FYSISK AKTIVITET håndbog om forebyggelse og behandling

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "www.sst.dk FYSISK AKTIVITET håndbog om forebyggelse og behandling"

Transkript

1 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge København S Telefon Telefax FYSISK AKTIVITET håndbog om forebyggelse og behandling 2011 FYSISK AKTIVITET håndbog om forebyggelse og behandling

2 Fysisk aktivitet håndbog om forebyggelse og behandling Sundhedsstyrelsen, 2011 Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af Bente Klarlund Pedersen, Københavns Universitet og Lars Bo Andersen, Syddansk Universitet. Andre personer har ydet væsentlige bidrag som beskrevet i indledningen til del 2. Fagredaktion: Lisa von Huth Smith, Tue Kristensen og Barbara Hjalsted, Sundhedsstyrelsen, samt Peter Gjerndrup Aagaard, ekstern konsulent Sundhedsstyrelsen Islands Brygge København S URL: Emneord: Fysisk aktivitet, træning, forebyggelse, behandling, børn, unge, voksne, ældre, gravide, anbefalinger, udredning Sprog: Dansk Kategori: Faglig rådgivning Version: 3.1, revideret Versionsdato: 22. december 2011 Format: PDF Elektronisk ISBN: Trykt ISBN: Foto: Ernst Tobisch og Lars Møller Tryk: Rosendahls-Schultz Grafisk A/S Trykt version kan rekvireres hos: Rosendahls-Schultz Distribution A/S Herstedvang Albertslund Tlf: Pris: Kr. 0, dog betales gebyr og porto ved bestilling.

3 Forord I Fysisk aktivitet håndbog om forebyggelse og behandling fremlægger Sundhedsstyrelsen den nyeste evidens for fysisk aktivitet som forebyggelse og behandling samt nogle nye anbefalinger for fysisk aktivitet. Håndbogen samler evidensen for børn og unge, voksne, ældre og gravide, som tidligere har været behandlet i forskellige publikationer fra Sundhedsstyrelsen. Den nye håndbog er en revideret version af håndbogen fra 2004 og publikationerne Del II Børn og Unge: Fysisk aktivitet, fitness og sundhed (2005) og Fysisk aktivitet og ældre (2008). Fysisk aktivitet forebygger for tidlig død og en række sygdomme - bl.a. hjertekarsygdomme, type-2 diabetes, det metaboliske syndrom og tyktarmskræft - som er hyppige i den danske befolkning. Derudover er den mere strukturerede fysiske træning en effektiv behandling af mange sygdomme. Hvis vi som befolkning skal blive mere fysisk aktive og høste de mange gevinster af at være fysisk aktive, er det afgørende, at der er fokus på fysisk aktivitet bredt i samfundet, i mange sektorer og på alle beslutningsniveauer, så der skabes gode rammer og handlemuligheder for en fysisk aktiv hverdag for alle. Denne publikation lægger grundstenene til, at fysisk aktivitet både som forebyggelse og behandling sættes højt på dagsordenen. Det er Sundhedsstyrelsens forhåbning, at håndbogen vil udgøre et betydningsfuldt bidrag til arbejdet med fysisk aktivitet både i forebyggelses- og behandlingsøjemed. Håndbogen henvender sig til de faggrupper, som varetager arbejdet med at fremme fysisk aktivitet og behandling af patienter, hvor fysisk træning kan spille en positiv rolle. Ligeledes håber vi, at håndbogen vil blive anvendt af interesseorganisationer, forskere og andre med interesse for området. Sundhedsstyrelsen vil gerne takke forfatterne til håndbogen, professorerne Lars Bo Andersen og Bente Klarlund Pedersen, for deres store indsats. Desuden vil Sundhedsstyrelsen takke Bengt Saltin, der er forfatter til de tidligere kapitler om børn, unge og gravide, der er opdateret og viderebearbejdet i denne publikation samt Nina Beyer og Lis Puggaard, som har skrevet publikation Fysisk aktivitet og ældre, hvis hovedindhold er indarbejdet i denne håndbog. Fysisk aktivitet håndbog om forebyggelse og behandling 1

4 Sundhedsstyrelsen vil samtidig rette en stor tak til de mange høringsparter, som har bidraget med kommentarer til håndbogen. Sundhedsstyrelsen november 2011 Jette Jul Bruun Enhedschef Else Smith Adm. direktør 2 Fysisk aktivitet håndbog om forebyggelse og behandling

5 Indhold Forord 1 Resumé 9 Summary 14 Læsevejledning 19 Ordliste 20 Del 1. Anbefalinger for fysisk aktivitet 27 Indledning evidens for anbefalingerne om fysisk aktivitet for børn og unge 31 Resultater børn og unge 32 Diskussion af anbefalinger om fysisk aktivitet for børn og unge evidens for anbefalingerne om fysisk aktivitet for voksne 43 Resultater voksne 44 Diskussion af anbefalingerne om fysisk aktivitet for voksne evidens for anbefalingerne om fysisk aktivitet for ældre 51 Resultater ældre 52 Diskussion af anbefalingerne om fysisk aktivitet for ældre evidens for anbefalingerne om fysisk aktivitet for gravide 54 Resultater gravide 55 Diskussion af anbefalingerne om fysisk aktivitet for gravide 56 Del 2. Fysisk aktivitet som primær forebyggelse 61 Indledning Fysisk aktivitet hos børn og unge 62 Indledning 62 Konditionsniveauet blandt danske børn og unge 63 Betydning af træning, vækst og køn 68 Fysisk aktivitet blandt danske børn og unge 71 Ændring med alderen selvrapporteret fysisk aktivitet 72 Objektiv måling af fysisk aktivitet 74 Faktorer der har indflydelse på fysisk aktivitet 77 Idræts- og sportsaktiviteter 77 Aktiv transport 79 Betydningen af stillesiddende aktiviteter 80 Fysisk aktivitets interventioner 83 Fysisk aktivitet før og nu 85 Motorik, muskelstyrke og anaerob energifrigørelse 87 Fysisk aktivitet håndbog om forebyggelse og behandling 3

6 Hård træning og kropsudvikling 87 Måling af fysisk kapacitet og udvikling af motoriske færdigheder 89 Motoriske færdigheder 90 Fysisk aktivitet og sundhed 91 Fysisk aktivitet og overvægt 92 Insulinresistens og ophobning af kardiovaskulære risikofaktorer 96 Kardiovaskulære risikofaktorer 99 Osteoporose 101 Astma 102 Selvsikkerhed og indlæring 103 Tracking 104 Motiverende faktorer 110 Sammenfatning af fysisk aktivitet hos børn og unge Fysisk aktivitet hos voksne 115 Indledning 115 Epidemiologi og metodiske udfordringer 118 Fysisk aktivitet, hjertesygdom, type 2-diabetes og død 121 Fire klassiske studier 122 Ændring i fysisk aktivitetsniveau 126 Type 2-diabetes 128 Metabolisk syndrom 131 Fysisk aktivitet og andre sygdomme 132 Cancer 133 Osteoporose 134 Apopleksi 135 Galdesten 135 Demens 135 Depression 136 Andre studiedesigns 136 Fysisk aktivitet, dødelighed og alder 137 Fysisk aktivitet og BMI i forhold til sygdom og dødelighed 140 Iskæmisk hjertesygdom og dødelighed i relation til trænings intensitet 144 Det kritiske konditionsniveau 146 Muskelstyrke, funktionsnedsættelse og dødelighed 149 Fysisk inaktivitet 150 Nordiske undersøgelser af fysisk aktivitet 155 Sammenfatning af fysisk aktivitet hos voksne Fysisk aktivitet hos ældre 165 Indledning 165 Fysisk aktivitet blandt ældre i Danmark 167 Levetid 169 Funktion 169 Livskvalitet og kognition 169 Fysisk aktivitet i forbindelse med forebyggelse og behandling 170 Dosis-respons 170 Funktionsevne Fysisk aktivitet håndbog om forebyggelse og behandling

