I relation til de af styrelsen konstaterede 5 udfordringer skal Telia særligt bemærke følgende:

Transkript

1 IT- og Telestyrelsen Holsteinsgade København Ø Att.: Telia Danmark Filial af Telia Nättjänster Norden AB, Sverige Holmbladsgade København S Tlf.: Fax: CVR-nr.: Høringssvar vedr. IT- og Telestyrelsens analyse af engrosreguleringen på bredbåndsmarkedet IT- og Telestyrelsen (herefter ITST) har den 13. december 2010 udsendt Analyse af engrosreguleringen på bredbåndsmarkedet i høring. DATO 25. januar 2011 Telia finder det særdeles positivt, at ITST har taget initiativ til at udarbejde en samlet analyse af bredbåndsmarkedet samt af den gældende engrosregulering. Telia har således ved tidligere lejligheder udtrykt stor bekymring for udviklingen i konkurrencesituationen på særligt det fastnetbaserede bredbåndsmarked. Telia redegjorde bl.a. i et fælles høringssvar med Telenor til udkastet til den nye telelov, for at der særligt på bredbåndsmarkedet er tale om presserende problemstillinger, der bør håndteres hurtigst muligt. I dag er det således reelt kun TDC, der kan drive en forretning på fastnettet i Danmark. Det skyldes ikke nødvendigvis, at TDC er bedre og mere effektiv end de øvrige selskaber, men at reguleringen i dag giver og fastholder ulige konkurrencevilkår. Den nuværende situation kræver en ændring af tilgangsvinklen til reguleringen, så alle selskaber får lige muligheder for at drive en forretning på bredbåndsmarkedet og bidrage til konkurrencen. Telia kan konstatere, at ITSTs analyse i stort omfang tager fat på en række af de forhold, som Telia også ved tidligere lejligheder har påpeget som problematiske. Telia finder derfor, at analysen i stor udstrækning giver et retvisende billede af situationen på bredbåndsmarkedet. Det er et billede som viser, at der er en række forhold, som bør adresseres straks for at sikre konkurrencen på bredbåndsmarkedet. Dette er også baggrunden for, at Telia skal appellere til, at ITST successivt og hurtigst muligt gennemfører de ændringer, som analysen påpeger som væsentlige for at sikre konkurrencen på markedet. I relation til de af styrelsen konstaterede 5 udfordringer skal Telia særligt bemærke følgende: Udfordring 1: Mobilt bredbånd I analysen undersøger ITST, hvorvidt mobilt bredbånd regulatorisk bør sidestilles med bredbånd via fastnet.

2 Telia er enig med ITSTs betragtninger om, at mobilt bredbånd ikke har den ubundtede karakter, som er afgørende for produkter på marked 4, hvorfor mobilt bredbånd derfor ikke bør omfattes af marked 4. Tilsvarende er Telia enig i, at mobilt bredbånd ikke bør indgå i marked 5. Telia kan således i det store hele tiltræde analysens afsnit 5.4 og 5.5 om tekniske og markedsmæssige udviklingstrends. De realistisk opnåelige hastigheder i mobilnettene vil i en længere periode endnu betyde, at mobilt bredbånd overvejende vil være komplementære snarere end substituerende løsninger. På dette grundlag findes det naturligt, at tiden endnu ikke er moden til at underlægge udbydere af mobile bredbåndsnet adgangsregulering svarende nogenlunde til reguleringen af faste bredbåndsnet. Et spørgsmål, som ITST imidlertid ikke udtrykkeligt har inddraget i analysen, burde fortjene nærmere overvejelse: nemlig spørgsmålet om sammenhængen med den gennemførte deregulering af det tidligere marked 15 (engrosmarkedet for mobil access og -originering). En eventuel adgangsregulering som overvejet må i givet fald antages at ligge forholdsvis tæt på den regulering, der gjaldt før Telia henholder sig navnlig til ITSTs beskrivelse af konkurrenceforholdene i afgørelsen af 30. marts 2009, afsnit 3.4. Denne beskrivelse kan efter Telias opfattelse stadig lægges til grund. Selv en yderligere koncentration på mobilmarkedet med konsekvenser på området for det tidligere marked 