Fremtidens Regnvandshåndtering i Jyllinge Nordmark

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Fremtidens Regnvandshåndtering i Jyllinge Nordmark"

Transkript

1 Fremtidens Regnvandshåndtering i Jyllinge Nordmark Anbefalinger fra Roskilde Forsyning

2 Forord Jyllinge Nordmark er et tidligere landsbrugs- og moseområde, der fra midten af 1900-tallet på privat initiativ løbende er blevet udbygget til sommerhusområde. Fra 1990 og frem er området gradvist blevet omdannet til helårsbeboelse. I dag er ca ud af 2050 ejendomme omdannet til helårsbeboelse og flere forventes at følge. Omkring 1980 blev der etableret spildevandskloak. Det nordligste område betjenes af et vakuumsystem, der ikke fungerer optimalt i regnvejr, da systemet er følsomt og ikke sikret tilstrækkeligt mod indtrængende regn- og grundvand. Regnvand håndteres individuelt af hhv. grund- og vejejere i området. Jyllinge Nordmark afgrænses af Værebro Å mod Nord, Fjorden mod vest og gennemskæres af den øst-vest gående Råmosegrøft Nord samt den nord-syd gående Råmosegrøft Syd. Både grøftesystemerne, åen og fjorden har tidligere ført til oversvømmelser i området (bl.a. under skybrud i 2007, 2010 og senest ved Bodil i 2015, hvor det var tørvejr). Roskilde Kommune og borgere i Jyllinge Nordmark arbejder sammen på etablering af et dige til beskyttelse mod stormflod. Stormflod og høj vandstand (Roskilde Kommune, 2015). Den lokale håndtering af regnvand, kombineret med begrænset kapacitet i recipienter, terrænnært grundvand og et følsomt kloaksystem giver en øget risiko for oversvømmelser af forskellig art ved kraftig eller vedvarende regn. I denne rapport undersøges eksisterende problemer med regnvand samt mulige løsninger på problemerne. Projektet er produktet af en samarbejdsaftale mellem Roskilde Kommune og Roskilde Forsyning fra Aftalen forpligter parterne til i fællesskab at arbejde mod løsninger, der kan håndtere den øgede vandmængde der kan opstå ved kraftige regnskyl i fremtiden og er en udmøntning af Roskilde Byråds strategi og handleplan Vand og Klimatilpasning. Samarbejdsaftalen er 3. fase i det fælles klimatilpasningsarbejde i området, der bl.a. har øget kapaciteten i Råmosegrøfterne. Det første konkrete resultat af samarbejdsaftalen er nærværende rapport, der undersøger de faktiske problemer med regnvand i Jyllinge Nordmark samt giver Roskilde Forsynings anbefalinger til fremtidens regnvandshåndtering i området. Rapporten vil danne grundlag for udarbejdelse af nyt spildevandsplanstillæg i Roskilde Kommune med sigtet at en del af Jyllinge Nordmark skal have et fælles afvandingssystem for regnvand. Digeprojektet (Roskilde Kommune, 2015b) er ikke omfattet af rapporten, men er et nødvendigt rammevilkår. Konkretisering af anbefalingerne i rapporten vil derfor skulle ske i tæt samarbejde med dige-projekteringen. Et fælles afvandingssystem for regnvand vil kunne etableres og drives af Roskilde Forsyning under forudsætning af tilslutning og betaling af tilslutningsbidrag (ca kr. pr. matrikel) af private grundejere. Roskilde Forsynings serviceniveau og deraf følgende design af ledningssystemer foreskriver imidlertid at der kan 2

3 forekommer oversvømmelser på terræn op til hvert 5. år. En skybrudssikring af området (designet til håndtering af f.eks. regnhændelser, der er så kraftige at de kun opstår hvert 100. år) vil derfor skulle etableres som et samarbejdsprojekt mellem grundejere, kommune og Forsyning, hvor fordeling af økonomi, ejerskab og drift skal afklares mellem parterne. I dette projekt tages udgangspunkt i at der skal skabes en fremtidssikret skybrudssikring af området og ikke en traditionel regnvandskloakering, da det vurderes at det er skybrudssikringen der er behov for og som efterspørges i området, idet de traditionelle kloakanlæg der vil ligge i Roskilde Forsynings regi ikke er tilstrækkelige. 3

4 4 Indholdsfortegnelse

5 56 Bilagsfortegnelse Bilag 1: Geologisk overblik over boringer i Jyllinge Nordmark Bilag 2: Data fra feltarbejde Borejournaler, indmålinger, moniteringsresultater Bilag 3: Spørgsmål fra internetbaseret spørgeskema Bilag 4 Resultater fra spørgeskemaundersøgelse (FORTROLIGT) Bilag 5: Resumé af kommentarer til undersøgelsen (FORTROLIGT) Bilag 6: Referater fra møder med grundejerforeninger Bilag 7: Materiale fra teknisk workshop Bilag 8: Problembeskrivelse og anbefalinger på vejniveau (FORTROLIGT) Kortbilagsfortegnelse Kortbilag A: Oversigt over boringer i Jyllinge Nordmark Kortbilag B: Ejendomme med problemer i huse og på grunde (FORTROLIGT) Kortbilag C: Hyppighed af problemer med regnvand på grund eller ejendom (FORTROLIGT) Kortbilag D: Hyppighed af funktionssvigt af kloak Kortbilag E: Kort over oversvømmelser i 2007, baseret på data fra Roskilde Kommune og Jyllinge Sommerland grundejerforening Kortbilag F: Dialog med grundejerforeninger Kortbilag G: Eksisterende regnvandsløsninger i området Kortbilag H: Anbefalinger til fremtidig regnvandshåndtering 5

6 Indledning Roskilde Kommune arbejder målrettet på at skabe et Jyllinge Nordmark uden problemer med oversvømmelser fra fjord, åer eller regnvand. Denne rapport er resultatet af et delprojekt herunder udarbejdet af Roskilde Forsyning. Projektets formål er at analysere eksisterende problemer med regnvandshåndteringen for derved at kunne vurdere nødvendige tiltag for at skabe en samlet velfungerende regnvandshåndtering i Jyllinge Nordmark, hvor der for alle grund- og vejejere kan udpeges et realistisk sted at aflede deres tag- og overfladevand fra (det være sig ved lokal nedsivning eller afledning til fælles system). Anbefalingerne er Roskilde Forsynings og er oplæg til Roskilde Kommunes arbejde med et spildevandsplanstillæg for Jyllinge Nordmark om ændret status fra selvstændig håndtering af regnvand til fælles regnvandshåndtering. Rapporten består af 4 dele: Hydrogeologisk forståelsesramme Analyse af problemer med regnvand Tekniske løsningsprincipper Anbefalinger til fremtidens regnvandshåndtering Den hydrogeologiske forståelsesramme er baseret på geografiske og geologiske oplysninger om området samt en række feltarbejder. Formålet med feltarbejdet var at beskrive geologi samt regnvands betydning for det terrænnære grundvand. Der er etableret 12 boringer, der er geologisk beskrevet og efterfølgende er grundvandsstanden pejlet, heraf konstant moniteret i 5 boringer. Grundvandsspejlet er sammenholdt med regnvandsdata fra Roskilde Forsynings SVK-boring på Jyllinge Rensningsanlæg og Egedals kommunes data om vandstanden ved udløbet af Værebro Å. Derudover er der lavet to prøvepumpninger til beskrivelse af strømning i det terrænnære grundvand. Analysen af problemer med regnvand er baseret på en spørgeskemaundersøgelse og dialog med grundejerforeninger i området. Spørgeskemaundersøgelsen omhandlede problemer med regnvand og blev udsendt til samtlige husstande i Jyllinge Nordmark. Formålet med spørgeskemaundersøgelsen var at udpege de specifikt oplevede problemer med regnvand i området. Undersøgelsen var inddelt i 4 niveauer, der beskrev hhv. problemer med regnvand i hus, på grund, på vej og følgevirkninger på spildevandsafledning. Derudover var skemaet åbnet, således at der var mulighed for at præcisere svar og give yderligere inputs til undersøgelsen. Dialogen med grundejerforeninger bestod i individuelle møder med de 18 grundejerforeninger (ud af 28 i alt), der ønskede at give indspil til undersøgelsen. På møderne blev nuværende regnvandsløsninger og problemer diskuteret samt evt. ønsker til fremtidig regnvandshåndtering. Roskilde Forsyning har på baggrund af de samlede data om hydrogeologien i området og de faktisk oplevede problemer, afholdt et workshop-forløb med 17 deltagere fra 9 forskellige relevante firmaer og offentlige instanser. Formålet 6

7 hermed var at sikre at de tekniske løsningsprincipper, der anbefales for området dækker bredden af muligheder og de teknisk mest velfunderede metoder. Dette sikre desuden at specifikke firma præferencer er elimineret. På baggrund heraf er beskrevet de tekniske løsningsprincipper, der anbefales benyttet. På baggrund af en vejspecifik gennemgang af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen, grundejerforeningernes holdninger og input fra workshop-forløbet, har Roskilde Forsyning opstillet en generel anbefaling for, hvor der skal skabes fælles regnvandshåndtering og hvor den hidtige praksis med individuel regnvandshåndtering skal fortsætte (herunder dog også med yderligere fokus på håndtering af vejvand). Anbefalingerne består dels af en række generelle principper for tekniske løsninger samt mere detaljerede beskrivelse af problemer og evt. løsninger på vejniveau. Anbefalingerne er ét af mange igangværende tiltag der skal være med til at skabe et Jyllinge Nordmark, der måske ikke er tørt, men uden skadevoldende begivenheder på bygninger og anlæg. Fokus er lagt på at bygningsdele sikres og at der etableres løsninger, der skybrudssikre området og ikke kun som Roskilde Forsynings serviceniveau og generelle normkrav for kloakerede områder foreskriver regn på terræn hvert 5. år. Derfor er der generelt lagt op til samarbejdsprojekter mellem grundejerforeninger, Roskilde Kommune og Roskilde Forsyning i de områder, hvor Roskilde Forsyning får en rolle i fremtidens regnvandshåndtering. God læselyst! 7

8 Hydraulisk forståelsesramme Jyllinge Nordmark har en meget varieret topografi med højdeforskelle fra kote 0 og op til kote 30. Geologisk er området præget af Værebro Ådal med opfyld af smeltevandsaflejringer fra sidste istid (Roskilde Kommune et al., 2011). På Figur 1 er områdets topografi visualiseret. Alene på baggrund af dette kort er det tydeligt at området har nogle naturlige strømningsveje og endestationer for overfladevand og deraf følgende udfordringer såfremt regnvand ikke ledes og håndteres med omhu. Figur 1: Topografisk kort over Jyllinge Nordmark. (Orbicon, 2015a) 8

9 I de følgende afsnit beskrives hvilke specielle topografiske udfordringer der er i forskellige dele af området. Området Nord for Osvej, Osvej Ves og vest for Høgevænget er en del af Værebro Ådal er et fladt lavbundsområde generelt beliggende under kote 2,5 med en øst-vestgående sandryg med koter over 2,5. En del af den vestlige del af området er på historiske kort beskrevet som moseområde (Kort- og matrikelstyrelsen; 2015) og en beskrivelse fra historisk arkiv (Bjørn; 1993) angiver at området allerede fra de første udbygninger blev oversvømmet samt at brakvand trak ind i grundvandsboringer. De boringer, der er etableret i området indikerer at de øverste jordlag generelt består af sand. Nord for Osvej og øst for Høgevænget er terrænet generelt lidt højere (op til omkring kote 10) og har et naturligt fald mod recipienten Værebro Å. 9

