Referat fra 5. MC7-koordineringsgruppemøde

Transkript

1 Referat fra 5. MC7-koordineringsgruppemøde Dato: Vor ref.: LHF Dato: Torsdag den 8. september 2011 Sted: Deltagere: Regionshuset i Viborg Helle Beck Hesthaven, Region Nordjylland Thomas Koldkur Bitsch, Region Midtjylland Lene Paulin Thomsen, Region Syddanmark Tove Charlotte Nielsen, Region Syddanmark Jens Henning Rasmussen, Region Sjælland Kirsten Jeberg, Region Hovedstaden Poul Martin Christensen, Århus Kommune Henriette Jacobsen, Odense Kommune Glenn Leervad-Bjørn, sundhed.dk Finn Roth Hansen, Region H., datakonsulentrepræsentant Jens Parker, PLO Karin Glindtvad, CSC, EOJ-leverandørrepræsentant Jacob Boye Hansen, CareCom, CHI-leverandørforum Erik Jacobsen, MultiMed, PL-forumrepræsentant Jan Petersen, MedCom Rikke Viggers, MedCom Jens Rahbek Nørgaard, MedCom Lars Hulbæk, MedCom Henrik Bjerregaard Jensen, MedCom Dorthe Skou Lassen, MedCom Ib Johansen, MedCom Iben Søgaard, MedCom (referent) Fraværende: Lone Kaalund Thiel, Region Nordjylland Ditte Haargaard Kopp, Region Syddanmark Tove Lehrmann, Region Syddanmark Mette Harbo, Region Hovedstaden Annette Lyneborg Nielsen, Region Hovedstaden Peter Jan Pedersen, Region Hovedstaden Kristoffer Lange, Danske Regioner Helle Haubro, NSI Anne-Mette Oudrup, CSC, EOJ-leverandørrepræsentant Karin Demkjær, MedCom Referat: 1. Velkomst Velkomst v. Thomas.

2 I Region Midtjylland er de i øjeblikket ved at rulle MidtEPJ ud på alle sygehuse. Har samtidig været i gang med en række organisatoriske ændringer, således at nogle af sygehusledelserne bliver slået sammen. Der er også lavet ændringer i regionen, så det kontor, Thomas tidligere sad på, er blevet lukket. Thomas sidder nu i kontoret for Strategisk kvalitet, men arbejder stadig med det samme, som han hidtil har gjort. Dorthe kunne tilføje, at hende og Gitte testede MidtEPJ 7/9, og det gik rigtig godt (henvisning, epikrise, DGOP og advis). Kort præsentationsrunde. 2. Referat fra sidst - v. Dorthe Skou Lassen Dorthe studsede over, at der i referatet stod, at sundhedsaftalerne var lidt vage. Synes tværtimod, at det er et rigtig stærkt værktøj regioner og kommuner imellem, specielt da samtlige regioner og kommuner har indgået aftaler se nedenstående links: Region Syddanmark og de 22 kommuner, Sundhedskoordinationsudvalget GRUNDAFTALE FOR SUNDHEDSAFTALERNE Vision om Fælles Sundhed Bilag til Grundaftalen : Region Nordjylland og 11 kommuner: Generel sundhedsaftale Version - oktober Bilag 1: Udviklingsplan for elektronisk kommunikation i sundhedsaftalerne Region Hovedstaden og 29 kommuner Grundaftale godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 31. august Aftalen består af en grundaftale, der er fælles for regionen og alle 29 kommuner i regionen samt en tillægsaftale A8CB9615/0/Sundhedsaftale2011_2014grundaftalegodkendtafSKU pdf Udviklingsgruppe vedr. IT og informationsudveksling: sgruppe+vedr.+it+og+informationsudveksling/ Region Midtjylland og 19 kommuner Samarbejde med kommunerne IT og kommunikation Region Sjælland og 17 kommuner Der er endnu ikke materiale for sundhedsaftaler år på regionens hjemmeside IT-handlingsplanen: HANDLINGSPLAN FOR IT-UNDERSTØTTELSE AF SUNDHEDSAFTALERNE I REGION SJÆLLAND Referatet fra sidste møde blev i øvrigt godkendt. 2

