Befolkningen pr. 1. januar

Transkript

1 Befolkning og valg 59 Befolkningen pr. 1. januar Statistikken belyser befolkningens udvikling og sammensætning i Danmark. Formålet er at bidrage med oplysninger om befolkningsudviklingen til den kommunale, amtskommunale og statslige planlægning samt til private virksomheder. De forskellige statistikker er baseret på personer med bopæl i Danmark. Det bopælsbegreb, der benyttes i befolkningsstatistikken, er det samme, som det folkeregistrene anvender (bopæl defineres som det sted (bolig), hvor man regelmæssigt sover, når man ikke er midlertidigt fraværende pga. ferie, forretningsrejse, sygdom el. lign. samt det sted, hvor man har sine ejendele). Befolkningsstatistikken omfatter udover statistikker om hele befolkningen statistikker over fødsler, dødsfald, vielser, opløste ægteskaber, overlevende ægtefæller, registrerede partnerskab, indenlandske flytninger, udenlandske vandringer, naturalisationer og adoptioner. Kilde til statistikken er Danmarks Statistiks befolkningsstatistikregister, som ugentlig modtager oplysninger om fødte, døde, flytninger, ind- og udvandringer, vielser, skilsmisser, naturalisationer og adoptioner mv. fra Det Centrale Personregister (CPR). CPR opdateres dagligt. Når Danmarks Statistik modtager de nødvendige oplysninger fra CPR, går der sædvanligvis 1-2 uger til produktion, fremstilling og publicering af statistikken. Den samlede produktionstid for et givent kvartal er ca. halvanden måned. Nyt fra Danmarks Statistik, Befolkning og valg (Statistiske Efterretninger), Konjunkturstatistik og Danmarks Statistikbank. Årspublikationer: Statistisk Årbog, Statistisk Tiårsoversigt, Befolkningens bevægelser og Befolkningen i kommunerne. Anna Qvist, tlf , e-post: aaq@dst.dk Henning Christiansen, tlf , e-post: hch@dst.dk

2 60 Befolkning og valg Befolkningsfremskrivning for Danmark Formålet med statistikken er at fremskrive befolkningen i Danmark fordelt efter køn og alder. Herunder hører også at foretage konsistente konsekvensberegninger af alternative forløb for den fremtidige befolkningsudvikling. Danmarks Statistik beregner således tre fremskrivningsscenarier på grundlag af varierende fertilitet. Befolkningsfremskrivningen belyser befolkningens størrelse og sammensætning fordelt på køn og alder. Derudover belyses befolkningens bevægelser i form af levendefødte, døde og nettoindvandrede. Befolkningsstatistikken Oplysninger om graviditetsundersøgelser fra Amtsrådsforeningen Udkommer årligt, normalt ca. 4 måneder efter offentliggørelsen af befolkningsstatistikken pr. 1. januar, hvilket vil sige i sidste halvdel af maj. Nyt fra Danmarks Statistik, Befolkning og valg (Statistiske Efterretninger) og Danmarks Statistikbank. Årspublikationer: Statistisk Årbog og Befolkningens bevægelser. Anna Qvist, tlf , e-post: aaq@dst.dk Karin Ørum Elwert, tlf , e-post: kae@dst.dk

