Et stærkt og nært sundhedsvæsen
|
|
- Lotte Marcussen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 SOCIAL-SUNDHED Et stærkt og nært sundhedsvæsen FOAs 10 bud
2 Indhold Hvordan bliver det nære sundhedsvæsen bedre? 3 Medarbejderne er klar til nye opgaver 4 Politisk ansvarlig: Karen Stæhr Redaktion: Mie Andersen og Kasper Manniche Produktion: Grafisk Team og FOAs trykkeri FOAs 10 bud Sådan skaber vi et stærkt og nært sundhedsvæsen 6 1. Én sundhedskoordinator til det nære sundhedsvæsen 7 2. Bedre brug af kompetencer og de nye uddannelser 9 3. Kompetenceudvikling Det tværfaglige samarbejde skal styrkes Liv i værdigheds politikkerne De praktiserende lægers rolle skal styrkes Så få social- og sundhedsmedarbejdere i borgernes liv som muligt Demensvenlige kommuner Partnerskaber en vej til udvikling Ulighed i sundhed skal bekæmpes med opsøgende arbejde 22 SO_Et stærkt og nært sundhedsvæsen_
3 ET STÆRKT OG NÆRT SUNDHEDSVÆSEN FOA 3 Hvordan bliver det nære sundhedsvæsen bedre? Vores vision er, at langt flere opgaver skal løses i et tæt samspil mellem borgerne og medarbejderne, der arbejder i det nære sundhedsvæsen. Sundhedsvæsenet skal være gennemskueligt og imødekommende, og hver borger skal møde så få medarbejdere som muligt. Det skal sikres, at borgeren oplever den bedste kvalitet og største tryghed i pleje, behandling og omsorg. Og sundhedsvæsenet skal bidrage til mindre ulighed. Den enkelte borger er omdrejningspunktet i det nære sundhedsvæsen. Borgerens sundhedsbehov skal altid sætte rammen for, hvordan sundhedsopgaverne skal løses. Når vi taler om det nære sundhedsvæsen, taler vi om hjemmeplejen, plejecentre, de praktiserende læger, rehabilitering, genoptræning om alle de tilbud, der er nært på borgeren. FOA repræsenterer den suverænt største gruppe på sundhedsområdet med omkring social- og sundhedsmedarbejdere. Det er medarbejdere, der hver dag arbejder med sundhed og det gode liv for borgerne. De social- og sundhedsmedarbejdere deltager på den måde aktivt i den daglige udvikling af sundhedsområdet. Her er vores bud på hvordan vi skaber et stærkt og nært sundhedsvæsen. Venlig hilsen Karen Stæhr Formand for Socialog Sundhedssektoren
4 4 FOA ET STÆRKT OG NÆRT SUNDHEDSVÆSEN Medarbejderne er klar til nye opgaver Godt halvdelen af FOAs medlemmer, der arbejder i det nære sundhedsvæsen, siger i en undersøgelse fra foråret 2016, at de har fået nye opgaver, som de ikke har udført tidligere. 90 procent af de adspurgte medlemmer svarer, at de er enige eller delvist enige i, at de føler sig godt klædt på til de nye opgaver, de har fået. Det er et godt udgangspunkt at have, når vi skal nytænke, hvordan opgaverne i det nære sundhedsvæsen skal løses. Dette er blot et eksempel på FOAs vilje og lyst til at medvirke til at udvikle sundhedsvæsenet og til at sikre stærke kompetencer hos FOAs medlemmer til at varetage opgaver i fremtidens sundhedsvæsen. Fakta Citat Sundheds- og ældreminister Sophie Løhde Vi skal have de rette kompetencer til de rette opgaver. Fra konferencen Faglighed, kvalitet og smmenhæng i fremtidens nære sundhedsvæsen 14. oktober Nye opgaver FOAs medlemmer blev spurgt om de har fået tilført nogle af følgende opgaver de seneste 2 år: Tæt observation ift. tidlig opsporing 24 % Ernæring ift. småt spisende 25 % Forebyggelse af tryksår 24 % Medicinhåndtering 22 % FOAs medlemspuls maj 2016
5 ET STÆRKT OG NÆRT SUNDHEDSVÆSEN FOA 5 Fakta Citat Dr Gresor Smith, Deputy Chief Medical Officer, Skotland Kommissorium for udvalg om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen Udvalgets forslag skal understøtte, at behandlingen af patientgrupper med forløb på tværs af sektorer sker sammenhængende, borgernært, omkostningseffektivt og er af høj kvalitet. Forslagene skal tage afsæt i borgerens egne behov og ressourcer samt udgangspunkt i det såkaldte LEON-princip, som indebærer, at behandlingen og rehabilitering skal tilbydes på laveste, effektive omsorgs- og behandlingsniveau. Hvis du ikke bruger mig til det, jeg er uddannet til, spilder du mine kompetencer. Fra konferencen Faglighed, kvalitet og smmenhæng i fremtidens nære sundhedsvæsen 14. oktober 2016.
6 6 FOA ET STÆRKT OG NÆRT SUNDHEDSVÆSEN FOAs 10 bud Sådan skaber vi et stærkt og nært sundhedsvæsen FOA har 10 konkrete forslag, der vil være med til at skabe et bedre sundhedsvæsen som er til stede i borgernes hverdag. Citat Karen Stæhr Tryghed er, at man ved, at kompetencerne er til stede. Fakta Kompetencer Eleven kan selvstændigt indgå i en tværprofessionel og tværsektoriel indsats med henblik på at koordinere og sikre et sammenhængende patient- og borgerforløb. Fra Bekendtgørelse om erhvervsuddannelsen til social- og sundhedsassistent (BEK nr af 18/08/2016)
7 ET STÆRKT OG NÆRT SUNDHEDSVÆSEN FOA 7 1. Én sundhedskoor dinator til det nære sundhedsvæsen FOA foreslår, at de borgere, der ofte er i kontakt med det nære sundhedsvæsen, får en sundhedskoordinator, der følger dem og er deres indgang til kommunen. For mange borgere er sundhedsvæsenet en svært tilgængelig størrelse. Borgerne får til tider forkert hjælp både for meget og for lidt eller de forkerte tilbud. Det kan gøres bedre. Hurtigere hjem fra hospitalet Antallet af sengedage på landets hospitaler er faldet markant igennem mange år og den gennemsnitlige tid, patienter er indlagt, er også faldet. Det stiller nye krav til det nære sundhedsvæsen i kommunerne. Når også ældre borgere bliver udskrevet hurtigt fra hospitalet, er Udviklingstendenser Sengedage Organisatoriske enheder Gennemsnitlig liggetid ,7 Kilde: Danske Regioner
8 8 FOA ET STÆRKT OG NÆRT SUNDHEDSVÆSEN det vigtigt, at der med det samme tages hånd om dem og deres pårørende. 7 ud af 100 indlæggelser på sygehusene er akutte genindlæggelser, som finder sted inden for 30 dage efter udskrivning fra sygehus. Det viser tal fra Statens Seruminstitut. En sundhedskoordinator kan både hjælpe borgeren i forhold til kommunens tilbud, men kan også fungere som brobygger mellem kommune og sygehus i forbindelse med indlæggelse for de borgere, hvor det giver mening. Det er en opgave, der oplagt vil kunne varetages af social- og sundhedsassistenter, da de er stærke i det tværsektorielle samarbejde og har spidskompetencer i kendskab til borgeren og social- og sundhedstilbuddene. Det store antal genindlæggelser vidner om, at der ikke altid tages godt nok hånd om alle patienter, når de udskrives fra hospitalet. De tidlige udskrivninger stiller krav til samarbejde og koordinering mellem region og kommune, så ingen patienter falder mellem 2 stole. Det stiller krav til samarbejdet mellem personalet og de pårørende og mellem flere faggrupper.