3 3. Meddelelser, herunder nyt fra styregruppen, NSI og RSI v. Ib Johansen MedComs styregruppe havde møde 1/9. Her blev bl.a. vendt kronikerdata og sundhedsjournal. Kronikerdata blev denne gruppe præsenteret for på mødet i Budapest. Tilbagemelding fra SST og NSI er positive. Der er 4 grupper af projekter på tale i forbindelse med afprøvning. Det ene er RSI s storskala projekt, men med kun Region Nordjylland. MedCom har desuden et tæt samarbejde med Region Syddanmark med fokus på hjerteområdet. Herudover er der ABT-projektet Klinisk integreret hjemmemonitorering. MedCom starter så småt op med at kigge på de nationale services. Der skal etableres et demosystem. NSI vil formentlig indkalde til et fællesmøde i løbet af efteråret. Omkring sundhedsjournalen har der været et intensivt forløb hen over sommeren. E- journalstyregruppen udarbejdede business case, som blev præsenteret for RSI-styregruppen i maj måned. Man bad om en uddybning af business casen, og da den blev præsenteret for RSIstyregruppen igen, var der ligeledes kommet en business case fra sundhed.dk. Hen over sommeren er der så foregået en sammenligning af de 2 business cases. Der er endnu ikke kommet en endelig afklaring af, hvilken løsning man har valgt, men pilen peger på sundhed.dk. MedCom skal formentlig være projektleder på løsningen. Vedtagelse af hjemmemonitoreringsprojektet er blevet udskudt pga. valget. NSI: Har meldt afbud her til morgen. Har været igennem en større organisationsændring, som skulle være offentliggjort på deres hjemmeside. Jacob Boye Hansen kunne oplyse, at NSI er i gang med at udarbejde et katalog over standarder, som er sendt til høring hos leverandørerne. Ved siden af er de ved at lave en governance-model. Hvert år afholder MedCom kursus for lægesystemleverandørerne. Lægesystemerne skal bl.a. testes for modtagelse af genoptræningsplan i korrespondanceformat. Henvisningstabel til pakkehenvisninger skal de kunne. De skal kunne ny erstatnings-cpr-nummerservice. Plus en række andre ting. Kurset afholdes september. Kiropraktorer kan nu modtage henvisninger på henvisningshotellet, og der er udarbejdet ny folder. a. Status på FMK i kommunerne v. Henriette Jakobsen, Odense Historik for PEM og FMK i kommunerne er følgende: Lov om receptserver og hjemmesygeplejens adgang til PEM i Nedjustering i bloktilskud til kommunerne pga. gevinster ved PEM i Ca. 30 % af den kommunale hjemmepleje har mulighed for at anvende PEM, og endnu færre gør det ( ). FMK og gevinster en del af økonomiforhandlingerne ( ). ABT-midler frigives til den centrale del af FMK i EOJ-systemerne marts FMK indgår i økonomiaftalen, gensidighedsaftale juni DUT genforhandles i Der er udarbejdet kravspecifikation. Aftaler om test er indgået med 3 kommuner (Aalborg, Hedensted og Assens). I september/oktober 2011 forventer KL at indgå aftale om procesunderstøttelse med konsulenthus. Den 28. oktober afholder KL og konsulenthus opstartsmøde med de 3 testkommuner og EOJ-leverandørerne. I udvikles FMKintegrationen i EOJ-systemerne. Ultimo 2012 forventer KL, at FMK testes i de 3 kommuner. Fra 2013 begynder kommunerne at anvende FMK. b. Status på kommunal repræsentation fra de 5 regioner i koordineringsgruppen v. Dorthe Skou Lassen og Henriette Jakobsen, Odense På sidste møde blev det vedtaget, at man ville øge den kommunale repræsentation i gruppen. Der er KKR-digitaliseringsnetværksmøde 29/9, hvor man afklarer, hvem der skal sidde med i 3

