STRUKTUR PÅ SUNDHEDEN. - inspiration til sundhedsindsatser til borgere med psykiske lidelser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "STRUKTUR PÅ SUNDHEDEN. - inspiration til sundhedsindsatser til borgere med psykiske lidelser"

Transkript

1 STRUKTUR PÅ SUNDHEDEN - inspiration til sundhedsindsatser til borgere med psykiske lidelser

2 STRUKTUR PÅ SUNDHEDEN - inspiration til sundhedsindsatser til borgere med psykiske lidelser

3 INDHOLD Sundhedsstyrelsen Udgivelsen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade København S Redaktion: Specialkonsulent Rikke Primdahl Chefkonsulent Niels Sandø Journalistisk gennemskrivning: Journalist Lene Halmø Terkelsen Tak for bidrag til: Chefkonsulent Lucette Meillier, CFK, Region Midtjylland Projektleder Lise Arnth, CFK, Region Midtjylland Projektleder Linda Nebel, Socialpsykiatrien, Silkeborg Kommune Emneord: Psykisk lidelse, socialpsykiatriske tilbud, sunde rammer, livsstilsvejledning, sundhedsindsatser Foto: Lars Møller, Halfdan Mauritzen, Hans Trier, Karsten Weirup Tryk: GP-Tryk A/S Grafisk layout: Marie Fynbo, GP-Tryk A/S Oplag: 300 stk. 7 INDLEDNING 9 SUNDHEDSINDSATSER FOR BORGERE MED PSYKISKE LIDELSER TO TILGANGE 11 SUNDHEDSPAKKEN FÅ STRUKTUR PÅ SUNDHEDEN 11 Hvad er en sundhedspakke? 17 Ledelsens rolle 17 Hvad motiverer personalet? 18 Brugere, pårørende og personale involveres 18 Kompetenceudvikling - støtte til implementering af sundhedspakken 21 LIVSSTILSVEJLEDNING I GRUPPEFORLØB ET TILBUD TIL BORGEREN 21 Hvad er livstilsvejledning? 23 Tilrettelæggelse af forløb 29 Motivation af borgere og personale 33 DOKUMENTATION 35 LITTERATUR OG LINKS ISBN Elektronisk: Trykt udgave: Struktur på sundheden Struktur på sundheden 5

4 EN UDSAT GRUPPE Borgere med psykiske lidelser dør år tidligere end gennemsnitsdanskeren I ca. 60 pct. af tilfældene kan overdødeligheden tilskrives somatiske sygdomme - især hjertekar-sygdomme, blodpropper i hjernen og hjerneblødning INDLEDNING Mange socialpsykiatriske tilbud arbejder i disse år med at sætte sundhed på dagsordenen - og der er stor behov for indsatsen. (Vidensråd for Forebyggelse: Psykisk sygdom og ændringer i livsstil) Borgere med psykiske lidelser er mere syge og dør langt tidligere end gennemsnitsdanskeren. En del af forklaringen kan være, at denne gruppe borgere spiser mere usundt, ryger mere og er mindre fysisk aktive end resten af befolkningen. Samtidig kan sygdom og medicin i sig selv være en del af årsagen, ligesom kontakten til sundhedsvæsnet også kan være udfordret. Deres situation er kompleks, og usund levevis og dårligt helbred er derfor blot et aspekt af deres problematik. sundhedsindsatserne. Endelig kan indsatserne være personafhængige og derfor følsomme overfor skift i medarbejderstaben. Dette inspirationskatalog har til formål at videreformidle to konkrete tilgange til, hvordan sundhedsindsatser til borgere med psykiske lidelser kan tilrettelægges, implementeres og fastholdes. Materialet præsenterer en række konkrete råd, redskaber og metoder, og hå- Men undersøgelser viser samtidig, at borgere med psykiske lidelser er mere motiverede for at leve sundt end andre, og det er dokumenteret, at de med den rette hjælp kan gennemføre livsstilsændringer. I en dansk kontekst findes der begrænset evidensbaseret viden om sundhedsindsatser til borgere med psykiske lidelser. Derimod findes der efterhånden en lang række erfaringer fra flere kommunale og regionale projekter om implementering af sundhedsindsatser i socialpsykiatriske tilbud. De viser bl.a., at afgørende faktorer for succes er, at personalet bakker op om indsatsen, og at der er en systematisk tilgang til implementering. Erfaringer viser dog samtidig, at personalets personlige holdninger til området kan være delte, og at travlhed med andre typer af udviklingstiltag kan gøre det vanskeligt at implementere USUNDE VANER 29, 5 pct. af borgere med længerevarende psykiske lidelser ryger dagligt (mod 15,6 pct. i resten af befolkningen) 10,4 pct. overskrider Sundhedsstyrelsens højrisikogrænse for alkohol (mod 8,3 pct. i resten af befolkningen) 22,1 pct. er svært overvægtige (mod 13,2 pct. i resten af befolkningen) 27,1 pct. har stillesiddende fritidsaktiviteter (mod 14,4 pct. i resten af befolkningen) (Sundhedsstyrelsen: Den Nationale Sundhedsprofil, 2013) Struktur på sundheden 7

5 bet er, at ledere på landets socialpsykiatriske tilbud samt beslutningstagere i kommunale forvaltninger vil lade sig inspirere i deres arbejde med sundhedsfremme og forebyggelse. SMÅ ÆNDRINGER SKABER STORE FORANDRINGER At forandre sundhedsvaner er et langt sejt træk, som involverer både ledelse, personale og borgere, men arbejdet behøver ikke at kræve ekstra ressourcer. Det handler om at tænke anderledes og integrere sundhed i det daglige arbejde. Skal samtaler med borgeren fx absolut foregå siddende ved et bord, eller kan man gå en tur imens? Skal det være tilladt at ryge? Ved at diskutere sig frem til fælles løsninger bliver det lettere at ændre vaner, kultur og normer, og det er afgørende, at hele organisationen er involveret i arbejdet med at udstikke den nye fælles kurs. Sundhedsindsatser har ikke kun positive konsekvenser for den fysiske sundhed, men også for borgerens generelle trivsel. Når den enkelte får det bedre, dyrker aktiviteter i fællesskab med andre og oplever at nå sine sundhedsmål, vil det også have en afsmittende effekt på evnen til at opbygge et meningsfuldt og tilfredsstillende liv. GODE RESULTATER FRA REGION MIDTJYLLAND Denne publikation er udviklet på baggrund af en række projekter i Region Midtjylland: Forebyggelse af multisygdom blandt sårbare mennesker med kronisk lidelse ( ), Sundere liv i socialpsykiatrien ( ) og Sundhedscafé i lokal- og socialpsykiatrien i Silkeborg ( ). Projekterne er fulgt og dokumenteret af COWI og har alle vist gode resultater i forhold til rekruttering, implementering og fastholdelse. En før og efter måling foretaget af Region Midtjylland viste, at deltagerne i projektet Forebyggelse af multisygdom blandt sårbare mennesker med kronisk lidelse, der tilbød borgerne livsstilsvejledning i gruppeforløb, forbedrede sig i på følgende parametre 1 : Fysisk aktivitet. Andelen, der var fysisk inaktive faldt fra 32 pct. til 14 pct. Selvvurderet helbred. Andelen, der vurderede eget helbred som godt, steg fra 55 pct. til 67 pct. Kost. Andelen af deltagere med usundt kostmønster faldt fra 20 pct. til 12 pct., og andelen med sundt kostmønster steg fra 11 pct. til 17 pct. BMI. Andelen af svært overvægtige faldt fra 65 pct. til 55 pct., og den gennemsnitlige BMI faldt fra 33,1 til 31,8 (Yderligere information om projekterne i Region Midtjylland findes på: 1 Resultaterne er baseret på relativt få personer og er derfor ikke signifikante. SUNDHEDSINDSATSER FOR BORGERE MED PSYKISKE LIDELSER TO TILGANGE Enkeltstående tilbud til borgeren om fx idrætsaktiviteter og slankekurser kan ikke stå alene. Omgivelserne skal også være med til at gøre det sunde valg til det lette valg. For mennesker med psykiske lidelser er det en særlig stor udfordring at ændre livsstil. De psykiske lidelser kan gøre det svært at opretholde motivationen eller deltage i aktiviteter sammen med andre, og medicin kan påvirke stofskiftet, så det fx bliver sværere at tabe sig. Denne gruppe borgere har derfor i særlig høj grad brug for, at det fysiske og sociale miljø, de opholder sig i, gør det nemmere at vælge sundt. Hvis borgeren udelukkende modtager enkeltstående tilbud om fx motionsaktiviteter eller en times vejledning om sund mad eller rygestop, er der stor sandsynlighed for, at det ikke fører til en varig livsstilsændring, hvorimod fx fysiske rammer, der indbyder til bevægelse og begrænser rygning og et dagligt tilbud om sunde måltider, gør det lettere at leve sundt også på længere sigt. SÆT SUNDHED PÅ DAGSORDENEN Indarbejd sundhed i organisationens overordnede strategi, fx virksomhedsplan Gør sundhed til et selvstændigt punkt i borgerens handleplan Det er derfor afgørende at skabe rammer og overordnede retningslinjer på de socialpsykiatriske tilbud, som understøtter og fremmer sunde valg. Dette inspirationskatalog præsenterer to tilgange til arbejdet med sundhedsindsatser i socialpsykiatriske tilbud: Sundhedspakken, der understøtter etableringen af sunde rammer. Sundhedspakken er et arbejdsredskab til beskrivelse af organisationens politik, regler, rammer og aktiviteter på sundhedsområdet. Dermed bidrager sundhedspakken til at sætte struktur på arbejdet med sundhed. Livsstilsvejledning i gruppeforløb, der tilbyder borgeren viden om og redskaber til at arbejde med sundhed. Deltagerne indgår i et forpligtende fællesskab, og undervisningen skifter mellem teori, øvelser og refleksion. Tilgangene forstærker hinanden og skal ses som et hele. Fokus på begge tilgange er afgørende for en succesrig indsats. Såfremt der foretrækkes en gradvis implementering, er det dog væsentligt, at der indledes med Sundhedspakken. Erfaringer tyder på, at enkelte tilbud til borgeren ikke kan stå alene. 8 Struktur på sundheden Struktur på sundheden 9

