Form, Function, and Cultural Memory: Recalling the Nature of Cities af Paul Downton Redaktion: Halsnæs Kommune og carlberg christensen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Form, Function, and Cultural Memory: Recalling the Nature of Cities af Paul Downton 2013. Redaktion: Halsnæs Kommune og carlberg christensen"

Transkript

1

2 A society that forgets its history is like a person with dementia trying to orientate themselves and live competently in the present without the benefit of being able to draw on years of accumulated knowledge and experience. Form, Function, and Cultural Memory: Recalling the Nature of Cities af Paul Downton 2013 Redaktion: Halsnæs Kommune og carlberg christensen Kort: Halsnæs Kommune og Karl Jonas Nyström Fotos og illustrationer: s. 5, 9, 12 og 25 Industrimuseet Frederiks Værk, s. 11 Ane Rottbøll Jørgensen, BY X, Københavns Kommune. Alle andre billeder Karl Jonas Nyström og carlberg christensen Layout: Karl Jonas Nyström Tryk: Frydenberg A/S Dato: September 2013 Downloades på:

3 INDHOLD 1. Indbydelse 2. Læsevejledning 3. Visionen 4. Tilgangen 5. Udfordringerne 6. Ti læsninger af Frederiksværk 7. Opgaven 8. Konkurrencebetingelser

4 INDBYDELSE Halsnæs Kommune og Realdania inviterer hermed i partnerskab fem udvalgte teams til at deltage i konkurrencen Stålsatte Byrum. Konkurrencen har fokus på Frederiksværks enestående industrielle kulturarv. Det er med store forventninger, at Halsnæs Kommune og Realdania byder velkommen til en ambitiøs og anderledes byrumskonkurrence. Målet er at sætte nye standarder for, hvordan man kan løfte byer med afsæt i industrikultur og koble formidling af fabriks- og industrihistorie med byudvikling. Frederiksværk er rundet af stålindustri og arbejderkultur som ingen anden dansk by. I dag er stålindustrien fortsat en levende del af byens erhvervsliv og til dels af borgernes selvforståelse. Men udviklingen af Frederiksværk som en moderne velfærdsby har sat sit præg og gjort det vanskeligt at forstå og opleve byens særlige kvaliteter og stolte historie. Med Stålsatte Byrum skal Frederiksværks fabriks- og industrihistorie igen være et aktiv, der kan styrke byens profil samt bidrage med unikke oplevelseskvaliteter i verdensklasse. Konkurrencen skal demonstrere, at man ved at samarbejde om at udvikle Frederiksværk med afsæt i byens DNA dens industrielle kulturarv på tværs af byens historie, kultur og erhvervsliv kan skabe en by, som er fantastisk at vokse op i og en historisk, kulturel og kommerciel oplevelse at besøge. og industrihistorien kan fremhæves og formidles, så byen fremstår mere selvforklarende, og på hvordan byens historiske strukturer og det nutidige hverdagsliv kan forenes på nye måder. Konkurrencen skal give Halsnæs Kommune en række gode og inspirerende forslag til, hvordan man i fremtiden kan medtænke Frederiksværks historie i byens fysiske udvikling. Vi ser derfor frem til at se og diskutere fem visionære og robuste konkurrenceforslag, som kan vise vejen for, hvordan Frederiksværk kan bruge industrikulturen som en levende ressource i byudviklingen. Lykkes det, vil konkurrencen kunne tjene til inspiration for byer i ind- og udland, som står i en tilsvarende situation. Vi ønsker alle god læse- og arbejdslyst! Vi forventer, at de deltagende teams vil betragte både opgaven og selve konkurrenceprocessen som en tværfaglig udfordring. Vi er særligt spændte på at se, hvordan fabriks- Helge Friis Borgmester i Halsnæs Kommune Eske Møller Projektleder, Realdania 2

5 Idag Frederiksværks udvikling fra militært industrielt kompleks til moderne velfærdsby. 3

6 LÆSEVEJLEDNING Stålsatte Byrum er en anderledes byrumskonkurrence, hvor programmet ikke kan stå alene. Frem for alt er foranalyserne nødvendige for at forstå de mange både synlige og usynlige lag i byen og dens historie. Med programmet og konkurrenceprocessen lægges der op til, at alle teams yder en dedikeret indsats for at forstå byen, dens liv, fysiske struktur og ikke mindst historie. Stålsatte Byrum bygger på mange års forarbejde og tre grundige forundersøgelser, som tilsammen kortlægger byens fabriksog industrihistorie, nutidige byliv og fysiske struktur (bilag 1, 2 og 3). Det forventes, at de deltagende teams bygger videre herpå. Konkurrencens første fase igangsættes med en udvidet besigtigelse i Frederiksværk, hvor relevante aktører vil introducere til og vise rundt i byen med henblik på at give så meget viden som muligt videre til deltagerne på de fem teams. Håbet er, at alle teams vil forelske sig i Frederiksværk og dykke ned i byens historiske lag, de mange fortællinger og særlige steder. Med dette understreges det samtidig, at det er afgørende, at den rumlige tilgang til opgaven kombineres med et fokus på historie, hverdagsliv, formidling og sanselighed. Følgende materiale er nødvendigt for at løse opgaven: Nærværende program, hvor visionen, opgaven og de formelle krav er beskrevet. De tre foranalyser (Bylivsanalyse, Fysisk analyse og Analyse af Frederiksværks industrielle kulturarv). Deltagelse i den udvidede besigtigelse den 7. oktober 2013 med flest mulige fra teamet. 4

7 Udsnit af Johan Gotfried Wincklers prospekt der viser Frederiksværk i Her ses det symmetrisk opbyggede fabriks- og industrianlæg med værksteder og arbejderboliger. Den store trefløjede bygning, hvorfra røgen vælder op, er kanonstøberiet Gjethuset. 5

8 VISIONEN Det er visionen, at Stålsatte Byrum skal gøre fabriks- og industrihistorien i Frederiksværk til det bindeled, som på én gang skaber byrum af høj kvalitet, formidler byens historie og er en kilde til stolthed. Visionen for Stålsatte Byrum rummer tre vigtige aspekter: 1 - Byrum af høj kvalitet Frederiksværk er i dag vanskelig at orientere sig i og mangler byrum og rekreative forbindelser af høj kvalitet, som både formidler byens historie og indbyder til ophold, leg og bevægelse. Vi drømmer om et Frederiksværk med byrum og forbindelser af høj arkitektonisk, rekreativ og æstetisk kvalitet. Vi ønsker at binde byen bedre sammen med fjorden samt at skabe lettere adgang til byens rekreative områder via blå og grønne forbindelser. Frederiksværk skal i fremtiden være en by med gode trafikale forhold, hvor det er nemt, smukt og oplevelsesrigt at cykle eller gå tur. Endelig skal Frederikværk kunne tilbyde steder af høj kvalitet til børn og unge. Vi ønsker, at disse forbedringer samtidigt forstærker byens egenart. 2 Formidling af byens fabriks- og industrihistorie Frederiksværk rummer en unik fortælling om 250 års ubrudt fabriks- og industrihistorie, men historien træder ikke tydeligt frem i det moderne bybillede. Vi drømmer om et oplevelsesrigt Frederiksværk, hvor byens historie er en naturlig del af hverdagslivet. Historien skal være nærværende og en del af byens dynamiske udvikling. Vi ønsker ikke en stivnet museumsby. Mantraet bør være, at man som borger eller besøgende i Frederiksværk ikke skal anstrenge sig for at kunne tilegne sig byens historie.det er historien som skal gøre sig umage med at være til stede, der hvor folk færdes i byens rum. Ikke (kun) i form af skilte og formidlingsplancher, men meget gerne intuitivt, kunstnerisk, auditivt, arkitektonisk og sanseligt. Ligesom det ofte er let at afkode en klassisk købstad med den centrale markedsplads, ønsker vi på samme vis, at Frederiksværk bliver selvforklarende og dermed mulig at afkode og opleve som en levende industri- og arbejderby med en rig historie. 3 Kilde til stolthed Frederiksværk er en fabriks- og industriby. Men mange har vendt arbejderkulturen ryggen, og ikke alle kender i dag byens særlige historie. Vi drømmer om en by, der stolt ser sin historie i øjnene og bruger den aktivt og selvbevidst. Stålet, arbejderkulturen og den store skala skal være noget, som den lokale frederiksværker stolt viser frem for sine gæster, og som både kulturattraktioner og byens handelsliv kan udnytte oplevelsesøkonomisk. Alle skal vide, at Frederiksværk ikke er rundet af landbrug, men af militær- og stålindustri. Vi tror på, at en styrkelse af byens identitet giver et godt afsæt for at frigøre energi og ressourcer til at tage vare på hinanden og skabe en by af interesse for omverdenen. Baggrund 6

9 Halsnæs Kommune (herunder Industrimuseet Frederiks Værk), har siden 2005 iværksat og gennemført en række sammenhængende initiativer med afsæt i byens fabriks- og industrikultur. For at give et indblik i dette forudgående arbejde ses her på siden en oversigt over initiativerne. Nærværende konkurrence Stålsatte Byrum bygger videre herpå. I 2012 søsatte Halsnæs Kommune en langsigtet strategisk udvikling under overskriften Stålsat By, der favner en bred vifte af initiativer for handels- og kulturlivet. Det gælder eksempelvis oprettelsen af Center for Stålproduktion og Metalforarbejdning og kulturfestivalen Outstanding Metal. Sådanne initiativer skal medvirke til at løfte Frederiksværk ind i fremtiden ved at tage afsæt i de lokale ressourcer og kvaliteter. I forhold til byens fysiske planlægning har Halsnæs Kommune i 2008 udarbejdet en bymidteplan (bilag 4). Her lanceres en række grundlæggende principper, hvoraf følgende fortsat vil gælde i den fremadrettede byudvikling: Kanalerne som sammenbindende element i byen. Krudtværksområdet som kreativt og rekreativt område. Visionen om at styrke forbindelsen mellem byen, fjorden og havnen. VISONEN FOR INDUSTRIMUSEET FREDERIKS VÆRK (2005) Det er industrimuseets vision at gøre Halsnæs til et kulturelt fyrtårn i Nordsjælland, samt at bidrage til at gøre Frederiksværk kendt for sin enestående industrikultur, nationalt og internationalt. VISONEN FOR KULTURARVSKOMMUNE - STÅLSAT KULTURARV (2008) I Halsnæs skal Frederiksværks enestående industrielle kulturmiljø fra 1700-tallets militære industrielle kompleks til den stadig aktive stålindustri spille hovedrollen i skabelsen af lokal identitet, helhedsorienteret planlægning, bæredygtig turisme og oplevelsesøkonomi. Kulturarven skal være drivkraft og en ressource, der bidrager med kvalitet i borgernes liv i hele kommunen. VISONEN FOR STÅLSATTE BYRUM (2013) Det er visionen, at Stålsatte Byrum skal gøre fabriks- og industrihistorien til det bindeled, som på én gang skaber byrum af høj kvalitet, formidler byens historie og er en kilde til stolthed. VISONEN FOR FREDERIKSVÆRK SOM NATIONALT INDUSTRIMINDE (2007) Frederiksværk er udnævnt til nationalt industriminde, fordi den er hjemsted for 250 års uafbrudt fabriks- og industrihistorie, og på grund af sine bevarede bygninger og maskiner er enestående samt at den i kraft af stålværkerne er et symbol på den anden industrialiseringsbølge. VISONEN FOR STÅLSAT BY (2012) Visionen for Stålsat By, er at Frederiksværks enestående industrielle kulturarv kan blive udgangspunktet for udvikling og vækst i Frederiksværk. Målet er, at den industrielle arv kan bidrage til at løfte den nutidige by og dens aktuelle sociale, kulturelle og fysiske udfordringer. Boksene ovenfor viser en oversigt over Halsnæs Kommunes initiativer og visioner i forbindelse med Stålsat By. Konkurrencen Stålsatte Byrum er seneste initiativ. 7

