Beredskabsloven. - med ændringer og forarbejder

Transkript

1 Beredskabsloven - med ændringer og forarbejder

2 Udgivet af: Beredskabsstyrelsen under redaktion af direktionssekretariatet Datavej Birkerød Telefon: Oplag: Tryk: Rosendahls-Schultz Grafisk a/s ISBN: Elektronisk ISBN: B nr.: B1705-DIS2012

3 Forord Den 1. januar 1993 trådte beredskabsloven, jf. lov nr af 23. december 1992, i kraft. Hovedformålet med loven var at sammenlægge det daværende civilforsvar og brandvæsen på det statslige og kommunale niveau til et enstrenget og integreret redningsberedskab samt at integrere planlægningen af redningsberedskabet og det civile beredskab. Loven fastlægger rammerne og opgaverne for redningsberedskabet og omfatter endvidere planlægningen af redningsberedskabet og det civile beredskab. Loven er herudover resultatet af en teknisk og redaktionel revision og sammenskrivning af den dagældende brandlov, civilforsvarslov og lov om det civile beredskab. Siden beredskabslovens ikrafttrædelse er den ændret flere gange. Det er således sket i 1995, 1997, 2000, 2003, 2004, 2005, 2006, 2007 og senest i Da forarbejder til love - lovforslag med tilhørende bemærkninger, skriftlige fremsættelser af lovforslag, folketingsbehandlinger, betænkninger til lovforslag samt Folketingsudvalgs besvarelse af spørgsmål og henvendelser - indgår i grundlaget for lovfortolkninger, har Forsvarsministeriet og Beredskabsstyrelsen fundet det formålstjenligt at samle forarbejderne til ændringerne af beredskabsloven i denne publikation, som er ajourført med den ændring af beredskabsloven, der fandt sted i 2008, og som har udmøntet sig i lovbekendtgørelse nr. 660 af 10. juni 2009 om beredskabsloven. Lovbekendtgørelsen omfatter den oprindelige beredskabslov med samtlige ovennævnte ændringer. 1

4

5 Beredskabsloven med ændringer og forarbejder Oversigt over ændringer og forarbejder 1. del Side Lovbekendtgørelse nr. 660 af 10. juni del Indholdsfortegnelse Lov nr af 19. december 2008 om ændring af beredskabsloven (etablering af et brandberedskab med henblik på bekæmpelse af brand i skibe til søs, etablering af et evalueringsinstitut m.v.) med tilhørende forarbejder del Indholdsfortegnelse Lov nr. 508 af 6. juni 2007 om ændring af beredskabsloven (kommunalbestyrelsernes og regionsrådenes anvendelse af et landsdækkende radiokommunikationsnet) med tilhørende forarbejder del Uddrag af ændringerne af beredskabsloven i 2005 og 2006: Lov nr. 534 af 24. juni 2005 om ændring af beredskabsloven (konsekvensrettelser i forbindelse med kommunalreformen) Lov nr af 9. november 2005 om ændring af lov om fyrværkeri og beredskabsloven (begrænsning af perioden for detailsalg og anvendelse m.v.) Lov nr. 538 af 8. juni 2006 om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (politi- og domstolsreformen) Lov nr af 20. december 2006 om ændring af lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler og beredskabsloven (samling af bemyndigelsesbestemmelser vedrørende fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler)

6 5. del Indholdsfortegnelse Lov nr. 293 af 30. april 2003 om ændring af beredskabsloven (ændret grundlag for beredskabsplanlægningen, tilpasning af det krigsmæssige beredskab, sammensætning af ankenævnet m.v.) med tilhørende forarbejder del Uddrag af ændringerne af beredskabsloven i 2003 og 2004: Lov nr. 381 af 28. maj 2003 om ændring af lov om kommunernes styrelse med flere love (forbedring af muligheder for indsigt i den kommunale administration, tilsynsreform m.v.) Lov nr. 69 af 4. februar 2004 om ændring af forskellige love på Indenrigsog Sundhedsministeriets område (afskaffelse af hæftestraf samt ændring af uddannelseskrav i autorisationslove vedrørende sundhedspersonel m.v.) del Indholdsfortegnelse Lov nr. 339 af 17. maj 2000 om ændring af beredskabsloven, lov om orlov og lov om ferie (udvidet beslutningskompetence til fælles beredskabskommissioner, gebyr for udrykning til visse alarmer, antagelse af kvinder på værnepligtslignende vilkår m.v.) med tilhørende forarbejder del Uddrag af ændringerne i beredskabsloven i 1995 og 1997: Lov nr. 380 af 14. juni 1995 om ændring af de kommunale styrelseslove m.v. (information om kommunale servicemål, ændrede vederlæggelsesregler, ret til fravær fra arbejde m.v.) Lov nr. 232 af 2. april 1997 om ændring af forskellige lovbestemmelser om Københavns Kommune (Københavns Kommunes inddragelse under lov om kommunernes styrelse) Lov nr af 29. december 1997 om ændring af lov om kommunernes styrelse og beredskabsloven (åbne udvalgsdagsordener m.v.) del Indholdsfortegnelse Indeholder den oprindelige beredskabslov, lov nr af 23. december 1992, med tilhørende forarbejder

7 10. del Indeholder de 3 love, som beredskabsloven, lov nr af 23. december 1992, erstattede: Sammenskrivning af brandloven, lovbekendtgørelse nr. 365 af 28. juli 1983 med senere ændringer Sammenskrivning af civilforsvarsloven, lovbekendtgørelse nr. 517 af 28. juli med senere ændringer Sammenskrivning af lov om det civile beredskab, lovbekendtgørelse nr. 279 af 3. juni 1985 med senere ændringer

8

9 1. del indeholder Bekendtgørelse af beredskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 660 af 10. juni

10

11 Lovbekendtgørelse nr. 660 af 10. juni 2009 Bekendtgørelse af beredskabsloven Herved bekendtgøres beredskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 137 af 1. marts 2004 med de ændringer, der følger af 1 i lov nr. 534 af 24. juni 2005, 2 i lov nr af 9. november 2005, 101 i lov nr. 538 af 8. juni 2006, 2 i lov nr af 20. december 2006, 1 i lov nr. 508 af 6. juni 2007 og lov nr af 19. december Kapitel 1 Indledende bestemmelser 1. Redningsberedskabets opgave er at forebygge, begrænse og afhjælpe skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger, eller overhængende fare herfor. Stk. 2. Redningsberedskabet omfatter det statslige redningsberedskab, herunder det statslige regionale redningsberedskab, og det kommunale redningsberedskab. 2. (Ophævet) 3. Forsvarsministeren kan bestemme, at redningsberedskabet skal indsættes i udlandet i fredstid i tilfælde af katastrofer, der medfører alvorlig skade på eller udgør en overhængende fare for personer, ejendom eller miljøet. Kapitel 2 Det statslige redningsberedskab 4. Forsvarsministeren er øverste administrative myndighed for det statslige redningsberedskab. Stk. 2. Forsvarsministeren fører tilsyn med det kommunale redningsberedskab. Forsvarsministeren kan bemyndige Beredskabsstyrelsen til at udøve tilsynet, herunder til at foretage prøvealarmering af redningsberedskabet. Forsvarsministeren kan fastsætte nærmere regler herom. 5. Beredskabsstyrelsen leder det statslige redningsberedskab og rådgiver myndighederne i spørgsmål om redningsberedskabet. Stk. 2. Forsvarsministeren fastsætter regler for redningsberedskabets organisation i tilfælde af uheld i nukleare anlæg, herunder om opgavefordelingen og samarbejdet mellem henholdsvis det statslige redningsberedskab og det kommunale redningsberedskab og med hensyn til redningsberedskabets virke i forhold til de øvrige myndigheder, der har opgaver i beredskabet. 6. Forsvarsministeren kan indgå aftale med foreninger, organisationer og private personer om, at disse bistår ved udførelsen af opgaver inden for det statslige redningsberedskab. 7. Det statslige regionale redningsberedskab skal yde assistance til det kommunale redningsberedskab, hvis det skønnes påkrævet på grund af karakteren eller omfanget af en ulykke eller en katastrofe, herunder krigshandlinger. 8. Beredskabsstyrelsen kan indgå aftale med offentlige myndigheder, virksomheder og andre, der har ansvar for beredskab og indsats eller opretholdelse af vigtige samfundsfunktioner i tilfælde af ulykker eller katastrofer, om, at det statslige regionale redningsberedskab varetager opgaver for eller yder bistand til disse. Forsvarsministeriet, j.nr. 2009/ AG Rosendahls-Schultz Grafisk

12 2 Kapitel 3 Det kommunale redningsberedskab Organisation 9. Det kommunale redningsberedskab hører under kommunalbestyrelsen. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal nedsætte en beredskabskommission til at varetage den umiddelbare forvaltning af redningsberedskabet. Kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om, at den umiddelbare forvaltning af opgaver, der efter er henlagt til kommunalbestyrelsen, varetages af beredskabskommissionen. Kommunalbestyrelsen træffer bestemmelse om kommissionens sammensætning. Kommissionen, hvis medlemstal skal være ulige, skal bestå af borgmesteren, der er formand, politidirektøren og et flertal valgt af kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde med forsvarsministerens samtykke udpege et andet medlem af kommunalbestyrelsen end borgmesteren til at indtræde som formand for beredskabskommissionen. Kommunalbestyrelsen udpeger en repræsentant for de frivillige som observatør i beredskabskommissionen, hvis der ikke indgår en repræsentant for de frivillige som medlem af kommissionen. Stk. 3. Reglerne i 11, stk. 1, 20, stk. 1-4, 6 og 7, 21, 22, 28, 29, stk. 1, 2 og 5, og i lov om kommunernes styrelse finder tilsvarende anvendelse på beredskabskommissionen og dens medlemmer. Stk. 4. Kommunalbestyrelsen, jf. stk. 2, eller den fælles beredskabskommission, jf. 10, stk. 2, kan beslutte, at der ydes beredskabskommissionens medlemmer diæter, erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste og udgiftsgodtgørelse efter reglerne i 16 a i lov om kommunernes styrelse. En beslutning efter 1. pkt. skal omfatte alle medlemmer af beredskabskommissionen. Dog kan kommunalbestyrelsesmedlemmer ikke modtage diæter, ligesom kommunalt og statsligt ansatte ikke kan modtage diæter, når varetagelsen af hvervet er et led i de pågældendes embedsgerning. 10. To eller flere kommunalbestyrelser kan samordne deres redningsberedskab. Stk. 2. Kommuner, der samordner deres redningsberedskab, skal nedsætte en fælles beredskabskommission til at varetage de opgaver vedrørende redningsberedskabet, som kommunalbestyrelserne henlægger til denne. Kommunalbestyrelsen kan endvidere træffe beslutning om, at opgaver, der efter er henlagt til kommunalbestyrelsen, henlægges til den fælles beredskabskommission. Beredskabskommissionen skal bestå af et ulige antal medlemmer, herunder borgmestrene i de deltagende kommuner og politidirektøren. Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde med forsvarsministerens samtykke udpege et andet medlem af kommunalbestyrelsen end borgmesteren til at indtræde i den fælles beredskabskommission. For kommuner, der har samordnet deres beredskab, udpeges en repræsentant for de frivillige som observatør i den fælles beredskabskommission, hvis der ikke indgår en repræsentant for de frivillige som medlem af kommissionen. Stk. 3. Samordning af kommuners redningsberedskab skal godkendes af den kommunale tilsynsmyndighed, jf. 60 i lov om kommunernes styrelse. Stk. 4. Forsvarsministeren kan fastsætte nærmere regler for kommuners samordning af deres redningsberedskab. 11. (Ophævet) Opgaver 12. Det kommunale redningsberedskab skal kunne yde en forsvarlig indsats mod skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger. Redningsberedskabet skal endvidere kunne modtage, indkvartere og forpleje evakuerede og andre nødstedte. Stk. 2. Forsvarsministeren kan bestemme, at redningsberedskabet i visse kommuner skal kunne yde en udvidet assistance til andre kommuners redningsberedskab, hvis det skønnes påkrævet på grund af karakteren eller omfanget af en ulykke eller katastrofe, herunder krigshandlinger. Forsvarsministeren fastsætter regler om udgiftsfordelingen mellem staten og de pågældende kommuner. Stk. 3. Forsvarsministeren kan indgå aftale med en eller flere kommunalbestyrelser eller med et privat redningsvæsen om etablering af et stående beredskab til bekæmpelse af brand i skibe til søs. Stk. 4. Forsvarsministeren kan bestemme, at kommunalbestyrelsen skal varetage andre be- 10

13 3 redskabsopgaver end dem, der er nævnt i stk. 1 og Kommunalbestyrelsen kan indgå aftale med en anden kommunalbestyrelse, med private redningsvæsener eller med andre om at udføre opgaver inden for kommunens redningsberedskab. Aftalen skal fremgå af delplanen for det kommunale redningsberedskab, der indgår i kommunalbestyrelsens samlede plan for kommunens beredskab, jf. 25, stk. 1. Kommunalbestyrelsen kan endvidere indgå aftale med Beredskabsstyrelsen om, at det statslige regionale redningsberedskab udfører opgaver inden for kommunens redningsberedskab. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan indgå aftale med foreninger, organisationer og private personer om, at disse bistår ved udførelsen af opgaver inden for kommunens redningsberedskab. 14. Forsvarsministeren fastsætter regler om redningsberedskabets organisation, virksomhed, materiel og dimensionering. 15. Kommunalbestyrelsen skal sørge for, at der er tilstrækkelig vandforsyning til brandslukning. Stk. 2. Forsvarsministeren fastsætter regler om vandforsyningen til brandslukning. Kapitel 4 Indsættelse af redningsberedskabet 16. Forsvarsministeren fastsætter regler om den tekniske ledelse af indsatsen på skadestedet. 17. Den samlede indsats ved større skader koordineres i øvrigt af politidirektøren. Stk. 2. I forbindelse med indsættelse af redningsberedskabet skal politidirektøren i fornødent omfang sørge for varsling, afspærring, evakuering og andre nødvendige foranstaltninger. 18. Forsvarsministeren eller en kommunalbestyrelse kan kræve en anden kommunes redningsberedskab (mellemkommunal bistand) eller private redningsvæsener stillet til rådighed for kommunens redningsberedskab. Stk. 2. Den tekniske leder af indsatsen på skadestedet skal tilkalde assistance fra en anden kommunes redningsberedskab, det statslige regionale redningsberedskab eller private redningsvæsener, hvis det skønnes påkrævet på grund af ulykkens karakter og omfang. Stk. 3. Forsvarsministeren fastsætter regler om bistand efter stk. 1 og stk. 2, herunder om betaling for bistanden. 19. Forsvarsministeren kan fastsætte regler om, at staten i særlige tilfælde deltager i udgifterne i forbindelse med indsættelse af det kommunale redningsberedskab. 20. Redningsberedskabet kan kræve private redskaber og transportmidler af enhver art samt fornødent betjeningsmandskab stillet til rådighed for indsatsen. Stk. 2. Den, der i henhold til stk. 1 har stillet redskaber eller transportmidler til rådighed, har ret til erstatning af kommunen for afsavn af materiel og for den skade, materiellet har lidt. 21. Redningsberedskabet har i forbindelse med indsatsen, jf. 12, stk. 1, 1. pkt., uden retskendelse ret til i fornødent omfang at skaffe sig adgang til privat ejendom, om nødvendigt ved at gennembryde og fjerne hindringer. Stk. 2. Redningsberedskabet har ret til at nedrive bygninger eller fjerne beplantninger, hvis den tekniske leder af indsatsen på skadestedet finder det nødvendigt for at standse skadens udbredelse. Stk. 3. Den skade, som redningsberedskabet forvolder ved brandslukning, betragtes som brandskade. Rammer skaden marker, haver eller beplantninger, der tilhører tredjemand, erstattes skaden dog af kommunen. 22. Redningsberedskabet har under indsats ret til at bruge det vand, der findes i brønde, vandledninger og andre vandsteder. 23. Redningsberedskabet skal under indsats være opmærksom på, hvad der kan have givet anledning til ulykken eller katastrofen. Finder redningsberedskabet mistænkelige spor, skal politiet straks underrettes og beviset så vidt muligt sikres. 23 a. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at der ved redningsberedskabets udrykning til blinde alarmer fra lovpligtige automatiske brandsikringsanlæg, skal opkræves et gebyr fra anlægsejeren til dækning af udgifter i forbindelse med udrykningen. Forsvarsministeren meddeler gebyrets størrelse, der fastsættes som gennemsnitsomkostningerne i forbindelse med udrykninger til blinde alarmer fra lovpligtige automatiske brandsikringsanlæg. Forsvarsministeren 11

14 4 fastsætter nærmere regler om gebyrets opkrævning m.v. Kapitel 5 Beredskabsplanlægning m.v. inden for den civile sektor 24. De enkelte ministre skal hver inden for deres område planlægge for opretholdelse og videreførelse af samfundets funktioner i tilfælde af ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger, samt for at kunne yde støtte til forsvaret. Stk. 2. Forsvarsministeren koordinerer planlægningen vedrørende den civile sektors beredskab, jf. stk. 1, og rådgiver myndighederne. Forsvarsministeren gennemfører den del af planlægningen, der ikke påhviler andre myndigheder. 25. Kommunalbestyrelsen skal udarbejde en samlet plan for kommunens beredskab. Planen skal vedtages af kommunalbestyrelsen i et møde. Stk. 2. Regionsrådet skal udarbejde en samlet plan for regionens beredskab. Planen skal vedtages af regionsrådet i et møde. Stk. 3. De planer, der er nævnt i stk. 1 og 2, skal revideres, i det omfang udviklingen gør dette nødvendigt, dog mindst én gang i hver kommunale og regionale valgperiode. Stk. 4. Planer og revisioner heraf indsendes til Beredskabsstyrelsen. 26. Forsvarsministeren fastsætter vejledende retningslinier for udarbejdelse af de planer, der er nævnt i De enkelte ministre fastsætter hver inden for deres område vejledende retningslinier for regionernes og kommunernes beredskabsplanlægning, jf. 25, stk. 1 og Vedkommende minister kan pålægge offentlige myndigheder og offentlige og private virksomheder og institutioner at yde bistand ved planlægningen eller udførelsen af opgaver inden for den civile sektors beredskab. Stk. 2. Vedkommende minister kan pålægge offentlige og private virksomheder og institutioner at træffe særlige foranstaltninger for så vidt angår varer, tjenesteydelser, produktionsmidler m.v. inden for deres normale virksomhed, hvis dette er påkrævet af hensyn til udførelsen af opgaver inden for den civile sektors beredskab. Stk. 3. Inden et pålæg gives i henhold til stk. 1 eller 2, skal der forhandles med de pågældende virksomheder eller institutioner eller med disses organisationer om pålæggets omfang og de nærmere regler for dets gennemførelse, herunder om eventuel erstatning fra staten, jf. stk. 4. Stk. 4. Medfører et pålæg afgivet i henhold til stk. 1 eller 2 økonomisk tab for en virksomhed eller institution, er staten erstatningsansvarlig efter lovgivningens almindelige regler. Erstatning kan ikke kræves, hvis de omkostninger, der er forbundet med pålæggets gennemførelse, kan dækkes ved indkalkulering i vedkommende vares eller tjenesteydelses pris. De pågældende virksomheder eller institutioner må ikke derved stilles mindre gunstigt end andre i samme branche. Stk. 5. Erstatning ansættes i mangel af mindelig overenskomst i overensstemmelse med regler, der fastsættes af forsvarsministeren. 28 a. Forsvarsministeren etablerer et evalueringsinstitut, som har til formål at gennemføre evalueringer af større beredskabsindsatser og indsatser med et usædvanligt forløb. Forsvarsministeren kan fastsætte nærmere regler for evalueringsinstituttet. Stk. 2. Forsvarsministeren udpeger tre personer til at udgøre en evalueringsgruppe. Medlemmerne af evalueringsgruppen udpeges for en 3- årig periode. De pågældende vil kunne genudpeges. Evalueringsgruppen har ansvaret for at tilrettelægge, iværksætte og gennemføre de konkrete evalueringer og har det faglige ansvar for evalueringernes resultat. Evalueringsgruppen er i sin faglige virksomhed uafhængig af forsvarsministeren samt af beredskabets øvrige aktører. Stk. 3. Ved evalueringer af indsatser, jf. stk. 1, udpeger evalueringsgruppen yderligere to eksperter, der indgår i instituttets evaluering af den konkrete indsats. Stk. 4. Evalueringsgruppen kan forlange alle oplysninger, der skønnes af betydning for en konkret evaluering, tilvejebragt og udleveret af de involverede parter. Dette gælder dog ikke tilfælde, hvor der foreligger særlige politimæssige forhold, herunder sikkerhedsmæssige og efterforskningsmæssige forhold. Oplysningerne bør så vidt muligt fremsendes i elektronisk form. Stk. 5. Sager om evaluering af beredskabsindsatser er omfattet af lov om offentlighed i forvaltningen, når den endelige evalueringsrapport er færdigudarbejdet. Stk. 6. Når evalueringsgruppen til brug for gennemførelse af en evaluering modtager ar- 12

15 5 bejdsdokumenter, herunder oplysninger og data, der i henhold til lov om offentlighed i forvaltningen og forvaltningsloven er interne, mister dokumenterne ikke som følge af videregivelsen til evalueringsgruppen deres interne karakter. Kapitel 6 Radiokommunikation 29. Kommunalbestyrelsen og regionsrådet skal sikre, at det landsdækkende radiokommunikationsnet anvendes ved løsningen af egne og fælles beredskabsmæssige opgaver. Stk. 2. Forsvarsministeren kan efter forhandling med vedkommende minister fastsætte regler om, at andre, herunder private, end kommunalbestyrelserne og regionsrådene skal benytte det i stk. 1 nævnte radiokommunikationsnet. Stk. 3. Forsvarsministeren kan fastsætte regler om anvendelsen af det landsdækkende radiokommunikationsnet, herunder om tilslutning og benyttelse. Forsvarsministeren kan endvidere efter forhandling med finansministeren fastsætte regler om betaling for tilslutning til og brug af nettet (Ophævet) 1) Kapitel 7 Forebyggende foranstaltninger m.v. 33. Forsvarsministeren fastsætter regler om 1) placering, indretning og brug af virksomheder, hvor der opbevares, anvendes eller fremstilles faste, flydende eller luftformige brandfarlige eller eksplosive stoffer og andre stoffer, der i forbindelse med brand eller anden skade kan medføre en risiko for personer, ejendom eller miljøet, herunder stoffer, som kan anvendes i terrorsammenhæng og dermed udgøre en risiko for den offentlige sikkerhed, og 2) opbevaring og brug af faste, flydende eller luftformige brandfarlige eller eksplosive stoffer. Stk. 2. Forsvarsministeren fastsætter regler om 1) brug af ild og lys og 2) foranstaltninger, der er nødvendige til at forebygge eller formindske brandfare og til at sikre forsvarlige rednings- og slukningsmuligheder i tilfælde af brand. Stk. 3. Forsvarsministeren fastsætter regler om de foranstaltninger, der skal iværksættes for at imødegå virkningerne af uheld i nukleare anlæg. 33 a. Forsvarsministeren kan bemyndige Beredskabsstyrelsen til at fastsætte regler i medfør af 33, stk. 1 og 2, og 70, stk. 4 og 5. Stk. 2. Forsvarsministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser truffet af Beredskabsstyrelsen efter regler fastsat i medfør af 33, stk. 1 og 2, og 70, stk. 4 og 5, herunder at afgørelserne ikke kan indbringes for ministeren. Stk. 3. Forsvarsministeren kan fastsætte regler om, at tekniske specifikationer, som der henvises til i regler fastsat i medfør af 33, stk. 1 og 2, og 70, stk. 4 og 5, ikke indføres i Lovtidende. Stk. 4. Forsvarsministeren kan fastsætte regler om, hvordan oplysning om tekniske specifikationer, som ikke indføres i Lovtidende, jf. stk. 3, kan indhentes. Stk. 5. Forsvarsministeren kan fastsætte regler om, at tekniske specifikationer, som ikke indføres i Lovtidende, jf. stk. 3, skal være gældende, selvom disse ikke foreligger på dansk. 34. Kommunalbestyrelsen skal godkende oprettelse, væsentlige ombygninger, udvidelser eller forandringer i driften af virksomheder i det omfang, der er fastsat regler herom i medfør af 33, stk. 1. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan i øvrigt bestemme, at bygninger, grundarealer og flydende konstruktioner skal indrettes og benyttes på en sådan måde, at risikoen for brandfare formindskes mest muligt, og at forsvarlige rednings- og slukningsmuligheder sikres bedst muligt. 35. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at der skal træffes foranstaltninger i det omfang, der fastsættes regler herom i medfør af 33, stk. 2, nr. 2. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal mindst en gang om året bestemme, hvorvidt der skal gennemføres brand- og evakueringsøvelser i bygninger m.v., der er omfattet af stk. 1. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan i øvrigt bestemme, at der for bygninger, grundarealer og flydende konstruktioner, 1) hvor der er særlig brandfarlige forhold, 2) hvor der samles mange mennesker, eller 3) hvor store værdier er udsat for ødelæggelse, skal træffes driftsmæssige foranstaltninger til at forebygge eller formindske brandfaren og til at sikre forsvarlige rednings- og slukningsmuligheder i tilfælde af brand. 13

16 6 Stk. 4. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at det kommunale redningsberedskab eller en eller flere personer, som kommunalbestyrelsen har bemyndiget hertil, hvis det skønnes nødvendigt til enhver tid skal være til stede som brandvagt i forsamlingslokaler, ved afholdelse af udstillinger, festivaler, teaterforestillinger, cirkusforestillinger og lignende arrangementer, herunder arrangementer i det fri. Brandvagten, der skal være i besiddelse af behørig legitimation, kan være til stede uden retskendelse. Kommunalbestyrelsen kan endvidere bestemme, at arrangøren skal betale et gebyr til dækning af kommunens omkostninger ved administration og tilsyn i forbindelse med brandvagten. 36. Kommunalbestyrelsen foretager brandsyn af virksomheder, af fredede bygninger, af bygninger, hvor mange mennesker samles, af brandfarlige bygninger og oplag samt af flydende konstruktioner. Stk. 2. Forsvarsministeren fastsætter nærmere regler om brandsyn efter stk. 1, herunder om påbud om afhjælpning af eventuelle mangler. Stk. 3. Brandsyn i henhold til stk. 1 kan, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid uden retskendelse foretages på ejendommen. Den, der foretager brandsynet, skal være i besiddelse af behørig legitimation. Stk. 4. Forsvarsministeren kan bestemme, at brandsyn for forsvaret ordnes på særlig måde. 36 a. Forsvarsministeren kan fastsætte regler om kommunalbestyrelsens offentliggørelse af resultater af og sanktioner på grundlag af brandsyn. Offentliggørelsen kan omfatte navne på de fysiske og juridiske personer, der er kontrolleret, samt navne på fysiske og juridiske personer, der som følge af brandsynet modtager forbud eller påbud, eller som pålægges sanktioner. Stk. 2. Forsvarsministeren kan fastsætte regler om formen for og omfanget af offentliggørelse, herunder at offentliggørelse kan ske elektronisk. 37. Kommunalbestyrelsen kan efter regler, der fastsættes af forsvarsministeren, pålægge offentlige myndigheder og offentlige og private virksomheder og institutioner at træffe foranstaltninger til deres beskyttelse under krise eller krig (bedriftværn). Udgifterne afholdes af den, der pålægges at træffe de nævnte foranstaltninger. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen fører tilsyn med bedriftværn. Tilsyn kan, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid foretages uden retskendelse. Den, der foretager tilsynet, skal være i besiddelse af behørig legitimation. Kapitel 8 Ekspropriation 38. Forsvarsministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, kan til brug for redningsberedskabet iværksætte ekspropriation af privat ejendom, herunder befordringsmidler. Stk. 2. Vedkommende minister kan iværksætte eller for så vidt angår ikkestatslige foranstaltninger tillade, at der iværksættes ekspropriation af fast ejendom til brug for udførelsen af opgaver inden for den civile sektors beredskab. Stk. 3. Ved ekspropriation kan der erhverves ejendomsret eller brugsret eller pålægges rådighedsindskrænkninger. Stk. 4. Under krise eller krig kan forsvarsministeren eller den, ministeren bemyndiger dertil, uden retskendelse iværksætte beslaglæggelse med henblik på ekspropriation. Stk. 5. I mangel af mindelig overenskomst afgør taksationsmyndighederne efter lov om offentlige veje spørgsmålet om erstatning for ekspropriation. Ved ekspropriation af andet end fast ejendom anvendes loven tilsvarende. Stk. 6. En taksationskommissions afgørelse kan ikke indbringes for domstolene, før muligheden for prøvelse ved overtaksationskommission er udtømt. Stk. 7. Forsvarsministeren fastsætter regler om ekspropriationens gennemførelse og om sagens behandling for taksationsmyndighederne. Kapitel 9 Påbud m.v. 39. Den, der opdager en brand eller omstændigheder, som viser, at der er overhængende fare for brand, skal straks underrette dem, der er udsat for fare, og alarmere redningsberedskabet. Den pågældende skal endvidere søge at dæmpe ilden eller afværge faren. 40. Enhver skal ved brand yde den hjælp, den pågældende formår. Stk. 2. Den, der er til stede ved en brand, skal på anmodning af redningsberedskabet deltage i rednings- og slukningsarbejdet. Stk. 3. Den, der i henhold til stk. 1 og 2 har deltaget i rednings- og slukningsarbejdet, har ret til 14

17 7 erstatning af kommunen for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste. 41. Enhver skal rette sig efter de påbud, der udstedes af redningsberedskabet. Stk. 2. Enhver skal overholde afspærringer i forbindelse med en indsats og efterkomme politiets eller redningsberedskabets opfordring til at forlade det afspærrede område eller vejene hertil. Stk. 3. Enhver skal ved ordre om evakuering inden for de givne frister forlade opholdsstedet og begive sig ad de anviste veje til de udpegede indkvarteringsområder. 42. Enhver skal på anmodning af redningsberedskabet stille sin bolig eller andre lokaler til rådighed for de evakuerede og bespise dem i nødvendigt omfang. Stk. 2. Forsvarsministeren fastsætter den godtgørelse, der skal ydes herfor. 43. Indkvarteringslovens regler om ekstraordinær indkvartering anvendes tilsvarende for personel i redningsberedskabet. Stk. 2. Forsvarsministeren fastsætter regler om de indkvarteringsydelser, der kan kræves efter stk. 1, og om den godtgørelse, der skal ydes herfor. 44. Ved ordre om mørklægning skal enhver straks gennemføre denne i det omfang, der fastsættes af myndighederne. Stk. 2. Ansvaret for og udgifterne ved mørklægning påhviler den, der som ejer, lejer eller bruger har rådighed over lyskilden. 45. Vedkommende minister kan pålægge enhver pligt til at meddele oplysninger, der er nødvendige for planlægningen af den civile sektors beredskab. 46. Beredskabsstyrelsen kan hos enhver kræve oplysning om, hvilke beredskabsforanstaltninger der er udført eller agtes udført, samt i øvrigt oplysninger, som skønnes nødvendige til udførelsen af opgaver i forbindelse med redningsberedskabet. 47. (Ophævet) Kapitel 10 Personelbestemmelser Almindelige bestemmelser 48. Forsvarsministeren fastsætter regler for uddannelsen af redningsberedskabets personel, herunder om udgiftsfordelingen mellem staten og kommunerne. 49. Forsvarsministeren kan bestemme, at personel, der har pligt til at medvirke i det indenlandske redningsberedskab, skal indsættes i udlandet, jf Under krise eller krig kan personellet i redningsberedskabet ikke ved opsigelse bringe deres pligt til at gøre tjeneste i redningsberedskabet til ophør. Stk. 2. Afskedigede befalingsmænd, der ikke på anden måde er forpligtet over for redningsberedskabet, står under krise eller krig til rådighed for redningsberedskabet indtil udløbet af det år, i hvilket de fylder 65 år. Stk. 3. Forsvarsministeren kan fastsætte regler om overførsel af personel inden for redningsberedskabet til andre dele af redningsberedskabet. Frivillige 51. Forsvarsministeren fastsætter regler for uddannelse af det personel, der ikke aflønnes for deres deltagelse i redningsberedskabet (frivillige), herunder om ydelser til de frivillige og udgiftsfordelingen mellem staten og kommunerne. Stk. 2. Forsvarsministeren fastsætter de opgaver, der kan løses af frivillige i det statslige redningsberedskab. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen fastsætter de opgaver, der kan løses af frivillige i kommunens beredskab. Stk. 4. Under krise eller krig gælder også for frivillige. Værnepligtige 52. Forsvarsministeren fastsætter antallet af værnepligtige, der indkaldes til redningsberedskabet, og fastsætter regler om tjenestetidens længde og tjenestens tilrettelæggelse. 53. Værnepligtige i det statslige regionale redningsberedskab er med hensyn til indkvartering, forplejning, beklædning, løn, fribefordring 15

18 8 og lignende undergivet regler, som svarer til dem, der gælder for forsvarets værnepligtige. Stk. 2. For øvrige værnepligtige i redningsberedskabet kan forsvarsministeren fastsætte regler om de forhold, der er nævnt i stk De værnepligtige står til rådighed for redningsberedskabet indtil udløbet af det år, i hvilket de fylder 50 år. Forsvarsministeren kan fastsætte regler herom. Stk. 2. Forsvarsministeren kan foretage de nødvendige indkaldelser af værnepligtige med henblik på indsats i katastrofetilfælde, der kræver ekstraordinært store mandskabsstyrker. Forsvarsministeren kan fastsætte regler herom. Kvinder antaget på værnepligtslignende vilkår 54 a. Reglerne i og finder tilsvarende anvendelse på kvinder antaget på værnepligtslignende vilkår. 54 b. Kvindeligt personel i redningsberedskabet antaget på værnepligtslignende vilkår, som er afskediget eller hjemsendt, og for hvem tjeneste af enhver art i redningsberedskabet efter foreliggende oplysninger må anses for at være uforenelig med deres samvittighed, kan af forsvarsministeren fritages for tjeneste. Forsvarsministeren fastsætter nærmere regler herom. Kontraktansatte menige i det statslige regionale redningsberedskab 55. For kontraktansatte menige i det statslige regionale redningsberedskab kan forsvarsministeren fastsætte regler om uddannelse og indkaldelse og om de forhold, der er nævnt i 53, stk. 1. Personer, der er eller har været kontraktansatte menige i det statslige regionale redningsberedskab, står til rådighed for dette indtil udløbet af det år, i hvilket de fylder 50 år, medmindre ministeren bestemmer andet. Beredskabspligtige 56. Den, der har bopæl eller ophold her i landet, kan fra det tidspunkt, hvor den pågældende fylder 18 år, indtil det tidspunkt, hvor den pågældende fylder 65 år, pålægges at gøre tjeneste i redningsberedskabet (beredskabspligt), hvis særlige omstændigheder gør det påkrævet. Forsvarsministeren kan fastsætte regler herom, herunder hvilke myndigheder der kan pålægge beredskabspligt. Stk. 2. Den, der skal møde ved forsvaret i tilfælde af krise eller krig, er ikke omfattet af stk Offentligt ansatte og ansatte i offentlige og private virksomheder og institutioner skal udføre de opgaver inden for redningsberedskabet og den civile sektors beredskab, der pålægges dem. 58. En afgørelse om, at der pålægges beredskabspligt efter 56, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Fritagelse for mødepligt 59. Forsvarsministeren bestemmer, hvem der kan fritages for mødepligt ved forsvaret for at kunne indgå i redningsberedskabet eller forblive i andre vigtige samfundsfunktioner. Stk. 2. Forsvarsministeren bestemmer, hvem der kan fritages for mødepligt ved redningsberedskabet for at kunne indgå i andre dele af redningsberedskabet eller forblive i andre vigtige samfundsfunktioner. Stk. 3. Forsvarsministeren bestemmer, hvem der kan fritages for mødepligt ved redningsberedskabet for at kunne gøre frivillig tjeneste i hjemmeværnet. Kapitel 11 Straffebestemmelser og disciplinarmidler Værnepligtige 60. Medmindre disciplinarmidler anvendes, jf. 62, straffes den værnepligtige, der er indkaldt til tjeneste i redningsberedskabet, med bøde eller fængsel i indtil 1 år, hvis han 1) nægter at gøre tjeneste i redningsberedskabet, 2) udebliver eller uberettiget fjerner sig fra tjenestestedet, 3) ikke efterkommer en foresats tjenstlige befaling eller 4) i øvrigt undlader at efterkomme de pligter, som tjenesten medfører. Stk. 2. Under krig kan straffen stige til fængsel i indtil 2 år. Stk. 3. Enhver foresat i redningsberedskabet kan anholde en værnepligtig, når denne ikke efterkommer den foresattes tjenstlige befaling og det skønnes nødvendigt af hensyn til disciplinen at anholde ham. 16

19 9 61. Forsvarsministeren bestemmer, i hvilket omfang strafafsoning og ulovligt fravær skal medføre eftertjeneste eller hjemsendelse med henblik på fornyet indkaldelse. Eftertjenesten kan ikke overstige afsoningstiden og den tid, den pågældende har været ulovligt fraværende. Stk. 2. Den, der anden gang dømmes for at nægte at gøre tjeneste i redningsberedskabet, jf. 60, stk. 1, nr. 1, hjemsendes og kan ikke senere indkaldes. 62. I stedet for mindre straffe efter 60 anvendes disciplinarmidler, medmindre omstændighederne taler imod. Stk. 2. Disciplinarmidler kan ikke indbringes for domstolene. 63. Som disciplinarmidler kan anvendes belæring, tilrettevisning, arbejde og efterøvelse i en del af fritiden, fremstilling, vagt eller anden tjeneste uden for orden, fratagelse af friheder samt overflytning til anden tjeneste. Stk. 2. Medfører anvendelse af disciplinarmidler indgreb i adgangen til at forlade tjenestestedet efter tjenestens ophør, må dette ikke ske for længere perioder end 3 dage ad gangen med mindst 1 dags mellemrum mellem perioderne, og anvendelsen må ikke udstrækkes ud over 14 dage. Stk. 3. Forsvarsministeren fastsætter regler om anvendelse af disciplinarmidler, herunder regler om samtidig anvendelse af flere disciplinarmidler. Stk. 4. Forsvarsministeren bestemmer, hvem der skal have myndighed til at anvende disciplinarmidler, og omfanget af denne myndighed. 64. Den, der er blevet pålagt et disciplinarmiddel, kan forlange udståelsen udsat i indtil 2 gange 24 timer efter meddelelsen om disciplinarmidlet. 65. Den, der er blevet pålagt et disciplinarmiddel, kan forlange sagen forelagt for et disciplinarnævn til afgørelse. Stk. 2. Disciplinarnævnets afgørelse kan såvel af den, der er blevet pålagt et disciplinarmiddel, som af den, der har pålagt disciplinarmidlet, forlanges forelagt et ankenævn til afgørelse. Ankenævnets afgørelse kan ikke indbringes for domstolene eller forsvarsministeren. Stk. 3. Disciplinarnævnet består af en dommer som formand samt to andre medlemmer, hvoraf den ene så vidt muligt skal være en talsmand og af samme grad som den, der er blevet pålagt disciplinarmidlet, medens den anden skal være dennes foranstående. Stk. 4. Ankenævnet, der oprettes af forsvarsministeren, består af en formand og to andre medlemmer. Formanden skal være landsdommer. De øvrige medlemmer er en statsadvokat, der udpeges af justitsministeren, og en advokat, der udpeges af Advokatrådet. Stk. 5. Forsvarsministeren fastsætter regler for udpegning af disciplinarnævnets medlemmer og for disciplinarnævnets og ankenævnets virksomhed. 66. Indbringelse af et disciplinarmiddel for disciplinarnævnet eller ankenævnet har ikke opsættende virkning på udståelsen, medmindre andet bestemmes af vedkommende nævns formand. Stk. 2. Et disciplinarmiddel skal indbringes for disciplinarnævnet eller ankenævnet inden 4 uger efter, at klageren har fået meddelelse om disciplinarmidlet henholdsvis om disciplinarnævnets afgørelse. Vedkommende nævns formand kan bestemme, at der skal ses bort fra overskridelse af klagefristen, når der er særlig grund hertil. Andet beredskabspersonel gælder også for befalingsmænd, befalingsmænd af reserven og kontraktansatte menige i redningsberedskabet. Disciplinarmidlerne arbejde og efterøvelse i en del af fritiden, fremstilling, vagt eller anden tjeneste uden for orden og fratagelse af friheder kan dog ikke anvendes på befalingsmænd og befalingsmænd af reserven, medmindre de er elever på en af redningsberedskabets skoler. Stk. 2. Under krise eller krig gælder også for civilt ansatte og beredskabspligtige. Øvrige straffebestemmelser 68. Den, der under krise eller krig forsætligt misbruger eller undlader at respektere det kendemærke, hvis anvendelse i henhold til en mellemfolkelig overenskomst tiltrådt af Danmark er forbeholdt varetagelsen af de opgaver, der i Danmark varetages af redningsberedskabet, straffes med bøde eller fængsel i indtil 12 år. 69. Den, der, uden at forholdet falder ind under 68, uberettiget benytter redningsberedskabets kendetegn eller uniformer eller benytter 17

20 10 kendetegn eller uniformer, der har en sådan lighed med disse, at forveksling let kan finde sted, straffes efter 132 i straffeloven. Stk. 2. Med bøde eller fængsel indtil 4 måneder straffes den, der uberettiget benytter redningsberedskabets signaler eller benytter signaler, som har en sådan lighed med disse, at en forveksling kan finde sted. Stk. 3. Under skærpende omstændigheder kan straffen efter stk. 2 stige til fængsel i indtil 2 år. 70. Overtrædelse af 39, 40, stk. 1, eller 41, stk. 2, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er hjemlet i den øvrige lovgivning. Stk. 2. På samme måde straffes den, der undlader at efterkomme påbud eller forbud i medfør af 20, stk. 1, 28, stk. 1 eller 2, 34, stk. 2, 35, 40, stk. 2, 41, 42, stk. 1, 44, stk. 1, 45, 46, 49, 56, stk. 1, eller 57. Stk. 3. På samme måde som i stk. 1 og 2 straffes den, der uden kommunalbestyrelsens godkendelse opretter eller foretager væsentlige ombygninger, udvidelser eller forandringer i driften af virksomheder, jf. 34, stk. 1. Stk. 4. Forsvarsministeren kan i forskrifter udstedt i medfør af denne lov fastsætte straf af bøde, fængsel indtil 4 måneder eller under skærpende omstændigheder fængsel i indtil 2 år for overtrædelse af bestemmelserne i forskrifterne eller for undladelse af at efterkomme påbud eller forbud heri. Stk. 5. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Begås overtrædelsen af staten, en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges staten, kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar. 71. Med bøde straffes 1) den, der ikke udviser tilbørlig forsigtighed med ild, lys, tændstikker, aske, brandfarlige stoffer, og hvad der i øvrigt kan fremkalde eller befordre brand, eller undlader at påse, at personer, der hører til den pågældendes husstand eller virksomhed, udviser sådan forsigtighed, og 2) den, der som ejer eller bruger af elektriske anlæg eller andre lys-, varme-, kraft- eller maskinanlæg, som kan fremkalde eller befordre brand, benytter sådanne anlæg eller lader dem benytte, uanset at de ikke er i forsvarlig stand. Kapitel 12 Ændringer i anden lovgivning 72. I værnepligtsloven, jf. lov nr. 213 af 30. maj 1980, foretages følgende ændringer: 1. I 2, stk. 1 og 2, ændres»civilforsvaret«til:»redningsberedskabet«. 2. I 21 ændres»civilforsvarskorpset«til:»det statslige redningsberedskab«. 3. I 22 ændres»civilforsvaret«til:»redningsberedskabet«. 4. I 24 ændres»civilforsvarskorpsets«til:»det statslige redningsberedskabs«. 73. I lov om værnepligtens opfyldelse ved civilt arbejde, jf. lovbekendtgørelse nr. 588 af 8. september 1987, foretages følgende ændring: I 5 ændres»civilforsvaret«til:»redningsberedskabet«. 74. I lov nr. 193 af 24. maj 1972 om fyrværkeri foretages følgende ændringer: 1. I 1, stk. 1, ændres»justitsministeren«til:»indenrigsministeren«. 2. I 2, stk. 2, 3 og 5 ændres»justitsministeren«til:»indenrigsministeren«. 3. I 4, stk. 1, ændres»statens brandinspektion«til:»beredskabsstyrelsen«. 4. I 5 ændres»statens brandinspektion«til»beredskabsstyrelsen«. 75. I lov nr. 228 af 8. april 1992 om tilvejebringelse af befordringsmidler til det militære forsvar og civilforsvaret foretages følgende ændringer: I lovens titel, 1, stk. 1, og 4, stk. 3, 5. pkt., ændres»civilforsvaret«til:»redningsberedskabet«. 76. I lov om kommunernes styrelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 483 af 21. juni 1991, som ændret ved 38 i lov nr. 337 af 14. maj 1992, 1 i lov nr. 479 af 24. juni 1992 og 5 i lov nr. 501 af 24. juni 1992, indsættes som ny 69:» 69. Såfremt det under krise eller krig er umuligt at samle kommunalbestyrelsen til møde, overtager økonomiudvalget de beføjelser, der 18

21 11 tilkommer kommunalbestyrelsen og dens udvalg. I kommuner med magistratsordning, jf. 64, overtager magistraten kommunalbestyrelsens beføjelser. Stk. 2. Er det umuligt at samle økonomiudvalget til møde under krise eller krig, styres kommunens anliggender af borgmesteren. Er det i kommuner med magistratsordning umuligt at samle magistraten til møde, styres kommunen af borgmesteren. Stk. 3. Meddelelse om anvendelse af reglerne i stk. 1 og 2 skal snarest gives til indenrigsministeren. Indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om kommunens styrelse under krise eller krig.«77. I lov om Københavns kommunes styrelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 484 af 21. juni 1991, som ændret ved 39 i lov nr. 337 af 14. maj 1992, 2 i lov nr. 479 af 24. juni 1992 og 6 i lov nr. 501 af 24. juni 1992, indsættes efter 53 a:» 53 b. Såfremt det under krise eller krig er umuligt at samle Borgerrepræsentationen til møde, overtager magistraten Borgerrepræsentationens beføjelser. Stk. 2. Er det umuligt at samle magistraten til møde under krise eller krig, styres kommunen af overborgmesteren. Stk. 3. Meddelelse om anvendelse af reglerne i stk. 1 og 2 skal snarest gives til indenrigsministeren. Indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler om kommunens styrelse under krise eller krig.«78. I lov om frikommuner, jf. lovbekendtgørelse nr. 644 af 12. september 1991, som ændret ved lov nr. 940 af 27. december 1991, 95 i lov nr. 9 af 3. januar 1992, lov nr. 334 af 14. maj 1992 og 4 i lov nr. 381 af 20. maj 1992, foretages følgende ændringer: 18 d og 47 ophæves. Kapitel 13 Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser 79. Loven træder i kraft den 1. januar Stk. 2. Samtidig ophæves brandloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 365 af 28. juli 1983, som ændret ved 2 i lov nr. 270 af 2. maj 1990, lov om civilforsvaret, jf. lovbekendtgørelse nr. 517 af 28. juli 1987, som ændret ved 3 i lov nr. 385 af 6. juni 1991, og lov om det civile beredskab, jf. lovbekendtgørelse nr. 279 af 3. juni 1985, som ændret ved 6 i lov nr. 192 af 29. marts 1989, jf. dog stk. 3 og 4. Stk. 3. Brandlovens kapitel 5 og 33, stk. 1 og 2 samt stk. 4-8, 34 og 35 forbliver dog i kraft, indtil de ophæves i medfør af 4, jf. 2, i lov nr. 270 af 2. maj 1990 om ændring af byggeloven, brandloven og kommuneplanloven. Stk. 4. Tidspunktet for ophævelsen af brandlovens 37, stk. 2, og 38 fastsættes af forsvarsministeren. Stk. 5. Administrative forskrifter udstedt i medfør af brandloven, jf. stk. 2, og tidligere brandlovgivning forbliver i kraft, indtil de afløses af regler udstedt i medfør af denne lov. Stk. 6. Administrative forskrifter udstedt i medfør af lov om civilforsvaret, jf. stk. 2, og tidligere civilforsvarslovgivning forbliver i kraft, indtil de afløses af regler udstedt i medfør af denne lov. Stk. 7. Administrative forskrifter udstedt i medfør af lov om det civile beredskab, jf. stk. 2, forbliver i kraft, indtil de afløses af regler udstedt i medfør af denne lov. Stk. 8. Overtrædelse af forskrifter, der er opretholdt i henhold til stk. 5-7, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder, medmindre højere straf er hjemlet i den øvrige lovgivning. Under særlige forhold kan straffen stige til fængsel i indtil 2 år. 80. Forsvarsministeren fastsætter regler for overdragelse til kommunalbestyrelserne af lokale kommandocentraler og materiel m.v., som staten har stillet til rådighed for det kommunale civilforsvar. 81. Bedriftværn, der er etableret i henhold til den lovgivning, der er gældende indtil 1. januar 1993, opretholdes, medmindre kommunalbestyrelsen efter ansøgning træffer afgørelse om nedlæggelse af disse. 82. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger. Lov nr. 380 af 14. juni 1995, der ændrede 9, stk. 3 og 4, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: 19

22 12 5. Loven træder i kraft den 1. september 1995, 1, nr. 7, 8, 14, 16, 17 og 18, 2, nr. 6 og 7, 3 og 4 dog først den 1. januar Stk. 2. (Udeladt). Lov nr. 232 af 2. april 1997, der ændrede 9, stk. 4, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: 14. Loven træder i kraft den 1. januar 1998, jf. dog stk. 2 og 3. Stk. 2 og 3. (Udeladt). Lov nr af 29. december 1997, der ændrede 9, stk. 3, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: 3. Loven træder i kraft den 1. januar samt 24, ændrede 25, stk. 1 og 2, 27 samt 28, stk. 1 og 2, ophævede kapitel 6, indsatte et nyt stk. 2 i 35, ændrede 38, stk. 2, 45 og 51, stk. 3, indsatte 54, stk. 2, samt ændrede 57 og 65, stk. 4, 2. pkt., indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: 2. Loven træder i kraft den 1. juli Stk. 2. 1, nr. 3, træder dog først i kraft efter forsvarsministerens nærmere bestemmelse. Lov nr. 381 af 28. maj 2003, der ændrede 9, stk. 3, i beredskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 912 af 2. oktober 2000, som ændret ved lov nr. 293 af 30. april 2003, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: 6. Loven træder i kraft den 1. januar Stk (Udeladt). Lov nr. 339 af 17. maj 2000, der ændrede 9, stk. 2 og 3, 10, stk. 2, 11, stk. 1, og 21, indsatte 23 a, ændrede 25, stk. 1 og 2, 35, stk. 3, og 36, indsatte 36 a, ændrede 37, stk. 2, 47 og 53, stk. 1, indsatte 54 a og 54 b og ændrede 56, stk. 1, indeholder i 4 følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: 4. Loven træder i kraft den 1. juli Lov nr. 418 af 31. maj 2000 indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: 113. Loven træder i kraft den 1. juli Stk. 2. (Udeladt). Stk. 3. Samtidig ophæves følgende regler: 1) (Udeladt). 2) (Udeladt). 3) 47 i beredskabsloven, jf. lov nr af 23. december 1992 som senest ændret ved 2 i lov nr af 29. december Stk (Udeladt). Lov nr. 293 af 30. april 2003, der ophævede 1, stk. 2, 2. pkt., 2 og 4, stk. 3-5, ændrede 5, stk. 1, indsatte 9, stk. 2, 6. pkt., ændrede 9, stk. 3 og 4, indsatte 10, stk. 2, 5. pkt., ophævede 11 og 12, stk. 2, ændrede 12, stk. 4, og 17, stk. 1, nyaffattede overskriften til kapitel 5 Lov nr. 69 af 4. februar 2004, der ændrede 60, stk. 1, 68, 69, stk. 2, 70, stk. 1 og 4, samt 79, stk. 8, i beredskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 912 af 2. oktober 2000, som ændret ved lov nr. 293 af 30. april 2003 og lov nr. 381 af 28. maj 2003, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: 21. Loven træder i kraft den 1. juli Stk. 2. (Udeladt) Lov nr. 534 af 24. juni 2005, der nyaffattede 25, stk. 2 og 3, samt ændrede 27, i beredskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 137 af 1. marts 2004, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: 2. Loven træder i kraft den 1. januar Lov nr af 9. november 2005, der efter 33, stk. 2, i beredskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 137 af 1. marts 2004, som ændret ved lov nr. 534 af 24. juni 2005, indsatte stk. 3 og stk. 4 som nye stykker, hvorefter stk. 3 blev stk. 5, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: 3. Loven træder i kraft den 14. november Lovforslaget kan stadfæstes straks efter dets vedtagelse. 20

23 13 Lov nr. 538 af 8. juni 2006, der overalt i beredskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 137 af 1. marts 2004, som ændret ved lov nr. 534 af 24. juni 2005 og 2 i lov nr af 9. november 2005, ændrede»politimesteren«til:»politidirektøren«og i 17, stk. 1, ophævede», jf. retsplejelovens 108«, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: 105. Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2007, jf. dog stk og 106. Stk (Udeladt) Lov nr. 508 af 6. juni 2007, der efter kapitel 5 indsatte et nyt kapitel 6 Radiokommunikation og en ny 29 i beredskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 137 af 1. marts 2004, som ændret senest ved 2 i lov nr af 20. december 2006, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: 2. Loven træder i kraft den 1. august 2007 Stk i beredskabsloven som affattet ved denne lovs 1, nr. 1, finder kun anvendelse i kommuner og regioner, hvor det landsdækkende radiokommunikationsnet er funktionsdygtigt. Lov nr af 20. december 2006, der ophævede 33, stk. 3 og 4, hvorefter stk. 5 blev stk. 3, i beredskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 137 af 1. marts 2004, som ændret ved lov nr. 534 af 24. juni 2005, 2 i lov nr af 9. november 2005 og 101 i lov nr. 538 af 8. juni 2006, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: 3. Loven træder i kraft den 1. juli Lov nr af 19. december 2008, der indsatte 12, stk. 3, hvorefter stk. 3 blev stk. 4, ændrede 13, stk pkt., indsatte 28 a, ændrede 33, stk. 1, nr. 1, indsatte 33 a, ændrede 34, stk. 2, 35, stk. 3, og 36, stk. 1, samt 70, stk. 5, 1. pkt., indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse: 2. Loven træder i kraft den 1. januar Forsvarsministeriet, den 10. juni 2009 SØREN GADE / Susan Nissen 1) Daværende kapitel 6 blev ophævet ved lov nr. 293 af 30. april Kapitel 6 og 29 blev affattet ved lov nr. 508 af 6. juni

24

25 2. del indeholder Lov nr af 19. december 2008 om ændring af beredskabsloven (etablering af et brandberedskab med henblik på bekæmpelse af brand i skibe til søs, etablering af et evalueringsinstitut m.v.) med tilhørende forarbejder 23

26

27 Indholdsfortegnelse til 2. del Side Lov nr af 19. december 2008 om ændring af beredskabsloven (etablering af et brandberedskab med henblik på bekæmpelse af brand i skibe til søs, etablering af et evalueringsinstitut m.v.) Forslag til lov om ændring af beredskabsloven, lovforslag nr. L Bemærkninger til lovforslaget Forsvarsministerens skriftlige fremsættelse af lovforslaget den 31. oktober Folketingets 1. behandling af lovforslaget den 14. november Forsvarsministerens besvarelse den 3. december 2008 af et spørgsmål stillet under 1. behandlingen Forsvarsudvalgets betænkning af 4. december 2008 over lovforslaget Folketingets 2. behandling af lovforslaget den 9. december Folketingets 3. behandling af lovforslaget den 11. december Forsvarsministeriets notat af 23. oktober 2008 om de indkomne høringssvar til lovudkastet

