Dette materiale er ophavsretligt beskyttet og må ikke videregives
|
|
- Bodil Christiansen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1
2
3 Speciel Relativitetsteori
4
5 Speciel Relativitetsteori Ulrik I. Uggerhøj Aarhus Universitetsforlag
6 Speciel Relativitetsteori Ulrik I. Uggerhøj og Aarhus Universitetsforlag 2016 Tilrettelægning og sats: Lars Madsen Illustrationer: Lars Madsen og Troels Marstrand Omslag: Nethe Ellinge Nielsen, Trefold; foto: Magnus I. Uggerhøj Forsideillustration: Torben Ulrich Forlagsredaktion: Simon Olling Rebsdorf Sat med Kp-Fonts Printed in Denmark 2016 eisbn Aarhus Universitetsforlag Langelandsgade Aarhus N Bogen er udgivet med støtte fra Aarhus Universitets forskningsfond Kopiering fra denne bog må kun finde sted på institutioner, der har indgået aftale med Copydan, og kun inden for de i aftalen nævnte rammer. / I henhold til ministerielle krav betyder bedømmelsen, at der fra en fagfælle på ph.d.-niveau er foretaget en skriftlig vurdering, som godtgør denne bogs videnskabelige kvalitet. / In accordance with requirements of the Danish Ministry of Higher Education and Science, the certification means that a PhD level peer has made a written assessment justifying this book s scientific quality.
7 Indhold Forudsætninger og forslag til kapitelvalg Introduktion v vii 1 Indledning 1 Del I: Fundamentet 2 Et ur i bevægelse går langsomt Tidsforlængelse, lysuret Samtidighed Synkronisering af ure Einsteins tog-eksperiment mangel på absolut samtidighed Et objekt i bevægelse er forkortet Længdemåling af objekt i bevægelse Den ultimative hastighed Lysets hastighed Massive partiklers bevægelse Lorentz-transformationerne Hvorfor ikke Galilei-transformationerne? Krav til de nye transformationer Udledning af Lorentz-transformationerne Rumtidsintervallet, den fire-dimensionelle afstand Doppler-effekt Den ikke-relativistiske Doppler-effekt Den relativistiske Doppler-effekt Ikke-parallelle hastigheder Afgørende eksperimenter og observationer Michelson-Morley eksperimentet Kennedy-Thorndike eksperimentet Ives-Stilwell eksperimentet Emissionsteorien og de Sitter Myonens levetid i hvile i
8 Indhold 9 Symmetri og Lorentz-transformationer Generel, lineær transformation Bestemmelse af koefficienter ved symmetribetragtninger Bestemmelse af koefficienter ved lysglimt Addition af hastigheder og Lorentz-faktorers transformationer Addition af parallelle hastigheder Aberration Thomas-præcession* Fizeaus eksperiment med lys i vand Transformation af Lorentz-faktorer Kausalitet og lyskeglen Lyskeglen Fremtid, fortid og andetsteds Rumligt og tidsligt separerede begivenheder Lyskegle koordinater* Energi og impuls i relativitetsteorien Lys og fotoner Einsteins kasse Cockcroft og Waltons eksperiment Tyngdepunktssætningen Einsteins kasse uden sider Relativistisk masse, energi og impuls Masse, energi og impuls igen Lorentz-transformation af energi og impuls Den relativistiske impuls Den relativistiske energi Lorentz-transformationen for energi og impuls Doppler-effekt igen Del II: Udvidelser 14 Ækvivalensprincippet og ure i tyngdefelter To ure i en raket Frit faldende ure Energibevarelse Jordens centrum er yngre end overfladen Eksperimentelle afprøvninger af ækvivalensprincippet Egentiden for et kastet objekt Acceleration* Transformation af acceleration ii
9 Indhold 16.2 Hastighed som funktion af tid Sted som funktion af tid Sorte huller* Begivenhedshorisont i et tyngdefelt Hawking-stråling fra sorte huller Egentid, acceleration, hastighed og sted* Egentid, koordinattid og egen-acceleration Sted og hastighed som funktion af egentid og egen-acceleration Egentid og sted Rumtid og hyperbolske funktioner* Trigonometriske funktioner Hyperbolske funktioner Rapiditet To radioaktive partikler Tvillingeparadokset Tvillingeparadokset med instantan hastighedsændring Tvillingeparadokset med vilkårlig accelerationsfase Tvillingeparadokset fra den accelererede tvillings synspunkt Yderligere komplikationer i tvillingeparadokset Raketligningen* Urelativistisk raketligning Foton-raket Relativistisk raketligning k-calculus Lyssignalers ping-pong Lorentz-transformationer Tachyoner* Overlyshastighed Tachyon-telefonen Fire-vektorer* Definitioner Enhedsvektorer og komponenter Skalarproduktet Fire-hastighed Fire-impuls Fire-acceleration Fire-kraft, Minkowski-kraften Tre-kraftens afhængighed af hastigheden Den elektromagnetiske felt-tensor** iii
10 Indhold 25 Lorentz-transformationer af elektriske og magnetiske felter* Magnetisme som et relativistisk fænomen Lorentz-transformation af elektriske og magnetiske felter Elektrodynamiske invarianter Parallelle elektriske og magnetiske felter En elektrons bevægelse, dens elektromagnetiske felt og elektromagnetisk stråling Kollisioner behandlet med fire-vektorer Compton-spredning Observation af Higgs-partiklen Anskueliggørelse af relativitet Det kosmiske speedometer Alt bevæger sig altid med lysets hastighed Gravitationsbølger** Gravitationsfelterne g og h Det Globale Positionerings-System, GPS Basale elementer Sagnac-effekt Relativistiske korrektioner Alternativer til Einsteins specielle relativitetsteori* 261 Del III: Paradokser 31 Stangspringer-paradokset Skøjteløber-paradokset Pladen-i-hullet paradokset* Bells raket-reb paradoks* Rindler-kilen** 289 Appendix: Matematiske værktøjer 297 A Pythagoras sætning B Rækkeudviklinger Litteratur 301 Indeks 315 iv
