Benchmarking af geodata og GIS i kommunerne

Transkript

1 Benchmarking af geodata og GIS i kommunerne KL 8. april 2010 CONNECTING BUSINESS & TECHNOLOGY Devoteam Consulting. Kopiering og distribution kun tilladt efter aftale med Devoteam Consulting.

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Ledelsesresumé Nøgletal for udgift til geodata og GIS Web-GIS kontra desktop-gis Potentialer der kan nedbringe udgiften til GIS Formål og undersøgelsesmetode Resultater udgifter Samlet udgift til geodata og GIS GIS-udgift GIS-udgift per 1000 indbyggere Udgift til datakøb og produktion Resultater - udbredelsen og nytteværdi Udbredelsen af geodata og GIS Nytteværdi ved anvendelse geodata og GIS Analyse og sammenligning Platform og lagringsteknologi Indbyggertal Udbredelse Udnyttelsesgrad Antal årsværk til fælles geodata og GIS Bilag 1. Fakta og oplysninger i benchmarkingundersøgelse Bilag 2. Udgiftsposter i benchmarkingundersøgelse Bilag 3. Kortlægning af udbredelse Bilag 4. Karakteristik af deltagerkommunerne #

3 1. Indledning Denne rapport beskriver resultatet af benchmarkingundersøgelsen i de 37 kommuner, der deltager i KL s projekt om implementering af et omkostningseffektivt geografisk forvaltningsgrundlag i kommunerne. Benchmarkingundersøgelsen skal skabe et dokumenteret og databaseret grundlag for implementeringsprojektet. Datagrundlaget for undersøgelsen og de overordnede resultater er valideret af deltagerkommunerne på en workshop med deltagelse af alle 37 kommuner. Målgruppen for rapporten er projektets styregruppe, tekniske direktører i deltagerkommunerne, Kommunalteknisk Chefforening og projektets deltagere. Rapporten præsenterer de væsentligste overordnede resultater, der er anonymiseret, så de enkelte kommuner ikke kan identificeres. Der vil kunne udledes yderligere resultater fra datagrundlaget og dette er til rådighed for nærmere analyse for deltagerkommunerne i deres videre arbejde i projektet. Undersøgelsen og rapport er udarbejdet af Devoteam Consulting med bistand fra Lennart Christoffersen fra Hovedstadsregionens Kortsamarbejde, der er udpeget af KL. Ledelsesresumé findes i afsnit 2 og sammenfatter de overordnende resultater, herunder potentialer, der kan bidrage til, at kommunen har et omkostningseffektivt geografisk forvaltningsgrundlag. Afsnit 3 beskriver formål med undersøgelsen og den anvendte metode, samt den proces, der har været gennemført. I afsnit 4 bliver udvalgte resultater vedrørende udgifter til geodata og GIS præsenteret, herunder de gennemgående nøgletal i rapporten. I afsnit 5 om udbredelse og nytteværdi er der en gennemgang af udbredelsen af geodata og GIS i kommunerne baseret på de oplysninger om baggrundsdata og anvendelse som kommunerne har leveret til dataindsamlingen. I afsnittet findes også en oversigt over generelle gevinster ved anvendelse af geodata og GIS. Det sidste afsnit 6 indeholder en gennemgang af forskellige analyser af data, der kan avendes til sammenligning af omkostningseffektiviteten i de enkelte kommuner. #

4 2. Ledelsesresumé Benchmarkingundersøgelsen viser følgende overordnede resultater for de 37 kommuner: - at de gennemsnitlige omkostninger er 2,7 mio. kr. årligt per kommune, der er fordelt på følgende primære udgiftsposter: o kommunerne anvender i gennemsnit 2,8 årsværk til arbejdet med udvikling og drift af fælles geodata og GIS o udgifter til datakøb udgør i gennemsnit 0,4 mio. kr. årligt per kommune o udgifter til licenser og anskaffelser udgør i gennemsnit knap 0,5 mio. kr. årligt per kommune - at omkostningsniveauet i kommuner, der lagrer geodata i databaser som giver mere funktionalitet, i gennemsnit er knap kr. højere end i kommuner med filbaseret lagring. - at det gennemsnitlige omkostningsniveau i kommuner, der anvender Arc- GIS og GeoMedia produkter som primært desktop-gis værktøj, er højere end i kommuner der anvender Mapinfo. - at der er en tydelig spredning i kommuners GIS-udgift per 1000 indbyggere, der ikke kan forklares med objektive forhold som kommunens indbyggertal eller arealstørrelse. Undersøgelsen af udbredelsen viser, at GIS og geodata i alle kommuner er udbredt til de fleste opgaveområder i teknik og miljø, og GIS bliver i høj grad anvendt som et procesværktøj, der understøtter specifikke arbejdsopgaver på mange opgaveområder i teknik og miljø. I 32 kommuner bliver GIS også anvendt til grundlæggende anvendelser i resten af kommunen uden for teknik og miljø, og i 22 af disse bliver det også anvendt som procesværktøj eller til analyse på et eller flere opgaveområder uden for teknik og miljø. Undersøgelsen giver grundlag for at pege på områder, som rummer potentialer, der kan nedbringe kommunernes udgift til geodata og GIS. Disse potentialer skal undersøges nærmere i implementeringsprojektet og er: - Løsning af driftsopgaver i fællesskab mellem kommuner med henblik på at reducere antallet af medarbejdere til driftsopgaver og få en bedre udnyttelse af udgifter til licenser, vedligeholdelse og support til fx databaseløsninger. #

5 - Valget af hvilke geodata kommunen anvender og som er nødvendige for at deres geografiske forvaltningsgrundlag kan understøtte løsning af kommunens opgaver. - Billigere løsninger til databasebaseret lagring af geodata, da databasebaseret lagring anvendes af mange kommune og er en forudsætning for at anvende GIS, som har tætte integrationer til andre fagsystemer og hvor der er en god styring af data. - Platform for GIS med hensyn til antal licenser til desktop-gis og brugen af web-gis. Det er Devoteams vurderingen, at de modtagne data fra de 37 kommuner, der indgår i undersøgelsen samlet set har en god kvalitet som grundlag for benchmarking i form af overordnede resultater og muligheden for at sammenligne mellem kommunerne. Antal årsværk til fælles geodata og GIS GIS-udgift Licenser Anden drift Anlæg/anskaffelse Antal servere Dataudgift Køb og salg 2.1. Nøgletal for udgift til geodata og GIS Undersøgelsen giver forskellige valide tal som udtryk for kommunernes udgift til geodata og GIS: 1. Samlet udgift til geodata og GIS inklusiv løn til årsværk til fælles GIS og serverdrift 2. GIS-udgift per 1000 indbyggere 3. Udgift til datakøb og produktion Figuren i margen illustrerer de elementer, der indgår i kommunernes udgift til geodata og GIS og dette er nærmere gennemgået i afsnit 3. De samlede gennemsnitlige udgifter alt indregnet udgør som nævnt tidligere 2,7 mio. kr. årligt og er udtryk for de samlede udgifter til geodata og GIS. Et egnet nøgletal til sammenligning af kommunernes udgifter til geodata og GIS er omkostninger uden udgifter til løn til årsværk til fælles GIS, drift af servere og datakøb, betegnet GIS-udgiften, sat i forhold til indbyggertallet. Gennemsnittet for kommunerne i undersøgelsen er en GIS-udgift på kr. årligt per indbyggere med kr. som den billigste og kr. i den dyreste kommune 1. 1 Det er væsentligt at bemærke, at en række af de kommuner, som har en høj GIS-udgift per 1000 indbyggere, er kommuner med et lavt indbyggertal, hvor nøgletallet naturligt er påvirket af en række basisomkostninger. #

