KVALITETSRAPPORT BØRN OG UNGE. Kvalitetsrapport FOR BØRN OG UNGE

Transkript

1 KVALITETSRAPPORT 2013 BØRN OG UNGE Kvalitetsrapport FOR BØRN OG UNGE

2 1 INDLEDNING Det samlede billede af kvaliteten i Børn og unge - resumé Læsevejledning Rapportens datagrundlag: de lokale kvalitetsrapporter og -samtaler 9 2 KVALITET PÅ 0-6-ÅRSOMRÅDET 11 3 KVALITET PÅ 6-18-ÅRSOMRÅDET Sammenfatning Sammenfatning Læring og udvikling på 0-6 års området Forældrenes tilfredshed Den pædagogiske læreplan Alsidig personlig udvikling Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer og værdier Sproglig udvikling 2.3 Sundhed og trivsel på 0-6 års området Krop og bevægelse Over- og undervægt Tandsundhed Forældrenes oplevelse af børnenes trivsel 2.4 Rummelighed på 0-6 års området Inkluderende fællesskaber Sociale kompetencer og kulturelle værdier Lige muligheder for alle Børn med særlige behov Læring og udvikling på 6-18 års området Kommunale test Nationale test Folkeskolens Afgangsprøver Bestået dansk og matematik Oplevelsen af faglige udfordringer klasse Overgang til ungdomsuddannelse % målsætningen 3.3 Sundhed og trivsel på 6-18 års området Sundhed og sunde vaner Trivsel Børn og unge med flere typer risikoadfærd 3.4 Rummelighed på 6-18 års området Venskaber, fællesskaber og mobning Inddragelse, medbestemmelse og lige muligheder Børn og unge med særlige behov

3 4 FORÆLDRESAMARBEJDE 4.1 Sammenfatning 4.2 Forældrenes samlede tilfredshed med dagtilbud, skoler og FU-tilbud Barnets trivsel betyder mest for forældrenes samlede tilfredshed Faldende tilfredshed i takt med at børnene bliver ældre SIDEN SIDSTE KVALITETSRAPPORT SÅDAN ER DER FULGT OP! 6.1 Opfølgning på byrådsbeslutninger på baggrund af kvalitetsrapporteringen for Opfølgning på beslutningspunkt 1) og 2) om kvalitetsarbejdet i Børn og Unge Opfølgning på beslutningspunkt 3) om styrket videndeling og tværfagligt samarbejde i Børn og Unge Forældrenes tilfredshed med samarbejdet alt i alt Kontakten til personalet Forventningsafstemning 4.4 Det formaliserede samarbejde via bestyrelser og råd Opfølgning på beslutningspunkt 4) om fokuseret udviklingsarbejde i forhold til generelle udfordringer Opfølgning på beslutningspunkt 5) om forbedring og forenkling af kvalitetsrapporteringen Opfølgning på tilsynspunkter fra de lokale kvalitetssamtaler i TILSYNSOPGAVEN Lokale tilsynspunkter Tilsynspunkter på dagtilbudsområdet Tilsynspunkter på skoleområdet Tilsynspunkter på FU-området 108 3

4 RÅDMANDENS FORORD Kære læser. Kvalitetsrapporten for 2013 giver os et samlet billede af, hvordan det går med børnenes og de unges trivsel, læring og udvikling i Aarhus Kommune eller med andre ord: hvilken kvalitet, Børn og Unges dagtilbud, skoler, fritids- og ungdomstilbud og fællesfunktioner leverer. Kvalitetsrapporten bygger på oplysningerne i de lokale kvalitetsrapporter for hvert enkelt enhed samt på resultatet af den vigtige lokale dialog mellem ledelse, bestyrelse og medarbejdere, som disse lokale rapporter giver anledning til. Dermed beskriver rapporten ikke alene det generelle billede; den viser også de nuancer, sammenhænge og lokale variationer, der gemmer sig bag de kommunale gennemsnit. Jeg vil gerne takke for den store og vigtige indsats, som medarbejderne i byens dagtilbud, skoler, fritids- og ungdomstilbud, sundhedsplejen og tandplejen mv. hver dag yder over for børnene og de unge. Det er i det direkte møde med børn, unge og forældre, at kvaliteten bliver skabt. Og for langt de fleste børn og unge gælder, at de trives, lærer og udvikler sig, og at de har gavn af de fællesskaber, de indgår i. Langt de fleste forældre er generelt tilfredse med deres barns trivsel i dagtilbuddet, skolen eller ungdomsklubben. Hovedparten af eleverne oplyser selv, at de trives i skolen og 91 % af dem kommer godt videre på en ungdomsuddannelse. Kvalitetsrapporten zoomer i år særligt ind på de områder, hvor vi ikke lykkes så godt, som vi kunne ønske os. Børns tidlige udvikling og en god skolegang er afgørende vigtig for deres fremtidige muligheder for uddannelse og arbejde. Jeg er optaget af, at vi bruger vores ressourcer bedst muligt der, hvor de gør den største positive forskel for børnene og de unge. Det er stadig aktuelt, da vi skal drive Aarhus Kommune så effektivt som muligt. For mig er denne rapport et vigtigt bidrag til det lokale arbejde med kvalitetsudvikling og til en politisk debat om, hvordan vi bedst tilrettelægger Aarhus Kommunes tilbud til børn og unge 0-18 år. Mit sigte i den byrådsindstilling der følger denne rapport, er, at vi generelt styrker vores fokus på 0-6 års området og vores tidlige forebyggende indsatser. Med andre ord skal vi og børnenes forældre i fællesskab give alle børn i Aarhus Kommune forudsætningerne for at trives, lære og udvikle sig hele vejen gennem barndommen og ungdomslivet og disse vigtige forudsætninger grundlægges allerede før, børnene begynder i skole. Samtidig er det mit mål, at vi bliver endnu bedre til at målrette vores særlige indsatser til de børn og unge, der har behov. Uanset om du er byrådspolitiker, ansat som leder eller medarbejder i Børn og Unge, forælder til et barn i ét af byens dagtilbud, folkeskoler, fritids- eller klubtilbud, eller du blot er almindeligt optaget af, hvilken kvalitet Aarhus Kommune leverer for børnene og de unge 0-18 år, så håber jeg, at du vil finde rapporten interessant. Rigtig god læselyst! Bünyamin Simsek, rådmand for Børn og Unge 4

5 1 INDLEDNING INDLEDNING 1.1 DET SAMLEDE BILLEDE AF KVALITETEN I BØRN OG UNGE - RESUMÉ Helt overordnet viser Kvalitetsrapporteringen for Børn og Unge 2013, at det generelt går godt for langt de fleste børn og unge i Aarhus Kommune og at deres faglige niveau og trivsel endda på flere områder er steget over de senere år. Eksempelvis er 91 % af de aarhusianske folkeskoleelever, der forlod skolen i sommeren 2013, nu i gang med en ungdomsuddannelse. De samme elevers samlede karaktergennemsnit ved Folkeskolens Afgangsprøver ligger på 7,1 og for sjette år i træk over landsgennemsnittet. Et tilsvarende mønster gælder i forhold til de aarhusianske børn og unges trivsel. Til eksempel er deres tandsundhed, som er en stærk indikation på trivsel, fortsat stigende og bedre end på landsplan både ved 3 og 15 år. Andelen af unge, som ryger dagligt og ofte er fulde, er faldet markant over de seneste 5 år, og ligger nu på hhv. ca. 5 og 10 %. Og samtidig er stort set alle børn en del af et godt kammeratskab. Eksemplerne på, at de aarhusianske børn og unge trives, lærer og udvikler sig, at de har gavn af og gavner det fællesskab, de er en del af, er mange. Samtidig er mere end 80 % af forældrene tilfredse med deres barns dagtilbud, skole, fritids- eller klubtilbud. Dette er billedet, når man ser på alle børn og unge 0-18 år under ét. Samtidig viser kvalitetsrapporten for 2013 dog, at en række af de udfordringer, der gjaldt for år tilbage, fortsat gør sig gældende. Til eksempel er det stadig kun omkring 2 % af byens børn med dansk som andetsprog, der har alderssvarende dansk som 3-årige og fortsat over 60 % af børnene med dansk som andetsprog, der pga. sproglige vanskeligheder ikke har frit skolevalg ved skolestart. Der er også stadig ca. 10 % af de aarhusianske folkeskoleelever, som mangler de basale færdigheder i matematik på 3. klassetrin. Og ved folkeskolens afgangsprøver ligger karaktergennemsnittet for den lavest scorende fjerdedel af eleverne på samme niveau, som de seneste 5 år, mens alle andre elevers gennemsnit er steget over tid. Samtidig har fortsat knap 20 % af børnene og de unge et opmærksomhedskrævende fraværsmønster og andelen af børn, som er overvægtige eller som tilkendegiver, at de ikke trives i skolen, ligger nogenlunde på samme niveau nu, som de seneste 5 år. På alle de tidspunkter i løbet af børnenes opvækst, hvor vi har mulighed for at afdække, hvad der kendetegner de børn og unge, som har de største udfordringer, tegner der sig det samme billede: At der tale om en mindre gruppe af børn og unge, som på én gang mangler de nødvendige faglige forudsætninger for at klare sig videre i en ungdomsuddannelse, trives dårligere end deres kammerater, og udviser flere former for risikoadfærd. De godt 2200 aarhusianske børn og unge, der er udsatte, jf. den definition af udsathed der følger regeringens sociale 2020-mål 1, er stærkt overrepræsenteret i gruppen med de største faglige og trivselsmæssige udfordringer. Allerede i alderen 0-6 år er de udsatte børn oftere udenfor fællesskabet, deres tandsundhed er dårligere, og væsentligt flere af dem er overvægtige. Disse forskelle fortsætter og forstærkes fra 6-18 år. 47 % af de udsatte børn og unge har også et opmærksomhedskrævende fravær i skolen mod 18 % blandt de ikke-udsatte. Også hvad angår de faglige resultater er der markante forskelle. Til eksempel har de udsatte unge et gennemsnit på 4,5 ved Folkeskolens Afgangsprøver mens gennemsnittet for de ikke-udsatte unge ligger på 7,2. Ydermere klarer 68 % af de udsatte unge ikke Folkeskolens Afgangsprøver i den forstand, at de enten ikke går op til alle prøver eller ikke opnår mindst 02 i dansk og matematik. Blandt de ikke-udsatte unge er den tilsvarende andel 12 %. Ikke overraskende afspejler disse forskelle sig også i, 1 Dvs. børn og unge, som på et tidspunkt i deres liv har modtaget en individbaseret foranstaltning efter Lov om Social Service. 5

6 1 hvor mange der kommer i gang med en ungdomsuddannelse: 15 måneder efter afsluttet folkeskole er 62 % af de udsatte unge i gang mod 92 % af de ikke-udsatte. De børn, hvis forældre som deres højest gennemførte uddannelse har grundskolen, en ungdomsuddannelse eller en kort videregående uddannelse, er tilsvarende overrepræsenterede i den gruppe af børn og unge, som har de største faglige og trivselsmæssige udfordringer. Ser man eksempelvis på andelen af elever med opmærksomhedskrævende fraværsmønster, så har 30,4 % af de elever, hvis forældre har grundskolen som deres højest gennemførte uddannelse, et opmærksomhedskrævende fravær, mens den tilsvarende andel kun er 7,8 % blandt de elever, hvis forældre har en lang videregående uddannelse se figur 1. Tilsvarende mønstre viser sig, hvis man ser på sammenhængen mellem forældrenes uddannelsesniveau og en række øvrige tegn på trivsel og fagligt niveau eksempelvis børnenes læsetestresultater og deres tandsundhed som 15-årige. Betydningen af forældrenes uddannelsesmæssige ressourcer viser sig allerede tidligt i barnets liv. Som vist i figur 2 er der eksempelvis en stor forskel i de 3-årige børns tandsundhed alt efter forældrenes uddannelsesniveau. Blandt de 3-årige børn, hvis forældre har grundskolen som højest gennemførte uddannelse, er der således 11,9 % med huller i tænderne, mens det samme kun gør sig gældende for 1,6 % af de 3-årige børn, hvis forældre har en lang videregående uddannelse. En opgørelse af forældrenes uddannelsesniveau på tværs af byen viser, at forældrenes uddannelsesmæssige ressourcer varierer betydeligt mellem de forskellige geografiske områder. Figur 3 viser spredningen mellem de aarhusianske skoler med hensyn til andelen af forældre, der har grundskolen som deres højest gennemførte uddannelse. Som det fremgår, er forældre med få uddannelsesmæssige ressourcer fortrinsvis koncentreret nogle få steder i byen. Opgjort på skoler gælder det særligt tre skoler (Ellekærskolen, Tovshøjskolen og Søndervangskolen), hvor andelen af forældre med grundskole som deres højeste uddannelse udgør omkring 50 % af den samlede forældregruppe. Både dansk og international forskning viser, at det kan lade sig gøre at mindske betydningen af forældrenes baggrund for børnenes trivsel, læring og udvikling. Det vigtige er, at man allerede i 0-6-årsalderen arbejder med at styrke børnenes udvikling af både kognitive færdigheder, som fx sprog, og ikke-kognitive færdigheder, som fx motivation, vedholdenhed og sociale kompetencer. Det forudsætter dels, at de forældre, der har brug for det, får hjælp til at varetage deres ansvar for selv at støtte deres barns tidlige udvikling. Samtidig kræver det, at de professionelle på 0-6 års området målrettet understøtter både den kognitive og ikke-kognitive udvikling hos børnene og at man bliver bedre til systematisk at følge op på, hvilke varige effekter disse tidlige indsatser har for børnenes udvikling. Denne tilgang er helt i tråd med den byrådsvedtagne Forebyggelsesstrategi. Kvalitetsrapporteringen for 2013 rummer da også en lang række eksempler på, at dagtilbud, skoler og FU-tilbud, sundhedsplejen, tandplejen, sprogkonsulenter, PPR-psykologer, m.fl., allerede er i gang med at styrke det tidlige forebyggende arbejde og samarbejdet med forældrene. Men rapporten viser samtidig, at der fortsat er et potentiale for at sætte tidligere ind, og at den tidlige opsporing og systematiske opfølgning på, hvilke virkninger de iværksatte indsatser har for børnene, stadig kan forbedres. Endelig viser rapporten, at de særlige tilbud, Børn og Unge iværksætter hen mod afslutningen af folkeskolen, fortsat kan målrettes yderligere i forhold til de unge, der har eller forventes at have sværest ved at komme i gang med en ungdomsuddannelse. Dette er det helt overordnede billede, kvalitetsrapporteringen for Børn og Unge 2013 tegner. Kapitel 2 og 3 rummer langt mere detaljerede beskrivelser af, hvordan kvaliteten har udviklet sig for børnene og de unge i byens dagtilbud, skoler og FU-tilbud og i kapitel 4 beskrives status på forældresamarbejdet i et samlet 0-18-årsperspektiv. Alle kapitler rummer korte indledende sammenfatninger, som er et godt supplement til dette resume. 6

7 1 1 FIGUR Sammenhæng mellem opmærksomhedskrævende elevfravær og forældrenes uddannelsesniveau Andel elever med opmærksomhedskrævende fraværsmønster 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% 30,4% Grundskole 16,0% Gymnasium 13,1% 14,2% Erhvervsfaglig Kortvideregående 11,2% Mellemlang videregående 7,8% Lang videregående 2 FIGUR Sammenhæng mellem tandsundhed ved 3 år og forældrenes uddannelsesniveau Andel 3-årige børn med huller i tænderne 14% 12% 10% 8% 6% 4% 2% 0% 11,9% 6,6% 1,5% 4,2% 0,9% 1,6% Grundskole Gymnasium Erhvervsfaglig Kortvideregående Mellemlang videregående Lang videregående 3 FIGUR Spredning i forældrenes uddannelsesniveau mellem skolerne 60% Andel forældre med højest grundskole 50% 40% 30% 20% 10% 0% Skoler Kommunegennemsnit 7

8 LÆSEVEJLEDNING Ud over dette indledende kapitel 1, er rapporten inddelt i fem kapitler, hvor af de første to (kapitel 2 og 3) omhandler kvaliteten i kommunes tilbud til henholdsvis de 0-6-årige børn og de 6-18-årige. Hvert af disse kapitler indledes med en sammenfatning og er derefter indholdsmæssigt struktureret efter tre af de overordnede mål, som byrådet har besluttet for Børn og Unge: Læring og udvikling, Trivsel og sundhed samt Rummelighed. I Kapitel 2 Kvaliteten på 0-6-årsområdet finder du oplysninger om det pædagogiske arbejde i Aarhus Kommunes dagtilbud (kommunale, selvejende, private og specialdagtilbud) samt om Sundhedsplejens og Tandplejens indsats for de helt små børn. Oplysningerne omhandler blandt andet dagtilbuddenes arbejde med pædagogiske læreplaner og børnenes sproglige udvikling, ligesom emner som tidlig over-/undervægt og trivsel blandt børnene berøres. Er du mere optaget af, hvad der sker i kommunens skoler, SFO er og fritids- og ungdomsskoler, er det kapitel 3 om Kvaliteten på 6-18-årsområdet, du skal læse. Der vil du blandt andet finde information om resultater fra skolernes afgangsprøver og kommunale test. Men du vil også finde oplysninger om elevernes trivsel i skolen og klubben, om deres sundhed og motionsvaner samt overgang til ungdomsuddannelse. I kapitel 4 stilles der skarpt på betydningen af et godt forældresamarbejde, blandt andet med fokus på vigtigheden af kommunikation og klare aftaler. Undervejs i kapitel 2-4 fremhæves konkrete eksempler på, hvad de dagtilbud, skoler eller FU-områder, der har haft de største udfordringer eller har oplevet den væsentligste stigning i børnenes trivsel, læring og udvikling, i praksis har gjort for at løfte kvaliteten. Desuden indeholder rapporten en gennemgang af de forhold i Børn og Unge, som byrådet har en lovmæssig forpligtelse til at føre tilsyn med. Oplysningerne herom findes i kapitel 5 Tilsynsopgaven, hvor der er foretaget en sammenfatning og vurdering af de enkelte forhold på kommuneplan samt en opsamling på de lokale tilsynspunkter, som er givet i forbindelse med kvalitetssamtalerne i foråret Endelig rummer kapitel 6 Siden sidste kvalitetsrapport sådan er der fulgt op! en opsamling på, hvad der er sat i værk som opfølgning på de byrådsbeslutninger, der blev truffet og de tilsynspunkter, der blev givet på baggrund af kvalitetsrapporterne for Udviklingspunkter er betegnelsen for de opfølgende udviklingstiltag, som aftales i forbindelse med den lokale kvalitetssamtale. Det enkelte udviklingspunkt kan afspejle et konkret problemområde, men kan også tage afsæt i uudnyttede potentialer eller i en beslutning om at sætte fokus på et tema for at styrke dagtilbuddets, skolens eller fritidsog ungdomstilbuddets profil. Tilsynspunkter gives i tilfælde af en særligt bekymrende udvikling eller manglende overholdelse af gældende love, regler og retningslinjer. Med tilsynspunkterne følger en skærpet ledelsesmæssig opmærksomhed og intensiveret opfølgning. For yderligere information om de lokale tilsynspunkter henvises til kapitel 5 Tilsynsopgaven.

9 1 Til rapporten er i øvrigt knyttet to bilag: 2014 en opgørelse af samtlige udviklings- og tilsynspunkter fordelt på dagtilbud, skoler og fritids- og ungdomstilbud. til den politiske behandling er der vedlagt et særskilt, fortroligt bilag med resultaterne af de nationale test. Med sine i alt godt 100 sider er der tale om en omfattende rapport. Det skyldes dels, at Børn og Unge med 80 dagtilbud, 51 skoler og 9 FU-tilbud og med ansvar for indsatser og tilbud til børn og unge 0-18 år er en rigtig stor organisation. Det skyldes også, at rapporten indholdsmæssigt skal leve op til en række lovkrav. Af hensyn til dig som læser er rapporten dog skrevet, så den ikke nødvendigvis skal læses i sin fulde længe, men også kan bruges som opslagsværk i forhold til de emner, du måtte interessere dig særligt for. 1.3 RAPPORTENS DATA- GRUNDLAG: DE LOKALE KVALITETSRAPPORTER OG -SAMTALER Denne hovedrapport bygger dels på de lokale kvalitetsrapporter, som udarbejdes hvert andet år for alle enheder i Børn og Unge og dels på den vigtige efterfølgende lokale dialog mellem ledelse, bestyrelse og medarbejdere om, hvordan kvaliteten har udviklet sig, og hvor der er behov for ekstra opmærksomhed på børnenes trivsel, læring og udvikling. Endelig indgår de udviklings- og tilsynspunkter, der besluttes i samme forbindelse, som en væsentlig del af datagrundlaget bag denne hovedrapport. De lokale kvalitetsrapporter udarbejdes i et samarbejde mellem dagtilbud/skoler/fu-tilbud og Børn og Unges fællesfunktioner. Hovedparten af oplysningerne i de lokale rapporter kommer fra Børn og Unges eksisterende registre eller fra bydækkende dataindsamlinger, som varetages centralt. Blandt de væsentligste af disse datakilder kan nævnes: fredshedsundersøgelse dersøgelse blandt alle folkeskoleelever: Store Trivselsdag test og Folkeskolens Afgangsprøver ger registre af ungdomsuddannelse vurdering (APV) og sygefravær strationen Hertil kommer de lokale lederes indberetning af en række supplerende oplysninger i rapporterne. Og endelig har de lokale bestyrelser i februar/marts 2014 behandlet rapporterne og udarbejdet en skriftlig udtalelse, som også indgår i de færdige lokale kvalitetsrapporter. De lokale kvalitetsrapporter er i perioden fra april-juni 2014 blevet fulgt op af lokale kvalitetssamtaler med deltagelse af alle relevante parter, dvs. områdechefen, den lokale ledelse for dagtilbuddet/skolen/ FU-tilbuddet samt bestyrelses- og medarbejderrepræsentanter og en fagkonsulent. Ved samtalen har man drøftet de lokale resultater og med afsæt i et lokalt helhedsbillede har man indkredset ét eller flere særlige udviklingspunkter, hvor dagtilbuddet, skolen eller FU-tilbuddet i de følgende år skal iværksætte en særlig indsats for at løfte kvaliteten. Hvis der har været tale om manglende overholdelse af lovgivning, byrådsbeslutninger eller generelle rammer for Børn og Unges virke, hvis der ikke er fulgt op på tidligere års udviklingspunkter, eller hvis den lokale udvikling på anden vis er særligt bekymrende, er der givet et tilsynspunkt. Disse lokale udviklings- og tilsynspunkter omsættes hen over efteråret og vinteren 2014 i mere konkrete tiltag, som beskrives i de lokale udviklingsplaner. Medarbejdernes fokus på og ejerskab til udviklings- og tilsynspunkterne er afgørende for, at udviklingsplanens tiltag omsættes i reel lokal kvalitetsudvikling. Af samme grund har medarbejderinddragelse høj prioritet både i forberedelsen af den lokale kvalitetssamtale og i den efterfølgende omsætning af de besluttede udviklings- og tilsynspunkter til konkrete lokale indsatser. 9

10 10

11 2 KVALITET PÅ 0-6-ÅRSOMRÅDET KVALITET PÅ 0-6-ÅRSOMRÅDET I Aarhus Kommune tegnes indsatserne på 0-6-årsområdet først og fremmest af dagtilbuddene men også sundhedsplejen og tandplejen er væsentlige bidragydere, når det handler om at sikre kvalitet i tilbuddene til de yngste borgere. Med afsæt i børn- og ungepolitikken har byrådet vedtaget fire mål, som tilsammen udtrykker, hvad vi i Aarhus Kommune forstår ved kvalitet for byens børn og unge. De fire effektmål handler om børnenes læring og udvikling, om deres trivsel og sundhed, om de fællesskaber, børnene er en del af og om samarbejdet med forældrene omkring børnene og de unge. Det betyder, at vi arbejder efter de samme mål på tværs af hele 0-18-årsperspektivet. På 0-6-årsområdet belyses kvaliteten i hovedtræk via oplysninger fra Aarhus Kommunes Forældretilfredshedsundersøgelse, suppleret med oplysninger om børnenes fysiske sundhed (over- og undervægt, tandsundhed) samt resultaterne fra de gennemførte sprogvurderinger. Det, vi aktuelt ved om kvaliteten på 0-6-årsområdet, er kort sammenfattet i afsnit 2.1 nedenfor og uddybet nærmere i de efterfølgende afsnit SAMMENFATNING De lokale kvalitetsrapporter viser, at Aarhus Kommunes 0-6-årstilbud generelt er vellidte blandt forældrene - med en generel stigning i forældrenes tilfredshed siden Men resultaterne viser også en betydelig variation dagtilbuddene imellem både når man anskuer det nedslag, som er lavet i 2013 og den udvikling, der har fundet sted i forhold til de enkelte resultater over de seneste år. Betragtes dagtilbuddenes arbejde med at fremme børnenes læring og udvikling, viser resultaterne fra den seneste Forældretilfredshedsundersøgelse, at tilfredsheden med dagtilbuddenes indsats for at udfordre børnene samt stimulere deres lyst til at lære er steget en smule siden 2011, således at andelen af tilfredse og meget tilfredse forældre i 2013 ligger på henholdsvis 73,4 % og 81,1 %. Formidling af pædagogisk praksis og bedre viden om, hvad der virker har da også været et udviklingspunkt for mange dagtilbud siden kvalitetsrapporten i Et arbejde, som blandt andet kommer til udtryk ved en øget systematik i dagtilbuddenes praksis. Eksempelvis er andelen af dagtilbud, der i høj grad eller meget høj grad anvender status- og udviklingsmaterialet steget fra 77 % til 86 %. 0 ÅR 6 ÅR 16 ÅR 18 ÅR Sprog Vægt Tandsundhed Forældretilfredshed 11

12 2 FAKTA OM DAGTILBUD Den største ændring kan spores i dagtilbuddenes sprogvurderingspraksis. Her har 60 % af dagtilbuddene valgt at lade sprogvurderingen være en del af den almindelige pædagogiske praksis, hvilket betyder at andelen af sprogvurderinger af 3-årige børn med dansk som modersmål er steget fra 25 % i 2011 til over 60 % i En udvikling som har haft den positive konsekvens, at der i 2013 er fundet næsten 50 VÆSENTLIGSTE UDVIK- LINGSPUNKTER FOR DAG- TILBUD 2014 Kommunikation med særligt fokus på kommunikation af pædagogisk praksis og forventningsafstemning med forældrene (70 udviklingspunkter) Medarbejdertrivsel, udvikling og sygefravær (26 udviklingspunkter) Forældresamarbejde og tilfredshed (25 udviklingspunkter) Den pædagogiske læreplan med fokus på revidering og forbedring af den samlede pædagogiske læreplan samt beskrivelse af særlige indsatser ift. udvalgte læreplanstemaer. (18 udviklingspunkter) Inklusion og Fællesskaber for Alle (15 udviklingspunkter) børn mere med sprogstøttebehov, end det var tilfældet i For børnene med dansk som andetsprog har resultaterne fra 2013 og 2014 vist en markant stigning i andelen af børn uden sprogstøttebehov ved skolestart (fra 27,5 % i 2012 til30,3 % i 2013 og 36,9 % i 2014), men kun en ganske lille stigning i andelen af 3-årige uden sprogstøttebehov. Ses der på børnenes sundhed, ligger de kommunale gennemsnitstal fortsat under eller lige omkring de kommunale målsætninger. En mere dybdegående analyse viser dog, at der er en højere andel over- og undervægtige spædbørn i den sydvestlige del af kommunen. En tendens der fortsætter, når børnene starter i skole og ligeledes gør sig gældende, når man kikker på børnenes tandsundhed. Rettes blikket mod børnenes trivsel viser resultaterne til gengæld en fortsat stigning og en generelt høj forældretilfredshed - med 92,6 %, der er tilfredse eller meget tilfredse med deres barns trivsel i dagtilbuddet. Der er ligeledes sket en stigning i forældrenes tilfredshed med dagtilbuddenes indsats for at begrænse mobning og deres oplevelse af, at deres barn indgår i et fællesskab med de øvrige børn i dagtilbuddet. Tallene dækker imidlertid over en spredning dagtilbuddene imellem og kikker man særskilt på forældrene til børn med særlige behov, viser det sig, at såvel forældre til udsatte børn som børn med handicap oplever at deres barn indgår i et BØRN: børn i alderen ½-5 år har bopæl i Aarhus Kommune 89,5 % af dem er indskrevet i dagtilbud DAGTILBUD: 79 almene dagtilbud, herunder 52 kommunale og 27 selvejende 1 specialdagtilbud Dagtilbuddene består af afdelinger og omfatter i alt 60 vuggestuer, 65 børnehaver, 192 integrerede institutioner og 3 specialinstitutioner. 20 dagtilbud har en dagplejeafdeling tilknyttet. PERSONALE I DAGTILBUD: fuldtidsstillinger RESSOURCER I DAGTILBUD: Samlet budget for dagtilbud (brutto): mio. kr. Gennemsnitlig udgift pr. barn: kr. fællesskab i mindre grad end de øvrige forældre. Resultaterne fra Forældretilfredshedsundersøgelsen viser desuden forældrenes tilfredshed med dagtilbuddenes indsats for at fremme lige muligheder for alle falder i takt med, at børnene bliver ældre. 12

13 2 2.2 LÆRING OG UDVIKLING PÅ 0-6 ÅRS OMRÅDET Gennem de seneste år er der sat fokus på den læring, som sker hos børnene i førskolealderen - blandt andet affødt af, at flere forskningsresultater har vist, at den tidlige læring og ikke mindst dagtilbuddenes kvalitet har stor betydning for børnenes udvikling og læring såvel i folkeskolen som senere i livet. I kvalitetsrapporten følges der op på byrådets mål for læring og udvikling. På 0-6 års området sker det med afsæt i oplysninger om dagtilbuddenes arbejde med de pædagogiske læreplaner, børnenes sproglige udvikling, og forældrenes vurdering af dagtilbuddenes indsats for at udfordre det enkelte barn samt stimulere børnenes kreativitet og fantasi og deres lyst til at lære. 100% 80% 60% 40% 20% 0% 4 FIGUR Spredning i forældretilfredshed indsatsen for at stimulere lyst til at lære og at udfordre det enkelte barn Stimulere lyst til at lære Kommunegennemsnit - stimulering af lyst til at lære Udfordre det enkelte barn Kommunegennemsnit - Udfordre det enkelte barn I Børnehaven S.V.Å., som tegner sig for den laveste andel tilfredse og meget tilfredse forældre i forhold til udfordring af det enkelte barn og stimulering af børnenes lyst til at lære, tager bestyrelsen resultaterne alvorligt, og der er allerede iværksat flere tiltag, der efter bestyrelsens oplevelse har positiv effekt. Med rapporten i hånden iværksættes der blandt andet en dialog med forældrene om kvalitet, og der vil løbende blive fulgt op på resultaterne både lokalt og i forbindelse med det tilsynspunkt, som dagtilbuddet har fået i forhold til det generelle forældresamarbejde FORÆLDRENES TILFREDSHED Forældrenes tilfredshed med dagtilbuddenes indsats for at udfordre det enkelte barn og indsatsen for at stimulere børnenes lyst til at lære er steget over de seneste to år. Ved Forældretilfredshedsundersøgelsen i 2011 lå den samlede andel tilfredse og meget tilfredse forældre på henholdsvis 70,2 % og 78,8 % i forhold til de to spørgsmål. I 2013 var den tilsvarende andel tilfredse eller meget tilfredse forældre steget til hhv. 73,4 % og 81,1 %. Der er dog tale om betydelige forskelle i tilfredsheden fra dagtilbud til dagtilbud. Det dagtilbud, hvor den laveste andel forældre er tilfredse eller meget tilfredse med indsatsen for at udfordre det enkelte barn, ligger eksempelvis på 36,7 %, mens dagtilbuddet med den højeste den andel tilfredse eller meget tilfredse ligger på 100 %. Det samme billede tegner sig i forhold til forældrenes tilfredshed med indsatsen for at stimulere børnenes lyst til at lære: Her varierer andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse mellem 43,3 % og 100 %. Aarhus Kommunes målsætning er, at: Forældrenes tilfredshed med dagtilbuddenes indsats for at skabe tilstrækkelige faglige udfordringer for det enkelte barn skal være over 75 % 13

