Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser."

Transkript

1 Notat Retning for de monofaglige udviklingsgruppers arbejde Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. I Styregruppen indgår Danske Regioner, KL, Sundhedsstyrelsen, Sundhedskartellet, Danske Professionshøjskoler og. Papiret er det ene af tre centrale dokumenter, der tilsammen danner rammen for hver af de monofaglige udviklingsgruppers arbejde: - Notat Juridisk ramme for udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser med virkning fra sommeren 2016 (dateret 4. maj 2015). - Notatet Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser (dateret 25. august 2015). - Notatet Retning for de monofaglige udviklingsgruppers arbejde (dateret 25. august 2015). - Udviklingsprojektet skal gennemføres i henhold til den tidsplan, som Styregruppen godkendte den 17.august august 2015 Bredgade København K Tel Fax Mail Web CVR-nr Sagsbehandler Susanne Bomholt Andersen Tel Mail Ref.-nr. 14/ Derudover udarbejder i samarbejde med parterne standardiserede skabeloner, som de monofaglige udviklingsgrupper skal afrapportere i. Rammerne for skabelonernes form og indhold fastlægges af Styregruppen. Dette notat udstikker den konkrete retning for, hvad de monofaglige udviklingsgrupper skal arbejde med samt beskrive i forhold til at sikre, at de nye sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser matcher et ændret kompetencebehov i sundhedsvæsenet. Notatet indeholder derudover en række obligatoriske opgaver for de monofaglige udviklingsgrupper. Opgaverne knytter sig til centrale temaer, som parterne i styregruppen er enige om skal behandles i det videre udviklingsarbejde. Parterne peger samtidig på, at papiret efterlader et betydeligt råderum til at tilpasse uddannelserne med løsninger, der matcher den enkelte uddannelse bedst. Side 1/7

2 ne består fra sommeren 2016 af 7 semestre á et halvt års varighed, svarende til 30 ECTS. Et semester kan opdeles i moduler á 10 ECTS. De enkelte semestre danner grundlag for prøver og eksamener, og udprøvning finder sted i slutningen af semesteret. 1. Overordnede rammer og pejlemærker for udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Styregruppen er enig om nedenstående fælles pejlemærker for alle de 9 sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelse. Nogle af disse pejlemærker gælder allerede i dag for alle eller nogle af uddannelserne nogle er helt nye. Nogle af de omfattede uddannelser har særlige kendetegn. Det er hensigten, at der er mulighed for at bevare disse særlige kendetegn (f.eks. særlige tilrettelæggelsesformer) inden for den overordnede ramme for udviklingsgruppens arbejde. - Fælles semesterstart for alle sundhedsuddannelser 2 gange årligt hhv. 1. september og 1. februar - En professionsbacheloruddannelse er et fuldtidsstudie med en forventet studietid på 40 timer ugentligt. Studieintensiteten fastlægges i overensstemmelse med Danske Professionshøjskolers studieaktivitetsmodel. Professionshøjskolerne kan derudover tilbyde ekstra curriculære studieaktiviteter og talentforløb. - nes ECTS-fordeling i uddannelsesbekendtgørelse og studieordning beskrives gennem fagområder. - Professionsbacheloropgaven i de 9 sundhedsfaglige uddannelser fastsættes til 20 ECTS. Til opgaven skal der knyttes kliniske /praktiske ECTS. Hver monofaglig udviklingsgruppe skal udarbejde anbefaling om, hvordan og i hvilket omfang det kliniske element kan inddrages i professionsbacheloropgaven. - Den studerende skal gennem sin uddannelse tilbydes valgfrie elementer. De valgfrie elementer udvikles med inddragelse af aftagerfeltet og studerende. Valgfrie elementer kan udvikles i professionsbacheloruddannelsen på tværs af den enkelte professionsbacheloruddannelse nationalt eller på tværs af forskellige professionsbacheloruddannelser institutionelt. Anbefaling om omfang og placering udarbejdes af den monofaglige udviklingsgruppe. - Den studerende skal kontinuerligt gennem uddannelsen trænes i væsentlige praktiske/kliniske færdigheder via simulation /skills labs eller lignende, før den studerende skal øve disse i praksis. Anbefaling om, hvilke færdigheder det er væsentligt at træne, udarbejdes af den monofaglige gruppe. - Mindst én prøve i uddannelsesforløbet afprøver kliniske / praktiske kompetencer hos den studerende. Anbefaling om det endelige antal kliniske / praktiske prøver udarbejdes af den monofaglige udviklingsgruppe. - Mindst én prøve i uddannelsesforløbet afprøver tværprofessionelle handlekompetencer. Den monofaglige udviklingsgruppe kommer med anbefaling til, hvilke tværprofessionelle handlekompetencer, der er væsentlige at afprøve. Side 2/7