11 Forudsætninger og forslag til kapitelvalg Minimale forudsætninger: Du kan løse ligningen x 2 4 = 0 og isolere x i y = 1/ 1 x 2, du ved hvad en vektor er, og du er fortrolig med basal integration og differentiation i én dimension du kan f.eks. differentiere funktionen f (x) = x a mht. x samt med løsningen af en bevægelsesligning vist i et koordinatsystem. Forslag til kapitelvalg: M Kap. 2 6 Minimum for at opnå en fornemmelse af hvad speciel relativitetsteori er. A M + kap. 7 8, 11 12, 14, 27 og 29 Niveau for 3.g, f.eks. ifbm. studieretningsprojekt (SRP). B A + kap. 9 10, 13, 20, 22 Avanceret niveau for 3.g, f.eks. ifbm. SRP. C B + kap. 19, 23, 24 (til og med 24.6), 26, 31 5 ECTS kursus, 140 timer, på universitetets første år. D C + kap , 17 18, 21, ECTS kursus, 280 timer, på universitetets første år E D + kap. 24 ( ), 25, 28 og 35 Kræver i det mindste delvist kendskab til elektrodynamik, lineær algebra og partiel differentiation v
12
13 Introduktion Eftersom resten af denne bog handler om den tysk-amerikanske teoretiske fysiker Albert Einsteins ( ) specielle relativitetsteori, udgivet i 1905 [1], er det i forbindelse med kunstværket på forsiden måske på sin plads med et eksempel på Einsteins eget syn på kunst [2]: Personligt finder jeg den højeste grad af lykkefølelse ved store kunstværker. Fra dem får jeg lyksalige følelser af en sådan styrke jeg ikke kan opnå fra andre områder. Kunstværket er af tennisspilleren og kunstneren Torben Ulrich, som jeg har haft fornøjelsen af at møde et par gange i San Francisco for bl.a. at diskutere fysik. Jeg vil gerne her takke ham for venligt at have givet mig tilladelse til at benytte hans kunstværk som forside. Det er en del af en serie med navnet Imprints of Practice, der kan oversættes til noget i retning af aftryk af øvelse. Og det er netop pointen med denne bog, at øvelse vil efterlade et aftryk: Forvent ikke, at du kan læse bogen fra a til å, og at du derefter vil mestre teorien. Derimod, øv dig i at eftervise ligningerne i detalje, stil dig selv nye spørgsmål, og løs opgaver det er vejen frem. Hermed min serv, som forhåbentlig kan få dit spil i gang. Bogen er skrevet med ambitionen om at kunne bruges såvel af de dygtige stxog htx-elever, der ønsker at udfordre sig selv med et emne, der rækker ud over det almindelige pensum, som af den interesserede ingeniør, hvoraf jeg har mødt mange i forbindelse med mine foredrag, hvor de ofte stiller meget kvalificerede spørgsmål. Sidst, men ikke mindst, er bogen til de studerende i fysik på universitetet på de(t) første år. Til sidstnævnte har jeg i nogen udstrækning sat referencer til standardlærebogen til bl.a. mekanik og elektromagnetisme ind for at lette forståelsen af sammenhænge med andre grene af fysikken [3]. Til førstnævnte målgruppe vil visse kapitler være en udfordring, der måske kan ende med at tage modet fra dem, og for at hjælpe med at sortere disse kapitler fra, har jeg markeret de svære kapitler med en stjerne (*), i visse tilfælde med to (**), for at understrege den øgede sværhedsgrad, i overskriften. Ved den første gennemgang kan disse markerede kapitler undværes. Bogen udvider det stof, man normalt behandler i lærebøger om den specielle relativitetsteori, ved at omfatte adskillige tilgrænsende fænomener, der dog alle har en vis relation til hovedemnet. Der er derfor betydeligt mere stof end man vii
14 Introduktion kan nå at gennemgå i løbet af et standard-kursus på universitetet, hvilket giver læseren og/eller underviseren mulighed for at vælge emner, der virker særligt interessante. Men kort sagt hvorfor er den specielle relativitetsteori overhovedet relevant? Det er den, fordi den menes at være gældende for alle former for fysiske vekselvirkninger, på nær for tyngdefænomener af større skala hvor den generelle relativitetsteori gør sig gældende. Den specielle relativitetsteori er en hjørnesten i den moderne fysiks behandling af elementarpartiklernes vekselvirkninger, og i udviklingen af nye teorier behøver man normalt kun at overveje de teorier, der er konsistente med og eventuelt udvider den specielle relativitetsteori (en undtagelse omtales i Kapitel 30). Sammen med kvantemekanikken kan den specielle relativitetsteori forudsige eksperimentelle resultater med en præcision på i visse tilfælde bedre end én ud af en million millioner. De basale ting i relativitetsteorien kan man lære uden de helt store matematiske komplikationer: Behersker man at kvadrere ( sætte i anden ) og uddrage en kvadratrod, kan man komme meget langt. Derimod er den begrebsmæssige dimension en virkelig udfordring. Som eksempel kan nævnes historien genfortalt i kapitlet om Bells raket-reb paradoks, Kapitel 34, hvor omdrejningspunktet for den berømte irske fysiker John Stewart Bell ( ) var at selv for folk, der må forventes at beherske relativitetsteorien til fulde, kan intuitionen svigte og føre til forkerte resultater. Et andet eksempel er det såkaldte tvillingeparadoks, som strider kraftigt mod hverdagens erfaringer, og som der derfor stadig udgives forskningsartikler om. En ting har stort