10 TILGANGEN I denne konkurrence skal de deltagende teams arbejde med kulturarv og byudvikling ved at integrere formidling i de fysiske løsninger og skabe koblinger mellem det historiske og nutidige Frederiksværk. Arbejdet med Stålsat By skriver sig ind i en indsats i mange industribyer i fortrinsvis USA og Vesteuropa med at integrere den industrielle kulturarv i byudviklingen. Formålet er at fastholde meningsfulde relationer mellem menneskers kulturelle identitet og byernes fysiske layout: At kunne aflæse byens historie og det liv, som byen har været ramme om, er afgørende for byens oplevelsesværdi og menneskets tilhørsforhold og selvforståelse. I dansk kontekst har vi i de seneste årtier set en bevæg-else fra, at bevaringsinteresser og udviklingsinteresser ofte konfliktede og var hinandens modsætninger, mod en generelt stigende erkendelse af kulturarvens oplevelses-økonomiske potentiale blandt udviklingens aktører. Således kan faghistoriske aktører, myndigheder, erhvervsaktører og byggebranchen i dag ofte finde fælles interesser i at arbejde med kulturarvsværdier i byudviklingen. Inden for formidling af byers historie ses et stigende antal museer uden mure og dermed et øget fokus på at formidle historien netop der, hvor folk færdes. Forstadsmuseet i Hvidovre er i dansk sammenhæng et inspirerende eksempel med deres formidling af forstaden under navnet Historien i Gaden. Med formidlingen af den levende fabriks- og industrihistorie ønsker vi at tilføre hverdagslivet i byerne og de mange dagligdags rutiner en ekstra dimension. I denne konkurrence opfattes formidling af historien ikke som en opgave, der alene kan løses med klassiske didaktiske metoder. Udstilling, skilte og plancher er nyttige, men vi ønsker at fremme en langt mere integreret, sanselig og mangeartet formidling af industrikulturen i byens rum. Vi ønsker at fremme nye former for bydesign, som kan bringe kulturarven ind i fremtiden. 8

11 De Forenede Jernstøberier A/S producerede gryder, potter og pander til hele Danmark. Det store industrielle anlæg var omgivet af høje mure, og transport ind og ud foregik gennem vagtporten. I frokostpausen sad de hårdt prøvede arbejdere på rad og række på muren med udsigt til friheden. Billedet er fra 1930erne. 9

12 UDFORDRINGERNE Stålsatte Byrum skal styrke byens historiske DNA og derudover bidrage til løsning af en række væsentlige udfordringer i dagens Frederiksværk. Den primære udfordring Frederiksværk skal holde fast i sin egenart: Byen rummer fortællinger om 250 års industrihistorie ikke blot i ord, statistikker og billeder, men også i form af bygninger, strukturer, maskiner og en stadig aktiv stålindustri og arbejderkultur. Men byen udvikler sig, og nye lag og nye livsformer kommer til. Det gør det i dag vanskeligt at aflæse Frederiksværks historie, og dermed bliver byens historie som en kilde til oplevelser, dannelse og tilhørsforhold også udfordret. Mange steder i byen findes fortællingerne kun få centimeter under jorden og få meter fra velbesøgte gader, byrum, butikker og parkeringspladser, men de mange historiske lag og den industrielle identitet træder ikke tydeligt frem i det moderne bybillede. Øvrige udfordringer Frederiksværk er som andre byer af tilsvarende størrelse udfordret af sin beliggenhed uden for de store vækstcentre. Der er hård konkurrence i regionen om tilflyttere, detailhandel og arbejdspladser, og byen er udfordret af en række sociale og demografiske forhold, herunder et relativt lavt uddannelsesniveau og høj ungdomsarbejdsløshed. Nærværende arkitektkonkurrence kan ikke løse alle problemer, men et langsigtet arbejde med at synliggøre og formidle byens industrihistorie skal ske med et blik for følgende aktuelle udfordringer: - Manglende motivation og steder til bevægelse Selvom Frederiksværk ligger tæt på både skov, fjord og sø, er adgangen og de rekreative udfoldelsesmuligheder begrænsede. Byens cirka parkeringspladser gør det nemt at komme rundt i byen i bil frem for at bevæge sig til fods eller på cykel. En del stier og sundhedsspor, som blandt andet forbinder Frederiksværk med Roskilde Fjord og Arresø, er mangelfuldt skiltet og kunne benyttes af flere. Halsnæs Kommune har derfor fokus på at motivere mere til leg og bevægelse i det fri samt gøre det mere attraktivt og lettere for byens borgere 10

13 at bruge Frederiksværks rekreative kvaliteter og landskabet omkring byen. For yderligere information se bilag 1: Analyse af Frederiksværks industrielle kulturarv s. 7, bilag 6: Parkeringsområder og bilag 7: Stikort. - Få steder til børn og unge Frederiksværk er udfordret ved at være en by med relativt få attraktive udendørs steder for børn og unge. Hovedparten af familieboligerne, legepladserne og skolerne ligger uden for bymidten, hvilket bidrager til en oplevelse af, at særligt de yngre børn og børnefamilierne er fraværende i byen. Selvom ungdomsboliger og byens gymnasium ligger centralt placeret og tæt på foreningsområdet, Krudtværksområdet, savner også gymnasieeleverne byrum til ophold og bevægelse. For yderligere information se bilag 2: Bylivsanalyse. - Utidssvarende forhold for bløde trafikanter Frederiksværk er velegnet som cykelby, da byens borgere Piger fra Halsnæs mellem 13 og 17 år deltog i foråret 2013 i Det aktive byrum et kulturaftaleprojekt under Kulturmetropol Øresund. 11

14 inden for ti minutter kan nå både station, gågade og uddannelsesinstitutioner på cykel. I dag er byen dog kendetegnet ved at være udfordret på infrastruktur særligt i forhold til byens bløde trafikanter. Byens cyklister må tage en større omvej, hvis de ønsker at bevæge sig sikkert gennem byen, og der er flere steder problemer med, at fodgængere skal krydse jernbanen og hovedtrafikåren Peter Falsters Vej. Sidstnævnte gælder især for byens gymnasieelever. Halsnæs Kommune arbejder derfor målrettet for at styrke trygheden, fremkommeligheden og faciliteterne for cykel- og gangtrafik. I de kommende år er der afsat midler til forbedring af cykelforbindelserne i Frederiksværk med henblik på at gøre det mere attraktivt og sikkert at køre på cykel i byen. For yderligere information henvises til bilag 5: Cykeludfordringer. - Klimaudfordringer Frederiksværk er ligesom resten af verden udfordret af klimatiske forandringer. Byen er omgivet af vand, bymidten Mange cyklister skyder genvej via byens fortove i mangel på trygge og direkte cykelforbindelser. Udfordringerne er størst langs kanalen i Allégade, og når cyklisterne skal krydse Peder Falsters Vej. 12

15 ligger lavt og særligt det historiske miljø i Strandgade samt området omkring Frederiksværk Gymnasium har oplevet oversvømmelser i forbindelse med stormflod og ekstraordinær høj vandstand i Roskilde Fjord. De generelle klimaforandringer vil betyde øget vandstand i Roskilde Fjord og med ekstremregn i oplandet til Arresø, vil der i fremtiden være mere vand, som skal ledes fra Arresø til fjorden via kanalen gennem Frederiksværks bymidte. Halsnæs Kommune ser derfor gerne, at arbejdet med den industrielle kulturarv tænkes sammen med klimaløsninger. Dette kan oplagt ske med afsæt i kanalen, som oprindeligt blev anlagt for at mindske oversvømmelser af landbrugsjorden omkring Arresø. I dag er store dele af Frederiksværk fælleskloakeret. Halsnæs Kommune arbejder aktuelt på en klimatilpasningsplan, hvor et forslag ligger klar i Uddybende arbejde med klimatilpasningsløsninger kan ske i Fase II i denne konkurrence. Al afvanding fra Arresø til Roskilde Fjord sker via kanalen, som bl.a. løber gennem Frederiksværks bymidte og det historiske miljø omkring Strandgade. 13

16 TI LÆSNINGER AF FREDERIKSVÆRK På de følgende sider præsenteres ti korte tekster, som skal læses som baggrund og inspiration til opgaveløsningen. Derudover understøtter de ti læsninger en tilgang til byen, hvor fysik og formidling tænkes sammen. Bemærk at selve konkurrenceopgaven fremgår af det efterfølgende kapitel 7. Vi har kaldt de følgende ti tekster for læsninger, fordi de viser, at Frederiksværk er en by, som kan læses og forstås ud fra mange forskellige perspektiver. Vi forventer derfor ikke, at de deltagende teams vælger én læsning eller svarer på samtlige spørgsmål, men i stedet bliver inspireret til at arbejde med kulturarv og byudvikling på nye måder og dykke yderligere ned i de tre primære bilag for at finde flere interessante vinkler på byen. 14

17 Læsning 1 lægger op til at se på nogle af følgende spørgsmål: 1. FREDERIKSVÆRK I VERDEN Frederiksværk har historisk set altid været tæt forbundet med resten af verden både hvad angår personer, arbejdskraft, råvarer, produkter og know how. I analysen af Frederiksværks industrielle kulturarv (bilag 1) beskrives det, hvordan Frederiks-værk blev grundlagt efter engelsk forbillede af datidens bedste udenlandske ingeniører fra bl.a. Frankrig, England og Holland. De kanoner, som blev støbt på Gjethuset i 1700-tallet findes i dag bl.a. i Indien, USA og Nordafrika, mens krudtet bestod af svovl fra vulkanen Etna i Italien samt salpeter fra kolonierne. Stålarbejderne er kommet til fra blandt andet Jugoslavien og Tyrkiet. I dag er Stålværkerne ejet af udenlandske koncerner, og råmaterialet til stålpladerne er fra Ukraine. Aktuelt rækker Halsnæs Kommunes arbejde med den industrielle kulturarv desuden ud i verden med tætte samarbejder med europæiske industribyer og ambitionen om at komme på UNESCOS liste over verdenskulturarv. Læsningen Frederiksværk i verden lægger op til, at de deltagende teams arbejder med at synliggøre Frederiksværks internationale relationer både indenlands og udenlands med henblik på at understøtte for-tællingen om Frederiksværks åbenhed mod verden og Frederiksværk som en global by allerede før globaliseringen. Hvordan formidles historien om de internationale eksperter, der skabte industrien og byen? Hvordan formidles relationen mellem byen og et globalt marked for stål og destruktionsteknologi? Hvordan markedsføres Frederiksværk som en destination for international kulturarvsturisme? Hvordan øges omverdenens kendskab til Frederiksværk? Hvordan synliggøres de spor, som Frederiksværk har efterladt i form af kanoner og andre produkter rundt om i verden? Hvordan bruges tilstedeværelsen af produkter fra Frederiksværk rundt om i verden til at øge den lokale stolthed? Hvordan understøtter byens fysiske udformning et internationalt udsyn? Hvordan formidles nutidens stålværkers forbindelser med resten af verden både i forhold til produkter, råvarer, personer og arbejdskraft? Hvordan forstærkes og formidles historien om Frederiksværks mange stål- og gæstearbejdere med rødder i andre lande? 15

