Handleplan for NV-Lolland. Region Sjællands pesticid- og videregående indsats efter Jordforureningsloven

Transkript

1 Handleplan for NV-Lolland Region Sjællands pesticid- og videregående indsats efter Jordforureningsloven

2 Resume af handleplan for NV-Lolland 2

3 Indhold Resume af handleplan 2 Indledning 4 Indsats ved konkrete vandværker Vindeby Vandværk 7 Utterslev-Kastager Vandværk 9 Horslunde Vandværk 11 Nakskov Vandværk Boelsvej Kildeplads 13 Købelev Vandværk 15 Nakskov Vandværk Jesbyvej Kildeplads 17 Nakskov Vandværk Branderslev Kildeplads 19 Sandby Vandværk 21 Regionalvandværket Skeltofte Kildeplads 23 Regionalvandværket Bønnetholme Kildeplads 25 Regionalvandværket Rosningen Kildeplads 27 Borresminde Vandværk 29 Vesterborg Vandværk 31 Udenfor Indvindingsopland SV for Skeltofte Kildeplads 33 Udenfor indvindingsopland Nord for Skeltofte Kildeplads 35 Udenfor indvindingsopland Øst for Nakskov Vandværks kildepladser 37 Udenfor indvindingsopland Nord for klp. til Vindeby, Utterslev og Horslunde vandværker 37 Forebyggende pesticidindsats 38 Referencer 39 Bilag 1: Estimeret økonomi og tidshorisont for handleplanen Bilag 2: Inputdata til fluxberegninger 3

4 Indledning NV-Lolland kortlægningsområde er et område uden større byer og dermed forholdsvis få forurenede industrigrunde. Området er derimod karakteriseret ved intensiv planteavl og ganske få husdyr /1/ Nedenstående kort viser V1 (grøn) og V2 (rød) kortlagte lokaliteter i området. 4

5 I NV-Lolland er der en samlet indvindingstilladelse til almen vandforsyning på 2,2 mio. m 3 årligt, hvoraf kun ca. 60% udnyttes. Lolland Vand er med en samlet indvindingstilladelse på 1,7 mio. m 3 den største indvinder i området med 3 kildepladser ved Nakskov Vandværk i den vestlige del af området og 3 kildepladser til Regionalvandværket i den østlige del af området. De øvrige almene vandforsyninger består af små indvindinger med tilladelser mellem og m 3 /år. NV-Lolland er endvidere karakteriseret ved et stort antal enkelthusstandsforsyninger. I 2007 var der 413 enkeltforsyningsanlæg på Lolland,og i perioden er der nedlagt knap 600 enkeltforsyningsanlæg. Mange af anlæggene får vand fra sekundære magasiner /1/ Det primære magasin er i den vestlige del domineret af kalk og i den østlige del af sand (SAND2) /1/ Der er flere steder i området forhøjede indhold af klorid, hvilket gør det svært at finde alternative indvindingsmuligheder, hvis et vandværk rammes af forurening. Det er derfor af lokale hensyn, at Region Sjælland har givet indsatsen i NV-Lolland høj prioritering. Handleplanen er baseret på indledende arkivgennemgang af 153 lokaliteter, hvoraf mange ikke vurderes at udgøre en væsentlig grundvandsrisiko. På enkelte lokaliteter er der fundet forurening i forbindelse med indledende undersøgelser, og der er foretaget risikovurdering vha. simple fluxberegninger ved brug af forudsætningerne og formlerne i Miljøstyrelsens JAGG program. Beregningerne viser generelt, at hovedparten af de konstaterede forureninger udgør en begrænset risiko for indvindingen i området. Det skal i den forbindelse bemærkes, at handleplanen som udgangspunkt kun medtager lokaliteter med forurening, som kan udgøre en væsentlig grundvandsvandsrisiko, f.eks. klorerede opløsningsmidler, benzin eller pesticider. Lokaliteter med øvrige forureninger, f.eks. tung olie er som udgangspunkt ikke medtaget i handleplanen, med mindre særlige forhold gør sig gældende. Drift af eventuelle fremtidige etablerede afværgeanlæg er heller ikke omfattet af handleplanen. I modsætning til tidligere handleplaner er den forebyggende indsats mod pesticider omfattet, svarende til kortlægning af maskinstationer og maskinstationslignende virksomheder. 5

6 6

7 Vindeby Vandværk Vindeby Vandværk har en samlet indvindingstilladelse på m 3 /år fra boringerne DGU og Reelt indvindes dog kun fra DGU i dag. Der indvindes fra kalkmagasin (skrivekridt) med dæklag af moræneler på ca. 30 m. I 2000 og i 2012 er der fundet BAM i DGU på 0,03-0,05 µg/l. Der er tidligere analyseret for BTEX, klorerede opløsningsmidler og phenoler i de to boringer, men uden fund. Indikation på pesticidpunktkilde I 2009 blev der påvist MCPP (0,08 µg/l) og dichlorprop (0,19 µg/l) i DGU , og inden da var der ikke påvist pesticider (2003) og heller ikke efterfølgende (2013). Umiddelbart vurderes der ikke at være grundlag for at opspore en eventuel punktkilde, med mindre der igen påvises phenoxysyrer i boringen. PFAS Bjælkehovedvej 25 er på PFAS listen som følge af jern- og metalvareindustri, hvilket ikke vurderes at være en branche med væsentlig PFAS risiko. Lokaliteten ligger udenfor indvindingsoplandet. Øvrige forurenede grunde Der er ikke kendskab til forurenede grunde i indvindingsoplandet, som udgør en grundvandsrisiko. Handleplan: Ingen aktion 7

8 8

9 Utterslev-Kastager Vandværk Utterslev-Kastager Vandværk har en samlet indvindingstilladelse på m 3 /år fra boringerne DGU og Der indvindes fra kalkmagasin (skrivekridt) med dæklag af moræneler på ca. 25 m. Der er hverken påvist pesticider, BTEX, klorerede opløsningsmidler eller phenoler i vandværkets boringer. Der er ikke kendskab til forurenede grunde i indvindingsoplandet, som udgør en grundvandsrisiko, og der er heller ikke oplysning om lokaliteter på PFAS listen. Handleplan: Ingen aktion 9