14 2 5 FIGUR 35% 25% 15% 5% -5% 15% 25% 35% Udvikling i forældretilfredshed indsatsen for at stimulere lyst til at lære og at udfordre det enkelte barn Stimulere lyst til at lære Udfordre det enkelte barn Den største fremgang ses hos Børnehaven Bjørnbakhus, som siden 2009 har oplevet en stigning i forældrenes tilfredshed med indsatsen for at udfordre det enkelte barn og stimulere børnenes lyst til at lære på henholdsvis 26,8 %-point og 22,9 %-point. Dagtilbuddet har blandt andet haft gode erfaringer med at tænke i formidling af pædagogiske indsatser til forældrene. 6 FIGUR Forældretilfredshed fordelt på barnets alder indsatsen for at stimulere lyst til at lære og at udfordre det enkelte barn den positive udvikling hele perioden Andel forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse 100% 80% 60% 40% 20% 0% 85% 86% 80% 78% 78% 75% 80% 79% 73% 69% 68% 64% Barnets alder Udfordre det enkelte barn Stimulere lyst til at lære Ser man nærmere på tallene for forældrenes tilfredshed med dagtilbuddenes indsats for at udfordre det enkelte barn og stimulere barnets lyst til at lære, viser det sig, at forældrenes tilfredshed daler i takt med at børnene bliver ældre og særligt i forhold til tilfredsheden med at udfordre det enkelte barn, hvor andelen af tilfredse og meget tilfredse forældre er 16 %-point lavere blandt forældre til børn på 6 år, end den er blandt forældre til børn på 0-1 år. Kommunikation og forældreinddragelse var fremtrædende udviklingspunkter i forbindelse med kvalitetsrapporten for 2011 (og til dels også i 2009), og det er tydeligt at se, at flere dagtilbud har arbejdet målrettet med netop disse temaer. Generelt er forældrenes tilfredshed med dagtilbuddene steget, og i forhold til spørgsmålene om stimulering af børnenes lyst til at lære og udfordring af det enkelte barn har over halvdelen af dagtilbuddene oplevet en positiv udvikling siden Forældretilfredshedsundersøgelsen i For enkelte dagtilbud gælder At forældrenes tilfredshed falder i takt med, at børnene bliver ældre er en generel tendens, der gælder såvel for dagtilbud, som for skoler og FU-tilbud (læs mere i kapitel 4 om forældresamarbejde). På nogle punkter er denne tendens særligt fremtrædende - eksempelvis foræl- 14

15 2 drenes tilfredshed med dagtilbuddets indsats for at udfordre det enkelte barn og stimulere barnets lyst til at lære. Det fordrer en nærmere dialog med forældrene, om hvilke årsager og forventninger der ligger til grund for den dalende tilfredshed herunder eksempelvis om dagtilbuddenes indsatser opleves som værende tilstrækkeligt differentierede til, at alle børn møder en tilpas mængde udfordringer i forhold til deres læring og udvikling DEN PÆDAGOGISKE LÆREPLAN Den pædagogiske læreplan er et centralt omdrejningspunkt, når der tales om læring og udvikling på 0-6-års området. Med læreplanerne skal dagtilbuddene konkretisere deres arbejde inden for seks overordnede temaer: 1) Alsidig personlig udvikling, 2) Sociale kompetencer, 3) Sproglig udvikling, 4) Krop og bevægelse, 5) Naturen og naturfænomener og 6) Kulturelle udtryksformer og værdier 2. For hvert tema skal der opstilles mål for børnenes læring og argumenteres for valg af pædagogiske metoder og faglige indsatser. Det skal endvidere fremgå af den pædagogiske læreplan, hvordan arbejdet med et godt børnemiljø integreres i det pædagogiske arbejde. Børnemiljøet skal vurderes i et børneperspektiv, og børnenes oplevelser af børnemiljøet skal inddrages under hensyntagen til deres alder og modenhed. Læreplanerne har været obligatoriske siden 2004 og skal evalueres mindst hvert andet år. Det skal sikre en løbende faglig refleksion og drøftelse af de valgte pædagogiske metoder og aktiviteter bl.a. med afsæt i en vurdering af, hvorvidt disse metoder og aktiviteter bidrager til at opfylde de mål, dagtilbuddet har opstillet i forhold til de seks læreplanstemaer. Det er i den forbindelse et krav, at dagtilbudsbestyrelsen bliver inddraget i udarbejdelsen af læreplanerne, ligesom bestyrelsen skal inddrages i evalueringen af og opfølgningen på læreplanen. Når dagtilbuddene selv skal vurdere, om de konkrete indsatser, de har sat i værk i forhold til de enkelte læreplanstemaer, har haft en positiv effekt på børnene, vurderer langt 7 FIGUR Dagtilbuddenes vurdering af i hvor høj grad deres pædagogiske indsatser ift. de seks læreplanstemaer har haft positiv effekt for børnene Sproglig udvikling 85% 46% 6% Krop og bevægelse 38% 59% 3% Sociale kompetencer 38% 58% 4% Alsidig personlig udvikling 29% 67% 4% Natur og naturfænomener 29% 62% 8% 1% Kulturelle udtryksformer og værdier 25% 71% 4% 0% 20% 40% 60% 80% 100% I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke 2 Læreplanen skal dokumentere, hvilke relevante pædagogiske metoder og aktiviteter, dagtilbuddet vil gøre brug af for at nå målene for de seks læreplanstemaer. Herudover skal det beskrives, hvordan der arbejdes for at sikre et godt børnemiljø, samt hvilke pædagogiske metoder, aktiviteter og eventuelle mål, der opstilles og iværksættes for børn med særlige behov. Dagtilbudsloven 8 15

16 2 størstedelen, at det i høj grad eller meget høj grad er tilfældet. Men som figur 7 antyder, opleves der større succes med nogle læreplanstemaer end med andre. Eksempelvis vurderer næsten halvdelen, at deres indsatser i forhold til børnenes sproglige udvikling i meget høj grad har positiv effekt på børnene. I forhold til læreplanstemaerne Alsidig personlig udvikling, Kulturelle udtryksformer og værdier og Natur og naturfænomener er det ca. en fjerdedel, der oplever at have samme succes med deres indsatser. Ét er, hvorvidt nogle dagtilbud generelt har sværere ved eller oplever mindre effekt af at arbejde med de pædagogiske læreplanstemaer end andre dagtilbud. Noget andet er, hvorvidt nogle af læreplanstemaerne er sværere at få succes med. STATUS- OG UDVIKLINGSMATERIALET Status- og udviklingsmaterialet er et redskab, som anvendes i næsten alle aarhusianske dagtilbud, blandt andet som afsæt for en dialog med forældrene om deres barns trivsel, læring og udvikling. Det er opbygget efter de 6 læreplanstemaer og tages som udgangspunkt i brug tre gange i barnets dagtilbudstid - når barnet er omkring 9-14 måneder, 2-3 år og 5-6 år. Materialet henvender sig både til forældre og fagpersonale, som hver især foretager en vurdering af barnets kompetencer ud fra, om barnet kan, kan næsten selv, kan med hjælp og kan ikke endnu. Det sker med afsæt i en række læringsmål, som er med til at sikre en fælles systematik og en bred viden om barnets udvikling. En elektronisk udgave af status- og udviklingsmaterialet forventes implementeret i første halvdel af Læs mere om status- og udviklingsmaterialet på: dk/sus Ved at sammenligne SUS-hjulene kan vi bl.a. skabe os et billede af, på hvilke områder vores indsats er god, og om der er nogle områder, hvor børnene generelt ikke scorer særligt højt, som vi derfor bør skærpe vores indsats omkring. Egmontgården (SDT) I en national undersøgelse, foretaget af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) i 2012, har man blandt andet bedt en række pædagogiske konsulenter fra landets kommuner om at vurdere, hvorvidt de pædagogiske læreplaner har resulteret i mere fokuserede aktiviteter i forhold til de seks læreplanstemaer. Tendenserne i denne nationale undersøgelse svarer i hovedtræk til de aarhusianske dagtilbuds vurdering. Således finder EVA også, at Sproglig udvikling er det læreplanstema, hvor flest pædagogiske konsulenter vurderer, at der i høj grad sættes mere fokuserede aktiviteter i værk, efterfulgt af læreplanstemaerne Krop og bevægelse og Sociale kompetencer - og med Kulturelle udtryksformer og værdier som det læreplanstema, hvor færrest vurderer, at aktiviteterne er blevet mere fokuserede. EVAs undersøgelse viser samtidig, at nogle læreplanstemaer kan 16

17 2 kunne bidrage til en yderligere kvalificering af arbejdet med de seks læreplanstemaer, og bidrage med ny viden om effekten af de indsatser, der sættes i værk ALSIDIG PERSONLIG UDVIKLING Som det ligger i formuleringen, drejer læreplanstemaet Alsidig personlig udvikling sig om barnets udvikling som et menneske med egen personlighed. I de aarhusianske dagtilbud er en betydelig del af indsatserne for at understøtte børnenes alsidige personlige udvikling centreret omkring barnets udvikling som selvstændigt individ med fokus på psykisk robusthed, selvhjulpenhed, selvværd og selvtillid. Men der arbejdes ligeledes med mål i forhold til barnets deltagelse i fællesskaber, herunder med fokus på børnenes udvikling af empati og være sværere at få hånd om end andre - både hvad angår planlægning af aktiviteter og skarphed i beskrivelsen af mål, evaluering og dokumentation 3. For at imødekomme denne udfordring, har Børn og Unge planlagt en udvikling af fælles praksisnære mål og tegn på kvalitet på 0-6-årsområdet. Disse mål vil blandt andet tage afsæt i Aarhus Kommunes statusog udviklingsmateriale (SUS/Læringshjulet), som allerede i høj eller meget høj grad anvendes af 86 % af de aarhusianske dagtilbud. Med afsæt i det originale status- og udviklingsmateriale er det hensigten at udvikle en elektronisk udgave, som vil gøre det muligt for dagtilbuddene at sammenfatte oplysninger fra flere børns SUS-skemaer, for på den måde at tegne et mere samlet billede af børnenes kompetencer og de udviklingspotentialer, der måtte være inden for de enkelte læreplanstemaer. På den måde vil status- og udviklingsmaterialet 96% Af dagtilbuddene vurderer, at de i høj grad eller meget høj grad har succes med at deres indsatser i forhold til børnenes alsidige personlige udvikling. 3 EVA 2012: Læreplaner i praksis. Daginstitutioners arbejde med pædagogiske læreplaner. 17

18 2 8 FIGUR Alsidig personlig udvikling Dagtilbuddenes vurdering af om deres indsatser har haft en positiv effekt for børnene 29% 67% 4% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke indlevelse i andre mennesker. Dagtilbuddene støtter således børnene i at udtrykke og aflæse følelser, opleve succeser samt håndtere afvisninger og selv sige fra, når egne grænser er nået. 96 % af dagtilbuddene vurderer, at deres indsatser i forhold til læreplanstemaet Alsidig personlig udvikling i høj grad eller meget høj grad har haft en positiv effekt for børnene. 29 % vurderer, at det i meget høj grad er tilfældet. I EVA s rapport fra 2012 er pædagoger fra 15 forskellige institutioner blevet bedt om at beskrive deres arbejde med de seks læreplanstemaer, herunder hvilke udfordringer de enkelte temaer kan være omfattet af. I den forbindelse fremhæves Alsidig personlig udvikling som et af de læreplanstemaer, som det kan være svært at få hånd om i en læreplanssammenhæng. Temaet er et grundelement i den pædagogiske faglighed, så pædagogerne ved som udgangspunkt godt, hvad de gerne vil opnå, men kan have svært ved at konkretisere og tydeliggøre de mål, der arbejdes efter. Udfordringen handler derfor primært om at sikre en fælles forståelse og ramme for arbejdet NATUR OG NATURFÆNOMENER Når dagtilbuddene arbejder med læreplanstemaet Natur og naturfænomener, sker det med særligt fokus på tre målsætninger: 1) at give børnene en grundlæggende indsigt i og viden om naturen - såvel dyr og planter, som vejrfænomener og årstidernes gang. 2) at skabe grobund for en vedvarende interesse ved at pirre børnenes nysgerrighed og inspirere dem til på egen hånd at udforske naturen. Og 3) at opdyrke børnenes miljøbevidsthed og forståelse for de adfærdsregler, der er forbundet med at færdes i naturen. Natur og naturfænomener er et af de læreplanstemaer, som dagtilbuddene de seneste år har haft særligt fokus på. Blandt andet har 23 dagtilbud valgt at arbejde med en ekstra grøn profil i form af certificering som Grønne spirer, et Grønt Håndtryk eller en anden form for natur og miljø-koncept 5. Herudover har 72 % af dagtilbuddene i forbindelse med indberetningen til kvalitetsrapporterne givet udtryk for, at de i høj grad eller meget høj grad arbejder med at styrke børnenes bevidsthed om natur og miljø. 72% Af dagtilbuddene arbejder i høj grad eller meget høj med at styrke børnenes bevidsthed om natur og miljø. 4 EVA 2012: Læreplaner i praksis. Daginstitutioners arbejde med pædagogiske læreplaner. 5 Grønne spirer er Friluftsrådets grønne mærkningsordning for børneinstitutioner, mens Grønt håndtryk er Aarhus Kommunes eget koncept for miljøledelse i dagtilbud. Andet omfatter blandt andet dagtilbuddets egne koncepter for arbejdet med miljøledelse og grønne initiativer. 18

19 2 9 FIGUR Natur og naturfænomener Dagtilbuddenes vurdering af om deres indsatser har haft en positiv effekt for børnene 29% 67% 4% 1% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke GRØNNE FINGRE OG GLADE MAVER Som en del af arbejdet med at fremme børnenes grønne bevidsthed og viden om naturen og dens fænomener, er der i 2013 udarbejdet en særudgave af ULF i Aarhus -kataloget 6 med overskriften Natur for Alle. ULF i Aarhus er en oversigt over samtlige undervisnings- og læringsforløb 0-18 år, der findes i Aarhus Kommune. I særudgaven Natur for Alle præsenteres specifikt de undervisnings- og læringsforløb 0-18 år, som har fokus på natur, bæredygtighed og naturvidenskab. Herudover tilbyder Center for Læring inspiration til arbejdet med Natur og naturfænomener i form af temakasser med læringsmateriale om naturen og dens fænomener og vejledning til, hvordan man kan bruge naturen som læringsrum. Natur og naturfænomener næstsidst, når man sammenligner med de øvrige fem læreplanstemaer. Skeles der igen til EVAs undersøgelse fra 2012, er Natur og naturfænomener ligeledes det læreplanstema, hvor færrest børnehaveklasseledere oplever, at der er kommet flere børn med kompetencer inden for end før indførelsen af de pædagogiske læreplaner. Når dagtilbuddene selv skal vurdere deres succes i forhold til arbejdet med læreplanstemaet Natur og naturfænomener, giver 29 % udtryk for, at deres indsatser i meget høj grad har haft en positiv effekt på børnene, mens yderligere 62 % giver udtryk for, at det i høj grad er tilfældet. Natur og naturfænomener er samtidig det læreplanstema, hvor flest dagtilbud har svaret, at deres indsatser kun i nogen grad eller mindre grad har haft en positiv effekt på børnene. Det placerer På Natursamarbejdet i Brabrand kan børnene møde får, geder, høns, heste, kaniner og bier. De kan også blive en del af projektet Haver til Maver, som blandt andet handler om at dyrke læring i naturen. Her kan børnene dyrke deres egen have, lære om planterne, der gror og lave mad af egne råvarer i udekøkkenet. Dagtilbuddene har ligeledes mulighed for at gøre brug af UNO Friluftscenter, hvor de kan låne materialer i centerets store grejbank og få vejledning til brug af naturen som læringsrum fra centerets ansatte. Ved den seneste interne brugertilfredshedsundersøgelse har 53 % af dagtilbudslederne og de pædagogiske ledere givet udtryk for, at de har været tilfredse eller meget tilfredse med kvaliteten af Natursamarbejdets tilbud i forhold til deres pædagogiske arbejde. For UNO Friluftscenter ligger andelen af tilfredse og meget tilfredse på 52 %. Det er i den forbindelse værd at bemærke, at der er en betydelig andel ledere, der har svaret hverken/ eller på spørgsmålet, mens andelen af utilfredse ligger på 3-4 %. 6 ULF i Aarhus er et samarbejdsprojekt mellem Pædagogisk Afdeling, Børn og Unge og Børnekulturhuset i Aarhus, Kultur og Borgerservice. 19

20 2 Samtidig viser undersøgelsen, at flere pædagoger finder det svært at arbejde med Natur og naturfænomener, hvis de ikke har særlige kompetencer til det eller interesse for det, ligesom adgang til naturen, værksteder m.m. tillægges betydning KULTURELLE UDTRYKS- FORMER OG VÆRDIER Kreativitet er et af de væsentligste omdrejningspunkter, når dagtilbuddene sætter sig mål for læreplanstemaet Kulturelle udtryksformer og værdier. Det gælder både børnenes mulighed for at opleve andres kreativitet i form af teaterforestillinger, museumsbesøg, mv., og deres udvikling af kompetencer til selv at være kreative. Herudover er børnenes forståelse for egne og andres kulturer og traditioner ligeledes et centralt omdrejningspunkt i dagtilbuddenes arbejde med dette læreplanstema. På spørgsmålet om, i hvor høj grad indsatserne i forhold til Kulturelle Dagtilbud med størst fremgang i forældretilfredsheden med indsatsen for at stimulere børnenes kreativitet og fantasi udtryksformer og værdier har haft en positiv effekt på børnene, svarer 25 % af dagtilbuddene i meget høj grad, mens yderligere 71 % svarer, at det i høj grad er tilfældet. Til sammenligning viser den seneste Forældretilfredshedsundersøgelse, at forældrenes tilfredshed med dagtilbuddenes indsats for at stimulere børnenes kreativitet og fantasi er steget fra 81,8 % 2011 til 83,2 % i Hasselager-Kolt dagtilbud 64,0 % 69,8 % 80,5 % Højbjerg dagtilbud 65,0 % 77,7 % 83,7 % Børnehaven Frk. Ellen Gade 66,0 % 82,6 % 92,3 % Nørrebro dagtilbud 67,0 % 76,1 % 83,0 % Børnely (SDT) 69,0 % 77,1 % 92,0 % Dette resultat dækker over en vis variation dagtilbuddene imellem både når man ser på resultatet for 2013 i sig selv (hvor højeste andel tilfredse ligger på 100 %, mens laveste ligger på 63,3 %), og når man betragter udviklingen siden Forældretilfredshedsundersøgelse i Hvad sidstnævnte angår, har man enkelte steder oplevet, at en ellers positiv udvikling fra 2009 til 2011 er blevet afløst af en tilsvarende negativ udvikling fra 2011 til FIGUR Kulturelle udtryksformer og værdier Dagtilbuddenes vurdering af om deres indsatser har haft en positiv effekt for børnene 25% 71% 4% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke 7 EVA 2012: Læreplaner i praksis. Daginstitutioners arbejde med pædagogiske læreplaner. 20

21 2 MANGFOLDIGE KULTURELLE TILBUD TIL DE YNGSTE Børn og Unge har et tæt samarbejde med et bredt udsnit af byens kulturinstitutioner eksempelvis i regi af ULF i Aarhus. Samarbejdet omfatter blandt andet tilbud om teater- og operaforestillinger, besøg på museer, kursusforløb m.m. Herudover arrangerer Børn og Unges egen Børnekulissen sanseudstillinger, børnekulturelle arrangementer og teater for børn i alderen 2-9 år med fokus på at give børnene lov til selv at sætte præg på det, der sker. Kurser og workshops er ligeledes en vigtig del Børnekulissens aktiviteter. Ved den seneste interne brugertilfredshedsundersøgelse har 75 % af dagtilbudslederne og de pædagogiske ledere givet udtryk for, at de er tilfredse eller meget tilfredse med Børnekulissens tilbud i forhold til deres pædagogiske arbejde. I Børnehaven Frk. Ellen Gade, som står for den største fremgang siden 2009 (på sammenlagt 26,3 %-point), har man eksempelvis arbejdet med forventningsafstemning, kommunikation og forældreinddragelse som veje til at fremme forældrenes tilfredshed med dagtilbuddets indsatser. Det er blandt andet kommet til udtryk i helt konkrete indsatser så som etablering af egen hjemmeside, nyhedsbreve og årskalendere samt udarbejdelse af en pjece til forældrene med præsentation af dagtilbuddets pædagogik og en beskrivelse af de forventninger, forældrene kan have til dagtilbuddet. Siden kvalitetsrapporten for 2011 har dagtilbuddet herudover arbejdet målrettet med at synliggøre læreplanstemaerne for forældrene, hvilket formodentlig har bidraget yderligere til den positive udvikling. Men der er også en række dagtilbud, som har haft succes med at fastholde den positive udvikling, de havde fra , og for enkelte er det endda lykkedes at tilføje endnu en stigning i tilfredsheden. Ligesom Natur og naturfænomener viser EVAs rapport fra 2012, at Kulturelle udtryksformer og værdier opleves som et svært læreplanstema at arbejde med for pædagogerne, hvis ikke man selv eller en kollega har kompetencer eller særlig interesse inden for feltet 8. Dette er altså et felt, hvor der kan være brug for ekstra vejledning og understøttelse. 8 EVA 2012: Læreplaner i praksis. Daginstitutioners arbejde med pædagogiske læreplaner. 21

22 SPROGLIG UDVIKLING Gode sprogfærdigheder er afgørende for børns og unges trivsel, læring og udvikling. Sproget er på mange måder fundamentet for at kunne kommunikere og lære noget nyt. Det er identitetsskabende og spiller en væsentlig rolle i børns leg og i udviklingen af sociale relationer. Sprog er et vigtigt redskab til at kunne sætte ord på sine følelser og meninger, og børns sproglige udvikling i de første leveår har stor betydning for deres videre udvikling af sprog- og læsefærdigheder. Et svagt sprog ved skolestart kan eksempelvis få afgørende betydning for børnenes faglige læring og udvikling. Det er derfor vigtigt, at der foregår en tidlig og målrettet indsats for at udvikle børnenes sprog. Sproglig udvikling er som tidligere nævnt det læreplanstema, hvor flest dagtilbud (49 %) vil vurdere, at de indsatser, de sætter i værk i meget høj grad har en positiv effekt på børnene. En væsentlig del af forklaringen skal søges i det særlige fokus, der siden 2007 har SÅDAN FOREGÅR EN SPROGVURDERING Sprogvurderingen foretages i perioden fra barnet er 3 år til 3 år og 4 måneder og gennemføres i et samarbejde mellem forældrene og en pædagog fra dagtilbuddet. Vurderingen gennemføres som en leg med barnet, hvor pædagogen registrerer barnets sproglige svar. I alle dagtilbud i Aarhus Kommune er der ansat en sprogvejleder, som hjælper det øvrige pædagogiske personale med at foretage sprogvurderingerne. En sprogvejleder er en pædagog, som er særligt uddannet til at beskæftige sig med børns sprogbrug og sproglige udvikling. Sprogvurderingen danner udgangspunkt for en dialog mellem forældrene og pædagog. Her drøftes, hvordan dagtilbuddet og forældrene kan støtte barnets fortsatte sproglige udvikling. Hvis det i forbindelse med sprogvurderingen vurderes, at barnet har brug for en sprogstimulerende indsats, vil man i dagtilbuddet arbejde målrettet med at støtte barnet på de specifikke sproglige områder, hvor behovet for en sprogstimulering gør sig gældende. Sprogstimuleringsaktiviteterne kan dels foregå som særlig fokuseret sprogstimulering i mindre grupper, ved brug af eksempelvis dialogisk oplæsning o.l. og dels indgå som en del af de daglige aktiviteter på stuen og i forbindelse med børnenes leg på legepladsen. 11 FIGUR Sproglig udvikling Dagtilbuddenes vurdering af om deres indsatser har haft en positiv effekt for børnene 49% 46% 6% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke 22

23 2 været på sprog og læsning blandt andet i tilknytning til Aarhus Kommunens sproghandleplan. Et af de redskaber, dagtilbuddene anvender til målrettet at støtte børnenes sproglige udvikling, er sprogvurderingen. Den belyser flere forskellige dimensioner af børnenes sproglige kompetencer, herunder barnets forståelse og aktive brug af sproget, ordforråd, lydlig forståelse og generelle kommunikative strategier. Det er lovpligtigt at gennemføre en sprogvurdering, hvis man har en formodning om, at et barn kan have behov for støtte i sin sproglige udvikling. Børn med dansk som andetsprog. Sprogvurdering af alle 3-årige børn med dansk som andetsprog 9 har i Aarhus Kommune været fast praksis gennem flere år, hvilket sikrer et 12 FIGUR betydeligt erfaringsgrundlag og forholdsvis sikker viden om, hvordan det går disse børn. Herudover har det ligeledes været praksis, at børnenes sproglige niveau igen vurderes, inden de skal starte i skole 10. Som figur 12 viser, har der været en svag positiv udvikling i andelen af børn med dansk som andetsprog, der har et alderssvarende dansk ved 3 år men også, at denne andel fortsat er meget lav. Samtidig viser figuren, at det over tid og med målrettede sprogstimuleringsindsatser i dagtilbuddene er lykkedes at skabe en synligt positiv udvikling i andelen af børn med dansk som andetsprog, der har et alderssvarende dansk, når de skal starte i skole. Således nærmer resultaterne sig det bydækkende mål om, at 40 % af de skolestartende børn skal være i besiddelse af tilstrækkelige danskkundskaber til at kunne deltage i undervisningen uden særlig sprogstøtte. Andelen af børn med dansk som andetsprog, der ved sprogscreening før skolestart vurderes at have tilstrækkelige danskkundskaber, skal være over 40 % Betragter man specifikt de børn med dansk som andetsprog, der netop er startet i skole i 2014, og sammenholder deres individuelle sprogvurderingsresultater ved 3 år og igen ved skolestart, viser det sig endda, at godt 55 % af disse børn har udviklet deres dansksproglige kompetencer markant fra 3 år til skolestart. Populært sagt har disse børn altså på tre år oplevet en dansksproglig fremgang, som det normalt ville tage mere end tre år at opnå. Andel børn med alderssvarende dansk 40% 30% 20% 10% 0% 36,9% 30,3% 27,1% 27,5% 1,7% 1,7% 2,3% årige med dansk som andetsprog Den generelt stigende andel børn med dansk som andetsprog, der har et alderssvarende dansk ved skolestart, og det forhold, at mere end halvdelen af disse børn har haft en markant dansksproglig fremgang fra 3 år til skolestart, antyder, at de indsatser, der gennem de seneste år er sat i værk særligt på 3-6 års området - har haft en positiv effekt. Skolestartere med dansk som andetsprog 9 Et barn har dansk som andetsprog, hvis ingen af forældrene taler dansk på modersmålslignende niveau i hjemmet. 10 Beslutningen om at sprogvurdere alle børn med dansk som andetsprog før skolestart blev truffet af byrådet i december 2005, mens procedurerne omkring sprogvurdering af alle 3-årige med dansk som andetsprog er truffet på rådmandsniveau med henvisning til dagtilbudslovens krav om, at der skal gennemføres en sprogvurdering, hvis der er formodning om et sprogstøttebehov. 23

24 2 55% Godt 55% har udviklet deres dansksproglige kompetencer mere end man normalt ville forvente fra 3 år til skolestart. år gjort det til en del af deres almindelige praksis, at sprogvurdere alle børn også dem med dansk som modersmål. Det kan nemlig være svært at vurdere et barns sproglige kompetencer uden at gøre brug af et sprogvurderingsredskab, da børns behov for sprogstøtte kan komme til udtryk på flere forskellige måder og ikke nødvendigvis via barnets tale. Det skyldes blandt andet at børn kan være gode til at skjule deres sproglige udfordringer ved eksempelvis at aflæse andres gestik, mimik og andre ikke-verbale udtryk. I disse tilfælde signalerer børnene bliver bragt frem i lyset. Et forhold der understøttes af resultaterne fra de seneste års sprogvurderinger i Aarhus Kommune. Vi har gennem sprogvurderingerne fået øje på børn med sproglige udfordringer, børn som ellers ikke har vist iøjnefaldende vanskeligheder. Vi har således kunnet rette vores faglige fokus på at støtte disse børns sproglige udvikling Sølyst dagtilbud I et sprogtilegnelsesperspektiv er det imidlertid vigtigt, at udviklingen af barnets sprog støttes så tidligt som muligt, hvorfor indsatser i 0-3-årsalderen har afgørende betydning. Her tilegner barnet sig alle de grundlæggende sprogfærdigheder og de er nødvendige for, at barnet kan komme godt igennem de mere komplekse sprogtilegnelsesprocesser senere i livet. Derfor er der i Aarhus Kommune iværksat en række tiltag i forhold til en tidlig og fokuseret sproglig indsats, med særligt fokus på styrket forældresamarbejde, kompetenceudvikling til medarbejdere og udvikling af nye materialer. Børn med dansk som modersmål Det er vigtigt, at alle børn får den sprogstøtte, som de har behov for. Derfor har flere dagtilbud de seneste TIDLIG OG FORSTÆRKET SPROGLIG INDSATS I 2012 besluttede Aarhus Byråd besluttet at anvende i alt 15 mio. kr. af Børn og Unges opsparing til en tidlig og fokuseret sprogindsats, målrettet de 0-3-årige og med særligt fokus på børn med dansk som andetsprog. De 15 millioner vil blive udmøntet i en række initiativer i årene 2013 til en større sprogforståelse, end det egentlig har. 11 Via de forskellige sprogøvelser, som indgår i en sprogvurdering stilles der imidlertid skarpt på flere forskellige dimensioner af barnets sprog, hvilket betyder, at eventuelle skjulte sprogudfordringer I 2011 blev der gennemført en sprogvurdering af ca. 25 % af de 3-årige med dansk som modersmål. En andel der i 2013 er steget til godt 60 %. Med det øgede antal gennemførte sprogvurderinger er der ligeledes sket en stigning i antallet af børn, som har fået registreret et sprogstøttebehov fra 83 børn i 2011 til 128 børn i Af de 128 børn, der i 2013 har fået registreret et sprogstøttebehov, er de 68 børn fundet uden en forudgående formodning fra dagtilbuddets side. Disse børns sprogstøttebehov er altså alene blevet opsporet som følge af, at dagtilbuddet har en praksis med at sprogvurdere alle børn, eller fordi forældrene selv har bedt om at få deres barn sprogvurderet En undersøgelse fra Syddansk Universitet i 2010 har blandt andet påvist, at der er relativt stor uoverensstemmelse mellem resultatet af en sprogvurdering og pædagogernes forudgående subjektive vurdering af barnets sprog. En tilsvarende undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut samme år - vedrørende kommunernes sprogvurderingspraksis og børnenes resultater har herudover vist, at 3 ud af 5 børn med sprogstøttebehov ikke bliver fundet hvis man alene holder sig til den sprogvurderingspraksis, som lovgivning lægger op til. 12 Det er gældende praksis i Børn og Unge, at alle forældre skal have mulighed for at få deres barn sprogvurderet, hvorfor alle dagtilbud har pligt til at tilbyde forældrene en sprogvurdering, når barnet er omkring 3 år. 24

25 2 Sprogvurderinger af 3-årige børn med dansk som modersmål Antal gennemførte sprogvurderinger Andel gennemførte sprogvurderinger Ca.25 % Ca. 40 % Ca. 60 % Børn fundet med sprogstøttebehov Til trods for, at det stigende antal gennemførte sprogvurderinger er med til at sikre, at flere børn får den sprogstøtte, de har brug for, er der formentlig stadig børn med sprogstøttebehov, som ikke bliver identificeret før skolestart. De normeringsstudier, der ligger til grund for sprogvurderingsmaterialet viser nemlig, at det må forventes, at ca. 15 % af en årgang 3-årige med dansk som modersmål har behov for støtte i deres sproglige udvikling. I Aarhus Kommune svarer NYT SPROGVURDERINGS- MATERIALE I 2015 implementeres et nyt sprog-vurderingsmateriale i de aarhusianske dagtilbud. Materialet er udviklet af Center for Børnesprog ved Syddansk Universitet og kan anvendes til såvel 3-årige som før skolestart og i 0. klasse. Det giver blandt andet mulighed for følge børnenes resultater over tid og bidrager på den måde med værdifuld viden til brug i det enkelte dagtilbud og ikke mindst i forbindelse med overgangen til skole. FAGLIG UNDERSTØTTELSE AF DEN LOKALE SPROGINDSATS Børn og Unges fællesfunktioner varetager en række driftsopgaver vedr. sprogstimulering, herunder afholdelse af kurser samt vejledning og bistand i forhold til det lokale arbejde med at fremme børnenes sproglige udvikling. Blandt de kurser, der afholdes på 0-6-årsområdet kan nævnes: Børn og Unges Sprogvejlederuddannelse, Sprogpakkekurser med introduktion til teoretisk viden om sprogtilegnelse, sprogudvikling, sprogvurdering samt forældresamarbejde og kurser i sprogstimulering af børn i alderen 0-6 år. Ud over disse kurser, støtter fællesfunktionernes sprogkonsulenter, tale-hørekonsulenter og læsekonsulenter også det lokale arbejde med sprog- og læsestimulering. I den seneste interne brugertilfredshedsundersøgelse har 88 % af de lokale dagtilbudsledere og pædagogiske ledere svaret, at de er tilfreds eller meget tilfredse med den faglige bistand, de har fået fra sprogkonsulenterne, og tilsvarende har godt 80 % tilkendegivet, at de er tilfredse eller meget tilfredse med tale-høre-konsulenternes faglige bistand. Begge dele er nogenlunde på samme niveau som i det til ca. 450 børn pr. årgang et væsentligt større antal end de 128 børn med sprogstøttebehov, som blev fundet ved sprogvurderingerne i Hertil kommer, at det øgede antal sprogvurderinger dækker over en betydelig variation dagtilbuddene imellem - hvor nogle dagtilbud (60 %) sprogvurderer alle 3-årige, mens andre kun sprogvurderer nogle ganske få. Arbejdet med børnenes sproglige udvikling har derfor været et centralt tema ved flere kvalitetssamtaler og blandt andet medført, at 10 dagtilbud har valgt at arbejde med temaet som udviklingspunkt de kommende år. 25