set alle disse paradokser tilfælles: Det er vigtigt altid at gøre sig klart, hvem der spørger om hvad, hvordan de modtager deres information, og hvor, og hvad deres ur viser når de modtager. Relativitetsteorien er til tider meget mod-intuitiv, og man kan let lade sig snyde af forventninger baseret på opfattelser fra dagligdagen. Dele af bogen har tidligere været udgivet som noter til min undervisning, og til at underbygge mine påstande i de populærvidenskabelige bøger jeg har skrevet om tid, anskuet fra relativitetsteorien [4, 5]. Adskillige fænomener er her behandlet på flere forskellige måder, f.eks. Lorentz-transformationerne, der vises direkte ved sammenligning af koordinatsystemer, ved symmetribetragtninger og i den såkaldte k-calculus. Jeg håber dermed at vise, at det ikke blot er en ganske særlig tilgang, der giver forståelsen af de, trods alt, meget bemærkelsesværdige og til tider forbavsende, fænomener som relativitetsteorien byder på. Idet det er min erfaring, at opgavesæt bør udvikles løbende for at virke bedst, har jeg valgt ikke at inkludere opgaver i denne bog. Derimod kan opgavesæt, samt i mange tilfælde tilhørende løsningsforslag, hentes fra siden Jeg må allerede her indrømme, at der kun er ganske få ting i denne bog, som man ikke kan finde i andre bøger og artikler, men at man trods alt skal stykke temmelig mange af dem sammen for at finde det hele, og det er på engelsk i viii
15 Introduktion næsten alle tilfælde. Mit håb er, at en bog på dansk kan udfylde et behov hos ovennævnte målgruppe. Oversættelser af citater er mine egne, i de fleste tilfælde direkte fra originalsproget. Undervejs i teksten optræder navne på mange fysikere, og jeg har valgt at præsentere med f.eks. fødeår og fornavn de fysikere der efter min mening har haft stor betydning, hvorimod andre eksempelvis blot har lagt navn til en bestemt effekt eller måling, hvorfor de blot kort bliver nævnt. Mange personer har bidraget til denne bog, og jeg vil gerne her nævne Axel Svane (AU), der skrev de første versioner af et par af kapitlerne og venligt gav tilladelse til at lade dem inkludere her, i en omarbejdet version. En stor tak til min kollega Allan Sørensen (AU), der har læst mange af kapitlerne, og fundet et par af mine fejltagelser og en lapsus eller to i manuskriptet. Allan har været yderst behjælpelig med at gøre indholdet mere klart. Også en stor tak til Helge Knudsen (AU) en anden af mine læremestre der har gennemgået teksten med tættekam. Ligeledes tak til Peter Kjeldsen (Rosborg Gymnasium), der har luget ud hvor min argumentation har været forkert eller for kort. Endvidere vil jeg gerne takke Troels Marstrand for tilladelse til at genanvende nogle af hans flotte illustrationer samt min redaktør, Simon Olling Rebsdorf (Aarhus Universitetsforlag), der ligeledes meget professionelt har gennemgået alt med stor omhu. Jeg er taknemmelig for en særdeles velvillig og yderst kvalificeret hjælp fra adskillige teknikere der har bidraget til nogle af de eksperimentelle resultater, herunder Per B. Christensen, Erik Loft Larsen og Poul Aggerholm. Desuden en tak til Aarhus Universitets Forskningsfond og NICE, der gav økonomisk støtte til dette bogprojekt og NICE tillige til adskillige af forskningsresultaterne nævnt heri. Sidst, men ikke mindst, en tak til de mange dygtige studerende jeg har haft gennem årene - uden jer havde dette projekt ikke kunnet lade sig gøre. En særlig tak til Lars daleif Madsen, der har ydet et enormt bidrag til opsætningen af figurer, tilretning af tekst og i det hele taget har lappet utallige steder, især på mine manglende evner indenfor LATEX, det tekstopsætningsystem som bogen er skrevet i. En kort historie om Figur 26.3 (Higgs bosonen) kan illustrere Lars grundighed: Jeg kontaktede ATLAS-eksperimentet ang. tilladelse til at anvende deres figur i denne bog. Jeg fik tilladelsen, men kun til den engelske version, ikke til at oversætte den. I mellemtiden opdagede Lars, at den omtalte figur var behæftet med adskillige grafiske mangler, utilstrækkelige skrifttyper osv., samtidig med at jeg opdagede, at den indsatte formel i sin opsætning var mildest talt forvirrende. Efter at have rettet alle disse fejl, justeret og lavet versioner af figuren på dansk og engelsk, bad vi igen om tilladelse. Denne gang fik vi den også til den danske version samtidig med en anmodning om ikke at ATLAS (der tæller omkring 3000 fysikere fra 175 institutioner verden over) kunne få vores version, så de fremover kunne benytte en pænere udgave. Og her, til allersidst inden første serv, vil jeg gerne takke min familie, især min kone Malene og vores tre børn, Magnus, Sebastian og Caroline, for overbærenhed og tålmodighed under min lange skriveproces, og for utallige gode timer sammen. ix
16