10 Syd for Osvej Vest, og vest for Nordmarksvej er området præget af en større bakke med toppunkt omkring midten af Bakkeager, hvorfra terrænet falder til alle sider. Med deraf følgende udfordringer for de lavest liggende områder især i de områder, hvor vejens retning er parallel med bakken, hvorved, der skabes en hurtig, uforsinket transport af større vandmængder mod lavpunkterne. I bunden af dette område, ved Hagenæs, er der endnu en bakketop; hvilket medfører at vand samles i en lavning mellem de to bakker. Området er generelt præget af sand. Råmosegrøften syd løber langs Nordmarksvej og Birkeengen som en lokal lavning - ådal i terrænet. Grøften og ådalen omkring den, er den naturlige recipient for vand der strømmer fra vandskel tværs gennem Tofterne og i Kringlevej samt for et større område øst og sydøst for Råmosegrøften. Området syd for Blodhøjvej og øst for Kornvej er det højest beliggende område med koter op til kote 30. Her er en bakketop mellem Egesvinget og Bogfinkevej, hvorfra terrænet falder kraftigt til alle sider. Der er nogle steder i området konstateret fed ler. Dette betyder at der trods de høje koter er områder, hvor regnvand udgør problemer specielt i sving og udmundinger af stærkt hældende veje samt i lokale lunker. 10

11 Mellem Blodhøjvej og Osvej er terrænet generelt mere fladt, men hælder mod Råmosegrøften og Osvej og fuglekvarteret er præget af et lettere kuperet terræn med lavninger, hvor vandet kan samles. Grundvandsressource og terrænnære jordlag Størstedelen af Jyllinge Nordmark er nitratfølsomt indvindingsopland (Roskilde Kommune et al., 2011) og det er derfor vigtigt dels at bibeholde infiltration i området og dels at sikre en fortsat beskyttelse af grundvandsressourcen fx gennem infiltration via de øvre jordlag samt overvejelser om behov for yderligere rensning ved befærdede veje, begrænset brug af saltning, pesticider mv. Det geologiske jordartskort er vist i Figur 2. Heraf fremgår at Jyllinge Nordmarks øvre lag primært består af saltvandssand, smeltvandssand, moræneler og ferskvandsdannelser, der er placeret i det nordøstlige område, samt omkring Råmosegrøften syd. 11

12 Figur 2: Jordartskort for Jyllinge Nordmark (GEUS, 2015a) I Jyllinge Nordmark er der i GEUS Jupiterdatabase (Geus, 2015b) registreret 19 boringer, hvoraf der overvejende er tale om dybe vandværks boringer. I Bilag 1 er et skematisk overblik over geologien for GEUS boringer, boringer udført i forbindelse med dette projekt, Overordnet set er de øvre jordlag kendetegnet vec Moræneler i den sydlige del af området og sand fra lidt syd for Osvej og nordpå. 12

13 Figur 3: Placering af boringer i Jyllinge Nordmark baseret på GEUS; 2015b, egne data (Bilag 2) Feltarbejde For at øge kendskabet til den terrænnære hydrogeologi er der i forbindelse med dette projekt udført følgende feltarbejder: Etablering af 12 korte pejleboringer Boringerne er mellem 3 og 11 m u.t. med 2 m filtersætning etableret i de øvre vandmættede sandlag. Boringerne er udført i december (RFB1- RFB10) og marts (RFB11-RFB12) ved hhv. Butler Geoteknik og Arkil. RFB1-RFB10 er indmålt af Orbicon imens RFB11-RFB12 er indmålt af Arkil. 3 manuelle pejlerunder Der er udført manuelle pejlerunder af alle boringer i december, april og juni ved Orbicon. 13

14 Kontinuerlig logning i 5 boringer fra december til juni 5 boringer; RFB3, RFB5, RFB6, RFB7 og RFB10 er udvalgt til kontinuerlig logning af vandspejl og er logget i perioden Herudover er atmosfærisk tryk logget som reference. 2 prøvepumpningsforsøg af hhv. 24 og 48 timers varighed Der er udført prøvepumpningsforsøg i hhv. boring RFB4 og RFB8. I forbindelse med forsøget blev vandspejl logget i prøvepumpningsboring samt de 2-3 nærmeste boringer. Oppumpede vandmængder blev ledt til hhv. Råmosegrøften Nord og regnvandskloak i Osvej. Resultater og analyse I 14

15 Tabel 1 er placering og dybde af boringer, geologi i boringer samt det mest terrænnære grundvansspeji,der er målt angivet. Geologien i de 12 udførte boringer bestod primært af grus og sandlag. I ingen af boringerne er bund af det terrænnære magasin påtruffet. I Orbicon (2014) blev moræneleren truffet mellem 4,6 og 10,6 m u.t.langs Værebro Å. Her blev også konstateret betydelige tørveformationer på mellem ca. 2 og 4 m. Disse formationer er ikke genfundet i boringerne udført i dette projekt. I to boringer er der påvist gytje med lagtykkelser på 0,5-1 m (RFB5 og RFB6), mens der i to boringer er påvist tørvemuld på cm (RFB2 og RFB5). 15

16 Tabel 1: Geologi og vandspejl for boringer. Geologi er beskrevet hierakisk således at jordart med størst mægtighed angives først. Vandspejl er angivet i m u.t. I 5 boringer er vandspejlet pejlet løbende. Vandspejlskoterne herfra kan ses i Figur 4. Af figuren ses, at der er tale om et terrænnært sammenhængende vandspejl idet vandspejlet følger samme overordnede tendens i alle boringerne. RFB5, beliggende på Paulsvej har færre lokale udsving. Dette kan skyldes en større bufferkapacitet i magasinet omkring denne boring, der fører til mindre følsomhed overfor korte påvirkninger. Til gengæld er de overordnede trends med fald og stigninger i grundvandsniveauet på linje med de øvrige boringer og derved er der tale om et overordnet sammenhængende magasin. 16

17 Figur 4: Vandspejlskoter for boringer moniteret i perioden december 2014 Juni I Figur 5 er vandspejlskoten for RFB3 sammenholdt med nedbørsdata. Nedbør er målt ved Jyllinge Rensningsanlæg ca. 2 km fra RFB3. Figuren viser at der er en god korrelation mellem regnhændelser og stigninger i grundvandsspejlet. Vandspejlskoten blev i flere tilfælde påvirket væsentligt mere end nedbørshændelsen i sig selv burde give anledning til (f.eks.20 mm regn resulterende i vandspejlsændringer på 20 cm). Forklaringen herpå er formentlig samtidig påvirkning fra Værebro Å og fjorden; effekt af koblede regnhændelser og jordens naturlige vandindhold, der betyder en hurtigere vandmætning af jorden. 17

18 Figur 5: Vandspejlskote i RFB3 overfor nedbørshændelser (mm regn for hver hændelse er noteret ved starttidspunkt af regnhændelsen). Data for nedbør stammer fra Roskilde Forsynings SVK måler på Jyllinge Rensningsanlæg. Figur 6: Vandstand i Værebro Å ved udmundingen til Roskilde Fjord (station 5238) og grundvandsspejlet i RFB10, Svanevænget. Data for vandstand er ubehandlede rådata fra Egedal Kommune (2015) Figur 6 viser grundvandsspejlet i boring RFB10 sammenholdt med vandstanden i Roskilde Fjord. Heraf ses at der er en klar sammenhæng mellem vandstanden i Værebro Å og boring RFB10. Således at peaks med høj vandstand ved udmundingen af Værebro Å straks forplanter sig ind gennem det terrænnære grundvandsmagasin og resulterer i peaks i grundvandspejlingerne. De højest målte vandstandskoter i Værebro Å blev målt d. 10. og 11. januar 2015 og skyldes påvirkningen fra stormene Dagmar og Egon. Data er dog modtaget som ubehandlede rådata fra Egedal Kommune (2015) og data er således ikke 18

19 kvalitetssikrede. En mere detaljeret undersøgelse er nødvendig for med sikkerhed at vurdere påvirkning fra Fjord og Å på grundvandsspejlet. Overordnet set vurderes på det eksisterende grundlag, at der er en tydelig korrelation mellem grundvandsspejl og vandstand i Værebro Å. I Tabel 2 er minimum, maksimum og gennemsnitlige vandspejl vist for moniteringsboringerne. Heraf ses at grundvandsspejlet i boring RFB7 spænder fra 1,23 m u.t. 2,52 m u.t. Boringen ligger i den nordlige ende af Indelukket. Den relativt store afstand til grundvandsspejlet betyder at det formentlig er muligt at etablere terrænnære faskiner eller regnbede til håndtering af regnvand i dette område. Grundvandsspejlet ved boring RFB10 ligger gennemsnitligt 1,1 m u.t. med et spænd fra 0,85 1,75 m u.t. Det aktuelle grundvandsspejl ved RFB10 på Svanevænget betyder også at det forventes muligt med lokal håndtering af regnvandet. Vandspejlet i RFB5 ligger mellem 0,46 og 1,86 m u.t. med et gennemsnitligt niveau på 0,71 m u.t.. Derved er nedsivningskapaciteten ved RFB5 på Lærkevej lidt mere kritisk. De mest terrænnære grundvandsspejl er observeret ved RFB3 og RFB6 (ved sidstnævnte vurderes dog at der er en fejl på moniteringsdata på minimum 20 cm, i det grundvandsspejlet er moniteret til at være højere end pejlerørets top). Her er vandspejl målt til at stå mellem over terræn og ned til 0,39 m u.t.. Disse boringer, beliggende på hhv. Vernersvej og Fasanvænget, vidner om områder hvor det er nødvendigt med en kollektiv afledning af regnvand, da de høje grundvandsspejl gør det meget svært at etablere en løbende håndtering af regnvand på egen grund og især i forbindelse med koblede regn eller skybrudshændelser vil der kunne opstå problemer. Tabel 2: Vandspejl for boringer moniteret i perioden december juni Bemærk data for RFB6 i en stor del af målingerne ligger over terræn. Det vurderes at der er tale om en fejl i databearbejdningen, da der ikke er overensstemmelse mellem de manuelle pejlinger og loggerdata. De øvrige 5 boringer er pejlet 3 gange i hhv. december, april og juni. RFB1 (top af Sommervej) og RFB9 (Midtvejs på Bakkeager) har maksimale vandspejl på hhv. 2,7 og 10,16 m u.t. og der kan således uden problemer nedsives i disse områder. Grundvandsspejlet i RFB4 (Paulsvej) og RFB8 (Engblommevej) har grundvandsspejl på hhv. 1,5 og 1,1 m u.t. og har således ikke meget kritiske grundvandsspejl, men nedsivningsanlæg skal planlægges og etableres efter forholdene. Boring RFB2 er beliggende ved Spurvevejs Tværvej har grundvandsspejl på omkring 0,5 m u.t. ved alle målinger og derved er der ikke potentiale for væsentlig nedsivning i dette område; der også er beliggende i en lokal lavning i terrænet. 19

20 I de to udførte prøvepumpningsforsøg pumpedes vand væk med 5-6 m 3 /t. Orbicon har tolket forsøgsdata og bestemmer den hydrauliske ledningsevne til 0,2 m/s ved Paulsvej og Sammenfattende hydraulisk forståelsesramme Den hydrogeologiske forståelsesramme for området, er blevet udvidet med 12 nye korte pejleboringer med geologiske beskrivelse og pejlinger af grundvandsspejlet, herunder monitering af grundvandsspejlet i 6 måneder i 5 af boringerne. Boringerne er primært etableret i den nordlige del af området. Geologisk bestod boringerne i overvejende grad af sandlag med enkelte større og mindre indslag af ler og gytje. Pejlingerne for området viste en stor tidsmæssig korrelation med nedbør, med ændringer i vandspejlskoter på op til 20 cm under regn. Grundvandsspejlet varierede med op til 40 cm i løbet af måleperioden, men med varieret grad af udsving fra boring til boring. Den overordnede trend og udvikling i grundvandsspejlet var den samme i alle boringer; hvilket indikerer at der er tale om et sammenhængende terrænnært grundvandsmagasin nord for Osvej. På 3 ud af de 10 veje, hvor der er etableret boringer observeres grundvandsspejl på under 1 m u.t. I disse områder bør der arbejdes med andre regnvandsløsninger end nedsivning, da potentialet for nedsivning i store dele af året vil være ikke eksisterende. Dette er i overensstemmelse med mange af tilbagemeldingerne i spørgeskemaundersøgelsen, der peger på terrænnært grundvand. To prøvepumpninger viste at den hydrauliske ledningsevne i det terrænnære grundvandsmagasin er meget høj med en estimeret transmissivitet på hhv. 0, m 2 /s og 0, m 2 /s ved en vurderet magasintykkelse på 8 m. Tolkningen er foretaget af Orbicon og kombinerer derved viden fra dette projekt med boringsoplysninger fra digeprojektet (Roskilde Kommune, 2015b). Tolkningerne kan ses i Bilag 2. 20