26 2 2.3 SUNDHED OG TRIVSEL PÅ 0-6 ÅRS OMRÅDET Trivsel, velvære og livsglæde er betydningsfulde elementer i et godt børneliv og en forudsætning for børns læring og udvikling. Det er derfor vigtigt allerede i en tidlig alder at have øje for, om barnet i sin udvikling udsender signaler om manglende trivsel. I kvalitetsrapporten følges der op på byrådets mål for sundhed og trivsel. På 0-6 års området sker det med afsæt i oplysninger om børnenes højde- og vægtforhold, deres tandsundhed og forældrenes oplevelse af deres barns trivsel i dagtilbuddet. Herudover sætter dagtilbuddene fokus på børnenes trivsel og sundhed via deres arbejde med læreplanstemaet Krop og bevægelse og i det daglige arbejde med at skabe et godt børnemiljø i dagtilbuddet. FOREBYGGELSE AF MISTRIVSEL OG RISIKOADFÆRD BLANDT BØRN OG UNGE Børn og Unges arbejde med trivsel og sundhed sker med afsæt i en fælles strategi for forebyggelse 13. Strategiens sigte er at forebygge børns og unges risikoadfærd (overvægt, bekymrende kostvaner og overvægt o.l.) og marginalisering. Det sker blandt andet ved at stille skarpt at styrke de beskyttende faktorer (fx trivsel, robusthed og venskaber) omkring barnet og samtidig arbejde med at mindske betydningen af de risikofaktorer (social ulighed, faglige vanskeligheder, familiemæssige problemer m.v.), som er til stede. Ved at udnytte sammenhængen mellem adfærdsformer og koblingen til de bagvedliggende faktorer, skabes forudsætningen for den størst mulige effekt i det forebyggende arbejde KROP OG BEVÆGELSE Når dagtilbuddene arbejder med læreplanstemaet Krop og bevægelse, foregår det blandt andet med fokus på børnenes selvhjulpenhed og kropsbevidsthed. Det handler både om at lære sin egen krop at kende, at gøre sig erfaringer ved at bruge kroppens sanseapparat og at udfordre sin egen motorik. Men også sundhed, ernæring og hygiejne er centrale emner i dagtilbuddenes arbejde med dette læreplanstema. Vi støtter børnene i at gøre tingene selv, f.eks. tage tøj af og på, hente ting, kravle op på stolen/puslebordet/krybben, dække bord, vaske borde efter måltidet. I garderoben og på puslebordet er der fokus på, at alle vores børn små som store selv er aktive og deltagende i at få tøj af og på. Stoltheden lyser ud af barnet, når det kan selv. 13 FIGUR 38% Krop og bevægelse Dagtilbuddenes vurdering af om deres indsatser har haft en positiv effekt for børnene 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke 59% 3% Jellebakken dagtilbud 13 Aarhus Kommunes forebyggelsesstrategi blev vedtaget af byrådet den 27. juni

27 2 Krop og bevægelse er det tema, hvor næstflest (38 %) dagtilbud har vurderet, at deres indsatser i meget høj grad har haft en positiv effekt på børnene. En del af forklaringen ligger formodentlig i, at Krop og bevægelse (lige som Sproglig udvikling ) er et forholdsvist konkret og håndgribeligt tema at arbejde med og evaluere på OVER- OG UNDERVÆGT I Aarhus Kommune er Sundhedsplejen blandt de første, der møder børnene og deres familier. Det sker via hjemmebesøg, hvor Sundhedsplejen vejleder familierne efter behov. Som en del af hjemmebesøget måles og vejes barnet blandt andet for at følge med i, om det udvikler sig som forventet i forhold til højde og vægt. Undervægt i spædbørnsalderen kan i nogle tilfælde være tegn på mistrivsel og sygdom, hvorfor sundhedsplejen har en særlig opmærksomhed på disse børn. Det er i den forbindelse Aarhus Kommunes målsætning, at Højst 5 % af de 10 mdr. gamle spædbørn må være undervægtige Andelen af undervægtige spædbørn er steget en lille smule siden kvalitetsrapporten i 2011, og ligger nu på 5,1 %. Stigningen er dog så lille, at det må betragtes som et naturligt udsving imellem årgange. Fra børnene er 1 til 6 år, er det først og fremmest den praktiserende læge, der varetager den systematiske sundhedsindsats. Det betyder, at der i de kommunale databaser ikke eksisterer oplysninger om børnenes højde- og vægtudvikling eller andre sundhedsindikatorer, i den periode hvor børnene er indskrevet i dagtilbud. Men i skolen måles og vejes børnene i 0. klasse, og ved at koble disse oplysninger med oplysninger om, hvilken institution barnet senest har gået i, er det muligt at tegne et billede af, hvor stor en andel af børn fra det enkelte dagtilbud, der har været overvægtige ved skolestart. SABRO TILST BRABRAND HARLEV MEJLBY SPØRRING HÅRUP LØGTEN SKØDSTRUP TRIGE HJORTSHØJ SKÆRING LYSTRUP LISBJERG EGÅ VEJLBY SKEJBY RISSKOV HASLE ÅBYHØJ VIBY GEOGRAFISKE FORSKELLE MHT. TIDLIG UNDER- OG OVERVÆGT Ser man nærmere ned på, hvordan andelen af under- og overvægtige spædbørn fordeler sig, viser det sig, at sundhedsplejeområdet Sydvest skiller sig ud i forhold til begge paramtre, men særligt hvad angår andelen af undervægtige. Hvor andelen af undervægtige i de øvrige tre sundhedsplejeområder ligger på under 5 %, ligger den i Sydvest på 6,6 % undervægtige. Forskellen i andelen af overvægtige spædbørn er lidt mindre, men med 16,5 % er andelen også her størst i Sydvest, mens den i de øvrige områder ligger på 13,8-15,9 %. Geografisk område Andel undervægtige Andel overvægtige HASSELAGER HØJBJERG TRANBJERG MÅRSLET BEDER Sundhedsplejen Nord 4,2 % 15,5 % Sundhedsplejen Nordvest 4,7 % 13,8 % Sundhedsplejen Syd 4,9 % 15,9 % SOLBJERG MALLING Sundhedsplejen Sydvest 6,6 % 16,5 % I alt 5,1 % 15,2 % 27

28 2 SUNDHEDSPLEJENS TIDLIGE FOREBYGGENDE INDSATS Sundhedsplejen skal bidrage til at sikre børn og unge en sund opvækst og skabe gode forudsætninger for en sund voksentilværelse. Det gøres blandt andet ved at tilbyde børnene og deres familier en generel forebyggende og sundhedsfremmende indsats, som både er individorienteret og rettet mod gruppe- og lokalsamfundsniveau. Desuden skal sundhedsplejen tilbyde en særlig indsats, der tager sigte på børn med særlige behov. Ligesom i 2011 ligger den gennemsnitlige andel overvægtige piger og drenge i 0. klasse under 15 %. Andelen af overvægtige piger (13,8 %) er fortsat større end andelen af overvægtige drenge (9,3 %). En forskel, der dog udlignes i takt med at børnene bliver ældre (læs mere i afsnit 3.2.1). Ved en nærmere analyse af tallene viser der sig en betydelig lokal variation dagtilbuddene imellem: 14 dagtilbud har mere end 15 % overvægtige skolebegyndere. Blandt disse har fem dagtilbud mere end 20 % overvægtige. Omvendt har 9 af byens dagtilbud slet ingen overvægtige skolebegyndere haft i Ser man nærmere på de dagtilbud, der har den højeste andel overvægtige, svarer billedet i vidt Disse oplysninger indgik første gang i dagtilbuddenes kvalitetsrapporter i 2011, og affødte i den forbindelse en øget opmærksomhed på det sundhedsfremmende arbejde i flere dagtilbud. Vedrørende børnenes højde og vægt er det Aarhus Kommunes målsætning, at Andelen af overvægtige børn i 0. klasse skal være under 15 % I Børnehaven FADL har man blandt andet sat særligt fokus på at forbedre samarbejdet med forældrene og sikre en bedre dialog og vejledning omkring overvægt. I Ellekær dagtilbud har man udarbejdet en fælles kostpolitik sammen med skolen, ligesom flere afdelinger har indført en nul-sukker-politik. Begge dagtilbud har i forbindelse med opgørelsen i 2013 oplevet et fald i andelen af overvægtige børn. 11,5% Af dagtilbudsbørnene var overvægtige, da de blev vejet i 0. klasse. Dagtilbud med den højeste andel overvægtige Andel overvægtige drenge Andel overvægtige piger Andel overvægtige i alt Møllevang dagtilbud 20,0 % 23,1 % 21,6 % Brabrand dagtilbud 19,0 % 27,3 % 24,1 % Viby dagtilbud 23,8 % 25,0 % 24,4 % Gellerup dagtilbud 23,8 % 31,3 % 27,0 % Søndervang dagtilbud 21,7 % 34,8 % 28,3 % 28

29 2 omfang til ovenstående geografiske fordeling af under- og overvægt blandt spædbørn. Halvdelen af de dagtilbud, som har mere end 15 % overvægtige skolebegyndere, er placeret i det sydvestlige Aarhus og fire af disse placerer sig i top 5 over dagtilbud med den højeste andel overvægtige. Med dette afsæt er der i juni 2014 fremsendt en særskilt indstilling til byrådet, som netop adresserer behovet for tidligere og mere forebyggende sundhedsindsatser bl.a. via en styrkelse af sundhedsplejens tidlige opsporing. I forbindelse med kvalitetssamtalerne i Møllevang, Brabrand, Viby og Gellerup dagtilbud er det blevet aftalt, at man fremadrettet vil arbejde med sundhed, kost og bevægelse som udviklingspunkt. I arbejdet med læreplanstemaet Krop og bevægelse oplever Møllevang og Viby dagtilbud, at de indsatser, de allerede har sat i værk, har en positiv effekt på børnene men der er fortsat langt til den kommunale målsætning om højst 15 % overvægtige. I Gellerup dagtilbud vil man blandt andet stille skarpt på kosten og det generelle forældresamarbejde med fokus på gode vaner og livsstilsudfordringer. I Møllevang dagtilbud er der aftalt et samarbejde med skolen med henblik på at nedbringe andelen af overvægtige. Herudover ønsker man at indgå et tættere samarbejde med sundhedsplejen blandt andet for at få større viden om børns sundhed og vejledning til den gode inddragelse af forældrene. FÆLLES SUNDHEDSFREMME På 0-6-årsområdet tilbyder Børn og Unges fællesfunktioner blandt andet vejledning til nybagte forældre (Sundhedsplejen), og inspiration til at arbejde med sunde vaner og sundhedsfremmende aktiviteter i dagtilbud. Gennem de seneste år er det sat ekstra fokus på den tidlige forebyggende indsats, blandt andet med henblik på at understøtte, at børnene så tidligt som muligt tillægger sig nogle gode og sunde livsstilsvaner. Endvidere er det i direktørforum besluttet at udbygge samarbejdet med de praktiserende læger omkring overvægtige børn, så der kommer tydelige retningslinjer for, hvornår lægerne kontakter Børn og Unge og omvendt. Samarbejdet skal understøttes af et korrespondancemodul mellem læger og sundhedsplejen, som sikrer bedre kommunikation. Begge dele er under udvikling. I den seneste interne brugertilfredshedsundersøgelse har 56 % af de lokale dagtilbudsledere og pædagogiske ledere svaret, at de er tilfredse eller meget tilfredse med den faglige bistand, de har fået til deres arbejde med børnenes sundhed og trivsel. 42 % har svaret hverken/eller, mens 2 % har været enten utilfredse eller meget utilfredse TANDSUNDHED Også den kommunale tandpleje yder en vigtig tidlig og forebyggende sundhedsindsats. Allerede når barnet er 3 mdr., modtager forældrene information fra tandplejen om tandsundhed og forebyggelse, og i løbet af barnets første leveår er der både skriftligt inspirationsmateriale og tilbud til forældrene om at deltage i informationsmøder og vejledning. Ved 3-årsalderen undersøger den kommunale tandpleje børnenes tænder, og her er Aarhus Kommunes målsætning, at Andelen af 3-årige uden fyldninger i tænderne skal være over 95 % 29

30 2 TANDPLEJENS TIDLIGE FOREBYGGENDE INDSATS Tandplejens tidlige forebyggende indsats omfatter bl.a. rådgivning til forældrene om god tandpleje allerede inden barnet får sin første tand og om førstehjælp ved tandulykker. Desuden har Tandplejen et tværfagligt samarbejde med bl.a. Børnekulissen, man via en række fælles aktiviteter og tilbud for de yngste sætter fokus på tandsundhed. Endelig har tandplejen en række indsatser for de mest udsatte børn, bl.a. i regi af Det tværgående områdesamarbejde i Aarhus. Den seneste interne brugertilfredshedsundersøgelse viser, at 50 % af de dagtilbudsledere og pædagogiske ledere, der har været i kontakt med Tandplejen, er tilfredse eller meget tilfredse med samarbejdet med Tandplejen, når de har haft spørgsmål om tænder og tandsundhed. Kun 1,2 % har givet udtryk for, at de har været utilfredse. Dagtilbud med den højeste andel børn med huller i tænderne Resultatet for 2013 viser, at 96,9 % af de 3-årige ingen huller har. Dette kommunale gennemsnit dækker dog over en betydelig lokal variation, hvor den højeste andel børn med huller i tænderne ligger på 22 %, mens der omvendt er 34 dagtilbud, hvor ingen 3-årige har huller i tænderne. De tre dagtilbud med den højeste andel børn med huller i tænderne ligger alle i Område Silkeborgvej, som udgør den ene halvdel af Sundhedsplejeområdet Sydvest. Børn med huller Børn i alt Andel børn med huller Gellerup dagtilbud % Tovshøj dagtilbud % Den seneste interne brugertilfredshedsundersøgelse viser, at 50 % af de dagtilbudsledere og pædagogiske ledere, der har været i kontakt med Tandplejen, er tilfredse eller meget tilfredse med samarbejdet med Tandplejen, når de har haft spørgsmål om tænder og tandsundhed. Kun 1,2 % har givet udtryk for, at de har været utilfredse. Sødalen dagtilbud % 30

31 2 TIDLIG TVÆRFAGLIG INDSATS ET SAMAR- BEJDE PÅ TVÆRS Tidlig Tværfaglig Indsats er en bydækkende indsats målrettet 0-3-årige børn, som i forebyggelsesstrategien placerer sig i feltet mellem gul og rød på et eller flere parametre omfattende sproglige udvikling, risiko for overvægt og tandsundhed. I projektet er der blandt andet fokus på at fremme forældrenes viden om sunde og stimulerende rammer i hjemmet. Vejledningen af Forældrenes forældrene er tilrettelagt tilfredshed som hjemmebesøg, med deres barns hvor sundhedsplejersken udleverer materialer og giver trivsel i dagtilbuddet skal være over 85 % gode råd om sprog, motorik, overvægt og tandsundhed. Projektet løber af stablen i perioden og forventes at komme til at berøre omkring børn. Projektet er forankret på tværs af Børn og Unges afdelinger for Sundhedsplejen, Tandplejen, PPR og Specialpædagogik samt Pædagogik og Integration og bygger blandt andet videre på erfaringer med forældreinddragelse fra det såkaldte Kuffertprojekt, projektet Godt fra Start og forældrevejledning i dagtilbud FORÆLDRENES OPLEVELSE AF BØRNENES TRIVSEL Ud over børnenes over-/undervægt og tandsundhed er forældrenes vurdering af børnenes trivsel den eneste systematiske indikation, vi har på de 6-årige børns trivsel. På dette punkt er Aarhus Kommunes målsætning, at Forældrenes tilfredshed med deres barns trivsel i dagtilbuddet skal være over 85 % Andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med deres barns trivsel i dagtilbud har i de seneste tre Forældretilfredshedsundersøgelser (2009, 2011 og 2013) ligget på over 90 %. Et resultat, Andel forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med deres barns trivsel i dagtilbuddet der endda dækker over en forholdsvis lille spredning dagtilbuddene imellem: 97 % af dagtilbuddene har en forældretilfredshed over den kommunale målsætning på 85 %, mens de resterende 3 % af dagtilbuddene kun ligger ganske lidt under. Forældrenes tilfredshed med deres barns trivsel daler dog i takt med, at barnet bliver ældre, således at andelen af tilfredse og meget tilfredse forældre til børn på seks år ligger på 88,3 %. Forældrenes tilfredshed med barnets trivsel er i øvrigt det parameter, som har størst betydning for forældrenes samlede tilfredshed med dagtilbuddet. Er man tilfreds med sit barns trivsel i dagtilbuddet, er det således 6,3 gange mere sandsynligt, at man også samlet set er tilfreds med dagtilbuddet, end hvis man ikke er tilfreds med sit barnets trivsel ,0 % 92,3 % 92,6 % 31

32 2 2 BØRNENES STEMME I forbindelse med byrådets behandling af kvalitetsrapporten for 2011 blev der truffet beslutning om at iværksætte en praksisnær udvikling af tegn på kvalitet på 0-6-årsområdet - og blandt andet afsøge muligheden for at inddrage børnenes stemme i den samlede kvalitetsvurdering. På den baggrund er der iværksat en række pilotprojekter med afprøvning af forskellige metoder, herunder DCUM s Børnemiljøtermometer, Det talende spørgeskema fra Udviklingsforum samt lokalt tilrettelagte børneinterviews. I projekterne tages der blandt andet afsæt i de lovmæssige krav om at arbejde med et børneperspektiv, når dagtilbuddenes børnemiljø skal vurderes i forbindelse med den pædagogiske læreplan 14, ligesom er skeles til de mange gode erfaringer fra skolernes Store Trivselsdagsundersøgelse. På baggrund af erfaringerne fra pilotprojekterne foretages en opsamling med henblik på anbefaling til fremadrettet praksis. 14 Jf. Dagtilbudslovens 8, stk

33 2 KOMPETENCEUDVIKLING OG LOKAL INNOVATION SOM VEJE TIL EN STYR- KET INKLUSION 2.4 RUMMELIGHED PÅ 0-6 ÅRS OMRÅDET Det er et grundlæggende princip i Aarhus Kommunes børn og unge-politik, at alle børn skal føle sig inkluderet, værdsat og anerkendt, og alle børn skal have mulighed for at deltage i fællesskaber. Det er derfor vigtigt, at børn allerede i en tidlig alder mødes som dem, de er, og lærer at anerkende og rumme egne og andres forskelligheder. På 0-6-årsområdet belyses de byrådsbesluttede mål for rummelighed blandt andet med forældrenes oplevelse af, om deres barn er en del af et fællesskab, deres vurdering af, om dagtilbuddet har en hverdag, hvor lige muligheder for alle fremmes, og deres tilfredshed med dagtilbuddenes indsats for at begrænse mobning. Herudover arbejder dagtilbuddene med udvikling af børnenes rummelighed i forbindelse med læreplanstemaet Sociale kom- FÆLLES FORSTÅELSE AF, HVORNÅR INKLUSION LYKKES Med budget 2013 og 2014 besluttede byrådet at supplere det hidtidige fokus på inklusionsindsatserne og rammerne herfor, med et ønske om bedre at kunne følge, hvor godt Aarhus Kommune reelt lykkes med inklusion. Samtidig vedtog byrådet Forebyggelsesstrategien, som også i vidt omfang handler om at få inklusion til at lykkes. Med dette afsæt har MBU og MSB siden 2013 arbejdet på at formulere en fælles forståelse af, hvornår inklusion lykkes på 0-18 års området - og på at finde en række fælles tegn på samme. Formuleringen af denne fælles forståelse har taget nært afsæt i byrådets børn- og ungepolitik, Folkeskolereformen, regeringens sociale 2020-mål, mv. og både de faglige organisationer, lederforeningerne og Undervisningsministeriet har været inddraget i arbejdet. Samarbejdet mellem MBU og MSB og den omfattende inddragelsesproces hen over 2013 er mundet ud i den fælles forståelse, at > Inklusion lykkes, når alle børn og unge trives, lærer og udvikler sig, når den enkelte gavner fællesskabet og når fællesskabet gavner den enkelte. Fremadrettet vil MBU og MSB supplere regeringens afgrænsning af udsathed med en Aarhus-version, som i højere grad følger Forebyggelsesstrategiens tænkning. Samtidig er det hensigten at styrke belysningen af, hvor godt inklusion lykkes, med en række vigtige supplerende oplysninger omkring børnenes og de unges trivsel og faglige progression. I Aarhus Kommune har byrådet over de seneste år iværksat en række målrettede indsatser med sigte på en øget rummelighed og inklusion på hele 0-18 års området. Blandt tiltagene på 0-6-årsområdet er kompetenceudviklingsprojektet Dagtilbuddenes fællesskaber. Det er en del af det samlede projekt Fællesskaber for Alle, der omfatter både dagtilbud, skoler, fritids- og ungdomstilbud i Aarhus Kommune. Via praksisnærhed, fokus på de professionelles kompetencer, videndeling og nyudvikling er sigtet at styrke medarbejdernes kompetencer i forhold til at skabe inkluderende fællesskaber for børnene. Herudover har Børn og Unge og Sociale Forhold og Beskæftigelse med projektet Nytænkning af inklusion i fællesskab arbejdet på at sikre, at børn og unge i videst muligt omfang forbliver inkluderet i almenområdet. Det indebærer en række forsøg på at nytænke den lokale opgaveløsning, et øget fokus på tidlig indsats og på at styrke samarbejdet på tværs af institutioner, afdelinger og forvaltninger. 33

34 2 petencer, lige som flere dagtilbud også beskæftiger sig med rummelighed og mangfoldighed i forbindelse med læreplanstemaet Kulturelle udtryksformer og værdier INKLUDERENDE FÆLLESSKABER Stærke, mangfoldige fællesskaber er afgørende for børnenes trivsel og læring, deres robusthed og deres udvikling til demokratiske medborgere. Samtidig er dét at være en del af et fællesskab en stærk beskyttende faktor i forhold udsathed. Således profiterer alle af, at være i et stærkt, mangfoldigt fællesskab. Aarhus Kommunes målsætning er, at: Andelen af forældrene, der oplever, at deres barn er en del af et fællesskab, skal være over 85 % I Børnely, som står for den største stigning (16,9 %-point) i andelen af forældre, der oplever at deres barn er en del af et fællesskab, har man sammen med bestyrelsen tilrettelagt en dialog med forældrene om inklusion og sat fokus på en øget inddragelse af forældrene i dagtilbuddets valg af pædagogiske aktiviteter. Tilsvarende har man i Charlottehøj dagtilbud (stigning på 12,1 %-point) holdt oplæg om inklusion og fællesskaber på et fællesmøde for forældre og personale, blandt andet med dialog om det daglige samarbejde. Herudover har dagtilbuddets bestyrelse - fra forældre til forældre skrevet en pjece om den gode børnekultur med henblik på at nedbringe mobning blandt børnene. I Forældretilfredshedsundersøgelsen fra 2013 giver 80,6 % af forældrene udtryk for, at de i høj grad eller meget høj grad oplever, at deres barn er en del af et fællesskab. Dette kommunale gennemsnit dækker over en vis variation dagtilbuddene imellem, hvor den højeste andel ligger på 96,9 %, mens den laveste ligger på 63,0 %. Herudover viser en sammenligning med resultaterne fra 2011, at 73 % af dagtilbuddene har oplevet en positiv udvikling - med den største stigning på 16,9 %-point. Som figur 14 viser, er der imidlertid også en række dagtilbud, der har haft et betydeligt fald i andelen af forældre der oplever, at deres barn er en del af et fællesskab. At sikre alle børn mulighed for at være en del af et fællesskab kræver, at man har øje for, om der i det daglige samvær eksempelvis forekommer mobning. Aarhus 14 FIGUR Udvikling i forældretilfredshed forældrenes oplevelse af at deres barn er en del af et fællesskab 20% 15% 10% 5% 0% -5% -10% -15% -20% 34

35 2 Kommunes har i den forbindelse en målsætning om, at: Forældrenes tilfredshed med dagtilbuddets indsats for at begrænse mobning skal være over 85 % I Børnehaven Bjørnbakhus, hvor 100 % af forældrene giver udtryk for at de er tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddets indsats for at begrænse mobning, har man haft gode er faringer med at anvende Red Barnets Fri for mobberi materiale til at skabe en positiv fællesskabsfølelse i dagtilbuddet. Herudover har man siden kvalitetsrapporten i 2011 arbejdet med inklusion som udviklingspunkt, og har i den forbindelse udarbejdet en pjece til forældrene om de forventninger, man har til dem i forhold til det gensidigt forpligtende samarbejde. I Forældretilfredshedsundersøgelsen for 2013 ligger andelen af forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med dagtilbuddets indsats for at begrænse mobning på 76,2 %, hvilket er 1,5 %-point flere end i 2011, men fortsat et stykke under det kommunale mål. Mobning er imidlertid et begreb, som det kan være svært at forbinde med børn i alderen 0-6 år 15. Jo yngre børnene er, desto flere forældre svarer da også ved ikke eller hverken eller, hvilket indikerer, at det er sværere for forældrene til de yngste børn at forholde sig til spørgsmålet. Dykker man nærmere ned i tallene, viser det sig samtidig, at der bag kommunegennemsnittet gemmer sig en betydelig lokal variation, hvor den laveste tilfredshed med indsatsen for at begrænse mobning ligger på 42,9 %, mens den højeste ligger på 100 % SOCIALE KOMPETENCER OG KULTURELLE VÆRDIER Når dagtilbuddene opstiller mål for arbejdet med børnenes sociale kompetencer har de i særlig grad opmærksomhed på børnenes evne til at skabe og fastholde venskaber, lige som det at forstå sociale spilleregler og indgå i samspil og sociale relationer med andre, fremhæves som væsentlige mål. 15 FIGUR Spredning i forældretilfredshed indsatsen for at begrænse mobning 100% 80% 60% 40% 20% 0% Dagtilbud Kommunegennemsnit 15 Problemer med forståelse af begrebet mobning i forhold til de yngste børn har blandt andet afstedkommet, at man i Red Barnets Fri for Mobberi-kampagne har oversat begreberne til det at drille for sjov og drille for alvor : Når man driller hinanden for sjov, har man det sjovt sammen og griner. Det er en måde at have positiv kontakt på og gør, at man kommer tættere på hinanden der sker en inkludering. Men hvis man driller for alvor, gør man hinanden kede af det, og man skubber hinanden væk der sker en ekskludering. 35

36 2 16 FIGUR Sociale kompetencer Dagtilbuddenes vurdering af om deres indsatser har haft en positiv effekt for børnene 38% 58% 4% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% I meget høj grad I høj grad I nogen grad I mindre grad Slet ikke På spørgsmålet om, i hvor høj grad indsatserne i forhold til Sociale kompetencer har haft en positiv effekt på børnene, svarer 38 % af dagtilbuddene i meget høj grad, mens yderligere 58 % svarer, at det i høj grad er tilfældet. Sammenlignet med de øvrige læreplanstemaer, er Sociale kompetencer således på en tredjeplads i forhold til den oplevede effekt. Forældrenes tilfredshed med dagtilbuddenes indsats for at udvikle børnenes sociale kompetencer ligger da også højt med en gennemsnitlig andel tilfredse eller meget tilfredse på 87,2 %. En stigning på knap 2 %-point siden Forældretilfredshedsundersøgelsen i Tallet dækker desuden over en begrænset lokal variation, om end et enkelt dagtilbud skiller sig ud med en betydeligt lavere tilfredshed end de øvrige LIGE MULIGHEDER FOR ALLE Med afsæt i Aarhus Kommunes børn- og ungepolitik arbejder både dagtilbud, skoler og FU-tilbud ud fra en medborgerskabstænkning - med fokus på at modvirke diskrimination og fremme lige muligheder for alle. Børnene og de unge skal opleve medborgerskab og bruge det, hvilket forudsætter, at de aarhusianske institutioner har en hverdag, hvor børnene sikres mulighed for at deltage aktivt og selv bidrage til fællesskabet. Medborgerskabstænkningen indebærer ligeledes et arbejde med at udvikle børnenes forståelse og respekt for forskellige værdier, holdninger og livsformer. Der trækkes på den måde tråde til dagtilbuddenes arbejde med læreplanstemaet Kulturelle udtryksformer og værdier, hvor dagtilbuddene blandt andet har fokus på børnenes forståelse for egne og andres kulturer og traditioner. Det er Aarhus Kommunes målsætning at: Andelen af forældre der finder, at institutionen har en hverdag, hvor lige muligheder for alle fremmes, skal være over 70 % Resultater fra den seneste Forældretilfredshedsundersøgelse viser, at 75,7 % af forældrene i høj grad eller meget høj grad mener, at de aarhusianske dagtilbud fremmer lige muligheder for alle. En nærmere analyse af Forældretilfredshedsundersøgelsen viser dog, at der sker et betydeligt fald i forældrenes tilfredshed i takt med at børnene blive ældre. Spørgsmålet om, 36

37 2 hvorvidt dagtilbuddet fremmer lige muligheder for alle, er med sit fald på 19 %-point, blandt de spørgsmål, hvor forældrenes tilfredshed falder mest fra børnene er 0 til 6 år kun overgået af forældrenes tilfredshed med den tid, som personalet har til deres barn BØRN MED SÆRLIGE BEHOV At have et særligt behov kan betyde flere forskellige ting. Man kan eksempelvis være udsat i Servicelovens forstand, have et handicap, sproglige vanskeligheder eller være udfordret i forhold til sine sociale kompetencer. Men man kan også have en kombination af flere forskellige udfordringer på én gang. Med afsæt i de seneste års byrådsbeslutninger vedr. inklusion, er Aarhus Kommunes tilgang til inklusion, og børn der har særlige behov, at indsatserne skal differentieres på baggrund af den enkeltes behov, og ikke som følge af fx en bestemt diagnose. 17 FIGUR Andel forældre der i høj grad eller i meget høj grad er tilfredse 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% I Aarhus Kommune er langt de fleste 0-6-årige børn med særlige behov indskrevet i almene dagtilbud, hvor den daglige praksis tilrettelægges, så børnene på den bedst mulige måde inkluderes i dagtilbuddets fællesskaber, under hensyntagen til deres særlige behov. Det Forældretilfredshed fordelt på barnets alder Indsatsen for at fremme lige muligheder for alle 82,9% 80,5% 73,8% 1 år 2 år 3 år 4 år Barnets alder 71,6% 70,9% 63,5% 5 år 6 år kan ske på flere forskellige måder. Børnene har oftest deres dag blandt de øvrige børn i dagtilbuddet, men i nogle tilfælde kan der være behov for at tilrettelægge støtten ved at samle børnene i særskilte grupper for bedre at tage hensyn til deres særlige behov. 58 Af kommunens godt årige børn var i 2013 indskrevet i et af kommunens specialtilbud. PPR-BISTAND TIL BØRN MED SÆRLIGE BEHOV I forhold til at sikre rummelighed blandt børnene og unge i Aarhus Kommune arbejdes der blandt andet med en målrettet PPR-indsats til børn og unge med specialpædagogiske behov. Det sker blandt andet via støtte, rådgivning, vejledning og kompetenceudvikling med henblik på at skabe bedre rammer for inklusion og rummelighed i Børn og Unges tilbud. En indsats, som den interne brugertilfredshedsundersøgelse viser, at 76 % af de kommunale og selvejende dagtilbudsledere og pædagogiske ledere har været tilfredse eller meget tilfredse med. 37

