Retablering af Fugleøer i Utterslev Mose

Transkript

1 Retablering af Fugleøer i Utterslev Mose Opbygning af forsøgsparceller og Nedskæring af rørskov udført i december 2008 Rekvirent: Københavns Kommune Dato: 1. udgave 18. Februar 2009 Tekst: Knud Mose Poulsen KS: Martin Hesselsøe

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Konklusion Baggrund Storskalaforsøg Nedskæring af rørskov Overvågningsprogram...13 Aktivitets- og tidsplan...13 Status...13 Bilag 1. Væsentlige meteorologiske data, december Bilag 2. Væsentlige meteorologiske data, januar Forside: Forsøgsparcel for genopbygning af fugleø som etableret i Utterslev mose i december AMPHI Consult er et landsdækkende konsulentfirma der arbejder med rådgivning og planlægning indenfor biologi, miljø og natur. Firmaet har siden opstart i 1992 beskæftiget forskellige eksperter indenfor flere fagområder (biologer, agronomer, ingeniører m.fl.). Læs mere om vores arbejde på Amphi Consult v/martin Hesselsøe, Jægergangen 61, 2880 Bagsværd, mh@amphi.dk, Amphi Consult v/martin Hesselsøe, Forskerparken NOVI, 9220 Aalborg Ø, mh@amphi.dk, Tel: Amphi Consult v/lars Briggs, Forskerparken 10, 5230 Odense M lb@amphi.dk, Amphi Consult v/per Klit Christensen, Vistelhøjvej 5, Skarrild, 6933 Kibæk, pkc@amphi.dk, Amphi Consult v/lars Christian Adrados, Årupvej 44, Årup, 7752 Snedsted, lca@amphi.dk,

3 1. Indledning Københavns Kommune, Center for Park og Natur, kontaktede Amphi Consult i oktober 2008 vedrørende etablering af et storskalaforsøgsprogram med fugleøer i Utterslev Mose. Formålet med storskalaforsøget er at få tilstrækkelig viden til, at kunne genetablere seks fredede fugleøer i mosen. For at fastholde ynglende fugle i moseområdet på kort sigt er der udpeget to områder i mosen, hvor rørskoven nedskæres indtil de fredede øer er genetableret. Utterslev Mose og de seks fugleøer blev fredet i 2000 bl.a. med det formål, at opretholde og muliggøre en forbedring af områdets biologiske værdier. På baggrund af fredningen har Københavns Kommune pligt til som plejemyndighed at bevare fugleøerne i mosen. Formålet ned denne rapport er kort at samle op på arbejdsprocessen og rapportere på opbygningen af parcellerne i storskalaforsøget samt på nedskæring af rørskov på to naboøer til de fredede fugleøer. 2. Konklusion Amphi Consult har for Københavns Kommune, Center for Park og Natur, udarbejdet en projektbeskrivelse for etablering af 6 forsøgsparceller for fugleøer i Utterslev Mose. Parcellerne er opbygget af entreprenøren HedeDanmark, og etablering af parcellerne er godkendt af Københavns Kommune og Amphi Consult den 12. december Formålet med forsøgsparcellerne er, før den egentlige genetablering af fugleøer i mosen, at teste faskinens stabilitet, typer af bagfyld, typer af dæklag og overfladens egnethed som yngleplads for fugle mv. For at fastholde ynglefuglene i området, indtil fugleøerne er genetableret, er der på to naboøer til fugleøerne nedskåret i alt m 2 rørskov. Et overvågningsprogram skal efterfølgende kortlægge de fysiske påvirkninger af forsøgsparcellerne og de biologiske forhold vedrørende fuglene i forsøgsperioden fra december 2008 til oktober I efteråret 2009 udarbejdes en evalueringsrapport for hele perioden for forsøgsparcellerne og for de to områder med nedskåret rørskov. Status for overvågningsprogrammet den 31. januar 2009 er, at der ikke er gennemført besigtigelser for fysiske påvirkninger af parcellerne. Dette skyldes, at der ikke har været storme, kraftige nedbør eller store vandstandsvariationer frem til ultimo januar

