riluftsliv i sønderborg kommune

Transkript

1 riluftsliv i sønderborg kommune

2

3 Indhold Indledning...2 Friluftsrådets Kreds Sønderjylland Øst...3 Vision for friluftsliv i Sønderborg Kommune...5 Forslag til fremme af friluftslivet i kommunen...7 Friluftsliv i Region Syddanmark...17 Friluftsrådets generelle politik...18

4 Indledning Friluftsrådets formål er at støtte og opmuntre til friluftsliv under hensyntagen til natur og miljø. Friluftsrådet varetager som paraplyorganisation mere end 90 tilsluttede organisationers og den almene befolknings behov for og interesser i et aktivt friluftsliv. Alle kan have glæde af et aktivt friluftsliv. En af Friluftsrådets vigtigste opgaver er at samle og forene de mange forskellige interesser for rekreativ benyttelse af landskabet at finde den største fællesnævner og medvirke til, at forvaltningen af friluftslivets rammer sker på bedst mulig måde. Dels skal befolkningens behov for at dyrke friluftsliv im ødekommes, dels skal der tages det nødvendige hensyn til naturen. Styrken ligger i Friluftsrådets brede perspektiv, der rækker ud over særinteresser hos den enkelte. Friluftsrådets struktur af frivillige bygger på 23 kredse bestående af mellem 1 og 8 kommuner. Medlemsorganisationerne udpeger repræsentanter i hver kreds, og denne kredsrepræsentation vælger en kredsbestyrelse. Den lokale kredsbestyrelse vil med dette friluftsoplæg gerne opfordre kommunen til at sætte fokus på friluftsliv i kommuneplanen. Oplægget kan danne udgangspunkt for udarbejdelsen af en kommunal friluftspolitik eller fungere som inspiration til prioritering af indsatsen på friluftsområdet i kommunen. I oplægget redegøres for de lokale ønsker og behov for fremtidens friluftsliv i kommunen. Kommuneplanen skal ifølge planlovens 11 a varetage mulighederne for friluftsliv. Den skal indeholde helhedsorienterede planer for både byen og det åbne land, hvilket giver rig mulighed for at planlægge for det bynære landskab. Hvis politikerne har formuleret en samlet friluftspolitik og -strategi, kan denne inddrages i udarbejdelsen af den samlede kommuneplan. Kommuneplanens rammedel og redegørelse kan bruges til at beskrive kommunens intentioner for friluftsliv. Friluftsoplæg for Sønderborg Kommune 2

5 Friluftsrådets Kreds Sønderjylland Øst HVEM ER KREDS SØNDERJYLLAND ØST? Friluftsrådets struktur af frivillige bygger på 23 kredse. En af disse kredse er Kreds Sønderjylland Øst, som dækker kommunerne Sønderborg, Aabenraa og Haderslev. Repræsentantskabet for Friluftsrådets Kreds Sønderjylland Øst sammensættes hvert år i marts måned på et møde, hvor alle medlemsorganisationer i kredsen er indkaldt. Kredsbestyrelsen består i øjeblikket af: Formand: Mogens E. Thomsen, Varnæsvej 127, 6200 Aabenraa Næstformand: Martin Martinsen, Birkevej 5 A, 6100 Haderslev Sekretær: Ejvind Bomme, Slagtergade 48, 6100 Haderslev Arne Bondo-Andersen, Søndermosevej 38, 6330 Padborg Laila Gravengaard, Kongensgade 111, 6200 Aabenraa Carsten C. Matzen, Spurvevænget 17, 6400 Sønderborg Søren Flensborg, Vesterballe 13, 6430 Nordborg Inger Lykke Hansen, Fjordvej 17, 6200 Aabenraa Bjarne Kock, Haderslevvej 24 A st. tv., 6200 Aabenraa kan sendes til: soenderjylland@friluftsraadet.dk Friluftsliv i Kreds Sønderjylland Øst De 3 kommuner, som Kreds Sønderjylland Øst omfatter, har alle en rig og varieret natur og et stort potentiale for friluftsliv. Blandt andet rummer alle 3 kommuner en lang kyststrækning med mange fjorde samt små og store øer. Desuden har kommunerne en rig kulturhistorie, som udgør et stort potentiale for formidling af natur og kulturmiljø. Det tidligere Sønderjyllands Amt og de gamle kommuner har etableret og afmærket mange cykelruter og vandrestier. Generelt er der således gode muligheder for 3 Friluftsoplæg for Sønderborg Kommune

6 at dyrke uorganiseret friluftsliv i kredsen, for eksempel vandreture, cykelture, sejlads og andre aktiviteter i naturen. Kredsens arbejde Sønderborg Kommune, Aabenraa Kommune og Haderslev Kommune skal roses, fordi de forholdsvis hurtigt har etableret grønne råd/naturråd. Friluftsrådet ønsker at være en aktiv partner i disse råd og vil arbejde for størst mulig borgerinddragelse, når de gode potentialer i naturen og for friluftsliv skal udmøntes i naturgenopretning, naturpleje og forbedrede adgangsforhold for alle cyklister, gående, ridende, børn, ældre og handicappede også på tværs af kommunegrænserne. Friluftsrådet, Danmarks Naturfredningsforening og Kommunernes Landsforening har sammen med Skov- og Naturstyrelsen indgået en partnerskabsaftale om lokale, grønne projekter. Denne aftale kan være med til at løfte ideer fra projekter til udførelse. Friluftsrådets Kreds Sønderjylland Øst vil arbejde for, at der indgås partnerskabsprojekter til at fremme natur og/eller friluftsliv i kredsens geografiske område. Friluftsrådets Kreds Sønderjylland Øst vil blandt andet arbejde for, at der indgås partnerskabsprojekter til at fremme friluftsliv i Sønderborg Kommune. Friluftsoplæg for Sønderborg Kommune 4

