Handlingsplan for øget gennemførelse 2017

Transkript

1 Handlingsplan for øget gennemførelse 2017 Skolens navn: IBC International Business College Institutionsnummer:

2 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Klare mål... 4 Klare mål Klare mål Klare mål Klare mål Plan for det praktikpladsopsøgende arbejde Det fælles pædagogisk og didaktisk grundlag (FPDG) Undervisningsdifferentiering og årligt tema

3 Indledning IBCs EUD (merkantile erhvervsuddannelser) og EUX (merkantile erhvervsuddannelser med studiekompetence) er uddannelser, der giver adgang til at arbejde med en lang række fagområder, fx event, finans, spedition, økonomi, logistik, administration, revision og handel og detail. IBC er kendt for at levere høj kvalitet, hvilket kræver et vedvarende arbejde med at fastholde, udvikle og justere både uddannelserne og vores egne kompetencer. Begge dele skal matche de behov vores aftagervirksomheder har og de behov og muligheder vores elever har, når vi møder dem. Det giver glade og dygtige elever, der gennemfører deres uddannelse og stærke, konkurrencedygtige virksomheder. Denne handlingsplan er en struktureret oversigt over det arbejde, vi gør både i det daglige og på strategisk niveau for at levere uddannelse i høj kvalitet med en høj gennemførselsprocent for vores elever både nu og i fremtiden. Handlingsplanen for øget gennemførelse er IBCs mål- og resultatstyringsværktøj og anvendes i vores kvalitets- og strategiarbejde. Handlingsplanen indeholder nedenstående fire afsnit: De fire klare mål Afsnittet beskriver vores resultater og resultatmål i forhold til at bidrage til at opfylde de mål, som Ministeriet for Børn, Unge og Ligestilling har sat for skolerne. Resultaterne bliver opgjort på baggrund af centralt fastsatte indikatorer for de klare mål. De fire mål er: 1. Flere skal vælge en erhvervsuddannelse direkte fra 9. eller 10. klasse 2. Flere skal fuldføre en erhvervsuddannelse 3. Tilgang til EUX, talentspor, fag på ekspertniveau og fag på højere niveau samt beskæftigelsesfrekvensen for nyuddannede 4. Elevernes trivsel Plan for det praktikpladsopsøgende arbejde Afsnittet indeholder vores handlingsplan for det praktikpladsopsøgende arbejde og har fokus på resultater og resultatmål. Resultaterne bliver opgjort på baggrund af indikatorer for det praktikpladsopsøgende arbejde. Det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag og undervisningsdifferentiering Afsnittet har fokus på, hvordan vi arbejder systematisk med at omsætte det fælles pædagogiske og didaktiske grundlag til praksis, og hvordan vi udvikler metoder til at styrke undervisningsdifferentieringen. Undervisningsdifferentiering & Årligt tema IBC har igen i år valgt at slå de to overskrifter sammen og fortsætter med Undervisningsdifferentiering i form af digitalisering af læremidler og undervisning som indsatsområde. 3

4 Klare mål Klare mål 1 Antal elever som efter grundskolen søger EUD som 1. prioritet Institution Afdeling IBC International Business College IBC International Business College Antal ansøgninger Antal ansøgninger Antal ansøgninger, resultatmål Antal ansøgninger Antal ansøgninger, resultatmål I alt Vurdering af udviklingen i resultater På landsplanen ligger tilmeldingerne stort set som sidste år. 18,4% mod 18,5% i EUD-reformen har således i det første år af sin levetid ikke haft den ønskede effekt. På IBC viser det samlede tal en lille fremgang på 3, 5% fra 2015 til 16, der dog dækker over regionale forskelle. I Kolding og Aabenraa har tallene været svagt faldende og matcher således landsgennemsnittet, mens Fredericia har oplevet en stigning på 33 % i tilmeldingerne. Dette kan skyldes, at der har været igangsat flere utraditionelle aktiviteter mellem UU og erhvervsskolerne i dette område. bl.a. Mobication-forløb for 8. klasser, ungtil-ung informationsaftener for samtlige 8. klasses elever og deres forældre i UU Lillebælts område. Og også et praktikforløb på erhvervsuddannelserne for klasselærere i afgangsklasserne har givetvis haft en positiv effekt. Stigningen kan hovedsagelig henføres til EUX-fagretningerne, som ser ud til at være interessant for en gruppe af unge. Denne stigning ses også i tallene fra Kolding, hvor der er sket en fordobling i ansøgertallet til EUX men desværre også en halvering af ansøgertallet til EUD. I Aabenraa er det det samme billede, fin tilslutning til EUX, medens færre vælger EUD. Årsagen hertil bliver ofte angivet som værende de høje niveauer på det merkantile område af EUD. Ovennævnte refererer til tallene opgjort pr Vi er på EUD-uddannelserne vant til at få mange tilmeldinger efter denne skæringsdato og det er også tilfældet i år. Antallet blev forøget med 32 tilmeldinger svarende til 27%, fortrinsvis til EUD-fagretningerne. Det er ikke nødvendigvis tale om unge, der har haft EUDuddannelserne som 2. prioritet, men unge som enten ikke har været uddannelsesparat, skullet til optagelsesprøve eller kommer fra produktionsskolerne. De 119 ansøgninger i skemaet blev således til 145 elever, der påbegyndte gf1 i aug 16. 4

5 Beskrivelse og vurdering af indsatser Da indsatserne ofte sker i samarbejde med det lokale UU, er besvarelsen her opdelt på de 3 byer: Kolding En af indsatserne retter sig mod at udfordre uddannelsesvalget i udskolingen gennem et kommunalt samarbejde om flere og dygtigere faglærte i kommunen. Indsatsen fungerer som en paraplyindsats med flere underindsatser: 1. Tættere samarbejde med folkeskolerne I første omgang konkretiseres dette til et pilotprojekt med en lokal folkeskole, hvor en meget lille del af eleverne vælger den merkantile erhvervsuddannelse, hvor både lærere og elever i udskolingen 7-9.kl skal have en naturlig gang på IBC og på sigt kunne vælge valgfag på IBC med lærere fra erhvervsskolen. Derudover skal der etableres et tæt samarbejde om faget job og uddannelse, så eleverne i udskolingen møder erhvervsuddannelserne og de karriereveje, de fører til. Vi forventer et positivt resultast af arbejdet, hvor vi i skoleåret skal opleve et tilvalg af erhvervsuddannelserne fra nogle de EUD og EUX egnede elever, der i dag ikke vælger uddannelsen, men derimod vælger STX. Da en af udfordringerne i tilvalget af den merkantile erhvervsuddannelse både omhandler geografi og kendskab, forventer vi, at vi gennem samarbejdet kan vise både elever og forældre, at den geografiske afstands betydning er minimal, idet eleverne løbende vil have deres gang på erhvervsskolen. Ligeledes skal der ske et opsøgende arbejde hos især de tosprogede forældre, hos hvem kendskabet til de mange muligheder erhvervsuddannelserne byder på er meget ukendt. Evalueringen af indsatsen vil ske i samarbejde med folkeskolen og UU målt ud fra både tilgangen til erhvervsuddannelserne, forældrenes og de unges kendskabsniveau og derigennem udfordringen i uddannelsesvalget. Folkeskolens ledergruppe og erhvervsskolens leder følger op, og laver i samarbejde en handleplan for det videre samarbejde, og der kigges på muligheden for at udrulle samarbejde til andre folkeskoler. 2. Uddannelsesmesse for klasse UU vil i samarbejde med de lokale ungdomsuddannelser afvikle en uddannelsesmesse med mødepligt for alle kommunens kl elever. UU står for det praktiske i afviklingen og vi leverer lærere, elever og vejledere, der kan fortælle om og vise uddannelserne for de unge. Det, at arrangementet har mødepligt, skal udfordre elevernes og forældrenes uddannelsesvalg. Med vejledningsreformen er det i dag meget op til forældrene at rådgive deres børn, hvis de får mere end 4 i gennemsnit. Hvis forældrene og børnene ikke møder erhvervsuddannelserne anno 2017 og ser de mange muligheder for karriere og videregående 5