38 2 UDSATHED I REGERINGENS SOCIALE 2020-MÅL Udsatte børn og unge er i regeringens sociale 2020-mål defineret som børn og unge, der på et tidspunkt i deres liv har fået en foranstaltning efter servicelovens regler for børn og unge. På 0-6-årsområdet i Aarhus Kommune omfattede denne gruppe i december 2013 i alt 99 børn - svarende til 0,5 % af det samlede antal 0-6-årige. Det er i den henseende vigtigt at være opmærksom på, at regeringens definition af udsathed alene omfatter de individbaserede foranstaltninger, dvs. foranstaltninger som tildeles barnet selv. Derimod omfatter regeringens definition af udsathed ikke de familiebaserede foranstaltninger dvs. foranstaltninger som også omfatter forældrene. De 0-6-årige børn, hvis forældre har modtaget en familiebaseret foranstaltning efter servicelovens bestemmelser, er derfor ikke medregnet i opgørelsen. 270 Børn med handicap var indskrevet i et af kommunens almene dagtilbud i 2013 FORDELING AF FORÆLDRETILFREDSHED BLANDT FORÆLDRE TIL UDSATTE OG IKKE-UDSATTE BØRN Forældrenes tilfredshed med Udsatte Ikke-udsatte barnets trivsel (tilfreds/meget tilfreds) 89,5% 92,6% dagtilbuddets indsats for at udfordre det enkelte barn (tilfreds/meget tilfreds) at barnet indgår i et fællesskab med de andre børn (i høj grad/meget høj grad) Udsatte børn For de udsatte 0-6-årige gælder, at langt størstedelen (86,9 %) er indskrevet i et alment dagtilbud. 16 Som led i Børn og Unge og Sociale Forhold og Beskæftigelses fælles arbejde med at udvikle fælles mål og tegn på, hvornår inklusion lykkes (se s. 33), er der blandt andet foretaget en nærmere analyse af, i hvilket omfang de 0-6-årige børn, som er socialt udsatte, trives, lærer og udvikler sig på lige fod med alle andre 0-6-årige. Datagrundlaget på 0-6-årsområdet tillader ikke en særligt grundig analyse heraf Forældretilfredshedsundersøgelsen er aktuelt de eneste sammenlignelige oplysninger, vi har om de 0-6-årige. 80,6% 73,4% 60,5% 80,7% Med disse forbehold in mente viser det sig, at forældre til udsatte børn i dagtilbud er stort set lige så tilfredse med deres barns trivsel, som forældre til ikke-udsatte børn og mere tilfredse, hvad angår dagtilbuddets indsats for at udfordre det enkelte barn. Til gengæld oplever forældre til udsatte børn i betydeligt mindre grad, at deres barn indgår i et fællesskab med de andre børn. Børn med handicap Dagtilbuddenes indberetning til kvalitetsrapporten viser, at der er lidt forskel i dagtilbuddenes organisering af indsatserne i forhold til børn med handicap - alt efter, om barnet har et særligt behov eller et mere vidtgående handicap 17. Hvor langt størstedelen af dagtilbuddene (96,2 %) integrerer børnene med de meste vidtgående handicap med den øvrige børnegruppe i de afdelinger, de er indskrevet i, vælger færre at gøre det samme i forhold til børn med særlige behov. Her har 12,7 % af dagtilbuddene i stedet valgt organisere arbejdet således, at børnene bliver 17 Børn med særlige behov skal her forstås som børn, med behov for udvidet opmærksomhed og hjælp i dagligdagen, men ikke er berettiget til at modtage støtte direkte fra PPR og ikke som dagtilbudslovens mere brede definition af særlige behov. Børn med de meste vidtgående handicap er centralt visiterede og skal forstås som børn og unge, hvis vanskeligheder har et omfang, som medfører, at funktionsniveauet er væsentlig nedsat. Det kan eksempelvis være børn og unge med fysiske handicap eller generel udviklingshæmning af betydeligt omfang, svære autismespektrum forstyrrelser eller svært indgribende kronisk lidelse. 38

39 2 FORDELING AF FORÆLDRETILFREDSHED BLANDT FORÆLDRE TIL BØRN MED OG UDEN HANDICAP Forældrenes tilfredshed med Med handicap Uden handicap 96% barnets trivsel (tilfreds/meget tilfreds) 90,2 % 92,6 % dagtilbuddets indsats for at udfordre det enkelte barn (tilfreds/meget tilfreds) at barnet indgår i et fællesskab med de andre børn (i høj grad/meget høj grad) 81,2 % 73,3 % 68,0 % 80,8% 96 % er tilfredse med personalets indsats for at få deres barn til at føle sig tryg og glad. samlet i én eller flere særskilte grupper på tværs af dagtilbuddet. STOR TILFREDSHED MED SPECIAL- DAGTILBUD 94% 94 % af forældrene er tilfredse med specialtilbuddet samlet set. En nærmere analyse af Forældretilfredshedsundersøgelsens spørgsmål viser, at forældrene til børn med handicap generelt er lige så tilfredse med deres barns trivsel som forældre til børn uden handicap. Til gengæld viser undersøgelsen også, at forældrene til børn med handicap er betydeligt mere tilfredse med dagtilbuddenes indsats for at udfordre det enkelte barn, mens andelen, der oplever, at deres barn er en del af et fællesskab, er lavere. En tendens, der også gjorde sig gældende for forældre til udsatte børn (jf. tabel xx) Børn i specialdagtilbud Aarhus Kommune har også en række specialtilbud til de 0-6-årige børn, som har en betydelig og varig nedsættelse af deres fysiske eller psykiske funktionsevne. I 2013 var 58 børn indskrevet i et af disse tilbud. De særlige specialtilbud dækker Specialdagtilbuddet Skovbrynet, samt Børnehaven Lystruplund og Børnehaven Thorshavnsgade. Herudover har Vuggestuen Trekanten særlige kompetencer i forhold til børn med fysisk og psykisk funktionsnedsættelse, mens Vuggestuen Rundhøj og Børnehaven Rundhøj har særlig ekspertise i forhold til børn med hørehandicap. Forældretilfredshedsundersøgelsen viser generelt en udbredt tilfredshed med specialtilbuddenes indsats. Den samlede, gennemsnitlige tilfredshed ligger således fortsat på 94 % tilfredse og meget tilfredse forældre, hvilket er et godt stykke over målsætningen om, at 85 % af forældrene skal være tilfredse. 93% 93 % er tilfredse med deres barns trivsel i tilbuddet. 39

40 2 SPECIALDAGTILBUDDET SKOVBRYNET Specialdagtilbuddet Skovbrynet består af fire afdelinger, hvoraf den ene er en terapiafdeling, som yder fysio-, ergo- og musikterapi til dagtilbuddets børn. Herudover er der afdelingen Troldhøj, hvis målgruppe er børn med betydelig og varigt nedsat fysisk og/ eller psykisk funktionsevne, afdelingen Skovbo, som tager sig af børn med autisme og lignende gennemgribende udviklingsforstyrrelser af en væsentlig sværhedsgrad, og afdelingen Nygårdsvej, hvor målgruppen er børn med opmærksomheds - og relationsforstyrrelse. Dagtilbuddets kvalitetsrapport viser generelt nogle fine resultater, men forældrenes tilfredshed er faldet en smule over hele linjen og særligt i forhold til spørgsmålet om hvorvidt forældrene har en klar opfattelse af forventningerne til dem. Her gav 92,3 % i 2011 udtryk for, at de i høj grad eller meget høj grad havde en klar opfattelse, hvorimod andelen i 2013 lå på 62,9 %. Det er derfor besluttet at man fremadrettet vil arbejde med blandt andet forældresamarbejde og kommunikation som udviklingspunkt. Dykkes der nærmere ned i tallene viser det sig, at det, som forældrene i særlig grad er tilfredse med, er specialdagtilbuddenes indsats for at få deres barn til at føle sig trygt og glad. Her ligger andelen af tilfredse og meget tilfredse på hele 96 %, hvoraf de 76 % er meget tilfredse. Også dagtilbuddets indsats for at stimulere børnene kreativitet og fantasi scorer højt med 92 % tilfredse og meget tilfredse, hvorimod tilfredsheden med at stimulere børnenes læring og udvikling er faldet fra 95,6 % i 2011 til 86 % i Overgang til folkeskolen for børn med særlige behov I specialtilbuddene har man ligesom i de øvrige dagtilbud særlig opmærksomhed på børnenes udvikling af sociale kompetencer og deres evne til skabe og indgå i relationer. Det betyder blandt andet, at man flere steder oplever succes med at få børnene inkluderet i et almindeligt tilbud med støtte, når de skal begynde i skole. Af de 335 børn, som i perioden har gået i specialbørnehave eller har fået vidtgående støtteressourcer, mens de gik i dagtilbud, er 168 startet i den almene folkeskole. Af disse er 151 børn stadigvæk indskrevet i den almene folkeskole ved udgangen af skoleåret 2013/14. Det, at et barn går i specialtilbud eller har behov for vidtgående støtteressourcer som lille, indebærer således ikke pr. automatik, at det er afskåret fra at gå i en almen folkeskole, når det bliver ældre. 40

41 41

42 3 KVALITET PÅ 6-18-ÅRSOMRÅDET KVALITET PÅ 6-18-ÅRSOMRÅDET I Aarhus Kommune tegnes Børn og Unges indsatser på 6-18-årsområdet først og fremmest af byens skoler, fritids- og ungdomstilbud men også PPR, sundhedsplejen og tandplejen er væsentlige bidragydere, når det handler om at sikre kvalitet i tilbuddene til de 6-18-årige. Med afsæt i børn- og ungepolitikken har byrådet vedtaget fire mål, som tilsammen udtrykker, hvad vi i Aarhus Kommune forstår ved kvalitet for byens børn og unge. De fire effektmål handler om børnenes læring og udvikling, om deres trivsel og sundhed, om de fællesskaber, børnene er en del af og om samarbejdet med forældrene omkring børnene og de unge. Det betyder, at vi arbejder efter de samme mål på tværs af hele 0-18-årsperspektivet. På 6-18-årsområdet belyses kvaliteten med en række forskellige oplysninger: elevernes resultater ved de kommunale og nationale test og folkeskolens afgangsprøver, oplysninger om børnenes fraværsmønstre og deres fysiske sundhed (overvægt, tandsundhed), børn, unge og forældres oplevelser af faglige udfordringer, trivsel og fællesskaber i skole- og klubsammenhæng, samt oplysninger om kriminalitet og overgang til ungdomsuddannelse. Det, vi aktuelt ved om kvaliteten på 6-18-årsområdet, er kort sammenfattet i afsnit 3.1 nedenfor og uddybet nærmere i de efterfølgende afsnit SAMMENFATNING Det generelle billede på 6-18-årsområdet er, at langt de fleste børn og unge i Aarhus Kommune trives, lærer og udvikler sig, og at der på en række indikatorer kan konstateres en positiv udvikling over tid. Der er dog fortsat en lille gruppe børn og unge, som har det svært. Fagligt opnår eleverne i Aarhus Kommune gennemsnitligt et forholdsvist højt fagligt niveau og rustes til at tage en ungdomsuddannelse. Under ét ligger elevernes resultater ved de kommunale og nationale test og ved folkeskolens afgangsprøver i 2013 på samme niveau eller højere end de foregående år. Det samlede karaktergennemsnit for Aarhus Kommune lå ved folkeskolens afgangsprøver i 2013 på 7,1. Gennemsnittet i Aarhus var dermed en smule højere i 2013 end de foregående år, og det samlede 0 ÅR 6 ÅR 16 ÅR 18 ÅR Matematik færdigheder (3. kl.) Læsefærdigheder (3. kl.) Læsefærdigheder (8. kl.) Nationale test Karakterer Fravær Trivsel Alkohol- og rygevaner Vægt Tandsundhed Kriminalitet Forældretilfredshed Ungdomsuddannelse Kriminalitet 42

43 FAKTA OM SKOLER 3 BØRN OG UNGE: børn i alderen 6-16 år har bopæl i Aarhus Kommune - FOLKESKOLER: - SKOLERNES PERSONALE: SKOLERNES RESSOURCER: FAKTA OM FU BØRN OG UNGE: børn i alderen - Kommune FRITIDS- OG UNGDOMSTILBUD: pladser FU-PERSONALE: karaktergennemsnit ligger for sjette år i træk over landsgennemsnittet. Der er dog fortsat en betydelig variation mellem de enkelte Aarhusskolers gennemsnit. Når karaktergennemsnittene korrigeres for socio-økonomiske faktorer klarer fem skoler sig signifikant bedre end forventet, mens to klarer sig signifikant dårligere end forventet. Ser man på de enkelte elevers resultater, er karaktergennemsnittet for den højest scorende fjerdedel af de aarhusianske elever fortsat højt og stigende, mens den lavest scorende fjerdedel af eleverne ligger på samme niveau som de foregående år. Gabet mellem den lavest scorende fjerdedel af eleverne og alle elever under ét er derfor steget. Tilsammen tyder det på, at de aarhusianske folkeskoler i vidt omfang formår at udfordre de stærkeste elever, mens det fortsat er svært at løfte den fagligt svageste gruppe af elever i samme omfang. Med Erhvervsskolereformens kommende adgangskrav for at komme ind på en erhvervsuddannelse aktualiseres denne udfordring. I alt 378 elever fra årgang 2013 svarende til 14,8 %, ville ikke kunne komme ind på en erhvervsuddannelse, hvis de kommende adgangskrav havde været gældende nu. Det er især afgangsprøverne i faget matematik, der volder problemer. I den forbindelse kan det konstateres, at en stigende andel af de elever, der tilmelder sig 10. klasse, er elever, der efter 9. klasse ikke levede op til de kommende adgangskrav til erhvervsuddannelserne. Stadigt flere af kommunens unge påbegynder og fastholdes i deres ungdomsuddannelse. 15 måneder efter afsluttet folkeskole er knap 91 % i gang. Der kan særligt hos unge med anden etnisk herkomst ses en positiv udvikling over tid. Ikke desto mindre er det stadig kun omkring 82 % af drengene med anden etnisk herkomst og ca. 83 % af pigerne med anden etnisk herkomst, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 mdr. efter afsluttet grundskole. Sundhedsmæssigt er børnene og de unge i Aarhus på flere parametre inde i en god udvikling. Andelen af elever, der ryger dagligt er fortsat faldende, ligesom færre og færre elever har været rigtig fulde mere end 10 gange. Også elevernes tandsundhed har udviklet sig positivt over de sidste fem år. Andelen af overvægtige børn og unge har dog ikke ændret sig nævneværdigt på kommuneplan de sidste tre år, ligesom andelen af elever, der 43

44 3 meget tilfredse med indsatserne for at begrænse mobning. VÆSENTLIGSTE UDVIKLINGSPUNKTER 2014 (SKOLER) - - Med afsæt i den forståelse, at inklusion lykkes, når alle børn og unge trives, lærer og udvikler sig, når den enkelte gavner fællesskabet og når fællesskabet gavner den enkelte, er der i denne rapport kigget efter de samme tegn på trivsel, læring og udvikling hos børn og unge med særlige behov, som dyrker sport eller motion mindst fire timer om ugen er på niveau med de foregående år. I relation til elevernes trivsel er billedet, at andelen af elever med opmærksomhedskrævende fraværsmønster fortsat er faldende, men ikke desto mindre er der stadig 19 % af de aarhusianske folkeskoleelever, som har et opmærksomhedskrævende fraværsmønster. Børn og unge med højt fravær får generelt lavere karakterer ved folkeskolens afgangsprøver: karaktergennemsnittet er således 2,8 blandt elever med et samlet fravær på over 20 %, mod et karaktergennemsnit på 7,6 blandt elever med mindre end 5 % fravær. I fritids- og ungdomsklubberne er det generelle billede, at langt de fleste unge trives, både når man betragter de unges egne udsagn og forældrenes tilkendegivelser. 96 % af de unge har en god ven i klubben, og 85 % af forældrene er tilfredse med deres barns trivsel i klubben. Brugen af fritids og VÆSENTLIGSTE UDVIKLINGSPUNKTER 2014 (FU-TILBUD) ungdomsklubben har også positiv betydning for en del af de børn og unge, der ikke trives i skolen. I relation til rummeligheden på 6-18 års området viser rapporten, at næsten 100 % af eleverne oplever, at de har eller sommetider har en god ven. Sådan har det set ud siden de første undersøgelser i Samtidig tilkendegiver ca. 8 % af eleverne på mellemtrinnet og knap 4 % i udskolingen, at de oplever mobning. På trods af at relativt få elever oplever mobning, er kun 68,4 % af forældrene på skoleområdet og 63,5 % af forældrene på klubområdet i 2013 tilfredse eller - man ser efter hos alle andre børn og unge. I den forbindelse viser rapporten generelt, at gruppen af socialt udsatte børn og unge og gruppen af børn og unge med handicap generelt har større udfordringer i forhold til trivsel, læring og udvikling end den samlede gruppe af børn og unge. 44

45 3 3.2 LÆRING OG UDVIKLING PÅ 6-18 ÅRS OMRÅDET ungdomsuddannelse og for den senere påbegyndelse og gennemførelse af ungdomsuddannelsen. 18 talforståelse. Aarhus Kommune har en målsætning om, at: Børn og unges læring og udvikling fra 6-18 år fremmes gennem alsidige aktiviteter og processer i skolernes undervisning og SFO samt for de lidt større børn og unge i fritids- og ungdomstilbuddet. Der er i Aarhus Kommune høje ambitioner på alle børn og unges vegne. Byrådets mål vedrørende læring og udvikling følges bl.a. ved hjælp af oplysninger om elevernes resultater ved de kommunale og nationale test og deres karakterer ved folkeskolens afgangsprøver. Desuden inddrages børnene og de unges og forældrenes oplevelse af de faglige udfordringer, som børnene og de unge møder i undervisnings- og fritidssammenhæng KOMMUNALE TEST Folkeskolerne i Aarhus Kommune gennemfører hvert andet år test i hhv. læsning og talfærdighed i alle almene klasser. Disse kommunale test udgør, sammen med den obligatoriske sprogvurdering i børnehaveklassen og de nationale test, et af elementerne i skolernes løbende pædagogiske vurdering af elevernes faglige niveau og udvikling. Resultaterne af de senest opgjorte kommunale test fremgår nedenfor. Andelen af elever i 3. klasse, der har et færdighedsniveau fra 1-4 i talfærdighed (basale matematikfærdigheder), skal være over 90 % Fag og klassetrin Talfærdighed (forår lige år) x Med folkeskolereformen er der sat øget fokus på, at folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige som de kan, og at betydningen af social baggrund i forhold til elevernes faglige resultater skal mindskes. Udvikling af faglige, personlige og sociale kompetencer er nogle af de væsentligste faktorer, når det handler om at fremme elevernes muligheder for at gennemføre en ungdomsuddannelse og for deres senere muligheder i livet. Undersøgelser viser blandt andet, at det faglige niveau og elevens faglige selvvurdering har betydning for elevens valg af Læsning (forår ulige år) Læsning (efterår lige år) Talfærdighed i 3. klasse Matematik, herunder talfærdighed, er et af skolens kernefag, og tilegnelse af matematikkompetencer kan være afgørende for elevernes faglige udvikling i andre fag. Testen i talfærdighed i 3. klasse er første nedslagspunkt i forhold til systematisk at vurdere børnenes x Testen i talfærdighed er senest gennemført i 2012, og her viste resultaterne, at 89 % af eleverne placerede sig i gruppe 1-4 dvs. at de på tværs af testens spørgsmål i talkendskab, relationer, areal og omkreds, addition, subtraktion, multiplikation, ligninger og brug af lommeregner i gennemsnit klarede sig godt. x 18 Se fx Pless & Katznelson (2007): Unges veje mod ungdomsuddannelserne. Tredje rapport om unges uddannelsesvalg og overgang fra grundskole til ungdomsuddannelse og arbejde & Søndergaard (2011): Sammenhængen mellem folkeskolens faglige niveau og sandsynligheden for at gennemføre en ungdomsuddannelse 45

46 3 Læsning på 3. klassetrin Test i talfærdighed i 3. klasse Andel elever med et færdighedsniveau fra % 90% 89% Færdighedsniveauet i den kommunale test i talfærdighed angives på skala fra 1-8, hvor 1 er højeste score, mens 8 er laveste score. Sikker og hurtig læsning ved udgangen af 3. klasse har stor betydning for elevernes fortsatte læsefærdigheder og for deres mulighed for at anvende læsning som redskab for læreprocesser i andre fag. Læsefærdighederne testes med læsetesten i 3. klasse. Det kommunale gennemsnitsresultat af talfærdighedstesten i 3. klasse ligger nogenlunde stabilt i forhold til de foregående år. Som tabellen viser, giver resultaterne en indikation af, at der allerede i 3. klasse er en gruppe af elever på ca. 10 %, som mangler basale matematikfærdigheder. Derudover er der en gruppe på godt 10 % af alle elever, som ikke er blevet testet, fx grundet fravær. Efterhånden som de indsamlede oplysninger om elevernes matematiske færdigheder op gennem skoleforløbet tillader det, vil der blive fulgt op på, hvorvidt der er sammenfald mellem de elever, der har udfordringer i forhold til matematik i 3. klasse og de elever, der fx ikke opnår mindst karakteren 02 i matematik ved 9. klasseprøven. Vi ved, at der bag de generelle gennemsnit gemmer sig en betydelig lokal variation. Nedenstående figur illustrerer spredningen med udgangspunkt i andelen af elever, som scorer højt i talfærdighed på 3. klassetrin. Det er Aarhus Kommune målsætning, at: Andelen af usikre læsere ved læsetesten i 3. klasse skal være under 5 % 18 FIGUR Spredning i talfærdighed i 3. klasse 100% Andel elever med talfærdighedsniveau % 60% 40% 20% 0% Skoler Kommunegennemsnit 46

47 3 Ved læsetesten på 3. klassetrin i 2013 viste resultaterne igen et fald i andelen af usikre læsere, som nu kun udgør 4 % af alle elever, der er gået til test. Også hvad angår de kommunale test i læsning er der en betydelig lokal variation bagved det kommunale gennemsnit. Nedenstående figur illustrerer spredningen i andelen af usikre læsere på 3. klassetrin. På sigt vil det være interessant at følge, hvilke dagtilbud, de elever, der klarer sig hhv. bedst og dårligt i læsetest på 3. klassetrin, kommer fra bl.a. med sigte på at afdække eventuelle langtidsvirkninger af de Test i læsning i 3. klasse Andel sikre læsere 82,7 % 79,1 % 83,2 % Andel svingende læsere 11,9 % 16,5 % 13,8 % Andel usikre læsere 5,3 % 4,4 % 4,0 % Elevernes færdigheder bedømmes efter seks kategorier (A-F), hvor A angiver det højeste færdighedsniveau og F angiver det laveste. Indikatoren beregnes derefter ved at reducere antallet af kategorier til tre: Sikre læsere (A og B), svingende læsere (C og D) samt usikre læsere (E og F). pågældende dagtilbuds sprogindsatser. Læsning på 8. klassetrin Læsning er en færdighed, der ikke blot skal læres og vedligeholdes, men også videreudvikles gennem hele skoleforløbet og i alle skolens fag. Læsefærdigheden i de ældste klasser er således en vigtig indikator for de unges videre livsforløb. Forskning viser, at jo bedre man læser som 15-årig, des mere sandsynligt er det, at man også er en god læser som 27-årig, og at man har taget en uddannelse i de mellemliggende år. 19 Læsefærdigheden for de ældre elever testes bl.a. med en læsetest i 8. klasse. Det skal her bemærkes, at resultatopgørelserne for læsetesten i 3. klasse og 8. klasse ikke umiddelbart er sammenlignelige. 19 FIGUR Spredning i læsetestresultater i 3. klasse 30% 25% Andel usikre læsere 20% 15% 10% 5% 0% Skoler Kommunegennemsnit 19 SFI (2014): Fra 15 til 27 år - PISA 2000-eleverne i 2011/12 47

48 3 Det skyldes bl.a. forskelle i testfokus samt ikke mindst forskellige opgørelseskategorier. Testen i 8. klasse består af tre delprøver med hvert sit læsefaglige fokus. Her beskrives den deltest, som tester elevernes færdighed i indholdslæsning af skønlitterær tekst. Aarhus Kommunes målsætning er, at: Test i læsning i 8. klasse Andel sikre læsere 44 % 45 % 43,1 % Andel svingende læsere 56 % 55 % 56,1 % Andel meget usikre læsere 1 % 1 % 0,7 % Elevernes færdigheder opgøres på en skala fra 1-5, hvor 1 angiver det højeste færdighedsniveau og 5 angiver det laveste. Indikatoren beregnes derefter ved at reducere skalaen til tre kategorier: Sikre læsere (1 og 2), læsere med svingende resultater (3 og 4) samt meget usikre læsere (5). Andelen af meget usikre læsere (gruppe 5) skal være under 5 %. Den seneste kommunale læsetest på 8. klassetrin blev gennemført i 2012, og med kun 0,7 % meget usikre læsere på 8. klassetrin var der også her tale om målopfyldelse. Ser man nærmere på resultaterne af de kommunale læsetest, så afspejler den relativt lave andel usikre læsere sig dog ikke i en tilsvarende høj andel sikre læsere på 8. klassetrin, idet de fleste elever placeres i midterkategorien. En lignende tendens ses på landsplan, hvor Danmark ligger på en (delt) 5. plads i PIRLS (læsetest på 4. klassetrin), men hvor PISA 2009 bl.a. viste, at 15 % af de 15-årige havde manglende funktionel læsekompetence. Nedenstående figur illustrerer spredningen i andelen af meget usikre læsere på 8. klassetrin. På denne baggrund iværksatte Børn og Unge i skoleåret 2011/2012 projekt Læs og Lær med henblik på at højne den faglige læsning og skrivning på mellemtrinnet og i udskolingen. De foreløbige resultater af Læs og Lær viser, at lærerne har 20 FIGUR Andel meget usikre læsere 6% 5% 4% 3% 2% 1% 0% Spredning i læsetestresultater i 8. klasse øget deres bevidsthed om elevernes udfordringer med at forstå de fagtekster, de anvender i fagene, og at de har øget deres brug af forskellige læseforståelsesstrategier i undervisningen. Der foreligger endnu ikke testresultater for de deltagende skolers elever, men de foreløbige resultater tyder således på, at projektet har potentiale for at styrke elevernes faglige læsning. Skoler Kommunegennemsnit 48

49 NATIONALE TEST af byrådet m.fl. har tavshedspligt med hensyn til oplysningerne. Derfor må de konkrete testscores udelades i nedenstående opsamling af resultaterne. Byrådet modtager hvert år i forbindelse med kvalitetsrapporten en særskilt fortrolig orientering om de konkrete resultater. Hvert forår gennemfører skolerne de nationale test inden for følgende fag: Fag og klassetrin Dansk, læsning x x x x Matematik x x Engelsk Geografi Biologi Fysik/kemi x x x x ELEVER DER IKKE GEN- NEMFØRTE DE OBLIGATO- RISKE TEST OG PRØVER De obligatoriske nationale test er it-baserede test, der tegner et billede af, hvad eleverne kan inden for centrale områder i udvalgte fag. Hver test er inddelt i tre faglige områder de såkaldte profilområder. Testene tilpasser sig elevens niveau og er et værktøj til den løbende evaluering i folkeskolen. Testene er primært et lokalt pædagogisk redskab til lærerne, og de kan bidrage til den videre tilrettelæggelse af undervisningen. Alle konkrete testresultater fra de nationale test er fortrolige, jf. folkeskoleloven. At oplysningerne er fortrolige medfører, at lærere, skoleledere, medlemmer af skolebestyrelsen, ansatte i den kommunale forvaltning, medlemmer Gennemsnittet for Aarhusskolerne i de nationale test er relativt højt i alle test, når der sammenlignes med landsgennemsnittet. Herudover kunne der for Aarhusskolerne igen i foråret 2013 konstateres en positiv progression i forhold til testresultaterne fra tidligere år. I 9 ud af 10 test var resultaterne forbedret i forhold til Kun i én test var testscoren marginalt højere

50 3 i Resultaterne i foråret 2014 viser stort set status quo i forhold til resultaterne i I tre test er der en marginal positiv progression, i fem test en marginal negativ udvikling, og i to test er resultatet på samme niveau FOLKESKOLENS AFGANGS- PRØVER En forudsætning for at nå byrådets mål om uddannelse til alle er, at alle børn og unge udnytter egne evner og potentialer for derigennem at opnå et højt fagligt niveau. Til belysning af dette mål anvendes bl.a. karaktergennemsnittet ved folkeskolens afgangsprøver. Ud over at fortælle noget om elevernes standpunkt i de enkelte fag, er karaktererne også medbestemmende for, hvilke muligheder den enkelte elev har for at gennemføre en ungdomsuddannelse eller et andet kompetencegivende uddannelsesforløb. Målsætningen for de aarhusianske skoler er, at: Karaktergennemsnittet for eleverne i Aarhus Kommune skal ligge over landsgennemsnittet ved folkeskolens afgangsprøver efter 9. klasse, og gabet til den lavest scorende fjerdel skal indsnævres Det samlede karaktergennemsnit for Aarhus Kommune lå ved folkeskolens afgangsprøver i 2013 på 7,1. Gennemsnittet for skolerne i Aarhus var således en smule højere i 2013 end de foregående år. Disse tal skal læses med det forbehold, at afgangsprøverne fornyes hvert år. Det betyder, at der ikke er fuldstændig stabilitet i prøvernes sværhedsgrad fra år til år. Stigningen i det samlede gennemsnit er derfor ikke nødvendigvis udtryk for, at afgangseleverne fra sommeren 2013 var dygtigere end afgangseleverne fra de foregående år. Det samlede karaktergennemsnit ligger for sjette år i træk over landsgennemsnittet, hvilket indikerer, at de aarhusianske afgangselever under ét generelt har et relativt højt fagligt niveau, sammenlignet med elever fra andre kommuner. Bag Samlet karaktergennemsnit for folkeskoler i Aarhus Kommune Karaktergennemsnittet for bundne prøvefag og prøvefag til udtræk 6,8 6,7 7,1 Karaktergennemsnit for den lavest scorende fjerdedel af eleverne 3,3 3,1 3,3 Karaktergennemsnittet for den højest scorende fjerdedel af eleverne 9,9 9,8 10,3 Gabet mellem den lavest scorende fjerdedel af eleverne og alle elever under ét 3,5 3,5 3,7 50

51 3 21 FIGUR Spredning i karaktergennemsnit ved FSA 9. klasse Karaktergennemsnit bundne prøvefag og prøvefag til udtræk Skoler Kommunegennemsnit det generelle gennemsnit er det værd at bemærke, at der fortsat er en betydelig variation mellem de enkelte Aarhusskolers gennemsnit. Den højest placerede skole har et dobbelt så højt gennemsnit som den lavest placerede skole. Betragtes dernæst hhv. den højest og lavest scorende fjerdedel af de aarhusianske afgangselever, nuanceres billedet yderligere. Gennemsnittet for den højest scorende fjerdedel af de aarhusianske elever er fortsat højt og stigende, mens den lavest scorende fjerdedel af eleverne ligger på samme niveau som de foregående år. Gabet mellem den lavest scorende fjerdedel af eleverne og alle elever under ét er steget fra 3,4 karakterpoint i 2010 til 3,7 karakterpoint i Tilsammen tyder disse resultater på, at de aarhusianske folkeskoler i vidt omfang formår at udfordre de stærkeste elever, mens det fortsat er svært at løfte den fagligt svageste gruppe af elever i samme omfang. SÆRLIGT FOKUS PÅ ELEVERNES FAGLIGE UDVIKLING Ser man på karaktererne i de enkelte fagdiscipliner kan der i næsten alle fag ses en svag stigning i karaktergennemsnittet.

