Udgiver: Aalborg Kommune Park & Natur Stigsborgs Brygge Nørresundby Tlf Mail: parkognatur@aalborg.dk. Marts 2010

Transkript

1 Grøn-blå Struktur

2 Udgiver: Aalborg Kommune Park & Natur Stigsborgs Brygge Nørresundby Tlf Mail: parkognatur@aalborg.dk Marts 2010 Tekst og layout Niras konsulenterne 2

3 Indholdsfortegnelse 1. FORORD 4 2. INDLEDNING 5 3. GRØN-BLÅ VISION GRØN-BLÅ STRUKTUR PRINCIPPER OG MÅL PERSPEKTIVERING OG KOBLING TIL KOMMUNEPLAN GRØN-BLÅ STRUKTUR - MÅL OG INDSATSOMRÅDER FOR KILER, BÅND OG FORBINDELSER 22 - Limfjordskilen - Østkystbåndet - Lille Vildmosebåndet - Lindenborg Åbåndet - Poulstrup Søkilen - Østeråkilen - Drastrupkilen - Binderup Åkilen - Halkær Åbåndet - Lundby Hedebåndet - Vadum Skovbåndet - Lindholm Åkilen - Hammer Bakkerkilen Grøn-Blå struktur 3

4 Forord Med Kommunalreformen står Aalborg Kommune over for et nyt ansvarsområde - at skulle planlægge for det åbne land. Det er et mål for Park og Natur at virke for en helhedsorienteret planlægning af det åbne land, en grøn og rekreativ sammenbinding af by og land samt en styrkelse af Aalborg Kommunes natur, landskaber og den rekreative tilgængelighed. Vi har derfor i Park & Natur udarbejdet Grøn-blå Struktur som et indspil til Aalborg Kommunes arbejde med det åbne land, de bynære landskaber og det grønne i byerne. Under udarbejdelsen af Grøn-blå Struktur har vi i Park & Natur afholdt en ekskursion til landskabet sydvest for Aalborg med deltagelse fra kommunens øvrige relevante forvaltninger. Her blev der diskuteret interesser i det åbne land, visioner og synergieffekter i planlægningen. Efterfølgende har vi i Park & Natur fulgt op med en workshop, hvor hovedtrækkene i Grøn-blå Struktur er blevet debatteret med de øvrige kommunale forvaltninger. Hovedgrebet i Grøn-blå Struktur er at skabe en fysisk plan der sammenbinder de vigtigste landskaber, herunder også landbrugsarealer samt tørre og våde naturområder, kulturmiljøer og rekreative stiforbindelser i et sammenhængende net af kiler og bånd. En grøn-blå rygrad i kommunens landskab, der både bygger på de særlige værdier og på udviklingspotentialer i det åbne land og sikrer rekreativ tilgængelighed og sundhedsfremmende aspekter samt understøtter og styrker mange af kommunens øvrige målsætninger og ønsker til en gunstig udvikling. Grøn-blå Struktur favner park, natur og miljøet i kommunen og synliggør de grøn-blå interesser og værdier i den samlede kommune. Det er Park & Naturs ønske at integrere Grøn-blå Struktur i kommunens planlægning, ligesom dens indhold skal indgå på lige fod med andre interesser i den samlede interesseafvejning i den daglige sagsbehandling såvel som i projekterne. Stadsgartner Kirsten Lund Andersen 4 indledning

5 Indledning Hvorfor har Aalborg Kommune behov for en synlig Grøn-blå Struktur? Aalborg Kommune har et spændende varieret landskab og et mangfoldigt udbud af naturområder, kulturmiljøer og udflugtsmål, nogle lokaliteter endda helt enestående. Samtidig er der i Aalborg Kommune et stort pres på de grønne områder og naturen, og et sammenfald af mere eller mindre modstridende - interesser mange steder. Dette stiller øgede krav til en fælles holdning til, hvor naturen skal være, og hvordan den skal udvikle sig. Grøn-blå Struktur er et helhedsorienteret indspil til en sammenhængende politik og struktur for natur, landskab, miljø og friluftsliv, hvor der tænkes på tværs af de traditionelle sektorer. Målet er at lægge op til indsatser, hvor resultatet af en enkelt indsats kan have et multifunktionelt udbytte. Med fokus på helhed, sammenhæng og tilgængelighed, er det hensigten at skabe et redskab der, i den videre kommuneplanlægning, kan styrke naturen, sammenbindingen af eksisterende naturområder samt øge tilgængeligheden. Naturens og landskabets eksisterende værdier og de udviklingsmuligheder der findes gennem fx skovrejsning, naturpleje, naturgenopretning, forbedret rekreativt stinet samt udvikling af flere og mere attraktive udflugtsmål. Grøn-blå Struktur skal sætte naturen og det rekreative potentiale på dagsordenen, og medvirke til at de grøn-blå interesser og strukturer understøttes og sikres i konkurrencen med andre areal-interesser. Når der prioriteres en indsats inden for Grøn-blå Struktur, er det målet, at der opnås flere fordele og synergieffekter ved hver indsats for natur, miljø og friluftsliv. At tænke i fysisk sammenhængende natur er vigtigt. Både den rekreative og den biologiske værdi er væsentlig større, hvis natur- og landskabsområderne hænger sammen i større enheder og opleves som sammenhængende landskaber. For borgerne i Aalborg Kommune er tilgængelighed til grønblå kiler og bånd samt adgang til større sammenhængende landskaber af stor rekreativ værdi. Ligesom tilstedeværelsen af ubrudte naturområder giver dyr og planter større spredningsmuligheder og mulighed for at finde føde og egnede levesteder. Grøn-Blå struktur 5

