Beredskabsforbundets årsberetning 2012

Transkript

1 Beredskabsforbundets årsberetning 2012 Protektor: Hedelykken 10 DK-2640 Hedehusene Telefon HENDES MAJESTÆT DRONNINGEN

2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE Vi er frivillige i det danske redningsberedskab...5 Præsidentens beretning: Beredskabsforbundet i Landschefens beretning Hæderstegn Frivilligpriser Hvervekampagne af brandfolk Inspiration til hvervning af frivillige BF Reporter App: Nyt rapporteringssytem De frivilliges opgaver Kreds Slagelse Kreds Brønderslev Beredskabsforbundets Landsstævne Befolkningsuddannelse i forebyggelse Storbrand i Kolding Totalforsvarets dag Frivillig under Giro d Italia Brug vesten Regnskab Noter til Regnskab Påtegning af årsrapport Regnskab 2012 på hovedformål Organisation og delegerede Foto: Kristian Baggesgaard, Leif Christensen, Henning Skallebæk, Kenneth Damholdt, Niels Schmidt, Hardy J. Wounlund, Colourbox, Line Nielsen, Henrik Freek Christensen og Mads Jakobsen Forsidefoto: Slukning af brand i boligblok i Kolding, den 2. september 2012

4 Beredskabsforbundets årsberetning 2012 Side 4

5 VI GØR EN FORSKEL VI ER FRIVILLIGE, FORDI VI ØNSKER AT GØRE EN FORSKEL Frivillige udgør cirka 50 % af alt personel i det danske redningsberedskab. I redningsberedskabet er vi over borgere, der er brand- og redningsfolk er katastrofeberedskab ved orkan, snestorm, ulykker, skybrud, stormflod og miljøforurening er specialiserede i hundetjeneste, søredning, eftersøgning, højderedning etc. sørger for evakuering, transport, indkvartering og forplejning ved ulykker og katastrofer har fokus på forebyggelse Beredskabsforbundets mission er at repræsentere de frivillige i det danske redningsberedskab. Vi er en frivillig organisation, der arbejder uegennyttigt til samfundets fordel. Vi skaber tryghed gennem hjælp, forebyggelse, information og uddannelse. Vi organiserer de frivillige og fremmer frivilligtanken i samfundet. Beredskabsforbundets vision er at skabe øget tryghed i samfundet. Vi er frivillige og arbejder til samfundets fordel Samfundsmæssigt er vi en billig, højtuddannet og engageret ressource Vi arbejder både med opgaver, der kræver råstyrke i betydelig volumen og med mindre enheder, der er uddannede til specialiserede opgaver I nødsituationer maksimerer vi redningsberedskabet med engagerede og veluddannede frivillige Vi forebygger ulykker og skaber tryghed med opsøgende arbejde, information og forebyggende uddannelse Vi sikrer frivilligheden gennem målrettet information om og opretholdelse af det frivillige element I internationale nødsituationer bidrager vi aktivt med viden og personel Vi arbejder internationalt med andre organisationer, hvor vi kan være til gavn og udvikle det internationale, frivillige beredskab Vi organiserer de frivillige, og vi taler de frivilliges sag i samfundet n Side 5

6 Beredskabsforbundets årsberetning 2012 BEREDSKABS- FORBUNDET I blev et år, der endnu en gang har vist, at beredskabets frivillige er en uundværlig ressource at have til rådighed. De frivillige har lagt mange kræfter i både forebyggelsesarbejde og akutindsatser for at gøre Danmark mere trygt. Et arbejde, som vi skal værne om, for at vi i fremtiden også kan have et supplerende beredskab bestående af frivillige. Beredskabsforbundet skal som frivilligorganisation udvikles og udbygges inden for udvalgte målområder. Det skal medvirke til, at Beredskabsforbundet forbliver en dynamisk og samfundskendt organisation, der er synonym med frivillighed og tryghed. At de frivillige i redningsberedskabet er et vigtigt aktiv for beredskaberne, vidner udbredelsen af kommuner, der anvender frivillige, om. Endnu vigtigere er det, at en række beredskaber og brandvæsener tager initiativ til at styrke og udvikle deres anvendelse af frivillige, som det blandt andet i årets løb har været tilfældet ved Københavns Brandvæsen og Frederiksberg Brandvæsen. Det tegner et lyst billede for fremtiden. NY RAMMEAFTALE En ny rammeaftale er indgået med Forsvarsministeriet. Vi har fået en ny, tidssvarende rammeaftale, der afspejler de opgaver, som Beredskabsforbundet og de frivillige primært skal fokusere på i fremtiden. Den foregående aftale var fra 1999, så nu har vi fået en ny rettesnor for, hvor vi skal gøre en forskel i redningsberedskabet og i samfundet for de offentlige midler, som vi får tildelt. I rammeaftalen lægges der stadig vægt på, at Beredskabsforbundet er det foreningsmæssige ståsted for redningsberedskabets frivillige med fokus på motivation, lokal forankring, socialt sammenhold og engagement. Men herudover er en række punkter tilføjet. En af vores vigtigste opgaver i fremtiden bliver arbejdet med en øget nyttiggørelse af frivillige i det kommunale redningsberedskab. I løbet af et par år kan vi risikere at se nogle voldsomme strukturændringer og besparelser i redningsberedskabet, og derfor vil frivillige i endnu højere grad blive en vigtig ressource. Derfor skal der også fokus på hvervning af frivillige og unge til ungdomsbrandkorps. Samtidig er forebyggelse også blevet et opprioriteret fokusområde for Beredskabsforbundet i de senere år, og derfor er det naturligt, at vores befolkningsuddannelse i forebyggelse, der skal styrke borgernes selvhjulpenhed, bliver et fast element, som vi skal arbejde med. Det glæder mig, at vi ved udgangen af 2012 har indgået 54 samarbejdsaftaler med kommunale beredskaber. Det er det højeste antal, der nogensinde har været. Og det er endda på trods af, at effektiviseringer og besparelser har været en overskrift mange steder. Men det viser også, at de kommunale beredskaber gerne vil de frivillige, og det tegner lyst for fremtiden. Det medfører samtidig, at vi i Beredskabsforbundet skal tilpasse os de behov, som vi skal opfylde, og den rolle som vi skal udfylde. Det kræver en tilrettet struktur internt i organisationen. STRUKTURÆNDRINGER I forbindelse med tilrettelæggelsen af en ny fremtidsorienteret struktur målrettet en større indsats mod befolkningsmæssig forebyggelse og bistand til en styrkelse af frivillige har Beredskabsforbundet besluttet at omlægge forbundets landskontor til et egentligt organisatorisk sekretariat. Formålet med ændringen er fra præsidiets side at trimme den nuværende organisation til at kunne understøtte en øget indsats hen mod målsætningen om større anvendelse af de frivillige i det forebyggende arbejde samt yde en øget indsats for synlighed og nyttiggørelse af de frivillige i det danske redningsberedskab. Beredskabsforbundet har fået opgaven at være så lokalt forankret i det frivillige arbejde som muligt, og det sker i en tid, hvor et udvalg under Forsvarsministeriet ser på mulige alternative organisatoriske modeller for det danske redningsberedskab. Derfor er den lokale tilstedeværelse og forankring vigtigere end nogensinde før. Forbundet vil derfor allerede nu koncentrere sine aktiviteter, så de understøtter de kommunale og regionale frivilligaktiviteter mest muligt. Side 6

