Biologisk vækstregulering af potteplanter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Biologisk vækstregulering af potteplanter"

Transkript

1 Biologisk vækstregulering af potteplanter Potteplanter kan ikke sælges, hvis de er høje og ranglede. Derfor behandles de med vækstregulerende sprøjtemidler i gartnerierne. Disse sprøjtemidler udfases, så der er behov for et alternativ. En bakterie, som lever sammen med planter i naturen, indeholder gener, som kan regulere strækningsvæksten hos Kalanchoë. Af Renate Müller, Brian Christensen, Henrik Lütken og Inga Christensen Bach Danmark er et af de lande i verden, der producerer flest potteplanter. Størstedelen af produktionen eksporteres, og ifølge brancheorganisationen Dansk Gartneri udgjorde værdien af denne eksport ca. 2,7 milliarder kroner i Der produceres mange forskellige slags potteplanter i danske væksthuse, men Kalanchoë blossfeldiana, også kaldet Koraltop, Brændende Kærlighed eller bare Kalanchoë er den potteplante, der produceres flest af i danmark - omkring 40 millioner potter om året (Figur 1). I danske væksthusgartnerier tilstræbes miljøvenlig produktion, hvor der spares så meget som muligt på ressourcer, der koster dyrt og sætter miljømæssige fodaftryk (Figur 2). Den perfekte potteplante - Kort er godt Der er én type sprøjtemidler, som gartnerne har meget svært ved at undvære i produktionen af potteplanter. Det er kemiske vækstreguleringsmidler, populært kaldet stråforkortere, og af gartnere kaldet kemiske retarderingsmidler. De aktive stoffer i disse sprøjtemidler er analoger eller inhibitorer til naturlige plantehormoner, som regulerer strækningsvækst. Et stort forbrug af kemiske vækstreguleringsmidler belaster miljø og arbejdsmiljø, og indenfor ganske få år forventes det, at mange af de vækstregulerende sprøjtemidler mister godkendelse og forsvinder fra markedet. En anden negativ effekt er, at potteplanter, der er sprøjtet med kemiske vækstreguleringsmidler, ofte har dårligere holdbarhed end usprøjtede planter. Figur 1. En forædlet sort af Kalanchoë blossfeldiana - et resultat af krydsning og udvælgelse. Arten har normalt kun fire kronblade, men denne sort har fyldte blomster. Foto: Knud Jepsen a/s 1 Januar 2014

2 Figur 2. Potteplanteproduktion i moderne væksthus. I danske produktionsvæksthuse er der avancerede gardinsystemer for at spare på den fossile energi, og både vand og næringsstoffer recirkuleres for at undgå spild. Så vidt muligt, bruges biologisk bekæmpelse af skadedyr, og svampesygdomme forebygges bl.a. ved at styre luftfugtighed og temperatur optimalt og ved omhyggelig hygiejne. Forbruget af pesticider er derfor lavere end i væksthusgartnerier i mange andre lande. Foto: Knud Jepsen a/s. Det danske gartnerierhverv søger med lys og lygte efter alternativer til kemisk vækstretardering, for forbrugere og distributører kræver potteplanter med lang holdbarhed, kompakt vækst og mange sidegrene. Det miljøvenlige alternativ For at opretholde og sikre det danske gartnerierhvervs konkurrencedygtighed er det nødvendigt at udvikle nye metoder som alternativer til kemisk vækstregulering. Der er udført mange forsøg på at regulere potteplanternes strækningsvækst ved hjælp af klimastyring, mv., men metoderne virker ikke lige godt for alle plantearter. Der er også lavet forsøg med mekanisk vækstregulering, hvor væksthusgartnere forsøger at efterligne miljøet udendørs. I naturen påvirkes planter af vind og vejr, og især vindens rusken får planter til at forstærke cellevæggene, så de bliver lavere og mere robuste. Ved at ryste planterne eller udsætte dem for berøring - i praksis ved sætte en maskine til at trække en dug af gummi, fiber eller tekstil henover planterne adskillige gange i døgnet - kan man i nogen grad reducere potteplanters strækningsvækst, men ikke nok og ikke uden slidskader på blade og knopper. Den optimale løsning er at udvikle nye sorter, hvor planterne har en genetisk betinget vækstregulering, eller med andre ord, arveanlæg, som gør, at planterne ikke bliver lange og ranglede. Det har også den fordel at planterne forbliver kompakte hos forbrugeren, og ikke bliver lange og ranklede i vindueskarmen eller i krukkerne på terrassen. Spørgsmålet er om den fornødne kompakthed er til stede i det naturlige reservoir af genetiske anlæg i vores populære prydplanter, den såkaldte genpool. For mange plantearter er der endnu ikke fundet gener, som svarer til de dværggener, som findes i moderne kortstråede sorter af hvede, byg og andre kornarter. Hvis der ikke findes dværggener i de plantearter, som vi dyrker som potteplanter, kan vi så finde gener, der giver kompakt plantevækst i andre organismer? Kan vi få hjælp fra bakterier? Planters vækst og udvikling styres af plantehormoner - lavmolekylære organiske forbindelser, der har stor effekt selv i meget lave koncentrationer. Det er især forholdet mellem cytokininer og auxiner, der er involveret i dannelse af sideskud og rødder, og gibberelliner, der styrer strækningsvækst, mens ethylen får blomster til at visne og blade til at falde af. Figur 3. Planter inficeret med bakterien Agrobacterium rhizogenes udviser en typisk respons, som kaldes forskere kalder for hairy root phenotype. Disse rødder vokser kraftigt, kan dyrkes uafhængigt fra planten i sterilkultur. 2 Januar 2014