3 2. Obligatoriske opgaver for de monofaglige udviklingsgrupper I det følgende gennemgås en række obligatoriske opgaver for de monofaglige udviklingsgrupper. Opgaverne knytter sig til ændrede kompetencebehov, der er beskrevet i forståelsespapiret samt ovenstående pejlemærker. Alle 9 monofaglige udviklingsgrupper skal behandle og svare på nedenstående opgaver. Med udgangspunkt i de forskelle, der er mellem uddannelserne, kan grupperne vælge at vægte opgaverne forskelligt. Som inspiration for de monofaglige gruppers arbejde er bl.a. det materiale og de anbefalinger, som de tværgående udviklingsgrupper har udarbejdet. Det er op til den enkelte monofaglige udviklingsgruppe at vurdere, hvordan og i hvilket omfang arbejdet fra de tværgående udviklingsgruppers arbejde inddrages i arbejdet. Stærk professionsfaglighed (herunder stærke kliniske og teoretiske kompetencer) Sikringen af et højt professionsfagligt niveau blandt de sundhedsprofessionelle er afgørende for det danske sundhedsvæsen, og den udvikling sundhedsvæsenet står over for i de kommende år. Den enkelte professionsbachelor skal via uddannelsens studieaktiviteter udvikle såvel stærke kliniske som teoretiske professionskompetencer til at løfte opgaverne for borgeren og patienten. En lang række af de opgaver, de sundhedsfaglige professioner skal løse, vil ske i samarbejde med andre sundhedsfaglige faggrupper. Mange opgaver vil samtidig fortsat skulle løses i et velafgrænset fagligt felt af den enkelte sundhedsfaglige medarbejder. Det stiller krav om en dyb og velfunderet faglighed og evnen til at kunne handle selvstændigt og refleksivt, så borgeren får den rette indsats til rette tid. Og det stiller krav til at kunne samarbejde med andre faggrupper og på tværs af sektorer. Udviklingsgruppens opgave: Set i lyset af det samlede behov for kompetencer i sundhedsvæsenet skal hver monofaglig udviklingsgruppe beskrive den enkelte professions væsentligste kernekompetencer. Borger / patient / bruger i centrum i uddannelsestilrettelæggelsen Ambitionen om et velfungerende sundhedsvæsen bygger blandt andet på, at det er borgeren / patienten / brugeren, der er i centrum for de tilbud, der gives, hvad enten det er behandling, diagnosticering, pleje, træning eller andet, som er årsag til mødet med sundhedsvæsenet. Derfor skal generiske kompetencer være et læringsfokus gennem hele uddannelsens 3½ år og skal fremgå af mål for læringsudbytte (viden, færdigheder og kompetencer) for uddannelsen. Parterne er enige om, at de 5 væsentligste generiske kompetencer 1 omfatter: 1. At have viden om sundhedsvæsenets samlede virkemåde og centrale udviklingstendenser. 2. At kunne kommunikere situationsbestemt tilpasset den enkelte borger eller patients behov, forudsætninger og ressourcer og inddrage patienten og pårørende i behandling og pleje. 1 Baseret på rapporterne fra hhv. New Insight og Implement Side 3/7

4 3. At kunne agere professionelt på tværs af organisatoriske, strukturelle og faglige rammer i sundhedssystemet i både specialiserede og tværprofessionelle teams samt have kompetencer inden for ledelse, koordination og udvikling. 4. At kunne opnå en professionel helhedsforståelse af den enkelte borgers / patients sygdomssammenhænge og sundhedsudfordringer. 5. At kunne agere refleksivt og selvstændigt, herunder at kunne handle i et rum, der er præget af forskellige interesser (etiske, økonomiske, politiske og professionsmæssige) og kunne afveje vidensformer (evidens/forskning, erfaring, borgerens/ patientens, brugerens viden ) Ovenstående generiske kompetencer er væsentlige for de studerendes evne til at arbejde med og sammen med den enkelte borger som udgangspunkt for al forebyggelse, diagnostik, pleje, behandling og rehabilitering og for at sikre effektiv koordinering. Udviklingsgruppens opgave: Hver udviklingsgruppe skal adressere de 5 prioriterede generiske kompetencer i tilrettelæggelsen af uddannelsen og beskrive mål for læringsudbytte for disse. Hver udviklingsgruppe kan samtidig beskrive andre væsentlige generiske kompetencer, der skal adresseres i tilrettelæggelsen af den konkrete uddannelse og samtidig beskrive mål for læringsudbytte for denne. Hver udviklingsgruppe skal beskrive, hvordan borgeren / patienten bliver central i tilrettelæggelsen af uddannelsen. Det tværprofessionelle samarbejde og tværsektorielle forløb Det tværprofessionelle og tværsektorielle samarbejde understøtter de sundhedsfaglige indsatser og bidrager til at give borgeren og patienten et sammenhængende forløb. Det skal kvalificere dimittenderne til at agere på tværs af professioner og organisatorisk forankring af sundhedsindsatsen i et borger- / patientperspektiv og med udgangspunkt i en sikker forståelse for egne opgaver og roller i den samlede opgavevaretagelse. For at opnå dette skal de tværprofessionelle studieaktiviteter indgå som en integreret del af hele uddannelsesforløbet og ses som en integreret del af den enkelte professionsfaglighed. Med udgangspunkt i stærke kliniske og teoretiske kompetencer skal den enkelte professionsbachelor rustes til tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde bl.a. via tværprofessionelle og tværsektorielle studieforløb og studieaktiviteter. Hver monofaglig udviklingsgruppe skal beskrive: Forslag til indhold af de tværprofessionelle og tværsektorielle elementer og placering i uddannelsesforløbet. Hvilke uddannelser, det vil være relevant at indgå i tværprofessionelle og tværsektorielle studieforløb med herunder også ikke-professionsbacheloruddannelser ud fra en vurdering af snitflader i sundhedsvæsenet. Forslag til tværprofessionelle studieaktiviteter, der kan trænes i simulationslaboratorier og lignende. Side 4/7

5 Læring gennem klinik / praktik Læring gennem klinik / praktik er et afgørende element for at sikre, at den sundhedsprofessionelle ikke alene har viden, men også opnår og kan udvikle handlekompetencer, som professionelt agerende i den aktuelle kontekst. De kliniske uddannelsesforløb / praktikforløb skal tilrettelægges med henblik på at sikre høj kvalitet og relevans, herunder at den så vidt muligt foregår på de arbejdspladser, hvor dimittenderne forventes at arbejde efter endt uddannelse. Hver monofaglig udviklingsgruppe skal: Beskrive hvilke væsentlige handlekompetencer, den studerende skal tilegne sig gennem den kliniske undervisning / praktikken. Sammenhæng mellem klinik / praktik og teori (herunder brug af simulation, færdighedslaboratorier mv.) Sundhedsvæsenet efterspørger teoretisk velfunderede dimittender med stærke kliniske og praktiske handlekompetencer. Dette skal understøttes af vekselvirkningen mellem teoretiske og kliniske uddannelseselementer. Klinikken / praktikken er et centralt element i uddannelsesforløbet og her får den studerende kendskab til og indsigt i sundhedsvæsenet som arbejdsplads samt bl.a. lejlighed til at tilegne sig praktiske handlekompetencer og mulighed for at omsætte teori og reflektere over teori i praksis. Da sammenhængen mellem teori og klinik/ praktik er et væsentligt element i uddannelsesforløbet, skal klinik/ praktik introduceres tidligt i uddannelsen og fordeles hen over uddannelsen jf. mål for læringsudbytte i de enkelte elementer. Hvornår praktik/klinikforløb mest hensigtsmæssigt kan placeres i uddannelsen vil være op til hver af de monofaglige udviklingsgrupper at anbefale. I takt med, at sundhedsvæsenet udvikles og effektiviseres, ændres også uddannelsesmulighederne i klinikken/ praktikken. Klinikken / praktikken skal derfor tilrettelægges så læringsmulighederne udnyttes bedst muligt. Dette forudsætter en tæt kobling mellem de teoretiske og de kliniske/praktiske uddannelseselementer både før, under og efter klinik/ praktik. Samspillet mellem teori og praksis er derfor et væsentligt element til at sikre, at den sundhedsprofessionelle opnår viden såvel som færdigheder. Parterne peger derfor på det såkaldte 3. læringsrum (simulationstræning, færdighedslaboratorier mv) som én blandt flere mulige metoder, der kan anvendes som pædagogisk metode til at styrke koblinger mellem teori og praksis og understøtte udviklingen af de studerendes handlekompetencer. Hver monofaglig udviklingsgruppe skal udarbejde forslag til: Hvordan simulation, færdighedslaboratorier mm. kan understøtte koblingen mellem praktik/klinik og teori i uddannelsen og i forhold til hvilke mål for læringsudbytte, dette er særligt relevant. Hvordan pædagogik og didaktik i klinik/praktik kan kobles til pædagogik og didaktik i det teoretiske læringsrum. Evt. andre metoder til styrkelse af koblingen mellem teori og praktik. Side 5/7

