VÆKSTJORDENS VAND, luft
|
|
- Max Madsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 håndbog om VÆKSTJORDENS VAND, luft og temperatur
2 Forord Denne håndbog blev udgivet for første gang i år Eftersom den indeholder vigtig jordvidenskabelig viden, udgiver vi den igen i et nyt oplag. I de første afsnit kan du læse om nogle grundlæggende begreber og teorier, som beskriver jordens vand- og luftindhold samt jordtemperatur. Dette giver en god basis for at kunne fortolke forholdene på din egen golfbane og for at kunne foreslå ændringer i den daglige pleje. Disse afsnit giver også god basisviden til at kunne følge, forstå og udnytte de undersøgelser, som gennemføres i forskellige forskningsprojekter. I det sidste afsnit diskuterer vi nogle intressante resultater fra forsøget på forsøgsgreenen på Fullerö GK. Forsøget blev gennemført i år 2000 og giver et generelt billede af jordfysiske egenskaber i en sandopbygget green. Vi giver også en kortfattet beskrivelse af greenens opbygning og de måleinstrumenter, som vi brugte til at registrere forskellige forhold i vækstjorden. I 2006 blev undersøgelserne afsluttet på forsøgsgreenen på Fullerö GK. Inden greenen blev gravet væk og erstattet af en ny green, blev der lavet en opfølgning på de resultater, som beskrives i denne håndbog. Disse resultater kan du læse om i rapporten Ældning af en green: forandring af vækstjordens biologiske, fysiske og kemiske egenskaber under en 6-årig periode. Maria Strandberg, STERF, Karin Blombäck og Lina Lundström, Sveriges Landbrugsuniversitet (SLU) Indledning Græs viser tydeligt, når det bliver stresset af tørke. Når greenkeeperen ser det, er det almindeligt at øge vandingstiden. Det er betydeligt sværere at identificere, hvornår vandmængden er for stor, særligt på veldrænende, sandopbyggede greens, hvor det overskydende vand hurtigt forlader vækstlaget gennem drænsystemet. I en vækstjord, hvor der tilføres for store mængder vand, kan man ofte se dårlig rodudvikling, dårlig nedbrydning af det organiske materiale, tendenser til udvikling af black layer og en højere frekvens af sygdomsangreb. Hurtig transport af overskudsvand i vækstjorden giver også en større risiko for udvaskning af næringsstoffer. Globalt set, er vand den største mangelvare. Mange steder i verden er der strenge restriktioner på vandforbruget. I de fleste nordiske lande er vand historisk set blevet betragtet, som en ubegrænset naturressource, hvor det har været en selvfølge at vand var gratis, havde en god kvalitet og kunne udnyttes i ubegrænset grad. Danmark var måske et af de første lande med øget fokus på vandressourcer og restriktioner på vandforbruget, og der er alt muligt grund til at tro, at der i alle nordiske lande kommer strengere restriktioner på vandudnyttelsen i fremtiden. En forudsætning for at lave græs, som modstår stresstilstande bedre, er et godt vækstmiljø for græsrødder og mikroorganismer, som f.eks. optimale forhold mellem vand og luft. Samfundets krav om en mere effektiv udnyttelse af vand stiller krav til, at kunstvanding skal foregå med meget stor præcision i fremtiden. For at kunne opfylde det krav, kræves der mere viden om de processer, som regulerer forholdene mellem vand og luft samt jordtemperaturer i vækstjorden.
3 Vækstjordens overflade Vand Faste partikler Luft Organisk materiale Drængrus Figur 1. Forholdet mellem faste partikler, vand og luft ved markkapacitet i en green anlagt efter USGA specifikationer. BegreBER og teorier JORDENS VAND- OG luftindhold I en green anlagt efter USGA-specifikationer udgør de faste partikler, sand og organisk materiale f.eks. tørv, ca 50 procent af vækstjordens volumen. De resterende 50 procent af volumenet består af porer, som er fyldt med vand eller luft (figur 1). Ideelt set er halvdelen af vækstjordens porer fyldt med vand og halvdelen med luft. Den totale andel af porer i vækstjorden beskrives som vækstjordens porøsitet. Porøsiteten er altså et mål for, hvor mange procent af jordens totale volumen, som består af porer. I naturlige jorde varierer porøsiteten meget, exempelvis kan porøsiteten være 95 procent i en tørvejord, 60 procent i en lerjord og 45 procent i en sandjord. Lige efter vanding eller et kraftigt regnvejr er hele poresystemet i vækstjorden fyldt med vand. Denne tilstand kaldes for vandmættet. I greens anlagt efter USGAspecifikationer dræner ca. halvdelen af vækstjordens vand hurtigt ud af jorden. Dette vand, som forlader vækstjorden ved fri dræning, kaldes drænbart vand. Når det drænbare vand forlader vækstjordens porer fyldes disse i stedet for med luft. Efter at alt drænbart vand er væk fra vækstjorden er ca. 50 % af porerne fyldt med vand og ca. 50 procent fyldt med luft. Denne tilstand kaldes jordens markkapacitet (figur 1). 3
4 Mængden af vand og luftfyldte porer ved markkapacitet varierer meget i naturlige jorde. Exempelvis kan op til 80 procent af porerne være vandfyldte i en lerjord og kun % i en ren sandjord. Mængden af vand og luft i jorden bestemmes af antallet af og størrelsen af jordens porer samt dræningsdybden eller afstanden til grundvandet. Vand som lagres i vækstjorden eller marken efter fri dræning kaldes jordvandet. Jordvandet er det vand, som kan udnyttes af græsset og anden vegetation. Vækstjorden eller jorden fungerer altså som et vandreservoir hvor mængden af vand, som kan lagres, bestemmes af poresystemet. Jordvandet er en forudsætning for, at græsset f.eks. kan lave fotosyntese, d.v.s. optage kuldioxid fra atmosfæren. Græsset taber altid vand, når det optager kuldioxid igennem sine spalteåbninger. Dette kaldes transpiration. De næringsstoffer, som planter optager findes opløste i jordvandet. Jordvandet fungerer altså som transportør af næring, dels mellem forskellige områder i jorden, men også fra jorden og ind i planter. Selv jordens mikroorganismer er ligeledes afhængige af jordvandet. De forskellige mikroorganismer begunstiges af hvor meget vand og luft, der findes i vækstlaget eller jorden. Jordvandet fyldes op, når det regner og der kunstvandes. En del af vandet når aldrig ned i vækstjorden, men afstrømmer fra overfladen. Vækstjorden mister vand ved dræning, fordampning fra jordoverfladen og ved planternes transpiration. Fordampning fra jordoverfladen og planternes transpiration kaldes under et for evapotranspiration. Forholdet mellem nedbør, vanding, evapotranspiration, dræning og afstrømning kan beskrives ved hjælp af vandbalanceligningen (figur 2). Når man diskuterer jordvand ud fra planters synspunkt er det ikke den totale mængde vand, som er vigtig, men den del af jordvandet, som planterne kan udnytte, d.v.s. mængden af plantetilgængeligt vand. Vandet bindes til jordens partikler og i porer. En vis del af vandet er altid meget hårdt bundet og er ikke tilgængeligt for planterne. I greens opbygget efter USGA-specifikationer er andelen af utilgængeligt vand lille og svarer til ca. 5 % af vækstjordens totale volumen. Jo større andelen er af små partikler, f.eks. ler, og jo højere indholdet af organisk materiale er, jo større bliver mængden af planteutilgængeligt vand. I en lerjord kan mængden af planteutilgængeligt vand være større end 30 procent af det totale volumen, hvilket svarer til mere end halvdelen af jordvandet. For at kunne optage vand og næringsstoffer og kunne gro og forplante sig, skal planterødder og mikroorganismer i jorden kunne ånde, d.v.s. optage ilt. Det er vigtigt, at en tilstrækkelig stor andel af markens porer er fyldte med luft for at iltbehovet bliver tilgodeset. Andelen af poreluft i vækstjorden bestemmes af porernes størrelsesfordeling og den totale porøsitet. En almindelig tommelfingerregel er, at der skal være mindst 10 % luft i jorden for at planterne kan overleve. I en green anlagt efter USGA specifikationer er ca. 25 % af vækstjordens volumen fyldt med luft efter fri dræning. Det svarer til de porer, som er større end 0,1 mm i diameter. Nedbør Vanding Evapotranspiration Vandbalance-ligningen P + I = ET + D + S P = Nedbør I = Vanding Afstrømning ET = Evapotranspiration (fordampning fra jorden og planternes transpiration) Vækstjord med vand D = Afstrømning (dræning og overfladeafstrømning) S = Ændring i i jordens jordens vandreserve vandreserve Lager af vand i dræn Drænvand Figur 2. Vandbalanceligningen. 4
