Kvalitetsrapport Børneområdet

Transkript

1 Kvalitetsrapport Børneområdet Kolding Kommunes Børne- og Uddannelsesforvaltning marts 2016 Kvalitetsrapport for Børneområdet 2015 Kolding Kommune Side 1

2 Indhold Indledning...3 Hovedkonklusioner...5 Børneområdets vision...6 Design/innovation...6 Tidlig indsats og inklusion...9 Forældreinddragelse inddragelse af omverdenen...10 Rammesætning...11 Dagtilbuddenes rammebetingelser...13 Dagtilbuddenes størrelse...14 Normering...14 Børnelinealen...15 Trepartssamtaler og underretninger...16 Sprogvurderinger...17 Skoleudsættelser...19 Sygefravær...19 Studerende i praktik. Ny uddannelse og nye ekstra opgaver Madordninger...20 Uddannelse...21 Dagtilbuddenes kompetenceprofiler...22 Hvad siger kompetenceprofilerne om børnenes sprogkompetencer?...27 Hvad siger kompetenceprofilerne om børnenes kompetencer omkring natur og naturfænomener?...28 Hvad siger kompetenceprofilerne om børnenes kompetencer omkring kulturelle udtryksformer og værdier?...29 Hvad siger kompetenceprofilerne om børnenes sociale kompetencer?...31 Hvad siger kompetenceprofilerne om børnenes personlige kompetencer?...33 Hvad siger kompetenceprofilerne om børnenes kompetencer om krop og bevægelse?...34 Kvalitetsrapport for Børneområdet 2015 Kolding Kommune Side 2

3 Indledning Kvalitetsrapporten for børneområdet i Kolding Kommune fortæller om kvaliteten i kommunens dagtilbud. Baggrunden for udarbejdelsen af rapporten var oprindeligt Økonomiaftalen fra 2010 mellem Regeringen og KL. Aftalen medførte et krav til kommunerne om at offentliggøre faglige kvalitetsoplysninger om dagtilbudsområdet. Dette krav er nu bortfaldet, men Kolding Kommune har fortsat sit arbejde med kvalitetsrapporten, da den har vist sig at være et godt værktøj til kvalitets- og udviklingsarbejde. Det er ambitionen, at kvalitetsrapporten skal være let læselig og overskuelig, så læseren hurtigt kan danne sig et overblik over kvaliteten i Kolding Kommunes dagtilbud. I rapporten beskrives og vurderes børneområdets visionsarbejde, dagtilbuddenes rammebetingelser samt kompetenceprofiler, der fortæller om børnenes kompetencer inden for 6 læreplanstemaer. Kvalitetsrapporten er et redskab, der har tre formål. For det første skal den skabe refleksion over lokal pædagogisk praksis i det enkelte dagtilbud, og for det andet skal den generere brugbar information til borgere, politikere, tværfaglige samarbejdspartnere, ledelse og forvaltning. For det tredje er den et element i det pædagogiske tilsyn. I Kolding Kommune laves der en kvalitetsrapport på dagtilbudsområdet hvert år. Den første kvalitetsrapport blev udarbejdet for 2012, og indeværende rapport udgør således 4. årgang af kvalitetsrapporten. Kvalitetsrapporten består af denne hovedrapport samt et bilag 1 med talfakta. I hovedrapporten opsummeres og vurderes kvaliteten i Kolding Kommunes dagtilbud på et generelt niveau. Hertil kommer, at alle dagtilbud udarbejder deres egen lokale kvalitetsrapport. De lokale rapporter giver indblik i kvaliteten i det enkelte dagtilbud. Alle rapporter et tilgængelige på De lokale kvalitetsrapporter findes desuden på det enkelte dagtilbuds hjemmeside. Datagrundlag Kvalitetsrapporten (hovedrapporten) er baseret på data fra kommunens i alt 44 dagtilbuds (vuggestuer, børnehaver, integrerede institutioner, dagplejen og landsbyordninger) lokale kvalitetsrapport 1. Rapportens talfakta omfatter data for 2014 og Børnetallet, der fremgår af rapporterne, er faktisk antal indmeldte i december. Tal på antal ansatte i 2015 er tal fra august 2015, fastansatte og månedslønnede, excl. ledere men incl. souschefer/afdelingsledere. Da tallene for 2014 er trukket i november, og ledelsestimerne er trukket manuelt ud, er tallene vanskelige at sammenligne. Bemærk i øvrigt, at Eltang, Spiren og Børneuniverset er institutioner under landsbyordningen. Deres delrapporter er derfor ikke fuldt sammenlignelige med de øvrige institutioners. Kvalitetsrapport for Børneområdet 2015 Kolding Kommune Side 3

4 Kompetenceprofilerne omfatter data for et udsnit af de ældste dagplejebørn, alle kommende børnehavebørn, der går i vuggestue og alle kommende skolebørn, der går i børnehave. De ældste børnehavebørn på vej hjem fra skoven, hvor de har arbejdet med natur og naturfænomener. Kvalitetsrapport for Børneområdet 2015 Kolding Kommune Side 4

5 Hovedkonklusioner Kvalitetsrapporten for 2015 efterlader et positivt indtryk af kommunens dagtilbud, der i samarbejde med forældrene understøtter børnenes udvikling i forhold til leg, læring og dannelse og dermed skaber et fundament for livsduelige børn. Børnenes placering på børnelinealen. Det samlede antal af børn på Børnelinealens kategori 1 er steget fra år 2014 til Samtidig er de resterende kategorier faldet. Det betyder, at gruppen af børn som går i Kolding Kommunes dagtilbud, samlet set trives bedre i 2015 end de gjorde i Dette skyldes blandt andet, at flere dagtilbud i højere grad end før fokuserer på at gøre en tidlig indsats over for denne gruppe børn. Samarbejdet med socialrådgiver i dagtilbud har i høj grad været medvirkende til at understøtte dette. Uddannelse De ansattes uddannelsesniveau har fået et markant løft i Antallet af ansatte med mindst ét diplommodul er fordoblet siden 2014, så der nu er 118 ansatte med ét eller flere diplommoduler. Antallet af kompetencepædagoger er ligeledes steget markant. Fra 186 i 2014 til 220 i Også ledernes uddannelsesniveau er hævet siden 2014, hvor 75% af lederne på dagtilbudsområdet havde ledelsesrelevant uddannelse. I 2015 havde 36 af 44 ledere på dagtilbudsområdet - svarende til 82% en ledelsesrelevant uddannelse. Kompetenceprofilerne Ligesom i de foregående år er børnegruppernes profiler positiv læsning. Børnene i Kolding Kommune har i langt overvejende grad kompetencer, der svarer til deres alder eller er over alderssvarende niveau. Profilerne har alligevel fået et yderligere løft siden sidste års kvalitetsrapport: Profilen for de ældste børnehavebørn ligger alle over gennemsnitsalderen, med undtagelse af profilen for Kultur og kulturelle udtryksformer musik og sang som kommunikation. På dette punkt er den vurderede gruppe på et aldersvarende niveau, hvilket er en forbedring i forhold til tidligere år, hvor profilen var lavere end gennemsnitsalderen. Institutionernes indsats på dette felt er i mange tilfælde sket i samarbejde med Kolding Musikskole. Kvalitetsrapport for Børneområdet 2015 Kolding Kommune Side 5