6 SUNDHEDSPAKKEN FÅ STRUKTUR PÅ SUNDHEDEN MOTIVERET FOR FORANDRING Ved at fastlægge og beskrive politikker, rammer, regler og aktiviteter inden for sundhedsområdet sikres sammenhæng i indsatsen. Borgere med psykiske lidelser har større interesse for at ændre livsstil end den generelle befolkning: 76,6 pct. af dagligrygerne ønsker at stoppe med at ryge (mod 73,1 pct. i den øvrige befolkning). Heraf ønsker 52,8 pct. hjælp til at stoppe (mod 39,7 pct. i den øvrige befolkning) 44,9 pct. af de borgere, der overskrider Sundhedsstyrelsens højrisikogrænse for alkohol, vil gerne nedsætte deres alkoholforbrug (mod 28,4 pct. i den øvrige befolkning) 75,1 pct. ønsker at være mere fysisk aktive (mod 67,1 pct. i den øvrige befolkning) 37,2 pct. af de moderat overvægtige ønsker at tabe sig (mod 23,6 pct. i den øvrige befolkning) 68,6 pct. af de svært overvægtige ønsker at tabe sig (mod 54,3 pct. i den øvrige befolkning) (Sundhedsstyrelsen: Den Nationale Sundhedsprofil, 2013) HVAD ER EN SUNDHEDSPAKKE? En sundhedspakke sætter struktur på arbejdet med at fremme sundhed og trivsel og understøtter, at organisationen arbejder med at skabe sunde rammer dvs. integrerer sundhed i organisationen, så det sunde valg bliver et lettere valg. Det er afgørende at inddrage brugere, personale og ledelse i arbejdet med at beslutte, hvilke indsatsområder, der er mest relevante at arbejde med i forhold til sundhed. Inddragelsen sikrer, at indsatser er realistiske. Det øger desuden sandsynligheden for ejerskab, som er en forudsætning for, at pakkens indhold bliver omsat i daglig praksis. Hver sundhedspakke rummer fire niveauer: Politik, rammer, regeldannelse og aktiviteter. Politikker En politik beskriver, hvordan det enkelte tilbud forholder sig til fx mad og sunde måltider, og hvordan denne holdning kommer til udtryk i hverdagen. Derved skabes en rød tråd i arbejdet med sundhed og trivsel. Politikken gør det lettere at prioritere og træffe beslutninger i hverdagen, og politikken sender et klart signal både internt og eksternt om, at organisationen har en holdning til og prioriterer sundhed. Som inspiration til arbejdet med at formulere en politik, kan man tage udgangspunkt i hhv. Sundhedsstyrelsens eller Fødevarestyrelsens anbefalinger på området, jf. litteratur og links. Eksempel på mål i en mad/måltidspolitik kan være: Vi vil støtte beboere i at træffe det sunde valg Vi vil dagligt arbejde på at fedt- og sukkerreducere vores mad Vi vil øge personalets viden om sund ernæring Rammer Under dette punkt beskrives de fysiske rammer, social støtte og støttende miljøer. Der kan fx sættes mål for: At skabe bevægelsesvenlige inde- og udemiljøer i og omkring det socialpsykiatriske tilbud, som fx begrænser rygning og skaber mulighed for fysisk udfoldelse Aftale om adgang til kommunens faciliteter Struktur på sundheden 11

7 At sikre gode faciliteter til at lave sund mad At etablere rygestoptilbud på det socialpsykiatriske tilbud At alle medarbejdere gennemgår kompetenceudvikling inden for fx fysisk aktivitet, rygning og/eller andre relevante indsatsområder Aftaler med fitnesscentre eller øvrige relevante private tilbud Regeldannelse For at kunne omsætte den overordnede politik til specifikke handlinger udarbejdes regler for, hvordan personalet konkret skal understøtte målene i hverdagen. Her kan fx fastsættes mål om, at rygeindsats indarbejdes i alle handleplaner, eller at der prioriteres personalestøtte til: 30-minutters bevægelse om dagen Læge- og tandlægebesøg Medicinhåndtering Deltagelse i foreningsbaserede idrætsaktiviteter Indkøb i lokalmiljøet Pårørendesamarbejde med fokus på sund mad Aktiviteter Dette punkt har fokus på aktiviteter vedrørende fx: Medicinhåndtering, motion, sunde måltider og rygebegrænsning. Det kan fx være konkrete aktiviteter som: Gå- og løbegrupper, holdsport Madplaner og madlavningsgrupper Rygevanesamtaler og rygestoptilbud EKSEMPEL PÅ EN SUNDHEDSPAKKE OM MAD- OG MÅLTIDER MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK XX lever op til råd om mad og måltider fra Fødevarestyrelsen, i den måde vi arbejder med mad og måltider. Eksempler på punkter i politiken: Vi spiser varieret, ikke for meget og er fysisk aktive Vi spiser frugt og mange grønsager Vi spiser mere fisk Vi vælger fuldkorn Vi vælger magert kød og kødpålæg Vi vælger magre mejeriprodukter Vi spiser mindre mættet fedt Vi spiser mad med mindre salt Vi spiser mindre sukker Vi drikker vand RAMMER Eksempler på rammer: Vi har indrettet gode fælles køkkener, hvor vi kan være fælles om at lave mad Vi har egen køkkenhave og drivhus Vi anvender små tallerkner til alle måltider REGLER Eksempler på regler: Vi vil så vidt muligt servere nøglehulsmærkede varer Vi serverer frugt eller grøntsager til alle måltider Fisk indgår som en fast del af frokostbuffet Vi serverer fuldkornsprodukter Vi drikker vand til alle måltider Vi bager kage til mærkedage ikke hverdage Alle brugere har faste maddage, hvor de sammen med personalet er ansvarlige for at lave og servere sund mad Vi vil fremme sanseindtryk for brugerne under tilberedning af mad og øge appetitten på sund mad Medarbejderne er rollemodeller og er underlagt mad- og måltidspolitikken, når de er på arbejde Medarbejderne støtter beboerne i at træffe det sunde valg AKTIVITETER Eksempler på aktiviteter: Medarbejdere tilbydes undervisning i sund mad på fx kursus eller temadag ved den tilknyttede diætist Medarbejdere og brugere kigger på varedeklarationer og køber ind efter nøglehulsmærket sammen Brugere og medarbejdere dyrker i fællesskab grøntsager i køkkenhave og drivhus Medarbejdere og brugerne tilbereder i samarbejde tre hovedmåltider og to mellemmåltider dagligt Vi tilbyder brugerne individuel vejledning ved en diætist Vi vil gennem information og intern undervisning fra køkkenpersonale øge personalets viden om sund ernæring 12 Struktur på sundheden

8 EKSEMPEL PÅ PROCES FOR UDVIKLING OG IMPLEMENTERING AF SUNDHEDSPAKKEN FASE AKTIVITET DELTAGERE MÅL FASE AKTIVITET DELTAGERE MÅL 1 Organisationen træffer beslutning om at etablere projekt 2 Borgernes sundhed og trivsel undersøges, fx ved hjælp af spørgeskema 3 Organisationens nuværende rammer, kompetencer og situation på sundhedsområdet kortlægges Ledelse Ledelse og så mange borgere som muligt Ledelse og medarbejdere 4 Inspirationsgrupper nedsættes Der nedsættes to grupper: En bruger-/pårørendegruppe og en faggruppe bestående af relevant personale, fx fysioterapeut og køkkenpersonale 5 Der udarbejdes et udkast til en Sundhedspakke, som kommer til høring i medarbejderudvalg og på beboermøder 6 Der nedsættes et implementeringsteam 7 Starten på den nye sundhedsindsats markeres, fx ved event/ arrangement Ledelse, medarbejdere og borgere i samarbejde Teamet består af 3-4 medarbejdere, som hver især er ansvarlige for, at de enkelte dele af pakken (fx kost, bevægelse, rygning) bliver en del af daglig praksis Ledelse, personale, brugere, pårørende Skabe kontrakt omkring projektet Kortlægge borgernes sundhed og trivsel for at kunne dokumentere status og udvikling på området At skabe klarhed over, hvilke eksisterende rammer og indsatser, der kan udnyttes og bygges videre på Inspirationsgrupperne kommer med ideer til indsatsområder på sundhedsområdet ved et ledelsesseminar som start på processen At formulere mål inden for politik, regler, rammer og aktiviteter på sundhedsområdet At sikre implementering af de nye politikker, regler, rammer og aktiviteter At synliggøre sundhedsindsatsen 8 Der afholdes jævnlige møder om status, udfordringer og resultater på området, fx hver 14. dag 9 Mål og planer revideres fortløbende på baggrund af erfaringer og tilbagemelding fra borgere og personale 10 Der afrapporteres jævnligt om status på området, og der lægges planer for kommende aktiviteter 11 Der arbejdes målrettet med at bygge de implementerede tiltag ind i organisationens systemer og infrastruktur, fx ved at skrive sundhed ind i virksomhedsgrundlaget og andre relevante dokumenter samt gøre sundhed til et fast punkt i forbindelse med fx ansættelsessamtaler 12 Evt. sprede sundhedsindsatser til andre dele af organisationen, fx ved at lade personale med erfaring fra sundhedsprojekter i én afdeling fungere som ressourcepersoner i andre dele af enheden Implementeringsteam. Medarbejdere og borgere involveres i afprøvning og tilpasning af de nye tiltag Ledelse og implementeringsteam Implementeringsteam Ledelse og implementeringsteam. Ledelse og implementeringsteam At sikre at forandringer tilpasses organisationen At sikre realistiske mål og optimere processer At evaluere indsatser og integrere viden i det videre arbejde At sikre fastholdelse af den ny praksis At sikre at hele organisationen adopterer de sundhedsfremmende tiltag 14 Struktur på sundheden Struktur på sundheden 15

9 VIGTIGT FOR AT FÅ SUCCES MED SUNDHEDSPAKKEN At personale, ledelse og brugere inddrages i udfærdigelsen og beskrivelsen af indsatsområder, så alle i organisationen føler ejerskab til pakken At personalet kompetenceudvikles til at varetage sundhedsopgaverne. (Læs mere om personalekurser side 29) At der bygges videre på de sundhedsfremmende og forebyggende indsatser, som allerede er i gang, og at de eksisterende rammer udnyttes At der gennem bl.a. politikker, ledelsesfokus og involvering sikres kontinuitet i implementeringen, så arbejdet fortsætter på trods af organisationsforandringer eller øvrige barrierer for indsatser At Sundhedspakken indgår som del af virksomhedsgrundlaget At Sundhedspakken integreres i funktionsbeskrivelser, procedurer og kommunikations- og dokumentationssystemer At nye medarbejdere og borgere præsenteres for Sundhedspakkens indhold, så de er bekendt med organisationens politik på sundhedsområdet LEDELSENS ROLLE Lederen har initiativpligten for indsatsen og bør være den motiverende kraft. Fra starten skal lederen være tydelig i sin udmelding om prioritering, behov og fordele ved øget fokus på sundhed. Samtidig skal forventninger være tydelige i forhold til, at hele personalegruppen involverer sig i sundhedsindsatsen og overholder fælles regler om sundhed. Lederen skal: Sætte rammer og retning for arbejdet med sundhed i dialog med personale og brugere Sikre, at der udarbejdes politikker Sikre, at der er sammenhæng mellem organisationens virksomhedsgrundlag og arbejdet med sundhed og trivsel Sikre, at én person (leder eller medarbejder) har det overordnede ansvar for at drive indsatsen Være lydhør over for personalets og brugeres ønsker, behov og forbehold Tydeliggøre, at forandringen ikke er en kritik af personalets nuværende indsats Gøre sundhed til et fast punkt på personalemødet Uddelegere ansvaret for sundhedsopgaverne Sikre, at personalet føler, at de har kompetencer og ressourcer til at udføre opgaverne herunder sikre rekruttering til personalekurser, hvor ledelsen med fordel også selv kan deltage Lave en holdbar organisering med en fast mødekadence Være tålmodig. Det tager tid at ændre vaner Overveje at gøre det til et fast punkt i ansættelsessamtalen og/eller stillingsbeskrivelsen at informere om, at sundhed er en del af arbejdspladsens politik Overveje muligt samarbejde med øvrige socialpsykiatriske tilbud, der arbejder med lignende indsatser HVAD MOTIVERER PERSONALET? Der kan være forskellige holdninger til sundhedsindsatser i personalegruppen, og det er afgørende at skabe en fælles kultur på området. I den forbindelse er det vigtigt, at: Personalet kan se, at projektet bidrager til målet med deres arbejde i psykiatrien, så borgerne trives og får det bedre både fysisk og psykisk Personalet har viden om og forståelse for betydningen af at arbejde med sundhedsfremme og forebyggelse blandt deres brugere både i forhold til trivsel og sundhed Personalet oplever, at de har de nødvendige kompetencer på området, fx sundhedspædagogiske redskaber til at engagere brugerne Personalet inddrages fra starten og får tildelt ansvarsområder i forhold til indsatserne Ledelsen tydeligt markerer, at hele organisationen er involveret Ledelsen har afsat de nødvendige ressourcer til indsatserne Der er gode fysiske rammer til at udføre indsatserne. Organisationen formår at skabe en kultur, hvor man venligt minder hinanden om de fælles regler i stedet for at håndhæve dem med løftede pegefingre Personalet tænker sundhed ind som en del af arbejdet og ikke som en opgave, der skal klares ved siden af Der løbende foretages målinger, som dokumenterer resultater fx at brugerne er mere tilfredse, i højere grad indgår i fælles aktiviteter og er mere fysisk aktive Ledelsen støtter, opmuntrer og efterspørger resultater i personalets sundhedsarbejde Struktur på sundheden 17

