SPISEFORSTYRRELSER Anbefalinger for organisation og behandling. Udarbejdet af en arbejdsgruppe under Sundhedsstyrelsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SPISEFORSTYRRELSER Anbefalinger for organisation og behandling. Udarbejdet af en arbejdsgruppe under Sundhedsstyrelsen"

Transkript

1 SPISEFORSTYRRELSER Anbefalinger for organisation og behandling 2005 Udarbejdet af en arbejdsgruppe under Sundhedsstyrelsen

2 Spiseforstyrrelser. Anbefalinger for organisation og behandling Udarbejdet af en arbejdsgruppe under Sundhedsstyrelsen Sundhedsstyrelsen Islands Brygge Kbh. S. URL: Emneord: Spiseforstyrrelser; bulimi, anorexsia nervosa; BED; AN; BN Sprog: Dansk Version: 1.0 Versionsdato: December 2005 ISBN, elektronisk: Udgivet af Sundhedsstyrelsen, december 2005

3 Spiseforstyrrelser Anbefalinger for organisation og behandling Udarbejdet af en arbejdsgruppe under Sundhedsstyrelsen

4 Forord Sundhedsstyrelsen udgiver hermed rapporten: Spiseforstyrrelser anbefalinger for organisation og behandling. Spiseforstyrrelser er et alvorligt og voksende problem blandt unge i de vestlige lande. Problemerne udgør et kontinuum, der strækker sig fra en meget udbredt risikoadfærd til svære psykiatriske sygdomme. Sundhedsstyrelsen har derfor gennem en årrække igangsat analyse- og udviklingsarbejde og udgivet oplysningsmateriale til støtte for sundhedspersonalets indsats på området, ligesom styrkelse af indsatsen på spiseforstyrrelsesområdet er indgået i psykiatri-aftalen mellem regeringen og amterne for Nærværende rapport er udarbejdet af en arbejdsgruppe for Sundhedsstyrelsen og omhandler behandling af spiseforstyrrelsessygdomme samt anbefalinger for organisationen heraf. Rapporten offentliggjordes i høringsrapportform i Rapporten indeholder faglige anbefalinger for behandling af de forskellige spiseforstyrrelsessygdomme på baggrund af en gennemgang af litteraturen. De diagnostiske kriterier beskrives og der gives anbefalinger for den kliniske vurdering og behandling af tilstandene. Arbejdsgruppen anbefaler af spiseforstyrrelser oftest behandles ambulant, men indlæggelse kan imidlertid være nødvendig og arbejds-gruppen angiver kriterier herfor, herunder også for hvornår tvangsbehandling vil kunne komme på tale. Der anbefales tre niveauer for behandling: Praksisniveau, basisniveau med specialiserede teams samt landsdelsniveau og det anbefales at behandling ydes på laveste effektive niveau. Der anbefales endvidere en styrkelse af indsatsen såvel på de enkelte niveauer som i samarbejdet mellem niveauerne. Arbejdsgruppen anbefaler således, at man på sigt arbejder hen mod, at der i hvert amt etableres et tværfagligt spiseforstyrrelsesteam, som varetager visitation, diagnostik og behandling samt varetager konsulentfunktioner. I høringssvarerne hilses rapporten generelt meget velkommen som grundlag for arbejdet med denne komplicerede patientgruppe. Som det må forventes, er der også specifikke kommentarer, dels nogle af meget specifik faglig karakter og dels en række mindre og noget forskellige kommentarer vedr. det konkrete samarbejde og arbejdsdelingen mellem de tre beskrevne behandlingsniveauer og mellem involverede specialer bl.a. med udgangspunkt i de eksisterende forhold i det enkelte amt. Efter Sundhedsstyrelsens opfattelse vil de omtalte problemstillinger hensigtsmæssigt kunne løses inden for rammerne af den fremtidige specialeplanlægning bl.a. på baggrund af de i mellemtiden indhøstede erfaringer. Sundhedsstyrelsen finder, at der med rapporten foreligger et godt fagligt grundlag for det videre arbejde på området. Sundhedsstyrelsen tilslutter sig således generelt arbejdsgruppens anbefalinger med den bemærkning, at den konkrete tilrettelæggelse i lyset af kommunalreformen naturligt må medinddrages i den fremtidige planlægning i regionen Der er via satspuljeaftalen 2005 truffet aftale om tildeling af ressourcer til styrkelse af området i form af 30 mio. kr. årligt. Det er samtidig besluttet at Sundhedsstyrelsen følger udviklingen på området de kommende år i form af en årlig status. Sundhedsstyrelsen, december 2005