7 Fysisk aktivitet og funktionsevne 172 Fysisk aktivitet forebygger funktionsevnetab 173 Fysisk kapacitet og reservekapacitet 174 Kondition 176 Sengeleje 179 Effekt af konditionstræning 179 Konditionstræning kombineret med anden træning 181 Muskelstyrke 181 Muskelstyrke og funktion 183 Muskelpower og funktion 183 Muskelfunktion og aldring 184 Effekt af styrketræning 185 Ophør med styrketræning (detræning) 187 Balance 188 Bevægelighed 190 Motivation og barrierer for fysisk aktivitet 190 Fremme fysisk aktivitet hos ældre 194 Motions- og træningstilbuddet 196 Fastholdelse af en mere fysisk aktiv livsstil 197 Fysisk aktivitet for ældre med nedsat funktion 197 Sammenfatning af fysisk aktivitet hos ældre Fysisk aktivitet og graviditet 202 Indledning 202 Fysisk aktivitet i relation til graviditet: betydning for den gravide og barn 203 Fysisk aktivitet og den gravides sundhed 204 Fysisk aktivitet og barnets vækst 204 Fysisk aktivitet og graviditetskomplikationer 207 Fysisk aktivitet og fødslens forløb 215 Typer fysisk aktivitet 220 Forsigtighedsregler og idrætsskader 224 Fysisk aktivitet efter fødslen 224 Sammenfatning af fysisk aktivitet og graviditet 225 Referenceliste 227 Del 3. Fysisk træning som behandling 277 Indledning Angst Apoplexia cerebri Artrose Asthma bronchiale Cancer 296 Fysisk aktivitet håndbog om forebyggelse og behandling 5

8 3.6 Claudicatio intermittens Cystisk fibrose Demens Depression Diabetes type Diabetes type Fibromyalgi Hiv-infektion Hjertesvigt Hjertesygdom, iskæmisk Hyperlipidæmi Hypertension Infektioner, akutte Kronisk obstruktiv lungesygdom Kronisk træthedssyndrom Kronisk uræmi Mavetarmsygdomme Metabolisk syndrom Osteoporose Overvægt Parkinsons sygdom Polycystisk ovariesyndrom Reumatoid artrit Rygsmerter Skizofreni Fysisk aktivitet håndbog om forebyggelse og behandling

9 3.31 Sklerose, dissemineret Stress 473 Fysisk aktivitet håndbog om forebyggelse og behandling 7

10 8 Fysisk aktivitet håndbog om forebyggelse og behandling

11 Resumé Fysisk aktivitet håndbog om forebyggelse og behandling fremlægger evidensen for fysisk aktivitet som forebyggelse og behandling. Derudover indeholder håndbogen nogle nye anbefalinger for fysisk aktivitet. Håndbogen er en revideret version af udgaven fra Fysisk aktivitet som forebyggelse Der er i dag konsensus om, at fysisk aktivitet er sundhedsfremmende og forebygger en lang række sygdomme. Hos børn reduceres niveauet i de traditionelle kardiovaskulære (cardiovascular disease, CVD) risikofaktorer (herunder overvægt) ved øget fysisk aktivitet hos børn, der har relativt høje risikofaktorniveauer. Dette gælder primært for aerobe aktiviteter, men også styrkeprægede aktiviteter har selvstændig virkning. Den fjerdedel af børnene, der har dårligst kondition, har ca. 15 gange forøget risiko for, at CVD-risikofaktorerne hober sig op. Styrkeprægede aktiviteter har ud over en effekt på CVDrisikofaktorerne en positiv betydning for knogleudvikling. Fysisk aktivitet hos børn har gennem de senere år fået stor opmærksomhed, fordi mange af de tilstande fysisk aktivitet forebygger, som f.eks. svær overvægt, er lettere at forebygge end at behandle. Der findes ikke præcise data på, hvorvidt det fysiske aktivitetsniveau er ændret hos børn gennem de seneste årtier. Studier af børns kondition viser en stigning i forskellen mellem børn med den bedste og børn med den dårligste kondition. I et sundhedsmæssigt perspektiv har det ikke betydning, at børn med bedst kondition får en endnu bedre kondition, men det er alvorligt, at børn med lavest kondition får en ringere kondition. Det er sandsynligt, at denne observation dækker over en reduktion af daglige fysiske aktiviteter og fysisk leg i en del af populationen. Den største udfordring består i at aktivere de mindst fysisk aktive. Nyere forskning viser, at interventioner rettet mod svært overvægtige børn har god effekt, ligesom flere idrætstimer i skolen har vist sig effektivt til at forbedre sundhedstilstanden hos de mest udsatte børn. Hos voksne viser epidemiologiske studier en konsistent mindre sygelighed og dødelighed blandt fysisk aktive. Risikoen er tæt på halveret hos de mest aktive. En forøgelse af det fysiske aktivitetsniveau hænger selv hos midaldrende og ældre mennesker sammen med en reduktion i sygelighed og dødelighed. Epidemiologiske kohortestudier undervurderer generelt effekten af fysisk Fysisk aktivitet håndbog om forebyggelse og behandling 9

12 aktivitet, fordi alle personer normalt analyseres ud fra det niveau, de havde ved starten af undersøgelsen, og personer, der skifter aktivitetsniveau under opfølgningsperioden, bliver derfor fejlkategoriseret. De sygdomme, hvor der med sikkerhed er evidens for, at fysisk aktivitet virker forebyggende, er hjertesygdom, type 2-diabetes, metabolisk syndrom og tyktarmskræft, men en lang række andre tilstande og sygdomme som f.eks. osteoporose, depression, demens, prostata-, testikel-, lunge- og brystkræft viser også klare sammenhænge med fysisk aktivitet. Den forebyggende effekt af fysisk aktivitet i forhold til for tidlig død findes hos begge køn, i alle aldersgrupper, og uanset tilstedeværelsen af overvægt eller andre risikofaktorer. I håndbogen gives en oversigt over nogle af de klassiske studier samt studier gennemført i de nordiske lande. Fysisk aktivitet hos ældre har samme forebyggende virkning som hos voksne, men dertil kommer, at fysisk aktivitet medfører betydelige funktionsforbedringer, som hos ældre har speciel betydning for opretholdelse af en normal dagligdag og forbedring af livskvalitet. Ældre har en lav fysisk reservekapacitet, hvilket betyder, at daglige aktiviteter udgør en stor belastning. Ældres mulighed for at øge fysisk ydeevne er procentuelt lige så stor eller større end hos yngre personer, og træning har derfor en betydelig effekt på funktionsevne. Yderligere reducerer en forøgelse af muskelstyrke risikoen for fald og dermed for osteoporotiske frakturer. Fysisk aktivitet har samme sundhedsfremmende virkning hos gravide som hos andre kvinder på samme alder. Aerob fysisk aktivitet med høj intensitet (konditionstræning) kan med fordel udføres før, under og efter graviditeten. Kvinder, der har været meget fysisk aktive forud for graviditeten, kan fortsat være fysisk aktive under graviditeten, evt. på let reduceret niveau, hvad angår mængde og intensitet, så længe de i øvrigt har det godt. Fysisk aktivitet med momenter af high impact kan øge risikoen for abort tidligt i graviditeten. Styrketræning i siddende stilling med lette vægte eller let belastning ved træning i maskiner kan med fordel udføres under graviditeten. Kvinder, der har dyrket hård styrketræning forud for graviditeten, kan fortsætte træningen under graviditeten, så længe de i øvrigt har det godt. Ikke-vægtbærende fysisk aktivitet anbefales til kvinder med ryg- eller bækkensmerter og er en generel anbefaling til kvinder sidst i graviditeten. Gravide kvinder med disposition for svangerskabsdiabetes eller svangerskabsforgiftning bør være fysisk aktive ud over anbefalingerne (mængde og intensitet). Urininkontinens kan forebygges ved træning af bækkenbundens muskler under graviditeten. 10 Fysisk aktivitet håndbog om forebyggelse og behandling

