Arbejdsgruppen for ny rensestruktur i Nordsjælland

Transkript

1 Arbejdsgruppen for ny rensestruktur i Nordsjælland Ny rensestruktur Analyse af bæredygtige og energimæssige muligheder Tekniske og økonomiske konklusioner 17. august 2016 Fredensborg Forsyning, Hørsholm Vand, Forsyningen Allerød Rudersdal og Lyngby Taarbæk Forsyning

2 Side 2 af 14 Indholdsfortegnelse 0. Konklusion Ressourceudnyttelse Innovationshøjde for energioptimering/energiproduktion Fremtidig rensestruktur Økonomisk vurdering Økonomi for fremtidig centralisering Investeringsbehov Barmarksanlæg kontra udbygning af eksisterende renseanlæg Tiltag i oplandet Tids- og aktivitetsplan... 13

3 Side 3 af Konklusion I denne rapport er der foretaget en vurdering af, hvordan den fremtidige struktur for spildevandsrensningen kan etableres ud fra såvel en økonomisk, men også energi- og miljømæssig betragtning. Strukturplanen er udarbejdet som et led i arbejdet for arbejdsgruppen for en ny rensestruktur i Nordsjælland i perioden maj-juli, Den nuværende rensestruktur i kommunerne Allerød, Rudersdal, Fredensborg, Hørsholm og Lyngby- Taarbæk er baseret på drift af 11 renseanlæg. I den nye struktur skal alt spildevandet fra de nuværende 10 renseanlæg i de 4 kommuner (Allerød, Rudersdal, Fredensborg og Hørsholm) håndteres, da Mølleåværket fortsætter uændret. Dette medfører, at der skal etableres et renseanlæg med en kapacitet på ca PE. Følgende modeller er blevet undersøgt i nærværende rapport: Model 1 Centralisering omkring et nyt barmarksanlæg (inkl. havledning) Model 2 - Centralisering omkring Nivå Renseanlæg (inkl. havledning) Model 3 Centralisering omkring Usserød Renseanlæg (inkl. havledning) Model 4 Centralisering omkring Nivå og Usserød Renseanlæg (inkl. havledning) Til de ovenstående modeller er der opstillet tre alternativer: A) Alt spildevand håndteres i forsyningsområdet B) Lynge og Lilllerød Renseanlæg afskæres til Solrødgård Renseanlæg (Hillerød), samt Bistrup og Vedbæk Renseanlæg afskæres til Mølleåværket C) Bistrup og Vedbæk Renseanlæg afskæres til Mølleåværket I forhold til alternativ B skal det bemærkes, at der på nuværende tidspunkt ikke er taget kontakt til Hillerød Forsyning, og at afskæring til Solrødgård Renseanlæg derfor er behæftet med større usikkerhed. Øvrige alternativer omfatter kun anlæg i eget forsyningsområde under forudsætning af dannelse af det fælles forsyningsselskab Fælles Forsyning. Det er ikke på nuværende tidspunkt undersøgt, hvorledes der kan tilvejebringes tilstrækkelig hydraulisk kapacitet på Mølleåværket eller via tiltag i oplandet, og om dette eventuelt vil påvirke tidsplanen. Model 2 er på et tidligt tidspunkt fravalgt, da der er tale om en væsentlig udbygning af Nivå renseanlæg, hvilket ikke vil være muligt at gennemføre på den nuværende matrikel eller i umiddelbar nærhed på grund af fredninger. Derfor er Model 2 ikke belyst til samme detaljeringsniveau som de øvrige modeller. Med afsæt i de 4 modeller er det vores anbefaling, at den fremtidige rensestruktur bør baseres på en centraliseret struktur, hvor den fremtidige spildevandsrensning sker på et nyt energiproducerende centralrenseanlæg, der etableres som et barmarksprojekt i området omkring Hørsholm/Nivå (Model 1A). Set over en 40-årig horisont vil den centraliserede barmarksløsning være den økonomisk, energi og miljømæssig mest fordelagtige løsning. Løsningen giver ligeledes mulighed for at udvide og eventuelt etablere yderligere teknologiske tiltag til udnyttelse af fremtidige miljømæssige ressourcer og til at imødekomme eventuelle ændringer i lovgivning. Modellen er meget robust og vurderes at udgøre den bedste og mest sikre løsning både på kort som på lang sigt. Et nyt barmarksanlæg kan etableres på 5-7 år. Løsningen inkl. transportanlæg og pumpestationer vurderes at kunne generere en samlet årlig besparelse på totalomkostningerne på ca. 11 mio. kr. i forhold til i dag.