28

29 Lov nr af 19. december 2008 Lov om ændring af beredskabsloven (Etablering af et brandberedskab med henblik på bekæmpelse af brand i skibe til søs, etablering af et evalueringsinstitut m.v.) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: 1 I beredskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 137 af 1. marts 2004, som ændret senest ved lov nr. 508 af 6. juni 2007, foretages følgende ændringer: 1. I 12 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:»stk. 3. Forsvarsministeren kan indgå aftale med en eller flere kommunalbestyrelser eller med et privat redningsvæsen om etablering af et stående beredskab til bekæmpelse af brand i skibe til søs.«stk. 3 bliver herefter stk. 4. Forsvarsmin., j.nr. 2008/ , stk. 1, 2. pkt., affattes således:»aftalen skal fremgå af delplanen for det kommunale redningsberedskab, der indgår i kommunalbestyrelsens samlede plan for kommunens beredskab, jf. 25, stk. 1.«3. Efter 28 indsættes i kapitel 5:» 28 a. Forsvarsministeren etablerer et evalueringsinstitut, som har til formål at gennemføre evalueringer af større beredskabsindsatser og indsatser med et usædvanligt forløb. Forsvarsministeren kan fastsætte nærmere regler for evalueringsinstituttet. Stk. 2. Forsvarsministeren udpeger tre personer til at udgøre en evalueringsgruppe. Medlemmerne af evalueringsgruppen udpeges for en 3- årig periode. De pågældende vil kunne genudpeges. Evalueringsgruppen har ansvaret for at tilrettelægge, iværksætte og gennemføre de konkrete evalueringer og har det faglige ansvar for evalueringernes resultater. Evalueringsgruppen er i sin faglige virksomhed uafhængig af forsvarsministeren samt af beredskabets øvrige aktører. Stk. 3. Ved evaluering af indsatser, jf. stk. 1, udpeger evalueringsgruppen yderligere to eksperter, der indgår i instituttets evaluering af den konkrete indsats. Stk. 4. Evalueringsgruppen kan forlange alle oplysninger, der skønnes af betydning for en konkret evaluering, tilvejebragt og udleveret af de involverede parter. Dette gælder dog ikke tilfælde, hvor der foreligger særlige politimæssige forhold, herunder sikkerhedsmæssige og efterforskningsmæssige forhold. Oplysningerne bør så vidt muligt fremsendes i elektronisk form. Stk. 5. Sager om evaluering af beredskabsindsatser er omfattet af lov om offentlighed i forvaltningen, når den endelige evalueringsrapport er færdigudarbejdet. Stk. 6. Når evalueringsgruppen til brug for gennemførelse af en evaluering modtager arbejdsdokumenter, herunder oplysninger og data, der i henhold til lov om offentlighed i forvaltningen og forvaltningsloven er interne, mister dokumenterne ikke som følge af videregivelsen til evalueringsgruppen deres interne karakter.«ag Rosendahls-Schultz Grafisk 27

30 2 4. I 33, stk. 1, nr. 1, indsættes efter»miljøet,«:»herunder stoffer, som kan anvendes i terrorsammenhæng og dermed udgøre en risiko for den offentlige sikkerhed,«5. Efter 33 indsættes:» 33 a. Forsvarsministeren kan bemyndige Beredskabsstyrelsen til at fastsætte regler i medfør af 33, stk. 1 og 2, og 70, stk. 4 og 5. Stk. 2. Forsvarsministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser truffet af Beredskabsstyrelsen efter regler fastsat i medfør af 33, stk. 1 og 2, og 70, stk. 4 og 5, herunder at afgørelserne ikke kan indbringes for ministeren. Stk. 3. Forsvarsministeren kan fastsætte regler om, at tekniske specifikationer, som der henvises til i regler fastsat i medfør af 33, stk. 1 og 2, og 70, stk. 4 og 5, ikke indføres i Lovtidende. Stk. 4. Forsvarsministeren kan fastsætte regler om, hvordan oplysning om tekniske specifikationer, som ikke indføres i Lovtidende, jf. stk. 3, kan indhentes. Stk. 5. Forsvarsministeren kan fastsætte regler om, at tekniske specifikationer, som ikke indføres i Lovtidende, jf. stk. 3, skal være gældende, selvom disse ikke foreligger på dansk«. 6. I 34, stk. 2, ændres»bygninger og grundarealer«til:»bygninger, grundarealer og flydende konstruktioner«. 7. I 35, stk. 3, ændres»bygninger og grundarealer«til:»bygninger, grundarealer og flydende konstruktioner«. 8. I 36, stk. 1, ændres»og af brandfarlige bygninger og oplag«til:»af brandfarlige bygninger og oplag samt af flydende konstruktioner« , stk. 5, 1. pkt. affattes således:»der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«2 Loven træder i kraft den 1. januar Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger. Givet på Amalienborg, den 19. december 2008 Under Vor Kongelige Hånd og Segl MARGRETHE R. / Søren Gade 28

31 Lovforslag nr. L 54 Folketinget Fremsat den 31. oktober 2008 af forsvarsministeren (Søren Gade) Forslag til Lov om ændring af beredskabsloven (Etablering af et brandberedskab med henblik på bekæmpelse af brand i skibe til søs, etablering af et evalueringsinstitut m.v.) 1 I beredskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 137 af 1. marts 2004, som senest ændret ved lov nr. 508 af 6. juni 2007, foretages følgende ændringer: 1. I 12 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:»stk. 3. Forsvarsministeren kan indgå aftale med en eller flere kommunalbestyrelser eller med et privat redningsvæsen om etablering af et stående beredskab til bekæmpelse af brand i skibe til søs.«stk. 3 bliver herefter stk , stk. 1, 2. pkt., affattes således:»aftalen skal fremgå af delplanen for det kommunale redningsberedskab, der indgår i kommunalbestyrelsens samlede plan for kommunens beredskab, jf. 25, stk. 1.«3. Efter 28 indsættes:» 28 a. Forsvarsministeren etablerer et evalueringsinstitut, som har til formål at gennemføre evalueringer af større beredskabsindsatser og indsatser med et usædvanligt forløb. Forsvarsministeren kan fastsætte nærmere regler for evalueringsinstituttet. Stk. 2. Forsvarsministeren udpeger tre personer til at udgøre en evalueringsgruppe. Medlemmerne af evalueringsgruppen udpeges for en 3- årig periode. De pågældende vil kunne genudpeges. Evalueringsgruppen har ansvaret for at tilrettelægge, iværksætte og gennemføre de konkrete evalueringer og har det faglige ansvar for Forsvarsmin., j.nr. 2008/ evalueringernes resultater. Evalueringsgruppen er i sin faglige virksomhed uafhængig af forsvarsministeren samt af beredskabets øvrige aktører. Stk. 3. Ved evaluering af indsatser, jf. stk. 1, udpeger evalueringsgruppen yderligere to eksperter, der indgår i instituttets evaluering af den konkrete indsats. Stk. 4. Evalueringsgruppen kan forlange alle oplysninger, der skønnes af betydning for en konkret evaluering, tilvejebragt og udleveret af de involverede parter. Dette gælder dog ikke tilfælde, hvor der foreligger særlige politimæssige forhold, herunder sikkerhedsmæssige og efterforskningsmæssige forhold. Oplysningerne bør så vidt muligt fremsendes i elektronisk form. Stk. 5. Sager om evaluering af beredskabsindsatser er omfattet af lov om offentlighed i forvaltningen, når den endelige evalueringsrapport er færdigudarbejdet. Stk. 6. Når evalueringsgruppen til brug for gennemførelse af en evaluering modtager arbejdsdokumenter, herunder oplysninger og data, der i henhold til lov om offentlighed i forvaltningen og forvaltningsloven er interne, mister dokumenterne ikke som følge af videregivelsen til evalueringsgruppen deres interne karakter.«4. I 33, stk. 1, nr. 1, indsættes efter»miljøet,«:»herunder stoffer, som kan anvendes i terrorsammenhæng og dermed udgøre en risiko for den offentlige sikkerhed,«ag Schultz Grafisk 29

32 2 5. Efter 33 indsættes:» 33 a. Forsvarsministeren kan bemyndige Beredskabsstyrelsen til at fastsætte regler i medfør af 33, stk. 1 og 2, og 70, stk. 4 og 5. Stk. 2. Forsvarsministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser truffet af Beredskabsstyrelsen efter regler fastsat i medfør af 33, stk. 1 og 2, og 70, stk. 4 og 5, herunder at afgørelserne ikke kan indbringes for ministeren. Stk. 3. Forsvarsministeren kan fastsætte regler om, at tekniske specifikationer, som der henvises til i regler fastsat i medfør af 33, stk. 1 og 2, og 70, stk. 4 og 5, ikke indføres i Lovtidende. Stk. 4. Forsvarsministeren kan fastsætte regler om, hvordan oplysning om tekniske specifikationer, som ikke indføres i Lovtidende, jf. stk. 3, kan indhentes. Stk. 5. Forsvarsministeren kan fastsætte regler om, at tekniske specifikationer, som ikke indføres i Lovtidende, jf. stk. 3, skal være gældende, selvom disse ikke foreligger på dansk«. 6. I 34, stk. 2, ændres»bygninger og grundarealer«til:»bygninger, grundarealer og flydende konstruktioner«. 7. I 35, stk. 3, ændres»bygninger og grundarealer«til:»bygninger, grundarealer og flydende konstruktioner«. 8. I 36, stk. 1, ændres»og af brandfarlige bygninger og oplag«til:»af brandfarlige bygninger og oplag samt af flydende konstruktioner« , stk. 5, 1. pkt. affattes således:»der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«2 Loven træder i kraft den 1. januar Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger. 30

33 3 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger Indholdsfortegnelse 1. Indledning og baggrund Lovforslagets hovedpunkter Bekæmpelse af brand i skibe til søs Baggrund Gældende ret Lovforslaget Brandslukningsaftaler Gældende ret Lovforslaget Etablering af et evalueringsinstitut Regler vedrørende farlige stoffer Ny bestemmelse vedrørende forebyggende foranstaltninger Gældende ret Lovforslaget Flydende konstruktioner Gældende ret Lovforslaget Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet Lovforslagets administrative konsekvenser for borgerne Lovforslagets miljømæssige konsekvenser Forholdet til EU-retten Hørte myndigheder og organisationer m.v Sammenfattende skema Indledning og baggrund Hovedformålet med lovforslaget er at etablere et supplerende beredskab til brand i skibe til søs og et evalueringsinstitut til evaluering af større konkrete beredskabsindsatser og indsatser med et usædvanligt forløb. Begge forslag er et led i udmøntningen af den politiske aftale om redningsberedskabet efter 2006, der blev indgået den 24. april Herudover foreslås de hidtidige regler vedrørende Beredskabsstyrelsens godkendelse af brandslukningsaftaler ændret som konsekvens af indførelsen af risikobaseret beredskabsdimensionering i kommunerne. Det foreslås endvidere som opfølgning på regeringens handlingsplan for terrorbekæmpelse fra november 2005 (anbefaling 42), at forsvarsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om placering, indretning og brug af virksomheder, hvor der opbevares, anvendes eller fremstilles visse farlige stoffer. Desuden indeholder lovforslaget regler om klageadgang samt offentliggørelse af tekniske specifikationer. Endelig foreslås en udvidelse af beredskabslovens brandforebyggende regler til også at omfatte flydende konstruktioner fast fortøjet ved kaj. 31

34 4 2. Lovforslagets hovedpunkter 2.1 Bekæmpelse af brand i skibe til søs Baggrund Baggrunden for forslaget om at etablere et særligt supplerende beredskab med henblik på bekæmpelse af brand i skibe til søs er en rapport afgivet af»arbejdsgruppen vedrørende bekæmpelse af brand i skibe til søs«, der blev nedsat af Forsvarsministeriet den 10. oktober 2005 med det formål bl.a. at»udarbejde et samlet koncept for et beredskab, som etableres i Beredskabsstyrelsens regi, men hvor forsvaret får til opgave at kunne overføre de nødvendige ressourcer til brændende skibe, herunder bl.a. under udnyttelse af de kommende helikoptere.«ifølge arbejdsgruppens kommissorium er der».fra politisk side et ønske om, at Danmark etablerer et beredskab på området. Etableringen skal ikke mindst ses i et sikkerheds- og miljømæssigt perspektiv, men skal også ses i sammenhæng med alle de øvrige initiativer, der er/vil blive iværksat på det maritime område. Der er imidlertid tale om en opgave, som i henhold til gældende love og bestemmelser umiddelbart hverken falder ind under forsvarets eller Beredskabsstyrelsens opgavekompleks.«arbejdsgruppen blev under Forsvarsministeriets formandskab sammensat af repræsentanter for Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, Flyvertaktisk Kommando, Søfartsstyrelsen, Hjemmeværnskommandoen, Forsvarskommandoen samt Beredskabsstyrelsen. Arbejdsgruppen afgav sin rapport i december 2005 og indstillede at der etableres et beredskab til assistance ved bekæmpelse af brand i skibe til søs, at et afbalanceret beredskab i forhold til risiko og i forhold til det geografiske dækningsområde peger på to beredskaber, et vest for Storebælt og et øst for Storebælt, at beredskabet forankres ved to kommunale beredskaber samt, at ansvaret for beredskabet placeres hos forsvarsministeren, som via en hjemmel i beredskabsloven bemyndiger Beredskabsstyrelsen til at udpege de kommuner, der får pligt til at oprette og bemande et sådant beredskab. Ifølge arbejdsgruppens rapport har den øgede skibsfart i danske og tilgrænsende farvande, både i henseende til antal skibe og i henseende til tonnage og antal passagerer på færger og krydstogtsskibe, medført en stadig stigende risiko for vidtrækkende konsekvenser i tilfælde af brand i skibe til søs. Det primære ansvar for slukning af brand i skibe til søs påhviler ifølge rapporten skibets egen besætning, men internationale og nationale erfaringer har vist, at denne kapacitet ikke altid er tilstrækkelig, og at det kan være nødvendigt at indsætte professionelle brandfolk til at forstærke indsatsen og for at afløse skibets besætning. Etablering af et stående beredskab til indsættelse ved bekæmpelse af brand i skibe til søs forudsætter, at der i beredskabsloven tilvejebringes lovmæssig hjemmel hertil, idet loven ikke omfatter indsatser til havs Gældende ret Ifølge beredskabslovens 1, stk. 1, har redningsberedskabet til opgave at forebygge, begrænse og afhjælpe skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger, eller overhængende fare herfor. Til denne opgavebeskrivelse knytter sig lovbemærkningerne til bestemmelsen, jf. L 132 af 2. december 1992 (FT-tidende 1992/93, forhandlingerne s. 2860, 3536, 3938 og 4331, Tillæg A s. 4225, Tillæg B s. 475 og 693 og Tillæg C s. 497) hvoraf fremgår, at den ikke omfatter de opgavesæt, der varetages af de øvrige myndigheder, der har ansvar for beredskab og indsats i forbindelse med ulykker og katastrofer i fredstid, herunder det almindelige ambulanceberedskab, alarmeringsberedskabet, forsvarets fredstidsopgaver (fly- og søredningstjenesten), Miljøstyrelsens (nu Forsvarskommandoens) havberedskab, DSB s beredskab ved ulykker på egne arealer samt lufthavnenes beredskab. Ifølge beredskabslovens 12, stk. 1, 1. pkt., skal det kommunale redningsberedskab kunne yde en forsvarlig indsats mod skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger. Af lovbemærkningerne til bestemmelsen fremgår bl.a., at det kommunale redningsberedskab skal kunne indsættes mod ulykker såsom brande og eksplosionsulykker, sammenstyrtningsulykker, togulykker, flyulykker, skibsulykker ved kaj, naturkatastrofer samt uheld, der kan medføre udslip og spredning i miljøet af farlige stoffer. Bekæmpelse af brande i skibe til søs er således en opgave, der falder uden for beredskabslovens opgavesæt, hvorfor redningsberedskabet ikke er dimensioneret efter at skulle varetage en sådan opgave, ligesom den bevillingsramme, der på de årlige finanslove, der tidligere var afsat til redningsberedskabet, ikke omfatter udgifter til varetagelse af en sådan aktivitet Lovforslaget Forslaget om at etablere et stående beredskab med henblik på indsættelse ved bekæmpelse af brand i ski- 32

35 5 be til søs er et led i udmøntningen af den politiske aftale om redningsberedskabet efter 2006, der blev indgået den 24. april Forud for den politiske aftale forelå bl.a. arbejdsgruppens rapport fra 2005 vedrørende brand i skibe til søs, jf. ovenfor. På baggrund af denne rapport har forslaget til formål at tilvejebringe lovmæssig hjemmel til, at forsvarsministeren kan indgå aftale med en eller flere kommunalbestyrelser eller med et privat redningsvæsen om at etablere og opretholde et stående assistanceberedskab (brandberedskab) omfattende særligt trænede og udstyrede brandfolk, som kan indsættes og assistere ved brand i skibe til søs. Ved etablering af et»stående beredskab«i forbindelse med brand i skibe til søs forstås et assistanceberedskab med fornøden uddannelse og træning, som efter anmodning vil blive transporteret til et brændende skib til søs med henblik på at assistere med brandslukningsindsatsen. Beredskabet etableres med udgangspunkt i to kommunale og/eller private redningsberedskaber, hvor de allerede etablerede vagtordninger udvides til også at omfatte bistand i forbindelse med brand i skibe til søs. Der vil således ikke blive etableret særlige strukturer eller lignende med henblik på alene at afvente, at et skib til søs får brand ombord. Af hensyn til den fornødne geografiske dækning forudsættes det, at der oprettes et assistanceberedskab øst for Storebælt og et beredskab vest for Storebælt. Det geografiske indsatsområde omfatter både dansk territorialfarvand og tilgrænsende farvande. Assistanceberedskabet etableres som et supplement til rederen/skibets egne brandslukningsforanstaltninger og supplerer de øvrige aktører i den samlede civile og militære søredningstjeneste. Assistanceberedskabet omfatter således alene etableringen og driften af selve brandberedskabet. Transporten af assistanceberedskabet til og fra et brændende skib forestås af forsvaret og koordineres ved JRCC (Joint Rescue Coordination Center), Danmark. Transporten til og fra et brændende skib vil således skulle foretages ved anvendelse af forsvarets herunder hjemmeværnets kapaciteter, eventuelt suppleret med kapaciteter fra andre civile myndigheder og/eller private, jf. hidtidig praksis og øvrig gældende lovgivning herom. Der forudsættes ikke at være behov for at opbygge nye kapaciteter inden for forsvaret. Transporten af assistanceberedskabet stilles vederlagsfrit til rådighed af forsvaret ved såvel operative indsatser som ved uddannelse og øvelse, idet uddannelses- og øvelsesaktiviteterne forudsættes koordineret med den tilsvarende uddannelses- og øvelsesvirksomhed i forsvaret. Der kan i øvrigt henvises til arbejdsgruppens vurderinger, konklusioner og anbefalinger i ovennævnte rapport fra 2005 vedrørende brand i skibe til søs. Det er rederen/skibet der som udgangspunkt fortsat har ansvaret for slukning af brand om bord i skibe til søs. Princippet om redning af menneskeliv udgør det primære hensyn for eftersøgnings- og redningstjenesten (JRCC Danmark), medens ansvaret for sikringen af materielle værdier påhviler ejeren af det nødstedte skib eller havanlæg. Det forudsættes, at forsvarsministeren til Beredskabsstyrelsen delegerer kompetencen til at indgå en aftale med en eller flere kommunalbestyrelser eller et privat redningsvæsen om etablering og drift af assistanceberedskabet. Beredskabsstyrelsen udarbejder på forsvarsministerens vegne kravspecifikationer for materiel og uddannelse og udarbejder aftaler med de tilbudsgivere, som bedst anses at være i stand til at opfylde de pågældende krav. 2.2 Brandslukningsaftaler Gældende ret Ifølge beredskabslovens 13, stk. 1, skal Beredskabsstyrelsen godkende aftaler, som indgås af en kommunalbestyrelse med en anden kommunalbestyrelse, et privat redningsvæsen eller et frivilligt brandværn om at udføre opgaver inden for redningsberedskabet (brandslukningsaftaler). Det oprindelige grundlag for Beredskabsstyrelsens godkendelse af disse aftaler er de tidligere gældende detaljerede regler med minimumskrav i de nu ophævede dimensioneringsbekendtgørelser. De aftaler, der ifølge beredskabslovens 13, stk. 1, 2. pkt., skal godkendes af Beredskabsstyrelsen, omfatter de afhjælpende (operative) opgaver, der er omfattet af beredskabslovens 12, stk. 1, dvs. de opgaver, som det kommunale redningsberedskab varetager i forbindelse med indsats mod skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer. Der er tale om aftaler om brandslukning m.v. mellem kommunerne eller mellem kommunerne og private entreprenører, for eksempel Falck A/S, aftaler om fælles indsatsledervagt eller aftaler om en privat entreprenørs varetagelse af indsatsledervagten, for eksempel Falck A/S. Beredskabsstyrelsen har hidtil taget stilling til, om aftalerne kunne godkendes på grundlag af de detaljerede minimumsregler om slukningstogenes køretøjs-, materiel- og mandskabsmæssige sammensætning, udrykningstider for slukningstog, indsatsledervagten og vandforsyning, der senest var fastsat i bekendtgørelse nr af 11. december 2002 om det kommunale redningsberedskabs dimensionering m.v. 33

36 6 Som opfølgning på den politiske aftale af 21. juni 2002 om redningsberedskabet efter 2002 blev ovenstående regler erstattet af reglerne i bekendtgørelse nr. 765 af 3. august 2005 om risikobaseret kommunalt redningsberedskab. Det overordnede princip bag de nye regler er, at kommunalbestyrelsen har ansvaret for at fastlægge redningsberedskabets organisation, virksomhed, dimensionering og materiel på grundlag af den risikoprofil, der fastlægges ved en identifikation og analyse af de lokale risici samt det vedtagne serviceniveau. Hensigten med den risikobaserede dimensionering af det kommunale redningsberedskab er, at beredskabet skal dimensioneres fleksibelt under hensyntagen til lokalt baserede vurderinger og ikke på baggrund af centralt fastsatte regler. Bekendtgørelsen indeholder derfor kun få minimumskrav til dimensioneringen af det afhjælpende (operative) redningsberedskab. Der stilles alene krav om, at der skal sammensættes en førsteudrykning, der er afpasset efter alarmmeldingen, at førsteudrykningen som minimum skal være bemandet med en holdleder med de fornødne uddannelsesmæssige kvalifikationer samt det for materiellets betjening fornødne brandmandskab, at førsteudrykningen skal afgå fra brandstationen inden for fem minutter, samt at der skal være oprettet en indsatsledervagt. Som led i den risikobaserede dimensionering af det kommunale redningsberedskab skal forslag til plan for det kommunale redningsberedskab efter behandling i beredskabskommissionen indsendes til Beredskabsstyrelsen til udtalelse efter 4, stk. 2, i bekendtgørelsen om risikobaseret kommunalt redningsberedskab. Beredskabsstyrelsen giver i udtalelserne over planforslagene ofte en lang række beredskabsfaglige anbefalinger m.v. med sigte på, at det kommunale redningsberedskab kan yde en forsvarlig indsats, og at der er sikret fornøden overensstemmelse mellem risikoprofilen og redningsberedskabets organisation, virksomhed, dimensionering og materiel. Hvis bekendtgørelsens minimumskrav ikke er opfyldt, påpeger Beredskabsstyrelsen dette i sin udtalelse. Bringes planforslaget ikke i overensstemmelse med beredskabslovgivningen, vil de regionale statsforvaltninger kunne påtale tilsidesættelser af lovgivningen. De kommunale planer skal revideres i det omfang, udviklingen gør det nødvendigt, dog mindst en gang i hver kommunal valgperiode. I forbindelse med disse revisioner skal planen på ny indsendes til Beredskabsstyrelsen til udtalelse. I lyset af de nye regler er det ikke længere relevant at opretholde et krav om, at brandslukningsaftalerne skal godkendes af Beredskabsstyrelsen Lovforslaget Det foreslås, at aftaler, som kommunalbestyrelsen indgår med en anden kommunalbestyrelse, med private redningsvæsener eller med andre om at udføre opgaver inden for redningsberedskabet, i stedet skal fremgå af delplanen for det kommunale redningsberedskab, som efter bekendtgørelse nr. 735 af 3. august 2005 om risikobaseret kommunalt redningsberedskab skal indsendes til Beredskabsstyrelsen til udtalelse. Ved den foreslåede ændring af beredskabslovens 13, stk. 1, 2. pkt., får Beredskabsstyrelsen således fortsat lejlighed til at påse, om aftalerne er i overensstemmelse med beredskabslovgivningen, herunder om ovennævnte minimumsregler i bekendtgørelsen om risikobaseret kommunalt redningsberedskab er opfyldt. Dette sker i sammenhæng med gennemgangen af den delplan, der beskriver grundlaget for dimensioneringen af det kommunale redningsberedskab. 2.3 Etablering af et evalueringsinstitut Forslaget om etablering af et evalueringsinstitut er en udmøntning af den politiske aftale om redningsberedskabet efter 2006, der blev indgået den 24. april Ifølge den politiske aftale er evaluering af større indsatser og indsatser med et usædvanligt forløb væsentlig i forhold til den fremadrettede forebyggelse og planlægning, hvorfor området bør prioriteres yderligere. Evalueringerne bør rette sig såvel mod det forebyggende som det afhjælpende beredskab med henblik på at sikre, at ny viden tilvejebringes gennem erfaringsindsamling og forskning, og at denne viden anvendes til gavn for samfundets robusthed, herunder som et bidrag til et øget helhedssyn på beredskabsområdet. I forslaget foreslås indføjet en ny bestemmelse, 28 a, i beredskabsloven med henblik på at fastlægge rammerne for beredskabsfaglige evalueringer. Med bestemmelsen etablerer forsvarsministeren i Beredskabsstyrelsens regi et evalueringsinstitut, som har til formål at gennemføre ikke-ansvarsplacerende evalueringer af større beredskabsindsatser og indsatser med et usædvanligt forløb. Formålet med bestemmelsen er at skabe rammerne for en uafhængig og mere systematisk erfaringsindsamling og tværgående evaluering af større og komplekse beredskabsindsatser og indsatser med et usædvanligt forløb i Danmark. Sigtet er, at nationale og internationale erfaringer i endnu højere grad bliver ind- 34

37 7 draget i den løbende udvikling af samfundets samlede beredskab bl.a. ved at levere viden, som kan indgå i forbindelse med beredskabsplaner, forebyggelsesaktiviteter, uddannelse, øvelser m.v. Der kan bl.a. være tale om evalueringer af meget store, men enkeltstående hændelser (f.eks. eksplosionsulykker på industrivirksomheder), flere større samtidige hændelser (f.eks. terrorhandlinger), mange»almindelige«hændelser, når større geografiske områder bliver ramt samtidig (f.eks. orkaner, oversvømmelser eller snestorme), hændelser, som kræver en langvarig indsats (f.eks. olieudslip eller alvorlige smitsomme husdyrsygdomme), eller hændelser, hvor håndteringen kræver særligt materiel og/eller uddannelse (f.eks. kemiske, biologiske, radiologiske eller nukleare ulykker). Evalueringerne skal især fokusere på de indsatser, hvor der vurderes at være et beredskabsfagligt læringspotentiale, og kan inddrage brand- og redningstekniske aspekter, bredere samfundsmæssige sårbarheder, f.eks. afledte konsekvenser af svigt af kritisk infrastruktur og forhold vedrørende krisestyring eller en kombination heraf. Evalueringerne skal ikke sigte mod at tage stilling til eventuelle strafferetlige eller erstatningsretlige aspekter af indsatsen. Det indebærer, at instituttets opgavevaretagelse ikke omfatter evalueringer, som har til formål at placere skyld eller erstatningsansvar. I de evalueringer, som gennemføres, ligger det således uden for instituttets kompetence at foretage privatretlige, tjenstlige eller strafferetlige vurderinger af skyld eller erstatningsansvar. Evalueringsgruppen, der består af tre personer udpeget af forsvarsministeren, er central i bestræbelserne på at sikre uafhængige evalueringer af høj faglig kvalitet. Derfor bør medlemmerne af evalueringsgruppen udpeges blandt personer, der ikke har arbejdsmæssige relationer til de myndigheder eller private virksomheder, som normalt deltager i indsatsen ved større eller usædvanlige hændelser. Som udgangspunkt bør de tre personer udpeges blandt eksperter med erfaring fra eksempelvis samfundsfaglig og naturvidenskabelig evalueringspraksis m.v. Evalueringsgruppen udpeges for en 3-årig periode. Udtræder et medlem af evalueringsgruppen i løbet af sin udpegningsperiode, udpeger forsvarsministeren et nyt medlem for den resterende periode. Der vil være mulighed for genudpegning. Ved evaluering af større konkrete indsatser og indsatser med et usædvanligt forløb i Danmark udpeger evalueringsgruppen yderligere to eksperter, heraf en ekspert med politifaglig baggrund, der indgår i instituttets evaluering af den konkrete indsats. Henset til at politiet varetager den koordinerende ledelse, jf. beredskabslovens 17, stk. 1, er det fundet hensigtsmæssigt, at en af de udpegede eksperter har politifaglig baggrund. Endvidere skal uafhængigheden sikres ved, at evalueringsgruppen er ansvarlig for at påse, at evalueringerne fra start til slut gennemføres på et fagligt og metodisk velfunderet grundlag. Evalueringsgruppen vil desuden være opdragsgiver samt være endeligt ansvarlig for evalueringernes indhold og konklusioner. Det er evalueringsgruppen, der træffer beslutning om iværksættelse, tilrettelæggelse, gennemførelse og offentliggørelse af evalueringer. Forsvarsministeren kan dog pålægge evalueringsgruppen at iværksætte en evaluering af en konkret beredskabsindsats. I et sådant tilfælde vil evalueringsgruppen stadig fastlægge, hvordan evalueringen gennemføres. Berørte aktører forudsættes inddraget i forbindelse med konkrete evalueringer, men af hensyn til uafhængigheden er det evalueringsgruppen, der træffer de formelle beslutninger herom. Der lægges vægt på, at evalueringsgruppen som udgangspunkt træffer sine beslutninger i enighed. Ved eventuel uenighed kan der afgives dissens. Til instituttet oprettes en referencegruppe, som skal sikre en bred forankring og et tæt samarbejde med de aktører, som vil være bidragydere til eller aftagere af instituttets produkter. Referencegruppen skal endvidere bidrage til at udpege de eksperter, der skal inddrages i forbindelse med konkrete evalueringer og i øvrigt bistå med faglig ekspertise i forhold til instituttets daglige arbejde, f.eks. vedrørende metodeudvikling, fokusområder eller opfølgning på evalueringer. Referencegruppens sammensætning skal afspejle, at indsatsen ved større eller usædvanlige hændelser har betydning for en række aktører ud over indsatsberedskaberne, herunder myndigheder, private organisationer, læreanstalter, medier m.fl. Af hensyn til instituttets uafhængighed tillægges referencegruppen ikke selvstændig beslutningskompetence. Bestemmelsen i forslaget giver ikke grundlag for at undersøge forhold, som henhører under andre instanser, eller bedømme og evaluere resultatet eller konklusionerne på sådanne undersøgelser. Det gælder f.eks. politiets efterforskningsmæssige indsats eller undersøgelser i regi af havarikommissioner. Hvis sådanne undersøgelser iværksættes, giver den pågældende myndighed eller havarikommission evalueringsgruppen underretning herom med henblik på at sikre, at evalueringsgruppen ikke undersøger forhold, som bliver undersøgt af andre. Evalueringerne kan dog i rele- 35

38 8 vant omfang inddrage resultaterne af andres undersøgelser, bl.a. ved beskrivelse af hændelsesforløbet. Der kan i relevant omfang anvendes eksterne konsulenter i forbindelse med gennemførelse af konkrete evalueringer. Beredskabsstyrelsen varetager sekretariatsfunktionen for evalueringsgruppen. 2.4 Regler vedrørende farlige stoffer Regeringens handlingsplan for terrorbekæmpelse fra november 2005 indeholder bl.a. anbefaling 42, som har følgende ordlyd:»arbejdsgruppen anbefaler, at der nedsættes en arbejdsgruppe under Beredskabsstyrelsen med deltagelse af Politiets Efterretningstjeneste og Forsvarets Efterretningstjeneste og øvrige relevante myndigheder med henblik på at gennemføre en nærmere analyse af kontrollen med farlige stoffer og på den baggrund eventuelt foreslå nye eller yderligere kontrolforanstaltninger. Arbejdet skal være afsluttet senest den 1. maj 2006.«I april 2006 afgav arbejdsgruppen i sin rapport 16 overordnede anbefalinger, som nærmere skulle analyseres og konkretiseres. Fire underarbejdsgrupper har efterfølgende opstillet en række konkrete implementeringsforslag, og som led i dette arbejde opstod der bl.a. behov for en afklaring af, om beredskabsloven indeholder den fornødne hjemmel til bl.a. at indføre krav om tyverisikring af oplag af brand- og eksplosionsfarlige stoffer med henblik på at forebygge terrorhandlinger. Det er vurderingen, at beredskabsloven ikke indeholder en sådan hjemmel. I medfør af beredskabslovens nugældende 33, stk. 1, nr. 1, kan forsvarsministeren alene fastsætte regler om placering, indretning og brug af virksomheder med henblik på at formindske risikoen for skader på personer, ejendom eller miljøet i forbindelse med brand eller anden skade. Med forslaget søges tilvejebragt hjemmel til, at forsvarsministeren med henblik på forebyggelse af terror kan fastsætte regler om placering, indretning og brug af virksomheder, hvor der opbevares, anvendes eller fremstilles visse farlige stoffer, der kan anvendes i terrorsammenhæng og dermed udgøre en risiko for den offentlige sikkerhed. Forslaget er en opfølgning på regeringens handlingsplan for terrorbekæmpelse fra november 2005 og fremsættes med henblik på en udmøntning af anbefaling 42 i denne plan. Med foranstaltningerne søges sikret, at de pågældende stoffer ikke er tilgængelige eller svært tilgængelige for uvedkommende, således at f.eks. risikoen for tyveri heraf kan minimeres. Foranstaltningerne kan eksempelvis omfatte adgangskontrol, fysiske barrierer eller opsyn. 2.5 Ny bestemmelse vedrørende forebyggende foranstaltninger Hovedindholdet af den nye bestemmelse, 33 a, er forslag vedrørende delegation af kompetence til udstedelse af administrative forskrifter, bemyndigelsesbestemmelse om fastsættelse af regler om klageadgang, hjemmel til undtagelse af tekniske specifikationer fra kravet om indførelse i Lovtidende, alternativ kundgørelse af tekniske specifikationer og endelig en bestemmelse om tekniske specifikationer affattet på andre sprog end dansk Gældende ret Vedrørende delegation af kompetence til udstedelse af administrative forskrifter kan det anføres, at de forskrifter, der udstedes i medfør af 33, stk. 1 og 2, og 70, stk. 4 og 5, og som tidligere blev udstedt i medfør af den dagældende brandlov, dels er generelle regler om placering, indretning og brug af brand- og eksplosionsfarlige virksomheder samt om opbevaring og brug af brand- og eksplosionsfarlige stoffer, jf. 33, stk. 1, og om andre forebyggende foranstaltninger, jf. 33, stk. 2, dels detaljerede og meget teknisk betonede regler, som Beredskabsstyrelsen har fastsat i form af tekniske og driftsmæssige forskrifter. For så vidt angår bemyndigelsesbestemmelsen om fastsættelse af regler om klageadgang kan det anføres, at der i medfør af beredskabslovens 33, stk. 1 og 2, og 70, stk. 4 og 5, er udstedt en række bekendtgørelser, herunder tekniske og driftsmæssige forskrifter. Beredskabsstyrelsen er i medfør af de enkelte bekendtgørelser tillagt kompetence til at træffe afgørelse i visse typer af sager. Dette er f.eks. afgørelser om fastsættelse af vilkår for kommunens godkendelse af brand- og eksplosionsfarlige virksomheder og oplag, jf. f.eks. 18 i bekendtgørelse nr. 161 af 26. april 1985 om brandfarlige væsker. Beredskabsstyrelsen har endvidere også kompetence til at give tilladelse i visse sager, f.eks. til anvendelse af F-gas uden røbestof, jf. 15 i bekendtgørelse nr. 160 af 26. april 1985 om F-gas. Derudover har Beredskabsstyrelsen efter bekendtgørelserne også visse godkendelsesbeføjelser. Som eksempel på dette kan nævnes 21 i bekendtgørelse om F-gas om godkendelse af visse anlæg og 3, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 996 af 27. november 1996 om opbevaring af visse former for nitrocellulose. Det fremgår af sidstnævnte bestemmelse, at bygninger til opbevaring af visse former for nitrocellulose i hvert enkelt tilfælde skal godkendes af Beredskabsstyrelsen. 36

39 9 De afgørelser, som Beredskabsstyrelsen træffer efter bestemmelser fastsat i medfør af lovens 33, stk. 1 og 2, og 70, stk. 4 og 5, kan som følge af den ulovbestemte rekursadgang til overordnede myndigheder, påklages til forsvarsministeren. Vedrørende hjemmel til undtagelse af tekniske specifikationer fra kravet om indførelse i Lovtidende kan det anføres, at der ved lov nr. 305 af 19. april 2006 om ændring af lov om udgivelsen af en Lovtidende og en Ministerialtidende (Lovtidende i elektronisk form), som trådte i kraft den 1. januar 2008, jf. nu lovbekendtgørelse nr. 608 af 24. juni 2008 om udgivelsen af en Lovtidende og en Ministerialtidende (lovtidendeloven), nu er skabt adgang til, at Lovtidende etableres i elektronisk form, og at Lovtidende i elektronisk form, jf. bemærkningerne til loven, nu udgør den autoritative kundgørelsesordning for retsforskrifter, der er omfattet af lovtidendelovens kundgørelsesordning. Den autoritative elektroniske kundgørelsesordning indebærer, at retsvirkningerne af kundgørelsen af de pågældende retsforskrifter knytter sig til den elektroniske kundgørelse. Lovtidendelovens 1, nr. 2, indebærer, at den dagældende bestemmelse i 2, stk. 2, i lovtidendeloven (lov om udgivelsen af en Lovtidende og en Ministerialtidende) nu er ophævet. Lovtidendelovens dagældende 2, stk. 2, 2. led, gav hjemmel til, at det ved kongelig anordning kunne bestemmes, at visse grupper af ministerielle bekendtgørelser, dvs. de retsforskrifter, der udstedes med hjemmel i en lov og underskrives af vedkommende minister eller på ministerens vegne, ikke indførtes i Lovtidende, men at de i stedet skulle kundgøres i overensstemmelse med de forskrifter, som blev meddelt af vedkommende minister. Baggrunden for ophævelsen af den nævnte undtagelsesbestemmelse var, at det ressourcemæssige hensyn til begrænsning af stoffet i Lovtidende, som måtte anses for at være bærende for undtagelsesbestemmelsen, ikke længere er til stede med en elektronisk kundgørelsesordning. Det har, jf. pkt. 3.3, i de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. L 106 i folketingsåret om ændring af lov om udgivelsen af en Lovtidende og en Ministerialtidende (Lovtidende i elektronisk form), været et udgangspunkt for vurderingen af, om undtagelsesbestemmelsen i lovtidendelovens 2, stk. 2, 2. led, skulle ophæves, at Lovtidende efter lovtidendelovens 3 er den bindende bekendtgørelsesform for de retsforskrifter, der er omfattet af lovtidendelovens kundgørelsesordning. Fravigelser fra den almindelige kundgørelsesordning må derfor kræve, at der er tungtvejende hensyn, der begrunder en sådan fravigelse. Hvis ikke sådanne tungtvejende hensyn gør sig gældende, bør kundgørelse af retssikkerheds- og ordensmæssige grunde ske efter den almindelige ordning, dvs. kundgørelse i Lovtidende. Der kan imidlertid efter omstændighederne gøre sig særlige hensyn gældende, som betyder, at der for visse retsforskrifter er behov for at fastsætte en anden kundgørelsesordning end den, der følger af lovtidendeloven. I overensstemmelse hermed har Justitsministeriet, jf. bemærkningerne til loven, tilkendegivet, at det i givet fald må overvejes, om der for visse retsforskrifter kan være særlige hensyn, der begrunder, at der fastsættes en alternativ kundgørelsesordning, og at det i så fald bør ske ved lovgivning på vedkommende ressortområde. Adgangen til ved kongelige anordninger at undtage visse forskrifter, reglementer og direktiver fra indførelse i Lovtidende har hidtil været anvendt for tekniske og driftsmæssige forskrifter, som Beredskabsstyrelsen har udstedt efter bemyndigelse fra ministeren og i medfør af beredskabslovens 33, stk. 1 og 2, og 70, stk. 4 og 5. Disse forskrifter indeholder henvisninger til tekniske specifikationer. Oplysning om indholdet af forskrifterne, kan, som det fremgår af anordningerne, i stedet indhentes ved henvendelse til Beredskabsstyrelsen. Foruden ved henvendelse til Beredskabsstyrelsen kan de tekniske specifikationer også rekvireres mod betaling, f.eks. hos Dansk Standard og Dansk Brandog sikringsteknisk Institut. De tekniske og driftsmæssige forskrifter, som Beredskabsstyrelsen har udstedt, skal efter lovtidendelovens ikrafttræden ligesom de generelle regler på brandområdet, indføres i Lovtidende som bekendtgørelser. I de administrative forskrifter, herunder tekniske og driftsmæssige forskrifter, som udstedes i medfør af beredskabslovens 33, stk. 1 og 2, og 70, stk. 4 og 5, kan der være henvisninger til forskellige tekniske specifikationer. De tekniske specifikationer, der henvises til, er danske, europæiske eller internationale standarder eller normer, klassificeringer, tekniske anvisninger m.v. De tekniske specifikationer kan således være affattet på andre sprog end dansk. Tekniske specifikationer, herunder standarder, guidelines, normer, klassificeringer, anvisninger, vejledninger, retningslinjer eller tekniske definitioner m.v., er f.eks. udarbejdet af nationale eller internationale standardiseringsorganer som f.eks. Dansk Standard (DS), Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI), European Committee for Standardization 37

40 10 (CEN) og International Organisation for Standardization (ISO). Med ændringen af lovtidendeloven vil disse tekniske specifikationer nu være omfattet af kravet om indførelse i Lovtidende Lovforslaget Vedrørende delegation af kompetence til udstedelse af administrative forskrifter præciseres det i forslaget, at forsvarsministeren kan bemyndige Beredskabsstyrelsen til at fastsætte regler i medfør af lovens 33, stk. 1 og 2, og 70, stk. 4 og 5. Forsvarsministeren vil således i medfør af bestemmelsen kunne henlægge sin beføjelse til at udstede administrative forskrifter i medfør af beredskabslovens 33, stk. 1 og 2, og 70, stk. 4 og 5, til Beredskabsstyrelsen. Her tænkes særligt på udstedelse af tekniske og driftsmæssige forskrifter. Baggrunden for præciseringen er, at forskrifter, som Beredskabsstyrelsen med indenrigs- og sundhedsministerens (nu forsvarsministerens) bemyndigelse tidligere har udstedt, ved kongelig anordning har været undtaget fra kravet om indførelse i Lovtidende. Lovtidende er pr. 1. januar 2008 overgået til elektronisk form, der indebærer, at forskrifterne nu skal indføres i Lovtidende som bekendtgørelser. Det er i anledning heraf fundet hensigtsmæssigt, at der sker en præcisering i loven af hjemmelen til, at forsvarsministeren kan bemyndige Beredskabsstyrelsen til at fastsætte administrative forskrifter i medfør af lovens 33, stk. 1 og 2, og 70, stk. 4 og 5. For så vidt angår bemyndigelsesbestemmelsen om fastsættelse af regler om klageadgang foreslås det, at forsvarsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser truffet af Beredskabsstyrelsen efter bestemmelser fastsat i medfør af beredskabslovens 33, stk. 1 og 2, og 70, stk. 4 og 5. Formålet med forslaget er at tilvejebringe lovmæssig hjemmel til, at forsvarsministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser truffet af Beredskabsstyrelsen efter bestemmelser fastsat i medfør af lovens 33, stk. 1 og 2, og 70, stk. 4 og 5, herunder at afgørelserne ikke kan indbringes for ministeren. Begrundelsen for at fravige den ulovbestemte rekursadgang og indføre den foreslåede bestemmelse er, at de afgørelser, som Beredskabsstyrelsen træffer efter bestemmelser fastsat i medfør af lovens 33, stk. 1 og 2, og 70, stk. 4 og 5, er afgørelser af meget teknisk karakter, som forudsætter specialiseret viden og tekniske kompetencer, som udelukkende ligger i Beredskabsstyrelsen. Vedrørende hjemmel til undtagelse af tekniske specifikationer fra kravet om indførelse i Lovtidende er det formålet med forslaget at tilvejebringe lovmæssig hjemmel til, at forsvarsministeren efter en konkret vurdering kan undtage tekniske specifikationer, som der henvises til i regler fastsat i medfør af beredskabslovens 33, stk. 1 og 2, og 70, stk. 4 og 5, fra kravet om indførelse i Lovtidende. I tilknytning hertil foreslås, at forsvarsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, hvordan oplysning om indholdet af de tekniske specifikationer, som ikke indføres i Lovtidende, i stedet kan indhentes. Forslaget skal sikre, at visse tekniske specifikationer, som der f.eks. henvises til i tekniske og driftsmæssige forskrifter, og som hidtil har været undtaget fra kravet om indførelse i Lovtidende, også fremover kan undtages fra indførelse i Lovtidende og i stedet kundgøres på anden måde. Det vurderes for disse tekniske specifikationers vedkommende, at der gør sig særlige hensyn gældende, herunder mulig ophavsretlig beskyttelse af de tekniske specifikationer, der kan begrunde en fravigelse af den normale kundgørelsesordning. Kulturministeriet oplyser, at hvorvidt disse tekniske specifikationer kan betragtes som værker, der nyder beskyttelse i henhold til ophavsretsloven må bero på en konkret vurdering, som i sidste ende påhviler domstolene. Kulturministeriet henviser i den forbindelse til ophavsretslovens 9 om offentlige aktstykker. De tekniske specifikationer indeholder hovedsageligt teknisk detaljerede anvisninger om krav til f.eks. virksomheders anlæg, indretning, produkter m.v., ligesom de primært retter sig mod en snæver kreds af virksomheder og professionelle erhvervsdrivende, der anvender forskrifterne erhvervsmæssigt. Det foreslås derfor, at der i beredskabsloven indsættes hjemmel til, at forsvarsministeren kan fastsætte regler om, at tekniske specifikationer, som der henvises til i regler fastsat i medfør af 33, stk. 1 og 2, og 70, stk. 4 og 5, f.eks. i tekniske og driftsmæssige forskrifter, ikke indføres i Lovtidende. Det forudsættes, at afgørelsen af, hvorvidt tekniske specifikationer i en forskrift skal undtages fra indførelse i Lovtidende, og hvorledes oplysning om indholdet heraf i stedet kan indhentes, træffes efter en konkret vurdering, som foretages i forbindelse med udarbejdelsen af den bekendtgørelse, hvori henvisningen til den eller de tekniske specifikationer forefindes. Selve den bekendtgørelse, der henviser til den eller de pågældende tekniske specifikationer, vil i overensstemmelse med den normale kundgørelsesordning blive indført i Lovtidende, hvorved interesserede vil blive gjort bekendt med eksistensen af de pågældende 38

41 11 tekniske specifikationer og samtidig orienteres om, hvor oplysninger om indholdet kan findes. Hvor tekniske specifikationer ikke indføres i Lovtidende, foreslås det således, at forsvarsministeren bemyndiges til at fastsætte regler om, hvordan oplysning om indholdet af specifikationerne, der ikke indføres i Lovtidende, i stedet kan indhentes. Der henvises til pkt i de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. L 106 i folketingsåret om ændring af lov om udgivelsen af en Lovtidende og en Ministerialtidende (Lovtidende i elektronisk form) vedrørende Justitsministeriets tilkendegivelse om muligheden for fastsættelse af en alternativ kundgørelsesordning. Hvis det efter en konkret vurdering besluttes, at de tekniske specifikationer ikke skal indføres i Lovtidende, vil oplysning om de tekniske specifikationer i stedet bl.a. kunne indhentes ved gennemsyn af disse hos Beredskabsstyrelsen. De tekniske specifikationer i form af standarder, normer eller vejledninger kan også rekvireres mod betaling hos f.eks. Dansk Standard og Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut. Vedrørende tekniske specifikationer affattet på andre sprog end dansk bemyndiges forsvarsministeren til at fastsætte regler om, at de tekniske specifikationer, der henvises til i forskrifter, der er udstedt i medfør af beredskabslovens 33, stk. 1 og 2, og 70, stk. 4 og 5, og som ikke indføres i Lovtidende, kan undtages fra den almindeligt gældende forudsætning om, at forskrifter skal udfærdiges på dansk, i lighed med hvad der er gældende på f.eks. Sikkerhedsstyrelsens område. Forslaget er begrundet i, at det ofte er fagligt nødvendigt af hensyn til tekniske og sproglige nuancer m.v., at de tekniske specifikationer anvendes på originalsproget (typisk engelsk). Hertil kommer, at en oversættelse vil medføre forsinkelse af den løbende regeltilpasning og en risiko for, at der opstår fejl. Endelig taler også administrative og ressourcemæssige hensyn for, at forudsætningen om, at forskrifter skal udfærdiges på dansk, fraviges. Uanset at tekniske specifikationer med forslaget kan være gældende, selvom de ikke foreligger på dansk, vil det fortsat være nødvendigt at foretage en individuel vurdering af, om der skal ske oversættelse af de enkelte tekniske specifikationer. 2.6 Flydende konstruktioner Gældende ret I visse danske havne ligger et mindre antal skibe, som i en årrække ikke har været i fart, fast fortøjet til kaj. Disse såkaldte flydende konstruktioner benyttes til eksempelvis hotel, teater, diskotek, udstillingslokaler og lignende. Skibe, der ikke har farttilladelse fra Søfartsstyrelsen, er omfattet af byggelovens 11, stk. 1, litra b, om»husbåde og flydende konstruktioner, der anvendes til beboelse, erhverv eller lignende formål«. Dette indebærer, at kommunalbestyrelsen skal foretage byggesagsbehandling. Bestemmelserne i beredskabslovens kapitel 7 om forebyggende foranstaltninger m.v. er med redaktionelle ændringer i al væsentlighed en videreførelse af tilsvarende bestemmelser i den tidligere brandlov. Af forarbejderne til brandloven fremgår, at den almindelige brandlovgivning ikke gælder for skibe, men at brandvæsenet normalt må have pligt til at udføre slukning af brande om bord i skibe, der ligger ved kaj. Af beredskabslovens 12 følger, at det kommunale redningsberedskab bl.a. har til opgave at udføre slukning af brand i skibe, der ligger ved kaj Lovforslaget Formålet med forslaget er at udvide beredskabslovens brandforebyggende regler til også at omfatte flydende konstruktioner, der er omfattet af byggelovens 11, stk. 1, litra b, som ligger fast fortøjet ved kaj og eksempelvis anvendes som hotel, teater, diskotek, udstillingslokaler og lignende. Med forslaget vil sådanne flydende konstruktioner efter deres anvendelse skulle undergives tilsvarende regler, som gælder lokaliteter/bygninger på land. Kommunalbestyrelsen vil efter tilsvarende regler, som gælder for lokaliteter/bygninger på land, skulle foretage en brandteknisk byggesagsbehandling samt brandsyn efter beredskabslovgivningen for sådanne flydende konstruktioner. 3. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige Forslaget om at etablere et stående beredskab til bekæmpelse af brand i skibe til søs er indeholdt i aftalen om redningsberedskabet efter De økonomiske konsekvenser heraf er indarbejdet i finansloven (Beredskabsstyrelsens årlige bevillinger). I aftaleperioden er der til formålet afsat et samlet beløb på 5,2 mio. kr. (prisniveau 2008) til etablering og drift af beredskabet. De endelige udgifter beror på de aftaler med de pågældende kommuner/private redningsvæsener, der til sin tid måtte blive indgået om etablering og drift af det særlige beredskab til bekæmpelse af brand i skibe til søs. Det er derfor hensigten at udbyde opgaven med henblik på at opnå en opgaveløsning, der opfylder de faglige krav på den mest økonomisk fordelagtige måde. Forslaget om at etablere et evalueringsinstitut er indeholdt i aftalen om redningsberedskabet efter

42 12 De økonomiske konsekvenser af etablering af et evalueringsinstitut er skønnet til 6,8 mio. kr. i aftaleperioden (prisniveau 2008), som er indarbejdet i finansloven (Beredskabsstyrelsens årlige bevillinger). Forslaget om at forsvarsministeren med henblik på forebyggelse af terror kan fastsætte regler om placering, indretning og brug af virksomheder, hvor der opbevares, anvendes eller fremstilles visse farlige stoffer, har ikke i sig selv økonomiske eller administrative konsekvenser for det offentlige, men vil medføre behov for at ændre visse administrative forskrifter inden for beredskabslovgivningen. Ændringerne i disse vil afhængig af reglernes endelige udformning kunne indebære ændringer i kommunalbestyrelsens brandtekniske byggesagsbehandling og brandsyn af brandfarlige virksomheder og oplag. Da de brand- og eksplosionsfarlige stoffer, som skal omfattes af de nye regelsæt, endnu ikke er defineret nærmere, er det dog på nuværende tidspunkt ikke muligt at vurdere, hvilke eller hvor mange virksomheder der vil blive omfattet heraf. Det er derfor heller ikke muligt at skønne kommunernes eventuelle merudgifter til brandteknisk byggesagsbehandling og brandsyn af sådanne virksomheder. Det forventes dog, at der alene vil være tale om regulering af et beskedent antal stoffer med højt misbrugspotentiale, og at de virksomheder, som vil blive omfattet, er virksomheder, som i forvejen er omfattet af beredskabslovgivningens bestemmelser om kommunalbestyrelsens godkendelse og brandsyn. Eventuelt merarbejde for kommunerne vurderes derfor at være af begrænset omfang. Forslaget om at udvide beredskabslovens brandforebyggende regler til også at omfatte visse flydende konstruktioner medfører ikke økonomiske konsekvenser for staten. For de ca. 3-5 kommuner, som vil skulle foretage en brandteknisk byggesagsbehandling og brandsyn af de for nærværende i alt ca. 10 flydende konstruktioner, der efter det oplyste findes i visse danske havne, og som efter deres anvendelse vil kunne blive berørt af forslaget, medfører forslaget kun meget begrænsede merudgifter. Lovforslaget har ikke i øvrigt økonomiske eller administrative konsekvenser for det offentlige. 4. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet Forslaget om at forsvarsministeren med henblik på forebyggelse af terror kan fastsætte regler om placering, indretning og brug af virksomheder, hvor der opbevares, anvendes eller fremstilles visse farlige stoffer, indebærer, at visse virksomheder vil kunne pålægges at træffe foranstaltninger til imødegåelse heraf. Da de brand- og eksplosionsfarlige stoffer, som skal omfattes af de nye regelsæt, endnu ikke er nærmere defineret, er det dog ikke muligt at vurdere, hvilke eller hvor mange virksomheder der eventuelt vil blive pålagt foranstaltninger. Det forventes imidlertid, at der alene vil være tale om regulering af et beskedent antal stoffer med højt misbrugspotentiale, og at de virksomheder, der vil blive omfattet, af egen drift allerede opretholder en betydelig sikkerhed af hensyn til omgivelserne, det beskæftigede personale samt af konkurrencemæssige årsager. Eventuelle merudgifter til forebyggelse af terror forventes derfor kun at være begrænsede. De administrative forskrifter vil kunne indebære, at de virksomheder, der vil blive omfattet af ordningen, skal kunne dokumentere, at der er truffet foranstaltninger til forebyggelse af terror. Det forventes dog, at der alene vil være tale om regulering af et beskedent antal stoffer med højt misbrugspotentiale, hvorfor eventuelle merudgifter forventes at være begrænsede. Lovforslaget har ikke i øvrigt økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet. 5. Lovforslagets administrative konsekvenser for borgerne Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne. 6. Lovforslagets miljømæssige konsekvenser Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser. 7. Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter. 8. Hørte myndigheder og organisationer m.v. Lovforslaget har været til høring hos Beskæftigelsesministeriet, Finansministeriet, Justitsministeriet, Klima- og Energiministeriet, Kulturministeriet, Miljøministeriet, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Skatteministeriet, Statsministeriet, Transportministeriet, Udenrigsministeriet, Velfærdsministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet, Arbejdstilsynet, Beredskabsstyrelsen, Erhvervs- og Byggestyrelsen, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Forsvarskommandoen, Hjemmeværnskommandoen, Farvandsvæsenet, Forsvarets Efterretningstjeneste, Miljøstyrelsen, Sikkerhedsstyrelsen, Søfartsstyrelsen, Økonomistyrelsen, Rigspolitiet, Politidirektøren i København, Danske Regioner, Region Hovedstaden, KL, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Foreningen af 40