13 Fysisk træning som behandling Der er gennem de seneste 10 til 20 år akkumuleret betydelig viden om fysisk træning som behandling af en række sygdomme, også for andre sygdomme end bevægeapparatssygdomme. I dag er fysisk træning som behandling indiceret ved en lang række medicinske sygdomme. I den medicinske verden er der tradition for at ordinere den behandling, der i videnskabelige undersøgelser har vist sig at være den mest effektive med færrest bivirkninger eller risici. Der er i dag evidens for, at fysisk træning i udvalgte tilfælde er lige så effektiv eller i særlige situationer mere effektiv end medicinsk behandling eller adderer til effekten af den medicinske behandling. Håndbogen fremlægger det evidensbaserede grundlag for fysisk træning som behandling for 32 sygdomme. Der er grænsetilfælde mellem fysisk træning som forebyggelse og som egentlig behandling. Det gælder fx hypertension, hyperlipidæmi, overvægt og metabolisk syndrom, som kan karakteriseres som risikotilstande snarere end sygdomme. Disse diagnoser er inddraget i håndbogen, idet der dels er tradition for eller konsensus om at tilbyde forebyggende medicinsk behandling, dels god effekt af forebyggende medicinsk behandling. Den fysiske træning kan have klinisk effekt enten ved direkte at påvirke sygdomspatogenesen (fx ved claudicatio intermittens og iskæmisk hjertesygdom), ved at bedre dominerende symptomer ved grundsygdommen (fx ved kronisk obstruktiv lungesygdom) eller ved at øge kondition, styrke og dermed livskvaliteten hos patienter, der er svækkede af sygdom (fx cancer). For nogle sygdomme gælder det, at sygdommen kan være en barriere for at være fysisk aktiv, således at patienten ikke opnår den positive effekt på forebyggelsen af andre sygdomme. Der er da givet retningslinjer for, hvordan sådanne patienter kan være fysisk aktive (fx ved type 1-diabetes og astma). For hver af de 32 sygdomme opsummeres principper, hvad angår træningstype. Mens der for mange sygdomme er evidens for positiv effekt af træning på sygdomssymptomer eller muligheden for at opnå træningsadaptation, fx i form af bedre kondition og styrke trods grundsygdom, er der kun sjældent litteraturmæssig baggrund for klare ordinationer, hvad angår træningsform, intensitet og mængde. Anbefalinger for fysisk aktivitet Håndbogen fremlægger anbefalingerne for fysisk aktivitet. Anbefalingerne er i overensstemmelse med internationale anbefalinger for fysisk aktivitet. De angivne mængder er baseret på et kvalificeret skøn ud fra evidens på området. Der ligger pædagogiske overvejelser og ønsket om at fastholde motivationen i Fysisk aktivitet håndbog om forebyggelse og behandling 11

14 forhold til fysisk aktivitet hos målgrupperne bag anbefalingen. Hensigten er at aktivere de mindst fysisk aktive. Anbefalinger for fysisk aktivitet for børn og unge (5-17 år) Vær fysisk aktiv mindst 60 minutter om dagen. Aktiviteten skal være med moderat til høj intensitet og ligge ud over almindelige kortvarige dagligdags aktiviteter. Hvis de 60 minutter deles op, skal hver aktivitet vare mindst 10 minutter. Mindst 3 gange om ugen skal der indgå fysisk aktivitet med høj intensitet af mindst 30 minutters varighed for at vedligeholde eller øge konditionen og muskelstyrken. Der skal indgå aktiviteter, som øger knoglestyrken og bevægeligheden. Fysisk aktivitet ud over det anbefalede vil medføre yderligere sundhedsmæssige fordele. Almindelige kortvarige dagligdags aktiviteter defineres i denne sammenhæng som de aktiviteter, man hyppigt udfører i dagligdagen af kort varighed (under 10 minutter) uanset deres intensitet. Anbefalinger for fysisk aktivitet for voksne (18-64 år) Vær fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen. Aktiviteten skal være med moderat til høj intensitet og ligge ud over almindelige kortvarige dagligdags aktiviteter. Hvis de 30 minutter deles op, skal aktiviteten vare mindst 10 minutter. Mindst 2 gange om ugen skal der indgå fysisk aktivitet med høj intensitet af mindst 20 minutters varighed for at vedligeholde eller øge konditionen og muskelstyrken. Der skal indgå aktiviteter, som øger knoglestyrken og bevægeligheden. Fysisk aktivitet ud over det anbefalede vil medføre yderligere sundhedsmæssige fordele. Almindelige kortvarige dagligdags aktiviteter defineres i denne sammenhæng som de aktiviteter, man hyppigt udfører i dagligdagen af kort varighed (under 10 minutter) uanset deres intensitet. 12 Fysisk aktivitet håndbog om forebyggelse og behandling

15 Anbefalinger for fysisk aktivitet for ældre (+65 år) Vær fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen. Aktiviteten skal være med moderat intensitet og ligge ud over almindelige kortvarige dagligdags aktiviteter. Hvis de 30 minutter deles op, skal aktiviteten vare mindst 10 minutter. Mindst 2 gange om ugen skal der indgå aktiviteter af mindst 20 minutters varighed, som vedligeholder eller øger konditionen og muskel- og knoglestyrken. Lav udstrækningsøvelser mindst 2 gange om ugen af mindst 10 minutters varighed for at vedligeholde eller øge kroppens bevægelighed. Udfør desuden regelmæssigt øvelser for at vedligeholde eller øge balanceevnen. Fysisk aktivitet ud over det anbefalede vil medføre yderligere sundhedsmæssige fordele. Øvelser, der vedligeholder eller øger kroppens smidighed og balanceevne er for at opretholde evnen til at klare dagligdagsfunktioner og for at reducere risikoen for fald eller andre skader i hverdagen. Hvis man har en diagnose, hvor fysisk aktivitet er en del af behandlingen, bør man være fysisk aktiv på en måde ogi et omfang, der er effektivt i forhold til diagnosen og samtidig tager hensyn til ens mobilitet. Almindelige kortvarige dagligdags aktiviteter defineres i denne sammenhæng som de aktiviteter, man hyppigt udfører i dagligdagen af kort varighed (under ti minutter) uanset deres intensitet. Anbefalinger for fysisk aktivitet for gravide Vær fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen. Aktiviteten skal være med moderat intensitet og ligge ud over almindelige kortvarige dagligdags aktiviteter. Hvis de 30 minutter deles op, skal aktiviteten vare mindst 10 minutter. Fysisk aktivitet ud over det anbefalede vil medføre yderligere sundhedsmæssige fordele. Almindelige kortvarige dagligdags aktiviteter defineres i denne sammenhæng som de aktiviteter, man hyppigt udfører i dagligdagen af kort varighed (under 10 minutter) uanset deres intensitet. Anbefalingerne gælder for raske gravide med en ukompliceret graviditet. Gravide med en kompliceret sygdomshistorie bør rådføre sig med deres læge eller jordemoder. Fysisk aktivitet håndbog om forebyggelse og behandling 13

16 Summary Physical activity manual on disease prevention and treatment presents evidence on using physical activity in preventing and treating disease. In addition, the manual presents some new recommendations for physical activity in Denmark. The manual is a revised version of the 2004 edition. Physical activity in preventing disease There is a consensus that physical activity promotes health and prevents many diseases. Children who have relatively high levels of various risk factors for cardiovascular disease and who engage in increased physical activity reduce these levels (including overweight). This mostly applies to aerobic activity, but strength-training activity also has an independent effect. The quartile of children who have the poorest physical fitness have a 15-fold greater risk of elevated cardiovascular risk factors. Strength-training activities positively affect bone development in addition to cardiovascular risk factors. Children s physical activity has received increased attention in recent years because many of the health conditions physical activity prevents, such as obesity, are easier to prevent than to treat. No precise data indicate whether the level of physical activity among children in Denmark has changed in recent decades. Studies of children s physical fitness show an increasing gap between the children with the best and worst fitness. From a health perspective, it is not a priority that the children with the best physical fitness improve, but it is a serious problem that the children with the worst physical fitness are getting worse. This observation probably results from reduced daily physical activity and physical play among part of the population. The greatest challenge is activating the least physically active people. Recent research shows that interventions targeting children with obesity are effective, and more physical education classes in the school curriculum are effective at improving the health status of the most vulnerable children. Epidemiological studies among adults consistently show that physically active people have lower morbidity and mortality. The risk is nearly halved among the most physically active people. Increasing physical activity is associated with reduced morbidity and mortality even among middle-aged and older people. Epidemiological cohort studies generally underestimate the effects of physical activity because they normally analyse everyone based on the level of 14 Fysisk aktivitet håndbog om forebyggelse og behandling

