V. FERIE OG FRITID OVERORDNEDE MÅL 21. SOMMERHUSOMRÅDER 22. FERIEHOTELLER, FERIEBYER MV. 23. CAMPINGPLADSER 24. STORE FRITIDSANLÆG MV.

Transkript

1 5 OVERORDNEDE MÅL 21. SOMMERHUSOMRÅDER 22. FERIEHOTELLER, FERIEBYER MV. 23. CAMPINGPLADSER 24. STORE FRITIDSANLÆG MV. 25. GRØN TURISME V. FERIE OG FRITID

2

3 OVERORDNEDE MÅL Det helt primære turistområde i amtet er Vestkysten og Fanø. Herudover er der en betydelig éndagsturisme, der især knytter sig til Legoland i Billund samt købstæderne Esbjerg, Ribe og Varde. I den øvrige del af amtet er turismen betydeligt mere beskeden. Amtsrådet er af den opfattelse, at der i Ribe Amt er gode muligheder for en gunstig udvikling af turismen især hvis der satses på flere typer af turister. Konkurrencen om turisterne skærpes, og der skal derfor hele tiden arbejdes med nye produkter og nye markeder. Endvidere skal kvaliteten af de eksisterende produkter løbende forbedres. Turisterne efterspørger i stigende grad individuel betjening, aktiv ferie, kvalitet og autenticitet. Den turistmæssige udvikling, som amtsrådet kan gå ind for, skal turisterhvervet kunne leve af gennem de nye arbejdspladser og de øgede indtjeningsmuligheder, som vil være et resultat af udviklingen. Samtidig skal udviklingen ske på et bæredygtigt grundlag, hvor der tages hensyn til lokalbefolkningen, naturen og miljøet i bred forstand. Udviklingen skal således ske med respekt for de lokale beboeres ønsker og synspunkter og med deres størst mulige medvirken. Amtsrådet lægger også afgørende vægt på, at en øget turisme ikke må føre til, at amtets væsentligste turistattraktion, naturen, ødelægges eller nedslides. I Vadehavsområdet har naturbeskyttelse særlig stor betydning. Endelig ønsker amtsrådet, at overnatningssteder og turistfaciliteter i øvrigt bliver af høj kvalitet og i overensstemmelse med regionale og lokale særtræk. Bæredygtig turistudvikling ved kysterne Kysterne med de brede strande og det rene badevand vil fortsat være amtets største turistattraktion. Amtsrådet lægger vægt på, at kystområderne fortsat skal kunne fungere som tidssvarende ferieområder, men at der skal ske en afvejning af benyttelsen og beskyttelsen i områderne. Et særkende for kystområderne i amtet er, at det trods en stor og stadig voksende rekreativ udnyttelse er lykkedes at friholde betydelige dele for intensiv bebyggelse. Det turistmæssige pres på strande og kystnære naturområder har dog visse steder resulteret i et slid på klitter og strandenge, som strider mod naturinteresserne. Også lokalbefolkningen har gennem de seneste år følt ikke bare positive, men også i høj grad negative konsekvenser af det turistmæssige pres i højsæsonen. Naturens muligheder og begrænsninger i forhold til turismen er nærmere beskrevet i rapporten Udvikling i et kystnært turistområde fra Rapporten er et resultat af Miljø- og Energiministeriets eksempelprojekt, som Ribe Amt deltog i sammen med Blaabjerg, Blåvandshuk og Varde kommuner. Det anbefales blandt andet, at der ikke udlægges yderligere arealer til ferieog fritidsformål i de følsomme naturområder langs Vestkysten, hvilket i store træk svarer til kystnærhedszonens ubebyggede områder. På baggrund af blandt andet disse anbefalinger ønsker amtsrådet som hovedregel ikke at udlægge flere arealer ved kysterne til turistmæssige formål eller at give mulighed for, at overnatningskapaciteten på hoteller, feriecentre, campingpladser mv. i kystnærhedszonen udvides væsentligt. Amtsrådet ønsker dog generelt at give mulighed for, at de eksisterende turistfaciliteter løbende kan udvikles, så de lever op til turisternes stigende krav til standarden også i tilfælde af at dette indebærer behov for at inddrage mere areal. Amtsrådet ser gerne, at der inden for de eksisterende sommerhusområder og lokalbyer gives mulighed for udbygning med servicetilbud til gavn for både turisterne og den lokale befolkning. Amtet vil også gerne medvirke til arealudlæg, der kan understøtte er turistmæssig udvikling i de større byer i nærheden af kysten. Specielt Varde, Esbjerg og Ribe, der i dag primært har betydning som indkøbs- og udflugtsbyer for de turister, der opholder sig ved kysterne, har store kvaliteter, der kan udvikles og suppleres. Dette vil kunne medvirke til at forlænge turistsæsonen og flytte presset væk fra strandene. Fremme af turismen i indlandet I indlandsområderne er turismen endnu temmelig beskeden. Fremme af turismen i indlandet vil ikke alene tjene lokale erhvervsmæssige formål. Det vil mulig- V. Ferie og fritid 177

