konkretisering af skybrudsplan østerbro

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "konkretisering af skybrudsplan østerbro"

Transkript

1 Resumé konkretisering af skybrudsplan østerbro

2 Skybrudsoplandene NH Brønshøj - Husum Bispebjerg ØSTERBRO Nørrebro Ladegårdså VanløseFrederiksberg Vest IndreBYby INDRE Frederiksberg Øst CH Vesterbro Valby Frederiksberg Sydvest Figur 1 SH Amager I forbindelse med det meget voldsomme skybrud der ramte København 2. juli 2011 blev store dele af København ramt af omfattende oversvømmelser. Oversvømmelserne medførte store problemer for infrastrukturen i det meste af indre København og Frederiksberg. Der stod visse steder op til en halv meter vand i gaderne og mange boliger og butikker fik alvorlige vandskader. Grundet de alvorlige konsekvenser som skybruddet d. 2. juli 2011 og andre, mindre kraftige skybrud har haft for store dele af byen har Københavns og Frederiksberg kommuner igangsat dette projekt, der har til formål at belyse skybrudsinitiativer, der kan medvirke til at reducere skaderne i forbindelse med skybrudshændelser fremover. De foreslåede løsninger til skybrudssikring opfylder serviceniveauet vedrørende oversvømmelser under skybrudshændelser i København, dvs. at der maksimalt kan accepteres 10 cm vand på terræn ved en 100 års regnhændelse. Endvidere er det tilstræbt, i henhold til de overordnede intentioner i Københavnsog Frederiksberg kommunes Skybrudsplan 2012, at udforme løsninger, der også har en værdi i sig selv og kan bibringe byen attraktive grønne og blå elementer. Kommunernes skybrudsoplande er prioriteret på baggrund af en vurdering af oversvømmelsesrisikoen i de enkelte oplande. hører sammen med vandoplandene Vesterbro, Ladegårdsåen og Indre By til de højest prioriterede oplande.

3 Skybrudsopland østerbro Baggrund og udfordringer skybrudsopland er på ca. 400 ha. Oplandet er op delt i to områder: Ydre og Indre. indeholder generelt 4-6 etagers boligblokke. Ydre består bl.a. Skt Kjelds kvarter, som er Københavns første Klimakvarter. Ydre Indre er karakteriseret af mindre veje med små grønne områder og træbeplantning langs veje, mens ydre, fx Skt. Kjelds Kvarter, er præget af brede boulevardlignende veje stort set uden grønne områder. Indre oplandet har generelt fald mod havnen, som er den primære recipient i skybrudssituationen. Mellem oplandet og havnen ligger jernbanedæmningen og diverse havneanlæg som menneskeskabte barrierer. Det nuværende kloaksystemet er ifølge kommunens serviceniveau, defineret ved, at en 10 års nedbørshændelse ikke må give vand på terræn. Analyser af det eksisterende kloaksystems kapacitet viser, at er delvis underdimensioneret, så det på nuværende tispunkt vil give oversvømmelse oftere end hvert 10. år. Figur 2. Figuren viser skybrudsopland opdelt i Ydre og Indre. Samt områdets tre største lavpunkter: Ved Øresundhospitalet, ved Kræftens Bekæmpelse og ved Børneklinikken for Tale og Hørehæmmede.

4 Overordnet Løsningsprincip Under skybrud skal regnvandet ledes til havnen. Analyser har vist, at det er fysisk muligt at lede regnvand til Kalkbrænderihavnen og til Nordbassinet. Terrænfaldet mod havnen på er forskelligt. Forenklet sagt består af to plateauer, som er forbundet med en skråning (figur 3). Resultatet er, at der i det øverste og mellemste opland er relativt enkelt at håndtere regnvand. I det nederste opland er terrænfaldet dog så lille, at vandet vil stuve op og skabe oversvømmelser, før det løber hen mod havnen. Mellem opland Nedre opland Øvre opland Figur 3. Figuren viser koncept for skybrudssikring af. På Ydre ligger gade i overgang til det nedre opland, på Indre ligger Strandboulevarden. Det er i de to gader, at der skal etableres de primære rørløsninger til opsamling af skybrudsvand fra det øverste og mellemste opland. Under skybrud anbefales det derfor, at bruge konceptet vist i figur 3, dvs. skybrudsløsninger på overfladen i det øverste og mellemste opland. Samt en rørløsning, i det nederste opland, der leder skybrudsvandet til havnen. Figur 4. Figuren viser at skybrudsvandet tilbageholdes mest muligt i det øvre opland. Det samles på overfladen via skybrudsveje i mellemoplandet, for derefter at blive ledt ud i havnen via rørløsninger.

5 I skybrudsoplandet er der kun en relevant løsning, denne løsning er beskrevet i indeværende resumé. Oplandets skråner fra det højeste punkt omkring Fælledparken og Sankt Kjeld Kvarter ned mod havnen. Vandet vil derfor naturligt ledes til havnen - fra vest mod øst. 7 Vandet transporteres allerede nu ved skybrud i de øst vest orienterede veje, så længe der er en tilstrækkelig hældning. Når terrænets hældning bliver for svag, kan vejene ikke længere transportere vandet uden, at det fører til opstuvning på terrænet I en skybrudssituation medfører de store mængder vand på terræn, at en håndtering på overfladen vil være meget pladskrævende, skabe tilgængelighedsproblemer samt have konskvenser for sikkerheden på grund af afstrømningshastigheden. 8 Dette konskvenser medfører, at underjordiske rør er den mest hensigtsmæssige løsning for atbibeholde vejenes nuværende anvendelse Kortforklaring til figur De røde streger: Regnvand håndteres i et separat system og ledes via skybrudsledninger til havnen. 2. I det øverste opland tilbageholdes regnvand primært ved grønne løsninger. 3. I mellemoplandet bruges overfladen (vej, fortov, cykelsti) og terrænets hældning til at transportere regnvand til skybrudsledningerne. Når analyserne viser, at vanddybden på vejene overstiger 10 cm, etableres der i stedet for skybrudsledninger til at transportere vand til havnen. 4. Sankt Kjelds kvarter (Ydre ) ligger såvel i det øvre opland og i Mellemoplandet og har særlig fokus på synlige blå-grønne løsninger, som håndterer regnvand og øger by-kvaliteten. 5. gade og Strandboulevarden er de to hovedskybrudsledninger i oplandet, som opsamler skybrudsvand i overgang fra Mellemoplandet til det nedre opland. 6. I den sydlige del af Indre etableres to skybrudsledninger mod syd til henholdsvis Ringstedgade og Kristianiagade. Disse to ledninger skal henholdsvis afkoble regnvand og fungere som sikring mod skybrud. 7. Skybrudsvandet fra gade og Strandboulevarden ledes i lukkede rør til havnen. Et til Kalkbrænderihaven og et til Nordbassinet. Skybrudsledningerne fungerer også som separatsystem for afledning af tag- og fortovsvand såvel som for renset vejvand og aflaster dermed kloaksystemet og renseanlægget i hverdagssituationer. 8. Mulighed for markante grønne og blå løsninger i skybrudsopland ved Strandboulevarden, som et grønt sammenhængende parkstrøg og ved Dag Hammarskjölds Alle som en åben kanal Figur 5. Figuren viser hovedprincippet for løsning af s vandopland - se kortforklaring.

