S k o l e å r e t

Transkript

1 S k o l e å r e t Når denne artikel skrives til årsskriftet, er der 3 uger tilbage af det gamle skoleår, og det har været et særdeles begivenhedsrigt skoleår, hvor man slet ikke kan yde fuld retfærdighed over for de mange ting, der kunne trækkes frem. Af mange grunde tror jeg også, at der med udgangspunkt i skoleårets erfaringer og beslutninger er lagt spor ud i fremtiden for noget meget positivt til glæde for skolens elever og ansatte. For det første er det lige før, at den første årgang efter den nye gymnasiereform bliver studenter. Jeg har hørt til den gruppe af undervisningsfolk, der mener, at det er vigtigt, at man efter 3 år foretager en grundig evaluering af forløbet, og først derefter kan man politisk gå ind og ændre på reformen. Desværre, ved vi alle i dag, har man fra politikernes side ikke villet vente så længe, så drypvis har gymnasierne fået justeringer også for ganske nylig igen inden studenterne springer ud, ak ja! Helt overordnet mener jeg, at årgang 2008 ikke er skraldespandsårgangen, eleverne har heller ikke været prøveklude og forsøgskaniner, som mange har sagt. Nej, årgangen er i mine øjne frontløberårgangen med de bedste faglige, personlige og sociale kompetencer, man kan give en studenterårgang her i det første årti af det 21. århundrede. Dermed har jeg ikke sagt, at der ikke er mange ting, som vi ikke kan gøre bedre, og som politikerne bør justere, men som en af censorerne sagde til Politiken for en uge siden efter en dag at have været censor ved Almen Studieforberedelse (AT) på skolen: De dygtige bliver sindssygt dygtige. De er helt klart bedre studieegnede, end gymnasieelever nogensinde har været det. Det er et vanvittigt godt fundament, de får. At resultatet er endt så flot for mange af vores elever skyldes dels, at eleverne har lavet et imponerende stykke arbejde, og dels at skolens lærere har udført en kæmpe indsats sammen med uddannelseslederne. Uanset hvor vanskeligt det har set ud, har det store flertal bevaret roen og troen på, at der skulle komme noget godt ud af gymnasiereformen og det er der! Hvad angår unge mennesker fra hjem uden bogreoler, har de haft det svært, og dem skal vi forsøge at hjælpe bedre, end vi har gjort det i første omgang. Det er bl.a. denne gruppe af unge, vi skal have fokus på, når vi skal justere gymnasiereformen. For det andet drejer det sig om vores egne interne evalueringer, som vi har udført ud fra skolens kvalitets- og evalueringspolitik. Vi er i de sidste skoleuger ved at gøre flere handlingsplaner klar til det kommende skoleår. Det gælder ikke mindst for elevernes undervisningsmiljøvurdering og de ansattes arbejdspladsvurdering. Elevernes og de ansattes psykiske og fysiske forhold har skolen gennem mange år arbejdet dybt seriøst med, og derfor har det også været en stor glæde, at læse resultaterne af dette års evalueringer. Det har ikke Rektor tæller og vurderer kan der være en klasse mere? Frontløberårgangen løber ud i det 21. århundrede. 1

2 Rektordrømme bag muren ligger Mejlgade 8 været så ringe, men selvfølgelig har begge grupper peget på forhold, som vi alle ved, burde kunne gøres bedre, hvis der da ikke lige har været det med det økonomiske aspekt. Her tror og håber jeg, at vi får hjælp fra en lidt uventet side. Kort fortalt har vi i april måned haft besøg af Arbejdstilsynet af to omgange. I den efterfølgende rapport har skolen fået påbud om især to forhold, som vi er fuldstændig enige med Arbejdstilsynet i, nemlig: at få forbedret indeklimaet i undervisningslokalerne m.h.t. luftkvalitet og temperatur. at sikre tilstrækkelig procesventilation i kemilokalet R12. Vi har straks sendt Arbejdstilsynets rapport videre til UBST, som er statens egen myndighed, der har ansvaret for skolens bygninger. Det er mit håb, at vi nu kan få gjort noget ved vores indeklima, som i alle APV- og UVM-undersøgelser gennem årene har fået berettigede negative vurderinger. Hvad kemilokalet R12 angår, er det det eneste naturvidenskabelige lokale, vi mangler at få totalrenoveret. Det ville være dejligt, om det skete nu via en bevilling fra staten. Bortset fra disse rimelige påbud var Arbejdstilsynet meget positiv i sin mundtlige konklusion efter besøgene på skolen, men det er en anden historie. For det tredje har vi i foråret evalueret vores udbud af studieretninger, vores antal af forløb og sammensætning af fag i Almen Studieforberedelse bl.a. på vores pædagogiske seminar. Sidst vil jeg trække en meget positiv evaluering af fysikundervisningen på skolen frem. Vi brugte en del tid fysiklærerne og ledelsen imellem til at finde en model for, hvorledes evalueringen kunne finde sted, og det lykkedes til fulde. Vi er i gang med at udarbejde en opfølgning på evalueringen inden sommerferien. Det er mit håb, at vi har fundet en brugbar model for, hvorledes vi kan evaluere de øvrige fags undervisning på en ordentlig måde til glæde for såvel elever som lærere. Det sidste punkt, jeg vil trække frem, er skolens lokalesituation. På et bestyrelsesmøde den 9. maj sidste år, står der i referatet, at bestyrelsen forventer, at ledelsen løbende er opmærksom på mulige lejemål tæt på skolen. Denne opmærksomhed blev ikke mindre efter, at bestyrelsen efter indstilling fra skolens ledelse har vedtaget at øge kapaciteten af klasser på skolen til 27 klasser. Derfor begyndte vicerektor Arne Frier og undertegnede i efteråret 2007 at stikke fingeren i jorden i vores nærområde. Kunne det være muligt at leje lokaler i gåafstand fra skolen? Allerede i dag lejer/låner vi lokaler i DGI-huset 2 Mange bolde i luften, men vi vil ikke gribes ud!

3 til idræt og på Musikskolen til musik. Disse lejemål har været en klar kvalitetsforbedring for de to fags elever og lærere. Det har været en længere rejse i det politiske og administrative landskab såvel i den offentlige som den private sektor. Mange telefonsamtaler er blevet ført, og mange møder har været afholdt med ledende forvaltningsfolk, politikere, erhvervspersoner og rektor for Ingeniørhøjskolen. Status på den lange rejse er, at bestyrelsens formand, universitetsdirektør Jan Halle, og undertegnede har sendt et brev til det politiske system i Århus Kommune vedrørende indgåelse af en lejeaftale om Mejlgade 8, som kommunen ejer. Ved at lave et hul i muren ved lærernes cykelskur kan man gå direkte ind i baghuset, som vi meget gerne vil leje for at forøge antallet af elev- og lærerarbejdspladser, som vi stærkt har brug for. Skulle det lykkes for os at indgå en aftale med Århus Kommune, ser vi det også som en oplagt mulighed for, at man centralt kan etablere byens kommende internationale gymnasieuddannelse IB-uddannelsen som en integreret del af Aarhus Katedralskole. Som man kan se af ovenstående punkter, er der mange bolde i luften for den statslige selvstændige selvejende institution Aarhus Katedralskole. Det er min tro og mit håb, at hovedparten af boldene bliver grebet i luften af de rette personer til gavn for skolens mange elever og ansatte. Lars Scheibel P e r s o n a l i a Ved dette skoleårs start kunne skolen byde velkommen til fem nye fastansatte kolleger: adjunkt Nicolaj Holm Bang (id,bi), adjunkt Rene Kramme (fy,ke), adjunkt Helle Fruerskov Lorentzen (hi,id), adjunkt Janne Bisgaard Nielsen (hi,sa) og adjunkt Thue Thesbjerg (mu,id,dr). Der blev ligeledes mulighed for at ansætte Signe Elise Bro (da), Peter Meier Jensen (ma), adjunkt Carsten Hammer (en,id), Britta Handrup Johnsen (en), Anna Højgaard Kristensen (mu), Rolf Lillebæk (ge,bi), Bente Møller Madsen (da), Marianne Stolberg Mølgaard (id) og Andreas Schiørring (id,hi) i tidsbegrænsede stillinger. Samtidig blev Dorte Hesselholt (en,mu,bk) og Marlene Petersen (da,mu) ansat i toårige uddannelsesstillinger, mens Malte S. Trold Kirkegaard (id) blev ansat i en etårig uddannelsesstilling. Han har sammen med Bjarke Møller Madsen (fy,ma), Niels Behrendt Jørgensen (hi,ty) og Rune Eyermann (mu,sa) bestået pædagogikum ved skoleårets afslutning. Joan Gjerlev Eriksen har haft barselsorlov fra april og resten af skoleåret. Kristian Foldager, Jens Hvidtved Larsen, Anders Ølsgaard Larsen og Morten Winther Bülow har alle haft fædreorlov. Torben Retbøll har i dette skoleår fortsat sin orlov som underviser i Thailand. Peter Thyssen har fortsat orlov for at varetage stillingen som rådmand i Århus Byråd. Susanne Richardt Kall har haft orlov fra august til februar, en del af orloven blev brugt på rejser til Wales, Sydafrika og Rom. Lisbeth Rasmussen var på orlov fra oktober til december. Frantz Ashengren har haft orlov i januar og februar, som blev brugt til en rejse med familien til Mauritius Orlov en billet til den store verden 3

4 og Revion. Thue Thesbjerg var på orlov med familien på Borneo, Vietnam og Thailand fra februar til maj. Som følge af de ændringer som overgangen til selveje har medført på kontoret, har Arne Frier i dette skoleår været fuldtidsadministrator med specielt ansvar for skolens økonomi og elevadministration ud over opgaverne som vicerektor. Samtidig er diverse ad hoc-opgaver blevet løst med vikarer. Fra juni måned blev Ann Andersen ansat som sekretær med ansvar for elevadministrationen Fra årsskiftet ophørte journalist Rene Wiborg i sit job som kommunikationsmedarbejder ved skolen. Ved årsskiftet overgik driften af kantinen til Den Individuelle Kok. Arne Frier Lektor Torben Retbøll valgte med skoleårets slutning at fratræde sin stilling ved skolen efter 29 års ansættelse for at bosætte sig i Thailand. I april måned var Torben på skolen for at sige farvel. Lars Scheibel udtrykte ved den lejlighed: Du er en idealistisk og engageret lærer inden for dine fag især i historie, hvor du har en imponerende indsigt og viden. Jeg vil håbe, at du vil bevare din entusiasme i mange år endnu. Ved dimissionen kunne skolen sige farvel til lektor Anna Grethe Bech efter 27 års ansættelse. I den forbindelse sagde Lars Scheibel blandt andet følgende: Du er en meget dygtig og afholdt lærer, som er stærkt engageret i dine fag og din undervisning, du har siddet i en række af skolens udvalg nu sidst i samarbejdsudvalget og altid været et særdeles aktivt, konstruktivt medlem. Kære Anna Grethe pas på dig selv fremover. Nyd dit aktive otium med Ib og dine store drenge. God vind med storytelling. Jeg ved, at du har ufattelig mange historier at fortælle endnu, som det meget levende og engagerede menneske du er. Torben langt fra skolen ved en rismark uden for Roi Et, ca. 500 km nordøst for Bangkok Stor tak og et knus til farvel fra rektor 4 Farvel efter 27 og 29 år

5 Johannes S. Bech-Hansen 3.r 5

6 P e r s o n a l e AA Jes Aarre lektor da, ge Nordvestpassagen Århus N CH Carsten Hammer Andersen årsvikar, en, id Frederik d. II s Allé Skanderborg JA Johannes Høgsgaard Andersen lektor en, id Valmuevej Risskov LA Lizzie Andersen lektor en, fr Valmuevej Risskov FA Frantz E. Aschengreen lektor en, id Stensvej Odder NB Nicolaj Holm Bang adjunkt, id, bi Neptunvej 66, 2. tv Viby J IB Inga Basten lektor ty, sp Sjællandsgade Århus C BE Anne Grethe Bech lektor da, fr Molsgade Århus C BJ Dorthe Bollerup-Jensen lektor en, id Stenbækvej Brabrand SB Signe Elise Bro vikar, da, re Sejrøgade 8B, Århus C MN Morten Winther Bülow lektor, ge, sa Tippethøj Ry OC Oskar Christensen lektor fy, ma, na Kalendervej Århus V 6 26 klasser i skoleåret med i alt 683 elever

7 PD Peder Thomas Dalby lektor fy, ma, na Ovesdal Mårslet JD Jørgen Dyreborg lektor da, id, fi Ingerslevs Boulevard 17, 4.th Århus C ED Philip Edmonds lektor en, fr, dr Studstrupvej 13 C 8541 Skødstrup KE Karen Engholm lektor sp, en Carit Etlarsvej Århus V JG Joan Gjerlev Eriksen adjunkt, mu, da Løkkegade 16B, Aalborg RU Rune Odgård Eyermann udd.kand., mu, sa Bronzealdervej Århus V KF Kristian Foldager lektor fy, ma Flintebakken Risskov FF Flemming Forsberg lektor it, fr, ol, kursusleder Rolfsgade Viby J AF Arne Frier vicelektor fy, ma Pilevej Risskov PF Peter Funch lektor ty, sp, studievejl Særeng Århus N AG Anette Valentin Gregersen adjunkt, ke, ma Skejbygårdsvej Risskov LG Laurits Gregersen lektor da, re, fi Tårbækvej Århus C Marie Hogreffe Rasmussen 3.r Fordelingen af klasser var: ni 1.g klasser, otte 2.g klasser 7

8 HA Bernhard Hagen lektor it, hi, sa Martin Vahls Vej 11, 2.mf Århus C AK Anne Kjær Hansen lektor ty, bk Skolesvinget Risskov HS Hans-Jørgen Søgaard Hansen lektor sa, ge, eø Sejs Søvænget Silkeborg JØ Jørn Ørum Hansen lektor da, ty Castenschioldsvej Højbjerg LH Poul Lindhard Hansen lektor bi, studievejl Holtevej Århus C DH Dorthe Hesselholt udd.kand mu, en Peder Skrams Gade 21, Århus N LI Lisbeth Iversen lektor ty, re Skrænten Risskov KW Kirsten Wellner Jensen lektor ol, la, gr Jens Munks Vej Århus N ML Marianne Ladegaard Jensen lektor ty, bk Lindevej Viby J PJ Peter Meier Jensen årsvikar, ma Skovparken 25, Vrold 8660 Skanderborg JO Britta Handrup Johnsen årsvikar, en Nørreskovvej 19, 2. tv Hinnerup MJ Marianne Jørgensen lektor ma, ps Birkevej 20b 8240 Risskov 8 og otte 3.g klasser alle tre årgange fordelt på 10 studieretninger.

9 NJ Niels Behrendt Jørgensen udd.kand hi, ty Illerupvej 71, st.th Århus N SK Susanne Richardt Kall lektor da, hi Hamphøjvej Højbjerg PO Peter Kennebo lektor, da, re Plantagevej Skanderborg Malte Trold Kierkegaard udd.kand id Trepkasgade 22, Århus C Nicoline M. Auken 2.r Maria Fulton Sørensen 3.r BK Birgitte Knuhtsen lektor ty, en Skåde Højgårdsvej Højbjerg KK Karen Kolding lektor hi, ps Skejbygårdsvej Risskov RK Rene Krammer adjunkt, fy, as, ke Vestre Ringgade 156, 1.tv Århus C KR Anne Højgaard Kristensen Vikar, mu Rødegevej Skødstrup PK Poul Roed Kristensen lektor ma, fy, na, as Willemoesgade Århus N SD Sine Dalsgaard Kristensen lektor da, re, læse pæd Egelundsvej Risskov AL Anders Ølsgaard Larsen adjunkt, fi, en Roald Amundsens Vej Århus N JH Jens Hvidtved Larsen adjunkt, mu, id Ravnsøvej Ry Der blev undervist i følgende fag: almen sprogforståelse, 9

10 RL Rolf Lillebæk årsvikar, ge, bi Olaf Rudes Vej Højbjerg HF Helle Fruerskov Lorenzen adjunkt id, hi Tromsøgade Århus N BL Birthe Elisabeth Lorentzen lektor, en, mu, bk Glesborg Bygade Glesborg BM Bjarke Møller Madsen udd. Kandidat, fy, ma Ternebakkevej Horsens Benjamin Bach Nielsen 2.r AN Anders Ole Nielsen lektor, ma, fy, na Rosenhaven Skødstrup DN Ditte Kirstine Nørtoft Nielsen adjunkt sa, en Silkeborgvej 56, 2.tv 8000 Århus C NI Hanne Kristine Nielsen lektor, ty, id, udd. leder Hørhavevej 77 A 8270 Højbjerg JB Janne Bisgaard Nielsen Adjunkt, hi, sa Silkeborgvej 272d, Åbyhøj NG Søs Nørgaard lektor, fr, id, studievejl Fritz Sybergsvej Højbjerg OD Johnny Odgaard lektor, fy, ma, na, udd. leder Langballevej Mårslet BF Bjarne Falch Olesen lektor, sa, hi, bibl Sjællandsgade Århus C OL Kirsten Olsen lektor, fr, bk, de Absalonsgade Århus C 10 almen studieforberedelse, billedkunst, biologi, dansk dramatik, engelsk

11 LO Lars Peter Overgaard lektor, ma, fy, as, na Søskrænten Viby J HP Henrik Parbo lektor, ke, fy Grumstolsvej Højbjerg FP Frits Pedersen lektor, fr, bk, it Tornhøjvej Viby J NH Nils-Erik Pedersen lektor, fy, ma, na Egelundsvej Risskov Marie Hvid 2.r BR Benthe Møller Petersen vikar, da Stammen 27, 1.th Odense SØ PE Marlene Petersen udd. kand. da, en Ewaldsgade 5, Århus C KP Kisten Mau Poulsen lektor, da, id Kastanievej Viby J LR Lisbeth Rasmussen lektor, da, id Saralyst Alle Højbjerg MR Mette Graah Rasmussen adjunkt, hi re Gammel Kirkevej Hjortshøj RE Torben Retbøll lektor, hi la (orlov) Dr. Holsts Vej 42, lejl Åbyhøj LS Lars Scheibel rektor, sa, hi L. P. Bechs Vej Risskov AS Andreas Nyboe Schjørring årsvikar, id Kaserneboulevarden 7, 4. tv 8000 Århus C erhvervsøkonomi, filosofi, fransk, fysik, historie, idræt, italiensk, 11

12 SV Vibeke Svaneborg lektor, ma, mu, kursusleder Lykkensdalsvej 2D 8220 Brabrand ST Jens Studsgaard Sørensen lektro, fy, ma, dl, na, as, web-mast Skolevengs Alle Risskov SØ Johnny Sørensen lektor, da, hi, udd. leder Sangsvanevej Mørke SR Søren Peter Sørensen lektor, da, bi, datavejl Ørnebakken Lystrup TE Peter Jefsen Terkelsen lektor, la, gr, ol, ty Islandsvej Hadsten TT Thue Hounsvad Thesbjerg adjunkt, mu, id, dr Virupvej 46 J 8530 Hjortshøj JT Jens Thomsen lektor, da, bk Willemoesgade Århus N AT Anna Marie Thøstesen lektor, ge, bi Vesterlundsvej 89 C 8600 Silkeborg VP Karen Vibe-Pedersen Lektor, bi, fy, na, ke Brovænget Egå MM Marianne Stolberg Yates årsvikar, id / Præstehaven 60, Hasle 8210 Århus V ZI Karen Zink lektor, en, id F. Vestergaardsgade 26, 3. tv 8000 Århus C MØ Michael Øe lektor, hi, sa Knasten 80B 9260 Gistrup 12 kemi, latin, matematik, musik, naturgeografi, naturvidenskabeligt grundforløb,

13 Kontorpersonale NN Ann Andersen sekretær Chr. Molbechs Vej 7, 1. th Århus C CR Christina Riis Arndt sekretær Grøndalsvej Viby J CB Charlotte Brøndum sekretær Vælddalen Hadsten LM Laila Møldrup sekretær Søndermarken 32, Søften 8382 Hinnerup IT Kommunikation Bogdepotet Duygu Ceran 3.r Evald Kristensen it-supp Knudrisgade 32, st Århus C René Wiborg Engdalsvej 63 a, st. th 8220 Brabrand MO Jette Baade Mortensen Siøvej Hadsten oldtidskundskab, psykologi, religion, samfundsfag, spansk og 13

14 Pedeller LE Ole Larsen pedel Brendstrupvej Århus N HV Johnny Hvitved pedelmedhj Bakkegårdsvej Risskov PJ Peter Jespersen pedelmedhj Astridsvej 7, Brabrand Rengøring MF Marianne Veile Frier Svanlevvej 43, Kolt 8361 Hasselager 14 tysk! Marie Hogreffe Rasmussen 3.r Laura Nyholm Krogh 3.r

15 K a l e n d e r August Planlægningsdage 15. Skolestart Fotografering kat Houens Odde hed Houens Odde rln Houens Odde 24. Fredagscafé 27. Præsentation af elevorganisationerne for 1g 29. 1g folkedans i Festsalen 31. 1g-Introfest Grillfest i gården Tutorerne møder de nye elever i skolegården September 5. Generalforsamling Aarhus Katedralskoles Venner 7. Grill i gården 12. Kursus for nye teamlærere 18. Forældreaften for 1.kathe Fotoudstilling om Bolivias kvinder 19. Fællestime for spanskelever om Bolivias kvinder Ikke alt kom på grillen 19. Forældreaften for 1.drln 21. Personalecafé med bestyrelsen 26 PR-møde 28. Tema- og bestyrelsesmøde Skolefest med Nutidens unge Mange griller i gården. 15

16 MGK koncert TV2 til valgmøde på katten Oktober 1. Information om Studieretningsprojekt 3.g 2. Delvis elevstrejke 5. Reception i Festsalen i anledning af Lars Scheibels 60 års fødselsdag Elevrådsweekend 8. Studievalg 2.g 9. Fællestime MGK koncert 12. Studievalg 2.g Fredagscafé Efterårsferie 24. Musikcafé 25. Møde med Kontaktskolerne 30. Fællestime om Valget 2007 for 2.g og 3.g g elever i studiepraktik på Handelshøjskolen og Universitetet November 1. Fællestime med forfatteren Peter Adolphsen 2. Fredagscafé 7. Operation Dagsværk Musical RENT 13. Fællestime for elever med fransk 14. Karakterer 3.g 16. Karrieredag/Uddannelseskaravane 2.g/3.g Skolefest 19. Karakterer 2.g Studievalg 1.g Macbeth opføres i Festsalen Lærerforsamling 3.g 21. Studievalg 1.g Julebazar 2007 Valgmøde i festsalen 16 Valgbussen kom forbi

17 22. Karakterer 1.g Lærerforsamling 2.g 23. Orientering for 1.g om valg af studieretning 26. Demokratidag Lærerforsamling for 1.kathe 27. PR-møde 28. Lærerforsamlig for 1.drln Musikcafé 29. Teamlærermøde Hans Krull-arrangement for 1g elever med billedkunst 30. Julebazarrevy Julebazar December 4. Bestyrelsesmøde Studieretningsprojekt for 3.g 11. Årskarakterer vintereksamenshold 14. Vintereksamensplan offentliggøres Grundskolebesøg 20. 2g afleverer da/hi opgave 21. Juleafslutning Studieretningsprojektet udleveres i festsalen 2008 Januar 3. Skolestart 4. Fredagscafé Vintereksamen 12. Lokalt MGP 14. Orientering om studieretningsopgaven 2.g 15. Forældremøde 1.k 16. Studievalg for 3.g Forældremøde 1.a 17. Forældremøde 1.t 18. Studievalg for 3.g Forældremøde 1.h 22. Forældremøde 1.e 23. Forældremøde 1.d 24. Orienteringsmøde MGK 25. Gamle elevers fest 28. Forældremøde 1.r 30. Forældremøde 1.l 31. Forældremøde 1.n Februar 1. Fredagscafé 2. MGP på Risskov Gymnasium 4. Valgfagsorientering 1.g og 2.g Årets MGP vindere: Super freaks Jul i BazarMidt. 17

18 Terminsprøver Rektor leder indmarchen 6. Orienteringsmøde for kommende elever 8. 2.g afleverer SRO Vinterferie 19. Foredrag med Jan Sonnergaard arrangeret af Vennerne og Heimdal 20. Valgfagsskema afleveres 21. PR-aftenmøde 22. AT synops 3.g Karakterer 2.g og 3.g Skolefest 26. Lærerforsamling 3.g 27. Lærerforsmaling 2.g Musikcafé 29. Terminsprøve 2.g Marts Rejseuge 2g 3. Terminsprøve 3.g 3.g afleverer synopsopgave 11 Karakterer 1.g 13. Lærerforsamling 1.g 14. Fredagscafé Påskeferie 27. Bestyrelsesmøde April 4. Fredagscafé 9. Studievalg 3.g Pædagogisk seminar Heilig Geist Gymnasium i Menden besøger 1.h 12. Dronningebal Les Lanciers for fuld sal Elever fra Verona besøger 2.r 15. Fællestime med David Bugge for 2.g og 3.g 16. Forårskoncert 18. Store Bededag 25. Fredagscafé 29. PR-møde 18 Årets fest Dronningebal.

19 Maj 1. Kristi himmelfartsdag 6. Eksamensorientering 1.g 2.g 3.g Årskarakterer 1.g 2.g 3.g i afsluttende fag 7. Optagelsesprøve nye elever Orientering om AT-synopseksamen for 3.g 9. Revy Eksamensplanen offentliggøres Skolefest for 3.g h på studierejse til Menden 26. Journalist fra Politiken følger 3 elever fra 3d til AT-eksamen 28. Årskarakterer 1.g og 2.g ikke afsluttende fag 29. Sidste skoledag for 1.g og 2.g Juni 2. Mundtlig eksamen og årsprøver starter 4. AT-eksamen sidste dag 5. Grundlovsdag 25. Sidste mundtlige eksamensdag g studenterfest 26. Lærerforsamling 1g og 2g 27. Dimission/sommerfrokost 28. Sommerferie Glæde over eksamensplanen Pinseferie 13. Skriftlig eksamen starter 19. AT-eksamen starter 22. Bestyrelsesmøde Den lokale avis omtaler 1.h s besøg i Menden Årets første studenter Britt Rosenberg Ardal 3.t Daniel Bak Faccini 3.e Anders K. Christensen 3.l Overstået eksamen fejres med skum i skolegården Til sidst afleveres alle bøger Eksamensplan smil og tårer. 19

20 D imission 2008 Rektors tale til årets studenter Rektors tale til studenterne Kære studenter Så kom dagen endelig, som I har glædet jer til og set frem til. Det er en helt særlig dag, jeres dimissionsdag her i Domkirken. Den sidste fest har vi haft sammen i onsdags, den sidste eksamen blev klaret i denne uge, den sidste time har I haft, I har siddet sammen i jeres klasser for sidste gang I er kommet i mål, I har ikke fået, men taget en flot studentereksamen. For nogle af jer har det været hårdt, for andre har det været lidt lettere. I skal nu videre i livet, nogle af jer ved præcis, hvad I skal, andre aner det ikke, er i vildrede med, hvilke mål I skal sætte jer nu og i fremtiden. Jeres familier har også været til eksamen. De har fulgt jer ekstra tæt i eksamensperioden, jeg er sikker på, at serviceniveauet har været i top, så jeres søskende og forældre sidder nu afslappede og følger jer de næste par timer og drager et lettelsens suk over, at det er overstået. I har klaret det, jeres familier har klaret det, men også skolens mange dygtige lærere og uddannelsesledere har klaret det. At resultatet er endt så flot for mange af jer, skyldes dels, at I har udført et imponerende stykke arbejde, dels at lærerne sammen med uddannelseslederne har udført et kæmpe stykke arbejde. Uanset hvor vanskeligt det har set ud, har det store flertal bevaret roen og troen på, at der skulle komme noget godt ud af gymnasiereformen og det er der! Gymnasiereformen har fået en del kritiske ord fra frustrerede elever, lærere, ledere og politikere. Der er for meget papirarbejde, der er for mange tværfaglige projektforløb, der slår rytmen i stykker i de rigtige fag, der er for få timer til fagenes egen undervisning o.s.v., o.s.v. Den modernisering af gymnasiet, der begyndte med jeres årgang i 2005 har fået navnet reform, men af gavn minder den mere om revolution, har ungdomsforskeren Katrin Hjort beskrevet det. Efter hendes opfattelse er reformen kommet 20 år senere, end man kunne have forventet, og nu skal gymnasiet så over night foretage alle de omstillinger, som folkeskolen, erhvervsuddannelserne 20 Der gives ikke ved dørene en studentereksamen skal tages!

21 Teamlærer Kirsten Mau Poulsen uddeler beviser og de videregående uddannelser har taget skridt for skridt. Hertil, kan jeg jo tilføje, kom der også en ny karakterskala for to år siden, og for halvandet år siden blev vi en statslig selvstændig selvejende institution i hjertet af Århus. Ingen har kedet sig i de sidste 3 år. Kære studenter. I ved noget, og I kan noget. Reformen har givet jer bedre forudsætninger for at møde de videregående uddannelsers krav om selvstændigt at kunne tilegne sig viden og erhvervslivets krav om kreativitet, at kunne arbejde med komplekse problemstillinger. Hvordan ser det så ud i det samfund, I nu bevæger jer ud i? Det går stærkt derude, skal jeg hilse at sige. Globaliseringen er over os. Virkeligheden på det danske arbejdsmarked er, at hvert 3. menneske skifter job hvert år, og hver 10. arbejdsplads lukker hvert år, og alligevel har vi en rekord lav arbejdsløshed. Det kræver fleksibilitet, omstillingsparathed, og det kræver høje faglige almene og personlige kompetencer. Vi skal leve af viden og kreativitet. I kommer også ud til et samfund, hvor værdi- debatten raser på livet løs. Tænk blot på tørklædedebatten og Muhammed-krisen. Tænk på debatten om vores soldater i Irak krigen og vores nuværende soldater i Afghanistan. Hvis man mener noget alvorligt med vores værdier, med frihed, demokrati og menneskerettigheder, så må vi også selv yde et aktivt bidrag til at forsvare dem. Også imod svære odds, som Anders Fogh Rasmussen siger, og tænk på vores statsministers opfattelse af vores indsats under anden verdenskrig Alt for ofte i historiens løb har vi danskere blot sejlet under bekvemmelighedsflag og ladet andre slås for vor frihed og fred. Apropos dette skal mit sidste eksempel være debatten, der er fulgt i kølvandet af en film i foråret, som jeg ved mange af jer har set og diskuteret Flammen og Citronen. Hovedpersonerne vælger selv at føre krig, og dermed ligner de vore dages frivillige soldater. Debatten er bl.a. gået på, at de valg, som frihedskæmperne stod overfor, bliver til Kattekvartetten spiller Beethoven Ingen skraldespande, prøveklude eller forsøgskaniner her. 21

22 politiske system som et konsensusdemokrati. Vi trives med at være enige. Talrige undersøgelser viser igen og igen, at danskerne er det mest lykkelige folkefærd i verden. Vi kender også sandheden om vores materielle velstand, om vores politiske stabilitet, om vores tolerance og om vores globale samvittighedsfuldhed og offervilje. Efter min opfattelse skal vi en gang imellem trække en streg i sandet. Vi skal ikke altid være enige om alting, vi skal ikke altid tilbyde nationale kompromisser, hvor der gives vetoret til højre og venstre. Vi skal passe på for ikke at støde hinanden, at afstanden, mellem det vi tænker, og det vi siger, støt og roligt vokser. Derfor vil jeg bede jer om at gøre Søren Kirkegaards ord til jeres egne: At vove er at miste fodfæstet et øjeblik, ikke at vove er at miste sig selv. Årets sanglegatmodtager Jenny Høilund 3.t de valg, som danske soldater i Helmand må træffe i dag. Det fører så naturligt over i diskussionen om den såkaldte sammenhængskraft i det danske samfund. Hvilke værdier lægger vi vægt på? Hvad er nationen for en størrelse, og hvad står den for. Hvilke principper vil man kæmpe for, hvad er det for standarder, man ønsker sat for, hvordan vi omgås hinanden, og hvad er det for et menneskesyn, der skal ligge til grund for det. Eller sagt på en anden måde: Hvad er det for en fremtid, I vil bidrage til? Det er vigtigt, at I tager del i denne debat for ikke at overlade de beslutninger, der skal træffes, til yderfløjene. Det vil være katastrofalt. Vi danskere betragter enighed som noget, der i sig selv er godt og efterstræbelsesværdigt. Vi betragter vores samfund som et konsensussamfund og vores Tag debatten også selv om I bevæger jer ud på dybt vand, men I kunne have den unge forfatter og debattør Morten Albæks ord med i baghovedet, når han siger, at det er demokratiets værdier, der skal udgøre bolværket mod fundamentalisterne. Danmark er først og fremmest et åbent samfund, det er et moderne samfund, og Danmark er først og fremmest et demokrati, når det handler om at definere nationen. Som I allerede ved, lever vi også i en tid, hvor reality shows, talentkonkurrencer hvem sagde X-factor hvor det at blive set og hørt i kort tid er meget vigtigt, man skal have oprettet en profil på Facebook for at være in o.s.v., o.s.v. Faren er naturligvis, at jo mere brugerne er involveret i sociale netværk på nettet, des mindre engageret er de i de lokale fysiske netværk, der omgiver dem, og der er medieforskere, som mener at kunne vise en tendens til, at de unge, der bruger mere tid på underholdningen ved de sociale netværk, mister interessen for et socialt engagement i deres 22 Nærmest lykkelig.

23 hverdag. Det med at være på, at blive anerkendt spiller en stor rolle for mange unge, men det vil ofte ende med en tomhed hos disse. Derfor er det vigtigt, at I hver især gør op med jer selv, hvad I gerne vil have ud af tilværelsen, og hvad I gerne vil bekræftes på. Vi vil i livet gerne have, at kabalen går op, brikkerne falder på plads med hensyn til arbejdslivet, familielivet og samværet med vennerne. Disse forhold kan ingen af os købe os til. Det må den enkelte selv skabe, den enkelte må selv få disse brikker til at falde på plads, uden at disse konkurrerer med hinanden samtidigt, og når det vil lykkes for jer, ja, så vil I være lykkelige. Netop familien og vennerne vil jeg gerne til slut slå et slag for. Den moderne familie bliver et tilflugtssted, hvor mennesker både lader op og støtter hinanden, der er masser af omsorg, hverdagen fungerer anderledes end tidligere, der er forhandlinger og aftaler, hvor børnene inddrages som mere eller mindre ligeværdige parter, og så ser vi fædrene på banen som aldrig før i historien. Hvad vennerne angår, vil jeg anbefale jer at holde fast på jeres bedste venner. I dem har I en kilde, en ressource som I kan få stor menneskelig glæde af resten af livet men sørg for at gøre det og hold så fast, også selvom I indimellem er mange tusinde kilometer væk fra hinanden. Med vore dages kommunikationsmidler er der ingen undskyldning for ikke at holde fast. Når I om lidt forlader skolen, så husk: Følg jeres lyst, for I kan altid lave det om senere, hvis verden ser anderledes ud, vis initiativ, vis engagement, og hvis I måske ikke kommer ind på drømmestudiet, så fokuser på, hvad I virkelig vil med jeres liv. Det er i masser af tilfælde ligegyldigt, hvad I studerer, det samme er karaktererne, I kan lære det nødvendige hen ad vejen, men det afgørende er jeres initiativ: Jeg vil lade Benny Andersens ord blive mine sidste råd til jer: Thi kendes for ret: Du er dømt til at leve! Du må ikke kassere din skæbne Tværtimod tage den på dig Fyld den ud Som din hud! Bid livet i låret Find fremtiden frem Rut med planer og visdomsord For i dag skal der søreme leves! Og hermed dimitterer jeg årets studenter Tillykke og pas godt på jer selv! På vej til et lille glas på skolen Hold fast glem ikke vennerne. 23

24 STUDENTER k Josephine Schiøtt Alsinger Ninna W. B. Bruun-Madsen Emilie Bruun Iversen Alexander Brask Jensen Sara Klitgaard Sofie Louise S. Kongsgaard Simon Ole Lain Johanne Støttrup Larsen Maria Fast Lindegaard Asger Banner Lundemose Adam Ekman Pedersen Ninna Stjernholm Pedersen Anne Sofie Skjødt Aske Tolsgaard Sarah Cecilie Tscherning Christina Vestergaard Anne Hjort Vidkjær 3a Nina Hallas Bjerg Anne Marie Amsinck Boie Tore Borg-Thomsen Johan Ellersgaard Christensen Emilie Nygaard Hansen Marie Ramløv Lodberg Ivarsen Sidsel Møller Jungersen Kristine Nordvig Jørgensen Sidsel Lejbølle Kier Lea Sødal Krogh Sara Brandt Kronborg Sasja Tjerrild Larsen Sylvia Ann Le Fanu Casper Linde Lehmann Britt Svane Magnus Anne-Sofie Nelson Louise Overby Nielsen Stephanie Riinbæk Nielsen Victoria Lyngdal Nielsen Line Rosendahl M. Pedersen Max Petersen Sigrun P. Schaumburg-Müller Nathalie Mielche Spottag Kristian Skjoldborg Stokholm Lykke Holmenlund Styrbæk Kristian Balle Sørensen 3t Mads Engell Rønde Andersen Britt Rosenberg Ardal Jonas Barfoed Palle Bech-Pedersen Anna Elisabet Christensen Nathalia Sophia B. Christensen Maria Qvist Clemens Jens Jakob Kjær Hansen Sofie Nüchel Heggenhougen Jenny Høilund Anne Sofie Huus Højlund Miriam Ariana M. Kielberg Rasmus Torp Littauer Tobias Sejersdahl Mikkelsen Marc Hald Nielsen Aske Lyck Pedersen Viktor Lykke Reddersen Emma Oemann Rosenlund Frederik Fabricius Smitt Sara Baj Svensson 3e Johannes Bech Christian Andreas Connie Daniel Bak Faccini Eva Marie Mathiesen Fly Liv Helena de C. S. Fuglsig Clara Louise Birch Hansen Mia Tvede Henriksen Thorbjørn Mosekjær Iversen Asger Kjærulff Jensen Daniel Feldballe Kardyb Line Blach Kobberøe Morten Korsgaard Luiza Labouriau Anton Juul Larsen Patrick Falk Nybroe Emily Pickering Pedersen Reynir Reynisson Christian Aasted Rothly Christina Marie Skodborg Niels Christian Skovgaard Martin Allin Strandgaard Louise Tehrani Marie Abildgård Thomsen Anders Vestergaard studenter dimitterede.

25 3d Katrine Overgaard Andersen Kristian Bruun Andersen Julie Gråbech Bentzen Karen Kiil Brøcker Anne Sophie Callesen Johann C. K. Daustrand Erik Christian Ebdrup Emma Greve Anne N. Halling-Overgaard Karen Hammer Astrid Brandt Holm Malthe Tind Hvas Kathrine Gram Hvejsel Emilie Høgh-Jensen Anne Sofie T. Hylgaard Jensen Stine Marie Ørnholt Jørgensen Anne Debora L. Kirkegaard Lars Koldbæk Stine Kolling Rose Kristoffersen Simone Maria Kønig Lilmoës Charlotte Caroline Lund Kirstine Bygballe Mikkelsen Rikke Østergaard Pedersen Stine Emilie H. Thomsen Nina Castenskjold Viborg Søren Viborg Astrid Bentin Vindum Lise Abild Jespersen Laura Nyholm Krog Christiane S.G. Klindt Nielsen Sally Bergh Palmvig Marie Hogreffe A. Rasmussen Anna Stokholm Maria Holmenlund Styrbæk Maria Fulton K. Sørensen Mathias Harding F. Sørensen Mads Dahl Thomsen 3l Troels Ringbøl Brahe Anders Kolind Christensen Rasmus Roar D. Hansen Lasse Hebsgaard Sigrid Kistrup Ilsøe Nina Bangsgaard Kjeldsen Julie Kjems Anne Noer Kolborg Maja Thim Larsen Thomas Ravn Lassen Asger Melgaard Minne Line N. Mikkelsen Ann Hyldahl Nymann Stine Nørgård Pedersen Sarah Rohde Rasmussen Signe Grønborg Sørensen Michael Thruesen Jael Erlang Fittussy Pernille Jensen Bastian Aagaard Jeppesen Katrine Johansen Denice Rosenkilde Ulbæk Mikkeline Lerche Daa Natorp Cecilia Elbæk Pedersen Line Gry Petersen Alexandra Grace H. Raburn Signe Bech Reinholdt Christoffer Bennike Rønning Trine Schouborg Tobias Steen Sejersen Caroline Sindet-Pedersen Lisa Lund Sinning Charlotte D. Sørensen Niklas Sandholm Valen Thomas B. Vestergaard 3r Mia Cathrine Andersen Johannes S. Bech-Hansen Duygu Ceran Nicoline Davidsen Thomas Christoffer Felzenstein Nikoline Gaarskjær Karen Petry Groht Rune Tybjerg Hansen 3n Betinna Emdal Andersen Cathrine Løvgren Baggesen Emilie Bjerre Tessa Bystrup Boyles Christina Braüner Christensen Esben Cordes Rasmus Peter Brock Danielsen Louisa Field 3. k a t e d r l n gik i procession i Katedralen. 25

26 Stu d e n t e r t a l e n 2008 v e d kristian Sk j o l d b o r g St o k h o l m Kristian Skjoldborg Stokholm på talerstolen Der skal ikke herske nogen tvivl om, at det, der som årgang, på papiret, får os til at gå over i historien, er, at vi var de første under den nye reform. Det har ikke altid været lige problemfrit, og selvom man optimistisk kan vælge at se os som pionerårgangen, er den noget mere pessimistiske betegnelse prøvekaninerne alligevel blevet den nok mest populære. Men det er bestemt heller ikke helt uberettiget. Selvom vores forløb og vores resultater kommer til at præge gymnasiestrukturen for de kommende årgange betydeligt, har det alligevel ikke kunnet ske, uden at vi til en vis grad har måttet lide under det. Jeg tror, at de fleste elever og lærere, for den sags skyld kan være rørende enige om, at reformen ikke ligefrem har været karakteriseret ved sin gennemskuelighed og tidlige udmeldinger. Det eksempel, der nok står tydeligst i de flestes erindringer, er ganske givet de for nyligt afsluttede AT-eksamener. Da det har været nyt for såvel elever som lærere, har det gennemgående været et forvirrende forløb, og jeg ved, at mange har gået til det grønne bord med den følelse, at de ikke anede, hvorvidt de en halv time senere ville komme ud med et 2- eller 12-tal. På trods af, at vi efterhånden har stiftet bekendtskab med den noget så populære synopsis en hel del gange, er mit indtryk, at mange stadig er en smule urolige med hensyn til, hvad der forventes. Og derudover, ja, så tør jeg næsten ikke nævne ordet metode. Metode har uden tvivl været et af nøgleordene under den nye reform, og mange af os har haft en smule svært ved at indpasse os under det. Ambitionerne har fra politisk sted været temmelig høje, og med metoden som omdrejningspunkt minder den nye gymnasiestruktur på sin vis mere og mere om en slags børnehaveklasse til universitetet. Og selvom det meget sandsynligt er den retning, en del af os vil gå inden for de næste par år, og gymnasiet derfor også i høj grad også må have dette som en del af sin selvopfattelse, kan man godt blive en anelse ængstelig, når man ser, den måde det udformer sig på i diverse bekendtgørelser. For hvis de dominerende faktorer i vores uddannelse bliver metodiske overvejelser og en tværfaglighed, der i de fleste tilfælde synes at virke en smule påtaget, kan det, som virkelig betyder noget, godt blive skubbet lidt i baggrunden.den almene dannelse, som ellers traditionelt plejer at kendetegne gymnasiet, skal ikke bare indimellem, når den får et pusterum mellem to AT-forløb, have lov til at udfolde sig i sit eget 26 3 år med metoden som omdrejningspunkt.

27 rum og i de enkelte fag. Nej, det som gymnasiet virkelig kan og burde, er at give os en bred faglig bagage, som vi kan tage med videre i livet. Og det får man ofte bedst ved, at de enkelte fag giver os lov til at lære, hvad de hver især har at byde på og det først og fremmest fagligt. Så skal ting som metodiske overvejelser osv. nok komme hen ad vejen, og for nu at citere en af vores tidligere foredragsholdere, David Bugge, der igen citerede Johannes Sløk, så er metode en gang imellem bare at bruge sin sunde fornuft. Men i reformens forsvar, så må man selvfølgelig heller ikke glemme, at den kun er i sine alleryngste år, og at al forandring som bekendt kræver tilpasning. Det kan derfor også glæde mig at se, at der fra politisk side allerede nu er kommet indrømmelser og løfter om ændringer, og det kan give mig håb om at Aarhus Katedralskole og gymnasiet i det hele taget, nok skal gå en udmærket fremtid i møde. Når alt det er sagt, og når jeg nu har brugt så lang tid på at kommentere reformen, så må vi alligevel også huske, at det jo ikke er den, vi vil se tilbage på og huske, når vi engang er kommet godt videre med vores liv. Det er jeg ganske overbevist om, og gudskelov for det. For det viser nemlig, at vi har haft noget sammen, der vejer langt tungere i erindringen end tre år med opgavestress og de sidste par ugers eksamenshelvede. Vi kan have specifikke minder som vi hver især ser tilbage på med speciel nostalgi; det kan være nogle af de mange fantastiske skolefester, MGP er, musikcaféer, fredagscaféer eller andre sociale og kulturelle arrangementer eller måske kan det bare være noget så banalt som en billig øl eller et utroligt velsmagende måltid fra vores prima kantine, der nu snart har formået at holde inflationen nogenlunde under de 50 %. Men mest af alt, så tror jeg, at det bliver hverdagene, den daglige undervisning og frikvartererne, vi kommer til at savne. Det vil uden tvivl være befriende for de fleste af os at komme væk fra det hele et stykke tid og slippe for det konstante faglige pres, der følger med, når man vælger gymnasiet. Men jeg tror ikke, at der vil gå lang tid, før vi kommer til at savne den daglige omgang med hinanden de små kommentarer i klasselokalerne, samtalerne under pergolaen, friblokkene, hvor man tuller formålsløst rundt i byen og i det hele taget bare dét, at man hver dag og hele tiden er sammen med nogen, der er præcist samme sted i livet som én selv. Det er noget, der er fuldstændig unikt, og det er ikke mit indtryk, at vi igen får noget lignende. Og uanset om vi gør, så vil det alligevel aldrig være det samme, da det vil ramme os på et andet tidspunkt i vores liv. Vi har netop gennemgået de tre år, der måske mest af alle kommer til at forme os som de mennesker, vi bliver i vores voksenliv. Det kan godt være, at Aarhus Katedralskole er en skole, der er kendt for sine stolte traditioner, Rømer og Grundtvig. Men, om den vil det eller ej, så er det ikke det, skolen er i dag. Skolen er i dag de mennesker, der arbejder her, de lærere, der har undervist os, og de elever og venner, vi nu har tilbragt tre år sammen med. Og hvis vi kigger lidt rundt på alle de fantastiske mennesker, der sidder omkring os mest dem med hue, men også alle de andre så synes jeg, at vi burde føle os utroligt heldige og stolte over, at vi valgte at blive formet på Aarhus Katedralskole. Ja, til slut er der ikke meget andet at sige end tak og hjerteligt tillykke med huerne. Vi har haft noget sammen. 27

28 Lærke Dahl Klausen 2.r Mia Malene Johannsen 2.r 28

29 R e k t o r h a r f ø d s e l s d a g, o g d e t h a r h a n j o Lørdag d. 6. oktober 2007 fyldte Lars Scheibel 60 år. Det blev fejret på skolen fredag d. 5. oktober, hvor hele dagen var præget af fødselsdagsfesten. Om formiddagen var der elevrevy, hvor Lars tid på skolen blev genoplivet i skuespil, sang og ikke mindst videoklip fra Rektorens yngre dage. Herefter blev alle skolens elever budt på et lettere traktement i skolegården, inden den officielle reception for kolleger og venner af skolen og fødselaren begyndte i festsalen. Her blev fødselaren resten af eftermiddagen hyldet med taler og gaver fra nær og fjern. Tak for talen til rektor Søren Brøndum, Herning Gymnasium Rektor midt i revyen Peter Kennebo talte på kollegernes vegne og overrakte 2 klapstole nu da skolen skal have flere elever God fødselsdagsstemning i Festsalen Hip Hip Hurra! 29

30 E t t i l t r æ k k e n d e g y m n a s i u m Attraktiv, selvstændig og international Jan Halle fremlægger bestyrelsens visioner Lyder bestyrelsens målsætning for Aarhus Katedralskole som en kontaktannonce? Det er det på sin vis også, for i den stadig hårdere konkurrence mellem uddannelsesinstitutioner er det nødvendigt at kunne tiltrække både de dygtigste lærere og de mest inspirerende elever. For at opnå det må Katedralskolen efter bestyrelsens vurdering fastholde den unikke profil som et attraktivt og selvstændigt midtbygymnasium, der kombinerer et fagligt niveau i særklasse med kreativitet og rummelighed. Desuden bør profilen udbygges med det globale udsyn, der følger med en eventuel udnævnelse til internationalt gymnasium. Et internationalt gymnasium står i dag højt på kommunens ønskeseddel. Såvel erhvervshandleplanen og uddannelsesstrategien for Århus omfatter et engelsksproget tilbud til unge på vej mod en gymnasial uddannelse. Da Katedralskolen allerede arbejder for et styrket samarbejde med virksomheder i Århusområdet, har bestyrelsen besluttet, at Aarhus Personalecafé med bestyrelsen i september Katedralskole aktivt skal arbejde for, at et internationalt gymnasium i Århus placeres på Katedralskolen. Derfor har skolens ledelse rettet henvendelse til såvel borgmester Nicolai Wammen som til flere rådmænd. Altså har en dynamisk udvikling af Katedralskolen første prioritet for den selvstændige bestyrelse, der blev dannet som følge af, at Aarhus Katedralskole den 1. januar 2007 blev selvejende. En anden prioritet er at sikre skolen som en attraktiv arbejdsplads for alle ansatte og elever med gode muligheder for pædagogisk og faglig udvikling og et godt socialt miljø. 30 Internationalt gymnasium i centrum.

31 Lone Ryg Olsen, Niels-Henrik Pedersen og Charlotte Brøndum på regnskabskursus hos PriceWaterhouse Desuden vil Katedralskolen tage sin del af ansvaret for, at en stor andel af en ungdomsårgang får en uddannelse og vil derfor fortsat sikre et bredt optag af elever og tilpasse kapaciteten til søgningen. Bestyrelsen har således besluttet, at Katedralskolen er et 9-sporet gymnasium med 27 klasser. Som et led i forbedring af de fysiske forhold har bestyrelsen besluttet at investere i lokaleforbedringer, og der er rettet henvendelse til Århus Kommune om leje af nærliggende lokaler fra august Indeværende skoleår har været præget af gymnasiereformen og de administrative omlægninger som følge af kommunalreformen. Arbejdsbyrden har været stor for alle personalegrupper på Katedralskolen, og det har også påvirket bestyrelsens arbejde, som i lidt mindre grad end ønsket har kunnet beskæftige sig med de strategiske perspektiver. Det er bestyrelsens mål at afholde temamøder, hvor bestyrelsen vurderer centrale emner, hver anden gang ud af de 4-6 årlige bestyrelsesmøder. Et særligt vilkår for bestyrelsesarbejdet er det beskedne indhold af institutionens selveje. Selvejet skulle give mere plads til lokale beslutninger, men en udpræget statslig detailstyring og en manglende Investering og afskrivning rektor og formand på regnskabskursus overdragelse af bygningerne til det enkelte gymnasium betyder, at der ikke er et reelt indhold i selvejet. Der er en risiko for, at selvejet alene benyttes til økonomisk styring og nedskæring fra statens side. Udfordringerne viste sig også ved aflæggelse af Katedralskolens første regnskab som selvejende institution. Manglende og ofte sene udmeldinger fra Undervisningsministeriet om de økonomiske vilkår vanskeliggjorde den økonomiske styring. Årsresultatet blev et overskud på 2,1 mio. kr. med en omsætning på 46,7 mio. kr. Set i lyset af, at året startede med en negativ egenkapital på 4,6 mio. kr., hvilket stort set var vilkårene for alle landets gymnasier, må Katedralskolens årsresultat betegnes som tilfredsstillende. Jan Halle Bestyrelsesformand 9 spor 9 liv til katten. 31

32 E n h i l s e n f r a El e v r å d s f o r m a n d s p a r r e t Astrid Marie 2.t Christian 2.d Endnu en sommer er kommet, og inden vi begyndte eksamenerne, havde vi i elevrådet en del opgaver at færdiggøre. For skoleåret 07/ 08 er et år, der har budt på mange udfordringer for eleverne på Aarhus Katedralskole. Vi nåede knap nok at starte i skole efter sommerferien 07 inden de første problemer lod høre fra sig. Der var fra januar 2007 sket en udlicitering af skolekantinen, som efter modstand fra eleverne var blevet trumfet igennem af bestyrelsen. Problemerne startede, da priserne på nogle af de mest efterspurgte varer steg med et par kroner og senere endnu mere. Kantinedamerne kan berette om, at vi på Katedralen drikker 60 liter kaffe om dagen mod 10 liter på mange andre Århus-gymnasier, så når kaffeprisen stiger, er der dermed mange elever, der bliver utilfredse. Elevrådet måtte træde til som elevernes talerør og gå til de højere instanser. Ikke lang tid efter kantineproblematikken stod vi over for endnu en forandring. En lærer-gruppe ønskede en ændring af skolens ringetider. Lærergruppen opsummerede, hvor mange faldgruber der er i vores nuværende system. Forslaget faldt på et rigtig dårligt tidspunkt. Det var i starten af skoleåret dvs., at der første skulle gå ca. 10 måneder inden det skulle træde i kraft. Lærerne var dog mere splittede, og deres valgresultat kunne ikke bruges til meget, så i første omgang blev forslaget forkastet i skolens fællesudvalg (FU). Der skulle dog ikke gå lang tid, førend skolens ledelse syntes, at der skulle ske noget med de ringetider under alle omstændigheder, hvilket flere parter på skolen af flere grunde var enige om. Der blev derfor nedsat et ringetider-udvalg et provisorisk udvalg under FU. Udvalget blev konstitueret umiddelbart efter nytår, og havde til hensigt at udarbejde et nyt forslag til ringetider. Da udvalget endelig kom i gang med deres arbejde, fik de det gamle nye forslag i hænderne, hvorefter de skulle virke som en debatgruppe og komme til enighed, der så skulle føre til at forslaget igen kom til afstemning igen i diverse råd. I denne 2. runde, kunne man kalde det, blev forslaget stemt igennem med et overvejende flertal. Så næste år bliver det spændende at se konsekvenserne heraf. De beslutninger, der er taget i år, har sommetider båret præg af taktisk og politisk spil fra alle sider. Tag igen problematikken ang. ringetiderne som eksempel. Vi må lære at samarbejde mere og ikke modarbejde hinanden. Trods disse ærgerlige tendenser har der skam været positive oplevelser og fælles enighed på visse områder. Vi diskuterede lige inden jul 2007, hvorvidt brugen af fælleskonferencen skulle indskrænkes, da konferencen blev overdynget af irrelevante indlæg. Her var der forbløffende stor enighed fra alle parter, og det endte med, at fælleskonferencen kun blev mulig at skrive indlæg på for elever siddende i udvalg, elevrådsformænd/kvinder, lærere, ledelsen m.v. Dette skulle medvirke, at kun det allermest relevante kommer på fælleskonferencen. I efteråret 2007 varslede regeringen besparelser på den kommende finanslov. Helt op til 90 millioner kroner skulle der spares. Der blev lavet en undersøgelse om, hvor mange penge der i givet fald skulle spares på Katten, og resultatet blev kroner. Dette fandt eleverne naturligvis uretfærdigt, og der blev afholdt et stormøde d. 2. oktober, hvor eleverne i fællesskab skulle finde ud af, hvad vi havde tænkt os at gøre. Det resulterede i at en stor gruppe elever valgte at skippe undervisningen for at vise deres utilfredshed. I den time, hvor eleverne nedlagde undervisningen, blev der lavet bannere, quizzer og andet. Til slut gik liter kaffe om dagen!