Udgiver: Aalborg Kommune Park & Natur Stigsborgs Brygge Nørresundby Tlf Mail: Marts 2010

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udgiver: Aalborg Kommune Park & Natur Stigsborgs Brygge 5 9400 Nørresundby Tlf. 9931 2251 Mail: parkognatur@aalborg.dk. Marts 2010"

Transkript

1 Grøn-blå Struktur

2 Udgiver: Aalborg Kommune Park & Natur Stigsborgs Brygge Nørresundby Tlf Mail: Marts 2010 Tekst og layout Niras konsulenterne 2

3 Indholdsfortegnelse 1. FORORD 4 2. INDLEDNING 5 3. GRØN-BLÅ VISION GRØN-BLÅ STRUKTUR PRINCIPPER OG MÅL PERSPEKTIVERING OG KOBLING TIL KOMMUNEPLAN GRØN-BLÅ STRUKTUR - MÅL OG INDSATSOMRÅDER FOR KILER, BÅND OG FORBINDELSER 22 - Limfjordskilen - Østkystbåndet - Lille Vildmosebåndet - Lindenborg Åbåndet - Poulstrup Søkilen - Østeråkilen - Drastrupkilen - Binderup Åkilen - Halkær Åbåndet - Lundby Hedebåndet - Vadum Skovbåndet - Lindholm Åkilen - Hammer Bakkerkilen Grøn-Blå struktur 3

4 Forord Med Kommunalreformen står Aalborg Kommune over for et nyt ansvarsområde - at skulle planlægge for det åbne land. Det er et mål for Park og Natur at virke for en helhedsorienteret planlægning af det åbne land, en grøn og rekreativ sammenbinding af by og land samt en styrkelse af Aalborg Kommunes natur, landskaber og den rekreative tilgængelighed. Vi har derfor i Park & Natur udarbejdet Grøn-blå Struktur som et indspil til Aalborg Kommunes arbejde med det åbne land, de bynære landskaber og det grønne i byerne. Under udarbejdelsen af Grøn-blå Struktur har vi i Park & Natur afholdt en ekskursion til landskabet sydvest for Aalborg med deltagelse fra kommunens øvrige relevante forvaltninger. Her blev der diskuteret interesser i det åbne land, visioner og synergieffekter i planlægningen. Efterfølgende har vi i Park & Natur fulgt op med en workshop, hvor hovedtrækkene i Grøn-blå Struktur er blevet debatteret med de øvrige kommunale forvaltninger. Hovedgrebet i Grøn-blå Struktur er at skabe en fysisk plan der sammenbinder de vigtigste landskaber, herunder også landbrugsarealer samt tørre og våde naturområder, kulturmiljøer og rekreative stiforbindelser i et sammenhængende net af kiler og bånd. En grøn-blå rygrad i kommunens landskab, der både bygger på de særlige værdier og på udviklingspotentialer i det åbne land og sikrer rekreativ tilgængelighed og sundhedsfremmende aspekter samt understøtter og styrker mange af kommunens øvrige målsætninger og ønsker til en gunstig udvikling. Grøn-blå Struktur favner park, natur og miljøet i kommunen og synliggør de grøn-blå interesser og værdier i den samlede kommune. Det er Park & Naturs ønske at integrere Grøn-blå Struktur i kommunens planlægning, ligesom dens indhold skal indgå på lige fod med andre interesser i den samlede interesseafvejning i den daglige sagsbehandling såvel som i projekterne. Stadsgartner Kirsten Lund Andersen 4 indledning

5 Indledning Hvorfor har Aalborg Kommune behov for en synlig Grøn-blå Struktur? Aalborg Kommune har et spændende varieret landskab og et mangfoldigt udbud af naturområder, kulturmiljøer og udflugtsmål, nogle lokaliteter endda helt enestående. Samtidig er der i Aalborg Kommune et stort pres på de grønne områder og naturen, og et sammenfald af mere eller mindre modstridende - interesser mange steder. Dette stiller øgede krav til en fælles holdning til, hvor naturen skal være, og hvordan den skal udvikle sig. Grøn-blå Struktur er et helhedsorienteret indspil til en sammenhængende politik og struktur for natur, landskab, miljø og friluftsliv, hvor der tænkes på tværs af de traditionelle sektorer. Målet er at lægge op til indsatser, hvor resultatet af en enkelt indsats kan have et multifunktionelt udbytte. Med fokus på helhed, sammenhæng og tilgængelighed, er det hensigten at skabe et redskab der, i den videre kommuneplanlægning, kan styrke naturen, sammenbindingen af eksisterende naturområder samt øge tilgængeligheden. Naturens og landskabets eksisterende værdier og de udviklingsmuligheder der findes gennem fx skovrejsning, naturpleje, naturgenopretning, forbedret rekreativt stinet samt udvikling af flere og mere attraktive udflugtsmål. Grøn-blå Struktur skal sætte naturen og det rekreative potentiale på dagsordenen, og medvirke til at de grøn-blå interesser og strukturer understøttes og sikres i konkurrencen med andre areal-interesser. Når der prioriteres en indsats inden for Grøn-blå Struktur, er det målet, at der opnås flere fordele og synergieffekter ved hver indsats for natur, miljø og friluftsliv. At tænke i fysisk sammenhængende natur er vigtigt. Både den rekreative og den biologiske værdi er væsentlig større, hvis natur- og landskabsområderne hænger sammen i større enheder og opleves som sammenhængende landskaber. For borgerne i Aalborg Kommune er tilgængelighed til grønblå kiler og bånd samt adgang til større sammenhængende landskaber af stor rekreativ værdi. Ligesom tilstedeværelsen af ubrudte naturområder giver dyr og planter større spredningsmuligheder og mulighed for at finde føde og egnede levesteder. Grøn-Blå struktur 5

6 Hvis vi ikke passer på naturen forsvinder den! I hele Aalborg Kommune er der et stort pres på det åbne land, dette er særlig udtalt i de bynære landskaber. Kommunen har derfor et stort ansvar, når det åbne lands værdier skal beskyttes og benyttes som led i kommunens udvikling og befolkningens trivsel. Ansvaret kommer dels til udtryk i lovgivningen, som giver kommunerne pligt til at varetage interesser i relation til bl.a. naturværdier, landskabsværdier, vandmiljø mv. Lovgivningen udspringer dels af nationale og internationale natur- og miljøinteresser og udmøntes i praksis gennem sektorlovgivningen, landzoneadministrationen, Natura 2000-planer, Vandplaner mv. Det er således en lovbestemt forvaltningsramme, som giver et snævert råderum i den kommunale forvaltning. Natura 2000 Internationalt prioriteret naturnetværk hvor kommunen er forpligtiget til at sikre en gunstig naturtilstand for arter og naturtyper. Områderne indgår i Grøn-blå Struktur. En anden del af ansvaret for naturen og det åbne lands værdier har Kommunen gennem den kommunale planlægning, der er rammen for den fremadrettede udvikling i kommunen og forvaltning af kommunens værdier. Kommunen har her større lokalpolitisk råderum men ikke desto mindre ansvar for en langsigtet planlægning, der fremadrettet skal sikre de mange natur- og landskabsværdier, der er identitetsskabende og en vigtig ressource for Aalborg Kommune, dens borgere og dens udvikling. Fredninger - Områder, der er omfattet af en fredningskendelse. Kommunen har opgaven med at pleje privatejede fredede områder. Størstedelen af de fredede områder indgår i Grøn-blå Struktur. Beskyttede naturtyper - Natur- og halvkulturområder beskyttet efter naturbeskyttelsesloven. Områderne spiller en vigtig rolle for spredningsmulighederne for dyr og planter og er indeholdt i Grøn-blå Struktur. 6 indledning

7 Grøn-blå Struktur - et særligt råstof for Aalborg Kommune Aalborg Kommune dækker et areal på 1144 km 2 og har ca indbyggere. En både areal- og befolkningsmæssig stor kommune, med en samlet by centralt placeret. Landskabet, naturen og de rekreative muligheder i Grøn-blå Struktur udgør et særligt råstof for kommunen. Grøn-blå Struktur spiller sammen med en lang række andre interesseområder, aktuelle udviklingstendenser og ønsker til udvikling i Aalborg Kommune. Grøn-blå Struktur repræsenterer det åbne lands hovedinteresser for natur, friluftsliv og landskab. Grøn-blå Struktur består af et net af kiler og bånd, yderligere bundet sammen af økologiske og rekreative forbindelser, der udgør den grønne rygrad og de vigtigste landskaber og naturområder i Aalborg Kommune. Grøn-blå Struktur tager både udgangspunkt i de eksisterende naturområder og de potentielle udviklingsmuligheder i det åbne land. Principperne for Grøn-blå Struktur samt de økologiske og rekreative forbindelser uddybes i kapitel Meters Grøn-blå Struktur Aalborg Kommunes Grøn-blå Struktur består af et net af kiler og bånd, hvor kilerne går fra det åbne land og ind i byerne og båndene strækker sig på tværs af det åbne land. Grøn-Blå struktur 7

