UDKAST ISHØJ HAVN - GRØN PLAN

Transkript

1 UDKAST ISHØJ HAVN - GRØN LAN

2 KOLOFON Indledning Dette notat omhandler landarealerne i Ishøj Havn. Notatet beskriver i hovedtræk de eksisterende forhold samt fremlægger forslag til omlægniger af arealanvendelsen og regulering af beplantninger, volde og grønne områder. Målet er at opnå mere velordnede forhold ved bådopstilling og parkering samt at forbedre de rekreative arealer på havnen. Notatet er udarbejdet i april 2014 af Hasløv & Kjærsgaard, Byplankonsulenter i samarbejde med Ishøj Kommune og Ishøj Havn. Indhold Indledning Eksisterende forhold Oversigtsplan eksisterende forhold Oversigtsplan fremtidige forhold Fremtidige forhold Oversigtsplan volde, der tilføjes/ fjernes Oversigtsplan transport af både Detaljer Hummeren Detaljer Søhesten Detaljer Ankomst og bådopstilling Nuværende beplantning Fremtidig beplantning rincipsnit 01 rincipsnit 02 rincipsnit 03 (alternativ) rincipsnit 04, 05 og

3 EKSISTERENDE FORHOLD Arealanvendelsen Grundlaget for arbejdet med den grønne plan for Ishøj Havn er en registrering af den faktiske arealanvendelse på havnen samt beplantningens tilstand i januar Bådopbevaring foregår næsten overalt på havnens landarealer, og kun få steder er der friholdte, grønne områder. Det kunne samtidig iagttages, hvordan bilparkering sker spredt på havneområdet, men koncentreret omkring restauranter, klubber mv. Vinteropbevaring Vinteropbevaringen inddrager arealer på op mod m2. å land blev optalt 276 både svarende til et arealforbrug pr. båd på 70 m2 inkl. tilkørselsarealet på vinteropbevaringsarealet, men ekskl. vejarealet på øernes midte. Sammenlignet med andre havne er arealforbruget pr. båd stort. Hvis vinteropbevaringsarealet kunne udnyttes bedre, vurderes det, at arealforbruget kunne reduceres til ca. 45 m2 pr. båd inkl. tilkørselsareal, dvs. ca. 30 %. I vinteren 2013/14 var ca. 47 % af bådene på havnen opbevaret på land. Denne fordeling mellem både på land/i vand om vinteren er ikke speciel for Ishøj Havn. Den er karakteristisk for mange lystbådehavne, specielt i hovedstadsregionen. jerne ønsker, at bådene forbliver i vandet dels fordi moderne både kan tåle at ligge i vandet året igennem, også når der er is, men også at ejerne af de store både foretrækker kun kortvarigt at tage båden på land, når den klargøres ved starten af sejlsæsonen. Hvis der som grundlag for Den Grønne lan kan arbejdes med, at bådenes vinteropbevaring sker på et mindre areal end hidtil, vil der kunne frigøres områder, som kan bruges til permanent indrettede parkeringspladser, men i særlig grad til grønne områder af en større kvalitet. Det vil have stor betydning for havnen både funktionelt og æstetisk. Veje, stier og parkering Vejene er mere eller mindre uafgrænsede i forhold til parkering/vinteropbevaringspladser. Det betyder, at kørsel giver anledning til mange skader på belægninger og vejkanter, og afvandingen fungerer ikke godt. Det kan også iagttages, hvordan færdselsmulighederne på havnen for fodgængere er mindre attraktiv, bl.a. fordi mulighederne for at færdes rundt langs havnens kanter fl ere steder mangler. Beplantning Den oprindelige karakterbeplantning poplerne er efterhånden blevet så store, at de giver problemer i forhold til havneanvendelsen herunder transport med både. Desuden er nogle af poplerne væltet i de seneste kraftige storme, og det vurderes, at der kan ske yderligere stormfældninger. Endelig er det tydeligt, at de oprindelige jordvolde med den særlige beplantning på disse trænger til vedligeholdelse, hvor voldene genopbygges og beplantningen udtyndes/ suppleres. Erhvervsområde Erhvervsområdet behandles ikke i Den Grønne lan, men områdets centrale placering ved indkørslen til havneområdet understreger behovet for en oprydning i vinteropstillede både og salgsbåde, som breder sig over stier og dele af de grønne områder. Indkørslen til havnen er også meget uæstetisk og lidet indbydende. Havnekontoret for Ishøj Havn er placeret i erhvervsområdet. Den grønne plan peger på, hvordan det er muligt her at bidrage til en forskønnelse af havneområdet med placering af en afl ukket materielplads til opbevaring af traktor, båd og div. materialer. Samtidig er der mulighed for, at en del af opbevaringsbehovet kan løses i en depotbygning sammenbygget med havnekontorets sydøstside. 3