5 vs Visnegrænse Vand bundet til jordpartiklernes overflade Planteutilgængeligt vand Kapillært bundet vand Plantetilgængeligt vand Drænbart (frit) vand Volumenprocent Ler Tørv Green org. mat. 3% Sand Figur 3. Retentionskurver for tørv, ler og greenmateriale efter USGA-specifikationer (30 cm vækstlag over drængrus) med 3 vægtprocent organiskt materiale samt sand. På den lodrette akse vises de vandbindende kræfter i enheden meter vandsøjle og hvilke porestørrelser disse kræfter svarer til i mm. Den vandrette akse viser volumenindholdet af vand, luft og faste partikler. Sammenlign med tekst og figur på side 10. RETENTIONSkurVEN Jordvandet bindes med forskellig kraft til jordens eller vækstjordens porer og til jordpartiklernes overflade. Det vand, som bindes i jordens porer, er kapillært bundet vand og det vand, som bindes til partiklernes overflader, er adsorberet vand. Jo mindre en pore er, desto hårdere binder den vand. Allerhårdest bindes vand til partiklernes overflader. De vandbindende kræfter i jorden afhænger altså af porstørelsesfordelingen og partiklernes samlede overflade. Jordens vandbindende kræfter måles almindeligvis i meter vandsøjle, m. v. s. Porernes evne til at binde vand og mængden af vand, som er til rådighed i vækstjorden kan beskrives ved hjælp af en retentionskurve (figur 3). Den information man kan få ud af en retentionskurve giver mulighed for at bedømme vigtige egenskaber for jorden eller vækstlagsmaterialet, f.eks. porøsitet, porestørrelsesfordeling, totale volumen af jordvand- og luft ved forskellige dræningsdybder. I figur 3 kan man exempelvis se, at når dræningsdybden er 0,3 m udgør jordvandet 55 procent af volumenet i tørv, 49 procent i ler, 30 procent i greenmaterialet og 10 procent i sandet. Volumen luft ved tilsvarende dræningssdybde er 40 procent i tørv, 10 procent i ler, 24 procent i greenmaterialet og 38 procent i sandet. Volumen luft kan beregnes ved at tage det totale porevolumen minus volumen vand ved markkapacitet. Retentionskurven viser også, hvor stor en andel af vandet, som er plantetilgængeligt og planteutilgængeligt. Som regel er vand, som bindes hårdere end 150 m. v. s. utilgængeligt for planterne. De vandbindende kræfter, som svarer til 150 m. v. s. opstår i porer, som er mindre end 0,0002 mm i diameter. Figur 3 viser at volumenet af planteutilgængeligt vand er 6 procent i tørv, 24 procent i ler, 4 procent i greenmaterialet og 2 procent i sandet. Når f.eks.en green eller fairway bruges og komprimeres stiger andelen af vandfyldte porer på bekostning af luftvolumenet i vækstjorden. Dette skyldes, at store luftførende porer kollapser til mindre porer, når jorden komprimeres. Når jorden komprimeres stiger andelen af mindre porer, mens den totale porøsitet ændrer sig relativt lidt. Informationer om ændringer i porestørrelsesfordelingen kan vi også læse ud fra retentionskurverne. 5
6 HYDRAULISK LEDNINGSEVNE Jordens evne til at lede vand afhænger af porestørrelsen og af, hvordan porerne er forbundet med hinanden. Hydraulisk ledningsevne i jord afhænger også af vandindholdet. Hydraulisk ledningsevne i en vandmættet vækstjord giver et billede af makroporesystemet, d.v.s. mængden og fordelingen af store porer. Hydraulisk ledningsevne i vækstjordmaterialet til golfgreens, efter USGA specifikationer, bør være mm/ time. For agerjord anses en god værdi på hydraulisk ledningsevne at være 1 cm/time. Ved komprimering forringes vandledningsevnen i vækstjorden på grund af, at andelen af store porer mindskes. jordtemperatur Temperaturen i jorden har stor betydning for alle biologiske processer, f.eks. spiring, vækst og rodudvikling samt mikroorganismernes aktivitet. I vores tempererede klima kan lave temperaturer hæmme flere af disse processer. Græsarter, som er tilpassede et tempereret klima, har den bedste rodaktivitet, når jordtemperaturen er mellem 10 0 C og 18 0 C. Nogle græsser kan have en begrænset rodvækst igennem hele efteråret, indtil jorden fryser. Rodaktiviteten kan altså fortsætte efter at græsset er indvintret og de overjordiske dele har mistet sin farve. Rødder og skud er følsomme overfor temperaturforandringer. En ændring på blot 1 0 C kan påvirke både rod-og skudvækst samt næringsstofoptagelsen. Mikroorganismerne i jorden lever af at nedbryde organisk materiale. Når det organiske materiale nedbrydes frigives en række vigtige næringsstoffer, som planterne kan udnytte. Hvis jordtemperaturen stiger, så stiger mikroorganismernes aktivitet også og dermed omsætningen af det organiske materiale. Flere af jordens mikroorganismer kan være aktive indtil jorden fryser, 0 0 C. Ved temperaturer under 5 0 C aftager aktiviteten dog kraftigt. Den største aktivitet har mikroorganismerne, når temperaturen er mellen 25 0 C og 35 0 C. Mikroorganismernes aktivitet kan fordobles hvis jordtemperature stiger med 10 0 C, fra f.eks. 8 0 til 18 0 C. HVAD STYRER JoRDtemperaturen? Nogle jorde opvarmes hurtigt om foråret og andre mere langsomt. Disse forskelle afhænger bl.a. af mængden af solstråler, som rammer jorden. Forskellen afhænger også af jorden evne til at transportere eller lede varme, varmeledningsevnen og evnen til at lagre varme varmekapaciteten. Varmeledningsevnen og varmekapaciteten kaldes for jordens termiske egenskaber. Varmekapaciteten beskriver hvor meget energi, der skal tilføres for at hæve temperatuen en grad hos et specifikt materiale. Alle jordkomponenter, mineraler, organisk materiale, vand og luft har forskellig varmekapacitet. Den højeste varmekapacitet har vand, 4,2 MJm -3o C -1 og luft har den laveste, 0,0013 MJm -3o C -1 (figur 4). Jordens vandindhold har altså stor betydning for jordtemperaturen. En jord med et højt vandindhold skal tillføres meget energi for at temperaturen stiger, men samtidig virker et højt vandindhold som en buffer mod hurtig afkøling af jorden. Luft er den jordkomponent, som opvarmes hurtigst, men er også det, der nedkøles hurtigst. Vand Organiskt materiale Andre mineraler f.eks.ler Kvartsmineraler Aftagende varmelagringsevne Is Luft Figur 4. Forskellige jordkomponenters evne til at lagre varme (varmekapacitet). 6