6 Der er således en tydelig spredning i GIS-udgiften, som ikke kan forklares med objektive forhold som indbyggertal og areal. GIS-udgiften er derimod afhængige af de valg, den enkelte kommune har foretaget med hensyn til bl.a. GIS-platform, antal af licenser til desktop-gis og brugen af web-gis. Kommunernes udgifter til datakøb er naturligt afhængige af kommunens arealstørrelse og fordelingen mellem by og land og har samtidig for en række kommune været under påvirkning af FOT i undersøgelsesperioden. Derfor bliver udgift til data behandlet separat i analyserne og indgår ikke i GIS-udgiften. De gennemsnitlige udgifter til datakøb i undersøgelsens kommuner ligger på kr. årligt med et spænd fra den laveste udgift på kr. til kr. for den højeste Web-GIS kontra desktop-gis 30 af de 37 kommuner i undersøgelsen har angivet et antal web-gis brugere til sagsbehandling. I gennemsnit er der over 100 web-gis brugere per kommune. Nogle kommuner satser meget på web-gis til sagsbehandling, og har etableret meget udbyggede systemer til dette. Der er eksempler på kommuner, der har over 10 web-gis brugere per desktop-gis bruger. I den anden ende af skalaen med overvejende brug af desktop-gis til sagsbehandling og andre opgaver findes kommuner med 0,1 web-gis brugere per desktop GIS bruger Potentialer der kan nedbringe udgiften til GIS Undersøgelsens resultater giver grundlag for at pege på områder, som rummer potentialer, der kan nedbringe kommunernes udgift til geodata og GIS. Disse potentialer skal undersøges nærmere i implementeringsprojektet for et omkostningseffektivt geografisk forvaltningsgrundlag i forbindelse med at fastlægge det fremtidige geografiske forvaltningsgrundlag og udviklingsplaner for deltagerkommunerne. I gennemsnit er der 2,8 årsværk til arbejdet med udvikling og drift af fælles geodata og GIS i hver kommune, hvilket gør løn til den største enkeltudgift til geodata og GIS i kommunerne. Det er oplagt at afprøve tiltag, der kan udnytte medar- #

7 bejderressourcerne bedre ved for eksempel at løse driftsopgaver vedrørende geodata og GIS i fællesskab for flere kommuner. Det vil ikke blot give bedre udnyttelse af personaleressourcer, men også kunne give andre fordele som fx lavere udgifter til licenser, vedligeholdelse, service, support og servere. Udgift til data udgør ligeledes en stor del af udgiften til GIS og data er en vigtig del og en forudsætning for GIS. Sammenligningen af udgiften til datakøb viser, at der er et antal kommuner med et væsentligt højere udgiftsniveau til datakøb, som ikke kan tilskrives arealstørrelsen af kommunen. Det højere udgiftsniveau er udtryk for enten et selvvalgt højere serviceniveau med flere specielle dataprodukter som fx skråfoto og 3D bymodeller og/eller særligt høje udgifter til grundkortlægning, fx i forbindelse med etablering af FOT. GIS platform med databasebaseret lagring af geodata er anvendt hos 26 af de undersøgte kommuner og er en forudsætning for at anvende GIS i kommunerne, som har tætte integrationer til andre fagsystemer og hvor der er en god styring af data. Blandt de undersøgte kommuner er udgiftsniveauet ved databaseret lagring i gennemsnit knap kr. højere end ved filbaseret lagring. Med forventning om en øget brug af databasebaseret lagring og for at mindske omkostningerne til GIS er der derfor behov for tiltag, der gør løsninger til databasebaseret lagring billigere end i dag. I gennemsnit anvender kommunerne godt kr. årligt til licensvedligeholdelse og ca kr. årligt til anskaffelse af ny software og hardware. En væsentligt del af disse udgifter er erfaringsmæssigt bundet til licenser til desktop- GIS, og undersøgelsen viser, at der er en stor variation i, hvor mange licenser til desktop-gis per 1000 indbyggere som kommunerne har. Der bør derfor være et potentiale i at optimere antallet licenser til desktop-gis til de aktuelle behov i kommunerne, hvilket kan ske ved en øget brug af delte licenser og en øget brug af web-gis i stedet for desktop-gis. #

8 3. Formål og undersøgelsesmetode Formålet med at gennemføre benchmarkingundersøgelsen er at skabe et dokumenteret og databaseret grundlag for implementeringsprojektet. Undersøgelsen skal bidrage til at: - Identificere muligheder for effektivisering af kommunernes geografiske forvaltningsgrundlag. - Synliggøre, hvad et omkostningseffektivt geografisk forvaltningsgrundlag er, og hvad det koster. - Give input til udviklingsplanen for de enkelte kommuner og synliggøre, hvor kommunen er i forhold til at have et omkostningseffektivt geografisk forvaltningsgrundlag ved, at den enkelte kommune kan sammenligne sig med andre kommuner, der har lignende vilkår. - Kommunerne får en metodik for budgetopfølgning og styring af geodataog GIS-området. Metoden til undersøgelsen er udarbejdet til projektet af konsulenterne og er inspireret af generelle benchmarking-metoder på it-området. Metoden er baseret på indsamling af tre typer af oplysninger og data, der beskriver forskellige aspekter, der er relevant at inddrage i undersøgelsen (se Figur 1): 1. Fakta og oplysninger 2, der beskriver og karakteriserer kommunen med hensyn til bl.a. indbyggertal, arealstørrelse, antal brugere, antal licenser, GIS platform, servere, antal årsværk til medarbejdere, der arbejder med udvikling og drift af fælles geodata og GIS Økonomital, der er forbrugstal for 3 år i perioden for: - Driftsomkostninger dækker løbende drift, vedligehold, support, uddannelse, datakøb - Anlægsomkostninger dækker omkostninger til anskaffelse af hardware, software, specialudvikling - Indtægter dækker kommunens aftale om salg af kort/data og øvrigt relateret salg 3. Oplysninger om udbredelse, der giver en overordnet kortlægning af hvor udbredt geodata og GIS er i den enkelte kommune 4. For hvert opgaveom- 2 Se bilag 1 for oversigt og definition af hvilke fakta og oplysning, der er indsamlet. 3 Se bilag2 for oversigt over hvilke poster, der er indsamlet forbrugstal for. Der ikke foretaget nogen fremskrivning af data til fælles prisniveau. 4 Se bilag 3 for nærmere beskrivelse af kortlægningsmetoden for udbredelse. #

