Vurdering af kalvenes velfærd i økologiske besætninger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vurdering af kalvenes velfærd i økologiske besætninger"

Transkript

1 Manual til Kalveliv 100 Vurdering af kalvenes velfærd i økologiske besætninger Af Thorkild Bülow Nissen og Mette Vaarst Manual til Kalveliv 100 1

2 Manual til Kalveliv 100 vurdering af kalvenes velfærd i økologiske besætninger Af Thorkild Bülow Nissen og Mette Vaarst Tanken bag denne velfærdsvurdering er at give landmanden nogle hjælpemidler til at vurdere sine kalve og overveje hvilke ændringer og forbedringer, de eventuelt har brug for, og som passer ind i besætningens strategi. En af de vigtigste målsætninger for et økologisk husdyrhold er at give dyrene gode vilkår i overensstemmelse med deres naturlige behov. Ofte er kalvene den mest forsømte gruppe i en malkekvægbesætning. De giver ikke mælk, og værdien af en kalv er meget lille. Netop derfor er det relevant at se på kalvenes velfærd. I en økologisk besætning bør der ikke være nogen gruppe dyr, som er overset. Stærke og sunde kalve, der ikke får noget knæk i deres opvækst, udvikler sig til stærke og sunde køer. Ved at lade kalvene leve i en gruppe og møde forskellige udfordringer for eksempel forskellige fodermidler fra en tidlig alder og forskellige udfordringer på udearealet ruster vi dem bedre til deres voksenliv. Formålet med velfærdsvurderingen Formålet med denne velfærdsvurdering er at bruge den i rådgivningen, i dialogen og ved udformningen af mål for den økologiske malkekvægbesætning. Det vil sige, at velfærdsvurderingen skal: Sætte fokus på dyrenes velfærd. Åbne for en frugtbar diskussion mellem dem, som passer dyrene til dagligt, og deres eventuelle rådgivere. Gøre tankerne om kalvenes velfærd mere konkrete. Gøre det muligt at sætte mål på velfærden og vurdere, om man kommer nærmere sine mål. Koble den økologiske driftsforms generelle mål sammen med den enkelte besætnings konkrete mål. 2 Manual til Kalveliv 100

3 Det tager kun en time Velfærdsvurderingen kan gennemføres på 1-1½ time. Dermed er det relevant og realistisk at anvende den for eksempel en gang om året i forbindelse med anden rådgivning på bedriften. Vurderingen af kalvenes velfærd omfatter tre hovedområder: Kalvenes mulighed for naturlighed i deres liv f.eks. lys, luft, udendørs ophold, valgfrihed, social kontakt og mulighed for at patte som små. Menneskets omsorg og pasning at man overvåger godt og kun griber ind, når det er nødvendigt og relevant. Kalvenes fremtoning og dermed deres respons på de forhold, som mennesket giver dem. Nødvendigheden af et afgrænset forbrug af tid sætter dog nogle begrænsninger. Deciderede vurderinger af kalvenes adfærd indgår ikke i velfærdsvurderingen, da det ikke ville give mening at bedømme kalvenes adfærd på højst halvanden time. Dynamisk model Kalveliv 100 er et dynamisk værktøj, der hele tiden bliver udviklet i takt med, at vi får ny viden og flere erfaringer med at bruge det i praksis. I øjeblikket arbejdes der for eksempel på at skabe et mere detaljeret udtryk for kalvenes naturlighed fordi det er så vigtigt i økologiske besætninger Aspekter i velfærdsvurdering Vi forstår god velfærd hos kalve som et liv, der giver den enkelte kalv mulighed for at udfolde sig, lære, blive tillidsfuld, udføre naturlig adfærd og få værdifulde oplevelser i omgivelser, som støtter dyrets sundhed og velbefindende. God velfærd involverer desuden mennesker, der griber hurtigt og konsekvent ind ved enhver krise. Dyrenes egentlige velfærd, det vil sige deres velbefindende, er deres egen subjektive oplevelse af, hvordan de har det i de omgivelser, de lever i. Den ved vi dybest set ikke noget om! Det er derfor en tilsnigelse at tale om velfærdsvurdering. Men vi kan sætte et billede sammen ved systematisk at iagttage, hvordan dyrene reagerer på deres omgivelser i form af sygdom, tegn på smerte eller ubehag, deres opførsel, det stald- og pasningssystem, de lever i, samt den måde menneskene varetager deres ansvar over for dem på. Med andre ord kan vi beskrive deres livsvilkår og deres umiddelbare og synlige respons på disse vilkår. Manual til Kalveliv 100 3

4 Sådan kan den bruges Landmanden kan selv lave velfærdsvurderingen, men det er oplagt, at en konsulent eller dyrlæge gennemførerden. Så bliver den mere objektiv og kan være et godt udgangspunkt for sparring og rådgivning i besætningen: Hvad kan forbedres? Hvilke aldersgrupper er mest belastede, og er det staldforhold, fodring, management eller hygiejne, der bør forbedres? Velfærdsvurderingen kan også bruges som diskussionsoplæg blandt kolleger i en ERFA-gruppe. Kalveliv 100 er derimod ikke egnet til at kontrollere økologien i en besætning. Dertil er den for omfattende og bygger for meget på interview af landmanden. Men den vil fint kunne finde anvendelse som opfølgning på Plantedirektoratets kontrol, hvis der skønnes at være problemer med dyrevelfærden i en besætning, for eksempel en ekstrem stor dødelighed. I så fald kunne der udarbejdes en handlingsplan i forhold til de problemstillinger, velfærdsvurderingen peger på. 2) Enkeltboksperiode 3) Fællesboks med mælk 4) Fællesboks uden mælk 5) Kalve på græs. Praktisk gennemførelse Vi foreslår følgende måde at gennemføre selve registreringen på: Vurderingen foretages af en eller flere personer, som ikke er direkte involveret i besætningen kvægbrugsrådgiver, dyrlæge eller kollega. Forud for velfærdsvurderingen trækkes udskriften Sygdomsopgørelse ungdyr. Oplysninger om dødeligheden i besætningen kan bruges til at placere besætningen i forhold til racens landsgennemsnit når det gælder antal dødfødte, døde 0-30 dage og døde dage. Udskriv et tomt ark for hver gruppe, der skal laves registreringer for. Det Gruppeinddeling I velfærdsvurderingen inddeles kalvene i 5 grupper efter alder. Hvis kalvene i en aldersgruppe går under forskellige forhold, er det de værste 25 procent, man bør vurdere. Der er mulighed for at vurdere kalve i følgende grupper: 1) 14 dage før kælvning til kalven tages fra koen 4 Manual til Kalveliv 100

5 kan udskrives fra regnearket. Minimumpoint er altid 0, og maksimumpoint fremgår af skemaet. I skemaet kan man også se, hvilke forhold der giver minimumscore, og hvilke der giver maksimumscore. Yderligere vejledning til at uddele score findes i bilag 2 i denne manual. Der er i alt omkring 125 forhold, der skal registreres. Cirka 25 bygger på interview af landmanden og er placeret først i hver gruppe og kursiverede. I praksis kan det være lettest først at interviewe landmanden om alle grupper af kalve, så behøver han ikke følge med rundt. Tallene tastes ind i regnearket. Grafikken dannes automatisk, når tallene tastes ind. Dette kan enten gøres hjemme eller på en medbragt computer. Samtalen og diskussionen om resultaterne er ikke blot en vigtig del af velfærdsvurderingen; det er selve formålet med den. Man diskuterer resultaterne og bruger dem som baggrund for at ændre forholdene i besætningen. Tak for mange bidrag Kalveliv 100 er blevet til gennem en kobling af flere forskellige projekter på Afdelingen for Husdyrsundhed og Velfærd ved Danmarks JordbrugsForskning (DJF) og i Økologisk Landsforening. Kommende aktiviteter gør det muligt at lave en tilsvarende vurdering af malkekvægbesætningens velfærd med udgangspunkt i de samme grundtanker og strukturer. Mange mennesker har været inddraget i udformningen, som er sket trinvis over flere år. Maj 2003: blev nationale og internationale eksperter inviteret til Danmarks Jordbrugsforskning, indenfor rammerne af et forskningsprojekt ved Forskningscenter for Økologisk Jordbrug, i to dage hvor rammerne for denne velfærdsvurdering blev diskuteret. Panelet diskuterede og konkluderede blandt andet, at naturlighed, menneskets omsorg og dyrets respons var de tre vigtige ben netop når man skal vurdere velfærden i økologiske besætninger. Det meget frugtbare og givende resultat fremlægges i en særskilt rapport. Juli 2003: På baggrund af ovennævnte ekspertpanels forslag afprøvede vi den første egentlige model, i et par private økologiske besætninger med hjælp fra vores norske kolleger, Britt Henriksen og Paul Steinar Valle. Oktober-november 2003: Pilot-afprøvning af den næste model af kalvevelfærdsvurderingen. 10 dyrlæger og kvægbrugsrådgivere var inddraget tillige med repræsentanter for Dansk Kvæg og Plantedirektoratet. Resultaterne af denne afprøvning afspejles i høj grad i nærværende manual og regnearkog vil blive yderligere uddybet i den samlede rapport. Vi er meget glade og taknemmelige for den omfattende, konstruktive og engagerede respons, som vi fik fra denne gruppe. Manual til Kalveliv 100 5