43 13 Kommunale Beredskabschefer, Falck, Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund, Beredskabsforbundet, Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut, Ingeniørforeningen, Foreningen af Rådgivende Ingeniører FRI, Landsklubben for Deltidsansatte Brandfolk, DI, Dansk Energi Brancheforening, Danmarks Restauranter og Caféer, Danmarks Teaterforeninger, Dansk Erhverv, Danske Havne, HORESTA, Messe Team, Forsikring & Pension, Energi- og Olieforum, Dansk Byggeri, Fagligt Fælles Forbund (3 F), Forbundet af Offentligt Ansatte (FOA), HOD og Rigsombudsmanden i Grønland. 9. Sammenfattende skema Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner Administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner Vurdering af lovforslagets konsekvenser Positive konsekvenser/ mindreudgifter Ingen Ingen Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Ingen Administrative konsekvenser for Ingen erhvervslivet Administrative konsekvenser for Ingen Ingen borgerne Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen Forholdet til EU-retten Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter. Negative konsekvenser/ merudgifter Samlet statsudgift til stående beredskab til bekæmpelse af brand i skibe til søs er skønnet til 5,2 mio. kr. i aftaleperioden (prisniveau 2008), som er indarbejdet i finansloven (Beredskabsstyrelsens årlige bevillinger). De økonomiske konsekvenser af etablering af et evalueringsinstitut er skønnet til 6,8 mio. kr. i aftaleperioden (prisniveau 2008), som er indarbejdet i finansloven (Beredskabsstyrelsens årlige bevillinger). Begrænset udvidelse af nogle få kommuners brandtekniske byggesagsbehandling og brandsyn. Begrænsede konsekvenser Begrænsede konsekvenser 41

44 14 Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser Til 1 Til nr. 1 Med forslaget tilvejebringes lovmæssig hjemmel til, at forsvarsministeren (Beredskabsstyrelsen) kan indgå aftale med en eller flere kommunalbestyrelser eller med et privat redningsvæsen om etablering af et stående beredskab, som skal kunne indsættes til bekæmpelse af brand i skibe til søs. Forsvarsministeren fastsætter de nærmere bestemmelser for beredskabets størrelse, mandskabets uddannelse og det specialudstyr, der skal være til rådighed for beredskabet. Beredskabsstyrelsen udøver disse beføjelser på forsvarsministerens vegne. I overensstemmelse med EU s udbudsdirektiv skal der gennemføres et EU-udbud, når både offentlige myndigheder og private virksomheder skal kunne afgive tilbud. Udbuddet kan ikke begrænses til danske tilbudsgivere, men det skønnes, at kravet om geografisk nærhed til søværnets enheder eller flyvevåbnets redningshelikoptere vil begrænse omfanget af mulige tilbudsgivere. Forslaget omhandler alene etableringen af et stående brandberedskab. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 2.1. Til nr. 2 Med den ændrede affattelse af bestemmelsen skal de aftaler om brandslukning m.v., som Beredskabsstyrelsen tidligere skulle godkende ifølge beredskabslovens 13, stk. 1, 2. pkt., i stedet fremgå af kommunalbestyrelsens delplan for det kommunale redningsberedskab. Aftalerne indgår således i det samlede grundlag for Beredskabsstyrelsens udtalelser om kommunernes forslag til delplan for det kommunale redningsberedskab, jf. 4, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 765 af 3. august 2005 om risikobaseret kommunalt redningsberedskab. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 2.2. Til nr. 3 Med stk. 1 etablerer forsvarsministeren i Beredskabsstyrelsens regi et evalueringsinstitut, som har til formål at gennemføre ikke-ansvarsplacerende evalueringer af større beredskabsindsatser og indsatser med et usædvanligt forløb. Der vil således kunne gennemføres evalueringer af de forskellige former for beredskabsmæssig indsats, der foretages som følge af ekstraordinære hændelser, der kan true liv, velfærd, ejendom, miljø eller opretholdelsen af samfundets kritiske funktioner. Evalueringerne kan gå på tværs af sektorgrænser og myndighedsområder og således omfatte mere end brand- og redningsindsatsen. Der bør især fokuseres på de indsatser, hvor der vurderes at være et beredskabsfagligt læringspotentiale. Med stk. 1 bemyndiges forsvarsministeren samtidig til at fastsætte nærmere regler for evalueringsinstituttet, herunder forhold vedrørende kompetence, organisering, procedurer m.v., hvis der viser sig behov herfor. Ifølge stk. 2 udpeger forsvarsministeren tre personer til at udgøre en evalueringsgruppe. Medlemmerne af evalueringsgruppen udpeges for en 3-årig periode. De pågældende vil kunne genudpeges. Evalueringsgruppen har ansvaret for at tilrettelægge, iværksætte og gennemføre de konkrete evalueringer og har det faglige ansvar for evalueringernes resultater. Evalueringsgruppen er i sin faglige virksomhed uafhængig af forsvarsministeren samt af beredskabets øvrige aktører. Ved udpegningen af medlemmerne til evalueringsgruppen skal der lægges vægt på, at medlemmet ikke har arbejdsmæssige relationer til de myndigheder eller private virksomheder, der normalt deltager i beredskabsindsatser. Medlemmerne bør besidde faglig indsigt og kompetence vedrørende evalueringer og udredninger, så de kan bidrage aktivt til sikring af evalueringernes faglige kvalitet og den metodiske udvikling. Evalueringsgruppen er i sin faglige virksomhed uafhængig af forsvarsministeren samt af beredskabets øvrige centrale aktører og vil på eget initiativ kunne iværksætte evalueringer af større beredskabsindsatser og indsatser med et usædvanligt forløb. Evalueringsgruppen vil i den forbindelse kunne vurdere hensigtsmæssigheden af de forskellige dele af indsatsen med henblik på at komme med anbefalinger vedrørende udvikling af beredskabet. Med stk. 3 sikres det, at der ved evaluering af større konkrete indsatser og indsatser med et usædvanligt forløb i Danmark udpeges yderligere to eksperter, der indgår i instituttets evaluering af konkrete indsats. Hensigten er at tilføre evalueringsgruppen ekspertbistand, som i forbindelse med den konkrete indsats kan bidrage med den fornødne beredskabsfaglige ekspertise. Henset til at politiet varetager den koordinerende ledelse, jf. beredskabslovens 17, stk. 1, er det fundet hensigtsmæssigt, at en af de udpegede eksperter har politifaglig baggrund. 42

45 15 Med stk. 4 får evalueringsgruppen hjemmel til at forlange alle oplysninger (f.eks. aktørernes eget lydog billedmateriale, minutrapporter, mødereferater, mails og/eller rapporter, interview med involverede personer) tilvejebragt og udleveret, hvis det vurderes at være af betydning for evalueringer eller øvrige aktiviteter. De involverede parter skal således medvirke ved evalueringsgruppens gennemførelse af evalueringerne, idet der gælder en pligt for den eller de evaluerede myndigheder m.fl. til at udlevere oplysninger, som evalueringsgruppen forlanger. Den generelle pligt til at udlevere oplysninger til evalueringsgruppen omfatter dog efter bestemmelsen ikke tilfælde, hvor der foreligger særlige politimæssige forhold, herunder sikkerhedsmæssige og efterforskningsmæssige forhold. Evalueringerne tager udgangspunkt i eksisterende oplysninger og data, hvor dette er muligt. Af hensyn til evalueringernes gennemførelse kan der dog være behov for, at evalueringsgruppen tilvejebringer nye oplysninger på områder, hvor der ikke allerede foreligger oplysninger. Tilvejebringelse af nye oplysninger skal, så vidt det er muligt, ske i samarbejde med de evaluerede parter. Da der i forbindelse med analyser af beredskabsindsatser skal være tale om store mængder data og oplysninger, foreslås det, at disse indhentes og udleveres i elektronisk form, så vidt det er muligt. Det foreslås i stk. 5, at sager om evaluering af beredskabsindsatser først er omfattet af lov om offentlighed i forvaltningen, når den endelige rapport er færdigudarbejdet. Uanset at der som udgangspunkt må udvises tilbageholdenhed og varsomhed med at fravige princippet om offentlighed i forvaltningen, vurderes det, at der gælder særlige hensyn, idet bestemmelsen først og fremmest er indsat med henblik på at beskytte den eller de parter, der er undergivet evaluering og sikre den evaluerede rimelige vilkår. Det vil ikke være hensigtsmæssigt, at der i en tidlig fase gives aktindsigt i enkeltforhold eller i dokumenter, der ikke foreligger i den sammenhæng, som den endelige rapport er udtryk for. Der er dermed risiko for, at formålet med loven forspildes, idet det kan medføre, at en eventuel debat om en evaluering kommer til at foregå på et mangelfuldt grundlag, inden evalueringsgruppen har færdigudarbejdet sin endelig rapport. Imidlertid vil alle oplysninger i materialet være undergivet bestemmelserne om aktindsigt i lov om offentlighed i forvaltningen, når rapporten er færdigudarbejdet. Når evalueringsgruppen til brug for gennemførelsen af en evaluering modtager arbejdsdokumenter, der i henhold til offentlighedsloven og forvaltningsloven er interne, mister arbejdsdokumenterne ifølge stk. 6 ikke deres interne karakter som følge af videregivelse. Bestemmelsen har til formål at sikre, at evalueringsgruppens behov for at modtage interne arbejdsdokumenter kan opfyldes, uden at den afgivende part mister den beskyttelse af den interne arbejdsproces, som bl.a. lov om offentlighed i forvaltningen indebærer. Der vil som udgangspunkt ikke i evalueringerne blive registreret forhold omkring enkeltpersoner. Det bemærkes, at persondatalovens bestemmelser finder anvendelse. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 2.3. Til nr. 4 Med forslaget søges tilvejebragt hjemmel til at fastsætte regler om placering, indretning og brug af virksomheder, hvor der opbevares, anvendes eller fremstilles farlige stoffer, med henblik på forebyggelse af terror. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 2.4. Til nr. 5 Med bestemmelsens stk. 1 præciseres, at forsvarsministeren kan bemyndige Beredskabsstyrelsen til at fastsætte regler i medfør af lovens 33, stk. 1 og 2, og 70, stk. 4 og 5. Baggrunden for forslaget er, at det i anledning af, at Lovtidende pr. 1. januar 2008 er overgået til elektronisk form, og at de forskrifter, som Beredskabsstyrelsen udsteder som følge heraf, ikke længere er undtaget fra indførelse i Lovtidende, er fundet hensigtsmæssigt, at der sker en præcisering i loven af hjemmelen til, at forsvarsministeren kan bemyndige Beredskabsstyrelsen til at fastsætte administrative forskrifter i medfør af lovens 33, stk. 1 og 2, og 70, stk. 4 og 5. Her tænkes særligt på de tekniske og driftsmæssige forskrifter, som Beredskabsstyrelsen udsteder. I bestemmelsens stk. 2 indsættes en bestemmelse om, at forsvarsministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser truffet af Beredskabsstyrelsen ifølge bestemmelser fastsat i medfør af lovens 33, stk. 1 og 2, og 70, stk. 4 og 5, herunder at afgørelserne ikke kan indbringes for ministeren. Ifølge bestemmelsens stk. 3 kan forsvarsministeren fastsætte regler om, at tekniske specifikationer, som der henvises til i administrative forskrifter udstedt i medfør af beredskabslovens 33, stk. 1 og 2, og 70, stk. 4 og 5, undtages fra kravet om indførelse i Lovtidende. Indtil 1. januar 2008 var forskrifter, som Beredskabsstyrelsen med Indenrigs- og Sundhedsministeri- 43

46 16 ets (nu Forsvarsministeriets) bemyndigelse udfærdigede i medfør af beredskabslovens 33, stk. 1 og 2, og 70, stk. 4 og 5, undtaget fra indførelse i Lovtidende, jf. kongelig anordning nr. 808 af 27. oktober Dette gjaldt således også for de tekniske specifikationer, som der var henvist til i forskrifterne. Med bestemmelsens stk. 3 gives mulighed for, at de tekniske specifikationer, som der henvises til i administrative forskrifter, herunder tekniske og driftsmæssige forskrifter, udstedt i medfør af beredskabslovens 33, stk. 1 og 2, og 70, stk. 4 og 5, kan undtages fra kravet om indførelse i Lovtidende. De tekniske specifikationer, der henvises til, er danske, europæiske eller internationale standarder eller normer, klassificeringer, tekniske anvisninger m.v. De tekniske specifikationer er i nogle tilfælde affattet på andre sprog end dansk. Tekniske specifikationer, herunder standarder, guidelines, normer, klassificeringer, anvisninger, vejledninger, retningslinjer eller tekniske definitioner m.v., er f.eks. udarbejdet af nationale eller internationale standardiseringsorganer som f.eks. Dansk Standard (DS), Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut (DBI), European Committee for Standardization (CEN) og International Organisation for Standardization (ISO). De tekniske specifikationer, som der henvises til i de administrative forskrifter, der udstedes i medfør af beredskabslovens 33, stk. 1 og 2, og 70, stk. 4 og 5, retter sig primært mod en snæver kreds af virksomheder og professionelle erhvervsdrivende. Derudover er det vurderingen, at de tekniske specifikationer nyder ophavsretlig beskyttelse. Ifølge bestemmelsens stk. 4 bemyndiges forsvarsministeren til at fastsætte regler om, hvordan oplysning om tekniske specifikationer, der ikke indføres i Lovtidende, jf. bestemmelsens stk. 3, kan indhentes. Forsvarsministeren kan endvidere ifølge bestemmelsens stk. 5 fastsætte regler om, at tekniske specifikationer, som ikke indføres i Lovtidende, jf. bestemmelsens stk. 3, skal væres gældende, selvom disse ikke foreligger på dansk. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 2.5. Til nr. 6 7 Med forslaget udvides anvendelsesområdet for lovens kapitel 7 til at omfatte flydende konstruktioner, således som disse er defineret i byggelovens 11, stk. 1, litra b, som ligger fast fortøjet ved kaj, og som anvendes som hotel, teater, diskotek, udstillingslokaler eller lignende. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 2.6. Til nr. 8 Forslagets 1, nr. 8, er en konsekvens af forslagets 1, nr Til nr. 9 Som følge af lov nr. 474 af 12. juni 1996 foretages en redaktionel ændring af formuleringen af bestemmelsen om strafansvar for juridiske personer. Til 2 Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar Til 3 Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighed. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger. 44

47 17 Bilag Lovforslaget sammenholdt med gældende lov Gældende formulering Lovforslaget 1 I beredskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 137 af 1. marts 2004, som senest ændret ved lov nr. 508 af 6. juni 2007, foretages følgende ændringer: 1. I 12 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:..»stk. 3. Forsvarsministeren kan indgå aftale med en eller flere kommunalbestyrelser eller med et privat redningsvæsen om etablering af et stående beredskab til bekæmpelse af brand i skibe til søs.«stk. 3 bliver herefter stk Kommunalbestyrelsen kan indgå aftale med en anden kommunalbestyrelse, med private redningsvæsener eller med andre om at udgøre opgaver inden for kommunens redningsberedskab. Aftalen skal godkendes af Beredskabsstyrelsen. Kommunalbestyrelsen kan endvidere 2. 13, stk. 1, 2. pkt. affattes således:»aftalen skal fremgå af delplanen for det kommunale redningsberedskab, der indgår i kommunalbestyrelsens samlede plan for kommunens redningsberedskab, jf. 25.«3. Efter 28 indsættes:» 28 a. Forsvarsministeren etablerer et evalueringsinstitut, som har til formål at gennemføre evalueringer af større beredskabsindsatser og indsatser med et usædvanligt forløb. Forsvarsministeren kan fastsætte nærmere regler for evalueringsinstituttet. 45

48 18 Gældende formulering Lovforslaget Stk. 2. Forsvarsministeren udpeger tre personer til at udgøre en evalueringsgruppe. Medlemmerne af evalueringsgruppen udpeges for en 3- årig periode. De pågældende vil kunne genudpeges. Evalueringsgruppen har ansvaret for at tilrettelægge, iværksætte og gennemføre de konkrete evalueringer og har det faglige ansvar for evalueringernes resultater. Evalueringsgruppen er i sin faglige virksomhed uafhængig af forsvarsministeren samt af beredskabets øvrige aktører. Stk. 3 Ved evaluering af indsatser, jf. stk. 1, udpeger evalueringsgruppen yderligere to eksperter, der indgår i instituttets evaluering af den konkrete indsats. Stk. 4. Evalueringsgruppen kan forlange alle oplysninger, der skønnes af betydning for en konkret evaluering, tilvejebragt og udleveret af de involverede parter. Dette gælder dog ikke tilfælde, hvor der foreligger særlige politimæssige forhold, herunder sikkerhedsmæssige og efterforskningsmæssige forhold. Oplysningerne bør så vidt muligt fremsendes i elektronisk form. Stk. 5. Sager om evaluering af beredskabsindsatser er omfattet af lov om offentlighed i forvaltningen, når den endelige evalueringsrapport er færdigudarbejdet. Stk. 6. Når evalueringsgruppen til brug for gennemførelse af en evaluering modtager arbejdsdokumenter, herunder oplysninger og data, der i henhold til lov om offentlighed i forvaltningen og forvaltningsloven er interne, mister dokumenterne ikke som følge af videregivelsen til evalueringsgruppen deres interne karakter.«33. Forsvarsministeren fastsætter regler om 1) placering, indretning og brug af virksomheder, hvor der opbevares, anvendes eller fremstilles faste, flydende eller luftformige brandfarlige eller eksplosive stoffer og andre stoffer, der i forbindelse med brand eller anden skade kan medføre en risiko for personer, ejendom eller miljøet, og 2) I 33, stk. 1, nr. 1, indsættes efter»miljøet,«:»herunder stoffer, som kan anvendes i terrorsammenhæng og dermed udgøre en risiko for den offentlige sikkerhed,«46

49 19 Gældende formulering Lovforslaget 5. Efter 33 indsættes:» 33 a. Forsvarsministeren kan bemyndige Beredskabsstyrelsen til at fastsætte regler i medfør af 33, stk. 1 og 2, og 70, stk. 4 og 5. Stk. 2. Forsvarsministeren kan fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser truffet af Beredskabsstyrelsen efter regler fastsat i medfør af 33, stk. 1 og 2, og 70, stk. 4 og 5, herunder at afgørelserne ikke kan indbringes for ministeren.«stk. 3. Forsvarsministeren kan fastsætte regler om, at tekniske specifikationer, som der henvises til i regler fastsat i medfør af 33, stk. 1 og 2, og 70, stk. 4 og 5, ikke indføres i Lovtidende. Stk. 4. Forsvarsministeren kan fastsætte regler om, hvordan oplysning om tekniske specifikationer, som ikke indføres i Lovtidende, jf. stk. 3, kan indhentes. Stk. 5. Forsvarsministeren kan fastsætte regler om, at tekniske specifikationer, som ikke indføres i Lovtidende, jf. stk. 3, skal være gældende, selvom disse ikke foreligger på dansk.« Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan i øvrigt bestemme, at bygninger og grundarealer skal indrettes og benyttes på en sådan måde, at risikoen for brandfare formindskes mest muligt, og at forsvarlige rednings- og slukningsmuligheder sikres bedst muligt. 6. I 34, stk. 2, ændres»bygninger og grundarealer«til:»bygninger, grundarealer og flydende konstruktioner.« Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan i øvrigt bestemme, at der for bygninger og grundarealer, 1) hvor der er særlig brandfarlige forhold, 2) hvor der samles mange mennesker, eller 3) hvor store værdier er udsat for ødelæggelse, skal træffes driftsmæssige foranstaltninger til at forebygge eller formindske brandfaren og til at sikre forsvarlige rednings- og slukningsmuligheder i tilfælde af brand. 7. I 35, stk. 3, ændres»bygninger og grundarealer«til:»bygninger, grundarealer og flydende konstruktioner«. 47

50 20 Gældende formulering 36. Kommunalbestyrelsen foretager brandsyn af virksomheder, af fredede bygninger, af bygninger, hvor mange mennesker samles, og af brandfarlige bygninger og oplag. Lovforslaget 8. I 36, stk. 1, ændres»og af brandfarlige bygninger og oplag«til:»af brandfarlige bygninger og oplag samt af flydende konstruktioner« , stk. 5, 1. pkt. affattes således: Stk. 5. For overtrædelser, der begås af et selskab, en forening, en selvejende institution eller lignende, kan det pålægges den juridiske person som sådan bødeansvar. Begås overtrædelsen»der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«2 Loven træder i kraft den 1. januar Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger. 48

51 Til lovforslag nr. L 54 Folketinget Skriftlig fremsættelse (31. oktober 2008) (Forsvarsministeren (Søren Gade): Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte: Forslag til lov om ændring af beredskabsloven (Etablering af et brandberedskab med henblik på bekæmpelse af brand i skibe til søs, etablering af et evalueringsinstitut m.v.) (Lovforslag nr. L 54). Forslag til lov om ændring af beredskabsloven indeholder seks konkrete forslag til ændringer, hvoraf to er et led i udmøntningen af beredskabsforliget (den politiske aftale af 24. april om redningsberedskabet efter 2006 mellem Venstre, Det Konservative Folkeparti, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre). Forslaget om at etablere et beredskab med henblik på indsættelse ved bekæmpelse af brand i skibe til søs er et led i udmøntningen af den politiske aftale om redningsberedskabet efter Baggrunden for forslaget er en rapport afgivet i december 2005 af "Arbejdsgruppen vedrørende bekæmpelse af brand i skibe til søs". Den nye bestemmelse har til formål at tilvejebringe lovmæssig hjemmel til, at forsvarsministeren kan indgå aftale med en eller flere kommunalbestyrelser eller med et privat redningsvæsen om at etablere og opretholde et stående beredskab omfattende særligt trænede og udstyrede brandfolk, som kan indsættes ved brand i skibe til søs. Assistanceberedskabet etableres som et supplement til rederens/skibets egne brandslukningsforanstaltninger og supplerer de øvrige aktører i den samlede civile og militære søredningstjeneste. Assistanceberedskabet omfatter således alene etableringen og driften af selve brandberedskabet. Forslaget vedrørende brandslukningsaftaler udspringer af de nye regler fra 2005 om risikobaseret kommunalt redningsberedskab. Det overordnede princip bag de nye regler er, at kommunalbestyrelsen har ansvaret for at fastlægge redningsberedskabets organisation, virksomhed, dimensionering og materiel. I lyset af de nye regler er det ikke længere relevant at opretholde et krav om, at brandslukningsaftalerne skal godkendes af Beredskabsstyrelsen, og der er således tale om konsekvensrettelse i forhold til de tidligere gældende detaljerede regler om minimumskrav. Forslaget om etablering af et evalueringsinstitut er en udmøntning af den politiske aftale om redningsberedskabet efter Formålet med forslaget er at skabe rammerne for en uafhængig og mere systematisk erfaringsindsamling og tværgående evaluering af større og komplekse beredskabsindsatser og indsatser med et usædvanligt forløb i Danmark. Evalueringerne skal ikke sigte mod at tage stilling til eventuelle strafferetlige eller erstatningsretlige aspekter af indsatsen. Forslaget om regler vedrørende farlige stoffer er en opfølgning på regeringens handlingsplan for terrorbekæmpelse fra november 2005 (anbefaling 42). Som opfølgning herpå tilvejebringes hjemmel til, at forsvarsministeren med henblik på forebyggelse af terror kan fastsætte regler om placering, indretning og brug af virksomheder, hvor der opbevares, anvendes eller fremstilles visse farlige stoffer. Forslaget indebærer desuden, at der i beredskabsloven indsættes en ny bestemmelse vedrørende forebyggende foranstaltninger, som bl.a. omhandler regler vedrørende klageadgang, offentliggørelse af tekniske specifikationer m.v. Forslaget udvider endelig beredskabslovens brandforebyggende regler til også at omfatte flydende konstruktioner, der ligger fast fortøjet til kaj, hvis disse eksempelvis anvendes som hoteller og forsamlingslokaler, herunder teatre, udstillingslokaler og lignende. Flydende konstruktioner undergives således tilsvarende regler, som gælder lokaliteter på land, og kommunalbestyrelserne vil således efter lovforslaget skulle foretage en brandteknisk byggesagsbehandling også af sådanne konstruktioner, herunder foretage brandsyn i henhold til gældende regler herom. Schultz Grafisk 49

52 2 Idet jeg i øvrigt henviser til bemærkningerne til lovforslaget, skal jeg anbefale forslaget til Folketingets velvillige behandling. Forslaget til lov om tillægsbevilling for finansåret 2007 anbefales til Folketingets velvillige behandling. 50

53 Folketingets 1. behandling den 14. november 2008 af lovforslag L 54 1 Forslag til lov om ændring af beredskabsloven (Etablering af et brandberedskab med henblik på bekæmpelse af brand i skibe til søs, etablering af et evalueringsinstitut m.v.) Af forsvarsministeren (Søren Gade). (Fremsættelse ). Forhandling Den fg. formand (Bent Bøgsted): Forhandlingen er åbnet. Fru Marion Pedersen. (Ordfører) Marion Pedersen (V): Hovedformålet med lovforslaget er at etablere et supplerende beredskab til bekæmpelse af brand i skibe til søs og at etablere et evalueringsinstitut til evaluering af større konkrete beredskabsindsatser samt indsatser med et usædvanligt forløb. Begge dele udspringer af den politiske aftale om redningsberedskabet, som blev indgået i april Der indgår fire andre elementer i lovforslaget, men jeg vil koncentrere mig om de to, jeg har nævnt. Formålet med lovforslaget er overordnet set at reducere samfundets sårbarhed og øge beredskabets robusthed til lands og til vands til gavn for de danske borgere. Baggrunden for den førstnævnte del af forslaget om etablering af et supplerende beredskab stammer fra en rapport afgivet af»arbejdsgruppen vedrørende bekæmpelse af brand i skibe til søs«. Den øgede skibsfart i de danske og tilgrænsende farvande vil ifølge rapporten medføre, at der er en stadigt stigende risiko for alvorlige konsekvenser som følge af brand i skibe. Det primære ansvar påhviler i dag skibets egen besætning, men internationale og også nationale erfaringer har vist, at denne kapacitet ofte ikke er tilstrækkelig. Derfor kan det blive nødvendigt at indsætte et supplerende beredskab til at forstærke indsatsen for at undgå de følgevirkninger, der kan være, herunder eventuel forurening. Etableringen skal især bedømmes ud fra et sikkerheds- og miljømæssigt perspektiv, og etableringen af det særlige beredskab vil kunne styrke sikkerheden inden for disse områder yderligere. Denne mulighed forudsætter, at der i beredskabsloven skabes lovmæssig hjemmel hertil, fordi beredskabsloven på nuværende tidspunkt ikke omfatter indsatser til søs. Ifølge den politiske aftale fra april 2007 er evaluering af større indsatser med et usædvanligt forløb betydningsfuld i forhold til den fremadrettede forebyggelse og planlægning, og derfor mener vi, at området bør prioriteres yderligere. Med denne bestemmelse etableres der et evalueringsinstitut, der har til formål at gennemføre ikke-ansvarsplacerende evalueringer af større beredskabsindsatser og indsatser med et usædvanligt forløb i Danmark. Et sådant evalueringsinstitut vil muliggøre, at nationale og internationale erfaringer i endnu højere grad inddrages i den løbende udvikling og eventuelle omlægning af samfundets samlede beredskab. Det kan f.eks. bidrage med viden, som kan anvendes i forbindelse med fremtidige forebyggelsesaktiviteter og beredskabsplaner. Beredskabsplanlægning er et vigtigt element i regeringens beredskabspolitik, og med dette forslag sikres den bedst mulige forebyggelse af sikkerheden i Danmark. Lovforslaget vil betyde en samlet statsudgift til det stående beredskab på 5,2 mio. kr., som er indarbejdet i finansloven. De økonomiske konsekvenser af etableringen af et evalueringsinstitut skønnes at blive på 6,8 mio. kr., som ligeledes er indarbejdet i finansloven. Med lovforslaget vil der foreligge en mulighed for at sammentænke alle de ressourcer, der allerede foreligger i forskelligt regi. Det danske beredskab står i dag over for nye udfordringer i kølvandet af et ændret trusselsbillede, både hvad angår klimaforandringerne, globaliseringen og den teknologiske udvikling. Derfor er det vigtigt fortsat at øge og justere beredskabets robusthed, og det kan kun lade sig gøre, hvis den danske beredskabslov muliggør en løsning på udfordringerne. En vedtagelse af lovforslaget vil derfor være et skridt i den rigtige retning. Venstre kan varmt anbefale forslaget. 51

54 2 Så skal jeg sige, at da den konservative ordfører desværre er blevet syg i dag, har jeg lovet at meddele, at De Konservative naturligvis også støtter forslaget. Den fg. formand (Bent Bøgsted): Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Niels Sindal. (Ordfører) Niels Sindal (S): Det er jo svært at komme med nye ting efter sådan en fin redegørelse fra Venstres ordfører, og det skal da ikke være nogen hemmelighed, at Socialdemokratiet tilslutter sig forslaget. Der er ikke blot tale om konkrete ændringer i forhold til beredskabsloven, forslaget sikrer også en bedre koordination, og det er vi meget glade for - især etablering af et beredskab, der skal bekæmpe brand om bord i skibe til søs, og, som nævnt, etablering af et evalueringsinstitut. Men som det også blev nævnt, har vi fået noget nyt med. Det, der hedder flydende konstruktioner - fortøjede, flydende konstruktioner, også kaldet husbåde i daglig tale - har jo faktisk været ingenmandsland, og da det område er blevet trukket ud af Søfartsstyrelsens regelsæt, er der lige pludselig ingen, der har det, og derfor er det fornuftigt at få det lagt ind under beredskabsloven. Dernæst er der regler vedrørende opbevaring af farlige stoffer og en ny bestemmelse vedrørende forebyggende foranstaltninger. Så alt i alt er det et rigtig godt forslag. Jeg vil gerne sige, at der set ud fra et søfartsmæssigt synspunkt måske er nogle løse ender i forhold til nogle andre ting, og det er i forbindelse med beredskabet til søs i al almindelighed, et område, hvor man måske nok kunne finde en bedre fordeling af de ressourcer, man har, men det ligger jo i et andet regi. Jeg glæder mig til at drøfte denne sag med ministeren ved en anden lejlighed. Socialdemokratiet kan tilslutte sig forslaget. Den fg. formand (Karen J. Klint): Tak. Jeg ser ikke nogen, der har bedt om korte bemærkninger, så vi går videre i ordførerrækken. Den næste ordfører er hr. Ib Poulsen fra Dansk Folkeparti. (Ordfører) Ib Poulsen (DF): Det her forslag til lov om ændring af beredskabsloven, som ministeren fremsætter, vil efter Dansk Folkepartis mening bidrage til et mere robust beredskab, hvorfor vi i Dansk Folkeparti vil kunne støtte forsvarsministerens og regeringens initiativ på området. Etablering af et beredskab med henblik på indsættelse ved bekæmpelse af brand i skibe til søs er et både godt og nødvendigt tiltag, ikke mindst med henvisning til tidligere hændelser netop til søs. Alligevel har vi i Dansk Folkeparti ønske om at sammentænke initiativet med forsvarets kapacitet og kompetence. Efter Dansk Folkepartis mening vil det give god mening at tage udgangspunkt i brand- og redningsberedskabet med flyvevåbnet, som samtidig vil mindske responstiden for alarmering til indsatsen. I den forbindelse vil jeg henvise til, at indsatsen til søs netop forudsætter anvendelse af flyvevåbnets helikoptere. Hvad angår brandslukningsaftalen, vil vi i Dansk Folkeparti ligeledes tilslutte os forsvarsministerens initiativ. At kommunerne får ansvaret for at fastlægge redningsberedskabets organisation og virksomhed muliggør, at den enkelte kommune kan tage udgangspunkt i lokale behov. Men at tage udgangspunkt i lokale behov må ikke forveksles med muligheden for at spare på beredskabet. Beredskabet skal give befolkningen sikkerhed og tryghed, og derfor vil vi i Dansk Folkeparti følge udviklingen og forbeholder os retten til at fremsætte forslag om ændringer og justeringer, i tilfælde af at kommunerne ikke er sig deres ansvar bevidst. I Dansk Folkeparti deler vi forsvarsministerens og regeringens ønske om at etablere et evalueringsinstitut med henblik på videnindsamling i tilfælde af større hændelser. Evalueringsinstituttet bør efter Dansk Folkepartis mening også kunne beskæftige sig med indhentning af viden fra større hændelser i udlandet, hvor det vil give relevans og mening i forhold til danske forhold. Forslaget om regler vedrørende farlige stoffer og bestemmelser om forebyggende foranstaltninger samt flydende konstruktioner er alle tiltag, som vi ligeledes uden yderligere bemærkninger vil kunne tilslutte os fra Dansk Folkepartis side. 52

55 3 Den fg. formand (Karen J. Klint): Der er heller ingen korte bemærkninger her, så tak til ordføreren. Næste ordfører er hr. Holger K. Nielsen fra SF. (Ordfører) Holger K. Nielsen (SF): SF var ikke med i forliget om beredskabet, og det var der en række årsager til, som jeg ikke skal komme ind på her. Så vidt vi kan se, er der alligevel tale om nogle ganske fornuftige forslag, der er fremsat af regeringen, specielt om brandberedskabet til søs, og det fornemmer vi er fornuftigt, pragmatisk, og derfor kan vi støtte det. Det er klart, at vi ligesom hr. Ib Poulsen fra Dansk Folkeparti er lidt usikre på, hvordan kommunerne vil håndtere de større beføjelser, de har fået, til at planlægge deres beredskab, men det betyder nu ikke, at vi af den grund vil stemme imod det her lovforslag, så jeg kan sige, at vi vil støtte lovforslaget. Den fg. formand (Karen J. Klint): Tak for det. Vi går videre i ordførerrækken, og den næste ordfører er hr. Morten Helveg Petersen. (Ordfører) Morten Helveg Petersen (RV): Det Radikale Venstre er en del af forliget på området her, hvorfor vi også kan støtte forslaget. Jeg skal ikke gå ind på alle begrundelserne, som har været skitseret fortrinligt af tidligere ordførere, men blot lige hæfte mig særlig ved det, der indgår i forslaget, nemlig om etablering af et evalueringsinstitut. Jeg tror, at det er af selvstændig betydning og af selvstændig vigtighed, at vi får et sådant institut, så vi med den stigende betydning, som det har med beredskab på feltet her, også bliver klogere på, hvordan vi sætter ind fremover, hvad der er gået godt, og hvad der har været knap så godt. Så jeg synes, at det er værd at fremhæve helt separat, at det her evalueringsinstitut nu kommer, og jeg tror, at det er noget, vi får gavn og glæde af i årene fremover. Men vi er en del af forliget, og vi støtter derfor selvfølgelig det lovforslag, der ligger her. Den fg. formand (Karen J. Klint): Tak til ordføreren. Vi fortsætter i ordførerrækken, og den næste ordfører er fru Line Barfod fra Enhedslisten. (Ordfører) Line Barfod (EL): Tak. Enhedslisten er ikke en del af forliget. Vi synes, at beredskabet er rigtig vigtigt, og vi synes, at der var rigtig mange gode ting i forliget, men der var også nogle ting, vi ikke kunne være med til. Dels mener vi ikke, at man skal blande militært og civilt beredskab, og vi var imod, at man blandede hjemmeværnet ind. Dels var vi dybt betænkelige over den ændring, man lavede af skolen, som klart virkede, som om man ønskede at komme af med en skoleleder, som man havde forsøgt at fyre flere gange, fordi han havde tilladt sig at bruge sin ytringsfrihed. Ombudsmanden greb ind flere gange og forhindrede en fyring, og så endte man altså med at nedlægge hele den institution, den pågældende var leder for, i stedet for at flytte den til Sønderjylland. I forhold til forslaget kan jeg sige, at vi er meget positive over for forslaget og kan støtte det. Jeg har et par spørgsmål og kommentarer. Det ene er hele spørgsmålet om beredskabet til søs, som vi synes er et klart fremskridt, men jeg vil gerne høre, om man har overvejet, hvad man vil gøre, hvis der sker en stor ulykke, hvor der er flere lande involveret, og gøre for at undgå, at vi får det samme årelange efterspil, som vi så med»scandinavian Star«, hvor det efter 18 år endnu ikke er undersøgt ordentligt, hvad årsagen til ulykken egentlig var, og hvor de pårørende og de, der har overlevet, bliver sendt frem og tilbage mellem myndighederne i især Danmark og Norge, men til en vis grad også i Sverige, og hvor der stadig væk er en række uafklarede spørgsmål. Har man i Forsvarsministeriet overvejet også den del af beredskabet, altså hvis der sker alvorlige ulykker, hvordan vi så sikrer, at vi får en ordentlig afklaring, hvis der er flere lande involveret? Det andet spørgsmål er om evalueringsinstituttet, som hr. Morten Helveg Petersen også var inde på. Vi er vældig glade for, at det kommer nu. Vi tror på, at det bliver et stort løft. Vi håber så, at man senere kan gå skridtet videre og etablere et egentligt, større institut, der får noget mere kapacitet og får sit eget sekretariat. Og vi håber, at man sikrer uafhængigheden i en sådan grad, at man ikke, fordi sekretariatet ligger i Beredskabsstyrelsen, vil kunne begynde igen at sætte spørgsmålstegn ved uafhængigheden. Vi tror, det er rigtig vigtigt for at komme videre på det her område, at vi i større omfang også disku- 53

56 4 terer beredskabet i Danmark videnskabeligt, og at vi så sikrer, at folk stoler på uafhængigheden og de oplysninger, der kommer fra evalueringsinstituttet, og at vi får noget mere kapacitet, så vi i fremtiden kan bruge det, også mere fremadrettet. Men vi støtter forslaget. Den fg. formand (Karen J. Klint): Tak til ordføreren. Vi fortsætter til den sidste ordfører i denne sag, hr. Villum Christensen fra Liberal Alliance. (Ordfører) Villum Christensen (LA): Liberal Alliance anser det foreslåede beredskab som nyttigt og relevant, det er et relevant supplement til skibenes eget beredskab. Ingen kan være i tvivl om, at vi får mere sejlads i vores farvande med farlige stoffer, der er potentiel terrorrisiko, og hvad ved jeg, hvilket alt sammen er noget, der kan medvirke til en forøget risiko for brand på skibe. Vi har især noteret os, at der lægges op til en forholdsvis ubureaukratisk konstruktion, som kan knyttes til den allerede eksisterende organisation på området, ligesom det foreslåede transportsamarbejde med forsvaret virker meget fornuftigt og rationelt. Transport af assistanceberedskabet samt den fornødne uddannelses- og øvelsesvirksomhed stilles jo vederlagsfrit til rådighed, som det så malende er beskrevet i lovforslaget. Vi synes også, at det er positivt, at det er muligt at sende opgaven i udbud, så vi får en opgaveløsning, der opfylder de faglige krav på den økonomisk mest fordelagtige måde. Vi tror faktisk på, at vi får rigtig meget sikkerhed for de 5 mio. kr. Den fg. formand (Karen J. Klint): Tak til ordføreren. Værsgo til forsvarsministeren. Forsvarsministeren (Søren Gade): Tak for modtagelsen af lovforslaget. Jeg skal sige til Folketinget, at det jo er sådan, at det handler om samfundets samlede ressourcer, og en af de ting, jeg har bestræbt mig på i lovforslaget, er at sørge for, at vi får det maksimale ud af de penge, som skatteborgerne stiller til rådighed for forsvaret og beredskabet. Det er således, at der er blevet redegjort for, hvad hovedpunkterne er. Jeg vil fremdrage tre ting. Den ene er selvfølgelig brand i skibe til søs, som kan være en alvorlig sag. Det bliver nu formaliseret mere, end det har været. Evalueringsinstituttet var noget, som alle partier var meget engagerede i og optagede af i forbindelse med katastrofen i Seest, og jeg vil sige til fru Line Barfod, at jeg vil bestræbe mig meget på, at man ikke skal kunne sætte spørgsmålstegn ved uafhængigheden. Det er sådan, at godt nok skal jeg udpege de eksperter, men det er jo, fordi det gør jeg, således at det ikke er nogen, der bliver udpeget i Beredskabsstyrelsen. Jeg er helt klart til at svare på spørgsmål fra fru Line Barfod, når vi ser, hvordan instituttet så i øvrigt fungerer. Omkring samarbejdet ved en ulykke til søs er det jo sådan, at hvis det sker i dansk farvand, og vi får assistance fra andre lande, vil det jo være en evaluering, som de danske myndigheder og evalueringsinstituttet skal foretage. I øjeblikket har vi et godt samarbejde i nordisk regi, hvor vi prøver at forbedre samarbejdet om rigtig mange ting i Østersøen. Det er bl.a. om overvågningsbilledet, hvor svenskerne og finnerne tog initiativet efter»estonia«s forlis. Man har en ambition om at få et billede af, hvad der foregår i Østersøen, i alle lande. Men det er jo bare én ting, for det vil så også udmønte sig i helt konkrete samarbejdsrelationer i forbindelse med katastrofer til søs, hvad enten det handler om havari, om brand eller om olieulykker. Samtidig har vi den anden dimension, som handler om EU, og Danmark har jo også sat sig i spidsen for den modulbaserede hjælp til hinanden, hvor man kan trække på hinandens kompetencer, hvis der f.eks. sker en større olieulykke. Vedrørende hvordan det reelt skal evalueres i internationale farvande, vil jeg sige til fru Line Barfod, at jeg ikke kan svare på det på stående fod, men jeg vil sørge for, at det bliver besvaret under udvalgsarbejdet. Så er der nogle forskellige konsekvensrettelser, men en af de ting, som jeg lige bør nævne her, er en udmøntning af regeringens terrorhandlingsplan fra Der er en anbefaling, der handler om farlige stoffer, som giver mig mulighed for at pålægge visse instanser nogle bestemte regler om opbevaring af farlige stoffer, som kan bruges f.eks. i forbindelse med fremstilling af bomber og andet. Jeg vil gerne sige her, at det 54

57 5 er en anbefaling, som nu bliver udmøntet med det lovforslag, der ligger her. Den fg. formand (Karen J. Klint): Tak til forsvarsministeren. Da der er ikke flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet. Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Forsvarsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. Det er vedtaget. 55

58 1 FORSVARSMINISTERIET Folketingets Forsvarsudvalg Christiansborg FORSVARSMINISTEREN 3. december 2008 Under 1. behandlingen den 14. november 2008 af lovforslag om ændring af beredskabsloven (L54) forespurgte Line Barfod (EL) om Forsvarsministeriet havde overvejet, hvordan man i forbindelse med store ulykker hvor der er flere lande involveret undgår årelange efterspil, som det var tilfældet med Scandinavian Star, og i stedet sikrer, at der tilvejebringes en ordentlig afklaring. Formålet med lovforslaget er at skabe rammerne for en uafhængig og mere systematisk erfaringsindsamling og tværgående evaluering af større og komplekse beredskabsindsatser og indsatser med et usædvanligt forløb i Danmark. Det er således alene evalueringsinstituttets opgave at evaluere beredskabsindsatsen. Årsagen til den hændelse herunder en eventuel skibskatastrofe der måtte have nødvendiggjort en beredskabsindsats ligger således uden for evalueringsinstituttets kompetence. Bestemmelsen i lovforslaget giver ikke grundlag for at undersøge forhold, som henhører under andre instanser, eller bedømme og evaluere resultatet eller konklusionerne på sådanne undersøgelser. Det gælder f.eks. politiets efterforskningsmæssige indsats eller undersøgelser i regi af havarikommissioner. Hvis sådanne undersøgelser iværksættes, giver den pågældende myndighed eller havarikommission evalueringsgruppen underretning herom med henblik på at sikre, at evalueringsgruppen ikke undersøger forhold, som bliver undersøgt af andre. Evalueringerne kan dog i relevant omfang inddrage resultaterne af andres undersøgelser, bl.a. ved beskrivelse af hændelsesforløbet. Med venlig hilsen Søren Gade /Susan Nissen 56

59 Til lovforslag nr. L 54 Folketinget Betænkning afgivet af Forsvarsudvalget den 4. december 2008 Betænkning over Forslag til lov om ændring af beredskabsloven (Etablering af et brandberedskab med henblik på bekæmpelse af brand i skibe til søs, etablering af et evalueringsinstitut m.v.) [af forsvarsministeren (Søren Gade)] 1. Udvalgsarbejdet Lovforslaget blev fremsat den 31. oktober 2008 og var til 1. behandling den 14. november Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Forsvarsudvalget. Møder Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder. Høring Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring. Den 3. november 2008 sendte forsvarsministeren de indkomne høringssvar samt et notat herom til udvalget. 2. Indstillinger Udvalget indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret. Liberal Alliance, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen. En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. Hans Christian Thoning (V) fmd. Karsten Nonbo (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Gitte Lillelund Bech (V) Søren Pind (V) Marion Pedersen (V) Ib Poulsen (DF) Søren Krarup (DF) Helge Adam Møller (KF) John Dyrby Paulsen (S) Jens Christian Lund (S) Poul Andersen (S) nfmd. Julie Rademacher (S) Holger K. Nielsen (SF) Pernille Frahm (SF) Morten Helveg Petersen (RV) Frank Aaen (EL) Liberal Alliance, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldisflokkurin og Sambandsflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget. 57

60 2 Folketingets sammensætning Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 47 Liberal Alliance (LA) 3 Socialdemokratiet (S) 45 Inuit Ataqatigiit (IA) 1 Dansk Folkeparti (DF) 25 Siumut (SIU) 1 Socialistisk Folkeparti (SF) 23 Tjóðveldisflokkurin (TF) 1 Det Konservative Folkeparti (KF) 17 Sambandsflokkurin (SP) 1 Det Radikale Venstre (RV) 9 Uden for folketingsgrupperne 2 Enhedslisten (EL) 4 (UFG) 58

61 3 Bilag 1 Oversigt over bilag vedrørende L 54 Bilagsnr. Titel 1 Høringsnotat og høringssvar 2 Udkast til tidsplan 3 Godkendt tidsplan 4 1. udkast til betænkning 5 Besvarelse af spørgsmål fra 1. behandling, fra forsvarsministeren 6 Revideret høringsnotat, fra forsvarsministeren 59

62 Folketingets 2. behandling den 9. december 2008 af lovforslag L 54 1 Forslag til lov om ændring af beredskabsloven (Etablering af et brandberedskab med henblik på bekæmpelse af brand i skibe til søs, etablering af et evalueringsinstitut m.v.) Af forsvarsministeren (Søren Gade) (Fremsættelse behandling Betænkning ) Forhandling Første næstformand (Svend Auken): Der er ikke stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Da det ikke er tilfældet, er forhandlingerne sluttet. Jeg foreslår, at forslaget går direkte til tredje behandling uden fornyet udvalgsbehandling. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. Det er vedtaget. 60

63 Folketingets 3. behandling den 11. december 2008 af lovforslag L 54 1 Forslag til lov om ændring af beredskabsloven (Etablering af et brandberedskab med henblik på bekæmpelse af brand i skibe til søs, etablering af et evalueringsinstitut m.v.) Af forsvarsministeren (Søren Gade) (Fremsættelse behandling Afgivelse af betænkning behandling ). Forhandling Formanden: Der er ikke stillet ændringsforslag. Ønsker nogen at udtale sig? Det er ikke tilfældet, og vi går over til afstemning. Afstemning Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse, og der kan stemmes. Afstemningen slutter. For stemte: 109 (V, S, DF, SF, KF, RV, EL, LA og SIU), imod stemte: 0, hverken for eller imod stemte: 0. Lovforslaget er vedtaget og vil blive sendt til statsministeren. 61

64 FORSVARSMINISTERIET 23. oktober 2008 HØRINGSNOTAT Notat om indholdet af de bemærkninger, som Forsvarsministeriet har modtaget til udkast til forslag til lov om ændring af beredskabsloven samt ministeriets bemærkninger hertil 1. Indledning Forsvarsministeriet sendte den 19. september 2008 udkast til forslag til lov om ændring af beredskabsloven (Etablering af et brandberedskab med henblik på bekæmpelse af brand i skibe til søs, etablering af et evalueringsinstitut m.v.) i høring hos en række myndigheder, organisationer og virksomheder med frist for bemærkninger til den 1. oktober Fremsendelsesbrevet samt udkastet af 19. september 2008 til lovforslaget vedlægges til orientering. I det følgende gengives hovedindholdet af de indkomne høringssvar samt Forsvarsministeriets bemærkninger hertil. Forsvarsministeriet har til brug for udarbejdelsen af høringsnotatet indhentet bidrag fra Beredskabsstyrelsen. Forsvarsministeriet kan desuden for en fuldstændig gennemgang af samtlige indsendte synspunkter henvise til de indkomne høringssvar, som alle er vedlagt dette notat. 2. Om indholdet af høringssvarene Forsvarsministeriet har hørt følgende myndigheder, organisationer m.v.: Beskæftigelsesministeriet, Finansministeriet, Justitsministeriet, Klima- og Energiministeriet, Kulturministeriet, Miljøministeriet, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Skatteministeriet, Statsministeriet, Transportministeriet, Udenrigsministeriet, Velfærdsministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet, Arbejdstilsynet, Beredskabsstyrelsen, Erhvervs- og Byggestyrelsen, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Forsvarskommandoen, Hjemmeværnskommandoen, Farvandsvæsenet, Forsvarets Efterretningstjeneste, Miljøstyrelsen, Sikkerhedsstyrelsen, Søfartsstyrelsen, Økonomistyrelsen, Rigspolitiet, Politidirektøren i København, Danske Regioner, Region Hovedstaden, KL, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, Falck, Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund, Beredskabsforbundet, Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut, Ingeniørforeningen, Foreningen af Rådgivende Ingeniører FRI, Landsklubben for Deltidsansatte Brandfolk, DI, Dansk Energi Brancheforening, Danmarks Restauranter og Caféer, Danmarks Teaterforeninger, Dansk Erhverv, Danske Havne, HORESTA, Messe Team, Forsikring & Pension, Energi- og Olieforum, Dansk Byggeri, Fagligt Fælles Forbund (3F), Forbundet af Offentligt Ansatte (FOA), HOD og Rigsombudsmanden i Grønland. Forsvarsministeriet har modtaget bemærkninger fra Finansministeriet, Justitsministeriet/Rigspolitiet Energistyrelsen, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Skatteministeriet, SKAT, Transportministeriet, Velfærdsministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet, Beredskabsstyrelsen, Hjemmeværnskommandoen, Farvandsvæsenet, Miljøstyrelsen, Danske Regioner, Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, Falck, Landsklubben for Deltidsansatte Brandfolk, DI, Danmarks Teaterforeninger, Danske Havne, Forbundet af Offentligt Ansatte (FOA), Rigsombudsmanden i Grønland og Departementet for Infrastruktur og Miljø (Grønlands Hjemmestyre). Af disse har Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Skatteministeriet, SKAT, Velfærdsministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet, Beredskabsstyrelsen, Hjemmeværnskommandoen, Farvandsvæsenet, Danske Regioner, Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, DI, Danmarks Teaterforeninger og Forbundet af Offentligt Ansatte (FOA) og Departementet for Infrastruktur og Miljø (Grønlands Hjemmestyre) oplyst, at de ikke har bemærkninger til lovforslaget. 2.1 Generelle bemærkninger Forsvarsministeriet skal bemærke, at generelle tilkendegivelser fra høringsparterne om udkastet til lovforslaget er indsat under de afsnit, bemærkningerne vedrører, jf. nedenfor. 62

65 Sammenholdt med det udkast til lovforslag, som Forsvarsministeriet sendte i ekstern høring den 19. september 2008, har ministeriet foretaget justeringer af sproglig og grammatisk karakter, indsat en indholdsfortegnelse og endelig foretaget visse konsekvensrettelser samt visse strukturelle ændringer i lovforslagets opbygning. 2.2 Bemærkninger til lovforslagets 1, pkt. 1 (Bekæmpelse af brand i skibe til søs) Falck har oplyst, at Falck er tilfreds med at kunne konstatere, at etableringen af et stående beredskab til bekæmpelse af brand i skibe til søs er åben for entreprenøraftaler med såvel kommunale som private beredskaber. Herved er der ifølge Falck skabt mulighed for at sikre ministeriet det bedst mulige beredskab inden for de satte rammer. Landsklubben For Deltidsansatte Brandfolk (LDB) finder, at forslaget om oprettelse af et stående beredskab til bekæmpelse af brand i skibe til søs er hensigtsmæssigt og beredskabsfagligt fornuftigt. LDB bemærker, at de gerne ser, at dette beredskab oprettes uafhængigt af det daglige brandslukningsberedskab af hensyn til de deltidsbrandmænd, der måtte blive inddraget. LDB tænker her ikke mindst på brandmændenes daglige arbejde i deres private erhverv. LDB forestiller sig, at deltidsbrandmænds medvirken i det foreslåede beredskab sker på frivillig basis. Endelige finder LDB det vigtigt, at der laves aftaler omkring løn og arbejdsforhold, gerne som tillæg til bestående overenskomster på brandslukningsområdet. Herved vil der ifølge LDB også kunne sikres aftaler om forsikringsforhold for brandmændene. Forsvarsministeriet kan hertil oplyse, at beredskabet til bekæmpelse af brand i skibe til søs, jf. Rapport vedrørende bekæmpelse af brand i skibe til søs fra december 2005, bl.a. er planlagt implementeret således, at det er et afbalanceret beredskab i forhold til risikoen, det geografiske dækningsområde, økonomien og sidst men ikke mindst den forventede hyppighed af beredskabets anvendelse. Forsvarsministeriet kan endvidere oplyse, at med udgangspunkt i den forventede, lave hyppighed af beredskabets anvendelse forventes opgaven implementeret som en integreret del af redningsberedskabets opgaveportefølje under hensyntagen til redningsberedskabets samlede robusthed. Forsvarsministeriet kan i relation til eventuelle aftaler omkring løn og arbejdsforhold oplyse, at det fremgår af den ovennævnte rapport fra arbejdsgruppen vedrørende bekæmpelse af brand i skibe til søs og som tillige er gengivet i lovforslaget at Beredskabsstyrelsen af forsvarsministeren bemyndiges til at udpege de redningsberedskaber, der får pligt til at oprette og bemande et sådant beredskab. Det bemærkes, at lovforslaget tager sit afsæt i denne rapport. I forhold til en sådan udpegning ligger det uden for Beredskabsstyrelsens opgavesæt at forholde sig til de nævnte aftaler, der alene er et anliggende imellem arbejdsgiver og arbejdstager, herunder løn, forsikrings- og arbejdsforhold. Her gælder det almindelige arbejdsgiveransvar for opgavevaretagelse i det kommunale redningsberedskab. Justitsministeriet har oplyst, at Rigspolitiet over for Justitsministeriet har henledt opmærksomheden på, at der i forbindelse med konkrete hændelser bør ske en tæt koordinering mellem det stående beredskab til bekæmpelse af brand i skibe til søs og politiet med henblik på i fornødent omfang at sikre spor og udføre kriminaltekniske undersøgelser på skibe, der er undergivet dansk politis jurisdiktionskompetence. Justitsministeriet oplyser hertil, at ministeriet kan tilslutte sig dette. Forsvarsministeriet skal hertil bemærke, at ministeriet er enig i Rigspolitiets bemærkninger, som falder i tråd med bestemmelsen i beredskabslovens 23, hvorefter redningsberedskabet under indsats skal være opmærksom på, hvad der kan have givet anledning til ulykken eller katastrofen, og finder redningsberedskabet mistænkelige spor, skal politiet underrettes, og beviset så vidt muligt sikres. Finansministeriet har foreslået med henblik på at skabe overensstemmelse mellem afsnit 3 i bemærkningerne vedrørende lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige og tabellen i bemærkningerne vedrørende vurdering af lovforslagets konsekvenser at det præciseres i tabellen, at de økonomiske konsekvenser forbundet med forslaget om etablering af et stående beredskab til bekæmpelse af brand i skibe til søs er indarbejdet på finansloven (Beredskabsstyrelsens årlige bevillinger). Forsvarsministeriet skal hertil bemærke, at ministeriet har foretaget de af Finansministeriet foreslåede præciseringer i lovforslaget. Forsvarsministeriet skal i øvrigt bemærke, at ministeriet efter fremsendelse af lovforslaget i ekstern høring har foretaget visse præciserende tilføjelser vedrørende lovforslagets 1, pkt. 1, om be- 63

