Udgiver: Aalborg Kommune Park & Natur Stigsborgs Brygge Nørresundby Tlf Mail: Marts 2010

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udgiver: Aalborg Kommune Park & Natur Stigsborgs Brygge 5 9400 Nørresundby Tlf. 9931 2251 Mail: parkognatur@aalborg.dk. Marts 2010"

Transkript

1 Grøn-blå Struktur

2 Udgiver: Aalborg Kommune Park & Natur Stigsborgs Brygge Nørresundby Tlf Mail: Marts 2010 Tekst og layout Niras konsulenterne 2

3 Indholdsfortegnelse 1. FORORD 4 2. INDLEDNING 5 3. GRØN-BLÅ VISION GRØN-BLÅ STRUKTUR PRINCIPPER OG MÅL PERSPEKTIVERING OG KOBLING TIL KOMMUNEPLAN GRØN-BLÅ STRUKTUR - MÅL OG INDSATSOMRÅDER FOR KILER, BÅND OG FORBINDELSER 22 - Limfjordskilen - Østkystbåndet - Lille Vildmosebåndet - Lindenborg Åbåndet - Poulstrup Søkilen - Østeråkilen - Drastrupkilen - Binderup Åkilen - Halkær Åbåndet - Lundby Hedebåndet - Vadum Skovbåndet - Lindholm Åkilen - Hammer Bakkerkilen Grøn-Blå struktur 3

4 Forord Med Kommunalreformen står Aalborg Kommune over for et nyt ansvarsområde - at skulle planlægge for det åbne land. Det er et mål for Park og Natur at virke for en helhedsorienteret planlægning af det åbne land, en grøn og rekreativ sammenbinding af by og land samt en styrkelse af Aalborg Kommunes natur, landskaber og den rekreative tilgængelighed. Vi har derfor i Park & Natur udarbejdet Grøn-blå Struktur som et indspil til Aalborg Kommunes arbejde med det åbne land, de bynære landskaber og det grønne i byerne. Under udarbejdelsen af Grøn-blå Struktur har vi i Park & Natur afholdt en ekskursion til landskabet sydvest for Aalborg med deltagelse fra kommunens øvrige relevante forvaltninger. Her blev der diskuteret interesser i det åbne land, visioner og synergieffekter i planlægningen. Efterfølgende har vi i Park & Natur fulgt op med en workshop, hvor hovedtrækkene i Grøn-blå Struktur er blevet debatteret med de øvrige kommunale forvaltninger. Hovedgrebet i Grøn-blå Struktur er at skabe en fysisk plan der sammenbinder de vigtigste landskaber, herunder også landbrugsarealer samt tørre og våde naturområder, kulturmiljøer og rekreative stiforbindelser i et sammenhængende net af kiler og bånd. En grøn-blå rygrad i kommunens landskab, der både bygger på de særlige værdier og på udviklingspotentialer i det åbne land og sikrer rekreativ tilgængelighed og sundhedsfremmende aspekter samt understøtter og styrker mange af kommunens øvrige målsætninger og ønsker til en gunstig udvikling. Grøn-blå Struktur favner park, natur og miljøet i kommunen og synliggør de grøn-blå interesser og værdier i den samlede kommune. Det er Park & Naturs ønske at integrere Grøn-blå Struktur i kommunens planlægning, ligesom dens indhold skal indgå på lige fod med andre interesser i den samlede interesseafvejning i den daglige sagsbehandling såvel som i projekterne. Stadsgartner Kirsten Lund Andersen 4 indledning

5 Indledning Hvorfor har Aalborg Kommune behov for en synlig Grøn-blå Struktur? Aalborg Kommune har et spændende varieret landskab og et mangfoldigt udbud af naturområder, kulturmiljøer og udflugtsmål, nogle lokaliteter endda helt enestående. Samtidig er der i Aalborg Kommune et stort pres på de grønne områder og naturen, og et sammenfald af mere eller mindre modstridende - interesser mange steder. Dette stiller øgede krav til en fælles holdning til, hvor naturen skal være, og hvordan den skal udvikle sig. Grøn-blå Struktur er et helhedsorienteret indspil til en sammenhængende politik og struktur for natur, landskab, miljø og friluftsliv, hvor der tænkes på tværs af de traditionelle sektorer. Målet er at lægge op til indsatser, hvor resultatet af en enkelt indsats kan have et multifunktionelt udbytte. Med fokus på helhed, sammenhæng og tilgængelighed, er det hensigten at skabe et redskab der, i den videre kommuneplanlægning, kan styrke naturen, sammenbindingen af eksisterende naturområder samt øge tilgængeligheden. Naturens og landskabets eksisterende værdier og de udviklingsmuligheder der findes gennem fx skovrejsning, naturpleje, naturgenopretning, forbedret rekreativt stinet samt udvikling af flere og mere attraktive udflugtsmål. Grøn-blå Struktur skal sætte naturen og det rekreative potentiale på dagsordenen, og medvirke til at de grøn-blå interesser og strukturer understøttes og sikres i konkurrencen med andre areal-interesser. Når der prioriteres en indsats inden for Grøn-blå Struktur, er det målet, at der opnås flere fordele og synergieffekter ved hver indsats for natur, miljø og friluftsliv. At tænke i fysisk sammenhængende natur er vigtigt. Både den rekreative og den biologiske værdi er væsentlig større, hvis natur- og landskabsområderne hænger sammen i større enheder og opleves som sammenhængende landskaber. For borgerne i Aalborg Kommune er tilgængelighed til grønblå kiler og bånd samt adgang til større sammenhængende landskaber af stor rekreativ værdi. Ligesom tilstedeværelsen af ubrudte naturområder giver dyr og planter større spredningsmuligheder og mulighed for at finde føde og egnede levesteder. Grøn-Blå struktur 5

6 Hvis vi ikke passer på naturen forsvinder den! I hele Aalborg Kommune er der et stort pres på det åbne land, dette er særlig udtalt i de bynære landskaber. Kommunen har derfor et stort ansvar, når det åbne lands værdier skal beskyttes og benyttes som led i kommunens udvikling og befolkningens trivsel. Ansvaret kommer dels til udtryk i lovgivningen, som giver kommunerne pligt til at varetage interesser i relation til bl.a. naturværdier, landskabsværdier, vandmiljø mv. Lovgivningen udspringer dels af nationale og internationale natur- og miljøinteresser og udmøntes i praksis gennem sektorlovgivningen, landzoneadministrationen, Natura 2000-planer, Vandplaner mv. Det er således en lovbestemt forvaltningsramme, som giver et snævert råderum i den kommunale forvaltning. Natura 2000 Internationalt prioriteret naturnetværk hvor kommunen er forpligtiget til at sikre en gunstig naturtilstand for arter og naturtyper. Områderne indgår i Grøn-blå Struktur. En anden del af ansvaret for naturen og det åbne lands værdier har Kommunen gennem den kommunale planlægning, der er rammen for den fremadrettede udvikling i kommunen og forvaltning af kommunens værdier. Kommunen har her større lokalpolitisk råderum men ikke desto mindre ansvar for en langsigtet planlægning, der fremadrettet skal sikre de mange natur- og landskabsværdier, der er identitetsskabende og en vigtig ressource for Aalborg Kommune, dens borgere og dens udvikling. Fredninger - Områder, der er omfattet af en fredningskendelse. Kommunen har opgaven med at pleje privatejede fredede områder. Størstedelen af de fredede områder indgår i Grøn-blå Struktur. Beskyttede naturtyper - Natur- og halvkulturområder beskyttet efter naturbeskyttelsesloven. Områderne spiller en vigtig rolle for spredningsmulighederne for dyr og planter og er indeholdt i Grøn-blå Struktur. 6 indledning

7 Grøn-blå Struktur - et særligt råstof for Aalborg Kommune Aalborg Kommune dækker et areal på 1144 km 2 og har ca indbyggere. En både areal- og befolkningsmæssig stor kommune, med en samlet by centralt placeret. Landskabet, naturen og de rekreative muligheder i Grøn-blå Struktur udgør et særligt råstof for kommunen. Grøn-blå Struktur spiller sammen med en lang række andre interesseområder, aktuelle udviklingstendenser og ønsker til udvikling i Aalborg Kommune. Grøn-blå Struktur repræsenterer det åbne lands hovedinteresser for natur, friluftsliv og landskab. Grøn-blå Struktur består af et net af kiler og bånd, yderligere bundet sammen af økologiske og rekreative forbindelser, der udgør den grønne rygrad og de vigtigste landskaber og naturområder i Aalborg Kommune. Grøn-blå Struktur tager både udgangspunkt i de eksisterende naturområder og de potentielle udviklingsmuligheder i det åbne land. Principperne for Grøn-blå Struktur samt de økologiske og rekreative forbindelser uddybes i kapitel Meters Grøn-blå Struktur Aalborg Kommunes Grøn-blå Struktur består af et net af kiler og bånd, hvor kilerne går fra det åbne land og ind i byerne og båndene strækker sig på tværs af det åbne land. Grøn-Blå struktur 7

8 Landskabets former Landskabets former og karakteristiske landskabstræk har haft stor betydning for, hvordan kommunen har udviklet sig i forhold til bosætningsmønstre i byerne og på landet, landbrug, råstofindvending og den industri, der er afledt heraf. Landskabet kan overordnet opdeles i to landskabstyper bak kerne og de lave sletter, herunder også kystområderne. Nord for Limfjorden er det lavtliggende sletteland dominerende, kun brudt af bakkerne ved Hammer Bakker, Aslund Plantage og videre mod Ulsted. Mod syd er det bakkede højland den dominerende landskabsform brudt af de store karakteristiske ådalsstrøg ved Lindenborg Å, Østerå, Binderup Å og Halkær Å. Særligt karaktergivende for hele Kommunens landskab er Limfjorden og de flade strandenge, der tilfører kommunen et samlet åbent landskabsrum med store vidder og udsyn. 0-5m 5-20m Terrænkurver 0-5m 20-40m 5-20m 40-60m 20-40m 60m m 8 60m - ØKOLOGISK FORBINDELSE indledning