15 vil ikke nødvendigvis medføre så væsentlig kapacitetsmangel, at konkurrenceforholdene for engros-adgang til mobile bredbåndsnet påvirkes negativt - og så længe der ikke er kapacitetsmangel er det vanskeligt at se, hvorfor markedet ikke skulle præges af fuld og effektiv konkurrence. Herudover kunne det overvejes, om det overhovedet er muligt at forestille sig en argumentation for, at en eller flere udbydere af mobile bredbåndsnet skulle have SMP-status uden først at gennemføre en egentlig markedsanalyse af området for det tidligere marked 15. Umiddelbart vil det forekomme Telia svært at forestille sig en overbevisende logik for SMP-status i relation til markederne 4 og 5, medmindre konkurrenceforholdene på det tidligere marked 15 har ændret sig ganske afgørende - og en sådan udvikling på det tidligere marked 15 forekommer p.t. ret usandsynlig. Afslutningsvis til punktet vedr. mobilt bredbånd skal Telia særligt i relation til notatets side 32 og fodnote 23 fsva. spørgsmålet om selskabernes markedsføring af mobilt bredbånd henstille til, at teksten bringes i overensstemmelse med ITSTs tilkendegivelser i brev af 2l. december 2010 til forbrugerombudsmanden om markedsføringen af mobile bredbåndstjenester. 2

3 Udfordring 2: Understøttelse af den tjenestebaserede konkurrence Telia er enig med ITST i betragtningen om, at den infrastrukturbaserede konkurrence ikke har taget over, hvorfor det er nødvendigt fortsat at understøtte den tjenestebaserede konkurrence. Telia er af den opfattelse, at den tjenestebaserede konkurrence på bredbåndsmarkedet på fastnettet har gået i den forkerte retning i lang tid, og at den primære årsag skal findes i, at trenden har været, at detailpriserne konstant er faldet, hvorimod de regulerede engrospriser er steget. Det er derfor positivt, at ITST nu har en væsentlig forbedret konkurrencemargin-model (KKM) til høring, men Telia efterlyser stadig ITSTs beskrivelse af, hvordan den i praksis vil blive brugt, når den viser konkurrenceklemmer på de tilbudte produkter, så der opstår en bedre sammenhæng mellem TDCs detailpriser og de regulerede engrospriser. Telia skal derfor opfordre ITST til at KKM og processerne i forbindelse med anvendelsen færdiggøres, synliggøres og bringes i anvendelse så hurtigt som muligt. Adgangsforpligtelsen I relation til adgangsforpligtigelsen anfører ITST på side 36, at TDC er pålagt at give adgang til alle funktionaliteter, der kan understøtte udbud af bredbåndsprodukter, der afsættes til slutbrugere, og som TDC selv anvender. Formålet hermed er at give de alternative operatører mulighed for at udbyde bredbåndstjenester på lige vilkår med TDC.. Telia er af den opfattelse, at hvis formålet skal opfyldes bør stand still indføres, og samtidig må der i prisafgørelser tages hensyn til, at operatører med en langt mindre kundebase får en reel mulighed for at gøre brug af funktionaliteterne. Priskontrolforpligtelsen og prisregulering Det fremgår på side 36, at ved valget af LRAIC-metoden har ITST lagt vægt på, at det er den prisfastsættelsesmetode, der bedst fremmer etablering af en holdbar og effektiv konkurrence på længere sigt. Metoden sikrer således en balance mellem build or buy, det vil sige mellem infrastrukturbaseret og tjenestebaseret konkurrence. Det kan i den forbindelse konstateres, at LRAIC nu har været anvendt i en årrække, og det kan samtidig konstateres, at der hverken er opstået en fornuftig infrastrukturbaseret- eller tjenestebaseret konkurrence på bredbåndsområdet for fastnet. TDC har øget sin dominerende position på både infrastruktur og markedsandele, og de tjenestebaserede operatører er nu så presset i indtjeningen, at der er foretaget kraftige opbremsninger i investeringsniveauet, til skade for konkurrencen. Telia har således svært ved at se, at LRAIC er den prissætningsmodel der i praksis giver den bedste balance. Det er Telias opfattelse, 3

