Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater."

Transkript

1 Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater. 1 Sammenfatning Der er en statistisk signifikant positiv sammenhæng mellem opnåelse af et godt testresultat og elevernes oplevede trivsel i skolen Faglig trivsel er den af de fire differentierede trivselsindikatorer, der har den største effekt på testresultatet i de nationale test. Faglig trivsel har dog lidt større betydning for elevernes testresultater på mellemtrinnet end i udskolingen. Til sammenligning har social trivsel, støtte og inspiration i undervisningen samt ro og orden i klassen næsten den samme betydning på alle klassetrin. De elever som i høj grad oplever støtte og inspiration i undervisningen er ikke nødvendigvis de elever, der opnår et godt testresultat. Når sammenhængen mellem opnåelse af et godt testresultat og de fire trivselsindikatorer belyses i én samlet model, og der samtidig tages højde for elevernes sociale baggrund, er der fortsat en markant positiv sammenhæng mellem opnåelse af et godt testresultat og elevernes oplevede trivsel i skolen. Dog har social trivsel nu kun en betydning, om end beskeden, for elevernes testresultater i dansk i 4. klasse. Endelig skal det bemærkes, at elever, der ikke deltager i de nationale tests, trives knap så godt fagligt og socialt. Disse elever oplever dog i højere grad støtte og inspiration i undervisningen. I nedenstående figur 1 illustrereres de enkelte trivselsindeks' isolerede sammenhæng til resultatet i 15 kontrolleret for social baggrund.

2 Forudsagt sandsynlighed Side 2 af Sammenhængen mellem elevernes trivsel og resultatet i de nationale test i dansk. Sandsynligheden for at være god til dansk i % 9% 8% % % 5% 4% % % % % Trivselsscore Faglig trivsel Støtte og inspiration Social trivsel Ro og orden i klassen Note: Figuren illustrerer de enkelte trivselsindeks' isolerede sammenhæng til resultatet i 6. klasse 15 kontrolleret for social baggrund. Figuren viser, de forudsagte sandsynligheder for at være i kategorien god for en elev der er dreng, hvis herkomst er dansk, og hvor forældrenes højeste uddannelsesniveau er mellemlang videregående uddannelse. De øvrige trivselsindikatorer er fastholdt på niveau 3.

3 Side 3 af 2 Resultaterne af trivselsundersøgelsen Dette notat undersøger, sammenhængen mellem klasses elevernes oplevede trivsel i Folkeskolen og deres testresultater i dansk i 4., 6. og 8. klasse og i matematik i i de nationale tests. Besvarelserne på trivselsundersøgelsen er samlet i fire indikatorer, som måler henholdsvis elevernes oplevelse af faglig trivsel, social trivsel, støtte og inspiration i undervisningen og ro og orden i klassen. Alle spørgsmål er grupperet på en 1-5 skala, hvor 1 er ringest mulige trivsel og 5 er bedst mulige trivsel. Indikatorerne er beregnet som et gennemsnit af de spørgsmål, der indgår. Indikatorerne er defineret på følgende måde: Faglig trivsel omhandler elevens oplevelse af egne faglige evner, koncentrationsevne og problemløsningsevne. Social trivsel omhandler elevens opfattelse af klassen og fælleskabet, tilhørsforhold til skolen samt tryghed og mobning. Støtte og inspiration i undervisningen omhandler elevens oplevelse af medbestemmelse og motivation samt lærernes støtte og opbakning. Ro og orden i klassen omhandler elevenes oplevelse af ro og støj i klassen samt klasseledelse. Hertil er udarbejdet en samlet indikator Generel skoletrivsel, som samler de fire indikatorer. I tabel 1 i bilag 1 ses elevernes fordeling på de fire indikatorer samt på det samlede indikator Generel skoletrivsel. 3 Resultaterne af de nationale tests Elevernes resultater i de nationale test formidles på den normbaserede percentilskala fra 1 til. Fra og med foråret 15 er testresultaterne i dansk og matematik også præsenteret på en kriteriebaseret skala. I forlængelse af aftalen om et fagligt løft af Folkeskolen er der indført nationale mål for Folkeskolen med udgangspunkt i de nationale test. Disse måltal tager udgangspunkt i den kriteriebaserede tilbagemelding. De kriteriebaserede tilbagemeldinger indgår i de nationale resultatmål til opfølgning på folkeskolereformen, der trådte i kraft pr. 1. august 15: Mindst 8 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Andelen af elever med dårlige resultater i dansk og matematik skal reduceres år for år.

4 Side 4 af Elevdygtigheden i dansk og i matematik omsættes til en kriteriebaseret tilbagemelding på 6 niveauer, som det ses i tabel 2. Tabel 2. De seks faglige niveauer og sammenhæng til måltallene. Kriteriebaseret skala præstation Rigtig god præstation God præstation Jævn præstation Mangelfuld præstation Ikke tilstrækkelig præstation Nationale resultatmål Andelen af de allerdygtigste elever skal øges år for år Mindst 8 % af eleverne skal være gode til at læse og regne Andelen af elever med dårlige resultater skal reduceres år for år Tabel 3 viser elevernes fordeling i 15 i forhold til måltallene. Tabel 3. Elevernes nationale testresultat fordelt på fag Kriteriebaseret testresultater Klassetrin God 4. klasse 13 % 69 % 9 % 11 % 72 % 6 % 8. klasse % 77 % 12 % Matematik 14 % 74 % 8 % 4 Sammenhængen mellem elevernes trivsel og elevernes nationale testresultater I dette afsnit undersøges det, om elevernes trivsel har en sammenhæng med elevernes testresultater i dansk 4., 6. og 8. klasse og i matematik 6. klasse. Indikatorerne undersøges først én efter én og derefter samlet via de tre nedenstående modeller: Model 1: Indikatorerne undersøges i en univariat analyse. Model 2. Indikatorerne undersøges sammen med elevernes baggrundsvariable: køn, herkomst og forældrenes højeste fuldførte uddannelse. Model 3: Indikatorerne undersøges sammen med elevernes baggrundsvariable og interaktionsled. Nærværende analyse centrerer sig omkring eleverne med gode testresultater i dansk og matematik. Analyserne er også foretaget for eleverne med dårlige og fremragende testresultater. Disse analysers resultater bekræfter stort set resultaterne for eleverne med gode testresultater. De steder, hvor resultaterne af analyserne for eleverne med dårlige og fremragende testresultater afviger, vil dette blive beskrevet i analyserne. De følgende afsnit præsenterer resultaterne af de logistiske regressionsanalyser.

5 Side 5 af 4.1 Faglig trivsel I figur ses fordelingen af elevernes testresultater i dansk og matematik i forhold til elevernes faglige trivsel. Figur Elevernes testresultater i dansk 4. klasse fordelt efter elevernes faglige trivsel (procent) gennemsnit er kategoriseret i fire intervaller: 1,-2, (ringest mulig trivsel); 2,1-3,; 3,1-4,; 4,1-5, (bedst mulig trivsel). Figur Elevernes testresultater i dansk fordelt efter elevernes faglige trivsel (procent) gennemsnit er kategoriseret i fire intervaller: 1,-2, (ringest mulig trivsel); 2,1-3,; 3,1-4,; 4,1-5, (bedst mulig trivsel).

6 Side 6 af Figur Elevernes testresultater i dansk 8. klasse fordelt efter elevernes faglige trivsel (procent) gennemsnit er kategoriseret i fire intervaller: 1,-2, (ringest mulig trivsel); 2,1-3,; 3,1-4,; 4,1-5, (bedst mulig trivsel). Figur Elevernes testresultater i matematik fordelt efter elevernes faglige trivsel (procent) gennemsnit er kategoriseret i fire intervaller: 1,-2, (ringest mulig trivsel); 2,1-3,; 3,1-4,; 4,1-5, (bedst mulig trivsel).

7 Forudsagt sandsynlighed Side 7 af Mindst 8 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Der er en statistisk signifikant positiv sammenhæng mellem sandsynligheden for at være god til dansk i henholdsvis 4., 6. og 8. klasse samt at være god til matematik i og elevens oplevelse af faglig trivsel. Denne sammenhæng er også statistisk signifikant efter der er taget højde for elevernes køn, herkomst og forældrenes uddannelsesniveau. Som det ses i tabel 1 i bilag 3 er styrken af sammenhængen mellem faglig trivsel på sandsynligheden for at være god til dansk svagt faldende med elevens klassetrin. Dvs. sammenhængen er stærkest for elever på mellemtrinnet i forhold til elever i udskolingen. Sammenhængen er blevet testet for evt. interaktionsled mellem faglig trivsel og baggrundsvariablene. Der ses enkelte svage ikkeentydige sammenhænge mellem faglig trivsel og nogle af baggrundsvariablene, som ikke har nogen betydning for analysens overordnede resultater. Figur viser sammenhængen mellem faglig trivsel og sandsynligheden for at være i kategorien god i dansk 4., 6. og 8. klasse og matematik 6. klasse. Figur Sammenhæng mellem faglig trivsel og sandsynligheden for at være god % 9% 8% % % 5% 4% % % % % Faglig trivsel Læsning 4. klasse Læsning 8. klasse Læsning Matematik Note: Figuren viser de forudsagte sandsynligheder for at være i kategorien god for en elev der er dreng, hvis herkomst er dansk, og hvor forældrenes højeste uddannelsesniveau er mellemlang videregående uddannelse.