9 Værdier, muligheder og udfordringer Identitet og naturværdier Landskabet og naturen medvirker til at give Aalborg Kommune identitet. Kommunens identitet er stærkt knyttet op på de store landskabstræk som kridt- og morænebakkerne, ådalene og kystlandskaberne repræsenterer, hvor variationerne og kontrasterne i landskabet giver mange oplevelser, fantastiske udsigtsmuligheder og åbne vidder. Dette underbygges yderligere af de særlige naturværdier og naturtyper som kalkholdige overdrev, højmoser, rimmedobbelandskaber, enge og strandengslandskaber. Her er lokaliteter som Lille Vildmose, De Himmerlandske Heder, Østerå, Lindenborg Å, Halkær Ådal, Hammer Bakker og fjordlandskabet vest for Aalborg af særlig høj værdi. Særligt værdifulde landskaber, Regionplan 05, viser de større sammenhængende landskaber med stor naturmæssig, landskabelig eller kulturhistorisk værdi i Aalborg Kommune. Skov og skovrejsningsområder, Regionplan 05, viser de eksisterende og potentielle skovområder i Aalborg Kommune. Overordnet stinet, Regionplan 05, viser de overordnede stiforbindelser og Nordsø-stiens forløb langs med Kattegatkysten. Grøn-Blå struktur 9

10 Tværkommunale samarbejder Mange af de karakteristiske landskaber er grænseoverskridende og strækker sig ud over kommunegrænsen og binder kommunen landskabeligt sammen med de omgivende kommuner. Sikring af de værdifulde landskabstræk og økologiske forbindelser i den store skala er vigtig for at bevare identiteten og naturkvaliteterne, og bør ske i et tværgående samarbejde mellem Aalborg og de omkringliggende kommuner. Pres på naturen De identitetsskabende landskaber, naturområder og elementer kan være truet af samfundsmæssige udviklingstendenser. I en storbykommune som Aalborg er der et hårdt pres på natur og landskab bl.a. fra byudvikling og rekreativ benyttelse. Presset på naturen er navnlig stort omkring Aalborg, hvilket kan ses på de mest benyttede naturområder i nærhed til byen. I de bynære rekreative naturområder sker der nogle steder en form for skjult byudvikling, hvor sommerhuse omdannes til attraktive helårshuse, hvilket gør at områderne ændrer karakter. Naturgenopretning af sommerhusområderne bør overvejes. Generelt er det vigtigt at sikre en klar grænse mellem by og land, men det er særlig vigtigt i de grøn-blå kiler for at sikre naturværdier og sammenhængende strukturer. Både i byen og i bynære rekreative områder er naturen mange steder hårdt presset af slid fra de mange besøgende. Det er Park og Naturs klare målsætning, at befolkningen Grøn-blå Struktur Kortet viser sammenhængen mellem Grøn-blå Struktur i Aalborg Kommune og de omkringliggende kommuners værdifulde landskaber og naturområder. 10 indledning

11 skal have adgang til bolig- og bynære rekreative områder, og at dette skal ske med kommunens særlige naturværdier og identitet i god behold. På trods af en forbedret beskyttelse af naturen, er der sket en tilbagegang i kvaliteten og sammenhængen af naturområderne. Park og Natur mener, at det er vigtigt at bevare og beskytte de tilbageværende gode naturområder og at forbedre sammenhængen i naturen, så vilde dyr og planter har mulighed for at spredes. En planmæssig udfordring, som Grøn-blå Struktur skal hjælpe med, er derfor at sikre, at kommunens særlige identitetsskabende værdier bevares samtidig med, at befolkningen har let adgang til rekreativ natur i kraft af eksisterende og nye grønne områder og naturområder. Natur I Grøn-blå Struktur opfattes natur som det hele - dyr og planter og de biotoper de danner, landskabet med dets former og geologiske materialer samt de spor mennesker sætter sig i landskabet. De vigtigste og største fredninger, der beskytter naturen, er indeholdt i Grønblå Struktur. De mindre fredninger skal sammen med økologiske forbindelser, rekreative stier osv bindes sammen i den mere detaillerede planlægning, så hovedstrukturens målsætning om sammenhæng og tilgængelighed også implementeres på det lokale niveau. Sundhed og det rekreative Ved at sikre tilgængelighed til de grønne områder og naturområder åbnes der mulighed for, at landskabet og naturen kan anvendes bredt og udgøre et vigtigt led i at fremme en sund livsførelse. Tænkes naturen og det rekreative ind som et sundhedsfremmende potentiale kan naturen bidrage med aktivitetsmuligheder og sanseoplevelser, der vil kunne tilgodese nutidens og fremtidens behov for motion og rekreation for alle aldersgrupper og på alle niveauer. Dette bl.a. ved at sikre og udvikle nærrekreative hverdagsoplevelser og tilgængelighed til de større sammenhængende landskaber og naturoplevelser. Det daglige behov for rekreation i det grønne skal opfyldes i gåafstand i højst 5 minutter fra boligen til parker og grønne områder. I Aalborg Kommune kunne eksempelvis de store råstofområder tænkes ind i den fremtidige Grøn-blå Struktur som mulige udviklingsområder, hvor ny natur og aktivitetslandskaber kan udvikles efter endt udnyttelse af råstof. Byudvikling Grøn-blå Struktur kan i forbindelse med byudviklingsplaner være medvirkende til at strukturere arealudlæg til ny by. De vigtige naturområder kan med fordel friholdes for by samtidig med, at der for de fremtidige byudviklingsområder sikres attraktive fritidslandskaber med let tilgængelighed og gode rekreative oplevelsesmuligheder. Klima I ønsket om at klimatilpasse eksisterende byområder, landskaber eller nye byudviklingsområder kan kiler og bånd i Grøn-blå Struktur udgøre et potentiale. Grønblå Struktur er afstemt, så de områder der er truet af oversvømmelser er integreret i Grøn-blå Struktur, så de kan fungere som bufferarealer for eksisterende og nye byområder. Rent miljø Til Grøn-blå Struktur hører også de miljømæssige aspekter. Ved at forbedre naturen bl.a. gennem naturgenopretning eller skovrejsning er det muligt at opnå miljømæssige fordele såsom forbedret vandkvalitet, grundvandssikring eller reduktion af CO2. Miljøindsatsen er dog ikke kun relevant inden for Grøn-blå Struktur men bør målrettes, så der både sker en aktiv indsats for forebyggelse og reduktion af forurening på flere niveauer. Synergieffekter Initiativer i det åbne land, der styrker naturen og den grønne sammenhæng og tilgængeligheden, giver ofte positive effekter på flere områder og niveauer på samme tid. Yderligere giver de nye naturværdier, der kan skabes i kommunen f.eks. i form af øget biodiversitet, forbedrede rekreative muligheder og/eller mindsket forurening af vandløb og grundvand en gevinst der ikke umiddelbart kan måles i kroner og ører, da de ikke har en pris i gængs forstand. Denne gevinst kan være vanskelig at vurdere størrelsen af. Men flere og bedre naturområder og bedre tilgængelighed og større rekreativ oplevelsesværdi har dog en stor værdi for borgerne, og bør derfor tælle med i kommunens store regnestykke på linie med andre indtægter og omkostninger, når det skal besluttes, om det ud fra en samfundsøkonomisk betragtning er en god idé at skabe nye naturområder. Grøn-Blå struktur 11

12 Planlægningsmæssige udfordringer og muligheder Udfordringer: Pres på natur og landskab giver mindre natur, mindre variation og større slid Spredt byudvikling svækker natur-, landskabs- og oplevelsesværdierne Samarbejde på tværs af kommungrænserne er vigtigt for at opnå sikring af naturværdierne samt grøn sammenhæng og rekreativ tilgængelighed Sikre at der er plads til at naturen kan udvikle sig Muligheder: Natur og landskab giver identitet og oplevelser Natur og landskab øger sundhed, trivsel og rekreative muligheder Natur og miljø betaler sig samfundsøkonomisk Natur og miljø spiller positivt ind på ny by Natur og miljø kan afbøde konsekvenser af klimaforandringer Naturgenopretning kan forbedre miljøet Planmæssige afsæt og målsætninger Grøn-blå Struktur for Aalborg Kommune skal understøtte en række eksisterende og kommende planer for det åbne land samt bruges aktivt i forbindelse med udarbejdelse af kommuneplanen. Planloven udgør en overordnet lovramme for den kommunale planlægning. Den planmæssige ramme udgøres af landsplandirektiver, herunder Regionplan 2005, og øvrige statslige og regionale sektorplaner som f.eks. de kommende Vandplaner og Natura 2000-planer. På kommunalt plan har Aalborg Kommune en række planer, der desuden indgår som plan- og forvaltningsgrundlag, og som derfor også er implementeret i Grønblå Struktur. Det drejer sig om følgende: Grønt Katalog (Aalborg Kommune 1999): Plan for det grønne i Aalborg Kommune. Kataloget rummer både generelle mål for hele kommunen og mere konkrete mål for sammenhængen i de grønne kiler og forbindelser. Fjordkataloget (Aalborg Kommune 1999): Plan for, hvordan der kan skabes ny aktivitet og udvikling samt nye rekreative områder langs fjorden og havnefronten. Helhedsplan for rekreative stier (Aalborg Kommune 2003): Mål, strategi og handleplan for realisering af et rekreativt stinet i attraktive bydele og landskaber. Helhedsplan for skove (Aalborg Kommune 2003): Mål, strategi og handleplan for forøgelse af de samlede skovareal i kommunen samt sikring af mere bynær skov til rekreative for mål. Natur- og landskabspolitik 2005 (Nordjyllands Amt 2005): Mål og visioner for geologi, landskab, natur og kulturmiljøer i Nordjylland, der overføres til kommunal skala. Kommuneplan 2009 fra de sammenlagte kommuner: Aalborg Kommune, Hals Kommune, Sejlflod Kommune og Nibe Kommune. Planstrategi 2007 med visioner, strategi og handlingstiltag for Aalborg Kommunes fremtidige udvikling. Landdistriktspolitik ; et redskab til at skabe sammenhæng mellem den fysiske planlægning og fagforvaltningernes politikker i landdistrikterne samt erhvervsplan og bæredygtighedsstrategi. 12 indledning