10 10

11 Horslunde Vandværk Horslunde Vandværk har en samlet indvindingstilladelse på m 3 /år fra boringerne DGU , , , og Der indvindes fra sand i DGU og i de øvrige boringer fra kalkmagasin (Kridt) med dæklag af moræneler på meter. Der er hverken påvist pesticider, BTEX, klorerede opløsningsmidler eller phenoler i vandværkets boringer. PFAS Bryggerivej 14 (fyldplads) og Bryggerivej 6 (autolakeri) er begge på PFAS listen, men vurderes ikke at være brancher med væsentlig PFAS risiko. Øvrige forurenede grunde På Hovedgaden 14 er der påvist forurening med nedbrudt gasolie. Der er gennemført en fluxberegning med hensyntagen til nedbrydning. Beregningen viser en koncentration på 0,65 µg/l, hvis forureningen opblandes i den samlede indvindingsmængede til Horslunde Vandværk. Dette svarer til 7% af grænseværdien på 9 µg/l. Beregningen vurderes at være meget konservativ på baggrund af de benyttede parametre. Lolland Kommune har oplyst, at hovedparten af det indvundne vand foregår fra de boringer, der ligger længst væk fra forureningen. Handleplan: Ingen aktion 11

12 12

13 Nakskov Vandværk Boelsvej Kildeplads Boelsvej Kildeplads har en samlet indvindingstilladelse på m 3 /år ligeligt fordelt på boringerne DGU , og Der indvindes fra kalkmagasin (Bryozokalk) med dæklag af moræneler på meter. Der er hverken påvist BTEX, klorerede opløsningsmidler, phenoler eller pesticider i vandværksboringerne på kildepladsen. Der er ikke kendskab til forurenede grunde i indvindingsoplandet, som udgør en grundvandsrisiko, og der er heller ikke oplysning om lokaliteter på PFAS listen. Indikationer på pesticidpunktkilder i oplandet Marrebæksvej 50 (DGU ): I DGU er der fundet indhold over grænseværdien af Glyphosat (op til ca. 5,5 µg/l), BAM (op til ca. 7,5 µg/l), AMPA (op til ca. 5,5 µg/l), atrazin (op til ca. 0,5 µg/l), desethylatrazin (op til ca. 0,25 µg/l). Der er fund under grænseværdien af 4-CPP, dichlobenil og metamitron. De høje koncentrationer og tilstedeværelsen af mange stoffer indikerer en punktkilde /2/. I DGU indvindes vand fra danienkalk fra 20 m s dybde, og over kalken er der ler. Boringen med tilhørende brønd ligger på en gårdsplads og benyttes i 2001 til påfyldning af sprøjte samt til vask af landbrugsmaskiner. I 2001 dyrkes korn og roer på landbrugsejendommen, og der er oplysning om brug af glyphosat, MCPA, dimethoat og 2,4 D i /3/. Da det meget høje indhold af pesticider er fundet i en boring, som er brugt til påfyldning af pesticidsprøjte, er det sandsynligt, at punktkilden ligger på selve ejendommen (evt. er der tale om direkte forurening af brønden). Marrebæksvej 67 (DGU ): Her er fundet indhold af BAM på op til 0,2 µg/l. Herudover er der fundet indhold under grænseværdien af AMPA, atrazin og nedbrydningsprodukter, simazin og glyphosat /2/. Der er tale om en brønd, der er ført til 9 m s dybde med ukendt geologi. Sandsynligvis ligner geologien DGU På landbruget er i 2001 dyrket vinterkorn og roer, og de hyppigst anvendte pesticider i er glyphosat og pendimethalin. Brønden benyttes i 2001 til påfyldning af sprøjte og vask af landbrugsmaskiner /3/ Der er tale om en forholdsvis terrænnær brønd, så en eventuel kilde vil sandsynligvis ligge på ejendommen (evt. er der tale om direkte forurening af brønden). Handleplan: Opspore kilden til de to fundne pesticidforureninger på hhv. Marrebæksvej 50 og

14 14

15 Købelev Vandværk Købelev Vandværk har en samlet indvindingstilladelse på m 3 /år fra boringerne DGU og Der indvindes fra kalkmagasin (Danien) med dæklag af moræneler på meter. Der er hverken påvist BTEX, klorerede opløsningsmidler, phenoler eller pesticider i vandværksboringerne på kildepladsen. På Nøjsomhedsvej 1 er der fundet forurening med klorerede opløsningsmidler, og der er i 2013 gennemført videregående undersøgelse af forureningen /4/. Det vurderes i rapporten, at det primære grundvand under lokaliteten strømmer mod vest mod Langelandsbæltet baseret på en synkronpejlerunde udført i 2012 /5/. Forureningen vurderes på den baggrund at strømme væk fra boringerne til Købelev Vandværk og dermed ud af kortlægningsområdet NV-Lolland /4,5/. På den baggrund er der ikke foretaget fluxberegninger for forureningen. Der er ikke i øvrigt kendskab til forurenede grunde i indvindingsoplandet, som udgør en grundvandsrisiko, og der er heller ikke oplysning om lokaliteter på PFAS listen. Handleplan: Ingen aktion. 15

16 16

17 Nakskov Vandværk Jesbyvej Kildeplads Jesbyvej Kildeplads har en samlet indvindingstilladelse på m 3 /år fordelt på boringerne DGU , og DGU erstatter umiddelbart ved siden af boringen. Det er tvivlsomt, om DGU benyttes til indvinding. Der indvindes fra kalkmagasin (Danien) med dæklag af moræneler på meter med indslag af sand og silt. I 2015 er der påvist lavt indhold af benzen (0,04 µg/l) i en af boringerne. Ved målinger i 2006 og 2009 er der ikke påvist benzen ved detektionsgrænser på 0,01 µg/l. Der er ikke påvist klorerede opløsningsmidler, phenoler eller pesticider i kildepladsens boringer. Der er ikke kendskab til forurenede grunde i indvindingsoplandet, som udgør en grundvandsrisiko, og der er heller ikke oplysning om lokaliteter på PFAS listen. Handleplan: Ingen aktion 17