9 råde og anvendelse angives, hvor mange brugere på opgaveområdet, der skønsmæssigt anvender geodata og GIS. 1. Fakta og oplysninger Indbyggertal, areal, platform, antal licenser, brugere, integrationer, specialmoduler m.m. Antal årsværk til fælles geodata og GIS Antal servere 2. Økonomital GIS-udgift Licenser Anden drift Anlæg/anskaffelse Dataudgift Køb og salg 3. Udbredelse Anvendelse og opgaveområde Figur 1 Benchmarkingmodel, der viser de tre forskellige typer af oplysninger og data, der er indsamlet. Benchmarkingen indeholder ikke data, der opgør selve nytteværdien af geodata og GIS i kommunerne, samt den tekniske og organisatoriske modenhed. Dette er fravalgt, da det vil være en omfattende opgave, der ligger uden for rammerne af projektet. Fokus for undersøgelsen har været på udgifts- og indtægtssiden og suppleret med data og oplysninger, der beskriver udbredelsen. Undersøgelsen er afgrænset til at omfatte de udgifter til geodata og GIS og de årsværk til medarbejdere, der arbejde med udvikling og drift af fælles GIS og geodata for kommunen. I undersøgelsen indgår ikke data og økonomital vedrørende: - Egentlige fagsystemer. - Køb af sektorgeodata, herunder ejendomsdata. - GIS og CAD hos forsyning. - Personresurser, der arbejder med geodata, som er specifikke for en enkelt sektor f.eks. vej-, plan- eller forsyningsdata. - Betaling for anvendelse af Danmarks Miljøportal. - Afregning for intern serverdrift. #

10 Data til undersøgelsen er hentet på mange måder og fra forskellige kilder i den enkelte kommune. Derfor er de enkelte detailoplysninger, der ligger til grund for undersøgelsen, naturligt behæftet med en vis usikkerhed og i nogle tilfælde et kvalificeret skøn fra kommunens side. Det er Devoteams vurderingen, at de modtagne data fra de 37 kommuner, der indgår i undersøgelsen, samlet set har en god kvalitet som grundlag for benchmarking i form af overordnede resultater og muligheden for at sammenligne mellem kommunerne. I behandlingen af data og i analysen har det været et vigtigt princip ikke at udlede for meget af data og dermed analysere på mange detaljer. Dette vil deltagerkommunerne have mulighed for, hvis og når de skal finde forklaringer og analysere i egne forhold med henblik på at udarbejde kommunens udviklingsplan for et omkostningseffektivt geografisk forvaltningsgrundlag. Undersøgelsen er gennemført i perioden december 2009 til marts 2010 og har omfattet følgende aktiviteter: - Udvikling af benchmarkingmetode og gennemførelse af pilotundersøgelse i fem kommuner. - Workshop 1 med præsentation af metode, pilotresultater og introduktion af undersøgelse for alle 37 kommuner. - Dataindsamling i 37 kommuner. - Databehandling, verificering af data, analyse og udarbejdelse af arbejdsnotat. - Workshop 2 med deltagerkommunerne med præsentation af resultater og validering af data og deltagernes input til undersøgelsen. - Udarbejdelse af anonymiseret rapport. #

11 4. Resultater udgifter Undersøgelsen giver forskellige valide tal som udtryk for kommunernes udgift til geodata og GIS: 1. Samlet udgift til geodata og GIS inklusiv løn og serverdrift 2. GIS-udgift eksklusiv udgifter til datakøb og produktion og inklusiv udgifter til anskaffelser (anlægsudgift) 3. GIS-udgift per indbyggere 4. Udgift til datakøb og produktion Som gennemgående nøgletal i benchmarkingen er valgt GIS-udgift per indbyggere, der er eksklusiv udgift til datakøb og produktion. I det følgende er de fire tal gennemgået. I Bilag 4 findes en overordnet karakteristik af de deltagende kommuner. Antal årsværk til fælles geodata og GIS GIS-udgift Licenser Anden drift Anlæg/anskaffelse Antal servere Dataudgift Køb og salg 4.1. Samlet udgift til geodata og GIS Undersøgelsen giver grundlag for at beregne en samlet udgift for, hvad det koster at anvende geodata og GIS i en kommune. Den består af følgende udgiftsposter: - Lønudgifter m.m. til medarbejdere, hvor der i gennemsnit per kommune er 2,5 årsværk til udvikling og drift af fælles geodata og GIS og 0,3 årsværk til it-medarbejder til GIS-relaterede opgaver. - Udgifter til intern drift af GIS-servere, hvor der i gennemsnit er 3 per kommune. - Nettoudgiften 5, der bliver afholdt til geodata og GIS og som i gennemsnit er kr. årligt per kommune. Nettoudgiften, der bliver afholdt til geodata og GIS er fordelt på følgende primære poster til: - Licensudgifter, der udgør 34% af nettoudgiften. - Dataproduktion og køb, som udgør 44% af nettoudgiften. - Anlægsomkostninger til software og hardware, som udgør 18% af nettoudgiften. Licens Data Anlæg Andet 5 Nettoudgiften betyder, at indtægter er fratrukket udgifterne. Indtægterne udgør i gennemsnit kr. årligt per kommune. #