6 uddannelser erhvervsuddannelserne indeholder, så vil tilvalget af erhvervsuddannelser heller ikke blive påvirket. Mange elever og forældre vælger uddannelse ud fra, at det kun er gymnasierne, der har flere muligheder for videreuddannelse efter endt ungdomsuddannelse. UU og ungdomsuddannelsernes ledere samler op og evaluerer projektet. Aabenraa Vi har målrettet arbejdet med informationer til 8. klasserne i hele Aabenraa kommune. Vi deltager i projekt skole Skills for 8 kl., et samarbejde imellem alle erhvervsuddannelsesinstitutioner på tværs af kommunerne Aabenraa, Sønderborg, Tønder og Haderslev, hvor lærere fra IBC sammen med medarbejde i skolepraktik, besøger hver enkelt skole i kommunen og informerer om uddannelsesmuligheder på EUD og EUX. Forløbet afsluttes med en stor messe hvor alle 8. kl. i projektet deltager. På messen besøgte 197 elever vores EUX stand. Studievejleder og uddannelsesleder deltager desuden i 6 informationsaftenener arrangeret af UU, målrettet forældre til elever i 8. kl. i kommunen. Der har til disse aftener været en tendens til øget interesse i at høre nærmere om EUX uddannelsen Vi har en målrettet indsats om øget information til elever og lærere på Aabenraa kommunes 10.kl. skole. Eleverne fra 10. kl. vælger sig ind på valgfag, der foregår hos IBC. På disse hold har vi informeret om EUD/EUX, som giver eleverne en større indsigt i mulighederne for jobvalg efter endt erhvervsuddannelse. Desuden er studievejledningen på besøg en dag, hvor elever der ikke er på valgfag hos, får information om vores uddannelse. Der er lavet en målrettet forældrekampagne om informationer til forældre til unge der skal vælge uddannelse. Der er kontakt til UU der formidler videre til folkeskolerne, hvis de ønsker besøg eller infodage om erhvervsuddannelserne. Der afholdes Åbent Hus arrangementer for alle interesserede en hverdagsaften samt som et lørdagsarrangement, hvor der informeres om både EUD og EUX Fredericia I Fredericia fortsætter vi med de praksisrelaterede Mobication-forløb og Ung-til-Ung aftener, begge dele for 8. klasser. Det samme gælder praktikforløbet for udslusningslærere. Et nyt tiltag er Karrierelæring på tværs, et projekt ligeledes i samarbejde med UU Lillebælt, hvor 8. klasser og EUD-skolerne arbejder sammen om at opkvalificere elevers valg af ungdomsuddannelser- og med et særligt fokus på erhvervsuddannelserne. Ud over samarbejdet omkring EUD-10 eleverne vil vi i næste skoleår også arbejde på en tættere kontakt til de to 10. klasses centre både i forhold til brobygning og yderligere et informationsbesøg omkring erhvervsuddannelserne og hverdagen på en erhvervsskole. Det gode samarbejde med VUC omkring opkvalificeringsforløb til EUX-studenter udbygges, således der fremover udbydes ½ års pakker (på fuld tid) med fag, der passer direkte til den merkantile EUX. Endelig vil vi i 2017 også deltage i Skills for 8. klasser, som afvikles som endags arrangementer, og hvor 8. klasser via deltagelse i små konkurrencer får et indblik i erhvervsuddannelserne. 6

7 Fastsættelse af resultatmål De forskellige tiltag sammenholdt med den stigende interesse for EUX resulterer i et begrundet resultatmål på en stigning på 20%. Klare mål 2 Frafald fra uddannelsesstart til hovedforløb (Status 3 måneder efter gennemført grundforløb, for elever der er fulgt siden uddannelsesstart det pågældende år) Institution Status IBC International Business College Resultat Resultat, Resultat Resultat, Resultat Resultat, Resultatmål landsplan landsplan landsplan I Uddannelsesaftale 30,5% 30,3% 28,3% 30,1% 25,3% 29,1% 28,5% hovedforløb Skolepraktik 10,6% 8,0% 10,4% 8,2% 12,6% 8,7% 10,2% Ikke i Frafald under hovedforløb grundforløbet Frafald efter grundforløbet Ingen aftale, men har haft 22,2% 30,3% 22,1% 30,0% 22,2% 29,5% 22% 31,8% 26,3% 34,7% 26,9% 33,8% 27,2% 34,3 2,2% 2,5% 2,9% 2,5% 2,6% 2,6% 2,8% Status ukendt 2,6% 2,7% 1,6% 2,4% 3,5% 2,8% 2,8% I alt Overgangsfrekvensen fra grundforløb til hovedforløb er faldet fra 38,7 % i 2013 til 37,9 i Samtidig er andelen af elever, der starter i skolepraktik steget. Vi har siden 2014 og med den gældende erhvervsuddannelsesreform og trepartsforhandlinger fokus på at få flere elever i praktik. IBC har i denne forbindelse også indgået samarbejder med andre skoler med henblik på at sikre mobiliteten mellem kommuner i det sønderjyske, hvorfor vi har en forventning om at antallet af elever, der starter i hoveforløbet vil stige. Læse mere om frafald nedenfor i de uddybende kommentarer under Supplerende indikatorer for frafald. De er mere interessante idet 2015 tal også er med her. 7

