Øjne og diabetes. En vejledning om øjenkomplikationer DIABETESFORENINGEN

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Øjne og diabetes. En vejledning om øjenkomplikationer DIABETESFORENINGEN"

Transkript

1

2 Øjne og diabetes En vejledning om øjenkomplikationer DIABETESFORENINGEN

3 Øjne og diabetes Diabetesforeningen, oplag, april 2004 :: stk. Udgivet af Diabetesforeningen Rytterkasernen 1, 5000 Odense C Telefon- og kontortid Mandag til torsdag kl Fredag kl Indhold Side 3 : Side 5 : Indledning Synstruende forandringer Tlf Fax Web-site: Layout e-mergency Prepress Garn grafisk produktion aps e-mergency Tryk Clausen Offset ApS Foto Anker Balslev Klaus Sletting/ Dansk Blindesamfund istock Getty Images Udarbejdet af Professor og overlæge Toke Bek, Århus Universitetshospital og synskonsulent Anker Balslev Side 15 : Forebyggende behandling Side : Hjælpemidler Lommelyslup Håndlupper Standlup Lup-briller Lup-lamper Kikkert / kikkertbrille CCTV TV-skærm Gode råd når du ser tv Computer Lydbånd Side 31 : Links Øjne og diabetes er delvist sponseret af Novo Nordisk Scandinavia AB Side :: Øjne og diabetes

4 Indledning Diabetes er en kronisk sygdom, der påvirker alle kroppens organer. Det er dog især de skader, der med årene kan udvikles i de små blodkar i øjnene, som kan give synsskader og true synet. Diabetes kan give komplikationer i øjnene på forskellig måde. De kan opdeles i ufarlige komplikationer, som næsten altid kan fjernes eller forsvinder selv, og i forandringer på øjets nethinde, som kan blive alvorlige med risiko for varige skader på synet. Ufarlige komplikationer Ved diabetes ser man hyppigt, at linsen bliver uklar (grå stær) i en tidligere alder end hos personer, der ikke har diabetes. Dette kan give problemer i form af nedsat syn og blænding i skarpt lys. I vore dage kan grå stær imidlertid opereres med et godt resultat, og derfor giver denne komplikation kun sjældent varig påvirkning af synet. Under svingninger i blodsukkeret kan der også komme ændringer i brillestyrken. Man kan derfor få sløret syn i perioder med dårlig regulation, som så bedres, når regulationen bliver god igen. Man bør derfor kun få udmålt briller i perioder, hvor blodsukkerregulationen er stabil. I sjældne tilfælde får diabetikere forbigående lammelser af enkelte øjenmuskler, hvilket kan føre til generende dobbeltsyn. Det vil næsten altid gå over af sig selv inden for nogle få uger. Øjne og diabetes :: Side

5 Øjets opbygning Et øje kan sammenlignes med et kamera. Det består af nogle linser (hornhinden og linsen), som skal samle lyset til et billede, en blændeåbning (pupillen), et gennemsigtigt kamerahus (glaslegemet), samt en fotografisk film (nethinden). Linse Nethinde Hornhinde Regnbuehinde Pupil Tværsnit af et øje. Øjets linsesystem danner et billede på nethinden. Linsesystemet består af hornhinden, en pupilåbning i midten af regnbuehinden samt af linsen. Side :: Øjne og diabetes

6 Synstruende forandringer Jævnlig kontrol Øjets nethinde er opbygget af nerveceller, som ikke kan gendannes, hvis de først har taget skade. Dette er særligt alvorligt, hvis skaden sidder i den gule plet med det skarpe syn. Næsten alle diabetikere udvikler lette spor efter sukkersyge i nethinden, men de er ikke synstruende. Da forandringerne til at begynde med ligger i den perifere del af nethinden, langt væk fra det skarpe syn, mærkes de ikke. Det har den ulempe, at man ikke mærker, om forandringerne er på vej til at brede sig mod nethindens gule plet og truer med at skade det skarpe syn. Det er derfor meget vigtigt at få kontrolleret øjnene jævnligt, for på et tidligt tidspunkt at opdage synstruende forandringer på øjets nethinde (diabetisk retinopati). Opdages forandringerne i tide, kan de nemlig behandles. Diabetikeren (til venstre) sidder med hovedet i en hagestøtte, mens sygeplejersken fotograferer øjets nethinde med et specielt nethindekamera. Øjne og diabetes :: Side

7 Tavle til at måle synsstyrken. Jo bedre synet er, jo mindre symboler kan man skelne. Nethinden fra en diabetiker fotograferet efter drypning af øjet, så pupillen er blevet stor. Nethindens blodkar (de røde streger) kommer ind i øjet bagfra sammen med synsnerven (SN). Den gule plet (G) med det skarpe syn er i midten af billedet. Nogle små blødninger som følge af sukkersyge (pilene) er beliggende langt fra det skarpe syn, hvorfor de ikke mærkes af personen selv. Side :: Øjne og diabetes

8 Hvordan opdages alvorlige forandringer? Synstruende forandringer opspores med en undersøgelse, der kaldes screening for diabetisk retinopati. Ved undersøgelsen måles synet på en synstavle med symboler af forskellig størrelse. Det giver et mål for, hvor godt nethinden fungerer i den gule plet, hvor det skarpe syn ligger. Øjet dryppes herefter for, at pupillen kan blive stor nok til, at man kan undersøge hele nethinden. Derefter skal man vente, mens dråberne virker (20-30 min). Udvidelsen af pupillerne kan medføre sløret syn, og stærkt lys kan derfor være generende i 3-4 timer efter drypningen. Derfor anbefales solbriller, og bilkørsel frarådes umiddelbart efter undersøgelsen. Undersøgelsen af nethinden foregår med en øjenkikkert (oftalmoskop) eller ved fotografering. Når billederne er fremkaldt, bliver de vurderet af øjenlægen, som registrerer eventuelle forandringer som følge af diabetes. På baggrund af dette vil øjenlægen vurdere, hvor lang tid der skal gå til næste kontrol. Intervallet kan variere mellem 3 måneder og 4 år, alt efter hvor mange forandringer der er men også afhængig af diabetestype, alder, diabetesvarighed, blodtryk og blodsukkerregulation. Resultatet af undersøgelsen sendes herefter til den læge eller medicinske afdeling, der har henvist til øjenkontrol. Hvis øjenlægen anbefaler hyppigere kontrol, gives der en tid med det samme. Øjne og diabetes :: Side

9 Udvidet undersøgelse af nethinden I nogle få tilfælde finder øjenlægen, at sukkersygeforandringerne har bredt sig så meget, at de kan true synet. Øjenlægen vil da sende en henvisning til en øjenafdeling, hvor der bliver foretaget en mere detaljeret undersøgelse af nethinden. Her anvendes en såkaldt spaltelampe, og diabetikeren sidder på samme måde som til fotografering. Øjenlægen kigger efter to typer forandringer, nemlig: Tegn på øget væske omkring nethindens gule plet (diabetisk makulopati). Se næste side. Nye blodkar på nethinden (proliferativ diabetisk retinopati). Se side 12. Side :: Øjne og diabetes

10 Øget væske i nethinden ordnes!! Tegn på øget væske i nethinden omkring den gule plet (diabetisk makulopati) ses hyppigst ved type 2 diabetes, men kan også forekomme ved type 1 diabetes. Hvorfor udvikles det? Den øgede væske skyldes, at sukkersygen har gjort nethindens blodkar utætte. Utætheden medfører, at der siver væske ud omkring de lysfølsomme sanseceller, og derved ødelægges det skarpe syn. Hvad skal undersøges? Hvis der er tegn på øget væske omkring den gule plet, vil øjenlægen oftest anbefale en scanning for at måle, hvor meget nethinden er fortykket, samt en fotografisk undersøgelse med kontrast for at undersøge, hvor nethindens blodkar er utætte. Under scanningen kigger patienten i et rør, hvor nogle lysstråler scanner hen over synsfeltet og derved måler nethindens tykkelse. Undersøgelsen er uden ubehag og varer under 1 minut. Den fotografiske undersøgelse med kontrast foregår næsten på samme måde som ved den rutinemæssige nethindefotografering. Eneste forskel er, at der før fotograferingen indsprøjtes ca. 5 ml gult kontraststof (fluorescein) i en blodåre i armen. Øjne og diabetes :: Side