12 Den gennemsnitlige samlede udgift til geodata og GIS i en kommune er beregnet til 2,7 mio. kr. årligt, der er fordelt på følgende poster: Årlig udgift i mio. kr. Lønudgifter m.m. til medarbejdere 6 (gennemsnit 2,5 GIS medarbejder og 0,3 itmedarbejder) 1,7 Udgift til drift af servere 7 (3 i gennemsnit) 0,1 Nettoudgift til geodata og GIS 0,9 I alt per kommune (gennemsnit) 2,7 Konstatering: Såfremt disse gennemsnitstal er repræsentative for alle landets 98 kommuner, svarer det til en samlet udgift for kommunerne til geodata og GIS på 265 mio. kr. årligt på landsplan. Konstatering: Lønudgift til årsværk til udvikling og drift af fælles geodata og GIS udgør klart den største enkeltpost af den samlede udgift. GIS-udgift Licenser Anden drift Anlæg/anskaffelse 4.2. GIS-udgift Som nøgletal i undersøgelsen er valgt GIS-udgift, der omfatter udgifter til GISløsningen, konsulent/support, uddannelse, anskaffelser af software og hardware, men er eksklusiv udgifter til datakøb og -produktion. Datakøb og -produktion er udeladt i dette nøgletal, da der er stor variation i udgiften til dette afhængig af kommunens areal og fordelingen af by- og landareal, samt aftale om kortproduktion, herunder betaling til FOT. De efterfølgende tal baseret på GIS-udgift er således uden udgifter til dataproduktion og køb, da det gør nøgletallet mere sammenligneligt på tværs af kommuner. 6 Udgift til GIS-medarbejdere er fastsat til kr. årligt per årsværk, hvilket inkluderer løn, pension og andre overheadomkostninger. Tallet er baseret på data fra KL og Det Fælleskommunale Løndatakontor. 7 Udgiften til drift af én server er fastsat til kr. årligt, der er et gennemsnitstal baseret på Devoteams erfaringer. #

13 Undersøgelsen viser, at den gennemsnitlige GIS-udgift per kommune er kr. årligt og tallene for de 37 kommuner viser følgende overordnede billede (se Figur 2): - Der er en stor variation i GIS-udgiften i forhold til gennemsnittet: o Billigste kommune: kr., o Dyreste kommune: kr kommuner har en GIS-udgift under kr kommuner har en GIS-udgift på mellem og kr. - 5 kommuner har en GIS-udgift på over kr. GIS-udgifter opdelt på drift og anlæg GIS-udgift (drift) GIS-udgift (anlæg) Gennemsnit af GIS-udgifter (anlæg+drift) Figur 2 Sammenligning af GIS-udgift for de 37 kommuner.søjlen viser GIS-udgiften per kommune som er opdelt i drift og anlæg. Den røde linje viser niveauet for den gennemsnitlige GIS-udgift på kr. Konstatering: Anlægsomkostninger til software og hardware, som i gennemsnit er kr. per kommune, dækker over en stor variation mellem kommunerne. Nogle kommuner har væsentlige udgifter, mens andre har få. Dette svarer godt til forventningen om at nogle kommuner har været gennem større anskaffelser. I forhold til de andre poster, der indgår i GIS-udgiften, er der følgende karakteristika: - Udgifter til eksterne leverandører til service, support og udvikling, gennemsnitlig kr. år. #

14 - Lave udgifter til ekstern analyse og datakonvertering, gennemsnitlig kr. årligt. - Uddannelse af GIS-medarbejdere og GIS-brugere, gennemsnitligt kr. årligt per kommune. Konstatering: Kommuner løser i stor grad opgaver vedrørende fælles GIS med interne ressource i stedet for at bruge eksterne konsulenter til det. Kommunerne har kvalificerede medarbejdere, der i stor grad kan løse opgaverne selv 8. GIS-udgift Licenser Anden drift Anlæg/anskaffelse 4.3. GIS-udgift per 1000 indbyggere Et udtryk for kommunernes udgiftsniveau til GIS og dens omkostningseffektivitet er GIS-udgiften sat i forhold til kommunens indbyggertal. Dette tal er valgt, da kommunens indbyggertal har en tæt sammenhæng til antal ansatte og kommunens økonomiske grundlag. GIS-udgiften per 1000 indbyggere er egnet til benchmarking og dermed sammenligning mellem kommunerne og bliver derfor anvendt i afsnit 6 om analyse og sammenligning. Undersøgelsen viser, at den gennemsnitlige GIS-udgift per 1000 indbyggere er kr. årligt og Figur 3 viser diagram med sammenligning for de 37 kommuner. Diagrammet viser, at - der er en tydelig spredning i kommuners GIS-udgift per 1000 indbyggere, der ikke kan forklares med objektive forhold som kommunens indbyggertal eller arealstørrelse 9-15 kommuner har en højere GIS-udgift per 1000 indbyggere end gennemsnittet Det er væsentligt at bemærke, at en række af de kommuner, som har en høj GISudgift per 1000 indbyggere, er kommuner med et lavt indbyggertal, hvor nøgletallet naturligt er påvirket af en række basisomkostninger (se diagram i afsnit 6.2). 8 Nogle kommuner anvender eksterne konsulenter til løsning af sektoropgaver, der også involverer geodata og GIS, fx trafikmodeller, støjkortlægning. 9 Et nøgletal med GIS-udgift per km2 areal viser en tilsvarende spredning. #

15 GIS-udgifter pr indbyggere GIS-udgifter pr indbyggere Gennemsnit af GIS-udgifter pr indbyggere Figur 3 Sammenligning af GIS-udgift per 1000 indb. for de 37 kommuner. Den røde linje viser niveauet for den gennemsnitlige GIS-udgift per 1000 indb. på kr Udgift til datakøb og produktion Dataudgift Køb og salg Udgiften til datakøb og produktion udgør en stor andel af den afholdte nettoudgifter til geodata og GIS. I gennemsnit bruger kommunerne i undersøgelsen kr. årligt til køb og produktion af generelle geodata 10, der bliver anvendt i den kommunale forvaltning. Det kan for eksempel være grundkort (TK eller FOT), matrikelkort og andre produkter fra KMS, ortofoto, skråfoto og 3D bymodeller. Udgiften i den enkelte kommune er naturligt meget afhængig af kommunens arealstørrelse og hvor stor en andel af arealet, der udgøres af byområder, som erfaringsmæssigt er ca. 7 gange dyre at få kortlagt med grundkort end landområder. Udgiften til datakøb skal også ses i relation til, at mange kommuner har en indtægt fra salg af kortdata. Ifølge undersøgelsen har kommunerne i gennemsnit en 10 Tallet er eksklusiv udgifter til sektorspecifikke geodata, fx ledningsdata og miljødata. #

16 indtægt på kr. årligt, hvoraf hovedparten kommer fra salg af brugsret til kortdata. I diagrammet på Figur 4 er dataudgiften sammenlignet inden for fire grupper af kommunestørrelse, hvor kommunestørrelsen er et vægtet areal, hvor landareal kun tæller med 1/7. Dataudgift i forhold til vægtet kommuneareal (by + land/7) km2 (vægtet) km2 (vægtet) km2 (vægtet) 151- km2 (vægtet) Figur 4 Sammenligning af dataudgift for de 37 kommuner. Kommunerne er inddelt i fire grupper af kommunestørrelse baseret på vægtet areal for at kunne sammenligne udgiften til data. Sammenligningen viser, at der inden for de tre største grupper (50-100, og 151- km2) er et antal kommuner som har et væsentligt højere udgiftsniveau som ikke kan tilskrives selve kommunestørrelsen. Det højere udgiftsniveau er udtryk for enten et selvvalgt højere serviceniveau med flere specielle dataprodukter som fx skråfoto og 3D bymodeller eller særligt høje udgifter til grundkortlægning, fx FOT. #