4 vis også kunne medvirke til at tage toppen af presset på kystområderne. Amtsrådet lægger derfor vægt på at fremme indlandsturismen. Oplagte aktivitetsmuligheder er bondegårdsferie, cykling, vandreture, kanosejlads, lystfiskeri og golf. Der er blandt andet i de senere år anlagt flere nye golfbaner, lystfiskersøer, dyreparker, museer mv., ligesom der er oprettet et antal landbocampingpladser og indrettet ferielejligheder i tiloversblevne landbrugsbygninger. På de større vandløb er der gode muligheder for kanosejlads. Der findes flere kanoudlejningsbureauer, der udlejer til turister, skoler og andre institutioner. Desuden har amtet nogle af landets bedste fiskevandløb og mange godt afmærkede vandre- og cykelruter med mulighed for afvekslende naturoplevelser. Amtsrådet ønsker at fremme indlandsturismen. Herudover har byerne i indlandet muligheder for at udvikle de eksisterende fritidstilbud inden for idræt, kunst og kultur til gavn for både turister og lokalbefolkningen. Nye aktivitetsmuligheder eller forbedring af eksisterende aktiviteter skal have baggrund i den enkelte egns natur- og kulturgivne muligheder. Af hensyn til både lokalbefolkningen og turisterhvervet bør turistanlæg og -attraktioner placeres, indrettes og anvendes under respekt for naturen og miljøet. Desuden er det vigtigt, at der er tale om kvalitetsanlæg. Dårligt udførte eller grimme anlæg, som f.eks. dårligt planlagte og indrettede lystfiskersøer, dyrehaver eller kræmmermarkeder, vil ud fra en helhedsbetragtning måske ligefrem have en direkte negativ effekt på længere sigt. For mere målrettet at fremme turismen uden for kystområderne sigter amtsrådet mod i samarbejde med kommunerne og turistorganisationerne at udpege udviklingsområder for indlandsturismen med udgangspunkt i de enkelte områders natur- og kulturgivne muligheder. Amtets egen indsats vil rette sig mod en videreudbygning af natur- og vandrestinettet med tilhørende overnatningspladser. Desuden sigtes mod at anlægge ophalerpladser og overnatningspladser på velegnede steder langs vandløb med mulighed for kanosejlads. Det øgede turistmæssige pres på naturen vil amtet søge at regulere gennem et grundigt og koordineret oplysningsarbejde i samarbejde med andre myndigheder, museer og interesseorganisationer. Dette skal bidrage til forståelse for, at beskyttelsen af naturen er væsentlig, og til at styrke ansvarligheden hos den enkelte bruger. Gode muligheder for friluftslivet Mange af de anlæg, der tilbydes turisterne, benyttes også af amtets egne borgere. Det gælder både det organiserede friluftsliv i foreninger og klubber, og de mere spontane aktiviteter som cykel-, gå- eller roture. Amtsrådet ønsker at støtte mulighederne for et aktivt friluftsliv og ønsker også af denne grund at åbne mulighed for en videreudbygning med de anlæg, der kan give befolkningen øgede muligheder for oplevelser i naturen. For det uorganiserede friluftsliv handler det først og fremmest om bynære rekreative områder og gode adgangsmuligheder til fjernereliggende natur- og landskabsområder. Amtsrådet vil søge at imødekomme dette ved blandt andet videreudbygning af stinettet, friholdelse af værdifulde bynære natur- og landskabsområder for byggeri mv. samt mulighed for anlæg af nye bynære skove. Desuden vil hensynet til handicappedes adgang til naturen blive inddraget blandt andet ved anlæg af nye stier og ved, at værdifulde udsigtspunkter og seværdigheder gøres tilgængelige for handicappede i det omfang, det er praktisk muligt. Det organiserede friluftsliv efterspørger især arealer til mere pladskrævende eller støjende aktiviteter, der ikke kan finde plads i byerne. Amtsrådet er indstillet på, at der fortsat kan etableres sådanne anlæg under forudsætning af, at anlæggene ikke kommer i konflikt med andre væsentlige interesser i det åbne land. Der er ofte tale om meget forskelligartede friluftsinteressser. For mere målrettet at kunne medvirke til at styrke friluftslivet og prioritere indsatsen sigter amtsrådet mod at udarbejde en regional friluftsstrategi. De centrale hovedemner i friluftsstrategien vil være: Adgang og færdsel til lands og til vands. Behov for overnatningspladser og lignende støttepunkter. Placering af dominerende og støjende friluftsanlæg. Informationsindsatsen. Naturpleje og genopretning, herunder skovrejsning. Friluftsstrategien forventes udarbejdet i tæt samarbejde med blandt andet kommunerne, Det Grønne Råd og Friluftsrådet i Ribe Amt. 178 V. Ferie og fritid

5 21. SOMMERHUSOMRÅDER Amtsrådet ønsker, at de eksisterende sommerhusområder ved kysterne bevares og udvikles som tidssvarende og attraktive ferieområder, så vi fortsat kan tilbyde et kvalitetsprodukt til de turister, der foretrækker at bo i sommerhus. Der må ikke udlægges nye sommerhusområder i kystnærhedszonen, men der er åbnet mulighed for nye sommerhusområder i indlandet. Områderne skal i givet fald placeres i tilknytning til de mindre centerbyer: kommunecentre og lokalcentre, for at understøtte disse byers service. For at sommerhusområderne ikke skal blive for dominerende, skal størrelsen tilpasses byernes størrelse. RETNINGSLINIER I kystnærhedszonen, der er afgrænset på kortbilag 5, kan der ikke udlægges nye sommerhusområder. Der kan dog ske en mindre justering af sommerhusområdet ved Henneby, Blaabjerg Kommune, som vist på kort Ledige arealer i allerede udlagte sommerhusområder kan anvendes til offentlige rekreative formål Uden for kystnærhedszonen kan der i særlige tilfælde udlægges sommerhusområder i tilknytning til mindre centerbyer, når områderne tilpasses disse i størrelse, og der tages hensyn til naturen, de landskabelige og kulturhistoriske værdier samt de landbrugsmæssige interesser. Der må ikke udlægges sommerhusområder i internationalt naturbeskyttelsesområde og naturområde og normalt heller ikke i værdifuldt landskabsområde. Sommerhusområdet ved Kvie Sø, Ølgod Kommune kan dog udvides med ca. 7 ha nord for det nuværende område Udlæg af nye sommerhusområder kan kun ske ved kommune- og lokalplanlægning. HENSTILLINGER Anvendelse af de eksisterende sommerhusområder i kystnærhedszonen bør ske med størst mulig hensyntagen til de omgivende naturværdier. Yderligere grundvandssænkning, terrænændringer mv. bør undgås, medmindre det på forhånd er godtgjort, at indgrebene er miljø-, natur- og landskabsmæssigt acceptable. (Kommunerne). Mulighederne for at øge de større sommerhusområders kvalitet bør vurderes, f.eks. mulighederne for forbedring af adgangs- og passageforhold, trafiksanering, etablering af friarealer samt vejledning ved renovering og udbygning af eksisterende sommerhuse. (Kommunerne). REDEGØRELSE Sommerhusområder i kystnærhedszonen I de eksisterende sommerhusområder langs Vestkysten og på Fanø er der i dag ca sommerhuse, og områderne er stort set udbyggede. Ifølge planloven må der ikke udlægges nye sommerhusområder i kystnærhedszonen. Dette betyder også, at der principielt ikke kan ske udvidelse af eksisterende sommerhusområder. Der er dog i forbindelse med regionplanlægningen mulighed for at foretage mindre justeringer af sommerhusområdernes grænser, hvor der er en særlig begrundelse, og det i øvrigt er ubetænkeligt i forhold til de regionale landskabs- og naturinteresser og offentlighedens adgang til kysten. V. Ferie og fritid 179