3 Befolkning og valg 61 Medicinsk fødsels- og dødsfaldsstatistik Den medicinske fødsels- og dødsfaldsstatistik findes tilbage til 1973 og indeholder oplysninger der er fremkommet ved at kombinere oplysninger fra CPR - Det Centrale Personregister - med et udvalg af oplysninger fra fødselsanmeldelserne henholdsvis dødsattesterne. Fra og med 1997 hentes oplysninger i forbindelse med fødsler fra Landspatientregisteret. Med hjælp af oplysningerne i den medicinske fødsels- og dødsfaldsstatistik er det muligt at belyse udviklingen i bl.a. paritet og dødsårsager. Den medicinske fødselsstatistik indeholder oplysninger om alle fødsler i Danmark, hvor moderen på fødselstidspunktet har bopæl i Danmark. Der indgår oplysninger om moderens bopæl, alder, civilstand, statsborgerskab og fødested. Om barnet findes oplysning om det er levendefødt/dødfødt, enkeltfødt/flerfødt samt køn, længde, vægt og paritet. Den medicinske dødsfaldsstatistik indeholder oplysninger om alle personer, med bopæl i Danmark som dør. Der findes oplysninger om køn, alder, bopæl, statsborgerskab og fødested samt oplysninger om dødsstedet og dødsårsager. Det Centrale Personregister (CPR) Fødselsanmeldelser via Sundhedsstyrelsen Dødsattester via Sundhedsstyrelsen Landspatientregisteret - fra 1997 via Sundhedsstyrelsen Statistikken udgives for hvert kalenderår. Indberetningerne fra Sundhedsstyrelsen er afgørende for hvornår statistikken kan udgives. I normale tilfælde publiceres oplysningerne ca. 1 år efter opgørelsestidspunktet. I de seneste år er der dog store forsinkelser i indberetningerne fra Sundhedsstyrelsen. Befolkningens bevægelser, Statistisk Årbog, Statistisk Tiårsoversigt og Danmarks Statistikbank. Anita Lange, tlf , e-post:anl@dst.dk

4 62 Befolkning og valg Kommunale befolkningsfremskrivninger Formålet med statistikken er at fremskrive kommunernes befolkning fordelt efter kommune, køn og alder. Herunder hører også at foretage konsistente konsekvensberegninger af alternative forløb for den fremtidige befolkningsudvikling. Der beregnes tre scenarier på grundlag af varierende fertilitet. Fremskrivningen belyser befolkningens størrelse og sammensætning fordelt på kommuner, køn og alder. Desuden belyses befolkningens bevægelser i form af levendefødte, døde samt til- og fraflyttede. Befolkningsstatistikken, Befolkningsfremskrivningen for hele Danmark samt Regionale befolkningsfremskrivninger. Fremskrivningen udkommer årligt, normalt ca. 4 måneder efter offentliggørelsen af befolkningsstatistikken pr. 1. januar, hvilket vil sige i sidste halvdel af juni. Befolkning og valg (Statistiske Efterretninger) og Danmarks Statistikbank. Anna Qvist, tlf , e-post: aaq@dst.dk Karin Ørum Elwert, tlf: , e-post: kae@dst.dk

5 Befolkning og valg 63 Regionale befolkningsfremskrivninger Formålet med statistikken er, at fremskrive befolkningen i amterne fordelt efter køn og alder. Herunder hører også at foretage konsistente konsekvensberegninger af alternative forløb for den fremtidige befolkningsudvikling. Der beregnes således tre fremskrivningsscenarier på grundlag af varierende fertilitet. Fremskrivningen belyser befolkningens størrelse og sammensætning fordelt på amter (Hovedstadsregionen opfattes dog som eet område), køn og alder. Desuden belyses befolkningens bevægelser i form af levendefødte, døde samt til- og fraflyttede. Befolkningsstatistikken Befolkningsfremskrivningen for Danmark Fremskrivningen udkommer årligt, normalt ca. 4 måneder efter offentliggørelsen af befolkningsstatistikken pr. 1. januar, hvilket vil sige i sidste halvdel af juni. Nyt fra Danmarks Statistik, Befolkning og valg (Statistiske Efterretninger) samt Danmarks Statistikbank. Anna Qvist, tlf , e-post: aaq@dst.dk Karin Ørum Elwert, tlf , e-post: kae@dst.dk

6 64 Befolkning og valg Fremskrivning af antallet af indvandrere og efterkommere Fremskrivning af antallet af indvandrere og efterkommere blev første gang lavet i Fremskrivningen dækker perioden og er lavet med forskellige forudsætninger for indvandrere/efterkommere for mere udviklede lande og for mindre udviklede lande. Den næste fremskrivning blev gennemført i 1997 og dækker perioden Fremskrivningerne indeholder oplysninger om udviklingen i antallet af indvandrere og efterkommere fra mere og mindre udviklede lande fordelt på køn og aldersgrupper. Fremskrivningerne er kun på landsniveau. Der er lavet alternative fremskrivninger, hvor forudsætningerne om indvandring og fertilitet er varieret. Fremskrivningerne laves på grundlag af eksisterende oplysninger i befolkningsstatistikken. Udgivelsestidspunkt : December 1997 Nyt fra Danmarks Statistik, Befolkning og valg (Statistiske Efterretninger) Anita Lange, tlf , e-post: anl@dst.dk

