MKH Prøvegravning efter Højrup kirketomt Stepping sogn, sb 62

Transkript

1 Udarbejdet på vegne af Museet på Koldinghus MKH Prøvegravning efter Højrup kirketomt Stepping sogn, sb 62 Forundersøgelse efter Højrup kirketomt, med fund fra germansk Jernalder (Ca e.kr.). Af Anders Hartvig NO 186

2 2010 Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev og forfatteren. Hvor intet andet er nævnt, er tegninger digitaliseret af Egil Søbye og fotos taget af forfatteren. Eftertryk tilladt med tydelig kildeangivelse. Data Haderslev Museums journalnummer Lokalitet Sogn KHM1667 Grænseminde Stepping Sb nummer 62 Stednummer Herred Amt Kortnummer Sønder Tyrstrup Haderslev 1212 IV NØ Haderslev Museums sagsnummer 09/2844 senere MKH 1667 Kulturarvsstyrelsens journalnummer (ingen egenfinansieret undersøgelse) Dokumentationsmaterialet, bestående af, plantegning, billeder og fund, opbevares på Haderslev Museum, Dalgade Haderslev. Anvendte forkortelser i teksten: 26 Anlægsnummer. Et enkeltstående tal i teksten refererer til et anlægsnummer et stolpehul etc. Nummeret kan genfindes i nummerlisten, hvor der er reference til, hvilken type anlæg det drejer sig om, og hvilke fund, der eventuelt er fremkommet i anlægget. Samtidig er der en reference til hvilken originaltegning (To-nummer) man kan genfinde anlægget på. x25 TO s Fundnummer. Tal angivet med x foran, angiver et fund en funden genstand. Nummeret kan genfindes i nummerlisten, hvor der er reference til, hvilken type genstand det drejer sig om, og hvilket anlæg den stammer fra. Tegningsoversigt. Det efterfølgende nummer angiver nummeret på den originale tegning, hvorpå oplysninger om det aktuelle anlæg kan findes. Søgegrøft. er de grøfter der bliver trukket på arealet, og omtales s i anlægsliste. 2

3 Indholdsfortegnelse Data... 2 Resumé... 3 Undersøgelsens baggrund... 3 Undersøgelsens data... 4 Metode... 4 Topografi... 4 Søgegrøfter... 5 Undersøgelsens resultat... 6 Litteratur... 6 Anlægsliste... 6 Fundliste... 7 Fotoliste... 7 Tegningsliste... 8 Bilag 1 Oversigtsplan med grøfter 2 Stolpehulsskema 3 Tidstavle for Sønderjylland, med udgravningens tidsmæssige indplacering 4 Ordliste over arkæologiske udtryk Resumé Nordligst i søgegrøft 9-11 blev der påtruffet en mængde stolpehuller, der ud fra keramikken må dateres til jernalderen, formentlig Germansk jernalder. Stolpehullerne ser ud til at indgår i to 3-skibet jernalderhuse. Der blev ikke fundet spor efter kirketomten. Dog blev der fundet en mulig granitkvadre i S 6, den kan dog ikke relateres til noget anlæg. Ud fra dette må konkluderer at Højrup kirke må have ligget på en anden lokalitet end tidligere antaget. Undersøgelsens baggrund Undersøgelsen har karakter af en forskningsundersøgelse. Målet var at finde den i middelalderen nedrevne Højrup kirke. Præsteindberetningerne fra 1754 fortæller, at ruinen af den nedrevne kirke endnu kunne ses. Ifølge præsteindberetningen skulle ruinen ligge i Højrup skov. Denne placering underbygges af ælde kort materiale. Ud fra overstående blev det beslutte, at ligge søgegrøfter på matrikel 38 Stepping Sogn. dette skete med tilladelse fra 3

4 gårdejer Knud Petersen. Da der er tale om en forskningsgravning afholder Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev udgifterne. Undersøgelsens data Undersøgelsen fandt sted i perioden Sep Med deltagelse af Udg.ass. Niels Michaelsen Udg.ass. Hans Chr. Petersen Cand. Mag. Anders Hartvig(leder) Gravemaskine Johannes Petersen Udgravning betalt af Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev Dalgade Haderslev Udgravning udført af Museum Sønderjylland Arkæologi Haderslev Dalgade Haderslev Metode Da tiden var knap og området stort, kunne marken ikke systematisk undersøges. Derfor blev der lagt søgegrøfter ud fra de topografiske forhold. Kirkerne ligger oftest højeste punkter, hvorved grøfterne blev trukket over forhøjningerne på marken. Grøfterne blev trukket nord - syd med undtagelse af søgegrøft 13, der blev lagt øst-vest, over en forhøjning. Se To 1. Grøfterne blev lagt med Ca. 15 meters mellem rum og trukket med en gravemaskine med rabatskovl på Ca. 2.5 meter. Alle grøfter samt stolpehuller, blev indmålt med GPS, grøfterne blev efter dokumentation tildækket igen. Topografi området er meget bakket, selve marken hvorpå kirkeruinen formodes at være, ligger forholdsvist højt i området. De højeste på punkter marken er Ca. 50 meter over DNN. Muldlaget er mellem Cm. Undergrunden består hovedsagligt af gulligt let sandet ler, dog steder med grusset sand vestligst på marken. På marken var der nogle lavninger, de vidste sig at være fyldt op med gammel bygge affald. 4