10 BRUGERE, PÅRØRENDE OG PERSONALE INVOLVERES For at sikre involvering af personale, brugere og pårørende nedsættes to inspirationsgrupper: En gruppe bestående af brugere og pårørende og en faggruppe bestående af relevant personale, fx fysioterapeut og køkkenpersonale. Inspirationsgrupperne udvikler ideer til muligheder for at leve sundt i hverdagen. Ideer og forslag præsenteres efterfølgende for ledelsen. Eksempler på spørgsmål til inspirationsgrupperne: Hvad medvirker til, at jeg har nemt ved at leve sundt i hverdagen? Hvad kunne jeg godt tænke mig, at der blev mulighed for, så det blev endnu nemmere at leve sundt i hverdagen? Gennem dialog på tværs af brugere, personale og ledelse medvirker alle til at implementere Sundhedspakken i organisationen. Fx ved at medvirke ved: Udvikling af nye mad- og bevægelsespolitikker Drøftelser om ideer og rammer, der begrænser rygning Gennemførelse og evaluering af aktiviteter KOMPETENCEUDVIKLING - STØTTE TIL IMPLEMENTERING AF SUNDHEDSPAKKEN For at skabe en fælles kultur, hvor personalet kan støtte og motivere brugerne til at træffe sunde valg, er det afgørende, at personalet har indsigt i, hvad sundhedsindsatsen handler om. Personalet skal have viden om sundhed og kende betydningen af sunde rammer samt have viden om motiverende faktorer og barrierer for at arbejde med sundhed og forandring af livsstil. Det er derfor vigtigt, at personalet kompetenceudvikles for at kunne implementere og vedligeholde sundhedsindsatsen. Kursusforløbet bør give personalet: Viden om sammenhæng mellem sundhed og trivsel Viden om, hvordan politikker, regeldannelse, fysiske og sociale rammer i sig selv støtter forandring af sundhedsvaner for brugerne, og at de sammen med sundhedsaktiviteter kan skabe bedre sundhed Indsigt i og forståelse for sundhedspædagogiske metoder og sundhedsfremmende forandringsprocesser Støtte og redskaber til at implementere og fastholde nye vaner, som støtter sund mad, bevægelse og røgfrie miljøer Viden om betydningen af og redskaber til at involvere deltagerne i arbejdet med at skabe sunde rammer Viden om KRAM (kost, rygning, alkohol, motion) faktorerne og deres betydning for helbred og trivsel Viden om forandringsprocesser i organisationer Konkrete redskaber til at fremme sunde valg for borgerne, fx indføring i nudging-metoden, som giver anvisninger til, hvordan man kan fremme sunde valg i hverdagen ved fx at ændre på tallerkenstørrelse eller placere sunde fødevarer og vand bestemte steder i buffetens udbud Eksempel på tilrettelæggelse af kursusforløb Forløbet kan tilrettelægges med en række mødegange fordelt over fx et år, hvor der er tid til at arbejde med de konkrete aktiviteter mellem møderne. På kurset kan der med fordel arbejdes i tværfaglige grupper for at øge kendskabet til forskellige fagligheder, holdninger og kulturer. Undervisningsformen bør være interaktiv, så der i videst muligt omfang skabes rum for at inddrage erfaringer og diskutere holdninger, udfordringer og muligheder. Kursets undervisere er proceskonsulenter med erfaring fra lignende forandringsprojekter og fagpersoner (fx fysioterapeuter, køkkenledere, vægtrådgivere og eksperter fra fx Kræftens Bekæmpelse). Indholdet af undervisningen baseres på relevant forskning og har både teoretisk og praktisk karakter. Inden deltagerne starter, kan det være en god idé, at hver kursusgruppe: Afholder et forberedende møde (sammen med deres leder) Reflekterer over den lokale praksis på sundhedsområdet Afstemmer forventninger og drøfter den lokale organisering Aftaler hvilken del af Sundhedspakken, de vil arbejde med på kurset Indhold. Eksempler på relevante temaer på personalekurset Kursusgang nr. 1 Sunde rammer. Hvorfor, hvordan og hvilken effekt? Status for denne gruppe borgeres sundhed og trivsel? Hvad er vigtigt i forhold til at bevare og styrke sundheden for borgere med psykiske lidelser? Hvordan sikres deltagelse og dialog? Bevægelse og fysisk aktivitets betydning for sundhed og trivsel samt hvilke rammer og strukturer, der fremmer bevægelse og fysisk aktivitet i hverdagen Introduktion til metoder og arbejdsredskaber til implementering af Sundhedspakkerne Planlægning af implementeringsarbejdet med egne temapakker Introduktion til monitorering af arbejdet i form af månedsrapporter Kursusgang nr. 2 Status på arbejdet med Sundhedspakkerne i egen praksis. Hvad er lykkedes? Hvad skal justeres? Hvad er de næste skridt? Mad og sunde måltider. Hvordan skaber man sundere rammer i praksis? Den mentale sundhed. Hvad fremmer den? Medicinpædagogik et middel til at fremme mål og ønsker for tilværelsen på egne betingelser Planlægning af det videre arbejde med egne Sundhedspakker, herunder gruppesparring om det lokale arbejde Kursusgang nr. 3 Præsentation af opnåede resultater. Hver gruppe præsenterer i plenum erfaringer med implementering af de lokale Sundhedspakker Etik i forebyggelse og sundhedsfremme. Hvorfor skal etikken tænkes med i beslutninger om sundhedsfremmende og forebyggende indsatser, og hvordan håndteres modstridende etiske hensyn i arbejdet med indsatserne? Rygebegrænsning. Betydningen af rygning for sundhed 18 Struktur på sundheden Struktur på sundheden 19

11 og trivsel, sunde rammer på arbejdspladsen i forhold til rygning, hvilke faktorer er særlige, når det handler om borgere med psykiske lidelser? Kursusgang nr. 4 Lokalt netværksmøde med fokus på fastholdelse af de implementerede tiltag. LIVSSTILSVEJLEDNING I GRUPPEFORLØB ET TILBUD TIL BORGEREN Det er lettere at ændre vaner i fællesskab med andre og under kyndig faglig vejledning. HVAD ER LIVSTILSVEJLEDNING? Livsstilsvejledning er et gruppeforløb med samtaler, holdundervisning og vejledning om sundhed. Erfaringer viser, at borgere med psykiske lidelser har lettere ved at omlægge livsstil i fællesskab med andre frem for individuelt, og at ændringerne skal ske i et roligt tempo. I et livsstilsvejledningsforløb er det væsentligt, at deltagerne selv vælger, hvilke vaner de har lyst til at ændre i deres hverdag. Den enkelte borger kan med fordel henvises og deltage i forløbet sammen med en pårørende, der også er indstil let på at ændre livsstil, og som kan give støtte og fastholde borgeren undervejs i processen. Desuden er det centralt, at forløbet gennemføres med en fast person fra psykiatrien en såkaldt ankerperson, der kan sikre støtte og sammenhæng mellem borgerens hverdag og vejledningsforløbet og være med til at fastholde forandringen. Livsstilsvejledningsforløbet kan gennemføres i mange forskellige omgivelser, fx et sundhedscenter, en forening, på hospitaler, på bosteder eller sociale institutioner. Det væsentlige er, at de rette faciliteter er til rådighed. Forløbet bør veksle mellem praktiske øvelser, teori og erfaringsudveksling, så deltagerne ikke kun tilegner sig viden via oplæg og diskussioner, men også træner konkrete færdigheder og gør sig erfaringer med fx at tilberede sund mad og få pulsen op som følge af fysisk aktivitet. I forløbet kan der skiftevis sættes fokus på fx mad og bevægelse. Væsentligt for alle teorier og metoder, som kan anvendes i livsstilsvejledningen, er, at de bør lægge op til høj grad af deltagerinvolvering. ALENE ELLER SAMMEN MED ANDRE? Deltagere, der af praktiske eller psykiske årsager ikke kan være en del af holdene, kan fx tilbydes tre-fem individuelle samtaler med udgangspunkt i en afklarende samtale. Fordele ved gruppevejledning Deltagernes fælles udgangspunkt betyder, at der opstår en jævnbyrdighed, forståelse og identifikation med hinandens livssituation. Forløbet giver borgeren mulighed for at dele oplevelser og følelser med de øvrige deltagere, der kan støtte hinanden i at eksperimentere med at ændre vaner. Gruppen kan udveksle ideer, forslag, løsninger og erfaringer. Særligt væsentligt er det, at gruppevejledningen giver mulighed for, at deltagerne kan opleve succes 20 Struktur på sundheden Struktur på sundheden 21

12 ANKERPERSON En ankerperson er en medarbejder fra behandlings- eller socialpsykiatrien, som er borgerens faste holdepunkt i livsstilsvejledningsforløbet. Ankerpersonen ansættes til at varetage følgende opgaver: Henvise borgere fra behandlings- og socialpsykiatrien til livsstilsvejledningsforløbet Fungere som bindeled mellem det socialpsykiatriske tilbud og livsstilsvejledningsforløbet Formidle livsstilsvejledningens tilbud og minde borgerne om deres næste møde Sikre, at viden overføres fra den ene underviser og undervisningsgang til den næste og fra livsstilsvejledningsforløbet til det psykiatriske personale, som har den daglige kontakt med borgeren Holde øje med deltagernes reaktioner undervejs i forløbet og støtte, hvis en borger har brug for at trække sig fra en aktivitet Hjælpe bogligt svage med at notere i notesbog. Tage kontakt til de borgere, der ikke møder op Notere særlige fokuspunkter i en logbog efter hver mødegang. Logbogen er tilgængelig for begge livsstilsvejledere med at være en del af et fællesskab og udvikle personlige forhold indbyrdes. Gruppen udgør et socialt netværk, som borgeren kan trække på i forhold til fx at deltage i aktiviteter uden for forløbet. Hvordan rekrutteres borgere til livsstilsvejledning? Ankerpersoner henviser borgere fra behandlings- og socialpsykiatrien. Enten gennem borgerens kontaktperson eller direkte. I samarbejde med personalet afklares det, om borgeren er i en stabil fase og ønsker at ændre fx mad-, bevægelses- eller rygevaner. På de socialpsykiatriske tilbud og/eller psykiatriske hospitalsafdelinger samarbejder ankerpersonen med støttekontaktpersoner om rekruttering af brugere, som er motiverede for at arbejde med egen livsstil. Ankerpersonen kan i forbindelse med rekruttering og afklarende samtale opmuntre til, at pårørende, der også har lyst til at forandre livsstil, deltager i forløbet. Samarbejde med praktiserende læger Livsstilsvejledningsforløbet kræver et tæt samarbejde mellem den kommunale sundhedssektor, socialpsykiatrien og borgerens egen læge, så de enkelte parter støtter op om og skaber sammenhæng i borgerens forløb. Hver gang en borger tilmelder sig forløbet, bliver vedkommende spurgt, om egen læge må kontaktes. Ved samtykke modtager lægen et brev om, at hans/hendes patient starter på forløbet, hvilket giver lægen mulighed for at følge med i og bakke op om de forandringer, deltageren arbejder med. Når forløbet afsluttes, eller hvis borgeren afbryder før tid, modtager lægen information om, hvor mange gange patienten har deltaget i forløbet. TILRETTELÆGGELSE AF FORLØB Forløbet kan strække sig over 1-2 år og bestå af et hovedforløb og et opfølgningsforløb. Deltagerne mødes fx i alt gange, og hvert møde varer 2-4 timer. Hovedforløbet tilrettelægges over cirka en tredjedel af det samlede forløb med korte intervaller mellem mødegangene. Hovedforløbet suppleres med fx tre opfølgningsgange fordelt over den resterende periode. Ved de første mødegange i hovedforløbet arbejdes med ønsker om forandring, og først efter fx fem gange sætter deltagerne forandringsmål. Se detaljeret eksempel på et forløb på: under projekter og punktet multisygdom, hvor der findes en materialesamling, som nøje beskriver indholdet af hver enkelt undervisningsgang. Hvor mange? Optimalt deltagere per hold. Hvem underviser? Ved hvert møde deltager på skift en mad- eller bevægelsesfaglig medarbejder, fx diætist og fysioterapeut, som evt. kan udlånes fra andre kommunale/regionale tilbud. Det er vigtigt, at disse medarbejdere er særligt uddannede til at yde vejledning om ændring af livsstil og til at lede gruppeprocesser Derudover er der ved samtlige møder en ankerperson fra psykiatrien til stede Ved første og sidste mødegang i hovedforløbet deltager både mad- og bevægelsesfaglig medarbejder samt ankerperson Struktur på sundheden 23