18 18

19 Nakskov Vandværk Branderslev Kildeplads Branderslev Kildeplads har en samlet indvindingstilladelse på m 3 /år fordelt på boringerne DGU , , og DGU benyttes kun i ringe grad. Der indvindes fra kalkmagasin (Danien) med dæklag af moræneler på meter. Indlejret i moræneleren er der sandlag på 4-10 meters tykkelse. I DGU er der i 2013 fundet trimethylbenzen (0,071 µg/l). Der er hverken analyseret for stoffet før eller efter Der er ingen fund af klorerede opløsningsmidler, phenoler eller pesticider i vandværkets aktive boringer. Der er ikke kendskab til forurenede grunde i indvindingsoplandet, som udgør en grundvandsrisiko, og der er heller ikke oplysning om lokaliteter på PFAS listen. Indikation på pesticidpunktkilde Der er fundet phenoxysyrer i to af vandværkets sløjfede boringer (DGU og DGU ), som begge er forurenede med MCPP (og i DGU også dichlorprop) under grænseværdien. Indikatorer på punktkilde: samme stof genfindes i varierende koncentration (> 1 størrelsesorden).. Værdierne varierer mellem detektionsgrænsen og op til lige under grænseværdien, men uden nogen entydig tendens. Sandsynligvis ligger kilden i den centrale eller østlige del af oplandet. Det er ikke nogen klar punktkilde, så den kan godt blive svær at finde. Handleplan: Opsporing af kilden til forurening med phenoxysyrer i DGU og

20 20

21 Sandby Vandværk Sandby Vandværk har en samlet indvindingstilladelse på m 3 /år fra boringerne DGU , og Der indvindes fra kalkmagasin (danienkalk) med dæklag af moræneler på m. Der er hverken påvist BTEX, klorerede opløsningsmidler, phenoler eller pesticider i vandværkets boringer. PFAS Tårsvej 22 er på PFAS listen som følge af autolakeri, som dog ikke vurderes at være en branche med væsentlig PFAS risiko. Øvrige forurenede grunde På Tårsvej 104, som ligger ca. 200 meter udenfor indvindingsoplandet er der fundet forurening med benzin/dieselolie og MTBE. En fluxberegning uden hensyntagen til nedbrydning viser et potentielt indhold af hhv. benzin/dieselolie og MTBE på 0,07 µg/l og 0,03 µg/l, hvis fluxen opblandes i hele vandværkets indvinding. Dette svarer til under 1% af grænseværdien. Det skal bemærkes, at lokaliteten ligger udenfor indvindingsoplandet til Sandby Vandværk, og forureningen ved Tårsvej vurderes ikke at udgøre en risiko for vandforsyningen. Der er herudover ikke kendskab til væsentligt forurenede grunde i indvindingsoplandet. Handleplan: Ingen aktion 21

22 22

23 Regionalvandværket Skeltofte Kildeplads Regionalvandværket har en indvindingstilladelse på m 3 /år fra kildepladsen ved Skeltofte fordelt på boringerne og Der indvindes fra sandlag (SAND3) med dække af moræneler på 6-9 meter. Der er hverken påvist BTEX eller phenoler i kildepladsens boringer. Der er i 2006 påvist indhold af PCE på 0,04 µg/l i en moniteringsboring (DGU ). Indholdet er på niveau med detektionsgrænsen på 0,02 µg/l. Der er ikke påvist nedbrydningsprodukter. Indikation på pesticidpunktkilde På selve kildepladsen er der påvist forurening med phenoxysyrer særligt dichlorprop. Kilden er tidligere opsporet til en tidligere vaskeplads på Skeltoftegård på Pederstrupvej 123 /2/. Pederstrupvej 123 figurerer også på listen over maskinstationslignende virksomheder og Region Sjælland håndterer pt. forureningen ved afværgepumpning. Herudover er der ikke kendskab til forurenede grunde i indvindingsoplandet eller PFAS lokaliteter. Handleplan: Afværgepumpning ved Skeltoftegård fortsætter. 23

24 24

25 Regionalvandværket Bønnetholme Kildeplads Regionalvandværket har en indvindingstilladelse på ca m 3 /år fra kildepladsen ved Bønnetholme fordelt på boringerne DGU , og Der indvindes fra sandlag (SAND2) med dække af moræneler på meter. Der er ikke påvist BTEX, pesticider eller phenoler i vandværkets boringer. Der er påvist 1,2- dibrommethan på sporniveau (0,008 µg/l) i DGU Der er heller ikke kendskab til grunde med væsentlig grundvandsrisiko i indvindingsoplandet. Pesticider i GRUMO oplandet nord for kildepladsen I DGU og er der fundet BAM, men i begge tilfælde under grænseværdien. Eneste indikator for punktkilde er, at samme stof genfindes i varierende koncentrationer (>1 størrelsesorden) /2/. I DGU blev der i en enkelt måling målt didealkyl-hydroxy-atrazin på 0,32 µg/l, men det er ikke påvist ved de efterfølgende 4 målinger frem til Der er ikke påvist moderstoffet atrazin i målingerne, og samlet set er der muligvis tale om en fejlmåling /2/. I DGU er der målt DEIA (desisopropyl-atrazin). Indholdet er steget fra detektionsgrænsen frem til 2003, og herefter steget ad flere omgange op til 0,27 µg/l i 2013 indholdet er dog faldet henover 2014 og i 2015 er indholdet under detektionsgrænsen. Den stejle gennembrudskurve indikerer en pesticidpunktkilde /2/. Det er mest forureningen med DEIA, som er relevant. Kilden ligger på kanten af IVO, så rent hydrogeologisk kan det være svært at finde et område at søge i. Til gengæld er den afgrænset af boringer uden DEIA. Pesticider i DGU på Bønnedvej 4 Der er fundet triaziner og nedbrydningsprodukter under grænseværdien samt BAM på 1,2-1,5 µg/l. Der er 2 indikationer på punktkilde: Det høje indhold af BAM over 1 µg/l samt mindst 4 stoffer over detektionsgrænsen (atrazin og nedbrydningsprodukter, simazin, dichlobenil og BAM) indikerer en punktkilde /2/. Boringen ligger uden for indvindingsoplandet til Bønnetholme Kildeplads. Geologien i boringen består af ler til 44 m s dybde og herunder er der et lag af grus/sand, som der indvindes fra. Det primære magasin i området er sandsynligvis kalk, men sandlaget ligger sandsynligvis lige ovenpå kalken /3/. Boringen er etableret i 1942 og ligger på gårdspladsen til et landbrug på Bønnedvej 4. Boringen bruges til forsyning af kreaturerne. I 2001 dyrkes vinterkorn og roer på landbrugsarealet /3/. Ejendommen får drikkevand fra en 6 m dyb brønd (DGU ), som er placeret i et udhus 1 meter fra den overjordiske olietank til ejendommen. På marken ved naboejendommen har Regionalvandværket tidligere haft en boring (DGU ) til kalken, der blev brugt til pejleboring. Boringen er jf. Jupiter sløjfet, og der foreligger ikke analyser fra boringen. Da forureningen er fundet i en brønd, som ligger midt på en gårdplads, er det sandsynligt, at punktkilden ligger på selve ejendommen (evt. er der tale om direkte forurening af brønden). BAM er bl.a. brugt til sprøjtning af ukrudt på gårdspladser, selv om der ikke er konkrete oplysninger om det her. Handleplan: Kilderne til forurening med hhv. DEIA i DGU og BAM og triaziner i DGU skal opspores. 25