4 at engrospriserne kan variere meget, uden at den ændrer på investeringsniveauet til ny infrastruktur, hvorimod selv små ændringer i engrospriserne giver stor forskel for tjenesteudbyderne. ITST anfører på side 36, at Hvis en ydelse ikke er egnet til at blive modelleret efter LRAIC-metoden, og derfor ikke er omfattet af ITST s LRAIC prisafgørelse, skal den prissættes efter historiske omkostningers metode. I medfør af det fremsatte lovforslag til ny Telelov 46, stk. 4 skal alle metoder, der kan anvendes til at fastlægge regulerede grossistpriser, sigte mod at fremme effektivitet og skabe holdbar konkurrence samt øgede fordele for slutbrugerne. Telia forstår dette som at ITST fremover har mulighed for at afvige fra brug af LRAIC og historiske omkostningers metode ifm. prisfastsættelsen, hvis metoderne ikke tilgodeser den ønskede konkurrence. Telia opfordrer derfor ITST til at finde nye modeller, hvor de nuværende modeller ikke fremmer ovennævnte intention. ITST anfører således også i afsnit under prisreguleringen, at nye teknologiske platforme og tjenester kan gøre det nødvendigt at nytænke prisfastsættelsesmetoderne. Telia er helt enig heri, og vil opfordre til at dette område opprioriteres. Bedre kapacitetsudnyttelse for de alternative operatører ITST foreslår på side 38, at styrelsen skal undersøge, om det vil være rimeligt og proportionalt at pålægge SMP-udbyderen at udbyde et BSA-produkt, der ikke i samme omfang som hidtil er bundet op på SMP-udbyderens detailprodukter på samme måde som i dag. Dette kunne f.eks. ske ved at overgå fra et pr. liniekapacitetsprodukt til et produkt med en puljet kapacitet, som udbyderne selv kan udnytte fra DSLAM en til samtrafikpunktet i lag 2 eller 3. Telia støtter ITSTs forslag om en undersøgelse af muligheden for at overgå fra et pr. linie-kapacitetsprodukt til et produkt med puljet kapacitet. Men Telia ser samtidig også nogle umiddelbare udfordringer i forslaget. Hvis hver operatør skal dimensionere en fast kapacitet, vil det være nødvendigt for hver enkelt operatør at dimensionere til den ønskede maksimale kapacitet. Den samlede kapacitet bliver derfor væsentlig større end nødvendigt, hvilket kan betyde højere priser. Der opnås således ikke stordriftsfordele i netdimensioneringen. ITST anfører også, at de alternative operatører alene får den kapacitet, der er nødvendig for den enkelte BSA forbindelse, hvortil der er knyttet en given hastighed, og at uudnyttet kapacitet på strækningen kun kan anvendes af TDC. Telia har desuden svært ved at forstå, at TDC kan anvende uudnyttet kapacitet på strækningen, uden at dette vil påvirke prisfastsættelsen af de regulerede produkter. Hvis dette forekommer allerede i dag, må det være en klar fejl, der hurtigst muligt bør bringes til ophør. 4

5 Samtrafikspecifikke omkostninger ITST foreslår på side 38, at styrelsen skal undersøge, om det gældende princip for fordeling af de samtrafikspecifikke omkostninger skal ændres, således at omkostningerne i stedet fordeles på såvel den eksterne som den interne afsætning. Det vil i givet fald medføre en lavere pris pr. enhed dvs. lavere engrospriser, hvilket vil kunne forbedre vilkårene for de alternative operatører. Telia støtter en sådan ændring af det gældende princip for fordeling af de samtrafikspecifikke omkostninger. Ligebehandlingsprincippet bør således efter Telias opfattelse slå igennem i relation til dette forhold. Tidshorisonten for LRAIC-prisafgørelserne ITST foreslår på side 38 og 39, at styrelsen skal undersøge tidshorisonten for styrelsens prisafgørelser. ITST anfører bl.a., at hvis LRAIC-prisafgørelserne træffes eksempelvis for to eller tre år ad gangen, vil man opnå en større forudsigelighed