3 Figur 4. Naturlig transformering i Kalanchoe. Billedserien viser processen fra dyrkning af bladvæv, som er podet med Agrobacterium rhizogenes, til slutresultatet - en hel plante med gener fra bakterien. Bladstykker, som er blevet podet med Agrobacterium rhizogenes, danner hairy roots fra de bladceller, som bakterien har inficeret. Disse rødder flyttes til et andet dyrkningsmedium, som får rodcellerne til at danner små grønne grønne skud. Skudene flyttes til nyt dyrkningsmedium, hvor de vokser videre og danner rødder. Når planterne har fået en vis størrelse, tages de ud af det sterile miljø og plantes i pottemuld. Derefter kan deres vækst sammenlignes med tilsvarende planter med samme genotype bortset fra de gener, som bakterien har sat ind. På det sidste billede ses en plante med rol-gener (til venstre) og en kontrolplante uden rol-gener. (til højre.) Galler på egeblade og heksekoste i birketræer er eksempler på, at andre organismer, her et insekt og en svamp, kan påvirke hormonbalancen i plantevæv, så vækstformen ændres. De naturligt forekommende jordbakterier af slægten Agrobacterium kan inficere planteceller og fremkalde svulster (galler) på stængler og rødder hos nogle plantearter (Figur 3). Det særlige ved disse bakterier er, at de påvirker plantecellernes hormonbalance ved at indsætte gener, som koder for hormonlignende stoffer, i plantens kromosomer. Infektion med Agrobacterium tumefaciens er årsag til plantesygdommen rodhalsgalle, mens Agrobacterium rhizogenes kan inficere planterødder og forårsage vækst af såkaldte hairy roots ved infektionsstedet. Ændring i røddernes morfologi efter infektion med Agrobacterium rhizogenes skyldes især fire gener, som bakterien sætter ind i plantecellernes arvemasse. Disse gener kaldes for rol-gener, og rol står for root loci. Desuden bliver der overført to gener, som er involveret i auxinmetabolisme og gener som har indflydelse på, hvordan planterne reagerer på plantehormoner og dermed på planternes morfologi på celleniveau. De gener, som Agrobacterium rhizogenes kan overføre til planter, kan være placeret i to separate T-DNA (Transfer-DNA) på bakteriens Ri-plasmid og kan sætte sig ind i uafhængigt af hinanden i plantens DNA. På Københavns Universitet arbejder vi med en udgave af den naturligt forekommende stamme af Agrobacterium rhizogenes. Vi skaber optimale betingelser for bakteriens vækst og understøtter demed, at bakterien kan overføre rol-gener til planteceller i laboratoriet. Ligesom i naturen resulterer infektionen med bakterien og integration af de nye gener i dannelse af hairy roots. Ved at dyrke planteceller i vævskultur (in vitro) under sterile forhold og med tilføjelse af de fornødne hormoner på det rigtige tidspunkt kan vi regenerere hele planter fra enkeltceller. Anderledes sagt er man nødt til at få disse rødder til at danne hele planter. Agrobacterium rhizogenes kan inficere mange forskellige plantearter, men det kan være en stor udfordring at regenerere hele planter fra f.eks. træagtige planter. Effekt af rol-gener i planter Kalanchoë blossfeldiana med rol-gener udviser ændringer i mange egenskaber (Figur 4). Vi har observeret store forskelle mellem de producerede linier, men generelt er de mest markante ændringer, at planterne har korte internodier, øget forgrening og forbedret roddannelse. Spørgsmålet er, om vi kan bruge nogle af de ændringer, som rol-generne 3 Januar 2014

4 planter, for at finde de planter, som har fået overført de nye gener. Transformerede planter selekteres ved at tilsætte antibiotika til dyrkningsmediet, så kun transformere planter med selektionsgen og de øvrige indsatte gener kan vokse. Når vi benytter den naturligt forekommende stamme af Agrobacterium rhizogenes er der ikke behov for antibiotikaresistensgener, fordi celler, som har fået indsat rol-gener, danner de karakteristiske hairy roots som nemt kan udvælges på grund af deres udseende. Alle planterne, der regenereres fra hairy roots, har fået de ønskede rolgener, så derfor er der ikke behov for at selektere ved hjælp af antibiotikaresistensgener eller andre selektionsgener. Figur 5. Kalanchoë indeholdende rol-gener fra Agrobacterium rhizogenes kan udvise forskellige grader af kompakthed. Mens planten til højre er meget hæmmet i sin vækst - for meget til at være attraktiv for forbrugeren og for langsomt voksende for producenterne - er planten i midten tættere på at være fremtidens potteplante, der kan produceres uden kemisk vækstregulering. forårsager, til at forbedre kvaliteten af potteplanter. Nogle af de nye linier af Kalanchoë blossfeldiana med rol-gener med korte internodier og kompakt vækst ser meget lovede ud. Afkomsanalyser har vist, at egenskaben kompakt vækst kan overføres til næste generation. Analyserne viste også, at effekten af de indsatte gener kan fortyndes ved at krydse med udgangsformen uden rolgener, så for kraftig effekt af rol-generne kan reduceres i næste generation. Effekten af de indsatte gener afhænger bl.a. af deres placering i plantens genom og af antallet af indsatte T-DNA. Bakterien kan indsætte det ene eller begge T-DNA fra bakteriens plasmid, og der kan indsættes flere kopier af samme T-DNA. De regenererede planter er altid heterozygote mht. de indsatte gener, og ligesom for plantens egne gener, sker der udspaltning af indsat T-DNA i afkomsgenerationerne efter Mendels principper. Ved at krydse og selektere ønskede fænotyper i flere omgange, opstår der en mangfoldighed mht. egenskaber. På denne måde er det muligt at få lige præcis så kompakt vækst, som man ønsker (Figur 5). Kompakte genotyper af Kalanchoë blossfeldiana med rol-gener indgår nu i konventionelle forædlingsprogrammer. Det er et stort skridt mod produktion af potteplanter uden kemisk vækstregulering og dermed et sundere arbejdsmiljø for gartnerne og reduceret miljøbelastning. Selektion af transformanter Selv om de kompakte Kalanchoë med rol-gener er frembragt ved en genetisk transformation, indeholder de ikke de såkaldte selektionsgener. Ofte indsættes der antibiotikaresistensgener, når der fremstilles gensplejsede Forbedret holdbarhed Potteplanter, der er behandlet med kemiske vækstreguleringsmidler, har ofte dårligere holdbarhed end usprøjtede planter. Man kunne frygte, at det samme gør sig gældende for transformerede planter med kompakt vækst, som vores Kalanchoë indeholdende de nye rol-gener. Holdbarhedstesten med Kalanchoë linierne indeholdende rol-gener overraskede imidlertid med det modsatte. De enkelte blomster havde en bedre holdbarhed, og planter holdt sig pæne i længere tid. Det var en stor overraskelse, at planterne, som indeholdt de nye rol-gener, udviste en nedsat følsomhed overfor ethylen. Det er en egenskab, som alle forædlere ønsker sig for deres sorter. Den forbedrede holdbarhed og den nedsatte følsomhed overfor ethylen antages at skyldes ændringerne i planternes hormonbalance. Nærmere undersøgelser af effekten af de individuelle rol-gener og deres effekt på plantens hormonbalance er i gang. Vi arbejder desuden på andre plantearter, for at kunne udnytte denne lovende metode. En øget viden om de mekanismerne, der ligger bag den forbedrede holdbarhed i planter med rol-gener, kan bidrage til forædlingen af planter med bedre kvalitet. Denne viden kan gavne både traditionel og molekylær forædling. Perspektiver Da planter med rol-gener fra den naturligt forekommende jordbakterie Agrobacterium rhizogenes udviser både kompakt vækst og øget holdbarhed, kan indsættelse af rol-gener i planternes arvemasse være et alternativ til både kemiske vækstreguleringsmidler og holdbarhedsmidler. Vores Kalanchoë med rol-gener er fremkommet ved en naturlig proces. De falder derfor udenfor definitionen på GMO i EU s udsætningsdirektiv, der regulerer godkendelsen af gensplejsede planter. Dermed begrænses teknologiens anvendelse ikke af en meget omkostningstung godkendelsesprocedure. Vi forventer at lignende gode resultater kan opnås ved at indsætte rol-gener i andre økonomisk vigtige prydplanter. Denne metode har dermed potentiale til at blive fremtidens alternativ til at regulere potteplanters vækst med kemiske vækstreguleringsmidler. 4 Januar 2014