5 Indholdsfortegnelse Forord Indholdsfortegnelse Indledning 4 Sammenfatning og anbefalinger 8 1. Spiseforstyrrelsessygdommene Symptomer og kliniske fund Anorexia nervosa Bulimia nervosa Binge-Eating Disorder Symptomer og kliniske fund: Særlige forhold hos børn Diagnostiske kriterier Diagnoser: Særlige forhold hos børn Komorbiditet og psykiatriske differentialdiagnoser Komorbiditet Spiseforstyrrelser og personlighedsforstyrrelser Komorbiditet og differentialdiagnoser: Særlige forhold hos børn Hypoteser om ætiologi Epidemiologi Klinisk vurdering Psykiatrisk undersøgelse og vurdering Motivation Hvor intensiv skal behandlingen være? Vurdering af spiseforstyrrelsens sværhedsgrad mhp. behandlingens intensitet Brug af evalueringsinstrumentet Brug af instrumenter: Særlige forhold hos børn Indikationer for indlæggelse Indikationer for indlæggelse og indlæggelsesvarighed: Særlige forhold hos børn Psykologisk undersøgelse Somatisk undersøgelse 52

6 Somatisk undersøgelse af patienter med AN, BN og atypisk AN og BN Somatiske differentialdiagnoser som bør overvejes hos patienter med AN Somatiske komplikationer til AN Somatisk undersøgelse hos patienter med BED Somatiske differentialdiagnoser ved overvægt Somatiske komplikationer ved BED Somatisk undersøgelse af patienter med anorexia nervosa: Særlige forhold hos børn Behandling Behandlingsmål Overordnede mål for behandling af spiseforstyrrelser: særlige forhold hos børn Behandlingsformer Generelt om behandlingsformer Dokumentation for behandlingseffekt Generelt om evidensbaseret psykiatri Evidens for behandlingseffekt på spiseforstyrrelser Evidens for behandlingseffekt af de enkelte behandlingstyper Behandling af AN Psykoterapeutisk behandling Psykofarmakologisk behandling Miljøterapi til patienter med anoreksi indlagt på psykiatrisk afdeling Somatisk behandling af AN Behandling af anorexia nervosa: Særlige forhold hos børn Behandling af bulimi Psykoterapeutisk behandling Kostvejledning og psykoedukation Farmakologisk behandling Psykoterapi, farmakoterapi eller kombinationsbehandling Non-responders og psykiatrisk komorbiditet Somatisk behandling Den kliniske hverdag 93

7 3.6. Behandling af BED Psykoterapeutisk behandling Livsstilsbehandling Farmakologisk behandling Langtidsfollow-up Den kliniske hverdag Tvangsbehandling Tvangsindlæggelse af børn og unge Særlige patientgrupper Mænd og drenge Graviditet mor og barn efter fødslen Diabetes Overgreb under opvæksten Eliteidrætsudøvere Anoreksia nervosa opstået efter alvorlig somatisk sygdom Organisation Krav til behandlingssystemet når det gælder spiseforstyrrelser Patientgruppens størrelse og behandlingsbehov Organisation i Danmark i dag Arbejdsgruppens anbefaling vedr. fremtidig organisation af området Økonomiske overvejelser 138 Bilag I DSM IV kriterier 141 Bilag II Supervision og støtte til personale 144 Bilag III Miljøterapi til patienter med anoreksi 146