8 Side 8 af Tabel Model 1, 2 og 3 gode testresultater 4. klasse 8. klasse Matematik Faglig trivsel - model 1: SIG.(+) SIG.(+) SIG.(+) SIG.(+) Faglig trivsel - model 2¹: SIG.(+) SIG.(+) SIG.(+) SIG.(+) Faglig trivsel - model 3¹: SIG.(+) SIG.(+) SIG.(+) SIG.(+) Note: ¹ Korrigeret for elevernes køn, herkomst og forældrenes uddannelsesniveau. SIG. = sammenhængen er statistik signifikant på et 95 % sikkerhedsniveau p<,5. (+) og (-) henviser til om sammenhængen er positiv eller negativ. 4.2 Social trivsel I figur ses fordelingen af elevernes testresultater i dansk og i matematik i forhold til elevernes sociale trivsel. Figur Elevernes testresultater i dansk 4. klasse fordelt efter elevernes sociale trivsel (procent) gennemsnit er kategoriseret i fire intervaller: 1,-2, (ringest mulig trivsel); 2,1-3,; 3,1-4,; 4,1-5, (bedst mulig trivsel).

9 Side 9 af Figur Elevernes testresultater i dansk fordelt efter elevernes sociale trivsel (procent) gennemsnit er kategoriseret i fire intervaller: 1,-2, (ringest mulig trivsel); 2,1-3,; 3,1-4,; 4,1-5, (bedst mulig trivsel). Figur Elevernes testresultater i dansk 8. klasse fordelt efter elevernes sociale trivsel (procent) gennemsnit er kategoriseret i fire intervaller: 1,-2, (ringest mulig trivsel); 2,1-3,; 3,1-4,; 4,1-5, (bedst mulig trivsel).

10 Side af Figur Elevernes testresultater i matematik fordelt efter elevernes sociale trivsel (procent) gennemsnit er kategoriseret i fire intervaller: 1,-2, (ringest mulig trivsel); 2,1-3,; 3,1-4,; 4,1-5, (bedst mulig trivsel) Mindst 8 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Der er en statistisk signifikant positiv sammenhæng mellem sandsynligheden for at være god til dansk i henholdsvis 4., 6. og 8. klasse samt at være god til matematik i og elevens oplevelse af sociale trivsel. Denne sammenhæng er også statistisk signifikant efter der er taget højde for elevernes køn, herkomst og forældrenes uddannelsesniveau. Sammenhængen er blevet testet for evt. interaktionsled mellem social trivsel og baggrundsvariablene Der ses ingen sammenhænge mellem social trivsel og baggrundsvariablene. Figur viser sammenhængen mellem social trivsel og sandsynligheden for at opfylde kriteriet god i dansk 4., 6. og 8. klasse og matematik.

11 Forudsagt sandsynlighed Side 11 af Figur Sammenhæng mellem social trivsel og sandsynligheden for at være god % 9% 8% % % 5% 4% % % % % Social trivsel Læsning 4. klasse Læsning 8. klasse Læsning Matematik Note: Figuren viser de forudsagte sandsynligheder for at være i kategorien god for en elev der er dreng, hvis herkomst er dansk, og hvor forældrenes højeste uddannelsesniveau er mellemlang videregående uddannelse. Tabel Model 1, 2 og 3 gode testresultater 4. klasse 8. klasse Matematik Social trivsel - model 1: SIG.(+) SIG.(+) SIG.(+) SIG.(+) Social trivsel - model 2¹: SIG.(+) SIG.(+) SIG.(+) SIG.(+) Social trivsel - model 3¹: SIG.(+) SIG.(+) SIG.(+) SIG.(+) Note: ¹ Korrigeret for elevernes køn, herkomst og forældrenes uddannelsesniveau. SIG. = sammenhængen er statistik signifikant på et 95 % sikkerhedsniveau p<,5. (+) og (-) henviser til om sammenhængen er positiv eller negativ. 4.3 Støtte og inspiration i undervisningen I figur ses fordelingen af elevernes testresultater i dansk og i matematik i forhold til elevernes oplevelse af støtte og inspiration.

12 Side 12 af Figur Elevernes testresultater i dansk 4. klasse fordelt efter oplevelsen af støtte og inspiration i undervisningen (procent) gennemsnit er kategoriseret i fire intervaller: 1,-2, (ringest mulig trivsel); 2,1-3,; 3,1-4,; 4,1-5, (bedst mulig trivsel). Figur Elevernes testresultater i dansk fordelt efter oplevelsen af støtte og inspiration i undervisningen (procent) gennemsnit er kategoriseret i fire intervaller: 1,-2, (ringest mulig trivsel); 2,1-3,; 3,1-4,; 4,1-5, (bedst mulig trivsel).

13 Side 13 af Figur Elevernes testresultater i dansk 8. klasse fordelt efter oplevelsen af støtte og inspiration i undervisningen (procent) gennemsnit er kategoriseret i fire intervaller: 1,-2, (ringest mulig trivsel); 2,1-3,; 3,1-4,; 4,1-5, (bedst mulig trivsel). Figur Elevernes testresultater i matematik fordelt efter oplevelsen af støtte og inspiration i undervisningen (procent) gennemsnit er kategoriseret i fire intervaller: 1,-2, (ringest mulig trivsel); 2,1-3,; 3,1-4,; 4,1-5, (bedst mulig trivsel).

14 Forudsagt sandsynlighed Side 14 af Mindst 8 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Der er en statistisk signifikant positiv sammenhæng mellem sandsynligheden for at være god til dansk i henholdsvis 4., 6. og 8. klasse samt at være god til matematik i og elevens oplevelse af støtte og inspiration i undervisningen. Denne sammenhæng er også statistisk signifikant efter der er taget højde for elevernes køn, herkomst og forældrenes uddannelsesniveau. Det er primært på trivselsscoren (1-2) og (2-3), at sammenhængen er stærkest. Sammenhængen er blevet testet for evt. interaktionsled mellem støtte og inspiration i undervisningen og baggrundsvariablene. Der ses enkelte svage ikke-entydige sammenhænge mellem støtte og inspiration og nogle af baggrundsvariablene, som ikke har nogen betydning for analysens overordnede resultater. Figur viser sammenhængen mellem faglig trivsel og sandsynligheden for at være i kategorien god i dansk 4., 6. og 8. klasse og matematik. Figur Sammenhæng mellem støtte og inspiration i undervisningen og sandsynligheden for at være god % 9% 8% % % 5% 4% % % % % Støtte og inspiration Læsning 4. klasse Læsning 8. klasse Læsning Matematik Note: Figuren viser de forudsagte sandsynligheder for at være i kategorien god for en elev der er dreng, hvis herkomst er dansk, og hvor forældrenes højeste uddannelsesniveau er mellemlang videregående uddannelse.

15 Side 15 af Tabel Model 1, 2 og 3 gode testresultater 4. klasse 8. klasse Matematik Støtte og inspiration - model 1: SIG.(+) SIG.(+) SIG.(+) SIG.(+) Støtte og inspiration - model 2¹: SIG.(+) SIG.(+) SIG. (+) SIG.(+) Støtte og inspiration - model 3¹: SIG.(+) SIG.(+) SIG.(+) SIG.(+) Note: ¹ Korrigeret for elevernes køn, herkomst og forældrenes uddannelsesniveau. SIG. = sammenhængen er statistik signifikant på et 95 % sikkerhedsniveau p<,5. (+) og (-) henviser til om sammenhængen er positiv eller negativ. 4.4 Ro og orden i klassen I figur ses fordelingen af elevernes testresultater i dansk og i matematik i forhold til elevernes oplevelse af ro og orden i klassen. Figur Elevernes testresultater i dansk 4. klasse fordelt efter elevernes oplevelse af ro og orden (procent) gennemsnit er kategoriseret i fire intervaller: 1,-2, (ringest mulig trivsel); 2,1-3,; 3,1-4,; 4,1-5, (bedst mulig trivsel).

16 Side 16 af Figur Elevernes testresultater i dansk fordelt efter elevernes oplevelse af ro og orden (procent) gennemsnit er kategoriseret i fire intervaller: 1,-2, (ringest mulig trivsel); 2,1-3,; 3,1-4,; 4,1-5, (bedst mulig trivsel). Figur Elevernes testresultater i dansk 8. klasse fordelt efter elevernes oplevelse af ro og orden (procent) gennemsnit er kategoriseret i fire intervaller: 1,-2, (ringest mulig trivsel); 2,1-3,; 3,1-4,; 4,1-5, (bedst mulig trivsel).

17 Side 17 af Figur Elevernes testresultater i matematik fordelt efter elevernes oplevelse af ro og orden (procent) gennemsnit er kategoriseret i fire intervaller: 1,-2, (ringest mulig trivsel); 2,1-3,; 3,1-4,; 4,1-5, (bedst mulig trivsel) Mindst 8 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Der er en statistisk signifikant positiv sammenhæng mellem sandsynligheden for at være god til dansk i henholdsvis 4., 6. og 8. klasse samt at være god til matematik i og elevens oplevelse af ro og orden i klassen Denne sammenhæng er også statistisk signifikant efter der er taget højde for elevernes køn, herkomst og forældrenes uddannelsesniveau. Sammenhængen er blevet testet for evt. interaktionsled mellem faglig trivsel og baggrundsvariablene. Der ses enkelte svage ikke-entydige sammenhænge mellem faglig trivsel og nogle af baggrundsvariablene, som ikke har nogen betydning for analysens overordnede resultater. Figur viser sammenhængen mellem faglig trivsel og sandsynligheden for at være i kategorien god i dansk 4., 6. og 8. klasse og matematik.