5 Referencer og videre læsning Lütken, HV, Wallström, SV, Jensen, EB, Christensen, B & Müller, R (2012) Inheritance of rol-genes from Agrobacterium rhizogenes through two generations in Kalanchoë. Euphytica vol 188, nr. 3, s Lütken, HV, Clarke, JL & Müller, R (2012) Genetic engineering and sustainable production of ornamentals: current status and future directions. Plant Cell Reports vol 31, nr. 7, s Christensen, B, Sriskandarajah, S & Müller, R (2009) Biomass distribution in Kalanchoe blossfeldiana transformed with rol-genes from Agrobacterium rhizogenes. HortScience vol 44, nr. 5, s Christensen, B, Sriskandarajah, S, Serek, M & Müller, RPB (2008) Transformation of Kalanchoe blossfeldiana with rol-genes is useful in molecular breeding towards compact growth. Plant Cell Reports vol 27, nr. 9, s Om forfatterne Renate Müller Professor og leder af forskergruppen, Floriculture and Translational Plant Science ved Instititut for Plante- og Universitet. Henrik Lütken Lektor og forsker i forskergruppen, Floriculture and Translational Plant Science ved Instititut for Planteog Universitet. Brian Christensen R&D specialist ved AgroTech A/S, Institut for Jordbrugs- og Fødevareinnovation, Taastrup. Inga Christensen Bach Kommunikationsmedarbejder ved Instititut for Plante- og Universitet og skrivende redaktør af Planteforskning.dk Specialer der har bidraget til denne forskning Line Jensen: Agrobacterium rhizogenes transformation and expression studies of rol genes in Kalanchoë species and hybrids Martin Himmelboe: Transformation of Ornamentals and Medicinal Plants of Crassulaceae with rol genes Jaime Pérez Molina: Natural Transformation in an Environmental Perspective Denne artikel er produceret med støtte af Undervisningsministeriets udlodningsmidler. 5 Januar 2014

Projektets formål At demonstrere nye metoder, der kan bidrage til at give dansk gartnerierhverv mere rentable og miljøvenlige produktionsmetoder.

Projektets formål At demonstrere nye metoder, der kan bidrage til at give dansk gartnerierhverv mere rentable og miljøvenlige produktionsmetoder. Slutrapport for demonstrationsprojektet Optimering af anvendelse og reduktion i miljøbelastningen af plantebeskyttelsesmidler indenfor havebruget J. nr. Demonstrationen/forsøget er finansieret ved hjælp

Læs mere

Gensplejsning af byg uden brug af selektionsgener

Gensplejsning af byg uden brug af selektionsgener Gensplejsning af byg uden brug af selektionsgener Genetisk modificerede planter indeholder som regel gener, som gør planten modstandsdygtig overfor enten et ukrudtsmiddel eller et antibiotikum. Disse gener,

Læs mere

Gensplejsning, planteforædling og økologi

Gensplejsning, planteforædling og økologi Gensplejsning, planteforædling og økologi Økologisk jordbrug har et stort behov for afgrødesorter med et højt niveau af resistens mod sygdomme og skadedyr, god konkurrenceevne overfor ukrudt, god næringsstof-udnyttelse

Læs mere

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold:

Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Folkeskolens afgangsprøve Maj 2011 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/23 B3 Indledning Bioteknologi Teknikker som for eksempel gensplejsning anvendes i

Læs mere

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer

GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER. GMO Genmodificerede fødevarer GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER 1 GMO Genmodificerede fødevarer 2 GMO GENMODIFICEREDE FØDEVARER Hvad er GMO og genmodificering? Når man genmodificerer, arbejder man med de små dele af organismernes celler

Læs mere

UDVIKLING OG OPHÆVELSE AF FROSTHÅRDFØRHED I PLANTER

UDVIKLING OG OPHÆVELSE AF FROSTHÅRDFØRHED I PLANTER 16. JANUAR 2013 UDVIKLING OG OPHÆVELSE AF FROSTHÅRDFØRHED I PLANTER DANSKE PLANTESKOLERS VINTERMØDE 2013 POST DOC MAJKEN PAGTER, AARHUS Oversigt Frosthårdførhed i planter Hvad kræver succesfuld overvintring

Læs mere

Markørfrie GMO ved hjælp af rekombination

Markørfrie GMO ved hjælp af rekombination Markørfrie GMO ved hjælp af rekombination Under fremstilling af genetisk modificerede planter indsættes som regel gener, som gør planteceller modstandsdygtige overfor et antibiotikum eller et ukrudtsmiddel.

Læs mere

Udsættes gartneriarbejdere for mikroorganismer anvendt til biologisk bekæmpelse?

Udsættes gartneriarbejdere for mikroorganismer anvendt til biologisk bekæmpelse? Udsættes gartneriarbejdere for mikroorganismer anvendt til biologisk bekæmpelse? Anne Mette Madsen a, Anne Winding b, Vinni Mona Hansen a,c, Jørgen Eilenberg c, Nicolai Vitt Meyling c,, Kira Tendal a og

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Træning øger cellulært genbrug Træning øger genbrug i museceller. Er det derfor, at motion er

Læs mere

1. EN NY TIDS TEKNOLOGI... 3 2. NOVO GRUPPENS BRUG AF GENTEKNOLOGI... 3 Derfor anvender vi genteknologi... 4 Vigtig erfaring med genteknologi...

1. EN NY TIDS TEKNOLOGI... 3 2. NOVO GRUPPENS BRUG AF GENTEKNOLOGI... 3 Derfor anvender vi genteknologi... 4 Vigtig erfaring med genteknologi... . 1. EN NY TIDS TEKNOLOGI... 3 2. NOVO GRUPPENS BRUG AF GENTEKNOLOGI... 3 Derfor anvender vi genteknologi... 4 Vigtig erfaring med genteknologi... 4 Etiske overvejelser... 4 Dialog med omverdenen... 4

Læs mere

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug Dette modul fortæller om de begreber og principper, der er vigtige i økologisk landbrug i Danmark. Noter til dette afsnit ser du på sidste side.

