Vurdering af kalvenes velfærd i økologiske besætninger

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vurdering af kalvenes velfærd i økologiske besætninger"

Transkript

1 Manual til Kalveliv 100 Vurdering af kalvenes velfærd i økologiske besætninger Af Thorkild Bülow Nissen og Mette Vaarst Manual til Kalveliv 100 1

2 Manual til Kalveliv 100 vurdering af kalvenes velfærd i økologiske besætninger Af Thorkild Bülow Nissen og Mette Vaarst Tanken bag denne velfærdsvurdering er at give landmanden nogle hjælpemidler til at vurdere sine kalve og overveje hvilke ændringer og forbedringer, de eventuelt har brug for, og som passer ind i besætningens strategi. En af de vigtigste målsætninger for et økologisk husdyrhold er at give dyrene gode vilkår i overensstemmelse med deres naturlige behov. Ofte er kalvene den mest forsømte gruppe i en malkekvægbesætning. De giver ikke mælk, og værdien af en kalv er meget lille. Netop derfor er det relevant at se på kalvenes velfærd. I en økologisk besætning bør der ikke være nogen gruppe dyr, som er overset. Stærke og sunde kalve, der ikke får noget knæk i deres opvækst, udvikler sig til stærke og sunde køer. Ved at lade kalvene leve i en gruppe og møde forskellige udfordringer for eksempel forskellige fodermidler fra en tidlig alder og forskellige udfordringer på udearealet ruster vi dem bedre til deres voksenliv. Formålet med velfærdsvurderingen Formålet med denne velfærdsvurdering er at bruge den i rådgivningen, i dialogen og ved udformningen af mål for den økologiske malkekvægbesætning. Det vil sige, at velfærdsvurderingen skal: Sætte fokus på dyrenes velfærd. Åbne for en frugtbar diskussion mellem dem, som passer dyrene til dagligt, og deres eventuelle rådgivere. Gøre tankerne om kalvenes velfærd mere konkrete. Gøre det muligt at sætte mål på velfærden og vurdere, om man kommer nærmere sine mål. Koble den økologiske driftsforms generelle mål sammen med den enkelte besætnings konkrete mål. 2 Manual til Kalveliv 100

3 Det tager kun en time Velfærdsvurderingen kan gennemføres på 1-1½ time. Dermed er det relevant og realistisk at anvende den for eksempel en gang om året i forbindelse med anden rådgivning på bedriften. Vurderingen af kalvenes velfærd omfatter tre hovedområder: Kalvenes mulighed for naturlighed i deres liv f.eks. lys, luft, udendørs ophold, valgfrihed, social kontakt og mulighed for at patte som små. Menneskets omsorg og pasning at man overvåger godt og kun griber ind, når det er nødvendigt og relevant. Kalvenes fremtoning og dermed deres respons på de forhold, som mennesket giver dem. Nødvendigheden af et afgrænset forbrug af tid sætter dog nogle begrænsninger. Deciderede vurderinger af kalvenes adfærd indgår ikke i velfærdsvurderingen, da det ikke ville give mening at bedømme kalvenes adfærd på højst halvanden time. Dynamisk model Kalveliv 100 er et dynamisk værktøj, der hele tiden bliver udviklet i takt med, at vi får ny viden og flere erfaringer med at bruge det i praksis. I øjeblikket arbejdes der for eksempel på at skabe et mere detaljeret udtryk for kalvenes naturlighed fordi det er så vigtigt i økologiske besætninger Aspekter i velfærdsvurdering Vi forstår god velfærd hos kalve som et liv, der giver den enkelte kalv mulighed for at udfolde sig, lære, blive tillidsfuld, udføre naturlig adfærd og få værdifulde oplevelser i omgivelser, som støtter dyrets sundhed og velbefindende. God velfærd involverer desuden mennesker, der griber hurtigt og konsekvent ind ved enhver krise. Dyrenes egentlige velfærd, det vil sige deres velbefindende, er deres egen subjektive oplevelse af, hvordan de har det i de omgivelser, de lever i. Den ved vi dybest set ikke noget om! Det er derfor en tilsnigelse at tale om velfærdsvurdering. Men vi kan sætte et billede sammen ved systematisk at iagttage, hvordan dyrene reagerer på deres omgivelser i form af sygdom, tegn på smerte eller ubehag, deres opførsel, det stald- og pasningssystem, de lever i, samt den måde menneskene varetager deres ansvar over for dem på. Med andre ord kan vi beskrive deres livsvilkår og deres umiddelbare og synlige respons på disse vilkår. Manual til Kalveliv 100 3

4 Sådan kan den bruges Landmanden kan selv lave velfærdsvurderingen, men det er oplagt, at en konsulent eller dyrlæge gennemførerden. Så bliver den mere objektiv og kan være et godt udgangspunkt for sparring og rådgivning i besætningen: Hvad kan forbedres? Hvilke aldersgrupper er mest belastede, og er det staldforhold, fodring, management eller hygiejne, der bør forbedres? Velfærdsvurderingen kan også bruges som diskussionsoplæg blandt kolleger i en ERFA-gruppe. Kalveliv 100 er derimod ikke egnet til at kontrollere økologien i en besætning. Dertil er den for omfattende og bygger for meget på interview af landmanden. Men den vil fint kunne finde anvendelse som opfølgning på Plantedirektoratets kontrol, hvis der skønnes at være problemer med dyrevelfærden i en besætning, for eksempel en ekstrem stor dødelighed. I så fald kunne der udarbejdes en handlingsplan i forhold til de problemstillinger, velfærdsvurderingen peger på. 2) Enkeltboksperiode 3) Fællesboks med mælk 4) Fællesboks uden mælk 5) Kalve på græs. Praktisk gennemførelse Vi foreslår følgende måde at gennemføre selve registreringen på: Vurderingen foretages af en eller flere personer, som ikke er direkte involveret i besætningen kvægbrugsrådgiver, dyrlæge eller kollega. Forud for velfærdsvurderingen trækkes udskriften Sygdomsopgørelse ungdyr. Oplysninger om dødeligheden i besætningen kan bruges til at placere besætningen i forhold til racens landsgennemsnit når det gælder antal dødfødte, døde 0-30 dage og døde dage. Udskriv et tomt ark for hver gruppe, der skal laves registreringer for. Det Gruppeinddeling I velfærdsvurderingen inddeles kalvene i 5 grupper efter alder. Hvis kalvene i en aldersgruppe går under forskellige forhold, er det de værste 25 procent, man bør vurdere. Der er mulighed for at vurdere kalve i følgende grupper: 1) 14 dage før kælvning til kalven tages fra koen 4 Manual til Kalveliv 100

5 kan udskrives fra regnearket. Minimumpoint er altid 0, og maksimumpoint fremgår af skemaet. I skemaet kan man også se, hvilke forhold der giver minimumscore, og hvilke der giver maksimumscore. Yderligere vejledning til at uddele score findes i bilag 2 i denne manual. Der er i alt omkring 125 forhold, der skal registreres. Cirka 25 bygger på interview af landmanden og er placeret først i hver gruppe og kursiverede. I praksis kan det være lettest først at interviewe landmanden om alle grupper af kalve, så behøver han ikke følge med rundt. Tallene tastes ind i regnearket. Grafikken dannes automatisk, når tallene tastes ind. Dette kan enten gøres hjemme eller på en medbragt computer. Samtalen og diskussionen om resultaterne er ikke blot en vigtig del af velfærdsvurderingen; det er selve formålet med den. Man diskuterer resultaterne og bruger dem som baggrund for at ændre forholdene i besætningen. Tak for mange bidrag Kalveliv 100 er blevet til gennem en kobling af flere forskellige projekter på Afdelingen for Husdyrsundhed og Velfærd ved Danmarks JordbrugsForskning (DJF) og i Økologisk Landsforening. Kommende aktiviteter gør det muligt at lave en tilsvarende vurdering af malkekvægbesætningens velfærd med udgangspunkt i de samme grundtanker og strukturer. Mange mennesker har været inddraget i udformningen, som er sket trinvis over flere år. Maj 2003: blev nationale og internationale eksperter inviteret til Danmarks Jordbrugsforskning, indenfor rammerne af et forskningsprojekt ved Forskningscenter for Økologisk Jordbrug, i to dage hvor rammerne for denne velfærdsvurdering blev diskuteret. Panelet diskuterede og konkluderede blandt andet, at naturlighed, menneskets omsorg og dyrets respons var de tre vigtige ben netop når man skal vurdere velfærden i økologiske besætninger. Det meget frugtbare og givende resultat fremlægges i en særskilt rapport. Juli 2003: På baggrund af ovennævnte ekspertpanels forslag afprøvede vi den første egentlige model, i et par private økologiske besætninger med hjælp fra vores norske kolleger, Britt Henriksen og Paul Steinar Valle. Oktober-november 2003: Pilot-afprøvning af den næste model af kalvevelfærdsvurderingen. 10 dyrlæger og kvægbrugsrådgivere var inddraget tillige med repræsentanter for Dansk Kvæg og Plantedirektoratet. Resultaterne af denne afprøvning afspejles i høj grad i nærværende manual og regnearkog vil blive yderligere uddybet i den samlede rapport. Vi er meget glade og taknemmelige for den omfattende, konstruktive og engagerede respons, som vi fik fra denne gruppe. Manual til Kalveliv 100 5