13 Helhedsplan for stier, 2003 AALBORG KOMMUNE OKTOBER 2003 April 2007 Teknisk Forvaltning, Park & Natur Helhedsplan for skove, 2003 AALBORG KOMMUNE OKTOBER 2003 Teknisk Forvaltning, Park & Natur Mål Grønt katalog Hovedtillæg Grøn-blå Struktur skal sikre og videreudvikle: AALBORG KOMMUNE DECEMBER 1999 helhedsplan for REKREATIVE STIER AALBORG KOMMUNES FJORDKYSTER Fjordkatalog helhedsplan for SKOVE En synlig grøn-blå profil Landskabs- og naturkvaliteter og vandets værdier skal præge indtrykket af Aalborg Kommune Grøn-blå sammenhæng Det skal være muligt at færdes i et spændende net af grønne områder og naturområder og rekreative stiforbindelser i hele kommunen, og kommunen skal økologisk bindes sammen af grønne og blå forbindelser. Den blå sammenhæng af Limfjorden, åer og søer skal sikres og tydeliggøres Grøn-blå oplevelses og aktivitetsmuligheder Naturen, landskabet, vandet og byens grønne rum skal rumme rekreative områder med varierede aktivitetsmuligheder Planstrategi 2007 Planstrategi for Aalborg Kommune Natur- og landskabspolitik 2005 Geologi Landskab Natur Kulturmiljøer Aalborg - Nordjyllands hovedstad side 4 Byerne side 8 Livet i byerne side 12 Infrastruktur side 16 Det åbne land side 20 Vandmiljø side 24 Kommuneplanrevision side 28 Landdistriktspolitik Plads til naturen De eksisterende naturværdier skal sikres og nye naturområder skal skabes, således at der sikres gode vilkår for plante- og dyrelivet både i byerne og i det åbne land Grøn-Blå struktur 13

14 Grøn-blå vision Det grøn-blå kredsløb Grøn-blå Struktur udspringer af en Grøn-blå Vision. Aalborg Kommune og de øvrige kommuner i den nordjyske region har et alsidigt udbud af naturlokaliteter og rekreative udflugtsmål, der udgør et udviklingspotentiale. Betragtes naturen, landskabet og de rekreative muligheder i Aalborg Kommune integreret med de omkringliggende kommuners værdifulde landskaber og naturområder, tegner der sig et billede af en Grøn-blå vision for Aalborg Kommune. Symbolet på den Grøn-blå vision, Det Grøn-blå kredsløb, bygger på de eksisterende natur- og landskabskvaliteter koblet med de potentialer der på sigt kan komme i spil, hvis målet om at skabe større økologisk sammenhæng og tilgængelighed i landskabet gennemføres. 14 GRØN.BLÅ VISION

15 Den Grøn-blå vision består af: Den ydre ring.. Der omgiver og integrerer Aalborg Kommune omfatter de store landskaber der udgør vigtige udflugtsmål og identitetsskabende landskaber i Nordjylland, herunder: Dronninglund Storskov, Jyske Ås, Vesterhavet med strande og klitlandskaber, Svinkløv plantage og Fosdalen, Limfjorden, De Himmerlandske Heder, Rold Skov, Lille Vildmose samt Kattegat med strande og strandengslandskaber. Den ydre ring bidrager med et sammenhængende net af attraktive større naturområder med god formidling og tilgængelighed fra Aalborg Kommune. Den indre ring.. Der omgiver Aalborg by indeholder de vigtige rekreative landskaber og naturområder der spiller en særlig rolle som udflugtsmål og identitetsskabende landskaber i Aalborg Kommune, herunder: Hammer Bakker, Limfjorden, Drastrup Skov, Østerådal, Poulstrup Sø, Lundby Bakker og Lindenborg ådal. Den indre ring bidrager med et net af attraktive større bynære rekreative naturområder med god formidling og tilgængelighed fra Aalborg by. Den bynære zone.. Der omfatter området mellem den indre ring og Aalborg by udgør en særlig restriktiv zone, hvor spredt byvækst skal undgås for at sikre de landskabelige og bynære rekreative værdier, fastholde det skarpe skel mellem by og land samt styrke kilernes naturmæssige og rekreative værdier. Den grønne sammenhæng.. Kilerne, der understreger og formidler overgangen mellem by og land, strækker sig fra det åben land og helt ind i byerne, og trækker det åbne lands natur og landskab helt ind i byerne og forankrer landskabet i byens grønne rum og sammenhænge. Den blå sammenhæng.. Limfjorden, der tilfører kommunen identitet og store naturmæssige og rekreative værdier og muligheder, strækker sig igennem hele landskabet, udgør kommunens mest værdifulde naturelement. Limfjorden er på en gang både det mest samlende og adskillende element i kommunen, og bidrager med sin volumen og symbolværdi til at brande kommunen. Grøn-Blå struktur 15

16 grøn-blå struktur principper OG MÅL Definition af Grøn-blå Struktur Grøn-blå Struktur består af et net af kiler og bånd, der udgør den grønne rygrad og de vigtigste landskaber og naturområder i Aalborg Kommune. Grøn-blå Struktur tager både udgangspunkt i de eksisterende naturområder og de potentielle udviklingsmuligheder i det åbne land. For Grøn-blå Struktur, herunder kiler og bånd, gælder en række principper: Principper for Grøn-blå Struktur: Hver kile og bånd i Grøn-blå Struktur udgør et sammenhængende landskabsforløb, der tager udgangspunkt i et karakteristisk og identitetsgivende landskab eller naturområde Grøn-blå Struktur danner et enkel og let opfatteligt mønster, der nemt kan kommunikeres ud Kiler og bånd i Grøn-blå Struktur tager udgangspunkt i både eksisterende og de potentielle værdier Kiler og bånd i Grøn-blå Struktur er på mere detaljeret niveau bundet sammen af økologiske og rekreative forbindelser Kiler, bånd og økologiske forbindelser Kortet viser karakteren af kiler og bånd, og de økologiske forbindelser i Grøn-blå Struktur i Aalborg Kommune. Lindholm Åkilen Vadum Skovbåndet Hammer Bakkerkilen Limfjordskilen Drasstrup kilen Binderup Åkilen Poulstrup Søkilen Lundby Hedebåndet VAND Halkær Åbåndet Østeråkilen KILE MED UDGANGSPUNKT I LAVLANDET Lindenborg Åbåndet KILE MED UDGANGSPUNKT I HØJLANDET VAND BÅND MED UDGANGSPUNKT I LAVLANDET Lille Vildmosebåndet Østkystbåndet KILE MED UDGANGSPUNKT I LAVLANDET BÅND MED UDGANGSPUNKT I HØJLANDET KILE MED UDGANGSPUNKT I HØJLANDET ØKOLOGISK FORBINDELSE BÅND MED UDGANGSPUNKT I LAVLANDET GRØNNE FORBINDELSER BÅND MED UDGANGSPUNKT I HØJLANDET 16 ØKOLOGISK FORBINDELSE GRØNNE FORBINDELSER grøn/blå struktur - principper og mål

17 Definition af kile: En kile udgør et sammenhængende landskabsforløb, der strækker sig fra det åbne land og ind i en større by. En kile består af grønne områder og naturområder, der kan være alt fra skov, natur, landbrug, kulturhistoriske levn, vandløb, parker grønne byrum, grønne byområder, kolonihaver, lystbådehavne mv. I kilerne spiller den rekreative anvendelse en stor rolle og afvejningen mellem benyttelse og beskyttelse af kilernes naturområder er særlig vigtig. Definition af bånd: Et bånd udgør et sammenhængende landskabsforløb, der forløber gennem det åbne land, men som ikke knytter sig til en større by. Et bånd består af grønne områder, naturområder og vandområder der kan være alt fra skov, natur, landbrug, kulturhistoriske levn, vandløb og fjord mv. Definition af økologisk/rekreativ forbindelse: En økologisk/rekreativ forbindelse, der skaber forbindelser mellem kiler og bånd og supplerer Grøn-blå Struktur. Forbindelserne udgør ikke nødvendigvis sammenhængende landskabsforløb. Nogle steder er der udelukkende tale om en stiforbindelse eller en smal spredningskorridor, mens forbindelsen andre steder kan være sammenhængende naturområder. Kiler, bånd og rekreative forbindelser Kortet viser kiler og bånd, og de eksisterende og mulige stier i Grøn-blå Struktur i Aalborg Kommune. VAND KILE MED UDGANGSPUNKT I LAVLANDET KILE MED UDGANGSPUNKT I HØJLANDET VAND BÅND MED UDGANGSPUNKT I LAVLANDET KILE MED UDGANGSPUNKT I LAVLANDET BÅND MED UDGANGSPUNKT I HØJLANDET KILE MED UDGANGSPUNKT I HØJLANDET BÅND MED UDGANGSPUNKT I LAVLANDET EKSISTERENDE STIER ØNSKER TIL NYE STIER ØKOLOGISK FORBINDELSE BÅND MED UDGANGSPUNKT I HØJLANDET EKSISTERENDE STIER ØNSKER TIL NYE STIER Grøn-Blå struktur 17