4 OVERSIGTSLAN - EKSISTERENDE FORHOLD Friarealer Hummeren Betonrampe Søhesten Bådopstilling Bygninger oplag af master Kanoer Jolleplads Legeplads Toiletbygning Terrasse SF-sten arkering Tempo bådsalg mellem både SF-sten Sydkystens Tempo Marine Service Havnekontor arkering terrasse Legeplads Skilteole SF-sten Til salg Kiosk Balkon SF-sten Toiletbygning Opbevaringscontainere Legeplads Generelt: akering sker langs veje og mellem både Bevoksning på vandside af srier er ved at blive trimme Beplantede volde / tjørn og eg Stiforbindelser opler Vandhunden Bådspecialisten & Service arkering SF-sten Betonrampe Kajaksalg Tempo bådsalg 1:2000 4

5 OVERSIGTSLAN - FREMTIDIGE FORHOLD ISHØJ HAVN - GRØN LAN Hummeren Søhesten Friarealer / græs Bådopstilling / grus rojektbåde / stativer / grus Røn Bygninger Legeplads Røn Have Beplantede volde / tjørn, eg og bunddække Stiforbindelser / grus og SF-sten Nye træer / røn, fuglekirsebær, tjørn og bøg rojektbåde og bådstation (sommer) Vandhunden Legeplads Fuglekirsebær Legeplads Eks. belægningsten Fuglekirsebær rojektbåde og bådstation (sommer) Fremtidig havneudvidelse Røn Bøg Tjørn Bøg Bøg Alternativ: Tjørn, eg eller fuglekirsebær 1:2000 5

6 FREMTIDIGE FORHOLD Mål En fornyelse af Ishøj Havn har som overordnet mål fortsat at tilgodese de mange forskellige interesser, der er knyttet til havnen. Ishøj Havn rummer små og store både, klubhuse og restauranter, fastboende og erhvervsvirksomheder og samtidig er havnen et udfl ugtsmål. En fornyelse skal fastholde det afslappede og rummelige miljø, men skal samtidig på nænsom vis, lidt efter lidt, rydde op i bådopstillingen og de mange forskellige typer bådstativer og introducere et nyt stativsystem, som letter håndteringen af bådene. Desuden skal de grønne arealer gradvist fornyes og deres areal øges. å sigt skal de markante popler fjernes totalt, for at øge mulighederne for transport på land af både med master og for at undgå risiko for skader, hvis/ når poplerne falder i de kommende storme. De grønne områder skal rumme mange anvendelser: Ophold, legemuligheder, grillpladser m.v. lacering af disse er ikke vist. Hoveddisponering Oversigtsplanen viser et forslag til fornyelse af Ishøj Havn, hvor arealer til vinteropbevaring er mindsket, og de grønne arealer er øget. Desuden er der etableret faste parkeringspladser i forbindelse med klubhuse og restauranter samt vendepladser for enden af vejene. Alle popler forudsættes fjernet, og der etableres ny beplantning i forbindelse med de permanente parkeringspladser og vendepladser. Den nye beplantning vil, sammen med de eksisterende voldes beplantning, der efterhånden har nået en højde på 8-10 m, give karakter til de grønne arealer. Udover at fjerne poplerne er en mindre del af de eksisterende volde fjernet. Samtidig er der tilføjet nye volde for at afskærme arealerne til vinteropbevaring/ sommerparkering. Omfanget af de foreslåede ændringer fremgår af illustrationen. Veje og stier Vejsystemet fastholdes i princippet som i dag, men repareres i fornødent omfang, og suppleres med nyt vejareal i forbindelse med de nye parkeringspladser, vendepladser og forbindelsesveje til søsætnings-/ udrustningskajer. For at modvirke parkering i rabatter foreslås der opsat trykimprægnerede pæle langs vejene med en afstand på f.eks. ca. 4 m og med større åbninger, hvor der er behov for kørsel til vinteropbevaring/ sommerparkering. ælene bør have en højde på 1,2 m for at undgå påkørsel ved bakning. Enkelte steder (f.eks. ved surferklubben) findes allerede i dag eksempler på sådanne pæle, men de er kun ca. 0,5 m i højden. ælene kan blive et nyt æstetisk element på havnen, f.eks. med en bemaling af toppen. For at forbedre vejafvanding bør der langs vejene etableres en lav grøft, som kan opsamle og nedsive regnvandet. Stiforløbet foreslås ført konsekvent igennem ved at etablere de manglende strækninger på Hummeren syd for masteskuret og på Søhesten syd for det grønne område ved surferklubben med forbindelse tværs over vejen til den indre del af stiforløbet. Desuden bør dele af det eksisterende stisystem sættes i stand. Transportveje Oversigtsplanen viser transportveje mellem søsætnings-/ udrustningskajer og vinteropbevaringsarealerne. Af hensyn til transport af både med master er de nye beplantninger ved de faste parkeringspladser placeret i en afstand af minmum 4 m fra vejkanter. Vinteropbevaring, kapacitet Indrettes vinteropbevaringsarealerne hensigtsmæssigt, er det muligt at reducere vinteropbevaringsarealet fra de nuværende m2 (som udnyttes meget ekstensivt) til ca m2. De m2 foreslås at tilgå de grønne områder, og muligheden for at indrette permanente, afmærkede parkeringsarealer, som er disponible året rundt og som kan bruges af gæster til sejlklubber, restauranter og almindeligt besøgende på havnen. Indretning af egentlige parkeringspladser giver også bedre mulighed for at undgå den tilfældige parkering, der i dag sker overalt i vejkanter og rabatter. Et areal til vinteropbevaring for m2 baseret på et arealforbrug pr. båd på 45 m2 inkl. tilkørsels- 6