18 Forudsagt sandsynlighed Side 18 af Figur Sammenhæng mellem ro og orden og sandsynligheden for at være god % 9% 8% % % 5% 4% % % % % Ro og orden Læsning 4. klasse Læsning 8. klasse Læsning Matematik Note: Figuren viser de forudsagte sandsynligheder for at være i kategorien god for en elev der er dreng, hvis herkomst er dansk, og hvor forældrenes højeste uddannelsesniveau er mellemlang videregående uddannelse. Tabel Model 1, 2 og 3 gode testresultater 4. klasse 8. klasse Matematik Ro og orden - model 1: SIG.(+) SIG.(+) SIG.(+) SIG.(+) Ro og orden - model 2¹: SIG.(+) SIG.(+) SIG. (+) SIG.(+) Ro og orden - model 3¹ SIG.(+) SIG.(+) SIG.(+) SIG.(+) Note: ¹ Korrigeret for elevernes køn, herkomst og forældrenes uddannelsesniveau. SIG. = sammenhængen er statistik signifikant på et 95 % sikkerhedsniveau p<,5. (+) og (-) henviser til om sammenhængen er positiv eller negativ. 4.5 Generel skoletrivsel I figur ses fordelingen af elevernes testresultater i dansk og i matematik i forhold til elevernes generelle skoletrivsel.

19 Side 19 af Figur Elevernes testresultater i dansk 4. klasse fordelt efter elevernes generelle skoletrivsel (procent) gennemsnit er kategoriseret i fire intervaller: 1,-2, (ringest mulig trivsel); 2,1-3,; 3,1-4,; 4,1-5, (bedst mulig trivsel). Figur Elevernes testresultater i dansk fordelt efter elevernes generelle skoletrivsel (procent) gennemsnit er kategoriseret i fire intervaller: 1,-2, (ringest mulig trivsel); 2,1-3,; 3,1-4,; 4,1-5, (bedst mulig trivsel).

20 Side af Figur Elevernes testresultater i dansk 8. klasse fordelt efter elevernes generelle skoletrivsel (procent) gennemsnit er kategoriseret i fire intervaller: 1,-2, (ringest mulig trivsel); 2,1-3,; 3,1-4,; 4,1-5, (bedst mulig trivsel). Figur Elevernes testresultater i matematik fordelt efter elevernes generelle skoletrivsel (procent) gennemsnit er kategoriseret i fire intervaller: 1,-2, (ringest mulig trivsel); 2,1-3,; 3,1-4,; 4,1-5, (bedst mulig trivsel).

21 Side 21 af Mindst 8 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Der er en statistisk signifikant positiv sammenhæng mellem sandsynligheden for at være god til dansk i henholdsvis 4., 6. og 8. klasse samt at være god til matematik i og generel skoletrivsel. Denne sammenhæng er også statistisk signifikant efter der er taget højde for elevernes køn, herkomst og forældrenes uddannelsesniveau. Sammenhængen er blevet testet for evt. interaktionsled mellem faglig trivsel og baggrundsvariablene. Der ses enkelte svage ikke-entydige sammenhænge mellem faglig trivsel og nogle af baggrundsvariablene, som ikke har nogen betydning for analysens overordnede resultater. Tabel Model 1, 2 og 3 gode testresultater 4. klasse 8. klasse Matematik Generel skoletrivsel - model 1: SIG.(+) SIG.(+) SIG.(+) SIG.(+) Generel skoletrivsel - model 2¹: SIG.(+) SIG.(+) SIG. (+) SIG.(+) Generel skoletrivsel - model 3¹: SIG.(+) SIG.(+) SIG.(+) SIG.(+) Note: ¹ Korrigeret for elevernes køn, herkomst og forældrenes uddannelsesniveau. SIG. = sammenhængen er statistik signifikant på et 95 % sikkerhedsniveau p<,5. (+) og (-) henviser til om sammenhængen er positiv eller negativ. 4.6 Samlet model I den samlede model indføres de fire indikatorer samlet. Det skal bemærkes, at de fire trivselsindikatorer korrelerer forholdsvist højt med hinanden. Korrelationen falder med elevernes klassetrin, så den er stærkest på mellemtrinnet og svagest i udskolingen. Se korrelationsmatricerne i bilag 4 for mere information om, hvordan indikatorerne korrelerer indbyrdes. Det skal bemærkes, at nedenstående samlede model skal fortolkes med afsæt i, at effekten af faglig trivsel er stærk og højt korreleret med de tre andre indikatorer, og faglig trivsel sluger en del af de andre indikatorers forklaringskraft i de samlede modeller. Dette betyder dog ikke, at de andre indikatorer ikke har betydning for dansk i 6. og 8. klasse og matematik i. Som det ses i de tidligere afsnit har alle fire indikatorer forklaringskraft i modeller, hvor de inddrages hver for sig Mindst 8 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Der er en statistisk signifikant sammenhæng mellem sandsynligheden for at være god til dansk i henholdsvis 4., 6. og 8. klasse samt være god til matematik i og de fire indikatorer. Når sammenhængene korrigeres for elevernes køn, herkomst og forældrenes uddannelse forsvinder sammenhængen mellem social trivsel og elevernes testresultater i dansk 6. og 8. klasse og matematik. Sammenhængen er stadig signifikant

22 Side 22 af for dansk 4. klasse. Dvs. social trivsel har stadig en selvstændig betydning blandt de yngre elever på mellemtrinnet, mens betydningen mindskes for elever på 6. og 8. klassetrin. Forholdet mellem de fire trivselsindikatorer og elevernes testresultater er forskellig for gruppen af elever med gode resultater og gruppen af elever med fremragende testresultater. Sammenhængen mellem social trivsel og elevernes fremragende testresultater er ikke signifikant i model 1 for matematik i. Der er derfor ikke en selvstændig sammenhæng mellem social trivsel og et fremragende testresultater i matematik, når der tages hensyn til de andre indikatorer. Ved korrigering for elevernes køn, etnicitet og forældrenes uddannelse i model 2 forsvinder sammenhængen mellem støtte og inspiration i undervisningen og elevernes fremragende testresultater i matematik også, samt sammenhængen mellem ro og orden og elevernes fremragende testresultater for 8. klasse. Dvs. støtte og inspiration i undervisningen har stadig en selvstændig betydning blandt de elever med et fremragende testresultater i 4, 6. og 8. klasse, mens betydningen mindskes for eleverne med et fremragende testresultater i matematik. Ro og orden har stadig en selvstændig betydning for de yngre elever, mens betydningen mindskes for de ældre elever. Styrken af sammenhængen mellem elevernes oplevede faglige trivsel sandsynligheden for at være god til dansk er stadig faldende med elevens klassetrin. Dvs. faglig trivsel har størst betydning for elever på mellemtrinnet i forhold til elever i udskolingen, også når der tages højde for de resterende indikatorer og elevernes baggrundsvariable. Styrken af sammenhængen mellem elevernes oplevede sociale trivsel i dansk i 4. klasse på sandsynligheden for at være god til dansk er meget beskeden. De lineære modeller viser modsat, at effekten af social trivsel er insignifikant for dansk 4. klasse, og effekten af social trivsel er signifikant men negativ for dansk, dansk 8. klasse og matematik. Effekten er også her meget beskeden. Styrken af sammenhængen mellem elevernes oplevede støtte og inspiration i undervisningen på sandsynligheden for at være god til dansk er stort ens på tværs af klassetrinene. Retningen på sammenhængen ændrer karakter, når der tages højde for de resterende indikatorer og elevernes baggrundsvariable. Elever, der oplever støtte og inspiration i undervisningen har nu en lavere sandsynlighed for at være gode til dansk og matematik. Styrken af sammenhængen mellem elevernes oplevede ro og orden i klassen på sandsynligheden for at være god til dansk er stort ens på tværs af klassetrinene. Figurerne viser sammenhængene mellem de fire trivselsindikatorer og sandsynligheden for at være i kategorien god i dansk 4., 6. og 8. klasse og matematik.

23 Forudsagt sandsynlighed Forudsagt sandsynlighed Side 23 af Figur Sammenhænge mellem de fire trivselsindikatorer og sandsynligheden for at være god i dansk 4. klasse % 9% 8% % % 5% 4% % % % % Trivselsscore Faglig trivsel Social trivsel Støtte og inspiration i undervisningen Ro og orden i klassen Note: Figuren viser de forudsagte sandsynligheder for at være i kategorien god for en elev der er dreng, hvis herkomst er dansk, og hvor forældrenes højeste uddannelsesniveau er mellemlang videregående uddannelse. De øvrige trivselsindikatorer er fastholdt på niveau 3. Figur Sammenhænge mellem de fire trivselsindikatorer og sandsynligheden for at være god i dansk % 9% 8% % % 5% 4% % % % % Faglig trivsel Social trivsel Støtte og inspiration i undervisningen Ro og orden i klassen Trivselsscore Note: Figuren viser de forudsagte sandsynligheder for at være i kategorien god for en elev der er dreng, hvis herkomst er dansk, og hvor forældrenes højeste uddannelsesniveau er mellemlang videregående uddannelse. De øvrige trivselsindikatorer er fastholdt på niveau 3.

