Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater."

Transkript

1 Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. 1 Sammenfatning Der er en statistisk signifikant positiv sammenhæng mellem opnåelse af et godt testresultat og elevernes oplevede trivsel i skolen Faglig trivsel er den af de fire differentierede trivselsindikatorer, der har den største effekt på testresultatet i de nationale test. Faglig trivsel har dog lidt større betydning for elevernes testresultater på mellemtrinnet end i udskolingen. Til sammenligning har social trivsel, støtte og inspiration i undervisningen samt ro og orden i klassen næsten den samme betydning på alle klassetrin. De elever som i høj grad oplever støtte og inspiration i undervisningen er ikke nødvendigvis de elever, der opnår et godt testresultat. Når sammenhængen mellem opnåelse af et godt testresultat og de fire trivselsindikatorer belyses i én samlet model, og der samtidig tages højde for elevernes sociale baggrund, er der fortsat en markant positiv sammenhæng mellem opnåelse af et godt testresultat og elevernes oplevede trivsel i skolen. Dog har social trivsel nu kun en betydning, om end beskeden, for elevernes testresultater i dansk i 4. klasse. Endelig skal det bemærkes, at elever, der ikke deltager i de nationale tests, trives knap så godt fagligt og socialt. Disse elever oplever dog i højere grad støtte og inspiration i undervisningen. I nedenstående figur 1 illustrereres de enkelte trivselsindeks' isolerede sammenhæng til resultatet i 15 kontrolleret for social baggrund.

2 Forudsagt sandsynlighed Side 2 af Sammenhængen mellem elevernes trivsel og resultatet i de nationale test i dansk. Sandsynligheden for at være god til dansk i % 9% 8% % % 5% 4% % % % % Trivselsscore Faglig trivsel Støtte og inspiration Social trivsel Ro og orden i klassen Note: Figuren illustrerer de enkelte trivselsindeks' isolerede sammenhæng til resultatet i 6. klasse 15 kontrolleret for social baggrund. Figuren viser, de forudsagte sandsynligheder for at være i kategorien god for en elev der er dreng, hvis herkomst er dansk, og hvor forældrenes højeste uddannelsesniveau er mellemlang videregående uddannelse. De øvrige trivselsindikatorer er fastholdt på niveau 3.

3 Side 3 af 2 Resultaterne af trivselsundersøgelsen Dette notat undersøger, sammenhængen mellem klasses elevernes oplevede trivsel i Folkeskolen og deres testresultater i dansk i 4., 6. og 8. klasse og i matematik i i de nationale tests. Besvarelserne på trivselsundersøgelsen er samlet i fire indikatorer, som måler henholdsvis elevernes oplevelse af faglig trivsel, social trivsel, støtte og inspiration i undervisningen og ro og orden i klassen. Alle spørgsmål er grupperet på en 1-5 skala, hvor 1 er ringest mulige trivsel og 5 er bedst mulige trivsel. Indikatorerne er beregnet som et gennemsnit af de spørgsmål, der indgår. Indikatorerne er defineret på følgende måde: Faglig trivsel omhandler elevens oplevelse af egne faglige evner, koncentrationsevne og problemløsningsevne. Social trivsel omhandler elevens opfattelse af klassen og fælleskabet, tilhørsforhold til skolen samt tryghed og mobning. Støtte og inspiration i undervisningen omhandler elevens oplevelse af medbestemmelse og motivation samt lærernes støtte og opbakning. Ro og orden i klassen omhandler elevenes oplevelse af ro og støj i klassen samt klasseledelse. Hertil er udarbejdet en samlet indikator Generel skoletrivsel, som samler de fire indikatorer. I tabel 1 i bilag 1 ses elevernes fordeling på de fire indikatorer samt på det samlede indikator Generel skoletrivsel. 3 Resultaterne af de nationale tests Elevernes resultater i de nationale test formidles på den normbaserede percentilskala fra 1 til. Fra og med foråret 15 er testresultaterne i dansk og matematik også præsenteret på en kriteriebaseret skala. I forlængelse af aftalen om et fagligt løft af Folkeskolen er der indført nationale mål for Folkeskolen med udgangspunkt i de nationale test. Disse måltal tager udgangspunkt i den kriteriebaserede tilbagemelding. De kriteriebaserede tilbagemeldinger indgår i de nationale resultatmål til opfølgning på folkeskolereformen, der trådte i kraft pr. 1. august 15: Mindst 8 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Andelen af elever med dårlige resultater i dansk og matematik skal reduceres år for år.

4 Side 4 af Elevdygtigheden i dansk og i matematik omsættes til en kriteriebaseret tilbagemelding på 6 niveauer, som det ses i tabel 2. Tabel 2. De seks faglige niveauer og sammenhæng til måltallene. Kriteriebaseret skala præstation Rigtig god præstation God præstation Jævn præstation Mangelfuld præstation Ikke tilstrækkelig præstation Nationale resultatmål Andelen af de allerdygtigste elever skal øges år for år Mindst 8 % af eleverne skal være gode til at læse og regne Andelen af elever med dårlige resultater skal reduceres år for år Tabel 3 viser elevernes fordeling i 15 i forhold til måltallene. Tabel 3. Elevernes nationale testresultat fordelt på fag Kriteriebaseret testresultater Klassetrin God 4. klasse 13 % 69 % 9 % 11 % 72 % 6 % 8. klasse % 77 % 12 % Matematik 14 % 74 % 8 % 4 Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater I dette afsnit undersøges det, om elevernes trivsel har en sammenhæng med elevernes testresultater i dansk 4., 6. og 8. klasse og i matematik 6. klasse. Indikatorerne undersøges først én efter én og derefter samlet via de tre nedenstående modeller: Model 1: Indikatorerne undersøges i en univariat analyse. Model 2. Indikatorerne undersøges sammen med elevernes baggrundsvariable: køn, herkomst og forældrenes højeste fuldførte uddannelse. Model 3: Indikatorerne undersøges sammen med elevernes baggrundsvariable og interaktionsled. Nærværende analyse centrerer sig omkring eleverne med gode testresultater i dansk og matematik. Analyserne er også foretaget for eleverne med dårlige og fremragende testresultater. Disse analysers resultater bekræfter stort set resultaterne for eleverne med gode testresultater. De steder, hvor resultaterne af analyserne for eleverne med dårlige og fremragende testresultater afviger, vil dette blive beskrevet i analyserne. De følgende afsnit præsenterer resultaterne af de logistiske regressionsanalyser.

5 Side 5 af 4.1 Faglig trivsel I figur ses fordelingen af elevernes testresultater i dansk og matematik i forhold til elevernes faglige trivsel. Figur Elevernes testresultater i dansk 4. klasse fordelt efter elevernes faglige trivsel (procent) gennemsnit er kategoriseret i fire intervaller: 1,-2, (ringest mulig trivsel); 2,1-3,; 3,1-4,; 4,1-5, (bedst mulig trivsel). Figur Elevernes testresultater i dansk fordelt efter elevernes faglige trivsel (procent) gennemsnit er kategoriseret i fire intervaller: 1,-2, (ringest mulig trivsel); 2,1-3,; 3,1-4,; 4,1-5, (bedst mulig trivsel).

6 Side 6 af Figur Elevernes testresultater i dansk 8. klasse fordelt efter elevernes faglige trivsel (procent) gennemsnit er kategoriseret i fire intervaller: 1,-2, (ringest mulig trivsel); 2,1-3,; 3,1-4,; 4,1-5, (bedst mulig trivsel). Figur Elevernes testresultater i matematik fordelt efter elevernes faglige trivsel (procent) gennemsnit er kategoriseret i fire intervaller: 1,-2, (ringest mulig trivsel); 2,1-3,; 3,1-4,; 4,1-5, (bedst mulig trivsel).

7 Forudsagt sandsynlighed Side 7 af Mindst 8 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Der er en statistisk signifikant positiv sammenhæng mellem sandsynligheden for at være god til dansk i henholdsvis 4., 6. og 8. klasse samt at være god til matematik i og elevens oplevelse af faglig trivsel. Denne sammenhæng er også statistisk signifikant efter der er taget højde for elevernes køn, herkomst og forældrenes uddannelsesniveau. Som det ses i tabel 1 i bilag 3 er styrken af sammenhængen mellem faglig trivsel på sandsynligheden for at være god til dansk svagt faldende med elevens klassetrin. Dvs. sammenhængen er stærkest for elever på mellemtrinnet i forhold til elever i udskolingen. Sammenhængen er blevet testet for evt. interaktionsled mellem faglig trivsel og baggrundsvariablene. Der ses enkelte svage ikkeentydige sammenhænge mellem faglig trivsel og nogle af baggrundsvariablene, som ikke har nogen betydning for analysens overordnede resultater. Figur viser sammenhængen mellem faglig trivsel og sandsynligheden for at være i kategorien god i dansk 4., 6. og 8. klasse og matematik 6. klasse. Figur Sammenhæng mellem faglig trivsel og sandsynligheden for at være god % 9% 8% % % 5% 4% % % % % Faglig trivsel Læsning 4. klasse Læsning 8. klasse Læsning Matematik Note: Figuren viser de forudsagte sandsynligheder for at være i kategorien god for en elev der er dreng, hvis herkomst er dansk, og hvor forældrenes højeste uddannelsesniveau er mellemlang videregående uddannelse.