8 Klare mål 2: Socioøkonomisk reference 2014 Institution Afdeling Uddannelsesgruppe Frafald 3 mdr efter opnået kvalifikation - gennemsnit Socioøkonomisk reference Forskel (* = signifikant) IBC International Business College IBC International Business College Gruppe: Kontor, handel og forretningsservice 0,6 0,69 0,15* Socioøkonomisk reference Som noget nyt i handlingsplanen for 2017 er der udtrukket statistik for sammenhængen imellem frafald og den socioøkonomiske baggrund på eleven. Da dette er en ny statistik kræver det lige en kort introduktion. Statistikken følger eleven fra starten af erhvervsuddannelsen frem til en eventuel uddannelsesaftale. Eleven følges med andre ord ikke helt frem til endt erhvervsuddannelse, men kun frem til uddannelsesaftalen. Det er således en tidlig indikation på frafald. I det statistiske udtræk tages der udgangspunkt i elevens uddannelsesmæssige status 3 måned efter eleven er kvalificeret til at starte på hovedforløbet. Det betyder at det er afgørende om eleven har en uddannelsesaftale eller ej 3 måneder efter de har haft mulighed for at tilmelde sig hovedforløbet. Statistikken er interessant da IBC med baggrund heri får en indikation på, om sociale baggrundsfaktorer såsom grundskolekarakter, køn, alder, herkomst, forældreuddannelse og økonomi mm. påvirker hvilke elever, der falder fra og hvilke der opnår en uddannelsesaftale. Ovenstående statistik viser at frafaldet 3 måneder efter opnået kvalifikation gennemsnitlig er 0,6 på IBC. Sammenligner vi det med den socioøkonomiske reference, som er et statistisk udtryk for, hvor meget elever på landsplan, med samme socioøkonomiske baggrund som IBC elever, har af frafald, så ligger det på 0,69. IBC har dermed formået at fastholde eleverne i deres erhvervsuddannelse målt i forhold til sammenlignelige elever på landsplan. Ved at bryde med den socioøkonomiske reference er IBC og IBCs elever med til at sikre opnåelse af 95%-målsætning om at en ungdomsårgang skal gennemføre mindst en ungdomsuddannelse. Der er, som modellen forskrive, en signifikant forskel, hvilket IBC naturligvis er stolte over og som er med til at vise at IBC gør en aktiv indsats for at fastholde eleverne, således det sikres, at eleverne kommer igennem deres erhvervsuddannelse. 8

9 Klare mål 2: Supplerende indikatorer for frafald Institution Frafalds indikatorer IBC Frafald på International grundforløbet Business 1. og 2. del College (afbrud u. omvalg, 3 mnd efter tilgang) Frafald på hovedforløb (afbrud u. omvalg, 3 mnd efter tilgang) Frafald i overgang ml. grundforløbets 1. og 2. del (ikke igang med GF2 1 måned efter gennemførelse af GF1) Frafald i overgang ml. grund- og hovedforløb (ikke i gang med hovedforløb 3 måned efter gennemførelse af GF2) Antal Andel Andel, Antal Andel Andel, Resultatmål, Antal Andel Andel, Antal Andel Elever landsplan Elever landsplan andel Elever landsplan Elever 67 8,3% 14,0% 97 12,2% 15,8% 91 11,1% 15,1% Afventer data fra Datavarehuset 55 6,5% 7,4% 83 9,1% 8,4% 72 7,3% 8,0% Afventer data fra Datavarehuset Andel, Resultatmål landsplan 14,3% 7,0% 4 3,6% 6,7% 3, ,8% 45,7% ,4% 46,4% ,5% 46,3% 41,5 9

10 Frafald på grundforløbet 1. og 2. del (afbrud u. omvalg, 3 mnd efter tilgang) Frafald på hovedforløb (afbrud u. omvalg, 3 mnd efter tilgang) Frafald i overgang ml. grundforløbets 1. og 2. del (ikke igang med GF2 1 måned efter gennemførelse af GF1) Frafald i overgang ml. grund- og hovedforløb (ikke i gang med hovedforløb 3 måned efter gennemførelse af GF2) 67 8,3% 14,0% 97 12,2% 15,8% 91 11,1% 15,1% 55 6,5% 7,4% 83 9,1% 8,4% 72 7,3% 8,0% ,8% 45,7% ,4% 46,4% ,5% 46,3% 4 3,6% 6,7% Udviklingen i tallene fra 2013 til 2014 viser, at der sker et ændringen af mixet i elevene på hg. Elevtallet falder, men andelen af elever +25 stiger. Disse elever opnår i mindre grad en uddannelsesaftale efter 3 mdr. og mindre andel disse elever vælger skolepraktik. Samlet påvirker det resultatet i negativt. 10

11 Frafald under grundforløbet IBC ligger pænt under landsgennemsnittet, men et frafald på 22,2 procent er stadig et højt tal, der skal forsøges nedbragt. Det er dog historiske tal, idet de er fra 2014 og vedrører HG-uddannelsen, og vi har derfor valgt i stedet at analysere på de både nyere og mere detaljerede tal i ovennævnte frafaldsoversigt. Da det er tale om forskellige elevtyper på de nye eud- og eux-uddannelser, behandles frafaldstallene herfor særskilt. Der er meget lidt frafald på både gf1 og gf2 eux - under 10%. Der er også kun et mindre frafald på gf1eud, men der tegner sig et generelt billede af stort frafald på gf2-holdene på alle 3 afdelinger ca. 25% og den samme tendens erfarer vi fra de handelsskoler, vi samarbejder med. For at kunne sætte ind med de rigtige tiltag er det nødvendigt at dykke ned i frafaldstallene på gf2eud. Statistik på udmeldinger viser, at det ofte er de elever, der har tilmeldt sig sent, der dropper ud. I Fredericia er dette tal fx 27%. En anden stor gruppe er elever, der har svært ved at honorere kravene på de merkantile uddannelser de tegner sig for 23% af frafaldet. Som årsag til frafaldet angives højt arbejdstempo eller at det var for svært. Men for de fleste andres vedkommende er årsagen til frafaldet angivet som manglende studieaktivitet eller andet. Ved at sammenholde dette med en statistik, der viser, hvor eleverne kommer fra, ser vi en tendens til at elever, der kommer fra produktionsskoler og lignende steder har svært ved at klare det krævede tempo. Det gælder også elever, der enten har et misbrug eller er psykisk sårbare. Frafald ved overgang fra gf1 til gf2 Der er kun et meget lille frafald ved overgangen fra gf1 til gf2. Det betyder, at eleverne holder fast i deres valgte hovedområde og dermed har foretaget det for dem rigtige valg. Frafald efter grundforløbet Frafaldet efter grundforløbet vil i 2017 blive væsentlig reduceret, vi forventer mindst ned til 41,5%. Der to tungtvejende årsager hertil. Det ene er fraværet af de voksne i erhvervsuddannelserne, de har traditionelt haft være sværere ved at finde elevplads end de unge, bl.a. fordi mange af dem har ønsket kontor. Den anden årsag er, at vi fra 2016 også kan tilbyde praktikcenterpladser i Fredericia, dvs alle 3 byer er dækket ind med et praktikcenter Derudover er der en helt speciel gruppe, der registreres som frafald efter grundforløbet. Vi oplever stadig, at enkelte elever ønsker at skifte fagretning efter færdiggørelsen af grundforløbet. Det gælder både på eud og eux, men af forskellige grunde. På gf2 eux er årsagen typisk, at de alligevel ikke orker studieåret og derfor må skifte til en anden fagretning end kontor. På gf2eud er der flere tilfælde af elever, der fortryder deres valg af fagretning. Det handler oftest om detail og handel og vice versa. Det betyder et ekstra forløb på 5 uger, og disse elever kommer derfor til at figurere i statistikken som frafald efter grundforløbet, men de er reelt i gang med uddannelse. Beskrivelse og vurdering af indsatser Indsatser mod frafald under grundforløbet Vi har på afdelingerne valgt at oprette en elevcoach-funktion med henblik på hurtigt at komme i dialog med unge med udfordringer. Elevcoachen har et tæt samarbejde med studievejlederne. Både kontaktlærere og faglærere har pligt til at melde ind til elevcoachen eller vejlederen, hvis de bliver bekymret for en elev. 11