5 Søgegrøfter Søgegrøfter har følgende koordinater. Grøft 1 N X Y S X Y Grøft 2 N X Y S X Y Grøft3 N X Y S X Y Grøft 4 N X Y S X Y Grøft 5 N X Y S X Y Grøft 6 N X Y S X Y Grøft 7 N X Y S X Y Grøft 8 N X Y S X Y Grøft 9 N X Y S X Y Grøft 10 N X Y S X Y Grøft 11 N X Y S X Y

6 Grøft 12 N X Y S X Y Grøft 13 N X Y S X Y Undersøgelsens resultat Ved undersøgelsen blev der i den nordligst del af søgegrøft 9, påtruffet et muligt sæt tagbærende stolper. Stolperne havde en indbyrdes afstand på Ca. 2.5 meter og havde hver en dybde på Cm. I den nordlige del af søgegrøft 10 blev der ligeledes påtruffet et sæt tagbærendestolper, samt tilhørende vægstolper. De to tagbærendestolper har en indbyrdes afstand på Ca. 2.5 Meter og har en dybde på Cm. I dette sæt blev der fundet 4 skår keramik. Foruden de tidligere omtalte stolper blev der i grøft 10 påtruffet en del flere stolpehuller. Der blev ikke lavet udvidelser omkring stolperne, da tiden var knap og fokus for undersøgelsen var på lokalisering af den mulige Kirketomten. Bevaringsgraden af stolperne er god, hvilket formentlig skyldes de ligger i en lille lavning på nordsiden af højderyggen. Der blev ikke påtruffet spor efter kirketomten, hermed må vi konkludere at det i 1985 afsatte, punkt for Højrup kirketomt er forkert og kun videre undersøgelser i fremtiden vil kunne frembringe dokumentation af den korrekte lokalitet for kirken. Litteratur Ethelberg, Per et al. 2003: Det Sønderjyske Landbrugs Historie. Jernalder, Vikingetid og Middelalder. Haderslev Museum og Historisk Samfund for Sønderjylland Hvass, Lone 2001: Oldtiden i Danmark. Jernalderen. Sesam Jensen, Jørgen 2003: Danmarks Oldtid. Ældre jernalder 500 f.kr.-400 e.kr. Gyldendal 2003 Anlægsliste Angivelse Hovedgruppe Undergruppe Start Datering Slut Datering A1 Stolpehul Tagstolpehul Jernalder Jernalder A2 Stolpehul Tagstolpehul Jernalder Jernalder A3 Stolpehul Tagstolpehul Jernalder Jernalder A4 Stolpehul Tagstolpehul Jernalder Jernalder S1 Udgravningsteknisk Søgegrøft Udateret Udateret 6

7 S2 Udgravningsteknisk Søgegrøft Udateret Udateret S3 Udgravningsteknisk Søgegrøft Udateret Udateret S4 Udgravningsteknisk Søgegrøft Udateret Udateret S5 Udgravningsteknisk Søgegrøft Udateret Udateret S6 Udgravningsteknisk Søgegrøft Udateret Udateret S7 Udgravningsteknisk Søgegrøft Udateret Udateret S8 Udgravningsteknisk Søgegrøft Udateret Udateret S9 Udgravningsteknisk Søgegrøft Udateret Udateret S10 Udgravningsteknisk Søgegrøft Udateret Udateret S11 Udgravningsteknisk Søgegrøft Udateret Udateret S12 Udgravningsteknisk Søgegrøft Udateret Udateret S13 Udgravningsteknisk Søgegrøft Udateret Udateret Fundliste Angivelse Materiale Genstand Start Datering Slut Datering Antal X1 Keramik / oldtid Karside / rand-bug, ornamenteret Jernalder Jernalder 1 X2 Keramik / oldtid Randskår Jernalder Jernalder 1 X3 Sten Art: granit Udateret Udateret 1 Fotoliste Fe. Nr. Nummer Objekt Type Dato Navn Niels Michaelsen g Hans Chr Petersen efter maskine i søgegrøft. set fra Nord digitalt foto Hartvig, Anders Heidi GPS søgegrøft set fra SydØst digitalt foto Hartvig, Anders Overblik med en søgegøft baggrunden Set fra Vest digitalt foto Hartvig, Anders Oversigt over marken med lukkede grøfter fra Vest digitalt foto Hartvig, Anders Oversigts billede ned mod Sotrupgård, set fra nord digitalt foto Hartvig, Anders Granit kvader X3 digitalt foto Hartvig, Anders 7