9 ET STÆRKT OG NÆRT SUNDHEDSVÆSEN FOA 9 2. Bedre brug af kompetencer og de nye uddannelser FOA foreslår, at kommunerne gør en indsat i forhold til at de bliver bedre til at bruge alle medarbejdernes kompetencer. Citat FOAs medlemspuls 3 ud af 10 social- og sundhedsmedarbejdere i det nære sundhedsvæsen siger, at der er opgaver, de kan løse, men som de ikke får lov til at løse. FOA har mange tilbagemeldinger fra medlemmerne om, at de kan løse langt flere opgaver, end de gør i dag. Det har kommunerne ikke råd til at overhøre. Hvis kommunerne satser mere på at bruge alle medarbejdernes kompetencer, vil det give et mere effektivt sundhedsvæsen. Det er afgørende at bruge og udvikle de medarbejdere, der er til rådighed i stedet for at drømme om andre faggrupper. FOA foreslår, at kommunerne gør alt, hvad de kan for at få de nye uddannelser godt fra start ved at skabe gode praktikforløb for eleverne. Social- og sundhedsuddannelsen er blevet ændret for at leve op til de nye behov, der er i dagens og morgendagens sundhedsvæsen.
10 10 FOA ET STÆRKT OG NÆRT SUNDHEDSVÆSEN Fakta Centrale kompetencemål i social- og sundhedsassistentuddannelsen: Eleven kan begrunde og selvstændigt tilrettelægge, udføre og evaluere sygepleje, der retter sig imod borgere og patienters grundlæggende behov ud fra en metodisk og rehabiliterende tilgang. Eleven kan indgå i komplekse behandlingsforløb i borgerens eget hjem, herunder varetage palliativ pleje. Eleven kan på baggrund af en sygeplejefaglig vurdering handle på forandringer i borgerens og patientens fysiske og psykiske symptomer, herunder anvende værktøjer til tidlig opsporing. Eleven kan selvstændigt varetage medicindispensering og medicinadministration i henhold til gældende lovgivning og arbejdspladsens kliniske retningslinjer og procedurer. Fakta Centrale kompetencemål i social- og sundhedshjælperuddannelsen: Eleven kan selvstændigt handle fagligt begrundet på observerede ændringer i borgerens fysiske, psykiske og sociale sundhedstilstand, herunder anvende værktøjer til tidlig opsporing. Eleven kan kende forskel på komplekse og ikke komplekse borgerforløb og handle i overensstemmelse med eget kompetenceområde i et professionelt samarbejde. Eleven kan selvstændigt udføre praktisk og personlig hjælp, omsorg og pleje til borgere ud fra en rehabiliterende tilgang. Eleven kan i samarbejde med borgeren understøtte struktur og sammenhæng i borgerens hverdag.
11 ET STÆRKT OG NÆRT SUNDHEDSVÆSEN FOA januar 2017 starter de nye socialog sundhedsuddannelser. Social- og sundhedshjælperuddannelsen (2 år og 2 måneder) skal rette sig mod opgaver i hjemmet for at sikre et godt dagligt liv. Den nye social- og sundhedsassistentuddannelse (3 år, 9 måneder og 3 uger) bliver skærpet i forhold til det tværsektorielle samarbejde og sundhedsopgaverne i kommunerne, psykiatrien og på hospitalerne. De 2 uddannelser vil ikke længere bygge på hinanden, men være 2 selvstændige uddannelser med meget forskellige profiler.
12 12 FOA ET STÆRKT OG NÆRT SUNDHEDSVÆSEN 3. Kompetenceudvikling FOA foreslår, at alle medarbejderne i det nære sundhedsvæsen får et kompetenceløft. FOA foreslår at kommunerne bruger både Den Kommunale og Den Regionale Kompetencefond. De mange nye opgaver og de sundhedsfaglige udfordringer stiller store krav til medarbejderne. Nogle af de krav der stilles til FOA-medlemmer er fx: At kunne indgå i relationer til borgerne. Opgaver i forbindelse med livets afslutning, herunder palliation. Stadig mere omfattende dokumentation af faglig indsats, som skal kommunikeres til ledelse og kolleger i et klart og fagligt korrekt sprog. Skabe sammenhæng i samarbejdet, fx ved at forebygge at information går tabt i koordinering af udskrivelser. Fokus på tidlig opsporing og det forebyggende arbejde. Stå for håndtering af forløbsplaner og rehabiliteringsplaner. For at løse de mange opgaver omkring borgerne er det vigtigt, at medarbejderne er klædt godt på til at varetage opgaverne.
13 ET STÆRKT OG NÆRT SUNDHEDSVÆSEN FOA 13 Der skal skabes nye veje i forhold til at løse behovet for at udvikle praksis og sikre læring integreret i hverdagens praksis. Et stærkt og nært sundhedsvæsen kræver stærke kompetencer hos hver enkelt medarbejder, i de fællesskaber de arbejder i og hos ledelserne. Der skal sættes ind med kompetenceudvikling på alle niveauer. FOA får ofte tilbagemeldinger på, at medlemmerne ikke kan få mulighed for at deltage i kompetenceudvikling, da arbejdspladserne er pressede. Det er afgørende for udvikling af det nære sundhedsvæsen, at kompetenceudvikling for de store grupper prioriteres, og at FOAs medlemmer også får mulighed for at deltage i kompetenceudvikling. Fakta Den Kommunale og Den Regionale Kompetencefond FOA har indgået en aftale med kommuner og regioner, som giver ansatte mulighed for at få op til kr. pr. år til efterog videreuddannelse. Målet er, at fremme og understøtte både kommunernes og regionernes kompetenceudviklingsindsats og sikre medarbejdere et øget kompetenceniveau. Dette til gavn for både den kommunale og regionale opgaveløsning og medarbejdernes udviklingsmuligheder, herunder en styrkelse af den tværgående opgaveløsning.