24 Forudsagt sandsynlighed Forudsagt sandsynlighed Side 24 af Figur Sammenhænge mellem de fire trivselsindikatorer og sandsynligheden for at være i kategorien god, dansk 8. klasse % 9% 8% % % 5% 4% % % % % Trivselsscore Faglig trivsel Social trivsel Støtte og inspiration i undervisningen Ro og orden i klassen Note: Figuren viser de forudsagte sandsynligheder for at være i kategorien god for en elev der er dreng, hvis herkomst er dansk, og hvor forældrenes højeste uddannelsesniveau er mellemlang videregående uddannelse. De øvrige trivselsindikatorer er fastholdt på niveau 3. Figur Sammenhænge mellem de fire trivselsindikatorer og sandsynligheden for at være god i matematik % 9% 8% % % 5% 4% % % % % Trivselsscore Faglig trivsel Social trivsel Støtte og inspiration i undervisningen Ro og orden i klassen Note: Figuren viser de forudsagte sandsynligheder for at være i kategorien god for en elev der er dreng, hvis herkomst er dansk, og hvor forældrenes højeste uddannelsesniveau er mellemlang videregående uddannelse. De øvrige trivselsindikatorer er fastholdt på niveau 3.

25 Side 25 af Tabel 4.6. Samlet model 1, 2 og 3 gode testresultater 4. klasse 8. klasse Matematik Samlet model - model 1: Faglig trivsel SIG.(+) SIG.(+) SIG.(+) SIG.(+) Social trivsel SIG.(+) SIG.(-) SIG.(-) SIG.(+) Støtte og inspiration SIG.(-) SIG.(-) SIG.(-) SIG.(-) Ro og orden SIG.(+) SIG.(+) SIG.(+) SIG.(+) Samlet model - model 2¹: Faglig trivsel SIG.(+) SIG.(+) SIG.(+) SIG.(+) Social trivsel SIG.(+) Støtte og inspiration SIG.(-) SIG.(-) SIG.(-) SIG.(-) Ro og orden SIG.(+) SIG.(+) SIG.(+) SIG.(+) Note: ¹ Korrigeret for elevernes køn, herkomst og forældrenes uddannelsesniveau. SIG. = sammenhængen er statistik signifikant på et 95 % sikkerhedsniveau p<,5. (+) og (-) henviser til om sammenhængen er positiv eller negativ.

26 Side 26 af Faglig trivsel Social trivsel Støtte og inspiration Ro og orden Generel skoletrivsel 5 Bilag 5.1 Bilag 1 - Tabel 1. Indikator 1-4 og 9 fordelt på klassetrin i (%) Elever med testresultat (N=47.674) 4. klasse 8. klasse Elever uden Elever med Elever uden Elever med testresultat testresultat testresultat testresultat (N=1.197) (N=45.173) (N=782) (N=41.2) Elever uden testresultat (N=95) Trivselsindeks Total Total Total Total Total Noter: Kategorien Elever med testresultat henviser til de elever, der har deltaget i trivselsundersøgelsen og har resultater fra de nationale tests i 4., 6. eller 8. klasse i foråret 15. Kategorien Elever uden testresultat, henviser til de elever, der har deltaget i trivselsundersøgelsen, men ikke har resultater fra de nationale tests i 4., 6. eller 8. klasse i foråret 15. Alle spørgsmål er grupperet på en 1-5 skala, hvor 1 er meget lav trivsel og 5 er meget høj trivsel. Eleverne er opdelt i to grupper. Den første gruppe, Elever med testresultat, er de elever, der har deltaget i trivselsundersøgelsen og som har resultater fra de nationale tests i 4., 6. eller 8. klasse i foråret 15. Den anden gruppe, Elever uden testresultat, er de elever, der har deltaget i trivselsundersøgelsen, men ikke har resultater fra de nationale tests i 4., 6. eller 8. klasse i foråret 15. Der er statistisk signifikant forskel (p<,1) på trivslen mellem de elever, der har deltager i de nationale tests og de der ikke har.

27 Side 27 af Der ses en generel tendens til at elever, der deltager i de nationale tests i højere grad oplever, at de trives fagligt og socialt. Til gengæld oplever de i mindre grad støtte og inspiration i undervisningen i 6. og 8. klasse. Det skal dog bemærkes, at langt de fleste (98 %) af de elever, der har deltaget i trivselsundersøgelsen også har deltaget i de nationale tests. 5.2 Bilag 2 den statistiske model Trivselsmålingen blev gennemført blandt eleverne i børnehaveklassen og på klassetrin på alle folkeskoler og kommunale specialskoler i foråret 15. Denne analyse tager udgangspunkt i trivselsmålingen der er udført blandt elever i klasse, hvor de har besvaret 4 spørgsmål. 39 ud af de 4 spørgsmål i undersøgelsen for klassetrin har fem svaralternativer mens et enkelt er på en firepunktsskala. Indikatorerne er beregnet som gennemsnittet af de spørgsmål, der indgår, og er således også på en skala fra 1 til 5. I de følgende analyser er trivselsindikatorerne grupperet på samme måde som i præsentationen i LIS: 1 (1-2), 2 (2,1-3), 3 (3,1-4) og 4 (4,1-5). En multipel logistisk regression gør det muligt at elaborere for flere forklarende mellem- og bagvedliggende variable, samtidig med at der testes for mulige sammenhænge mellem disse variable. På denne baggrund er det derfor muligt at opstille og teste komplekse statistiske modeller som kan bidrage med viden om sammenhængen mellem elevernes trivsel og deres testresultater i de nationale tests. Sammenhængene undersøges ved anvendelse af en logistisk regressions model, hvor testresultatet udtrykt på den kriteriebaserede skala er den afhængige og trivselsresultaterne udtrykt ved de fire differentierede indikatorer, er de uafhængige variable. Formlen for den logistiske regressionsmodel: Logit[P(y = 1)] = α + βx I formlen angiver α skæringen med y-aksen og β-værdierne angiver hældningskoefficienterne for de forskellige forklarende variable. Alle de forklarende variable i den statistiske model er kategoriske. Der skelnes derfor mellem om variablen samlet set er signifikant eller om de enkelte kategorier i variablen er signifikant. De forklarende variable vurderes til at være signifikante i analysen, når variablen samlet set er signifikant på et 95 % sikkerhedsniveau p<,5 i en type III test. Oddsratio være målet for, hvor stor betydning trivselsindikatorerne har for elevernes testresultater. For to af indikatorerne, ro og orden i klassen og generel skoletrivsel, kan sammenhængen ikke beregnes, om elevernes bedste testresultater er forskelig for indvandrere, efterkommere og danskere i dansk 4. og 6. klasse, da gruppen af elever, der er efterkommere af indvandrere, som ikke

28 Side 28 af oplever trivsel (svarmulighed 1 og 2), er meget lille. Derfor er kategorierne indvandrer og efterkommer i den forklarende variabel herkomst i disse logistiske regressionsanalyser slået sammen til en dikotom variabel, indvandrer/efterkommer og dansk. Robusthedstest med lineære modeller For at teste robustheden af modellerne er alle analyser også udført med en alternativ afhængig variabel. Denne variabel er et standardiseret mål for elevernes dygtighed målt på en metrisk skala. Derfor er de supplerende analyser udført med lineær regression. Generelt viser analyserne med den metriske afhængige variabel de samme resultaterne som de logistiske regressioner. Der er dog nogle få tilfælde, hvor resultaterne fra de lineære modeller adskiller sig fra resultaterne fra de logistiske modeller: Tabel model 3: I analysen af effekten af støtte og inspiration i undervisningen viser de lineære modeller ikke, at der er signifikante forskelle mellem effekten af støtte og inspiration for drenge og piger i dansk 8. klasse. Der er altså ikke en signifikant interaktionseffekt mellem støtte og inspiration og køn. Tabel 4.6. model 2: I analysen af den samlede model, hvor alle fire trivselsindikatorer inddrages samtidig, viser de lineære modeller, at effekten af social trivsel er insignifikant for dansk 4. klasse. For dansk, dansk 8. klasse og matematik er effekten af social trivsel signifikant men negativ. Effekten er dog meget beskeden. 5.3 Bilag 3 - oddsratioværdier Faglig trivsel - model 2: gode testresultater Indikator Trivselsindeks 4. klasse 8. klasse Matematik Faglig 2-3 2,2 [1,6;2,8] 1,8 [1,4;2,3] 1,5 [1,2;1,9] 1,6 [1,2;2,] trivsel 3-4 4,6 [3,5;6,] 4,4 [3,4;5,8] 3,9 [3,1;4,9] 4,3 [3,3;5,5] 4-5 9,5 [7,2;12,3] 9,9 [7,5;12,9],4 [8,3;13,1] 9,8 [7,6;12,8] Note: Korrigeret for elevernes køn, etnicitet og forældrenes uddannelsesniveau. Social trivsel - model 2: gode testresultater Indikator Trivselsindeks 4. klasse 8. klasse Matematik Social 2-3 1,3 [1,;1,6] 1,2 [,9;1,5] 1,1 [,8;1,4] 1,3 [1,;1,7] trivsel 3-4 1,6 [1,3;2,] 1,5 [1,2;1,9] 1,5 [1,1;1,9] 1,8 [1,4;2,3] 4-5 2,4 [2,;3,] 2,1 [1,7;2,7] 1,9 [1,5;2,6] 2,5 [2,;3,2] Note: Korrigeret for elevernes køn, etnicitet og forældrenes uddannelsesniveau.