6 Løsninger ydre Løsningsprincip For Ydre foreslås en rørløsning under gade, der i en skybrudssituation er opsamlingsledning for det vand, der kommer ned af bakken fra skybrudsvejene mod vest. På nogle af vejene fra vest kan der opsamles en del af tagvandet og vandet fra fortovene, således at disse arealer afkobles fra fælleskloakken. På vejene kan der etableres grønne og blå løsninger. Fra opsamlingsledningen etableres forbindelse til Kalkbrænderihavnen via en skybrudsledning, der etableres under Gasværksgrunden (figur 7). Fordele Vandet føres på en sikker måde fra Ydre til havnen i en skybrudssituation Løsningerne kan gennemføres uden at påvirke eksisterende infrastruktur Det er muligt samtidigt at etablere et separat system, der kan klimasikre kloakken på Ydre Det grønne areal kan øges på, hvilket vil medvirke grønnere byrum, der reducerer temperaturen om sommeren Opsamlingsledning under gade Åbne løsninger i vejprofil (vest) Skybrudsledning under Gasværksgrunden Ulemper Hvis det grønne areal forøges kan det medvirke til øgede driftsomkostningerne i forhold til i dag Figur 7. Figuren viser forslag til skybrudsledninger på Ydre markeret med røde linjer, de blå pile viser forslag til skybrudsveje. Figur 7a. Figuren viser Sankt Kjelds Plads på Ydre Figur 7b.Figuren viser Sankt Kjelds Plads på Ydre.

7 Løsningsprincip For Ydre ved Jagtvej foreslås en løsning, hvor vandet i en skybrudssituation kan ledes ud i Fælledparken via mindre terrænændringer omkring Jagtvej/Fælledparken Fordele Vandet ledes til området for at minimere skader Eksisterende infrastruktur bevares Fremkommelighed på vejen forøges ved skybrud Ulemper Fælledparken kan i skybrudssituationer ikke anvendes Ingen synergieffekt Relativ høj etableringsomkostning Figur 7c. Den sorte markeringen på figuren viser området ved Jagtvej på Ydre, som billederne 7d og 7e herunder refererer til. De blå pile viser forslag til, hvor vandet kan ledes til Fælledparken. Figur 7e. Eksisterende forhold på Jagtvej. Figur 7e. Figuren viser, at kørebanens sænkes cm, hvor vandet samles herfra ledes det videre til Fælledparken. De blå pile viser vandets afledningsretning fra Jagtvej til Fælledparken.

8 Løsninger indre Løsningsprincip På Indre foreslås der et parkstrøg i den ene side af Strandboulevarden. Parkstrøget vil modtage vand ved både normale nedbørshændelser og i en skybrudssituation. Først fyldes parken op, før vandet løber over til den underliggende skybrudsledning. Skybrudsledningen leder vandet videre under vejene i Hjørringgade, Gammel Kalkbrænderi Vej, Marstalsgade og Nordre Frihavnsgade for til sidst at løbe ud i Nordbassinet. Skybrudsledningen under Strandboulevarden kobles til skybrudsledning under Gasværksgrunden til udløb i Kalkbrænderihavnen. I Ringstedgade og Kristianiagade etableres skybrudsledninger, der kobler sig til skybrudsledningen under Strandboulevarden. Disse skybrudsledninger skal sikre den sydlige del af Indre Østrebro. Hverdagsregnen i området mellem gade og Strandboulevarden foreslås afkoblet fra det eksisterende kloaksystem. Dette regnvand anvendes som rekreativt vandelement i parkstrøget på Strandboulevarden. Fordele Der skabes et nyt parkområde langs Strandboulevarden Det er muligt at fremtidssikre kloakken på Indre og lede det rene vand til Havnen Ved at etablere et parkstrøg på Strandboulevarden sikres en naturlig rensning af regnvandet til gavn for vandmiljøet i havnen Det grønne areal kan øges på, hvilket vil medvirke til grønnere byrum, samt, at temperaturen reduceres om sommeren Ulemper Ved etablering af et parkstrøg på Strandboulevarden skal konsekvenserne vedrørende parkeringsforhold vurderes Hvis det grønne areal forøges kan det medvirke til øgede driftsomkostningerne i forhold til i dag Kombination af åbne og lukkede løsninger Kalbrænderihavnen Skybrudsledning under Gasværksgrunden Nordbassin Figur 8. Figuren viser forslag til skybrudsledninger på Indre markeret med røde linjer, de blå pile viser afstrømningsretning.

9 Strandboulevarden Beskrivelse - Parkstrøg Langs strandboulevarden Strandboulevardens funktion som primær trafikåre vil ændres med etableringen af Nordhavnsvej. Dette skaber muligheden for at omlægge dele af trafikken på Strandboulevarden således, at der bliver plads til et markant grønt og blåt parkstrøg - der både styrker bylivet omkring Strandboulevarden og håndterer regnvandet. Målet med et grønt parkstrøg på Strandboulevarden er at løse regnvands- og skybrudsudfordringen. Parkstrøget åbner op for muligheden for nedsivning, forsinkelse og fordampning af separeret tag- og fortovsvand. Under Strandboulevarden er der en skybrudsledning til at håndtere det vand, der ikke kan magasineres i Strandboulevarden. Denne ledning vil ligeledes fungere som primær transport af vandet fra de sydelige områder, der ikke kan sikres med en løsning på terræn. Figur 10. Figuren viser det nye parkstrøg på Strandboulevarden. Figur 9. Figuren viser et snit gennem parkstrøget på Strandboulevarden med forslag til hvordan hverdagsregn kan anvendes rekreativt i en hverdagssituation.. Figur 11. Figuren viser udsnit af Strandboulevarden.

10 Dag Hammarskjölds allé Løsningsprincip Dag Hammerskjölds Allé ligger i grænselandet mellem Indre By-, Nørrebro og Vandopland. Området kan bearbejdes så det afleder vand fra de indre søer. Der er flere alternative måder at aflede vandet fra de indre søer. På er det foreslået, at der etableres en kanal i Dag Hammarskjölds Allé fra Sortedamssøen ved Lille Triangel til Østre Anlæg. Det vil være muligt at skabe et spændende grønt og blåt bymiljø omkring kanalen. Fordele Det er muligt at sikre oplandet til søerne og samtidig skabe et nyt og attraktivt bymiljø, der logisk vil læne sig op af det rekreative miljø på Indre ved Trianglen og Parken Det grønne areal kan øges på, hvilket vil medvirke til grønnere byrum, samt, at temperaturen reduceres om sommeren Ulemper Hvis det grønne areal forøges kan det medvirke til øgede driftsomkostningerne i forhold til i dag Beskrivelse Dag Hammarskjölds Allé er ca. 52 meter bred hvoraf de 19 meter er kørebaneareal. Med den nye Nordhavnsvej til Kalkbrænderihavnsgade vil trafikken nordfra blive ført uden om. Det vurderes derfor, at det er muligt at reducere kørebanebredden på alléen. I skitseforslaget er der regnet med at fjerne kørebanen i den ene side og erstatte den med en kanal med en bredde på ca. 8 meter ned til Østre Anlæg. Anlægsteknisk vil det være mest enkelt at føre kanalen i vejens sydvestside, men hvis man ønsker, at vandet i kanalen skal bruges til at skabe et attraktivt byrum, vil det være mere interessant at lægge kanalen over i den nordøstlige side, hvor der er mere sol. Med en ændret udformning af Dag Hammerskjölds Allé vil hele området få et markant rekreativt løft. Det foreslås at kanalen kobles til søerne i Østre anlæg, som giver mulighed for opstuvning. Herfra ledes vandet videre til havnen via Kastellets voldgrav. Det vurderes umiddelbart, at belastningen (den hydrauliske og den forureningsmæssige) ikke giver problemer ved skybrud, men dette bør eftervises. Figur 12 og 13. Figurerne viser åben kanal i den nordøstlige side af Dag Hammarskjölds Alle med og uden vegetation.