4 Side 4 af 14 Hvis ikke det er muligt at finde en egnet lokalitet til et barmarksanlæg, vil en udvidelse af Usserød Renseanlæg kunne komme på tale, hvor der samtidig ledes spildevand til Solrødgård Renseanlæg og Mølleåværket (Model 3B). De årlige totalomkostninger for denne model er ca. 3 mio. kr. højere. Denne løsning kan dog kun være energineutral. Hvis alt vand behandles på Usserød Renseanlæg (Model 3A), vil det være muligt at opnå energiproduktion, men økonomisk er denne model kun nr. 7 ud af 9 alternativer. Finansiering af eventuelle tiltag i oplandet er ikke indeholdt i de økonomiske analyser. Anbefalingen af den fremtidige rensestruktur er ikke påvirket af, om der gennemføres yderligere tiltag til at begrænse vandmængderne, eller om det i stedet vælges at pumpe større vandmængder til det nye centralrenseanlæg. Graden af separatkloakering i de enkelte kommuner påvirker dermed ikke anbefalingen om at etablere en centraliseret barmarksløsning. På basis af den gennemførte analyse anbefales det at fortsætte til Fase 2 for at konkretisere løsninger, verificere datagrundlaget og prissætning yderligere og dermed opkvalificere beslutningsgrundlaget for det videre forløb.

5 Side 5 af Ressourceudnyttelse I valget af fremtidens rensestruktur er der en unik mulighed for at gøre op med et forældet anlægskoncept, hvorpå eksisterende renseanlæg sædvanligvis er baseret. Traditionelt har renseanlægsdesign været centreret omkring rensning af spildevand til en given kvalitet uden større fokus på energiforbrug, CO 2 -udledning og recirkulering af restprodukter. På de/det fremtidige centraliserede renseanlæg med en samlet kapacitet på PE kan der gøres op med forestillingen om, at alt, hvad der stammer fra spildevand, kan klassificeres som affald. Ved at betragte spildevand som en ressource jf. Regeringens Ressourcestrategi er vi et skridt nærmere en mere bæredygtig spildevandshåndtering, der sigter mod energi- og ressourcegenvinding med værdi for forsyning og samfund. Renseanlæg bør gentænkes til at være et ressourcegenvindingsanlæg, der ved hjælp af fremtidens teknologier kan producere nye produkter til kommerciel afsætning. I Figur 1 ses mulighederne for ressourceudnyttelse fra spildevand på et renseanlæg. Disse muligheder gennemgås kort i de følgende afsnit. For en mere detajleret beskrivelse henvises til hovedrapporten. Kulstof Biogas Spildevand Biomasse Termisk energi Renset spildevand Næringssalte N og P Figur 1. Ressourceudnyttelse fra spildevand på renseanlæg. 1.1 Innovationshøjde for energioptimering/energiproduktion I forhold til at gøre et renseanlæg energiproducerende eller energineutralt er der behov for en række tiltag, der kan optimere designet og driften af renseanlægget, så målet opnås. Hvis valget falder på et traditionelt anlæg, hvor fokus ligger på en minimering af anlægsomkostningerne, og hvor der ikke er behov for at inkludere innovative tiltag, så vil der med stor sandsynlighed kun være mulighed for at opnå et energiforbrugende renseanlæg. For at opnå et energineutralt renseanlæg går man et skridt videre med en mere helhedsorienteret tilgang, hvor der inkluderes flere innovative tiltag og teknologier for at opnå målet. Der bør også ses på afsætningsmuligheder udenfor matriklen i forhold til energiproduktionen, så der er mulighed for at komme af med f.eks. overskudsvarme og evt. el for at opnå en større sandsynlighed for, at energineutraliteten opnås. Hvis et renseanlæg skal få status af at være energiproducerende, vil der være behov for at trække på alle tangenter i forhold til implementering af innovative tiltag og teknologier. Energiproduktio-