6 Hvis vi ikke passer på naturen forsvinder den! I hele Aalborg Kommune er der et stort pres på det åbne land, dette er særlig udtalt i de bynære landskaber. Kommunen har derfor et stort ansvar, når det åbne lands værdier skal beskyttes og benyttes som led i kommunens udvikling og befolkningens trivsel. Ansvaret kommer dels til udtryk i lovgivningen, som giver kommunerne pligt til at varetage interesser i relation til bl.a. naturværdier, landskabsværdier, vandmiljø mv. Lovgivningen udspringer dels af nationale og internationale natur- og miljøinteresser og udmøntes i praksis gennem sektorlovgivningen, landzoneadministrationen, Natura 2000-planer, Vandplaner mv. Det er således en lovbestemt forvaltningsramme, som giver et snævert råderum i den kommunale forvaltning. Natura 2000 Internationalt prioriteret naturnetværk hvor kommunen er forpligtiget til at sikre en gunstig naturtilstand for arter og naturtyper. Områderne indgår i Grøn-blå Struktur. En anden del af ansvaret for naturen og det åbne lands værdier har Kommunen gennem den kommunale planlægning, der er rammen for den fremadrettede udvikling i kommunen og forvaltning af kommunens værdier. Kommunen har her større lokalpolitisk råderum men ikke desto mindre ansvar for en langsigtet planlægning, der fremadrettet skal sikre de mange natur- og landskabsværdier, der er identitetsskabende og en vigtig ressource for Aalborg Kommune, dens borgere og dens udvikling. Fredninger - Områder, der er omfattet af en fredningskendelse. Kommunen har opgaven med at pleje privatejede fredede områder. Størstedelen af de fredede områder indgår i Grøn-blå Struktur. Beskyttede naturtyper - Natur- og halvkulturområder beskyttet efter naturbeskyttelsesloven. Områderne spiller en vigtig rolle for spredningsmulighederne for dyr og planter og er indeholdt i Grøn-blå Struktur. 6 indledning

7 Grøn-blå Struktur - et særligt råstof for Aalborg Kommune Aalborg Kommune dækker et areal på 1144 km 2 og har ca indbyggere. En både areal- og befolkningsmæssig stor kommune, med en samlet by centralt placeret. Landskabet, naturen og de rekreative muligheder i Grøn-blå Struktur udgør et særligt råstof for kommunen. Grøn-blå Struktur spiller sammen med en lang række andre interesseområder, aktuelle udviklingstendenser og ønsker til udvikling i Aalborg Kommune. Grøn-blå Struktur repræsenterer det åbne lands hovedinteresser for natur, friluftsliv og landskab. Grøn-blå Struktur består af et net af kiler og bånd, yderligere bundet sammen af økologiske og rekreative forbindelser, der udgør den grønne rygrad og de vigtigste landskaber og naturområder i Aalborg Kommune. Grøn-blå Struktur tager både udgangspunkt i de eksisterende naturområder og de potentielle udviklingsmuligheder i det åbne land. Principperne for Grøn-blå Struktur samt de økologiske og rekreative forbindelser uddybes i kapitel Meters Grøn-blå Struktur Aalborg Kommunes Grøn-blå Struktur består af et net af kiler og bånd, hvor kilerne går fra det åbne land og ind i byerne og båndene strækker sig på tværs af det åbne land. Grøn-Blå struktur 7

8 Landskabets former Landskabets former og karakteristiske landskabstræk har haft stor betydning for, hvordan kommunen har udviklet sig i forhold til bosætningsmønstre i byerne og på landet, landbrug, råstofindvending og den industri, der er afledt heraf. Landskabet kan overordnet opdeles i to landskabstyper bak kerne og de lave sletter, herunder også kystområderne. Nord for Limfjorden er det lavtliggende sletteland dominerende, kun brudt af bakkerne ved Hammer Bakker, Aslund Plantage og videre mod Ulsted. Mod syd er det bakkede højland den dominerende landskabsform brudt af de store karakteristiske ådalsstrøg ved Lindenborg Å, Østerå, Binderup Å og Halkær Å. Særligt karaktergivende for hele Kommunens landskab er Limfjorden og de flade strandenge, der tilfører kommunen et samlet åbent landskabsrum med store vidder og udsyn. 0-5m 5-20m Terrænkurver 0-5m 20-40m 5-20m 40-60m 20-40m 60m m 8 60m - ØKOLOGISK FORBINDELSE indledning