11 Supplement: Øget brug af vejvand og private gårdmiljøer På ydre og indre østerbro Løsningerne herunder beskriver, hvordan Københavns Kommune ved inddragelse af flere arealer i byrummet kan skabe løsninger, der løser udfordringen med at rense vejvand og dermed sikrer en høj vandkvalitet, at det vand vi i fremtiden udleder til havnen i forbindelse med afkobling af regnvand fra kloakken. Derudover beskrives, hvordan Københavns Kommune vurderer potentialet i at opmagasinere hverdagsregnvand i private gårdmiljøer som supplement til separering af regnvand. Dermed bidrager løsningerne til at skabe merværdi for byens borgere og miljøet samtidigt med, at der skabes en by, som er mere robust overfor klimaforandringer. Vejvand Løsningsprincippet er det samme som beskrevet for løsningerne på Ydre og Indre. Princippet for løsningen er at vejvandet ikke ledes til kloakken men derimod håndteres lokalt som et led i fremtidsikringen af kloaksystemet på. Det er et supplement til de allerede beskrevne løsninger. På de meget brede veje, vil det være muligt at ændre vejens profil således, at vandet ledes til midten af vejen. På midten af vejen etableres der et regnbed, hvor vejvandet for små nedbørshændelser filtreres igennem jorden og opsamles i en drænledning. For kraftigere nedbørshændelser ledes vandet i overløb til en regnvandsledning, der leder vandet til havnen. Figur 15. Figuren viser kombinerede løsning, hvor de lokale gårdmiljøer og vejvand inddrages til at klimatilpasse. For den del af Indre, der kobles til Strandboulevarden, vil det være muligt at etablere en rensning af vandet i parkstrøget på Stranboulevarden. Gårdmiljø Overordnet drejer princippet sig om at omlægge gårdenes belægning fra fast belægning til mere grønne gårdrum, der fx kan aflede vandet via regnbede eventuelt tilsluttet underliggende faskiner. Herfra kan vandet nedsives, fordampes eller anvendes. For at få frakoblet tilstrækkeligt areal fra fællessystemet skal der specielt på Indre ligeledes etableres regnbede langs vejene til magasinering af regnvandet fra fortovene. Dette gøres i kombination med opmagasinering af regnvand i gårdmiljøer for at opnå målet om afkobling af regnvand fra kloakken.

12 økonomi Klimatilpasning og skybrudsplanen indeholder følgende primære investeringer: Separering ved etablering af regnbede langs vejene med overløb til skybrudssledning Separering uden etablering af regnbede Afskæring af fortovsvand ved etablering af regnbede Afskæring af tagvand ved etablering af faskiner eller regnbede Afskæring af vand på pladser ved etablering af regnbede Etablering af park på Strandboulevarden Skybrudsløsning på Anlægsøkonomi Årlig driftsøkonomi Ydre Indre Samlet Forsyning Kommune Sum Forsyning Kommune Sum Forsyning Kommune Sum , Det er vurderet, at separering ved anvendelse af regnbede langs vejene koster det samme som separering uden regnbede, idet etablering af et regnbed kan opfattes som en del af retableringen. Skybrudsregnvandstunnelen, som kan etableres fra Strandboulevarden hen under Gasværksgrunden til Kalkbrænderihavnen skal anvendes af både Ydre og Indre. I nedenstående økonomi er den medtage i budgettet for Ydre. Etablering af parkstrøg i Strandboulevarden er budgetteret med ca. 106 mio kr. I nedenstående budgetter er der ikke indregnet et beløb til etablering af en kanal til afvanding af søerne langs Dag Hammarskjölds Allé, idet vandet her også kommer fra andre bydele (skønsmæssig pris er millioner kr. baseret på erfaringstal fra Århus Å). De årlige driftsmæssige omkostninger, der er vurderet for nærværende er vedligeholdelse af de grønne arealer, hvor det vurderes, at der pr. m regnbed langs vejene skal bruges 50 kr/år og til drift af den ny park ved Strandboulevarden skal bruges 25 kr/år/m 2.

13 Forvaltningens vurdering På baggrund af konkretiseringsarbejdet har projektgruppen foretaget en vurdering af løsningsforslagene ud fra nogle vurderingskriterier, der er fælles for alle skybrudsoplandene. Vurderingen er kvalitativ og baseret på de medvirkende tekniske, økonomiske og planlægningsmæssige eksperters viden om løsningerne og de forhold de skal implementeres og drives under. Høj Synergi med andre bystrategier Høj Synlighed Høj Multifunktionalitet høj Synergi med anden planlægning Let at gennemføre høj Robusthed for ændrede klimaforudsætninger øget for bykvalitet Lav Miljøpåvirkning Lavt omkostningsniveau Skybrudsløsning inkl. parkstrøg på Strandboulevarden Forklaring til vurderingskriterier Synergi med bystrategi Graden af synergi med Københavns Kommunes øvrige relaterede srategier fx. Miljømetropol, Metropol for Mennesker, Københavns Cykelstrategi Synlighed Graden af, hvor synlige skybrudsløsningerne er. Multifunktionalitet Vurdere i hvor høj grad løsninger giver mulighed for at løse andre problemer i byen eller tilføre andre funktioner. Synergi med anden planlægning Graden af, hvor meget løsningen understøtter andre planer i kommunen. Fx grønne planer etc. Gennemførlighed Graden af, hvor nemt løsningen kan gennemføres og implementeres i byen. Robusthed for ændrede klimaforudsætninger Graden af at kunne tilpasse løsningen, hvis de klimamæssige forudsætninger ændres Økonomiske omkostninger De samlede anlægs og drift udgifter. Miljøpåvirkning Påvirkningsgrad af det eksterne vandmiljø. I vurderingen kompenseres ikke for de eventuelle værdiskabende faktorer som løsningen kan genere.

konkretisering af skybrudsplan østerbro

konkretisering af skybrudsplan østerbro Resumé konkretisering af skybrudsplan østerbro Skybrudsoplandene NH Brønshøj - Husum Bispebjerg ØSTERBRO Nørrebro Ladegårdså VanløseFrederiksberg Vest IndreBYby INDRE Frederiksberg Øst CH Vesterbro Valby

Læs mere

konkretisering af skybrudsplan østerbro

konkretisering af skybrudsplan østerbro Resumé konkretisering af skybrudsplan østerbro Dette er et resumé af en længere baggrundsrapport, der kan rekvireres ved henvendelse til Center for Park og Natur i Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns

Læs mere

København og Frederiksberg kommuner på vej mod skybrudssikring. - Oplæg til fællestemasdrøftelse

København og Frederiksberg kommuner på vej mod skybrudssikring. - Oplæg til fællestemasdrøftelse København og Frederiksberg kommuner på vej mod skybrudssikring - Oplæg til fællestemasdrøftelse 1 Spørgsmål til drøftelse Det indstilles, at de to udvalg drøfter de to forskellige alternativer, herunder

Læs mere

Der er fredninger inden for projektområdet. Der tages højde for, at det alternative projekt ikke kommer i konflikt med fredningerne.

Der er fredninger inden for projektområdet. Der tages højde for, at det alternative projekt ikke kommer i konflikt med fredningerne. 1. BILAG 1 PROJEKTBESKRIVELSE ALTERNATIV LØSNING 1.1. Baggrund for projektet Klimatilpasningsprojekt skal indgå i Ringsted Kommunes byfornyelsesprojekt Det Samlende Torv. Torvefornyelsen er en oplagt mulighed

Læs mere

Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand. Søren Gabriel

Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand. Søren Gabriel Strategier og løsninger til håndtering og bortledning af regnvand Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Prioritering af indsatsen Prioritering i skybrudsplanen 1. Høj Risiko 2. Enkle løsninger 3. Andre anlægsaktiviteter

Læs mere

RESUMÉ KONKRETISERING AF SKYBRUDSPLAN INDRE BY

RESUMÉ KONKRETISERING AF SKYBRUDSPLAN INDRE BY RESUMÉ KONKRETISERING AF SKYBRUDSPLAN SKYBRUDSOPLANDENE NH Brønshøj - Husum Østerbro Bispebjerg ØSTERBRO Nørrebro Ladegårdså VanløseFrederiksberg Vest IndreBYby INDRE Frederiksberg Øst CH Vesterbro Valby

Læs mere

* * ! " 14-11-2013. Sagsnr. 2013-0166127. Bilag 1 Rådgivernotat. Dokumentnr. 2013-0166127-12. Sagsbehandler Jens Trædmark Jensen