6 Side 6 af 14 nen kan for eksempel øges betydeligt ved tilførelse af eksterne kulstofkilder, såfremt den producerede energi kan afsættes. Det endelige teknologivalg kan basere sig på følgende muligheder (for uddybning henvises til hovedrapporten): Forbehandling Optimering af fældning Udtag af primærslam via forfiltrering (øget gasproduktion) Styret by pass Biologi/procesanlæg Energioptimering af beluftning/omrøring Avanceret on-line styring Nye renseteknologier (aerobe granuler, MBR, kold Anammox) Efterklaring Optimering af centerbygværk/fældning Efterpolering af renset spildevand Ved skærpede afløbskrav (skive-/sandfilter, kemisk behandling, oxidation, aktiv kul) Rådnetank Optimering af drift Eksterne kulstofkilder Rejektvandsbehandling Genindvinding af fosfor Biogas Opgradering til naturgaskvalitet Direkte afsætning til ekstern aftager Optimeret el- og varmeproduktion Slamafvanding Optimering af for og slutafvanding Bortskaffelse Landbrugsjord Forbrænding I nærværende rapport indgår Eksterne kulstofkilder herunder KOD (Kildesorteret Organisk Dagrenovation, Genvinding af fosfor, Direkte afsætning til ekstern aftager, Opgradering til naturgaskvalitet samt Forbrænding ikke som en del af det energiproducerende renseanlæg.

7 Side 7 af Fremtidig rensestruktur Der er taget udgangspunkt i de løsningsmodeller, som er præsenteret i rapporten Udvidet strukturanalyse, COWI, november I forbindelse med belastningsopgørelsen for status og plansituation er der som udgangspunkt anvendt analysedata og flowdata for alle renseanlæg i perioden , som er udleveret elektronisk af de respektive forsyninger. De udleverede data er anvendt til at opstille det stofmæssige og hydrauliske grundlag for de videre beregninger i forbindelse med opstilling af de forskellige løsningsscenarier for rensestrukturen herunder renseanlæg og transportanlæg. Der er ligesom i COWI-rapporten foretaget en fremskrivning på ca. 15% af den stofmæssige belastning for at sikre tilstrækkelig fremtidig kapacitet. I de gennemførte økonomiske beregninger er der anvendt en række forskellige nøgletal fremkommet på baggrund af mange års erfaringer fra branchen fra dels lignende projekter eksempelvis strukturplanvurderinger og planlægningsopgaver og dels gennemførte projekteringer af transportanlæg og renseanlæg. De økonomiske beregninger er udført over en tidshorisont på 40 år. De 40 år er valgt, da forsyningerne kan optage lån til investeringer med en maksimal løbetid på 40 år. Afskrivningsperioden for et nyt renseanlæg vil være længere end de 40 år. I forbindelse med opstilling af mulige ledningsføringer er de nødvendige oplysninger vedr. fredninger, matrikler osv. fremskaffet via de offentligt tilgængelige databaser/hjemmesider. I løsningsmodellerne er det forudsat, at der sker udledning til hav på grund af lempeligere udlederkrav. Det er følgende modeller, som vurderes økonomisk: Model 1 Centralisering omkring et nyt barmarksanlæg (inkl. havledning) Model 2 - Centralisering omkring Nivå Renseanlæg (inkl. havledning) Model 3 Centralisering omkring Usserød Renseanlæg (inkl. havledning) Model 4 Centralisering omkring Nivå og Usserød Renseanlæg (inkl. havledninger) Figur 2. Model 1 Centralisering omkring et nyt barmarksanlæg Figur 3. Model 2 Centralisering omkring Nivå Renseanlæg