8 Landskabets former Landskabets former og karakteristiske landskabstræk har haft stor betydning for, hvordan kommunen har udviklet sig i forhold til bosætningsmønstre i byerne og på landet, landbrug, råstofindvending og den industri, der er afledt heraf. Landskabet kan overordnet opdeles i to landskabstyper bak kerne og de lave sletter, herunder også kystområderne. Nord for Limfjorden er det lavtliggende sletteland dominerende, kun brudt af bakkerne ved Hammer Bakker, Aslund Plantage og videre mod Ulsted. Mod syd er det bakkede højland den dominerende landskabsform brudt af de store karakteristiske ådalsstrøg ved Lindenborg Å, Østerå, Binderup Å og Halkær Å. Særligt karaktergivende for hele Kommunens landskab er Limfjorden og de flade strandenge, der tilfører kommunen et samlet åbent landskabsrum med store vidder og udsyn. 0-5m 5-20m Terrænkurver 0-5m 20-40m 5-20m 40-60m 20-40m 60m m 8 60m - ØKOLOGISK FORBINDELSE indledning

9 Værdier, muligheder og udfordringer Identitet og naturværdier Landskabet og naturen medvirker til at give Aalborg Kommune identitet. Kommunens identitet er stærkt knyttet op på de store landskabstræk som kridt- og morænebakkerne, ådalene og kystlandskaberne repræsenterer, hvor variationerne og kontrasterne i landskabet giver mange oplevelser, fantastiske udsigtsmuligheder og åbne vidder. Dette underbygges yderligere af de særlige naturværdier og naturtyper som kalkholdige overdrev, højmoser, rimmedobbelandskaber, enge og strandengslandskaber. Her er lokaliteter som Lille Vildmose, De Himmerlandske Heder, Østerå, Lindenborg Å, Halkær Ådal, Hammer Bakker og fjordlandskabet vest for Aalborg af særlig høj værdi. Særligt værdifulde landskaber, Regionplan 05, viser de større sammenhængende landskaber med stor naturmæssig, landskabelig eller kulturhistorisk værdi i Aalborg Kommune. Skov og skovrejsningsområder, Regionplan 05, viser de eksisterende og potentielle skovområder i Aalborg Kommune. Overordnet stinet, Regionplan 05, viser de overordnede stiforbindelser og Nordsø-stiens forløb langs med Kattegatkysten. Grøn-Blå struktur 9

10 Tværkommunale samarbejder Mange af de karakteristiske landskaber er grænseoverskridende og strækker sig ud over kommunegrænsen og binder kommunen landskabeligt sammen med de omgivende kommuner. Sikring af de værdifulde landskabstræk og økologiske forbindelser i den store skala er vigtig for at bevare identiteten og naturkvaliteterne, og bør ske i et tværgående samarbejde mellem Aalborg og de omkringliggende kommuner. Pres på naturen De identitetsskabende landskaber, naturområder og elementer kan være truet af samfundsmæssige udviklingstendenser. I en storbykommune som Aalborg er der et hårdt pres på natur og landskab bl.a. fra byudvikling og rekreativ benyttelse. Presset på naturen er navnlig stort omkring Aalborg, hvilket kan ses på de mest benyttede naturområder i nærhed til byen. I de bynære rekreative naturområder sker der nogle steder en form for skjult byudvikling, hvor sommerhuse omdannes til attraktive helårshuse, hvilket gør at områderne ændrer karakter. Naturgenopretning af sommerhusområderne bør overvejes. Generelt er det vigtigt at sikre en klar grænse mellem by og land, men det er særlig vigtigt i de grøn-blå kiler for at sikre naturværdier og sammenhængende strukturer. Både i byen og i bynære rekreative områder er naturen mange steder hårdt presset af slid fra de mange besøgende. Det er Park og Naturs klare målsætning, at befolkningen Grøn-blå Struktur Kortet viser sammenhængen mellem Grøn-blå Struktur i Aalborg Kommune og de omkringliggende kommuners værdifulde landskaber og naturområder. 10 indledning

11 skal have adgang til bolig- og bynære rekreative områder, og at dette skal ske med kommunens særlige naturværdier og identitet i god behold. På trods af en forbedret beskyttelse af naturen, er der sket en tilbagegang i kvaliteten og sammenhængen af naturområderne. Park og Natur mener, at det er vigtigt at bevare og beskytte de tilbageværende gode naturområder og at forbedre sammenhængen i naturen, så vilde dyr og planter har mulighed for at spredes. En planmæssig udfordring, som Grøn-blå Struktur skal hjælpe med, er derfor at sikre, at kommunens særlige identitetsskabende værdier bevares samtidig med, at befolkningen har let adgang til rekreativ natur i kraft af eksisterende og nye grønne områder og naturområder. Natur I Grøn-blå Struktur opfattes natur som det hele - dyr og planter og de biotoper de danner, landskabet med dets former og geologiske materialer samt de spor mennesker sætter sig i landskabet. De vigtigste og største fredninger, der beskytter naturen, er indeholdt i Grønblå Struktur. De mindre fredninger skal sammen med økologiske forbindelser, rekreative stier osv bindes sammen i den mere detaillerede planlægning, så hovedstrukturens målsætning om sammenhæng og tilgængelighed også implementeres på det lokale niveau. Sundhed og det rekreative Ved at sikre tilgængelighed til de grønne områder og naturområder åbnes der mulighed for, at landskabet og naturen kan anvendes bredt og udgøre et vigtigt led i at fremme en sund livsførelse. Tænkes naturen og det rekreative ind som et sundhedsfremmende potentiale kan naturen bidrage med aktivitetsmuligheder og sanseoplevelser, der vil kunne tilgodese nutidens og fremtidens behov for motion og rekreation for alle aldersgrupper og på alle niveauer. Dette bl.a. ved at sikre og udvikle nærrekreative hverdagsoplevelser og tilgængelighed til de større sammenhængende landskaber og naturoplevelser. Det daglige behov for rekreation i det grønne skal opfyldes i gåafstand i højst 5 minutter fra boligen til parker og grønne områder. I Aalborg Kommune kunne eksempelvis de store råstofområder tænkes ind i den fremtidige Grøn-blå Struktur som mulige udviklingsområder, hvor ny natur og aktivitetslandskaber kan udvikles efter endt udnyttelse af råstof. Byudvikling Grøn-blå Struktur kan i forbindelse med byudviklingsplaner være medvirkende til at strukturere arealudlæg til ny by. De vigtige naturområder kan med fordel friholdes for by samtidig med, at der for de fremtidige byudviklingsområder sikres attraktive fritidslandskaber med let tilgængelighed og gode rekreative oplevelsesmuligheder. Klima I ønsket om at klimatilpasse eksisterende byområder, landskaber eller nye byudviklingsområder kan kiler og bånd i Grøn-blå Struktur udgøre et potentiale. Grønblå Struktur er afstemt, så de områder der er truet af oversvømmelser er integreret i Grøn-blå Struktur, så de kan fungere som bufferarealer for eksisterende og nye byområder. Rent miljø Til Grøn-blå Struktur hører også de miljømæssige aspekter. Ved at forbedre naturen bl.a. gennem naturgenopretning eller skovrejsning er det muligt at opnå miljømæssige fordele såsom forbedret vandkvalitet, grundvandssikring eller reduktion af CO2. Miljøindsatsen er dog ikke kun relevant inden for Grøn-blå Struktur men bør målrettes, så der både sker en aktiv indsats for forebyggelse og reduktion af forurening på flere niveauer. Synergieffekter Initiativer i det åbne land, der styrker naturen og den grønne sammenhæng og tilgængeligheden, giver ofte positive effekter på flere områder og niveauer på samme tid. Yderligere giver de nye naturværdier, der kan skabes i kommunen f.eks. i form af øget biodiversitet, forbedrede rekreative muligheder og/eller mindsket forurening af vandløb og grundvand en gevinst der ikke umiddelbart kan måles i kroner og ører, da de ikke har en pris i gængs forstand. Denne gevinst kan være vanskelig at vurdere størrelsen af. Men flere og bedre naturområder og bedre tilgængelighed og større rekreativ oplevelsesværdi har dog en stor værdi for borgerne, og bør derfor tælle med i kommunens store regnestykke på linie med andre indtægter og omkostninger, når det skal besluttes, om det ud fra en samfundsøkonomisk betragtning er en god idé at skabe nye naturområder. Grøn-Blå struktur 11