8 155 7 Granit kvader X3 digitalt foto Hartvig, Anders Granit kvader X3 digitalt foto Hartvig, Anders Tegningsliste TO 1 Oversigtstegning over søgegrøfter 8

9 Bilag Oversigtsplan over søgegrøfterne 9

10 Grænseminde Sb. nr. 62 MSJ - Arkæologi Haderslev 2009 Stepping Sogn Anders Hartvig MKH 1667 Forundersøgelsesrapport 186 Ordliste: 10

11 Fundtyper: Bopladsfund: Offerfund: Depotfund: Gravfund: Lokalitet med fund af kulturlag, stolpehuller og gruber, som indgår i hytter, huse, gårde, landsbyer og/eller aktivitetsområder. Fund omfattende en eller flere genstande, som er ofret til guderne. De er således ikke nedlagt med henblik på genfinding/genbrug. Fund af genstande, som er gemt væk med genfinding/genbrug for øje. Fund af begravelser. Er der mere end 3 samtidige grave inden for 5 meters afstand kaldes det en gravplads. Anlæg: Kulturlag: Fyldskifte: Stolpehul: Grøft: Grube: Kogestensgrube: Rodvælter: Jordfæstegrav: Urnegrav: Brandplet: Fladmarksgrave: Højgrave: Forseglet jordlag, som indeholder genstande repræsenterende et kortere eller længere tidsrum. Kulturlag kan ligge forseglet i flere niveauer over hinanden. Nedgravning med blandet fyld bestående af muld og undergrundsmateriale. Ved udgravning vil fyldskifter fremstå som områder, der er mørkere end den omgivende undergrund. Nedgravning til stolper. Aflang, sammenhængende, smal nedgravning. Nedgravning, som er større end et stolpehul. Gravet enten i forbindelse med materialetagning - f.eks. ler eller sand -, til udførelse af et bestemt arbejde - f.eks. jernudvinding, garvning, høropblødning eller til opbevaring af forråd f.eks. ler eller fødevarer. Efterfølgende er gruben gerne fyldt op med affald fra husholdningen og benævnes så affaldsgrube Grube fyldt med opvarmede sten og brugt som ovn. Andet navn: Jordovn. Større, todelt fyldskifte. Opstår når træer vælter. Begravelse i kiste, liget ubrændt. Andre navne: Egekistegrav, skeletgrav, kistegrav. Den døde er brændt på ligbål. Ligbålsresten er lagt i en urne. Den døde er brændt på ligbål. Ligbålsresten er lagt i en nedgravning eller grube. Andet navn: Brandgrube; brandgrav. Grave, som er anlagt under flad mark. Ses som et fyldskifte umiddelbart under pløjelagsniveau. Grave, som er dækket af en gravhøj. Forskellige typer af gravhøje: Langhøj, rundhøj, storhøj, tuegrav. 11