18 Principper for kilerne: Kilerne skal sammenbinde byerne og det åbne land rekreativt og økologisk Kilernes rekreative indhold er størst tættest på bymidten og aftager ud mod det åbne land, mens kilernes indhold af uforstyrret natur er størst i det åbne land og aftager gradvist mod byerne Kilerne skal sikre grønne forbindelser gennem byerne samt sikre adgang til rekreative områder i byerne og til kommunens større naturområder Det grønne i byerne skal forbedres og øges i kilerne Kilerne skal i byerne understøtte: Rekreation, tilgængelighed, sundhed, aktiviteter for børn, det vilde dyre- og planteliv, bløde trafikanters færdsel samt visuelle og identitetsgivende værdier Kulturhistoriske interesser Kulturhistoriske interesser og værdier skal synliggøres, forbindes og formidles i kiler og bånd. Vandmiljø Kiler og bånd skal understøtte tiltag til gavn for miljøet. Naturgenopretning skal forbedre vandmiljøet i ådalene Skovrejsning skal sikre grundvand Miljøvenlig drift af jordbrugsområder skal understøtte det ønskede natur- og miljøhensyn i kiler og bånd Klima Kiler og bånd skal indtænkes som bufferzoner for klimaændringer, herunder regnvand og spildevand, ved byudvikling og byomdannelse Principper for alle kiler og bånd: Landskab Aalborg Kommunes karakteristiske landskaber, kulturspor og geologiske værdier skal bredt indgå i kiler og bånd Kiler og bånd skal understøtte oplevelsen af kontrasterne i landskabet I kiler og bånd skal opstilling af tekniske anlæg undgås og sanering af tekniske anlæg understøttes Natur Kiler og bånd skal være økologiske forbindelser Naturtilstanden og eksisterende naturområder i kiler og bånd skal sikres og forbedres, og muligheden for at øge naturindholdet skal være i fokus Skovrejsning og naturgenopretning skal prioriteres højt i kiler og bånd Rekreative interesser Alle kiler og bånd skal indeholde mindst en gennemgående/sammenbindende rekreativ stiforbindelse, der forbinder attraktioner, rekreative støttepunkter og udflugtsmål Øvrigt stinet skal opbygges med stisløjfer der tilgodeser varieret brug og flere målgrupper Alle kiler og bånd skal forbindes på tværs via grønne stiforbindelser Stiforbindelser i kiler og bånd udformes under hensyntagen til sårbar natur 18 grøn/blå struktur - principper og mål

19 Typer og målsætninger Der skelnes i Grøn-blå Struktur mellem tre typer af kiler og bånd ud fra deres mest markante landskabskarakter og funktion. Til kiler og bånd knytter der sig en række målsætninger. Skovkiler og skovbånd tager udgangspunkt i højlandet og knytter sig typisk til det bakkede morænelandskab eller landskaber, hvor skov prioriteres højt, som f.eks. Drastrupkilen og Hammer Bakkerkilen. Målsætninger for skovkiler og skovbånd Det er målet, at kommunens samlede skovareal skal øges fra 7 til 12 % over en trægeneration (80 år) Skov skal bruges som redskab til at understrege landskabets former og kontraster. Skov bruges aktivt til grundvandsbeskyttelse, CO 2 - reduktion, fremme biologisk mangfoldighed og forbedring af bynære rekreative muligheder Adgang til bynær skov er et vigtigt rekreativt element. De offentlige skove skal forvaltes naturnært og ny skov skal plantes efter principper om 40 % lysning og stor variation. Skovrejsningen skal ske på større sammenhængende arealer i kilerne og mindre bynære arealer, der kan aflaste eksisterende grønne naturområder. og knytter sig til landskaberne omkring Limfjorden og Kattegatkysten. Målsætninger for kystkiler og kystbånd: Kystlandskabernes åbne udtryk og store natur værdier skal bevares gennem naturpleje og restriktiv planlægning/forvaltning, der friholder områderne for uhensigtsmæssig anvendelse. I kystkilerne skal der lægges vægt på at binde landskaberne sammen visuelt, økologisk og rekreativt. De sammenhængende kystlandskaber skal søge at øge naturområderne ind i land, så eksempelvis de smalle strækninger med strandenge får mere dybde. I områderne skal etableres rekreative støttepunkter, der knytter sig til kysten og vandet. Den rekreative anvendelse skal tage udgangspunkt i beskyttelse af naturværdierne. Adgang til kyster skal forbedres. Ådalskiler og ådalsbånd tager udgangspunkt i lavlandet og knytter sig til kommunens markante og flotte ådale, der tegner langstrakte strukturer i landskabet som f.eks. Østeråkilen og Halkær Åbåndet. Målsætninger for ådalskiler og ådalsbånd: I disse områder skal der i planlægning og forvaltning lægges vægt på at ådalene udvikles som spændende og dynamiske områder. Ådalene skal forvaltes som overvejende åbne, sammenhængende og genkendelige strukturer. De eksisterende naturværdier skal bevares gennem pleje, f.eks. med afgræsning af værdifulde naturtyper. Naturgenopretning skal prioriteres til at understøtte forbedring af vandmiljøet, de rekreative værdier og de mange naturværdier, der er kendetegnende for disse områder. Kystkiler og kystbånd tager udgangspunkt i lavlandet Grøn-Blå struktur 19

20 Perspektivering og kobling til kommuneplan Den grøn-blå vision og struktur skal være en del af grundlaget for at skabe målsætninger, der kan sikre en bæredygtig udvikling og langtidsholdbare løsninger samt prioritere og afveje interesser i både byen og på landet. Identiteten omkring Limfjorden og de mange grønne, blå og rekreative kiler og bånd i landskabet har et potentiale, der i lang højere grad kan komme i spil og medvirke til at skabe en planlægningsmæssig og identitetsmæssig ramme for en attraktiv kommune. I det videre arbejde skal der opstilles konkrete mål for at styrke den grønne profil i kommunen, for at øge de grøn-blå sammenhænge, for at øge de grønne oplevelsesmuligheder og naturens udviklingsmuligheder. Grønblå Struktur indgår i arbejdet med kommuneplanen. Grøn-blå Struktur skal danne grundlag for helhedsplaner for skovrejsning, naturgenopretning og et rekreativt stinet. Endelig skal Grøn-blå Struktur være en inspirator for udvikling af projekter og indgå i de politiske beslutningsprocesser. Grøn-blå Struktur er en sammenfatning af interesser især i natur, landskab og friluftsliv, og også med hensyn til grundvandsbeskyttelse. Grøn-blå Struktur medvirker til at sikre en helhedsorienteret kommuneplan. Grøn-blå Struktur udgør et skelet for de udpegninger der laves efter planlovens 11, og indgår som en del af hovedstrukturen i kommuneplanen. fastholde intentionerne for Grøn-blå Struktur vil blive stærkere i en positiv spiral, hvor Grøn-blå Struktur styrkes og omsættes til en grønnere kommune til glæde for borgernes friluftsliv og naturens vilkår. Hvis det grønne og blå indtænkes hele vejen fra politisk beslutning til udførelse af projekter, hvad enten der er tale om nye boligområder, erhvervsområder, grønne områder, skovrejsning, naturgenopretning, infrastruktur eller byomdannelse vil det være muligt at styrke de grønne og blå sammenhænge og den rekreative tilgængelighed og derved opnå en samfundsmæssig gevinst for kommunen både på kort og lang sigt. Dette vil stille Aalborg Kommune yderligere stærkt i konkurrencen om at tiltrække og fastholde borgere, det vil gøre Aalborg til en attraktiv kommune at gæste samt profilere kommunen indadtil og udadtil som en kommune, der giver plads til et varieret og unikt dyre- og planteliv. Grøn-blå Struktur udtrykker, at der er store rekreative og naturmæssige interesser i et område. Størstedelen af det åbne land anvendes jordbrugsmæssigt, herunder også til gartneri og skovbrug. Ofte vil interesserne kunne Grøn-blå Struktur kan bruges som prioriteringsnøgle for initiativer som naturgenopretning, skovtilplantning, etablering af stier og rekreative støttepunkter. På den måde vil initiativerne få en gensidig positiv effekt. Endelig er det håbet, at Grøn-blå Struktur vil tjene som inspiration for andre, der deltager i udviklingen i det åbne land. Det være sig ejere, brugere og rådgivere, der på forskellig vis kan bidrage til opnåelse af målene om sammenhæng og tilgængelighed i det åbne land. Her kan Aalborg Kommune gøre en indsats som inspirator, iværksætter og rådgiver undervejs for at nå målene. Formidling af muligheder for tilskudsordninger kan være en vej til at vejlede private lodsejere der ønsker at rejse skov eller skabe ny natur på deres ejendom. Ligesom kommunen kan gå i dialog med de private lodsejere for at øge naturindholdet eller gøre de private naturområder mere tilgængelige. Når fremtidens nye naturområder og rekreative forbindelser planlægges kan det tage udgangspunkt i Grønblå Struktur. Herved vil de grønne og blå kvaliteter med tiden blive endnu mere synlige og muligheden for at 20 perspektivering og kobling til kommuneplanen

NETVÆRK FOR DET ÅBNE LAND Netværksmøde #01 - Debatoplæg

NETVÆRK FOR DET ÅBNE LAND Netværksmøde #01 - Debatoplæg NETVÆRK FOR DET ÅBNE LAND Netværksmøde #01 - Debatoplæg Hvordan skaber vi en ny kommuneplan for det åbne land? De danske kommuner er godt i gang med processen om at skabe en ny generation af kommuneplaner,

Læs mere

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger

Indholdsfortegnelse. 1. Indledning. 2. Det åbne land og de rekreative værdier. 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger Grøn Strukturplan - En rekreativ plan for Hillerød Kommune - 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 2. Det åbne land og de rekreative værdier 3. Grøn Strukturplan principper og målsætninger 4. Grøn Strukturplan

Læs mere

Lene Stenderup Landinspektør. Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune

Lene Stenderup Landinspektør. Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune Lene Stenderup Landinspektør Byplan By- og Kulturforvaltningen Odense Kommune Samlet areal Byzone Landzone Landbrugsareal Beskyttet natur og offentlig fredskov Indbyggertal Befolkningstæthed Odense Danmark

Læs mere

Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015

Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015 Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015 Natur- og miljøpolitik 2015 // Plads til alle Side 3 Indhold Visionen... 7 Strategisporene... 8 Naturen skal benyttes og beskyttes... 10 Planer og programmer

Læs mere

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder

Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder PLAN, BYG OG ERHVERV Tillæg nr. 1 til Kommuneplan 2013-2025 for Odsherred Kommune - omhandlende potentielle økologiske forbindelser og naturområder BAGGRUND FOR KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 1 I forbindelse med

Læs mere

Natur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept.