4 gruppen. 4. Tema: sundhed.dk præciseret fokus v. Glenn Leervad-Bjørn Sundhed.dk har været i luften siden Brugerne/kunderne har både gode og dårlige erfaringer med sundhed.dk. Sundhed.dk vil gerne trække en streg i sandet og kigge fremad, da meget af det er historie. Sundhed.dk er en integrationsplatform, som laver integration til alle tilgængelige datakilder og med en sikkerhedsinfrastruktur. Sundhed.dk har en brugergrænseflade, og der kommer ny og forbedret brugergrænseflade i december. Sundhed.dk har et CMS-system, som er en indholds- og informationsplatform til beslutningsstøtte. Har medarbejdere med kernekompetencer indenfor projektledelse, udvikling og drift af en integrationsplatform og web-portal. Portalen bygger på en moderne arkitektur. 3 lag sikrer større fleksibilitet. Der er multiple indgange (SOSI (snarest), digital signatur og NemID). Der foregår en differentiering af brugere, og hvad de må se. Der foregår en behandlingsrelation. Man kan også tilgå dele via samtykke. NSI s NPI og sikkerhedskomponenter tages i brug, når de er færdigudviklet og supplerer eller erstatter sundhed.dk s egne komponenter. Har afholdt seminar med sundhed.dk s styregruppe i starten af året. Der blev udarbejdet et præciseret fokus: Sundhed.dk skal primært understøtte kommunikationen mellem sundhedsvæsenet og borgere i de situationer, hvor der er tale om et konkret sundhedsforløb (af enhver type), eller hvor patienten er på vej ind i et sundhedsforløb. Det nye er, at data og indhold ikke blot skal vises, men indgå i sammenhænge og processer, så det understøtter sundhedssektoren og skaber værdi. Konsekvenserne er, at flere løsninger falder ud af scope, men i højere grad kan målrettes også temaer. Det gøres ved en bedre og mere entydig arbejdsdeling i forbindelse med it-løsninger, brugerinvolvering, indhold samt processer og specialister. Glenn præsenterede en skitse af arbejdsdeling mellem parterne og sekretariatet (it-løsninger). Skitsen beskriver 3 modeller 1) Framing/link, 2) ws-integration og 3) Fuldt modul. Model 1 er en nødløsning, eller hvis andet ikke giver mening fx lokale løsninger. Model 2 er referencemodellen den mest hensigtsmæssige. Model 3 er en kernefunktionalitet eller fælles løsning på tværs. Parterne tilvejebringer viden om den konkrete målgruppes behov, fx en bestemt type kroniker. Sundhed.dk tilvejebringer viden om den generelle brug af sundhed.dk (en portal) og brugernes behov og præferencer i relation til det. Indhold målrettes mhp. at understøtte patientens møde med sundhedsvæsnet og at lette den arbejdsbyrde i sundhedsvæsnet, der er forbundet med kommunikationen. Der er uændret arbejdsdeling i henhold til indholdsaftalerne. Organisatorisk har sundhed.dk udpeget løsningskonsulenter, som har samlet ansvar for kvaliteten af slutproduktet. Brugerkonsulenter her har man lavet et BrugerLab, så man kan afprøve løsningerne. Løsningsarkitekter. Hele teamet er sammen med kunden med til at udarbejde kravspecifikation. NSI ser gerne alle borgerrettede tjenester bygget direkte på sundhed.dk. Styregruppen vil gerne ind over, når der afviges fra standard -integrationsmetoden. I indeværende år trækker CMS-projektet interne ressourcer. Mangler API. Økonomi. I år fokuseres på løsninger med reduceret kvalitet af integrationer i form af framinger. Der samarbejdes med én leverandør. Der er netop underskrevet aftale med en leverandør, der kan levere for op til 1,5 mio. kr. konsulentbistand. Fra 2012 og frem: Fuld ordrebog og mange ønsker fra parterne. Basisvedligehold skal opprioriteres binder de fleste interne udviklingsressourcer. Mangler API. Økonomi. Løsningen er arbejdsdeling, løsningsarkitektteam, udvikling af API og rammeaftale med 5 leverandører. Ny og mere konkret opsplitning mellem vedligehold, planlagt videreudvikling og løbende afklaring af nye projekter/løsninger set fra udvikling. Et fast team tager sig af vedligehold og API er. Et team tager sig af planlagte projekter, og et team tager sig af afklaring af nye projekter. Herudover vil der være tværgående databaseadministrator og back office-funktioner. Arkitektrådet skal genoplives og skal koordinere strategisk og taktisk. Arkitektrådet består af løsningsarkitektteam og løsningsarkitekter fra parterne bag sundhed.dk. 4

