Institut for Datalogi

Transkript

1 Institut for Datalogi Årsrapport 2014 Indholdsfortegnelse Mini-årsberetning, Institut for Datalogi, 2014 Kaj Grønbæk valgt som repræsentant for en af Danmarks tre innovationsprofiler All surfaces can be displays in the future Danske forskere behøver ikke at frygte en stramning af databeskyttelse Kasper Green Larsen receives Aarhus University Research Foundation PhD award Lars Birkedal new Head of Department at Department of Computer Science IT-studerende udvikler succes-app, der kan erstatte traditionelle billetter Ny forskning sparer sundhedsvæsenet for millioner i softwareudvikling To specialestuderende fra AU vinder datalogispecialepris for fælles projekt Bigger Better More Verdensklasseforskning gav adgangsbillet til søgemaskinegiganten Studerende til tops i Copernicus Masters Regnekraften fra et grafikkort finder den billigste pris på hoteller tættest på strandkanten Nyuddannede it-produktudviklere fra AU vinder DM i app-udvikling Ole Caprani wins e-skills award What does it mean for a computer system to be secure? Well-attended Computer Science Day Understanding the interplay between technology and community Robot exhibition in Ridehuset inspires to participate in First LEGO League

2 Mini-årsberetning, Institut for Datalogi, har været et turbulent år for Aarhus Universitet med udfordringer af mange slags; specielt en omfattende besparelsesrunde, som også ramte Institut for Datalogi. På trods heraf er det lykkedes instituttet at opretholde et højt niveau; både på uddannelsessiden, hvor 2014 bl.a. bød på et rekordoptag af nye bachelorstuderende; samt på forskningssiden, hvor instituttet bl.a. fik forlænget grundforskningscentret CTIC. Personale Hvad angår fastansat personale og personale i tenure-track lignende stillinger har 2014 budt på følgende ændringer: Lars Birkedal er pr udnævnt til institutleder. Kurt Jensen er vendt tilbage til sit professorat og er derudover viceinstitutleder og direktør for Aarhus Summer University. Sven Skyum er gået på pension. Han er dog stadig tilknyttet instituttet som emeritus. Preben Holst Mogensen, Erik Ernst og Thomas Sangild er fratrådt deres lektorstillinger og ansat ved hhv. Alexandra Instituttet, Google og 3Shape A/S. Aslan Askarov, Jörg Müller og Claudio Orlandi er ansat som lektorer inden for hhv. Logic and Semantics, Ubiquitous Computing and Interaction og Cryptography and Security. Kasper Green Larsen er ansat som adjunkt inden for Algorithms and Data Structures. Udnævnelser og priser Ole Caprani: e-skills award for outstanding use of ITC for teaching. I indstillingen til nomineringen stod der bl.a.: Mr Caprani has inspired and motivated thousands of children, university students and teachers in Denmark, Scandinavia and many other countries to engage in eskills, ICT, Robotics and to pursue an education and a career in that field. Mr. Caprani is a master in conveying enthusiasm as well as knowledge in STEM education. It is for his lifelong dedication to this work, that we want to nominate him to eskills Award for Outstanding use of ICT for Teaching. Ole Lehrmann Madsen og Ivan Damgaard: Formand/medlem af Akademiet for de Tekniske Videnskabers råd af Digitale Vismænd. Ole Lehrmann Madsen: Medlem af Udvalg for Strategisk Forskning under Innovationsfonden. Susanne Bødker: Medlem af Udvalg for Teknologi og Innovation under Innovationsfonden samt Netværksprogramudvalget under FIVU. Lars Arge: Næstformand i Forskningsrådet for Natur og Univers. Lars Birkedal: Editor-in-Chief for tidsskriftet Logical Methods in Computer Science. Annemette Hammer: Fakultetets ST TAP Award. Kasper Green Larsen: Aarhus Universitets Forskningsfonds PhD pris. Morten Kragelund Holt og Jens Johansen: Dansk Selskab for Datalogis specialepris. Brian Frølund, John Smedegaard Nielsen, Manuel Ciosici og Mikkel Kringelbach: Vinder af international App-Camp og vinder af international App-konkurrence. Jesper Lysgaard Rasmussen og Tobias Fjelsted Alrøe: Vinder af det uofficielle DM i App-udvikling. Anders Møller og Asger Feldthaus: ACM SIGPLAN OOPSLA Artifact Award. Clemens Klokmose: Best Paper Award ved the Interactive Tabletops and Surfaces konferencen. Kaj Grønbæk: Portrætteret i Mandag Morgen, som repræsentant for en af Danmarks tre innovationsprofiler. Esben Andreasen: Rejselegat fra Stibo Fonden Forskningsprojekter Instituttet modtager ca. 40 millioner kroner om året i eksterne forskningsbevillinger. Større bevillinger med start i 2014: 2 Forlængelse af Center for Theory of Interactive Computation, Peter Bro Miltersen, Danmarks Grundforskningsfond, 10,0 Mkr. Creativity in Blended Interaction Spaces, Susanne Bødker, Programkomiteen for Strategiske Vækstteknologier, 3,9 Mkr. Platform for Future Production, Kaj Grønbæk, SPIR, Danmarks Innovationsfond, 5,0 Mkr.