8 Side 8 af Tabel Model 1, 2 og 3 gode testresultater 4. klasse 8. klasse Matematik Faglig trivsel - model 1: SIG.(+) SIG.(+) SIG.(+) SIG.(+) Faglig trivsel - model 2¹: SIG.(+) SIG.(+) SIG.(+) SIG.(+) Faglig trivsel - model 3¹: SIG.(+) SIG.(+) SIG.(+) SIG.(+) Note: ¹ Korrigeret for elevernes køn, herkomst og forældrenes uddannelsesniveau. SIG. = sammenhængen er statistik signifikant på et 95 % sikkerhedsniveau p<,5. (+) og (-) henviser til om sammenhængen er positiv eller negativ. 4.2 Social trivsel I figur ses fordelingen af elevernes testresultater i dansk og i matematik i forhold til elevernes sociale trivsel. Figur Elevernes testresultater i dansk 4. klasse fordelt efter elevernes sociale trivsel (procent) gennemsnit er kategoriseret i fire intervaller: 1,-2, (ringest mulig trivsel); 2,1-3,; 3,1-4,; 4,1-5, (bedst mulig trivsel).

9 Side 9 af Figur Elevernes testresultater i dansk fordelt efter elevernes sociale trivsel (procent) gennemsnit er kategoriseret i fire intervaller: 1,-2, (ringest mulig trivsel); 2,1-3,; 3,1-4,; 4,1-5, (bedst mulig trivsel). Figur Elevernes testresultater i dansk 8. klasse fordelt efter elevernes sociale trivsel (procent) gennemsnit er kategoriseret i fire intervaller: 1,-2, (ringest mulig trivsel); 2,1-3,; 3,1-4,; 4,1-5, (bedst mulig trivsel).

10 Side af Figur Elevernes testresultater i matematik fordelt efter elevernes sociale trivsel (procent) gennemsnit er kategoriseret i fire intervaller: 1,-2, (ringest mulig trivsel); 2,1-3,; 3,1-4,; 4,1-5, (bedst mulig trivsel) Mindst 8 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Der er en statistisk signifikant positiv sammenhæng mellem sandsynligheden for at være god til dansk i henholdsvis 4., 6. og 8. klasse samt at være god til matematik i og elevens oplevelse af sociale trivsel. Denne sammenhæng er også statistisk signifikant efter der er taget højde for elevernes køn, herkomst og forældrenes uddannelsesniveau. Sammenhængen er blevet testet for evt. interaktionsled mellem social trivsel og baggrundsvariablene Der ses ingen sammenhænge mellem social trivsel og baggrundsvariablene. Figur viser sammenhængen mellem social trivsel og sandsynligheden for at opfylde kriteriet god i dansk 4., 6. og 8. klasse og matematik.

11 Forudsagt sandsynlighed Side 11 af Figur Sammenhæng mellem social trivsel og sandsynligheden for at være god % 9% 8% % % 5% 4% % % % % Social trivsel Læsning 4. klasse Læsning 8. klasse Læsning Matematik Note: Figuren viser de forudsagte sandsynligheder for at være i kategorien god for en elev der er dreng, hvis herkomst er dansk, og hvor forældrenes højeste uddannelsesniveau er mellemlang videregående uddannelse. Tabel Model 1, 2 og 3 gode testresultater 4. klasse 8. klasse Matematik Social trivsel - model 1: SIG.(+) SIG.(+) SIG.(+) SIG.(+) Social trivsel - model 2¹: SIG.(+) SIG.(+) SIG.(+) SIG.(+) Social trivsel - model 3¹: SIG.(+) SIG.(+) SIG.(+) SIG.(+) Note: ¹ Korrigeret for elevernes køn, herkomst og forældrenes uddannelsesniveau. SIG. = sammenhængen er statistik signifikant på et 95 % sikkerhedsniveau p<,5. (+) og (-) henviser til om sammenhængen er positiv eller negativ. 4.3 Støtte og inspiration i undervisningen I figur ses fordelingen af elevernes testresultater i dansk og i matematik i forhold til elevernes oplevelse af støtte og inspiration.

12 Side 12 af Figur Elevernes testresultater i dansk 4. klasse fordelt efter oplevelsen af støtte og inspiration i undervisningen (procent) gennemsnit er kategoriseret i fire intervaller: 1,-2, (ringest mulig trivsel); 2,1-3,; 3,1-4,; 4,1-5, (bedst mulig trivsel). Figur Elevernes testresultater i dansk fordelt efter oplevelsen af støtte og inspiration i undervisningen (procent) gennemsnit er kategoriseret i fire intervaller: 1,-2, (ringest mulig trivsel); 2,1-3,; 3,1-4,; 4,1-5, (bedst mulig trivsel).

13 Side 13 af Figur Elevernes testresultater i dansk 8. klasse fordelt efter oplevelsen af støtte og inspiration i undervisningen (procent) gennemsnit er kategoriseret i fire intervaller: 1,-2, (ringest mulig trivsel); 2,1-3,; 3,1-4,; 4,1-5, (bedst mulig trivsel). Figur Elevernes testresultater i matematik fordelt efter oplevelsen af støtte og inspiration i undervisningen (procent) gennemsnit er kategoriseret i fire intervaller: 1,-2, (ringest mulig trivsel); 2,1-3,; 3,1-4,; 4,1-5, (bedst mulig trivsel).

14 Forudsagt sandsynlighed Side 14 af Mindst 8 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Der er en statistisk signifikant positiv sammenhæng mellem sandsynligheden for at være god til dansk i henholdsvis 4., 6. og 8. klasse samt at være god til matematik i og elevens oplevelse af støtte og inspiration i undervisningen. Denne sammenhæng er også statistisk signifikant efter der er taget højde for elevernes køn, herkomst og forældrenes uddannelsesniveau. Det er primært på trivselsscoren (1-2) og (2-3), at sammenhængen er stærkest. Sammenhængen er blevet testet for evt. interaktionsled mellem støtte og inspiration i undervisningen og baggrundsvariablene. Der ses enkelte svage ikke-entydige sammenhænge mellem støtte og inspiration og nogle af baggrundsvariablene, som ikke har nogen betydning for analysens overordnede resultater. Figur viser sammenhængen mellem faglig trivsel og sandsynligheden for at være i kategorien god i dansk 4., 6. og 8. klasse og matematik. Figur Sammenhæng mellem støtte og inspiration i undervisningen og sandsynligheden for at være god % 9% 8% % % 5% 4% % % % % Støtte og inspiration Læsning 4. klasse Læsning 8. klasse Læsning Matematik Note: Figuren viser de forudsagte sandsynligheder for at være i kategorien god for en elev der er dreng, hvis herkomst er dansk, og hvor forældrenes højeste uddannelsesniveau er mellemlang videregående uddannelse.

15 Side 15 af Tabel Model 1, 2 og 3 gode testresultater 4. klasse 8. klasse Matematik Støtte og inspiration - model 1: SIG.(+) SIG.(+) SIG.(+) SIG.(+) Støtte og inspiration - model 2¹: SIG.(+) SIG.(+) SIG. (+) SIG.(+) Støtte og inspiration - model 3¹: SIG.(+) SIG.(+) SIG.(+) SIG.(+) Note: ¹ Korrigeret for elevernes køn, herkomst og forældrenes uddannelsesniveau. SIG. = sammenhængen er statistik signifikant på et 95 % sikkerhedsniveau p<,5. (+) og (-) henviser til om sammenhængen er positiv eller negativ. 4.4 Ro og orden i klassen I figur ses fordelingen af elevernes testresultater i dansk og i matematik i forhold til elevernes oplevelse af ro og orden i klassen. Figur Elevernes testresultater i dansk 4. klasse fordelt efter elevernes oplevelse af ro og orden (procent) gennemsnit er kategoriseret i fire intervaller: 1,-2, (ringest mulig trivsel); 2,1-3,; 3,1-4,; 4,1-5, (bedst mulig trivsel).

16 Side 16 af Figur Elevernes testresultater i dansk fordelt efter elevernes oplevelse af ro og orden (procent) gennemsnit er kategoriseret i fire intervaller: 1,-2, (ringest mulig trivsel); 2,1-3,; 3,1-4,; 4,1-5, (bedst mulig trivsel). Figur Elevernes testresultater i dansk 8. klasse fordelt efter elevernes oplevelse af ro og orden (procent) gennemsnit er kategoriseret i fire intervaller: 1,-2, (ringest mulig trivsel); 2,1-3,; 3,1-4,; 4,1-5, (bedst mulig trivsel).

17 Side 17 af Figur Elevernes testresultater i matematik fordelt efter elevernes oplevelse af ro og orden (procent) gennemsnit er kategoriseret i fire intervaller: 1,-2, (ringest mulig trivsel); 2,1-3,; 3,1-4,; 4,1-5, (bedst mulig trivsel) Mindst 8 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Der er en statistisk signifikant positiv sammenhæng mellem sandsynligheden for at være god til dansk i henholdsvis 4., 6. og 8. klasse samt at være god til matematik i og elevens oplevelse af ro og orden i klassen Denne sammenhæng er også statistisk signifikant efter der er taget højde for elevernes køn, herkomst og forældrenes uddannelsesniveau. Sammenhængen er blevet testet for evt. interaktionsled mellem faglig trivsel og baggrundsvariablene. Der ses enkelte svage ikke-entydige sammenhænge mellem faglig trivsel og nogle af baggrundsvariablene, som ikke har nogen betydning for analysens overordnede resultater. Figur viser sammenhængen mellem faglig trivsel og sandsynligheden for at være i kategorien god i dansk 4., 6. og 8. klasse og matematik.