17 activity they had when the study started, and everyone who changes their level of physical activity during the follow-up period is thereby incorrectly categorized. The diseases for which evidence demonstrates conclusively that physical activity has a preventive effect include heart disease, type 2 diabetes, metabolic syndrome and cancer of the colon, but many other conditions and diseases such as osteoporosis, depression, dementia and cancer of the prostate, testicles, lungs and breasts are also clearly associated with physical activity. The effect of physical activity in preventing premature death applies to both sexes and all age groups and regardless of the presence of overweight or other risk factors. The manual reviews some of the classical studies and studies carried out in the Nordic countries. Physical activity among older people has the same preventive effects as among younger adults, but physical activity also considerably improves their functioning, which is especially important in maintaining normal activities of daily living and their quality of life. Older people generally have lower physical reserve capacity than younger people, which means that the activities of daily living comprise a great burden. Older people have at least the same proportional potential as younger people to improve their physical performance, and exercise training can therefore substantially affect their functional capacity. Further, increasing muscle strength among older people reduces their risk of falling and thereby their risk of osteoporotic fractures. Physical activity has the same health-promoting effects among pregnant women as among non-pregnant women of the same age. High-intensity aerobic physical activity (condition training) provides benefits before, during and after pregnancy. Women who have been very physically active before pregnancy can continue to be physically active during pregnancy, perhaps with a slightly lower intensity and quantity, as long as they are otherwise healthy. Highimpact physical activity may increase the risk of abortion early in pregnancy. Strength training in a sitting position with light weights or a light load in training with machines provides benefits during pregnancy. Women who have engaged in strenuous strength training before pregnancy may continue this training during pregnancy as long as they are otherwise healthy. Non-weightbearing physical activity is recommended for women with back or pelvic pain and is generally recommended for all pregnant women late in pregnancy. Pregnant women who have a high risk of gestational diabetes or pre-eclampsia and eclampsia should engage in a higher quantity and intensity of physical Fysisk aktivitet håndbog om forebyggelse og behandling 15

18 activity. Pregnant women may prevent urinary incontinence by training the pelvic muscles during pregnancy. Exercise training as treatment Substantial evidence has been gathered in the past two decades on the role of exercise training in treating numerous diseases, including diseases other than musculoskeletal disorders. Exercise training is currently indicated for treating many diseases. Medicine traditionally prescribes the treatment that scientific studies have shown is most effective with the fewest side effects or risks. Evidence now indicates that exercise training in selected cases is just as effective or, in special cases, even more effective than pharmaceutical treatment or has an additive effect when combined with pharmaceutical treatment. The manual presents an evidence-informed basis for exercise training in treating 32 diseases. The borderline between exercise training as prevention and as specific treatment is fluid in some cases. For example, this applies to hypertension, hyperlipidaemia, overweight and metabolic syndrome, which may all be considered risk conditions rather than diseases. The manual includes these diagnoses, since there is a tradition of or consensus around offering prophylactic pharmaceutical treatment and since it is effective. Exercise training may have clinical effects by directly influencing disease pathogenesis (such as in intermittent claudication and ischaemic heart disease), by improving the predominant symptoms of the underlying disease (such as in chronic obstructive lung disease) or by improving fitness and strength and thereby the quality of life among people who are weakened by disease (such as cancer). Some diseases may comprise a barrier to being physically active, such that the person with the disease does not achieve the positive effects of preventing other diseases. There are guidelines on how such people can be physically active (such as people with type 1 diabetes and asthma). The manual summarizes the principles for selecting the types of exercise training for each of the 32 diseases covered in the manual. Evidence indicates a positive effect of exercise training on the symptoms of many diseases or the potential to achieve training adaptation, such as improving fitness and strength despite the underlying disease. Nevertheless, the literature provides little evidence on clear guidelines for the type of training, intensity or quantity. 16 Fysisk aktivitet håndbog om forebyggelse og behandling

19 Recommendations for physical activity The manual presents recommendations for physical activity in Denmark in accordance with the international recommendations for physical activity. The recommended quantities are based on a qualified estimate informed by evidence in this field. The recommendations are based on educational considerations and the desire to maintain motivation for physical activity among the specific groups desired to be engaged. The aim is to activate the people who are currently least physically active. Recommendations for physical activity for children and adolescents (5-17 years old) Be physically active for at least 60 minutes per day. The activity should be of moderate to high intensity and should extend beyond the usual short-term daily activities. If the 60 minutes is divided, each activity should last at least 10 minutes. Engage in physical activity of high intensity at least three times a week for at least 30 minutes to maintain or improve physical fitness and muscle strength. Activities should include ones that increase bone strength and flexibility. Physical activity in addition to that recommended will have further health benefits. Usual short-term daily activities are defined in this context as the activities carried out frequently in daily life that are brief (less than 10 minutes) regardless of intensity. Recommendations for physical activity for adults (18-64 years old) Be physically active for at least 30 minutes per day. The activity should be of moderate to high intensity and should extend beyond the usual short-term daily activities. If the 30 minutes is divided, each activity should last at least 10 minutes. Engage in physical activity of high intensity at least twice a week for at least 20 minutes to maintain or improve physical fitness and muscle strength. Activities should include ones that increase bone strength and flexibility. Physical activity in addition to that recommended will have further health benefits. Usual short-term daily activities are defined in this context as the activities carried out frequently in daily life that are brief (less than 10 minutes) regardless of intensity. Fysisk aktivitet håndbog om forebyggelse og behandling 17

20 Recommendations for physical activity for older people (65 years old and older) Be physically active for at least 30 minutes per day. The activity should be of moderate to high intensity and should extend beyond the usual short-term daily activities. If the 30 minutes is divided, each activity should last at least 10 minutes. Engage in physical activity at least twice a week for at least 20 minutes to maintain or improve physical fitness and muscle and bone strength. Perform stretching exercises at least twice a week for at least 10 minutes to maintain or improve flexibility. Further, perform regular exercises to maintain or improve balance. Physical activity in addition to that recommended will have further health benefits. Exercises that maintain or improve flexibility and ability to balance are intended to maintain the ability to carry out the activities of daily living and to reduce the risk of falling or otherwise sustaining injury in daily life. People who have a diagnosis for which physical activity is part of treatment should be physically active in a form and quantity that are effective in relation to the diagnosis and consider their mobility. Usual short-term daily activities are defined in this context as the activities carried out frequently in daily life that are brief (less than 10 minutes) regardless of intensity. Recommendations for physical activity for pregnant women Be physically active for at least 30 minutes per day. The activity should be of moderate intensity and should extend beyond the usual short-term daily activities. If the 30 minutes is divided, each activity should last at least 10 minutes. Physical activity in addition to that recommended will have further health benefits. Usual short-term daily activities are defined in this context as the activities carried out frequently in daily life that are brief (less than 10 minutes) regardless of intensity. The recommendations apply to healthy pregnant women with uncomplicated pregnancy. Pregnant women with a complicated disease history should consult their physician or midwife. 18 Fysisk aktivitet håndbog om forebyggelse og behandling

FYSISK AKTIVITET. håndbog om forebyggelse og behandling

FYSISK AKTIVITET. håndbog om forebyggelse og behandling FYSISK AKTIVITET håndbog om forebyggelse og behandling 2 0 11 Fysisk aktivitet håndbog om forebyggelse og behandling Sundhedsstyrelsen, 2011 Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af Bente Klarlund Pedersen,

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om fysisk aktivitet Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Fakta om fysisk aktivitet Indhold Hvad er fysisk aktivitet? Hvad betyder fysisk aktivitet for helbredet? Hvor fysisk aktive er danskerne? Hvilke

Læs mere

Sport for the elderly

Sport for the elderly Sport for the elderly - Teenagers of the future Play the Game 2013 Aarhus, 29 October 2013 Ditte Toft Danish Institute for Sports Studies +45 3266 1037 ditte.toft@idan.dk A growing group in the population

Læs mere

Arbejdspladsen. Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse?