6 Børneområdets vision Design i børnehøjde er med til at udvikle livsduelige børn Børneområdets vision blev besluttet i Børneudvalget den 9. december Visionen tager afsæt i Kolding Kommunes overordnede vision Vi designer livet. Der skal arbejdes med Børneområdets vision i perioden Børneområdet vision indeholder fire indsatsområder: - Design/innovation - Tidlig indsats og inklusion - Forældreinddragelse inddragelse af omverdenen - Rammesætning For alle indsatsområderne gælder det, at der skal være fokus på børn, forældre, medarbejdere, ledelse og forvaltning. Hvordan har vi arbejdet med visionen i 2015? I 2015 er der blevet arbejdet videre med indsatsområderne design og inklusion. Indsatsområderne forældreinddragelse inddragelse af omverdenen og rammesætning er kommet godt fra start. Generelt er arbejdet grebet an på den måde, at forvaltningen i samarbejde med lederne har sat en række initiativer i gang, som har affødt yderligere initiativer i de enkelte dagtilbud. I de efterfølgende afsnit følger en beskrivelse af de centrale initiativer, der har været i forhold til indsatsområderne samt nogle eksempler på, hvilke aktiviteter der har fundet sted i de enkelte dagtilbud. Sidstnævnte kan man læse mere om i delrapporterne. Design/innovation I løbet af 2015 er der arbejdet med forskellige designprocesser i forbindelse med projekt Dullerfiks hygiejne på den innovative måde. Også i de kommende år vil der blive arbejdet videre med dette projekt. Hvad er design i Børnehøjde? -at der arbejdes med æstetiske læreprocesser i forhold til temaerne i de pædagogiske læreplaner, og at der tages udgangspunkt i at små børn er konkret tænkende og større børn er abstrakt tænkende. Kvalitetsrapport for Børneområdet 2015 Kolding Kommune Side 6

7 Dullerfiks. Dullerfiks. Hvad er design i voksenhøjde? Dullerfiks. Design er et gennemgribende og gennemgående procesværktøj, der skaber udvikling i den pædagogiske hverdag og styrker det faglige arbejde med de pædagogiske læreplaner. Jf. Kolding kommunes definition af designprocesser, Børnedesign på tværs har 5 institutioner tilknyttet; herudover er Nicolai for Børn også med. Der arbejdes med udviklingen af viden i forhold til æstetiske læreprocesser. Børnedesign på tværs har også i år arrangeret en event i forbindelse med Kolding Kommunes kulturnat. Her blev alle sanserne udfordret i skolegården i Nicolai komplekset. Kvalitetsrapport for Børneområdet 2015 Kolding Kommune Side 7

8 Føle med tæerne på kulturnatten 9 daginstitutionsledere har deltaget i Kolding Kommunes designlederuddannelse. Flere var klar til at starte på denne uddannelse, men der var ikke plads i første omgang. Dette har vist behovet for ledelsesmæssig uddannelse i forhold til at lede en organisation, hvor der arbejdes med designprocesser. I perioden oktober til december 2015 er der foretaget en undersøgelse af arbejdet med design på Børneog Uddannelsesforvaltningen. Det viser sig, at der fortsat er behov for begrebsafklaring og en designfaglig opgradering i forhold til arbejdet med design både på dagtilbuds- og skoleområdet. Praksiseksempel: Æstetisk læreproces i forbindelse med Kulturnatten Med udgangspunkt i spørgsmålet, hvad Kolding Kommunes daginstitutioner, opfattede ved kulturnattens tema på kant, inviterede Børnedesign på Tværs til en kavalkade af kantede aktiviteter ved kulturfesten. Inden kulturfesten havde pædagogerne i institutionerne spurgt børnene, hvad de forstod ved på kant Børnenes svar var meget konkret f.eks. kanten af bordet, kanten på billedet etc. Pædagogerne besluttede, at der også skulle arbejdes med på kant af det vi som voksne synes er ok. Så dagens program tog udgangspunkt i tilbagemeldingerne fra både børn og pædagoger. Der var f.eks. Gå planken ud, balance bom med hundelorte i trylledej, spytklat maleri m.m. Kvalitetsrapport for Børneområdet 2015 Kolding Kommune Side 8

9 Tidlig indsats og inklusion I 2014 gennemførte Dagplejen uddannelsesforløb i social inklusion. Som opfølgning har alle dagplejere i 2015 deltaget i undervisningsforløb, hvor der har været fokus på didaktiske værktøjer, for at understøtte kerneopgaven og sikre barnets følelsesmæssige og sociale udvikling. Der er arbejdet med videoklip og fortællinger fra praksis, for at synliggøre og sikre, at det enkelte barn bliver set, hørt og mødt i samspil med andre børn og dagplejeren. Dette for at understøtte den overordnede tilgang til inklusion og tidlig indsats på alle niveauer. På daginstitutionsområdet gennemførte 150 pædagoger i 2014 et kursusforløb over 6 undervisningsdage i samarbejde med UC SYD, heraf gennemførte 49 pædagoger efterfølgende et diplommodul i inklusion medio Der er i alle daginstitutioner stor fokus på tidlig indsats og inklusion. Der ses i alle delrapporter tydelige tegn på implementering af forskellige inklusions tiltag, både ift. børn og i forældresamarbejdet. Der er mange eksempler på, at personalet er blevet opkvalificeret i arbejdet med tidlig indsats og inklusion, ift. forskellige metoder og tilgange i arbejdet. Flere institutioner bl.a. Pinjevejens Børnehus, har gennemført uddannelsesforløb for alle ansatte, hvor det overordnede tema bl.a. har været differenceret læring, fællesskaber (homogene og heterogene) positionering både blandt forældre og børn, forskellige deltagelsesformer og afvikling af aktiviteter, tilpasset det enkelte barns kompetencer. I daginstitutionen Over Vejen har hele personalegruppen arbejdet intensivt med inklusion og personalet har i samarbejde med PPR arbejdet med aktionslærings forløb for at skærpe og optimere indsatsen over for børn i udsatte positioner, hvilket har betydet, at flere børn på børnelinealen har rykket fra kategori 2 op i kategori 1. I Strandhuse børnehave har forældrebestyrelsen i samarbejde med ledelsen udarbejdet en pjece om inklusion og forældreansvar. Pjecen sætter fokus på, hvordan forældrene kan bidrage og tage medansvar for, at alle børn er aktive og værdifulde medlemmer af børnehavens sociale fællesskaber På det specialpædagogiske område har inklusion også været et vigtigt tema i Specialpædagogerne arbejder ud fra en inkluderende tilgang, hvor der er mere fokus på den kontekst barnet indgår i, frem for barnets vanskeligheder. Denne ændring betyder, at der tilbydes forskellige forløb, som tilpasses det enkelte barn, børnegruppen eller det behov institutionerne har, for specialpædagogisk hjælp. Specialpædagogerne tilbyder understøttende forløb til børn eller grupper i udsatte positioner, booster forløb til børn i overgange fra dagpleje/vuggestue til børnehave eller vejledende forløb til personalegrupper, for at understøtte implementering af inklusionstiltag i institutionerne. Kvalitetsrapport for Børneområdet 2015 Kolding Kommune Side 9

10 Forældreinddragelse inddragelse af omverdenen I efteråret 2014 drog repræsentanter fra Børneområdet til henholdsvis Tyskland og England for at samle inspiration til, hvordan man i disse lande arbejder med forældreinddragelse inddragelse af omverdenen. Dette er nærmere beskrevet i kvalitetsrapporten for En arbejdsgruppe bestående af dagtilbudsledere og repræsentanter fra forvaltningen har i 2015 arbejdet videre med denne nye viden og delt den med de øvrige ledere på Børneområdet. Arbejdsgruppen besluttede, at Børneområdet i Kolding skulle invitere omverdenen indenfor. Den 18. november 2015 mødtes 70 personer fra erhvervslivet, foreninger, kulturinstitutioner, forældre og Børneområdet for at diskutere og udvikle ideer i forhold til det store spørgsmål: Hvordan udfordrer vi børnenes udvikling ved at skabe synergi mellem dagtilbuddene og det omkringliggende samfund? Med det formål at motivere og inspirere de fremmødte, var Jasper Emil Strømgren fra firmaet Future Navigator inviteret. Future Navigator forsker i hvilke egenskaber, børn bør have i fremtiden. Praksiseksempel: På tur i lokalområdet De kommende skolebørn i afdeling Brændkjærgård har været på tur med Erik Voss i deres lokalområde. Erik Voss fortalte om Onkel Tom, områdets eneboer, og hestehandleren der med sine heste gav navnet til Hestehaven. Det var en tur med så levende fortællinger og indtryk, at børnene stadig tegner og taler om den. Ideen opstod til Kvarternetværk i samarbejdet med Byliv Kolding, hvor vi gerne vil knytte tættere forbindelse mellem børnehaven og dens omverden. Vi vil med denne aktivitet give børnene et indblik og en forståelse for deres lokalområde, historie og nutid. I løbet af aftenen skulle deltagerne skrive deres ideer ned på mindboards og der var løbende mulighed for at diskutere og udvikle ideerne i grupper. Der blev produceret hundredvis af ideer. Alle grupper valgte tre ideer, som de gik i dybden med. Kvalitetsrapport for Børneområdet 2015 Kolding Kommune Side 10

