Handelshøjskolen, Aarhus Universitet Aarhus School of Business, University of Aarhus

Transkript

1 RETTEANVISNING Ordinær vintereksamen / Introduktion til Erhvervsret KORTSVARSOPGAVER 1. En aftalepart kan blive bundet ved passivitet i en række tilfælde. F.eks. hvis der ikke reklameres rettidigt i medfør af bl.a. AFTL 4.2, 6.2, 9, 19, 28.2 og Spørgsmålet er behandlet af Lynge Andersen og Palle Bo Madsen i Aftaler og Mellemmænd, 5. udg. (2006), især s. 66, 70 og Den legale acceptfrist beregnes som fremsendelsestid + betænkningstid + tilbagesendelsestid. I erhvervsforhold er betænkningstiden kortere end ved aftaleindgåelse uden for erhvervsforhold. Spørgsmålet er behandlet af Lynge Andersen og Palle Bo Madsen i Aftaler og Mellemmænd, 5. udg. (2006), især s En fuldmægtig defineres som en person, der optræder i en andens navn og for en andens regning. En 16-årig person er umyndig jf. Værgemålslovens 1. En mindreårig kan ikke selv forpligte sig. Som fuldmægtig handler man i fuldmagtsgivers navn og for fuldmagtsgivers regning og bliver således ikke personlig forpligtet af den retshandel, der indgås. Derfor kan en mindreårig være fuldmægtig og fx indtage en stillingsfuldmagt i en butik som ekspedient eller kassedame. Spørgsmålet er behandlet af Lynge Andersen og Palle Bo Madsen i Aftaler og Mellemmænd, 5. udg. (2006), s. 296 ff., 328 og 140 ff. En kommissionær defineres som en person, der optræder i eget navn og for en andens regning. Kommissionæren bliver dermed aftalepart. Allerede af denne grund kan en mindreårig ikke være kommissionær. Spørgsmålet er behandlet af Lynge Andersen og Palle Bo Madsen i Aftaler og Mellemmænd, 5. udg. (2006), s. 336 ff., 140 ff. Et bud defineres som en person, der har til opgave at overbringe en meddelelse fra én person til en anden. En mindreårig kan optræde som bud, fx avisbud eller lignende. Spørgsmålet er behandlet af Lynge Andersen og Palle Bo Madsen i Aftaler og Mellemmænd, 5. udg. (2006), s. 366 ff. og s. 140.

2 4. De 2 begreber vedrører vildfarelseslæren og angiver forskellige grader af vildfarelse. Ved svig (AFTL 30 stk. 1) afgives urigtige oplysninger mod bedre vidende. Ved fremkaldt vildfarelse afgives urigtige oplysninger i god tro, dvs. at personen ikke er bekendt med, at oplysningen, der viderebringes, er urigtig. Spørgsmålet er behandlet af Lynge Andersen og Palle Bo Madsen i Aftaler og Mellemmænd, 5. udg. (2006), s. 189 ff. 5. Spørgsmålet drejer sig om, i hvilket omfang man kan blive straffet for forsøg. For at man kan straffes for forsøg, kræver det handlinger. Tanker er ikke i sig selv strafbare, og derfor kan A ikke straffes i dette tilfælde. Spørgsmålet er behandlet af Villy Sørensen i Kompendium i erhvervsstrafferet (2009), s Spørgsmålet vedrører falsk forklaring for Retten. Bogholderen er under tiltale for det forhold, som der spørges om, og derfor kan hun straffrit udtale sig i strid med sandheden. Ingen har pligt til at inkriminere sig selv, og dette princip følger af Retsplejelovens 861. Spørgsmålet er behandlet af Villy Sørensen i Kompendium i erhvervsstrafferet (2009), s Handlinger foretaget i nødværge er handlinger, der foretages for at beskytte sig selv, mens handlinger foretaget i nødret, foretages for at beskytte tredjemands person eller gods. Spørgsmålet er behandlet af Villy Sørensen i Kompendium i erhvervsstrafferet (2009), s. 9 ff. 8. A argumenterer med, at hans retsuvidenhed skal føre til, at han ikke straffes for forseelsen. Alle borgere er imidlertid forpligtet til at kende lovgivningen, og der er ikke tale om en undskyldelig uvidenhed. A kan derfor straffes for forseelsen. Spørgsmålet er behandlet af Villy Sørensen i Kompendium i erhvervsstrafferet (2009), s. 14 ff. CASEOPGAVER A. Det kan først konstateres, at varerne i butikken i alt koster kr ,00. Frode Fyhrs indledende tilbud på at købe varerne for kr ,00 er derfor et afslag på forretningens tilbud jf. AFTL 5. Peter Profit fremsætter herefter et mundtlig tilbud jf. AFTL 3 stk. 2. Mundtlige tilbud skal accepteres straks, men reglen i aftaleloven er deklaratorisk, og Peter Profit fastsætter selv en acceptfrist til den 4. december Frode Fyhr sender sin accept den 3. december 2009, men pga. af snevejret kan postvæsnet først aflevere brevet den 8. december. Der er tale om en forsinket accept jf. AFTL 4 stk. 1. 1