Arbejdspladsen. Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse? Arbejdspladsen Hvorfor er arbejdspladsen int eressant som arena for forebyggelse? Potentielle økonomiske gevinster f or såvel samfundet som arbejdsgiveren Særlige muligheder i f orhold til forebyggelse

Læs mere

Fysisk Træning som Behandling. Bente Klarlund Pedersen Rigshospitalet og Købehavns Universitet

Fysisk Træning som Behandling. Bente Klarlund Pedersen Rigshospitalet og Købehavns Universitet Fysisk Træning som Behandling Bente Klarlund Pedersen Rigshospitalet og Købehavns Universitet Fysisk træning som behandling I det danske sundhedsvæsen vil vi gerne give den behandling, der er den mest

Læs mere

Børn, unge og idræt. cand. scient., ph.d. Stig Eiberg. Indhold

Børn, unge og idræt. cand. scient., ph.d. Stig Eiberg. Indhold Børn, unge og idræt cand. scient., ph.d. Stig Eiberg Indhold Sundhed internationalt og i Danmark Anbefalinger i forhold til sundhed Hvad gør vi og hvordan Afrunding TITEL / 19. december 2008 VI KÆMPER

Læs mere

Hvordan får man raske ældre til at træne

Hvordan får man raske ældre til at træne Hvordan får man raske ældre til at træne Horsens 12. marts 2012 Lis Puggaard Hvorfor træne? Aktive leveår Fysisk aktivitet, håndbog om forebyggelse og behandling, SST, 2011 Den onde cirkel? Inaktivitet

Læs mere

Fysisk aktivitets positive indflydelse på ældres hverdagsliv

Fysisk aktivitets positive indflydelse på ældres hverdagsliv Fysisk aktivitets positive indflydelse på ældres hverdagsliv Horsens 8. marts 2010 Lis Puggaard, chefkonsulent Fremtidens ældre! Det forudses, at der i den kommende ældrebefolkning vil være en stor gruppe

Læs mere

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC.

applies equally to HRT and tibolone this should be made clear by replacing HRT with HRT or tibolone in the tibolone SmPC. Annex I English wording to be implemented SmPC The texts of the 3 rd revision of the Core SPC for HRT products, as published on the CMD(h) website, should be included in the SmPC. Where a statement in

Læs mere

Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp?

Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp? Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp? Maja Schick Sommer Fysioterapeut, cand.scient.san., Ph.d stud. Carina Nees Fysioterapeut, Master i Idræt og Velfærd Center for Kræft og Sundhed,

Læs mere

Børn og Fysisk Aktivitet Aktive børn er sunde børn www.inflammation-metabolism.dk. Det Nationale Råd for Folkesundhed

Børn og Fysisk Aktivitet Aktive børn er sunde børn www.inflammation-metabolism.dk. Det Nationale Råd for Folkesundhed Børn og Fysisk Aktivitet Aktive børn er sunde børn www.inflammation-metabolism.dk Bente Klarlund Pedersen, professor, overlæge Danmarks Grundforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme (CIM)

Læs mere

Overvægt og Fysisk aktivitet

Overvægt og Fysisk aktivitet Overvægt og Fysisk aktivitet Af Finn Berggren Hvad er den bedste fysiske aktivitet for den overvægtige? - den aktivitetsform, der får den enkelte til at føle sig så tilpas ved aktiviteten, at vedkommende

Læs mere

Fysisk træning som behandling www.inflammation-metabolism.dk

Fysisk træning som behandling www.inflammation-metabolism.dk Fysisk træning som behandling www.inflammation-metabolism.dk Bente Klarlund Pedersen, professor, overlæge Danmarks Grundforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme (CIM) Rigshospitalet, Københavns

Læs mere

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter)

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Link til retningslinjen Resumé Formål Fagmålgruppe Anbefalinger Patientmålgruppe Implementering

Læs mere

Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom

Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom Region Hovedstaden Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom Resumé UDARBEJDET AF: Stig Mølsted, Christian Have Dall, Henrik Hansen & Nina

Læs mere

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen

Øjnene, der ser. - sanseintegration eller ADHD. Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Øjnene, der ser - sanseintegration eller ADHD Professionshøjskolen UCC, Psykomotorikuddannelsen Professionsbachelorprojekt i afspændingspædagogik og psykomotorik af: Anne Marie Thureby Horn Sfp o623 Vejleder:

Læs mere

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet?

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Hjerteforeningens konference om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Bjørn Holstein Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet for børn og unge (5-17 år)

Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet for børn og unge (5-17 år) Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet for børn og unge (5-17 år) 1) Vær fysisk aktiv mindst 60 minutter om dagen. Aktiviteten skal være med moderat til høj intensitet og ligge ud over almindelige

Læs mere

Højintens træning for løbere

Højintens træning for løbere Højintens træning for løbere Tanja Ravnholt Cand. Scient Humanfysiologi tanjaravnholt@hotmail.com Indhold Intensitetsbegrebet Højintens træning Uholdenhedspræstationens 3 faktorer Fysiologiske adaptationer

Læs mere

Komorbiditet og operation for tarmkræft

Komorbiditet og operation for tarmkræft Komorbiditet og operation for tarmkræft Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som

Læs mere

dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle

dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at fremme Motion for alle Motion på Recept Bundlinjen Vi taber rigtig mange menneskelige ressourcer på grund af dårlig fysisk form og stillesiddende livsstil det gælder på individ- og befolkningsniveau Vi bør som samfund søge at

Læs mere

Perspektiver på fysisk aktivitet

Perspektiver på fysisk aktivitet Perspektiver på fysisk aktivitet V/Tue Kristensen, Projektleder Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse Kontakt: tuk@sst.dk Disposition Hvor meget? - Tal på fysisk aktivitet/inaktivitet - Reviderede

Læs mere

3.32 Stress. Baggrund

3.32 Stress. Baggrund 3.32 Stress Baggrund I 2006 definerede Arbejdsmiljøinstituttet stress således: Tilstanden viser sig ved anspændthed og ulyst. Man er meget anspændt og parat til handling. Men samtidig føler man ulyst og

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om kost Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er kost? Hvad betyder kost for helbredet? Hvordan er danskernes kostvaner? Hvilke konsekvenser har uhensigtsmæssig kost i Danmark?

Læs mere

Camilla van Deurs. Associate partner Arkitekt MAA PhD Lektor i Urban Design. Gehl Architects. Menneskevenlige byer er sunde byer!

Camilla van Deurs. Associate partner Arkitekt MAA PhD Lektor i Urban Design. Gehl Architects. Menneskevenlige byer er sunde byer! Menneskevenlige byer er sunde byer! Middelfart april 2013 Camilla van Deurs Associate partner Arkitekt MAA PhD Lektor i Urban Design Vores filosofi arbejder for at skabe byer som er - levende - sunde -

Læs mere

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn

Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Ovl. Hans Mørch Jensen Prof. L. V. Kessing. Prof. Ø. Lidegaard Prof. P. K. Andersen PhD, MD, L. H. Pedersen Biostatistiker Randi Grøn Disposition: Flere fødselskomplikationer hos kvinder der har anvendt

Læs mere

Fysiske arbejdskrav og fitness

Fysiske arbejdskrav og fitness Fysiske arbejdskrav og fitness Betydning for hjertesygdom og dødelighed AMFF årskonference 2014 Andreas Holtermann Overordnede forskningsspørgsmål Øger høje fysiske krav i arbejde risiko for hjertesygdom

Læs mere

Mor i bevægelse. Et udviklingsprojekt om fremme af fysisk aktivitet blandt inaktive gravide og kvinder påp

Mor i bevægelse. Et udviklingsprojekt om fremme af fysisk aktivitet blandt inaktive gravide og kvinder påp Mor i bevægelse Et udviklingsprojekt om fremme af fysisk aktivitet blandt inaktive gravide og kvinder påp barsel Samarbejde mellem: Gigtforeningen Sundhedsplejen Randers kommune Gynækologisk Obstetrisk

Læs mere

Hjertetransplantation og træning

Hjertetransplantation og træning Hjertetransplantation og træning Christian Dall Ph.d.-stud, cand.scient.san, fysioterapeut Institut for idrætsmedicin, kardiologisk afdeling & Fysioterapiens forskningsenhed Bispebjerg & Frederiksberg

Læs mere

Hvis fysisk aktivitet er så sundt, hvad skal vi så med ergonomien?