11 Denne kontrast vil cirkulere med blodbanen og nå frem til øjet, hvor man så kan fotografere kontrasten ved at indsætte specielle filtre i kameraet. Under normale omstændigheder vil kontrasten blive inde i blodkarrene, men når der er øget væske som følge af sukkersyge, vil blodkarrene være utætte, og det vil kunne ses på filmen. Hvis nethindescanningen og den fotografiske undersøgelse med kontrast viser, at der er en øget mængde væske i nethinden, som truer det skarpe syn, vil øjenlægen anbefale behandling med laserstråler. Hvordan foregår laserbehandling? Til laserbehandlingen skal man have dryppet øjnene, så pupillerne bliver store. Under behandlingen sidder diabetikeren med hovedet i en hagestøtte, på samme måde som ved nethindefotografering. Øjenlægen bedøver øjet med en øjendråbe og anbringer en kontaktlinse på øjet. Til kontaktlinsen anvendes et smøremiddel. Behandlingen foregår ved at sende laserlys gennem kontaktlinsen og ind i øjet, og varer typisk mindre end 5 minutter. Den består af hurtige lysglimt, typisk et par hundrede, som blænder. På grund af blændingen kan man efter behandlingen først se igen efter nogle minutter. Synet er sløret 3-4 timer efter behandlingen, mens de pupiludvidende dråber virker, og kan også være forbigående sløret nogle dage efter behandlingen. Der vil derefter blive afsat tid til måling af synstyrke og fotografering efter nogle måneder for at kontrollere behandlingens effekt. Side 10 :: Øjne og diabetes

12 Hvordan virker behandlingen, og hvilke bivirkninger er der? Ved behandling af væskehævelse lægges lasersporene i en zone udenom den gule plet for at beskytte denne mod skade fra væsken. Man kender ikke den præcise virkemåde af laserbehandling ved væskehævelse i nethinden, og behandlingen kan ikke gøre synet bedre, men højst forebygge, at det bliver værre. Enkelte personer kan dog risikere en varig forringelse af synet som følge af selve behandlingen, men det er dokumenteret, at der er dobbelt så stor chance for at bevare synet på længere sigt, hvis man bliver behandlet, end hvis man ikke bliver behandlet. Øjne og diabetes :: Side 11

13 Nye blodkar på nethinden Nye blodkar på øjets nethinde (proliferativ diabetisk retinopati) er den hyppigste form for synstruende forandring ved type 1 diabetes, men kan også forekomme ved type 2 diabetes. Ved diabetes kan nethindens karforsyning blive dårlig, og derfor vokser der nye blodkar ud til erstatning for dem, der fungerer dårligt. De nye blodkar er imidlertid skrøbelige og kan derfor briste. Det kan give blødninger i øjet. Hvordan foregår behandlingen? Hvis øjenlægen finder nye blodkar på øjets nethinde, vil han anbefale at starte laserbehandling med det samme. Inden behandlingen skal man have dryppet øjnene, så pupillerne bliver store (som ved "Øget væske i nethinden". Se side 10). Under behandlingen sidder diabetikeren med hovedet i en hagestøtte, på samme måde som ved nethindefotografering. Øjenlægen bedøver øjet med en øjendråbe og anbringer en kontaktlinse på øjet. Til kontaktlinsen anvendes et smøremiddel. Behandlingen foregår ved at sende laserlys gennem kontaktlinsen og ind i øjet, typisk et par tusinde i alt. Et øje med nye blodkar på nethinden kan typisk ikke færdigbehandles på en gang, men strækker sig over 2-3 gange pr. øje, sædvanligvis med en uge imellem. Hver behandling tager Side 12 :: Øjne og diabetes

14 minutter og giver kraftig blænding. Efter sidste behandling vil patienten få tid til måling af synstyrke og fotografering efter ca. 3 måneder for at kontrollere behandlingens effekt. Behandlingen består i at ødelægge de områder af nethindens periferi, hvor nethindens blodkar er syge, langt fra det skarpe syn. Dermed fjernes årsagen til, at de nye skrøbelige blodkar vokser frem. I størsteparten af de områder, der skal behandles, er der intet større ubehag end den skarpe blænding, men enkelte områder er mere følsomme for laserlyset, og kan derfor give en let smerte. Der kan gives en lokalbedøvelse ved et prik i huden under øjet. På grund af blændingen kan man efter behandlingen først begynde at se efter ca. 1 minut. Synet er sløret 3-4 timer efter behandlingen, mens de pupiludvidende dråber virker, men kan også være forbigående sløret nogle dage efter behandlingen. Enkelte mærker også nedsat mørkesyn, indsnævring af synsfeltet samt periodevis lynglimt de første dage efter behandlingen. Øjne og diabetes :: Side 13

15 Behandlingen kan forhindre forværring Hos enkelte kan synssløringen aftage i op til 3 måneder, og i værste tilfælde kan behandlingen give varige gener. Disse gener kan bestå i nedsat mørkesyn, indskrænket synsfelt og påvirkning af læsesynet. Når man alligevel anbefaler behandling, er det fordi alternativet er værre. Det er således vist, at man uden behandling har 50 % risiko for at blive totalt blind inden for 5 år, og i store udenlandske undersøgelser er det vist, at synsprognosen er mere end dobbelt så god, når der behandles, end når det ikke sker. Blødning fra nydannede blodkar Hvis de nye blodkar har givet anledning til blødning i øjet, vil man normalt vente et par uger for at se, om blødningen forsvinder af sig selv. Hvis dette ikke er tilfældet, eller hvis blødningen er udtalt, må den fjernes ved såkaldt glaslegemeoperation (vitrektomi). Alvorligere komplikationer Hvis de nydannede blodkar bliver opdaget eller behandlet for sent kan de medføre nethindeløsning, eller de kan brede sig til regnbuehinden og medføre akut grøn stær. Disse komplikationer er altid forbundet med svær påvirkning af synet, men blindhed kan nogle gange forhindres ved operation. Side 14 :: Øjne og diabetes

16 Forebyggende behandling Hvad kan du selv gøre? Sørge for velreguleret blodsukker: HbA1c < 7 %. Sørge for velreguleret blodtryk: < 135/85 mm Hg. Få lavet øjenundersøgelse med regelmæssige mellemrum. Regelmæssige øjenkontroller Type 1 (ved debut) > 10 års varighed hvert år hvis ikke synsproblemer v/ graviditet hvert trimester og 3 mdr. efter fødsel Type 2 (ved diagnose) v/ øjenforandringer ved diagnose hvert år uden komplikationer ved diagnose hvert år Hvis øjenlægen mistænker, at forandringerne er i udvikling anbefales hyppigere kontrol. Øjne og diabetes :: Side 15

17 Udviklingsgrader af retinopati: Ingen retinopati. Baggrundsretinopati. Synstruende forandringer. Proliferativ retinopati (nye blodkar på nethinden). Makulopati (øget væske i nethinde). Behandling. Færdigbehandlet retinopati. Det er ikke alle diabetikere, som kommer igennem alle udviklingsgrader. Udviklingen kan bremses og udskydes ved god kontrol af blodtryk og blodsukker. Der er det vigtigt, at de synstruende forandringer findes og behandles så tidligt som muligt. Billeder før og efter laserbehandling. Side 16 :: Øjne og diabetes

18 Hjælpemidler God belysning Sørg for gode kraftige lyskilder (lamper) der kan reguleres. Husk at lyset må ikke skinne direkte i øjnene og blænde. Placér lyset rigtigt, så det giver mindst mulige reflekser. Det er bedst, hvis det kommer fra siden eller lidt bagfra/ oppefra. Når hjælpemidler bliver nødvendige Når synet bliver for dårligt (typisk mindre end 1/3 af det normale), kan det blive nødvendigt at bruge hjælpemidler. Det er muligt at få rådgivning gennem de amtslige rådgivningscentre, hvor den lokale synskonsulent kan hjælpe. Hjælpemidler til privat brug bevilges efter Serviceloven. Drejer det sig om optik og optik understøttende hjælpemidler (læselys o.lign.) samt teknologiske hjælpemidler som cctv (se side 26) og computerhjælpemidler, så er det amtet, der bevilger. Andre hjælpemidler i dagligdagen bevilges af kommunen. Drejer det sig om hjælpemidler i forbindelse med et arbejde eller en videregående uddannelse, er det Arbejdsformidlingen eller SU-styrelsen, der bevilger. Øjne og diabetes :: Side 17