7 Vision for friluftsliv i Sønderborg Kommune I forbindelse med kommunesammenlægningen har de 7 tidligere kommuner, som nu udgør Sønderborg Kommune, lavet en kommuneplan for I denne plan indgår blandt andet en turistpolitisk og en kulturpolitisk vision. Friluftsrådet støtter disse visioner fuldt ud. Men Friluftsrådet har yderligere udarbejdet en friluftspolitisk vision, som kan understøtte kommunens visioner. Den friluftspolitiske vision består af følgende 7 målsætninger: 1) Naturen skal både beskyttes og benyttes Sønderborg Kommune rummer nogle af landets smukkeste naturområder med en kyststrækning på knap 200 kilometer og vidtstrakte skove, blandt andet skovene omkring Gråsten og Danmarks længste kystskov på Østsiden af Als. Friluftsrådet har en vision om, at disse naturværdier beskyttes. Samtidig ønsker Friluftsrådet, at områderne kan udnyttes til friluftsaktiviteter i vid udstrækning. Noget helt specielt for Sønderborg Kommune er, at en meget stor del af naturområderne ejes af staten og administreres af Skov- og Naturstyrelsen (blandt andet skovene omkring Gråsten, Sønderskoven, Nørreskoven, Dybbøl-området, store dele af Arnkil og de tidligere teglværksområder på Broager Land). Det betyder, at Sønderborg Kommune og Skov- og Naturstyrelsen må samarbejde om de fleste friluftstiltag. Derfor er det yderligere Friluftsrådets vision, at Sønderborg Kommune samarbejder med Skov- og Naturstyrelsen om at beskytte kommunens natur og landskabelige værdier. Naturen er en grundlæggende værdi, der ikke må blive beskadiget. Samtidig skal naturen kunne bruges og være en del af og skabe glæde i indbyggernes såvel som gæsternes hverdag. 2) Sønderborg Kommune skal have en nationalpark Friluftsrådet ønsker, at kommunen sætter fokus på beskyttelse af kommunens mange historiske steder. Det gælder blandt andet de grave og mindestene, der findes i naturen på såvel Als, Dybbøl, Sundeved, Broager Land som omkring 5 Friluftsoplæg for Sønderborg Kommune

8 Gråsten. På sigt vil det være en stor drøm at få etableret en nationalpark, der omfatter hele området omkring de historiske og kulturmæssige forhold på Als, Dybbøl, Sundeved og Broager Land samt omkring Gråsten. 3) Alle elever skal hvert år have mulighed for at besøge en naturskole Skolerne har behov for grønne omgivelser, for at eleverne kan lære om naturen og studere planter og dyr i det fri. Friluftsrådet mener, at kommunens naturskoler med videre bør udbygges, så alle kommunens skoleklasser hvert år kan komme på naturskole i rimelig afstand fra deres skole. 4) Sønderborg Kommune skal være kommunen uden henkastet affald Det er ingen hemmelighed, at der er for meget affald i naturen i Sønderborg Kommune. Friluftsrådet ønsker, at kommunen sætter fokus på problemet. Sønderborg Kommune bør have som mål at blive kommunen uden henkastet affald. 5) Landskabets oplevelses- og fortælleværdier skal bevares Samtidig med udviklingen af en ny helhed i landskabs- og historiefortællingen er det en vision, at landskabet bevarer både sine oplevelses- og fortælleværdier og sine mange bevaringsværdige kultur- og naturelementer. Det gælder for både Dybbøl-skanserne, Arnkil-området, soldatergravene, Broagerlands teglværkshistorie, kulturlandskabet med hegn og skove, herregårdsmiljøet ved Sandbjerg Slot, EU-fuglebeskyttelsesområderne i Flensborg Fjord og Nybøl Nor og habitatområderne i Rinkenæs Skov, Gråsten Dyrehave og Roden Skov. 6) Kommunen skal have en stiplan og et friluftskort Friluftsrådet mener, at der bør udarbejdes en stiplan, der sikrer et sammenhængende overordnet stinet i kommunen. Desuden bør der udarbejdes et friluftskort, hvor alle friluftsfaciliteter i kommunen er indtegnet. Et sådant friluftskort vil synliggøre kommunens friluftsfaciliteter og herigennem give kommunens borgere og turister bedre mulighed for at udnytte friluftsfaciliteterne. 7) Der skal opstartes nye EU INTERREG-projekter Ved årsskiftet indgik Sønderborg Kommune sammen med Gråsten Statsskovdistrikt i et EU INTERREG III-A-projekt (Naturprojekt Ydre Flensborg Fjord), hvor man indtil 2008 arbejder på at forbedre miljøforholdene omkring Flensborg Fjord. Det drejer sig om et projekt, som på den danske side beløber sig til 1,3 millioner kroner, hvoraf halvdelen betales af EU, og den anden halvdel af Friluftsrådet, Skov- og Naturstyrelsen samt Sønderborg Kommune. Friluftsrådet mener, at projektet er værdifuldt og ønsker derfor, at kommunen på sigt vil arbejde videre med deltagelse i nye EU INTERREG-projekter i lighed med Naturprojekt Ydre Flensborg Fjord. Friluftsoplæg for Sønderborg Kommune 6