14 14 FOA ET STÆRKT OG NÆRT SUNDHEDSVÆSEN 4. Det tværfaglige samarbejde skal styrkes FOA foreslår, at det tværfaglige samarbejde styrkes. Det skal ske i en systematisk og struktureret form, så de relevante faglige kompetencer sættes i spil omkring borgeren. Tværfagligt arbejde er vigtigt, men ofte svært og tidskrævende. Der er nu gode erfaringer fra 2 kommuner om at holde Det tværfaglige rehabiliteringsmøde. Det tværfaglige rehabiliteringsmøde er et møde mellem forskellige fagligheder i hjemmeplejen. Her koordinerer man indsatsen omkring de enkelte borgere. Mødet sikrer eksempelvis, at social- og sundhedshjælperen taler med sygeplejersken eller ergoterapeuten om, hvordan det går med borgerens mål. På den måde sikrer man, at rehabiliteringsforløbet bliver sammenhængende og meningsfuldt. Eksempel Det tværfaglige rehabiliteringsmøde I Gladsaxe og Bornholm er der udviklet en mødemodel. Modellen for møderne er blevet til ved at inddrage alle fagligheder og alle, både mødeledere og deltagere, er blevet trænet i deres rolle. Til rehabiliteringsmøderne bruger deltagerne en værktøjskasse, der bl.a. indeholder en gul talebold, et timeglas, mødedogmer og navneskilte. Man må kun tale, når man sidder med bolden i hænderne, og timeglasset bruges til at sikre, at man når 10 borgere på 1 time. Desuden er der fast dagsorden ved hvert møde og en udførlig manual, der ned til mindste detalje beskriver, hvordan det tværfaglige rehabiliteringsmøde skal gennemføres. Læs mere på vpt.dk
15 ET STÆRKT OG NÆRT SUNDHEDSVÆSEN FOA Liv i værdigheds politikkerne FOA foreslår, at kommunerne systematisk følger op på deres værdighedspolitikker og sikrer, at politikkerne omsættes til et værdigt liv for borgerne, der omfattes af den kommunale hjælp både i eget hjem og på plejecentrene. Fakta Alle kommuner har i sommeren 2016 udarbejdet værdighedspolitikker. Det er et kæmpe skridt i retning af at sikre de ældre borgere et godt, trygt og værdigt liv. Det er vigtigt, at ordene i værdighedspolitikkerne også bliver til handling. Der skal følges op på værdighedspolitikkerne og det skal sikres, at de også bliver ført ud i livet og gør en forskel for borgere og medarbejdere. Kommunens værdighedspolitik er et godt grundlag for en dialog med mange forskellige fora i kommunen. Det kan være i MED-hovedudvalget, i MED-udvalg på den enkelte arbejdsplads, med Ældrerådet, med pårørende råd og beboerråd. Værdighedspolitikker Alle kommunernes værdighedspolitikker samt deres brug af værdighedsmilliard, kan findes på foa.dk I publikationen Værdighed i ældreplejen Sæt handling bag ordene kan findes inspiration til debatter.
16 16 FOA ET STÆRKT OG NÆRT SUNDHEDSVÆSEN 6. De praktiserende lægers rolle skal styrkes FOA foreslår, at de praktiserende lægers rolle i det nære sundhedsvæsen styrkes, og at der tilknyttes flere faggrupper til hver lægepraksis. Fakta Social- og sundheds assistenter i lægepraksis Der er i dag ca. 400 social- og sundhedsassistenter i lægepraksisserne. Der er udviklet en AMU-uddannelse målrettet social- og sundhedsassistenter i almen praksis. Uddannelsen varer 5 dage og målet er, at deltageren kender almen praksis, eget kompetencefelt og egen rolle i almen praksis og på baggrund heraf kan udføre delegerede undersøgelser og behandlinger. Der har været 363 social og sundhedsassistenter på uddannelsen i Den praktiserende læge er borgernes indgang til sundhedsvæsenet. Der er behov for at se nærmere på, hvordan kontakten mellem almen praksis og det nære sundhedsvæsen kan styrkes. Hos den praktiserende læge findes vigtige sundhedsinformationer. Med baggrund i disse kan der skabes sammenhæng i indsatserne for den enkelte borger. En faggruppe i lægepraksissen er social- og sundhedsassistenter, der kan varetage en række sundhedsopgaver, kommunikations- og koordineringsfunktioner.
17 ET STÆRKT OG NÆRT SUNDHEDSVÆSEN FOA Så få social- og sundhedsmedarbejdere i borgernes liv som muligt FOA foreslår, at kommunerne i højere grad bliver bedre til at sikre en ordentlig planlægning og koordinering, så det i højere grad er de samme medarbejdere, der træder ind ad døren hos den ældre. Fakta Alt for mange ældre oplever, at det er forskellige social- og sundhedsmedarbejdere, der hjælper dem i det daglige, hvilket skaber utryghed i den ældres hverdag. Kommunerne skal arbejde langt mere med planlægning, målsætning og værdighed for at sikre et bedre tilbud til borgerne. Kronikere har brug for mere hjælp Antallet af borgere med en eller flere kroniske sygdomme vil stige i de kommende år, blandt andet som følge af den stigende levetid. Samtidig bliver mulighederne for behandling bedre. Kroniske sygdomme indebærer behandlingsforløb på tværs af grænser og fag, især når folk har flere sygdomme. Det stiller krav til et stærkere samarbejde mellem flere faggrupper og på tværs af sektorer, fx mellem region og kommune.
18 18 FOA ET STÆRKT OG NÆRT SUNDHEDSVÆSEN 8. Demensvenlige kommuner FOA foreslår, at kommunerne arbejder strategisk og systematisk på at blive demensvenlige. Regeringen har fremlagt en national handleplan for demens. FOA er helt enige i, at der skal sættes ind med en lang række initiativer for at skabe et mere demensvenligt samfund. Kommunerne skal arbejde på at skabe lokale demensalliancer, at udvikle demensegnede boliger, sikre kompetenceudvikling for medarbejdere, der arbejder med demente borgere m.m. Antallet af ældre med demens vil vokse de kommende år. Det giver store udfordringer for det nære sundhedsvæsen. Og det stiller store krav til, hvordan man løser de opgaver, der vil vokse i takt med, at flere rammes af demens. Flere plejeboliger skal indrettes efter de dementes behov, og det kræver en fortsat stor uddannelsesindsats overfor personalet, både på uddannelserne og i form af efteruddannelse. Fakta National handleplan for demens FOA har, de sidste godt 2 år, arbejdet målrettet på at få en national handleplan for demensområdet. Regeringen har udarbejdet et udkast til national handleplan for demens. FOA hilser oplægget velkomment. Læs mere på foa.dk Fakta Demensvenlig kommune FOA har sammen med parterne i Demensalliancen samarbejdet med 13 kommuner om, hvordan kommunerne kan blive demensvenlige. Der skal en indsats til i forhold til kommunale tilbud, pårørende, kompetenceløft, boliger m.m. Læs mere på demensalliancen.dk
19 ET STÆRKT OG NÆRT SUNDHEDSVÆSEN FOA 19 Mange bliver ramt af demenssygdomme Prognose for antal demente i Danmark Kilde: Videncenter For Demens
20 20 FOA ET STÆRKT OG NÆRT SUNDHEDSVÆSEN 9. Partnerskaber en vej til udvikling FOA foreslår, at kommunen indgår lokale partnerskaber mellem kommunen og de lokale fagforeninger. Et partnerskab forpligter deltagerne til at finde nye løsninger sammen og tage hinandens erfaringer og viden i betragtning, når de træffer beslutninger. FOA har gode erfaringer med partnerskabsaftaler om tillid og samarbejde på arbejdspladsen, men også med samarbejdsprojekter om udvalgte emner som fx anerkendelse af medarbejdernes faglighed. FOA har siden 2013 indgået en række lokale partssamarbejdsaftaler med kommuner, der, som os, vil arbejde med former for styring, ledelse og samarbejde baseret på tillid og fælles fokus på kerneopgaven. Hver aftale tager udgangspunkt i en lokal dagsorden. Nogle steder handler det om samskabelse mellem politikere, medarbejdere, ledere, borgere og civilsamfundet. Andre steder om kerneopgaven, innovation på arbejdspladsen og social kapital. Men fælles for aftalerne er en ambition om at skabe arbejdspladser, hvor medarbejderne er begejstrede for at gå på arbejde, hvor borgerne oplever nærværende og hjælpsomme ansatte, og hvor kvaliteten er god og om muligt stigende.