6 Forskning og Udvikling En forudsætning for at kunne arbejde i sundhedsvæsenet er, at man kan arbejde evidensbaseret, udvikle og implementere ny viden i praksis og sikre høj patientsikkerhed. De studerende skal derfor have viden om videnskabsteori og forskningsmetodologiske aspekter indenfor egen profession, herunder anerkendte forskningsstandarder for udvikling af sundhedsfaglig viden, og kunne omsætte denne viden i praksis. Forskningslitteraturen skal inddrages systematisk i både den teoretiske og den praktiske undervisning fra uddannelsens start. I det omfang det er muligt skal de studerende inddrages i konkrete og relevante forsknings- og udviklingsaktiviteter både i den teoretiske og den praktiske del af uddannelsesforløbet. Hver monofaglig udviklingsgruppe skal beskrive: Hvordan forskningslitteratur og -metode kan understøtte en evidensbaseret arbejdsform og bidrage til en højere patientsikkerhed. F.eks. hvordan forskningsbaseret viden anvendes og omsættes i den daglige kontakt med patient/borger i form af f.eks. monitorering / kliniske retningslinjer / udvikling af det kliniske blik mm. Hvordan forsknings- og udviklingsaktiviteter kan styrke de studerendes kompetencer f.eks. i forhold til at omsætte viden til praksis. Hvordan udviklingsaktiviteter skal indgår som læringselementer i uddannelsesforløb. 3. UC-sektorens opgaver I forhold til den videre proces for de monofaglige udviklingsgruppers afrapportering (herunder godkendelse i Styregruppen og den efterfølgende udarbejdelse af bekendtgørelser) er det afgørende, at indhold og afrapporteringer ikke er indbyrdes modstridende. Med udgangspunkt i de 9 monofaglige udviklingsgruppers beskrivelser, jf. ovenstående obligatoriske opgaver, har UC-sektoren derfor følgende ansvar forud for en drøftelse og godkendelse i styregruppen. Forslag til fastsættelse af ECTS til de tværprofessionelle og tværsektorielle elementer i uddannelsesforløbet på baggrund af udviklingsgruppernes indstillinger og sikring af et ensartet niveau mellem uddannelserne Forslag til fastsættelse af ECTS til valgfrie elementer med ensartet struktur og niveau for uddannelserne. Forslag til fastsættelse af ECTS til den kliniske undervisning /praktik i tilknytning til professionsbachelorprojektet. Forslag til et projekt om udvikling af en model for kvalitetssikring af klinisk undervisning/praktikforløb i uddannelserne, som gennemføres i et samarbejde mellem parterne. På baggrund af forslaget drøfter parterne den evt. videre proces for muligheden for sådant et fælles projekt. Både professionshøjskolerne og aftagersiden har et ansvar for, at praktikken / klinisk undervisning tilrettelægges på en sådan måde, at den studerende har mulighed for at nå de mål for læringsudbytte, der er knyttet til det enkelte kliniske ophold/ den enkelte praktikperiode. Professionshøjskolerne har det overordnede og Side 6/7

7 samlede ansvar for uddannelsen i sin helhed, herunder godkendelse af praktikpladser. Samarbejdspartnerne fra praksis har ansvaret for den konkrete tilrettelæggelse og gennemførelse af praktikken. Det forudsættes, at uddannelsesinstitutioner og samarbejdspartnere fra praksisfeltet i samarbejde i studieordningen beskriver, hvordan der arbejdes pædagogisk / didaktisk i praktik / klinisk undervisning samt redegør for det professionsrettede og didaktiske rationale bag den konkrete placering af klinik/praktik i uddannelsen. Side 7/7

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

Dette papir er udarbejdet med opbakning fra en enig styregruppe bag udviklingen af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser. Notat Fælles om udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Uddannelses- og Forskningsministeriet igangsatte ultimo 2014 et udviklingsprojekt med henblik på at sikre, at de sundhedsfaglige

Læs mere

Procesplan 1. Monofaglig Udviklingsgruppe. Sygeplejerskeuddannelsen. Leverance Ramme Aktør Status Dato. Leverance Ramme Aktør Status Dato

Procesplan 1. Monofaglig Udviklingsgruppe. Sygeplejerskeuddannelsen. Leverance Ramme Aktør Status Dato. Leverance Ramme Aktør Status Dato Leverance 1. Dimittendprofil Leverance 2. Input Bekendtgørelse. Formål Dimittendprofilen skal indeholde en beskrivelse af professionens formål. Herunder skal professionens kernekompetencer beskrives samt

Læs mere

Uddannelsesfremsyn Fyraftensmøde, 15. april 2015

Uddannelsesfremsyn Fyraftensmøde, 15. april 2015 Uddannelsesfremsyn Fyraftensmøde, 15. april 2015 Oplæg v. Anne Schultz Pinstrup, enhedschef uddannelse Titel/beskrivelse (Sidehoved/fod) Navn (Sidehoved/fod) Siden sidst Møde i koordinationsgruppen den