* * !  14-11-2013. Sagsnr. 2013-0166127. Bilag 1 Rådgivernotat. Dokumentnr. 2013-0166127-12. Sagsbehandler Jens Trædmark Jensen Bilag 1 Rådgivernotat 14-11-2013 Sagsnr. 2013-0166127 Dokumentnr. 2013-0166127-12 Sagsbehandler Jens Trædmark Jensen * *! "!! # Københavns Kommunes cykelstrategi Cykelbyen på vej har til formål at skabe

Læs mere

LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud

LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud LAR fra anlæg til opland og fra servicemål til skybrud Overordnet vandhåndtering Vandet kommer fra Tag Vej Pladser Dræn Terræn Mulige recipienter Fælleskloak Separatkloak Lokal nedsivning Fordampning Lokal

Læs mere

Vandopland: København Vest og Frederiksberg Vest

Vandopland: København Vest og Frederiksberg Vest Oversigt over skybrudsprojekter beliggende i Vanløse (fra 3 af de 7 vandoplande): Vandopland: København Vest og Frederiksberg Vest KV12 Slotsherrensvej Vest På strækningen fra Husumvej/Ålekistevej til

Læs mere

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012 Klimatilpasning i København Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27. marts 2012 Palle D. Sørensen Københavns Kommune, Center for Park og Natur Klimatilpasning i Københavns Kommune VIBO den 27.

Læs mere

LAR på oplandsniveau Håndtering af hverdagsregn og skybrud

LAR på oplandsniveau Håndtering af hverdagsregn og skybrud LAR på oplandsniveau Håndtering af hverdagsregn og skybrud DANVA November 2013 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk Bæredygtig regnvandshåndtering Både normal afstrømning og skybrud Funktion samt økonomi i anlæg

Læs mere

STRANDBOULEVARDEN SOM GRØNT KLIMASTRØG

STRANDBOULEVARDEN SOM GRØNT KLIMASTRØG STRANDBOULEVARDEN SOM GRØNT KLIMASTRØG 7 principper for udformningen af en ny strandboulevard Østerbro Lokaludvalg Vennemindevej 39 2100 København Ø 35 55 74 36 oesterbrolokaludvalg@okf.kk.dk www.oesterbrolokaludvalg.kk.dk

Læs mere

Medfinansiering Gl. Lyngevej

Medfinansiering Gl. Lyngevej Forsyningen Allerød Rudersdal Medfinansiering Gl. Lyngevej GENNEMGANG AF BEREGNINGER Rekvirent Forsyningen Allerød Rudersdal Skovlytoften 27 2840 Holte Rådgiver Orbicon A/S Ringstedvej 20 4000 Roskilde

Læs mere

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning Rikke Hedegaard Christensen, Teknik og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Email: zi1e@tmf.kk.dk TEKNIK OG MILJØFORVALTNINGEN

Læs mere

konkretisering af skybrudsplan Nørrebro version 002 oktober 2013

konkretisering af skybrudsplan Nørrebro version 002 oktober 2013 Resumé konkretisering af skybrudsplan Nørrebro version 002 oktober 2013 Skybrudsoplandene I forbindelse med det meget voldsomme skybrud, der ramte København den 2. juli 2011 blev store dele af byen ramt

Læs mere

Strategi for separatkloakering af eksisterende fælleskloakerede kloaksystemer regn og spildevand i hver sin ledning.

Strategi for separatkloakering af eksisterende fælleskloakerede kloaksystemer regn og spildevand i hver sin ledning. Strategi for separatkloakering af eksisterende fælleskloakerede kloaksystemer regn og spildevand i hver sin ledning. Regn og husspildevand løber i hver sin ledning i de kloaksystemer, som anlægges i dag,

Læs mere

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning!

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvadområdet Projektområdet udgøre et topopland, der oprindeligt har afvandet mod nord gennem Bagsværd Rende til Lyngby Sø. Overordnede visioner og mål for projektet

Læs mere

LAR vejen til et lykkeligt liv! Søren Gabriel

LAR vejen til et lykkeligt liv! Søren Gabriel LAR vejen til et lykkeligt liv! Søren Gabriel SGAB@orbicon.dk I forhold til udbygning af kloaksystemet kan LAR være Uden effekt på kapaciteten Dyrere Mindre sikkert Til besvær for borgerne Ødelæggende

Læs mere

LAR i vej Klima, miljø og bæredygtighed. Søren Gabriel

LAR i vej Klima, miljø og bæredygtighed. Søren Gabriel LAR i vej Klima, miljø og bæredygtighed Søren Gabriel sgab@orbicon.dk LAR i vej hvorfor nu det? Mere vand hurtigere Hverdagsregn Målet er Ingen gener Hvad er hverdagsregn? Hvem har ansvaret? Servicemål

Læs mere

FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING

FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING FORSLAG TIL HANDLINGSPLAN FOR KLIMATILPASNING 2014-2018 RØDOVRE KOMMUNE Indhold INDLEDNING 3 HANDLINGER Klimatilpasning i de syv udpegede risikoområder Klimatilpasning i planlægningen af de fem byudviklingsområder

Læs mere

Klimatilpasning i København Jan Burgdorf Nielsen Center for Park og Natur. Klimatilpasning i Københavns Kommune

Klimatilpasning i København Jan Burgdorf Nielsen Center for Park og Natur. Klimatilpasning i Københavns Kommune Klimatilpasning i København Jan Burgdorf Nielsen Center for Park og Natur 15. august 2010 2. juli 2011 15. august 2011 2 Disposition 1. Tilpasning til hverdagsregn 2. Tilpasning til skybrud 3. Implementeringsplan

Læs mere

FORSLAG TIL SKYBRUDSPROJEKTER 2016 PROJEKT ID PROJEKT NAVN

FORSLAG TIL SKYBRUDSPROJEKTER 2016 PROJEKT ID PROJEKT NAVN FORSLAG TIL SKYBRUDSPROJEKTER 2016 PROJEKT ID PROJEKT NAVN AM1D AM21 AM43 BIR5.5+6.3+6.4 IB3 IB7 KV4 KV38 KV78 NO16 NO21 OS1 OS9 OS10 VEL20 VEL42 Amagerbanen Remiseparken Amagerbrogade Fuglekvarteret Vest

Læs mere

LAR og klimasikring af bygninger

LAR og klimasikring af bygninger LAR og klimasikring af bygninger Temaaften om klimaforandringer og fremtidssikring. Boligforeningen VIBO 27.03.2012 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk HVAD SKAL VI IGENNEM? Lidt om klima og kloak Vandets veje

Læs mere

Ny Amagerbrogade Fra Blå-Grøn Vision til Skybrudsvej. Oplæg i IDA , Søren Gabriel,

Ny Amagerbrogade Fra Blå-Grøn Vision til Skybrudsvej. Oplæg i IDA , Søren Gabriel, Ny Amagerbrogade Fra Blå-Grøn Vision til Skybrudsvej Oplæg i IDA 28-09-15, Søren Gabriel, sgab@orbicon.dk Klima- og skybrudsplaner i København 28. september 2015 2 28. september 2015 7 Løsning 1:

Læs mere

Oversigt over udvalgte fællesprojekter mellem Frederiksberg og Københavns kommuner, hvor der kan være knaster

Oversigt over udvalgte fællesprojekter mellem Frederiksberg og Københavns kommuner, hvor der kan være knaster Sankt Jørgens Sø (Vandopland: Ladegårdså, Frederiksberg Øst & Vesterbro) Oversigt over udvalgte fælles mellem Frederiksberg og Københavns kommuner, hvor der kan være knaster I masterplan 1 i skybrudskonkretiseringerne

Læs mere

Indholdsfortegnelse. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune

Indholdsfortegnelse. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Tillæg nr. 3 til Spildevandsplan 2013-2016. Mulighed for at ophæve tilslutningsretten og pligten for afledning af overfladevand fra kloakopland Q007A, Risvangen/Vorrevangen. Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk

Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Klimatilpasning og lokal afledning af regnvand (LAR) Søren Gabriel sgab@orbicon.dk Hvorfor overhovedet klimatilpasning Klimaændringerne er en realitet Temperatur Vandstand Nedbør Store værdier at beskytte

Læs mere

Reglerne om VVM findes i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1654 af 27. december 2013.