7 Beredskabsforbundet forbereder sig med disse organisatoriske ændringer på fremtiden, hvor en central styring ikke i samme grad er nødvendig, men hvor forbundet fungerer som en faglig ressource for den lokale forankring af det frivillige beredskab rundt omkring i landet. Beredskabsforbundets organisation vil herefter bestå af et landssekretariat med reference til landschefen og præsidenten for Beredskabsforbundet og med uændret landsledelse, regionsledelse samt kredsledelse. BEREDSKABET I EN BRYDNINGSTID Et toårigt beredskabsforlig blev indgået i efteråret, hvor der desværre som konsekvens heraf skulle gennemføres en række besparelser inden for redningsberedskabet. Det har blandt andet betydet, at de ni kommunale støttepunkter i niveau 2 beredskabet er blevet nedlagt. For Beredskabsforbundets vedkommende ligger derfor et stort stykke arbejde, som allerede er i gang, omkring at få samlet op på konsekvenserne og mulighederne for at understøtte en videreførelse af det frivillige beredskab i de berørte kommuner. sig at bygge på større brandvæsener end dem, som vi har i dag. NYE, SYNLIGE TILTAG Synlighed er et vigtigt omdrejningspunkt for os. Sammen kan vi gøre en forskel og få de frivilliges opgaver og indsatser indrapporteret. Derfor er BF Reporter App blevet lanceret, hvilket har givet de frivillige langt større mulighed for at indrapportere indsatser og andre aktiviteter. Sammen med en grafisk opdatering af forbundets hjemmeside er det overskueligt at vise omverdenen, hvilke opgaver og indsatser Som en udløber af forliget blev Beredskabs forbundets arbejde med Bliv Brandmand Nu-kampagnen forlænget. De første år er nu overstået med et godt resultat, hvor vi har modtaget mere end ansøgninger via kampagnesiden. Vi har været i dialog med en lang række af brandvæsenerne, og vores lokale konsulentarbejde og kampagneaktiviteter i samarbejde med brandvæsenerne har medført ansættelse af mange deltidsansatte og frivillige brandfolk. Arbejdet med rekruttering og fastholdelse af brandfolk har vist samarbejdspartnerne inden for redningsberedskabet, at Beredskabsforbundet er en seriøs aktør, der gerne vil skabe fremskridt i beredskabet. I 2014 skal et nyt forlig indgås. Alle holder vejret, for der er udsigt til store forandringer og besparelser på beredskabsområdet. Beredskabsforbundet er de frivilliges talerør. Vi vil gøre alt for at tale vores sag for det arbejde, som Beredskabsforbundet og de frivillige allerede udfører til gavn for samfundet. Og gerne mere til. For vi har en lokal forankring, som er vigtig, og som ikke må tabes på jorden, hvis fremtiden viser de frivillige løser. For det er der behov for. Der stilles større og større krav til, at vi kan dokumentere de frivilliges indsatser og aktiviteter. Det skal vi bruge som en positiv offensiv til at vise samfundet den enorme indsats og ydelse, som de frivillige yder til gavn for selvsamme samfund. Befolkningsuddannelsen i forebyggelse af ulykker blev i 2012 lanceret på landsplan med et godt resultat. Samtidig fik vi styrket vores instruktørkorps, som nu tæller knap 100 stk. Vi skal fortsat bruge det nye år på at få spredt budskabet om uddannelsen ud lokalt til borgerne. Derfor har vi også udpeget fem regionale forebyggelseskoordinatorer, der skal hjælpe kredsene med kursusafholdelse. Jeg har en forventning om, at 2013 bliver året, hvor vi for alvor får danskerne på kursus i forebyggelse. AF BJARNE LAUSTSEN PRÆSIDENT Side 7

8 Beredskabsforbundets årsberetning 2012 VI SKAL FORTSÆTTE MED AT FOKUSERE PÅ FRIVILLIGTANKEN SAMT PÅ FOREBYGGELSE UDFORDRINGER UDVIKLER OS Udfordringer er vigtige for, at vi kan udvikle Beredskabsforbundet. Samfundet og politikerne stiller krav. Men vi er også nødt til at stille krav til os selv og samtidig også være realistiske omkring vores formåen. Der skal dog ikke være tvivl om, at Beredskabsforbundet med alle sine frivillige ildsjæle er en vigtig ressource, som kommer det danske samfund til gode. Vi skal fortsætte med at fokusere på frivilligtanken samt på forebyggelse. Vi skal arbejde for at opretholde og styrke frivilligressourcen i redningsberedskabet både til indsatsopgaver og forebyggelse. Vi skal kunne hverve og fastholde nye såvel som nuværende frivillige ved at sikre dem gode vilkår og udfordrende opgaver, herunder deltagelse i forebyggende projekter. Vi lever i en verden, hvor verdenssituationen og trusselsbilledet kan ændres på meget kort tid. Ulykker og katastrofer rammer os fra tid til anden. Vi kan blandt andet forvente mere ekstremt vejr i fremtiden. Det kræver, at Beredskabsforbundet når ud til borgerne med information om, hvad borgerne selv kan gøre for at sikre sig og hvad de skal gøre, hvis ulykken rammer dem. Det er ligeledes vigtigt, at forbundet udviser hjælpsomhed over for borgerne i de situationer. Beredskabsforbundet skal derfor være den organisation, som borgerne forbinder med information, tryghed og frivillighed. Derfor er vores payoff: NÅR HJÆLP ER EN ÆRESSAG n