Læs mere

NY UDDANNELSE 2016 DORTE STEENBERG, NÆSTFORMAND, DSR JANUAR 2016 MED TILFØJELSER AF HELLE

NY UDDANNELSE 2016 DORTE STEENBERG, NÆSTFORMAND, DSR JANUAR 2016 MED TILFØJELSER AF HELLE NY UDDANNELSE 2016 DORTE STEENBERG, NÆSTFORMAND, DSR JANUAR 2016 MED TILFØJELSER AF HELLE 1 AGENDA Hvad er baggrunden Hvad er nyt struktur, begreber, indhold Hvordan ser formålsparagraffen ud? Hvilke læringsmål

Læs mere

Den justerede ramme indebærer, at hver af de 9 sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser

Den justerede ramme indebærer, at hver af de 9 sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Notat Juridisk ramme for de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser med virkning fra sommeren 2016 Uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen har truffet beslutning om en justeret

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 3. semester

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 3. semester Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse 3. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 3 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 4 7

Læs mere

Status på revision af sundhedsprofessionsuddannelser

Status på revision af sundhedsprofessionsuddannelser UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Status på revision af sundhedsprofessionsuddannelser Oplæg til temadag for kliniske undervisere og ledere 14.08.2015 v/ Jette Rasmussen UNIVERSITY COLLEGE Dagens program: 9.00-10.30:

Læs mere

Studieordningen ny sygeplejerskeuddannelse

Studieordningen ny sygeplejerskeuddannelse Studieordningen ny sygeplejerskeuddannelse Møde med Højskolan i Oslo og Akershus 15. juni 2017 Lene Just Uddannelsesleder Institut for Sygepleje Professionshøjskolen Metropol 2008 Etablering ved sammenlægning

Læs mere

Tværprofessionalitet i sundhedsuddannelserne et fremadrettet perspektiv

Tværprofessionalitet i sundhedsuddannelserne et fremadrettet perspektiv Tværprofessionalitet i sundhedsuddannelserne et fremadrettet perspektiv Oplæg til fællesmøde for uddannelsesudvalgene den 11.11.2015 Vicedirektør, Søren Pedersen Området for Sundhedsuddannelser Omfatter

Læs mere

7. semester. Praksisinnovation, entreprenørskab, udvikling og forskning i radiografi. September 2018 RADIOGRAFUDDANNELSEN UCL

7. semester. Praksisinnovation, entreprenørskab, udvikling og forskning i radiografi. September 2018 RADIOGRAFUDDANNELSEN UCL RADIOGRAFUDDANNELSEN UCL 7. semester Praksisinnovation, entreprenørskab, udvikling og forskning i radiografi September 2018 UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole Niels Bohrs Allé 1. 5230 Odense M

Læs mere

Ny Bekendtgørelse og studieordning pr. sept foreløbig struktur pr

Ny Bekendtgørelse og studieordning pr. sept foreløbig struktur pr Ny Bekendtgørelse og studieordning pr. sept. 2016 foreløbig struktur pr. 3.03.2016 v. Lena Busch Nielsen, Uddannelseschef Birgit Hedegaard Møller, Teamleder Bekendtgørelse Uddannelsen består af teoretiske

Læs mere

Kick-off 13. januar Revision af Bioanalytikeruddannelsen. Fase 2

Kick-off 13. januar Revision af Bioanalytikeruddannelsen. Fase 2 Kick-off 13. januar 2016 Revision af Bioanalytikeruddannelsen Fase 2 Dagsorden Præsentation af den monofaglige gruppe De 5 leverancers indhold præsentation/information Revisionens 2. fase - milepæle Gyldigheden

Læs mere

tværs af professionshøjskolerne. Det vil være de monofaglige udviklingsgrupper, der beskriver disse uddannelseselementer.

tværs af professionshøjskolerne. Det vil være de monofaglige udviklingsgrupper, der beskriver disse uddannelseselementer. Notat Modtager(e): Koordinationsgruppen udvikling af de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Monofaglige udviklingsgruppers arbejde: Leverancer, bemanding og proces Formål med notatet Dette notat

Læs mere

Fællesdel Sygeplejerskeuddannelsen

Fællesdel Sygeplejerskeuddannelsen Fællesdel Sygeplejerskeuddannelsen Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point. Fagområder Sundhedsvidenskabelige fag i

Læs mere

Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point.

Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point. Fællesdel Sygeplejerskeuddannelsen med afsæt i BEK 804 af 17/06 2016 Fordelingen af fagområder i ECTS-point inden for uddannelsens første to år, herunder fag med et omfang på mindst 5 ECTS-point. Fagområder

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik. skal være beskrevet i forpligtende aftaler som er udarbejdet

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik. skal være beskrevet i forpligtende aftaler som er udarbejdet Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1147 af

Læs mere

Beskrivelse af profil for en dimittend fra uddannelsen

Beskrivelse af profil for en dimittend fra uddannelsen Leverance 1 Beskrivelse af profil for en dimittend fra uddannelsen Dimittendprofilen skal indeholde en beskrivelse af professionens formål. Herunder skal professionens kernekompetencer beskrives samt hvilke

Læs mere

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 6. semester

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 6. semester Semesterbeskrivelse 6. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 5 7 Indhold 7 8 Undervisnings- og arbejdsformer

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 2. semester

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 2. semester Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. semester INDHOLD Indledning 3 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 4 7 Indhold

Læs mere

UC-sektoren afholdte sektorens kick-off møde torsdag den 13. august Heraf fremgår det at konturerne af de kommende uddannelser bliver:

UC-sektoren afholdte sektorens kick-off møde torsdag den 13. august Heraf fremgår det at konturerne af de kommende uddannelser bliver: DAGSORDEN Uddannelsesudvalgsmøde Mødetidspunkt: Torsdag den 8. oktober 2015 kl. 13:00-15:00 Mødested: Referent Deltagere: Mødeleder Selma Lagerløfs Vej 2, 9220 Aalborg Ø 4.54 STC Uddannelsesudvalget Rikke