21 Omfang af problemer med regnvand For at få konkretiseret omfanget og den geografiske placering af problemerne med regnvand, er der udført en spørgeskemaanalyse blandt alle husstande i Jyllinge Nordmark. Derudover har der været dialog med 18 grundejerforeninger om deres kendskab til problem, regnvandsløsninger og ønsker for fremtidig regnvandshåndtering. I de følgende afsnit beskrives resultater fra møder og spørgeskemaundersøgelse. Undersøgelse ved spørgeskema til alle husstande Formålet med undersøgelsen var at belyse problemer med regnvandshåndtering i området og spørgsmålene er derfor forsøgt stillet således at forskellige problemtyper kan adskilles. Desuden er det i den indledende tekst understreget at undersøgelsen alene omhandler regnvand og ikke oversvømmelser grundet høj vandstand i fjorden (fx Bodil). Spørgsmålene er inddelt i 5 kategorier; Basisoplysninger Problemer med regnvandsindtrængen i hus Problemer med regnvand på grund Problemer med regnvand på vej Problemer med funktionssvigt af kloak under regn Spørgsmålene fra undersøgelsen samt invitation til deltagelse kan ses i Bilag 3. Invitation til undersøgelsen blev udsendt til alle grundejere i Jyllinge Nordmark (pånær ca. 20 med udenlandske adresser og dødsboer). I brevet var for hver enkelt grundejer angivet en unik kode til deltagelse i undersøgelsen via Enalyzers platform. Derved sikredes validiteten af undersøgelsesresultaterne. I invitationen opfordredes alle til at deltage og der blev givet mulighed for telefonisk tilbagemelding, såfremt man ikke havde computeradgang. Spørgeskemaet blev kvalitetssikret ved 5 gennemprøvninger af medarbejdere i Roskilde Forsyning (uden kendskab til projektet), 2 medarbejdere med projektkendskab hos hhv. Roskilde Kommune og Roskilde Forsyning samt 4 bestyrelsesmedlemmer fra grundejerforeninger i Jyllinge Nordmark. Spørgeskemaet blev udsendt d. 13. januar 2015 med sidste svarfrist d. 4. februar Der blev udlovet og ved tilfældig lodtrækning uddelt 4 gavekort af 300 kr. til Ros Torv. På Roskilde Kommunes dialogmøde om stormflodssikring med deltagelse af grundejerforeninger, opfordredes til deltagelse og via en Facebookgruppe for folk i Jyllinge Nordmark blev via Roskilde Kommunes kommunikationsafdeling lagt en opfordring til deltagelse ud. Ca. 10 breve kom retur med ukendt adressat. I forbindelse med undersøgelsen var der omkring 15 grundejere, der henvendte sig grundet problemer med adgangen til deltagelse i undersøgelsen. Enalyzer 21

22 kunne ikke finde problemet og vurderede at det handlede om browser-indstillinger og/eller browsere, der ikke var opdateret til nyeste version. De grundejere der har henvendt sig har deltaget i undersøgelsen enten via mail eller over telefon. Der var desuden ca. 50 grundejere, der deltog via telefoninterview, da de ikke havde nem adgang til computer. Straks efter udsendelse af brevene modtog forsyningen rigtig mange opkald. Alle henvendelser, der ikke har kunnet besvares direkte grundet mødeaktivitet eller igangværende telefoninterview er forsøgt inkluderet i undersøgelsen. Desværre må det nok alligevel forventes at der både på grund af computerproblemer og problemer med at komme igennem telefonisk er grundejere, der har ønsket at deltage, der alligevel ikke er kommet med i undersøgelsen. Resultater af undersøgelse De samlede resultater fra undersøgelsen fremgår af Tabel 3, mens resultater opdelt på vejniveau kan ses i Bilag 4. Af tabellen fremgår at der er modtaget 712 besvarelser på undersøgelsen, hvilket svarer til en svarprocent på omkring 35 %. Godt hver anden eller 55 % af de der har besvaret undersøgelsen har oplevet eller oplever problemer med regnvand i større eller mindre omfang. Tabel 3: De samlede resultater fra undersøgelsen. Antallet der har problemer med regnvand er det samlede antal personer, der oplever problemer med regnvand i én eller flere af underkategorierne. 50 grundejere har oplevet indtrængen af regnvand i deres hus. I Tabel 4 er besvarelser med regnvandsindtrængen kategoriseret. Af de 50 ejendomme der havde problemer vurderer 9 at problemerne er udbedret, mens 6 angiver at problemet opstod i forbindelse med skybrud, storm eller er grundvandsindtrængen. I udgangspunktet ligger disse 3 årsager udenfor de problemstillinger som naturligt vil kunne ligge under Roskilde Forsynings områder. Der er dog ingen tvivl om at regnvandskloakering vil kunne have en gavnlig effekt ved disse ejendomme, da det vil fjerne noget af det problem, der skaber problemer under skybrud/storm og mindsker grundvandsdannelsen. 12 af de øvrige grundejere oplevede oversvømmelserne i krybekælder, garage, carport eller skur og altså ikke i hovedbebyggelsen. Det betyder at omkring 28 ejendomme har haft regnvandsindtrængen i deres hovedbebyggelse. Disse ejendomme vil der blive kigget specifikt på i forbindelse med undersøgelsen. 22

23 Tabel 4: Kategorisering af hvorfor folk har oplevet indtrængen af regnvand i hus Figur 7 viser hvor ofte grundejere har oplevet regnvandsindtrængning i deres hus. Heraf fremgår at 16 ejendomme har oplevet mere end 1 oversvømmelse i de sidste 5 år, 2 ejendomme har oplevet over 1 oversvømmelse om året. Forholdene på disse ejendomme er umiddelbart særdeles kritiske og vil blive gennemgået nærmere. Figur 7: Hyppighed af oversvømmelse af hus i løbet af perioden for de 50 ejendomme, der har oplevet regnvandsindtrængning i hus. 5 grundejere har kun boet i ejendommen i 3-5 år og her kan hyppigheden være for lav i forhold til de reelle tal, da historikken for hele perioden ikke er med. I Tabel 5 er angivet hvilke begrundelser de enkelte grundejere vurderer er vigtigst i forhold til de regnvandsproblemer de oplever på deres grund. Heraf ses at den langt overvejende grund er at der transporteres vand ind på ejendommen fra enten nabogrunde eller vejarealer. Dette kan også konstateres tydeligt i området, hvor det kuperede terræn naturligt leder vand på tværs af matrikelskel. Da der generelt ikke er regnvandskloak eller nogen væsentlig afledning af regnvand fra vejarealerne vil vandet transporteres til de lavestliggende områder, herunder grunde der ligger under vejniveau. For at undgå fremtidige problemer med vand 23

24 fra fjord, å og regn har Roskilde Kommune i en årrække givet dispensation til terrænregulering. Selvom dette er en vigtig dispensation for at sikre fremtidigt byggeri mod oversvømmelser er det med til at eksportere problemerne til naboer, hvis ikke byggeriet udføres med stor respekt for at holde vandet på egen grund. Sidstnævnte giver terrænreguleringen god mulighed for i og med der skabes et nyt jordvolumen på den terrænregulerede del af grunden hvori der relativt enkelt kan anlægges sten eller plastikfaskiner. Herudover vil der blive foretaget en landskabsmæssig modellering af terrænet, der kan udføres så skader og indløb til naboer og vejarealer minimeres. Tabel 5: Begrundelser for regnvandsproblemer på grund (grundejeres egne inddelinger). Bemærk at det i undersøgelsen er muligt at angive flere forskellige grunde og derved bliver det samlede antal højere end de 250 grundejere der samlet oplevere problemer med regnvand på grund. Figur 8 viser hyppigheden af problemer med vand på grunden i de sidste 5 år. Heraf fremgår at problemer med vand på grunden naturligt nok forekommer langt oftere end problemerne i folks huse. 117 ejendomme oplever problemer oftere end 2 gange om året, mens kun 36 har oplevet det 0-1 gang på 5 år. I Kortbilag C er hyppigheden for oversvømmelser/problemer vist på et kort over Jyllinge Nordmark. 24

25 Figur 8: Hyppighed af problemer med vand på grund i løbet af perioden for de 250 ejendomme, der har oplevet problemer med vand på grunden. 31 grundejere har boet i ejendommen i mindre end 5 år og her kan hyppigheden være for lav i forhold til de reelle tal, da historikken for hele perioden ikke er med. 251 grundejere oplever regnvand på vejen, der giver problemer for dem. Figur 9 opsummerer problemets omfang på vejniveau. Heraf ses at der er 25 veje, hvor ingen oplever problemer med vand på vejen. Herudover er resultaterne for andelen af grundejere, der oplever problemer relativt jævnt fordelt med ca. 5 veje pr. kategori. Der kan være flere grunde til at ikke alle grundejere på samme vej rapportere ensartet i forhold til om der er problemer eller ej. Dels er det en subjektiv vurdering om hvornår regnvand på vejen udgør et problem og dels afhænger antallet af grundejere, der er berørt af problemerne af hvor på vejen regnvandet samler sig. Der er 20 veje, hvor mere end halvdelen af de der har besvaret undersøgelsen angiver at der er problemer med vand på vejen. Disse veje skal der ses detaljeret på. På veje, hvor kun få borgere er berørte, kan konsekvenserne dog være ligeså store eller større (hvis f.eks. alt vejens vand ender foran ét hus). Derfor gennemgås alle veje for at vurdere hvilken indsats, der er nødvendig (se Bilag 8). 25

26 Figur 9: Opsummering af andelen af grundejere, på en vej, der oplever at: Regnvand på din vej giver problemer for dig i forhold til det samlede antal besvarelser på vejen. Figur 10 viser hvor hyppigt, det opleves at regnvand giver problemer på vejen. Heraf fremgår at knap 2/3 oplever at regnvand giver problemer mere end 10 eller 25 gange i de sidste 5 år svarende til mere end 2-5 gange om året. Det betyder at størstedelen af de regnvandsproblemer, der opleves i Jyllinge Nordmark er knyttet til hverdagsregn og der er behov for et øget fokus på samt bedre afvanding af veje generelt i området. De kommentarer der er kommet til undersøgelsen beskæftiger sig i høj grad med vand på vejene og lokaliserer tydeligt, hvor problemerne er, således at fokus kan sættes de rette steder. 26

27 Figur 10: Hyppighed hvormed vejoversvømmelser opleves i perioden for de grundejere, der har rapporteret at de oplever problemer med regnvand på vej. 35 grundejere har boet i ejendommen i mindre end 5 år og her kan hyppigheden være for lav i forhold til de reelle tal, da historikken for hele perioden ikke er med. En stor del af Jyllinge Nordmarks kloaksystem består af et Vakuumsystem. Vakuumsystemet er grundet små rørdimensioner følsomt overfor fremmedlegemer i systemet og udefrakommende vand. Under kraftig og/eller længerevarende regn oplever Roskilde Forsyning ofte at systemet ikke kan følge med. Det sker når der kommer så meget vand i systemet at vakuumet ikke kan opretholdes. Undersøgelsen underbygger at omfanget af problemet er stort med 181 husstande, der oplever problemer med funktionssvigt af kloakken. Figur 11 viser hvor ofte grundejere har oplevet at kloakken svigtede under regn i perioden Heraf fremgår at 31 enten slet ikke har oplevet problemet i de foregående 5 år eller kun en enkelt gang på 5 år, svarende til under det generelle serviceniveau som Roskilde Forsyning er forpligtet til på separate regnvandssystemer. Der eksisterer ikke et serviceniveau for hvor ofte man kan opleve funktionssvigt af kloakken. Men det er et alvorligt problem at 150 husstande oplever tilbagevendende årlige problemer med afledning af spildevand, især da det kan være i længerevarende perioder, når systemet ikke kan følge med. Af kommentarerne til undersøgelsen fremgår dog at folk generelt er tilfredse med Roskilde Forsynings service og hurtige tilkald af slamsuger. 27