4 3. Baggrund Amphi Consult har udarbejdet rapporten Retablering af Fugleøer i Utterslev Mose dateret 31. jan. 2007, for Københavns Kommune. Rapporten beskriver den eksisterende tilstand af fugleøerne samt løsningsforslag til at retablere øerne. Blandt disse forslag er beskrevet et behov for et storskalaforsøg. Der henvises til denne rapport for en beskrivelse af mosen og fugleøerne, samt forslag til forsøgsprogram, anvendelse af materialer til faskiner og bagfyld, adgangsforhold, overvågningsprogram samt økonomiske vurderinger af retablering af øerne. I Figur 1 er vist en opdeling af mosen i Vestmosen, Midtmosen og Østmosen samt de syv fugleøer angivet med røde cirkler. Lille Landø ikke indgår i retableringen, da øen ikke er eroderet, men er usædvanlig meget tilgroet og kræver derfor en regelmæssig rydning af rør og buskads for at været egnet som fugleø. Figur 1. Oversigtskort med angivelse af de 6 fugleøer. Lille Landø er ikke eroderet og indgår ikke i retablering af fugleøerne. Generelt er det konkluderet i ovennævnte rapport (Amphi Consult 2007), at de 6 fugleøer på daværende tidspunkt ikke er egnet som yngleområde for fuglene på grund af en kraftig erosion (nogle af øerne er stort set borteroderet) samt en kraftig bevoksning af tagrør og pil. Et eksempel på erosion er vist i Figur 2, hvor der på et satellitbillede af Terneø i Vestmosen er indikeret rækken af pæle, som angiver den oprindelige udstrækning af Terneø. Den største bredde af den oprindelige ø er ca. 50 m. Yderligere er de to øer Rundø og Nordø vist på Figur 1. De to øer er udvalgt som egnede til rydning af rørskov. Formålet med rydningen er at etablere ynglepladser for fuglene i moseområdet indtil de øvrige fugleøer er retableret (se afsnit 5). 4

5 Figur 2. Terneø. Satellitbilledet med angivelse af øens oprindelige udstrækning 4. Storskalaforsøg I rapporten fra Amphi Consult af 31. januar 2007 er det foreskrevet at opbygge forsøgsparcellerne ved Gåseø. I den mellemliggende periode er Gåseø imidlertidigt yderligere eroderet og derfor uegnet (se fx forsidenfoto hvor med Gåseø ses bag Terneø). Terneø er i stedet for valgt som område for et storskalaforsøg med opbygning af 6 forsøgsparceller. Formålet med forsøget er test af faskiner og parcellernes stabilitet, test af bagfyld, dæklag og overfladens egnethed som yngleplads. Påvirkninger af parcellerne er vind, bølger, sne, is, regn, vandstand og fugle mv. Forsøgsparcellerne er opbygget med faskiner af præfabrikerede rammer med lodret flet af sibirisk lærk (længde 150 cm og højde 90 cm) og rammerne er fæstnet i mudderet og på pæle af robinietræ. Til erosionsbeskyttelse, oven på bagfylden, er anvendt samme materiale som til faskiner (rammer med længder på 200 cm og bredder på 40 cm). Nogle af de eksisterende pæle ved Terneø er anvendt langs periferien af forsøgsparcellerne. Parcellerne har en dimension på ca. 3 x 4 m 2 med det lange led på 4m langs Terneø og ud mod vandet. Parcellerne er placeret mod vestlige retninger for at få optimale forhold for de fysiske påvirkninger af faskiner, erosionsbeskyttelse, bagfyld og dæklag mv. For design af forsøgsparcellerne se Tabel 1, Figur 3 og 4 samt Billede 1. Tabel 1. Forsøgsparceller ved Terneø i Utterslev Mose Parcel Bagfyld Dæklag Erosionsbeskyttelse 1 Baller af frøgræs Topdressing med græsfrø anvendes til udjævning mellem baller Med og uden 2 Grov og frisk træflis af bøg Intet Med og uden 3 Grov og frisk træflis af bøg 8 cm grov barkflis Med og uden 4 Grov og frisk træflis af bøg 8 cm topdressing med rullegræs Med og uden 5 Grov og frisk træflis af bøg Erosionsnet af kokos (10x10 cm) over træflis plus 20 cm topdressing med græsfrø Med og uden 6 Baller af frøgræs Intet Med og uden 5