7 Kvartsmineraler Andre mineraler f.eks. Ler Is Aftagende Varmeledningsevne Vand Organiskt materiale Luft Figur 5. Forskellige jordkomponenters evne til at lede varme (varmeledningsevne). For at få en tidlig etablering og vækst af græsset skal jorden varmes op hurtigt om foråret, så de biologiske jordprocesser kommer igang. Det er vigtigt, at jorden rammes af solens stråler og at vækstjorden er veldrænet, så vandindholdet ikke er for højt. Er vandindholdet for højt, forsinkes opvarmningen af vækstjorden på grund af vandets høje varmekapacitet. Jordens varmeledningsevne har også stor betydning for jordtemperaturen. De forskellige jordkomponenters evne til at lede varme varierer meget. Kvartsrige mineraler, som ofte findes i sand, har den højeste ledningsevne på 8,8 Wm -1o C -1. Vand er også en relativt god varmeleder, 0,57 Wm -1o C -1 mens luft leder varme meget dårligt, 0,025 Wm -1o C -1 (figur 5). I en udtørret sandjord er ledningsevnen dårligere end i en fugtig sandjord, eftersom vandindholdet har stor betydning for varmetransporten. Når kontaktfladerne mellem sandpartiklerne er fyldt med vand i stedet for luft stiger ledningsevnen. Tilsætning af organisk materiale til en jord forøger vandindholdet og derigennem jordens ledningsevne. Organisk materiale har derimod en relativ dårlig varmeledningsevne. Dårlig varmeledning i porøse sanddominerede vækstjorde kan give vækstjorde med lave temperaturer. Dette skyldes, at varme fra dybere lag af jorden ikke transporteres til vækstjorden, når lufttemperaturen falder. 7
8 FOrsØGSgreen på fullerö golfklub Skandinaviens første forsøgareal lå på indspilsgreenen på Fullerö Golfklub udenfor Västerås. Arealet blev brugt og plejet som resten af golfbanen, men forsøg og undersøgelser af forskellige slags havde højeste prioritet. Forsøgene gav mulighed for at samle ny viden og omsætte forskningsresultater til praktisk anvendelige plejeråd. I forsøgene blev der bl.a set på følgende: virkningen af forskellige greensopbygninger, græssets udnyttelse af vand og styring af kunstvanding, græssets udnyttelse af næringsstoffer og udvaskning af næringsstoffer til det omgivende miljø, det organiske indholds betydning for mikroorganismerne og rodudviklingen i vækstjorden. OpbYGNING OG pleje Forsøgsgreenen blev anlagt i foråret og sommeren Greenen blev opbygget efter let modificerede USGA specifikationer. Arealet havde tre forskellige forsøgområder. Forsøgsområderne indeholdt forskellig mængde organisk materiale henholdsvis 2, 3, og 4 vægtprocent organisk materiale. Hvert forsøgsområde blev inddelt i to lige store dele. Det organiske materiale i den ene halvdel bestod af ren tørv og i den anden halvdel blev 50 procent af tørven erstattet med komposteret hønsemøg (figur 6). Under sandlaget var der et 10 cm tykt lag af drængrus og tilhørende drænsystem. Drænsystemet lå i ca 40 cm dybde. Hver forsøgsled blev drænet separat. Drænvandet blev opsamlet i en nærliggende brønd, så det var muligt at lave målinger og analyser på vandet. Forsøgsgreenen blev plejet efter de samme principper som for den øvrige bane med hensyn til klipning, vanding, gødskning, sprøjtning, dresning, luftning, vertikalskæring mm. måleudstyr I forbindelse med etableringen blev der installeret måleudstyr til måling af jordtemperatur og vandindhold i vækstjorden. Udstyret gav hele tiden information om de jordfysiske forhold i de forskellige forsøgled. Fugtmålinger gav et billede af vand- og luftindholdet samt vandtransporten i vækstjorden. 8
9 Placering af måleudstyr til måling af vandindhold og temperatur Tørv Tørv Kompost Tørv Tørv Kompost Tørv Tørv Kompost Figur 6. Et skematisk billede af forsøgsarealet på Fullerö GK. Forsøgsarealet havde tre forsøgsområder hver på 270 m2, med varierende indhold af organisk materiale henholdsvis 2, 3 og 4 vægtprocent. Temperaturmålinger gav et billede af, hvordan mængden af organisk materiale påvirker temperaturen i greenen. For at registrere vandindholdet i vækstjorden blev der brugt et apparat (CS615 Water Content Reflectometer), som målte den elektriske ledningsevne i jorden. Eftersom vand har en god elektrisk ledningsevne kan ledningsevnen bruges som et mål for vandindholdet. Jordtemperaturen blev målt med et vedligeholdelsesfrit termometer (105T Temperature). Alle apparater blev koblet til en datalogger (PC208W Datalogger Support Software), som lavede beregninger for hver time. Disse værdier blev beregnet som gennemsnit af målinger for hvert tiende minut. Måleinstrumenterne blev placeret i de tre forsøgsområder med henholdsvis 2, 3 og 4 vægtprocent rent tørv. I hver forsøgsområde blev måleinstrumenter placeret i tre dybder, 5 cm, 15 cm og 25 cm. For hver dybde var der tre fugtighedsmålere og tre termometre (figur 6). Drænvandet fra greenen blev opsamlet i kar, der var placeret i en nærliggende brønd. Hver dag noteres, hvor store mængder dræningsvand, som forlod vækstjorden. Når dette var kendt, kunne vi beregne, hvor meget vand der blev drænet væk fra de forskellige forsøgsområder. På hvert kar var der en beholder, hvor det var muligt at opsamle drænvand, som skulle analyseres. 9
10 RESULTATER FRA sommeren 2000 m vs tørv tørv tørv Volumenprocent Figur 7. Retensionskurver for vækstjordsmaterialet med 2, 3 og 4 vægtprocent organisk materiale. Jævnfør figur 3 på side 5. RETENTIONSKURVER Figur 7 viser retentionskurver for vækstjordsmaterialet i de tre forskellige forsøgsområder. Vækstjordsmaterialet indeholdt 2, 3 og 4 vægtprocent organisk materiale. Porøsiteten og vandindholdet ved visnegrænsen (150 m.v. s.) varierer noget mellem de forskellige materialer. Porøsiteten er 55 volumenprocent i forsøgsområderne med 3 og 4 vægtprocent organisk materiale og 51volumeprocent i forsøgsområdet med 2 vægtprocent organisk materiale. Vækstjordens vandindhold ved visnegræsnen var 4, 5 og 6 volumenprocent i forsøgsområderne med 2, 3 og 4 vægtprocent organisk materiale. Vækstjorden med 4 vægtprocent organiskt materiale binder mest vand ved markkapacitet, eftersom den har en større andel af små porer. Ved markkapacitet er alle porer i toplaget, som er større end 0,1 mm i diameter tomme for vand. Mængden af disse porer svarer til 15 volumenprocent og de er nu luftfyldte. Resten af porevolumenet, 40 volumenprocent, består af porer som er mindre end 0,1 mm. Disse porer er stadigvæk fyldte med vand. I forsøgsområdet med 3 vægtprocent organiskt materiale var 26 volumenprocent af porerne større end 0,1 mm i diameter. Disse er tømte for vand ved markkapacitet. 29 volumenprocent af porerne er mindre end 0,1 mm og vandfyldte. I forsøgsområdet med 2 vægtprocent organiskt materiale er 26 volumprocent af porerne større end 0,1 mm i diameter og tømte for vand ved markkapacitet. 25 volumenprocent af porerne er mindre end 0,1 mm og vandfyldte. De organiske partikler fylder porehullere ud mellem sandkornene og reducerer porestørrelsen, hvilket fremgår af retentionskurverne. Organisk materiale består i sig selv også af et stort antal små porer. Det organiske materiales indvirken på porestørrelsesfordelingen er ønskværdig for at forbedre vækstjordens evne til at opmagasinere vand. Foruden organisk materiale har komprimeringsgraden i vækstjorden en stor indvirkning på porestørrelsesfordelingen og vand-og luftindholdet. 10