8 Side 8 af 14 Figur 4. Model 3 Centralisering omkring Usserød Renseanlæg Figur 5. Model 4 Centralisering omkring Nivå og Usserød Renseanlæg I forbindelse med disse modeller er der ligeledes undersøgt muligheden for at afskære spildevand fra Lynge og Lillerød Renseanlæg til Solrødgård Renseanlæg (Hillerød) samt Bistrup og Vedbæk Renseanlæg til Mølleåværket. Til de ovenstående modeller er der opstillet 3 alternativer: A) Alt spildevand håndteres i forsyningsområdet B) Lynge og Lillerød Renseanlæg afskæres til Solrødgård Renseanlæg (Hillerød), samt Bistrup og Vedbæk Renseanlæg afskæres til Mølleåværket C) Bistrup og Vedbæk Renseanlæg afskæres til Mølleåværket Der er foretaget anlægsbesigtigelser på Usserød og Nivå Renseanlæg for at afdække muligheder for udbygning. I forlængelse af anlægsbesigtigelserne blev Model 2 udbygning af Nivå Renseanlæg til PE - på et meget tidligt tidspunkt fravalgt, da det ikke umiddelbart er muligt at centralisere og basere alt spildevandsrensningen på Nivå Renseanlæg. Dette skyldes, at der dels skal ske en meget markant udbygning af anlægget, og dels fordi renseanlægget ligger lukket inde mellem fredede arealer og beskyttede naturområder. På denne baggrund er det vurderet, at det ikke vil være en realistisk løsningsmodel at arbejde videre med, og der er derfor ikke foretaget en økonomisk beregning på denne model. På nuværende tidspunkt er der ikke taget kontakt til Hillerød Forsyning, så Alternativ B, hvor Lynge og Lillerød Renseanlæg afskæres til Solrødgård Renseanlæg, er behæftet med usikkerhed. Ligeledes er det heller ikke på nuværende tidspunkt undersøgt, hvorledes tilstrækkelig hydraulisk kapacitet kan tilvejebringes på Mølleåværket eller via tiltag i oplandet, såfremt Bistrup og Vedbæk Renseanlæg jf. Alternativ B og C afskæres hertil. Det vil være muligt at opnå et energiproducerende renseanlæg ved en komplet centralisering omkring et barmarksanlæg (Model 1A og 1C) eller et udbygget Usserød Renseanlæg (Model 3A). Med den forventede spildevandssammensætning vil det potentielt være muligt at opnå op til ca. 150 % netto energiproduktion. Dette fordrer naturligvis, at alle anlægsdele på renseanlægget optimeres, og der implementeres de nyeste renseteknologier på renseanlægget.

9 Side 9 af 14 For den nuværende rensestruktur (Status) og øvrige løsningsmodeller forventes ikke et positivt energiregnskab. 2.1 Økonomisk vurdering I den økonomiske model anvendes nutidsværdien (NPV = Net Present Value) af investeringerne til vurdering af de forskellige alternativers investeringer. Det vil sige, at alle investeringer og omkostninger tilbagediskonteres med et fastsat afkastkrav (diskonteringsrente). Dette er en alment anerkendt metode til vurdering af forskellige alternativer, som har forskellige investeringshorisonter (levetider). I det følgende er anvendt følgende begreber: Totalomkostninger Cashflow Totalomkostninger angiver nutidsværdien af samtlige omkostninger herunder investeringer, afskrivninger, drifts- og vedligeholdelsesudgifter. Cashflow er en opgørelse over forsyningens indbetalinger og udbetalinger over en bestemt tidsperiode. Pengestrømmen kan fungere som en hurtig indikator for, hvordan forsyningens likviditet ændrer sig Økonomi for fremtidig centralisering De opstillede løsningsmodeller vurderes med udgangspunkt i en økonomisk vurdering af statusscenariet, hvor alle 10 renseanlæg bibeholdes, svarende til en fortsættelse af den nuværende rensestruktur. Alle beregningerne for status, de 3 modeller og tilhørende 3 alternativer er vist på Figur 6 - Figur 8. På figurerne er angivet en rating fra 1-9 i forhold til økonomisk mest fordelagtige løsning samt angivet, hvorvidt alternativet er henholdsvis energiforbrugende (Forb), energineutral (Neut) eller energiproducerende (Prod).

10 Side 10 af 14 1 Prod 7 Prod 8 Neut Figur 6. Model A centralisering omkring et/to renseanlæg (barmarksanlæg, Usserød Renseanlæg eller både Usserød Renseanlæg og Nivå Renseanlæg). 4 Prod 3 Neut 5 Forb. Figur 7. Model B- afskæring af Lynge og Lillerød Renseanlæg til Solrødgård Renseanlæg (Hillerød) samt Bistrup og Vedbæk Renseanlæg til Mølleåværket. 2 Prod 6 Neut 9 Neut Figur 8. Model C afskæring af Bistrup og Vedbæk Renseanlæg til Mølleåværket. Af Figur 6 - Figur 8 kan der udledes følgende konklusioner omkring den fremtidige rensestruktur: Model 1A, som baseres på et nyt barmarksanlæg, er den økonomisk mest fordelagtige løsning med de laveste omkostninger set over en 40-årig horisont. Modellen er energiproducerende (blå søjle på Figur 6). Model 1C, som baseres på et nyt barmarksanlæg, hvor Bistrup og Vedbæk Renseanlæg afskæres til Mølleåværket, er den næstbedste løsning økonomisk set. Modellen er energiproducerende, men i mindre omfang end Model 1A (blå søjle på Figur 8).