17 Kapitel 1 Indledning Et bærende princip i relativitetsteorien er, at naturlovene ikke afhænger af, hvilket referencesystem et rumligt koordinatsystem forsynet med en tidsmåling [3, s. 110] man benytter, når man nedskriver dem. Det er på sin vis udtryk for en meget pragmatisk holdning, idet man ellers f.eks. ville være tvunget til at forsyne enhver fysik-lærebog med en instruks om, hvordan man skal bevæge sig, og i forhold til hvad, når man benytter formlerne deri. Det ville mildest talt være en kompliceret situation: da jeg satte tal ind i formlen, bevægede jeg mig i syd-østlig retning med 32 km/t i forhold til Jorden. I den specielle relativitetsteori, der som navnet siger, er et specialtilfælde af den generelle eller almene relativitetsteori, indskrænkes kravet om referencesystemer til, at der skal være tale om et inertialsystem. Et inertialsystem er et referencesystem, hvori inertiens lov (Newtons 1.) gælder [3, s. 131], eller sagt på en anden måde: et system, der ikke accelererer og ikke er udsat for tyngdekræfter. Relativitetsprincippet gældende i den specielle relativitetsteori kan kort udtrykkes: Postulat 1 (Relativitetsprincippet) Naturlovene er ens i alle inertialsystemer. Dog, som Einstein selv har pointeret [6], er der en svaghed i definitionen af inertiens lov og dermed af inertialsystemet, nemlig at den indeholder en form for cirkelslutning: En masse bevæger sig uden acceleration, hvis den ikke er påvirket af nogen kraft, men den eneste måde hvorpå vi ved, at den ikke er påvirket af nogen kraft er ved at konstatere, at den ikke accelererer. Denne svaghed leder logisk hen til den generelle relativitetsteori, der behandler alle referencesystemer, men da den generelle teori er matematisk set en del mere krævende end den specielle, vil vi kun berøre den som en tilnærmelse baseret på den specielle relativitetsteori. Men man kan komme meget langt i retning af den generelle relativitetsteori blot ved at benytte den specielle relativitetsteori i kombination med det såkaldte ækvivalensprincip, som vi skal se. Det er i dag et meget velafprøvet faktum, at lysets hastighed c gennem det tomme rum altid er den samme. Allerede i midten af 1960erne blev det på det fælleseuropæiske forskningscenter CERN eksperimentelt undersøgt, i hvilken 1
Moderne Fysik 1 Side 1 af 7 Speciel Relativitetsteori
Moderne Fysik 1 Side 1 af 7 Hvad sker der, hvis man kører i en Mazda med nærlysfart og tænder forlygterne?! Kan man se lyset snegle sig afsted foran sig...? Klassisk Relativitet Betragt to observatører
Læs mereRelativitetsteori. Henrik I. Andreasen Foredrag afholdt i matematikklubben Eksponenten Thisted Gymnasium 2015
Relativitetsteori Henrik I. Andreasen Foredrag afholdt i matematikklubben Eksponenten Thisted Gymnasium 2015 Koordinattransformation i den klassiske fysik Hvis en fodgænger, der står stille i et lyskryds,
Læs mereSPØRGSMÅL MELLEM IDENTITET OG DIFFERENS
PIA LAURITZEN SPØRGSMÅL MELLEM IDENTITET OG DIFFERENS Aarhus Universitetsforlag Spørgsmål mellem identitet og differens Spørgsmål mellem identitet og differens Af Pia Lauritzen aarhus universitetsforlag
Læs mereKlassisk relativitet
Stoffers opbygning og egenskaber 1 Side 1 af 12 Hvad sker der, hvis man kører i sin gamle Mazda med nærlysfart og tænder forlygterne; vil man så se lyset snegle sig af sted foran sig...?! Klassisk relativitet
Læs mereFra Absolut Rum til Minkowski Rum
Fra Absolut Rum til Minkowski Rum R e l a t i v i t e t s t e o r i e n 1 6 3 0-1 9 0 5 Folkeuniversitetet 27. november 2007 Poul Hjorth Institut for Matematik Danmarke Tekniske Universitet 1 Johannes
Læs mereKENNETH REINICKE DE UNGE FÆDRE
KENNETH REINICKE DE UNGE FÆDRE De unge fædre De unge fædre Kenneth Reinicke Aarhus Universitetsforlag De unge fædre Kenneth Reinicke og Aarhus Universitetsforlag 2016 Bogen er sat med Minion og Legacy
Læs mereUniverset. Fra superstrenge til stjerner
Universet Fra superstrenge til stjerner Universet Fra superstrenge til stjerner Af Steen Hannestad unıvers Universet Fra superstrenge til stjerner er sat med Adobe Garamond og Stone Sans og trykt på Arctic
Læs mereCresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori
Einsteins relativitetsteori 1 Formål Formålet med denne rapport er at få større kendskab til Einstein og hans indflydelse og bidrag til fysikken. Dette indebærer at forstå den specielle relativitetsteori
Læs mereFormler til den specielle relativitetsteori
Formler til den specielle relativitetsteori Jeppe Willads Petersen 25. oktober 2009 Jeg har i dette dokument forsøgt at samle de fleste af de formler, vi har brugt i forbindelse med den specielle relativitetsteori,
Læs mereDen Specielle Relativitetsteori. NOVA Kosmologigruppen 20. September 2012 Poul Henrik Jørgensen
Den Specielle Relativitetsteori NOVA Kosmologigruppen 0. September 01 Poul Henrik Jørgensen Gallileisk Inerti Referenceramme Dialogo sopra i due massimi sistemi del mondo / Gallileo 163 Ptolemaiske og
Læs mereRela2vitetsteori (i) Einstein roder rundt med rum og.d. Mogens Dam Niels Bohr Ins2tutet
Rela2vitetsteori (i) Einstein roder rundt med rum og.d Mogens Dam Niels Bohr Ins2tutet Hvor hur2gt bevæger du dig netop nu?? 0 m/s i forhold 2l din stol 400 m/s i forhold 2l Jordens centrum (rota2on) 30.000
Læs mereStørre Skriftlig Opgave
Større Skriftlig Opgave Den specielle relativitetsteori Martin Sparre, 03u24 December 2005 Elev: Martin Sparre Klasse: 3.u Elev Nr.: 03u24 Institution: Frederiksborg Gymnasium Vejleder: Lasse Storr-Hansen
Læs mereRækkeudvikling - Inertialsystem. John V Petersen
Rækkeudvikling - Inertialsystem John V Petersen Rækkeudvikling inertialsystem 2017 John V Petersen art-science-soul Vi vil undersøge om inertiens lov, med tilnærmelse, gælder i et koordinatsytem med centrum