7 Befolkning og valg 65 Husstands- og familiestatistik De statistiske opgørelser belyser husstande og familier samt personers husstands- og familieforhold. De definitioner og begreber, der bliver benyttet i statistikken i dag, blev indført i 1991 til afløsning af den tidligere husstands- og familiestatistik, hvis begreber ikke er sammenlignelige med de nuværende. Siden hen er der for årene dannet familie- og husstandstabelfiler, der tilstræber at indeholde de samme begreber som den nye statistik. Sammenligneligheden er derved blevet tilfredsstillende tilbage til 1980 på de fleste punkter. Husstands- og familiestatistikken beskriver hele den bosiddende befolkning i Danmark. Der fremstilles statistik med tre forskellige slags enheder: husstande, familier og personer. Statistikken beskriver disse enheder ud fra husstands- og familierelaterede variabler (fx familietype, familiestørrelse og husstandstype). Grundlaget for statistikken er udelukkende CPR s data om køn, alder, civilstand, henvisninger til ægtefælle og forældre samt desuden adresse, der danner grundlaget for opdelingen i husstande, kommuner og amter. Det Centrale Personregister (CPR). Udkommer årligt og udarbejdes på grundlag af befolkningens status pr. 1. januar. Statistikken udkommer ca. 10 uger efter referencetidspunktet (1. januar hvert år). Nyt fra Danmarks Statistik, Befolkning og valg (Statistiske Efterretninger) og Danmarks Statistikbank. Årspublikationer: Befolkningens bevægelser og Befolkningen i kommunerne, Statistisk Årbog og Statistisk Tiårsoversigt. Anna Qvist, tlf , e-post: aaq@dst.dk

8 66 Befolkning og valg Udenlandske statsborgere pr. 1. januar Statistikken belyser udviklingen i antallet af udenlandske statsborgere. Den viser, hvorfra de kommer, deres sammensætning med hensyn til køn og alder samt hvor i landet de bor. Fra og med 1997 indgår oplysninger om antallet af indvandrere og efterkommere. Oplysninger om udenlandske statsborgere går tilbage til Efterfølgende er der løbende sket en udbygning af statistikken. Statistikken belyser gruppen af udenlandske statsborgeres størrelse, køn, alder samt geografiske fordeling. I statistikken indgår også oplysninger om udenlandske statsborgeres vandringer til og fra Danmark. Desuden findes en fordeling af befolkningen efter fødested. Fra 1997 indeholder statistikken også oplysninger om indvandrere og efterkommere tilbage til Indvandrere og efterkommere er fordelt efter oprindelsesland, køn og alder. Oplysningen om statsborgerskab og fødested for personer og deres forældre hentes fra CPR (Det Centrale Personregister). Udkommer årligt medio februar. Nyt fra Danmarks Statistik, Befolkning og valg (Statistiske Efterretninger) og Danmarks Statistikbank. Årspublikationer: Statistisk Årbog, Statistisk Tiårsoversigt og Befolkningens bevægelser. Anita Lange, tlf , e-post: anl@dst.dk