Natur- og. friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014. Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Grønt Råd Fremlagt på Grønt Råds møde d. 23. sept. Natur- og friluftsstrategi Ringsted Kommune 2014 Forslag v. Aksel Leck Larsen Formand f. Fremlagt på s møde d. 23. sept. 2014 Foto: Aksel Leck Larsen Naturpolitik Ringsted Kommune rummer en storslået natur

Læs mere

Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009

Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009 Forslag til retningslinier for landområderne i Kommuneplan 2009 Furesø Kommunes landområder omfatter alle arealer, der ikke er udlagt til byzone eller planlagt til fremtidig byudvikling. I landområderne

Læs mere

Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015

Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015 Plads til alle NATUR- OG MILJØPOLITIK 2015 Natur- og miljøpolitik 2015 // Plads til alle Side 3 Indhold Visionen.......................................................... 7 Strategisporene....................................................

Læs mere

Område 6 Favrbjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 6 Favrbjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 6 Favrbjerg Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder

Læs mere

Natur, Park og Friluftspolitik

Natur, Park og Friluftspolitik Natur, Park og Friluftspolitik Forord Natur, parker og grønne områder er vigtige. Som et pusterum til ro og leg i byen, som basis for den daglige gåtur og søndagsudflugten med familien, og som grundlag

Læs mere

Miljørapport Lokalplan for et område til boligformål ved Langdalsvej i Sejs/Svejbæk

Miljørapport Lokalplan for et område til boligformål ved Langdalsvej i Sejs/Svejbæk Miljørapport Lokalplan 36-002 for et område til boligformål ved Langdalsvej i Sejs/Svejbæk 1. Indledning 2. Resumé af miljørapport Lokalplanen giver mulighed for boliger i et område nord for Sejs/Svejbæk

Læs mere

Dispositionsplan for ByUdvikling HØJE STØVRING

Dispositionsplan for ByUdvikling HØJE STØVRING Dispositionsplan for ByUdvikling 11. december 2014 1 Støvrings Historiske Udvikling 1842-1899 1900-1960 1957-1976 1977-1992 1983-1997 I dag 2 Mod Nibe Støvrings Struktur Motorvej og Jegnbane Hovedveje

Læs mere

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af

Pixi-udgave. Jordbrugets Fremtid. - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Pixi-udgave Jordbrugets Fremtid - muligheder for brug af jorden på nye måder vi alle får gavn af Hvorfor arbejde med jordbrug? Vi gør det fordi potentialet til oplevelser i baglandet til de turistmættede

Læs mere

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 12 HÅSTRUP MORÆNEFALDE Håstrup Moræneflade ligger langs kysten ud mod Helnæs bugt og strækker sig fra den nordvestlige

LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 12 HÅSTRUP MORÆNEFALDE Håstrup Moræneflade ligger langs kysten ud mod Helnæs bugt og strækker sig fra den nordvestlige LANDSKABSKARAKTEROMRÅDE NR. 12 HÅSTRUP MORÆNEFALDE Håstrup Moræneflade ligger langs kysten ud mod Helnæs bugt og strækker sig fra den nordvestlige rand af Faaborg til hovedgården Damsbo mod nordvest, som

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014

HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 HOVEDSTRUKTUR BILAG 1 KLIMATILPASNINGSPLAN FOR VARDE KOMMUNE VARDE KOMMUNE - KOMMUNEPLAN 2013-2014 13. AGENDA 21 OG KLIMA RETNINGSLINJER FOR PLANLÆGNINGEN BYRÅDETS MÅL Byrådet ønsker at tage lokalt ansvar

Læs mere

Særligt værdifulde landbrugsområder. Indledning. I følge planloven skal kommunerne udpege og sikre særligt værdifulde landbrugsområder (SVL).

Særligt værdifulde landbrugsområder. Indledning. I følge planloven skal kommunerne udpege og sikre særligt værdifulde landbrugsområder (SVL). Særligt værdifulde landbrugsområder Indledning I følge planloven skal kommunerne udpege og sikre særligt værdifulde landbrugsområder (SVL). Trekantområdets kommuner har i fællesskab udarbejdet kommuneplan

Læs mere

AH G o l f. -en landskabelig golfbane ved Binderup Strand. AH Golf Schønherr Landskab & Per Gundtoft

AH G o l f. -en landskabelig golfbane ved Binderup Strand. AH Golf Schønherr Landskab & Per Gundtoft AH G o l f -en landskabelig golfbane ved Binderup Strand 1 GOLF! En lille hvid bold bold der trækker en rundt i timevis og undervejs får man kæmpet, grinet, dummet sig, jublet og snakket om alt muligt

Læs mere

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land

Bekendtgørelse om Nationalpark Skjoldungernes Land BEK nr 521 af 27/04/2015 (Gældende) Udskriftsdato: 5. maj 2015 Ministerium: Miljøministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen j.nr. NST-909-00037 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Holdningspapir om naturpolitik

Holdningspapir om naturpolitik Holdningspapir om naturpolitik Det handler om mennesker Holdningspapiret er vedtaget af Radikale Venstres hovedbestyrelse 27.08.2016 Holdningspapir om naturpolitik 1. Vision Radikale Venstre ønsker en

Læs mere

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016

Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 Nyt revideret forslag til landdistriktspolitik for Køge Kommune Maj 2016 1. Formål En meget stor del af Køge Kommunens areal udgøres af landdistrikter, og en betydelig del af kommunens borgere bor i landdistrikterne.

Læs mere

Skovby Landsby. Skovby Landsby

Skovby Landsby. Skovby Landsby KARAKTEROMRÅDER Skovby Landsby Skovby ligger på Syd Als i det gamle Lysabild sogn. Syd Als er bl.a. kendetegnet ved, at de lavt liggende områder langs kysten er ubeboede, de yderste landsbyer ligger nemlig

Læs mere

m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse

m. Karakterområdets placering. Kystnært drænet område med vindmøller. Kystnært drænet område med vindmøller. Karakterområdets grænse Karakterområdets placering. 28 Karakterområdets grænse Nøglekarakter: Åbent, fladt og drænet kystnært område med strandvolde og vindmøller. I området findes der også sommerhusområde og badestrand. Det

Læs mere

Scoping af planer og programmer i forhold til miljøvurdering

Scoping af planer og programmer i forhold til miljøvurdering Scoping af planer og programmer i forhold til miljøvurdering Nedenstående matrice er et hjælpeværktøj særligt til scoping af planer og programmer, der er omfattet af lovens 3, stk. 1 nr. 1 og 3, stk. 1

Læs mere

Faaborg - tættere på hav og natur

Faaborg - tættere på hav og natur Faaborg - tættere på hav og natur Faaborg Faaborg er omgivet af større naturområder og sammen med byens kystnære beliggenhed giver det et særdeles godt udgangspunkt for mange rekreative aktiviteter. Faaborgs

Læs mere

Kommuneplan temaer. Forslag

Kommuneplan temaer. Forslag Kommuneplan 20 4 temaer Forslag 6.3.1 Ring 3 - vest Der udlægges en interessezone til en ny vestlig Ring 3 mellem den Fynske motorvej ved Vejrup og Næsbyhoved-Broby. Området for interessezonen rummer væsentlige

Læs mere

Kommuneplan 2009-2021 Det Grønne Råd Kommuneplan generelt Udgør kommunens overordnede plan for de næste 12 år Koordinere mange politikker og give retning (vision, værdier og fokusområder) Skabe sammenhæng

Læs mere

Workshop: Forbindelser mellem land og by Åben Land Konference maj 2014 SIDE 1

Workshop: Forbindelser mellem land og by Åben Land Konference maj 2014 SIDE 1 Workshop: Forbindelser mellem land og by Åben Land Konference 27.-27. maj 2014 SIDE 1 Green Infrastructure Enhancing Europe s Natural Capital Udfordringer Små og fragmenterede naturområder Klimaændringer

Læs mere

Bølget landbrugsflade med tunneldal og dalstrøg

Bølget landbrugsflade med tunneldal og dalstrøg KARAKTEROMRÅDER Ullerup Landsby Ullerup Skov Blans Slagteri Avnbøl Sned Ullerup Ullerup ligger nordvest for Sønderborg. Landskabet omkring Ullerup kan betegnes som det bløde og bakkede landskab på fastlandet,

Læs mere

Område 30 Maglesø. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.