6 Bilag 1 Tal og grafik Score Der gives en samlet score for alle kalve under ét. Højest opnåelige score er 100 deraf navnet Kalveliv 100. Indekset er yderligere inddelt i naturlighed, omsorg og kalvens respons, hvor maksimum ligeledes er 100 inden for hver kategori. Scoren inden for de forskellige kategorier kan ikke lægges sammen til den fælles score, da de er vægtet forskelligt i velfærdsvurderingen. Hjul I den grafiske fremstilling af velfærdsvurderingen gøres billedet gradvist mere detaljeret. I det første hjul er velfærden hos alle grupper af kalve illustreret. Maksimumscore er opnået, hvis score i en gruppe ligger helt ude på hjulets periferi. Omvendt vil der være tale om meget dårlig velfærd, hvis en gruppe scorer tæt på hjulets nav. Samlet score 79 Score Naturlighed 67 Omsorg 75 Kalvens respons 82 Samlet vurdering 0-6 måneder Kælvn.-forhold 100 Kalve på græs 50 0 Kalve i enkeltboks Fællesboks uden mælk Fællesboks med mælk Besætning Max Dødelighed Dødeligheden i besætningen inden for det seneste år sammenlignes i et søjlediagram med landsgennemsnittet for racen. De følgende hjul illustrerer velfærden i hver enkelt aldersgruppe og er inddelt i management, fodring, hygiejne, stald og kalvenes respons. 10,0 8,0 6,0 4,0 2,0 0,0 Kalvedødelighed i besætning sammenlignet med racegennemsnit % dødfødte % døde kalve 0-30 dage Racegennemsnit Besætning % døde kalve dage Kalvens respons (K) Stald (S) Kalve i enkeltboks Management (M) Besætning Max Fodring (F) Hygiejne (H) 6 Manual til Kalveliv 100

7 Sygdom (K) Hårlag (K) Hårlag, skader (K) Huldvurdering (K) Frygtsomhed (K) Kontakt andre kalve (M) Inde/ude (S) Suttebehov (M) Hygiejne foderskåle (H) Tilsmudsning (H) Strøelse (H) Vand - kvalitet (H) Vand - adgang (F) Strukturfoder - kvalitet (F) Strukturfoder - adgang (F) Kraftfoder - kvalitet (F) Kraftfoder - adgang (F) Træk (S) Lys (S) Luft (S) Plads, m 2 (S) Periode i enkeltboks (M) Daglige tildelinger (M) Mælk, temperatur (M) Mælk, mængde (F) Råmælk (M) Tilsynshyppighed (M) Rengøring boks (H) Vitaminer (F) Max Besætning Søjlediagram Søjlediagrammet er det mest detaljerede niveau, hvor scoren for hver enkelt parameter kan aflæses. En søjle viser de point, der maksimalt kan opnås. Man vil hurtigt kunne danne sig et indtryk af, hvor forbedringer er mulige. Ud for de enkelte søjler er der med et bogstav (K,M,F,H eller S) angivet, hvor den enkelte parameter er placeret i hjulet (Kalvens respons, Management, Fodring, Hygiejne eller Stald). Manual til Kalveliv 100 7

8 Bilag 2 Vejledning om at give point 1. Flytning før kælvning Flytning fra et staldafsnit til et andet tæt på kælvning skaber stress. Der er her tænkt på decideret flytning. Afspærring af et område i fællesboksen regnes ikke som flytning. Drivning over på den anden side af en låge fra det miljø, hvor hun står i forvejen, er en mild flytning som ikke giver maksimum point men heller ikke minimum point. 2. Overvågning Overvågning er nødvendig, hvis man skal kunne gribe ind ved kælvningsbesvær. Uden overvågning kan man ikke opnå maksimumpoint, selv om der ikke er dødfødte i besætningen. Manglende overvågning og et stort antal dødfødte i besætningen giver minimumpoint. 3. Goldperiode En goldperiode anbefales at være mindst syv uger og gerne længere efter afslutningen af første laktation. Regulering efter huld og kælvningsnummer tæller med, idet det vurderes værdifuldt for køerne at forholdene omkring den enkelte ko vurderes. 4. Uforstyrrethed ved kælvning Under naturlige forhold vil koen søge væk fra flokken for at kælve uforstyrret. Det er vigtigt, at kalven får lov til at komme op i ro og fred og få råmælk fra sin egen mor. Graden af ro omkring kælvning må vurderes ud fra eventuel flokstørrelse, risiko for at kalven bliver hugget og risiko for eventuelle skader ved uro eller opspring køerne imellem. Den lakterende flok er værst, men goldkøers hormonelle tilstand får også dem til at springe op ind imellem. 5. Ko/kalv forhold Det er vigtigst for ko og kalv at være sammen umiddelbart efter kælvning. Efterbyrden løsnes, laktationen sættes i gang, og kalven stimuleres af koen til at komme i gang med livet. Det første døgn regnes for helt essentielt, og det vurderes vigtigt for kalven at få råmælken fra sin egen mor og komme helt i gang før adskillelsen. Optimalt går kalven hos koen gennem hele råmælksperioden (fire døgn) og det er OK at går med koen betyder mellem to malkninger, f.eks. kun om natten. 6. Råmælkstildeling Det er vigtigt at kontrollere råmælkstildelingen tidligst muligt og tage ansvaret for, at den finder sted. At undlade kontrol giver minimum point, og at foretage kontrol inden for seks timer giver maksimum point, hvis manglende råmælkstilførsel på dette tidspunkt fører til, at kalven hjælpes til at patte, eller at der gives sutteflaske (de to nævnte metoder er de mest naturlige), eller at der tildeles råmælk på anden vis. Systematisk tildeling med sonde giver ikke maksimumpoint, da det er meget lidt naturligt. 7. Mineral/vitamin-tildeling Optimal mineral- og vitaminforsyning til 8 Manual til Kalveliv 100

9 goldkoen er vigtig for at sikre koen en god konstitution under og efter kælvning. Samtidig giver det mulighed for et optimalt vitaminindhold i råmælken. 8. Foderskift Bratte fodringsskift stresser koen og skaber ubalance i vomflora, som kan give problemer for ko og kalv omkring og efter kælvning. 9. Rengøring af kælvningsboks Hygiejniske forhold omkring kælvning er afgørende for at minimere smitterisici. 10. Tilsynshyppighed Tilsyn er en vigtig del af omsorgen i en besætning, så man har mulighed for at gribe ind så tidligt som muligt, hvis der opstår problemer. Jo yngre kalven er, jo større behov for tilsyn. 11. Råmælk Det er optimalt, hvis kalven får råmælk fra egen mor i fire døgn eller mere. 12. Mælk, mængde Mælk er kalvens naturlige foder i det første halve leveår. Gradvist stiger indtaget af andre foderemner, men en stor mælkemængde til raske kalve giver mulighed for en god trivsel. 13. Mælk, temperatur Det er helt essentielt for kalvenes fordøjelse og sundhedstilstand at få mælk med den rette temperatur, dvs. kropstemperatur. Det er vel at mærke temperaturen på mælken, når den er udfodret i skål/suttespand, der er tale om. 14. Daglige tildelinger Det mest fysiologisk rigtige for kalvene er at optage sin mælk mange gange Manual til Kalveliv 100 9

10 hen over døgnet. Mindst tre tildelinger i døgnet sættes derfor til maksimum point. 15. Periode i enkeltboks Udviklingen af kalvens sociale liv starter ved fødslen. De første dage er kalvene i naturen ofte gemt af vejen, men de begynder at udvikle deres sociale adfærd gennem leg fra en tidlig alder. Det giver derfor maksimum point at have kalve i fællesboks fra de er er en uge eller yngre. 16. Overgang Den mest blide og hensigtsmæssige måde er at lade kalve følges ad og tage et skift ad gangen. Det gælder foderskift, skift fra mælkefodring til ingen mælkefodring, vandforsyning, floksammensætning samt skift af staldsystem. Dette er også helt essentielt ved skift fra indetil udeliv. Den mindst hensigtsmæssige måde at bringe kalve sammen på er gradvis indslusning af enkelte kalve i et større system, og summen af ændringer gør det hele værre. minimum point at lade kalvene gå på det samme stykke jord år efter år gennem hele sæsonen, og flest point at give en ny fold ved udbinding og skifte fold én gang eller flere i løbet af sæsonen. 19. Plads Plads er vigtig for kalvens mulighed for at udfolde leg og anden fysisk aktivitet og for at trække sig tilbage og være for sig selv, når den har behov for det. Rigelig plads kan også sænke smittetrykket. Køer, der skal kælve, har brug for rigelig plads til at udføre naturlig kælvningsadfærd. Det er ligeledes vigtigt, at boksen er tilstrækkelig bred til, at koen kan manøvrere under kælvning. Ved kælvning i flokken nedsættes arealkravet/ko med 25 procent. 20. Kalveskjul Kalveskjul defineres som lille, aflukket område, hvor køerne ikke kan komme 17. Kontakt med mennesker Kontakt med mennesket er vigtigt for husdyr. Det behøver ikke være prægning, men blot tilvænning. En tur inde hos kalvene i boksen giver kalvene tillid til mennesker og er en mulighed for ekstra overvågning. 18. Foldskifte Lavest mulige risiko for smitte med coccidier og andre parasitter sker ved at tilbyde kalvene en ren fold. Det giver 10 Manual til Kalveliv 100