3 CryptoAction, Claudio Orlandi, EU netværk. Konferencer, workshops og sommerskoler Instituttet har i årets løb været vært for følgende events: CFEM Workshop: Theory and Practice of Secure Multiparty Computation, maj (Ivan Bjerre Damgård) MADALGO Summer School august (Lars Arge) Summer PIT: august (Susanne Bødker) Theory of Cryptography workshop, oktober i Beijing, Kina (organiseret i samarbejde mellem the Institute for Interdisciplinary Information Sciences ved Tsinghua University og the Center for Theory of Interactive Computation ved Aarhus Universitet) Herudover har instituttets medarbejdere som sædvanlig deltaget i massevis af konferencer, workshops, sommerskoler og møder over hele verden. Forskningsformidling I løbet af 2014 har instituttet arrangeret følgende fredagsforedrag med både lokale og eksterne forskere: An introduction to Crypto-currencies (Claudio Orlandi). Computer generated Graphics for Applications in the real World (Jesper Mosegaard, Alexandra Instituttet). Using advanced Cryptography to solve simple Business Problems (Jakob Illeborg Pagter, Alexandra Instituttet). A History of Compilers and Autocoders (Peter Sestoft, ITU). Cryptographic Computing (Claudio Orland, tiltrædelsesforelæsning). Principled Approaches to Information Security (Aslan Askarov, tiltrædelsesforelæsning). Gestural Interaction in Ubiquitous Computing Environments (Jörg Müller, tiltrædelsesforelæsning). Herudover har vi afholdt vores årlige Computer Science Day, hvor instituttets forskningsgrupper præsenterer udvalgte aktiviteter. Formidling til kommende studerende Instituttets PR udvalg arbejder året igennem med en lang række tilbud til elever fra gymnasie- og folkeskoler over hele landet. De spænder bredt og omfatter bl.a.: Studieorienterende arrangementer som f.eks.: o U-Days o Studiepraktik for gymnasieelever o Erhvervspraktik for folkeskoleelever o Klassebesøg fra gymnasier og folkeskoler o Rullende universitet Konkurrencer og camps som f.eks.: o World Robot Olympiade o Sommeruniversitet for folkeskoleelever o IT-Camp for piger Fokuserede talentudviklingsforløb som f.eks. o Vejledning for gymnasielever i forbindelse med studieretningsprojekter o Temaforløb om kryptologi for masterclass i matematik o Temaforløb om innovation og produktudvikling for Akademiet for talentfulde unge Formidling til den brede offentlighed o Uddannelsesstand og studenterdemoer ved Danish Airshow i Karup o Robotkonkurrence for politikere og erhvervsfolk ved folkemødet på Bornholm o Udstilling i Ridehuset under Aarhus Festuge o Workshop på hovedbiblioteket for 4-7 klasses elever En stor tak til PR udvalget og alle andre, der deltager i det store arbejde med rekruttering af nye studerende og formidling af vores uddannelser. Vi har i årets løb haft mere end 1000 besøgende til PR arrangementer på instituttet. 3

4 Studenteraktiviteter Instituttets to meget velfungerende studenterforeninger (DSAU og SOFA) bidrager aktivt til at skabe et af landets bedste studiemiljøer for vores ca studerende. Blandt mange gode aktiviteter kan nævnes: Studerende fra instituttet deltog i årets DM i programmering og efterfølgende i det nordvesteuropæiske mesterskab i Linköping. Studenterdemoer i forbindelse med First Lego League robotkonkurrencen. Studentertrænere til Coding Pirates for 3-8. klasses elever. Studenterforeningen DSAU står bag en række sociale og faglige aktiviteter for vores studerende, bl.a. et certificeringskursus i DB2 samt virksomhedsbesøg. Uddannelser Instituttet har to bacheloruddannelser, to kandidatuddannelser, en diplom- og en masteruddannelse (inden for efter- og videreuddannelse) samt en ph.d.-uddannelse. I løbet af året blev kandidat nummer 25 i ITproduktudvikling uddannet fra Aarhus Universitet. Nummer 24 og 25 var Anders Vestergaard Borrits og Christian Brandt Møller, der skrev speciale med titlen Activating the Aroused. A Design Oriented Study on Engagement and Participation in a Social Housing Area. I lighed med tidligere år, har instituttets studerende kåret Årets Underviser. Der var fem nominerede til titlen: Ivan Bjerre Damgård Lars Birkedal Niels Olof Bouvin Ole Caprani Olivier Danvy Det blev Olivier Danvy, der løb af med sejren med bl.a. følgende begrundelse: Som studerende er det tydeligt at mærke, at Olivier brænder for undervisning og for at studerende får det maksimale ud af hans undervisning. Han er hele tiden opmærksom på, hvordan de studerende forstår materialet, og på hvordan kurset kan tilpasses fremover. Som noget nyt blev der i år også kåret Årets Instruktorer og Årets Student. Disse priser gik til Nick Nielsen, Aris-Filos Ratsikas og Morten Larsson Som det fremgår af nedenstående graf, er det lykkedes at fastholde det meget store optag på instituttets to bacheloruddannelser. Instituttet optager ca. 20 % af alle nye studerende, der starter på en naturvidenskabelig bacheloruddannelse på Aarhus Universitet. IT-uddannelsen har adgangsbegrænsning på 70 studerende pr. år. 4

5 Instituttet har i årets løb produceret nedenstående antal grader (parenteserne angiver produktionen i 2013, 2012, 2011, 2010 og 2009): Ph.d. 12 (15, 12, 12, 15, 13) Kandidater Datalogi: 42 (35, 32, 40, 55, 60) It-produktudvikling: 18 (5, 2,,, ) Bachelorer Datalogi: 80 (55, 44, 55, 67, 54) It: 41 (28, 27, 25, 22, ) Efter- og videreuddannelse Master: 2 (10, 11, 11, 10, 0) Diplom: 0 (0, 1, 3, 26, 0) Gennem Datalogisk Uddannelsesforum (DUF) har instituttet udbygget kontakten til og samarbejdet med studenterorganisationerne for datalogi og it, og mange initiativer omkring studiemiljø og uddannelser er på vej fra denne side. Speciel tak til Kurt Jensen Jeg vil gerne slutte af med at takke Kurt Jensen for hans 16-årige virke som institutleder. I den periode er Institut for Datalogi blevet det førende datalogiske institut i Danmark, med flere forskningsgrupper i den absolutte internationale elite og med et imponerende stort optag af bachelorstuderende. Tak for din vedholdende indsats for Institut for Datalogi, Kurt. Lars Birkedal Institutleder 5

6 Nyhedsoverblik 2014 Endnu et år er gået, og vi kan se tilbage på en række spændende begivenheder, dygtige studerende, interessante projekter og prominente forskere og undervisere. På de følgende sider kan du læse om årets højdepunkter på Institut for Datalogi. Kaj Grønbæk valgt som repræsentant for en af Danmarks tre innovationsprofiler Professor Kaj Grønbæk er blevet valgt af tænketanken Mandag Morgen som repræsentant for en af Danmarks tre innovationsprofiler. Han beskrives som bannerfører for at få it ind i vores hverdagsliv. Den innovative klasse driver fremtidens samfundsmodel. Sådan starter tænketanken Mandag Morgens udgivelse Navigation. I udgivelsen er professor Kaj Grønbæk ved Center for Interactive Spaces ved Institut for Datalogi, Aarhus Universitet, repræsentant for en af de tre typiske innovative typer - forskeren. Mandag Morgen stiller spørgsmålet Hvem skal Danmark leve af?. Her er en af mulighederne den innovative del af Danmark som består af tre arketyper: erhvervslederen, kulturentreprenøren og forskeren, som Kaj Grønbæk repræsenterer. Ifølge tænketanken gør disse arketyper en stor forskel for fremtidens velfærdssamfund. I sin udgivelse skriver tænketanken: Kaj Grønbæk er nomineret i kortlægningen af Danmarks innovative klasse for at være bannerfører på at få it ind i vores hverdagsliv. Den forskning som Kaj Grønbæk har været leder af i Center for Interactive Spaces siden 2003, har bl.a. ført til omkring 35 private arbejdspladser. Om sin rolle udtaler Kaj Grønbæk til Mandag Morgen: Jeg er fagspecialist, men tager altid afsæt i problemstillinger fra den virkelige verden. Det er her, man stiller de gode spørgsmål, som forskningen skal give svar på. Det er jo ikke mig, der opfinder det hele. Jeg faciliterer, at vi får et tværfagligt team i spil, der kan udfordre, supplere og provokere hinandens syn på løsningerne, siger han. 6