11 Arbejdsgruppen har efterfølgende kvalificeret ideerne. Ideerne vil blive samlet i et inspirationskatalog, som kan bruges i alle dagtilbud og af eksterne interessenter. Primo 2016 skal arbejdsgruppen beslutte, hvilke ideer, der skal afprøves i pilotprojekter. Koldings dagtilbud samarbejder allerede i dag med både forældre og omverden på mangfoldige måder. Der er beskrevet mange spændende initiativer i delrapporterne. Flere dagtilbud har oprettet en ressourcebank, hvor forældre og i nogle tilfælde bedsteforældre er registreret med det de kan og vil bidrage med i forhold til dagtilbuddet. Der samarbejdes med lokale plejecentre, hvor børnene er besøgsvenner. Fire daginstitutioner samarbejder med BY LIV Kolding, biblioteket og Produktionsskolen om sprogmarkedsdage for forældre. En lokal historiker har formidlet Brændkær områdets historie til de ældste børn i Mariekjær. Man kan læse mange flere eksempler i de enkelte delrapporter. Rammesætning Rammesætning handler om organisering, struktur og planlægning. Rammesætning er i et vist omfang modsætningen til design og innovation. Hvor design og innovation åbner op, er formålet med rammesætning, at snævre ind, skabe orden og holde fokus. Rammesætningsindsatsen kan vedrøre alle dele af dagtilbuddets virksomhed for eksempel pædagogik, ledelse, medarbejdere og forældresamarbejdet. Det er nødvendigt, at der er en høj grad af bevidsthed om rammesætningens betydning. Der er behov for at bruge bestemte metoder og redskaber for, at opnå en hensigtsmæssig rammesætning. Børneområdets centralt initierede rammesætningsindsats vil have fokus på kvaliteten i det enkelte dagtilbud og på den pædagogiske praksis kerneopgaven. Denne indsats gennemføres ved hjælp af læringsledelsesprogrammet LSP. Programmet knytter sig til Program for læringsledelse som Skoleområdet i Kolding Kommune indgår i. Dette giver mulighed for et udvidet samarbejde mellem Børneområdet og Skoleområdet også på dette felt. Programmet gennemføres under ledelse af Ålborg Universitet. I 2015 tog man de første skridt ind i LSP projektet. Tolv kommunale medarbejdere fra BUF, Dagplejen og PPR er påbegyndt uddannelse, så de kan varetage opgaven som kommunale ressourcepersoner, der skal understøtte udviklingsarbejdet i dagtilbuddene, når de starter op på projektet i I november måned deltog alle ledere og konsulenter på Børneområdet i et ledelsesseminar sammen med de øvrige seks kommuner, der også deltager i LSP. I sensommeren 2016 starter LSP projektet for alvor op i de enkelte dagtilbud. Der vil ske en første kortlægning af dagtilbuddets indsats. Kortlægningen fremkommer ved hjælp af spørgeskemaer til de 4-5 årige børn, forældrene, det pædagogiske personale og dagtilbuddets ledelse. Som nævnt i indledningen af dette afsnit vedrører rammesætning alle dele af dagtilbuddets virksomhed. I delrapporterne er der beskrevet mange eksempler på, hvordan der arbejdes med ramme sætning. I dagplejen har man for eksempel ændret de tidligere legestuegrupper til basisgrupper, så der i højere grad Kvalitetsrapport for Børneområdet 2015 Kolding Kommune Side 11

12 bliver skabt inkluderende fællesskaber, hvor de voksne planlægger, gennemfører og evaluerer pædagogiske forløb, som sikrer børnenes følelsesmæssige og sociale udvikling. I Kildemosen har man arbejdet med at skabe en genkendelig hverdag præget af tydelig struktur, gentagelser og synlige voksne. Børnene tilbydes visuelle støttesystemer for at hjælpe det enkelte barn til bedre at kunne overskue og være en del af børnefælleskabet. Grib mig!!! Kvalitetsrapport for Børneområdet 2015 Kolding Kommune Side 12

13 Dagtilbuddenes rammebetingelser I tabel 1 nedenfor er overordnede fakta om dagtilbuddene i Kolding Kommune oplistet. Tabel 1: Fakta om Kolding Kommunens dagtilbud Antal dagtilbud Antal pladser* Forældrebetaling pr. måned i kr. ** Kommunens driftsudgift pr. måned i kr. ** Dagplejere Vuggestuer Børnehaver (incl. landsbyordninger) Integrerede institutioner *Antal normerede pladser. ** En plads med heldagspasning. Betaling 11 mdr. Ex moms / /7.271 Hvad er en integreret institution? En integreret institution er et dagtilbud, hvor der både er vuggestuebørn (0-2 år) og børnehavebørn (3-6 år). Gode venner. Kvalitetsrapport for Børneområdet 2015 Kolding Kommune Side 13

14 Dagtilbuddenes størrelse Der er stor variation i dagtilbuddenes størrelse. Kolding Kommunes mindste institution har 9 børn og den største har 186 børn. En dagplejer har typisk 4 børn. Denne variation afspejler det politiske ønske, der er om at tilbyde borgerne en mangfoldighed af tilbud. Ud over at tilbyde pladser i både små og store institutioner eller hos en dagplejer kan borgerne også vælge en række temadagtilbud med særlige pædagogiske profiler såsom design, idræt og musik. Grafen nedenfor viser, hvordan institutionerne fordeler sig i forhold til størrelse ud fra deres antal indskrevne børn i december Daginstitutionernes størrelse Normering Normeringen (personaletimer pr. barn om ugen) varierer imellem dagpleje-, vuggestue- og børnehaveområdet. I dagplejen er den gennemsnitlige normering 12 timer pr. barn ugentligt, i vuggestuerne er den 9,1 timer pr. barn ugentligt og i børnehaverne er den 4,5 timer pr. barn ugentligt. Alle institutioner tildeles timer (normering) efter de samme principper, og forskellene i institutionernes normering skyldes, at tildelingen af timer er afhængig af institutionernes børnesammensætning i forhold til alder, børn i udsatte positioner og børn i specialgrupper. Dertil kommer, at institutionerne til dels selv kan påvirke normeringen, idet de inden for den tildelte lønsum (normering) har mulighed for at fordele timerne mellem henholdsvis pædagoger, pædagogiske assistenter og pædagogmedhjælpere. Der skal dog altid som minimum være 55% af medarbejderne, som er uddannede pædagoger. Daginstitutionerne opfylder i høj grad kravet til andel af uddannede pædagoger. Det fremgår af datamaterialet fra august 2015, at den gennemsnitlige fordeling for alle daginstitutioner på dette tidspunkt var 69% pædagoger og 31 % pædagogmedhjælpere/pau. Kvalitetsrapport for Børneområdet 2015 Kolding Kommune Side 14

15 Børnelinealen I 2007 blev det i forbindelse med vedtagelsen af den sammenhængende børnepolitik besluttet, at alle fagpersoner i Kolding Kommune, som arbejder med børn og unge, skal benytte børnelinealen i deres arbejde. Børnelinealen er i 2015 blevet revideret og har fået flere funktioner i dagtilbud: Den benyttes fortsat til at kategorisere børn minimum 1 gang årligt Børnelinealen benyttes som et tværfagligt dialogredskab, når der er bekymring for et barn Den benyttes i forældresamarbejdet til at visualisere, hvor bekymringen for barnet ligger Børnelinealens side 2, med oversigten over mulige indsatser i de forskellige kategorier, benyttes til at effektivisere indsatsen over for det enkelte barn og familie Hvad er Børnelinealen? Børnelinealen et redskab, som Kolding Kommune bruger til at beskrive børnesammensætningen i en given enhed, fx daginstitutioner. Børnelinealen består af fire kategorier: Kategori 1: Børn i optimal udvikling Kategori 2: Børn med midlertidige udviklingsproblemer Kategori 3: Børn med risiko for udvikling af problemer af langvarig eller kronisk karakter Kategori 4a: Truede børn med væsentlig behov for støtte Kategori 4b: Alvorligt truede børn med åbenbar risiko for varig skade Børnene i dagtilbuddene fordeler sig gennemsnitlig på Børnelinealen på følgende måde: Tabel 2: Børnenes fordeling på Børnelinealen Procent Kategori 1 71,7 74,6 Kategori 2 19,1 18,1 Kategori 3 6,8 5,7 Kategori 4 a + b 1,4 1,3 I alt Kvalitetsrapport for Børneområdet 2015 Kolding Kommune Side 15