Hvis fysisk aktivitet er så sundt, hvad skal vi så med ergonomien? Hvis fysisk aktivitet er så sundt, hvad skal vi så med ergonomien? Karen Søgaard og Andreas Holtermann SydDansk Universitet Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Spørgsmål vi skal forsøge at

Læs mere

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser David Christiansen Fysioterapeut, cand. scient san. Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 DK 7400 Herning

Læs mere

Det indre kaos og den ydre disciplin.

Det indre kaos og den ydre disciplin. Det indre kaos og den ydre disciplin. Årligt antal dødsfald relateret til forskellige risikofaktorer Rygning Kort uddannelse Inaktivitet Alkohol Højt blodtryk For lidt frugt og grønt For meget mættet fedt

Læs mere

Bevæg dig bevar dig. Lis Puggaard Frederikssund 2012. lpuggaard@gmail.com

Bevæg dig bevar dig. Lis Puggaard Frederikssund 2012. lpuggaard@gmail.com Bevæg dig bevar dig Lis Puggaard Frederikssund 2012 Fremtidens ældre! Det forudses, at der i den kommende ældrebefolkning vil være en stor gruppe sunde og raske, mens en tilsvarende stor gruppe vil være

Læs mere

Grundtræning. Hvad er grundtræning?

Grundtræning. Hvad er grundtræning? Grundtræning Hvad er grundtræning? Træning der går ud på at forbedre en persons fysiske tilstand (præstationsevne), fx: Konditionstræning Aerob (når der er ilt nok) Anaerob (når der ikke er ilt nok) Muskeltræning

Læs mere

Prostatakræft. Hospitalsenheden VEST 1 www.vest.rm.dk

Prostatakræft. Hospitalsenheden VEST 1 www.vest.rm.dk Prostatakræft Den hyppigst forekommende kræftform blandt mænd. Årligt dør ca.1200 af sygdommen. Metastaserende prostatakræft behandles med medicinsk kastration. Strålebehandling suppleres med medicinsk

Læs mere

Metode i klinisk retningslinje

Metode i klinisk retningslinje Metode i klinisk retningslinje National klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi til voksne med funktionsevnenedsættelse som følge af erhvervet hjerneskade Karin Spangsberg Kristensen, fysioterapeut.

Læs mere

Optimering af ambulante forløb. Fokus på fysisk aktivitet. Anne Mette Langgaard, fysioterapeut, SHS

Optimering af ambulante forløb. Fokus på fysisk aktivitet. Anne Mette Langgaard, fysioterapeut, SHS Optimering af ambulante forløb Fokus på fysisk aktivitet Anne Mette Langgaard, fysioterapeut, SHS Hvad ved vi om fysisk aktivitet som intervention til kronisk sygdom? Specielt til diabetes Hvordan og hvor

Læs mere

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Notat Danske Fysioterapeuter Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Resume Fysioterapeuter har en lang tradition for at beskæftige sig

Læs mere

Helbredsundersøgelsen af søfarende

Helbredsundersøgelsen af søfarende Helbredsundersøgelsen af søfarende Sundhed i nationalt og internationalt perspektiv Mette Gabriel, Søfartslæge Leder af Lægekontoret Danmarks Rederiforening Lægekontoret, Danmarks Rederiforening Ca. 1.600

Læs mere

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier Fremtidens velfærdsløsninger Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen 1. november 2011 Vi fødes som kopier Carsten Hendriksen Overlæge, lektor, dr. med. Bispebjerg Hospital og Center for

Læs mere

Fremtidens børnefysioterapi

Fremtidens børnefysioterapi Fremtidens børnefysioterapi Erfaringer fra arbejdet med faglig statusartikel på børneområdet generelt om screening og anvendelse af test samt forebyggelse på småbørnsområdet: Hvordan er det nu og hvordan

Læs mere

Medinddragelse af patienter i forskningsprocessen. Hanne Konradsen Lektor, Karolinska Institutet Stockholm

Medinddragelse af patienter i forskningsprocessen. Hanne Konradsen Lektor, Karolinska Institutet Stockholm Medinddragelse af patienter i forskningsprocessen Hanne Konradsen Lektor, Karolinska Institutet Stockholm Værdi eller politisk korrekt (formentlig krav i fremtidige fondsansøgninger) Hurtigere, effektivere,

Læs mere

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen. og

Engelsk. Niveau D. De Merkantile Erhvervsuddannelser September Casebaseret eksamen.  og 052431_EngelskD 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau D www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Guidelines. Lederkursus, Middelfart 27. april 2012

Guidelines. Lederkursus, Middelfart 27. april 2012 Guidelines Ulrik Becker Overlæge, dr. med. Gastroenheden, Hvidovre Hospital Adjungeret professor, Statens Institut for Folkesundhed mobil 23 39 17 28 Ulrik.becker@hvh.regionh.dk Lederkursus, Middelfart

Læs mere

Patientinddragelse i forskning. Lars Henrik Jensen Overlæge, ph.d., lektor

Patientinddragelse i forskning. Lars Henrik Jensen Overlæge, ph.d., lektor Patientinddragelse i forskning Lars Henrik Jensen Overlæge, ph.d., lektor BMC Health Services Research 2014, 14:89 142 studies that described a spectrum of engagement Engagement was feasible in most settings

Læs mere

Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen.

Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen. Referat PolioCafé den 8. september 2014 Omhandlende muskelfunktion og træning: Oplæg v./ overlæge Lise Kay og fysioterapeut Karin Thye Jørgensen. Fra januar bliver poliocaféen afholdt den 1. mandag i måneden

Læs mere

Hvordan vurderer vi fysisk aktivitetsniveau i forbindelse med forebyggelse og behandling?

Hvordan vurderer vi fysisk aktivitetsniveau i forbindelse med forebyggelse og behandling? Hvordan vurderer vi fysisk aktivitetsniveau i forbindelse med forebyggelse og behandling? Danske fysioterapeuters Fagfestival Marts 2006 Mette Aadahl Klinik for Medicinsk Ortopædi og Rehabilitering, Rigshospitalet

Læs mere

Forebyggelse af hjertekarsygdomme

Forebyggelse af hjertekarsygdomme Sammenfatning af publikation fra : Forebyggelse af hjertekarsygdomme Hvilke interventioner er omkostningseffektive, og hvor får man mest sundhed for pengene? Notat til Hjerteforeningen Jannie Kilsmark

Læs mere

Kursus i Epidemiologi og Biostatistik. Epidemiologiske mål. Studiedesign. Svend Juul

Kursus i Epidemiologi og Biostatistik. Epidemiologiske mål. Studiedesign. Svend Juul Kursus i Epidemiologi og Biostatistik Epidemiologiske mål Studiedesign Svend Juul 1 Pludselig uventet spædbarnsdød (vuggedød, Sudden Infant Death Syndrome, SIDS) Uventet dødsfald hos et rask spædbarn (8

Læs mere

ATEX direktivet. Vedligeholdelse af ATEX certifikater mv. Steen Christensen stec@teknologisk.dk www.atexdirektivet.

ATEX direktivet. Vedligeholdelse af ATEX certifikater mv. Steen Christensen stec@teknologisk.dk www.atexdirektivet. ATEX direktivet Vedligeholdelse af ATEX certifikater mv. Steen Christensen stec@teknologisk.dk www.atexdirektivet.dk tlf: 7220 2693 Vedligeholdelse af Certifikater / tekniske dossier / overensstemmelseserklæringen.

