komme forbi spiller 1 og drible over dennes baglinje. Der skiftes ende og rollerne er nu

Læs mere

Introduktion til step

Introduktion til step Øvelser til step Introduktion til step Stepbænken er et ideelt træningsredskab, som du kan have derhjemme, hvor kondition, styrke, koordination og balance trænes og udfordres. Du træner primært dine muskler

Læs mere

3 seje programmer til fitnesscentret: I topform med 3 X FITNESS OM UGEN MINUTTER

3 seje programmer til fitnesscentret: I topform med 3 X FITNESS OM UGEN MINUTTER Husk hviledage! Alle tre træningsprogrammer udfordrer din styrke og kondition. Det er derfor vigtigt, at du sørger for at holde en hviledag efter hvert træningspas. 28 I FORM 4/2016 3 seje programmer til

Læs mere

ØVELSER TIL ØVELSER TIL STEP/TRAPPETRIN // 1

ØVELSER TIL ØVELSER TIL STEP/TRAPPETRIN // 1 ØVELSER TIL STEP/TRAPPETRIN ØVELSER TIL STEP/TRAPPETRIN // 1 VELKOMMEN... INDHOLD Kære læser Denne folder introducerer dig til stepøvelser, hvor du bruger en stepbænk eller et trappetrin. Folderen er udarbejdet

Læs mere

din guide til hurtigt resultat vigtigt! læs her før du træner Svedgaranti og ømme lå og baller Birgitte NymaNN

din guide til hurtigt resultat vigtigt! læs her før du træner Svedgaranti og ømme lå og baller Birgitte NymaNN din guide til hurtigt resultat vigtigt! læs her før du træner Svedgaranti og ømme lå r og baller Tillykke med dit nye træningsprogram på dvd EFFEKT puls er en del af EFFEKT programmet. Øvelserne er funktionelle

Læs mere

[ E-KATALOG ] POWERPAUSER

[ E-KATALOG ] POWERPAUSER [ E-KATALOG ] POWERPAUSER Powerpauser er ideer til den gode pause. Den gode pause hjælper med at genoprette den mentale energi, som har betydning for, at eleverne kan holde koncentrationen. Med disse powerpauser

Læs mere

ØVELSER TIL STOLEMOTION ØVELSER TIL STOLEMOTION // 1

ØVELSER TIL STOLEMOTION ØVELSER TIL STOLEMOTION // 1 ØVELSER TIL STOLEMOTION ØVELSER TIL STOLEMOTION // 1 VELKOMMEN... INDHOLD Kære læser Denne folder introducerer dig til stoleøvelser. Det eneste du skal bruge, er en stol uden armlæn. Folderen er udarbejdet

Læs mere

Velkommen til hjertegenoptræning og undervisning på Roskilde Sygehus

Velkommen til hjertegenoptræning og undervisning på Roskilde Sygehus Velkommen til hjertegenoptræning og undervisning på Roskilde Sygehus Hjertebogen tilhører Fra d. / 20 til d. / 20 dag og dag kl. til Denne bog skal fungere som et træningsredskab for dig, der træner på

Læs mere

PROGRAM 1. Stolefodbold i f.eks. 15 minutter. Stolemotion

PROGRAM 1. Stolefodbold i f.eks. 15 minutter. Stolemotion PROGRAM 1 Aktivitet: Stolefodbold og Stolemotion Test: Rejse-sig-sætte-sig-test Stolefodbold i f.eks. 15 minutter (min. 8 deltagere) Placér gruppen i en rundkreds, så hver enkelt stol støder op til hinanden.

Læs mere

Information og træningsprogram til hjertepatienter

Information og træningsprogram til hjertepatienter Patientinformation Information og træningsprogram til hjertepatienter Velkommen til Vejle Sygehus Fysioterapien 1 2 Rev. okt. 2010 Information om fysisk aktivitet Sundhedsstyrelsen anbefaler, at alle voksne

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS

OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS OPVARMNINGSØVELSER & LEGE TIL NYCIRKUS Titel på øvelse: Push and pull Deltagere: min. 3 personer, men kan også udføres med en stor gruppe. Det vil umiddelbart være en god idé at starte i mindre grupper

