Principper på Rønbækskolen Indhold

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Principper på Rønbækskolen Indhold"

Transkript

1 Indhold Hvorfor skal vi have principper på Rønbækskolen?... 3 Skolens organisering... 3 Grundholdninger... 3 Princip for organisering i årgangsteam og afdelinger... 3 Princip for organisering i elevråd og elevrådsarbejde... 3 Princip for børn og klasser med særlige behov... 4 Udlægning af ressourcetimer til årgangene... 4 Specialcenter... 4 Skoledagens organisering... 4 Grundholdninger... 4 Principper for skoledagens organisering inkl. skolebod... 4 Skoleårets planlægning... 5 Grundholdninger... 5 Princip for timefordelingsplan... 5 Princip for time-fagfordeling... 5 Princip for skemalægning... 5 Princip for klassedannelse... 5 Skole-hjem samarbejde... 6 Grundholdninger... 6 Princip for skole-hjem samtaler... 6 Princip for elevplaner... 6 Princip for standpunktskarakter... 6 Princip for forældremøder... 6 Princip for klasseforældreråd... 6 Princip for håndtering af problemer... 6 Princip for krisehåndtering... 6 Princip for forældrebetaling 7 Princip for information fra skole til hjem og fra hjem til skole... 7 Lejrskole, hytteture, dag-ekskursioner og ekskursioner med overnatning... 7 Grundholdninger... 7 Princip for lejrskoler/ekskursioner med overnatning... 7 Princip for dag-ekskursioner... 8 Princip for hytteture arrangeret af forældre... 8 Klassesammenlægning på Rønbækskolen... 8 Grundholdning... 8 Baggrund... 8 Princip om klassesammenlægning... 9 Sponsering... 9 Grundholdning... 9 Princip... 9

2 Samarbejde med øvrige organisationer/foreninger 9 Princip...9 It 10 Grundholdning Princip

3 Hvorfor skal vi have principper på Rønbækskolen? Et princip skal kommunikere et ståsted og en retning, som skolens bestyrelse har besluttet, at skolen skal tage inden for et afgrænset område. I formuleringen af et princip er der lagt vægt på følgende egenskaber: Holdninger. Principperne skal signalere klare holdninger, så de har en reel værdi i skolens hverdag. Handlefrihed. Principperne skal være overordnede og rummelige. På den måde kan de skabe grobund for, at skolens ledelse og medarbejdere tager initiativer, som giver udvikling i skolens virke. Det betyder, at få og rummelig principper prioriteres højere end mange og snævre. Klarhed. Et princip skal være kort, relevant og klart formuleret, så det giver mening for alle i skolens hverdag. Det skal være anvendeligt. Både bestyrelse og medarbejdere forpligter sig til løbende at sætte fokus på skolens principper for at sikre, at de er brugbare for skolens daglige virke. Elever, forældre, ledelsen, medarbejdere og selvfølgelig bestyrelsen kan komme med relevante forslag til nye principper, hvis de ser et behov for det. Skolebestyrelsen beslutter, om et forslag til et princip skal godkendes eller afvises. Skolens principper skal være tilgængelige på skolens hjemmeside. Skolens organisering Grundholdninger Principper for skolens organisering bygger på følgende grundholdninger: Rønbækskolen er en skole for alle. Arbejdet i teams og afdelinger underbygger lærerer og pædagogers mulighed for samarbejde omkring den enkelte elev. Et godt samarbejde og kendskab til eleverne på årgangen/i afdelingen fremmer udviklingen af hele barnets potentiale. Et godt kendskab til lærer/pædagoger fremmer trygheden for den enkelte elev og derved muligheden for faglig, social og personlig udvikling. Skolen skal forberede eleverne til medbestemmelse, medansvar, rettigheder og pligter i et demokratisk samfund. Skolen skal fastholde barnets tilhørsforhold til klassen, fremme rummelighed og modvirke udskillelse. Princip for organisering i årgangsteam og afdelinger Skolen arbejder i selvstyrende årgangsteam. Årgangsteamet sammensættes ud fra en helhedsvurdering af pædagogiske, faglige og personlige hensyn. Skolens årgangsteams er inddelt i tre afdelinger: årgang: indskoling årgang: mellemtrin årgang: udskoling Princip for organisering i elevråd og elevrådsarbejde Elevrådene skal underbygge skolens opdeling i afdelinger Elevrådene skal høres og inddrages i væsentlige sager, der vedrører eleverne. Alle klasser er repræsenteret i elevråd. Til hvert elevråd er tilknyttet en kontaktlærer. Elevrådene inddrages aktivt i udarbejdelsen af afdelingens samværsaftaler. 3

4 Princip for børn og klasser med særlige behov Udlægning af ressourcetimer til årgangene Årgangen skal tilgodese behovet for støtteforanstaltninger i de enkelte klasser. Hver årgang tildeles derfor et antal timer (ressourcetimer) til understøttelse af det daglige arbejde med elever med særlige behov. Ressourcetimerne er placeret på årgangene ud fra et synspunkt om, at opgaven varetages bedst af de lærere/pædagoger, der kender eleverne bedst. Ressourcetimerne fordeles efter en konkret vurdering af årgangens behov, dog sådan at alle årgange tilgodeses med et basistimetal. Udover årgangens basistimer afsættes et antal ressourcetimer til holddeling. Teamet har i tæt samarbejde med skolens specialcenter det overordnede ansvar for, at årgangens elever med særlige behov tilgodeses pædagogisk forsvarligt - at de får den hjælp og støtte, de hver især har brug for og stadig bevarer tilknytningen til klassefællesskabet. Specialcenter Specialcenteret består af lærere med særlig social- og specialpædagogisk kompetence. Specialcenterets faglige kompetence fastholdes og udvikles med henblik på at give årgangene råd og vejledning i løsning af særlige læringstiltag, der understøtter fastholdelsen af elever med særlige behov i klassen. Specialcenteret sørger for erfaringsudveksling, vidensformidling og uddannelse af lærere. Desuden løser centeret konsulentopgaver, laver klasse- og elevobservationer, holdundervisning - og er periodevis støtte for særligt ressourcekrævende børn etc. Specialcenteret skal bestå af så få personer som muligt for at sikre størst mulig fleksibilitet i forhold til planlægning af centerets opgaver. Skoledagens organisering Grundholdninger Principperne for skolens organisering inkl. skolebod bygger på følgende grundholdninger: Skoledagens inddeling skal underbygge elevernes mulighed for at opleve skoledagen som overskuelig og sammenhængende. Modulordningen skal underbygge elevernes mulighed for fordybelse og virkelyst. Pauserne mellem modulerne skal være af en længde, der giver eleverne reel mulighed for leg og for at opbygge gode sociale kontakter. Skolen ønsker ud fra et sundheds- og læringsmæssigt synspunkt at bakke op om, at børn får sund mad midt på dagen. Principper for skoledagens organisering inkl. skolebod Skoledagen er inddelt i moduler. Undervisningen i de enkelte fag tilrettelægges efter dette. Spisning skal tænkes ind i dagligdagen. Der er mulighed for at købe mad på skolen til rimelige priser. Sortimentet skal underbygge gode kostvaner. Skoleboden sigter ikke mod et økonomisk overskud, men bodens økonomi skal kunne hvile i sig selv. 4