12 Planlægningsmæssige udfordringer og muligheder Udfordringer: Pres på natur og landskab giver mindre natur, mindre variation og større slid Spredt byudvikling svækker natur-, landskabs- og oplevelsesværdierne Samarbejde på tværs af kommungrænserne er vigtigt for at opnå sikring af naturværdierne samt grøn sammenhæng og rekreativ tilgængelighed Sikre at der er plads til at naturen kan udvikle sig Muligheder: Natur og landskab giver identitet og oplevelser Natur og landskab øger sundhed, trivsel og rekreative muligheder Natur og miljø betaler sig samfundsøkonomisk Natur og miljø spiller positivt ind på ny by Natur og miljø kan afbøde konsekvenser af klimaforandringer Naturgenopretning kan forbedre miljøet Planmæssige afsæt og målsætninger Grøn-blå Struktur for Aalborg Kommune skal understøtte en række eksisterende og kommende planer for det åbne land samt bruges aktivt i forbindelse med udarbejdelse af kommuneplanen. Planloven udgør en overordnet lovramme for den kommunale planlægning. Den planmæssige ramme udgøres af landsplandirektiver, herunder Regionplan 2005, og øvrige statslige og regionale sektorplaner som f.eks. de kommende Vandplaner og Natura 2000-planer. På kommunalt plan har Aalborg Kommune en række planer, der desuden indgår som plan- og forvaltningsgrundlag, og som derfor også er implementeret i Grønblå Struktur. Det drejer sig om følgende: Grønt Katalog (Aalborg Kommune 1999): Plan for det grønne i Aalborg Kommune. Kataloget rummer både generelle mål for hele kommunen og mere konkrete mål for sammenhængen i de grønne kiler og forbindelser. Fjordkataloget (Aalborg Kommune 1999): Plan for, hvordan der kan skabes ny aktivitet og udvikling samt nye rekreative områder langs fjorden og havnefronten. Helhedsplan for rekreative stier (Aalborg Kommune 2003): Mål, strategi og handleplan for realisering af et rekreativt stinet i attraktive bydele og landskaber. Helhedsplan for skove (Aalborg Kommune 2003): Mål, strategi og handleplan for forøgelse af de samlede skovareal i kommunen samt sikring af mere bynær skov til rekreative for mål. Natur- og landskabspolitik 2005 (Nordjyllands Amt 2005): Mål og visioner for geologi, landskab, natur og kulturmiljøer i Nordjylland, der overføres til kommunal skala. Kommuneplan 2009 fra de sammenlagte kommuner: Aalborg Kommune, Hals Kommune, Sejlflod Kommune og Nibe Kommune. Planstrategi 2007 med visioner, strategi og handlingstiltag for Aalborg Kommunes fremtidige udvikling. Landdistriktspolitik ; et redskab til at skabe sammenhæng mellem den fysiske planlægning og fagforvaltningernes politikker i landdistrikterne samt erhvervsplan og bæredygtighedsstrategi. 12 indledning

13 Helhedsplan for stier, 2003 AALBORG KOMMUNE OKTOBER 2003 April 2007 Teknisk Forvaltning, Park & Natur Helhedsplan for skove, 2003 AALBORG KOMMUNE OKTOBER 2003 Teknisk Forvaltning, Park & Natur Mål Grønt katalog Hovedtillæg Grøn-blå Struktur skal sikre og videreudvikle: AALBORG KOMMUNE DECEMBER 1999 helhedsplan for REKREATIVE STIER AALBORG KOMMUNES FJORDKYSTER Fjordkatalog helhedsplan for SKOVE En synlig grøn-blå profil Landskabs- og naturkvaliteter og vandets værdier skal præge indtrykket af Aalborg Kommune Grøn-blå sammenhæng Det skal være muligt at færdes i et spændende net af grønne områder og naturområder og rekreative stiforbindelser i hele kommunen, og kommunen skal økologisk bindes sammen af grønne og blå forbindelser. Den blå sammenhæng af Limfjorden, åer og søer skal sikres og tydeliggøres Grøn-blå oplevelses og aktivitetsmuligheder Naturen, landskabet, vandet og byens grønne rum skal rumme rekreative områder med varierede aktivitetsmuligheder Planstrategi 2007 Planstrategi for Aalborg Kommune Natur- og landskabspolitik 2005 Geologi Landskab Natur Kulturmiljøer Aalborg - Nordjyllands hovedstad side 4 Byerne side 8 Livet i byerne side 12 Infrastruktur side 16 Det åbne land side 20 Vandmiljø side 24 Kommuneplanrevision side 28 Landdistriktspolitik Plads til naturen De eksisterende naturværdier skal sikres og nye naturområder skal skabes, således at der sikres gode vilkår for plante- og dyrelivet både i byerne og i det åbne land Grøn-Blå struktur 13

14 Grøn-blå vision Det grøn-blå kredsløb Grøn-blå Struktur udspringer af en Grøn-blå Vision. Aalborg Kommune og de øvrige kommuner i den nordjyske region har et alsidigt udbud af naturlokaliteter og rekreative udflugtsmål, der udgør et udviklingspotentiale. Betragtes naturen, landskabet og de rekreative muligheder i Aalborg Kommune integreret med de omkringliggende kommuners værdifulde landskaber og naturområder, tegner der sig et billede af en Grøn-blå vision for Aalborg Kommune. Symbolet på den Grøn-blå vision, Det Grøn-blå kredsløb, bygger på de eksisterende natur- og landskabskvaliteter koblet med de potentialer der på sigt kan komme i spil, hvis målet om at skabe større økologisk sammenhæng og tilgængelighed i landskabet gennemføres. 14 GRØN.BLÅ VISION

15 Den Grøn-blå vision består af: Den ydre ring.. Der omgiver og integrerer Aalborg Kommune omfatter de store landskaber der udgør vigtige udflugtsmål og identitetsskabende landskaber i Nordjylland, herunder: Dronninglund Storskov, Jyske Ås, Vesterhavet med strande og klitlandskaber, Svinkløv plantage og Fosdalen, Limfjorden, De Himmerlandske Heder, Rold Skov, Lille Vildmose samt Kattegat med strande og strandengslandskaber. Den ydre ring bidrager med et sammenhængende net af attraktive større naturområder med god formidling og tilgængelighed fra Aalborg Kommune. Den indre ring.. Der omgiver Aalborg by indeholder de vigtige rekreative landskaber og naturområder der spiller en særlig rolle som udflugtsmål og identitetsskabende landskaber i Aalborg Kommune, herunder: Hammer Bakker, Limfjorden, Drastrup Skov, Østerådal, Poulstrup Sø, Lundby Bakker og Lindenborg ådal. Den indre ring bidrager med et net af attraktive større bynære rekreative naturområder med god formidling og tilgængelighed fra Aalborg by. Den bynære zone.. Der omfatter området mellem den indre ring og Aalborg by udgør en særlig restriktiv zone, hvor spredt byvækst skal undgås for at sikre de landskabelige og bynære rekreative værdier, fastholde det skarpe skel mellem by og land samt styrke kilernes naturmæssige og rekreative værdier. Den grønne sammenhæng.. Kilerne, der understreger og formidler overgangen mellem by og land, strækker sig fra det åben land og helt ind i byerne, og trækker det åbne lands natur og landskab helt ind i byerne og forankrer landskabet i byens grønne rum og sammenhænge. Den blå sammenhæng.. Limfjorden, der tilfører kommunen identitet og store naturmæssige og rekreative værdier og muligheder, strækker sig igennem hele landskabet, udgør kommunens mest værdifulde naturelement. Limfjorden er på en gang både det mest samlende og adskillende element i kommunen, og bidrager med sin volumen og symbolværdi til at brande kommunen. Grøn-Blå struktur 15

16 grøn-blå struktur principper OG MÅL Definition af Grøn-blå Struktur Grøn-blå Struktur består af et net af kiler og bånd, der udgør den grønne rygrad og de vigtigste landskaber og naturområder i Aalborg Kommune. Grøn-blå Struktur tager både udgangspunkt i de eksisterende naturområder og de potentielle udviklingsmuligheder i det åbne land. For Grøn-blå Struktur, herunder kiler og bånd, gælder en række principper: Principper for Grøn-blå Struktur: Hver kile og bånd i Grøn-blå Struktur udgør et sammenhængende landskabsforløb, der tager udgangspunkt i et karakteristisk og identitetsgivende landskab eller naturområde Grøn-blå Struktur danner et enkel og let opfatteligt mønster, der nemt kan kommunikeres ud Kiler og bånd i Grøn-blå Struktur tager udgangspunkt i både eksisterende og de potentielle værdier Kiler og bånd i Grøn-blå Struktur er på mere detaljeret niveau bundet sammen af økologiske og rekreative forbindelser Kiler, bånd og økologiske forbindelser Kortet viser karakteren af kiler og bånd, og de økologiske forbindelser i Grøn-blå Struktur i Aalborg Kommune. Lindholm Åkilen Vadum Skovbåndet Hammer Bakkerkilen Limfjordskilen Drasstrup kilen Binderup Åkilen Poulstrup Søkilen Lundby Hedebåndet VAND Halkær Åbåndet Østeråkilen KILE MED UDGANGSPUNKT I LAVLANDET Lindenborg Åbåndet KILE MED UDGANGSPUNKT I HØJLANDET VAND BÅND MED UDGANGSPUNKT I LAVLANDET Lille Vildmosebåndet Østkystbåndet KILE MED UDGANGSPUNKT I LAVLANDET BÅND MED UDGANGSPUNKT I HØJLANDET KILE MED UDGANGSPUNKT I HØJLANDET ØKOLOGISK FORBINDELSE BÅND MED UDGANGSPUNKT I LAVLANDET GRØNNE FORBINDELSER BÅND MED UDGANGSPUNKT I HØJLANDET 16 ØKOLOGISK FORBINDELSE GRØNNE FORBINDELSER grøn/blå struktur - principper og mål