i reguleringen både for SMP-udbyderne og disses engroskunder. Telia støtter en sådan ændring idet den nuværende model har den store svaghed, at selskaberne ikke gives mulighed for at kende de økonomiske rammer inden for den relevante planlægningshorisont. Idet engrosomkostningerne udgør en betydelig del af omkostningerne i et bredbåndsselskab, er budgetter og forretningsplaner derfor ganske følsomme over for selv mindre ændringer i rammevilkårene. Telia støtter derfor en model, hvor ITST årligt fastsætter priser for de kommende 3 år. Her bør priserne i år 1 og år 2 være endelige, mens priserne for år 3 er indikativ og vil kunne justeres efterfølgende, hvis nærmere beskrevne forudsætninger ændrer sig. Dvs. en slags rullende prisregulering. Udbyderne på markedet kender dermed niveauet de kommende år og ved samtidig, hvilke forudsætninger der i givet fald vil kunne give anledning til en senere justering. Omfanget af BSA-produkter ITST foreslår på side 39, at styrelsen skal undersøge, om der fortsat er behov for at SMP-udbyderen skal være forpligtiget til at tilbyde alle tre varianter [af BSA engrosprodukter (POI1, POI2 og POI3)] på regulerede vilkår. Baggrunden er, at det primært er BSA på POI2-niveau, der aftages fra de alternative operatører. Det er korrekt, at Telia p.t. primært aftager BSA på POI2-niveau, men Telia kan ikke afvise en fremtidig anvendelse af et miks mellem BSA på POI1- og POI2- niveau. Dette vil afhænge af business casen for øget anvendelse af egen infrastruktur, sammenholdt med mulighederne for at anvende de nødvendige funktionaliteter i BSA for at tilbyde triple-play. Telia vil derfor understrege vigtigheden af fortsat at have adgang til BSA på både POI1 og POI2 niveau. Derimod kan Telia tilslutte sig forslaget om, at forpligtelsen om POI3 udgår af reguleringen. 5

6 Gennemsigtighed offentliggørelse af afvigende samtrafikaftaler ITST foreslår på side 40, at styrelsen skal undersøge, om der fortsat er behov for at stille krav om, at afvigende samtrafikaftaler skal offentliggøres. Baggrunden er, at der ifølge TDC ikke er efterspørgsel efter disse oplysninger. Telia er enig i, at selskabet ikke nødvendigvis efterspørger disse afvigende samtrafikaftaler. Dette skyldes dog det forhold, at offentliggørelsen af disse aftaler i sig selv tages som garant for, at TDC overholder forpligtelsen om ikkediskrimination samtidig med at det er med til at sikre gennemsigtigheden på markedet. Såfremt disse aftaler ikke længere offentliggøres, vil de øvrige operatører fremover i stedet være nødt til at rette henvendelse til TDC løbende for at søge oplysninger om disse aftaler. Dermed pålægges de øvrige operatører en betydelig arbejdsbyrde. Telia kan derfor ikke støtte, at kravet om offentliggørelse af afvigende samtrafikaftaler bortfalder. Udfordring 3: Netudbygning ITST anfører vedr. udfordring 3, at TDCs incitamenter for at opgradere kobbernettet til et højhastighedsnet forsat skal understøttes, samtidig med at andre operatører sikres adgang til at bruge TDCs infrastruktur på rimelige og lige vilkår. Dette skal blandt andet ses i lyset af, at ingen operatører hidtil har fundet det økonomisk rentabelt at flytte med ud i takt med TDCS netudbygning. Telia er som udgangspunkt enig med styrelsen i, at der skal sikres en balance mellem ønsket om opgradering af kobbernettet og de alternative operatørers brug af nettet. Telia finder dog, at denne balance også bør inddrage det forhold, at de alternative operatører har investeret i betydeligt omgang i egen infrastruktur mhp. brug af TDCs kobbernet. Såfremt TDC gives vide rammer til at opgradere kobbernettet uden hensyntagen til de allerede foretagne investeringer, vil de alternative operatører kunne risikere, at de allerede foretagne investeringer i egen infrastruktur