26 26

27 Regionalvandværket Rosningen Kildeplads Regionalvandværket har en indvindingstilladelse på ca m 3 /år fra kildepladsen ved Rosningen fordelt på boringerne DGU og Der indvindes fra sandlag (SAND2) med dække af moræneler på meter. En stor del af indvindingsoplandet ligger i Lolland Indsatsområde, og derfor er denne del taget med i vurderingen. Der er hverken påvist pesticider, BTEX eller phenoler i kildepladsens boringer. Der er fundet indhold af klorerede opløsningsmidler på sporniveau. I 2014 blev der i DGU ikke påvist indhold af vinylklorid over detektionsgrænsen på 0,05 µg/l, mens der i 2015 blev påvist 0,06 µg/l. I 2005 blev der i DGU påvist PCE på 0,03 µg/l, men både før og siden har indholdet ligger under detektionsgrænsen på 0,02 µg/l. Der er ikke kendskab til forurenede eller potentielt forurenede grunde med klorerede opløsningsmidler i indvindingsoplandet. På det nuværende grundlag foretages ikke yderligere, med mindre der sker en udvikling i analyseresultaterne i vandværkets boringer. Der er ikke kendskab til grunde med væsentlig grundvandsrisiko i indvindingsoplandet. Handleplan: Ingen aktion 27

28 28

29 Borresminde Vandværk Indvindingsoplandet ligger både indenfor og udenfor indsatsområdet. Der er ikke kendskab til forurenede grunde i den del af indvindingsoplandet, der ligger indenfor indsatsområdet. Handleplan: Ingen aktion, da alle eventuelt forurenede grunde ligger udenfor kortlægningsområdet. 29

30 30

31 Vesterborg Vandværk Vesterborg Vandværk har en indvindingstilladelse på m 3 /år fra DGU C. Der indvindes fra sandlag (SAND2) med et lerdække på ca. 24 m moræneler. I 2005 er der fundet lavt indhold af M+P xylen (0,063 µg/l), men det er ikke blevet genfundet i Der er ikke påvist øvrige BTEX, klorerede opløsningsmidler, phenoler eller pesticider på kildepladsen. Pesticidfund med indikation på punktkilde Syd for indvindingsoplandet er der på Frisenlundvej 10 i DGU fundet indhold under grænseværdien af hhv. atrazin og nedbrydningsprodukter, simazin, bentazon, BAM, AMPA, glyphosat og MCPP. Tilstedeværelse af mange stoffer er eneste indikation på en punktkilde /2/. Boringen er filtersat i sandlag i fra 28 m s dybde, og over sandlaget er der ler. Boringen med brønd ligger inde på gårdspladsen og benyttes i 2001 til påfyldning af sprøjte. På landbrugsejendommen dyrkes i 2001 vinterkorn, vårkorn og roer, og de hyppigste anvendte pesticider er glyphosat, MCPA og metamitron /3/ Da forureningen er fundet i boring, som er brugt til påfyldning af pesticidsprøjte, er det sandsynligt, at punktkilden ligger på selve ejendommen (evt. tale om direkte forurening af brønden). PFAS Vesterborgvej 3 (A) er på PFAS listen som følge af maskinfabrik, hvilket ikke vurderes at være en branche med væsentlig PFAS risiko. Øvrige forurenede grunde På Gadesvej 2 er der efterladt forurening med gasolie ved en villatank. En simpel fluxberegning uden hensyntagen til nedbrydning viser, at et eventuelt bidrag ved opblanding i hele vandforsyningen vil medføre en koncentration på under 1% af grænseværdien. Risikoen fra forureningen vurderes derfor at være meget lille. Der er ikke kendskab til forurenede grunde med væsentligt grundvandstruende forureninger i indvindingsoplandet. Handleplan: Opspore kilden til pesticidforurening i DGU på Frisenlundvej

32 32

33 Udenfor indvindingsopland SV for Skeltofte Kildeplads Lucernevej 26 På Lucernevej 26 er der påvist en mindre olieforurening med indhold i terrænnært grundvand på op til 600 µg/l. En Fluxberegning med hensyntagen til nedbrydning giver en beregnet koncentration på 0,0008 µg/l (grænseværdi 9 µg/l) i en fiktiv indvinding på m 3 /år. Forureningen vurderes derfor ikke at være aktuel i forhold til en handleplan. Kragemosevej 14 Forureningen med klorerede opløsningsmidler på Kragemosevej 14 har spredt sig til mere end 40 meters dybde (muligvis delvist via en gammel brønd). Der er tale om en væsentlig forurening og den igangværende videregående indsats bør fortsætte. En fluxberegning uden hensyntagen til nedbrydning viser, at koncentrationen i en fiktiv indvinding væsentligt overskrider kvalitetskriteriet. Kragemosevej er endvidere på PFAS listen, men skønt den ikke hører til de mest oplagte brancher at undersøge, så bør der udtages vandprøver til PFAS analyse, da boringerne allerede er lavet. Herudover er der ikke kendskab til forurenede grunde med grundvandsrisiko i dette område, som ifølge Lolland Kommune er relevant for fremtidig forsyning. Handleplan: Fortsætte den videregående indsats på Kragemosevej 14 og supplere med PFAS prøver. 33