17 5. Resultater - udbredelsen og nytteværdi Den ene side af benchmarking er at undersøge, hvor meget det koster at anvende geodata og GIS. Den anden side er, hvilken værdi dette tilfører kommunerne. I denne undersøgelse er der indsamlet baggrundsdata om geodata og GIS i kommunerne sammen med oplysninger om, hvordan geodata bliver anvendt, og på hvilke opgaveområder i kommunen. Det sker for at kunne sige noget om, hvor udbredt anvendelsen af geodata og GIS er og dermed indirekte noget om den potentielle nytteværdi. På grundlag af undersøgelse beskriver afsnit 5.1 hvilken udbredelse af geodata og GIS, der er i de 37 kommuner. I benchmark undersøgelsen er der ikke indsamlet data, der opgør selve nytteværdien af at anvende geodata og GIS i kommunerne. Dette er fravalgt, da det vil være en omfattende opgave, der ligger uden for rammerne af projektet. Men deltagerkommunerne har på en workshop identificeret, hvilke typer af nytteværdi som kommunerne har ved at anvende geodata og GIS, hvilket er beskrevet i afsnit 5.2. Indbyggertal, areal, platform, antal licenser, brugere, integrationer, specialmoduler m.m Udbredelsen af geodata og GIS Undersøgelsen kan sige noget om udbredelsen af geodata og GIS i deltagerkommunerne i forhold til: Anvendelse og opgaveområde Antallet af brugere, der er et udtryk for hvor mange, der potentielt har nytte af geodata og GIS - Der er gennemsnitlig 67 desktop GIS-brugere i hver kommune, med 200 som maksimum og 5 som minimum. Desktop-GIS anvendes typisk til at skabe og vedligeholde data, samt til at foretage analyser i forbindelse med sagbehandling. - Der er gennemsnitlig 109 web GIS-brugere i hver kommune, med 500 som maksimum og 0 som minimum. Web-GIS anvendes primært til søgning/visning af geografiske data og procesværktøj, der understøtter arbejdsopgaver i teknik og miljø. Antal integrationer 11 fra GIS til andre it-systemer, der er udtryk for hvor mange andre fagsystemer og -databaser, der udnytter geodata 11 Dette omfatter forskellige typer af integrationer, både integrationer på databaseniveau, fx til ESDH og mere enkle integrationer til overbygningsprogrammer til typisk Mapinfo til fx byggesagsbehandling. #

18 - 5 kommuner har ingen integrationer - 22 kommuner har få (1-2) integrationer - 10 kommuner har mange (3 eller flere) integrationer - Heraf har 25 af kommunerne integration mellem ESDH og GIS Udbredelse i kommunen, er et udtryk for hvor henne geodata og GIS bliver anvendt i kommunen og dermed indirekte noget om den potentielle nytteværdi - Alle 37 kommuner anvender GIS til søgning/visning på alle eller de fleste opgaveområder i teknik og miljø - Alle 37 kommuner anvender GIS som procesværktøj på mange opgaveområder i teknik og miljø - 5 kommuner anvender kun GIS i teknik og miljø og det er ikke udbredt til andre områder i kommunen kommuner anvender GIS til søgning og visning uden for teknik og miljø - 24 kommuner anvender GIS som procesværktøj, til redigering eller analyse på et eller flere opgaveområder uden for teknik og miljø - Uden for teknik og miljø er de primære anvendelser inden for skole, sundhed, borgerservice/kommunikation, økonomi/prognoser og ejendomsskat Se endvidere afsnit 6.3 med sammenligning af kommunernes GIS-udgifter i forhold til udbredelse Nytteværdi ved anvendelse geodata og GIS Nedenstående skema præsenterer en opgørelse af nytteværdien, som er baseret på input fra deltagerne på workshop om benchmarking. Opgørelsen er struktureret i forhold til en nytteværdimodel, der tage udgangspunkt i forskellige egenskaber ved anvendelse af geodata og GIS og for hver af disse beskrives de generelle gevinster, som der vil være. I en senere fase vil det være muligt at gå videre med nytteværdimodellen og definere specifikke gevinster for hver målgruppe og eventuelt også definere målepunkter for at kunne opgøre gevinster og dermed nytteværdien ved bl.a. at spørge brugerne. Eksempler på generelle gevinster er: - Bedre og effektiv kommunikation med borger og virksomheder - Bedre kvalitet og effektivitet i administration, sagsbehandling og planlægning - Bedre planlægnings- og styringsgrundlag #

19 - Mere effektiv systemadministration og bedre datakvalitet I skemaet er alle gevinster begrundet, og de er konkretiseret i forhold til egenskaberne på grundlag af deltagerkommunernes erfaringer og relateret til de generelle gevinster som det efter Devoteams erfaring er muligt at opnå ved brug informationsteknologi i den kommunale forvaltning. Egenskaberne og de generelle gevinster er opdelt i tre grupper i forhold til: 1. Anvendelsen af geodata og GIS 2. Funktionalitet i GIS 3. Teknisk opbygning af GIS (it-arkitektur) Egenskaber ved anvendelse af geodata og GIS Generelle gevinster 1. Anvendelsen af geodata og GIS Web-GIS til borgere Web-GIS til medarbejderne Alle har adgang til geodata Ajourførte geodata Bedre og effektiv kommunikation med borger og virksomheder Adgang til kort eller at finde informationer via kort eller adressesøgning gør det nemmere for borgerne at finde relevant information, fx ved lægevalg. Borgerne kan betjene sig selv, og kommunen undgår personlige henvendelser. Muligt for borgere hurtigere at levere de korrekte oplysning retur til kommunen, fx ifm. ansøgning om byggetilladelse. Bedre og mere effektive arbejdsgange og værktøjer - Specifik opsætning til forskellige målgrupper og arbejdsopgaver - Enkle og tilgængelige værktøjer - Flere kan anvende geografisk information til fx planlægning af udbud, udlejning/grundsalg, skoleplanlægning, befolkningsprognose - Overblik på komplekse emner, fx planlægningsværktøj i dagpleje og ældrepleje Nemmere systemadministration - Letter udbredelsen af GIS - Bedre stabilitet, oppetid og hastighed - Enklere administration af GIS, fx brugeradministration og datasetup Bedre datakvalitet Når flere anvender data, betyder det, at fejl opdages tidligere. Bedre kvalitet og effektivitet i administration, sagsbehandling og planlægning #