11 Side 11 af 14 Model 3B, hvor der sker en udbygning af Usserød Renseanlæg med afskæring af spildevand til Solrødgård Renseanlæg og Mølleåværket, er den tredje bedste løsning økonomisk set. Her kan opnås energineutralitet (rød søjle på Figur 7). Bibeholdelse af den nuværende rensestruktur (Status) er den dyreste løsning. Rensestrukturen er energiforbrugende (lilla søjler på Figur 6-8). 2.2 Investeringsbehov I tabel 1 er det angivet, hvad der samlet set skal investeres i den kommende periode for, at løsningerne kan gennemgøres. Desuden er det angivet, hvad de årlige totalomkostninger beløber sig til inklusiv reinvesteringer. Parameter Model 1A - Barmarksanlæg (mio. kr.) Model 1C - barmarksanlæg (mio. kr.) Model 3B Udbygning af Usserød RA (mio. kr.) Status nuværende struktur (mio. kr) Investering renseanlæg Investering - transportanlæg Summeret Årlige totalomkostninger inkl. reinvesteringer Energiniveau Producerende +++ Producerende ++ Neutral + Forbrugende -- Tabel 1. Investeringsbehov og årlige totalomkostninger inkl. reinvesteringer set over en 40-årig investeringsperiode. Graden af energiniveau ved de forskellige løsninger er angivet og er baseret på sammensætningen af spildevandet samt renseanlæggets kapacitet. Den økonomisk mest fordelagtige løsning Model 1A har i forhold til den nuværende decentrale rensestruktur en årlig besparelse på totalomkostningerne inkl. reinvesteringer på ca. 11 mio. kr. Model 1A og Model 1C er meget jævnbyrdige med en forskel i mulig årlig besparelse i de totale omkostninger på ca. 1 mio. kr. Begge er energiproducerende, men Model 1A i større omfang end Model 1C. Model 1A har 3 mio. kr. lavere årlige totalomkostninger i forhold til Model 3B, som i økonomisk henseende er det bedste alternativ til en barmarksløsning. 2.3 Barmarksanlæg kontra udbygning af eksisterende renseanlæg I forbindelse med de enkelte løsningsmodeller arbejdes der overordnet med 2 typer renseanlæg: Barmarksanlæg Stor mulighed for innovation Udbygning af eksisterende renseanlæg (State of the art) Nyt barmarksanlæg I de løsninger, hvor der skal bygges et barmarksanlæg (Model 1A-1C), er der taget udgangspunkt i teknologier, som ligger ud over state of the art. Der vil blive anvendt teknologier med en høj innovationshøjde, som etableres for derigennem at sikre et anlæg med størst mulig produktion af energi. Der er stor fokus på valg af løsninger, som kan medføre en forbedret energiproduktion igennem en energioptimering samtidigt med nytænkning af hele renseanlægskonceptet.

12 Side 12 af 14 Udbygning af eksisterende renseanlæg I de løsninger, hvor der sker en udbygning af eksisterende renseanlæg, er der taget udgangspunkt i nuværende teknologier, som er angivet ved State of the art. Der er valgt løsninger, som er kendte og allerede integreret på det pågældende renseanlæg. Der er dog stor fokus på valg af løsninger, som kan medføre en forbedret energiproduktion igennem en energioptimering. Det er kun Model 3A, hvor alt spildevand håndteres på Usserød Renseanlæg, som vil være energiproducerende. Økonomisk set er denne model imidlertid kun nr. 7 ud af de 9 alternativer. Den mest attraktive økonomiske model for Usserød Renseanlæg vil være Model 3B, hvor der samtidig ledes spildevand til Solhøjgård Renseanlæg og Mølleåværket. Denne løsning kan blive relevant, hvis det ikke er muligt at finde en egnet barmarkslokalitet, men kan dog kun være energineutral. Desuden er en række usikkerheder forbundet til denne løsning, da der ikke på nuværende tidspunkt er taget kontakt til Hillerød Forsyning eller undersøgt nærmere, hvordan og i givet fald hvornår der kan etableres tilstrækkelig hydraulisk kapacitet enten på Mølleåværket eller via tiltag i oplandet. Fordelene ved et barmarksanlæg er eksempelvis: Nytænkning af teknologi mulighed for høj innovationshøjde Fremtidssikret løsning, hvor det er muligt at tage højde for fremtidig skærpede/nye krav Fuld fokus på ressourceudnyttelse (energiminimering og energiproduktion) Ingen bindinger af eksisterende konstruktioner Høj forsyningssikkerhed med bedre overvågning Mulighed for at placere anlæg strategisk i forhold til naboer/nærmiljø Lavere driftsomkostninger Nyt anlæg kan etableres uden at forstyrre de øvrige renseanlæg i byggeprocessen, og de enkelte eksisterende renseanlæg kan successivt omkobles Enklere projektering og efterfølgende byggefase Ulemperne ved et barmarksanlæg er eksempelvis: Nedlæggelse af eksisterende renseanlæg Fastlæggelse af en egnet lokation til nyt renseanlæg Omfattende myndighedsbehandling Usikkerhed på driftsomkostningerne Centralisering kan være sårbar ved nedbrud Eventuel betydning af restværdien af eksisterende renseanlæg