9 Side 9

10 Beredskabsforbundets årsberetning BLEV ET ÅR MED MANGE STORE BEGIVENHEDER I BEREDSKABSFORBUNDET De fleste tænker nok mest på beredskabsforliget om redningsberedskabet, nedlæggelsen af støttepunkterne, forandringerne for redningshundene og fremtiden for redningsberedskabet i det hele taget, da der jo skal udarbejdes en revideret struktur. Bliver det mon et kommunalt eller statsligt redningsberedskab? Og hvad med Beredskabsforbundet og de frivillige? I 2012 arbejdede vi på at sikre Beredskabsforbundet og det frivillige redningsberedskab synlig og samfundsværdi gennem en række tiltag. Vi gennemførte blandt andet følgende synligheds- og samfundsværdiskabende aktiviteter: - Et nyt elektronisk månedsblad FRIVILLIG med fokus på vores aktiviteter som frivillige - BF Reporter App, en smartphone app, som giver os mulighed for at synliggøre vores frivilliges aktiviteter - En ny hjemmeside, der er mere tidssvarende - En temadag om Best Practice og efterfølgende indsamling af viden om aktiviteter - En styrkelse af vores historiefortælling om Beredskabsforbundet, idet der nu indspilles historiske civilforsvarsfilm, så de kan vises online i fremtiden og i Barak H1 - Den første deltagelse af Beredskabsforbundets frivillige ved den Europæiske Civilbeskyttelsesparade i Paris Endelig havde vi jo det stort anlagte og vellykkede Beredskabsforbundets Landsstævne 2012 i Frederikssund, som tog fat i de kendte konkurrencer og gav dem nye navne og til dels også nyt indhold, så de passer til de opgaver, som vi i dag løser som frivillige. Her havde vi for første gang ungdomsbrandkorpsene med, og det er begyndelsen til en ny opgave med at støtte ungdomsbrandkorpsenes arbejde i årene fremover. Blandt andet med det sigte at fastholde de unge som frivillige i redningsberedskabet, når de når en alder, hvor de kan være med her. Vi gjorde også vores strategi for fremtidens forbund synlig for politikere, Beredskabsstyrelsen og Foreningen af Kommunale Beredskabschefer for at vise, at vi har en vigtig plads i det danske redningsberedskab. Både som støtte og supplement til det operative beredskab og i forebyggelses arbejdet. Det lykkedes at fastholde enhedstimebetalingssystemet, så der fortsat kan uddannes frivillige i kommunerne med statsmidler. Og befolkningsuddannelsen i forebyggelse styrkes og udvides indholdsmæssigt og tidsmæssigt i Det ser blandt andet ud til, at uddannelsen også kommer til at indeholde et modul med elementer af brandbekæmpelse, som vi har opfordret til. BEREDSKABSFORLIG OG RAMMEAFTALE Således fik vi ikke blot opretholdt vores finanslovsbevilling i forbindelse med forliget, men vi fik også en ny rammeaftale med Forsvarsministeriet, der fastslår, at Beredskabsforbundet og det frivillige redningsberedskab er en fast komponent i det danske redningsberedskab med faste opgaver. Og det er ikke blot for de frivillige, men også for redningsberedskabet og samfundet. Det er en aftale, der efter vores vurdering viser, at der også er opgaver til det frivillige redningsberedskab og Beredskabsforbundet langt udover den toårige forligsperiode, der nu er i gang. Og altså også i det nye redningsberedskab, som vi endnu ikke ved, hvordan kommer til at se ud. Når man læser rammeaftalen, skal man bemærke ordene lokal struktur og lokalforankret. Et af Beredskabsforbundets kendetegn, nu og i fremtiden, er at være til stede med en organisation lokalt med kredse i kommunerne. Selvom man i fremtiden måske vil se en ny organisering af det operative beredskab i større enheder, end det er tilfældet i dag, er den lokale forankring i kredsene ude i kommunerne fortsat vigtig for løsning af Beredskabsforbundets lokalt forankrede opgaver. Vores største tab i året har været nedlæggelsen af de ni kommunale støttepunkter, der flere steder var kernen i et meget aktivt frivilligt beredskab. Vi har hen over årsskiftet holdt møder med de berørte kredse, og der arbejdes fremadrettet på at sikre, at der kan skabes nye opgaver, så vi ikke mister de dygtige og højt engagerede frivillige, der indgik i støttepunkterne. Noget lignende kan siges om redningshundene, der i 2013 er blevet overflyttet til Beredskabsstyrelsens centre. Her arbejdes der også på at finde en god løsning for de frivillige i fremtiden. Side 10

11 AF PER JUNKER THIESGAARD, LANDSCHEF ORGANISATORISKE FORANDRINGER Vi fik på landsrådsmødet i juni to nye vicelandschefer, Else Højsager og Lennart Stauersbøl Olsson. De skal være med til at styrke landsforbundets tilstedeværelse i regionerne og sikre, at vi kan håndtere den stigende mængde opgaver, som Beredskabsforbundet skal løse. I henhold til vores resultatkontrakt med Beredskabsstyrelsen har vi stort set levet op til alle mål, dog undtaget det antal borgere, der skulle gennemgå forebyggelsesuddannelsen i Vi nåede ikke helt i mål, men var tæt på. Ikke mindst blev der gjort en stor indsats op mod årsskiftet. Årsagen skal findes i, at vi i 2012 var i fuld gang med at udvide vores instruktørkorps. Det havde vi til gengæld succes med, så vi i 2013 er forberedt til at kunne håndtere en betydelig udvidelse af antallet af befolkningskurser i forebyggelse. STRATEGIEN FOR DE KOMMENDE ÅR I begyndelsen af januar 2013 blev næste trin af strategien besluttet i landsledelsen. Den indeholder dels en videreførelse af opgaverne i Synlighed og Samfundsværdi og så en række tiltag, der skal gøre Beredskabsforbundet mere lokalt forankret. Den første konsekvens heraf er allerede gennemført, idet landskontoret fra den 1. februar 2013 er omdannet til et landssekretariat. Ved samme lejlighed fratrådte direktør Per Kjærholt, og stillingen vil ikke blive genbesat, ligesom vicedirektørstillingen blev nedlagt. Tidligere vicedirektør Solveig Andersen sagde ja til at tage stillingen som sekretariatschef, og fremover er det planen, at vi vil se en markant øget støtte til det frivillige arbejde i regioner og kredse. Denne ændring sker for at trimme Beredskabsforbundet til fremtiden og de nye opgaver. Vi har en vision for Beredskabsforbundet, hvor der er fokus på en øget lokal indsats under overskriften Kredsene skal i centrum. Det betyder, at vi vil sætte fokus på det arbejde, der gennemføres i kredsene. Det er her, at hovedparten af aktiviteterne sker. Det er kredsene, der skal synliggøres, og det er her, at vi skal være bedre til at videndele mellem alle frivillige landet over. Regionerne støtter som i dag med regionale uddannelser og regionale udviklingsaktiviteter samt støtter op om ledelserne i kredsene i det daglige, når der er behov. Men vi vil arbejde med at give regionerne yderligere ressourcer til dette arbejde og yderligere udvikle regionens rolle som omdrejningspunkt for udvikling, uddannelse og aktivitet i regionen og for regionens kredse. Og på den måde rykke forbundets ressourcer tættere på arbejdet i kredsene. Landsforbundet har til opgave at sikre rammerne, fx de politiske rammer, bevillingerne, aftalerne, større udviklingsprojekter og så videre. Og her vil vi skabe et tæt samarbejde mellem præsidium, landsledelse og sekretariat, så vi i fællesskab som forbund kan løse disse mere overordnede opgaver. Det kommende år bliver derfor en meget spændende tid i Beredskabsforbundet, og vi vil se en styrkelse af vores arbejde for at sikre synlighed og samfundsværdi, som fortsat er overskriften for Beredskabsforbundets udvikling. n Side 11

12 Beredskabsforbundets årsberetning 2012 HÆDERSTEGN PERSONER HAR FÅET TILDELT BEREDSKABSFORBUNDETS HÆDERSTEGN På Beredskabsforbundets landsrådsmøde i juni uddelte præsident Bjarne Laustsen 14 hæderstegn. Det uddeles til personer, der har ydet en indsats for Beredskabsforbundet, frivilligtanken og redningsberedskabet. BEREDSKABSFORBUNDET ØNSKER ALLE PRISMODTAGERNE ET STORT TILLYKKE Modtagerne af Beredskabsforbundets hæderstegn 2012 set fra venstre: Per Junker Thiesgaard, landschef, Beredskabsforbundet (ikke prismodtager) Kim Lintrup, beredskabschef, Frederikssund Allan Hald, formand, Beredskabsforbundets Musikkorps Nanna Aggerholm, 1. viceregionsleder, Beredskabsforbundet Region Midtjylland Per Kjærholt, direktør, Beredskabsforbundet Ulla Roos, frivillig, Beredskabsforbundet Horsens Peter Bech, frivillig, Beredskabsforbundet Aalborg Jan Justesen, kredsleder, Beredskabsforbundet Nordfyn Hans Henning Thiesen, direktør, Beredskabsstyrelsen Hanne Fabricius Nielsen, sektionschef, Beredskabsstyrelsen Søren Simonsen, kredsleder, Beredskabsforbundet Nordsjælland Lars Michael Mortensen, sektionschef, Beredskabsstyrelsen Jan Funk Nielsen, beredskabschef, Greve Tom Behnke, MF, Konservative Bjarne Laustsen, præsident, Beredskabsforbundet (ikke prismodtager) Ikke til stede: Kurt Koch, oberst, hjemmeværnet Side 12