Læs mere

Hjertesvigt og Træning Vigtigheden af muskeltræning til hjertesvigtspatienter. Hjertefysioterapeut Martin Walsøe

Hjertesvigt og Træning Vigtigheden af muskeltræning til hjertesvigtspatienter. Hjertefysioterapeut Martin Walsøe Hjertesvigt og Træning Vigtigheden af muskeltræning til hjertesvigtspatienter Hjertefysioterapeut Martin Walsøe Tidligere anbefalinger Hjertesvigt og træning Blev frarådet frem til slut 1990 erne. I stedet

Læs mere

Giv sundheden et K R A M! Kost, Rygning, Alkohol og Motion

Giv sundheden et K R A M! Kost, Rygning, Alkohol og Motion Giv sundheden et K R A M! Kost, Rygning, Alkohol og Motion Selandia Park 4-4100 Ringsted Tlf. 70 70 22 18 - www.selandiaklinikken.dk SK patientinformation KRAM vers1 070417 KOST Forekomsten af fedme i

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR REHABILITERING AF PATIENTER MED PRO- STATAKRÆFT

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR REHABILITERING AF PATIENTER MED PRO- STATAKRÆFT NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR REHABILITERING AF PATIENTER MED PRO- STATAKRÆFT National klinisk retningslinje for rehabilitering af patienter med prostatakræft Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen

Læs mere

KRAM: Kost, Rygning, Alkohol, Motion www.inflammation-metabolism.dk

KRAM: Kost, Rygning, Alkohol, Motion www.inflammation-metabolism.dk KRAM: Kost, Rygning, Alkohol, Motion www.inflammation-metabolism.dk Bente Klarlund Pedersen, professor, overlæge Danmarks Grundforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme (CIM) Rigshospitalet,

Læs mere

Rehabilitering med fokus på ernæring og træning på hospitaler. Hanne Elkjær Andersen, Overlæge Ph.d. Katrine Storm Piper, Fysioterapeut

Rehabilitering med fokus på ernæring og træning på hospitaler. Hanne Elkjær Andersen, Overlæge Ph.d. Katrine Storm Piper, Fysioterapeut Rehabilitering med fokus på ernæring og træning på hospitaler Hanne Elkjær Andersen, Overlæge Ph.d. Katrine Storm Piper, Fysioterapeut Rehabilitering med fokus på ernæring og træning på hospitaler Geriatrisk

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

Fysisk træning. Børn og unge FC Holte

Fysisk træning. Børn og unge FC Holte Fysisk træning Børn og unge FC Holte Mig selv Casper Skovgaard B.Sc idræt (KU), bachelorprojekt om specifik fysisk træning af 12-14 årige M.Sc humanfysiologi (KU), speciale i kombinationen af PRO og STY

Læs mere

Arbejdskrav og fitness

Arbejdskrav og fitness Arbejdskrav og fitness Resultater fra et 4 måneders interventionsprojekt med konditionstræning blandt rengøringsassistenter Gå-hjem møde på NFA den 8. oktober 2015 Mette Korshøj Baggrund Lav fysisk aktivitet

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER CLEARINGHOUSE Kursus for bedømmere af kliniske retningslinjer ECTS: Kurset er postgraduat og ækvivalerer 5 ECTS point ved bestået eksamen. Der udstedes eksamensbevis. Formål: Kurset giver kompetence til at fungere som

Læs mere

Reexam questions in Statistics and Evidence-based medicine, august sem. Medis/Medicin, Modul 2.4.

Reexam questions in Statistics and Evidence-based medicine, august sem. Medis/Medicin, Modul 2.4. Reexam questions in Statistics and Evidence-based medicine, august 2013 2. sem. Medis/Medicin, Modul 2.4. Statistics : ESSAY-TYPE QUESTION 1. Intelligence tests are constructed such that the average score

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Sekundær forebyggelse og fysisk aktivitet www.inflammation-metabolism.dk

Sekundær forebyggelse og fysisk aktivitet www.inflammation-metabolism.dk Sekundær forebyggelse og fysisk aktivitet www.inflammation-metabolism.dk Bente Klarlund Pedersen, professor, overlæge Danmarks Grundforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme (CIM) Rigshospitalet,

Læs mere

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Case En 64-årig kvinde indlægges akut

Læs mere

Thomas Feld Samfundsfag 05-12-2007

Thomas Feld Samfundsfag 05-12-2007 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...1 Indledning...2 Hvad er sundhed?...2 Tegn på sundhed...2 Sundhed i forhold til livsstil....4 Bilag...7 1 Indledning Der skal gøres rede for hvad der forstås ved

Læs mere

FNE Temaeftermiddag Grafisk rapport. Kompetence 12-04-2011. Program. Fortolkning af AMPS resultater

FNE Temaeftermiddag Grafisk rapport. Kompetence 12-04-2011. Program. Fortolkning af AMPS resultater -04-0 FNE Temaeftermiddag Grafisk rapport A M P S I N S T R U K T Ø R E V A E J L E R S E N W Æ H R E N S D.. M A R T S 0 Fortolkning af grafisk rapport Formidling Program Fortolkning af AMPS resultater

Læs mere

Undervisningsdag 2. De 8 kostråd BMI Æbleform/pæreform Pause Små skridt Fysisk aktivitet Tak for i dag

Undervisningsdag 2. De 8 kostråd BMI Æbleform/pæreform Pause Små skridt Fysisk aktivitet Tak for i dag Undervisningsdag 2 De 8 kostråd BMI Æbleform/pæreform Pause Små skridt Fysisk aktivitet Tak for i dag Spis frugt og grønt, 6 om dagen Det er lige så godt at spise frosne Hvor meget er 6 om dagen? Spis

Læs mere

Kapitel 6 Motion. Kapitel 6. Motion

Kapitel 6 Motion. Kapitel 6. Motion Kapitel 6 Motion Kapitel 6. Motion 59 Der er procentvis flere mænd end kvinder, der dyrker hård eller moderat fysisk aktivitet i fritiden Andelen, der er stillesiddende i fritiden, er lige stor blandt

Læs mere

Tilbyd kognitiv adfærdsterapeutiske behandlingsprogrammer til børn og unge med socialfobi, separationsangst eller generaliseret angst.

Tilbyd kognitiv adfærdsterapeutiske behandlingsprogrammer til børn og unge med socialfobi, separationsangst eller generaliseret angst. Centrale budskaber Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Kategori: Faglig rådgivning Version: Publiceringsversion Versionsdato: 11.10.2016 Format: PDF ISBN

Læs mere

IMPLEMENTRETING AF NKR potentialer og udfordringer

IMPLEMENTRETING AF NKR potentialer og udfordringer IMPLEMENTRETING AF NKR potentialer og udfordringer Set fra en praktikers synsvinkel Birgitte Gade Koefoed Forebyggelsescenterchef, speciallæge i samfundsmedicin, ph.d., MPA Forebyggelsescenter Nørrebro

Læs mere

Fysisk Form i Specialskolen

Fysisk Form i Specialskolen Fysisk Form i Specialskolen Wium, Anne-Marie; Friis,Kamilla; Valentiner-Branth,Dorte (PUC) Rødovre Kommune ELEVERNE I SPECIALSKOLEN Generelle indlæringsvanskeligheder, alder 6 18 uspecifikke diagnoser

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil

Læs mere

HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred

HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred HÅNDTERING AF RISIKOFAKTORER FOR SYGDOM Medicinforbrug og selvvurderet helbred Kandidatuddannelsen i Folkesundhedsvidenskab Aalborg Universitet 1. Semester projekt Gruppe nummer: 755 Vejleder: Henrik Bøggild

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende 1 Oplæggets fokus rehabilitering af ældre borgere udgangspunkt i hjemmet aktivitet

Læs mere

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning

Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er rygning? Hvad betyder rygning for helbredet? Hvordan er danskernes rygevaner? Hvilke konsekvenser har rygning i Danmark? Danskerne

Læs mere

Statistik for MPH: 7

Statistik for MPH: 7 Statistik for MPH: 7 3. november 2011 www.biostat.ku.dk/~pka/mph11 Attributable risk, bestemmelse af stikprøvestørrelse (Silva: 333-365, 381-383) Per Kragh Andersen 1 Fra den 6. uges statistikundervisning:

Læs mere

Epidemiologiske mål Studiedesign

Epidemiologiske mål Studiedesign Epidemiologiske mål Studiedesign Svend Juul Pludselig uventet spædbarnsdød Sudden Infant Death Syndrome, SIDS Uventet dødsfald hos et rask spædbarn. Obduktion o.a. giver ingen forklaring. Hyppigheden -doblet

Læs mere

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering

Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Link til retningslinjen Resumé Klinisk retningslinje for anvendelse af kold fugtet kontra

Læs mere

Patientinformation. Aleris-Hamlet Hospitaler giver et kram A M. Kost Rygning Alkohol Motion

Patientinformation. Aleris-Hamlet Hospitaler giver et kram A M. Kost Rygning Alkohol Motion Patientinformation Aleris-Hamlet Hospitaler giver et kram A M ost ygning Alkohol Motion ost A M Forekomsten af fedme i Danmark er steget 30-40 gange i løbet af de seneste 50 år, hvilket betyder at 40%

Læs mere

Motion som forebyggelse og medicin, hvordan?