Område 30 Maglesø. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst. Område 30 Maglesø Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder

Læs mere

beskyt & benyt naturen naturpolitik for guldborgsund kommune

beskyt & benyt naturen naturpolitik for guldborgsund kommune beskyt & benyt naturen naturpolitik for guldborgsund kommune Vedtaget af byrådet den 9. oktober 2008 1 Wilhjelm-udvalgets konklusion I 2001 udkom den såkaldte Wilhjelm-rapport En rig natur i et rigt samfund.

Læs mere

MILJØSCREENING AF FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG FOR SÆRLIGT VÆRDIFULDE LANDBRUGSOMRÅDER KOMMUNEPLAN FOR TREKANTOMRÅDET 2013-2025

MILJØSCREENING AF FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG FOR SÆRLIGT VÆRDIFULDE LANDBRUGSOMRÅDER KOMMUNEPLAN FOR TREKANTOMRÅDET 2013-2025 MARTS 2014 TREKANTOMRÅDET DANMARK MILJØSCREENING AF FORSLAG TIL KOMMUNEPLANTILLÆG FOR SÆRLIGT VÆRDIFULDE LANDBRUGSOMRÅDER KOMMUNEPLAN FOR TREKANTOMRÅDET 2013-2025 ADRESSE COWI A/S Visionsvej 53 9000 Aalborg

Læs mere

Lokalplan nr. 91 for et stiforløb langs Ringkjøbing Fjord i Hvide Sande Nord

Lokalplan nr. 91 for et stiforløb langs Ringkjøbing Fjord i Hvide Sande Nord Lokalplan nr. 91 for et stiforløb langs Ringkjøbing Fjord i Hvide Sande Nord INDHOLD LOKALPLANENS... 1 Lokalplanens baggrund... 1 Offentlig fremlæggelse... 1 Lokalplanområdet... 2 Lokalplanens formål og

Læs mere

Thurø Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31

Thurø Moræneflade. Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31 Thurø Moræneflade Landskabskarakterbeskrivelse og -vurdering område nr. 31 LANDSKABSKARAKTERBESKRIVELSE Registreringspunkt. Sammensat jordbrugslandskab, med skrånende terræn, og rransparente hegn med varierende

Læs mere

Byrådscentret Rev. 26. februar 2013. Baggrundsnotat til Byrådet skove - Kommuneplan 2014

Byrådscentret Rev. 26. februar 2013. Baggrundsnotat til Byrådet skove - Kommuneplan 2014 NOTAT Byrådscentret Rev. 26. februar 2013 Baggrundsnotat til Byrådet skove - Kommuneplan 2014 1) Lovgivning/krav og overordnet planlægning Planloven: 11a: Stiller krav om, at kommuneplanen udpeger skovrejsningsområder

Læs mere

LANDSAKBSKARAKTEROMRÅDE NR. 141 ODENSE SMELTEVANDSDAL Odense Smeltevandsdal ligger ved den nordvestlige grænse af Faaborg Midtfyn Kommune.

LANDSAKBSKARAKTEROMRÅDE NR. 141 ODENSE SMELTEVANDSDAL Odense Smeltevandsdal ligger ved den nordvestlige grænse af Faaborg Midtfyn Kommune. LANDSAKBSKARAKTEROMRÅDE NR. 141 ODENSE SMELTEVANDSDAL Odense Smeltevandsdal ligger ved den nordvestlige grænse af Faaborg Midtfyn Kommune. Kommunegrænsen gennemskærer selve dalstrøget i nordøst/sydvestgående

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

Plads til alt og alle? NATUR OG MILJØPOLITIK - Skanderborg Kommune

Plads til alt og alle? NATUR OG MILJØPOLITIK - Skanderborg Kommune NATUR OG MILJØPOLITIK - Temamøde Miljø- og Planudvalget Den 28. januar 2015 på Foerlev Mølle NATUR OG MILJØPOLITIK - Opgaven er at skabe en samlet politik på natur- og miljøområdet Processen skal indeholde

Læs mere

DET ÅBNE LAND og de nye emner i kommuneplanen

DET ÅBNE LAND og de nye emner i kommuneplanen DET ÅBNE LAND og de nye emner i kommuneplanen Planloven i praksis, Kolding, 3. december 2008 Vilhelm Michelsen Rollefordeling Kommuneplanen og det åbne land Forholdet til statslige og regionale opgaver

Læs mere

Planer for vand og natur. Hans Chr. Karsten, Skov- og Naturstyrelsen

Planer for vand og natur. Hans Chr. Karsten, Skov- og Naturstyrelsen Planer for vand og natur Hans Chr. Karsten, Skov- og Naturstyrelsen Planlovens 14 stk. 4 Kommuneplanen må ikke stride mod En vandplan, en Natura 2000-plan, handleplaner for realiseringen af disse planer,

Læs mere

Håndværkerkvarteret. debatoplæg. april 2015

Håndværkerkvarteret. debatoplæg. april 2015 Håndværkerkvarteret debatoplæg april 2015 Baggrunden for dette debatoplæg Byen udvikler sig, og byomdannelsen nærmer sig Håndværkerkvarteret fra flere sider. Godsbanearealet vest for og Eternitten sydøst

Læs mere

som element i planlægningen

som element i planlægningen Oplevelsesværdier som element i planlægningen for sundhed og grønne områder Hvordan understøtter vi planlægning og forvaltning, således at befolkningens livskvalitet og sundhed styrkes? Ole Hjorth Caspersen

Læs mere

Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde

Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde Miljøscreening af forslag til lokalplan nr. 3.39 for en bolig på Gl. Strandvej 197 i Espergærde Lokalplanens indvirkning på miljøområdet er vurderet i henhold til Lov om miljøvurdering af planer og programmer,

Læs mere

Indstilling. Forslag til Vand Vision 2100 for Århus Kommune. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 19.

Indstilling. Forslag til Vand Vision 2100 for Århus Kommune. 1. Resume. Til Århus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 19. Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 19. november 2009 1. Resume Med denne indstilling præsenteres et forslag til Århus Kommunes vision om at kunne sikre rent og nok vand til

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse

Indholdsfortegnelse. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Forord 7 Indledning 8 Hovedstruktur 11 Vision 12 Overordnet struktur 13 Udvikling 21 Landskab 26 Bæredygtighed 28 Forudsætninger 32 Forhold til anden planlægning

Læs mere

NATURSYN. Vi arbejder for RASKnatur

NATURSYN. Vi arbejder for RASKnatur NATURSYN Vi arbejder for RASKnatur RASKnatur 2 INDLEDNING Danmarks Jægerforbund er en interesseorganisation for jægere. Vi arbejder for vores vision MEST MULIG JAGT OG NATUR, hvor jagten er en del af naturforvaltningen,

Læs mere

det åbne land afklares, så inddragelse af arealer til byformål sker på baggrund af en velovervejet, langsigtet planlægning.

det åbne land afklares, så inddragelse af arealer til byformål sker på baggrund af en velovervejet, langsigtet planlægning. Mål Byernes udvikling skal ske efter nøje planlægning og præges af høj kvalitet. Byudviklingen skal ske på et bæredygtigt grundlag under hensyntagen til de fremtidige klimaforandringer og medvirke til

Læs mere

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur

Hyppigere udledninger til naturen fra kloak og landbrug. Øget udvaskning fra forurenede by grunde og landbruget. Oversvømmelse af infrastruktur A1B- Globalt udviklings scenariet Udledninger topper i 2050 - En hurtig økonomisk vækst - Den global befolkning kulminerer i 2050 - Hurtigt nye og effektive teknologier - En blanding af fossile og ikke-fossile

Læs mere

K O M M U N E P L A N

K O M M U N E P L A N Hovedstruktur Retningslinier Kommuneplanrammer Bilag Planredegørelse Lokalplaner Andre planer Tillæg nr. 8.007 for teknisk anlæg i Mou K O M M U N E P L A N Aalborg Byråd godkendte den 14. december 2015

Læs mere

Debatoplæg om KRAFT. Oplevelsescenter ved Ringkøbing

Debatoplæg om KRAFT. Oplevelsescenter ved Ringkøbing Debatoplæg om KRAFT Oplevelsescenter ved Ringkøbing Debatoplæg om Miljørapport, Lokalplan nr. 403 og Tillæg nr. 66 til Kommuneplan 2013-2025 for Ringkøbing-Skjern Kommune Debatperiode: fra den 20. april

Læs mere

Naturpolitikken. 1556165 Sønderborg Kommune - Naturpolitik hæfte.indd 1

Naturpolitikken. 1556165 Sønderborg Kommune - Naturpolitik hæfte.indd 1 Naturpolitikken 1556165 Sønderborg Kommune - Naturpolitik hæfte.indd 1 30-06-2015 11:10:31 Forord Med denne naturpolitik ønsker Sønderborg Kommune at sætte scenen for en måde at bruge naturen på, der samtidig

Læs mere

HOVEDSTRUKTUR OG LANGTIDSSKITSE

HOVEDSTRUKTUR OG LANGTIDSSKITSE Kommuneplanens hovedstruktur og langtidsskitse er vist på kortene "Hovedstruktur og langtidsskitse i byområde" og "Hovedstruktur og langtidsskitse i landområde" samt på bilagskortet "Hovedstruktur" bagest

Læs mere

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars

Godkendelse efter naturbeskyttelseslovens 20 omfartsvej syd om Aars Vesthimmerlands Kommune Trafik og Grønne områder Himmerlandsgade 27 9600 Aars Sendt til: jkr@vesthimmerland.dk Dato: 01. juni 2015 Teknik- og Økonomiforvaltningen, Farsø Sagsnr.: 820-2015-16385 Dokumentnr.:

Læs mere

Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger hvad er deres skæbne? Mette Marcker Christiansen, Naturstyrelsen

Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger hvad er deres skæbne? Mette Marcker Christiansen, Naturstyrelsen Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger hvad er deres skæbne? Mette Marcker Christiansen, Naturstyrelsen 2012-11-01 Naturplan Danmark SIDE 1 Natur- og landbrugskommissionen Rapport april 2013 44