11 VANDINFILTRATION, dræning OG græssets UDNYTTELSE AF VANDET Vækstjordens hydraulisk ledningsevne blev bestemt i forbindelse med, at greenen blev anlagt dvs. inden greenen kom i brug. Målingerne viste, at ledningsevnen i forsøgsområderne med 2 og 3 vægtprocent organisk materiale var ca 380 mm/time, hvilket svarer til anbefalingerne for vandinfiltration på mm/time. I forsøgsområdet med 4 vægtprocent organisk materiale var vandinfiltrationen kun ca 180 mm/time. Vi kan forvente, at vandinfiltrationen bliver mindre, når greenen bliver brugt. Reduktionen skyldes komprimering især i vækstjordens toplag. De høje krav til vandinfiltration betyder, at vand transporteres hurtigt gennem vækstjorden, når det regner kraftigt og når der vandes meget. Dette, sammen med at sandmaterialet binder vandet dårligt, giver risiko for at store mængder af vand vaskes gennem vækstlaget og drænes bort. Det kan også føre til, at næringsstoffer i jordvandet udvaskes. I maj og juni måned år 2000 drænede 12 og 3 m 3 vand væk fra et greenområde på 270 m 2. Omregnes disse tal til antal mm svarer det til 44 og 11 mm. Mængden af drænvand var stort set lige store uanset om mængden af organisk materiale var 2 eller 3 vægtprocent. Der blev ikke lavet målinger på forsøgsområdet med 4 vægtprocent organisk materiale. Især i maj måned med sparsam græstilvækst og transpiration drænede en stor mængde vand bort. Selv i juni var der overskud af vand i vækstjorden dvs. mængden af tilført vand var større end den mængde vand jorden kunne opmagasinere. Ved hjælp af vandbalanceligningen får vi et billede af, hvor effektivt græsset udnyttede vandet, vi tilførte. Ud fra de målinger vi lavede, kan vi beregne evapotranspirationen. Evapotranspirationen kan vi bruge som et mål for græssets evne til at udnytte jordvandet. I figur 8 sammenlignes vandbalanceligningen for maj og juni. Mængden af afdrænet vand i maj måned (44 mm) var betydeligt højere end juni måned (11 mm), på trods af, at nedbørsmængden var større i juni. Dette skyldes at græsset formåede at udnytte jordvandet, da, transpirationen var mindre i maj måned (47 mm) end i juni måned (131 mm). I maj måned var græsset ikke kommet i vækst og mængden af vand, der blev optaget var begrænset. Dette betød, at en stor mængde uudnyttet vand kunne passerere gennem vækstjorden og ned igennem drænsystemet. I juni var græssets transpiration steget, og en større mængde af jordvandet blev udnyttet og en mindre mængde vand blev drænet bort. Vandbalanceligninger Figur 8. Vandbalanceligninger for maj og juni måned beregnet for et greensområde svarende til 270 m 2. P = nedbør, I = vanding, ET = evapotranspiration, D = drænvand og afstrømning og S = ændring i jordens vandmagasin 11
12 Vandindhold, volumenprocent 4% tørv 3% tørv 2% tørv Figur 9. Vandindhold i 15 cm dybde i vækstjord med 2, 3 og 4 vægtprocent organisk materiale. MålING AF VANDINDHOLD Vandindholdet i jorden steg med stigende indhold af organisk materiale i vækstjorden (figur 9). I 15 cm dybde i forsøgsområdet med 2 vægtprocent organisk materiale, dvs. midt i vækstjorden, varierede vandindholdet mellem 12 og 23 volumenprocent i perioden maj til midten af juli. Vandindholdet var 5 og 10 volumenprocent højere i hele perioden i forsøgsområderne med 3 og 4 vægtprocent organisk materiale. Variationen var den samme i samtlige forsøg. Dette betød, at det luftfyldte porvolumen (totale porvolumen minus volumen vand i vækstjorden) i perioden varierede mellem 22 volumprocent, det mindste volumen luft i området med 4 vægtprocent organisk materiale, og 39 volumenprocent, det største volumen luft i området med 2 vægtprocent organisk materiale. I samtlige forsøgsområder var der gode forudsætninger for at få ilt til vækstjorden. Vandindholdet indenfor det samme forsøgsområde varierede med dybden. Målingerne viste, at der var mest tørt i overfladen og at vandindholdet steg med dybden (figur 10). Dette skyldes, at de drænende kræfter er større ved overfladen end længere nede i vækstjorden. Der blev altså drænet mere vand væk fra vækstjordens øverste lag. De øverste lag af vækstjorden påvirkes også mest af tab af vand fra græssets vandoptagelse og transpirationen samt af fordampning fra jordens overflade. Græsset udviklede rødder i hele vækstlagets dybde og kunne derfor udnytte vandet i hele vandmagasinet. I samtlige forsøgsområder var den største mængde rødder, (mere end 85%) i de øverste 15 cm af vækstlaget. I sæsonen 2000 var der aldrig mangel på vand i vækstjorden. Selv i de tilfælde, hvor vækstjorden tørrede ud mellem vandinger eller nedbør, var der tilstrækkeligt med vand til græsset. Undersøgelser af jordens vandlager viste, at når det var tørrest i sæsonen 2000 blev vandet tilbageholdt i jordens poresystem med kræfter svarende til 3-5 m. v. s. hvilket er langt fra de vandbindende kræfter på 150 m. v. s., som svarer til visnegrænsen. Generelt blev vækstjorden aldrig tørrere end at de vandbindende kræfter svarede til 1 m. v. s. (jævnfør retentionskurver i figur 7). 12
13 Vandindhold, volumenprocent 25 cm dybde 15 cm dybde 5 cm dybde Figur 10. Vandindhold i 5, 15 og 25 cm dybde i vækstjorden med 4 vægtprocent organisk materiale. temperaturmålinger Der var meget små forskelle i temperaturen imellem de forskellige forsøgsområder. I foråret 2000 tøede jorden hurtigt op på grund af det varme forårsvejr. Optøningen startede stort set samtidig i de tre forskellige forsøgsområder. Fra den 20. marts var jordtemperaturen højre end 0 0 C om dagen og fra den 16. april frøs vækstjorden ikke mere på noget tidspunkt af døgnet. De varmeste jordtemperaturer blev målt i begyndelsen af juli. Varmest var det, 27 0 C, i 5 cm dybde i vækstjorden. Temperatursvingningerne igennem døgnet er størst nærmest jordoverfladen og bliver mindre jo dybere ned i vækstlaget vi kom (figur 11). I 5 cm dybde var jordtemperaturen højest klokken tre til fire om eftermiddagen og lavest klokken fem om morgenen. Længere nede i vækstjorden var maximumog minimumstemperaturen igennem døgnet forsinket i tid, jo større dybde desto større var tidsforsinkelsen. 5 cm dybde 15 cm dybde 25 cm dybde Figur 11. Jordtemperatur målt den 1-5 juli 2000 i 5, 15 og 25 cm dybde i vækstjorden med 2 vægtprocent organisk materiale. 13
14 STERF FORM: KARIN SCHMIDT Forfattere: MARIA Strandberg STERF Karin Blombäck Lina Lundström Sveriges Lantbruksuniversitet (SLU) Oversat af Karin Normann Petersen i samarbejde med Dansk Golf union Scandinavian Turfgrass and Environmental Research Foundation (STERF) er en forskningsfond, som er oprettet af golfforbundene i de nordiske lande. STERF leverer anvendt forskning om miljøvenlig og bæredygtig pleje af golfbaner. De prioriterede forskningsområder er: Integreret plantebeskyttelse kontrol af sygdomme og ukrudt. Effektiv og bæredygtig udnyttelse af vand. Græssets overvintring på golfbaner og Multifunktionelle golfbaner. Læs mere om STERFs forskningsprogram og de forskellige projekter på Address P.O. Box 11016, SE Stockholm, Sweden maria.strandberg@golf.se Internet
Vanding. Ingen liv uden vand. Faktablad Integreret Plantebeskyttelse. Sammenfatning
Faktablad Integreret Plantebeskyttelse Vanding Ingen liv uden vand Foto: Agnar Kvalbein Sammenfatning Plantens vandforbrug reguleres af det vand som fordamper gennem porerne på bladets overside. Reduceret
Læs mere9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser?