12 Øget brug af feedback i undervisningen, da det giver god mening på to fronter. Det bidrager til at fastholde eleverne i en god studieadfærd, hvor der hurtigt gribes ind, hvis arbejdsindsatsen falder. Samtidig er det også en den måske vigtigste motivationsskabende faktor, der kan få eleverne til at løfte sig fagligt. Vi arbejder kontinuerligt med at gøre undervisningen som praksisrelateret som muligt bl.a med tæt kontakt til virksomheder, både i form af besøg og i opgaveløsninger. Der arbejdes i løbet af et semester med flere praksisnære forløb, hvor eleverne arbejder casebaseret og ofte under tidspres for at afspejle virkeligheden. Vejlederne bliver endnu skarpere til at vurdere uddannelsesparathed hos gf2-ansøgere ved hjælp af et udarbejdet spørgeskema, der benyttes til visitationssamtaler. Det giver en ensartet behandling af eleverne, og en større sikkerhed i vurderingen af den enkelte. Hvis vejlederen vurderer, at der er overvejende risiko for at den unge ikke vil kunne klare at gennemføre uddannelsen, bliver eleven anbefalet at tage et opkvalificerende forløb eller lignende, inden de meldes ind. Derved undgår eleven et nederlag og at bruge en af de tre chancer. Endelig arbejder vi med muligheden for at udvikle og udbyde et forforløb til den gruppe af elever, der vil være i risikozonen for at falde fra, fordi arbejdstempoet er for højt eller uddannelsen for svær. Indsatser mod frafald efter grundforløbet I løbet af GF2 arbejder vi på grundforløbene tæt sammen med Praktikpladscentret og elevpladskonsulenterne. Eleverne har et praksisnært forløb jobdating hvor de trænes i at skrive ansøgninger og gå til jobinterviews. Der arrangeres også møder med HR-medarbejdere fra forskellige virksomheder, der fortæller om deres krav til elever og giver gode råd. I den sidste del af forløbet kommer elevpladskonsulenten af og til på besøg i klasserne for at tale om praktikpladssøgningen. Elevpladskonsulenternes indsats er i øvrigt beskrevet under det selvstændige punkt praktikpladssøgning. Vi forsøger at undgå elevers omvalg ved informere mest muligt om konsekvenserne af fagretningsvalg. Fx inviterer vi inden realkompetencevurdering af EUVere og EUD-S elever til et fælles orienteringsmøde, hvor de forskellige fagretninger og jobmuligheder bliver gennemgået for at opkvalificere valget. Det samme gælder de unge, der med forældre inviteres til informationsaftener om emnet. I løbet af GF1 får eleverne også en introduktion til de forskellige fagretninger, således de er bedst muligt klædt på til valget. Fastsættelse af resultatmål I og med atdet store frafald er lokaliseret til at ligge på gf2, og vi også har et statistisk materiale til at belyse, hvad udfordringerne er, kan vi med de ovennævnte tiltag sætte et forbedret resultatmål på i alt 14,3 % Frafald i hovedforløbet Hovedforløbet på IBC arbejder målrettet med at nedbringe frafaldet på alle specialer. I Handlingsplan for øget gennemførsel i 2014 havde hovedforløbet en målsætning om at frafaldet ikke oversteg 10 pct. Her blev resultatet 9,1. i 2015 var målsætningen 9,1 og resultatmålet blev 7,3. 12

13 Afbrud uden omvalg 3 måneder efter start på hovedforløb Landsplan IBC hovedforløb 6,5 9,1 7,3 8,0 Vurderingen af udviklingen i resultatet Følgende er frafald specificeret på specialer på IBC hovedforløb. Afbrud uden omvalg fordelt på specialer Detailhandelsuddannelsen med specialer 8,4 14,2 13,6 Eventkoordinatoruddannelsen Finansuddannelsen 4,9 3,9 0 Handelsuddannelse med specialer 11,6 17,5 9,2 Kontoruddannelse med specialer 3,8 5,1 4,2 På IBC er vi tilfredse med udviklingen, hvor vores resultat på 7,3 i 2015 ligger under målsætningen på 9,1. Dette skal samtidig ses i sammenhæng med, at vi har fået flere elever i skolepraktik, som historisk set er her vi oplever det største frafald. I hovedforløbets statistik over frafald indgår og tæller eleverne, så snart de har været på første skoleophold. Det er vores erfaring, at kun få af de elever, der starter deres uddannelse i skolepraktikken gør den færdig i praktikcentret, idet de fleste får en elevplads. Der sker derfor hurtigt ændringer for eleverne i forhold til de planlagte skoleophold. Nogle af eleverne fortsætter på hovedforløbet på IBC, andre på en anden hovedforløbsskole og andre igen stopper eller overgår til anden uddannelse. Vi oplever på hovedforløbet det største frafald på detailuddannelsen og handelsuddannelsen. Der er også her vi har flest elever fra skolepraktik, som har den største frafaldsprocent. Vi arbejder målrettet på at få eleverne i praktik, hvilket er uddybet i afsnittet om praktikcentret. Beskrivelse og vurdering af indsatser Vi skrev i sidste års handlingsplan at følgende var vores indsatser: 13 - Samspil med virksomhederne og støtte til virksomheder med elever - Tæt kontakt til virksomheder i rekruttering af elever - Tilbud om vejlederkurser, fagprøvekurser mv. - Tilbud om teambuilding for virksomhedshold - Udvikling og sikring af relevante lærerkompetencer - Tilbud om relevante studiemiljøer