6 Bilag 1 Tal og grafik Score Der gives en samlet score for alle kalve under ét. Højest opnåelige score er 100 deraf navnet Kalveliv 100. Indekset er yderligere inddelt i naturlighed, omsorg og kalvens respons, hvor maksimum ligeledes er 100 inden for hver kategori. Scoren inden for de forskellige kategorier kan ikke lægges sammen til den fælles score, da de er vægtet forskelligt i velfærdsvurderingen. Hjul I den grafiske fremstilling af velfærdsvurderingen gøres billedet gradvist mere detaljeret. I det første hjul er velfærden hos alle grupper af kalve illustreret. Maksimumscore er opnået, hvis score i en gruppe ligger helt ude på hjulets periferi. Omvendt vil der være tale om meget dårlig velfærd, hvis en gruppe scorer tæt på hjulets nav. Samlet score 79 Score Naturlighed 67 Omsorg 75 Kalvens respons 82 Samlet vurdering 0-6 måneder Kælvn.-forhold 100 Kalve på græs 50 0 Kalve i enkeltboks Fællesboks uden mælk Fællesboks med mælk Besætning Max Dødelighed Dødeligheden i besætningen inden for det seneste år sammenlignes i et søjlediagram med landsgennemsnittet for racen. De følgende hjul illustrerer velfærden i hver enkelt aldersgruppe og er inddelt i management, fodring, hygiejne, stald og kalvenes respons. 10,0 8,0 6,0 4,0 2,0 0,0 Kalvedødelighed i besætning sammenlignet med racegennemsnit % dødfødte % døde kalve 0-30 dage Racegennemsnit Besætning % døde kalve dage Kalvens respons (K) Stald (S) Kalve i enkeltboks Management (M) Besætning Max Fodring (F) Hygiejne (H) 6 Manual til Kalveliv 100

7 Sygdom (K) Hårlag (K) Hårlag, skader (K) Huldvurdering (K) Frygtsomhed (K) Kontakt andre kalve (M) Inde/ude (S) Suttebehov (M) Hygiejne foderskåle (H) Tilsmudsning (H) Strøelse (H) Vand - kvalitet (H) Vand - adgang (F) Strukturfoder - kvalitet (F) Strukturfoder - adgang (F) Kraftfoder - kvalitet (F) Kraftfoder - adgang (F) Træk (S) Lys (S) Luft (S) Plads, m 2 (S) Periode i enkeltboks (M) Daglige tildelinger (M) Mælk, temperatur (M) Mælk, mængde (F) Råmælk (M) Tilsynshyppighed (M) Rengøring boks (H) Vitaminer (F) Max Besætning Søjlediagram Søjlediagrammet er det mest detaljerede niveau, hvor scoren for hver enkelt parameter kan aflæses. En søjle viser de point, der maksimalt kan opnås. Man vil hurtigt kunne danne sig et indtryk af, hvor forbedringer er mulige. Ud for de enkelte søjler er der med et bogstav (K,M,F,H eller S) angivet, hvor den enkelte parameter er placeret i hjulet (Kalvens respons, Management, Fodring, Hygiejne eller Stald). Manual til Kalveliv 100 7

8 Bilag 2 Vejledning om at give point 1. Flytning før kælvning Flytning fra et staldafsnit til et andet tæt på kælvning skaber stress. Der er her tænkt på decideret flytning. Afspærring af et område i fællesboksen regnes ikke som flytning. Drivning over på den anden side af en låge fra det miljø, hvor hun står i forvejen, er en mild flytning som ikke giver maksimum point men heller ikke minimum point. 2. Overvågning Overvågning er nødvendig, hvis man skal kunne gribe ind ved kælvningsbesvær. Uden overvågning kan man ikke opnå maksimumpoint, selv om der ikke er dødfødte i besætningen. Manglende overvågning og et stort antal dødfødte i besætningen giver minimumpoint. 3. Goldperiode En goldperiode anbefales at være mindst syv uger og gerne længere efter afslutningen af første laktation. Regulering efter huld og kælvningsnummer tæller med, idet det vurderes værdifuldt for køerne at forholdene omkring den enkelte ko vurderes. 4. Uforstyrrethed ved kælvning Under naturlige forhold vil koen søge væk fra flokken for at kælve uforstyrret. Det er vigtigt, at kalven får lov til at komme op i ro og fred og få råmælk fra sin egen mor. Graden af ro omkring kælvning må vurderes ud fra eventuel flokstørrelse, risiko for at kalven bliver hugget og risiko for eventuelle skader ved uro eller opspring køerne imellem. Den lakterende flok er værst, men goldkøers hormonelle tilstand får også dem til at springe op ind imellem. 5. Ko/kalv forhold Det er vigtigst for ko og kalv at være sammen umiddelbart efter kælvning. Efterbyrden løsnes, laktationen sættes i gang, og kalven stimuleres af koen til at komme i gang med livet. Det første døgn regnes for helt essentielt, og det vurderes vigtigt for kalven at få råmælken fra sin egen mor og komme helt i gang før adskillelsen. Optimalt går kalven hos koen gennem hele råmælksperioden (fire døgn) og det er OK at går med koen betyder mellem to malkninger, f.eks. kun om natten. 6. Råmælkstildeling Det er vigtigt at kontrollere råmælkstildelingen tidligst muligt og tage ansvaret for, at den finder sted. At undlade kontrol giver minimum point, og at foretage kontrol inden for seks timer giver maksimum point, hvis manglende råmælkstilførsel på dette tidspunkt fører til, at kalven hjælpes til at patte, eller at der gives sutteflaske (de to nævnte metoder er de mest naturlige), eller at der tildeles råmælk på anden vis. Systematisk tildeling med sonde giver ikke maksimumpoint, da det er meget lidt naturligt. 7. Mineral/vitamin-tildeling Optimal mineral- og vitaminforsyning til 8 Manual til Kalveliv 100

9 goldkoen er vigtig for at sikre koen en god konstitution under og efter kælvning. Samtidig giver det mulighed for et optimalt vitaminindhold i råmælken. 8. Foderskift Bratte fodringsskift stresser koen og skaber ubalance i vomflora, som kan give problemer for ko og kalv omkring og efter kælvning. 9. Rengøring af kælvningsboks Hygiejniske forhold omkring kælvning er afgørende for at minimere smitterisici. 10. Tilsynshyppighed Tilsyn er en vigtig del af omsorgen i en besætning, så man har mulighed for at gribe ind så tidligt som muligt, hvis der opstår problemer. Jo yngre kalven er, jo større behov for tilsyn. 11. Råmælk Det er optimalt, hvis kalven får råmælk fra egen mor i fire døgn eller mere. 12. Mælk, mængde Mælk er kalvens naturlige foder i det første halve leveår. Gradvist stiger indtaget af andre foderemner, men en stor mælkemængde til raske kalve giver mulighed for en god trivsel. 13. Mælk, temperatur Det er helt essentielt for kalvenes fordøjelse og sundhedstilstand at få mælk med den rette temperatur, dvs. kropstemperatur. Det er vel at mærke temperaturen på mælken, når den er udfodret i skål/suttespand, der er tale om. 14. Daglige tildelinger Det mest fysiologisk rigtige for kalvene er at optage sin mælk mange gange Manual til Kalveliv 100 9