21 ET STÆRKT OG NÆRT SUNDHEDSVÆSEN FOA 21 Hvor der er plads til at tænke nyt, og hvor medarbejderne er med i cockpittet. Der er tale om en udvikling, der giver positive tal på den tredobbelte bundlinje: Trivsel, kvalitet og produktivitet. Eksempel Silkeborg Kommune I Silkeborg har de lokale MED-udvalg brainstormet på arbejdsgange, som kunne være smartere. På den lidt længere bane er intentionen, at der skal være plads til, at de enkelte arbejdspladser kan udvikle sig i forskellig retning ud fra, hvad der giver mening lokalt. Vi har samtidig aftalt et fælles forløb om kerneopgaven for hele Sundhed og Omsorgsforvaltningen. Forløbet startede med en workshop for alle tillidsrepræsentanter, arbejdsmiljørepræsentanter og ledere i forvaltningen. De bar drøftelsen ud på den enkelte arbejdsplads, som gav input til MED s drøftelse af sagen og i sidste ende ledelsen beslutning om, hvad den fælles kerneopgave er.
22 22 FOA ET STÆRKT OG NÆRT SUNDHEDSVÆSEN 10. Ulighed i sundhed skal bekæmpes med opsøgende arbejde FOA foreslår, at kommunerne skal arbejde mere systematisk med forebyggelse af den sociale ulighed i sundhed. Fakta Ulighed i sundhed Når vi runder de 60 år, er der meget stor forskel på, hvor mange gode leveår vi har tilbage. Ufaglærte kvinder på 60 år har cirka 10 år uden aktivitetsbegrænsninger at leve i og 12 år med aktivitetsbegrænsninger. 60-årige kvinder med en lang uddannelse har derimod 16 år uden aktivitetsbegrænsninger at leve i og 10 år med aktivitetsbegrænsninger. Den store forskel i antallet af gode leveår, skyldes i høj grad forskellige levevilkår, indkomst og uddannelseslængde samt muligheden for at drage nytte af sundhedsvæsnets tilbud. Mange af FOAs medlemmer er om -fattet af ulighed i sundhed og de arbejder også i deres hverdag med konsekvenserne af den stigende ulighed. Socialt udsatte i Danmark er på alle sammenlignelige mål for sundhed og trivsel dårligere stillet end den danske befolkning generelt. Den dårlige sundhedstilstand er så alvorlig, at den koster dyrt i antallet af leveår. Socialt udsatte dør hele 22 år tidligere end gennemsnittet af befolkningen. Én af årsagerne er, at socialt udsatte ikke, i samme grad som den øvrige befolkning, har mulighed for at drage nytte af det moderne sygehusvæsens tilbud. Derfor er der behov for et mere systematisk opsøgende arbejde over for socialt belastede borgere. Social- og sundhedspersonalet kan bidrage aktivt i det opsøgende arbejde med at sætte tidligere ind over for udsatte grupper, fx på arbejdsmarkedet, i boligområder mv.
23
24 NOVEMBER 2016 Et stærkt og nært sundhedsvæsen FOAs 10 bud FOAs vision er, at langt flere opgaver skal løses i et tæt samspil mellem borgerne. Det nære sundhedsvæsen er hjemmeplejen, plejecentre, de praktiserende læger, rehabilitering, genoptræning de tilbud, der er nært på borgeren. FOA repræsenterer den største gruppe på sundhedsområdet med omkring social- og sundhedsmedarbejdere. Det er medarbejdere, der hver dag arbejder med sundhed og det gode liv for borgerne. Her er FOAs bud på, hvordan vi skaber et stærkt og nært sundhedsvæsen. Social- og Sundhedssektoren Staunings Plads København V Tlf foa.dk FOA er Danmarks tredjestørste fagforening. Siden 1899 har vi kæmpet for bedre løn- og arbejdsforhold til vores medlemmer. Hovedopgaven er at indgå overenskomster, som sikrer en god løn og moderne, ordnede arbejdsvilkår. Det er FOA, der aftaler din løn, dine tillæg, din arbejdstid, din pension, dine barselsregler, dine ferieregler og dine muligheder for uddannelse. Vores opgave i FOA er også at sikre et stærkt fagligt fællesskab og at udvikle din og vores faglighed på social- og sundhedsområdet, så velfærden og gode arbejdspladser går hånd i hånd.
Værdighed i ældreplejen
SOCIAL-SUNDHED Værdighed i ældreplejen Sæt handling bag ordene Indhold Forord Værdighedspolitik i alle kommuner Snak om værdighed på arbejdspladsen Overvej om værdighedspolitik og ressourcer stemmer overens
Læs mereSOCIAL-SUNDHED. Demens. Guide til kompetence udvikling
SOCIAL-SUNDHED Demens Guide til kompetence udvikling Indhold Forord 3 6 veje til mere viden om demens 4 AMU-uddannelser 5 Sammensatte AMU-forløb 7 Særlige efteruddannelsesforløb tilpasset den enkelte kommune
Læs mereTil sundhedsministeriet. The Danish Nurses Organization. Høringssvar vedr. Den nationale demenshandlingsplan 2025
Til sundhedsministeriet Den 13. oktober 2016 The Danish Nurses Organization Sankt Annæ Plads 30 DK-1250 København K Høringssvar vedr. Den nationale demenshandlingsplan 2025 Tak for muligheden for at indgive
Læs mereKommunens sundhedsfaglige opgaver
Kommunens sundhedsfaglige opgaver Temadag i Danske Ældreråd d. 2. oktober 2019 V./ Lene Miller, Centerchef i Lejre Kommune, Center for Velfærd og Omsorg Lene Miller, Centerchef i Lejre Kommune, Center
Læs mereSYGEPLEJE BRAINSTORM
SYGEPLEJE BRAINSTORM Hvad er der brug for, at de nye social- og sundhedsassistenter bliver dygtigere til, når: 1. Der lægges mere vægt på en metodisk tilgang til sygeplejen? 2. De skal indgå i mere komplekse
Læs mereVisioner og værdier for sundhedsaftalen. - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014.