7 All surfaces can be displays in the future Jörg Müller's research focuses on how we interact with ever changing environments in the future. He has recently been appointed Associate Professor in Human-Computer Interaction in Ubiquitous Computing, Department of Computer Science, Aarhus University. We can imagine that in the not-too-far future, all surfaces in our environments may become displays, we will have 3D tracking of users and objects, and many of our objects and furniture may become shape changing and robotic, Jörg Müller says. He researches in how we might interact with and control such environments in the future. But how do you design things that aren t there? The Human Computer (HCI) research field develops prototypes that serve to explore the design space. Prototyping is a powerful way to inspire and show new design possibilities. People always tend to underestimate the future development. In the HCI research field, we are wearing two hats: Science and engineering. We explore things and we build them in prototypes. And then we test them, he explains. At Aarhus University he is going to work on gestural interaction in ubiquitous computing environments. He will work on models and interaction techniques for situations, where we want to interact with our environment through body gestures. Aarhus is simply one of the best places in the world for my research field - Human-Computer Interaction. According to MS Academic Search, it is even the highest ranked place in HCI outside North America and the UK. It provides a great research environment for my work and I really enjoy working with all the great colleagues here, Jörg Müller says. Jörg Müller is working on systems that generate visual and auditory feedback in our environments, like on walls, floors, in mid-air etc. and which perceive our gestures. His work integrates recent advances in Computer Vision, Computer Graphics and Augmented Reality. About Jörg Müller Jörg Müller is Associate Professor of human-computer interaction at Aarhus University. Before joining Aarhus University, he worked as a visiting Associate Professor at the Alexander von Humboldt Institute for Internet and Society, Berlin, and as a Senior Researcher at Deutsche Telekom Laboratories. His PhD is from Münster University and his master degree in computer science is from the university of Saarbrücken. His research in the field of human-computer interaction focuses on gestural interaction in ubicomp settings. His research interests include immediate usability for gestural interfaces, novel (visual and auditory) display technologies, multisensory integration, public displays and in-the-wild studies. Further, he is a proponent of free software and founder of the project: 7

8 Danske forskere behøver ikke at frygte en stramning af databeskyttelse EU er på vej med et meget stringent regelsæt for beskyttelse af persondata. Danske forskere er bekymrede for, at det vil stoppe dem i at bruge registre til forskning. Men ifølge professor Ivan Bjerre Damgård fra Institut for Datalogi på Aarhus Universitet behøver man ikke være bekymret, fordi der findes teknikker til at beskytte data, og det derfor alligevel er muligt at gøre brug af dem trods stramning. Teknikken er en krypterings-teknologi der hedder multiparty computation. Den kan beskytte alle typer af data herunder de registre, der handler om befolkningens sundhedstilstande. Teknologien for sikre beregninger er i dag så moden, at man rent faktisk kan regne på data, mens de er krypteret. Det betyder, at man kan man lave systemer, som behandler fortrolige data, fordi de er krypteret hele tiden. Og så kan man lukke lige præcis de data ud, som man gerne vil, forklarer Ivan Bjerre Damgård. Det handler om at kunne regne på data uden at kigge på dem, forklarer Ivan Bjerre Damgård, der er en af drivkræfterne bag udviklingen af metoden. Han erkender, at det kan lyde overraskende. Men det lader sig alligevel gøre at beskytte alle de data, der findes. Giver en mere finkornet kontrol Anvendelsen af teknologien er især højaktuel i forhold til en kommende stramning af databeskyttelsen, som EU arbejder på. Her har danske forskere og politikere udtrykt bekymring for at, at hvis EU s databeskyttelsesforordning bliver gennemført, vil det tvinge forskerne til at spørge hver enkelt om lov til at lave den pågældende forskning, hvilket flere påpeger, er helt urealistisk. Brugen af registre er især relevant, når forskere skal finde svar på, hvorfor man får kræft eller finde bivirkninger ved medicin. Her trækker forskerne på de danske forskningsregistre, hvor rigtig mange oplysninger er lagret, og som de via cpr-registreret kan krydskøre for at finde nye sammenhænge. Teknikken kan hjælpe med at sikre, at man lækker lige præcis de data, man gerne vil lække. Det betyder, at man får en meget mere finkornet kontrol, mener Ivan Bjerre Damgård. Vi tilbyder, at man regner på de data uden nogen kan se dem. Skabet er så at sige låst med digitale nøgler, der hver tilhører dem, der har aftalt at se resultatet. Døren kan først åbnes, når alle de godkendte digitale nøgler er sat i. Dermed er det ikke nødvendigt at give åben adgang til alle registre. I stedet for kan vi fortælle forskerne præcis, hvad de har brug for at vide, forklarer han. Teknologien er tættere på markedet Teknologien startede i 1980 erne som ren grundforskning. Men i dag finder den praktisk anvendelse indenfor mange områder, lige fra supply chain management til cloud computing. Der forskes i dag i teknologien over hele verden og netop i denne uge mødes forskere og praktikere for at diskutere, hvad man kan anvende sikre beregninger til på workshoppen Theory and Practice of Multiparty Computation. Persondata til forskning er et område. Benchmarking eller sikre auktioner er andre aktuelle. Teknologien kører bl.a. i energisektoren, hvor firmaer der skal bruge x-antal kilowatt timer næste år, kan sætte det på auktion via Internettet. Systemet bruger sikre beregninger til at finde det bedste bud og sikrer på den måde at budene holdes fortrolige. Auktioner er godt eksempel, fordi der er brug for fortrolighed. Det gælder alle situationer, hvor du har en konflikt imellem parter. Det kan være lovgivningen, der giver konflikten ved at sige, at du ikke må køre de her data eller tal sammen, siger økonom Kurt Nielsen, der er partner i CFEM. 8