Læs mereTILBAGE TIL HOLMEGÅRD MOSE JERNUDVINDING VED STUDE 14C-DATEREDE
Nr. 1 2016 TILBAGE TIL HOLMEGÅRD MOSE JERNUDVINDING VED STUDE 14C-DATEREDE HUSTOMTER NYERE HISTORISK ARKÆOLOGI I FORTIDEN OG FREMTIDEN SMUGLERI I DET SYDFYNSKE ØHAV HUGUENOTTER I FREDERICIA MIT ALT I FRYD
Læs mereTillæg til partikelfysik (foreløbig)
Tillæg til partikelfysik (foreløbig) Vekselvirkninger Hvordan afgør man, hvilken vekselvirkning, som gør sig gældende i en given reaktion? Gravitationsvekselvirkningen ser vi bort fra. Reaktionen Der skabes
Læs mereSå hvis man forsøger at definere, hvad tid egentlig er, havner man let i banaliteter. En meget berømt amerikansk INDHOLD
HVAD ER TID? NOGET MÆRKELIGT NOGET Tiden er noget mærkeligt noget. Jeg har aldrig helt forstået, hvad den egentlig er for noget : Sådan indleder Kaj og Andrea Povl Kjøllers børnesang fra midten af 70 erne
Læs mereKØNSKAMP I TV-KØKKENET
JONATAN LEER Madskulinitet Kønskamp i tv-køkkenet KØNSKAMP I TV-KØKKENET AARHUS UNIVERSITETSFORLAG JONATAN LEER KØNSKAMP I TV-KØKKENET AARHUS UNIVERSITETSFORLAG Madskulinitet. Kønskamp i tv-køkkenet forfatteren
Læs mereRela2vitetsteori (iii)
Rela2vitetsteori (iii) Einstein roder rundt med rum og.d Mogens Dam Niels Bohr Ins2tutet Udgangspunktet: Einsteins rela2vitetsprincip Einsteins postulater: 1. Alle iner*alsystemer er ligeværdige for udførelse
Læs mereRela2vitetsteori (ii)
Rela2vitetsteori (ii) Einstein roder rundt med rum og.d Mogens Dam Niels Bohr Ins2tutet Einsteins rela2vitetsprincip (1905) Einsteins postulater: 1. Alle iner*alsystemer er ligeværdige for udførelse af
Læs mereEther og relativitetsteorien
Side: 1 Albert Einstein gav en adresse den 5. maj 1920 Leiden Universitet. Han valgte som sit emne Ether og relativitetsteorien. Han underviste i tysk, men vi præsenterer en engelsk oversættelse nedenfor.
Læs mereStandardmodellen og moderne fysik
Standardmodellen og moderne fysik Christian Christensen Niels Bohr instituttet Stof og vekselvirkninger Standardmodellen Higgs LHC ATLAS Kvark-gluon plasma ALICE Dias 1 Hvad beskriver standardmodellen?
Læs mereStrålende eksperimenter 2 dele:
Strålende eksperimenter 2 dele: Relativitetsteori Lys-eksperimenter All the fifty years of conscious brooding have brought me no closer to the answer to the question, 'What are light quanta?' Of course
Læs mereNewtons love - bevægelsesligninger - øvelser. John V Petersen
Newtons love - bevægelsesligninger - øvelser John V Petersen Newtons love 2016 John V Petersen art-science-soul Indhold 1. Indledning og Newtons love... 4 2. Integration af Newtons 2. lov og bevægelsesligningerne...
Læs mereÅret 1905. Spejl. Spejl. (delvist sølvbelagt) Spejl. Lyskilde. Lysmåler
Lyskilde Året 1905 Spejl Lysmåler Spejl (delvist sølvbelagt) Spejl Den amerikanske fysiker Albert Michelson (1852-1931) byggede et såkaldt inferrometer til at måle æteren, som man i det meste af 1800-tallet
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Termin maj-juni 2016 Institution Favrskov Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold Stx Fysik A Peter Lindhardt 3 ab Fysik A Oversigt over undervisningsforløb maj 2016 Titel
Læs mereSTJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER
STJERNESKUDDET MEDLEMSBLAD FOR ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Spiral galaksen NGC 2903 - et af klubbens mange amatørfotos Marts 2009 ØSTJYSKE AMATØR ASTRONOMER Ole Rømer Observatoriet Observatorievejen 1 8000
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2016 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Rybners htx Fysik A Lars Husum (lmh) FYSIK 3.A.
Læs mereen fysikers tanker om natur og erkendelse
Einsteins univers en fysikers tanker om natur og erkendelse Helge Kragh Einsteins univers en fysikers tanker om natur og erkendelse Einsteins univers en fysikers tanker om natur og erkendelse Helge Kragh
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2011 Institution Uddannelsescenter Herning, Teknisk Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2020 Institution Rybners-HTX (Teknisk gymnasium), Rybners Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2014 Studenterkurset
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2013 HTX Vibenhus / Københavns Tekniske Gymnasium
Læs mereRedigeret af Inge Kaufmann og Søren Rud Keiding
Redigeret af Inge Kaufmann og Søren Rud Keiding Aarhus Universitetsforlag Viden om Vand en lærebog om vand alle vegne... Viden om Vand en lærebog om vand alle vegne... Redigeret af Inge Kaufmann og Søren
Læs mereBoganmeldelser. Einsteins univers
Boganmeldelser Einsteins univers Einsteins univers - en fysikers tanker om natur og erkendelse Helge Kragh 154 sider Aarhus Universitetsforlag, 2008 198 kr Som fysiker skilte Albert Einstein (1879-1955)
Læs mereAppendiks 6: Universet som en matematisk struktur
Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes
Læs mereMatema10k. Matematik for gymnasiet. Bind 3 A-niveau. af Thomas Jensen, Claus Jessen og Morten Overgård Nielsen
Matema10k Matematik for gymnasiet Bind 3 A-niveau af Thomas Jensen, Claus Jessen og Morten Overgård Nielsen 4 Thomas Jensen, Claus Jessen og Morten Overgård Nielsen Matema10k Matematik for stx. Bind 3.