5 Etablering af flere interregionale og nationale web-løsninger på samme platform. Maksimalt genbrug og stordriftsfordele kan udnyttes bedre. Ejerskab og kontrol placeres hos det offentlige. Sundhed.dk s anvendelsesmuligheder er patientdata, professionel kommunikation, information og beslutningsstøtte. Tingene er samlet ét sted og fuldt integreret i den for borgeren og klinikeren relevante kontekst. Glenn præsenterede skærmdump af ny brugergrænseflade. Jan undrer sig over, at de data, man som bruger søger frem, kun fylder ca. 1/3 af skærmen. Hvis sundhed.dk vinder sundhedsjournalen, er det meningen, at EOJ-, EPJ- og lægesystemerne kan tilgå den enten via sundhed.dk eller ved at trække oplysningerne via web-services. Glenn vil rigtig gerne kontaktes pr. mail, hvis man har spørgsmål, gode idéer eller andet vedr. sundhed.dk. 5. RSI-pejlemærke: Udbredelse af MC-meddelelser v. Lars Hulbæk Bilag: RSI-kommissorium + RSI-beslutning Kommissoriet er blevet godkendt med nogle enkelte kommentarer. Region Hovedstaden har det forbehold, at der internt i regionen skal afsættes kr. til ambulant epikrise. Region Sjælland skal kunne nå at anskaffe alle relevante systemer inden udgangen af 1. kvartal Evt. leverancer kan muligvis først ske med udgangen af 2. eller 3. kvartal. Lars præsenterede de 25 omfattede MC-standarder. Der er specielt fokus på henvisninger og sygehus-hjemmeplejeomådet. Milepæle i projektet: Kommissoriet er udarbejdet og godkendt 27/5. Business case udgår jf. RSIbestyrelsen. Projektstart 1. september 2011 pilotafprøvning af nye MedCom-standarder for hjemmepleje-sygehusområdet inden udgangen af 2011 samt anskaffelse af relevante kommunikationsmoduler i regionerne senest 1. kvartal Projektet slut 31. december Regionerne/kommunerne rundt: Sjælland: Deres forbehold var mere omfattende end beskrevet i referatet. I sidste uge blev der indgået et budgetforlig i regionen, så det ser ud til, at der er penge til det. Tidsplanen bliver dog svær at overholde. Bliver røde i 1. kvartal. Har sine spekulationer omkring fødselsanmeldelsen. Er også lidt spændt på MEDBIN. Ib mener, man bør lave en gennemgribende analyse af, hvad det er for nogle bilag. På kommuneområdet springer de på, lige så snart der er vellykkede resultater i nogle af de andre regioner og kommuner. Syddanmark: Booking i Sydvestjysk. På kommuneområdet er de meget kede af, at de ikke kan levere det, de har lovet. Regner med plejemeddelelserne til november. Har lige udskudt genoptræningsplanen til marts. Sender dog alle meddelelser i korrespondance. Det holder sig dog stadig indenfor milepælen om anskaffelse af modulerne i 1. kvartal Odense Kommune venter. Hovedstaden: Annette kan kontaktes vedr. investeringsdelen. Korrespondancen er ikke fuldt implementeret. Der køres pilot på kommunemeddelelser Hillerød Hospital og Halsnæs Kommune og der er hul igennem. Har haft lidt ekstra arbejde omkring kvitteringsdelen. Der er lavet et kæmpe arbejde på sygehusdelen med undervisningsmateriale m.m. Bookingsvar bliver specielt efterspurgt, efter der er indført central visitation. Alle hospitaler har en plan undtaget ét. Det virker i systemerne, men bliver ikke brugt, da man ikke kender det. Korrespondancemodulet findes i systemerne, men bliver ikke brugt særlig meget. Den bruges dog på Bornholm. Har også kørt projekt med sygehushenvisning til kommunal forebyggelse. Midtjylland: Er ved at implementere EPJ på alle somatiske og psykiatriske hospitaler. Vil kun udvikle standarderne i det nye system. Sygehus-hjemmeplejestandarderne kommer formentlig først med til september Fødselsanmeldelsen kommer forhåbentlig med i maj måned, men bliver muligvis også skudt til september. MEDBIN kommer også til september Korrespondancen findes i MidtEPJ, men der er lidt udfordringer med den. Hospitalerne vil gerne bruge dem, indtil kommunestandarderne er klar. Er ved at snakke om henvisninger fra vagtlæge til hospital, men det 5