13 ÅRETS FRIVILLIGPRISER FORSVARSMINISTEREN OVERRAKTE DEN 16. MARTS ÅRETS FRIVILLIGPRISER TIL FRIVILLIGE FRA RED NINGS BEREDSKABET OG HJEMMEVÆRNET Forsvarsminister Nick Hækkerup udtrykte sin store taknemmelighed, da han uddelte Årets Frivilligpriser inden for redningsberedskabet og hjemmeværnet ved en ceremoni på Kastellet: Man skal kende et samfund på dets helte. Hvem vi gør til vore helte, siger en hel del om, hvem vi er. Både som beredskabets minister og som borger i Danmark er jeg dybt taknemmelig for den indsats, som de mange frivillige i samfundets beredskab yder hvert år. De er de sande helte. Når vi i dag har et robust og effektivt beredskab i Danmark, skyldes det blandt andet men ikke mindst de frivilliges indsats i redningsberedskabet og hjemmeværnet, sagde Nick Hækkerup. Frivilligpriserne gives til en person og en enhed, der i det forløbne år har ydet en helt særlig indsats, eller som har skabt opmærksomhed omkring anvendelsen af frivillige. ÅRETS FRIVILLIGBEREDSKAB Prisen som Årets Frivilligberedskab inden for redningsberedskabet gik til de frivillige fra Fanø Redningsberedskab. Nick Hækkerup sagde i sin tale, at Fanø Red ningsberedskab er et særligt ø-bered skab, som skal kunne håndtere, at befolkningstallet på øen svinger med flere tusinde mennesker mellem sommer og vinter. Samtidig skal beredskabet kunne klare sig selv, hvis hjælpen fra fastlandet ikke kan komme frem på grund af stormflod og højvande. De er et eksempel på, hvordan lokalt samarbejde og engagement kan bidrage til at sikre et godt frivilligberedskab og dermed et mere robust lokalt beredskab. Du er et godt eksempel på de mange tidligere værnepligtige, der efter endt værnepligt stiller deres brede beredskabsfaglige kompetencer til rådighed for samfundet som frivillig i Beredskabsstyrelsen. Dit stærke engagement er grundlaget for, at du også stiller dine beredskabsfaglige kompetencer og velvilje til rådighed som frivillig i Guldborgsund Kommune. Det har selv sagt stor betydning. Frivilligberedskabet har derfor brug for personer som dig. Du er et eksempel til efterfølgelse, sagde Nick Hækkerup. Det kræver stort engagement og fleksibilitet og ikke mindst god koordination og godt samarbejde. Dette er netop kendetegnende for jer frivillige på Fanø. Som frivillige har I udvist imponerende ildhu i forbindelse med både aktiviteter og øvelser, sagde Nick Hækkerup. FRIVILLIGPRISER TIL HJEMMEVÆRNET Prisen som Årets Frivillig inden for hjemmeværnet gik til Bjarne Nielsen fra det Bornholmske Hjemmeværn. Prisen som Årets Frivilligenhed inden for hjemmeværnet gik til Hjemmeværns kompagni Vestlolland. n ÅRETS FRIVILLIG Prisen som Årets Frivillig inden for redningsberedskabet gik til 24-årige Frederick von Baden fra Beredskabsstyrelsen Sjælland og frivillig ved Guldborgsund Rednings beredskab. I sin tale fokuserede Nick Hækkerup især på Frederick von Badens unge alder. Side 13

14 Beredskabsforbundets årsberetning 2011 FOR TO ÅR SIDEN OVERTOG BEREDSKABSFORBUNDET KAMPAGNEN BLIV BRANDMAND NU. EN RAPPORT VISER, AT DE LOKALE KAMPAGNER ER EN SUCCES I alle kampagner, som er afsluttet, er det lykkedes at skaffe en række relevante kandidater til stationernes ledige brandmandsstillinger, og efter samtaler er disse stillinger stort set alle steder blevet besat. Der har desuden været yderligere gode kandidater, der kunne sættes i jobbanken. Kun ganske få steder er det ikke lykkedes at få alle ledige stillinger besat, og her forsøger stationerne sig med andre kampagne initiativer. Det viser tilbagemeldingerne efter to år med Beredskabsforbundet ved roret for kampagnen Bliv Brandmand Nu. STOR TILFREDSHED I BRANDVÆSENERNE Beredskabsforbundet fik for finansårene 2011 og 2012 tildelt en ekstraordinær bevilling på 3 millioner kr. pr. år med det formål, at der sættes øget fokus på hvervning og rekruttering af deltidsansatte brandfolk samt frivillige brandfolk til de sønderjyske frivillige brandværn. Arbejdet er gennemført med udgangspunkt i en 3-benet strategi omfattende: En konsulentordning med to landsdækkende konsulenter En central funktion på Beredskabsforbundets landskontor Vedligeholdelse og opdatering af kampagnesiden Strategien har omfattet lokale kampagner tilpasset de enkelte brandvæsener, regionale og landsdækkende radiokampagner samt online kampagneaktiviteter. For at dokumentere effekten af puljemidlerne og Beredskabsforbundets arbejde har forbundet gennemført en spørgeundersøgelse blandt de 90 kommuner, som bruger deltidsansatte eller frivillige brandfolk. Hovedkonklusionen på den beredskabsfaglige undersøgelse er følgende: 76 ud 90 kommuner, der anvender deltidsbrandfolk, har responderet på den beredskabsfaglige undersøgelse, hvilket svarer til 84 % (anses som tilfredsstillende) 63 % af kommunerne har gjort brug af puljen og konsulenternes bistand i løbet af 2011 og % af de adspurgte, der har gjort brug af muligheden for at ansøge om puljemidler, har angivet, at Beredskabsforbundets støtte til hvervning har betydet, at brandvæsenerne har fået det antal deltidsansatte/frivillige, brandfolk som de har brug for. POPULÆR KAMPAGNESIDE Kampagnesiden er borgernes indgang til deltids- og frivilligbrandvæsenerne. Det er muligt at få mange nyttige oplysninger om jobbet som brandmand, og siden er dermed blevet et samlingspunkt for det daglige redningsberedskab. I 2011 var antallet af besøg på , hvilket steg til i 2012, primært ved øget fokus på brugen af sociale medier og lokalpresse. Dette bliver bekræftet ved, at 32 % af ansøgerne via deres ansøgning angiver, at de har fået viden om rekrutteringsinitiativer via pressen, 22 % via website samt 25 % via venner og familie, der efter al sandsynlighed har fået viden om rekrutteringsinitiativer via samme medier. Antallet af ansøgninger, der er afleveret lokalt som følge af kampagnerne, er ikke muligt at registrere, men alene via er der centralt modtaget og distribueret ansøgninger fordelt på i 2011og i På har Beredskabs forbundet skabt en direkte portal fra den enkelte borger til det lokale brandvæsen. Side 14