29 Side 29 af Støtte og inspiration - model 2: gode testresultater Indikator Støtte og inspiration Trivselsindeks 4. klasse 8. klasse Matematik ,5 [1,3;1,7] 1,4 [1,3;1,6] 1,5 [1,4;1,7] 1,4 [1,3;1,6] 3-4 1,8 [1,7;2,1] 1,6 [1,5;1,8] 1,8 [1,6;1,9] 1,7 [1,6;1,9] 4-5 1,9 [1,7;2,1] 1,5 [1,4;1,7] 1,6 [1,4;1,9] 1,8 [1,6;2,] Note: Korrigeret for elevernes køn, etnicitet og forældrenes uddannelsesniveau. Ro og orden - model 2: gode testresultater Indikator Trivselsindeks 4. klasse 8. klasse Matematik Ro og 2-3 1,6 [1,4;2,] 1,3 [1,1;1,6] 1,2 [1,;1,5] 1,3 [1,1;1,6] orden 3-4 2,4 [2,;2,8] 1,9 [1,6;2,3] 2, [1,7;2,5] 2, [1,6;2,4] 4-5 2,8 [2,3;3,3] 2,3 [1,9;2,8] 2,5 [2,;3,1] 2,3 [1,9;2,8] Note: Korrigeret for elevernes køn, etnicitet og forældrenes uddannelsesniveau. Samlet model - model 2: gode testresultater Indikator Trivselsindeks 4. klasse 8. klasse Matematik Faglig 2-3 2,1 [1,6;2,8] 1,8 [1,4;2,4] 1,5 [1,2;1,] 1,6 [1,2;2,] trivsel 3-4 4,6 [3,4;6,] 4,8 [3,6;6,3] 4,1 [3,3;5,2] 4,5 [3,4;5,9] 4-5,2 [7,6;13,6] 11,8 [8,8;15,7] 12,4 [9,7;15,9] 11,3 [8,5;15,1] Social 2-3 1, [,8;1,3] trivsel 3-4 1, [,8;1,2] 4-5 1,1 [,9;1,4] Støtte og inspiration Ro og orden , [,8;1,1],9 [,8;1,],9 [,8;1,],9 [,8;1,] 3-4,8 [,7;,9],7 [,6;,8],7 [,6;,8],8 [,7;,9] 4-5,6 [,5;,6],4 [,4;,5],4 [,3;,4],5 [,5;,6] ,3 [1,1;1,6] 1,1 [,9;1,3] 1, [,8;1,3] 1, [,8;1,3] 3-4 1,5 [1,2;1,8] 1,3 [1,;1,6] 1,4 [1,1;1,8] 1,2 [1,;1,5] 4-5 1,5 [1,2;1,8] 1,4 [1,1;1,7] 1,6 [1,2;2,] 1,1 [,9;1,4] Note: Korrigeret for elevernes køn, etnicitet og forældrenes uddannelsesniveau.

30 Side af 5.4 Bilag 4 korrelationsmatricer Tabel 1. Korrelationsmatrice for dansk 4. klasse Faglig trivsel Social trivsel Støtte og inspiration Ro og orden Faglig trivsel 1,44,45,37 Social trivsel,44 1,39,39 Støtte og inspiration,45,39 1,44 Ro og orden,37,39,44 1 Noter: Korrelationsmatricen indeholder svar fra de elever, der har deltaget i trivselsundersøgelsen og har resultater fra de nationale tests i 4. klasse i foråret 15. Alle korrelationer er signifikante på et 95 % sikkerhedsniveau <,5 %. Tabel 2. Korrelationsmatrice for dansk Faglig trivsel Social trivsel Støtte og inspiration Ro og orden Faglig trivsel 1,37,4,34 Social trivsel,37 1,34,34 Støtte og inspiration,4,34 1,43 Ro og orden,34,34,43 1 Noter: Korrelationsmatricen indeholder svar fra de elever, der har deltaget i trivselsundersøgelsen og har resultater fra de nationale tests i 6.klasse i foråret 15. Alle korrelationer er signifikante på et 95 % sikkerhedsniveau <,5 %. Tabel 3. Korrelationsmatrice for dansk 8. klasse Faglig trivsel Social trivsel Støtte og inspiration Ro og orden Faglig trivsel 1,35,42, Social trivsel,35 1,33, Støtte og inspiration,42,33 1,4 Ro og orden,,,4 1 Noter: Korrelationsmatricen indeholder svar fra de elever, der har deltaget i trivselsundersøgelsen og har resultater fra de nationale tests i 8. klasse i foråret 15. Alle korrelationer er signifikante på et 95 % sikkerhedsniveau <,5 %. Tabel 4. Korrelationsmatrice for matematik Faglig trivsel Social trivsel Støtte og inspiration Ro og orden Faglig trivsel 1,37,4,34 Social trivsel,37 1,34,34 Støtte og inspiration,4,34 1,43 Ro og orden,34,34,43 1 Noter: Korrelationsmatricen indeholder svar fra de elever, der har deltaget i trivselsundersøgelsen og har resultater fra de nationale tests i i foråret 15. Alle korrelationer er signifikante på et 95 % sikkerhedsniveau <,5 %.

Trivsel og social baggrund

Trivsel og social baggrund Trivsel og social baggrund Den nationale trivselsmåling i grundskolen, 2015 Elevernes trivsel præsenteres i fire indikatorer - social trivsel, faglig trivsel, støtte og inspiration samt ro og orden. Eleverne

Læs mere

Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017

Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017 Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017 Resumé Dette notat viser resultater fra den nationale trivselsmåling fra foråret 2017 for eleverne i 4.-9. klasse i folkeskolen. Elevernes trivsel præsenteres i

Læs mere

Status på elevernes trivsel i Herning Kommunes folkeskoler på baggrund af Den Nationale Trivselsmåling 2015/2016

Status på elevernes trivsel i Herning Kommunes folkeskoler på baggrund af Den Nationale Trivselsmåling 2015/2016 BØRN OG UNGE Notat Center for Børn og Læring Rådhuset, Torvet 7400 Herning Tlf.: 9628 2828 www.herning.dk Kontaktperson: Bodil Lynge Meineche Mail: cblbl@herning.dk Status på elevernes trivsel i Herning

Læs mere

Trivsel og fravær i folkeskolen

Trivsel og fravær i folkeskolen Trivsel og fravær i folkeskolen Sammenfatning De årlige trivselsmålinger i folkeskolen måler elevernes trivsel på fire forskellige områder: faglig trivsel, social trivsel, støtte og inspiration og ro og

Læs mere

Notat vedr. resultaterne af den nationale trivselsmåling foråret 2015

Notat vedr. resultaterne af den nationale trivselsmåling foråret 2015 Notat Center for Dagtilbud og Skoler Dagtilbud og Skoler Birkedalsvej 27 3000 Helsingør Tlf. 49282782 ltp08@helsingor.dk Dato 17.09.2015 Sagsbeh. Lene Tetzlaff-Petersen Notat vedr. resultaterne af den

Læs mere

De nationale test foråret National præstationsprofil

De nationale test foråret National præstationsprofil De nationale test foråret 2016 National præstationsprofil De nationale test foråret 2016 National præstationsprofil Styrelsen for It og Læring Styrelsen for It og Læring, oktober 2016 Indhold Sammenfatning...

Læs mere

Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, 2016

Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, 2016 Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, Resultaterne af den nationale trivselsmåling i foråret foreligger nu. Eleverne fra.-9. klasses trivsel præsenteres i fem indikatorer: faglig trivsel, social

Læs mere

STATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune

STATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune STATUSRAPPORT 2015/16 Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2

Læs mere

NOTAT. Notat vedr. resultaterne af den nationale trivselsmåling foråret 2016

NOTAT. Notat vedr. resultaterne af den nationale trivselsmåling foråret 2016 NOTAT Center for Dagtilbud og Skoler Dagtilbud og Skoler Birkedalsvej 27 3000 Cvr nr. 64 50 20 18 Sagsbeh. Lene Tetzlaff-Petersen Chefkonsulent Tlf. 25 31 27 82 ltp08@helsingor.dk www.helsingor.dk Notat

Læs mere

Statusredegørelse for folkeskolens udvikling. for skoleåret 2015/2016. Tekst: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling

Statusredegørelse for folkeskolens udvikling. for skoleåret 2015/2016. Tekst: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret / Statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret / Tekst: Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Foto: Ministeriet for

Læs mere

Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin) - landsniveau, kommune- og skoleniveau

Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin) - landsniveau, kommune- og skoleniveau Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel (4.-9. klassetrin) - landsniveau, kommune- og skoleniveau Obligatoriske indikatorer i kvalitetsrapport 2.0 Indikatoren Social trivsel bygger på 10 spørgsmål.