66 kæmpelse af brand i skibe til søs. Tilføjelserne vurderes ikke at have indholdsmæssig betydning for lovforslaget. 2.3 Bemærkninger til lovforslagets 1, pkt. 2 (Brandslukningsaftaler) Landsklubben For Deltidsansatte Brandfolk (LDB) finder, at ophævelse af Beredskabsstyrelsens beføjelser til godkendelse af kommunale brandslukningsoverenskomster er en naturlig konsekvens i forbindelse med indførelsen af kommunernes risikobaserede dimensionering. 2.4 Bemærkninger til lovforslagets 1, pkt. 3 (Etablering af et evalueringsinstitut) Falck har oplyst, at initiativet med et evalueringsinstitut, der kan se overordnet på beredskabets funktionalitet og indsats ud fra et helhedssyn på tværs af eksisterende organisatoriske opdelinger, hilses velkomment. Dette ligger i naturlig forlængelse af Falcks kvalitetsarbejde på brandslukningsområdet, at også snitfladerne til andre aktører i beredskabet evalueres og justeres. Det ser fra Falcks side ud til, at evalueringsinstituttet sikres gode arbejdsbetingelser med uafhængighed i evalueringsgruppen og et mandat til at afsøge systemiske utilsigtede hændelser frem for at søge ansvarsplacering. Falck nævner endelig, at Falck derfor vil støtte op om etableringen af samt arbejdet i evalueringsinstituttet, selvfølgelig gerne med deltagelse i referencegruppens arbejde. Landsklubben For Deltidsansatte Brandfolk (LDB) oplyser, at LDB med stor tilfredshed ser på forslaget om oprettelse af et evalueringsinstitut til evaluering af større og komplekse indsatser. Ikke mindst ser LDB positivt på, at der nedsættes en referencegruppe, som kan medvirke til at sikre den bredest mulige forankring, udpegning af eksperter og i øvrigt bistå med faglig ekspertise og viden. Nærmere vedrørende forslag til 28 a, stk. 1, om hvilke undersøgelser der skal foretages: Energistyrelsen har oplyst, at der er nedsat en havarikommission i medfør af offshoresikkerhedsloven. Energistyrelsen har vedrørende havarikommissionen oplyst, at Havarikommissionen foretager undersøgelse ved større ulykker eller hændelser, der kunne have medført sådanne, hidrørende fra offshoreanlægget, dettes udstyr eller udefrakommende påvirkninger, der har forårsaget dødsfald, alvorlige skader på personer eller anlæg. Vedrørende alvorlige skader på personer bemærker Energistyrelsen, at der i denne sammenhæng forstås skader, der giver varigt mén, samt skader, der medfører sygefravær på over fem uger. Energistyrelsen har endvidere oplyst, at Energistyrelsen herudover kan pålægge havarikommissionen at foretage undersøgelser af hændelser, som må antages at have sikkerheds- eller sundhedsmæssig interesse i forbindelse med anvendelsen af et offshoreanlæg. Endelig har Energistyrelsen oplyst, at Havarikommissionens forretningsorden følger af bekendtgørelse nr. 692 af 22. juni 2006 om havarikommissionen for større hændelser på offshoreanlæg. Energistyrelsen foreslår, at det præciseres i lovforslaget, at evalueringsgruppen ikke skal evaluere hændelser, som undersøges af Havarikommissionen. Formålet med præciseringen er at undgå, at både Havarikommissionen og evalueringsgruppen bruger ressourcer på at undersøge samme hændelse. Udover at undgå dobbeltarbejde vil man undgå, at undersøgelse af samme hændelse foretaget af såvel Havarikommissionen som evalueringsgruppen eventuelt fører til forskellige eller modstridende konklusioner. Endvidere bemærker Energistyrelsen, at beskrivelsen af evalueringsgruppens hovedopgave i afsnit 2 på side 7 (de almindelige bemærkninger til lovforslaget) umiddelbart giver indtryk af, at evalueringsgruppens hovedopgave er at evaluere andre typer hændelser end hændelser offshore. Da det er evalueringsgruppen selv, der træffer beslutning om iværksættelse af evalueringer, foreslår Energistyrelsen, at det præciseres i bemærkningerne, at evalueringsgruppen ikke skal evaluere hændelser, som undersøges af andre organer, der er nedsat hertil, som f.eks. Havarikommissionen. Hvis der måtte opstå situationer, hvor det kunne være relevant, at såvel evalueringsgruppen som det særlige organ undersøger samme hændelse, bør undersøgelsen koordineres, så det særlige organ undersøger forhold inden for dets kompetence, mens evalueringsgruppen undersøger andre forhold. Transportministeriet har indledningsvis oplyst, at ministeriet finder, at etablering af et evalueringsinstitut, der skal gennemføre tværgående evalueringer af større og/eller komplekse beredskabsindsatser og indsatser med et usædvanligt forløb, er et fornuftigt initiativ. Transportministeriet nævner med henvisning til de almindelige bemærkninger i lovforslagets afsnit 1.3, om at evalueringerne ikke skal tage stilling til eventuelle strafferetlige eller erstatningsretlige aspekter af indsatsen, og at lovforslaget ikke giver grundlag for, at evalueringsinstituttet kan un- 64

67 dersøge forhold, som henhører under andre instanser, f.eks. vedrørende politiets efterforskningsmæssige indsats eller undersøgelser i regi af havarikommissioner. Transportministeriet finder, at lovforslaget bør tydeliggøres, således at der ikke er tvivl om, at evalueringsgruppen ikke kan bedømme og evaluere resultatet af en havarikommissions undersøgelser. Transportministeriet foreslår, at der i de almindelige bemærkninger til lovforslaget indføjes en ændring side 8, 3. sidste afsnit, 1. punktum, der lyder således:»bestemmelsen i lovforslaget giver ikke grundlag for at undersøge forhold, som henhører under andre instanser, eller bedømme og evaluere resultatet eller konklusionerne på sådanne undersøgelser. Det gælder f.eks. [vedrørende] politiets efterforskningsmæssige indsats, eller undersøgelser i regi af havarikommissioner.«endelig nævner Transportministeriet, at det er væsentligt for ministeriet, at der ikke kan herske tvivl om, at evalueringsinstituttet ikke kan foretage parallelle undersøgelser til havarikommissionens undersøgelser. Justitsministeriet nævner, at det følger af udkastet til 28 a, stk. 1, at evalueringsinstituttet har til formål at gennemføre ikke-ansvarsplacerende evalueringer af større beredskabsindsatser og/eller indsatser med et usædvanligt forløb. Det er Justitsministeriets og Rigspolitiets opfattelse, at der i lovforslagets bemærkninger bør tages stilling til forholdet mellem evalueringer, der gennemføres af det foreslåede evalueringsinstitut, og eventuelle ansvarsplacerende undersøgelser, der måtte være iværksat i forbindelse med en konkret hændelse eller dele heraf, herunder om evalueringsinstituttets undersøgelse i givet fald skal afvente en iværksat ansvarsplacerende undersøgelse. Forsvarsministeriet skal til de ovenstående bemærkninger fra Energistyrelsen, Transportministeriet og Justitsministeriet indledningsvis oplyse, at der i lovforslaget implicit skelnes mellem evaluering af»hændelser«og evaluering af»beredskabsindsatser«. Evalueringsinstituttet vil alene skulle evaluere indsatser og således ikke undersøge årsagen til, at en hændelse indtraf. Det fremgår i øvrigt af lovforslagets almindelige bemærkninger, at»hovedopgaven vil være at gennemføre tværgående evalueringer af større og/eller komplekse beredskabsindsatser og indsatser med et usædvanligt forløb i Danmark.«Endvidere fremgår det af de almindelige bemærkninger, at»bestemmelsen i lovforslaget giver ikke grundlag for at undersøge forhold, som henhører under andre instanser, eller bedømme og evaluere resultatet eller konklusionerne på sådanne undersøgelser. Det gælder f.eks. politiets efterforskningsmæssige indsats eller undersøgelser i regi af havarikommissioner. Såfremt sådanne undersøgelser iværksættes, giver den pågældende myndighed eller havarikommission evalueringsgruppen underretning herom med henblik på at sikre, at evalueringsgruppen ikke undersøger forhold, som bliver undersøgt af andre. Evalueringerne kan dog i relevant omfang inddrage resultaterne af andres undersøgelser, bl.a. ved beskrivelse af hændelsesforløbet.«, jf. for begge henvisningers vedkommende lovforslagets afsnit 2.3. På baggrund af de indkomne bemærkninger har Forsvarsministeriet i relation til afsnittet i lovforslagets bemærkninger om, at forslaget ikke giver grundlag for at undersøge forhold, der henhører under andre instanser, præciseret lovforslaget på dette punkt og således indføjet følgende passus:»såfremt sådanne undersøgelser iværksættes, giver den pågældende myndighed eller havarikommission evalueringsgruppen underretning herom med henblik på at sikre, at evalueringsgruppen ikke undersøger forhold, som bliver undersøgt af andre.«forsvarsministeriet finder herefter, at de ønskede præciseringer er tilgodeset ved de justeringer, Forsvarsministeriet har foretaget i lovforslaget. Nærmere vedrørende forslag til 28 a, stk. 2 og 3, om udpegning af eksperter: Justitsministeriet nævner, at det følger af udkastet til 28 a, stk. 2, 1. pkt., at forsvarsministeren udpeger tre personer til at udgøre en evalueringsgruppe. Justitsministeriet nævner endvidere, at det følger af udkastet til 28 a, stk. 3, at evalueringsgruppen ved evaluering af større konkrete hændelser i Danmark udpeger yderligere to eksperter, der indgår i instituttets evaluering af den konkrete hændelse. Det er Justitsministeriets og Rigspolitiets opfattelse, at der skal indgå en ekspert med politifaglig baggrund i evalueringsgruppen, såfremt der skal ske evaluering af konkrete hændelser, der har været undergivet politiets koordinerende ledelse, jf. beredskabslovens 17. Forsvarsministeriet skal hertil bemærke, at ministeriet er enig i Justitsministeriets og Rigspolitiets bemærkninger, og at følgende passus i relation til udpegningen af yderligere to eksperter er indføjet i lovforslagets specifikke bemærkninger:»ved evaluering af større konkrete indsatser i Danmark udpeger evalueringsgruppen yderligere to eksperter, heraf en ekspert med politifaglig baggrund, der indgår i instituttets evaluering af den 65

68 konkrete indsats. Henset til at politiet varetager den koordinerende ledelse, jf. beredskabslovens 17, stk. 1, er det fundet hensigtsmæssigt, at en af de udpegede eksperter har politifaglig baggrund.«nærmere vedrørende forslag til 28 a, stk. 4, om indhentelse af oplysninger: Transportministeriet bemærker i tilslutning til ovenstående bemærkninger om de undersøgelser, der foretages, at det af forslagets 28 a, stk. 4 fremgår, at evalueringsgruppen får hjemmel til at forlange alle oplysninger tilvejebragt og udleveret, såfremt det vurderes at være af betydning for evalueringer eller øvrige aktiviteter. Det fremgår samtidig, at der gælder en pligt for de evaluerede myndigheder m.fl. til at udlevere oplysninger, som evalueringsgruppen forlanger. Transportministeriet finder, at lovforslaget bør tydeliggøres, således at der ikke er tvivl om, at evalueringsgruppen ikke kan fordre materiale, der er tilvejebragt til brug for en havarikommissions undersøgelser, udleveret. Transportministeriet bemærker hertil, at der efter luftfartslovens 144 a, pålægges alt personale, tilkaldte sagkyndige og andre, der medvirker i en undersøgelse, som foretages af havarikommissionen for civil luftfart, en pligt til over for uvedkommende at hemmeligholde, hvad de bliver vidende om i forbindelse med undersøgelsen, og det sker under ansvar efter straffelovens 152 og 152 a e. En tilsvarende bestemmelse findes i jernbanelovens 21 s. I denne forbindelse foreslår Transportministeriet, at der i bemærkningerne til lovforslagets 28 a, stk. 4, sker en præcisering, således at det afspejles, at evalueringsgruppens adgang til at kræve alle oplysninger ikke er absolut, men at der gælder særlige undtagelser for så vidt angår materiale m.v. fra en havarikommission. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har oplyst, at ministeriet har indhentet udtalelse fra Sundhedsstyrelsen og Center for Biosikring og -Beredskab på Statens Serum Institut, jf. bemærkninger herfra nedenfor. Center for Biosikring og -Beredskab (CBB) anfører, at man antager, at håndteringen af et truende biologisk terroranslag vil kunne blive genstand for evalueringsinstituttets virksomhed. CBB på Statens Serum Institut har derfor understreget, at instituttet såvel i sit daglige beredskabsarbejde som under akutte hændelser behandler informationer klassificeret efter Statsministeriets cirkulære nr. 204 af 7. december 2001 og beregnet for en snæver eller meget snæver personkreds. Klassificerede informationer kan ikke rutinemæssigt udleveres til et evalueringsinstitut, og det foreslås derfor, at der eksplicit gøres en sådan undtagelse fra 28 a, stk. 4. Justitsministeriet har vedrørende dette punkt oplyst, at evalueringsgruppen ifølge udkastet til 28 a, stk. 4, kan forlange alle oplysninger, der skønnes af betydning for en konkret evaluering, tilvejebragt og udleveret af de involverede parter. Det er Justitsministeriets og Rigspolitiets opfattelse, at der af hensyn til særlige politimæssige forhold, herunder sikkerhedsmæssige eller efterforskningsmæssige forhold, skal være mulighed for at undtage oplysninger fra den generelle pligt til at udlevere oplysninger til evalueringsgruppen. Justitsministeriet og Rigspolitiet finder således, at der bør indsættes en undtagelsesbestemmelse herom i 28 a. Forsvarsministeriet skal til de ovenstående bemærkninger fra Transportministeriet, Center for Biosikring og -Beredskab (CBB) og Justitsministeriet indledningsvis oplyse, at det fremgår af lovforslagets 28 a, stk. 4, at "Evalueringsgruppen kan forlange alle oplysninger, der skønnes af betydning for en konkret evaluering, tilvejebragt og udleveret af de involverede parter." Bestemmelsen begrænser således udleveringen til de dokumenter, der har konkret betydning for den enkelte evaluering, og 28 a, stk. 4, er derfor ikke en generel hjemmel, der giver evalueringsinstituttet ubegrænset eller rutinemæssig adgang til at anmode om udlevering af klassificerede informationer. Forsvarsministeriet skal endvidere bemærke, at der bl.a. i forbindelse med krisestyring ved større hændelser ofte udveksles klassificerede informationer mellem deltagerne. Disse informationer kan være af betydning for at kunne danne sig et samlet billede af indsatsen. Det vil således være en uhensigtsmæssig indskrænkning af evalueringens datagrundlag, såfremt det ikke er muligt at inddrage denne form for informationer. I forlængelse heraf kan nævnes, at evalueringsinstituttets adgang til og behandling af klassificerede informationer under alle omstændigheder ville skulle overholde Statsministeriets cirkulære nr. 204 af 7. december 2001, herunder at kun personer med den rette sikkerhedsgodkendelse får adgang til informationerne. Forsvarsministeriet finder således ikke, at klassificerede informationer generelt skal undtages fra udlevering i henhold til 28 a, stk. 4. Imidlertid er ministeriet enig i, at det skal være muligt at undtage oplysninger fra den generelle pligt til at udlevere oplysninger til evalueringsgruppen, bl.a. af 66

69 hensyn til særlige politimæssige forhold, herunder sikkerhedsmæssige eller efterforskningsmæssige forhold. Forsvarsministeriet har på den baggrund indføjet en sådan undtagelse i bestemmelsen. Forsvarsministeriet finder herefter ikke, at der findes grundlag for at foretage yderligere ændringer i lovforslaget. Forsvarsministeriet kan i øvrigt henvise til mere generelle bemærkninger omkring indhentelse af oplysninger nedenfor. Øvrige indkomne bemærkninger vedrørende etablering af et evalueringsinstitut: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har som nævnt ovenfor oplyst, at ministeriet har indhentet udtalelse fra Sundhedsstyrelsen og Center for Biosikring og -Beredskab på Statens Serum Institut. Sundhedsstyrelsen har bemærket, at man overordnet finder, at det er en god idé at etablere et evalueringsinstitut og at Sundhedsstyrelsen støtter, at evalueringsgruppen skal være uafhængig af myndigheder, som det fremgår af bemærkningerne. Sundhedsstyrelsen finder dog, at det eventuelt af bemærkningerne bør fremgå, at når en indsats evalueres, skal samtlige delindsatser (sektorspecifikke) indgå i evalueringen, herunder at der indhentes oplysninger fra de involverede aktører/myndigheder. Forsvarsministeriet skal hertil oplyse, at det af de almindelige bemærkninger til lovforslaget fremgår, at evalueringerne især skal fokusere på de indsatser, hvor der vurderes at være et beredskabsfagligt læringspotentiale, jf. de almindelige bemærkninger afsnit 2.3. Forsvarsministeriet vurderer det derfor ikke hensigtsmæssigt at fastlægge, at evalueringerne som udgangspunkt skal omfatte samtlige delindsatser, da dette vil indebære en begrænsning i evalueringsgruppens muligheder for at tilrettelægge en målrettet undersøgelse og i øvrigt vil kunne bidrage til at gøre evalueringerne unødigt omfattende. Forsvarsministeriet lægger endvidere vægt på, at det af hensyn til uafhængigheden er væsentligt at fastholde, at det alene er evalueringsgruppen, der træffer beslutning om iværksættelse, tilrettelæggelse, gennemførelse og offentliggørelse af evalueringer. Forsvarsministeriet skal i relation til Sundhedsstyrelsens forslag, om at der skal indhentes oplysninger fra de involverede aktører/myndigheder, bemærke, at det allerede fremgår af de almindelige bemærkninger, at evalueringerne i videst muligt omfang skal inddrage de berørte aktører og nyttiggøre eksisterende informationer. Således fremgår det af afsnit 2.3 i de almindelige bemærkninger, at»berørte aktører forudsættes inddraget i forbindelse med konkrete evalueringer, men af hensyn til uafhængigheden er det evalueringsgruppen, der træffer de formelle beslutninger herom.«endvidere fremgår det af lovforslagets specifikke bemærkninger, at»evalueringerne tager udgangspunkt i eksisterende oplysninger og data, hvor dette er muligt.«, jf. de specielle bemærkninger til nr. 3 under 1. Forsvarsministeriet finder således ikke, at Sundhedsstyrelsens høringssvar giver anledning til at ændre i lovforslaget. Forsvarsministeriet skal i øvrigt bemærke, at ministeriet efter fremsendelse af lovforslaget i ekstern høring har foretaget visse præciserende tilføjelser vedrørende lovforslagets 1, pkt. 3, om etablering af et evalueringsinstitut. Tilføjelserne vurderes ikke at have indholdsmæssig betydning for lovforslaget, idet det dog bemærkes, at det efter præciseringen fremgår af forslaget til selve lovteksten, at forsvarsministeren kan fastsætte de overordnede regler for evalueringsgruppens virke, jf. den ændrede formulering af 28 a, stk. 1. Endvidere er det i forslagets 28 a, stk. 2, blevet præciseret, at evalueringsgruppen udover at have ansvaret for at gennemføre evalueringer ligeledes har ansvaret for at tilrettelægge og iværksætte de konkrete evalueringer. Forsvarsministeriet skal bemærke, at ministeriet dels i lovforslagets afsnit 3.3 dels i tabellen vedrørende vurdering af lovforslagets konsekvenser har foretaget præciseringer i forbindelse med de økonomiske og administrative konsekvenser for det det offentlige. 2.5 Bemærkninger til lovforslagets 1, pkt. 4 (Regler vedrørende farlige stoffer) Center for Biosikring og -Beredskab har foreslået, at det præciseres i 33, stk. 1, at den i lovudkastet indeholdte ændring alene vedrører brand- og eksplosionsfarlige stoffer. Forsvarsministeriet skal hertil oplyse, at beredskabslovens 33, stk. 1, nr. 1, regulerer virksomheder, hvor der opbevares, anvendes eller fremstilles brandfarlige eller eksplosive stoffer og andre stoffer, der i forbindelse med brand eller anden skade kan medføre en risiko for personer, ejendom eller miljøet. Selv om der under overvejelserne om anbefaling 42 i regeringens terrorhandlingsplan i relation til spørgsmål om hjemmel i beredskabsloven særligt har været drøftet krav om tyverisikring af oplag af brand- og eksplosionsfarlige stoffer for at forebygge terrorhandlinger, kan det ikke ude- 67

70 lukkes, at der blandt de stoffer, som ikke i sig selv er brand- eller eksplosionsfarlige, men som allerede er omfattet af anvendelsesområdet for den gældende bestemmelse, er stoffer, som kan vise sig relevante i terrorsammenhæng. På baggrund heraf kan Forsvarsministeriet ikke tilslutte sig ændringsforslaget fra Center for Biosikring og -Beredskab. Danske Havne har tilkendegivet, at Danske Havne er positive over for de foreslåede ændringer til beredskabsloven. Danske Havne understreger dog i relation til forslagets udvidelse af beredskabslovens 33, stk. 1, at det er havnene, der er grundejere på havneområder, hvor virksomhederne bor til leje. Danske Havne tilføjer, at hvis der derfor skal ske ændringer i virksomhedernes placering eller lignende som følge af forslaget om udvidelse af beredskabslovens 33, stk. 1 til også at omfatte visse farlige stoffer med henblik på forebyggelse af terror, skal det ske under hensyntagen til den indgåede lejekontrakt samt under hensyntagen til havnens øvrige aktiviteter og arealdispositioner. Forsvarsministeriet skal hertil bemærke, at beredskabsloven er gældende for såvel ejere som brugere, f.eks. lejere, af de virksomheder, der er omfattet af lovens brandforebyggende regler. Såvel ejere som brugere af virksomheder må således iagttage de regler, der fastsættes i medfør af beredskabslovgivningen. Forholdet mellem en udlejer og en lejer er derimod af privatretlig karakter. Skulle ændringer i lovgivningen, herunder beredskabsloven, medføre behov for ændringer i indgåede lejeaftaler mellem f.eks. havneejere og lejere af havnearealer, må sådanne ændringer gennemføres ved aftale mellem de involverede parter. Forsvarsministeriet kan tilføje, at det af bemærkningerne til lovforslaget fremgår, at de foranstaltninger, der sigtes til i relation til ændring af 33, bl.a. er foranstaltninger, hvormed søges sikret, at de pågældende stoffer ikke er tilgængelige eller er svært tilgængelige for uvedkommende, således at f.eks. risiko for tyveri heraf kan minimeres, jf. lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.4. Af samme afsnit i lovforslaget fremgår det, at foranstaltningerne eksempelvis kan omfatte adgangskontrol, fysiske barrierer eller opsyn. Det fremgår tillige af bemærkningerne, at forslaget indebærer, at visse virksomheder vil kunne pålægges at træffe foranstaltninger til imødegåelse af terror, jf. lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 4. Forsvarsministeriet finder på baggrund af ovenstående derfor ikke, at Danske Havnes bemærkninger giver anledning til ændringer i lovforslaget. Miljøstyrelsen oplyser, at forslaget bl.a. har baggrund i anbefaling 42o i Regeringens terrorhandlingsplan, der har følgende ordlyd:»42o. Der fastsættes regler, der påbyder virksomheder, der er omfattet af kolonne 3 (de såkaldt tunge virksomheder) i Miljøministeriets bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer, at indføre foranstaltninger, der sikrer, at de farlige stoffer er svært tilgængelige for uvedkommende. Foranstaltningerne kan eksempelvis omfatte adgangskontrol, fysiske barrierer eller opsyn. Det bør endvidere fastsættes i reglerne, at virksomhederne skal udnævne en sikringsansvarlig person. Det kan overvejes at stille som krav, at denne og evt. andre nøglemedarbejdere skal sikkerhedsgodkendes.«miljøstyrelsen nævner i tilslutning hertil, at spørgsmålet om sikkerhedsgodkendelse ikke direkte er nævnt i forslag til ændring af beredskabsloven. Miljøstyrelsen gør opmærksom på, at det parallelle udkast til ændring af lov om kemiske stoffer og produkter og miljøbeskyttelsesloven specifikt foreslår, at der i lovbestemmelsen gives mulighed for at fastsætte krav om vandelsvurdering. Indføjelsen i selve bestemmelsen er begrundet i, at selve vandelsvurderingen vurderes at have en mere indgribende karakter (griber ind i borgernes retstilstand) end almindelige krav vedrørende opbevaring og anvendelse af stoffer. Miljøstyrelsen har registeret, at Forebyggelses- og Sundhedsministeriet i bemærkningerne til lov nr. 474 af 17. juni 2008 om sikring af visse biologiske stoffer, fremføringsmidler og relateret materiale, ikke har indføjet dette i selve den relevante bestemmelse, men at de specielle bemærkninger til bestemmelsen angiver, at der i særlige tilfælde kan fastsættes krav om vandelsvurdering (sikkerhedsgodkendelse). Forsvarsministeriet skal hertil bemærke, at ministeriet har anmodet Beredskabsstyrelsen om bemærkninger til Miljøstyrelsens høringssvar, og at Beredskabsstyrelsen i den forbindelse har oplyst følgende over for Forsvarsministeriet:»Beredskabsstyrelsen har på baggrund af Miljøstyrelsens ovennævnte høringssvar overvejet spørgsmålet om i beredskabsloven at tilvejebringe hjemmel til at stille krav om vandelsvurdering (sikkerhedsgodkendelse). 68

71 Beredskabsstyrelsen har i den anledning telefonisk forespurgt Justitsministeriet, om en bemyndigelse til at stille krav om sikkerhedsgodkendelse i givet skal fremgå af lovteksten, eller om det er tilstrækkeligt, at muligheden for at stille krav om sikkerhedsgodkendelse på baggrund af den brede formulering af 33, stk. 1 alene fremgår af bemærkningerne. Justitsministeriets lovteknikkontor har den 6. oktober 2008 telefonisk oplyst, at det er mest hensigtsmæssigt, at lovteksten er så klar som mulig. Med den foreliggende formulering af forslaget til ændring af 33, stk. 1, nr. 1, fandt ministeriet dog umiddelbart, at det i bemærkningerne kan nævnes, at der med hjemmel i bestemmelsen vil kunne fastsættes bestemmelse om i særlige tilfælde at fastsætte krav om sikkerhedsgodkendelse af den sikkerhedsansvarlige, således at det senere kan ses, at kravet om sikkerhedsgodkendelse har været en del af overvejelserne forud for lovændringen. Det fremgår af bemærkningerne til udkast til ændring af 33, stk. 1, nr. 1, at de foranstaltninger, som kan tænkes indført for at sikre mod bl.a. tyveri, eksempelvis kan omfatte adgangskontrol, fysiske barrierer eller opsyn. Det fremgår endvidere af bemærkningerne, at de farlige stoffer, som skal omfattes af reglerne om sikring mod terror, endnu ikke er defineret, hvorfor det ikke på nuværende tidspunkt er muligt at vurdere, hvilke eller hvor mange virksomheder, der vil blive pålagt foranstaltninger. Det forventes dog ifølge bemærkningerne, at der kun vil være tale om regulering af få stoffer med højt misbrugspotentiale, og at de virksomheder, der vil blive omfattet, af egen drift allerede opretholder en betydelig sikkerhed af hensyn til det beskæftigede personale og af konkurrencemæssige årsager. Beredskabslovens brandforebyggende regler regulerer placering, indretning og brug af virksomheder. Kommunalbestyrelsen skal godkende oprettelse, væsentlige ombygninger, udvidelser eller forandringer i driften af virksomheder i det omfang, der er fastsat regler herom. Kommunalbestyrelsens godkendelsesbeføjelse indebærer, at den skal foretage en brandteknisk byggesagsbehandling samt foretage brandsyn, hvorved det påses, at de krav til indretning af bygninger, som fremgår af reglerne, eller som kommunalbestyrelsen supplerende har stillet, efterleves. Kravene er af teknisk eller driftsmæssig karakter. Det kan oplyses, at der ikke i dag findes krav om vandelsvurdering (sikkerhedsgodkendelse) for personer, der er ansat i virksomheder omfattet af de brandforebyggende regler. Af bemærkningerne til ovennævnte forslag til lov nr. 474 af 17. juni 2008 om sikring af visse biologiske stoffer, fremføringsmidler og relateret materiale hvor der som nævnt ikke i selve lovteksten indeholdes hjemmel til at kræve sikkerhedsgodkendelse fremgår, at den hjemmel, som med lovbemærkningerne søges tilvejebragt, tænkes udmøntet i tilfælde, hvor politiet vurderer, at der på særlige virksomheder er behov for at udøve kontrol med, hvem der har adgang til konkrete kemiske stoffer og produkter, eller at føre opsyn med disse. Beredskabsstyrelsen vil selvsagt som fagmyndighed kunne bistå politiet med at identificere, hvilke farlige stoffer, der har terrorpotentiale. Styrelsen har derimod ikke noget grundlag for at kunne vurdere, hvornår der i et konkret tilfælde skal stilles krav om vandelsvurdering over for en virksomhed eller hvilke ansatte eller grupper heraf, der skal underlægges et krav om vandelsvurdering. Endvidere finder styrelsen, at administrationen af evt. regler om vandelsvurdering, herunder tilsynet med, at reglerne overholdes, ikke er en opgave, der har nogen naturlig sammenhæng med kommunalbestyrelsens (redningsberedskabets) øvrige opgaver i forhold til de berørte virksomheder, men derimod er en ren politimæssig opgave. På denne baggrund finder Beredskabsstyrelsen, at hjemlen til at stille krav om vandelsvurdering, når der er tale brand- og eksplosionsfarlige stoffer og andre stoffer, der i forbindelse med brand eller anden skade kan medføre en risiko for personer, ejendom eller miljøet, herunder stoffer, som kan anvendes i terrorsammenhæng og dermed udgøre en risiko for den offentlige sikkerhed, i givet fald også forudsætter ændringer i anden lovgivning. I tilslutning hertil er det endvidere Beredskabsstyrelsens opfattelse, at spørgsmålet om sikkerhedsgodkendelse, herunder vandelsvurdering, ikke naturligt henhører under beredskabsloven.«forsvarsministeriet kan tilslutte sig Beredskabsstyrelsens bemærkninger og vurderer således ikke, at Miljøstyrelsens bemærkninger giver anledning til ændringer i lovforslaget. 2.6 Bemærkninger til lovforslagets 1, pkt. 5 (Forebyggende foranstaltninger) Blandt de indkomne høringssvar har der ikke været bemærkninger til denne bestemmelse. 69

72 2.7 Bemærkninger til lovforslagets 1, pkt. 6-7 (Flydende konstruktioner) Blandt de indkomne høringssvar har der ikke været bemærkninger til denne bestemmelse. 2.8 Bemærkninger til lovforslagets 2 (Ikrafttrædelse) Blandt de indkomne høringssvar har der ikke været bemærkninger til denne bestemmelse. 2.9 Bemærkninger til lovforslagets 3 (Lovens anvendelsesområde) Rigsombudsmanden i Grønland har oplyst, at forslaget ikke umiddelbart er gældende for Grønland, men vil kunne sættes i kraft for Grønland med de ændringer, de grønlandske forhold tilsiger. Forsvarsministeriet skal hertil bemærke, at det fremgår af 3 i lovforslaget, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger. Forsvarsministeriet har imidlertid efter fremsendelse af lovforslaget i ekstern høring, tilrettet lovforslaget således, at loven ikke kan sættes i kraft ved kongelig anordning for både Færøerne og Grønland, men derimod alene for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger. 2.9 Øvrige bemærkninger Finansministeriet har oplyst, at ministeriet forudsætter, at eventuelle økonomiske konsekvenser af ændringerne af beredskabsloven afholdes inden for Forsvarsministeriets ramme. Forsvarsministeriet kan bekræfte, at eventuelle økonomiske konsekvenser af ændringerne af beredskabsloven forventes afholdt inden for Forsvarsministeriets ramme. For så vidt angår udnyttelse af hjemlen til at fastsætte administrative forskrifter om forebyggelse af terror, jf. lovforslagets 1, pkt. 4, forventes eventuelle merudgifter dækket af kommunerne. Hertil kan det dog bemærkes, at forslaget alene skønnes at medføre beskedne merudgifter for kommunerne. 70

73 3. del indeholder Lov nr. 508 af 6. juni 2007 om ændring af beredskabsloven (kommunalbestyrelsernes og regionsrådenes anvendelse af et landsdækkende radiokommunikationsnet) med tilhørende forarbejder 71

74

75 Indholdsfortegnelse til 3. del Side Lov nr. 508 af 6. juni 2007 om ændring af beredskabsloven (kommunalbestyrelsernes og regionsrådenes anvendelse af et landsdækkende radiokommunikationsnet) Forslag til lov om ændring af beredskabsloven, lovforslag nr. L Bemærkninger til lovforslaget Forsvarsministerens skriftlige fremsættelse af lovforslaget den 28. februar Folketingets 1. behandling af lovforslaget den 22. marts Forsvarsudvalgets betænkning af 16. maj 2007 over lovforslaget Folketingets 2. behandling af lovforslaget den 24. maj Forsvarsudvalgets tillægsbetænkning af 30. maj 2007 over lovforslaget Folketingets 3. behandling af lovforslaget den 1. juni Forsvarsministeriets notat af 21. februar 2007 om de indkomne høringssvar til lovudkastet

76

77 Lov nr. 508 af 6. juni 2007 Lov om ændring af beredskabsloven (Kommunalbestyrelsernes og regionsrådenes anvendelse af et landsdækkende radiokommunikationsnet) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: 1 I beredskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 137 af 1. marts 2004, som ændret senest ved 2 i lov nr af 20. december 2006, foretages følgende ændring: 1. Efter kapitel 5 indsættes:»kapitel 6 Radiokommunikation 29. Kommunalbestyrelsen og regionsrådet skal sikre, at det landsdækkende radiokommunikationsnet anvendes ved løsningen af egne og fælles beredskabsmæssige opgaver. Stk. 2. Forsvarsministeren kan efter forhandling med vedkommende minister fastsætte regler om, at andre, herunder private, end kommunalbestyrelserne og regionsrådene skal benytte det i stk. 1 nævnte radiokommunikationsnet. Stk. 3. Forsvarsministeren kan fastsætte regler om anvendelsen af det landsdækkende radiokommunikationsnet, herunder om tilslutning og benyttelse. Forsvarsministeren kan endvidere efter forhandling med finansministeren fastsætte regler om betaling for tilslutning til og brug af nettet.«2 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. august Stk i beredskabsloven som affattet ved denne lovs 1, nr. 1, finder kun anvendelse i kommuner og regioner, hvor det landsdækkende radiokommunikationsnet er funktionsdygtigt. 3 Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger. Givet på Christiansborg Slot, den 6. juni 2007 Under Vor Kongelige Hånd og Segl MARGRETHE R. / Søren Gade Forsvarsmin., j.nr AG Rosendahls-Schultz Grafisk

78 Lovforslag nr. L 167 Folketinget Fremsat den 28. februar 2007 af forsvarsministeren (Søren Gade) Forslag til Lov om ændring af beredskabsloven (Kommunalbestyrelsernes og regionsrådenes anvendelse af et landsdækkende radiokommunikationsnet) 1 I beredskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 137 af 1. marts 2004, som ændret senest ved 2 i lov nr af 20. december 2006, foretages følgende ændringer: 1. Efter kapitel 5 indsættes:»kapitel 6 Radiokommunikation 29. Kommunalbestyrelsen og regionsrådet skal sikre, at det landsdækkende radiokommunikationsnet anvendes ved løsningen af egne og fælles beredskabsmæssige opgaver. Stk. 2. Forsvarsministeren kan efter forhandling med vedkommende minister fastsætte regler om, at andre, herunder private, end kommunalbestyrelserne og regionsrådene skal benytte det i stk. 1 nævnte radiokommunikationsnet. Stk. 3. Forsvarsministeren kan fastsætte regler om anvendelsen af det landsdækkende radiokommunikationsnet, herunder om tilslutning og benyttelse. Forsvarsministeren kan endvidere efter forhandling med finansministeren fastsætte regler om betaling for tilslutning til og brug af nettet.«2 Loven træder i kraft den 1. august Stk i beredskabsloven som affattet ved denne lovs 1, nr. 1, finder kun anvendelse i kommuner og regioner, hvor det landsdækkende radiokommunikationsnet er funktionsdygtigt. 3 Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger. Forsvarsmin., j.nr AU Schultz Grafidk 76

79 2 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning og baggrund Efter terrorangrebene i USA den 11. september 2001 nedsatte regeringen en arbejdsgruppe, der havde til formål at foretage en kortlægning af behovene for en forbedring af den tværgående kommunikation på beredskabsområdet. Arbejdsgruppen beskrev den tekniske udvikling på radiokommunikationsområdet og relevante IT-politiske målsætninger m.v., ligesom beredskabsmyndighedernes eksisterende tekniske radiosystemer blev belyst. Herudover redegjorde arbejdsgruppen for en række europæiske landes tekniske radiokommunikationssystemer. Arbejdsgruppens anbefalinger og analyser fremgår af en rapport fra november Af aftalen om forsvarets ordning , som blev indgået den 10. juni 2004 mellem Venstre, Det Konservative Folkeparti, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Kristendemokraterne, fremgår det, at det er vurderingen, at beredskabsmyndighedernes radiosystemer opfylder beredskabsmyndighedernes daglige behov for kommunikation, men at der kan være behov for at styrke kommunikationen ved større katastrofer. Forligspartierne var derfor enige om, at der skulle nedsættes et udvalg, som skulle udarbejde et oplæg til et nyt landsdækkende radiokommunikationssystem for det samlede beredskab. Det fremgår endvidere af regeringsgrundlaget»nye mål«fra 17. februar 2005, at regeringen vil sikre etableringen af et nyt effektivt radiokommunikationsnet. På den baggrund nedsatte regeringen i 2005 et tværministerielt udvalg Radioudvalget der fik til opgave at udarbejde forslag til et landsdækkende radiokommunikationssystem for det samlede beredskab. Rigspolitiet var formand for Radioudvalget, som endvidere havde deltagelse af Forsvarsministeriet, Finansministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Justitsministeriet, IT- og Telestyrelsen og Beredskabsstyrelsen. Radioudvalget udarbejdede en række analyser af bl.a. beredskabsmyndighedernes behov for radiokommunikation, af andre landes valg af radioteknologi og af, hvilken radioteknologi der kunne understøtte de danske beredskabsmyndigheders behov for radiokommunikation. Radioudvalget afsluttede i foråret 2006 sit arbejde og afgav et oplæg til regeringen. Der var i udvalget enighed om at anbefale, at der etableres et fælles radiokommunikationssystem for det samlede beredskab i Danmark. Det var ligeledes Radioudvalgets vurdering, at etablering af et nyt landsdækkende digitalt radiokommunikationssystem vil medføre en styrkelse af det danske samfunds beredskab i tilfælde af en terroraktion, og at der i øvrigt er behov for at skabe de bedste arbejdsbetingelser for beredskabsmyndighederne i en krisesituation. Det var Radioudvalgets generelle vurdering, at der er et massivt behov for, at beredskabsmyndighederne råder over egnede tværsektorielle kommunikationsmidler til løsning af myndighedernes sektoropgaver i forbindelse med større ulykker og hændelser, herunder terroranslag. Denne vurdering skulle ifølge Radioudvalget ses i sammenhæng med, at beredskabsmyndighedernes radiosystemer ikke kan kommunikere på tværs af sektorerne, og at de i meget betydeligt omfang er teknologisk forældede, ligesom de eksisterende radiosystemer har en stærkt varierende grad af sikkerhed. På den baggrund anbefalede Radioudvalget bl.a., at der etableres et fælles radiokommunikationssystem for det samlede beredskab. Endelig fremgår det af finanslovsaftalen for 2006 i afsnittet»styrket indsats mod terror«, at et nyt radiokommunikationssystem til beredskabet skal fremmes, ligesom det af aftalen om finansloven 2007 fremgår, at alle beredskabsmyndigheder skal anvende det nye radiokommunikationssystem. 2. Udbud af samordning af nød- og beredskabskommunikation m.v. Økonomistyrelsen fik efter Radioudvalgets rapport i opdrag at tilvejebringe det aftalemæssige grundlag 77

80 3 for et fælles radiokommunikationssystem. Økonomistyrelsen gik herefter i gang med at udarbejde en oversigt over de behov, som skulle danne grundlag for udbudet. Dette arbejde skete i tæt samarbejde med beredskabsmyndighederne i form af to arbejdsgrupper. Under dette forberedelsesarbejde, herunder tilrettelæggelsen af udbudsforretningen om samme (EU-udbudsbekendtgørelse nr. 2006/S ), blev det besluttet, at der skulle indgås en aftale med en privat teleudbyder om, at beredskaberne m.v. skal have adgang til at anvende et landsdækkende radiokommunikationsnet til deres opgaveløsning. EU-udbudsbekendtgørelsen blev udsendt den 8. juni 2006 med frist for ansøgning om prækvalifikation den 10. juli Fem virksomheder havde ved fristens udløb ansøgt om prækvalifikation, hvoraf tre virksomheder den 14. august 2006 blev valgt ud til at deltage i den videre udbudsproces. Udbudet gennemføres efter udbudsformen:»udbud ved konkurrencepræget dialog«, som indeholder en dialogfase og en tilbudsfase. Økonomistyrelsen er for øjeblikket i dialog med de prækvalificerede virksomheder, hvilket forløber efter de i den forbindelse fastsatte tidsplaner. 3. Lovforslagets indhold Lovforslaget er et led i udmøntningen af dels Radioudvalgets indstilling om, at der etableres et fælles radiokommunikationssystem for det samlede beredskab med henblik på, at der kan drages optimal nytte af et nyt tværsektorielt radiokommunikationssystem, dels forpligtelsen i medfør af finansloven Lovforslaget er afstemt med de beslutninger, der er truffet i relation til det aftalemæssige grundlag for samordningen af nød- og beredskabskommunikationen i ovennævnte udbudsforretning (EU-udbudsbekendtgørelse nr. 2006/S ). Der findes i dag ikke centralt fastsatte bestemmelser om kommunernes og regionernes deltagelse i og benyttelse af radiokommunikationssystemer i forbindelse med løsning af det kommunale redningsberedskabs og ambulanceberedskabets opgaver. Afgørelse af, hvilken type radiokommunikationssystem der benyttes af det kommunale redningsberedskab og ambulanceberedskabet til varetagelse af opgaver inden for henholdsvis beredskabslovgivningen og sundhedslovgivningen, træffes således af den enkelte kommunalbestyrelse og det enkelte regionsråd. For at sikre at det kommende landsdækkende radiokommunikationssystem anvendes af alle beredskabsmyndigheder, og at den nødvendige kommunikation på tværs af beredskabet kan finde sted, er det således fundet hensigtsmæssigt ved lov at forpligte kommunalbestyrelserne og regionsrådene til at benytte det landsdækkende radiokommunikationsnet til løsningen af egne og fælles beredskabsmæssige opgaver. Kommunalbestyrelsernes og regionsrådenes forpligtelse til at benytte radiokommunikationsnettet til løsningen af egne og fælles beredskabsmæssige opgaver gælder, uanset om private aktører måtte løse visse af de beredskabsmæssige opgaver for myndighederne. I tilfælde af at en privat aktør løser beredskabsmæssige opgaver for en kommunalbestyrelse eller et regionsråd, skal henholdsvis kommunalbestyrelsen og regionsrådet således sikre, at forpligtelsen til at benytte radiokommunikationsnettet også overholdes af den private aktør. Det skal derfor indgå i kontrakten mellem parterne, at den private aktør er forpligtet til på tilsvarende måde at benytte det landsdækkende radiokommunikationssystem. Det igangværende udbud af et landsdækkende radiokommunikationsnet foretages på vegne af alle statslige nød- og beredskabsmyndigheder, herunder forsvaret, hjemmeværnet, det statslige redningsberedskab og politiet. Disse myndigheder er derfor allerede omfattet af tilslutningsforpligtelsen, hvorfor det ikke er nødvendigt ved lov at forpligte disse myndigheder til at benytte radiokommunikationsnettet. Lovforslaget indebærer som nævnt, at kommunalbestyrelserne og regionsrådene forpligtes til at benytte radiokommunikationsnettet ved løsningen af egne og fælles beredskabsmæssige opgaver. I det omfang en kommunalbestyrelse eller et regionsråd vælger at lade en privat aktør løse beredskabsmæssige opgaver på vegne af disse, påhviler det som nævnt kommunalbestyrelsen eller regionsrådet at sikre, at den private aktør anvender det landsdækkende radiokommunikationsnet. Det er fundet hensigtsmæssigt, at forsvarsministeren kan forpligte andre aktører end de, der forpligtes direkte ved lovforslaget, til at benytte radiokommunikationsnettet. Eksempler på sådanne andre aktører er virksomheder, der leverer kritisk infrastruktur inden for bl.a. energi- og transportområdet, og som er eller kan blive vigtige for det danske beredskab. Etableringen af en sådan forpligtelse vil alene ske på baggrund af en beredskabsfaglig vurdering og efter forhandling med de berørte ressortministre. Med henblik på bl.a. at sikre koordinering af tilslutning til og hensigtsmæssig benyttelse af nettet samt de enkelte myndigheders betaling for tilslutning til og brug af nettet findes det hensigtsmæssigt, at der skabes en bemyndigelse for forsvarsministeren til at fastsætte nærmere regler om brugen af radiokommunikationsnettet, herunder om tilslutning, benyttelse, betaling m.v., når disse forhold er afklaret. 78

81 4 Loven træder i kraft den 1. august Da det er forventningen, at udrulningen af det landsdækkende radiokommunikationsnet vil ske etapevis, finder loven dog kun anvendelse i de kommuner og regioner, hvor det nye landsdækkende radiokommunikationsnet er funktionsdygtigt i henhold til den tilslutningsplan, der er aftalt med den private tjenesteyder. Med loven udvides ligeledes beredskabslovens dækningsområde til bl.a. også at omfatte ambulanceberedskabet i forbindelse med dettes anvendelse af radiokommunikation. 4. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner Lovforslaget har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser for staten, idet der allerede er truffet beslutning om etableringen af et landsdækkende radiokommunikationsnet, jf. Aftale om finansloven for Lovforslaget har økonomiske konsekvenser for kommuner og regioner i form af udgifter til tilslutning til og brug af nettet samt til indkøb af terminaler. Det bemærkes i den forbindelse, at betaling for tilslutning til og brug af nettet m.v. ikke vil overstige de omkostninger, der er forbundet med at have brugere tilsluttet nettet, herunder en forholdsmæssig fordeling af de samlede driftsomkostninger, som vil være forbundet med nettet. Der kan endvidere være udgifter til software i forbindelse med tilslutning af et kontrolrum til radiokommunikationsnettet. Disse udgifter vil på samme måde ikke overstige de omkostninger, der er forbundet med brugernes anvendelse af pågældende software, herunder en forholdsmæssig fordeling af de samlede driftsog evt. etableringsomkostninger for softwaren. Det fælles landsdækkende radiokommunikationsnet vil kunne erstatte andre interne kommunikationsnet hos henholdsvis regionerne og kommunerne. Ovennævnte udgifter forbundet med tilslutning til og brug af radiokommunikationsnettet samt til bl.a. indkøb af terminaler vil derfor helt eller delvist kunne modsvares af besparelser ved ikke længere at anvende interne kommunikationsnet, terminaler og kontrolrumssoftware. Der er først endelig klarhed over de økonomiske konsekvenser af lovforslaget, når der er indgået kontrakt med en af tilbudsgiverne i det igangværende udbud. Der kan således ikke på nuværende tidspunkt skønnes over størrelsen af de økonomiske konsekvenser. Lovforslaget vurderes ikke at have væsentlige administrative konsekvenser for stat, regioner eller kommuner. 5. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet Private, der løser beredskabsmæssige opgaver for offentlige myndigheder samt de brugere, der er nævnt i lovforslagets 29, stk. 2, vil have udgifter til tilslutning til og brug af radiokommunikationsnettet samt til indkøb af terminaler. Det bemærkes i den forbindelse, at betaling for tilslutning til og brug af nettet m.v. ikke vil overstige de omkostninger, der er forbundet med at have brugere tilsluttet nettet, herunder en forholdsmæssig fordeling af de samlede driftsomkostninger, som vil være forbundet med nettet. Der kan endvidere være udgifter til software i forbindelse med tilslutning af et kontrolrum til radiokommunikationsnettet. Disse udgifter vil på samme måde ikke overstige de omkostninger, der er forbundet med brugernes anvendelse af pågældende software, herunder en forholdsmæssig fordeling af de samlede driftsog eventuelle etableringsomkostninger for softwaren. Det fælles landsdækkende radiokommunikationsnet vil kunne erstatte andre interne kommunikationsnet hos de private aktører, der løser beredskabsmæssige opgaver for offentlige myndigheder, samt de brugere, der er nævnt i 29, stk. 2. Udgifterne forbundet med tilslutning til og brug af radiokommunikationsnettet samt til bl.a. indkøb af terminaler vil derfor helt eller delvist kunne modsvares af besparelser ved ikke længere at anvende interne kommunikationsnet og terminaler. Lovforslaget vurderes ikke at have væsentlige administrative konsekvenser for henholdsvis de private aktører, der løser beredskabsmæssige opgaver for offentlige myndigheder, samt de brugere, der er nævnt i 29, stk. 2. Forslaget har været sendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i Erhvervsregulering med henblik på en vurdering af, om forslaget skulle forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen vurderede ikke, at forslaget indeholder administrative konsekvenser for erhvervslivet i et omfang, der berettiger, at det bliver forelagt virksomhedspanelet. Forslaget er derfor ikke forelagt Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel. 6. Lovforslagets miljømæssige konsekvenser Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser. 7. Administrative konsekvenser for borgerne Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne. 79

82 5 8. Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter. 9. Hørte myndigheder og organisationer m.fl. Lovforslaget har været til høring hos Beskæftigelsesministeriet, Skatteministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Justitsministeriet, Miljøministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Transport- og Energiministeriet, Udenrigsministeriet, Statsministeriet, Finansministeriet, Økonomistyrelsen, Forsvarskommandoen, Hjemmeværnskommandoen, Beredskabsstyrelsen, Rigspolitiet, Politidirektøren i København, Hovedstadens Sygehusfællesskab, Danske Regioner, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, Falck, Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund, Beredskabsforbundet, Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Landsklubben for Deltidsansatte Brandfolk, Dansk Industri, Dansk Energi Brancheforening, Telekommunikationsindustrien i Danmark, IT-Branchen. Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner Administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Vurdering af lovforslagets konsekvenser Positive konsekvenser/ mindreudgifter (hvis ja, angiv omfang) Ingen Ingen Ingen Administrative konsekvenser for Ingen erhvervslivet Administrative konsekvenser for Ingen Ingen borgerne Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter. Negative konsekvenser/ merudgifter (hvis ja, angiv omfang) Lovforslaget har økonomiske konsekvenser for kommuner og regioner i form af udgifter til tilslutning til og brug af nettet samt til indkøb af terminaler og kontrolrumssoftware, men udgifterne vil helt eller delvist kunne modsvares af besparelser ved ikke længere at anvende interne kommunikationsnet, terminaler og kontrolrumssoftware. Ingen Lovforslaget har økonomiske konsekvenser for erhvervslivet i form af udgifter til tilslutning til og brug af nettet samt til indkøb af terminaler og kontrolrumssoftware, men udgifterne vil helt eller delvist kunne modsvares af besparelser ved ikke længere at anvende interne kommunikationsnet, terminaler og kontrolrumssoftware. Ingen 80

83 6 Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser Til 1 Til nr. 1 Beredskabslovens kapitel 6 blev ophævet ved lov nr. 293 af 30. april 2003 om ændring af beredskabsloven. Det foreslås, at bestemmelsen om kommunalbestyrelsens og regionsrådets deltagelse i det landdækkende radiokommunikationsnet til løsning af opgaver inden for redningsberedskabet og ambulanceberedskabet indsættes i et nyt kapitel 6. Med stk. 1 forpligtes kommunalbestyrelsen og regionsrådet til at benytte det landsdækkende radiokommunikationsnet i forbindelse med løsningen af det kommunale redningsberedskabs og ambulanceberedskabets opgaver. Bestemmelsen indebærer, at det kommunale og regionale beredskab i forbindelse med varetagelsen af egne og fælles beredskabsmæssige opgaver skal benytte det landsdækkende radiokommunikationsnet, som en privat leverandør ved forudgående udbudsforretning vil skulle drive og etablere adgang til for beredskaberne. Kommunalbestyrelsernes og regionsrådenes forpligtelse til at benytte radiokommunikationsnettet til løsningen af egne og fælles beredskabsmæssige opgaver gælder, uanset om private aktører måtte løse visse af de beredskabsmæssige opgaver for myndighederne. I tilfælde af at en privat aktør løser beredskabsmæssige opgaver for en kommunalbestyrelse eller et regionsråd, skal henholdsvis kommunalbestyrelsen og regionsrådet således sikre, at forpligtelsen til at benytte radiokommunikationsnettet også overholdes af den private aktør. Det skal derfor indgå i kontrakten mellem parterne, at den private aktør er forpligtet til på tilsvarende måde at benytte det landsdækkende radiokommunikationssystem. Det følger af stk. 2, at forsvarsministeren kan fastsætte regler om, at andre end kommunalbestyrelserne og regionsrådene skal benytte radiokommunikationsnettet. Eksempler på sådanne andre aktører er virksomheder, der leverer kritisk infrastruktur inden for bl.a. energi- og transportområdet, og som er eller kan blive vigtige for det danske beredskab. Etablering af forpligtelsen som nævnt i stk. 2 vil alene ske på baggrund af en beredskabsfaglig vurdering og efter forhandling med de relevante ressortministre. Det vurderes hensigtsmæssigt, at tilslutning til det landsdækkende radiokommunikationssystem af andre end kommunalbestyrelserne, regionsrådene samt private, der udfører beredskabsmæssige opgaver for offentlige myndigheder, sker efter aftale med de relevante aktører. Forpligtelsen efter stk. 2 tænkes således anvendt i de situationer, hvor det eksempelvis vurderes, at en sådan aftalemæssig tilslutning med disse aktører ikke er mulig, eller at det ikke er muligt at nå den nødvendige aftalemæssige tilslutning inden for en given nødvendig tidshorisont. Forpligtelsen efter stk. 1 og 2 til at anvende det landsdækkende radiokommunikationsnet indebærer en pligt til at anvende infrastrukturen, dvs. selve radiokommunikationsnettet, samt specifikt udpegede typer af terminaler og kontrolrumssoftware. Terminalerne indgår som option i det igangværende udbud vedrørende nettet (EU-udbudsbekendtgørelse nr. 2006/S ), mens udpegningen af kontrolrumssoftware vil finde sted, så snart der en indgået en aftale mellem staten og en leverandør. Kontrolrumssoftwaret påtænkes konkurrenceudsat i en udbudsforretning, der forventes iværksat i løbet af I det omfang visse af de beredskabsaktører, som forpligtes til at anvende det fælles landsdækkende radiokommunikationsnet, allerede er i besiddelse af terminaler m.v., som med baggrund i en teknisk og beredskabsfaglig vurdering er tilstrækkeligt kompatible med radiokommunikationsnettet, vil disse som udgangspunkt ikke blive forpligtet til at anskaffe sig sådanne. Uanset at der med lovforslaget skabes en forpligtelse til at benytte det landsdækkende radiokommunikationsnet ved løsningen af egne og fælles beredskabsopgaver, afskærer dette ikke muligheden for at anvende supplerende kommunikationssystemer, herunder systemer til overførsel af store mængder data mellem f.eks. ambulancer og sygehuse. Det forudsætter dog, at sådanne supplerende kommunikationssystemer tjener et selvstændigt behov og ikke hindrer, besværliggør eller på anden måde forringer den pligtige og sikre radiokommunikation inden for egen sektor og mellem flere sektorer via det fælles landsdækkende radiokommunikationsnet. I medfør af stk. 3 kan forsvarsministeren fastsætte nærmere regler om anvendelsen af det landsdækkende radiokommunikationsnet, herunder regler om tilslutning og benyttelse. Forsvarsministeren kan endvidere efter forhandling med finansministeren fastsætte regler om betaling for tilslutning til og brug af nettet, herunder at betalingen kan opkræves af den private tjenesteyder, som finansministeren har udpeget ved forudgående udbudsforretning. I det omfang en kommunalbestyrelse eller et regionsråd vælger at lade en privat aktør løse beredskabsmæssige opgaver på vegne af disse, påhviler det kom- 81

84 7 munalbestyrelsen eller regionsrådet at sikre, at den private aktør overholder de nærmere regler, som forsvarsministeren fastsætter efter stk. 3. Fastsættelsen af nærmere regler om tilslutning til og benyttelse af radiokommunikationsnettet for andre end de i stk. 1 nævnte brugere, sker efter forhandling med de eventuelle berørte ressortministre. Kommunalbestyrelsernes og regionsrådenes forpligtelse til at benytte det landsdækkende radiokommunikationsnet vil kunne håndhæves efter de almindelige sanktionsbestemmelser i henholdsvis lov om kommunernes styrelse og lov om regionerne. Det fremgår af 29, stk. 2, at forsvarsministeren kan fastsætte regler om, at andre, herunder private, end kommunalbestyrelserne og regionsrådene forpligtes til at anvende det landsdækkende radiokommunikationsnet. Det fremgår herudover af beredskabslovens 70, stk. 4, at forsvarsministeren i forskrifter udstedt i medfør af beredskabsloven kan fastsætte straf af bøde, fængsel indtil 4 måneder, eller under skærpende omstændigheder fængsel i indtil 2 år for overtrædelse af bestemmelserne i forskrifterne eller for undladelse af at efterkomme påbud eller forbud heri. Fastsætter forsvarsministeren efter 29, stk. 2, regler om, at andre end kommunalbestyrelserne og regionsrådene forpligtes til at anvende det landsdækkende radiokommunikationsnet, vil forsvarsministeren således i medfør af beredskabslovens 70, stk. 4, kunne fastsætte regler om, at en overtrædelse af denne forpligtelse kan straffes med bøde, fængsel indtil 4 måneder, eller under skærpende omstændigheder fængsel i indtil 2 år. Det bemærkes, at overtrædelser, der begås af et selskab, en forening, en selvejende institution eller lignende som juridisk person kan straffes med bødeansvar, jf. beredskabslovens 70, stk. 5, 1. pkt. Til 2 Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. august Forpligtelsen til at anvende radiokommunikationsnettet vil ske på baggrund af en aftalt tilslutningsplan med den private tjenesteyder, som finansministeren har udpeget ved forudgående udbudsforretning. Det er forventningen, at udrulningen af det landsdækkende radiokommunikationsnet vil ske etapevis. Loven vil således kun finde anvendelse i kommuner og regioner, hvor det nye landsdækkende radiokommunikationsnet er funktionsdygtigt i henhold til den aftalte tilslutningsplan. Den berørte kommune eller region samt eventuelle andre berørte, jf. herved den foreslåede 29, stk. 2, underrettes, når radiokommunikationsnettet er funktionsdygtigt for den pågældende kommune eller region. Til 3 Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighed. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger. Det bemærkes i den forbindelse, at det færøske landsstyre efter aftale med den danske regering den 1. januar 2002 har overtaget lovgivningsog myndighedskompetencen på radiokommunikationsområdet som færøsk særanliggende. Det igangværende udbud af det landsdækkende radiokommunikationsnet omfatter ikke Færøerne og Grønland. 82

85 8 Bilag Lovforslaget sammenholdt med gældende lov Gældende formulering Lovforslaget 1 I beredskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 137 af 1. marts 2004, som ændret senest ved 2 i lov nr af 20. december 2006, foretages følgende ændringer: Kapitel 6 (ophævet) 1. Efter kapitel 5 indsættes:»kapitel 6 Radiokommunikation 29. Kommunalbestyrelsen og regionsrådet skal sikre, at det landsdækkende radiokommunikationsnet anvendes ved løsningen af egne og fælles beredskabsmæssige opgaver. Stk. 2. Forsvarsministeren kan efter forhandling med vedkommende minister fastsætte regler om, at andre, herunder private, end kommunalbestyrelserne og regionsrådene skal benytte det i stk. 1 nævnte radiokommunikationsnet. Stk. 3. Forsvarsministeren kan fastsætte regler om anvendelsen af det landsdækkende radiokommunikationsnet, herunder om tilslutning og benyttelse. Forsvarsministeren kan endvidere efter forhandling med finansministeren fastsætte regler om betaling for tilslutning til og brug af nettet. 2 Loven træder i kraft den 1. august Stk i beredskabsloven som affattet ved denne lovs 1, nr. 1, finder kun anvendelse i kommuner og regioner, hvor det landsdækkende radiokommunikationsnet er funktionsdygtigt Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.