7 FREMTIDIGE FORHOLD vej, men ekskl. vej på øens midte, vil give en rummelighed på op til 333 vinteropbevarede både. Dette svarer til en 20 procents forøgelse af det nuværende antal vinteropbevarede både. I den detaljerede gennemgang af forslaget til regulering af vinteropbevaringsarealerne fremgår muligheder og fordele ved at indarbejde moderne stativ- og transportsystemer i havnens fremtidige håndtering af bådene. Beplantning Oversigtsplan for de fremtidige forhold viser placering af ny beplantning ved grønne områder, permanente parkeringspladser og vendepladser samt placering af nye volde. rincipskitserne viser detailindretning af parkeringspladser og vendepladser samt forslag til placering af pæle og etablering af lave afvandingsgrøfter langs veje. En mere detaljeret gennemgang af forslag til fremtidig beplantning fi ndes i et særligt afsnit sidst i notatet. Etapedeling/ rækkefølge Oversigtsplanen viser placering af de eksisterende popler med angivelse af, hvor man bør starte fældning af poplerne. (er ikke vist pt. ) Ishøj Kommune har ikke taget stilling til en prioritering for renovering af Ishøj Havn, bortset fra at man i 2014 vil starte på Hummeren med at fælde de første popler og plante de første træer. Desuden vil man foretage pleje af beplantningen på voldene. Nedenfor er oplistet en hel række deletaper, som renovering af havnen kan opdeles i. Der er ikke tale om en prioriteret rækkefølge, men de første 3 punkter under Hummeren svarer til det Ishøj Kommune forventer at kunne gennemføre i Hummeren: Fældning af popler (fl ere etaper). Nyplantning af træer på trekantareal ved masteskur. Udtynding/ efterplantning på volde (fl ere etaper). Opsætning af pæle og etablering af lav grøft langs veje (fl ere etaper). unktvis buskplantning langs indfatninger. Etablering af græsareal ud for og vejforbindelser til søsætnings-/ udrustningskaj. Fjernelse af volde og etablering af nye volde (fl ere etaper). Etablering af vendeplads og træbeplantning ved jollerampe mod syd. Evt. i første omgang som grus, senere asfalt. Etablering af parkeringsplads og træbeplantning ved sejlklub. Evt. i første omgang som grus, senere asfalt. Renovering af legeplads ved sejlklub. Etablering af vendeplads og træbeplantning ved jollerampe mod nord. Evt. i første omgang som grus, senere asfalt. Søhesten: Fældning af popler (fl ere etaper). Udtynding/ efterplantning på volde (fl ere etaper). Opsætning af pæle og etablering af lav grøft langs veje (fl ere etaper). unktvis buskplantning langs indfatninger. Etablering af græsareal ud for og vejforbindelser til søsætnings-/ udrustningskaj. Fjernelse af volde og etablering af nye volde (fl ere etaper). Etablering af parkeringsplads og træbeplantning ved surferklub. Evt. i første omgang som grus, senere asfalt. Etablering af parkeringsplads og træbeplantning ved sejlklub. Evt. i første omgang som grus, senere asfalt. Renovering af legeplads ved sejlklub. Etablering af parkeringsplads og træbeplantning ved restaurant. Evt. i første omgang som grus, senere asfalt. Renovering af grusbelægning på arealer til vinteropbevaring/ sommer-parkering. Renovering af grusbelægning på arealer til vinteropbevaring/ sommer-parkering. Reparation af stiforløb. Reparation af stiforløb. Etablering af nyt stiforløb syd for surferklub og stiforbindelse på tværs af vejen. Etablering af nyt stiforløb syd for masteskur. 7