8 Indledning Spiseforstyrrelser er et alvorligt og voksende problem blandt unge i de rige lande. Problemerne udgør et kontinuum, der strækker sig fra en meget udbredt risikoadfærd til de psykiatriske sygdomme, som opfylder bestemte diagnostiske kriterier (1-3) Sundhedsstyrelsen har tidligere igangsat analyse- og udviklingsarbejde vedrørende risikoadfærd for udvikling af spiseforstyrrelser (2;4) og udarbejdet materiale om forebyggelse, som er udsendt til sundhedspersonale (5). Sundhedsmyndighederne har fundet, at der desuden var behov for at se på behandlingsmulighederne for patienter med spiseforstyrrrelser. Nærværende rapport omhandler behandling af spiseforstyrrelsessygdomme og er udarbejdet af en arbejdsgruppe under Sundhedsstyrelsen. Problemområde Spiseforstyrrelsessygdommene omfatter lidelserne anoreksi (Anorexia Nervosa, AN), bulimi (Bulimia Nervosa, BN) og overspisning (Binge-Eating Disorder, BED). Fælles for disse er en enorm optagethed af mad, vægt og spisning og problemer med at regulere fødeindtagelsen, der strækker sig fra spisevægring med livstruende undervægt som resultat til udtalt overspisning med fedme som resultat. 4 En sygelig bekymring omkring udseende og kropsopfattelse er en væsentlig del af lidelserne. Sygdommene kan have forskellig sværhedsgrad. Også atypiske spiseforstyrrelser, som ikke fuldt opfylder de diagnostiske kriterier for AN eller BN, kan være alvorlige. AN og BN kan være til stede samtidig, eller en patient med AN kan senere udvikle BN eller omvendt. Spiseforstyrrelser er oftest langvarige tilstande, og de er vanskelige at behandle, bl.a. fordi patienternes motivation er svingende. Sygdommene rammer fortrinsvis unge, der, selvom de bliver raske, mister mange af deres ungdomsår, hvor de skulle modnes, uddanne sig og finde en plads i tilværelsen. En del tilfælde bliver kroniske og dødeligheden er høj. Ubehandlet vil sygdommene formodentlig ofte medføre invaliditet, men spontanforløbet er af indlysende grunde ikke kendt. Behandlingen er tids - og ressourcekrævende. Specielt patienter med AN beslaglægger mange ressourcer i sundhedsvæsenet. Det er vigtigt at samle viden om behandling af spiseforstyrrelser for stadig at forbedre tilbuddet til denne gruppe patienter. I nærværende referenceprogram er nøglereferencer medtaget som dokumentation for anbefalingerne. Endvidere henvises til det amerikanske, psykiatriske selskab (APA) s retningslinier fra 2000 om be-

9 handling af spiseforstyrrelser (6) og det norske Helsetilsyns retningslinier for behandling af spiseforstyrrelser i specialisthelsetjenesten (7) ligeledes fra 2000, som begge har litteraturgennemgang frem til En litteratursøgning vedr. behandling af AN, BN og BED er foretaget for perioden i databaserne Cochrane, Pub Med og Psych Info, idet fundne guidelines, metaanalyser og randomiserede kontrollerede undersøgelser er gennemgået mht. nye resultater. Sundhedsvæsenets behandlingstilbud til spiseforstyrrede har både vedrørende kapacitet og kompetence vist sig utilstrækkeligt og uensartet på landsplan. Samarbejdet mellem forskellige kompetenceniveauer (primærsektor- psykiatriske afdelinger/børne-og ungdomspsykiatriske afdelinger landsdelsafdelinger), mellem børne- og ungdomspsykiatrien og voksenpsykiatrien, mellem psykiatriske og somatiske afdelinger og mellem sundhedssektoren og socialsektoren, har været uklart defineret. Endelig er der ikke etableret noget landsdækkende eller regionalt system til kvalitetssikring af behandlingen. Mange mener, at der mangler behandlingstilbud i Sundhedsvæsenet til patienter med spiseforstyrrelser, et synspunkt der deles med fagfolk i sundhedssektoren. Et stort antal alternative behandlingstilbud tilbyder sig. For patienterne er disse opnåelige via finansiering over den so- 5 ciale lovgivning (Lov om social service 49 stk. 2 eller 94 a). Som følge af de ovennævnte årsager og med henblik på at udbrede viden om sygdommene og deres behandling, har sundhedsmyndighederne fundet det hensigtsmæssigt, at der udarbejdes et referenceprogram for behandling af alvorlige spiseforstyrrelser. Formål Formålet med referenceprogrammet er at øge kompetencen i sundhedsvæsnet, at tilskynde til en mere ensartet behandling samt at anbefale en mere hensigtsmæssig organisation af området. Målgruppen for referenceprogrammet er først og fremmest sundhedspersonale indenfor psykiatrien og andre relevante specialer (dvs. børne-og ungdomspsykiatere, psykologer, psykiatere, psykiatriske sygeplejersker, pædiatere, intern medicinere, alment praktiserende læger, fysioterapeuter, ergoterapeuter, tandlæger, sundhedsplejersker og læger i kommunerne) samt administratorer, men det kan også læses af personale indenfor det sociale område og af patienter og pårørende. Referenceprogrammet angiver en praksis, som er i overensstemmelse med anerkendt somatisk og psykiatrisk metode, som bygger på klinisk erfaring og som så vidt muligt har støtte i kliniske undersøgelser af behandlingseffekt.