Motion som forebyggelse og medicin, hvordan? Motion som forebyggelse og medicin, hvordan? Idræt, sundhed og sociale faktorer København, 26. februar 2008 Der kræves QuickTime og et TIFF (LZW)-komprimeringsværktøj, for at man kan se dette billede.

Læs mere

Måling af fysisk aktivitet i epidemiologiske undersøgelser

Måling af fysisk aktivitet i epidemiologiske undersøgelser Måling af fysisk aktivitet i epidemiologiske undersøgelser Monitorering af fysisk aktivitet i befolkningen Statens Institut for Folkesundhed 9. Maj 2005 Torben Jørgensen Forskningscenter for Forebyggelse

Læs mere

Registrering af skolebørns transportadfærd til og fra skole

Registrering af skolebørns transportadfærd til og fra skole Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Nationale kliniske retningslinjer Ernæringsterapi til underernærede patienter med KOL

Nationale kliniske retningslinjer Ernæringsterapi til underernærede patienter med KOL Nationale kliniske retningslinjer Ernæringsterapi til underernærede patienter med KOL Ulrik Winning Iepsen, Læge, PhD studerende, RH 7641. Slides: Britta Tendal, PhD, Sundhedsstyrelsen 1 GRADE (Grading

Læs mere

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com.

Engelsk. Niveau C. De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005. Casebaseret eksamen. www.jysk.dk og www.jysk.com. 052430_EngelskC 08/09/05 13:29 Side 1 De Merkantile Erhvervsuddannelser September 2005 Side 1 af 4 sider Casebaseret eksamen Engelsk Niveau C www.jysk.dk og www.jysk.com Indhold: Opgave 1 Presentation

Læs mere

Fysisk Aktivitet og Tarmkræft - Træning som Medicin. Jesper Frank Christensen, Ph.D. Trygfondens Center for Aktiv Sundhed Rigshospitalet

Fysisk Aktivitet og Tarmkræft - Træning som Medicin. Jesper Frank Christensen, Ph.D. Trygfondens Center for Aktiv Sundhed Rigshospitalet Fysisk Aktivitet og Tarmkræft - Træning som Medicin Jesper Frank Christensen, Ph.D. Trygfondens Center for Aktiv Sundhed Rigshospitalet Hvad dør vi af? 1) Hjertesygdomme 2-3-4) Cancer, blodpropper, diabetes

Læs mere

CMT intro september 2016 Behandling og træning. Fysioterapeut Pia Zinck Drivsholm

CMT intro september 2016 Behandling og træning. Fysioterapeut Pia Zinck Drivsholm CMT intro 16-18 september 2016 Behandling og træning Fysioterapeut Pia Zinck Drivsholm Fysiske symptomer ved CMT Nedsat kraft Nedsat balance Ændret følesans Nedsat ledbevægelighed Smerter Træthed Hvorfor

Læs mere

Idræt og motion for seniorer. Fysisk træning for livet Lis Puggaard

Idræt og motion for seniorer. Fysisk træning for livet Lis Puggaard Idræt og motion for seniorer. Fysisk træning for livet Lis Puggaard *Hvor langt kan man ifølge forskningen nå fysisk og funktionsmæssigt med fysisk træning of idræt selv langt op i alderen? *Hvad er forskellene

Læs mere

Hvordan påvirkes det fysiske aktivitetsniveau ved en højrisikostrategi? Resultater fra Inter99

Hvordan påvirkes det fysiske aktivitetsniveau ved en højrisikostrategi? Resultater fra Inter99 Hvordan påvirkes det fysiske aktivitetsniveau ved en højrisikostrategi? Resultater fra Inter99 Hjertekonference - om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Torsdag 28. oktober 2008, Store auditorium,

Læs mere

Mary Jarden Seniorforsker. d. 26. sept. 2014

Mary Jarden Seniorforsker. d. 26. sept. 2014 UCSF Universitetshospitalernes Center for Sundhedsfaglig Forskning CIRE Center for Integreret Rehabilitering af Kræftpatienter Hæmatologisk klinik, Rigshospitalet og Herlev Hospital Mary Jarden Seniorforsker

Læs mere

Fokuserede spørgsmål National Klinisk Retningslinje for Fedmekirurgi Indhold

Fokuserede spørgsmål National Klinisk Retningslinje for Fedmekirurgi Indhold Fokuserede spørgsmål National Klinisk Retningslinje for Fedmekirurgi Indhold PICO 1 Bør voksne patienter (over 18 år) med Body Mass Index (BMI) mellem 40 og 50 kg/m 2 uden specifikke fedmerelaterede komplikationer

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Kvinder kan også spille fodbold -Kollegabold og andre holdspil

Kvinder kan også spille fodbold -Kollegabold og andre holdspil Center for Holdspil & Sundhed Kvinder kan også spille fodbold -Kollegabold og andre holdspil Therese Hornstrup Ph.d studerende i Human Fysiologi Center For Holdspil og Sundhed, Københavns Universitet Fysiologisk

Læs mere

Eksempler på anvendelse af registre og surveys til forskning om social ulighed i middellevetid og forventet levetid med godt helbred

Eksempler på anvendelse af registre og surveys til forskning om social ulighed i middellevetid og forventet levetid med godt helbred Temadag om danske sundhedsregistre 28 juni 2012 Eksempler på anvendelse af registre og surveys til forskning om social ulighed i middellevetid og forventet levetid med godt helbred Henrik Brønnum-Hansen

Læs mere

Sund og cykelvenlig skolevej

Sund og cykelvenlig skolevej Sund og cykelvenlig skolevej Baggrund for manualen Sundhedsstyrelsens Get moving kampagne 2012 Lokal kampagne i 4 kommuner (Aalborg, Fredericia, Kalundborg, Furesø) Partnerskab ml. Naturstyrelsen, Cyklistforbundet,

Læs mere

MSB og Intelligent motion

MSB og Intelligent motion DI A- Miljø Konference 22. jan. 13 MSB og Intelligent motion Partssamarbejdet om MSB DI s erfaringer med Intelligent motion Øvelser i praksis Erfaringer fra Scandinavian Tobacco Group 20 års ergonomisk

Læs mere

Introduktion til spørgeskemaer. Tom Møller Ph.d. MPH sygeplejerske UCSF 2012

Introduktion til spørgeskemaer. Tom Møller Ph.d. MPH sygeplejerske UCSF 2012 Introduktion til spørgeskemaer Tom Møller Ph.d. MPH sygeplejerske UCSF 2012 Hvorfor spørgeskema? Videnskabeligt paradigme? Antagelser? Hvad måles? Fordele muligheder svagheder barrierer? Patient Reported

Læs mere

2.1 20-30 % bevæger sig så lidt, at det går ud over deres sundhed 4. 2.2 Gør hvad du vil, hvornår du vil bare gør noget! 4

2.1 20-30 % bevæger sig så lidt, at det går ud over deres sundhed 4. 2.2 Gør hvad du vil, hvornår du vil bare gør noget! 4 Sundhedsstyrelsens baggrundsnotat om fysisk aktivitet 2004 1 Indledning 3 2 Baggrunden for kampagnen 3 2.1 20-30 % bevæger sig så lidt, at det går ud over deres sundhed 4 2.2 Gør hvad du vil, hvornår du

Læs mere

Komorbiditet og øvre GI-cancer. Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.

Komorbiditet og øvre GI-cancer. Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn. Komorbiditet og øvre GI-cancer Mette Nørgaard, Klinisk Epidemiologisk Afdeling Aarhus Universitetshospital Danmark E-mail: m.noergaard@rn.dk Hvad er komorbiditet? Komorbiditet: Sygdom(me), som forekommer

Læs mere

Livsstilsændringer. Inaktivitet

Livsstilsændringer. Inaktivitet Livsstilsændringer Inaktivitet Ser det overhovedet så galt ud? Middellevetid i Danmark 1970-2001 WHO I 2020 vil 70 % af alle sygdomme være livsstilsbetingede Hvor er det gået galt? 1961 Foto: Willy Lund

Læs mere