6 ligger lidt sløjt pga. udfordringer med svar tilbage. Regionen har en aftale med kommunerne om, at standarderne er klar i 1. halvdel af Ib kunne oplyse, at man i sundhedsaftalerne har stillet krav om, at også privathospitaler skal følge aftalerne om elektronisk kommunikation, som er indgået i de enkelte sundhedsaftaler. Århus Kommune venter. Nordjylland: Får alle henvisninger ind elektronisk. Har udfordringer vedr. bilag. Der arbejdes på sagen. Kommunemeddelelserne skulle have været testet med Brønderslev Kommune denne uge, men det blev udsat. Forhåbentlig testes på mandag. Der er sendt breve ud til afdelingerne i går om, at man kan henvise til kiropraktorer. Lars spurgte, om der er brug for, at MedCom går tilbage til RSI og beder om noget backup mht. at sparke dørene ind på sygehusene. Thomas bemærkede, at det uden tvivl er en kæmpe organisatorisk udfordring at få udrullet hjemmepleje-sygehusmeddelelserne. Dorthe fortalte om forskellige hjælpeværktøjer, der er stillet til rådighed. Karin Glindtvad opfordrer til, at man i EOJ-systemerne så hurtigt som muligt får kigget på, om de oplysninger, man skal udveksle, er så opdaterede, som de bør være. Der skal foregå noget monitorering af området, men det kan på mange områder være svært at vurdere, hvad 100 % er. MedCom vil lave noget på området, men skal givetvis bruge regionernes hjælp til at identificere, hvilke SOR-koder monitoreringen skal laves på. 6. Øvrige MedCom7-projekter: Plan og status v. Jan Petersen Bilag: projektmonitorering Jan henviste til side 2, hvor man kan se status for de enkelte regioner. Sidst i oversigten er der en overordnet statistik på de forskellige meddelelser m.m. Jan beder om en tilbagemelding på projektmonitoreringen, hvordan den fungerer. Bruger I den? Thomas synes, det er en fin pulsmåler, som kan give anledning til at få rettet nogle misforståelser, og som kan skubbe lidt til regionerne. Tove Charlotte og Jens Henning synes også, den er god, og den er god til også at sende rundt internt i egen organisation. Helle synes, det er godt, at statistikkerne måler pr indbyggere, så Region Nordjylland ikke altid ligger nederst. Lars knyttede en kommentar til telemedicinområdet. Der skal ske en større ibrugtagning af teletolkning i andre regioner end Region Syddanmark, hvis man skal nå målet til slutningen af Nogle af de rare ABT-kroner bruges til frikøb af timer lokalt i regionerne til hjælp til udbredelse. Ib knyttede en kommentar til FMK. Der er igangsat udbredelse til lægepraksis, og der er afholdt systemvise møder i Region Syddanmark, Region Nordjylland og Region Hovedstaden. Det går rigtig godt. Ib er spændt på at se statistik om 2 mdr. Jens knyttede en kommentar til e-journal. Der er sket en fin stigning i brugen af e-journal, men Region Nordjylland og Region Hovedstaden kunne måske godt gøre lidt mere for at få e-journal udbredt. Der er sket en 3-dobling i anvendelsen det sidste år. I Region Sjælland er det kun lægerne, der har adgang til e-journal. Vi udleverer kassevis af gocards til sygehusene. Hvis en patient i Region Hovedstaden beder om kopi af deres