Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes

Transkript

1 GODKENDELSE AF KLINISK UNDERVISNINGSSTED DETTE DOKUMENTET BESTÅR AF: 1. GRUNDLAG FOR GODKENDELSE TIL KLINISK UNDERVISNING 2. GENEREL KLINISK STUDIEPLAN TIL MODUL 11 GENERELLE KRITERIER FOR GODKENDELSE TIL KLINISKE UNDERVISNINGSSTEDER 1 Et klinisk undervisningssted er et ledelsesmæssigt afgrænset område inden for sundhedsområdet eller det sociale område, der af uddannelsesinstitutionen er godkendt som undervisningssted for sygeplejestuderende. Ledelsen på det kliniske undervisningssted er ansvarlig for at sikre rammer og vilkår, som et godkendt klinisk undervisningssted skal leve op til. Godkendelsen af et klinisk undervisningssted gælder for tre år og godkendelsen er skriftlig. Godkendelsen varetages på de tre uddannelsesinstitutioners vegne af den Kliniske Koordinationsenhed (KKE). Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, skal ledelsen af det kliniske undervisningssted orientere den Kliniske Koordinationsenhed herom. Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, kan uddannelsesinstitutionen trække en godkendelse tilbage. Endvidere kan en godkendelse undtagelsesvis meddeles betinget med henblik på, at det kliniske undervisningssted inden for en nærmere afgrænset periode skal indfri godkendelseskravene. Godkendelsesdokumentet er godkendt i RKU d. 21. november Revideret den Jf. Studieordning for uddannelsen til professionsbachelor i sygepleje, afsnit 7: Kriterier for godkendelse af klinisk undervisningssteder. 1

2 GRUNDLAG FOR GODKENDELSE TIL KLINISK UNDERVISNING REDEGØRELSE AF ORGANISATORISKE OG LEDELSESMÆSSIGE FORHOLD Organisatoriske grundlag, rammer og vilkår Betegnelse for det kliniske undervisningssted: (indsæt eventuelt link til hjemmeside) Rigshospitalet Abdominalcentret Urologisk klinik D Afsnit 2113/ Hvem har det ledelsesmæssige ansvar?: Navn: Elisabeth Lippert Stilling: Oversygeplejerske adresse:elisabeth.lippert@regionh.dk Hvem har det uddannelsesmæssige ansvar for det område der søges godkendelse til?: Navn: Susanne Vahr Stilling:Klinisk Underviser adresse:susanne.vahr@regionh.dk Redegør for de kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer og kompetencer 2 : Susanne Vahr Sygeplejerske (1990), SD (2000), MEd (2005), Ph.d. studerende (2014) Marianne Holk Middelbeek: Sygeplejerske (2001), Klinisk Vejlederuddannelse (2007) Rie Tabita Colberg Thiesen: Sygeplejerske (2004), Klinisk Vejlederuddannelse (2008) Redegør for samarbejdet mellem den uddannelsesansvarlige, den koordinerende kliniske vejleder og den daglige kliniske vejleder: Daglig sparring og møder ved behov samt mail-korrespondance. Redegør for hvor mange timer i gennemsnit pr. uge 3 den kliniske vejleder har til rådighed til planlægning af det kliniske forløb og samarbejdet med den tilknyttede underviser: 34 timer til sammen pr. uge, fordelt på 16 timer (Rie) og 18 timer (Marianne). Redegør for hvor mange timer i gennemsnit pr. uge 4 den kliniske vejleder har til rådighed sammen med den studerende: Ca. 28 timer pr. uge. Redegør for pædagogiske og faglige kvalifikationer for de sygeplejersker den kliniske vejleder evt. uddelegerer den kliniske undervisning til: De daglige vejledere har 5 dages vejlederkursus, som udgangspunkt min. 2 års urologisk erfaring. Redegør for ansvarsfordeling mellem den uddannelsesansvarlige, den koordinerende kliniske vejleder og den daglige kliniske vejleder i forhold til klinisk undervisning og vejledning/bedømmelse ved intern prøve, herunder deltagelse i studiesamtaler, fastlagt studieaktivitet, ansvar for inddragelse af den studerendes studieplan og Portfolio, herunder Logbog i medicinhåndtering: Klinisk underviser varetager Journal Club og i samarbejde med de kliniske vejledere vejledning til intern prøve på modul 12. Det er udelukkende de kliniske vejledere, der varetager studiesamtaler, fastlagt studieaktivitet, refleksionsklinikker, inddragelse af portfolio, logbog og individuel studieplan, samt intern prøve. Det tilstræbes, at de daglige vejledere deltager ved studiesamtaler. 2 Minimumskravet for godkendelse er en sygeplejeuddannelse og en 1/6 diplomuddannelse. 3 Intentionen med denne oplysning er at opgaver og ressourcer er i rimeligt forhold til hinanden. 4 Intentionen med denne oplysning er at opgaver og ressourcer er i rimeligt forhold til hinanden. 2