11 ind, men som kalvene har fri adgang til. Kalveskjulet giver kalven mulighed for at hvile i fred, hvis der er andre køer i boksen, end dens egen moder. 21. Luft Frisk luft regnes som meget vigtig i både kalvestald og i kælvningsafdelingen. Frisk luft er en kombination af mange kubikmeter og gode ventilationsforhold. Vurderingen vil være påvirket af vejrforholdene og være forskellig fra den ene dag til den anden. 22. Lys Både af hensyn til kvaliteten af overvågningen og af hensyn til dyrenes naturlige adfærd og liv bør der i dagtimerne være dagslys i stalden. 23. Skridsikkerhed, kælvning Under kælvningen må der ikke kunne ske noget med ko og kalv i forbindelse med fald eller udskridning. Den nyfødte kalv vil have nemmere ved at rejse sig og hurtigt få råmælk. 24. Træk Frisk luft er vigtigt, men der må ingen træk være på området. Trækforholdene kan vurderes ved at bruge f.eks. en lighter i kalvens liggeområde. Det er afgørende, at alle kalve kan ligge trækfrit. 25. Foderbord Det er en stor del af kalvenes naturlige adfærd at de kan udføre den samme handling samtidig eks. æde. Mht. foderoptagelsen er det meget vigtigt, at alle kalve kan komme til og få del i foderet af god kvalitet. Især hvis der er forskelle i størrelse og alder, eller når der er ved at blive dannet rangorden, er det vigtigt at både svage og stærke kan komme til samtidig. 26. Separat mælkefoderplads Mulighed for at drikke uforstyrret er vigtigt for mælkefodrede kalve. Det kan være nødvendigt at observere kalvene under mælkefodringen for at afgøre dette. Hvis alle i princippet har egen plads, er der mulighed for at drikke uforstyrret en stor del af mælkefodringstiden. Hvis der er mulighed for nemt at blive fortrængt fra mælkefoderet, bør dette tages med i vurderingen. 27. Hytte På udearealet er det vigtigt både af hensyn til skygge, læ og ly at have adgang til en hytte, hvor alle kan ligge ned samtidigt på et tørt leje. 28. Kraftfoder, adgang Tilvænning til foder og valgfrihed i forhold til foder er vigtigt Maksimum point gives, hvis kalven har adgang til kraftfoder hele tiden eller minimum to gange om dagen. Tildeling af fuldfoder efter ædelyst giver maksimumpoint. 29. Kraftfoder, kvalitet Kvaliteten af foder er afgørende for, om kalven er tiltrukket af det, og dermed om der er reel valgfrihed. Derudover er kvaliteten afgørende for kalvens sundhedstilstand. Uappetitligt foder er hengemt, klumpet, gammelt foder, som Manual til Kalveliv

12 ikke skiftes ud, og hvor der bare hældes mere oven i det gamle. 30. Strukturfoder, adgang Kalve, der tilbydes godt grovfoder, vil allerede efter et par dage begynde at nippe til det. Det er afgørende for udviklingen af en tidlig drøvtyggerfunktion hos kalven, at den tidligt tilbydes godt grovfoder efter ædelyst. Tildeling af fuldfoder efter ædelyst giver maksimumpoint. 31. Strukturfoder, kvalitet Kvaliteten af grovfoderet vurderes på appetitlighed. Er det friskt og vellugtende? 32. Vand, adgang Adgang til vand er helt essentielt for ethvert levende dyr. Behovet stiger, hvis der er sygdom som for eksempel diarre, hvor kalven er i fare for at blive dehydreret, men alle dyr har behov for at kunne drikke vand, når de er tørstige. 33. Vand, kvalitet Vandets kvalitet afgør dels, om der er reelt valg af drikkevand, og dels kan forurenet vand være kilden til mange infektioner. 34. Overdækket foder Overdækning giver kalvene mulighed for at æde i tørvejr og vænner dem samtidig til at overdækning kan give ly i dårligt vejr. 35. Strøelse Et tørt og blødt leje fremmer velbefindende og beskytter kalven mod at blive negativt påvirket af træk og kulde. 36. Hygiejne foderskåle Hygiejnen omkring foder og vand er afgørende for kalvens sundhed. Hyppig rengøring er en vigtig del af dette. 37. Tilsmudsning Hvor decideret tilsmudsning af bagpar- 12 Manual til Kalveliv 100

13 ten regnes som sygdom er generelt beskidte kalve et tegn på perioder i boksen med dårlig hygiejne. Der kan godt være knitrende halm ved besøget, men kalvens tilsmudsningsgrad fortæller noget om, hvordan det kan være i perioder. Det gælder tilsmudsning af krop såvel som klove og ben samt under bugen. Hygiejnen hos goldkøerne påvirker kalvene. Koen bør have et rent yver og rene patter, når kalven skal patte første gang. 38. Belastning af område Optrådte og beskidte områder -for eksempel omkring foderbordet kan give beskidte dyr og udgøre en smitterisiko fordi kalvene har det med at drikke hvad som helst. 39. Gruppestørrelse Gruppens størrelse vægtes især hos de mindre kalve, hvor kalven er mest sårbar over for smittetryk og dårligst i stand til at indgå i en eventuel konkurrence om foder. 40. Ensartethed i gruppen Stor forskel i størrelse kan skabe outsidere, som ikke klarer sig i konkurrencen om vand, foder og plads. Næste trin er én opsat narresut pr. kalv, og laveste karakter giver færre end en sut pr. kalv. Manglende sut giver 0 point og er i øvrigt ikke tilladt ifølge de økologiske regler. 42. Inde/ude Valgfrihed til at gå ud regnes for en fordel for kalve i alle aldre. I langt de fleste vejrlig vil kalven vælge at gå udenfor, hvis den har muligheden. 43. Kontakt med andre kalve Opbygning og udvikling af sociale relationer ruster kalven til et liv i flok. Efter den første periode efter fødslen, hvor det er naturligt at kalven er gemt af vejen, samler kalvene sig i grupper, og udviklingen af social kontakt med andre kalve går gradvist fra leg til social rangorden. 44. Plads på arealet Jo mere plads, jo bedre. Dels minimeres smitterisikoen, dels er det godt med meget plads af hensyn til det enkelte dyrs frihed til at lege og søge væk fra flokken. 41. Suttebehov Kalven har et naturligt behov for at sutte, som den under ideelle forhold får tilgodeset hos koen. Den næst højeste score opnås, hvis mælketildelingen foregår ved hjælp af sut i spand eller kar, og kalven har mulighed for at sutte op til ½ time efter mælketildelingen. Manual til Kalveliv

14 45. Artsvariation græs Artsvariation i græsmarken giver kalven mulighed for at få en alsidig kost. Selv om kalvene fodres ved siden af, vil de altid nippe til græsmarken. 46. Skygge på marken Det er helt centralt gennem sommeren, at alle dyr og især de små har adgang til skygge. Alle skal kunne opholde sig i skygge samtidig, og af hensyn til valgfriheden er det ideelt, at kalvene kan vælge både sol og skygge ud over at vælge, om de vil være inde eller ude. Især skygge for middagssolen er Vigtig. 47. Læ på marken Muligheden for at søge læ for blæst betragtes som en valgfrihed og en nødvendig beskyttelse mod vejr og vind, når den lille kalv bliver lukket ud. Som med skygge og ly skal alle kalve have mulighed for at være i læ på samme tid. Det vægter højest, at der er læ for de mest udsatte vindretninger. 48. Frygtsomhed Kalvens tillidsfuldhed over for mennesker viser dels, om der er jævnlig kontakt til mennesker. Laveste score får kalve, der forsøger at flygte ud af boksen, når man nærmer sig. Højeste score får kalve, der nysgerrigt søger kontakt med fremmede. 49. Huldvurdering, goldkøer At goldkøerne er godt rustet til kælvning, er kalvens ballast i starten en af måderne at være godt rustet til kælvning på er at være i passende huld og ikke at tabe sig eller blive fed gennem goldperioden. Vurderingen gælder de goldkøer, som er tættest på kælvning. 50. Huldvurdering, kalve Kalvens respons på sine omgivelser er en vigtig del af vurderingen, og huld udtrykker i høj grad trivsel. Huld i en flok bør være ensartet, ellers er det et tegn på, at nogle af dyrene er syge eller bliver holdt fra foderet. For kalve under seks måneder kan huldkarakteren ikke blive for høj. 51. Hårlag, skader Deciderede skader eller ringorm tæller selvstændigt som et tegn på kalvens trivsel og respons på omgivelserne. 52. Hårlag Pelsens udseende er i høj grad et tegn på trivsel. En sund kalv har en tæt, blank og blød pels uden meget støv og skæl. Kalve i dårlig trivsel har mat og stridt hårlag. Hårlagets længde kan ikke selvstændigt tages som et tegn på god eller dårlig trivsel, da kalve opstaldet under kolde forhold vil udvikle lang pels, uden at det nødvendigvis er tegn på dårlig trivsel. 53. Sygdom Tegn på sygdom er hoste, unormalt åndedræt, hævet navle, hævede led, tilsmudsning af bagpart og hale som tegn på diarré og kalve, der holder sig fra foderet. 14 Manual til Kalveliv 100