Visioner og værdier for sundhedsaftalen 2015-2018 - Udspil til det fælles politiske møde den 28. april 2014. 25. april 2014 Visioner og værdier for sundhedsaftalen 2015-2018 1. Indledning Sundhedskoordinationsudvalget
Læs mereVærdighedspolitik i Syddjurs Kommune
Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune Godkendt af byrådet d. 27. april 2016 Forord Byrådet i Syddjurs Kommune har d. 27. april 2016 godkendt Værdighedspolitik 2016-2020. Politikken beskriver, hvordan kommunens
Læs mereDen Nationale Demenshandlingsplan 2025 sammenholdt med Aalborg Kommunes initiativer (Demenshandleplan)
Den Nationale Demenshandlingsplan 2025 sammenholdt med Aalborg Kommunes initiativer (Demenshandleplan) Regeringens initiativer på demensområdet Andre sektorers ansvar Aalborg kommune 1. TIDLIG OPSPORING
Læs mereFremtidens sundhedsvæsen
SOCIAL-SUNDHED Fremtidens sundhedsvæsen Hvor er social- og sundhedsassistenterne? Indhold Resumé fra konference for tillidsvalgte på sygehusområdet i Socialog sundhedssektoren 8. marts 2016 3 Social- og
Læs mereIndledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år.
1 Indledning Stilling som Social- og sundhedshjælper og Social- og sundhedsassistent beskriver faggruppernes opgaver og ansvarsområder i Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune. Stillingsbeskrivelserne er struktureret
Læs mereJob- og personprofil for sygeplejerske i akutteam i Assens Kommune
Job- og personprofil for sygeplejerske i akutteam i Assens Kommune Assens Kommune som arbejdsplads Assens Kommunes personalepolitik hviler på værdierne respekt, åbenhed, udvikling, arbejdsglæde og ordentlighed.
Læs mereALLERØD KOMMUNE. [ str. 8,5x8,5] VÆRDIGHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE
ALLERØD KOMMUNE [ str. 8,5x8,5] VÆRDIGHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE 2019-2021 Indhold INDHOLD... 2 FORORD... 3 INDLEDNING... 4 VÆRDIGRUNDLAG... 5 VISION... 6 INDSATSOMRÅDER... 7 1. LIVSKVALITET...7 2. SELVBESTEMMELSE...8
Læs mereMålrettet og integreret sundhed på tværs
Vision Målrettet og integreret sundhed på tværs Med Sundhedsaftalen tager vi endnu et stort og ambitiøst skridt mod et mere sammenhængende og smidigt sundhedsvæsen. skabe et velkoordineret samarbejde om
Læs mereTabel 1. Budget for 2016 fordelt på områder Kr. Samlet beløb Livskvalitet Selvbestemmelse Kvalitet, tværfaglighed og
Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i 2016 Kommune: Sønderborg Kommune Tilskud: 16.308.000 kr. i 2016 Link til værdighedspolitik: http://sonderborgkommune.dk/vaerdighedspolitik
Læs mereDemenspolitik. Lolland Kommune 2017
Einer, demensramt: Da jeg fik at vide, at jeg havde demens, gik alt ned i et sort hul, men der er ikke noget at gøre, andet end at komme op på hesten igen og ud Demenspolitik Lolland Kommune 2017 Godkendt
Læs mereODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK SAMMEN MED DIG
ODENSE KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK 2018-2022 SAMMEN MED DIG INDHOLD SIDE 4 SIDE 7 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 13 SIDE 15 SIDE 16 SIDE 17 SIDE 18 SIDE 20 SIDE 23 Indledning Derfor en værdighedspolitik Værdier Vi
Læs mereStyrket kvalitet i det nære sundhedsvæsen Programstrategi for Fremfærd Sundhed & Ældre Endelig version, september 2019
Styrket kvalitet i det nære sundhedsvæsen Programstrategi for Fremfærd Sundhed & Ældre 2019-2021 Endelig version, september 2019 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION 2 DRØMMEN VIL NÅ 4 FREMFÆRD SUNDHED & ÆLDRE
Læs mereTil Sundhedskoordinationsudvalget
Patientinddragelsesudvalget Region Midtjylland -, Til Sundhedskoordinationsudvalget Region Midtjylland 20. februar 2019 Høring vedrørende Sundhedsaftalen 2019 2023 Et nært og sammenhængende sundhedsvæsen
Læs mereSygeplejen i fremtiden?
Sygeplejen i fremtiden? Den 5. november 2010 Silkeborg Workshop Fagidentitet og professionsudvikling i relation til det kommunale område. Inge Bank Sundheds- og Omsorgschef i Silkeborg Kommune 1 Fremtidens
Læs mereUdspil til visioner, mål, indsatsområder og bærende principper for samarbejde i sundhedsaftalen
Udspil til visioner, mål, indsatsområder og bærende principper for samarbejde i sundhedsaftalen 2019-2023 Et nært og sammenhængende sundhedsvæsen i balance Alle borgere har krav på et sundhedsvæsen, der
Læs mereSundheds- og Ældreministeriets perspektiv
Sundheds- og Ældreministeriets perspektiv Primærsektorkonferencen, d. 1. november 2017 Udfordringer og næste skridt i forhold til at skabe et stærkt nært og sammenhængende Katrine Ring, kontorchef, Ældreområdet
Læs mereVision for Fælles Sundhedshuse
21. februar 2014 Vision for Fælles Sundhedshuse Indledning Hovedstadsregionen skal være på forkant med at udvikle fremtidens sundhedsvæsen med borgeren og patienten i centrum og med fokus på kvalitet og
Læs mereVÆRDIGHEDSPOLITIK
VÆRDIGHEDSPOLITIK 2018-2021 Godkendt af Kommunalbestyrelsen d. XX. XXXXXXX 2018 1 Forord Værdighed er blevet et nøglebegreb i den politiske debat om prioritering af ressourcer til seniorområdet. Siden
Læs mereALLERØD KOMMUNE. [ str. 8,5x8,5] VÆRDIGHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE
ALLERØD KOMMUNE [ str. 8,5x8,5] VÆRDIGHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE 2018-2021 Indhold INDHOLD...2 FORORD...3 INDLEDNING...4 VÆRDIGRUNDLAG...5 VISION...6 INDSATSOMRÅDER...7 1. LIVSKVALITET...7 2. SELVBESTEMMELSE...8
Læs mereRingsted Kommunes Ældrepolitik
Ringsted Kommunes Ældrepolitik 2 Indhold: Indledning...3 Vision: Omsorgskommunen Ringsted...4 Dialogmodellen...5 Tryghed og kvalitet...6 Deltagelse, fællesskab og ansvar... 7 Forskellige behov...8 Faglighed
Læs mereFORBUND. Stå stærkt som AMR. Efter FOAs faglige AMR-uddannelse tilbyder FOA dig en samarbejdsaftale
FORBUND Stå stærkt som AMR Efter FOAs faglige AMR-uddannelse tilbyder FOA dig en samarbejdsaftale 2 FOA STÅ STÆRKT SOM AMR Indhold Sammen gør vi forskellen for arbejdsmiljøet 3 FOA giver dig 3 løfter 4
Læs mereSygeplejerskeprofil. Roskilde Kommune.
2 Sygeplejerskeprofil Roskilde Kommune. i Sygeplejerskeprofilen beskriver de udfordringer, forventninger og krav, der er til hjemmesygeplejersker i Roskilde Kommunes hjemmepleje. Sygeplejerskeprofilen
Læs mereVil du være med til at styrke den tidlige opsporing?