9 Forslag til fremme af friluftslivet i kommunen Kommunens naturområder, landskaber og kulturhistorie har sammen med de eksisterende friluftsfaciliteter en afgørende betydning for friluftslivet i kommunen. Forslag til forbedringer af friluftslivet i kommunen må derfor tage udgangspunkt i de eksisterende forhold. Derfor er dette kapitel inddelt i 2 afsnit: Det første afsnit beskriver de eksisterende forhold i kommunen. Det andet afsnit beskriver Friluftsrådets forslag til fremme af friluftslivet i kommunen. BESKRIVELSE AF NATUR- OG KULTURHISTORISKE LOKALITETER I SØNDERBORG KOMMUNE Midt i Sønderborg Kommune ligger Dybbøl Banke. Her led den danske hær den 18. april 1864 nederlag til den preussiske hær. Resultatet af krigen blev en opløsning af den danske helstat og afståelse af hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg til Tyskland. Men krigen og nederlaget blev samtidig begyndelsen til en stærk bevidsthed om det at være dansk og en opbakning til kongeriget Danmark. Derfor har Dybbøl for mange mennesker en helt særlig symbolværdi som det sted, hvor det moderne Danmark blev født. Dybbøl har derfor en enestående nationalhistorisk betydning. Efter Sønderjyllands genforening med Danmark i 1920 købte en komité af danskere resterne af de danske skanser på Dybbøl (cirka 17 hektar). Det skete efter en folkeindsamling. Siden 1970 har staten erhvervet yderligere en række arealer på Dybbøl, således at cirka 200 hektar af de centrale arealer på Dybbøl Banke nu ejes af Skov- og Naturstyrelsen. Området er forsynet med et godt stinet, og der er derfor god adgang til skanserne. 7 Friluftsoplæg for Sønderborg Kommune

10 I 1992 blev der efter en arkitektkonkurrence opført et moderne besøgscenter på Dybbøl Banke, Historiecenter Dybbøl Banke. På Dybbøl Banke ligger ligeledes den landskendte Dybbøl Mølle, der siden 1922 har været ejet af en fond. Som en ring rundt om Dybbøl ligger endvidere en række enestående natur- og kulturlandskaber, betinget af egnens særlige geologi, naturformer, historiske landskabsudnyttelser og nationalhistoriske rolle. I et enestående fletværk er her inden for en kilometers radius repræsenteret mange former for kyster, strande og klinter, fjorde, sunde og nor intakte, inddæmmede eller naturgenoprettede kystskove, strandenge og ferske enge samt overdrev. Danmarks ældste og stadig mest betydningsfulde teglværksegn findes i Sønderborg Kommune. Det skyldes kombinationen af Flensborg Fjord (med de gamle søfartsbyer Flensborg, Sønderborg og Egernsund) og de specielle geologiske forekomster (med issø-leret ved Nybøl Nor og Iller Strand). Overalt i området findes spor efter denne råstofudnyttelse. Det tidligere teglværk Cathrinesminde på Broager Land fungerer i dag som museum for teglværksindustrien. Formidlingen af de historiske begivenheder (Dybbøl som nationalt erindringssted og kulturmiljøet fra Arnkil i Nord til Broager i syd) hviler i dag på Museet på Sønderborg Slot, der samtidig har ansvaret for den formidling, der sker fra Historiecentret på Dybbøl Banke, Dybbøl Mølle og Cathrinesminde Teglværksmuseum. Siden 1997 har der foregået en landskabsformidling i form af en naturvejlederordning etableret i et samarbejde mellem Fonden Dybbøl Banke, Friluftsrådet og Skov- og Naturstyrelsen. Denne formidling har haft sit udgangspunkt i den særlige bygning Skansegården ejet af Gråsten Statsskovdistrikt, som har stillet ejendommen til rådighed til formålet. Als rummer endvidere et helt specielt kulturmiljø, karakteriseret ved uudflyttede landsbyer med mange velbevarede eksempler på de særlige slesvigske bondegårdstyper samt et gammeldags kulturlandskab med løkker, levende hegn, stævnings- og bondeskove, enge og overdrev med videre. Samtidig ses et helt andet moderne industrilandskab med Danfoss, Danfoss Universe og Danfoss-byen ved Nordborg, nye veje og industriområder en kontrast, som måske bedre end noget andet sted i landet kan fortælle om forandringen af Danmark fra bondesamfund til industrisamfund. Dette kontrastfyldte område bør udnyttes til formidlingsaktiviteter. Samtidig kan man i området trække linjer tilbage til oldtiden. Her tænkes blandt andet på Nydam Mose, hvor man fandt Nydambåden, der stammer fra jernalderen, Hjortspring Mose, hvor man fandt Hjortspringbåden, der kunne dateres til cirka 350 før Kristus, samt Smøl Vold. Derudover vidner områdets mange gravhøje, teglværker, slotte med mere om menneskets virke gennem årtusinder. Ligeledes indeholder området et væld af naturtyper, der har stor betydning for mange dyre- og plantearter, heraf mange sjældne arter. Friluftsoplæg for Sønderborg Kommune 8