15 Manual til Kalveliv

16 Manual til Kalveliv 100 Flere oplysninger kan fås hos: Denne manual beskriver, hvordan man gennemfører en velfærdsvurdering af kalve fra 0-½ år i økologiske malkekvægbesætninger. Data fra en besætning indtastes i det regneark, som er vedlagt manualen. Fra regnearket kan man forud udskrive registreringsark til brug i stalden og efterfølgende en grafisk fremstilling af velfærden i besætningen. Velfærdsvurderingen er et hjælpemiddel til landmænd, der ønsker en vurdering af kalvenes trivsel og inspiration til forbedringer, som kan øge velfærden. Den kan udarbejdes af konsulent, dyrlæge eller kollegaer og åbne for diskussioner mellem landmanden og dennes rådgivere eller kollegaer i en erfagruppe. Formålet med velfærdsvurderingen er at sætte fokus på kalvesundheden i økologiske besætninger og give et værktøj til at forbedre den. Manual og regneark er udarbejdet af faglig konsulent Thorkild Nissen, Økologisk Landsforening, og seniorforsker Mette Vaarst fra Danmarks Jordbrugs- Forskning. 10 kvægbrugsrådgivere og praktiserende dyrlæger samt repræsentanter fra Dansk Kvæg og Plantedirektoratet har gennem workshops bidraget til at udvikle og afprøve velfærdsvurderingen. Faglig konsulent Thorkild B. Nissen Økologisk Landsforening Frederiksgade 72, 8000 Århus C Mail: tbn[a]okologi.dk, tlf Seniorforsker Mette Vaarst Danmarks Jordbrugsforskning Postboks 50, 8830 Tjele Mail: mette.vaarst[a]agrsci.dk, tlf Denne pjece er udgivet af Danmarks JordbrugsForskning og Økologisk Landsforening i december 2003 med støtte fra Fonden for økologisk landbrug og Dyrenes Beskyttelse. Layout: ph7 kommunikation, ww.ph7.dk Foto: SDM-kalve er fotograferet hos Tove Ellegård, jerseykalve er fotograferet hos Frederik Djernæs. 16 Manual til Kalveliv 100

En beskrivelse af hvordan fire landmænd på hver sin måde holder deres kalve raske og sunde. Økologiske kalve veje til velfærd

En beskrivelse af hvordan fire landmænd på hver sin måde holder deres kalve raske og sunde. Økologiske kalve veje til velfærd En beskrivelse af hvordan fire landmænd på hver sin måde holder deres kalve raske og sunde Økologiske kalve veje til velfærd Økologiske kalve veje til velfærd En beskrivelse af hvordan fire landmænd på

Læs mere

VELFÆRDSVURDERING mhp. EGENKONTROL CHR

VELFÆRDSVURDERING mhp. EGENKONTROL CHR Generelt: skala 1-9, hvor 9 = bedst (5 er grænse for, hvornår tiltag skal overvejes) Goldkøer Total lejelængde, m (mod væg 3 m, rk.mod rk. 2,85) Lejelængde, nakkerør til bagkant, m (1,75) Lejeblødhed (skala

Læs mere

Erfaringer og ideer om økologiske kalve, løbekvier og goldkøer på græs

Erfaringer og ideer om økologiske kalve, løbekvier og goldkøer på græs Erfaringer og ideer om økologiske kalve, løbekvier og goldkøer på græs Projekt: Afgræsning også en del af fremtidens kvægbrug 2009-2011 Arbejdspakke 4: Delprojekt kalve, løbekvier og goldkøer på græs.

Læs mere

Skab rammer for et højt sundhedsniveau i sengebåsen, goldkoafdelingen og kælvningsafdelingen

Skab rammer for et højt sundhedsniveau i sengebåsen, goldkoafdelingen og kælvningsafdelingen Skab rammer for et højt sundhedsniveau i sengebåsen, goldkoafdelingen og kælvningsafdelingen Kenneth Krogh Kvægfagdyrlæge Afdeling for Rådgivning, Dansk Kvæg Produktionssygdomme årsager Besætningen/dyret

Læs mere

DANSK KVÆG. Økologi. Fællesopstaldning af kalve

DANSK KVÆG. Økologi. Fællesopstaldning af kalve DANSK KVÆG Økologi Fællesopstaldning af kalve Forfatter Stud. agro. Camilla Mejlhede Kramer Redaktion Økologikonsulent Solvejg Struck Pedersen Opsætning og grafik Chr. E. Christensen Omslag Inger Camilla

Læs mere

Velfærd for danske køer og kalve

Velfærd for danske køer og kalve Velfærd for danske køer og kalve DANSK KVÆGS BRANCHEPOLITIK FOR DYREVELFÆRD www.kvaeg.dk Politik for dyrevelfærd DANSK KVÆG HAR EN BRANCHE- POLITIK FOR DYREVELFÆRD Danske kvægbrugere tager ansvar for dyrenes

Læs mere

Opstaldning og management der giver god produktion, sundhed og velfærd

Opstaldning og management der giver god produktion, sundhed og velfærd Opstaldning og management der giver god produktion, sundhed og velfærd Dansk Kvægs kongres Tema 10 24/2 2009 kek@landscentret.dk Kvægfagdyrlæge & teamleder Sundhed & Velfærd, Dansk Kvæg Flowdiagram - Management

Læs mere

Mette Vaarst, Thorkild Bülow Nissen og Kirstine Lauridsen. i økologiske besætninger. Manual til Kvieliv 100 1

Mette Vaarst, Thorkild Bülow Nissen og Kirstine Lauridsen. i økologiske besætninger. Manual til Kvieliv 100 1 Mette Vaarst, Thorkild Bülow Nissen og Kirstine Lauridsen Manual til Kvieliv 100 vurdering af kviernes velfærd i økologiske besætninger Manual til Kvieliv 100 1 Indhold Forord...4 Kort om Kvieliv 100...6

Læs mere

Alle emner er illustreret med tegninger og korte tekster, som du kan redigere ud fra forholdene på din bedrift.

Alle emner er illustreret med tegninger og korte tekster, som du kan redigere ud fra forholdene på din bedrift. SOP-Kælvning SOP-Kælvning beskriver de arbejdsgange, der sikrer dine køer en god kælvning. Beskrivelsen kommer omkring følgende emner: Håndtering af højdrægtige køer med og uden paratuberkulose Kælvetegn

Læs mere

DET NORMALE KÆLVNINGSFORLØB

DET NORMALE KÆLVNINGSFORLØB DET NORMALE KÆLVNINGSFORLØB KÆLVNINGSMANAGEMENT 1. Vurdering af kælvningstidspunkt 2. Kælvningsområde 3. Flytning før kælvning 4. Fødselsovervågning 5. Fødselsundersøgelse 6. Kælvningsmanagement 7. Koen

Læs mere

12 landmænds erfaringer med at gøre medicinering af malkekøer med antibiotika overflødig

12 landmænds erfaringer med at gøre medicinering af malkekøer med antibiotika overflødig Farvel til antibiotika 12 landmænds erfaringer med at gøre medicinering af malkekøer med antibiotika overflødig Et projekt fra Danmarks JordbrugsForskning og Økologisk Landsforening Farvel til antibiotika

Læs mere

Sen fravænning af kalve i malkekvægsbesætninger. Beskrivelse af metoden ved Henrik Petersen, Svanholm

Sen fravænning af kalve i malkekvægsbesætninger. Beskrivelse af metoden ved Henrik Petersen, Svanholm Sen fravænning af kalve i malkekvægsbesætninger Beskrivelse af metoden ved Henrik Petersen, Svanholm Indhold Indledning:... 2 Svanholm:... 3 Kælvning... 4 De første døgn... 4 Skift til fællesholdet...

Læs mere

(SKRIV GÅRDENS NAVN) Indhold

(SKRIV GÅRDENS NAVN) Indhold Indhold 1a. Kælvning - Flyt højdrægtig Para TB ko... 1 1b. Kælvning - Flyt højdrægtig ko... 2 2. Kælvning - Pasning af højdrægtige... 3 3. Kælvning - Kælvningstegn... 4 4. Kælvning - Fødselsovervågning...

Læs mere

Mikrobølgeovnen bør benyttes til opvarmning af råmælk til nyfødte kalve

Mikrobølgeovnen bør benyttes til opvarmning af råmælk til nyfødte kalve Nyt forsøg med blandt andet denne type mikrobølgeovn har vist, at det er muligt at opvarme mælken, Uden at ødelægge vigtige antistoffer. Foto Edwin Linde. Mikrobølgeovnen bør benyttes til opvarmning af

Læs mere

Orientering om Lov om hold af malkekvæg. Forum for Rådgivning den 10. juni 2010

Orientering om Lov om hold af malkekvæg. Forum for Rådgivning den 10. juni 2010 Orientering om Lov om hold af malkekvæg Forum for Rådgivning den 10. juni 2010 1 Ikrafttrædelse Loven træder i kraft den 1. juli 2010 For bedrifter, der etableres efter 1-7-10 og tages i brug inden 30.