13 Faser i forløbet Et livsstilsvejledningsforløbet bør indeholde fire faser, der stiller krav til deltageren om at: Reflektere over egen sundhed, motivation, tro og ambivalens ved at ændre livsstil, samt hvad der støtter og hæmmer i forhold til livsstilsændring Planlægge realistiske mål og ændring af vaner (fx tabe sig/spise mindre sukker). Vurdere hvordan omgivelser kan støtte Handle med henblik på at afprøve nye vaner. Hvad virker/virker ikke? Mål tilpasses Vedligeholde ved fx at tilegne sig redskaber til ikke at falde tilbage i tidligere vaner, fejre succeser, bearbejde fiaskoer og sætte nye mål Forløbet får derved deltageren til at: Tage stilling til egen sundhed og livsstil Blive motiveret til at arbejde med sundhed Sætte sig mål for ændring af livsstilsvaner Tilegne sig konkrete redskaber til at gennemføre forandringer i dagligdagen Reflektere over, hvad der giver glæde, energi og lyst Blive selvstændig og handledygtig MANGE MÅDER AT LÆRE OM SUNDHED Mennesker tilegner sig ny viden og færdigheder på forskellig vis. Nogle forholder sig bedst til ord eller billeder. Andre til praktiske øvelser. Det er derfor afgørende at tilrettelægge livsstilsvejledning-en, så forløbet baseres på ikke blot oplæg, men også kropslig sansning. Når deltagerne dufter, ser, mærker og smager ingredienserne i maden eller leger nye bevægelsesmønstre ind i kroppen, opnår de nye og andre erkendelser, end hvis de blot læser eller hører pointerne. Eksempler på indhold, mødestruktur og metoder Det er vigtigt fra begyndelsen at etablere tryghed og skabe tillid i gruppen, fx gennem navnelege eller øvelser, hvor deltagerne vænner sig til at bevæge sig mellem hinanden. Ved det første møde er det desuden en god idé, at gruppen diskuterer den gensidige respekt og fælles forståelse, som forløbet kræver, og gruppen etablerer fælles spilleregler for samværet. Variation i undervisningsformen Der veksles mellem underviserstyrede og deltagerstyrede aktiviteter. Deltagerne arbejder både individuelt, to og to og i mindre grupper med de forskellige øvelser. Undervisningen tilrettelægges efter fem læringsprincipper: Læring gennem erfaring: Deltagerne gør tingene rent praktisk, fx at handle ind Følelsesmæssig læring: Deltagerne bliver motiverede til at reflektere over egne følelser, fx ved at beskrive egne vaner og erfaringer Kropslig læring: Deltagerne prøver konkrete bevægelser og teknikker af i køkkenet eller gymnastiksalen Kognitiv læring: Deltagerne får ny viden og stimuleres til at sætte mål og planlægge forandringer Social læring: Det sociale samspil og andres erfaringer og oplevelser sætter nye tanker i gang hos deltagerne Sådan kan en mødegang struktureres Velkomst: Hver mødegang indledes med et velkomstritual, der skaber tryghed og samler gruppens opmærksomhed. Der findes en måde, der føles naturlig. Det kan fx være at samles i en kreds midt i rummet med hinanden i hånden, nikke eller hilse på øvrige deltagere. Herefter præsenterer underviseren dagens program Fælles refleksion: Deltagerne skriver først i deres notesbog, hvad de har været optaget af siden sidst i forhold til deres forandringsproces. Derefter fortæller hver enkelt deltager (kortfattet) til gruppen, hvilke erfaringer han/hun har gjort sig siden sidste møde Oplæg: Kortere præsentationer af relevante temaer ved underviser Øvelse: Deltagerne beskæftiger sig praktisk med mad eller bevægelse Refleksionsøvelse: Deltagerne reflekterer over den netop udførte praktiske øvelse. Hvilke erfaringer eller følelser frembragte den? Hvordan føltes den i kroppen? Hvad nyt lærte de? Oplæg: Fx casefortælling, der konkretiserer pointer om det aktuelle emne Fælles refleksion: Hvilke andre valg kunne case-personen træffe? Hvor er der fx muligheder for at bevæge sig mere? Hjemmeopgave: Deltagerne vælger fx en vane, de ønsker at arbejde med/ændre til næste gang Refleksion: Hvad har jeg oplevet, opdaget og erfaret i dag? Deltagerne skriver i deres notesbog, hvad de har været optaget af ved dagens gruppeforløb, og hvad de vil bruge hjemme. Derefter deler hver deltager (kortfattet) sin oplevelse med gruppen Praktisk information: Hvor mødes deltagerne næste gang? Tøj og sko? Afbud? Afslutning: Afskedsritual, der styrker deltagernes oplevelse af gensidig fortrolighed og tillid. Find i fællesskab en måde, som føles naturlig. Fx samling i rummet, øjenkontakt, håndtryk som afskedshilsen 24 Struktur på sundheden Struktur på sundheden 25

14 Eksempler på oplæg Formålet med oplæggene er at oplyse om sundhed og sunde vaner og give konkrete anvisninger til fx køkken- og indkøbsrutiner, men også forklare og nuancere officielle anbefalinger. Sundhed og forandring Hvad er sundhed, og hvad kan påvirke sundhed? Hvad påvirker vores adfærd? Hvilken rolle spiller fx vores kultur, samfund, relationer, fysik, tanker, vaner og følelser for vores handlinger? Mål. Eksempler på kortsigtede og langsigtede mål og indføring i betydningen af at tage små skridt, når det gælder forandring af livsstil Højrisikosituationer. Betydningen af, hvordan afbræk fra hverdagen, fx mærkedage, fysisk og psykisk velbefindende, opbakning fra pårørende påvirker viljen til at leve sundt og metoder til, hvordan man mest hensigtsmæssigt håndterer fristelser, fx visualisering Mad De 8 kostråd. Fødevarestyrelsens anbefalinger præsenteres og nuanceres med udgangspunkt i deltagernes viden Køkkenhygiejne. Grundreglerne gennemgås med udgangspunkt i deltagernes viden Mad med fisk. Hvorfor og hvordan? Indkøbsvaner. Fx med fokus på varedeklarationer samt Nøglehuls- og Fuldkornsmærket Mad ud fra basislager. Fokus på et udvalg af sunde fødevarer, som har lang holdbarhed og derfor kan være udgangspunkt for og supplement til den daglige madlavning, fx frostgrønt Madplaner. Der kan fx laves ugeplaner med det varme måltid eller dagsplaner med alle dagens måltider. Madplanerne kan danne udgangspunkt for planlægning af indkøb med indkøbssedler Bevægelse 30 minutter om dagen. Sundhedsstyrelsens anbefalinger præsenteres og nuanceres med udgangspunkt i deltagernes viden Muligheder og barrierer for at bevæge sig Rammernes betydning for lysten til at bevæge sig Eksempler på øvelser Refleksionsøvelser Formålet er at få deltagerne til at reflektere over egen sundhed, vaner, erfaringer og skabe opmærksomhed omkring muligheder for forandring. Deltagerne skriver fx i stikordsform i deres notesbog og fortæller herefter kortfattet for gruppen Min spisehistorie. Barndommens og ungdommens madvaner og refleksioner omkring, hvordan de påvirker nuværende vaner Hvad har indflydelse på min handling? Deltagerne udvælger og reflekterer over en enkelt vane Hvad har jeg spist de sidste 24 timer? Deltagerne noterer madvaner, men også hvor de spiste og sammen med hvem. Herefter opfordres deltagerne til at reflektere over, hvordan rammerne påvirkede deres valg Hvad betyder bevægelse i mit liv? Hvordan kan jeg bevæge mig mere i hverdagen? Hvordan er det at bevæge sig hhv. alene og sammen med andre? Hvilken støtte og hvilke udfordringer oplever jeg i processen mod sundere vaner? Tegn et billede af det sunde liv. Med udgangspunkt i billedet fortæller den enkelte deltager for gruppen om Struktur på sundheden 27

15 sin egen oplevelse og opfattelse af, hvad det gode og sunde liv er Mad Formålet er, at deltagerne arbejder praktisk med madlavning, lærer teknikker de kan bruge i eget køkken, bliver opmærksomme på smagens betydning og har samvær og refleksion omkring måltidsoplevelser Smagsprøvning: Præsentér de fem grundsmage, fx citron (sur), rosin (sød), peberrod (bitter), saltstang (salt) og soltørret tomat (umami) på deltagernes tallerkner Tilbered en traditionel ret i en sundere version. Gennemgang af opskrift med velkendt mad lavet af fedtfattige og fiberrige fødevarer Besøg i supermarked. Fx gennemgang af indkøbssituationen Fællesspisning. Deltagerne præsenterer deres mad og udfordringerne ved tilberedning Bevægelse Formålet er, at deltagerne mærker deres krop, egen kraft og styrke og genfinder glæden ved at bevæge sig, fx gennem leg med andre. Hver gang indledes med et fast opvarmningsforløb. Styrke og udholdenhed Udendørs bevægelse alene og sammen med andre Brydekampe/kamplege Samarbejdsøvelser, dans, stafetlege Bevægelsesforløb efter deltagernes ønsker Målinger, fx udlån af skridttæller Eksempler på hjemmeopgaver Find en vane og forstyr den Hvilke madvaner vil jeg gerne ændre? Deltagerne svarer i deres notesbog på følgende spørgsmål: Hvilken vane de vil ændre, hvilke erfaringer de har med at ændre madvaner, hvordan deres nye madvaner skal være, hvad det første skridt mod nye vaner skal være, og hvem de skal lave aftaler med i forhold til at ændre vaner Undersøg højrisikosituationer. Vælg to-tre situationer, hvor det er svært at holde fast i sunde vaner, og arbejd i dybden med dem. Hvad sker der (med tanker, følelser og i kroppen) før, under og efter en højrisikosituationen. Vælg derefter en bestemt dag eller uge, hvor deltageren er særligt opmærksom på højrisikosituationer VIGTIGT FOR AT FÅ SUCCES MED LIVSSTILSVEJLEDNINGEN Det er afgørende, at deltagerne formulerer deres egne personlige sundhedsmål og selv vælger, hvilken livsstil de har lyst til at ændre i deres hverdag. Derudover har det stor betydning, at der mindst er to tovholdere (Livsstilsvejleder, som er sundhedsfaglig og ankerperson) til stede ved hvert møde for at lede gruppeprocessen, så den sundhedsfaglige vejleder kan fokusere på undervisningen, mens ankerpersonen, med sin specialviden om psykiatri, kan iagttage gruppeprocessen, støtte op om enkelte deltagere og fastholde hver enkelt som en del af gruppen. MOTIVATION AF BORGERE OG PERSONALE Det er vigtigt, at både ledelse, personale og borgere er motiverede for forandring. Hvad motiverer borgerne? Rollemodeller. Det er afgørende, at personale og ledelse går forrest i arbejdet med sundhed og bakker op om borgerens ønske om at forandre livsstil Tryghed. Det er vigtigt, at der tages hånd om den enkelte borgers bekymringer og behov ved at lave individuelle aftaler om fx hensyntagen i forhold til enkelte aktiviteter og gruppesammenhænge Forudsigelighed. Det er vigtigt, at borgeren ved, hvad der helt konkret skal ske undervejs i forløbet, så vedkommende på forhånd er bekendt med, hvad og hvem, de kan møde Viden og redskaber. Viden om sunde vaner/betydningen af at leve sundt og redskaber til at forandre livsstil er nødvendige Ejerskab. Det er vigtigt, at den enkelte får mulighed for at arbejde med de områder, som vedkommende finder mest relevant Støtte fra netværk. Opbakning fra personlige og professionelle relationer er af afgørende betydning Den afklarende samtale Alle, der starter i et gruppeforløb, bør have en afklarende samtale inden gruppestart, så man er sikker på, at deltagerne er indforståede med koncept og betingelser. Pårørende kan med fordel deltage i samtalen. Den afklarende samtale har til formål at: At hjælpe borgeren til at få klarhed over egne behov Afgøre, om motivationen er til stede hos den henviste, dvs. at borgeren er klar til at ændre livsstil, er indstillet på at komme hver gang og at dele tanker og oplevelser med øvrige deltagere Informere om livsstilsvejledningens aktiviteter og evt. henvise til alternativer ved behov Afklare, om den henviste skal deltage i gruppe- eller individuelt forløb Give livsstilsvejlederen indsigt i, hvilke spørgsmål borgeren har brug for at arbejde med Sætte ansigt på underviser/projektleder, så borgeren nemmere kan relatere sig til forløbet Afklare logistik. Skal borgeren følges med pårørende/ støtteperson derhen? Afhentes eller transportere sig selv? Barrierer for deltagelse ryddes af vejen I forbindelse med samtalen udfyldes et skema, hvor den henviste svarer på spørgsmål, der belyser: Selvvurderet helbred Funktionsniveau fysisk, psykisk og socialt Langvarige sygdomme Livsstil og motivation for forandring af vaner Højde og vægt Tilpasning af forløb Livsstilsvejlederen og ankerpersonen må efter hver gennemgang evaluere mødet. 28 Struktur på sundheden Struktur på sundheden 29