16 Det samlede antal af børn på Børnelinealens kategori 1 er steget fra år 2014 til Samtidig er de resterende kategorier faldet. Det betyder, at gruppen af børn som går i Kolding Kommunes dagtilbud, samlet set trives bedre i 2015 end de gjorde i Dette skyldes blandt andet, at flere dagtilbud i højere grad end før fokuserer på at gøre en tidlig indsats over for denne gruppe børn. Det fremgår af delrapporterne, at samarbejdet med socialrådgiver i dagtilbud har været medvirkende til at understøtte dette arbejde. Funktionen socialrådgiver i dagtilbud, har det seneste år, i samarbejde med flere dagtilbud, haft en særlig opmærksomhed på at få børn ned af børnelinealen ved en tidlig indsats, herunder børn i kategori 2 og 3. Dette sker med fokus på tidlig inddragelse af forældre, udbredelse af dagtilbuddenes ansvar og muligheder for handling (jf. Servicelovens 11). Det fremgår desuden af delrapporterne, at der er stor fokus på, at der sendes en rettidig underretning til de sociale myndigheder, når problemerne ikke kan afhjælpes på almen området. Ridder Marius er klar. Trepartssamtaler og underretninger Antallet af underretninger er faldet fra 146 i 2014 til 122 i Faldet i antallet af underretninger skyldes blandt andet, at dagtilbuddene generelt har haft et øget fokus på at sætte tidligt ind over for de vanskeligheder, der viser sig hos de enkelte børn. En anden grund til faldet i underretninger skyldes det faldende børnetal. I nogle af delrapporterne bliver det beskrevet, at det i nogle tilfælde ikke har været nødvendigt at sende en underretning, idet der er sket en tidlig indsats. Generelt er man blevet bedre til at underrette, så snart det er klart, at barnet har behov for hjælp, der ligger ud over det, der kan gives i dagtilbuddet. Kvalitetsrapport for Børneområdet 2015 Kolding Kommune Side 16

17 I dagplejen er antallet af underretninger steget fra 6 i 2014 til 8 i Dagplejen har i 2015 haft et særligt fokus på deres skærpede underretningspligt i samarbejde med socialrådgiver i dagtilbud. Samtidig har de etableret et tættere samarbejde om børn i udsatte positioner fremadrettet. Overgrebspakken, som gav sig udslag i sidste kvalitetsrapport, har nu fundet sit leje og dagtilbuddene er blevet mere fortrolige med vurderingerne og procedurerne i forhold til denne. Samtidig opleves det tværfaglige samarbejde med familierådgivningen i disse sager, at være af højere kvalitet. Tabel 3: Antal trepartssamtaler og underretninger Antal Trepartssamtaler Underretninger Antallet af trepartssamtaler er steget med 2 i år Årsagen findes i, at trepartssamtaler, som de oprindeligt var tænkt, altså konsultativ bistand vedrørende kategori 2 børn, nu afprøves i særlige dagtilbud med socialrådgiver i dagtilbuds deltagelse i svære forældresamtaler. Disse samtaler kategoriseres i rapporten som trepartssamtaler. Hvad er en trepartssamtale og en underretning? En trepartssamtale er en samtale mellem forældre, pædagog og socialrådgiver med det formål at lave aftaler om, hvordan man i fællesskab kan hjælpe og støtte et barn. En underretning er en mundtlig eller skriftlig henvendelse til de sociale myndigheder, når børn, unge eller deres familie har brug for hjælp. Sprogvurderinger Dagtilbudsloven blev ændret i 2010, hvilket blandt andet omfattede reglerne om sprogvurderinger af børn i treårsalderen. Tidligere skulle kommunerne tilbyde sprogvurderinger til alle treårige. Efter lovændringen skal der kun laves sprogvurderinger på børn, hvor der er sproglige, adfærdsmæssige eller andre forhold der giver formodning om, at et barn kan have behov for en opfølgende sprogindsats. Lovændringen havde derudover som konsekvens, at sprogvurderinger på dagtilbudsområdet ikke længere alene laves på 3-årige børn, men på alle børn i målgruppen (0-6 år). Tallene vedrørende sprogvurderinger beskriver to forhold: Dels hvor mange sprogvurderinger, der bliver udført, dels hvordan de sprogvurderede børn fordeler sig i forhold til, hvilken indsats, der skal sættes i værk. Antallet af gennemførte sprogvurderinger fremgår af tabel 4 nedenfor. Kvalitetsrapport for Børneområdet 2015 Kolding Kommune Side 17

18 Tabel 4: Antal gennemførte sprogvurderinger Antal børn Procent af alle sprogvurderede børn Procent af alle børn Sprogvurderinger i alt * 49* heraf medført generel indsats heraf medført fokuseret indsats heraf medført særlig indsats *De børn, som ikke sprogvurderes, får en generel indsats. I alt er 2303 børn svarende til 49% af alle børnene i dagtilbud blevet sprogvurderet i De gennemførte sprogvurderinger har medført, at der for børnegruppen som helhed er iværksat en generel indsats for 84% af børnene, en fokuseret indsats for 10% og en særlig indsats for 6%. Denne fordeling er meget tilfredsstillende, idet undersøgelser lavet på Center for Børnesprog viser, at der som hovedregel vil være 10% af alle børn, der skal have en fokuseret indsats og 5% der skal have en særlig indsats, mens de resterende 85% skal have en generel indsats. Indsatsen i Kolding Kommune ligger på linje med denne hovedregel. Hvordan bliver man sprogvurderet? Når et barn er sprogvurderet, placeres det i en af følgende tre kategorier: 1. Generel indsats: Barnet profiterer af den generelle indsats i dagtilbuddet. 2. Fokuseret indsats: Barnet har ud over den generelle indsats behov for en ekstra fokuseret indsats, der varetages af pædagogerne i dagtilbuddet, og der udarbejdes en handleplan. 3. Særlig indsats: Barnet har brug for en særlig indsats, der tilrettelægges med hjælp fra PPR og der udarbejdes en handleplan. Kvalitetsrapporten 2012 pegede på en tendens til, at der gennemførtes for få sprogvurderinger i dagtilbuddene. Forvaltningen igangsatte på den baggrund i 2013 en række initiativer, som skulle sætte Kvalitetsrapport for Børneområdet 2015 Kolding Kommune Side 18