18 Læsning 2 lægger op til at se på nogle af følgende spørgsmål: 2. ANKOMSTEN TIL BYEN Hvordan byder stålbyen sine besøgende velkommen? Hvilke indtryk møder én, når man kommer udefra og bevæger sig ind i byen? Er det tydeligt for enhver, at Frederiksværk er Stålets By? I tidligere tider blev man mødt af en muret byport, der håndfast tog imod. I dag er byens grænser mere diffuse, og en rundkørsel med kunst i midten er måske det tætteste, man kommer på en nutidig byport. I Sydeuropa fortæller et hav af skilte i god tid gæsten, hvad han eller hun har i vente i næste by. I Frederiksværk kræver det en særlig indsats at blive bekendt med byen og dens kvaliteter. Når målet er at gøre byens historie mere synlig og selvforklarende, kan det være relevant at se på, hvordan byen præsenterer sig selv. Det gælder den gennemgående formidling via skilte, lys og andet, som møder den ankommende. Det gælder det, som sker på selve bygrænsen. Det gælder de særlige muligheder for at opleve og overskue byen fra udsigtspunkter langs kystskrænten og endelig gælder det ruterne ind i byen. Her er ankomsten fra syd via Strandvejen måske stålbyens svar på Margueritruten, fordi man her oplever det enorme stålværksområde, havnen, arbejderboligerne, huset fra tvserien Sommer og stationen. Læsningen Ankomsten til byen lægger op til, at de deltagende teams arbejder visuelt, fysisk og formidlingsmæssigt med præsentationen af Frederiksværk og visionen om at gøre Frederiksværk mere selvforklarende som Stålsat By. Hvordan synliggøres byens identitet som Stålsat By over for turister, sommerhusgæster og lokale? Hvordan kan fysiske og formidlingsmæssige tiltag differentiere Frederiksværk fra andre nordsjællandske byer? Hvordan mindskes oplevelsen af en diffus og udflydende bygrænse? Hvordan synliggøres byens historie, og måske særligt Stålværkerne, allerede ved ankomsten til byen? Hvordan øges folks evne til at orientere sig i byen, forstå dens særlige opbygning og finde vej til byens oplevelser? (To eksempler er Sandskårsvej, og hvor Strandvejen rammer Jernbanegade). Hvordan forstærkes ankomsten via Sandskårsvej, der byder på et vue over byen med Gjethuset i centrum, som en oplevelsesrig ankomst? Hvordan formidles historiske ankomststeder/ ruter fra både land- og vandsiden? 16

19 Læsning 3 lægger op til at se på nogle af følgende spørgsmål: 3. HISTORIEN KRYDSER HVERDAGSLIVET Lægges et kort over byens industrielle kulturarv ned over kortene fra bylivsanalysen og den fysiske analyse, dukker en række interessante krydspunkter op. Det er steder og forløb, som har industrihistorisk værdi og samtidig er vigtige for hverdags- og bylivet i Frederiksværk. Man kan hævde, at disse krydspunkter dermed rummer et særligt potentiale, fordi man her har mulighed for at formidle og synliggøre byens historie på steder, hvor folk i forvejen færdes. Et oplagt eksempel er krydset mellem Krudtværksområdet og Nordtorvet. Her sidder folk og nyder livet på Nordtorvet uden at vide, at den fine række lindetræer overfor er plantet for at gribe de bygningsfragmenter og legemsdele fra arbejdere, som indimellem blev slynget vidt omkring, når krudtet eksploderede under det farlige arbejde. Sommerhusgæster, som jævnligt handler i Nordcenteret, ved ikke, at de netop her befinder sig mindre end 50 meter fra et kulturtilbud, som er enestående selv i international sammenhæng. Læsningen Historien krydser hverdagslivet lægger op til, at de deltagende teams lokaliserer de steder, hvor der både er væsentlige historier at fortælle og samtidig mange mennesker, som færdes i hverdagen. Hvordan formidles byens historie netop dér, hvor mennesker handler, parkerer, henter børn etc.? Hvordan skabes sammenhænge og forbindelser ved at knytte byens centrale byrum bedre sammen med byens industrielle kulturarv? Hvordan kan byens industrihistoriske museum (et museum uden mure) møde sine gæster i byens hverdagsrum? Hvordan skabes krydspunkter mellem historiske oplevelser i byen og byens handels- og erhvervsliv? Hvordan kan en selvforklarende by styrke selvforståelsen hos de lokale frederiksværkere og turistens oplevelse af byen? Hvordan kan man arbejde med adgangen til stationen med henblik på at styrke krydspunktet mellem ankomsten til byen, Gjethuset og Stålværkerne? 17

20 Læsning 4 lægger op til at se på nogle af følgende spørgsmål: 4. KANALEN - BYENS RYGRAD Kanalen fra Arresø i øst til Roskilde Fjord i vest blev oprindeligt gravet i begyndelsen af 1700-tallet for at forhindre oversvømmelser. Men det blev kanalens fald på 3,97 meter og den deraf følgende vandkraft, der muliggjorde opblomstringen af fabriksanlæg og dertilhørende arbejderboliger langs med kanalen. Agatsliberiet startede længst mod øst, siden kom kanonstøberiet til. En sidekanal blev gravet og gav energi til kobbervalseværk og krudtværk. Den dag i dag leverer kanalen kølevand til Stålværkerne. Uden kanal intet Frederiksværk. Rygraden i det historiske Frederiksværk er kanalen, og derfor er den historiske by i dag at finde langs kanalens overvejende øst-vestgående forløb. I dag forveksles kanalen ofte med en å og dens afgørende betydning for byens udvikling er ikke almindelig kendt. Til gengæld spiller kanalen en afgørende rolle som en af byens centrale rekreative værdier. Byens uformelle mødesteder og populære fodgængerruter er knyttet til kanalen, og lokale kalder med et smil byen for Nordsjællands Venedig. Læsningen Kanalen byens rygrad peger på kanalen som Frederiksværks kendetegn og et element, som tydeligt går på tværs af byens historiske såvel som nutidige, sociale og kulturelle lag. Hvordan synliggøres kanalen, og hvordan reetableres deres oprindelige udseende stedvist? Hvordan formidles kanalens historie som byens rygrad, og hvordan gøres kanalen mere selvforklarende? Hvordan forbedres kanalens funktioner med mere vand og aktivering af vandfladen? Hvordan bruges kanalen som udgangspunkt for en fortætning og byudvikling, der styrker ideen om byens rygrad og bringer byen ned til havnen og fjorden? Hvordan bruges kanalen til at styrke stisystemer og øvrig infrastruktur mellem Arresø og Roskilde Fjord? Hvordan udnyttes kanalens store rekreative værdier til at opgradere eller skabe nye mødesteder og oplevelseskvaliteter? Hvordan forbedres kanalens betydning for biodiversiteten? Hvordan udvikles de mange bagsider langs eksempelvis Allégade og Strandgade, så bagsidernes særlige stemning og opdagelseskvaliteter styrkes? Hvordan kan formidling af kanalens rolle som energikilde i forhold til produktion tænkes sammen med klimatilpasningsløsninger? 18

21 Læsning 5 lægger op til at se på nogle af følgende spørgsmål: 5. BYENS MØDESTEDER Frederiksværks bymidte består af en række historiske produktionsanlæg med tilhørende boliger, som med tiden er vokset sammen. Byen har derfor ikke som de fleste stationsbyer og købstæder et naturligt centrum, hvorudfra byen er vokset. Hvor det i andre byer er let at udpege og orientere sig efter det centrale torv eller den centrale plads, så er det uklart, hvad der er centrum i Frederiksværk. Byen har i stedet en række steder, som fungerer som mødesteder med hver deres profil. Den særlige opbygning bidrager positivt til oplevelsen af en differentieret by med mange byer i byen. Svagheden kan være, at nogle opfatter byen som vanskelig at orientere sig i. Normalt kan man udpege en bys fælles mødested ved at lokalisere, hvor juletræet tændes, men i Frederiksværk sker det på et lille område foran kirken, som ikke gør krav på at være et centralt torv. Flere af de torve, der omtales som centrale, fungerer i det daglige som parkeringspladser og lider under, at de omkringliggende bygninger ikke er orienteret mod pladserne. Pladsen ved Nordcenteret er byens mest befærdede torv, men er designet som en center-forplads og signalerer derfor ikke et egentligt offentligt byrum og mødested. Læsningen Byens mødesteder lægger op til, at de deltagende teams diskuterer, hvordan Frederiksværk skal forholde sig til sit skisma mellem på én gang at have mange og intet centrum. Hvad betyder det for Frederiksværks offentlige byrum, at byen er struktureret omkring en langstrakt kanal? Hvordan bruges historien om det manglende klassiske centrum til at fortælle om Frederiksværks unikke opbygning omkring en række forskellige fabrikssamfund og industrianlæg? Hvordan forstærkes og formidles de forskellige torve i midtbyen og deres særlige historie? Hvordan gentænkes kombinationen af parkeringspladser og byliv med henblik på at understøtte byrummenes funktion som samlingspunkter? Hvordan kan de mange mødesteder bidrage til fortællingen om Frederiksværk som en mangfoldig by, der tilbyder mange forskellige rammer for byliv, ophold og mødesteder? Hvordan gentænkes navnene på de centrale byrum, så de bedre formidler pladsernes historie eller funktion? Hvordan udvikles byens pladser, så de imødekommer ønskerne om at etablere faciliteter til byens børnefamilier i form af legepladser og samtidig formidler byens historie? Hvordan udvikles området omkring Torvet, biblioteket, Palæet, museet og Gjethuset som et kulturelt og kulturhistorisk mødested? 19

22 Læsning 6 lægger op til at se på nogle af følgende spørgsmål: 6. FORBINDELSER MED HISTORIE Byens særlige opbygning og fraværet af et velkendt hierarki samt kystskrænten, der kiler sig skråt ind i byen, er faktorer, som er med til at gøre infra-strukturen i Frederiksværk til en udfordring. Mange udefrakommende oplever, at byen er vanskelig at finde rundt i. Lokale borgere må cykle på fortovet for at komme sikkert gennem Allégade, og gymnasieeleverne udviser dødsforagt, når de i jagten på bagerbrød krydser Peder Falsters Vej. En sommerhusgæst fortæller, hvordan hun i mangel på legepladser lader børnene lege på parkeringspladsen bag kirken, uvidende om, at der i hjørnet af selv samme parkeringsplads er en sti, som leder op til en skøn ny naturlegeplads i Arresødal Skoven. Forbindelser handler typisk om, hvordan byens infrastruktur fungerer eller ikke fungerer i hverdagen. Læsningen Forbindelser med historie lægger op til, at de deltagende teams ser på tværs af historie, fysiske strukturer og hverdagsliv med henblik på at skabe forbindelser, som både løser nogle af hverdagens infrastrukturelle udfordringer, forbedrer adgangen til byens rekreative områder, herunder til fjorden og havnen, og samtidig understøtter byens historie og identitet som stålets by. Hvordan kan forskellige tematiske ruter gennem byen fortælle historien om Frederiksværks enestående industrikultur? Hvordan giver nye og bedre forbindelser både borgere og turister lettere adgang til byens historiske og rekreative kvaliteter? Hvordan etableres en historisk infrastruktur, der binder historiske punkter bedre sammen og samtidig forbedrer de bløde trafikanters flow gennem bymidten? Hvordan bruges de uofficielle og selvetablerede stier, som de lokale frederiksværkere i deres dagligdag har fundet gennem byen, som inspiration til nye forbindelser, der kan understøtte hverdagslivets bevægelsesmønstre og samtidig trække liv forbi de kulturhistoriske steder? Hvordan kan forbindelser med historie understøtte kommunens fokus på sundhed og sundhedsstier? Hvordan trækkes landskabet ind i byen (og måske omvendt) ved at forbedre forbindelserne til skoven, kystskrænten og områderne ved fjorden? 20