5 Skoleårets planlægning Principper på Rønbækskolen Grundholdninger Principper for skoleårets planlægning bygger på følgende grundholdninger: Leve op til folkeskolelovens og Favrskov Kommunes krav. Følge intentionerne i folkeskoleloven. Klassen/årgangen er udgangspunkt i opbygningen af et socialt fællesskab. Vigtigheden af at vægte det praktisk-musiske område hele skoleforløbet igennem. Princip for timefordelingsplan En gradvis progression af timetallet skoleforløbet igennem. Sikring af balancen mellem humanistiske, naturfaglige og praktisk-musiske fag. Valgfag og frivillig musik er en understøttelse af praktisk-musiske fag. Såfremt ressourcerne giver mulighed for det, prioriteres timer til frivillig musik. Den frivillige musik understøtter skolens fælles liv. Princip for time-fagfordeling Fagene på de forskellige årgange skal dækkes kvalitativt bedst muligt af færrest mulige lærere. Der skal i time-fagfordelingen udover det faglige tages hensyn til kønsfordeling, aldersfordeling, personlige kompetencer samt tilknytning til årgangen. Skolens øvrige opgaver fordeles hensigtsmæssigt og jævnt blandt de ansatte, da det fremmer muligheder for mere fleksibel planlægning på årgangene. Der tages særligt hensyn til nyansatte og seniormedarbejdere. Klasselærer-/teamlærerskifte én gang i skoleforløbet, men sådan at ikke alle årgangens lærere udskiftes på én gang. Lærerskifte i øvrigt: Efter hvad der er hensigtsmæssigt for årgangens elever, fagene og skolen som helhed. Princip for skemalægning Alderstrinnets fag og timetal fordels jævnt hen over ugen. Skemaet skal modsvare elevernes alder. Skemalægningen skal fremme muligheden for samarbejde. Lærernes timer i klassen/på årgangen skemalægges som hele moduler. Flest mulige klasser starter undervisning ved skoledagens begyndelse. Der tilstræbes en hensigtsmæssig fordeling af fagene på dagens og ugens forskellige moduler Fag med et ulige ugentligt timetal forsøges lagt ind i et modul med andre af lærerens fag i klassen eller som halvårlige moduler. Der tilstræbes parallellægning af teamlærernes timer. Princip for klassedannelse Klassedannelse foretages på baggrund af en helhedsvurdering og besluttes af skolens ledelse. Antallet af elever i en klasse er max. 28. Derudover tilstræbes: En størrelsesmæssig ensartethed i antallet af elever i klasserne En ligelig kønsfordeling. Der tages hensyn til: Elevers tilknytning til forskellige lokaliteter. 5

6 Oplysninger fra PPR, børnepsyk. og børnehaver. Ønsker fra forældre. Skole-hjem samarbejde Grundholdninger Principperne for skole-hjem samarbejde bygger på følgende grundholdninger: Samarbejde mellem skole (inklusive SFO) og hjem er en væsentlig faktor i at skabe gode forudsætninger for elevens udvikling i såvel faglig som personlig og social henseende. Samarbejdet styrkes ved en løbende dialog på henholdsvis elevniveau, klasse-/årgangsniveau og skoleniveau. Samarbejdet styrkes yderligere gennem arrangementer af mere social karakter. Det er væsentligt, at skolen aktivt inviterer til samarbejde. Klassens/årgangens udvikling sker i et forpligtende samspil mellem skole og hjem. SFO er en del af skolen også i denne sammenhæng. Princip for skole-hjem samtaler Samtalerne er et centralt element i skole-hjem samarbejdet og skal give indtryk af elevens faglige, personlige og sociale udvikling. Jfr. Beskrivelse af Rønbækskolens arbejde med Elevens alsidige personlige udvikling samt Undervisningsministeriets bekendtgørelse om fælles mål. Princip for elevplaner Elevplanen understøtter den løbende evaluering i klassen. Elevplanen sammenfatter, hvordan den enkelte elev klarer sig både fagligt og socialt. Elevplanen skal indeholde både en statusdel og en fremadrettet del med indsatsområder. Princip for standpunktskarakter Der gives standpunktskarakterer på klassetrin Princip for forældremøder Der afholdes forældremøder i klassen/på årgangen/i SFO. Møderne planlægges i samråd med klassens/årgangens forældreråd. Princip for klasseforældreråd Der oprettes et klasseforældreråd i hver klasse. Det er klasselærerens ansvar at opfordre til det og forældrenes ansvar at sikre, at det bliver til noget. Rådets primære opgave er at styrke netværket omkring klassen og dermed de sociale bånd i klassen. Det er vigtigt, at netværk og bånd etableres i indskolingen, både med henblik på den bedst mulige indskoling, og med henblik på at danne et solidt fundament for forebyggelse og løsning af problemer senere i skoleforløbet. Skolebestyrelsen har samlet ideer til, hvad forældrerådene i klasserne kan byde ind med. Princip for håndtering af problemer Problemer løses af skole, forældre og barn i samarbejde. Skønner skolen/hjemmet, at et problem er under udvikling, tager skolen/hjemmet initiativ til dialog for først at få en fælles forståelse af problemet og dernæst i fællesskab iværksætte konkrete handlinger til løsning af problemet. Princip for krisehåndtering Skolen spiller en aktiv rolle i forbindelse med håndtering af kriser som følge af dødsfald blandt kammerater, skolens ansatte eller elevens nærmeste. Skolen kan desuden spille en aktiv rolle i forbindelse med 6

7 håndtering af kriser som følge af alvorlig sygdom eller ulykke blandt kammerater, skolens ansatte eller elevens nærmeste. Dette selvfølgelig med forståelse for og hensyn til den ramte eller de pårørendes ønsker og behov. I forbindelse med dødsfald eller alvorlig sygdom blandt kammerater, skolens ansatte eller elevens nærmeste agerer skolen aktivt og har handlingsplaner, der følges. Princip om forældrebetaling Det er gratis at gå i folkeskolen. Rønbækskolens indstilling og handlinger understøtter dette princip. Forældre skal sørge for børnenes mad, beklædning og basalt skoleudstyr (eksempelvis skoletaske, penalhus osv.). Rønbækskolen kan opkræve forældrebetaling til at dække forplejning på udflugter og lejre. Skoleboden Appetitten på Rønbækskolen kan betragtes som et frivilligt alternativ til mad hjemmefra. Princip for information fra skole til hjem og fra hjem til skole Som en væsentlig forudsætning for et godt skole-hjem samarbejde skal skolen sikre, at hjemmet er passende informeret om relevante aktiviteter på skolen, både aktiviteter med direkte tilknytning til undervisningen og aktiviteter af mere social karakter. Informationen kan være på skole-niveau eller på klasse/årgangsteamniveau. Modsvarende forventes det, at hjemmet informerer skolen om væsentlige hændelser i hjemmet, så skolen kan støtte passende op om eleven. Begge parter kan bruge de forskellige kanaler: telefon, kontaktbog, mail eller personligt møde. Situationen afgør, hvad der vil være det rigtige at gøre. Lejrskole, hytteture, dag-ekskursioner og ekskursioner med overnatning Grundholdninger Skolen skal inddrage og opsøge det omgivende samfund som en del af undervisningen. Det kan blandt andet ske ved at flytte noget af undervisningen uden for skolens bygninger. Lejrskoler og ekskursioner er undervisning uden for skolens område og bidrager som sådan til opfyldelsen af konkrete mål, som den enkelte klasse eller årgang har fastsat. Lejrskoler og ekskursioner skaber igennem oplevelser større motivation hos eleverne og muliggør undervisning i, oplevelse af og kendskab til emner og forhold, som ikke er så umiddelbare i klasserummet. Gennem de faglige og pædagogiske mål og aktiviteter sikres også sociale mål. Princip for lejrskoler/ekskursioner med overnatning Alle klasser skal på to lejrskoleophold og på en ekskursion med overnatning i løbet af skoleforløbet. Lejrskoler/ekskursion med overnatningsformål skal være kendt for både elever og forældre i god tid. Lejrskoler/ekskursion med overnatningsform og indhold tilrettelægges af skolens ansatte i samarbejde med elever under hensyntagen til elevernes alder og baggrund, lejrskolen/ekskursionens formål og de økonomiske muligheder. Lejrskole/ekskursion med overnatning er en integreret del af undervisningen og derfor obligatorisk for eleverne. Der skal deltage mindst to lærere pr. lejrskole/ekskursion med overnatning. Det tilstræbes, at lærerne er repræsenteret ved begge køn. Der opkræves et beløb pr. barn pr. dag hos forældrene svarende til, hvad familien sparer til kost i pågældende periode. Dette beløb offentliggøres løbende på skolens hjemmeside. 7