Læs mere

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020.

Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Strategi for gartneribrugets fonde 2014-2020. Formålet med gartneribrugets fonde er at etablere et finansielt grundlag for tilskud til rammeforbedrende aktiviteter for sektoren gartneri og frugtavl. Fondenes

Læs mere

Vil du være et hak bedre?

Vil du være et hak bedre? Vil du være et hak bedre? Plantebeskyttelse - med omtanke EU har vedtaget rammedirektivet for bæredygtig anvendelse af pesticider, hvor IPM (integreret plantebeskyttelse) skal være en del af lovgivningen

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B2

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B2 Folkeskolens afgangsprøve Maj 2013 B2 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B2 Indledning Foto: Keld Nørgaard Fødevareproduktion Det danske landbrug producerer

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve December 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B4

Folkeskolens afgangsprøve December 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B4 Folkeskolens afgangsprøve December 2012 B4 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B4 afgangsprøver december 2012 Sæt 4 Evolution og udvikling Det er cirka

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B3

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012. Biologi. Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: 1/22 B3 Folkeskolens afgangsprøve Maj 2012 B3 Elevnavn: Elevnummer: Skole: Hold: Elevens underskrift Tilsynsførendes underskrift 1/22 B3 afgangsprøver maj 2012 Sæt 3 Levende organismers udvikling og livsytringer

Læs mere

Nr 1. Fra gen til protein

Nr 1. Fra gen til protein Nr 1 Fra gen til protein Med udgangspunkt i vedlagte illustrationer bedes du besvare følgende: Hvordan er sammenhængen mellem DNA ets nukleotider og proteinets aminosyrer? Beskriv hvad der sker ved henholdsvis

Læs mere

Bioteknologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1 og 2 skal begge opgaver besvares. Af opgaverne 3 og 4 skal en og kun en af opgaverne besvares.

Bioteknologi A. Studentereksamen. Af opgaverne 1 og 2 skal begge opgaver besvares. Af opgaverne 3 og 4 skal en og kun en af opgaverne besvares. Bioteknologi A Studentereksamen Af opgaverne 1 og 2 skal begge opgaver besvares. Af opgaverne 3 og 4 skal en og kun en af opgaverne besvares. frs111-btk/a-31052011 Tirsdag den 31. maj 2011 kl. 9.00-14.00

Læs mere

Spørgsmål nr.1. Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin. Spørgsmål nr.2. Menneskets evolution. Spørgsmål 3. Diabetes

Spørgsmål nr.1. Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin. Spørgsmål nr.2. Menneskets evolution. Spørgsmål 3. Diabetes Spørgsmål nr.1 Evolutionsteorien fra Lamarck til Darwin I din fremlæggelse skal du redegøre for Lamarck s og Darwins teori om livets udvikling. Fremhæv væsentlige forskelle imellem teorierne, nævn gerne

Læs mere

Økologisk planteforædling

Økologisk planteforædling Økologisk planteforædling Økologikongres Vingstedcenteret 24. november 2011 Anders Borgen Økologi-visionen...en støtteordning for økologisk sortsudvikling og -afprøvning......arbejde for, at EU s udsædslovgivning

Læs mere

Almindelig gåsemad. - modelplante nr. 1. planteforskning.dk Modelplanter

Almindelig gåsemad. - modelplante nr. 1. planteforskning.dk Modelplanter Almindelig gåsemad - modelplante nr. 1 En lille enårig plante er blevet yndlingsobjekt for tusindvis af planteforskere verden over. Dens arvemasse er sekventeret, og de fleste af dens gener er identificeret.

Læs mere

MinimalSpild Optimering af transportkæden fra gartneri til forbruger

MinimalSpild Optimering af transportkæden fra gartneri til forbruger Institut for Fødevarer Faculty of Science and Technology MinimalSpild Optimering af transportkæden fra gartneri til forbruger De overordnede formål 1. Begrænse det nuværende spild i prydplanters værdikæde

Læs mere

Det lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres.

Det lyder enkelt, men for at forstå hvilket ærinde forskerne er ude i, er det nødvendigt med et indblik i, hvordan celler udvikles og specialiseres. Epigenetik Men hvad er så epigenetik? Ordet epi er af græsk oprindelse og betyder egentlig ved siden af. Genetik handler om arvelighed, og hvordan vores gener videreføres fra generation til generation.

Læs mere

Cylindrocladium i buksbom (Cylindrocladium buxicola)

Cylindrocladium i buksbom (Cylindrocladium buxicola) Side 1 af 8 Bekæmpelse Skimmelsvamp Du kan selv teste for skimmelsvamp Læs mere om mulighederne her! obh-gruppe SkimmelKompagniet ApS Professionel bekæmpelse af skimmelsvamp og andre svampetyper www.skadedyr.dk

Læs mere

FiBLDOSSIER. Teknikker til planteforædling. En vurdering for den økologiske planteforædling. Dansk udgave 2005. FiBL Dossier nr.

FiBLDOSSIER. Teknikker til planteforædling. En vurdering for den økologiske planteforædling. Dansk udgave 2005. FiBL Dossier nr. FiBL Dossier nr. 2, 2001 Dansk udgave 2005 FiBLDOSSIER Teknikker til planteforædling En vurdering for den økologiske planteforædling I samarbejde med: Kolofon Redaktør: Research Institute of Organic Agriculture

Læs mere

Dyrkning af hindbær i substrat

Dyrkning af hindbær i substrat Dyrkning af hindbær i substrat v/nauja Lisa Jensen fra GartneriRådgivningen A/S Dyrkning af hindbær i substrat Hindbærproduktion i DK Baggrund for brug af substrat og tunneler Plantetype Tjek af råvandskvalitet

Læs mere

KAPITEL 2 botanisk have som noahs ark for planter

KAPITEL 2 botanisk have som noahs ark for planter otanisk Have som Noahs ark for planter Jens I. Find, lektor, ph.d. Vævskulturlaboratoriet*, jensf@snm.ku.dk Peter Krogstrup, kurator, ph.d., otanisk Have og Museum*, peterk@snm.ku.dk *Statens Naturhistoriske

Læs mere

Eksamensspørgsmål til biocu til mandag d. 10. juni 2013

Eksamensspørgsmål til biocu til mandag d. 10. juni 2013 Eksamensspørgsmål til biocu til mandag d. 10. juni 2013 Nr. 1. Fra gen til protein. Hvordan er sammenhængen mellem DNA ets nukleotider og proteinets aminosyrer? Beskriv hvad der sker ved henholdsvis transskription