19 Spørg synskonsulenten til råds. Her kan du også få instruktion og vejledning i brug af hjælpemidlet. Hjælp kan også hentes hos brugerorganisationen Dansk Blindesamfund, der giver vejledning til alle med et alvorligt synshandicap. Man skal have mindre end 10 % syn for at kunne blive aktivt medlem. Amternes synskonsulenter: Københavns Amt: Blindes Oplysnings Forbund, tlf Frederiksberg Kommune: Blindeinstituttet, Hellerup, tlf Bornholms Amt: Kommunikationscentret, tlf Frederiksborg Amt: Kommunikationscentret, tlf Roskilde Amt: Specialundervisningscentret for voksne, tlf Vestsjællands Amt: Tale-høre-syns-instituttet, tlf Storstrøms Amt: Synscentralen, tlf Fyns Amt: Synsrådgivningen, tlf Sønderjyllands Amt: Center for hjælpemidler og Kommunikation, tlf Ribe Amt: Kommunikationscentret, tlf Ringkøbing Amt: Center for Kommunikation, tlf Vejle Amt: Center for Kommunikation og hjælpemidler, tlf Århus Amt: Synscentralen, tlf Viborg Amt: Blåkærgård, tlf Nordjyllands Amt: Synsinstituttet, tlf Side 18 :: Øjne og diabetes

20 Lommelyslup En lommelyslup er en lup med indbygget lys. Den kan forstørre op til gange. Fordele: Lille, let at have med på indkøb, rundt i boligen til radiatorer, vaskemaskine, komfur etc. Ulemper: Svær at bruge, når forstørrelsen er mere end 5-6 gange. Der skal skiftes batterier og pærer jævnligt. Synsfeltet er meget lille. Øjne og diabetes :: Side 19

21 Håndlupper (Også kaldet forstørrelsesglas) Holdes i den ene hånd, er uden lys og kan forstørre op til ca. 6 gange. Fordele: Er let at bruge og let at tage med sig. Ulemper: Kan være tung at holde gennem længere tid. Kan være svær at indstille i forhold til lys/øje, og det man vil se på. Forstørrelse over 5-6 gange er ikke mulige at bruge. Kan ikke bruges, hvis man ryster på hænderne. Side 20 :: Øjne og diabetes

22 Standlup (Fås med eller uden lys) Luppen stilles direkte på det, man vil se. Ved forstørrelse på 2-4 gange kan det være muligt at skrive under luppen (dog ikke de viste typer). Fordele: God hvis man ryster på hænderne. Kan forstørre op til 15 gange. Det indbyggede lys kan hjælpe. Ulemper: Kan være afhængig af strøm (batterier eller stikkontakt). Svær at bruge ved stærke forstørrelser. (Øjet skal meget tæt på luppen). Øjne og diabetes :: Side 21

23 Lup-briller Lup der er bygget ind i en brille eller sat uden på egen brille. Forstørrelse op til 3-4 gange kan bruges. Skal ofte tilpasses af optiker. Bruges normalt kun på det ene (bedste) øje. Fordele: Hænderne frie. Let at have med rundt. God hvis lyset falder rigtigt. Ulemper: Lille synsfelt. Kræver at man holder "tingene" meget tæt på. Tung at bruge, kræver at man holder "tingene" og hovedet roligt. Kan være svær at bruge, hvis lyset falder forkert. Side 22 :: Øjne og diabetes

24 Lup-lamper (Arkitektlampe eller lignende med indbygget/påmonteret lup) Fordele: Godt lys og hænderne frie. Forstørrelse 2-4 gange. Ulemper: Svær at flytte med. Begrænset forstørrelse. Brandfare ved sollys. Øjne og diabetes :: Side 23

25 Kikkert / kikkertbrille En lille kikkert, der kan være monteret i et brillestel. Kan ofte indstilles for hvert øje for sig, eller kun bruges med det ene (bedste) øje. Fordele: Kan være gode til tv og til at orientere sig med (gadenavne, husnumre m.m.). Kan bruges ude i naturen, let at have med. Ulemper: Kan være tunge i brug. Kan være svære at indstille. Side 24 :: Øjne og diabetes

26 CCTV En computerskærm på et stativ med et indbygget kamera. Det man lægger ind under kameraet kan forstørres op på skærmen. Fordele: Kan forstørre op til 40 gange. Kan bruges til mange formål. Fx kan man skrive under det (med øvelse), lave håndarbejde, se billeder o.lign. Ulemper: Er som regel ikke bærbar. Kræver øvelse og instruktion. Kan være svær at få bevilget (er ret dyr). Øjne og diabetes :: Side 25

27 TV-skærm En forstørrelsesskærm, der stilles foran tv. Det er dog ofte bedre blot at rykke tættere på. Fordele: Giver et lidt større billede. Ulemper: Slører billedet lidt. Kan kun bruges af den, der sidder lige midt foran tv et. Er meget følsomt over for reflekser fra lamper og vinduer. Brandfare hvis solen kan skinne på den. Side 26 :: Øjne og diabetes

28 Gode råd når du ser tv Sørg for, at tv et er indstillet skarpt. Sørg for, at der ikke er lys, der generer eller give reflekser i skærmen. Der må gerne være lidt lys bag ved tv et, så der ikke er for stor kontrast. Træk gardiner lidt for om dagen, så der ikke kommer generende lys på skærmen. Bruger du tekst-tv, kan dette ofte forstørres via fjernbetjeningen. Det gælder dog ikke de almindelige undertekster. Ryk tæt på tv et og få det op i ansigtshøjde, hvis du har svært ved at se det. Øjne og diabetes :: Side 27

29 Computer Der er mange muligheder i forbindelse med computeren. Man skal være opmærksom på skærmens type, størrelse og indstilling samt programmernes opsætning og udseende. Hvis dette ikke er nok, findes der forstørrelsesprogrammer og skærmlæseprogrammer, der sammen med en syntetisk tale kan gøre det muligt at få at vide, hvad der sker på skærmen, selvom man ikke kan se det. Fordele: Selv med et alvorligt synshandicap er det muligt at bruge computer. Ulemper: Kræver megen øvelse, og kan være svær at få bevilget. Side 28 :: Øjne og diabetes

30 Lydbånd Mange bøger og tidsskrifter er også indtalt på lydbånd. Alle biblioteker kan skaffe disse bøger, og det kræver blot, at man har en kassettebåndoptager at afspille dem på. Det er også muligt at blive låner på Danmarks Blindebibliotek og hos Kultur- og Litteratur Orientering for Læsehandicappede (KLO), og få båndene tilsendt med posten. Det er gratis, men spørg din synskonsulent, om det kan lade sig gøre. Øjne og diabetes :: Side 29

31 Denne vejledning dækker kun en del af hjælpemiddelområdet. Der findes fx blodsukker- og blodtryksmålere med tale samt husholdningsredskaber som køkken- og personvægte, der også har indbygget talefunktion. Desuden findes der en lang række andre hjælpemidler, der kan bruges i hverdagen. I mange amter findes rådgivningsinstitutioner, hvor man kan se og prøve hjælpemidlerne samt få råd og vejledning i anskaffelse og brug. Tilgængelige hjemmesider De fleste hjemmesider tager i dag højde for, at også svagsynede og blinde er flittige brugere af internettet. Således har de fleste hjemmesider en læsevenlig tekstversion, der er designet, så det er lettere at navigere rundt og hvor teksten er renset for unødvendig grafik. Dansk Center for Tilgængelighed tilbyder informationsog rådgivningsservice for dem, der beskæftiger sig med hjemmesider og disses tilgængelighed. På adressen kan man få svar på generelle spørgsmål om brugervenlighed. Side 30 :: Øjne og diabetes

