FYSISK AKTIVITET håndbog om forebyggelse og behandling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "www.sst.dk FYSISK AKTIVITET håndbog om forebyggelse og behandling"

Transkript

1 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge København S Telefon Telefax FYSISK AKTIVITET håndbog om forebyggelse og behandling 2011 FYSISK AKTIVITET håndbog om forebyggelse og behandling

2 Fysisk aktivitet håndbog om forebyggelse og behandling Sundhedsstyrelsen, 2011 Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af Bente Klarlund Pedersen, Københavns Universitet og Lars Bo Andersen, Syddansk Universitet. Andre personer har ydet væsentlige bidrag som beskrevet i indledningen til del 2. Fagredaktion: Lisa von Huth Smith, Tue Kristensen og Barbara Hjalsted, Sundhedsstyrelsen, samt Peter Gjerndrup Aagaard, ekstern konsulent Sundhedsstyrelsen Islands Brygge København S URL: Emneord: Fysisk aktivitet, træning, forebyggelse, behandling, børn, unge, voksne, ældre, gravide, anbefalinger, udredning Sprog: Dansk Kategori: Faglig rådgivning Version: 3.1, revideret Versionsdato: 22. december 2011 Format: PDF Elektronisk ISBN: Trykt ISBN: Foto: Ernst Tobisch og Lars Møller Tryk: Rosendahls-Schultz Grafisk A/S Trykt version kan rekvireres hos: Rosendahls-Schultz Distribution A/S Herstedvang Albertslund Tlf: Pris: Kr. 0, dog betales gebyr og porto ved bestilling.

3 Forord I Fysisk aktivitet håndbog om forebyggelse og behandling fremlægger Sundhedsstyrelsen den nyeste evidens for fysisk aktivitet som forebyggelse og behandling samt nogle nye anbefalinger for fysisk aktivitet. Håndbogen samler evidensen for børn og unge, voksne, ældre og gravide, som tidligere har været behandlet i forskellige publikationer fra Sundhedsstyrelsen. Den nye håndbog er en revideret version af håndbogen fra 2004 og publikationerne Del II Børn og Unge: Fysisk aktivitet, fitness og sundhed (2005) og Fysisk aktivitet og ældre (2008). Fysisk aktivitet forebygger for tidlig død og en række sygdomme - bl.a. hjertekarsygdomme, type-2 diabetes, det metaboliske syndrom og tyktarmskræft - som er hyppige i den danske befolkning. Derudover er den mere strukturerede fysiske træning en effektiv behandling af mange sygdomme. Hvis vi som befolkning skal blive mere fysisk aktive og høste de mange gevinster af at være fysisk aktive, er det afgørende, at der er fokus på fysisk aktivitet bredt i samfundet, i mange sektorer og på alle beslutningsniveauer, så der skabes gode rammer og handlemuligheder for en fysisk aktiv hverdag for alle. Denne publikation lægger grundstenene til, at fysisk aktivitet både som forebyggelse og behandling sættes højt på dagsordenen. Det er Sundhedsstyrelsens forhåbning, at håndbogen vil udgøre et betydningsfuldt bidrag til arbejdet med fysisk aktivitet både i forebyggelses- og behandlingsøjemed. Håndbogen henvender sig til de faggrupper, som varetager arbejdet med at fremme fysisk aktivitet og behandling af patienter, hvor fysisk træning kan spille en positiv rolle. Ligeledes håber vi, at håndbogen vil blive anvendt af interesseorganisationer, forskere og andre med interesse for området. Sundhedsstyrelsen vil gerne takke forfatterne til håndbogen, professorerne Lars Bo Andersen og Bente Klarlund Pedersen, for deres store indsats. Desuden vil Sundhedsstyrelsen takke Bengt Saltin, der er forfatter til de tidligere kapitler om børn, unge og gravide, der er opdateret og viderebearbejdet i denne publikation samt Nina Beyer og Lis Puggaard, som har skrevet publikation Fysisk aktivitet og ældre, hvis hovedindhold er indarbejdet i denne håndbog. Fysisk aktivitet håndbog om forebyggelse og behandling 1

4 Sundhedsstyrelsen vil samtidig rette en stor tak til de mange høringsparter, som har bidraget med kommentarer til håndbogen. Sundhedsstyrelsen november 2011 Jette Jul Bruun Enhedschef Else Smith Adm. direktør 2 Fysisk aktivitet håndbog om forebyggelse og behandling

5 Indhold Forord 1 Resumé 9 Summary 14 Læsevejledning 19 Ordliste 20 Del 1. Anbefalinger for fysisk aktivitet 27 Indledning evidens for anbefalingerne om fysisk aktivitet for børn og unge 31 Resultater børn og unge 32 Diskussion af anbefalinger om fysisk aktivitet for børn og unge evidens for anbefalingerne om fysisk aktivitet for voksne 43 Resultater voksne 44 Diskussion af anbefalingerne om fysisk aktivitet for voksne evidens for anbefalingerne om fysisk aktivitet for ældre 51 Resultater ældre 52 Diskussion af anbefalingerne om fysisk aktivitet for ældre evidens for anbefalingerne om fysisk aktivitet for gravide 54 Resultater gravide 55 Diskussion af anbefalingerne om fysisk aktivitet for gravide 56 Del 2. Fysisk aktivitet som primær forebyggelse 61 Indledning Fysisk aktivitet hos børn og unge 62 Indledning 62 Konditionsniveauet blandt danske børn og unge 63 Betydning af træning, vækst og køn 68 Fysisk aktivitet blandt danske børn og unge 71 Ændring med alderen selvrapporteret fysisk aktivitet 72 Objektiv måling af fysisk aktivitet 74 Faktorer der har indflydelse på fysisk aktivitet 77 Idræts- og sportsaktiviteter 77 Aktiv transport 79 Betydningen af stillesiddende aktiviteter 80 Fysisk aktivitets interventioner 83 Fysisk aktivitet før og nu 85 Motorik, muskelstyrke og anaerob energifrigørelse 87 Fysisk aktivitet håndbog om forebyggelse og behandling 3

6 Hård træning og kropsudvikling 87 Måling af fysisk kapacitet og udvikling af motoriske færdigheder 89 Motoriske færdigheder 90 Fysisk aktivitet og sundhed 91 Fysisk aktivitet og overvægt 92 Insulinresistens og ophobning af kardiovaskulære risikofaktorer 96 Kardiovaskulære risikofaktorer 99 Osteoporose 101 Astma 102 Selvsikkerhed og indlæring 103 Tracking 104 Motiverende faktorer 110 Sammenfatning af fysisk aktivitet hos børn og unge Fysisk aktivitet hos voksne 115 Indledning 115 Epidemiologi og metodiske udfordringer 118 Fysisk aktivitet, hjertesygdom, type 2-diabetes og død 121 Fire klassiske studier 122 Ændring i fysisk aktivitetsniveau 126 Type 2-diabetes 128 Metabolisk syndrom 131 Fysisk aktivitet og andre sygdomme 132 Cancer 133 Osteoporose 134 Apopleksi 135 Galdesten 135 Demens 135 Depression 136 Andre studiedesigns 136 Fysisk aktivitet, dødelighed og alder 137 Fysisk aktivitet og BMI i forhold til sygdom og dødelighed 140 Iskæmisk hjertesygdom og dødelighed i relation til trænings intensitet 144 Det kritiske konditionsniveau 146 Muskelstyrke, funktionsnedsættelse og dødelighed 149 Fysisk inaktivitet 150 Nordiske undersøgelser af fysisk aktivitet 155 Sammenfatning af fysisk aktivitet hos voksne Fysisk aktivitet hos ældre 165 Indledning 165 Fysisk aktivitet blandt ældre i Danmark 167 Levetid 169 Funktion 169 Livskvalitet og kognition 169 Fysisk aktivitet i forbindelse med forebyggelse og behandling 170 Dosis-respons 170 Funktionsevne Fysisk aktivitet håndbog om forebyggelse og behandling