9 Værdier, muligheder og udfordringer Identitet og naturværdier Landskabet og naturen medvirker til at give Aalborg Kommune identitet. Kommunens identitet er stærkt knyttet op på de store landskabstræk som kridt- og morænebakkerne, ådalene og kystlandskaberne repræsenterer, hvor variationerne og kontrasterne i landskabet giver mange oplevelser, fantastiske udsigtsmuligheder og åbne vidder. Dette underbygges yderligere af de særlige naturværdier og naturtyper som kalkholdige overdrev, højmoser, rimmedobbelandskaber, enge og strandengslandskaber. Her er lokaliteter som Lille Vildmose, De Himmerlandske Heder, Østerå, Lindenborg Å, Halkær Ådal, Hammer Bakker og fjordlandskabet vest for Aalborg af særlig høj værdi. Særligt værdifulde landskaber, Regionplan 05, viser de større sammenhængende landskaber med stor naturmæssig, landskabelig eller kulturhistorisk værdi i Aalborg Kommune. Skov og skovrejsningsområder, Regionplan 05, viser de eksisterende og potentielle skovområder i Aalborg Kommune. Overordnet stinet, Regionplan 05, viser de overordnede stiforbindelser og Nordsø-stiens forløb langs med Kattegatkysten. Grøn-Blå struktur 9

10 Tværkommunale samarbejder Mange af de karakteristiske landskaber er grænseoverskridende og strækker sig ud over kommunegrænsen og binder kommunen landskabeligt sammen med de omgivende kommuner. Sikring af de værdifulde landskabstræk og økologiske forbindelser i den store skala er vigtig for at bevare identiteten og naturkvaliteterne, og bør ske i et tværgående samarbejde mellem Aalborg og de omkringliggende kommuner. Pres på naturen De identitetsskabende landskaber, naturområder og elementer kan være truet af samfundsmæssige udviklingstendenser. I en storbykommune som Aalborg er der et hårdt pres på natur og landskab bl.a. fra byudvikling og rekreativ benyttelse. Presset på naturen er navnlig stort omkring Aalborg, hvilket kan ses på de mest benyttede naturområder i nærhed til byen. I de bynære rekreative naturområder sker der nogle steder en form for skjult byudvikling, hvor sommerhuse omdannes til attraktive helårshuse, hvilket gør at områderne ændrer karakter. Naturgenopretning af sommerhusområderne bør overvejes. Generelt er det vigtigt at sikre en klar grænse mellem by og land, men det er særlig vigtigt i de grøn-blå kiler for at sikre naturværdier og sammenhængende strukturer. Både i byen og i bynære rekreative områder er naturen mange steder hårdt presset af slid fra de mange besøgende. Det er Park og Naturs klare målsætning, at befolkningen Grøn-blå Struktur Kortet viser sammenhængen mellem Grøn-blå Struktur i Aalborg Kommune og de omkringliggende kommuners værdifulde landskaber og naturområder. 10 indledning