28 Figur 11: Hyppighed af funktionssvigt af kloak under regn i perioden grundejere har boet i ejendommen i mindre end 5 år og her kan hyppigheden være vist for lav i forhold til de reelle tal, da historikken for hele perioden ikke er med. Der er generelt en relativt god arealmæssig spredning på besvarelserne, således at alle områder er repræsenterede. Det vurderes at datagrundlaget er tilstrækkeligt til at skabe overblik over hvor i Jyllinge Nordmark, regnvandsproblemerne er koncentreret. På vejniveau svinger svarprocenten mellem 0 og 86 %. Der er ingen umiddelbar sammenhæng mellem svarprocent og andelen af grundejere med regnvandsproblemer (se Figur 12). Det skyldes bl.a. den statistiske usikkerhed på veje med få grundejere (her vægter hver enkelt grundejeres svar højt i den samlede andel af grundejere med problemer). Ser man isoleret på veje med mere end 20 husstande og mindst 10 besvarelser er regressionen væsentligt højere med 0,29. 28

29 Figur 12: Undersøgelse af sammenhæng mellem svarprocent og andel af grundejere med regnvandsproblemer. Det antages at størstedelen af de der ikke har besvaret undersøgelsen ikke har væsentlige problemer med regnvand og/eller interesse i at Roskilde Forsyning skal indgå i en løsning for området. Dette da motivationen for at deltage i undersøgelsen vil være størst når man vil få personligt gavn af resultaterne. Det kan selvfølgelig ikke med sikkerhed siges, da der kan være andre grunde til at undersøgelsen ikke er besvaret. Derfor fokuseres i tolkningen på tendenserne for veje. Dvs. hvis mange grundejere på en vej har indikeret at de har regnvandsproblemer er det sandsynligt at det også er gældende for de grundejere, der ikke har besvaret undersøgelsen. Omvendt vil mange besvarelser på en vej/område, der indikerer at der ikke er problemer sandsynliggøre at dette også er tilfældet for de øvrige ejendomme på vejen/området. I spørgeskemaundersøgelsen var det gjort muligt at kommentere alle spørgsmål, samt give generelle kommentarer til undersøgelsen og fremtidens regnvandshåndtering. Formålet med dette var at sikre at alle idéer og observationer om regnvand i området inddrages i analysen. Knap 600 ud af de 700 respondenter har tilføjet kommentarer til undersøgelsen. Alle kommentarer er gennemgået og på vejniveau er resumeret de vigtigste pointer i forhold til nuværende problemer og løsninger i Bilag 5. Der er mange værdifulde kommentarer til forståelse af de specifikke regnvandsproblemer på de enkelte veje og grunde. Kommentarerne er derfor vigtige at inddrage, når der skal udarbejdes detailprojekter i området. Kommentarerne er også benyttet for at vurdere hvilke tekniske løsninger, der vil være mest hensigtsmæssige i de enkelte problemområder. De forhold, der har vægtet tungt er beskrevet under de enkelte løsningsforslag. Ud over de meget specifikke problemforståelser, er der mange, der har kommenteret ønsker til fremtidig regnvandshåndtering generelt. Disse kommentarer er samlet opsummeret i 29

30 Tabel 6. Heraf ses at det hyppigst fremførte ønske er regnvandskloak, hvilket 49 grundejere ønsker. Ud over regnvandskloakken peger grundejere på vedligehold af eksisterende grøfter, etablering af nye grøfter, dræning, grundvandssænkning, faskiner, terrænregulering (opfyldning af lunker og overflade runnoff) og yderligere pumpning af Råmosegrøften som mulige løsninger. I alt peger 37 grundejere på disse alternativer til traditionel regnvandskloakering. Sammenholdt med at 13 grundejere angiver at de ikke ønsker en regnvandskloak er der samlet set stortset lige mange, der er for og imod traditionel regnvandskloakering som fremtidens regnvandshåndtering i Jyllinge Nordmark i forhold til alternativ håndtering af regnvandet. 20 grundejere fokuserer på at vand skal holdes inden for matrikelgrænser og vejskel således at mængden af eksporterede problemer mindskes. Dette underbygges også af at rigtig mange beskriver deres regnvandsproblemer som relateret til nabobyggerier med dispensation for forhøjet kote eller tilledning af vand fra naturligt højereliggende veje/områder. 3 grundejere fokusere på at det er vigtigt at involvere og samarbejde med grundejerforeningerne om arbejdet. Roskilde Forsyning har givet alle grundejerforeninger muligheder for at byde ind med deres input til undersøgelsen via tilbud om individuelt møde med alle grundejerforeninger. På baggrund af afholdte møder er Roskilde Forsyning helt enig i betragtningen, da grundejerforeningernes lokalkendskab vil skabe langt bedre løsninger. 12 grundejere har forslag til hvordan spildevandskloakkens virkning under regn kan forbedres ved kontrol af fejltilslutninger og tætning af utætte elementer som f.eks. brøndring og dæksler. 30

31 Tabel 6: Opsummering af generelle kommentarer i undersøgelse. Kommentarerne er vurderet og samlet i hovedkategorier. Antal beskriver, hvor mange grundejere, der har givet udtryk for en kommentar og antal veje beskriver, hvor mange veje, hvor en grundejer har kommenteret. KATEGORI Antal Svar Antal veje FÆLLES LØSNINGER der skal gøres noget og tages hånd om problemerne REGNVANDSKLOAK (vej og/eller parceller), nogle peger på specifikker steder, problemtyper (leret jord, høj grundvandsstand, oversvømmede matrikler) IKKE REGNVANDSKLOAK / Nuværende løsninger er gode nok / De enkelte grundejere kan gøre mere INDIVIDUELT. En generel vejledning med gode idéer til ting man selv kan gøre i sin have også alternative løsninger GRØFTER reetableres/friholdes og nye etableres 7 7 DRÆN / RUNNOFF Opkøb af grunde til REGNVANDSBASSIN/etablering af regnvandsbasin 2 2 FASKINER generelt på veje og på parceller. Specifikt på begge sider af vejbump. 7 7 LUNKER fyldes op 1 1 GENANVENDELSE af regnvand 3 3 AKTIV AFVANDING AF RÅMOSEGRØFTEN meget positivt evt. yderligere 4 4 pumpning MINDRE BEFÆSTELSE og ikke med fald mod naboer eller vej. RABATTER skal bibeholdes/genetableres VAND SKAL HÅNDTERES PÅ EGEN VEJ. Vandskel i hovedveje 10 3 Man skal søge LOKALE LØSNINGER i henhold til svarene fra spørgeskemaerne 3 3 og den erfaring Forsyningen ellers har gjort sig. SAMARBEJDE MED GRUNDEJERFORENINGER og gerne med rådgivning om afhjælpning af div. problemer. SPILDEVANDSKLOAK: Mere effektiv håndtering af spildevandskloakproblemer 12 9 herunder: Undersøgelse af om parceller leder regnvand direkte i kloakken, kontrol af om kloakdæksler slutter tæt og tætning af utætte samlebrønde, gribe ind over for beboere der leder regnvand på kloak, bedre opsyn med pumpebrønde i veje Det er fint med undersøgelsen, dejligt at der sker noget, POSITIVT TILTAG/ Ser frem til hvilke muligheder I kommer frem til uanset om det er en fælles eller noget jeg selv kan gøre for at sikre mit hus for indtrængningsvand efter skybrud og tak fordi I tager fat på sagen nu. 6 6 Generelt er der rigtig mange gode kommentarer i undersøgelsen og i forbindelse med kommende detailprojekter for området vil de være et vigtigt input i den indledende fase. Nedenfor er et par eksempler på kommentarer og holdninger; udtrykt i undersøgelsen Det kunne nok være en løsning at regningen ikke lå i de små lokale grundejer foreninger, da det rammer skævt hvor problemerne er En generel vejledning med gode idéer til ting jeg selv kan gøre i min have og ting jeg med fordel kan være mere bevidst om, når jeg planlægger, selv om jeg bor lidt højere, så jeg kan være nabo og miljøvenlig :) En rende, så 31

32 jeg slipper af med "mit eget" vand, er jo ikke særlig hensigtsmæssig for den lavestboende på vejen. Vores lokale "underbo" har stenbede uden blomster, der bliver til stenkantede havebassiner, hver gang det regner bare lidt. En stor del af problemet med vand på vejen er, at parcel ejerne sender regnvand ud på vejen (grundet at deres indkørsel med stenbelægning hælder ud mod vejen). Alle grundejere bør holdes op på at de SKAL sørge for at bortlede regnvand på deres egen grund. Ligeledes bør grundejerforeninger IKKE være i tvivl om kommunens retningslinjer for afledning af vejvand (andre kommuner har udarbejdet pjecer som entydigt placerer ansvar). Jeg oplever ikke problemer. Mine faskiner kan optage regnvandet. Derfor mener jeg ikke at det er nødvendigt at blive "tvunget" over på en fælles kommunal løsning, med udgifter/brugerbetaling forbundet. Der bør laves afløb på vejene, så vi som privatpersoner ikke skal have bøvlet og udgifter til at aflede vand fra højereliggende veje, som deles af alle. At overlade problemerne til de enkelte husejere betyder, at der ikke sker "noget", da det kan være en betragtelig udgift for enkeltmand. Dialog med grundejerforeninger om udfordringer og løsninger Alle grundejerforeninger i Jyllinge Nordmark blev i projektet inviteret til en dialog om eksisterende regnvandsløsninger, -problemer og planlagte eller ønskede løsninger. Alle møder blev afholdt lokalt, således at det ved behov har været muligt at foretage en gåtur i området for at få en bedre forståelse for problemstillinger mv. I invitationen til møderne blev formålet med mødet beskrevet som input til: Viden om eksisterende løsninger til regnvandshåndtering i grundejerforeningen (f.eks. dræn, faskiner, pumper mv.) Jeres kendskab til udfordringer med regnvand i grundejerforeningen. Her vil jeg også medbringe relevant viden fra spørgeskemaundersøgelsen, så I har mulighed for at bruge den viden i forbindelse med jeres arbejde i grundejerforeningen. Jeres evt. idéer og holdninger til fremtidig regnvandshåndtering i området. Jeg har ikke fået udarbejdet skitseforslag endnu og vil derfor gerne have jeres inputs med, så de kan indgå i vurderingen af forskellige løsningsmuligheder. Der er afholdt møde med 16 grundejerforeninger på hver 1-1,5 times varighed. Derudover har der været en dialog med to foreninger, hvor der ikke er afholdt møde. De resterende 10 foreninger er det ikke lykkedes at få kontakt til gennem to forsøg. Møderne har været meget udbytterige i forhold til både at få kortlagt eksisterende løsninger og få en forståelse for de konkrete problemer, der eksisterer samt 32