9. Er jorden i Arktis en tikkende bombe af drivhusgasser? Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo I det højarktiske Nordøstgrønland ligger forsøgsstationen Zackenberg. Her undersøger danske forskere,
Læs mereSydsjællands Golfklub Mogenstrup
Sydsjællands Golfklub Mogenstrup Målsætninger for banen. Sydsjællands Golfklub Mogenstrup er en parkbane. Banens forhindringer skal bestå af søer, vandløb, bunkers og løvfældende træer. Greens skal bestå
Læs mereSydsjællands Golfklub Mogenstrup
Sydsjællands Golfklub Mogenstrup Målsætninger for banen. Sydsjællands Golfklub Mogenstrup er en parkbane. Banens forhindringer skal bestå af søer, vandløb, bunkers og løvfældende træer. Greens skal bestå
Læs mereSydsjællands Golfklub Mogenstrup
Sydsjællands Golfklub Mogenstrup Målsætninger for banen. Sydsjællands Golfklub Mogenstrup er en parkbane. Banens forhindringer skal bestå af søer, vandløb, bunkers og løvfældende træer. Greens skal bestå
Læs mereSydsjællands Golfklub Mogenstrup
Sydsjællands Golfklub Mogenstrup Målsætninger for banen. Sydsjællands Golfklub er en parkbane. Banens forhindringer skal bestå af søer, vandløb, bunkers og løvfældende træer. Greens skal bestå af en græsblanding,
Læs mereØvelse 4: Jordens vandindhold
Øvelse 4: Jordens vandindhold Sammenholdes jordens vandindhold i vol.% eller vægt.% med trykpotentialet (matrixpotentialet), fås jordens vandretentionskurve, der også betegnes som jordens pf-kurve. Da
Læs mereMåling og analyse af grønne tages Vejle Spildevands grønne tag
1 af 31 Måling og analyse af grønne tages Vejle Spildevands grønne tag Michael R. Rasmussen Aalborg Universitet 2 af 31 Filosofi En model kan både være en simuleringsmodel (MOUSE) eller en måde at analysere
Læs mereFilt i græsplænen. Få kontrol over filten. Faktablad Integreret Plantebeskyttelse. Sammenfatning
Faktablad Integreret Plantebeskyttelse Filt i græsplænen Foto: Agnar Kvalbein Få kontrol over filten Filt er en ophobning af fiberrigt materiale lige under græsplantens vækstpunkt. Filtlaget giver bløde
Læs mereAtt.: Hardy Mathiesen Kværndrup, den 25. marts 2017
Breinholtgaard Golfcenter Kokspangvej 17-19 6710 Esbjerg Att.: Hardy Mathiesen Kværndrup, den 25. marts 2017 Vedr.: Besøgsrapport marts 2017 I forlængelse af mit besøg den 14. marts vil jeg her opsummere
Læs mereJordbundslære. Jordens bestanddele
Jordbundslære - For skov-/gartnerholdet - Sammenfatning af Plantebiologibogens kapitel 12: jordbundslære, side 71 86. 1 Jordens bestanddele Organiske bestanddele (dele oprindeligt lavet på basis af fotosyntese)
Læs mereGødningslære A. Faglærer Karin Juul Hesselsøe
Faglærer Karin Juul Hesselsøe Gødningslære er enkelt Gødningslære er enkelt For lidt Gødningslære er enkelt Alt for meget Det kan være svært at finde balancen Planter består mest af sukkerstoffer Kulhydrater
Læs mereGødningsåret. Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L
Gødningsåret Claus Jerram Christensen, DJ Lars Bo Pedersen, S&L 57 mm 123 33 63 0,0 º C 5,0-0,9 3,6 Jordprøver kan udtages i ikke frossen jord. Nåleprøver kan udtages. Jorden er både kold og våd. Udvaskning
Læs mereFigur 1 Skitse af nedsivningsanlæg
Nedsivningsanlæg I et nedsivningsanlæg bortskaffes spildevandet ved, at vandet siver ned gennem jordlagene til grundvandet. Spildevandet pumpes fra bundfældningstanken over i selve nedsivningsanlægget,
Læs mereRAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning
RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense
Læs mereVedr.: Græspleje besøgsrapport marts 2011 I forlængelse af mit besøg den 9. marts vil jeg her opsummere iagttagelser og skitsere nøgleområder.
Aarhus Ådal Golf Club Brydehøjvej 35 8462 Harlev Att.: Steen Brunse Kværndrup, den 14. marts 2011 Vedr.: Græspleje besøgsrapport marts 2011 I forlængelse af mit besøg den 9. marts vil jeg her opsummere
Læs mereKvælstofomsætning i mark og markkant
Kvælstofomsætning i mark og markkant Kursus for Miljøkonsulenter 2013 Kristoffer Piil 28/11-2013 Introduktion Udvaskning Processer i jord og vand Intelligente randzoner Minivådområder Kontrolleret dræning
Læs merePlacering af hoved- og sidegrene samt sprinklere kan ses på oversigtskortet på næste side. Omtrentlige kastelængder er vist med hel- og halvcirkler.
1 Fordeling af vandingsvand Silkeborg Stadion/Mascot Park Vandingsanlægget Vandingsanlægget blev installeret i 2010. Anlægget er tilsluttet vandværk og består af pumpestation, frekvensstyring, Hunter ICC
Læs mereHvad betyder kvælstofoverskuddet?
Hvordan kan udvaskningen og belastningen af vandmiljøet yderligere reduceres? Det antages ofte, at kvælstofudvaskningen bestemmes af, hvor meget der gødes med, eller hvor stort overskuddet er. Langvarige
Læs mereHvor meget vand bruger græsset?
A r t i k e l T e m a vertikalskæring, topdressing og andre plejemetoder Hvor meget vand bruger græsset? Det nordiske forskningsprojekt Fordampning og underskudsvanding af græs på golfbaner havde sin første
Læs mereGår jorden under? Sådan beregnes kvælstofudvaskningen
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Sådan beregnes kvælstofudvaskningen Professor Jørgen E. Olesen Nitrat udvaskning Nitratudvaskningen operationel definition Mængden af kvælstof
Læs mereVand og grundvand. Niveau: 8. klasse. Varighed: 5 lektioner
Vand og grundvand Niveau: 8. klasse Varighed: 5 lektioner Præsentation: Vand og grundvand i Danmark handler om vandkredsløbet med dets fordampning, nedbør, afstrømning og grundvanddannelse, som det foregår
Læs mereLÆRER-VEJLEDNING. Så-vejledning i skolehaven
Så-vejledning i skolehaven Haver til Mavers vejledning til såning i skolehaven Haver til Mavers så-vejledning er skrevet til eleverne og består af enkeltstående instruktionsark for en række udvalgte afgrøder,
Læs mereNaturgræs Kunstgræs in cooperation with Fase 1 (2002) Observation: Græs og ukrudt vokser i kunstgræs Den lyse ide: Etablere en naturgræsbane i kunstgræs in cooperation with Vækst Naturgræs Kunstgræs
Læs mereMål og metoder for Greenkeepernes arbejde med banen. Alle tal tages fra medlemsmålingerne, suppleret med gæstemålingerne hvor relevant.
Mål og metoder for Greenkeepernes arbejde med banen Banen generelt Alle tal tages fra medlemsmålingerne, suppleret med gæstemålingerne hvor relevant. GIC, målskema banen generelt: Målområde / Banen - MEDLEMMER
Læs mereKØBENHAVNS GOLFKLUB, 3. JULI 2015
BANERAPPORT KØBENHAVNS GOLFKLUB, 3. JULI 2015 INTRODUKTION Mødedato og tidspunkt: Fredag den 26-06-2015 start kl. 7.10 slut 13.00 Deltagere: Allan Brandt DGU, chefgreenkeeper Martin Nielson, direktør Christian
Læs mereGrøn Viden. Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden. Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen
Grøn Viden Teknik til jordløsning Analyse af grubberens arbejde i jorden Martin Heide Jørgensen, Holger Lund og Peter Storgaard Nielsen 2 Mekanisk løsning af kompakt jord er en kompleks opgave, både hvad
Læs mereRAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning
RAPPORT Karakteristik af tangtag nedbrydelighed og kemisk sammensætning Forfattere: Lektor Erik Kristensen og Professor Marianne Holmer, Biologisk Institut, Syddansk Universitet, Campusvej 55, 523 Odense
Læs mereKompost: Porøsitet Kompost: Vandholdende evne Kompost: Indhold af organisk stof Kompost: Bufferkapacitet
Kompost: Porøsitet Kompost: Vandholdende evne Kompost: Indhold af organisk stof Kompost: Bufferkapacitet af Page 1/20 Indholdsfortegnelse Hvilken indflydelse har kompost på jordens egenskaber?... 3 Indledning:...