Reglerne om VVM findes i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1654 af 27. december 2013. Vej- og Parkafdelingen VandPlus projekt Lindevangsparken og Sløjfen. Afgørelse om ikke VVMpligt Lovgivning - VVM Reglerne om VVM findes i Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 1654 af 27. december 2013.

Læs mere

udenomsarealer afledning af regnvand

udenomsarealer afledning af regnvand LAR lokal udenomsarealer afledning af regnvand Funktioner udenoms arealer udenomsarealer Er forholdene i vores område optimale, eller ønsker vi nye tiltag? LAR Forventningsafstemning udenomsarealer Hvordan

Læs mere

LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER

LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER Vanløse Lokaludvalg 2012 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk DET JEG VIL FORTÆLLE OM NEDSIVNING HVAD ER DET? Målet med det hele Fra gråt til grønt Principper for nedsivning

Læs mere

LAR hvad er det og hvad kan det?

LAR hvad er det og hvad kan det? LAR hvad er det og hvad kan det? 19. Maj 2015 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk LAR Synonym på bæredygtig regnvandshåndtering Fremtidens klima hvorfor blev LAR interessant Status for LAR-anlæg i DK Hvad er

Læs mere

Den samlede økonomi. Resume

Den samlede økonomi. Resume Den samlede økonomi Resume Der er udarbejdet en ambitiøs plan for skybrudssikring af Frederiksberg og resten af københavnsområdet. En del af planen inkluderer følgende hovedinvesteringer for Frederiksberg

Læs mere

Klimatilpasning i Københavns Kommune

Klimatilpasning i Københavns Kommune Klimatilpasning i Københavns Kommune 1 KL - Teknik og Miljø - 3.11.2011 Centerchef Jon Pape Klimatilpasning i København Planen endeligt vedtaget af Borgerrepræsentationen d. 25 august 2011 Identificerer

Læs mere

Implementering af skybruds planer. SIGNATUR forslag. Baggrund og status: hvis der i andre sammenhænge skal foretages investeringer i infrastruktur.

Implementering af skybruds planer. SIGNATUR forslag. Baggrund og status: hvis der i andre sammenhænge skal foretages investeringer i infrastruktur. Implementering af skybruds planer. SIGNATUR forslag. KLIMA team har bedt Nørrebro Lokaludvalg udpege 1-2 SIGNATUR projekter for hver af de 3 vandoplande Baggrund og status: Henover sommeren 2013 udarbejdede

Læs mere

Resumé. konkretisering af skybrudsplan indre by

Resumé. konkretisering af skybrudsplan indre by Resumé konkretisering af skybrudsplan Skybrudsoplandene NH Brønshøj - Husum Østerbro Bispebjerg ØSTERBRO Nørrebro Ladegårdså VanløseFrederiksberg Vest IndreBYby INDRE Frederiksberg Øst CH Vesterbro Valby

Læs mere

Strategi for klimatilpasning af kloakken ved afkobling af regnvand

Strategi for klimatilpasning af kloakken ved afkobling af regnvand Bilag 1 Strategi for klimatilpasning af kloakken ved afkobling af regnvand November 2016 1. Hvorfor skal der afkobles Borgerrepræsentationen vedtog i november 2015 at gennemføre 300 skybrudsprojekter.

Læs mere

Ansøgning om medfinansiering af privat klimatilpasningsprojekt på Engvej Nord

Ansøgning om medfinansiering af privat klimatilpasningsprojekt på Engvej Nord 1. Beskrivelse & formål: Formålet med projektet er at klimatilpasse vejen samt de omkringliggende områder mod den øgede nedbør, der forventes at komme i fremtiden. Målet er at håndtere regnvandet lokalt,

Læs mere

Dagsorden. Pause (20.45-20.55) Kl. 20.55 Dialog Kl. 21.20 Det videre forløb og tak for i aften (LTF)

Dagsorden. Pause (20.45-20.55) Kl. 20.55 Dialog Kl. 21.20 Det videre forløb og tak for i aften (LTF) Dagsorden Kl.19.45 Velkomst ved Peter Linde Bestyrelsesformand Lyngby- Taarbæk Forsyning (LTF) Kl.19.50 Klimatilpasning i Lyngby-Taarbæk kommune (Lyngby-Taarbæk Kommune) Kl.20.00 Om klimatilpasningsprojektet

Læs mere

Tillæg til spildevandsplan 2011-2014

Tillæg til spildevandsplan 2011-2014 Forslag til Tillæg til spildevandsplan 2011-2014 By- og Miljøforvaltningen Marts 2013 J. nr. 06.00.05P15 1 Lovgrundlag I henhold til lovgivningen skal der udarbejdes et tillæg til en spildevandsplan, når

Læs mere

Skybrudssikring af Sankt Annæ Plads

Skybrudssikring af Sankt Annæ Plads Skybrudssikring af Sankt Annæ Plads 2015-2016 Her planlægger vi at adskille regnvand og spildevand i fremtiden og koble regnvandet til skybrudsledningerne under Sankt Annæ Plads. Efter planen skal der

Læs mere

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser

Notat. Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 1 BAGGRUNDEN FOR NOTATET 2 TYPER AF UDFORDRINGER. 2.1 Risiko for oversvømmelser Notat Holbæk Kommune HOLBÆK ARENA Hydraulisk analyse 8. november 2012 REV.25-11-2012 Projekt nr. 211553 Dokument nr. 125590549 Version 3 Udarbejdet af MSt Kontrolleret af ERI Godkendt af MSt 1 BAGGRUNDEN

Læs mere

Kloaksystemets opbygning og funktion

Kloaksystemets opbygning og funktion Kloaksystemets opbygning og funktion Kommunens afløbssystem, eller i daglig tale kloaksystemet, kan være opbygget på to helt forskellige måder: enten som fællessystem eller som separatsystem. I Spildevandsplanen

Læs mere

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand

By, Erhverv og Natur. Teknisk Bilag Håndtering af regnvand By, Erhverv og Natur Teknisk Bilag Håndtering af regnvand VELKOMMEN Dette bilag er udarbejdet som et teknisk supplement til Strategi for håndtering af regnvand. Udover en generel introduktion til afledning

Læs mere

Bæredygtig håndtering af regnvand

Bæredygtig håndtering af regnvand OPGAVEEKSEMPEL Bæredygtig håndtering af regnvand Indledning: Formålet med opgaven er, at blive lidt mere konkrete om, hvordan lokal afledning af regnvand på forskellige måder kan bruges og indarbejdes

Læs mere

Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes Spildevandsplan. Afledning af regnvand

Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes Spildevandsplan. Afledning af regnvand Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes Spildevandsplan 2016 Afledning af regnvand 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Afledning af regnvand... 4 3. Lovgivning... 8 4. Ikrafttræden... 9 2 1. Indledning På grund

Læs mere

LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER

LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER LOKAL AFLEDNING AF REGNVAND I PRIVATE HAVER Grundejerforeningsmøde februar 2014 GITTE HANSEN GIHA@orbicon.dk DET VIL JEG FORTÆLLE OM NEDSIVNING HVAD ER DET? Målet med det hele Fra gråt til grønt Principper

Læs mere

EVA temadag 5. Februar 2015 Julie Friis Ziersen SKYBRUDSPROCES - FRA PLAN TIL VIRKELIGHED

EVA temadag 5. Februar 2015 Julie Friis Ziersen SKYBRUDSPROCES - FRA PLAN TIL VIRKELIGHED EVA temadag 5. Februar 2015 Julie Friis Ziersen SKYBRUDSPROCES - FRA PLAN TIL VIRKELIGHED 2 UMIDDELBARE TILTAG NØDOVERLØB Vandet samles bag kajkanter og løber ned i kældre. 3 UMIDDELBARE TILTAG NØDOVERLØB