Vil du være med til at styrke den tidlige opsporing? For dermed at forebygge indlæggelser, nedbringe antal genindlæggelser samt akutte korttidsindlæggelser. Center for Sundhed og Omsorg søger en kommunal
Læs mereOplæg - Temaer i Sundhedsaftalen
31. MAJ 2017 Oplæg - Temaer i Sundhedsaftalen 2019-2022 Baggrund En borgers sygdomsforløb kræver ofte både indsatser i kommunen, hos den praktiserende læge og på hospitalet. En positiv oplevelse af sygdomsforløbet
Læs mereVærdighedspolitik FORORD
VÆRDIGHEDSPOLITIK Værdighedspolitik FORORD Hvad er et godt og værdigt ældreliv, og hvordan støtter borgere, foreningsliv, medarbejdere og politikere op om et sundt og aktivt ældreliv? I Esbjerg Kommune
Læs mereDemensstrategi
Demensstrategi 2018-2022 Ingen står alene med Demens Indledning Demens er en sygdom, der rammer mange mennesker, og som forandre os og vores adfærd rigtigt meget. Derfor påvirker det ikke kun den demente,
Læs mereProces på sundhedsområdet Det nære sundhedsvæsen
Det nære sundhedsvæsen v/beskæftigelses-, social- og sundhedsdirektør Jesper Hosbond Jensen Økonomiaftalen for 2013 KL s udspil og anbefalinger Processen Uddrag af den politiske sundhedsaftale i Nordjylland
Læs mere2 Dialogmøde med OmrådeMED Sundhed og Omsorg
2 Dialogmøde med OmrådeMED Sundhed og Omsorg 2.1 - Bilag: Oplæg til bevillingsmål for bevilling 52, Sundhedsområdet 2017 DokumentID: 5176018 Oplæg til bevillingsmål for bevilling 52 Sundhedsområdet 2017
Læs mereALLERØD KOMMUNE. [ str. 8,5x8,5] VÆRDIGHEDSPOLITIK
ALLERØD KOMMUNE [ str. 8,5x8,5] VÆRDIGHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE 2016-2019 Indhold INDHOLD... 2 FORORD... 3 INDLEDNING... 3 VÆRDIGRUNDLAG... 4 VISION... 4 INDSATSOMRÅDER... 5 1. LIVSKVALITET... 5 2. SELVBESTEMMELSE...
Læs mereÆldrepolitikken udkast
Ældrepolitikken 2019-2022 1. udkast Struktur forslag Forord Baggrund tendenser på ældreområdet Den demografiske udvikling, flere ældre Sund aldring Forandringer i sundhedsvæsenet, det nære sundhedsvæsen,
Læs mereAnsøgte midler til løft af ældreområdet
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Ansøgningsskemaet skal udfyldes elektronisk via puljeportalen, https://tilskudsportal.sm.dk. For yderligere information om brug af puljeportalen
Læs mere1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren
Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende
Læs mereBEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet
BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet 1 2 En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet I dag er der primært fokus på aktivitet og budgetter
Læs mereALLERØD KOMMUNE. [ str. 8,5x8,5] VÆRDIGHEDSPOLITIK
ALLERØD KOMMUNE [ str. 8,5x8,5] VÆRDIGHEDSPOLITIK ALLERØD KOMMUNE 2016-2019 Indhold FORORD... 3 INDLEDNING... 4 VÆRDIGRUNDLAG... 5 VISION... 5 INDSATSOMRÅDER... 7 1. LIVSKVALITET... 7 2. SELVBESTEMMELSE...
Læs mereUdkast maj 2013. Ældrepolitik
Udkast maj 2013 Ældrepolitik Vision Omsorgskommunen Ringsted Ældrepolitikken sætter rammen og afstikker retningen for initiativer og indsatser på ældre og sundhedsområdet i Ringsted Kommune og har sit
Læs mereVÆRDIGHEDSPOLITIK Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 16. juni 2016
VÆRDIGHEDSPOLITIK Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 16. juni 2016 Forord Værdighed er blevet et nøglebegreb i den politiske debat om prioritering af ressourcer til ældreområdet. På finansloven 2016 er
Læs mereEt sammenhængende sundhedsvæsen med borgeren i centrum
Sundhed en fælles opgave Sundhedsaftalen 2010-2014 Indledning Kommunalbestyrelserne i de 17 kommuner og Region Sjælland ønsker med denne aftale at sætte sundhed som en fælles opgave på dagsordenen i såvel
Læs mereStrategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen
Strategiplan for udvikling af det nære sundhedsvæsen Udvalget for 19. marts 2012 Disposition: 1. Tidsplan 2. Afgrænsning af det nære sundhedsvæsen 3. Nye krav til kommunerne i det nære sundhedsvæsen 4.
Læs mereÆLDREPOLITIK. Vejle Kommune et godt, aktivt og værdigt ældreliv
ÆLDREPOLITIK Vejle Kommune 2018-2025 et godt, aktivt og værdigt ældreliv FORORD Hvad er det gode ældreliv? Netop det spørgsmål giver mange forskellige svar. Det, der er vigtigt for dig, er ikke så vigtigt
Læs mereFN s handicapkonvention
PÆDAGOGISK FN s handicapkonvention Rettigheder for personer med handicap Indhold Indledning 3 Artikel 1 5 Formål Artikel 3 6 Gererelle principper 6 Artikel 19 8 Retten til et selvstændigt liv og til at
Læs mereSundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb?
Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Oplæg på årsmøde i DSKS, 9. januar 2015 Oversygeplejerske Kirsten Rahbek, Geriatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital
Læs merePolitik for værdig ældrepleje. Sundhed og Velfærd Maj 2016
, Politik for værdig ældrepleje Sundhed og Velfærd Maj 2016 1 Politik for værdig ældrepleje Forord Formålet med Brønderslev Kommunes værdighedspolitik er at sikre, at alle ældre borgere får en værdig ældrepleje.
Læs mereVærdighedspolitik Visionen i politik for seniorliv
Værdighedspolitik 2016 Visionen i politik for seniorliv Et aktivt, værdigt, meningsfyldt og trygt seniorliv. Et værdigt liv er altså et af de fem pejlemærker i Varde Kommunes politik for seniorliv. Ny
Læs mereKL's dataindsamling om sundhedsområdet 2017: Bemærkninger til tabeller
KL's dataindsamling om sundhedsområdet 2017: Bemærkninger til tabeller Baggrund KL har siden efteråret 2012 gennemført spørgeskemaundersøgelser til alle landets kommuner vedr. status for kommunernes sundhedsindsatser.
Læs mereVærdighedspolitik En værdig ældrepleje
Værdighedspolitik 2018 En værdig ældrepleje Livskvalitet og selvbestemmelse Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng Mad og ernæring En værdig død Pårørende Ny værdighedspolitik Værdighedspolitik Kommunerne
Læs mereVærdighedspolitik. Sundhed og Rehabilitering
Værdighedspolitik 2016 Sundhed og Rehabilitering 1 Forord I de kommende år bliver vi flere ældre. Mange er mere sunde og raske og lever længere end tidligere. I Kerteminde Kommune er der mange tilbud og
Læs mereSamarbejdet i Demensalliancen har inspireret Stevns Kommune til en række nye tiltag:
Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i 2016 Kommune: Stevns Kommune Tilskud:4.632.000 Link til værdighedspolitik: http://stevns.dk/sites/default/files/om_kommunen/planer_poli
Læs mereBilag 2 Supplerende redegørelse 2017 Revideret april 2017
Bilag 2 Supplerende redegørelse 2017 Revideret april 2017 Fokusområderne for s værdighedspolitik er: Livskvalitet, Selvbestemmelse, Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen, Mad og ernæring samt
Læs mereI Varde Kommunes værdighedspolitik indgår herudover følgende områder: 8) Værdighed også for demensramte 9) Oplevelser i naturen.