9 Kasper Green Larsen receives Aarhus University Research Foundation PhD award Kasper Green Larsen receives the award for a new formula which solves a fundamental mathematical-computer science problem. Kasper Green Larsen receives Aarhus University Research Foundation PhD award Five talented PhD students from Aarhus University have received the award, which has been awarded for the 12th time. The award serves as the extra recognition for the highly remarkable effort each PhD has put into their research and the research communication. It is also clear that they have an extraordinary talent. One of these five is Kasper Green Larsen who receives the award for a new formula which solves a fundamental mathematical-computer science problem. Lars Birkedal new Head of Department at Department of Computer Science As from July 1, 2014 Lars Birkedal takes up the position as new Head of Department at the Department of Computer Science. Since January 2013 Lars Birkedal has been employed as professor at the department, where he became head of a new research group within Logic and Semantics, working with, among other things, research in mathematical models for programming languages to prove the correctness of programs. He holds a degree in Computer Science from the University of Copenhagen in 1994 and did his PhD at Carnegie Mellon University in 1999, after which he in 2000 was employed at the IT University of Copenhagen. In the period Lars Birkedal was the Head of Department at the Department of Theoretical Computer Science. Furthermore, from Lars Birkedal became manager of FIRST, the IT University's graduate school (Foundations for Innovative Research-based Software Technologies). 9

10 I anledning af Internet Week Denmark, satte Institut for Datalogi, Alexandra Instituttet, INCUBA og it-forum fokus på den mørke side af internettet The Dark Side. Med praktiske anbefalinger og løsninger fortalte forskere og virksomheder om den nyeste udvikling på itsikkerhedsområdet Claudio Orlandi, lektor i Crypto Group, Institut for Datalogi gav en introduktion til kryptovaluta. Interessen for Bitcoin (verdens første udbredte kryptografiske valuta) rejste sig hurtigt i 2013, da prisen på en enkelt Bitcoin gik fra cirka 50 kr til 5000 kr på få måneder. Medierne har mest fokuseret på Bitcoin som et økonomisk og politisk fænomen, men ikke på hvordan det egentlig fungerer. - Bitcoin is the first cryptographic currency without any central authority. It is not perfect, but I still think privacy and users having control over their own data and money is a very interesting concept and I m looking forward to see how it rolls out in the next let s say 50 years. 10

11 IT-studerende udvikler succes-app, der kan erstatte traditionelle billetter Fire bachelorstuderende fra Aarhus Universitet har lavet en billetservice, som gør papir, billetgebyrer og unødvendig ventetid til old news. Billetservicen Greenticket gik i æteren i september 2013, og der er siden da blevet solgt billetter for over 1,5 millioner kroner. Servicen er udviklet af de fire bachelorstuderende Emil Hagbarth, Laurits Langberg, Søren Lundtoft og Jonas Bøgh fra henholdsvis IT-uddannelsen på Institut for Datalogi og Marketing og Management Communication på Handelshøjskolen. Holdet fik blod på tanden til at starte op som iværksættere, efter de havde været med i Startup Experience ved Center for Entrepreneurship and Innovation på AU tilbage i Inspirationen til selve Greenticket kom fra ventetiden i køen til gymnasiefester. Det startede med at Jonas lillebror synes, det var træls at stå i kø til gymnasiefesterne, fordi skolen gennemgik lange gæstelister når folk skulle ind. Det var vildt besværligt, så vi tænkte, at vi kunne lave en smartere løsning. Siden da er det gået op for os, at det kan bruges i alle mulige sammenhænge og ikke kun til gymnasiefester, fortæller Emil Hagbarth. Den digitale tidsalder har en del af æren for at inspirere studiekammeraterne til at udfordre det traditionelle billetmarked. Med den alder vi har, er vi vokset op i en verden, hvor papir ikke rigtig er noget vi bruger. Vi er i en digital verden, og det, synes vi, skulle udnyttes. Mange papirbilletter bliver bare scannet ind og så smidt ud bagefter. Det er spild af ressourcer. Et af vores idealer er, at folk skal bruges deres smartphones, som de alligevel altid har på sig i stedet for papirbilletter, forklarer Emil. IT-uddannelsen med i bagagen IT-uddannelsen har givet drengene et godt udgangspunkt for at udvikle billetservicen. Kombinationen af at lære at strukturere større projekter og indsigt i kodning har været en god bagage i rygsækken. Jeg kunne slet ikke kode, før jeg startede på uddannelsen. Det er jeg blevet introduceret til igennem studiet. Studiet har inspireret mig til at bygge og udvikle ting på den måde, vi nu gør det i Greenticket. Det er en god blanding af selvstudie og IT-uddannelsen, som har gjort udviklingen af Greenticket mulig, fortæller Emil. Iværksætter på AU Heldigvis er der lavet forskellige initiativer, som forstærker de studerendes muligheder til at springe ud som iværksættere ved siden af studiet. Generelt på studiet er der en fleksibilitet, så man kan prioritere sine kurser efter hvad man synes er relevant, og så have iværksætteriet ved siden af. Der er tiltag, som start-up weekender og Studentervæksthuset, der gør det nemmere at komme i gang med at starte egen virksomhed, fortæller Emil. Søren Poulsen, som er specialkonsulent fra Institut for Datalogi, understreger vigtigheden af, at studiet fokuserer på og opmuntrer de studerende til at opstarte nye initiativer på egen hånd. Vores uddannelse i IT-Produktudvikling er rettet mod at give studerende kompetencer inden for både tekniske, kreative og innovative discipliner, og dermed gøre de studerende i stand til at frembringe produkter helt fra ide-stadiet til et færdig produkt eller koncept. Vi kan allerede nu se at kandidater og studerende fra uddannelsen i høj grad besidder evnerne og lysten til at være iværksættere, både som selvstændige, men også som forandringsskabere i de virksomheder de bliver ansat i. 11