6 Kort Justering af sommerhusområde ved Henneby, Blaabjerg Kommune. Der er på denne baggrund åbnet mulighed for, at et 1,2 ha stort areal ved Feriegården i Henneby, Blaabjerg Kommune, kan overføres fra landzone til sommerhusområde. Arealet ligger ca. 3,5 km fra kysten i umiddelbar tilknytning til og bag det nuværende sommerhusområde. Arealet er omkranset af sommerhuse, campingplads og golfbane og er i dag udlagt til golfbane (lokalplan nr. 50, Blaabjerg Kommune). Da der ikke findes større, ubebyggede arealer af betydning i de kystnære sommerhusområder, er der ikke er behov for en regional planlægning af den fremtidige udbygning i områderne. Dertil ligger de resterende grunde for spredt. Derimod kan der være behov for en planlægning og styring af den renovering og løbende omdannelse, der finder sted i områderne, så de trods øget udlejning og nybyggeri kan bevares som attraktive sommerhusområder i et naturlandskab. Med retningslinie 21.1 er der åbnet mulighed for, at ledige arealer inden for sommerhusområderne kan anvendes til offentlige tilgængeligt friareal med det formål at øge det samlede sommerhusområdes kvalitet. Det er imidlertid op til kommunerne at tage stilling til, hvorvidt der skal ske ændringer i de gældende planer for områderne, jf. henstillingen herom. I 2001 er der udsendt et nyt landsplandirektiv, der overfører mindre arealer i sommerhusområderne i kystnærhedszonen til byzone. I Ribe Amt er der alene overført et mindre areal ved Ådalen i Esbjerg Kommune i overensstemmelse med Esbjerg Byråds ønske. Sommerhusområder uden for kystnærhedszonen Uden for kystnærhedszonen er der mulighed for at udlægge nye sommerhusområder i tilknytning til de mindre centerbyer, jf. retningslinie Retningslinien har baggrund i et ønske om, at udnytte de butikker og anden service, der allerede findes. Især i de mindste byer kan en større omsætning i sommermånederne have betydning for, om dagligvareforsyningen kan opretholdes. Desuden vil en placering i tilknytning til byerne give bedre mulighed for en hensigtsmæssig kloakering og forsyning med el, vand osv. Endelig undgår man en spredning af bebyggelsen i det åbne land. Forudsætningen for at udlægge nye sommerhusområder er, at områderne ikke bliver dominerende i forhold til lokalsamfundet. Samtidig skal der tages hensyn til de øvrige interesser på stedet, blandt andet landbrugsinteresser, naturinteresser, miljøinteresser, kulturhistoriske og rekreative interesser. I ganske særlige tilfælde kan der udlægges nye sommerhusområder i værdifuldt landskabsområde. Dette stiller imidlertid særlige krav til indpasningen af sommerhusområdet i landskabet, så der reelt bliver tale om en så lille påvirkning som muligt. Ved Kvie Sø, Ølgod Kommune, er der åbnet mulighed for at udvide det eksisterende sommerhusområde med ca. 7 ha. Det eksisterende sommerhusområde er på ca. 24 ha. En udvidelse af sommerhusområdet forudsætter, at der er øget opmærksomhed på de sårbare naturarealer, der grænser op til søen, for at imødegå eventuelle slidskader. Normalt vil det være tilstrækkeligt, at der tilvejebringes lokalplan- og kommuneplangrundlag for nye sommerhusområder i indlandet, jf. retningslinie Et sommerhusområde vil dog på grund af størrelsen og beliggenheden kunne forudsætte, at der tilvejebringes et regionplanmæssigt grundlag. Hyttebebyggelser Hytter til erhvervsmæssig udlejning må kun opføres som campinghytter på campingpladser eller som led i hotelvirksomhed. Der henvises til redegørelsen i afsnit 22 om feriehoteller, feriebyer mv. og afsnit 23 om campingpladser. Med den nuværende lovgivning og administrationspraksis kan der ikke etableres selvstændige hyttebyer med henblik på erhvervsmæssig udlejning. Lovhenvisninger Lov om planlægning (lovbekendtgørelse nr. 763 af 11. sept. 2002) 5b, nr. 3, 6, stk. 3, pkt. 1 og 6a. Lov om sommerhuse og campering mv. (lovbekendtgørelse nr. 920 af 22. december 1989). Vejledning om planlægning i kystområderne, Miljø- og Energiministeriet, V. Ferie og fritid

7 22. FERIEHOTELLER, FERIEBYER MV. For at der stadig kan være en bred vifte af overnatningsmuligheder for turisterne at vælge imellem, er der fortsat mulighed for at opføre nye feriehoteller, feriebyer mv. i centerbyerne. Derimod ønsker amtsrådet generelt ikke at give mulighed for at udlægge nye arealer til feriehoteller eller udvide overnatningskapaciteten på de eksisterende hoteller i kystområderne, udover hvad gældende lokalplaner giver mulighed for. Baggrunden er et ønske om at bevare det åbne kystlandskab og beskytte den sårbare natur i klitter og strandenge. RETNINGSLINIER Arealer til etablering eller udvidelse af feriehoteller, feriebyer mv. må normalt kun udlægges ved centerbyerne i overensstemmelse med de generelle retningslinier for byudvikling, der fremgår af afsnit I kystnærhedszonen og i de kystnære dele af byzonerne må overnatningskapaciteten ikke udvides, udover hvad der er fastlagt i en gældende lokalplan. Retningslinien gælder ikke for de kystnære dele af byzonen i Esbjerg Udlæg af arealer til etablering eller større udvidelse af feriehoteller, feriebyer mv. kan kun ske ved kommune- og lokalplanlægning. HENSTILLINGER Anvendelse af arealer, der allerede er reserveret til feriehoteller, feriebyer mv. i kystnærhedszonen og i byzonearealerne ved Fanø Vesterhavsbad, Nordby, Sønderho, Blåvand/Oksby, Ho, Vejers, Henne Strand og Nymindegab bør ske med størst mulig hensyntagen til de omgivende naturværdier. Yderligere grundvandssænkning, terrænændringer mv. bør undgås, medmindre det på forhånd er godtgjort, at indgrebene er miljø, natur- og landskabsmæssigt acceptable. (Kommunerne). Ældre lokalplaner for feriehoteller, feriebyer mv. i de kystnære dele af byzonerne bør revurderes og ophæves, hvis de ikke længere skønnes aktuelle. (Kommunerne). REDEGØRELSE Feriehoteller, feriebyer mv. Retningslinierne omfatter enhver form for hotelvirksomhed mv., uanset virksomhedens betegnelse (hotel, feriehotel, ferieby, feriecenter, vandland, motel, kro, vandrerhjem mv.). Feriehoteller mv. i kystnærhedszonen Udbygningen med feriehoteller ved Vestkysten er først og fremmest foregået ved Fanø Vesterhavsbad, Blåvand og Henne. Det vurderes, at overnatningskapaciteten er stort set fuldt udnyttet i sommersæsonen, og også i lavsæsonen er udnyttelsen ganske god. Ifølge planloven kan nye ferie- og fritidsanlæg, herunder feriehoteller mv., kun placeres i kystnærhedszonen efter sammenhængende turistpolitiske overvejelser og kun i forbindelse med eksisterende bysamfund eller større ferie- og fritidsbebyggelser. Amtsrådet ønsker generelt, at udviklingen af turismen rettes mod nye vækstområder, især by- og erhvervsturisme og indlandturisme. Den kystbaserede turisme skal fastholdes og udvikles kvalitetsmæssigt inden for primært eksisterende bygnings- og anlægsmæssige rammer. V. Ferie og fritid 181