86 1 Skriftlig fremsættelse (28. februar 2007) Forsvarsministeren (Søren Gade): Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte: Forslag til lov om ændring af beredskabsloven (Kommunalbestyrelsernes og regionsrådenes anvendelse af et landsdækkende radiokommunikationsnet) (Lovforslag nr. L 167). Forslag til lov om ændring af beredskabsloven er et led i udmøntningen af dels Radioudvalgets anbefalinger, dels forpligtelserne i aftale om finansloven 2006 og Regeringen nedsatte i 2005 et tværministerielt udvalg Radioudvalget der fik til opgave at udarbejde forslag til et landsdækkende radiokommunikationssystem for det samlede beredskab. Radioudvalget afgav i foråret 2006 et oplæg til regeringen. Der var i Radioudvalget enighed om at anbefale, at der etableres et fælles radiokommunikationssystem for det samlede beredskab i Danmark, idet politiet og de kommunale redningsberedskaber er langt de største daglige brugere af dette system. Herudover fremgår det af finanslovsaftalen for 2006 i afsnittet»styrket indsats mod terror«, at et nyt radio kommunikationssystem til beredskabet skal fremmes, ligesom det af aftalen om finansloven 2007 fremgår, at alle beredskabsmyndigheder skal anvende det nye radiokommunikationssystem. Der findes i dag ikke centralt fastsatte bestemmelser om kommunernes og regionernes deltagelse i og benyttelse af radio kommunikationssystemer i forbindelse med løsning af det kommunale redningsberedskabs og ambulanceberedskabets opgaver. For at sikre at det kommende landsdækkende radiokommunikationssystem anvendes af alle beredskabsmyndigheder, og at den nødvendige kommunikation på tværs af beredskabet kan finde sted, forpligtes kommunalbestyrelserne og regionsrådene ved lovforslaget til at benytte det landsdækkende radiokommunikationsnet til løsningen af egne og fælles beredskabsmæssige opgaver. I tilfælde af at en privat aktør løser beredskabsmæssige opgaver for en kommunalbestyrelse eller et regionsråd, skal henholdsvis kommunalbestyrelsen og regionsrådet sikre, at forpligtelsen til at benytte radiokommunikationsnettet også overholdes af den private aktør. Etableringen af det landsdækkende radiobaserede kommunikationsnet sker på baggrund af et udbud en proces der fortsat er i gang under ledelse af Finansministeriet. Da udbuddet af kommunikationsnettet foretages på vegne af alle statslige beredskabsmyndigheder, er disse myndigheder allerede omfattet af tilslutningsforpligtelsen. Det er derfor ikke nødvendigt ved lov at forpligte disse myndigheder til at benytte kommunikationsnettet. Med lovforslaget gives der ligeledes mulighed for, at forsvarsministeren kan forpligte andre aktører end de, der forpligtes direkte ved lovforslaget, til at benytte radiokommunikationsnettet. Eksempler på sådanne andre aktører er virksomheder, der leverer kritisk infrastruktur inden for bl.a. energi- og transportområdet, og som er eller kan blive vigtige for det danske beredskab. Etableringen af en sådan forpligtelse vil alene ske på baggrund af en beredskabsfaglig vurdering og efter forhandling med de berørte ressortministre. Endelig skabes der med lovforslaget en bemyndigelse for forsvarsministeren til at fastsætte nærmere regler om brugen af radiokommunikationsnettet, herunder om tilslutning, benyttelse, betaling m.v., når disse forhold er afklaret. Loven træder i kraft den 1. august Da det er forventningen, at udrulningen af det landsdækkende radiokommunikationsnet vil ske etapevis, finder loven dog kun anvendelse i de kommuner og regioner, hvor det nye landsdækkende radiokommunikationsnet er funktionsdygtigt i henhold til den tilslutningsplan, der er aftalt med den private tjenesteyder. Idet jeg i øvrigt henviser til bemærkningerne til lovforslaget, skal jeg anbefale forslaget til Folketingets velvillige behandling. 84

87 Folketingets 1. behandling den 22. marts 2007 af lovforslag L Forslag til lov om ændring af beredskabsloven (Kommunalbestyrelsernes og regionsrådenes anvendelse af et landsdækkende radiokommunikationsnet) Af forsvarsministeren (Søren Gade). (Fremsat 28/2 2007). Forhandling Karsten Nonbo (V): Det lovforslag, vi skal behandle nu, skal sørge for, at det radioudstyr, som politi, redningsberedskab, Falck, ambulancer osv. bruger, er ens og kan tale sammen. Skal vi bekæmpe terror, skal vi agere under terrorangreb, eller skal vi foretage redningsarbejde ved større ulykker eller naturkatastrofer, så skal vi kunne kommunikere sammen. Det er derfor væsentligt, at vi har noget materiale, som virker. Mange redningsarbejdere, politifolk og læger har prøvet at stå i den frustrerende situation, som det er at skulle kalde assistance, opgive positionen, advare andre, og så virker materialet ikke. Ud over det frustrerende, irriterende og deprimerende kan det også koste menneskeliv. Derfor hilser vi i Venstre velkommen, at vi får det her lovforslag fra forsvarsministeren. Nu forpligtes alle aktører, nemlig kommunerne, regionerne, redningsfirmaerne og politi til at arbejde med samme system, så de netop kan tale sammen. Også ved udliciteringer skal kommuner og regionsråd sørge for, at eventuelle private aktører bruger relevant udstyr. En sådan beslutning betyder også, at de får fælles gavn af et samlet udbud og af stordriften. Derfor venter vi nu på, at man kommer frem til et godt resultat, når man skal have fundet det radioudstyr, der skal bruges. Vi har brug for noget, som virkelig kan hjælpe os med at redde menneskeliv og sikre samfundsværdierne. Vi har også brug for noget fremtidssikret, så vi håber, at vi rammer noget brugbart. Allerhelst, hvis vi skal have lidt ønsketænkning, ville det jo være dejligt med noget, der ud over at kunne sende lyd også kunne sende billeder. Det er fremtidsmusik, og det kommer en dag. Nogle kommuner har måske lige investeret i et nyt anlæg, og det er måske et andet anlæg end det, Radioudvalget når frem til. Vi har også fået indsigelser fra Taxa på Fyn og er meget forbeholdne over for deres indlæg, men vi ser jo selvfølgelig på det i udvalgsbehandlingen. Er der problemer med kommuner eller amter, skal problemerne løses eller knækkes. Denne lov skal vedtages af hensyn til borgernes sikkerhed, den skal vedtages for at spare menneskeliv, så Venstre hilser denne lov velkommen. (Kort bemærkning). Line Barfod (EL): Det glædede mig, at Venstres ordfører sluttede af med at være åben over for, at vi i udvalgsarbejdet skal se på, hvad det her kommer til at betyde for kommunerne, for taxafirmaer og andre. Så bemærkede jeg, at ordføreren sagde: Vi skal finde frem til noget, der er fremtidssikret. Derfor vil jeg høre, om ikke Venstre synes, at det ville være bedre at lave noget, der faktisk var fremtidssikret ved at være bygget på åbne standarder. Et enigt Folketing vedtog jo sidste sommer, at vi i videst muligt omfang skal bygge efter åbne standarder, når vi laver store it-investeringer frem for at bygge hele radiokommunikationssystemet om hele beredskabet, også de private osv., på et privat firma, der har monopolet, og hvor der kan ske noget med det firma eller andet, som gør, at vi er fuldstændig afhængige af dem og ikke kan udvide, sådan som vi gerne vil i fremtiden. (Kort bemærkning). Karsten Nonbo (V): Problemet med fremtidssikring er jo, at fremtiden render stærkt på det her område. Så hvornår vi lige skal hugge til og få det rigtige udstyr, vil jeg ikke stå og love eller forudsige fra Folketingets talerstol, det har vi jo bl.a. udvalgsarbejdet til. Vi har også udvalgsarbejdet til at se på det spørgsmål, som fru Line Barfod rejser. Vi kan ikke lige stå her og sige fra talerstolen, hvad der er bedst. Det må være en egentlig forligssammenslutning, der slår de endelige søm i her. Det her lovforslag er jo bare fremsat som en slags bemyndigelse til, at vi når rigtigt i mål. 85

88 2 (Kort bemærkning). Line Barfod (EL): Jeg er meget glad for, at ordføreren siger, at det ikke er her, vi slår søm i, og at ordføreren er åben over for, at vi under udvalgsarbejdet netop tager ud og ser på, hvad det er, de åbne standarder kan, fordi de jo giver mulighed for, at vi kan udvikle det, sådan som vi gerne vil, frem for at vi låser det fast i et privat firma, der så får monopol på det hele med risiko for, at vi så ikke kan få den udvikling, vi gerne vil have. (Kort bemærkning). Karsten Nonbo (V): Det er ikke et synspunkt, jeg vil stå her og sparke væk. Jeg lyttede til, hvad fru Line Barfod sagde. Omvendt var det ikke et synspunkt heller, jeg vil stå her og afgive et uigenkaldeligt løfte på. Første næstformand (Svend Auken): Tak til ordføreren. Så går vi videre i ordførerrækken. Den næste ordfører er hr. John Dyrby Paulsen. John Dyrby Paulsen (S): Lovforslaget, vi her behandler, er en smuk blomst, og den kunne såmænd også være groet i den socialdemokratiske have. Den havde nok groet lidt hurtigere, for det er jo sandt for dyden noget, vi har snakket om i lang tid. Men jeg synes, vi skal glæde os over, at der nu er kommet et lovforslag, som i virkeligheden er en del af hele den her pakke. Og der er tale om en smuk idé og en smuk tanke, som også er vigtig i hele beredskabet. Der er ingen tvivl om, at når vi har haft en større indsats, en større krisesituation, en større katastrofe, så får vi hver gang historierne om, at kommunikationen på et eller andet tidspunkt har været svær, nogle gange helt har svigtet, og det kan simpelt hen ikke være rigtigt i Vi er nødt til at løse den her opgave, så kriseberedskaberne og indsatsfolkene kan tale sammen uden problemer, og så det er sikkert, at de kan det, næsten uanset hvad der sker. Og derfor er det her jo et tiltag, der er ualmindelig rigtigt og ualmindelig godt. Det, der ligger i forslaget, er, at ministeren skal kunne pålægge kommunerne og regionerne at tilmelde sig, tilslutte sig og sørge for, at det her fælles kommunikationssystem fungerer, og det er nok det, der skal til, for at vi får det landsdækkende, og for at vi gør det rigtigt fra starten. Men vi bliver også nødt til at understrege, at det her ikke er et carte blanche til ministeren til at vælte alle omkostningerne, der måtte komme, over på kommunerne, til at kunne gøre, om jeg så må sige, hvad ministeren vil, og så sende regningen videre til kommunerne. Jeg ved, at ministeren heller ikke tænker sådan, så det er ikke et udtryk for en mistanke. Jeg synes bare, det er vigtigt at påpege i den her sammenhæng, at det er ikke det, der er tanken, og det er heller ikke det, der gives carte blanche til. Nu er det jo sådan, at det her lovforslag er en del af den samlede indsats for kommunikationsstrategien. Det her lovforslag er så at sige søsætningsrampen til det skib, der i virkeligheden skal ende med at være sødygtigt og bære det her igennem. Derfor kan man sige, at det ikke er unaturligt, at der kommer mange ønsker til, hvordan skibet skal se ud. Det har vi set i høringssvarene, og vi kommer også til at drøfte det mange gange, men det er vigtigt at påpege, at det her altså kun er rampen, vi snakker om, og den er vi nok enige om skal bygges, og den skal bygges hurtigt, så det bliver den med det her lovforslag. Hvis man skal tage fat i nogle af de andre ting, der er nævnt i høringssvarene, så synes jeg, det er værd at tage fat i det ønske, der har været om åbne standarder. Som gammel it-mand er det noget, der egentlig ligger mit hjerte nær, at vi kan bruge det, men jeg må også sige, at jeg ikke er i stand til at vurdere sammenhængen imellem åbne standarder og sikkerheden i et udbygget kommunikationsnet. Jeg synes, at man skal passe meget på. For os er det vigtigt, at vi får bygget det her hurtigt, at vi kommer i gang med det, og at sikkerheden er optimal. Kan man gøre det på nogle måder, der spiller sammen med nogle af de net, der er der i forvejen, eller på sigt også kan medføre en transmission af egentlige billeder, kan understøtte noget telemedicin og lignende, så ville det være godt. Men udgangspunktet er, at vi får etableret det her net, at det fungerer, og at det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Det er det, der er det vigtigste. Med de ord vil jeg godt sige, at vi naturligvis støtter det lovforslag, der ligger, og vi kan varmt anbefale det. Vi har nogle ting, vi vil rejse i udvalgsarbejdet, men vi har støtte til det. 86

89 3 (Kort bemærkning). Line Barfod (EL): Det glæder mig, at hr. John Dyrby tager spørgsmålet om åbne standarder op. Jeg vil høre, om Socialdemokraterne også under udvalgsarbejdet er indstillet på, at vi kigger nærmere på nogle af de ting, der er kommet frem i høringssvarene, og som også ligger i henvendelsen fra Taxa Fyn omkring, hvad der allerede er udviklet af det her system om åbne standarder, så vi ser på, om der er nogle muligheder, som kan gøre, at vi får et mere robust kommunikationssystem, end hvis man vælger at lade det være et privat selskab, der har monopol på det hele. (Kort bemærkning). John Dyrby Paulsen (S): Jeg er fuldstændig åben over for, at vi drøfter det. Det, jeg også bare vil sige, er, at det, der ligger os mest på sinde, er, at vi får et system, at vi får det etableret, og at det er sikkert, men vi er fuldstændig åbne for at drøfte de muligheder og de ekstra faciliteter, der kunne være tilknyttet systemet, helt åbne. Første næstformand (Svend Auken): Vi siger tak til ordføreren. Så går vi hurtigt videre i ordførerrækken, og den næste ordfører er hr. Hans Kristian Skibby. Hans Kristian Skibby (DF): Lovforslaget, som vi her skal tage stilling til, er et nødvendigt lovforslag, vel at mærke såfremt vi ønsker at sikre, at det kommende landsdækkende radiokommunikationssystem vil blive anvendt af alle beredskabsmyndigheder, og at al den nødvendige kommunikation på tværs af beredskabets forskellige parter kan finde sted. Regeringen nedsatte i 2002 en arbejdsgruppe, som havde til opgave at kortlægge behovet for en forbedring af den tværgående kommunikation på hele beredskabsområdet. Arbejdsgruppen, også kaldet Radioudvalget, afsluttede i foråret 2006 sit analysearbejde, og der var enighed om at anbefale, at der i Danmark etableres et fælles radiokommunikationssystem for det samlede beredskab i Danmark. I den eksisterende lovgivning er der ikke klart beskrevet landsdækkende bestemmelser for, hvordan kommuner og regioner skal gennemføre radiokommunikationen, når det drejer sig om redningsberedskabets opgavevaretagelse. Derfor er denne tilpasning af lovgivningen nu nødvendig, og vi vil med lovforslaget kunne sikre, at kommuner og regioner i samarbejde med det øvrige beredskab hos eksempelvis brandvæsen og politiet fremover kan kommunikere mere målrettet og strømlinet i forbindelse med den samlede opgavevaretagelse, når alle typer af uheld og ulykker opstår. På den baggrund kan vi fra Dansk Folkepartis side anbefale lovforslaget til vedtagelse, men vil naturligvis i forbindelse med udvalgsarbejdet forbeholde os retten til at stille enkelte ændringsforslag, såfremt høringssvar eller andre henvendelser taler for dette. Første næstformand (Svend Auken): Tak til ordføreren. Og så går vi videre, og det er hr. Tom Behnke som ordfører. Tom Behnke (KF): Flere ordførere før mig har detaljeret gennemgået, hvad forslaget går ud på. Det skal jeg ikke trætte Tinget med, men blot tilkendegive, at Det Konservative Folkeparti kan støtte lovforslaget. Første næstformand (Svend Auken): Ja, så er det hr. Morten Helveg Petersen som ordfører. Morten Helveg Petersen (RV): Det Radikale Venstre kan også støtte forslaget. Men vi vil i al beskedenhed som ophavsmænd til forslaget B 103 om åbne standarder selvfølgelig også lægge vægt på spørgsmål under udvalgsbehandlingen. For en ting er at sikre, at myndigheder kan snakke sammen på tværs af myndighedsgrænser, det er jo sund fornuft, ikke mindst når vi diskuterer så vigtige, kritiske systemer som det, vi diskuterer her i dag, men spørgsmålet handler om balancen mellem et centralt fastsat system og så, hvorvidt der ved hjælp af åbne standarder og interoperabilitet kan opnås de samme effekter, de samme målsætninger. Og det er noget, som vi vil interessere os under udvalgsbehandlingen. Det siger sig selv som overordnet formål, at de forskellige aktører, der er involveret i hele beredskabet, selvfølgelig skal kunne kommunikere sammen. Ellers risikerer man jo, at det, som man egentlig gerne vil opnå, ikke er meget værd. Men åbne standarder og in- 87

90 4 teroperabilitet vil vi gerne være med til at kigge nærmere på under udvalgsbehandlingen. Vi støtter. Første næstformand (Svend Auken): Så er det hr. Steen Gade som ordfører. Steen Gade (SF): Igen taler jeg på vegne af hr. Holger K. Nielsen, der er ordfører på området. Jeg skal bare fortsætte den diskussion, som også andre har været inde på, og sige, at vi vil kigge meget på, hvordan det her bliver konstrueret i praksis, og vi synes altså også, at det egentlig er det, udvalgsarbejdet skal handle om - at det bliver lagt fast i udvalgsarbejdet, så det ikke overlades til situationen bagefter. Det siger jeg jo så også som repræsentant for et parti, som - efter min hukommelse - vist ikke er med i forliget. Det vil så sige, at jeg dermed også har sagt, at jeg ikke synes, den diskussion kun er forbeholdt dem, der er med i forliget, men er forbeholdt udvalgsarbejdet. Så bliver det jo også et parlament, der arbejder efter reglerne, og det vil vel ikke være så ringe. Det handler om spørgsmålet om åbne standarder, og det er et spørgsmål om, at der ikke flyttes nogen omkostninger, at det firma, der kommer til at have med det her at gøre, ikke kan vælte en masse omkostninger over på andre. Det må vi have fuldstændig klarhed for under udvalgsarbejdet. Men det er klart, at vi kan se nytten i at lave et sådant system. (Kort bemærkning). Karsten Nonbo (V): Jeg vil bare undskylde og korrigere mig selv. Jeg kan huske, at SF og Enhedslisten var med i forliget fra starten. Men det er rigtigt, at SF og Enhedslisten, så vidt jeg husker, trådte ud senere. Så det var ikke et forsøg på at være uparlamentarisk. Det var bare min opfattelse, at vi her havde et forlig, som alle var med i. Men det er korrekt, at SF og Enhedslisten trådte ud af forliget sidste år, så det vil jeg gerne undskylde. (Kort bemærkning). Steen Gade (SF): Det var ikke det, der var min anledning. Men da jeg ikke sad i Folketinget, da det forlig blev lavet, så vidt jeg husker, har jeg været henne og slå det op. Og jeg tror ikke, vi er med i forliget. Mit budskab var bare, at jeg synes, den her aftale skal indgås og den her drøftelse skal foretages i udvalget. Line Barfod (EL): Jeg skal først sige, at vi selvfølgelig synes, det er fornuftigt at have et radiokommunikationssystem, der kan snakke sammen. Det synes vi man skulle have indført for flere år siden, det har vi efterlyst. Også dengang vi indgik beredskabsforlig tilbage i 2002, mente vi, at man skulle se at have fået det på plads. Især burde det have været på plads inden kommunalreformen. Det er fuldstændig sindssygt, at de forskellige brandvæsner nu skal ud og prøve at finde nogle forskellige nødløsninger, mens de afventer, hvad vi når frem til herinde omkring det centrale fastsatte net, så vi kan finde ud af, hvad det egentlig er, vi så skal ud at investere i. Nogle kommuner har valgt at sige, at de går ud og investerer alligevel, fordi de ikke kunne vente længere osv. Så det er et problem, at det har taget så lang tid. Det skyldes jo så i høj grad den besynderlige måde at gøre det på, at man valgte at gå ud og lade det være nogle private firmaer, der bød ind, og at man ikke dengang var parat til ved lovgivning at kræve, at alle skulle være på det samme net, sådan som man har gjort i andre lande. Men det er så den situation, vi står i i dag. Jeg vil gerne sige, som jeg også har givet udtryk for under de korte bemærkninger, at det for os er utrolig væsentligt også for vores endelige stillingtagen til lovforslaget, at vi sikrer, at det bliver et fremtidssikret system, som kan kommunikere med mange forskellige og selvfølgelig også med vores nabolande. Vi mener også, vi skal huske, at det er vigtigt at kunne kommunikere i Vestnorden, fordi vi selvfølgelig også har et beredskab på Færøerne og Grønland, men vi er også ofte Island behjælpelige, og derfor er det væsentligt, at det, vi vælger som vores beredskabskommunikation, også fungerer der. Derfor tror vi på, at det vil være en stor fordel, hvis vi laver et kommunikationssystem, der er baseret på åbne standarder. Det, at det er baseret på åbne standarder, betyder jo ikke, at det bliver så åbent, at man kan høre, hvad der bliver sagt i radiokommunikationen. Det er et spørgsmål om, hvordan man udvikler de programmer, der skal styre det, og det kan man sagtens gøre, så andre ikke kan lytte med. Der er nogen, der allerede er i gang med at udvikle sådanne systemer. Det fremgår af noget af det, vi har fået både af Gentofte Kom- 88

91 5 mune og fra Taxa Fyn, og jeg synes, det kunne være spændende, at vi under udvalgsarbejdet prøvede at kigge nærmere på og høre om, hvad det egentlig er, de har udviklet. Jeg synes, det er væsentligt, når vi hører, at taxabranchen i Danmark åbenbart er førende, og at de skriver, at Danmark er det eneste land, der har et fuldt udbygget system i funktion, hvor der kommunikeres via et åbent tetrasystemt på hele taxaområdet. Hvis det er korrekt, synes jeg da, det er væsentligt at se på, om det er noget, som kan bruges og som vil kunne indgå. Og vil vi omvendt, hvis vi vælger et privat firma til at stå for det her radiokommunikationsudstyr, forhindre, at vi fremover kan bruge det taxasystem, der bygger på åbne standarder, så hele taxabranchen vil være tvunget til at skifte deres radiokommunikation ud? Dertil kommer så, at jeg mener, at man må se på, hvad sårbarheden er, hvis vi vælger, at det er et privat firma, der står for al den radiokommunikation, der er afgørende for beredskabet. Betyder det, at vi bliver for afhængige af et firma, som dels så selv kan fastsætte prisen, men hvor det også kan betyde, at vi i en eller anden situation pludselig står uden det nødvendige udstyr, eller at vi, hvis firmaet går konkurs, hvad private firmaer jo kan gøre, lige pludselig ingen har til at levere det, vi skal bruge af reservedele, videreudvikling osv.? Dertil kommer så de praktiske problemer, der fremgår af nogle af høringssvarene, med, at det system, der er lagt op til, ikke kan bruges til telemedicin og til at overføre billeder osv. Det synes jeg er et ret væsentligt problem at tage højde for, fordi telemedicin vil være af stor betydning i fremtiden, også direkte ude i ambulancerne. Især hvis man vælger, som det ser ud til, at lukke mange af de små sygehuse, og folk skal transporteres meget længere i ambulancer, så bliver det afgørende, at det kommunikationsudstyr fungerer. Så synes jeg, at det er et meget godt eksempel, som Taxa Fyn henviser til med, at hvis vi indfører, at et privat firma skal have monopol, så svarer det til, at vi havde givet Nokia monopol på at oprette GSM-nettet i Danmark, og at Nokias telefoner skulle være de eneste, der var tilladt at bruge. Og det ville nok ikke have været den bedste måde at få udviklet mobiltelefonien på i Danmark. Første næstformand (Svend Auken): Tak til ordføreren. Så giver jeg ordet til forsvarsministeren. Forsvarsministeren (Søren Gade): Først vil jeg gerne sige tak for den overvejende positive modtagelse, det her lovforslag har fået. Der er naturligvis rejst en række spørgsmål under debatten, som det vil være naturligt at vi får nærmere belyst under udvalgsbehandlingen af det her lovforslag. Det er vigtigt at understrege, at det her lovforslag alene skaber en forpligtelse for kommunalbestyrelserne og regionsrådene til at benytte det kommende landsdækkende radiokommunikationsnet. Lovforslaget vedrører hverken selve beslutningen om at etablere et fælles radiokommunikationsnet eller beslutningen om den nærmere tekniske udformning af nettet. Det fremgår også af bemærkningerne til lovforslaget. Lovforslaget skal ses i lyset af, at der i dag ikke findes lovgivning om kommunernes og regionernes benyttelse af radiokommunikationsnet i forbindelse med løsningen af de kommunale redningsberedskabs- og ambulanceberedskabsopgaver. Det er netop for at sikre, at det kommende landsdækkende radiokommunikationsnet anvendes af alle beredskabsmyndigheder, og at den nødvendige kommunikation på tværs af beredskaber kan finde sted. Derfor forpligtes kommunalbestyrelserne og regionsrådene ved lovforslaget til at benytte det landsdækkende radiokommunikationsnet til løsning af egne og fælles beredskabsmæssige opgaver. I tilfælde af at en privat aktør løser beredskabsmæssige opgaver for en kommunalbestyrelse eller et regionsråd, skal disse myndigheder sikre, at forpligtelsen til at benytte radiokommunikationsnettet også overholdes af den private aktør. Etableringen af det landsdækkende radiobaserede kommunikationsnet sker på baggrund af et udbud og en proces, der fortsat er i gang under ledelse af Finansministeriet ved Økonomistyrelsen. Da udbuddet af kommunikationsnettet foretages på vegne af alle statslige beredskabsmyndigheder, er disse myndigheder allerede omfattet af tilslutningsforpligtelsen. Det er derfor heller ikke nødvendigt ved lov at forpligte disse myndigheder til at benytte kommunikationsnettet. Med lovforslaget gives der ligeledes mulighed for, at andre aktører end de, der forpligtes direkte ved lovforslaget, kan forpligtes til at benytte radiokommunikationsnettet. Et eksempel på sådanne andre aktører er virksomheder, der leverer kritisk infrastruktur inden for bl.a. energi, og som er eller kan blive vigtige for 89

92 6 det danske beredskab. Etableringen af en sådan forpligtelse vil alene ske på baggrund af en beredskabsfaglig vurdering og efter forhandling med de berørte ressortministre. Endelig skabes der med lovforslaget mulighed for at fastsætte nærmere regler om brugen af radiokommunikationsnettet, herunder om tilslutning, benyttelse, betaling m.v., når disse forhold er afklaret. Den socialdemokratiske ordfører, hr. John Dyrby Paulsen, rejste spørgsmålet om finansieringen, og jeg vil sige, at Finansministeriet sammen med bl.a. Forsvarsministeriet vil indgå i økonomiske forhandlinger med kommunerne og regionerne, så snart der ligger et endeligt overblik over de økonomiske omkostninger ved etableringen og driften af det landsdækkende radiokommunikationsnet. Loven træder i kraft den 1. august 2007, og da det er forventningen, at udrulningen af det landsdækkende radiokommunikationsnet vil ske etapevis, finder loven dog kun anvendelse i de kommuner og regioner, hvor det nye landsdækkende radiokommunikationsnet er funktionsdygtigt i henhold til den tilslutningsplan, der aftales med den private tjenesteyder. Så har der været nævnt noget om de åbne standarder. Det er klart, at jeg synes, det ville være rigtig godt, at man så på det i udvalgsbehandlingen, men det er også vigtigt for mig at sige, at nogle af de nøgleord, som er vigtige i forbindelse med det nye radiokommunikationssystem, jo er sikkerhed, robusthed, kryptering; at sikre, at man kan tale med hinanden i et lukket, sikkert net. Og igen: Det er ikke den beslutning, vi træffer i dag, for den beslutning ligger ovre i Økonomistyrelsen under Finansministeriet, men derfor kan vi jo i udvalgsarbejdet behandle det spørgsmål, og så kan man jo sende sine bemærkninger over til Finansministeriet. (Kort bemærkning). Line Barfod (EL): Det glæder mig, at forsvarsministeren er åben over for åbne standarder, og jeg er helt med på, at det er finansministeren, der reelt sidder for bordenden. Men det var bare til forsvarsministerens sidste bemærkning om, at det kunne være et problem med åbne standarder - sådan hørte jeg det - i forhold til sikkerhed. Jeg vil bare lige have ministeren til at bekræfte, at noget, der er baseret på åbne standarder, kan være nøjagtig lige så sikkert som noget, der er baseret på, at nogen har ophavsretten til det. For nu at tage et helt andet eksempel, så er den cd, som it-fagforeningen PROSA lige har udsendt med et krypteringsprogram, der gør, at man ikke kan se, hvilke internetsider folk har været inde på, jo netop udviklet på åbne standarder. Så krypteringsprogrammer kan sagtens laves på åbne standarder. (Kort bemærkning). Forsvarsministeren (Søren Gade): Jeg vil sige til fru Line Barfod, at det jo er interessant at få oplyst, men jeg er også nødt til at sige, at der nu igennem en årrække har siddet et udvalg under ledelse af Rigspolitichefen og set på radiokommunikationssystemet. Det ligger nu ovre i Finansministeriet under Økonomistyrelsen, hvor man kigger på det og træffer den endelige beslutning. Og med hensyn til det tekniske er jeg fortrøstningsfuld om, at der er mennesker, der er klogere end mig, og hvis det er således, at der findes en god og billig løsning, så er jeg ret overbevist om, at det er oplysninger, som de pågældende er i besiddelse af. Det, der er vigtigt nu, er, at vi kommer i gang med det her radiokommunikationssystem, vi har talt om så længe, og der er det vigtigt, at vi skaber det lovmæssige grundlag for, at vi sikrer, at alle, som har en aktie i beredskabet, kan tale med de andre aktører, således at det bliver et net, der dækker 100 pct. Hermed sluttede forhandlingen, og lovforslaget overgik derefter til anden behandling. Afstemning Første næstformand (Svend Auken): Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Forsvarsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. (Ophold). Det er vedtaget. 90

93 1 Betænkning afgivet af Forsvarsudvalget den 16. maj 2007 Betænkning over Forslag til lov om ændring af beredskabsloven (Kommunalbestyrelsernes og regionsrådenes anvendelse af et landsdækkende radiokommunikationsnet) [af forsvarsministeren (Søren Gade)] 1. Udvalgsarbejdet Lovforslaget blev fremsat den 28. februar 2007 og var til 1. behandling den 22. marts Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Forsvarsudvalget. Møder Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder. Høring Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og forsvarsministeren sendte den 9. januar 2007 dette udkast til udvalget, jf. alm. del bilag 58. Den 23. februar 2007 sendte forsvarsministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget. Skriftlige henvendelser Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra: Dansk Taxi Råd, Dansk Transport og Logistik (DTL), PMR-brugergruppen i Danmark og Taxa Fyn. Forsvarsministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget. Deputationer Endvidere har følgende mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget: Dansk Taxi Råd, PMR-brugergruppen i Danmark og PMR Industrien. Spørgsmål Udvalget har stillet 18 spørgsmål til forsvarsministeren til skriftlig besvarelse, hvoraf denne har besvaret de 15. De resterende 3 spørgsmål forventes besvaret endeligt inden lovforslagets 2. behandling. 2. Indstillinger og politiske bemærkninger Et flertal i udvalget (V, S, DF, KF og RV) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret. Et mindretal i udvalget (SF) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 2. behandling. Et andet mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Enhedslisten vil stemme imod lovforslaget, da vi ikke mener, sagen er tilstrækkelig belyst, og da vi mener, kommunikationsnettet skal være en offentlig opgave og ikke overlades til et privat selskab. Selve ideen om et landsdækkende kommunikationsnet, hvor alle dele af beredskabet kan tale sammen, er vi selvfølgelig tilhængere af. Vi mener, det skulle være etableret for længe siden, men som en offentlig opgave, hvor infrastrukturen er offentligt ejet. Det er efter vores mening alt for risikabelt at overlade noget så afgørende som kommunikationen i krisesituationer til et privat selskab. Hele forløbet bærer præg af, at Danmark endnu ikke har fået et moderne, bredtfavnende beredskabsbegreb, hvor man tænker på andet end blå blink, for beredskab handler i dag om mere end at kunne sende politi, brandvæsen og ambulancer af sted. Dels er der i dag langt flere informationer, som også de har behov for, og som 91

94 2 kræver et stabilt net, der kan transportere mange data på en gang, dels omfatter risikovurderinger i dag også f.eks. pandemier, hvor man vurderer, at 25 pct. af de offentligt ansatte kan blive syge. Det omfatter angreb på it, så f.eks. el eller vandforsyning stoppes, og det omfatter terrorangreb. Det er for os afgørende at få fuldstændig sikkerhed for, at det landsdækkende kommunikationsnet opbygges på åbne standarder, så de mange forskellige både offentlige og private parter, der kan få brug for at skulle kommunikere i en krisesituation, kan opbygge deres systemer, så de kan tale sammen selvfølgelig også med den nødvendige mulighed for kryptering, så fortrolige oplysninger kan holdes fortrolige, og med mulighed for at lukke for dele af systemet, såfremt politiet vurderer, at der er behov for det osv. Nøjagtig ligesom mobilnettet er opbygget, så alle slags mobiltelefoner kan snakke sammen, skal de mange forskellige kommunikationsnet, som det offentlige bruger til politi, brandvæsen, ambulancer, hjemmepleje, togdrift, busdrift, flydrift osv., og som de private bruger til taxaer, lastbiler, el-værker osv., kunne snakke sammen. Og de skal have en sikker drift. Det er set flere gange, at mobilsystemet i en krise bryder sammen af overbelastning, fordi alle ringer på en gang. Men ledelsen af beredskabsindsatsen skal kunne komme igennem til alle dem, som man kan forestille sig i forskellige scenarier at det er nødvendigt at kunne kommunikere med. Desuden mener vi, at det er fuldstændig uholdbart, at man ønsker, at Folketinget skal vedtage en lov om et kommunikationsnet, samtidig med at der verserer en retssag, hvor Folketinget ikke kan få adgang til at se statens advokat, Kammeradvokatens, notat om de mulige konsekvenser af sagen. Såfremt Kammeradvokaten måtte vurdere, at der er en risiko for, at staten taber sagen, kunne det jo have betydning for Folketingets behandling af lovforslag. Et tredje mindretal i udvalget (Naser Khader (UFG)) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 2. behandling. Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen. En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen. Gitte Lillelund Bech (V,) Jens Hald Madsen (V) nfmd., Kristian Pihl Lorentzen (V), Karsten Nonbo (V), Marion Pedersen (V), Hans Kristian Skibby (DF), Peter Skaarup (DF), Allan Niebuhr (KF fmd., Tom Behnke (KF), Per Kaalund (S), Naser Khader (UFG), Poul Andersen (S), Bjarne Laustsen (S), John Dyrby Paulsen (S), Morten Helveg Petersen (RV), Holger K. Nielsen (SF), Frank Aaen (EL) Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin, og Inuit Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget. 92

95 3 Folketingets sammensætning Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 51 Enhedslisten (EL) 6 Socialdemokratiet (S) 47 Siumut (SIU) 1 Dansk Folkeparti (DF) 22 Tjóðveldisflokkurin (TF) 1 Det Konservative Folkeparti (KF) 18 Fólkaflokkurin (FF) 1 Det Radikale Venstre (RV) 16 Inuit Ataqatigiit (IA) 1 Socialistisk Folkeparti (SF) 11 Uden for folketingsgrupperne (UFG) 4 93

96 4 Bilag 1 Oversigt over bilag vedrørende L 167 Bilagsnr. Titel 1 Høringsnotat og høringssvar, fra forsvarsministeren 2 Revideret lovforslag, fra forsvarsministeren 3 Henvendelse fra PMR-brugergruppen i Danmark 4 Henvendelse af 21/3-07 fra Dansk Transport og Logistik (DTL) 5 Henvendelse af 15/3-07 fra Taxa Fyn 6 Udkast til tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget 7 Godkendt tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget 8 Henvendelse af 29/3-07 fra Dansk Taxi Råd 9 Kopi af brev til Ombudsmanden og Rigsrevisionen, fra PMR-brugergruppen i Danmark udkast til betænkning 11 Korte kommentarer til Forsvarsministeriets svar på L 167, fra PMR-brugergruppen i Danmark 12 Artikler fra Ingeniøren Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 167 Spm.nr. Titel 1 Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 21/3-07 fra DTL, jf. L 167 bilag 4, til forsvarsministeren, og ministerens svar herpå 2 Spm., om radioudvalget har undersøgt mulighederne for at bygge det fremtidige radiokommunikationsnet på åbne standarder, til forsvarsministeren, og ministerens svar herpå 3 Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 15/3-07 fra Taxa Fyn, til forsvarsministeren, og ministerens svar herpå 4 Spm. om, hvordan lovforslaget forholder sig til beslutningsforslag nr. B 103 (folketingsåret ) om anvendelse af åbne standarder for software i det offentlige, til forsvarsministeren, og ministerens svar herpå 5 Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 29/3-07 fra Dansk Taxi Råd, jf. L 167 bilag 8, til forsvarsministeren, og ministerens svar herpå 6 Spm. om en redegørelse for det samlede sagsforløb siden teleforliget i 1999, til forsvarsministeren, og ministerens svar herpå 7 Spm. om kammeradvokatens responsum i sagen, til forsvarsministeren, og ministerens svar herpå 8 Spm. om en redegørelse for de retssager, der er anlagt ved domstolene, og de klager, der er under behandling ved Konkurrencestyrelsen, i anledning af udbudsprocessen og -bekendtgørelsen, til forsvarsministeren, og ministerens svar herpå 9 Spm. om omfanget af de offentlige og private institutioner, organisationer og virksomheder, der vil blive omfattet af lovforslaget, til forsvarsministeren, og ministerens svar herpå 10 Spm. om ministerens kommentar til materiale modtaget ved foretræde fra PMR-brugergruppen i Danmark, til forsvarsministeren, og ministerens svar herpå 94

97 5 11 Spm. om ministerens kommentar til materiale modtaget ved foretræde fra PMR Industri, til forsvarsministeren, og ministerens svar herpå 12 Spm. om oversendelse af den rapport, Deloitte har udarbejdet om det økonomiske grundlag for det landsdækkende radiokommunikationsnet, til forsvarsministeren, og ministerens svar herpå 13 Spm., om Radioudvalget har undersøgt mulighederne for at bygge det fremtidige radiokommunikationsnet på åbne standarder, til forsvarsministeren, og ministerens svar herpå 14 Spm., om ministeren ikke anser det for en del af beredskabet f.eks. at køre med patienter eller at køre mad ud til ældre, til forsvarsministeren, og ministerens svar herpå 15 Spm. om, hvorfor ministeren ikke mener, det er relevant for Folketinget før lovens vedtagelse at gøre sig bekendt med statens advokat, kammeradvokatens, responsum om, hvorvidt denne sag kan føre til, at staten bliver erstatningspligtig, til forsvarsministeren, og ministerens foreløbige svar herpå 16 Spm., om også f.eks. hjemmeplejen, praktiserende læger og speciallæger vil være omfattet af beredskabet i lovens forstand, til forsvarsministeren, og ministerens svar herpå 17 Spm. om ministerens kommentar til artikler fra Ekstra Bladet, til forsvarsministeren 18 Spm. om ministerens kommentar til artikler fra Ingeniøren, jf. L 167 bilag 12, til forsvarsministeren 95

98 6 Spørgsmål og svar vedrørende L 167 I forbindelse med udvalgsbehandlingen af lovforslag L 167 blev der stillet og besvaret 34 spørgsmål. På Folketingets hjemmeside fremfindes de 34 spørgsmål og svar således: 1) Gå ind på Folketingets hjemmeside 2) Ø verst klikkes på»dokumenter«3) I kolonnen»søg i dokumenter«skrives i feltet»fritekstsøgning«:»ændring af beredskabsloven«4) I feltet»samling«klikkes på» «5) I feltet»dokumenttyper«klikkes på»lovforslag«6) Klik herefter på»søg«7) Klik på» L 167 Forslag til lov om ændring af beredskabsloven (Kommunalbestyrelsernes og regionsrådenes anvendelse af et landsdækkende radiokommunikationsnet)«8) Neden under»udvalgsbehandling«i venstre kolonne klikkes på»spørgsmål og svar«9) Klik herefter på de enkelte spørgsmål og svar 96

99 Folketingets 2. behandling den 24. maj 2007 af lovforslag L Forslag til lov om ændring af beredskabsloven (Kommunalbestyrelsernes og regionsrådenes anvendelse af et landsdækkende radiokommunikationsnet) Af forsvarsministeren (Søren Gade). (Fremsat 28/ Førstebehandling 22/ Betænkning 16/5 2007). Der var ikke stillet ændringsforslag. Lovforslaget sattes til forhandling. Forhandling Holger K. Nielsen (SF): Ifølge betænkningen vil SF redegøre for sin holdning her ved andenbehandlingen. Når man læser forslaget, ser det ved første øjekast sådan forholdsvis uskyldigt ud. Man kan sige, at det er fornuftigt, at alle parter inden for beredskabsområdet skal tilslutte sig et system, som staten investerer i. Men udvalgsbehandlingen har også afsløret, at der er en række problemer i lovforslaget, og det er så store problemer, at vi ikke kan støtte det. For det første vil jeg sige, at det er en noget mærkelig procedure, der har været i behandlingen af det her lovforslag. Det er forsvarsministeren, der har fremsat forslaget, men forsvarsministeren har stort set ikke besvaret et eneste spørgsmål. Han har været stedfortræder for Økonomistyrelsen, for Finansministeriet og for andre parter, og det har jo givet en lidt underlig diskussion i Forsvarsudvalget, fordi det ret beset er en sag, der ligger andre steder. For det andet og nok så væsentligt ligger der bag det her lovforslag en anden sag, som er nok så vigtig, og som er grunden til, at vi har fået lovforslaget, nemlig at staten skal investere i et nyt radiokommunikationssystem, et TETRA-system. Der er altså en række dunkle punkter i hele den her procedure, som går helt tilbage til 2001, hvor Motorola fik licens til at opbygge TETRAnettet, og hvor Motorola dengang mente, at hvis det skulle hænge sammen, skulle man have tvangstilslutning af kunder, og hvor Motorola også var ude med trusler om en retssag. Motorola har fået udsættelse af implementeringen af hele radiosystemet flere gange. Og det, man godt kan have en mistanke om - det tror jeg i hvert fald at nogle af de brugergrupper, som har med den her sag at gøre, har en kraftig mistanke om - er, at det her lovforslag reelt er en tvangstilslutning til Motorolasystemet, som staten mig bekendt reelt har besluttet, at man skal købe. Sådan må man forstå det. Den her tvangstilslutning er en form for kompensation for det, som Motorola i sin tid krævede for at få TETRA-systemet til at hænge sammen. Der er i den sammenhæng - det fremgår af svaret på spørgsmål 7 i de besvarelser, vi har fået - at der ligger et responsum fra kammeradvokaten fra den 2. november 2005, som omhandler nogle af de her spørgsmål. Jeg citerer fra svaret på spørgsmål 7:»Kammeradvokatens responsum vedrører som nævnt statens handlemuligheder i forbindelse med etablering af et nyt beredskabsradiosystem, og er navnlig indhentet med henblik på at sikre, at etableringen heraf gennemføres inden for de retlige rammer, der gælder på området, således at efterfølgende sagsanlæg mod staten så vidt mulig undgås.«det er en kraftig indikering af, at hele den her retssag, som Motorola har truet med, spiller en rolle. Problemet er, at vi ikke har kunnet få kammeradvokatens responsum at se. Det er stadig væk hemmeligt; det vil man ikke fremlægge. Det er tilsyneladende et væsentligt dokument i hele klarlæggelsen af, hvad der ligger bag det her. Jeg synes, at det meget utilfredsstillende, at det ikke har været muligt at udlevere det responsum fra kammeradvokaten. Der er også det, at man skaber en reel monopolsituation, ved at man giver en operatør mulighed for at styre hele det nye net, og det er i en situation, hvor Folketinget faktisk har vedtaget et forslag om åbne standarder inden for statens område. Man kan måske sammenligne det med mobiltelefonområdet. Det, man gør her, svarer nogenlunde til, at det var Nokia, der fik muligheden for at bygge mobilnettet 97

100 2 op, og så var alle, der skulle snakke i mobiltelefon, tvunget til at købe en Nokia-telefon. Det er jo ikke rimeligt, og det heller ikke rimeligt i en situation, hvor vi faktisk har en målsætning om åbne standarder. Derfor har brugergrupperne været meget mere optaget af at få opbygget et statsligt system, hvor de forskellige systemer i beredskabet, der måtte være, kan snakke med hinanden, og det er jo et langt mere centralt område, end at det bliver et enkelt selskab, der får det her monopol. Det er ikke klogt. Under alle omstændigheder er der så mange ubesvarede spørgsmål, at vi vil bede om, at lovforslaget kommer tilbage til udvalget mellem anden- og tredjebehandlingen. Hermed sluttede forhandlingen, og lovforslaget overgik derefter til tredje behandling. Afstemning Fjerde næstformand (Niels Helveg Petersen): Der er nu stillet forslag om, at lovforslaget henvises til fornyet behandling i udvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget. (Ophold). Det er vedtaget. 98

101 1 Tillægsbetænkning afgivet af Forsvarsudvalget den 30. maj 2007 Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af beredskabsloven (Kommunalbestyrelsernes og regionsrådenes anvendelse af et landsdækkende radiokommunikationsnet) [af forsvarsministeren (Søren Gade)] 1. Udvalgsarbejdet Lovforslaget blev fremsat den 28. februar 2007 og var til 1. behandling den 22. marts Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Forsvarsudvalget. Udvalget afgav betænkning den 16. maj Lovforslaget var til 2. behandling den 24. maj 2007, hvorefter det blev henvist til fornyet behandling i Forsvarsudvalget. Møder Udvalget har, efter at lovforslaget blev henvist til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i 1 møde. Samråd Udvalget har stillet 2 spørgsmål til videnskabsministeren til mundtlig besvarelse. Ministeren har besvaret spørgsmålene i et samråd med udvalget den 30. maj Ministeren har i forlængelse af samrådet sendt udvalget det talepapir, der lå til grund for ministerens besvarelse. Skriftlige henvendelser Udvalget har i forbindelse med den fornyede udvalgsbehandling modtaget 2 skriftlige henvendelser fra Advokatfirmaet Kyed & Jybæk og Niels Johan Juhl-Nielsen. Forsvarsministeren vil inden lovforslagets 3. behandling over for udvalget kommentere de skriftlige henvendelser. Spørgsmål Udvalget har efter betænkningens afgivelse stillet 16 spørgsmål til forsvarsministeren til skriftlig besvarelse, som denne forventes at besvare inden lovforslagets 3. behandling. 2. Indstillinger og politiske bemærkninger Et flertal i udvalget (V, S, DF, KF og RV) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret. Et mindretal i udvalget (SF og EL) indstiller lovforslaget til forkastelse. Socialistisk Folkeparti kan konstatere, at der fortsat er en række spørgsmål, som ikke er besvaret, og punkter, som ikke er afklaret. Dertil kommer, at Forsvarsudvalget har modtaget en skrivelse fra Advokatfirmaet Kyed & Jybæk, jf. bilag 15, som gør opmærksom på, at der vil blive rejst en erstatningssag mod staten for et beløb på ca. 615 mio. kr., hvis et flertal i Folketinget vedtager lovforslaget. Det er på den baggrund helt uansvarligt, hvis loven alligevel vedtages. Enhedslisten henviser til sine politiske bemærkninger i betænkningen forud for 2. behandling. Vi har ikke i perioden mellem 2. og 3. behandling fået afklaret de væsentlige spørgsmål, der er rejst. Derfor vil vi også efter, at flertallet har vedtaget loven, fortsat forfølge sagen. Et andet mindretal i udvalget (Naser Khader (UFG)) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 3. behandling. Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit var på tidspunktet for tillægsbetænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i tillægsbetænkningen. En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i tillægsbetænkningen. 99

102 2 Gitte Lillelund Bech (V), Jens Hald Madsen (V) nfmd., Kristian Pihl Lorentzen (V), Karsten Nonbo (V), Marion Pedersen (V), Hans Kristian Skibby (DF), Peter Skaarup (DF) Alan Niebuhr (KF) fmd., Tom Behnke (KF), Per Kaalund (S), Naser Khader (UFG), Poul Andersen (S), Bjarne Laustsen (S), John Dyrby Paulsen (S), Morten Helveg Petersen (RV), Holger K. Nielsen (SF), Frank Aaen (EL) Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget. Folketingets sammensætning Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) 51 Enhedslisten (EL) 6 Socialdemokratiet (S) 47 Siumut (SIU) 1 Dansk Folkeparti (DF) 22 Tjóðveldisflokkurin (TF) 1 Det Konservative Folkeparti (KF) 18 Fólkaflokkurin (FF) 1 Det Radikale Venstre (RV) 16 Inuit Ataqatigiit (IA) 1 Socialistisk Folkeparti (SF) 11 Uden for folketingsgrupperne (UFG) 4 100