9 Befolkning og valg 67 Flytninger og vandringer Formålet er at fremstille en grundlæggende statistik over enkeltpersoners flytninger og vandringer. Før 1968 indberettedes hændelserne fra de registrerende myndigheder, der herefter videresendte dem til Danmarks Statistik, der på basis heraf fremstillede statistik. CPR (Det Centrale Personregister) blev oprettet i 1968 og gav dermed mulighed for en systematisk indberetning af indvandrede, udvandrede og flytninger i foråret Den registerbaserede flytte- og vandringsstatistik iværksattes således i Flytninger inden for kommunerne er dog først blevet komplet/korrekt fra Samtlige flytninger og vandringer, der foretages i løbet af kvartalet, er medtaget, dvs. opgørelsen er hændelsesbaseret. Således vil en person, der flere gange i løbet af kvartalet flytter eller vandrer, optræde flere gange i flytte-/vandringsstatistikken. Vandringer fra udlandet (indvandringer) omfatter nordiske statsborgere, som tager fast ophold her i landet, samt ikke-nordiske statsborgere, som får opholdstilladelse for mere end 3 måneder eller arbejdstilladelse; desuden medregnes tilflytninger fra Færøerne og Grønland. Endelig medregnes udlændinge, som har været forsvundne uden flytteanmeldelse og som genfindes. Vandringer til udlandet (udvandringer) omfatter personer, der rejser til udlandet og opgiver deres bopæl i landet; desuden medregnes flytninger til Færøerne og Grønland. Endelig medregnes udlændinge, som forsvinder uden flytteanmeldelse. Kilde til statistikken er Danmarks Statistiks befolkningsstatistikregister, som ugentlig modtager oplysninger om flytninger, ind- og udvandringer fra CPR. CPR opdateres dagligt. Kvartalsvist, medio februar, maj, august og november. Fra det tidspunkt Danmarks Statistik har modtaget de nødvendige oplysninger fra CPR, går der sædvanligvis 1-2 uger til produktion, fremstilling og publicering af artikler til Nyt fra Danmarks Statistik og godt 4 uger til den løbende kvartalsvise offentliggørelse i Statistiske Efterretninger. En efterfølgende Efterretningsartikel, der tillige indeholder oplysninger om husstandsbaserede vandringer og flytninger, har en samlet produktionstid på godt fire måneder. Nyt fra Danmarks Statistik, Befolkning og valg (Statistiske Efterretninger), Konjunkturstatistik samt Danmarks Statistikbank. Årspublikationer: Befolkningens bevægelser, Befolkningen i kommunerne, Statistisk Årbog og Statistisk Tiårsoversigt. Henning Christiansen, tlf , e-post: hch@dst.dk

10 68 Befolkning og valg Adoptioner Statistikken belyser udviklingen i de bevilgede adoptioner. Adoptionsoplysninger findes tilbage til Frem til og med 1978 indberettede de bevilgende myndigheder oplysninger om adoption til Danmarks Statistik. Siden 1979 er oplysningerne blevet hentet fra CPR. Statistikken giver oplysninger om antallet af adopterede børn fordelt på køn, alder og fødested. Desuden oplyser den om adoptivforældrenes alder samt hvorvidt, der er tale om familieadoptioner eller ikkefamilieadoptioner. Det Centrale Personregister (CPR). Statistikken opgøres årligt. Den udkomme ca. 3 måneder efter referencetidspunktet. Dvs. ultimo marts. Befolkning og valg (Statistiske Efterretninger) Årspublikationer: Befolkningens bevægelser, Statistisk Årbog og Statistisk Tiårsoversigt. Anita Lange, tlf , e-post: anl@dst.dk

11 Befolkning og valg 69 Legale aborter Statistikken belyser udviklingen i antallet af legale aborter. Udviklingen i antallet af legale aborter har især interesse fra 1973, hvor loven om fri abort inden udløbet af 12. svangerskabsuge blev indført. Oplysninger om legale aborter findes dog tilbage til Statistikken giver oplysninger om antallet af gennemførte legale aborter og indeholder information om kvindernes alder og bopæl. Til og med 1994 var grundlaget for statistikken anmeldelser fra sygehusene til Sundhedsstyrelsen, som foretager den statistiske bearbejdelse. Fra 1995 er grundlaget udtræk fra Landspatientregisteret. Bearbejdelse af data sker i Sundhedsstyrelsen. Statistikken over legale aborter udkommer normalt en gang årligt ca. seks måneder efter årets udgang. Nyt fra Danmarks Statistik, Danmarks Statistikbank Årspublikationer: Befolkningens bevægelser, Statistisk Årbog og Statistisk Tiårsoversigt. Anita Lange, tlf , e-post: anl@dst.dk