Læs mere

Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017

Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Center for Miljø og Teknik August 2015 Handleplan for Klimatilpasning 2015-2017 Ballerups Kommunalbestyrelse godkendte i 2014 en Klimatilpasningsplan. Klimatilpasningsplanen

Læs mere

Ud over de udpegede veje er følgende veje inkluderet som grønne veje i projektet: Oxford Allé, Alperosevej, Funkiavej og Kentiavej

Ud over de udpegede veje er følgende veje inkluderet som grønne veje i projektet: Oxford Allé, Alperosevej, Funkiavej og Kentiavej 1. Beskrivelse & formål: Formålet med projektet er at klimatilpasse vejene samt de omkringliggende områder mod den øgede nedbør, der forventes at komme i fremtiden. Målet er at håndtere regnvandet lokalt,

Læs mere

velkommen til københavns FØrSte klimakvarter klimakvarter.dk

velkommen til københavns FØrSte klimakvarter klimakvarter.dk VELKOMMEN TIL KØBENHAVNS FØRSTE KLIMAKVARTER klimakvarter.dk 1 3. oplag, april 2013 De stigende regnmængder er en stor udfordring for vores by. Men ved at gribe udfordringen rigtigt an kan vi sikre byen

Læs mere

Grundejerforeningen Holmehus

Grundejerforeningen Holmehus Grundejerforeningen Holmehus Ansøgning om medfinansieringsprojekt regnvand kender ikke forskel på kommunal vej eller privat vej. Hvis byen skal klimatilpasses optimalt, må også de private arealer og fælles

Læs mere

Klimatilpasning i København

Klimatilpasning i København Klimatilpasning i København Oplæg september 2011 Lykke Leonardsen og Jon Pape Klimatilpasning i København Planen endetligt vedtaget af vores Borgerrepræsentation d. 25 august 2011 Hovedudfordringer for

Læs mere

Masterplan for LAR i Brøndby

Masterplan for LAR i Brøndby Masterplan for LAR i Brøndby Søren Gabriel sgab@orbicon.dk LAR er nyt, smukt, småt og til at forstå eller hvad? Nedsivning Fordampning Forsinkelse Rensning 1 Fra faskine til masterplan den omvendte verden

Læs mere

VELKOMMEN TIL KØBENHAVNS FØRSTE KLIMAKVARTER KLIMAKVARTER.DK

VELKOMMEN TIL KØBENHAVNS FØRSTE KLIMAKVARTER KLIMAKVARTER.DK VELKOMMEN TIL KØBENHAVNS FØRSTE KLIMAKVARTER KLIMAKVARTER.DK 1 De stigende regnmængder er en stor udfordring for vores by. Men ved at gribe udfordringen rigtigt an kan vi sikre byen mod regn samtidig med,

Læs mere

Strategi for håndtering af regnvand

Strategi for håndtering af regnvand 2015 Strategi for håndtering af regnvand Teknik og Miljøcente 01 01 2015 Indhold Hvorfor en strategi vedrørende regnvand s.2 Byrådets vision s.3 Vandets kredsløb s.4 LAR, Lokal Afledning af Regnvand s.

Læs mere

konkretisering af skybrudsplan bispebjerg, ryparken & dyssegård bispebjerg, ryparken & dyssegård

konkretisering af skybrudsplan bispebjerg, ryparken & dyssegård bispebjerg, ryparken & dyssegård Resumé konkretisering af skybrudsplan bispebjerg, ryparken & dyssegård Skybrudsoplandene I forbindelse med det meget voldsomme skybrud der ramte København 2. juli 2011, blev store dele af København ramt

Læs mere

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE

DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE DATO HOFOR ERSTATNING AF REGNVANDSBASSIN VED LAR-LØSNINGER - BAUNEBAKKEN - HVIDOVRE KOMMUNE 1 INDHOLD RESUME Resume... 2 Baggrund...3 Lokal afledning af regnvand (LAR)...4 Baunebakken...5 I forbindelse

Læs mere

Tak for et godt informationsmøde i Hundslund

Tak for et godt informationsmøde i Hundslund Tak for et godt informationsmøde i Hundslund Odder Spildevand har i afholdt informationsmøde i forbindelse med den kommende fornyelse af kloakkerne i Hundslund. Der deltog omkring 100 personer til mødet,

Læs mere

2. Hvad betaler HOFOR, og hvad skal den enkelte grundejerforening selv betale?

2. Hvad betaler HOFOR, og hvad skal den enkelte grundejerforening selv betale? Spørgsmål og svar 1. Hvem er projektejer? Projektejer er den grundejerforening/boligforening/ejerforening mm., der har indgået en aftale med HOFOR om et klimatilpasningsprojekt. 2. Hvad betaler HOFOR,

Læs mere

LIQUID LANDSCAPES. v/ Kamilla Aggerlund & Helle Rye Westphall - Landskabsarkitekter MDL

LIQUID LANDSCAPES. v/ Kamilla Aggerlund & Helle Rye Westphall - Landskabsarkitekter MDL v/ Kamilla Aggerlund & Helle Rye Westphall - Landskabsarkitekter MDL v/ Kamilla Aggerlund & Helle Rye Westphall - Landskabsarkitekter MDL Blå og grønne visionære klimabyer Innovativ klimatilpasning Blå

Læs mere

SKITSEFORSLAG TIL KLIMATILPASNING GF SØHOLM

SKITSEFORSLAG TIL KLIMATILPASNING GF SØHOLM SKITSEFORSLAG TIL KLIMATILPASNING GF SØHOLM 03.03.2016 PRÆSENTATION 1. Vandets vej på overfladen og opstuvning ved kraftig regnhændelse Placering af forsinkelseselementer på baggrund af kortlægning af

Læs mere

Klimatilpasning i Odense Kommune

Klimatilpasning i Odense Kommune Klimatilpasning i Odense Kommune Præsentation af Kontorchef Charlotte Moosdorf Industrimiljø Tour de Klimatilpasning d. 7. september 2011 1 Globale klimaforandringer : Giver lokale udfordringer: Temperaturstigninger

Læs mere

Der er ved kraftig regn oversvømmelse langs Byåen i Rønne, specielt når de kraftige regn kommer i de perioder, hvor der er meget vand i Byåen.

Der er ved kraftig regn oversvømmelse langs Byåen i Rønne, specielt når de kraftige regn kommer i de perioder, hvor der er meget vand i Byåen. NOTAT Projekt Mike Urban beregning i Rønne Projektnummer 3631200019 Kundenavn Emne Til Fra Projektleder Bornholm Forsyning A/S Byåen - Hydrauliske beregninger John W. Hansen, Per Martlev Hansen og Vivi

Læs mere

RESUMÉ KONKRETISERING AF SKYBRUDSPLAN LADEGÅRDSÅ, FREDERIKSBERG ØST OG VESTERBRO

RESUMÉ KONKRETISERING AF SKYBRUDSPLAN LADEGÅRDSÅ, FREDERIKSBERG ØST OG VESTERBRO É RESUMÉ KONKRETISERING AF SKYBRUDSPLAN LADEGÅRDSÅ, FREDERIKSBERG ØST OG VESTERBRO SKYBRUDSOPLANDENE NH Brønshøj - Husum Østerbro Bispebjerg Nørrebro Ladegårdså VanløseFrederiksberg Vest Indre by Frederiksberg

Læs mere

SKITSEFORSLAG TIL KLIMATILPASNING GF HØJMARK

SKITSEFORSLAG TIL KLIMATILPASNING GF HØJMARK SKITSEFORSLAG TIL KLIMATILPASNING GF HØJMARK 19.02.2016 Danshøjvej GF Højmark Projektområde Langagervej Skyggelundsvej Højbovej Højbovej Lundsfrydvej Danshøjvej Langagervej Højsagervej Højbovej Flidsagervej