18 Forudsagt sandsynlighed Side 18 af Figur Sammenhæng mellem ro og orden og sandsynligheden for at være god % 9% 8% % % 5% 4% % % % % Ro og orden Læsning 4. klasse Læsning 8. klasse Læsning Matematik Note: Figuren viser de forudsagte sandsynligheder for at være i kategorien god for en elev der er dreng, hvis herkomst er dansk, og hvor forældrenes højeste uddannelsesniveau er mellemlang videregående uddannelse. Tabel Model 1, 2 og 3 gode testresultater 4. klasse 8. klasse Matematik Ro og orden - model 1: SIG.(+) SIG.(+) SIG.(+) SIG.(+) Ro og orden - model 2¹: SIG.(+) SIG.(+) SIG. (+) SIG.(+) Ro og orden - model 3¹ SIG.(+) SIG.(+) SIG.(+) SIG.(+) Note: ¹ Korrigeret for elevernes køn, herkomst og forældrenes uddannelsesniveau. SIG. = sammenhængen er statistik signifikant på et 95 % sikkerhedsniveau p<,5. (+) og (-) henviser til om sammenhængen er positiv eller negativ. 4.5 Generel skoletrivsel I figur ses fordelingen af elevernes testresultater i dansk og i matematik i forhold til elevernes generelle skoletrivsel.

19 Side 19 af Figur Elevernes testresultater i dansk 4. klasse fordelt efter elevernes generelle skoletrivsel (procent) gennemsnit er kategoriseret i fire intervaller: 1,-2, (ringest mulig trivsel); 2,1-3,; 3,1-4,; 4,1-5, (bedst mulig trivsel). Figur Elevernes testresultater i dansk fordelt efter elevernes generelle skoletrivsel (procent) gennemsnit er kategoriseret i fire intervaller: 1,-2, (ringest mulig trivsel); 2,1-3,; 3,1-4,; 4,1-5, (bedst mulig trivsel).

20 Side af Figur Elevernes testresultater i dansk 8. klasse fordelt efter elevernes generelle skoletrivsel (procent) gennemsnit er kategoriseret i fire intervaller: 1,-2, (ringest mulig trivsel); 2,1-3,; 3,1-4,; 4,1-5, (bedst mulig trivsel). Figur Elevernes testresultater i matematik fordelt efter elevernes generelle skoletrivsel (procent) gennemsnit er kategoriseret i fire intervaller: 1,-2, (ringest mulig trivsel); 2,1-3,; 3,1-4,; 4,1-5, (bedst mulig trivsel).

21 Side 21 af Mindst 8 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Der er en statistisk signifikant positiv sammenhæng mellem sandsynligheden for at være god til dansk i henholdsvis 4., 6. og 8. klasse samt at være god til matematik i og generel skoletrivsel. Denne sammenhæng er også statistisk signifikant efter der er taget højde for elevernes køn, herkomst og forældrenes uddannelsesniveau. Sammenhængen er blevet testet for evt. interaktionsled mellem faglig trivsel og baggrundsvariablene. Der ses enkelte svage ikke-entydige sammenhænge mellem faglig trivsel og nogle af baggrundsvariablene, som ikke har nogen betydning for analysens overordnede resultater. Tabel Model 1, 2 og 3 gode testresultater 4. klasse 8. klasse Matematik Generel skoletrivsel - model 1: SIG.(+) SIG.(+) SIG.(+) SIG.(+) Generel skoletrivsel - model 2¹: SIG.(+) SIG.(+) SIG. (+) SIG.(+) Generel skoletrivsel - model 3¹: SIG.(+) SIG.(+) SIG.(+) SIG.(+) Note: ¹ Korrigeret for elevernes køn, herkomst og forældrenes uddannelsesniveau. SIG. = sammenhængen er statistik signifikant på et 95 % sikkerhedsniveau p<,5. (+) og (-) henviser til om sammenhængen er positiv eller negativ. 4.6 Samlet model I den samlede model indføres de fire indikatorer samlet. Det skal bemærkes, at de fire trivselsindikatorer korrelerer forholdsvist højt med hinanden. Korrelationen falder med elevernes klassetrin, så den er stærkest på mellemtrinnet og svagest i udskolingen. Se korrelationsmatricerne i bilag 4 for mere information om, hvordan indikatorerne korrelerer indbyrdes. Det skal bemærkes, at nedenstående samlede model skal fortolkes med afsæt i, at effekten af faglig trivsel er stærk og højt korreleret med de tre andre indikatorer, og faglig trivsel sluger en del af de andre indikatorers forklaringskraft i de samlede modeller. Dette betyder dog ikke, at de andre indikatorer ikke har betydning for dansk i 6. og 8. klasse og matematik i. Som det ses i de tidligere afsnit har alle fire indikatorer forklaringskraft i modeller, hvor de inddrages hver for sig Mindst 8 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Der er en statistisk signifikant sammenhæng mellem sandsynligheden for at være god til dansk i henholdsvis 4., 6. og 8. klasse samt være god til matematik i og de fire indikatorer. Når sammenhængene korrigeres for elevernes køn, herkomst og forældrenes uddannelse forsvinder sammenhængen mellem social trivsel og elevernes testresultater i dansk 6. og 8. klasse og matematik. Sammenhængen er stadig signifikant

22 Side 22 af for dansk 4. klasse. Dvs. social trivsel har stadig en selvstændig betydning blandt de yngre elever på mellemtrinnet, mens betydningen mindskes for elever på 6. og 8. klassetrin. Forholdet mellem de fire trivselsindikatorer og elevernes testresultater er forskellig for gruppen af elever med gode resultater og gruppen af elever med fremragende testresultater. Sammenhængen mellem social trivsel og elevernes fremragende testresultater er ikke signifikant i model 1 for matematik i. Der er derfor ikke en selvstændig sammenhæng mellem social trivsel og et fremragende testresultater i matematik, når der tages hensyn til de andre indikatorer. Ved korrigering for elevernes køn, etnicitet og forældrenes uddannelse i model 2 forsvinder sammenhængen mellem støtte og inspiration i undervisningen og elevernes fremragende testresultater i matematik også, samt sammenhængen mellem ro og orden og elevernes fremragende testresultater for 8. klasse. Dvs. støtte og inspiration i undervisningen har stadig en selvstændig betydning blandt de elever med et fremragende testresultater i 4, 6. og 8. klasse, mens betydningen mindskes for eleverne med et fremragende testresultater i matematik. Ro og orden har stadig en selvstændig betydning for de yngre elever, mens betydningen mindskes for de ældre elever. Styrken af sammenhængen mellem elevernes oplevede faglige trivsel sandsynligheden for at være god til dansk er stadig faldende med elevens klassetrin. Dvs. faglig trivsel har størst betydning for elever på mellemtrinnet i forhold til elever i udskolingen, også når der tages højde for de resterende indikatorer og elevernes baggrundsvariable. Styrken af sammenhængen mellem elevernes oplevede sociale trivsel i dansk i 4. klasse på sandsynligheden for at være god til dansk er meget beskeden. De lineære modeller viser modsat, at effekten af social trivsel er insignifikant for dansk 4. klasse, og effekten af social trivsel er signifikant men negativ for dansk, dansk 8. klasse og matematik. Effekten er også her meget beskeden. Styrken af sammenhængen mellem elevernes oplevede støtte og inspiration i undervisningen på sandsynligheden for at være god til dansk er stort ens på tværs af klassetrinene. Retningen på sammenhængen ændrer karakter, når der tages højde for de resterende indikatorer og elevernes baggrundsvariable. Elever, der oplever støtte og inspiration i undervisningen har nu en lavere sandsynlighed for at være gode til dansk og matematik. Styrken af sammenhængen mellem elevernes oplevede ro og orden i klassen på sandsynligheden for at være god til dansk er stort ens på tværs af klassetrinene. Figurerne viser sammenhængene mellem de fire trivselsindikatorer og sandsynligheden for at være i kategorien god i dansk 4., 6. og 8. klasse og matematik.

23 Forudsagt sandsynlighed Forudsagt sandsynlighed Side 23 af Figur Sammenhænge mellem de fire trivselsindikatorer og sandsynligheden for at være god i dansk 4. klasse % 9% 8% % % 5% 4% % % % % Trivselsscore Faglig trivsel Social trivsel Støtte og inspiration i undervisningen Ro og orden i klassen Note: Figuren viser de forudsagte sandsynligheder for at være i kategorien god for en elev der er dreng, hvis herkomst er dansk, og hvor forældrenes højeste uddannelsesniveau er mellemlang videregående uddannelse. De øvrige trivselsindikatorer er fastholdt på niveau 3. Figur Sammenhænge mellem de fire trivselsindikatorer og sandsynligheden for at være god i dansk % 9% 8% % % 5% 4% % % % % Faglig trivsel Social trivsel Støtte og inspiration i undervisningen Ro og orden i klassen Trivselsscore Note: Figuren viser de forudsagte sandsynligheder for at være i kategorien god for en elev der er dreng, hvis herkomst er dansk, og hvor forældrenes højeste uddannelsesniveau er mellemlang videregående uddannelse. De øvrige trivselsindikatorer er fastholdt på niveau 3.

24 Forudsagt sandsynlighed Forudsagt sandsynlighed Side 24 af Figur Sammenhænge mellem de fire trivselsindikatorer og sandsynligheden for at være i kategorien god, dansk 8. klasse % 9% 8% % % 5% 4% % % % % Trivselsscore Faglig trivsel Social trivsel Støtte og inspiration i undervisningen Ro og orden i klassen Note: Figuren viser de forudsagte sandsynligheder for at være i kategorien god for en elev der er dreng, hvis herkomst er dansk, og hvor forældrenes højeste uddannelsesniveau er mellemlang videregående uddannelse. De øvrige trivselsindikatorer er fastholdt på niveau 3. Figur Sammenhænge mellem de fire trivselsindikatorer og sandsynligheden for at være god i matematik % 9% 8% % % 5% 4% % % % % Trivselsscore Faglig trivsel Social trivsel Støtte og inspiration i undervisningen Ro og orden i klassen Note: Figuren viser de forudsagte sandsynligheder for at være i kategorien god for en elev der er dreng, hvis herkomst er dansk, og hvor forældrenes højeste uddannelsesniveau er mellemlang videregående uddannelse. De øvrige trivselsindikatorer er fastholdt på niveau 3.