7 Fysisk aktivitet og funktionsevne 172 Fysisk aktivitet forebygger funktionsevnetab 173 Fysisk kapacitet og reservekapacitet 174 Kondition 176 Sengeleje 179 Effekt af konditionstræning 179 Konditionstræning kombineret med anden træning 181 Muskelstyrke 181 Muskelstyrke og funktion 183 Muskelpower og funktion 183 Muskelfunktion og aldring 184 Effekt af styrketræning 185 Ophør med styrketræning (detræning) 187 Balance 188 Bevægelighed 190 Motivation og barrierer for fysisk aktivitet 190 Fremme fysisk aktivitet hos ældre 194 Motions- og træningstilbuddet 196 Fastholdelse af en mere fysisk aktiv livsstil 197 Fysisk aktivitet for ældre med nedsat funktion 197 Sammenfatning af fysisk aktivitet hos ældre Fysisk aktivitet og graviditet 202 Indledning 202 Fysisk aktivitet i relation til graviditet: betydning for den gravide og barn 203 Fysisk aktivitet og den gravides sundhed 204 Fysisk aktivitet og barnets vækst 204 Fysisk aktivitet og graviditetskomplikationer 207 Fysisk aktivitet og fødslens forløb 215 Typer fysisk aktivitet 220 Forsigtighedsregler og idrætsskader 224 Fysisk aktivitet efter fødslen 224 Sammenfatning af fysisk aktivitet og graviditet 225 Referenceliste 227 Del 3. Fysisk træning som behandling 277 Indledning Angst Apoplexia cerebri Artrose Asthma bronchiale Cancer 296 Fysisk aktivitet håndbog om forebyggelse og behandling 5

8 3.6 Claudicatio intermittens Cystisk fibrose Demens Depression Diabetes type Diabetes type Fibromyalgi Hiv-infektion Hjertesvigt Hjertesygdom, iskæmisk Hyperlipidæmi Hypertension Infektioner, akutte Kronisk obstruktiv lungesygdom Kronisk træthedssyndrom Kronisk uræmi Mavetarmsygdomme Metabolisk syndrom Osteoporose Overvægt Parkinsons sygdom Polycystisk ovariesyndrom Reumatoid artrit Rygsmerter Skizofreni Fysisk aktivitet håndbog om forebyggelse og behandling

9 3.31 Sklerose, dissemineret Stress 473 Fysisk aktivitet håndbog om forebyggelse og behandling 7

10 8 Fysisk aktivitet håndbog om forebyggelse og behandling

11 Resumé Fysisk aktivitet håndbog om forebyggelse og behandling fremlægger evidensen for fysisk aktivitet som forebyggelse og behandling. Derudover indeholder håndbogen nogle nye anbefalinger for fysisk aktivitet. Håndbogen er en revideret version af udgaven fra Fysisk aktivitet som forebyggelse Der er i dag konsensus om, at fysisk aktivitet er sundhedsfremmende og forebygger en lang række sygdomme. Hos børn reduceres niveauet i de traditionelle kardiovaskulære (cardiovascular disease, CVD) risikofaktorer (herunder overvægt) ved øget fysisk aktivitet hos børn, der har relativt høje risikofaktorniveauer. Dette gælder primært for aerobe aktiviteter, men også styrkeprægede aktiviteter har selvstændig virkning. Den fjerdedel af børnene, der har dårligst kondition, har ca. 15 gange forøget risiko for, at CVD-risikofaktorerne hober sig op. Styrkeprægede aktiviteter har ud over en effekt på CVDrisikofaktorerne en positiv betydning for knogleudvikling. Fysisk aktivitet hos børn har gennem de senere år fået stor opmærksomhed, fordi mange af de tilstande fysisk aktivitet forebygger, som f.eks. svær overvægt, er lettere at forebygge end at behandle. Der findes ikke præcise data på, hvorvidt det fysiske aktivitetsniveau er ændret hos børn gennem de seneste årtier. Studier af børns kondition viser en stigning i forskellen mellem børn med den bedste og børn med den dårligste kondition. I et sundhedsmæssigt perspektiv har det ikke betydning, at børn med bedst kondition får en endnu bedre kondition, men det er alvorligt, at børn med lavest kondition får en ringere kondition. Det er sandsynligt, at denne observation dækker over en reduktion af daglige fysiske aktiviteter og fysisk leg i en del af populationen. Den største udfordring består i at aktivere de mindst fysisk aktive. Nyere forskning viser, at interventioner rettet mod svært overvægtige børn har god effekt, ligesom flere idrætstimer i skolen har vist sig effektivt til at forbedre sundhedstilstanden hos de mest udsatte børn. Hos voksne viser epidemiologiske studier en konsistent mindre sygelighed og dødelighed blandt fysisk aktive. Risikoen er tæt på halveret hos de mest aktive. En forøgelse af det fysiske aktivitetsniveau hænger selv hos midaldrende og ældre mennesker sammen med en reduktion i sygelighed og dødelighed. Epidemiologiske kohortestudier undervurderer generelt effekten af fysisk Fysisk aktivitet håndbog om forebyggelse og behandling 9