14 - Øget fokus på messer, Skills, events mv. - Fokus på talentudvikling - Vejledning til voksne Samtlige koordinatorer har løbende kontakt til virksomheder i form af netværksmøder, virksomhedsbesøg og løbende dialog om elever. Vi kan se på vores virksomhedstilfredshedsundersøgelse at de fleste virksomheder oplever god kontakt mellem skole og virksomhed om eleven og dennes uddannelse. Vi har løbende fokus på at tilbyde virksomhederne hjælp i rekruttering af elever gennem vores praktikkonsulenter. Vi har løbende tilbud om vejlederkursus, censorkursus, fagprøvekursus, kursus i elevplan mv. de fleste kurser er gratis for virksomhederne med det formål, at vi tror på, at det skaber en bedre uddannelse for eleverne og dermed fastholder dem. Alle vores virksomhedshold har teambuilding for deres nye elever. Her deltager repræsentanter fra virksomhederne med henblik på at styrke samarbejdet og sikre fastholdelse. Vi har de seneste år haft fokus på at udvikle lærernes pædagogiske kompetencer i henhold til reformens krav om 10 ECTS på pædagogisk diplomniveau. Således har 45 pct. af underviserne gennemført pædagogisk diplom svarende til 10 ECTS og 27 pct. er i gang. Både uddannelseslederen og uddannelseschefen på hovedforløbet har gennemført 10 ECTS i pædagogisk ledelse i overensstemmelse med kravet i reformen. Størstedelen af IBC hovedforløb foregår på Innovationsbrikken i Kolding. Miljøet er voksent idet vores hovedforløbselever går sammen med kursister. Det giver et dynamisk erhvervsfagligt miljø som tydeligt kan mærkes på eleverne. IBC er for 2. år i træk repræsenteret ved Skills med handelsuddannelsen og for første år er vi repræsenteret ved detail. Vi deltager på relevante messer herunder fx modemessen i Købehavn, eventmessen i København, Formland i Herning mv. IBC har de seneste år haft fokus på talentudvikling. Herunder har vi deltaget i EU projektet Talentvejen, hvor vi har søgt at afdække talentbegrebet og arbejdet med at dygtiggøre og udfordre de stærke elever. Vi søsætter i nærmeste fremtid et projekt i samarbejde med SOSU Fredericia, Middelfart og Horsens, hvor vi skal arbejdet med udvikling af online undervisningsforløb for talentfulde og højtbegavede elever. IBC har i dag et velfungerende vejledningscenter for særligt voksne, hvor der udarbejdes RKV på voksne elever. I den forbindelse har vi oprettet et open learning center, hvor man har mulighed for at blive gjort faglært på kortest mulig tid i henhold til den plan man får lagt. Vi har stor succes med at lave fleksible forløb, så man kan blive dygtiggjort på præcist de områder, man har brug for. Fastsættelse af resultatmål Vi er meget tilfreds med den udvikling vi har set over de seneste år. Vi vil dog altid gerne gøre det endnu bedre. I vores handlingsplan for 2016 fastsatte vi et resultatmål for 2016 på 8,6 i forhold til frafald. Det ønsker vi at regulere ide vi mener vi kan gøre det bedre. Vores resultatmål for 2017 for hovedforløbet bliver derfor 7,0. for at imødegå det ønsker vi at gøre følgende: Styrke samarbejdet med virksomhederne 14

15 Det er vores overbevisning, at den gode elevuddannelse bliver skabt i samarbejdet mellem skole, elev og virksomhed. Vi vil derfor iværksætte en særlig indsats i forhold til at kvalificere vores virksomhedsbesøg, så besøgene kommer til at inddrage de udfordringer vi ser i både ETU og VTU. Her er det især synligheden af, hvad vi arbejder med på de enkelte skoleophold, der er i fokus. Fokus på online undervisning med henblik på at styrke differentieringen Vi ønsker at lave online undervisningsforløb, hvor det giver mening for elev, indhold, rammer og virksomhed. Vi ønsker især at skabe forløb, der kan øge differentieringen, så vi kan skabe så god undervisning for den enkelte elev som muligt. Udvikling af de rette kompetencer blandt undervisere Vi ønsker at få flere undervisere opkvalificeret både hvad angår de 10 ECTS på pædagogisk diplomuddannelse og på de generelle kompetencer, der bruges i undervisningen. Vi ønsker herunder også at underviserne bliver opkvalificeret praktisk gennem længerevarende besøg i virksomheder. Udvikling af særlige talentfulde elever Vi ønsker at styrke vores arbejdet af de særlig talentfulde elever. Det ønsker vi at gøre gennem vores projekt med SOSU, hvor vi arbejdet med udvikling af online forløb til særlig talentfulde elever. Vi arbejder samtidig på at løfte undervisningen for denne gruppe af elever så de får så høje niveauer, at de kan gå til privatisteksamen på et akademi efter hovedforløbet i et eller flere AU-moduler. Klare mål 3 Tilgang til eux, talentspor, fag på ekspertniveau og fag på højere niveau Institution Afdeling Antal Andel Andel, landsplan IBC International Business College IBC International Business College Fuldførte med fag på ekspertniveau Tilgang til fag på højere niveau end det obligatoriske Antal Andel Andel, landsplan Tilgang eux 2,1% 75 6,0% 5,0% Resultatmål, andel Tilgang talentspor 0,6% 15

16 I alt Fuldførte med fag på ekspertniveau Tilgang til fag på højere niveau end det obligatoriske Tilgang eux 2,1% 75 6,0% 5,0% Tilgang talentspor 0,6% Vurdering af udviklingen i resultater De 5% i skemaet viser EUX-tallene for jan-juni 2016 og opgøres i forhold til alle elever på EUD på IBC (dvs. også afløbet af HGere) og er derfor svære at relatere til noget. Det er derfor mere interessant at kigge på fordelingen af EUX og EUD tilmeldinger på gf1ere med studiestart aug Her ser billedet således ud: Der er allerede på år 2 efter EUD-reformen en tendens til at EUX anses som et attraktivt alternativ for mange elever. Fordelingen på IBC er ca. 60/40, dvs. 60% af GF1 ansøgerne vælger EUX og 40% EUD. Og af tilmeldingerne fremgår det, at det ikke specielt handler om EUX-fagretninger, men mere om de gymnasiale kvalifikationer, der er indbygget i uddannelsen. En anselig del af EUX-eleverne vælger nemlig handel og en mindre gruppe detail-retningen, og dissse er ikke omfattet af EUX-kravet. Beskrivelse og vurdering af indsatser De fleste af indsatserne vi har beskrevet under mål 1 kan gentages her, fordi en stor del af oplysningsarbejdet går på at informere om EUX-en og de muligheder den giver. Men vi kan tilføje, at alle elever kommer til en visitationssamtale, inden de begynder på IBC og her bliver de grundigt vejledt i forhold til EUX og EUD, således at den enkelte elev kan foretage et realistisk valg. Det betyder, at elever både skifter til EUX og EUD. I forbindelse med udbud af valgfag på studieåret på IBC, gør vi specielt opmærksom på, at elever har mulighed for løfte fag op på et højere niveau som alternativ til valgfag på niv. C. Det er et tilbud, som eleverne benytter sig af, f.eks. har elever valgt tysk niv. B i Aabenraa og mat. B i Fredericia. Med højere niveauer i fagene giver mere specifik viden, der kan være afgørende i kampen om elevpladser. På EUD er eleverne generelt udfordrede med at skulle nå mange C-niveauer på kort tid. Vi forsøger dog at løfte flest mulige elever til niv. C i både dansk og engelsk, for at give dem flere muligheder senere ved evt. efteruddannelse. 16

