Målet for den studerendes tilegnelse af viden inden for modulet Ikt og didaktisk design er, at den studerende efter deltagelse i modulet skal kunne:

Transkript

1 Kernemodul 4, 2016: Ikt og didaktisk design Undervisere: Birgitte Holm Sørensen, professor, ph.d. (modulansvarlig) Anne-Mette Nortvig, adjunkt, ph.d. Kursusperiode: 20. oktober til 1. december 2016 ECTS-point: 5 = 5 x 27,5 = 137,5 timers studenterbelastning i alt Indhold og formål Beskrivelse Kernemodul 4 Ikt og didaktisk design arbejder med didaktisk design ud fra en kobling mellem teori og praksis om læring, undervisning, samarbejde, didaktik og design. Formålet med modulet er, at den studerende lærer at udvikle samt kritisk vurdere didaktiske designs på et reflekteret teoretisk grundlag. De didaktiske design, der udvikles i modulet centrerer sig om ikt-baserede læringsforløb, læringsprodukter, apps og/eller virtuelle læringsomgivelser. Arbejdet foregår på seminar og i studiegrupper med vejledning. Læringsmål Målet for den studerendes tilegnelse af viden inden for modulet Ikt og didaktisk design er, at den studerende efter deltagelse i modulet skal kunne: Tilegne sig viden om og forståelse af teori og metoder inden for feltet ikt og didaktisk design og praksis knyttet hertil. Tilegne sig viden om og forståelse af didaktisk design i relation til multimodale, interaktive, kommunikative og kollaborative forhold. Identificere, forholde sig til og reflektere over det videnskabelige grundlag inden for feltet ikt og didaktisk design. Målet for den studerendes udvikling af færdigheder indenfor modulet Ikt og didaktisk design er, at den studerende skal kunne: Konstruere, diskutere og formidle faglige problemstillinger og løsningsmodeller, der knytter sig til didaktisk design Analysere og vurdere teoretiske og praktiske problemstillinger i forhold til multimodale, interaktive, kommunikative og kollaborative perspektiver. Anvende de videnskabelige metoder og redskaber inden for feltet ikt og didaktisk design, herunder analysere og vurdere relaterede problemstillinger. Målet for den studerendes dannelse af kompetencer indenfor modulet ikt og didaktisk design er, at den studerede skal kunne: Selvstændigt igangsætte, gennemføre, styre og udvikle opgaver inden for feltet ikt og didaktisk design, herunder at skabe sig erfaring med inddragelse af multimodale, interaktive, kommunikative og kollaborative perspektiver. Deltage aktivt i kollaborative ikt-baserede processer. Forløb Kursets arbejdsform forløber i faser

2 D Introduktion, litteraturlæsning og forberedelse til seminaret. De studerende orienterer sig i litteraturen og forbereder i grupper fremlæggelser af en præsentation af en teknologi, som de ikke har arbejdet med før inden for områderne: Visualisering: (fx Poplet + Prezi + Dipity) Samarbejdsværktøj: (Fx Liveminute og Voicethread) Learning repositories: (fx Khan Academy + Matematikkanalen på youtube) Produktionsværktøj: (Fx Camtasia/Jing + ShowMe + Animato) Seminar Præsentationerne af de valgte teknologier foregår som workshops på seminaret, hvor der efterfølgende arbejdes med hands-on, og hvor der foregår diskussioner om de didaktiske design for læring, som kunne tage afsæt heri. (Det vil fremgå af konferencen i Moodle, hvilke grupper, der skal fremlægge inden for hvilke områder.) Arbejde med skitse til didaktisk design Der arbejdes i grupperne med udarbejdelse af den første skitse til det didaktiske design. Der er mulighed for vejledning i denne fase Deling og peer review på skitse Model for og forklaring af skitsen på 1-2 sider uploades i Moodle den Derudover fungerer grupperne som opponenter og giver peer review af en anden gruppes skitse. Videre arbejde på baggrund af opponencen og evt. diskussion af skitsen. Den til Færdiggørelse af det didaktiske design og udarbejdelse af opgaven, som præsenterer, redegør for og diskuterer det udarbejdede didaktiske design. Opgaven skal indeholde overvejelser over: - hvilke udfordringer, problemer eller vanskeligheder i et konkret felt designet skal løse - hvilke(n) teknologi(er), der blev valgt i det didaktiske design og hvilken målgruppe der var i fokus - hvordan det didaktiske design understøtter, udvikler eller forbedrer dette/disse - samt hvilke læringsteorier, metoder og teoretiske positioner, der anvendes som begrundelse for designet. Opgaven afleveres i Moodle d (Formalia vedr. opgaven: se nedenfor.) Seminar oktober 2016 Tilstedeværelsesundervisning med oplæg, diskussioner, workshops og gruppearbejde jf. ovenfor. Undervisning (online/offline) Aktiviteterne i forløbet omfatter - Litteraturlæsning - Oplæg - Workshop med IKT-værktøjer - Præsentationer - Udvikling af didaktiske design i grupper