23 Læsning 7 lægger op til at se på nogle af følgende spørgsmål: 7. DEN SKJULTE HISTORIE Hvad betyder Gjet? Sådan spørger en sommerhusgæst, der jævnligt er i Frederiksværk. Ikke nok med at Gjethuset har et mystificerende navn: Man undlod også at genopføre husets oprindelige skorstene, hvilket ifølge byens museumschef bidrager til den udbredte misforståelse, at Frederiksværk er vokset op omkring en gammel hovedgård og ikke et kanonstøberi. Den af soldater og krigsfanger gravede kanal mellem Arresø og Roskilde Fjord, som tidligere leverede den energi, der var forudsætning for byens industrialisering, er i dag flankeret af Å-stien, Å-galleriet og Å-grillen, og kanalens oprindelige egetræsbund og stensatte vægge er efterhånden forsvundet og dækket af vegetation. Det bidrager til billedet af et romantisk å-forløb i stedet for en industriel kanal. Store dele af Frederiksværks industrihistorie ligger på denne vis og lurer lige under overfladen på nutidens hverdagsby. Helt bogstaveligt som i tilfældet med Kobbervalseværket, hvor en omfattende industriarkæologisk udgravning i viste, at hele produktionsanlægget ligger lige under græstæppet. Eller i overført betydning som i tilfældet med stålværkerne, som på den ene side er helt centrale for byens selvforståelse, men som samtidig er en lukket og nærmest mytisk by i byen. Rygterne går om de udenlandske ejere, og ind imellem lyder mærkelige hule drøn, når der arbejdes i hallerne bag det meterhøje hegn. Læsningen den skjulte historie sætter fokus på, hvordan de deltagende teams kan bruge det skjulte, det utilgængelige, misforståelserne og paradokserne som elementer i en kreativ formidling af byens fabriks- og industrihistorie. Hvordan formidles et sted, som ikke er tilgængeligt, så det alligevel bliver nærværende for den lokale frederiksværker og byens turister? Hvordan kan man få indsigt i produktionen og livet på Stålværkerne uden at kunne komme ind på området? Hvordan formidles eller synliggøres de usynlige historiske spor i Frederiksværk? Hvordan kan man arbejde formidlingsmæssigt med en by i flere lag? Hvordan bruges diskrepansen mellem de kulturhistoriske fortællinger og nutidens opfattelser som udgangspunkt for at skabe nysgerrighed og overraskelse? Hvordan kan man arbejde formidlingsmæssigt med at synliggøre industrikulturens fortællinger og de oprindelige funktioner, uden at Frederiksværk bliver en museumsby? Hvordan kan gjet og andre historiske betegnelser vække nysgerrighed frem for irritation? Hvordan skal man arbejde differentieret med det utilgængelige og skjulte fra at åbne op og synliggøre til at iscenesætte og forstærke det lukkede? 21

24 Læsning 8 lægger op til at se på nogle af følgende spørgsmål: 8. BYER I BYEN En planlægger, som for nylig besøgte byen for første gang, sagde ved afrejsen, at han følte det som om, han havde været i flere byer på én gang. Forklaringen herpå er bl.a., at byens historiske produktionsanlæg ikke, som i mange andre byer ligger i byens periferi, men derimod som små øer integreret i byen. Hvert fabriksanlæg har haft sin egen struktur og særlige behov for arbejderboliger, energiforsyning og følgeindustri. Med tiden er byen vokset sammen og blevet fyldt ud, men hvert område har stadig sin distinkte stemning og eget fysiske udtryk. Oplevelsen af flere byer i byen forstærkes af byens generelle grid-struktur. Hvor den historiske by var orienteret øst-vest langs kanalen, er den moderne velfærdsby overvejende struktureret langs nord-sydgående veje og jernbanen. De historiske og moderne forløb danner tilsammen en løs grid-struktur, som giver oplevelsen af at bevæge sig mellem meget forskelligartede miljøer adskilt af infrastrukturelle bånd. Tydelige eksempler er Strandgade, Nørregade, Gjethusområdet, Krudtværksområdet etc. Læsningen Byer i byen er en måde at læse byen på, som sætter fokus på byens særlige evne til at overraske og byde på mange forskellige stemninger og strukturer. Man kan på trods af byens beskedne størrelse gå på opdagelse, og få sanserne udfordret af steder med meget forskellig karakter og fysisk fremtræden. Frederiksværk er i dette perspektiv kontrastfuld og oplevelsesrig. Hvordan styrkes kontrasterne og de forskellige områders særkender og kvaliteter: Kan Strandgade fx blive endnu mere Strandgade? Hvordan forstærkes oplevelsen af områdernes særlige karakter ved at formidle områdernes historie gennem gadenavne, særlige personligheder og andre fortællinger? Hvordan anvendes byer i byen i en lokal oprustning af borgernes stolthed og selvforståelse ved at give de lokale borgere et større kendskab til deres eget kvarter? Hvordan tilskyndes et øget hensyn til de historiske kvaliteter i en fortsat byudvikling gennem en øget viden om baggrunden for områderne og deres forskellighed? Hvordan skabes bedre forbindelser mellem de forskellige områder uden at miste kontrasterne og opdagelseskvaliteterne? Hvordan formidles områder, som historisk var koblet sammen, eksempelvis bedriftsherrens bolig på Arresødal, fabriksanlægget omkring Gjethuset og arbejderboligerne i Strandgade som et samlet miljø? 22

25 9. SANSELIG INDUSTRI Selvom Frederiksværk i dag har mange idylliske træk som kanalby og af mange opleves som Nordsjællands Venedig, er byens historiske DNA langt fra romantik og stokroseidyl tallets Frederiksværk var en larmende, farlig og højteknologisk industriby, hvis hovedproduktion bestod i omfattende kanon- og krudtleverancer til nationale og internationale krigsmagter, sørøvere og koloniherrer. Byens skyline blev tegnet af skorstene, osen fra støberierne lå tungt i gaderne, og størstedelen af byen bestod helt op til 1960erne af utilgængelige og farlige fabriksområder. I dag er de fleste skorstene væk, men at Frederiksværk er en industriby, kan stadig sanses. Eksempelvis ved lyden af de tonstunge stålplader, der rangeres rundt på jernbaneterrænet, lyden af kirkeklokkerne, som stadig den dag i dag ringer byen op kl. 7 og i seng kl. 22, eller lugten af svovl og krudt, som hænger i de tykke mure, når man træder ind i Trækulsbrænderiet på Krudtværksområdet. Læsningen Sanselig industri sætter fokus på industrikulturens lyde, lugte og visuelle udtryk som elementer, der kan bidrage til at formidle oplevelsen af Frederiksværks fabriks- og industrihistorie. Læsning 9 lægger op til at se på nogle af følgende spørgsmål: Hvordan udfordres forestillingerne om Frederiksværk som romantisk og idyllisk kanalby gennem en sanselig formidling? Hvordan kan en formidling, der inddrager sanserne, gøre det muligt at nå flere målgrupper end traditionel historieformidling? Hvordan omsættes konceptet Stålsat By til indtryk, der kan opleves med sanseapparatet? Hvordan inddrages lyd og lys i formidlingen af Frederiksværks industrihistorie? Hvordan gøres historiens personer, steder, bygninger, objekter m.m. nærværende og levende via en sanselig formidlingsstrategi? Hvordan styrkes en lokal selvforståelse og stolthed blandt frederiksværkerne via en formidling af industrikulturens fortællinger med fokus på det sanselige? Hvordan understøttes Frederiksværks identitet som rå arbejderby gennem en sanselig formidlingsstrategi? 23

26 Læsning 10 lægger op til at se på nogle af følgende spørgsmål: 10. LANDSKABET FØR BYEN Det første man bemærker, når man besøger Frederiksværk for første gang, er den dramatiske skovklædte skrænt, som skærer sig ind bag om byen og danner ryg mod fjorden. Skrænten, som er en forhenværende kystskrænt, markerer grænsen mellem det ældre pastorale og romantiske landskab bag ved byen og den flade strandeng, hvorpå fabriks- og industribyen er vokset op. Det næste der slår den besøgende er, hvor vanskeligt det er at komme henholdsvis op på den skovklædte skrænt eller ned til den blå fjord. Tilsammen består byen af tre tydelige landskaber: Dels det blå landskab, som tilsammen udgøres af fjorden, Arresø, vådområderne syd for byen samt kanalen, som binder de blå landskabstræk sammen. Dels kystskræntens grønne landskab, der rejser sig som en stejl klint rundt om byen og tilsammen med Krudtværksområdet udgør byens grønne kiler. Og endelig det urbane landskab, som former det centrale Frederiksværk og indrammes af det grønne og blå. Frederiksværk blev til, fordi stedets topografi tillod en udnyttelse af vandkraften, men adgangen til selvsamme livgivende natur opleves i dag som meget begrænset. Skrænten som den platform, hvorfra hele byen og fjordlandskabet sættes i scene, er kun meget sparsomt udnyttet. Læsningen Landskabet før byen lægger op til, at de deltagende teams arbejder med Frederiksværks landskabelige træk, både som strukturerende elementer, rekreative kvaliteter og oplevelsesmæssige muligheder. Hvordan forstærkes de landskabstræk, som har struktureret byens fysiske plan og er forudsætningen for Frederiksværks industrielle DNA? Hvordan styrkes en opfattelse af, at byen er placeret i naturen og formet af den kraft, som naturen kunne tilbyde? Hvordan skabes bedre adgang til de grønne og blå områder fra byen? Hvordan formidles historier og sammenhænge ved at udnytte de visuelle forbindelser (særligt udsigten fra skrænten) i byen? Hvordan fortælles historien om de historiske anlæg, som gemmer sig i skrænten? Hvordan synliggøres Frederiksværk som et samlet landskab bestående af grønne, blå og grå landskabstræk? Hvordan bindes by, natur og industri sammen i den samme fortælling? 24

27 Frederiksværk set i fugleperspektiv i 1950erne. Forrest Roskilde Fjord og det enorme stålvalseværk med skrothavnen, dernæst følger Frederiksværk by med de mange arbejderboliger og i baggrundens den skovomkransede Arresø. 25