20 Egenskaber ved anvendelse af geodata og GIS Generelle gevinster - Adgang til og anvendelse af fælles og ajourførte data giver grundlag for - Bedre kvalitet i sagsbehandling og planlægning. - Mulighed for at automatisere svar på forespørgsler, fx ejendomsskema Avancerede geodata Bedre og hurtigere planlægning Anvendelse af avancerede og nye geodatatyper som fx skråfoto og 3D bymodeller giver mulighed for at udarbejde fx skyggemodeller, visualisering og landskabsanalyser 2. Funktionalitet i GIS Hvad gælder her? Høringsmodul Stedfæstelse af sager i ESDH system Geografisk analyse Bedre og hurtigere sagsbehandling Funktionen til konfliktsøgning giver - Et hurtigere overblik over, hvilke myndighedsområder der skal involveres i kommunen. - Bedre kvalitet i sagsbehandlingen i og med at alle interesser og konflikter bliver undersøgt. - Standardiseret dokumentation i sager. Bedre information til borgerne Funktionen til konfliktsøgning gør det meget nemmere ved selvbetjening at indhente information om arealrestriktioner, og hvad der gælder her for egen ejendom. Bedre og hurtigere sagsbehandling Funktionen giver - Bedre kvalitet i fremsøgning af relevante parter, da det kan ske på standardiseret og aktuelt datagrundlag. - Hurtigere fremsøgning af parter til en sag i forbindelse med høringer og naboorienteringer. Bedre sagsbehandling Samlet og geografisk overblik over sager og mulighed for at sammenstille sag på tværs af fagområder og tid. Bedre planlægnings- og styringsgrundlag Adgang til at foretage geografisk analyse via GIS giver et hurtigere og bedre og beslutningsgrundlag for planlægning og styring. Fx - Skole-, dagtilbuds- og ældreområdet - Demografiske analyse og distrikter - Støj og trafikmodeller - Rasteranalyse #

21 3. Teknisk opbygning af GIS (it-arkitektur) Integration til fagsystemer og databaser Databasebaseret lagring af geodata Serviceorienteret itarkitektur Bedre datakvalitet, samt bedre og hurtigere sagsbehandling Adgang til og anvendelse af fælles data giver bedre datakvalitet. Indgang til fagdata via GIS giver grundlag for bedre at understøtte arbejdsprocesser, der kan løses bedre og hurtigere. Fx nem adgang til data om ejendomme, borgere og virksomheder fra Ejendoms- og Miljødatabasen. Bedre planlægningsgrundlag Adgang til fagdata via GIS giver grundlag for nemmere at kunne gennemføre analyser som grundlag for planlægning, styring og udbud. Fx på skole, dagtilbuds og ældreområdet, samt det tekniske område. Mere effektiv systemadministration og bedre datakvalitet Databasebaseret lagring giver - Stabilitet - Sikkerhed - Nemmere kvalitetssikring - Valide data (både topologi og ajourføring) Nemmere tilslutning til geodata fra andre myndigheder, leverandører og fællesoffentlige databaser Standardiseret integration, fx anvendelse af WMS/WFS-baserede webservice til udveksling af geografisk information. #

22 6. Analyse og sammenligning I dette afsnit præsenteres forskellige analyser af data fra undersøgelsen ud fra forskellige analysedimensioner. Sigtet med analyserne er dels at undersøge, hvilke faktorer der påvirker udgifterne, og dels at give den enkelte kommune forskellige tilgange til at vurdere omkostningseffektiviteten for kommunens geodata og GIS. Indbyggertal, areal, platform, antal licenser, brugere, integrationer, specialmoduler m.m. GIS-udgift Licenser Anden drift Anlæg/anskaffelse 6.1. Platform og lagringsteknologi Valget af platform for desktop-gis 12 og lagringsteknologi varierer mellem kommune, og undersøgelsen viser, at de forskellige typer og valg har betydning for GIS-udgiften. Faktaboksene til højre viser fordeling af kommune på de forskellige platforme og lagringsteknologi og deres gennemsnitlige GIS-udgift, samt gennemsnitlige GIS-udgift per 1000 indbyggere. Mapinfo med databaselagring er godt kr. billigere i gennemsnit end GeoMedia og ArcGIS med databaselagring, hvilket underbygges af, at få kommuner med Mapinfo har en GIS-udgift per 1000 indb., der er over gennemsnittet. Alle platforme er repræsenteret i forskellige størrelser af kommuner med hensyn til indbyggertal, hvilket betyder at ArcGIS og GeoMedia også bliver anvendt i mindre og mellemstore kommuner under indbyggere. Platform Type Antal Geomedia 7 Mapinfo 18 ArcGIS 12 GIS-udgift GIS-udgift pr indb. Geomedia Mapinfo ArcGIS Mapinfo (database) Mapinfo (fil) Databasebaseret lagring er en forudsætning for en hensigtsmæssig anvendelse og udbredelse af GIS i kommunerne, som har tætte integrationer til andre fagsystemer og hvor der er en god styring af data. Undersøgelsen viser, at det i dag er knap kr. dyrere at drive GIS med databaseret lagring i forhold til GIS med filbaseret lagring. Lagringsteknologi Type Antal Databasebaseret 26 Filbaseret 11 GIS-udgift GIS-udgift pr indb. Databasebaseret Filbaseret Opdeling i GIS-platform er baseret på den GIS platform som er den mest udbredte til desktop- GIS i kommunen. Enkelte kommuner anvender overvejende web-gis og mindre grad desktop- GIS, hvilket ikke fremgår af den anvendte opdeling i GIS-platform. #

23 Med forventning om en øget brug af databasebaseret lagring og for at mindske omkostningerne til GIS er der derfor behov for tiltag, der gør løsninger til databasebaseret lagring billigere end i dag. Konstatering: Kommuner med høj GIS-udgift som følge af databaselagring er også de kommuner som har angivet den største udbredelse af geodata og GIS i teknik og miljø og i resten af kommunen, samt typisk også har mange integrationer. GIS-udgifter i forhold til platform og lagringsteknologi GIS-udgifter pr indbyggere Gennemsnit af GIS-udgifter pr indbyggere DB Fil DB DB Fil ArcGIS Geomedia Mapinfo Figur 5 Sammenligning af kommunernes GIS-udgift per 1000 indb. i forhold til platform og lagringsteknologi. Den røde linje viser niveauet for den gennemsnitlige GIS-udgift per 1000 indb. på kr. DB: databaseret lagring, Fil: filbaseret lagring. Indbyggertal, areal, platform, antal licenser, brugere, integrationer, specialmoduler m.m. GIS-udgift Licenser Anden drift Anlæg/anskaffelse 6.2. Indbyggertal Kommunens indbyggertal er et ofte er anvendt udtryk for kommunens størrelse og det har en tæt sammenhæng til antal ansatte og kommunens økonomiske grundlag. Derfor kan det være relevant for kommuner, at sammenligne sig med kommuner af en tilsvarende størrelse I denne sammenhæng er valgt indbyggertal i forbindelse med sammenligning af GIS-udgift uden datakøb. Ved sammenligning af udgift til data er det også relevant at anvende arealstørrelse ved sammenligning af kommunerne. Se afsnit 4.4. #