12 aktivitet, fordi alle personer normalt analyseres ud fra det niveau, de havde ved starten af undersøgelsen, og personer, der skifter aktivitetsniveau under opfølgningsperioden, bliver derfor fejlkategoriseret. De sygdomme, hvor der med sikkerhed er evidens for, at fysisk aktivitet virker forebyggende, er hjertesygdom, type 2-diabetes, metabolisk syndrom og tyktarmskræft, men en lang række andre tilstande og sygdomme som f.eks. osteoporose, depression, demens, prostata-, testikel-, lunge- og brystkræft viser også klare sammenhænge med fysisk aktivitet. Den forebyggende effekt af fysisk aktivitet i forhold til for tidlig død findes hos begge køn, i alle aldersgrupper, og uanset tilstedeværelsen af overvægt eller andre risikofaktorer. I håndbogen gives en oversigt over nogle af de klassiske studier samt studier gennemført i de nordiske lande. Fysisk aktivitet hos ældre har samme forebyggende virkning som hos voksne, men dertil kommer, at fysisk aktivitet medfører betydelige funktionsforbedringer, som hos ældre har speciel betydning for opretholdelse af en normal dagligdag og forbedring af livskvalitet. Ældre har en lav fysisk reservekapacitet, hvilket betyder, at daglige aktiviteter udgør en stor belastning. Ældres mulighed for at øge fysisk ydeevne er procentuelt lige så stor eller større end hos yngre personer, og træning har derfor en betydelig effekt på funktionsevne. Yderligere reducerer en forøgelse af muskelstyrke risikoen for fald og dermed for osteoporotiske frakturer. Fysisk aktivitet har samme sundhedsfremmende virkning hos gravide som hos andre kvinder på samme alder. Aerob fysisk aktivitet med høj intensitet (konditionstræning) kan med fordel udføres før, under og efter graviditeten. Kvinder, der har været meget fysisk aktive forud for graviditeten, kan fortsat være fysisk aktive under graviditeten, evt. på let reduceret niveau, hvad angår mængde og intensitet, så længe de i øvrigt har det godt. Fysisk aktivitet med momenter af high impact kan øge risikoen for abort tidligt i graviditeten. Styrketræning i siddende stilling med lette vægte eller let belastning ved træning i maskiner kan med fordel udføres under graviditeten. Kvinder, der har dyrket hård styrketræning forud for graviditeten, kan fortsætte træningen under graviditeten, så længe de i øvrigt har det godt. Ikke-vægtbærende fysisk aktivitet anbefales til kvinder med ryg- eller bækkensmerter og er en generel anbefaling til kvinder sidst i graviditeten. Gravide kvinder med disposition for svangerskabsdiabetes eller svangerskabsforgiftning bør være fysisk aktive ud over anbefalingerne (mængde og intensitet). Urininkontinens kan forebygges ved træning af bækkenbundens muskler under graviditeten. 10 Fysisk aktivitet håndbog om forebyggelse og behandling

13 Fysisk træning som behandling Der er gennem de seneste 10 til 20 år akkumuleret betydelig viden om fysisk træning som behandling af en række sygdomme, også for andre sygdomme end bevægeapparatssygdomme. I dag er fysisk træning som behandling indiceret ved en lang række medicinske sygdomme. I den medicinske verden er der tradition for at ordinere den behandling, der i videnskabelige undersøgelser har vist sig at være den mest effektive med færrest bivirkninger eller risici. Der er i dag evidens for, at fysisk træning i udvalgte tilfælde er lige så effektiv eller i særlige situationer mere effektiv end medicinsk behandling eller adderer til effekten af den medicinske behandling. Håndbogen fremlægger det evidensbaserede grundlag for fysisk træning som behandling for 32 sygdomme. Der er grænsetilfælde mellem fysisk træning som forebyggelse og som egentlig behandling. Det gælder fx hypertension, hyperlipidæmi, overvægt og metabolisk syndrom, som kan karakteriseres som risikotilstande snarere end sygdomme. Disse diagnoser er inddraget i håndbogen, idet der dels er tradition for eller konsensus om at tilbyde forebyggende medicinsk behandling, dels god effekt af forebyggende medicinsk behandling. Den fysiske træning kan have klinisk effekt enten ved direkte at påvirke sygdomspatogenesen (fx ved claudicatio intermittens og iskæmisk hjertesygdom), ved at bedre dominerende symptomer ved grundsygdommen (fx ved kronisk obstruktiv lungesygdom) eller ved at øge kondition, styrke og dermed livskvaliteten hos patienter, der er svækkede af sygdom (fx cancer). For nogle sygdomme gælder det, at sygdommen kan være en barriere for at være fysisk aktiv, således at patienten ikke opnår den positive effekt på forebyggelsen af andre sygdomme. Der er da givet retningslinjer for, hvordan sådanne patienter kan være fysisk aktive (fx ved type 1-diabetes og astma). For hver af de 32 sygdomme opsummeres principper, hvad angår træningstype. Mens der for mange sygdomme er evidens for positiv effekt af træning på sygdomssymptomer eller muligheden for at opnå træningsadaptation, fx i form af bedre kondition og styrke trods grundsygdom, er der kun sjældent litteraturmæssig baggrund for klare ordinationer, hvad angår træningsform, intensitet og mængde. Anbefalinger for fysisk aktivitet Håndbogen fremlægger anbefalingerne for fysisk aktivitet. Anbefalingerne er i overensstemmelse med internationale anbefalinger for fysisk aktivitet. De angivne mængder er baseret på et kvalificeret skøn ud fra evidens på området. Der ligger pædagogiske overvejelser og ønsket om at fastholde motivationen i Fysisk aktivitet håndbog om forebyggelse og behandling 11

14 forhold til fysisk aktivitet hos målgrupperne bag anbefalingen. Hensigten er at aktivere de mindst fysisk aktive. Anbefalinger for fysisk aktivitet for børn og unge (5-17 år) Vær fysisk aktiv mindst 60 minutter om dagen. Aktiviteten skal være med moderat til høj intensitet og ligge ud over almindelige kortvarige dagligdags aktiviteter. Hvis de 60 minutter deles op, skal hver aktivitet vare mindst 10 minutter. Mindst 3 gange om ugen skal der indgå fysisk aktivitet med høj intensitet af mindst 30 minutters varighed for at vedligeholde eller øge konditionen og muskelstyrken. Der skal indgå aktiviteter, som øger knoglestyrken og bevægeligheden. Fysisk aktivitet ud over det anbefalede vil medføre yderligere sundhedsmæssige fordele. Almindelige kortvarige dagligdags aktiviteter defineres i denne sammenhæng som de aktiviteter, man hyppigt udfører i dagligdagen af kort varighed (under 10 minutter) uanset deres intensitet. Anbefalinger for fysisk aktivitet for voksne (18-64 år) Vær fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen. Aktiviteten skal være med moderat til høj intensitet og ligge ud over almindelige kortvarige dagligdags aktiviteter. Hvis de 30 minutter deles op, skal aktiviteten vare mindst 10 minutter. Mindst 2 gange om ugen skal der indgå fysisk aktivitet med høj intensitet af mindst 20 minutters varighed for at vedligeholde eller øge konditionen og muskelstyrken. Der skal indgå aktiviteter, som øger knoglestyrken og bevægeligheden. Fysisk aktivitet ud over det anbefalede vil medføre yderligere sundhedsmæssige fordele. Almindelige kortvarige dagligdags aktiviteter defineres i denne sammenhæng som de aktiviteter, man hyppigt udfører i dagligdagen af kort varighed (under 10 minutter) uanset deres intensitet. 12 Fysisk aktivitet håndbog om forebyggelse og behandling