19 fokus på netop sprogvurderinger i dagtilbuddene og øge deres antal. Allerede i kvalitetsrapporten for 2013 var der tegn på, at indsatsen havde haft den ønskede effekt, idet antallet af sprogvurderinger var mere end fordoblet fra 2012 til 2013; svarende til at 40% af børnegruppen blev sprogvurderet. Denne andel af sprogvurderede børn var uændret i Dette tydede på, at antallet af gennemførte sprogvurderinger på baggrund af de gennemførte initiativer efterhånden havde fundet et nyt stabilt leje. Denne udvikling var forventelig, og det var forvaltningens vurdering, at antallet af sprogvurderinger i dagtilbuddene nu lå på et passende niveau. Det er positivt at andelen af sprogvurderinger atter er steget i Dette ses som en effekt af det fortsatte fokus både dagtilbud og forvaltning har på børns sproglige udvikling. Skoleudsættelser Et barn har undervisningspligt fra den 1. august i det kalenderår, hvor det fylder 6 år. Forældre kan med begrundelse i barnets udvikling søge om skoleudsættelse, så undervisningspligten udskydes i et år. Barnets institution kan anbefale ansøgningen, men det er skolelederen som træffer endelig afgørelse i sagen. I 2015 blev der ansøgt om skoleudsættelse til 98 børn. Det svarer til knap 10% af de børn i kommunen, som skulle starte i skole i Andelen er væsentligt lavere end i 2014, hvor den udgjorde 14%. Faldet i antal skoleudsættelser skal ses i sammenhæng med vedtagelsen af budget Her blev budgettet til børnepasningspolitik reduceret på baggrund af at antallet af skoleudsættelser skulle mindskes. Sygefravær Det samlede sygefravær 2 er lidt lavere end i 2014 og ligger på 4,9%. Heraf er 2,3% korttidsfravær og 2,6% langtidsfravær. Langtidsfraværet er faldet med 0,3 procentpoint i forhold til 2014, mens korttidsfraværet har samme niveau som i En vis variation fra år til år er forventelig, men fra forvaltningens side hæfter man sig ved, at langtidsfraværet er faldet. Til sammenligning er det samlede sygefravær i hele Kolding Kommune 5,1%, hvoraf 2,3% er korttidsfravær og 2,8% er langtidsfravær. Sygefraværet er dermed en smule lavere end det gennemsnitlige kommunale niveau. Imellem dagtilbuddene er der stor variation i sygefraværet. Medarbejderne i dagtilbuddet med det laveste fravær var gennemsnitligt syge 0,66%, mens medarbejderne i dagtilbuddet med det højeste sygefravær ligger på gennemsnitligt 10,8%. Et højt sygefravær skyldes i en del tilfælde langtidsfravær. Særligt i små dagtilbud kan en enkelt langtidssygemelding give en høj fraværsprocent. 2 Sygefraværet defineres som total af kort- og langtidsfravær i forbindelse med sygdom (fravær i forbindelse med barsel, barns 1./2. sygedag, 56 fravær m.m. indgår ikke) for dagtilbuddets fastansatte medarbejdere. Fastansatte i fleksjob, skånejob og beskyttede stillinger indgår ikke i opgørelsen. Kvalitetsrapport for Børneområdet 2015 Kolding Kommune Side 19

20 Studerende i praktik. Ny uddannelse og nye ekstra opgaver. Det samlede antal studerende i praktik er 130 fordelt på 58 lønnede pædagog studerende, 55 ulønnede pædagog studerende og 17 Pædagogisk assistent elever. Antallet er lavere end i 2014, men på niveau med Faldet i antallet af studerende skyldes, at der i 2014 var både studerende fra den gamle og den nye pædagoguddannelse i praktik hen over året. Næsten alle daginstitutioner har studerende i praktik. Dagplejen har ikke studerende i praktik. Ud over institutionernes kerneopgave i forhold til børnene, bidrager institutionerne dermed til opgaven med at uddanne fremtidens pædagogiske arbejdskraft. Den ny pædagoguddannelse startede op i sommeren De første studerende kom i praktik i december De pædagogstuderende skal efter et fælles grundfagligt forløb vælge specialisering. De skal vælge i mellem dagtilbudspædagogik, skole- fritidspædagogik eller social- og specialpædagogik. Der er fire praktik forløb, hvoraf de to ligger i specialiseringsdelen. Den politiske intention med at ændre pædagoguddannelsen har været, at styrke tværfagligheden, bringe uddannelsen tættere på praksis og skabe mere fleksibilitet i uddannelsen. Som noget nyt er der eksamen efter de tre første praktikperioder, hvor den studerende og praktikvejlederen fra institutionen begge deltager sammen med en underviser fra uddannelsesinstitutionen og i 3. praktik også en ekstern censor. Eksamen foregår på Uddannelsesinstitutionen. Da både vejleder og studerende er en del af normeringen og indgår i mødeplanen i institutionen, er der her kommet en ny opgave, som betyder, at der går timer fra kerneopgaven i forhold til børnene. Vejledningsopgaven i forhold til de studerende er også blevet mere omfattende end den var under den gamle uddannelse, hvilket igen betyder, at der går timer fra kerneydelsen. Kommunerne og der med også institutionerne er ikke blevet kompenseret for den ekstra tid, der går med at løse disse opgaver. Det betyder, at det for nogle, især mindre institutioner, er blevet svært at løfte opgaven som meduddannere af fremtidens pædagogiske arbejdskraft. Madordninger Det er politisk besluttet, at alle kommunens vuggestue- og dagplejebørn som en grundydelse får mad. I børnehaverne beslutter forældrebestyrelsen, om institutionen skal have en madordning. 15 af de i alt 23 integrerede institutioner, hvor mad er en del af grundydelse for vuggestuebørn, har Det Økologiske Spisemærke; et statskontrolleret økologimærke for spisesteder. Spisemærket i enten guld (90-100% økologi), sølv (60-90% økologi) og bronze (30-60% økologi), viser hvor stor en del økologisk råvarer, der anvendes på spisestedet. Det er en vækst på 25% siden sidste år. Udviklingen vidner om et stadigt fokus på anvendelsen af økologi hos institutionerne. Dagplejere kan ikke blive certificeret til Det Økologiske Spisemærke. Kvalitetsrapport for Børneområdet 2015 Kolding Kommune Side 20

21 Mad i det fri. Uddannelse De ansattes uddannelsesniveau har fået et markant løft i Antallet af ansatte med mindst ét diplommodul er fordoblet siden 2014, så der nu er 118 ansatte med ét eller flere diplommoduler. Antallet af kompetencepædagoger er også steget markant. Fra 186 i 2014 til 220 i Blandt lederne har 36 af 44 ledere på dagtilbudsområdet - svarende til 82% en ledelsesrelevant uddannelse. Heraf har 14% af lederne en diplom i ledelse, 43% har en anden længerevarende ledelsesrelevant uddannelse og 25% har begge dele. Knap en femtedel af lederne (8 ledere) har ikke en ledelsesrelevant uddannelse. Ledernes uddannelsesniveau er hævet siden 2014, hvor 75% af lederne på dagtilbudsområdet havde ledelsesrelevant uddannelse. Dagtilbudsledernes uddannelse i ledelse fremgår i tabel 5 herunder. Tabel 5: Ledere med ledelsesrelevant uddannelse Antal Procent af alle ledere Ledere med diplom i ledelse Ledere med anden længerevarende ledelsesrelevant uddannelse Ledere med både diplom i ledelse og anden længerevarende ledelsesrelevant uddannelse Ledere uden lederuddannelse I alt Kvalitetsrapport for Børneområdet 2015 Kolding Kommune Side 21

22 Dagtilbuddenes kompetenceprofiler Institutionerne har udarbejdet kompetenceprofiler på gruppen af kommende børnehavebørn og gruppen af kommende skolebørn. Disse profiler er samlet, så man kan se profilen på samtlige kommende børnehavebørn, der kommer fra en vuggestue (176 børn i 2015) og profilen på samtlige kommende skolebørn, der kommer fra en børnehave (822 børn i 2015). Dagplejen har udarbejdet profiler på et udsnit af gruppen af kommende børnehavebørn (Kompetencehjulet version 3,0 er brugt til 89 børn, version 2,1 er brugt til 17 børn i 2015). Du finder kompetenceprofilerne på side Kompetenceprofilerne for de enkelte dagtilbud fremgår af de lokale kvalitetsrapporter. Hvad viser en kompetenceprofil? Kompetenceprofilen viser børnenes kompetencer inden for seks temaer: sprog, natur, kultur, social, personlig og krop. Om børnenes kompetencer er aldersvarende. Overordnet set kan profilerne derfor bl.a. ses som udtryk for, om man i kommunens dagtilbud formår at skabe et læringsmiljø, der i tilstrækkeliggrad udfordrer og udvikler børnene. Kompetenceprofilerne viser børnenes kompetencer inden for seks temaer svarende til de seks lovbestemte læreplanstemaer. Ud fra profilerne kan man se, hvordan børnegruppens kompetencer samlet set ligger i forhold til det niveau, der kan forventes af børn i deres alder. Dvs. om deres kompetencer er aldersvarende. Overordnet set kan profilerne derfor bl.a. ses som udtryk for, om man i kommunens dagtilbud formår at skabe et læringsmiljø, der i tilstrækkeliggrad udfordrer og udvikler børnene. Kompetenceprofilerne udarbejdes i august og september måned året før børnene skal starte i henholdsvis børnehave og skole. Det giver mulighed for, at der i god tid inden børnehave-/skolestart kan sættes ekstra ind i forhold til det enkelte barn og børnegruppen, der hvor der måtte være behov for det. Kompetencehjulet, som kompetenceprofilerne laves ud fra, bygger på et ressourcesyn. Det betyder, at der vurderes på de kompetencer, barnet har og er i gang med at udvikle. Der er udarbejdet et kompetencehjul for hvert enkelt barn. Disse kompetencehjul udgør til sammen en kompetenceprofil over den samlede børnegruppe i kommunen. Det betyder, at nogle børn ligger over gennemsnitsalderen, mens andre ligger under gennemsnitsalderen. Det kan have betydning for kompetenceprofilen i institutioner, hvor der er specialgrupper, grupper med mange tosprogede børn etc. Dette beskrives i den enkelte institutions kvalitetsrapport. Formålet med profilerne er: Kvalitetsrapport for Børneområdet 2015 Kolding Kommune Side 22