8 OVERSIGTSLAN - BELANTEDE VOLDE ISHØJ HAVN - GRØN LAN Hummeren Søhesten Volde der bevares Volde der fjernes Nye volde Vandhunden Fremtidig havneudvidelse 1:2000 8

9 OVERSIGTSLAN - BÅDTRANSORT ISHØJ HAVN - GRØN LAN Hummeren Søhesten Bådtransportveje Vandhunden Fremtidig havneudvidelse 1:2000 9

10 DETALJER HUMMEREN rincipskitser Der er udarbejdet principskitser for 3 udvalgte steder på Hummeren: Hummeren nord: Forslag til parkeringsplads/ vendeplads med træbeplantning. Hummeren midt: Forslag til parkeringsplads med træbeplantning ved sejlklubben. Hummeren syd: Forslag til parkeringsplads/ vendeplads med træbeplantning ved masteskur samt ny træbeplantning på grønt område øst for masteskur. Desuden er vist grønt område syd for sejlklubben med vejadgang til søsætnings-/ udrustningskaj. tjørn, eg og bunddække Nye træer / røn Sti Bådopbevaring Vendeplads æle Grøft / faskine tjørn, eg og bunddække Eks. buske langs stenkastning Hummeren nord, 1:500 10

11 Nye træer / fuglekirsebær tjørn, eg og bunddække Nye træer / fuglekirsebær Eks. buske langs stenkastning Sti tjørn, eg og bunddække Bådopbevaring Ny vej arkering Sejlklub arkering Nye træer / røn Masteskur Nye træer / fuglekirsebær Vendeplads Jolleplads Ny beplantet vold / tjørn, eg og bunddække Sti Ny vej / asfalt æle Grøft / faskine Bådopbevaring Hummeren midt, 1:500 Hummeren syd, 1:500 11

12 DETALJER SØHESTEN rincipskitser Der er udarbejdet principskitser for 3 udvalgte steder på Søhesten: Søhesten nord: Forslag til parkeringsplads/ vendeplads med træbeplantning ved restaurant Søhesten. Søhesten midt: Forslag til parkeringsplads med træbeplantning og vejadgang til søsætnings-/ udrustningskaj. Søhesten syd: Forslag til parkeringsplads med træbeplantning ved surferklubben samt ny stiforbindelse. Grupper af mindre busk-træer / f.eks.hyld og tjørn Eks. buske langs stenkastning / havtorn og roser eg og bunddække Sti arkering Restaurant Søhesten Nye træer / røn tjørn, eg og bunddække Bådopbevaring Søhesten nord, 1:500 12

13 tjørn, eg og bunddække tjørn, eg og bundække Kæde Bådopbevaring Bådopbevaring Sejlklub Nye træer / fuglekirsebær Grøft / faskine æle tjørn, eg og bunddække arkering Eks. SF-sten tjørn, eg og bunddække Ny sti / SF-sten arkering Nye træer / tjørn Kæde Ny sti / SF-sten Søhesten midt, 1:500 Søhesten syd, 1:500 13