Læs mere

TRIVSEL 2015/16 SKOLERAPPORT. Tjele Efterskole, klassetrin Viborg Kommune

TRIVSEL 2015/16 SKOLERAPPORT. Tjele Efterskole, klassetrin Viborg Kommune TRIVSEL 2015/16 SKOLERAPPORT Viborg Kommune Indhold 1 Om rapporten... 2 1.1 Indikatorer for trivsel... 2 1.2 Supplerende spørgsmål om fysiske og æstetiske omgivelser... 2 1.3 Rapportens indhold... 3 1.4

Læs mere

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 SKOLERAPPORT. Østervang, klassetrin Glostrup Kommune

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 SKOLERAPPORT. Østervang, klassetrin Glostrup Kommune DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 SKOLERAPPORT Glostrup Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Rapportens indhold 3 1.3 Læsning af figurer 3 1.4 Vejledning og inspiration

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune FOTOGRAF: JENS PETER ENGEDAL KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader

Læs mere

PRIVATSKOLENS TRIVSELSMÅLING /17 SKOLERAPPORT. Privatskolen Nakskov, klassetrin Lolland Kommune

PRIVATSKOLENS TRIVSELSMÅLING /17 SKOLERAPPORT. Privatskolen Nakskov, klassetrin Lolland Kommune PRIVATSKOLENS TRIVSELSMÅLING 2017 2016/17 SKOLERAPPORT Lolland Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Rapportens indhold 3 1.3 Læsning af figurer 3 1.4 Vejledning og inspiration

Læs mere

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2014/15 SKOLERAPPORT. Mølleskolen, klassetrin Skanderborg Kommune

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2014/15 SKOLERAPPORT. Mølleskolen, klassetrin Skanderborg Kommune DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2014/15 SKOLERAPPORT Skanderborg Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Rapportens indhold 3 1.3 Læsning af figurer 3 1.4 Vejledning og inspiration

Læs mere

UNDERVISNINGSMILJØET PÅ REBILD EFTERSKOLE Februar 2016 SKOLERAPPORT. Rebild Efterskole, klassetrin Rebild Kommune

UNDERVISNINGSMILJØET PÅ REBILD EFTERSKOLE Februar 2016 SKOLERAPPORT. Rebild Efterskole, klassetrin Rebild Kommune UNDERVISNINGSMILJØET PÅ REBILD EFTERSKOLE Februar 2016 SKOLERAPPORT Rebild Efterskole, 9-10. klassetrin Rebild Kommune Indhold 1 Om rapporten... 2 1.1 Indikatorer for trivsel... 2 1.2 Supplerende spørgsmål

Læs mere

Metodenotat: Beregning af indikatorer i den nationale trivselsmåling i folkeskolen

Metodenotat: Beregning af indikatorer i den nationale trivselsmåling i folkeskolen Metodenotat: Beregning af indikatorer i den nationale trivselsmåling i folkeskolen Indledning I aftalen om et fagligt løft af folkeskolen er det beskrevet, at der skal udvikles en række indikatorer for

Læs mere

Bilagsnotat til: De nationale tests måleegenskaber

Bilagsnotat til: De nationale tests måleegenskaber Bilagsnotat til: De nationale tests måleegenskaber Baggrund Der er ti obligatoriske test á 45 minutters varighed i løbet af elevernes skoletid. Disse er fordelt på seks forskellige fag og seks forskellige

Læs mere

Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet. Sammenfatning

Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet. Sammenfatning Bilag 2: Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet Sammenfatning I efteråret 2014 blev der i alt gennemført ca. 485.000 frivillige nationale tests. 296.000 deltog i de frivillige test, heraf deltog

Læs mere

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/2016 KOMMUNERAPPORT. Rudersdal Kommune, klassetrin

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/2016 KOMMUNERAPPORT. Rudersdal Kommune, klassetrin DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/2016 KOMMUNERAPPORT Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Rapportens indhold 3 1.3 Læsning af figurer 4 1.4 Vejledning og inspiration til det videre

Læs mere

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015 Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2015 Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2015 med bidrag fra skolelederne Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 1 2. Mål og resultatmål... 2 2.1 Nationalt fastsatte mål

Læs mere

TRIVSEL OG UNDERVISNINGSMILJØ BHE /16 SKOLERAPPORT. Bork Havn Efterskole, klassetrin Ringkøbing-Skjern Kommune

TRIVSEL OG UNDERVISNINGSMILJØ BHE /16 SKOLERAPPORT. Bork Havn Efterskole, klassetrin Ringkøbing-Skjern Kommune TRIVSEL OG UNDERVISNINGSMILJØ BHE 2016 2015/16 SKOLERAPPORT Ringkøbing-Skjern Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Supplerende spørgsmål om fysiske og æstetiske omgivelser

Læs mere

Undervisningsmiljøundersøgelsen danner grundlaget for undervisningsmiljørepræsentanternes arbejde med skolens undervisningsmiljø.

Undervisningsmiljøundersøgelsen danner grundlaget for undervisningsmiljørepræsentanternes arbejde med skolens undervisningsmiljø. Undervisningsmiljøundersøgelse 2016 Skolen har i foråret 2016 gennemført den Nationale trivselsundersøgelse med tillægs spørgsmål omkring de fysiske- og æstetiske omgivelser. Trivselsundersøgelsen plus

Læs mere

Statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret 2014/2015. Statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret 2014/2015 1

Statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret 2014/2015. Statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret 2014/2015 1 Statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret 2014/2015 Statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret 2014/2015 1 2 Statusredegørelse for folkeskolens udvikling for skoleåret

Læs mere

De nationale tests måleegenskaber

De nationale tests måleegenskaber De nationale tests måleegenskaber September 2016 De nationale tests måleegenskaber BAGGRUND De nationale test blev indført i 2010 for at forbedre evalueringskulturen i folkeskolen. Hensigten var bl.a.

Læs mere

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/2016 KOMMUNERAPPORT

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/2016 KOMMUNERAPPORT DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/2016 KOMMUNERAPPORT Indhold 1 Om rapporten... 2 1.1 Indikatorer for trivsel... 2 1.2 Rapportens indhold... 2 1.3 Læsning af figurer... 3 1.4 Vejledning og inspiration

Læs mere

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT. Østervang, klassetrin Glostrup Kommune

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT. Østervang, klassetrin Glostrup Kommune DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT Østervang, 4.- Glostrup Kommune Østervang, 4.- Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Læsning af figurer 3 2 Svaroverblik 4 3 Detaljerede resultater

Læs mere

Nye resultatmål. Inspirationsmøde om skolereform og Aarhusaftale Den 21. januar 2015

Nye resultatmål. Inspirationsmøde om skolereform og Aarhusaftale Den 21. januar 2015 Nye resultatmål Inspirationsmøde om skolereform og Aarhusaftale Den 21. januar 2015 Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen

Læs mere

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1

Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Grundskolekarakterer 9. klasse Prøvetermin maj/juni 2012 1 Af Line Steinmejer Nikolajsen og Katja Behrens I dette notat præsenteres udvalgte resultater for folkeskolens afgangsprøver i 9. klasse for prøveterminen

Læs mere

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A

Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår bonus A Analyse af sociale baggrundsfaktorer for elever, der opnår Bonus A Forfattere: Jeppe Christiansen og Lone Juul Hune UNI C UNI C, juni

Læs mere

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1

Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Alder ved skolestart i børnehaveklasse 1 Af Katja Behrens I skoleåret 2009/10 startede knap 85 pct. af eleverne rettidigt i børnehaveklasse, dvs. de inden udgangen af 2009 fylder 6 år. Kun få elever starter

Læs mere

Generelt er korrelationen mellem elevens samlede vurdering i forsøg 1 og forsøg 2 på 0,79.

Generelt er korrelationen mellem elevens samlede vurdering i forsøg 1 og forsøg 2 på 0,79. Olof Palmes Allé 38 8200 Aarhus N Tlf.nr.: 35 87 88 89 E-mail: stil@stil.dk www.stil.dk CVR-nr.: 13223459 Undersøgelse af de nationale tests reliabilitet 26.02.2016 Sammenfatning I efteråret 2014 blev

Læs mere

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/2016 KOMMUNERAPPORT. Glostrup, klassetrin

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/2016 KOMMUNERAPPORT. Glostrup, klassetrin DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/2016 KOMMUNERAPPORT Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Temaer om trivsel 3 1.2 Rapportens indhold 3 1.3 Læsning af figurer 4 1.4 Vejledning og inspiration til det videre arbejde

Læs mere

Forside. Nationale test. information til forældre. Januar Titel 1

Forside. Nationale test. information til forældre. Januar Titel 1 Forside Nationale test information til forældre Januar 2017 Titel 1 Nationale test information til forældre Tekst: Fokus Kommunikation og Undervisningsministeriet Produktion: Fokus Kommunikation Grafisk

Læs mere

2015/16 SKOLERAPPORT. Studsgård Friskole, 4.-9. klassetrin Herning Kommune

2015/16 SKOLERAPPORT. Studsgård Friskole, 4.-9. klassetrin Herning Kommune 2015/16 SKOLERAPPORT Herning Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Supplerende spørgsmål om fysiske og æstetiske omgivelser 3 1.3 Rapportens indhold 4 1.4 Læsning af figurer

Læs mere

BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015

BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015 BILAG Kvalitetsrapport 2014/2015 Indholdsfortegnelse Nationale måltal på baggrund af testresultater.. Trivsel, differentierede indikatorer for trivsel Side 1 Side 8 Kompetencedækning. Side 18 Karaktergennemsnit..