23 - At skabe et overblik over, hvordan børnene profiterer af læreplansarbejdet inden for de seks læreplanstemaer. - At få fokus på, om der er temaer, hvor resultaterne indikerer, at der skal ske en yderligere indsats. Graferne skal ses i forhold til børns generelle udvikling. Der kan for eksempel ske en stor udvikling i løbet af 2-3 måneder for et vuggestuebarn. Denne viden bør tænkes ind, når graferne læses og sammenlignes mellem 0 3 års børn og børnehavebørn. Det er ikke målet, at profilerne generelt set skal stige fra år til år, idet det ikke giver mening at have et mål om, at for eksempel en treårig skal fungere som en femårig. De samlede profiler for både 2012, 2013 og 2014 er ikke medtaget sammen med profilerne fra 2015, da kompetencehjulet er blevet opdateret fra version 2,1 til version 3,0 i Profilerne fra tidligere år kan ses i kvalitetsrapporten for Pædagogerne i Kolding Kommune har løbende kommenteret på spørgsmålene i Kompetencejulet, derfor er det er positivt at se, at disse kommentarer et taget med i version 3,0. På grund af opdateringen til version 3,0 er det ikke umiddelbart muligt at sammenligne statistikkerne i kompetenceprofilerne for tidligere år og Når der alligevel foretages en sammenligning, sker det med hensyntagen til, at der ikke er korrigeret for aldersforskel. I Version 3,0 er der derudover lagt flere spørgsmål ind i bl.a. de personlige kompetencer og i natur og naturfænomener. På grun af dette kunne det forventes, at der forekommer et lille fald i de tre spørgsmålskategorier (søjler) i Personlige kompetencer dette er dog ikke tilfældet for de samlede profiler for børn årgang Også I forhold til natur og naturfænomener kunne der forventes et lille fald, da der er lagt en række matematiske kompetencer ind i version 3,0, men heller ikke her er der sket et fald i profilerne. Langt overvejende er der sket et kvalitetsløft i Profilerne for Vuggestuerne og dagplejen ligner stort set hinanden, også her er udsvingene så små at de ikke kan tillægges betydning. Profilen for de ældste børnehavebørn ligger alle over gennemsnitsalderen, med undtagelse af profilen for Kultur og kulturelleudtryksformer musik og sang som kommunikation. På dette punkt er den vurderede gruppe på et aldersvarende niveau i modsætning til 2014, hvor profilen var lavere end gennemsnitsalderen. Ovenstående viser, at det over tid er interessant at følge udviklingen i profilerne, for at se hvilket fokus arbejdet med læreplanstemaerne skal have fremadrettet. Og at dette fokus kan sikre, at indsatsen har en effekt. Kvalitetsrapport for Børneområdet 2015 Kolding Kommune Side 23

24 Kvalitetsrapport for Børneområdet 2015 Kolding Kommune Side 24

25 Kvalitetsrapport for Børneområdet 2015 Kolding Kommune Side 25

26 Kvalitetsrapport for Børneområdet 2015 Kolding Kommune Side 26

27 Hvad siger kompetenceprofilerne om børnenes sprogkompetencer? Børn 0 3 år: Profilerne ligger over gennemsnittet, dog ikke i grammatik, hvor de er lige under det alderssvarende niveau. Status er tilfredsstillende. Børnehavebørn: Profilerne ligger alle på aldersvarende niveau eller over. Status er tilfredsstillende. Hvordan har vi arbejdet med sprog? De sprogansvarlige pædagoger og dagplejekonsulenter mødes to gange årligt i faglige netværk, hvor de får ny faglig viden, og hvor der sker vidensdeling på tværs af dagtilbuddene. Jf. fokuspunkter for 2014 har de faglige netværk i 2015 arbejdet med, at der altid udarbejdes handleplaner i forhold til de børn, der skal have en fokuseret eller særlig indsats. Og at det er vigtigt, at forældrene inddrages i udarbejdelsen af handleplanen, så de bliver motiveret til at løse deres meget vigtige del af arbejdet med at sprogstimulere deres barn. Med henblik på at kvalificere sprogarbejdet, har der i forbinde med møde i det faglige netværk været oplæg af skoleområdets læsekonsulenter for at følge op på, hvordan børnene klarer den obligatoriske sprogvurdering i børnehaveklasserne. Hvad skal vi være opmærksomme på i det fremtidige arbejde med sprog? Der skal fortsat være fokus på samarbejdet med skoleområdets læsekonsulenter, for at følge hvordan børnene klarer sprogvurderingerne i børnehaveklassen. Fokus skal i de kommende år rettes mod literacy og sprogskriftudviklende aktiviteter samt videreudvikling af de skriftsproglige miljøer. Derudover skal der fokus på sprog og grammatik i vuggestuerne og dagplejen. Hvad er der fokus på under temaet sprog? Kommunikation Lytte og tale Udtale og betydning Lyde- og lytteforståelse Udviklingen i sproglig og social adfærd der udnytter de sproglige kompetencer til udveksling af betydninger og følelser Barnets øgede forståelse af andres brug af og udviklingen i egen brug af betydningsbærende tryk og stød, intention og tonefald, både indadtil i lytteforståelse og udadtil i udtale. Barnets udvikling af tydelig udtale af ord med sprogets betydningsadskillende lyde og hyppigste konsonantkombinationer Udviklingen i den nødvendige lydlige evne til at skelne mellem talesprogets stavelser og enkeltlyde, som gør at man kan høre og udtale ord f.eks. forskellen mellem hus og mus Kvalitetsrapport for Børneområdet 2015 Kolding Kommune Side 27

28 Ordforråd Grammatik Barnets udvikling i antallet af ord som er til rådighed for det inden for forskellige ordklasser. Barnets udvikling i anvendelse af regler/rutiner for, hvordan betydninger er forbundet med udtryk og hvordan sprogdele kombineres til større helheder. Hvad siger kompetenceprofilerne om børnenes kompetencer omkring natur og naturfænomener? De ældste vuggestuebørn: Profilerne er alderssvarende eller over aldersvarende. Forhold til naturen ligger en anelse under aldersvarende niveau, men er hævet markant i forhold til profilen for Status er tilfredsstillende. De ældste børnehavebørn: Profilerne er alle aldersvarende eller lidt over aldersvarende. Status er tilfredsstillende. Kan man fiske i denne å? Hvordan har vi arbejdet med natur og naturfænomener? I foråret 2015 var der for anden gang Krible krable projekt på programmet i Kolding kommunes dagtilbud. Der blev bygget videre på den viden og de erfaringer børn og pædagoger havde fra det første krible krable projekt i Som det fremgår af Kvalitetsrapport for Børneområdet 2015 Kolding Kommune Side 28

