INTEGRATION BOLIG OG BOSÆTNING S E P T E M B E R

Transkript

1 INTEGRATION BOLIG OG BOSÆTNING EN ANALYSE AF UDFORD RINGER OG MULIGHEDER I SKANDERBORG KOMMUN E S E P T E M B E R

2 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING SAMMENFATNING DAGENS FLYGTNINGE OG INDVANDRERE Hvor mange Aldersfordeling Fra hvilke lande Bopæl Boligforhold MORGENDAGENS FLYGTNINGE? BOLIGER KRITERIUM Integrationsloven og boligplacering Baggrund Borgeren økonomi og huslejeniveauet Kommunens økonomi og flygtninges boligudgifter Bolig - Muligheder Lovgivning Økonomi og boliger der står klar til nye flygtninge Boligmulighed A Almene boliger Boligmulighed B - Kommunen som udlejer / Kommunalt ejede flygtningeboliger Boligmulighed C Kommunen som videreudlejer Boligmulighed D Privat udlejning direkte til nye flygtninge Midlertidig bolig Boligvisioner Baggrund Borgerens økonomi og nye lejeboliger i Skanderborg Kommune Forbedring af eksisterende boliger / boligområder Alment nybyggeri Anbefalinger KRITERIUM 1 - Boliger LOKALMILJØET KRITERIUM Baggrund Spredning kontra ghettodannelse Lokalmiljøet i Hørning, Ry, Galten og Skanderborg Midt Frivillige grupper Anbefalinger KRITERIUM 2 - Lokalmiljøet SKOLE, FRITID OG PASNING KRITERIUM Indledning B&U Distrikterne Beskrivelse af de fire skoledistrikter med toprogskapacitet Yderligere skoler med viden og erfaring på tosprogsområdet Potientielle nye skoledistrikter

3 7.5. EU borgere Status - daginstitutioner Anbefalinger KRITERIUM 3 Skole, fritid og pasning TRANSPORT KRITERIUM En borgergruppe uden bil Sent ankomne unge Anbefalinger KRITERIUM 4 - Offentlig transport KRITERIUM X OVERSIGT HVAD DER MANGLER I HVILKE LOKAL-OMRÅDER BILAG 1 BEGREBER OG DEFINITIONER I INTEGRATIONSSTATISTIKKEN

4 1. INDLEDNING Uddrag Fra Skanderborg Kommunes Integrationspolitik, vedtaget i Byrådet 28.maj 2008 Vision En vellykket integrationspolitik betyder, at borgere med flygtninge- og indvandrerbaggrund er sikret mulighed for deltagelse på lige fod med andre borgere i samfundets politiske, økonomiske, arbejdsmæssige, sociale, religiøse og kulturelle liv. Skanderborg Kommune lægger vægt på, at borgere med flygtninge- og indvandrerbaggrund bliver selvforsørgende gennem beskæftigelse, opnår adgang til uddannelse, deltager aktivt i kultur- og fritidslivet og oplever et tilhørsforhold til deres kommune og deres lokalområde. Service- og kvalitetsmål Nye borgere bliver boende i Skanderborg Kommune. Bolig og Bosætning Udarbejdelse af en bolig- og bosætningsstrategi, der kommer ghettodannelse i forkøbet og fremmer muligheden for en øget integration af både danskere og indvandrede i Skanderborg Kommunes forskellige boligområder. Det tilstræbes, at der i nye boligområder arbejdes med forskellige boligtyper, boligformer og fællesskaber, som fremmer mangfoldigheden og øger integrationen. Boligplacering af nye flygtninge I nærområdet, hvor borgere boligplaceres, skal der være adgang til offentlige transportmidler, der tilgodeser såvel arbejds- som fritidsliv. Der skal ved boligplaceringen af familier med børn tages højde for, at der i nærområdet er tilgængelige børnepasningstilbud, folkeskole med modtageklasse og relevante fritidstilbud. En eventuel midlertidig boligplacering skal følges op af en permanent boligplacering i samme nærområde. 4

5 Baggrund - Hvorfor en analyse? Integrationspolitikken og praksis I henhold til Skanderborg Kommunens Integrationsplan 2009/2010, skal fagsekretariatet Beskæftigelse & Sundhed tage initiativ til en tværfaglig analysegruppe, der skal levere en analyse af de eksisterende muligheder og forslag til initiativer med henblik på opfyldelse af målene for boligplaceringen, bolig og bosætning. Behovet for en analyse har bl.a. baggrund i, at administrationen har måttet konstatere, at boligplaceringerne af nye flygtninge på en række punkter ikke lever op til de integrationspolitiske målsætninger. Det har været vanskeligt at finde tilfredsstillende og sammenhængende løsninger i forhold til at skaffe - ledige boliger - i egnede lokalområder - med modtageklasser og egnede pasningsmuligheder - og med adgang til offentlig transport. Overblik og en fremtidig strategi En af udfordringerne er de mange fagområder, der er i spil, når nye flygtninge skal boligplaceres. Analysen skal derfor bidrage til at give et overblik over de forskellige fagområders problemstillinger og give løsninger, der enten tilgodeser alle fagområder eller peger på behovet for en prioritering. Analysens rammer Analysen kortlægger de aktuelle problemer og leverer en række anbefalinger og løsningsmuligheder, set i forlængelse af lovkrav og den kommunale integrationspolitik. Borgergruppen Analysen har særlig fokus på opgaven vedr. boligplaceringen af nye flygtninge. Forholdene omkring bolig- og bosætningsforholdene generelt for gruppen af indvandrere og efterkommere vil dog også indgå i et vist omfang i analysen. Definitioner herunder af de forskellige befolkningsgrupper kan findes i bilag 1. Analysens opbygning En sammenfatning af hele analysen findes indledningsvis i næste kapitel. Derefter følger en karakterstik af flygtninge og indvandrere i Skanderborg Kommune i dag og en beskrivelse af vilkårene for at forudsige fremtidens flygtninge og indvandrere. Dernæst udpeger analysen 4 kriterier for en vellykket boligplacering, der ligger i forlængelse af integrationspolitikkens målsætninger. Dette er også 4 brikker i puslespillet, hvor kommunen har en vis indflydelse og mulighed for at forme og regulere indsatsen. 1. Boliger 2. Lokalmiljø (frivillig-grupper/ressourcestærke borgere/ den etniske sammensætning i området) 3. Skole/fritid og børnepasning 4. Transport (adgangen til offentlig transport) Baggrund og status for de enkelte kriterier vil blive gennemgået og der vil i forlængelse heraf blive gennemgået en række muligheder for at løfte opgaven, - inden for og i sammenhæng med de øvrige kriterier. Afsender Analysegruppen har bestået af en repræsentant fra Beskæftigelse & Sundhed, Børn & Unge, Teknik & Miljø, og Plan & Erhverv. Derudover har GiS-funktionen og Analyseteamet (ØK) bidraget. Beskæftigelse & Sundhed har været tovholder i analysearbejdet. Analysegruppens medlemmer har repræsenteret hvert sit fagområde i forhold til en faglig viden i relation til integrationspolitikkens målsætninger. En ledelsesmæssig stillingtagen til anbefalingerne vil ske efter analysens afslutning. 5

6 Modtager Analysen afleveres til Beskæftigelses- og Sundhedschefen og Direktionen med henblik på stillingtagen til yderligere tiltag, herunder politisk og ledelsesmæssig opfølgning. Analysegruppen, september 2010 Mogens Sønderby Nielsen (B&U) Jacob Mogensen (P&E) Bjarne Rasmussen (T&M) Annette Holst (B&S) 6

7 2. SAMMENFATNING Handling og omtanke Den kommunale opgave vedr. boligplacering af nye flygtninge har i de seneste år været en svær opgave at løse for den kommunale administration, både i forhold til de lovmæssige forpligtigelser i henhold til Integrationsloven og til Skanderborg Kommunes Integrationspolitik. Problemstillingerne har i særlig grad handlet om manglen på egnede boliger, ghettodannelse i Højvangen, mangel på offentlige transportforbindelser og modtageskolerne/pasningstilbuddenes placering. Der er på den ene side en række akutte problemstillinger vedr. boligplaceringen af enlige (mænd), som kræver, at der her og nu åbnes for nye løsningsmuligheder. Samtidig er det afgørende, at løsningerne også søges i bæredygtige strategier, der ikke skaber nye problemer og risikerer at modarbejde målsætningerne vedr. indvandrere og efterkommeres bosætning i Skanderborg Kommune. Det vurderes også, at boligplaceringen og bosætningen blandt flygtninge og indvandrere er et omdrejningspunkt for mulighederne for at kunne for leve op til integrationspolitikkens øvrige målsætninger. Analysen sætter fokus på 4 kriterier, der bør tages i betragtning ved boligplaceringen af nye flygtninge i forlængelse af lovkrav og den kommunale integrationspolitik. Det er samtidig kriterier eller forhold, hvor kommunen har visse muligheder for at iværksætte nye tiltag og regulere indsatsen. 1. Boliger 2. Lokalmiljø 3. Skole, fritid og pasning 4. Offentlige transportmuligheder Morgendagens flygtninge og en fremtidig strategi Selve opgaven, der stilles kommunen, kan være langt sværere at få indflydelse på og bestemme. Udover, at den årlige kommunekvote for nye flygtninge kan variere, så kan nye flygtninge naturligvis udgøre alt fra enlige, til familier og til uledsagede flygtningebørn. Der kan være særdeles kort tid fra visiteringen, til kommunen skal stå klar og modtage de nye flygtninge. Derudover kan der være, hvad man kunne kalde kriterium X, - en række individuelle forhold, der bør tages i betragtning ved boligplaceringen. Det kan være forhold omkring sygdom, alder, handicap, etnicitet og naboskab m.m. Det er dermed et vilkår, at modtagelsen af nye flygtninge er forbundet med stor usikkerhed og mange variable faktorer, hvis man ønsker at lægge flerårige planer. Det betyder ikke, at man ikke skal lægge en strategi. Det er analysegruppens anbefaling, at analysen danner grundlag for udarbejdelsen af en sammenhængende strategi, der er langsigtet og samtidig åbner op for den nødvendige fleksibilitet i forhold til de mange uforudsigelige faktorer, der er i spil, når det handler om modtagelsen af flygtninge og bosætningen blandt flygtninge og indvandrere. Det anbefales endvidere, at kontakten til Udlændingeservice m.fl. har særlig høj prioritet, så Skanderborg Kommune bedst muligt kan tilrettelægge indsatsen. Som det fremgår af analysen, er det af særlig stor betydning for integrationsindsatsen i Skanderborg Kommune, at der også modtages nye familier, og ikke kun enlige mænd. Dagens flygtninge i Skanderborg Kommune statistikken Hvor mange I dag udgør indvandrere og efterkommere 4,6 % af befolkningen i Skanderborg Kommune og på landsplan er andelen 9,8 % af den samlede befolkning. Antallet/andelen af nye flygtninge, den enkelte kommune skal modtage, har hidtil bl.a. været beregnet ud fra andelen af flygtninge og indvandrere af befolkningen i kommunen. 7

8 Det betyder, alt andet lige, at Skanderborg Kommune fortsat bør indstille sig på at være modtagekommune for nye flygtninge, både i den nærmeste årrække og på lang sigt, - set i lyset af en befolkningsfremskrivning. Alder Danskere, indvandrere og efterkommere har vidt forskellige aldersprofiler. Mest bemærkelsesværdigt er det, at efterkommere har en markant yngre aldersprofil end danskere, og at en større del af indvandrere sammenlignet med danskere er i den erhvervsaktive alder. Integrationsministeriets seneste tal viser, at knap hver femte person i den erhvervsaktive alder i år 2050 vil være indvandrer eller efterkommer. Tendenserne på landsplan gælder også for Skanderborg Kommune. Hvorfra Arbejdsimmigranterne fra Tyrkiet, Pakistan og det tidl. Jugoslavien er ikke i samme grad bosiddende i Skanderborg Kommune, som i resten af landet. Tallene indikerer dermed, at de ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i Skanderborg Kommune i højere grad har en flygtningebaggrund, sammenlignet med landsgennemsnittet. Indvandringen fra Polen har i Skanderborg Kommune, ligesom i resten af landet, været stærkt stigende over den seneste årrække, og tilsyneladende har den økonomiske krise ikke betydet hverken et fald eller en stagnation i denne indvandring. Hvor i kommunen Vestlige indvandrere og efterkommere fordeler sig stort set på samme måde som borgere med dansk baggrund set i forhold til bopæl fordelt på skoledistrikt. Ser man til gengæld på de ikke-vestlige indvandrere og efterkommere, så bor de ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i mindre grad i landdistrikterne sammenlignet med borgere med dansk baggrund og indvandrere med vestlig baggrund. Koncentration i Skoledistrikt Niels Ebbesen og ghettodannelse i Højvangen 30 % af de ikke-vestlige og indvandrere og efterkommere i Skanderborg Kommune har bopæl i dette skoledistrikt. Dette gælder kun for 11 % af borgerne med dansk baggrund i Skanderborg Kommune. I forhold til andel af befolkningen udgør ikke-vestlige indvandrere og efterkommere 7 % af befolkningen i skoledistriktet Niels Ebbesen. Men en opgørelse på baggrund af skoledistrikt kommer til at dække over den reelle koncentration i de almene boliger i Højvangen. Det skønnes, jf. kap. 6 kriterium 2, at andelen af indvandrere og efterkommere på Poul La Cours Vej i dag er knap 70 %, og samlet set ligger andelen et sted mellem % i de almene boliger i Højvangen. En præcisering af de politiske målsætninger Ghettodannelse versus spredning At undgå ghettodannelse kræver selvsagt en vis spredning. Men hvor meget? Skal man søge at boligplacere nye flygtningefamilier i eksempelvis et mindre landsby-miljø? Det er analysegruppens vurdering, at det er ikke muligt at boligplacere nye flygtninge/familier i landsbysamfund og yderområder, hvis der skal tages højde for de eksisterende vilkår i Skanderborg Kommune - i forhold til almene boligers placering, offentlig transport til sprogskolen i Hørning og mulighederne for at tilbyde kvalificeret tosprogsundervisning i folkeskole og børnehaver. Det er endvidere analysegruppens vurdering, at en målsætning om at undgå ghettodannelse på nuværende tidspunkt i Skanderborg Kommune ikke behøver at indebære at mindre lokalsamfund/landsbysamfund anvendes til boligplaceringer. Det kan være relevant på et senere tidspunkt at genoverveje boligplaceringer i mindre lokalsamfund, men det bør ske ud fra en overordnet strategi og herunder samlet vurdering af bl.a. udviklingen i eksisterende modtageområder, sam- 8