11 Sønderborg Kommune er den eneste kommune uden for København, der har 4 fyrsteslotte og et adeligt palæ. Sønderborg Slot var i århundreder en af de vigtigste hertugelige borge. Slottet er opført i 1300-tallet af hertuger af Abelslægten. Slottet fungerer i dag som museum. Nordborg Slot er det sted, hvor der har ligget en borg i længst tid, men selve huset er det yngste af de nuværende slotte. Slottet har siden 1920 fungeret som en dansk efterskole. Augustenborg Slot er slotkvartettens Benjamin, der er bygget i slutningen af 1600-tallet. Efter genforeningen overtog den danske stat slottet og lod det indrette som statshospital for sindslidende. Gråsten Slot var oprindeligt en hovedgård i adelsslægten Ahlefeldts besiddelse fra omkring 1600 til I 1680 erne påbegyndte storkansler Frederik Ahlefeldt en udbygning, som blev fuldført af hans søn af samme navn. Gråsten blev herved til et imponerende stort og rigt udstyret barokslot med park med statuer, kunstfærdige bede og et stort orangeri. I 1935 besluttede Rigsdagen at indrette slottet som sommerbolig for kronprinseparret Frederik og Ingrid. Siden har det som kongeligt slot været et nationalt symbol for sønderjyderne. Sandbjerg Gods er i en klasse for sig selv. Lokalt benævnes det lille palæ i Sundeved sædvanligvis som Sandbjerg Slot. Sandbjerg Gods blev i 1954 med palæ, avlsgård og slot skænket til Aarhus Universitet som kursusejendom. FORSLAG TIL FREMME AF FRILUFTSLIVET Selv om Sønderborg Kommune rummer enestående naturområder, er landskabet primært kultur- og historiebetinget. Vi har her at gøre med et by- og produktionslandskab, hvor opgaven for de planansvarlige myndigheder (primært Sønderborg Kommune og Skov- og Naturstyrelsen) bliver i stadig dialog med brugere og beboere at udvikle en samlet politik for områdernes udvikling. Der bør udarbejdes en udviklingsplan, der styrker de historiske, landskabelige, naturmæssige og rekreative elementer og potentialer, og samtidig giver rum til såvel landbrugserhverv, byudvikling og fritidsliv, blot disse respekterer den overordnede politik for landskabet. Udeundervisning i folkeskolen Ved Syvstjernen i Gråstenskovene har Gråsten Statsskovdistrikt lavet et område bestående af 7 åbne hytter omkring en bålplads, hvor cirka 40 personer kan overnatte, og hvor skoler og grupper kan bruge området til udeundervisning efter aftale med Gråsten Statsskovdistrikt. Klassiske aktiviteter i området er skovture, hvor man kigger nærmere på skovdrift, dyr, planter og fortidsminder. Skoven er endvidere oplagt at bruge i en række skolefag ud over biologi og historie. Det gælder 9 Friluftsoplæg for Sønderborg Kommune

12 først og fremmest natur/teknik, idræt med skovløb og andre fysiske øvelser samt geografi med landskabslære. Men det gælder også musik med skovorkester, sløjd med krybskyttefløjte-snitning og hjemkundskab med madlavning af vilde planter og svampe. Friluftsrådet anbefaler, at Sønderborg Kommune laver tilsvarende områder, som kommunens skoler kan bruge til udeundervisning. Desuden bør der udarbejdes undervisningsmateriale til brug i udeundervisningen. Naturskoler og udeliv i børneinstitutioner Kommunen kan påvirke borgernes livskvalitet og sundhed samt forebygge sygdomme og kan dermed være med til at spare samfundet for mange udgifter. Naturoplevelser bidrager til børns personlige udvikling og fremmer den sociale forståelse og betydningen af hensynsfuld adfærd over for både mennesker og natur. Kommunen bør derfor motivere børneinstitutionerne til at tilbyde børnene flere naturoplevelser og benytte kommunens grønne områder. Friluftsrådet mener, at kommunens naturskoler med videre bør udbygges, så alle kommunens skoleklasser hvert år kan komme på naturskole i rimelig afstand fra deres skole. Men også kommunens enestående muligheder for at give børnene nærværende danmarkshistorie bør udnyttes. Friluftsrådet anbefaler, at ejendommen Skansegården i Dybbøl Skanser udbygges til en historieskole efter samme model som naturskolerne Friluftskort Der bør udarbejdes et overordnet friluftskort for kommunen, så kommunens borgere og turister får bedre overblik over de eksisterende friluftsfaciliteter. Friluftsrådet forventer, at Sønderborg Kommune og Skov- og Naturstyrelsen vil samarbejde om at få udarbejdet et fælles friluftskort for kommunen. Blå Flag-kampagnen Blå Flag-kampagnen er en international miljøkampagne, der arbejder for at skabe et renere hav- og kystmiljø og for at højne strandes og havnes generelle sikkerhed, service og kvalitet til gavn for de besøgende. Sønderborg Kommune bør arbejde for, at alle egnede strande og lystbådehavne i kommunen får det Blå Flag. Friluftsrådet mener, at det ikke mindst af turistmæssige årsager vil være hensigtsmæssigt. Friluftsoplæg for Sønderborg Kommune 10