Læs mere

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING KLASSERAPPORT. 3A Skole 1, ABC Kommune

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING KLASSERAPPORT. 3A Skole 1, ABC Kommune DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING KLASSERAPPORT 3A Skole 1, ABC Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer 3 1.2 Temaer om trivsel 3 1.3 Rapportens indhold 3 1.4 Læsning af figurer 4 1.5 Vejledning og

Læs mere

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11

Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse. Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data for skoleåret 2010/11 Analyse af nystartende elever og omgængere i grundskolens børnehaveklasse Baseret på data

Læs mere

Elever i grundskolen, 2015/16

Elever i grundskolen, 2015/16 Elever i grundskolen, Dette notat giver overblik over antallet af elever i grundskolen. Opgørelsen viser, at antallet af elever i folkeskolen er faldet siden 2011/12, mens antallet af elever i frie grundskoler

Læs mere

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet

Betydning af elevernes sociale baggrund. Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Undervisningsministeriet Betydning af elevernes sociale baggrund Pointe 1: Der er flest fagligt svage elever på hf...... 4 Pointe 2: Et fagligt svagt elevgrundlag

Læs mere

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende

Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende PISA Etnisk 2012: Kort opsummering af de væsentligste resultater Dette notat indeholder en oversigt over hovedresultater fra PISA Etnisk 2012. Notatet består af følgende afsnit: Fem hovedresultater Overordnede

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Bilag I afrapportering af signifikanstest i tabeller i artikel er der benyttet følgende illustration af signifikans: * p

Læs mere

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER

UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER UNDERVISNINGSEFFEKT-MODELLEN 2006 METODE OG RESULTATER Undervisningseffekten udregnes som forskellen mellem den forventede og den faktiske karakter i 9. klasses afgangsprøve. Undervisningseffekten udregnes

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Vestre Skole Svendborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Vestre Skole Svendborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Vestre Skole Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 3 RESULTATER 6 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 6 4 TRIVSEL

Læs mere

Orientering til BUU om delevaluering af Udviklingsprogrammet for styrkelse af tosprogede elevers faglighed

Orientering til BUU om delevaluering af Udviklingsprogrammet for styrkelse af tosprogede elevers faglighed KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy Orientering til BUU om delevaluering af Udviklingsprogrammet for styrkelse af tosprogede elevers faglighed På BUU mødet den 30. maj 2012

Læs mere

Holbæk Kommune. Kvalitetsrapport. Udarbejdet i skoleåret Fagcenter for Læring og Trivsel Skoledelen

Holbæk Kommune. Kvalitetsrapport. Udarbejdet i skoleåret Fagcenter for Læring og Trivsel Skoledelen Holbæk Kommune Kvalitetsrapport Fagcenter for Læring og Trivsel Udarbejdet i skoleåret 2015-16 2015-16 Skoledelen Indholdsfortegnelse Katrinedalskolen...5 Indledning...6 Resultatoplysninger...6 Karaktergennemsnit,

Læs mere

Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Rapport status Læsevejledning Indholdsfortegnelse Analyse Din Klasse del 1

Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Rapport status Læsevejledning Indholdsfortegnelse Analyse Din Klasse del 1 Inklusions rapport i Rebild Kommune Elever fra 4. til 10. klasse Nærværende rapport giver et overblik over, hvorledes eleverne fra 4. til 10. klasse i Rebild Kommune trives i forhold til deres individuelle

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Sejs Skole Silkeborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Sejs Skole Silkeborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Sejs Skole Silkeborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 OPFØLGNING PÅ HANDLINGSPLANER 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle

Læs mere

05/09/14. PISA-relatering af de kriteriebaserede. Delrapport 1 formidling af resultater

05/09/14. PISA-relatering af de kriteriebaserede. Delrapport 1 formidling af resultater 05/09/14 PISA-relatering af de kriteriebaserede nationale test Delrapport 1 formidling af resultater For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work, and all

Læs mere

Specialundervisning og inklusion, 2014/15

Specialundervisning og inklusion, 2014/15 Ligestillingsudvalget 2014-15 (2. samling) LIU Alm.del Bilag 3 Offentligt Specialundervisning og inklusion, 2014/15 Efter aftalen om kommunernes økonomi for 2013 er målet, at andelen af elever inkluderet

Læs mere

Elevfravær i folkeskolen og karaktergennemsnit, 2012/13

Elevfravær i folkeskolen og karaktergennemsnit, 2012/13 Elevfravær i folkeskolen og karaktergennemsnit, Elever med højt samlet fravær får gennemsnitligt set lavere karakterer end elever med lavt fravær. Selv når der tages højde for elevernes sociale baggrund,

Læs mere

Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16

Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16 Andel elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning, 2015/16 Dette notat giver overblik over andelen af elever, der er inkluderet i den almindelige undervisning den såkaldte inklusionsgrad.

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Stokkebækskolen Svendborg Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Stokkebækskolen Svendborg Kommune KVALITETSRAPPORT 2014/15 Stokkebækskolen Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2

Læs mere

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014

Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014 Kvalitetsrapport Dragør Kommune 2014 Udarbejdet af Skoleafdelingen januar 2015 med bidrag fra skolelederne Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 3. Mål og resultatmål...

Læs mere

Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016

Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016 Kvalitetsrapport Samsø Skole 2016 Samsø Kommune Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 2.1. Handlingsplaner... 3 3. Mål og resultatmål... 4 3.1. Nationalt fastsatte

Læs mere

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN

BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN BAGGRUND OG FORMÅL MED UNDERSØGELSEN Gladsaxe Kommune har som deltager i et pilotprojekt gennemført en brugertilfredshedsundersøgelse blandt alle kommunens forældre til børn i skole, SFO, daginstitution

Læs mere

Gennemsnitlige afgangskarakterer

Gennemsnitlige afgangskarakterer Gennemsnitlige afgangskarakterer Resultater Tidspunkt 2015/2016 Karaktergennemsnit i afgangsprøve for alle 9. klasser i folkeskolen samt kommunale specialskoler. Tæller: Summen af karakterer i afgangsprøverne

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15

KVALITETSRAPPORT 2014/15 KVALITETSRAPPORT Svendborg Kommunale Skolevæsen Indholdsfortegnelse 1 FORORD... 2 2 LÆSEVEJLEDNING... 3 2.1 Formål med kvalitetsrapporten... 3 2.2 Rapportens opbygning... 3 3 INTRODUKTION TIL SKOLEOMRÅDET...

Læs mere

Kvalitetsrapport 2015 Ringkøbing-Skjern Kommune Omhandlende skoleåret 2014/2015. Dagtilbud og Undervisning. edoc 15-008305

Kvalitetsrapport 2015 Ringkøbing-Skjern Kommune Omhandlende skoleåret 2014/2015. Dagtilbud og Undervisning. edoc 15-008305 Kvalitetsrapport 2015 Ringkøbing-Skjern Kommune Omhandlende skoleåret 2014/2015 Dagtilbud og Undervisning edoc 15-008305 K v a l i t e t s r a p p o r t 2 0 1 5 S i d e 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2.0. Hjørring Kommune

KVALITETSRAPPORT 2.0. Hjørring Kommune KVALITETSRAPPORT 2.0 2015 Hjørring Kommune 0 Indholdsfortegnelse Forord Del 1 1.1 Sammenfattende resultatvurdering (s. 3-6) Resultater af nationale test i læsning og matematik. Resultater fra 9. klasses

Læs mere

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/2016 KOMMUNERAPPORT

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/2016 KOMMUNERAPPORT DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/2016 KOMMUNERAPPORT Indhold 1 Om rapporten... 2 1.1 Temaer om trivsel... 2 1.2 Rapportens indhold... 2 1.3 Læsning af figurer... 3 1.4 Vejledning og inspiration til det

Læs mere

EVALUERING EFTERSKOLEN 2015/16 KLASSERAPPORT. 10 Broby Fri- og Efterskole, Faaborg-Midtfyn Kommune

EVALUERING EFTERSKOLEN 2015/16 KLASSERAPPORT. 10 Broby Fri- og Efterskole, Faaborg-Midtfyn Kommune EVALUERING EFTERSKOLEN 2015/16 KLASSERAPPORT 10 Broby Fri- og Efterskole, Faaborg-Midtfyn Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Indikatorer for trivsel 3 1.2 Supplerende spørgsmål om fysiske og æstetiske

Læs mere

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT. Kirkeskovsskolen, klassetrin Slagelse Kommune

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT. Kirkeskovsskolen, klassetrin Slagelse Kommune DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 15/16 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT Slagelse Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Læsning af figurer 3 2 Svaroverblik 4 3 Detaljerede resultater fra trivselsmålingen opdelt

Læs mere

05/09/14. PISA-relatering af de kriteriebaserede. Delrapport 2 teknisk rapport og dokumentation

05/09/14. PISA-relatering af de kriteriebaserede. Delrapport 2 teknisk rapport og dokumentation 05/09/14 PISA-relatering af de kriteriebaserede nationale test Delrapport 2 teknisk rapport og dokumentation For information on obtaining additional copies, permission to reprint or translate this work,

Læs mere

Fordeling af midler til specialundervisning

Fordeling af midler til specialundervisning NOTAT Fordeling af midler til specialundervisning Model for Norddjurs Kommune Søren Teglgaard Jakobsen December 2012 Købmagergade 22. 1150 København K. tlf. 444 555 00. kora@kora.dk. www.kora.dk Indholdsfortegnelse

Læs mere

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2016/17 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT. Ganløse Skole, klassetrin Egedal Kommune

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2016/17 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT. Ganløse Skole, klassetrin Egedal Kommune DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2016/17 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT Egedal Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Læsning af figurer 3 2 Svaroverblik 4 3 Detaljerede resultater fra trivselsmålingen opdelt

Læs mere

UVM OG TRIVSEL CAROLINESKOLEN /17 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT. Carolineskolen, klassetrin Københavns Kommune

UVM OG TRIVSEL CAROLINESKOLEN /17 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT. Carolineskolen, klassetrin Københavns Kommune UVM OG TRIVSEL CAROLINESKOLEN 2017 2016/17 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT Carolineskolen, 4.-. klassetrin Københavns Kommune Carolineskolen, 4.-. klassetrin Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Læsning af figurer

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Islev Skole. Rødovre Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Islev Skole. Rødovre Kommune KVALITETSRAPPORT Islev Skole Rødovre Kommune Indholdsfortegnelse Indhold 1 FORORD... 4 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN... 5 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING... 6 3.1 Nationale test... 6 3.2 Aflagt afgangsprøver...