Læs mere

FORSLAG TIL SKYBRUDSPROJEKTER 2017

FORSLAG TIL SKYBRUDSPROJEKTER 2017 FORSLAG TIL SKYBRUDSPROJEKTER 2017 projekt id KV64 VEL17 VEL22 VEL26 OS16 NO12 BIR7.6 & 7.7 BIR8.4 BIR7.1 AM1C AM20B projektnavn Valbyparken Skt. Jørgens Sø Korsgade og Hans Tavsens Gade Hans Tavsens Park

Læs mere

Ringsted Forsyning A/S og Ringsted Kommune

Ringsted Forsyning A/S og Ringsted Kommune Ringsted Forsyning A/S og Ringsted Kommune Klimatilpasning og LAR i Sjællandsgade og Stationsområdet Masterplan og løsningsforslag Baggrundsrapport 28.09.15 Rev. 3 29.10.15 Side 2 af 18 (revision 3) Udarbejdet

Læs mere

Et eksempel på den gode klimaansøgning

Et eksempel på den gode klimaansøgning Et eksempel på den gode klimaansøgning En god og gennemarbejdet klimaansøgning vil gøre processen bedre og kortere for både spildevandsselskabet og Forsyningssekretariatet. I det følgende gives et eksempel

Læs mere

KLIMATILPASNINGSPLAN 2012

KLIMATILPASNINGSPLAN 2012 KLIMATILPASNINGSPLAN 2012 RESUMÉ UDKAST, DECEMBER 2012 KLIMABYEN FOR FREMTIDEN Frederiksberg Kommune Klimatilpasningsplan 2012 RESUMÈ Udkast, december 2012 Rådgiver: Rambøll Danmark A/S Frederiksberg Kommune

Læs mere

INFORMATIONSMØDE OM MEDFINANSIERINGORDNINGEN DEN 27. AUGUST 2015

INFORMATIONSMØDE OM MEDFINANSIERINGORDNINGEN DEN 27. AUGUST 2015 INFORMATIONSMØDE OM MEDFINANSIERINGORDNINGEN DEN 27. AUGUST 2015 Program 17:00 17:15 Hvordan sikrer vi København til fremtidens vejr? 17:15 17:30 Medfinansiering af private klimatilpasningsprojekter 17:30

Læs mere

Notat Side 1 af 14 19 august 2013 Ref.: CRJ

Notat Side 1 af 14 19 august 2013 Ref.: CRJ Vedr.: Ballerup Bymidte, den vestlige del. Fremtidens afløbssystem Notat Side 1 af 14 19 august 2013 Ref.: CRJ 1. Sammenfatning. Med baggrund i forventningerne om øget nedbør i fremtiden, Ballerup kommunes

Læs mere

Håndtering af skybrud i byen - problem, barrierer, muligheder. Charlotte Storm, Projektleder, Københavns Energi VAV

Håndtering af skybrud i byen - problem, barrierer, muligheder. Charlotte Storm, Projektleder, Københavns Energi VAV Håndtering af skybrud i byen - problem, barrierer, muligheder Charlotte Storm, Projektleder, Københavns Energi VAV Problemet med skybrud i byen Det er skybrud, ikke regnvejr, der sætter kloakkerne under

Læs mere

KLIMATILPASNING. Den Danske Banekonference 2015 05/05/2015

KLIMATILPASNING. Den Danske Banekonference 2015 05/05/2015 KLIMATILPASNING Den Danske Banekonference 2015 05/05/2015 SØREN HANSEN HOFOR A/S REGN-SPILDEVAND PLANLÆGGER KLIMATILPASNING 2 VIRKSOMHEDEN I DAG Danmarks største forsyningsvirksomhed inden for vores kerneområder

Læs mere

VVM Redegørelse Regnvandssøer i Høje Gladsaxe Park

VVM Redegørelse Regnvandssøer i Høje Gladsaxe Park VVM Redegørelse Regnvandssøer i Høje Gladsaxe Park - Ikke teknisk resumé Gladsaxe Kommune 24.10.2012 Ikke teknisk resume Gladsaxe Kommune har som et af de vigtigste indsatsområder i spildevandsplanlægningen,

Læs mere

Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK!

Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! Regnvandshåndtering på Amager VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! VAND I KÆLDEREN NEJ TAK! VIL DU VIDE MERE? Miljøministeriet Læs om mulighederne for et gratis klimatilpasningstjek af din bolig. www.klimatilpas.nu

Læs mere

I det følgende præsenteres forslag til separeringsprojekter til kommende spildevandsplansperiode, , i Faxe Kommune.

I det følgende præsenteres forslag til separeringsprojekter til kommende spildevandsplansperiode, , i Faxe Kommune. Teknisk notat til Faxe Kommune Sendt per e-mail den 21.9.2016 Til Poul Jensen og Jacob Hald, Faxe Kommune. Fra Faxe Forsyning. Faxe Spildevand A/S CVR-nr. 31 49 83 41 Jens Chr. Skous Vej 1 4690 Haslev

Læs mere

HALSNÆS KOMMUNE. Spildevandsplan Bilag 6 Regnbetingede udløb

HALSNÆS KOMMUNE. Spildevandsplan Bilag 6 Regnbetingede udløb HALSNÆS KOMMUNE Spildevandsplan 2011-2021 Bilag 6 Regnbetingede udløb Vedtaget 15. maj 2012 2 3 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1 Generelt 4 2 Regnvandsudløb fra separatkloakerede oplande 4 2.1 Regnvandsudledning

Læs mere

TÅSINGE PLADS. En lokal grøn oase, hvor regnvand skaber rammer for leg, ophold og nye møder.

TÅSINGE PLADS. En lokal grøn oase, hvor regnvand skaber rammer for leg, ophold og nye møder. TÅSINGE PLADS En lokal grøn oase, hvor regnvand skaber rammer for leg, ophold og nye møder. TÅSINGE PLADS første byrum i KLIMAkvarter Borgerdrevet byfornyelse Københavns Kommunes første klimatilpassede

Læs mere

Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes spildevandsplan Afledning af regnvand

Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes spildevandsplan Afledning af regnvand Tillæg nr. 4 til Glostrup Kommunes spildevandsplan 2006-2015 2016 Afledning af regnvand 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Afledning af regnvand... 4 3. Lovgivning... 8 4. Ikrafttræden... 9 2 1. Indledning

Læs mere

Klimatilpasning af København

Klimatilpasning af København Klimatilpasning af København - investeringer og projekter [1] Indholdsfortegnelse Sådan vælger vi projekter - Politiske, økonomiske, administrative og tekniske styring af klimatilpasningen - Årshjul for

Læs mere

Notat. ON + PSL Arkitekter MØLLERENS HUS Vandforvaltningsstrategi 1 INDLEDNING

Notat. ON + PSL Arkitekter MØLLERENS HUS Vandforvaltningsstrategi 1 INDLEDNING Notat ON + PSL Arkitekter MØLLERENS HUS Vandforvaltningsstrategi REVISION A 17. april 2015 Projekt nr. 220946 Dokument nr. 1215412340 Version 4 Udarbejdet af JHKR Kontrolleret af LLKR Godkendt af DPI 1

Læs mere

Klimatilpasning Spildevandsplanen som redskab

Klimatilpasning Spildevandsplanen som redskab Klimatilpasning Spildevandsplanen som redskab Spildevandsplanens regelsæt Mbl. 32: Eksisterende og planlagt kloak og rensning Ophævning af tilslutningsret Nedsivningsområder i det åbne land Renseniveauer

Læs mere

Vision 2060 for KE Afløb. Hvorfor en forsyning har brug for en vision

Vision 2060 for KE Afløb. Hvorfor en forsyning har brug for en vision Vision 2060 for KE Afløb Hvorfor en forsyning har brug for en vision Del 1 HVORFOR HAR KØBENHAVNS ENERGI BRUG FOR EN VISION FOR AFLØB? Fremtiden Vi står over for fire store udfordringer: Håndtering af

Læs mere

Våde bassiner og damme

Våde bassiner og damme Nedsivning på græs Regnvand løber direkte ud over en græsflade. Her siver det ned og vander græsset og ender i grundvandet eller i dræn under plænen. Er det tagvand, løber det de første par meter via en

Læs mere

Arbejdsark til By under vand

Arbejdsark til By under vand Arbejdsark til By under vand I Danmark regner det meget. Men de seneste år er der sket noget med typen af regnvejret i Danmark. Måske har du set i TV Avisen, hvor de snakker om, at det har regnet så meget,

Læs mere

Regnvand i haven. Inspirationspjece til borgere i Rudersdal Kommune. Regnbede - side 4. Faskiner - side 3. Nedsivning på græs - side 5

Regnvand i haven. Inspirationspjece til borgere i Rudersdal Kommune. Regnbede - side 4. Faskiner - side 3. Nedsivning på græs - side 5 Regnvand i haven Faskiner - side 3 Regnbede - side 4 Nedsivning på græs - side 5 Andre løsninger- side 6 Inspirationspjece til borgere i Rudersdal Kommune Nedsivning af regnvand Hvad er lokal nedsivning

Læs mere

Dagsorden. Informationmøde vedr. separatkloakering i Amtoft, Etape 1 del af Gl. Feggesundvej. 1. Velkomst. 2. Hvem er vi. 3.