Dato 02.aug.2018 Dok.nr. 116912/18 Sagsnr. 18-4735 Ref. chzo Værdighedspolitik Kommunerne skal i hver byrådsperiode udarbejde en værdighedspolitik for den kommunale ældrepleje. Politikken vedtages i byrådet.
Læs mereNye sundhedsopgaver i kommunerne
1. juli 2016 Nye sundhedsopgaver i kommunerne Mere end halvdelen af FOAs medlemmer, som er ansat i det nære sundhedsvæsen, har inden for de seneste to år modtaget nye opgavetyper, og langt størstedelen
Læs mereMed kurs mod fremtidens sundhedsvæsen
N O T A T 06-06-2006 Med kurs mod fremtidens sundhedsvæsen Regionerne har sat kurs mod et sundhedsvæsen i international front Visionen er at fremtidssikre sundhedsvæsenet til gavn for den danske befolkning
Læs mereFAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE
FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner
Læs mereHorsens Kommunes værdighedspolitik
Velfærd og Sundhed Velfærds- og Sundhedsstaben Sagsbehandler: Inger Buhl Foged Sagsnr. 27.00.00-P22-2-15 Dato: 19.5.2016 Horsens Kommunes værdighedspolitik 1 HORSENS KOMMUNES VÆRDIGHEDSPOLITIK VELFÆRD
Læs mereAfdelingsleder til Aktiv Pleje og Omsorg. Job- og personprofil
Afdelingsleder til Aktiv Pleje og Omsorg Job- og personprofil Refererer til: Chef for Sundhed og Rehabilitering Sundheds- og Rehabiliteringsafdelingen er en selvstændig organisatorisk enhed under Social-
Læs merePolitik for værdig ældrepleje
, Politik for værdig ældrepleje Sundhed og Velfærd September 2018 Godkendt af Ældreomsorgsudvalget 7. november 2018 1 Politik for værdig ældrepleje Forord Brønderslev Kommunes Politik for Værdig Ældrepleje
Læs merePrøvevejledning for den afsluttende prøve. Social- og sundhedsassistentuddannelsen. Elev
Prøvevejledning for den afsluttende prøve Social- og sundhedsassistentuddannelsen Elev Formål: Formålet med eksamen er at dokumentere og bedømme, i hvilken grad du/i opfylder uddannelsens kompetencemål,
Læs mereEn værdig ældrepleje. Værdighedspolitik, Hørsholm Kommune
En værdig ældrepleje Værdighedspolitik, Hørsholm Kommune Indhold 1. Baggrund... 1 2. Udarbejdelse af værdighedspolitik... 1 3. Værdig ældrepleje i Hørsholm Kommune... 1 4. Flere varme hænder i ældreplejen
Læs merePÆDAGOGISK. Værd at vide. Om underretninger
PÆDAGOGISK Værd at vide Om underretninger Indhold Hvorfor denne guide? 3 7 gode råd 4 Du har skærpet underretningspligt 6 Det siger loven 7 Opfølgning på underretningen 8 Direkte underretning til Ankestyrelsen
Læs merePolitik for et værdigt ældreliv i Helsingør Kommune
Politik for et værdigt ældreliv i Helsingør Kommune 2016-2018 Indledning Aldringsprocessen er forskellig fra borger til borger bl.a. på grund af forskelle i levevis og helbredstilstand. Der er derfor mange
Læs mereFakta om et styrket nært sundhedsvæsen
Fakta om et styrket nært sundhedsvæsen centrale tal fra KL s dataindsamling april 2013 Indledning KL foretager som en del af opfølgningen på udspillet om Det nære sundhedsvæsen, og som led i udmøntningen
Læs mereEndeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018
Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive
Læs mereemens Demensstrategi Ingen står alene med Demens
emens Ingen står alene med Demens Demensstrategi 2018-2022 Indledning Demens er en sygdom, der rammer mange mennesker, og som forandre os og vores adfærd rigtigt meget. Derfor påvirker det ikke kun den
Læs mereIndledning. Ældrepolitikken retter sig både
Ældrepolitik 2 blank Indhold: Indledning...4 Vision Omsorgskommunen Ringsted...6 Dialogmodellen...7 Tryghed og kvalitet...8 Pejlemærkerne Deltagelse, fællesskab og ansvar...9 Forskellige behov...10 Faglighed
Læs mereBilag 1: Fælles redegørelse for anvendelsen af midlerne til en værdig ældrepleje og en bedre bemanding i ældreplejen 2019
Bilag 1: Fælles redegørelse for anvendelsen af midlerne til en værdig ældrepleje og en bedre bemanding i ældreplejen 2019 Kommune: Albertslund Tilskud en værdig ældrepleje 2019: 4.356.000 Tilskud bedre
Læs mereBilag. Vejledning til udfyldelse af oplysningsskemaet.
Oplysningsskema - foreløbig til brug for godkendelse og registrering af praktiksteder ikke omfattet af koncerngodkendelser inden for social- og sundhedshjælperuddannelsen Bilag. Vejledning til udfyldelse
Læs mereNORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016
NORDFYNS KOMMUNE DEMENSPOLITIK 2013-2016 Forord Antallet af mennesker med en demenssygdom i Danmark vil stige kraftigt i de kommende år. Næsten 200.000 danskere vil om 30 år lide af en demenssygdom, og
Læs mereStyrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne
Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne Styrk den sundhedsfaglige indsats i plejeboligerne Dansk Sygeplejeråd Redaktion: Dansk Sygeplejeråd Foto: Lizette Kabré Layout: Dansk Sygeplejeråd 2 forord
Læs mereUDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025
UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det
Læs mereUdvalg for sociale forhold, sundhed og et godt seniorliv
Beslutning: Masterplan for En god og tryg ældrepleje Sagsnr. i ESDH: 18/15117 Beslutningskompetence: Beslutningstema: Udvalg for sociale forhold, sundhed og et godt seniorliv I det politiske arbejdsprogram
Læs mereVærdighedspolitik. Sundhed, Handicap og Rehabilitering
Værdighedspolitik 2018 Sundhed, Handicap og Rehabilitering 1 Forord I de kommende år bliver vi flere ældre. Mange er mere sunde og raske og lever længere end tidligere. I Kerteminde Kommune er der mange
Læs mereBilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i Kommune: Ringsted Kommune. Tilskud:
Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i 2016 Kommune: Ringsted Kommune Tilskud: 5.460.000,- Link til værdighedspolitik: https://ringsted.dk/kommunen/politikker-planer/politikker#780
Læs mereKKR Syddanmarks sundhedspolitiske visioner
KKR Syddanmarks sundhedspolitiske visioner sammen om borgernes sundhedsvæsen 2025 INDLEDNING De syddanske borgere skal i fremtiden opleve et endnu stærkere nært og sammenhængende sundhedsvæsen, som de
Læs mereBaggrund Det samlede akutområde varetages af hospitalerne, 1813/vagtlægerne, almen praksis og kommunerne.