bliver kraftigt udhulet. Dette vil dels gøre det endnu sværere at opnå en tilstrækkelig indtjening ved opgradering til VDSL. Samtidig vil værdien af de allerede etablerede DSLAM sites minimeres betragteligt, idet muligheden for at tilbyde konkurrencedygtige produkter i området fjernes. Ud fra en konkurrencemæssig betragtning vil dette være yderst problematisk, idet konsekvensen vil være, at de alternative operatører i et betragteligt omfang vil blive tvunget til at overgå til at anvende TDCs BSA-produkt i stedet for at anvende egen infrastruktur, og dermed vil de øvrige operatører være tvunget til at bevæge sig ned af den såkaldte ladder of investment. For Telia er det således essentielt at have mulighed for udbygning af egen infrastruktur med VDSL for at kunne tilbyde højere hastigheder end dem vi kan tilbyde med de nuværende BSAløsninger. Derudover er det væsentligt at påpege, at anvendelsen af BSA-produktet ikke vil give Telia mulighed for at udvikle samme services og få samme mulighed 6

7 for first mover fordele, som anvendelsen af egen VDSL infrastruktur vil sikre. Samtidig vil udbygning af egen infrastruktur med VDSL kunne sikre levering af IPTV, som er den primære driver bag højere hastighed. Levering af IPTV på TDCs BSA løsning er pt. ikke en mulighed, jf. også kommentarerne til Udfordring 5, nedenfor. ITST skriver på side 42, at Telia anser det for mest realistisk, at selskabet fremover i højere grad må basere sig på BSA frem for rå kobber. Telia skal i den forbindelse præcisere, at dette vil være resultatet, såfremt TDC får lov til at effektuere en massiv udbygning af fremskudte indkoblingspunkter med VDSL uden for de nuværende beskyttelseszone. Konsekvensen af dette vil være, at værdien af Telias investering i egen infrastruktur (DSLAM) udhules. Dette vil forstærkes kraftigt, hvis TDCs forslag til nye CMP implementeres, hvorfor vi i vort høringssvar til TDC har anført, at vi ikke kan acceptere TDCs foreslåede ændring af beskyttelseszonen. Samtidig skal det også præciseres, at overgangen til BSA forudsætter, at de nuværende problemer med prissætningen af multicast, for at kunne tilbyde triple-play via BSA, bliver løst. Kommissionens NGA-henstilling ITST nævner under afsnittet med Kommissionens NGA-henstilling på side 43, at de nationale tilsynsmyndigheder kan stille krav om, at SMP-udbyderen forpligtiges til at opdatere sit tilbud før lancering af nye detailtjenester på fiber, så de udbydere, der har adgang, får en rimelig periode til at reagere på lanceringen af sådanne tjenester. Ifølge henstillingen anses seks måneder for at være en rimelig periode. Telia er enig i, at der bør indføres en sådan Stand still bestemmelse i relation til fibernettet. Denne bør dog udvides til også at omfatte kobbernettet og kabel-tvnettet. Virtuel Unbundled Local Access (VULA) ITST foreslår på side 44, at styrelsen skal undersøge, om en adgang til VULAproduktet vil kunne bidrage til at løse de konkurrenceproblemer, der måtte blive konstateret i forbindelse med analysen. Telia finder baggrunden for et VULA-produkt særdeles interessant, og kan derfor bifalde, at styrelsen foretager en nærmere undersøgelse af produktet mhp. evt. regulering heraf. Telia har dog på nuværende tidspunkt ingen bemærkninger til udformningen af et sådant produkt. Imidlertid må styrelsens håndtering af de konstaterede konkurrencemæssige udfordringer ikke afvente færdigudvikling af et evt. VULA-produkt. Samproduktionsfordele ITST skriver under samproduktionsfordele på side 44, at TDC har oplyst, at selskabet vil opbygge et fælles fiber feeder-net, som vil kunne anvendes som backhaul til alle typer af accessteknologier. 7