15 SUCCESFULD KAMPAGNE TIL GAVN FOR BRANDVÆSENERNE Med få klik kan borgeren indsende sine grundoplysninger til hjemmesiden, hvorefter Beredskabsforbundet distribuerer ansøgningsskemaerne ud til de relevante modtagere. SKABE BREDERE REKRUTTERINGSGRUNDLAG Et af konsulenternes mål har været at få brandstationerne til at se bredere på det lokale rekrutteringsgrundlag og få flere kvinder, borgere med anden etnisk oprindelse samt personer med anden erhvervsbaggrund, end den som en traditionel brandmand har som håndværker eller ufaglært i produktionsvirksomhed, ind i brandvæsenerne. Den økonomiske krise i samfundet med deraf følgende ledighed har også smittet af på deltidsbrandmandsområdet på forskellige måder. Flere brandvæsener er på trods af vakancer tilbageholdende med at ansætte nye deltidsbrandfolk, idet de ikke kan afholde udgifterne til løn og ikke mindst uddannelsen på kroner inden for de afsatte budgetter. En stigende personaleomsætning/kortere levetid for deltidsansatte Øgede omstruktureringer i lokale virksomheder/ændret demografi Centralisering af arbejdspladser i byområderne Øgede frivilligtilbud til befolkningen Arbejdsløshedsudviklingen I forbindelse med den politiske aftale om redningsberedskabet for 2013 og 2014 er det blevet besluttet, at Bliv Brandmand Nu kampagnen skal være en fast del af Beredskabsforbundets opgaveportefølje. n Den stigende ledighed mærkes også på flere måder. Flere brandmænd bliver ledige og derved ramt af modregninger i deres dagpenge. Ikke mindst varighedsbegrænsningen på 30 uger med supplerende dagpenge giver problemer, da den ledige risikerer at komme på kontanthjælp og derfor i langt de fleste tilfælde må ophøre med at fungere som deltidsbrandmand, da man ikke kan leve af den løn, som man kan opnå som deltidsbrandmand. Den ligger i gennemsnit ca kroner pr. år. Der er ingen tvivl om, at ledighedsproblematikken giver store problemer for den enkelte brandmand og brandstationerne, og personaleomsætningen blandt deltidsbrandmænd er i stigning grundet dette. Det er konsulenternes opfattelse, at beredskaberne også i tiden fremover vil stå over for udfordringer med rekruttering af nye brandfolk primært af følgende årsager: Side 15

16 Beredskabsforbundets årsberetning 2012 FÅ INSPIRATION TIL HVERVNING, UDDANNELSE OG FASTHOLDELSE HVORDAN STARTER MAN EGENTLIG EN HVERVEKAMPAGNE? HVILKE KOMMUNIKATIONSKANALER KAN MAN GØRE BRUG AF? OG VIGTIGST AF ALT: HVAD KAN MAN ANVENDE FRIVILLIGE TIL? Spørgsmålene er mange omkring hvervning og brugen af frivillige i redningsberedskabet. Derfor har Rådet for Frivillig Forebyggelse, Information og Hvervning (FFIH) opdateret websiden med nyt layout og nye funktioner. FFIH består af medlemmer fra Beredskabsstyrelsen, Foreningen af Kommunale Beredskabschefer og Beredskabsforbundet. På websiden er det muligt at hente inspiration til hverveprocessen. Men det er også muligt at få gode råd til, hvordan uddannelsen af frivillige kan planlægges, og hvordan frivillige kan fastholdes. En række kommunale beredskabschefer giver i flere videoklip deres bud på, hvordan man får en succesfuld kampagne gennemført. Der er mange aspekter, der skal tages stilling til, hvis man vil gennemføre en hvervning. Det kræver planlægning og økonomi samt en køreplan, der skitserer før, under og efter rekrutteringsindsatsen. Desuden er det også vigtigt, at man fra beredskabets side nøje overvejer, hvad det er, som man ud fra den risikobaserede dimensionering mangler frivillige til. Og ikke mindst, at der bliver afsat de ressourcer, både økonomisk og administrativt, som der er behov for. EFTERBEHANDLING VIGTIG Det er mindst lige så vigtigt efter hvervekampagnen at have fokus på uddannelsesfasen og fastholdelsesinitiativer. Frivillige melder sig for at blive anvendt, og de kan derfor være utålmodige for at komme i gang. Derfor skal der allerede på den første informationsaften skrives kontrakt med dem samt informeres om, hvordan hele uddannelsesforløbet er planlagt. Dermed får man fastholdt de nye interesserede samtidig med, at det giver dem færre argumenter for at springe fra. Med en struktureret planlægning, hvor man kan holde snor i rekrutteringen fra start til slut, er der store chancer for, at man i sidste ende står med en gruppe frivillige, der er blevet uddannet, og som brænder for at gøre en forskel. Men det stiller krav til, at man fra beredskabets side afsætter den fornødne tid og kapacitet til at tage hånd om processen. Har man allerede et velfungerende frivilligberedskab, så er det formentlig ikke den store udfordring at hverve nye frivillige via mund til mund-metoden. Men skal man derimod starte noget op fra bunden eller puste liv i et inaktivt frivilligberedskab, så er man nødt til at bruge den nødvendige energi. Man skal derfor fra beredskabets side ville de frivillige. Og vil man det, så er der ingen tvivl om, at beredskabet på lidt længere sigt nok skal få tilbagebetalt den indsats, som man har investeret i starten. n Side 16

17 BF REPORTER APP MED ET ØNSKE OM AT GØRE DE FRIVILLIGES INDSATSER, OPGAVER OG UDDANNELSER MERE SYNLIGE ER DET MULIGT FOR FRIVILLIGE VIA EN SMARTPHONE AT INDRAPPORTERE DETTE Hvilke opgaver løser beredskabets frivillige? Hvor mange timer bruger de på opgaverne? Hvor bliver opgaverne løst? Alt dette er nu muligt at se på Beredskabsforbundet har længe savnet en synliggørelse af de frivilliges indsatser. Derfor lancerede forbundet et nyt værktøj til synliggørelse på vores hjemmeside, som samtidig også fik et nyt grafisk design. Med app en BF Reporter App kan frivillige direkte under fx en indsats eller uddannelse indrapportere opgavens art, beskrivelse, stedangivelse via GPS, antal frivillige og timeforbrug. Efter afsendelse af indrapporteringen bliver den vist på danmarkskortet på Beredskabsforbundets hjemmeside. Dermed er det muligt for interesserede at få et direkte indblik i det frivillige beredskabs daglige opgaver. I 2012 er der arbejdet med implementeringen af BF Reporter App, og det blev gjort tilgængeligt for forbundets regioner og kredse. I løbet af 2013 bliver systemet opgraderet med nye features, og målsætningen er, at alle regioner og kredse vil benytte sig af systemet. Formålet med indrapporteringerne er i endnu højere grad at kunne dokumentere og synliggøre de frivilliges samfundsgavnlige indsatser og opgaver. Med BF Reporter App har Beredskabsforbundet fået et værktøj, der er nemt at gå til, og som giver omverdenen et hurtigt overblik over de frivilliges opgaveløsninger. n Side 17