34 34

35 Udenfor indvindingsopland Nord for Skeltofte Kildeplads Der er i dette område ikke kendskab til forurenede eller potentielt forurenede grunde med grundvandsrisiko. Indikation på pesticidpunktkilde I DGU på Ørsløkkevej 39 er der fundet bentazon på op til 1,7 µg/l, samt indhold under grænseværdien af atrazin og nedbrydningsprodukter, simazin, hexazinon, dichlorprop, MCPP og BAM. Der er 2 indikationer på punktkilde: Det høje indhold af bentazon over 1 µg/l samt mindst 4 stoffer over detektionsgrænsen /2/. Boringen ligger udenfor indvindingsopland, og der er tale om en 4 m dyb brønd uden borerapport. Ca, 400 m syd for ejendommen ligger DGU , hvor der er sand fra 4-8 m s dybde og herefter ler (siltet el sandet) til 110 m s dybde. Ca. 900 m vest for ejendommen ligger DGU og her er der ler til 41 m, som underlejeres af kridt, der sandsynligvis udgør det primære magasin. Ifølge Naturstyrelsens kortlægning ligger lokaliteten på (eller på kanten af) en over 100 meter dyb lerdal /2/. Brønden med pesticidfundene ligger ved gavlen af en af bygningerne på landbrugsejendommen. På landbrugsarealerne er der i 2001 dyrket juletræer, vinterkorn og roer. Brønden blev i 2001 brugt til påfyldning af sprøjte og vask af maskiner (uvist om det stadig foregår). Vaskepladsen ligger ca. 40 m fra brønden ved en af de andre bygninger. Det er oplyst, at de hyppigst anvende pesticider i er glyphosat, pendimethalin, metamitron /3/. Da forureningen er fundet terrænnært i en brønd, og der er mange oplysninger, der tyder på brug af pesticider ved brønden, er det mest nærliggende at søge på selve ejendommen. Muligvis er der tale direkte forurening af brønden uden nedsivning gennem jorden. Handleplan: Opspore kilden til pesticidforurening i DGU på Ørsløkkevej

36 36

37 Udenfor indvindingsopland Øst for Nakskov Vandværks kildepladser Der er i dette område ikke kendskab til forurenede eller potentielt forurenede grunde med grundvandsrisiko. Handleplan: Ingen aktion. Udenfor indvindingsopland Nord for kildepladser til Vindeby, Utterslev og Horslunde Vandværker Der er i dette område ikke kendskab til forurenede eller potentielt forurenede grunde med grundvandsrisiko. Handleplan: Ingen aktion 37

38 Forebyggende pesticidindsats - opsøgning af maskinstationer og maskinstationslignende virksomheder Kendte maskinstationer og maskinstationslignende virksomheder Lok.nr. Adresse Bemærkninger v/harpelundevej 29 Nakskov Vandværk Jesbyvej Kildeplads Harpelundevej 58 Nakskov Vandværk Jesbyvej Kildeplads Tårsvej 23B Sandby Vandværk Bøgetvej 91 Udenfor indvindingsopland. Er indledende undersøgt i 2015 men kan pt. ikke afgøres om der er tale om punktkilde. Nye undersøgelser er nødvendige Gustav Wiedsvej 27 Nakskov Vandværk Branderslev Kildeplads Bryggerivej 14 Horslunde Vandværk Pederstrupvej 123 Regionalvandværket Skeltofte Kildeplads Forurening håndteres ved afværgepumpning - Toftevej 136 Vindeby Vandværk Ørsløkkevej 39 Udenfor indvindingsopland. NB! Pesticidfund i boringen på ejendommen (DGU ). Se afsnit Udenfor indvindingsopland Nord for Skeltofte Kildeplads 8 af 9 af ovenstående ejendomme forventes undersøgt og heraf forventes videregående undersøgelser på 2 ejendomme og afværge på 1 ejendom. Ikke kendte maskinstationer og maskinstationslignende virksomheder En grov optælling i Mapinfo viser ca.110 landbrug indenfor indvindingsoplandene, hvilket svarer groft til halvdelen af arealet for hele indsatsområdet. Dvs. der forventes i størrelsesordenen 220 landbrug i hele indsatsområdet, hvor der skal gennemføres interviews og historik. Ca. 10% af ejendommene vurderes at være maskinstationer eller maskinstationslignende virksomhed, hvor der skal udføres indledende undersøgelser, dvs. ca. 22 undersøgelser. Af de 22 undersøgelser vurderes 20 % at skulle gennemgå en videregående undersøgelse, dvs. 2 stk. og heraf estimeres 1 sag at gå videre til afværge. Handleplan: Kendte maskinstationer Undersøgelse af 8 kendte maskinstationer i området og efterfølgende eventuel videregående undersøgelse og afværge. Ukendte maskinstationer Interviews og historik på ca. 220 lokaliteter i hele kortlægningsområdet Indledende undersøgelse på ca. 22 lokaliteter i hele kortlægningsområdet Videregående undersøgelse på 2 lokaliteter i hele kortlægningsområdet Afværge på 1 lokalitet i hele kortlægningsområdet 38

39 Der er ikke taget højde for sammenfald med den øvrige beskrevne indsats i området og derfor er estimatet sat højt. Referencer /1/ Grundvandskortlægningen i Nordvestlolland, Resumerapport, december 2007 (udarbejdet af Miljøcenter Nykøbing F) /2/ Indikationer på punktkilder i NV-Lolland udarbejdet af Region Sjælland /3/ GEUS hjemmeside under den konkrete boring /4/ Lokalitet nr , Nøjsomhedsvej 1, 4900 Nakskov, videregående forureningsundersøgelse, Maj 2013, COWI /5/ Naturstyrelsen 2013: Boringsregistrering og synkronpejlerunde for Lolland kortlægningsområde. Rapport, COWI,