17 Definition af kile: En kile udgør et sammenhængende landskabsforløb, der strækker sig fra det åbne land og ind i en større by. En kile består af grønne områder og naturområder, der kan være alt fra skov, natur, landbrug, kulturhistoriske levn, vandløb, parker grønne byrum, grønne byområder, kolonihaver, lystbådehavne mv. I kilerne spiller den rekreative anvendelse en stor rolle og afvejningen mellem benyttelse og beskyttelse af kilernes naturområder er særlig vigtig. Definition af bånd: Et bånd udgør et sammenhængende landskabsforløb, der forløber gennem det åbne land, men som ikke knytter sig til en større by. Et bånd består af grønne områder, naturområder og vandområder der kan være alt fra skov, natur, landbrug, kulturhistoriske levn, vandløb og fjord mv. Definition af økologisk/rekreativ forbindelse: En økologisk/rekreativ forbindelse, der skaber forbindelser mellem kiler og bånd og supplerer Grøn-blå Struktur. Forbindelserne udgør ikke nødvendigvis sammenhængende landskabsforløb. Nogle steder er der udelukkende tale om en stiforbindelse eller en smal spredningskorridor, mens forbindelsen andre steder kan være sammenhængende naturområder. Kiler, bånd og rekreative forbindelser Kortet viser kiler og bånd, og de eksisterende og mulige stier i Grøn-blå Struktur i Aalborg Kommune. VAND KILE MED UDGANGSPUNKT I LAVLANDET KILE MED UDGANGSPUNKT I HØJLANDET VAND BÅND MED UDGANGSPUNKT I LAVLANDET KILE MED UDGANGSPUNKT I LAVLANDET BÅND MED UDGANGSPUNKT I HØJLANDET KILE MED UDGANGSPUNKT I HØJLANDET BÅND MED UDGANGSPUNKT I LAVLANDET EKSISTERENDE STIER ØNSKER TIL NYE STIER ØKOLOGISK FORBINDELSE BÅND MED UDGANGSPUNKT I HØJLANDET EKSISTERENDE STIER ØNSKER TIL NYE STIER Grøn-Blå struktur 17

18 Principper for kilerne: Kilerne skal sammenbinde byerne og det åbne land rekreativt og økologisk Kilernes rekreative indhold er størst tættest på bymidten og aftager ud mod det åbne land, mens kilernes indhold af uforstyrret natur er størst i det åbne land og aftager gradvist mod byerne Kilerne skal sikre grønne forbindelser gennem byerne samt sikre adgang til rekreative områder i byerne og til kommunens større naturområder Det grønne i byerne skal forbedres og øges i kilerne Kilerne skal i byerne understøtte: Rekreation, tilgængelighed, sundhed, aktiviteter for børn, det vilde dyre- og planteliv, bløde trafikanters færdsel samt visuelle og identitetsgivende værdier Kulturhistoriske interesser Kulturhistoriske interesser og værdier skal synliggøres, forbindes og formidles i kiler og bånd. Vandmiljø Kiler og bånd skal understøtte tiltag til gavn for miljøet. Naturgenopretning skal forbedre vandmiljøet i ådalene Skovrejsning skal sikre grundvand Miljøvenlig drift af jordbrugsområder skal understøtte det ønskede natur- og miljøhensyn i kiler og bånd Klima Kiler og bånd skal indtænkes som bufferzoner for klimaændringer, herunder regnvand og spildevand, ved byudvikling og byomdannelse Principper for alle kiler og bånd: Landskab Aalborg Kommunes karakteristiske landskaber, kulturspor og geologiske værdier skal bredt indgå i kiler og bånd Kiler og bånd skal understøtte oplevelsen af kontrasterne i landskabet I kiler og bånd skal opstilling af tekniske anlæg undgås og sanering af tekniske anlæg understøttes Natur Kiler og bånd skal være økologiske forbindelser Naturtilstanden og eksisterende naturområder i kiler og bånd skal sikres og forbedres, og muligheden for at øge naturindholdet skal være i fokus Skovrejsning og naturgenopretning skal prioriteres højt i kiler og bånd Rekreative interesser Alle kiler og bånd skal indeholde mindst en gennemgående/sammenbindende rekreativ stiforbindelse, der forbinder attraktioner, rekreative støttepunkter og udflugtsmål Øvrigt stinet skal opbygges med stisløjfer der tilgodeser varieret brug og flere målgrupper Alle kiler og bånd skal forbindes på tværs via grønne stiforbindelser Stiforbindelser i kiler og bånd udformes under hensyntagen til sårbar natur 18 grøn/blå struktur - principper og mål

19 Typer og målsætninger Der skelnes i Grøn-blå Struktur mellem tre typer af kiler og bånd ud fra deres mest markante landskabskarakter og funktion. Til kiler og bånd knytter der sig en række målsætninger. Skovkiler og skovbånd tager udgangspunkt i højlandet og knytter sig typisk til det bakkede morænelandskab eller landskaber, hvor skov prioriteres højt, som f.eks. Drastrupkilen og Hammer Bakkerkilen. Målsætninger for skovkiler og skovbånd Det er målet, at kommunens samlede skovareal skal øges fra 7 til 12 % over en trægeneration (80 år) Skov skal bruges som redskab til at understrege landskabets former og kontraster. Skov bruges aktivt til grundvandsbeskyttelse, CO 2 - reduktion, fremme biologisk mangfoldighed og forbedring af bynære rekreative muligheder Adgang til bynær skov er et vigtigt rekreativt element. De offentlige skove skal forvaltes naturnært og ny skov skal plantes efter principper om 40 % lysning og stor variation. Skovrejsningen skal ske på større sammenhængende arealer i kilerne og mindre bynære arealer, der kan aflaste eksisterende grønne naturområder. og knytter sig til landskaberne omkring Limfjorden og Kattegatkysten. Målsætninger for kystkiler og kystbånd: Kystlandskabernes åbne udtryk og store natur værdier skal bevares gennem naturpleje og restriktiv planlægning/forvaltning, der friholder områderne for uhensigtsmæssig anvendelse. I kystkilerne skal der lægges vægt på at binde landskaberne sammen visuelt, økologisk og rekreativt. De sammenhængende kystlandskaber skal søge at øge naturområderne ind i land, så eksempelvis de smalle strækninger med strandenge får mere dybde. I områderne skal etableres rekreative støttepunkter, der knytter sig til kysten og vandet. Den rekreative anvendelse skal tage udgangspunkt i beskyttelse af naturværdierne. Adgang til kyster skal forbedres. Ådalskiler og ådalsbånd tager udgangspunkt i lavlandet og knytter sig til kommunens markante og flotte ådale, der tegner langstrakte strukturer i landskabet som f.eks. Østeråkilen og Halkær Åbåndet. Målsætninger for ådalskiler og ådalsbånd: I disse områder skal der i planlægning og forvaltning lægges vægt på at ådalene udvikles som spændende og dynamiske områder. Ådalene skal forvaltes som overvejende åbne, sammenhængende og genkendelige strukturer. De eksisterende naturværdier skal bevares gennem pleje, f.eks. med afgræsning af værdifulde naturtyper. Naturgenopretning skal prioriteres til at understøtte forbedring af vandmiljøet, de rekreative værdier og de mange naturværdier, der er kendetegnende for disse områder. Kystkiler og kystbånd tager udgangspunkt i lavlandet Grøn-Blå struktur 19