8 Telia har gentagne gange under processen i forbindelse med udarbejdelsen af den igangværende LRAIC opdatering påpeget, at den nye model for både kobber, fiber og kabel-tv skal modelleres ud fra at der anvendes et fælles fiber distributionsnet (et fiber feeder-net). ITST opfordres derfor til at sikre, at dette er eller bliver implementeret i modellen, idet det er Telias klare opfattelse, at den færdige model bør inkludere et fælles fiber feeder-net. Deling af infrastruktur ITST anfører på side 45, at der mht. deling af infrastruktur lægges op til i den nye Telelov, at videnskabsministeren i en bekendtgørelse kan give kommunerne mulighed for at kræve, at teleselskaber deler kabelkanaler under jorden og andre infrastrukturdele. Et punkt som imidlertid ikke findes behandlet i analysen er behovet for evt. lovgivningsmæssige initiativer mhp. at sikre bedre koordinering af samgravninger og fælles udnyttelse af kabelkanaler tilhørende selskaber uden for telebranchen. Det kan således konstateres, at telebranchen igennem længere tid har forsøgt at få elselskaberne inddraget i branchesamarbejdet omkring samgravning, indtil videre uden held. Telia skal i den forbindelse opfordre til at der sikres lovgivningshjemmel til, at forsyningsudbydere inden for bl.a. el og gas omfattes af reglerne om samgravning, idet fællesudnyttelse af bl.a. trækningskanaler, kabelkanaler og føringsveje (i bl.a. broer, underføringer og tracér i øvrigt) inden for disse områder også er særdeles relevant. ITST foreslår på side 45, at styrelsen skal undersøge, om det vil være rimeligt og proportionalt at pålægge SMP-udbyderen at give de alternative operatører mulighed for at bruge SMP-udbyderens kabelkanaler til at udrulle fiber til hjemmet parallelt med SMP-udbyderen. Dette vil ifølge styrelsen kunne understøtte den infrastrukturbaserede konkurrence. Telia finder det hverken samfundsmæssigt eller operatørmæssigt rentabelt at opbygge parallelle fibernet til hjemmet, ej heller selv om det vil kunne gøres i samme kabelkanal. Derimod er det vigtigt at kunne få adgang til denne infrastruktur på regulerede vilkår, samt at få adgang til selskabets kabelkanaler til de fremskudte indkoblingspunkter. Kvalitet ITST anfører på side 45 og 46, at TDC har ønsket at ændre Cable Management Planen med henblik på at udbygge accessnettet. Ændringen omfatter en ændring af beskyttelseszonen. Telia skal i den forbindelse pointere, at Telia ikke kan acceptere den af TDC foreslåede ændring af Cable Management Planen. Dette skyldes, at forslaget vil indebære en betydelig forringelse af Telias dækningsområde af en fremtidig egen 8

9 VDSL infrastruktur. En afledt konsekvens heraf er samtidig en betydelig forringelse af bl.a. Telias muligheder for at levere IPTV. En sådan betydelig forringelse af Telias potentielle VDSL dækningsområde kan Telia ikke acceptere. Telia henviser i den forbindelse endvidere til Telias høringssvar til TDC fra d. 15. december Kopi af dette høringssvar er ligeledes fremsendt til ITST til orientering. ITST anfører på side 46, at styrelsen vil undersøge, om udformningen af det nuværende kvalitetskrav på kobberet bør ændres, herunder om der bør indføres en løsningsmodel evt. i form af en kompensationsordning og/eller virtuel unbundling (VULA), som vil kunne give SMP-udbyderen et større råderum ift. selskabets netudbygning. Telia kan ikke støtte en generel lempelse af de nuværende kvalitetskrav. Telia skal i den forbindelse henvise til kommentarerne ovenfor vedr. udfordringerne omkring netudbygningen. For så vidt angår indførelse af en kompensationsordning skal Telia bemærke, at den af TDC foreslåede kompensations-/overgangsordning (fremsat i forbindelse med TDCs forslag til ændring af beskyttelseszonerne i CMP) anses for helt utilstrækkelig set i lyset af værdiforringelsen af Telias infrastruktur og sammenholdt med udsigten til at incitamentet for at bevæge sig op ad investeringsstigen