40 Bilag 1 Estimeret økonomi og tidshorisont for handleplanen 40

41 Område og indsats Stof Indledende indsats Videregående indsats Estimerede eksterne udgifter (mio.kr) TOTAL 2,9 2,9 4,6 6,2 9,2 8,2 5,7 39,4 Opsporing af punktkilder til påviste pesticidforureninger samt indsats overfor andre stoffer NAKSKOV VANDVÆRK - Boelsvej Kildeplads Marrebæksvej 50 (DGU ) og 67 (DGU ): Opspore kilden til de fundne forureninger af grundvandet** Pesticider 0,08 0,08 0,15 Eventuelle videregående undersøgelser af fundne kilder 0,50 0,50 1,00 Eventuel afværge af fundne kilder 0,50 1,50 2,00 NAKSKOV VANDVÆRK - BRANDERSLEV KILDEPLADS Forurening i to lukkede vandværksboringer (DGU og ) Pesticider Opspore kilden til de fundne forureninger af grundvandet 0,33 0,33 0,33 0,99 Eventuelle videregående undersøgelser af fundne kilder 0,50 0,50 1,00 Eventuel afværge af fundne kilder 0,50 1,50 2,00 REGIONALVANDVÆRKET - SKELTOFTE KILDEPLADS Pederstrupvej 123 Pesticider Afværgepumpning fortsætter i minimum 15 år 0,15 0,15 0,15 0,15 0,15 0,15 0,15 1,05 REGIONALVANDVÆRKET - BØNNETHOLME KILDEPLADS Grundvandsforurening med DEIA i i DGU i grumoopland Opspore kilden til de fundne forureninger af grundvandet 0,33 0,33 0,33 0,99 Pesticider Eventuelle videregående undersøgelser af fundne kilder 0,50 0,50 1,00 Eventuel afværge af fundne kilder 0,50 1,50 2,00 Grundvandsforurening med BAM og triaziner i DGU på Bønnedvej 4 Opspore kilden til de fundne forureninger af grundvandet** Pesticider 0,08 0,08 0,15 Eventuelle videregående undersøgelser af fundne kilder 0,50 0,50 1,00 Eventuel afværge af fundne kilder 0,50 1,50 2,00 VESTERBORG VANDVÆRK Grundvandsforurening i DGU på Frisenlundvej 10 Opspore kilden til de fundne forureninger af grundvandet** Pesticider 0,08 0,08 0,15 Eventuelle videregående undersøgelser af fundne kilder 0,50 0,50 1,00 Eventuel afværge af fundne kilder 0,50 1,50 2,00 UDENFOR INDVINDINGSOPLAND Kragemosevej 14 Klorerede Fortsætte videregående undersøgelser (inkl. PFAS prøver) 0,70 0,70 0,70 2,10 opløsningsmidler Eventuel afværge 1,00 4,00 5,00 Grundvandsforurening i DGU på Ørsløkkevej 39 Opspore kilden til den fundne forurening** 0,08 0,08 0,15 Pesticider Eventuelle videregående undersøgelser af fundne kilder 0,50 0,50 1,00 Eventuel afværge af fundne kilder 0,50 1,50 2,00 VINDEBY VANDVÆRK UTTERSLEV-KASTAGER VANDVÆRK BORRESMINDE VANDVÆRK HORSLUNDE VANDVÆRK KØBELEV VANDVÆRK NAKSKOV VANDVÆRK - JESBYVEJ KILDEPLADS SANDBY VANDVÆRK REGIONALVANDVÆRKET - ROSNINGEN KILDEPLADS ** Kilden ligger sandsynligvis på ejendommen med den forurenede boring og derfor er økonomien estimeret som en enkelt undersøgelse ( kr.) Forebyggende pesticidindsats - opsøgning af maskinstationer og maskinstationslignende virksomheder Kendte maskinstationer og maskinstationslignende virksomheder Undersøgelse på 8 lokaliteter 0,20 0,20 0,20 0,60 Estimeret videregående undersøgelse på 2 lokaliteter 1,00 1,00 2,00 Estimeret afværge på 1 lokalitet 0,50 1,50 2,00 Ikke kendte maskinstationer og maskinstationslignende virksomheder Pesticider Interviews og historik på ca. 220 lokaliteter* 0,88 0,88 Indledende undersøgelser på ca. 22 lokaliteter 0,85 0,85 1,70 Videregående undersøgelse på 2 lokaliteter 1,00 1,00 2,00 Afværge på 1 lokalitet 0,50 1,00 1,50 41

42 Bilag 2 Inputdata til fluxberegninger 42

43 Fluxberegning Lokalitetsadresse Gadesvej 2 Lokalitetsnummer Indvindingsopland Vesterborg Indvindingstilladelse m3/år Trin 1: Stof Gasolie Areal af forurening A 50 m2 Bredde af forurening B m Nettonedbør N 250 mm/år Koncentration i terrænnært grundvand C0 29 µg/l Hydraulisk ledningsevne i primært grundvand k m/s Horisontal gradient i primært grundvand i m/m Effektiv porøsitet for primært magasin (app. 5.8, tabel 1 i MST vejl. 7) Eeff Beregnet porevandshastighed i primært grundvand Vp #DIVISION/0! m/år Beregnet koncentration i primært grundvand under forureningskilden C1 29,00 µg/l Beregnet flux til primært magasin J1 0,36 g/år Beregnet flux opblandet i total indvinding uden nedbrydning og uden sorption C1V 0,01 µg/l Trin 2: Afstand til nærmeste vandforsyningsboring L m Alfa Langgående dispersivitet (aflæst på figur 2 i appendix 5.8 (Vejl fra MST) L m Beregnet opblandingstid t #DIVISION/0! år Beregnet opblandingstykkelse ved vandforsyningsboring dm #DIVISION/0! m Beregnet koncentration i primært grundvand ved nærmeste vandforsyningsboring C2 #DIVISION/0! µg/l Beregnet horisontal flux i primært magasin = beregnet flux til primært magasin J2 0 g/år Beregnet flux opblandet i total indvinding uden nedbrydning og uden sorption C2V 0,01 µg/l Trin 3: 1' ordens nedbrydningskonstant k1 d-1 Retardationsfaktor (der ses bort fra sorption) R 0 Beregnet koncentration i primært magasin ved nærmeste vandforsyningsboring med nedbrydning men uden sorption C3 #DIVISION/0! µg/l Beregnet horisontal flux i primært magasin ved nærmeste vandforsyningsboring med nedbrydning men uden sorption J3 #DIVISION/0! g/år Beregnet flux i primært magasin ved nærmeste vandforsyningsboring opblandet i total indvinding med nedbrydning men uden sorption C3V #DIVISION/0! µg/l Øvrige bemærkninger:ikke regnet på nedbrydning, da den beregnede koncentration er under 1% af grænseværien efter opblanding i vandforsyningen 43