Læs mere

Brug bolden - fra 6 til 66

Brug bolden - fra 6 til 66 Brug bolden - fra 6 til 66 1 Brug Bolden -Fra 6 til 66 er udgivet af DGI i forbindelse med Boldens Arena ved Landsstævne 2009. Idé: Bente O. Larsen, Per Baltzer, Kaj Mathiesen, Henning Olsen og Thomas

Læs mere

Træningsdagbog. Hjerteinsufficiens/HIK. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien/MT

Træningsdagbog. Hjerteinsufficiens/HIK. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien/MT Træningsdagbog Hjerteinsufficiens/HIK Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Fysioterapien/MT Indhold Hjerteinsufficiens Træning Gode råd i forbindelse med træningen Hjemmeøvelser Andre

Læs mere

STYRKEØVELSER FOR MÆND MOTIONSFODBOLD FOR MÆND KOM I FORM MED FODBOLD FITNESS

STYRKEØVELSER FOR MÆND MOTIONSFODBOLD FOR MÆND KOM I FORM MED FODBOLD FITNESS STYRKEØVELSER FOR MÆND MOTIONSFODBOLD FOR MÆND KOM I FORM MED FODBOLD FITNESS MINDRE BANER OG ALTID MED BOLD FLEKSIBEL MOTIONSFODBOLD SUNDT, SJOVT OG SOCIALT FORORD TIL STYRKEØVELSER KÆRE FODBOLDSPILLER

Læs mere

!////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////

!//////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////// HIK U1 Pige Sommerprogram //////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////////// Minimum træninger om ugen Ugentligt: 1 x løb (eller anden

Læs mere

Træningsøvelser til motorikpakken

Træningsøvelser til motorikpakken Dansk Squash Forbund Motorikpakken 1 Træningsøvelser til motorikpakken Rekvisitter Skumbold m. plasthud Navn & beskrivelse Stikbold Alle mod alle det gælder om at ramme de andre og selv undgå at blive

Læs mere

Fysisk træning også mens du er syg

Fysisk træning også mens du er syg Fysisk træning også mens du er syg TIL OPPEGÅENDE PATIENTER OG PÅRØRENDE I Speciale for blodsygdomme betragter vi aktivitet og fysisk træning, som den del af din behandling. Selvom du er syg, er det vigtigt,

Læs mere

Børnefodbold U10.3 OB Træningspas Mandage (4) Tema: Afleveringer / sparketeknik

Børnefodbold U10.3 OB Træningspas Mandage (4) Tema: Afleveringer / sparketeknik 1700 1715 Indmøde og kamp 1715 1740 Station 1 Afleveringer Der opstilles en startkegle og 5 kegler på række, med ca. 5-7 meters imellem. Der stilles nu en spiller ved hver kegle. Første spiller, spiller

Læs mere

MUSKEL-LEDSANSEN KAMPLEG LEG MED. FORMÅL: Erfaringer med at dosere kræfter og placere sig klogt i fx en dyst LEG: VARIATIONER:

MUSKEL-LEDSANSEN KAMPLEG LEG MED. FORMÅL: Erfaringer med at dosere kræfter og placere sig klogt i fx en dyst LEG: VARIATIONER: KAMPLEG FORMÅL: Erfaringer med at dosere kræfter og placere sig klogt i fx en dyst LEG: I skal bruge: 2 aquaorme I har begge en aquaorm i hånden, som I skal fægte med. Først kan det gælde om at ramme hinandens

Læs mere

NYCIRKUS LEGE I DANSK MED FOKUS PÅ KROP, DRAMA OG LEG. Titel på øvelse: Push and pull

NYCIRKUS LEGE I DANSK MED FOKUS PÅ KROP, DRAMA OG LEG. Titel på øvelse: Push and pull NYCIRKUS LEGE I DANSK MED FOKUS PÅ KROP, DRAMA OG LEG Titel på øvelse: Push and pull Deltagere: min. 3 personer, men kan også udføres med en stor gruppe. Det vil umiddelbart være en god idé at starte i

Læs mere

Træningsøvelser. Organisationscirklen. Målmandstræning. Organisationscirklen - også kaldet spilhjulet - er et pædagogisk redskab

Træningsøvelser. Organisationscirklen. Målmandstræning. Organisationscirklen - også kaldet spilhjulet - er et pædagogisk redskab Organisationscirklen Organisationscirklen - også kaldet spilhjulet - er et pædagogisk redskab til dig. DGI Idræt & Fællesskab Træningsøvelser Med spilhjulet har du et godt redskab til både at planlægge