Notat Juli 2017 Kommissorium udviklingen af akutområdet 2018 Indledning I udviklingen af det borgernære sundhedsvæsen spiller akutområdet og udviklingen af indsatserne og samspillet med hospital, almen
Læs mereOvervejelser om skolepraktik på social- og sundhedsuddannelsen
Overvejelser om skolepraktik på social- og sundhedsuddannelsen Overordnet konklusion Ud fra vores første spæde research, mener vi, at praktikmålene godt kan nås i skolepraktik. Det er dog en forudsætning,
Læs mereVision og strategi for sygeplejen
Vision og strategi for sygeplejen på Hospitalsenheden Horsens 2014-2017 Hospitalsenheden Horsens Strategi for Hospitalsenheden Horsens og Region Midtjylland Visionen og strategien for sygeplejen 2014-2017
Læs mereSammendrag af afrapportering fra udvalg om det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.
Returadresse Sundhed og Omsorg Administration Rødkløvervej 4, 6950 Ringkøbing Sagsbehandler Kirsten Bjerg Direkte telefon 99741243 E-post kirsten.bjerg@rksk.dk Dato 2. august 2017 Sagsnummer 17-024562
Læs merePolitik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland
Politik for inddragelse af patienter og pårørende i Region Nordjylland Patient- og pårørendeinddragelse er vigtigt, når der tales om udvikling af sundhedsvæsenet. Vi ved nemlig, at inddragelse af patienter
Læs mereStrategi for Region Midtjyllands rolle i. Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen UDKAST. Region Midtjylland Sundhedsplanlægning
Strategi for Region Midtjyllands rolle i Det nære og sammenhængende sundhedsvæsen UDKAST Region Midtjylland Sundhedsplanlægning Strategien er blevet til i en proces med input fra en række samarbejdsparter
Læs mereDen virksomhedsforlagte undervisning tager afsæt og tilrettelægges jf. nedenstående i BEK nr. 4 af 03/01/ stk. 2
Dokument for virksomhedsforlagt undervisning (VFU) på SSA- uddannelsen Det er besluttet i et samarbejde mellem skole og praktik at SSA-eleverne i skoleperiode 3 skal i virksomhedsforlagt undervisning (VFU)
Læs mereSundhedsaftaler
Sundhedsbrugerrådet 2. juni 2014 Sundhedsaftaler 2015-18 Chefkonsulent Annette Lunde Stougaard, Afd. Sundhedssamarbejde og kvalitet, annette.stougaard@rsyd.dk Sundhedsloven om samarbejdet 3 Regioner og
Læs mereStyrk din platform som TR
FORBUND Styrk din platform som TR Efter endt grunduddannelse, tilbyder FOA dig en aftale Indhold Sammen gør vi forskellen 3 De 5 TR-løfter 4 Løfte 1: En aftale om dine TR-opgaver 4 Løfte 2: Information
Læs mereDIAmanten. God ledelse i Solrød Kommune
DIAmanten God ledelse i Solrød Kommune Indhold 1. Indledning 3 2. Ledelsesopgaven 4 3. Ledelse i flere retninger 5 4. Strategisk ledelse 7 5. Styring 8 6. Faglig ledelse 9 7. Personaleledelse 10 8. Personligt
Læs mereKompetenceprofil. Forord Skrives af relevant ledelsesperson.
1 Kompetenceprofiler Sundhed og omsorg og Socialområdet handicap og psykiatri Kompetenceprofil Forord Skrives af relevant ledelsesperson. - Den færdige introducerede medarbejder - Opdelt i generel profil
Læs mereDanske Regioners arbejdsgiverpolitik
05-12-2014 Danske Regioners arbejdsgiverpolitik Danske Regioners vision som arbejdsgiverorganisation er at: Understøtte opgavevaretagelsen Danske Regioner vil skabe de bedste rammer for regionernes opgavevaretagelse
Læs merePraktikvejlederkonference
FORBUND Social- og sundhedshjælperuddannelsen Social- og sundhedsassistentuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse Praktikvejlederkonference 2017 Hvordan kan du arbejde med relationskompetencer
Læs mereFagprofil - sygeplejerske.
Odder Kommune. Fagprofil - sygeplejerske. For sygeplejersker ansat ved Odder Kommunes Ældreservice. I Odder Ældreservice arbejder medarbejderne ud fra: en rehabiliterende tilgang. en sundhedsfremmende
Læs mereET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND. Albertslund Kommunes værdighedspolitik
ET VÆRDIGT SENIORLIV I ALBERTSLUND Albertslund Kommunes værdighedspolitik 2019-2021 Indledning Albertslund Kommunes vision er, at borgerne skal leve godt og længe også i den tredje alder. Ældre borgere
Læs merePræsentation Styrket indsats for den ældre medicinske patient
Præsentation Styrket indsats for den ældre medicinske patient Regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det konservative Folkeparti prioriterer 1,2 mia.kr. fra 2016 2019 og herefter 300 mio. kr.
Læs mereTabel 1. Budget for 2017 fordelt på områder Kr. Samlet beløb Livskvalitet Selvbestemmelse Kvalitet, tværfaglighed og
Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i 2017 Kommune: Mariagerfjord Kommune Tilskud: 8.328.000 Link: http://www.mariagerfjord.dk/politik/planer-politikkerog-strategier
Læs mereUDVIKLING AF ET NÆRE SUNDHEDSVÆSEN
SEMINARRUNDE 7 UDVIKLING AF ET NÆRE SUNDHEDSVÆSEN Eva Michelle Burchard Specialkonsulent i Center for Forebyggelse i praksis, KL 24. Oktober 2017 Arrangør: Danske Ældreråd Hvad er på programmet? Den sundhedspolitiske
Læs mereHjemmehjælpskommissionen. Visitatorernes årsmøde 2013
Hjemmehjælpskommissionen Visitatorernes årsmøde 2013 1 stevns kommune Baggrunden og rammerne for kommissionens arbejde Demografi antallet af 80+ årige fordobles de næste 30 år Beskrive udfordringer og
Læs mereVærdighedspolitik i Syddjurs Kommune
Værdighedspolitik i Syddjurs Kommune Godkendt af byrådet d. 30. maj 2018 Forord Byrådet i Syddjurs Kommune har d. 30. maj 208 godkendt Syddjurs Kommunes værdighedspolitik 2016-2020. Værdighed er en forudsætning
Læs mereDato: 11. august 2014. Forord
Dato: 11. august 2014 Forord Sundhedsvæsenet udvikler sig hastigt og vil være forandret i 2018, når aftaleperioden udløber. Vi kan forudse et stigende behov for sundhedsydelser med blandt andet flere ældre
Læs merePrøvebestemmelser Afsluttende prøve. Social- og Sundhedsassistentuddannelsen Uddannelsesordning 2017
Prøvebestemmelser Afsluttende prøve Social- og Sundhedsassistentuddannelsen Uddannelsesordning 2017 1 Prøvebestemmelser for afsluttende prøve på Social- og Sundhedsassistent Indholdsfortegnelse REGLER
Læs mere