Læs mere

Dokumentation i fremtidens sygeplejerskeuddannelse

Dokumentation i fremtidens sygeplejerskeuddannelse Dokumentation i fremtidens sygeplejerskeuddannelse DASYS Dokumentationskonference 29.-30. september 2016 Dokumentationspraksis mellem faglighed og teknologi Kim Jacobsen. Lektor, it-vejleder. VIA University

Læs mere

REFERAT Uddannelsesudvalg, Jordemoderuddannelsen

REFERAT Uddannelsesudvalg, Jordemoderuddannelsen REFERAT Uddannelsesudvalg, Jordemoderuddannelsen Mødetidspunkt: Mandag den 26. oktober 2015 kl. 14:00-16:00 Mødested: Selma Lagerløfs Vej 2, 9220 Aalborg Ø. Lokale D4.02 Referent Line Nielsen Deltagere:

Læs mere

Fælles del af studieordning for uddannelsen til professionsbachelor sygeple-

Fælles del af studieordning for uddannelsen til professionsbachelor sygeple- August 2016 af studieordning for uddannelsen til professionsbachelor sygeple- Sygeplejerskeuddannelsen Aalborg/Thisted og Hjørring Studieordning Professionsbacheloruddannelsen i sygepleje 2016 - UCN Aalborg/Thisted

Læs mere

Mandag den 5/10 kl. 12.00-15.00

Mandag den 5/10 kl. 12.00-15.00 Temadag på tværs Mandag den 5/10 kl. 12.00-15.00 Program 12.00-12.05 Velkomst v. Lise Kofoed - Kort præsentation af medlemmer i fagligt pædagogisk udvalg - Dagens program 12.05-12.35 Orientering om ny

Læs mere

SEMESTERBESKRIVELSE SYGEPLEJERSKEUDDANNELSERNE I UCL. 7. semester. Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder. Rev. August 2018 TS

SEMESTERBESKRIVELSE SYGEPLEJERSKEUDDANNELSERNE I UCL. 7. semester. Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder. Rev. August 2018 TS SEMESTERBESKRIVELSE SYGEPLEJERSKEUDDANNELSERNE I UCL 7. semester Sygeplejeprofession kundskabsgrundlag og metoder Rev. August 208 TS 289987 Indhold. Temabeskrivelse... 3 2. Mål for læringsudbytte... 3

Læs mere

Patienters og borgeres behov for kompleks sygepleje

Patienters og borgeres behov for kompleks sygepleje Gør tanke til handling VIA University College Patienters og borgeres behov for kompleks sygepleje - hvordan uddanner vi til det? 1 Frem mod en justeret sygeplejerskeuddannelse. Udfordringer, muligheder

Læs mere

Hvad er nyt i den nye sygeplejeuddannelse? Præsentation af de to kernebegreber: Klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab

Hvad er nyt i den nye sygeplejeuddannelse? Præsentation af de to kernebegreber: Klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab Hvad er nyt i den nye sygeplejeuddannelse? Præsentation af de to kernebegreber: Klinisk beslutningstagen og klinisk lederskab Temadag for kliniske vejledere Københavns Kommune, SUF Gitte K. Jørgensen Lektor,

Læs mere

Hvor er vi på vej hen i Rehabilitering?

Hvor er vi på vej hen i Rehabilitering? Hvor er vi på vej hen i Rehabilitering? Tre bud på den aktuelle kurs www.regionmidtjylland.dk Hvor er vi på vej hen i rehabilitering? Regionalt perspektiv som leder af Fysio- og ergoterapiafdelingen på

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i psykomotorik BEK nr 506 af 30/05/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 8. marts 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,

Læs mere

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 4. semester

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 4. semester Semesterbeskrivelse 4. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 4 7 Indhold 5 8 Undervisnings- og arbejdsformer

Læs mere

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 3. semester

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 3. semester Semesterbeskrivelse 3. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 5 7 Indhold 6 8 Undervisnings- og arbejdsformer

Læs mere

STRATEGISKE SIGTELINJER

STRATEGISKE SIGTELINJER STRATEGISKE SIGTELINJER For uddannelsesområdet 2017-2019 Hospitalsenhed Midt FORORD I det daglige arbejde påvirker vi, hver især og i samværet med andre, mulighederne for læring. Læringsmiljøet er afgørende

Læs mere

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 7. semester

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 7. semester Semesterbeskrivelse 7. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 5 7 Indhold 6 8 Undervisnings- og arbejdsformer

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik. Kapitel 2 Varighed, struktur og tilrettelæggelse Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse

Læs mere

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 2. semester

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 2. semester Semesterbeskrivelse 2. semester INDHOLD Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 5 7 Indhold 6 8 Undervisnings- og arbejdsformer

Læs mere

Temadag om revision af sygeplejerskeuddannelsen 2016

Temadag om revision af sygeplejerskeuddannelsen 2016 Temadag om revision af sygeplejerskeuddannelsen 2016 For kliniske vejledere OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus den 23. august i Odense den 30. august i Svendborg Bekendtgørelse om uddannelsen

Læs mere

Revisionen af ni sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Teknisk gennemgang af de nye uddannelsesbekendtgørelser 24.

Revisionen af ni sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser Teknisk gennemgang af de nye uddannelsesbekendtgørelser 24. Uddannelses- og Forskningsudvalget 2015-16 UFU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 170 Offentligt Revisionen af ni sundhedsfaglige Teknisk gennemgang af de nye uddannelsesbekendtgørelser 24. maj 2016 Disposition

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i ergoterapi

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i ergoterapi Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i ergoterapi I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1147 af 23.

Læs mere

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis

Akademiuddannelse i Sundhedspraksis Akademiuddannelse i Sundhedspraksis En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til social-og sundhedsassistenter og lignende faggrupper. Nu også

Læs mere

UDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKERUDDANNELSEN 7. SEMESTER. Professions højskolen Absalon

UDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKERUDDANNELSEN 7. SEMESTER. Professions højskolen Absalon UDDANNELSESPLAN IOANALYTIKERUDDANNELSEN 7. SEMESTER Professions højskolen Absalon Uddannelsesplan: ioanalytikeruddannelsen. 7. semester. I uddannelsesplanen har vi samlet de informationer, du har mest

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

UDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKERUDDANNELSEN 5. SEMESTER. Professions højskolen Absalon

UDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKERUDDANNELSEN 5. SEMESTER. Professions højskolen Absalon UDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKERUDDANNELSEN 5. SEMESTER Professions højskolen Absalon Uddannelsesplan: Bioanalytikeruddannelsen 5. semester. I uddannelsesplanen har vi samlet de informationer, du har mest

Læs mere

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje

Lovtidende A. Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje Lovtidende A Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje I medfør af 22 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1147 af 23.