14 ANKOMST DETALJER ANKOMST OG BÅDOSTILLING Vinteropbevaringspladsernes indretning Der er ikke foretaget en detaljering af indretningen på alle områders vinter-/sommerparkeringsarealer, men baseret på den yderste del af Søhesten er vist et forslag til principper for indretning. lanen viser, hvordan der, baseret på de nye standardstativer som fl ere og fl ere havne nu introducerer, kan etableres en opstilling med et gennemsnitligt arealforbrug på 45 m2 pr. båd, samtidig med at opstribningen direkte kan anvendes til regulering af sommerparkeringen (hvis arealerne henligger som grusarealer, kan opstribningen til pladserne foretages med striber af belægningssten). Den viste opstilling kan gennemføres med traditionelt lastvogns-/krangrej og med et moderne stativsystem baseret på en integreret transport af båd og stativ. Opstillingsmønstret er baseret på de erfaringer, der gøres med det moderne stativsystem, bl.a. i Rungsted Havn. lanen viser, hvordan bådene kan opstilles (med variationer i forhold til de aktuelle bådstørrelser) i parkeringsbåse og, i begrænset omfang, i bunden af rækkerne. Det giver mulighed for en vinteropbevaring, hvor en stor del af bådene kan udtages individuelt. Inden for de enkelte sektioner er der plads til at fl ytte både (forholdsvis enkelt hvis der anvendes et systemstativ), hvis bagvedliggende både ønskes udtaget tidligt. Det er ikke vist på planerne, men et stativsystem kan sommerdeponeres velordnet i kanten af et af områderne. Dette vil sandsynligvis skulle ske i et område, der ligger tæt på en servicekaj. Nye lunde af blodbøg Alternativ: Rødtjørn, blodeg eller fuglekirsebær Nye lunde af bøgetræer Alternativ: Tjørn, eg eller fuglekirsebær Anvendelsen af blodbøg til venstre og almindelig bøg til højre giver en maritim introduktion til havnen med rød til bagbord og grøn til styrbord m 1:500

15 BÅDOSTILLING ISHØJ HAVN - GRØN LAN eg og nyt bunddække, se snit 02 Grupper af mindre busk-træer / f.eks.hyld og tjørn Eks. buske langs stenkastning / havtorn og roser tjørn, eg og nyt bunddække arkering Restaurant Søhesten Nye træer / røn Bådopbevaring Opstillingsmønster for bådopstilling med moderne stativsystem (se tekst side 14) / arkeringsbåse opstribes med belægningssten i grus. lanen viser, hvordan bådene kan opstilles i parkeringsbåse og i begrænset omfang i bunden af rækkerne. Bådopbevaring æle Grøft / faskine 0 25m 1:500 15