33 foreningernes løbende arbejde med regnvandshåndtering. Mødereferater fra alle møder ses i Bilag 6. På baggrund af oplysningerne i møderne er udarbejdet en skematisk oversigt over eksisterende anlæg til håndtering af regnvand i området (se Kortbilag G). Kortet giver et overblik over omfanget og typen af løsninger; men der kan være yderligere anlæg privat eller historisk etablerede som de nuværende bestyrelser ikke har kendskab til. Overordnet set gav møderne indtryk af en række dedikerede foreninger; der kender deres forpligtelser med håndtering af regnvand. Næsten alle foreninger havde iværksat eller planlagte konkrete tiltag for at forbedre regnvandsafledningen. Samtidig efterspurgte flere grundejerforeninger input til hvordan specifikke regnvandsproblemer kan håndteres og efterlyste et katalog med konkrete løsningsforslag på typeproblemer; hvilket ville kunne hjælpe dem til lettere at håndtere regnvandet. 3 større grundejerforeninger vurderede at omfanget af regnvandsproblemer i deres område var så massive at et samarbejdsprojekt med Roskilde Forsyning med fokus på skybrudssikring var det foretrukne fremtidsscenarie. Yderligere 2-3 grundejerforeninger så et muligt potentiale i et samarbejde eller i al fald et behov for fælles løsninger på problemstillingerne. De øvrige foreninger havde allerede etableret regnvandssystemer, der håndterede tidligere problemer på vejene, havde projekter i støbeskeen og et løbende fokus på forbedringer. I afvejningen af ønsket om Roskilde Forsynings indblanding lå selvsagt også en afvejning af de omkostninger som en traditionel tilslutning til et offentligt fælles regnvandssystem ( kr. inkl. moms i supplerende tilslutningsbidrag og op til ca. samme beløb (eller mere) til internt ledningsanlæg eller lignende pr. ejendom) imod omfanget af problemer og deraf følgende omkostninger. Det vurderes positivt med det lokale initiativ og engagement og udmeldingerne fra grundejerforeningerne er i meget god overensstemmelse med omfanget af problemer som undersøgelsen peger på i de forskellige områder. Baseret på de allerede udførte anlæg og grundejerforeningernes indstilling vurderes at majoriteten af grundejerforeninger vil være i stand til at løse de eksisterende regnvandsudfordringer selv; særligt såfremt de tilbydes sparring kurser eller andre tilbud til et forbedret grundlag for metodevalg. På denne baggrund er grundejerforeningernes ønsker til fremtidig regnvandshåndtering også vægtet i anbefalingerne. Øvrige erfaringer og igangværende tiltag I forbindelse med skybruddet i 2007 indsamlede Roskilde Kommune oplysninger om ejendomme, der blev oversvømmet herunder. Resultaterne herfra, suppleret med yderligere oplysninger fra Jyllinge Sommerland Grundejerforening kan ses i Kortbilag E. Årsagen til oversvømmelserne blev forsøgt kortlagt og heraf fremgår at der både er tale om oversvømmelser fra vandløb, vejafvanding, kloak, grøfter og dræn. Dvs. at oversvømmelserne i høj grad er præget af samling af vand fra større oplande end den enkelte matrikel. Grontmij (2011) vurderer at en væsentlig parameter er høj vandstand i vandløbene med deraf følgende tilbagesvuvninger, der også kan have været medvirkende årsag til oversvømmelser fra vejafvanding og dræn. 33

34 Det er også vigtigt at være opmærksom på at de oplevede hændelser i Jyllinge Nordmark er baseret på hændelser som nu reguleres i forhold til digel-øsningen og reguleringen af Værebro Å. Der er også problemer, der er håndteret i forbindelse med kapacitetsudvidelserne i Råmosegrøfterne. Sammenfatning af problemstillinger med regnvandshåndtering Overordnet set viser resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen og dialogen med grundejerforeningerne at Jyllinge Nordmark er et område, hvor der gennem årene er etableret et væld af forskellige løsninger til håndtering af regnvand både på de private matrikler og vejarealer. Løsningerne er generelt fremdrevet af behov for konkrete tiltag og i mange tilfælde er det lykkedes grundejere at løse eksisterende problemer. Undersøgelsen og dialogen peger dog også på at der er områder, hvor problemstillingerne har oversteget den enkelte grundejers handlemulighed eller hvor grundejerforeninger har brug for vejledning og indspark til at løse udfordringer som de ikke har teknisk kompetence til at løfte. Her vil en tværgående organisering af berørte grundejerforeninger, digelauget eller Roskilde Forsyning være mulige parter til at løfte opgaverne. På baggrund af de mange kommentarer til undersøgelserne og den hydrauliske forståelsesramme beskrevet på s. 20 kan de problemstillinger, der opleves med regnvand inddeles i 6 overordnede typer som illustreret i Figur 13 - Figur 17 og beskrevet nedenfor. Problemtype 1 er at vejvand samt vand fra indkørsler mv. samles ved udmundinger af bakker (se Figur 13). Derved skabes store ansamlinger af vand på både veje og private matrikler. Dette betyder at de lokale vandhåndteringsanlæg ikke blot skal håndtere det lokale vand men også overfladevand fra et væsentligt større opland og derved kræver helt andre dimensioner end normale anlæg på private matrikler. Denne problemtype har også en anden udfordring i den ukontrollerede vandtransport i rabatter og på kørebanen, der giver erosion og slider og underminere asfalten samt ødelægger rabatter og skaber sedimenttransport til gene for både de, hvor materiale forsvinder og for de hvor materiale ophober sig. 34

35 Figur 13: Illustration af problemtype 1: Overfladevand fra veje og indkørsler, der løber ned ad bakker og samler sig hvor bakken flader ud. Problemtype 2 er at grundvandsspejl står meget terrænnært, hvilket betyder at der er en begrænset kapacitet i underjordiske vandhåndteringsanlæg, som f.eks. faskiner (se Figur 14). Effekten af at opdimensionere et anlæg der står under vand er ikke eksisterende og der skal udtænkes helt andre løsninger for, om muligt, at håndtere regnvand lokalt i områder med høje grundvandsspejl. Figur 14: Illustration af problemtype 2: Grundvandsspejl er meget terrænnært. Nogle steder lige under jordoverfladen. Derved er der ingen eller begrænset kapacitet til at håndtere regnvand i faskiner. 35

36 Problemtype 3 er at der er områder hvor den terrænnære undergrund består af fed ler eller lignende (se Figur 15). Det betyder at man til trods for beliggenhed højt over havets overflade og det sekundære grundvandsspejl alligevel kan opleve begrænset kapacitet af faskiner. Da jorden grundet kapilarkræfter er tæt ved vandmættet vil faskinerne snarere fungere som fyldte vandtanke, hvorfra der ikke sker nedsivning. Figur 15: Illustration af problemtype 3: Ejendomme, der er beliggende højt over havets overflade og grundvandsspejl, men hvor den terrænnære jord består af ler (fed) og overfladevand derved både har svært ved at trænge ned i jorden på overfladen eller via faskiner Problemtype 4 er et lokalt problem, men som er gået igen i rigtig mange af besvarelserne til spørgeskemaundersøgelsen. Her angiver mange nemlig at deres problemer med regnvand bunder i terrænreguleringer og manglende håndtering af regnvandet hos naboer i forbindelse med nybyggerier (Figur 16). Figur 16: Illustration af problemtype 4: Nybyggerier på matrikler, hvor der foretages terrænregulering men hvor regnvandshåndtering på egen grund ikke er planlagt tilstrækkeligt og vandet i stedet ledes til nabomatrikler og øger problemerne her (da ejendommene formentlig i forvejen er vandlidende). 36

Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen

Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen Handleplan 1 Møde den 23. april 2012 Chefrådgiver Mogens Terkelsen Roskilde kommunes handleplan og de tekniske elementer i planen - Resumé Roskilde Kommunes handleplan, september 2011 2 TRIN 1 Gennemføre

Læs mere

Aftale om Realisering af handleplan for klimatilpasning i Jyllinge Nordmark. Delaftale om regnvandsafledning. mellem

Aftale om Realisering af handleplan for klimatilpasning i Jyllinge Nordmark. Delaftale om regnvandsafledning. mellem 15. maj 2014 Aftale om Realisering af handleplan for klimatilpasning i Jyllinge Nordmark Delaftale om regnvandsafledning mellem Roskilde Kommune og Roskilde Spildevand A/S INDHOLDSFORTEGNELSE BILAG 1.

Læs mere

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser Notat Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 8. november 2012 REV.25-11-2012 Projekt nr. 211553 Dokument nr. 125590549 Version 3 Udarbejdet af MSt Kontrolleret af ERI Godkendt af MSt 1 BAGGRUNDEN

Læs mere

NEDSIVNING OG KONSEKVENSER FOR GRUNDVANDET

NEDSIVNING OG KONSEKVENSER FOR GRUNDVANDET NEDSIVNING OG KONSEKVENSER FOR GRUNDVANDET Johanne Urup, jnu@ramboll.dk PROBLEMSTILLINGER Nedsivning af regnvand kan skabe problemer med for højt grundvandsspejl Grundvandsressourcen kan blive påvirket

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse Bilag 1 Oversigtskort Bilag 2 Deailkort

Indholdsfortegnelse. Bilagsfortegnelse Bilag 1 Oversigtskort Bilag 2 Deailkort Bagsværd Sø Vurdering af hydraulisk påvirkning af Kobberdammene ved udgravning ved Bagsværd Sø. COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK

STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK STORMFLODSSIKRING AF JYLLINGE NORDMARK Af Projektleder Benny Rud Hansen, GRONTMIJ A/S Chefkonsulent Hans Chr. Jensen, Roskilde Kommune By, Kultur og Miljø Vand og klimatilpasning Handleplan 2013-16 Copyright

Læs mere

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund

23. april 2015. Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund 23. april 2015 Åben regnvandshåndtering Krav til håndtering på privat grund Bilag 3: Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan 2014-2018 1. Indledning Viborg Kommune ønsker med Tillæg nr. 2 til Spildevandsplan

Læs mere

Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes Spildevandsplan. Afledning af regnvand

Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes Spildevandsplan. Afledning af regnvand Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes Spildevandsplan 2016 Afledning af regnvand 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Afledning af regnvand... 4 3. Lovgivning... 8 4. Ikrafttræden... 9 2 1. Indledning På grund

Læs mere

Status regnvandshåndtering i Jyllinge Nordmark

Status regnvandshåndtering i Jyllinge Nordmark Notat Status regnvandshåndtering i Jyllinge Nordmark Formål med notatet Formålet med dette notat fra Fors A/S og Roskilde Kommune er, at orientere Klima- og Miljøudvalget i Roskilde Kommune om status med

Læs mere

STITUNNEL RIBE INDHOLD. 1 Indledning og formål. 2 Datagrundlag. 1 Indledning og formål 1. 2 Datagrundlag 1

STITUNNEL RIBE INDHOLD. 1 Indledning og formål. 2 Datagrundlag. 1 Indledning og formål 1. 2 Datagrundlag 1 VEJDIREKTORATET STITUNNEL RIBE TOLKNING AF PRØVEPUMPNING OG FORSLAG TIL GRUNDVANDSSÆNKNING ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Danmark TLF +45 56400000 FAX +45 56409999 WWW cowi.dk INDHOLD

Læs mere

Den sidste slide er en teaser til næste del af workshop-kittet, som handler om løsninger

Den sidste slide er en teaser til næste del af workshop-kittet, som handler om løsninger Del 1 Workshop-kit, Grundejerforeningers egen klimatilpasning Formålet med denne præsentation er at guide grundejerforeningen igennem det første step i forhold til at blive klogere på klimatilpasning.