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Termin Juni 119 Institution Erhvervsskolerne Aars Uddannelse Fag og niveau Lærere Hold Fysik B Michael Stenner (mst) Patrick Bøgsted Sørensen (pbs) 1k18 1k18 htx Forløbsoversigt
Læs mereKvantefysik. Objektivitetens sammenbrud efter 1900
Kvantefysik Objektivitetens sammenbrud efter 1900 Indhold 1. Formål med foredraget 2. Den klassiske fysik og determinismen 3. Hvad er lys? 4. Resultater fra atomfysikken 5. Kvantefysikken og dens konsekvenser
Læs mereKræfter og Energi. Nedenstående sammenhæng mellem potentiel energi og kraft er fundamental og anvendes indenfor mange af fysikkens felter.
Kræfter og Energi Jacob Nielsen 1 Nedenstående sammenhæng mellem potentiel energi og kraft er fundamental og anvendes indenfor mange af fysikkens felter. kraften i x-aksens retning hænger sammen med den
Læs mereDen specielle rela2vitetsteori
Den specielle rela2vitetsteori Einstein roder rundt med -d og rum Mogens Dam Niels Bohr Ins2tutet Hvor hur2gt bevæger du dig netop nu?? 0 m/s i forhold 2l din stol 400 m/s i forhold 2l Jordens centrum
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2018 Rybners
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommereksamen 2015 Institution Thy-Mors HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Fysik A Knud Søgaard
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærere Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2011 HTX
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Aug juni 2009-2010 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Grenaa Tekniske Skole HTX Fysik A Niels Gustav
Læs mereIntroduktion til Astronomi
Introduktion til Astronomi Hans Kjeldsen Kontor: 1520-230 Email: hans@phys.au.dk Tlf.: 8942 3779 Introduktion til Astronomi 1 Introduktion til Astronomi Studieretning Astronomi 3. år Valgfag Relativistisk
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Termin hvori undervisningen afsluttes: Maj-juni 2012 HTX Vibenhus - Københavns Tekniske Gymnasium
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Maj-Juni 13/14 Herning HF og VUC Stx Fysik B Niels Kr.
Læs mereNaturvidenskab. En fællesbetegnelse for videnskaberne om naturen, dvs. astronomi, fysik, kemi, biologi, naturgeografi, biofysik, meteorologi, osv
Naturvidenskab En fællesbetegnelse for videnskaberne om naturen, dvs. astronomi, fysik, kemi, biologi, naturgeografi, biofysik, meteorologi, osv Naturvidenskab defineres som menneskelige aktiviteter, hvor
Læs mereDen Specielle Relativitets teori
2012 Den Speielle Relativitets teori Simon Bruno Andersen 21-12-2012 Abstrat This study explains the priniples behind Einstein s speial theory of relativity, furthermore the Lorentz-transformation in omparison
Læs mereGuide til lektielæsning
Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommereksamen 2016 Institution Thy-Mors HF & VUC Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold STX Fysik A Knud Søgaard
Læs mereVERDEN FÅR VOKSEVÆRK INDHOLD. Dette materiale er ophavsretsligt beskyttet og må ikke videregives
VERDEN FÅR VOKSEVÆRK INTET NYT AT OPDAGE? I slutningen af 1800-tallet var mange fysikere overbeviste om, at man endelig havde forstået, hvilke to af fysikkens love der kunne beskrive alle fænomener i naturen
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2017 Institution Teknisk gymnasium, EUC-VEST Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold htx Fysik A Lars
Læs mereTheory Danish (Denmark)
Q3-1 Large Hadron Collider (10 point) Læs venligst de generelle instruktioner fra den separate konvolut, før du starter på denne opgave. Denne opgave handler om fysikken bag partikelacceleratorer LHC (Large
Læs mere!! Spørgsmål b) Hvad er 1/hældningen af hhv de grønne og røde verdenslinjer? De grønne linjer: Her er!
Logbog uge 41 Laboratorievejledning: http://www.nbi.dk/%7ebearden/beardweb/teaching/fys1l2008/uge41/uge41- vejledning.html I denne uge så vi igen på den specielle relativitetsteori. Vi lagde ud med pole-barn-paradokset,
Læs mereUVB. Skoleår: 2013-2014. Claus Vestergaard og Franka Gallas
UVB Skoleår: 2013-2014 Institution: Fag og niveau: Lærer(e): Hold: Teknisk Gymnasium Skive Matematik A Claus Vestergaard og Franka Gallas 3. A Titel 1: Rep af 1. og 2. år + Gocart Titel 2: Vektorer i rummet
Læs mereMia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE. Til deltagere der vil lære nyt i praksis. Dansk Psykologisk Forlag
Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE Til deltagere der vil lære nyt i praksis Dansk Psykologisk Forlag Mia Søiberg, Trine Teglhus og Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE Til
Læs mereProgressionsplan for de større skriftlige opgaver:
Progressionsplan for de større skriftlige opgaver: NV DA- HIST SRO SRP De fælles mål for alle opgaver er, at du kan vise: Genrebevidsthed Kombination af to forskellige fag Sproglig korrekthed Disposition
Læs mereStamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2015 (14/15)
Læs mereAnvendelse af Rindler-koordinater til at lette forståelsen af gravitationelle og kvantemekaniske aspekter af sorte huller
Anvendelse af Rindler-koordinater til at lette forståelsen af gravitationelle og kvantemekaniske aspekter af sorte huller et formidlingsprojekt i relativitetsteori Speciale i Fysik Christian Kirk 20116360
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2012 HTX
Læs mereReferat. Referat AARHUS UNIVERSITET. 1. Fastholdelse. a. Kort introduktion til ST s fastholdelsesprojekt, v. Finn Borchsenius
Side 1/5 Mødedato: 01.03.2019 Mødested: 1520-731 Forum/emne: Uddannelsesudvalg Deltagere: Allan Hvidkjær Sørensen, Bjørk Hammer, Ulrik Ingerslev Uggerhøj, Claus Normann Madsen, Julie Thiim Gadeberg, Sheila
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2011 HTX
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærere Hold Termin hvori undervisningen afsluttes: december 2010 HTX
Læs merejan faye Kvantefilosofi ved erkendelsens grænser?