103 3 Bilag 1 Oversigt over bilag vedrørende L 167 omdelt efter betænkningens afgivelse Bilagsnr. Titel 13 Betænkning afgivet den 16. maj Udkast til tillægsbetænkning 15 Henvendelse af 29/5-07 fra Advokatfirmaet Kyed & Jybæk 16 Artikler fra Ingeniøren nummer Henvendelse af 29/5-07 fra Niels Johan Juhl-Nielsen 18 Artiklen»Krav om 700 mio. i Tetra-sag«fra Børsen den 29. maj Talepapir fra samråd 30/5-07, fra videnskabsministeren Oversigt over spørgsmål vedrørende L 167 stillet efter betænkningens afgivelse Spm.nr. Titel 19 Spm., om ministeren kan bekræfte et forløb fra 2001 til 2007, til forsvarsministeren 20 Spm. om, hvorfor den økonomiske beslutning om det landsdækkende radiokommunikationsnet behandles i fortrolighed, til forsvarsministeren 21 Spm. om, hvem der kommer til at eje infrastrukturen i det nye net, til forsvarsministeren 22 Spm. om, hvilken sikkerhed der er for driften og prisen, hvis staten ikke kommer til at eje nogle dele af det nye, landsdækkende radiokommunikationsnet, til forsvarsministeren 23 Spm. om, hvilke private aktører der skal implementere det nye radiokommunikationsnet, til forsvarsministeren 24 Spm. om, hvor stort et beløb der kan blive tale om i erstatning, hvis staten taber den igangværende retssag, til forsvarsministeren 25 Spm. om, hvor stor en del af det beløb, der nu ønskes brugt på et landsdækkende radiokommunikationsnet, der dækker udgifter, som den nuværende indehaver af frekvenserne havde påtaget sig at stå for, til forsvarsministeren 26 Spm., om ministeren vil sikre, at det landsdækkende radiokommunikationsnet bliver på åbne standarder, til forsvarsministeren 27 Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at de mange andre myndigheder og private aktører, der skal kunne tilsluttes nettet, også bliver inddraget i beslutningerne herom, til forsvarsministeren 28 Spm., om det landsdækkende radiokommunikationsnet vil kunne håndtere store datamængder, til forsvarsministeren 29 Spm. om, hvordan ministeren vil sikre, at det ikke reelt bliver ét firma, der får monopol på det landsdækkende radiokommunikationsnet, til forsvarsministeren 30 Spm., om ministeren vil sikre, at de TETRA-net, der allerede eksisterer i Danmark i dag, fortsat kan bruges, til forsvarsministeren 31 Spm., om den sikkerhed, staten vil få mod et salg af det landsdækkende radiokommunikationsnet, også gælder et salg af aktierne i firmaet, til forsvarsministeren 32 Spm. om kommentar til henvendelsen fra Advokatfirmaet Kyed & Jybæk, til forsvarsministeren 33 Spm. om kommentar til artikler fra Ingeniøren, til forsvarsministeren 34 Spm. om ministerens kommentar til henvendelsen af 29. maj 2007 fra Niels Johan Juhl-Nielsen, til forsvarsministeren 101

104 4 Samrådsspm.nr. A B Titel Oversigt over samrådsspørgsmål vedrørende L 167 Samrådsspm. om, hvorvidt sagsforløbet beskrevet i spørgsmål 19 er korrekt, til ministeren for videnskab, teknologi og udvikling Samrådsspm. om kommentar til artikel fra Børsen den 29. maj 2007, til ministeren for videnskab, teknologi og udvikling 102

105 5 Spørgsmål og svar vedrørende L 167 I forbindelse med udvalgsbehandlingen af lovforslag L 167 blev der stillet og besvaret 34 spørgsmål. På Folketingets hjemmeside fremfindes de 34 spørgsmål og svar således: 1) Gå ind på Folketingets hjemmeside 2) Ø verst klikkes på»dokumenter«3) I kolonnen»søg i dokumenter«skrives i feltet»fritekstsøgning«:»ændring af beredskabsloven«4) I feltet»samling«klikkes på» «5) I feltet»dokumenttyper«klikkes på»lovforslag«6) Klik herefter på»søg«7) Klik på» L 167 Forslag til lov om ændring af beredskabsloven (Kommunalbestyrelsernes og regionsrådenes anvendelse af et landsdækkende radiokommunikationsnet)«8) Neden under»udvalgsbehandling«i venstre kolonne klikkes på»spørgsmål og svar«9) Klik herefter på de enkelte spørgsmål og svar 103

106 Folketingets 3. behandling den 1. juni 2007 af lovforslag L Forslag til lov om ændring af beredskabsloven (Kommunalbestyrelsernes og regionsrådenes anvendelse af et landsdækkende radiokommunikationsnet) Af forsvarsministeren (Søren Gade). (Fremsat 28/ Førstebehandling 22/ Betænkning 16/ Anden behandling 24/ Tillægsbetænkning 30/5 2007) Der var ikke stillet ændringsforslag. Lovforslaget sattes til forhandling. Forhandling Holger K. Nielsen (SF): Når et stort flertal her i Folketinget om ikke så længe vil trykke på de grønne knapper og stemme for det her lovforslag, så vil jeg sige, at de pågældende medlemmer er meget, meget modige. Mellem anden- og tredjebehandlingen har vi i Forsvarsudvalget fået en skrivelse fra Advokatfirmaet Kyed & Jybæk, som skriver, at hvis det her lovforslag bliver vedtaget, så vil en række operatører overveje en retssag imod staten med et krav om erstatning på 615 mio. kr. Jeg tror, at de folketingsmedlemmer, der stemmer for, kan være glade for, at der ikke kan blive gjort et personligt ansvar gældende, for så kunne man risikere, at hvert medlem skulle til at hoste op med 5-6 mio. kr., hvis staten taber den her retssag. Og så tror jeg nok, at de ville have overvejet det her lovforslag lidt mere grundigt. Når der samtidig er en række punkter, som fortsat er, hvad jeg vil kalde ildelugtende, så forstår jeg simpelt hen ikke, at regeringen og folketingsflertallet i dag vil køre det her lovforslag igennem. Jeg skal ikke gentage, hvad jeg sagde ved andenbehandlingen, men dog alligevel resumere, at det her også hænger sammen med en række ting, der skete i 2001 og årene fremover, hvor Motorola fik overdraget licensen på de frekvenser, som det her net skal køre under; at Motorola, da man fik de her frekvenser, mente, at man havde krav på et større kundegrundlag, og at Motorola i forlængelse af det truede med en retssag imod staten, hvis ikke man fik et tilstrækkeligt kundegrundlag. Denne retssag blev ikke til noget, men lidt bemærkelsesværdigt er det, at Motorola fik udsættelse flere gange i forbindelse med implementeringen af den her licens. Man fik en udsættelse af de store investeringer, selskabet skulle i gang med, og vi kan måske fornemme en sammenhæng mellem, at man opgav en retssag, og at man fik de her forlængelser. Så er vi nu kommet til, at Motorola skal leve op til licensen senest i 2010, og mærkeligt nok vedtager man i dag et lovforslag, som giver Motorola det kundegrundlag, Motorola ønskede i Det er da et besynderligt sammentræf af omstændigheder, som vi kan se her. I hvert fald er det en sag, som trænger til at blive afdækket lidt mere grundigt og lidt mere åbent end det, vi har været i stand til i Forsvarsudvalget. Der ligger bl.a. et notat fra kammeradvokaten fra 2004, som er hemmeligt, og som formentlig har noget med det her at gøre. Men det ved vi ikke, og der er stadig væk så mange dunkle punkter. Substansen er, at man danner et monopol omkring livsvigtig radiokommunikation, hvor man giver en privat operatør det reelle monopol. Derfor er vi nødt til at spørge os selv, om det kan være tilfredsstillende for det samfundsmæssige beredskab, som jo kan være af livsvigtig betydning for os alle sammen, at denne livsvigtige radiokommunikation overlades til en privat monopolist på markedet. Udvalget har stillet nogle spørgsmål desangående: Hvad nu, hvis det pågældende selskab går konkurs? Hvis det opkøbes af kapitalfonde? Hvis det viser sig, at det ikke er i stand til på tilfredsstillende vis at operere det her net, hvad så? Svaret er: Jamen det er der taget højde for i den kontrakt, der skal indgås med Motorola. Men det er da ikke særlig betryggende, at vores beredskab og kommunikationen ved store ulykker skal være afhængig af, om en privat monopolist nu er i stand til at leve op til de forpligtelser, som er angivet. Derfor er det underligt og utilfredsstillende, at man ikke ligesom siger, at det må være staten, der står for det her; det er staten, der bygger det her net op. Det burde være det afgørende. Der er mellem anden- og 104

107 2 tredjebehandlingen kommet en henvendelse fra den såkaldte brugergruppe, som fortæller om den såkaldte DMO-funktionalitet, som er en vigtig del af TETRA-systemet. Man går fra terminal til terminal, dvs. at hvis en røgdykker nede i en kælder skal kommunikere med sin indsatsleder, så kan det ikke ske gennem de net og master, der er ovenpå, for der skal være en direkte kommunikation mellem de her to terminaler. Københavns Brandvæsen har opgivet en række forsøg, fordi det ikke har fungeret på en ordentlig måde. Men vi får bare svaret: Jamen man har erfaringer fra andre lande om, at det er i orden. Det er helt, helt utilfredsstillende. Der er en del brugere, som har reageret mod det her lovforslag. Samstemmende siger de: Det, der er brug for, er ikke en privat monopolist på området, men at de forskellige systemer kan tale sammen. Det er præcis det, der ligger til grund for hele den debat om åbne standarder, der er en folketingsbeslutning om, og som vi i teleforligskredsen er meget optaget af at få udmøntet i den offentlige sektor. Det er jo det, som burde være det afgørende, og det er jo ikke det, som der lægges op til her. Her lægges der op til, at det er én operatør, som får hele den her opgave. Så vil jeg til allersidst sige, at jeg sjældent har oplevet så utilfredsstillende et forløb fra regeringens side. Det er - for at sige det rent ud - helt, helt rodet, hvem der har haft ansvaret for den her sag. Det er forsvarsministeren, der har fremsat lovforslaget. Hvis man ser på de besvarelser, der er kommet, er langt, langt hovedparten besvaret af finansministeren, fordi det er Økonomistyrelsen, der kører de her forhandlinger. Vi havde et samråd her mellem anden- og tredjebehandlingen, hvor vi godt ville have en kompetent minister til at komme og besvare spørgsmål. Der fik vi videnskabsministeren. Så vidt jeg har forstået, har også justitsministeren store aktier i den her sag, fordi det var rigspolitiet, som sad i spidsen for det udvalg, der har besluttet det her system. Den måde, som regeringen har håndteret den her sag på er, synes jeg, altså helt, helt underlig. Det er udtryk for, at der er rod i hele proceduren, at der er rod i hele sagen, og derfor vil det eneste fornuftige være, at man trækker det her lovforslag tilbage og får afklaret de mange uafklarede punkter, der er. Jeg vil sige til forsvarsministeren, at det kan nås endnu, og med de retssager, der kører, med den retssag, som formentlig vil blive anlagt imod staten, så vil det være det eneste - det eneste - fornuftige på det her tidspunkt. Formanden: Tak til hr. Holger K. Nielsen. Og så er det hr. Frank Aaen som ordfører. Frank Aaen (EL): Vi har i Enhedslisten gennem ganske lang tid advaret mod den måde, det her er lavet på, og sagt, at vi vil stemme imod lovforslaget. Det vil vi også. Det er fuldstændig uansvarligt, både økonomisk og sikkerhedsmæssigt, at overlade noget så vigtigt som kommunikationen inden for hele vores beredskab, inden for alt, der har med politi og sundhed, ambulancer at gøre, til et privat monopol, fordi det jo, som hr. Holger K. Nielsen var inde på, kan have katastrofale følger for den enkelte og - og det kan vi være helt sikre på - have katastrofale følger for den offentlige økonomi, fordi et monopol på den måde ligesom får et håndtag, man bare kan skrue på, hvis man ønsker at få flere penge ud af staten, ud af samfundet. Vi kan sige, at det her ikke er en skandale, der er på vej, det er allerede en skandale. Og derfor burde man for længst have sagt: Det her projekt opgiver vi, vi laver i stedet for et offentligt ejet net, hvor vi har kontrol over nettet, hvor vi ved, hvad der sker, og hvor vi ikke bliver udsat for afpresning for eventuelt at skulle betale flere penge til et privat selskab. Det har været klargjort i lang tid, også under andenbehandlingen, at det er vilkårene, og det er uforståeligt, at regeringen vil tromle det igennem. Men jeg vil sige: Der er altid nogen logik i verden. Altså, jeg forstår det godt, når det er Venstre, jeg forstår det godt, når det er Konservative, jeg forstår det godt, når det er Dansk Folkeparti, som er privatiseringspartier, som går ind for, at så meget som overhovedet muligt skal privatiseres, så de private kan tjene penge på det, det er sådan set fuldt ud logisk, det er jeg helt med på, men det, jeg ikke forstår - det, jeg ikke forstår - er, at Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre, som jeg ikke mener er opfostret med den logik, også her støtter et privatiseringsforslag af den type, som ligger foran os. Og jeg vil da gerne vide, hvad Ny Alliance mener. Nu kan jeg jo se, at Ny Alliance er repræsenteret i salen. Hvad vil det parti stemme til det her forslag? Er de også med på privatiseringsbølgen, hvor alt det, der kan tjenes pen- 105

108 3 ge på, skal sælges til private, så staten kun står tilbage med det, der ikke kan tjenes penge på? Hvad mener hr. Leif Mikkelsen om det her forslag? Kunne vi ikke få et svar på det? Hvad er Ny Alliances svar? Skal vi privatisere den offentlige sektor? Skal vi privatisere dele af sundheden? Skal vi privatisere dele af politiet, dele af ambulancetjenesten, som det er foreslået her, eller skal vi sørge for, at det kommer i offentligt regi? Jeg vil sige, at med den opmærksomhed, der er om Ny Alliance, er jeg da sikker på, at hvis Ny Alliance meldte sig her og sagde, at det må vi have tilbage, at det kan vi ikke stemme om i dag, at vi må have det undersøgt yderligere, at vi må have fundet ud af, hvad der er op og ned, og hvad erstatningsansvaret er i det her - kunne vi ikke få et svar fra hr. Leif Mikkelsen? - hvis man siger, at det her må vi altså for samfundets skyld have undersøgt nærmere, så er jeg sikker på, at alle de partier, der bejler til Ny Alliance i ét væk, der er jo ikke grænser for, hvem der bejler til Ny Alliance i øjeblikket, ville lytte til det, og så vil vi få en chance for at rette op på den store fejl, der ellers bliver begået i dag. Formanden: Tak til hr. Frank Aaen. Så er det forsvarsministeren. Forsvarsministeren (Søren Gade): Det er vigtigt for mig at understrege, at lovforslaget, vi tredjebehandler i dag, alene skaber en forpligtelse for kommunalbestyrelserne og regionsrådene til at benytte det kommende landsdækkende radiokommunikationsnet. Lovforslaget vedrører således hverken selve beslutningen om at etablere et fælles radiokommunikationsnet eller beslutningen om den nærmere tekniske udformning af nettet, og det fremgår i øvrigt også af bemærkningerne, og det har jeg sagt allerede under første behandling af det her lovforslag. Hr. Holger K. Nielsen udtrykker meget stor bekymring i forbindelse med en erstatningssag, som har været omtalt i Børsen den 29. maj. Lad mig så lige sige, for at det ikke skal stå uimodsagt, her fra talerstolen: Se, vi har ladet folk, som har de bedste forudsætninger for at vurdere, om der er grundlag for sådan et krav, se på det, og det er i det her tilfælde kammeradvokaten. Kammeradvokaten har vurderet, at der intet belæg er for at påstå, at vedtagelsen af lovforslag nr. L 167 skulle pådrage staten et erstatningsansvar. Og det har således beroliget mig, og jeg mener sådan set også, det burde berolige hr. Holger K. Nielsen. (Kort bemærkning). Holger K. Nielsen (SF): Ja, nu har jeg altså aldrig haft det sådan, at kammeradvokaten er juridisk Vorherre, at alt, hvad der kommer fra kammeradvokaten, er den skinbarlige sandhed. Og det er jo derfor, man har et retssystem. Man har en af parterne, der har en vurdering, fint nok. Men det er da dybt, dybt risikabelt under alle omstændigheder at køre det her lovforslag igennem, når der ligger en sådan latent trussel om en stævning på 600 mio. kr. Det er altså mange penge - og når man nu godt kunne udsætte den her sag og få de her uafklarede punkter afklaret. Så siger forsvarsministeren, at det her slet ikke handler om radiokommunikationssystemet, at det handler om en tilslutning. Ja, men pointen er jo, at den her tvangstilslutning er en integreret del af beslutningen i forbindelse med radiokommunikationssystemet. Det er jo det, vi hævder at der måske er en sammenhæng imellem, at Motorola i sin tid havde fået et løfte om, at man skulle have et bestemt kundegrundlag, for at man gik i gang med udbygningen af TetraNettet. Det fik man så ikke. Motorola truer med en retssag, og så bliver Motorola nu i dag kompenseret for det, man mente man skulle have dengang, ved det her lovforslag. Den sammenhæng er da væsentlig at få frem i lyset, og derfor kan forsvarsministeren ikke bare henholde sig til, at det er andre ministre, der har med selve beslutningen i forbindelse med radiokommunikationssystemet at gøre. (Kort bemærkning). Forsvarsministeren (Søren Gade): Det er sådan, at det, den her lov sikrer, er, at de enkelte aktører i beredskabet tilslutter sig det nye radiokommunikationssystem, når det er blevet besluttet, hvad det er. Og jeg mener: Det giver jo sund og god fornuft, at man sikrer sig, at aktørerne rent faktisk kan tale sammen. Det er sådan, at hidtil har de kommunale og regionale beredskabers anvendelse af radiokommunikation ikke været lovreguleret. Med lovforslaget forpligtes kommunerne og regionerne til at anvende det kommende radiokommunikationsnet. Det synes jeg rent faktisk er en god idé, 106

109 4 for det sikrer, at man kan tale sammen, og det sikrer den bedst mulige indsats på skadestedet. (Kort bemærkning). Holger K. Nielsen (SF): Ja, naturligvis skal de kunne tale sammen; det er jo logik for perlehøns. Men det, som de forskellige brugergrupper siger, er, at det afgørende ikke er, at du har ét fælles radiokommunikationssystem, det afgørende er, at de forskellige systemer kan tale med hinanden, med andre ord hele den problematik om åbne standarder, som vi jo diskuterer i andre sammenhænge, og som der ligger en beslutning om skal implementeres i hele staten. Og derfor er det jo en langt mere fremkommelig tilgang. Som det er sagt nogle gange: Det her svarer til, at man på mobiltelefonområdet opbygger et net, hvor man er tvunget til at bruge Nokia-telefoner. Sådan er det jo ikke på det område. Der er opbygget et net. Man kan bruge forskellige telefoner, som kan tale med hinanden, fordi der er lavet tekniske systemer, så de kan det. Og det er jo det, som de forskellige brugere er optaget af, nemlig at man i stedet for ét landsdækkende radiokommunikationssystem får et system, hvor de forskellige kan tale med hinanden inden for den sammenhæng, der kaldes åbne standarder, og som jo diskuteres mange steder på hele teleområdet og it-området. (Kort bemærkning). Forsvarsministeren (Søren Gade): Ja, nu mener jeg jo ikke, at der er nogen grund til at starte en debat om alt det, der også er besvaret på skrift til udvalget. Det er jo således, at vi har svaret på, jeg tror, det er 34 spørgsmål, og en del af de svar omhandler netop også åbne standarder, bl.a. svarene på spørgsmål nr. 2, 4 og 13. Og justitsministeren - eller Justitsministeriet - har således svaret bekræftende på spørgsmål om, hvorvidt man har undersøgt mulighederne for åbne standarder, og det fremgår også af svarene til udvalget. Formanden: Vil hr. Frank Aaen have en kort bemærkning til forsvarsministeren? Det får han. (Kort bemærkning). Frank Aaen (EL): Men vi mangler jo også et svar på det mere principielle. Hvad skal være privat til profitformål, og hvad skal være offentligt? Altså, de fleste er enige om, at jernbaneskinnerne skal være offentligt ejede, for alt andet ville være uoverskueligt. Så har man stoppet ved at privatisere noget af togdriften. De fleste er enige om, at vandet skal være offentligt ejet, for alt andet ville være en katastrofe. Det var en stor politisk kamp her i Folketinget, om vand også skulle kunne privatiseres, og det er heldigvis endt med, at det skal det ikke kunne. Med hensyn til el er der enighed om, at ledningerne skal være offentligt ejede, men man har jo privatiseret DONG, og derfor vil DONG til at fyre med kul, og de vil forhindre kommuner i at lave vedvarende energi. Det er jo en katastrofe. Vi har set det på tv-området, hvor vi har privatiseret dele af tv-nettet og solgt det til TDC - en katastrofe. Tilsvarende har vi solgt kobberledningerne, som internettet bæres på, til TDC - en katastrofe. Og det er jo det, der er det principielle, vil jeg sige til forsvarsministeren. Er der ting, der, også for en liberalist som forsvarsministeren, er så essentielle for samfundet, at de skal bevares i offentligt regi, eller skal tingene bare sælges, hvis de overhovedet kan sælges? Og det er jo det, der er princippet her. Skal det net, der bærer beredskabet, som sikrer vores sundhed, som sikrer politiet, være offentligt ejet eller privat? Hvad synes forsvarsministeren? Formanden: Vil forsvarsministeren have ordet? Nej. Hermed sluttede forhandlingen. Afstemning Lovforslaget vedtoges med 105 stemmer (V, S, DF, KF, RV og Leif Mikkelsen (UFG)) mod 11 (SF og EL). Formanden: Lovforslaget vil nu blive sendt til statsministeren. 107

110 1 FORSVARSMINISTERIET 21. februar 2007 HØRINGSNOTAT NOTAT OM INDHOLDET AF DE BEMÆRKNINGER, SOM FORSVARSMINISTERIET HAR MODTAGET TIL LOVFORSLAG OM RADIOKOMMUNIKATION SAMT MINI- STERIETS BEMÆRKNINGER HERTIL 1. Indledning./. Forsvarsministeriet sendte den 22. december 2006 udkast til lov om ændring af beredskabsloven (Kommunernes og regionernes anvendelse af et landsdækkende radiobaseret telekommunikationsnet) i høring hos en række myndigheder, organisationer og virksomheder med frist for bemærkninger den 15. januar Fremsendelsesbrevet samt udkastet til lovforslag af 22. december 2006 vedlægges til orientering../. Ved brev af 9. januar 2007 orienterede forsvarsministeren Forsvarsudvalget om baggrunden for og indholdet af lovforslaget. Kopi af brevet vedlægges til orientering. I det følgende gengives hovedindholdet af de indkomne høringssvar samt Forsvarsministeriets bemærkninger hertil. Forsvarsministeriet kan for en fuldstændig gennemgang af samtlige indsendte synspunkter henvise til de indkomne høringssvar, som alle er vedlagt dette notat. 2. Om indholdet af høringssvarene Forsvarsministeriet har hørt følgende myndigheder, organisationer m.v.: Beskæftigelsesministeriet, Skatteministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Justitsministeriet, Miljøministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Transport- og Energiministeriet, Udenrigsministeriet, Statsministeriet, Finansministeriet, Økonomistyrelsen, Forsvarskommandoen, Hjemmeværnskommandoen, Beredskabsstyrelsen, Rigspolitiet, Politidirektøren i København, Hovedstadens Sygehusfællesskab, Danske Regioner, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, Falck, Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund, Beredskabsforbundet, Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut, Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Landsklubben for Deltidsansatte Brandfolk, Dansk Industri, Dansk Energi Brancheforening, Telekommunikationsindustrien i Danmark og IT-Branchen. Forsvarsministeriet har modtaget bemærkninger fra Økonomi- og Erhvervsministeriet, Videnskabsministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Beskæftigelsesministeriet, Skatteministeriet, Transport- og Energiministeriet, Forsvarskommandoen, Beredskabsstyrelsen, Hjemmeværnskommandoen, Finansministeriet, Københavns Politi, Danske Regioner, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune, Gentofte Brandvæsen, Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, Landsklubben for deltidsansatte brandfolk, LMR Radiosystemer A/S, Falck Danmark A/S, Telekommunikationsindustrien, PMR Brugergruppen i Danmark. Af disse har Indenrigs- og Sundhedsministeriet, Beskæftigelsesministeriet, Skatteministeriet, Forsvarskommandoen, Hjemmeværnskommandoen, Københavns Politi og Telekommunikationsindustrien oplyst, at de ikke har bemærkninger til lovforslaget. 2.1 Generelle bemærkninger, herunder bemærkninger til forslagets 29, stk. 1, om kommunernes og regionernes generelle forpligtelse til at benytte det fælles landsdækkende radiobaserde telekommunikationsnet Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling oplyser, at udtrykket»telekommunikationsnet«ikke længere anvendes inden for Videnskabsministeriets område. I dag anvendes således»elektronisk kommunikationsnet«. Beredskabsstyrelsen finder, at lovforslaget alene bør anvende udtrykkene»radiokommunikation«og»radiokommunikationsnet«, idet»telekommunikation«også omfatter telefoni, herunder fastnet- og mobiltelefoni, som ikke er omfattet af lovforslaget. Forsvarsministeriet skal oplyse, at det såkaldte Radioudvalg i foråret 2006 anbefalede, at der 108

111 2 etableres et fælles radiokommunikationssystem for det samlede beredskab i Danmark. Det var således Radioudvalgets generelle vurdering, at der er et massivt behov for, at beredskabsmyndighederne råder over egnede tværsektorielle kommunikationsmidler til løsning af myndighedernes sektoropgaver i forbindelse med større ulykker og hændelser, herunder terroranslag. Denne vurdering skulle ifølge Radioudvalget ses i sammenhæng med, at beredskabsmyndighedernes radiosystemer ikke kan kommunikere på tværs af sektorerne, og at de i meget betydeligt omfang er teknologisk forældede, ligesom de eksisterende radiosystemer har en stærk varierende grad af sikkerhed. I forbindelse med det efterfølgende arbejde vedrørende etableringen af et landsdækkende radiokommunikationsnet er betegnelsen»radiobaseret telekommunikationsnet«brugt i flere sammenhænge. Henset til, at formålet med lovforslaget er at sikre, at den nødvendige radiokommunikation kan finde sted på tværs af beredskabet, finder Forsvarsministeriet det mest korrekt i relation til lovforslaget at benytte betegnelsen»radiokommunikation«og»radiokommunikationsnet«. Lovforslaget er ændret i overensstemmelse hermed. Kommunernes Landsforening (KL) finder, at den generelle forpligtelse til at benytte det fælles landsdækkende radiokommunikationsnet er uhensigtsmæssig, idet det endnu ikke er afdækket, om røgdykkere kan benytte TETRA-teknologien. Der bør således i loven gives mulighed for, at supplerende kommunikation (data og tele) kan benyttes, hvor dette vil være hensigtsmæssigt, og hvor det samtidig ikke forstyrrer ideen om tværgående kommunikation mellem de forskellige beredskaber. Københavns Kommune finder, at det er væsentligt at tage højde for, at flere af de kommende brugere har nyere velfungerende software, som indgår i et sammenhæng med andre systemer. Fastlæggelse af krav til anvendelse af kontrolrumssoftware bør derfor ske med respekt for eksisterende softwaresystemer, da der ellers vil være risiko for at fortsat relevante investeringer går tabt, og at nye og i princippet unødvendige investeringer skal foretages. Gentofte Kommune (GK) oplyser, at IT og Telestyrelsen ved lov om tildeling af frekvenser i Danmark tilbage i 1999/2000 tildelte de kommunale beredskaber eksklusivretten til at benytte et samlet fælles frekvensbånd på 0.5 MHz til denne TETRA teknologi med mulighed for skabelsen af fælles beredskabsbenyttelse, men uden tilladelse til kommerciel drift. Med afsæt bl.a. heri har GK i foretaget kraftige investeringer i TETRA-teknologi, herunder i radiokommunikationssystemer med såvel mobile som håndportable terminaler med de tilhørende meget omkostningstunge applikationer/kontrol- og vagtcentraler m.v. GK forventer at foretage yderligere ikke ubetydelige investeringer i teknologien inden for de nærmeste måneder. Lovforslaget kan derfor ifølge GK få ganske betydelige anlægs-, funktions-, anskaffelses-, ombygnings-, drifts-, tekniske- og økonomiske konsekvenser for såvel GK som for dens samarbejdspartnere. GK ser derfor lovforslaget i dets nuværende udformning som en direkte ekspropriation af allerede lovligt foretagne og fremtidige investeringer. Foreningen af kommunale beredskabschefer (FKB) mener, at lovforslaget med tilhørende bemærkninger er utilstrækkeligt. FKB henviser i den forbindelse til, at bemærkninger til lov-forslaget ikke indeholder oplysninger om forudsætninger vedr. organisering af radiosystemet, herunder udformning af kontrolrumsstruktur samt kommunikationsarkitektur. Hertil kommer, at der på nuværende tidspunkt ikke er overblik over radiosystemets tekniske funktionalitet. FKB bemærker i forlængelse heraf, at en række tekniske faciliteter, herunder røgdykkerkommunikation, datatransmission samt anvendelse af alarmmodtagere, er af afgørende vigtighed for de kommunale redningsberedskaber. Det radiokommunikationssystem, der p.t. er i udbud, tilgodeser så vidt FKB er orienteret ikke disse behov. Falck Danmark A/S (Falck) oplyser, at de nuværende digitale radiokommunikationsnet ikke er særligt velegnede til at transmittere store mængder data, der kræver stor båndbredde. Som eksempel vil IT-systemer til elektroniske patientjournaler med overførsel af store mængder data mellem f.eks. ambulancer og det modtagne sygehus stille langt større krav til båndbredde m.v., end de nuværende digitale radioløsninger giver adgang til. Falck henviser i den forbindelse til en række anbefalinger i en rapport, som Sundhedsstyrelsen netop har sendt i høring. Anbefalingerne vedrører bl.a. elektronisk afrapportering af sundhedsdata fra alarmcentralerne til sundhedsvæsnet samt de telemedicinske muligheder for 109

112 3 præhospital diagnostik og behandlinger. Den form for kommunikation af data og billeder stiller krav til bl.a. båndbredder, som det planlagte beredskabskommunikationssystem ikke er i stand til at honorere. Forsvarsministeriet skal indledningsvist understrege, at lovforslaget ikke vedrører selve beslutningen om, at der skal etableres et fælles radiokommunikationsnet, idet denne beslutning allerede er truffet, jf. Aftalen om finansloven for Forsvarsministeriet skal i forlængelse heraf henvises til det i lovforslaget nævnte om, at Økonomistyrelsen efter Radioudvalgets rapport fik i opdrag at tilvejebringe det aftalemæssige grundlag for et fælles radiokommunikationssystem, og at dette grundlag bl.a. er tilvejebragt gennem et tæt samarbejde med beredskabsmyndighederne i form af to arbejdsgrupper. Forsvarsministeriet skal herudover oplyse, at loven skaber en forpligtelse for bl.a. kommunerne og regionerne til at benytte det landsdækkende radiokommunikationsnet med henblik på at sikre, at den nødvendige radiokommunikation inden for egen sektor og mellem flere sektorer kan finde sted. Henset til, at formålet med lovforslaget med er at sikre, at en sådan kommunikation kan finde sted, indebærer lovforslaget en forpligtelse til at anvende infrastrukturen, dvs. selve radiokommunikationsnettet, samt specifikt udpegede typer af terminaler og kontrolrumssoftware. En sådan forpligtelse til at anvende specifikt udpegede typer af terminaler og kontrolrumssoftware vil ifølge det for Forsvarsministeriet oplyste tillige sikre, at prisen på disse bliver lavest mulig. I det omfang visse af de beredskabsaktører, som med lovforslaget forpligtes til at anvende det fælles landsdækkende radiokommunikationsnet, allerede er i besiddelse af terminaler m.v., som med baggrund i en teknisk og beredskabsfaglig vurdering er tilstrækkeligt kompatible med radiokommunikationsnettet, vil disse som udgangspunkt ikke blive forpligtet til at anskaffe sig sådanne. Det forventes, at der bliver nedsat en organisation, der bl.a. skal foretage sådanne vurderinger. For så vidt angår det af KL anførte om, at der i loven bør gives mulighed for, at supplerende kommunikation kan benyttes, samt det af FKB og Falck nævnte om, at det fælles radiokommunikationsnet ikke tilgodeser alle de behov, som de pågældende beredskaber måtte have eller på sigt måtte få, kan det oplyses, at lovforslaget skaber en forpligtelse for kommunerne og regionerne til ved løsningen af egne og fælles beredskabsopgaver at benytte det landsdækkende radiokommunikationsnet. Hensigten med lovforslaget er således at sikre, at den nødvendige radiokommunikation inden for egen sektor og mellem flere sektorer kan finde sted. Der sigtes med lovforslaget hovedsageligt mod radiokommunikation, dvs. verbal kommunikation. Det er ikke hensigten med lovforslaget at afskære muligheden for supplerende kommunikationssystemer, herunder systemer til overførsel af store mængder data mellem f.eks. ambulancer og sygehuse, i det omfang, dette ikke hindrer, besværliggør eller på anden måde forringer den pligtige og sikre radiokommunikation inden for egen sektor og mellem flere sektorer via det fælles landsdækkende radiokommunikationsnet. Landsklubben for deltidsansatte brandfolk (LDB) vurderer, at et fælles landsdækkende radiobaseret telekommunikationsnet sandsynligvis vil koste mere end en milliard kroner i anlægsudgifter. Af samme årsag er LDB modstander af lovforslaget, idet LDB finder, at udgifterne forbundet med etableringen og driften af telekommunikationsnettet vil være for store i forhold til de eventuelle fordele et fælles net vil kunne give. LDB bemærker i forlængelse heraf, at det er LDB s opfattelse, at de kommunikationsmuligheder, der eksisterer i dag, er dækkende for det nuværende såvel som de fremtidige behov. Forsvarsministeriet skal i den forbindelse henvise til, at lovforslaget ikke vedrører beslutningen om, at det fælles radiokommunikationsnet skal etableres, idet denne beslutning allerede er truffet, jf. Aftalen om finansloven for LMR Radiosystemer A/S (LMR) er af den opfattelse, at flere net funktionsmæssigt og operationelt er en»nuværende og fremadrettet positiv udfordring«, men samtidig en sikkerheds- og driftmæssig fordel, idet flere sammenhængende og evt. overlappende net mindsker risikoen for totalnedbrud for hele beredskabet. Herudover øger flere kommunikationsmuligheder også sikkerheden for at holde hele kommunikationsstrukturen opdateret med de nyeste udviklinger og sikrer en givtig konkurrence samt innovation. Uanset valg af infrastrukturløsning opfordrer LMR til, at man sikrer, at den valgte model bygger på en»veldefineret og åben standard«, og at 110

113 4 denne standard har fuld interoperabilitet til flest mulige terminaler og radionet af ens og samme teknologi. Herved sikres et bredt terminaludbud med evt. tilhørende applikationsmuligheder og net konfigurationer. Man opnår positiv og nødvendig innovation på sigt lig med konkurrence ligesom man sikrer, at andre landes beredskabsaktører kan operere i alle landes systemer. Ved at bygge på en»åben standard og en åben reel implementering«hindres det, at man pludselig står uden support og alternativer, fordi ens leverandør og evt. operatør er ophørt med produktion og support til en»proprietær«løsning. Aktører der evt. træder ud af et beredskabssamarbejde kan således også anvende terminaler på alternative løsninger, og står ikke tilbage med en ubrugelig terminal. PMR Brugergruppen i Danmark (PMR) finder, at en række oplysninger burde være medtaget i lovforslaget. Det drejer sig ifølge PMR bl.a. om, at den valgte netværksinfrastruktur i form af ét kommunikationsnet ikke udgør et tilstrækkeligt robust og sikkert netværk, idet det ikke tillader netværkets fortsatte funktionsduelighed, dersom f.eks. en masteposition, basestation eller switch sættes ud af funktion. Hertil kommer, at PMR finder, at implementeringsmodellen for et dansk kommunikationsnet til beredskabet på trods af henvisninger til undersøgelser i andre lande afviger ved at være baseret på»tvangskunder«til et privat og kommercielt kommunikationsnet, ligesom PMR finder, at»den danske Tetra-model«implementeres uden om den nødvendige afklaring af indholdet og af arkitekturen for et moderne beredskab har været drøftet, endsige besluttet. Herudover finder PMR, at definitionen og den dermed forbundne afgrænsning af begrebet»beredskab«er uafklaret, f.eks. redningsberedskabets rolle i kommunen og forsvarets involvering i»den danske Tetra-model«. Endelig finder PMR, at kommunikationsnettet skal kunne integreres med Danmarks nabolandes nød- og beredskabsnet. Dvs. at den fulde brugerfunktionalitet og de services som brugeren har i sit»tetra hjemme net«også skal være til stede i det»fremmede Tetra net«. Deraf følger, at det såvel er på net- som på terminalniveau, at»nettet«forstået som»system«skal kunne integreres. Forsvarsministeriet skal indledningsvist understrege, at lovforslaget ikke vedrører selve beslutningen om, at der skal etableres et fælles radiokommunikationsnet, idet denne beslutning allerede er truffet, jf. Aftalen om finansloven for Forsvarsministeriet skal i forlængelse heraf henvises til det i lovforslaget nævnte om, at Økonomistyrelsen efter Radioudvalgets rapport fik i opdrag at tilvejebringe det aftalemæssige grundlag for et fælles radiokommunikationssystem, og at dette grundlag bl.a. er tilvejebragt gennem et tæt samarbejde med beredskabsmyndighederne i form af to arbejdsgrupper. Forsvarsministeriet skal herudover efter drøftelser med det forhandlingssekretariat, der er nedsat i regi af Økonomistyrelsen, oplyse, at netop sikkerheden for fortsat og stabil drift i hele nettet er et afgørende krav i den igangværende udbudsforretning. Sikkerheden vil blandt andet opnås gennem anvendelse af sikrede faciliteter og brug af dobbelte enheder og linier. Det er bl.a. på baggrund de høje krav til sikkerhed samt hensynet til, at brugerne kan kommunikere på tværs af organisatoriske skel, at det fælles radiokommunikationsnet opbygges som et landsdækkende og sammenhængende net. I forarbejderne til den igangværende udbudsforretning har beredskaberne udtrykt behov for i visse situationer at kunne kommunikere med beredskaber i nabolande. Det fælles radiokommunikationsnet vil derfor understøtte kommunikation på tværs af landegrænser. 2.2 Øvrige bemærkninger til lovteksten 29, stk. 2 Beredskabsstyrelsen finder det mest hensigtsmæssigt, at de forpligtelser, der påhviler en privat aktør, der udfører beredskabsmæssige opgaver for en offentlig myndighed, følger af kontrakten mellem den private aktør og den offentlige myndighed. Forsvarsministeriet skal hertil oplyse, at ministeriet efter en nærmere gennemgang af regler på henholdsvis beredskabs- og sundhedsområdet og efter dialog med bl.a. Beredskabsstyrelsen og Indenrigs- og Sundhedsministeriet har fundet anledning til at ændre lovforslaget, således at de forpligtelser, som påhviler private, der løser beredskabsmæssige opgaver for offentlige myndigheder, etableres og håndhæves via kontraktforholdet mellem henholdsvis den offentlige myndighed og den private aktør. Forsvarsministeriet har på den baggrund udtaget den pågældende bestemmelse i lovteksten og i stedet un- 111

114 5 derstreget i bemærkningerne, at det i de tilfælde, hvor private aktører løser beredskabsmæssige opgaver på vegne af en kommunalbestyrelse eller et regionsråd, skal indgå i kontrakten mellem parterne, at den private aktør er forpligtet til at benytte det landsdækkende radiokommunikationssystem. En tilsvarende forpligtelse gælder i relation til de regler om tilslutning til og brug af radiokommunikationsnettet, som forsvarsministeren måtte fastsætte efter forslagets 29, stk. 3. En tilsidesættelse af ovennævnte forpligtelser for kommunalbestyrelserne og regionsrådene vil kunne håndhæves efter henholdsvis lov om kommunernes styrelse og lov om regionerne. 29, stk. 3 Finansministeriet og Økonomistyrelsen (FINM/ØS) foreslår, at der byttes om på stk. 3 og 4, og at indholdet af det nye stk. 4 (det der i udkastet er stk. 3) er:»forsvarsministeren kan fastsætte nærmere regler om anvendelsen af det landsdækkende radiobaserede telekommunikationsnet, herunder regler om tilslutning og benyttelse. Forsvarsministeren kan endvidere fastsætte regler om betaling for tilslutning til og brug af nettet, herunder at betalingen kan opkræves af den private tjenesteyder som finansministeren har udpeget ved forudgående udbudsforretning, jf. stk. 1«. FINM/ØS finder, at det i bemærkningerne til bestemmelsens 2. pkt. bør anføres, at fastsættelse af regler om betaling skal ske efter aftale med finansministeren. Såfremt det i forhold til forslagets stk. 4 anføres i selve lovteksten, at regler herom vil blive fastsat efter aftale med vedkommende minister, bør det tillige fremgå af lovteksten til forslagets stk. 3, at fastsættelse af regler om betaling skal ske efter aftale med finansministeren. Forsvarsministeriet har noteret sig FINM/ ØS s bemærkninger og har foretaget ændringer i lovforslaget med baggrund heri. Danske Regioner (DR) finder det uklart, dels hvor langt ind i sundhedsvæsenets daglige drift denne bemyndigelse vil komme til at række, dels hvilke typer kommunikation bemyndigelsen vil komme til at vedrøre. I tråd med sundhedsvæsenets tiltagende behov for, at der kan overføres store datamængder mellem ambulance og sygehus, er det afgørende, at bemyndigelsen ikke kommer til at sætte en stopper for den faglige udvikling på området i form af et krav om, at radionettet skal bruges til denne type kommunikation. Da regionerne aktuelt er i gang med at forberede, at ambulancekørslen i hele landet skal i udbud til juli 2007 og i den forbindelse har behov for at stille krav til kommunikationen mellem ambulancer og sygehus, er det meget afgørende, at de nærmere krav til benyttelsen af radionettet hurtigst muligt foreligger. Forsvarsministeriet skal som tidligere nævnt oplyse, at lovforslaget skaber en forpligtelse for kommunerne og regionerne til ved løsningen af egne og fælles beredskabsopgaver at benytte det landsdækkende radiokommunikationsnet. Hensigten med lovforslaget er således at sikre, at den nødvendige radiokommunikation inden for egen sektor og mellem flere sektorer kan finde sted. Der sigtes med lovforslaget hovedsageligt mod radiokommunikation, dvs. verbal kommunikation. Det er ikke hensigten med lovforslaget at afskære muligheden for supplerende kommunikationssystemer, herunder systemer til overførsel af store mængder data mellem f.eks. ambulancer og sygehuse, i det omfang, dette ikke hindrer, besværliggør eller på anden måde forringer den pligtige og sikre radiokommunikation inden for egen sektor og mellem flere sektorer via det fælles landsdækkende radiokommunikationsnet. 29, stk. 4 Transport- og Energiministeriet (TEM) foreslår, at bestemmelsen ændres til følgende ordlyd:»forsvarsministeren kan efter aftale med berørte ressortministre fastsætte regler om, at andre end de i stk. 1 og 2 nævnte skal benytte det landsdækkende radiobaserede telekommunikationsnet. Forsvarsministeren kan i den forbindelse efter aftale med berørte ressortministre fastsætte nærmere regler om disses forpligtelser, herunder regler vedrørende tilslutning, benyttelse mv. i relation til telekommunikationsnettet.«tem finder, at en tilslutning af andre parter end de oprindelige kernebrugere, herunder ikke mindst private virksomheder, som udgangspunkt bør søges baseret på frivillighed. Grundlæggende indeholder det nye radiobaserede telekommunikationssystem betydelige fordele, men de kan have forskellig betydning for forskellige parter, og parternes tidshorisont kan være forskellig. Først, når det efter en periode har vist sig, hvilken tilslutning, der opnås gennem en sådan frivillighed, kan der være grund til at vurdere, om der er beredskabsfagligt grundlag for at forpligte 112

115 6 konkrete parter til tilslutning. Ved en eventuel tilslutning er det væsentligt, at der tages hensyn til konkrete behov hos de enkelte aktører, til eksisterende kommunikationsmidler og eventuelt samspil med disse, bl.a. over landegrænser, til planlagt udfasning af eksisterende udstyr, og til de økonomiske konsekvenser, der er forbundet med benyttelse af det landsdækkende radiobaserede telekommunikationssystem. Det vil fordre en konkret vurdering og forhandling med de berørte aktører, således at en udvidelse af kredsen af brugere af det landsdækkende radiokommunikationssystem besluttes på baggrund af en gensidig forståelse for relevansen. Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling (VM) finder, at det af bemærkninger til lovforslaget bør fremgå, at forsvarsministeren alene vil fastsætte regler efter 29, stk. 4, efter forhandling med de relevante sektormyndigheder. Finansministeriet og Økonomistyrelsen (FINM/ØS) foreslår, at der byttes om på stk. 3 og 4, og at indholdet af det nye stk. 3 (det der i udkastet er stk. 4) er:»stk. 3. Forsvarsministeren kan fastsætte regler om, at andre end de i stk. 1 og 2 nævnte skal benytte det landsdækkende radiobaserede telekommunikationsnet«. FINM/ØS finder at det i lovteksten kan overvejes at anføre, at regler herom vil blive fastsat efter aftale med vedkommende minister. Alternativt kan dette fremgå af bemærkningerne. FINM/ØS finder det herudover hensigtsmæssigt, at det præciseres i bemærkningerne til lovforslaget, hvilke grunde der kan afstedkomme, at forsvarsministeren bringer bestemmelsen i anvendelse. FINM/ØS finder endvidere, at det udover det i forslaget anførte om, at det er»virksomheder, som er vigtige for det danske beredskab«, bør tilføjes, at»forpligtelsen anvendes på baggrund af en beredskabsfaglig vurdering og efter drøftelse med det ansvarlige myndighedsområde«. Forsvarsministeriet er enig i, at etableringen af en forpligtelse for andre brugere end de i forslaget direkte eller indirekte nævnte bør ske efter forhandling med de relevante ressortministre. Forsvarsministeriet har i overensstemmelse hermed foretaget en præciserende tilføjelse i lovforslaget. For så vidt angår det af TEM oplyste om, at en tilslutningsforpligtelse som nævnt i forslagets stk. 4 bør baseres på frivillighed, skal Forsvarsministeriet oplyse, at Forsvarsministeriet er enig med TEM i, at tilslutning til det landsdækkende radiokommunikationssystem af andre end kommunalbestyrelserne, regionsrådene samt private, der udfører beredskabsmæssige opgaver for offentlige myndigheder, bør ske efter aftale. Forpligtelsen efter forslagets stk. 4 tænkes således anvendt i de situationer, hvor det eksempelvis vurderes, at en sådan aftalemæssig tilslutning med enkelte aktører ikke er mulig, eller at det ikke er muligt at nå den nødvendige aftalemæssige tilslutning indenfor en given nødvendig tidshorisont. Dette er præciseret i lovforslaget. For så vidt angår det af FINM/ØS nævnte om, at det i lovforslaget bør tilføjes, at»forpligtelsen anvendes på baggrund af en beredskabsfaglig vurdering«, skal Forsvarsministeriet oplyse, at en anvendelse af bemyndigelsen alene vil ske på baggrund af en beredskabsfaglig vurdering. Forsvarsministeriet har i overensstemmelse hermed foretaget en præciserende tilføjelse i lovforslaget. Beredskabsstyrelsen finder, at en manglende opfyldelse af forpligtelser efter 29, stk. 4, bør være strafbelagt. Forsvarsministeriet er enig heri. Forsvarsministeriet skal i den forbindelse oplyse, at forsvarsministeren i medfør af beredskabslovens 70, stk. 4, har mulighed for i forskrifter udstedt i medfør af beredskabsloven at fastsætte bestemmelser om straf af bøde, fængsel indtil 4 måneder, eller under skærpende omstændigheder fængsel i indtil 2 år for overtrædelse af bestemmelserne i forskrifterne eller for undladelse af at efterkomme påbud eller forbud heri. Fastsætter forsvarsministeren således efter 29, stk. 4, regler om, at andre end kommunalbestyrelserne og regionsrådene forpligtes til at anvende det landsdækkende radiokommunikationsnet, vil forsvarsministeren i medfør af beredskabslovens 70, stk. 4, kunne fastsætte regler om, at en overtrædelse af denne forpligtelse kan straffes med bøde, fængsel indtil 4 måneder, eller under skærpende omstændigheder fængsel i indtil 2 år. 113

116 7 2.3 Bemærkninger til lovforslagets bemærkninger Administrative, økonomiske og miljømæssige konsekvenser Finansministeriet og Økonomistyrelsen (FINM/ØS) finder ikke, at brugen af det landsdækkende radiobaserede telekommunikationsnet vil betyde øgede administrative konsekvenser for de i forslaget nævnte brugere. FINM/ØS finder, at lovforslaget ikke i sig selv har økonomiske konsekvenser for staten, idet disse økonomiske konsekvenser følger af den allerede trufne beslutning om etablering af adgang til nettet, jf. Aftalen om finansloven for FINM/ØS finder herudover, at det bør fremgå af bemærkningerne til lovforslaget, at brugere af nettet, som er omfattet af tilslutningspligten i medfør af forslagets stk. 1, 2 og det af FINM/ØS foreslåede nye stk. 3, vil have udgifter til tilslutning til og brug af nettet samt til indkøb af terminaler. Endvidere bør det ifølge FINM/ØS fremgå, at den administrativt fastsatte betaling for tilslutning mv. til nettet, ikke vil overstige de omkostninger, der er forbundet med at have brugere tilsluttet nettet, herunder en forholdsmæssig fordeling af de samlede driftsomkostninger, som vil være forbundet med nettet. Der kan endvidere være udgifter til software i forbindelse med tilslutning af et kontrolrum til nettet. Disse udgifter vil på samme måde ikke overstige de omkostninger, der er forbundet med brugernes anvendelse af pågældende software, herunder en forholdsmæssig fordeling af de samlede drifts- og evt. etableringsomkostninger for softwaren. FINM/ ØS finder, at lovforslaget kan have økonomiske konsekvenser for brugere som forpligtes i medfør af det af FINM/ØS nye foreslåede stk. 3, idet disse herved skal betale for tilslutning til og brugen af nettet, herunder indkøb af terminaler til nettet. Idet det landsdækkende radiobaserede telekommunikationsnet vil kunne erstatte andre interne kommunikationsnet hos disse brugere, vil de øgede udgifter til det landsdækkende radiobaserede kommunikationsnet dog kunne modsvares helt eller delvist af besparelser ved ikke længere at anvende interne kommunikationsnet og terminaler. FINM/ØS finder ikke, at lovforslaget vil have miljømæssige konsekvenser, idet lovforslaget alene forpligter kommuner og regioner m.fl. til at tilslutte sig et net, som er eller vil blive etableret. Lovforslaget vedrører således ikke selve etableringen af nettet. FINM/ØS bemærker i relation til lovforslagets 3 om, at loven ved kongelig anordning kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland, at det nuværende udbud af det landsdækkende radiokommunikationsnet ikke omfatter Færøerne og Grønland. Økonomi- og Erhvervsministeriet (ØEM) oplyser, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i Erhvervsregulering vurderer, at lovforslaget vil medføre administrative konsekvenser for erhvervslivet i form af omstillingsbyrder. Dette skyldes, at de virksomheder, der løser beredskabsmæssige opgaver for en offentlig myndighed, vil have omkostninger i forbindelse med anskaffelse af udstyr. Det vurderes dog, at der på nuværende tidspunkt kun er én privat virksomhed, som vil blive omfattet af lovforslaget. Endvidere kan anskaffelsesprisen ikke på nuværende tidspunkt fastslås, da den afhænger af udfaldet af det igangværende udbud. Byrderne forventes dog samlet set ikke at blive af en væsentlig størrelse. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan på den baggrund foreslå følgende tekst til den del af lovforslagets bemærkninger, der omhandler forslagets økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet:»forslaget har været sendt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i Erhvervsregulering med henblik på en vurdering af, om forslaget skal forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel. Styrelsen vurderer ikke, at forslaget indeholder administrative konsekvenser for erhvervslivet i et omfang, der berettiger, at det bliver forelagt virksomhedspanelet. Forslaget bør derfor ikke forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspanel.«transport- og Energiministeriet (TEM) finder det væsentligt, at bemærkningerne til lovforslaget udbygges således, at det fremgår, at der vil være økonomiske konsekvenser forbundet med lovforslaget for andre end kommunalbestyrelserne, regionsrådene samt private, der udfører beredskabsmæssige opgaver for offentlige myndigheder, og at bemærkningerne afspejler de overvejelser, der er gjort omkring dette. Danske regioner (DR) finder, at regionerne skal kompenseres for merudgifter som følge af lovforslaget, uanset om der er tale om direkte udgifter, eksempelvis som følge af, at regionerne 114

117 8 selv skal benytte det pågældende radionet og anskaffe udstyr hertil og finansiere drift i form af licenser, service mv., eller om regionerne påføres merudgifter som følge af, at private leverandører på beredskabsområdet forpligtes til at benytte radionettet med deraf følgende kontraktlige merudgifter. I sammenhæng hermed finder DR, at der ved aftalen om DUT-kompensation skal tages højde for risikoen for, at de faktiske omkostninger forbundet med regionernes brug af radionettet i henhold til loven kommer til at overstige de forventede, både for så vidt angår etablerings- og driftsudgifter. Herudover oplyser DR, at ambulanceberedskabets kommunikationsbehov i den daglige drift er opfyldt med de eksisterende kommunikationssystemer på området, og de områder, hvor der er et kvalitetsudviklingspotentiale og effektiviseringspotentiale (telemedicin) for sundhedsvæsenet i forbedret/forøget kommunikation med ambulanceberedskabet, ikke vil kunne løftes af et nyt radiosystem. Dette skyldes, at båndbredden herpå i henhold til de opstillede krav i udbudsmaterialet ikke er stor nok til tilstrækkelig effektiv og hurtig transport af store datamængder. Dette indebærer, at ambulanceberedskabet skal have et kommunikationssystem ved siden af det digitale, radiobaserede system for at kunne opfylde de kommunikationskrav, som med sikkerhed i stærkt stigende grad vil blive stillet til ambulanceberedskabet fremover, jfr. blandt andet anbefalingerne i Sundhedsstyrelsens udredning af akutberedskabet (december 2006). Udgifterne ved indførelse af radiosystemet i ambulanceberedskabet og sygehusenes modtagefunktioner vil således i alt væsentligt have karakter af merudgifter. Enten direkte i form af krav om anskaffelse og drift af terminaler på sygehusafdelinger, AMK mv., men især indirekte i form af, at leverandørerne på ambulanceområdet i henhold til loven forpligtes til at anskaffe og drive terminaler, som i alt væsentligt vil være et add-on såvel teknisk som økonomisk til de eksisterende kommunikationssystemer, og alene have betydning i større beredskabssituationer med behov for talekommunikation på tværs af aktørerne inden for de forskellige dele af det samlede beredskab. Endelig tager DR (i relation til bemyndigelsen for forsvarsministeren til at fastsætte regler om, at andre end kommuner og regioner samt private, som løser beredskabsmæssige opgaver, skal benytte radionettet) forbehold for eventuelle økonomiske konsekvenser for regionerne af, at der på det kollektive transportområde stilles krav til benyttelse af radionettet. KL forventer at modtage lovforslaget i økonomisk høring. Københavns Kommune bemærker, at der fremover vil blive stillet krav til at kommunernes samlede beredskab, det vil sige den civile sektors beredskab, benytter det nye landsdækkende radiobaserede telekommunikationsnet. Omkostningerne til anskaffelse og drift i kommunerne vil således være noget større, end hvis der kun blev stillet krav om anvendelse til redningsberedskabet. FKB savner oplysninger om forslagets økonomiske konsekvenser. Falck Danmark A/S (Falck) finder, at det er at underspille de økonomiske konsekvenser for staten, når det af bemærkninger til lovforslaget fremgår, at lovforslaget isoleret set ikke har økonomiske konsekvenser for staten. Staten vil således skulle kompensere såvel regioner som kommuner fuldt ud for deres merudgifter efter det udvidede totalbalanceprincip (DUT). Dette inkluderer også Falcks omkostninger ved forpligtelsen, idet disse omkostninger vil blive indregnet i de tilbud, som afgives til kommuner og regioner. En fuld dækkende DUT-kompensation er derfor for Falck en afgørende økonomisk forudsætning. En praktisk løsning kunne være, at DUT-kompensationen bliver givet med en efterreguleringsklausul, så beløbet i indkøringsårene for det nye system kan ændres i takt med, at kommuner og regioner får erfaring med de faktiske omkostninger ved de nye løsninger, herunder de prisændringer, som private leverandører via tilbud kommer med. Falck henviser i den forbindelse til den vedlagte præsentation af dr. Steven Worral,»Shropshire Fire and Rescue Service«, som denne gav i december 2006 i Danmark (Falcks bilag 1). Hovedbudskabet fra dr. Steven Worral var ifølge Falck, at omkostningerne til et sådant fælles net langt overgik de forventninger, som man havde i forbindelse med systemets anskaffelse. Herudover finder Falck ikke, at det er en holdbar forudsætning, at statens bidrag til systemet skal være»forholdsmæssig«. Staten må således tage det nationale ansvar for, at radiokommunikationen er robust og kan stå sin prøve også i de største katastrofesituationer. Forsvarsministeriet har med baggrund i de indkomne bemærkninger fra bl.a. ØEM og TEM 115