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje 1)

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje 1) BEK nr 804 af 17/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 16. september 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,

Læs mere

Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori

Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi. Modul 12 - Teori Modulbeskrivelse Kvalitet i radiografi Modul 12 - Teori Januar 2015 Indhold TEMA OG LÆRINGSUDBYTTE 3 Tema 3 3 OVERSIGT OVER MODULET 4 Introduktion til modulet 4 Studietid 4 Fordeling af fag og ECTS - point

Læs mere

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 5. semester

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 5. semester Semesterbeskrivelse 5. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 5 7 Indhold 6 8 Undervisnings- og arbejdsformer

Læs mere

VIA Sygeplejerskeuddannelsen

VIA Sygeplejerskeuddannelsen VIA Sygeplejerskeuddannelsen Særligt tilrettelagt forløb med merit for 60 ECTS for uddannede social- og sundhedsassistenter Godkendt af uddannelseschef Jonna Frølich, august 2018. 1/16 Indledning Det særligt

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN ODENSE & SVENDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 07/2016 modul 12 Indhold 1 Indledning... 3 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 4 2.1 Varighed... 4 2.2 Særlige

Læs mere

Uddannelsesplan 6. SEMESTER

Uddannelsesplan 6. SEMESTER Uddannelsesplan 6. SEMESTER JUNI 2017 Uddannelsesplan: Sygeplejerskeuddannelsen 6. semester I uddannelsesplanen har vi samlet de informationer, du har mest brug for til din læring i løbet af semestret.

Læs mere

Bilag til 2016-studieordning - UCC s sygeplejerskeuddannelse

Bilag til 2016-studieordning - UCC s sygeplejerskeuddannelse Bilag til 2016-studieordning - UCC s sygeplejerskeuddannelse Semester 1 Observation og vurdering af borgers og patients sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge Temaet retter sig mod at observere, identificere,

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 1. semester

Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. 1. semester Sygeplejerskeuddannelsen i VIA Semesterbeskrivelse. semester INDHOLD Indledning 3 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 4 7 Indhold

Læs mere

UDANNELSESPLAN SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN 6. SEMESTER

UDANNELSESPLAN SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN 6. SEMESTER Undervisningsplan UDANNELSESPLAN SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN 6. SEMESTER University College Sjælland Juni 2017 Uddannelsesplan: Sygeplejerskeuddannelsen 6. semester. I uddannelsesplanen har vi samlet de informationer,

Læs mere

Sundhedspraksis. En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik AKADEMIUDDANNELSE

Sundhedspraksis. En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik AKADEMIUDDANNELSE Sundhedspraksis AKADEMIUDDANNELSE En videregående voksenuddannelse inden for pleje, omsorg og pædagogik Uddannelsen henvender sig især til social-og sundhedsassistenter og lignende faggrupper. Akademiuddannelse

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen har indgået aftaler med HSN Høgskolen i Sørøst og Universitet i Agder

Sygeplejerskeuddannelsen har indgået aftaler med HSN Høgskolen i Sørøst   og Universitet i Agder Notat Afdeling/enhed Sygeplejerskeuddannelsen i Odense Oprettelsesdato Juni 2018 Udarbejdet af mmbj Journalnummer 3910-1380-2017 Dokumentnavn Info om 3 måneders klinik i Norge på 6. semester Dokumentnummer

Læs mere

Kan kombinere viden om og reflektere over patients samarbejde med vejleder. i tværprofessionelt og Følges med vejleder eller

Kan kombinere viden om og reflektere over patients samarbejde med vejleder. i tværprofessionelt og Følges med vejleder eller Uge 1 intro til primærsektoren Forventningsafstemning Forberedelse til forventningssamtale Om viden: med fokus på sygepleje Planlægning af forløb Følges med vejleder Kan kombinere viden om til den akutte

Læs mere

Hvorfor interprofessionel læring og samarbejde?

Hvorfor interprofessionel læring og samarbejde? Hvorfor interprofessionel læring og samarbejde? I dag er det ikke nok at være en faglig dygtig sundhedsprofessionel. Den sundhedsprofessionelle skal kunne indgå i et tværprofessionelt - og tværsektorielt

Læs mere

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 1. semester

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. 1. semester Semesterbeskrivelse. semester INDHOLD Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen 4 6 Læringsudbytte 5 7 Indhold 6 8 Undervisnings- og arbejdsformer

Læs mere

Ny uddannelse 2016 v/ Helle Stryhn og Birgit Hedegaard Møller

Ny uddannelse 2016 v/ Helle Stryhn og Birgit Hedegaard Møller Ny uddannelse 2016 v/ Helle Stryhn og Birgit Hedegaard Møller 15.6.2016 Bekendtgørelse Uddannelsen består af teoretiske uddannelseselementer med et samlet omfang på 120 ECTS-point og praktik (kliniske

Læs mere

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. Et særligt tilrettelagt forløb med merit for 55 ECTS

VIA Sygeplejerskeuddannelsen Semesterbeskrivelse. Et særligt tilrettelagt forløb med merit for 55 ECTS Semesterbeskrivelse 3. 4. semester STF Et særligt tilrettelagt forløb med merit for 55 ECTS INDHOLD Indledning 3 2 Tema 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i ergoterapi

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i ergoterapi BEK nr 501 af 30/05/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 18. september 2016 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Videregående Uddannelser,

Læs mere

Teknologi i sundheds- professioner og praksis

Teknologi i sundheds- professioner og praksis SUNDHEDSUDDANNELSERNES NATIONALE FØLGEGRUPPER Teknologi i sundheds- professioner og praksis Projektbeskrivelse Udviklingsprojektet gennemføres med støtte fra Styrelsen for Forskning og Uddannelse i et

Læs mere

UDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKERUDDANNELSEN 4. SEMESTER. Professions højskolen Absalon

UDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKERUDDANNELSEN 4. SEMESTER. Professions højskolen Absalon UDDANNELSESPLAN IOANALYTIKERUDDANNELSEN 4. SEMESTER Professions højskolen Absalon 21. Uddannelsesplan: ioanalytikeruddannelsen. 4. semester. I uddannelsesplanen har vi samlet de informationer, du har mest

Læs mere

Høringssvar over udkast til lovforslag om bl.a. ophævelse af lov om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog

Høringssvar over udkast til lovforslag om bl.a. ophævelse af lov om uddannelsen til professionsbachelor som pædagog Styrelsen for Videregående Uddannelser og Uddannelsesstøtte Bredgade 43 1260 København K Att. Kirsten Lippert 27. august 2013 Høringssvar over udkast til lovforslag om bl.a. ophævelse af lov om uddannelsen

Læs mere

Generel klinisk studieplan

Generel klinisk studieplan Sygeplejerskeuddannelserne i Odense, Svendborg og Vejle Generel klinisk studieplan Skabelon Godkendt af Taktisk Styregruppe d. 20.2.2017. 24-02-2017 TS 1180943 Indhold Indledning 2 Den almene del 2 Overordnet

Læs mere

Semester- beskrivelse

Semester- beskrivelse Professionsbachelor i Ergoterapi Semester- beskrivelse 6. semester Ergoterapeutisk praksis i relation til organisation, ledelse og kvalitetsudvikling Institut for sundhedsuddannelse ucsyd.dk 2 6. semester

Læs mere

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik

Bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor i bioanalytisk diagnostik BEK nr 500 af 30/05/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 9. januar 2017 Ministerium: Uddannelses- og Forskningsministeriet Journalnummer: Uddannelses- og Forskningsmin., Styrelsen for Viderergående Uddannelser,

Læs mere

Formål med uddannelsen:

Formål med uddannelsen: Formål med uddannelsen: Formålet med uddannelsen er, at den studerende erhverver sig professionsrelevante kompetencer, viden og færdigheder til selvstændigt og i samarbejde at udøve, udvikle og formidle

Læs mere

INTERTVÆRS-VALGFRIT ELEMENT

INTERTVÆRS-VALGFRIT ELEMENT INTERTVÆRS-VALGFRIT ELEMENT uddannelseselements titel (dansk/engelsk) Undervisningssprog dansk/engelsk ECTS-point uddannelseselement/valgf ag afholdes (hovedområde og adresse) Ansvarlig uddannelse uddannelseselements/valg

Læs mere

NOTAT. Notat. Kvalitet i praktik. Baggrund. Elementerne i Kvalitet i praktik

NOTAT. Notat. Kvalitet i praktik. Baggrund. Elementerne i Kvalitet i praktik Notat Til: Kliniske samarbejdspartnere Cc: Samarbejdsforum Kvalitet i praktik Godkendelse af praktiksted/klinisk uddannelsessted Spørgeskema til kvalitetsvurdering Baggrund VIA Sundhed igangsatte i foråret

Læs mere

Semester- beskrivelse

Semester- beskrivelse Professionsbachelor i Ergoterapi Semester- beskrivelse 6. semester Ergoterapeutisk praksis i relation til organisation, ledelse og kvalitetsudvikling Institut for sundhedsuddannelse ucsyd.dk 2 6. semester

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen i Vejles relevans

Sygeplejerskeuddannelsen i Vejles relevans UDARBEJDET JANUAR 2018 Sygeplejerskeuddannelsen i Vejles relevans Aftager- og dimittendundersøgelser 2017 Kontaktperson: Ulrich Storgaard Andersen Indhold 1. Introduktion... 3 2. Præsentation af dimittenderne

Læs mere

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018

VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 VIA Læreruddannelse Læreruddannelsen i Aarhus Studieordning 2018 Den samlede studieordning består af to dele: Almen studieordning, som omfatter de generelle regler for den samlede uddannelse Fag, moduler

Læs mere

UCSJ Sygeplejerske Revision af sundhedsuddannelserne. Proces frem mod studiestart september 2016

UCSJ Sygeplejerske Revision af sundhedsuddannelserne. Proces frem mod studiestart september 2016 UCSJ Sygeplejerske Revision af sundhedsuddannelserne Proces frem mod studiestart september 2016 Social og Sundhed - herunder center for Sygepleje og Bioanalyse Vision UCSJ Sundhed og Social skaber fremragende

Læs mere

UCSJ Ernæring og Sundhed Revision af sundhedsuddannelserne. Proces frem mod studiestart september 2016

UCSJ Ernæring og Sundhed Revision af sundhedsuddannelserne. Proces frem mod studiestart september 2016 UCSJ Ernæring og Sundhed Revision af sundhedsuddannelserne Proces frem mod studiestart september 2016 Social og Sundhed - herunder center for Ernæring og Rehabilitering Vision UCSJ Sundhed og Social skaber

Læs mere

Ny Bekendtgørelse og studieordning pr. sept hvor er vi nu pr

Ny Bekendtgørelse og studieordning pr. sept hvor er vi nu pr Ny Bekendtgørelse og studieordning pr. sept. 2016 hvor er vi nu pr. 18.04.2016 v. Lena Busch Nielsen, uddannelseschef Birgit Hedegaard Møller, teamleder Status på Bekendtgørelsen Bekendtgørelsen er pt.

Læs mere

Procedure for evaluering af undervisning på læreruddannelsen i Aarhus September 2014

Procedure for evaluering af undervisning på læreruddannelsen i Aarhus September 2014 Procedure for evaluering af undervisning på læreruddannelsen i Aarhus September 2014 Krav til evaluering af undervisning. For at sikre kvalitet i undervisningen på VIAs ordinære uddannelser og videreuddannelser

Læs mere

Region Midtjyllands politik for grunduddannelser

Region Midtjyllands politik for grunduddannelser Region Midtjyllands politik for grunduddannelser Region Midtjylland Forord Missionen for Region Midtjylland er at bidrage til velfærd ved at fremme borgernes mulighed for sundhed, trivsel og velstand.