15 Anbefalinger for fysisk aktivitet for ældre (+65 år) Vær fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen. Aktiviteten skal være med moderat intensitet og ligge ud over almindelige kortvarige dagligdags aktiviteter. Hvis de 30 minutter deles op, skal aktiviteten vare mindst 10 minutter. Mindst 2 gange om ugen skal der indgå aktiviteter af mindst 20 minutters varighed, som vedligeholder eller øger konditionen og muskel- og knoglestyrken. Lav udstrækningsøvelser mindst 2 gange om ugen af mindst 10 minutters varighed for at vedligeholde eller øge kroppens bevægelighed. Udfør desuden regelmæssigt øvelser for at vedligeholde eller øge balanceevnen. Fysisk aktivitet ud over det anbefalede vil medføre yderligere sundhedsmæssige fordele. Øvelser, der vedligeholder eller øger kroppens smidighed og balanceevne er for at opretholde evnen til at klare dagligdagsfunktioner og for at reducere risikoen for fald eller andre skader i hverdagen. Hvis man har en diagnose, hvor fysisk aktivitet er en del af behandlingen, bør man være fysisk aktiv på en måde ogi et omfang, der er effektivt i forhold til diagnosen og samtidig tager hensyn til ens mobilitet. Almindelige kortvarige dagligdags aktiviteter defineres i denne sammenhæng som de aktiviteter, man hyppigt udfører i dagligdagen af kort varighed (under ti minutter) uanset deres intensitet. Anbefalinger for fysisk aktivitet for gravide Vær fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen. Aktiviteten skal være med moderat intensitet og ligge ud over almindelige kortvarige dagligdags aktiviteter. Hvis de 30 minutter deles op, skal aktiviteten vare mindst 10 minutter. Fysisk aktivitet ud over det anbefalede vil medføre yderligere sundhedsmæssige fordele. Almindelige kortvarige dagligdags aktiviteter defineres i denne sammenhæng som de aktiviteter, man hyppigt udfører i dagligdagen af kort varighed (under 10 minutter) uanset deres intensitet. Anbefalingerne gælder for raske gravide med en ukompliceret graviditet. Gravide med en kompliceret sygdomshistorie bør rådføre sig med deres læge eller jordemoder. Fysisk aktivitet håndbog om forebyggelse og behandling 13

16 Summary Physical activity manual on disease prevention and treatment presents evidence on using physical activity in preventing and treating disease. In addition, the manual presents some new recommendations for physical activity in Denmark. The manual is a revised version of the 2004 edition. Physical activity in preventing disease There is a consensus that physical activity promotes health and prevents many diseases. Children who have relatively high levels of various risk factors for cardiovascular disease and who engage in increased physical activity reduce these levels (including overweight). This mostly applies to aerobic activity, but strength-training activity also has an independent effect. The quartile of children who have the poorest physical fitness have a 15-fold greater risk of elevated cardiovascular risk factors. Strength-training activities positively affect bone development in addition to cardiovascular risk factors. Children s physical activity has received increased attention in recent years because many of the health conditions physical activity prevents, such as obesity, are easier to prevent than to treat. No precise data indicate whether the level of physical activity among children in Denmark has changed in recent decades. Studies of children s physical fitness show an increasing gap between the children with the best and worst fitness. From a health perspective, it is not a priority that the children with the best physical fitness improve, but it is a serious problem that the children with the worst physical fitness are getting worse. This observation probably results from reduced daily physical activity and physical play among part of the population. The greatest challenge is activating the least physically active people. Recent research shows that interventions targeting children with obesity are effective, and more physical education classes in the school curriculum are effective at improving the health status of the most vulnerable children. Epidemiological studies among adults consistently show that physically active people have lower morbidity and mortality. The risk is nearly halved among the most physically active people. Increasing physical activity is associated with reduced morbidity and mortality even among middle-aged and older people. Epidemiological cohort studies generally underestimate the effects of physical activity because they normally analyse everyone based on the level of 14 Fysisk aktivitet håndbog om forebyggelse og behandling

17 activity they had when the study started, and everyone who changes their level of physical activity during the follow-up period is thereby incorrectly categorized. The diseases for which evidence demonstrates conclusively that physical activity has a preventive effect include heart disease, type 2 diabetes, metabolic syndrome and cancer of the colon, but many other conditions and diseases such as osteoporosis, depression, dementia and cancer of the prostate, testicles, lungs and breasts are also clearly associated with physical activity. The effect of physical activity in preventing premature death applies to both sexes and all age groups and regardless of the presence of overweight or other risk factors. The manual reviews some of the classical studies and studies carried out in the Nordic countries. Physical activity among older people has the same preventive effects as among younger adults, but physical activity also considerably improves their functioning, which is especially important in maintaining normal activities of daily living and their quality of life. Older people generally have lower physical reserve capacity than younger people, which means that the activities of daily living comprise a great burden. Older people have at least the same proportional potential as younger people to improve their physical performance, and exercise training can therefore substantially affect their functional capacity. Further, increasing muscle strength among older people reduces their risk of falling and thereby their risk of osteoporotic fractures. Physical activity has the same health-promoting effects among pregnant women as among non-pregnant women of the same age. High-intensity aerobic physical activity (condition training) provides benefits before, during and after pregnancy. Women who have been very physically active before pregnancy can continue to be physically active during pregnancy, perhaps with a slightly lower intensity and quantity, as long as they are otherwise healthy. Highimpact physical activity may increase the risk of abortion early in pregnancy. Strength training in a sitting position with light weights or a light load in training with machines provides benefits during pregnancy. Women who have engaged in strenuous strength training before pregnancy may continue this training during pregnancy as long as they are otherwise healthy. Non-weightbearing physical activity is recommended for women with back or pelvic pain and is generally recommended for all pregnant women late in pregnancy. Pregnant women who have a high risk of gestational diabetes or pre-eclampsia and eclampsia should engage in a higher quantity and intensity of physical Fysisk aktivitet håndbog om forebyggelse og behandling 15

18 activity. Pregnant women may prevent urinary incontinence by training the pelvic muscles during pregnancy. Exercise training as treatment Substantial evidence has been gathered in the past two decades on the role of exercise training in treating numerous diseases, including diseases other than musculoskeletal disorders. Exercise training is currently indicated for treating many diseases. Medicine traditionally prescribes the treatment that scientific studies have shown is most effective with the fewest side effects or risks. Evidence now indicates that exercise training in selected cases is just as effective or, in special cases, even more effective than pharmaceutical treatment or has an additive effect when combined with pharmaceutical treatment. The manual presents an evidence-informed basis for exercise training in treating 32 diseases. The borderline between exercise training as prevention and as specific treatment is fluid in some cases. For example, this applies to hypertension, hyperlipidaemia, overweight and metabolic syndrome, which may all be considered risk conditions rather than diseases. The manual includes these diagnoses, since there is a tradition of or consensus around offering prophylactic pharmaceutical treatment and since it is effective. Exercise training may have clinical effects by directly influencing disease pathogenesis (such as in intermittent claudication and ischaemic heart disease), by improving the predominant symptoms of the underlying disease (such as in chronic obstructive lung disease) or by improving fitness and strength and thereby the quality of life among people who are weakened by disease (such as cancer). Some diseases may comprise a barrier to being physically active, such that the person with the disease does not achieve the positive effects of preventing other diseases. There are guidelines on how such people can be physically active (such as people with type 1 diabetes and asthma). The manual summarizes the principles for selecting the types of exercise training for each of the 32 diseases covered in the manual. Evidence indicates a positive effect of exercise training on the symptoms of many diseases or the potential to achieve training adaptation, such as improving fitness and strength despite the underlying disease. Nevertheless, the literature provides little evidence on clear guidelines for the type of training, intensity or quantity. 16 Fysisk aktivitet håndbog om forebyggelse og behandling