11 skal have adgang til bolig- og bynære rekreative områder, og at dette skal ske med kommunens særlige naturværdier og identitet i god behold. På trods af en forbedret beskyttelse af naturen, er der sket en tilbagegang i kvaliteten og sammenhængen af naturområderne. Park og Natur mener, at det er vigtigt at bevare og beskytte de tilbageværende gode naturområder og at forbedre sammenhængen i naturen, så vilde dyr og planter har mulighed for at spredes. En planmæssig udfordring, som Grøn-blå Struktur skal hjælpe med, er derfor at sikre, at kommunens særlige identitetsskabende værdier bevares samtidig med, at befolkningen har let adgang til rekreativ natur i kraft af eksisterende og nye grønne områder og naturområder. Natur I Grøn-blå Struktur opfattes natur som det hele - dyr og planter og de biotoper de danner, landskabet med dets former og geologiske materialer samt de spor mennesker sætter sig i landskabet. De vigtigste og største fredninger, der beskytter naturen, er indeholdt i Grønblå Struktur. De mindre fredninger skal sammen med økologiske forbindelser, rekreative stier osv bindes sammen i den mere detaillerede planlægning, så hovedstrukturens målsætning om sammenhæng og tilgængelighed også implementeres på det lokale niveau. Sundhed og det rekreative Ved at sikre tilgængelighed til de grønne områder og naturområder åbnes der mulighed for, at landskabet og naturen kan anvendes bredt og udgøre et vigtigt led i at fremme en sund livsførelse. Tænkes naturen og det rekreative ind som et sundhedsfremmende potentiale kan naturen bidrage med aktivitetsmuligheder og sanseoplevelser, der vil kunne tilgodese nutidens og fremtidens behov for motion og rekreation for alle aldersgrupper og på alle niveauer. Dette bl.a. ved at sikre og udvikle nærrekreative hverdagsoplevelser og tilgængelighed til de større sammenhængende landskaber og naturoplevelser. Det daglige behov for rekreation i det grønne skal opfyldes i gåafstand i højst 5 minutter fra boligen til parker og grønne områder. I Aalborg Kommune kunne eksempelvis de store råstofområder tænkes ind i den fremtidige Grøn-blå Struktur som mulige udviklingsområder, hvor ny natur og aktivitetslandskaber kan udvikles efter endt udnyttelse af råstof. Byudvikling Grøn-blå Struktur kan i forbindelse med byudviklingsplaner være medvirkende til at strukturere arealudlæg til ny by. De vigtige naturområder kan med fordel friholdes for by samtidig med, at der for de fremtidige byudviklingsområder sikres attraktive fritidslandskaber med let tilgængelighed og gode rekreative oplevelsesmuligheder. Klima I ønsket om at klimatilpasse eksisterende byområder, landskaber eller nye byudviklingsområder kan kiler og bånd i Grøn-blå Struktur udgøre et potentiale. Grønblå Struktur er afstemt, så de områder der er truet af oversvømmelser er integreret i Grøn-blå Struktur, så de kan fungere som bufferarealer for eksisterende og nye byområder. Rent miljø Til Grøn-blå Struktur hører også de miljømæssige aspekter. Ved at forbedre naturen bl.a. gennem naturgenopretning eller skovrejsning er det muligt at opnå miljømæssige fordele såsom forbedret vandkvalitet, grundvandssikring eller reduktion af CO2. Miljøindsatsen er dog ikke kun relevant inden for Grøn-blå Struktur men bør målrettes, så der både sker en aktiv indsats for forebyggelse og reduktion af forurening på flere niveauer. Synergieffekter Initiativer i det åbne land, der styrker naturen og den grønne sammenhæng og tilgængeligheden, giver ofte positive effekter på flere områder og niveauer på samme tid. Yderligere giver de nye naturværdier, der kan skabes i kommunen f.eks. i form af øget biodiversitet, forbedrede rekreative muligheder og/eller mindsket forurening af vandløb og grundvand en gevinst der ikke umiddelbart kan måles i kroner og ører, da de ikke har en pris i gængs forstand. Denne gevinst kan være vanskelig at vurdere størrelsen af. Men flere og bedre naturområder og bedre tilgængelighed og større rekreativ oplevelsesværdi har dog en stor værdi for borgerne, og bør derfor tælle med i kommunens store regnestykke på linie med andre indtægter og omkostninger, når det skal besluttes, om det ud fra en samfundsøkonomisk betragtning er en god idé at skabe nye naturområder. Grøn-Blå struktur 11

12 Planlægningsmæssige udfordringer og muligheder Udfordringer: Pres på natur og landskab giver mindre natur, mindre variation og større slid Spredt byudvikling svækker natur-, landskabs- og oplevelsesværdierne Samarbejde på tværs af kommungrænserne er vigtigt for at opnå sikring af naturværdierne samt grøn sammenhæng og rekreativ tilgængelighed Sikre at der er plads til at naturen kan udvikle sig Muligheder: Natur og landskab giver identitet og oplevelser Natur og landskab øger sundhed, trivsel og rekreative muligheder Natur og miljø betaler sig samfundsøkonomisk Natur og miljø spiller positivt ind på ny by Natur og miljø kan afbøde konsekvenser af klimaforandringer Naturgenopretning kan forbedre miljøet Planmæssige afsæt og målsætninger Grøn-blå Struktur for Aalborg Kommune skal understøtte en række eksisterende og kommende planer for det åbne land samt bruges aktivt i forbindelse med udarbejdelse af kommuneplanen. Planloven udgør en overordnet lovramme for den kommunale planlægning. Den planmæssige ramme udgøres af landsplandirektiver, herunder Regionplan 2005, og øvrige statslige og regionale sektorplaner som f.eks. de kommende Vandplaner og Natura 2000-planer. På kommunalt plan har Aalborg Kommune en række planer, der desuden indgår som plan- og forvaltningsgrundlag, og som derfor også er implementeret i Grønblå Struktur. Det drejer sig om følgende: Grønt Katalog (Aalborg Kommune 1999): Plan for det grønne i Aalborg Kommune. Kataloget rummer både generelle mål for hele kommunen og mere konkrete mål for sammenhængen i de grønne kiler og forbindelser. Fjordkataloget (Aalborg Kommune 1999): Plan for, hvordan der kan skabes ny aktivitet og udvikling samt nye rekreative områder langs fjorden og havnefronten. Helhedsplan for rekreative stier (Aalborg Kommune 2003): Mål, strategi og handleplan for realisering af et rekreativt stinet i attraktive bydele og landskaber. Helhedsplan for skove (Aalborg Kommune 2003): Mål, strategi og handleplan for forøgelse af de samlede skovareal i kommunen samt sikring af mere bynær skov til rekreative for mål. Natur- og landskabspolitik 2005 (Nordjyllands Amt 2005): Mål og visioner for geologi, landskab, natur og kulturmiljøer i Nordjylland, der overføres til kommunal skala. Kommuneplan 2009 fra de sammenlagte kommuner: Aalborg Kommune, Hals Kommune, Sejlflod Kommune og Nibe Kommune. Planstrategi 2007 med visioner, strategi og handlingstiltag for Aalborg Kommunes fremtidige udvikling. Landdistriktspolitik ; et redskab til at skabe sammenhæng mellem den fysiske planlægning og fagforvaltningernes politikker i landdistrikterne samt erhvervsplan og bæredygtighedsstrategi. 12 indledning