9 mensætningen blandt nye kvoteflygtninge, boligforhold, lokalsamfundets ressourcer, offentlig transport og mulighederne for modtageklasser. Langt fra mål Men selvom man ikke vælger at boligplacere i landsbysamfundene, så står Skanderborg Kommune i dag stadig med en række større udfordringer for at kunne løfte opgaven i hovedbyerne, jf. de 4 kriterier. KRITERIUM 1 - Boliger Udfordringerne Siden kommunesammenlægningen har administrationen oplevet, at manglen på egnede boliger til nye flygtninge har været et voksende problem. Man har i flere og flere tilfælde stået i en situation, hvor man har været nødsaget til at boligplacere i de almene boliger i Højvangen. Ud over at skulle finde ledige boliger er en af udfordringerne ved boligjagten også, at introduktionsydelsen/starthjælpen medfører, at der skal findes boliger med forholdsvis lave huslejeniveauer. Boligmuligheder Forholdene omkring de 4 (5) typer af boliger/lejemål til boligplacering af nye flygtninge gennemgås i analysen med henblik på fremtidige muligheder i Skanderborg Kommune A. Almene boliger B. Kommunal udlejning egne boliger C. Kommunal udlejning (videreudlejning) private boliger D. Privat udlejning (E). Midlertidige boligplaceringer Analysen fremhæver fordele og ulemper ved de forskellige boligløsninger men peger også på, at der mangler et grundigere udredningsarbejde, hvis man vil vurdere de forskellige boligmuligheder op i mod hinanden i et kommunaløkonomisk perspektiv. Særligt i forhold til økonomien omkring de kommunalt ejede boliger til flygtninge er det pt. vanskeligt at gennemskue vilkårene. Der er dog ingen af mulighederne, der kan siges at være udgiftsneutrale for kommunen. Analysen peger på, at den nye anvisningsret til hver 6. almene familiebolig på ingen måde kan forventes at kunne tilgodese behovet i forhold til en ønsket strategi, hvor Ry og Galten prioriteres som de primære områder pt. for boligplaceringer. Boligkapaciteten i de eksisterende kommunalt ejede boliger er også langt fra tilstrækkelig til at dække behovet. Boligmulighederne C-D har endnu ikke været afprøvet, og der er naturligvis en række forhold omkring disse boligtyper, der bør tages højde for ved anvendelsen. Analysegruppen anbefaler vedr. KRITERIUM 1 Boliger At initiativer vedr. nye boliger til flygtninge altid ses i sammenhæng med de øvrige 3 kriterier og i forlængelse af en samlet strategi, der også tager højde for nye tendenser i flygtningenes sammensætning f.eks. familiestørrelse. At der åbnes, at alle 4 former for boligmuligheder/lejemål kan tages i brug, og boligløsningerne differentieres afhængigt af de lokale forhold og muligheder. At mulighederne for særaftaler i en afgrænset periode vedr. almene boliger i Ry og Galten undersøges. 9

10 At der tages initiativ til, at der også etableres aftaler om kommunal anvisningsret til ungdomsboliger. At mulighederne for privat udlejning afsøges, jf. bl.a. annoncering, administrativ opfølgning m.m. At der er opmærksomhed på den akutte situation vedr. egnede ledige boliger til enlige. At der tages initiativ til at skabe en større gennemsigtighed vedr. de kommunal-økonomiske vilkår for de 4 (5) former for lejemål/boligmuligheder. At der er fokus på at udnytte refusionsmulighederne for at få dækket lejetab. At en administrativ funktion/enhed, der har ansvaret for at skaffe boliger i forlængelse af en vedtaget strategi, rummer tværfaglige kompetencer. Det vil sige, at der f.eks. også er udlejningskyndige/bygningskyndige kompetencer til rådighed ifm. gennemgang af boligerne ved etableringen af lejekontrakter med private udlejere m.m. At der skabes et afsæt for en udvikling af visionære boligløsninger i henhold til kommuneplanen og de integrationspolitiske målsætninger. Nye alternative boligløsninger skal afsøges med opmærksomhed på boligstørrelse, typer i forhold til rådighedsbeløbet for nye flygtninge. Jf. analysens beregninger. Kap Der opfordres til at tænke nye samarbejdsstrukturer mellem kommune, boligforeninger og investorer, og herunder at bruge redskaberne omkring styringsreformen. Der er brug for kreative idéforslag, alternative finansieringsformer og ikke mindst nye visioner om arkitektur, udearealer og boligsociale forhold for at skabe bæredygtige betingelser for fremtidens boliger. KRITERIUM 2 - Lokalmiljøet Set i forlængelse af de integrationspolitiske målsætninger er det afgørende, at nye borgere bliver en del af et velfungerende lokalmiljø, der kan støtte deres integration. Lokalmiljøet er i analysen vurderet ud fra udvalgte fokuspunkter: Koncentrationen af borgere med ikke-vestlig baggrund. Jf. spredning kontra ghettodannelse. Sociale problemstillinger vedr. børn og unge i udvalgte byområder, herunder udviklingen i de almene boligområder. Ressourcestærke borgere i lokalområdet, set i lyset af betingelserne for etableringen af frivillig-grupper i lokalområdet Spredning og Højvangen Som det indledningsvist er nævnt i sammenfatningen, er det vurderingen, at målsætninger om at undgå ghettodannelse og at nye borgere kan integreres et velfungerende lokalmiljø, pt. stadig kan imødekommes ved at anvende hovedbyerne. Det er dog afgørende, at Højvangen ikke pt. anvendes til boligplaceringer af nye flygtninge. En række indikatorer peger på, at der stadig er alvorlige udfordringer i området i forhold til ghettodannelsen. Analysen gennemgår både konklusionerne fra Niras-rapporten 2008 og inddrager nyere vurderinger fra boligselskaberne og kommunale medarbejdere tilknyttet området. De frivillige kræfter Der i dag 3 frivilliggrupper på flygtningeområdet, der hver især varetager og iværksætter en række værdifulde aktiviteter for nye og gamle flygtninge. I forhold til frivilligindsatsen er der en række forhold, der er vigtige at tage højde for, hvis der skal skabes grobund for at etablere og fastholde nye frivillige kræfter. 10

11 Det er bl.a. vigtigt, at der er frivillige nok til at udgøre et team, der kan inspirere/sparre og hjælpe hinanden i forbindelse med planlægning og afvikling af sociale aktiviteter. Det betyder, at det i nye områder er en fordel, at der kommer et større antal flygtninge. Der er pt. ikke et netværk af frivillige i Galten, men den kommunale frivilligkoordinator kan evt. bidrage til oprettelse af et sådant nyt netværk. Det understreges dog, at succesen netop også afhænger af, at der er en vis grad af sandsynlighed for, at der også kommer et vist antal flygtninge til området. Analysegruppen anbefaler vedr. KRITERIUM 2 Lokalmiljøet At boligplaceringen tager højde for lokalmiljøets udvikling. At der er fokus på, at Galten og Ry er to ressourcestærke områder med erfaring og gode resultater i forhold til integrationen af flygtninge i lokalområdet, - og i forhold til andelen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere har plads til flere. At der pt. stoppes for placering af nye flygtninge i Højvangsområdet At der er fokus på, at mangel på almene boliger i øvrige dele af kommunen kan medføre yderligere tilstrømning og forstærke ghettodannelsen i Højvangen. At den nye form for kommunalt tilsyn med boligforeningerne, jf. styringsreformen, inddrager de integrationspolitiske målsætninger. o At der i forlængelse heraf skabes særligt fokus på udviklingen i Højvangen. At der tages initiativ til, at boligforeningerne nedbringer andelen af indvandrere og efterkommere. At der tages initiativ til at boligforeningerne kan anvende reglerne vedr. kombineret udlejning. At det sikres, at der er relevant statistik for området, så problemstillingerne løbende dokumenteres og vurderes. At den kommunale indsats understøtter visionære løsninger for boligområdet. Jf. kap At en samlet strategi vedr. boligplaceringen fortsat koordineres og udvikles i samarbejde med den kommunale frivilligindsats frivilligkoordinatoren. At strategien fastlægges i overensstemmelse med forudsætningerne på det frivillige område, herunder at der skal et vist antal nye flygtninge til i et givent nyt område, før et velfungerende frivillignetværk kan etableres. KRITERIUM 3 Skole, fritid og pasning Ud over at det skal lykkes at finde en passende bolig i et passende lokalmiljø, er det også nødvendigt at boligplaceringen af familier tager højde for, hvilke områder der har relevante pasningsmuligheder og modtageklasser i folkeskolen. Undersøgelser på landsplan viser, at det er meget vanskeligt at etablere og/eller opretholde den fornødne viden, erfaring og fokus på opgaven med tosprogede elever, når tosprogsprocenten bliver lavere end EVA evalueringsinstituttet

12 Derfor er det vigtigt, at nye familier etableres i lokalområder, hvor især skolerne er gearet til og kan håndtere tosprogsopgaven, så der skabes et tilstrækkeligt elevgrundlag med en tosprogs-procent på over 10. Dette er en balancegang, som fordrer planlægning og samarbejde på tværs af faggrupper og fagsekretariater. En balancegang mellem på den ene side, at andelen er stor nok i den enkelte institution til at fastholde kvaliteten, og på den anden side at man også forholder sig til risikoen for, at der fx i boligområderne dannes grupperinger, der kan modvirke en vellykket integration. Analysegruppen anbefaler vedr. KRITERIUM 3 Skole, fritid og pasning Det anbefales at fastholde de fire modtageskoler. De fire skoler dækker tilsammen lokalt og geografisk behovet for, at alle tosprogede kan modtage et kvalificeret skoletilbud. Det skal præciseres, at dette er under forudsætning af, at antallet af tosprogede elever er fordelt rigtigt på de fire skoler, så der skabes et tilstrækkeligt grundlag for, at skolerne kan opbygge og fastholde et kvalificeret skoletilbud. Det anbefales at stoppe placeringen af nye flygtninge i Højvangen. Det anbefales, at der i fremtiden primært satses på at placere nye flygtningefamilier enten i Ry eller i Galten. Begge skoledistrikter mangler elever med anden etnisk baggrund end dansk, og begge steder vil det ikke umiddelbart skabe problemer i boligområderne. Det er i forhold til Galten afgørende, at der etableres offentligtransport til/fra Hørning og Skanderborg by jf. kriterium 4. Det anbefales at fastholde niveauet i skoledistriktet omkring Højboskolen, så elevtallet på ca. 10 % bevares. Når hver af de fire skoler har mellem 10 og 15 % tosprogede elever, så de kan fastholde et kvalificeret skoletilbud, anbefales det at inddrage nye skoledistrikter. Jf. at Skanderborg kommune ligger langt under landsgennemsnittet for borgere flygtninge- og indvandrerbaggrund. Hvis antallet af nye EU-borgere i fremtiden er stagnerende eller stigende, bør det overvejes, hvordan kommunen kan evne at tilpasse (det lovpligtige) skoletilbud lokalt, jf. vestlige indvandreres bosætningsmønstre i Skanderborg Kommune. Det anbefales at overveje, hvilke muligheder flytninger af grænserne for skoledistrikterne rummer, ifht. at skabe balance mellem skolernes/institutionernes behov for et vist antal tosprogede børn og risikoen for ghettodannelse i særlige boligområder. KRITERIUM 4 - Transport Adgangen til offentlige transportmidler med rimelige afgangsintervaller er også en forudsætning for en vellykket boligplacering. Egen bil er ikke en realistisk mulighed for langt størstedelen af nye flygtninge, før efter en længere årrække. Mulighederne for offentlig transport til Sprogskolen i Hørning eller til et arbejde er naturligvis af afgørende betydning i et integrationsperspektiv. Konkret har Galten-området kun været anvendt i meget begrænset omfang til boligplacering af nye flygtninge, grundet dårlige busforbindelser til Hørning. Øvrige yderområder herunder også Låsby vurderes bl.a. med baggrund i mulighederne for offentligt transport til Hørning - ikke at være relevant i forbindelse med boligplaceringen af nye flygtninge. Hvis Galten igen skal modtage nye flygtninge, er det nødvendigt at sikre og styrke transportmulighederne til Hørning. Analysegruppen anbefaler vedr. KRITERIUM 4 - Transport At de integrationspolitiske målsætninger indgår i de kommunale strategier vedr. kollektiv trafik. 12

13 At kommunen sikrer den offentlig transport så nye flygtninge og familier kan boligplacers i Galten. At det i planlægningen af nye lokalruter medtænkes, at både unge og voksne flygtninge i integrationsperioden samt unge nye EU borgere har behov for offentlig transport fra yderområder til Skanderborg og Hørning. EN SAMLET STRATEGi Hvilke lokalområder skal prioriteres? Analysegruppen anbefaler, at Ry og Galten prioriteres - i særdeleshed når det gælder familier. Et af områderne skal evt. have 1. prioritet. Skanderborg Midt kan anvendes, når det handler om nye flygtninge uden børn. Udviklingen følges tæt jf. risiko for øget koncentration i Højvangen. Hørning holdes ved lige, og evt. nye kan bhutanere boligplaceres her. Ry og Galten bør dog ikke udelukkes, hvis der fortsat kommer nye flygtninge fra denne befolkningsgruppe. Mulighederne for at Stilling-området bliver næste skridt - på sigt - undersøges nærmere. Forudsætninger! Kontakten til Udlændingeservice har særlig prioritet. Alle fire boligmuligheder bringes i spil. Busforbindelse Galten Hørning fastholdes og forbedres. Det almene boligområde i Højvangen udelukkes som mulighed for boligplacering af nye flygtninge, og områdets udvikling følges gennem en årrække, før nye placeringer genovervejes. Udviklingen af nye alternative og visionære boligløsninger. Prioriteringer på tværs Det er oplagt, at målsætningerne vedr. boligplaceringen og bosætningen blandt flygtninge og indvandrere rækker ud over integrationspolitikken og både involverer og er afhængige af prioriteringerne inden for andre politik- og fagområder. Det betyder, at det naturligvis er afgørende, at en eventuel fremtidig strategi sikres implementering og opfølgning/regulering i et tværfagligt forum og indgår i de relevante politiske og ledelsesmæssige sammenhænge. Ledelsesinformation Det har ikke været muligt at fremskaffe tal, der har kunnet følge udviklingen i forhold til en integrationspolitisk målsætning om, at nye borgere bliver boende i Skanderborg Kommune. Det ville naturligvis være et temaområde, hvor det ville være hensigtsmæssigt at udvikle relevant statistik ledelsesinformation. En sådan løsning kan tænkes integreret i SOL (Skanderborg kommunes ledelsesinformationssystem), hvor der kan ske en opdatering af oplysningerne. Der ville kunne skabes et overblik både over til- og fraflytninger i forhold til en overordnet målsætning, men også et overblik over bosætningsmønstret i forhold til løbende at vurdere placeringen af nye kvoteflygtninge. 13