journal, får de udleveret et gocard. Speciallægerne har ikke adgang endnu. Når de kommer på, vil der i første omgang ske skærpet logning, som medfører et brev til borgeren. Når en patient-behandlerrelationsløsning fra e-journal over i REFHOST er etableret, kan opslagenes relevans valideres. Jan knyttede en kommentar til de internationale projekter. Et nyt projekt Sustain er gået igennem med et budget på euro. Ib forklarede kort, hvad pakkehenvisningsprojektet går ud på. Projektet skal sættes i drift i løbet af efteråret. Der er lavet en prototype på det fra en leverandør, og det ser meget fornuftigt ud. De øvrige leverandører skal lave det på leverandørkursus i næste uge. 6

7 Der er tilsyneladende fejl i DGOP-statistikken. Antallet af GOP, og hvorvidt GOP modtages i DGOP- eller korrespondanceformat kræver sammenføring af flere forskellige lister fra VANS, og de sammenførte tal er ikke entydige. Dorthe arbejder videre med GOP-statistik. a. Regionsvis status fra kommunerne på kommuneprojekterne v. Dorthe Skou Lassen, Poul Christensen, Århus og Henriette Jakobsen, Odense Blev dækket under regionsrunden tidligere. Poul kunne bekræfte Dorthes tidligere kommentar i forhold til sundhedsaftalerne, som kan bruges som løftestang. Lars bemærker hertil, at vi i vores monitorering henholder os til RSI, NSI, økonomiaftaler m.m., men om vi også burde måle i forhold til sundhedsaftalerne. Det var der enighed om, ville være en god idé. Poul har spurgt rundt, og noget af det, der optager kommunerne, er digital borgeradgang. 7. MedCom8 v. Henrik Bjerregaard Jensen På MedCom-styregruppemødet 1/9 blev MedCom8 drøftet kort. Der vil blive afholdt ekstra styregruppemøde 3. november, hvor man specifikt vil snakke MedCom8. Henrik ridsede oplægget for styregruppen op, og det er meget en fortsættelse af MedCom7 med lidt nyt: 1) Kronikerprojekt, 2) E-journal/sundhedsjournal, 3) Kommuneprojekter, 4) FMK i lægepraksis, 5) Telemedicin, 6) Praksis- og laboratorieprojekter og 7) Internationale projekter. Kronikerprojektet indeholder RSI-pejlemærket, Region Syddanmarks og andre regioners kronikerprojekter, ABT-hjemmemonitoreringsprojektet og kommunekronikerdata og -forløb. E-journalprojektet indeholder videreførelse af e-journal og p-journal. Nye datakilder udgår formentlig, hvis sundhed.dk får sundhedsjournalen. Udbredt anvendelse af e-journal. Kommuneprojekter indeholder udbredelse af hjemmepleje-sygehusmeddelelser, udbredelse af genoptræningsplan, herunder borgeradgang, LÆ-blanketter kommune-/lægepraksisudbredelse samt fødselsanmeldelse. FMK indeholder udbredelse af FMK i lægepraksis. Telemedicin indeholder udbredelse af teletolkning på sygehusene, og hvad der ellers måtte komme. Praksis- og laboratorieprojekter indeholder udbredelse af sygehushenvisninger og udbredelse af laboratoriemedicin. Internationale projekter indeholder involvering af yderligere regioner og kommuner. Fra styregruppen kom der input til psykiatriområdet, rehabiliteringsplan og fødselsanmeldelsen, som vi i første omgang havde glemt. Jacob Boye Hansen opfordrer til, at man får hele MedCom-arbejdet til at hænge sammen med NSI s standardkatalog. Henrik kunne fortælle, at man selvfølgelig gør det. Det vil være den kommende governance-struktur fra NSI, der afgør, hvad der gælder og ikke gælder fremover. Jens Henning synes, man har begået en fejl med genoptræningsplanen. I stedet for at sende den fra punkt til punkt, burde den ligge på et hotel, hvor den er centralt tilgængelig, også når borgeren flytter til en ny kommune. Det ville også give rigtig god mening for borgeradgang til genoptræningsplanerne. Der er af MedComs styregruppe bevilget penge til et GOP-hotel for borgere i første omgang. Henriette har sendt en lang liste på vegne af en masse kommuner om ønsker til MedCom. Der er masser af ting at tage fat på. Erik synes, det er vigtigt at få diskuteret, hvad for en kommunikation, der bør være meddelelsesbaseret, og hvad for en kommunikation, der bør have en anden struktur. Henrik oplyser, at det er NSI, der bestemmer dette, men vi har selvfølgelig lov at komme med kvalificerede input hertil. 7