16 FAGPERSON Lytte Spørge Grundholdninger Faglighed Spørgsmål Personlighed m.m. HENSIGTEN Fagperson koble sig på patientens problem. Grundlag for de næste spørgsmål Koble sig på sammenhænge og dilemmaer. Grundlag for de fremadrettede spørgsmål SAMTALESTRUKTUR 1. Mødet 2. Rammen 3. Problemafgrænse 4. Sammenhænge & Dilemmaer 5. Fremadrette 6. Afslutning HENSIGTEN PATIENT Fortælle Erfaringer Overbevisninger Historie Kultur Mening Mønstre Sammenhæng m.m. I virkelighedens verden er strukturen mere dynamisk end modellen angiver, da en samtales indhold og forløb er uforudsigeligt. Den kan springe frem og tilbage mellem de enkelte faser afhængigt af, hvad der giver mening for den enkelte. (Kilde: Region Midtjylland, Center for Folkesundhed Sundhedsfremme og Forebyggelse: Mi(d)t Liv. Social ulighed i sundhed. Nr ) Tillid Vide hvad der skal ske - Fortælle sin historie - Blive klogere på egne mønstre - Finde bagvedliggende årsager - Se det som lykkes - Anerkende det som er svært - Styrke troen på at Jeg kan - Selv finde nye perspektiver - Selv problemløse - Få opsummeret det vigtigste - Selv planlægge - Nye aftaler Det kan fx ske via følgende spørgsmål: Hvad er lykkedes/ikke lykkedes og hvorfor? Er temaerne relevante og vedkommende for deltagerne? Er deltagerne involverede i undervisningen? Er alle kommet til orde? Kom der nye temaer på banen? Hvor er energien hos deltagerne, og hvad er væsentligt for dem? PERSONALE - KOMPETENCEUDVIKLING For at kunne hjælpe borgerne bedst muligt med at ændre livsstil, er det nødvendigt at kompetenceudvikle en del af personalet. Formålet med kompetenceudvikling i form af et livsstilsvejlederkursus er at kvalificere personalet til at oprette sundhedsfremmende kurser og kunne gennemføre individuelle samtaler om sundhed og sundhedsvaner. Form Livsstilsvejlederkurserne tilrettelægges som et forløb over et år. Kurset bygger på både teori, praksis og høj grad af deltagerinvolvering og aktivitet. Deltagerne reflekterer over egen praksis med etablering af livsstilsvejledning, og de laver realistiske kompetenceudviklingsplaner. I perioderne mellem modulerne arbejder deltagerne med deres nye kompetencer inden for sundhedssamtaler, forandringsprocesser, rollen som gruppeleder og sundhedspædagogik i egen praksis. Indhold Kurserne kan fx have følgende temaer: Sundhedssamtaler individuelt og i gruppe. Personalet lærer, hvordan en deltagerinvolverende sundhedssamtale kan struktureres og forløbe i praksis. Principperne tager fx udgangspunkt i Den motiverende samtale (se boks) Kropslig-, kognitiv-, følelsesmæssig-, praktisk- og social læring. Personalet introduceres til, hvordan undervisningen kan tilrettelægges, så der inddrages flest mulige læringsprincipper i de enkelte mødegange Didaktik og planlægning af undervisningsforløb. Personalet får forslag til, hvilke aktiviteter, der skal være hhv. underviser- og deltagerstyrede, samt til hvordan det samlede forløb og de enkelte mødegange kan struktureres Gruppedannelse og gruppedynamik. Personalet lærer, hvad der er vigtigt for at etablere tillid og samhørighed i gruppen, og hvordan de kan støtte deltagerne i at være i de faser, gruppen naturligt gennemgår i forløbet (fx usikkerhed, modstand etc.) Forandringsprocesser. Personalet introduceres til mekanismerne bag forandringsprocesser for at forstå og bedst muligt kunne støtte borgerne i processen med at ændre vaner Evaluering. Personalet udvikler deres kompetencer til at evaluere undervisningen undervejs i forløbet og efterfølgende Fastholdelse. Personalet får konkrete redskaber til, hvordan de bedst muligt kan fastholde deltagerne undervejs i forløbet, fx ved hjælp af individuelle aftaler, aftaler om information ved fravær, netværksdannelse mm. Kompetenceudvikling. Personalet får inspiration fra inviterede eksperter fra forskellige relevante fagområder 30 Struktur på sundheden Struktur på sundheden 31

17 DEN MOTIVERENDE SAMTALE side 29 Den motiverende samtale er en forebyggelsessamtale, der udføres efter en systematisk metode. Formålet er at afklare, hvor parat borgeren er til at ændre vaner og støtte den enkelte borger i at finde sin egen motivation til at ændre adfærd. Læs mere om metoden i: Miller/Rollnick: Motivationssamtalen og Rollnick/Miller/Butler: Motivationssamtalen i sundhedssektoren. SAMARBEJDE MED FORENINGER Det er oplagt at etablere samarbejde med lokale idrætsforeninger om tilbud til borgerne. Fx tilbyder Danmarks Idræts Forbund (DIF) og Dansk Arbejder Idrætsforbund (DAI) i samarbejde idræt for sindslidende. Hos Idræt for Sindslidende (IFS) er aktiviteterne tilrettelagt, så de har en fast og genkendelig struktur, som giver tryghed for den enkelte borger og sikrer, at alle kan være med. Der findes en række IFS-foreninger over hele landet. Læs mere: og IDRÆTSINSTRUKTØRUDDANNELSE MÅLRETTET PSYKIATRIEN Dansk Arbejder Idrætsforbund (DAI) tilbyder en idrætsinstruktøruddannelse specielt med henblik på forholdene indenfor psykiatrien. Uddannelsen henvender sig både til brugere, personale og andre med interesse for instruktørrollen i psykiatrien. DOKUMENTATION Resultater kan anspore og motivere både ledelse, personale og borgere til at fortsætte arbejdet med sundhed. Et afgørende element er derfor løbende at undersøge, om indsatsen har en effekt. Undersøg indledningsvis, fx ved den afklarende samtale, borgernes livsstil og funktionsevne ved hjælp af spørgeskema, der fokuserer på: Selvvurderet helbred Funktionsniveau fysisk, psykisk og socialt Langvarige sygdomme Livsstil og motivation for forandring af vaner Højde og vægt Spørgsmålene kan fx formuleres på baggrund af spørgeskemaet fra Den Nationale Sundhedsprofil. Spørgeskemaet gentages et halvt og halvandet år senere for at vurdere virkningen af indsatsen. LØBENDE AFRAPPORTERING Der afrapporteres status på sundhedsområdet til den lokale leder med fast kadance, fx hver måned. Rapporterne kan fungere som dialogværktøj for drøftelser af succeser og evt. barrierer. Relevante spørgsmål til en månedlig afrapportering kunne være: Er der fastlagt klare mål for teamets arbejde? Er de forventede resultater defineret/ beskrevet/ kendt af alle i teamet? Er teamet tværfagligt sammensat? Er teamet velfungerende og engageret i opgaven? (målt fx på mødefrekvens, klar rollefordeling, samarbejde, kommunikation) Får teamet den nødvendige ledelsesopbakning? (tid, ressourcer, kommunikation med ledelsen) Har teamet fokus på borgernes/beboernes ønsker og behov? Er der fokus på implementeringsprocessen i teamet? Bidrager teamet til udveksling af informationer, ideer og erfaringer med de øvrige deltagere i projektet? Foretager teamet løbende afprøvning og tilpasning af tiltag? (PDSA-test) Hvad er de væsentligste læringspunkter? Derudover beskrives indsatsen for den kommende måned så konkret som muligt. Læs mere: og Struktur på sundheden 33

18 LITTERATUR OG LINKS Læs mere om livsstilsændringer Gullacksen J og Hovind L et al. Det gør en forskel - Om livsstilsændringer i socialpsykiatrien. Socialstyrelsen. København; søg under udgivelser på publikationens titel. Nordentoft M, Krogh J, Lange P, Moltke A. Psykisk sygdom og ændringer i livsstil. Vidensråd for Forebyggelse. København; søg under rapporter. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Region Hovedstaden: Sund livsstil hvad skaber forandring? Udredningsopgave for Fødevareministeriet; søg under publikationer. Læs mere om livsstilsvejledning Meillier L (Red.) et al. Livstilscafe metodebog. Gruppeforløb om ændring af livsstil for mennesker med multisygdom eller længerevarende psykisk sygdom. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland; søg under udgivelser og multisygdom. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling. Livstilscafe materialesamling. Gruppeforløb om ændring af livsstil for mennesker med multisygdom eller længerevarende psykisk sygdom. Center for Folkesundhed og Kvalitetsudvikling; Materialesamlingen rummer øvelser og overvejelser til 17 undervisningsgange og kan downloades på: søg under udgivelser og multisygdom. Læs mere om den motiverende samtale Miller WR, Rollnick S. Motivationssamtalen. København: Hans Reitzels Forlag; Rollnick S, Miller WR, Butler CC. Motivationssamtalen i sundhedssektoren. København: Hans Reitzels Forlag; Anbefalinger og inspiration til indsatser De 8 kostråd: Fødevarestyrelsens officielle kostråd findes på under punktet Anbefalinger og dernæst De officielle kostråd. Smag: Københavns Madhus/ Angelo C. Smagskompasset, findes på Køkkenhygiejne: Fødevarestyrelsen. Hygiejne og madlavning, findes på søg under publikationer. Mad med fisk: Der findes bl.a. opskrifter på og Tallerkenmodellen: søg under Services, dernæst Materialer og undervisning og herefter Download til tryk. Struktur på sundheden 35