Læs mereNotat om Høfde 42, december Vandretensionsforsøg. Steen Vedby DGE Group
Bilag 6 Notat om Høfde 42, december 2008 Vandretensionsforsøg Steen Vedby DGE Group Indhold 1 INDLEDNING 1 2 BESKRIVELSE AF VANDRETENTIONSFORSØGENE 2 3 RESULTATERNE AF VANDRETENTIONSFORSØGENE 4 3.1 Vandindhold
Læs mereUdvaskning af pesticider fra danske golfbaner
DGA-ugen 14. november 2018 Udvaskning af pesticider fra danske golfbaner Resultater fra PESTGOLF Annette E. Rosenbom, Nora Badawi, Sachin Karan og Anne Mette D. Jensen Formål PESTGOLF At estimere skæbne
Læs mereGødningslære stadions. Asbjørn Nyholt Hortonom Mobil:
Gødningslære stadions Asbjørn Nyholt Hortonom Mobil: 4020 9613 www.nyholt.dk Program 10.00 10.45 11.15 11.30 12.00 Teori Opgave (styrer selv pause) Opsamling - opgaver Forsøg i Allerød Frokost Klassisk
Læs mereDrift Lokal og vedligeholdelse
Drift Lokal og vedligeholdelse nedsivning af LAR Anlæg af regnvand Praktiske erfaringer Fordele og muligheder som grundejer Forord I forbindelse med et udført LAR Projekt er det vigtigt med en god overlevering
Læs mere7 trin til den perfekte græsplæne
7 trin til den perfekte græsplæne Børnene spiller fodbold med bare tæer. Hyggelig picnic på den tætte græsplæne. Hunden løber glad og frisk. En flot grøn og mosfri græsplæne er meget værd. Ved at følge
Læs mereDA N S K GOL F U N ION. Golf og miljø U DFOR DR I NGE R
DA N S K GOL F U N ION Golf og miljø U DFOR DR I NGE R M I L JØ I N DS AT S PE S T ICI DF R I PL E J E H O V E D S P O N S O R Golfens sande værdier Golf er en sport for livet Golf belønner målrettet træning
Læs merefebruar 2017 PasningsGuide SELVVANDENDE MOBILT HØJBED
februar 2017 PasningsGuide SELVVANDENDE MOBIL HØJBED INDHOLD SKAB NYE RUM MED MOBILE HØJBED 4 HØJBEDES OPBYGNING 5 Lav model 5 Høj model 5 PASNINGSGUIDE 6 Vanding de første 4 uger 6 Høj model 6 Lav model
Læs mereFigur 1. Kontrolleret dræning. Reguleringsbrønden sikrer hævet vandstand i efterårs- og vintermånederne.
Workhop for miljørådgivere den 14. maj 2013 Kontrolleret dræning Aarhus Universitet, Institut for Agroøkologi og Institut for Bioscience, Orbicon A/S, Wavin A/S og Videncentret for Landbrug gennemfører
Læs mereUstoppelig! Græs med etableringsgaranti. Great in Grass
Ustoppelig! Græs med etableringsgaranti Great in Grass Beskyt din investering med Yellow Jacket Water Manager Barenbrug er kendt for sine innovative græskoncepter, som udgør løsninger i en række forskellige
Læs mereHvad er drivhusgasser
Hvad er drivhusgasser Vanddamp: Den primære drivhusgas er vanddamp (H 2 O), som står for omkring to tredjedele af den naturlige drivhuseffekt. I atmosfæren opfanger vandmolekylerne den varme, som jorden
Læs mereNatur- og kulturformidling, 1. semester. Jordbundsrapport 29. oktober 2014 Gruppe 4
Natur- og kulturformidling, 1. semester. Jordbundsrapport 29. oktober 2014 Gruppe 4 Carl Gustav Hansen Cathrine Kongslev Mai Haugaard Westhoff Michaela Gorosch Kviat Pernille Ungermann Jordbundsrapport
Læs mereGræs - Græssets vækst - Enårig rapgræs - Klipning
Græs - Græssets vækst - Enårig rapgræs - Klipning Asbjørn Nyholt Hortonom, græskonsulent Mobil: 4020 9613 www.nyholt.dk Græs 14.15Græssets vækst 15.00 Pause 15.15Enårig rapgræs Klipning 16.00 Vækst dine
Læs mereDrivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.
1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen der søger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten
Læs mereTermiske egenskaber i jord og grundvand. Forskningschef Lotte Thøgersen og Ph.D studerende Tillie Madsen Forskergruppen Energi og Miljø
Termiske egenskaber i jord og grundvand Forskningschef Lotte Thøgersen og Ph.D studerende Tillie Madsen Forskergruppen Energi og Miljø Verdens energiudfordring Kilde: Vores Energi, Regeringen, november
Læs mereIltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden
Iltindholdet i vandløb har afgørende betydning for ørreden For ørred er iltindholdet og temperaturen i vandet af afgørende betydning for fiskenes trivsel. For høj temperatur i kombination med selv moderat
Læs mereGenbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte
Genbrug af økologisk halm til frostsikring af gulerødder og jordforbedring i det økologiske sædskifte Formål: At undersøge om det er muligt at opsamle og genbruge halm i forbindelse med halmdækning af
Læs mereTeori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus
Teori og øvelsesvejledninger til geografi C LAB-kursus Indhold Teori - klima- og plantebælter... 2 Klimazoner og plantebælter... 2 Hydrotermfigurer... 4 Vejledning Klimamålinger... 7 Teori jordbund...
Læs mereHypotese Start med at opstille et underbygget gæt på hvor mange ml olie, der kommer ud af kridt-prøven I får udleveret.
Forsøg: Indvinding af olie fra kalk Udarbejdet af Peter Frykman, GEUS En stor del af verdens oliereserver, bl.a. olien i Nordsøen findes i kalkbjergarter. 90 % af den danske olieproduktion kommer fra kalk
Læs mereMejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg
Plantning og forankring af større træer Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg Copyright november, 2008 Undervisningsministeriet Undervisningsmaterialet er udviklet af Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg
Læs mereVanding. Vandingsregnskab
Side 1 af 6 Vanding Markvanding kan give store merudbytter, bedre kvalitet og større dyrkningssikkerhed, hvis den styres rigtigt. Manglende styring af vandingen vil medføre spild af grundvandsresurser,
Læs mereSpillekvalitet. på golfbanen
Spillekvalitet på golfbanen Spillekvalitet En golfspillers definition af spillekvalitet afhænger af evner og hvad øjnene ser, og er forskellig alt efter geografi. Hver golfspiller opfatter spillekvalitet
Læs mereEksempel på Naturfagsprøven. Biologi
Eksempel på Naturfagsprøven Biologi Indledning Baggrund Der er en plan for, at vi i Danmark skal have fordoblet vores areal med skov. Om 100 år skal 25 % af Danmarks areal være dækket af skov. Der er flere
Læs mereBytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer
Dato: 26-11-2009 Videnblad nr. 08.01-22 Emne: Træer Bytræer er med til at afbøde virkningerne af klimaændringer Træer og grønne områder kan være med til at hjælpe os gennem en hverdag med et ændret klima.