10 hen over døgnet. Mindst tre tildelinger i døgnet sættes derfor til maksimum point. 15. Periode i enkeltboks Udviklingen af kalvens sociale liv starter ved fødslen. De første dage er kalvene i naturen ofte gemt af vejen, men de begynder at udvikle deres sociale adfærd gennem leg fra en tidlig alder. Det giver derfor maksimum point at have kalve i fællesboks fra de er er en uge eller yngre. 16. Overgang Den mest blide og hensigtsmæssige måde er at lade kalve følges ad og tage et skift ad gangen. Det gælder foderskift, skift fra mælkefodring til ingen mælkefodring, vandforsyning, floksammensætning samt skift af staldsystem. Dette er også helt essentielt ved skift fra indetil udeliv. Den mindst hensigtsmæssige måde at bringe kalve sammen på er gradvis indslusning af enkelte kalve i et større system, og summen af ændringer gør det hele værre. minimum point at lade kalvene gå på det samme stykke jord år efter år gennem hele sæsonen, og flest point at give en ny fold ved udbinding og skifte fold én gang eller flere i løbet af sæsonen. 19. Plads Plads er vigtig for kalvens mulighed for at udfolde leg og anden fysisk aktivitet og for at trække sig tilbage og være for sig selv, når den har behov for det. Rigelig plads kan også sænke smittetrykket. Køer, der skal kælve, har brug for rigelig plads til at udføre naturlig kælvningsadfærd. Det er ligeledes vigtigt, at boksen er tilstrækkelig bred til, at koen kan manøvrere under kælvning. Ved kælvning i flokken nedsættes arealkravet/ko med 25 procent. 20. Kalveskjul Kalveskjul defineres som lille, aflukket område, hvor køerne ikke kan komme 17. Kontakt med mennesker Kontakt med mennesket er vigtigt for husdyr. Det behøver ikke være prægning, men blot tilvænning. En tur inde hos kalvene i boksen giver kalvene tillid til mennesker og er en mulighed for ekstra overvågning. 18. Foldskifte Lavest mulige risiko for smitte med coccidier og andre parasitter sker ved at tilbyde kalvene en ren fold. Det giver 10 Manual til Kalveliv 100

11 ind, men som kalvene har fri adgang til. Kalveskjulet giver kalven mulighed for at hvile i fred, hvis der er andre køer i boksen, end dens egen moder. 21. Luft Frisk luft regnes som meget vigtig i både kalvestald og i kælvningsafdelingen. Frisk luft er en kombination af mange kubikmeter og gode ventilationsforhold. Vurderingen vil være påvirket af vejrforholdene og være forskellig fra den ene dag til den anden. 22. Lys Både af hensyn til kvaliteten af overvågningen og af hensyn til dyrenes naturlige adfærd og liv bør der i dagtimerne være dagslys i stalden. 23. Skridsikkerhed, kælvning Under kælvningen må der ikke kunne ske noget med ko og kalv i forbindelse med fald eller udskridning. Den nyfødte kalv vil have nemmere ved at rejse sig og hurtigt få råmælk. 24. Træk Frisk luft er vigtigt, men der må ingen træk være på området. Trækforholdene kan vurderes ved at bruge f.eks. en lighter i kalvens liggeområde. Det er afgørende, at alle kalve kan ligge trækfrit. 25. Foderbord Det er en stor del af kalvenes naturlige adfærd at de kan udføre den samme handling samtidig eks. æde. Mht. foderoptagelsen er det meget vigtigt, at alle kalve kan komme til og få del i foderet af god kvalitet. Især hvis der er forskelle i størrelse og alder, eller når der er ved at blive dannet rangorden, er det vigtigt at både svage og stærke kan komme til samtidig. 26. Separat mælkefoderplads Mulighed for at drikke uforstyrret er vigtigt for mælkefodrede kalve. Det kan være nødvendigt at observere kalvene under mælkefodringen for at afgøre dette. Hvis alle i princippet har egen plads, er der mulighed for at drikke uforstyrret en stor del af mælkefodringstiden. Hvis der er mulighed for nemt at blive fortrængt fra mælkefoderet, bør dette tages med i vurderingen. 27. Hytte På udearealet er det vigtigt både af hensyn til skygge, læ og ly at have adgang til en hytte, hvor alle kan ligge ned samtidigt på et tørt leje. 28. Kraftfoder, adgang Tilvænning til foder og valgfrihed i forhold til foder er vigtigt Maksimum point gives, hvis kalven har adgang til kraftfoder hele tiden eller minimum to gange om dagen. Tildeling af fuldfoder efter ædelyst giver maksimumpoint. 29. Kraftfoder, kvalitet Kvaliteten af foder er afgørende for, om kalven er tiltrukket af det, og dermed om der er reel valgfrihed. Derudover er kvaliteten afgørende for kalvens sundhedstilstand. Uappetitligt foder er hengemt, klumpet, gammelt foder, som Manual til Kalveliv

12 ikke skiftes ud, og hvor der bare hældes mere oven i det gamle. 30. Strukturfoder, adgang Kalve, der tilbydes godt grovfoder, vil allerede efter et par dage begynde at nippe til det. Det er afgørende for udviklingen af en tidlig drøvtyggerfunktion hos kalven, at den tidligt tilbydes godt grovfoder efter ædelyst. Tildeling af fuldfoder efter ædelyst giver maksimumpoint. 31. Strukturfoder, kvalitet Kvaliteten af grovfoderet vurderes på appetitlighed. Er det friskt og vellugtende? 32. Vand, adgang Adgang til vand er helt essentielt for ethvert levende dyr. Behovet stiger, hvis der er sygdom som for eksempel diarre, hvor kalven er i fare for at blive dehydreret, men alle dyr har behov for at kunne drikke vand, når de er tørstige. 33. Vand, kvalitet Vandets kvalitet afgør dels, om der er reelt valg af drikkevand, og dels kan forurenet vand være kilden til mange infektioner. 34. Overdækket foder Overdækning giver kalvene mulighed for at æde i tørvejr og vænner dem samtidig til at overdækning kan give ly i dårligt vejr. 35. Strøelse Et tørt og blødt leje fremmer velbefindende og beskytter kalven mod at blive negativt påvirket af træk og kulde. 36. Hygiejne foderskåle Hygiejnen omkring foder og vand er afgørende for kalvens sundhed. Hyppig rengøring er en vigtig del af dette. 37. Tilsmudsning Hvor decideret tilsmudsning af bagpar- 12 Manual til Kalveliv 100

13 ten regnes som sygdom er generelt beskidte kalve et tegn på perioder i boksen med dårlig hygiejne. Der kan godt være knitrende halm ved besøget, men kalvens tilsmudsningsgrad fortæller noget om, hvordan det kan være i perioder. Det gælder tilsmudsning af krop såvel som klove og ben samt under bugen. Hygiejnen hos goldkøerne påvirker kalvene. Koen bør have et rent yver og rene patter, når kalven skal patte første gang. 38. Belastning af område Optrådte og beskidte områder -for eksempel omkring foderbordet kan give beskidte dyr og udgøre en smitterisiko fordi kalvene har det med at drikke hvad som helst. 39. Gruppestørrelse Gruppens størrelse vægtes især hos de mindre kalve, hvor kalven er mest sårbar over for smittetryk og dårligst i stand til at indgå i en eventuel konkurrence om foder. 40. Ensartethed i gruppen Stor forskel i størrelse kan skabe outsidere, som ikke klarer sig i konkurrencen om vand, foder og plads. Næste trin er én opsat narresut pr. kalv, og laveste karakter giver færre end en sut pr. kalv. Manglende sut giver 0 point og er i øvrigt ikke tilladt ifølge de økologiske regler. 42. Inde/ude Valgfrihed til at gå ud regnes for en fordel for kalve i alle aldre. I langt de fleste vejrlig vil kalven vælge at gå udenfor, hvis den har muligheden. 43. Kontakt med andre kalve Opbygning og udvikling af sociale relationer ruster kalven til et liv i flok. Efter den første periode efter fødslen, hvor det er naturligt at kalven er gemt af vejen, samler kalvene sig i grupper, og udviklingen af social kontakt med andre kalve går gradvist fra leg til social rangorden. 44. Plads på arealet Jo mere plads, jo bedre. Dels minimeres smitterisikoen, dels er det godt med meget plads af hensyn til det enkelte dyrs frihed til at lege og søge væk fra flokken. 41. Suttebehov Kalven har et naturligt behov for at sutte, som den under ideelle forhold får tilgodeset hos koen. Den næst højeste score opnås, hvis mælketildelingen foregår ved hjælp af sut i spand eller kar, og kalven har mulighed for at sutte op til ½ time efter mælketildelingen. Manual til Kalveliv