19 Recommendations for physical activity The manual presents recommendations for physical activity in Denmark in accordance with the international recommendations for physical activity. The recommended quantities are based on a qualified estimate informed by evidence in this field. The recommendations are based on educational considerations and the desire to maintain motivation for physical activity among the specific groups desired to be engaged. The aim is to activate the people who are currently least physically active. Recommendations for physical activity for children and adolescents (5-17 years old) Be physically active for at least 60 minutes per day. The activity should be of moderate to high intensity and should extend beyond the usual short-term daily activities. If the 60 minutes is divided, each activity should last at least 10 minutes. Engage in physical activity of high intensity at least three times a week for at least 30 minutes to maintain or improve physical fitness and muscle strength. Activities should include ones that increase bone strength and flexibility. Physical activity in addition to that recommended will have further health benefits. Usual short-term daily activities are defined in this context as the activities carried out frequently in daily life that are brief (less than 10 minutes) regardless of intensity. Recommendations for physical activity for adults (18-64 years old) Be physically active for at least 30 minutes per day. The activity should be of moderate to high intensity and should extend beyond the usual short-term daily activities. If the 30 minutes is divided, each activity should last at least 10 minutes. Engage in physical activity of high intensity at least twice a week for at least 20 minutes to maintain or improve physical fitness and muscle strength. Activities should include ones that increase bone strength and flexibility. Physical activity in addition to that recommended will have further health benefits. Usual short-term daily activities are defined in this context as the activities carried out frequently in daily life that are brief (less than 10 minutes) regardless of intensity. Fysisk aktivitet håndbog om forebyggelse og behandling 17

20 Recommendations for physical activity for older people (65 years old and older) Be physically active for at least 30 minutes per day. The activity should be of moderate to high intensity and should extend beyond the usual short-term daily activities. If the 30 minutes is divided, each activity should last at least 10 minutes. Engage in physical activity at least twice a week for at least 20 minutes to maintain or improve physical fitness and muscle and bone strength. Perform stretching exercises at least twice a week for at least 10 minutes to maintain or improve flexibility. Further, perform regular exercises to maintain or improve balance. Physical activity in addition to that recommended will have further health benefits. Exercises that maintain or improve flexibility and ability to balance are intended to maintain the ability to carry out the activities of daily living and to reduce the risk of falling or otherwise sustaining injury in daily life. People who have a diagnosis for which physical activity is part of treatment should be physically active in a form and quantity that are effective in relation to the diagnosis and consider their mobility. Usual short-term daily activities are defined in this context as the activities carried out frequently in daily life that are brief (less than 10 minutes) regardless of intensity. Recommendations for physical activity for pregnant women Be physically active for at least 30 minutes per day. The activity should be of moderate intensity and should extend beyond the usual short-term daily activities. If the 30 minutes is divided, each activity should last at least 10 minutes. Physical activity in addition to that recommended will have further health benefits. Usual short-term daily activities are defined in this context as the activities carried out frequently in daily life that are brief (less than 10 minutes) regardless of intensity. The recommendations apply to healthy pregnant women with uncomplicated pregnancy. Pregnant women with a complicated disease history should consult their physician or midwife. 18 Fysisk aktivitet håndbog om forebyggelse og behandling

FYSISK AKTIVITET. håndbog om forebyggelse og behandling

FYSISK AKTIVITET. håndbog om forebyggelse og behandling FYSISK AKTIVITET håndbog om forebyggelse og behandling 2 0 11 Fysisk aktivitet håndbog om forebyggelse og behandling Sundhedsstyrelsen, 2011 Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af Bente Klarlund Pedersen,

Læs mere

Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp?

Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp? Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp? Maja Schick Sommer Fysioterapeut, cand.scient.san., Ph.d stud. Carina Nees Fysioterapeut, Master i Idræt og Velfærd Center for Kræft og Sundhed,

Læs mere

dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle

dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle Motion på Recept Bundlinjen Vi taber rigtig mange menneskelige ressourcer på grund af dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at

Læs mere

Højintens træning for løbere

Højintens træning for løbere Højintens træning for løbere Tanja Ravnholt Cand. Scient Humanfysiologi tanjaravnholt@hotmail.com Indhold Intensitetsbegrebet Højintens træning Uholdenhedspræstationens 3 faktorer Fysiologiske adaptationer

Læs mere

KRAM: Kost, Rygning, Alkohol, Motion www.inflammation-metabolism.dk

KRAM: Kost, Rygning, Alkohol, Motion www.inflammation-metabolism.dk KRAM: Kost, Rygning, Alkohol, Motion www.inflammation-metabolism.dk Bente Klarlund Pedersen, professor, overlæge Danmarks Grundforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme (CIM) Rigshospitalet,

Læs mere

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet?

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Hjerteforeningens konference om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Bjørn Holstein Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Disposition: Flere fødselskomplikationer hos kvinder der har anvendt

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Bevæg dig bevar dig. Lis Puggaard Frederikssund 2012. lpuggaard@gmail.com

Bevæg dig bevar dig. Lis Puggaard Frederikssund 2012. lpuggaard@gmail.com Bevæg dig bevar dig Lis Puggaard Frederikssund 2012 Fremtidens ældre! Det forudses, at der i den kommende ældrebefolkning vil være en stor gruppe sunde og raske, mens en tilsvarende stor gruppe vil være

Læs mere

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser David Christiansen Fysioterapeut, cand. scient san. Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 DK 7400 Herning

Læs mere

Mor i bevægelse. Et udviklingsprojekt om fremme af fysisk aktivitet blandt inaktive gravide og kvinder påp

Mor i bevægelse. Et udviklingsprojekt om fremme af fysisk aktivitet blandt inaktive gravide og kvinder påp Mor i bevægelse Et udviklingsprojekt om fremme af fysisk aktivitet blandt inaktive gravide og kvinder påp barsel Samarbejde mellem: Gigtforeningen Sundhedsplejen Randers kommune Gynækologisk Obstetrisk

Læs mere

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier Fremtidens velfærdsløsninger Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen 1. november 2011 Vi fødes som kopier Carsten Hendriksen Overlæge, lektor, dr. med. Bispebjerg Hospital og Center for

Læs mere

Hvordan påvirkes det fysiske aktivitetsniveau ved en højrisikostrategi? Resultater fra Inter99

Hvordan påvirkes det fysiske aktivitetsniveau ved en højrisikostrategi? Resultater fra Inter99 Hvordan påvirkes det fysiske aktivitetsniveau ved en højrisikostrategi? Resultater fra Inter99 Hjertekonference - om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Torsdag 28. oktober 2008, Store auditorium,

Læs mere

Hvordan vurderer vi fysisk aktivitetsniveau i forbindelse med forebyggelse og behandling?