Læs mere

Bekendtgørelse om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg

Bekendtgørelse om hold af malkekvæg og afkom af malkekvæg BEK nr 756 af 23/06/2010 (Historisk) Udskriftsdato: 2. februar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Justitsmin., j.nr. 2009-5401-0068 Senere ændringer til forskriften BEK nr 498

Læs mere

Vurdering af køernes velfærd i økologiske besætninger

Vurdering af køernes velfærd i økologiske besætninger Mette Vaarst og Thorkild Bülow Nissen Manual til Koliv 100 Vurdering af køernes velfærd i økologiske besætninger Danmarks Manual til Koliv 100 1 JordbrugsForskning Manual til Koliv 100 Indhold Forord...5

Læs mere

Adfærd hos kalve virkning af opstaldning og mælkefodring

Adfærd hos kalve virkning af opstaldning og mælkefodring Adfærd hos kalve virkning af opstaldning og mælkefodring Margit Bak Jensen Husdyrsundhed Velfærd og Ernæring Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Århus Universitet Opstaldning + tilsyn + smittebeskyttelse

Læs mere

Bedre behandlings- og kælvningsafdeling. Udviklingskonsulent Susanne Pejstrup, Gefion, sup@gefion.nu Tlf.. 26190808

Bedre behandlings- og kælvningsafdeling. Udviklingskonsulent Susanne Pejstrup, Gefion, sup@gefion.nu Tlf.. 26190808 Bedre behandlings- og kælvningsafdeling Udviklingskonsulent Susanne Pejstrup, Gefion, sup@gefion.nu Tlf.. 26190808 DLBR Kvægstalde www.dlbrkvagstalde.dk Bygnings- og kvægrådgivere med speciale i kvægstalde

Læs mere

Hvordan ændrer jeg min adfærd som kvægbruger?

Hvordan ændrer jeg min adfærd som kvægbruger? Hvordan ændrer jeg min adfærd som kvægbruger? f.eks. for at reducere kalvedødeligheden Mette Vaarst Hvorfor ændre? Konklusioner En interview-undersøgelse om kalvepasning Vigtige erfaringer Bag ændret adfærd

Læs mere

Øko SOP-kalve beskriver pasningen af kalve lige fra kælvning og sikrer at økologikravene overholdes.

Øko SOP-kalve beskriver pasningen af kalve lige fra kælvning og sikrer at økologikravene overholdes. Øko SOP-kalve Øko SOP-kalve beskriver pasningen af kalve lige fra kælvning og sikrer at økologikravene overholdes. Blandt emnerne er Specifikke krav til pasning af økologiske kalve (0-3 mdr.) markeret

Læs mere

Foderplanen Fokusområde: 1 5 1 2 3 4 5

Foderplanen Fokusområde: 1 5 1 2 3 4 5 Evaluering af fodring og foderområdet i besætning CHR: tilhørende : Foderplanen : Hvilket niveau er planen udarbejdet efter Hvor ofte sker der foderskift (skift af plan) Skiftes brat eller langsom overgang

Læs mere

Fodring af kvier, som kælver ved måneder

Fodring af kvier, som kælver ved måneder Fodring af kvier, som kælver ved 22-24 måneder Dansk Kvægs Kongres Tirsdag den 26. februar 2008 Herning Kongrescenter Konsulent Irene Fisker Dansk Kvæg Kælvekvierne bliver yngre Vægt ved kælvning er vigtigere

Læs mere

Dansk Kvæg indsamler data om staldforhold og management på danske kvægbedrifter

Dansk Kvæg indsamler data om staldforhold og management på danske kvægbedrifter Dansk Kvæg indsamler data om staldforhold og management på danske kvægbedrifter Vær med til at afdække forskelle i produktionen 1.550 mælkeproducenter har allerede besvaret spørgsmålene. 5.150 producenter

Læs mere

Succes med tværfaglig sundhedsrådgivning

Succes med tværfaglig sundhedsrådgivning Succes med tværfaglig sundhedsrådgivning Gode råd og inspiration til landmænd, dyrlæger og fagkonsulenter Fælles spilleregler Afstemte forventninger Fokus på sundhed og velfærd i besætningen Udnyt alle

Læs mere

Kalvekød med ko MANUAL FOR PRODUKTION AF KALVEKØD MED AMMETANTER. Genoptrykt og redigeret med støtte fra:

Kalvekød med ko MANUAL FOR PRODUKTION AF KALVEKØD MED AMMETANTER. Genoptrykt og redigeret med støtte fra: Genoptrykt og redigeret med støtte fra: Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Danmark og Europa investerer i landdistrikterne Kalvekød med ko MANUAL FOR PRODUKTION AF KALVEKØD

Læs mere

Som at få en foderrobot til kalve

Som at få en foderrobot til kalve Som at få en foderrobot til kalve Kurt Johansen tør næsten ikke tro det. Men efter fire-fem år med periodevis voldsom kalvedød, så tyder meget på, at han har fundet midlet og metoden, der ikke alene får

Læs mere

AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg

AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg AMS og kraftfoder - det kan gøres bedre Dorte Bossen, Team Foderkæden, VFL, Kvæg Foderomkostning pr. kg EKM 2 % højere på bedrifter med AMS vs. andre Foderomkostningerne pr. kg mælk produceret på bedrifter

Læs mere

(SKRIV GÅRDENS NAVN) Indhold

(SKRIV GÅRDENS NAVN) Indhold Indhold 1. Kalve - Råmælkstildeling... 1 2. Kalve - Der ikke drikker... 3 3. Kalve - Med lav temperatur eller feber... 4 4a. Kalve - Sødmælksfodring... 6 4b. Kalve - Fodring med mælkeerstatning... 8 5.

Læs mere

Minimælk Halvt sortbroget halvt jerseymælk. Minimælk. Thise. Minimælk. Minimælk. 0,5 % fedt 0,5 % fedt 0,5 % 150 dage på græs

Minimælk Halvt sortbroget halvt jerseymælk. Minimælk. Thise. Minimælk. Minimælk. 0,5 % fedt 0,5 % fedt 0,5 % 150 dage på græs 1 Nettoindhold: Pasteuriseret. Ikke-homogeniseret. ikke-homogeniseret ikke-homogenisere Næringsindhold Energifordeling 150 dage på græs Malkekøer, der kommer på græs 150 dage hvert år, er de sundeste og

Læs mere

Den Danske Dyrlægeforenings politik. for. velfærd i kvægbesætningen. Emne Danske kvægbesætninger og dyrevelfærdsmæssige problematikker

Den Danske Dyrlægeforenings politik. for. velfærd i kvægbesætningen. Emne Danske kvægbesætninger og dyrevelfærdsmæssige problematikker Den Danske Dyrlægeforenings politik for velfærd i kvægbesætningen Område Velfærd for kvæg Emne Danske kvægbesætninger og dyrevelfærdsmæssige problematikker Presseansvarlig Formanden for Den Danske Dyrlægeforening

Læs mere

En sikker vej til højere mælkeydelse: Optimal kalvepasning. Klientmøde Kalvslund, d. 28. februar 2013

En sikker vej til højere mælkeydelse: Optimal kalvepasning. Klientmøde Kalvslund, d. 28. februar 2013 En sikker vej til højere mælkeydelse: Optimal kalvepasning Klientmøde Kalvslund, d. 28. februar 2013 Program 1. Råmælk Jette 2. Smitteforebyggelse Anne Marie 3. Diarre Ninna 4. Fodring & tilvækst Ole God

Læs mere

Fokus på vigtige detaljer i stalden koens komfort, velfærd og sundhed

Fokus på vigtige detaljer i stalden koens komfort, velfærd og sundhed Fokus på vigtige detaljer i stalden koens komfort, velfærd og sundhed Tema 8 På vej mod 12.000 kg mælk pr. ko Kvægfagdyrlæge Kenneth Krogh Hvad er kokomfort?! Kokomfort er optimering af faktorer, som øver

Læs mere

Intro. Vigtigt område. Ren ko og kalv i ren kælvningsboks. Hvorfor er kælvningsboksen vigtig i forhold til smittespredning

Intro. Vigtigt område. Ren ko og kalv i ren kælvningsboks. Hvorfor er kælvningsboksen vigtig i forhold til smittespredning Opgaver ved optagelse Optagedato: 10/10 kl. 8.30 Landmand:xxxx Filmoptagelse og instruktion: Merete Martin Jensen og Kirsten Marstal Speak: Peter Raundal 4126 9171 Titel: Smittebeskyttelse - kælvningsboksen

Læs mere

Væsentlige ændringer og præciseringer i vejledning om Økologisk jordbrugsproduktion

Væsentlige ændringer og præciseringer i vejledning om Økologisk jordbrugsproduktion Væsentlige ændringer og præciseringer i vejledning om Økologisk jordbrugsproduktion PLANTEPRODUKTION: Det er muligt fremadrettet at få andre datoer som omlægningsdato for marker end den 1. i måneden. Du

Læs mere

Poul Henningsen, Himmerland SÅDAN FÅR VI 13.000 KG MÆLK I TANKEN

Poul Henningsen, Himmerland SÅDAN FÅR VI 13.000 KG MÆLK I TANKEN Poul Henningsen, Himmerland SÅDAN FÅR VI 13.000 KG MÆLK I TANKEN Vejen til 13.000 kg mælk i tanken FAKTA OM BEDRIFTEN Landmand i 30 år Byggede ny stald i 2010-270 køer med malkerobotter Alle dyr er samlet

Læs mere

Praktikhæfte. Kvægbesætning. Navn: - ét skridt foran!