29 delrapporterne var projektet en stor succes. Der blev både arbejdet lokalt i de naturområder, der er en del af eller ligger tæt på de enkelte dagtilbud og længere væk i blandt andet områderne omkring naturskolerne. Citat fra evalueringen Midtbyens Børnehus vuggestuen: Børnene var meget interesserede i at vide, hvad de enkelte småkryb var for nogen og hvad de hed. Nysgerrigheden var pirret og børnene begyndte selv at finde småkryb på legepladsen og benævne dem. Ud over krible krable er der arbejdet med mange andre projekter de enkelte steder f.eks. udrugning af kyllinger, hvordan ser en fisk ud udvendig og indvendig? Hvad kan vi finde og spise i naturen. Læs mere i delrapporterne. Hvad skal vi være opmærksomme på i det fremtidige arbejde med natur og naturfænomener? I perioden fra medio 2015 frem til februar 2016 har Børneområdets naturvejlederstilling været vakant. Det bliver vigtigt, at den nye naturvejleder igen får sat gang i det faglige netværk omkring natur og naturfænomener. Hvad er der fokus på under temaet natur og naturfænomener? Sansning og perception Opmærksomhed og viden Forhold til naturen Sprog, begreber og handling Udviklingen i hvordan barnet via sanserne oplever natur og naturfænomener, og hvordan barnet via sin perception (egen sanseiagttagelse) opfatter oplevelser og indtryk fra naturen. Udviklingen i hvordan barnet kan rette sin opmærksomhed mod naturens elementer og naturfænomenerne, samt få og have viden om disse elementer Hvordan barnet udvikler sig i forhold til at undersøge og eksperimentere med elementer i naturen, og udviklingen i barnets forståelse, viden og erfaringer med natur, dyr og planter. Hvordan barnet udvikler sit kendskab til begreber og navne på ting i naturen og mere avancerede begreber for naturens elementer, og hvordan det udvider sine handlemuligheder i forbindelse med sine oplevelser med natur, naturens elementer og naturfænomener. Hvad siger kompetenceprofilerne om børnenes kompetencer omkring kulturelle udtryksformer og værdier? De ældste vuggestuebørn: Fire af de otte indsatsområder er alderssvarende og over aldersvarende. De øvrige indsatsområder er under aldersvarende, men der er sket en markant stigning fra 2014 til Status er tilfredsstillende. Kvalitetsrapport for Børneområdet 2015 Kolding Kommune Side 29

30 De ældste børnehavebørn: Alle otte indsatsområder er aldersvarende eller over alderssvarende. Indsatsområdet musik og sang som kommunikation er for første gang, siden vi begyndte at måle i 2012, alderssvarende. Status er tilfredsstillende. Hvordan har vi arbejdet med kulturelle udtryksformer og værdier? I september måned 2015 startede det faglige netværk for kultur og kulturelle værdier. Professor og forsker i børnekultur Beth Junker holdt et inspirerende og provokerende oplæg om vigtigheden af, at kulturen er til stede også og ikke mindst i små børns liv. Beth Junker understregede også vigtigheden af samarbejdet mellem dagtilbud og kulturinstitutioner. Næste tiltag i netværket bliver en kulturtur, hvor kompetencepædagogerne besøger Kolding Kommunes kultur institutioner. Netværket faciliteres af konsulenter fra Børneområdet og en medarbejder fra Nicolaj for Børn. Med udgangspunkt i de to temainstitutioner Musikbørnehaven og Designbørnehuset Sanseslottet indgår ti institutioner i henholdsvis Børnerytmer på tværs og fem institutioner i Børnedesign på tværs. I det faglige netværk er det udelukkende kompetencepædagogerne, der mødes og får ny viden. I Børnerytmer på tværs og Børnedesign på tværs mødes både børn og voksne fra de deltagende institutioner omkring fælles aktiviteter, projekter og events. Det fremgår af delrapporterne, at rigtig mange dagtilbud i løbet af 2015 har lavet en målrettet indsats i forhold til specielt musik og sang. Baggrunden er, at det igennem flere år har været et område, hvor kompetenceprofilen ikke har været alderssvarende. Mange dagtilbud har samarbejdet med Musikskolen omkring udviklingen af dette felt både i forhold til børn og medarbejdere. Det er glædeligt at konstatere, at denne indsats nu viser sig i kompetenceprofilerne. Hvad skal vi være opmærksomme på i det fremtidige arbejde med kulturelle udtryksform og værdier? Det er vigtigt, at de enkelte dagtilbud overvejer, hvordan de gode resultater af indsatsen i forhold til sang og musik kan fastholdes i dagtilbuddet. Kompetencepædagogerne i det faglige netværk har efterspurgt kompetenceudvikling blandt andet i forhold til arbejdet med de æstetiske læreprocesser. Det vil derfor være oplagt at afholde et kursus inden for dette tema. Hvad er der fokus på under temaet kulturelle udtryksformer og værdier? Æstetisk erkendelse Udviklingen i hvordan barnet erkender optager, føler og genkender æstetiske oplevelser, og hvordan barnet ud fra dette selv skaber æstetiske oplevelser for sig selv og andre, når det kreerer egne sanselige udtryk gennem brug af kulturelle udtryksformer. Kvalitetsrapport for Børneområdet 2015 Kolding Kommune Side 30

31 Leg, fiktion og drama Kulturel viden og værdier Musik og sang som kommunikation Musikkens håndværksmæssige side Billedvirksomhed som kommunikation, fantasi og kreativitet Billedsproglig udvikling og den rum- og formskabende udvikling Udviklingen i hvordan barnet bruger leg, fiktion og drama som middel til at udtrykke fantasi, følelser og oplevelser Udviklingen i hvad barnet bedømmer som rigtigt og forkert, godt eller ond, smukt eller grimt, som udspringer af kulturelle værdier, normer og viden, som barnet vokser op i. Udviklingen i hvordan barnet bruger musik og sang som kommunikations- og udtryksmiddel i kommunikation og leg. Udviklingen i hvordan barnet via den motoriske, kognitive og stemmemæssige udvikling kan udtrykke sig musikalsk med stemme og instrumenter. Udviklingen i hvordan barnet bruger billeder, skulpturer osv. Til at udtrykke sin fantasi, kreativitet og følelser. Udviklingen i hvordan barnet bruger forskellige greb til at mestre tegnekulturen, og udviklingen i barnets brug af symboler og evne til at lave tredimensionelle rum- og formskabende konstruktioner. Hvad siger kompetenceprofilerne om børnenes sociale kompetencer? De ældste vuggestuebørn: Profilerne er alderssvarende eller over alderssvarende. I forhold til profilen for 2014 ligger de en anelse højere i niveau. Status er tilfredsstillende. De ældste børnehavebørn: Profilerne er alderssvarende eller over alderssvarende. Status fra 2014 er uændret og tilfredsstillende. Hvordan har vi arbejdet med sociale kompetencer? Tidlig indsats og inklusion handler om hvordan alle børn får mulighed for at udvikle sig og være aktive og i trygge fællesskaber med andre børn og voksne. En inkluderende institution har fokus på, at aktiviteter og samvær skal kunne tilpasse sig de børn, som af en eller anden grund har det svært og derfor påkalder sig særlig opmærksomhed. Alle børn lærer og udvikler sig af denne forskellighed i børnefællesskabet. Det betyder, at børnene ser hvordan man knytter venskaber og relationer, indgår i et samarbejde og sætte sig i andres sted. Denne tilgang er kendetegnende for hvordan der arbejdes med inklusion i de enkelte institutioner, hvor barnet skal kunne se sit eget værd i forhold til de andre børn i fællesskabet og at der sikres ligeværdighed blandt børnene. Denne tilgang øger og udvikler børn sociale forståelse og kompetencer. Der er endvidere stor fokus på overgange fra vuggestue til børnehave, hvor fælles aktiviteter og besøg i hinandens grupper er med til at skabe et godt kendskab til rutiner og relationer til de nye børnegrupper. Kvalitetsrapport for Børneområdet 2015 Kolding Kommune Side 31