28 OPGAVEN Konkurrenceopgaven har i denne første fase tre hovedelementer: En formidlingsstrategi, en udpegning af nøglesteder, hvor Nøglested 1 er givet på forhånd og et skitseprojekt for Nøglested 1. Formidlingsstrategi Der ønskes et bud på en samlet formidlingsstrategi. Formidlingsstrategien skal beskrive, hvordan Frederiksværk i fremtiden bliver en mere selvforklarende by, og dermed hvordan byen kan synliggøre sin historie over for omverdenen og gøre sin identitet som Stålsat By nærværende for borgere og besøgende. Strategien skal forholde sig til følgende tre niveauer: STRUKTURER. Dels hvordan små og store strukturer i byen de landskabelige forudsætninger for byens opståen, den særlige opbygning med mange større og mindre fabrikssamfund, kanalen, de mange bagsider og variationer i skala samt relationen til fjorden og havnen kan forstærkes og formidles. MATERIALER. Dels hvordan man gennem anvendelse af blandt andet lys, lyd og udvalgte materialer kan understøtte og forstærke byens særlige identitet og kvaliteter. FORTÆLLINGER. Dels hvordan man kan fremkalde de mange fortællinger om byens personligheder, relationer til fjerne steder, særlige arbejderkultur m.m., og sætte disse fortællinger i spil i det offentlige rum, så historierne bliver levende og nærværende for nutiden. Forslaget til formidlingsstrategi præsenteres i diagrammer, visualiseringer såsom rumlige skildringer, referencefotos m.m. samt den nødvendige tekst. I øvrigt henvises til de konkurrencetekniske betingelser. Forslaget til formidlingsstrategi skal tage afsæt i forundersøgelsen (bilag 1, 2 og 3). 26

29 Nøglesteder Der ønskes en begrundet udpegning af en række (eksempelvis 4-6) nøglesteder (byrum eller forbindelser), der vurderes at have et særligt potentiale for at kunne indfri visionen og understøtte formidlingsstrategien. Udpegningen af nøglestederne skal opfattes som en anbefaling til kommunen om, hvilke byrum/forbindelser Frederiksværk i fremtiden bør prioritere, og det skal beskrives hvordan og i hvilken rækkefølge, de bør udvikles. For hvert nøglested ønskes et første konceptuelt forslag til omdannelse samt overordnede idéer til formidling af nøglestedets historie. Nøglestederne udpeges på kort og understøttes af diagrammer, visualiseringer og understøttende tekst. I opgave A og B skal de deltagende teams tage udgangspunkt i Frederiksværk som helhed. 27

30 Skitseforslag til Nøglested 1 Der ønskes et detaljeret forslag til udvikling af Nøglested 1. Forslaget skal i plan, diagrammer, tekst og visualiseringer præcisere, hvordan en fysisk omdannelse og formidling af stedet kan tage form. Visionen for området Visionen for Nøglested 1 er at få forløst stedets åbenlyse potentiale som et centralt og levende byrum med sjæl og historie. Det gælder i forhold til at få de mange forbindelser og koblinger til de omkringliggende områder til at fungere. Men også i forhold til at få foreningslivet og de rekreative kvaliteter i hele Krudtværksområdet bragt bedre i spil med resten af byen. De mange besøgende og handlende i området skal i fremtiden gives gode opholds- og forbindelsesmuligheder samt en oplevelse af, at byens identitet og historie er nærværende. Nøglested 1 s placering i forhold til hele Frederiksværk. 28

31 D A B C E B E Kort Nøglested 1. Afgrænsningen skal ikke opfattes absolut. Forbindelserne til den omkringliggende by er vigtige. Dog er det afgørende, at forslaget har tyngdepunkt i midten af den skitserede figur det vil sige i krydspunktet mellem Nordtorvet og Krudtværksområdet. Primære historiske elementer: Kortet ovenfor viser Nøglested 1 s væsentlige historiske elementer. For en mere detaljeret beskrivelse af områdets historie og historiske elementer henvises til bilag 1. A. Trækulsbrænderi, Svovl- og Salpeterlade B. Krudtværksalléerne C. Krudtværksmuseet D. Krudtværksdirektørens have E. Kanal 29

32 A E C A A A B E E A D D B D F E D A Primære funktioner: Kortet ovenfor viser Nøglested 1 s væsentlige funktioner. For en mere detaljeret beskrivelse af byens funktioner og hverdagsliv henvises til bilag 2. Primære bevægelser: Kortet ovenfor viser Nøglested 1 s væsentligste bevægelser og forbindelser. For en mere detaljeret beskrivelse af byens forbindelser og bevægelsesmønstre henvises til bilag 2 og 3. A. Arbejdspladser B. Foreningsliv C. Indkøbscenter D. Museumsområde E. Plads F. Gågade A. Fodgængerflow på tværs af Nørregade B. Cykelflows i ensrettet gade C. Fodgængertrafik i gågade og rundt om kanalen D. Cykelflow gennem Krudtværksområdet 30

33 A B F C D H G J K E L Nøglested 1 s konkrete udfordringer På de følgende sider ses en række fotografier af konkrete udfordringer i relation til Nøglested 1. Det forventes, at forslagene til løsning af opgave C forholder sig til flest mulige af følgende konkrete udfordringer: Dette oversigtskort viser, hvorfra fotografierne på de følgende sider er taget. Signaturen angiver fotografiernes kameravinkel. I 31

34 A - Ankomst fra Nørregade. Ankomsten fra nord ad Nørregade til det centrale Frederiksværk opleves af mange som diffus og præget af Nordcenterets bagside. B - Direktørens have. Hvad der tidligere var krudtværksdirektørens villahave ligger i dag lidt glemt og uprogrammeret hen. Enkelte træer og buske er oprindelige. C - Alléerne på Krudtværket. Alt for få kender historien om alléerne på Krudtværket at de blev etableret som levende hegn for at gribe fragmenter af bygninger og menneskekroppe, som fra tid til anden blev sprængt ved ulykker på Krudtværket. D - Krudtværksmuseets trådhegn. Hegnet omkring museet sender et utilsigtet signal om lukkethed og utilgængelighed. Hvordan opnår man en større transparens og gennemstrømning på kryds og tværs i området? E - De skjulte stier langs kanalen. På begge sider af Krudtværket løber de oprindelige flisebelagte stier mod syd. Men de er tilgroede og utilgængelige. De vidner om arbejdsprocessen på Krudtværket og er en mulig fremtidig forbindelse til fjorden. F - Den mangelfulde forbindelse til skoven. Kun få meter adskiller byens travleste torv og skoven med dens sundhedsspor og naturlegeplads. Men der er i dag mangelfuld forbindelse. 32

35 G - Kanalen som forsvinder under vejen. Vejoverføringen over kanalen svækker oplevelsen af kanalens både rekreative og funktionelle kvaliteter. H - Tunnellerne under Nørregade. De to fodgængertunneller lider af de almindelige dårligdomme, som fodgængertunneller er kendt for, og fungerer ikke som tilstrækkelige attraktive sammenbindinger af Krudtværksområdet og resten af byen. I - Allégade. Allégade er ikke optimalt disponeret i forhold til at være den centrale forbindelse for cykelister og knallerter gennem midtbyen og en yndet promenadestrækning for gående. J - Nordtorvet. Nordtorvet er byens travleste plads og ligger ud til kanalen, kun et stenkast fra Krudtværket. Alligevel er byens historie underligt fraværende. K - Forbindelsen til foreningslivet. Mange foreninger holder til på Krudtværksområdet. Er det muligt at forbinde foreningslivet og de mange frivillige med bylivet omkring Nordtorvet? L - Udskiftningsklare broer og træer. Broerne mellem Nørregade og Allégade står inden for en kommende årrække over for en renovering og udskiftning. Også alléens træer er udskiftningsparate. 33

36 KONKURRENCEBETINGELSER Konkurrencens form Konkurrencen er udskrevet af Halsnæs Kommune i samarbejde med Realdania. Konkurrencen afvikles i to faser. Fase I er en projektkonkurrence med et begrænset antal deltagere udskrevet efter reglerne om projektkonkurrencer i Udbudsdirektivet nr. 2004/18/EF af 31. marts I første fase opretholdes anonymiteten frem til juryens afgørelse foreligger. Fase II gennemføres som udbud efter forhandling i henhold til førnævnte udbudsdirektiv med deltagelse af indtil tre af forslagsstillerne fra første fase. Konkurrencens deltagere Som resultat af afholdt prækvalifikation er nedenstående teams inviteret til at deltage i konkurrencen på grundlag af det foreliggende konkurrencemateriale, herunder nærværende betingelser: 1. Arkitekt Kristine Jensens Tegnestue med Kvorning Design & Kommunikation 2. COBE Arkitekter med Tredje Natur landskab Grontmij ingeniørfirma Konsulent Jonas Abkjær Andersen 3. Entasis Arkitekter med LIW Planning landskab 2+1 idébureau Konsulenterne Svava Riesto og Jens Rørbech 4. SLA Landskab og byrum med Dansk Bygningsarv Arcgency Arkitekter UiWE kulturdesign bureau Alectia ingeniørfirma 5. SLETH Arkitekter og planlæggere med Erik Brandt Dam Landskab Moe Ingeniørfirma Konsulenterne Vera Noldus, Martin Zerlang og Ole Puggaard 34

OPLÆG TIL PARALLELOPDRAG

OPLÆG TIL PARALLELOPDRAG Efterår 2012 OPLÆG TIL PARALLELOPDRAG Beskrivelse af indhold og format til et kommende parallelopdrag med titlen Stålsat By udvikling af Frederiksværk med udgangspunkt i byens stærke industrielle kulturarv

Læs mere

SILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK. - for dummies...

SILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK. - for dummies... SILKEBORG KOMMUNES KULTURPOLITIK 2 0 1 3-2 0 1 6 - for dummies... Velkommen... Først og fremmest tak fordi du interesserer dig for din kommune! Med denne lille flyer har vi forsøgt at indkapsle essensen

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

Planstrategi Forslag til visioner og mål for midtbyudvikling i Ikast og Brande

Planstrategi Forslag til visioner og mål for midtbyudvikling i Ikast og Brande Planstrategi 2019 Forslag til visioner og mål for midtbyudvikling i Ikast og Brande I forbindelse med udarbejdelsen af Planstrategi 2019 har Byrådet besluttet at sætte fokus på udviklingen af midtbyerne

Læs mere

Strategi for Fritid og Kultur. Lemvig Kommune

Strategi for Fritid og Kultur. Lemvig Kommune Strategi for Fritid og Kultur Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende fællesskaber.

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst

Læs mere

Sag: Kulturarvskommune

Sag: Kulturarvskommune Industrimuseet Frederiks Værk Projektbeskrivelse Projektnavn: Kulturarvskommune Udarbejdet dato: 22. april 2009 Projektleder: Frank Allan Rasmussen Udarbejdet af: Frank Allan Rasmussen Projektejer: Halsnæs

Læs mere

UDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL

UDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL UDVIKLING AF FREDERIKSBERG HOSPITAL Overordnet vision og delvisioner På Hospitalsområdet skaber vi et åbent, imødekommende, grønt og blandet byområde, hvor LIV og RO forenes i et bykvarter med bæredygtige

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

FREDERIKSBERG HOSPITAL - HELE BYENS NYE KVARTER!