44 Fluxberegning Lokalitetsadresse Hovedgaden 14 Lokalitetsnummer Indvindingsopland Horslunde Indvindingstilladelse m3/år Trin 1: Stof Nedbrudt gasolie Areal af forurening A 100 m2 Bredde af forurening B 10 m Nettonedbør N 250 mm/år Overstimeret, da der ikke er taget højde for befæstelse Vurderet gennemsnit i området. Der er fri fase, men koncentrationen vurderes at være væsentlig overestimeret, da det kun er den opløste fraktion (op til 6000 mikrogram/l) som vurderes at nedsive Koncentration i terrænnært grundvand C µg/l Hydraulisk ledningsevne i primært grundvand k 1,00E-05 m/s JAGG tabel for kalk Horisontal gradient i primært grundvand i 0,002 m/m Effektiv porøsitet for primært magasin (app. 5.8, tabel 1 i MST vejl. 7) Eeff 0,01 Beregnet porevandshastighed i primært grundvand Vp 63,072 m/år Beregnet koncentration i primært grundvand under forureningskilden C ,01 µg/l Beregnet flux til primært magasin J g/år Beregnet flux opblandet i total indvinding uden nedbrydning og uden sorption C1V 20,00 µg/l Trin 2: Afstand til nærmeste vandforsyningsboring L 470 m Langgående dispersivitet (aflæst på figur 2 i appendix 5.8 (Vejl fra MST) Alfa L 0,4 m Beregnet opblandingstid t 7,45 år Beregnet opblandingstykkelse ved vandforsyningsboring dm 3,88 m Beregnet koncentration i primært grundvand ved nærmeste vandforsyningsboring C ,66 µg/l Beregnet horisontal flux i primært magasin = beregnet flux til primært magasin J g/år Beregnet flux opblandet i total indvinding uden nedbrydning og uden sorption C2V 20,00 µg/l Modelberegnede potentialekort fra 2009 JAGG tabel for kalk - antaget konservativt den laveste Eeff Trin 3: 1' ordens nedbrydningskonstant k1 0,001 d-1 Retardationsfaktor (der ses bort fra sorption) R 0 Beregnet koncentration i primært magasin ved nærmeste vandforsyningsboring med nedbrydning men uden sorption C ,99 µg/l Beregnet horisontal flux i primært magasin ved nærmeste vandforsyningsboring med nedbrydning men uden sorption J3 81,45 g/år Beregnet flux i primært magasin ved nærmeste vandforsyningsboring opblandet i total indvinding med nedbrydning men uden sorption C3V 0,65 µg/l Valgt den laveste anaerobe konstant i MST vejledning 7, 1998, side 312 Øvrige bemærkninger: Generelt valgt ret konservative værdier. Laboratoriets karakterisering af vandprøverne indikerer nedbrudt gasolie. 44

45 Fluxberegning Lokalitetsadresse Kragemosevej 14 Lokalitetsnummer Indvindingsopland Indvindingstilladelse m3/år Antaget som fiktiv indvining i området Trin 1: Stof Sum klorerede opl. Areal af forurening A 2500 m2 Bredde af forurening B m Nettonedbør N 250 mm/år Groft estimat for 100 mikrogram/l kurven Koncentration i terrænnært grundvand C µg/l Groft estimat Hydraulisk ledningsevne i primært grundvand k m/s Horisontal gradient i primært grundvand i m/m Effektiv porøsitet for primært magasin (app. 5.8, tabel 1 i MST vejl. 7) Beregnet porevandshastighed i primært grundvand Vp #DIVISION/0! m/år Beregnet koncentration i primært grundvand under forureningskilden C ,00 µg/l Beregnet flux til primært magasin J g/år Beregnet flux opblandet i total indvinding uden nedbrydning og uden sorption C1V 3.125,00 µg/l Eeff Trin 2: Afstand til nærmeste vandforsyningsboring L m Alfa Langgående dispersivitet (aflæst på figur 2 i appendix 5.8 (Vejl fra MST) L m Beregnet opblandingstid t #DIVISION/0! år Beregnet opblandingstykkelse ved vandforsyningsboring dm #DIVISION/0! m Beregnet koncentration i primært grundvand ved nærmeste vandforsyningsboring C2 #DIVISION/0! µg/l Beregnet horisontal flux i primært magasin = beregnet flux til primært magasin J g/år Beregnet flux opblandet i total indvinding uden nedbrydning og uden sorption C2V 3.125,00 µg/l Trin 3: 1' ordens nedbrydningskonstant k1 d-1 Retardationsfaktor (der ses bort fra sorption) R 0 Beregnet koncentration i primært magasin ved nærmeste vandforsyningsboring med nedbrydning men uden sorption C3 #DIVISION/0! µg/l Beregnet horisontal flux i primært magasin ved nærmeste vandforsyningsboring med nedbrydning men uden sorption J3 #DIVISION/0! g/år Beregnet flux i primært magasin ved nærmeste vandforsyningsboring opblandet i total indvinding med nedbrydning men uden sorption C3V #DIVISION/0! µg/l Øvrige bemærkninger: baseret på resulateter fra undersøgelse i 2014 og Der regnes ikke på nedbrydning for klorerede opløsningsmidler 45