25 Side 25 af Tabel 4.6. Samlet model 1, 2 og 3 gode testresultater 4. klasse 8. klasse Matematik Samlet model - model 1: Faglig trivsel SIG.(+) SIG.(+) SIG.(+) SIG.(+) Social trivsel SIG.(+) SIG.(-) SIG.(-) SIG.(+) Støtte og inspiration SIG.(-) SIG.(-) SIG.(-) SIG.(-) Ro og orden SIG.(+) SIG.(+) SIG.(+) SIG.(+) Samlet model - model 2¹: Faglig trivsel SIG.(+) SIG.(+) SIG.(+) SIG.(+) Social trivsel SIG.(+) Støtte og inspiration SIG.(-) SIG.(-) SIG.(-) SIG.(-) Ro og orden SIG.(+) SIG.(+) SIG.(+) SIG.(+) Note: ¹ Korrigeret for elevernes køn, herkomst og forældrenes uddannelsesniveau. SIG. = sammenhængen er statistik signifikant på et 95 % sikkerhedsniveau p<,5. (+) og (-) henviser til om sammenhængen er positiv eller negativ.

26 Side 26 af Faglig trivsel Social trivsel Støtte og inspiration Ro og orden Generel skoletrivsel 5 Bilag 5.1 Bilag 1 - Tabel 1. Indikator 1-4 og 9 fordelt på klassetrin i (%) Elever med testresultat (N=47.674) 4. klasse 8. klasse Elever uden Elever med Elever uden Elever med testresultat testresultat testresultat testresultat (N=1.197) (N=45.173) (N=782) (N=41.2) Elever uden testresultat (N=95) Trivselsindeks Total Total Total Total Total Noter: Kategorien Elever med testresultat henviser til de elever, der har deltaget i trivselsundersøgelsen og har resultater fra de nationale tests i 4., 6. eller 8. klasse i foråret 15. Kategorien Elever uden testresultat, henviser til de elever, der har deltaget i trivselsundersøgelsen, men ikke har resultater fra de nationale tests i 4., 6. eller 8. klasse i foråret 15. Alle spørgsmål er grupperet på en 1-5 skala, hvor 1 er meget lav trivsel og 5 er meget høj trivsel. Eleverne er opdelt i to grupper. Den første gruppe, Elever med testresultat, er de elever, der har deltaget i trivselsundersøgelsen og som har resultater fra de nationale tests i 4., 6. eller 8. klasse i foråret 15. Den anden gruppe, Elever uden testresultat, er de elever, der har deltaget i trivselsundersøgelsen, men ikke har resultater fra de nationale tests i 4., 6. eller 8. klasse i foråret 15. Der er statistisk signifikant forskel (p<,1) på trivslen mellem de elever, der har deltager i de nationale tests og de der ikke har.

27 Side 27 af Der ses en generel tendens til at elever, der deltager i de nationale tests i højere grad oplever, at de trives fagligt og socialt. Til gengæld oplever de i mindre grad støtte og inspiration i undervisningen i 6. og 8. klasse. Det skal dog bemærkes, at langt de fleste (98 %) af de elever, der har deltaget i trivselsundersøgelsen også har deltaget i de nationale tests. 5.2 Bilag 2 den statistiske model Trivselsmålingen blev gennemført blandt eleverne i børnehaveklassen og på klassetrin på alle folkeskoler og kommunale specialskoler i foråret 15. Denne analyse tager udgangspunkt i trivselsmålingen der er udført blandt elever i klasse, hvor de har besvaret 4 spørgsmål. 39 ud af de 4 spørgsmål i undersøgelsen for klassetrin har fem svaralternativer mens et enkelt er på en firepunktsskala. Indikatorerne er beregnet som gennemsnittet af de spørgsmål, der indgår, og er således også på en skala fra 1 til 5. I de følgende analyser er trivselsindikatorerne grupperet på samme måde som i præsentationen i LIS: 1 (1-2), 2 (2,1-3), 3 (3,1-4) og 4 (4,1-5). En multipel logistisk regression gør det muligt at elaborere for flere forklarende mellem- og bagvedliggende variable, samtidig med at der testes for mulige sammenhænge mellem disse variable. På denne baggrund er det derfor muligt at opstille og teste komplekse statistiske modeller som kan bidrage med viden om sammenhængen mellem elevernes trivsel og deres testresultater i de nationale tests. Sammenhængene undersøges ved anvendelse af en logistisk regressions model, hvor testresultatet udtrykt på den kriteriebaserede skala er den afhængige og trivselsresultaterne udtrykt ved de fire differentierede indikatorer, er de uafhængige variable. Formlen for den logistiske regressionsmodel: Logit[P(y = 1)] = α + βx I formlen angiver α skæringen med y-aksen og β-værdierne angiver hældningskoefficienterne for de forskellige forklarende variable. Alle de forklarende variable i den statistiske model er kategoriske. Der skelnes derfor mellem om variablen samlet set er signifikant eller om de enkelte kategorier i variablen er signifikant. De forklarende variable vurderes til at være signifikante i analysen, når variablen samlet set er signifikant på et 95 % sikkerhedsniveau p<,5 i en type III test. Oddsratio være målet for, hvor stor betydning trivselsindikatorerne har for elevernes testresultater. For to af indikatorerne, ro og orden i klassen og generel skoletrivsel, kan sammenhængen ikke beregnes, om elevernes bedste testresultater er forskelig for indvandrere, efterkommere og danskere i dansk 4. og 6. klasse, da gruppen af elever, der er efterkommere af indvandrere, som ikke

28 Side 28 af oplever trivsel (svarmulighed 1 og 2), er meget lille. Derfor er kategorierne indvandrer og efterkommer i den forklarende variabel herkomst i disse logistiske regressionsanalyser slået sammen til en dikotom variabel, indvandrer/efterkommer og dansk. Robusthedstest med lineære modeller For at teste robustheden af modellerne er alle analyser også udført med en alternativ afhængig variabel. Denne variabel er et standardiseret mål for elevernes dygtighed målt på en metrisk skala. Derfor er de supplerende analyser udført med lineær regression. Generelt viser analyserne med den metriske afhængige variabel de samme resultaterne som de logistiske regressioner. Der er dog nogle få tilfælde, hvor resultaterne fra de lineære modeller adskiller sig fra resultaterne fra de logistiske modeller: Tabel model 3: I analysen af effekten af støtte og inspiration i undervisningen viser de lineære modeller ikke, at der er signifikante forskelle mellem effekten af støtte og inspiration for drenge og piger i dansk 8. klasse. Der er altså ikke en signifikant interaktionseffekt mellem støtte og inspiration og køn. Tabel 4.6. model 2: I analysen af den samlede model, hvor alle fire trivselsindikatorer inddrages samtidig, viser de lineære modeller, at effekten af social trivsel er insignifikant for dansk 4. klasse. For dansk, dansk 8. klasse og matematik er effekten af social trivsel signifikant men negativ. Effekten er dog meget beskeden. 5.3 Bilag 3 - oddsratioværdier Faglig trivsel - model 2: gode testresultater Indikator Trivselsindeks 4. klasse 8. klasse Matematik Faglig 2-3 2,2 [1,6;2,8] 1,8 [1,4;2,3] 1,5 [1,2;1,9] 1,6 [1,2;2,] trivsel 3-4 4,6 [3,5;6,] 4,4 [3,4;5,8] 3,9 [3,1;4,9] 4,3 [3,3;5,5] 4-5 9,5 [7,2;12,3] 9,9 [7,5;12,9],4 [8,3;13,1] 9,8 [7,6;12,8] Note: Korrigeret for elevernes køn, etnicitet og forældrenes uddannelsesniveau. Social trivsel - model 2: gode testresultater Indikator Trivselsindeks 4. klasse 8. klasse Matematik Social 2-3 1,3 [1,;1,6] 1,2 [,9;1,5] 1,1 [,8;1,4] 1,3 [1,;1,7] trivsel 3-4 1,6 [1,3;2,] 1,5 [1,2;1,9] 1,5 [1,1;1,9] 1,8 [1,4;2,3] 4-5 2,4 [2,;3,] 2,1 [1,7;2,7] 1,9 [1,5;2,6] 2,5 [2,;3,2] Note: Korrigeret for elevernes køn, etnicitet og forældrenes uddannelsesniveau.