Hvordan vurderer vi fysisk aktivitetsniveau i forbindelse med forebyggelse og behandling? Hvordan vurderer vi fysisk aktivitetsniveau i forbindelse med forebyggelse og behandling? Danske fysioterapeuters Fagfestival Marts 2006 Mette Aadahl Klinik for Medicinsk Ortopædi og Rehabilitering, Rigshospitalet

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Fysisk Form i Specialskolen

Fysisk Form i Specialskolen Fysisk Form i Specialskolen Wium, Anne-Marie; Friis,Kamilla; Valentiner-Branth,Dorte (PUC) Rødovre Kommune ELEVERNE I SPECIALSKOLEN Generelle indlæringsvanskeligheder, alder 6 18 uspecifikke diagnoser

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer. Alma B. Pedersen

Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer. Alma B. Pedersen Medicinske komplikationer efter hofte- og knæalloplastik (THA and KA) med fokus på trombosekomplikationer Alma B. Pedersen Outline Introduction to epidemiology of THA and KA Epidemiology of medical complications:

Læs mere

Til lærere, som skal gennemføre Unge og PlaySpots. Fysisk aktivitet. - hvad er det og hvorfor skal vi være fysisk aktive?

Til lærere, som skal gennemføre Unge og PlaySpots. Fysisk aktivitet. - hvad er det og hvorfor skal vi være fysisk aktive? Til lærere, som skal gennemføre Unge og PlaySpots Fysisk aktivitet - hvad er det og hvorfor skal vi være fysisk aktive? 1. Baggrund Fysisk aktivitet har betydning for indlæring, trivsel og selvværd blandt

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom

Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom Vores opgave At beskrive evidensen for træning, så det kan omsættes til praksis herunder træningsindhold,

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE Kursus for bedømmere af kliniske retningslinjer ECTS: Kurset er postgraduat og ækvivalerer 5 ECTS point ved bestået eksamen. Der udstedes eksamensbevis. Formål: Kurset giver kompetence til at fungere som

Læs mere

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen?

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Nationalt Videnscenter for Demens Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Steen G. Hasselbalch, professor, overlæge, dr.med. Nationalt Videnscenter for Demens, Neurologisk

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingerne til 2013 I dag nåede vi op på 77 tilmeldte både. Det er lidt lavere end samme tidspunkt sidste år. Til gengæld er det glædeligt,

Læs mere

Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne. Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning

Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne. Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Frugt, grøntsager og fuldkorn Beskyttelse mod kræft? - Set med en epidemiologs øjne Anja Olsen Institut for Epidemiologisk Kræftforskning Kræftens Bekæmpelse Frugt og grønt: Historisk Lang interesse (epidemiologiske

Læs mere

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie

En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie The Research Clinic for Functional Disorders and Psychosomatics En ny behandlingsmodel for svære funktionelle syndromer (STreSS-1): et randomiseret studie Andreas Schröder 1. reservelæge, ph.d. Forskningsklinikken

Læs mere

FYSISK AKTIVITET OG ÆLDRE

FYSISK AKTIVITET OG ÆLDRE FYSISK AKTIVITET OG ÆLDRE 2008 Fysisk aktivitet og ældre Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af Nina Beyer og Lis Puggaard Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.dk Kategori:

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Vi giver et kram. Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress

Vi giver et kram. Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress K R AM Vi giver et kram Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress Kost K R A M Forekomsten af overvægt i Danmark er steget 30-40 gange i løbet af de seneste 50 år, hvilket betyder at 40% af alle danskere

Læs mere

Bliv din egen træner

Bliv din egen træner Bliv din egen træner Hvad kræver det for at skabe motivation. Det er lysten der driver værket. Hvordan vækker man så denne interesse? Hvad skal der til? Udfordring Sundhed Glæde eller pligt Lysten Resultater

Læs mere

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager

Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Social ulighed i Sundhed: Empiri og årsager Faglig Dag Esbjerg 10. september 2008 Jacob Nielsen Arendt, Lektor Sundhedsøkonomi Syddansk Universitet Kort oversigt Baggrund Ulighed i Sundhed i Danmark Forklaringsmodeller

Læs mere

Vi er skabt til bevægelse www.walk-up.dk

Vi er skabt til bevægelse www.walk-up.dk Vi er skabt til bevægelse www.walk-up.dk Bente Klarlund Pedersen, professor overlæge Danmarks Grundforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme (CIM) www.inflammation-metabolism.dk Rigshospitalet,

Læs mere

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK

Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK Kapitel 3. FØDSELSSTATISTIK I 2008 blev der registreret 835 fødsler (2 tvillinger og 1 trillinger, 839 fødte). Dette svarer til en fødselsrate på 57,8 fødsler pr. 1.000 kvinder i alderen 15-49 år (2007:

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

Patienter med kroniske smerter

Patienter med kroniske smerter Moderne smertefysiologi implementering i klinisk praksis Bjarne Rittig Rasmussen Fysioterapeut, Phd. studerende Dansk Smerteforskningscenter, Aarhus Universitetshospital Patienter med kroniske smerter

Læs mere

BØRN OG FYSISK AKTIVITET. Et baggrundsnotat

BØRN OG FYSISK AKTIVITET. Et baggrundsnotat BØRN OG FYSISK AKTIVITET 2006 Et baggrundsnotat Børn og fysisk aktivitet Et baggrundsnotat Juni 2006 Indhold 1 Børn og unges aktivitetsniveau 3 1.1 Polarisering 4 2 Stillesiddende aktiviteter 5 3 Motivation

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang Mette Søgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: mette.soegaard@ki.au.dk 65+ årige runder 1 million i

Læs mere

Copenhagen, Copenhagen, Denmark; Clinical Biomechanics, University of Southern Denmark, Odense, Denmark. Frederiksberg, Copenhagen, Denmark.

Copenhagen, Copenhagen, Denmark; Clinical Biomechanics, University of Southern Denmark, Odense, Denmark. Frederiksberg, Copenhagen, Denmark. The Copenhagen Hip and Groin Outcome Score (HAGOS): development and validation according to the COSMIN checklist K Thorborg, 1 P Hölmich, 1 R Christensen, 2,3 J Petersen, 1 EM Roos, 2 1 Arthroscopic Centre

Læs mere

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Bobby Professor, dr.med Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi Onkologisk Afd. D Aarhus Universitetshospital Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Årsmøde, 2015 Sundhedsvæsenet

Læs mere

Motion under graviditeten forskning og resultater

Motion under graviditeten forskning og resultater Slide 1 Motion under graviditeten forskning og resultater Temadag om graviditet og overvægt Rigshospitalet/Skejby Sygehus, arr. af Jordemoderforeningen 12./19. jan 2010 Mette Juhl, Jordemoder, MPH, Ph.d.