46 Fluxberegning Lokalitetsadresse Lucernevej 26 Lokalitetsnummer Indvindingsopland Udenfor indvindingsopland Indvindingstilladelse m3/år Antaget fiktiv indvinings på m3/år Trin 1: Stof Gasolie Areal af forurening A 700 m2 Bredde af forurening B 26 m Nettonedbør N 250 mm/år Koncentration i terrænnært grundvand C0 600 µg/l JAGG tabel for Nakskov Hydraulisk ledningsevne i primært grundvand k 1,00E-07 m/s Tabelværdi fra JAGG Horisontal gradient i primært grundvand i 0,00185 m/m Effektiv porøsitet for primært magasin (app. 5.8, tabel 1 i MST vejl. 7) Eeff 0,01 Beregnet porevandshastighed i primært grundvand Vp 0, m/år Beregnet koncentration i primært grundvand under forureningskilden C1 599,87 µg/l Beregnet flux til primært magasin J1 105 g/år Beregnet flux opblandet i total indvinding uden nedbrydning og uden sorption C1V 10,50 µg/l Trin 2: Afstand til nærmeste vandforsyningsboring L 0,5 m Alfa Langgående dispersivitet (aflæst på figur 2 i appendix 5.8 (Vejl fra MST) L 0,4 m Beregnet opblandingstid t 0, år Beregnet opblandingstykkelse ved vandforsyningsboring dm 0, m Beregnet koncentration i primært grundvand ved nærmeste vandforsyningsboring C2 599,93 µg/l Beregnet horisontal flux i primært magasin = beregnet flux til primært magasin J2 105 g/år Beregnet flux opblandet i total indvinding uden nedbrydning og uden sorption C2V 10,50 µg/l L er sat til 1 års strømningsretning Trin 3: 1' ordens nedbrydningskonstant k1 0,001 d-1 Retardationsfaktor (der ses bort fra sorption) R 0 Beregnet koncentration i primært magasin ved nærmeste vandforsyningsboring med nedbrydning men uden sorption C3 438,78 µg/l Beregnet horisontal flux i primært magasin ved nærmeste vandforsyningsboring med nedbrydning men uden sorption J3 0,01 g/år Beregnet flux i primært magasin ved nærmeste vandforsyningsboring opblandet i total indvinding med nedbrydning men uden sorption C3V 0, µg/l Valgt den laveste anaerobe konstant for BTEX i JAGG Øvrige bemærkninger: Baseret på forureningsundersøgelse fra

47 Fluxberegning Lokalitetsadresse Tårsvej 104 Lokalitetsnummer Indvindingsopland Sandby Indvindingstilladelse m3/år Trin 1: Stof Benzin / diesel Areal af forurening A 100 m2 Bredde af forurening B 20 m Nettonedbør N 250 mm/år Koncentration i terrænnært grundvand C0 215 µg/l Hydraulisk ledningsevne i primært grundvand k m/s Horisontal gradient i primært grundvand i m/m Effektiv porøsitet for primært magasin (app. 5.8, tabel 1 i MST vejl. 7) Eeff Beregnet porevandshastighed i primært grundvand Vp #DIVISION/0! m/år Beregnet koncentration i primært grundvand under forureningskilden C1 215,00 µg/l Beregnet flux til primært magasin J1 5 g/år Beregnet flux opblandet i total indvinding uden nedbrydning og uden sorption C1V 0,07 µg/l JAGG tabel for Nakskov Snit af resultater i brønd for 2005 og 2006 Trin 2: Afstand til nærmeste vandforsyningsboring L m Alfa Langgående dispersivitet (aflæst på figur 2 i appendix 5.8 (Vejl fra MST) L m Beregnet opblandingstid t #DIVISION/0! år Beregnet opblandingstykkelse ved vandforsyningsboring dm #DIVISION/0! m Beregnet koncentration i primært grundvand ved nærmeste vandforsyningsboring C2 #DIVISION/0! µg/l Beregnet horisontal flux i primært magasin = beregnet flux til primært magasin J2 5 g/år Beregnet flux opblandet i total indvinding uden nedbrydning og uden sorption C2V 0,07 µg/l Trin 3: 1' ordens nedbrydningskonstant k1 d-1 Retardationsfaktor (der ses bort fra sorption) R 0 Beregnet koncentration i primært magasin ved nærmeste vandforsyningsboring med nedbrydning men uden sorption C3 #DIVISION/0! µg/l Beregnet horisontal flux i primært magasin ved nærmeste vandforsyningsboring med nedbrydning men uden sorption J3 #DIVISION/0! g/år Beregnet flux i primært magasin ved nærmeste vandforsyningsboring opblandet i total indvinding med nedbrydning men uden sorption C3V #DIVISION/0! µg/l Øvrige bemærkninger: 47

48 Fluxberegning Lokalitetsadresse Tårsvej 104 Lokalitetsnummer Indvindingsopland Sandby Indvindingstilladelse m3/år Trin 1: Stof Benzin / diesel Areal af forurening A 100 m2 Bredde af forurening B 20 m Nettonedbør N 250 mm/år Koncentration i terrænnært grundvand C0 215 µg/l Hydraulisk ledningsevne i primært grundvand k m/s Horisontal gradient i primært grundvand i m/m Effektiv porøsitet for primært magasin (app. 5.8, tabel 1 i MST vejl. 7) Eeff Beregnet porevandshastighed i primært grundvand Vp #DIVISION/0! m/år Beregnet koncentration i primært grundvand under forureningskilden C1 215,00 µg/l Beregnet flux til primært magasin J1 5 g/år Beregnet flux opblandet i total indvinding uden nedbrydning og uden sorption C1V 0,07 µg/l JAGG tabel for Nakskov Snit af resultater i brønd for 2005 og 2006 Trin 2: Afstand til nærmeste vandforsyningsboring L m Alfa Langgående dispersivitet (aflæst på figur 2 i appendix 5.8 (Vejl fra MST) L m Beregnet opblandingstid t #DIVISION/0! år Beregnet opblandingstykkelse ved vandforsyningsboring dm #DIVISION/0! m Beregnet koncentration i primært grundvand ved nærmeste vandforsyningsboring C2 #DIVISION/0! µg/l Beregnet horisontal flux i primært magasin = beregnet flux til primært magasin J2 5 g/år Beregnet flux opblandet i total indvinding uden nedbrydning og uden sorption C2V 0,07 µg/l Trin 3: 1' ordens nedbrydningskonstant k1 d-1 Retardationsfaktor (der ses bort fra sorption) R 0 Beregnet koncentration i primært magasin ved nærmeste vandforsyningsboring med nedbrydning men uden sorption C3 #DIVISION/0! µg/l Beregnet horisontal flux i primært magasin ved nærmeste vandforsyningsboring med nedbrydning men uden sorption J3 #DIVISION/0! g/år Beregnet flux i primært magasin ved nærmeste vandforsyningsboring opblandet i total indvinding med nedbrydning men uden sorption C3V #DIVISION/0! µg/l Øvrige bemærkninger: 48