8 Lejrskolerne afvikles normalt i det kalenderår, hvor klasserne pr. 1. august er hhv. femte og niende klasse. Lejrskole som udvekslingsophold i udlandet understøttes, såfremt økonomien tillader det. Ofte vil kun en enkelt klasse få mulighed for udveksling. Ekskursion med overnatning afvikles normalt i det kalenderår, hvor klassen pr. 1. august er anden klasse. Ved budgetlægningen fastlægges rammerne for årets lejrskoler. Der tilstræbes et ensartet niveau fra år til år. Kostpenge opkræves via skolens kontor. Princip for dag-ekskursioner Klasser, der ikke i skoleåret skal på lejrskole eller ekskursion med overnatning, bevilges et beløb til dagekskursioner. Ved budgetlægningen fastlægges beløbets størrelse. Der tilstræbes et ensartet niveau fra år til år. Beløbet eller dele af beløbet kan benyttes til i samarbejde med forældrene at arrangere en hyttetur for klassen. Hver klasse er hvert år på én eller flere dag-ekskursioner. Hvis en del af beløbet benyttes til hyttetur, er man opmærksom på, at ansvaret for hytteturen ligger i grænseområdet mellem skole, klasseforældreråd og forældrekreds, og at den hviler på et stort forældreengagement. Princip for hytteture arrangeret af forældre Hytteture arrangeret alene af forældrerådet vil ikke være en integreret del af undervisningen, og de er derfor ikke obligatoriske for eleverne. Hytteture arrangeret alene af forældrerådet er forældrekredsens ansvar. Skolen kan derfor ikke stille krav til indhold eller økonomi. Er skolen med til at finansiere hytteturen og foregår den i skoletiden, planlægger lærere/pædagoger i samarbejde med forældrene turens afholdelse og indhold. Lærerne deltager også i undervisningsdelen i dagtimerne. I de mindre klasser kan en del af klassens ekskursionspenge anvendes til en hyttetur arrangeret i fællesskab med klassens forældre. Lærere/pædagoger deltager da i undervisningsdelen, hvorefter forældrene tager over. Er hytteturen udelukkende finansieret af forældrene, kan lærere/pædagoger inviteres. Klassesammenlægning på Rønbækskolen Grundholdning Skolen danner klasser ud fra en forventning om, at de kan bevares igennem hele skoleforløbet. Når skolens samlede økonomi - og elevtallet på de enkelte årgange - nødvendiggør forandringer, er vi dog nødt til også at se på klassestrukturen. Derfor må vi understrege, at en klassesammenlægning kun sker, når der ikke er andre løsninger. Baggrund Ved en sammenlægning af klasser kan man forestille sig flere modeller. Den valgte model afhænger fuldstændig af situationen og de pågældende klasser. Her modellerne i uprioriteret rækkefølge: Hele årgangen sammensættes forfra i nye klasser. En klasse deles ud på de øvrige klasser på årgangen. To klasser slås sammen til én, evt. med "frivillig" flytning af enkelte elever. 8

9 Vi skal tage mange hensyn, og mange faktorer spiller ind. Det skal vi tænke over, når vi beslutter os for en model. Eksempelvis: En klasse/årgang fungerer ikke optimalt. En opdeling/fordeling i nye klasser kan være en god ide. Årgangens klasser fungerer alle godt, men én klasse er meget lille. Denne deles ud på de øvrige velfungerende klasser. Gode og/eller dårlige relationer mellem elever. Kendt lærerskifte pga. barsel, orlov, flytning. Kønsfordeling på årgangen. Princip om klassesammenlægning Dette følger princip om klassedannelse. Sponsering Grundholdning Skolens økonomi er baseret på offentlige bevillinger. Samtidig er skolen også en del af virkeligheden, hvor sponsering og reklamer er velkendte begreber. Skolen ønsker ikke at stå for en overdrevent restriktiv holdning, men mere at være med til at lære eleverne at være kritiske forbrugere. Derfor kan sponsering godt finde sted på Rønbækskolen. Princip Princippet vedrørende sponsering gælder arrangementer og materialer i bred forstand, herunder undervisningsforløb, indkøb af undervisningsmaterialer, legeredskaber, sociale arrangementer, lejrskoler og arrangementer sat i gang af klasseforældrerådene. Ved sponsering forstås en hel eller delvis finansiering, hvor finansieringen: Ikke er en del af skolens bevillinger Har som delvis formål at sikre eksponering af sponsoren (firma, produkt, organisation, forening eller andet). Den almindelige undervisning og skolens almindelige drift må ikke gøres afhængig af sponsering. Ved brug af sponsorstøtte skal følgende forhold overvejes: Den undervisningsmæssige værdi skolen opnår som følge af sponseringen Den holdningspåvirkning af skolens elever, sponseringen giver Den påvirkning sponseringen giver i forhold til elevernes sociale relationer Beslutning om sponsering sker fra gang til gang. Beslutningen tages af skoleledelsen, der kan vælge at inddrage skolebestyrelsen. Samarbejde med øvrige organisationer/foreninger: Princip: Skolen er som udgangspunkt positivt indstillet over for samarbejdet med organisationer/foreninger udenfor skolen. Det er skoleledelsens opgave at vurdere de konkrete tilfælde og karakteren af samarbejdet. I tvivlstilfælde tager ledelsen samarbejdet op i skolebestyrelsen. Revideret i skolebestyrelsen