6 Figur 3. Skitse af forsøgsparceller ved Terneø i Utterslev Mose 6

7 Figur 4. Skitse af faskine med lærkeflet Der er anvendt bøgeflis som bagfyld i parcel 2, 3, 4 og 5. Flisen er produceret af friskt fældet bøgetræ. Det er vigtigt at anvende helt friskt ved fra bøgetræ for at få en vægtfylde, der er større end vægtfylden for vand. Flisen er grov med længder op til 10 cm. For den anvendte bøg er vægtfylden bestemt til 1150 ton pr. m 3. Dette betyder at træflisen falder til bunds og vil hvile på mudderet fra starten af forsøget. Vedflisen fra bøg er uden indhold af hurtigt nedbrydelige materialer som blade og tynde grene mv. Tilsvarende er gældende for forsøgsparcel nr. 3 vedrørende grov barkflis anvendt til dæklag. Strå af frøgræs som bagfyld i parcel 1 og 6 er presset i en gammeldags høballe på ca. 30cm x 40cm x 70cm. Ballerne har optaget vand i et par dage før udlægningen. Der er kun placeret hele baller i parcellerne undtagen de øverste 5-10 cm for at udjævne evt. niveauforskel på overfladen. Topdressingen er næringsfattigt, men har dog også en evne til at holde på vandet. I parcel 1, 4 og 5 er anvendt Boldmix fra Solum. Græsfrø er sået jævnt i henhold til normalt forbrug og nedrevet. Pælene er af langtids holdbart træ (robinietræ) og ikke imprægneret. Pælene er placeret med maksimal 75 cm afstand. Der er pæl for alle sammenføjninger, hvor lodrette afstivere af faskiner støder mod hinanden for at sikre total tæthed mod udvaskning af flismaterialer. Faskinerne har en kvalitet og tæthed så der ikke sker udvaskning af træflis. Der er anvendt almindeligt galvaniseret ståltråd til hæftelse af faskiner til pælene. 7

8 Opbygningen af parcellerne i mosen startede den 4. december og er afsluttet den 12. december Den 18. december 2008 er rullegræs udlagt på parcel 4 og rør og buskads på Terneø er fældet, se Billede 1. Parcellerne har en højde på 20 til 30 cm over stemmeværket ved Søborghus i Østmosen. Stemmeværket regulerer vandspejlet i hele mosen og har en topkote på 16,80 m i forhold til KNN. Ved besigtigelsen og godkendelsen af opbygningen af forsøgsparcellerne den 12. december 2008, blev vandstandsbrættet i den østlige ende af Vestmosen ved viadukten under Hareskovvej aflæst til 16,90 m i forhold til KNN, se Figur 5. Vandstanden i Vestmosen var således 10 cm højere den dag end ved Søborghus i Østmosen. Der er tilløb til Utterslev Mose i Vestmosen fra Vestevolden. Vandstanden i Vestmosen vil altid stå højere end i Østmosen (undtagen for kraftige vinde fra vestlige retninger). Ved større nedbørsmængder kan det ikke udelukkes, at forsøgsparcellerne bliver overskyllet. Figur 5. Vandstandsbrædt ved Hareskovvej 8

9 Billede 1. Forsøgsparceller, som godkendt den 12. december Gåseø ses mod nord i baggrunden 5. Nedskæring af rørskov På Nordø i Midtmosen og Rundø i Østmosen er der etableret alternative yngleområder ved nedskæring af rørskov i et afgrænset område. Retablering af de eksisterende fugleøer må forventes at strække sig over en årrække på grund af den kraftige nedbrydning af øerne. Ved allerede i indeværende vinter at nedskære flere tusinde m 2 rørskov er det forventningen, at fuglene kan fastholdes i moseområdet i en overgangsfase, se Figur

10 Figur 6. Nedskæring af rørskov på Rundø øst for linien og på Nordø i trekantsområdet De to øer er valgt ud fra litteraturangivelser om, at øerne tidligere har været nedskåret med et godt resultat for fuglene. I de udvalgte områder for nedskæringen er rørene skåret ned til 5 til10 cm over jordniveau, og rørene er efterladt på stubbene, hvor rørene er skåret. Generelt er overfladeniveauet lavt på de to øer i forhold til vandstanden i mosen, og derfor er det vigtigt, at de nedskårne rør bliver liggende og ikke blæser væk med vinden. Fuglerederne kan komme fri af vandet ved at fuglerederne bygges ovenpå de afskårne rør. For at give læ for vinde fra vestlige retninger i de to områder efterlades et bælte af uberørt rørskov mod vest på Rundø og på Nordø nedskæres rørene i en trekantskile fra syd mod nord. 10