24 Nedenstående diagram på Figur 6 sammenligner kommunernes GIS-udgift opdelt i forhold til indbyggertal i tre grupper: - Mindre kommuner (mindre end indb.) - Mellem kommuner ( til indb.) - Større kommuner (mere end indb.) Diagrammet viser, at de fleste mindre kommuner har en GIS-udgift per 1000 indbyggere, der er højere end gennemsnittet, hvilket bl.a. skyldes, at der en basisudgift ved at have en GIS-platform i en kommune. Denne basisudgift belaster naturligt de mindre kommuner relativt mere, men indikere også en mulighed for at reducere udgifterne ved at løse opgaven i fællesskab med flere kommuner. GIS-udgifter i forhold til indbyggertal GIS-udgifter pr indbyggere Gennemsnit af GIS-udgifter pr indbyggere indb indb indb Figur 6 Sammenligning af kommunernes GIS-udgift per 1000 indb. i forhold til kommunens indbyggertal. Den røde linje viser niveauet for den gennemsnitlige GIS-udgift per 1000 indb. på kr. #

25 GIS-udgift Licenser Anden drift Anlæg/anskaffelse 6.3. Udbredelse Udbredelsen af geodata og GIS i kommunerne er baseret på kommunernes oplysninger om, hvordan GIS bliver anvendt og på hvilke opgaveområder. På baggrund af dette er de enkelte kommuner kategoriseret 14 på følgende måde: Anvendelse og opgaveområde Udbredelse i Teknik og Miljø TM grund Grundlæggende anvendelse i teknik og miljø ift. (4 kommuner): Anvendes til søgning og visning på alle eller de fleste opgaveområder og Anvendes som procesværktøj på 1 til 4 opgaveområder og Anvendes til redigering og/eller analyse på op til 4 opgaveområde TM bred Bred anvendelse i teknik og miljø ift. (33 kommuner): Anvendes til søgning og visning på alle eller de fleste opgaveområder og Anvendes som procesværktøj på mere end 5 opgaveområder og Anvendes til redigering og/eller analyse på mere end 5 opgaveområder Udbredelse i resten af kommunen KOM ingen Ingen eller begrænset anvendelse uden for teknik og miljø (5 kommuner) KOM grund Grundlæggende anvendelse i hele kommunen ift. (28 kommuner) Anvendes til søgning/visning på 2 eller flere opgaveområder eller Anvendes til proces, redigering eller analyse på et eller to opgaveområder KOM bred Bred anvendelse i hele kommunen ift. (4 kommuner) - Anvendes til søgning/visning på 3 eller flere opgaveområder og - Anvendes til proces, redigering eller analyse på tre eller flere opgaveområder 14 Kategorisering er et forsøg på at beskrive udbredelse på en enkel og overordnet måde. Den er på ingen måde eksakt og den skal anvendes med forbehold. #

26 Konstatering: Hovedparten af kommunerne (i alt 24) har en udbredelse svarende til Bred i teknik og miljø og Grundlæggende i hele kommunen. Diagrammet på Figur 7 viser, at der ikke er en entydig sammenhæng mellem en bred udbredelse og en høj GIS-udgift eller omvendt. Således har 3 ud af 4 kommuner, der alene har en grundlæggende udbredelse i både teknik og miljø og i resten af kommunen en udgift over gennemsnittet. Og de 24 kommuner med en bred udbredelse i teknik og miljø og grundlæggende udbredelse i resten af kommunen har en meget varierende GIS-udgift per 1000 indbyggere. GIS-udgifter i forhold til udbredelse GIS-udgifter pr indbyggere Gennemsnit af GIS-udgifter pr indbyggere KOM bred KOM grund KOM ingen KOM grund TM bred TM grund Figur 7 Sammenligning af kommunernes GIS-udgift per 1000 indb. i forhold til udbredelse af geodata og GIS i TM: teknik og miljø KOM: resten af kommunen. Ingen: ingen udbredelse. Grund: grundlæggende udbredelse. Bred: bred udbredelse. #

27 Indbyggertal, areal, platform, antal licenser, brugere, integrationer, specialmoduler m.m Udnyttelsesgrad I gennemsnit anvender kommunerne kr. årligt til licensvedligeholdelse og kr. årligt til anskaffelse af ny software. Erfaringsmæssigt er en væsentlig del af disse udgifter er bundet til licenser til desktop-gis Diagrammerne i Figur 8 og Figur 9 viser, at der er en stor variation i hvor mange licenser til desktop-gis per 1000 indbyggere som kommunerne har. Indbyggertallet bliver brugt som et indirekte mål for antal medarbejdere i kommunen. I gennemsnit er der 1 licens til desktop og special GIS per 1000 indbyggere. Dette dækker over en stor variation mellem kommunerne og der er samtidig forskel mellem licensstrukturerne for GeoMedia, ArcGIS og Mapinfo - For GeoMedia og ArcGIS er der et gennemsnit på 0,5 licens per 1000 indbyggere, der varierer mellem 0,15 og 0,75 - For Mapinfo er det et gennemsnit på 1,8 per 1000 indbyggere, der varierer mellem 0,4 og 4,2 Der bør derfor være et potentiale i at optimere antallet licenser til desktop-gis, hvilket kan ske ved en øget brug af delte licenser, såfremt licensbetingelserne giver mulighed for dette og en øget brug af web-gis i stedet for desktop-gis. Antal GIS-licenser pr indbyggere Total 0,80 0,70 0,60 0,50 0,40 0,30 0,20 0,10 - ArcGIS Geomedia Figur 8 Antal GIS-licenser til desktop-gis per 1000 indb. for kommuner med ArcGIS og GeoMedia. #

28 Antal GIS-licenser pr indbyggere Total 4,50 4,00 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 1,00 0,50 - Mapinfo Figur 9 Antal GIS-licenser til desktop-gis per 1000 indb. for kommuner med Mapinfo. Antal årsværk til fælles geodata og GIS 6.5. Antal årsværk til fælles geodata og GIS Antallet af årsværk til fælles geodata og GIS i den enkelte kommune har stor betydning for mulighederne for at supportere kommunens brugere i at anvende geodata og GIS og varetage udviklingen i anvendelse af GIS på de opgaveområder i kommunen, der har nytte af at anvende GIS. Samtidig udgør lønudgiften til årsværk til GIS den største enkeltudgift i hovedparten af kommunerne. Nedenstående diagram viser, at hovedparten af kommunerne, 18 i alt, har mellem to og tre årsværk, der arbejder med udvikling og drift af fælles geodata og GIS. Otte kommuner har mere end tre årsværk og 11 kommuner har mindre end to. #