Læs mere

DNA og stamtræer. Fra DNA-sekvens til stamtræ. 50 Brug Botanisk Have i undervisningen

DNA og stamtræer. Fra DNA-sekvens til stamtræ. 50 Brug Botanisk Have i undervisningen DN og stamtræer Kan vi se skoven for bar træer? 11 Ole Seberg, professor*, oles@snm.ku.dk Gitte Petersen, professor*, gittep@snm.ku.dk * otanisk Have og Museum, Statens Naturhistoriske Museum Københavns

Læs mere

Mikroorganismer som naturlige hjælpere i haven og i landbruget

Mikroorganismer som naturlige hjælpere i haven og i landbruget Af Dr. Ursula Frimmer mikrobiolog Biosa Danmark ApS Mikroorganismer som naturlige hjælpere i haven og i landbruget Mikrobiologiske produkter, som på en naturlig måde fremmer jordens frugtbarhed (jordforbedringsmidler)

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 1/25 B1 Indledning Maden vi spiser De fleste af vores fødevarer kommer fra landbruget. Nogle landmænd har kun planteproduktion, mens andre også producerer grise, æg eller

Læs mere

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen?

1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? 1. Hvad er kræft, og hvorfor opstår sygdommen? Dette kapitel fortæller om, cellen, kroppens byggesten hvad der sker i cellen, når kræft opstår? årsager til kræft Alle levende organismer består af celler.

Læs mere

Fordele og ulemper ved brug af kommercielle GMO-sorter

Fordele og ulemper ved brug af kommercielle GMO-sorter Fordele og ulemper ved brug af kommercielle GMO-sorter Kristofer Vamling, Plant Science Sweden AB 1 GMO Hvad mener vi? 2 Kommerciel brug af GMO i Europa Lӕgemiddler Tekstiler Foder Mad Dyrkning Sammenhӕngen

Læs mere

Grønlandsk kartoffelavl uden pesticider men med gavnlige antifungale bakterier

Grønlandsk kartoffelavl uden pesticider men med gavnlige antifungale bakterier Grønlandsk kartoffelavl uden pesticider men med gavnlige antifungale bakterier Peter Stougaard og Charlotte Frydenlund Michelsen* Institut for Plante- og Miljøvidenskab Sektion for Genetik og Mikrobiologi

Læs mere

Gensplejsede planter. TEMA-rapport fra DMU

Gensplejsede planter. TEMA-rapport fra DMU Gensplejsede planter TEMA-rapport fra DMU Miljø- og Energiministeriet, Danmarks Miljøundersøgelser 23/1998 m Gensplejsede planter Christian Damgaard Gösta Kjellsson Christian Kjær Beate Strandberg Danmarks

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2006 1/25 B4 Indledning Fødevareproduktion De fleste af vores fødevarer kommer fra landbruget. Nogle landmænd har kun planteproduktion, mens andre også producerer grise, æg

Læs mere

Instruks til kontrol af bedrifter med kartoffelbrok - hvorvidt påbud for smittede marker og marker i bufferzone efterleves

Instruks til kontrol af bedrifter med kartoffelbrok - hvorvidt påbud for smittede marker og marker i bufferzone efterleves Instruks til kontrol af bedrifter med kartoffelbrok - hvorvidt påbud for smittede marker og marker i bufferzone efterleves Kolofon Instruks til kontrol af bedrifter med kartoffelbrok Kontrolinstruks til

Læs mere

Hvad skal vi bruge naturen til? Er der mad nok i 2050?

Hvad skal vi bruge naturen til? Er der mad nok i 2050? Hvad skal vi bruge naturen til? Er der mad nok i 2050? Preben Bach Holm Institut for Molekylærbiologi og Genetik Aarhus Universitet Forskningscenter Flakkebjerg 4200 Slagelse Landboforeningen Odder-Skanderborg

Læs mere

Svampegeners funktion afsløres med genteknologi

Svampegeners funktion afsløres med genteknologi Svampegeners funktion afsløres med genteknologi Filamentøse svampe som Fusarium og Aspergillus kan danne et arsenal af biologisk aktive stoffer, hvoraf mange er giftige for både planter og dyr. Disse stoffer

Læs mere

Planter bevæger sig. Forskellige typer plantebevægelse

Planter bevæger sig. Forskellige typer plantebevægelse Planter bevæger sig Jette Dahl Møller, lektor, cand. scient. Botanisk Have og Museum, Statens Naturhistoriske Museum Københavns Universitet, Jetted@snm.ku.dk 3 Planter bevæger sig altid, men de fleste

Læs mere

Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse

Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse Vejforum, 8. - 9. december 2010 Gregers Münter Salgs- og Entrepriseleder NCC Roads A/S gremun@ncc.dk Miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse Hvorfor miljøvenlig ukrudtsbekæmpelse? Der

Læs mere

Spørgsmål 1. Immunforsvaret. Spørgsmål 2. Kulhydrater

Spørgsmål 1. Immunforsvaret. Spørgsmål 2. Kulhydrater Spørgsmål 1 Immunforsvaret Gør rede for immunforsvarets opbygning og funktion. Analyser immunforsvarets respons på en virusinfektion og inddrag en metode til påvisning af sygdomme. Forklar endvidere formålet

Læs mere

Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug

Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug Rapport vedrørende græsrodsforskningsprojekt: Sprøjtning med mælk til bekæmpelse af meldug Ringe den 25.oktober 2001 J.nr.93S-2462-Å00-00891 Ved Freddy Madsen, Nørhavegård, Rudkøbing og økologikonsulent

Læs mere

Fødevarer er mere end mad

Fødevarer er mere end mad 10 A k t u e l N a t u r v i d e n s k a b 2 2 0 0 5 E R N Æ R I N G S B I O L O G I Fødevarer er mere end mad Fødevarer kan indeholde stoffer, der virker forebyggende på f.eks. kræft. Jagten på sådanne

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Dæmpning af immunsystemet hjælper HSmus

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Dæmpning af immunsystemet hjælper HSmus Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab Dæmpning af immunsystemet hjælper HSmus CB2-aktiverende lægemiddel forbedrer overlevelse og symptomer

Læs mere

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! Mange mener ikke, at der er forskel på konventionelle og økologiske fødevarer, men det er ikke rigtigt. Økologi er det rigtige valg, hvis du også tænker

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Biologi Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve August 2007 Biologi Facitliste Folkeskolens afgangsprøve August 2007 1/23 B5 Indledning Den danske skov Ca. 12 % af Danmarks areal er dækket af skov. Det mest almindelige skovtræ er rødgran. Det skyldes, at de danske skove er produktionsskove,