Læs mereVandbalance for kunstgræsbaner. EnviNa Temadag om kunstgræsbaner d. 19. april 2018 Kristina Buus Kjær, Senior Environmental Planner
Vandbalance for kunstgræsbaner EnviNa Temadag om kunstgræsbaner d. 19. april 2018 Kristina Buus Kjær, Senior Environmental Planner Rapport tilgængelig på www.spildevandsinfo.dk Finansieret af: København,
Læs mereOm betydningen af valg af modelleringskoncepter ved beregning af udvaskningen fra drænede arealer
Om betydningen af valg af modelleringskoncepter ved beregning af udvaskningen fra drænede arealer Søren Hansen Per Abrahamsen Mikkel Mollerup Marie Habekost Carsten Petersen Grundvidenskab og Miljø Dias
Læs mereIndeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler
Indeklimaundersøgelse i 100 danske folkeskoler - Tilbagemelding til skolerne Udarbejdet af: Eva Maria Larsen & Henriette Ryssing Menå Danmarks Tekniske Universitet December 2009 Introduktion Tak, fordi
Læs mereopgaveskyen.dk Vandets kredsløb Navn: Klasse:
Vandets kredsløb Navn: Klasse: Mål for forløbet Målet for dette forløb er, at du: ü Kender til vandets nødvendighed for livet på Jorden ü Har kendskab til vandets opbygning som molekyle. ü Kender til vandets
Læs mereTransportprocesser i umættet zone
Transportprocesser i umættet zone Temadag Vintermøde 2018: Grundvand til indeklima - hvor konservativ (korrekt) er vores risikovurdering? Thomas H. Larsen JAGGS tilgang Det kan da ikke være så kompliceret
Læs mereBestemmelse af hydraulisk ledningsevne
Bestemmelse af hydraulisk ledningsevne Med henblik på at bestemme den hydrauliske ledningsevne for de benyttede sandtyper er der udført en række forsøg til bestemmelse af disse. Formål Den hydrauliske
Læs mereGeologi. Sammenhæng mellem geologi og beskyttelse i forhold til forskellige forureningstyper GRUNDVANDSSEMINAR, 29. AUGUST 2018
Geologi Sammenhæng mellem geologi og beskyttelse i forhold til forskellige forureningstyper GRUNDVANDSSEMINAR, 29. AUGUST 2018 Disposition Geologi- hvad betyder noget for grundvandsbeskyttelsen og indsatsplanlægning?
Læs mereAquaflex. Landmand: Arne Martinussen - Grove. Formål: Beskrivelse: At undersøge om. Gentagelse 1 Gentagelse 2. Gentagelse 3 Gentagelse 4
Aquaflex. Projektansvarlig: KMC Annette Dam Jensen Landmand: Arne Martinussen - Grove Formål: At undersøge om Aquaflex i fremtiden kan være et muligt beslutnings- styringsredskab for landmændene i forbindelse
Læs mereHS Dræning og Nedbrydning
HS Dræning og Nedbrydning Erfa-møde om dræning Hørve 6 December 2018 Om os HS Dræning HS-Dræning er videreført fra det kendte og velrenommerede dræningsfirma Børge Christiansen, Agersted. Som startede
Læs mereKlimaændringers betydning for tørke og kornproduktion på verdensplan
Klimaændringers betydning for tørke og kornproduktion på verdensplan Professor Jørgen E. Olesen Global middel temperatur stiger EEA (2017) Temperaturen i over land i Europa stiger hurtigere EEA (2017)
Læs mereTuren til Mars I. Opgaven. Sådan gør vi. ScienceLab
Turen til Mars I Opgaven Internationale rumforskningsorganisationer planlægger at oprette en bemandet rumstation på overfladen af Mars. Som led i forberedelserne ønsker man at undersøge: A. Iltforsyningen.
Læs merefebruar 2017 PasningsGuide HØJBED
februar 2017 PasningsGuide HØJBED INDHOLD FORKÆL DINE PLANER MED E HØJBED 4 Klikbed i lærketræ 4 Højed i cortenstål 4 HØJBEDES OPBYGNING 5 Klikbed 5 Cortenbed 5 PASNINGSGUIDE 6 Vanding de første 4 uger
Læs mereEksponentielle sammenhænge
Eksponentielle sammenhænge Udgave 009 Karsten Juul Dette hæfte er en fortsættelse af hæftet "Lineære sammenhænge, udgave 009" Indhold 1 Eksponentielle sammenhænge, ligning og graf 1 Procent 7 3 Hvad fortæller
Læs mereTI-B 25 (83) Prøvningsmetode Bestemmelse af kapillær vandmætningsgrad
Prøvningsmetode Bestemmelse af kapillær vandmætningsgrad Teknologisk Institut, Byggeri Prøvningsmetode Bestemmelse af kapillær vandmætningsgrad Dato: 1983-11-30 Sideantal: 8 Udarbejdet af: BF 2 Prøvningsmetode
Læs mereLivet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand
Livet i jorden skal plejes for at øge frugtbarhed og binding af CO2 samt evnen til at filtrere vand Med en større planteproduktionen øger vi inputtet af organisk stof i jorden? Mere CO2 bliver dermed bundet
Læs mereDen bedste omsætning i kompostbeholderen opnår man, hvis bioaffaldet blandes med haveaffald. Undgå at komme syge planter og frøukrudt i beholderen.
Hjemmekompostering Det begynder i køkkenet... Hele komposteringsprocessen starter i køkkenet, hvor køkkenaffaldet sorteres i 2 fraktioner: bioaffald og restaffald. Bioaffald kan komposteres, og er som
Læs mereSådan styres kvælstofressourcen
Sådan styres kvælstofressourcen - modellering af økologisk sædskifte med EUrotate modellen Kristian Thorup-Kristensen Depatment of Horticulture Faculty of Agricultural Sciences University of Aarhus Plante
Læs mereRyttermarken 21 5700 Svendborg Tlf. 63 21 55 15 post@vandogaffald.dk www.vandogaffald.dk
ÅBNINGSTIDER PÅ GENBRUGSSTATIONERNE Odensevej 230, 5700 Svendborg Mandag-fredag 10.00 18.00 Lørdag, søndag og helligdage 9.00-18.00 Lukket den 24., 25. og 31. december samt 1. januar Industrivænget 1,
Læs mereGår jorden under? Er det muligt at opbygge en frugtbar jord i økologisk planteavl?
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Er det muligt at opbygge en frugtbar jord i økologisk planteavl? Professor Jørgen E. Olesen Hvad er er frugtbar jord? Højt indhold af organisk
Læs mereIndhold Problemstilling... 2 Solceller... 2 Lysets brydning... 3 Forsøg... 3 Påvirker vandet solcellernes ydelse?... 3 Gør det en forskel, hvor meget
SOLCELLER I VAND Indhold Problemstilling... 2 Solceller... 2 Lysets brydning... 3 Forsøg... 3 Påvirker vandet solcellernes ydelse?... 3 Gør det en forskel, hvor meget vand, der er mellem lyset og solcellen?...
Læs mereVeje til beskyttelse mod pesticider i det nye grundvand
Veje til beskyttelse mod pesticider i det nye grundvand ATV Vintermøde 6. MARTS 2019 Erfaringer fra klagenævnsafgørelse Hvad er vigtigt at inddrage? Grundvandsdannelse Grundvandskemi (fund af pesticider
Læs mereDyrkning af hindbær i substrat
Dyrkning af hindbær i substrat v/nauja Lisa Jensen fra GartneriRådgivningen A/S Dyrkning af hindbær i substrat Hindbærproduktion i DK Baggrund for brug af substrat og tunneler Plantetype Tjek af råvandskvalitet
Læs mereSolceller SOFIE MYGIND BISGAARD 1
Solceller SOFIE MYGIND BISGAARD 1 Indhold Sol celler... 3 Elektroner... 3 Optimal placering... 4 Opbygning... 5 Miljø... 6 Soltimer... 7 Solstråler... 8 Konklusion... 9 Robot... 9 Effekt forsøge... 10
Læs mereNedsivning af vejvand
Nedsivning af vejvand - Status, nye tiltag og aspekter Temadag: Klimatilpasning nye tiltag og aspekter Nyborg Strand, 5. feb. 2015 Simon Toft Ingvertsen Metoder og status Foto: Hydro International Foto:
Læs mere9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran
1. Drikkevand 9. Øvelse: Demonstration af osmose over en cellemembran Teori I spildevandsrensning er det især mikroorganismer og encellede dyr der fjerner næringssaltene. For at sådanne mikroorganismer
Læs mereGrøn Viden. Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker. Karen Søegaard. Markbrug nr. 304 December 2004
Grøn Viden Kvælstofgødskning af kløvergræsmarker Karen Søegaard 2 Kvælstof til kløvergræs har været i fokus et stykke tid. Det skyldes diskussionen om, hvor meget merudbytte man egentlig opnår for det
Læs mereFilterjord. - Funktion og drift. Temadag: KLAR TIL LAR KU: Skovskolen, 30. april 2015. Simon Toft Ingvertsen
Filterjord - Funktion og drift Temadag: KLAR TIL LAR KU: Skovskolen, 30. april 2015 Simon Toft Ingvertsen Hvad er filterjord? En homogen jordblanding som opfylder nogle specifikke krav til tekstur (sand,
Læs mereDrivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til.