14 3. DAGENS FLYGTNINGE OG INDVANDRERE 3.1. Hvor mange Der bor pr. 1. januar 2010 i alt indvandrere og efterkommere fra vestlige lande i Danmark, svarende til 3,2 % af befolkningen, og indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, svarende til 6,6 % I Skanderborg Kommune bor der indvandrere og efterkommere fra vestlige lande, svarende til 1,9 %, og er indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, svarende til 2,7 % Det vil sige, at 4,6 % af befolkningen i Skanderborg Kommune pr. 1. januar 2010 er indvandrere og efterkommere, sammenlignet med 9,8 % på landsplan. Befolkningsfremskrivning I følge Danmarks Statistiks seneste befolkningsprognose skønnes det, at antallet af indvandrere og efterkommere fra vestlige lande stiger til i 2019 og i Det svarer til, at gruppens andel af befolkningen stiger til hhv. 3,6 % i 2019 og 4,4 % i Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande forventes ligeledes at stige til i 2019 og i Det svarer til, at gruppens andel af befolkningen stiger til hhv. 7,4 % i 2019 og til 9,6 % i Tabel 1 Fremskrivning af indvandrere og efterkommere , landsplan Landsplan (Andel af befolkningen i %) Indvandrere og efterkommere fra vestlige lande 3,2 3,6 4,4 Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande 6,6 7,4 9,6 Kilde: Danmarks Statistik En fremskrivning af andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande i Skanderborg Kommune, der alene beror på samme fremskrivningsprocent som på landsplan vil betyde, at denne gruppes andel af befolkningen i 2019 vil være 3 % stigende til 3,9 % i Tabel 2 Fremskrivning af antal indvandrere og efterkommere , Skanderborg Skanderborg (Andel af befolkningen i %) Indvandrere og efterkommere fra vestlige lande 1,9 2,1 2,6 Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande 2,7 3,0 3,9 Skanderborg (Antal) Indvandrere og efterkommere fra vestlige lande Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande Kilde: Egne fremskrivninger I fremskrivningen er der ingen regulering kommunerne imellem indregnet. Set i sammenhæng med, at man fordeler nye flygtninge i kommunerne ud fra bl.a. andel af befolkningen, vil en prognose for Skanderborg Kommune forventelig ligge et sted mellem 3 % og 7,4 % i år 2019, stigende til mellem 3,9 % og 9,6 % i år 2050, - vurderet ud fra gruppen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere. 2 Tal og fakta befolkningsstatistik om indvandrere og efterkommere, 2009, Revideret d.3. juli Integrationsministeriet. Kilde: noegletal.nyidanmark.dk Integrationsministeriet) Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, BEF13,og Danmarks Statistikbank, BEF3. 14

15 Befolkningsfremskrivningen er dermed en indikation på, at Skanderborg Kommune også i fremtiden bør indstille sig på at være modtage-kommune for nye flygtninge.! Antallet/andelen af nye flygtninge, den enkelte kommune skal modtage, fastsættes bl.a. i forhold til andelen af flygtninge og indvandrere i kommunen Aldersfordeling Danskere, indvandrere og efterkommere har vidt forskellige aldersprofiler. Mest markant er det, at efterkommere har en markant yngre aldersprofil end danskere, og at en større del af indvandrere sammenlignet med danskere er i den erhvervsaktive alder. Integrationsministeriets seneste tal viser, at knap hver femteperson i den erhvervsaktive alder i år 2050 vil være indvandrer eller efterkommer. 3 Tendenserne på landsplan gælder også for Skanderborg Kommune. Tabel 3 Aldersfordeling blandt indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande pr. 1. januar 2010 Nøgletallene viser den procentvise fordeling af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande på aldersgrupper. (i procent af antal indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande). Bemærk: Rumænien og Bulgarien optræder som ikke-vestlige lande i data for samtlige år trods deres indtræden i EU pr. 1. januar Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande 0 5 årige 6 15 årige årige årige årige 65+ I alt Skanderborg Kommune 8,3 17,9 15,3 26,2 28,5 3,8 100 Hele landet 8,4 16,7 16, , Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, BEF13. Tabel 4 Aldersfordeling blandt danskere pr. 1. januar 2010 Nøgletallene viser den procentvise fordeling af danskere (i procent af antal danskere). Danskere 0 5 årige 6 15 årige årige årige årige 65+ I alt Skanderborg Kommune 8,8 15,4 8,2 17,4 36,6 13,6 100 Hele landet 7,1 12,3 10,4 17,9 34,9 17,3 100 Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, BEF Integrationsministeriet,

16 3.3. Fra hvilke lande Tabel 5 viser de 10 lande øverst i statistikken for antallet af indvandrere og efterkommere fordelt på oprindelsesland i Skanderborg Kommune pr. 1. januar Tabel 5 Antal indvandrere og efterkommere fordelt på oprindelsesland i Skanderborg Kommune pr. 1. januar 2010 (Kun de 10 største grupper indgår i tabellen) Afghanistan 235 Tyskland 202 Bosnien-Hercegovina 196 Polen 186 Sri Lanka 136 Irak 135 Tyrkiet 121 Vietnam 120 Norge 98 Kilde: statistikbanken dst.dk De ikke vestlige indvandrere - Flygtning eller arbejdsimmigrant? Arbejdsimmigranterne fra Tyrkiet, Pakistan og det tidl. Jugoslavien er ikke i samme grad bosiddende i Skanderborg Kommune, som i resten af landet. Jf. tabel 6. Tallene indikerer dermed, at de ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i Skanderborg Kommune i højere grad har en flygtningebaggrund, sammenlignet med landsgennemsnittet. Tabel 6 Indvandrere og efterkommere fra udvalgte ikke-vestlige lande pr. 1. januar 2009 Nøgletallene viser antallet af indvandrere og efterkommere fra de pågældende lande i procent af det samlede antal indvandrere og efterkommere fra ikke vestlige lande pr. 1. januar i året. Bemærk: Rumænien og Bulgarien optræder som ikke-vestlige lande i data for samtlige år trods deres indtræden i EU pr. 1. januar Indvandrere og efterkommere Bosnien- Hercegovina Sri Lanka Irak Iran Libanon Pakistan Vietnam Jugoslavien Tyrkiet Somalia Skanderborg Kommune 0,5 7,6 13,3 3,1 9,1 9 3,7 0,9 0,3 7,4 Hele landet 4,8 16,4 6,2 4,7 3 8,2 4,2 6,7 5,6 3,9 Kilde: Integrationsministeriets udlændingedatabase i Danmarks Statistik, BEF29, og Danmarks Statistikbank, BEF3 Vestlige indvandrere nye arbejdsimmigranter fra bl.a. Polen Indvandringen fra Polen har ligesom i resten af landet været stærkt stigende over den seneste årrække, og tilsyneladende har den økonomiske krise ikke betydet hverken et fald eller en stagnation i indvandringen. Tabel 7 Antal indvandrere og efterkommere fra Polen pr. 1. januar År Skanderborg Kilde: Danmarks Statistikbank, 16

17 Integrationsloven nu med indvandrere Pr. 1. august 2010 er integrationslovens personkreds udvidet til at omfatte alle nyankomne udlændinge. Lovændringen er netop med baggrund i en ændring i indvandringsmønsteret, hvor arbejdskraftindvandrere og deres medfølgende familiemedlemmer samt udlændinge, der erhverver opholdsret i medfør af EU-reglerne, udgør en større del af indvandringen, mens antallet af flygtninge og familiesammenførte udlændinge har været vigende. Lovens terminologi tilpasses i øvrigt, så der fremover opereres med tre kategorier af udlændinge, nemlig flygtninge, familiesammenførte udlændinge og - som betegnelse for den gruppe af udlændinge, lovens personkreds udvides med, indvandrere. Ændringen betyder, at det kommunale tilbud fremover skal følge to spor: Et integrationsprogram, der rettes mod flygtninge og familiesammenførte og i hovedtræk viderefører tidligere introduktionsprogram og et mindre intensivt introduktionsforløb, der rettes mod indvandrere. De kommunale forpligtigelser i forhold til boligplacering gælder dog stadig kun for flygtninge. Kilde: Informationsbrev til samtlige kommunalbestyrelser, vedr. Lov nr. 573 af 31. maj 2010, Integrationsministeriet 1.juli Bopæl By kontra landdistrikter i Skanderborg Kommune Vestlige indvandrere og efterkommere fordeler sig stort set på samme måde som borgere med dansk baggrund set i forhold til bopæl fordelt på skoledistrikt. Jf. kort 2 og 3. Ser man til gengæld på de ikke-vestlige indvandrere og efterkommere, så bor de ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i mindre grad i landdistrikterne sammenlignet med borgere med dansk baggrund og indvandrere med vestlig baggrund. Jf. kort

18 Kort 1 Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i Skanderborg Kommune, fordelt på skoledistrikter, pr. 1. januar 2009 Antal og andel fordelt i fht. kommunen i alt Kilde: Statistik fra Kommune Års Service (KÅS) Danmarks Statistik 18

19 Kort 2 Borgere med dansk baggrund i Skanderborg Kommune, fordelt på skoledistrikter, pr. 1. januar 2009 Antal og andel fordelt i fht. kommunen i alt Kilde: Statistik fra Kommune Års Service (KÅS) Danmarks Statistik

20 Kort 3 Vestlige indvandrere og efterkommere i Skanderborg Kommune, fordelt på skoledistrikter, pr. 1. januar Antal og andel fordelt i fht. kommunen i alt Kilde: Statistik fra Kommune Års Service (KÅS) - Danmarks Statistik

21 40 % i Skanderborg Ud over en indikation på ghettodannelse kan sammenligninger af bopæl mellem de forskellige befolkningsgrupper, også give et vist billede af, om integrationsopgaven er ligelig fordelt mellem de forskellige lokalsamfund/ byer i kommunen. Befolkningsgrupper fordelt på skoledistrikter (udpluk fra kort 1 og 2). Tabel 8 Borgere med dansk baggrund Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere Hørning (2 distrikter) 13% 15% Ry 9% 10% Galten 7% 8% Skovby 7% 10% Skanderborg Niels E. 11% 30% Skanderborg Morten B. 14% 10% 40 % af alle ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i Skanderborg Kommune bor i de to skoledistrikter Morten Børup og Niels Ebbesen Skolen. Jf. tabel 1. Til sammenligning bor kun 25 % af borgerne med dansk baggrund i disse to skoledistrikter. Hvis man alene ser på skoledistrikt Niels Ebbesen Skolen, har 30 % af de ikke-vestlige og indvandrere og efterkommere i Skanderborg Kommune bopæl i dette skoledistrikt. Dette gælder kun for 11 % af borgere med dansk baggrund i Skanderborg Kommune.! I alderen 5-15 år er det 36 % af de ikke-vestlige indvandrere/børn, der har bopæl i Niels Ebbesen Skoledistrikt, hvorimod det kun gælder for 11 % af borgere/børn med dansk baggrund i alderen 5-15 år i Skanderborg Kommune. Koncentrationen i de almene boliger i Højvangen skjult i skoledistrikt-opgørelsen I forhold til befolkningssammensætningen er 7 % af alle borgere med bopæl i skoledistrikt Niels Ebbesen, pr. 1. januar 2009, ikke-vestlige indvandrere og efterkommere. Sammenholdt med at de udgør 2,7 % af befolkningen i Skanderborg Kommune, er denne fordeling selvfølgelig skæv, hvis målet er en vis spredning, der følger danskernes bopælsmønstre, og man ønsker, at lokalområderne i kommunen skal løfte en forholdsvis ligelig fordeling af integrationsopgaven. Man kunne dog samtidig argumentere for, at 7 % af en befolkning ikke er udtryk for en voldsom stor andel i forhold til en problematik omkring ghettodannelse. Men her er man nødt til at stille spørgsmålstegn ved, om skoledistrikt-modellen er hensigtsmæssigt lige præcis i denne sammenhæng. Skoledistrikt Niels Ebbesen er netop karakteriseret ved, at der ligger et forholdsvis afgrænset og isoleret alment boligområde i et skoledistrikt, der samtidig rummer et stort antal parcelhuse og borgere med dansk baggrund med forholdsvise høje indkomster. Man kunne argumentere for, at det svarer til at vurdere Gellerup under området Brabrand. Tallene fra boligforeningerne i Højvangen peger netop på, at der er så høj en koncentration af ikke-vestlige indvandrere i de almene boliger, at der er tale om ghettodannelse. Se kapitel 6: Lokalmiljøet Kriterium 2. 21

22 3.5. Boligforhold Landsplan 57,5 % af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande bor i almennyttigt boligbyggeri. Blandt indvandrere og efterkommere fra vestlige lande er den tilsvarende andel 15,4 %, og for danskere er andelen på 13,9 %. Den procentvise andel af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande, der bor i almennyttigt boligbyggeri, har stort set været uændret i perioden 2004 til Godt 24 % af samtlige beboere i den almene sektor er indvandrere eller efterkommere. Skanderborg Kommune Det har ikke været muligt at skaffe tal på andelen af alle ikke-vestlige indvandrere og efterkommere, der bor i almene boliger i Skanderborg Kommune. Men det skønnes, at andelen ligger højere end landsgennemsnittet grundet bl.a. en gennemsnitlig kortere opholdstid og forholdsvis høje huspriser Arbejdsmarkedstilknytning Diagrammet nedenfor viser beskæftigelsesfrekvensen for ikke-vestlige indvandrere og efterkommere hhv. danskere, fordelt på køn. Herkomst. Beskæftigelsesfrekvens og køn 2008 Skanderborg Ikke-vestl. Indv. & efterkomm. Mænd Kvinder Personer med dansk oprindelse Kilde: Den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS), Danmarks statistik Anm.: Opgørelsen omfatter kun personer i alderen år. Beskæftigelsesfrekvensen viser den andel af befolkningen, der er i beskæftigelse www. jobindsats.dk Tabel Antal personer på offentlig forsørgelse og de samlede offentlige forsørgelsesudgifter. Kun personer på og udgifter til a-dagpenge og Skanderborg kontanthjælp bredt Kommuner med samme rammevilkår Antal personer på offentlig forsørgelse i alt heraf ikke-vestlige indvandrere og efterkommere, % 7,2 7,5 Offentlige udgifter til forsørgelse i alt, kr heraf til ikke-vestlige indvandrere og efterkommere, % 8,3 8,2 Kilde: 22