11 Arealet på Nordø er ryddet ud for Østø i en trekant med en grundlinje langs vandkanten på 100 m og en nordvendt spids som ender ca 100m fra vandkanten. Det samlede nedskårne areal er ca m 2, se Figur 6 og Billede 2. Diameteren på Rundø er ca. 100 m og det samlede areal er på ca m 2. Hvad der ligger øst for nord-sydlinjen, 35 m inde fra det vestligste punkt, er nedskåret og dette svarer til ca m 2, se Figur 6 og Billede 3. Nedskæringen er gennemført i perioden 1. november til 4. december 2008, således at nedskæringen ikke generer fuglenes ynglesæson. Træerne på Rundø blev fældet den 4. december under den afsluttende besigtigelse, se Billede 3. Billede 2. Nedskæring af rørskov på Nordø (Østø i Midtmosen ses i baggrunden) 11

12 Billede 3. Nedskæring af rørskov på Rundø 12

13 6. Overvågningsprogram Aktivitets- og tidsplan For storskalaforsøget gennemføres der et detaljeret overvågningsprogram til sikring af, at erfaringerne fra forsøgene kan anvendes ved den egentlige retablering af fugleøerne i fuld skala. Programmet gennemføres fra afslutningen af etableringen af forsøgsparcellerne i december 2008 og til efteråret Overvågningsprogrammet indeholder følgende elementer: Overvågning af den fysiske stabilitet af faskine, erosionsbeskyttelse, bagfyld og dæklag mv. Denne del af overvågningen gennemføres når vejrliget betinger en besigtigelse af parcellerne. Det vil typisk være kort efter en kraftig storm med vind af stormstyrke fra vestlige retninger, efter større lag af sne, efter isskruning, efter kraftig regn og oversvømmelse mv. De meteorologiske forhold vurderes løbende med data som angivet i Bilag 1 og 2. Disse data opdateres løbende eller med få dages forsinkelse afhængig af typen af data. Parcellerne besigtiges før ynglesæsonen for at konstatere tilstanden af faskiner, bagfyld, overflade, bevoksning, vandstand mv. Samtidigt besigtiges øerne med nedskåret rørskov. Fuglenes lyst og evne til at yngle på forsøgsparcellerne er afhængig af stabiliteten af parcellerne, overfladen, bevoksningen, design af parcellerne mv. I ynglesæsonen besigtiges parcellerne ét til to gange pr. måned for at kortlægge hvilke arter, og hvor mange fugle der færdes og yngler på øerne samt deres adfærd mv. Samtidigt med den biologiske overvågning gennemføres én gang pr. måned en besigtiges af slid og andre skader fra fugle samt den fysiske tilstand af parcellerne, som angivet ovenfor. I efteråret 2009 gennemføres en besigtigelse af parcellerne og området med nedskåret rørskov for at tage stilling til om overvågningsprogrammet skal fortsætte og for at tage stilling til om den opvoksede rørskov igen skal skæres ned. I efteråret 2009 udarbejdes en rapport på resultaterne af overvågningsprogrammet. Kommunen stiller båd og bådfører til rådighed. Amphi Consult stiller biolog(er) og ingeniør(er) til rådighed. Status Status for overvågningsprogrammet den 31. januar 2009 og er følgende: Der er ikke siden afslutningen af opbygningen af parcellerne gennemført besigtigelser for at vurdere den fysiske stabilitet mv., da ingen af de meteorologiske forhold har gjort en besigtigelse nødvendigt. Besigtigelser finder sted for vinde af stormstyrke fra vestlige retninger, skybrud og høj vandstand, større snelag og afsmeltning, kraftige islag og store vandstandsvariationer. For de meteorologiske data for december 2008 og januar 2009 kan følgende bemærkes, (se Bilag 1 og 2): 12. til 31. december 2008: I starten af perioden er der vindhastigheder på 10 til 15 m/s fra vestlige retninger, men som er uden væsentlig betydning for påvirkning af forsøgsparcellerne. Der har været ringe nedbør i perioden. Nattefrost i de sidste 10 dage af måneden medførte et tyndt islag på vandoverfladen i mosen. Hele januar 2009: Nattefrosten fortsætter og mosen er islagt hele måneden, evt. med optøede områder ved land i perioden med svingende temperaturer omkring frysepunktet. Ringe nedbør og svage vinde i hele perioden. 13

14 Bilag 1. Væsentlige meteorologiske data, december

15 Bilag 1, December 2008 fortsat 15

16 Bilag 2. Væsentlige meteorologiske data, januar

17 Bilag 2 -Januar 2009 fortsat 17