Dagsorden. Informationmøde vedr. separatkloakering i Amtoft, Etape 1 del af Gl. Feggesundvej. 1. Velkomst. 2. Hvem er vi. 3. Dagsorden Informationmøde vedr. separatkloakering i Amtoft, Etape 1 del af Gl. Feggesundvej 1. Velkomst 2. Hvem er vi 3. Projektgennemgang 4. Spørgsmål generelt m.m. 5. Afslutning Hvem er vi Thisted Vand:

Læs mere

PROJEKT REGNVAND TIL VEJLEN. SEPARATKLOAKERING

PROJEKT REGNVAND TIL VEJLEN. SEPARATKLOAKERING PROJEKT REGNVAND TIL VEJLEN. SEPARATKLOAKERING Langeland Kommune og Langeland Forsyning er i gang med at forbedre miljøet i vandløb, søer og havet. Det gør vi bl.a. ved at forny kloaksystemet. Dit nærområde

Læs mere

VELKOMMEN. Separering i Faxe Ladeplads - Etape 3. Tirsdag d. 9. maj 2017 På Hylleholt skole i fællesrum, blok B på Dannebrogsvej 1, Faxe Ladeplads,

VELKOMMEN. Separering i Faxe Ladeplads - Etape 3. Tirsdag d. 9. maj 2017 På Hylleholt skole i fællesrum, blok B på Dannebrogsvej 1, Faxe Ladeplads, VELKOMMEN Separering i Faxe Ladeplads - Etape 3 Tirsdag d. 9. maj 2017 På Hylleholt skole i fællesrum, blok B på Dannebrogsvej 1, Faxe Ladeplads, Program Baggrund og formål Hvad er kloakseparering? Status

Læs mere

VANDFORVALTNINGSSTRATEGI LOKALPLAN 404 VED RODSKOVVEJ I RODSKOV

VANDFORVALTNINGSSTRATEGI LOKALPLAN 404 VED RODSKOVVEJ I RODSKOV VANDFORVALTNINGSSTRATEGI LOKALPLAN 404 VED RODSKOVVEJ I RODSKOV Dato: 17. marts 2017 Udarbejdet af: JHC Sagsnr.: 45.525 Ingeniørfirmaet VIGGO MADSEN A/S Side 1 af 6 VANDFORVALTNINGSSTRATEGI Introduktion:

Læs mere

TILLÆG NR. 1 til Spildevandsplan 2010-2012

TILLÆG NR. 1 til Spildevandsplan 2010-2012 TILLÆG NR. 1 til Spildevandsplan 2010-2012 Den 25. juni 2012 Tillæg nr. 1 til Spildevandsplan 2010-2012. Mulighed for at ophæve tilslutningsretten og -pligten for afledning af overfladevand fra kloakopland

Læs mere

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION?

SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? SEPARATKLOAKERING HVORFOR OG HVORDAN HVORFOR SEPARATKLOAKERE? HVORNÅR SKAL DU I GANG? HVAD ER DINE MULIGHEDER? HVAD MED ØKONOMI OG DOKUMENTATION? HVORFOR SEPARATKLOAKERE? GODT FOR MILJØET Provas og Haderslev

Læs mere

Lovens rammer - klimatilpasning og skybrud

Lovens rammer - klimatilpasning og skybrud Lovens rammer - klimatilpasning og skybrud Oplæg november 20 Lykke Leonardsen Disposition Hvad er det for en udfordring vi står overfor Hvilke løsninger arbejder vi med Muligheder og barrierer i lovgivningen

Læs mere

Nu skal du snart separatkloakere på din grund

Nu skal du snart separatkloakere på din grund Nu skal du snart separatkloakere på din grund KLAR PARAT KLOAKERING Hvorfor denne pjece? Esbjerg Kommune og Esbjerg Forsyning A/S er i fuld gang med at forbedre miljøet i vandløb, søer og havet. Det gør

Læs mere

Decentral håndtering. LAR, lokal nedsivning, forsinkelse og rensning i samspil med kloakken

Decentral håndtering. LAR, lokal nedsivning, forsinkelse og rensning i samspil med kloakken Decentral håndtering LAR, lokal nedsivning, forsinkelse og rensning i samspil med kloakken Der er sket noget siden vi startede BIV Udgangspunkt i Københavns Klimatilpasningsstrategi Klimatilpasning - den

Læs mere

Regnvand som en ressource

Regnvand som en ressource Regnvand som en ressource Få inspiration til din egen regnvandshave Faskiner Regnbede Græsplænen Opsamling af regnvand Permeable belægninger Grønne tage LAR Lokal Håndtering af Regnvand Hvad er lokal nedsivning

Læs mere

RESUMÉ KONKRETISERING AF SKYBRUDSPLAN BISPEBJERG, RYPARKEN & DYSSEGÅRD BISPEBJERG, RYPARKEN & DYSSEGÅRD

RESUMÉ KONKRETISERING AF SKYBRUDSPLAN BISPEBJERG, RYPARKEN & DYSSEGÅRD BISPEBJERG, RYPARKEN & DYSSEGÅRD RESUMÉ KONKRETISERING AF SKYBRUDSPLAN BISPEBJERG, RYPARKEN & DYSSEGÅRD SKYBRUDSOPLANDENE I forbindelse med det meget voldsomme skybrud, der ramte København den 2. juli 2011, blev store dele af København

Læs mere

IP13: Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen. Opsamling på spørgeskemaundersøgelse

IP13: Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen. Opsamling på spørgeskemaundersøgelse IP13: Dokumentation af LAR-anlæg ved Pilebroen på Bornholm Opsamling på spørgeskemaundersøgelse under IP13 Titel: Opsamling på spørgeskemaundersøgelse under IP13 Udarbejdet for: Vand i Byer Udarbejdet

Læs mere

Høringssvar vedr. spildevandstillæg for Dyrehavegårds jorder og traceet langs Helsingørmotorvejen

Høringssvar vedr. spildevandstillæg for Dyrehavegårds jorder og traceet langs Helsingørmotorvejen DN Lyngby-Taarbæk Formand: Hans Nielsen, Kastanievej 4 B, st. mf. 2800 Kgs. Lyngby Telefon: 45 88 94 55, e-mail: hans@nielsen.mail.dk Dato: 8. januar 2016 Lyngby-Taarbæk Kommune Lyngby Torv 17 2800 Kgs.

Læs mere

DDER. s pildevand. Klar til styrtregn i Hundslund, Ørting og Gylling

DDER. s pildevand. Klar til styrtregn i Hundslund, Ørting og Gylling DDER s pildevand Klar til styrtregn i Hundslund, Ørting og Gylling Klimaet ændrer sig, og vi vil fremover opleve flere og kraftigere regnskyl. Der venter i de kommende år husejere, kommuner og forsyningsselskaber

Læs mere