118 9 vedrørende de økonomiske, administrative og miljømæssige konsekvenser og efter drøftelser med bl.a. FINM foretaget visse præciseringer i lovforslagets bemærkninger. For så vidt angår det af DR, KL og Falck nævnte om økonomisk kompensation, kan Forsvarsministeriet oplyse, at bl.a. Forsvarsministeriet sammen med Finansministeriet vil indgå i økonomiske forhandlinger med DR og KL, så snart der foreligger et endeligt overblik over de økonomiske omkostninger ved etableringen og driften af det landsdækkende radiokommunikationsnet. 116

119 4. del indeholder uddrag af ændringerne af beredskabsloven i 2005 og 2006: - lov nr. 534 af 24. juni 2005 om ændring af beredskabsloven (konsekvensrettelser i forbindelse med kommunalreformen) - lov nr af 9. november 2005 om ændring af lov om fyrværkeri og beredskabsloven (begrænsning af perioden for detailsalg og anvendelse m.v.) - lov nr. 538 af 8. juni 2006 om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (politi- og domstolsreformen) samt - lov nr af 20. december 2006 om ændring af lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler og beredskabsloven (samling af bemyndigelsesbestemmelser vedrørende fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler) 117

120

121 Ændring af beredskabsloven i 2005 Uddrag af Lov nr. 534 af 24. juni 2005 om ændring af beredskabsloven (Konsekvensrettelser i forbindelse med kommunalreformen) 1 I beredskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 137 af 1. marts 2004, foretages følgende ændringer: 1. 25, stk. 2, affattes således:»stk. 2. Regionsrådet skal udarbejde en samlet plan for regionens beredskab. Planen skal vedtages af regionen i et møde«2. 25, stk. 3, affattes således:»stk. 3. De planer, der er nævnt i stk. 1 og 2, skal revideres, i det omfang udviklingen gør dette nødvendigt, dog mindst én gang i hver kommunale og regionale valgperiode«. 3. I 27 ændres»amtskommunernes«til:»regionernes«. 2 Loven træder i kraft den 1. januar

122 Ændring af beredskabsloven i 2005 Uddrag af Lov nr af 9. november 2005 om ændring af lov om fyrværkeri og beredskabsloven (Begrænsning af perioden for detailsalg og anvendelse m.v.) 2 I beredskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 137 af 1. marts 2004, som ændret ved lov nr. 534 af 24. juni 2005, foretages følgende ændring: 1. I 33 indsættes efter stk. 2 som nye stykker:»stk. 3. Forsvarsministeren fastsætter regler om kontrol med fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler, som opbevares eller fremstilles. Stk. 4. Forsvarsministeren kan fastsætte regler om, at udgifter i forbindelse med kontrol efter stk. 3 skal afholdes af den, der opbevarer eller fremstiller fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler«. Stk. 3 bliver herefter stk Loven træder i kraft den 14. november Lovforslaget kan stadfæstes straks efter dets vedtagelse. 120

123 1 Ændring af beredskabsloven i 2006 Uddrag af Lov nr. 538 af 8. juni 2006 om ændring af retsplejeloven og forskellige andre love (Politi- og domstolsreformen) 101 I beredskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 137 af 1. marts 2004, som ændret ved lov nr. 534 af 24. juni 2005 og 2 i lov nr af 9. november 2005, foretages følgende ændringer: 1. Overalt i loven ændres»politimesteren«til:»politidirektøren«. 2. I 17, stk. 1, udgår», jf. retsplejelovens 108«. 105 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2007, jf. dog stk og 106. Stk

124 Ændring af beredskabsloven i 2006 Uddrag af Lov nr af 20. december 2006 om ændring af lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler og beredskabsloven (Samling af bemyndigelsesbestemmelser vedrørende fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler) 2 I beredskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 137 af 1. marts 2004, som ændret ved lov nr. 534 af 24. juni 2005, 2 i lov nr af 9. november 2005 og 101 i lov nr. 538 af 8. juni 2006, foretages følgende ændringer: 1. 33, stk. 3 og 4, ophæves. Stk. 5 bliver herefter stk Loven træder i kraft den 1. juli Stk. 1. Regler om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler udstedt i medfør af beredskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 137 af 1. marts 2004, som ændret ved lov nr. 534 af 24. juni 2005, 2 i lov nr af 9. november 2005 og 101 i lov nr. 538 af 8. juni 2006, forbliver i kraft, indtil de ændres eller ophæves. Stk. 2. Tilladelser vedrørende fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler meddelt i henhold til beredskabsloven bevarer deres gyldighed, indtil de udløber, ændres eller tilbagekaldes. 122

125 5. del indeholder Lov nr. 293 af 30. april 2003 om ændring af beredskabsloven (ændret grundlag for beredskabsplanlægningen, tilpasning af det krigsmæssige beredskab, sammensætning af ankenævnet m.v.) med tilhørende forarbejder 123

126

127 Indholdsfortegnelse til 5. del Side Lov nr. 293 af 30. april 2003 om ændring af beredskabsloven (ændret grundlag for beredskabsplanlægningen, tilpasning af det krigsmæssige beredskab, sammensætning af ankenævnet m.v.) Forslag til lov om ændring af beredskabsloven, lovforslag nr. L Bemærkninger til lovforslaget Indenrigs- og sundhedsministerens skriftlige fremsættelse af lovforslaget den 5. december Folketingets 1.-behandling af lovforslaget den 23. januar Forsvarsudvalgets betænkning af 20. marts 2003 over lovforslaget Folketingets 2.-behandling af lovforslaget den 8. april Folketingets 3.-behandling af lovforslaget den 10.april Indenrigs- og Sundhedsministeriets notat af 14. januar 2003 om de bemærkninger, der er modtaget til lovudkastet Indenrigs- og sundhedsministerens besvarelse af spørgsmål 1 6 fra Folketingets Kommunaludvalg om lovforslaget

128

129 Lov nr. 293 af 30. april 2003 Lov om ændring af beredskabsloven (Ændret grundlag for beredskabsplanlægningen, tilpasning af det krigsmæssige beredskab, sammensætning af ankenævnet m.v.) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: 1 I beredskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 912 af 2. oktober 2000, foretages følgende ændringer: 1. 1, stk. 2, 2. pkt., ophæves ophæves. 3. 4, stk. 3-5, ophæves. 4. I 5, stk.1, udgår»og det civile beredskab«. 5. I 9, stk.2, indsættes efter 5. pkt.:»kommunalbestyrelsen udpeger en repræsentant for de frivillige som observatør i beredskabskommissionen, hvis der ikke indgår en repræsentant for de frivillige som medlem af kommissionen.«6. I 9, stk. 3, ændres» 61, stk. 1-5, og 61 b, stk. 1,«til:» 61, stk. 1-5 og 7, og 61 a og 61 b«. 7. I 9, stk.4, udgår»og 11, stk. 1«samt»og 11, stk. 2,«. 8. I 10, stk. 2, indsættes efter 4. pkt.:»for kommuner, der har samordnet deres redningsberedskab, udpeges en repræsentant for de frivillige som observatør i den fælles beredskabskommission, hvis der ikke indgår en repræsentant for de frivillige som medlem af kommissionen.«9. 11 ophæves , stk. 2, ophæves. Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 2 og I 12, stk. 4, som bliver stk. 3, ændres»stk. 1-3«til:»stk. 1 og 2«. 12. I 17, stk. 1, ændres»fredstidsskader«til:»skader«. 13. Overskriften til kapitel 5 affattes således:»beredskabsplanlægning m.v. inden for den civile sektor« affattes således:» 24. De enkelte ministre skal hver inden for deres område planlægge for opretholdelse og videreførelse af samfundets funktioner i tilfælde af ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger, samt for at kunne yde støtte til forsvaret. Stk. 2. Indenrigs- og sundhedsministeren koordinerer planlægningen vedrørende den civile sektors beredskab, jf. stk. 1, og rådgiver myndighederne. Indenrigs- og sundhedsministeren gennemfører den del af planlægningen, der ikke påhviler andre myndigheder.«indenrigs- og Sundhedsmin., j.nr. 2001/ AI Rosendahls-Schultz Grafisk

130 2 15. I 25, stk. 1, ændres»kommunens redningsberedskab og civile beredskab«til:»kommunens beredskab«. 16. I 25, stk. 2, ændres»amtskommunens civile beredskab«til:»amtskommunens beredskab«. 17. I 27 ændres»amtskommunernes og kommunernes civile beredskabsplanlægning«til:»amtskommunernes og kommunernes beredskabsplanlægning«. 18. I 28, stk.1 og 2, ændres»det civile beredskab«til:»den civile sektors beredskab«. 19. Kapitel 6 ophæves. 20. I 35 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:»stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal mindst en gang om året bestemme, hvorvidt der skal gennemføres brand- og evakueringsøvelser i bygninger m.v., der er omfattet af stk. 1.«Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og I 38, stk. 2, ændres»civile beredskabsopgaver«til:»opgaver inden for den civile sektors beredskab«. 22. I 45 ændres»det civile beredskab«til:»den civile sektors beredskab«. 23. I 51, stk. 3, ændres»kommunens redningsberedskab og civile beredskab«til:»kommunens beredskab«. 24. I 54 indsættes som stk.2:»stk. 2. Indenrigs- og sundhedsministeren kan foretage de nødvendige indkaldelser af værnepligtige med henblik på indsats i katastrofetilfælde, der kræver ekstraordinært store mandskabsstyrker. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler herom.«25. I 57 ændres»det civile beredskab«til:»den civile sektors beredskab«. 26. I 65, stk. 4, 2. pkt., udgår»eller opfylde de almindelige betingelser for at kunne beskikkes som landsdommer«. 2 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli Stk. 2. 1, nr. 3, træder dog først i kraft efter indenrigs- og sundhedsministerens nærmere bestemmelse. 3 Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger. Givet på Christiansborg Slot, den 30. arpil 2003 Under Vor Kongelige Hånd og Segl MARGRETHE R. / Lars Løkke Rasmussen 128

131 Lovforslag nr. L 108 Folketinget Fremsat den 5. december 2002 af indenrigs- og sundhedsministeren (Lars Løkke Rasmussen) Forslag til Lov om ændring af beredskabsloven (Ændret grundlag for beredskabsplanlægningen, tilpasning af det krigsmæssige beredskab, sammensætning af ankenævnet m.v.) 1 I beredskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 912 af 2. oktober 2000, foretages følgende ændringer: 1. 1, stk. 2, 2. pkt., ophæves ophæves. 3. 4, stk. 3-5, ophæves. 4. I 5, stk.1, udgår»og det civile beredskab«. 5. I 9, stk.2, indsættes efter sidste pkt.:»kommunalbestyrelsen udpeger en repræsentant for de frivillige som observatør i beredskabskommissionen, hvis der ikke indgår en repræsentant for de frivillige som medlem af kommissionen.«6. I 9, stk.3, ændres» 61, stk. 1 5, og 61 b, stk. 1«til:» 61, stk. 1 5 og stk. 7, 61 a og 61 b«. 7. I 10, stk. 2, indsættes efter sidste pkt.:»for kommuner, der har samordnet deres redningsberedskab, udpeges en repræsentant for de frivillige som observatør i den fælles beredskabskommission, hvis der ikke indgår en repræsentant for de frivillige som medlem af kommissionen.«8. 11 ophæves , stk. 2, ophæves. Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 2 og 3. Indenrigs- og Sundhedsmin., j.nr. 2002/ I 12, stk. 4, som bliver stk. 3, ændres»stk. 1 3«til:»stk. 1 og 2«. 11. I 17, stk. 1, ændres»fredstidsskader«til:»skader«. 12. Overskriften til kapitel 5 affattes således:»beredskabsplanlægning m.v. inden for den civile sektor« affattes således:» 24. De enkelte ministre skal hver inden for deres område planlægge for opretholdelse og videreførelse af samfundets funktioner i tilfælde af ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger, samt for at kunne yde støtte til forsvaret. Stk. 2. Indenrigs- og sundhedsministeren koordinerer planlægningen vedrørende den civile sektors beredskab, jf. stk. 1, og rådgiver myndighederne. Indenrigs- og sundhedsministeren gennemfører den del af planlægningen, der ikke påhviler andre myndigheder.«14. I 25, stk. 1, ændres»kommunens redningsberedskab og civile beredskab«til:»kommunens beredskab«. 15. I 25, stk. 2, ændres»amtskommunens civile beredskab«til:»amtskommunens beredskab«. 16. I 27 ændres»amtskommunernes og kommunernes civile beredskabsplanlægning«til:»amtskommunernes og kommunernes beredskabsplanlægning«. AI Schultz Grafisk 129

132 2 17. I 28, stk.1 og 2, ændres»det civile beredskab«til:»den civile sektors beredskab«. 18. Kapitel 6 ophæves. 19. I 35 indsættes som nyt stk.:»stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal mindst en gang om året bestemme, hvorvidt der skal gennemføres brand- og evakueringsøvelser i bygninger m.v., der er omfattet af stk. 1.«Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og I 38, stk. 2, ændres»civile beredskabsopgaver«til:»opgaver inden for den civile sektors beredskab«. 21. I 45 ændres»det civile beredskab«til:»den civile sektors beredskab«. 22. I 51, stk. 3, ændres»kommunens redningsberedskab og civile beredskab«til:»kommunens beredskab«. 23. I 54 indsættes som nyt stk.:»stk. 2. Indenrigs- og sundhedsministeren kan foretage de nødvendige indkaldelser af værnepligtige med henblik på indsats i katastrofetilfælde, der kræver ekstraordinært store mandskabsstyrker. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler herom.«24. I 57 ændres»det civile beredskab«til:»den civile sektors beredskab«. 25. I 65, stk. 4, 2. pkt., udgår»eller opfylde de almindelige betingelser for at kunne beskikkes som landsdommer«. 2 Loven træder i kraft den 1. juli Stk. 2. 1, nr. 3, træder dog først i kraft efter indenrigs- og sundhedsministerens nærmere bestemmelse. 3 Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger. 130

133 3 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger Lovforslaget fremsættes med henblik på en ændring af beredskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 912 af 2. oktober 2000, der fastlægger redningsberedskabets og det civile beredskabs opgaver. Hovedloven blev vedtaget som lov nr af 23. december 1992 (jf. Folketingstidende 1992/1993, forhandlingerne s. 2860, 3536, 3938 og 4331, Tillæg A s. 4225, Tillæg B s. 475 og 693 og Tillæg C s. 497). Lovens 9, stk. 3 og 4, er redaktionelt ændret som følge af vedtagelsen af henholdsvis lov nr. 380 af 14. juni 1995 om ændring af de kommunale styrelseslove m.v., lov nr. 232 af 2. april 1997 om ændring af forskellige lovbestemmelser om Københavns Kommune og lov nr af 29. december 1997 om ændring af lov om kommunernes styrelse og beredskabsloven. Endvidere er loven ændret ved lov nr. 339 af 17. maj 2000 om ændring af beredskabsloven, lov om orlov og lov om ferie (jf. Folketingstidende 1999/2000, forhandlingerne s. 4235, 6838 og 6993, Tillæg A s og Tillæg B s 538). Ved loven ændredes 9, stk. 3, 10, stk. 2, 1. pkt., 11, stk. 1, 2. pkt., 21, stk. 1, 47, 2. pkt., og 53, stk. 1., indsattes nye 9, stk. 2, 2. pkt., 10, stk. 2, 2. pkt., 23 a, 25, stk. 1, 2. pkt., 25, stk. 2, 2. pkt., 36 a, 37, stk. 2, 2. pkt., 54 a og 54 b samt nyaffattedes 35, stk. 3, 36 og 56, stk. 1, 1. pkt. Endelig er loven ændret ved lov nr. 418 af 31. maj 2000 om konkurrenceog forbrugerforhold på telemarkedet (jf. Folketingstidende 1999/2000, forhandlingerne s. 6690, 8505, 8761 samt Tillæg A s. 6896). 1. Indledning Den 21. juni 2002 blev der indgået en politisk aftale mellem alle partierne i Folketinget om redningsberedskabet efter Det er partiernes fælles opfattelse, at det nuværende trusselsbillede og planlægningsgrundlag bør resultere i omprioriteringer i redningsberedskabet og det civile beredskab i forhold til den aftale, der var gældende for perioden Den sikkerhedspolitiske situation giver mulighed for at foretage en yderligere forskydning fra traditionelle civilforsvarsopgaver (krigsmæssigt beredskab) til fredstidsopgaver, herunder beredskabet ved større hændelser, der bl.a. set i lyset af begivenhederne efter terrorangrebet i USA den 11. september 2001 bør prioriteres yderligere. Denne justering i det krigsmæssige beredskab betyder, at det ikke længere pålægges 40 kommuner at opretholde et udvidet krigsmæssigt beredskab. I det kommunale redningsberedskab skal de frivillige ifølge den politiske aftale i højere grad inddrages i opgaveløsningen. Således er der i samarbejde mellem Beredskabs-Forbundet, Beredskabsstyrelsen og kommunerne etableret en frivilligenhed med den opgave at beskrive, hvilke opgaver de frivillige skal inddrages i og fastlægge mål for antallet af frivillige. Målsætningen for dette arbejde er at etablere en struktur, der sikrer, at de frivillige kan udgøre en reel, operativ del af beredskabet. De frivillige skal endvidere ifølge den politiske aftale have ret til en observatørpost i den kommunale beredskabskommission. Den tværgående koordination og det civile beredskab skal ifølge den politiske aftale styrkes. Der bør således fremover anvendes et ensartet planlægningsgrundlag overalt inden for den civile sektor baseret på en overordnet sondring mellem uvarslede og varslede hændelser, medens der ikke længere sondres mellem fredstid og krigstid. Som konsekvens heraf vil beredskabsplanlægning m.v. omfatte alle ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger. Formålet med lovforslaget er at skabe grundlag for en gennemførelse af de nævnte punkter i den politiske aftale. Med forslaget fastlægges det civile samfunds beredskab under betegnelsen»den civile sektors beredskab«. Dette beredskab betegnes i den gældende beredskabslovs 2 som»det civile beredskab«, som herefter ikke længere finder anvendelse i beredskabsloven. Beredskabsplanlægningen m.v. inden for den civile sektors beredskab skal medvirke til at reducere samfundets sårbarhed over for ulykker og katastrofer såle- 131

134 4 des, at samfundets virksomhed kan videreføres i alle ulykkes- og katastrofesituationer. Det moderne samfunds sårbarhed har vist, at der er behov for at sikre en større sammenhæng i de enkelte myndigheders beredskabsplanlægning. Beredskabsplanlægningen m.v. inden for den civile sektor skal fortsat varetages af de enkelte ministre hver inden for deres område, således at der fastholdes et sektoransvar. Beredskabsstyrelsen skal fortsat på indenrigs- og sundhedsministerens vegne koordinere planlægningen og gennemføre den del af planlægningen, der ikke påhviler andre myndigheder. På det kommunale og amtskommunale område er det fortsat kommunalbestyrelsen og amtsrådet, der har ansvaret for beredskabsplanlægningen. 2. Baggrunden for lovforslaget og lovforslagets indhold Ved beredskabslovens ikrafttræden den 1. januar 1993 skete der en sammenlægning af civilforsvaret og brandvæsenet på det statslige og det kommunale niveau til et enstrenget og integreret redningsberedskab. Endvidere skete der en integrering af planlægningen af redningsberedskabet og det civile beredskab på det kommunale niveau. Det civile beredskabs opgave er at planlægge og træffe foranstaltninger med henblik på, at samfundets funktioner kan videreføres under krise eller krig, samt at yde støtte til landets samlede forsvar. Ved»krise«forstås»truende udsigt til krig«. Det blev dengang vurderet, at risikoen for omfattende fredsmæssige katastrofer næppe var til stede i et omfang, der kunne begrunde, at ministerierne blev pålagt en generel pligt til at planlægge herfor. Det blev dog fundet hensigtsmæssigt, at ministerierne inddrog fredsmæssige katastrofer i deres beredskabs-planlægning på områder, hvor elementer i planlægningen var de samme for både det krigs- og fredsmæssige beredskab. Som led i den politiske aftale om beredskabet for perioden blev der gennemført en undersøgelse af det civile beredskab med henblik på at vurdere mulighederne for at tilpasse det civile beredskab til den sikkerhedspolitiske situation. Beredskabsstyrelsen udsendte i december 2000 et debatoplæg om det civile beredskab til høring blandt en bred kreds af myndigheder og organisationer m.fl. inden for det samlede beredskab. Debatoplægget indeholdt en samlet beskrivelse og en analyse af centrale elementer inden for det civile beredskab. Analysen i debatoplægget og høringssvarene udgjorde tilsammen undersøgelsen af det civile beredskab. I april 2001 blev det besluttet at forlænge den politiske aftale for med et år og samtidig igangsætte en analyse af beredskabet. Der blev efterfølgende truffet beslutning om, at resultatet af Beredskabsstyrelsens undersøgelse af det civile beredskab skulle indgå i analysen af redningsberedskabet. Analysen af redningsberedskabet blev færdiggjort i maj 2002 og dannede således grundlag for indgåelse af den politiske aftale om redningsberedskabet efter Lovforslaget skaber grundlag for at gennemføre de foreslåede ændringer i beredskabsplanlægningen m.v. inden for den civile sektor. Lovforslaget indeholder en ophævelse af beredskabslovens 2 om det civile beredskabs opgaver, hvorefter bestemmelser om beredskabsplanlægning m.v. inden for den civile sektor i det væsentlige er samlet i lovens kapitel 5 ( 24 28). Lovforslaget indeholder desuden en ændret affattelse af lovens 24 som konsekvens af indførelsen af begrebet»den civile sektors beredskab«. De enkelte ministre skal fortsat hver inden for deres område varetage beredskabsplanlægningen m.v., hvilket indebærer, at sektoransvaret fastholdes. Indenrigs- og sundhedsministeren koordinerer fortsat planlægningen vedrørende den civile sektors beredskab og gennemfører den del af planlægningen, der ikke påhviler andre myndigheder. Koordinationsbeføjelsen vil som i dag blive delegeret til Beredskabsstyrelsen. På baggrund af det moderne samfunds sårbarhed, som kan illustreres bl.a. ved orkanen den december 1999, olieforureningsulykken den 29. marts 2001 i Grønsund og terrorangrebet i USA den 11. september 2001, vil der med forslaget ske en øget koordinering med henblik på at sikre en større sammenhæng mellem de enkelte myndigheders beredskabsplanlægning. Dette gælder især på områder, hvor beredskabsplanlægningen omfatter flere myndigheder og retter sig mod større katastrofer. Der gennemføres ifølge den politiske aftale en national sårbarhedsudredning med et bredt, tværsektorielt sigte. Som led heri vil det blive fastlagt, hvorledes der kan ske en fortsat styrkelse af den tværgående koordination i beredskabet. Sårbarhedsudredningen forventes bl.a. at omfatte områder som informationsteknologi, vandforsyning, energiforsyning og infrastruktur og forudsætter således medvirken fra en række ministerier m.fl. Lovforslaget indeholder endvidere en ophævelse af beredskabslovens 12, stk. 2. Bestemmelsen giver mulighed for at pålægge visse kommuner at kunne yde en øjeblikkelig og mere omfattende indsats mod føl- 132

135 5 gerne af krigshandlinger. Som konsekvens heraf foreslås endvidere en ophævelse af beredskabslovens 11 om den pligtmæssige samordning af opgaver inden for redningsberedskabet i det storkøbenhavnske område. De opgaver, der skal samordnes efter 11, omfatter udelukkende varetagelsen af det krigsmæssige redningsberedskab efter lovens 12, stk. 2. Lovforslaget indeholder desuden som resultat af den politiske aftale en ændring af beredskabslovens 9, stk. 2, og 10, stk. 2, hvorefter en repræsentant for de frivillige indgår som observatør i beredskabskommissionen, hvis der ikke allerede indgår en repræsentant for de frivillige som medlem. Efter lovforslaget ophæves en række særlige bestemmelser, der alene regulerer visse områder af det krigsmæssige beredskab. Det drejer sig om styringen af det statslige lokale redningsberedskab og sygehusberedskabet under krise eller krig (lovens 1, stk. 2) samt om de særlige bestemmelser om beredskabets organisation under krise eller krig i lovens kapitel 6 ( 29-32). På det regionale niveau er det hensigten at etablere en bredt sammensat stab i hver region med chefen for politiregionen som leder til at varetage de koordinerende opgaver i forbindelse med større ulykker og katastrofer. Som konsekvens heraf nedlægges civilregionerne, der har til hovedopgave under krise eller krig at prioritere og koordinere anvendelsen af regionens civile ressourcer. Den nærmere tilrettelæggelse heraf vil blive gennemført administrativt. Kommunalbestyrelserne har ifølge den politiske aftale ansvaret for at sikre og kontrollere, at det lokale redningsberedskab er forsvarligt indrettet. Som led heri har den enkelte kommune brug for viden om den konkrete opgavevaretagelse. I tilknytning hertil skal kommunalbestyrelsen ifølge aftalen tage stilling til, i hvilket omfang der skal holdes brandøvelser. Lovforslaget indeholder en bestemmelse herom. Lovforslaget indebærer en præcisering af, at også en række bestemmelser i den kommunale styrelseslov vedrørende Indenrigs- og Sundhedsministeriets beføjelser over for tilsynsrådene finder tilsvarende anvendelse på et tilsynsråds og dets medlemmers virksomhed vedrørende beredskabskommissionen og dens medlemmer. Efter lovforslaget præciseres hjemlen til at foretage de nødvendige indkaldelser af værnepligtige med henblik på indsats i katastrofetilfælde, der kræver ekstraordinært store mandskabsstyrker. Endelig indeholder lovforslaget efter henstilling fra Justitsministeriet en præcisering af, at formanden for ankenævnet skal være landsdommer. 3. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige Lovforslagets 1, nr. 9, om ophævelse af beredskabslovens 12, stk. 2, vurderes at ville medføre økonomiske konsekvenser for kommunerne. Disse konsekvenser forhandles med de kommunale parter i forbindelse med udstedelse af en ny dimensioneringsbekendtgørelse. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har i et notat af 18. september 2002, som er sendt til de kommunale parter den 23. september 2002, vurderet, at afvikling af det udvidede krigsmæssige redningsberedskab i kommunerne vil betyde en årlig besparelse på 39,5 mio.kr. Lovforslagets 1, nr. 18, om ophævelse af beredskabslovens kapitel 6 ( 29 32) vil medføre en nedlæggelse af de nuværende syv civilregioner, hvilket ikke vil medføre økonomiske konsekvenser af betydning for det offentlige. De foreslåede ændringer vil medføre visse merudgifter for Rigspolitiet, men disse vil således kunne afholdes indenfor politiets bevillinger. Lovforslagets øvrige bestemmelser har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for det offentlige. 4. Lovforslagets administrative konsekvenser for borgerne Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne. 5. Lovforslagets erhvervsøkonomiske og erhvervsadministrative konsekvenser Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet. 6. Lovforslagets miljømæssige konsekvenser Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser. 7. Forholdet til EU-retten Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter. 8. Hørte myndigheder og organisationer m.v. Lovforslaget har været til høring hos Statsministeriet, Beskæftigelsesministeriet, Kirkeministeriet, Kulturministeriet, Skatteministeriet, Socialministeriet, Undervisningsministeriet, Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration, Økonomi- og Erhvervsministeriet, Finansministeriet, Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling, Forsvarsministeriet, Forsvarskommandoen, Justitsministeriet, Miljøministeriet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug, og Fiskeri, Trafikministeriet, Udenrigsministeriet, Rigspoliti- 133

136 6 chefen Afd. A, Politidirektøren i København, Hovedstadens Sygehusfællesskab, Danske Vandværkers Forening, Kommunalteknisk Chefforening, Sammenslutningen af Bedriftværnsledere Storkøbenhavn Sjælland, Sammenslutningen af Bedriftværnsledere Jylland Fyn, Forsikring og Pension, KL, Amtsrådsforeningen, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Beredskabskommissionen for Storkøbenhavn, Foreningen af Politimestre i Danmark, Foreningen af Statsamtmænd, Amtsdirektørforeningen, Kommunaldirektørforeningen i Danmark, Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, Falcks Redningskorps, Sønderjysk Frivillige Brandværnsforbund, Beredskabs-Forbundet, Dansk Røde Kors, ASF-Dansk Folkehjælp, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Industri, HORESTA (Hotel-, Restaurant-, og Turisterhvervets Arbejdsgiverforening), Danmarks Restaurant- og Cafeteriaforening, Selskabet for Risikovurdering, Brandteknisk Selskab, Dansk Katastrofemedicinsk Selskab, Dansk Brand- og Sikringsteknisk Institut, Hovedorganisationen af Beredskabsofficerer i Danmark, Centralorganisationen for Stampersonel i Redningsberedskabet, Landstalsmandsudvalget for Menige, Landsklubben for Deltidsansatte Brandfolk, Det Kommunale Beredskabspersonales Landsforbund, Landsforeningen for Politiets Beredskabs-Ordenskorps, Politiforbundet i Danmark, Teknisk Landsforbund, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, Foreningen af Arbejdsledere i Danmark, Forbundet af Offentligt Ansatte, SID, Beredskab Storkøbenhavn samt Beredskabsstyrelsen. Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Administrative konsekvenser for erhvervslivet Vurdering af lovforslagets konsekvenser Positive konsekvenser /mindreudgifter (hvis ja, angiv omfang) De økonomiske konsekvenser forhandles med de kommunale parter i forbindelse med udstedelse af en ny dimensioneringsbekendtgørelse. Nedlæggelse af de syv civilregioner Ingen Ingen Negative konsekvenser /merudgifter (hvis ja, angiv omfang) Ingen Ingen Ingen Ingen Miljømæssige konsekvenser Ingen Ingen Administrative konsekvenser for borgerne Ingen Ingen Forholdet til EU-retten Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser Til 1 Til nr. 1 Efter beredskabslovens 1, stk. 2, 2. pkt., indgår det statslige lokale redningsberedskab og sygehusberedskabet under krise eller krig i redningsberedskabet. Beredskabsplanlægningen er grundlæggende baseret på det princip, at den myndighed, der varetager en funktion i fredstid, også skal varetage den pågældende funktion under krise eller krig. De operative opgaver på de nævnte to områder varetages til daglig af henholdsvis politiet, amtskommunerne og Hovedstadens Sygehusfællesskab. Da opgaverne ligeledes under krise eller krig bør varetages af disse myndigheder, foreslås bestemmelsen ophævet. Med hensyn til det statslige lokale redningsberedskab henvises til bemærkningerne til lovforslagets 1, nr. 18. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger til lovforslaget. 134

137 7 Til nr. 2 Det civile beredskabs opgave er i henhold til beredskabslovens 2 at planlægge og træffe foranstaltninger med henblik på under krise eller krig at videreføre samfundets funktioner samt at yde støtte til landets samlede forsvar. Det civile beredskab indebærer således efter beredskabsloven alene en forpligtelse til at planlægge for krise eller krig. Bestemmelserne om det civile beredskab omfatter derfor ikke planlægningen af det daglige beredskab inden for de enkelte sektorer. Det foreslås, at der fremtidigt skal planlægges for at opretholde og videreføre samfundets funktioner i tilfælde af ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger, samt for at kunne yde støtte til forsvaret. Herefter vil beredskabsplanlægning m.v. også omfatte ulykker og katastrofer i fredstid. Beredskabsplanlægningen baseres på det generelle princip, at den myndighed, der varetager den daglige funktion, også varetager funktionen i de ulykkes- og katastrofesituationer, hvor dagligdagens ressourcer ikke er tilstrækkelige. Det er således i den daglige administration, at der skal tages de fornødne beredskabsmæssige hensyn, således at flest mulige beredskabsforberedelser kan gennemføres på en samfundsøkonomisk hensigtsmæssig måde. Der skabes derved en beredskabskontinuitet fra dagligdagens funktioner over større ulykker til katastrofer, herunder krigshandlinger. De foranstaltninger, der planlægges iværksat i en situation, hvor dagligdagens ressourcer ikke længere er tilstrækkelige, vil derfor være at videreudvikle det daglige beredskab, og foranstaltningerne vil bygge på den sædvanlige opgaveløsning og de eksisterende funktioner. Dette indebærer, at sondringen mellem fredstid og krigstid ikke længere lægges til grund for beredskabsplanlægningen. Med ophævelsen af beredskabslovens 2 samles alle generelle bestemmelser om beredskabsplanlægning m.v. inden for den civile sektor i lovens kapitel 5. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger til lovforslaget samt til bemærkningerne til forslagets 1, nr. 12. Til nr. 3 Forslaget om at ophæve beredskabslovens 4, stk. 3 5, er en konsekvens af aftalen mellem Folketingets partier om redningsberedskabet efter Partierne er enige om, at der er behov for at modernisere tilsynet med det kommunale redningsberedskab. Som led i en styrket vidensindsamling til brug både for kommunerne, det samlede centrale overblik og det ændrede tilsyn skal der efter aftalen iværksættes et arbejde med henblik på at gøre elektronisk registrering og indberetning af redningsberedskabets udrykningsaktivitet obligatorisk. Når dette system, der er et led i indenrigs- og sundhedsministerens tilsyn med det kommunale redningsberedskab, jf. beredskabslovens 4, stk. 2, er etableret, er partierne enige om, at der ikke længere er behov for den nuværende stikprøvekontrol af redningsberedskaberne, og at Redningsrådet nedlægges. Bestemmelsen træder først i kraft efter indenrigsog sundhedsministerens nærmere bestemmelse, jf. forslagets 2, stk. 2. Til nr. 4 Forslaget er en konsekvens af forslagets 1, nr. 2. Til nr. 5 Forslaget er en konsekvens af aftalen mellem Folketingets partier om redningsberedskabet efter 2002, hvori det anføres, at de frivillige skal have ret til en observatørpost i beredskabskommissionen, og at kommunalbestyrelsen udpeger en observatør efter indstilling fra de frivillige i redningsberedskabet. I den forbindelse sigtes der til de frivillige, som kommunalbestyrelsen efter beredskabslovens 51, stk. 3, kan anvende til løsning af opgaver inden for kommunens beredskab. Folketingets partier lægger ifølge den politiske aftale vægt på, at Beredskabs-Forbundet spiller en aktiv og positiv rolle i arbejdet med at nyttiggøre de frivillige. Udpegningen vil derfor ofte ske efter indstilling fra Beredskabs-Forbundet eller andre frivillige organisationer, hvortil mange frivillige er knyttet. Af sådanne organisationer kan f.eks. nævnes Dansk Røde Kors og ASF-Dansk Folkehjælp. Beredskabslovens 9, stk. 2, åbner allerede i dag mulighed for, at der blandt kommissionens medlemmer kan være repræsentanter for bl.a. de foreninger og organisationer, som kommunalbestyrelsen har indgået aftale med i henhold til beredskabslovens 13. Hvor dette er tilfældet, bør de frivillige beholde dette medlemskab, og status for repræsentanten for de frivillige bør ikke ændres til observatør. Formålet med forslaget er således alene at sikre, at de frivillige i kommunerne får mulighed for at overvære beredskabskommissionens møder med taleret, men uden stemmeret. Til nr. 6 Efter den gældende affattelse af beredskabslovens 9, stk. 3, finder bl.a. visse bestemmelser i den kommunale styrelseslov vedrørende tilsynsrådenes beføjelser over for kommunalbestyrelsen ( 61, stk. 1 5, 135

138 8 og 61 b, stk. 1) tilsvarende anvendelse på beredskabskommissionen og dens medlemmer. Ved den foreslåede ændring af beredskabslovens 9, stk. 3, præciseres, at også en række bestemmelser i den kommunale styrelseslov vedrørende Indenrigsog Sundhedsministeriets beføjelser over for tilsynsrådene ( 61, stk. 7, 61 a og 61 b, stk. 2) finder tilsvarende anvendelse på et tilsynsråds og dets medlemmers virksomhed vedrørende beredskabskommissionen og dens medlemmer. Til nr. 7 Der henvises til bemærkningerne til forslagets 1, nr. 5. Til nr. 8 Forslaget om at ophæve beredskabslovens 11 er en konsekvens af forslagets 1, nr. 9, om at ophæve beredskabslovens 12, stk. 2. De opgaver, der efter beredskabslovens 11, stk. 1, indgår i samordningen af redningsberedskabet i det storkøbenhavnske område, omfatter alene varetagelsen af det udvidede krigsmæssige redningsberedskab, som er pålagt kommunerne i det storkøbenhavnske område efter 12, stk. 2. Såfremt kommunalbestyrelserne i det storkøbenhavnske område fremover ønsker at samordne deres opgaver inden for redningsberedskabet, kan dette aftales i henhold til beredskabslovens 10. Henset til de særlige forhold i det storkøbenhavnske område kan det være relevant, at kommunalbestyrelserne i dette område tager initiativ til at overveje behovet for at aftale en sådan samordning. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til forslagets 1, nr. 9. Til nr. 9 Ifølge beredskabslovens 12, stk. 1, skal det kommunale redningsberedskab kunne yde en forsvarlig indsats mod skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger. Redningsberedskabet skal endvidere kunne modtage, indkvartere og forpleje evakuerede og andre nødstedte. Ifølge 12, stk. 2, kan indenrigsministeren bestemme, at redningsberedskabet i visse kommuner tillige skal kunne yde en øjeblikkelig og mere omfattende indsats mod følgerne af krigshandlinger. I 1994 udpegede indenrigsministeren de 40 kommuner, der blev pålagt at opretholde et udvidet krigsmæssigt redningsberedskab. Der blev udpeget 20 kommuner uden for det storkøbenhavnske område med en sammenhængende større bymæssig bebyggelse eller med særlige risici samt de 20 kommuner, der indgår i det samordnede redningsberedskab i det storkøbenhavnske område, jf. beredskabslovens 11, stk. 1. Forslaget om at ophæve beredskabslovens 12, stk. 2, er en konsekvens af den politiske aftale om redningsberedskabet efter 2002, hvorefter der sker en forskydning fra det krigsmæssige beredskab bl.a. til fordel for fredsmæssige opgaver. Denne justering betyder efter aftalen, at det ikke længere pålægges de 40 kommuner at opretholde et udvidet krigsmæssigt redningsberedskab. En konsekvens heraf vil også være, at kommunerne selv bestemmer, hvorledes de herefter vil disponere over materiellet. Til nr. 10 Forslaget er en konsekvens af forslagets 1, nr. 9. Til nr. 11 Baggrunden for forslaget er, at det ikke længere er relevant at opretholde sondringen mellem fred og krig i relation til politimesterens koordinerende ledelse af den samlede indsats ved større skader. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger for så vidt angår politiregionslederens varetagelse af de koordinerende opgaver i forbindelse med større ulykker og katastrofer samt til bemærkningerne til 1, nr. 18. Til nr. 12 Overskriften til lovens kapitel 5 ( 24-28) foreslås ændret for dermed at tydeliggøre, at alle generelle bestemmelser om beredskabsplanlægning m.v. inden for den civile sektor er samlet i dette kapitel. Bestemmelserne i lovens fastlægger, hvilke myndigheder samt offentlige og private virksomheder og institutioner der skal planlægge eller yde bistand til planlægningen eller udførelsen af opgaver inden for den civile sektor. De enkelte ministre varetager beredskabsplanlægningen hver inden for deres ministerområder (lovens 24). Kommunalbestyrelser og amtsråd skal udarbejde en samlet plan for kommunernes og amtskommunernes beredskab (lovens 25). Indenrigs- og sundhedsministeren fastsætter vejledende retningslinier for denne planlægning (lovens 26), og de enkelte ministre fastsætter hver inden for deres område vejledende retningslinier for amtskommunernes og kommunernes beredskabsplanlægning (lovens 27). Offentlige myndigheder og offentlige og private virksomheder og institutioner kan pålægges at yde bistand ved planlægningen eller udførelsen af opgaver m.v. inden for den civile sektors beredskab (lovens 28). 136

139 9 Lovens kapitel 5 indeholder alene de generelle bestemmelser om planlægning m.v. inden for den civile sektor. Bestemmelserne inden for de enkelte ministerområder forudsættes suppleret med lovgivning, der regulerer særlige beredskabsmæssige forhold m.v. på det pågældende område. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger til lovforslaget samt til bemærkningerne til forslagets 1, nr. 2. Til nr. 13 Den ændrede affattelse af beredskabslovens 24 er en konsekvens af, at beredskabsplanlægning m.v. omfatter alle ulykker og katastrofer, af indførelsen af begrebet»den civile sektors beredskab«samt af forslagets 1, nr. 2, om ophævelse af beredskabslovens 2 om den civile sektors støtte til forsvaret. Beredskabsplanlægningen m.v. inden for de forskellige ministerområder (det centrale niveau) omfatter ikke den beredskabsplanlægning m.v., der finder sted inden for forsvaret. Det foreslås derfor, at de enkelte ministre skal planlægge for at kunne yde støtte til forsvaret. Ved den civile sektors beredskab forstås de foranstaltninger og den planlægning, der bortset fra de områder, der hører under forsvaret skal foretages for at leve op til formålsbeskrivelsen i 24. De enkelte ministre skal fortsat hver især inden for hver deres område varetage beredskabsplanlægningen m.v. Dette indebærer, at sektoransvaret fastholdes. Det påhviler de enkelte ministre at sikre, at lovgivningen inden for de respektive ministerområder indeholder de fornødne bestemmelser til regulering af beredskabsmæssige forhold m.v. Den generelle koordinationsbeføjelse vil - som efter den gældende lovs 24, stk. 2 - blive delegeret til Beredskabsstyrelsen. Beredskabsstyrelsen vil koordinere beredskabsplanlægningen m.v. i relation til mere omfattende ulykker og katastrofer, der berører flere centrale myndigheder. Der vil blive etableret et centralt netværk af kontaktpersoner, hvor Beredskabsstyrelsen kan varetage en aktiv rolle med henblik på at fremme beredskabsplanlægningen m.v. på det centrale niveau. En af styrelsens opgaver vil være at vurdere sammenhængen mellem de centrale myndigheders beredskabsplanlægning for så vidt angår mere omfattende ulykker og katastrofer. Beredskabsstyrelsen vil endvidere som i dag rådgive myndighederne om beredskabsmæssige spørgsmål m.v. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger til lovforslaget samt til bemærkningerne til forslagets 1, nr. 2 og 18. Til nr Forslagene indebærer, at beredskabet på det kommunale og amtskommunale område ikke længere opdeles i redningsberedskabet og det civile beredskab og er i øvrigt en konsekvens af forslagets 1, nr. 2. Til nr. 17 Forslaget er en konsekvens af forslagets 1, nr. 2. Til nr. 18 Forslaget om at ophæve beredskabslovens kapitel 6 ( 29 32) skal ses i sammenhæng med aftalen om redningsberedskabet efter 2002, hvorefter der sker en forskydning fra det krigsmæssige beredskab bl.a. til fordel for fredsmæssige opgaver. Dette indebærer, at den fremtidige tilrettelæggelse af beredskabet baseres på, at sondringen mellem fredstid og krigstid ophæves, og at organisation og samarbejdsrelationer mellem myndigheder m.fl. skal være de samme såvel i det daglige som ved ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger. Der er herefter ikke længere behov for at opretholde lovens særlige bestemmelser om beredskabets organisation under krise eller krig. Indenrigsministeren har i medfør af beredskabslovens 29, nr. 2, 31 og 32 fastsat bestemmelser om civilregionernes ledelse, sammensætning og opgaver m.v. samt bestemmelser om regionsledelsens sammensætning, kompetence m.v. Bestemmelserne herom i Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr af 15. december 1994 om civilregioner m.v. bortfalder. På det regionale niveau er det hensigten at etablere en bredt sammensat stab i hver region med chefen for politiregionen som leder til at varetage de koordinerende opgaver i forbindelse med større ulykker og katastrofer. Som konsekvens heraf nedlægges de nuværende syv civilregioner, der har til hovedopgave under krise eller krig at prioritere og koordinere anvendelsen af regionens civile ressourcer. Efter beredskabslovens 31 bestemmer de enkelte ministre, i hvilket omfang de beføjelser, der kan udøves af centrale forvaltningsmyndigheder, under krise eller krig skal kunne udøves af forvaltningsorganer, der udpeges dertil. Inden for visse ministerområder er der foretaget delegation af kompetence efter 31 især til statslige rådgivere, der efter gældende regler er udpeget til at indgå i civilregionerne under krise eller krig. Efter en ophævelse af lovens kapitel 6 vil delegation af kompetence med henblik på særlige situationer kunne finde sted efter almindelige forvaltningsretlige principper inden for de ministerområder, hvor der skønnes at være behov herfor. De statslige rådgivere, der er udpeget til civilregionerne vil - efter nedlæggel- 137

140 10 se af civilregionerne - kunne indgå som de pågældende ministerområders repræsentanter i de regionale stabe, der etableres med henblik på at varetage de koordinerende opgaver i forbindelse med større ulykker og katastrofer. Forslaget indebærer endelig, at betegnelsen det statslige lokale redningsberedskab ikke længere opretholdes. Ifølge beredskabslovens 30 henhører det statslige lokale redningsberedskab under politimesteren, der under krise eller krig varetager evakuering, varsling af civilbefolkningen, afspærring og bevogtning i forbindelse med udførelsen af redningsberedskabets opgaver samt tilsyn med mørklægning. De nævnte opgaver er alle, bortset fra tilsynet med mørklægning, omfattet af bestemmelsen i beredskabslovens 17, stk. 2, om politiets opgaver i det daglige beredskab. Opgaven med at føre tilsyn med mørklægning anses for at være omfattet af retsplejelovens 108. Til nr. 19 Bestemmelsen, som er ny, fastsætter, at kommunalbestyrelsen med regelmæssige mellemrum skal vurdere behovet for, at der gennemføres brand- og evakueringsøvelser på institutioner og øvrige lokaliteter m.v., der er omfattet af regler fastsat i medfør af beredskabslovens 33, stk. 2, nr. 2. Kommunalbestyrelsen kan også beslutte, at der skal gennemføres brand- og evakueringsøvelser på institutioner og lokaliteter m.v., hvor kommunalbestyrelsen har bestemt, at der skal træffes konkrete foranstaltninger i medfør af 35, stk. 2. Det forudsættes, at det kommunale redningsberedskab deltager i brand- og evakueringsøvelserne. Til nr Forslagene er en konsekvens af forslagets 1, nr. 2. Til nr. 22 Der henvises til bemærkningerne til forslagets 1, nr Til nr. 23 Med forslaget præciseres hjemlen i beredskabslovens 54 til at indkalde værnepligtige med henblik på indsats i katastrofetilfælde, der kræver ekstraordinært store mandskabsstyrker. Til nr. 24 Forslaget er en konsekvens af forslagets 1, nr. 2. Til nr. 25 Efter beredskabslovens 65, stk. 4, består ankenævnet, der oprettes af indenrigsministeren, af en formand og to andre medlemmer. Formanden skal efter bestemmelsen være landsdommer eller opfylde de almindelige betingelser for at kunne beskikkes som landsdommer. De øvrige medlemmer er en statsadvokat, der udpeges af justitsministeren, og en advokat, der udpeges af Advokatrådet. Præsidentrådet, der er sammensat af præsidenterne for de kollegiale retter, har anbefalet, at bestemmelser om dommermedvirken i offentlige nævn formuleres således, at det udtrykkeligt angives, at det pågældende medlem skal være dommer. Justitsministeriet har henstillet til samtlige ministerier at bringe bestemmelser om dommermedvirken i offentlige nævn i overensstemmelse med Præsidentrådets anbefalinger. Bestemmelsen i 65, stk. 4, om ankenævnet er en såkaldt mellemform, idet formanden for ankenævnet enten skal være landsdommer eller opfylde de almindelige betingelser for at kunne beskikkes som landsdommer. Præsidentrådet finder en sådan mellemform uhensigtsmæssig. I konsekvens heraf foreslås, at mellemformen udgår, således at det i bestemmelsen angives, at formanden for ankenævnet skal være landsdommer. Til 2 Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli , nr. 3, foreslås dog først at træde kraft efter indenrigs- og sundhedsministerens nærmere bestemmelse. Til 3 Bestemmelsen vedrører lovens territoriale gyldighed. 138

141 11 Bilag Lovforslaget sammenholdt med gældende lov Gældende formulering Lovforslaget 1 I beredskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 912 af 2. oktober 2000, foretages følgende ændringer: , stk. 2, 2. pkt., ophæves. Stk. 2. Redningsberedskabet omfatter det statslige redningsberedskab, herunder det statslige regionale redningsberedskab, og det kommunale redningsberedskab. Under krise eller krig indgår det statslige lokale redningsberedskab og sygehusberedskabet i redningsberedskabet. 2. Det civile beredskabs opgave er at planlægge og træffe foranstaltninger med henblik på under krise eller krig at videreføre samfundets funktioner samt at yde støtte til landets samlede forsvar ophæves , stk. 3-5, ophæves. Stk. 3. Indenrigsministeren nedsætter et redningsråd, der rådgiver indenrigsministeren i spørgsmål om det kommunale redningsberedskab og foretager prøvealarmering af det statslige regionale og det kommunale redningsberedskab. Redningsrådet består af 8 medlemmer, hvoraf 3 medlemmer udpeges af Kommunernes Landsforening, 1 medlem udpeges af Københavns og Frederiksberg Kommuner i fællesskab, 1 medlem udpeges af justitsministeren, medens indenrigsministeren udpeger 3 medlemmer. I sager vedrørende tekniske og personalemæssige spørgsmål tilforordnes rådet 1 repræsentant for den organisation, der repræsenterer de kommunale beredskabschefer, 1 repræsentant for de private redningsvæsener, jf. 13, stk. 1, og 1 repræsentant for personalet i de kommunale redningsberedskaber. 139

142 12 Gældende formulering Stk. 4. Blandt rådets medlemmer udnævner indenrigsministeren formand og næstformand, hvoraf den ene skal være en af repræsentanterne for Kommunernes Landsforening. Stk. 5. Indenrigsministeren afholder udgifterne ved Redningsrådets virksomhed. Lovforslaget 5. Beredskabsstyrelsen leder det statslige redningsberedskab og rådgiver myndighederne i spørgsmål om redningsberedskabet og det civile beredskab. 4. I 5, stk.1, udgår»og det civile beredskab« I 9, stk.2, indsættes efter sidste pkt.: Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal nedsætte en beredskabskommission til at varetage den umiddelbare forvaltning af redningsberedskabet. Kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om, at den umiddelbare forvaltning af opgaver, der efter er henlagt til kommunalbestyrelsen, varetages af beredskabskommissionen. Kommunalbestyrelsen træffer bestemmelse om kommissionens sammensætning. Kommissionen, hvis medlemstal skal være ulige, skal bestå af borgmesteren, der er formand, politimesteren og et flertal valgt af kommunalbestyrelsen. Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde med indenrigsministerens samtykke udpege et andet medlem af kommunalbestyrelsen end borgmesteren til at indtræde som formand for beredskabskommissionen.»kommunalbestyrelsen udpeger en repræsentant for de frivillige som observatør i beredskabskommissionen, hvis der ikke indgår en repræsentant for de frivillige som medlem af kommissionen.«stk. 3. Reglerne i 11, stk. 1, 20, stk. 1-4, 6 og 7, 21, 22, 28, 29, stk. 1, 2 og 5, 61, stk. 1-5, og 61 b, stk. 1, i lov om kommunernes styrelse finder tilsvarende anvendelse på beredskabskommissionen og dens medlemmer. 6. I 9, stk. 3, ændres» 61, stk. 1 5, og 61 b, stk. 1«til:» 61, stk. 1 5 og stk. 7, 61 a og 61 b«. 140

143 13 Gældende formulering I 10, stk. 2, indsættes efter sidste pkt.: Stk. 2. Kommuner, der samordner deres redningsberedskab, skal nedsætte en fælles beredskabskommission til at varetage de opgaver vedrørende redningsberedskabet, som kommunalbestyrelserne henlægger til denne. Kommunalbestyrelsen kan endvidere træffe beslutning om, at opgaver, der efter er henlagt til kommunalbestyrelsen, henlægges til den fælles beredskabskommission. Beredskabskommissionen skal bestå af et ulige antal medlemmer, herunder borgmestrene i de deltagende kommuner og politimesteren. Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde med indenrigsministerens samtykke udpege et andet medlem af kommunalbestyrelsen end borgmesteren til at indtræde i den fælles beredskabskommission. Lovforslaget»For kommuner, der har samordnet deres redningsberedskab, udpeges en repræsentant for de frivillige som observatør i den fælles beredskabskommission, hvis der ikke indgår en repræsentant for de frivillige som medlem af kommissionen.«11. Kommunalbestyrelserne i Københavns og Frederiksberg Kommuner, kommunalbestyrelserne i Københavns Amt og Københavns Amtsråd skal samordne opgaver inden for redningsberedskabet. Opgaver, der ikke er omfattet af samordningen, skal varetages af kommunalbestyrelsen eller af en beredskabskommission, der er nedsat i overensstemmelse med reglerne i 9, stk.2, eller 10. Stk. 2. Samordningen efter stk. 1 skal godkendes af indenrigsministeren, som i tilfælde af uenighed mellem kommunalbestyrelserne fastsætter samordningens indhold. De opgaver, der er omfattet af samordningen, varetages af en fælles beredskabskommission, hvis sammensætning fastsættes af indenrigsministeren. Stk. 3. Indenrigsministeren kan godkende, at Frederiksborg og Roskilde Amtsråd samt kommunalbestyrelser i Frederiksborg og Roskilde Amter tilslutter sig samordningen efter stk ophæves , stk. 2, ophæves. Stk. 2. Indenrigsministeren kan bestemme, at redningsberedskabet i visse kommuner tillige skal kunne yde en øjeblikkelig og mere omfattende indsats mod følgerne af krigshandlinger. Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 2 og