20 Perspektivering og kobling til kommuneplan Den grøn-blå vision og struktur skal være en del af grundlaget for at skabe målsætninger, der kan sikre en bæredygtig udvikling og langtidsholdbare løsninger samt prioritere og afveje interesser i både byen og på landet. Identiteten omkring Limfjorden og de mange grønne, blå og rekreative kiler og bånd i landskabet har et potentiale, der i lang højere grad kan komme i spil og medvirke til at skabe en planlægningsmæssig og identitetsmæssig ramme for en attraktiv kommune. I det videre arbejde skal der opstilles konkrete mål for at styrke den grønne profil i kommunen, for at øge de grøn-blå sammenhænge, for at øge de grønne oplevelsesmuligheder og naturens udviklingsmuligheder. Grønblå Struktur indgår i arbejdet med kommuneplanen. Grøn-blå Struktur skal danne grundlag for helhedsplaner for skovrejsning, naturgenopretning og et rekreativt stinet. Endelig skal Grøn-blå Struktur være en inspirator for udvikling af projekter og indgå i de politiske beslutningsprocesser. Grøn-blå Struktur er en sammenfatning af interesser især i natur, landskab og friluftsliv, og også med hensyn til grundvandsbeskyttelse. Grøn-blå Struktur medvirker til at sikre en helhedsorienteret kommuneplan. Grøn-blå Struktur udgør et skelet for de udpegninger der laves efter planlovens 11, og indgår som en del af hovedstrukturen i kommuneplanen. fastholde intentionerne for Grøn-blå Struktur vil blive stærkere i en positiv spiral, hvor Grøn-blå Struktur styrkes og omsættes til en grønnere kommune til glæde for borgernes friluftsliv og naturens vilkår. Hvis det grønne og blå indtænkes hele vejen fra politisk beslutning til udførelse af projekter, hvad enten der er tale om nye boligområder, erhvervsområder, grønne områder, skovrejsning, naturgenopretning, infrastruktur eller byomdannelse vil det være muligt at styrke de grønne og blå sammenhænge og den rekreative tilgængelighed og derved opnå en samfundsmæssig gevinst for kommunen både på kort og lang sigt. Dette vil stille Aalborg Kommune yderligere stærkt i konkurrencen om at tiltrække og fastholde borgere, det vil gøre Aalborg til en attraktiv kommune at gæste samt profilere kommunen indadtil og udadtil som en kommune, der giver plads til et varieret og unikt dyre- og planteliv. Grøn-blå Struktur udtrykker, at der er store rekreative og naturmæssige interesser i et område. Størstedelen af det åbne land anvendes jordbrugsmæssigt, herunder også til gartneri og skovbrug. Ofte vil interesserne kunne Grøn-blå Struktur kan bruges som prioriteringsnøgle for initiativer som naturgenopretning, skovtilplantning, etablering af stier og rekreative støttepunkter. På den måde vil initiativerne få en gensidig positiv effekt. Endelig er det håbet, at Grøn-blå Struktur vil tjene som inspiration for andre, der deltager i udviklingen i det åbne land. Det være sig ejere, brugere og rådgivere, der på forskellig vis kan bidrage til opnåelse af målene om sammenhæng og tilgængelighed i det åbne land. Her kan Aalborg Kommune gøre en indsats som inspirator, iværksætter og rådgiver undervejs for at nå målene. Formidling af muligheder for tilskudsordninger kan være en vej til at vejlede private lodsejere der ønsker at rejse skov eller skabe ny natur på deres ejendom. Ligesom kommunen kan gå i dialog med de private lodsejere for at øge naturindholdet eller gøre de private naturområder mere tilgængelige. Når fremtidens nye naturområder og rekreative forbindelser planlægges kan det tage udgangspunkt i Grønblå Struktur. Herved vil de grønne og blå kvaliteter med tiden blive endnu mere synlige og muligheden for at 20 perspektivering og kobling til kommuneplanen

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Pixi-udgave Jordbrugets Fremtid - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Hvorfor arbejde med jordbrug? Vi gør det fordi potentialet til oplevelser i baglandet til de turistmættede

Læs mere

Faaborg - tættere på hav og natur

Faaborg - tættere på hav og natur Faaborg - tættere på hav og natur Faaborg Faaborg er omgivet af større naturområder og sammen med byens kystnære beliggenhed giver det et særdeles godt udgangspunkt for mange rekreative aktiviteter. Faaborgs

Læs mere

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur A1B- Globalt udviklings scenariet Udledninger topper i 2050 - En hurtig økonomisk vækst - Den global befolkning kulminerer i 2050 - Hurtigt nye og effektive teknologier - En blanding af fossile og ikke-fossile

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Ansvarlig sagsbehandler

Ansvarlig sagsbehandler Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering

Læs mere

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars Vesthimmerlands Kommune Trafik og Grønne områder Himmerlandsgade 27 9600 Aars Sendt til: jkr@vesthimmerland.dk Dato: 01. juni 2015 Teknik- og Økonomiforvaltningen, Farsø Sagsnr.: 820-2015-16385 Dokumentnr.:

Læs mere

PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune

PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019 Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Del 1: Århus Kommune Hvad vil vi? 3 Hvorfor udvikling? 4 Hvordan gør vi? 4 Hvad kan vi?

Læs mere

Revision af kommuneplan

Revision af kommuneplan Revision af kommuneplan Arbejdet med at udarbejde en ny planstrategi for kommunen er i fuld gang, jf. den procesbeskrivelse Byrådet vedtog den 1. marts 2011. Der har i løbet af sommer og efteråret 2011

Læs mere

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og naturprojekt Ved Anna Tauby, NIRAS Medforfatter Rasmus Dyrholm, Frederikssund Forsyning AGENDA

Læs mere

Beskrivelse af rev. Skema status Dato Udfyldt/rev. af Bygherre Team Plan Miljøvurderingsgruppen C Rev. af projekt. Bilag A. Miljøoplysningsskema

Beskrivelse af rev. Skema status Dato Udfyldt/rev. af Bygherre Team Plan Miljøvurderingsgruppen C Rev. af projekt. Bilag A. Miljøoplysningsskema Plan nr.: Risikostyringsplan 2015 Tekst: Risikostyringsplanen er udarbejdet på bagrund af EU's Oversvømmelsesdirektiv. Planen indeholder dels en kortlægning af oversvømmelsesomfang, hyppighed og risiko

Læs mere

Xx Kommune - Skema til brug for ophævelse af regionplanretningslinjer

Xx Kommune - Skema til brug for ophævelse af regionplanretningslinjer Xx - Skema til brug for ophævelse af regionplanretningslinjer Svarene indlægges i Internetløsningen (hvis den ikke er klar, sendes skemaet elektronisk til Miljøcenter Odense) Amt 1 Regionplandokument 2

Læs mere

Regionplanretninglinjer der ønskes ophævet for Silkeborg Kommune

Regionplanretninglinjer der ønskes ophævet for Silkeborg Kommune Regionplanretninglinjer der ønskes ophævet for Silkeborg Kommune Regionplan Retningslinje Tekst Regionplan for 1.1 Centerstruktur Regionplan for 1.7 Detailhandel Regionplan for 1.2 Mulige byvækstområder

Læs mere

Sammenfattende miljøredegørelse Lokalplan 36-002 for Langdalsparken i Sejs

Sammenfattende miljøredegørelse Lokalplan 36-002 for Langdalsparken i Sejs 22. december 2011 Sammenfattende miljøredegørelse Lokalplan 36-002 for Langdalsparken i Sejs I forbindelse med den endelige vedtagelse af lokalplanen for Langdalsparken i Sejs, skal der i henhold til Lov

Læs mere

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe

Silkeborgegnens Lokale AktionsGruppe Silkeborg Kommune Teknik- og Miljøafdelingen Søvej 1 8600 Silkeborg Sendt via hjemmesiden under Din mening og pr. e-mail til teknikogmiljoe@silkeborg.dk Kirsten Kruckow Sorringvej 77, Voel 8600 Silkeborg

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

De kortlagte oplevelsesmuligheder er grupperet i følgende 6 kategorier (grå = eksisterende muligheder/tilbud, grøn = potentialer):

De kortlagte oplevelsesmuligheder er grupperet i følgende 6 kategorier (grå = eksisterende muligheder/tilbud, grøn = potentialer): Notat Morsø Kommune INPUT TIL UDVIKLING AF FERIE- OG FRILUFTSLIV Oplevelsespotentialer på Mors NIRAS Konsulenterne A/S Vestre Havnepromenade 9 Postboks 119 DK-9100 Aalborg Telefon 9630 6575 Fax 9630 6578

Læs mere

"Landbruget og landskabet i kommuneplanen"

Landbruget og landskabet i kommuneplanen Karsten L. Willeberg-Nielsen, COWI "Landbruget og landskabet i kommuneplanen" Rådgivergruppens anbefalinger ved afsluttende seminar 1 Erfaringer og anbefalinger - Processen Behov for dialog: Tidlig inddragelse

Læs mere

Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune

Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 for Lemvig Kommune Tillæg nr. 14 til Kommuneplan 2013 2025 er udarbejdet med henblik på: At foretage teknisk tilpasning af kortgrundlagene for retningslinjerne skovrejsning

Læs mere

Status for arbejdet med Vand- og Naturplaner Hvordan kan kommunen bruge lavintensivt landbrug / økologi som virkemiddel

Status for arbejdet med Vand- og Naturplaner Hvordan kan kommunen bruge lavintensivt landbrug / økologi som virkemiddel Status for arbejdet med Vand- og Naturplaner Hvordan kan kommunen bruge lavintensivt landbrug / økologi som virkemiddel Paul Debois Vordingborg Kommune Disposition: Vand - og natura2000 planerne! Vandoplandene

Læs mere

Erhvervsplanlægning i Holbæk Kommune. Planchef Kristian Nabe-Nielsen

Erhvervsplanlægning i Holbæk Kommune. Planchef Kristian Nabe-Nielsen Erhvervsplanlægning i Holbæk Kommune Planchef Kristian Nabe-Nielsen Kommuneplan 2013 Hvor er vi? 17. april: Byrådets holder temamøde 15. maj: Byrådet behandler forslag til Kommuneplan 2013 10 ugers offentlig

Læs mere

DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN

DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN DREJEBOG FOR EN UDVIKLINGSPLAN Udviklingsplaner I projektet Landbruget i Landskabet er der ud fra en bedriftsvinkel arbejdet med fremtidens planlægning for det åbne land. Projektet søger at synliggøre

Læs mere

Kommuneplan 2009 - Introduktion

Kommuneplan 2009 - Introduktion Kommuneplan 2009 - Introduktion Disposition: Forudsætninger for kommuneplanen Trekantområdets planstrategi og hovedstruktur Koldings egen strategi og hovedstruktur Områdeplanlægning Udviklingsperspektiver

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat

Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat Miljøvurdering af planer og programmer - screeningsnotat Lokalplan/kommuneplantillæg nr.: 913.413-L2 og kommuneplantillæg Sags.nr.: 9..4-K8-1-15 nr. 36 Kontor/team: Team Plan og Erhvervsudvikling Sagsbehandler:

Læs mere

AFGØRELSE i sag om opstilling af husstandsvindmølle på Dusgårdvej 2 i Lemvig Kommune

AFGØRELSE i sag om opstilling af husstandsvindmølle på Dusgårdvej 2 i Lemvig Kommune Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 25. september 2014 J.nr.: NMK-31-01281 Ref.: BIBIS AFGØRELSE i sag om opstilling af husstandsvindmølle på Dusgårdvej 2 i

Læs mere

Danmark er et dejligt land

Danmark er et dejligt land Danmark er et dejligt land En radikal handlingsplan for Danmarks natur Danmarks natur skal bevares og forbedres. Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal stoppes. Planter og dyr skal have bedre

Læs mere

Søgård Mark og Kværs Løkke. Søgård Mark og Kværs Løkke. 1. Landskabskarakterbeskrivelse

Søgård Mark og Kværs Løkke. Søgård Mark og Kværs Løkke. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Nøglekarakter Åbent fladt dyrket landskab med udflyttergårde, enkelte linjeformede levende hegn samt mindre bevoksninger. 1. Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Området er beliggende

Læs mere

Økologiske forbindelser

Økologiske forbindelser Økologiske forbindelser Vejledning til udpegning af økologiske forbindelser i Trekantsområdet (Billund, Fredericia, Kolding, Middelfart, Vejen og Vejle Kommuner) 2013 En sammenhængende natur Udpegningen

Læs mere

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret)

Tillæg 6. Silkeborg Kommuneplan 2013-2025. Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Billedstørrelse: 6,84 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,22cm (vandret) 4,45 cm (lodret) Tillæg 6 Silkeborg Kommuneplan 2013-2025 Billedstørrelse: 11,46 i bredden 5,83 i højden Placering: 5,26cm (vandret)

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg nr. 5.017 for boliger i Vestbjerg K O M M U N E P L A N Aalborg Byråd godkendte den 28. september 2015

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

NOTAT. Screeningsskema til vurdering af. Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø. Sagsbehandler Doknr. Journalnr. LoneJo 315151/12 11/30530

NOTAT. Screeningsskema til vurdering af. Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø. Sagsbehandler Doknr. Journalnr. LoneJo 315151/12 11/30530 Screeningsskema til vurdering af NOTAT Teknik- og Miljøcenter Natur og Miljø Sagsbehandler Doknr. Journalnr. LoneJo 315151/12 11/30530 JORD OG VAND GRUNDVAND Indebærer planen påvirkning af grundvandsressourcens

Læs mere

Klimatilpasning i Aarhus Kommune

Klimatilpasning i Aarhus Kommune Klimatilpasning i Mogens Bjørn Nielsen, Afdelingschef, geolog Natur og Miljø Det hører I mere om: Hvad satte os i gang med klimatilpasning? høje vandstande i Aarhus Å og Aarhus Bugt i 2006 og 2007: Vi

Læs mere

Landskab og energiplaner

Landskab og energiplaner Landskab og energiplaner Anette Ginsbak, Naturstyrelsen Nordisk seminarium om landskab - juni 2012 Benyttelse og beskyttelse Takle balancen mellem benyttelse og beskyttelse Det åbne land er en begrænset

Læs mere

Den globale By. Alle vil vækst og bæredygtighed, men hvad er det særlig ved Aalborg? Peder Baltzer Nielsen, Stadsarkitekt / Aalborg

Den globale By. Alle vil vækst og bæredygtighed, men hvad er det særlig ved Aalborg? Peder Baltzer Nielsen, Stadsarkitekt / Aalborg Den globale By Alle vil vækst og bæredygtighed, men hvad er det særlig ved Aalborg? Peder Baltzer Nielsen, Stadsarkitekt / Aalborg MØDET MED AALBORG - 2010 Landsplanredegørelse 2006 STRATEGI FOR

Læs mere

Opsamling fra workshop d. 16. april 2015

Opsamling fra workshop d. 16. april 2015 Opsamling fra workshop d. 16. april 2015 Gruppe 1 Borsætning! Gruppen fokuserer på bosætning i Nordfjends. Deres vision er, at det er bosætning, der skal styrke Nordfjends, samt at der skal satses på få,

Læs mere

Høringssvar til kommuneplan for Slagelse Kommune

Høringssvar til kommuneplan for Slagelse Kommune ERHVERVSPOLITIK Fulbyvej 15 DK 4180 Sorø Tel +45 5786 5000 Fax +45 5786 5001 politik@gefion.dk www.gefion.dk Sorø den 11. juni 2013 Høringssvar til kommuneplan for Slagelse Kommune Landbrugsproduktionen

Læs mere

Temamøde for Samrådene i Aalborg Kommune. Onsdag den 19. november 2014

Temamøde for Samrådene i Aalborg Kommune. Onsdag den 19. november 2014 Temamøde for Samrådene i Aalborg Kommune Onsdag den 19. november 2014 Samrådenes Temamøde 19.00 Velkommen 19.05 Modtagelse af flygtninge i Aalborg Kommune v. Famile- og Beskæftigelsesforvaltningen 19.20

Læs mere

SKOVPOLITIK FOR FREDERIKSHAVN KOMMUNE

SKOVPOLITIK FOR FREDERIKSHAVN KOMMUNE SKOVPOLITIK FOR FREDERIKSHAVN KOMMUNE Foto: Henning Larsen Hvorfor en skovpolitik? Frederikshavn Kommune ejer 825 hektar skov fordelt på 16 områder (se bagside). Skovene har stor økonomisk såvel som rekreativ

Læs mere

Miljøvurdering af planer. Kommuneplan 2013-2025, Hørsholm Kommune. Beskrivelse af ændringer og nye aktiviteter i planområdet:

Miljøvurdering af planer. Kommuneplan 2013-2025, Hørsholm Kommune. Beskrivelse af ændringer og nye aktiviteter i planområdet: Miljøvurdering af planer Kommuneplan 2013-2025, Hørsholm Kommune Beskrivelse af ændringer og nye aktiviteter i planområdet: Kommuneplan 2013-2025 medfører følgende planændringer, som er screenet i forhold

Læs mere

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

Fra Plan til Handling er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland.

Fra Plan til Handling er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland. Fra Plan til Handling er støttet af Landdistriktsmidler og Region Nordjylland. s - Afprøvning af metode i to områder Der er arbejdet med to cases i dette projekt for at afprøve metoden. Der er udlagt to

Læs mere

Simested Å udspring. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Mariagerfjord kommune

Simested Å udspring. Kort sammendrag af forundersøgelsen. Mariagerfjord kommune Simested Å udspring Kort sammendrag af forundersøgelsen Mariagerfjord kommune Indledning Rebild Kommune har i samarbejde med Mariagerfjord Kommune undersøgt mulighederne for at etablere et vådområde langs

Læs mere

Sjællad sleden. Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt

Sjællad sleden. Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt Sjællad sleden Naturparker i Region Sjælland ved regionsrådsmedlem Henning Fougt Hvad skal I bl.a. høre om? Naturparker som mulighed Regional Udviklingsstrategi Regional analyse Naturparknetværk Støtte

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

Klimatilpasning i Odense Kommune

Klimatilpasning i Odense Kommune Klimatilpasning i Odense Kommune Præsentation af Kontorchef Charlotte Moosdorf Industrimiljø Tour de Klimatilpasning d. 7. september 2011 1 Globale klimaforandringer : Giver lokale udfordringer: Temperaturstigninger

Læs mere

Planlægningsmæssige og turistpolitiske bindinger og begrundelser

Planlægningsmæssige og turistpolitiske bindinger og begrundelser Notat NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks 615 DK-8100 Århus C Telefon 8732 3232 Fax 8732 3200 E-mail niras@niras.dk Hotel og offentligt grønt område ved Klintegården, Kalundborg kommune CVR-nr. 37295728

Læs mere

Forvaltningens vurdering af indkomne høringssvar til Middelfart-delen af Planstrategi 2011

Forvaltningens vurdering af indkomne høringssvar til Middelfart-delen af Planstrategi 2011 Teknik- og Miljøforvaltningens sekretariat Middelfart Kommune Østergade 21 5580 Nørre Aaby www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 4798 Fax +45 8888 5501 Dato: 17. april 2012 Sagsnr.:

Læs mere

Turismeområde. Stillinge Strand - nyt område til etablering af hotel. Planlægning

Turismeområde. Stillinge Strand - nyt område til etablering af hotel. Planlægning Turismeområde Stillinge Strand - nyt område til etablering af hotel Planlægning Januar 2013 Indledning Slagelse Kommune har i forbindelse med Kommuneplan 2013 udarbejdet Turismepolitiske overvejelser,

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

Projektbeskrivelse. Projekt nr. 2.2.1.1 Vejviserskilte til det overordnede stisystem

Projektbeskrivelse. Projekt nr. 2.2.1.1 Vejviserskilte til det overordnede stisystem Projekt nr. 2.2.1.1 Vejviserskilte til det overordnede stisystem Oplevelsen af Nationalpark Mols Bjerge til fods og på cykel giver den besøgende en helt unik og stærk oplevelse af områdets særegne landskab