23 ! Ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i Skanderborg Kommune udgør 2,7 % af befolkningen pr. 1. januar 2010 og 7,2 % af antallet af personer på offentlige forsørgelse (8,3 % af de offentlige udgifter til forsørgelse i Skanderborg Kommune) Indkomst De kommunale nøgletal (KÅS) fra Danmarks Statistik kan desværre ikke vise indkomst fordelt på vestlige og ikkevestlige indvandrere. Det vil sige, at de tilgængelige tal viser tal samlet for gruppen af indvandrere uafhængigt af, om der er tale om en højtuddannet arbejdsimmigrant eller en flygtning fra et 3. verdens land. På trods af dette forbehold viser KÅS-tallene, at andelen af indvandrere og efterkommere, der har en indkomst under kr., er 2,6 gange højere end andelen af personer med dansk oprindelse. Forskellen i indkomstintervallerne mellem kr. og kr. er derimod meget lille, mens andelen af personer med indkomster over kr. næsten er dobbelt så stor blandt personer med dansk oprindelse. Tabel 10 Personindkomst 2007 Dansk oprindelse Indvandrere og efterkommere Under kr. 10 % 26 % kr. 21 % 22 % kr. 26 % 28 % kr % 24 % 100 % 100 % Kås nøgletal: Særkørsel fra Danmarks Statistik 2009 Note: Indkomst er den skattepligtige indkomst 3.8. Flytter flygtningene ud af Skanderborg Kommune? Det har ikke været muligt at fremskaffe tal, der har kunnet følge udviklingen i forhold til en integrationspolitisk målsætning om, at nye borgere bliver boende i Skanderborg Kommune. Det ville naturligvis være et temaområde, hvor det ville være hensigtsmæssigt at udvikle relevant statisitik ledelsesinformation. En sådan løsning kan tænkes integreret i SOL (Skanderborg kommunes ledelsesinformationssystem), hvor der kan ske en opdatering af oplysningerne, så der opnås et overblik både over til- og fraflytninger i forhold til en overordnet målsætning, men også over bosætningsmønstret i forhold til løbende at vurdere placeringen af nye kvoteflygtninge. Det skal bemærkes, at det i den sammenhæng kan være vigtigt også at skele til bl.a. alder, da det i ungdomsårene kan udgøre et positivt tegn at flytte fra kommunen med sigte på uddannelse i de større byer. Jf. også de integrationspolitiske målsætninger vedr. unge og ungdomsuddannelse. 23

24 4. MORGENDAGENS FLYGTNINGE? Baggrund for ophold i Danmark Følgende grupper har, eller kan få, ret til at opholde sig i Danmark: 1) nordiske statsborgere 2) udlændinge, som ønsker at arbejde eller studere 3) EU/EØS statsborgere 4) udlændinge med nær familie i Danmark (familiesammenføring) 5) udlændinge med behov for international beskyttelse (asyl). Set over en 10årig periode har indvandringsmønsteret ændret sig en del. Antallet og andelen af opholdstilladelser, der er givet i forbindelse med arbejde eller studie, er langt større end tidligere (2-3). Kilde: Nyt fra Danmarks Statistik nr. 51, 9.feb. 2009; Tal og Fakta på udlændingeområdet 2009, Integrationsministeriet forår 2009 De kommunale opgaver I henhold til Integrationsloven påhviler det kommunerne at boligplacere flygtninge, som Udlændingeservice har visiteret til kommunen (jf. gruppe 5) at tilbyde et integrationsprogram til flygtninge og familiesammenførte (jf. gruppe 4 og 5) samt at tilbyde indvandrere et introduktionsforløb (jf. gruppe 2-3). (Jf. ny lovændring om en udvidelse af Integrationslovens personkreds, pr. 1.august 2010.) Bemærk dog at de kommunale opgaver over for flygtninge og indvandrere ikke alene er reguleret af Integrationsloven (jf. Lov om danskuddannelse, Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats, Folkeskoleloven m.fl.). Kommunekvoter Efter integrationsloven er det Udlændingeservice, som med udgangspunkt i de aftalte eller fastsatte kvoter afgør, i hvilken kommune de udlændinge, der får meddelt opholdstilladelse (flygtningestatus og opholdstilladelse på andet grundlag i asylsager), skal tage bopæl (visitering). På baggrund af landstallene forsøger landets kommunekontaktråd at blive enige om, hvordan flygtningene skal fordeles mellem regionerne - på regionskvoter. Derefter forsøger kommunerne at fordele regionskvoterne på kommunekvoter. Kommunerne i Region Midtjylland har hidtil fulgt Udlændingeservices matematiske model. Modellen er baseret på objektive kriterier som befolkningsgrundlag, antal familiesammenførte samt andel af flygtninge og indvandrere i befolkningen. Skanderborg Kommunes kvoter - antallet af personer uanset alder: 38 pers pers pers pers Kvoterne er vejledende, og de faktiske visiteringer til kommunen må variere med op til 50 %. Hvis Udlændingeservice vurderer, at der er ændringer i antallet af flygtninge, der opnår opholdstilladelse, der kan medføre, at man ikke holder sig inden for en 50 % margen, kan nye kvoter blive meddelt kommunerne. De nye kvoter skal så igen fordeles/forhandles kommunerne imellem inden for de enkelte regioner. I 2010 er kvoten lige blevet reguleret med 47 %, og Skanderborg Kommune er gået fra 23 til 34 personer. Dette er så det nye udgangspunkt, hvorfra kvoten igen kan variere med op til 50 %. Typer af flygtninge Flygtningebegrebet rummer både FN-kvoteflygtninge, der kommer direkte fra f.eks. flygtningelejre til en kommune, og flygtninge, der kan have været i Danmark i en længere periode, før de bliver visiteret til en kommune. (jf. opholdstilladelse). Samlet set kommer cirka halvdelen fra hver gruppe/type. 24

25 Der er i de seneste år sket en stigning i antallet af uledsagede mindreårige. Det vil sige børn/unge u. 18 år, der selv er kommet til landet. Det er primært drenge i alderen år. Størstedelen af de flygtninge, som Skanderborg Kommune modtager pt. ( ), er enlige mænd fra asylcentrene. Der udsendes fremover et nyhedsbrev i begyndelsen af 2. og 4. kvartal fra Udlændingeservice (US) i Integrationsministeriet, hvori der vil være en beskrivelse af flygtningeprofilen nu og her samt besluttede kvoter og udvælgelsesrejser. Beskrivelsen vil indeholde oplysninger som fx familiestørrelser kontra enlige, nationaliteter, mv. Uddrag fra nyhedsbrev sep. 2010: En kvoteudvælgelsesrejse til Nepal starter den 27. september, hvor man udtager ca bhutanesiske flygtninge. Der er desuden planlagt en udvælgelsesrejse sidst på året til Kenya, hvor der skal udvælges ca. 80 congolesere. Endelig er de tre store asylansøgergrupper på centre her i landet (ca. 80 % af den samlede gruppe) [fra centrene] kurdere fra Syrien, kurdere fra Iran og Afghanere. Desuden er langt hovedparten enlige. Endvidere består gruppen af uledsagede mindreårige hovedsagelig af unge mænd mellem 15 og 17 år. Vi ved, at vi ikke ved noget med sikkerhed! Som det fremgår af ovenstående, er mulighederne for at lægge faste flerårige planer på området meget vanskelige, hvis man forestiller sig, at man eksempelvis kan forberede sig på at modtage bestemte befolkningsgrupper. Det er Integrationsministeren, der én gang årligt fastlægger, hvor næste års såkaldte udvælgelsesrejser skal gå til, med henblik på at modtage FN-kvote-flygtninge. Og det er selvsagt en vanskelig opgave at forudsige hvilken politisk prioritering, der vil ske af morgendagens brændpunkter. Det kan derfor være forbundet med stor usikkerhed at forudsige noget om nye flygtninge i forhold til antallet, baggrund og ankomsttidspunkt. Anbefaling De usikre betingelser omkring informationerne om nye flygtninge og de korte tidsfrister betyder, at kommunen bør indstille sig på at udvikle et fleksibelt beredskab, hvor forskellige muligheder er tilgængelige, herunder boligmuligheder. De kommunale ønsker Udlændingeservice skal ved visiteringen af den enkelte flygtning til en kommune blandt andet lægge vægt på den enkelte flygtnings personlige forhold. Derudover kan der være forhold i den enkelte kommune, der også skal vægtes. Det har hidtil været muligt for kommunerne at indgive prioriteringer til Udlændingeservice i forhold til eksempelvis baggrund, etnicitet, familiestatus og uddannelse. Det kan netop være afgørende, at kommunen får gjort opmærksom på, at man eksempelvis ikke råder over mindre lejligheder og derfor vil have vanskeligt ved at boligplacere enlige. Det kan også være ønsket om at fastholde en tosprogsindsats i visse folkeskoler, der som nu i Skanderborg Kommune, betyder, at det vil være hensigtsmæssigt at modtage familier (jf. kapitel 7 kriterium 3). Hvorvidt man ønsker at modtage flygtninge fra asylcentrene eller FN-kvoteflygtninge har tidligere været et ønske, som Udlændingeservice har efterkommet, og det vil være hensigtsmæssigt, at den enkelte kommune tager stilling til disse to muligheder. Den enkelte kommune vil ved modtagelse af FN-kvoteflygtninge oftest have mere tid til planlægningen, da der typisk er en længere tidshorisont fra beskeden om, at nye er på vej til selve ankomsten. Det kan bl.a. have stor betydning for at kunne nå at skaffe en egnet bolig, og som nævnt i kap er der netop mulighed for 100 % refusion af huslejetabet i venteperioden. Dertil kommer, at størstedelen af familierne vil være at finde blandt FN-kvoteflygtningene. 25

26 Udlændingeservice/visiteringsenheden har i praksis i det seneste halvår haft vanskeligheder ved at efterkomme kommunernes ønsker. Der er dog nu taget initiativ til et nyhedsbrev, jf. ovenstående, som bl.a. skal beskrive en aktuel flygtningeprofil, så kommunens ønsker bedre kan matche den reelle flygtningegruppe. Kampen om familierne Skanderborg Kommune har hidtil ønsket at prioritere at modtage familier. I forlængelse af analysens resultater vil Analysegruppen anbefale, at denne prioritet fastholdes. Det er dog også indtrykket, at flere kommuner som Skanderborg Kommune har problemer med f.eks. at finde boliger til enlige, og at der derfor er rift om familierne. Det er derfor særlig vigtigt at være opmærksom, når en beslutning er på vej i forbindelse med udvælgelsesrejserne til FN-flygtningelejrene. Det er naturligvis altid vigtigt at have en tæt kontakt til Udlændingeservice (US), så man er bekendt med forholdene i Skanderborg Kommune og eksempelvis udviklingen af en samlet strategi i Skanderborg Kommune. Udlændingeservice bør også være opmærksom på, at kommuner, der grænser op til Århus Kommune, formentlig har særlige vanskelige vilkår i forhold til at skulle integrere/fastholde enlige uden børn. Det kan i den forbindelse også være afgørende at tage højde for etnicitet i forhold til hvilke befolkningsgrupper, der kan være motiveret til at flytte til Århus. Man kunne med fordel udvikle statistik/ledelsesinformation omkring til- og fraflytninger i Skanderborg Kommune, og man ville dermed kunne følge udviklingen og få yderligere dokumentation i forhold til en formodning om, at der er en større fraflytning blandt enlige flygtninge uden børn. Jf. også kap Anbefaling Analysegruppen anbefaler, at kontakten til Udlændingeservice har særlig høj prioritet. 26

27 5. BOLIGER KRITERIUM Integrationsloven og boligplacering 12. Kommunalbestyrelsen skal snarest muligt, efter at ansvaret for en flygtning er overgået til kommunalbestyrelsen, anvise boliger til de flygtninge, som Udlændingeservice visiterer til kommunen efter 10, jf. dog stk. 2. Hvis lejen overstiger halvdelen af husstandsindkomsten, kan kommunalbestyrelsen ikke nægte at yde fuld støtte i medfør af 15 i lov om individuel boligstøtte. 15. Udnytter kommunalbestyrelsen ikke i tilstrækkeligt omfang sine muligheder for at anvise permanente boliger til de flygtninge, som Udlændingeservice har visiteret til kommunen, kan Udlændingeservice med henblik på at anvise boliger til de pågældende på vegne af kommunalbestyrelsen og for kommunens regning indgå aftaler om at erhverve, indrette eller leje ejendomme i kommunen Baggrund Boligmangel Administrationen har siden kommunesammenlægningen oplevet, at det har været vanskeligt at skaffe egnede boliger til nye flygtninge. Man har i flere tilfælde været nødsaget til at boligplacere i de almene boliger i Højvangen på trods af, at området på en række punkter kan karakteriseres som ghetto. Jf. andelen af borgere med flygtninge- og indvandrerbaggrund i boligområdet, områdets sociale problemstillinger m.m. (se kapitel 6 Kriterium 2). Cirka halvdelen af de permanente boligplaceringer i perioden 2008 sep er sket i de almene boliger i Højvangen. Placeringen af den ledige bolig har i praksis været en af de mest afgørende faktorer for den permanente boligplacering af nye flygtninge. Det har naturligvis givet uhensigtsmæssige begrænsninger i mulighederne for at foretage en helhedsvurdering i relation til den enkelte borgers/families behov og i henhold til de integrationspolitiske målsætninger. Boliger til boligplaceringen af nye flygtninge er siden kommunesammenlægningen søgt dels gennem almene boliger og dels gennem kommunens egne boliger. Kommunens boliger Kommunens egne boliger til flygtninge har på ingen måde kunnet dække behovet. Det skyldes både, at antallet, størrelsen og beliggenheden af boligerne har givet begrænsninger. Derudover er en række af boligerne anvendt til permanente boligplaceringer (jf. kap ). Gl. aftaler m. almene boligforeninger Heller ikke tildelingerne eller forespørgslerne på de almene boliger har givet tilfredsstillende muligheder. En række af de almene boliger er erhvervet via aftaler med boligforeninger indgået i de gamle kommuner. Tildelingen af boliger gennem disse aftaler har ifølge administrationen ikke kunnet dække behovet i forhold til timing og match, jf. forhold som ankomsttidspunktet til kommunen, familiestørrelsen og boligens beliggenhed. Disse boliger har været placeret i Hørning, Ry og Galten. Den tidligere (gl.) Skanderborg Kommune har ikke haft aftaler med boligforeningerne (Boligerne i Højvangen er tildelt på baggrund af forespørgsler fra administrationen.) De anviste ledige almene boliger i Galten har kun få gange været anvendt til flygtninge, grundet problemerne med dels transportforbindelserne til sprogskolen i Hørning og dels en manglende frivilligforening lokalmiljøet. Nye aftaler er indgået med boligforeningerne. Se kapitel

28 5.3. Borgeren økonomi og huslejeniveauet En af de afgørende faktorer, den kommunale boligindsats ikke har indflydelse på, er borgerens starthjælp/introduktionsydelse. Boligplaceringen af nye flygtninge forudsætter derfor, at boligudgifterne indgår i vurderingen og dermed at boligudgifterne ses i forhold til starthjælpsniveauet Nedenfor er vist vejledende eksempler på de huslejebeløb, som administrationen i dag forsøger at finde ledige boliger til - med henblik på en permanent boligplacering. Tabel 11 Vejledende max. boligudgifter for nye flygtninge August 2010 (interne cirka beløb) Netto Brutto Starthjælp 2010-takst Enlige u Enlige o par u. børn par med 2 børn par med 4 børn Baggrunden for udregningen vedr. familierne er her forenklet. Boligstøttereglerne kan vanskeliggøre én enkelt standard for vejledende huslejestørrelser for familier. Huslejen og enkeltydelser Det er vigtigt at være opmærksom på, at borgeren kan have behov for/og ret til økonomisk hjælp til enkeltydelser (medicin, tandlæge og uforudsete udgifter), hvis rådighedsbeløbet bliver for lavt - f.eks. når boligudgiften er for høj. Huslejen og beskæftigelse Udover at økonomien skal hænge sammen for nyankomne flygtninge, er det også afgørende med henblik på at fastholde et vist økonomisk incitament for at opnå beskæftigelse, at huslejen er forholdsvis lav. Regnestykket kan være kompliceret, men generelt kan man sige, at når beskæftigelse opnås for den ene part i en familie på starthjælp, vil ægtefællens starthjælp blive nedsat. Boligstøtte og økonomisk friplads i institution vil bortfalde eller nedsættes, og der vil typisk være ekstraudgifter til transport. Jo højere husleje desto højere boligstøtte og risiko for at det økonomiske incitament for beskæftigelse ikke er til stede (på kort sigt). Bemærk, at man (i tilfælde af at beskæftigelse ikke er opnået) vedbliver at være på starthjæpsniveau, uafhængigt af at man overgår fra Integrationsloven til Lov om Aktiv Beskæftigelsesindsats (LAB/LAS) efter den 3 årige integrationsperiode Kommunens økonomi og flygtninges boligudgifter Kommunen har en række økonomiske forpligtigelser i forbindelse med flygtninges boligudgifter. Det gælder pligtlån til betaling af beboerindskud o. lign. garanti for fraflytningsudgifter. Der ydes 100 % refusion af staten til disse udgifter/lån. 28