12 Ny forskning sparer sundhedsvæsenet for millioner i softwareudvikling Lektor i datalogi på Aarhus Universitet Henrik Bærbak Christensen har været en af drivkræfterne bag et ensartet dataformat til at gemme fru Hansens medicinske målinger foretaget i hjemmet, fx blodtryk, der betyder at it-systemer ikke skal omskrives hver gang hospitalerne introducerer en ny måde at måle patienterne på. Vi ved alle sammen at softwareudvikling er dyrt, fordi hver gang man vil noget nyt i sundhedsvæsenet, så skal mange systemer skrives om. Derfor går jeg også i seng om aftenen med en god følelse af, at jeg har gjort et bidrag til det danske samfund. Jeg har faktisk sparet samfundet for en masse penge ved at introducere et fleksibelt format, der gør det billigere at lave nye ting inden for telemedicin, forklarer han. Se, læse og gemme sundhedsdata Henrik Bærbak Christensen har været en central spiller i udviklingen af den danske tilpasning af PHMR (Personal Health Monitoring Report), der er et internationalt format til at se, læse og gemme telemedicinske data. Men da han og hans kollegaer startede på projektet i 2010 kunne de se, at Danmark både var foregangsland indenfor sundheds-it, men også, at man var i gang med at udvikle sin egen nationale standard til at gemme telemedicinske data. Vi analyserede og konkluderede at det daværende oplæg til en dansk standard ville blive meget dyrt for det danske sundhedsvæsen, fordi den basalt set havde nogle uhensigtsmæssigheder, som den amerikanske og internationale PHMR-standard allerede havde løst på en mere fleksibel og dermed billigere måde. Bl.a. fordi den var ældre så havde man allerede lært af de fejl, som den danske standard stod overfor at gøre, forklarer han. Sparet sundhedsvæsenet for omkostningstungt arbejde Henrik Bærbaks beregninger viser, at hvis en kliniker ønsker at måle en ny type måling i hjemmet, så vil det koste omkring 1,2 mio. kr. i software-opdateringer med det gamle format. Omvendt vil PHMR-formatet koste max en tiendedel. Det er selvfølgelig under en masse forudsætninger, men den danske standard betød, at man havde et specifikt format til at gemme blodtryk, og et andet specifikt til iltmætning. Og hvis man om tre år sagde, at nu ville man også måle lungekapacitet, så skulle man lave om i formatet og dermed i alle systemer, der benytter det. Dermed blev det enormt omkostningstungt, siger han. Forskergruppen arrangerede derfor møder med leverandører og regioner, hvor de fortalte om PHMRstandarden. Enden blev og det er positivt, erkender Henrik Bærbak Christensen, at man fik overtalt regionerne til gå over til den internationale standard. Firmaer kan være sikre på at softwaren passer Henrik Bærbak Christensen er ved at lægge sidste hånd på en konkret software-komponent, der er open source, og som betyder, at firmaer, der gerne vil læse og gemme i det her format, kan indbygge komponenten i deres software og være sikker på at den overholder standarden. Selv om komponenten ikke er officielt ude endnu, så bliver den allerede brugt af leverandører som Silverbullet og Trifork. Det er jo ikke kun regionerne og sundhedsvæsenet, der har en interesse i det her. Leverandører er også interesseret, fordi det betyder, at de kan komme til udlandet med deres telemedicinske produkter. For regionerne så betyder det, at de kan sende nye projekter i udbud uden for Danmark, forklarer han. 12

13 To specialestuderende fra AU vinder datalogispecialepris for fælles projekt De to tidligere specialestuderende Morten Kragelund Holt og Jens Johansen har med deres fælles nyskabende projekt vundet DSfD s specialepris Vi var oppe imod et stærkt felt med nogle spændende resultater. Fx synes vi, at det andet nominerede speciale fra Aarhus var rigtig godt, fortæller de to vindere af datalogispecialeprisen. DsfD s specialepris er blevet uddelt siden 1991, og med prisen følger kr, som doneres af DANSK IT. For at projekter kan komme i betragtning til prisen, stilles det overordnede krav at projektet er nyskabende, hvilket betyder, at projektet rummer selvstændige nye resultater af teoretisk eller empirisk art. Det kunne også indeholde nye praktiske konstruktioner, nye anvendelser, konstruktioner på et nyt problem eller en ny måde, eller at projektet er formidlet på et højt pædagogisk plan. Et skridt foran Jens og Mortens specialeprojekt Computing Triplet and Quartet Distances blev skrevet i foråret 2013 ved Institut for Datalogi, under vejledning af Lektor Gerth Stølting Brodal. I juni 2013 blev specialet bedømt til karakteren 12, og der hersker ingen tvivl om hvorfor: Det var et fantastisk solidt speciale. Målet var som udgangspunkt enkelt de skulle forsøge at implementere bioinformatik, som mange nok ville sige kun havde teoretisk interesse. At det lykkedes for Jens og Morten at omsætte teorien til software, skyldes deres meget strukturerede tilgang til problemet, fortæller Gerth. Specialet handler kort fortalt om en markant forbedring af tiden, det tager at lave afstandsberegninger mellem træ-strukturer. Det kan blandt andet anvendes til at måle afstande i evolutionstræer indenfor evolutionsforskning. Som vejleder var det en kæmpe fornøjelse at vejlede Jens og Morten. I de fleste tilfælde var de allerede et skridt foran, hvad jeg kunne foreslå, at de skulle kigge på som det næste så jeg lærte mindst lige så meget som dem ved vores møder, fortæller Gerth. Hele vejen igennem projektet formåede Jens og Morten at tænke på nye måder at teste deres kode, hvilket gjorde, at de hurtigt kom over eventuelle problemer. Desuden kunne de derved nå længere, end man havde kunnet håbe på. Tiden efter specialet Ifølge Gerth har specialet afledt nye forskningsproblemer: F.eks. blev det klart, at hukommelsesforbruget er den helt dominerende faktor i deres speciale, så nye metoder bør forsøge at finde veje uden om denne flaskehals, siger han. Tidligt i specialeforløbet kom de til et punkt, hvor man kunne sige, at de nu havde nok til et speciale. Men i stedet for at aflevere før tid, var de med på idéen om at presse sig selv og afsætte et par uger til at skrive en artikel om deres resultater. Artiklen baseret på specialet sendte os til konferencen ALENEX14 i Portland, Oregon i januar 2014, fortæller de. 13