8 Kort Reservationer til feriehoteller mv., Blåvand, Blåvandshuk Kommune. Kort Reservationer til feriehoteller mv., Fanø Vesterhavsbad, Fanø Kommune. Der er derfor som hovedregel ikke mulighed for at placere nye eller udvide de eksisterende hoteller mv. i kystnærhedszonen eller i byzonearealer ved Fanø Vesterhavsbad, Blåvand/Oksby, Vejers Strand eller Henne Strand. Der kan dog stadig i flere tilfælde opføres hoteller mv. i områderne langs kysten på grundlag af gældende lokalplaner. Dette gælder: Lokalplan nr , Blåvandshuk Kommune, hotellejlighedsområde ved Blåvand Kro (130 ferielejligheder/værelser). Lokalplan nr , Blåvandshuk Kommune, Blåvand/Oksby byområde (område til bolig- og erhvervsformål, herunder hotelvirksomhed). Lokalplan nr. 30 og lokalplan nr. 36, Fanø Kommune, Fanø Vesterhavsbad (område til centerformål, herunder hotel og ferielejligheder). Uaktuelle arealreservationer i kystnærhedszonen I henhold til 6a i lov om planlægning skal amterne overveje at ophæve godkendte, men ikke længere aktuelle reservationer til ferie- og fritidsbebyggelse i kystnærhedszonen. I Ribe Amt er de reserverede arealer til feriehoteller mv. imidlertid alle omfattet af en lokalplan. Spørgsmålet om ophævelse af reservationerne er derfor primært et kommunalt anliggende. Amtsrådet henstiller imidlertid, at byrådene/kommunalbestyrelserne ophæver lokalplaner for feriehoteller, feriebyer mv. i kystnærhedszonen, hvis de ikke længere skønnes aktuelle. Feriehoteller mv. uden for kystnærhedszonen Uden for kystnærhedszonen er der mulighed for at udlægge arealer til feriehoteller, feriebyer mv. i tilknytning til centerbyerne. Arealudlæg skal ske efter de generelle retningslinier for byudvikling, der fremgår af afsnit 1. Normalt vil det være tilstrækkeligt, at der tilvejebringes kommune- og lokalplangrundlag for feriehoteller mv. uden for kystnærhedszonen. Et feriehotel eller lignende vil dog kunne have en sådan størrelse, karakter eller beliggenhed, at det forudsætter regionplangrundlag med en særlig vurdering af virkningerne på miljøet (VVM-redegørelse). Hvor der er tale om helt små udvidelser af bestående hoteller, kroer mv., vil det ud fra en regionplanmæssig betragtning ikke være nødvendigt, at der tilvejebringes kommune- og lokalplan. Det er dog en forudsætning, at byggeriets størrelse, karakter og udseende ikke ændres væsentligt, og at der tages fornødent hensyn til natur- og landskabsinteresserne. Uden for kystnærhedszonen vil der endvidere kunne indrettes et mindre antal ferielejligheder i tiloversblevne landbrugsbygninger på grundlag af en landzonetilladelse. Det er en forudsætning for udlejning, at Skov- og Naturstyrelsen meddeler udlejningstilladelse efter sommerhusloven. Lovhenvisninger Lov om planlægning (lovbekendtgørelse nr. 763 af 11. sept. 2002) 5b, stk. 1, nr. 4, 6, stk. 3, pkt. 10 og 6a og 6c. Lov om sommerhuse og campering mv. (lovbekendtgørelse nr. 920 af 22. december 1989). Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 428 af 2. juni 1999 om supplerende regler i medfør af lov om planlægning (samlebekendtgørelsen) 3, stk. 1 og V. Ferie og fritid

9 23. CAMPINGPLADSER De eksisterende campingpladser bør løbende udvikles, så de lever op til turisternes stigende krav til standarden. Der er derfor mulighed for i al fald mindre udvidelser af alle campingpladserne, forudsat at andre væsentlige interesser ikke taler afgørende imod. I indlandet er der desuden mulighed for at udlægge areal til nye campingpladser. Pladserne skal i givet fald placeres i tilknytning til centerbyerne for at understøtte disse byers service, og størrelsen skal tilpasses byernes størrelse. Af hensyn til kystlandskabet og de følsomme naturområder må der ikke udlægges areal til nye campingpladser i kystnærhedszonen. RETNINGSLINIER I kystnærhedszonen, der er afgrænset på kortbilag 5, må der ikke udlægges areal til nyetablering af campingpladser. Der udlægges areal til udvidelse af Hvidbjerg Strand Camping og Baunhøj Camping, Blåvandshuk Kommune, som vist på kort 23.1 og Herudover kan der ikke ske udvidelser af campingpladser i kystnærhedszonen Uden for kystnærhedszonen kan der normalt udlægges areal til nyetablering eller udvidelse af campingpladser i tilknytning til centerbyerne, når størrelsen tilpasses byerne, og der tages hensyn til naturen, de landskabelige og kulturhistoriske værdier samt de landbrugsmæssige interesser Der må ikke udlægges areal til campingpladser i internationalt naturbeskyttelsesområde og naturområde og normalt heller ikke i værdifuldt landskabsområde I forbindelse med etableringer eller udvidelser skal campingpladser indrettes, afgrænses og afskærmes under hensyntagen til de naturmæssige og landskabsmæssige interesser Maksimumskapaciteten for den enkelte campingplads kan normalt ikke overstige 350 campingenheder Udlæg af arealer til nye campingpladser og større udvidelser af bestående campingpladser kan kun ske ved kommune- og lokalplanlægning. TILKENDEGIVELSER På en række campingpladser, som er vist på kort 23.3, kan der forventes givet tilladelse efter campingreglementet til at opføre campinghytter svarende til op til 30% af campingenhederne på den enkelte plads. Det er en forudsætning, at natur- og landskabsinteresserne kan tilgodeses. Ved tilladelser efter campingreglementet til vinteropbevaring af campingvogne og vintercampering vil amtet fastsætte vilkår om, at opbevaringen skal finde sted på en nøje afgrænset, mindre del af campingpladsen. Amtet vil ved ændringer af udlejningstilladelser samt ved meddelelse af nye udlejningstilladelser i medfør af campingreglementet normalt stille krav om, at campingpladsen indrettes med faciliteter for autocampere. V. Ferie og fritid 183

10 REDEGØRELSE Campingpladser Retningslinierne omfatter enhver form for campingpladser. Ved en campingplads forstås et areal, som erhvervsmæssigt eller mere end 6 uger om året benyttes til dag- og natophold i telte, campingvogne mv. Campingpladser skal i henhold til campingreglementet godkendes (have udlejningstilladelse) af amtet. Campingpladser i kystnærhedszonen Godt halvdelen af campingpladserne i Ribe Amt ligger i kystnærhedszonen. I alt er der 28 godkendte campingpladser med en samlet kapacitet på campingenheder i områderne langs kysten. Da der normalt beregnes 3 personer pr. campingenhed, kan campingpladserne tilsammen huse godt personer. Antallet af overnatninger på campingpladserne er faldet gennem de seneste år, og det vurderes derfor, at der endnu er ledig kapacitet på campingpladserne, også i sommersæsonen. Ifølge planloven kan nye ferie- og fritidsanlæg, herunder campingpladser, kun placeres i kystnærhedszonen efter sammenhængende turistpolitiske overvejelser og kun i forbindelse med eksisterende bysamfund eller større ferie- og fritidsbebyggelser. Amtsrådet ønsker generelt, at udviklingen af turismen rettes mod nye vækstområder, især by- og erhvervsturisme og indlandsturisme. Den kystbaserede turisme skal fastholdes og udvikles kvalitetsmæssigt inden for primært eksisterende bygnings- og anlægsmæssige rammer. Der er derfor ikke mulighed for at udlægge arealer til nye campingpladser i kystnærhedszonen. Eksisterende campingpladser kan udvides, hvis det er begrundet i en forbedring af standarden på campingpladsen som f.eks. indretning af handicapegnede pladser, og det skønnes, at påvirkningen af natur og landskab er acceptabel. Derimod tillades normalt ikke en større udvidelse af kapaciteten på campingpladserne i kystnærhedszonen. Ved Hvidbjerg Strand Camping udlæggges et ca. 8 ha stort areal til campingplads og fritidsområde. Udlægget Kort Reservation til udvidelse af campingplads, Hvidbjerg Strand, Blåvandshuk Kommune. er begrundet i, at en del af campingpladsen ønskes indrettet med særlige hensyn til handicappede. Ved Baunhøj Camping, Blåvandshuk Kommune, udlægges et ca. 3 ha stort areal, for at give mulighed for at campingpladsen kan udvides fra de nuværende 156 enheder til 300 enheder. Begrundelsen er, at pladsen ligger inden for et område, der må betegnes som robust landskab. Samtidig ligger Baunhøj Camping relativt langt inde i landet, idet kystnærhedszonen på dette sted er ca. 10 km bred. Udvidelsen skal tilrettelægges under hensyntagen til støjen fra en nærliggende skydebane, jf. retningslinie Kort Reservation til udvidelse af campingplads, Baunhøj, Blåvandshuk Kommune. Endelig er amtet indstillet på at give mulighed for, at campingpladserne på Fanø kan udvide, hvis en eller flere af de øvrige campingpladser på øen lukker. Dette er begrundet i, at campingpladserne på Fanø er relativt små. Det vil være en forudsætning for en udvidelse, at den samlede kapacitet på campingpladserne på øen ikke øges, og det i øvrigt ikke er i konflikt med natur-, landskabs- og kulturhistoriske interesser. En udvidelse af campingpladserne vil kun kunne ske på baggrund af et regionplantillæg. Uaktuelle arealreservationer i kystnærhedszonen I henhold til 6a i lov om planlægning skal amterne overveje at ophæve godkendte, men ikke længere aktuelle reservationer til ferie- og fritidsbebyggelse i kystnærhedszonen. Bortset fra udvidelsen af Hvidbjerg Strand Camping og Baunhøj Camping findes der ingen reserverede arealer til campingpladser i kystnærhedszonen i Ribe Amt. Campingpladser uden for kystnærhedszonen Retningslinierne åbner mulighed for at udlægge arealer til campingpladser uden for kystnærhedszonen. Retningslinierne angiver ikke de eksakte muligheder for nyanlæg og udvidelser i indlandet. Det er fundet mere hensigtsmæssigt at kunne vurdere konkrete ønsker herom inden for rammerne af generelle retningslinier samt inden for rammerne af den areallovgivning, som amtet administrerer. 184 V. Ferie og fritid