32 Links Diabetesforeningen Dansk Blindesamfund Statens Øjenklinik Videncenter for Synshandicap Hjælpemiddelinstituttet Værn om synet Netsyn Instituttet for Blinde og Svagsynede Danmarks Blindebibliotek Øjne og diabetes :: Side 31

Information om glaukom (grøn stær) Af overlæge Susanne Krag Øjenafdelingen

Information om glaukom (grøn stær) Af overlæge Susanne Krag Øjenafdelingen Information om glaukom (grøn stær) Af overlæge Susanne Krag Øjenafdelingen Hvad er glaukom? Glaukom (grøn stær) er en kronisk øjensygdom, som rammer cirka 2% af befolkningen, overvejende ældre. Sygdommen,

Læs mere

Diabetisk øjensygdom

Diabetisk øjensygdom Diabetisk øjensygdom Indhold 3 4 5 6 6 6 7 7 8 9 10 11 12 14 14 14 14 14 Hvad er diabetes? Symptomer Undersøgelse hos øjenlægen Forebyggelse og behandling Hvad kan patienten selv gøre? Er der hjælp at

Læs mere

Diabetisk øjensygdom

Diabetisk øjensygdom Diabetisk øjensygdom Indhold 3 4 5 6 6 6 Hvad er diabetes? Symptomer Undersøgelse hos øjenlægen Forebyggelse og behandling Hvad kan patienten selv gøre? Er der hjælp at hente? 7 7 8 8 9 11 12 Hvis du vil

Læs mere

Indhold. Tekst: Overlæge, dr.med. Carsten Edmund. 6. udgave september 2006

Indhold. Tekst: Overlæge, dr.med. Carsten Edmund. 6. udgave september 2006 Grå stær Indhold 3 3 4 4 5 5 5 6 8 9 10 11 Hvad betyder stær? Det normale øje Hvad er grå stær? Hvem får grå stær? Symptomer på grå stær Hvad skyldes grå stær? Hvornår skal man opereres? Operation for

Læs mere

Optik til. synshandicappede. CSU-Slagelse har hovedsæde i Slagelse og undervisningsafdelinger i Odsherred, Holbæk, Kalundborg, Sorø og Ringsted.

Optik til. synshandicappede. CSU-Slagelse har hovedsæde i Slagelse og undervisningsafdelinger i Odsherred, Holbæk, Kalundborg, Sorø og Ringsted. CSU-Slagelse har hovedsæde i Slagelse og undervisningsafdelinger i Odsherred, Holbæk, Kalundborg, Sorø og Ringsted. Centret yder rådgivning, vejledning og undervisning til: Voksne med synsvanskeligheder

Læs mere

Indhold. Øjenforeningens mission: Hjælpe seende til at bevare synet så blindhed undgås. Bliv medlem af Øjenforeningen og støt vort mål:

Indhold. Øjenforeningens mission: Hjælpe seende til at bevare synet så blindhed undgås. Bliv medlem af Øjenforeningen og støt vort mål: Grå stær Indhold 3 3 4 4 5 5 5 6 8 9 10 11 Hvad betyder stær? Det normale øje Hvad er grå stær? Hvem får grå stær? Symptomer på grå stær Hvad skyldes grå stær? Hvornår skal man opereres? Operation for

Læs mere

Multilens 8-sid. DK 2002-05-21 16.41 Sida 1 VIL DU VIDE MERE OM. Maculadegeneration. [forandringer i den gule plet]

Multilens 8-sid. DK 2002-05-21 16.41 Sida 1 VIL DU VIDE MERE OM. Maculadegeneration. [forandringer i den gule plet] Multilens 8-sid. DK 2002-05-21 16.41 Sida 1 VIL DU VIDE MERE OM Maculadegeneration [forandringer i den gule plet] Multilens 8-sid. DK 2002-05-21 16.41 Sida 2 Hvad betyder macula og degeneration? Macula

Læs mere

Øjenambulatoriet. Vejledning for patienter om operation for GRÅ STÆR

Øjenambulatoriet. Vejledning for patienter om operation for GRÅ STÆR Øjenambulatoriet Vejledning for patienter om operation for GRÅ STÆR Næstved Sygehus Øjenhuset, - afdeling grå stær19 - grå stær Sengeafdeling Hvad er grå stær? Hornhinde Regnbuehinde Syns nerven Den gule

Læs mere

FØR OG EFTER DIN ØJENLASEROPERATION. for dit syn

FØR OG EFTER DIN ØJENLASEROPERATION. for dit syn FØR OG EFTER DIN ØJENLASEROPERATION 1 for dit syn SNART ER DU FRI FOR DIN SYNSFEJL Du har bestilt tid til en øjenlaseroperation. Det betyder, at du snart får rettet din synsfejl. Det er vigtigt, at du

Læs mere

Information om grøn stær

Information om grøn stær Information om grøn stær Glaukom Indholdsfortegnelse Hvad er glaukom? 1 Symptomer på glaukom 3 Årsag til glaukom 5 Øjentrykket 5 Forskellige former for glaukom 7 Kronisk åbenvinklet glaukom 7 Lukketvinklet

Læs mere

Syn og optik. Dansk Blindesamfund Landsforening af blinde og svagsynede i Danmark

Syn og optik. Dansk Blindesamfund Landsforening af blinde og svagsynede i Danmark Syn og optik Dansk Blindesamfund Landsforening af blinde og svagsynede i Danmark Syn og optik Udgivet af: Dansk Blindesamfund Thoravej 35 2400 København NV Tlf.: 38 14 88 44 Fax: 38 14 88 00 E-mail: info@dkblind.dk

Læs mere

VÅD AMD alderspletter på nethinden

VÅD AMD alderspletter på nethinden VÅD AMD alderspletter på nethinden Indhold 3 3 4 5 5 8 10 10 Våd AMD truer læsesyn og kørekort inden for få uger Test dit syn regelmæssigt Symptomer på våd AMD Lægelig konstatering af våd AMD Behandling

Læs mere

Nyt mini-teleskop kan opereres ind i øjet

Nyt mini-teleskop kan opereres ind i øjet Nyt mini-teleskop kan opereres ind i øjet og forbedre synet hos patienter med AMD Et nyt mini-teleskop kan nu indopereres i øjet som ved en grå stær operation og forstørre nethindebilledet på et område

Læs mere

Ældre og Synshandicap. Hyppige øjensygdomme, behandlings- og rådgivningsmuligheder

Ældre og Synshandicap. Hyppige øjensygdomme, behandlings- og rådgivningsmuligheder Ældre og Synshandicap. Hyppige øjensygdomme, behandlings- og rådgivningsmuligheder Der er mange former for aldersrelaterede funktionsnedsættelser. For synets vedkommende er der flere store folkesygdomme,

Læs mere

Hvad gør jeg, når jeg bliver svagsynet?

Hvad gør jeg, når jeg bliver svagsynet? af PETER LEBECH forstander SYNSCENTRaLEN, VORDINGBORG Hvad gør jeg, når jeg bliver svagsynet? Det er en dyb personlig krise helt eller delvist at miste synet uanset alder. Denne artikel kan måske hjælpe

Læs mere

Nethindeløsning infektion i øjet. (endoftalmitis) to alvorlige komplikationer til grå stær operation. Nyt fra forskningsfronten

Nethindeløsning infektion i øjet. (endoftalmitis) to alvorlige komplikationer til grå stær operation. Nyt fra forskningsfronten 1 Linsens bagvæg er i tæt kontakt med glaslegemet, der udfylder det indre øje Glaslegemet Linsen Nyt fra forskningsfronten Søren Solborg Bjerrum Læge, ph.d.-stud. Øjenafdelingen, Glostrup Universitetshospital

Læs mere

guide øjensygdomme Sådan forebygger du Test dig selv 2sid0er 10 gode råd til at bevare et skarpt syn

guide øjensygdomme Sådan forebygger du Test dig selv 2sid0er 10 gode råd til at bevare et skarpt syn Foto: Iris guide Juli 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 2sid0er Sådan forebygger du øjensygdomme 10 gode råd til at bevare et skarpt syn Test dig selv De skjulte øjensygdomme INDHOLD I

Læs mere

Henrik Holton. Optometrist Synscentralen i Vordingborg OPINION: Hjælp fra. Javel, men hvor dårligt skal synet være? VOS 3-2013

Henrik Holton. Optometrist Synscentralen i Vordingborg OPINION: Hjælp fra. Javel, men hvor dårligt skal synet være? VOS 3-2013 Henrik Holton Optometrist Synscentralen i Vordingborg OPINION: Hjælp fra Synscentralen Javel, men hvor dårligt skal synet være? 10 En undersøgelse fra Synscentralen i Vordingborg viser, at blandt ældre

Læs mere

Indhold. Øjenforeningens mission: Hjælpe seende til at bevare synet så blindhed undgås. Bliv medlem af Øjenforeningen og støt vort mål:

Indhold. Øjenforeningens mission: Hjælpe seende til at bevare synet så blindhed undgås. Bliv medlem af Øjenforeningen og støt vort mål: Trafiksyn Indhold 3 3 5 7 7 9 11 12 14 16 17 18 Synet og trafiksikkerhed Synskrav og kørekort Kørekortes gyldighed Synskrav til kørekort Synsstyrken Test din synsstyrke Synsfeltet Dobbeltsyn Kontrast og

Læs mere

Nethinden, glaslegemesammenfald. Nyt fra forskningsfronten Kan succesraten for operation ved nethindeløsning forbedres?