8 a. Tanker om indhold og forløb i MedCom8 v. Peter Pedersen, Region H. Peter har desværre meldt forfald pga. sygdom, men Jens Parker og Finn Roth Hansen har deltaget i møde i Region Hovedstaden. Der er sendt bilag ud med input fra Region Hovedstaden, som Jens Parker kort opridsede indholdet fra: Ensretning og standardisering af eksisterende data mhp. deling og SOR-adressering. Henrik pointerede, at NSI tager sig af det arkitektoniske, og SST tager sig af det indholdsmæssige. Finn kunne godt tænke sig en vision for, hvordan kommunikationen ser ud om 10 år. Én patient én journal. Karin fortæller, at samme data bruges i forskellig kontekst afhængig af, om man er ansat i en kommune eller på et sygehus fx funktionsevnevurderingen. Ib synes, det kunne være spændende at kigge på, at man fx genererer en henvisning uden indhold, og så kan behandleren selv via træk på strukturerede data komme frem til, hvad patienten skal behandles for. Thomas kunne godt ønske, at man i MedCom8 gør noget mere ud af leverandørcertificering samt overholdelse af spilleregler, og så burde MedCom have autoritet til at lukke leverandører ude eller inde. Jens Parker synes, det er fint at have en vision, men lige så vigtigt er det på vejen derhen at kigge på hver enkelt del, om det så passer ind i visionen, så det ikke bliver en masse enkeltstående løsninger, der hver især kun håndterer én ting. Jens Parker opfordrer til, at der udarbejdes notat inden næste styregruppemøde om, at man også gerne i MedCom8 vil kigge på visioner for området. Henrik spurgte, om vi skulle nedsætte en gruppe til at udarbejde notatet. Thomas foreslår, at man i MedCom8 kører en projektlinje, hvor man kigger på visioner og strategier. Glenn mener, det er vigtigt også at få input fra nogle af de parter, der ikke er her i dag fx RSI, NSI og Danske Regioner. Lars mener dog sagtens, vi kan udarbejde et notat ud fra de input, vi har fået i dag, og som vi også fik forud for MedCom7- perioden. Og så kunne man meget vel på det første koordineringsmøde i MedCom8 bruge halvdelen af mødet til at komme med brainstorm. Eller som fællesarrangementet den 15. december, hvor MedCom holder afslutning. Henrik synes, vi skal sende kronikerdatasættet version 0 ud til gruppen. Det er faktisk en meget ny tankegang. I Region Midtjylland arbejder de rigtig meget med GIS-kodning. Thomas opfordrer endnu engang til, at vi aftaler nogle spilleregler også i brugen af SOR og oprydning m.m. Der er en række brugere, som slet ikke er registreret i SOR, fx speciallæger og privathospitaler. Lars vil gerne vide, om det er noget, vi skal have med i bruttolisten i MedCom8, eller om det skal være en del af visionspapiret, eller om det blot er nogle praktiske problemer, vi skal løse. 8. Eventuelt v. Dorthe Skou Lassen Jens Henning: Hvad gør praksislægerne ved dokumentboks? Jens Parker fortæller, at de foreløbig ikke gør så meget. Finn fortæller, at med mindre man har et specielt system, kan man ikke initiere et dokument til en praktiserende læge. Man kan svare, hvis man har fået et dokument fra den praktiserende læge. 8