52 3 Karaktergennemsnit for bundne prøvefag DEN SOCIOØKONOMISKE REFERENCE UNDERVISNINGSEF- FEKTEN Dansk mundtlig 7,6 7,6 7,9 Dansk læsning 6,6 6,6 6,7 Dansk retskrivning 6,8 6,7 6,8 Dansk skriftlig fremstilling 6,6 6,4 6,6 Engelsk mundtlig 7,6 7,4 7,8 Fysik/kemi praktisk/mundtlig 6,4 6,2 6,7 Matematiske færdigheder 7,1 7,2 7,4 Matematisk problemløsning 6,3 6,4 6,5 Det samme gør sig i øvrigt gældende på landsplan. Topscorerne i Aarhus ligesom på landsplan er mundtlig dansk og engelsk med et gennemsnit på henholdsvis 7,9 og 7,8. Eleverne opnår også høje karakterer i matematiske færdigheder, som har et gennemsnit på 7,4. Matematisk problemløsning ligger næsten ét karakterpoint under matematiske færdigheder, ligesom også de skriftlige discipliner i dansk ligger mere end et karakterpoint under det mundtlige gennemsnit. Fysik/kemi er steget en del over tid, men ligger stadig i den lave ende i forhold til de øvrige bundne prøvefag. Erfaringsmæssigt skal en stor del af forklaringen på forskelle i det faglige niveau (her målt på karakterer) findes i skolernes forskellige elevsammensætning 20. En vurdering af en skoles faglige niveau må derfor også tage hensyn til de bagvedliggende socioøkonomiske faktorer. Den socioøkonomiske reference er et statistisk beregnet udtryk, som viser hvordan elever på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret afgangsprøverne. Ud over at fortælle noget om skolernes elevsammensætning (på 9. klassetrin), kan de socioøkonomiske referencer bruges som sammenligningsgrundlag for skolernes faktisk opnåede karaktergennemsnit, dvs. som et mål for undervisningseffekten. 22 FIGUR Spredning i skolernes undervisningseffekt Forskel mellem faktisk og forventet karaktergennemsnit i bundne prøvefag ved FSA i 9. klasse ( ) 1,0 0,5 0,0-0,5-1,0 * * Skoler * * * * * * = skoler med signifikant positiv eller negativ undervisningseffekt. 20 Se fx KREVI 2012: Folkeskolen: Faglig kvalitet & effektivitet og UNI-C 2011: De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer

53 3 Oplysningerne om den socioøkonomiske reference stilles til rådighed af Undervisningsministeriet / UNI-C og er beregnet ud fra en lang række baggrundsoplysninger hentet fra Danmarks Statistik, som fx køn, etnisk oprindelse samt forældrenes uddannelse og indkomst. Tallene for Aarhus er opsummeret i figur 22, der viser, at 22 skoler over den treårige periode præsterer bedre end forventet (heraf 5 skoler signifikant bedre), 8 skoler præsterer som forventet, og 15 skoler præsterer dårligere end forventet (heraf 2 skoler signifikant dårligere). Når skolernes karaktergennemsnit korrigeres for elevsammensætningen, er der således flere skoler i Aarhus Kommune, som klarer sig bedre end forventet, end der er skoler, som klarer sig dårligere end forventet. De to skoler, der præsterer signifikant dårligere end forventet, har begge ved kvalitetssamtalerne i foråret 2014 aftalt udviklingspunkter, der sætter særligt fokus på at højne fagligheden, bl.a. udtrykt i resultaterne ved Folkeskolens Afgangsprøver BESTÅET DANSK OG MATEMATIK Med de kommende adgangsbegrænsninger på erhvervsuddannelserne aktualiseres problemstillingen omkring de fagligt svageste elever yderligere. SKOLER MED SIGNIFIKANT NEGATIV UNDERVISNINGS- EFFEKT FRA 2010/11 TIL 2012/13 SKOLER MED SIGNIFIKANT POSITIV UNDERVISNINGSEFFEKT FRA 2010/11 TIL 2012/13 ADGANGSKRAV TIL ERHVERVSUDDANNELSERNE Som en del af erhvervsuddannelsesreformen kan elever fremover som udgangspunkt kun optages på en erhvervsuddannelse, hvis de har opnået et karaktergennemsnit på mindst 02 i hhv. dansk og matematik i de afsluttende prøver i 9. eller 10. klasse. Adgangskravet vil gælde både for unge og voksne. For elever, der kommer fra 9./10. klasse, gælder endvidere, at de skal være vurderet uddannelsesparat til en erhvervsuddannelse. Elever, som har indgået en uddannelsesaftale med en virksomhed (dvs. har en praktikplads) har direkte adgang. Ligeledes kan elever, som har en ungdomsuddannelse i forvejen, starte direkte på grundforløbets 2. del, hvis de har mindst 2 i gennemsnit i dansk og matematik på 9. klasses niveau eller højere i forbindelse med deres ungdomsuddannelse. Der vil desuden være mulighed for at komme ind ud fra en helhedsvurdering baseret på en prøve og/eller en samtale. Ændringerne af lov om erhvervsuddannelser finder anvendelse for uddannelser, der påbegyndes den 1. august 2015 og senere. De nye adgangskrav kommer til at gælde for elever, der ønsker at påbegynde et grundforløb, hovedforløb eller særligt studiekompetencegivende forløb efter den 1. august

54 3 Folkeskolereformen sætter netop fokus på, at alle elever skal blive så dygtige som de kan og at betydningen af social baggrund skal mindskes. De unge, som er allermest udfordrede i forhold til at tage en ungdomsuddannelse er dem: prøver i dansk og matematik 21 ved folkeskolens afgangsprøve, eller... ikke opnår mindst 02 i gennemsnit i både dansk og matematik. 23 FIGUR Andel elever, der ikke gik op til alle prøver eller ikke opnåede mindst 02 i både dansk og matematik 54,5% ,5% 121 Ikke gået op til alle prøver i dansk og matematik Gået op til alle prøver, men ikke opnået mindst 02 i både dansk og matematik - AARHUS KOMMUNE (2013-ÅRGANG): 14,8% LANDSGENNEMSNIT (2011-ÅRGANG): 18% Med de kommende adgangskrav vil disse elever fremover ikke kunne komme ind på en erhvervsuddannelse. Tallene til venstre viser, hvor mange elever fra årgang 2013 det ville dreje sig om, hvis adgangskravene allerede var trådt i kraft sammenlignet med den tilsvarende andel på landsplan. I alt 14,8 % af alle aarhusianske elever i almene folkeskoler ville ikke kunne komme ind på en erhvervsuddannelse med de nye adgangskrav - svarende til 378 elever fra årgang Det er lidt mindre end landsgennemsnittet, som ifølge Undervisningsministeriet er 18 % (opgjort for 2011-årgangen). Figur 23 og 24 fortæller lidt mere om, hvad der især udfordrede disse elever. 54,5 % af denne elevgruppe gik i 2013 ikke op til alle seks prøver i dansk og matematik for de flestes vedkommende dog mindst én prøve. De resterende 45,5 % gik op til alle seks prøver, men opnåede ikke mindst 02 i både dansk og matematik. Som vist i figur 24 er det betydeligt sværere for denne gruppe elever at opnå mindst 02 i de matematiske prøver end i danskprøverne. Der er ingen væsentlige kønsforskelle i andelen, som ikke ville kunne komme ind på en erhvervsuddannelse, men det er forskelligt, hvad der udfordrer drengene og pigerne. Der er således flere drenge, som ikke opnår mindst 02 i de fire danskprøver, mens der er flere piger, som ikke opnår mindst 02 i prøven i matematiske færdigheder. Tallene viser, at karaktergennemsnittet for de elever, som har været oppe til minimum én prøve, men som ikke har været oppe til alle seks prøver i dansk og matematik, 21 Følgende seks prøver i dansk og matematik indgår i FSA: Dansk læsning, Dansk mundtlig, Dansk retskrivning og Dansk skriftlig fremstilling samt Matematisk problemløsning og Matematiske færdigheder. 54

55 3 24 FIGUR Andel elever, der ikke opnåede mindst 02 i de enkelte dansk- og matematikprøver Elever der er op til alle prøver, men som ikke opnår mindst 02 i dansk og matematik 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 19% 23 19% 23 24,0% 29 28,9% 35 48,8% 59 61,2% 74 udviklingspotentialer og sikrer tilstrækkelige udfordringer. Elevernes oplevelse af faglige udfordringer Elevernes egen oplevelse af at få tilstrækkelige faglige udfordringer i skolen er et vigtigt pejlemærke for undervisningens kvalitet. Børnenes og de unges egen vurdering af, hvor ofte de keder sig i skolen indgår som tegn på, hvorvidt de møder tilstrækkelige faglige udfordringer og motiveres til at udnytte egne potentialer. Ambitionen i Aarhus er, at: 0% Dansk mundtlig Dansk skriftlig fremstilling Dansk læsning Dansk retskrivning Matematisk problemløsning Matematiske færdigheder Andelen af børn, der oplever at få tilstrækkelige faglige udfordringer, skal være over 90 % er relativt højt. Derfor vil en del flere elever kunne klare adgangskravene, hvis de i højere grad anspores til at gennemføre alle prøverne. I den forbindelse må de nye regler i sig selv forventes at medføre en adfærdsændring i retning af, at flere vil gå op til alle prøver i dansk og matematik, da eleven ellers vil være forhindret i at komme ind på en erhvervsuddannelse. Tallene viser også, at de elever som ikke klarer folkeskolens afgangsprøver, typisk har haft en mindre stabil skolegang. En større andel af disse elever har haft et, to eller flere skoleskift i løbet af deres skolegang. Hyppige skoleskift er således et af de vigtige bekymringsmærker, når man skal spotte elever, som har sværere forudsætninger for at klare sig godt i uddannelsessystemet OPLEVELSEN AF FAGLIGE UDFORDRINGER Et af de overordnede mål med folkeskolereformen er at sikre, at alle børn bliver så dygtige, som de kan. Det fordrer blandt andet en undervisningsdifferentiering, som tager højde for den enkelte elevs Resultaterne af den seneste trivselsundersøgelse i 2013 viser, at andelen af elever, der ikke keder sig i skolen, ligger på 90,9 %, når resultatet opgøres for alle elever under ét. Det er nogenlunde på niveau med de to foregående år. Der er tilsyneladende en lille kønsmæssig forskel på elevernes svar på spørgsmålet. Som figuren viser, keder drengene sig konsekvent lidt mere end pigerne på alle klassetrin. 55

56 3 25 FIGUR Andel elever, der ikke eller sommetider keder sig i skolen Elevernes oplevelse af faglige udfordringer 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Klassetrin Drenge Piger inddragelse af eleverne, så de kan være med til at præge udbuddet af valgfag. Udskolingstilbuddene skal i højere grad have variation, så de unge kan veksle mellem forløb, der er abstrakt/boglige, praktisk/ musiske og anvendelsesorienterede/ innovative i løbet af et skoleår. Med afsæt i de seneste kvalitetsrapporter og -samtaler og som led i den kommende folkeskolereform arbejder man både lokalt og på tværs af byen med en udvikling af udskolingstilbuddene, som bl.a. skal sikre tilstrækkelige faglige udfordringer for alle elever. Børnene og de unge har besvaret spørgsmålet: Keder du dig i skolen? Andelen der har svaret sjældent eller Sommetider indgår. Når eleverne inddeles efter klassetrin, synliggøres det, at elevernes oplevelse af tilstrækkelige faglige udfordringer falder hen over skoleforløbet og ligger godt 5 procentpoint lavere blandt udskolingselever end blandt indskolingselever. I den forbindelse lægger den nye folkeskolelov bl.a. op til en mere alsidig og varieret skoledag, hvor især udskolingen skal varieres og målrettes den enkelte elev mere end i dag. I relation hertil har de politiske parter i Aarhus i budgetforlig 2014 ønsket, at skolerne udnytter de øgede muligheder vedrørende valgfag, så variationen bliver større. Dette skal bl.a. ske gennem FU-OMRÅDETS UNDERSTØTTELSE AF BØRNENES OG DE UNGES LÆRING OG UDVIKLING

57 3 Forældrenes tilfredshed med læring og udvikling I tillæg til elevernes udsagn indgår også forældrenes tilfredshed med skoler og FU-tilbuds indsats for at udfordre det enkelte barn. Aarhus Kommunes målsætning er, at: Forældrenes tilfredshed med indsatsen for at skabe tilstrækkelige faglige udfordringer for det enkelte barn skal være over 75 % Som det fremgår af tabellen, viste målingen i 2013, at 56 % af forældrene i skolerne var tilfredse eller meget tilfredse med skolens indsats for at udfordre det enkelte barn. Der er samlet set tale om status quo i forhold til 2011, og der er således fortsat et betydeligt forbedringspotentiale. Forældrenes tilfredshed med FU-tilbuddenes indsats for at udfordre det enkelte barn, ligger lidt højere end for skolerne, men har dog været faldende fra 2011 til Andel forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med skolens/ fritids- og klubtilbuddets indsats for at udfordre det enkelte barn Resultaterne skal dog ses i sammenhæng med, at 74,2 % af forældrene til børn i skolerne er tilfredse eller meget tilfredse med deres eget barns faglige udbytte af undervisningen. Analyser af kvalitetsrapportens data tyder på, at forældrene og eleverne har nogenlunde samme oplevelse af omfanget af faglige udfordringer. For den enkelte klasse er der således en relativt klar sammenhæng mellem hhv. forældrenes og elevernes oplevelse af faglige udfordringer jo større andel af eleverne, der ikke keder sig, desto større andel af forældrene er tilfredse eller meget tilfredse med skolens indsats for at udfordre det enkelte barn og omvendt. En sammenstilling af elever og forældres udsagn med elevernes læsetestresultater i 8. klasse tyder ikke på, at det har betydning for hverken elever eller forældres oplevelse af omfanget af faglige udfordringer, om der er tale om fagligt stærke eller fagligt svagere elever. I forlængelse heraf vil der blive kigget nærmere på, om de mindre tilfredse forældre typisk har en oplevelse af, at skolens forventninger til eleverne ikke er så høje, Skole 54,5 % 57,0 % 56,4 % som de kunne være, eller om deres utilfredshed handler om skolens indsats for at differentiere i forhold til elevernes faktiske faglige niveau. Med en længere og mere varieret skoledag og et stærkere samspil med fritids-, forenings- og kulturlivet sigter folkeskolereformen målrettet mod at alle børn skal blive så dygtige, som de kan. Et øget fokus på læringsmål og undervisningsdifferentiering kan bidrage til at højne forældrenes tilfredshed med de faglige udfordringer, som deres børn møder. Men der kan også være behov for at arbejde med det at være tæt på i især skolernes kommunikation til og med forældrene omkring det enkelte barn, bl.a. via en anderledes brug af elevplanerne. Forældrenes tilfredshed med forberedelse til ungdomsuddannelse I tillæg til de unges faktiske uddannelsesadfærd, er det relevant også at inddrage forældrenes vurdering af skolens indsats for at forberede eleverne til en ungdomsuddannelse. Det er Aarhus Kommunes målsætning, at: Forældrenes tilfredshed med skolens indsats for at forberede eleverne til at påbegynde en ungdomsuddannelse, skal være over 75 % Fritids- og klubtilbud 65,8 % 64,1 % 61,5 % 57

58 3 Denne indikator blev senest belyst med Forældretilfredshedsundersøgelsen i 2013, hvor 64 % af forældrene var tilfredse eller meget tilfredse med skolens indsats for at forberede eleverne til at påbegynde en ungdomsuddannelse. Med en ambition om, at forældretilfredsheden skal være over 75 % i 2013, stigende til over 80 % i 2015, er der fortsat et forbedringspotentiale. Andel forældre, der er tilfredse eller meget tilfredse med skolens indsats for at forberede eleverne til at påbegynde en ungdomsuddannelse ,8 % 63,1 % 63,8 % SÅDAN ER FORÆLDRETILFREDSHEDEN ØGET IFT. INDSAT- SEN FOR AT FORBEREDE TIL UNGDOMSUDDANNELSE KLASSE 10. klasse henvender sig til elever, som efter at have afsluttet 9. klasse, har behov for yderligere faglig kvalificering, afklaring af uddannelsesvalg og personlig udvikling for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. 10. klasse er dermed for nogle elever et springbræt til videre uddannelse og arbejde. Undervisningen er sammensat, så den retter sig mod både erhvervsuddannelserne (dvs. teknisk skole, handelsskolerne og social- og sundhedsuddannelserne) og mod de gymnasiale uddannelser (dvs. STX, HF, HHX og HTX). FØLGENDE SKOLER TILBYDER UNDERVISNING I 10. KLASSE (ELEVTAL I SKOLEÅRET 2013/14) Center-10, Aarhus High School (357 elever) Rundhøjskolen (99 elever) Vestergårdsskolen (79 elever) Tranbjergskolen (56 elever) 58

59 3 STABIL SØGNING TIL 10. KLASSE - - gik op til alle prøver eller opnåede mindst 02. Det tilsvarende tal for skoleåret 2009/2010 var 17,4 %. Da 10. klasse i særlig grad henvender sig til de elever, der efter 9. klasse har behov for yderligere faglig kvalificering, kan der således konstateres en tendens til, at 10. klassetilbuddet i højere grad rammer målgruppen. På baggrund af de ændringer, som følger af erhvervsskolereformen, er det under afklaring, hvordan de kommunale 10. klasses tilbud skal se ud i fremtiden, herunder hvordan det nye 10. klasses tilbud EUD10 skal håndteres. Alle relevante parter vil blive inddraget i dette arbejde. Som led i udviklingsarbejdet vil der blive set nærmere på udviklingen i elevsammensætningen i de kommunale 10. klasses tilbud. Med reformen af erhvervsuddannelserne, der træder i kraft fra skoleåret 2015/16, stilles der krav om, at man skal have opnået karakteren 02 i dansk og matematik ved enten folkeskolens afgangsprøver i 9. eller 10. klasse (FSA) eller ved afgangsprøven i 10. klasse (FS10), for at kunne blive optaget på en erhvervsuddannelse. 26 FIGUR Derudover vil det blive undersøgt, hvilken effekt de kommunale 10. klasses tilbud har i forhold til at nedbringe eleverne fravær og højne deres faglige niveau i dansk og matematik. Andel elever i kommunale 10. klasses tilbud, der ikke klarede de nye adgangskrav til erhvervsuddannelserne efter 9. klasse En analyse af elevsammensætningen i de kommunale 10. klasses tilbud viser, at der blandt de elever, som valgte et kommunalt 10. klasses tilbud, har været en stigende andel, der ikke efter 9. klasse ville have kunnet klare de nye adgangskrav til erhvervsuddannelserne. Som vist i figuren var der således 30,3 % af de elever, der valgte et kommunalt 10. klasses tilbud i 2013/14, som ikke efter 9. klasse Andel elever, der ikke klarede de nye adgangskrav til erhvervsuddannelserne efter 9. klasse 40% 30% 20% 10% 0% 30,3% 26,2% 23,9% 17,4% 20,0% 2009/ / / / /14 Skoleår for 10. klasse 59

60 OVERGANG TIL UNGDOMSUDDANNELSE Når flere unge tager en ungdomsuddannelse, så gavner det både den enkelte unges fremtidsmuligheder og samfundet som helhed. De unges uddannelsesvalg i Aarhus Kommune pr. medio marts 2014 er vist nedenfor. Uddannelsesvalget er en opgørelse over de unges tilmeldinger til ungdomsuddannelserne pr. 15. marts Der er tale om de unges uddannelsestilmeldinger på opgørelsesdagen og ikke hvad de faktisk går i gang med efter sommerferien. Tallene omfatter alle elever med bopæl i Aarhus Kommune. 9. klasse elever klasse eller anden skoleform 51,0 % 50,3 % 51,7 % Erhvervsuddannelse 5,0 % 3,9 % 4,6 % Gymnasial uddannelse 38,7 % 42,8 % 41,4 % EGU og STU 0,3 % 0,1 % 0,3 % Ikke tilmeldt ungdomsuddannelse 5,1 % 2,9 % 3,0 % Kilde: UU Aarhus på baggrund af optagelse.dk 10. klasse elever (kommunale, private og efterskole) klasse eller anden skoleform 1,7 % 0,6 % 1,3 % Erhvervsuddannelse 16,3 % 15,9 % 19,0 % Gymnasial uddannelse 71,0 % 73,5 % 75,9 % EGU og STU 1,2 % 1,7 % 1,0 % Ikke tilmeldt ungdomsuddannelse 9,7 % 8,2 % 6,1 % Kilde: UU Aarhus på baggrund af optagelse.dk 60

61 3 Den sidste af ovennævnte tabeller omfatter alle 10. klasses elever i Aarhus Kommune under ét. Ser man separat på uddannelsesvalget for de elever, der kommer fra hhv. kommunale og private 10. klasses tilbud, er der betydelige forskelle i deres søgemønstre. Som tabellerne nedenfor viser, er søgningen til erhvervsuddannelserne langt større blandt elever fra de kommunale 10. klasses tilbud end blandt elever fra de private 10. klasses tilbud og det omvendte mønster gælder i forhold til søgningen til de gymnasiale ungdomsuddannelser. Samtidig er der også en større andel elever fra de kommunale 10. klasser, som ikke tilmelder sig en ungdomsuddannelse. Uddannelsesvalget for elever fra kommunale 10. klasses tilbud klasse eller anden skoleform 2,6 % 0,5 % 0,9 % Erhvervsuddannelse 32,1 % 33,3 % 35,5 % Gymnasial uddannelse 51,5 % 52,6 % 53,8 % EGU og STU 1,6 % 0,9 % 0,2 % Ikke tilmeldt ungdomsuddannelse 12,0 % 12,8 % 9,5 % Kilde: UU Aarhus på baggrund af optagelse.dk Uddannelsesvalget for elever fra private 10. klasses tilbud klasse eller anden skoleform 0,0 % 0,0 % 0,4 % Erhvervsuddannelse 8,7 % 3,5 % 10,3 % Gymnasial uddannelse 80,8 % 88,1 % 83,4 % EGU og STU 0,0 % 0,0 % 0,0 % Ikke tilmeldt ungdomsuddannelse 10,5 % 8,4 % 5,9 % Kilde: UU Aarhus på baggrund af optagelse.dk 61

62 % MÅLSÆTNINGEN Det er Aarhus Kommunes målsætning at: 27 FIGUR Andel unge der er i gang med ungdomsuddannelse 15 mdr. efter afsluttet folkeskole 100% Andelen af elever, der påbegynder og gennemfører en ungdomsuddannelse, skal stige, så 95 % målsætningen kan være opfyldt i 2013 Andel i gang efter 15 mdr. 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% Piger - dansk herkomst Drenge - dansk herkomst Piger - anden etnisk herkomst Drenge - anden etnisk herkomst Alle 0% I hovedtræk går det den rigtige vej i forhold til 95 % målsætningen. Stadigt flere af de unge er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter afsluttet folkeskole. Fra 2010 til 2013 er andelen steget fra 81,9 til 90,9 %. Også profilmodellen, som er den officielle opgørelse af 95 % målsætningen, har over de seneste år udviklet sig positivt for Aarhus Kommune, og ligger nu på 90,7 %. Samtidig er frafaldet fra ungdomsuddannelserne lidt mindre end de foregående år. Selv om det samlet set ser ud til at gå den rigtige vej ift. 95 % målsætningen, så er det fortsat en udfordring at nå målet for de unge, som forlod skolen i Udfordringen er dog større for nogle grupper af unge end for andre. Det bliver eksempelvis synligt, når de unge opdeles efter køn og herkomst: For både piger og drenge og for både unge med dansk og anden etnisk herkomst går udviklingen den rigtige vej stadigt flere påbegynder og fastholder et ungdomsuddannelsesforløb. Men der er stor forskel på, hvor tæt de enkelte grupper er på de 95 %, og hvor meget de har flyttet sig fra 2010 til Blandt drenge og piger med dansk herkomst er hhv. 92,5 % og 93,7 % i gang med en ungdomsuddannelse 15 mdr. efter afsluttet folkeskole, og især drenge med dansk herkomst har flyttet sig fra 2010 til De, som over den samlede periode for alvor trækker udviklingen i den rigtige retning, er dog de unge med anden etnisk herkomst. Ikke desto mindre er kun omkring 82,2 % af drengene med anden etnisk herkomst i gang med en ungdomsuddannelse 15 mdr. efter afsluttet folkeskole. Pigerne med anden etnisk herkomst ligger med 83,2 % også fortsat lavere end piger med dansk herkomst. Men sammen med drengene med anden etnisk herkomst udgør de den gruppe, som har flyttet sig mest fra 2010 til Under de kommunale gennemsnit gemmer der sig imidlertid også nogle store lokale variationer i andelen af unge, der er i gang med en ungdomsuddannelse jf. figur 28. På syv skoler er det over 95 % af eleverne, som er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter, at de gik ud af 9. klasse. Det er Sødalskolen, Skødstrup Skole, Risskov Skole, Engdalskolen, Mårslet Skole, Beder Skole og Viby Skole. 62

63 3 Omvendt er det på andre skoler (Katrinebjergskolen, Læssøesgades Skole, Tovshøjskolen og Søndervangskolen) kun lidt over halvdelen af eleverne, der er i gang med en ungdomsuddannelse. Tallene for disse skoler er dog bl.a. påvirket af en høj andel elever i special- og/eller modtagelsesklasser. Eksempelvis var kun ca 40 % af de specialklasseelever, der i 2012 afsluttede 9. klasse, i gang med en eller anden form for uddannelsesforløb 15 måneder efter (se også afsnit 3.4.3). Det er samtidig vigtigt at holde sig for øje, at udfordringerne ikke først starter ved overgangen til ungdomsuddannelse. Således viser analyser, at de skoler, hvor færrest elever kommer hurtigt i gang med en ungdomsuddannelse, typisk også har en høj andel elever, der ikke klarer afgangsprøverne i 9. klasse, og som har det svært ved de kommunale test i læsning og talfærdighed. VIRKNINGSFULD LOKAL INDSATS IFT. 95 % MÅLSÆTNINGEN FIGUR Spredning i andel unge, der er i gang med en ungdomsuddannelse efter afsluttet 9. klasse Andel i gang 15 mdr. efter 100% 80% 60% 40% 20% 0% Skoler Kommunegennemsnit 63

64 3 3.3 SUNDHED OG TRIVSEL PÅ 6-18 ÅRS OMRÅDET Med det afsæt, at sundhed, trivsel og livsglæde er nogle af de vigtigste elementer i et godt barne- og ungdomsliv, har byrådet besluttet, at sundhed og trivsel er ét af de fire mål for børnene og de unge i Aarhus. Livsstilsvaner grundlægges tidligt i livet, og fysisk og psykisk sundhed har direkte sammenhæng med barnets og den unges muligheder for at udvikle sig og lære. Derfor er der i Aarhus Kommunes undervisnings- og fritidstilbud fokus på sundhed og trivsel som en integreret del af børnenes og de unges hverdag SUNDHED OG SUNDE VANER Der er flere grunde til at interessere sig for børnenes og de unges sundhedsadfærd og vaner. Sundhedsadfærden har afgørende indflydelse på helbred og trivsel generelt, det gælder fx graden af fysisk aktivitet, gode spisevaner, tandsundhed, søvnvaner og uhensigtsmæssige vaner ift. alkohol og rygning. Derfor kan sundhedsadfærden være vigtige tegn på barnets og den unges samlede trivsel og sundhed, herunder mulige risikofaktorer. Meget tyder på, at den sundhedsadfærd, som er grundlagt i barndommen og ungdommen, med overvejende sandsynlighed videreføres ind i voksenlivet. Endelig er sundhedsadfærd stærkt påvirkelig, og det betyder, at det er muligt at påvirke børn og unges sundhedsadfærd både i positiv og negativ retning 22. Motionsvaner Motion og bevægelse er en del af en sund opvækst og er gavnligt for kredsløb, stofskifte, vægtkontrol, balance, trivsel og læring mv. Sundhedsstyrelsen anbefaler således fysisk aktivitet i mindst 1 time om dagen og vel at mærke fysisk aktivitet, som ligger ud over almindelige kortvarige dagligdags aktiviteter, og som er af moderat til høj intensitet i perioder af mindst 10 minutters varighed. Aarhus Kommunes målsætning er, at: Andelen af børn og unge, der mindst fire timer om ugen dyrker motion eller sport, skal være over 60 % Oplysninger fra Store Trivselsdag 2013 viser, at samlet set ca. halvdelen af eleverne fra 4.-9.klasse i Aarhus dyrker sport eller motion i mindst fire timer om ugen udenfor skoletid. Det er omtrent på niveau med de foregående år. Som det fremgår af figur 29, er drengene generelt mere fysisk aktive end pigerne. For begge køn er andelen højest på 6. klassetrin. KORT OM FOREBYGGELSES- STRATEGIEN Statens Institut for Folkesundhed og Syddansk Universitet (2011): Skolebørnsundersøgelsen

65 3 29 FIGUR Elevernes motionsvaner i klasse Der findes på nuværende tidspunkt ikke tilsvarende tal for Aarhus. Andel elever, der mindst 4 timer om ugen dyrker så meget sport eller motion, at de bliver forpustede eller sveder 100% 80% 60% 40% 20% 0% 47,7% 31,1% 55,3% 37,3% Data fra Skolebørnsundersøgelsen 2010 fremhæver identiske tendenser på nationalt niveau: Ca. halvdelen af skolebørnene dyrker mere end 4 timers motion om ugen, og drengene er mere aktive end pigerne. Samtidig peger undersøgelsen 51,5% Piger 63,4% Klassetrin 59,3% 60,4% 47,8% Drenge 62,9% 46,9% 45,0% dog på, at det særligt er de unge drenge, der laver stillesiddende aktiviteter som at se fjernsyn og spille computer. Der er eksempelvis 33 % af drengene på 15 år, der spiller computer mindst 4 timer dagligt på hverdage mod kun 6 % af pigerne. Bag det kommunale gennemsnit findes en betydelig lokal variation i motionsvanerne for de respektive skolers elevgrupper jf. figur 30. Hvor godt 66,2 % af eleverne dyrker sport eller motion i mindst 4 timer uden for skoletid på den skole, hvor eleverne er mest fysisk aktive, gælder det for kun 31,7 % eleverne på den skole, hvor eleverne er mindst fysisk aktive. En analyse af kvalitetsrapportens data har fokuseret på sammenhængen mellem andelen af elever i klassen, der dyrker motion i fritiden i mindst 4 timer om ugen, og andelen af elever i klassen, der er overvægtige. Som forventet kan der konstateres en klar sammenhæng mellem motionsvaner og overvægt på klasseniveau, således at klasser med en stor andel fysisk aktive elever har færre overvægtige end 30 FIGUR Spredning i elevernes motionsvaner klasse Andel elever, der mindst 4 timer om ugen dyrker så meget sport eller motion, at de bliver forpustede eller sveder 100% 80% 60% 40% 20% 0% Skoler Kommunegennemsnit 65

66 3 klasser med få fysisk aktive elever. En rundspørge blandt alle Aarhusskoler i vinteren 2013/14 viser, at ca. halvdelen af skolerne har bevægelsesaktiviteter som en struktureret del af hverdagen. Indskolingen er det trin, der opleves at have mest bevægelse som en organiseret del af dagligdagen. Skoler, hvor der længe har været bevægelse på programmet, giver udtryk for at GODE FACILITETER TIL BEVÆGELSE have en struktur og tankegang, der gør det lettere for dem at overskue lovkravet omkring bevægelse. Folkeskolereformen indebærer blandt andet, at alle elever skal deltage i motion og bevægelse i gennemsnitligt 45 minutter om dagen. Denne praksis forventes i sig selv at kunne bidrage til at understøtte elevernes motionsvaner på alle skoler og bidrage positivt til intentionen om fysisk aktivitet med øget sundhed, trivsel og læringsparathed som forventede sideeffekter. Overvægt Overvægt har en lang række helbredsmæssige og psykosociale konsekvenser, og er en alvorlig trussel for den enkeltes sundhed og trivsel. Med afsæt i Aarhus Kommunes forebyggelsesstrategi har Børn og Unge således opmærksomhed på overvægt i arbejdet med at forebygge mistrivsel og marginalisering. I Aarhus kommune er det målsætningen, at: Andelen af overvægtige børn og unge i 0., 6. og 9. klasse skal være under 15 % Andelen af overvægtige børn og unge i Aarhus har i en årrække ligget højt på særligt mellemtrinnet og i udskolingen. Dette gør sig også gældende i 2013, hvor ca % af eleverne på mellemtrinnet og i udskolingen er overvægtige jf. figur 31. Andelen af overvægtige i de forskellige alderskategorier har ikke ændret sig nævneværdigt på kommuneplan de sidste tre år. 66

67 3 31 FIGUR Overvægt i 0., 6. og 9. klasse Andel overvægtige elever 20% 15% 10% 5% 9,5% 13,8% 16,6% 17,5% 16,9% 15,6% 0% 0. klasse 6. klasse 9. klasse Drenge Piger Det er værd at bemærke, at det kommunale gennemsnit dækker over lokale variationer mellem skolerne jf figur 32. Ser man eksempelvis på 9. klassetrin spænder andelen af overvægtige elever fra 43,8 % på Sødalskolen til 0 % på N.J. Fjordsgades Skole og på Tovshøjskolen. Det betyder, at udfordringen omkring overvægt også har lokal karakter. Samtidig gælder, at 72,1 % af de børn, som var overvægtige i 9. klasse, også var overvægtige da de gik i 6. klasse. Og ser man på de skoler, som har flest overvægtige elever ved skolestart i 0. klasse, er der en klar tendens til, at disse skoler tillige har en høj andel overvægtige elever på 6. og 9. klassetrin. Det understreger vigtigheden af at sætte ind med forebyggelse tidligt i barnets liv. Derudover viser en analyse, at de skoler, som har en høj andel overvægtige elever, typisk også har en høj andel elever med faglige udfordringer - eksempelvis når man ser på karaktergennemsnittet ved afgangsprøverne i 9. klasse. 32 FIGUR Spredning mellem skolerne i andel overvægtige elever i 9. klasse Andel overvægtige elever i 9. klasse 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Skoler Kommunegennemsnit 67