17 For året 2016 forventer vi at EUX/EUD-fordelingen 60/40, vil udvikle sig til 65/35 til fordel for EUX. I alle 3 byer oplever vi stigende interesse for EUX og for de nye muligheder, denne uddannelse lukker op for. Dette sammenholdt med de ovennævnte tiltag gør 65/35 fordelingen til et realistisk bud. Hovedforløb Vurdering af udvikling i resultat I forbindelse med reformen af erhvervsuddannelserne indførte man talentspor på hovedforløbet med det formål, at tilbyde særlige stærke elever fag på højere niveauer. På kontoruddannelserne er der dog ikke lavet specifikke talentspor, men det er i løbet af 2016 udviklet og indført fag på højere niveauer med det formål, at de stærke elever bliver udfordret og bliver så dygtige som de kan blive. Beskrivelse og vurdering af indsatser I 2015 har hovedforløbet arbejdet hårdt på at implementere de nye erhvervsuddannelser. Vi har haft spændende udfordringer med at have både elever på ny og gammel ordning. Da en del af fagene på ekspertniveau kun er tilgængelig for elever på ny ordning er det begrænset, hvad vi har haft af elever med fag på ekspertniveau i 2015 og Vi har dog en forventning om at vi fremadrettet vil se flere elever med fag på ekspertniveau. På alle specialer arbejdes der på fag på ekspertniveau, som ækvivalerer akademifag således, at de stærke elever kan følge fag på ekspertniveau og efterfølgende gå til privatisteksamen på et akademi. Fastsættelse af resultatmål Vi forventer at se de første elever, der tager et fag på akademiniveau samtidig med deres hovedforløb i løbet af 2017/2018. Det vil være en succes, hvis vi de første år har 10 pct. elever, der tager fag på ekspertniveau. 17

18 Klare mål 3: Beskæftigelsesfrekvensen for nyuddannede Institutio n IBC Internati onal Business College Beskæftige Beskæftigelsesfre lsesfrekvens kvens, landplan Antal Antal færdiguddanuddanne færdig- ede de, landspla n Beskæftige lsesfrekvens Beskæftigelsesfre kvens, landplan Antal Antal færdiguddanuddanne færdig- ede de, landspla n Beskæftige lsesfrekvens Beskæftigelsesfre kvens, landplan Antal Antal færdiguddanuddanne færdig- ede de, landspla n 0,73 0, ,78 0, ,73 0, Ovennævnte oversigt viser IBCs totale beskæftigelsesfrekvens sammenlignet med på landsplan, og her ligger vi en anelse højere. Men det er mere interessant at se, hvorledes vi ligger på de forskellige fagretninger, og det fremgår af nedenstående tabel. Beskæftigelsesfrekvens nyuddannede Følgende viser beskæftigelsesfrekvensen fordel på specialer. Fagretning IBC Antal elever IBC Beskæftigelsesfrekvens Landsplan Antal elever Landsplan Beskæftigelsesfrekvens Detail ,65 0, ,70 0,68 Event ,62 0,54 Finans ,91 0, ,91 0,95 Handel ,65 0, ,76 0,80 Kontor ,74 0, ,77 0,77 18

19 Som det fremgår af oversigten, afspejler tendensen fra landsgennemsnittet sig også i vores tal, der bliver færre detailpladser, mens området handel vokser. Beskæftigelsesfrekvensen for nyuddannede for kontor er status quo på landsplan, mens IBC tallene viser en lille fremgang. Vi har gennem de senere år haft mange voksenelever både på hgv og på hgs-uddannelsen, og der er en tendens til, at de ønsker kontor eller handel. Det forklarer også samtidig den mindre frekvens, vores tal udviser på detail, en fagretning de voksne ofte vælger fra. Her i begyndelse af 2017 er 2014-tal historiske, og der er siden da kommet en ny uddannelsesstruktur med EUD og EUX. Vi oplever i vores område, at handel stadig er et område i vækst og bl.a. en del af tidligere traditionelle kontorelevpladser bliver nu konverteret til handelselevpladser. Kontorområdet er stadig godt med på IBC. Det skyldes især, at speditionsbranchen, der er stærkt repræsenteret i vores område, tager en del kontorelever, og det gør sig gældende i alle 3 byer. Finans har oplevet et ret voldsomt fald i perioden, det hænger sammen med, at branchen er begyndt at ansætte finansøkonom-praktikanter som et alternativ til finans-elever. Eventkoordinator-uddannelsen er stadig en lille uddannelse målt i antal, men også her ser vi, der kommer flere elevpladser. Både kommuner og kulturinstitutioner har fået øjnene op for denne uddannelse. Indsatsen for at højne beskæftigelsesfrekvensen er beskrevet i det selvstændige punkt praktikpladssøgning. 19

20 Klare mål 4 Elevernes trivsel Institution Afdeling Resultat Resultat, landsplan IBC International Business College IBC International Business College Elevtrivsel (Generel indikator) Vurdering af udviklingen i resultater på grundforløbet Resultatmål 4,2 4,0 4,3 Trivsel i praktik 4,0 4,1 4,1 IBC har tradition for at ligge pænt på skalaen for elevtrivsel, og det er også tilfældet i 2016-udgaven af Elevtrivselsanalysen. Det er især interessant at se, hvorledes eleverne vurderer undervisningen og de øgede faglige krav som følge af EUD-reformen. Og her viser tallene en klar forbedring i forhold til tidligere. Godt 82% følger sig udfordret i undervisningen, og 91,6 oplever sammenhæng mellem undervisningen i de enkelte fag. Til gengæld betyder de øgede krav også som tidligere nævnt, at forholdsvis mange falder fra på gf2eud pga. højt tempo. 20

21 De tilgængelige data viser også, at eleverne kan blive endnu dygtigere, hvis vi målrettet arbejder med at højne deres motivation både i timerne og i forhold til at forberede sig. Ifølge rapport-uddraget er der en klar tendens til, at pigerne er den gruppe, vi er bedst til at motivere til skolearbejdet, medens drengene mest motiveres af at lære nyt. Det er vigtig viden for lærerne i forhold til planlægning af undervisningen, og i forhold til valg af undervisningsformer. Skolemiljøet får lidt forskellig vurdering på de 3 afdelinger i forhold til fysiske forhold, det vil derfor blive behandlet lokalt. 21