3 - Dialoger - Opgaveskrivning - Evaluering Litteratur/ressourcer Litteraturen findes via links herunder. Mange kræver adgang gennem AUB. Kontakt biblioteket, hvis det volder problemer. auboline@aub.aau.dk Litteraturen er en blanding er nyere og ældre "klassiske" tekster. Læs det hele, fokuser på det, der er relevant for jer og jeres projekt og søg selv videre! Chion, M. (2013). The audio-logo-visual and the sound of languages in recent film. The Oxford Handbook of New Audiovisual Aesthetics, p Michel&ots=yhpliKRLvp&sig=z02fBNvL7gDniKbMp-KbM9ErXec&redir_esc=y - v=onepage&q=chion, Michel&f=false Daniel, J. (2012). Making sense of MOOCs: Musings in a maze of myth, paradox and possibility. Journal of Interactive Media in Education: Dohn, N. B., & Hansen, J. J. (2016). Didaktik, design og digitalisering. In N. B. Dohn, & J. J. Hansen (Eds.), Didaktik, design og digitalisering (pp ). København: Samfundslitteratur. (Indskannet) Domingo, M., Jewitt, C., & Kress, G. (2014). Multimodal social semiotics: Writing in online contexts. In K. Pahl, & J. Rowsell (Eds.), The routledge handbook of contemporary literary studies. London: Routledge. Downes, Stephen (2007): Learning networks in practice. Emerging technologies for learning. Volume 2. P Gynther, Karsten (2016): Design af adaptive MOOCs med multiple personaliserede læringsveje. in Nortvig og Hestbæk (red.), Nye Design for læring og undervisning: MOOCs. København: Dafolo, kapitel 8 (Indskannet) Gynther, K. og Christiansen, R. (2010). Didaktik 2.0 et nødvendigt paradigmeskift. In Gynther, Karsten (red.) (2010): Didaktik 2.0. København: Akademisk Forlag, (side 43-53) (Indskannet) Hanghøj, T. (2013). It og medier som grænseobjekter i danskfaget: Med computerspil som eksempel. Cursiv, (12), Harasim, L. (2012). Learning theory and online technologies. Routledge. (side ). Skaffes selv men kan også findes her: ning+theory+and+online+technologies&ots=bccezni12&sig=qxhuzwt6waawi6zvqiv9ldc0b60&redir_esc=y#v=onepage&q&f=false Hiim, Hilde & Hippe, Else. (2010). Læring gennem oplevelse og forståelse. En studiebog i