vil blive fjernet. Varslingsprocedure ifm. fremskudte indkoblingspunkter ITST vil samtidig undersøge om varslingsproceduren for fremskudte indkoblingspunkter skal ændres. Telia finder ikke på nuværende tidspunkt grundlag for at ændre de gældende varslingsprocedurer i forbindelse med fremskudte indkoblingspunkter. Telia er således meget enig med ITSTs betragtning på side 46 om, at det fortsat er vigtigt, at reguleringen understøtter operatørernes mulighed for at flytte længere ud i nettet, såfremt der kan etableres en rentabel business case. Offentliggørelse af kundegrundlag mv. Afslutningsvis til punktet vedr. netudbygning har Telia noteret, at ITST anfører i afsnit 8.3.1, at TDC på marked 4 er pålagt at skulle give adgang til en oversigt over selskabets net ved anmodning herom og at offentliggøre en række oplysninger om f.eks. placering af nye indkoblingspunkter, kundegrundlag, dark fiber m.v. Telia kan i den forbindelse konstatere, at TDC i dag ikke giver oplysninger om indkoblingspunktets kundegrundlag i form af antal husstande og virksomheder som indkoblingspunktet forsyner. Disse oplysninger er særdeles vigtige i forbindelse med udarbejdelse af business cases i forbindelse med fremskudte indkoblingspunkter. Telia skal derfor anmode ITST om at præcisere, at kundegrundlaget skal forstås som antal husstande og virksomheder i området. 9

10 Udfordring 4: Adgang til fiber Fysisk fiberaccess på marked 4 ITST anfører på side 49, at styrelsen vil undersøge, om de ændrede forudsætninger på fibermarkedet betyder, at fysisk fiberaccess skal inkluderes på marked 4, således at der sikres adgang til ubundtet adgang til fibernettet. Telia støtter en sådan undersøgelse mhp. at sikre ubundet adgang til fiberaccess på indkoblingspunkter, hvor de alternative operatører allerede er tilstede, eller har mulighed for at være tilstede, eventuelt v.h.a. WDM. Reguleret engrosadgang til andre fibernet end TDCs For så vidt angår marked 4 er forudsætningen, at fiber først og fremmest skal inkluderes på marked 4, jf. kommentarerne ovenfor. For så vidt angår marked 5 anfører ITST på side 51, at indenfor markedsundersøgelsernes rammer, vil reguleret adgang til bredbåndstilslutning via elselskabernes fibernet alene blive aktuel, hvis elselskaberne overtager TDCs stærke markedsposition. Alternativt vil en reguleret adgang til elselskabernes fibernet kræve en anden markedsafgrænsning, hvor alene fiber er inkluderet på det pågældende marked. En sådan markedsafgrænsning kan kun udformes, hvis det kan sandsynliggøres, at der ikke er substituerbarhed mellem tjenester udbudt via fibernet og tjenester udbudt via øvrige infrastrukturer (kobbernet og kabel-tvnet). Som ITST også anfører i afsnit 5.2, så har fiber i modsætning til de andre teknologier den egenskab, at man dels kan få højere hastigheder, og dels det forhold, at slutkunden har samme up- og downloadhastighed. Telia ser allerede nu, at applikationsudviklere vil bringe tjenester på markedet, hvor disse egenskaber vil blive efterspurgt. I takt med en øget efterspørgsel af disse egenskaber bliver accessformerne mindre og mindre substituerbare. Telia er derfor at den opfattelse, at markedsafgrænsningen vil ændre sig inden for få år. Telia kan derfor støtte, at markedsafgrænsningen ændres med henblik på at sikre mulighed for SMP-status i større geografiske områder. Reguleret adgang til bl.a. elselskabernes fiberinfrastruktur vil således sikre åbne fibernet, som vil fremme konkurrencen på bredbåndsmarkedet. Afslutningsvis til afsnittet om fiber skal Telia bemærke, at ITST anfører på side 22, at det vil fremover være afgørende for Telia, at kunne levere bredbånd via fiberforbindelser, og Telia har ikke via kommercielle forhandlinger med TDC kunnet opnå vilkår, der efter Telias opfattelse giver mulighed for at konkurrere med TDC på rimelige vilkår 10