Læs mere

Bilag 4. Analyse af højtstående grundvand

Bilag 4. Analyse af højtstående grundvand Bilag 4 Analyse af højtstående grundvand Notat Varde Kommune ANALYSE AF HØJTSTÅENDE GRUNDVAND I VARDE KOMMUNE INDHOLD 13. juni 2014 Projekt nr. 217684 Dokument nr. 1211729289 Version 1 Udarbejdet af JSJ

Læs mere

Haraldsborg Vandværk ny strategi til undersøgelse af effekter på grundvandet, jan/marts 2018

Haraldsborg Vandværk ny strategi til undersøgelse af effekter på grundvandet, jan/marts 2018 Haraldsborg Vandværk ny strategi til undersøgelse af effekter på grundvandet, jan/marts 2018 Som opfølgning på møder mellem FORS og Vandgruppen den 3. august og 16. oktober 2017, hvor en mulig Rambøll

Læs mere

Eksempler på paradigme for nedsivning tanker fra Gladsaxe Kommune

Eksempler på paradigme for nedsivning tanker fra Gladsaxe Kommune VAND I BYER Odense 5. april 2013 Eksempler på paradigme for nedsivning tanker fra Gladsaxe Kommune Claus Frydenlund Gladsaxe Kommune Arbejder på følgende retningslinier: Nedsivning af tagvand Nedsivning

Læs mere

Projekt "Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej"

Projekt Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej Notat Den 13. marts 2008 Sagsnr. 30910 Notat udarbejdet af: lml Projekt "Udvidelse af regnvandsbassin på Ejersmindevej" Siden august 2006 har en meget lavtliggende del af Ejersmindevej været udsat for

Læs mere

Nedsivning af regnvand i Silkeborg kommune

Nedsivning af regnvand i Silkeborg kommune 03. juli 2014 Nedsivning af regnvand i Silkeborg kommune Indhold Retningslinjer... 1 Generelle oplysninger om håndtering af regnvand... 2 Dimensionering... 2 Forundersøgelser... 2 Nedsivning af regnvand

Læs mere

TERRÆNNÆRT GRUNDVAND? PROBLEMSTILLINGER OG UDFORDRINGER TERRÆNNÆRT GRUNDVAND - PROBLEMSTILLINGER OG UDFORDRINGER

TERRÆNNÆRT GRUNDVAND? PROBLEMSTILLINGER OG UDFORDRINGER TERRÆNNÆRT GRUNDVAND - PROBLEMSTILLINGER OG UDFORDRINGER TERRÆNNÆRT GRUNDVAND? PROBLEMSTILLINGER OG UDFORDRINGER ÅRSAGER REDUCERET OPPUMPNING AF GRUNDVAND Reduceret grundvandsoppumpning, som følge af Faldende vandforbrug Flytning af kildepladser Lukning af boringer/kildepladser

Læs mere

Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes spildevandsplan Afledning af regnvand

Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes spildevandsplan Afledning af regnvand Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes spildevandsplan 2006-2015 2016 Afledning af regnvand 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Afledning af regnvand... 4 3. Lovgivning... 8 4. Ikrafttræden... 9 2 1. Indledning

Læs mere

BILAG 1 - NOTAT SOLRØD VANDVÆRK. 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse. 1.1 Baggrund

BILAG 1 - NOTAT SOLRØD VANDVÆRK. 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse. 1.1 Baggrund BILAG 1 - NOTAT Projekt Solrød Vandværk Kunde Solrød Kommune Notat nr. 1 Dato 2016-05-13 Til Fra Solrød Kommune Rambøll SOLRØD VANDVÆRK Dato2016-05-26 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse 1.1

Læs mere

Vejledning i regnvandshåndtering. Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede

Vejledning i regnvandshåndtering. Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede Vejledning i regnvandshåndtering Dimensionering og etablering af faskiner samt information om regnbede Praktiske informationer vedr. etablering af faskiner Der skal søges om tilladelse hos Lejre Kommune

Læs mere

Informationsmøde. Informationsmøde Klimatilpasning af Postmosen, Kastaniehaven, Højager og Birkehaven 1

Informationsmøde. Informationsmøde Klimatilpasning af Postmosen, Kastaniehaven, Højager og Birkehaven 1 Informationsmøde Informationsmøde Klimatilpasning af Postmosen, Kastaniehaven, Højager og Birkehaven 1 Program 1. Velkommen, v. Lone Henriksen, Hillerød Kommune 2. Baggrund for projektet v. Peter Underlin,

Læs mere

REGNBED. til en mere frodig have. vold af opgravet jord

REGNBED. til en mere frodig have. vold af opgravet jord REGNBED Et regnbed tilbageholder regnvandet i din have, hvilket både bidrager til løsning af oversvømmelsesproblemer der kan opstå ved skybrud samt bidrager til en mere frodig have. vold af opgravet jord

Læs mere

LAR på oplandsniveau Håndtering af hverdagsregn og skybrud

LAR på oplandsniveau Håndtering af hverdagsregn og skybrud LAR på oplandsniveau Håndtering af hverdagsregn og skybrud DANVA November 2013 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk Bæredygtig regnvandshåndtering Både normal afstrømning og skybrud Funktion samt økonomi i anlæg

Læs mere

Galgebakken. Vand i krybekældre. Status på undersøgelser og tiltag

Galgebakken. Vand i krybekældre. Status på undersøgelser og tiltag Galgebakken. Vand i krybekældre Status på undersøgelser og tiltag 1. Undersøge om de eksisterende dræn under husene fungere 2. Undersøge om jordbundsforholdene i bebyggelsen hindrer afvanding af krybekældrene

Læs mere

V/Simon Grünfeld

V/Simon Grünfeld Afvanding af sommerhusområde ved Hov Vig 14.06 2014 V/Simon Grünfeld Afvandingsprojekt -Baggrund I mange år har der været store problemer med vand på terræn ved Hov Vig sommerhusområdet. Årsag er nedbør,

Læs mere

LAR hvad er det og hvad kan det?

LAR hvad er det og hvad kan det? LAR hvad er det og hvad kan det? 19. Maj 2015 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk LAR Synonym på bæredygtig regnvandshåndtering Fremtidens klima hvorfor blev LAR interessant Status for LAR-anlæg i DK Hvad er

Læs mere

Datagrundlag Screeningen er udarbejdet med baggrund i eksisterende drænplaner for haveforeningen, samt en 0,4 m grid højdemodel for området.

Datagrundlag Screeningen er udarbejdet med baggrund i eksisterende drænplaner for haveforeningen, samt en 0,4 m grid højdemodel for området. NOTAT Projekt Regnvandshåndtering og dræning i H.F. Møllevang Projektnummer 3691600127 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Kvalitetssikring H.F. Møllevang Dræn HF Møllevan JSAN PVMA PVMA Revisionsnr. 1.0

Læs mere

Indhold. Syddjurs Kommune A/S Rammeaftale vedr. vandstrategiplaner Vandstrategiplan for boligområde ved Vendehøj 3, Hornslet.

Indhold. Syddjurs Kommune A/S Rammeaftale vedr. vandstrategiplaner Vandstrategiplan for boligområde ved Vendehøj 3, Hornslet. 28. februar 2018 Notat Syddjurs Kommune A/S Rammeaftale vedr. vandstrategiplaner Vandstrategiplan for boligområde ved Vendehøj 3, Hornslet Projekt nr.: 10400523 Dokument nr.: 1226839196 Version 3 Revision

Læs mere

Vurdering af forhold ved grundvandssænkning

Vurdering af forhold ved grundvandssænkning Notat Projektnavn Kunde Projektleder GVI - ny opvisningsbane Gentofte Kommune Morten Stryhn Hansen Projektnummer 3531800113 Dokument ID Til Udarbejdet af Kvalitetssikret af Godkendt af Vurdering af forhold

Læs mere

Ryegaard Grusgrav Vådgravning 1. Vurdering af miljøpåvirkninger fra råstofgravning under grundvandsspejlet I Ryegaard Grusgrav, Frederikssund Kommune.

Ryegaard Grusgrav Vådgravning 1. Vurdering af miljøpåvirkninger fra råstofgravning under grundvandsspejlet I Ryegaard Grusgrav, Frederikssund Kommune. Ryegaard Grusgrav Vådgravning 1 NOTAT Vurdering af miljøpåvirkninger fra råstofgravning under grundvandsspejlet I Ryegaard Grusgrav, Frederikssund Kommune. Baggrund Ryegaard Grusgrav planlægger at indvinde

Læs mere

Tillæg nr. 7 til. Spildevandsplan Skybrudssikring af Kastellet September 2017

Tillæg nr. 7 til. Spildevandsplan Skybrudssikring af Kastellet September 2017 Tillæg nr. 7 til Spildevandsplan 2008 Skybrudssikring af Kastellet September 2017 Fo l s r g a Indhold Indledning... 3 Plangrundlaget for tillægget... 4 2.1 Lovgrundlaget... 4 2.2 Københavns Kommunes Spildevandsplan

Læs mere

Der er fredninger inden for projektområdet. Der tages højde for, at det alternative projekt ikke kommer i konflikt med fredningerne.

Der er fredninger inden for projektområdet. Der tages højde for, at det alternative projekt ikke kommer i konflikt med fredningerne. 1. BILAG 1 PROJEKTBESKRIVELSE ALTERNATIV LØSNING 1.1. Baggrund for projektet Klimatilpasningsprojekt skal indgå i Ringsted Kommunes byfornyelsesprojekt Det Samlende Torv. Torvefornyelsen er en oplagt mulighed

Læs mere

Tillæg nr. 4A til Glostrup Kommunes Spildevandsplan (revision af tillæg 4) Afledning af regnvand

Tillæg nr. 4A til Glostrup Kommunes Spildevandsplan (revision af tillæg 4) Afledning af regnvand Tillæg nr. 4A til Glostrup Kommunes Spildevandsplan (revision af tillæg 4) 2019 Afledning af regnvand Indhold 1. Indledning... 2 2. Afledning af regnvand... 3 2.1 Grundejers ansvar... 3 2.2 Afledningsret

Læs mere

4 Årsager til problemet med vandlidende arealer på bagsiden af dæmningen 3. Oversigtskort med boringsplaceringer. Håndboringer (fra Rambøll)

4 Årsager til problemet med vandlidende arealer på bagsiden af dæmningen 3. Oversigtskort med boringsplaceringer. Håndboringer (fra Rambøll) NATURSTYRELSEN UNDERSIVNING AF DIGER VED SIDINGE ENGE VÅDOMRÅDE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk VURDERING AF ÅRSAG OG MULIGHED FOR

Læs mere

For meget regnvand i dit sommerhusområde?

For meget regnvand i dit sommerhusområde? For meget regnvand i dit sommerhusområde? Læs mere om hvorfor der kommer oversvømmelser og hvordan du kan minimere risikoen for oversvømmelser på din grund. Kend dine rettigheder og pligter Juli 2008 når

Læs mere

SKYBRUDSSIKRING OG FORSKØNNELSE I SØNDERGÅRDSKVARTERET BILAG 2 HYDRAULIK JULI 2017 FURESØ KOMMUNE OG NOVAFOS

SKYBRUDSSIKRING OG FORSKØNNELSE I SØNDERGÅRDSKVARTERET BILAG 2 HYDRAULIK JULI 2017 FURESØ KOMMUNE OG NOVAFOS SKYBRUDSSIKRING OG FORSKØNNELSE I SØNDERGÅRDSKVARTERET BILAG 2 HYDRAULIK JULI 2017 FURESØ KOMMUNE OG NOVAFOS FURESØ KOMMUNE KLIMATILPASNING SØNDERSØ - HYDRAULIK ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens

Læs mere

Nedsivning af tagvand fra parcelhuse

Nedsivning af tagvand fra parcelhuse Sorø Kommune Nedsivning af tagvand fra parcelhuse Vejledning til grundejere Maj 2009 Udgivelsesdato 13.maj 2009 Hvorfor nedsive tagvand? Der er af mange gode grunde til at nedsive tagvand lokalt, hvor

Læs mere

NOTAT. NCC Henriksholm Vedbæk. Projektnummer Vurdering af nedsivningsmuligheder. Thomas Bischoff, NCC Bolig A/S.

NOTAT. NCC Henriksholm Vedbæk. Projektnummer Vurdering af nedsivningsmuligheder. Thomas Bischoff, NCC Bolig A/S. NOTAT Projekt NCC Henriksholm Vedbæk Projektnummer 3691500198 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder NCC Bolig A/S Vurdering af nedsivningsmuligheder Thomas Bischoff, NCC Bolig A/S Orbicon A/S Maria Laugen

Læs mere

ATV-Vintermøde den 7. marts 2017, Vingsted Sandra Roost, Orbicon

ATV-Vintermøde den 7. marts 2017, Vingsted Sandra Roost, Orbicon ATV-Vintermøde den 7. marts 2017, Vingsted Sandra Roost, Orbicon 9. marts 2017 Kan klimaet ændre risikoen? Flere oversvømmelser og højere grundvandsstand på grund af klimaændringerne 35.700 kortlagte ejendomme

Læs mere

Alle præsentationer, der blev vist på borgermødet, vil blive fremlagt på kommunens hjemmeside.