19 Nøglehulsmærket: Læs mere om mærket på Fuldkornsmærket: Læs mere om mærket på Små skridt-metoden: Komiteen for Sundhedsoplysning og Sundhedsstyrelsen; Små skridt til vægttab der holder. Sundhed & behandling og Overvægt. Fysisk aktivitet og inaktivitet. Skema over eksempler på fysisk aktivitet og energiforbrug findes på under Sundhed & behandling, dernæst fysisk aktivitet, fakta og energiforbrug. Styrkeøvelser: Handicapidrættens Videnscenter. søg under idræt og Find lege og aktiviteter. 30 minutter om dagen: Sundhedsstyrelsen. Fysisk aktivitet håndbog om forebyggelse og behandling. søg under Sundhed & behandling og dernæst Fysisk aktivitet. Mad og måltider: Forebyggelsespakke mad og måltider. Fødevarestyrelsen og Sundhedsstyrelsen; Rygning: Forebyggelsespakke tobak. Sundhedsstyrelsen; Mental sundhed: Forebyggelsespakke om mental sundhed. Sundhedsstyrelsen Rygning: Fremme af røgfrihed på væresteder, varmestuer og lignende. Sundhedsstyrelsen; Sundhedstilbud til socialt udsatte borgere. Sundhedsstyrelsen; Sund skolemad med smag, smil og samvær. Fødevarestyrelsen. Styrkeøvelser: FDF s legedatabase giver mulighed for søgning efter anvisninger til en række lege på søg under punktet Aktivitetsideer. Fysisk aktivitet: Forebyggelsespakke fysisk aktivitet. Sundhedsstyrelsen; Struktur på sundheden

20

Hvorfor er det vigtigt?

Hvorfor er det vigtigt? Struktur på sundheden Workshop 10 Lucette Meillier Seniorforsker, cand.comm., ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Socialpsykiatrien Sundhed i balance Hvorfor er det vigtigt?

Læs mere

STRUKTUR PÅ SUNDHEDEN. - inspiration til sundhedsindsatser til borgere med psykiske lidelser

STRUKTUR PÅ SUNDHEDEN. - inspiration til sundhedsindsatser til borgere med psykiske lidelser STRUKTUR PÅ SUNDHEDEN - inspiration til sundhedsindsatser til borgere med psykiske lidelser STRUKTUR PÅ SUNDHEDEN - inspiration til sundhedsindsatser til borgere med psykiske lidelser Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Livsstilscafeen indholdsoversigt

Livsstilscafeen indholdsoversigt Livsstilscafeen indholdsoversigt Mødegange á 3 timer: 14 mødegange fordeles over ca. 24 uger - 7 første mødegange 1 gang om ugen - 7 sidste mødegange hver 2. uge 3 opfølgningsgange efter ca. 2, 6 og 12

Læs mere

Livsstilscafeen indholdsoversigt

Livsstilscafeen indholdsoversigt Livsstilscafeen indholdsoversigt Mødegange á 3 timer: 14 mødegange fordeles over ca. 24 uger - 7 første mødegange 1 gang om ugen - 7 sidste mødegange hver 2. uge 3 opfølgningsgange efter ca. 2, 6 og 12

Læs mere

Forebyggelsesmodel for den fælles målgruppe af psykiatriske borgere/patienter mellem kommuner og Psykiatri

Forebyggelsesmodel for den fælles målgruppe af psykiatriske borgere/patienter mellem kommuner og Psykiatri Forebyggelsesmodel for den fælles målgruppe af psykiatriske borgere/patienter mellem kommuner og Psykiatri Dette notat beskriver forslag til en forebyggelsesmodel for den fælles målgruppe af psykiatriske

Læs mere

Livsstilscafe. Livsstilscafe. For mennesker med kroniske sygdomme eller længerevarende psykisk sygdom. Sundhed i balance. Information til personalet

Livsstilscafe. Livsstilscafe. For mennesker med kroniske sygdomme eller længerevarende psykisk sygdom. Sundhed i balance. Information til personalet Information til personalet Livsstilscafe For mennesker med kroniske sygdomme eller længerevarende psykisk sygdom Samtaler, vejledning og holdundervisning om sund mad, bevægelse og rygning Livsstilscafe

Læs mere

Min spisehistorie. Erfaringer med måltider Mad med fisk

Min spisehistorie. Erfaringer med måltider Mad med fisk 6. MØDEGANG Mad Min spisehistorie. Erfaringer med måltider Mad med fisk At deltagerne bliver bevidste om hvilke valg, de træffer og hvorfor At deltagerne bliver bevidste om barndommens og ungdommens madvaner,

Læs mere

Indledning. God arbejdslyst. Camilla Palmhøj Nielsen Afdelingsleder Forskning og Udvikling CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland

Indledning. God arbejdslyst. Camilla Palmhøj Nielsen Afdelingsleder Forskning og Udvikling CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Indledning i Livsstilscafeens materialesamling Indledning Det er dokumenteret, at mennesker med kort uddannelse og flere samtidige somatiske kroniske sygdomme har kortere levetid og færre gode leveår med

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege

Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave. Bevægelse og lege Bevægelsespolitik i Måbjerghus Børnehave Bevægelse og lege Barnet er sin krop og har sin krop. Barnet er i verden gennem kroppen. Den udvikling og læring, som finder sted blandt børn i dagtilbud, er særlig

Læs mere

Politik for mad, måltider og bevægelse

Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse 2013-2016 Forord Gladsaxe Byråd har vedtaget en revideret Politik for mad, måltider og bevægelse for børn og unge i Gladsaxe

Læs mere

Videreudvikling af en moderne, åben og inkluderende psykiatri. Niels Sandø, Sundhedsstyrelsen

Videreudvikling af en moderne, åben og inkluderende psykiatri. Niels Sandø, Sundhedsstyrelsen Videreudvikling af en moderne, åben og inkluderende psykiatri Niels Sandø, Sundhedsstyrelsen Regeringens psykiatriudvalg Vigtigt at borgere med psykiske lidelser får samme adgang til sundhedstilbud, motion

Læs mere

Sundhedshusets tilbud i Silkeborg Kommune

Sundhedshusets tilbud i Silkeborg Kommune Sundhedshusets tilbud i Silkeborg Kommune Indhold Velkommen i Sundhedshuset Silkeborg...3 Alkohol... 4 Motion...5 Vægt... 6 Rygning... 8 Kræftrehabilitering...10 Mental sundhed...12 Tilbud til borgere

Læs mere

Minikonference. Fremme af sundhed og trivsel i socialpsykiatrien. Lise Arnth Nielsen, sygeplejerske, projektleder

Minikonference. Fremme af sundhed og trivsel i socialpsykiatrien. Lise Arnth Nielsen, sygeplejerske, projektleder Minikonference Fremme af sundhed og trivsel i socialpsykiatrien Lucette Meillier, cand.comm. Ph.d., programleder Lise Arnth Nielsen, sygeplejerske, projektleder CFK folkesundhed og kvalitetsudvikling Koncern

Læs mere

Sundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune

Sundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune Sundhedshusets tilbud i Silkeborg Kommune Indhold Velkommen i Sundhedshuset Silkeborg...3 Alkohol... 4 Motion... 5 Kost... 6 Rygning... 8 Kræftrehabilitering...10 Mental sundhed...12 Tilbud til borgere

Læs mere

Status over og tilpasning af forandringsmål Hvad vil jeg arbejde videre med og hvordan?

Status over og tilpasning af forandringsmål Hvad vil jeg arbejde videre med og hvordan? 14. MØDEGANG Afslutning Status over og tilpasning af forandringsmål Hvad vil jeg arbejde videre med og hvordan? At deltagerne gør status over forandringsprocessen At deltagerne bliver klædt på til at arbejde

Læs mere

Sundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune

Sundhedshusets. tilbud i. Silkeborg Kommune Sundhedshusets tilbud i Silkeborg Kommune Indhold Velkommen i Sundhedshuset Silkeborg...3 Alkohol... 4 Motion... 5 Kost... 6 Rygning... 8 Kræftrehabilitering...10 Mental sundhed...12 Tilbud til borgere

Læs mere

Bedre sundhed din genvej til job. Side 1

Bedre sundhed din genvej til job. Side 1 Bedre sundhed din genvej til job Side 1 Program Præsentation Formål med oplægget Beskrivelse af kurset Samarbejde og barrierer imellem jobog sundhedsområdet Fremtid Tid til refleksion Jeres spørgsmål og

Læs mere

Overordnet mad- og måltidspolitik. Fælles om de nærende og nærværende måltider Oktober 2018

Overordnet mad- og måltidspolitik. Fælles om de nærende og nærværende måltider Oktober 2018 Overordnet mad- og måltidspolitik Fælles om de nærende og nærværende måltider Oktober 2018 Fælles om de nærende og nærværende måltider I Syddjurs Kommune ønsker vi med denne overordnede mad- og måltidspolitik

Læs mere

En moderne, åben og inddragende ramme for sundhedsfremmende indsatser i socialpsykiatrien

En moderne, åben og inddragende ramme for sundhedsfremmende indsatser i socialpsykiatrien En moderne, åben og inddragende ramme for sundhedsfremmende indsatser i socialpsykiatrien Niels Sandø, Sundhedsstyrelsen Lene S. Olesen, Sundhedsstyrelsen Regeringens psykiatriudvalg Vigtigt at borgere

Læs mere

Politik for mad, måltider og bevægelse

Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse 2013-2016 Indledning Politik for mad, måltider og bevægelse har siden 2007 dannet grundlag for de tilbud og aktiviteter inden

Læs mere

Vedligeholdelse af vaner og afslutning Hvordan vil jeg fremover arbejde med mine forandringer?

Vedligeholdelse af vaner og afslutning Hvordan vil jeg fremover arbejde med mine forandringer? 3. OPFØLGNING Afslutning Vedligeholdelse af vaner og afslutning Hvordan vil jeg fremover arbejde med mine forandringer? At støtte af livsstilsforandring At afslutte forløbet At etablere forstærkning ved

Læs mere

Liv i sundhed. Information til dig, der er tilknyttet socialpsykiatrien eller psykoseteamet.

Liv i sundhed. Information til dig, der er tilknyttet socialpsykiatrien eller psykoseteamet. Liv i sundhed Information til dig, der er tilknyttet socialpsykiatrien eller psykoseteamet. 2 Liv i sundhed - Sundere vaner for sindslidende Silkeborg Kommunes socialpsykiatri og Region Midtjyllands psykoseteam

Læs mere

Forord. Borgmester Torben Hansen

Forord. Borgmester Torben Hansen 1 Forord 2 Forord Som kommune har vi berøring med mange borgeres hverdag. Derfor påtager vi os et ansvar for at sætte rammerne for et sundt liv i de mange forskellige arenaer, hvor borgeren færdes. I Randers

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Side 1 af

Side 1 af Side 1 af 7 Bilag 2 Kræftrehabilitering i Viborg Kommune Formål: At medvirke til at skabe et sammenhængende rehabiliteringsforløb, der bygger på fysisk, psykisk og social tilpasning til hverdags- og arbejdslivet,

Læs mere

Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner

Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner 4. MØDEGANG Mad Introduktion Hvordan bliver sundere mad en del af min hverdag? Hvad er sund mad? Status på mine madvaner At diskutere hvad det betyder at spise sundt At kende og forstå Fødevarestyrelsens

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK OVERORDNET KOSTPOLITIK FOR ALLERØD KOMMUNE 2016-2019 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Baggrund... 4 kens formål... 5 kens målsætninger... 6 De officielle kostråd... 7 2 Forord

Læs mere

Sundhedskursus. Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, kronisk obstruktiv lungesygdom eller kræft

Sundhedskursus. Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, kronisk obstruktiv lungesygdom eller kræft Sundhedskursus Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, kronisk obstruktiv lungesygdom eller kræft Sundhedskursus Sundhedskursus Vi tilbyder et sundhedskursus, der sætter fokus på at give inspiration

Læs mere

Rehabiliteringsteamet Revideret d Bilag 1 Rehabiliteringsteam Viborg kommune

Rehabiliteringsteamet Revideret d Bilag 1 Rehabiliteringsteam Viborg kommune Bilag 1 Rehabiliteringsteam Viborg kommune Formål: At borgere med kronisk sygdom opnår at øge deres handlekompetencer i forhold til deres generelle sundhed, via teoretisk viden, praktiske øvelser og erfaringsudveksling.