3 Den overordnede tilrettelæggelse af klinisk undervisning varetages af den kliniske lektor samt de kliniske undervisere i centret. Ved problematiske forløb inddrages centerets kliniske lektor. Tværfaglige og tværsektorielle forhold Redegør for de tværfaglige samarbejdsmuligheder, ressourcepersoner, personalegrupper og eksterne institutioner der samarbejdes med: Behandling og pleje af patienterne er i afdelingen tilrettelagt udfra en teamstruktur, der betyder, at der er et tæt tværfagligt samarbejde mellem læger, sekretærer og sygeplejersker. Da ambulatoriet er integreret i afdelingen, har sygeplejerskerne skiftevis vagt her og i sengeafsnittet. Der er dagligt samarbejde med social- og sundhedsassistenter, fysioterapeuter, bioanalytikere, portører og lejlighedsvis med diætist. Tværsektorielt samarbejder vi især med hjemmeplejen og med regionens tilbud til terminale patienter, såsom hospice og palliativ afdeling på Bispebjerg. Der er desuden samarbejde med stomisygeplejerske samt med smertesygeplejerske. Afdelingen har aktive nøglepersoner indenfor ernæring, palliation, postoperativ smertebehandling, diabetes, forflytning og dokumentation. Eksempelvis hospitaler/ambulatorier, distriktspsykiatri/social psykiatri, primær/hospital, psykiatri/hospital, privatpraktiserende læger, sundhedscentre mm.. REDEGØRELSE AF SYGEPLEJEFAGLIGE FORHOLD Borger/patientsituationer og forløb Redegør for typiske borger/patientsituationer og forløb indenfor området, der danner det faglige grundlag for, at studerende kan udvikle kompetencer i relation til læringsudbyttet: Idet ambulatoriet er integreret i afdelingen, er der god mulighed for at følge patienter i hele forløb fra første ambulante kontakt, under indlæggelse, herunder det peroperative forløb og i det ambulante efterforløb. Ca. 90 % af de indlagte patienter er cancerpatienter, der primært modtages til kirurgisk behandling. Der er i afdelingen såvel grundlæggende som komplekse sygeplejeopgaver, blandt andet: præ- og postoperativ sygepleje, både for korttidsindlagt og langtidsindlagte patienter. Kommunikative opgaver i form af vejledning, støtte og indlæggelsessamtale med både kortidsindlagt og langtidsindlagt patienter og deres pårørende. Identifikation af ernæringsproblematikker relateret til abdominalkirurgiske indgreb og hos kroniske cancerpatienter. Instrumentelle sygeplejeopgaver, såsom seponering af dræn, epiduralt kateter og kateteranlæggelse. Assistere ved de ambulante indgreb. Udarbejde individuelle plejeplaner til den komplekse kirurgiske patient, herunder at identificere sygeplejeproblemer, opstille mål og foreslå handlinger. Indgå i et tværfagligt samarbejde omkring udskrivelse af cancerpatient med komplekse problemstillinger, herunder koordinerende opgaver i forhold til primær sektor. REDEGØRELSE AF UDDANNELSESMÆSSIGE FORHOLD Samarbejdsformer og læringsmuligheder 1. Redegør for tilrettelæggelsen af den kliniske undervisning og vilkårene for den studerendes deltagelse (max 200 tegn inkl. mellemrum): (Gerne med udgangspunkt i studieaktivitetsmodellen) Der er fælles introduktion til Abdominalcentret ved den kliniske uddannelsesgruppe. Herudover introduktion til afdelingen ved den kliniske vejleder. Der bliver afholdt studiesamtaler hver 2. uge samt efter behov. Du har studerende indflydelse på, hvornår studiedagene skal afholdes, så du sikres kontinuitet i dit læringsforløb og sammenhæng i dit privatliv. Den kliniske vejleder følges med den studerende ca. 1 gang om ugen, afholder fastlagte studieaktiviteter, studiesamtaler og refleksionsklinikker. Du vil hver dag være tilknyttet en navngiven person, hvis din daglige vejleder ikke er til stede, så der er mulighed for daglig vejledning uanset læringsfokus. Ved refleksionsklinikker og Journal Club samarbejdes der med andre specialer i Abdominalcentret. Ved Journal Club deltager altid en klinisk underviser med master- eller 3