Alle præsentationer, der blev vist på borgermødet, vil blive fremlagt på kommunens hjemmeside. Referat af borgermøde Referat af borgermøde den 16. februar 2016 Spildevandsplantillæg for Jyllinge Nordmark Afholdt i hallen på Baunehøjskolen, tirsdag den 16. februar, 2016, kl. 19.00-21.00. Alle præsentationer,

Læs mere

Retningslinier for udførelse af faskiner i Esbjerg Kommune Bilag 9

Retningslinier for udførelse af faskiner i Esbjerg Kommune Bilag 9 Retningslinier for udførelse af faskiner i Esbjerg Kommune Bilag 9 Side 1 af 11 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold.

Læs mere

ROSKILDE KOMMUNE. Vejledning om overfladisk afledning af regnvand på privat grund - samt udformning af render

ROSKILDE KOMMUNE. Vejledning om overfladisk afledning af regnvand på privat grund - samt udformning af render ROSKILDE KOMMUNE Trekroner øst Dato: 20. januar 2012 Sagsbeh.: KAT Direkte tlf.: 46313715 E-mail: karenat@roskilde.dk Til alle grundejere i Trekroner øst Vejledning om overfladisk afledning af regnvand

Læs mere

Bilag 9.5. Skitseforslag for regnvandshåndtering - Sydhavnskvarteret

Bilag 9.5. Skitseforslag for regnvandshåndtering - Sydhavnskvarteret Bilag 9.5 Skitseforslag for regnvandshåndtering - Sydhavnskvarteret MAJ AARHUS KOMMUNE SKITSEFORSLAG FOR REGNVANDSHÅNDTERING SYDHAVNSKVARTERET ADRESSE COWI A/S Åboulevarden 21 8000 Aarhus C TLF +45 56

Læs mere

Vil du have en grøn klimavej? Deltag i konkurrencen om kr. til at skabe din drømmevej og få styr på regnvandet i samme ombæring.

Vil du have en grøn klimavej? Deltag i konkurrencen om kr. til at skabe din drømmevej og få styr på regnvandet i samme ombæring. Vil du have en grøn klimavej? Deltag i konkurrencen om 40.000 kr. til at skabe din drømmevej og få styr på regnvandet i samme ombæring. Vil du have en grøn klimavej? En vej er ikke bare en vej. Den kan

Læs mere

Retningslinjer for nedsivning af regnvand i faskiner i Varde Kommune

Retningslinjer for nedsivning af regnvand i faskiner i Varde Kommune Retningslinjer for nedsivning af regnvand i faskiner i Varde Vejledningen Kommune er senest opdateret februar 2017 Retningslinjer for nedsivning af regnvand i faskiner i Varde Kommune 1 Hvorfor nedsive

Læs mere

Radarhoved Skagen - Udskiftning fyringsolietanke

Radarhoved Skagen - Udskiftning fyringsolietanke Notat Frederikshavn Kommune Radarhoved Skagen - Udskiftning fyringsolietanke Ansøgning om midlertidig tilladelse til indvinding/udledning af grundvand 30. september 2016 Version 1 Projekt nr. 226370 Dokument

Læs mere

Kapacitet af eksisterende udløbsledning Med hensyn til kapaciteten af den eksisterende afløbsledning så henvises der til punkt B3.

Kapacitet af eksisterende udløbsledning Med hensyn til kapaciteten af den eksisterende afløbsledning så henvises der til punkt B3. Notat Dato: 18.06.2014 Projekt nr.: 6529-003 T: +45 2540 0246 E: sal@moe.dk Projekt: Separatkloakering i Strøby Egede Etape 2 Emne: Regnvandsbassin - Åstedsforretning Notat nr.: 2 Fordeling: Heidi Kjær

Læs mere

Klimatilpasning af Domus Vista Park III

Klimatilpasning af Domus Vista Park III Frederiksberg Forsyning Klimatilpasning af Domus Vista Park III Oplæg til Dialogmøde December 2016 Projektmål: 1. Reducere effekterne af skybrud både lokalt for DVPIII og for det relevante opland på Frederiksberg.

Læs mere

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE Sektionsleder Anne Steensen Blicher Orbicon A/S Geofysiker Charlotte Beiter Bomme Geolog Kurt Møller Miljøcenter Roskilde ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING

Læs mere

Medfinansiering Gl. Lyngevej

Medfinansiering Gl. Lyngevej Forsyningen Allerød Rudersdal Medfinansiering Gl. Lyngevej GENNEMGANG AF BEREGNINGER Rekvirent Forsyningen Allerød Rudersdal Skovlytoften 27 2840 Holte Rådgiver Orbicon A/S Ringstedvej 20 4000 Roskilde

Læs mere

Sikavej GRØNT KLIMATILPASSET BOLIGOMRÅDE ATTRAKTIVE BYGGEGRUNDE I HEDENSTED

Sikavej GRØNT KLIMATILPASSET BOLIGOMRÅDE ATTRAKTIVE BYGGEGRUNDE I HEDENSTED Sikavej GRØNT KLIMATILPASSET BOLIGOMRÅDE ATTRAKTIVE BYGGEGRUNDE I HEDENSTED ATTRAKTIVE BYGGEGRUNDE Sikavej er et nyt attraktivt boligområde i Hedensted, bestående af i alt 11 byggegrunde. Alt regnvand,

Læs mere

IP13: Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen. Opsamling på spørgeskemaundersøgelse

IP13: Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen. Opsamling på spørgeskemaundersøgelse IP13: Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen på Bornholm Opsamling på spørgeskemaundersøgelse under IP13 Titel: Opsamling på spørgeskemaundersøgelse under IP13 Udarbejdet for: Vand i Byer Udarbejdet

Læs mere

STORE BREDLUND, UDLÆG TIL RÅSTOFPLAN 2016 Råstofindvindingens påvirkning på grundvand 1 POTENTIALEFORHOLD VED STORE BREDLUND

STORE BREDLUND, UDLÆG TIL RÅSTOFPLAN 2016 Råstofindvindingens påvirkning på grundvand 1 POTENTIALEFORHOLD VED STORE BREDLUND Notat STORE BREDLUND, UDLÆG TIL RÅSTOFPLAN 2016 Råstofindvindingens påvirkning på grundvand INDHOLD 25. marts 2015 Projekt nr. 220227 Dokument nr. 1215365374 Version 1 Udarbejdet af MDO Kontrolleret af

Læs mere

Fravalg af LAR-metoden nedsivning. LAR-metodekatalog

Fravalg af LAR-metoden nedsivning. LAR-metodekatalog Fravalg af LAR-metoden nedsivning LAR-metodekatalog Indholdsfortegnelse 1. FORMÅL... 3 2. FORHOLD HVOR REGNVAND IKKE KAN NEDSIVES LOKALT... 3 2.1 GRUNDVANDSSPEJLET STÅR HØJT... 3 2.2 ØVERSTE LAG ER LER...

Læs mere

HVIDBOG den 23. april 2013

HVIDBOG den 23. april 2013 HVIDBOG den 23. april 2013 Høringssvar til forslag til Roskilde Kommunes strategi og handleplan for Vand og Klimatilpasning Høringsperiode fra 31. januar til 22. marts 2013 Nr./ dato Organisation/ borger

Læs mere

Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune

Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Retningslinier for udførelse af faskiner i Tårnby Kommune Side 1 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges

Læs mere

Retningslinjer for udførelse af faskiner

Retningslinjer for udførelse af faskiner Fredensborg Kommune Vand og Natur Egevangen 3B 2980 Kokkedal Tlf. 7256 5908 vandognatur@fredensborg.dk September 2012 Retningslinjer for udførelse af faskiner Tekstudkast og fotos: Teknologisk Institut

Læs mere

Forebyg vandskader. i virksomheden

Forebyg vandskader. i virksomheden Forebyg vandskader i virksomheden Gode råd til jer, der har haft vandskade Hvis I har kælder og tidligere har haft vandskade, hvor vandet er kommet ind gennem afløb mv., kan I sikre jer mod vandskader

Læs mere

Rårup Vandværk er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen.

Rårup Vandværk er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen. er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen. Vandværket har en indvindingstilladelse på 77.000 m 3 og indvandt i 2013 58.000 m 3. Indvindingen har

Læs mere

REGNVANDSHÅNDTERING I TROLDEBAKKERNE

REGNVANDSHÅNDTERING I TROLDEBAKKERNE NOVEMBER 2017 GRIBSKOV KOMMUNE - KLIKOVAND REGNVANDSHÅNDTERING I TROLDEBAKKERNE OPLANDSANALYSE - BEREGNING AF REGNVANDSMÆNGDER OG STRØMNINGSVEJE ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF

Læs mere

Retningslinjer for nedsivning af regnvand fra tage og befæstede arealer i faskiner

Retningslinjer for nedsivning af regnvand fra tage og befæstede arealer i faskiner Greve Kommune Retningslinjer for nedsivning af regnvand fra tage og befæstede arealer i faskiner Greve Kommune (Bilag til Spildevandsplan 2004-2008) 1 Faskiner Hvorfor nedsive regnvand? Nedsivning af regnvand

Læs mere

NOTAT. Forudsætninger for fravælgelse af LAR-metoden nedsivning. Indhold

NOTAT. Forudsætninger for fravælgelse af LAR-metoden nedsivning. Indhold NOTAT Forudsætninger for fravælgelse af LAR-metoden nedsivning Projekt LAR-katalog Aarhus Kommune Kunde Aarhus Kommune, Natur og Miljø, Teknik og Miljø Notat nr. 1, rev. 3 Dato 2011-06-30 Til Fra Kopi

Læs mere

VANDFORVALTNINGSSTRATEGI NYT LOKALPLANOMRÅDE I FORLÆNGELSE AF KASTANIEVEJ

VANDFORVALTNINGSSTRATEGI NYT LOKALPLANOMRÅDE I FORLÆNGELSE AF KASTANIEVEJ VANDFORVALTNINGSSTRATEGI NYT LOKALPLANOMRÅDE I FORLÆNGELSE AF KASTANIEVEJ Dato: 7. juli 2017 Udarbejdet af: JHC Sagsnr.: 45.508 Ingeniørfirmaet VIGGO MADSEN A/S Side 1 af 6 VANDFORVALTNINGSSTRATEGI Introduktion:

Læs mere

FOREBYG VANDSKADER I VIRKSOMHEDEN. - en del af Topdanmark

FOREBYG VANDSKADER I VIRKSOMHEDEN. - en del af Topdanmark FOREBYG VANDSKADER I VIRKSOMHEDEN - en del af Topdanmark Gode råd til jer, der har haft vandskade Hvis I har kælder og tidligere har haft vandskade, hvor vandet er kommet ind gennem afløb mv., kan I sikre

Læs mere

Her kan du læse nærmere om befæstelsesgrad.

Her kan du læse nærmere om befæstelsesgrad. Befæstelsesgrader Her kan du læse nærmere om befæstelsesgrad. For at reducere antallet og mængden af oversvømmelser vil Rudersdal Kommune begrænse mængden af regnvand i kloaksystemet. Derfor regulerer

Læs mere

Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK!

Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! VIL DU VIDE MERE? Miljøministeriet Læs om mulighederne for et gratis klimatilpasningstjek af din bolig. www.klimatilpas.nu

Læs mere

Faskiner. Figur 1. Opbygning af en faskine med plastkassette.

Faskiner. Figur 1. Opbygning af en faskine med plastkassette. Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges grundvandsdannelsen, og belastningen på kloakker reduceres. Tagvand

Læs mere

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning!