Læs mere

Naturgræs Kunstgræs in cooperation with Fase 1 (2002) Observation: Græs og ukrudt vokser i kunstgræs Den lyse ide: Etablere en naturgræsbane i kunstgræs in cooperation with Vækst Naturgræs Kunstgræs

Læs mere

Præsentation 3: Er nanomaterialer en risiko for arbejdstagerens sikkerhed og sundhed? www.nanodiode.eu

Præsentation 3: Er nanomaterialer en risiko for arbejdstagerens sikkerhed og sundhed? www.nanodiode.eu Præsentation 3: Er nanomaterialer en risiko for arbejdstagerens sikkerhed og sundhed? www.nanodiode.eu Identificerede sundhedskonsekvenser indtil nu Nanomaterialer kan trænge længere ind i den menneskelige

Læs mere

NY TEKNOLOGI TIL ANALYSE AF VORES GENER ÆNDRER MÅDEN VI FOREBYGGER OG BEHANDLER SYGDOM PÅ NYE MARKEDSMULIGHEDER FOR EXIQON

NY TEKNOLOGI TIL ANALYSE AF VORES GENER ÆNDRER MÅDEN VI FOREBYGGER OG BEHANDLER SYGDOM PÅ NYE MARKEDSMULIGHEDER FOR EXIQON NY TEKNOLOGI TIL ANALYSE AF VORES GENER ÆNDRER MÅDEN VI FOREBYGGER OG BEHANDLER SYGDOM PÅ NYE MARKEDSMULIGHEDER FOR EXIQON De sidste 5 års store teknologiske gennembrud har gjort, at vi i dag nemt og økonomisk

Læs mere

Bibliografiska uppgifter för Potatisbladmögel allt svårare att bekämpa? Erfarenheter från Danmark

Bibliografiska uppgifter för Potatisbladmögel allt svårare att bekämpa? Erfarenheter från Danmark Bibliografiska uppgifter för Potatisbladmögel allt svårare att bekämpa? Erfarenheter från Danmark Författare Nielsen B. Utgivningsår Tidskrift/serie Meddelande från Södra jordbruksförsöksdistriktet Nr/avsnitt

Læs mere

Eksamensspørgsmål til 4. Juni 2010 (B-niveau) Evolution

Eksamensspørgsmål til 4. Juni 2010 (B-niveau) Evolution Eksamensspørgsmål til 4. Juni 2010 (B-niveau) Evolution Beskriv hvordan livet er opstået og gør rede for opbygningen af hhv. eukaryoter og prokaryoter. Gør rede for Lamarck og Darwin evolutionsteorier

Læs mere

planteværn Vejledning i

planteværn Vejledning i Vejledning i planteværn 2014 redigeret af JENS ERIK JENSEN PETER KRYGER JENSEN LISE NISTRUP JØRGENSEN GHITA CORDSEN NIELSEN STIG FEODOR NIELSEN KLAUS PAASKE POUL HENNING PETERSEN TRINEXAPAC-ETHYL Middelnavn,

Læs mere

Spiring og etablering af feltforsøg med in vitro klonede planter af nordmannsgran. 2000-2003.

Spiring og etablering af feltforsøg med in vitro klonede planter af nordmannsgran. 2000-2003. Spiring og etablering af feltforsøg med in vitro klonede planter af nordmannsgran. 2-23. Støttet af: Produktionsafgiftsfonden for juletræer og pyntegrønt & Skov- og Naturstyrelsen Rapport oktober 23 for

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommereksamen 2015 Institution 414 Københavns VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HFe Biologi B Torben

Læs mere

fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne

fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne fremtid vækst balance Next step af erhvervets store kampagne Next step af erhvervets store kampagne Fremtiden er ikke så sort, som den har været LANDBRUG & FØDEVARER MEDLEMMER: Budskabet fra første del

Læs mere

Biotechnology Explorer

Biotechnology Explorer Biotechnology Explorer Oprensning af genomisk DNA fra plantemateriale Manual Katalog nr. 166-5005EDU explorer.bio-rad.com Oversat og bearbejdet af Birgit Sandermann Justesen, Nærum Gymnasium, februar 2009

Læs mere

Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling. Et spørgsmål om at udnytte viden, teknologi og sundhedsresurser optimalt

Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling. Et spørgsmål om at udnytte viden, teknologi og sundhedsresurser optimalt Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling Et spørgsmål om at udnytte viden, teknologi og sundhedsresurser optimalt Vi oplever i disse år en sand revolution i udviklingen af nye teknologier

Læs mere

Undersøgelse af arvelige faktorer ved autisme

Undersøgelse af arvelige faktorer ved autisme Undersøgelse af arvelige faktorer ved autisme Nyhedsbrev nr. 3, februar 2006 Introduktion Det er med glæde, at vi her kan præsentere vores tredje nyhedsbrev til alle familierne, som deltager i projektet

Læs mere

De fremstillede transformerede kloner kan eventuel analyseres som beskrevet i punkt C.

De fremstillede transformerede kloner kan eventuel analyseres som beskrevet i punkt C. 11. juni UVM sags nr. 166.471.021 AT jnr. 20050002257 Aftale mellem Undervisningsministeriet og Arbejdstilsynet om retningslinjer for godkendte forsøg med genteknologi i henhold til Bekendtgørelse om genteknologi

Læs mere

Beauty & Performance in Wood TM

Beauty & Performance in Wood TM Beauty & Performance in Wood TM Hvad er Kebony? Kebony er et bæredygtigt alternativ til tropisk hårdttræ, når udseende og ydeevne er afgørende. Kebony teknologien er udviklet i Norge og er en miljøvenlig

Læs mere

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste

Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 Biologi - Facitliste Folkeskolens afgangsprøve Maj 2010 1/23 B3 Indledning Mennesket Menneskets krop består af forskellige organer, som er opbygget af levende celler. Organerne er afhængige af hinanden og påvirker hinanden

Læs mere

Beskyt nytilvæksten bedst muligt. Start programmet med Revus

Beskyt nytilvæksten bedst muligt. Start programmet med Revus Beskyt nytilvæksten bedst muligt Start programmet med Revus TM Beskyt nytilvæksten bedst muligt Start programmet med Revus Skimmelangreb giver de største tab i kartoffelproduktionen. Kartoffelskimmel stopper

Læs mere

Borgerjuryens slutdokument

Borgerjuryens slutdokument Borgerjuryens slutdokument Dette slutdokument rummer de afstemningsresultater, en borgerjury på 16 lægfolk er nået frem til efter i fire dage at have drøftet fordele og ulemper ved nye gensplejsede medicinindustri-

Læs mere

Tal om gartneriet 2013

Tal om gartneriet 2013 Tal om gartneriet 2013 Indholdsfortegnelse STRUKTUR... 3 ØKONOMI... 3 EKSPORT... 6 ERHVERVET I TAL TABEL 1 - ANTAL VIRKSOMHEDER MED VÆKSTHUSPRODUKTION.. 8 TABEL 2 - AREAL MED VÆKSTHUSPRODUKTION OG DRIVAREAL

Læs mere

Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling

Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling Gener, biologiske markører og valg af den rigtige behandling Et spørgsmål om at udnytte viden, teknologi og sundhedsresurser optimalt Vi oplever i disse år en sand revolution i udviklingen af nye teknologier

Læs mere

Biobrændsel fremtiden. eller dømt til at fejle?