Læs mere

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse

Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Sundhedsfaglig Diplomuddannelse Metropol Efter og Videreuddannelse Side 1 Formålet med sundhedsfaglig diplomuddannelse er at kvalificere den enkelte til selvstændigt at varetage specialiserede funktioner

Læs mere

Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS

Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Fysioterapiuddannelsen Nordsjælland - Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse 15 ECTS Modulet starter i uge 17 og 46 Modulets tema Modulet retter sig mod den udviklingsorienterede selvstændige og kritiske

Læs mere

STUDIEORDNING SYGEPLEJERSKE- UDDANNELSEN. Københavns Professionshøjskole Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole UC Diakonissestiftelsen

STUDIEORDNING SYGEPLEJERSKE- UDDANNELSEN. Københavns Professionshøjskole Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole UC Diakonissestiftelsen STUDIEORDNING SYGEPLEJERSKE- UDDANNELSEN Københavns Professionshøjskole Bornholms Sundheds- og Sygeplejeskole UC Diakonissestiftelsen Gældende fra 1. september FORORD Kære sygeplejerskestuderende Sygeplejerskeuddannelsens

Læs mere

Fysioterapeutuddannelsens relevans

Fysioterapeutuddannelsens relevans UDARBEJDET DECEMBER 2017 Fysioterapeutuddannelsens relevans Aftager- og dimittendundersøgelser 2017 Kontaktperson: Ulrich Storgaard Andersen Indhold 1. Introduktion... 3 2. Præsentation af dimittenderne

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Disposition for workshop lokale B 102

Disposition for workshop lokale B 102 Klinisk lederskab INGER BACH HENRIKSEN, UDDANNELSESANSVARLIG; HOSPITALSENHEDEN VEST, REGION MIDTJYLLAND PERNILLE SKOVBY, UNDERVISER; VIA SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN Disposition for workshop lokale B 102 Hvad

Læs mere

Studieordning 2016 Professionsbachelor i sygepleje

Studieordning 2016 Professionsbachelor i sygepleje Studieordning 2016 Professionsbachelor i sygepleje August 2016 rev. august 2018 1 Indhold 1.0 Indledning... 5 2.0 Uddannelsens formål, dimittendprofil og opbygning... 5 2.1 Formål med uddannelsen... 5

Læs mere

UDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKERUDDANNELSEN 6. SEMESTER. Professions højskolen Absalon

UDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKERUDDANNELSEN 6. SEMESTER. Professions højskolen Absalon UDDANNELSESPLAN BIOANALYTIKERUDDANNELSEN 6. SEMESTER Professions højskolen Absalon Uddannelsesplan: Bioanalytikeruddannelsen. 6. semester. I uddannelsesplanen har vi samlet de informationer, du har mest

Læs mere

Klinisk forudsætningskrav 6. semester

Klinisk forudsætningskrav 6. semester Klinisk forudsætningskrav 6. semester Tværprofessionelt og tværsektorielt samarbejde i det individuelle pleje- og behandlingsforløb i samspil med patient/borger Læringsudbytte Læringsudbyttet viser fokus

Læs mere

Praktik (klinisk uddannelse) ved UC SYD. Samarbejdsaftale. Ergoterapeutuddannelsen. ucsyd.dk. Institut for sundhedsuddannelse

Praktik (klinisk uddannelse) ved UC SYD. Samarbejdsaftale. Ergoterapeutuddannelsen. ucsyd.dk. Institut for sundhedsuddannelse Praktik (klinisk uddannelse) ved UC SYD Samarbejdsaftale Ergoterapeutuddannelsen Et praktiksted er et ledelsesmæssigt afgrænset område, der er godkendt af UC SYD som uddannelsessted for 1. Indledning studerende

Læs mere

VIA Ergoterapeutuddannelsen Semesterbeskrivelse. 2. semester

VIA Ergoterapeutuddannelsen Semesterbeskrivelse. 2. semester VIA Ergoterapeutuddannelsen Semesterbeskrivelse 2. semester INDHOLD 1 Indledning 3 2 Tema: Menneske, aktivitet og omgivelser 3 3 Semesterstruktur og opbygning 3 4 Fagområder og fag 4 5 Studieaktivitetsmodellen

Læs mere

Beskrivelse af profil for en dimittend fra bioanalytikeruddannelsen

Beskrivelse af profil for en dimittend fra bioanalytikeruddannelsen leverance 1 Beskrivelse af profil for en dimittend fra bioanalytikeruddannelsen Dimittendprofilen skal indeholde en beskrivelse af professionens formål. Herunder skal professionens kernekompetencer beskrives

Læs mere

Uddannelse til professionsbachelor i Sygepleje Kliniske Semestre, oversigt over indhold

Uddannelse til professionsbachelor i Sygepleje Kliniske Semestre, oversigt over indhold Klinisk Semester Illustration af de kliniske semestre 1 Observation og vurdering af patientens sundhedsudfordringer og sygdomssammenhænge Patient 9 ECTS (T) + 1 ECTS (P) Ergonomi 3 uger 5 kliniske ECTS

Læs mere

Integration af kliniske retningslinier D. 6. maj 2010 Samarbejde mellem Center for Kliniske retningslinier og Professionshøjskolerne

Integration af kliniske retningslinier D. 6. maj 2010 Samarbejde mellem Center for Kliniske retningslinier og Professionshøjskolerne Integration af kliniske retningslinier D. 6. maj 2010 Samarbejde mellem Center for Kliniske retningslinier og Professionshøjskolerne Professionshøjskolerne en ny kontekst og omstilling til nye opgaver

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune. Den reviderende sygeplejerskeuddannelse - og estimeret behov for kliniske vejlederressourcer.

NOTAT. Allerød Kommune. Den reviderende sygeplejerskeuddannelse - og estimeret behov for kliniske vejlederressourcer. NOTAT Den reviderende sygeplejerskeuddannelse - og estimeret behov for kliniske vejlederressourcer. Allerød Kommune Ældre og Sundhed Allerød Rådhus Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk

Læs mere

Temadag den Sundhedsudfordringer Sygdomssammenhænge i praksis.

Temadag den Sundhedsudfordringer Sygdomssammenhænge i praksis. Temadag den 08.12.16 Sundhedsudfordringer Sygdomssammenhænge i praksis 1 Udfordringer i sundhedsvæsenet Lavt fødselstal og flere ældre borgere Flere multisyge borgere Sikre at ældre forbliver raske og

Læs mere