Læs mere

F(ælles)-camps Manual

F(ælles)-camps Manual F(ælles)-camps Manual Forberedelse til stationstræning: (stationskoordinatoren tager stilling til) Stationsindhold (hvilke tema vil vi træne efter på den enkelte station). Gruppekonstituering: antal spillere

Læs mere

SPILØVELSER FOR MÆND MOTIONSFODBOLD FOR MÆND KOM I FORM MED FODBOLD FITNESS

SPILØVELSER FOR MÆND MOTIONSFODBOLD FOR MÆND KOM I FORM MED FODBOLD FITNESS SPILØVELSER FOR MÆND MOTIONSFODBOLD FOR MÆND KOM I FORM MED FODBOLD FITNESS FORORD TIL SPILØVELSER KÆRE FODBOLDSPILLER Fodbolddelen består af 12 øvelseskort med en øvelse på forsiden og et spil på bagsiden.

Læs mere

Indhold. Kære træner. 7 anbefalinger til øvelserne s. 3 Introøvelser s. 4 Samarbejdsøvelser s. 12

Indhold. Kære træner. 7 anbefalinger til øvelserne s. 3 Introøvelser s. 4 Samarbejdsøvelser s. 12 ØVELSER Indhold 7 anbefalinger til øvelserne s. 3 Introøvelser s. 4 Samarbejdsøvelser s. 12 Kære træner Her får du 30 øvelser, som træner trivslen. Øvelserne er udarbejdet til børn på 6-12 år og er inddelt

Læs mere

Samarbejdsøvelser. Samlet, udtænkt og videreudviklet af Rasmus Fredslund Hansen

Samarbejdsøvelser. Samlet, udtænkt og videreudviklet af Rasmus Fredslund Hansen Samarbejdsøvelser Samlet, udtænkt og videreudviklet af Rasmus Fredslund Hansen Indhold Indhold... 1 Tennisbolde og nedløbsrør... 2 Kravle igennem hulahopring... 3 Kravle igennem spindelvæv... 4 Binde knude...

Læs mere

M å l m a n d s t r æ n i n g m e j r u p f o d b o l d u n g d o m s a f d e l i n g e n

M å l m a n d s t r æ n i n g m e j r u p f o d b o l d u n g d o m s a f d e l i n g e n M å l m a n d s t r æ n i n g m e j r u p f o d b o l d u n g d o m s a f d e l i n g e n INTRODUKTION FORORD Det er svært at finde materialer til målmandstræning, men efter selv at have søgt på Internettet,

Læs mere

KONDITIONS- OG MUSKELTRÆNING - Forslag til træningsprogram ridebukselår/ballefedt

KONDITIONS- OG MUSKELTRÆNING - Forslag til træningsprogram ridebukselår/ballefedt Her finder du 2 forskellige muskeltræningsprogrammer til at styrke din krop helt inde fra og ud programmer som du kan lave hjemme lige når det passer dig. Start med program 1 og gå til program 2, når du

Læs mere

Hjemmeøvelser for patienter med nyt forreste korsbånd (ACL)

Hjemmeøvelser for patienter med nyt forreste korsbånd (ACL) Hjemmeøvelser for patienter med nyt forreste korsbånd (ACL) RETNINGSLINJER OG GODE RÅD Efter 4 uger må du cykle på kondicykel med lav modstand. Efter 4 uger må du gå i svømmehal, dog ikke svømme brystsvømning.

Læs mere

Træningsmateriale Sprint

Træningsmateriale Sprint Træningsmateriale Sprint Sprint Indhold Generelt om sprint... 2 Lektion 1 løbeteknik... 4 Lektion 2 start og acceleration... 5 Lektion 3 maksimal løbehastighed... 7 Træningsøvelser og lege... 8 Konkurrencen...

Læs mere

Småspil og volleyspecifikke lege

Småspil og volleyspecifikke lege Småspil og volleyspecifikke lege Småspil i undervisningen er en spændende og udfordrende måde for eleverne at arbejde med tekniske elementer. I dette afsnit præsenteres en masse småspil, der alle bygger

Læs mere

Motion. for polioramte

Motion. for polioramte Motion for polioramte 2 Motion for polioramte Motion for polioramte Som polioramt kan man opleve, at kræfterne svinder, når man bliver ældre, og det er vigtigt at overveje, om den nedsatte styrke skyldes,

Læs mere

Eleverne kan fortælle om deres muligheder for at bevæge sig i deres hverdag.