Biobrændsel fremtiden. eller dømt til at fejle? Biobrændsel fremtiden eller dømt til at fejle? Den almene dansker ville som udgangspunkt have svært ved at definere, hvad begrebet biobrændsel helt præcis dækker over. Dette afsøger denne artikel, der

Læs mere

Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform

Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform Slutrapport for græsrodsprojektet Krydderurter udvikling af en stabil økologisk gødning i flydende og fastform Gartneriet Vestjysk Krydderurter ApS Aksel Bruun, Mosebyvej 49, Mejrup 7500 Holstebro Journal

Læs mere

BIOLOGISK BEKÆMPELSE NATURVENLIG INTRODUKTION?

BIOLOGISK BEKÆMPELSE NATURVENLIG INTRODUKTION? NAURRÅDE / INVASIVE ARER OG GMO ER NYE RUSLER MOD NAUREN BIOLOGISK BEKÆMPELSE NAURVENLIG INRODUKION? Af Jørgen Eilenberg Centrale budskaber Det anbefales at godkendelsesproceduren for mikrobiologiske bekæmpelsesmidler

Læs mere

Op til 75% af udbyttet grundlægges i efteråret med bl.a. en effektiv. Trin 1:ukrudtsbekæmpelse. 60-85% effekt. > 85% effekt

Op til 75% af udbyttet grundlægges i efteråret med bl.a. en effektiv. Trin 1:ukrudtsbekæmpelse. 60-85% effekt. > 85% effekt > 85% effekt Burresnerre Enårig rapgræs Fuglegræs Haremad Hyrdetaske Hønsetarm Rød tvetand Storkronet ærenpris 60-85% effekt Hanekro Hejrenæb Hundepersille Mark ærenpris Mark forglemmigej Melde Pengeurt

Læs mere

Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave.

Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi med dette nye produkt fra Lifewave. Mere energi, genopretter energi flowet i kroppen. Nem at placere, se brochure Resultater med det samme. Giver op til 20 % mere energi. Øger kroppens forbrænding.

Læs mere

EU-lande i fælles front mod kartoffelskimmel

EU-lande i fælles front mod kartoffelskimmel EU-lande i fælles front mod kartoffelskimmel Hvis der er rådne kartofler i den nyindkøbte pose, har kartoflerne med stor sandsynlighed kartoffelskimmel en alvorlig plantesygdom, som skyldes angreb af mikroorganismen,

Læs mere

Bæredygtig udvikling i Novozymes. Marts 2007

Bæredygtig udvikling i Novozymes. Marts 2007 Bæredygtig udvikling i Novozymes Marts 2007 Novozymes vision Vi arbejder for en fremtid, hvor vores biologiske løsninger skaber den nødvendige balance mellem forretningsmæssig vækst, et renere miljø og

Læs mere

Isolering af DNA fra løg

Isolering af DNA fra løg Isolering af DNA fra løg Formål: At afprøve en metode til isolering af DNA fra et levende væv. At anvende enzymer.. Indledning: Isolering af DNA fra celler er første trin i mange molekylærbiologiske undersøgelser.

Læs mere

Vejen til et godt resultat i 2015

Vejen til et godt resultat i 2015 1 Vejen til et godt resultat i 2015 Lang vækstsæson gav høje udbytter I 2014 2014 bød på: Tidlig såning Mild vinter Meget nedbør i maj Den tidlige såning var den væsentlige grund til de høje udbytter Begrænsningerne

Læs mere

Fagårsplan 10/11 Fag: Biologi Klasse: 8.a Lærer: Susanne Stenholm Fagområde/ emne

Fagårsplan 10/11 Fag: Biologi Klasse: 8.a Lærer: Susanne Stenholm Fagområde/ emne Fagårsplan 10/11 Fag: Biologi Klasse: 8.a Lærer: Susanne Stenholm Fagområde/ emne Sommerfugle Livscyklus Artsbestemmelse Mikroorganismer Agaprøver Tidsberegning Virus og bakterier Immunforsvaret Vindmøller

Læs mere

We are in. Alnarp, Sweden. Ås, Norway. Årslev, Denmark. Svalbard. Department, plants - Seedlab and active seed collection - DNA lab.

We are in. Alnarp, Sweden. Ås, Norway. Årslev, Denmark. Svalbard. Department, plants - Seedlab and active seed collection - DNA lab. Arni Bragason We are in Alnarp, Sweden Department, plants - Seedlab and active seed collection - DNA lab Service - Greenhouse and fields - IT, information og documentation - administration Ås, Norway Department

Læs mere

Nattefrost natten mellem 3 og 4 maj 2014 test af FrosTect.

Nattefrost natten mellem 3 og 4 maj 2014 test af FrosTect. Nattefrost natten mellem 3 og 4 maj 2014 test af FrosTect. Af Jens Madsen 1108. Jeg havde ikke overskud til at se min druehøst forsvinde i kun arbejde med frostskader, der var resultatet af vækstsæsonerne

Læs mere

Linolieprodukter Hvorfor?

Linolieprodukter Hvorfor? Linolieprodukter Hvorfor? Forbrug og påføring af linoliemaling For at kunne beregne, hvor meget træmaling (oliefarver) der er behov for, er det nødvendigt at vide, hvor mange m² der skal males, hvor mange

Læs mere

ARBEJDSMILJØ UNDER GRAVIDITET

ARBEJDSMILJØ UNDER GRAVIDITET ARBEJDSMILJØ UNDER GRAVIDITET Institut for Teknologi og Innovation Indhold Graviditetspolitik ved Institut for Teknologi og Innovation... 2 Hvad skal arbejdsgiveren sørge for... 3 Risikovurderinger Arbejdsmedicinsk

Læs mere

Hvad er drivhusgasser

Hvad er drivhusgasser Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden

Læs mere

Bioprocessering af proteinafgrøder

Bioprocessering af proteinafgrøder FOOD-SCIENCE-KU Bioprocessering af proteinafgrøder Keld Ejdrup Markedal Biokemi og Bioprocessering Institut for Fødevarevidenskab FOOD-SCIENCE-KU 7. Oktober 2014 - Agro Business Park Enhedens navn Udvikling

Læs mere

Er der gift i vandet?