18 Beredskabsforbundets årsberetning 2012 DE FRIVILLIGES OPGAVER 2012 NEDENSTÅENDE ER ET LILLE UDPLUK AF DE OPGAVER OG INDSATSER, SOM DE FRIVILLIGE HAR HAFT I LØBET AF ÅRET. OVERSIGTEN GIVER ET INDTRYK AF ALSIDIGHEDEN I DE OPGAVER, SOM DE FRIVILLIGE VARETAGER. INDSAT- SERNE ER INDBERETTET VIA BF REPORTER APP SØNDERBORG 14. februar En kutter var sunket, og ved ankomst kunne der konstateres olieudslip fra sunket skib. Søredningen blev kaldt, og de sørgede for udlægning af flydespærre. Efter nogle dage blev kutteren hævet. 6 frivillige, 12 timer KOLDING 12. maj Olieforurening i og ved Kolding Å med kommandovognen. Frivillige førte log over indsatsen og holdt styr på mandskabet i forhold til, hvornår de kom og tog hjem igen, og om hvor meget materiel der blev brugt fra alle styrkerne. Logistiktjenesten kom med aftensmad til 23 mand kl. 18:30, som var Sorte gryde. 9 frivillige, 52 timer AALBORG 26. maj Ved karnevalet i Aalborg deltog frivillige med førstehjælpsposter og kommunikation under og efter karnevalsoptoget samt hjælp til bemanding af fremskudt skadestue. Frivillige var i gang fra kl. 07:00-22: frivillige, 623 timer HOLSTEBRO 6. juni Ved storbrand på fjerkræslagteriet Rose Poultry i Vinderup blev i alt 11 frivillige indsat til bl.a. vandforsyning, belysning, røgdykning, slukning og en radiooperatør for indsatsledervagten. 11 frivillige, 62 timer ESBJERG 28. juni Støttepunkt Esbjerg blev kaldt ud med slangegruppen for at hjælpe med at lænse en slæbebåd, som havde fået slået hul i skibsskroget under en bukseringsopgave. Da vi blev tilkaldt, var slæbebåden fortøjret til kajkanten. Senere ankom Beredskabsstyrelsen fra Haderslev med pumpeudstyr og olieskimmer. 4 frivillige, 24 timer NORDFYN 29. juni På grund af et kraftigt skybrud anmodede indsatsleder Mads Buse Beredskabsforbundet Nordfyn om assistance med indsættelse af frivillige i stormflodsberedskabet. Der var kommet så meget regnvand omkring plejecentret Vesterbo, at vandet ikke af naturlige eller kloakeringsmæssige vilkår ville løbe fra, hvorved der var kommet vand ind ad indgangspartierne i en del af blokkene. Kredsleder Jan Justesen rykkede ud og så på skaderne og fik en drøftelse med lederne på plejecentret. De havde en aftale med et sikringsfirma, men det viste sig, at de kun assisterer efter, at skaden er sket. Da man forventede yderligere skybrud senere på dagen, blev beredskabschef Jan Jessen kontaktet for nærmere drøftelse omkring det forebyggende arbejde. Kredslederen mente, at det var bedre, at man forebyggede her og nu og ikke ventede. Herefter blev der indkaldt frivillige til at fylde sandsække op. Der blev fyldt 125 sandsække, og næste dag blev der ryddet op, og sandsækkene blev returneret til entreprenøren. 3 frivillige, 14 timer FREDERIKSSUND 20. juli Dagen for Euro-festivalens opstart, hvor Frederikssund stod for forplejning, brand- og samaritervagt af 650 mennesker, skete det! Lokalt skybrud 83mm på 30 minutter over Kulhuse i Jægerspris (Frederikssund Kommune). Det Supplerende Frivillige Beredskab blev kaldt kl. 16:02 og afgik fra stationen 16:35. De var fremme på skadestedet kl. 17:01 og gik straks i gang med at danne sig et overblik over situationen, hvorved de hurtigt fandt ud af, at fire grunde stod under vand samt indkørsler, veje etc. Pumpningen varede til Side 18

19 klokken 20:30, hvor de trætte frivillige så frem til at møde kl. 04:30 til bespisning af Euro-festivalens gæster. 4 frivillige, 18 timer SVENDBORG OG ODENSE 31. juli Frivillige blev kaldt til slukning i forbindelse med en lossepladsbrand, som var rimelig stor. Der var ikke brandsektionering i stakken, så hele oplaget var truet. De frivillige var samtidig afløsning for Falcks personale, der havde været i gang i flere timer. Derefter fordelte man brandvagten mellem Falcks personale og de frivillige for at kunne opretholde det daglige beredskab. 10 frivillige, 89 timer / 4 frivillige, 16 timer STEVNS 15. august Frivillige blev kaldt til en søredning af en 36 fods båd, som var sejlet fast på et rev. De hentede båden med deres redningsbåd og bugserede den i havn. Der var et par personer ombord, som ligeledes blev reddet i land. 5 frivillige, 10 timer FREDERIKSSUND 20. august 500 kubikmeter vand fra nogle vandkar i 1. og 2. sals højde skulle tømmes. Det Supplerende Frivillige Beredskab fik en kran til at løfte en VW-pumpe op på taget, og der blev udlagt sugeslange og fire strenge med B-slanger til en kæmpe spildevandsbrønd på stålværket. Og så var det bare at pumpe, hvilket der gik to hele aftener med. 6 frivillige, 70 timer GULDBORGSUND 20. august Støttepunktet blev rekvireret af Beredskabsstyrelsen til assistance med tankvogn i Præstø, hvor 350 bigballer var i brand. Frivillige holdt brandvagt og sikrede en kontrolleret nedbrænding. 3 frivillige, 66 timer GREVE 22. august Slangegruppe skulle bruges ved brand, og Greve kom med den. Der blev udlagt 1,3 km slange og etableret vandforsyning. Man var på stedet i omkring 19 timer. 12 frivillige, 83 timer MARIAGERFJORD September-november I 2012 skulle alle brandhanerne i Mariagerfjord Kommune foruden den vinterklargøring, de frivillige plejer at lave, også flowmåles, og hver brandhane skulle have et GPS-koordinat. I september fik de frivillige lidt undervisning i, hvordan de skulle håndtere flowmåleren, og hvordan de skulle udfylde tilhørende skemaer. Det tog lang tid at gå brandhanerne igennem, for hver eneste skulle åbnes, og de måtte ikke lukkes igen, før vandet var helt rent. Det gav en del bekymrede opringninger om brunt vand, men de frivillige fik klaret opgaven. 9 frivillige, 163 timer Side 19