29 Side 29 af Støtte og inspiration - model 2: gode testresultater Indikator Støtte og inspiration Trivselsindeks 4. klasse 8. klasse Matematik ,5 [1,3;1,7] 1,4 [1,3;1,6] 1,5 [1,4;1,7] 1,4 [1,3;1,6] 3-4 1,8 [1,7;2,1] 1,6 [1,5;1,8] 1,8 [1,6;1,9] 1,7 [1,6;1,9] 4-5 1,9 [1,7;2,1] 1,5 [1,4;1,7] 1,6 [1,4;1,9] 1,8 [1,6;2,] Note: Korrigeret for elevernes køn, etnicitet og forældrenes uddannelsesniveau. Ro og orden - model 2: gode testresultater Indikator Trivselsindeks 4. klasse 8. klasse Matematik Ro og 2-3 1,6 [1,4;2,] 1,3 [1,1;1,6] 1,2 [1,;1,5] 1,3 [1,1;1,6] orden 3-4 2,4 [2,;2,8] 1,9 [1,6;2,3] 2, [1,7;2,5] 2, [1,6;2,4] 4-5 2,8 [2,3;3,3] 2,3 [1,9;2,8] 2,5 [2,;3,1] 2,3 [1,9;2,8] Note: Korrigeret for elevernes køn, etnicitet og forældrenes uddannelsesniveau. Samlet model - model 2: gode testresultater Indikator Trivselsindeks 4. klasse 8. klasse Matematik Faglig 2-3 2,1 [1,6;2,8] 1,8 [1,4;2,4] 1,5 [1,2;1,] 1,6 [1,2;2,] trivsel 3-4 4,6 [3,4;6,] 4,8 [3,6;6,3] 4,1 [3,3;5,2] 4,5 [3,4;5,9] 4-5,2 [7,6;13,6] 11,8 [8,8;15,7] 12,4 [9,7;15,9] 11,3 [8,5;15,1] Social 2-3 1, [,8;1,3] trivsel 3-4 1, [,8;1,2] 4-5 1,1 [,9;1,4] Støtte og inspiration Ro og orden , [,8;1,1],9 [,8;1,],9 [,8;1,],9 [,8;1,] 3-4,8 [,7;,9],7 [,6;,8],7 [,6;,8],8 [,7;,9] 4-5,6 [,5;,6],4 [,4;,5],4 [,3;,4],5 [,5;,6] ,3 [1,1;1,6] 1,1 [,9;1,3] 1, [,8;1,3] 1, [,8;1,3] 3-4 1,5 [1,2;1,8] 1,3 [1,;1,6] 1,4 [1,1;1,8] 1,2 [1,;1,5] 4-5 1,5 [1,2;1,8] 1,4 [1,1;1,7] 1,6 [1,2;2,] 1,1 [,9;1,4] Note: Korrigeret for elevernes køn, etnicitet og forældrenes uddannelsesniveau.

30 Side af 5.4 Bilag 4 korrelationsmatricer Tabel 1. Korrelationsmatrice for dansk 4. klasse Faglig trivsel Social trivsel Støtte og inspiration Ro og orden Faglig trivsel 1,44,45,37 Social trivsel,44 1,39,39 Støtte og inspiration,45,39 1,44 Ro og orden,37,39,44 1 Noter: Korrelationsmatricen indeholder svar fra de elever, der har deltaget i trivselsundersøgelsen og har resultater fra de nationale tests i 4. klasse i foråret 15. Alle korrelationer er signifikante på et 95 % sikkerhedsniveau <,5 %. Tabel 2. Korrelationsmatrice for dansk Faglig trivsel Social trivsel Støtte og inspiration Ro og orden Faglig trivsel 1,37,4,34 Social trivsel,37 1,34,34 Støtte og inspiration,4,34 1,43 Ro og orden,34,34,43 1 Noter: Korrelationsmatricen indeholder svar fra de elever, der har deltaget i trivselsundersøgelsen og har resultater fra de nationale tests i 6.klasse i foråret 15. Alle korrelationer er signifikante på et 95 % sikkerhedsniveau <,5 %. Tabel 3. Korrelationsmatrice for dansk 8. klasse Faglig trivsel Social trivsel Støtte og inspiration Ro og orden Faglig trivsel 1,35,42, Social trivsel,35 1,33, Støtte og inspiration,42,33 1,4 Ro og orden,,,4 1 Noter: Korrelationsmatricen indeholder svar fra de elever, der har deltaget i trivselsundersøgelsen og har resultater fra de nationale tests i 8. klasse i foråret 15. Alle korrelationer er signifikante på et 95 % sikkerhedsniveau <,5 %. Tabel 4. Korrelationsmatrice for matematik Faglig trivsel Social trivsel Støtte og inspiration Ro og orden Faglig trivsel 1,37,4,34 Social trivsel,37 1,34,34 Støtte og inspiration,4,34 1,43 Ro og orden,34,34,43 1 Noter: Korrelationsmatricen indeholder svar fra de elever, der har deltaget i trivselsundersøgelsen og har resultater fra de nationale tests i i foråret 15. Alle korrelationer er signifikante på et 95 % sikkerhedsniveau <,5 %.

Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår 2016

Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår 2016 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget Sammenligning af de københavnske med de nationale resultater i den nationale trivselsmåling, forår

Læs mere

Trivsel og social baggrund

Trivsel og social baggrund Trivsel og social baggrund Den nationale trivselsmåling i grundskolen, 2015 Elevernes trivsel præsenteres i fire indikatorer - social trivsel, faglig trivsel, støtte og inspiration samt ro og orden. Eleverne

Læs mere

Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling

Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Layout: Presse- og Kommunikationssekretariatet, Undervisningsministeriet

Læs mere

Trivslen hos elever i folkeskolen er stort set uændret

Trivslen hos elever i folkeskolen er stort set uændret Trivslen hos elever i folkeskolen er stort set uændret Elevernes trivsel er vigtig for deres skolegang, og for at give de bedste muligheder for et godt læringsmiljø. De nye tal om trivslen i folkeskolen

Læs mere

Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017

Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017 Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017 Resumé Dette notat viser resultater fra den nationale trivselsmåling fra foråret 2017 for eleverne i 4.-9. klasse i folkeskolen. Elevernes trivsel præsenteres i

Læs mere

Elever med ikke-vestlig herkomst halter bagefter i de nationale test

Elever med ikke-vestlig herkomst halter bagefter i de nationale test Elever med ikke-vestlig herkomst halter bagefter i de nationale test Af Center for Data og Analyse Følgende notat belyser forskellen i faglige præstationer mellem elever med dansk herkomst og elever med

Læs mere

Status på elevernes trivsel i Herning Kommunes folkeskoler på baggrund af Den Nationale Trivselsmåling 2015/2016

Status på elevernes trivsel i Herning Kommunes folkeskoler på baggrund af Den Nationale Trivselsmåling 2015/2016 BØRN OG UNGE Notat Center for Børn og Læring Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 www.herning.dk Kontaktperson: Bodil Lynge Meineche Mail: cblbl@herning.dk Status på elevernes trivsel i Herning

Læs mere

Differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin)

Differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin) Differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin) Indikatoren Social trivsel bygger på 10 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes opfattelse af deres tilhørsforhold til skolen, klassen og

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Strandskolen Greve Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Strandskolen Greve Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Strandskolen Greve Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang til

Læs mere

Resultaterne fra de obligatoriske nationale test 2017

Resultaterne fra de obligatoriske nationale test 2017 Resultaterne fra de obligatoriske nationale test 2017 Resultaterne fra de obligatoriske nationale test i skoleåret 2016/2017 viser meget små udsving i forhold til resultaterne fra 2015/2016. Andelen af

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16 SILKEBORG KOMMUNE

STATUSRAPPORT 2015/16 SILKEBORG KOMMUNE STATUSRAPPORT 2015/16 SILKEBORG KOMMUNE INDHOLD 1 INDLEDNING... 2 1.1 Arbejdet med kvalitet på skoleområdet og opbygning af statusrapporten... 2 1.2 Datagrundlag... 3 Særligt om offentliggørelse af resultater

Læs mere

Nationale trivselsmålinger i Struer Kommune Skoleåret 2015/16

Nationale trivselsmålinger i Struer Kommune Skoleåret 2015/16 Nationale trivselsmålinger i Kommune Skoleåret Juni 2017 Indledning Elevernes trivsel måles årligt på alle landets folkeskoler som en del af folkeskolereformens nationale mål om, at elevernes trivsel skal

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Torstorp Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE Indhold INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 FORORD... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. PRÆSENTATION AF SKOLEN... 4 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING...

Læs mere

Notat vedr. resultaterne af den nationale trivselsmåling foråret 2015

Notat vedr. resultaterne af den nationale trivselsmåling foråret 2015 Notat Center for Dagtilbud og Skoler Dagtilbud og Skoler Birkedalsvej 27 3000 Helsingør Tlf. 49282782 ltp08@helsingor.dk Dato 17.09.2015 Sagsbeh. Lene Tetzlaff-Petersen Notat vedr. resultaterne af den

Læs mere

Trivsel og fravær i folkeskolen

Trivsel og fravær i folkeskolen Trivsel og fravær i folkeskolen Sammenfatning De årlige trivselsmålinger i folkeskolen måler elevernes trivsel på fire forskellige områder: faglig trivsel, social trivsel, støtte og inspiration og ro og

Læs mere

Amager Privatskole, klassetrin 2018 TRIVSELSMÅLING FOR AMAGER PRIVATSKOLE. 2017/18 SKOLERAPPORT klassetrin Tårnby Kommune

Amager Privatskole, klassetrin 2018 TRIVSELSMÅLING FOR AMAGER PRIVATSKOLE. 2017/18 SKOLERAPPORT klassetrin Tårnby Kommune 2018 TRIVSELSMÅLING FOR AMAGER PRIVATSKOLE 2017/18 SKOLERAPPORT 4.-9. klassetrin Tårnby Kommune 1 Indhold Hvad er undervisningsmiljø?... 3 1.0 Om rapporten... 3 1.2 Indikatorer for trivsel... 3 1.3 Rapportens

Læs mere

Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, 2016

Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, 2016 Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, Resultaterne af den nationale trivselsmåling i foråret foreligger nu. Eleverne fra.-9. klasses trivsel præsenteres i fem indikatorer: faglig trivsel, social

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2

Læs mere

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2018/19 SKOLERAPPORT. Skødstrup Skole, klassetrin Aarhus Kommune

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2018/19 SKOLERAPPORT. Skødstrup Skole, klassetrin Aarhus Kommune DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2018/19 SKOLERAPPORT Aarhus Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Rapportens indhold 3 1.3 Læsning af figurer 3 1.4 Vejledning og inspiration til