13 Spor i Landskabet Spor i Landskabet skal være med til at fremme dialogen mellem brugerne af naturen og jordejerne. De markerede spor er med til at give befolkningen nye oplevelser af naturen, øge kendskabet til denne samt skabe interesse og forståelse for produktion i landskabet. Spor i Landskabet har eksisteret siden 1997 og er et samarbejde mellem lodsejere, friluftslivet og myndigheder. I Sønderborg Kommune er der hidtil oprettet 3 officielle Spor i Landskabet, nemlig ved Fiskbæk, Tandslet og Stensig Mose. Information og foldere om Spor i Landskabet kan hentes gratis fra hjemmesiden Friluftsrådet foreslår, at der om muligt forsøges oprettet flere spor i landskabet. Det kan blandt andet ske ved, at kommunen informerer om Spor i Landskabet, når kommunen i andre sammenhænge er i dialog med lodsejere. Lokalplan for stiområder Vi har alle behov for at komme ud i den friske luft for at kunne motionere, lufte hunden eller sidde på en bænk og nyde oplevelsen af dufte, farver og former. Fra forskningen ved vi, at de grønne områder blandt andet har indflydelse på vores humør og følelsen af overskud og selvsikkerhed. I den gamle Sønderborg Kommune blev der i 2005 lavet en lokalplan for udbygning af stiområderne i Sønderborg by. Friluftsrådet vil meget stærkt anbefale, at Sønderborg Kommune arbejder videre med at få etableret de dengang foreslåede nye stier. Desuden bør der efter Friluftsrådets mening udarbejdes tilsvarende lokalplaner for udbygning af stiområderne i de bymæssige områder i Augustenborg, Broager, Gråsten og Nordborg. Turisme Kommunen bør udarbejde en friluftspolitik for Sønderborg Kommune. Denne friluftspolitik bør indeholde konkrete forslag til, hvordan befolkningen kan leve af turisme, og hvordan turisme kan skabe udvikling i lokalområderne uden at ødelægge lokalbefolkningens muligheder for at dyrke et aktivt friluftsliv. Kan turisme være med til at udvikle faciliteter, som både er til gavn for kommunens borgere og til gavn for turisterne, er der nået et bæredygtigt mål og en bæredygtig udvikling. Friluftsrådets opfordring til konkrete turisttiltag er at lave en markedsføring og udbygning af de rekreative stier, som findes i bynære omgivelser og i det åbne land. Med lidt kreativitet og uden brug af store midler kan der nemt skabes flere mærkede stier i kommunen. Mange stier er der allerede de skal bare genop- 11 Friluftsoplæg for Sønderborg Kommune

14 dages og tegnes ind i kortmateriale. Udbygningen kan ske i samarbejde med projektgruppen Hel ferie på landet og Friluftsrådet. Affald i naturen Ved at skrive, at der er for meget affald i naturen i Sønderborg Kommune, røber Friluftsrådet ikke nogen hemmelighed. Her har vi alle et ansvar, både borgere, kommunen og staten. Kommunens borgere skal påvirkes til, at det er naturligt at medtage sit affald, når man færdes i naturen. I den forbindelse vil det efter Friluftsrådets mening være en idé, at kommunen tager kontakt til flere af de virksomheder, der sælger fastfood, så de pågældende virksomheder kan gøre en indsats for at påvirke deres købere til ikke at smide indpakningen i naturen, men enten tage den med hjem eller sørge for at aflevere den i en af de opstillede affaldssække. Kommunen skal sørge for, at der er tilstrækkeligt med muligheder for at komme af med affaldet, ligesom der bør etableres en eller anden form for regelmæssig opsamling af det affald, der efterlades i naturen. Hundeskove Hunde er velkomne i skovene, men skal holdes i snor. Der findes dog 6 særlige hundeskove, hvor de må løbe frit rundt. Ved Gråsten findes de ved Søholmen, Saltholmen, Overstjernen og Nederstjernen. Ved Nordborg er der hundeskov i Karholm Skov og ved Sønderborg er det Lambjerg Indtægt ved Høruphav og endelig er der Madeskov ved Augustenborg Fjord. Friluftsrådet anbefaler, at Sønderborg Kommune gør en indsats for at henlede hundeejernes opmærksomhed på disse særlige hundeskove. Skiltning af rekreative anlæg, stier og veje Efter strukturreformen har kommunen overtaget vedligeholdelsen af de nationale cykelruter og -stier. Standarden af skiltene og plancherne var stort set i top ved overdragelsen, og skal ruterne være til glæde for lokalbefolkningen og markedsføres turistmæssigt, skal denne standard bibeholdes. Friluftsrådet har med glæde konstateret, at Sønderborg Kommune i 2007 under mottoet Gang i Sønderborg Kommune har udgivet flere nye foldere over vandreruter i kommunen. Der bør afsættes midler til den fortsatte udarbejdelse af foldere med turforslag og -kort på papir og især på kommunens hjemmeside. Friluftsoplæg for Sønderborg Kommune 12

15 Den høje standard af skilte og plancher i kommunen bør bibeholdes. Primitive overnatningsfaciliteter I Sønderborg Kommune har Skov- og Naturstyrelsen etableret i alt 13 primitive overnatningsmuligheder for de sejlende. På de steder, hvor man eventuelt kunne påpege, at der kunne være et behov for primitive overnatningsmuligheder til de sejlende, ligger der næsten hele vejen langs kysten almindelige campingpladser, hvor sejlerne kan lægge til. Desværre kan man gang på gang se, at der er mange autocampere, der camperer ulovligt rundt om i kommunen. For at komme en del af denne ulovlige campering til livs, foreslår Friluftsrådet, at Sønderborg Kommune etablere flere campingpladser, hvor autocampere kan campere. Det kan f.eks. være ved kommunens lystbådehavne. Friluftsrådet vil i øvrigt opfordre kommunen til at arbejde for, at autocampere anvender eksisterende campingpladser, udstyret med de nødvendige faciliteter. Naturnet Als Sønderborg Kommune og Skov- og Naturstyrelsen har udarbejdet et projekt kaldet Naturnet Als. Det er et langsigtet projekt, der går ud på at koordinere og opprioritere indsatsen på natur- og friluftsområdet på Als og markedsføre Als som en samlet natur- og friluftsdestination. Der er udarbejdet en plan for et netværk af kerneområder og korridorer, som skal omfatte de fleste højtprioriterede natur- og friluftsområder på øen. Indsatsen koncentreres i disse områder. Det vægtes højt, at naturgenopretning og friluftsmuligheder placeres i de samme kerneområder og korridorer. Alle tiltag vil være kendetegnede ved at være prioriterede, langtidssikrede og af høj kvalitet. Målgruppen i dette projekt er den del af befolkningen, lokale såvel som turister, der ønsker at nyde og benytte naturen på en enkel måde, for eksempel til fods, på cykel, til hest eller i kajak. 13 Friluftsoplæg for Sønderborg Kommune