Eleverne kan fortælle om deres muligheder for at bevæge sig i deres hverdag. I introforløbet blev elevernes forståelse af og viden om sundhed sat i spil. Eleverne ved nu, at flere forskellige faktorer spiller ind på deres sundhed, og at de forskellige faktorer hænger sammen jf.

Læs mere

Træningsøvelser. Organisationscirklen. Taktisk træning. Organisationscirklen - også kaldet spilhjulet - er et pædagogisk redskab

Træningsøvelser. Organisationscirklen. Taktisk træning. Organisationscirklen - også kaldet spilhjulet - er et pædagogisk redskab Organisationscirklen Organisationscirklen - også kaldet spilhjulet - er et pædagogisk redskab til dig. DGI Idræt & Fællesskab Træningsøvelser Med spilhjulet har du et godt redskab til både at planlægge

Læs mere

Find vej gennem tunnelen

Find vej gennem tunnelen Grundmotorisk bevægelse: Krybe Find vej gennem tunnelen Træne motoriske færdigheder som at krybe og koordinere på en sjov måde. Skabe bevægelsesglæde gennem udfoldelse og leg uden fokus på konkurrence

Læs mere

HUSK I FORM LØBET 2016 DAG 1 DAG 3 DAG 4 DAG 5 DAG 6. 1 km langsomt. Pause: 1 min x 4. Pause: 2 min x 4. Pause: 2 min. 2 km fart.

HUSK I FORM LØBET 2016 DAG 1 DAG 3 DAG 4 DAG 5 DAG 6. 1 km langsomt. Pause: 1 min x 4. Pause: 2 min x 4. Pause: 2 min. 2 km fart. 3 kvinder blev flere minutter hurtigere sådan gjorde de! HUSK I FORM LØBET 2016 På kun 30 dage kan du forbedre din løbetid, hvis du følger I FORMs løbeprogram. Alle kan være med, for programmet tager udgangspunkt

Læs mere

Idrætsforløb i 1. klasse Formål. Formålet er at styrke hvert barns glæde ved idræt samt evnen og lysten til at samarbejde og bevæge sig sammen.

Idrætsforløb i 1. klasse Formål. Formålet er at styrke hvert barns glæde ved idræt samt evnen og lysten til at samarbejde og bevæge sig sammen. Idrætsforløb i 1. klasse 2016 Formål Formålet er at styrke hvert barns glæde ved idræt samt evnen og lysten til at samarbejde og bevæge sig sammen. Mål Vi arbejder hen imod kompetencemålene ved afslutning

Læs mere

Forslag til stationstræning med fokus på at tilpasse øvelsen efter hvilken gruppe, der skal træne på stationen

Forslag til stationstræning med fokus på at tilpasse øvelsen efter hvilken gruppe, der skal træne på stationen Forslag til stationstræning med fokus på at tilpasse øvelsen efter hvilken gruppe, der skal træne på stationen Formål: Give værktøjer til at trænerne har redskaber til at differentiere træningen ved at

Læs mere

INSPIRATION TIL TRÆNING

INSPIRATION TIL TRÆNING TIL TRÆNERE INSPIRATION TIL TRÆNING 1 FACEBOOK.COM/PIGERAKETTEN EN DEL AF NOGET STØRRE KÆRE TRÆNER Din klub har valgt at afholde Pigeraketten og derfor også valgt at sætte fokus på det fodboldtilbud, som

Læs mere

Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen.

Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen. Referat PolioCafé den 8. september 2014 Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen. Fra januar bliver poliocaféen afholdt den 1. mandag i måneden

Læs mere

Sammensæt dit eget styrketræningsprogram

Sammensæt dit eget styrketræningsprogram Sammensæt dit eget styrketræningsprogram Af Fitnews.dk - tirsdag 08. januar, 2013 http://www.fitnews.dk/artikler/sammensaet-dit-eget-styrketraeningsprogram/ Et af de spørgsmål, vi oftest får stillet her

Læs mere

Slåskultur. Kort om metoden. Pædagogiske overvejelser. Formål

Slåskultur. Kort om metoden. Pædagogiske overvejelser. Formål 92 Slåskultur Beskrevet med input fra pædagogerne Clara Juhl Hansen og Eva Gibson, Børnehuset Frugthaven, Fredensborg Kommune og pædagog Henrik Nielsen, Løvspring, Viborg Kommune BAGGRUND Struktur på aktiviteter

Læs mere

Brug bolden 4. Flere idéer på spil

Brug bolden 4. Flere idéer på spil Brug bolden 4 Flere idéer på spil Indhold i dette hæfte: Bordtennis............................... 3 Tennis................................... 7 Fodbold.................................. 10 Håndbold................................

Læs mere

- TLF

- TLF Æggebold Freestyle / Eggball Forsøg med fødder, knæ og hoved at holde bolden i luften så længe som muligt. Det er det rene boldakrobatik. Du kan naturligvis også vælge at benytte hænderne til at holde

Læs mere

Mindfulness og Empati Kropsøvelser

Mindfulness og Empati Kropsøvelser Mindfulness og Empati Kropsøvelser Generelt Stå med en hoftebredde mellem fødderne. Fordel vægten mellem hæl, punktet under lilletåen og punktet under storetåen. Mærk forbindelsen mellem fod og gulv. Husk

Læs mere

Teknikmærker. FC Skanderborgs teknikmærke. Indholdsfortegnelse. FC Skanderborg. Spillernavn: Baggrund side 2. Teknikmærkerne og afvikling side 3

Teknikmærker. FC Skanderborgs teknikmærke. Indholdsfortegnelse. FC Skanderborg. Spillernavn: Baggrund side 2. Teknikmærkerne og afvikling side 3 FC Skanderborg Teknikmærker FC Skanderborgs teknikmærke Spillernavn: Indholdsfortegnelse Baggrund side 2 Teknikmærkerne og afvikling side 3 Øvelse 1: Jonglering side 4 Øvelse 2: Løb/dribling med bolden

Læs mere

Motionsplan: Uge 1-6

Motionsplan: Uge 1-6 Motionsplan: Uge 1-6 Her er en god workout, der passer til begyndere. Kan fuldstændigt tilpasses din livstil. Hvis du følger dette program, kan du gøre workout, når det passer dig bedst og uden et kostbart

Læs mere

DRONNINGLUND GYMNASTIKFORENING. Vi har sæsonopstart i uge 36, og glæder os til at se dig!

DRONNINGLUND GYMNASTIKFORENING. Vi har sæsonopstart i uge 36, og glæder os til at se dig! DRONNINGLUND GYMNASTIKFORENING Vi har sæsonopstart i uge 36, og glæder os til at se dig! Om Dronninglund Gymnastikforening 2 Dronninglund Gymnastikforening er en forening med omkring 250 medlemmer. Vi

Læs mere

Skadesforbyggende øvelser

Skadesforbyggende øvelser Ankel Skadesforbyggende øvelser 1. Ankel 2 & 2 balance Stå på et ben, undgå overstræk i standknæet, sæt håndfladerne mod hinanden og pres dem mod hinanden i mens der spændes i maven (navlen suges ind)

Læs mere

Træningsmateriale - Motionsløb

Træningsmateriale - Motionsløb Træningsmateriale - Indhold Generelt om motionsløb... 2 Lektion 1 løbeteknik... 3 Lektion 2 den fysiske kapacitet... 4 Lektion 3 udholdenhedstræning... 5 Træningsøvelser og lege... 6 Konkurrencen... 8

Læs mere

Leg, sjov og far-barn kvalitetstid.