4 kandidatuddannelse. Ved inddragelsen af hele patientforløb, samarbejdes med ambulatorie, operationsgangen og opvågningen, så du som studerende har mulighed for at følge en patient fra indlæggelse til udskrivelse. 2. Redegør for samarbejdsformer/muligheder mellem den kliniske vejleder og den studerende (max 200 tegn inkl. mellemrum): De kliniske vejledere varetager blandt andet introduktion af nye studerende i Abdominalcentret samt af studerende i klinikken, undervisning i skill-lab, sender velkomstbreve til studerende, afholder studiesamtaler, refleksionsklinikker, vejleder til og afholder interne prøver, registrering af fravær, deltager i planlægningsmøder i den kliniske vejledergruppe. De kliniske vejledere kan gå med studerende/sosu-eleven gennemsnitligt 2 dage om ugen. På disse dage er den kliniske vejleder ekstraperson i teamet og har fokus på den studerendes læringsbehov. På disse dage varetager den kliniske vejleder bed-side undervisning sammen med den studerende. Der er dagligt mulighed for vejledning ved enten en af de kliniske vejledere eller klinisk underviser. 3. Redegør for hvordan den studerendes studiemetoder inddrages i læringsmulighederne (max 200 tegn inkl. mellemrum): (Fx Portfolio og den individuelle studieplan) Den individuelle studieplan bruges som styringsredskab, således at modulets læringsudbytter opnås. Portfolio anvendes ved studiesamtalerne. Der bliver anvendt og noteret i Medicinlogbog. Til refleksionsklinikker og Journal Club sender de studerende et skriftlig oplæg, som danner udgangspunkt for refleksionen. 4. Redegør for andre tiltag, der kan understøtte den studerendes faglige læring og udvikling, herunder eventuelle krav/forventninger til den studerende (max 200 tegn inkl. mellemrum): De studerende har tilbud om at deltage i sygeplejekonferencer og tværfaglig undervisning. Derudover undervisning i ernæring og diabetes. Kliniske færdigheder trænes i skill-lab på de enkelte moduler. Der afholdes faglige oplæg hver fredag i klinikken, hvor de studerende forventes at deltage. 5. Redegør for hvilke sygepleje- og sundhedsfaglige forsknings- og udviklingsaktiviteter den studerende har mulighed for at forholde sig til, få indblik i eller deltage i (max 200 tegn inkl. mellemrum): Forskning Intensiv ryge- og alkoholstopintervention i forbindelse med cystektomi STOP-OP-studiet. Udviklingsaktiviteter: Hvordan oplever den ældre patient med co-morbiditet og nyrecancer det accelererede operationsforløb, Hvordan oplever den cystektomerede patient det postoperative forløb med særligt fokus på mobilisering GENEREL STUDIEPLAN TIL MODUL 11 Generel studieplan Den generelle studieplan skal give den studerende mulighed for at udarbejde den individuelle studieplan. Redegør for hvordan det er muligt at opnå modulets læringsudbytte 5 og modulets fast- og planlagte studieaktivitet: Det er muligt selvstændigt at identificere sygeplejebehov, opstille mål, udføre, evaluere, justere og dokumentere sygepleje i samarbejde med udvalgte patienter. Dette foregår ved ethvert møde med patienten, men er mest tydeligt ved den indledende sygeplejevurdering, hvorefter der udarbejdes status og plejeplan. Den studerende har mulighed for at argumentere for vurderinger og interventioner i forhold til centrale sygeplejefaglige problemstillinger på baggrund af praksis-, udviklings-, og forskningsbaseret viden. Dette foregår ved før- og eftervejledning, hvor den studerende begrunder sine observationer og sygeplejehandlinger ud fra teoretisk viden og VIP`er. Der arbejdes ligeledes med dette til Journal Club. 5 Hvis det enkelte kliniske undervisningssted ikke kan udfolde modulets læringsudbytte kan der samarbejdes med andre afdelinger/sektorer i forhold til at opnå modulets læringsudbytte. 4