12 70 Befolkning og valg Asylansøgninger og opholdstilladelser Statistikken belyser udviklingen i antallet af søgte og givne opholdstilladelser i Danmark. Danmarks Statistik begyndte offentliggørelsen af oplysninger om asylansøgninger og opholdstilladelser i Statistikken om asylansøgere og flygtninge går tilbage til 1984, mens statistikken over opholdstilladelser uden for flygtningeområdet kun findes fra Statistikken indeholder oplysninger om antallet af modtagne asylansøgninger, ansøgerens statsborgerskab samt oplysning om hvorvidt ansøgningen om asyl i Danmark er indgivet i Danmark eller i udlandet. Desuden indeholder statistikken oplysninger om tildelte opholdstilladelser fordelt på grundlaget for tilladelsen og i nogle tilfælde ansøgerens statsborgerskab. Grundlaget for statistikken er oplysninger fra Udlændingestyrelsen. Udlændingestyrelsen er den myndighed, som modtager og behandler ansøgninger om asyl samt anden opholdstilladelse. Statistikken opgøres kvartalsvis. Udgivelsen sker som regel inden for 2-3 uger efter at oplysningerne er modtaget fra Udlændingestyrelsen. Statistikkens referencetidspunkt er hændelsestidspunktet, som det er registreret af Udlændingestyrelsen. Nyt fra Danmarks Statistik, Befolkning og valg (Statistiske Efterretninger) samt Danmarks Statistikbank. Årspublikationer: Statistisk Årbog og Befolkningens bevægelser. Anita Lange, tlf , e-post: anl@dst.dk

13 Befolkning og valg 71 Fornavnestatistik og efternavnestatistik Formålet med statistikken er at fremstille en Top-50-liste over de aktuelt mest brugte fornavne for drenge og piger. Fornavnestatistikken blev etableret i Navnestatistikken blev publiceret første gang i 1995 og var baseret på fødselsårgangen fra Herefter er der årligt fulgt en artikel med oplysninger om de 50 mest populære fornavne. En Top-50 liste over de mest populære efternavne pr. 1. januar 1997 blev offentliggjort i en Nyt artikel i Statistikken viser de 50 mest brugte drenge- og pigenavne. Navnestatistikken er baseret på det første fornavn. To navne med bindestreg imellem betragtes som ét navn. Navne med flere stavemåder er opgjort efter den stavemåde, der var mest brugt det år. I 1995 blev en NYT-artikel med en Top-50 hitliste for en fødselsårgang for drenge og piger, samt en NYT-artikel med en TOP-10 liste for drenge og piger for hvert amt, udgivet. I 1996 blev en NYT-artikel med en TOP-50 hitliste for en fødselsårgang for drenge og piger, samt opgørelse med en TOP-10 liste for drenge og piger for hvert af årene , udgivet. I 1997 blev en NYT-artikel med en TOP-50 hitliste for en fødselsårgang for drenge og piger, samt en opgørelse med en Top-50-liste med efternavne, udgivet. I 1998 blev en NYT-artikel med en TOP-50 hitliste for en fødselsårgang for drenge og piger, samt en opgørelse med en TOP-20 liste for fornavne med alle personer i Danmark, udgivet. I 1999 og 2000 blev en NYT-artikel med en TOP-50 hitliste for en fødselsårgang for drenge og piger i Danmark udgivet. Kilde til statistikken er Det Centrale Personregister (CPR), som Danmarks Statistik årligt modtager udtræk fra. Top-50-listen for 1. halvår udkommer i januar/februar måned det efterfølgende år. Nyt fra Danmarks Statistik, og Danmarks Statistikbank. Årspublikationer: Statistisk Årbog. Henning Christiansen, tlf , e-post: hch@dst.dk

14 72 Befolkning og valg Byopgørelsen pr. 1. januar Statistikken viser antallet af byer og indbyggere i by- og landområder inden for hver kommune. Byopgørelsen findes tilbage i de gamle folketællinger, som blev lavet hvert 5. eller 10. år. Fra 1976 til 1996 blev byopgørelsen lavet ca. hvert andet år. Efter 1996 er den blevet lavet årligt. Statistikken indeholder opgørelse over antallet af indbyggere i landdistrikter samt antallet af indbyggere i byer med mere end 200 indbyggere for hver kommune. Kilden til statistikken er oplysninger om beboede adresser fra Det Centrale Personregister (CPR). Derudover fremskaffes kortmateriale m.m. fra kommuner, KRAK m.v. Statistikken udkommer som regel ca. 4 måneder efter referencetidspunktet, hvilket vil sige i april. Nyt fra Danmarks Statistik, Befolkning og valg (Statistiske Efterretninger). Årspublikationer: Statistisk Årbog. Anita Lange, tlf , e-post: anl@dst.dk Inger Hendrup, tlf , e-post: ikh@dst.dk