Læs mere

Miljøvurdering af planer og programmer

Miljøvurdering af planer og programmer Miljøvurdering af planer og programmer Forslag til Lokalplan 90 Et bevaringsværdigt sommerhusområde ved Sønderklit, Fanø Bad Fanø Kommune Udført efter lov nr. 316 af 5. maj 2004 om Miljøvurdering af planer

Læs mere

Ansøgning vedr. vindmølleområde 1

Ansøgning vedr. vindmølleområde 1 Ansøgning vedr. vindmølleområde 1 Sagsnummer: Lokalitet: Ansøger: Konsulent: 01.02.20-G01-7-12 sydvest for Sæsing eksisterende vindmølleområde med 6 stk. 660 kw 4 eksisterende mølleejere bl.a. Niels Jørgen

Læs mere

Udredning om en model for et nationalt naturnetværk

Udredning om en model for et nationalt naturnetværk Udredning om en model for et nationalt naturnetværk Miljøministeriet Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Klima, Energi og Bygningsministeriet Udredning om en model for et nationalt naturnetværk

Læs mere

Redegørelse for bæredygtighed - Hovedstrukturrevision 2013

Redegørelse for bæredygtighed - Hovedstrukturrevision 2013 Redegørelse for bæredygtighed - Hovedstrukturrevision 2013 28-11-2013 Sammenfattende redegørelse Indledning og baggrund I forbindelse med udarbejdelsen af hovedstrukturrevision, er der foretaget en miljøvurdering

Læs mere

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring

Forslag til Vandforsyningsplan 2016-2023 - til offentlig høring Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 29. juni 2015 Forslag til - til offentlig høring Forslag til rent drikkevand til en kommune i vækst beskriver, hvor drikkevandet indvindes,

Læs mere

27-10-2014 14/7155. Frede Schmidt Arnkilsøre 13 6400 Sønderborg frede@afrugt.dk

27-10-2014 14/7155. Frede Schmidt Arnkilsøre 13 6400 Sønderborg frede@afrugt.dk 27-10-2014 14/7155 Frede Schmidt Arnkilsøre 13 6400 Sønderborg frede@afrugt.dk Lovliggørende landzonetilladelse til tilbygninger mv. på ejendommen matr.nr. 111 Kær, Ulkebøl, der ligger på Arnkilsøre 13,

Læs mere

sæt fokus på rilutsliv

sæt fokus på rilutsliv sæt fokus på rilutsliv sæt fokus på rilutsliv Kommunerne får med kommunalreformen en ny rolle i naturforvaltningen i Danmark og får øget ansvar for både naturbeskyttelse og friluftsliv. Det skaber nye

Læs mere

I uprioriteret rækkefølge vurderer Ferslev Borgerforening, at formålet med den kombinerede gang- og cykelsti er bl.a.:

I uprioriteret rækkefølge vurderer Ferslev Borgerforening, at formålet med den kombinerede gang- og cykelsti er bl.a.: Aalborg Kommune Sundhed og Bæredygtig Udvikling Rantzausgade 4 Postboks 248 9000 Aalborg Ferslev, den 5. maj 2012 Vedr.: Sti fra Ferslev til Svenstrup 1. Baggrund Nedenstående ansøgning er udarbejdet af

Læs mere

Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg

Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg Mogens B. Andersen Kirkegårdskonsulent Vibevej 6 9000 Aalborg Tlf. 9816 5964 Træffes bedst efter kl. 17 E-mail: Arkitekt@MBAndersen.dk 26. oktober 2009 Viborg Stiftsøvrighed Ref. løbe nr. 620902/09 Stiftsøvrigheden

Læs mere

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen

FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE. Forsvar for naturen FORSVARETS BYGNINGS- OG ETABLISSEMENTSTJENESTE Forsvar for naturen HEVRING Skydeterræn natura 2000-resumé af drifts- og plejeindsatsen 2012-2015 Kolofon Titel Hevring Skydeterræn, Natura 2000-resumé af

Læs mere

Ring-stier i Hillerød

Ring-stier i Hillerød Byringen Søringen Naturringen Ring-stier i Hillerød Strategiprogram Marts 2012 Strategiprogrammet er udarbejdet som et samarbejde mellem: Hillerød Kommune & RUM by & landskab Nærværende strategiprogram

Læs mere

Tilladelse til anlæg af sø

Tilladelse til anlæg af sø #BREVFLET# Click here to enter text. Tilladelse til anlæg af sø Steen Søndergaard Christensen Munkhauge 4 9240 Nibe Sendes pr. e-mail: munkhauge4@skylinemail.dk 10-10-2014 Tilladelse til anlæg af sø./.

Læs mere

Kortlægning og forvaltning af naturværdier

Kortlægning og forvaltning af naturværdier E 09 Kortlægning og forvaltning af naturværdier I det følgende vejledes kortfattet om, hvordan man lettest og enklest identificerer de vigtigste naturværdier på ejendommen. FSC stiller ikke krav om at

Læs mere

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta:

Planens navn. Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Planens navn Kommuneplantillæg 2013.15 og lokalplan 594 for et boligområde ved Efterskolevej, Rantzausminde Byg, Plan og Erhverv www.svendborg.dk Planens fakta: Boligområde med åben lav og tæt lav boligbebyggelse,

Læs mere

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning

Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer Bosætning Landdistriktspolitikken for Ikast-Brande Kommune Visioner og indsatsområder August 2011 Indhold Forord 3 Landdistrikterne i Ikast-Brande Kommune 4 Byrådets visioner 4 Liste og kort over kommunens landsbyer

Læs mere

Mastepolitik. Thor. Randers Kommune

Mastepolitik. Thor. Randers Kommune Mastepolitik Thor Randers Kommune Indledning Baggrund for udarbejdelse af mastepolitik I de seneste år er der sket en stor udvikling i behovet for nye maste- og antennesystemer. Mobiltelefoner bliver

Læs mere

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).

Vandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring). FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer

Læs mere

Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs.

Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs. Lokalplan nr. 20-1 for et areal til golfbane ved Skjoldnæs. Ærøskøbing kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Redegørelse side 3 Kommuneplantillæg side 5 Lokalplan side 7 Kortbilag side 10 2 Redegørelse for Lokalplan

Læs mere

DEBATAVIS. udlægge et stort nyt erhvervsområde. Siden kommunens Plan- og Klimastrategi

DEBATAVIS. udlægge et stort nyt erhvervsområde. Siden kommunens Plan- og Klimastrategi ISHØJ KOMMUNE DEBATAVIS Deltag i debatten! Den avis, du sidder med her, er et debatoplæg. Vi skal udarbejde en ny kommuneplan for Ishøj Kommune, og det vil vi gerne fortælle om. Vi vil også gerne høre

Læs mere

grundvandskort i Kolding

grundvandskort i Kolding Regional Udviklingsplan grundvandskort i Kolding et værktøj til aktiv klimatilpasning Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde

Læs mere

Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012

Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012 Agenda 21 plan for Fredericia Kommune 2008-2012 FORORD I Fredericia Kommune er der en stolt tradition for at udvikle og arbejde med projekter, der profilerer Fredericia, som en kommune i front på miljøområdet

Læs mere

Jordbrug og skovrejsning Jordbrug Udpegning af skovrejsning uønsket Jordbrug (forslag) Byudvikling (forslag) Rekreative anlæg (forslag)

Jordbrug og skovrejsning Jordbrug Udpegning af skovrejsning uønsket Jordbrug (forslag) Byudvikling (forslag) Rekreative anlæg (forslag) Jordbrug og skovrejsning Jordbrug Udpegning af skovrejsning uønsket Jordbrug (forslag) Byudvikling (forslag) Rekreative anlæg (forslag) Miljøvurdering landbrugsplanlægning (forslag) Landskabskarakterkortlægning

Læs mere

Antenner og master. - vejledning i administration af retningslinjer for opstilling af antennemaster m.m.

Antenner og master. - vejledning i administration af retningslinjer for opstilling af antennemaster m.m. Antenner og master - vejledning i administration af retningslinjer for opstilling af antennemaster m.m. 2012 Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling har i en fælles udmelding med KL i 2009 opfordret

Læs mere

Danmarks grønne fremtid

Danmarks grønne fremtid Danmarks grønne fremtid Udfordringer og muligheder i byudviklingsprocesser v/mette Lis Andersen, direktør for Realdania By Danske Parkdage, Aalborg, 14. september 2012 På vej mod 2050 Partnerskaber Grøn

Læs mere

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab

Jordbrug. Grønt regnskab med inddragelse af naturværdier. Natur- og miljømæssige forbedringer. Ressource regnskab Af Lisbeth Nielsen og Anna Bodil Hald Et grønt regnskab giver et godt overblik over bedriftens ressourceforbrug i form af gødning, pesticider, energi og vand. Disse fire emner skal som minimum inddrages.