4 didaktik. Gyldendal/ Undervisning, kap. 2 s (Skaffes selv) Hudson, Brian (2007): Comparing different traditions of teaching and learning: what can we learn about teaching and learning? European Educational Research Journal, Volume 6, number 2 p ferent_traditions_of_teaching_and_learning_what_can_we_learn_about_teaching_and_le arning/links/5608fbdf08aeb5718ff9cca5.pdf Laurel, B. (2013). Computers as theatre, Pearson Education. Kapitel 1. Laurillard, D. (2012) Teaching as a Design Science. Routledge. p (Indskannet) Nortvig, A.M (2016) Introduktion til MOOCs in Nortvig og Hestbæk (red.), Nye Design for læring og undervisning: MOOCs. København: Dafolo, kapitel 1. (Indskannet) Persico, D., & Pozzi, F. (2015). Informing learning design with learning analytics to improve teacher inquiry. British Journal of Educational Technology, 46(2), Ryberg, Thomas & Larsen, Malene Charlotte (2008). Networked Identities: Understanding Relationships between Strong and Weak Ties in Networked Environments. Journal of Computer Assisted Learning, 24(2), ea68e967b.html Selander, Staffan (2008): Designs for learning a theoretical perspective. Designs for learning, Volume 1, number 1.p (Indskannet) Selander, Staffan og Gunther Kress (2012). Læringsdesign I et multimodalt perspektiv. Frydenlund. Side Adgang gennem ereolen: basis%3a Shearer, R. (2013). Theory to practice in instructional design. In M. G. Moore (Ed.), Handbook of distance education (3rd ed., pp ). New York: Routledge. eory+to+practice+in+instructional+design"&ots=7dfoulj1im&sig=udcuglu4sgbg1nhpvtd0 n5ogl2w&redir_esc=y - v=onepage&q="theory to practice in instructional design"&f=false Sørensen, B. H. & Leninsen, K. (20015). Evaluation as a Powerful Practices in Digital Learning Processes. In: Electronic Journal of E-Learning, Vol. 13, No. 4, 2015, p Sørensen, Birgitte Holm & Levinsen, Karin (2014): Didaktisk design digitale læreprocesser. Akademisk forlag. Kap 2 s og kap 8 s (Indskannet)

5 Sørensen, Birgitte Holm, Audon, Lone & Levinsen, Karin (2010): Skole 2.0. Forlaget Klim kapitel 3. s (Skaffes selv. Kan lånes på ereolen) Teknologi-integration/Iktværktøjer Vejledning Prøveform og krav til beståelse og/eller karaktergivning Værktøjer til at konstruere læringsressourcer og værktøjer til udveksling og social interaktion omkring læringsressourcer. Hver gruppe får tilknyttet en vejleder i forhold til udarbejdelsen af refleksionsopgaven. Der vejledes i forhold til udarbejdelse af didaktisk design/skriftlig opgave Prøveform: Modulet afsluttes på 3. semester med en intern skriftlig prøve i: Ikt og didaktisk design Bedømmelsesform: En karakter efter 7-trinsskalaen. Omfang: 5 ECTS Prøven består i udarbejdelse af en mindre skriftlig fremstilling inden for et emne, der omfatter den i studieåret udbudte undervisning i relation til fagområdet ikt og didaktisk design. Redegørelsen må være på højst 7 sider pr. studerende, ved grupper dog højst 30 sider i alt og ved en individuelt udarbejdet fremstilling højst 8 sider. Emnet aftales på forhånd mellem en af studienævnet udpeget fagansvarlig og den/de studerende. Ved tilfredsstillende, aktiv deltagelse i den udbudte undervisning kan emnet efter den udpegede fagansvarliges bestemmelse reduceres til kun at dække ét afgrænset undervisningsfelt, der udpeges af studienævnet. Emnet aftales på forhånd mellem den fagansvarlige og den/de studerende. Fremstillingen må da være på højst 5 sider pr. studerende, ved grupper dog højst 20 sider i alt og ved en individuelt udarbejdet fremstilling højst 6 sider. Ved bedømmelsen af prøvepræstationen vil der med henblik på opnåelse af karakteren 12 blive lagt vægt på, at den studerende demonstrerer en udtømmende opfyldelse af modulets mål med ingen eller få uvæsentlige mangler. Evaluering Når modulet er afsluttet, udsendes elektronisk evalueringsskema via de studerendes interne Moodl .