22 Beskrivelse og vurdering af indsatser på grundforløbet I forhold til at højne elevernes motivation både i forhold til at forberede sig og i undervisningen arbejder vi ud fra grundprincippet, at al læring skal være meningsfyldt for eleven. Og dette har vi udmøntet i følgende tiltag for 2017: Eleverne præsenteres for læringsmål og rammer helt ned i det enkelte undervisningsmodul, således at eleverne hele tiden ved, hvad det overordnede formål er med undervisningen, og hvor de er på vej hen. Alle lærere har været på kursus i omlagt skriftlighed, således at en del af rette-arbejdet konverteres til feedback, medens eleverne arbejder med det skriftlige produkt. Det betyder, at de får hjælp af underviseren, når de sidder med problemstillingen som alternativ til at få en rettet stil retur. Mere systematisk feedback i undervisningen (er beskrevet tidligere) Brug af digitalisering som undervisningsdifferentiering (beskrives i afsnittet om undervisningsdifferentiering) Der aftales hvert år nye fokusområder på den enkelte afdeling ud fra resultatet af elevtrivselsanalysen. Der arbejdes kontinuerligt med disse indsatsområder i løbet af året og evalueringen kommer i den næste elevtrivselsanalyse, hvor man direkte kan aflæse, om den ønskede effekt er opnået. Til understøttelse af dette arbejde anvendes der også elektroniske undervisningsevalueringer i hvert enkelt fag. Det giver underviseren mulighed for at justere på undervisningen i forhold til både indsatsområde og andre forhold ved undervisningen. Ud over de lokale fokuspunkter er der også aftalt et fælles indsatsområde for de 3 EUD-afdelinger. Det har i 2016 ud over digitalisering, der beskrives andet steds, været Den sproglige dimension i undervisningen, hvor alle lærere har deltaget i kurser i før under og efter aktiviteter i undervisningen for at undgå at sproget bliver en barriere mellem eleven og læring. I 2017 er indsatsområdet omlagt skriftlighed som er beskrevet ovenover samt de forskellige indsatser for at høje elevernes motivation. Fastsættelse af resultatmål Fremgår af ovennævnte oversigt Hovedforløb På IBC hovedforløb evalueres efter hvert skoleophold uanset længde. Underviserne følger selv op efter hvert skoleophold og uddannelseschefen følger op løbende med henblik på formativ evaluering af undervisere og undervisningen. Én gang årligt laves en rapport over hele året og underviserne udpeger særlige områder til opfølgning og fokus. Vi samarbejder gennem benchmarking med andre skoler med henblik på, at vurdere vores egen indsats i forhold til andre skoler og med henblik på at udvikle særlige fokusområder i samarbejde med Uddannelsesbenchmark, Netværk E. I perioden 1/10 1/12 laver IBC elevtrivselsundersøgelse i overensstemmelse med ministeriets krav. I denne periode sætter vi vores interne kvalitetsmåling i bero. 22

23 Trivsel (ETU) IBC (2016) IBC (2015) Alle skoler Score af Jeg er motiveret for undervisning? 4,5 4,5 4,3 5 Jeg trives på skolen? 4,6 4,5 4,4 5 Jeg kommer godt ud af det med mine holdkammerater? 4,6 4,5 4,6 5 Jeg er glad for min skole? 4,5 4,5 4,3 5 Jeg er god til at arbejde sammen med andre? 4,3 4,4 4,4 5 Vurdering af udvikling af resultat IBC hovedforløb har i 2016 lavet elevtrivselsmåling i perioden 1/10 1/12. I 2016 besvarede 519 elever ETU (2015: 350). IBC hovedforløb placerer sig minimalt bedre i 2016 end i 2015 bortset fra elevernes vurdering af, om de er gode til at arbejde sammen med andre. Her falder vi en smule i forhold til både 2015 og til landsgennemsnittet. Generelt er eleverne på IBC meget glade for deres skole. Til spørgsmålet om hvordan de vurderer skolen som helhed svarer eleverne 8,6 (2015: 8,7) mod et landsgennemsnit på 7,5 på en 10-scala. IBC anser det som meget tilfredsstillende set i sammenhæng med at vi også på den andre spørgsmål i ETU klarer os godt generelt både i forhold til 2015 og i forhold til de skoler vi sammenligner os med. Eleverne er jf. deres besvarelser glade for at gå i skole på IBC. De trives og oplever at de er motiveret for undervisningen. IBC er meget tilfredse med resultatet af ETU i I 2015 oplevede vi udfordringer mht. sammenhæng mellem skole og praktik. Vi er udfordret på, at eleverne har svært ved at se koblingen mellem det, der sker i skolen og det der sker i praktikken. I 2015 svarede eleverne 3,4 ud af 5 til om de oplevede at de var godt klædt på fra virksomhedernes side til et skoleophold. I 2016 svarer eleverne til samme spørgsmål 3,7, hvilket vi vurderer meget tilfredsstillende. I forbindelse med spørgsmålet om eleverne kan bruge det de lærer på skolen i praktikken svarer eleverne på IBC 4,3 mod 4,1 (ud af 5) på landsgennemsnittet. Beskrivelse og vurdering af indsatser I 2015 arbejdede vi målrettet med transfer gennem blandt andet refleksionsopgaver, der skal træne eleverne i at bære transfer mellem skole og virksomhed. Vi oplever, at det kræver meget træning og dermed frustration i starten af elevens uddannelse, og at eleverne ser lyset i slutningen af deres uddannelse. Vi fortsætter med at arbejde med at træne eleverne i at bære transferen, da vi tror på at det er hos eleven denne transfer skal trænes og udvikles. Vi har også i 2015 intensiveret arbejdet med før-, under- og efterskoleopgaver. Formålet med disse opgaver har været, at eleverne skulle arbejde struktureret med det tillærte i en anden kontekst. Ved at arbejde med teoretisk viden i sin praksis og omvendt tror vi på, at vi træner eleven i at koble teori og praksis. Samtidig håber vi, at det kan være med til at give virksomheden et billede af, hvad eleven skal arbejde med, når eleven er på skolen. Vi ønsker i 2016 fortsat at arbejde for en bedre kobling mellem teori og praksis. Vi er i gang med at udvikle et værktøj til vores virksomhedsbesøg, der skal sikre, at vi har en målrettet dialog med virksomhederne omkring koblingen mellem skole og praktik. 23

24 I forhold til sværhedsgraden vurderer eleverne de faglige krav på skolen til 2,0 ud af 3. Det er det samme som i 2015 og som de andre skoler, som vi sammenligner os med. Her ønsker vi i 2017 at lægge en særlig indsats. Vi søsætter i februar 2017 et projekt, hvor vi ønsker at udvikle særlige forløb til talentfulde og stærke elever. Vi håber og forventer at vi næste år vil opleve, at eleverne føler sig udfordret tilstrækkeligt, når de er på skole i hovedforløbet. Fastsættelse af resultatmål Vi forventer i 2017 som minimum at ligge på niveau med 2016 i forhold til elevernes trivsel. Vi forventer at eleverne i 2017 oplever, at de faglige krav på skolen er tilpasse i forhold til elevernes niveau. Her forventer vi som minimum at gå frem i forhold til vores score i 2017 på 2,0. vi forventer en score i 2016 på 2,1. Vores projekt løber til sommeren 2019, hvorfor vi forventer en løbende udvikling over denne periode. 24