3 Det følger af AFTL 4 stk. 2, at hvis afsenderen går ud fra, at accepten er rettidig, og tilbudsgiver må indse dette, skal tilbudsgiver reagere uden ugrundet ophold, ellers bliver han bundet af tilbuddet. Fyhr sender brevet den 3. december og må gå ud fra, at det er fremme hos Peter Profit den 4. december. Snevejret starter først efter brevets afsendelse. Peter Profit må indse, at Fyhr går ud fra, at accepten er rettidig, navnlig henset til brevets datering og det sene ankomsttidspunkt pga. snevejret. Da Profit ikke reagerer inden den 11. december, bliver han bundet, og Frode Fyhr kan få varerne til kr ,00. Der henvises til fremstillingen i Aftaler og Mellemmænd, 5. udg., (2006) s. 59 ff. B. I denne opgave skal det først diskuteres, hvilket mellemmandsforhold der etableres mellem Peter Profit og Bente Bremze. Idet Bremze skal sælge bilen på vegne af Peter Profit, er der tale om et fuldmagtsforhold. Herefter skal det vurderes, hvilken type fuldmagt der er tale om. Det kan navnlig diskuteres, om der er tale om en 16-fuldmagt eller en 18-fuldmagt. Profit udsteder en erklæring til Bremze, hvori den pris, han minimum ønsker for bilen, fremgår. Erklæringen er derfor ikke beregnet til at blive fremvist for køber, da det vil undergrave muligheden for at få en bedre pris for bilen. Derfor er der tale om en 18- fuldmagt. Det fremgår, at der er en trykfejl i den erklæring, som Profit udsteder til Bremze. Minimumsprisen er angivet til kr ,00 i stedet for kr ,00. Der er tale om en erklæringsfejl jf. AFTL 32 stk. 1, og der skal herefter diskuteres, om Bremze er i god eller ond tro. På den ene side fremgår det, at parterne mundtligt har aftalt, at Bremse skal sælge bilen for minimum kr ,00. Dette taler for, at hun burde se, at det er en fejl, når erklæringen angiver kr ,00. Yderligere udarbejdes erklæringen i umiddelbar forlængelse af parternes mundtlige aftale. Endelig kan der argumenteres for, at hun som kender af veteranbiler burde vide, at prisen er forkert, navnlig henset til at den oprindelig var udbudt til kr ,00. På den anden side udgør prisforskellen alene kr ,00, og Profit har allerede sat prisen ned fra ,00. Dette kan tolkes således, at prissætningen af veteranbilen er vanskelig. Der vil blive lagt vægt på argumentationen for det valgte resultat. 2

4 Såfremt der besvares, at Bremze er i ond tro, jf. AFTL 32 stk. 1, er fuldmagten ugyldig. Da der er tale om en 18-fuldmagt, har det ikke nogen betydning, om Carsten Cubik er i god eller ond tro. Dvs. at aftalen erklæres ugyldig, og Profit er dermed ikke forpligtet. Såfremt der besvares, at Bremze er i god tro jf. AFFT 32 stk. 1, er det herefter spørgsmålet, om Carsten Cubik også er i god tro. Også dette kan diskuteres, men der er mest, der taler for, at han er i god tro. Især fordi prisforskellen er så lille. Dermed bliver resultatet, at Cubik får bilen til kr ,00, og Profit kan ikke gøre et krav gældende overfor Bremze i den anledning. Bremze kan endda i denne situation formentlig forlange provision med 10 %. Der henvises til fremstillingen i Aftaler og Mellemmænd, 5. udg., (2006), s. 172 ff., 300 ff., 325 ff. C. I denne opgave skal vedtagelsesproblematikken drøftes. Dvs. spørgsmålet om hvorvidt ansvarsfraskrivelsen er en del af parternes aftale. Der er 3 led i denne analyse; vedtagelse, fortolkning og evt. tilsidesættelse. Først skal det analyseres, om vilkåret er vedtaget mellem parterne. Der er 2 led i dette, dels hvorvidt vilkåret er fremhævet, og dels hvad vilkåret indebærer. Forretningsvilkårene er udarbejdet af Peter Profit, i modsætning til vilkår af typen agreed documents, og fremgår dels af et opslag i forretningen, dels af det dokument, der følger med ved varens udlevering. Det omtvistede vilkår er en vidtgående ansvarsfraskrivelse, og det skærper kravet til vedtagelse. Der vil blive lagt vægt på argumentationen for, hvorvidt vilkåret er vedtaget eller ej i højere grad end resultatet. Hvis vilkåret anses for vedtaget, kan der ikke i besvarelsen fortolkes på det, da ordlyden ikke er gengivet. Det bliver derfor et spørgsmål om, hvorvidt ansvarsfraskrivelsen skal tilsidesættes efter AFTL 36. Også her vil der blive lagt vægt på argumentationen for det valgte resultat. 3

5 Hvis vilkåret ikke anses for vedtaget, så er Fyhr berettiget til at få kompensation for det fyrværkeri, der ikke virkede. I den forbindelse kan der yderligere henvises til Aftalelovens 38 b. Der henvises til fremstillingen i Aftaler og Mellemmænd, 5. udg., (2006), s. 82 ff. Opgave C skal primært besvares ud fra aftaleretten, som er eksamenspensum. Opgave C kan imidlertid også besvares ud fra købeloven. Såfremt det forudsættes, at der ikke er taget et gyldigt aftalemæssigt forbehold, kan købet betragtes som et forbrugerkøb, hvor varen er behæftet med væsentlige mangler, hvilket giver køber mangelsbeføjelser. 4