Er der gift i vandet? Er der gift i vandet? Hvordan måler man giftighed? Og hvordan fastsætter man grænseværdier? Introduktion I pressen ser man ofte overskrifter som Gift fundet i grundvandet eller Udslip af farlige miljøgifte

Læs mere

Ny fødevarevirksomhed kom godt i gang!

Ny fødevarevirksomhed kom godt i gang! Ny fødevarevirksomhed kom godt i gang! For detailvirksomheder Tillykke med din nye fødevarevirksomhed For at sikre en høj fødevaresikkerhed er der en række forhold, du skal have styr på i din nye fødevarevirksomhed.

Læs mere

Evolution. Indledning

Evolution. Indledning Evolution Indledning Evolution er et emne, der med Fælles Mål for øje bør indgå i undervisningen på 6. klassetrin i natur/teknik og emnet byder på mange muligheder for at præsentere eleverne for faglige

Læs mere

Etablering af tekstilmølle i Danmark

Etablering af tekstilmølle i Danmark Etablering af tekstilmølle i Danmark Forundersøgelse Introduktion Tekstilmøllen er en industrivirksomhed der genanvender tekstiler og skaber et unikt dansk produkt. I dag bliver der alene i Danmark smidt

Læs mere

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand

Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Spildevandscenter Avedøre Biologisk rensning Fjern opløst organisk stof fra vand Øvelse I Formål: På renseanlægget renses et mekanisk, biologisk og kemisk. I den biologiske rensning på renseanlægget benyttes

Læs mere

EPS-isolering holder miljøansvarligt på varmen

EPS-isolering holder miljøansvarligt på varmen EPS-isolering holder miljøansvarligt på varmen PLASTINDUSTRIEN i Danmark Sektionen for EPS-producenter EPS holder på varmen I vores moderne samfund nyder vi hver dag godt af isolering, men vi tænker sjældent

Læs mere

HVAD BESTÅR BLODET AF?

HVAD BESTÅR BLODET AF? i Danmark HVAD BESTÅR BLODET AF? HVAD BESTÅR BLODET AF? Blodet er et spændende univers med forskellige bittesmå levende bestanddele med hver deres specifikke funktion. Nogle gør rent, andre er skraldemænd

Læs mere

Genomics og big data sikrer ny indsigt i sygdom og nye muligheder for sundhedsvæsenet

Genomics og big data sikrer ny indsigt i sygdom og nye muligheder for sundhedsvæsenet Genomics og big data sikrer ny indsigt i sygdom og nye muligheder for sundhedsvæsenet Exiqons cloud-løsning hjælper forskere med at analysere og forstå genomics og big data Hvad er genomics? Genomics er

Læs mere

Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse

Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse Allergi i øjne og næse? hele året! Læs mere om allergi og behandling af symptomer i øjne og næse Hvad er allergi i øjne og næse? Ved allergi i øjne og næse sker der en allergisk reaktion i øjets og næsens

Læs mere

clotrimazol Information til dig om svamp i underlivet

clotrimazol Information til dig om svamp i underlivet clotrimazol Information til dig om svamp i underlivet Indhold Svamp i underlivet hvad er det?...4 Faktorer der kan forårsage svampeinfektion... 6 Hvad er symptomerne?...8 Smitter svamp?... 8 Kan mænd få

Læs mere

8191_DK_ALLERGY_BROCH.qxd p1-12 17/6/03 1:16 pm Page 1. Sådan hamler du op med allergi i dit hjem.

8191_DK_ALLERGY_BROCH.qxd p1-12 17/6/03 1:16 pm Page 1. Sådan hamler du op med allergi i dit hjem. 8191_DK_ALLERGY_BROCH.qxd p1-12 17/6/03 1:16 pm Page 1 Sådan hamler du op med allergi i dit hjem. 8191_DK_ALLERGY_BROCH.qxd p1-12 17/6/03 1:16 pm Page 2 Allergi - et voksende problem Allergi er en af de

Læs mere

MINDRE PLADS - MERE MAD

MINDRE PLADS - MERE MAD LEKTION 5B MINDRE PLADS - MERE MAD DET SKAL I BRUGE Teksten: Det effektive landbrug Tegneredskaber Papir LÆRINGSMÅL 1. (4. klasse) Sundhed og levevilkår. I kan beskrive jeres egen liv og kost i forhold

Læs mere

Sorghum - Afrikas korn

Sorghum - Afrikas korn Sorghum - Afrikas korn Kornarten sorghum (Sorghum bicolor) har sin oprindelse i Afrika og tåler varme og tørke langt bedre end andre kornarter. Hvis artens genetiske potentiale udnyttes bedre, kan sorghum

Læs mere

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab En baglæns besked gemt i HD-genet?

Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab En baglæns besked gemt i HD-genet? Forskningsnyheder om Huntingtons Sygdom På hverdagssprog Skrevet af forskere. Til det globale HS-fællesskab En baglæns besked gemt i HD-genet? Lyn dine gener op! En baglæns besked, gemt i 'backup-dna'et'

Læs mere

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050

BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 BRINT TIL TRANSPORT I DANMARK FREM MOD 2050 Bidrag til elektrisk transport, vækst, CO 2 reduktion og fossil uafhængighed December 2011 endelig udgave KORT SAMMENFATNING BENZIN/DIESEL BATTERI/HYBRID BRINT

Læs mere

EGO Clean Light - Fakta!

EGO Clean Light - Fakta! - Fakta! EGO Clean Oil er en ny revolutionerende lampeolie, der udvikler markant mindre CO2-forurening Nyt miljøvenligt produkt fra EGO Indeklima EGO introducerer EGO Clean Light, som er et vegetabilsk

Læs mere

Himmelsk hortensia. Dyrk dem i krukker og bede

Himmelsk hortensia. Dyrk dem i krukker og bede Af Anita Banner og Susie Helsing Nielsen. Foto: Sari Tammikari Dyrk dem i Himmelsk hortensia Hortensia er et elsket indslag i haven, uanset om den vokser i større busketter, midt i staudebedet eller i

Læs mere

...for mere udbytte. Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige

...for mere udbytte. Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige ...for mere udbytte Majs blev tidligere altid set som en meget sund afgrøde, uden nævneværdige sygdomsproblemer. De seneste 10 år er majsarealet fordoblet, og samtidig er sygdomspresset steget med kraftigere

Læs mere