10 It Principper på Rønbækskolen Grundholdning Rønbækskolen er positivt indstillet overfor anvendelse af it. Rønbækskolen skal forberede eleverne på en verden fuld af it. It er ikke et mål i sig selv men blot et middel eller hjælpeværktøj til at nå undervisningsmålene for alle fag It skal være med til at sikre et inkluderende læringsmiljø og bidrage til at gøre eleverne til sikre og hurtigere læsere. It er derfor ikke et selvstændigt fag på skolen. Skolen anvender it som primært kommunikationsmiddel mellem skole og forældre. Derfor forventer skolen som udgangspunkt, at hvert hjem sikrer sig, at de har regelmæssig adgang til en computer med internetadgang. Princip Brug af it i undervisningen skal: Være med til at sikre aktuelt undervisningsmateriale Være med til at sikre elevernes engagement i undervisningen Gøre it til en naturlig del af skolearbejdet, hvor eleverne får mulighed for at bruge deres eget udstyr (PC, mobiltelefon, tablets mv.) Gøre eleverne fortrolige med anvendelse af it Revideret af skolebestyrelsen, januar

Udover folkeskolelovens formålsparagraf gælder følgende overordnede pædagogiske målsætning for børne/unge-området (0-18 år) for Sæby kommune:

Udover folkeskolelovens formålsparagraf gælder følgende overordnede pædagogiske målsætning for børne/unge-området (0-18 år) for Sæby kommune: Sæby Skoles ordensregler: Vi ønsker en god skole for alle, og vi vil derfor hjælpe hinanden, så det er rart at være her. Vi vil passe på tingene både ude og inde. Vi ønsker, at forældrene medvirker hertil.

Læs mere

Principper for Sdr. Vang Skole vedtaget af Skolebestyrelsen

Principper for Sdr. Vang Skole vedtaget af Skolebestyrelsen Sdr. Vang Skole Dato: 28. januar 2015 Principper for Sdr. Vang Skole vedtaget af Skolebestyrelsen GRUPPE A: REGNSKAB OG BUDGET Fagudvalgene udarbejder budgetønsker, som afleveres i december. I begyndelsen

Læs mere

Principper vedtaget af Skolebestyrelsen

Principper vedtaget af Skolebestyrelsen Principper for skole/hjem-samtale Skolebestyrelsen ser samarbejdet mellem skole og hjem som et helt afgørende fundament for elevens muligheder i folkeskolen. Det er vigtigt at sikre dialogen gennem arrangementer

Læs mere

Princip for undervisningens organisering:

Princip for undervisningens organisering: Brændkjærskolen. Princip for undervisningens organisering: Formål Undervisningens organisering skal skabe rammer, der giver eleverne de bedste muligheder for at tilegne sig kundskaber og færdigheder, der

Læs mere

Principper på Gribskolen

Principper på Gribskolen Principper på Gribskolen Indholdsfortegnelse Principper... 3 Undervisniningens organisering... 3 Princip for sen klassedannelse ved skolestart... 3 Ved skolestart tilstræbes det at danne homogene klasser.

Læs mere

Principper for Sdr. Vang Skole vedtaget af Skolebestyrelsen

Principper for Sdr. Vang Skole vedtaget af Skolebestyrelsen Sdr. Vang Skole Dato: 8. juni 2016 Principper for Sdr. Vang Skole vedtaget af Skolebestyrelsen GRUPPE A: REGNSKAB OG BUDGET Fagudvalgene udarbejder budgetønsker, som afleveres i december. I begyndelsen

Læs mere

Principper for Højvangskolens virksomhed

Principper for Højvangskolens virksomhed Principper for Højvangskolens virksomhed Vedtaget i Skolebestyrelsen 03.02.2011 Rev. 15-04-2013 1 Indhold: Indhold:... 2 Højvangskolens motto... 3 Overordnede, pædagogiske principper... 3 Principper for

Læs mere

Alle nuværende principper er vedtaget i skolebestyrelsen den 18. juni 2012. De evalueres og revideres løbende.

Alle nuværende principper er vedtaget i skolebestyrelsen den 18. juni 2012. De evalueres og revideres løbende. Skolebestyrelsen ved Torslev Skole består af 7 forældrevalgte, skolens leder, souschef, afdelingsleder, 2 medarbejderrepræsentanter og 2 elevrådsrepræsentanter. Skolebestyrelsen holder møde ca. 1 gang

Læs mere

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

Principper om: Skolebestyrelsens arbejde SORGPOLITIK TRIVSELSPOLITIK

Principper om: Skolebestyrelsens arbejde SORGPOLITIK TRIVSELSPOLITIK BREUM SKOLE med plads til alle men ikke til alt høj faglighed i trygge rammer skolen ud i verden verden ind i et godt sted at være et godt sted skolen at lære Der tages afsæt i følgende definition: Principper

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

Principper vedtaget af Gl. Lindholm skoles skolebestyrelse

Principper vedtaget af Gl. Lindholm skoles skolebestyrelse Principper vedtaget af Gl. Lindholm skoles skolebestyrelse Emneoversigt: - Inklusion - Sponsorering - Trivselscentret - Elevplaner - Vikardækning - Evaluering af elever - Holddannelse - Socialpædagogisk

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl. 18.30 20.00 Programmet for aftenen: 1. Næstformand i skolebestyrelsen Susanne Grunkin byder velkommen 2. Skoleleder Kirsten Kryger giver

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Vision og principper for Bække Skole

Vision og principper for Bække Skole VEJEN KOMMUNE Vision og principper for Bække Skole Indholdsfortegnelse Indledning 3 Bække Skoles vision 4 Principper for undervisningen og undervisningens organisering. 5 Principper for samarbejde mellem

Læs mere

Politik for folkeskolen. Blåvandshuk Kommune

Politik for folkeskolen. Blåvandshuk Kommune Politik for folkeskolen Blåvandshuk Kommune Januar 2001 Blåvandshuk Kommune: Politik for folkeskoleområdet 2001 2002 1. Generelle principper og målsætninger: Folkeskolen i Blåvandshuk Kommune skal indrettes

Læs mere

Kvalitetsrapport. Skolens navn: Gjern Skole. Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning:

Kvalitetsrapport. Skolens navn: Gjern Skole. Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Skolens navn: Gjern Skole Kvalitetsrapport Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Gjern skoles mål: at skolen udvikler sig i et demokratisk forum af elever, lærere og forældre. at eleverne

Læs mere

Der opbygges et system, hvor de forældrevalgte skolebestyrelsesmedlemmer får skabt kontakt til de enkelte klasser.

Der opbygges et system, hvor de forældrevalgte skolebestyrelsesmedlemmer får skabt kontakt til de enkelte klasser. Principper for Slagslunde Skole Kommunikation omkring skolen Handleplaner: Skoleledelsen og skolebestyrelsen udsender en folder til forældrene. Den beskriver skolens mål og giver praktiske oplysninger

Læs mere

Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår.

Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår. Kære forældre Så er skoleferien forbi, og medarbejdere, forældre og børn skal i gang med et nyt og spændende skoleår. Som vi skrev ud før ferien, så vil vi for fremtiden jævnligt sende informationsbreve

Læs mere

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole

Grundlag. for arbejdet. Buddinge Skole Grundlag for arbejdet på Buddinge Skole I august 2004 iværksatte Buddinge Skoles ledelse og bestyrelse arbejdet med skolens vision. Udgangspunktet var udviklingen af en skole, som alle kan være glade for

Læs mere

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde

Hurup Skoles. skole-hjemsamarbejde Hurup Skoles skole-hjemsamarbejde Dato 14-05-2014 Skole-hjemsamarbejde Skolen anser et gensidigt forpligtende skole-hjemsamarbejde for at være den vigtigste forudsætning for, at eleven trives i skolen

Læs mere

Skolebestyrelsen på Ulstrup skole udarbejder principper ud fra følgende grundtanke:

Skolebestyrelsen på Ulstrup skole udarbejder principper ud fra følgende grundtanke: Skolebestyrelsen Ved Ulstrup Skole er skolebestyrelsen sammensat af 7 forældre, 2 medarbejderrepræsentanter valgt af skolens personale og 2 elever valgt af eleverne. Skolens leder og dennes stedfortræder

Læs mere

Kommunikationsstrategi på Korup Skole

Kommunikationsstrategi på Korup Skole Kommunikationsstrategi på Korup Skole Skolens hverdag fungerer bedst, når den er baseret på et respektfuldt samarbejde mellem skolens personale, elever og forældre. En kvalificeret kommunikation og information

Læs mere

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet. Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens

Læs mere

Principper og visioner for. Bjedstrup Skole

Principper og visioner for. Bjedstrup Skole Principper og visioner for Bjedstrup Skole Bjedstrup Skole Bjedstrupvej 1 8660 Skanderborg tlf. 86 57 71 27 mail: skolens kontor: inr@ry.dk Skoleleder: kpt@ry.dk Kirstin Pinstrup Thomsen Skoleleder Bjedstrup

Læs mere

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011

Ikast Vestre skoles. antimobbestrategi. Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole. Gældende fra Skoleåret 2010-2011 Ikast Vestre skoles antimobbestrategi Antimobbestrategi for Ikast Vestre Skole Gældende fra Skoleåret 2010-2011 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil med vores antimobbestrategi fremme

Læs mere

PARADISBAKKESKOLEN Nexø Svaneke

PARADISBAKKESKOLEN Nexø Svaneke Undervisningens organisering og skole-hjem-samarbejde mv. i Paradisbakkeskolen Til behandling på skolebestyrelsesmøder januar-februar 2011. Elevernes timetal: Senest 1. juni: forud for det kommende skoleår

Læs mere

Åløkkeskolen. Skolebestyrelsens principper pr. 13. april 2010 Revideret pr. 30. september 2011 fsv. angår afsnittet om samarbejde med Vestre Skole.

Åløkkeskolen. Skolebestyrelsens principper pr. 13. april 2010 Revideret pr. 30. september 2011 fsv. angår afsnittet om samarbejde med Vestre Skole. Åløkkeskolen Skolebestyrelsens principper pr. 13. april 2010 Revideret pr. 30. september 2011 fsv. angår afsnittet om samarbejde med Vestre Skole. Helle Potter, skolebestyrelsesformand Søren Lohmann, skoleleder

Læs mere

Principper for trivsel

Principper for trivsel Principper for trivsel Indledning Skolens opgave er at skabe de bedst mulige rammer for elevernes faglige og sociale indlæring. Dagligdagen på Finderuphøj Skole skal være præget af tryghed, ligeværd, anerkendelse,

Læs mere

Principper om: 0 1 2 3 4 5 6 7 8 Skolebestyrelsens arbejde SORGPOLITIK TRIVSELSPOLITIK

Principper om: 0 1 2 3 4 5 6 7 8 Skolebestyrelsens arbejde SORGPOLITIK TRIVSELSPOLITIK BREUM SKOLE med plads til alle men ikke til alt høj faglighed i trygge rammer skolen ud i verden verden ind i et godt sted at være et godt sted skolen at lære Der tages afsæt i følgende definition: Principper

Læs mere

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen

Holme skoles specialklasser. - en naturlig del af skolen Holme skoles specialklasser - en naturlig del af skolen Profil for Holme Skoles specialklasser Kære forældre I denne pjece kan du læse om, hvordan vi ser på og organiserer en samlet skoledag for dit barn

Læs mere

1. SKOLENS ORGANISATION 3 2. FAGFORDELING 4 3. TIMEFORDELING 4 4. HOLDDANNELSE/DELETIMER 4 5. SKEMALÆGNING. 4 6. BUDGETPROCEDURE 5

1. SKOLENS ORGANISATION 3 2. FAGFORDELING 4 3. TIMEFORDELING 4 4. HOLDDANNELSE/DELETIMER 4 5. SKEMALÆGNING. 4 6. BUDGETPROCEDURE 5 Principper Indholdsfortegnelse 1. SKOLENS ORGANISATION 3 2. FAGFORDELING 4 3. TIMEFORDELING 4 4. HOLDDANNELSE/DELETIMER 4 5. SKEMALÆGNING. 4 6. BUDGETPROCEDURE 5 7. RESSOURCEANVENDELSE 5 8. SKOLE/HJEM-SAMARBEJDE

Læs mere

Kvalitetsrapport. "Balleskolens mål- og værdisætning".

Kvalitetsrapport. Balleskolens mål- og værdisætning. Skolens navn: Balleskolen Kvalitetsrapport Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Balleskolens værdier: 1 Åbenhed 2 Tryghed 3 Selvforståelse og identitet 4 Fællesskab og den enkelte 5

Læs mere

FAVRSKOV. Principper

FAVRSKOV. Principper FAVRSKOV Principper 01-06-2014 Indhold Faglig fordybelse/lektiecafé... 3 Understøttende undervisning (UU)... 4 Holddannelse.... 5 Elevers brug af mobiltelefon og tablets på Lilleåskolen.... 6 Trivselspolitik

Læs mere

SKOLEREFORM forældreinfo

SKOLEREFORM forældreinfo SKOLEREFORM forældreinfo Toftevangskolen og den nye skolereform Den 1. august 2014 træder folkeskolereformen i kraft på alle folkeskoler. Det betyder også for eleverne på Toftevangskolen, at de vil møde

Læs mere

Principper på Vorgod-Barde Skole

Principper på Vorgod-Barde Skole VORGOD-BARDE SKOLE Principper på Vorgod-Barde Skole OLE 1. UNDERVISNINGENS ORGANISERING Vorgod-Barde Skole har 7 klassetrin fra 0. til 6. klasse. På årgange med over 28 elever tilstræbes tolærer-ordning

Læs mere

MAGLEGÅRDSSKOLEN. Skolebestyrelsens arbejdsprogram 2006-2010

MAGLEGÅRDSSKOLEN. Skolebestyrelsens arbejdsprogram 2006-2010 Skolebestyrelsens arbejdsprogram 2006-2010 Den Røde tråd Med følgende Røde tråd ønsker vi at beskrive skolens struktur og nogle af de elementer som går igen fra hjemområde til hjemområde. Værdier Læringsgrundlag

Læs mere

Syvstjerneskolen. - en fleksibel skole. Nyttige links vedr. skoleudvikling:

Syvstjerneskolen. - en fleksibel skole. Nyttige links vedr. skoleudvikling: Nyttige links vedr. skoleudvikling: Undervisningsministeriet: www.uvm.dk De mange intelligenser: www.demangeintelligenser.dk Furesø Kommune www.furesoe.dk Fælles mål hos undervisningsministeriet www.faellesmaal.uvm.dk/.