25 Plan for det praktikpladsopsøgende arbejde Data for eleverne 3 måneder efter grundforløb Tabel 1: Hvad laver eleverne 3 måneder efter afsluttet grundforløb? Institution OPGØRELSESPERIODE (Periode hvor kvalifikationen er opnået) 2014 ( ) Antal, Andel, INDIKATORER institution institution IBC International Business College I hovedforløb 2015 ( ) Andel, Antal, Andel, Andel, Landsplan institution institution Landsplan I ordinær aftale ,82 28, ,26 27,40 30 I skolepraktik ,36 12, ,25 12,93 20 I restaftale 3 0,43 1,03 5 0,74 1,11 1 I anden type aftale 41 5,88 9, ,01 10,26 I uddannelse uden praktik 6 0,86 2,25 1, ( ) RESULTATMÅL, andel Ikke i hovedforløb Praktikpladssøgende 27 3,87 7, ,16 7,85 5 Ikke praktik-pladssøgende ,78 38, ,58 38,46 40 Kilde: Registeranalyse, STIL 2016 Note: Tabel 1 viser, hvor elever, der har afsluttet et grundforløb, befinder sig tre måneder efter, at de har opnået deres kvalifikation til hovedforløb. Herunder opgøres det, om eleverne er i gang med et hovedforløb, og i givet fald på hvilken måde. Tabellen viser desuden, hvor mange elever der ikke er i gang med et hovedforløb. Elever, der ikke er i gang med et hovedforløb, er elever, der har gennemført et grundforløb og som tre måneder efter enten er praktikpladssøgende eller ikke optræder i de øvrige statuskategorier i tabellen. Elever, der har afsluttet deres grundforløb i de angivne perioder, er medtaget i opgørelsen. Vurdering af udviklingen i resultater Tabel 1 IBC har haft en positiv udviklingen i tallene tabel 1 og forventer også, at den vil stige på næsten alle parametre i Mængden af elever i ordinære aftaler er svagt stigende, primært med baggrund i aftaler indgået i andre brancher end detailhandlen. 25

26 IBC ser det som en positiv tendens, at overgangen til skolepraktik er stigende, da dette er udtryk for, at flere elever gør brug af uddannelsesgarantien. Med baggrund i det meget kortere grundforløb(eud), så forventes det, at tendensen vil stige, da eleverne ikke når at finde elevpladsen. Det er meget svært at opnå restlæreaftaler efter blot 3 mdr., da der her er mulighed for at starte forfra jf. bekendtgørelsen. Mængden af ikke praktikpladsøgende elever burde falde fremadrettet, da grundforløbene er uddannelsesspecifikke, og dermed er eleverne mere bevidste om deres valg. Men da erhvervsskolerne står overfor, at de fleste IT systemer bliver udskiftet, herunder Easy, så er det med stor usikkerhed, når der skal gættes på disse data. Da ingen ved hvor disse data skal registreres. IBC er placeret i geografi, hvor Trekantsområdet er kendetegnet ved fremtidig vækst og Sønderjylland er kendetegnet ved stagnation. Dette afspejles især i mængden af indgåede uddannelsesaftaler i detailhandlen, hvor det må forventes, at Sønderjylland falder til et meget lavt antal uddannelsesaftaler. Fastsættelse af resultatmål Måltallene for 2017 er svære at fastlægge, da både 2014 og 2015 tallene indeholder hg elever, så de kan reelt ikke bruges til at spå om fremtiden. IBC har ikke nedjusteret i indsatsen (opsøgende arbejde), der skal hjælpe eleven til at finde en elevplads hurtigst muligt. Andelen af elever, der gennemfører en eux eller en eud-s og efterfølgende herefter opnår en elevplads inden for tre måneder, burde være ret høj.( over 50 %) Dog er der den ubekendte faktor, at IBC ikke ved, hvor mange EUX elever, der ikke ønsker en elevplads. EUD elever der gennemfører GF1 og GF2 eller blot GF2, vil alt andet lige ligne tidligere tal, hvor ca. 30% straks opnår en elevplads og ca. 30% opnår den efter en kortere periode i Praktikcentret. Årsagen hertil skal findes i, at grundforløbet er så kort, at de ikke når at finde elevpladsen, og for nogle af eleverne, er de så unge og uvante med arbejdsmarkedet, at elevpladserne ikke ønsker at ansætte dem som 17 årige. 26

27 Data for elever i skolepraktik Tabel 2: Gennemsnitlig tid for en skolepraktikelev i skolepraktik, medtaget VFU Institution OPGØRELSESPERIODE (perioden hvor elever der er påbegyndt følges i 10 mnd.) 2013/2014 ( ) 2014/2015 ( ) 2015/2016 ( ) IBC Gennemsnitligt antal dage i SKP, Gennemsnitligt antal dage i SKP, Gennemsnitligt INDIKATORER International medtaget VFU medtaget VFU antal dage i SKP Business UDDANNELSER Institution Landsplan Institution Landsplan RESULTATMÅL College Alle uddannelser Uddannelser inden for Omsorg, sundhed og pædagogik Uddannelser inden for Kontor, handel og forretningsservice Uddannelser inden for Fødevarer, jordbrug og oplevelser Uddannelser inden for Teknologi, byggeri og transport [Skolen fastsætter, hvis relevant] [Skolen fastsætter, hvis relevant] [Skolen fastsætter, hvis relevant] Kilde: Registeranalyse, STIL 2016 Note: Tabellen viser, hvor mange måneder en skolepraktikelev i gennemsnit opholder sig i skolepraktik i de første 10 måneder efter, at de er begyndt. Populationen i denne opgørelse er elever, der enten er startet i skolepraktik eller var i gang med skolepraktik i den angivne periode. Eleverne er fulgt 10 måneder efter startdatoen. Hvis eleven var i gang med skolepraktik i perioden, men er startet tidligere, følges eleven fra periodens startdato og 10 måneder frem. Hvis en elev har flere skolepraktikaftaler på samme uddannelse i perioden, er opfølgningsperioden opgjort ud fra den første aftale. Gennemsnitligt antal måneder i skolepraktik i de første 10 måneder efter indskrivning er opgjort ud fra varigheden af skolepraktikken fratrukket varigheden af evt. delaftaler. Delaftaler fratrækkes, fordi eleven formelt set er indskrevet i skolepraktik, når vedkommende er i gang med en delaftale. Varigheden er opgjort i hele måneder med en gennemsnitsvarighed pr. måned på 30,4 dage. Gennemsnitligt antal måneder i skolepraktik er opgjort med virksomhedsforlagt undervisning. 27