16 Elementer i Naturnet Als: Der udarbejdes en kortfolder over Als, hvor alle væsentlige naturområder og friluftsfaciliteter medtages Der arbejdes for et bedre og mere sammenhængende net af afmærkede vandre-, cykel- og ridestier Antallet af informationspunkter udbygges, herunder med pumpehuset ved Mjels Sø Antallet af overnatnings- og rastepladser udvides Der arbejdes mod en mere ensartet og genkendelig skiltning og information Der laves en hjemmeside for Naturnet Als Den direkte naturformidling styrkes Alle eksterne initiativer inden for projektets mål støttes så vidt muligt Projektet var forelagt for det grønne råd samt diverse organisationer på et møde den 14. juni 2007, hvor der blandt de deltagende repræsentanter var opbakning til det forelagte projekt. Sønderborg Kommune har efterfølgende, med accept fra blandt andet Friluftsrådet, ansøgt om tilskud til projektet fra Miljøministeriets miljømilliard, Grønne Partnerskaber, ligesom kommunen forventer at fremsende en ansøgning om tilskud fra Tips- og lottomidler til friluftslivet. Friluftsrådet mener, at projektet snarest muligt bør udvides til også at omfatte kommunens Jyllandsside. Sø ved Ulkebøldam Omkring årtusindskiftet etablerede den daværende Sønderborg Kommune en sø ved Ulkebøldam. Denne sø har blandt andet resulteret i, at områdets vilde dyreliv (for eksempel hejrer, fasaner, svaner, gøge, ænder, blishøns, harer, musvåger, frøer og rådyr) siden 2001 er tiltaget betragteligt såvel på selve øen, i søen, i bevoksningen omkring søen samt på de omsluttende arealer. Dette naturområde udnyttes virkelig af beboerne i de omkringliggende boligområder. Der foreligger fra flere beboeres side forslag om at udvide området, som det ifølge diverse lokalplaner er planlagt, helt op til Ulkebøldam og videre derfra til Ulkebøl Præstegård, samt forsyne området med yderligere stier, bænke og eventuelt en bålplads, således at man får mulighed for rigtigt at nyde naturen i området. Friluftsrådet støtter forslaget og foreslår, at Sønderborg Kommune snarest muligt tager kontakt til beboerne i området for at diskutere områdets fremtid. Friluftsfaciliteter i Nøffelskoven I Nybøl er der i 2007 plantet en ny landsbyskov benævnt Nøffelskov. Skoven er etableret i et samarbejde mellem Gråsten Statsskovdistrikt og Sønderborg Kom- Friluftsoplæg for Sønderborg Kommune 14

17 mune samt beboerne i området. I forbindelse hermed arbejder beboerne aktivt på at få indrettet legeplads, shelters, en spejderhytte og kasser til humlebier og flagermus samt få skabt et stisystem, der forbinder byområdet og friluftsområdet. Friluftsrådet anbefaler kommunen at understøtte beboernes indsats med at etablere friluftsfaciliteter i Nøffelskoven. Sønderskoven Friluftsrådet foreslår, at status for Sønderskoven i Sønderborg ændres fra B- til A-skov, da der er tale om byens eneste bynære skov. Efter åbningen af naturskolen betragtes den også som sådan af de fleste beboere i kommunen. Restaurering af Vibæk Mølle Ved Vibæk på Sydals har der fra cirka 1500-tallet ligget en vandmølle. Vibæk Mølle ligger ved Vibækken, som egentlig betyder Helligkilden og er det længste vandløb på Als. Oprindeligt lå møllen et par kilometer højere oppe ad bækken, men den blev flyttet til den nuværende placering i Vibæk Vandmølle har altid manglet vand om sommeren, og i 1832 blev der cirka 200 meter fra vandmøllen opført en vindmølle som hjælpemiddel til vandmøllen. Vindmøllen brændte i 1983 ned til fundamentet efter en påsat brand. Man så sig herefter om efter en mølle, der kunne passe til fundamentet og fandt Niløse Mølle på Sjælland. Med hjælp fra Mads Clausens Fond lykkedes det at flytte møllekroppen fra Niløse til Als, men møllen mangler stadig at få en møllehat og vinger. Bag området og møllerne står en privat forening, der i løbet af 2007 forventer at få møllebygningen forsynet med den manglende møllehat. Herefter mangler sel- 15 Friluftsoplæg for Sønderborg Kommune

18 ve vingerne, som foreningen på nuværende tidspunkt mangler penge til at få lavet og opsat. Her foreslår Friluftsrådet, at Sønderborg Kommune gør en ekstra indsats for at hjælpe foreningen med at få vindmøllen gjort færdig. Retablering af Bund Sø Som nævnt under visionerne deltager Sønderborg Kommune og Skov- og Naturstyrelsen i et EU INTERREG III-A-projekt (Naturprojekt Ydre Flensborg Fjord). Projektet har blandt andet til formål at forbedre forholdene for fuglelivet samt de truede paddearter, for eksempel løvfrøen. Projektet betyder, at der i området mellem Gråsten og Mommark foretages naturretablering af 130 mere eller mindre udtørrede vandhuller samt etablering af flere stier langs sydsiden af Kegnæs og videre til Mommark. 28 af vandhullerne er retableret, og yderligere 60 forventes retableret i 2007, resten i På Nordals blev Oldenor, Mjels Sø og Bund Sø afvandet omkring Oldenor blev retableret som sø i 1993, og Mjels sø i Friluftsrådet anbefaler, at Sønderborg Kommune snarest tager initiativ til, at Bund Sø også bliver retableret. TIPSMIDLER En del af tiltagene beskrevet i dette friluftsoplæg til Sønderborg Kommune kan der søges tipsmiddeltilskud til. Friluftsrådet uddeler hvert år cirka 50 millioner kroner til en lang række forskellige projekter, som alle er relateret til friluftsliv. Det er væsentligt, at Friluftslivets tips- og lottomidler kommer mange til gavn, og at de er med til at skabe et lokalt engagement. Friluftsoplæg for Sønderborg Kommune 16