Læs mere

Rullende skolestart og aldersintegrerede grupper

Rullende skolestart og aldersintegrerede grupper Eksempel på et klasseskema (1. halvår): Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 8:00-8:10 Morgenmøde a Morgenmøde a Morgenmøde a Morgenmøde a Morgenmøde a 8:10-8:30 Læsebånd a Læsebånd a Læsebånd a Læsebånd

Læs mere

Informationsmøde om skolereform. Tirsdag den 20. maj 2014

Informationsmøde om skolereform. Tirsdag den 20. maj 2014 Informationsmøde om skolereform Tirsdag den 20. maj 2014 Lærernes arbejdstid Faste arbejdstider på skolen. Tilstedeværelse 209 dage om året 40 timer om ugen Arbejdspladser til lærerne Alle lærere får egen

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skolens værdigrundlag Side 1. Formål for Nørre-Snede Skole Side 2. Mål for de enkelte afdelinger Side 3-5

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skolens værdigrundlag Side 1. Formål for Nørre-Snede Skole Side 2. Mål for de enkelte afdelinger Side 3-5 VEDTAGNE PRINCIPPER INDHOLDSFORTEGNELSE Skolens værdigrundlag Side 1 Formål for Nørre-Snede Skole Side 2 Mål for de enkelte afdelinger Side 3-5 Princip for budgetlægning Side 6 Princip for ekskursioner

Læs mere

Specialklasser Nørre Nissum Skole

Specialklasser Nørre Nissum Skole Giv børnene ret til at lege og lære at drømme og forme leve og være kun der hvor børn kan føle sig trygge gror det, de gamle kaldte for lykke Carl Scharnberg Specialklasser Nørre Nissum Skole Velkommen

Læs mere

at medvirke til sikring af elevernes trivsel i klassen at medvirke til at klassens forældre lærer hinanden at kende

at medvirke til sikring af elevernes trivsel i klassen at medvirke til at klassens forældre lærer hinanden at kende Princip omkring trivselsgrupper og kontaktforældre på Stensballeskolen. Skolebestyrelsen har som konsekvens af konklusionerne på trivselsgruppe-undersøgelsen i 2013, truffet beslutning om at ændre på princippet

Læs mere

1. SKOLENS ORGANISATION 3 2. FAGFORDELING 4 3. TIMEFORDELING 4 4. HOLDDANNELSE/DELETIMER 4 5. SKEMALÆGNING. 4 6. BUDGETPROCEDURE 5

1. SKOLENS ORGANISATION 3 2. FAGFORDELING 4 3. TIMEFORDELING 4 4. HOLDDANNELSE/DELETIMER 4 5. SKEMALÆGNING. 4 6. BUDGETPROCEDURE 5 Principper Indholdsfortegnelse 1. SKOLENS ORGANISATION 3 2. FAGFORDELING 4 3. TIMEFORDELING 4 4. HOLDDANNELSE/DELETIMER 4 5. SKEMALÆGNING. 4 6. BUDGETPROCEDURE 5 7. RESSOURCEANVENDELSE 5 8. SKOLE/HJEM-SAMARBEJDE

Læs mere

Gældende fra den Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?

Gældende fra den Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Antimobbestrategi for Boldesager Skole Gældende fra den 01.08.2010 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil have fokus på elevernes trivsel og på den forebyggende indsats mod mobning. Hvis

Læs mere

Kære forældre. Et godt samarbejde mellem skolen og hjemmet er vigtigt for et godt skoleliv.

Kære forældre. Et godt samarbejde mellem skolen og hjemmet er vigtigt for et godt skoleliv. Velkommen i skole Kære forældre At begynde i skole er et kæmpe skridt både for dit barn, men bestemt også for dig som forælder og der venter en ny og spændende tid. Den første skoletid er fyldt med mange

Læs mere

Til klasseforældrerådet på Dronninglund Skole

Til klasseforældrerådet på Dronninglund Skole Til klasseforældrerådet på Dronninglund Skole Inspiration til arbejdet i klasseforældrerådet fra skolebestyrelsen September 2012. Velkommen i klasseforældrerådet... 2 Hvad er et klasseforældreråd?... 3

Læs mere

Starttrinnet - et sted med hjerterum

Starttrinnet - et sted med hjerterum Starttrinnet - et sted med hjerterum Indledning Starttrinnet er begyndelsen på et langt skoleliv. Det er en vigtig periode af skoleforløbet, hvor der skal skabes et godt forældresamarbejde, et solidt fagligt

Læs mere

Kvalitetsrapport. Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar.

Kvalitetsrapport. Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar. Skolens navn: Sjørslev Skole Pædagogiske processer: Skolens værdigrundlag/målsætning: Skolens målsætning: Kvalitetsrapport Der lægges i hele skolens hverdag vægt på ligeværd, medbestemmelse og medansvar.

Læs mere

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis.

Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis. Holbæk By Skole Skolebestyrelsen Holbæk By Skoles ambitioner, principper og praksis. 29. november 2016 Indhold Holbæk By Skole vil være kendetegnet ved... 2 Holbæk By Skoles ambitioner... 2 Vores hverdag...

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO. - fritidstilbuddet i FællesSkolen Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO - fritidstilbuddet i FællesSkolen Indhold Formål med Mål- og indholdsbeskrivelse samt beskrivelse af FællesSkolen... 3 Formål med mål- og indholdsbeskrivelse på SFO-området...

Læs mere

NY KLASSEDANNELSE 5. ÅRGANG. Skovgårdsskolen. Skoleåret 2012/2013

NY KLASSEDANNELSE 5. ÅRGANG. Skovgårdsskolen. Skoleåret 2012/2013 NY KLASSEDANNELSE 5. ÅRGANG Skovgårdsskolen Skoleåret 2012/2013 Agenda Formål Kriterier for ny klassedannelse Hvad har vi arbejdet med i løbet af skoleåret? Aket Hvad har vi brug for

Læs mere

Organisering og indhold i en sammenhængende skoledag: NY Status

Organisering og indhold i en sammenhængende skoledag: NY Status Organisering og indhold i en sammenhængende skoledag: NY Status Indhold: Understøttende undervisning/læring Motion og bevægelse Lektiehjælp faglig fordybelse Organisation: Skoledagen Understøttende undervisning/læring

Læs mere

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole

Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Forventningsbrev for Vanløse Privatskole Skolens grundholdninger Vanløse Privatskole er en mindre, lokal skole med et overskueligt skolemiljø. Skolens og skolefritidsordningens pædagogiske virksomhed bygger

Læs mere

Evaluering af understøttende undervisning Skoleudvalget, 17. januar 2017

Evaluering af understøttende undervisning Skoleudvalget, 17. januar 2017 Evaluering af understøttende undervisning Skoleudvalget, 17. januar 2017 Evaluering i Aalborg Kommune Evaluering er fremadrettet og lærende Evaluering er et værktøj til at give indsigt og viden, der bidrager

Læs mere

Princip for den sammenhængende dag og undervisningens organisering på Søborg Skole

Princip for den sammenhængende dag og undervisningens organisering på Søborg Skole Princip for den sammenhængende dag og undervisningens organisering på har læring i sigte. Vi er optagede af skabe det bedst mulige læringsmiljø, hvor eleverne lærer så meget de kan, og hvor den enkelte

Læs mere

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge

HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER. August 2014 Børn og Unge HERNING KOMMUNE MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SKOLEFRTIDSORDNINGER August 2014 Børn og Unge 1 Lovgrundlaget SFO erne arbejder ud fra folkeskolelovens formålsparagraf, der gælder for folkeskolens samlede

Læs mere

Notat Anvendelse af folkeskolelovens 16 b

Notat Anvendelse af folkeskolelovens 16 b Notat Anvendelse af folkeskolelovens 16 b I forbindelse med folkeskolereformen blev der indført en ny bestemmelse i folkeskolelovens 16 b, hvorefter kommunalbestyrelsen, for så vidt angår den understøttende

Læs mere

Struktur for forudsigelighed, - at skabe ro og overblik for den enkelte elev. Herunder visualisering og tydelige rammer.