jan faye Kvantefilosofi ved erkendelsens grænser? aarhus universitetsforlag Kvantefilosofi Jan Faye Kvantefilosofi Ved virkelighedens grænser? Aarhus Universitetsforlag Kvantefilosofi Forfatteren og
Læs mereTermin Termin hvor undervisnings afsluttes: maj-juni skoleåret 12/13 Thisted Gymnasium og HF-kursus Uddannelse
Termin Termin hvor undervisnings afsluttes: maj-juni skoleåret 12/13 Institution Thisted Gymnasium og HF-kursus Uddannelse STX Fag og niveau Fysik C Lære Mads Lundbak Severinsen Hold 2.bp Oversigt over
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin August 2011 - Juni 2013 Institution Gymnasiet HTX Skjern 21-02-2012 Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) HTX
Læs mereRobert Biswas-Diener. invitation. positiv psykologi. til positiv psykologi. Viden og værktøj til professionelle
En Robert Biswas-Diener invitation En til positiv psykologi til positiv psykologi Viden og værktøj til professionelle En invitation til positiv psykologi En til Robert Biswas-Diener invitation positiv
Læs mereUndervisningsbeskrivelse for: gsfya403 S13/14 Fysik B->A, STX
Undervisningsbeskrivelse for: gsfya403 S13/14 Fysik B->A, STX Fag: Fysik B->A, STX Niveau: A Institution: Københavns VUC - Sankt Petri Passage 1 (280103) Hold: Fysik B-A 4 uger Termin: August 2013 Uddannelse:
Læs mereFYSIK? JA, HVORFOR FYSIK? JEG HAR TÆNKT OVER DET
FYSIK? JA, HVORFOR FYSIK? JEG HAR TÆNKT OVER DET IGEN OG IGEN, LIGE SIDEN JEG SOM 16 ÅRIG FALDT PLA- DASK FOR FYSIK, PARTIKLERNE OG DET STORE UNIV- ERS. IKKE NOK MED, AT JEG KAN HUSKE, HVILKET ÅR JEG FANDT
Læs mereUndervisningsplan Udarbejdet af Kim Plougmann Povlsen d. 2015.01.19 Revideret af
Undervisningsplan Udarbejdet af Kim Plougmann Povlsen d. 2015.01.19 Revideret af Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Termin hvori undervisningen afsluttes:
Læs mereUndervisningsbeskrivelse Mat A 2007-2010
Undervisningsbeskrivelse Mat A 2007-2010 Termin Maj 2010 Institution HTX-Sukkertoppen Uddannelse HTX Fag og Niveau Matematik A Lærer Reza Farzin Hold HTX 3.L / science Titel 1 Titel 2 Titel 4 Titel 5 Titel
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Termin hvori undervisningen afsluttes: maj-juni 2018 Rybners
Læs mereI HVAD ER SAMFUNDSVIDENSKABELIGE METODER?
Indhold Forord............................................. 7 Kapitel I HVAD ER SAMFUNDSVIDENSKABELIGE METODER?.......... 11 Kapitel II HVORDAN KAN MAN TILRETTELÆGGE UNDERSØGELSEN?..... 25 Kapitel III
Læs mereAstrologi & Einsteins relativitetsteori
1 Astrologi & Einsteins relativitetsteori Samuel Grebstein www.visdomsnettet.dk 2 Astrologi & Einsteins relativitetsteori Af Samuel Grebstein Fra The Beacon (Oversættelse Ebba Larsen) Astrologi er den
Læs mereHolder Standardmodellen? Folkeuniversitetet, Århus, 10. marts 2014 Ved Christian Bierlich, Ph.D.-studerende, Lund Universitet
Holder Standardmodellen? Folkeuniversitetet, Århus, 10. marts 2014 Ved Christian Bierlich, Ph.D.-studerende, Lund Universitet Velkommen Om mig Kandidat i eksperimentel partikelfysik fra KU Laver Ph.D i
Læs mereGravitationsbølger Steen Hannestad, astronomidag 1. april 2016
Gravitationsbølger Steen Hannestad, astronomidag 1. april 2016 TYNGDELOVEN SIDST I 1600-TALLET FORMULEREDE NEWTON EN UNIVERSEL LOV FOR TYNGDEKRAFTEN, DER GAV EN FORKLARING PÅ KEPLERS LOVE TYNGDELOVEN SIGER,
Læs mereEinsteins store idé. Pædagogisk vejledning http://filmogtv.mitcfu.dk. Tema: Energi Fag: Fysik/kemi Målgruppe: 9.-10. klasse
Tema: Energi Fag: Fysik/kemi Målgruppe: 9.-10. klasse Viasat History, 2010, 119 minutter. Denne dramatiserede fortælling om udviklingen i naturvidenskabelig erkendelse, der førte frem til Einsteins berømte
Læs mereMålemetoder i forebyggelse, behandling og rehabilitering
Målemetoder i forebyggelse, behandling og rehabilitering 1 Vil du vide, når der udkommer en bog inden for dit fag- og interesseområde? Så tilmeld dig vores nyhedsbrev på munksgaard.dk 2 Målemetoder i forebyggelse,
Læs merePoul Rask Nielsen. Professionssamarbejdet. mellem. lærere og pædagoger. Viden og værktøj
Poul Rask Nielsen Professionssamarbejdet mellem lærere og pædagoger Viden og værktøj 1 Poul Rask Nielsen Professionssamarbejdet mellem lærere og pædagoger Viden og værktøj 1. udgave, 1. oplag, 2010 2010
Læs mereDynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik.