11 Af retningslinie 23.3 fremgår, at der ikke må udlægges nye arealer til campingpladser i internationale naturbeskyttelsesområder eller de i regionplanen udpegede naturområder. I ganske særlige tilfælde er det muligt at placere nye campingpladser i værdifuldt landskabsområde. Dette stiller imidlertid særlige krav til indpasningen af campingpladsen i landskabet, så der bliver tale om en så lille påvirkning som muligt. Ved amtets vurdering af projekter eller påsyn af kommune- og lokalplanforslag for campingpladser uden for kystnærhedszonen vil der indgå overvejelser om alternative placeringsmuligheder ud fra hensynet til naturen, de landskabelige og kulturhistoriske værdier samt de landbrugsmæssige forhold. Ligeledes vil de trafikale forhold, herunder beliggenheden i forhold til vandre- og cykelstier, indgå i vurderingen. Der vil endvidere blive lagt vægt på placeringen i forhold til eksisterende bymæssig bebyggelse. Ønsket om, at nye campingpladser placeres i tilknytning til centerbyerne, har baggrund i både hensynet til landskabet og hensynet til det ønskede bymønster, jf. afsnit 1. Med en bynær placering vil campisterne have lettere adgang til butikker og anden service samtidig med, at de måske vil kunne være med til at bevare grundlaget for, at disse servicetilbud kan opretholdes i især de mindre byer. Desuden vil der være bedre mulighed for en hensigtsmæssig teknisk forsyning (kloak, vand, el mv.). Normalt vil det være tilstrækkeligt, at der tilvejebringes kommune- og lokalplangrundlag for campingpladser uden for kystnærhedszonen, jf. retningslinie En campingplads vil dog på grund af størrelsen og beliggenheden kunne forudsætte, at der tilvejebringes et regionplanmæssigt grundlag med en særlig vurdering af virkningerne på miljøet (VVM-redegørelse). Hvor der er tale om helt små udvidelser af bestående campingpladser, vil det ud fra en regionplanmæssig betragtning ikke være nødvendigt, at der tilvejebringes kommune- og lokalplan. Det er dog en forudsætning, at campingpladsens størrelse, karakter og udseende ikke ændres væsentligt, og at der tages fornødent hensyn til natur- og landskabsinteresserne. Campingpladsernes størrelse Som grundlag for beregning af campingpladsers arealforbrug anvendes reglerne i Miljøministeriets campingcirkulære. Heri tages der udgangspunkt i, at 1 campingenhed svarer til 200 m 2 af campingpladsens samlede bruttoareal, svarende til 100 m 2 nettoareal. Arealudlæg til nye campingpladser kan normalt ikke overstige en rummelighed, der svarer til 350 campingenheder, jf. retningslinie Dog kan udlæg for flere enheder undtagelsesvis ske, hvis det godtgøres, at der tages fornødent hensyn til de natur- og landskabsmæssige interesser. Ifølge campingreglementet skal nye campingpladser have en kapacitet på mindst 100 campingenheder, medmindre der foreligger ganske særlige omstændigheder, der gør det ubetænkeligt at tillade en mindre kapacitet. Campinghytter Ved at opstille campinghytter på campingpladser bliver der mulighed for at udvide campingsæsonen. Campinghytter kan derfor være et hensigtsmæssigt led i bestræbelserne på at udvide turistsæsonen og dermed formindske campingerhvervets traditionelle sæsonafhængighed. Desuden kan opstilling af campinghytter give en ekstra variation i udbudet af overnatningsformer. Normalt kan amterne kun tillade opstilling af campinghytter i et antal, der svarer til op til 15% af pladsens godkendte kapacitet. Amtet kan dog udpege særligt beliggende campingpladser, hvor der kan tillades opført campinghytter svarende til op til 30% af campingenhederne. Sådanne pladser skal ligge ved større byer, større turistattraktioner mv. Kort Campingpladser med mulighed for op til 30 % campinghytter. På den baggrund er der udpeget et antal campingpladser uden for kystnærhedszonen, hvor der kan forventes tilladelse efter campingreglementet til at anvende op til 30% af campingenhederne til opstilling af campinghytter. Der er tale om campingpladser, som enten ligger ved større byer, større turistattraktioner eller overordnede rekreative forbindelser. Pladserne, hvis beliggenhed fremgår af kort 23.3, er: Billund Camping, Billund Kommune. Vorbasse Camping, Billund Kommune. Foldingbro Lystfisker Camping, Brørup Kommune. Grindsted Camping, Grindsted Kommune. Omme Å Camping, Sønder Omme, Grindsted Kommune. Ribehøj Fiskepark, Bobøl, Holsted Kommune. Ribe Camping, Ribe Kommune. Villebøl Kongeå Camping, Ribe Kommune. Vejen Camping, Vejen Kommune. Ølgod Camping, Ølgod Kommune. V. Ferie og fritid 185