29 Antal årsværk til udvikling og drift af fælles geodata og GIS Antal årsværk Gennemsnitligt antal årsværk Figur 10 Fordelingen af antal årsværk, der arbejder med udvikling og drift af fælles geodata og GIS. Den røde linje viser niveauet for det gennemsnitlige antal årsværk på 2,5. #

30 Bilag 1. Fakta og oplysninger i benchmarkingundersøgelse Fakta og oplysninger i dataindsamlingen er opdelt på følgende typer: Kommunedata Kommune Antal indbyggere Areal i alt (km2) Areal By (km2) Areal Land (km2) Kontaktdata Afdeling ansvarlig for dataindsamling Medarbejder ansvarlig for dataindsamling GIS-kontaktperson Økonomikontaktperson Andre relevante medarbejdere Interne medarbejder ressourcer Antal GIS-medarbejdere (antal årsværk) der arbejder med udvikling og drift af fælles geodata og GIS på fuld tid eller har det som en af flere primære opgaver. Gennemsnit for Antal interne IT-medarbejdere (antal årsværk), der står for drift, support og udvikling af fælles systemer til GIS. Gennemsnit for Om GIS-systemer Kort beskrivelse af anvendte GIS platforme i kommunen (applikationer/konfiguration) Angiv generelle specialmoduller til GIS, fx konfliktløsning, høringsmodul (ekskl. egentlige fagsystemer) Angiv integrationer mellem GIS og andre systemer, fx ESDH, Miljø, spildevand Er der anskaffet ny/ændret GIS platform i forbindelse med strukturreformen (2006/2007)? Indgår kommunen i driftsfællesskab om kort, geodata og GIS og i givet fald på hvilke områder? Hvilke(n) type geodatabase på server Hvilke(n) type webgis og servergis applikationer Hvilke(n) type desktop GIS og hvor mange licenser. Hvilke(n) type specialist GIS og hvor mange licenser Antal web-gis-brugere internt i kommunen (ca.) Antal desktop GIS-brugere internt i kommunen ekskl. forsyning (ca.) Beskriv evt. andre programmer som anvendes til GIS og håndtering af geodata, fx til analyse, datakonvertering, print. Hvilke GIS applikationer og databaser driftes eksternt Antal dedikerede servere til GIS-systemer Driftes GIS-servere internt eller eksternt #

31 Bilag 2. Udgiftsposter i benchmarkingundersøgelse Udgiftsposterne i dataindsamlingen er opdelt på følgende typer: Driftsomkostninger Licens-omkostninger Omkostninger til løbende licens og vedligelsesudgift for indkøbt GIS-programmel. Hosting-omkostninger til webgis Omkostninger til hosting og abonnement/leje hos eksterne af webgis, borgerinformation med kort og selvbetjening med kort. Eksterne omkostninger til service og Omkostninger til ekstern service, systemopsætning, support og support af GIS-systemer Ekstern omkostninger til analyse mm Omkostninger til projektledelse, integration, analyseopgave etc fra eksterne leverandører. Dataproduktion og -køb Omkostninger til produktion og køb af geodata hos eksterne leverandører. Fx grundkort/fot, adresser, DAI, plansystem, øvrige temaer, bykort, data fra KMS. Datakonvertering Omkostninger til konvetering af data fra fx FOT, mellem forskellige GIS og fra GIS til fagsystemer med kortdata. Omkostninger til indkøb af konverteringssoftware anføres under anlægsomkostninger. Uddannelsesomkostninger GIS-medarbejdere Uddannelsesomkostninger GIS-brugere De direkte årlige omkostninger til uddannelse af GISmedarbejderne, kurser, seminarer, workshops og lignende. Omkostninger til rejse og ophold skal ikke medregnes De direkte årlige omkostninger til uddannelse af GISbrugerne, kurser, seminarer, workshops og lignende. Omkostninger til rejse og ophold skal ikke medregnes Interne driftsomkostninger Omkostninger til intern drift af GIS-servere og - applikationer. Fx årlig intern afregning for IT-afdelingens drift af dedikerede GIS-servere Øvrige driftsomkostninger Driftsomkostninger, der ikke falder i ovenstående kategorier, angives på denne linje og specificeres under bemærkninger. Fx årlige omkostninger til ekstern drift af systemer, leje af /abonnement på systemer og services, excl. webgis. #

32 Anlægsomkostninger Hvad har kommunen indkøbt af software, hardware, specialudvikling til GIS og geodata? Hardware omkostninger Software omkostninger Eksterne udviklingsomkostninger Indkøb af dedikeret udstyr som servere, plottere og specielle GIS arbejdsstationer, der anvendes til afvikling af GIS. I økonomisystemet vil de typisk være periodiseret over en 3 årig periode. I dette skema angives købsprisen i købsåret. Omfatter ikke standard kontor pc'ere. De samlede årligt omkostninger til køb af GISprogrammer og licenser (både desktop, web og servere). De vil typisk være periodiseret over en 3 årig periode. I økonomisystemet vil de typisk være periodiseret over en 3 årig periode. I dette skema angives købsprisen i købsåret. Omfatter ikke leje af /abonnement på systemer og services. Eksterne omkostninger i forbindelse med udvikling af GIS til projektledelse, udvikling, tilpasning, systemopsætning, datakonvertering, integration etc. I økonomisystemet vil de typisk være periodiseret over en 3 årig periode. I dette skema angives købsprisen i købsåret. Øvrige anlægsomkostninger Anlægsomkostninger, der ikke falder i ovenstående kategorier, angives på denne linje og specificeres under bemærkninger Indtægter Diverse indtægter Indtægt fra kortaftaler og øvrigt salg af data. #

33 Bilag 3. Kortlægning af udbredelse Kortlægning af udbredelse er sket i forhold til anvendelse og opgaveområde i følgende skema for hver kommune: Opgaveområde Teknik og miljø Miljø Natur Klima Landbrug Byggesag Planlægning Trafik og veje Park Kommunale ejendomme Beredskab Vand (myndighed) Spildevand (myndighed) Renovation GIS enhed Tilføj gerne andre her Anvendelse Søgning/ visning Procesværktøj Redigering Analyse Andre opgaveområder Skole Daginstitution Ældrepleje Social og handicap Sundhed Beskæftigelse og integration Kultur og fritid Borgerservice og kommunikation Økonomi og prognoser Ejendomsskat Tilføj gerne andre her Søgning/ visning Procesværktøj Redigering Analyse Definitionen af anvendelse fremgår af nedenstående: #