14 45. Artsvariation græs Artsvariation i græsmarken giver kalven mulighed for at få en alsidig kost. Selv om kalvene fodres ved siden af, vil de altid nippe til græsmarken. 46. Skygge på marken Det er helt centralt gennem sommeren, at alle dyr og især de små har adgang til skygge. Alle skal kunne opholde sig i skygge samtidig, og af hensyn til valgfriheden er det ideelt, at kalvene kan vælge både sol og skygge ud over at vælge, om de vil være inde eller ude. Især skygge for middagssolen er Vigtig. 47. Læ på marken Muligheden for at søge læ for blæst betragtes som en valgfrihed og en nødvendig beskyttelse mod vejr og vind, når den lille kalv bliver lukket ud. Som med skygge og ly skal alle kalve have mulighed for at være i læ på samme tid. Det vægter højest, at der er læ for de mest udsatte vindretninger. 48. Frygtsomhed Kalvens tillidsfuldhed over for mennesker viser dels, om der er jævnlig kontakt til mennesker. Laveste score får kalve, der forsøger at flygte ud af boksen, når man nærmer sig. Højeste score får kalve, der nysgerrigt søger kontakt med fremmede. 49. Huldvurdering, goldkøer At goldkøerne er godt rustet til kælvning, er kalvens ballast i starten en af måderne at være godt rustet til kælvning på er at være i passende huld og ikke at tabe sig eller blive fed gennem goldperioden. Vurderingen gælder de goldkøer, som er tættest på kælvning. 50. Huldvurdering, kalve Kalvens respons på sine omgivelser er en vigtig del af vurderingen, og huld udtrykker i høj grad trivsel. Huld i en flok bør være ensartet, ellers er det et tegn på, at nogle af dyrene er syge eller bliver holdt fra foderet. For kalve under seks måneder kan huldkarakteren ikke blive for høj. 51. Hårlag, skader Deciderede skader eller ringorm tæller selvstændigt som et tegn på kalvens trivsel og respons på omgivelserne. 52. Hårlag Pelsens udseende er i høj grad et tegn på trivsel. En sund kalv har en tæt, blank og blød pels uden meget støv og skæl. Kalve i dårlig trivsel har mat og stridt hårlag. Hårlagets længde kan ikke selvstændigt tages som et tegn på god eller dårlig trivsel, da kalve opstaldet under kolde forhold vil udvikle lang pels, uden at det nødvendigvis er tegn på dårlig trivsel. 53. Sygdom Tegn på sygdom er hoste, unormalt åndedræt, hævet navle, hævede led, tilsmudsning af bagpart og hale som tegn på diarré og kalve, der holder sig fra foderet. 14 Manual til Kalveliv 100

15 Manual til Kalveliv

16 Manual til Kalveliv 100 Flere oplysninger kan fås hos: Denne manual beskriver, hvordan man gennemfører en velfærdsvurdering af kalve fra 0-½ år i økologiske malkekvægbesætninger. Data fra en besætning indtastes i det regneark, som er vedlagt manualen. Fra regnearket kan man forud udskrive registreringsark til brug i stalden og efterfølgende en grafisk fremstilling af velfærden i besætningen. Velfærdsvurderingen er et hjælpemiddel til landmænd, der ønsker en vurdering af kalvenes trivsel og inspiration til forbedringer, som kan øge velfærden. Den kan udarbejdes af konsulent, dyrlæge eller kollegaer og åbne for diskussioner mellem landmanden og dennes rådgivere eller kollegaer i en erfagruppe. Formålet med velfærdsvurderingen er at sætte fokus på kalvesundheden i økologiske besætninger og give et værktøj til at forbedre den. Manual og regneark er udarbejdet af faglig konsulent Thorkild Nissen, Økologisk Landsforening, og seniorforsker Mette Vaarst fra Danmarks Jordbrugs- Forskning. 10 kvægbrugsrådgivere og praktiserende dyrlæger samt repræsentanter fra Dansk Kvæg og Plantedirektoratet har gennem workshops bidraget til at udvikle og afprøve velfærdsvurderingen. Faglig konsulent Thorkild B. Nissen Økologisk Landsforening Frederiksgade 72, 8000 Århus C Mail: tbn[a]okologi.dk, tlf Seniorforsker Mette Vaarst Danmarks Jordbrugsforskning Postboks 50, 8830 Tjele Mail: mette.vaarst[a]agrsci.dk, tlf Denne pjece er udgivet af Danmarks JordbrugsForskning og Økologisk Landsforening i december 2003 med støtte fra Fonden for økologisk landbrug og Dyrenes Beskyttelse. Layout: ph7 kommunikation, ww.ph7.dk Foto: SDM-kalve er fotograferet hos Tove Ellegård, jerseykalve er fotograferet hos Frederik Djernæs. 16 Manual til Kalveliv 100

Skab rammer for et højt sundhedsniveau i sengebåsen, goldkoafdelingen og kælvningsafdelingen

Skab rammer for et højt sundhedsniveau i sengebåsen, goldkoafdelingen og kælvningsafdelingen Skab rammer for et højt sundhedsniveau i sengebåsen, goldkoafdelingen og kælvningsafdelingen Kenneth Krogh Kvægfagdyrlæge Afdeling for Rådgivning, Dansk Kvæg Produktionssygdomme årsager Besætningen/dyret

Læs mere

DET NORMALE KÆLVNINGSFORLØB

DET NORMALE KÆLVNINGSFORLØB DET NORMALE KÆLVNINGSFORLØB KÆLVNINGSMANAGEMENT 1. Vurdering af kælvningstidspunkt 2. Kælvningsområde 3. Flytning før kælvning 4. Fødselsovervågning 5. Fødselsundersøgelse 6. Kælvningsmanagement 7. Koen

Læs mere

En sikker vej til højere mælkeydelse: Optimal kalvepasning. Klientmøde Kalvslund, d. 28. februar 2013

En sikker vej til højere mælkeydelse: Optimal kalvepasning. Klientmøde Kalvslund, d. 28. februar 2013 En sikker vej til højere mælkeydelse: Optimal kalvepasning Klientmøde Kalvslund, d. 28. februar 2013 Program 1. Råmælk Jette 2. Smitteforebyggelse Anne Marie 3. Diarre Ninna 4. Fodring & tilvækst Ole God

Læs mere

Den Danske Dyrlægeforenings politik. for. velfærd i kvægbesætningen. Emne Danske kvægbesætninger og dyrevelfærdsmæssige problematikker

Den Danske Dyrlægeforenings politik. for. velfærd i kvægbesætningen. Emne Danske kvægbesætninger og dyrevelfærdsmæssige problematikker Den Danske Dyrlægeforenings politik for velfærd i kvægbesætningen Område Velfærd for kvæg Emne Danske kvægbesætninger og dyrevelfærdsmæssige problematikker Presseansvarlig Formanden for Den Danske Dyrlægeforening

Læs mere

(SKRIV GÅRDENS NAVN) Indhold

(SKRIV GÅRDENS NAVN) Indhold Indhold 1. Kalve - Råmælkstildeling... 1 2. Kalve - Der ikke drikker... 3 3. Kalve - Med lav temperatur eller feber... 4 4a. Kalve - Sødmælksfodring... 6 4b. Kalve - Fodring med mælkeerstatning... 8 5.

Læs mere

Væsentlige ændringer og præciseringer i vejledning om Økologisk jordbrugsproduktion

Væsentlige ændringer og præciseringer i vejledning om Økologisk jordbrugsproduktion Væsentlige ændringer og præciseringer i vejledning om Økologisk jordbrugsproduktion PLANTEPRODUKTION: Det er muligt fremadrettet at få andre datoer som omlægningsdato for marker end den 1. i måneden. Du

Læs mere

Som at få en foderrobot til kalve

Som at få en foderrobot til kalve Som at få en foderrobot til kalve Kurt Johansen tør næsten ikke tro det. Men efter fire-fem år med periodevis voldsom kalvedød, så tyder meget på, at han har fundet midlet og metoden, der ikke alene får

Læs mere

Det er et vigtigt mål i økologisk landbrug at opfylde dyrenes behov og have en god velfærd, og naturlighed er en del af dette. Sunde kalve har de

Det er et vigtigt mål i økologisk landbrug at opfylde dyrenes behov og have en god velfærd, og naturlighed er en del af dette. Sunde kalve har de Det er et vigtigt mål i økologisk landbrug at opfylde dyrenes behov og have en god velfærd, og naturlighed er en del af dette. Sunde kalve har de bedste chancer for at blive til sunde malkekøer. Dyr skal

Læs mere

Logistik i kvægstalden. v. Virksomhedskonsulent Susanne Pejstrup, post@susannepejstrup.dk - +45 3026 1500

Logistik i kvægstalden. v. Virksomhedskonsulent Susanne Pejstrup, post@susannepejstrup.dk - +45 3026 1500 Logistik i kvægstalden v. Virksomhedskonsulent Susanne Pejstrup, post@susannepejstrup.dk - +45 3026 1500 Filosofere over, hvordan udvikling sker Oldsmobile 1902 ctr. Årets bil 2012 Oldsmobile bygget som

Læs mere

Fremtidens stald. v. Virksomhedskonsulent Susanne Pejstrup, post@susannepejstrup.dk - +45 3026 1500. www.susannepejstrup.dk

Fremtidens stald. v. Virksomhedskonsulent Susanne Pejstrup, post@susannepejstrup.dk - +45 3026 1500. www.susannepejstrup.dk Fremtidens stald v. Virksomhedskonsulent Susanne Pejstrup, post@susannepejstrup.dk - +45 3026 1500 Filosofere over, hvordan udvikling sker Oldsmobile 1902 ctr. Årets bil 2009 Oldsmobile bygget som hestevogn

Læs mere

AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg

AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg Foderomkostning pr. kg EKM 2 % højere på bedrifter med AMS vs. andre Foderomkostningerne pr. kg mælk produceret på bedrifter

Læs mere

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Ved Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, www.natlan.dk Øllingegaard Mejeri s Producentforening har fået udarbejdet naturplaner.