Læs mere

NOTAT. Notat vedr. resultaterne af den nationale trivselsmåling foråret 2016

NOTAT. Notat vedr. resultaterne af den nationale trivselsmåling foråret 2016 NOTAT Center for Dagtilbud og Skoler Dagtilbud og Skoler Birkedalsvej 27 3000 Cvr nr. 64 50 20 18 Sagsbeh. Lene Tetzlaff-Petersen Chefkonsulent Tlf. 25 31 27 82 ltp08@helsingor.dk www.helsingor.dk Notat

Læs mere

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2017/18 SKOLERAPPORT. Nørhalne Skole, klassetrin Jammerbugt Kommune

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2017/18 SKOLERAPPORT. Nørhalne Skole, klassetrin Jammerbugt Kommune DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2017/18 SKOLERAPPORT Jammerbugt Kommune Indhold 1 Om rapporten... 2 1.1 Indikatorer for trivsel... 2 1.2 Supplerende spørgsmål om fysiske og æstetiske omgivelser... 2 1.3 Rapportens

Læs mere

TRIVSEL 2015/16 SKOLERAPPORT. Tjele Efterskole, klassetrin Viborg Kommune

TRIVSEL 2015/16 SKOLERAPPORT. Tjele Efterskole, klassetrin Viborg Kommune TRIVSEL 2015/16 SKOLERAPPORT Viborg Kommune Indhold 1 Om rapporten... 2 1.1 Indikatorer for trivsel... 2 1.2 Supplerende spørgsmål om fysiske og æstetiske omgivelser... 2 1.3 Rapportens indhold... 3 1.4

Læs mere

De nationale test foråret National præstationsprofil

De nationale test foråret National præstationsprofil De nationale test foråret 2016 National præstationsprofil De nationale test foråret 2016 National præstationsprofil Styrelsen for It og Læring Styrelsen for It og Læring, oktober 2016 Indhold Sammenfatning...

Læs mere

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2018/19 SKOLERAPPORT. Heldagsskolen Bråby, klassetrin Skoler uden kommunetilknytning

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2018/19 SKOLERAPPORT. Heldagsskolen Bråby, klassetrin Skoler uden kommunetilknytning DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2018/19 SKOLERAPPORT Skoler uden kommunetilknytning Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Rapportens indhold 3 1.3 Læsning af figurer 3 1.4 Vejledning

Læs mere

UNDERVISNINGSMILJØET PÅ REBILD EFTERSKOLE Februar 2016 SKOLERAPPORT. Rebild Efterskole, klassetrin Rebild Kommune

UNDERVISNINGSMILJØET PÅ REBILD EFTERSKOLE Februar 2016 SKOLERAPPORT. Rebild Efterskole, klassetrin Rebild Kommune UNDERVISNINGSMILJØET PÅ REBILD EFTERSKOLE Februar 2016 SKOLERAPPORT Rebild Efterskole, 9-10. klassetrin Rebild Kommune Indhold 1 Om rapporten... 2 1.1 Indikatorer for trivsel... 2 1.2 Supplerende spørgsmål

Læs mere

Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin) - landsniveau, kommune- og skoleniveau

Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin) - landsniveau, kommune- og skoleniveau Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin) - landsniveau, kommune- og skoleniveau Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Indikatoren Social trivsel bygger på 10 spørgsmål.

Læs mere

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2017/18 SKOLERAPPORT. Blågård Skole, klassetrin Københavns Kommune

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2017/18 SKOLERAPPORT. Blågård Skole, klassetrin Københavns Kommune DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2017/18 SKOLERAPPORT Københavns Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Rapportens indhold 3 1.3 Læsning af figurer 3 1.4 Vejledning og inspiration

Læs mere

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2014/15 SKOLERAPPORT. Korsvejens Skole, klassetrin Tårnby Kommune

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2014/15 SKOLERAPPORT. Korsvejens Skole, klassetrin Tårnby Kommune DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2014/15 SKOLERAPPORT Tårnby Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Rapportens indhold 3 1.3 Læsning af figurer 3 1.4 Vejledning og inspiration til

Læs mere

Statusredegørelse for folkeskolens udvikling. for skoleåret 2015/2016. Tekst: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling

Statusredegørelse for folkeskolens udvikling. for skoleåret 2015/2016. Tekst: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret / Statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret / Tekst: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Foto: Ministeriet for

Læs mere

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2016/2017 KOMMUNERAPPORT. ABC Kommune, klassetrin

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2016/2017 KOMMUNERAPPORT. ABC Kommune, klassetrin DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2016/2017 KOMMUNERAPPORT Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Rapportens indhold 3 1.3 Læsning af figurer 4 1.4 Vejledning og inspiration til det videre

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune FOTOGRAF: JENS PETER ENGEDAL KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader

Læs mere

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 SKOLERAPPORT. Østervang, klassetrin Glostrup Kommune

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 SKOLERAPPORT. Østervang, klassetrin Glostrup Kommune DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 SKOLERAPPORT Glostrup Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Rapportens indhold 3 1.3 Læsning af figurer 3 1.4 Vejledning og inspiration

Læs mere

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 SKOLERAPPORT. Strandskolen, klassetrin Greve Kommune

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 SKOLERAPPORT. Strandskolen, klassetrin Greve Kommune DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 SKOLERAPPORT Greve Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Rapportens indhold 3 1.3 Læsning af figurer 3 1.4 Vejledning og inspiration til

Læs mere

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 SKOLERAPPORT. Korshøjskolen, klassetrin Randers Kommune

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 SKOLERAPPORT. Korshøjskolen, klassetrin Randers Kommune DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 SKOLERAPPORT Randers Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Rapportens indhold 3 1.3 Læsning af figurer 3 1.4 Vejledning og inspiration

Læs mere

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 SKOLERAPPORT. Åløkkeskolen, klassetrin Odense Kommune

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 SKOLERAPPORT. Åløkkeskolen, klassetrin Odense Kommune DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 SKOLERAPPORT Odense Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Rapportens indhold 3 1.3 Læsning af figurer 3 1.4 Vejledning og inspiration til

Læs mere

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 SKOLERAPPORT. Trørødskolen, klassetrin Rudersdal Kommune

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 SKOLERAPPORT. Trørødskolen, klassetrin Rudersdal Kommune DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 SKOLERAPPORT Rudersdal Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Rapportens indhold 3 1.3 Læsning af figurer 3 1.4 Vejledning og inspiration

Læs mere

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 SKOLERAPPORT. Høsterkøb Skole, klassetrin Rudersdal Kommune

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 SKOLERAPPORT. Høsterkøb Skole, klassetrin Rudersdal Kommune DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 SKOLERAPPORT Rudersdal Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Rapportens indhold 3 1.3 Læsning af figurer 3 1.4 Vejledning og inspiration

Læs mere

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2016/17 SKOLERAPPORT. Trekronerskolen, klassetrin Jammerbugt Kommune

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2016/17 SKOLERAPPORT. Trekronerskolen, klassetrin Jammerbugt Kommune DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2016/17 SKOLERAPPORT Jammerbugt Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Rapportens indhold 3 1.3 Læsning af figurer 3 1.4 Vejledning og inspiration

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Valsgaard Skole Mariagerfjord Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Valsgaard Skole Mariagerfjord Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Mariagerfjord Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Sprog 9 2 TRIVSEL 10 2.1 Elevernes trivsel 10 2.2 Fravær 14 3 INKLUSION 15 4

Læs mere

PRIVATSKOLENS TRIVSELSMÅLING /17 SKOLERAPPORT. Privatskolen Nakskov, klassetrin Lolland Kommune

PRIVATSKOLENS TRIVSELSMÅLING /17 SKOLERAPPORT. Privatskolen Nakskov, klassetrin Lolland Kommune PRIVATSKOLENS TRIVSELSMÅLING 2017 2016/17 SKOLERAPPORT Lolland Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Rapportens indhold 3 1.3 Læsning af figurer 3 1.4 Vejledning og inspiration

Læs mere

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2014/15 SKOLERAPPORT. Mølleskolen, klassetrin Skanderborg Kommune

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2014/15 SKOLERAPPORT. Mølleskolen, klassetrin Skanderborg Kommune DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2014/15 SKOLERAPPORT Skanderborg Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Rapportens indhold 3 1.3 Læsning af figurer 3 1.4 Vejledning og inspiration

Læs mere

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 SKOLERAPPORT. Aalestrup skole, klassetrin Vesthimmerlands Kommune

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 SKOLERAPPORT. Aalestrup skole, klassetrin Vesthimmerlands Kommune DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 SKOLERAPPORT Vesthimmerlands Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Rapportens indhold 3 1.3 Læsning af figurer 3 1.4 Vejledning og inspiration

Læs mere

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2014/15 SKOLERAPPORT. Sankt Annæ Gymnasiums Grundskole, klassetrin Københavns Kommune

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2014/15 SKOLERAPPORT. Sankt Annæ Gymnasiums Grundskole, klassetrin Københavns Kommune DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2014/15 SKOLERAPPORT Sankt Annæ Gymnasiums Grundskole, 4.-9. klassetrin Københavns Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Rapportens indhold 3 1.3

Læs mere

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2016/17 SKOLERAPPORT. Brovst Skole, klassetrin Jammerbugt Kommune

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2016/17 SKOLERAPPORT. Brovst Skole, klassetrin Jammerbugt Kommune DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2016/17 SKOLERAPPORT Jammerbugt Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Rapportens indhold 3 1.3 Læsning af figurer 3 1.4 Vejledning og inspiration

Læs mere

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2016/17 SKOLERAPPORT. Lundehusskolen, klassetrin Københavns Kommune