5 Den studerende kan udvikle sit fagsprog mundtligt og skriftligt ved enhver samarbejdsrelation mellem patient og sundhedsprofessionel, for eksempel ved at give mundtlig rapport eller udfylde udskrivelsesrapporter. Den studerende har mulighed for at lære at beherske sygeplejehandlinger i komplekse kliniske patientsituationer. Dette kan være sygeplejehandlinger udført hos en patient med flere problemstillinger, eksempelvis mobilisering af den respirationspåvirkede patient, sengebad af den ny-opererede og angste patient, kostvejledning af den kriseramte patient. Den studerende har mulighed for at træne centrale instrumentelle sygeplejerhandlinger, metoder og standarder ved komplekse patientsituationer, eksempelvis kateteranlæggelse, sondeanlæggelse, kateterskylninger, skift af infusionsslanger. Der er dagligt mulighed for at træne medicinadministration både IV og peroralt til udvalgte patientgrupper, der udføres i henhold til modulbeskrivelsens fastlagte studieaktivitet i medicinadministration. Den studerende har i sin udøvelse af sin sygepleje mulighed for at identificere og reflektere over fagetiske dilemmaer og magtrelationer sammen med vejleder, samt at handle moralsk ansvarligt. Der arbejdes ligeledes med dette til Journal Club. Den studerende har mulighed for at planlægge, tilrettelægge og medvirke ved diagnostiske undersøgelser, behandlinger og observationer, eksempelvis ved at opsamle urin-, fæces-, og ekspektoratprøve og udfylde rekvisitionssedler, assistere ved flex-cystoskopi, prostatabiopsi, observere patienter, der har fået udført biopsier. Der er mulighed for at følge patienten til eksempelvis røntgen undersøgelser eller scanninger. Redegør for hvilke elementer fra Logbog i medicinhåndtering, der er mulighed for at deltage i på modulet: Der er dagligt mulighed for at træne dispensering og administration af medicin. Der er mulighed for at gå i dybden med standard smertepakker på udvalgte patientgrupper. Der gives desuden et bredt udvalg af IVantibiotika i afdelingen, som den studerende forventes at få et kendskab til. Den studerende vil have mulighed for at give per oralt, sub cutane injektioner, intramuskulære injektioner, suppositorier, intravenøse injektioner, sub lingualt og per cutane plastre. Redegør for læringsmulighederne indenfor medicinsk 6 og kirurgisk sygepleje 7 : Urologisk afdeling er en kirurgisk afdeling med patienter, som er komplekse. Den postoperative sygepleje kræver udover den grundlæggende sygepleje, også beherskelse af instrumentelle sygeplejehandlinger samt eksempelvis smertebehandling. Sygeplejen planlægges og udføres i samarbejde med patienten. Evaluering og kvalitetsudvikling Redegør for hvordan evalueringer 8 indgår i en fortsat kvalitetssikring af klinisk undervisning, fx drøftelser med ledelsen og andet: På Centerniveau diskuteres de samlede evalueringer mhp. mønstre i tilfredshed/utilfredshed. Justeringer foretages ved behov. På klinikniveau forelægges evalueringerne plejepersonalet ved personalemøder. De kliniske vejledere og den kliniske underviser foretager ændringer ved behov. Udarbejdet af Dato: 2015 Navn (e): Marianne Holk Middelbeek, Rie Tabita Colberg Thiesen Titel (er): Kliniske vejledere adresse (r): marianne.holk.middelbeek@regionh.dk og rie.tabita.colberg.thiesen@regionh.dk 6 Medicinsk sygepleje forstås som: Der skal være patientforløb indenfor medicinsk sygepleje. Der skal være en klinisk sygeplejeske med relevant kompetence, der kan vejlede den studerende indenfor medicinsk sygepleje. 7 Se medsendt bilag til inspiration: Organisatoriske og læringsmæssige rammer for opnåelse af kompetencer i kirurgisk sygepleje afkortet forløb. 8 Her tænkes på alle former for evaluering af klinisk undervisning, herunder evalueringer udsendt fra UDEVA og fra uddannelsesinstitutionen. 5

6 Tlf.: Hvis der sker ændringer i godkendelsesperioden, der får væsentlige konsekvenser for de studerendes kliniske undervisning og modtagelse af nye studerende, skal ledelsen af det kliniske undervisningssted orientere den kliniske koordinationsenhed herom. 6