16 NUVÆRENDE BELANTNING Nuværende beplantning Den nuværende beplantning består overordnet af tre grønne elementer: 1. Beplantede volde 2. oppeltræer 3. Buske langs stenkastning ved vandkanter 1. Beplantede volde De beplantede volde fungerer i dag som karaktergivende elementer, der delvist omkranser øerne ud mod vandet og fungerer som rumdelere mellem arealer l vinteropbevaring/sommerparkering og ophold. Beplantningen på voldene fremstår overordnet som blandede hegn med egetræer, tjørnetræer og buske. Voldenes og beplantningens lstand vurderes at være meget varierende. De beplantede volde bevares og fornyes der, hvor de er i god og middelgod stand, og fungerer som vig ge rumdannende og funk onsdelende elementer. De eksisterende volde er 0,75-1 meter høje og 3-4 meter brede. Bunddække på skråninger er generelt cm højt, kratlignende græs under buske og træer. Enkelte volde er delvist oprenset og dækket med barkflis. Der er registreret tre overordnede lstandsniveauer på de beplantede volde: I. Robust lstand: Regelmæssige volde og planter i god og rela vt homogen vækst - bevares og fornyes. II. Middelgod lstand: Slidte, uregelmæssige volde med tynd beplantning - bevares og renoveres. III. Dårlig lstand: Meget slidte volde med tynd, kratlignende beplantning og uhensigtsmæssig placering - ryddes. lanter Egetræer, s lkeg: Quercus Robur i rækker på voldkrone. Højde ca meter, kronebredde ca. 3-5 meter. Tjørn, hvidtjørn: Cratageus Monogyna som underskov på vold. Varierende højder, buske 0,5-1,5 meter, flerstammede træer 2-4 meter. Varierende bredde, ca. 0,5-3 meter. 2. oppeltræer Høje poppeltræer, der er rester af dligere rækker, står i dag som markante visuelle elementer langs veje og som spredte grupper af solitære træer mellem vinteropbevarings-/sommerparkeringsarealer. oplerne er e erhånden blevet så store, at de giver problemer i forhold l den interne trafik med både med master. Det betyder, at der mange steder er foretaget en kra ig beskæring af træerne ud mod vejene. Desuden er en del af poplerne væltet i de seneste storme, og det frygtes at resten vil følge e er. oplerne skal derfor ryddes. lanter oppel, gråpoppel: pp opulus Canadensis. Højde ca meter, kronebredde ca. 5-7 meter. 3. Buske langs stenkastning De eksisterende stenkastninger langs øernes vandkant er bevokset med en 1-2 meter bred bræmme af buske, overvejende havtorn og hybenroser. å registrerings dspunktet er de skåret helt ned. I opvokset lstand danner de en ca. 1-1,5 meter høj, lægivende kant ud mod vandet langs de rekreative s forløb. Bevares og suppleres stedvis med buske for at opretholde en jævn beplantning. lanter Blanding af havtorn: Hippophae Rhamnoides og roser: Rosa Carolina. Meget robuste og hårdføre buske, der danner mange rodskud og tæt krat. Skæres helt ned hvert andet eller tredje år. Frem dig beplantning Den nye grønne plan tager udgangspunkt i de eksisterende, overordnede, landskabelige træk, der bevares og forstærkes. Der suppleres med ny beplantning ved permanente parkeringsarealer og vendepladser samt afvandingsfaskiner langs veje. Endelig etableres særlig beplantning ved ankomst l havnen. lanens fem grønne elementer 1. Eksisterende, beplantede volde der bevares og fornyes. 2. Buske langs stenkastninger bevares. 3. Ny beplantning etableres ved parkeringspladser og vendepladser 4. Afvandingsgrø er/faskiner langs veje 5. Ny beplantning ved ankomst 1. Beplantede volde der fornyes (Se principsnit 01 og 02) Bevaringsværdige volde, type I. og II. renoveres og fornyes. Beplantningen udtyndes og suppleres med nye egetræer, tjørnebuske og nyt bunddække. Volde renoveres og reguleres l en jævn regelmæssig form med hældning ca. 1:1,5, højde 0,75-1 m og bredde 3-4 meter. Vold, middel tilstand, Søhesten opler Vold, robust tilstand, Søhesten Vold, middel tilstand Vold, robust tilstand, Hummeren Vold, dårlig tilstand, Hummeren 16