12 Autocampere Et areal, der anvendes erhvervsmæssigt eller mere end 6 uger om året til opstilling af campingbiler/autocampere med henblik på dag- og natophold, er i campingreglementets forstand en campingplads. Der kræves derfor udlejningstilladelse fra amtet til sådanne pladser. Der er ikke fundet behov eller grundlag for at udpege arealer til pladser, som specielt skal forbeholdes autocampere. Derfor gælder retningslinierne for både almindelige campingpladser og»autocamperpladser«mv. Som et led i administrationen af campingreglementet vil amtet medvirke til at sikre, at de almindelige campingpladser kan tilbyde relevant service for autocampere, jf. tilkendegivelse herom. Vinteropbevaring og vintercampering Amtet vil som grundlag for tilladelser til vintercampering lægge vægt på, at den enkelte campingplads ligger i nærheden af seværdigheder eller kulturelle aktiviteter mv., som kan benyttes året rundt. Samtidig skal der kunne påvises særligt egnede faciliteter til vintercampering. For at man i praksis kan skelne mellem permanent opstillede campingvogne, vinteropbevarede campingvogne og campingvogne, der anvendes til vintercampering, skal vintercampering og vinteropbevaring af campingvogne ske på en nøje afgrænset, mindre del af pladsen, jf. tilkendegivelsen herom. I praksis vil der højst blive givet tilladelse til vintercampering og/eller vinteropbevaring på 50% af pladsens areal i overensstemmelse med bestemmelserne i campingreglementet. Primitive overnatningspladser Primitive overnatningspladser er teltslagningspladser af meget begrænset størrelse (5-8 telte) med minimum af komfort, hvor der for ingen eller lav betaling er mulighed for at overnatte i telt, og hvor opholdet kun er af kort varighed (typisk 2 nætter). Pladserne ligger normalt på steder, der ikke er tilgængelige med bil eller motorcykel, f.eks. i tilknytning til det regionale cykel- og vandrestinet og ved større vandløb, hvor der er mulighed for kanosejlads. Primitive overnatningspladser kan også stilles til rådighed af landmænd eller ligge i tilknytning til naturskoler, højskoler eller lignende. Primitive overnatningspladser (teltslagningspladser) er ikke omfattet af campingreglementet. Pladser, der indrettes til primitiv overnatning i telt og ikke forsynes med faste konstruktioner til brug for pladsens brugere (for eksempel hytter og sanitetsbygninger), og som ikke drives erhvervsmæssigt, kan derfor indrettes uden amtets tilladelse efter campingreglementet. Sådanne primitive overnatningspladser kræver normalt heller ikke landzonetilladelse. Lovhenvisninger Lov om planlægning (lovbekendtgørelse nr. 763 af 11. sept. 2002) 5b, stk. 1, nr. 4, 6, stk. 3, pkt. 10 og 6a og 6c. Lov om sommerhuse og campering mv. (lovbekendtgørelse nr. 920 af 22. december 1989). Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 428 af 2. juni 1999 om supplerende regler i medfør af lov om planlægning (samlebekendtgørelsen) 3, stk. 2. Cirkulære om campingpladser (Miljø- og Energiministeriets cirkulære nr. 98 af 4. september 1986 samt cirkulære nr. 19 af 5. februar 1990). Campingreglementet (Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 68 af 26. januar 2000 om tilladelse til udlejning af arealer til campering og om indretning og benyttelse af campingpladser). 186 V. Ferie og fritid

13 24. STORE FRITIDSANLÆG MV. Der kan fortsat anlægges nye store fritidsanlæg under forudsætning af, at der tages hensyn til naturen, miljøet og de landskabelige interesser. Anlæg, der tiltrækker et stort publikum og dermed meget trafik, skal normalt placeres i eller ved de større byer, hvor befolkningen i forvejen er koncentreret. For at begrænse antallet af støjende anlæg, skal eksisterende anlæg så vidt muligt udnyttes, før der anlægges nye. RETNINGSLINIER Store fritidsanlæg mv. skal placeres og udformes under hensyntagen til miljøet, naturen, de landskabelige og kulturhistoriske værdier samt de landbrugsmæssige interesser. Der kan ikke placeres nye store fritidsanlæg mv. eller udlægges areal til større udvidelser af bestående anlæg i kystnærhedszonen, i internationalt naturbeskyttelsesområde og i naturområde. Undtagen herfra er planlægning for faste anlæg til Ho Fåremarked i overensstemmelse med retningslinie 24.3 og udbygning af lystbådehavne i overensstemmelse med retningslinie Desuden kan der planlægges for en golfbane inden for de udlagte naturområder ved Eg, Grindsted Kommune og ved Skærbæk Mølle, Ølgod Kommune under forudsætning af, at det kan ske uden at berøre de hede- og mosearealer, der findes i områderne Ved etablering af nye eller udvidelse af bestående store fritidsanlæg mv. i værdifuldt landskabsområde skal der tages særligt hensyn til de landskabsmæssige interesser Store idræts- og sportsanlæg, forlystelsesanlæg med tilhørende faciliteter samt kræmmermarkeder og lignende skal normalt placeres i eller ved de større centerbyer. Dog kan der planlægges for nødvendige faste anlæg til Ho Fåremarked, ved Ho, Blåvandshuk Kommune Golfbanearealer skal være alment tilgængelige for ophold og færdsel i videst muligt omfang og skal normalt placeres i tilknytning til større centerbyer eller ferieområder Der kan kun etableres nye civile skydebaner og flugtskydningsanlæg samt motorsportsbaner, når kapaciteten på eksisterende anlæg i området er fuldt udnyttet, eller hvis behovet af andre årsager kan sandsynliggøres Lystbådehavnen i Esbjerg kan udbygges i overensstemmelse med lokalplan nr. 381, Esbjerg Kommune, hvorved det samlede antal bådpladser for kølbåde og større motorbåde i Esbjerg Kommune kan bringes op på højst 350. På Fanø kan der foretages en udvidelse af havnekapaciteten for lystbåde inden for de bestående moler i lystbådehavnen i Nordby. I Ribe Kommune kan der foretages en udvidelse af havnekapaciteten for lystbåde ved Ribe Kammersluse inden for diget. Det samlede antal bådpladser for kølbåde og større motorbåde må ikke overstige 250 i alt i Ribe Kommune. I Varde Kommune kan der foretages en udvidelse af havnekapaciteten for lystbåde ved de V. Ferie og fritid 187