Leg, sjov og far-barn kvalitetstid. Hurlumhejdage i Herning Et samarbejde mellem Herning Bibliotekerne Midtjysk Fysioterapi Herning Svømmehal Herning Fremad Fodboldeksperimentarium Leg, sjov og far-barn kvalitetstid. Herning Svømmehal Leg

Læs mere

Psykiatrifonden og DGI. Boost trivslen i foreningslivet. Øvelseshæfte til trænere. dgi.dk/boost og psykiatrifonden.dk

Psykiatrifonden og DGI. Boost trivslen i foreningslivet. Øvelseshæfte til trænere. dgi.dk/boost og psykiatrifonden.dk Psykiatrifonden og DGI Boost trivslen i foreningslivet Øvelseshæfte til trænere dgi.dk/boost og psykiatrifonden.dk 2 ww.dgi.dk Boost trivslen i foreningslivet, Øvelseshæfte til trænere Udgivet af: DGI

Læs mere

Styrketræning for rullere

Styrketræning for rullere Styrketræning for rullere Kopieret fra: www.go motionshop.dk. Se også dette link, hvor øvelserne vises live: http://www.gomotion.dk/peasp?p_id=250&page=1 Når man løber på rulleskøjter oplever man, specielt

Læs mere

9 SJOVE. Nemme og anderledes aktiviteter, hvor cykelslanger indgår i flere af disse

9 SJOVE. Nemme og anderledes aktiviteter, hvor cykelslanger indgår i flere af disse 9 SJOVE Nemme og anderledes aktiviteter, hvor cykelslanger indgår i flere af disse Samarbejde vil være omdrejningspunktet for de 7 lege i kompendiet. Aktiviteterne kan foregå både inde- og udendørs og

Læs mere

U T K N. Stole gymnastik

U T K N. Stole gymnastik S IN U TR T K N IO Stole gymnastik S I D E 2 S T O L E G Y M N A S T I K Opvarmning 1 Sæt dig godt til rette med ret ryg, men afslappet. Armene hænger ned langs siden. Lænden hviler på ryglænet Åndedræt

Læs mere

ØVELSER MED ELASTIK 1.1 1.2 1.3 1.4. Elastik føres bag ryglænet. Boks armene skiftevis frem.

ØVELSER MED ELASTIK 1.1 1.2 1.3 1.4. Elastik føres bag ryglænet. Boks armene skiftevis frem. ØVELSER MED ELASTIK 1.1 1.2 Elastik føres under stolesædet. Bøj og stræk albuerne skiftevis med hver arm. Elastik føres bag ryglænet. Boks armene skiftevis frem. 1.3 1.4 Elastik føres under stolesædet.

Læs mere

Trænerkursus i Odense den

Trænerkursus i Odense den Trænerkursus i Odense den 17-01-2015 Trænerpunkter/-opgaver Vælge en trænerstil Hvordan får man respekt? Vigtigt at rette en øvelse til, således at det hele tiden er tydeligt, hvem der har trænerrollen

Læs mere

SUSET. Hvad giver dig et sug i maven? Hvad får dig til at opleve suset?

SUSET. Hvad giver dig et sug i maven? Hvad får dig til at opleve suset? SUSET Når det drejer sig om højder, har vi tit grænser, der skal overvindes. Overvinder vi disse grænser, kan vi få et sug i maven, fordi vi gør noget, som vi ikke troede, vi turde. Også selv om det ikke

Læs mere

Den konditionstræning du skal udføre de næste fire uger, kommer til at bestå af en blanding af intervaller og længere træningsture.

Den konditionstræning du skal udføre de næste fire uger, kommer til at bestå af en blanding af intervaller og længere træningsture. TRÆNINGSPROGRAMMET CARDIO skal udføres 2 gange/ugen STYRKE skal udføres 3 gange/ugen Konditionstræning er godt for dit blodomløb, det kan udskille endorfiner, så du bliver gladere, give frisk luft og D-vitamin

Læs mere

Opvarmningsprogram. Billede af øvelse. Antal gentagelser/ varighed. Øvelse. Variant. 8 gentagelser til hver side Sidde / stå

Opvarmningsprogram. Billede af øvelse. Antal gentagelser/ varighed. Øvelse. Variant. 8 gentagelser til hver side Sidde / stå Træningsprogram 0 Opvarmningsprogram Øvelse Stræk dig skiftevis søger op mod loftet 8 gentagelser til hver side Sidde / stå Svaje ned strit med numsen og runde op kig ind på maven Kør skuldrene rundt -

Læs mere

2.-3. klasse Kast, spring og løb Del 7: Lege

2.-3. klasse Kast, spring og løb Del 7: Lege Del 7: Lege Apport Fido: 0-10 minutter Forklaring og instruktion til Apport Fido. Eleverne er sammen to og to. 1 bold. Bolde i forskellige størrelser og materiale. Ingen bane. Den ene elev er hunden Fido

Læs mere