13 Side 13 af Tiltag i oplandet Besluttes det at etablere et nyt centralrenseanlæg, skal en hel række af aktiviteter sættes i gang parallelt for at få optimalt nytteværdi af investeringen. Her tænkes både på aktiviteter på renseanlæg og transportanlæg samt tiltag i oplandet, som bør forløbe parallelt. Det kan eksempelvis være separering, samstyring af afløbssystem/renseanlæg eller afskæring af uvedkommende vand o.lign. Ved gennemførelse af tiltag i oplandet vil det kræve nærmere undersøgelser for at belyse den mulige effekt af de enkelte tiltag. Såfremt det ikke er muligt at gennemføre yderligere tiltag i oplandet og dermed få nedbragt vandmængderne, er det muligt, at enkelte ledningsstracéer i stedet for opgraderes til en større ledningsdimension. Der er derfor lavet en konsekvensberegning på denne del, hvor der er anvendt større videreførende vandmængder. Dette medfører kun en mindre merinvestering til transportanlæg inkl. større pumper på ca. 9 mio. kr. svarende til ca % af den samlede investering til denne post. Desuden forøges de årlige driftsomkostninger med ca. 0,5 mio. kr. Dette har ikke indflydelse på valget af den fremtidige rensestruktur. Graden af separatkloakering i de enkelte kommuner påvirker med andre ord ikke anbefalingen om at etablere en centraliseret barmarksløsning (Model 1). 4. Tids- og aktivitetsplan Nedenfor er angivet hovedaktiviteter for, hvordan et typisk forløb kunne se ud, idet det forudsættes, at det bliver model 1, der arbejdes videre med: Planlægningsfase Umiddelbart efter beslutning om etablering af nyt centralrenseanlæg bør planerne indarbejdes i kommunernes spildevandsplaner. Her drøftes placeringer, tracé samt rækken af tilladelser, der bør indhentes, forinden projekteringen igangsættes. Projektforslag For både renseanlæg og transportanlæg bør der udarbejdes et projektforslag. I projektforslaget fastlægges bl.a.: Dimensioneringsgrundlag (stofmæssig belastning og hydraulik) Ønsker og krav fra bygherre Placering og fastlæggelse af tracé herunder pumpestationer og arealbehov Geotekniske undersøgelser Projektering af renseanlæg og transportsystemer på skitseniveau Anlægsøkonomi Tegningsmateriale for myndighedsbehandling Myndighedsbehandling Projektforslag for transportanlæg og renseanlæg fremsendes til respektive myndigheder for indhentning af nødvendige tilladelser. Der skal udføres en VVM-undersøgelse, da anlægget er over PE. En VVM-undersøgelse kan typisk tage op mod et år. Der skal som minimum udarbejdes tillæg til spildevandsplaner, hvilket de enkelte kommuner er ansvarlige for.

14 Side 14 af 14 Dernæst skal der udarbejdes lokalplan for område, indhentes zonetilladelse og ansøges om ny udledningstilladelse. Normalt vil et gennemarbejdet forprojekt være tilstrækkeligt for myndighedsbehandlingen. Typisk afsluttes med en politisk behandling af projektet, hvor det også anmodes om at kunne indgå aftaler med berørte lodsejere under ekspropriationslignende forhold. I forbindelse med projektforslag sker der ligeledes en vurdering/afklaring af forhold omkring recipienter herunder kompensationsvandføring, som efterfølgende kan indgå som en del af ansøgningen om ny udledningstillaldelse. Projektering og udførelse Uanset udbudsform må der forventes en projekteringsfase på ca. 1 år, før entreprenørerne kan starte byggeriet. Der skal forventes en byggefase på ca. 2 år. Samlet tidsplan for udførelse En samlet tidsplan for gennemførelsen af projektet er forventeligt 5-7 år, såfremt der ikke opstår uforudsete forsinkelser.