14 eksisterende bådpladser ved Varde by. Det samlede antal bådpladser for kølbåde og større motorbåde må ikke overstige 125 i alt i Varde Kommune. Herudover kan der ikke etableres nye eller foretages udvidelser af lystbådehavne Udlæg af arealer til store fritidsanlæg kan kun ske ved kommune- og lokalplanlægning. Ved badestrande skal der reserveres areal for parkeringspladser, kiosk- og toiletbygninger mv. HENSTILLINGER Der bør sikres velordnede passagemuligheder gennem klitarealer til badestrande. (Miljøministeriet). Anvendelse af arealer, der allerede er reserveret til store fritidsanlæg mv. i kystnærhedszonen, bør ske med størst mulig hensyntagen til de omgivende naturværdier. Yderligere grundvandssænkning, terrænændringer mv. bør undgås, medmindre det på forhånd er godtgjort, at indgrebene er miljø-, natur- og landskabsmæssigt acceptable. (Kommunerne). Ældre lokalplaner for store fritidsanlæg mv. i kystnærhedszonen bør revurderes og ophæves, hvis de ikke længere skønnes aktuelle. (Kommunerne). TILKENDEGIVELSER Der vil som hovedregel ikke kunne forventes dispensation efter naturbeskyttelsesloven til at etablere lystfiskersøer i eksisterende søer. REDEGØRELSE Store fritidsanlæg mv. De fritidsanlæg mv., som retningslinierne omfatter, er karakteriseret ved i større eller mindre omfang at være miljøbelastende, arealkrævende og/eller publikumstiltrækkende/trafikskabende. Til de anlæg, der er omfattet af retningslinierne, hører: - Golfbaner. - Civile skydebaner og flugtskydningsanlæg. - Motorbaner. - Svømmehaller og andre svømmeanlæg, herunder vandlande uden overnatningsfaciliteter. - Andre store idræts- og sportsanlæg. - Dyreparker mv. - Forlystelsesparker (tivolilignende anlæg, sommerlande mv.). - Kræmmermarkeder og lignende. - Store lystfiskersøer. - Flyvepladser. - Lystbådehavne. Listen er ikke udtømmende. Store fritidsanlæg mv. i kystnærhedszonen Der er kun sket en begrænset udbygning med store fritidsanlæg i områderne langs Vestkysten. I kystnærhedszonen er der i dag golfbaner ved Esbjerg, Henne, Ho og på Fanø, og der er vandlande ved Henne, Blåvand og på Fanø. Desuden findes der lystbådehavne ved Esbjerg, Ribe Kammersluse, Varde og Nordby på Fanø. Der findes ingen sommerlande eller andre større forlystelsesparker i kystnærhedszonen. Ifølge planloven kan nye ferie- og fritidsanlæg kun placeres i kystnærhedszonen efter sammenhængende turistpolitiske overvejelser og kun i forbindelse med eksisterende bysamfund eller større ferie- og fritidsbebyggelser. Amtsrådet ønsker generelt, at udviklingen i turismen rettes mod nye vækstområder, især by- og erhvervsturisme og indlandsturismen. Den kystbaserede turisme skal primært fastholdes og udvikles kvalitetsmæssigt inden for eksisterende bygnings- og anlægsmæssige rammer. Der er derfor ikke mulighed for at udlægge nye arealer til store fritidsanlæg i kystnærhedszonen, udover mindre udvidelser af de eksisterende lystbådehavne. Dog kan der planlægges for nødvendige faste anlæg til Ho Fåremarked, der gennem mange år er blevet afviklet den sidste weekend i august. I områderne langs kysten kan der herudover opføres vandland mv. ved Rindby, Fanø Kommune, på grundlag af den gældende lokalplan (lokalplan nr. 48 for et turisterhvervsområde syd for Nordby). Kort Reservationer til store fritidsanlæg, Rindby, Fanø Kommune. 188 V. Ferie og fritid

15 Kort Store fritidsanlæg. Uaktuelle arealreservationer i kystnærhedszonen I henhold til 6a i lov om planlægning skal amterne overveje at ophæve godkendte, men ikke længere aktuelle reservationer til ferie- og fritidsbebyggelse i kystnærhedszonen. I Ribe Amt er de reserverede arealer til store fritidsanlæg mv. imidlertid omfattet af en lokalplan. Spørgsmålet om ophævelse af reservationerne er derfor primært et kommunalt anliggende. Amtsrådet henstiller, at byrådene/kommunalbestyrelserne ophæver lokalplaner for vandlande mv. i kystnærhedszonen, hvis de ikke længere skønnes aktuelle. Store fritidsanlæg mv. uden for kystnærhedszonen Uden for kystnærhedszonen er der mulighed for at udlægge arealer til store fritidsanlæg mv. Retningslinierne angiver ikke de eksakte muligheder for nyanlæg og udvidelser i indlandet. Det er fundet mere hensigtsmæssigt at kunne vurdere konkrete ønsker herom inden for rammerne af generelle retningslinier samt inden for rammerne af den areallovgivning, som amtet administrerer. Da der kan være tale om anlæg af vidt forskellig V. Ferie og fritid 189

16 karakter og med vidt forskellige konsekvenser for omgivelserne, skal de enkelte beskyttelseshensyn indgå med forskellig vægt ved planlægningen afhængig af karakteren af anlæggene. Normalt vil det være tilstrækkeligt, at der tilvejebringes lokal- og kommuneplangrundlag for nye store fritidsanlæg, jf. retningslinie Hvis et fritidsanlægs størrelse, karakter og beliggenhed kræver det, eller der på anden måde opstår behov for det, kan det dog være nødvendigt at tilvejebringe et regionplanmæssigt grundlag med en særlig vurdering af virkningerne på miljøet (VVM-redegørelse). Store idrætsanlæg, forlystelsesanlæg, kræmmermarkeder mv. Store idræts- og sportsanlæg, forlystelsesanlæg, kræmmermarkeder og lignende tiltrækker et stort publikum og dermed megen trafik. Sådanne anlæg skal normalt placeres i eller ved de større byer, hvor befolkningen i forvejen er koncentreret. Ved en bynær placering vil et kræmmermarked tillige kunne være med til at styrke øvrige handelsvirksomheder. Golfbaner Golfbaner er særdeles arealkrævende, men samtidig behøver en golfbane ikke at medføre større terrænændringer eller byggeri i væsentligt omfang. Golfbaner vil ofte kunne indpasses i det åbne land uden at påvirke de landskabelige forhold negativt, men de kan influere på lokale naturværdier. Golfbaners arealbehov bevirker, at der ved placering af nye baner skal tages hensyn til de landbrugsmæssige interesser, så der ikke beslaglægges landbrugsjord i unødvendigt omfang. Arealbehovet og golfbaners karakter gør, at det er værdifuldt at sikre offentlig adgang i videst muligt omfang ved anlæg af nye golfbaner, specielt hvis der er tale om baner nær byer og ferieområder. Lystbådehavne Med retningslinierne styres etablering og udvidelse af lystbådehavne primært gennem kommune- og lokalplanlægningen, idet man her inden for de rammer, som retningslinierne afstikker mere konkret fastlægger anlæggenes placering, udformning, udstrækning mv. Ved placering af faste jollepladser og udsætningsramper for småbåde langs kysten skal der blandt andet tages hensyn til de natur- og landskabsmæssige forhold. Anlæggene bør placeres på tilgængelige arealer ved bebyggede områder. Motorbaner og civile skydebaner Retningslinierne omfatter motorsportsbaner for sportskørsel med biler, motorcykler, gokarts, knallerter mv., dog ikke helt små baner uden publikumsfaciliteter til for eksempel knallerter. Endvidere omfatter retningslinierne civile skydebane- og flugtskydningsanlæg, men ikke militære skydebaner mv. Motorsportsbaner og civile skydebaner er særligt støjende fritidsanlæg. Retningslinie 24.5 har blandt andet til formål at begrænse antallet af anlæg til det nødvendige og dermed reducere den miljømæssige belastning af omgivelserne. Derfor indebærer retningslinien, at de eksisterende anlæg så vidt muligt skal udnyttes, før der anlægges nye. Nyanlæg, der modsvares af nedlæggelser af eksisterende anlæg, eller hvor behovet af andre årsager kan sandsynliggøres, kan dog også være acceptable. 190 V. Ferie og fritid