Læs mere

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål H fra Udvalget for Landdistrikter og Øer

Miljøministerens besvarelse af spørgsmål H fra Udvalget for Landdistrikter og Øer Udvalget for Landdistrikter og Øer 2011-12 (Omtryk - 02/02/2012 - Redigeret svar fra miljøministeren) ULØ alm. del, endeligt svar på spørgsmål 56 Offentligt J.nr. NST- 101-00584 Den 9.1.2012 Miljøministerens

Læs mere

Bevaringsværdige bygninger

Bevaringsværdige bygninger 13. Nymindegab 13.01 Nymindegab 13.02 Houstrup 13.03 Lønne 13.10 Åbent land Nymindegab Bevaringsværdige bygninger Rammer 13.01 Nymindegab Status Nymindegab er en kystby med udviklingspotentiale indenfor

Læs mere

Kortlægning. af oplevelsesmuligheder I fem landdistriktskommuner. Berit C. Kaae Ole Hjorth Caspersen. Forest & Landscape, University of Copenhagen

Kortlægning. af oplevelsesmuligheder I fem landdistriktskommuner. Berit C. Kaae Ole Hjorth Caspersen. Forest & Landscape, University of Copenhagen Kortlægning af oplevelsesmuligheder I fem landdistriktskommuner Berit C. Kaae Ole Hjorth Caspersen Forest & Landscape, University of Copenhagen Disposition Kortlægning af oplevelsesværdier Brugergrupperne

Læs mere

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011

Høiriisgård bakker. - en ny grøn bydel. Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Høiriisgård bakker - en ny grøn bydel Volumenanalyse af d. 16.08.2011 Parcelhuskvarter Motorvej Jernbane Byggegrund Århus Midtby Indfaldsvej Rekreativt naturområde Situation Byggegrunden er karakteriseret

Læs mere

Rumlig visuel analyse i Landskabskaraktermetoden

Rumlig visuel analyse i Landskabskaraktermetoden Rumlig visuel analyse i Landskabskaraktermetoden Kolding 19.01.2010 Vibeke Nellemann 1 Rumlig visuel analyse, feltarbejde Feltarbejde Feltarbejde Foreløbige karakterområder 2 Formål og anvendelsesmuligheder

Læs mere

Ansvarlig sagsbehandler

Ansvarlig sagsbehandler Beskrivelse af planforslag Klimatilpasningsplanen består af en baggrundsrapport og en decideret tillæg til Kommuneplan 2013. Begge dele skal miljøvurderes i forhold til lovgivningen omkring miljøvurdering

Læs mere

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen SYDVEST MORS

Landskabskarakterbeskrivelse. Landskabsvurdering. Anbefalinger til planlægningen SYDVEST MORS Landskabskarakterbeskrivelse Landskabsvurdering Anbefalinger til planlægningen SYDVEST MORS Sydvest Mors Landskabskarakterbeskrivelse Beliggenhed og afgrænsning Landskabskarakterområdet Sydvestmors omfatter

Læs mere

VURDERING AF DE LANDSKABELIGE VÆRDIER I OMRÅDET SYD FOR HILLERØD

VURDERING AF DE LANDSKABELIGE VÆRDIER I OMRÅDET SYD FOR HILLERØD VURDERING AF DE LANDSKABELIGE VÆRDIER I OMRÅDET SYD FOR HILLERØD På baggrund af en landskabskarakteranalyse By og Miljø Hillerød Kommune Oktober 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. INDLEDNING 2. BELIGGENHED OG

Læs mere

Forslag til Tillæg nr. 26 til Kommuneplan 2013 Naturpark Randers Fjord. Randers Kommune. Forslag til Kommuneplantillæg 26

Forslag til Tillæg nr. 26 til Kommuneplan 2013 Naturpark Randers Fjord. Randers Kommune. Forslag til Kommuneplantillæg 26 Forslag til Tillæg nr. 26 til Kommuneplan 2013 Naturpark Randers Fjord Randers Kommune Forslag til BAGGRUND OG REDEGØRELSE Der udarbejdes et tillæg til Kommuneplan 2013 for Randers Kommune, fordi Byrådet

Læs mere

KORT FORTALT. Forslag til Kommuneplan 2009-2021. Odder. Saksild. Ørting. Hov. Hundslund. Gylling. Tunø

KORT FORTALT. Forslag til Kommuneplan 2009-2021. Odder. Saksild. Ørting. Hov. Hundslund. Gylling. Tunø KORT FORTALT Odder Saksild Ørting Hundslund Hov Gylling Tunø forslag til Odder Kommuneplan 2009-2021 Tales vi ved? Du sidder nu med debatoplæg til Byrådets Forslag til Kommuneplan 2009-2021. Forslag til

Læs mere

Organisering af arbejdet med miljøvurdering i Aalborg Kommune

Organisering af arbejdet med miljøvurdering i Aalborg Kommune Organisering af arbejdet med miljøvurdering i Aalborg Kommune v/lone Pedersen Teknik & Miljø Rådmand Mariann Nørgaard Ledelsessekretariat Udviklings- og adm. chef Frede Aagren Direktør Christian Bjerg

Læs mere

Aahus Kommune, 2015 LOKAL AGENDA 21 REDEGØRELSE

Aahus Kommune, 2015 LOKAL AGENDA 21 REDEGØRELSE Aahus Kommune, 2015 LOKAL AGENDA 21 REDEGØRELSE 1 INDHOLD FORORD... 3 FREMME AF EN BÆREDYGTIG BYUDVIKLING OG BYOMDANNELSE... 4 MINDSKELSE AF MILJØBELASTNINGEN... 6 FREMME AF BIOLOGISK MANGFOLDIGHED...

Læs mere

Kystnær skov. Kystnær skov. 1. Landskabskarakterbeskrivelse. Kystnær skov. Nøglekarakter Langstrakt kystskov med mange kulturhistoriske spor.

Kystnær skov. Kystnær skov. 1. Landskabskarakterbeskrivelse. Kystnær skov. Nøglekarakter Langstrakt kystskov med mange kulturhistoriske spor. Nøglekarakter Langstrakt kystskov med mange kulturhistoriske spor. Beliggenhed og afgrænsning Området er beliggende på den midterste og østligste del af Als. Området er afgrænset af kysten/fynshav mod

Læs mere

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og

Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og Udfordringer samt gevinster ved bynære naturlige klimatilpasnings løsninger - Et helhedsorienteret vand- og naturprojekt Ved Anna Tauby, NIRAS Medforfatter Rasmus Dyrholm, Frederikssund Forsyning AGENDA

Læs mere

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan.

Vandplanerne inddeler Danmark efter naturlige vandskel, der hver har fået sin vandplan. Hvad er en vandplan? En vandplan beskriver, hvor meget et vandområde skal forbedres - og den fortæller også, hvordan forbedringen kan ske. Det er kommunerne, der bestemmer, hvordan det skal ske. Vandplanerne

Læs mere

Arkitekturstrategi for Odder Kommune September 2011

Arkitekturstrategi for Odder Kommune September 2011 Arkitekturstrategi 2011 1 Indhold Vision... 3 Arkitektur... 3 For byernes huse og rum vil byrådet:... 4 For nybyggeri vil byrådet:... 7 For bebyggelse i det åbne land vil byrådet:... 9 For erhvervsområder

Læs mere

Screening for forslag til: Tillæg nr 2 til Frederikshavn Kommunes Spildevandsplan 2012-2016 Golfparken II. (NATUR) Nej

Screening for forslag til: Tillæg nr 2 til Frederikshavn Kommunes Spildevandsplan 2012-2016 Golfparken II. (NATUR) Nej Bilag Skema til miljøscreening Miljøscreeningen skal præcisere, om der er brug for en nærmere vurdering af miljøkonsekvenserne. Hvis der svares ja til ét af de to indledende spørgsmål, skal planen miljøvurderes.

Læs mere

Vandløbsforum gruppe 1 Oktober 2013

Vandløbsforum gruppe 1 Oktober 2013 Vandløbsforum gruppe 1 Oktober 2013 Kommentar til samfundsmæssig betydning Hermed fremsendes KTC s bemærkninger til, hvilke natur- og samfundsmæssige værdier, der findes i de danske vandløb og de vandløbsnære

Læs mere

7.6 LAVBUNDSOMRÅDER potentielle vådområder

7.6 LAVBUNDSOMRÅDER potentielle vådområder 7.6 LAVBUNDSOMRÅDER potentielle vådområder Redegørelse BOKS: Hvad er et lavbundsområde? Lavbundsområder er typisk tidligere enge og moser, afvandede søer og tørlagte kyststrækninger og fjordarme, som nu

Læs mere

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 16 REVISION AF SKOVREJSNINGSTEMA OMKRING HOLMEHAVE OG BORREBY

KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 16 REVISION AF SKOVREJSNINGSTEMA OMKRING HOLMEHAVE OG BORREBY KOMMUNEPLANTILLÆG NR. 16 REVISION AF SKOVREJSNINGSTEMA OMKRING HOLMEHAVE OG BORREBY Forslag til Kommuneplantillæg nr. 16 Revision af skovrejsningstema i områderne omkring Holmehave og Borreby kildepladser

Læs mere

Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016

Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016 Introduktion til Bæredygtighedsstrategi 2013-2016 2 Forord Aalborg Kommune vil være en bæredygtig kommune. Med underskrivelsen af Aalborg Charteret i 1994 og Aalborg Commitments i 2004, har Byrådet fastlagt

Læs mere

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier

Vestegnen i udvikling byer i bevægelse. Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier Vestegnen i udvikling byer i bevægelse Fælles udviklingsperspektiv til Vestegnskommunernes kommuneplanstrategier 15. oktober 2007 Vestegnen i udvikling byer i bevægelse På Vestegnen er der lang tradition

Læs mere

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff Klimaet ændrer sig Niels Rauff Fra vision til plan Visionen Hvordan skaber vi tryghed og sikkerhed? - og hvordan kan vi håndtere klimakonsekvenserne og samtidig udvikle byens kvaliteter? Hvad skal sikres?