29 Pligtlån til betaling af beboerindskud, forudbetalt leje, depositum eller lignende Når flygtninge ansøger om lån til betaling af beløb, der skal betales ved indflytning, er låneadgangen for at opnå pligtlån udvidet. Området for pligtlån til flygtninge omfatter - alle almene boliger - lejligheder i alment byggeri, når flere unge flygtninge i fællesskab lejer en lejlighed med 3 eller flere beboelsesrum - kommunalt eller privat udlejningsbyggeri, både etagebyggeri og parcelhuse. Garanti for fraflytningsudgifter Når en flygtning opnår lån eller garanti for lån til betaling af forudbetalt leje eller depositum i privat udlejningsbyggeri, skal kommunen efter ansøgning yde garanti for de kontraktmæssige forpligtelser over for udlejeren til istandsættelse af boligen ved fraflytning. Kommunen bør ved ydelse af garanti for istandsættelsesomkostninger være opmærksom på lejlighedens vedligeholdelsestilstand og bistå flygtningen med registrering heraf. I modsat fald kan flygtningen ved fraflytning fra boligen blive stillet over for at skulle udbedre mangler, som allerede var i boligen før indflytning. Udgifterne ved udbedring af mangler ved fraflytning dækkes af garantien. Garantien indfries af kommunen, og flygtningen skal herefter tilbagebetale det udløste garantibeløb til kommunen. Garanti for fraflytningsudgifter i almene boliger er reguleret via Lov om Almene boliger. Refusion Staten dækker kommunernes udgifter i forbindelse med pligtlån og istandsætttelsesgarantien. Refusion af disse udgifter/udlånsmidler stilles til rådighed med 100 %. 100 % refusion gives også til kommunale udgifter i form af lejetab, dvs. kommunens udgifter til boligleje inden flygtningen ankommer (se afsnit ). Kilde: Notat, Boligindskud, lejetab og fraflytningsgaranti, KL 20 august

30 5.5. Bolig - Muligheder Nedenstående 4 typer af boliger/lejemål til boligplacering af nye flygtninge vil blive gennemgået med henblik på fremtidige muligheder i Skanderborg Kommune: A. Almene boliger B. Kommunal udlejning egne boliger C. Kommunal udlejning private boliger D. Privat udlejning (E). Midlertidige boligplaceringer Lovgivning Økonomi og boliger der står klar til nye flygtninge For alle 4 muligheder gælder det, at hvis en lejlighed af ejeren stilles til rådighed for kommunen til brug for udlejning til flygtninge, og tilbuddet accepteres, betaler kommunen lejen fra det tidspunkt, hvor lejligheden er til rådighed, og indtil udlejning sker.! Kommunen får 100 % statsrefusion for den leje, der betales for en bolig fra det tidspunkt, nye flygtninge er visiteret til kommunen og indtil selve ankomsten. Refusionsmulighederne gælder, uanset om udlejning sker direkte fra den private udlejer, eller kommunen lejer lejligheden og efterfølgende fremlejer den til en flygtningehusstand. Refusionsordningen omfatter også boliger, som en kommune ejer eller erhverver med henblik på udlejning til flygtninge. Refusionsmuligheden gælder dog ikke, hvis flygtningen anvises en midlertidig bolig (jf. mulighed E). Kilde: KL Notat, Boligindskudslån, lejetab og fraflytningsgaranti, d. 20. august Boligmulighed A Almene boliger Kapaciteten i Skanderborg Kommune Tabel 12 Oversigt over aktive boligforeninger med almene boliger i Skanderborg Kommune Almene familieboliger Ældreboliger Ungdomsboliger Total Organisationer Højbjerg Andelsboligforening Skanderborg Andelsboligforening Boligselskabet Præstehaven Midtjysk Boligselskab Arbejdernes Andels Boligforening Ry Andelsboligforening af Domea Låsby (tidl. Ry Ældreboligselskab) Lejerbo, Galten Hærvejens Boligforening Skanderborg Ældreboligselskab I alt Landsbyggefondens stamdata for almene boliger, 31.august 2010 Kapaciteten i forhold de almene familieboliger er mest relevant at have fokus på jf. betingelserne for en permanent boligplacering. 30

31 Ungdomsboliger Lovens krav om at tilbyde en permanent boligplacering af nye flygtninge kan som udgangspunkt ikke imødekommes via ungdomsboliger, da disse lejemål anses for værende midlertidige. Det er dog muligt i visse tilfælde. Man kunne f.eks. forestille sig, at den unge flygtning i forbindelse med integrationskontrakten får lagt en uddannelsesplan, der rækker udover den 3 årige integrationsperiode. Ungdomsboligen vil derigennem også være til rådighed efter integrationsperiodens udløb. Der er i nærværende analyse fokuseret på de almene familieboliger, der ikke har begrænsninger i forhold til lejemålets ophør. Det vil dog i forbindelse med den generelle mangel på boliger til enlige (uden børn) være aktuelt, at ungdomsboligerne indgår og anvendes i de relevante tilfælde. Fordelingen af kapaciteten Fordelingen af de almene familieboliger, jf. kort nr.4 på næste side, viser bl.a., at en stor del af kapaciteten netop ligger i skoledistrikt Niels Ebbesen, hvor analysegruppen anbefaler et stop for nye boligplaceringer af flygtninge. Det er bemærkelsesværdigt, hvor stor en andel af de almene boliger der ligger i Skanderborg Midt sammenlignet med hvor lille en andel af de ikke-vestlige indvandrere og efterkommere, der bor i dette skoledistrikt. I forhold til kriterium 2 - Lokal-miljø og ghettodannelse er det naturligvis også vigtigt, at være opmærksom på fordelingen/beliggenheden af boligerne i de enkelte skoledistrikter og herunder boligtype og antal/koncentrationen af boligerne. Det skal bemærkes, at den forholdsvis lave andel af m2 i skoledistrikt Gyvelhøj er lidt misvisende, da en stor andel af de almene boliger i skoledistrikt Skovby er beliggende i Galten by, jf. kort 4, og derfor også kan indregnes som egnede boliger i relation til at boligplacere nye borgere i Galten. Se i øvrigt kap Boligvisioner for en oversigt over andel af boliger i almennyttige boligselskaber ud af det samlede antal husstande i Skanderborg Kommune. Kapaciteten og enlige i Skanderborg Midt? Analysegruppen er ikke afklaret i spørgsmålet, i hvilket omfang Skanderborg Midt skal anvendes. Det anbefales dog entydigt, at hvis der boligplaceres nye flygtninge i dette skoledistrikt, skal det pt. kun være flygtninge uden børn, der boligplaceres her, jf. kap. 7. Kriterium 3. (Alle tosprogede skolebørn, der placeres i skoledistrikt Morten Børup, vil skulle gå i skole på Niels Ebbesen Skolen). I forhold til enlige/par uden børn, er spørgsmålet, i hvilket omfang de to byområder Niels Ebbesen og Morten Børup skal anskues samlet som Skanderborg By - i forhold til andelen af ikke-vestlige indvandrere sammenlignet med andelen/fordelingen i resten af kommunen (Jf. kap. 6. Kriterium 2). Det skal dog også bemærkes, at kapaciteten i Skanderborg Midt også er begrænset i forhold til egnede almene boliger til enlige. 31

32 Kort 4: Almene familieboliger i Skanderborg Kommune, marts Antal og m2 fordelt på skoledistrikter 32

33 Nye aftaler m. boligforeningerne i Skanderborg Kommune Kommunerne kan enten via en beslutning i medfør af almenboliglovens 59 stk.1 eller stk. 2 få indtil hver fjerde ledige almene familiebolig stillet til rådighed for kommunen - til løsning af påtrængende boligsociale opgaver. På baggrund af Byrådets beslutning på byrådsmøde d. 26. maj 2010 vil der blive indgået nye samarbejdsaftaler med boligorganisationerne. Skanderborg Kommune får her ret til at anvise hver 6. ledigblevne familiebolig i hver af de 12 boligorganisationers afdelinger (Jf. almenboliglovens 59, stk. 2). Byrådets beslutning indeholder retningslinjer for anvisningen, hvoraf følger at boligerne primært vil blive anvendt ved modtagelsen af flygtninge og i udmøntningen af integrationspolitikken, samt til husvilde i enkelte særlige sociale sager, f.eks. kvinder med børn, som skal hjælpes ud af et voldeligt forhold, eller i helt særlige akutte situationer. Den nuværende aftale indebærer, at kommunen ikke skal betale nogen former for leje for de anviste lejligheder, hvis kommunen ikke ønsker at anvende tilbuddet. Flere eller færre boliger efter den nye aftale? Hvis det alene handlede om at skaffe en bolig, vil den nye aftale formentlig betyde, at der vil være en stigning i antallet af almene familieboliger til rådighed for kommunen. De almene boliger i gl. Skanderborg Kommune har ikke tidligere har været omfattet af en aftale i henhold til almenlovens 59, og en forholdsvis stor af del af boligkapaciteten i (ny)skanderborg Kommune er placeret her. Dertil kommer, at der er sket en skærpelse af retningslinjerne i forhold til at kunne blive anvist via den boligsociale liste, hvilket kan betyde, at et større antal lejligheder vil være til rådighed for nye flygtninge. I Ry, Galten og Hørning betyder den nye aftale dog en væsentlig nedgang i tildelingen i forhold til tidligere aftaler (tidligere hver 3. og 4. - Galten/Skovby). Boligernes størrelse Set i lyset af at Skanderborg Kommune har ønsket at modtage flygtningefamilier, modtages der pt. forholdsvis mange enlige flygtninge mænd. Ud over i de almene boliger i Højvangen er der er ud af den samlede boligmængde i Skanderborg Kommune et forholdsvist begrænset antal almene familieboliger, der er 1 vær./1½ vær.. Der er en forholdsvis stor fraflytningsfrekvens for 1 vær. lejligheder, men samtidig er der et begrænset antal til rådighed. Ud af det samlede antal på 2560 almene familieboliger, er der omkring vær. lejligheder. Men heraf er de 70 af lejlighederne beliggende i Højvangen. Det er dog også tvivlsomt, om hver 6. lejlighed inklusiv Højvangens boliger, ville kunne løse problemet. Der er både tale om, at der er begrænset kapacitet i forhold til fremtidige nye flygtninge, samtidig er der også et vist antal enlige flygtninge, der pt. bor i midlertidige boliger i Skanderborg Kommune (primært i Ry), og som skal tilbydes et permanent bolig snarest muligt. (jf. oversigt over kommunale boliger til flygtninge, kap ) Anbefaling Den akutte mangel på egnede boliger til enlige bør ikke søges afhjulpet med boligplaceringer i Højvangen (Se kriterium 2 kap. 6). Det er henhold til lov om almene boliger ikke muligt for kommunen at videreudleje almene boliger til f.eks. flygtninge. Det vurderes dermed, at det pt. ikke er praktisk muligt at etablere f.eks. bofællesskaber i større almene boliger. (Kræver flere lejekontrakter på den samme bolig). Spørgsmålet er naturligvis også om bofællesskaber, i forhold til permanente boligplaceringer, åbner for tilfredsstillende løsninger. 33

34 Boligens beliggenhed versus en ønsket strategi Det er særligt vigtigt at påpege, at behovet for boliger skal ses i sammenhæng med de øvrige kriterier for en egnet bolig. Analysen indebærer en anbefaling, hvor ingen nye flygtninge boligplaceres i skoledistrikt Niels Ebbesen. Jf. kriterium 2 og 3. (Kap. 6 og 7). Og Skanderborg midt/skoledistrikt Morten Børup bør umiddelbart kun anvendes til enlige/par uden børn. I forlængelse af kriterium 2 og 3 og et ønske om at opnå en vis spredning anbefales det pt., at nye flygtninge og i særdeleshed familier søges boligplaceret i Ry eller Galten. Forventet boligtildelinger i Ry Skanderborg Kommune har hidtil fået tildelt hver 4. bolig i Ry Andelsboligforening, jf. nedenstående opgørelse. Lejlighederne har primært været anvendt til borgere med dansk baggrund, i henhold til en boligsocial liste. Som det fremgår af nedenstående opgørelse vedr. boligtildelinger fra Ry Andelsboligforening, vurderes det, at den nye aftale med boligforeningerne om hver sjette bolig betyder, at der tilbydes ca. fire boliger om året i Ry. 26 almene familieboliger er tilbudt Skanderborg Kommune ved Beskæftigelse og Borgerservice/Sundhed i perioden Jf. aftale indgået med tidligere Ry Kommune om hver 4. lejlighed. 1 stk. 1 vær. (35m2) 12 stk. 2 vær.(53-72m2) 12 stk. 3 vær.(71-90m2) 1 stk. 4 vær. (95m2 Gl. Rye) Huslejeniveauet (netto): 1 vær ca kr. 2 vær. ca kr. 3 vær kr. (Dog er 4 af de 26 boliger tilbudt i Skæphøj: 3 vær.: kr. 4 vær.: kr.) Det betyder, at der gennemsnitligt i perioden er tilbudt ca. 7 boliger pr. år dog med en meget faldende frekvens efter den økonomiske krise. (Ingen opsigelser i perioden fra oktober 2009 til 1. januar 2010). Forventet tildeling efter ny aftale om hver 6. bolig = Ca. 4 pr. år - jf. færre fraflytninger. De hidtidige tildelte boliger har primært været lejligheder på 2 og 3 vær. og det kunne tyde på, at der vil være mangel på boliger til større børnefamilier. Det skal dog også bemærkes, at der er et mindre antal større boliger under etablering. Jf. renovering/ombygning Isagervej Ry. Til gengæld betyder det, at en række 1 vær. lejligheder bliver nedlagt, og kapaciteten til enlige flygtninge i Ry reduceres yderligere i forhold til almene familieboliger.! Det må konkluderes, at almene boliger i Ry ikke forventes at kunne dække behovet i henhold til den ønskede strategi. (jf. de øvrige kriterier). Det gælder både i tilfælde af boligplacering af nye flygtningefamilier og af enlige flygtninge. Over halvdelen af de tilbudte lejligheder (14 stk.) i den ovennævnte periode er beliggende på Isagervej, hvor boligerne ligger samlet i mere traditionelt boligblok-byggeri, dog med en ideel beliggenhed centralt i Ry by. Det er naturligvis også vigtigt her at følge udviklingen, hvis de anviste boliger fremover primært vil blive anvendt til nye flygtninge (jf. kriterium 2). 34