68 Tandsundhed Børnenes og de unges tandsundhed er vigtig i sig selv og en stærk indikator på mistrivsel. Til eksempel viser en analyse af kvalitetsrapportens oplysninger, at der er en klar sammenhæng mellem overvægt og antal huller i tænderne. I forhold til tandsundhed har Aarhus Kommune en målsætning om, at: Andelen af 15-årige uden fyldninger i tænderne skal være over 50 % og andelen af 15-årige med mange huller (>6) skal være under 10 % UNDERSTØTTENDE INDSATSER

69 3 For at nå ovenstående mål vedr. tandsundhed, arbejder Aarhus Kommune med tidlig forebyggelse overfor småbørn og deres forældre, ligesom alle børn og unge senere tilbydes undersøgelse, forebyggelse og alle typer af tandbehandling op til 18 år. Til opfølgning på målet anvendes registreringer af andelen af 3- og 15-årige uden fyldninger samt andelen af 15-årige med mange huller (>6). Andelen med mange huller registreres for at sikre et konstant fokus på den svageste gruppe af unge og indsatsen for disse. Som det ses af figur 33 nedenfor har tandsundheden blandt de 15-årige udviklet sig positivt over de seneste 5 år, og ligger igen i 2013 rigtig pænt i forhold til målsætningen. Samtidig er andelen af 15-årige uden fyldninger på landsplan 55,7 %, mens den tilsvarende andel i Aarhus er på 62,5 %. Også andelen af 15-årige med mange huller ligger bedre i Aarhus (6,1 %) end på landsplan (7,5 %). KORT OM TANDPLEJENS TILBUD FRA 6-18 ÅR FIGUR Elevernes tandsundhed ved 15 år Rygning og alkohol 100% 80% 60% 40% 20% 0% 52,9% 54,3% 55,9% 55,7% 57,6% 8,3% 7,5% 7,4% 7,4% 6,9% Andel af de 15-årige, som er uden fyldninger i tænderne Andel 15-årige med mange huller (>6 huller) 62,5% 6,1% 2013 Rygning og et stort alkoholforbrug kan med tiden medføre sundhedsproblemer og mistrivsel, og betragtes som et tegn på risikoadfærd hos de unge. En lang række forskningsresultater underbygger Forebyggelsesstrategiens tænkning om, at det i arbejdet med denne type risikoadfærd er vigtigt at styrke de beskyttende faktorer og mindske risikofaktorerne. Eksempelvis viser 69

70 3 forskning, at rygning er særligt udbredt blandt unge, som har svært ved at tale med deres forældre, og som føler sig ensomme. Samtidig er de unge, der tidligt har et stort alkoholforbrug, ofte kendetegnet ved en ringe kontakt til forældre og lærere, dårlig trivsel i skolen og lavt selvværd 23. På dette område har Aarhus Kommune som målsætning, at: 34 FIGUR Andel elever i 9. klasse, der ryger dagligt 10% 8% 6% 4% 2% 0% Drenge Piger Andelen af unge i 9. klasse, der ryger dagligt, skal være under 10 %, og andelen af unge i 9. klasse, der har været fulde mere end 10 gange, skal være under 20 % I forhold til unges rygning er den positive udvikling fra 2009 og frem også fastholdt i Forebyggelsesstrategien fokuserer på at reducere risikoadfærd, hvor målet i forhold til rygning er at forebygge rygestart og sikre rygestoptilbud til unge rygere inden for rammerne af Sundhedspolitikken. Rygning optræder i ungekulturen i grupper eksempelvis klasser med mange rygere og dette giver gode muligheder for at målrette specifikke indsatser til de miljøer, hvor der er rygere. 35 FIGUR Ungekulturen i forhold til alkohol og rygning er ofte sammenhængende. Den positive udvikling fra 2009 til 2013, der gør sig gældende i forhold til rygning, ses også i forhold til alkohol, hvor andelen af både piger og drenge i 9. klasse, der ofte har været rigtig fulde, fortsat er faldende. For begge køn Andel elever i 9. klasse, der har været rigtig fulde mere end 10 gange 25% 20% 15% 10% 5% 0% Drenge Piger er der således tale om en positiv udvikling over de seneste fem år. Alkohol adskiller sig dog fra rygning, idet langt størsteparten af de unge på et tidspunkt vil begynde at indtage alkohol. Målet med indsatser inden for rammerne af Rusmiddelpolitikken og Forebyggel- 23 Statens Institut for Folkesundhed og Syddansk Universitet (2011): Skolebørnsundersøgelsen

71 3 sesstrategien er derfor at udskyde starttidspunktet for de unges indtag af alkohol, samt at reducere den mængde alkohol, de indtager TRIVSEL Det er vigtigt, at børnene og de unge trives i både skole- og FU-sammenhæng. Et af folkeskolereformens tre nationale mål er således også, at elevernes trivsel skal øges. Udover at høj trivsel i sig selv er vigtig i forhold til livskvaliteten, viser undersøgelser, at der en sammenhæng mellem børn og unges trivsel og det faglige udbytte, de har i skolen 24. Det tyder på, at høje faglige resultater og trivsel gensidigt forstærker hinanden, jf. også afsnit 4.6. Der kan både være tale om, at en høj trivsel medfører bedre faglige resultater, og/eller at højere faglige resultater giver bedre trivsel. I tråd hermed finder en analyse af kvalitetsrapportens data, at der er en positiv sammenhæng mellem de aarhusianske elevers oplevelse af trivsel i skolen og skolens undervisningseffekt. Børnenes og de unges oplevelse af trivsel Til belysning af børnenes og de unges selvvurderede trivsel, rapporteres elevernes besvarelse af spørgsmål om, hvordan de aktuelt har det. Ambitionen i Aarhus er, at: FU-OMRÅDETS UNDERSTØTTELSE AF BØRN OG UNGES TRIVSEL Andelen af børn og unge, der udtrykker trivsel, skal være over 90 % Resultaterne af den seneste trivselsundersøgelse viser, at indskolingsklassernes selvvurderede trivsel ligger et godt stykke over målsætningen, mens trivslen på mellemtrin og udskoling ligger lidt over målet. Sammenligning af tilfredsheden gennem skoleforløbet må tolkes med det klare forbehold, at ordlyden på spørgsmålet er anderledes for indskolingselever i forhold til elever på mellemtrin/udskoling. Som det ses af figur 36 har der i udskolingen været en stigning i trivslen fra Denne positive udvikling dækker bl.a. over, at færre elever bliver udsat for mobning, at flere elever har en voksen, 24 Se fx Skolerådet (2011): Beretning om evaluering og kvalitetsudvikling af folkeskolen 2011 og SFI (2011): Ledelse, læring og trivsel i folkeskolerne. 71

72 3 som de snakker godt med, og at flere har en sundere livsstil i forhold til alkohol, rygning og motion. 36 FIGUR Elevernes oplevelse af trivsel En analyse af kvalitetsrapportens data peger på, at de forhold, der har størst betydning for elevernes trivsel i skolen, er om man har en god ven, ikke bliver udsat for mobning, og at man har en voksen, som man snakker godt med. Derudover viser analysen, at elevernes oplevelse af faglige udfordringer har stor betydning for deres trivsel i skolen. Andel elever der er glade eller meget glade (0.-3. kl.) synes nogenlunde eller virkelig godt om skolen ( kl.) 100% 80% 60% 40% 20% 0% Indskoling (0.-3. klasse) Mellemtrin (4.-6. klasse) Udskoling ( klasse) FORBEDRING AF ELE- VERNES TRIVSEL SOM SÆRLIGT UDVIKLINGS- PUNKT

73 3 Forældrenes oplevelse af trivsel Forældrenes oplevelse af børnenes trivsel er også med til at tegne det samlede billede. Her er ambitionen i Aarhus, at: Over 85 % af forældrene skal være tilfredse med deres barns trivsel i skolen og FU-tilbuddet Ved den seneste Forældretilfredshedsundersøgelse i 2013 var ca. 85 % af forældrene til børn og unge i skoler og FU-tilbud tilfredse eller meget tilfredse med deres barns trivsel i skolen/fu-tilbuddet. Resultatet for 2013 var dermed på niveau med resultatet for 2011 og Der er en tendens til, at forældrenes tilfredshed med barnets trivsel er højest i dagtilbuddene, mens den langsomt falder med barnets alder igennem skole- og FU-forløb. Forældretilfredsheden stemmer dermed overens med børnenes og de unges selvoplevede trivsel. SÅDAN ER FORÆLDRETILFREDSHEDEN MED ELEVERNES TRIVSEL ØGET Børnenes og de unges oplevelse af anerkendelse At blive anerkendt er en væsentlig forudsætning for børnenes trivsel, motivation og læring samt for, at børn og unge udvikler sig til robuste voksne. Til belysning heraf spørges børnene og de unge derfor i forbindelse med Store Trivselsdag, om de oplever anerkendelse i skolen. Ambitionen er i den forbindelse, at: Andelen af børn og unge, der oplever at blive anerkendt i skolen, skal være over 90 % Igen i 2013 tilkendegav mere end 90 % af eleverne på alle klassetrin, at de oplever at blive anerkendt i skolen. Elevernes oplevelse af anerkendelse ligger dermed nogenlunde stabilt i forhold til de foregående år. Fravær Børnenes og de unges generelle fremmøde i skolen er en væsentlig forudsætning for deres læring, trivsel og sociale relationer. Det er velbelyst, at elevernes fravær i skolen kan være et af de stærkeste tegn på mistrivsel. Derudover viser undersøgelser, at et stort fravær i skolen har afgørende negative 73

74 3 konsekvenser for den enkelte elevs faglige udbytte og øger risikoen for fravær og frafald på en efterfølgende ungdomsuddannelse 25. En analyse af kvalitetsrapportens data finder ligeledes en klar sammenhæng mellem et højt fravær i skolen og elevernes faglige udbytte. Elever med højt fravær får generelt lavere karakterer ved folkeskolens afgangsprøve i 9. klasse og har dermed dårligere forudsætninger for at påbegynde og gennemføre en ungdomsuddannelse. Om det høje fravær fører til et lavt fagligt niveau, eller om dårlige faglige resultater påvirker lysten til at gå i skole, kan man ikke med sikkerhed sige noget om. 37 FIGUR 38 FIGUR Andel elever med opmærksomhedskrævende fraværsmønster 25% 20% 15% 10% 5% 0% Elevernes samlede gennemsnitlige fravær 10% 23% 21% 20% 19% Figur 39 nedenfor viser, at gruppen af elever med mere end 20 % fravær har et gennemsnit på 2,8. For gruppen af elever med mindre end 5 % fravær er karaktergennemsnittet 7,6. 8% 6% 4% 2% 0% 6,3% ,9% 5,6% 5,8% FIGUR Sammenhæng mellem elevfravær og karaktergennemsnit i dansk og matematik i 9. klasse Karaktergennemsnit i aflagte dansk- og matematikprøver ved FSA ,6 6,6 5,5 5,3 < 5% 5-10% 10-15% 15-20% 2,8 > 20% Gennemsnitlig fraværsprocent i 9. klasse 2012/13 25 Se fx Egelund og Rangvid (2004): PISA København og Rambøll for Undervisningsministeriet (2011): Kortlægning af elevfravær i de nordiske lande 74

75 3 I relation til elevfravær er målsætningen i Aarhus Kommune, at: Elevernes samlede gennemsnitlige fravær skal være under 6 % om året, og at andelen af elever med et opmærksomhedskrævende fraværsmønster skal falde med 1,5 procentpoint om året Elevernes samlede gennemsnitlige fravær var 5,8 % i 2013 jf. figur 38. Andelen af elever med opmærksomhedskrævende fraværsmønster er fortsat faldende jf. figur 37. Ikke desto mindre er der stadig 19 % af de aarhusianske folkeskoleelever, som har et opmærksomhedskrævende fraværsmønster. Nedbringelse af elevfravær har allerede haft særligt fokus i forbindelse med skolernes og FU-tilbuddenes arbejde med 95 % målsætningen, blandt andet i forbindelse med kvalitetssamtalerne i foråret 2012 og HVAD ER OPMÆRK- SOMHEDSKRÆVENDE FRAVÆR? NEDBRINGELSE AF FRAVÆR SOM SÆRLIGT UDVIKLINGSPUNKT Men den tidlige forebyggende fraværsindsats er fortsat et vigtigt fokusområde. Dette understreges af en analyse af, hvordan fraværet har udviklet sig over tid for de elever, som havde over 10 % fravær 9. klasse i 2012/13. Analysen viser, at gruppen af elever med over 10 % fravær også havde en højere fraværsprocent end de øvrige elever tidligere i skoleforløbet. Som figur 40 viser, var disse elevers fravær allerede højere på 4. klassetrin. Hele 25 % af eleverne med højt fravær i 9. klasse havde således et fravær på over 10 % allerede i 4. klasse. Med andre ord udgør et tidligt bekymrende fraværsmønster en stærk indikation for et senere bekymrende fraværsmønster. 75

76 3 40 FIGUR Andel elever med over 10% fravær i 9. klasse 2012/13, som også havde 10% fravær i klasse Unge er det kriminalitetspræventive arbejde forankret i SSP og Det Tværgående Områdesamarbejde. Andel elever med over 10% fravær 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 50% 41% 31% 25% 22% 4. klasse 5. klasse 6. klasse 7. klasse 8. klasse Kernen i det kriminalpræventive arbejde er det positive arbejde, der dagligt leveres af såvel forældrene til børnene og de unge, de lærere og pædagoger, som dagligt arbejder for at skabe gode og trygge rammer for børnene og de unge. Denne brede forebyggende og trivselsskabende indsats er for det store flertal af de aarhusianske børn og unge nok til at sikre, at de trives i sådan grad, at de ikke påbegynder en kriminel løbebane. I forlængelse af den forebyggende fraværsindsats er det nødvendigt for skolerne at kunne komme bag om de overordnede tal. Derfor er understøttelsen af skolernes indsats fra foråret 2011 styrket med implementeringen af et redskab, der muliggør en mere forebyggende lokal fraværsmonitorering. Med dette redskab gøres den enkelte skoleleder automatisk en gang om måneden opmærksom på elever, som er ved at få et opmærksomhedskrævende fraværsmønster. Det forbedrer skolens muligheder for tidligt at forebygge, at fraværet får konksekvenser for den enkelte elevs trivsel, læring og udvikling. Desuden har Børn og Unges fællesfunktioner primo 2013 formidlet resultaterne af en erfaringsopsamling vedr. fraværsindsatser bredt ud til skolerne i Aarhus Kommune. Kriminalitet blandt årige i Aarhus Kommune Det er et nationalt krav, at kommunerne udarbejder en plan for en sammenhængende indsats i forhold til ungdomskriminalitet. Dette udmøntes i Aarhus bl.a. gennem forebyggelsesstrategien. I Aarhus Kommune sker indsatsen for at forebygge ungdomskriminalitet i et samarbejde mellem Børn og Unge, Sociale forhold og Beskæftigelse samt Østjyllands Politi. I Børn og Der er tale om få børn og unge, der i løbet af deres barndom eller ungdom er involverede i kriminelle forhold jf. figur 41. Ud af børn og unge i alderen år blev 443 (1,68 %) sigtet for et kriminelt forhold. Udviklingen i ungdomskriminaliteten fra 2012 til 2013 viser et mindre fald i såvel antal sigtede børn og unge som antal sigtelser. Sammenlignet med 2012 er der tale om et fald på 72 sigtelser og 23 sigtede individer. 74 % af sigtelserne vedrører unge i alderen år, som er over den kriminelle lavalder. En andel der har været stigende de seneste år. I forhold til unge under den kriminelle lavalder vedrører sigtelserne især berigelseskriminalitet (75,6 %). For unge i alderen år vedrører sigtelserne især berigelseskriminalitet (45,7 %) samt lov om euforiserende stoffer (14 %). 76

77 3 41 FIGUR Antal sigtede/år Udviklingen i ungdomskriminaliteten Sigtede og sigtelser Antal sigtede Antal sigtelser Antal sigtelser/år Fra Store Trivselsdag undersøgelsen er der udvalgt seks indikatorer på risikoadfærd på 9. klassetrin: Mobning, smerter, manglende morgenmad, fysisk inaktivitet, daglig rygning og et stort alkoholforbrug. Analysen viser en vis sammenhæng mellem de forskellige tegn på risikoadfærd. Dvs. der er en vis sandsynlighed for at en ung, der udviser én type risikoadfærd, også udviser andre former for risikoadfærd. Særligt stærk er sammenhængen mellem det at have et stort forbrug af alkohol og det at være daglig ryger. 9,4 % af eleverne i 9. klasse udviser på én gang tre eller flere af de typer risikoadfærd, som belyses med Store Trivselsdag. For denne gruppe elever er der således tale om en ophobning af risikoadfærd BØRN OG UNGE MED FLERE TYPER RISIKOADFÆRD Ulighed i trivsel og sundhed forekommer, når bestemte grupper af børn og unge med samme baggrund systematisk er mere usunde eller trives dårligere end andre. Mulighederne for at afdække fx betydningen af børnenes sociale baggrund i forhold til deres sundhed og trivsel er aktuelt meget begrænsede, da ikke alle data måles på cpr-niveau. Det samme gælder mulighederne for at afdække betydningen af tidlig mistrivsel for senere mistrivsel eller sammenhængen mellem flere forskellige tegn på mistrivsel hos et barn. Én mulighed er dog med afsæt i elevernes egne udsagn om trivsel i Store Trivselsdag at undersøge, hvorvidt nogle børn og unge på én gang udviser flere former for risikoadfærd. Er det at være ensom, fysisk inaktiv, ryge og drikke alkohol koncentreret hos en mindre gruppe unge? Bag ved dette gennemsnit er det en selvstændig pointe, at pigerne i 9. klasse ud fra de opgørelser, det aktuelt er muligt at lave udviser mere risikoadfærd end drengene. Andelen af piger med tre eller flere former for risikoadfærd er således 10,9 % mod 7,9 % blandt drengene. Det er især motionsvaner/fysisk inaktivitet, oplevelsen af smerter og manglende morgenmad, som trækker pigernes andel op. I afsnit 3.4.3, som handler om, hvordan de socialt udsatte børn og unge trives, lærer og udvikler, sammenholdt med alle andre børn og unge, suppleres ovenstående med en række øvrige perspektiver på ulighed, inklusion og forebyggelse. 77

78 3 3.4 RUMMELIGHED PÅ 6-18 ÅRS OMRÅDET Byrådets mål for rummelighed på børn- og ungeområdet er, at børn og unge respekterer deres medmennesker og tager personligt ansvar og at de indgår i ligeværdige, forpligtende fællesskaber, begår sig i forskellighed og mangfoldighed og deltager aktivt i samfundet som demokratiske medborgere. Som også beskrevet i kapitel 2.4, er det et grundlæggende princip i Aarhus Kommunes børn- og ungepolitik, at alle børn skal føle sig inkluderet, værdsat og anerkendt, og at alle børn skal have mulighed for at deltage i fællesskaber. Børn skal mødes som dem, de er, og de skal lære at anerkende og rumme egne og andres forskelligheder. Der har gennem længere tid været et stort politisk fokus på inklusion i Aarhus Kommune med afsæt i den forståelse af inklusion, at det vigtigste ikke er, hvor mange børn og unge der er i hhv. almen- og specialtilbud, men i hvilket omfang alle børn og unge trives, lærer og udvikler sig i de fællesskaber, de til daglig er en del af. FÆLLES FORSTÅELSE AF, HVORNÅR INKLUSION LYKKES Det væsentligste arbejde med at sikre rummelighed, inklusion og mangfoldige fællesskaber for de 6-18-årige sker lokalt i et tæt samspil mellem medarbejdere og ledelse i byens skoler og FU-tilbud, børnene og de unge selv og deres forældre. Hertil kommer, at byrådet over de seneste år har iværksat en række målrettede indsatser for at styrke almenområdets inklusionskraft - såvel i dagtilbud som på skoler og i FU-tilbud. Blandt de væsentligste tiltag er kompetenceudviklingsprojektet Fællesskaber for alle samt innovationsprojektet Nytænkning af inklusion, som begge blev besluttet af byrådet i Desuden har Børn og Unges fællesfunktioner 78

79 3 i 2013 etableret det tværfaglige Inklusionsteam, som understøtter dagtilbud og skoler i deres arbejde med inklusion af børn og unge i de lokale fællesskaber. Tilsammen sigter alle disse tiltag mod at øge inklusionen og skabe rammerne for, at alle børn og unge kan indgå i stærke fællesskaber både på almen- og specialområdet. I Aarhus Kommune er langt de fleste 6-18-årige børn og unge med særlige behov 26 indskrevet i almene folkeskoler og fritids- og ungdomstilbud med den støtte, de har behov for. For de 6-18-årige med de mest vidtgående behov spiller specialskolerne, Langagerskolen og Stensagerskolen samt Kaløvigskolen, og det særlige klubtilbud, Holme Søndergård, også en vigtig rolle. Desuden understøtter Børn og Unges PPR-psykologer rummelighedsindsatserne for børn med særlige behov i kommunens almene tilbud. På 6-18-års-området belyses de byrådsbesluttede mål for rummelighed bl.a. med børnenes og de unges udsagn om venskaber, fællesskaber, mobning, medbestemmelse og lige muligheder og med deres forældres oplevelse af samme. Ud over generelt at betragte, hvordan det går for alle børn og unge under ét, ses der også nærmere på, hvordan børn med særlige behov og børn, der er udsatte i servicelovens forstand, trives, lærer og udvikler sig i det fællesskab, de er en del af. KOMPETENCEUDVIKLING OG LOKAL INNOVATION SOM VEJE TIL EN STYRKET INKLUSION VENSKABER, FÆLLESSKABER OG MOBNING Til afdækning heraf indsamles bl.a. elevernes egne udsagn om venskaber og mobning, inddragelse, medbestemmelse og lige muligheder både i skole- og klubsammenhæng. Desuden stilles forældrene en række spørgsmål om de fællesskaber, deres barn indgår i. Venskaber og fællesskaber Gode venskaber er en af de vigtigste ingredienser i opskriften på en god barndom og ungdom. Alle børn og unge har brug for at indgå i sociale fællesskaber og relationer. Aarhus Kommune har derfor en målsætning om, at: Over 95 % af alle børn og unge oplever at have en god ven 26 Børn med særlige behov skal forstås som børn, med behov for udvidet opmærksomhed og hjælp i dagligdagen, men ikke er berettiget til at modtage støtte direkte fra PPR. Børn med vidtgående handicap er centralt visiterede og skal forstås som børn og unge, hvis vanskeligheder har et omfang, som medfører, at funktionsniveauet er væsentlig nedsat. Det kan eksempelvis være børn og unge med fysiske handicap eller generel udviklingshæmning af betydeligt omfang, svære autismespektrum forstyrrelser eller svært indgribende kronisk lidelse. 79

80 3 På tværs af de aarhusianske folkeskoler er billedet, at næsten 100 % af eleverne uanset køn og alder oplever, at de har eller sommetider har en god ven. Sådan har det set ud siden de første undersøgelser i Ikke desto mindre bør der fortsat være særlig opmærksomhed på den lille gruppe elever, som føler sig isolerede fra det sociale fællesskab, med de negative konsekvenser, det kan have for deres trivsel og læring. 98,5% Som supplement til elevernes egne udsagn om mobning, er også forældrenes oplevelse af mobning en vigtig indikator. En analyse af kvalitetsrapportens data har belyst sammenhængen mellem forældreaf eleverne har eller har sommetider en god ven. Som supplement til børnenes og de unges egne udsagn via trivselsundersøgelsen, spørges også forældrene, om de oplever, at deres barn er en del af et fællesskab. Her er ambitionen, at mindst 85 % af forældrene skal opleve, at deres barn/ung er en del af et fællesskab. Ser man på hhv. alle skoler og alle FU-tilbud under ét, så er ambitionen ikke indfriet. I skolesammenhæng oplever 73,6 % af forældrene, at deres barn i høj eller meget høj grad er en del af et fællesskab, mens den tilsvarende andel er 67,4 % i klubsammenhæng. Forældreudsagnene bør dog læses i sammenhæng med ovenstående opgørelse, som viser, at langt de fleste elever selv oplever at have gode sociale relationer. Mobning Mobning udtrykker manglende respekt for andre mennesker, og derfor anvendes børnenes egen oplevelse af at være udsat for mobning som indikator på, hvor rummelige fællesskaber, børnene og de unge er en del af. Aarhus Kommune har som ambition, at: Andelen af børnene og de unge, der ikke oplever at bliver mobbet skal være over 95 % 91,3% af eleverne på mellemtrinnet oplever ikke at blive mobbet. 96,4% af eleverne i udskolingen oplever ikke at blive mobbet. Der er igen i 2013 en stor andel af eleverne, der ikke oplever at blive mobbet, hvis man betragter alle elever under ét. Opdeles eleverne på klassetrin, er der godt 8 % af eleverne på mellemtrinnet som tilkendegiver, at de oplever mobning mod knap 4 % i udskolingen. Der er generelt samsvar mellem manglende trivsel og mobning og det forhold, at mobning tilsyneladende er mere udbredt blandt elever på mellemtrinnet kan skyldes, at netop elevernes trivsel på mellemtrinnet er præget af overgange: Eleverne skifter fra SFO til klub, deres relationsorientering skifter fra voksne til kammerater, og de befinder sig i den identitetsafsøgning, der kendetegner præpuberteten. 80

81 3 nes vurdering af mobning i barnets klasse og andelen af elever i klassen, der oplever at blive mobbet. Ikke overraskende er der en klar sammenhæng mellem forældrenes og elevernes oplevelser. Forældrene er endvidere blevet spurgt, hvorvidt skoler og FU-tilbud gør tilstrækkeligt for at begrænse mobning. Målsætningen er, at forældrenes tilfredshed med indsatsen for at begrænse mobning skal være over 85 %. Selvom der er ganske få elever, som tilkendegiver, at de oplever at blive mobbet, så var kun 68,4 % af forældrene på skoleområdet og 63,5 % af forældrene på klubområdet i 2013 tilfredse eller meget tilfredse med indsatserne for at begrænse mobning. Resultatet ligger således et stykke fra målet, og på FU-området er der tale om et lille fald i tilfredsheden i forhold til i Mobning har så alvorlige konsekvenser for de børn som oplever mobning, at den særlige indsats i forhold til mobning også fremadrettet fastholdes som led i det generelle arbejde med Forebyggelsesstrategien. Børn og Unge arbejder derfor målrettet med fremme af trivsel mod mobning. Konkrete indsatser omfatter bl.a. Fri for mobberi (tilbud til dagtilbud og indskoling), Indskolingsmødet / Mellemtrinsmødet (for forældre og fagvoksne i og omkring skolen), Social pejling (tilbud til 5. klasser), kompetenceudviklingstilbuddet Fællesskaber for alle, AKT-medarbejdernes indsatser, skolernes lokale antimobbestrategier mv INDDRAGELSE, MEDBE- STEMMELSE OG LIGE MULIGHEDER Med afsæt i Aarhus Kommunes børn- og ungepolitik er skoler og FU-tilbuds arbejde med inddragelse, medbestemmelse og lige muligheder for alle vigtige elementer i den samlede rummelighedsindsats og i den grundlæggende demokratiske dannelse af byens børn og unge. Elevinddragelse og medbestemmelse Folkeskolereformen indebærer i sig selv et øget fokus på elevinddragelse og medbestemmelse. Reformen skal bl.a. bidrage til at sikre, at eleverne i endnu højere grad bliver inddraget, får en større bevidsthed om samfundet og demokratiets betydning. En dansk undersøgelse viser, at øget elevinddragelse i skolen kan styrke elevernes faglighed, deltagelse og trivsel 27. Styrket elevinddragelse har ifølge undersøgelsen potentialet til en forbedring i elevernes karaktergennemsnit på næsten et karakterpoint, og samtidig påvirkes elevernes samfundsengagement og trivsel positivt. Rapporten finder, at den samproduktion, der er forbundet med elevinddragelse, indeholder væsentlige velfærdspotentialer. I Aarhus er en af ambitionerne, at: Andelen af børn og unge der oplever, at de har medbestemmelse i skole og FU-tilbud skal være over 80 % Som det ses af figur 42, oplever børnene og de unge at have størst medbestemmelse i FU-tilbuddet, mens målet ikke er nået på skoleområdet. Der er ikke en markant spredning indbyrdes mellem skolerne på denne indikator, idet langt de fleste skoler placerer sig omkring gennemsnittet. 27 Danske Skoleelever (2012): Elevinddragelse velfærdspotentiale ved øget samproduktion i skolen 81

82 3 42 FIGUR Elevernes oplevelse af medbestemmelse og respekt for forskellige værdier, holdninger og livsformer. Andel elever, der er, for det meste er, eller sommetider er med til at bestemme, hvad de skal lave i skolen/klubben 100% 80% 60% 40% 20% 0% Mellemtrin (4.-6. klasse) Udskoling ( klasse FU-brugere ( klasse) Målsætningen i Aarhus Kommune er, at: Over 70 % af forældrene finder, at institutionen har en hverdag, hvor lige muligheder for alle fremmes I forbindelse med kvalitetssamtalerne er det på mange skoler blevet drøftet, hvordan man finder en fornuftig balance mellem inddragelse af eleverne i tilrettelæggelsen af undervisningen og tydelig klasseledelse, hvor læreren opstiller klare faglige og indholdsmæssige rammer med udgangspunkt i Fælles Mål. I Aarhus står skolerne over for en række forskellige indsatser, som har til formål at styrke elevdemokrati, inddragelse og medbestemmelse, herunder: Aarhus. Valget foregår på skolerne i uge 40. Der vælges 31 unge og 9 suppleanter til Ungebyrådet i Aarhus fra de ni forskellige områder. landsdækkende skolevalg for 8. og 9.-klassetrin i januar 2015, arrangeret af Folketinget og Undervisningsministeriet. ningsprojekt om elevinddragelse i samarbejde med Aarhus Universitet, Undervisningsministeriet og Danske Skoleelever i 2014/15. kompetenceudviklingsforløb i elevinddragelse på mellemtrin med opstart i Lige muligheder for alle Jf. det byrådsbesluttede mål for rummelighed forstås medborgerskab som lige muligheder for alle børn, unge og deres forældre for at indgå i og bidrage til fællesskaber. For at børn og unge kan deltage i samfundet som demokratiske medborgere, er det centralt, at børnene og de unge understøttes i at deltage aktivt og bidrage til fællesskabet. Skoler og FU-tilbud skal således bygge på en medborgerskabstænkning, hvor hverdagen er kendetegnet ved at modvirke diskrimination og fremme lige muligheder - herunder forståelse På dette punkt har de aarhusianske folkeskoler og FU-tilbud et udviklingspotentiale. Ser man på tilfredsheden blandt alle forældre under ét, er det kun omkring 50 % af forældrene til folkeskoleelever og en lidt højere andel af forældrene til FU-medlemmer, som oplever, at deres skole/fu-tilbud fremmer lige muligheder for alle BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV At have et særligt behov kan betyde flere forskellige ting. Man kan eksempelvis være udsat i Servicelovens forstand, have et handicap eller have en kombination af flere forskellige udfordringer på én gang. Med afsæt i de seneste års byrådsbeslutninger vedr. inklusion, er Aarhus Kommunes tilgang til inklusion og børn med særlige behov, at indsatserne skal differentieres på baggrund af den enkeltes behov, og 82

83 3 FAKTA OM BØRNEGRUPPENS STØRRELSE PR. 1/ Fordeling af børn med særlige behov i skoler (undervisning og SFO) Antal børn, som modtager undervisning i specialklasser 735 Antal børn med vidtgående handicap, som i fritiden går i SFO på almene skoler 295 Antal børn, som modtager undervisning i specialskoler 354 Antal børn, som i fritiden går i SFO på specialskoler 267 Fordeling af børn med særlige behov i fritidsklubber Antal unge med vidtgående handicap i almene fritidsklubber 167 Antal unge i specialpædagogiske klubber 58 ikke som følge af eksempelvis en bestemt diagnose. Der er et vist overlap mellem grupperne af børn, der har handicap, særlige behov og udsathed, jf. regeringens sociale 2020-mål. 24,3 % af de børn, som har et vidtgående handicap og/eller som går i specialklasse, specialinstitution, specialskole eller intern skole, er også er udsatte. Omvendt er det 18,3 % af de udsatte børn og unge, som også har et vidtgående handicap og/eller som går i specialklasse, specialinstitution, specialskole eller intern skole. 83