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvadområdet Projektområdet udgøre et topopland, der oprindeligt har afvandet mod nord gennem Bagsværd Rende til Lyngby Sø. Overordnede visioner og mål for projektet

Læs mere

Retningslinjer for nedsivning af regnvand i Varde Kommune

Retningslinjer for nedsivning af regnvand i Varde Kommune Retningslinjer for Vejledningen nedsivning er af senest regnvand opdateret i faskiner juli 2019 i Varde Kommune Retningslinjer for nedsivning af regnvand i Varde Kommune 1 Hvorfor nedsive regnvand? Det

Læs mere

Notat. Hillerød Forsyning A/S NYE KILDEPLADSER VED FREERSLEV OG BRØDESKOV Modelberegninger baseret på prøvepumpninger december 2016/januar 2017

Notat. Hillerød Forsyning A/S NYE KILDEPLADSER VED FREERSLEV OG BRØDESKOV Modelberegninger baseret på prøvepumpninger december 2016/januar 2017 Notat Hillerød Forsyning A/S NYE KILDEPLADSER VED FREERSLEV OG BRØDESKOV Modelberegninger baseret på prøvepumpninger december 2016/januar 2017 24. april 2017 Projekt nr. 227678 Dokument nr. 1223154487

Læs mere

Landsbylauget for Slagslunde-Buresø

Landsbylauget for Slagslunde-Buresø , d. 10. marts 2012 Til Egedal Forsyning A/S Att. Kasper Heinicke TV-inspektion af kloakkerne i Forsyningen oplyser i mail af 27/2-2012, at der foretages undersøgelse af kloaknettet i og beder i den anledning

Læs mere

HOLBÆK HAVE 11 HÅNDTERING AF OVERFLADEVAND

HOLBÆK HAVE 11 HÅNDTERING AF OVERFLADEVAND HOLBÆK HAVE 11 HÅNDTERING AF OVERFLADEVAND ADRESSE COWI A/S Vestre Stationsvej 7 5000 Odense C TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk NOTAT Indholdsfortegnelse 1 Indledning 1 1.1 Konklusion

Læs mere

Vejledning i hvordan du laver en faskine

Vejledning i hvordan du laver en faskine Vejledning i hvordan du laver en faskine LYNGBY TAARBÆK KOMMUNE 1 Faskiner Hvorfor nedsive tagvand? Det er miljømæssigt fordelagtigt at nedsive tagvand, hvor der er egnede jordbundsforhold. Herved øges

Læs mere

Pilotprojekt for håndtering af regnvand på egen grund

Pilotprojekt for håndtering af regnvand på egen grund Pilotprojekt for håndtering af regnvand på egen grund Afrapportering af spørgeskemaundersøgelse J. nr. 06.01.00P05 1 1. Indhold 1. Indhold... 2 2. Spørgeskemaundersøgelsen... 3 2.1. Formål... 3 2.2. Forløb...

Læs mere

Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand. Søren Gabriel

Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand. Søren Gabriel Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Prioritering af indsatsen Prioritering i skybrudsplanen 1. Høj Risiko 2. Enkle løsninger 3. Andre anlægsaktiviteter

Læs mere

Ansøgning om nedsivning af vejvand

Ansøgning om nedsivning af vejvand Rebild Kommune Ansøgning om nedsivning af Rekvirent Anders Rye-Andersen Hobrovej 160 9530 Støvring Rådgiver Orbicon A/S Gasværksvej 4 9000 Aalborg Udgivet 28-04-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Placering og

Læs mere

Sønderborg Kommune att. Naturafdelingen v/ Hans Erik Jensen Rådhustorvet 10 6400 Sønderborg ANSØGNING OM REGULERING AF VANDLØB

Sønderborg Kommune att. Naturafdelingen v/ Hans Erik Jensen Rådhustorvet 10 6400 Sønderborg ANSØGNING OM REGULERING AF VANDLØB Sønderborg Kommune att. Naturafdelingen v/ Hans Erik Jensen Rådhustorvet 10 6400 Sønderborg ANSØGNING OM REGULERING AF VANDLØB På vegne af Lysabild-Skovby Landvindingslag søges der hermed om tilladelse

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Resendalvej - Skitseprojekt. Silkeborg Kommune. Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej.

Indholdsfortegnelse. Resendalvej - Skitseprojekt. Silkeborg Kommune. Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej. Silkeborg Kommune Resendalvej - Skitseprojekt Grundvandsmodel for infiltrationsområde ved Resendalvej COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Indholdsfortegnelse

Læs mere

Faktablad om dimensionering af større infiltrationsbassiner

Faktablad om dimensionering af større infiltrationsbassiner Aalborg Universitet, 2012 Faktablad om dimensionering af større infiltrationsbassiner Formålet med faktabladet er at give en kort vejledning om hvordan infiltrationsbassiner dimensioneres. Faktabladet

Læs mere

GRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand

GRØNT TEMA. Fra nedbør til råvand GRØNT TEMA Fra nedbør til råvand Her findes temaer om grundvand, kildeplads, indsatsplanlægning (grundvandsbeskyttelse), boringer, undersøgelser og oversigt over støtteordninger, landbrugets indsats m.m.

Læs mere

Stenderup Vandværk er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by.

Stenderup Vandværk er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by. er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 35.000 m 3 og indvandt i 2013 omkring 42.000 m 3 årligt. Indvindingen har været faldende frem til 1998, hvorefter

Læs mere

Under opførslen af pumpestationen vil grundvandet midlertidigt skulle sænkes for at kunne etablere byggegruben.

Under opførslen af pumpestationen vil grundvandet midlertidigt skulle sænkes for at kunne etablere byggegruben. Teknisk notat Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F +45 4348 6660 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Pumpestation Linderupvej Påvirkning af strandeng ved midlertidig grundvandssænkning under

Læs mere

Vejvand- når regn giver oversvømmelse

Vejvand- når regn giver oversvømmelse Vejvand- når regn giver oversvømmelse hvad kan og skal du gøre Læs mere om, hvordan vejvand fra private fællesveje skal håndteres, dine rettigheder og dine pligter Juni 2012 HVAD ER VEJVAND Når det regner,

Læs mere

Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet

Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet Foroffentlighedsfase til Klimatilpasningsplan Vind med vandet Indhold Din indflydelse 3 Vind med vandet 4 Konsekvenser i Horsens Kommune 5 Udførte klimatilpasningsprojekter 6 Hvad planlægger kommunen at

Læs mere

NEDSIVNINGSFORHOLD I OMRÅDET OMKRING SKOVBAKKEVEJ, FREDERIKSVÆRK

NEDSIVNINGSFORHOLD I OMRÅDET OMKRING SKOVBAKKEVEJ, FREDERIKSVÆRK April 2012 NEDSIVNINGSFORHOLD I OMRÅDET OMKRING SKOVBAKKEVEJ, FREDERIKSVÆRK PROJEKT Nedsivningsforhold i området omkring Skovbakkevej, Frederiksværk Projekt nr. 207713 Udarbejdet af jku Kontrolleret af

Læs mere

KORTLÆGNING AF NEDSIVNINGSPOTENTIALET I OMRÅDER UDPEGET I KOMMUNERNES LOKALPLANER

KORTLÆGNING AF NEDSIVNINGSPOTENTIALET I OMRÅDER UDPEGET I KOMMUNERNES LOKALPLANER KORTLÆGNING AF NEDSIVNINGSPOTENTIALET I OMRÅDER UDPEGET I KOMMUNERNES LOKALPLANER PETER THOMSEN, CHEFKONSULENT, GEOFYSIKER, VAND OG NATURRESSOURCER MARGRETHE DALSGAARD BONNERUP, INGENIØR, FORSYNING OG

Læs mere

NOTAT. København, den 03.05.2012 Rev. 01.06.2012 Projekt nr.: 6369-001 Dir. tlf.: +45 2540 0369. Projekt: Klimavej

NOTAT. København, den 03.05.2012 Rev. 01.06.2012 Projekt nr.: 6369-001 Dir. tlf.: +45 2540 0369. Projekt: Klimavej NOTAT Projekt: Klimavej Emne: Forundersøgelser Grundejerforeningen Øresund Notat nr.: 01 København, den 03.05.2012 Rev. 01.06.2012 Projekt nr.: 6369-001 Dir. tlf.: +45 2540 0369 Reference: jkn@moe.dk Rev.:

Læs mere

Produkt- og ydelsesbeskrivelse Udvikling af planlægningsværktøj til beskrivelse af det terrænnære grundvand

Produkt- og ydelsesbeskrivelse Udvikling af planlægningsværktøj til beskrivelse af det terrænnære grundvand Produkt- og ydelsesbeskrivelse Udvikling af planlægningsværktøj til beskrivelse af det terrænnære grundvand Region Midtjylland 24. Januar 2018 Indholdsfortegnelse 1. Introduktion... 3 2. Produktet baggrund

Læs mere

Notat. 1. Formål. Allingvej rørbassin - forundersøgelser. : Bo Bonnerup. Til. : Jacob Goth, Charlotte Krohn

Notat. 1. Formål. Allingvej rørbassin - forundersøgelser. : Bo Bonnerup. Til. : Jacob Goth, Charlotte Krohn Notat Allingvej rørbassin - forundersøgelser Projekt: Allingvej rørbassin Udfærdiget af: Jacob Goth, Charlotte Krohn Projektnummer: 30.5228.41 Dato: 16. maj, 2018 Projektleder: Bo Bonnerup Kontrolleret

Læs mere

DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU!

DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! Kan og skal disse data bruges i fremtiden? Christina Hansen Projektchef Rambøll NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING! Igennem de sidste 15 år er der brugt mellem

Læs mere

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand By, Erhverv og Natur Teknisk Bilag Håndtering af regnvand VELKOMMEN Dette bilag er udarbejdet som et teknisk supplement til Strategi for håndtering af regnvand. Udover en generel introduktion til afledning

Læs mere

Retningslinjer for nedsivning af regnvand i faskiner i Varde Kommune

Retningslinjer for nedsivning af regnvand i faskiner i Varde Kommune Retningslinjer for nedsivning af regnvand i faskiner i Varde Vejledningen Kommune er senest opdateret februar 2017 Retningslinjer for nedsivning af regnvand i faskiner i Varde Kommune 1 Hvorfor nedsive

Læs mere

Retningslinjerevision 2019 Klima

Retningslinjerevision 2019 Klima Retningslinjerevision 2019 Klima Indholdsfortegnelse Klima 3 Risiko for oversvømmelse og erosion 4 Sikring mod oversvømmelse og erosion 6 Afværgeforanstaltninger mod ekstremregn 8 Erosion og kystbeskyttelse

Læs mere

Allerød Kommune. Marts Indledning. 1.2 Lovgrundlag

Allerød Kommune. Marts Indledning. 1.2 Lovgrundlag Allerød Kommune Tillæg V til Spildevandsplan 2013 for Allerød Kommune Præcisering af tidligere Tillæg II til Spildevandsplan 2013 for Allerød Kommune fsva. opland VasNOE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens

Læs mere

Notatet beskriver de forskellige anlægselementer samt projektøkonomien og skitsemæssige

Notatet beskriver de forskellige anlægselementer samt projektøkonomien og skitsemæssige NOTAT Projekt Oversvømmelse i Skovmose på Sydals Projektnummer 1431100020 Kundenavn Emne Til Fra Kvalitetssikring Sønderborg Kommune Grundlag for prioritering af projektforslag Hans Erik Jensen Ebbe Enøe

Læs mere

FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING

FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING 2014-2018 RØDOVRE KOMMUNE Indhold INDLEDNING 3 HANDLINGER Klimatilpasning i de syv udpegede risikoområder Klimatilpasning i planlægningen af de fem byudviklingsområder

Læs mere

DRÆNING OG KLIMASIKRING AF GRUNDEJERFORENINGEN KJÆRGÅRDEN

DRÆNING OG KLIMASIKRING AF GRUNDEJERFORENINGEN KJÆRGÅRDEN Projekt nr. 228308 Dokument nr. 1223572599 Version 1 Udarbejdet af SBI Kontrolleret af HLP Godkendt af HLP April 2017 DRÆNING OG KLIMASIKRING AF GRUNDEJERFORENINGEN KJÆRGÅRDEN PROJEKT Dræning og klimasikring

Læs mere

Aarhus Kommune. LAR-metodekatalog. Indledning. Oktober 2011. Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S

Aarhus Kommune. LAR-metodekatalog. Indledning. Oktober 2011. Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Aarhus Kommune Aarhus Kommune LAR-metodekatalog Indledning Oktober 2011 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S 1. INDLEDNING Som følge af klimaændringer må det forventes, at der i byerne bliver hyppigere og

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere

Bilag 1 Solkær Vandværk

Bilag 1 Solkær Vandværk Bilag 1 ligger i Solekær, vest for Gammelsole by. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 60.000 m 3 og indvandt i 2016 50.998 m 3. Udviklingen i vandværkets indvinding

Læs mere