13 Helhedsplan for stier, 2003 AALBORG KOMMUNE OKTOBER 2003 April 2007 Teknisk Forvaltning, Park & Natur Helhedsplan for skove, 2003 AALBORG KOMMUNE OKTOBER 2003 Teknisk Forvaltning, Park & Natur Mål Grønt katalog Hovedtillæg Grøn-blå Struktur skal sikre og videreudvikle: AALBORG KOMMUNE DECEMBER 1999 helhedsplan for REKREATIVE STIER AALBORG KOMMUNES FJORDKYSTER Fjordkatalog helhedsplan for SKOVE En synlig grøn-blå profil Landskabs- og naturkvaliteter og vandets værdier skal præge indtrykket af Aalborg Kommune Grøn-blå sammenhæng Det skal være muligt at færdes i et spændende net af grønne områder og naturområder og rekreative stiforbindelser i hele kommunen, og kommunen skal økologisk bindes sammen af grønne og blå forbindelser. Den blå sammenhæng af Limfjorden, åer og søer skal sikres og tydeliggøres Grøn-blå oplevelses og aktivitetsmuligheder Naturen, landskabet, vandet og byens grønne rum skal rumme rekreative områder med varierede aktivitetsmuligheder Planstrategi 2007 Planstrategi for Aalborg Kommune Natur- og landskabspolitik 2005 Geologi Landskab Natur Kulturmiljøer Aalborg - Nordjyllands hovedstad side 4 Byerne side 8 Livet i byerne side 12 Infrastruktur side 16 Det åbne land side 20 Vandmiljø side 24 Kommuneplanrevision side 28 Landdistriktspolitik Plads til naturen De eksisterende naturværdier skal sikres og nye naturområder skal skabes, således at der sikres gode vilkår for plante- og dyrelivet både i byerne og i det åbne land Grøn-Blå struktur 13

14 Grøn-blå vision Det grøn-blå kredsløb Grøn-blå Struktur udspringer af en Grøn-blå Vision. Aalborg Kommune og de øvrige kommuner i den nordjyske region har et alsidigt udbud af naturlokaliteter og rekreative udflugtsmål, der udgør et udviklingspotentiale. Betragtes naturen, landskabet og de rekreative muligheder i Aalborg Kommune integreret med de omkringliggende kommuners værdifulde landskaber og naturområder, tegner der sig et billede af en Grøn-blå vision for Aalborg Kommune. Symbolet på den Grøn-blå vision, Det Grøn-blå kredsløb, bygger på de eksisterende natur- og landskabskvaliteter koblet med de potentialer der på sigt kan komme i spil, hvis målet om at skabe større økologisk sammenhæng og tilgængelighed i landskabet gennemføres. 14 GRØN.BLÅ VISION

15 Den Grøn-blå vision består af: Den ydre ring.. Der omgiver og integrerer Aalborg Kommune omfatter de store landskaber der udgør vigtige udflugtsmål og identitetsskabende landskaber i Nordjylland, herunder: Dronninglund Storskov, Jyske Ås, Vesterhavet med strande og klitlandskaber, Svinkløv plantage og Fosdalen, Limfjorden, De Himmerlandske Heder, Rold Skov, Lille Vildmose samt Kattegat med strande og strandengslandskaber. Den ydre ring bidrager med et sammenhængende net af attraktive større naturområder med god formidling og tilgængelighed fra Aalborg Kommune. Den indre ring.. Der omgiver Aalborg by indeholder de vigtige rekreative landskaber og naturområder der spiller en særlig rolle som udflugtsmål og identitetsskabende landskaber i Aalborg Kommune, herunder: Hammer Bakker, Limfjorden, Drastrup Skov, Østerådal, Poulstrup Sø, Lundby Bakker og Lindenborg ådal. Den indre ring bidrager med et net af attraktive større bynære rekreative naturområder med god formidling og tilgængelighed fra Aalborg by. Den bynære zone.. Der omfatter området mellem den indre ring og Aalborg by udgør en særlig restriktiv zone, hvor spredt byvækst skal undgås for at sikre de landskabelige og bynære rekreative værdier, fastholde det skarpe skel mellem by og land samt styrke kilernes naturmæssige og rekreative værdier. Den grønne sammenhæng.. Kilerne, der understreger og formidler overgangen mellem by og land, strækker sig fra det åben land og helt ind i byerne, og trækker det åbne lands natur og landskab helt ind i byerne og forankrer landskabet i byens grønne rum og sammenhænge. Den blå sammenhæng.. Limfjorden, der tilfører kommunen identitet og store naturmæssige og rekreative værdier og muligheder, strækker sig igennem hele landskabet, udgør kommunens mest værdifulde naturelement. Limfjorden er på en gang både det mest samlende og adskillende element i kommunen, og bidrager med sin volumen og symbolværdi til at brande kommunen. Grøn-Blå struktur 15

16 grøn-blå struktur principper OG MÅL Definition af Grøn-blå Struktur Grøn-blå Struktur består af et net af kiler og bånd, der udgør den grønne rygrad og de vigtigste landskaber og naturområder i Aalborg Kommune. Grøn-blå Struktur tager både udgangspunkt i de eksisterende naturområder og de potentielle udviklingsmuligheder i det åbne land. For Grøn-blå Struktur, herunder kiler og bånd, gælder en række principper: Principper for Grøn-blå Struktur: Hver kile og bånd i Grøn-blå Struktur udgør et sammenhængende landskabsforløb, der tager udgangspunkt i et karakteristisk og identitetsgivende landskab eller naturområde Grøn-blå Struktur danner et enkel og let opfatteligt mønster, der nemt kan kommunikeres ud Kiler og bånd i Grøn-blå Struktur tager udgangspunkt i både eksisterende og de potentielle værdier Kiler og bånd i Grøn-blå Struktur er på mere detaljeret niveau bundet sammen af økologiske og rekreative forbindelser Kiler, bånd og økologiske forbindelser Kortet viser karakteren af kiler og bånd, og de økologiske forbindelser i Grøn-blå Struktur i Aalborg Kommune. Lindholm Åkilen Vadum Skovbåndet Hammer Bakkerkilen Limfjordskilen Drasstrup kilen Binderup Åkilen Poulstrup Søkilen Lundby Hedebåndet VAND Halkær Åbåndet Østeråkilen KILE MED UDGANGSPUNKT I LAVLANDET Lindenborg Åbåndet KILE MED UDGANGSPUNKT I HØJLANDET VAND BÅND MED UDGANGSPUNKT I LAVLANDET Lille Vildmosebåndet Østkystbåndet KILE MED UDGANGSPUNKT I LAVLANDET BÅND MED UDGANGSPUNKT I HØJLANDET KILE MED UDGANGSPUNKT I HØJLANDET ØKOLOGISK FORBINDELSE BÅND MED UDGANGSPUNKT I LAVLANDET GRØNNE FORBINDELSER BÅND MED UDGANGSPUNKT I HØJLANDET 16 ØKOLOGISK FORBINDELSE GRØNNE FORBINDELSER grøn/blå struktur - principper og mål

17 Definition af kile: En kile udgør et sammenhængende landskabsforløb, der strækker sig fra det åbne land og ind i en større by. En kile består af grønne områder og naturområder, der kan være alt fra skov, natur, landbrug, kulturhistoriske levn, vandløb, parker grønne byrum, grønne byområder, kolonihaver, lystbådehavne mv. I kilerne spiller den rekreative anvendelse en stor rolle og afvejningen mellem benyttelse og beskyttelse af kilernes naturområder er særlig vigtig. Definition af bånd: Et bånd udgør et sammenhængende landskabsforløb, der forløber gennem det åbne land, men som ikke knytter sig til en større by. Et bånd består af grønne områder, naturområder og vandområder der kan være alt fra skov, natur, landbrug, kulturhistoriske levn, vandløb og fjord mv. Definition af økologisk/rekreativ forbindelse: En økologisk/rekreativ forbindelse, der skaber forbindelser mellem kiler og bånd og supplerer Grøn-blå Struktur. Forbindelserne udgør ikke nødvendigvis sammenhængende landskabsforløb. Nogle steder er der udelukkende tale om en stiforbindelse eller en smal spredningskorridor, mens forbindelsen andre steder kan være sammenhængende naturområder. Kiler, bånd og rekreative forbindelser Kortet viser kiler og bånd, og de eksisterende og mulige stier i Grøn-blå Struktur i Aalborg Kommune. VAND KILE MED UDGANGSPUNKT I LAVLANDET KILE MED UDGANGSPUNKT I HØJLANDET VAND BÅND MED UDGANGSPUNKT I LAVLANDET KILE MED UDGANGSPUNKT I LAVLANDET BÅND MED UDGANGSPUNKT I HØJLANDET KILE MED UDGANGSPUNKT I HØJLANDET BÅND MED UDGANGSPUNKT I LAVLANDET EKSISTERENDE STIER ØNSKER TIL NYE STIER ØKOLOGISK FORBINDELSE BÅND MED UDGANGSPUNKT I HØJLANDET EKSISTERENDE STIER ØNSKER TIL NYE STIER Grøn-Blå struktur 17

18 Principper for kilerne: Kilerne skal sammenbinde byerne og det åbne land rekreativt og økologisk Kilernes rekreative indhold er størst tættest på bymidten og aftager ud mod det åbne land, mens kilernes indhold af uforstyrret natur er størst i det åbne land og aftager gradvist mod byerne Kilerne skal sikre grønne forbindelser gennem byerne samt sikre adgang til rekreative områder i byerne og til kommunens større naturområder Det grønne i byerne skal forbedres og øges i kilerne Kilerne skal i byerne understøtte: Rekreation, tilgængelighed, sundhed, aktiviteter for børn, det vilde dyre- og planteliv, bløde trafikanters færdsel samt visuelle og identitetsgivende værdier Kulturhistoriske interesser Kulturhistoriske interesser og værdier skal synliggøres, forbindes og formidles i kiler og bånd. Vandmiljø Kiler og bånd skal understøtte tiltag til gavn for miljøet. Naturgenopretning skal forbedre vandmiljøet i ådalene Skovrejsning skal sikre grundvand Miljøvenlig drift af jordbrugsområder skal understøtte det ønskede natur- og miljøhensyn i kiler og bånd Klima Kiler og bånd skal indtænkes som bufferzoner for klimaændringer, herunder regnvand og spildevand, ved byudvikling og byomdannelse Principper for alle kiler og bånd: Landskab Aalborg Kommunes karakteristiske landskaber, kulturspor og geologiske værdier skal bredt indgå i kiler og bånd Kiler og bånd skal understøtte oplevelsen af kontrasterne i landskabet I kiler og bånd skal opstilling af tekniske anlæg undgås og sanering af tekniske anlæg understøttes Natur Kiler og bånd skal være økologiske forbindelser Naturtilstanden og eksisterende naturområder i kiler og bånd skal sikres og forbedres, og muligheden for at øge naturindholdet skal være i fokus Skovrejsning og naturgenopretning skal prioriteres højt i kiler og bånd Rekreative interesser Alle kiler og bånd skal indeholde mindst en gennemgående/sammenbindende rekreativ stiforbindelse, der forbinder attraktioner, rekreative støttepunkter og udflugtsmål Øvrigt stinet skal opbygges med stisløjfer der tilgodeser varieret brug og flere målgrupper Alle kiler og bånd skal forbindes på tværs via grønne stiforbindelser Stiforbindelser i kiler og bånd udformes under hensyntagen til sårbar natur 18 grøn/blå struktur - principper og mål

19 Typer og målsætninger Der skelnes i Grøn-blå Struktur mellem tre typer af kiler og bånd ud fra deres mest markante landskabskarakter og funktion. Til kiler og bånd knytter der sig en række målsætninger. Skovkiler og skovbånd tager udgangspunkt i højlandet og knytter sig typisk til det bakkede morænelandskab eller landskaber, hvor skov prioriteres højt, som f.eks. Drastrupkilen og Hammer Bakkerkilen. Målsætninger for skovkiler og skovbånd Det er målet, at kommunens samlede skovareal skal øges fra 7 til 12 % over en trægeneration (80 år) Skov skal bruges som redskab til at understrege landskabets former og kontraster. Skov bruges aktivt til grundvandsbeskyttelse, CO 2 - reduktion, fremme biologisk mangfoldighed og forbedring af bynære rekreative muligheder Adgang til bynær skov er et vigtigt rekreativt element. De offentlige skove skal forvaltes naturnært og ny skov skal plantes efter principper om 40 % lysning og stor variation. Skovrejsningen skal ske på større sammenhængende arealer i kilerne og mindre bynære arealer, der kan aflaste eksisterende grønne naturområder. og knytter sig til landskaberne omkring Limfjorden og Kattegatkysten. Målsætninger for kystkiler og kystbånd: Kystlandskabernes åbne udtryk og store natur værdier skal bevares gennem naturpleje og restriktiv planlægning/forvaltning, der friholder områderne for uhensigtsmæssig anvendelse. I kystkilerne skal der lægges vægt på at binde landskaberne sammen visuelt, økologisk og rekreativt. De sammenhængende kystlandskaber skal søge at øge naturområderne ind i land, så eksempelvis de smalle strækninger med strandenge får mere dybde. I områderne skal etableres rekreative støttepunkter, der knytter sig til kysten og vandet. Den rekreative anvendelse skal tage udgangspunkt i beskyttelse af naturværdierne. Adgang til kyster skal forbedres. Ådalskiler og ådalsbånd tager udgangspunkt i lavlandet og knytter sig til kommunens markante og flotte ådale, der tegner langstrakte strukturer i landskabet som f.eks. Østeråkilen og Halkær Åbåndet. Målsætninger for ådalskiler og ådalsbånd: I disse områder skal der i planlægning og forvaltning lægges vægt på at ådalene udvikles som spændende og dynamiske områder. Ådalene skal forvaltes som overvejende åbne, sammenhængende og genkendelige strukturer. De eksisterende naturværdier skal bevares gennem pleje, f.eks. med afgræsning af værdifulde naturtyper. Naturgenopretning skal prioriteres til at understøtte forbedring af vandmiljøet, de rekreative værdier og de mange naturværdier, der er kendetegnende for disse områder. Kystkiler og kystbånd tager udgangspunkt i lavlandet Grøn-Blå struktur 19

20 Perspektivering og kobling til kommuneplan Den grøn-blå vision og struktur skal være en del af grundlaget for at skabe målsætninger, der kan sikre en bæredygtig udvikling og langtidsholdbare løsninger samt prioritere og afveje interesser i både byen og på landet. Identiteten omkring Limfjorden og de mange grønne, blå og rekreative kiler og bånd i landskabet har et potentiale, der i lang højere grad kan komme i spil og medvirke til at skabe en planlægningsmæssig og identitetsmæssig ramme for en attraktiv kommune. I det videre arbejde skal der opstilles konkrete mål for at styrke den grønne profil i kommunen, for at øge de grøn-blå sammenhænge, for at øge de grønne oplevelsesmuligheder og naturens udviklingsmuligheder. Grønblå Struktur indgår i arbejdet med kommuneplanen. Grøn-blå Struktur skal danne grundlag for helhedsplaner for skovrejsning, naturgenopretning og et rekreativt stinet. Endelig skal Grøn-blå Struktur være en inspirator for udvikling af projekter og indgå i de politiske beslutningsprocesser. Grøn-blå Struktur er en sammenfatning af interesser især i natur, landskab og friluftsliv, og også med hensyn til grundvandsbeskyttelse. Grøn-blå Struktur medvirker til at sikre en helhedsorienteret kommuneplan. Grøn-blå Struktur udgør et skelet for de udpegninger der laves efter planlovens 11, og indgår som en del af hovedstrukturen i kommuneplanen. fastholde intentionerne for Grøn-blå Struktur vil blive stærkere i en positiv spiral, hvor Grøn-blå Struktur styrkes og omsættes til en grønnere kommune til glæde for borgernes friluftsliv og naturens vilkår. Hvis det grønne og blå indtænkes hele vejen fra politisk beslutning til udførelse af projekter, hvad enten der er tale om nye boligområder, erhvervsområder, grønne områder, skovrejsning, naturgenopretning, infrastruktur eller byomdannelse vil det være muligt at styrke de grønne og blå sammenhænge og den rekreative tilgængelighed og derved opnå en samfundsmæssig gevinst for kommunen både på kort og lang sigt. Dette vil stille Aalborg Kommune yderligere stærkt i konkurrencen om at tiltrække og fastholde borgere, det vil gøre Aalborg til en attraktiv kommune at gæste samt profilere kommunen indadtil og udadtil som en kommune, der giver plads til et varieret og unikt dyre- og planteliv. Grøn-blå Struktur udtrykker, at der er store rekreative og naturmæssige interesser i et område. Størstedelen af det åbne land anvendes jordbrugsmæssigt, herunder også til gartneri og skovbrug. Ofte vil interesserne kunne Grøn-blå Struktur kan bruges som prioriteringsnøgle for initiativer som naturgenopretning, skovtilplantning, etablering af stier og rekreative støttepunkter. På den måde vil initiativerne få en gensidig positiv effekt. Endelig er det håbet, at Grøn-blå Struktur vil tjene som inspiration for andre, der deltager i udviklingen i det åbne land. Det være sig ejere, brugere og rådgivere, der på forskellig vis kan bidrage til opnåelse af målene om sammenhæng og tilgængelighed i det åbne land. Her kan Aalborg Kommune gøre en indsats som inspirator, iværksætter og rådgiver undervejs for at nå målene. Formidling af muligheder for tilskudsordninger kan være en vej til at vejlede private lodsejere der ønsker at rejse skov eller skabe ny natur på deres ejendom. Ligesom kommunen kan gå i dialog med de private lodsejere for at øge naturindholdet eller gøre de private naturområder mere tilgængelige. Når fremtidens nye naturområder og rekreative forbindelser planlægges kan det tage udgangspunkt i Grønblå Struktur. Herved vil de grønne og blå kvaliteter med tiden blive endnu mere synlige og muligheden for at 20 perspektivering og kobling til kommuneplanen