Læs mere

Kontakt dit nærmeste Center for Sundhed og Livsstil for yderligere oplysninger samt aftale

Kontakt dit nærmeste Center for Sundhed og Livsstil for yderligere oplysninger samt aftale sfortegnelse Sundhedsprofil Motion i en travl hverdag Sund kost i en travl hverdag Ny livsstil - ny vægt Stresshåndtering Sundhed i 4D Food for Brains - Hjernemad Kostvejledning Individuel coaching Sundhedsambassadør

Læs mere

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen

BYDELSMOR DEL. 1 Intro DEL DEL DEL. grunduddannelsen. Plan for. Materialeliste. Aktiviteter. til grunduddannelsen BYDELSMOR grunduddannelse DEL 1 Intro til grunduddannelsen DEL 2 DEL 3 Plan for grunduddannelsen Materialeliste DEL 4 Aktiviteter til grunduddannelsen INTRO til grunduddannelsen for Bydelsmødre 1 I introen

Læs mere

Guide til forflytningsvejlederen. Til forflytningsvejledere i ældreplejen, på sygehuse og i leve- og bomiljøer

Guide til forflytningsvejlederen. Til forflytningsvejledere i ældreplejen, på sygehuse og i leve- og bomiljøer Guide til forflytningsvejlederen Til forflytningsvejledere i ældreplejen, på sygehuse og i leve- og bomiljøer INDHOLD Forflytningsvejlederens rolle Side 3 Hvilke opgaver har en forflytningsvejleder Side

Læs mere

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

syddjurs.dk Overordnet mad- og måltidspolitik Fælles om de nærende og nærværende måltider

syddjurs.dk Overordnet mad- og måltidspolitik Fælles om de nærende og nærværende måltider syddjurs.dk Overordnet mad- og måltidspolitik Fælles om de nærende og nærværende måltider December 2018 Forord Vision I Syddjurs Kommune ønsker vi med denne overordnede mad- og måltidspolitik at skabe

Læs mere

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Notat Danske Fysioterapeuter Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Resume Fysioterapeuter har en lang tradition for at beskæftige sig

Læs mere

Introduktion til måltidsbarometeret

Introduktion til måltidsbarometeret Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab til vurdering af kvaliteten af måltidssituationer for ældre borgere og med anbefalinger til forbedringer.. Introduktion til måltidsbarometeret Et redskab

Læs mere

Madens betydning for mig Mad ud fra grundopskrift

Madens betydning for mig Mad ud fra grundopskrift 8. MØDEGANG Mad Madens betydning for mig Mad ud fra grundopskrift At deltagerne overvejer, hvad der påvirker deres madvaner At deltagerne mindsker dårlig samvittighed i forhold til deres madvaner og oplever

Læs mere

Projekt frivillige Madguider i Odense Kommune

Projekt frivillige Madguider i Odense Kommune Projekt frivillige Madguider i Odense Kommune Forebyggelse Borgere med kronisk sygdom, eller risiko for at få en kronisk sygdom, vejledes og motiveres til varige livsstilsændringer. Hvad skulle indsatsen

Læs mere

Bevægelse ud fra deltagernes ønsker Hvordan fastholder jeg mine forandringer?

Bevægelse ud fra deltagernes ønsker Hvordan fastholder jeg mine forandringer? 11. MØDEGANG Bevægelse Bevægelse ud fra deltagernes ønsker Hvordan fastholder jeg mine forandringer? At få en god bevægelsesoplevelse ud fra deltagernes eget valg At den enkelte får opmærksomhed på muligheder

Læs mere

Sundhedspædagogik - viden og værdier

Sundhedspædagogik - viden og værdier Sundhedspædagogik - viden og værdier EPOS LÆRERKONFERENCE 26.01.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Forelæsningens indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III.

Læs mere

Skridt for skridt. Sundere liv i socialpsykiatrien December 2014

Skridt for skridt. Sundere liv i socialpsykiatrien December 2014 Så er vi parat med årets sidste nummer af Skridt for Skridt. Vi i projektsekretariatet ønsker alle en rigtig glædelig jul og et godt nytår. Tak for et godt og inspirerende samarbejde! Lise Arnth Lucette

Læs mere

syddjurs.dk Overordnet mad- og måltidspolitik Fælles om de nærende og nærværende måltider

syddjurs.dk Overordnet mad- og måltidspolitik Fælles om de nærende og nærværende måltider syddjurs.dk Overordnet mad- og måltidspolitik Fælles om de nærende og nærværende måltider November 2018 Forord - Mad- og måltidspolitikken I Syddjurs Kommune ønsker vi med denne overordnede mad- og måltidspolitik

Læs mere

Indkøb. Hvorfor handler jeg, som jeg gør? Det kolde bord ud fra supermarkedsbesøg

Indkøb. Hvorfor handler jeg, som jeg gør? Det kolde bord ud fra supermarkedsbesøg 12. MØDEGANG Mad Indkøb. Hvorfor handler jeg, som jeg gør? Det kolde bord ud fra supermarkedsbesøg At deltagerne bliver bevidst om, at det er nemt at vælge sundt ved at kigge efter Nøglehuls- og Fuldkornsmærket

Læs mere

Udviklingsplan Overordnede mål, indsats- og fokusområder

Udviklingsplan Overordnede mål, indsats- og fokusområder GENTOFTE KOMMUNE SOCIAL & HANDICAP DRIFT Udviklingsplan 2018 - Overordnede mål, indsats- og fokusområder Udviklingsplanen er det fælles styringsredskab i Social & Handicap Drift. Det rummer: 1. De tværgående

Læs mere

Beskriv hvordan der arbejdes med anbefalingen. 1. Arbejder I med fysisk aktivitet for borgerne som en del af indsatserne? Ja

Beskriv hvordan der arbejdes med anbefalingen. 1. Arbejder I med fysisk aktivitet for borgerne som en del af indsatserne? Ja Fysisk aktivitet 1 Sundhedsstyrelsens anbefalinger for fysisk aktivitet for voksne (18-64 år) Vær fysisk aktiv mindst 30 minutter om dagen. Aktiviteten skal være med moderat til høj intensitet og ligge

Læs mere

Velkommen til temadagen Samarbejde om borgernes sundhed og trivsel i almene boligområder Sundheds- og kvartershuset, Aalborg Øst 9. juni.

Velkommen til temadagen Samarbejde om borgernes sundhed og trivsel i almene boligområder Sundheds- og kvartershuset, Aalborg Øst 9. juni. Velkommen til temadagen Samarbejde om borgernes sundhed og trivsel i almene boligområder Sundheds- og kvartershuset, Aalborg Øst 9. juni.2015 Lisbeth Holm Olsen og Eva Michelle Burchard Center for Forebyggelse

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG Strategien for sund mad og drikke er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018. Byrådet har i sundhedspolitikken

Læs mere

Hvordan kan jeg blive endnu bedre til at samarbejde om tobaksforebyggelse i nye arenaer?

Hvordan kan jeg blive endnu bedre til at samarbejde om tobaksforebyggelse i nye arenaer? Hvordan kan jeg blive endnu bedre til at samarbejde om tobaksforebyggelse i nye arenaer? Temadag på Knudshoved Kursuscenter den 22. januar 2014 - Røgfrihed for alle Program Kl. 10.00-10.30: Velkomst, præsentation

Læs mere

Haves: Liv Ønskes: Sundere liv

Haves: Liv Ønskes: Sundere liv Sundere liv i socialpsykiatrien Haves: Liv Ønskes: Sundere liv Livsstil hos borgere med dårlig mental sundhed Finn Breinholt Larsen programleder, seniorforsker CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.cfk.rm.dk

Læs mere

Guide til forflytningsvejlederen. Til forflytningsvejledere i ældreplejen, på sygehuse og i leve- og bomiljøer

Guide til forflytningsvejlederen. Til forflytningsvejledere i ældreplejen, på sygehuse og i leve- og bomiljøer Guide til forflytningsvejlederen Til forflytningsvejledere i ældreplejen, på sygehuse og i leve- og bomiljøer INDHOLD Forflytningsvejlederens rolle Side 3 Hvilke opgaver har en forflytningsvejleder Side

Læs mere

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik

Til alle interesserede i Frederikssund Kommune. Høring om ny sundhedspolitik Til alle interesserede i Frederikssund Kommune Dato 6. februar 2015 Sagsnr. SUNDHED Høring om ny sundhedspolitik Byrådet har på sit møde 28. januar 2015 besluttet at sende forslag til en ny sundhedspolitik

Læs mere

Værdighedspolitik for Norddjurs Kommune

Værdighedspolitik for Norddjurs Kommune Værdighedspolitik for Norddjurs Kommune Værdighedspolitik for ældrepleje I Norddjurs Kommune anses et værdigt ældreliv, som et liv med størst mulig selvstændighed, selvbestemmelse og livskvalitet. Den

Læs mere

Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper

Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper Bilag 3: Uddybelse af aktiviteter og indsatser for de fire målgrupper Personer uden for arbejdsmarkedet Arbejdet med målgruppen bør gribes an på en utraditionel og holistisk måde, som tager udgangspunkt

Læs mere

Udvikling af sundhedstilbud til sårbare grupper - udgangspunkt i sundhedsprofilen

Udvikling af sundhedstilbud til sårbare grupper - udgangspunkt i sundhedsprofilen Udvikling af sundhedstilbud til sårbare grupper - udgangspunkt i sundhedsprofilen Session 2 - Social ulighed i sundhed 05.03.2014 Lucette Meillier Programleder, cand.comm. phd CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Læs mere

Sundhedskursus. Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, KOL, kræft eller depression

Sundhedskursus. Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, KOL, kræft eller depression Sundhedskursus Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, KOL, kræft eller depression Sundhedskursus Sundhedskursus Vi tilbyder et sundhedskursus, der sætter fokus på at give inspiration og redskaber

Læs mere

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland

Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede

Læs mere

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Forslag til behandling på xxx møde den xx 2011 Indhold Forord.... 3 Indledning....4 Værdier...6 Målsætninger.... 7 Principper for arbejdet med forebyggelse og sundhedsfremme...8

Læs mere

Sundhedspolitik Lemvig Kommune

Sundhedspolitik Lemvig Kommune Sundhedspolitik 2015-2019 Lemvig Kommune Indsatskatalog med handlingsplaner Ældre- og Sundhedsområdet, samt Handicap & Psykiatri 1 De enkelte områder inden for Ældre- og Sundhed samt Handicap & Psykiatri

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

Livsstil, fælles energi og mestring

Livsstil, fælles energi og mestring Livsstil, fælles energi og mestring 24. november 2015 Region Midtjylland Regionspsykiatrien Vest Livsstil, fælles energi og mestring Konference for medarbejdere og borgere i psykiatrien Der er ulighed

Læs mere

Skridt for skridt. Sundere liv i socialpsykiatrien Juni Håndbog i at hjælpe mennesker med psykisk sygdom til en sund livsstil

Skridt for skridt. Sundere liv i socialpsykiatrien Juni Håndbog i at hjælpe mennesker med psykisk sygdom til en sund livsstil Formål Fremme sundhed og forebygge nye livsstilsbetingede sygdomme blandt mennesker med psykiske sygdomme samt understøtte forebyggende og sundhedsfremmende indsatser i socialpsykiatriske tilbud. Deltagere