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2016/17 SKOLERAPPORT. Lundehusskolen, klassetrin Københavns Kommune DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2016/17 SKOLERAPPORT Københavns Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Rapportens indhold 3 1.3 Læsning af figurer 3 1.4 Vejledning og inspiration

Læs mere

TRIVSELSMÅLING HELDAGSSKOLEN BRÅBY 2015/16 SKOLERAPPORT. Heldagsskolen Bråby, klassetrin Faxe Kommune

TRIVSELSMÅLING HELDAGSSKOLEN BRÅBY 2015/16 SKOLERAPPORT. Heldagsskolen Bråby, klassetrin Faxe Kommune TRIVSELSMÅLING HELDAGSSKOLEN BRÅBY 2015/16 SKOLERAPPORT Faxe Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Rapportens indhold 3 1.3 Læsning af figurer 3 1.4 Vejledning og inspiration

Læs mere

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2016/17 SKOLERAPPORT. Dannevirke Kostskole, klassetrin Skoler uden kommunetilknytning

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2016/17 SKOLERAPPORT. Dannevirke Kostskole, klassetrin Skoler uden kommunetilknytning DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2016/17 SKOLERAPPORT Skoler uden kommunetilknytning Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Rapportens indhold 3 1.3 Læsning af figurer 3 1.4 Vejledning

Læs mere

2016/17 SKOLERAPPORT. Hestlund Efterskole, klassetrin Ikast-Brande Kommune

2016/17 SKOLERAPPORT. Hestlund Efterskole, klassetrin Ikast-Brande Kommune 2016/17 SKOLERAPPORT Ikast-Brande Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Rapportens indhold 3 1.3 Læsning af figurer 3 1.4 Vejledning og inspiration til det videre arbejde 5

Læs mere

Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet. Sammenfatning

Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet. Sammenfatning Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet Sammenfatning I efteråret 2014 blev der i alt gennemført ca. 485.000 frivillige nationale tests. 296.000 deltog i de frivillige test, heraf deltog

Læs mere

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2016/17 SKOLERAPPORT. Nørhalne Skole, klassetrin Jammerbugt Kommune

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2016/17 SKOLERAPPORT. Nørhalne Skole, klassetrin Jammerbugt Kommune DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2016/17 SKOLERAPPORT Jammerbugt Kommune Indhold 1 Om rapporten... 2 2 Svaroverblik... 4 3 Detaljerede resultater fra trivselsmålingen... 5 1 1 Om rapporten Trivselsmålingen

Læs mere

Den nationale trivselsmåling 2017/2018 Fra Undervisningsministeriet

Den nationale trivselsmåling 2017/2018 Fra Undervisningsministeriet Den nationale trivselsmåling 2017/2018 Fra Undervisningsministeriet Gentofte Kommune Indholdsfortegnelse 1 Om rapporten...2 1.1 Indikatorer for trivsel... 2 1.2 Rapportens indhold... 2 1.3 Læsning af figurer...3

Læs mere

Bilagsnotat til: De nationale tests måleegenskaber

Bilagsnotat til: De nationale tests måleegenskaber Bilagsnotat til: De nationale tests måleegenskaber Baggrund Der er ti obligatoriske test á 45 minutters varighed i løbet af elevernes skoletid. Disse er fordelt på seks forskellige fag og seks forskellige

Læs mere

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/2016 KOMMUNERAPPORT. Stevns Kommune, klassetrin

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/2016 KOMMUNERAPPORT. Stevns Kommune, klassetrin DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/2016 KOMMUNERAPPORT Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Rapportens indhold 3 1.3 Læsning af figurer 4 1.4 Vejledning og inspiration til det videre

Læs mere

Den nationale trivselsmåling 2017/2018 Fra Undervisningsministeriet

Den nationale trivselsmåling 2017/2018 Fra Undervisningsministeriet Den nationale trivselsmåling 2017/2018 Fra Undervisningsministeriet afdeling, 4.-9. klassetrin Varde Kommune Indholdsfortegnelse 1 Om rapporten...2 1.1 Indikatorer for trivsel... 2 1.2 Rapportens indhold...

Læs mere

Den nationale trivselsmåling 2017/2018 Fra Undervisningsministeriet

Den nationale trivselsmåling 2017/2018 Fra Undervisningsministeriet Den nationale trivselsmåling 2017/2018 Fra Undervisningsministeriet Klasserapport Årre Skole, klassetrin 5 Varde Kommune Indholdsfortegnelse 1 Om rapporten...2 1.1 Indikatorer for trivsel... 2 1.2 Rapportens

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Fløng Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes

Læs mere

Den nationale trivselsmåling 2016/2017 Fra Undervisningsministeriet

Den nationale trivselsmåling 2016/2017 Fra Undervisningsministeriet Den nationale trivselsmåling 2016/2017 Fra Undervisningsministeriet Skolerapport Mariagerfjord Kommune Indholdsfortegnelse 1 Om rapporten...3 1.1 Indikatorer for trivsel... 3 1.2 Rapportens indhold...

Læs mere

Den nationale trivselsmåling 2016/2017 Fra Undervisningsministeriet

Den nationale trivselsmåling 2016/2017 Fra Undervisningsministeriet Den nationale trivselsmåling 2016/2017 Fra Undervisningsministeriet Skolerapport Vejen Kommune Indholdsfortegnelse 1 Om rapporten...3 1.1 Indikatorer for trivsel... 3 1.2 Rapportens indhold... 3 1.3 Læsning

Læs mere

Den nationale trivselsmåling 2016/2017 Fra Undervisningsministeriet

Den nationale trivselsmåling 2016/2017 Fra Undervisningsministeriet Den nationale trivselsmåling 2016/2017 Fra Undervisningsministeriet Skolerapport Varde Kommune Indholdsfortegnelse 1 Om rapporten...3 1.1 Indikatorer for trivsel... 3 1.2 Rapportens indhold... 3 1.3 Læsning

Læs mere

Den nationale trivselsmåling 2016/2017 Fra Undervisningsministeriet

Den nationale trivselsmåling 2016/2017 Fra Undervisningsministeriet Den nationale trivselsmåling 2016/2017 Fra Undervisningsministeriet Skolerapport Vejen Kommune Indholdsfortegnelse 1 Om rapporten...3 1.1 Indikatorer for trivsel... 3 1.2 Rapportens indhold... 3 1.3 Læsning

Læs mere

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2014/15 SKOLERAPPORT. Rosenkilde Skole, klassetrin Slagelse Kommune

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2014/15 SKOLERAPPORT. Rosenkilde Skole, klassetrin Slagelse Kommune DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2014/15 SKOLERAPPORT Slagelse Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Rapportens indhold 3 1.3 Læsning af figurer 3 1.4 Vejledning og inspiration

Læs mere

Elevers vurdering af deres trivsel og undervisningsmiljø

Elevers vurdering af deres trivsel og undervisningsmiljø Elevers vurdering af deres trivsel og undervisningsmiljø Rapport ud fra undersøgelse forår 2017 Metode I tillæg til de løbende trivselsundersøgelser er skolen iflg. loven forpligtet til hvert 3. år at

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Sølystskolen Silkeborg Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Sølystskolen Silkeborg Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Sølystskolen Silkeborg Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang

Læs mere

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2017/2018 KOMMUNERAPPORT

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2017/2018 KOMMUNERAPPORT DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2017/2018 KOMMUNERAPPORT Indhold 1 1 Om rapporten Trivselsmålingen består af 40 spørgsmål for elever i 4.-9. klasse og 20 spørgsmål for elever i 0.-3. klasse. Denne rapport

Læs mere

Den nationale trivselsmåling 2017/2018 Fra Undervisningsministeriet

Den nationale trivselsmåling 2017/2018 Fra Undervisningsministeriet Den nationale trivselsmåling 2017/2018 Fra Undervisningsministeriet Skolerapport Ærø Kommune Indholdsfortegnelse 1 Om rapporten...2 1.1 Indikatorer for trivsel... 2 1.2 Rapportens indhold... 2 1.3 Læsning

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Anna Trolles Skole Middelfart Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Anna Trolles Skole Middelfart Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Anna Trolles Skole Middelfart Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3

Læs mere

Den nationale trivselsmåling 2017/2018 Fra Undervisningsministeriet

Den nationale trivselsmåling 2017/2018 Fra Undervisningsministeriet Den nationale trivselsmåling 2017/2018 Fra Undervisningsministeriet Sønderborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 Om rapporten...2 1.1 Indikatorer for trivsel... 2 1.2 Rapportens indhold... 2 1.3 Læsning af

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR ØRSTEDSKOLEN 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes

Læs mere

Metodenotat: Beregning af indikatorer i den nationale trivselsmåling i folkeskolen

Metodenotat: Beregning af indikatorer i den nationale trivselsmåling i folkeskolen Metodenotat: Beregning af indikatorer i den nationale trivselsmåling i folkeskolen Indledning I aftalen om et fagligt løft af folkeskolen er det beskrevet, at der skal udvikles en række indikatorer for

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Lillebæltskolen Middelfart Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Lillebæltskolen Middelfart Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Lillebæltskolen Middelfart Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Torstorp Skole Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Torstorp Skole Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Torstorp Skole Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de

Læs mere

STATUSRAPPORT 2017/2018. Rødovre Skole

STATUSRAPPORT 2017/2018. Rødovre Skole STATUSRAPPORT 2017/201 Rødovre Skole INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RAMMEBETINGELSER... 2 1.1 Kompetencedækning... 2 1.2 Elever... 3 1.3 Undervisning... 3 2 ELEVERNES TRIVSEL... 4 2.1 Trivsel i 0.-3. klasse...