17 FREMTIDIG BELANTNING Der udlægges cm muld l udplantning af nyt bunddække. Kanter ved skråningsfod strammes op l lige linjer. Nye træer og buske skal plantes med afstand, der lpasses de eksisterende planteafstande. Ved de nyetablerede parkeringspladser placeret op ad volde bevares kun egetræerne på voldtoppen for at skabe et transparent hegn med fuldt udsyn fra parkeringspladsen. Al anden beplantning på volde ryddes disse steder. Volde, type I. Robust lstand Skråninger ryddes for eksisterende beplantning og terrænreguleres l en jævn, regelmæssig form. Beplantning på voldtop udtyndes kra igt, og der etableres nyt bunddække på hele volden. Egetræer og flerstammede tjørnetræer i god vækst bevares på voldtop i en bredde af ca. 1-1,5 m. Beplantningen suppleres stedvis med nye træer og buske l en regelmæssig og transparent karakter. Volde, type II. Middelgod lstand Slidte, irregulære volde med eroderede skråninger og tynd beplantning renoveres og fornyes. Eksisterende beplantning på voldene ryddes før opbygning og terrænregulering af voldene. Der etableres nyt bunddække på hele volden. Store egetræer og flerstammede tjørnetræer i god vækst på voldtop bevares så vidt muligt. Voldene lplantes med nye egetræer og tjørnebuske på voldtop i en bredde af ca. 1-1,5 m. lanter på volde Egetræer (som eksisterende) Type: S lkeg, Quercus Robur. Størrelse: 8-10 cm, 2/3 omplantning, højde ca. 2-2,5 m med trådklump og sidegrene. lantning: lantes i grupper à 2-3 træer med 1,5-2 m afstand og opbindingspæle. leje: Ekstensiv pleje, beskæres ikke. Tjørnebuske/træer (som eksisterende) Type: Hvidtjørn, Cratageus Monogyna. Størrelse: Le e buske, cm, skovplanter. lantning: lantes i grupper, 2-2,5 planter pr. m 2. leje: Ekstensiv pleje, udtyndes e er 5 år. Bunddække på alle volde, Stephanandra Type: Stephanandra Incisa Crispa. Størrelse: ca cm høj busk. Løvfældende bunddækkeplante, tæt og krybende. Små hvide blomster i juni og gyldne høs arver. Fuld sol og skygge. Nøjsom og hårdfør. lantning: Ca. 3 planter pr. m 2, muld cm. leje: Ekstensiv pleje, regelmæssig pleje i 1-2 år. 2. Buske langs stenkastninger, havtorn, roser og tjørn Eksisterende bræmme af buske, overvejende havtorn og roser, bevares. Suppleres stedvis med nye buske for at opretholde en jævn beplantning langs den eksisterende stenkastning. Maks højde ca. 1,2 m for at bevare udsyn over vandet. Kan eventuelt som varia on suppleres med karaktergivende mindre grupper af ca. 2-3 meter høje opstammede, små træer/buske som f.eks. tjørn eller hyld. Type: Havtorn, Hippophae Rhamnoides (som eksisterende). Årlig lvækst: 25 x 20 cm. Type: Rose, Rosa Carolina (som eksisterende). Årlig lvækst på 25 x 30 cm. 3. Ny beplantning ved parkeringsarealer, røn, tjørn og fuglekirsebær (Se principsnit 04 og 05) Type: Hvidtjørn, Cratageus Monogyna, antal ca. 20 stk. Størrelse: lantes som 3-4 m høje træer, cm, ca. 5 meters afstand med opbindingsstokke. Type: Fuglekirsebær, runus avium, antal ca.35 stk. Størrelse: lantes som 4-5 meter høje træer, cm, med trådklump, ca. 5 meters afstand og opbindingstokke. Type: Rønnetræer Sorbus intermedia, antal ca. 20 stk. Størrelse: plantes som 3-4 meter høje træer, cm, i rækker med 5 meters afstand og opbindingsstokke. 4. Faskiner langs veje/afvandingsgrø (Se principsnit 03) Der udgraves ca. 50 cm brede og ca. 1 meter dybe grøfter, ca cm fra vejbane. Grø er etableres med stenlag af singels, str. 32/64 og fiberdug. Dækkes af ca cm muld og beplantes med græs. 5. Ny beplantning ved ankomst, bøgelunde Ved ankomsten l havnen, etableres velkomstlunde af bøgetræer på hver side af vejen. Med blodbøg på venstre side (bagbord) og almindelig bøg på højre side (styrbord). Lundene skal fremstå som samlede volumener, der sammen danner port l havneområdet. Alterna v beplantning: Eg ( blodeg), fuglekirsebær eller tjørn (rødtjørn). Type: Almindelig bøg, Fagus Sylva ca og blodbøg, Fagus Sylva ca, Atropenicea, samlet antal ca. 25 stk. Karakter: ca. 20 meter højt træ, rødbøgen har rødpurpurfarvede blade og rødlige blomster om foråret. Størrelse: træer, cm, m. trådklump. lantning: lantes i grupper med ca. 5 m afstand og 2 opbindingsstokke pr. træ. leje: Opstammes, beskæres 1 gang årligt. Hvidtjørn Fuglekirsebær Blodbøg Røn Havtorn Stephanandra 17

18 RINCISNIT I BELANTET VOLD Snit 1:100 ISHØJ HAVN - GRØN LAN 01. Renovering af eksisterende volde 18

19 RINCISNIT I BELANTET VOLD Snit 1:100 ISHØJ HAVN - GRØN LAN 02. Renovering af eksisterende volde ved frilægning af egetræer og fjernelse af buskbeplantning (Søhesten, parkeringsplads nord). 19

20 RINCISNIT I NYBLANTNING OG VEJE Snit 1:100 ISHØJ HAVN - GRØN LAN 03. æle og grøft/faskine langs veje. 04. Nye rækker af rønnetræer ved parkeringspladser. 05. Nye træplantninger med tjørn eller fuglkirsebær ved parkeringspladser. 20

21