Læs mere

Dyrevelfærd kan måles!

Dyrevelfærd kan måles! Dyrevelfærd kan måles! System for dyrevelfærd i svensk og dansk mælkeproduktion Charlotte Hallén Sandgren Igangværende dansk/svensk projekt Vi skal skabe et fælles sprog for velfærd med koen i centrum

Læs mere

Når dyrene trives. Sådan kan du forbedre dyrenes velfærd på din bedrift og styrke dansk landbrugs image. Landbrug & Fødevarer

Når dyrene trives. Sådan kan du forbedre dyrenes velfærd på din bedrift og styrke dansk landbrugs image. Landbrug & Fødevarer Samfundsansvar i landbruget Når dyrene trives Sådan kan du forbedre dyrenes velfærd på din bedrift og styrke dansk landbrugs image Mijløaktiviteter - Dyrevelfærd Landbrug & Fødevarer Dyrevelfærd Produktionsdyrenes

Læs mere

Behandling og forebyggelse af farefeber. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet

Behandling og forebyggelse af farefeber. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet Behandling og forebyggelse af farefeber Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet Farefeber - hvorfor er det interessant? Smertefuldt for soen Nedsætter mælkeydelsen Påvirker

Læs mere

Nykælveren -få en god start v. kvægfagdyrlæge Erik Træholt. LVK Årsmøde 2011 Comwell Rebild Bakker Tirsdag 29. marts 2011

Nykælveren -få en god start v. kvægfagdyrlæge Erik Træholt. LVK Årsmøde 2011 Comwell Rebild Bakker Tirsdag 29. marts 2011 Nykælveren -få en god start v. kvægfagdyrlæge Erik Træholt LVK Årsmøde 2011 Comwell Rebild Bakker Tirsdag 29. marts 2011 Ketose. Fokus på nykælverens stofskifte. Hvad siger bekendtgørelsen? Klinisk undersøgelse

Læs mere

SimHerd øvelser. Indholdsfortegnelse. Jehan Ettema, SimHerd A/S, januar 2015

SimHerd øvelser. Indholdsfortegnelse. Jehan Ettema, SimHerd A/S, januar 2015 SimHerd øvelser Jehan Ettema, SimHerd A/S, januar 2015 Herned vises indholdsfortegnelsen af dette dokument og dermed en oversigt af alle øvelser som du kan lave med SimHerd. Du er velkommen til at springe

Læs mere

HEALTHY COWS ARE PROFITABLE COWS

HEALTHY COWS ARE PROFITABLE COWS HEALTHY COWS ARE PROFITABLE COWS Innovative solutions designet og udviklet i Danmark FREEDOM FOR COWS COW-WELFARE COW-WELFARE FLEX STALLS EN WIN-WIN LØSNING Flex Stalls er udviklet til at fremme både dyrevelfærden

Læs mere

Vand. The CowSignals Diamond: hvad er det svageste punkt i din mælkeproduktion? Se, Tænk, Reager, gør noget for at gøre dine køer og dig selv glad!

Vand. The CowSignals Diamond: hvad er det svageste punkt i din mælkeproduktion? Se, Tænk, Reager, gør noget for at gøre dine køer og dig selv glad! Vand Forfatter: Joep Driessen - Vetvice www.cowsignals.com Oversat af certificeret kosignaltræner Marie Skau The CowSignals Diamond: hvad er det svageste punkt i din mælkeproduktion? Se, Tænk, Reager,

Læs mere

Forebyggelse frem for brandslukning

Forebyggelse frem for brandslukning Forebyggelse frem for brandslukning v/ Pia Nielsen, dyrlæge, Kvæg Klovlidelser Horn- & hudrelaterede Klovbeskæring Klovgrafer og lidt af hvert Hornrelaterede klovlidelser Såleblødning Sålesår Dobbeltsål

Læs mere

N O T A T. Opsamling på interviews vedr. drivveje på større besætninger med malkekøer

N O T A T. Opsamling på interviews vedr. drivveje på større besætninger med malkekøer November 2011 N O T A T Opsamling på interviews vedr. drivveje på større besætninger med malkekøer på græs I forbindelse med GUDP-projektet Teknik til afgræsning har Økologisk Landsforening interviewet

Læs mere

Værd at kende. Faglig organisering: Ledelse og sekretariat Rådgivning og primærproduktion: Produktion, styring og bedriftsøkonomi

Værd at kende. Faglig organisering: Ledelse og sekretariat Rådgivning og primærproduktion: Produktion, styring og bedriftsøkonomi er det største fagkontor i Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret. Omkring 40 af medarbejderne har dog kontor i Mejeriforeningen eller regionalt. Den kun halvandet år gamle konstruktion, Dansk Kvæg, har

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

TÆNK FØR DU KØBER OKSEKØD, KALVEKØD OG MÆLK. www.dyrenes-venner.dk

TÆNK FØR DU KØBER OKSEKØD, KALVEKØD OG MÆLK. www.dyrenes-venner.dk TÆNK FØR DU KØBER OKSEKØD, KALVEKØD OG MÆLK www.dyrenes-venner.dk TÆNK! FØR DU KØBER OKSEKØD, KALVEKØD OG MÆLK $OW IRU PDQJH PDONHN HU HU XGmal- kede og udpinte med sygdom og skader VW\NNHU YRNVHQW NY

Læs mere

Tæt opfølgning skaber økonomisk fremgang

Tæt opfølgning skaber økonomisk fremgang Tæt opfølgning skaber økonomisk fremgang V/ konsulent Bjarne Christensen, S:\Prodsyst\Kongres2003\BJCoverheads.ppt 1 Spredning i det økonomiske resultat bliver større S:\Prodsyst\Kongres2003\BJCoverheads.ppt

Læs mere

Kvægets Reproduktion. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret 1.0

Kvægets Reproduktion. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret 1.0 Kvægets Reproduktion 1.0 Koens anatomi 1.2 Regulering af brunstcyklus 1.8 Brunstcyklus Koens brunstcyklus varer 21 dage (18-24) Inddeles i fire perioder: Forbrunst Brunst Efterbrunst Hvileperiode 1.3 Forbrunst

Læs mere

Sådan passer du heste

Sådan passer du heste Sådan passer du heste 1 Pjecen fortæller, hvordan du giver din hest den bedste pasning og pleje 10 gode råd Vær kritisk, når du vælger opstaldningssted, og tænk primært på din hests behov Sørg for, at

Læs mere

SÅDAN PASSER DU DIN HEST

SÅDAN PASSER DU DIN HEST SÅDAN PASSER DU DIN HEST Den måde, hvorpå hesten bliver opstaldet og passet, har stor indflydelse på hestens velfærd. Det er derfor vigtigt, at du sætter dig godt ind i, hvilke behov din hest har, inden

Læs mere

Opmærksomhedsvinduet er ofte startvinduet. Her ses de køer, der er alarm på, eller der skal tages aktion på med hensyn til reproduktion.

Opmærksomhedsvinduet er ofte startvinduet. Her ses de køer, der er alarm på, eller der skal tages aktion på med hensyn til reproduktion. DeLaval Produktnavn Sælges som ALPRO Windows 6.50. Det samme program kan anvendes både til malkning i AMS og konventionel malkning. Programmet sælges som et samlet grundmodul, hvortil der findes et tillægsmodul

Læs mere

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af:

Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo. 2010 Det nedenstående materiale er del af projekt Bæredygtig ressourceeffektiv kvægproduktion - demo., som er finansieret af: Kvægafgiftsfonden Mælkeafgiftsfonden

Læs mere

Tilbud og aktuelle varer september + oktober. Vi giver dig midlerne til at nå målet

Tilbud og aktuelle varer september + oktober. Vi giver dig midlerne til at nå målet Tilbud og aktuelle varer september + oktober Vi giver dig midlerne til at nå målet Diarréprodukter til ethvert formål IMMUNOMAX 20% 3 KG 224,- Immunomax Styrker kalvens immunforsvar Giver vanskelige betingelser

Læs mere

VMS, AUTOMATISK MALKE SYSTEM

VMS, AUTOMATISK MALKE SYSTEM FODERVOGN HERD NAVIGATOR AKTIVITETSMÅLER SYSTEM KARRUSEL MALKESTALD VMS, AUTOMATISK MALKE SYSTEM MALKESTALD RØRMALKNING Hver dag skal du træffe hundredvis af beslutninger på gården. Og uanset hvor små

Læs mere

Kalvedødelighed i økologiske besætninger. 2013 1

Kalvedødelighed i økologiske besætninger. 2013 1 Dødfødte kalve i økologiske besætninger Af Anne Mette Kjeldsen, Jacob Møller Smith og Tinna Hlidarsdottir, AgroTech Kalvedødelighed i økologiske besætninger. 2013 1 INDHOLD Indhold... 2 Sammendrag... 4

Læs mere

KØERS REJSE-SIG-ADFÆRD

KØERS REJSE-SIG-ADFÆRD KØERS REJSE-SIG-ADFÆRD Køers rejse sig adfærd Indhold Baggrundshistorie Formål Rejse sig adfærd en betydelig aktivitet i koen liv Registrering af rejse sig adfærd i en sengebåsestald Litteratur Øvelse

Læs mere

Evaluering ved landmænd:

Evaluering ved landmænd: Slutevaluering af afprøvningen/demonstrationen af Norfor Foderkontrol til brug for udpegning af kritiske målepunkter og mere effektiv dataopsamling til KvægNøglen Evaluering ved landmænd: 1. Blev målet

Læs mere

Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin?

Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin? Har grovfoder en ernæringsmæssig værdi for slagtesvin? Alle husdyr skal have grovfoder I det økologiske husdyrhold skal dyrene have adgang til grovfoder. Grovfoderet skal ikke udgøre en bestemt andel af

Læs mere

Uddannet Agrarøkonom Landmand siden år 2000 Erhvervsrådgiver Undervisning, foredrag, rådgivning Gårdrådsdeltager med speciale i

Uddannet Agrarøkonom Landmand siden år 2000 Erhvervsrådgiver Undervisning, foredrag, rådgivning Gårdrådsdeltager med speciale i CV Uddannet Agrarøkonom Landmand siden år 2000 Erhvervsrådgiver Undervisning, foredrag, rådgivning Gårdrådsdeltager med speciale i Potentiale screening Proces, HR Taktisk og strategisk planlægning Andersen

Læs mere

Brugervejledning til udskriften ReproAnalyse

Brugervejledning til udskriften ReproAnalyse Brugervejledning til udskriften ReproAnalyse Tilgængelighed Udskriften ReproAnalyse er tilgængelig i Dairy Management System (DMS) under fanebladet Analyse og lister > Analyseudskrifter. Husk at vælge

Læs mere

AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN 2015. STU - Dyr og Landbrug

AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN 2015. STU - Dyr og Landbrug AKTIVITETS- OG HANDLEPLAN 2015 STU - Dyr og Landbrug Præsentation af værkstedet STU Landbrug og dyr: På værkstedet Dyr og Landbrug får du mulighed for at arbejde med både dyrepasseropgaver og landbrugsopgaver.

Læs mere

Oversigt over muligheder for bedrift nr. 4

Oversigt over muligheder for bedrift nr. 4 Oversigt over muligheder for bedrift nr. 4 Nu-situation 202 malkekøer på hovedejendommen 150 stk. opdræt på anden bedrift I alt er dyrene fordelt på 3 bedrifter Vestermarksvej 20 (købt 2010) 1- del Stald

Læs mere

Mejerileveringsdata til brug for modulet med kvoteberegning skal indtastes manuelt, da de ikke kan tages med i overførslen fra Kvægdatabasen.

Mejerileveringsdata til brug for modulet med kvoteberegning skal indtastes manuelt, da de ikke kan tages med i overførslen fra Kvægdatabasen. UNIFORM Agri DK Produktnavn Sælges som Uniform-Basis, hvor der ikke er kobling til procesudstyr (mælkemålere, kraftfoderautomater, aktivitetsmålere) eller Uniform-Professionel, der kobles til det eksisterende

Læs mere

Erfaringer med at tilbyde græssende malkekøer supplerende mineraler i mineralfoderautomater

Erfaringer med at tilbyde græssende malkekøer supplerende mineraler i mineralfoderautomater Erfaringer med at tilbyde græssende malkekøer supplerende mineraler i mineralfoderautomater af Henning Lyngsø FOGED, Per LARSEN, Frank Skov HANSEN & Egon ANDERSEN I et konkret forsøg har malkekøer optaget

Læs mere

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE

Klimaoptimering. Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE Klimaoptimering Økologisk malkekvægbedrift SÅDAN GØR DU KLIMA- REGNSKABET BEDRE FORBEDRING AF KLIMAREGNSKABET Landbruget bidrager med cirka 25 % af verdens samlede udledning af klimagasser. Belastningen

Læs mere

Faringsovervågning. Projekt Faringsovervågning. Faringsovervågning trin for trin. Resultater. Fase 0. Fase 1. Fase 2. Fase 3

Faringsovervågning. Projekt Faringsovervågning. Faringsovervågning trin for trin. Resultater. Fase 0. Fase 1. Fase 2. Fase 3 Faringsovervågning Projekt Faringsovervågning I alt 13 besætninger deltog i ersindsamlingen De udvalgte besætninger skulle have minimum 13% dødfødte af totalfødte svært at finde! Hvad lærte vi og hvad

Læs mere

mobil, praktisk, billig

mobil, praktisk, billig mobil, praktisk, billig Sådan fungerer det: til individuelle hytter, som følger det testede Igloo Veranda koncept. Igloerne og overdækningen flyttes. for ca. 2 x 5 enkelthytter og deres respektive løbegårde

Læs mere

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem

Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein tyre og Limousine x Holstein krydsningstyre og -kvier i et græsbaseret produktionssystem Produktionsøkonomi ved økologisk opdræt af Holstein og Limousine x Holstein krydsnings og - i et græsbaseret produktionssystem Arne Munk 1, Mogens Vestergaard 2 og Troels Kristensen 2 1 Videncentret for

Læs mere

Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER

Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER Barritskov, den 30. april 2015 Birgit Ingvorsen Økologi ØKO-REGLER FOR KRAFTFODER, GROVFODER OG OMLÆGNINGSFODER EMNER Økologiske principper for fodring af dyr/kvæg EU reglerne - RFO 834/2007 Oversigt over

Læs mere

STRANGKO. Herd Managementprogrammer 22

STRANGKO. Herd Managementprogrammer 22 STRANGKO Produktnavn Sælges som STRANGKOFARM CONTROL II MANAGEMENTSYSTEM. Programmet sælges som et grundmodul, hvilket indeholder kalender og foderprogram, samt delmoduler til aktivitetsmåling, kommunikation

Læs mere

LEAN og logistik på foderlager og ved fodring

LEAN og logistik på foderlager og ved fodring LEAN og logistik på foderlager og ved fodring Fodringsdagen 7.9.2010 Virksomhedskonsulent Susanne Pejstrup Tlf.. +45 3026 1500 post@susannepejstrup.dk LEAN Slank trimmet Samlebåndet effektiviserer på den

Læs mere

Nøgletal Enhed Kort forklaring Anvendelse Beregningsmetode Opgørelsesperiode

Nøgletal Enhed Kort forklaring Anvendelse Beregningsmetode Opgørelsesperiode Sundhed Yversundhed Nøgletal Enhed Kort forklaring Anvendelse Beregningsmetode Opgørelsesperiode Infektion, laktation % Andelen af malkende køer som er inficeret ved ydelseskontrol. Inficerede = Køer som

Læs mere

Fodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer

Fodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer Fodres køernes med grovfoder med højt indhold af vitaminer giver det mælk med et højt indhold af vitaminer Af Lisbeth Mogensen 1, Troels Kristensen 1, Søren Krogh Jensen 2 og Karen Søegaard 1 1 Institut

Læs mere

Udvidelse af besætningen. Table of Contents

Udvidelse af besætningen. Table of Contents Udvidelse af besætningen Det er enkelt at simulere en udvidelse med SimHerd. Herned beskrives forskellige måder at gøre det på. Desuden vises i dette dokument hvad man skal være opmærksom på og hvordan

Læs mere

Oplæg Naturplejenet MidtVest den 11. november 2014 Fynske erfaringer med naturpleje som driftsgren v/ Specialkonsulent Annita Svendsen,

Oplæg Naturplejenet MidtVest den 11. november 2014 Fynske erfaringer med naturpleje som driftsgren v/ Specialkonsulent Annita Svendsen, Oplæg Naturplejenet MidtVest den 11. november 2014 Fynske erfaringer med naturpleje som driftsgren v/ Specialkonsulent Annita Svendsen, Naturstyrelsen Fyn Behov for naturpleje Pleje naturarealer 7000 6000

Læs mere

Undgå Gult Kort. Kongres for Svineproducenter 2011 Gerben Hoornenborg, Dyrlæge, Vet-Team Ole Lund, konsulent LMO

Undgå Gult Kort. Kongres for Svineproducenter 2011 Gerben Hoornenborg, Dyrlæge, Vet-Team Ole Lund, konsulent LMO Undgå Gult Kort Kongres for Svineproducenter 2011 Gerben Hoornenborg, Dyrlæge, Vet-Team Ole Lund, konsulent LMO Formål med manualen: Samle viden og erfaringer Enkelt og anvendeligt Fokus på diarré hos

Læs mere

Afgræsning, også en del af fremtidens kvægbrug

Afgræsning, også en del af fremtidens kvægbrug Afgræsning, også en del af fremtidens kvægbrug Mange forbrugere vil gerne have mælk fra køer, der går på græs. Afgræsning kan også være af stor værdi for kvægbruget, hvis en række betingelser er opfyldt;

Læs mere

Heste, som træner meget eller ofte bliver introduceret for nye heste i stalden, har brug for et stærkt immunforsvar.