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Kolding Motion. Puls, pulstræning og pulsregistrering i Garmin. Finn Olav Hansen Læge, idrætsmedicin, cykelsport

Kolding Motion. Puls, pulstræning og pulsregistrering i Garmin. Finn Olav Hansen Læge, idrætsmedicin, cykelsport Kolding Motion Puls, pulstræning og pulsregistrering i Garmin Finn Olav Hansen Læge, idrætsmedicin, cykelsport Pulstræning Kredsløbstræning Aerob træning : Med ilt (O2) tilstede Anaerob træning : Uden

Læs mere

MSB og Intelligent motion

MSB og Intelligent motion DI A- Miljø Konference 22. jan. 13 MSB og Intelligent motion Partssamarbejdet om MSB DI s erfaringer med Intelligent motion Øvelser i praksis Erfaringer fra Scandinavian Tobacco Group 20 års ergonomisk

Læs mere

Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt

Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt Joint Resources Et tværvidenskabeligt ph.d. projekt om fysisk aktivitet, fatigue og søvn hos patienter med leddegigt 24.maj 2012 Katrine Løppenthin, sygeplejerske, cand.scient.san., ph.d. studerende Hvordan

Læs mere

Fokus på arbejdsmiljøproblemer: Hvad koster sygdom og død?

Fokus på arbejdsmiljøproblemer: Hvad koster sygdom og død? Fokus på arbejdsmiljøproblemer: Hvad koster sygdom og død? Bente Klarlund Pedersen, professor, overlæge på Rigshospitalet Formand for Det Nationale Råd for Folkesundhed De svageste og dårligst uddannede

Læs mere

Hvad træning kan føre til

Hvad træning kan føre til Hvad træning kan føre til Rehabilitering Hvad sker der med KOL-patienten? Dyspnoe Angst Depression Tab af muskelmasse Immobilitet Social isolation Hvad er KOL-patientens problem? Reduktionen i muskelstyrke

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Kapitalstruktur i Danmark. M. Borberg og J. Motzfeldt

Kapitalstruktur i Danmark. M. Borberg og J. Motzfeldt Kapitalstruktur i Danmark M. Borberg og J. Motzfeldt KORT OM ANALYSEN Omfattende studie i samarbejde med Økonomisk Ugebrev Indblik i ledelsens motiver for valg af kapitalstruktur Er der en optimal kapitalstruktur

Læs mere

OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital

OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital OSAS CPAP behandling Hvor meget er nok? Ole Hilberg Lungemedicinsk afdeling Århus Universitetshospital Evolutionen Adherence - historie Hippokrates tid: Effekten af diverse miksturer bliver noteret! 1979:

Læs mere

Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent.

Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent. FYSISK SUNDHED JUNI 2011 DE TYNDFEDE AF PROFESSOR BENTE KLARLUND PEDERSEN Udtrykket tynd-fed er et slangudtryk for personer med normal vægt, men med en relativt høj fedtprocent. Jeg er ikke af den opfattelse,

Læs mere

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst.

SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERUDDANNELSE i en forebyggende og sundhedsfremmende kontekst. På WHO s generalforsamling i 1998 vedtog medlemslandene herunder Danmark en verdenssundhedsdeklaration omhandlende

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

Danske erfaringer med hjemme-niv

Danske erfaringer med hjemme-niv Danske erfaringer med hjemme-niv Gentofte Hospital Torgny Wilcke Lungemedicinsk afdeling Y Gentofte Hospital Ingen interesse konflikter i forhold til aktuelle emne Princip i Non Invasiv Ventilation To

Læs mere

Underkrops fødsler vaginalt - er pendulet ved at svinge tilbage?

Underkrops fødsler vaginalt - er pendulet ved at svinge tilbage? Underkrops fødsler vaginalt - er pendulet ved at svinge tilbage? TVÆRFAGLIGT OBSTETRISK FORUM 12. NOVEMBER 2010 Hanne Wielandt Sygehus Lillebælt, Kolding 4-5% AF FØDSLER I DANMARK ER MED FOSTER I UNDERKROPSPRÆSENTATION

Læs mere

Klar tale med patienterne

Klar tale med patienterne Klar tale med patienterne Hvad skal der til for at optimere kommunikationen og patienternes udbytte? Årsmøde for Gastroenterologiske sygeplejersker. Kolding den 21. november 2014 Jette Ammentorp Professor,

Læs mere

Opgavekort til Stjerneløb

Opgavekort til Stjerneløb Opgavekort til Stjerneløb Her finder du otte opgavekort, som kan bruges til et stjerneløb enten i forløbet Fit for fight eller Træk vejret. Til en klasse på 25-30 elever er det en god ide at lave et løb

Læs mere

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström x IPS og Sherpa Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström IPS Individual placement and support Beskæftigelsesindsats til

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

Trolling Master Bornholm 2013

Trolling Master Bornholm 2013 Trolling Master Bornholm 2013 (English version further down) Tilmeldingen åbner om to uger Mandag den 3. december kl. 8.00 åbner tilmeldingen til Trolling Master Bornholm 2013. Vi har flere tilmeldinger

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16

Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Bookingmuligheder for professionelle brugere i Dansehallerne 2015-16 Modtager man økonomisk støtte til et danseprojekt, har en premieredato og er professionel bruger af Dansehallerne har man mulighed for

Læs mere

Bedømmelse af kliniske retningslinjer

Bedømmelse af kliniske retningslinjer www.cfkr.dk Bedømmelse af kliniske retningslinjer - CLEARINGHOUSE Preben Ulrich Pedersen, professor, phd Center for kliniske retningslinjer er placeret ved. Institut for Sundhedsvidenskab og Teknologi,

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Evaluering af AlterG Efteråret 2014. Aarhus Kommune

Evaluering af AlterG Efteråret 2014. Aarhus Kommune Evaluering af AlterG Efteråret 2014 Aarhus Kommune 1 Indhold Rammerne for projektet:... 3 Baggrunden for projektet:... 3 Personer tilknyttet projektet:... 3 Formål med afprøvningen af AlterG... 3 Målet

Læs mere

færre kræfttilfælde hvis ingen røg

færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6500 færre kræfttilfælde hvis ingen røg 6.500 nye rygerelaterede kræfttilfælde kan forebygges hvert år Regeringen ønsker med sin nye sundhedspakke, at kræft diagnosticeres tidligere, og at kræftoverlevelsen

Læs mere

Fysioterapi i behandlingen af type 2-diabetes. Fysioterapi virker

Fysioterapi i behandlingen af type 2-diabetes. Fysioterapi virker Fysioterapi virker Fysioterapi i behandlingen af type 2-diabetes Fysisk træning sænker blodsukkerniveauet og kan reducere behovet for antidiabetika hos patienter med type 2-diabetes. Træningen bør forestås

Læs mere

! " "#! $% &!' ( ) & " & & #'& ') & **" ') '& & * '& # & * * " &* ') * " & # & "* *" & # & " * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* *

!  #! $% &!' ( ) &  & & #'& ') & ** ') '& & * '& # & * *  &* ') *  & # & * * & # &  * & # &  * * * * $,-. ,.!* * ! " "#! $% &! ( ) & " & & #& ) & **" ) & & * & # & * * " &* ) * " & # & "* *" & # & " ** *"&* + " * * & # & " * * * * $,"-. ",.!"* * ** * + & & # & * & & ) &"" " & /& "* * ** & *0) & # )#112.#11111#1#3*