14 Bigger Better More Kurt Jensen has been head of the Department of Computer Science virtually since before it opened in In the fifteen years since his appointment, during a period of rapid development, he has played a key role in getting a broad and diverse field of research in dialogue together, creating Denmark s strongest IT department. He is now stepping down as head of department. Number processing has come a long way since the time of the abacus and in the last sixteen years computer science has developed from being a theory to becoming part of everyday human life. During this same period, computer science as a research field at Aarhus University has progressed from being a subject at the Department of Mathematics to forming the core of an Aarhus neighbourhood IT City Katrinebjerg and a centre of excellence for Danish computer science research. One person has been at the helm all the way through Professor Kurt Jensen. Professor Jensen graduated from Aarhus University in 1976 with an MSc in Computer Science, Mathematics and Physics. In 1980, he completed his PhD in Net Models in System Development and in 1995, he completed his doctoral degree in Coloured Petri Nets a field of research he established himself. Kurt Jensen has been a professor since 1999, and his books and articles have more than 8,000 citations, thus contributing significantly to building up this area. He has spearheaded the Coloured Petri Nets Group at the Department of Computer Science, and has taken part in projects with a considerable number of companies in Denmark and particularly abroad, and developed an advanced computer tool for the modelling and analysis of distributed systems. This tool has more than 10,000 licences in 150 countries. To put it very simply, Coloured Petri Nets are a graphical language for constructing models for communication protocols and other software purposes. Coloured Petri Nets enable program developers to construct a model of a system and, via simulations, create coloured visualisations of the system s efficiency. These models are typically used before the systems are implemented, but they can also be used to optimise or understand existing systems. In other words, Coloured Petri Nets provide a language for improving designs. In figurative terms, it could be said that Professor Jensen used similar methods to create what is now the Department of Computer Science. This field of research is currently in a state of rapid development. In recent years, collaboration has arisen between different research groups including groups that are traditionally regarded as being a long way from each other. During the period in which Professor Jensen has been responsible for its management, the Department of Computer Science has achieved outstanding success as regards not only research, but also talent development, knowledge exchange and education. In terms of all common standards and measurement methods, the department is Denmark s strongest IT institution. In international terms, the department is also particularly highly reputed regarding both theoretical and experimental computer science. The Department of Computer Science, as it has been called since 2012, has approximately 150 researchers, lecturers, postdoctoral fellows and PhD students, as well as almost 1,000 BSc and MSc students divided among six different degree programmes. In round figures, it could be said that every fifth new student at Science and Technology starts on one of the degree programmes at the Department of Computer Science. Professor Jensen is stepping down as head of department on 1 July 2014, when Professor Lars Birkedal takes over the position. 14

15 Verdensklasseforskning gav adgangsbillet til søgemaskinegiganten Asger Feldthaus fra Institut for Datalogi ved Aarhus Universitet kom igennem nåleøjet og fik et internship hos Google i Aarhus. Udover netværk på tværs af verden fik han gennem sit tre måneders ophold en unik mulighed for at sidde med på første stolerække i udviklingen af Googles nye programmeringssprog, Dart. Der er kun en vej imellem Institut for Datalogis sorte glasbygning på Katrinebjerg i det nordlige Aarhus og Googles udviklingsafdeling. De få skridt imellem bygningerne har også smittet af på sammensætningen af medarbejderne hos Google. Flere af de godt 25 ansatte har nemlig studeret på den anden side af gaden. Den tætte relation har også givet 27-årige ph.d.-studerende Asger Feldthaus fra Institut for Datalogi mulighed for at prøve kræfter af hos de dedikerede søgemaskineudviklere. Han har siden starten af april været intern hos Google og dagligt trådt ind igennem den matterede glasdør på anden sal i INCUBA Science Park, hvor de holder til. Der er en rigtig fed arbejdskultur. De prøver virkelig at lave et sted, der er rart at arbejde og har fokus på, at hvis medarbejderne har det godt, så arbejder de bedre. Jeg følte hurtigt, at jeg var en del af holdet og som intern arbejdede jeg på lige fod med de andre, forklarer han. Arbejdet med forskning tæt på virkeligheden Asger Feldthaus har på datalogi været en del af Anders Møllers forskningsgruppe CASA. Her har han bl.a. udviklet open source værktøjer til programmører, så de kan lave bedre programmer og undgå fejl, inden de sender programmet ud til kunder. Hos Google fik han mulighed for at arbejde med compileren til Dart, der er Googles eget programmeringssprog. Compileren oversætter fra Dart til JavaScript, hvilket gør det muligt at programmere hjemmesider i Dart. Man sidder sammen otte mennesker og arbejder på det samme projekt. Det giver virkelig en holdindsats. Det har både været sjovt at arbejde med, men det er også helt unikt at arbejde med en compiler, der kører i den virkelige verden, forklarer han. Tæt relation gør Aarhus speciel Google Aarhus er en mindre, men meget specialiseret afdeling af Google. Godt halvdelen af de ca. 25 ansatte er rekrutteret fra Aarhus Universitet på den anden side af gaden. Lars Bak er site lead på Google i Aarhus og har været den primære drivkraft i opbygningen af afdelingen. Han mener, at det er et værdifuldt interessefællesskab, at man kan gå over gaden og få kontakt til nogle af landets dygtigste forskere og studerende. Vores primære fokus er design og implementering af programmeringssprog. Arbejdet kræver derfor en betydelig forståelse af flere forskningsområder og en nysgerrighed, der spænder fra design af sprogkonstruktioner til implementation af effektive virtuelle maskiner. Både V8, som er en del af Chrome, og programmeringsplatformen Dart er projekter fra Google Aarhus. Ph.d.-kandidaterne fra datalogi på AU har et stærkt fundament indenfor dette område, og det er ikke uden grund, at en del finder vej til vores kontor, forklarer Lars Bak. Netværk på tværs af verden Det er ikke kun fagligheden, der er blevet styrket. De tre år som ph.d.-studerende har også givet Asger Feldthaus netværk på tværs af verden. Under hans første internship var han hos IBM i New York. Han har også været på summer school i Sydtyskland og konferencer på tværs af Atlanten i Portland, San Francisco og Indianapolis. Det var selvfølgelig helt specielt at få lov til at bo tre måneder i New York. Men det har også været fedt at få lov til at rejse rundt og møde andre forskere, siger han. 15