Heste, som træner meget eller ofte bliver introduceret for nye heste i stalden, har brug for et stærkt immunforsvar. Vinter - hvad nu? Heste, som træner meget eller ofte bliver introduceret for nye heste i stalden, har brug for et stærkt immunforsvar. Det styrkes blandt andet gennem fodringen og særligt med grovfoder,

Læs mere

Fødevarer er mere end mad

Fødevarer er mere end mad 10 A k t u e l N a t u r v i d e n s k a b 2 2 0 0 5 E R N Æ R I N G S B I O L O G I Fødevarer er mere end mad Fødevarer kan indeholde stoffer, der virker forebyggende på f.eks. kræft. Jagten på sådanne

Læs mere

Erfaringer med individuelt konfigureret økonomistyring

Erfaringer med individuelt konfigureret økonomistyring Erfaringer med individuelt konfigureret økonomistyring Erfaringer indhentet i projektet Vækst og merværdi arbejdspakken Økonomistyring. Som en del af demonstrationsprojektet `Vækst og merværdi er der i

Læs mere

Når årstiden skifter til efterårets fugtige vejr, er heste mere sårbare for infektioner fordi immunforsvaret belastes.

Når årstiden skifter til efterårets fugtige vejr, er heste mere sårbare for infektioner fordi immunforsvaret belastes. Efterår - hvad nu? Når årstiden skifter til efterårets fugtige vejr, er heste mere sårbare for infektioner fordi immunforsvaret belastes. Reduceret græsvækst resulterer i nedbidte marker og heste risikerer

Læs mere

Madens historier. Ruth og Rasmus løser mysteriet om MÆLK OG OST

Madens historier. Ruth og Rasmus løser mysteriet om MÆLK OG OST Madens historier Ruth og Rasmus løser mysteriet om MÆLK OG OST Mælk og ost Mmmmm, jeg ELSKER mælk, siger Rasmus. Derhjemme får jeg kærnemælk. Ved du så, at mælk kommer fra koen? Og at man kan lave mælk

Læs mere

Landmandsvejledning. En vejledning til moduler om økologi på mellemtrinnet i Af natur/teknik Søren Breiting og hjemkundskab

Landmandsvejledning. En vejledning til moduler om økologi på mellemtrinnet i Af natur/teknik Søren Breiting og hjemkundskab Landmandsvejledning En vejledning til moduler om økologi på mellemtrinnet i Af natur/teknik Søren Breiting og hjemkundskab & Dorte Ruge Af Søren Breiting & Dorte Ruge Vejledning til landmand Forord Denne

Læs mere

1. Klove Flytning af dyr

1. Klove Flytning af dyr 1. Klove Flytning af dyr 1.1 Ved indsættelse i nyt staldafsnit Klovvask i boks eller Klovvask med spuleslange husk klovspalte 1.2 Kloven undersøges Vask ben fra biklove og ned - husk klovspalte Noter hævelse

Læs mere

Et samlet mål for dyrevelfærd?

Et samlet mål for dyrevelfærd? Et samlet mål for dyrevelfærd? Udfordringer ved at bruge aggregerede velfærdsmål til at finde ud af, hvordan dyrene har det i de danske husdyrbesætninger, belyses i denne artikel gennem velfærdsvurderinger

Læs mere

Græsningsselskab oprettet som selvstændig enhed med tilknytning til landboforening

Græsningsselskab oprettet som selvstændig enhed med tilknytning til landboforening Græsningsselskab oprettet som selvstændig enhed med tilknytning til landboforening Dyreløse ejere af uplejede naturområder Dyreholdere med mangel på græsningsarealer Lejekontrakter for sommerperiode Græsnings

Læs mere

Gode råd til kattens adfærd

Gode råd til kattens adfærd Gode råd til kattens adfærd Adfærdsproblemer hos katte Ind imellem udvikler kattens adfærd sig til at blive et problem for familien. Det kan være frustrerende, at katten pludselig bliver urenlig eller

Læs mere

ABC tidsregistrering - en del af projektet Arbejdsplanlægning på kvægbedrifter

ABC tidsregistrering - en del af projektet Arbejdsplanlægning på kvægbedrifter ABC tidsregistrering - en del af projektet Arbejdsplanlægning på kvægbedrifter Erfaudveklings/kursus Lemvigegnens Landboforening 16 december 2010 v/mette Thorhauge og Ulrik Toftegaard (Søren Lykke, LRØ)

Læs mere

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ!

KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! KOLOGISKE RÅVARER KOSTER MERE, OG DET SKAL DE OGSÅ! Mange mener ikke, at der er forskel på konventionelle og økologiske fødevarer, men det er ikke rigtigt. Økologi er det rigtige valg, hvis du også tænker

Læs mere

Pasningsvejledning til marsvin

Pasningsvejledning til marsvin Pasningsvejledning til marsvin Fakta om marsvin: Alder og størrelse: Marsvin bliver omkring 4-5 år, enkelte helt op til 10 år. Et fuldvoksent marsvin vejer omkring 900-1200 g. Enkelte racer bliver lidt

Læs mere

Staldskoler - som en del af Obligatorisk SundhedsRådgivning (OSR)

Staldskoler - som en del af Obligatorisk SundhedsRådgivning (OSR) Staldskoler - som en del af Obligatorisk SundhedsRådgivning (OSR) Råd og anbefalinger, 0llæg 0l Staldskolehåndbogen Af Me9e Vaarst og Irene Fisker 1. Indledning 2. OSR formelle krav 7l staldskolerne 3.

Læs mere

Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Aktivitetsmatricen

Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Aktivitetsmatricen Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet. Aktivitetsmatricen Jannik Toft Andersen 23. Februar 2010 Om Aktivitetsmatricen Udgangspunktet

Læs mere

Input fra workshops Styr på soholdet

Input fra workshops Styr på soholdet Input fra workshops Styr på soholdet VSP.LF.DK VSP-INFO@LF.DK Kongres for svineproducenter 27. Oktober 2010. GRUPPE 1 Fra polt til gylt med succes. Hvad kunne I bruge fra oplægget? Sodødelighed ikke reduceret

Læs mere

Sundhed frem for medicin

Sundhed frem for medicin Mette Vaarst Sundhed frem for medicin Erfaringer med udfasning af antibiotika i økologiske malkekvægbesætninger Indhold Om denne bog...4 Første del Sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse 1) En stald fri

Læs mere

Driftsplan Tidlige lam (intensiv produktion)...4

Driftsplan Tidlige lam (intensiv produktion)...4 Driftsplan Tidlige lam (intensiv produktion)...4 Produktionsdata: Tidlige lam (intensiv produktion)... 4 Produktionsform: Tidlige lam... 4 Får: Valg af racer... 4 Vædder: Valg af vædder... 4 Opstaldning:

Læs mere

BoPil transponder-system (ESF)

BoPil transponder-system (ESF) BoPil transponder-system (ESF) BoPil transpondere - optimal foderkontrol og management af drægtige søer. Velafprøvet * Brugervenligt * Yderst driftssikkert Egenskaber ved BoPil s transpondere Foder: Fodring

Læs mere

HVAD GØR DE BEDSTE? Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion. PattegriseLIV Regionale kampagnemøder 3.-10.

HVAD GØR DE BEDSTE? Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion. PattegriseLIV Regionale kampagnemøder 3.-10. HVAD GØR DE BEDSTE? Projektleder Thomas Sønderby Bruun Videncenter for Svineproduktion PattegriseLIV Regionale kampagnemøder 3.-10. marts 2015 MÅLSÆTNINGEN ER KLAR Dan: Der skal overleve en gris mere pr.