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2016

De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2016 De socioøkonomiske referencer for grundskolekarakterer 2016 1 Indhold Sammenfatning.. 4 Elevgrundlag... 8 Skoleåret 2015/2016... 8 3-års perioden 2013/2014-2015/2016... 10 Skoletype... 11 December 2016

Læs mere

SLUTEVALUERING PÅ SKOLEÅRET 15/ /16 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT. Bornholms Efterskole, klassetrin Bornholms Kommune

SLUTEVALUERING PÅ SKOLEÅRET 15/ /16 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT. Bornholms Efterskole, klassetrin Bornholms Kommune SLUTEVALUERING PÅ SKOLEÅRET 15/ 2015/ BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT Bornholms Efterskole, 4.- Bornholms Kommune Bornholms Efterskole, 4.- Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Læsning af figurer 3 2 Svaroverblik

Læs mere

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport

Kvalitetsrapport - Folkeskoler. Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport Kvalitetsrapport - Folkeskoler Skoleåret 2015/16 Samlet kommunerapport 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning...3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...3 a. Kommunalbestyrelsens sammenfattende helhedsvurdering...3

Læs mere

Datarapport for skoleområdet i Fredensborg Kommune. Center for Læring, Fritid og Sundhed

Datarapport for skoleområdet i Fredensborg Kommune. Center for Læring, Fritid og Sundhed Datarapport 2016 for skoleområdet i Fredensborg Kommune Center for Læring, Fritid og Sundhed Datarapport 2016 for skoleområdet i Fredensborg Kommune Center for Læring, Fritid og Sundhed Fredensborg Kommune

Læs mere

TRIVSELSMÅLING + UMV NØRBÆK EFTERSKOLE 2015/16 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT. Nørbæk Efterskole, klassetrin Randers Kommune

TRIVSELSMÅLING + UMV NØRBÆK EFTERSKOLE 2015/16 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT. Nørbæk Efterskole, klassetrin Randers Kommune TRIVSELSMÅLING + UMV NØRBÆK EFTERSKOLE 2015/16 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT Nørbæk Efterskole, 4.- Randers Kommune Nørbæk Efterskole, 4.- Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Læsning af figurer 3 2 Svaroverblik

Læs mere

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune. Hjernen&Hjertet

KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Hendriksholm Skole. Rødovre Kommune. Hjernen&Hjertet KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Hendriksholm Skole Rødovre Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING

Læs mere

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT. Kirkeskovsskolen, klassetrin Slagelse Kommune

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT. Kirkeskovsskolen, klassetrin Slagelse Kommune DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING / BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT Kirkeskovsskolen, 0.- Slagelse Kommune Kirkeskovsskolen, 0.- Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Læsning af figurer 3 2 Svaroverblik 4 3 Detaljerede

Læs mere

Datavarehuset - et redskab til udvikling

Datavarehuset - et redskab til udvikling Datavarehuset - et redskab til udvikling Nedenfor vil der blive gennemgået et eksempel på, hvordan data om en konkret skoles trivsel kan være et redskab til brug for skoleledelse og forvaltningsledelse

Læs mere

Side 3 Side 4 Side 5 Side 6 Side 7 Side 8 Side 9 Side 10 Side 11 Side 12 Side 13 Side 14 Side 15 Side 16 Side 17 Side 18 Side 19 Side 20 Side 21 Side 22 Side 23 Side 24 Side 25 Side 26 Side 27 Side 28

Læs mere

2015/16 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT. Reventlow Lilleskole, klassetrin Lolland Kommune

2015/16 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT. Reventlow Lilleskole, klassetrin Lolland Kommune 15/16 BILAGSRAPPORT TIL SKOLERAPPORT Lolland Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Læsning af figurer 3 2 Svaroverblik 4 3 Detaljerede resultater fra trivselsmålingen opdelt på klassetrin 5 3.1 Tema 1:

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. Dragør skole

Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016. Dragør skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2015/2016 Dragør skole Udarbejdet af Skoleafdelingen december 2016 Vedtaget af Kommunalbestyrelsen den xx.xx.2017 Indhold FIGUROVERSIGT...3 TABELOVERSIGT...3 INDLEDNING...1

Læs mere

Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard

Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard Notat vedr. elevtal Vedrørende: Elevtal pr. 30. september 2011 (skoleåret 2011/2012) 21.11.2012 Skrevet af: Line Steinmejer Nikolajsen og Mathilde Ledet Molsgaard Indledning Dette notat beskriver eleverne

Læs mere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere

Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere 1 Indvandrere og efterkommere i foreninger er frivillige i samme grad som danskere Færre med ikke-vestlige oprindelse end dansk oprindelse er medlem af en forening. Men ikke-vestlige indvandrere og efterkommere

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2014 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10

Læs mere

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 SKOLERAPPORT. Christiansfeld Skole, klassetrin Kolding Kommune

DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 SKOLERAPPORT. Christiansfeld Skole, klassetrin Kolding Kommune DEN NATIONALE TRIVSELSMÅLING 2015/16 SKOLERAPPORT Kolding Kommune Indhold 1 Om rapporten 3 1.1 Temaer om trivsel 3 1.2 Supplerende spørgsmål om fysiske og æstetiske omgivelser 3 1.3 Rapportens indhold

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2012 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen

Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Mange unge har ikke afsluttet folkeskolen Hver. ung uden ungdomsuddannelse har ikke fuldført. klasse, og det er seks gange flere end blandt de unge, der har fået en ungdomsuddannelse. Derudover har mere

Læs mere

Notat. Metode, EUD socioøkonomisk reference på frafald. Baggrund Under mål 2 i klare mål for erhvervsuddannelserne er det beskrevet at:

Notat. Metode, EUD socioøkonomisk reference på frafald. Baggrund Under mål 2 i klare mål for erhvervsuddannelserne er det beskrevet at: Notat Vedrørende: Metode, EUD socioøkonomisk reference på frafald Baggrund Under mål 2 i klare mål for erhvervsuddannelserne er det beskrevet at: Der udvikles ligeledes en indikator på skoleniveau med

Læs mere

Fordeling af midler til specialundervisning på baggrund af skoledistrikter

Fordeling af midler til specialundervisning på baggrund af skoledistrikter NOTAT Fordeling af midler til specialundervisning på baggrund af skoledistrikter Model for Norddjurs Kommune Søren Teglgaard Jakobsen Maj 2013 Indholdsfortegnelse FORMÅL... 1 METODE... 1 POPULATION...

Læs mere

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Langeland Kommune

KVALITETSRAPPORT 2014/15. Langeland Kommune KVALITETSRAPPORT Langeland Kommune Indholdsfortegnelse FORORD... 2 LÆSEVEJLEDNING... 3 Formål med kvalitetsrapporten... 3 Rapportens opbygning... 3 INTRODUKTION TIL SKOLEOMRÅDET... 5 Politiske visioner

Læs mere

Specialundervisning og segregering, 2012/2013

Specialundervisning og segregering, 2012/2013 Specialundervisning og segregering, 2012/2013 Skolerne nærmer sig målet om, at andelen af elever i den almindelige folkeskole skal øges til 96 procent af eleverne. I 2012/2013 var 5,2 procent af eleverne

Læs mere

Indhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Emne: Solrød Folkeskoler i tal. Til: Orientering. Dato: 17. november 2014

Indhold SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT. Emne: Solrød Folkeskoler i tal. Til: Orientering. Dato: 17. november 2014 SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD NOTAT Emne: Til: Solrød Folkeskoler i tal Orientering Dato: 17. november 2014 Sagsbeh.: Thomas Petersen Sagsnr.: Indhold Karaktergennemsnit... 2 Folkeskolens afgangsprøver

Læs mere

Resultatet af den kommunale test i matematik

Resultatet af den kommunale test i matematik Resultatet af den kommunale test i matematik Egedal Kommune 2012 Udarbejdet af Merete Hersløv Brodersen Pædagogisk medarbejder i matematik Indholdsfortegnelse: Indledning... 3 Resultaterne for hele Egedal

Læs mere

RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT

RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT SKOLEREFORM RESSOURCER ORGANISERING YDELSER EFFEKT Lærernes udvidede undervisningstid Kompetenceudvikling Aarhusaftale Fleksible rammer APV -Ekstraordinær Sygefravær Tilrettelæggelse af en mere varieret

Læs mere

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning

Læs mere

SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT

SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT Til Undervisningsministeriet (Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen) Dokumenttype Rapport Dato August 2014 SUPPLEMENT TIL EVALUERING AF DE NATIONALE TEST RAPPORT NATIONALE TEST RAPPORT INDHOLD 1. Indledning og

Læs mere

Statikstik II 2. Lektion. Lidt sandsynlighedsregning Lidt mere om signifikanstest Logistisk regression

Statikstik II 2. Lektion. Lidt sandsynlighedsregning Lidt mere om signifikanstest Logistisk regression Statikstik II 2. Lektion Lidt sandsynlighedsregning Lidt mere om signifikanstest Logistisk regression Sandsynlighedsregningsrepetition Antag at Svar kan være Ja og Nej. Sandsynligheden for at Svar Ja skrives

Læs mere

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler

Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Vandringer mellem folkeskoler og frie grundskoler Sammenfatning På de frie grundskoler er andelen af elever steget med 2,7 procentpoint siden 2010/11, og i den tilsvarende periode er andelen af elever

Læs mere

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013

De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 De gymnasiale eksamensresultater og karakterer 2013 UNI C Statistik & Analyse har opgjort årets eksamensresultater for de gymnasiale uddannelser i dette notat. Eksamensresultatgennemsnittene er desuden

Læs mere

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2016

De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2016 De socioøkonomiske referencer for gymnasiekarakterer 2016 Indhold Sammenfatning... 5 Indledning... 7 Datagrundlag... 9 Elever... 9 Fag, prøveform og niveau... 9 Socioøkonomiske baggrundsvariable... 10

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere