[Et dukkehjem] NBO Ms (bibliotekets innbinding) [ ]

Transkript

1 [Et dukkehjem] [ ] Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Margit Sauar, Ingvald Aarstein 1

2 1 Optegnelser til nutids-tragedien. Rom, Der er to slags åndelige love, to slags sam- vittigheder, en i manden og en ganske anden i kvinden. De forstår ikke hin- anden; men kvinden dømmes i det praktiske liv efter mandens lov, som om hun ikke var en kvinde men en mand. Hustruen i stykket ved tilslut hver- ken ud eller ind i hvad der er ret eller uret; den naturlige følelse på den ene side og autoritetstroen på den anden bringer hende ganske i vild- rede. En kvinde kan ikke være sig selv i nutidens samfund, der er et udeluk- kende mandligt samfund, me{n}d love skrevne af mænd og med anklagere og dommere der dømmer den kvindelige færd fra mandligt standpunkt. Hun har begåt falsk, og det er hendes stolthed; thi hun har gjort det af kær- lighed til sin mand, for at redde hans liv. Men denne mand står med al hverdagslig hæderlighed på lovens grund og ser sagen med mandligt øje. Sjælekampe. Trykket og forvirret un- der autoritetstroen taber hun troen på sin moralske ret og evne til at opdra- ge sine børn. Bitterhed. En moder i nutidens samfund, ligesom visse in- sekter gå hen og dø når hun har gjort sin pligt til slægtens forplantelse. Kærlighed til livet, til hjemmet, til mand og børn og slægt. Fra og til kvindelig afrysten af tankerne. Plud- selig tilbagevendende angst og rædsel. Alt må bæres alene. Katastrofen nærmer sig ubønhørligt, uafvendeligt. Fortvivlelse, kamp og undergang. #Krogstad har handlet uhæderligt og blev velholden derved, nu hjælper velstanden ham ikke; han kan ikke genvinde æren.# Personerne: * Stenborg, departementsfuldmægtig. * Nora, hans hustru. * Fr{øken}u Lind, enke. * Sagfører * Karen, barnepige hos Stenborgs. * Stuepigen sammesteds. * Et bybud. * Stenborgs tre små børn. * Doktor Hank. 2 Scenegang. Første handling. En hyggeligt men ikke pragtfuldt indrettet stue. En dør til højre i bag- grunden fører ud til forstuen; {a}en anden dør til venstre i baggrunden fører ind {f}til husherrens værelse eller kontor, der ses, når døren åbnes. Ild i kakkelovnen. Vinterdag. Hun kommer fornøjet nynnende ind fra baggrunden; hun er klædt i ydertøj og bærer på en hel del pakker, har gjort indkøb. Idet hun åbner døren, ser man ude i forstuen et bybud, som bærer et juletræ. Hun: Lad det stå der sålænge. (tager portemonæen op) Hvormedet? Budet: Femti øre. Hun: Der er en kro- ne. Nej, behold det hele. Budet takker og går. Hun vedbliver at nyne og le stil- le fornøjet imedens hun åbner forskel- lige af de medbragte pakker. Råber ind, om han er hjemme? Ja! Først sam- tale gennem den lukkede dør, derpå åbner han og taler vidre med hende idet han for det meste vedbliver at ar- bejde stående ved sin pult. Det ringer på gangdøren; han vil ikke forstyrres; lukker sig inde. Stuepigen åbner indgangs- døren for fruens tilrejsende veninde. Glædelig overraskelse. Gensidig redegørelse for sagernes stilling. Han har fåt posten som direktør i den nye aktiebank og skal tiltræde fra nytår; alle økono- miske bekymringer er nu forbi. Ven- inden er kommen til byen for at søge en liden ansættelse på et kontor eller hvad der kunde falde. Fruen giver hende godt håb, er viss på at alt vil gå godt. Pigen åbner indgangsdøren for inkassatoren. Fruen forskrækket; nogle få replikker veks- les; han vis{...}es ind i kontoret. Fruen og veninden; inkassatorens 2

3 forholde berøres. Husherren kommer i overfrakke; har ladet inkassatoren gå ud den anden vej. Samtale om venindens anliggender; betænkeligheder fra hans side. Han og veninden går; fruen følger dem til forstuen; barnepigen kommer med børnene. Moder og børn leger. In- kassatoren kommer. Fruen lader børnene gå ind til venstre. Stor scene mellem hen- de og han. Han går. Husherren kommer; har mødt ham på trappen; utilfreds; vil vide, hvad han atter kom for? Protektion? Ingen intriger. Fruen udspørger ham forsigtigt. Strenge lovens svar. Ind i sit værelse. Hun (atter igen, som da inkassa- toren gik) Men det er jo umuligt. Jeg gjorde det jo af kærlighed! 3 Scenegang. Anden handling. Årets sidste dag. Middagstid. Nora og den gamle barnepige. Nora, dreven af uro, klæder sig på for at gå ud. Ængsteli- ge sidespørgsmål af alle slags antyder at hun omgåes med tanken om at dø. Søger at forjage tankerne, slå det hen, håber på at et eller andet kan indtræffe. Men hvad. Barne- pigen ind til venstre. Stenborg fra sit værelse. Kort samtale mellem ham og Barne- pigen ind igen; søger Nora; det mindste barn græder. Misfornøjede spørgsmål fra Sten- borgs side; barnepigen bort; Stenborg vil ind til børnene. Doktor {h}hank kommer. Scene mellem ham og Nora kom- mer snart tilbage; hun har vendt om; angsten har drevet hende tilbage til huset. Scene mel- lem hende, doktoren og Stenborg ind i sit værelse. Scene mellem Nora og doktoren. Doktoren går. Nora alene. Fru Linde kom- mer. Scene mellem hende og Sagfø- rer Krogstad kommer: Kort scene mellem ham, fru Linde og Fru Linde ind til børnene. Scene mellem Krogstad og hun bønfalder og trygler for sine små børns skyld; forgæves. Krogstad går. Man ser at brevet udenfra falder i brevkassen. Fru Linde kommer ind igen efter et kort ophold. Scene mellem hende og Halv tilståelse. Stenborg kommer Fru Linde går. Nora alene. Stenborg kommer. Scene mellem ham og No- ra. Han vil tømme brevkassen. Bønner, spøg, overtalelser halv skelmske. Han lover at lade forretningerne hvile nytårsdagen over; men kl: 12 midnat! Bort. Nora alene. Nora (ser på uhret.) Klokken er fem. Fem; syv timer til midnat. Fireogtyve timer til imorgen midnat. Fireogtyve og syv en og tredive En og tredive timer at leve i. Tredje handling. (Man hører dæmpet dansemusik fra etagen ovenpå.. En lampe brænder på bordet. Fru Linde sidder i en lænestol og blader adspredt i en bog, forsøger at læse, men synes ikke at kunne holde tankerne samlet; et par gan- ge ser hun på sit uhr. Nora kommer ned fra selskabet; uro har drevet hende; overraskelse ved at træffe fru Linde, som foregiver at hun 4 vilde se Nora pyntet. Helmer kommer, u- tilfreds med hendes bortgang, for at hente hende tilbage. Doktoren ligeså, men for at tage afsked. Fru Linde er imidlertid gået ind i sideværelset til højre. Scene mellem Doktoren, Helmer og Han går tilsengs, siger han, for ikke mere at stå op igen; de skal ikke se til ham; der er uskønhed over dødssængen. Han går. Helmer går ovenpå med Nora igen efterat denne har vekslet nogle afskedsord med fru Linde. Denne alene. Derpå Scene og udtalelse mellem dem. Begge bort. Nora med børnene. Der... på hun alene. Så Han tager brevene ud af kassen. Kort scene; godnat; han ind i sit værelse. Nora forvildet bereder sig til det afgørende; er allerede ved døren da Helmer kommer med det åbne brev i hån... den. Stor scene. Det ringer. Brev til Nora fra Slutningsscene. Skilsmisse. Nora forlader huset. 2. akt. * Nora alene. 3

4 * Nora og (denne ind i sit værelse) * Nora alene * Nora og barnepigen * Nora og doktoren (denne ind til Helmer) * Nora og fru Linde (denne ind til højre.) * \" og Helmer/ * Nora og doktoren (denne ind til Helmer) * Nora og Krogstad * Nora og fru Linde (denne bort.) * Nora, fru Linde, Helmer, doktoren * De forrige fru Linde * (Herrerne ind til højre) fru Linde ligesaa * Nora alene 1. Anden akt. (Samme stue. Oppe i krogen ved pianofortet står juletræet, det er plukket og med små nedbrændte lysstumper.) 5 Nora (urolig omkring.) Nu kom der nogen! (ved døren) Nej, der er ingen. Nej naturligvis; han kommer ikke idag, helligdag, før- ste juledag og heller ikke imorgen. Men kanske (åbner) nej ingenting i brevkassen ganske tom. Ah tosseri! Han gør det naturligvis slet ikke Det kan jo ikke ske. Det er umuligt. Jeg har jo tre små børn. Barnepigen (med en bylt fra venstre) Pigen Her har jeg fundet maskeradeklæderne Tak, det var godt. Men de er svært i uorden. Ja, jeg vilde hen og få fru Linde til at hjælpe mig lidt P. P. P. Men i dette stygge vejr fruen forkøler sig, blir syg. Folk er medlidende mod syge Hvorledes har børnene det. Å skakker, de morer sig så godt de kan. Spør efter mig. Hvis jeg nu herefter ikke kunde være så meget sammen med dem som før Småbørn vænner sig til alting. 4

5 Hvis jeg var ganske borte fra dem, tror du de vilde glemme mig P. Bevares ganske borte Er ikke din datter bleven fremmed for dig P. Hvorledes ved fru Nora At du også har havt et barn det har jeg vidst fra jeg var tolv tretten år ellers kunde du jo ikke været amme for #mig.# dig Å det må være forfærdeligt at rives bort fra sit eget. P. Vi simple folk tager det ikke på den vis. Jeg sy- nes mit lille Nora var mit eget barn Du må aldrig forlade de små, lov mig det. {N}P. Har jeg ikke passet Nora, da hun var en liden pige og ingen anden moder havde. Jo jo, de er i gode hænder hos dig. Gå ind til dem. Nu må jeg Imorgen skal du få se hvor dejlig jeg skal bli 6 P. Ja der blir såmen ingen på hele ballet så dejlig som fru ind til venstre.) Å, hvis jeg turde gå ud. Hvis bare ingen kom; hvis der bare ikke hændte noget mens jeg er ude Snak der kommer ingen Bare ikke tænke. Børste af muffen. Dejlige handsker; dejlige handsker. Slå det hen (skriger) Ah, hvem er det. (Fru Linde kommer.) Nora Å er det dig, K. Hvor godt at du kommer Fru L. Jeg hører du har været oppe og spurgt efter mig No. Hvor snildt at du kommer Fru L. Jeg kommer for at takke din mand. 5

6 Fru L. Ansat Ja Er han kanske ikke hjemme Har det så travlt Men nu må du hjælpe mig. Se her. Kostumebal ovenpå i 3. etage hos Jeg skal være neapolitansk pige og danse tarantella lært det dernede lovet Torvald det Kan du hjælpe Fru L. Fru L. Skal forsøge Men jeg har rent glemt at takke dig for den hyggelige aften igår Å Torvald forstår #at# gøre alt så hyggeligt. Du ikke mindre Men sig mig, er doktor Rank altid så alvorlig som igår F. L. No Han bærer på en farlig sygdom Men igår var det rigtignok påfaldende Han kommer jo ofte her i huset Hver dag han hører ligesom til her; jeg tror ikke han kunde undvære os. F. L. Hør du er i mange stykker som et barn; jeg er jo adskilligt ældre end du; og lidt mere erfaren Jeg vil sige dig noget Du skulde se at komme ud af dette med doktor F L. F. L. 2. Nora Fr L. Hvad mener du? skulde jeg se at komme ud af? Igår talte du om en rig beundrer som skulde skaffe dig penge Og så. Har doktor formue? Ja det har han Og ingen familje 7 6

7 Fr. L. Nej ingen, men Og kommer hver dag i huset Ja det hører du jo. Fr. L. Men hvor kan han da være så pågående Fr L. Fr L. F. L. Fr L. Jeg forstår dig aldeles ikke Tror du ikke jeg forstår, det er af ham du har fået de 1200 sp. Er du fra sans og samling en ven af os, som kommer her i huset; hvor kunde det falde dig ind Altså virkelig ikke? Jeg forsikrer dig. Men, doktor R? Jeg er viss på at, hvis jeg bad ham bag din mands ryg hvorfor taler du ikke til din mand Å du forstår ikke det hele, kender ikke Torvald. For alting ikke dr. Kunde aldrig falde mig ind; skønt jeg er viss på han gjorde det. Fr. L. Men ud af det må du. Dette hemmelighedsvæsen er nær ved at undergrave al sandfærdighed i forholdet til din mand Og det kan du også sige. Ja jeg må ud af det. Hør, når man betaler hvad man skylder, så får man jo sit gældsbevis tilbage? Fr. L. Ja naturligvis. Den der havde penge, Kristine Fr. L. #Skulde ikke din mand?# 7

8 \/ Å der er mange som han (nynner) Bare mod springe i det, ikke krybe i det Fr. L. Men ingen hemmeligheder mere for din mand, \Kære sæt dig ind i barneværelset Torvald liker ikke skrædderstas/ Pyt, en mand behøver ikke at vide alting. Hys der kommer han. (ud i entreen) Å er du der, kære Torvald hvor kold du er. Har du ikke frosset nede i banken. Nå, det var da godt Er sypigen hos dig? Nej det er K. hun gør min dragt istand. Å, du kan tro jeg nok skal tage mig ud. Ja jeg tror det var en heldig ide af mig Prægtig. Men er jeg ikke også snil som føjer dig; for der hører dog virkelig mod til Du er en liden skælm; du vil mere end gerne tækkes dig, Torvald. Smukt sagt. Men jeg vil ikke forstyrre dig du skal vel prøve kan jeg tro Og du skal vel arbejde?... Ja, 8 (går mod døren) Skulde komme, så finder han mig i det indre kontor (ind i sit værelse.) Doktor R Ja, han kommer jo på denne tid Det må ske. Nu har han snart brevet Det rin- ger; der er han. Nej, det er ikke ham Ah, doktor er det Dem. Bring lampen ind, Helene Kom her, doktor; jeg tror min mand har noget at gøre Og De. Å det ved De nok; for Dem har jeg altid tid tilovers. 8

9 Tak for det. Det vil jeg gøre brug af så længe jeg kan. Hvad mener De med det? Så længe De kan. Ja. Forskrækker det Dem. Nå, det er et så underligt udtryk Hvad skulde da indtræffe? Ikke andet end hvad jeg længe har været forberedt på. Men... jeg trode rigtignok ikke det skulde komme så snart. Doktor, hvad er det De har fået at vide. Sig det. Med mig går det nedover. Der er ikke noget at gøre ved. N (lettet) Er det Dem? Hvem ellers? Det kan ikke nytte at lyve for sig selv. Jeg har i disse dage foretaget et generalopgør af min indre status. Dette er den sidste jul jeg oplever, idag om et år ligger jeg og rådner oppe på kirkegården Å fy hvor stygt De taler. 3. En styg ting lar sig ikke sige med pene ord. Nå engang skal man jo deran. Men således at bøde for en an- dens skyld. Er der retfærdighed i dette? Og dog råder der i hver eneste familje en ubønhørlig gengældelse. Det er min faders lystige løjtnantsdage, som min arme rygrad må svie for. 9 Men kære doktor R De kan leve længe endnu. Hm, den ting er jeg nu på det rene med. Det er sidste jul at jeg er gæst her i huset. Ja hvorledes vil her se ud om et år Den, som vidste det. Nå, de som går bort, glemmes snart 9

10 Tror De Man slutter nye forbindelser (hæftigt) Hvem slutter nye forbindelser Det vil både De og {d}deres mand gøre. Er De ikke alle- rede begyndt. Hvad skulde denne frue Linde her igår Ah således; De er skinsyg på Kristine Ja det er jeg. Jeg forudser det, hun vil blive min efterfølgerske her i huset; når jeg er borte vil dette fruentimmer Hys, tal ikke så højt; hun er derinde Ser de, ser De. Bare for at sy på min dragt. Vær nu ikke vred, kære dr. Fy, igår aftes var De så uvenlig imod hende. Vær nu snil; {d}de er jo vor første og bedste ven, det ved De nok Imorgen skal De få se, hvor smuk jeg s{al}kal bli på ballet nu skal jeg vise Dem noget. Se her. R Hvad er det. Silkestrømper Se. Silkestrømper Kødfarvede Nej, nej, nej, De får bare se fodbladet. Å jo, De kan gerne få se oventil også. Tror De at {D}de strømper vil passe Dem. Hvorfor ikke Nej, jeg vidste ikke (slår ham let... strømperne på kindet Å fy skam {d}dem

11 Nora fru Helmer når man skal dø. De skal sletikke dø fra os; De skal blive ved at være Tarvalds og min bedste og kæreste ven Å jeg har aldrig havt lejlighed til at vise Dem mit venskab. Jeg har blot taget hvad De med fulde hænder har ud- øst over mig, hygge, velvære jeg havde nær sagt lykke R Og hvis jeg nu bad dem om nej Om hvad? Om et stort bevis på Deres venskab? Å gør det, N; De ved ikke hvor gerne jeg vilde efterlade mig noget en erindring; noget som kunde bevare mig mod glemsel. Men hvad er det? Å nej, jeg kan ikke Nu, da jeg skal sige det, synes det mig en umulighed jeg ved ikke, hvorledes De vil dømme om mig Da vil jeg sige Dem en ting. Nu skal De vide, hvad {d}de aldrig har anet; elle aldrig har kunnet ane En døende, som jeg, kan tale; før har jeg tiet. Dr. ti også nu. Nej, de skal vide det; jeg har elsket Dem, elsket Dem så længe jeg har kendt Dem. Hver stund, jeg har været sammen med Dem, har været som en stor ubeskrivelig lykke, den eneste jeg har vidst av at sige. Tal sagte nogen kunde høre Dem. Selv Helmer måtte gerne kende hver eneste jeg har rettet på Dem; når jeg er borte, skal han vide alt; men De skal vide dette nu, for at de med fuld tillid kan vende Dem til mig. Jeg vil ikke sige {d}dem andet end dette. Ingen har elsket Dem højere end jeg. Nora (går til døren) Helene, bring lampen ind. Nora 11

12 {N} Ak, kære dr. R det var stygt af Dem Hvad? Hvilket? Hvorfor skulde De sige mig dette. Nu var alt så godt; De{...}t var jo slet ikke nødvendigt Hvad mener De? Har De vidst Pigen kommer med lampen) Nora Tak. Sæt den der på bordet (Pigen ud) 4. Nora, jeg spørger Dem, har De vidst Å jeg ved ikke, hvad jeg har; noget aner man jo, eller nej, jeg ved sletikke Nu så ved De også at De kan regne på mig Tal nu ud Efter dette? Å lad mig gøre for Dem, alt, hvad der står i menneskelig magt. Nu kan De intet gøre for mig Nu ikke? Nu da de ved Netop ikke nu. Å Gud, at en mand dog ikke kan begribe Ja, N, jeg burde have begrebet det. For sent. Skal jeg gå for stedse. Nej, det skal De ikke. De skal komme her som før; Torvald kan ikke undvære Dem 12 11

13 Men De Å jeg, jeg men nu skal {d}de gå ind til Torvald så- længe Er De vred? Nej; men nu skal De gå ind til ham. Han venter på Dem i det indre kontor. Når De mindes, hvad jeg har sagt Dem, så skal De også tænke på at jeg er en døende mand. (han går ind i {h}helmers værelse.) Det var bedst således. Ikke bunden til nogen. Han kommer ikke. Der sker ikke noget; (hun vil gå ind i værelset tilvenstre; i det samme åbner stuepigen døren til forstuen) Pigen (sagte) Frue. P. P. P. P. P. Hvad er det. Den herre som var her igår hos direktøren Hvilken herre; her var jo så mange Han gav sit kort Ah hvor er han Han kom op køkkentrappen, han vil tale med fruen #alene,# Å Gud, nu; jeg jeg kan ikke Han sagde han går ikke før han får talt med fruen Så lad ham komme ind; Helene, sig intet; det er en overraskelse for min mand Ja ja, jeg forstår nok 13 12

14 Å dette forfærdelige (hun skyder slåen for Hs dør) (Pigen lukker op for K. og lukker igen.) Stuepigen: Frue (hviskende, rækker et kort) Ah R Noget galt påfærde Nej, nej det er min dragt som bringes Den ligger jo der Ja det er en anden Aha, hemmeligheder bag ægtemandens ryg Så begriber jeg den st... Gå ind til T. Lad ham ikke komme ind ; gå, han sidder i det indre kontor Jeg skal holde på ham a. Hvor kan De tænke han har fåt det at vide. 13 Kr. Altså ikke. Syntes heller ikke det ligned min gode T. at vise så meget mod. Kr. Herr K. jeg kræver agtelse for min mand. Bevares. Men når fruen holder det så ængstelig skjult, så antager jeg De også har fåt lidt bedre oplysning end igår, om hvad De egent- lig har gjort. Mere end De kunde lære mig. Kr. Ja, en så dårlig jurist som jeg 14

15 Hvad er det De vil mig. Kr. Jeg har tænkt meget på Dem siden igår. En inkassator, en vinkelskriver, en nå, en som jeg, har vel også det, som kaldes hjerte. {...} K. Så vis det; tænk på mine små børn. Deres mand har ikke tænkt på mine, men ligegodt. Jeg vil sige Dem, at De ikke skal tage denne sag altfor alvorligt. Der vil ikke ske nogen påtale fra min side. Kr. Å nej, ikke sandt; det vidste jeg nok. En slig pengeforretning med en umyndig er jo ikke strængt taget bindende engang Ikke det? Ja ja, det er det samme, jeg skal nok betale alligevel Kr. Godt, godt; #men# det var det jeg vilde sige; skulde De derfor gå her med en eller anden fortvivlet beslutning Kr. Kr. Kr. Det gør jeg. Lad sligt fare. Skulde De kanske tænke på at rejse hem- melig bort Hvor kan De vide det? Hvem har sagt Dem Eller kanske det, som værre er Å tal ikke om det dette forfærdelige Ja, det må være forfærdeligt, især for en så fin dame. det iskolde vand, sort, dybt Hvoraf ved De alt dette Kr. Og så flyde op til våren når isen smelter styg, ukendelig jeg havde ikke mod til det, og det var endda ved sommer- tid og nu midtvinters 15

16 Aldrig jeg får ikke mod til det. {N}K. Det vilde også være en stor dumhed. De har et lykkeligt hjem, mand og børn som De holder af. Gode venner i mængde, agtelse hos alle og så livet for Dem. 14 Å ja ja, livet kunde være så dejligt Kr. Derfor skal De ikke gå hen og kaste det bort i ube- sindighed; jeg er ræd jeg kom til at skræmme Dem for meget igår, og derfor vil jeg nu tale med Dem forberede Dem På hvad? Kr. Jeg har tænkt nøjere over disse sager. Min stilling er ikke slig at jeg kan slippe det overtag, jeg nu engang har over Helmer, jeg skal ikke misbruge det, hvis han er rimelig. Hvad vil De gøre. K. Jeg har ikke valgt vejen; det har Deres mand gjort. Jeg vilde helst ladet mig nøje med skridt for skridt at vinde almindelig borgerlig agtelse igen. Det går ikke; godt; med dette papir har jeg min gode T. i lom- men; Det skal De aldrig få; je K. Det skal jeg; inden tre måneder skal jeg være i bankens tjeneste igen. Inden et år skal #jeg# det være direktø- rens højre hånd dernede. Han skal ikke vove at kny. Det skal bli e Nils K. og ikke T. som styrer Aktiebanken sig./ K. Nora Ved De at dette er hans livs opgave \; han opgiver den aldrig; han vil have frihed og ingen over Kommer ikke mig ved \for Deres skyld må han bøje sig / Nu vel; da har jeg mod til alting. K. #Drukne Dem i det kolde vand?# Bah det har De ikke så meget har jeg set Jeg gør det 16

17 K. Hvad nytter det til; jeg har ham endda i lommen jeg truer ham med Deres eftermæle. Se her er brevet. K. K. Giv meg det. For at besørge det Ja ja Tak; men det er kanske sikrest at jeg selv De kommer ikke ind til ham; {d}de får ikke tale med ham nu Det er mig en beroligelse at De ikke gør dumheder Han går; han betænker sig ah i brevkassen b. (fra v.) Ja nu ved jeg ikke mere at rette skulde vi kan- ske prøve 15 F. L. Fr L. K. kom her hvad fejler dig; du ser ud som forstyrret Kom her; ser du det brev der; se, gennem ruden i brevkassen Ja ja, jeg ser det nok Det er fra K Fr. L. Ah det er ham du har lånt penger af Ja, og nu angiver han mig for Torvald Fr. L. Angiver 17

18 Fr. L. Der er mere; jeg har skrevet et falsk navn Men for himlens skyld Nu er det bare det jeg vil sige dig at du skal være mit vidne Fr. L. Hvad, hvorover? Hvis jeg skulde gå fra forstanden eller der skulde tilstøde mig noget og hvis nogen skulde komme og tage skylden på sig Fr L Hvad så Da skal du sige at det ikke er sandt jeg er ved fuld forstand nu og jeg siger dig at det var mig alene; der er ingen anden skyldig end jeg Fr. L. Men jeg vil tale med K. Fr L. Gå ikke til ham; han er vred på dig Ligemeget. Hvor bor han? Å hvor ved jeg? Jo, her er hans kort Helmer (indenfor) Tør man endnu ikke komme ind Nej nej, vi prøver du kan ikke tro, hvor smuk jeg skal bli Fr. L. Det er jo lige om hjørnet Ja, ja men alt er forgæves Fr. L. Han skal kalde sit brev tilbage bare forhindre at din mand Ja gå Å, hvis du kunde redde os F. L. Det må ske. 18

19 c. (går hen til Hs dør og åbner {)}og ki{ger}kker ind) Torvald! (indenfor) Nå, tør man nu endelig slippe ind kom, Rank nu skal vi da få os (i døren) Men hvad er det? Nå? Rank forberedte mig på en storartet forklædning- scene. (i døren) Ja, jeg forstod din hustru så; jeg har tog altså fjel fejl Just derfor stængte jeg; der får ingen se mig i min pragt før imorgen. Men kære du ser så anstrængt ud; har du øvet dig formeget. Nej sletikke Det blir dog nødvendigt Ja højst nødvendigt ; men jeg kan ingen vej komme uden din hjælp; jeg har glemt det altsammen Det skal vi nok komme ud af. Ja, ja, tag dig af mig, T. lover du mig det. Å, jeg er så angst det store selskab ; du må ofre dig gan- ske for mig iaften; hverken pen eller bog i hånden Hvad? Ikke sandt, kære Torvald. Det lover jeg dig ; iaften skal jeg være til for dig alene Hm, det er sandt, et må jeg dog først (går mod udgangsdøren) Hvor vil du hen? Blot se efter om der skulde være kommet breve. Nej, nej, Torvald. 19

20 Hvad nu? Nej nej, jeg ber dig T. der er ingen Lad mig dog se. (vil gå) (ved pi{g}anoet, slår de første akkorder af Tarantellaen)... (ved døren, standser) Aha. Torvald, jeg danser ikke imorgen, hvis jeg ikke får prøve med dig. Er du virkelig så bange, kære Ja ja lad meg få prøve med dig spil for mig, vejled mig som du plejer Gerne, gerne, når du ønsker det (sætter sig til pianoet) S (tager tamburinen) Spil for mig; nu er jeg så oplagt til at danse Barnet skal få sin vilje. (Han indleder dansen; Nora s... sit kaster i al hast et schavl som drapperi om sig dansen begynder doktor ser til bag ) (under dansen) Ikke så voldsomt i begyndelsen Jeg kan det ikke anderledes hold takt. Piano, langsomt, men afmålt 18 (danser videre) Umuligt nu Nej, men dette går aldeles ikke ler og slår tamburinen) Sagde jeg dig det ikke 20

21 Jeg kan ikke spille for dig, hvis du ikke dæmper Lad mig spille; jeg holder bedre takt med hende Ja tag min plads, så skal jeg vejlede ( sætter sig ved pianofortet og spiller for som fortsætter dansen. Helmer stiller sig som tilskuer ved ovnen; hun figurerer imod ham{.)}; han søger at afbryde hende ved rettende bemærkninger men forgæves) (Fru L. kommer #ude# fra forstuen) F. L. (standser ængstelig ved døren) Ah N ( #ler# dansende) (hun Her ser du løjer, K. Men kæreste du danser jo som om det gik på livet løs Det gør det jo også Rank, hold op dette er den rene galskab hold op, si- ger jeg. holder inde og standser pludselig) Kære du har jo glemt alt, hvad jeg har lært dig. N kaster tamburinen Var det ikke det jeg sagde dig Her må sandelig vejledning til Ja, det kan ingen uden du vejled mig til det sidste et ord, T. lov mig, at være bare til for mig alene til imorgen til alt er forbi Vær ikke bange Du skønner det; du åbner ikke brevkassen før imor- gen nat Aha, er det angsten for for dette menneske 21

22 Ja, der må ikke komme noget stygt ind til os før alting er over; Godt ingen pen i hånden in{g...}tet brev læst før imorgen nat men så Da er du fri. Stuepigen Bordet er dækket #Vi vil ha'e# Champagne, Helene. Stuepigen Godt, frue (går) d. Ah, stort gilde Bakkanal, til langt på nat Så, så så, ikke denne opskræmte vildhed. Vær nu min egen lille lærkefugl, som du plejer Å ja, det skal jeg nok men gå nu, og De ogs dr: Kristine, hjælp mig at få håret lidt i orden 19 (sagte idet de går ud) Der er dog ikke noget... sådant påfærde? Å langtfra, kære; det er ikke andet end denne latterlige angst som jeg fortalte dig om. (de går ind) Nu! Fr. L. Rejst på landet Jeg så det på dig Fr. L. Men han kommer igen imorgen aften; jeg skrev en seddel til ham 22

23 Det skulde du ladet være. Du skal ingenting forhindre det er jo dog igrunden en jubel, dette her, at gå og vente på det vidunderlige. Fr L. Hvad er det, du venter på? Å, det kan ikke du forstå; gå ind til dem, nu g kommer jeg på øjeblikket (Fr. L. går ind til højre) (ser på sit uhr) Fem. Syv timer til midnat. Så fireogtyve timer til næste midnat. Da er Tarantellaen ude. Fireogtyve og syv? Enogtredive timer at leve i. Helmer (i døren tilhøjre) Men hvor blir så lille lærkefuglen af? (imod ham med åbne arme) Her er lærkefuglen! 1: (Helmers og Noras stemmer høres udenfor; en nøgle derjes og og Helmer fører Nora næsten med magt ind i forstuen; hun er klædt i det italienske kostume med et stort sort schawl over sig; han er i selskabsdragt med en sort domino på armen.) Nora (endnu i døren modstræbende.) Nej, nej, nej jeg vil op igen; jeg vil ikke så tidligt Men kæreste Å jeg ber dig så bønligt, T. bare en time endnu Ikke et minut, min søde du ved det var en aftale Se så, ind i stuen; du forkøler dig (han fører hende trods hendes modstand, lempeligt ind i stuen.) Fr. L. Godaften Kristine Hvad, fru L. er De her? Fr. L. Ja, undskyld jeg vilde så gerne se pyntet 23

24 Fr. L. Har du siddet her og ventet på mig Ja, jeg kom desværre for sent, og så syntes jeg ikke jeg kunde gå igen før jeg havde set dig Fr L. Ja, se rigtig på hende. Jeg skulde nok tro hun er værd at se på. Er hun ikke dejlig, fru L. Jo, det må jeg sige Er hun ikke mærkværdig dejlig; det var også den almindelige mening i selskabet. Men forskrækkelig egensindig er hun, den søde lille tingest hvad skal vi gøre ved det? Vil De bare tænke {d}dem, jeg måtte næsten bruge magt, for at få hende afsted Å at du ikke kunde ladet os blive bare en halv time til Å du vil komme til at angre på at du ikke undte mig endnu til fr L. Der hører De, frue ; hun danser sin T.; gør stormende lykke som var vel fortjent skønt der i foredraget kan... ske var vel megen naturlighed jeg mener, lidt mere end der strængt taget turde kunne forenes med skøn- kunstens fordringer; men lad gå hun gør stormende lykke ; hendes dans er ubetinget aftenens glans- punkt. Skulde jeg så lade hende blive efter det, afsvæk... ke virkningen. Nej tak, jeg tog min lille dejlige Ischia... tanerinde under armen, en hurtig runde gennem salen, en bøjning til alle sider og som det heder i romansproget det skønne syn er forsvundet #En afslutning bør altid være virkningsfuld; men det er det mig ikke muligt at få gjort hende begribeligt.# puh her er varmt herinde (kaster dominoen på en stol; åbner døren til sit værelse:) Mørkt; 22 nå ja naturligvis. Undskyld (han tænder et par lys derinde.) Nu? Fr. L. Jeg har talt med ham. Og så? Fr. L. Du må sige din mand alt. Jeg vidste det. Fr. L. Du har intet at frygte; men tale må du 24

25 Fr. L. Jeg taler ikke Så taler brevet. Tak, K; jeg ved nu hvad der er at gøre hys Nå frue, har {d}de så beundret hende Fr. L. Ja, og nu vil jeg anbefale mig Fr L. Å hvad, allerede er det deres, det strikketøj Ja; Tak, det havde jeg så nær glemt. Strikker De altså. Fr. L. Å ja Ved De hvad; De skulde heller brodere Fr. L. Så; hvorfor det. Ja det, er langt smukkere; vil {d}de se, man holder bro- deriet således med den venstre hånd, og så fører man med den højre nålen, således, ud i en smuk langstrakt bue ikke sant Fr. L. Jo det kan vel være Mens derimod at strikke det kan aldrig bli'e andet end uskønt se her de to sammenklemte arme, pin... derne, som går op og ned det har noget kinesisk ved sig. Ah, det var virkelig en glimrende cham- pagne, der blev serveret me{g}d. Fr. L. Ja, godnat og vær nu ikke egensindig mere Fr L. Bravo Godnat herr direktør 25

26 Godnat, godnat jeg håber da De slipper vel hjem jeg skulde så gerne men det er jo ikke så mange skridt (ledsager hende #ud # til døren; hun hilser og går 2: (kommer ind igen.) Se så, endelig fik vi hende da på døren. Hun er for- skrækkelig kedelig, det menneske. 23 Er du ikke meget træt, T? Nej, på ingen måde. Ikke søvnig heller? Aldeles ikke. Men du? J Ja, du ser rigtignok både træt og søvnig ud. Ja, jeg er meget træt; nu vil jeg snart sove. Ser du; ser du; det var altså dog rigtigt af mig, at vi ikke blev længere. Å det er alting rigtigt, hvad du gør. (kysser hende på panden) Nu taler lærkefuglen som et menneske. Men lagde du mærke til, hvor oplivet var iaften. Så? Var han det? Jeg fik ikke tale med ham. Jeg næsten heller ikke; men jeg har ikke på længe set ham i så godt lune. Hm, det er dog dejligt at være kommen hjem til sig selv igen; at være ganske alene med dig. Å, du henrivende dejlige unge kvinde. Se ikke således på mig, Torvald! Skal jeg ikke så på min dyreste ejendom? På al den her- lighed, som er min, min alene, min hel og holden? Du skal ikke tale således til mig inat. 26

27 Du har endnu Tarantellaen i blodet #mærker jeg#, og det gør dig endda mere forlokkende. Hør, nu begynder gæsterne at gå; #Nora# snart er det stille i huset. Ja, det håber jeg. Ja, ikke sandt? Å, ved du vel, når jeg således er ude med dig i selskab ved du, hvorfor jeg taler så lidt til dig holder mig så fjernt fra dig bare veksler et stjålent øje- kast iblandt ved du hvorfor jeg gør det. Det er fordi jeg da bilder mig ind at du er min hemmelig elskede, min unge hemmelig forlovede uden at nogen aner det Å ja, jeg ved jo nok at alle dine tanker er hos mig. Og når vi så skal gå, og jeg lægger schavlet om dine fine ungdomsfulde skuldre om denne vidunderlige nakkebøjning da forestiller jeg mig at du er min unge brud, at vi netop kommer fra vielsen; at 24 jeg for første gang fører dig ind i min bolig at jeg for første gang er alene med dig ganske alene med dig, du unge dejlighed Hele denne aften har jeg ikke havt nogen anden tanke end dig. Mit blod kogte da jeg så dig i Tarantellaen jeg holdt det ikke længere ud derfor var det, jeg tog dig med mig herned så tidligt. Gå nu, T.! Du skal gå fra mig. Jeg vil ikke alt dette Hvad er det, du ikke vil? Der er ingenting, som du har lov til ikke at ville, når jeg vil det. Er jeg ikke din mand? Hvad er det du ikke vil? Intet. Jeg vil alt, hvad du vil. Å, jeg afskyelige jeg rasende menneske. Men tanken om at besidde dig kan til sine tider gøre mig forrykt (kysser hendes hænder mange gange) Kan du tilgive mig, min elskede Nora kan du jeg sværger dig til (det banker på yderdøren) (med et skrig) (råber) Hvem er det, som kommer. Hvem er der? Dr. (udenfor) Det er mig; tør man komme ind et øjeblik? Det lod til at du hygged dig ret godt ovenpå også. 27

28 Fortrinligt. Hvorfor skulde jeg ikke det. Hvorfor skal man ikke tage alting med i denne verden? Ialfald så meget man kan, og så længe man kan. Vinen var fortræffelig Champagnen især. Lagde du også mærke til det? Det er næsten utroligt, hvor meget man jeg kunde skylle ned. T. har også drukket meget champagne iaften Så. Ja, og da er han altid så fornøjelig. Nå, hvorfor skal man ikke tage sig en glad dag aften efter en vel anvendt dag. Å vel anvendt; det tør jeg ikke rose mig af. Men det tør jeg? Ah, dr. De har visst foretaget en videnskabelig under- søgelse? Ja netop See se, lille taler om videnskabelige undersøgelser {R} Og tør j... Og tør jeg så ønske Dem til lykke med udfaldet Ja såmæn tør De så. Det var altså godt. Det bedste en læge kan ønske fuld vished. 3. (ser hurtigt på ham) Vished? 25 28

29 Fuld visshed. Skulde jeg så ikke tage mig en lystig aften bagefter Jo, det siger jeg også Jo visst skulde du så, bare du ikke kommer til at svie for det imorgen. Nå man får jo ikke noget for ingenting her i livet. Dr. De holder visst meget af maskerader Ja, når der er brav mange fornøjelige forklædninger Hør her; hvad skal vi... to være på den næste maskerade. Du lille letsindige, tænker du nu alt på den næste Vi to; jo det skal jeg sige Dem; {d}de skal være lykkebarn Ja men find på et kostume, som betegner det. Lad din hustru møde, som hun står og går. Det var virkelig #træffende# ypperligt sagt men hvad vil du selv være Hvad jeg vil være står fast, min kære {?}. Nå? På næste maskerade vil jeg være usynlig. Det var et løjerligt påfund. Der findes en stor sort hat, har du ikke hørt tale om usynlig- hedshatten? Den får en over sig, og så er der ingen, som ser en. H (med et undertrykt smil) 29

30 Nej, det har du ret i. Men jeg glemmer jo rent, hvad jeg kom for. Helmer, giv mig en cigar, en af de gode Havanna. (rækker ham en) Med største fornøjelse, kære ven. stryger en vo (skærer spidsen af.) Tak, nu går jeg. (stryger en voksstikke af) #Lad mig# Her skal jeg gi'e Dem ild. Tak #for det.# (han tænder hun holder stikken for ham) Og så farvel. Farvel, farvel. Sov godt, dr. Tak for det ønske. Og {Ø}ønsk mig det samme. De? Nå ja når De vil det sov godt{;}! {o}og tak for ilden. (han nikker til dem begge og går.) (dæmpet) Han havde virkelig drukket betydeligt. Kanske det. Hvad gør du T. (ved brevkassen) Jeg må tømme kassen, den er ganske fuld; der går ikke mere i den ellers blir der ikke plads til aviserne imorgentidlig Men du vil dog ikke arbejde inat Det ved du jo, jeg ikke vil. Men hvad er det her har været nogen ved låsen. 30

31 Ved låsen? Ja visst o. s. v.... ophobet sig. Men hvad er det? Brevet! Nej, nej, T. To visitkort fra dr. R 26 {R} Fra Rank Dr med. de må lå øverst; han må have stukket dem ind da han gik Står der noget på dem Det Et sort kors over navnet; det er uhyggeligt det er jo, som om han meldte sit eget dødsfald Det gør han også Ved du noget; har han sagt dig noget? Ja, når de kort kommer, så vil han ikke se dig oftere han vil ge... lukke sig inde og dø. Min stakkers ven. Det aned mig, at jeg ikke skulde få be- holde ham længer. Men så snart. Og så gemmer han sig bort som et såret dyr. Jeg tilstår dig det, jeg er tak- nemmelig for det jeg har en rædsel for at se opløsningen. Du mener, det er egenkærligt af mig. Ja, det er, jeg har været egenkærlig overfor Rank Gå ind min elskede Nora Finder du det egenkærligt af mig Du skal arbejde nu Jeg vil være hos dig, min elskede hustru {} Med dødstanken på din ven In{g}at skal du arbejde T. (slår armene om hende) Å, du min elskede hustru; jeg sy- nes ikke, jeg kan holde dig fast nok. Ved du vel, Nora, at mangengang ønsker jeg at en overhængende fare måtte true dig, for at jeg kunde vove liv og blod og alt, alt, for din skyld. 31

32 (river sig løs og siger med en stærkt besluttet) Nu skal du læse dine breve, Torvald. Nej nej, ikke inat. Jeg vil være hos dig, min elskede hustru Med dødstanken på din ven? Du har ret; dette har rystet os begge. Der er kommet uskøn... hed ind imellem os, tanker om død og opløsning Dette må i søge frigørelse for; Indtil da. #Vi# nu vil vi gå hver til sit. (om hans hals.) Torvald, godnat, godnat! (kysser hende på panden) Godnat, du min lille sangfugl. Sov godt. Nu læser jeg brevene igennem. (han går med br pakken ind i sit værelse og lukker døren efter sig.) med forvildede øjne famler omkring, griber Hs domino postejer 27 Ja og til Trøfler Ja trøfler og så til østers tror jeg Ja østers, det forstår sig No. Og så al den portvin og champagne til det er sørgeligt at alle disse gode sager skal slå sig på benraden R Ja isæ især på en ulykkelig benrad, som ikke har fåt godt af dem Ak ja det er nok det aller sørgeligste Hm Hvorfor smilte De. Nej, det var Dem som lo. 32

33 Nej, det var Dem, som smilte, dr (rejser sig) De er nok en større skælm end jeg havde tænkt 1. Jeg er så opsat på galskaber idag. Tjenestepigen = papa. Smuk sa... Noget at se op til som det rigtige; men ikke så morsomt 28 33

34 Første akt. (En hyggeligt og smagfuldt men ikke kostbart indrettet stue. En dør til højre i baggrunden fører ud til forstuen; en an- den dør til venstre i baggrunden fører ind til Stenborgs arbejdsværelse. Midt på væggen til venstre dør til børnekam- meret; i forgrunden på samme side sofa, bord og lænestole. På væggen tilhøjre, no- get tilbage en dør og længere fremme en hvid stentøjsovn med et par lænestole og en gyngestol foran. Vinterdag. Tæppe på gulvet; ild i ovnen. (Der ringes ude i forstuen; lidt efter hører man at der bliver lukket op. Fru Stenborg kom- mer fornøjet nynnende ind i stuen; hun er klædt i ydertøj og bærer en hel del pakker, som hun lægger på en stol til højre. Idet hun åbner døren ser man ude i forstuen et bybud, {...}som bærer et juletræ og en kurv, hvilket han giver til stuepigen, som har luk- ket op for dem.) Fru Stenborg (til pigen.) Gem juletræet godt, Kristine! Børnene må endelig ikke få se det før imorgen. (til budet; tager portemo- næen frem.) Hvor meget? Bybudet. Femti øre. Der er en krone. Nej, behold det hele. (Budet takker og går. Fruen lukker døren. Hun ved- bliver at nynne og le stille fornøjet imedens hun tager rejsetøjet af.) Fru Stenborg (lytter ved sin mands dør.) Jo, han er hjemme. (nynner igen.) Stenbo{g}rg (indenfor.) Er det lærkefuglen som kvidrer derude? Fru Stenborg (ifærd med at åbne nogle af pakkerne.) Stenborg Ja, det er det. Er det ekornet, som rumsterer der. Ja. Når kom ekornet hjem? Nu netop. Kom herud, Thorvald, så skal du få se, hvad jeg har købt. 34

35 Ikke forstyr! (l{ø}idt efter; åbner døren og ser ind, med pennen i hånden.) Købt, siger du? Alt det der? Har nu lille spillefuglen været ude og sat penge overstyr igen! Ja men, Thorvald, iår må vi dog virkelig slå os lidt løs. Det er jo den første jul, da vi ikke be- høver at spare. Å, ved du hvad, ødsle kan vi ikke. Jo, Thorvald, lidt kan vi nok ødsle nu. Ik- ke sandt? Nu får du jo en stor gage og kommer til at tjene mange, mange penge. Ja, fra nytår af; men så går der et helt fjer- dingår før gagen forfalder. Pyt; vi kan jo låne så længe. Nora! (kommer ind i stuen.) Du ved, hvad jeg tænker i det stykke. Ingen gæld! Aldrig låne! Det må være en afgjort sag imellem os. (tager hende om livet.) Spillefuglen er sød; men den bruger svært mange penge. Det er utroligt, hvor kostbart det er for en mand at holde spillefugl. Å, fy, hvor kan du dog sige det? Jeg sparer dog virkelig alt hvad jeg kan. Stenborg (ler.) Ja, det var et sandt ord. Alt, hvad du kan. Men du kan sletikke. Fru Stenborg (nynner og smiler stille fornøjet) Hm, du skulde bare vide hvor mange udgif- ter vi lærker og ekorne har, Thorvald! Du er en besynderlig liden en, du Nora! Sidder her mangengang til langt ud på natten og træller med ark- skriverarbejde for at tjene de få kroner, som det kan kaste af sig; og så på samme tid pengene blir tidt li- gesom borte mellem hænderne på dig uden at du ved hvor du gør af dem. Men dette skal have en ende, Med arkskriveriet, mener jeg. Sligt er ik- ke noget for små glade lærkefugle; og nu behøves det heller ikke. Fru Stenborg (klapper i hænderne.) Nej, ikke sandt, Thorvald, det behøves ikke længer! Å, hvor det er dejligt at høre! (tager ham under armen) Nu skal jeg sige dig, hvorledes jeg havde tænkt vi skul- de indrette os, Thorvald. Så snart julen er over (det ringer i forstuen) Uf, der ringer det. Her kommer visst nogen. Det var da kedeligt. Stenborg For visitter er jeg ikke hjemme; husk det. (han går ind i sit arbejdsværelse og lukker døren.) (Fru Stenborg rydder lidt op i stuen værelset. Stue- pigen åbner døren til entreen.) 35

36 Stuepigen. Frue, her er en fremmed dame Vær så god; kom ind. (Fr{øken}u Lind, i rejsetøj, kommer ind i stuen. Pigen lukker døren.) \ (Det ringer igen. Kort ordskifte med doktoren.) / Fr{øken}u Lind (lidt forsagt og nølende.) Goddag, Nora! Goddag Fr{øken}u Lind. Du kender mig nok ikke igen. Nej ; jo visst, jeg synes nok. (udbrydende) Hvad! Kristine, er det virkelig dig? Frøken Lind. Ja, det er mig. Kristine! Og jeg, som ikke kendte dig #igen!#. Men hvor kunde jeg også. Hvor du er bleven foran- dret, Kristine! Frøken Lind. Ja, det er jeg visstnok; i otte lange år Er det så længe siden vi såes? Ja, det er det jo og- så. Å, det har været en lykkelig tid, kan du tro! Og nu er du altså kommen herind til byen? Frøken Lind. Jeg kom netop imorges. For at more dig i julen, naturligvis. Å, hvor det er dejligt. Ja, more os, det skal vi rigtignok. Men tag dog overtøjet af. Du fryser dog vel ikke? (hjæl- per hende.) Se så! Nu sætter vi os hyggeligt her ved ovnen. Nej, i lænestolen der. Her i gyngestolen vil jeg sidde. (griber hendes hænder.) Ja, nu har du jo dit gam- le ansigt igen; det var bare i det første øjeblik. Lidt blegere er du dog bleven, og kanske lidt magrere. Fru Lind. Og meget meget ældre, Nora! 36

37 Ja, kanske lidt ældre; bitte bitte lidt; slet ikke meget. (holder pludselig inde, alvorligt) Å, men jeg tankeløse menneske, som sidder her og snakker! Søde, vel- signede Kristine, kan du tilgive mig? Fru Lind. Hvad mener du, Nora? Fru Stenborg (sagte.) Fru Lind. Stakkels Kristine, du er jo bleven enke. Ja, for tre år siden. Å, jeg vidste det jo nok; jeg læste det jo i aviser- ne. Å, Kristine, du må tro, jeg tænkte ofte på at skrive dig til i den tid; men altid opsatte jeg det, og altid kom der noget ivejen. Fru Lind. Kære Nora, det forstår jeg så godt. Nej, det var stygt af mig, Kristine. Å, du stak- kel, hvor meget du visst har gået igennem. Og han efterlod dig jo ikke noget at leve af? Fru Lind. Nej. Fru Lind. Og ingen børn? Nej. Fru Lind. Slet ingen ting altså? Ikke engang en sorg eller et savn til at tære på. Fru Stenborg (ser vantro på hende.) Ja men, Kristine, hvor kan det være muligt? Fru Lind (smiler tungt og stryger hende over håret.) Å, det hænder undertiden, Nora! Så ganske alene. Hvor det må være forfærdelig tungt for dig. Jeg har tre dejlige børn. Ja, nu kan du ikke få se dem, for de er ude med pigen. Men nu må du fortælle mig alt Fru Lind. Nej, nej, nej, fortæl heller du. Nej, du skal begynde. Idag vil jeg ikke være egen- kærlig. Idag vil jeg tænke bare på dine sager. Men et må jeg dog sige dig. Ved du den store lykke, som er hændt os i disse dage? 37

38 Fru Lind. Tænk, min mand er bleven direktør i Aktie- banken! Nej. Hvad er det? Fru Lind. Tænk, min mand er bleven direktør i Aktiebanken! Din mand? Å, hvilket held! Ja, umådeligt! Nu går han ud af det kedelige de- partement, hvor de betaler så slet. For han skal til- træde i banken allerede til nytår, og da får han en stor gage og mange procenter. Herefter kan vi leve ganske anderledes end før; ganske som vi vil. Å, Kristine, hvor jeg glæder mig! Ja, for det er dog dejligt at have dygtig mange penge og ikke be- høve at gøre sig bekymringer. Ikke sandt? Fru Lind. Jo, ialfald måtte det være dejligt at have det nød- vendige. Nej, ikke blot det nødvendige, men dygtig, dyg- tig mange penge. Fru Lind. (smiler.) Nora, Nora, er du endnu ikke bleven fornuf- tig? I skoledagene var du en stor ødeland. Fru Stenborg (ler stille.) Ja, det siger Thorvald endnu. (truer med fin- geren.) Men Nora, Nora er ikke så gal, som I tænker. Å, vi har sandelig ikke havt det så, at vi har kunnet ødsle. Vi har måttet arbejde begge to. Fru Lind. Du også? Ja, med småting, med arkskrivning og bro- derier og sådant noget. Men mest han natur- ligvis. D I det første år, vi var gift, overanstræng- te han sig aldeles. Så erklærede lægerne det for nødvendigt at han rejste til syden. Fru Lind. Ja, I opholdt jer jo et helt år i Italien? Det var en vidunderlig dejlig rejse, kan du tro. Og den frelste Thorvalds liv. Men den kosted svært mange penge, Kristine. Fru Lind. Det kan jeg nok tænke mig. Fru Lind. Tolv hundrede specier, kosted den. Det er man- ge penge du. Ja, men det er jo i sådanne tilfælde en stor lyk- ke når man har dem. 38

39 Fru Lind. Ja, {vi}jeg skal sige dig, vi fik dem nu af faer. Ah sådan. Det var netop på den tid din fader døde, tror jeg. Ja, Kristine, det var netop da. Og tænk dig, jeg kunde ikke rejse til ham og pleje ham. Jeg måtte jo blive her hos Thorvald; han var jo også syg dengang. Min gode kære fader! Jeg fik aldrig se ham mere, Kristine! Å, det er det tungeste jeg har oplevet siden jeg blev gift. Fru Lind. Men så rejste I altså til Italien? Fru Lind. Ja, da havde vi jo pengene; og lægerne skyndte på os. Så rejste vi tre uger efter. Og din mand kom aldeles helbredet tilbage? \ Fru Linde: Frisk, som en fisk. Men var det ikke doktoren? / Han har aldrig havt en syg time siden. Kun skal han være forsigtig, siger doktoren, og vogte sig for alle slags sinds- bevægelser. Og det skal nok jeg sørge for. Å, nu vil det være så let. Han skal ingen bekymringer og ingen ærgelser få. Jeg og børnene skal gøre ham det så hyggeligt. (springer op og klapper i hænderne) O Gud, o Gud, Kristine, det er dog vidunderlig dejligt at leve og være lykkelig! Å, men det er dog afskyligt af mig ; jeg taler jo bare om mine egne sager (sætter sig på en skam- mel tæt ved hende og griber hendes hænder.) Å, du må ikke være vred på mig! Sig mig, er det virkelig sandt at du ikke holdt af din mand? Hvorfor tog du ham da? Fru Lind. Min gamle moder leved endnu; og hun var sengeliggende og hjælpeløs. Og så havde jeg mi- ne to yngre brødre at sørge for. Jeg syntes ikke det var forsvarligt at vise hans tilbud tilbage. Fru Lind. Nej, nej, det kan du have ret i. Han var altså rig dengang? Han var ganske velstående, tror jeg. Men det var usikre forretninger, Da han dø- de, gik det hele overstyr og der blev ingenting tilbage. Fru Lind. Og så? Ja, så måtte jeg slå mig igennem med en liden handel og en liden skole og hvad jeg ellers kunde finde på. Hele mit liv siden den tid har været en eneste lang, tung, anstrængt arbejdsdag. Min gam- le moder behøver jo ikke mere for hun er jo gået bort, som du vel ved. Men med begge gutterne 2. 39

40 har jeg nu de sværeste år igen; de skal nu op i de højere klasser; skolepengene, alle de- res fornødenheder stiger. (står urolig op.) Det går ikke længer derborte i den lille afkrog. Nora! Derfor var det jeg rejste herind. Her skal det jo nu være blevet bedre for os fruentimmer. Jeg må se at skaffe mig noget kontorarbejde, en fast post Å, men, Kristine, det er så forfærdelig an- strængende; og du ser allerede så anstrængt ud iforvejen. Det vilde være meget bedre om du kunde komme til et bad. Fru Lind. Jeg har ingen fader, som kan forære mig rejsepenge, Nora! Fru Stenborg (rejser sig.) Fru Lind. Å, vær ikke vred på mig! Kære Nora, vær ikke du vred på mig! Det er det værste ved en stilling som min, at den af- sætter så megen bitterhed i sindet. Man bli- ver egenkærlig; man nødes til at være om sig på alle kanter. Da du talte om den lykkelige forandring i eders stilling, vil du tro det? Jeg glæded mig ikke på eders vegne men på mine. Fru Lind. Hvorledes det? Å, jeg forstår dig. Du mener, min mand kunde kanske gøre noget for dig. Ja, det tænkte jeg mig. Det skal han også, Kristine. Jeg er viss på at han gør det. Jeg skal plage ham, ser du. Han skal ikke få fred for mig før han har fundet på et el- ler andet. Fru Lind. Hvor det er smukt af dig, Nora, at du er så ivrig for min sag, dobbelt smukt af dig, som kender så lidet til livets byrder og besvær. Jeg? Jeg kender så lidet til? Fru Lind. (smilende.) Nå, Herregud, den smule arkskrivning og så- dant noget. Du er et barn, Fru Stenborg (kaster på nakken og går opover gulvet.) Fru Lind. Det skulde du ikke sige så overlegent. Så? Fru Lind. Du er ligesom de andre. I tror allesammen at der ikke er noget alvor ved mig Nå, nå 40

41 Fru Lind. at jeg ikke har prøvet noget i denne verden. Kære Nora, du har jo nu nys fortalt mig alle dine genvordigheder. Fru Lind. Småtterier! (sagte.) Jeg har ikke fortalt dig d{...}et store. Hvilket store? Hvad mener du? Du hovmoder dig over mig. Du er stolt over at du har arbejdet så tungt og så længe for din gamle moder. Fru Lind. Jeg hovmoder mig visselig ikke; men det er sandt, jeg er stolt og glad når jeg tænker på at det blev mig forundt at gøre min moders sidste levetid såvidt sorgløs. Fru Lind. Og du vil også være både stolt og glad når du engang får bragt dine brødre i en god stilling. Det mener jeg, jeg har ret til. Det mener jeg også. Men nu skal du høre noget, Kristine. Jeg har også noget at være stolt og glad over. Fru Lind. Ja visst; men h{o}vorledes mener du det? Tal sagte. Thorvald er derinde. Han må ikke for nogen pris i verden ; der må ingen få det at vide, Kristine; ingen, uden du. Fru Lind. Men hvad er det dog? Fru Stenborg {...}Kom herhen. (fører hende hen til kakkel- ovnen.) Jeg har også noget at være stolt og glad over. Men det er der ingen som aner. Jeg har reddet min mands liv. Fru Lind. Reddet? Jeg fortalte dig jo om rejsen til Italien. Thorvald kunde ikke have overstået det, hvis han ikke var kommen derned Fru Lind. Nu ja; din fader gav jer jo de fornødne penge. Fru Stenborg (smiler.) 41