Læs mere

Branchekode for egenkontrol med dyrevelfærd i kvægbesætninger

Branchekode for egenkontrol med dyrevelfærd i kvægbesætninger Branchekode for egenkontrol med dyrevelfærd i kvægbesætninger Branchekoden er godkendt af Fødevarestyrelsen den 1. juli.2010 Lovmæssige krav er markeret ved en firkantet parentes med henvisning til relevant

Læs mere

Vådfoder - Udnyt potentialet

Vådfoder - Udnyt potentialet Vådfoder - Udnyt potentialet Fodermøde 2014 Svinerådgiver Bjarne Knudsen Program Slagtesvin Foderkurven Følg en fodring Antal daglige fodringer 3, 4 eller 5? Fordeling over døgnet Diegivende søer Fordeling

Læs mere

FØRSTEHJÆLP TIL HESTEN

FØRSTEHJÆLP TIL HESTEN FØRSTEHJÆLP TIL HESTEN Birkerød Rideforening Mandag den 14. januar 2008 Hans-Christian Matthiesen KOLIK Hvad er kolik? Årsager til kolik Typer af kolik Symptomer Hvad gør man, når hesten har kolik? Behandling

Læs mere

Amning. af det for tidligt fødte barn. Regionshospitalet Randers Neonatalafsnittet

Amning. af det for tidligt fødte barn. Regionshospitalet Randers Neonatalafsnittet Amning af det for tidligt fødte barn Regionshospitalet Randers Neonatalafsnittet Amning af det for tidligt fødte barn Når man har født sit barn for tidligt, er mange i tvivl om, hvordan og hvornår man

Læs mere

Veterinærforliget, fyraftensmøde Meget få ændringer i bekendtgørelsen Vigtigt at bemærke: Den nye vejledning

Veterinærforliget, fyraftensmøde Meget få ændringer i bekendtgørelsen Vigtigt at bemærke: Den nye vejledning Kvægposten Sikke en fantastisk sommer det har været i år. Jeg håber, at I alle har nydt det, og fået tanket op med oplevelser, energi og D-vitaminer, så I er klar til at tage udfordringerne op i det kommende

Læs mere

Sådan gør de bedste. en interviewundersøgelse af dygtige mælkeproducenter 2014. vfl.dk

Sådan gør de bedste. en interviewundersøgelse af dygtige mælkeproducenter 2014. vfl.dk Sådan gør de bedste en interviewundersøgelse af dygtige mælkeproducenter 2014 vfl.dk Sådan gør de bedste en interviewundersøgelse af dygtige mælkeproducenter Forfattere Redaktion Layout Grafik Foto Udgiver

Læs mere

Dansk Suffolk. www.suffolk.dk. Nyhedsbrev Januar 2014.

Dansk Suffolk. www.suffolk.dk. Nyhedsbrev Januar 2014. Nyhedsbrev Januar 2014. Nyt fra formanden Håber, at i alle kom godt ind i det nye år! Rigtigt mange er jer havde valgt at komme forbi til vores nye årlige generalforsamlingsdag, som fra nu af kommer til

Læs mere

Det Dyreetiske Råd. Udtalelse om økologisk husdyrproduktion

Det Dyreetiske Råd. Udtalelse om økologisk husdyrproduktion Det Dyreetiske Råd Udtalelse om økologisk husdyrproduktion Det Dyreetiske Råd Udtalelse om økologisk husdyrproduktion Justitsministeriet Civilkontoret Slotsholmsgade 10 1216 København K November 1995 Udtalelse

Læs mere

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser

Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades

Læs mere

Landsskuet 2015. Bovi-Denmark laver rammerne i staldene.. og på eksportmarkedet for danske avlsdyr

Landsskuet 2015. Bovi-Denmark laver rammerne i staldene.. og på eksportmarkedet for danske avlsdyr Landsskuet 2015 Bovi-Denmark laver rammerne i staldene.. og på eksportmarkedet for danske avlsdyr Velkommen til et godt Landsskue 2015 Mødetidspunkt og afbud Alle dyr møder på Landsskuepladsen i henhold

Læs mere

Fodring af slædehunde Dyrlægeembedet i Ilulissat

Fodring af slædehunde Dyrlægeembedet i Ilulissat Fodring af slædehunde Dyrlægeembedet i Ilulissat Uden mad og drikke duer hunden ikke. DENNE BROCHURE ER BASERET PÅ FAKTISKE FORDRINGSFORSØG MED GRØNLANDSKE SLÆDEHUNDE I ARKTIS Hvad lever en slædehund af?

Læs mere

Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde

Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde Spørgsmål til bilag 1 med de tilskudsberettigede elementer: Sp. Tilskud til mælkekøling; er der kun tilskud til isbank, eller kan der vælges

Læs mere

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017

Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Frederikssund Kommunes Børne- og Ungepolitik 2013-2017 Forord Med denne Børne- og Ungepolitik 2013-2017 ønsker vi at beskrive rammerne for det gode børne- og ungeliv i Frederikssund Kommune de kommende

Læs mere

Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde

Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde Spørgsmål/svar vedrørende ordning om modernisering i kvægstalde Sp: Kan miljøgodkendelser og byggetilladelser sendes efter ansøgningsfristen den 19. maj 2015? Sv: Hvis miljøgodkendelse er opnået eller

Læs mere

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha

Kl.græsensilage. majsensilage. 6750 3000 5000 7000 9000 11000 FE pr ha majsensilage Kl.græsensilage kr pr FE Optimér den økologiske foderforsyning Kirstine Flintholm Jørgensen og William Schaar Andersen Skal man som økologisk mælkeproducent dyrke mere maj, øge selvforsyningsgraden

Læs mere

Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden

Virksomhedsbeskrivelse - Oversigtskort over virksomheden Foto: Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrug Foto: Inger Bertelsen, Videncentret for Landbrugv Lars er driftsleder i stalden Bo står for marken Mads står for daglig vedligholdelse og reparationer Virksomhedsbeskrivelse

Læs mere

Spørgsmål & svar. Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu

Spørgsmål & svar. Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu Spørgsmål & svar 2011 Nordic Sugar, Langebrogade 1, 1001 København. www.betfor.nu Betfor en rigtig klassiker! Jo mere du ved om fodring, desto flere muligheder har du for, at tage hånd om din hest på bedste

Læs mere

Vuggestuen Kongehuset Sjælør Boulevard 153 2500 Valby. 3616 8885 * fk31@buf.kk.dk. vuggestuenkongehuset.dk

Vuggestuen Kongehuset Sjælør Boulevard 153 2500 Valby. 3616 8885 * fk31@buf.kk.dk. vuggestuenkongehuset.dk Vuggestuen Kongehuset Sjælør Boulevard 153 2500 Valby 3616 8885 * fk31@buf.kk.dk vuggestuenkongehuset.dk Sygdomspolitik for Vuggestuen Kongehuset Baggrund for denne folder I Vuggestuen Kongehuset oplever

Læs mere

DeLaval Focus. Vinter 2011/2012. Din løsning hver dag www.delaval.dk

DeLaval Focus. Vinter 2011/2012. Din løsning hver dag www.delaval.dk DeLaval Focus Vinter 2011/2012 Din løsning hver dag www.delaval.dk 1 Klovvask reducerer digital dermatitis Når det gælder forebyggelse af smitsomme sygdomme, har DeLaval klovvasker HCS vist rigtige gode

Læs mere

HorseLux hestefoder - høj kvalitet til en fornuftig pris!

HorseLux hestefoder - høj kvalitet til en fornuftig pris! HorseLux hestefoder - høj kvalitet til en fornuftig pris! Udvikles og produceres i et samarbejde mellem Miljøfoder og Vestjyllands Andel. Findes i flere varianter, som tilgodeser de forskellige behov heste

Læs mere

45. Fodring af smågrise fokus på antibiotikaforbrug. Chefforskere Ken Steen Pedersen & Hanne Maribo, VSP

45. Fodring af smågrise fokus på antibiotikaforbrug. Chefforskere Ken Steen Pedersen & Hanne Maribo, VSP 45. Fodring af smågrise fokus på antibiotikaforbrug Chefforskere Ken Steen Pedersen & Hanne Maribo, VSP Disposition Fravæningsdiarré årsag og behandling Fravænning Foder og foderstrategi Lawsonia-lignende

Læs mere

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER

STRESS 1 DRÅBE KAN VÆRE NOK TIL AT DIT GLAS FLYDER OVER STRESS Stress er blevet et stort problem for os og for vores trivsel i hverdagen. Stressforeningen i Danmark melder, at der hver dag er 35.000 danskere, der er sygemeldt pga. stress, og at ca. 430.000

Læs mere

Separerer din gylle og få rigtig mange fordele

Separerer din gylle og få rigtig mange fordele Separerer din gylle og få rigtig mange fordele Landbrug Slagteri Biogas Papir Landbrug med høj dyre koncentration og for lille areal til udbringning af gylle, har store problemer med at opfylde diverse

Læs mere

SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE

SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE Støttet af: SPLITMALKNING AF NYFØDTE PATTEGRISE MEDDELELSE NR. 988 & European Agricultural Fund for Rural Development Splitmalkning for råmælk er afprøvet i to besætninger. Grise født om natten blev splitmalket

Læs mere

hurtigt, sundt, enkelt

hurtigt, sundt, enkelt hurtigt, sundt, enkelt Og sådan fungerer den: drikketemperatur. praktiske køretøj. mælken præcist. komælk uden risiko for at overføre sygdomme til kalven. tilvalgsmuligheder i MælkeTaxa en såsom vandopvarmning,

Læs mere