35 En række af de øvrige almene familieboliger i Ry-området/Ry Andelsboligforening er meget egnede i forhold til pris, beliggenhed og type, men her er der en meget lav fraflytningsfrekvens, hvilket medfører, at der findes boligafdelinger med ventetider på op til 20 år. Forventet boligtildelinger i Galten Opgørelse over samtlige opsigelser i de almene familieboliger i Galten/Skovby - boligforeningen Højbjerg/ALBOA i perioden 1. januar august 2010 Gyvelparken: 10 opsigelser 4 vær. 18 opsigelser 1 vær./1½ vær. Hirsevænget: 1 opsigelse 4. vær 12 opsigelser 3 vær. 8 opsigelser 2 vær. Det betyder, at det forventede resultat af den nye aftale om tildeling af hver 6. bolig vil være omkring 4 anviste boliger pr. år i Galten. Heraf: max. 1 stk. 4 vær. pr. år max 1 stk.. 3 vær. pr. år max. 1 stk. 2 vær. hver andet år max. 2 stk. 1 vær. pr. år! Det må konkluderes, at de anviste almene boliger i Galten ikke forventes at kunne dække behovet i relation til den ønskede strategi om, at Galten sammen med Ry har 1. prioritet i boligplaceringen af nye flygtninge. Skanderborg og Hørning (Stilling) Der er ikke foretaget beregninger af en forventet tildeling i Skanderborg eller Hørning. Timing Den nye aftale medfører formentlig, at sandsynligheden bliver mindre for at kunne anvende de tildelte boliger i Ry og Galten. Det skyldes den svære timing, og at det dermed er afgørende, at der er flest mulige muligheder at vælge imellem. Jo flere boligtilbud der gives, jo større er sandsynligheden for, at der kan findes en egnet bolig. Jf. de mange forhold vedr. familiestørrelse, ankomsttidspunkt, m.v. Det skal bemærkes, at en evt. øget tildeling (jf. evt. ny aftale) ikke er ensbetydende med, at man vil sige ja tak til enhver tildelt bolig. Kriterierne for at komme på den boligsociale liste, for øvrige borgere bør naturligvis ikke være afhængig af mængden af tilgængelige lejligheder. Særaftaler og opfyldningsstrategi Der gøres opmærksom på, at lovgivningen vedr. anvisningsretten åbner for, at kommunen ud over at gøre krav på hver 4. bolig også kan lave frivillige aftaler med boligforeningerne om et givent antal boliger. Dette kunne eksempelvis være gældende i en aftalt periode. Det er, som nævnt, ikke ensbetydende med at boligforeningerne vil få en tilsvarende stigning af borgere henvist af kommunen, jf. timing, men det er klart, at andelen, der kan boligplaceres i almene boligforeninger vil stige i de pågældende områder, hvis en evt. aftale om en større tildeling etableres. 35

36 I forlængelse af kriterium 2 og 3 er det en stor fordel at vælge en boligplaceringsstrategi, hvor få bestemte byer/lokaliteter udpeges som 1. prioritet i en given periode frem for en strategi, hvor nye flygtninge fordeles drypvis på mange lokaliteter. Boligforeningernes interesse i at sætte boligtildelingen op kunne være, at tildelingen var begrænset til en given periode. Jf. en overordnet strategi hvorefter boligplaceringerne skifter primær-område. Opmærksomhed på ghettodannelse Samtidig bør man være opmærksom på kriterium 2 jf. ghettodannelsen og udviklingen i de enkelte boligafdelinger. Analysegruppen vurderer, at der netop også er behov for, at man både i Ry og Galten samtidig åbner for, at de 3 øvrige boligmuligheder (B-D) også kan anvendes ved en fremtidig strategi, hvor disse to områder er prioriteret. Ikke blot for at skaffe et større antal boliger i de pågældende områder, men også for at imødekomme målsætningen om at nye flygtninge også bor i forskellige boligtyper, boligformer og fællesskaber, som fremmer mangfoldigheden og øger integrationen. Anbefaling I forlængelser af en strategi, hvor Galten og Ry søges anvendt til boligplaceringer af familier, vil det være hensigtsmæssigt, at den almene boligtildeling i disse områder udgør som minimum hver 4. ledige bolig Boligmulighed B - Kommunen som udlejer / Kommunalt ejede flygtningeboliger Integrationslovens 13 Kommunalbestyrelsen kan erhverve, indrette eller leje ejendomme i kommunen med henblik på gennem udlejning til beboelse at medvirke til en bedre fordeling af udlændinges bosætningsmuligheder på landsplan, regionalt plan og lokalt i kommunen. Lovgivning Bestemmelsen giver mulighed for, at kommunen kan købe eksisterende beboelsesejendomme, villaer, nedlagte landbrug m.v. samt købe og ombygge tomt erhvervsbyggeri. Kommunen kan endvidere leje boliger med henblik på videreudlejning (Jf. boligmulighed C). Kommunen kan derimod ikke med hjemmel i bestemmelsen opføre boliger. En kommune kan heller ikke overlade sine beføjelser til andre som eksempelvis et almennyttigt boligselskab, og kommunalbestyrelsen skal således selv erhverve, indrette eller leje en ejendom. 36

37 Låneadgang Kommunen har automatisk låneadgang til erhvervelse og indretning af ejendom til udlejning til beboelse i henhold til integrationsloven, og det vil sige, at der er mulighed for 100 % lånefinansiering. Tabel 13 Status Kommunens boliger til flygtninge. September 2010 Adresse m2 Driftsform Status Bemærkninger Alken Emborgvej 102 stuen 93 Flygtningebolig (Sælges) Permanent boligplacering Emborgvej 102, 1. sal 108 Flygtningebolig (Sælges) Tom Gl. Rye Ryesgade 13, A 100 Flygtningebolig Sælges Tom Ryesgade 13, B 54 Flygtningebolig Sælges Tom Ryesgade 13, C 50,7 Flygtningebolig Sælges Tom Ryesgade 13, D 51 Flygtningebolig Sælges Tom Ryesgade 13, E 85,44 Flygtningebolig Sælges Tom Ry Siimvej Flygtningebolig Udlejet Permanent boligplacering Siimvej Flygtningebolig Udlejet Permanent boligplacering Skanderborgvej 42, stuen 81 Flygtningebolig Udlejet Midlertidig boligplacering Skanderborgvej 42, 1. sal 56 Flygtningebolig Udlejet Permanent boligplacering Skanderborgvej Bolig til flygtninge Udlejet Permanent boligplacering Skanderborgvej 62 A 35,9 Flygtningebolig Frivilliggruppen Skanderborgvej 62 B 28,6 Flygtningebolig Udlejet Midlertidig boligplacering Skanderborgvej 62 C 31,3 Flygtningebolig Udlejet Midlertidig boligplacering Skanderborgvej 62 D 34,1 Flygtningebolig Udlejet Midlertidig boligplacering Skanderborgvej 62 E 38,8 Flygtningebolig Udlejet Permanent boligplacering Skanderborgvej 62 F 28,1 Flygtningebolig Udlejet Midlertidig boligplacering Skanderborgvej 62 G 32 Flygtningebolig Udlejet Midlertidig boligplacering Skanderborgvej 62 H 27,6 Flygtningebolig Udlejet Midlertidig boligplacering Skanderborgvej 62 I 69,1 Flygtningebolig Udlejet Permanent boligplacering Skanderborgvej 62 J 65,9 Flygtningebolig Udlejet Midlertidig boligplacering Thorsvej Flygtningebolig Udlejet Permanent boligplacering Hørning Adslevvej Bolig til flygtninge Udlejet Midlertidig boligplacering Skovly 2 80 Bolig til flygtninge Udlejet Permanent boligplacering Skovly 4 80 Bolig til flygtninge Udlejet Permanent boligplacering Skovly 6 80 Bolig til flygtninge Udlejet Permanent boligplacering Skovly 8 80 Bolig til flygtninge Udlejet Permanent boligplacering Skovly Bolig til flygtninge Udlejet Permanent boligplacering Flygtningebolig = Bolig lånefinansieret iht. integrationsloven Bolig til flygtninge = Kommunal ejet bolig udlejet til flygtninge på lejekontrakt Akutbolig = Kommunal ejet bolig som anvendes til midlertidig indkvartering. Om boligerne Boligerne anvendt til permanente boligplaceringer er lejemål på almindelige lejebetingelser. Der findes pt. ikke en opdateret opgørelse over antal beboere/flygtninge med bopæl i de kommunale ejendomme. 37

38 Salg af kommunens flygtninge boligerne? Byrådet godkendte d. 22. juni 2010 en renoveringsplan, hvori salg af boligerne i Ryesgade 13 E (Gl. Rye) og Emborgvej 102 (Alken) indgår (når lejerne opsiger lejemålet). Salget af disse boliger blev begrundet dels ud fra de bygningsmæssige forhold, og dels ud fra boligernes beliggenhed i forhold til en hensigtsmæssig boligplacering af nye flygtninge, jf. begrænsede muligheder for offentlig transport m.m. Boligerne - Skovly 2, 4 og 6 (Hørning) - Siimvej 38 (Ry) - Siimvej 44 (Ry) - Thorsvej 26 (Ry) er renoveret, med undtagelse af Siimvej 44, hvor lejer afventer en alternativ boligplacering. En stillingtagen til salg af boligerne sker i tilfælde af, at nuværende lejere opsiger lejemålet. Byrådet besluttede endvidere, at evt. salg af hver enkelt ejendom vurderes konkret af Byrådet i forhold til integrationspolitiske, bygningsmæssige og økonomiske hensyn. Der foreligger - så vidt analysegruppen er orienteret - ikke planer for kommunens øvrige boliger til flygtninge med henblik på vurdering af salg. Økonomien i kommunalt ejede boliger Det har ikke været muligt at fremskaffe en samlet vurdering af den eksisterende økonomi i de kommunalt ejede boliger i Skanderborg Kommune. Det vurderes umiddelbart, at disse boliger pt. ikke drives gennem omkostningsprincippet, men der udestår stadig et udredningsarbejde - også i tilfælde af, at huslejen fremover skal beregnes efter omkostningsprincippet. Slidtage Grundet et større slitage på disse bygninger bør der i den sammenhæng indregnes midler til renovering af boligerne. Udgifter til administration og pedel er også forhold, der bør indgå i en samlet vurdering af økonomien ved kommunalt ejede boliger til flygtninge. En af problemstillingerne vedr. omkostningsbestemt husleje er, at boligerne kan risikere at overstige flygtningenes mulighed for at betale en sådan husleje. Nedenstående opremsning er ikke udtømmende, men udgør nogle af overvejelserne om fordele og ulemper vedr. denne boligløsning. Fordele kommunalt ejede boliger Ved køb af boliger kan sikres en geografisk spredning af flygtninge i hele kommunen. Manglen på mindre lejligheder til enlige kan evt. imødekommes. Enten via et øget udbud af mindre lejligheder eller mulighed for at etablere bofællesskab i større lejligheder. Kommunen har automatisk låneadgang til erhvervelse og indretning af ejendomme beboelsesudlejning i henhold til integrationsloven, jf. lånebekendtgørelsen med tilhørende vejledning. Det betyder, at boligerne kan lånefinansiere 100 % og med en omkostningsbestemt husleje, så der er mulighed for, at økonomien for den enkelte bolig på sigt er udgiftsneutral for kommunen. (Ved salg vil et eventuelt provenu som følge af en prisstigning tilfalde kommunen.) 38

39 Ulemper kommunalt ejede boliger Der er risiko for, at en omkostningsbestemt husleje kan betyde, at huslejen bliver så høj, at lejer umuligt kan afholde boligudgiften, jf. det aktuelle beløb for introduktionsydelse/starthjælp. Det er derfor meget usikkert, om økonomien for den enkelte bolig, selv over tid, vil være udgiftsneutral for kommunen. Det relativt høje prisniveau på boligmarkedet i Skanderborg Kommune betyder, at det er meget svært at købe nyere og større boliger, hvis det skal være udgiftsneutralt for kommunen. Det bliver derfor mindre boliger med få boligkvm. pr. beboer. Og samtidig ældre boliger i en relativ dårlig kvalitet i forhold til materialer og konstruktioner. Beboernes adfærdsmønstre i forhold til vedligeholdelse af boligen m.m. kan betyde, at der kan være særlige omkostninger forbundet med udlejningen. Kommunens erfaringer hidtil er, at der generelt er problemer med mangelfuld udluftning. Kombinationen af relativt få kvm. pr. beboer, bygningernes ofte ikke optimale isoleringstilstand, og meget høj luftfugtighed (fra bad, madlavning, tøjtørring og ofte relativt mange beboere) giver indeklimaproblemer og skader i boligen. Midlertidige boligindkvarteringer kan give en risiko for endnu større grad af slitage. Driften pt. ved de kommunalt ejede boliger Opgaverne vedr. driften af de kommunalt ejede boliger til flygtninge er i dag fordelt på en række forskellige hænder fagsekretariater og stabe. Pt. er det både fagsekretariaterne Teknik og Miljø, Beskæftigelse og Sundhed, Ældre og Økonomistaben, der er involveret. Det er oplagt, at det fremtidig vil være hensigtsmæssigt at skabe en mere enkel og entydig placering af ansvaret og opgaverne, hvis en række af ulemperne ved kommunalt ejede boliger skal minimeres Boligmulighed C Kommunen som videreudlejer Integrationslovens 13 Kommunalbestyrelsen kan erhverve, indrette eller leje ejendomme i kommunen med henblik på gennem udlejning til beboelse at medvirke til en bedre fordeling af udlændinges bosætningsmuligheder på landsplan, regionalt plan og lokalt i kommunen. Lovgivning Kommunen kan udover at eje boliger til udlejning også leje boliger med henblik på videreudlejning til flygtninge. En kommune kan dog ikke leje almene boliger med henblik på videreudlejning. Kilde: Vejledning om individuel boligstøtte. 103 af 23/ Økonomi Kommunerne har som tidligere nævnt automatisk låneadgang til erhvervelse og indretning af ejendomme til udlejning til beboelse i henhold til integrationsloven. Kilde: Vejledning om reglerne for kommunernes optagelse af lån og andre disp., 9954 af 26/ % refusion på lejetab gælder som ovenfor nævnt alle de 4 anførte udlejningsformer, indtil lejemålet med de nyankomne flygtninge er etableret. Status kommunen som videreudlejer Skanderborg Kommune har hidtil ikke lejet boliger med henblik på videreudlejning til flygtninge. 39