19 Friluftsliv i Region Syddanmark Regionen har en særdeles rig natur og derigennem vækstpotentiale for friluftsliv. Naturen kan anvendes til fremme af oplevelser, naturturisme og sundhed, så regionen bliver et attraktivt sted at bosætte sig eller holde ferie. Friluftsrådets visioner for friluftsliv i regionen er: at der skabes nationalparker i regionens område at det bliver muligt at bevæge sig til fods, på cykel eller til hest en hel dag i regionens natur uden at komme i konflikt med den motoriserede færdsel Friluftsrådet peger på følgende indsatsområder for at realisere visionerne: Etablering af sammenhængende stinet for gående, cyklende og ridende, både lokalt og regionalt. Stinettet skal indeholde sikker passage af trafikårer, organiserede parkeringsmuligheder, et handicapvenligt stisystem, en kombination af stier og vandveje gerne på tværs af landegrænsen flere primitive opholds- og overnatningspladser og etablering af stisløjfer omkring alle bysamfund. Befolkningen skal have øget og lige adgang til naturen, herunder adgang til private arealer i det åbne land. Der kan blandt andet stilles krav om, at naturplaner indeholder afsnit om adgangsforhold, krav om stop for nedlæggelse af eksisterende mark- og skovveje og stier til kysten samt krav om offentlige opkøb/leje af naturområder. Befolkningen skal have større viden om eventuelle restriktioner for færdsel og ophold på særlige områder og i særlige yngle- eller vækstperioder. 17 Friluftsoplæg for Sønderborg Kommune

20 Friluftsrådets generelle politik FRILUFTSLIV GIVER LIVSKVALITET Friluftsliv giver livskvalitet. Når friluftsliv integreres i de relevante kommunale forvaltningsområder, som sundhed, børn og unge, skole, ældre, kultur og fritid samt natur og miljø, opnås en lang række synergieffekter. Bedre muligheder for friluftsliv i en oplevelsesrig og tilgængelig natur skaber større naturforståelse, øger sundheden, forebygger livsstilsrelaterede sygdomme blandt borgerne og gør samtidig kommunen attraktiv. Friluftsrådet opfordrer kommunerne til at inddrage organisationerne og borgerne i den kommunale opgaveløsning. Alle kommuner skal lave en strategi, hvor der tages aktiv stilling til rammerne for det lokale demokrati og formuleres visioner og spilleregler. Friluftsrådets lokale kredsbestyrelser er klar til at deltage aktivt i kommunernes fremtidige arbejde med de områder, der vedrører friluftsliv og natur. Det kan foregå gennem de grønne råd og grønne partnerskabsprojekter eller andre fora. >> friluftsraadet.dk/354 (Det Friluftspolitiske Handlingsprogram) >> friluftsraadet.dk/553 (friluftsliv i kommunerne) >> groennepartnerskaber.dk Formidlingen af kommunens natur, kultur og friluftsliv er vigtig. Den vil gøre borgere og turister opmærksomme på kommunens tilbud, få flere mennesker ud at dyrke friluftsliv og skabe større naturforståelse. Formidlingen kan eksempelvis foregå gennem naturvejledning, naturskoler, udeundervisning, friluftsfaciliteter eller friluftskort. >> friluftskortet.dk >> friluftsraadet.dk/493 (formidling) >> groentflag.dk >> natur-vejleder.dk >> skoveniskolen.dk Friluftsoplæg for Sønderborg Kommune 18

21 Turismen er vigtig for mange danske kommuner. Det er den også for Friluftsrådet, som ikke mindst arbejder for at fremme bæredygtig turisme. Friluftsrådet ser en betydelig synergi imellem friluftslivets tilbud til kommunens borgere og turister. Tiltag, der kommer såvel borgere som turister til gode, kan for eksempel være nationalparker, cykel- og vandreruter, lejrpladser, udlejning af kanoer og kajakker eller formidlingen af natur- og friluftstilbud. >> friluftsraadet.dk/471 (friluftsrådet og turisme) >> friluftsraadet.dk/1361 (download folder om friluftsliv i nationalparker) FRILUFTSLIV I BYEN Mere og bedre friluftsliv i byens grønne og blå områder er afgørende for borgernes livskvalitet og sundhed, og byernes indretning har stor betydning for friluftslivets muligheder. Mulighederne kan forbedres gennem etablering af nye grønne områder, forbedring af natur og oplevelser samt etablering af flere friluftsfaciliteter. 85 procent af befolkningen bor i byerne, og derfor har det stor betydning, at der er attraktive opholdssteder og arealer, som er tilgængelige, og som giver gode muligheder for varierede oplevelser. Det samme gælder kommunens infrastruktur af stier, som giver borgerne mulighed for at færdes via sammenhængende stisystemer mellem hjem, arbejde, institutioner og indkøb. Attraktive grønne og blå områder er nødvendige for god udøvelse af friluftsliv. På landsplan har vi fået flere grønne områder i byernes randzoner, men alt for mange grønne områder inde i byen forsvinder eller bliver mindre, og mange har stadig et naturindhold, som kan forbedres. Ofte er adgangen til byens blå områder det vil sige søer, åer, kyststrækninger, havneområder og kanaler for ringe, og faciliteterne kan forbedres. >> byensfriluftsliv.dk >> friluftsraadet.dk/671 (grønne byrum) >> friluftsraadet.dk/1375 (Odense Deklarationen) FRILUFTSLIV I DET ÅBNE LAND Kyster Danmarks cirka kilometer kyststrækning er et vigtigt grundlag for friluftsliv med et stort udviklingspotentiale, og kystfriluftsliv står højt på Friluftsrådets dagsorden. Det er fortsat vigtigt at fastholde og arbejde for god adgang til og langs kysten blandt andet ad markveje, stier og fællesveje samt at fjerne ulovlig skiltning. 19 Friluftsoplæg for Sønderborg Kommune