Læs mere

Cykelstikort. Aalborg Kommune

Cykelstikort. Aalborg Kommune Cykelstikort Aalborg Kommune Aalborg Kommune forbedrer løbende forholdene for cyklister. Derfor udkommer dette cykelstikort nu med de nyeste ændringer. Tag kortet med på råd, når du overvejer at bruge

Læs mere

Afgørelse om Screeningspligt og Screening af planer og programmer efter lov om miljøvurdering

Afgørelse om Screeningspligt og Screening af planer og programmer efter lov om miljøvurdering Afgørelse om Screeningspligt og Screening af planer og programmer efter lov om miljøvurdering Navn på plan: Kommuneplantematillæg for Byudvikling og Fritidsformål Sagsbehandler: Randi Vuust Skall og Casper

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

Miljøscreening i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer

Miljøscreening i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer NOTAT Miljøscreening i henhold til lov om miljøvurdering af planer og programmer Forslag til lokalplan nr. 029 Dato: 5. oktober 2009 Sagsbehandler: jrhan J.nr.: 017684-2008 Dok. nr.: 454708 LÆSEVEJLEDNING

Læs mere

Dato: Sagsnr.: P Indledende screening Ja Nej Bemærkninger Planen er omfattet af lovens

Dato: Sagsnr.: P Indledende screening Ja Nej Bemærkninger Planen er omfattet af lovens Masterplan Ringe Screeningen omfatter 7 principper for byens udvikling: En tilgængelig by En koncentreret, varierende og levende bymidte Et rigt handelsmiljø Et godt ungemiljø Plads til natur og bevægelse

Læs mere

Et eksempel på planlægning for naturen mm.

Et eksempel på planlægning for naturen mm. Natur og Miljø 2013 Session 1: Borgeren og naturen Et eksempel på planlægning for naturen mm. Jørgen Jørgensen Chef for Natur og Vand, Viborg Kommune Grønne Sammenhænge Natur- og Parkpolitik for Viborg

Læs mere

Miljøscreening af forslag til tillæg nr. 3 til Helsingør Kommunes spildevandsplan

Miljøscreening af forslag til tillæg nr. 3 til Helsingør Kommunes spildevandsplan Miljøscreening af forslag til tillæg nr. 3 til Helsingør Kommunes spildevandsplan 2012-2026. Tillægget til spildevandsplanens indvirkning på miljøområdet er vurderet i henhold til Lov om miljøvurdering

Læs mere

9.7 Biologisk mangfoldighed

9.7 Biologisk mangfoldighed 9.7 Biologisk mangfoldighed MÅL For biologisk mangfoldighed er det Byrådets mål, at: Tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed skal standses senest 2010, og at den biologiske mangfoldighed i Sønderborg

Læs mere

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen

Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Bilag 4. Miljørapport for Natura 2000-planen Miljørapport for Natura 2000-område nr. 180 Stege Nor. Habitatområde H179. Den enkelte naturplan skal ifølge lovbekendtgørelse nr. 1398 af 22. oktober 2007

Læs mere

De dyre dråber Grundvand Beskyttelse, tilgængelighed og bæredygtighed. Gyrite Brandt GB Consult

De dyre dråber Grundvand Beskyttelse, tilgængelighed og bæredygtighed. Gyrite Brandt GB Consult De dyre dråber Grundvand Beskyttelse, tilgængelighed og bæredygtighed Gyrite Brandt GB Consult Hovedsynspunkter (1) Grundvandet skal beskyttes der hvor det dannes, og der hvor det hentes op. Boringsnære

Læs mere

Bilag Lokalplan feriecenter Fjellerup Strand

Bilag Lokalplan feriecenter Fjellerup Strand Bilag Lokalplan feriecenter Fjellerup Strand Norddjurs Kommune Torvet 3 8500 Grenaa Silkeborg, den 6. juni 2007 Vedr.: Ansøgning om udvidelse af overnatningskapacitet i et kommende feriecenter ved Fjellerup

Læs mere

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2

Byskitser Kommuneplan , hæfte 2 Byskitser Kommuneplan 2013-2025, hæfte 2 Vedtaget af Viborg Byråd den 22. maj 2013 BILLEDE placeres her Om plansystemet Dette hæfte om byskitser er en del af Kommuneplan 2013 2025 for Viborg Kommune. I

Læs mere

PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune

PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019 Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Del 1: Århus Kommune Hvad vil vi? 3 Hvorfor udvikling? 4 Hvordan gør vi? 4 Hvad kan vi?

Læs mere

Fremtidens natur. i Lemvig Kommune. Fremtidens natur i Lemvig Kommune 1

Fremtidens natur. i Lemvig Kommune. Fremtidens natur i Lemvig Kommune 1 Fremtidens natur i Lemvig Kommune Fremtidens natur i Lemvig Kommune 1 Danmarks Naturfredningsforening er Danmarks største grønne forening. Den er stiftet i 1911 og har i dag 215 lokalkomiteer, der dækker

Læs mere

Strukturbillede VIBY Sjælland

Strukturbillede VIBY Sjælland Strukturbillede VIBY Sjælland Indhold Forord 3 Visionen 4 Hovedstrukturen 5 Fra vision til plan 5 Boliger 5 Bymidten 6 Erhverv 7 Den grønne struktur 7 Trafikstruktur 7 Vedtaget af Roskilde Byråd den 18.

Læs mere

KYSTBESKYTTELSESSTRATEGI

KYSTBESKYTTELSESSTRATEGI KYSTBESKYTTELSESSTRATEGI - en strategisk indsats for smukkere kyster Åben Land Konference 9. 10. juni 2011 Vicedirektør Carl-Christian Munk-Nielsen, Kystdirektoratet Fremtidens jernkyst? Hele kysten Nutidens

Læs mere

Forslag til Kommuneplantillæg 47 Kommuneplan Revision af kapitel 12.9 Naturparker

Forslag til Kommuneplantillæg 47 Kommuneplan Revision af kapitel 12.9 Naturparker Bilag 1 Forslag til Kommuneplantillæg 47 Kommuneplan 2010-2022 - Revision af kapitel 12.9 Naturparker September 2015 Her indsættes annonce for offentliggørelse af forslag til kommuneplantillæg i HVAD ER

Læs mere

KORT FORTALT. Forslag til Struer Kommuneplan 2009-2020

KORT FORTALT. Forslag til Struer Kommuneplan 2009-2020 KORT FORTALT BY NATUR FRITID SUNDHED INFRASTRUKTUR SERVICE MILJØ LANDDISTRIKT ENERGI ERHVERV KULTUR BOLIGER JORDBRUG BESKÆFTIGELSE ÆLDRE ANLÆG HANDICAP UNGE TURISME UDVIKLING Forslag til Struer Kommuneplan

Læs mere

Billund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan

Billund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan Regional Udviklingsplan grundvandskort for Billund et værktøj til aktiv klimatilpasning Billund Klimaforandringer Planlægning Risiko-områder By- og erhvervsudvikling regionalt Klimainitiativ Grundvandskort:

Læs mere

Byer. Mål Byernes udvikling skal ske efter nøje planlægning og præges af høj kvalitet.

Byer. Mål Byernes udvikling skal ske efter nøje planlægning og præges af høj kvalitet. Mål Byernes udvikling skal ske efter nøje planlægning og præges af høj kvalitet. Byudviklingen skal ske på et bæredygtigt grundlag under hensyntagen til de fremtidige klimaforandringer og medvirke til

Læs mere

Ringkøbing-Skjern Kommune Lønborg Hede et uudnyttet potentiale

Ringkøbing-Skjern Kommune Lønborg Hede et uudnyttet potentiale Ringkøbing-Skjern Kommune Lønborg Hede et uudnyttet potentiale Lønborg Hede Tæt på Ringkøbing Fjord og Skjern åens enge Projektafgrænsning Natura 2000-områder: Skjern Å Ringkøbing Fjord Lønborg Hede Trusler

Læs mere

! "#!$ % " # # " $ % & &' '# # !" # # $ ' $ " ' !"# $%#&"'" (! ) ""! * %"!&+#+ #!

! #!$ %  # #  $ % & &' '# # ! # # $ ' $  ' !# $%#&' (! ) ! * %!&+#+ #! ! "#!$ %! "" "#& " # # " $ % & &' '# #!" # # $ ' $ " '!"# $%#&"'" (! ) ""! * %"!&+#+ #! '%$ (% " $ $ ( ) ( & & ( * $ $ & ( ' $$ $ $*% * ' ' $ "$ ' " $ ' # # ' $ " & " & $ + ,-# &!"# $ %#&"'" (-.)!"! (

Læs mere

Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.

Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune. Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune. Kommuneplan 2013-2025 for Langeland Kommune Udarbejdet og udgivet af: Langeland Kommune Fredensvej 1, 5900 Rudkøbing Telefon 6351 6000 www.langelandkommune.dk Ikrafttrædelsesdato: 14. april 2014 2 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Miljøvurdering af Slagelse Kommuneplan 2009-2020

Miljøvurdering af Slagelse Kommuneplan 2009-2020 Miljøvurdering af Slagelse Kommuneplan 2009-2020 Planlægger Carsten Sloth Møller Slagelse Kommune Plan og Erhverv Slagelse Kommune Miljøvurdering af Kommuneplanen - Proces - Nye arealudlæg - Projekt i

Læs mere