Læs mere

Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune

Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune Forebyggelse og sundhedsfremme i fokus Sundhed er fysisk, psykisk og social velbefindende et mål

Læs mere

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev

Læs mere

Samarbejde om arbejdsmiljøindsatser

Samarbejde om arbejdsmiljøindsatser Samarbejde om arbejdsmiljøindsatser Perspektiver på den lokale indsats på arbejdspladsen Seniorforsker Thomas Clausen (tcl@nfa.dk) Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø NFA Dagsorden 1. Baggrund

Læs mere

Valgfri uddannelsesspecifikt fags beskrivelse. Titel: Kost og motion til udsatte grupper

Valgfri uddannelsesspecifikt fags beskrivelse. Titel: Kost og motion til udsatte grupper Valgfri uddannelsesspecifikt fags beskrivelse Titel: Kost og motion til udsatte grupper Formål: er at eleven får mulighed for at udvikle sine faglige kompetencer i forhold til ernærings- og mobilitetsproblemer

Læs mere

KRAM - Kost, Rygning, Alkohol og Motion

KRAM - Kost, Rygning, Alkohol og Motion Til patienter og pårørende KRAM - Kost, Rygning, Alkohol og Motion Vælg farve Sundhedsstyrelsens anbefalinger Psykiatrisk afdeling Odense - Universitetsfunktion KRAM på Psykiatrisk Afdeling Odense På Psykiatrisk

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016

Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud. Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016 Resultatdokumentation og evaluering Håndbog for sociale tilbud Temadag om resultatdokumentation Socialtilsyn Øst, 16. januar 2016 Disposition for oplægget 1. Håndbogen i (videns-)kontekst 2. Præsentation

Læs mere

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER SUNDHEDSFREMME PÅ DAGSORDENEN Sundhed handler om at være i stand til mestre de vilkår, livet byder. BST ser Sundhedsfremme på arbejdspladsen som balance og samspil mellem indsatser

Læs mere

Implementeringsvejledning. Det inddragende netværksmøde

Implementeringsvejledning. Det inddragende netværksmøde Implementeringsvejledning Det inddragende netværksmøde 1 Indholdsfortegnelse Hvad er implementeringsvejledning?...3 Ledelse...4 Milepæl: Kommunens mål med og målgruppe for indsatsen er beskrevet...4 Milepæl:

Læs mere

Valgfri uddannelsesspecifikke fag social- og sundhedshjælperuddannelsen. Valgfri uddannelsesspecifikke fag

Valgfri uddannelsesspecifikke fag social- og sundhedshjælperuddannelsen. Valgfri uddannelsesspecifikke fag Valgfri uddannelsesspecifikke fag Social- og sundhedshjælperuddannelsen gældende fra januar 2017 1 Indholdsfortegnelse: Samarbejde med borgeren med demens og pårørende 3 Kost og motion til udsatte grupper

Læs mere

Implementering af samtaleredskabet Spillerum. Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud

Implementering af samtaleredskabet Spillerum. Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud Implementering af samtaleredskabet Spillerum Et inspirationskatalog til ledere i dagtilbud Indholdsfortegnelse 1. Indledning 1 1.1 Hvad er inspirationskataloget for ledere 1 1.2 Kort om Spillerum 2 2.

Læs mere

Sundt arbejdsliv sundt liv

Sundt arbejdsliv sundt liv Sundt arbejdsliv sundt liv Udgivet af Sundhedsprojektet@3f.dk Kontaktpersoner: Projektleder Peter Hamborg Faarbæk peter.faarbaek@3f.dk Tlf.nr. 889 20376 Sekretær Katrine Tryde Berger katrine.berger@3f.dk

Læs mere

Tværkommunalt udviklingsprojekt indenfor kronikerrehabilitering - en succes!

Tværkommunalt udviklingsprojekt indenfor kronikerrehabilitering - en succes! Tværkommunalt udviklingsprojekt indenfor kronikerrehabilitering - en succes! Baggrund: Favrskov, Skanderborg og Silkeborg Kommuner samarbejdede i perioden 2010-2013 om et projekt for udvikling af den kommunale

Læs mere

SUNDHEDSPÆDAGOGISK TEORI OG METODEUDVIKLING

SUNDHEDSPÆDAGOGISK TEORI OG METODEUDVIKLING 22-05-2014 Karen Wistoft maj 2014 1 SUNDHEDSPÆDAGOGISK TEORI OG METODEUDVIKLING På Ubberup højskole Karen Wistoft Lektor, Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) AU Professor (mso), Institut for Læring,

Læs mere

Skabelon til projektbeskrivelse

Skabelon til projektbeskrivelse Skabelon til projektbeskrivelse 1. Projektets titel: Livsstilsintervention med Løsninger for Livet 2. Baggrund: Beskriv baggrunden for at der er taget initiativ til projektet, samt hvilken viden projektet

Læs mere

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER

SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER TÆLL3R OGSÅ! OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN LEDER/ARBEJDSGIVER OM PSYKISK ARBEJDSMILJØ I DETAILHANDLEN Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! LEDER/ARBEJDSGIVER SOCIAL KAPITAL SAMARBEJDE SKABER RESULTATER Årets store udsalg skal forberedes, men da medarbejderne

Læs mere

Senior- og værdighedspolitik

Senior- og værdighedspolitik Social og Sundhed Senior- og værdighedspolitik April 2019 Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Værdighed... 2 Fokusområder... 3 Livskvalitet... 3 Selvbestemmelse... 4 Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng

Læs mere

www.centerforfolkesundhed.dk

www.centerforfolkesundhed.dk www.centerforfolkesundhed.dk Hvordan har du det? 2010 SYDDJURS KOMMUNE www.centerforfolkesundhed.dk Disposition Om undersøgelsen Sundhedsadfærd Selvvurderet helbred og kronisk sygdom Sammenligninger på

Læs mere

Sundhedskursus. Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, KOL, kræft eller depression

Sundhedskursus. Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, KOL, kræft eller depression Sundhedskursus Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, KOL, kræft eller depression Sundhedskursus Lev godt med din sygdom Hadsten samt Kultur- og Sundhedscenter InSide, Hammel. Sundhedskursus

Læs mere

Sundhedskursus. Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, KOL, kræft eller depression

Sundhedskursus. Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, KOL, kræft eller depression Sundhedskursus Et kursus for borgere med diabetes, hjertekarsygdom, KOL, kræft eller depression Sundhedskursus Sundhedskursus Vi tilbyder et sundhedskursus, der sætter fokus på at give inspiration og redskaber

Læs mere

Handleplan. Folkesundhed Aarhus Center for Sundhedsforløb. Kontaktperson: Anja Fynbo Christiansen

Handleplan. Folkesundhed Aarhus Center for Sundhedsforløb. Kontaktperson: Anja Fynbo Christiansen Handleplan ALG Handleplan Enhed, kontaktperson i ALG Folkesundhed Aarhus Center for Sundhedsforløb. Kontaktperson: Anja Fynbo Christiansen (anfy@aarhus.dk) Beskriv formålet med ALGs handleplan og udfordring

Læs mere

Kompetenceudvikling og uddannelse. Uddannelseskoncept for borgere med KOL

Kompetenceudvikling og uddannelse. Uddannelseskoncept for borgere med KOL Kompetenceudvikling og uddannelse For at lykkes med telemedicinske tilbud, der skaber værdi i en dagligdag med sygdom, skal vi som sundhedsvæsen være opsøgende på, hvad det vil sige at leve en hverdag

Læs mere

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev

Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Herlev Kommune Børne- og Kulturforvaltningen Telefon 44 52 70 00 Telefax 44 91 06 33 Direkte telefon 44 52 55 28 Værdigrundlag for udvikling af skolerne i Herlev Dato Journal nr. 15.3.04 17.01.10P22 Visionen

Læs mere

Det gode samarbejde - frivillige på arbejdspladsen

Det gode samarbejde - frivillige på arbejdspladsen Det gode samarbejde - frivillige på arbejdspladsen Vejledning Forord Frivillige har i flere år været en del af Fredensborg Kommune. Fredensborg Kommune er glade for samarbejdet med de frivillige og oplever,

Læs mere

Baggrund: Effekten af Sundhedssamtaleforløb

Baggrund: Effekten af Sundhedssamtaleforløb Bilag til sagsfremstilling for politikkontrol vedr. forandringen Sundhedssamtaler - på vej til mestring på møde i Kultur- og Sundhedsudvalget d. 3. november 2016 Dato 4. oktober 2016 Sagsnr.: 29.30.00-A00-44768-15

Læs mere

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet?

Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? Hvordan kan sundhedsprofilerne bruges i forebyggelsesarbejdet? KONFERENCE OM SUNDHEDSPROFIL 2013 Region Nordjylland og de nordjyske kommuner, 17. marts 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI SUND MAD OG DRIKKE I HVERDAGEN DET SUNDE VALG Strategien for sund mad og drikke er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018. Byrådet har i sundhedspolitikken

Læs mere

Mad og måltider i dagplejen. Mariagerfjord Kommune

Mad og måltider i dagplejen. Mariagerfjord Kommune Mad og måltider i dagplejen Mariagerfjord Kommune Indhold Målet med dagplejens mad og måltidspolitik er at sætte rammerne for at børnenes mad er ernæringsrigtig, og de får gode kostvaner og energi til

Læs mere

Handleplan for mad og måltider på botilbud og væresteder

Handleplan for mad og måltider på botilbud og væresteder Handleplan for mad og måltider på botilbud og væresteder Baggrund 2 Der er nedsat en arbejdsgruppe bestående af medarbejdere fra: Kløvervænget, Borgercaféen, Nr. 1, Svanen og Beskyttet beskæftigelse. Derudover

Læs mere

Forebyggelsespakkerne som redskab til at skabe kvalitet i forebyggelsen KLs Sundhedskonference, januar 2014

Forebyggelsespakkerne som redskab til at skabe kvalitet i forebyggelsen KLs Sundhedskonference, januar 2014 Forebyggelsespakkerne som redskab til at skabe kvalitet i forebyggelsen KLs Sundhedskonference, januar 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede

Læs mere

IT-understøttet egenomsorg - Fra hjulpen til selvhjulpen

IT-understøttet egenomsorg - Fra hjulpen til selvhjulpen IT-understøttet egenomsorg - Fra hjulpen til selvhjulpen HISTORIK - Afprøvninger - Udbredelse RH PATIENTGRUPPER Ca. 3500 patienter fordelt over det meste af Region Hovedstaden 1/3 mænd Alle aldersgrupper

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv 1. Kliniske forløb Det kliniske undervisningssted kan opfylde kravene til klinisk undervisning i et eller flere af følgende moduler. Vi vil bede jer sætte kryds ved de forløb I mener at kunne dække som

Læs mere

Sundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU

Sundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Sundhedspædagogik LÆRERKONFERENCE PASS 10.03.2011 LEKTOR, PH.D. KAREN WISTOFT DANMARKS PÆDAGOGISKE UNIVERSITETSSKOLE, AU Oplæggets indhold I. Viden og værdier hvorfor det? II. III. IV. Sundhedspædagogik

Læs mere

Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens

Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens TEAMLEDERE Et projekt der levendegør viden i handling Tidlig opsporing af sygdomstegn hos borgere med demens Guide og værktøjer til et godt kompetenceudviklingsforløb med fokus på anvendelse af viden i

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Sådan kommer du godt i gang! - tværfaglige kurser om natur og sundhed

Sådan kommer du godt i gang! - tværfaglige kurser om natur og sundhed Sådan kommer du godt i gang! - tværfaglige kurser om natur og sundhed Af Nina B. Schriver og Eva Skytte At naturen kan øge vores sundhed og livskvalitet er de fleste enige om. Men hvis man vil arbejde

Læs mere