17 For at reducere støjbelastningen kan nye motorsportsanlæg og civile skydebaner mv. med fordel placeres i færdiggravede grusindvindingsområder. Forudsætningen er blandt andet, at værdifulde grundvandsressourcer ikke derved trues. Ved vurderingen af den samlede belastning af omgivelserne fra nye skydebaneanlæg og motorbaner skal der udover støjhensyn endvidere tages vidtstrakte hensyn til konsekvenserne i forhold til naturen samt de landskabelige og kulturhistoriske værdier. For skydebaners vedkommende skal også den mulige forurening af nedslagsområdet indgå i den samlede vurdering. Forud for nyanlæg skal amtet tage stilling til, om projektet kræver udarbejdelse af et regionplantillæg med en særlig vurdering af virkningerne på miljøet (VVM). Lystfiskersøer Større lystfiskersøer er omfattet af retningslinierne 24.1 og Ved større lystfiskersøer forstås som udgangspunkt søer, som har en vandflade på mere end 0,5 ha, hvor det samlede anlæg er på mere end 1 ha, eller hvor anlægget omfatter faciliteter som for eksempel restaurant, cafeteria, større legeanlæg, minigolfbane mv. Etablering af mindre lystfiskersøer kan normalt ske på baggrund af en landzonetilladelse. Brætsejlads, jetski, vandski mv. Ribe Amt har i henhold til Vadehavsfredningen fastlagt tre områder i Vadehavet, hvor det er tilladt at bruge sejlbræt (Hvidbjerg Strand, Hjerting Strand og Rindby Strand). Områderne er afmærket, og der er ved skiltning henvist til dem. Der vil ikke blive udpeget yderligere områder til brætsejlads i Vadehavet. Skov- og Naturstyrelsen har i 2000 som forsøg givet en 2-årig dispensation til vandskisport i sommerhalvåret inden for en afgrænset del af Hjerting Løb i Ho Bugt. Desuden har Esbjerg Havn i samarbejde med søsportsorganisationerne indgået en aftale om etablering af en bane til sejlads med jetski og vandscootere inden for Esbjerg Havns søområde. Herudover ønsker amtet ikke udpeget områder, hvor det er muligt at benytte jetski, vandscootere og lignende hverken i Vadehavet eller i Vesterhavet. Lovhenvisninger Lov om planlægning (lovbekendtgørelse nr. 763 af 11. sept. 2002) 5b, stk. 1, nr. 4, 6, stk. 3, pkt. 10 og 6a og 6c. Miljø- og Energiministeriets bekendtgørelse nr. 428 af 2. juni 1999 om supplerende regler i medfør af lov om planlægning (samlebekendtgørelsen) 3. V. Ferie og fritid 191

18 192 V. Ferie og fritid

19 25. GRØN TURISME Den grønne turisme er den turisme, der knytter sig til aktiviteter og oplevelser i naturen som vandreture, cykelture, lystfiskeri og sejlads. Amtsrådet ønsker at give både turister og den lokale befolkning mulighed for gode oplevelser i naturen. Amtsrådet sigter derfor mod at videreudbygge natur- og vandrestisystemet og anlægge primitive overnatningspladser ved stier og ved vandløb med mulighed for kanosejlads. Anlæggene vil først og fremmest blive søgt etableret på basis af frivillige aftaler med de berørte lodsejere. Også udvikling af den grønne turisme kræver forudgående vurdering af naturens bæreevne samt afvejning i forhold til andre interesser i det åbne land. Det sker mest hensigtsmæssigt i samarbejde med andre berørte myndigheder og interesseorganisationerne. RETNINGSLINIE For at sikre mulighed for at etablere et regionalt natur- og vandrestisystem må der ikke ved de stiforløb, som er vist på kortbilag 5, udlægges areal til formål, der kan virke hindrende for eller vanskeliggøre anlæg af stierne. HENSTILLINGER Staten bør gennem tilskud, opkøb og fredning medvirke til at forbedre adgangen til de bedst egnede fritidsområder mv. (Miljøministeriet). Etablerede natur- og vandrestier bør sikres opretholdt gennem kommuneplanlægningen. Kommunerne bør medvirke til vedligeholdelsen af stierne. (Kommunerne). Der bør ikke skabes mulighed for ny organiseret sejlads baseret på udlejning af robåde, kanoer, tømmerflåder mv. på kommunale og private vandløb, bortset fra Ansager-kanalen og Holme Å-kanalen. (Kommunerne). Kommuneplanerne bør indeholde redegørelser for de initiativer, der påtænkes iværksat vedrørende naturinformation til borgerne. (Kommunerne). TILKENDEGIVELSER Amtet ønsker at fremme etableringen af et sammenhængende regionalt natur- og vandrestisystem som vist på kortbilag 5. Stisystemet vil blive søgt etableret på basis af frivillige aftaler med de berørte lodsejere. Hvor særlige forhold gør sig gældende, vil amtet dog være indstillet på gennem ekspropriation af sikre mulighed for at anlægge stierne. Amtet vil fremme anlæggelsen af primitive overnatnings- og rastepladser i tilknytning til det regionale net af natur- og vandrestier og cykelruter. Amtet vil fremme anlæggelsen af faciliteter til brug for kanosejlads mv. ved udvalgte vandløb Ved en eventuel nedlæggelse af banestrækninger, hvor togdriften ophører, vil amtet vurdere, om strækningen skal indgå i de rekreative anlæg som natur- og vandresti, cykelsti, ridesti eller trolley-bane. REDEGØRELSE Natur- og vandrestier I Ribe Amt findes sammenhængende natur- og vandrestier langs Hærvejen og langs Holme Å og Varde Å med forbindelse videre til Blåvandshuk en del af Kyst til Kyststien fra Lillebælt til Vesterhavet. Fra Kyst til Kyststien er der desuden stiforbindelse gennem Marbæk-området til Esbjerg. Amtet vil søge at videreføre det regionale natur- og vandrestisystem med følgende strækninger, der er vist på kort 25.1 og kortbilag 5: Videreførelse af Vestkyststien fra Nymindegab over Oksbøl til Marbæk og sydover langs digerne ved Vadehavet til Sønderjylland, så det bliver muligt at vandre fra Skagen til den sydlige amtsgrænse ad afmærkede vandrestier. V. Ferie og fritid 193

20 Kort Vandrestier og naturinformation. Stiforbindelse fra Holme Å-stien mod nord over Vorbasse Sønderhede til vestkanten af Randbøl Hede, videre mod nord til det fredede område ved Grene Sande/Utoft Plantage, via Grindsted langs Grindsted Å til Kvie Sø og Ansager og tilbage til Holme Å-stien øst for Karlsgårde Sø. Stiforbindelse fra Askov (Hærvejen) til Sønderskov Hovedgård, videre langs Kongeåens nordside til Gredstedbro og Vadehavet, hvor den støder til Vestkyststien. Natursti fra Kammerslusen langs Ribe Å til Ribe, så adgang til naturen kombineres med det kulturhistoriske element, som findes i byområdet. I tilslutning til stisystemet kan det overvejes at etablere en eller flere primitive overnatningspladser i privat regi. Ved eventuel nedlæggelse af banestrækninger, vil amtet desuden vurdere, om strækningen kan anvendes til natur- og vandresti, cykelsti, ridesti eller trolley-bane. For at gennemføre et så omfattende stiprogram selv over en lang årrække er det nødvendigt, at forskellige myndigheder, interesseorganisationer og lodsejere arbejder sammen i planlægnings-, anlægs- og driftsfasen. Erfaringerne fra Holme Å-projektet, der for en stor del er etableret på basis af frivillige aftaler og kontrakter mellem amtet og de berørte lodsejere, har vist, at dette både er muligt og nødvendigt. Holme Å-kontrakterne forhandles hvert 10. år og er netop blevet fornyet for perioden Det er hensigten, at det regionale natur- og vandrestisystem skal anlægges og opretholdes dels som trampestier og dels på eksisterende stier og mindre, befæstede veje. Trampestier i det åbne land vil så vidt muligt blive søgt placeret langs hegn eller andre naturlige skel, så de er til mindst mulig gene for den almindelige landbrugsdrift. 194 V. Ferie og fritid