22 >> friluftsraadet.dk/1106/7234 (kystfriluftsliv) Landbrugsområder Landbrugslandet er en del af danskernes landskabsopfattelse, og det er afgørende, at befolkningen kan færdes i produktionslandskabet. Friluftsrådet mener, at der uden skade for naturen, miljøet og produktionen kan åbnes for yderligere færdsel i det åbne land, for eksempel langs visse hegn og markskel, i randen af de dyrkede jorder, på braklagte jorder og på de dyrkningsfri bræmmer. >> spor.dk >> dn.dk (Danmarks Naturfredningsforening) >> >> landdistriktsprogrammet.dk Skove Skovene er af største betydning for friluftslivet. Det anslås, at hver dansker i gennemsnit besøger skovene 11 gange årligt. Derfor er det vigtigt fortsat at arbejde for bedre faciliteter i skovene samt bedre muligheder for at færdes og opholde sig i de private skove. Cirka en ottendedel af Danmark er dækket af skov, hvoraf cirka 25 procent er offentligt ejet. Der er behov for yderligere skovrejsning, som kan skabe bedre vilkår for friluftslivet og bidrage til opfyldelsen af den af Folketinget vedtagne politiske målsætning om at øge det danske skovareal. Kommunal skovrejsning kan benyttes til at give borgerne bedre friluftsmuligheder og gavne naturen. Bynær skov kan tilmed gøre kommunen attraktiv for tilflyttende borgere og virksomheder og kan medvirke til at beskytte grundvandet. Bynær skovrejsning er et oplagt element i det lokale arbejde med fastlæggelse af en kommunal friluftspolitik, og skovrejsningen kan udgøre en markant del af kommuneplanerne. Ved planlægningen af al ny skov er det en god idé at overveje, hvilke oplevelser den nye skov skal indeholde. Friluftsrådet opfordrer til at inddrage de lokale brugere allerede tidligt i planlægningsfasen. >> friluftsraadet.dk/499 (skovrejsning) Råstofgrave Tidligere graveområder byder på spændende muligheder for naturoplevelser og naturformidling. I mange tilfælde vil tidligere råstofgrave også kunne rumme ekspressive aktiviteter som motocross, skydebaner eller terrænkørsel, da forholdene ofte giver en god støjafskærmning. Friluftsoplæg for Sønderborg Kommune 20

23 >> friluftsraadet.dk/1826 (friluftsliv i råstofgrave) Søer og vandløb Friluftsrådet opfordrer til at forbedre mulighederne for sejlads på søer og vandløb. Roere, lystfiskere, surfere, fuglekiggere og mange andre har glæde af de danske søer og vandløb, og naturoplevelsen er fællesnævner for aktiviteterne. En fornuftig kommunal planlægning af den rekreative anvendelse af vandløb og søer kan medvirke til at mindske eller forhindre konflikter mellem de forskellige friluftsaktiviteter, lodsejerinteresser og naturbeskyttelsesinteresser. Oprettelse af brugerråd for vandløb og søer kan bidrage til at forebygge eventuelle konflikter. >> skovognatur.dk >> friluftsraadet.dk/495 (adgangs- og færdselsforhold) FRILUFTSLIV I DE BYNÆRE LANDSKABER Overgangen mellem land og by, de bynære landskaber, udgør en vigtig ramme for friluftsliv. Derfor er adgangen til de bynære landbrugsområder, skove og natur- og kulturmiljøområder vigtig at forbedre. Adgangen mellem by og land forhindres eller besværliggøres ofte af store veje, jernbaner, boligområder eller andre barrierer. Friluftsrådet anbefaler, at der tages højde herfor allerede ved planlægningen af nye byområder og infrastrukturanlæg, og at der arbejdes for at forbedre adgangen på tværs af eksisterende barrierer. Muligheden for at færdes mellem byen, boligen og arbejdspladsen og det åbne land kan optimeres eller forbedres ved anlæggelse af flere gang- og cykelstier mellem by og land. Ved en fremtidig byudvikling bør infrastruktur og grønne kiler fra de bynære naturområder ind i byen inddrages. Tekst: Friluftsrådet samt kredsbestyrelsen for Friluftsrådet Sønderjylland Øst. Støttet af Tips- og lottomidler til friluftslivet. Trykt: 100 eks. november 2007 Findes i elektronisk form på 21 Friluftsoplæg for Sønderborg Kommune

24 Friluftsrådets sekretariat Scandiagade København SV Tlf Friluftsrådet Sønderjylland Øst Kredsformand Mogens E. Thomsen Varnæsvej Aabenraa