Praktikhæfte. Kvægbesætning. Navn: - ét skridt foran! Praktikhæfte Kvægbesætning Navn: - ét skridt foran! Indledning Praktikhæftet Formål Praktikhæftet skal danne baggrund for løbende samtaler mellem dig og din lærermester. Samtalerne skal være med til at

Læs mere

Det er et vigtigt mål i økologisk landbrug at opfylde dyrenes behov og have en god velfærd, og naturlighed er en del af dette. Sunde kalve har de

Det er et vigtigt mål i økologisk landbrug at opfylde dyrenes behov og have en god velfærd, og naturlighed er en del af dette. Sunde kalve har de Det er et vigtigt mål i økologisk landbrug at opfylde dyrenes behov og have en god velfærd, og naturlighed er en del af dette. Sunde kalve har de bedste chancer for at blive til sunde malkekøer. Dyr skal

Læs mere

AMS og afgræsning. Camilla Kramer, Videncentret for Landbrug, Økologi. Nordisk ByggeTræf, den september 2011

AMS og afgræsning. Camilla Kramer, Videncentret for Landbrug, Økologi. Nordisk ByggeTræf, den september 2011 AMS og afgræsning Camilla Kramer, Videncentret for Landbrug, Økologi Nordisk ByggeTræf, den 14.- 16. september 2011 Udfordringer med AMS og afgræsning Køerne skal frivilligt og rettidigt komme til robotten:

Læs mere

Alle emner er illustreret med tegninger og korte tekster, som du kan redigere ud fra forholdene på din bedrift.

Alle emner er illustreret med tegninger og korte tekster, som du kan redigere ud fra forholdene på din bedrift. SOP-Kalve SOP-Kalve beskriver pasningen af kalve lige fra kælvning. Blandt emnerne er Mælk fra råmælksbanken Opvarmning og tildeling af råmælk Overgang til fast føde via sødmælk og fastfoder Sygdomstegn

Læs mere

Dyrevelfærdshjertet: Mærkningsordning for dyrevelfærd

Dyrevelfærdshjertet: Mærkningsordning for dyrevelfærd Oktober 2016 Dyrevelfærdshjertet: Mærkningsordning for dyrevelfærd Kriterier for niveaudelt dyrevelfærdsmærkning for æglæggende høns Dyrevelfærdsmærkning for æg baserer sig på principperne beskrevet i

Læs mere

Dyrevelfærd kan måles!

Dyrevelfærd kan måles! Dyrevelfærd kan måles! System for dyrevelfærd i svensk og dansk mælkeproduktion Charlotte Hallén Sandgren Igangværende dansk/svensk projekt Vi skal skabe et fælles sprog for velfærd med koen i centrum

Læs mere

Fundament for værktøj til fejlfinding

Fundament for værktøj til fejlfinding Notat Dato 15. december 2015 Til Henrik Martinussen, Anne Marcher Holm Fra Søs Ancker / Team Sundhed, Velfærd og Reproduktion Fundament for værktøj til fejlfinding Dokumentet fungerer, som et supplement

Læs mere

Det hele er meget mere effektiv og jeg får færre telefonopkald med spørgsmål fra mine medarbejdere. Nu kigger de i stedet på SOPén.

Det hele er meget mere effektiv og jeg får færre telefonopkald med spørgsmål fra mine medarbejdere. Nu kigger de i stedet på SOPén. SOPvideoer 1. Video: En landmand fortæller om sine erfaringer med SOP Tekst Udsagn (frivilligt om man vil bruge dem) Overskrift: SOP Standard Operating Procedures Brian introducerer sig selv: Mit navn

Læs mere

Måling af biologiske værdier omsat til praksis

Måling af biologiske værdier omsat til praksis Du er her: LandbrugsInfo > Kvæg > Reproduktion > Måling af biologiske værdier omsat til praksis KvægInfo - 2510 Oprettet: 13-12-2016 Måling af biologiske værdier omsat til praksis Ældre køer med lav drøvtygningsaktivitet

Læs mere

Behandling og forebyggelse af farefeber. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet

Behandling og forebyggelse af farefeber. Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet Behandling og forebyggelse af farefeber Margit Andreasen, dyrlæge, PhD, VSP og Gitte Nielsen, dyrlæge, Svinevet Farefeber - hvorfor er det interessant? Smertefuldt for soen Nedsætter mælkeydelsen Påvirker

Læs mere

KONKLUSION. I 21 besætninger blev der givet sanktioner for overtrædelse af dyrevelfærdsreglerne vedrørende opstaldning og kalve.

KONKLUSION. I 21 besætninger blev der givet sanktioner for overtrædelse af dyrevelfærdsreglerne vedrørende opstaldning og kalve. 18-04-2016 J. nr.: 2014-11-60-00087 Veterinær kontrolkampagne Opstaldning og pasning af kalve i malkekvægsbesætninger Kalvedødeligheden er på ca. 8 % i malkekvægsbesætninger. Tallet er et gennemsnit for

Læs mere

Få bedre styr på foderomkostningerne på dækningsbidragsniveau Sådan gør vi på Fyn

Få bedre styr på foderomkostningerne på dækningsbidragsniveau Sådan gør vi på Fyn Få bedre styr på foderomkostningerne på dækningsbidragsniveau Sådan gør vi på Fyn Tema 12 Få overblik og økonomi i foderkæden Kvægbrugskonsulent Inger-Marie Antonsen Landbo Fyn På Fyn Deltager ca. 130

Læs mere

NY FORSKNING FRA KONFERENCE I USA

NY FORSKNING FRA KONFERENCE I USA Fodringsdagen i Herning, 1. september 2015 Finn Strudsholm NY FORSKNING FRA KONFERENCE I USA JAM 2015 I ORLANDO, FLORIDA Over 1000 indlæg og posters heraf en pæn del om kvæg 2... 2. september 2015 FODRINGSDAG

Læs mere

Sådan er Limousinen. Statistiske oplysninger benyttet i hæftet er hentet fra: Dansk Kødkvægs årsstatistik 2014 www.klassificeringskontrollen.

Sådan er Limousinen. Statistiske oplysninger benyttet i hæftet er hentet fra: Dansk Kødkvægs årsstatistik 2014 www.klassificeringskontrollen. Sådan er Limousinen Sådan er Limousinen Et hæfte til nystartede og til kommende limousineavlere om limousinekvægets adfærd og kendetegn, krydret med tips til livet med limousiner. Statistiske oplysninger

Læs mere

HØJ MÆLKETILDELING TIL SMÅKALVE

HØJ MÆLKETILDELING TIL SMÅKALVE KvægKongres 2015 Tirsdag 24. februar Kalverådgiver Rikke Engelbrecht, Vestjysk Landboforening Konsulent Henrik Martinussen, SEGES Kvægbruger Janni Bruun Fisker HØJ MÆLKETILDELING TIL SMÅKALVE AGENDA/BAGGRUND

Læs mere

Når dyrene trives. Sådan kan du forbedre dyrenes velfærd på din bedrift og styrke dansk landbrugs image. Landbrug & Fødevarer

Når dyrene trives. Sådan kan du forbedre dyrenes velfærd på din bedrift og styrke dansk landbrugs image. Landbrug & Fødevarer Samfundsansvar i landbruget Når dyrene trives Sådan kan du forbedre dyrenes velfærd på din bedrift og styrke dansk landbrugs image Mijløaktiviteter - Dyrevelfærd Landbrug & Fødevarer Dyrevelfærd Produktionsdyrenes

Læs mere

LÆR AT BEHANDLE MÆLKEFEBER OG TILBAGEHOLDT EFTERBYRD. August 2010

LÆR AT BEHANDLE MÆLKEFEBER OG TILBAGEHOLDT EFTERBYRD. August 2010 LÆR AT BEHANDLE MÆLKEFEBER OG TILBAGEHOLDT EFTERBYRD August 2010 PROGRAM Velkomst og introduktion Lovgivning Koens anatomi Det normale kælvningsforløb Det unormale kælvningsforløb Generel oversigt over

Læs mere

Guldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening

Guldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening Guldet ligger i kviestalden - Vil du finde det? Rikke Engelbrecht, Ida Ringgaard & Karl Nielsen Vestjysk Landboforening Hvordan laves vinderkoen.??!! Og er der en sammenhæng mellem fodringen af den lille

Læs mere

Tabel 1. Produktionsoplysninger for tre udendørs og tre indendørs gårde med svineproduktion

Tabel 1. Produktionsoplysninger for tre udendørs og tre indendørs gårde med svineproduktion Løsgående drægtige søer - Beskrivelse af dyr og system af Anne Grete Kongsted 1), Troels Kristensen 1), Vivi Aarestrup Larsen 1) & Lone Carstensen 2) 1) Danmarks JordbrugsForskning, Afd. for Jordbrugssystemer

Læs mere

Faringsovervågning. Faringsovervågning og min deltagelse. Definition af en dødfødt. Hvordan defineres en dødfødt?