Nethinden, glaslegemesammenfald. Nyt fra forskningsfronten Kan succesraten for operation ved nethindeløsning forbedres? Årehinde Retinalt pigmentepitel (RPE) Sanseceller (Neuroretina) Glaslegeme Nethinden består af neuroretina og det retinale pigmentepitel (RPE) 1 Nyt fra forskningsfronten Kan succesraten for operation

Læs mere

STIL SKARPT PÅ ØJETS SUNDHED SYN OG SUNDHED

STIL SKARPT PÅ ØJETS SUNDHED SYN OG SUNDHED STIL SKARPT PÅ ØJETS SUNDHED SYN OG SUNDHED Ser du stadig godt nok? Synet er din vigtigste sans, da ca. 70 % af alle dine sanseindtryk kommer fra øjnene. Hos næsten alle mennesker udvikler synet sig livet

Læs mere

Syn og lys. Dansk Blindesamfund Landsforening af blinde og svagsynede i Danmark

Syn og lys. Dansk Blindesamfund Landsforening af blinde og svagsynede i Danmark Syn og lys Dansk Blindesamfund Landsforening af blinde og svagsynede i Danmark Syn og lys Udgivet af: Dansk Blindesamfund Thoravej 35 2400 København NV Tlf.: 38 14 88 44 Fax: 38 14 88 00 E-mail: info@dkblind.dk

Læs mere

Årehindelækage (stressøje) Værd at vide om

Årehindelækage (stressøje) Værd at vide om (den gule plet) Af Sara Brandi Bloch læge Øjenafdelingen Glostrup Hospital FIGUR 1 Det retinale pigmentepitel Værd at vide om Af Michael Larsen professor, overlæge, dr.med. Øjenafdelingen Glostrup Hospital

Læs mere

OPLEV FRIHEDEN UDEN LINSER OG BRILLER. for dit syn

OPLEV FRIHEDEN UDEN LINSER OG BRILLER. for dit syn OPLEV FRIHEDEN UDEN LINSER OG BRILLER for dit syn 1 Øjenlaser 18-45 år 5 Behandlingsmetoder 6 Trin for trin 8 Hyppige spørgsmål 10 Risici og bivirkninger 11 Linseudskiftning (RLE) fra 45 år 13 Behandlingsmetode

Læs mere

Mit barns øjne. fra baby til skolealder

Mit barns øjne. fra baby til skolealder Mit barns øjne fra baby til skolealder Indhold 3 5 Mit barns øjne Husk børneundersøgelser hos din egen læge Øjenforeningens mission: Hjælpe øjenpatienter til at forbedre eller bevare synet, så blindhed*

Læs mere

AMD. Alderspletter på nethinden

AMD. Alderspletter på nethinden AMD Alderspletter på nethinden Indhold 4 6 7 8 9 10 Hvad er AMD? Symptomer ved AMD Undersøgelse hos øjenlægen Forebyggelse og behandling af AMD Der er anden hjælp at hente Hvad skal jeg gøre, hvis mit

Læs mere

OM BRILLER, KONTAKTLINSER og operation for nærsynethed

OM BRILLER, KONTAKTLINSER og operation for nærsynethed Nørrebrogade 8000 Aarhus C Tlf. 8949 3247 www.sundhed.dk OM BRILLER, KONTAKTLINSER og operation for nærsynethed Ophavsretten tilhører Kommunikationsafdelingen, AS, 1/2011-0527 patientinformation ØJENAFDELING

Læs mere

Mit barns øjne. fra baby til skolealder

Mit barns øjne. fra baby til skolealder Mit barns øjne fra baby til skolealder Indhold 3 5 Mit barns øjne Husk børneundersøgelser hos din egen læge Øjenforeningens mission: Hjælpe øjenpatienter til at forbedre eller bevare synet, så blindhed*

Læs mere

AMD. Vitaminer og mineraler mod. (Alderspletter på nethinden)

AMD. Vitaminer og mineraler mod. (Alderspletter på nethinden) AMD Vitaminer og mineraler mod (Alderspletter på nethinden) Indhold 3 5 6 6 7 Hvordan forløber AMD? Hvilken vitamin- og mineral-behandling har vist sig effektiv? Kan anden medicin indtages sammen med vitamin-

Læs mere

ØJENAFDELING J AARHUS UNIVERSITETSHOSPITAL NØRREBROGADE

ØJENAFDELING J AARHUS UNIVERSITETSHOSPITAL NØRREBROGADE OM BRILLER, KONTAKTLINSER og operation for nærsynethed ØJENAFDELING J AARHUS UNIVERSITETSHOSPITAL NØRREBROGADE 2 Aarhus Universitetshospital patientinformation OM BRILLER, KONTAKTLINSER OG OPERATION FOR

Læs mere

Grøn stær en snigende synstrussel!

Grøn stær en snigende synstrussel! Linsen Hornhinden Nethinden Figur 1 Nyt fra forskningsfronten Grøn stær en snigende synstrussel! Omkring 40.000 danskere er diagnosticerede og i behandling imidlertid er skønsmæssigt dobbelt så mange ramt

Læs mere

Regelmæssig synsundersøgelse af mennesker med udviklingshæmning. Vejledning for kontaktpersoner

Regelmæssig synsundersøgelse af mennesker med udviklingshæmning. Vejledning for kontaktpersoner Regelmæssig synsundersøgelse af mennesker med udviklingshæmning Vejledning for kontaktpersoner Kolofon Titel: Regelmæssig synsundersøgelse af mennesker med udviklingshæmning. Vejledning for kontaktpersoner

Læs mere

CENTER FOR KOMMUNIKATIONS TILBUD TIL VOKSNE SYNSHANDICAPPEDE

CENTER FOR KOMMUNIKATIONS TILBUD TIL VOKSNE SYNSHANDICAPPEDE CENTER FOR KOMMUNIKATIONS TILBUD TIL VOKSNE SYNSHANDICAPPEDE Synsafdelingen CENTER FOR KOMMUNIKATION Center for Kommunikation drives af Herning Kommune, og er et tilbud til borgere i Lemvig Kommune, Struer

Læs mere

Min beretning om. Diagnosticering af alderspletter på nethinden (AMD) kan være en krævende opgave

Min beretning om. Diagnosticering af alderspletter på nethinden (AMD) kan være en krævende opgave Patienthistorie Diagnosticering af alderspletter på nethinden (AMD) kan være en krævende opgave Har meget lidt syn på højre øje (ca. 10%), hvilket skyldes en medfødt synsfejl. Min mor, som i dag er 87

Læs mere

Vitaminer og mineraler mod AMD. (Alderspletter på nethinden)

Vitaminer og mineraler mod AMD. (Alderspletter på nethinden) Vitaminer og mineraler mod AMD (Alderspletter på nethinden) Indhold 3 5 6 6 Hvordan forløber AMD? Hvilken vitamin- og mineralbehandling har vist sig effektiv? Kan anden medicin indtages sammen med vitamin-

Læs mere

Øjenhelsetjeneste til udviklingshæmmede oversigt og anbefalinger

Øjenhelsetjeneste til udviklingshæmmede oversigt og anbefalinger Øjenhelsetjeneste til udviklingshæmmede oversigt og anbefalinger Af Mette Warburg og Ruth Riise Videncenter for Synshandicap 1 Øjenhelsetjeneste til udviklingshæmmede oversigt og anbefalinger Af Mette

Læs mere

Vi starter med et lettere traktement - drikkevarer til rimelige priser. Dernæst generalforsamling jf. vedtægterne

Vi starter med et lettere traktement - drikkevarer til rimelige priser. Dernæst generalforsamling jf. vedtægterne Amager Generalforsamling Onsdag den 22. april kl. 18.00 Postkassen Amager Landevej 71 2770 Kastrup Vi starter med et lettere traktement - drikkevarer til rimelige priser. Dernæst generalforsamling jf.

Læs mere

Grøn stær. (Glaukom)

Grøn stær. (Glaukom) Grøn stær (Glaukom) Indhold 3 4 6 7 9 9 10 12 13 16 16 17 20 Tekst: Hvad er (glaukom)? Symptomer Hvad gør øjenlægen? Hvordan behandles? Hvis du vil vide mere... Øjentrykket Synsnerven Synsfeltet To former

Læs mere

AMD. Alderspletter på nethinden

AMD. Alderspletter på nethinden Alderspletter på nethinden Indhold 4 6 7 8 9 10 10 12 14 14 17 18 Hvad er? Det normale øje Maculas tidlige aldersforandringer Symptomer ved Undersøgelse hos øjenlægen Udvikling af Tør Våd Forebyggelse

Læs mere

Grøn stær. (Glaukom)

Grøn stær. (Glaukom) Grøn stær (Glaukom) Indhold 3 4 6 7 9 9 10 12 13 16 16 17 20 Hvad er grøn stær (glaukom)? Symptomer Hvad gør øjenlægen? Hvordan behandles grøn stær? Hvis du vil vide mere... Øjentrykket Synsnerven Synsfeltet

Læs mere

Se skarpt på både kort og lang afstand. Korrektion af alderssyn

Se skarpt på både kort og lang afstand. Korrektion af alderssyn Se skarpt på både kort og lang afstand Korrektion af alderssyn 2 Alderssyn Presbyopi Alderssyn (Presbyopi) gør sig som regel gældende omkring 40-50-års-alderen. Bogstaver fremstår utydelige og bliver svære

Læs mere

Er nærsynethed. Af professor dr.med. Ernst Goldschmidt. Fig. 1 Skarpheden er foran nethinden. Skarpheden er på nethinden

Er nærsynethed. Af professor dr.med. Ernst Goldschmidt. Fig. 1 Skarpheden er foran nethinden. Skarpheden er på nethinden Er nærsynethed Af professor dr.med. Ernst Goldschmidt Nærsynethed et vokseproblem Nærsynede øjne er for lange, dvs. at billeddannelsen finder sted i et plan foran nethinden, hvorved billedet på nethinden

Læs mere

Transducere H1. 2012 Lkaa

Transducere H1. 2012 Lkaa Transducere H1 2012 Lkaa Øjet følsomhed Lasse Kaae Mail: Lkaa@mercantec.dk 2 Elektromagnetiske spektrum Lasse Kaae Mail: Lkaa@mercantec.dk 3 Øjets opbygning 1. Glaslegemet 2. Ora serrata 3. Akkomodationsmusklen

Læs mere

Se skarpt. på både kort og lang afstand

Se skarpt. på både kort og lang afstand Se skarpt på både kort og lang afstand Indholdsfortegnelse Et klart overblik Alderssyn presbyopi...4 Årsager...5 Behandlingsmuligheder...7 Multifokallinsen...8 Brillen i øjet...10 LenSx linsebehandling

Læs mere

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft

Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Information om strålebehandling efter operation for brystkræft Denne information er et supplement til vores mundtlige information om behandlingen. I pjecen har vi samlet de vigtigste informationer om strålebehandling

Læs mere

Hvorfor bliver øjet rødt? Den hvide del af øjet dækkes af en tynd slimhinde (bindehinden), som fortsætter

Hvorfor bliver øjet rødt? Den hvide del af øjet dækkes af en tynd slimhinde (bindehinden), som fortsætter FIGUR 1 Øjets slimhinde (bindehinde) dækker det hvide i øjet og bagsiden af øjenlågene Rødt øje et alarmsignal, når øjet er udsat for en ydre påvirkning, eller en øjensygdom er i anmarch Af Jørgen Bruun-Jensen

Læs mere

Øjnene. i fokus. Se skarpt uden briller eller kontaktlinser. Danmark Tyskland Kina. Vi glæder os til at høre fra dig. 7027 4553 www.euroeyes.

Øjnene. i fokus. Se skarpt uden briller eller kontaktlinser. Danmark Tyskland Kina. Vi glæder os til at høre fra dig. 7027 4553 www.euroeyes. Aalborg Aarhus Herning Esbjerg København Øjnene i fokus Danmark Tyskland Kina Se skarpt uden briller eller kontaktlinser Vi glæder os til at høre fra dig 7027 4553 www.euroeyes.dk www.euroeyes.dk Velkommen

Læs mere

GRUNDLÆGGENDE TEORI LIGE FRA HJERTET

GRUNDLÆGGENDE TEORI LIGE FRA HJERTET GUIDE 1 Blænde ISO Lukkertid Eksponeringsværdi. og lidt om, hvordan de hænger sammen GRUNDLÆGGENDE TEORI LIGE FRA HJERTET 2015 LÆRfoto.dk Indhold Indhold... 2 Indledning... 3 Blænde... 4 Blænde og dybdeskarphed...

Læs mere

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest

Information til patienten. Velkommen til verden. - til forældre med for tidligt fødte børn. Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Information til patienten Velkommen til verden - til forældre med for tidligt fødte børn Børneafdeling C1 Hospitalsenheden Vest Kære forældre Hjertelig tillykke med jeres lille for tidligt fødte barn.

Læs mere

Kend dit digitalkamera

Kend dit digitalkamera Kend dit digitalkamera Megapixels har naturligvis noget at sige, men er kun et mål for, hvor store billeder man umiddelbar kan lave. Laver du aldrig billederne større end 10 x 15 cm, er 3 megapixels tilstrækkelig.

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

lys har potentiale til diagnose af sygdom i nethinden og synsnerven

lys har potentiale til diagnose af sygdom i nethinden og synsnerven Nyt fra forskningsfronten Måling af pupilreaktionen for farvet lys har potentiale til diagnose af sygdom i nethinden og synsnerven Kristina Herbst Læge, ph.d.-studerende Øjenafdelingen, Glostrup Universitetshospital

Læs mere

Værd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z

Værd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z Værd at vide om Bedøvelse ved operation Patientinformation Anæstesi / Operation Afdeling Z Før bedøvelsen Før du skal opereres, skal du tale med en anæstesilæge om den forestående bedøvelse. Ved denne

Læs mere

Når tårerne løber ned ad kinden

Når tårerne løber ned ad kinden Når tårerne løber ned ad kinden Tårer er vigtige for et godt syn og for at øjnene kan være sunde og raske. Men når tåre-systemet med alderen kommer ud af balance - kan der så gøres noget? Ikke for alle

Læs mere

Iris analyse endnu et eksempel på vor tids hang til overtro

Iris analyse endnu et eksempel på vor tids hang til overtro Iris analyse endnu et eksempel på vor tids hang til overtro Interviews med 21 iris-analytikere frister ikke til alternativ behandling Hvad er iris? Iris - også kaldet regnbuehinden - er den del af øjet,

Læs mere

Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation

Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation Velkommen til Kysthospitalet Du har henvendt dig til Kysthospitalet med henblik på en brystforstørrende operation. Med denne pjece vil vi gerne

Læs mere

Synscentralen Vordingborg

Synscentralen Vordingborg Synscentralen Vordingborg Januar 2014 Servicedeklaration: Synscentralen er et tilbud til alle blinde og svagsynede borgere i kommunerne Faxe, Guldborgsund, Lolland, Næstved og Vordingborg. Synscentralen

Læs mere

Frit valg af sygehus

Frit valg af sygehus Frit valg af sygehus Frit valg af sygehus Skal du til behandling på sygehus, kan du overveje, om du vil benytte det frie sygehusvalg. Det er dig, der bestemmer. Denne pjece oplyser om mulighederne for

Læs mere

RISICI VED AT FÅ INDSAT BRYSTIMPLANTAT

RISICI VED AT FÅ INDSAT BRYSTIMPLANTAT RISICI VED AT FÅ INDSAT BRYSTIMPLANTAT - til kvinder, der overvejer brystforstørrende operation 2013 Hvis du overvejer at få lavet kunstige bryster (indsat brystimplantater), skal du vide, at den læge,

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

Bedøvelse Fuld bedøvelse er nødvendigt for at kunne gennemføre indgrebet uden smerte og ubehag.