12 Randsten: Stenkreds som afgrænser gravhøj eller grav. Huse & bygninger: Enskibet hus: Toskibet hus: Treskibet hus: Trelleborghus: Udskudshus: Grubehus: Staklade: Diemen: Rutenberge: Hus, hvor de tagbærende stolper sidder i væggen. Andet navn: Rammehus. Hus med en indre række tagbærende stolper. Andet navn: Midtsulehus. Hus med to indre rækker tagbærende stolper. Andre navne: Treskibet langhus, treskibet højremshus. Treskibet hus kun to indre sæt tagbærende stolper - med skrå støttestolper til væggene. Enskibet hus. Parallelt med væggen findes lodrette stolper, der udgør små tagoverdækkede sidebygninger = udskud. Hus med nedgravet gulv. Forrådshus med hævet gulv og som oftest 4 i sjældnere tilfælde 6 - tagbærende stolper: Andet navn: hjelm. Anlæg med hævet gulv båret af 4 eller 6 stolper, uden tag og omgivet af ringgrøft. Bruges til opbevaring af forråd. Forrådshus med hævet gulv og forskydeligt tag. Taget har været båret af 4, 5 eller 6 i sjældnere tilfælde flere tagbærende stolper. For staklader, diemen og rutenberge gælder: Kan anlægstypen ikke klart erkendes benævnes det ud fra antallet af tagbærende stolper: eks. 4-stolpeanlæg, 6-stolpeanlæg osv. Hegn & indhegninger: Palisadehegn: Fletværkshegn: Faskinehegn: Sadeltagshegn: Hegnslade: Toftehegn: Lægård: Hegn af tætstående stolper sat i grøft eller rende. Stolpehegn med fletværk af tynde grene. Dobbeltstolpehegn udfyldt med tynde grene mellem dobbeltstolperne. Tagoverdækket hegn. Taget har som hovedregel været båret af to rækker tagbærende stolper parallelt med hegnet. I sjældnere tilfælde ses kun en eller tre rækker tagbærende stolper. Åben ind mod gårdspladsen. Lade som udgør en del af hegnet. Taget har været båret af to rækker tagbærende stolper, hvoraf den ene er sat i hegnslinien. Åben mod gårdspladsen. Indhegning af gårdspladser især i vikingetid og tidligmiddelalder. Indhegnet aktivitetsområde inden for toftehegnet - gerne i tilknytning til gårdens bygninger. 12

13 Fægård: Indhegnet dyrefold indenfor toftehegnet. Dateringsmetoder & Naturvidenskab: 14 C datering: Dateringsmetode, hvor man måler, hvor meget af det radioaktive kulstof 14 som er tilbage i en prøve af organisk materiale Dendrokronologi: Termoluminiscens- datering: Dateringsmetode, hvor man måler og tæller årringe i træ. I Danmark laves der primært dendrokronologi på egetræ. Der skal være minimum 50 årringe i en prøve for at opnå en datering. Dateringsmetode, hvor man måler den energi, som kvartskorn optager fra omgivelserne efter at de ikke længere bliver udsat for sollys eller varme. Bliver ofte forkortet TL-datering eller OSL-datering. Makrofossilanalyse: Ved flotation (opslemning og sigtning af jordprøver i vand) kan indholdet af organisk materiale, som regel trækul, forkullede plantedele, frø og korn, udvindes. Materialet kan fortælle noget om husholdning, markafgrøder og dyrkningsmetoder samt husindretning. Fosfatanalyse: Pollenanalyse: Ved at bestemme mængden af fosfat i en jordprøve kan man få indblik i huse, gårde og landsbyers indretning, funktion og organisation. Analysemetode hvor mængden af pollen tælles og artsbestemmes. Giver et indtryk af et områdes vegetations- og kulturudvikling. Fagudtryk: Feltflade: Stratigrafi: Profil: Det niveau, ned til hvilket overjorden afgraves, for at man kan erkende fyldskifter, kaldes feltfladen eller feltfladeniveau. Lagfølge: Hvis jordlag ligger over hinanden, taler man om vertikal stratigrafi eller lagfølge. Modsat taler man om horisontal stratigrafi, hvis hytter, huse, gårde eller landsbyer har flyttet sig hen over en flade i det vandrette plan. De har så at sige bevæget sig som en bølge hen over et område. Lodret jordvæg, som viser jordlagenes lagfølge. Fremkommer ved at gennemgrave (snitte) et fyldskifte eller anlæg. Kaldes derfor også et snit. Nivellering: Fyldskifternes dybde og relative registreringsniveau i forhold til hinanden aflæses (nivelleres) ved brug af nivelleringsapparat (kikkert) og stadie (målestok). Udtrykket DNN betyder Dansk Normal Nul = højde over havoverfladen. Bruges kun hvis et nøjagtigt mål er påkrævet - f.eks. i forbindelse med stenalderbopladser beliggenhed i forhold til kystlinien. Alle aflæsninger foretages i forhold til et forud fastlagt, bestemt punkt (fikspunkt). 13

14 Målesystem: Relativ og absolut Datering: Typologi: Alle fyldskifter tegnes i et fast målestoksforhold (1:10, 1:20, 1:50, 1:100 osv.) på tegnepapir. Det gøres lettest ved at bruge et retvinklet koordinatsystem som målesystem. X-aksen er orienteret mod øst og Y-aksen mod nord. Heri kan ethvert funds placering beskrives ved to tal f.eks. (X,Y) =(110,120). En datering er relativ, hvis der ikke via naturvidenskabelige analyser kan be- stemmes et årstal (kalenderår = absolut datering). Arkæologiske dateringer ud fra genstande og anlægstyper er altid relative. Læren om genstande og anlægs formmæssige udvikling. Museum Sønderjylland Arkæologi Hadeslev Anders Hartvig Arkæolog 14

15