11 Telia skal i den forbindelse præcisere, at der ikke har været tale om en egentlig forhandling af fiberpriserne med TDC. Telia har således alene fået fremsendt TDCs priser, og efterfølgende kommenteret dem. TDC oplyste imidlertid, at priserne ikke var et oplæg til forhandling. Telia har derfor på nuværende tidspunkt valgt ikke at gå videre i forhold til en egentlig aftaleforhandling med TDC, idet Telia i stedet afventer den kommende prisreguleringen baseret på LRAIC. Udfordring 5: Triple play Telia er meget enig med ITST i, at det er en væsentlig konkurrenceparameter for bredbåndsudbydere, at kunne tilbyde triple-play-løsninger på alle platforme i reel konkurrence med TDC. Telia forstår her triple-play som bredbånd, telefoni og tv. I den forbindelse er det værd at bemærke, at IPTV-tjenester (herunder TV on demand) bliver mere og mere efterspurgt, og at TV dermed vil være en væsentlig driver for efterspørgslen af højere hastigheder. Kabel-tv-nettet I relation til kabel-tv-nettet kan Telia støtte, at TDCs pligt til at levere bredbåndstilslutninger baseret på kabel-tv-net ikke længere skal være betinget af, at slutkunden har et tv-abonnement hos YouSee. Samtidig kan Telia støtte, at der pålægges en forpligtelse om at give adgang til multicast over kabel-tv-nettet. Prissætning af multicast I relation til prissætningen af multicast er det Telias klare opfattelse, at styrelsen er nødsaget til at genoverveje priserne og prismodellen, idet de nuværende priser har et urealistisk højt niveau, der gør det umuligt for alternative operatører at anvende tjenesten. De nuværende priser har således betydet, at Telia har været og fortsat er afskåret fra at levere TV-tjeneste via BSA i flere år, og dermed har været og fortsat er afskåret fra at kunne levere tjenesten landsdækkende i konkurrence med TDCs Home Trio. Med den nuværende model er det således kun SMP-udbyderen, der har mulighed for at opnå fortjeneste, idet SMP udbyderen relativt hurtigt har opnået den kundebase, der skal til, for at få en cost pr. kunde (jf. afsnit 5.1) hvor business casen hænger sammen. De alternative operatører kan således ikke matche TDCs detailpriser. Telia har nu igennem snart 3 år forsøgt at få etableret en aftale med TDC, og henviser i den forbindelse bl.a. til, at Telia senest har indsendt en 65-sag til ITST vedr. prismodellen samt parallelt hermed har indgivet en klage til Konkurrencestyrelsen vedr. TDCs misbrug af dominerende stilling. Telia skal derfor opfordre ITST til snarest at se på alternative prissætningsmodeller, der kan løse ovennævnte problem. 11

12 Øvrige forhold Standardtilbud ITST anfører på side 53, at styrelsen vil foretage en vurdering af, hvorvidt der stadig skal stilles krav til SMP-udbyderen om, at denne skal udarbejde standardtilbud og i givet fald omfanget af denne forpligtelse. Telia finder forpligtelsen om standardtilbud særdeles relevant, idet denne indebærer en forudgående branchehøring og gennemgang i ITST af de ændringer, som TDC måtte ønske at gennemføre. Denne procedure er med til at sikre transparens på markedet. Ved indgåelse af nye aftaler sker en evt. forhandling altid på baggrund af TDCs gældende standardtilbud. Vilkårene i de individuelt forhandlede aftaler svarer i stor udstrækning ofte til de vilkår, som fremgår af TDCs standardtilbud. Derfor er det efter Telias opfattelse således væsentligt, at de til enhver tid gældende standardtilbud forbliver så detaljerede som muligt. I den forbindelse finder Telia ikke, at der i dag stilles for detaljerede krav til TDCs standardtilbud. Telia ser derfor ikke behov for at ændre den nuværende regulering af standardtilbudforpligtelsen o---- Med venlig hilsen Telia Danmark Jens Ottosen-Støtt Juridisk Direktør 12