Bedøvelse Fuld bedøvelse er nødvendigt for at kunne gennemføre indgrebet uden smerte og ubehag. Kikkertoperation af underlivet gennem maveskindet (laparoskopi) Ved hjælp af en kikkertoperation kan man foretage forskellige indgreb, for eksempel åbning af æggeleder og fjernelse af æggeleder og æggestokke,

Læs mere

Bekendtgørelse om arbejde ved skærmterminaler på offshoreanlæg i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviter m.v. 1

Bekendtgørelse om arbejde ved skærmterminaler på offshoreanlæg i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviter m.v. 1 Bekendtgørelse om arbejde ved skærmterminaler på offshoreanlæg i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviter m.v. 1 Bek. nr. 397 af 15. maj 2008 med senere ændringer ikke autoriseret sammenskrivning.

Læs mere

INFORMATION OM HOFTEATROSKOPISK OPERATION

INFORMATION OM HOFTEATROSKOPISK OPERATION INFORMATION OM HOFTEATROSKOPISK OPERATION Jægersborgvej 64-66B, 2800 Lyngby Telefon: 45 933 933 Telefax: 45 935 550 www.kbhprivat.dk Du får udleveret denne pjece, fordi vi gerne vil give dig en grundig

Læs mere

Din personlige linseguide

Din personlige linseguide Gode råd om linser: 1. Vælg de linser der er sundest for dine øjne, passer bedst til din døgnrytme, dit arbjde og dine fritidsinteresser. 2. Brug kun anbefalede kontaktlinsevæsker. 3. Genbrug aldrig væsker.

Læs mere

skuffer forventningerne

skuffer forventningerne Nyt fra forskningsfronten Storstilet forsøg på at nedbringe risikoen hos AMDpatienter for at få Erik Lohmann Sekretariatschef cand.merc. Våd AMD skuffer forventningerne 16 AMD-patienter med Tør AMD har

Læs mere

Mikkel og Line får stråler

Mikkel og Line får stråler Mikkel og Line får stråler En bog for børn om at få strålebehandling Aarhus Universitetshospital Onkologisk Afdeling D Stråleterapien Mikkel og Line får stråler Denne bog handler om Mikkel og Line. De

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

Sport og type 1 diabetes

Sport og type 1 diabetes e-mergency 06877 Sport og type 1 diabetes DIABETESFORENINGEN w w w. d i a b e t e s. d k Praktiske råd om mad og drikke DIABETESFORENINGEN Sport og type 1 diabetes Diabetesforeningen, 2003 2. oplag, februar

Læs mere

Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation

Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation Patientinformation vedrørende Brystforstørrende operation Velkommen til Kysthospitalet Du har henvendt dig til Kysthospitalet med henblik på en brystforstørrende operation. Med denne pjece vil vi gerne

Læs mere

Svagsynshjælp Optisk Elektronisk

Svagsynshjælp Optisk Elektronisk Optisk Elektronisk Indhold 4 5 5 7 7 8 10 11 12 13 14 16 17 18 19 20 21 22 23 24 24 26 Hvor kan jeg få hjælp og under hvilke betingelser? Hvad er optiske hjælpemidler? Hvorledes foregår sagsforløbet på

Læs mere

Tab dig 20-25 kg uden kirurgi

Tab dig 20-25 kg uden kirurgi Tab dig 20-25 kg uden kirurgi På Privathospitalet Møn samarbejder den bariatriske speciallæge med dedikerede diætister fra Frk. Skrump om et vægttabsprogram, der sikrer optimalt udbytte af et intensivt

Læs mere

Diabetes og potensproblemer

Diabetes og potensproblemer e-mergency 03069 Diabetes og potensproblemer DIABETESFORENINGEN w w w. d i a b e t e s. d k Materialet er sponseret af: Spørg om forsikring Tlf. 70-112020 DIABETESFORENINGEN Diabetes og potensproblemer

Læs mere

Få et nyt syn. Berlingske Research. August 2012.

Få et nyt syn. Berlingske Research. August 2012. Få et nyt syn En laseroperation kan betyde farvel til tunge briller og kontaktlinser, der skal i og ud igen. Men hvilken laserbehandling er den rigtige for dig, hvor sikkert er det - og hvordan føles det

Læs mere

Teorien om High Dynamic Range Fotografering

Teorien om High Dynamic Range Fotografering Teorien om High Dynamic Range Fotografering Indhold High Dynamic Range - HDR 2 HDR sidder i øjet 3 Du ser kun en lille del ad gangen 4 HDR for det hele med, Princip 1 5 Ev-trin på histogrammet 6 Farver

Læs mere

Eksperimenter med farver for de ældste klasser.

Eksperimenter med farver for de ældste klasser. Eksperimenter med farver for de ældste klasser. v/ Geert Cederkvist ! "# $ Farver og farveopfattelse side 2 Indhold Farver... 3 Hvordan opfatter vi farver?... 4 Farvemixeren.... 6 Komplementærfarver...

Læs mere

v æ r d A t v i d E o M s y n s t r æ n i n g

v æ r d A t v i d E o M s y n s t r æ n i n g VÆRD AT VIDE OM Synstræning Værd at vide om synstræning Et godt syn er ikke kun et spørgsmål om at kunne læse alt det med småt. Det handler også om, at øjnene skal være i stand til at arbejde sammen; dvs.

Læs mere

Teksten er stillet til rådighed af Scleroseforeningen. Se mere på foreningens hjemmeside: www.scleroseforeningen.dk

Teksten er stillet til rådighed af Scleroseforeningen. Se mere på foreningens hjemmeside: www.scleroseforeningen.dk Sclerose Teksten er stillet til rådighed af Scleroseforeningen. Se mere på foreningens hjemmeside: www.scleroseforeningen.dk Hvad er MS? Multipel sclerose (MS) er en sygdom, som angriber centralnervesystemet,

Læs mere

Den Centrale Videnskabsetiske. Før du beslutter dig. Forsøgspersoner til sundhedsvidenskabelige forsøg. Videnskabsetiske

Den Centrale Videnskabsetiske. Før du beslutter dig. Forsøgspersoner til sundhedsvidenskabelige forsøg. Videnskabsetiske Den Centrale Videnskabsetiske Komité Før du beslutter dig Forsøgspersoner til sundhedsvidenskabelige forsøg De Videnskabsetiske Komitéer i Danmark FØR DU BESLUTTER DIG - Forsøgspersoner til sundhedsvidenskabelige

Læs mere

Kliniske retningslinier for diabetisk øjensygdom retningslinier for screening, forebyggelse og behandling

Kliniske retningslinier for diabetisk øjensygdom retningslinier for screening, forebyggelse og behandling Kliniske retningslinier for diabetisk øjensygdom retningslinier for screening, forebyggelse og behandling Rapportgruppe Dansk Oftalmologisk Selskab Sven Sparholt, sven@sparholt.dk Caroline Schmidt Laugesen,

Læs mere

Øjenskader Noget i øjet Fremmedlegemer ind i øjeæblet Stumpt traume mod øje Skader på øjenomgivelser. Forsideillustration: Vivi Barsted

Øjenskader Noget i øjet Fremmedlegemer ind i øjeæblet Stumpt traume mod øje Skader på øjenomgivelser. Forsideillustration: Vivi Barsted Øjenskader Indhold 4 4 9 11 20 Øjenskader Noget i øjet Fremmedlegemer ind i øjeæblet Stumpt traume mod øje Skader på øjenomgivelser Tekst: Carsten Edmund Overlæge, dr.med., lektor Forsideillustration:

Læs mere

Guide. Undgå at skade synet. sider. Sådan mindsker du PC-generne. Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus.