Struktur for forudsigelighed, - at skabe ro og overblik for den enkelte elev. Herunder visualisering og tydelige rammer. SIAA klasser Kære forældre, Velkommen til Kobberbakkeskolens SIAA klasser. SIAA står for Struktur, inklusion, autisme i almen. Struktur for forudsigelighed, - at skabe ro og overblik for den enkelte elev.

Læs mere

Sådan kan jeg støtte mit barn i skolestarten.

Sådan kan jeg støtte mit barn i skolestarten. Indhold Sådan kan jeg støtte mit barn i skolestarten. Til forældrene side 1 Folkeskoleloven om børnehaveklassen side 2 Børnehaveklassens overordnede mål side 2 Undervisningen i børnehaveklassen side 2

Læs mere

Udviklingsplan for institutionerne på Hindsholm

Udviklingsplan for institutionerne på Hindsholm Udviklingsplan for institutionerne på Hindsholm Beskrivelse af model 4: 1. Bærende værdier og visioner: Model 4 tager udgangspunkt i disse mål: At barnet kan se en mening med de livsvilkår, de er omgivet

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

Antimobbestrategi for Petersmindeskolen

Antimobbestrategi for Petersmindeskolen Antimobbestrategi for Petersmindeskolen Mobning foregår i fællesskaber og løses i fællesskaber Hvad forstår vi ved TRIVSEL? At alle på skolen oplever nærvær og anerkendelse. At alle oplever, at fællesskab

Læs mere

Klasseråd. på Vemmelev Skole G H M LK + :

Klasseråd. på Vemmelev Skole G H M LK + : Klasseråd på Vemmelev Skole Elev 1 3 2 4 Lærer Forældre BA DC 10 85 67 9. + : _ 2014 FE G H I M LK J Rutiner for valg af klasseråd Klasserådet vælges i alle klasser på det 1. forældremøde efter sommerferien.

Læs mere

Antimobbestrategi. Skovvejens Skole

Antimobbestrategi. Skovvejens Skole Antimobbestrategi Skovvejens Skole 2017 FORORD Skovvejens Skole har i løbet af skoleåret 2016-17 uarbejdet denne antimobbestrategi. Skolens lærere og pædagoger har arbejdet struktureret med opgaven og

Læs mere

Skolebestyrelsen. Møde tirsdag den 8. november 2011 kl. 19.00. Sted: Mødelokalet Nivå Skole Vest. Dagsorden: Referat: X

Skolebestyrelsen. Møde tirsdag den 8. november 2011 kl. 19.00. Sted: Mødelokalet Nivå Skole Vest. Dagsorden: Referat: X Skolebestyrelsen Møde tirsdag den 8. november 2011 kl. 19.00 Sted: Mødelokalet Nivå Skole Vest Dagsorden: Referat: X Deltagere: Annemette Ottesen, Charlotte Kirkegaard, Dorthe Runge-Dalager, Flemming Sylvest

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole

Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Antimobbestrategi for Hjallerup Skole Gældende fra den September 2012 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Vi vil skabe og vedligeholde et miljø, hvor eleverne kan udvikle sig, og som er præget

Læs mere

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune

MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR. SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE FOR SFO i Vejle Kommune MÅL- OG INDHOLDSBESKRIVELSE for SFO i Vejle Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Vejle Kommune er et fælles fundament og danner ramme for skolernes

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG TIL FOLKESKOLEREFORMEN I DRAGØR

ÆNDRINGSFORSLAG TIL FOLKESKOLEREFORMEN I DRAGØR 5. februar 2015 HØRINGSSVAR ÆNDRINGSFORSLAG TIL FOLKESKOLEREFORMEN I DRAGØR Folkeskolereformen er en meget omfattende forandringsproces med store konsekvenser for både medarbejdere, børn og forældre på

Læs mere

Vejledning om muligheder for afkortning af skoledagens længde

Vejledning om muligheder for afkortning af skoledagens længde Afdelingen for Undervisning og Dagtilbud Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail uvm@uvm.dk www.uvm.dk CVR nr. 20-45-30-44 Vejledning om muligheder for afkortning af

Læs mere

Strategier for inklusion på Højagerskolen

Strategier for inklusion på Højagerskolen Strategier for inklusion på Højagerskolen 1. Udgangspunktet er barnets/den unges styrkesider og potentialer: Vi skal udnytte mangfoldigheden i børnenes styrker og kompetencer. Vi skal anerkende og værdsætte

Læs mere

Se hjemmesiden: www.laasby-skole.dk. Der er faglokaler til alle fag. SFO og klub i almenområdet har egne lokaler. Skolen har en velfungerende kantine

Se hjemmesiden: www.laasby-skole.dk. Der er faglokaler til alle fag. SFO og klub i almenområdet har egne lokaler. Skolen har en velfungerende kantine Uddannelsesplan Praktik 1. årgang Låsby Skole som uddannelsessted for lærerstuderende Generelt om skolen Låsby skole har ca. 400 elever. Skolen består af almenområdet 0.-9. klasse. Skolen er afdelingsopdelt:

Læs mere

Kommissorium for Allerød kommunes skolepolitik

Kommissorium for Allerød kommunes skolepolitik Kommissorium for Allerød kommunes skolepolitik Baggrund Allerød kommunes skolepolitik er i dag styret af Målsætning for skolevæsenet fra januar 2002. Siden januar 2002 er der sket mange forandringer i

Læs mere

Helhedsskole på Issø-skolen.

Helhedsskole på Issø-skolen. Helhedsskole på Issø-skolen. Beskrivelsen af Helhedsskole på Issø-skolen tager afsæt i: Formål for Skole og Dagtilbud frem mod 2014 Rammebetingelser for arbejdet med mål og indholdsbeskrivelser af SFO

Læs mere

Principper: Forældresamarbejdet

Principper: Forældresamarbejdet Principper: Forældresamarbejdet Principper - Skolebestyrelsen Besluttet af: Skolebestyrelsen Oktober 2007 Skole-hjem-samarbejdet er et bærende princip på Asgård Skole. Der lægges vægt på dialog mellem

Læs mere

Skolens målsætning og værdigrundlag

Skolens målsætning og værdigrundlag Skolens målsætning og værdigrundlag Indhold Skolens målsætning...2 Skolens værdigrundlag...2 Skoledagens planlægning...2 Før og efter skoledagen...2 Børnehaveklassen...3 Forældresamarbejde /- indflydelse...3

Læs mere

Kære forældre. Indhold (tryk på overskriften og kom direkte til det skrevne)

Kære forældre. Indhold (tryk på overskriften og kom direkte til det skrevne) Kære forældre Er det ikke bare en herlig tid med lyse morgener, fuglefløjt og varme i vejret? selv om vinteren måske ikke har været så hård og lang; så er foråret vel altid ventet med længsel. På skolen

Læs mere

Gode relationer mellem børn og voksne samt et bredt udvalg af aktiviteter er det vi mener der skal og kan bære vores dagligdag.