Læs mere

5 Lystrup moræne- og herregårdslandskab

5 Lystrup moræne- og herregårdslandskab UDKAST TIL LANDSKABSANALYSE AF FAXE KOMMUNE 1 5 Lystrup moræne- og herregårdslandskab BESKRIVELSE Nøglekarakter Bølget morænelandskab med overvejende herregårdspræg, enkelte landsbyer og større infrastruktur

Læs mere

Politik Politik for for Herning Herning Kommune

Politik Politik for for Herning Herning Kommune Erhverv Parkpolitik Politik Politik for for Herning Herning Kommune Samarbejde med borgere En mangfoldighed af oplevelser Udvikling af grønne områder Grønne indfaldsveje Klimaet og de bynære grønne områder

Læs mere

Planlægning. Plan og Erhvervsudvikling December 2013. November 2011. Tillæg nr. 4

Planlægning. Plan og Erhvervsudvikling December 2013. November 2011. Tillæg nr. 4 Plan og Erhvervsudvikling December 2013 Planlægning November 2011 Tillæg nr. 4 Til Kommuneplan 2013 Oplevelsesstier i det åbne land Dette afsnit indeholder de vigtigste eksisterende stier i kommunen af

Læs mere

306 - Snogebæk - Balka

306 - Snogebæk - Balka 306 - Snogebæk - Balka Mindre handels- og serviceby Fuglereservat Balkalyngen Balka havn Jollehavn Sandstrand Sommerhusområde i fyrreskov Hunsemyre Havnemiljø Byzone Afgrænset byområde Sandstrand Sommerhusområde

Læs mere

Svinkløv. Tema Badehotel, helligkilde. Emne(r) Badehotel inkl. anneks og driftsbolig, turisme, helligkilde. Tid Fra før reformationen til i dag

Svinkløv. Tema Badehotel, helligkilde. Emne(r) Badehotel inkl. anneks og driftsbolig, turisme, helligkilde. Tid Fra før reformationen til i dag Svinkløv Kulturmiljø nr. 62 Tema Badehotel, helligkilde Sted/topografi Svinkløv-plateauet, der er beliggende ud mod Skagerrak. Kulturmiljøet omfatter arealerne omkring Svinkløv Badehotel inkl. området

Læs mere

Friluftsrådets kreds Himmerland-Aalborg. Kredsbestyrelsens. Beretning for 2011-2012

Friluftsrådets kreds Himmerland-Aalborg. Kredsbestyrelsens. Beretning for 2011-2012 Friluftsrådets kreds Himmerland-Aalborg Kredsbestyrelsens Beretning for 2011-2012 Marts 2012 Indledning. Friluftsåret 2010-2011 har været præget af et stort arbejde omkring Natura 2000 planerne og kredsbestyrelsens

Læs mere

Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Vejle den. 14. juni 2015

Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Vejle den. 14. juni 2015 Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø Vejle den. 14. juni 2015 Vedr.: VVM for Vesterhav Nord Havmøllepark, j.nr. NST 131 00168. Undertegnede 3 sommerhus grundejerforeninger Vejlby Stand Grundejerforening,

Læs mere

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning Rikke Hedegaard Christensen, Teknik og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Email: zi1e@tmf.kk.dk TEKNIK OG MILJØFORVALTNINGEN

Læs mere

Kortlægning af landskabet mv. Retningslinjer til brug for administration

Kortlægning af landskabet mv. Retningslinjer til brug for administration Kortlægning af landskabet mv. Retningslinjer til brug for administration Kommuneplanlægning Kommuneplanlægningen skal til at spille en mere central rolle i administrationen af det åbne land herunder retningslinjer

Læs mere

Tillæg nr. 15 til Kommuneplan 2009 2021 for Lemvig Kommune. Solcelleanlæg syd for Kikkenborgvej. nu ændret til tillæg nr. 2 til Kommuneplan 2013-2025

Tillæg nr. 15 til Kommuneplan 2009 2021 for Lemvig Kommune. Solcelleanlæg syd for Kikkenborgvej. nu ændret til tillæg nr. 2 til Kommuneplan 2013-2025 nu ændret til tillæg nr. 2 til Kommuneplan 2013-2025 FORORD TIL KOMMUNEPLANTILLÆGGET Kommuneplantillægget fastlægger muligheden for at etablere et område til teknisk formål i form af solcelleanlæg syd

Læs mere

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring.

20061128 TMU - Bilag til pkt. 4 - Notat Maglemoserenden.doc Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Notat: Regulering af Maglemoserenden resultat af høring. Indledning. I henhold til bekendtgørelse nr 424 af 7. september 1983 om vandløbsregulering m.v., har det af Niras udarbejdede projektforslag været

Læs mere

1. Bosætning. 2 stevns kommune

1. Bosætning. 2 stevns kommune Vision Stevns Kommune vil være kendt som et stærkt lokalsamfund i Øresundsregionen - i storslået natur, en alsidig kultur og med god plads til både at bo og leve i. 1 stevns kommune 1. Bosætning Stevns

Læs mere

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne.

Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne. Denne folder indeholder fem forslag til vandreture på Venø, hvoraf den ene også kan gennemføres

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

02-06-2014 14/20267. Folker Svane-Arkitektfirma Kobberholm 14 6400 Sønderborg

02-06-2014 14/20267. Folker Svane-Arkitektfirma Kobberholm 14 6400 Sønderborg 02-06-2014 14/20267 Folker Svane-Arkitektfirma Kobberholm 14 6400 Sønderborg Landzonetilladelse til tilbygning på ejendommen matr.nr. 155 Sottrup Ejerlav, Sottrup, der ligger på Fuglsangvej 12, 6400 Sønderborg

Læs mere

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD

BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD BILAG 8 NOTAT 22/05 2013 BELÆGNING UD FOR NYHAVN 71 KVÆSTHUSMOLEN SYD Nyhavns huse står på nordsiden af kanalen, side om side med den kendte smalle, lodrette takt, med forskellige højder og farver. Her

Læs mere

Landbruget i landskabet

Landbruget i landskabet Landbruget i landskabet Fra regulering til planlægning Et samarbejde mellem landbrug og kommuner om at sikre fremtidens produktion og forvaltning af det åbne land Kontakt LandboNord: Kirsten Birke Lund,

Læs mere

NOTAT. Høring for fastsættelse af indhold i VVMredegørelse/miljøvurdering. Notat - scoping. Dato: 17-09-2014

NOTAT. Høring for fastsættelse af indhold i VVMredegørelse/miljøvurdering. Notat - scoping. Dato: 17-09-2014 Side 1/6 NOTAT Til: Sagsnr.: Vedr.: Høring for fastsættelse af indhold i VVMredegørelse/miljøvurdering 01.02.00-K04-1-14 Notat - scoping Dato: 17-09-2014 Afgrænsning af hvilke miljømæssige forhold der

Læs mere

Evaluering af Geopark Konferencen d.3. marts 2014

Evaluering af Geopark Konferencen d.3. marts 2014 Evaluering af Geopark Konferencen d.3. marts 2014 Udarbejdet af Signe Sejbjerg Jensen, Lemvig Kommune. Evalueringsskemaerne blev udleveret i forbindelse med velkomstmaterialet på Geopark konferencen d.3.

Læs mere

Samarbejde om udvikling af et vidensgrundlag for balance mellem benyttelse og beskyttelse af Naturpark Lillebælt.

Samarbejde om udvikling af et vidensgrundlag for balance mellem benyttelse og beskyttelse af Naturpark Lillebælt. BILAG 3. PROJEKTBESKRIVELSE Samarbejde om udvikling af et vidensgrundlag for balance mellem benyttelse og beskyttelse af Naturpark Lillebælt. Februar 2015 2 Vidensgrundlag for balance mellem benyttelse

Læs mere

Indsatsplan for Grundvandsbeskyttelse, Aalborg Sydøst

Indsatsplan for Grundvandsbeskyttelse, Aalborg Sydøst Indsatsplan for Grundvandsbeskyttelse, Aalborg Sydøst Dagsorden - Velkomst - Kommentarer til Rapport - Konsekvenser for landbrugsproduktionen - Alternative og Supplerende muligheder - Erstatning - Forslag

Læs mere

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser.

SIKALEDDET. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige byggegrunde med direkte adgang til naturskønne omgivelser. Ledige boliggrunde tæt på by, indkøbsmuligheder, S-tog og med direkte adgang til fælleden. Dato 6.06.205 Version 0 Revideret - SIKALEDDET

Læs mere

PLANSTRATEGISEMINAR FLYT TIL STRUER. Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia. V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune

PLANSTRATEGISEMINAR FLYT TIL STRUER. Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia. V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune PLANSTRATEGISEMINAR Onsdag d. 2. april 2014 kl. 13.30 - Fredericia FLYT TIL STRUER V/Claus Falk Petersen Udviklingskonsulent Struer Kommune STRUER KOMMUNE Befolkning 21.533 i kommunen 10.427 Struer by

Læs mere

Introduktion til Klimastrategi 2012-2015. Forebyggelse og tilpasning

Introduktion til Klimastrategi 2012-2015. Forebyggelse og tilpasning Introduktion til Klimastrategi 2012-2015 Forebyggelse og tilpasning Aalborg Kommune tager medansvar for de globale klimaudfordringer. Det sker bl.a. ved at satse på flere vedvarende energikilder i energiforsyningen

Læs mere