20 Beredskabsforbundets årsberetning 2012 FANØ 1. september Ved Fanøløbet havde de frivillige forskellige opgaver. Der var trafikregulering, vand- og frugtposter, indrapportering af løbetid, førstehjælp, afhentning af tilskadekomne løbere samt fremstilling af 130 sandwichboller. 14 frivillige, 110 timer SKIVE 8. september Førstehjælpsberedskab ved Danmarks største motionscykelløb, Skiveløbet, med deltager. Lørdagen var stille og rolig, de frivillige havde følgebil med på de to lange ruter, 50 km og 100 km, da der tidligere, inden de overtog beredskabet, havde været nogle rimelig grimme uheld på disse ruter. Lørdag deltog de med holdleder og seks mand, to biler, lastbil og førstehjælpstrailer. Der var indrettet behandlingsplads i telt op ad målområdet. Søndag var noget mere hektisk. Her deltog de med to holdledere og 15 mand med poster ude på alle ruter undtagen den korteste rute, samt en del folk i målområdet, hvor der i perioder var meget travlt. Begge dage havde de frivillige stor gavn af SINEsystemet, da de kommunikerede på tildelt skadestedssæt, dels med egne folk, men også med hjemmeværnet, som stod for afspærring og trafikregulering. Hjemmeværnet kunne således melde tilbage, hvis de observerede en tilskadekomst, der krævede førstehjælp. 7 frivillige, 45 timer IKAST-BRANDE september I weekenden fra den 21. til den 23. september var der forplejning til håndboldspillere og ledere til Nordea Cup. Det var første gang, at de frivillige var involveret i dette stævne, så de var lidt spændte på, hvordan det ville gå. De første frivillige mødte ind kl. 04:00 for at gøre klar til morgenmad, og de sidste gik hjem kl. 21: frivillige, 282 timer SKANDERBORG 16. november I forbindelse med Sort Nat i Skanderborg var der gang i feltkomfuret, hvor de frivillige lavede ca. 600 portioner suppe, og alt blev udleveret på rekordtid til byens borgere, og samtidig blev der reklameret for forebyggelseskurset og hvervet nye frivillige. 10 frivillige, 65 timer FREDERIKSSUND 21. november Kl. 21:31 rekvirerede indsatsleder via servicevagt Det Supplerende Frivillige Beredskab til assistance med højtrykskompressor til fyldning af røgdykkerflasker i forbindelse med en større halmbrand i Skibby. Inden første hold var fremme, rekvirerede indsatsleder yderligere mandskab til overtagelse af skadestedet, således at Station Skibby kunne frigives og returnere til beredskab. Det Supplerende Frivillige Beredskab overtog skadestedet fra omkring midnat og var på skadestedet til omkring middagstid onsdag. Frederikssund- Halsnæs Brand og Redningsberedskab afløste fire af de frivillige tidlig onsdag morgen, og beredskabet kunne afslutte indsatsen sidst på onsdag eftermiddag, altså ca. 20 timer efter alarmeringen. 7 frivillige, 70 timer ESBJERG 14. december Støttepunkt Esbjerg blev kaldt til assistance af Agerbæk Brandvæsen, som var blevet kaldt ud til villabrand i Glejbjerg. Støttepunktet blev kaldt med lys og luft. Fremme på indsatsstedet deltog de også i slukningsopgaven. Der blev fyldt 19 luftflasker. 4 frivillige, 26 timer n Side 20

21 Kreds Slagelse I Slagelse har de frivillige travlt og er aktive inden for alle tjenestegrene. Overordnet er de delt ind i henholdsvis indsats- og logistikenheden, og størstedelen af de frivillige er i indsatsenheden. På sigt er det meningen, at alle frivillige skal have to grunduddannelser, en fra indsats og en fra logistik, så der er mulighed for at hjælpe til i begge enheder. Der er også blevet opbygget en lille sminkeenhed, som kan sminke figuranter til egne øvelser. De frivillige er i alderen 18 til 88 år, hvoraf en har været frivillig i 60 år, men de sidste par år er der også kommet mange nye, yngre medlemmer. Af de 70 frivillige møder ca. halvdelen til uddannelse hver anden tirsdag og enkelte weekender hen over året. Der er omkring 10 procent kvinder. I 2012 har kredsen brugt omkring timer på undervisning (herunder øvelserne med færge- og Storebæltsberedskabet), 208 timer på arrangementer, 38 timer på indsatser og 66 timer på møder. En af de større opgaver, som frivillige ind imellem deltager i, er strandrensning i forbindelse med olieforurening, og ved stormflod er både Skælskør og Korsør hårdt ramt. Det er også tidligere sket, at Storebæltsbroen/tunnelen har været lukket i mange timer, og her har de frivillige også været indsat. Opgaverne her afhænger meget af grunden til lukningen, det kan være tæpper eller forplejning eller evt. indkvartering til bilister og strandede togpassagerer. Kredsen har ikke problemer med at skaffe nye frivillige, og lige nu har de en forholdsvis stor tilgang af frivillige pga. Bliv Brandmand Nu-kampagnen. På sigt kan det blive nødvendigt at hverve i forhold til logistikenheden. Der er flere nye tiltag på vej i kredsen, og kredsleder Marianne Kristiansen ser lyst på fremtiden: Kredsen deltager i en del faste arrangementer hen over året. Ca. en gang årligt holdes der øvelse på en af de to færger til henholdsvis Agersø og Omø. I 2012 var det på den nye Agersø-færge i umiddelbar forbindelse med, at færgen blev indsat på overfarten mellem Stigsnæs og Agersø. Der deltog figuranter fra Korsør Ungdomsbrandvæsen, som blev sminket af sminkeenheden. Indsatsenheden deltog som assistanceberedskab til færgens folk, og logistikenheden havde til øvelsens afslutning sørget for god forplejning. Selve øvelsen var en lille brandøvelse ombord på færgen og efterfølgende mand overbord, således at færgeberedskabet kunne lære deres nye færge godt at kende. Hvert år i uge 40 inviteres Slagelse Kommunes klasser til en dag på brandskolen for at lære elementær brandbekæmpelse. Her deltager de frivillige i den praktiske del af undervisningen, således at børnene hele tiden er sammen med en voksen om fx at slukke en gryde med brand i. Hvert 2. år, natten hvor man stiller urene om fra sommertid til vintertid, er der øvelse i Storebæltstunnelen. Og da de frivillige er en del af Storebæltsberedskabet, deltager de også der. Logistikenheden sørger for forplejning af figuranter og indsatspersonel. I 2012 havde logistikenheden en ekstra lille opgave i forbindelse med øvelsen, nemlig at fragte figuranter frem til tunnelrøret og derefter fungere som ambulance. Indsatsdelen har dels opgaver vedrørende markering, men også som indsatspersonel i tunnelen. Slagelse Kommune vægter de frivillige meget højt, og derfor ser fremtiden lys og spændende ud. Nye opgaver venter i horisonten, og der lægges an til, at de frivillige skal specialiseres inden for forskellige ting. Der er også tale om et øget mellemkommunalt samarbejde også på det frivillige område. Man kunne fx forestille sig, at frivillige i Slagelse blev specialuddannet i afstivning og redning i løst oplag, og derfor kunne sendes ud som hjælp til andre kommuner med den slags opgaver. Og omvendt, hvor frivillige i en anden kommune er specialiseret i fx træfældning og kunne sendes til Slagelse, når behovet var der. Samtidig fik de frivillige i 2012 et samlingspunkt, i og med den nye bygning endelig blev indviet. Bygningen har været længe undervejs, og nu skal den så tages i brug. Dette kan betyde et øget socialt sammenhold blandt de frivillige og dermed også give grobund for et endnu bedre samarbejde i en skarp situation. n FAKTA Kredsleder: Marianne Kristiansen Antal frivillige: 70 Tjenesteområder: Alle tjenestegrene Faste, årlige opgaver: Vanddag i Korsør Øvelse med Storebæltsberedskabet Øvelse med færgeberedskabet Uge 40 Sct. Michaels nat i Slagelse Side 21