40 Visse kommuner benytter muligheden og annoncerer i lokalaviser m.m. efter lejeboliger, hvor kommunen enten fungerer som videreudlejer, eller hvor private boliger udlejes direkte til nye flygtninge (jf. pkt. 5.4.). Det er uafklaret, hvor stort det private boligmarked til dette formål er i Skanderborg Kommune og i hvilket prisniveau huslejen i givet fald ville ligge. Nedenstående opremsning er ikke udtømmende, men udgør nogle af overvejelserne om fordele og ulemper ved denne boligløsning. Fordele ved videreudlejning Boligkapaciteten og mulighederne for at den rette boligplacering udvides. Manglen på mindre lejligheder til enlige kan evt. imødekommes. Enten via et øget udbud af mindre lejligheder eller mulighed for at etablere bofællesskab i større lejligheder. Sammenlignet med direkte privat udlejning vil flere udlejere evt. melde sig på banen, da administrationsudgifterne reduceres ved at kommunen er videreudlejere og sørger for at indkræve huslejen, har tilsynet med boligerne ved fraflytning mm. Huslejeniveauet kan evt. være lavere i tilfælde hvor kommunen indgår en samlet lejekontrakt med en udlejer for et større antal boliger/bygninger. Visse viceværtsforpligtigelser og administrationsomkostninger kan spares sammenlignet med kommunalt ejede boliger. Ulemper v. videreudlejning Sammenlignet med direkte privat udlejning er der flere tilsynspligter og administrationsomkostninger. (På trods af tilsynspligter/administrationsomkostninger, så tilfalder en evt. værdi-forøgelse ikke kommunen, sammenlignet med kommunalt ejede boliger.) Boligmulighed D Privat udlejning direkte til nye flygtninge Lovgivning Der er ved udlejning gennem private udlejere en særlig mulighed for at tiltrække eventuelle udlejere, da der her i forbindelse med boligplaceringen af flygtninge kan gives kommunal garanti for istandsættelsesomkostninger. Det indebærer, at kommunen er opmærksom på lejlighedens vedligeholdelsestilstand og bistår flygtningen med registrering heraf. Lejeren skal senest 14 dage efter indflytning påberåbe sig eventuelle mangler i lejligheden. Kommunen bør sikre sig, at flygtningen er opmærksom herpå og eventuelt bistå flygtningen med at gøre eventuelle mangler gældende over for udlejer inden for tidsfristen. I modsat fald kan flygtningen ved fraflytning fra boligen blive stillet over for at skulle udbedre mangler, som allerede var i boligen før indflytning. Udgifterne ved udbedring af mangler ved fraflytning dækkes af garantien. Garantien indfries af kommunen, og flygtningen skal herefter tilbagebetale det udløste garantibeløb til kommunen. (Der er ydes 100 % refusion af staten til disse udgifter/lån, jf. kap. 5.4). Kilde: Notat, Boligindskudslån, lejetab og fraflytningsgaranti, KL august 2009 Status og erfaringer fra anden kommune Skanderborg Kommune har ikke hidtil anvendt privat udlejning i forbindelse med boligplaceringen af nye flygtninge. 40

41 Integrationskoordinator ved Hedensted Kommune fortæller, at man i ca. 80 % af de permanente boligplaceringer pt. benytter privat udlejning. Det har ikke været nødvendigt at tilbyde de private udlejere en garanti i forbindelse med fraflytningsudgifter. Der har endda været tilfælde, hvor udlejer fungerer som kontaktperson/kontaktfamilie. Der er dog stadig her, i forlængelse af den kommunale modtagelsesindsats, en tæt opfølgning og praktisk vejledning i forhold til flygtningenes trivsel og adfærd i lejeboligen. Det er, som ovenfor nævnt uafklaret, hvor stort det private boligmarked til dette formål er i Skanderborg Kommune og i hvilket prisniveau huslejen i givet fald ville ligge. Anvisningsret til private boliger Efter lov om kommunal anvisningsret 5-7 har kommunerne fået mulighed for at købe anvisningsret til private udlejningsejendomme. Loven gælder ikke for ejendomme, der ejes af staten, regioner eller kommuner, og der er i øvrigt en række forhold, der skal være opfyldt, for at denne mulighed kan anvendes. Der er ikke indsamlet erfaringer fra kommuner, der har gjort brug af denne mulighed. Nedenstående opremsning er ikke udtømmende, men udgør nogle af overvejelserne om fordele og ulemper ved denne boligløsning. Fordele ved direkte privat udlejning Boligkapaciteten og mulighederne for at den rette boligplacering udvides. Viceværtsforpligtigelser og administrationsomkostninger kan spares sammenlignet med kommunalt ejede boliger. Mulighed for at skabe netværk til lokale borgere. Ulemper ved direkte privat udlejning Udgifter til registrering/bistand vedr. boligens vedligeholdelsestilstand. Mulighederne for at etablere alternative boligløsninger til f.eks. enlige u. børn begrænses evt. sammenlignet med videreudlejning. (Brug af anvisningsretten indbefatter ekstra udgifter for kommunen). Anbefaling Der er behov for nærmere afsøgning af mulighederne på det private udlejningsmarked og økonomien bag en evt. anvendelse af en den kommunale anvisningsret til private boliger Midlertidig bolig Hvis det ikke er muligt at anvise en permanent bolig på det tidspunkt, hvor kommunen overtager integrationsansvaret for en flygtning eller flygtningefamilie, skal kommunen anvise et midlertidigt opholdssted. Kilde: Integrationslovens 14, stk. 1. Finansiering og betaling for midlertidig indkvartering Udgifterne til midlertidig indkvartering er en kommunal udgift. Den statslige finansiering sker gennem grundtilskuddet, der finansierer kommunernes sociale merudgifter og generelle udgifter til flygtninge og familiesammenførte, omfattet af Integrationsloven. Det indbefatter, at der her ikke er refusion på lejetab. 41

42 Flygtninge betaler for brugen af indkvarteringsboliger. Taksterne for betaling af midlertidig indkvartering fastsættes af integrationsministeren pr. 1. januar hver år ( 14, stk. 2). Taksterne er maksimumstakster. Kilde: KL Notat, Midlertidige indkvartering. 6. august For perioden fra den 1. januar 2010 til den 31. december højst pr. måned: 1) Enlige med og uden børn kr. 2) Par uden børn kr. 3) Par med et, to eller tre børn kr. 4) Par med fire eller flere børn kr. Kilde: 1108 af 12/ Bek. om betaling fra 1. januar 2010 for ophold i midlertidige indkvarteringer og opholdssteder Standarden Der er ikke fastsat krav til standarden eller karakteren af det midlertidige opholdssted. Kommunen har altså mulighed for frit at træffe beslutning om, hvordan en midlertidig indkvartering skal finde sted. Der kan være tale om indkvarteringssteder, der oprettes særligt til at blive anvendt som midlertidigt opholdssted. Nedlagte institutioner, pensionater, lejede huse m.v. kan også benyttes som indkvarteringssteder. Midlertidige indkvarteringer er undtaget fra lejeloven. Dermed skal der ikke oprettes en lejekontrakt, og lejelovens opsigelsesregler gælder ikke for midlertidige indkvarteringer. Kilde: KL Notat, Midlertidige indkvartering. 6. august Overvejelser om midlertidige boligplaceringer i Skanderborg Kommune I henhold til integrationspolitikken bør en midlertidig boligplacering følges op af en permanent boligplacering i samme lokalområde. Dette giver også god mening i forhold til at kunne engagere lokale frivillige i modtagelsen. Der er pt. problemer med at leve op til denne målsætning, og det må konstateres, at de to boligformer, kommunalt ejede boliger og de almene boliger, pt. ikke kan imødekomme behovet for boliger i samme nærområde. De midlertidige boligplaceringer foregår primært i de kommunalt ejede boliger i Ry. I dette lokalområde er der til gengæld næsten ingen almene boliger, der er egnet til enlige (uden børn). Der understreges, at der ikke er 100 % refusion for lejetab ved midlertidig indkvartering. En midlertidig boligplacering kan være at foretrække, hvis det åbner for muligheden af at kunne etablere det ideelle permanente boligtilbud. 42

43 5.6. Boligvisioner Baggrund Kommuneplan 09 Med Kommuneplan 09 har kommunen overtaget ansvaret for brugen og beskyttelsen af det åbne land. Kommuneplanen skal bl.a. sikre samspil mellem by og land samt en række miljøspørgsmål. Den rummer også en række visioner og strategier omkring det at leve, bo, og arbejde i kommunen. Kommuneplanen er udarbejdet i en omfattende dialog mellem borger, erhvervsliv, og politikere, og godkendt december Kommuneplan 09 Vision og strategi Skanderborg Byråds vision er at: Enhver kan leve et godt liv i fællesskab med andre og i balance med den smukke natur og at de, der kommer efter os, kan få det mindst lige så godt som vi. Vi gør det ved: At sørge for gode boliger og arbejdspladser At vi i byer og natur er attraktiv for de, der værdsætter skønhed, kvalitet og et godt liv At sundhed bliver en naturlig del at hverdagen At her er højt til himlen og brug for alle meninger Bosætningsstrategi I forlængelse af Kommuneplan 09 kan en Bosætningsstrategi beskrive og pege på virkeliggørelsen af Byrådets visioner og ideer og samtidig være det værktøj, der kan afstikke og brande en retning for de tiltag, der søges realiseret i fremtiden. Bosætningsstrategien kunne bl.a. indeholde beskrivelser af bebyggelsestyper og evt. områder i Skanderborg Kommune, der også henvender sig til borgere med flygtninge og indvandrebaggrund med henblik på at komme ghettodannelse i forkøbet, og fremme muligheden for øget integration af både danskere og indvandrere i Skanderborg Kommunes forskellige boligområder, så nye borgere bliver boende i Kommunen. Skanderborg Kommunes Integrationspolitik beskriver en række visioner og udviklingsmål, som samlet set peger på, at der i Skanderborg Kommune skal tilbydes egnede boliger til flygtninge i lokalmiljøer, der åbner op for integration og fællesskaber med kommunens borgere, - såvel unge som ældre. Der skal i forlængelse heraf skabes mulighed for differentierede boligområder, der modvirker ghettodannelse. Dette kan bl.a. ske gennem samarbejde med boligforeningsorganisationerne i og uden for Skanderborg Kommune. Borgere med flygtninge- og indvandrerbaggrund har ofte ikke råd til dyre ejerboliger, jf. også kapitel 5. Derfor skitseres her innovative tanker, der har til formål at tilvejebringe grundlaget for fremadrettede almennyttige boligtiltag. Helhedsorienteret tilgang Det er kombinationen af fysiske og boligsociale indsatser, der skal til for at skabe en positiv og bæredygtig udvikling i og omkring boligområderne og de enkelte boligafdelinger. Der er samtidig brug for differentierede boligområder, der modvirker ghettodannelse, og som åbner for større integrationspotentiale - boligbebyggelser der kan indpasses i de eksisterende by- og landsbymiljøer, der findes i kommunen. Fokus bør sættes på både forbedring af eksisterende boligområder og på nybyggeri. 43

44 Indfrielse af de øvrige 3 kriterier indgår som forudsætning, for at boligvisionerne kan realiseres i en form, der bidrager til en vellykket boligplacering af nye flygtninge. Sammenhænge mellem arbejdspladser, offentlig transport, skole/pasning og lokalmiljø, dvs. privatorienteret tiltag, som skolegang/lektiehjælp/mentorordninger, bør være udgangspunkt for en vellykket integration. I tråd med kommuneplanen er den nye såkaldte styringsreform også et udtryk for, at der skal anlægges et helhedssyn på de almene boligområder. Styringsreformen beskriver bl.a. nye krav til kommunerne Styringsreformen 2009 Styringsreformen af den almene sektor medfører en række lovændringer og regelforenklinger, som betyder en ændring fra detailstyring til aftalestyring mellem kommuner og boligorganisationer. En af de vigtigste konsekvenser af styringsreformen er, at en styringsdialog mellem kommune og boligorganisation skal være grundstenen i samarbejdet. Styringsreformen er en del af en større reform af den almene sektor, som dels medfører en række ændrede regler, og som dels skal sikre et tættere samarbejde mellem kommuner og boligorganisationer. Samarbejdet mellem boligorganisationer og kommuner er afgørende for de resultater, det er muligt at nå i boligområderne. Hidtil har kommunens rolle været tilsyn. Det er den også i fremtiden, men fra 1. januar 2010 er godkendelsessagerne begrænset til fordel for et samarbejde bygget på dialog og aftaler om fælles mål. Overgangen fra detailstyring til mål- og rammestyring skal gøre samarbejdet mellem kommune og boligorganisation mere effektivt, end det er i dag. Reformen tager udgangspunkt i at: Det kommunale tilsyn i højere grad skal tage afsæt i en konkret vurdering af, hvordan det enkelte almene boligområde udvikler sig og gennem dialog og aftaler sikre, at der iværksættes aktiviteter i boligområder, som udviser tegn på at være i negativ udvikling. Tilsynet med de almene boligorganisationer ændrer karakter, og i mange kommuner bliver der behov for at etablere en ny organisering af opgaven. Derfor er der behov for en mere tværfaglig tilgang til tilsynsopgaven. De juridiske og økonomiske kompetencer skal suppleres med byplanfaglige, byggetekniske og sociale kompetencer mv. Disse nye krav til det kommunale tilsyn betyder, at kommunen bør overveje, hvorvidt den organisatoriske placering/fordeling af opgaven tager højde for, at der skabes et tæt tværfagligt samarbejde internt og på tværs i kommunen. Et samarbejde hvor naturligvis boligforeninger og andre interessenter også indgår Borgerens økonomi og nye lejeboliger i Skanderborg Kommune Mulighederne for bosætning er forskellige og afhænger af en række forhold som indkomstniveau, om man er enlig, er gift, har et eller flere børn, huslejedannelse i forskellige byggerier etc. Der tegnes derfor et overordnet billede af forskellige situationer. Lejeboliger har forskelligt udgangspunkt og koster som følge af dette forskelligt. I det følgende er beløbene udtrykt i kr. pr. m2, pr. år. og har udgangspunkt i omkostningsbestemte huslejeniveauer i Skanderborg Kommune. Et ældre etableret boligforeningsbyggeri kan have huslejer ned til ca. 540 kr., mens nyrenoverede ældre bebyggelse måske koster ca. 740 kr. Bygges nyt alment boligbyggeri, vil lejen typisk ligge omkring 950 kr. Kommunalt ejede lejligheder ligger i intervallet fra ca. 660 kr. til 900 kr. pr. m2 pr. år. I private udlejningsejendomme er huslejen ligeledes variabel - og til tider dyrere. For at få en ide om hvad det er muligt at bebo med de midler en flygtning/indvandrer har til rådighed, er boligsikring en parameter i huslejedannelsen. I tabel 14 er udgifter til vand, varme, boligsikring fratrukket, så kun nettotal til husleje fremgår. 44