Læs mere

UMV /16 SKOLERAPPORT. Otterup Realskole, klassetrin Nordfyns Kommune

UMV /16 SKOLERAPPORT. Otterup Realskole, klassetrin Nordfyns Kommune UMV 2016 2015/16 SKOLERAPPORT Nordfyns Kommune Om rapporten Denne rapport viser resultater for Otterup Realskole, Nordfyns Kommune. Skolen (eller jeres kommune) har tilvalgt det ekstra spørgeskemamodul

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Fløng Skole Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2 Elevernes

Læs mere

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015 Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015 Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2015 med bidrag fra skolelederne Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Mål og resultatmål... 2 2.1 Nationalt fastsatte mål

Læs mere

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/2016 KOMMUNERAPPORT. Rudersdal Kommune, klassetrin

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/2016 KOMMUNERAPPORT. Rudersdal Kommune, klassetrin DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/2016 KOMMUNERAPPORT Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Rapportens indhold 3 1.3 Læsning af figurer 4 1.4 Vejledning og inspiration til det videre

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Mølleholmskolen 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4. RESULTATER 4.1. Bliver alle så dygtige, som de kan? 4.2. Elevernes

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2017/18

KVALITETSRAPPORT FOR. Fløng Skole 2017/18 KVALITETSRAPPORT FOR Fløng Skole 20 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING Alle grafer bliver der ikke kommenteret på i selve rapporten men hovedkonklusionerne fremhæves i dette afsnit. Kompetencedækningen afspejler

Læs mere

Den nationale trivselsmåling 2016/2017 Fra Undervisningsministeriet

Den nationale trivselsmåling 2016/2017 Fra Undervisningsministeriet Den nationale trivselsmåling 2016/2017 Fra Undervisningsministeriet Gladsaxe Kommune Indholdsfortegnelse 1 Om rapporten...3 1.1 Indikatorer for trivsel... 3 1.2 Rapportens indhold... 3 1.3 Læsning af figurer...4

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE /18 SKOLERAPPORT. Stenløse Privatskole, klassetrin Egedal Kommune

TRIVSELSUNDERSØGELSE /18 SKOLERAPPORT. Stenløse Privatskole, klassetrin Egedal Kommune TRIVSELSUNDERSØGELSE 2017 2017/18 SKOLERAPPORT Egedal Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Supplerende spørgsmål om fysiske og æstetiske omgivelser 3 1.3 Rapportens indhold

Læs mere

TRIVSELSUNDERSØGELSE /17 SKOLERAPPORT. Albertslund Ungecenter, klassetrin Albertslund Kommune

TRIVSELSUNDERSØGELSE /17 SKOLERAPPORT. Albertslund Ungecenter, klassetrin Albertslund Kommune TRIVSELSUNDERSØGELSE 2016 2016/17 SKOLERAPPORT Albertslund Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Supplerende spørgsmål om fysiske og æstetiske omgivelser 3 1.3 Rapportens indhold

Læs mere

Amager Privatskole, klassetrin 2018 TRIVSELSMÅLING FOR AMAGER PRIVATSKOLE. 2017/18 SKOLERAPPORT klassetrin Tårnby Kommune

Amager Privatskole, klassetrin 2018 TRIVSELSMÅLING FOR AMAGER PRIVATSKOLE. 2017/18 SKOLERAPPORT klassetrin Tårnby Kommune 2018 TRIVSELSMÅLING FOR AMAGER PRIVATSKOLE 2017/18 SKOLERAPPORT 0.-3. klassetrin Tårnby Kommune 1 Indhold Hvad er undervisningsmiljø?... 3 1.0 Om rapporten... 3 1.2 Indikatorer for trivsel... 3 1.3 Rapportens

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Hedehusene Skole 2016/17 HØJE TAASTRUP KOMMUNE Indholdsfortegnelse FORORD... 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN... 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 4 RESULTATER... 5 Bliver alle så dygtige,

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Issø-skolen Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?

Læs mere

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2018/19 SKOLERAPPORT. Bistrupskolen, klassetrin Rudersdal Kommune

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2018/19 SKOLERAPPORT. Bistrupskolen, klassetrin Rudersdal Kommune DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2018/19 SKOLERAPPORT Rudersdal Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Supplerende spørgsmål om fysiske og æstetiske omgivelser 3 1.3 Rapportens

Læs mere

Eleverne trives på erhvervsuddannelserne

Eleverne trives på erhvervsuddannelserne Eleverne trives på erhvervsuddannelserne Elevernes trivsel skal øges frem mod 2020. Det er et af de mål for erhvervsuddannelsernes udvikling, der blev sat i Aftale om Bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR 2017/18

KVALITETSRAPPORT FOR 2017/18 KVALITETSRAPPORT FOR Mølleholmskolen 20 FORORD Her har du mulighed for at indsætte en tekst, der beskriver skolens forord til kvalitetsrapporten. LÆSEVEJLEDNING Formål med kvalitetsrapporten Her har du

Læs mere

SKOLEÅRET 19/ /19 SKOLERAPPORT. Ringe Kost- og Realskole, klassetrin Faaborg-Midtfyn Kommune

SKOLEÅRET 19/ /19 SKOLERAPPORT. Ringe Kost- og Realskole, klassetrin Faaborg-Midtfyn Kommune SKOLEÅRET 19/20 2018/19 SKOLERAPPORT Faaborg-Midtfyn Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Supplerende spørgsmål om fysiske og æstetiske omgivelser 3 1.3 Rapportens indhold

Læs mere

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015 Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015 Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2015 med bidrag fra skolelederne Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Mål og resultatmål... 2 2.1 Nationalt fastsatte mål

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Sjørslev Skole 2016/17

KVALITETSRAPPORT FOR. Sjørslev Skole 2016/17 KVALITETSRAPPORT FOR Sjørslev Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. FORORD 2. PRÆSENTATION AF SKOLEN 3. SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 3.1. Skolens læringsmiljøer sikrer børns ret til at udfolde egne faglige,

Læs mere

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2018/19 SKOLERAPPORT. Holmstrupgård - Psykiatri for unge, klassetrin Skoler uden kommunetilknytning

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2018/19 SKOLERAPPORT. Holmstrupgård - Psykiatri for unge, klassetrin Skoler uden kommunetilknytning DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2018/19 SKOLERAPPORT Skoler uden kommunetilknytning Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Supplerende spørgsmål om fysiske og æstetiske omgivelser 3 1.3

Læs mere

Den nationale trivselsmåling 2017/2018 Fra Undervisningsministeriet

Den nationale trivselsmåling 2017/2018 Fra Undervisningsministeriet Den nationale trivselsmåling 2017/2018 Fra Undervisningsministeriet Klasserapport Varde Kommune Indholdsfortegnelse 1 Om rapporten...2 1.1 Indikatorer for trivsel... 2 1.2 Rapportens indhold... 2 1.3 Læsning

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2

Læs mere

ØVELSE: ANVENDELSE AF DATA PÅ SKOLEOMRÅDET ET TÆNKT EKSEMPEL

ØVELSE: ANVENDELSE AF DATA PÅ SKOLEOMRÅDET ET TÆNKT EKSEMPEL ØVELSE: ANVENDELSE AF DATA PÅ SKOLEOMRÅDET ET TÆNKT EKSEMPEL I Varde Kommune ønsker man, som drøftet i går, at fokusere på det strategiske tema øget chancelighed/bryde den negative sociale arv. Konkrete

Læs mere

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2016/17 SKOLERAPPORT. Islev Skole, klassetrin Rødovre Kommune

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2016/17 SKOLERAPPORT. Islev Skole, klassetrin Rødovre Kommune DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2016/17 SKOLERAPPORT Rødovre Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Supplerende spørgsmål om fysiske og æstetiske omgivelser 3 1.3 Rapportens indhold

Læs mere

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2017/2018 KOMMUNERAPPORT

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2017/2018 KOMMUNERAPPORT DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2017/2018 KOMMUNERAPPORT 2 Svaroverblik Svaroverblikket herunder viser hvor stor en andel af eleverne i kommunen, som har besvaret henholdsvis ikke besvaret spørgeskemaet*.

Læs mere

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2017/18 SKOLERAPPORT. Gl Hasseris Skole, klassetrin Aalborg Kommune

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2017/18 SKOLERAPPORT. Gl Hasseris Skole, klassetrin Aalborg Kommune DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2017/18 SKOLERAPPORT Aalborg Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Supplerende spørgsmål om fysiske og æstetiske omgivelser 3 1.3 Rapportens indhold

Læs mere

KVALITETSRAPPORT FOR. Reerslev Skoles landsbyordning 2017/18

KVALITETSRAPPORT FOR. Reerslev Skoles landsbyordning 2017/18 KVALITETSRAPPORT FOR Reerslev Skoles landsbyordning 2017/18 FORORD Igennem de sidste fire år har vi arbejdet ihærdigt og intenst med Reerslev Skoles landsbyordning som en organisation bestående af daginstitution,

Læs mere

FRIVILLIG MÅLING: UNDERVISNINGSMILJØVURDERING DECEMBER /19 SKOLERAPPORT. Herfølge Skole, klassetrin Køge Kommune

FRIVILLIG MÅLING: UNDERVISNINGSMILJØVURDERING DECEMBER /19 SKOLERAPPORT. Herfølge Skole, klassetrin Køge Kommune FRIVILLIG MÅLING: UNDERVISNINGSMILJØVURDERING DECEMBER 2018 2018/19 SKOLERAPPORT Køge Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Supplerende spørgsmål om fysiske og æstetiske omgivelser

Læs mere

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2018/2019 KOMMUNERAPPORT. Tårnby Kommune, klassetrin

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2018/2019 KOMMUNERAPPORT. Tårnby Kommune, klassetrin DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2018/2019 KOMMUNERAPPORT Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Supplerende spørgsmål om fysiske og æstetiske omgivelser 3 1.3 Rapportens indhold 4 1.4

Læs mere