FREDERIKSBERG HOSPITAL - HELE BYENS NYE KVARTER! FREDERIKSBERG HOSPITAL - HELE BYENS NYE KVARTER! VISION På hospitalsområdet skaber vi et åbent, imødekommende, grønt og blandet byområde, hvor LIV og RO forenes i et bykvarter med bæredygtige fremtidsløsninger

Læs mere

Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem. I Aabenraa Kommune er kultur- og fritidslivet

Læs mere

Bystrategi for Augustenborg

Bystrategi for Augustenborg Bystrategi for Indhold Byens identitet... side 3 Baggrunden for bystrategierne... side 3 Inddragelse af s borgere... side 4 Selve bystrategien... side 5 De fire fokusområder Natur og landskab Udfoldelse

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst i arbejdspladser, service,

Læs mere

UDKAST FREDERIKSBERG HOSPITAL HELE BYENS NYE KVARTER VISION

UDKAST FREDERIKSBERG HOSPITAL HELE BYENS NYE KVARTER VISION UDKAST HELE BYENS NYE KVARTER FREDERIKSBERG HOSPITAL VISION JANUAR 2019 JUNI 2018 BORGERDIALOG Visionsprocessen - i tre spor IDÉWORKSHOP 1, 2, 3, 4 & 5 + KULTURNAT + DIGITALE INPUT AKTØRDIALOG AKTØRMØDER

Læs mere

Frederiks Plads. Projektstatus og gennemgang for Teknisk Udvalg

Frederiks Plads. Projektstatus og gennemgang for Teknisk Udvalg Frederiks Plads Projektstatus og gennemgang for Teknisk Udvalg 20130902 DAGSORDEN OMRAADETS POTENTIALE PROJEKT VISION BEVARINGS OVERVEJELSER KULTURHISTORISKE RELATIONER AARHUS C IDAG Området har med sin

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik

Kultur- og Fritidspolitik Kultur og Fritid Dato: 31-10-2016 Sagsnr.: 15/25492 Sagsbehandler: Lise Lotte Urfe Direkte tlf.: 7376 8234 E-mail: llu@aabenraa.dk Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med

Læs mere

OPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer

OPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer OPLÆG TIL RAMME For udvikling af Albertslund Centrum og de centernære arealer BAGGRUND I løbet af 2017 er interessen vokset markant for at bygge nyt i Albertslund Midtby. Det gælder særligt for byområdet

Læs mere

HØJE TAASTRUP C. VISION

HØJE TAASTRUP C. VISION HØJE TAAASTRUP C 1 HØJE TAASTRUP C. VISION EN SAMMENHÆNGENDE, MANGFOLDIG OG AKTIV OG TRYG BY Høje Taastrup ændrer sig, vokser, forfalder, blomstrer op på ny, omfortolkes og udvikler sig. Det tager helhedsplanen

Læs mere

HERNING+ Sygehusgrunden i Herning

HERNING+ Sygehusgrunden i Herning HERNING+ Sygehusgrunden i Herning NYE MULIGHEDER MIDT I HERNING 55 1 ET PLUS I BYEN 2 nye gadeforløb føres gennem området og danner et stort plus. Der hvor hvor forbindelsesveje krydser, opstår det nye

Læs mere

WORKSHOP 27. februar 2013 Udviklingsplan for AUNING 27. FEBRUAR 2013 AUNING BYMIDTE

WORKSHOP 27. februar 2013 Udviklingsplan for AUNING 27. FEBRUAR 2013 AUNING BYMIDTE WORKSHOP 27. februar 2013 Udviklingsplan for AUNING 1 PROGRAM Velkommen v. Helen Rosager Fagligt oplæg hovedtræk i udviklingsplanen og nedslagspunkter v. COWI Workshop: Diskussion i grupper indenfor 2

Læs mere

13. marts Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Sofie Wedum Withagen

13. marts Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Sofie Wedum Withagen KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling NOTAT 13. marts 2019 Sagsnr. 2019-0066376 Dokumentnr. 2019-0066376-2 Intern høring af Forslag til Kommuneplan 2019 - Skabelon til høringssvar

Læs mere

FORTÆTNINGSSTRATEGI. - en del af Kommuneplan

FORTÆTNINGSSTRATEGI. - en del af Kommuneplan FORTÆTNINGSSTRATEGI - en del af Kommuneplan 2017-2029 FORTÆTNINGSSTRATEGI - en del af Kommuneplan 2017-2029 Retningslinjekort for fortætning 3 Retningslinjer for fortætning 1.2.1 Fortætningsområderne afgrænses

Læs mere

Bilag til Vision 2030

Bilag til Vision 2030 Bilag til Vision 2030 Marts 2016 Processen bag Vision 2030 Gennem otte måneder har fokus været rettet mod fremtidens Halsnæs den ærlige, positive og langsigtede bevægelse af Halsnæs. Rigtig mange har været

Læs mere

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst

Landsplanredegørelse Ministerens velkomst Landsplanredegørelse 2012 Ministerens velkomst Velkommen til debat om den kommende landsplanredegørelse. Efter nyvalg til Folketinget er det Miljøministerens opgave at udarbejde en ny landsplanredegørelse.

Læs mere

Konkurrence om et skitseprojekt for Bindslevs Plads Silkeborgs kultur- og campusområde

Konkurrence om et skitseprojekt for Bindslevs Plads Silkeborgs kultur- og campusområde Konkurrence om et skitseprojekt for Bindslevs Plads Silkeborgs kultur- og campusområde Baggrund Bindslevs Plads var tidligere byens markedsplads, hvor der foregik livlig handel. I dag arbejder områdets

Læs mere

Dato: 28. april qweqwe. Mangfoldige by og boligområder

Dato: 28. april qweqwe. Mangfoldige by og boligområder Dato: 28. april 2018 qweqwe Mangfoldige by og boligområder Boligudviklingen skal ske i balance med de landskabelige og naturmæssige værdier, der findes i kommunen og vi skal kunne tilbyde velfungerende

Læs mere

Visionsplan for Hårlev

Visionsplan for Hårlev Visionsplan for Hårlev 1 2 VISION FOR FREMTIDENS HÅRLEV Hårlev er stationsbyen i Ådalen. I Hårlev har vi det hele. Skønne naturoplevelser i baghaven, boliger til alle aldersgrupper, et levende handelsog

Læs mere

Tilgængelighed i historiske bykerner nye veje til Viborgs kulturarv

Tilgængelighed i historiske bykerner nye veje til Viborgs kulturarv Tilgængelighed i historiske bykerner nye veje til Viborgs kulturarv 10. februar 2014/rev. 17. februar 2014/ rev. 4. marts 2014 Formidlingsopgave Baggrundsnotat Indhold 1. Indledning 4 2. Baggrund 5 3.

Læs mere

DET NYE TEXTILFORUM VELKOMMEN SOM SPONSOR

DET NYE TEXTILFORUM VELKOMMEN SOM SPONSOR DET NYE TEXTILFORUM VELKOMMEN SOM SPONSOR TEXTILFORUM HISTORIEN SKABER VÆRDI Velkommen som sponsor i Det nye Textilforum. Vi inviterer erhvervslivet ind som partnere, og i fællesskab kan vi gøre brug af

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

Referat. 17, stk. 4 - udvalg Helhedsplan

Referat. 17, stk. 4 - udvalg Helhedsplan Referat Mødedato: Mødetidspunkt: 19:00 Sted: Byrådssalen i Møde slut: Fraværende: 1 Indholdsfortegnelse Pkt. Overskrift Side 11 Godkendelse af dagsorden 3 12 Opsamling på tema om byens rolle - nu og frem

Læs mere

Køge vender ansigtet mod vandet

Køge vender ansigtet mod vandet Artikel i PORTUS online magazine juli 2013 Køge vender ansigtet mod vandet Realdania By og Køge Kommune er i partnerskab om at udvikle centralt beliggende havne- og industriarealer til en levende og bæredygtig

Læs mere

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET Udvalgspolitik for plan og boligudvalget 2014 Baggrund Denne udvalgspolitik for Plan- og Boligudvalget er skabt i fællesskab af politikere, samarbejdspartnere

Læs mere

SAK SCREENING AF KULTURMILJØER

SAK SCREENING AF KULTURMILJØER SAK SCREENING AF KULTURMILJØER METODE TIL VURDERING OG UDPEGNING AF VÆRDIFULDE KULTURMILJØER I KOMMUNERNE HVAD ER ET KULTURMILJØ? DET HANDLER OM HELHEDER Rundt om i landet findes fine bebyggede helheder,

Læs mere

1. RÅUDKAST TIL BOSÆTNINGSPOLITIK. Krig, fred og kærlighed. Drømmen om

1. RÅUDKAST TIL BOSÆTNINGSPOLITIK. Krig, fred og kærlighed. Drømmen om 1. RÅUDKAST TIL BOSÆTNINGSPOLITIK Krig, fred og kærlighed Vi er Skanderborg Kommune ligger i et geografisk og historisk smørhul. Her kan du bo 15 minutter fra Aarhus, midt i naturen og være en del af de

Læs mere

Hvilken slags plan bliver det? - klimatilpasningsplanen

Hvilken slags plan bliver det? - klimatilpasningsplanen Hvilken slags plan bliver det? - klimatilpasningsplanen Birgitte Hoffmann 26. 2. 2013 Hvilke visioner skal planen styrke? Hvad skal Klimatilpasningsplanen lægge op til? Hvordan kan den bidrage til lokal

Læs mere

Friluftslivsstrategi. et friluftsliv, der byder op til dans

Friluftslivsstrategi. et friluftsliv, der byder op til dans Friluftslivsstrategi et friluftsliv, der byder op til dans Kolofon: Udarbejdet af: Herning Kommune, Teknik og Miljø, 2015 Illustrationer: Ole Jørgensen Indhold Forord 5 Vision for friluftslivet 7 Friluftslivet

Læs mere

Blik på helheden giver nye muligheder

Blik på helheden giver nye muligheder Blik på helheden giver nye muligheder Vores samfund forandrer sig. Blot inden for de seneste årtier er store industriområder blevet forladt. Mange egne i Danmark er samtidig blevet tydeligt mærket af,

Læs mere

Norddjurs Kommune. Kunst- og kulturpolitik Inddragelse, engagement og mangfoldighed. Høringssvar

Norddjurs Kommune. Kunst- og kulturpolitik Inddragelse, engagement og mangfoldighed. Høringssvar Norddjurs Kommune Kunst- og kulturpolitik 2017 2020 Inddragelse, engagement og mangfoldighed Høringssvar Velkommen til Kunst- og kulturpolitik 2017 2020 (Side 4) Kunst- og kulturpolitikkens mål - Alle

Læs mere

Brandingstrategi Udgivet af Vordingborg Kommune 2011. Udarbejdet af: Udviklingsstaben

Brandingstrategi Udgivet af Vordingborg Kommune 2011. Udarbejdet af: Udviklingsstaben Brandingstrategi Brandingstrategi Udgivet af Vordingborg Kommune 2011 Udarbejdet af: Udviklingsstaben Vordingborg Kommune Valdemarsgade 43 4760 Vordingborg Tlf. 55 36 36 36 www.vordingborg.dk 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge

krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge krav og ønsker til salg af kommunal ejendom ved Møllebakken i Helsinge Butikker på Vestergade mod gadekæret. Gaden udgør den nordlige grænse af projektområdet. Materialet er bygget op i to dele: 1 Helsinge

Læs mere

Metropolzonen - Kulturaksen Projektforslag til The Copenhagen Mile

Metropolzonen - Kulturaksen Projektforslag til The Copenhagen Mile INDHOLD 1. Indledning 2. Oversigtsplan 3. Københavns længste kunstværk 4. Lysspor - forbinder The Copenhagen Mile 5. Nye rekreative muligheder 6. Udstillingsmontrer - små glimt af hvad The Copenhagen Mile

Læs mere

Strukturbillede VIBY Sjælland

Strukturbillede VIBY Sjælland Strukturbillede VIBY Sjælland Indhold Forord 3 Visionen 4 Hovedstrukturen 5 Fra vision til plan 5 Boliger 5 Bymidten 6 Erhverv 7 Den grønne struktur 7 Trafikstruktur 7 Vedtaget af Roskilde Byråd den 18.