Gode relationer mellem børn og voksne samt et bredt udvalg af aktiviteter er det vi mener der skal og kan bære vores dagligdag. Mål- og indholdsplan for Herfølge skoles SFO. Indledning. Herfølge skoles SFO er bestående af en SFO1 beliggende på Herfølge skole, en SFO2 og en ungdomsklub beliggende på Kirkepladsen ved Herfølge Kirke.

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen

Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Natur/teknik og den naturfaglige kultur i folkeskolen Et udviklingsprojekt 2 3 En række folkeskoler i Randers Kommune er på vej ind i et arbejde, som skal højne kvaliteten i undervisningen i faget natur/teknik.

Læs mere

Principper for Virum Skole

Principper for Virum Skole Principper for Virum Skole Vedtaget af Virum Skoles bestyrelse Principper for undervisningens organisering 1. Formålet med organiseringen er at danne dynamiske, kompetente og fleksible team. 1. Der udarbejdes

Læs mere

Faglighed, der giver eleven en basisviden, som kan danne grundlag for videre læring

Faglighed, der giver eleven en basisviden, som kan danne grundlag for videre læring Side 1 af 8 Sammenlignelig brugerinformation Kjellerup Skole Profil og undervisning Pædagogiske principper Skolens målsætning Kjellerup Skole - På vej... På Kjellerup Skole anerkender vi, at tryghed for

Læs mere

Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Der er flere formål med evalueringerne og med offentliggørelsen heraf:

Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Der er flere formål med evalueringerne og med offentliggørelsen heraf: Sådan evaluerer vi Formål med og baggrund for evaluering: Ifølge Lov om friskoler og private grundskoler m.v. skal skolen regelmæssigt foretage en evaluering af skolens samlede undervisning og udarbejde

Læs mere

SKOLESTART 2010 PÅ HOLSTED SKOLE

SKOLESTART 2010 PÅ HOLSTED SKOLE SKOLESTART 2010 PÅ HOLSTED SKOLE Hermed en stor velkomst til alle. Jeg håber, I har nydt den gode sommer rigtig meget sammen med jeres børn. Nyansatte Skolen har ansat 3 nye lærere, en børnehaveklasseleder

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole

Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet på Rødovre Skole Skole-hjemsamarbejdet er afgørende for at eleverne udvikler sig mest muligt. Derfor har Rødovre Skole udarbejdet følgende retningslinjer, der beskriver: 1. Princip

Læs mere

På Skovboskolen har vi nogle principper og værdier der kendetegner skolen. Vi lægger vægt på åbenhed, dialog, ansvarlighed og fleksibilitet.

På Skovboskolen har vi nogle principper og værdier der kendetegner skolen. Vi lægger vægt på åbenhed, dialog, ansvarlighed og fleksibilitet. Mål- og indholdsplan for Skovboskolens SFO 1, 2 & ungdomsklub: Skovboskolen er beliggende i Bjæverskov. Vi er en del af Køge Kommune. Skolen består af en undervisnings-del og en SFO-del. SFO 1, Regnemark:

Læs mere

Når vi taler om inklusion, skelnes der mellem delvis inklusion fra eget center og fuld inklusion fra ekstern/egen skole.

Når vi taler om inklusion, skelnes der mellem delvis inklusion fra eget center og fuld inklusion fra ekstern/egen skole. Inklusion Når vi taler om inklusion, skelnes der mellem delvis inklusion fra eget center og fuld inklusion fra ekstern/egen skole. Delvis inklusion: Specialklasseteamet aftaler præmisser med modtagende

Læs mere

Tjørnegårdskolens principsamling

Tjørnegårdskolens principsamling Tjørnegårdskolens principsamling 1 Indhold Om principper... 3 Udarbejdelse af principper... 3 Organisering... 5 Teamdannelse/selvstyrende team... 5 Timefordelingsplan... 7 Skoledagens længde... 8 Specialpædagogisk

Læs mere

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015

Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingen Næsby Skole 2014/2015 Indskolingens læringssyn Læring er individets bestræbelser på at forstå og mestre verden. Børn og læring ser vi som en dynamisk proces, der involvere børn og voksne.

Læs mere

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program

Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Torsdag den 19. juni 2014 kl. 18.30-20.00 Program Kort velkomst og gennemgang af aftenens program Kort orientering om overskrifterne i skolereformen Hvordan implementeres skolereformen på Brovst Skole,

Læs mere

Velkommen til Otterup Realskole Faglighed ansvarlighed og gensidig respekt

Velkommen til Otterup Realskole Faglighed ansvarlighed og gensidig respekt Velkommen til Otterup Realskole Faglighed ansvarlighed og gensidig respekt Vi er 239 elever fra børnehaveklasse til 10. kl. o Max 20 i bhkl til 6. kl. Dog kan der i 7.- 9. klasse være 24 elever. Det udløser

Læs mere

Specialklasserne på Beder Skole

Specialklasserne på Beder Skole Specialklasserne på Beder Skole Det vigtige er ikke det vi er men det vi godt kunne være kan være ikke kan være endnu men kan og skal blive engang være engang Inger Christensen. Det Beder skoles værdigrundlag

Læs mere

Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012. Fem hovedindsatser

Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012. Fem hovedindsatser Fokus på Folkeskolen samlet beskrivelse af hovedindsatsområder i Vordingborg Kommunes skolevæsen fra august 2012 Med afsæt i anbefalingerne fra 17, stk. 4 udvalget fra foråret 2011suppleret med de konkretiseringer

Læs mere

Skolebestyrelsen. Møde tirsdag den 4. marts 2014 kl. 18.00. Sted: NSS, lærerværelset. Dagsorden: Referat: X

Skolebestyrelsen. Møde tirsdag den 4. marts 2014 kl. 18.00. Sted: NSS, lærerværelset. Dagsorden: Referat: X Skolebestyrelsen Møde tirsdag den 4. marts 2014 kl. 18.00 Sted: NSS, lærerværelset Dagsorden: Referat: X Deltagere: Annemette Ottesen, Dorthe Runge-Dalager, Flemming Sylvest Larsen, Jesper Daugaard, Per

Læs mere

Det er skolebestyrelsens opgave at fastsætte principper for skolens virksomhed.

Det er skolebestyrelsens opgave at fastsætte principper for skolens virksomhed. Nørrelandsskolen Skolebestyrelsens principper Vedtaget, juni 2009 Indledning: Det er skolebestyrelsens opgave at fastsætte principper for skolens virksomhed. Et princip er en grundtanke, der rummer et

Læs mere

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014 Folkeskolereformen på Højboskolen Tirsdag den 6. maj 2014 Første spadestik Højboskolen -version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal løftes med

Læs mere

Kære forældre. Om skolefusionen

Kære forældre. Om skolefusionen Kære forældre Tusind tak for den flotte opbakning vi har fået her i opstarten af det nye skolerår til alle de nye tiltag, der er sat i værk, og der har været rigtig meget at skulle forholde sig til både

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014

Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Aftale mellem Varde Byråd og Ølgod Skole 2014 Varde Kommunes overordnede vision Varde Kommune skal opleves som et sted: - med et hav af muligheder og plads til fyrtårne - hvor det gode liv kan leves -

Læs mere