22 OPSTART MED FRIVILLIGE I BRØNDERSLEV BEREDSKABSFORBUNDET FIK DEN 6. JUNI 2012 EN NY KREDS I NORDJYLLAND. KREDSENS PRIMÆRE FOKUS HAR VÆRET AT FÅ UNGDOMSBRANDKORPSET OP AT STÅ IGEN, HVILKET PÅ SIGT SKAL RESULTERE I FLERE FRIVILLIGE OG FASTANSATTE BRANDFOLK Side 22

23 Til at starte med var der næsten kun kredsledelsen, som bestod af kredsleder Jørgen Overbeck, vicekredsleder Klaus Vangsted Andersen, en kasserer, to revisorer og tre kredsledelsesmedlemmer samt et enkelt medlem ud over kredsledelsen, men der blev arbejdet hårdt på at få flere medlemmer. De fleste af kredsens medlemmer har været involveret i beredskabet i længere tid. For eksempel startede Jørgen Overbeck i Brønderslev-Pandrup-Løkken-Vrå Civilforsvar i 1983, og også Klaus Vangsted Andersen har en fortid i civilforsvaret. Andre medlemmer har aftjent deres værnepligt ved Beredskabsstyrelsen eller civilforsvaret, og andre er til daglig reddere eller deltidsbrandfolk. I skrivende stund er der en stab på 17 frivillige inkl. kredsledelsen, hvis primære opgave er at aktivere ungdomsbrandkorpset. Der er desuden kommet ny kredsleder. BRØNDERSLEV UNGDOMSBRANDKORPS Kredsen lavede en event til Open By Night i Brønderslev, hvilket gav nogle enkelte henvisninger fra unge, men det var nok mere det voksne publikum, som henvendte sig. Typisk var det nogle, der var i det daværende civilforsvar, eller nogle som havde afsluttet deres værnepligt ved Beredskabsstyrelsen. Derudover havde deres mange plakater givet et par henvendelser. Da de startede op med ungdomsbrandkorpset i Brønderslev, havde de fire unge medlemmer. Det var ikke mange, men en håndfuld frivillige ville gerne gøre noget for de fire unge, hvilket var et rigtig godt initiativ. Allerede efter et par aftener kom der yderligere to nye unge medlemmer til Brønderslev Ungdomsbrandkorps, og derfra er det gået stille og roligt fremad. I skrivende stund har de i alt ni aktive unge mennesker i ungdomsbrandkorpset. De fire medlemmer, som har været med fra start, har de stadig, og de har således været igennem en del beredskabsfaglig undervisning fra de frivillige. De skal ligeledes have et kursus i færdselsrelateret førstehjælp. Medlemmerne af Brønderslev Ungdomsbrandkorps mødes en gang om ugen og har en eller anden form for aktivitet. Planen fremadrettet er, at kredsen selvfølgelig håber, at de ni aktive medlemmer i Brønderslev Ungdomsbrandkorps vil være med i næste sæson. MATERIEL OG BRANDDRAGTER I Brønderslev Kreds har de et rigtigt godt samarbejde med Falck Brønderslev, Brønderslev Kommune og Beredskabsforbundet, hvilket man er meget taknemmelig for, uden disse mener kredsen ikke, at de var kommet dertil, hvor de står i dag. Frivillige har engang imellem fået lov til at låne en automobilsprøjte af Falck Brønderslev til forskellige aktiviteter for ungdomsbrandkorpset. Ydermere har de været så heldige, at de har fået nedslidte dragter fra Falck, således at ungdomsbrandkorpset ikke render rundt i privattøj ved de forskellige aktiviteter. Brønderslev Kommune har stillet alt materiale til rådighed fra det tidligere civilforsvar (Brønderslev-Pandrup- Løkken-Vrå Civilforsvar). Deriblandt er der nogle hjelme, støvler og handsker, som ungdomsbrandkorpset benytter. Udover ovenstående er der søgt tilskud til egne branddragter til ungdomsbrandkorpset hos en lokal fond i Brønderslev. Planen på sigt er, at kredsen kan beklæde samtlige frivillige og ungdomsbrandkorpsmedlemmer. n

24 Beredskabsforbundets årsberetning 2012 BEREDSKABSFORBUNDETS LANDSSTÆVNE 2012 LØRDAG MORGEN DEN 8. SEPTEMBER STOD OVER 400 FRIVILLIGE FRA 27 BYER KLAR TIL AT DYSTE MOD HINANDEN PÅ IDRÆTSPLADSEN I SLANGERUP. HØJT HUMØR, INTENSITET OG KAMMERATSKAB PRÆGEDE DAGENE. TEMAET FOR DISCIPLINERNE VAR EKSTREME VEJRSITUATIONER Til åbningen af stævnet var der taget opstilling på pladsen, hvor musikken blev leveret af Beredskabsforbundets Musikkorps. Både Frederikssund Kommunes borgmester Ole Find Jensen og beredskabschef Kim Lintrup var glade for at se så mange frivillige, som var kommet for at deltage i stævnet, og de var begge imponerede og stolte over det store arbejde, som Det Supplerende Frivillige Beredskab i Frederikssund havde gjort for at få stævnet op at stå. I år var der ændret lidt ved nogle af disciplinerne, og temaet var Vi hjælper beredskabet og Danmark i ekstreme vejrsituationer. Dette indebar dyst i seks forskellige discipliner: Tørke (brand), Storm (redning handlebane), Sne (indkvartering og forplejning), HAT (håndtering af tilskadekomne), Kombi, når hjælp er en æressag og 5-kamp med skybrudstema. skulle forceres: Gennembrydning, afstivning af etagedæk, bjærgning, redning fra etager og båretransport. Der blev savet, afstivet, trukket biler, sat stiger op og bjærget dukker. I disciplinen Sne (indkvartering og forplejning) skulle holdene tilberede en kinesisk kødret til 100 personer. Disciplinen var inspireret af en særdeles snefyldt juleaften på Bornholm for nogle år siden, hvor mange personer strandende på øen, og man måtte indkvartere samt sørge for forplejning, indtil færgerne kunne sejle igen. På parkeringspladsen foran idrætscentret blev der således fyret op, snittet, hakket og tilberedt blandt de seks hold, der stillede op til disciplinen. I disciplinen Storm dystede otte hold. Der var fem momenter, der I brandkonkurrencen Tørke skulle deltagerne foretage en B-Cudlægning, indtrængning i bygning, personredning, slukningsopgave, flaskeskifte samt førstehjælp. Konkurrencen var bygget op som en ganske almindelig hverdagssituation. Der blev kæmpet med at få rullet slangerne sammen og rullet dem ud igen på de to baner. I alt deltog 13 hold i konkurrencen. Disciplinen HAT (håndtering af tilskadekomne) var bygget op omkring en soloulykke med en motorcykel. Deltagerne skulle således håndtere en tilskadekommen motorcyklist og finde ud af, hvilke skader figuranten havde pådraget sig. Konkurrencen Kombi når hjælp er en æressag havde det største antal tilmeldte hold, idet 18 havde valgt at stille op. Den var opbygget som en handlebane med følgende momenter: Starteftersyn af bil Stands ulykken Hjulskifte Livreddende førstehjælp samt en afsøgningsopgave. 5-kamp-konkurrencen tiltrak seks hold, som skulle igennem en kombination af de forskellige discipliner. Til at starte med skulle Side 24