Faringsovervågning. Faringsovervågning og min deltagelse. Definition af en dødfødt. Hvordan defineres en dødfødt? Faringsovervågning og min deltagelse Faringsovervågning Sådan reducerer du antallet af dødfødte grise! Projektleder Sønke Møller, Afd. Ernæring og Reproduktion, VSP Sønke Møller - Ansat ved Svinerådgivning

Læs mere

Fokus på vigtige aspekter vedrørende fodring, ernæring og management

Fokus på vigtige aspekter vedrørende fodring, ernæring og management Fokus på vigtige aspekter vedrørende fodring, ernæring og management Tema 8 På vej mod 12.000 kg mælk pr. ko Landskonsulent Ole Aaes S:\SUNDFODE\s kongres 2003\Tema 8\Ole Aaes.ppt Høj ydelse opnås kun,

Læs mere

Børbetændelse hos køer

Børbetændelse hos køer Børbetændelse hos køer Jørgen Agerholm Professor i Veterinær Reproduktion og Obstetrik LVK Årsmøde 2014 Hvorfor får en ko børbetændelse?? Dias 2 Hvorfor får en ko børbetændelse???? Koens immunitet Forurening

Læs mere

Kvalitativ bedømmelse som screeningsmetode for dyrevelfærd - Oplæg om Ph.d.-projekt

Kvalitativ bedømmelse som screeningsmetode for dyrevelfærd - Oplæg om Ph.d.-projekt Kvalitativ bedømmelse som screeningsmetode for dyrevelfærd - Oplæg om Ph.d.-projekt Fotos: Sine Norlander Andreasen Dias 1 Åbningskonference, Videncenter for Dyrevelfærd (ViD), 18. november 2010 Sine Norlander

Læs mere

Miljøbetinget mastitis, forebyggelse og betydning

Miljøbetinget mastitis, forebyggelse og betydning Miljøbetinget mastitis, forebyggelse og betydning s Kongres 2004 Lars Holst Pedersen, dyrlæge PhD, Afdeling for Veterinære forhold og Råvarekvalitet, Det burde være så simpelt! Mastitis opstår når bakterier

Læs mere

sundhed, hygiejne, ensartethed

sundhed, hygiejne, ensartethed sundhed, hygiejne, ensartethed Sådan fungerer det: praktiske råmælksposer og kassetter. råmælk fra råmælksbanken. råmælkskvaliteten testes. råmælken i posen i kassetten, som stilles i råmælksbanken. COLOQUICK

Læs mere

Et kig ind i maskinrummet hvordan blev lov om hold af malkekvæg til?

Et kig ind i maskinrummet hvordan blev lov om hold af malkekvæg til? Et kig ind i maskinrummet hvordan blev lov om hold af malkekvæg til? ViD s konference 2016 - Dyrevelfærd for fremtiden Hans Houe, Professor Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet 21-11-2016 2 Indhold Tidsforløb

Læs mere

Praktiske erfaringer med brug af køernes fuldfoder til kalve og kvier Sammendrag Baggrund

Praktiske erfaringer med brug af køernes fuldfoder til kalve og kvier Sammendrag Baggrund Praktiske erfaringer med brug af køernes fuldfoder til kalve og kvier Af innovationskonsulent Malene Vesterager Laursen og seniorkonsulent Finn Strudsholm Sammendrag Et demonstrationsprojekt i 8 besætninger

Læs mere

Saneringer og smittebeskyttelse

Saneringer og smittebeskyttelse Saneringer og smittebeskyttelse Heidi Bundgaard Voss, Dyrlæge BVD-administrationen, Dansk Kvæg BVD Virus Dyret udvikler antistoffer Faren er smitte af fostre 0-5 måneder Udvikler tolerance overfor virus

Læs mere

Nykælveren -få en god start v. kvægfagdyrlæge Erik Træholt. LVK Årsmøde 2011 Comwell Rebild Bakker Tirsdag 29. marts 2011

Nykælveren -få en god start v. kvægfagdyrlæge Erik Træholt. LVK Årsmøde 2011 Comwell Rebild Bakker Tirsdag 29. marts 2011 Nykælveren -få en god start v. kvægfagdyrlæge Erik Træholt LVK Årsmøde 2011 Comwell Rebild Bakker Tirsdag 29. marts 2011 Ketose. Fokus på nykælverens stofskifte. Hvad siger bekendtgørelsen? Klinisk undersøgelse

Læs mere

JFC kalvehytte blev vurderet hos tre landmænd både sommer og vinter.

JFC kalvehytte blev vurderet hos tre landmænd både sommer og vinter. JFC kalvehytte JFC kalvehytte blev vurderet hos tre landmænd både sommer og vinter. Hyttetype Helstøbt enkelthytte Materiale Polyethylen plast, galvaniseret stål Indkøbt Før 2000 (købt brugte), 2000, 2002

Læs mere

N O T A T. Opsamling på interviews vedr. drivveje på større besætninger med malkekøer

N O T A T. Opsamling på interviews vedr. drivveje på større besætninger med malkekøer November 2011 N O T A T Opsamling på interviews vedr. drivveje på større besætninger med malkekøer på græs I forbindelse med GUDP-projektet Teknik til afgræsning har Økologisk Landsforening interviewet

Læs mere

Logistik i kvægstalden. v. Virksomhedskonsulent Susanne Pejstrup, post@susannepejstrup.dk - +45 3026 1500

Logistik i kvægstalden. v. Virksomhedskonsulent Susanne Pejstrup, post@susannepejstrup.dk - +45 3026 1500 Logistik i kvægstalden v. Virksomhedskonsulent Susanne Pejstrup, post@susannepejstrup.dk - +45 3026 1500 Filosofere over, hvordan udvikling sker Oldsmobile 1902 ctr. Årets bil 2012 Oldsmobile bygget som

Læs mere

Fremtidens stald. v. Virksomhedskonsulent Susanne Pejstrup, post@susannepejstrup.dk - +45 3026 1500. www.susannepejstrup.dk

Fremtidens stald. v. Virksomhedskonsulent Susanne Pejstrup, post@susannepejstrup.dk - +45 3026 1500. www.susannepejstrup.dk Fremtidens stald v. Virksomhedskonsulent Susanne Pejstrup, post@susannepejstrup.dk - +45 3026 1500 Filosofere over, hvordan udvikling sker Oldsmobile 1902 ctr. Årets bil 2009 Oldsmobile bygget som hestevogn

Læs mere

Hvad kendetegner den gode driftsleder?!

Hvad kendetegner den gode driftsleder?! Hvad kendetegner den gode driftsleder?! Anne-Mette Søndergaard Kvægrådgiver Chefrådgiver for LandboNords KvægRådgivning Mobil 21492615 E-mail: AMS@landbonord.dk 50 besætninger (25 jersey) Kendetegn på

Læs mere

Forlænget laktation: En mulighed for dansk mælkeproduktion? Jesper Overgård Lehmann PhD-studerende Institut for Agroøkologi

Forlænget laktation: En mulighed for dansk mælkeproduktion? Jesper Overgård Lehmann PhD-studerende Institut for Agroøkologi Forlænget laktation: En mulighed for dansk mælkeproduktion? Jesper Overgård Lehmann PhD-studerende Institut for Agroøkologi Program PhD Hvorfor? Basics Besætninger og ydelse Kommende dele af PhD Reprolac

Læs mere

Manual Netværksgrupper Med fokus på Salmonellabekæmpelse

Manual Netværksgrupper Med fokus på Salmonellabekæmpelse Manual Netværksgrupper Med fokus på Salmonellabekæmpelse Mette Vaarst Århus Universitet, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Afdeling for Husdyrsundhed, Velfærd og Ernæring & Thorkild B. Nissen Økologisk

Læs mere

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen

Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Den økologiske ko, dens kalve, kvien og studen i naturplejen Ved Naturkonsulent Anna Bodil Hald, Natur & Landbrug, www.natlan.dk Øllingegaard Mejeri s Producentforening har fået udarbejdet naturplaner.

Læs mere

BEST PRACTICE I FARESTALDEN

BEST PRACTICE I FARESTALDEN Work Smarter, Not Harder BEST PRACTICE I FARESTALDEN Reproduktionsseminar 213 Tirsdag den 19. marts 213 Ved dyrlæge Flemming Thorup, VSP, LF Smarter: Kan kræve en ekstra indsats Not harder: Men så skal

Læs mere

BoviFlex Kvægmineraler. Fremtidens mineraler til kvæg. Mosegårdens BoviFlex er ikke som traditionelle kvægmineraler på det danske marked

BoviFlex Kvægmineraler. Fremtidens mineraler til kvæg. Mosegårdens BoviFlex er ikke som traditionelle kvægmineraler på det danske marked BoviFlex Kvægmineraler Fremtidens mineraler til kvæg Mosegårdens BoviFlex er ikke som traditionelle kvægmineraler på det danske marked De anvendte råvarer er altid af høj kvalitet Ved anvendelse af en

Læs mere

Modul 1. 1. a Hvad er økologi?

Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Modul 1. 1. a Hvad er økologi? Se på øko-mærket herunder. Det henviser til økologisk mad fra økologisk dyrkning af jorden. Men økologisk betyder andet end det. Økologisk landbrug har lånt ordet økologisk

Læs mere

Klov Signaler. Marie Skau Kvægdyrlæge, LVK Certificeret kosignaltræner. www.cowsignals.com www.vetvice.com

Klov Signaler. Marie Skau Kvægdyrlæge, LVK Certificeret kosignaltræner. www.cowsignals.com www.vetvice.com Klov Signaler Marie Skau Kvægdyrlæge, LVK Certificeret kosignaltræner www.cowsignals.com www.vetvice.com Sunde klove: 4 succes-faktorer 1. God klovkvalitet 2. Lavt smittetryk 3. Lille belastning 4. Tidlig

Læs mere

Oversigt over muligheder for bedrift nr. 2

Oversigt over muligheder for bedrift nr. 2 Oversigt over muligheder for bedrift nr. 2 Nu-situation Der er 260 ha, hvoraf 40 ha er skov Der ligger en miljøgodkendelse til 943 DE (543 køer og 70 % af normalt antal opdræt) Da byggeriet af et nyt staldanlæg

Læs mere

Jamen den har sådan en grim hoste! Sæt fokus på kalvene

Jamen den har sådan en grim hoste! Sæt fokus på kalvene R å d g i v n i n g L e v e n d e k a l v e Jamen den har sådan en grim hoste! Sæt fokus på kalvene 27 Sæt fokus på kalvene Rådgivning Levende kalve Det Europæiske Fællesskab og Fødevareministeriet ved

Læs mere

Læs din ko. Adfærd - en tidlig sygdomsindikator. Katy Proudfoot OSU College of Veterinary Medicine UBC Animal Welfare Program

Læs din ko. Adfærd - en tidlig sygdomsindikator. Katy Proudfoot OSU College of Veterinary Medicine UBC Animal Welfare Program Læs din ko Adfærd - en tidlig sygdomsindikator Katy Proudfoot OSU College of Veterinary Medicine UBC Animal Welfare Program UBC Animal Welfare Program Dr. David Fraser Dr. Nina von Keyserlingk Dr. Dan

Læs mere

Mælkepulver til økologisk studeproduktion afprøvninger hos Christian Jakobsen, Ølgod Baggrund og formål Projektet skal afdække om:

Mælkepulver til økologisk studeproduktion afprøvninger hos Christian Jakobsen, Ølgod Baggrund og formål Projektet skal afdække om: Mælkepulver til økologisk studeproduktion afprøvninger hos Christian Jakobsen, Ølgod Artiklen skrevet af: Hans Lund og Aase Holmgaard, Økokvægrådgivere, Jysk Økologi, Brørup Baggrund og formål I 2001 viste

Læs mere

Specifikation for Velfærdsdelikatesser fra bonde til kunde

Specifikation for Velfærdsdelikatesser fra bonde til kunde Specifikation for Velfærdsdelikatesser fra bonde til kunde Krav til produktion af Sortbrogede Landrace Velfærdsgrise Krav til produktion af Velfærds Jersey Græskalv og Velfærds Jersey Ko Krav til produktion

Læs mere

KvægKongres 2015, Herning Dyrlæge Lars Pedersen Kvæg SMITTEBESKYTTELSE - BEDRIFTENS LIVSFORSIKRING

KvægKongres 2015, Herning Dyrlæge Lars Pedersen Kvæg SMITTEBESKYTTELSE - BEDRIFTENS LIVSFORSIKRING KvægKongres 2015, Herning Dyrlæge Lars Pedersen Kvæg SMITTEBESKYTTELSE - BEDRIFTENS LIVSFORSIKRING HVAD ER SMITTEBESKYTTELSE? Tiltag som kan reducere risikoen for, at smitsomme kvægsygdomme introduceres

Læs mere

HEALTHY COWS ARE PROFITABLE COWS

HEALTHY COWS ARE PROFITABLE COWS HEALTHY COWS ARE PROFITABLE COWS Innovative solutions designet og udviklet i Danmark FREEDOM FOR COWS COW-WELFARE COW-WELFARE FLEX STALLS EN WIN-WIN LØSNING Flex Stalls er udviklet til at fremme både dyrevelfærden

Læs mere

Produktionsovervågning og produktionsstyring i fjerkræproduktion

Produktionsovervågning og produktionsstyring i fjerkræproduktion DA TEMA INFO Produktionsovervågning og produktionsstyring i fjerkræproduktion En rentabel fjerkræproduktion kræver i dag at producenten har løbende overblik over produktionen. Før i tiden var det måske

Læs mere

Økonomi og management ved fravænning af kødkvægskalve ved 3 eller 6 mdr.

Økonomi og management ved fravænning af kødkvægskalve ved 3 eller 6 mdr. Økonomi og management ved fravænning af kødkvægskalve ved 3 eller 6 mdr. Per Spleth Teamleder, Kødproduktion Hvad gøres der i praksis? De fleste vælger at lade kalvene gå ved koen i 5-7 mdr. De fleste

Læs mere

Brugervejledning til udskriften ReproAnalyse

Brugervejledning til udskriften ReproAnalyse Brugervejledning til udskriften ReproAnalyse Tilgængelighed Udskriften ReproAnalyse er tilgængelig i Dairy Management System (DMS) under fanebladet Analyse og lister > Analyseudskrifter. Husk at vælge

Læs mere

Økologi og dyrevelfærd

Økologi og dyrevelfærd Økologi og dyrevelfærd en aktuel konference Koldkærgård Konferencecenter d. 30. november 2007 Afholdes med støtte fra Fødevareministeriet Økologi & dyrevelfærd d Dyrene er i centrum Ingen konkurrence mellem

Læs mere

Fra Landbrugselev til økologisk fødevareproducent

Fra Landbrugselev til økologisk fødevareproducent Fra Landbrugselev til økologisk fødevareproducent Økologisk mælkeproduktion muligheder og udfordringer v/ Kirstine Lauridsen, agronom, DL, Økologisk Landsforening Landbrugsafdelingen, mail: KL@okologi.dk

Læs mere

Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010

Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010 Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter indsættelse 2010 vfl.dk 1 Boksforsøg nr. 115 Effekten af at fodre på papir én gang dagligt de første tre dage efter

Læs mere

SYGDOMME VED KÆLVNING

SYGDOMME VED KÆLVNING SYGDOMME VED KÆLVNING SYGDOMME VED KÆLVNING Jeres egne erfaringer 2 SYGDOMME VED KÆLVNING SYGDOMSHYPPIGHED Håndbog i Kvæghold 2006 3 SYGDOMME VED KÆLVNING SYGDOMSHYPPIGHED 4 SYGDOMME VED KÆLVNING Håndbog

Læs mere

Råmælken er livsvigtig. Af Charlotte Skou

Råmælken er livsvigtig. Af Charlotte Skou Råmælken er livsvigtig Af Charlotte Skou Råmælken indeholder antistoffer mod de vira og bakterier, som findes i koens miljø. Disse antistoffer er livsvigtige for kalven, for at den kan opbygge sit immunforsvar.

Læs mere

KvægNyt. Heden&Fjorden. Kalvedødelighed. Januar 2015

KvægNyt. Heden&Fjorden. Kalvedødelighed. Januar 2015 rådgivningscenter Heden&Fjorden KvægNyt Januar 2015 Af Dorthe Larsen, kvægrådgiver mobil 2440 0060 Kalvedødelighed Inden jul modtog alle kvægbesætninger med mere end 20 dyr, et brev fra VFL Kvæg med information

Læs mere

Virksomhedsbeskrivelse Oversigtskort over virksomheden

Virksomhedsbeskrivelse Oversigtskort over virksomheden Virksomhedsbeskrivelse Oversigtskort over virksomheden Plov 90 % indtjening Såmaskine Maskinfællesskab 85 årskøer 9.500 kg/ha i gns. 4 malkerobotter Gyllespreder Uændret størrelse ansatte som er selvkørende

Læs mere

Slutrapport for kampagnen Halthed og klovsundhed i malkekvægbesætninger

Slutrapport for kampagnen Halthed og klovsundhed i malkekvægbesætninger J. nr.: 2014-13-60-00057 Veterinær kontrolkampagne 04-11-2015 Slutrapport for kampagnen Halthed og klovsundhed i malkekvægbesætninger INDLEDNING Klov- og lemmelidelser forårsager nedsat produktion og øget

Læs mere

Anvendelse af foderdata til at sikre gode fødsler og høj mælkeydelse. LVK, Årsmøde 2015 Dyrlæge Børge Mundbjerg Biovet

Anvendelse af foderdata til at sikre gode fødsler og høj mælkeydelse. LVK, Årsmøde 2015 Dyrlæge Børge Mundbjerg Biovet Anvendelse af foderdata til at sikre gode fødsler og høj mælkeydelse LVK, Årsmøde 2015 Dyrlæge Børge Mundbjerg Biovet Hvad gør emnet interessant Tiden fra fødsel til fravænning er den vigtigste på farmen

Læs mere

SÅDAN HOLDER JEG DØDELIGHEDEN UNDER 2 %

SÅDAN HOLDER JEG DØDELIGHEDEN UNDER 2 % SÅDAN HOLDER JEG DØDELIGHEDEN UNDER 2 % Niels Erik Nilsson Økologisk malkekvægsbedrift Kvægkongres 2015 LIDT OM BJERREGAARD Niels Erik Nilsson, gift med Ninna, sygeplejerske Sammen har vi 3 døtre i alderen

Læs mere

Det automatiske fodersystem. Økonomisk og enkel løsning til dyrevenlig fodring

Det automatiske fodersystem. Økonomisk og enkel løsning til dyrevenlig fodring Det automatiske fodersystem Økonomisk og enkel løsning til dyrevenlig fodring feedstar Oversigt feedstar er det mest økonomiske,flexible system til automatisk fodring. feedstar båndet bringer automatisk

Læs mere

Kvæg nr. 18 2005. FarmTest. Kalvestalde kontra kalvehytter

Kvæg nr. 18 2005. FarmTest. Kalvestalde kontra kalvehytter Kvæg nr. 18 2005 FarmTest Kalvestalde kontra kalvehytter Kalvestalde kontra kalvehytter Tilvækst, sundhed og arbejdsforhold Af Inger Dalgaard, Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret, Byggeri og Teknik

Læs mere

Brugervejledning - ReproDagsliste

Brugervejledning - ReproDagsliste Brugervejledning - ReproDagsliste ReproDagsliste er udviklet som redskab til at systematisere det daglige reproduktionsarbejde i besætningen. Der er lagt vægt på en stor grad af fleksibilitet i udskriften,

Læs mere