84 3 Skoler og FU-tilbuds indberetning til kvalitetsrapporten viser, at de har forskellige måder at tilrettelægge deres daglige pædagogiske praksis med sigte på, at disse børn og unge inkluderes i fællesskabet. Det kan eksempelvis afhænge af, om barnet/den unge har særlige behov, et vidtgående handicap, eller en kombination af flere udfordringer. TO-VOKSENORDNINGER SOM LED I INKLUSIONSARBEJDET Med afsæt i den forståelse, at inklusion lykkes, når alle børn og unge trives, lærer og udvikler sig, når den enkelte gavner fællesskabet og når fællesskabet gavner den enkelte, må man se efter de samme tegn på trivsel, læring og udvikling hos de socialt udsatte børn og unge, som man ser efter hos alle andre børn og unge På nuværende tidspunkt er det kun muligt at lave forholdsvis simple samlede beskrivelser af, hvor godt inklusionen lykkes, når man ser på Aarhus som samlet kommune. På individniveau er der naturligvis et ret detaljeret billede af, hvordan eksempelvis socialt udsatte børn eller børn med vidtgående handicap trives, lærer og udvikler sig, i og med at de følges tæt via individuelle handleplaner. Men denne viden om de enkelte børn, som findes i relationen med fx pædagogen, læreren, PPR-psykologen, sundhedsplejersken eller socialrådgiveren, kan ikke aggregeres til en mere samlet beskrivelse af, hvordan det går disse børn, sammenholdt med alle andre. På det overordnede kommuneniveau begrænses mulighederne for at beskrive, hvor godt vi lykkes med inklusion bl.a. af, at mange af de sammenlignelige oplysninger om trivsel, som indsamles om alle børn, aktuelt kun foreligger på klasseniveau, og ikke på individniveau. Beskrivelserne i afsnittene nedenfor er således det muliges kunst på nuværende tidspunkt. Udsatte børn For de udsatte 6-18-årige børn og unge gælder, at langt størstedelen af dem er i almene folkeskoler og FU-tilbud. 18,3 % af de udsatte går i specialklasse eller specialskole og der er et mindre overlap mellem gruppen af socialt udsatte og gruppen af børn med handicap/ særlige behov. 28 TrygFondens Børneforskningscenter/Aarhus Universitet (2014): Undersøgelse af effekten af tolærerordninger 84

85 3 UDSATHED I REGERINGENS SOCIALE 2020-MÅL Som led i Børn og Unge og Sociale Forhold og Beskæftigelses fælles arbejde med at udvikle fælles mål og tegn på, hvornår inklusion lykkes, er der blandt andet foretaget en nærmere analyse af, i hvilket omfang de 6-18-årige børn og unge, som er socialt udsatte, trives, lærer og udvikler sig på lige fod med alle andre 6-18-årige. Børn, som er udsatte i Servicelovens forstand, er her defineret efter de samme kriterier, som regeringen anvender i opgørelsen af de sociale 2020-mål. Betragter man først trivslen udtrykt ved børnenes skolefravær, så er der markante forskelle mellem de to grupper. Til eksempel er det gennemsnitlige skolefravær ca. dobbelt så højt for de udsatte elever som for de øvrige elever. Og ca. 47 % af de udsatte elever har et opmærksomhedskrævende fraværsmønster, sammenholdt med ca. 18 % blandt de øvrige elever. ELEVERNES FRAVÆR FORDELT PÅ UDSATTE OG IKKE-UDSATTE Elevernes samlede gennemsnitlige fraværsprocent Andel elever med opmærksomhedskrævende fravær Udsatte Ikke-udsatte 11,6 % 5,6 % 46,5 % 17,6 % Tilsvarende forskelle gælder, hvis man betragter andre tegn på trivsel, som eksempelvis omfanget af overvægt. Andelen af overvægtige er betydeligt højere hos de udsatte unge i 9. klasse end hos de ikke-udsatte unge. ANDEL OVERVÆGTIGE BØRN OG UNGE FORDELT PÅ UDSATTE OG IKKE-UDSATTE Andel overvægtige børn og unge Udsatte Ikke-udsatte 9. klasse drenge 30,0 % 16,0 % 9. klasse piger 25,0 % 15,2 % 85

86 3 Den samme tendens gør sig gældende, hvis man kigger på børnenes og de unges tandsundhed. Her er andelen af 15-årige med mange huller næsten tre gange så stor hos de udsatte som hos de ikke-udsatte. ELEVERNES TANDSUNDHED VED 15 ÅR FORDELT PÅ UDSATTE OG IKKE-UDSATTE Udsatte Ikke-udsatte Andel 15-årige uden fyldninger i tænderne 50,0 % 63,2 % Andel 15-årige med mange huller (> 6 huller) 16,2 % 5,6 % Mønsteret gentager sig, når man ser på henholdsvis de udsatte og alle andre børn og unges læring og udvikling. Til eksempel er der markante forskelle mellem de to gruppers faglige niveau ved folkeskolens afgangsprøver. KARAKTERER VED FOLKESKOLENS AFGANGSPRØVER FORDELT PÅ UDSATTE OG IKKE-UDSATTE Udsatte Ikke-udsatte Samlet gennemsnit ved folkeskolens afgangsprøver 4,5 % 7,2 % Samlet gennemsnit for lavest scorende fjerdedel 2,9 % 3,5 % Der er også stor forskel mellem hvor mange af hhv. de udsatte unge og øvrige unge, der ved folkeskolens afgangsprøver i 2013 klarede de kommende adgangskrav til erhvervsuddannelserne. Ca. 68 % af de udsatte unge gik således enten ikke op til alle prøver i dansk og matematik eller opnåede ikke mindst 02 i gennemsnit i begge prøvefag. For de øvrige unge var andelen kun ca. 12 %. Ligeledes er andelen af unge, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter folkeskolen markant lavere for de udsatte, ligesom frafaldet er højere. ANDEL UNGE I GANG MED EN UNGDOMSUDDANNELSE 15 MDR. EFTER AFSLUTTET FOLKESKOLE FORDELT PÅ UDSATTE OG IKKE-UDSATTE Udsatte Ikke-udsatte Andel unge i gang med en ungdomsuddannelse 15 mdr. efter folkeskolen 63,2 % 92,7 % 86

87 3 Deltagelse i læringsfællesskaber vil bl.a. sige, at barnet befinder sig sammen med og deltager aktivt i samme undervisning og fællesskab som sine kammerater, og at barnet derudover har samme udbytte af og udvikler positive selvbilleder på baggrund af deltagelse i læringsfællesskabet. 29 Ser man på forældrenes vurdering af dette, viser det sig, at forældre til ikke-udsatte børn i skoler og klubber i højere grad end forældre til udsatte børn oplever, at barnet trives og indgår i et fællesskab med andre børn. Forældre til udsatte børn er på klubområdet til gengæld mere tilfredse end forældre til ikke-udsatte børn, hvad angår klubbens indsats for at udfordre det enkelte barn. FORÆLDRETILFREDSHED MED TRIVSEL I SKOLEN FORDELT PÅ FORÆLDRE TIL UDSATTE OG IKKE-UDSATTE BØRN Forældrenes tilfredshed med/oplevelse af Udsatte Ikke-udsatte Barnets trivsel i skolen (tilfreds/meget tilfreds) 68,3 % 84,6 % Andel 15-årige med mange huller (> 6 huller) 55,5 % 56,4 % At barnet indgår i et fællesskab med de andre børn i skolen (i høj grad/meget høj grad) 51,6 % 74,0 % FORÆLDRETILFREDSHED MED TRIVSEL I KLUBBEN FORDELT PÅ FORÆLDRE TIL UDSATTE OG IKKE-UDSATTE BØRN Forældrenes tilfredshed med/oplevelse af Udsatte Ikke-udsatte Barnets trivsel i klubben (tilfreds/meget tilfreds) 81,2 % 84,7 % Klubbens indsats for at udfordre det enkelte barn (tilfreds/meget tilfreds) 78,2 % 60,4 % At barnet indgår i et fællesskab med de andre børn i klubben (i høj grad/meget høj grad) 48,2 % 68,1 % Samlet set viser disse opgørelser, at der fortsat er langt til en indfrielse af ambitionen om, at de udsatte børn og unge skal trives, lære og udvikle sig, have gavn af og gavne det fællesskab, de er en del af, på lige fod med alle andre børn og unge. 29 EVA (2011): Indsatser for inklusion i folkeskolen 87

88 3 Børn med handicap En tilsvarende analyse af, i hvilket omfang de 6-18-årige børn og unge med handicap trives, lærer og udvikler sig på lige fod med alle andre 6-18-årige, viser, at der også her er markante forskelle mellem de to grupper. Ser man først på fravær, er det gennemsnitlige skolefravær ca. 8 % hos børn med handicap, mens den tilsvarende fraværsprocent er ca. 6 % hos de øvrige børn. Og ser man på de elever, som har et opmærksomhedskrævende fraværsmønster, er andelen ca. 31 % hos børn med handicap mod ca. 17 % blandt de øvrige børn, altså næsten dobbelt så stor en andel. ELEVERNES FRAVÆR FORDELT PÅ BØRN MED OG UDEN HANDICAP Børn med handicap Børn uden handicap Elevernes samlede gennemsnitlige fraværsprocent 8,2 % 5,8 % Andel elever med opmærksomhedskrævende fravær 30,9 % 16,6 % Ser man på andre tegn på trivsel, som eksempelvis overvægt og tandsundhed, er der også markante forskelle. Den gennemsnitlige andel af overvægtige på 0., 6. og 9. klassetrin er således 22,7 % blandt børn med handicap, mens andelen af overvægtige blandt de øvrige børn er 14,5 %. Samtidig har 11,3 % af de 15-årige børn med handicap mange huller i tænderne, mens andelen blandt de øvrige børn er 6,3 %. Disse forskelle afspejles i forældrenes tilfredshed med deres barns trivsel i skolen, hvor andelen af tilfredse og meget tilfredse forældre er lavere end blandt de øvrige forældre. Tilsvarende er andelen af forældre til børn med handicap, som oplever, at deres barn indgår i et fællesskab med de andre børn i skolen markant lavere end blandt de øvrige forældre. Forældre til børn med handicap er dog mere tilfredse end andre forældre, når det gælder skolens indsats for at udfordre det enkelte barn. ELEVERNES FRAVÆR FORDELT PÅ BØRN MED OG UDEN HANDICAP Forældrenes tilfredshed med/oplevelse af Børn med handicap Børn uden handicap Barnets trivsel i skolen (tilfreds/meget tilfreds) 75,1 % 84,6 % Skolens indsats for at udfordre det enkelte barn (tilfreds/meget tilfreds) 64,6 % 56,4 % At barnet indgår i et fællesskab med de andre børn i skolen (i høj grad/meget høj grad) 53,2 % 74,3 % 88

89 3 Ser man på elevernes faglige niveau, er der ligeledes markante forskelle mellem de to grupper. Således har 80 % af børn med handicap et talfærdighedsniveau på 1-4 i 3. klasse (svarende til basale matematikfærdigheder), mens det gælder for ca. 89 % af de øvrige børn. Tilsvarende er andelen af usikre læsere i 3. klasse næsten dobbelt så stor hos børn med handicap, hvor andelen er ca. 7 %, end blandt øvrige børn, hvor andelen er ca. 4 %. En tilsvarende forskel ses ved læsetesten i 8. klasse, hvor andelen af svingende/langsomme og meget usikre læsere er hhv. ca. 18 % for børn med handicap og ca. 10 % for børn uden handicap. Elever i specialklasser og specialskoler 6-16 årige børn i de aarhusianske specialtilbud (dvs. specialklasser, specialskoler, etc.) er alle børn med vidtgående handicap eller særlige behov. For denne gruppe børn gælder generelt, at de har særlige udfordringer i forhold til at klare eksempelvis folkeskolens afgangsprøver og de kommende adgangskrav til erhvervsskolerne. ELEVERNES RESULTATER I DE KOMMUNALE TEST FORDELT PÅ BØRN MED OG UDEN HANDICAP Andel elever med talfærdighedsniveau 1-4 i 3. klasse Børn med handicap Børn uden handicap 80,0 % 88,9 % Andel usikre læsere i 3. klasse 7,0 % 3,9 % Andel svingende/langsomme og meget usikre læsere i 8. klasse (gr. 4 og 5) SPECIALKLASSER 18,2 % 10,2 % Af de 86 elever i specialklasse, der i 2012/2013 skulle op til Folkeskolens Afgangsprøver i 9. klasse, klarede 78 elever, svarende til 91 %, ikke de kommende adgangskrav til erhvervsuddannelserne. Ingen elever fra specialskolerne klarede kravene. Cirka 45 % af specialklasseeleverne gik dog op til mindst én afgangsprøve, mens ca. 29 % af eleverne i specialskoler gik op til mindst én prøve i 9. klasse i Ud af de specialklasseelever eller specialskoleelever, der fortsatte i 10. klasse og afsluttede denne i sommeren 2013, klarede ingen elever de kommende adgangskrav til erhvervsuddannelserne. Efter afsluttet folkeskole får elever fra specialskoler og -klasser typisk et forløb i særlige tilbud. Nedenstående figur viser, hvor specialklasseeleverne befinder sig 15 mdr. efter afsluttet 9. klasse. Cirka 40 % af de specialklasseelever, der i 2012 afsluttede 9. klasse, var 15 måneder senere i gang med én eller anden form for uddannelsesforløb. Tallet for alle elever under ét var ca. 91 %, jf. også afsnit De 40 % for specialklasseeleverne fordeler sig på 23 % i regulære ungdomsuddannelser, og 17 % i et grundskoleforløb - eksempelvis i form af efterskoletilbud for læse-, høre- eller kommunikationshæmme- 89

90 3 de elever. De ca. 60 % af specialklasseeleverne, som altså ikke var i gang med et uddannelsesforløb 15 måneder efter afsluttet 9. klasse, var i stedet under offentlig forsørgelse (godt 47 %) eller optrådte ikke længere i Aarhus Kommunes systemer, fx på grund af fraflytning (ca. 12 %). Blandt de elever, der i 2012 afsluttede 9. klasse i specialskole, var cirka 43 % i gang med et uddannelsesforløb 15 mdr. efter afsluttet 9. klasse. 43 FIGUR Aktivitetsfordeling for specialklasseelever 15 mdr. efter afsluttet folkeskole 35 47,3% 9 12,2% 17 23,0% 13 17,6% Grundskolen I gang med ungdomsuddannelse Ikke i gang med ungdomsuddannelse Ukendt i UU-systemet (fraflytning mv.) Ser vi nærmere på, hvilke uddannelsesforløb disse elever er i gang med 15 mdr. efter afsluttet 9. klasse, så er det for specialskoleeleverne især Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU), som ikke har bestemte krav om gennemførelse af folkeskolens afgangsprøver eller karakterkrav ved optagelsen. For specialklasseeleverne er det typisk enten en erhvervsuddannelse eller STU. Mange af især specialskoleeleverne handicap/vanskeligheder er af en sådan karakter, at det ikke er realistisk for dem at gå til prøve på samme vilkår, som andre elever. Eleverne tilegner sig gennem specialundervisningen faglige og sociale kompetencer, der gør, at de kan få et velfungerende livsforløb på egne præmisser. Men selvom ambitionerne for specialklasse- og specialskoleeleverne er de samme, som for alle andre at de skal blive så dygtige, som de kan så viser ovenstående, at det er svært for de børn, der går i specialklasse eller specialskole, at klare sig på lige fod med andre. LANGAGERSKOLEN OG STENSAGERSKOLEN

91 91

92 4 FORÆLDRE- SAMARBEJDE FORÆLDRE- SAMARBEJDE 92 Samarbejdet med forældrene er vigtigt, når det handler om at sikre, at børnene trives, lærer og udvikler sig, og at de har gavn af og gavner det fællesskab, de er en del af. Det miljø, børnene og de unge møder i dagtilbud, skoler og FU-tilbud har naturligvis stor betydning for deres udvikling men både dansk og international forskning viser, at forældrenes stimulering af barnet derhjemme også er afgørende for, hvordan børnene klarer sig senere i livet 30. Særligt vigtig er den stimulering, der sker helt tidligt i børnenes liv ikke mindst fordi der er nogle grundlæggende færdigheder, som børn nødvendigvis må tilegne sig, før de kan tilegne sig andre. Det handler om de kognitive færdigheder som fx sprog og talfærdigheder men det handler i høj grad også om ikke-kognitive færdigheder som motivation, vedholdenhed og sociale kompetencer. Og disse færdigheder skal ikke blot tilegnes de skal også vedligeholdes og videreudvikles op gennem barndommen og ungdommen og det kræver fortløbende engagement og stimulering, både hjemme og i dagtilbuddet, skolen, klubben, etc. Med afsæt i byrådets mål for forældresamarbejde arbejder Børn og Unges institutioner for at skabe et gensidigt forpligtende og vedkommende samarbejde, hvor alle parter i fællesskab tager ansvar for børnenes og unges trivsel, læring og udvikling og de fællesskaber, de indgår i. Det sker dels via det daglige samarbejde mellem forældre og pædagogisk personale omkring det enkelte barn, og dels i regi af det mere formaliserede samarbejde via bestyrelser og råd. Det fremmer samarbejdet, hvis forældrene som udgangspunkt er tilfredse med og har tillid til det dagtilbud, den skole eller det fritids- og ungdomstilbud, deres barn går i. En anden forudsætning er naturligvis, at kommunikationen og dialogen er konstruktiv, og at der sker en gensidig forventningsafstemning. Endelig er det vigtigt, at forældresamarbejdet differentieres med opmærksomhed på den enkelte families behov, ressourcer og forudsætninger, således at de forældre, der har behov, får den hjælp de har brug for til selv at stimulere og støtte deres barns udvikling. I kvalitetsrapporterne belyses forældresamarbejdet via udvalgte spørgsmål fra Forældretilfredshedsundersøgelsen. Det giver mulighed for at belyse nogle dimensioner af forældresamarbejdet, men ikke alle. Det, vi aktuelt ved om kvaliteten af forældresamarbejdet og forudsætningerne herfor, er kort sammenfattet i afsnit 4.1 nedenfor og uddybet nærmere i de efterfølgende afsnit Se bl.a. Charles Desforges, James Hechman, Brenda Taggart og Anders Holm. FAKTA OM FORÆLDRE- SAMARBEJDE 0-18 ÅR FORÆLDRE: DET DAGLIGE SAMARBEJDE: BESTYRELSER OG RÅD:

93 4 4.1 SAMMENFATNING Samlet set er over 83 % af alle forældre tilfredse eller meget tilfredse med deres barns dagtilbud, skole eller FU-tilbud, hvilket er et positivt afsæt for at etablere et godt samarbejde med forældrene omkring børnenes trivsel, læring og udvikling. Forældre til børn, der trives i det dagtilbud eller den skole, de går i, og som har et højt fagligt udbytte, er - ikke overraskende - de mest tilfredse. 79 % af forældrene tilkendegiver da også, at de er tilfredse eller meget tilfredse med samarbejdet. Bag disse overordnede gennemsnit på tværs af hele 0-18-årsperspektivet er forældrenes samlede tilfredshed omkring 93 % ved indskrivning i vuggestue eller dagpleje, og herefter generelt faldende, efterhånden som børnene bliver ældre dog afbrudt af stigninger i forbindelse med indskrivning i skole og når de unge nærmer sig Folkeskolens Afgangsprøver. Ud over, at forældrenes samlede tilfredshed er højest, når børnene er små og i forbindelse med overgange, er der også en tendens til, at de forældre, der engagerer sig i bestyrelser og råd, er mere tilfredse med samarbejdet end andre forældre. Samlet set tyder analyserne i dette kapitel på, at det, der kan løfte forældresamarbejdet mest, er tæt kontakt, en klar kommunikation til og med forældrene omkring mål og rammer for børnenes læring og udvikling, og gensidigt afstemte forventninger. Det handler altså om at sikre forældrene en fornemmelse af at være tæt på barnets hverdag i dagtilbuddet, skolen og klubben og give dem en viden om de pædagogiske mål, der arbejdes efter. Hvis det daglige samarbejde omkring det enkelte barn fremadrettet skal styrkes, kan der være inspiration at hente fra den kommunikation og forventningsafstemning der typisk finder sted i forbindelse med overgange og fra samarbejdet i regi af bestyrelser og råd. Flere steder i byen har man desuden haft gode erfaringer med målrettet brug af kufferter og status- og udviklingsmaterialet (Læringshjulet) som afsæt for dialogen med forældrene omkring deres barn og den gensidige afstemning af forventninger til, hvordan hhv. det pædagogiske personale og forældrene kan støtte barnets videre udvikling. 4.2 FORÆLDRENES SAMLEDE TILFREDSHED MED DAGTILBUD, SKOLER OG FU-TILBUD Resultaterne fra de seneste forældretilfredshedsundersøgelser i henholdsvis 2009, 2011 og 2013 viser generelt en høj tilfredshed med Børn og Unges tilbud. Særligt i dagtilbud ligger tilfredsheden højt. Her giver 89,0 % af forældrene udtryk for, at de samlet set er tilfredse eller meget tilfredse med deres barns dagtilbud, hvilket er lidt flere end i 2011, hvor andelen var 87,6 % og en stigning, som primært skyldes, at en større andel forældre giver udtryk for, at de er meget tilfredse med deres barns dagtilbud. På skoleområdet er 79,7 % af forældrene tilfredse eller meget tilfredse et resultat, der ligger nogenlunde på niveau med resultatet fra På FU-området er der sket et lille fald i forældrenes tilfredshed, således at andelen af tilfredse og meget tilfredse i 2013 ligger på 82,9 % mod 84,8 % i BARNETS TRIVSEL BETYDER MEST FOR FORÆLDRENES SAMLEDE TILFREDSHED Figur 44 viser, hvilke forhold der har størst betydning for forældrenes samlede tilfredshed. Den illustrerer således ændringen i forældrenes sandsynlighed for samlet set at være tilfredse eller meget tilfredse med pasningstilbuddet/skolen/fritids- og klubtilbuddet, når de er tilfredse eller meget tilfredse på de forskellige underspørgsmål i Forældretilfredshedsundersøgelsen. 93

94 4 44 FIGUR Forhold med størst betydning for den samlede forældretilfredshed Ændring i sandsynlighed for samlet set at være 'tilfreds' med 'meget tilfreds' med pasningstilbuddet/skolen/ fritids- og klubtilbuddet ,3 Barnets trivsel i pasningstilbuddet 2,4 2,3 Den tid personalet/dagplejeren har til barnet Pasningstilbuddets pædagogiske indsats i forhold til barnet 3,6 Barnets faglige udbytte af undervisningen Barnets trivsel i skolen 2,9 2,8 Samarbejdet mellem skole og hjem alt i alt 6,0 Barnets trivsel i fritids- og klubtilbuddet 4,5 Aktiviteterne i fritidsog klubtilbuddet 3,7 Samarbejdet mellem fritids- og klubtilbuddet og hjem alt i alt DAGTILBUD SKOLE FRITIDS- OG KLUBTILBUD Note: Der er i analysen kontrolleret for forskelle i forældrenes uddannelsesniveau, alder og herkomst. Hvis man fx er tilfreds eller meget tilfreds med sit barns trivsel i dagtilbuddet, så er sandsynligheden for samlet set at være tilfreds eller meget tilfreds med dagtilbuddet hele 6,3 gange større, end hvis man ikke er tilfreds eller meget tilfreds med sit barns trivsel i dagtilbuddet. På tværs af dagtilbud, skoler og FU-tilbud er det i vid udstrækning de samme forhold, der har den største betydning for forældrenes samlede tilfredshed. Forældrenes tilfredshed med deres barns trivsel er således den mest betydningsfulde faktor på både dagtilbuds- og FU-området og den næstmest betydningsfulde faktor på skoleområdet, efter forældrenes tilfredshed med deres barns faglige udbytte af undervisningen. Også tilfredsheden med samarbejdet er blandt de tre mest betydningsfulde faktorer på både skole- og FU-området, mens det er den fjerde mest betydningsfulde faktor på dagtilbudsområdet. Endelig er tilfredsheden med den pædagogiske indsats i forhold til barnet den 45 FIGUR Andel forældre, der samlet set er 'tilfredse' eller meget tilfredse med skolen Lavere end forventet ud fra elevsammensætning (2 skoler) tredje mest betydningsfulde faktor på dagtilbudsområdet og den fjerde mest betydningsfulde faktor på FU-området. Sammenhæng mellem skolens 'undervisningseffekt' og forældrenes samlede tilfredshed 100% 80% 60% 40% 20% 0% 68,2% 85,6% Højere end forventet ud fra elevsammensætning (5 skoler) Forskel mellem faktisk og forventet karaktergennemsnit i bundne prøvefag ved FSA i 9. klasse (2010/ /3) 94

95 4 Ser man nærmere på betydningen af skolernes undervisningseffekt (dvs. forskellen mellem skolernes faktiske karaktergennemsnit ved folkeskolens afgangsprøver og det karaktergennemsnit, som man kunne forvente ud fra skolernes elevsammensætning) så viser figur 45 en positiv sammenhæng mellem skolens undervisningseffekt over en 3-årig periode ( ) og forældrenes samlede tilfredshed: Jo større undervisningseffekt, desto højere forældretilfredshed. For de fem skoler, hvor det faktiske karaktergennemsnit ligger signifikant over, hvad man kunne forvente ud fra skolens elevsammensætning, er andelen af tilfredse og meget tilfredse forældre således hele 17,5 %-point højere end for de to skoler, hvor karaktergennemsnittet ligger signifikant under det forventede. Nærmere analyser af betydningen af skolernes karaktergennemsnit tyder desuden på, at forældrenes tilfredshed ikke bare påvirkes simpelt af skolens karaktergennemsnit, men at forældrene faktisk vurderer skolen ud fra dens evne til at flytte karaktererne mere end forventet FALDENDE TILFREDSHED I TAKT MED AT BØRNENE BLIVER ÆLDRE Bagved disse samlede gennemsnit for hhv. dagtilbud, skoler og FU-tilbud er der en række nuancer, som det er værd at fremhæve. For det første er forældrenes tilfredshed generelt faldende i takt med, at børnene bliver ældre. Som figur 46 viser, er 93 % af forældrene til de 0-1-årige børn, der lige er startet i dagtilbud, tilfredse eller meget tilfredse, mens den tilsvarende andel blandt forældre til unge, der går i 9. klasse, er 74 %. For det andet er tilfredsheden generelt højere ved indskrivning end hen mod afslutningen af barnets forløb både i dagtilbud og skole. Kvalitetsrapportens datagrundlag tillader ikke en grundig afdækning af, hvad der kan forklare disse tendenser. Men en nærmere analyse af forældrenes forventninger viser, at faldet i forældrenes tilfredshed fra børnene er 0 til 18 år ikke skyldes, at forældrenes forventninger til dagtilbuddet og skolen stiger i takt med barnets alder. Det kan i stedet skyldes, at forældre til børn i dagtilbud typisk har daglig kontakt med dagtilbuddets voksne, mens denne daglige kontakt fra skolestart og frem bliver stadigt mindre, efterhånden som børnene bliver ældre. 46 FIGUR Samlet forældretilfredshed på alder og klassetrin Andel forældre, der samlet set er 'tilfredse' eller 'meget tilfredse' med pasningstilbuddet/skolen 100% 93% 92% 88% 87% 86% 84% 90% 83% 85% 78% 79% 77% 76% 75% 80% 73% 78% 74% Overgang til skole 60% 40% 20% 0% 0-1 år 2 år 3 år 4 år 5 år 6 år 0. kl 1. kl 2. kl 3. kl 4. kl 5. kl 6. kl 7. kl 8. kl 9. kl 10. kl Alder/klassetrin Dagtilbud Skole 95

96 4 En mulig forklaring på, at tilfredsheden især er høj ved indskrivning kan tilsvarende være, at der i disse sammenhænge er en særlig opmærksomhed hos dagtilbuddet/ skolen på at sikre en god start, ikke blot for barnet, men også for forældresamarbejdet bl.a. via opstartsmøder, velkomstmaterialer, mv. Samtidig kan der også hos forældrene ligge en nyhedsinteresse, som ansporer til et større engagement og en nysgerrighed på, hvad der foregår i dagtilbuddet og skolen. En antagelse, der underbygges af, at forældrenes tilfredshed med eget bidrag til samarbejdet er højest mens børnene er små, og falder hen over skoleforløbet. Endelig viser figur 46 en påfaldende stigning i forældrenes tilfredshed fra de unge går i 8. til de går i 9. klasse. Lige som i forbindelse med indskrivning, er det også her oplagt at formode, at den øgede tilfredshed skyldes en øget opmærksomhed hos skolerne på kommunikation og inddragelse af forældrene frem mod den afsluttende afgangsprøve i 9. klasse. Samtidig kan formålet med folkeskolens 9. klasse for forældre virke mere håndgribeligt end målet med de forudgående klassetrin i kraft af netop afgangsprøven. Tegn på, at dette kunne være tilfældet, er bl.a., at den største stigning i forældrenes tilfredshed fra 8. til 9. klasse vedrører skolens indsats for at udfordre det enkelte barn samt barnets faglige udbytte af undervisningen. Størst fald i forældretilfredsheden fra 0-1 år til 6 år (andel tilfredse eller meget tilfredse) Udvikling i andel tilfredse Andel tilfredse ved 0-1 år Andel tilfredse ved 6 år Den tid personalet/dagplejeren har til dit barn? 62 % 43 % Mener du, at dit barns pasningstilbud fremmer lige muligheder for alle? Pasningstilbuddets indsats for at udfordre det enkelte barn? Personalets/dagplejerens pædagogiske indsats i forhold til dit barn? Er der plads til forskellighed i dit barns pasningstilbud? 83 % 64 % 80 % 64 % 89 % 76 % 81 % 68 % Går man dybere ned i tallene, viser det sig, at der er forskel på, hvor meget forældrenes tilfredshed falder i forhold til de enkelte spørgsmål i Forældretilfredshedsundersøgelsen. På dagtilbudsområdet sker de største fald i forældrenes tilfredshed med den tid, personalet har til det enkelte barn, samt i forældrenes vurdering af dagtilbuddets indsats for at udfordre det enkelte barn og fremme lige muligheder for alle. 96

97 4 Størst fald i forældretilfredsheden fra 0. klasse til 9. klasse (andel tilfredse eller meget tilfredse) Udvikling i andel tilfredse Andel tilfredse i 0. klasse Andel tilfredse i 9. klasse Skolens indsats for at stimulere dit barns kreativitet og fantasi? 62 % 43 % Skolens indsats for at udfordre det enkelte barn? 83 % 64 % Mener du, at dit barns skole fremmer lige muligheder for alle? 80 % 64 % Er der plads til forskellighed i dit barns skole? 89 % 76 % Dit barns faglige udbytte af undervisningen? 81 % 68 % På skoleområdet sker det største fald i forældrenes tilfredshed med skolens indsats for at stimulere børnenes kreativitet og fantasi, efterfulgt af deres tilfredshed med skolens indsats for at udfordre det enkelte barn og fremme lige muligheder for alle 4.3 FORÆLDRENES TILFREDSHED MED SAMARBEJDET ALT I ALT At inddragelse af forældrene har afgørende betydning for børnenes læring og udvikling er blandt andet blevet påvist i et omfattende forskningsprojekt fra England. Her har et forskerteam siden 1997 undersøgt dagtilbuddenes betydning for børnenes læring og udvikling senere i livet. Blandt de parametre, der kendetegner de rigtig gode dagtilbud, er inddragelsen af forældrene i børnenes læring og i særlig grad den vejledning, som dagtilbuddene giver forældrene i forhold til at understøtte børnenes læring i hjemmet 31. Tilsvarende viser forskning på skoleområdet, at børn og unges læringsresultater kan forbedres betydeligt, hvis forældrene i større omfang er opmærksomme på den vigtige rolle, de spiller i deres barns læringsproces. Dette gælder for alle forældre, uanset uddannelsesniveau, beskæftigelsesgrad, mv. Det handler nemlig først og fremmest om, i hvilken grad man som forælder engagerer og involverer sig i sit barns læring og udvikling 32. Aarhus Kommunes målsætning i forhold til det daglige, gensidige samarbejde er, at Andelen af forældre, der oplever et velfungerende samarbejde, skal være over 80 % Generelt ligger forældrenes tilfredshed med samarbejdet med de aarhusianske dagtilbud højt med et gennemsnit på 84,4 % tilfredse og meget tilfredse forældre. For skolerne er der sket et lille fald i forældrenes samlede tilfredshed med samarbejdet: I 2011 lå tilfredsheden på 79,5 %, mens den i Forældretilfredshedsundersøgelsen fra 2013 ligger på 78,0 %. 31 Kathy Sylva, Edward Melhuish, Pam Sammons, Iram Siraj & Brenda Taggart (2014): The Effective Provision of Pre-School Education (EPP- SE) Project Charles Desforges (2003): The Impact of Parental Involvement, Parental Support and Family Education on pupil Achievements and Adjustment: A literature Review. 97