Guide. Undgå at skade synet. sider. Sådan mindsker du PC-generne. Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus. Foto: Scanpix Guide Februar 2014 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 18 sider Undgå at skade synet Sådan mindsker du PC-generne Pas på dit syn INDHOLD: Side 4-5 For meget skærm skader synet Side

Læs mere

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil

Et spil om liv og død Spilmateriale. Det politiske spil Et spil om liv og død Spilmateriale spørgeark 1: Hvilke 3 af de 6 behandlinger prioriterer I i jeres gruppe højst? 2: Hvis der alligevel kun er råd til 2 af behandlingerne, hvilke 2 bliver det så? 3: Hvordan

Læs mere

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft

MAMMOGRAFI. Screening for brystkræft MAMMOGRAFI Screening for brystkræft Invitation til mammografi Du inviteres hermed til en mammografi (røntgenundersøgelse af dine bryster). Alle kvinder i alderen 50-69 år får tilbudt mammografi hvert andet

Læs mere

GRUNDLÆGGENDE TEORI LIGE FRA HJERTET

GRUNDLÆGGENDE TEORI LIGE FRA HJERTET GUIDE 3 Programmerne i kameraet GRUNDLÆGGENDE TEORI LIGE FRA HJERTET 2015 LÆRfoto.dk Indhold Indhold... 2 Indledning... 3 Auto S A M... 4 Auto grøn firkant... 5 S Lukkertidsprioriteret... 6 A - Blændeprioriteret...

Læs mere

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge

Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Information vedrørende graviditetsbetinget sukkersyge Regionshospitalet Randers Gynækologisk/Obstetrisk afdeling 2 Definition Graviditetsbetinget sukkersyge er en form for sukkersyge, der opstår under

Læs mere

Kliniske retningslinjer for diabetisk øjensygdom retningslinier for screening, forebyggelse og behandling

Kliniske retningslinjer for diabetisk øjensygdom retningslinier for screening, forebyggelse og behandling Kliniske retningslinjer for diabetisk øjensygdom retningslinier for screening, forebyggelse og behandling Rapportgruppe Dansk Oftalmologisk Selskab Sven Sparholt, sven@sparholt.dk Caroline Schmidt Laugesen,

Læs mere

Fortsat stigende ledighed. Bygningsbestanden. Om Oline-Lokalebørs Statistikken. Nr. 7 August 3. Kvartal 2008 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED

Fortsat stigende ledighed. Bygningsbestanden. Om Oline-Lokalebørs Statistikken. Nr. 7 August 3. Kvartal 2008 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Oline-Lokalebørs Statistikken Nr. 7 August 3. Kvartal 28 SÅ SKAL DU KUN SØGE ET STED Fortsat stigende ledighed Ledigheden for kontorlokaler fortsætter den stigende tendens på landsplan. Således ligger

Læs mere

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur)

Viborg Privathospital - Patientinformation. Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur) Viborg Privathospital - Patientinformation Alt hvad du bør vide om syning af løftesenen (rotatorcuff-ruptur) Velkommen til Viborg Privathospital Denne vejledning er tænkt som en kort information om sygdommen,

Læs mere

Eller med andre ord. Sukkersyge. 6 april 2013. Af Thor Chalmer Rasmussen Læge, Esbjerg sygehus

Eller med andre ord. Sukkersyge. 6 april 2013. Af Thor Chalmer Rasmussen Læge, Esbjerg sygehus Eller med andre ord Sukkersyge 6 april 2013 Af Thor Chalmer Rasmussen Læge, Esbjerg sygehus Læring for alle Hvad forbinder I med sukkersyge? Hvorfor er sukkersyge vigtigt at vide noget om? I forhold til

Læs mere

DENNE UDGIVELSE ER ET INDSTIK FRA MEDIAPLANET DINE ØJNE

DENNE UDGIVELSE ER ET INDSTIK FRA MEDIAPLANET DINE ØJNE Aldersforkalkning Forskning skaber nye behandlingsmetoder DENNE UDGIVELSE ER ET INDSTIK FRA MEDIAPLANET Regelmæssige tjek Øjensygdomme opdages i tide med eftersyn Hjælpemidler Der findes nye teknologiske

Læs mere

Anbefalinger vedrørende refraktionskirurgi

Anbefalinger vedrørende refraktionskirurgi Anbefalinger vedrørende refraktionskirurgi Dansk Oftalmologisk Selskab Dansk Oftalmologisk Selskab nedsatte 11. oktober 2007 et udvalg med følgende opgaver: 1. At beskrive afgrænsningen af refraktionskirurgi

Læs mere

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer regionen inviterer dig hermed til en gratis undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen. Kvinder i alle aldre

Læs mere

Om smertebehandling med rygmarvsstimulation Juni 2015 Tværfagligt Smertecenter Rigshospitalet. Smertebehandling med rygmarvsstimulation

Om smertebehandling med rygmarvsstimulation Juni 2015 Tværfagligt Smertecenter Rigshospitalet. Smertebehandling med rygmarvsstimulation Om smertebehandling med rygmarvsstimulation Juni 2015 Tværfagligt Smertecenter Rigshospitalet. Smertebehandling med rygmarvsstimulation 2 Målgruppe Denne information er primært rettet til dig som patient

Læs mere

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen

Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer i livmoderhalsen Undersøgelse for celleforandringer Kvinder i alle aldre kan få celleforandringer i livmoderhalsen. dette gælder også unge kvinder. Fra du er 23 til 49

Læs mere

VONWILLEBRANDSSYGDOM,

VONWILLEBRANDSSYGDOM, VONWILLEBRANDSSYGDOM, VON WILLEBRAND-FAKTOR OG P-PILLER Julie Brogaard Larsen, lægestuderende Center for Hæmofili og Trombose Aarhus Universitetshospital DAGENS PROGRAM Lidt von Willebrand-historie von

Læs mere

Hvad er Marfan Syndrom

Hvad er Marfan Syndrom Hvad er Marfan Syndrom En orientering til sagsbehandlere Landsforeningen for Marfan Syndrom Hvad er Marfan Syndrom Marfan Syndrom er en sjælden, arvelig bindevævssygdom, som kan påvirke hjertet, synet,

Læs mere

STOMI INFO. Komplikationer der kan opstå efter en stomioperation

STOMI INFO. Komplikationer der kan opstå efter en stomioperation 06 STOMI INFO Komplikationer der kan opstå efter en stomioperation Ved alle typer kirurgiske indgreb, får man en gennemgang af årsagen, fordele og risici. Ved en stomioperation er risikoen den samme som

Læs mere

SYNSNEDSÆTTELSE HOS UDVIKLINGSHÆMMEDE

SYNSNEDSÆTTELSE HOS UDVIKLINGSHÆMMEDE METTE WARBURG OG TINA PENSDORF SYNSNEDSÆTTELSE HOS UDVIKLINGSHÆMMEDE ÅRSAGER OG VIRKNINGER I Dette hefte henvender sig til mennesker, der arbejder pædagogisk med udviklingshæmmede personer. Heftet er et

Læs mere

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307

Polycystiske æggestokke PCOS. Rechnitzer.dk UDK-04-307 Polycystiske æggestokke PCOS Rechnitzer.dk UDK-04-307 6314_01_PCO folder_2#b8f2f.indd 2 27/01/05 11:04:02 Hvad er PCOS? Forfattet af Overlæge Ditte Trolle, Skejby Sygehus PCOS betyder PolyCystisk OvarieSyndrom.

Læs mere

Neglesvamp. I n fo r m at i o n o m e t a l m i n d e l i g t p ro b l e m

Neglesvamp. I n fo r m at i o n o m e t a l m i n d e l i g t p ro b l e m Neglesvamp I n fo r m at i o n o m e t a l m i n d e l i g t p ro b l e m Neglesvamp er et almindeligt problem. Fodsvamp forekommer endnu hyppigere og er ofte årsagen til, at man får neglesvampinfektion

Læs mere