M4 Dynamik 1. Kræfter i ligevægt Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik. Fx har nøglen til forståelsen af hvad der foregår i det indre af en stjerne været betragtninger
Læs mereIntroduktion til den specielle relativitetsteori
Introduktion til den specielle relativitetsteori Mogens Dam Niels Bohr Institutet 5. august 2015 9. udgave Forord Denne indføring i den specielle relativitetsteori er i udgangspunktet baseret på Kapitel
Læs mereSeks vandringer i fiktionens skov
Umberto Eco Seks vandringer i fiktionens skov Oversat af Søren Søgaard Seks vandringer i fiktionens skov indgår i serien Læringsarenaer 2006 Alinea, København Original amerikansk titel: Six Walks in the
Læs mereStudieretningsopgave
Virum Gymnasium Studieretningsopgave Harmoniske svingninger i matematik og fysik Vejledere: Christian Holst Hansen (matematik) og Bodil Dam Heiselberg (fysik) 30-01-2014 Indholdsfortegnelse Indledning...
Læs merePointen med Differentiation
Pointen med Differentiation Frank Nasser 20. april 2011 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk:
Læs mereVektorer og lineær regression
Vektorer og lineær regression Peter Harremoës Niels Brock April 03 Planproduktet Vi har set, at man kan gange en vektor med et tal Et oplagt spørgsmål er, om man også kan gange to vektorer med hinanden
Læs merePsyken. mellem synapser og samfund
Psyken mellem synapser og samfund Psyken mellem synapser og samfund Af Svend Brinkmann unı vers Psyken mellem synapser og samfund Svend Brinkmann og Aarhus Universitetsforlag 2009 Omslag: Jørgen Sparre
Læs mereTaylor-polynomier. John V Petersen
Taylor-polynomier John V Petersen Taylor-polynomier 2018 John V Petersen art-science-soul Indhold 1. Indledning... 4 2. Udledning af Sætning om Taylor polynomiet... 4 3. Sætning og Definition af Taylor
Læs mereFysik. Formål og perspektiv. Emneområder
Fysik Formål og perspektiv Mennesket har altid undret sig over naturen og været optaget af at erkende den. Gennem iagttagelser, eksperimenter og tænkning udvikler fysikerne stadig dybere erkendelse af
Læs mereAlmen studieforberedelse. 3.g
Almen studieforberedelse 3.g. - 2012 Videnskabsteori De tre forskellige fakulteter Humaniora Samfundsfag Naturvidenskabelige fag Fysik Kemi Naturgeografi Biologi Naturvidenskabsmetoden Definer spørgsmålet
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) August 2015- juni 2017 ( 1 og 2. År) Rybners HTX Matematik B
Læs mereVektorer og lineær regression. Peter Harremoës Niels Brock
Vektorer og lineær regression Peter Harremoës Niels Brock April 2013 1 Planproduktet Vi har set, at man kan gange en vektor med et tal. Et oplagt spørgsmål er, om man også kan gange to vektorer med hinanden.
Læs mereUndervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj-Juni 2012/2013 Institution Skive Tekniske Gymnasium Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Fysik B
Læs mereJuly 23, 2012. FysikA Kvantefysik.notebook
Klassisk fysik I slutningen af 1800 tallet blev den klassiske fysik (mekanik og elektromagnetisme) betragtet som en model til udtømmende beskrivelse af den fysiske verden. Den klassiske fysik siges at
Læs mereLHC, Higgs-partiklen og et stort hul i Texas
LHC, Higgs-partiklen og et stort hul i Texas Af Mads Toudal Frandsen Mads Toudal Frandsen er PhD på NBI og SDU, hvor han arbejder på Theory and Phenomenology of the Standard Model and Beyond. E-mail: toudal@
Læs mereMyonens Levetid. 6. december 2017
Myonens Levetid 6. december 2017 Det er en almindelig opfattelse at rigtigheden af relativitetsteorien nødvendigvis er vanskelig at eftervise eksperimentelt. Det er den faktisk ikke. Et lille eksperiment
Læs mereDenne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart.
Kære bruger Denne pdf-fil er downloadet fra Illustreret Videnskabs website (www.illvid.dk) og må ikke videregives til tredjepart. Af hensyn til copyright indeholder den ingen fotos. Mvh Redaktionen De
Læs mereTILBUD TIL DIG OG DINE ELEVER PÅ NATURVIDENSKAB
SCIENCE AND TECHNOLOGY AARHUS UNIVERSITET TILBUD TIL DIG OG DINE ELEVER PÅ NATURVIDENSKAB Jens Holbech, Science and Technology 1 Klaus Mølmers bog Kvantemekanik atomernes vilde verden Jesper Nymann Madsen
Læs mereDette er et uddrag fra: Lis og Torben Pøhler: "Hu Hej - Vild med dyr" - en læsevejledning Maaholms Forlag 2000.
LET-tallet Dette er et uddrag fra: Lis og Torben Pøhler: "Hu Hej - Vild med dyr" - en læsevejledning Maaholms Forlag 2000. Langt de fleste letlæsningsbøger i Danmark er i dag»lix'et«, det vil sige, at
Læs mereNoget om tid. Mogens Dam Niels Bohr Institutet Københavns Universitet dam@nbi.dk
Noget om tid Mogens Dam Niels Bohr Institutet Københavns Universitet dam@nbi.dk Time is nature s way of preventing everything happening at once John Wheeler Lidt om, hvad jeg vil tale om Måling af tid
Læs mere