98 4 FORÆLDRESAMARBEJDE DER FLYTTER BØRNENE AARHUS KOMMUNES EGNE FORSØG MED KUFFERTPROJEKTER tilfredse. FU-områderne arbejder for at sikre et godt samarbejde, men konstaterer også, at samarbejdet med forældrene har en tendens til at blive mindre i takt med, at klubmedlemmerne bliver ældre og mere selvstændige. Derfor vælger mange at rette et særligt fokus på samarbejdet med forældrene til de udsatte børn og unge KONTAKTEN TIL PERSONALET Figur 47 viser de forhold, der ifølge forældrene selv betyder mest for deres oplevelse af samarbejdet med skolen. Hvis man som forælder fx er tilfreds eller meget tilfreds med kontakten til personalet i skolen, er sandsynligheden for samlet set at være tilfreds eller meget tilfreds med samarbejdet med skolen alt i alt 10,9 gange større, end hvis man ikke er tilfreds eller meget tilfreds med kontakten til personalet. Tilsvarende analyser for dagtilbud og fritids- og klubtilbud viser ligeledes, at det er forældrenes tilfredshed med kontakten til personalet, som har den klart største betydning for deres overordnede tilfredshed med forældresamarbejdet. Er forældrene tilfredse med kontakten til personalet, er sandsynligheden meget stor for, at de også er tilfredse med samarbejdet alt i alt. Derudover har det også betydning for tilfredsheden med samarbejdet, hvorvidt forældrene har en klar op- 47 FIGUR Forhold med størst betydning for forældretilfredshed med samarbejdet mellem skole og hjem alt i alt Modsat dagtilbuddene, er der på skoleområdet tale om betydelige forskelle skolerne imellem hvad angår forældrenes tilfredshed med samarbejdet. Søndervangskolen, som har den højeste andel tilfredse forældre, ligger på 92,3 %, mens Bavnehøj Skole ligger lavest med 66,0 % tilfredse og meget tilfredse forældre. Forældrenes tilfredshed med fritidsog klubtilbud ligger noget lavere, med 61,4 % tilfredse eller meget Ændring i sandsynlighed for samlet set at være 'tilfreds' eller 'meget tilfreds' med barnets skole ,9 Kontakten til personalet 8,2 Skole-hjem samtalerne 2,0 Klar opfattelse af forventninger 1,6 Eget bidrag til samarbejdet 98

99 4 Fritidscenter Grenåvej Vest fattelse af forventningerne til dem, og om de er tilfredse med deres eget bidrag til samarbejdet. På dagtilbudsområdet har de seneste to Forældretilfredshedsundersøgelser vist en stigning i forældrenes tilfredshed med kontakten til personalet fra 74 % i 2009 til 81 % i 2011 og senest 84,4 % i Også på skoleområdet ses en stigning på næsten 10 %-point fra 65,9 % i 2011 til 75,7 % i 2013 i forældrenes tilfredshed med kontakten til personalet. Og der er tale om en positiv udvikling hos stort set alle skoler. Disse resultater skal dog tolkes med det mindre forbehold, at spørgsmålsformuleringen fra 2013 er ændret fra at handle om den daglige kontakt til personalet til nu at handle om kontakten til personalet generelt. På FU-området, hvor spørgsmålet KONTAKTEN TIL PERSONALET første gang blev stillet i 2013, var tilfredsheden med kontakten til personalet 58,9 % FORVENTNINGS- AFSTEMNING Én af forudsætningerne for et velfungerende forældresamarbejde er, at der er klarhed omkring de gensidige forventninger der stilles. Her har resultaterne fra de seneste Forældretilfredshedsundersøgelser vist, at en betydelig andel af forældrene ikke har en klar opfattelse af, hvilke forventninger, der stilles til dem om end der i undersøgelsen fra 2013 kan ses en positiv udvikling på dette punkt. Mest positiv har udviklingen været på skoleområdet, hvor andelen af forældrene, der i høj grad eller meget høj grad har en klar opfattelse af forventningerne til dem, er steget fra 48,5 % i 2011 til 55,1 % i På dagtilbudsområdet ligger andelen af forældre med en klar opfattelse af forventningerne i 2013 på 58,1 %, hvilket er en stigning på 5,9 %-point siden På FU-området ligger andelen kun på 23,3 %, hvilket dog er en stigning på 3,2 %-point siden På dagtilbudsområdet dækker udviklingen over en betydelig lokal variation. Hvor enkelte dagtilbud har oplevet et mærkbart fald i andelen af forældre med en klar opfattelse, 99

100 4 Størst stigning i andelen af forældre, der i høj grad eller i meget høj grad har en klar opfattelse af skolens forventninger til dem Søndervangskolen Gammelgaardskolen Sødalskolen Skåde Skole Åby Skole Udvikling ,6 %-point +22,5 %-point +21,9 %-point +21,5 %-point +20,1 %-point har en tilsvarende gruppe dagtilbud oplevet en stigning. Mest positiv har udviklingen været i Gellerup dagtilbud, hvor andelen af forældre, der i høj grad eller meget høj grad har en klar opfattelse af forventningerne til dem, er steget fra 38,3 % i 2011 til 64,3 % i På skoleområdet har hele 82 % af skolerne oplevet en forøgelse i andelen af forældre, der har en klar opfattelse af forventningerne til dem - heraf fem skoler, som har oplevet en stigning på mere end 20 %-point. Fire af de fem skoler har arbejdet med forældresamarbejde som udviklingspunkt siden 2012, og flere af skolerne har arbejdet målrettet med forventningsafstemning og klare roller i forældresamarbejdet. 4.4 DET FORMALISEREDE SAMAR- BEJDE VIA BESTYRELSER OG RÅD I tillæg til det daglige samarbejde imellem den enkelte forælder og dagtilbud, skole og FU-tilbud, udgør bestyrelse og råd en vigtig platform for at sikre et godt forældresamarbejde. Ud over at være samarbejdspartner i forhold til væsentlige beslutninger, kan bestyrelser og råd ligeledes fungere som et talerør til at kommunikere den daglige pædagogiske praksis og forventninger til forældreinddragelsen til den brede kreds af forældre. En analyse af kvalitetsrapportens data viser, at forældrenes samlede tilfredshed er højere for de dagtilbud, som i høj eller meget høj grad anvender bestyrelse og forældreråd som kommunikationskanal til forældrene. 100

101 4 STØRRE TILFREDSHED FAGLIG UNDERSTØTTELSE AF DET LOKALE FORÆLDRESAMARBEJDE Den seneste Forældretilfredshedsundersøgelse viser d esuden, at de forældre, der deltager i bestyrelseseller forældrerådsarbejde i såvel dagtilbud som skole og FU-tilbud, er mere tilfredse med forældresamarbejdet end den øvrige forældregruppe. Blandt forældrerepræsentanterne er der især en betydeligt større andel, der er tilfredse med deres eget bidrag til samarbejdet, og som har en klar opfattelse af forventningerne til dem. Forskellen i tilfredshed mellem de to forældregrupper er særligt markant på FU-området, hvor eksempelvis andelen af forældre, der i høj grad eller i meget høj grad har en klar opfattelse af forventningerne til dem, er næsten dobbelt så stor blandt forældrerepræsentanterne (41,5 %) som blandt den øvrige gruppe af forældre (22,5 %). 101

102 KVALITET FOR BØRN OG UNGE 83% TILFREDSE FORÆLDRE 83 % af forældrene er tilfredse eller meget tilfredse med deres barns dagtilbud, skole eller FU-tilbud 91% I GANG MED UNGDOMS- UDDANNELSE 91 % af de aarhusianske folkeskoleelever er i gang med en ungdomsuddannelse 15 mdr. efter, at de forlod skolen 7,1 VED FOLKESKOLENS AFGANGS- PRØVER det samlede karaktergennemsnit for de aarhusianske folkeskoleelever lå i 2013 på 7,1 og for sjette år i træk over landsgennemsnittet 0 HULLER BLANDT DE 15-ÅRIGE 62,5 % af de 15-årige aarhusianere har 0 huller. På landsplan er det tilsvarende tal 55,7 % 5% RYGER DAGLIGT Kun omkring 5 % af folkeskoleeleverne på 9. klassetrin var i 2013 daglige rygere. I 2010 var det over 9 %

103 19 % HAR FOR MEGET FRAVÆR 19 % af de aarhusianske folkeskoleelever havde i 2013 et opmærksomhedskrævende fraværsmønster. I 2010 var det 23 % 14,8 % CA. 60% KLARER IKKE FOLKESKOLENS AFGANGSPRØVER Blandt de aarhusianske afgangselever fra sommeren 2013 gjaldt for 14,8 %, at de enten ikke gik op til alle bundne prøvefag eller opnåede mindst 02. På landsplan er tallet 18 % BLIVER SPROGVURDERET I 2013 har dagtilbuddene sprogvurderet ca. 60 % af de 3-årige med dansk som modersmål. I 2011 blev 25 % sprogvurderet. 11,5 % OVERVÆGTIGE I 0. KLASSE På 0. klassetrin er 11,5 % af eleverne overvægtige. På 9 klassetrin er den tilsvarende andel over 15 % 96,9% HAR 0 HULLER SOM 3-ÅRIGE Tandsundheden blandt de 3-årige er dermed stigende og bedre end på landsplan 79% TILFREDSE MED SAMARBEJDET 79 % af forældrene er tilfredse eller meget tilfredse med samarbejdet med deres barns dagtilbud, skole eller FU-tilbud

104 5 TILSYNSOPGAVEN TILSYNSOPGAVEN Ud over at danne grundlag for lokale og politiske drøftelser om kvalitet og udviklingspotentialer, er et væsentligt formål med kvalitetsrapporten at sikre, at Aarhus Kommune varetager sin tilsynspligt i henhold til gældende lovgivning for dagtilbud, skoler og fritids- og ungdomsskoletilbud. I forbindelse med opfølgningen på de lokale kvalitetsrapporter sondres der derfor mellem henholdsvis udviklingspunkter og tilsynspunkter, hvor tilsynspunkterne er knyttet til tilsynsopgaven. Tilsynspunkter er en betegnelse for særlige opfølgende tiltag, der gives på baggrund af kvalitetsrapporten og andre relevante dokumenter. De er dels en understregning af, at et forhold forventes bragt i orden inden for en afgrænset og nærmere defineret tidsramme. Men de er også et signal om, at et forhold har en sådan karakter, at der kræves en særligt målrettet indsats og et tæt samarbejde mellem alle relevante parter. Hvorvidt der i de enkelte tilfælde skal gives et tilsynspunkt beror på en konkret ledelsesmæssig vurdering af opmærksomhedspunktets omfang og karakter, samt af hvordan der indtil videre er fulgt op, men tilsynspunkter gives som udgangspunkt, hvis der har været tale om en særligt bekymrende udvikling (eller mangel på udvikling), eller hvis et eller flere af følgende forhold er til stede: lovgivningen byrådsbeslutninger generelle rammer og retningslinjer for Børn og Unges virke. op på et tidligere års udviklingspunkt. 5.1 LOKALE TILSYNS- PUNKTER 2014 Kvalitetsprocesserne i viste, at der var behov for en mere stringent og ensartet praksis i forhold til disse vurderinger af, hvornår der skulle gives et tilsynspunkt. Det har udløst drøftelser i Børn og Unge om, hvordan kvalitetstilsynet bedst varetages. På den baggrund er der ved kvalitetssamtalerne i foråret 2014 givet væsentligt flere tilsynspunkter end de foregående år. Der er i den forbindelse indgået klare aftaler om opfølgning på de enkelte tilsynspunkter, og status medio august 2014 er, at en række forhold allerede er bragt i orden, mens der for de resterende tilsynspunkter er udarbejdet handleplaner med konkrete initiativer til at dæmme op for de udfordringer, som tilsynspunkterne adresserer. Handleplanerne er godkendt af dagtilbuddets, skolens eller FU-tilbuddets områdechef, som ligeledes har sikret inddragelse af Børn og Unges fællesfunktioner i det omfang, det har været nødvendigt. Nedenfor er foretaget en emnemæssig sammenfatning at tilsynspunkterne, mens en samlet opgørelse over de lokale enheders udviklings- og tilsynspunkter kan ses i bilag TILSYNSPUNKTER PÅ DAGTILBUDSOMRÅDET På dagtilbudsområdet er tilsynet tilrettelagt med afsæt i de krav, der stilles i dagtilbudsloven og med skelen til de retningslinjer der er beskrevet for tilsynsopgaven i Vejledning om dagtilbud, fritidshjem og klubtilbud. Det betyder blandt andet, at der følges op på dagtilbuddenes arbejde med de pædagogiske læreplaner, deres resultater i forhold til de fire effektmål samt hvorvidt dagtilbuddenes pædagogiske praksis er tilrettelagt, så den lever op til de mål og rammer, som byrådet har opstillet. Det har resulteret i, at der er ved kvalitetssamtalerne i 2014 er givet 62 tilsynspunkter til 43 forskellige dagtilbud. De 62 tilsynspunkter omhandler følgende: 104

105 5 OVERSIGT OVER TILSYNSPUNKTERNE PÅ DAGTILBUDSOMRÅDET Den pædagogiske læreplan (34) I dagtilbudsloven 8-11 er der beskrevet en række helt konkrete krav til dagtilbuddenes pædagogiske læreplaner - herunder at læreplanen skal være offentligt tilgængelige og evalueres mindst hvert andet år, samt at dagtilbuddets bestyrelse skal inddrages i såvel udarbejdelse som evaluering og opfølgning på planen. En gennemgang af de lokale kvalitetsrapporter og dagtilbuddenes hjemmesider har vist, at det primo 2014 ikke var alle dagtilbud, der efterlevede disse krav, hvilket har affødt tilsynspunkter på følgende områder*: Inddragelse af bestyrelsen i udarbejdelse, evaluering og opfølgning på den pædagogiske læreplan (16 dagtilbud) Offentliggørelse af den pædagogiske læreplan (11 dagtilbud) Evaluering af den pædagogiske læreplan (7 dagtilbud) Revidering af den pædagogiske læreplan (1 dagtilbud) Beskrivelse af arbejdet med børn med særlige behov (1 dagtilbud) Der er i den forbindelse givet påbud om, at bestyrelserne fremover skal inddrages, ligesom der er udarbejdet handleplaner og årshjul for evaluering og revidering og aftalt deadlines for offentliggørelse af læreplanen. Medarbejdertrivsel og sygefravær (5) I 5 dagtilbud har de seneste resultater fra medarbejdernes APV og sygefraværsstatistik været af en særligt bekymrende karakter, hvilket har affødt tilsynspunkter i de pågældende dagtilbud. Opfølgende initiativer er aftalt med dagtilbuddenes områdechefer, og der er udarbejdet handleplaner for det videre arbejde. Økonomi (6) I henhold til de fælles kommunale retningslinjer må dagtilbuddenes akkumulerede underskud ikke overstige 5 %, mens det akkumulerede overskud højst må ligge på 10 % af dagtilbuddets samlede budget. For 6 dagtilbud har det ikke været muligt at holde sig inden for rammen, hvilket har resulteret i et tilsynspunkt med krav om udarbejdelse af en handleplan for at få bragt disse dagtilbuds økonomi i balance igen. Forbedring af forældretilfredshed (3) For 3 dagtilbud har resultaterne fra den seneste Forældretilfredshedsundersøgelse været af en sådan karakter, at det er vurderet nødvendigt, at iværksætte en særligt målrettet indsats for at rette op på udviklingen. 105

106 5 Ledelsesudvikling (1) I et enkelt dagtilbud er det vurderet nødvendigt at arbejde særligt fokuseret med udviklingen af dagtilbuddets ledelsesteam, blandt andet med fokus på samarbejde, relationer, kommunikation og økonomistyring. Sprogvurderinger (1) Et enkelt dagtilbud har fået et tilsynspunkt, som er udløst af en lav andel gennemførte sprogvurderinger. Dagtilbuddet er derfor blevet pålagt at øge antallet af vurderinger samt sørge for, at alle forældre får tilbudt, at få deres barn sprogvurderet således at alle børn i dagtilbuddet sikres den sprogstøtte, de har brug for. Særlige tilsynsoplysninger (5) Af sikkerhedshensyn er der i 3 dagtilbud givet påbud om fastlæggelse af procedurer for at sikre, at dagtilbuddets legetøj alene anvendes til de aldersgrupper, som det er godkendt til, ligesom et enkelt dagtilbud har fået påbud om at indhente tilladelse fra forældrene i forhold til transport af børnene, mens de er i dagtilbuddet. Herudover er der i et enkelt dagtilbud givet et tilsynspunkt i forhold til dagtilbuddets arbejde med Respekt for Grænser, med henblik på at sikre, at alle i dagtilbuddet kender deres rolle og ansvar i forebyggelsen og håndteringen af mistanker om overgreb på børn. Dagtilbuddets hjemmeside (7) 7 dagtilbud har fået påbud om, at revidere deres hjemmeside, således at den lever op til de fælles standarder, der er aftalt i Børn og Unge samt herunder at sikre, at hjemmesiderne er løbende opdaterede, og alle lovkrav er overholdt i forhold til at sikre borgerne adgang til oplysninger om dagtilbuddet. * Bemærk at et tilsynspunkt kan opfatte mere end ét tema. Antallet af temaer er derfor lidt højere end antallet af tilsynspunkter TILSYNSPUNKTER PÅ SKOLEOMRÅDET Tilsynet på skoleområdet tager primært udgangspunkt i folkeskolens bestemmelser, herunder særligt Bekendtgørelsen om kvalitetsrapporter. Via udfordringsretten har Aarhus Kommune gennem de seneste år haft en række dispensationer i forhold til de konkrete krav, som bekendtgørelsen stiller, hvilket har muliggjort et mere meningsfuldt og praksisnært fokus i tilsynet. 106

107 5 Der er ved kvalitetssamtalerne i 2014 givet 20 tilsynspunkter til 16 forskellige folkeskoler. De 20 tilsynspunkter omhandler følgende temaer: OVERSIGT OVER TILSYNSPUNKTER PÅ SKOLEOMRÅDET Økonomi (10) En gennemgang af skolernes økonomi fra 2013 har vist, at 10 skoler ikke har overholdt de fælles kommunale retningslinjer om maksimalt 10 % akkumuleret overskud og maksimalt 5 % akkumuleret underskud. Det har derfor affødt et tilsynspunkt i forbindelse med kvalitetssamtalen, og efterfølgende er der iværksat en udarbejdelse af handleplaner for at få bragt de konkrete skolers økonomien i balance blandt andet med inddragelse af fællesfunktionernes økonomiafdeling. Medarbejdertrivsel (4) Resultaterne fra den seneste trivselsundersøgelse og opgørelse af medarbejdernes sygefravær har på 4 skoler affødt et behov for at stille særligt skarpt på medarbejdernes trivsel og arbejdsmiljøet på de pågældende skoler. Der er aftalt opfølgende initiativer med skolernes områdechefer, ligesom Børn og Unges fællesfunktioner inddrages i forhold til faglig vejledning og understøttelse af planlagte indsatser. Faglighed højnelse af elevernes resultater (3) På baggrund af en samlet vurdering af de kommunale og nationale test samt resultater fra folkeskolens afgangsprøver, har man på 3 skoler vurderet det nødvendigt, at iværksætte særligt fokuserede indsatser med henblik på at højne elevernes faglighed. Blandt andet med afsæt i øget brug af pædagogisk IT samt kompetenceudvikling af lærere. Elevfravær (1) Et bekymrende fraværsmønster blandt en gruppe elever har på en enkelt skole givet anledning til, at det i forbindelse med kvalitetssamtalen er valgt at gøre emnet til et tilsynspunkt. Der er derfor nedsat en arbejdsgruppe med henblik på at tilrettelægge indsatser for at nedbringe fraværet blandt andet i samarbejde med forældrene. Fastholdelse og tiltrækning af elever (1) Det er på en enkelt skole vurderet nødvendigt at iværksætte et intensivt arbejde for fastholde og tiltrække elever. Skolen har derfor udarbejdet en handleplan, som omfatter indsatser målrettet såvel forældre som medarbejdere og børn. Forældresamarbejde og kommunikation (1) Et fortsat udviklingspotentiale i forhold til at skabe et godt forældresamarbejde og en god kommunikation har udløst et tilsynspunkt på en enkelt skole. 107

108 TILSYNSPUNKTER PÅ FU-OMRÅDET For FU-tilbud er tilsynet både forbundet med dagtilbudsloven (klubdelen) og ungdomsskoleloven. Her er kravene dog ikke helt så konkrete som for skoler og dagtilbud. Der er ved kvalitetssamtalerne i 2014 givet 3 tilsynspunkter til 3 forskellige FU-områder. De 3 tilsynspunkter omhandler følgende temaer: OVERSIGT OVER TILSYNSPUNKTER PÅ SKOLEOMRÅDET Offentliggørelse af referater (2) To FU-tilbud har fået påbud om at sikre en fremadrettet offentliggørelse af referater fra bestyrelsesmøder i henhold til de gældende retningslinjer. Respekt for grænser (1) I et enkelt FU-område er der givet et tilsynspunkt, som vedrører arbejdet med Respekt for Grænser, med henblik på at sikre klare rammer og viden om roller og ansvar i medarbejdergruppe ift. forebyggelse og håndtering af mistanker om overgreb på børn og unge. 108

109 109

110 6 SIDEN SIDSTE KVALITETS- RAPPORT SÅDAN ER DER FULGT OP! SIDEN SIDSTE KVALITETSRAPPORT SÅDAN ER DER FULGT OP! Børn og Unges opfølgning på kvalitetsrapporteringen tager både hånd om de lokale beslutninger om, på hvilke punkter man skal gøre en særlig indsats (jf. de lokale udviklings- og tilsynspunkter), og byrådets beslutninger om, hvor Børn og Unge som samlet organisation skal løfte børnenes trivsel, læring og udvikling (jf. byrådsindstillingen på baggrund af kvalitetsrapporteringen). Opfølgningen sker via udviklingsplaner, som forholder sig til, hvordan disse lokale og bydækkende beslutninger helt konkret kan blive til kvalitetsudvikling i det enkelte dagtilbud, på den enkelte skole, i det enkelte FU-tilbud, i fællesfunktionerne eller for Børn og Unge som helhed. 6.1 OPFØLGNING PÅ BYRÅDSBESLUT- NINGER PÅ BAGGRUND AF KVALITETS- RAPPORTERINGEN FOR 2011 Den 31. oktober 2012 behandlede byrådet Børn og Unges kvalitetsrapportering for Byrådets beslutninger på baggrund heraf fremgår af tekstboksen nedenfor. Byrådsbeslutninger på baggrund af Børn og Unges kvalitetsrapportering for 2011: At 1) udviklingen i børnenes og de unges læring og udvikling, rummelighed, sundhed og trivsel samt forældreinddragelsen fortsat anvendes som mål for kvaliteten af Børn og Unges indsatser i hele 0-18 års perspektivet. At 2) den fortsatte kvalitetsudvikling i Børn og Unge som udgangspunkt tilrettelægges decentralt via de indsatsområder, der er fastlagt i forbindelse med den lokale dialog om kvalitetsrapporterne. At 3) Børn og Unge via øget netværksdannelse styrker videndeling og tværfagligt samarbejde på tværs af hele organisationen med henblik på at fremme lokal innovation og kvalitetsudvikling. At 4) Børn og Unge, som supplement til de lokalt aftalte udviklingspunkter, igangsætter et fokuseret udviklingsarbejde i forhold til følgende generelle udfordringer: Stærkere inddragelse af forældre som ressource i hele 0-18 års perspektivet Metoder til tidlig identifikation af børn med dansk som modersmål, der har sproglige vanskeligheder Bredere anvendelse af indsatser der virker i forhold til at give børn med dansk som andetsprog et tidligt dansksprogligt løft En tidligere og mere tværfaglig understøttelse af de unges mulighed for at få en ungdomsuddannelse, herunder med særligt fokus på Tovshøj og Søndervang, jf. henvendelse fra Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen. At 5) Børn og Unge fortsat arbejder på at forbedre og forenkle kvalitetsrapporteringen. Målet er, at styrke grundlaget for videreudvikling af dag-, undervisnings- og fritidstilbuddenes pædagogiske praksis med afsæt i bedre viden om, hvad der virker. At 6) de i indstillingen anførte tilsynspunkter tiltrædes. 110

111 6 Status på Byrådets beslutninger: OPFØLGNING PÅ BESLUT- NINGSPUNKT 1) OG 2) OM KVALITETSARBEJDET I BØRN OG UNGE Jf. Budget 2013, Budget 2014 og det fremsendte forslag til Budget 2015, arbejder Børn og Unge fortsat efter de fire effektmål, som vedrører børnenes og de unges læring og udvikling, sundhed og trivsel, rummelighed, - og forældresamarbejdet omkring børnene og de unge. Disse fire effektmål er uændrede og gælder fortsat på tværs af hele 0-18-årsområdet. Én gang om året følger Børn og Unge op på, hvor godt Aarhus som samlet kommune lykkes med disse fire mål. Det sker via det årlige regnskab til byrådet. På baggrund heraf lægger byrådet et fremadrettet budget, som sætter den overordnede retning for arbejdet med børnenes trivsel, læring og udvikling for den kommende periode. Den væsentligste kvalitetsudvikling i Børn og Unge tilrettelægges fortsat i det enkelte dagtilbud, på den enkelte skole og i det enkelte FU-tilbud. Med afsæt i de lokale kvalitetsrapporter, som udarbejdes hvert andet år, og den efterfølgende lokale dialog herom, formuleres der lokale udviklings- og tilsynspunkter, som fastlægger den pågældende enheds vigtigste indsatsområder for de kommende år. Via ledelseslinjen følges der løbende op på det lokale arbejde med disse udviklings- og tilsynspunkter. For en oversigt over udviklings- og tilsynspunkter fra kvalitetssamtalerne i foråret 2014, se Bilag OPFØLGNING PÅ BESLUT- NINGSPUNKT 3) OM STYRKET VIDENDELING OG TVÆRFAGLIGT SAMARBEJDE I BØRN OG UNGE Børn og Unges fællesfunktioner skal blandt andet understøtte videndeling, tværfagligt samarbejde og udviklingsinitiativer, som går på tværs af hele Magistratsafdelingen. Som opfølgning på beslutningen om styrket videndeling og tværfagligt samarbejde har fællesfunktionerne siden 2013 i samarbejdet med områderne iværksat en række tiltag: det: Fra 2014 er der etableret bydækkende udskolingsnetværk, som skal bidrage til tværgående videndeling og kvalitetsudvikling. Netværket skal både fremme udvikling af driften og nytænkning. Netværket for inklusionsvejledere går på tværs af 0-18-årsperspektivet, og bliver understøttet både fagligt og processuelt af fællesfunktionerne. Målet er, at netværket skal bidrage til løbende videndeling samt forankring og videreudvikling af inklusionskompetencerne hos det pædagogiske personale i byens dagtilbud, skoler og FU-tilbud. byens dagtilbud er der ansat en sprogvejleder, som hjælper det øvrige pædagogiske personale med at foretage sprogvurderingerne. En sprogvejleder er en pædagog, som er særligt uddannet til at beskæftige sig med børns sprogbrug og sproglige udvikling. Fællesfunktionernes sprogkonsulenter understøtter de områdevise netværk for sprogvejlederne med henblik på at sikre videndeling på tværs af områdets dagtilbud. kompetencer indenfor pædagogisk IT: Fællesfunktionernes Center for Læring har etableret et netværk af IT kompetencepersoner, som består af 32 lærere fra de aarhusianske folkeskoler. Disse 32 lærere er delvist frikøbt til at understøtte skolernes øgede arbejde med pædagogisk IT, herunder udbredelsen af digitale læremidler og praksisnær kompetenceudvikling. Med afsæt i samspillet mellem pædagogiske læreplaner og 111

112 6 elevplaner har fællesfunktionerne i samarbejde med Lystrup dagtilbud og skole iværksat et pilotprojekt, som sigter på at udvikle metoder til et stærkere fælles sprog omkring børnenes trivsel, læring og udvikling 0-18 år. Sigtet med pilotprojektet er, at lette og øge omfanget af videndeling og tværfagligt samarbejde på tværs af dagtilbud og skole, samt at styrke forældresamarbejdet. Pilotprojektet afsluttes og evalueres i efteråret OPFØLGNING PÅ BESLUT- NINGSPUNKT 4) OM FOKUSERET UDVIKLINGSARBEJDE I FOR- HOLD TIL GENERELLE UDFOR- DRINGER som ressource i hele 0-18-årsperspektivet: Som opfølgning på denne beslutning er der igangsat et forskningsprojekt med deltagelse af 29 skoler, hvor forældre til elever på 2. og 3. klassetrin understøttes i at deltage aktivt i deres barns sprogudvikling. Dette forskningsprojekt bygger videre på erfaringerne fra det såkaldte Kuffertprojekt, som rettede sig mod forældre til 3-6-årige børn, og hvor udlevering af en kuffert med simple materialer til sprogstimulerende aktiviteter der hjemme, samt vejledning fra børnenes pædagoger til anvendelse af disse materialer, viste sig at have signifikant positiv effekt på børnenes sproglige udvikling. I samarbejde med dagtilbud, skoler, FU, forældre og relevante samarbejdsparter, har Børn og Unge desuden udarbejdet inspirationshæfte vedr. forældreinddragelse. Inspirationshæftet sætter både fokus på, hvordan man kan tilrettelægge det formaliserede forældresamarbejde, der finder sted via bestyrelser og råd, det mere uformelle daglige samarbejde med forældrene - og ungeinddragelsen. der virker i forhold til at give børn med dansk som andetsprog et tidligt dansksprogligt løft: Som opfølgning på denne beslutning har byrådet afsat 15 mio.kr. for perioden til nye og forstærkede indsatser med henblik på at give børn med dansk som andet sprog et tidligt sprogligt løft. De konkrete indsatser er tiltrådt af rådmanden i foråret Flere af indsatserne har særligt fokus på øget forældreinddragelse. understøttelse af de unges mulighed for at få en ungdomsuddannelse med særligt fokus på Tovshøj og Søndervang: Som opfølgning på denne beslutning er der i et samarbejde mellem de pågældende to skoler og fællesfunktionerne - udarbejdet konkrete handlingsplaner for begge skoler, som sigter målrettet mod at sikre et fagligt løft af eleverne. Med disse handlingsplaner har skolerne skærpet deres strategiske fokus, bl.a. via udvælgelsen af tre prioriterede indsatsområder. Med henblik på at arbejde fokuseret og kontinuerligt med de valgte indsatser, blev der ved kvalitetssamtalerne i foråret 2014 indgået aftale om, at handlingsplanerne udgør skolernes lokale udviklingsplaner for De faglige resultater følges løbende, og der gøres status i foråret OPFØLGNING PÅ BESLUT- NINGSPUNKT 5) OM FORBED- RING OG FORENKLING AF KVALI- TETSRAPPORTERINGEN Som opfølgning på denne beslutning har Børn og Unges fællesfunktioner forenklet de lokale lederes indberetningsopgave ifm. kvalitetsrapporteringen. Der er desuden igangsat flere konkrete tiltag, der sigter på at kvalitetsrapporterne i videst mulige omfang tegner et præcist og dækkende billede af, hvor godt børnene på den pågældende skole/i det pågældende dag- eller FU-tilbud trives, lærer og udvikler sig, i hvilket omfang de gavner og har gavn af det fællesskab, de er en del af, og hvor velfungerende forældresamarbejdet omkring dem er. På 0-6-årsområdet har byrådet i den forbindelse tiltrådt indførelsen af elektronisk fremmøderegistrering i dagtilbud, og der arbejdes på at få en elektronisk understøttelse af arbejdet med de seks læreplanstemaer, herunder bl.a. sprog. På 6-18-årsområdet arbejdes der på en bedre individbaseret afdækning af børnenes og de unges trivsel i skole- og klubsammenhæng. Og med relevans for 112

113 6 hele 0-18-årsområdet arbejdes der løbende på at forbedre de spørgsmål, der hvert andet år stilles i Forældretilfredshedsundersøgelsen, og som udgør en væsentlig datakilde i de lokale kvalitetsrapporter. I forbindelse med implementeringen af Folkeskolereformen er der krav om en række justeringer af kvalitetsrapporteringen på skoleområdet. Også i den sammenhæng vil Børn og Unge have opmærksomhed på en fortsat forbedring og forenkling. 6.2 OPFØLGNING PÅ TILSYNSPUNKTER FRA DE LOKALE KVALITETSSAMTALER I 2012 Ved kvalitetssamtalerne i foråret 2012 blev 7 forskellige dagtilbud tildelt i alt 10 tilsynspunkter. Det drejede sig om: Jellebakken dagtilbud, Vejlby dagtilbud, Lystrup dagtilbud Arveprinsesse Carolines Børneasyl, Børnehaven FADL og Læssøesgade dagtilbud. De 10 tilsynspunkter på dagtilbudsområdet vedrørte: herunder beskrivelse af mål for børn og unge med særlige behov (4 dagtilbud) (1 dagtilbud) Derudover fik Ellekærskolen et tilsynspunkt vedr. skolens økonomi. I ledelseslinjen er der fulgt op på disse tilsynspunkter. I de lokale kvalitetsrapporter for 2013 redegøres der mere konkret for, hvordan man lokalt har fulgt op. 113

114 114