16 Studerende til tops i Copernicus Masters En app, der kan hjælpe landmænd med at overvåge deres afgrøder, bragte for nylig fire datalogistuderende fra Aarhus øverst på sejsskamlen ved en app-konkurrence, som Det Europæiske Rumagentur (ESA) står bag. Fire datalogistuderende strøg helt til tops foran flere hundrede topfolk fra ESA og virksomheder i Berlin og vandt Copernicus Masters delkonkurrence inden for landbrug med app en FieldSense. Det at have hele salens opmærksomhed i ti minutter og præsentere vores idé, samtidig med at man ved, der sidder topfolk fra ESA, det betyder alt. Og når de samtidig kommer hen til os bagefter og vil udveksle idéer, er en kæmpe fremdrift for udviklingen af vores projekt, fortæller Mikkel Kringelbach, der sammen med Brian Frølund, Manuel Ciosici og John Smedegaard har stået bag udviklingen af app en. Satellitbilleder til landmænd App en er kort fortalt en app til en smartphone eller tablet, der gør det lettere at overvåge helbredet af landmænds afgrøder ved hjælp af satellitter. App en vil blandt andet komme med ugentlige opdateringer på afgrødernes sundhedstilstand, så det er nemmere for landmanden at træffe kvalificerede beslutninger om, hvornår der skal sprøjtes eller gødes. Den vil også spare landmanden for at bruge for meget gødning, og spare tid, i og med at landmanden ikke skal køre så meget rundt for at kontrollere afgrødernes sundhedstilstand. Det er fjerde gang at konkurrencen bliver afholdt og hovedfokus med Copernicus Masters er at finde innovative løsninger til, hvordan man kan udnytte satellitbilleder til at forbedre samfundet. Der var 173 deltagere fra 43 lande og formålet var netop at komme med bud på, hvordan den næste generation af jordobservationsdata kan gavne vores hverdag. Det kan være lige fra at overvåge oliespild fra skibe til at se, hvordan klimaændringerne påvirker os. Med prisen følger gratis adgang til satellitdata Med prisen følger også hjælp til forretningsudvikling af FieldSense samt gratis adgang til satellitdata. CloudEO, der er partner i Copernicus Masters, har en service, hvor de leverer satellitdata til udviklere. Vi får lov til at bruge deres produkt i et halvt år gratis. Det betyder, at vi får bearbejdet satellitdata. De har også givet os en lille pose penge, som de vil investere i vores virksomhed, fortæller han. Målet med konkurrencen var blandt andet at stille geo-data til rådighed og udvikle innovative løsninger, udtaler Dr. Manfred Krischke, direktør hos CloudEO, oven på konkurrencen. De har udviklet et fantastisk værktøj, der vil gøre det nemt og up-to-date at forbedre driften af landbruget. App en er overbevisende, både i sin enkelhed, men også i sin måde med at bruge moderne webteknologier til at bringe jordobservationsbilleder i hænderne på mange slutbrugere. De fire studerende har lavet deres egen virksomhed, Ceptu, og de håber at kunne lave test i 2015 og have FieldSense-app en klar til landbrugssæsonen i

17 Regnekraften fra et grafikkort finder den billigste pris på hoteller tættest på strandkanten Det koster for meget computerkraft og tager for lang tid, er nogle af årsagerne til at vi ikke får den billigste pris, når vi leder efter hotellet så tæt på strandkanten, som muligt. Det viser Kenneth Sejdenfaden Bøghs forskning, der har udviklet en metode, der ved hjælp af et grafikkort, giver den bedste afbalancering af søgninger. Hvis vi leder efter et hotel i en badeby, vil vi ofte gerne tæt på stranden og samtidig finde det billigste hotel. De hoteller, der ligger et stenkast fra bølgeskvulpene, har en tendens til at være dyrest. Det er sjældent muligt at finde en perfekt afvejning mellem disse faktorer, da det er forskelligt, hvor meget man er villig til at give for et hotel, i forhold til, hvor tæt det er på stranden. I dag er det ofte prisen, der er den styrende faktor i søgninger på nettet. Når du laver søgningen og siger, at det skal være inden for en bestemt ramme, så får du en stor mængde hoteller, som du skal sortere i manuelt. Det er en afvejning, som folk bruger timer på hver gang, de søger på nettet, fortæller Kenneth Sejdenfaden Bøgh, der er ph.d.- studerende på Institut for datalogi. Han har skrevet kandidatspeciale om problemstillingen, og specialet blev sidste år nomineret til Specialeprisen af Dansk Selskab for Datalogi. Det er en enorm kompleks beregning, hvor der fx skal tages højde for om der er balkon, antal værelser, om der er pool eller andre ting. Den samme slags afvejning gælder, hvis man leder efter en brugt bil, der har kørt færrest kilometer til den bedste pris. Det er den subjektive vurdering, der er styrende, når mennesker selv sorterer i søgeresultater, forklarer han, og for mange kan det blive uoverskueligt, hvis der er for mange valgmuligheder. Hvis vi kunne få computeren til først at fjerne alle de resultater der, objektivt set, ikke er interessante, ville det være lettere at finde det man søger. Dog er det meget dyrt at få computeren til at lave denne vurdering, da alle hoteller eller biler først skal sammenlignes. Dette koster enten for meget computerkraft eller også vil det tage for lang tid. Og i et onlinesystem, hvor der er en bruger, der sidder og venter, så vil det betyde, at man skal vente i minutter. Det er der ingen af de store databasefirmaer som Google, Oracle eller IBM, der vil acceptere og derfor anvendes denne type søgning ikke endnu. Men sådan behøver det ikke være, forklarer Kenneth Sejdenfaden Bøgh. Han har i sit speciale udviklet en metode, der ved hjælp af grafikkort, finder den bedste afbalancering imellem pris og det man efterspørger. Vi fjerner alt det uinteressante, hvilket vil sige, at vi fjerner alle hoteller, som bliver slået på både pris og afstanden til stranden af et andet hotel. Det er et relativt simpelt problem, men det er dyrt at beregne. Ideen er, at hver gang du har et nyt hotel eller en bil, så skal du enten finde et andet punkt i datasættet, som er bedre, eller sammenligne det nye datapunkt med alle de eksisterende. I værste tilfælde, hvor du ikke kan fjerne nogen punkter, skal du sammenligne alle hoteller eller biler med alle andre. Det tager lang tid, fortæller han. Han har i sit speciale anvendt et grafikkort, som udover at kunne vise grafik i meget høj opløsning, også er en kraftig computer i sig selv. Den er over ti gange så kraftig som en almindelig computer. Samtidig er prisen meget lav i forhold til en computer. Udfordringen med grafikkortet er, at det er en meget specialiseret computer, der ikke er særlig intelligent. Den er bygget til at lave millioner af uafhængige beregninger parallelt. Den kan ikke både lægge to tal sammen og trække fra på en gang. Vi skal derfor, og det er det, som mit speciale har handlet om, undgå at lave forskellige beregninger på en gang og i stedet parallelt lave den samme beregning hver gang, men på forskellig data, fortæller han. 17