Læs mere

FREDENSBORG /identitet OG moderne Byliv i DEN historiske SlOtSBy

FREDENSBORG /identitet OG moderne Byliv i DEN historiske SlOtSBy FREDENSBORG / identitet og moderne byliv i den historiske slotsby Denne folder er udarbejdet af Dansk Bygningsarv for Fredensborg Kommune Maj 2013 Du kan læse mere om projektet på www.fredensborg.dk/fredensborgby.

Læs mere

En kreativ kommune med aktive byrum ude og inde. Borgerne stiller større krav til de fysiske rammer, herunder mobile og fleksible institutioner

En kreativ kommune med aktive byrum ude og inde. Borgerne stiller større krav til de fysiske rammer, herunder mobile og fleksible institutioner GLADSAXE KOMMUNE Kultur og Fritid Bilag 2: og hovedpointer fra arbejdsgrupper NOTAT Dato: 4. juni 2012 Af: Helena Jørgensen En kreativ kommune med aktive byrum ude og inde Borgerne stiller større krav

Læs mere

DE RØDE LØBERE. Vordingborgs bymidte er afgørende for din, min og vores fremtid. Vil du med på den røde løber og gøre en forskel for vores by?

DE RØDE LØBERE. Vordingborgs bymidte er afgørende for din, min og vores fremtid. Vil du med på den røde løber og gøre en forskel for vores by? DE RØDE LØBERE Vordingborgs bymidte er afgørende for din, min og vores fremtid. Vil du med på den røde løber og gøre en forskel for vores by? VINDERBYEN VORDINGBORG Vordingborg er nu en vinderby. Sådan

Læs mere

OMRÅDEFORNYELSE SKÆRBÆK

OMRÅDEFORNYELSE SKÆRBÆK OMRÅDEFORNYELSE SKÆRBÆK porten til Rømø 08-10-2014 www.toender.dk 1 Aftenens forløb VELKOMMEN til alle v/ Tønder Kommune Trafikplan 2014 v/ Fagchef Lars-Erik Skydsbjerg Forslag til PROGRAM v/ Christel

Læs mere

HERNING den levende by TINGHUSPLADSEN. Vurdering af gade- og byrum ved Tinghuspladsen ift. eksisterende mur

HERNING den levende by TINGHUSPLADSEN. Vurdering af gade- og byrum ved Tinghuspladsen ift. eksisterende mur HERNING den levende by TINGHUSPLADSEN Vurdering af gade- og byrum ved Tinghuspladsen ift. eksisterende mur. 08.04.2014 SØNDERGADE BAGGRUND for vurdering af park og mur NØRREGADE Politi Kousgaard Plads

Læs mere

Museumspolitik for Horsens Kommune

Museumspolitik for Horsens Kommune Museumspolitik for Horsens Kommune Museumsområdet er et bærende element i Horsens Kommunes kulturprofil. Det gælder det daglige tilbud til kommunens borgere i alle aldre, og det gælder museumsområdets

Læs mere

Industrikulturens grænseløse kulturarv i byfornyelsen

Industrikulturens grænseløse kulturarv i byfornyelsen / billedet: Slet det uværende e, Klik på onet midt på siden. et billede, g derefter t bagerst, t markere, højreklik lg Send Bagerst. Industrikulturens grænseløse kulturarv i byfornyelsen En strategi for

Læs mere

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk

Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Visioner for Ny by ved St. Rørbæk Regionplanen I den første regionplan for fra 1973, blev området ved Store Rørbæk udpeget som byvækstområde første gang. Regionplan 2005 Den nye by er nu udpeget som et

Læs mere

udfordringer og muligheder

udfordringer og muligheder udfordringer og muligheder i midten af den mindre by BORDING + Jeanette Ishi Lehn, Ikast Brande Kommune UDFORDRING UDFORDRING UDFORDRING UDFORDRING UDFORDRING MULIGHED fase 1 : Ny vision til Bording

Læs mere

I Halsnæs tør vi og vi tør også sammen

I Halsnæs tør vi og vi tør også sammen I Halsnæs tør vi og vi tør også sammen Indledning 3 I Halsnæs tør vi og vi tør også sammen 4 Brændende platform Vækst 6 Brændende platform Faglighed og uddannelsesniveau 8 Brændende platform Sundhed og

Læs mere

VESTKYSTEN VISER VEJEN

VESTKYSTEN VISER VEJEN VESTKYSTEN VISER VEJEN INVITATION TIL PRÆKVALIFIKATION AF RÅDGIVERNE TIL UDARBEJDELSE AF: STRATEGISK-FYSISKE UDVIKLINGSPLANER Foto: Dansk Kyst- og Naturturisme Foto: Dansk Kyst- og Naturturisme Introduktion

Læs mere

KULTURCENTER. Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv

KULTURCENTER. Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv KULTURCENTER Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv IDÉOPLÆG Hvad drømmer du om? Det spørgsmål stillede Områdefornyelsen borgerne på Ydre Østerbro til borgermødet Kulturcenter for

Læs mere

VALSETORVET FREDERIKSVÆRK

VALSETORVET FREDERIKSVÆRK VALSETORVET FREDERIKSVÆRK Revideret Dispositionsforslag Juni 2015 SLETH A/S ERIK BRANDT DAM Arkitekter INDHOLD Beskrivelse Opgaven Analyse Projekt Materialer BESKRIVELSE Set fra oven er Frederiksværk

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Introduktion 5. Aktiviteter 6. Jonstrup i dag 8. Fremtidens Jonstrup 10. Skitse 12. Visualisering 14

INDHOLDSFORTEGNELSE. Introduktion 5. Aktiviteter 6. Jonstrup i dag 8. Fremtidens Jonstrup 10. Skitse 12. Visualisering 14 U D V I K L I N G S F OR S L A G F OR JON S T R U P C E N T R U M S. 3 15 INDHOLDSFORTEGNELSE Introduktion 5 Aktiviteter 6 Jonstrup i dag 8 Fremtidens Jonstrup 10 Skitse 12 Visualisering 14 Dato : 22.02.2017

Læs mere

Fremtidens Skalborg. styrke områdets profil. 4. at styrke sammenhænge og forbindelser i bydelen med fokus på bløde trafikanter

Fremtidens Skalborg. styrke områdets profil. 4. at styrke sammenhænge og forbindelser i bydelen med fokus på bløde trafikanter Fremtidens Skalborg Byudviklingsplanen for Skalborg skal skabe en fælles vision og rammen for en helhedsorienteret udvikling af Skalborg som bydel. Byudviklingsplanen har til formål at skabe rammerne for

Læs mere

Godkendelse af debat om Aalborg Midtby 2025, 'Liv i centrum'

Godkendelse af debat om Aalborg Midtby 2025, 'Liv i centrum' Punkt 13. Godkendelse af debat om Aalborg Midtby 2025, 'Liv i centrum' 2017-012738 By- og Landskabsforvaltningen indstiller, at By- og Landskabsudvalget godkender igangsætning af ovennævnte debat på 9

Læs mere

Potentialer i Hedehusenes industrikulturarv WORKSHOP 2

Potentialer i Hedehusenes industrikulturarv WORKSHOP 2 Potentialer i Hedehusenes industrikulturarv WORKSHOP 2 TIRSDAG D. 25. SEPTEMBER 2012 KL. 17-20 HEDEHUSENE STATION HOVEDGADEN 437 C 2640 HEDEHUSENE s.2 Forventningsafstemning Hvad er formålet med aftenen?

Læs mere

Referat. 17, stk. 4 - udvalg Helhedsplan

Referat. 17, stk. 4 - udvalg Helhedsplan Referat Mødedato: Mødetidspunkt: 18:30 Sted: Byrådssalen i Møde slut: Fraværende: 1 Indholdsfortegnelse Pkt. Overskrift Side 6 Godkendelse af dagsorden 3 7 Tids- og procesplan 4 8 Byens rolle - nu og frem

Læs mere

FYSISK ANALYSE FORANALYSE TIL STÅLSAT BY EFTERÅR 2012

FYSISK ANALYSE FORANALYSE TIL STÅLSAT BY EFTERÅR 2012 FYSISK ANALYSE FORANALYSE TIL STÅLSAT BY EFTERÅR 2012 2 INDHOLD s. 03 Frederiksværks historiske skelet s. 06 Frederiksværks moderne skelet s. 09 Udvalgte krydsningspunkter s. 12 Frederiksværks mange landskaber

Læs mere

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM INDHOLD Introduktion til projektet DET AKTIVE BYRUM SIDE 1 Hvordan skaber man et sted for piger? SIDE 2 Min nye byrumsfacilitet

Læs mere

VISION VEJEN. Fra visioner til handling HANDLINGSKATALOG

VISION VEJEN. Fra visioner til handling HANDLINGSKATALOG VISION VEJEN Fra visioner til handling HANDLINGSKATALOG Forord Missionen, visionen og indsatsområderne er rammen for det videre arbejde. Handlingskataloget konkretiserer det kommende arbejde og vil i foråret

Læs mere

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Forord Fritidspolitikken fastlægger retningen for fritids-, idræts- og kulturområdet. Fritidsudvalget ønsker at understøtte og udvikle byområder,

Læs mere

Pressemeddelelse: Hedeland skal være endnu mere råt, aktivt og roligt

Pressemeddelelse: Hedeland skal være endnu mere råt, aktivt og roligt PRESSEMEDDELELSE 31. oktober 2017 Pressemeddelelse: Hedeland skal være endnu mere råt, aktivt og roligt Et besøgs- og læringscenter med udstillinger, naturskole og café. Og et børnebjerg med jorden er

Læs mere

STRATEGISK MIDTBYPLAN

STRATEGISK MIDTBYPLAN STRATEGISK MIDTBYPLAN RANDERS MIDTBY INDSATSER RANDERS MIDTBY FORANDRER SIG DETAILHANDEL Detailhandel er med til at skabe byliv og grundlag for andre funktioner fx restauranter og service. Hvor vil vi

Læs mere

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns

Læs mere

Birgitte Hoffmann 25 Oktober The liveable City Kreativt brug af vand

Birgitte Hoffmann 25 Oktober The liveable City Kreativt brug af vand Birgitte Hoffmann 25 Oktober 2012 The liveable City Kreativt brug af vand Hvad er en liveable city? - Tony Wong Australia - Byliv Danmark Hvordan bidragervand håndtering? - Vand som grundlag for eksistens

Læs mere

BYRUMSANALYSE OPGAVEARK 1

BYRUMSANALYSE OPGAVEARK 1 BYRUMSANALYSE OPGAVEARK 1 Byrum, hvad er det egentlig for noget? Det er de rum der skabes mellem husene, det er pladser, parker, veje, osv. Byer er planlagte ned til mindste detalje, men det er dem der

Læs mere

BYLIVSANALYSE FORANALYSE TIL STÅLSAT BY EFTERÅR 2012

BYLIVSANALYSE FORANALYSE TIL STÅLSAT BY EFTERÅR 2012 BYLIVSANALYSE FORANALYSE TIL STÅLSAT BY EFTERÅR 2012 2 I N D H O L D s.02 Introduktion s.03 Del 1: Kortlægning af bylivet s.04 Byens funktioner s.07 Byens hverdagsflow s.10 Byens mødesteder s.17 Del 2:

Læs mere

gladsaxe.dk Fælles om Gladsaxe Gladsaxe Kommunes medborgerskabsstrategi

gladsaxe.dk Fælles om Gladsaxe Gladsaxe Kommunes medborgerskabsstrategi gladsaxe.dk Fælles om Gladsaxe Gladsaxe Kommunes medborgerskabsstrategi Forsidefoto: I 2018 har foreningen Lokal Agenda 21 med hjælp fra Gladsaxe Kommune startet et høslætlaug. Lauget slår med le en gang

Læs mere

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum :

Man taler ofte overordnet om biblioteket og dets funktioner ud fra fire rum : Roskilde Bibliotekerne / Bibliotekspolitik I Roskilde Kommune er bibliotekerne en vigtig del af lokalsamfundet. Via sine aktiviteter og tilbud til borgerne understøtter bibliotekerne kommunens vision om,

Læs mere

Mulighedernes Danmark

Mulighedernes Danmark Mulighedernes Danmark Stine Lea Jacobi Programchef Realdania 12. oktober 2017 Agenda Hvem er Realdania? Udfordringer og muligheder Tre tilgange til udvikling To nye indsatser Opsamling Realdanias mission

Læs mere

Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund, Organisationen Danske Museer og alle øvrige partnere.

Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund, Organisationen Danske Museer og alle øvrige partnere. 1 Borgmester Pia Allerslevs oplæg ved Nordisk Museumskonference i Malmø onsdag den 1. april 2009 Emnet er: Museernes rolle i samfundet Tak for ordet og tak til Riksforbundet Sveriges Museer, Norges Museumsforbund,

Læs mere

ANBEFALING AF PLACERING

ANBEFALING AF PLACERING ANBEFALING AF PLACERING NATIONALT KYST- OG LYSTFISKERCENTER, 27.02.019 ET KYST- OG LYSTFISKERCENTER VED HELNÆS BUGTEN Lyst- og kystfiskeri er som udgangspunkt en naturoplevelse. Derfor skal et center for

Læs mere

Bilag 1: Tilgang og principper for Grøn Strategi en strategi for et grønt løft i byerne med fokus på sammenhæng og identitet

Bilag 1: Tilgang og principper for Grøn Strategi en strategi for et grønt løft i byerne med fokus på sammenhæng og identitet Bilag 1: Tilgang og principper for Grøn Strategi en strategi for et grønt løft i byerne med fokus på sammenhæng og identitet Byernes åndehuller Kolding Kommune er beriget med smukke naturområder, som vi

Læs mere

Radikal Politik i Skive Kommune

Radikal Politik i Skive Kommune Radikal Politik i Skive Kommune En gevinst for landskaberne i Salling, for fjordmiljøet ved vore kyster, for forebyggelse og sundhed for den enkelte, for et aktivt kultur og fritidsliv og for uddannelsesniveauet

Læs mere

Spørgeskemaopsamling. Antal registrerede besvarelser: 281

Spørgeskemaopsamling. Antal registrerede besvarelser: 281 18.12.2012 Spørgeskemaopsamling Antal registrerede besvarelser: 281 Spørgsmål Antal svar Svar % Køn? 269 96 Alder? 266 95 Hvor bor du? 265 94 Nævn 3 gode ting ved Hedensted bymidte og beskriv hvorfor 231

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans

Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans Yderligere information: Teknik og Miljø Natur og Grønne Områder Rådhuset, Torvet 7400 Herning Telefon 96282828 teknik@herning.dk www.herning.dk Friluftslivsstrategi - et friluftsliv, der byder op til dans

Læs mere

FORTÆLLINGEN OM DELTAET. Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet.

FORTÆLLINGEN OM DELTAET. Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet. FORTÆLLINGEN OM DELTAET Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet. LIDT HISTORIE Byen i karréen - det historiske København København var oprindelig bebygget

Læs mere

EBELTOFT I UDVIKLING fælles om fremtiden

EBELTOFT I UDVIKLING fælles om fremtiden EBELTOFT I UDVIKLING fælles om fremtiden Vi udvikler Ebeltoft sammen Sammen med borgere og andre aktører i Ebeltoft, udarbejdede Realdania i 2016 en analyse af byen. Analysen pegede på, at der med fordel

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON

Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON Teknisk Forvaltning 2007 MUSICON - strategi og spilleregler Dette er en strategi for udvikling af Musicon on. Strategien kan ses som et spil med spillere, spilleregler og en spilleplade. Spillerne er aktørerne

Læs mere

VISION FOR SKANDERBORG MIDTBY

VISION FOR SKANDERBORG MIDTBY VISION FOR SKANDERBORG MIDTBY VISION FOR - SKANDERBORG MIDTBY - En by vil ikke vil hjem fra - Indbydende gennem iscenesættelse af gaden - Fælles vi - Attraktiv for børnefamilier - Byens skal samles for

Læs mere

Strategi for Bosætning. Bosætningsstrategi for Lemvig Kommune

Strategi for Bosætning. Bosætningsstrategi for Lemvig Kommune Strategi for Bosætning Bosætningsstrategi for Lemvig Kommune 2019-2022 Om vision, politik og strategi i Lemvig Kommune Denne strategi tager udgangspunkt i Lemvig Kommunes vision: Vi er stolte af vore forpligtende

Læs mere

Kunst- og kulturpolitik INDDRAGELSE, ENGAGEMENT OG MANGFOLDIGHED

Kunst- og kulturpolitik INDDRAGELSE, ENGAGEMENT OG MANGFOLDIGHED Kunst- og kulturpolitik 2017-2020 INDDRAGELSE, ENGAGEMENT OG MANGFOLDIGHED INDHOLD Velkommen til Kunst- og kulturpolitik 2017-2020... 4 Børnekultur... 7 Ungdomskultur... 9 Kultur i byen og på landet...11

Læs mere

Det Maritime Museum AQUARIUS. Tungevågen AQUARIUS MARITIMT VITENSENTER I TUNGEVÅGEN

Det Maritime Museum AQUARIUS. Tungevågen AQUARIUS MARITIMT VITENSENTER I TUNGEVÅGEN 1 Det Maritime Museum AQUARIUS Tungevågen INDHOLDSFORTEGNELSE 3 4. ARKITEKTONISK, URBANT OG LANDSKABELIGT KONCEPT 5-7. CONCEPTUELLE DIAGRAMMER 8. MASTERPLAN OG TVÆRSNIT 9. PLAN -1, +1 10. ARKITEKTUR OG

Læs mere

Formidlingsguide Partnerskabet bag projekt Københavns Befæstning Historien kort

Formidlingsguide Partnerskabet bag projekt Københavns Befæstning Historien kort Formidlingsguide Partnerskabet bag projekt Københavns Befæstning Et partnerskab bestående af Realdania, Kulturarvsstyrelsen og Naturstyrelsen har taget initiativ til at revitalisere Københavns nyere Befæstning.

Læs mere

PRÆSTØ POTENTIALEANALYSE FOR VORDINGBORG KOMMUNE SEPTEMBER 2013

PRÆSTØ POTENTIALEANALYSE FOR VORDINGBORG KOMMUNE SEPTEMBER 2013 PRÆSTØ POTENTIALEANALYSE FOR VORDINGBORG KOMMUNE SEPTEMBER 2013 1 Lene Schaumburg arkitekt og indehaver 2 INDHOLD POTENTIALEANALYSE PRÆSTØ INDRE BY 2013 indledning 1 Baggrund og rammer 2 Præstø i dag 3

Læs mere

Politik for erhverv, natur og infrastruktur. - rammebetingelser

Politik for erhverv, natur og infrastruktur. - rammebetingelser Politik for erhverv, natur og infrastruktur - rammebetingelser Politik for erhverv, natur og infrastruktur - rammebetingelser Politik for erhverv, natur og infrastruktur rammebetingelser er en af tre politikker

Læs mere

Høje Taastrups gode erhvervsklima og funktionelle og moderne boliger er det grundlag, der skal videreudvikles. Udfordringer: Muligheder:

Høje Taastrups gode erhvervsklima og funktionelle og moderne boliger er det grundlag, der skal videreudvikles. Udfordringer: Muligheder: NOTAT Byrådscentret 06-02-2013 Bystrategier for Høje Taastrup, Taastrup og Hedehusene til Byrådet. Høje Taastrup Sagsbehandler Doknr. Sagsnr. Leaba 34483/13 11/30531 Et regionalt mødested for handel, erhverv

Læs mere

Kulturpolitik. Mange stærke Fællesskaber. Skanderborg Kommune

Kulturpolitik. Mange stærke Fællesskaber. Skanderborg Kommune Kulturpolitik Mange stærke Fællesskaber Skanderborg Kommune 1 Indledning Mange stærke fællesskaber det er undertitlen på kulturpolitikken. Med politikken opfordrer vi til, at udnytter vore fantastiske

Læs mere

Turismestrategi 2013-2017

Turismestrategi 2013-2017 Turismestrategi 2013-2017 1 Indhold Forord... 4 Vision... 5 Strategi... 6 Fokus Stærke værdikæder... 7 Fokus Nem tilgængelighed... 8 Fokus Smart markedsføring... 9 2 Vision: Køge vil overraske dig Strategi:

Læs mere

Kolding Kommunes vision 3.0 Sammen designer vi livet. United Nations Educational, Scientific and Cultural Organization

Kolding Kommunes vision 3.0 Sammen designer vi livet. United Nations Educational, Scientific and Cultural Organization Kolding Kommunes vision 3.0 Sammen designer vi livet United Nations Educational, Scientific and Cultural Organization Designated UNESCO Creative City in 2017 Kolding Kommune Strategisk vækst Visionen bliver

Læs mere

AARHUS Ø. Rekreativ forbindelse Nord Bernhardt Jensens Boulevard

AARHUS Ø. Rekreativ forbindelse Nord Bernhardt Jensens Boulevard AARHUS Ø Rekreativ forbindelse Nord Bernhardt Jensens Boulevard 5448 VISIONEN I begyndelsen af dette årtusinde satte Aarhus Kommune en vision for Aarhus: Aarhus en god by for alle og en by i bevægelse.

Læs mere

Bilag A Industrimuseets bemærkninger til rammeområde 4, Frederiksværk

Bilag A Industrimuseets bemærkninger til rammeområde 4, Frederiksværk Dato: 22. juni 2016 qweqwe Bilag A Industrimuseets bemærkninger til rammeområde 4, Frederiksværk Industrimuseet Frederiks Værk har foretaget en kort gennemgang af rammebestemmelserne for center og boligområder

Læs mere

Forslag til prioritering af Forskønnelses projekter Marts 2018

Forslag til prioritering af Forskønnelses projekter Marts 2018 Forslag til prioritering af Forskønnelses projekter Marts 2018 Landsbyerne Pulje til landsbyerne 0,5 0,5 Forslag til landsbyerne 0,5 0,5 Forskønnelsespuljen og Kommunes landsbyer Mange landsbyer har en

Læs mere