1 Modul 5 Vejr og klima Drivhuseffekten gør at der er liv på jorden Drivhuseffekten er det fænomen, der sørger for at jorden har en højere middeltemperatur, end afstanden til solen berettiger til. Planeten
Læs mereSTÆRKT SOM STÅL. Regenererende Almindelig Rajgræs
STÆRKT SOM STÅL Regenererende Almindelig Rajgræs Revolutionerende teknologi Regenererende og meget stor slidstyrke, selv ved tæt klipning RPR-teknologi indeni! RPR er en regenererende Almindelig Rajgræs,
Læs mereSorten er afgørende for planters evne til at sætte gode rødder
Sorten er afgørende for planters evne til at sætte gode rødder Ny forskning viser, at evnen til at etablere et godt rodnet og til at optage næringsstoffer varierer meget fra sort til sort i vårhvede, salat
Læs mereArbejdsark til By under vand
Arbejdsark til By under vand I Danmark regner det meget. Men de seneste år er der sket noget med typen af regnvejret i Danmark. Måske har du set i TV Avisen, hvor de snakker om, at det har regnet så meget,
Læs merefebruar 2017 PasningsGuide SELVVANDENDE TØNDEBED
februar 2017 PasningsGuide SELVVANDENDE ØNDEBED INDHOLD SKAB GRØNNE BYRUM MED FORIDENS OLIEØNDER 4 ØNDEBEDES OPBYGNING 5 PASNINGSGUIDE 6 Vanding de første 4 uger 6 Vanding efterfølgende 6 ømning af vandreservoiret
Læs mere2) En beskrivelse af koblingen mellem trin-målene og aktiviteterne til emnet Marken
Indskoling (0.-3. klasse) Marken 1) Overordnet formål At børnene kommer tæt på planterne på marken. At børnene får indsigt i kredsløbet på markerne omkring Skovly. At børnene får mulighed for at tage udgangspunkt
Læs mereFredericia Kommune Bilag 2 Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1
Spildevandsplan for det åbne land 2007-2011. Side 1 ANLÆGSTYPER 1.0 Generelt. Fredericia kommune er godkendelsesmyndighed for anlæg på 30 PE og derunder. Ansøgning ved anlæg større end 30 PE skal indsendes
Læs mereDatagrundlag Screeningen er udarbejdet med baggrund i eksisterende drænplaner for haveforeningen, samt en 0,4 m grid højdemodel for området.
NOTAT Projekt Regnvandshåndtering og dræning i H.F. Møllevang Projektnummer 3691600127 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Kvalitetssikring H.F. Møllevang Dræn HF Møllevan JSAN PVMA PVMA Revisionsnr. 1.0
Læs mereGeovidenskab A. Vejledende opgavesæt nr. 2. Vejledende opgavesæt nr. 2
Geovidenskab A Vejledende opgavesæt nr. 2 Vejledende opgavesæt nr. 2 Forår 2013 Opgavesættet består af 5 opgaver med tilsammen 16 spørgsmål. Svarene på de stillede spørgsmål indgår med samme vægt i vurderingen.
Læs mereAnalyse af vækstproblemerne på torvet i Haderslev by (ved Gravene)
Analyse af vækstproblemerne på torvet i Haderslev by (ved Gravene) udarbejdet af Christian Nørgård Nielsen, dr.agro, cand.silv, HD www. Skovbykon.dk 30. april 2013 1 Resultater fra prøvegravningen den
Læs mere9. Udvekslingskoefficienter mellem makroporer og jordmatrix
9. Udvekslingskoefficienter mellem makroporer og jordmatrix Hubert de Jonge (DJF), Ole Hørbye Jacobsen (DJF) og Bo Vangsø Iversen (DJF) 9.1 Metode I tabel 9.1 findes en oversigt over de kolonner der blev
Læs mereFokus på jævn spilleflade
Fokus på jævn spilleflade Udfordringer i dagligdagen Ukrudt bare pletter Tuevækst Skridmærker, glidende tacklinger let fugtig overflade skubber tørv op bare pletter Slid i målfelter Sporekøring Muldvarpe,
Læs mereGødning. Let i teorien, svært i praksis. Faktablad Integreret Plantebeskyttelse. Sammenfatning
Faktablad Integreret Plantebeskyttelse Gødning Let i teorien, svært i praksis Foton: Agnar Kvalbein Sammenfatning Planter har brug for næringsstoffer i nøjagtigt det forhold som svarer til plantecellernes
Læs mereVejledning i regnvandshåndtering. Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede
Vejledning i regnvandshåndtering Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede Praktiske informationer vedr. etablering af faskiner Der skal søges om tilladelse hos Lejre Kommune
Læs mere4. Projektet Udvalget skal løbende sikre at der udarbejdes de nødvendige beskrivelser og dokumenter for at arbejdet kan gennemføres.
Referat Lærkeagerbanen udvalgsmøde onsdag den 13. februar 2013 kl. 19.00 Tilstede Jørgen Jensen (JJ), Søren Petersen (SP), Jens Peter Nielsen (JPN), Jørgen Grumstrup (JG) Ikke tilstede Claus Meulengracht
Læs mereRetningslinjer for nedsivning af regnvand i faskiner i Varde Kommune
Retningslinjer for nedsivning af regnvand i faskiner i Varde Vejledningen Kommune er senest opdateret februar 2017 Retningslinjer for nedsivning af regnvand i faskiner i Varde Kommune 1 Hvorfor nedsive
Læs mereRodvækst og hvad betyder den for det vi høster?
Jordbærkonference 1. november 2017 1 Rodvækst og hvad betyder den for det vi høster? Dorte Bodin Dresbøll, Plante- og miljøvidenskab, Københavns Universitet Jordbærkonference 1. november 2017 2 Indhold
Læs mereTeori Klimatilpasning til fremtidens regnmængder
Teori Klimatilpasning til fremtidens regnmængder På grund af klimaforandringer oplever vi i Danmark stigende temperaturer og øgede regnmængder. Den stigende regnmængde, og det faktum at der udbygges af
Læs mereOpgave 1. Vand og vandforsyning (fase 3) Vandets fordeling! Forholdet mellem saltvand og. Ferskvand. Ferskvandets fordeling
Opgave 1 Vandets fordeling! Hvor stor en del af jordens overflade er dækket af vand (brug bøger eller internettet)? % af jordens overflade er vand. Forholdet mellem saltvand og ferskvand Hvor mange % er
Læs mereVejret i Danmark - efterår 2014
Vejret i Danmark - efterår 2014 Næst varmeste siden 1874. Midlet af de daglige minimumtemperaturer kom på en andenplads, midlet af de daglige maksimumtemperaturer en tredjeplads (sammen med efteråret 2005)
Læs mereLugt- og. æstetiske gener i. kanaler ved. Sluseholmen. Ideer til afhjælpning. Grundejerforeningen ved Peter Franklen
Lugt- og æstetiske gener i kanaler ved Sluseholmen Ideer til afhjælpning Grundejerforeningen ved Peter Franklen 5. maj 2017 Grundejerforeneingen ved Peter Franklen 5. maj 2017 www.niras.dk Indhold 1 Indledning
Læs mere