18 Nyuddannede it-produktudviklere fra AU vinder DM i app-udvikling Det uofficielle Danmarksmesterskab i app-udvikling, Appy Days, løb af stablen den september, og to nyuddannede it-produktudviklere vandt med en applikation lavet over et koncept fra ARoS Kunstmuseum. Appy Days er en maratonkonkurrence over to dage, hvor der dystes om at skabe den bedste app. 10 virksomheder med forskellige konceptidéer blev parret med 10 forskellige grupper af app-udviklere, da Silkeborg Business College lagde hus til den fjerde udgave af konkurrencen. Der var deltagere fra virksomheder som eksempelvis ideal Development og Silkeborg Data med i den hårde konkurrence, men den lille nystartede virksomhed, Appdictive, løb med førstepræmien og præmien for den bedste detalje med deres app-projekt til ARoS Kunstmuseum. Uddannelse giver brugerforståelse Vinderne, Jesper Lysgaard Rasmussen og Tobias Fjelsted Alrøe, er nyuddannede it-produktudviklere fra Aarhus Universitet, og uddannelsen har da også været stærkt bidragende til deres succes. Gennem uddannelsen har vi fået evnen til at se tingende udefra. Se app en fra brugernes synsvinkel. Og brugerforståelsen er ekstremt vigtig, for det handler om at lave en app som er et must have, forklarer Tobias Fjelsted Alrøe, som bakkes op af sin medindehaver. Det handler om at skabe den fede oplevelse, og samtidigt at kunne se hvilke ideer der skal sorteres fra, uddyber Jesper Lysgaard Rasmussen. Studiet udskudt for at starte virksomhed op De to nykårede danmarksmestre har haft et samarbejde gennem de seneste seks år. Efter flere år i samme studiegruppe har de i de seneste halvandet år samarbejdet for at starte virksomheden Appdictive op, sideløbende med deres uddannelse. Appdictive udvikler og designer apps til Android. Vi har hele tiden vidst, at vi ville starte en virksomhed. Derfor har vi også udskudt vores studie med et år for, at kunne starte Appdictive op, forklarer Tobias Fjelsted Alrøe. Appdictive har allerede over tre års erfaring med appudvikling til Android, og over en halv million downloads. Vinder-app fører til videre samarbejde Til Appy Days blev Appdictive sat sammen med ARoS Kunstmuseum som ønskede en app, der kunne spille sammen med den kendte regnbue. Efter intensiv brainstorming, 16 timers hårdt arbejde over de to døgn og 1300 linjers kode havde Jesper Lysgaard Rasmussen og Tobias Fjelsted Alrøe lavet en næsten færdig app. Når gæster i ARoS besøger Olafur Eliassons spektakulære regnbue giver app en information omkring udsigten, og de nærliggende områder af byen. App en giver også mulighed for at tilgå et kamera, som sidder udendørs på bygningen, så man kan få taget et anderledes billede end man er vant til. Vi stillede op til Appy Days for at netværke indenfor branchen, og vi kan allerede mærke at sejren gør det lettere at komme ud til folk og komme i snak, fortæller Jesper Lysgaard Rasmussen, som pointerer at de allerede har flere projekter at se til. 18

19 Ole Caprani wins e-skills award On the eskills for Jobs 2014 conference on 30 October 2014 in Rome, Italy, Ole Caprani was awarded the e-skills award for outstanding use of ITC for teaching Ole Caprani won in the light of the below nomination and criteria: 20 years ago, Mr Ole Caparni founded the LEGOLab at Aarhus Univeristy. Since then he has continued to develop the lab with an infectious enthusiasm and energy. At the Lab, Mr Caprani works with LEGO robots to show how playing with LEGO robots is great fun while at the same time it gives students and pupils the opportunity to learn about programming, mathematics, creativity, problem solving and team work. Mr Capriani's audience is not limited to university students - he also engages children from across the country and beyong between the ages of 7 and 18, as well as school teachers to enable them to use LEGO robots in their own teaching. Mr Caprani has also been the main driver for establishing the competitions FIRST LEGO Leauge and World Robot Olympiad in Denmark as well as being a consultant to initiatives for developing the two competitions in Scandinavia and Worldwide. How does the best initiative being nominated fulfill the criteria: Criterias: Use of ICT tools in a learning context, in the classroom or some other organised learning setting (i.e youth or club) Using innovative methods of teaching subjects that do not have a direct link to technology (history, languages, sociology, etc.) Using ICT to enhance intercultural dialogue and understanding Promoting creativity through the use of digital tools Enhancing motivation through the use of ICT in the classroom. Mr Caprani has inspired and motivated thousands of children, university students and teachers in Denmark, Scandinavia and many other countries to engage in eskills, ICT, Robotiscs and to pursue an education and a carreer in that field. Mr Caprani is a master in conveing enthusiasm as well as knowledge in STEM education. It is for his lifelong dedication to this work, that we want to nominate him to eskills Award for Outstanding use of ICT for Teaching. 19

20 What does it mean for a computer system to be secure? Associate Professor Aslan Askarov has substituted Harvard University with Aarhus University to become part of the research group in Logic and Semantics. In August 2014, Aslan Askarov was appointed associate professor at the Department of Computer Science. He will teach the compilation course about the theory of translating programming languages, and be part of the research group in Logic and Semantics. The Logic and Semantics group is mainly looking at the foundations of programming languages and programming logics for reasoning about programs in general. My expertise is more on the security side, so I ll give some complimentary background on how to use these powerful techniques, says Aslan Askarov. Research in computer security and sensitive data Computer security is a massive challenge. We often run third-party applications that access our personal data, but when are we really sure what information gets shared? This is one of the main interests of Aslan Askarov s research. My general research area is principal approaches to computer security, where we can understand what it means for a computer system to be secure. It s highly relevant because it is something we have to make sure we re getting right. No one wants to have their confidential data compromised, he points out. Consider, for example, an application on your smartphone. The application can access your contact data, which might be confidential information. The application may only use the data for internal reasons, but it is very difficult, as a consumer, to understand what happens after the application accesses the data. Aslan Askarov studies the security of the different systems that access such data. We analyze programs that may access sensitive data, and by analyzing the programs we can understand if it satisfies our security requirements. By looking into the program code, we can understand if it is actually coherent to the security policy, or if we otherwise should reject the program as insecure, he explains. Checking up on application security requirements As another example, consider an application that promises to delete your data. But does that mean the application will not be able to see it; does it mean that your mobile provider won t be able to access it, or does it mean that if someone steals your phone, they can t recover the data? If you delete a message on your phone, there are other pieces of information in the system connected to it, he points out. This security issue is called information erasure. It is a highly relevant and interesting issue, as mobile users have certain expectations about security requirements. Users may want to make sure the information is erased from the system, and not just the data itself, but what is connected to it. My research focuses on understanding if we can build systems with such security requirements, or to see if we can find security violations in the implementations, says Aslan Askarov. Before being appointed associate professor at Aarhus University, Aslan Askarov was a postdoctoral fellow at Harvard University,