45 Tabel 14 Beregnede antal m2 bolig ved forskellige huslejeniveauer i Skanderborg Kommune Enlig u. 25 Enlig o. år 25 år Par uden børn Par med 2 børn Par med 4 børn Rådighedsbeløb og eksempler for personer der modtager starthjælp Situationsbestemt rådighedsbeløb til husleje kr kr kr kr kr. (Vand, varme, boligsikring er fratrukket) Maks. beløb til husleje pr. år Eksempler på boligstørrelser med maks. Beløb Omkostningsniveau på 540 kr. pr. m2 i årlig husleje for billigste almennyttig bolig 44 m2 55 m2 78 m2 106 m2 115 m2 Omkostningsniveau på 740 kr. pr. m2 i årlig husleje for nyrenoveret almennyttig bolig 32 m2 40 m2 58 m2 78 m2 84 m2 Omkostningsniveau på 825 kr. pr. m2 i årlig husleje for nybygget almennyttig bolig 29 m2 36 m2 51 m2 70 m2 76 m2 Omkostningsniveau på 950 kr. pr. m2 i årlig husleje for nybygget almennyttig bolig 25 m2 32 m2 44 m2 61 m2 66 m2 Omkostningsniveau på 780 kr. pr. m2 i årlig husleje for fremtidig almennyttig bolig i Ry 31 m2 38 m2 54 m2 74 m2 80 m2 NB! Boligarealerne er ikke udtryk for at lejlighederne findes! Sammenfatning Et af spørgsmålene har været, om det er muligt at bygge nye boliger, hvor også denne befolkningsgruppe kunne bosætte sig. Tallene i skemaet viser tydeligt, at det er børnefamilier med henholdsvis 3 til 4 børn, der har svært ved at finde en ordentlig størrelse bolig for de penge, der er til rådighed med starthjælp som udgangspunkt. Er der tale om i et billigt nybyggeri, hvor omkostningsbestemt husleje er på 780 kr. pr. m2 pr. år., vil det som eksempel være muligt at få lejlighedsstørrelser i intervallet op til 80 kr. pr. m2. for de kr. pr. mdr. Til sammenligning er det i Århus muligt at leje boliger i intervallet 70 til 105 m2 for ca kr. pr. mdr. Det er således kun i begrænset omfang muligt at leje helt store boliger til flerbørnsfamilier, mens der typisk vil være 2 og 3 vær. lejligheder i nybyggeri Forbedring af eksisterende boliger / boligområder Mulige tiltag I en bog fra 2008 Arkitektur der forandrer af Niels Bjørn Bech-Danielsen rejses spørgsmålene: Hvad er der galt med arkitekturen og byplanerne i de danske ghettoområder? Og hvordan kan vi lære af de udenlandske erfaringer? Her beskrives boligsociale problemstillinger som en kombination af sociale og fysiske forhold. Bogen bygger på research foretaget af Akademisk Arkitektforening på rejser til en række lande. Fysiske indgreb kan være med til at genføde et kvarter og give det liv. Og selv om de fysiske indgreb ikke kan stå alene, men skal knyttes sammen med sociale indsatser, så kan det konstateres, at uden gennemgribende fysiske indsatser har de sociale indsatser, som vi i Danmark har arbejdet med gennem mange år, kun begrænset virkning. Med andre ord: Der skal saves i betonen og i murstenene for at livet, der leves omkring dem, for alvor kan forandres. Men så kan der også ske noget. Man river ned og bygger om, indfører blandt andet traditionelle bymiljøer, laver private haver, lokker stjernearkitekter til at bygge billige boliger og tilfører en mængde andre elementer, som lokker ressourcestærke borgere til de områder, der før var belastede af tunge sociale problemer. 45

46 Om Skanderborg kommune kan inddrage disse erfaringer i områder, der enten er nedslidte eller på anden måde belastet af boligsociale problemer, må tiden vise. Mere almindelige eksempler på fornyelse kan være kommunens egne boliger, der gennemgår en fornyelse, eller at man som i Ry Andelsboligforening renoverer eksisterende boligblokke og derved opgraderer boligerne. Højvangen At nye flygtninge ikke boligplaceres i Højvangen er med til at sikre disse nye borgeres integration, men dermed er situationen for nuværende borgere i Højvangen ikke løst. Arbejdet for en fortsat vitalisering af bydelen Højvangen i Skanderborg er vigtig for at skabe gode holdbare forbindelser til arbejds- og privatliv i næromgivelserne i et boligområde med etagehus-bebyggelse, fordi man også skal se på beboersammensætning, og på hvilke forbilleder borgere med dansk herkomst kunne udgøre i et område Alment nybyggeri Skanderborg Kommune oplever i disse år en øget efterspørgsel efter almene boliger. Der er således et relativt stort antal tilflyttere og boligsøgende til almene boliger, hvilket kunne pege i retning af en ændring af boligformerne. I Skanderborg Kommune har der traditionelt været en fordeling af almene boliger, som ligger i underkanten af, hvad man har andre i andre kommuner. En procentuel fordeling i kommunerne kan ses af nedenstående skema. Boligforeningerne har vist stor interesse i at bygge nyt, og enkelte projekter er sat i gang. Imidlertid er nybyggeri forbundet med økonomi, fordi kommunen skal yde en selvbetaling i forbindelse med alment byggeri. Tabel 15 Region Midtjylland * 2009 Andel almennyttige boliger 615 Horsens Kommune 13,3 657 Herning Kommune Holstebro Kommune 19,7 665 Lemvig Kommune 7,8 671 Struer Kommune 16,9 706 Syddjurs Kommune 9,1 707 Norddjurs Kommune 11,3 710 Favrskov Kommune 9,1 727 Odder Kommune 14,2 730 Randers Kommune Silkeborg Kommune 19,1 741 Samsø Kommune 2,9 746 Skanderborg Kommune Århus Kommune 28,4 756 Ikast-Brande Kommune 12,9 760 Ringkøbing-Skjern Kommune 11,1 766 Hedensted Kommune 6,9 779 Skive Kommune 14,3 791 Viborg Kommune 14,6 Gennemsnit 17,8 Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal, d. 11. august *Definition: Antal boliger i almennyttige boligselskaber i procent af det samlede antal husstande af egentlige boliger i kommunen pr. 1. januar Behovet for hvor mange almene boliger, der skal være i en kommune, er en politisk beslutning, og kommuneplan 2009 beskriver en sammensætning af de mange faktorer, der skal til for at udvikle gode byer. I forlængelse af Kommuneplanen skal der udarbejdes en bosætningsstrategi, der mere detaljeret kan beskrive udviklingstendenser. 46

47 Analysen peger på konkrete behov for almennyttige boliger, særligt i Galten og Ry. Forudsætninger for nærværende materiale Der forudsættes boligplacering i fortrinsvis byerne Ry og Galten, (Skanderborg Midt), men der findes også byggemuligheder til almenboligbebyggelse f.eks. i Stilling. Kommunens ejendomme ses af skema-oversigt i kap Der er ikke her redegjort for, hvordan man evt. kunne bygge nyt på de eksisterende grunde. Et generelt spørgsmål er, om målsætningerne vedr. boligplacering af flygtninge kan indfries via nye aftaler, jf. brug af den kommunale anvisningsret. Analysegruppen har ikke foretaget en nærmere undersøgelse af den generelle efterspørgsel på lejeboliger i kommunen. Problemerne med at finde ledige almene boliger til nye flygtninge, herunder tilbagemeldinger fra boligforeningerne og ventelisterne, indikerer dog, at det i en række områder af kommunen er yderst vanskeligt at få adgang til en almen bolig for den almindelige borger, særligt for nye medlemmer af en boligforening bortset fra i Højvangen. Udviklingsprojekter - Fleksible boligbebyggelser Der skitseres her 2 forskellige tilgange til projektområder, hvor der kan udvikles alment boligbyggeri. Udgangspunktet er, at der er tale om jord enten ejet af Skanderborg Kommune eller privatejet af eksempelvis en boligforeninger. Et scenarier kunne være at udvikle en fleksibel boligtype, der kan varieres i størrelse og antal, og som samtidigt kan være velegnet såvel til større sammenhængende ny bebyggelse, som en tilpasset udgave, som huludfyldning i eksisterende bebyggelser på de steder, hvor det måtte være fordelagtigt. Her tænkes på nogle af kommunens egne ejendomme, der er utidssvarende. Ved bearbejdning kunne der skabes bebyggelser, der kan rumme forskellige måder at bo på, altså boliger med en fleksibilitet der fra tid til anden kunne anvendes f.eks. til flygtninge-, ungdoms, ældre- og handicapboliger. Boligerne kunne udvikles i et samlet koncept med en række forskellige placeringsmuligheder på steder, der udvælges specielt til formålet, men planlægges i samarbejde med interessenter på området. Hvor? - Kommunens egne ejendomme Kommunen ejer en række grunde/boliger, der i dag udlejes fortrinsvis til flygtninge. Nogle af disse boliger er nedslidte og ikke særligt hensigtsmæssigt indrettet, og de repræsenterer samtidigt en årlig vedligeholdelsesudgift. Bygninger og grunde tænkes solgt til bebyggelse af et samlet koncept af nye fleksible boliger, der tænkes opført som almene boliger. Hvis det er muligt at få udviklingspenge eller midler fra integrationspulje etc., skal dette søges. Hvor? - Nybyggeri på bar mark Alternativet er traditionelt at bygge nyt på bar mark, hvor kommunen opkøber/ejer jord, som videresælges til et alment boligselskab, der forestår bebyggelse. Anebjerg er et aktuelt stort udviklingsområde mellem Stilling og Højvangen i Skanderborg Kommune. Her bliver der plads til et omfattende skovrejsningsområde, men også en bydel med op mod 1000 boliger. I denne bebyggelse er det oplagt, at få boligforeninger og private bygherrer til at bygge almennyttige boliger med bl.a. integration for øje. 47

48 Potentielle idémagere Samarbejde med Uddannelsesinstitutionerne kunne etableres, og et hold studerende kunne evt. få mulighed for at prøve kræfter med en opgave, der beskrives af kommunen. I et givet projekt kunne der afsættes et mindre beløb til trykkeudgifter etc. Kommunen kunne forbeholde sig ret til brugen af projekterne eller koble projekter direkte på en evt. bygherre. En metode kunne være at udskrive en professionel pris- eller idekonkurrence, hvor arkitekter og andre giver deres bud på fremtidens boligbyggeri med integrationspotentiale. Dette kræver et godt oplæg fra kommunens side som afsæt for en konkurrence. Det kræver yderlig en sum penge at udbyde og fuldføre en idekonkurrence. Kommunens økonomi Boligbebyggelser til almennyttige formål koster et rammebeløb for kommunen, og det er altafgørende, at der afsættes penge til boligkvoter på budgettet fremover, hvis der ønskes en planlægning af bosætningsmuligheder med stort integrationspotentiale. Det skal bemærkes, at kommunens andel af anskaffelsessummen til grundkapitallån i 2011 bliver sat op fra 7 til 14 %, som det tidligere har været. Boligforeningerne er interesserede i at bygge nyt, og måske kan nogle af ideerne i dette afsnit være med til at skubbe til en udvikling, der afstedkommer nye spændende måder at bygge eller renovere boliger på. Oversigt over udvalgte byggegrunde, velegnet til almennyttige boligbebyggelse De følgende udpegede grundstykker er områder, der har det til fælles, at der kan bygges tæt/lav boligbebyggelse. Nogle er kommunalt ejet andre private, nogle er indarbejdet i lokalplaner og til salg, mens andre ikke er planlagt og privatejet. De udvalgte lokaliteter er ikke lige velegnet til alle, fordi der er stor forskel på den mobilitet, forskellige mennesker har. Børnefamilier har som hovedregel behov for at bo tættest på de skoler, hvor børnene går, både af sociale hensyn til legekammerater i fritiden samt af praktiske grunde omkring transport til og fra skole. Flere lokaliteterne ligger i større afstand fra skolerne og passer derfor bedre til folk med egen transportmulighed. 48

49 GALTEN - SKOVBY Rød cirkel viser mulige bosætningslokaliteter. Skovby Nygård: Et boligområde mellem Skovby og Galten, der i Kommuneplan 09 er rammelagt til fremtidig boligbebyggelse. Området kan ved udbygning binde byområderne sammen til en helhed og ligger perfekt i forhold til natur, skole, idræt og offentlig transport. Området tænkes udvidet i etaper/enklaver og er privatejet. Øst for gammelmose: Privatejet jord med mulighed for tæt/lav bebyggelse. H. C. Ørsteds Allé, Videnskabsparken II, Skovby: Del af bebyggelseplan kan udnyttes til tæt/lav boligbebyggelse. Kommunalt ejet jord. 49

50 HØRNING Rød cirkel viser mulige bosætningslokaliteter. Nord for Herredsvej: Mulighed for tæt/lav boligbebyggelse. Arealet er privatejet. Bemærk dog, at dette område ligger i forholdsvis stor afstand til Højboskolen i den anden ende af byen, hvorfra der i dag tilbydes undervisning til tosprogede børn. 50

51 RY Rød cirkel viser mulige bosætningslokaliteter. Lynghoved - rammeområde 50.O.14: Lynghoved i Ry er et areal med mulighed for særligt almene boliger. Området ligger særdeles godt i forhold til skole, idræt og offentlig trafik. Skærsåvej ramme 50.O.19: Lille område som kunne udvikles til boligbebyggelse eller institution. Området er offentligt ejet. Vessøvej 2A, Ry: Grundstykke med mulighed for tæt/lav, kommunalt ejet jord. Kildebjerg Kildebjerg Skovvej, Ry: I området er der pt. igangsat en planlægning af nye Almennyttige boliger. Gl. Rye Hedelundvej: Mulighed for tæt/lav bebyggelse. 51

52 SKANDERBORG Rød cirkel viser mulige bosætningslokaliteter. Korsvejen ramme 11.B.06: I Kommuneplan 09 er området udlagt med en anvendelse til Åben-lav-, tæt-lav- og etageboligformål. Vroldvej Vestergade og Møllegade - Planprincip i KP09: Området tænkes udviklet til bolig- og kontorområde og kunne indeholde en almennyttig boligdel. Ligger godt i forhold til skole og offentlig trafik - er privatejet. Søtoften i Skanderborg: Område i midtbyen der egner sig godt til etagehus-bebyggelser. Kommunen ejer en del af jorden, der i dag anvendes til parkering, mens resten er erhvervsejendomme, der evt. kunne danne ramme for en almen boligbebyggelse. 52

53 STILLING OG ANEBJERG Rød cirkel viser mulige bosætningslokaliteter. Anebjerg: Tænkes udbygget i en række etaper over mange år. Det kan være oplagt at udvikle en etape tæt på Stilling skole til almennyttig bebyggelse. Stilling bymidte: Rammeområde 13.C.01 giver mulighed for evt. fremtidige bebyggelser, hvori almennyttige boliger evt. kan indgå. 53