32 Denne tilgang styrker børnenes sociale og personlige kompetencer og gør overgangen lettere for både børn og forældre. Nicolai viser, hvordan man hugger brænde. Hvad er der fokus på under temaet sociale kompetencer? Social adfærd Kommunikation Socialisering Social tænkning Hvordan barnet udvikler sit sociale repertoire og sin måde at opføre sig på over for andre børn og voksne. Der er bl.a. tale om udviklingen i sociale handlemuligheder i samspil, samarbejde og konflikter med børn og voksne. Hvordan barnet udvikler sig med hensyn til at kunne kommunikere med andre børn og voksne såvel sprogligt som nonverbalt. Der er bl.a. tale om udviklingen i, hvordan barnet i samspil med andre kan vise, hvad det gerne vil med fagter, blik, pegen eller ord. Hvordan barnet trin for trin tilegner sig de normer, færdigheder og personlighedsegenskaber, der er almindelige, og som der skal til for at begå sig i det samfund, de er en del af. Der er bl.a. tale om tilegnelsen af normer for deltagelse i praktiske rutiner, fælleslege og samtaler. Hvordan barnet hele tiden udvikler sin abstraktionsevne til at opfatte, forstå og begribe andre mennesker, forholdet mellem mennesker og sig selv og indbyrdes sammenhænge mellem disse. Der er her bl.a. tale om udviklingen i bartnets stigende forståelse af, at andre mennesker har hensigter, følelser og vilje. Dette er en forudsætning for, at evnen til empati og samarbejde udvikles. Kvalitetsrapport for Børneområdet 2015 Kolding Kommune Side 32

33 Hvad siger kompetenceprofilerne om børnenes personlige kompetencer? De ældste vuggestuebørn: Profilerne er alderssvarende eller over alderssvarende. I forhold til profilen for 2014 er niveauet i profilerne højere. Status er tilfredsstillende. De ældste børnehavebørn: Profilerne er alderssvarende eller over alderssvarende. Status fra 2014 er uændret og tilfredsstillende. Hvordan har vi arbejdet med personlige kompetencer? Der er generel fokus på det nye børnesyn, hvor barnets ressourcer og mestring er omdrejningspunktet i det daglige arbejde. I inklusionsarbejdet har personalet i Tved fokus på legeværksteder, hvor børnene arbejder i mindre grupper, for at styrke deres personlige kompetencer. Der tages udgangspunkt i NUZO (nærmeste udviklingszone) og børnenes spor. Alle børn skal opleve, at de er vigtige og fælleskabet og kunne bidrage til legen. I Børnehaven Sønderled er børnene placeret langt over gennemsnitsalderen i de personlige og sociale kompetencer: Vi arbejder altid med udgangspunkt i KRAP metoden,- Det personlige hus, hvor vi især har lagt vægt på opbygning og reparation af børnenes fundament bestående af anerkendelse og selvfølelse. Når først fundamentet er solidt bygget kan de sociale og faglige kompetencer bygges ovenpå. I mange institutioner arbejder pædagogerne med hverdagens rutiner også kaldet hverdagspædagogikken. Børn lærer via rutiner at overskue hverdagen og dermed forstå deres rolle og helheden i hverdagen. Det er vigtigt at give tid og ro til rutiner, for at understøtte barnets læringsproces. Pædagogens rolle er både at bakke op om barnets virksomhed og afmåle hvad barnet kan og har brug for i sin videre udvikling. At tilrettelægge pædagogikken ud fra barnets nærmeste udviklingszone og hjælpe barnet videre til næste udviklingstrin. Disse færdigheder læres via alle læreplanstemaer og i hverdagens rutiner. På den måde lærer børn at huske og bliver selvhjulpne i flere og flere opgaver, hvilket er med til at styrke barnets selvstændighed og selvværdsfølelse. Eks. fra Agtrupvej/Brunebjerg: For de yngste, vuggestuebørnene er vores indgang til arbejdet, at børnene skal mødes af mest mulig nærvær og ro, således at hverdags pædagogikken tager udgangspunkt i den aktuelle børnegruppes trivsel, for at opnå det gode lærings rum for børnene. Kvalitetsrapport for Børneområdet 2015 Kolding Kommune Side 33

34 Hvad er der fokus på under temaet personlige kompetencer? Selvfølelse Følelser Tilknytning Mestring Læring og udvikling Oplevelse af sammenhæng Udviklingen i hvordan barnet synes at udvikle sine følelser og bevidstheden om sit selv. Der er bl.a. tale om barnets udvikling af selvværd, selvtillid, selvafgrænsning og selvbevidsthed. Udviklingen i hvordan barnet udtrykker, rummer og regulerer sine følelser, samt det at dele følelser med andre. Der er bl.a. tale om udviklingen af vitalitetsfølelser, empati og barnets spejling i andre personer Udviklingen i hvordan barnet etablerer tilknytning til de nærmeste, klarer adskillelse fra de nære, bruger overgangsobjekter, udvikler venskaber og selvstændighed. Udviklingen i barnets mestringsområder, f.eks. dets egen andel i skabelse af en rutine, når det skal spise og sove. Der er også tale om, hvordan det i genkender og husker mønstrene i sine handlinger med andre, herunder f.eks. udviklingen i sin mestring af lege, hukommelse, forestillingsevne og forhandling. Udviklingen i barnets typiske læring på baggrund af en opvækst i ens vesteuropæisk/dansk kultur. Omhandler bl.a. evnen til at indgå i samspil, have samforståelse for forestillingsevne samt være selvstændig og kreativ. Hvordan barnet udvikler sig gennem oplevelse af sammenhæng i brugen af nysgerrighed, hukommelse, selvbestemmelse, handling, abstrakt tænkning og symboler. Hvad siger kompetenceprofilerne om børnenes kompetencer om krop og bevægelse? Børn 0 3 år: Profilerne ligger på alle områder markant over aldersvarende niveau. Status er tilfredsstillende. Børnehavebørn: Profilerne ligger på alle områder markant over aldersvarende niveau. Status er tilfredsstillende. Hvordan har vi arbejdet med krop og bevægelse? Der er generelt stor opmærksomhed omkring dette læreplanstema. 13 institutioner er med i samarbejdet Børneidræt på tværs. Ud over det arbejde, der dagligt foregår i Trefor Arena, er der afholdt to årlige fælles idrætsdage for alle institutioner i kommunen. I 2013 blev der etableret et faglige netværk for pædagoger, der er ansvarlige for læreplanstemaet krop og bevægelse. I løbet af 2015 har der i netværket været afholdt to netværksdage, hvor der bl.a. har været oplæg om det udvidede sundhedsbegreb og samarbejde og erfaringsudveksling med fysioterapeuterne fra PPR. Kvalitetsrapport for Børneområdet 2015 Kolding Kommune Side 34

35 Gynger i skoven. Hvad skal vi være opmærksomme på i det fremtidige arbejde med krop og bevægelse? Der skal fortsat arbejdes med at udvikle det faglige netværk for pædagoger med ansvar for temaet. Det er vigtigt fortsat at støtte og udvikle det unikke arbejde, der foregår i Børneidræt på tværs. Hvad er der fokus på under temaet krop og bevægelse? Kroppen Sansemotorik Finmotorik og sansning Leg Kost og sundhed Barnets udvikling af kropsbevidsthed, oplevelse af egen krop gennem kroppen og hvad det kan gøre ved sin krop. Udviklingen i hvordan barnet via krop og hjerne tolker sanseindtryk og bruger disse til at tilpasse bevægelse, handlinger og adfærd, som en del af at mestre grundlæggende bevægelsesmønstre f. eks. Kravle, gå og løbe og bruge disse i lede og dagligdagsaktiviteter. Udviklingen i hvordan barnet via krop og hjerne tolker sanseindtryk og bruger disse til at tilpasse bevægelser og handling, som en del af at mestre finmotoriske funktioner f. eks. Forskellige greb, manipulation af genstande, samarbejde mellem hænderne, som gør det muligt for barnet at udføre aktiviteter, som stiller krav til finmotoriske færdigheder. Hvordan udviklingen af forskellige kropslige handlinger og adfærd påvirker legene. Bl.a. barnets udvikling i brug af flere og flere temaer for legene, der involverer kroppen, så som leg med fingre, tyngdekraften, komme ind og ud af ting, lave konstruktioner og bruge fantasien. Udviklingen i barnets kostvaner og hvordan det deltager i madkulturen i børnehaven og hjemmet. Kvalitetsrapport for Børneområdet 2015 Kolding Kommune Side 35