Læs mere

Vedrørende EU -handlingsprogram for sundhedsområdet 2014-20

Vedrørende EU -handlingsprogram for sundhedsområdet 2014-20 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Slotsholmsgade 10-12 1216 København K 29. november 2011 aw@danskepatienter.dk Vedrørende EU -handlingsprogram for sundhedsområdet 2014-20 Danske Patienter vil hermed

Læs mere

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år

Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Milepæle på kronikerområdet de seneste 10 år Anne Frølich, overlæge, Forskningslederfor kroniske sygdomme, Bispebjerg hospital, Ekstern lektor, PhD, Københavns Universitet Anne.Froelich.01@regionh.dk Forekomsten

Læs mere

Knee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported

Knee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported Knee-extension strength or leg-press power after fast-track total knee arthroplasty: Which is better related to performance-based and selfreported function? Peter K Aalund 1, Kristian Larsen 2,3, Torben

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

DANSKE MÆNDS SÆDKVALITET - EN OPDATERING

DANSKE MÆNDS SÆDKVALITET - EN OPDATERING DANSKE MÆNDS SÆDKVALITET - EN OPDATERING Niels Jørgensen Afdeling for Vækst og Reproduktion Rigshospitalet Sædkvalitet Lavere end 2-3 generationer siden I Europæiske lande Kun 25% har optimal sædkvalitet

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

1. case Pilotprojekt i H. Lundbeck A/S 2012

1. case Pilotprojekt i H. Lundbeck A/S 2012 1. case Pilotprojekt i H. Lundbeck A/S 2012 Målgruppen Rengøringsassistenter n = 50 pers., 34 kvinder og 16 mænd Alder (gns.): 48 år 38 % rygere Frafald Begrænset Projektet Planlægning Kick off foredrag

Læs mere

Sund i et godt arbejdsliv

Sund i et godt arbejdsliv Sund i et godt arbejdsliv Charlotte Rasmussen og Mette Korshøj Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Program Fysisk aktivitet i arbejde og fritid Måling af fysisk aktivitet PAUSE Muskelskeletbesvær

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

(Text with EEA relevance)

(Text with EEA relevance) 24.4.2015 EN Official Journal of the European Union L 106/79 COMMISSION IMPLEMENTING DECISION (EU) 2015/646 of 23 April 2015 pursuant to Article 3(3) of Regulation (EU) No 528/2012 of the European Parliament

Læs mere

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark

The Voice of Foreign Companies. Sundhedspolitisk agenda. Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark The Voice of Foreign Companies Sundhedspolitisk agenda Præsentation af fordelene ved innovative tiltag i Danmark November 24, 2008 Baggrund Sundhedsambitionen Vi er overbevist om, at Danmark har midlerne

Læs mere

Green Care: Status from Denmark

Green Care: Status from Denmark AARHUS UNIVERSITET Karen Thodberg 27. juni 2012 Green Care: Status from Denmark Senior scientist Karen Thodberg, Institute of Animal Science, Aarhus Universitet, og Carsten Ørting Andersen, Grøn Omsorg

Læs mere

smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre

smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre 18 smerter I ryg, bækken, nakke og skuldre Smerter i ryg og bækken er den hyppigste årsag til sygefravær blandt gravide kvinder og bækkenløsning i graviditeten koster det danske samfund 300.000 sygedage

Læs mere

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder Indhold De nye opgaver Kommunen kan og skal gøre en forskel Folkesygdomme skal forebygges Borgerne skal have tilbud Sundhed er skævt fordelt Sundhed går på

Læs mere

Hvor er mine runde hjørner?

Hvor er mine runde hjørner? Hvor er mine runde hjørner? Ofte møder vi fortvivlelse blandt kunder, når de ser deres nye flotte site i deres browser og indser, at det ser anderledes ud, i forhold til det design, de godkendte i starten

Læs mere

Lungekræft og Fysisk Træning

Lungekræft og Fysisk Træning Lungekræft og Fysisk Træning Projektfysioterapeut Cand. Scient. San. Ph.d stud Morten Quist UCSF Curriculum Vitae Styrk dig selv et tilbud til mænd med kræft Krop og Kræft Proof Of Life: Initiativtager

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR

BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR BILAG 8.1.B TIL VEDTÆGTER FOR ZEALAND PHARMA A/S EXHIBIT 8.1.B TO THE ARTICLES OF ASSOCIATION FOR ZEALAND PHARMA A/S INDHOLDSFORTEGNELSE/TABLE OF CONTENTS 1 FORMÅL... 3 1 PURPOSE... 3 2 TILDELING AF WARRANTS...

Læs mere

Sundhedsadfærdens betydning for sygdomsbyrde og ulighed

Sundhedsadfærdens betydning for sygdomsbyrde og ulighed Finn Diderichsen Sundhedsadfærdens betydning for sygdomsbyrde og ulighed Michael 2006; 3:Suppl 3: 32 9. Der er stor forskel på folkesundheden i Danmark og Norge, og det er ikke noget nyt fænomen. Allerede

Læs mere

Kender du din lungefunktion?

Kender du din lungefunktion? Kender du din lungefunktion? En pjece fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Kend dine lunger Sundere lunger - livet igennem Danmarks Lungeforening arbejder for, at endnu flere danskere lever med sundere

Læs mere

- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED

- OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED - OPGØRELSE AF BEHANDLINGSRATER (2002) 2005 INDVANDRERES SUNDHED OG SYGELIGHED Indvandreres sundhed og sygelighed - opgørelse af behandlingsrater (2002) 1 Etniske minoriteters sundhed og sygelighed - opgørelse

Læs mere

Evidensbaseret fysioterapi. Hvad er viden? Guidelines/Kliniske retningslinier. Hvad er nu det for noget? 5 februar 2012. Hvor får I jeres viden fra?

Evidensbaseret fysioterapi. Hvad er viden? Guidelines/Kliniske retningslinier. Hvad er nu det for noget? 5 februar 2012. Hvor får I jeres viden fra? Evidensbaseret fysioterapi Hvad er nu det for noget? 5 februar 2012 Hvad er viden? Hvor får I jeres viden fra? Kolleger, blade, bøger, videnskabelige artikler? Fordele og ulempe ved kliniske retningslinier?

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere

Evaluering af projekt Mor i bevægelse. Hanne Kristine Hegaard Jordemoder, ph.d Forskningsenheden for Mor og Barns Sundhed, Rigshospitalet

Evaluering af projekt Mor i bevægelse. Hanne Kristine Hegaard Jordemoder, ph.d Forskningsenheden for Mor og Barns Sundhed, Rigshospitalet Evaluering af projekt Mor i bevægelse Hanne Kristine Hegaard Jordemoder, ph.d Forskningsenheden for Mor og Barns Sundhed, Rigshospitalet 1 Evaluering Interventionsgruppe (n=65) Matchet kontrolgruppe (n=89)

Læs mere

Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk

Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk Seminar om implementeringen af EU direktivet 2910/32/EU af 10. maj 2010 Er det økonomisk forsvarligt at indføre sikkerhedsprodukter? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet kmp@sam.sdu.dk Skal forbedringer

Læs mere