144 14 Gældende formulering Stk. 3. Indenrigsministeren kan bestemme, at redningsberedskabet i visse kommuner skal kunne yde en udvidet assistance til andre kommuners redningsberedskab, hvis det skønnes påkrævet på grund af karakteren eller omfanget af en ulykke eller katastrofe, herunder krigshandlinger. Indenrigsministeren fastsætter regler om udgiftsfordelingen mellem staten og de pågældende kommuner. Lovforslaget Stk. 4. Indenrigsministeren kan bestemme, at kommunalbestyrelsen skal varetage andre beredskabsopgaver end dem, der er nævnt i stk I 12, stk. 4, som bliver stk. 3, ændres»stk. 1 3«til:»stk. 1 og 2«. 17. Den samlede indsats ved større fredstidsskader koordineres i øvrigt af politimesteren, jf. retsplejelovens I 17, stk. 1, ændres»fredstidsskader«til:»skader«. 12. Overskriften til kapitel 5 affattes således: Kapitel 5 Planlægning m.v.»beredskabsplanlægning m.v. inden for den civile sektor« affattes således: 24. De enkelte ministre skal hver inden for deres område planlægge og træffe foranstaltninger til udførelse af opgaver inden for det civile beredskab, jf. 2. Stk. 2. Indenrigsministeren koordinerer planlægningen vedrørende det civile beredskab og de deraf følgende foranstaltninger, jf. stk. 1, og gennemfører den del af planlægningen, der ikke påhviler andre myndigheder.» 24. De enkelte ministre skal hver inden for deres område planlægge for opretholdelse og videreførelse af samfundets funktioner i tilfælde af ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger, samt for at kunne yde støtte til forsvaret. Stk. 2. Indenrigs- og sundhedsministeren koordinerer planlægningen vedrørende den civile sektors beredskab, jf. stk. 1, og rådgiver myndighederne. Indenrigs- og sundhedsministeren gennemfører den del af planlægningen, der ikke påhviler andre myndigheder.«25. Kommunalbestyrelsen skal udarbejde en samlet plan for kommunens redningsberedskab og civile beredskab. Planen skal vedtages af kommunalbestyrelsen i et møde. 14. I 25, stk. 1, ændres»kommunens redningsberedskab og civile beredskab«til:»kommunens beredskab«. Stk. 2. Amtsrådet skal udarbejde en samlet plan for amtskommunens civile beredskab. Planen skal vedtages af amtsrådet i et møde. 15. I 25, stk. 2, ændres»amtskommunens civile beredskab«til:»amtskommunens beredskab«. 142

145 15 Gældende formulering 27. De enkelte ministre fastsætter hver inden for deres område vejledende retningslinier for amtskommunernes og kommunernes civile beredskabsplanlægning, jf. 25, stk. 1 og 2. Lovforslaget 16. I 27 ændres»amtskommunernes og kommunernes civile beredskabsplanlægning«til:»amtskommunernes og kommunernes beredskabsplanlægning«. 28. Vedkommende minister kan pålægge offentlige myndigheder og offentlige og private virksomheder og institutioner at yde bistand ved planlægningen eller udførelsen af opgaver inden for det civile beredskab. Stk. 2. Vedkommende minister kan pålægge offentlige og private virksomheder og institutioner at træffe særlige foranstaltninger for så vidt angår varer, tjenesteydelser, produktionsmidler m.v. inden for deres normale virksomhed, hvis dette er påkrævet af hensyn til udførelsen af opgaver inden for det civile beredskab. 17. I 28, stk.1 og 2, ændres»det civile beredskab«til:»den civile sektors beredskab«. Kapitel 6 Beredskabets organisation under krise eller krig 29. Indenrigsministeren fastsætter regler om 1) redningsberedskabets organisation, 2) landets inddeling i rednings- og civilregioner, deres opgaver, deres sammensætning og ledelsen af disse og 3) opgavefordelingen og samarbejdet mellem det statslige redningsberedskab, det kommunale redningsberedskab og de myndigheder, der er ansvarlige for sygehusberedskabet. 30. Det statslige lokale redningsberedskab hører under politimesteren. Stk. 2. Politimesteren varetager under krise eller krig efter regler, der fastsættes af indenrigsministeren, følgende opgaver: 1) evakuering, 2) varsling af civilbefolkningen, 3) afspærring og bevogtning i forbindelse med udførelsen af redningsberedskabets opgaver, 4) tilsyn med mørklægning og 5) andre beredskabsopgaver, som efter forhandling med justitsministeren henlægges til politiet. 18. Kapitel 6 ophæves. 143

146 16 Gældende formulering Stk. 3. Indenrigsministeren bestemmer, hvem der varetager opgaverne efter stk. 2 i de politikredse, hvor det kommunale redningsberedskab er samordnet efter 10 og De enkelte ministre bestemmer, i hvilket omfang de beføjelser, der kan udøves af centrale forvaltningsmyndigheder, under krise eller krig skal kunne udøves af forvaltningsorganer, der udpeges dertil. 32. En amtskommunes eller kommunes ressourcer inden for det civile beredskab kan af indenrigsministeren eller forvaltningsorganer, som ministeren udpeger hertil, under krise eller krig kræves stillet til rådighed for en anden amtskommunes eller kommunes civile beredskab. Indenrigsministeren kan fastsætte nærmere regler herom. Lovforslaget I 35 indsættes som nyt stk.: Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan i øvrigt bestemme, at der for bygninger og grundarealer, 1) hvor der er særlig brandfarlige forhold, 2) hvor der samles mange mennesker, eller 3) hvor store værdier er udsat for ødelæggelse, skal træffes driftsmæssige foranstaltninger til at forebygge eller formindske brandfaren og til at sikre forsvarlige rednings- og slukningsmuligheder i tilfælde af brand. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at det kommunale redningsberedskab eller en eller flere personer, som kommunalbestyrelsen har bemyndiget hertil, hvis det skønnes nødvendigt til enhver tid skal være til stede som brandvagt i forsamlingslokaler, ved afholdelse af udstillinger, festivaler, teaterforestillinger, cirkusforestillinger og lignende arrangementer, herunder arrangementer i det fri. Brandvagten, der skal være i besiddelse af behørig legitimation, kan være til stede uden retskendelse. Kommunalbestyrelsen kan endvidere bestemme, at arrangøren skal betale et gebyr til dækning af kommunens omkostninger ved administration og tilsyn i forbindelse med brandvagten.»stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal mindst en gang om året bestemme, hvorvidt der skal gennemføres brand- og evakueringsøvelser i bygninger m.v., der er omfattet af stk. 1.«Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og

147 17 Gældende formulering Stk. 2. Vedkommende minister kan iværksætte eller for så vidt angår ikkestatslige foranstaltninger tillade, at der iværksættes ekspropriation af fast ejendom til brug for udførelsen af civile beredskabsopgaver. Lovforslaget 20. I 38, stk. 2, ændres»civile beredskabsopgaver«til:»opgaver inden for den civile sektors beredskab«. 45. Vedkommende minister kan pålægge enhver pligt til at meddele oplysninger, der er nødvendige for planlægningen af det civile beredskab. 21. I 45 ændres»det civile beredskab«til:»den civile sektors beredskab« Stk. 3. Kommunalbestyrelsen fastsætter de opgaver, der kan løses af frivillige i kommunens redningsberedskab og civile beredskab. 22. I 51, stk. 3, ændres»kommunens redningsberedskab og civile beredskab«til:»kommunens beredskab«. 54. De værnepligtige står til rådighed for redningsberedskabet indtil udløbet af det år, i hvilket de fylder 50 år. Indenrigsministeren kan fastsætte regler herom. 23. I 54 indsættes som nyt stk.:»stk. 2. Indenrigs- og sundhedsministeren kan foretage de nødvendige indkaldelser af værnepligtige med henblik på indsats i katastrofetilfælde, der kræver ekstraordinært store mandskabsstyrker. Indenrigs- og sundhedsministeren kan fastsætte regler herom.«57. Offentligt ansatte og ansatte i offentlige og private virksomheder og institutioner skal udføre de opgaver inden for redningsberedskabet og det civile beredskab, der pålægges dem. 24. I 57 ændres»det civile beredskab«til:»den civile sektors beredskab« Stk. 4. Ankenævnet, der oprettes af indenrigsministeren, består af en formand og to andre medlemmer. Formanden skal være landsdommer eller opfylde de almindelige betingelser for at kunne beskikkes som landsdommer. De øvrige medlemmer er en statsadvokat, der udpeges af justitsministeren, og en advokat, der udpeges af Advokatrådet. 25. I 65, stk. 4, 2. pkt., udgår»eller opfylde de almindelige betingelser for at kunne beskikkes som landsdommer«. 145

148 18 Gældende formulering Lovforslaget 2 Loven træder i kraft den 1. juli Stk. 2. 1, nr. 3, træder dog først i kraft efter indenrigs- og sundhedsministerens nærmere bestemmelse. 3 Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger. 146

149 147

150 148

151 149

152 150

153 151

154 152

155 153

156 154

157 155

158 156

159 157

160 158

161 159

162 160

163 161

164 162

165 163

166 164

167 165

168 166

169 167

170 168

171 169

172 170

173 171

174 172

175 173

176 174

177 175

178 176

179 177

180 178

181 179

182 180

183 181

184 182

185 183

186 184

187 185

188 186

189 187

190 188

191 189

192 190

193 191

194 192

195 193

196 194

197 195

198 196

199 197

200

201 6. del indeholder uddrag af ændringerne af beredskabsloven i 2003 og 2004: - lov nr. 381 af 28. maj 2003 om ændring af lov om kommunernes styrelse med flere love (forbedring af muligheder for indsigt i den kommunale administration, tilsynsreform m.v.) samt - lov nr. 69 af 4. februar 2004 om ændring af forskellige love på Indenrigs- og Sundhedsministeriets område (afskaffelse af hæftestraf samt ændring af uddannelseskrav i autorisationslove vedrørende sundhedspersonel m.v.) 199

202

203 1 Ændring af beredskabsloven i 2003 Uddrag af Lov nr. 381 af 28. maj 2003 om ændring af lov om kommunernes styrelse med flere love (Forbedring af muligheder for indsigt i den kommunale administration, tilsynsreform m.v.) 4 I beredskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 912 af 2. oktober 2000, som ændret ved lov nr. 293 af 30. april 2003, foretages følgende ændring: 1. I 9, stk.3, ændres» 61, stk. 1-5 og 7, og 61 a og 61 b«til: 47-56«. 6 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar Stk Stk Stk Stk Stk Stk Stk Stk Stk Stk Stk

204 1 Ændring af beredskabsloven i 2004 Uddrag af Lov nr. 69 af 4. februar 2004 om ændring af forskellige love på Indenrigs- og Sundhedsministeriets område (Afskaffelse af hæftestraf samt ændring af uddannelseskrav i autorisationslove vedrørende sundhedspersoner m.v.) 17 I beredskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 912 af 2. oktober 2000, som ændret ved lov nr. 293 af 30. april 2003 og 4 i lov nr. 381 af 28. maj 2003, foretages følgende ændringer: 1. I 60, stk. 1, og 68, stk. 1, udgår», hæfte«. 2. I 69, stk. 2, og 70, stk. 1 og 4, ændres»hæfte«til:»fængsel indtil 4 måneder«. 3. I 79, stk. 8, ændres»hæfte«til:»fængsel indtil 4 måneder«. 21 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli Stk

205 7. del indeholder Lov nr. 339 af 17. maj 2000 om ændring af beredskabsloven, lov om orlov og lov om ferie (udvidet beslutningskompetence til fælles beredskabskommissioner, gebyr for udrykning til visse alarmer, antagelse af kvinder på værnepligtslignende vilkår m.v.) med tilhørende forarbejder 203

206

207 Indholdsfortegnelse til 7. del Side Lov nr. 339 af 17. maj 2000 om ændring af beredskabsloven, lov om orlov og lov om ferie (udvidet beslutningskompetence til fælles beredskabskommissioner, gebyr for udrykning til visse alarmer, antagelse af kvinder på værnepligtslignende vilkår m.v.) Forslag til lov om ændring af beredskabsloven, lov om orlov og lov om ferie, lovforslag nr. L Bemærkninger til lovforslaget Indenrigsministerens skriftlige fremsættelse af lovforslaget den 26. januar Folketingets 1.-behandling af lovforslaget den 11. februar Kommunaludvalgets betænkning til lovforslaget afgivet den 6. april Folketingets 2.-behandling af lovforslaget den 25. april Folketingets 3.-behandling af lovforslaget den 27. april Indenrigsministeriets notat af 7. februar 2000 om de indkomne høringssvar til lovforslaget

208

209 Lov nr. 339 af 17. maj 2000 Lov om ændring af beredskabsloven, lov om orlov og lov om ferie (Udvidet beslutningskompetence til fælles beredskabskommissioner, gebyr for udrykning til visse alarmer, antagelse af kvinder på værnepligtslignende vilkår m.v.) VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov: 1 I beredskabsloven, lov nr af 23. december 1992, som senest ændret ved 2 i lov nr af 29. december 1997, foretages følgende ændringer: 1. I 9, stk.2, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:»kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om, at den umiddelbare forvaltning af opgaver, der efter er henlagt til kommunalbestyrelsen, varetages af beredskabskommissionen.«2. I 9, stk.3, ændres» 29, stk. 1, 2 og 4«til:» 29, stk. 1, 2 og 5«. 3. I 10, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter»varetage de opgaver«:»vedrørende redningsberedskabet«. 4. I 10, stk. 2, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:»kommunalbestyrelsen kan endvidere træffe beslutning om, at opgaver, der efter er henlagt til kommunalbestyrelsen, henlægges til den fælles beredskabskommission.«5. I 11, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter» 9, stk. 2«:», eller 10«. 6. I 21, stk. 1, indsættes efter»i forbindelse med indsatsen«:», jf. 12, stk. 1, 1. pkt., uden retskendelse«. 7. Efter 23 indsættes i kapitel 4:» 23 a. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at der ved redningsberedskabets udrykning til blinde alarmer fra lovpligtige automatiske brandsikringsanlæg, skal opkræves et gebyr fra anlægsejeren til dækning af udgifter i forbindelse med udrykningen. Indenrigsministeren meddeler gebyrets størrelse, der fastsættes som gennemsnitsomkostningerne i forbindelse med udrykninger til blinde alarmer fra lovpligtige automatiske brandsikringsanlæg. Indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om gebyrets opkrævning m.v.«indenrigsmin., j.nr. 1999/ AI Rosendahls-Schultz Grafisk

210 2 8. I 25, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:»planen skal vedtages af kommunalbestyrelsen i et møde.«9. I 25, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:»planen skal vedtages af amtsrådet i et møde.«10. 35, stk. 3, affattes således:»stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at det kommunale redningsberedskab eller en eller flere personer, som kommunalbestyrelsen har bemyndiget hertil, hvis det skønnes nødvendigt til enhver tid skal være til stede som brandvagt i forsamlingslokaler, ved afholdelse af udstillinger, festivaler, teaterforestillinger, cirkusforestillinger og lignende arrangementer, herunder arrangementer i det fri. Brandvagten, der skal være i besiddelse af behørig legitimation, kan være til stede uden retskendelse. Kommunalbestyrelsen kan endvidere bestemme, at arrangøren skal betale et gebyr til dækning af kommunens omkostninger ved administration og tilsyn i forbindelse med brandvagten.« affattes således:» 36. Kommunalbestyrelsen foretager brandsyn af virksomheder, af fredede bygninger, af bygninger, hvor mange mennesker samles, og af brandfarlige bygninger og oplag. Stk. 2. Indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om brandsyn efter stk. 1, herunder om påbud om afhjælpning af eventuelle mangler. Stk. 3. Brandsyn i henhold til stk. 1 kan, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid uden retskendelse foretages på ejendommen. Den, der foretager brandsynet, skal være i besiddelse af behørig legitimation. Stk. 4. Indenrigsministeren kan efter forhandling med forsvarsministeren bestemme, at brandsyn for forsvaret ordnes på særlig måde.«12. Efter 36 indsættes:» 36 a. Indenrigsministeren kan fastsætte regler om kommunalbestyrelsens offentliggørelse af resultater af og sanktioner på grundlag af brandsyn. Offentliggørelsen kan omfatte navne på de fysiske og juridiske personer, der er kontrolleret, samt navne på fysiske og juridiske personer, der som følge af brandsynet modtager forbud eller påbud, eller som pålægges sanktioner. Stk. 2. Indenrigsministeren kan fastsætte regler om formen for og omfanget af offentliggørelse, herunder at offentliggørelse kan ske elektronisk.«13. I 37, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:»tilsyn kan, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid foretages uden retskendelse. Den, der foretager tilsynet, skal være i besiddelse af behørig legitimation.«14. I 47, 2. pkt., ændres»kommunikationsministeren«til:»forskningsministeren«. 15. I 53, stk. 1, ændres»hærens«til:»forsvarets«. 16. Efter 54 indsættes:»kvinder antaget på værnepligtslignende vilkår 54 a. Reglerne i og finder tilsvarende anvendelse på kvinder antaget på værnepligtslignende vilkår. 54 b. Kvindeligt personel i redningsberedskabet antaget på værnepligtslignende vilkår, som er afskediget eller hjemsendt, og for hvem tjeneste af enhver art i redningsberedskabet efter foreliggende oplysninger må anses for at være uforenelig med deres samvittighed, kan af indenrigsministeren fritages for tjeneste. Indenrigsministeren fastsætter nærmere regler herom.«17. 56, stk. 1, 1. pkt., affattes således:»den, der har bopæl eller ophold her i landet, kan fra det tidspunkt, hvor den pågældende fylder 18 år, indtil det tidspunkt, hvor den pågældende fylder 65 år, pålægges at gøre tjeneste i redningsberedskabet (beredskabspligt), hvis særlige omstændigheder gør det påkrævet.«2 I lov om orlov, jf. lovbekendtgørelse nr. 6 af 5. januar 2000, foretages følgende ændring: 1. I 1, stk. 3, indsættes efter»i forsvaret«:»eller i det statslige redningsberedskab«. 3 I lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse nr. 538 af 25. juni 1999, som ændret ved lov nr af 29. december 1999, foretages følgende ændringer: 1. I 2, stk. 1, nr. 4, indsættes efter»i forsvaret«:»eller i det statslige redningsberedskab«. 208

211 3 2. I 9, stk.5, indsættes efter»i forsvaret«:»eller i det statslige redningsberedskab«. 3. I 20 indsættes efter»i forsvaret«:»eller i det statslige redningsberedskab«. 4 Loven træder i kraft den 1. juli Givet på Christiansborg Slot, den 17. maj 2000 Under Vor Kongelige Hånd og Segl MARGRETHE R. / Karen Jespersen 209

212 Lovforslag nr. L 174 Folketinget Fremsat den 26. januar 2000 af indenrigsministeren (Thorkild Simonsen) Forslag til Lov om ændring af beredskabsloven, lov om orlov og lov om ferie (Udvidet beslutningskompetence til fælles beredskabskommissioner, gebyr for udrykning til visse alarmer, antagelse af kvinder på værnepligtslignende vilkår m.v.) 1 I beredskabsloven, jf. lov nr af 23. december 1992, som senest ændret ved 2 i lov nr af 29. december 1997, foretages følgende ændringer: 1. I 9, stk.2, indsættes efter 1. pkt. som nyt pkt.:»kommunalbestyrelsen kan træffe beslutning om, at den umiddelbare forvaltning af opgaver, der efter er henlagt til kommunalbestyrelsen, varetages af beredskabskommissionen.«2. I 9, stk.3, ændres» 29, stk. 1, 2 og 4«til:»29, stk. 1, 2 og 5«. 3. I 10, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter»varetage de opgaver«:»vedrørende redningsberedskabet«. 4. I 10, stk. 2, indsættes efter 1. pkt. som nyt pkt.:»kommunalbestyrelsen kan endvidere træffe beslutning om, at opgaver, der efter er henlagt til kommunalbestyrelsen, henlægges til den fælles beredskabskommission.«5. I 11, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter» 9, stk. 2«:», eller 10«. 6. I 21, stk. 1, indsættes efter»i forbindelse med indsatsen«:», jf. 12, stk. 1, 1. pkt., uden retskendelse«. Indenrigsmin., j.nr. 1999/ Efter 23 indsættes i kapitel 4:» 23 a. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at der ved redningsberedskabets udrykning til blinde alarmer fra lovpligtige automatiske brandsikringsanlæg, skal opkræves et gebyr fra anlægsejeren til dækning af udgifter i forbindelse med udrykningen. Indenrigsministeren meddeler gebyrets størrelse, der fastsættes som gennemsnitsomkostningerne i forbindelse med udrykninger til blinde alarmer fra lovpligtige automatiske brandsikringsanlæg. Indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om gebyrets opkrævning m.v.«8. I 25, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:»planen skal vedtages af kommunalbestyrelsen i et møde.«9. I 25, stk.2, indsættes som 2. pkt.:»planen skal vedtages af amtsrådet i et møde.«10. 35, stk. 3, affattes således:»stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at det kommunale redningsberedskab eller en eller flere personer, som kommunalbestyrelsen har bemyndiget hertil, hvis det skønnes nødvendigt til enhver tid skal være til stede som brandvagt i forsamlingslokaler, ved afholdelse af udstillinger, festivaler, teaterforestillinger, cirkusforestillinger og lignende arrangementer, herunder arrangementer i det fri. Brandvagten, der skal være i besiddelse af behørig legitimation, kan være til stede uden retskendelse. Kommunalbestyrelsen kan endvidere bestemme, at arrangøren AI Schultz Grafisk 210

213 2 skal betale et gebyr til dækning af kommunens omkostninger ved administration og tilsyn i forbindelse med brandvagten.« affattes således:» 36. Kommunalbestyrelsen foretager brandsyn af virksomheder, af fredede bygninger, af bygninger, hvor mange mennesker samles, og af brandfarlige bygninger og oplag. Stk. 2. Indenrigsministeren fastsætter nærmere regler om brandsyn efter stk. 1, herunder om påbud om afhjælpning af eventuelle mangler. Stk. 3. Brandsyn i henhold til stk. 1 kan, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid uden retskendelse foretages på ejendommen. Den, der foretager brandsynet, skal være i besiddelse af behørig legitimation. Stk. 4. Indenrigsministeren kan efter forhandling med forsvarsministeren bestemme, at brandsyn for forsvaret ordnes på særlig måde.«12. Efter 36 indsættes:» 36 a. Indenrigsministeren kan fastsætte regler om kommunalbestyrelsens offentliggørelse af resultater af og sanktioner på grundlag af brandsyn. Offentliggørelsen kan omfatte navne på de fysiske og juridiske personer, der er kontrolleret, samt navne på fysiske og juridiske personer, der som følge af brandsynet modtager forbud eller påbud, eller som pålægges sanktioner. Stk. 2. Indenrigsministeren kan fastsætte regler om formen for og omfanget af offentliggørelse, herunder at offentliggørelse kan ske elektronisk.«13. I 37, stk. 2, indsættes som 2. pkt.:»tilsyn kan, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid foretages uden retskendelse. Den, der foretager tilsynet, skal være i besiddelse af behørig legitimation.«14. I 47, 2. pkt., ændres»kommunikationsministeren«til:»forskningsministeren«. 15. I 53, stk. 1, ændres»hærens«til:»forsvarets«. 16. Efter 54 indsættes:»kvinder antaget på værnepligtslignende vilkår 54 a. Reglerne i og finder tilsvarende anvendelse på kvinder antaget på værnepligtslignende vilkår. 54 b. Kvindeligt personel i redningsberedskabet antaget på værnepligtslignende vilkår, som er afskediget eller hjemsendt, og for hvem tjeneste af enhver art i redningsberedskabet efter foreliggende oplysninger må anses for at være uforenelig med deres samvittighed, kan af indenrigsministeren fritages for tjeneste. Indenrigsministeren fastsætter nærmere regler herom.«17. 56, stk. 1, 1. pkt., affattes således:» 56. Den, der har bopæl eller ophold her i landet, kan fra det tidspunkt, hvor den pågældende fylder 18 år, indtil det tidspunkt, hvor den pågældende fylder 65 år, pålægges at gøre tjeneste i redningsberedskabet (beredskabspligt), hvis særlige omstændigheder gør det påkrævet.«2 I lov om orlov, jf. lovbekendtgørelse nr. 6 af 5. januar 2000, foretages følgende ændring: 1. I 1, stk. 3, indsættes efter»i forsvaret«:»eller i det statslige redningsberedskab«. 3 I lov om ferie, jf. lovbekendtgørelse nr. 538 af 25. juni 1999, foretages følgende ændringer: 1. I 2, stk. 1, nr. 4, indsættes efter»i forsvaret«:»eller i det statslige redningsberedskab«. 2. I 9, stk.5, indsættes efter»i forsvaret«:»eller i det statslige redningsberedskab«. 3. I 20 indsættes efter»i forsvaret«:»eller i det statslige redningsberedskab«. 4 Loven træder i kraft den 1. juli

214 3 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger Lovforslaget fremsættes med henblik på ændring af beredskabsloven, lov nr af 23. december 1992 (jf. Folketingstidende 1992/1993, forhandlingerne s. 2860, 3536, 3938 og 4331, Tillæg A s. 4225, Tillæg B s. 475 og 693 og Tillæg C s. 497). Lovens 9, stk. 3 og 4, er redaktionelt ændret som følge af vedtagelsen af henholdsvis lov nr. 380 af 14. juni 1995 om ændring af de kommunale styrelseslove m.v., lov nr. 232 af 2. april 1997 om ændring af forskellige lovbestemmelser om Københavns Kommune og lov nr af 29. december 1997 om ændring af lov om kommunernes styrelse og beredskabsloven. 1. Baggrunden for lovforslaget og lovforslagets indhold I Opgavekommissionens betænkning nr. 1366, december 1998, foreslås en ændring af beredskabsloven, således at der kan henlægges udvidet beslutningskompetence til fælles beredskabskommissioner vedrørende de forebyggende foranstaltninger i beredskabslovens kapitel 7. Regeringen og Kommunernes Landsforening er i aftale af 11. juni 1999 om kommunernes økonomi og service blevet enige om at søge en række af Opgavekommissionens konkrete forslag til tilpasninger i opgavefordelingen gennemført i folketingssamlingen 1999/2000. I overensstemmelse med Opgavekommissionens forslag åbner lovforslaget mulighed for, at kommunalbestyrelserne i de kommuner, der har samordnet deres redningsberedskab og derfor skal nedsætte en fælles beredskabskommission, kan henlægge beslutningskompetence til den fælles beredskabskommission vedrørende de forebyggende foranstaltninger i beredskabslovens kapitel 7. Lovforslaget giver endvidere mulighed for, at en beredskabskommission nedsat for en kommune, kan varetage den umiddelbare forvaltning af opgaver vedrørende forebyggende foranstaltninger i beredskabslovens kapitel 7. Med lovforslaget tilvejebringes også hjemmel til en systematiseret offentliggørelse af brandsynsresultater. Efter branden i et forsamlingslokale i Göteborg den 29. oktober 1998, hvor 63 unge mennesker mistede livet, blev der under Beredskabsstyrelsen nedsat en arbejdsgruppe med henblik på at vurdere de gældende regler om brandsikkerhed i forsamlingslokaler m.v. Arbejdsgruppen afgav den 17. februar 1999 en rapport til indenrigsministeren. I rapporten er det bl.a. anført, at en systematiseret offentliggørelse af resultaterne af gennemførte brandsyn vil kunne bidrage til, at de ansvarlige for landets forsamlingslokaler tillægger brandsikkerhedsmæssige spørgsmål yderligere opmærksomhed, og til at borgerne vil få bedre mulighed for at orientere sig om beredskabsmyndighedens seneste vurdering af brandsikkerheden. Justitsministeriet afgav den 19. december 1996 en redegørelse til Folketingets Retsudvalg om bl.a. udviklingen i forvaltningsmyndighedernes adgang til privat ejendom uden retskendelse. Baggrunden for redegørelsen er den retssikkerhedsmæssige diskussion, der har været ført om foreneligheden mellem på den ene side bestemmelser i grundlovens 72 og 73 vedrørende henholdsvis boligens og ejendomsrettens ukrænkelighed og på den anden side lovgivning om myndighedernes adgang til privat ejendom uden retskendelse. I redegørelsen udtaler Justitsministeriet om bestemmelser om myndigheders adgang til privat ejendom i kontroløjemed, at det er vanskeligt at se, hvilket formål kravet om retskendelse skulle tjene i de tilfælde, hvor domstolene reelt ikke har noget at tage stilling til (underforstået, at domstolene normalt ikke har et grundlag for at efterprøve myndighedens skøn over kontrolbehovet). Justitsministeriet udtaler videre, at det generelt bør undgås, at der i lovgivningen unødigt medtages bestemmelser, der gør det muligt for offentlige myndigheder at skaffe sig adgang til privat ejendom uden retskendelse. Det bør bl.a. overvejes, at der i stedet kan fastsættes andre egnede, mindre indgribende kontrolforanstaltninger. Er der imidlertid et særligt behov 212

215 4 for adgang til privat ejendom uden retskendelse, bør der gives klar hjemmel hertil, og bestemmelsens anvendelsesområde bør afgrænses klart. På denne baggrund er der i lovforslaget medtaget nogle ændringsforslag, således at der i det enkelte tilfælde tilvejebringes klar hjemmel til kommunalbestyrelsens adgang til privat ejendom uden retskendelse. Kommunalbestyrelsen kan i dag med hjemmel i de almindelige kommunalretlige grundsætninger opkræve gebyr for redningsberedskabets udrykning til blinde alarmer fra automatiske brandsikringsanlæg, der ifølge en aftale mellem anlægsejeren og kommunalbestyrelsen er tilsluttet den kommunale beredskabsstation. Med lovforslaget tilvejebringes hjemmel for kommunalbestyrelsen til at opkræve gebyr for redningsberedskabets udrykning til blinde alarmer fra lovpligtige automatiske brandsikringsanlæg. Lovforslaget åbner herudover mulighed for, at kvinder kan antages til tjeneste i redningsberedskabet på værnepligtslignende vilkår. Hermed skabes en ligestilling med forsvaret, hvor kvindelige menige på værnepligtslignende vilkår ved lov nr. 127 af 25. februar 1998 om ændring af lov om forsvarets personel, lov om hjemmeværnet, lov om ferie og lov om orlov blev omfattet af begrebet militært personel i lov om forsvarets personel. Der skabes hermed grundlag for en ordning, hvor også kvinder, der ønsker at gøre tjeneste i redningsberedskabet med henblik på i krise eller krig at kunne indgå i det statslige eller det kommunale redningsberedskabs mobiliseringsstyrke, får mulighed for at gennemgå det statslige redningsberedskabs uddannelser. Der er desuden i lovforslaget medtaget en bestemmelse om, at en person skal være fyldt 18 år for at kunne pålægges tjeneste i redningsberedskabet (beredskabspligt), hvilket er i overensstemmelse med FN s udkast til tillægsprotokol til FN-konventionen om barnets rettigheder. Endelig indeholder lovforslaget nogle præciseringer og nogle redaktionelle ændringer. 2. Lovforslagets administrative og økonomiske konsekvenser for det offentlige Lovforslaget har ingen administrative eller økonomiske konsekvenser for staten. For kommunerne gør følgende sig gældende: Med lovforslagets 1, nr. 7, tilvejebringes hjemmel til, at kommunerne også kan opkræve gebyr ved udrykning til blinde alarmer fra lovpligtige brandsikringsanlæg. Gebyret skønnes at indbringe en årlig kommunal merindtægt på 8,75 mio. kr. Den endelige fastsættelse af beløbets størrelse vil ske efter forhandling med de kommunale parter. Beløbet er beregnet på grundlag af et skønnet antal blinde alarmer fra lovpligtige ikke kommunale anlæg på ca Der er i beregningerne forudsat et gebyr på kr. pr. blind alarm. I det omfang indførelse af gebyrer medfører en reduktion i antallet af blinde alarmer, skønnes det, at kommunerne opnår en tilsvarende besparelse som følge af færre udrykninger. De kommunale merindtægter vil i medfør af Det Udvidede Totalbalanceprincip blive modregnet i statstilskuddet til kommunerne. 3. Lovforslagets administrative konsekvenser for borgerne Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne. 4. Lovforslagets erhvervsøkonomiske og erhvervsadministrative konsekvenser Lovforslaget har hverken administrative eller økonomiske konsekvenser for erhvervslivet. 5. Lovforslagets miljømæssige konsekvenser Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser. 6. Forholdet til EU-retten. Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter. 7. Hørte myndigheder m.v. Lovforslaget har været til høring hos Arbejdsministeriet, By- og Boligministeriet, Erhvervsministeriet, Finansministeriet, Forsvarsministeriet, Justitsministeriet, Miljø- og Energiministeriet, Frederiksberg Kommune, Københavns Kommune, Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen, Foreningen af Kommuner i Københavns Amt, Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, Beredskab Storkøbenhavn, Beredskabs-Forbundet, Dansk Brandteknisk Institut, Rådet for Dansk Forsikring og Pension, Dansk Arbejdsgiverforening, Specialarbejderforbundet i Danmark, Horesta (Hotel-, Restaurant- og Turisterhvervets Arbejdsgiverforening), Dansk Restaurant- og Cafeteria Forening, Landsforeningen af Forsamlingshuse i Danmark, Hovedorganisationen af Beredskabsofficerer i Danmark, Organisationen af Stampersonel i Danmark, Landstalsmandsudvalget for Menige og Falck A/S. 213

216 5 Økonomiske konsekvenser for stat, amtskommuner og kommuner Vurdering af konsekvenser af lovforslaget Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis ja, angiv omfang) Ja. Kommunalbestyrelsen gives mulighed for opkrævning af gebyr på skønnet årligt 8,75 mio. kr. Administrative konsekvenser for Nej Nej stat, amtskommuner og kommuner Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet Nej Nej Administrative konsekvenser for Nej Nej erhvervslivet Miljømæssige konsekvenser Nej Nej Administrative konsekvenser for borgerne Nej Nej Forholdet til EU-retten Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter. Negative konsekvenser/mer-udgifter (hvis ja, angiv omfang) Nej Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser Til 1 Til nr. 1 Den beredskabskommission, som en kommunalbestyrelse i henhold til 9 skal nedsætte, varetager som udgangspunkt spørgsmål om planlægning af redningsberedskabet og forbereder kommunalbestyrelsens beslutninger om redningsberedskabet. I henhold til 10 kan to eller flere kommuner samordne deres redningsberedskab og skal da nedsætte en fælles beredskabskommission til at varetage de opgaver, som kommunalbestyrelserne henlægger til denne. Kommunalbestyrelsen kan i henhold til gældende lovgivning ikke overlade beredskabskommissionen kompetence til at træffe beslutninger om bl.a. forebyggende foranstaltninger, der er omfattet af beredskabslovens kapitel 7. I Opgavekommissionens betænkning nr af december 1998 foreslås, at kommunalbestyrelser, der opretter en fælles beredskabskommission i henhold til beredskabslovens 10 - for at undgå barrierer for en hensigtsmæssig opgavevaretagelse - skal have adgang til at overlade den fælles beredskabskommission kompetence i sager om forebyggende foranstaltninger efter beredskabslovens kapitel 7. Hjemmel hertil er medtaget under nr. 4. Opgavekommissionen har alene behandlet spørgsmålet om overladelse af den nævnte kompetence til en fælles beredskabskommission. Det findes hensigtsmæssigt, at kommuner, der har nedsat en beredskabskommission i henhold til 9, også får adgang til at overlade den umiddelbare forvaltning i henhold til beredskabslovens kapitel 7 til beredskabskommissionen. Hjemmel hertil er medtaget under nr. 1. Til nr. 2 Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af 1, nr. 8, i lov nr. 231 af 2. april 1997 om ændring af lov om kommunernes styrelse (Københavns Kommunes inddragelse under loven). Til nr. 3 Der er tale om en redaktionel ændring. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets nr. 1. Til nr. 4 Der henvises til de almindelige bemærkninger og bemærkningerne til lovforslagets nr. 1. Til nr. 5 Ifølge bemærkningerne til beredskabslovens 11 omfatter den obligatoriske samordning af opgaver inden for redningsberedskabet i det storkøbenhavnske område alene det krigsmæssige redningsberedskab. Forslaget tilsigter at sidestille de storkøbenhavnske kommuner med landets øvrige kommuner for så vidt angår mulighederne for at samordne det fredsmæssige redningsberedskab efter 10. Til nr. 6 Med forslaget tilvejebringes klar hjemmel til, at redningsberedskabet i forbindelse med indsats har adgang til privat ejendom uden retskendelse. Der vil 214

217 6 være tale om situationer, hvor der er uniformeret indsatsmandskab og rednings- og slukningskøretøjer på skadestedet. En effektiv redningsindsats, f.eks. brandslukning eller bekæmpelse af et uheld med farlige stoffer, vil ikke være mulig, såfremt redningsmandskabet ikke har uhindret og umiddelbar adgang til skadestedet. Der vil ikke i sådanne situationer være andre egnede, mindre indgribende muligheder. Det har endvidere været overvejet også at præcisere formuleringen af beredskabslovens 12, der rummer en beskrivelse af det kommunale redningsberedskabs opgaver. Den konkrete indsats, hvor behovet for uhindret adgang til privat ejendom er til stede, vil ske i medfør af 21. Til nr. 7 Med forslaget tilvejebringes hjemmel til at opkræve gebyr ved redningsberedskabets udrykning til blinde alarmer fra lovpligtige automatiske brandsikringsanlæg. Automatiske brandsikringsanlæg omfatter brandalarmanlæg (ABA-anlæg), sprinkleranlæg (AVS-anlæg), gasalarmanlæg (AGA-anlæg) og rumslukningsanlæg (ARS-anlæg). Automatiske brandsikringsanlæg kan være lovpligtige. Kommunalbestyrelsen kan således i medfør af forskrifter fastsat med hjemmel i f.eks. byggeloven eller beredskabsloven kræve installeret automatiske brandsikringsanlæg f.eks. i plejeinstitutioner med soveafsnit eller i særligt brandfarlige virksomheder. Brandsikringsanlæg kan endvidere af kommunalbestyrelsen kræves etableret som vilkår i forbindelse med tilladelser, som meddeles efter byggeloven eller beredskabsloven. De lovpligtige anlæg skal ifølge reglerne være direkte tilsluttet den lokale beredskabsstation. Automatiske brandsikringsanlæg, der ikke er lovpligtige, kan på frivilligt grundlag efter aftale med kommunalbestyrelsen være direkte tilsluttet den lokale beredskabsstation. Kommunalbestyrelsen kan i dag med hjemmel i almindelige kommunalretlige grundsætninger om kommuners opgavevaretagelse opkræve betaling til dækning af beredskabets udgifter i forbindelse med udrykning til blinde alarmer fra ikke lovpligtige brandsikringsanlæg. Indenrigsministeren har i et svar af 4. februar 1999 på spørgsmål nr. 22, stillet af Folketingets Kommunaludvalg den 2. december 1998, vedrørende gebyrer for beredskabets udrykning til blinde alarmer, tilkendegivet, at han ved en revision af beredskabsloven vil overveje at indføre hjemmel for kommunerne til at kunne opkræve gebyrer ved udrykninger til blinde alarmer fra lovpligtige anlæg. Lovpligtige automatiske brandsikringsanlæg kan som nævnt ovenfor kræves installeret i f.eks. plejeinstitutioner med soveafsnit og i særligt brandfarlige virksomheder. Det er anlægsejeren - altså den pågældende institution/virksomhed - der har ansvaret for, at der ikke via anlægget sker en utilsigtet tilkaldelse (alarmering) af redningsberedskabet. Det er derfor også anlægsejeren, der skal betale gebyret. Ifølge Redningsberedskabets statistiske beretning 1998 foretog redningsberedskabet i 1998 udrykning til blinde alarmer på landsplan. En undersøgelse for årene 1995 og 1996 vedrørende blinde alarmer i Kolding og Odense Kommuner viste, at 95% af samtlige alarmer fra automatiske brandsikringsanlæg var blinde alarmer. Hverken Kommunernes Landsforening eller Beredskabsstyrelsen har kendskab til fordelingen mellem antallet af udrykninger til blinde alarmer fra lovpligtige anlæg og antallet af udrykninger til blinde alarmer fra anlæg, der ikke er lovpligtige. Det antages dog, at i hvert fald ikke under udrykninger i 1998 blev foretaget til blinde alarmer fra lovpligtige ikke kommunale anlæg. Gebyrets størrelse vil blive fastlagt af indenrigsministeren på baggrund af kommunernes gennemsnitsomkostninger i forbindelse med udrykninger til blinde alarmer fra lovpligtige automatiske brandsikringsanlæg. Dette indebærer, at nogle kommuner vil blive overkompenseret, mens andre kommuner ikke vil blive kompenseret for hele udgiften. Til nr. 8 og 9 Af lovens 25 fremgår, at kommunalbestyrelsen skal udarbejde en samlet plan for kommunens redningsberedskab og civile beredskab, og at amtsrådet skal udarbejde en samlet plan for amtskommunens civile beredskab. Planen skal i henhold til stk. 3 revideres mindst én gang i hver kommunal valgperiode. Tidligere har flere kommuner dog ikke overholdt kravet om udarbejdelse af beredskabsplaner. Med bestemmelserne præciseres det derfor, at det er kommunalbestyrelsen og amtsrådet, der har ansvaret for at udarbejde og revidere beredskabsplanerne, og at vedtagelsen af en beredskabsplan ikke kan overlades til beredskabskommissionen, et udvalg eller den kommunale eller amtskommunale administration. Til nr. 10 Med forslaget præciseres, i hvilke tilfælde kommunalbestyrelsen kan bestemme, at der skal etableres brandvagt. Den gældende lovs 35, stk. 3, har i enkelte tilfælde givet anledning til tvivl om anvendelsesom- 215

218 7 rådet. Med den foreslåede bestemmelse præciseres det derfor, at kommunalbestyrelsen i overensstemmelse med gældende praksis har hjemmel til at bestemme, at der skal udsættes brandvagt ved afholdelse af f.eks. festivaler i det fri. Det fastsættes endvidere, at en brandvagt har adgang til de enkelte arrangementer uden retskendelse. Der er tale om arrangementer, hvor brandvagtens opgave er at kontrollere, at de brandsikkerhedsmæssige forhold er i orden. Dette kontrolhensyn kan ikke opfyldes, såfremt brandvagten ikke har fri adgang til arrangementet. Der vil ikke i sådanne situationer være andre egnede, mindre indgribende muligheder. I praksis bruges bestemmelsen særligt i forbindelse med lejlighedsvise arrangementer, men kan også anvendes, hvis kommunalbestyrelsen vurderer, at der i særlige situationer er behov for, at der etableres brandvagt i forbindelse med mere faste arrangementer. Som eksempel kan nævnes diskoteksarrangementer i forsamlingslokaler. Til nr. 11 Formålet med bestemmelsens stk. 1 er at præcisere kommunalbestyrelsens generelle pligt til at foretage brandsyn af visse bygninger og virksomheder. Vedrørende bestemmelsens stk. 3 bemærkes, at brandsyn foretages for at kontrollere, om de brandværnsforanstaltninger, der er krævet i lovgivningen, overholdes. Dette kontrolhensyn kan ikke opfyldes, såfremt brandsynet ikke kan foretages uden retskendelse. For så vidt angår brandsyn af fredede bygninger, der tillige er private boliger, skal brandsyn af den private bolig dog anmeldes med passende varsel, hvilket allerede fremgår af den gældende bekendtgørelse om brandsyn. Ud over denne situation vil der ikke være andre egnede, mindre indgribende muligheder. Til nr. 12 Formålet med bestemmelsen er at tilvejebringe hjemmel til, at kommunalbestyrelsen kan foretage en systematiseret offentliggørelse af brandsynsresultater, jf. lovforslagets almindelige bemærkninger. En systematiseret offentliggørelse af resultaterne af gennemførte brandsyn i forsamlingslokaler m.v. vil kunne bidrage til, at de ansvarlige tillægger brandsikkerhedsmæssige spørgsmål yderligere vægt, og give brugerne mulighed for at gøre sig bekendt med lokalernes brandsikkerhedsmæssige standard. Indenrigsministeriet vil i en bekendtgørelse fastsætte nærmere regler om offentliggørelse af resultaterne af brandsyn, herunder om, at eventuel offentliggørelse af hensyn til brugerne skal ske umiddelbart efter, at brandsynet er foretaget. Offentliggørelsen kan omfatte navne på fysiske og juridiske personer, der har modtaget forbud/påbud om, at benyttelse af de pågældende lokaliteter ikke må ske eller om afhjælpning af mangler, der medfører brandfare. Offentliggørelsen kan endvidere omfatte navne på fysiske og juridiske personer, der har accepteret et bødeforlæg eller har modtaget en dom for overtrædelse af beredskabslovgivningen. Offentliggørelse vil f.eks. kunne foregå ved udsendelse af en pressemeddelelse, men elektronisk offentliggørelse kan også anvendes. Hvis offentliggørelse sker elektronisk, f.eks. på kommunens hjemmeside, skal brandsynsresultaterne fjernes, når de forhold, der har givet anledning til påbud/forbud, er bragt i orden. Der vil endvidere blive fastsat en frist for, hvor lang tid en meddelelse om sanktioner må fremgå af elektroniske medier. Til nr. 13 Kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med, at virksomheder, der i medfør af bestemmelsens stk. 1 i tilfælde af krise eller krig pålægges bedriftværn, opfylder forpligtelsen. Det kontrolhensyn, der ligger bag kommunalbestyrelsens tilsyn, vil forspildes, såfremt kommunalbestyrelsen ikke har adgang til virksomheden uden retskendelse. Til nr. 14 Der er tale om en redaktionel ændring. Til nr. 15 Der er tale om en redaktionel ændring. Til nr. 16 Til 54 a: Ved lov nr. 127 af 25. februar 1998 om ændring af lov om forsvarets personel, lov om hjemmeværnet, lov om ferie og lov om orlov (antagelse af kvinder på værnepligtslignende vilkår, kulancemæssig godtgørelse, pensionsmæssig sikring af overenskomstansat personel m.v.) blev der i lov om forsvarets personel indsat bestemmelser, hvorefter kvinder kan antages til tjeneste på værnepligtslignende vilkår i forsvaret og derved omfattes af begrebet militært personel i lov om forsvarets personel. Hermed blev der tilvejebragt en ordning, hvorefter kvinder generelt kan antages til tjeneste i forsvaret og uddannes til at kunne indgå i forsvarets mobiliseringsstyrke. Den foreslåede bestemmelse indebærer, at kvinder ligeledes kan antages til tjeneste i det statslige redningsberedskab på værnepligtslignende vilkår. Der 216

219 8 tilvejebringes hermed grundlag for en ordning, hvorefter også kvinder, der ønsker at gøre tjeneste i redningsberedskabet med henblik på i krise eller krig at kunne indgå i det statslige eller det kommunale redningsberedskabs mobiliseringsstyrke, får mulighed for at gennemgå det statslige redningsberedskabs uddannelser. Efter afskedigelse eller hjemsendelse har kvinder, der antages til tjeneste i det statslige redningsberedskab på værnepligtslignende vilkår, i lighed med deres mandlige kolleger pligt til at stå til rådighed for redningsberedskabet indtil udløbet af det år, i hvilket de fylder 50 år. Kvinder, der antages til tjeneste på værnepligtslignende vilkår, gennemgår en brandmandsuddannelse og eventuelt en udvidet uddannelse indeholdende bl.a. redningstjeneste. Uddannelsen kan åbne mulighed for en eventuel senere ansættelse som hel- eller deltidsbrandmand i de kommunale redningsberedskaber eller en videreuddannelse i det statslige redningsberedskab. At kvinder kan gøre tjeneste i det statslige redningsberedskab på værnepligtslignende vilkår skaber tillige et bredere grundlag for rekruttering til holdlederuddannelsen og den kommende fælles lederuddannelse, således at de pågældende kan indgå på mellemlederog lederniveau i det statslige redningsberedskab. Til 54 b: Kvindeligt personel i redningsberedskabet er ikke omfattet af lov om værnepligtens opfyldelse ved civilt arbejde, idet loven kun gælder værnepligtige. Kvindeligt personel i mobiliseringsstyrken har dermed ikke samme muligheder som mandligt personel i redningsberedskabet for at kunne udtræde af mobiliseringsstyrken. For at ligestille personellet mest muligt på dette område, foreslås det, at der tilvejebringes mulighed for, at indenrigsministeren kan fritage kvindeligt personel i redningsberedskabet, der er afskediget eller hjemsendt, og for hvem tjeneste af enhver art i redningsberedskabet må anses for uforenelig med deres samvittighed, for denne tjeneste. Der tilvejebringes ikke noget retskrav på fritagelse. Afgørelse vil blive truffet på grundlag af en konkret vurdering efter tilsvarende kriterier som ved afgørelse om fritagelse efter lov om værnepligtens opfyldelse ved civilt arbejde. Fritagelse medfører, at den pågældende udtræder af redningsberedskabets mobiliseringsstyrke. Fritagelsen vil ikke være forbundet med en pligt til at udføre andet statsarbejde. Til nr. 17 FN har fremlagt et udkast til en tillægsprotokol til FN-konventionen om barnets rettigheder. Protokoludkastet indeholder et forbud mod såvel tvungen som frivillig rekruttering af personer under 18 år til væbnede styrker og indebærer en forpligtelse til at træffe foranstaltninger til, at personer under 18 år ikke deltager i stridigheder (hostilities). Formålet hermed er bl.a. at beskytte børn mod de risici for fysisk og psykisk overlast, der kan følge af deltagelse i stridigheder. På denne baggrund er det i forsvaret bestemt, at den laveste aldersgrænse for nyansættelse som konstabelelev og konstabel fremover er 18 år, og at værnepligtige først må indkaldes til den første samlede tjeneste i forsvaret efter det fyldte 18. år. Den samme aldersgrænse gælder for værnepligtige, der indkaldes til tjeneste i redningsberedskabet. Deltagelse i løsningen af redningsberedskabets opgaver, jf. beredskabslovens 1, kan som udgangspunkt ikke direkte sidestilles med deltagelse i væbnede konflikter eller stridigheder, jf. protokoludkastet. Personer, der pålægges beredskabspligt, jf. beredskabslovens 56, vil imidlertid under krise eller krig eller ved andre ekstraordinære forhold bl.a. skulle yde en omfattende redningsindsats og vil på samme måde som bevæbnet personel kunne blive udsat for alvorlige fysiske eller psykiske påvirkninger i forbindelse hermed. De hensyn, der ligger bag protokoludkastet, tilsiger, at den nedre grænse for at pålægge beredskabspligt hæves fra de nugældende 16 år til 18 år. Til 2 Til nr. 1 Forslaget er en konsekvens af forslaget til 1, nr. 16, hvorefter beredskabslovens og tilsvarende finder anvendelse på kvinder antaget til tjeneste i redningsberedskabet på værnepligtslignende vilkår. Til 3 Til nr. 1-3 Forslaget er en konsekvens af forslaget til 1, nr. 16, hvorefter beredskabslovens og tilsvarende finder anvendelse på kvinder antaget til tjeneste i redningsberedskabet på værnepligtslignende vilkår. Til 4 Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli

220 218

221 219

222 220

223 221

224 222

225 223

226 224

227 225

228 226

229 227

230 228

231 229

232 230

233 231

234 232

235 233

236 234

237 8. del indeholder uddrag af ændringerne af beredskabsloven i 1995 og

238

239 Ændring af beredskabsloven i 1995 Uddrag af Lov nr. 380 af 14. juni 1995 om ændring af de kommunale styrelseslove m.v. (Information om kommunale servicemål, ændrede vederlæggelsesregler, ret til fravær fra arbejde m.v.) 3 I beredskabsloven, lov nr af 23. december 1992, foretages følgende ændringer: 1. I 9, stk. 3, ændres»reglerne i 11, stk. 1, 20, stk. 1-3 og 5,» til:»reglerne i 11, stk. 1, 20, stk. 1-4 og 6,». 2. 9, stk. 4, affattes således:»stk. 4. Kommunalbestyrelsen, jf. stk. 2 og 11, stk. 1, eller den fælles beredskabskommission, jf. 10, stk. 2, og 11, stk. 2, kan beslutte, at der ydes beredskabskommissionens medlemmer diæter, erstatning for dokumenteret tabt arbejdsfortjeneste og udgiftsgodtgørelse efter reglerne i 16 a i lov om kommunernes styrelse. En beslutning efter 1. pkt. skal omfatte alle medlemmer af beredskabskommissionen. Dog kan kommunalbestyrelsesmedlemmer og medlemmer af Københavns magistrat ikke modtage diæter, ligesom kommunalt og statsligt ansatte ikke kan modtage diæter, når varetagelsen af hvervet er et led i de pågældendes embedsgerning.«5 Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. september 1995, 1, nr. 7, 8, 14, 16, 17 og 18, 2, nr. 6 og 7, 3 og 4 dog først den 1. januar Stk

240 1 Ændring af beredskabsloven i 1997 Uddrag af Lov nr. 232 af 2. april 1997 om ændring af de kommunale styrelseslove m.v. (Københavns Kommunes inddragelse under lov om kommunernes styrelse) 7 I beredskabsloven, lov nr af 23. december 1992, som ændret ved 3 i lov nr. 380 af 14. juni 1995, foretages følgende ændring: 1. I 9, stk. 4, 3. pkt., udgår»og medlemmer af Københavns magistrat«. 14 Stk. 1. Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1998, jf. dog stk. 2 og 3. Stk Uddrag af Lov nr af 29. december 1997 om ændring af lov om kommunernes styrelse og beredskabsloven (Åbne udvalgsdagsordener m.v.) 2 I beredskabsloven, lov nr af 23. december 1992, som ændret ved 3 i lov nr. 380 af 14. juni 1995 og 7 i lov nr. 232 af 2. april 1997, foretages følgende ændring: 1. I 9, stk. 3, ændres» 20, stk. 1-4 og 6«til:» 20, stk. 1-4, 6 og 7«. 3 Loven træder i kraft den 1. januar

241 9. del indeholder den oprindelige beredskabslov, lov nr af 23. december 1992, med tilhørende forarbejder 239

242

243 Indholdsfortegnelse til 9. del Side Beredskabsloven, lov nr af 23. december Forslag til beredskabslov, lovforslag nr. 132, fremsat den 2. december Bemærkninger til lovforslaget Indenrigsministerens skriftlige fremsættelse af lovforslag nr. 132 den 2. december Folketingets 1. behandling af lovforslag nr. 132, den 9. december Betænkning til nr. 132, afgivet af kommunaludvalget den 11. december Besvarelser af spørgsmål og henvendelser: Spørgsmål 1 og 2 om atomberedskabet (bilag 2) Spørgsmål 3 om henvendelse fra Specialarbejderforbundet i Danmark (bilag 4). 303 Bemærkninger til henvendelse fra Sammenslutningen af Bedriftværnsledere (bilag 5) Bemærkninger til henvendelse fra Civilforsvars-Forbundet (bilag 7) Spørgsmål 4, 5 og 6 om redningsberedskabets indsættelse i udlandet (bilag 13). 309 Spørgsmål 7 om forslagets 14 (bilag 13) Spørgsmål 8 og 10 om bemyndigelser (bilag 13) Spørgsmål 9 om brandsyn på forsvarets etablissementer (bilag 13) Besvarelse af henvendelse fra Civilforsvars-Forbundet (bilag 15) Besvarelse af henvendelse fra Kommunernes Landsforening med bilag (bilag 16) 317 Besvarelse af henvendelse fra CF-kommissionen for Storkøbenhavn (bilag 16). 319 Folketingets 2. behandling af lovforslag nr. 132, den 16. december Tillægsbetænkning til nr. 132, afgivet af kommunaludvalget den 16. december Folketingets 3. behandling af lovforslag nr. 132, den 18. december

244

245 243

246 244

247 245

248 246

249 247

250 248

251 249

252 250

253 251

254 252

255 253

256 254

257 255

258 256

259 257

260 258

261 259

262 260

263 261

264 262

265 263

266 264

267 265

268 266

269 267

270 268

271 269

272 270

273 271

274 272

275 273

276 274

277 275

278 276

279 277

280 278

281 279

282 280

283 281

284 282

285 283

286 284

287 285

288 286

289 287

290 288

291 289

292 290

293 291

294 292

295 293

296 294

297 295

298 296

299 297

300 298

301 299

302 300

303 301

304 302

305 303

306 304

307 305

308 306

309 307

310 308

311 309

312 310

313 311

314 312

315 313

316 314

317 315

318 316

319 317

320 318

321 319

322 320

323 321

324 322

325 323

326 324

327 325

328 326

329 327

330

331 10. del indeholder de 3 love, som beredskabsloven, lov nr af 23. december 1992, erstattede: - Sammenskrivning af brandloven, lovbekendtgørelse nr. 365 af 28. juli 1983 med senere ændringer - Sammenskrivning af civilforsvarsloven, lovbekendtgørelse nr. 517 af 28. juli 1987 med senere ændringer - Sammenskrivning af lov om det civile beredskab, lovbekendtgørelse nr. 279 af 3. juni 1985 med senere ændringer 329

332

333 331

334 332

335 333

336 334

337 335

338 336

339 337

340 338

341 339

342 340

343 341

344 342

345 343