15 Befolkning og valg 73 Valgene til kommunalbestyrelserne og amtsrådene Formålet er, at udarbejde en artikel, der belyser resultaterne af valgene til kommunalbestyrelserne for den enkelte kommune samt resultaterne af valgene til amtsrådene for det enkelte amt. Danmarks Statistik har siden 1900 offenliggjort resultaterne af valgene til kommunalbestyrelserne og amtsrådene. I forbindelse med valget til kommunalbestyrelserne i 1997 offenliggjordes for første gang oplysninger om kandidaternes statsborgerskab, boligsituation, familieforhold og arbejdsstedets ejerforhold. Artiklen oplyser for de enkelte partier i de enkelte kommuner dels antallet af de valgte og opstillede kandidater og dels antallet af stemmer herunder de personlige. Også oplysninger om antallet af vælgere, stemmeprocent, ugyldige stemmer og antal lister for hver kommune kan findes i artiklen. Kommunedatas edb-system samt valgbøgerne. Som dokumentation for valgenes afvikling udfylder den enkelte valgbestyrelse en valgbog, der både indeholder en opgørelse over de afgivne stemmer samt udpegningen af de valgte kandidater. En kopi af valgbøgerne indsendes til Indenrigsministeriet, hvorfra Danmarks Statistik modtager dem. Hvert 4. år og sædvanligvis ca. seks måneder efter valget. Valgene afvikles fast hvert 4. år den 3. tirsdag i november måned. Danmarks Statistik har modtaget hele materialet ca. tre måneder efter valgets afvikling, dvs. primo februar måned. Befolkning og valg (Statistiske Efterretninger). Årspublikationer: Statistisk Årbog. Henning Christiansen, tlf , e-post: hch@dst.dk

16 74 Befolkning og valg Nøgletal på postnumre Formålet med Nøgletal på postnumre er at skabe et nyttigt redskab til velovervejet markedsføringsarbejde. Danmarks Statistik udgiver Nøgletal på postnumre, som indeholder en række vigtige nøgletal om befolkningen og dens sammensætning opdelt på postnumre. Nøgletal på postnumre udgives hvert år i begyndelsen af juli måned, og er udkommet siden Nøgletal på postnumre indeholder for hvert postnummer følgende oplysninger: Befolkningen fordelt på 6 aldersgrupper. Antal beboede boliger opdelt på én og flerfamiliehuse. Antal personer på 15 år og derover fordelt efter arbejdsstilling. Antal beskæftigede personer fordelt efter pendlingsstatus (natbefolkning - ud-/indpendlere - dagbefolkning). Antal husstande fordelt efter bruttoindkomst og efter bilrådighed. Tabellerne indeholder både absolutte tal og procentfordelinger inden for de enkelte postnumre. Opgørelsestidspunkt Antal personer pr. 1. januar 2001 fordelt på aldersgrupper Antal beboede boliger pr. 1. januar 2000 Antal personer 15 år og derover pr. 1. januar 2000 fordelt efter arbejdsstilling Antal beskæftigede personer 15 år og derover pr. 1. januar 2000 fordelt efter pendlingsstatus Antal husstande pr. 1. januar 2000 fordelt efter bruttoindkomst i 1999 og efter bilrådighed (bruttoindkomst i 1000 kr.) Udtræk fra personregister (CPR-Reg) Udtræk fra boligregister (BBR) Udtræk af indkomstoplysninger på personniveau Udtræk af beskæftigelsesoplysniger (RASFILYY) Udtræk af indkomstoplysninger på husstandsniveau Udtræk af bilregister på husstandsniveau (BILHUS) Statistikken udkommer en gang om året. Den seneste version af Nøgletal på postnummer blev offentliggjort i juni Papir og elektronisk form. Interview og Markedsservice Birgitte Andersen, tlf , e-post: bia@dst.dk Erik Sommer, tlf , e-post: eso@dst.dk