10 Læsevejledning Referenceprogrammet omhandler spiseforstyrrelser hos både voksne, unge og børn. Hvor særlige forhold gør sig gældende for børn, står det anført efter hvert enkelt afsnit under overskriften: Særlige forhold hos børn. Børn er i rapporten defineret som børn før puberteten. I rapporten refereres der til den spiseforstyrrede patient med patienten, personen eller hun, også selvom der kan være tale om en dreng/mand Arbejdsgrupperne Referenceprogrammet er udarbejdet i tæt samarbejde med fagmiljøet og med inddragelse af andre med interesse for eller opgaver på området. Kommissoriet for arbejdet var: At beskrive god klinisk praksis for undersøgelse og behandling af alvorlige spiseforstyrrelser, herunder de formaliserede samarbejdsrelationer og hensigtsmæssig visitation og organisation. - det skal ske ved udarbejdelse af et referenceprogram, som tager udgangspunkt i fagmiljøets praktiske erfaringer, som er evidensbaseret, og hvori indgår sundhedsøkonomiske overvejelser. At komme med forslag til hvordan behandlingsindsatsen bedst kvalitetssikres i form af opfølgning og dokumentation af behandlingseffekt samt se på samarbejdsmuligheder mellem centrene herom At komme med forslag til, hvordan de fremtidige udviklingsmuligheder på området bør være, såvel inden for sygehusvæsen, primærsektor som socialsektor. Arbejdsgruppen har bestået af: Psykiatri- og Sundhedsfaglig vicedirektør dr.med. Anette Gjerris, Psykiatri- og Socialforvaltningen, Københavns Amt, Sundhedsstyrelsens sagkyndig Afd. sygeplejerske Annette Husum, Center for spiseforstyrrelser, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Hospital, Risskov Overlæge Bent Kawa, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Glostrup, udnævnt af Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab i Danmark Adm. overlæge Bente Lund, Herning Psykolog Birthe Plambech, Psykoterapeutisk Center Stolpegård Afd.læge Bodil Moltesen, udnævnt af Dansk Pædiatrisk Selskab Læge Dorte Alnor Wandal, Sundhedsstyrelsen (indtil juli 2002) Oversygeplejerske Elisabeth Bille-Brahe, Børne og Ungdomspsykiatrisk afd. Hillerød Overlæge Eva Christiansen, Børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling, Bispebjerg Hospital, udnævnt af Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab i Danmark Overlæge Ph.D. Kim Brixen, Odense Universitetshospital, udnævnt af Dansk Medicinsk Selskab Adm. overlæge Kirsten Hørder, Center for spiseforstyrrelser Odense Universitetshospital Overlæge Kristian Rokkedal, Center for Spiseforstyrrelser Børne- og Ungdomspsykiatrisk Hospital Risskov Ledende psykolog Lisbeth Kristensen, Odense Universitetshospital, udnævnt af Dansk Psykolog Forening Overlæge dr.med. Marianne Hertz, psykiatrisk afd. Rigshospitalet Overlæge dr.med. Marianne Lau, Psykoterapeutisk Center Stolpegård, udnævnt af Dansk Psykiatrisk Selskab Klinisk Psykolog, lektor Susanne Lunn, Institut for Psykologi, Københavns Universitet, udnævnt af Dansk Selskab for Spiseforstyrrelser Afdelingslæge Tove Petersen, Sundheds- 6

11 styrelsen (formand) Foruden Arbejdsgruppen har en Baggrundsgruppe været tilknyttet arbejdet. Arbejdsgruppen har i løbet af processen bedt om Baggrundsgruppens vurdering af arbejdet. Baggrundsgruppen har bestået af: Praktiserende læge Merete Lundsteen, Ballerup Kommunallæge Benthe Nygaard, Holbæk Klinisk diætist Line Bak, Foreningen af kliniske diætister Elsebeth Søs Hansen, Sylfiderne Tandlæge Birtna Jerlang, Dansk Tandlægeforening Souschef Ole Ryttov, Amtsrådsforeningen Fuldmægtig Susanne Abild, Sundhedsministeriet Sundhedsplejerske Helle Andersen, Faglig Sammenslutning af Sundhedsplejersker Fysioterapeut Lene Nybo Jacobsen, Danske Fysioterapeuter Birgitte Nørgaard, Aida Lone Wittendorff, Aida Lone Møss, Landsforeningen mod spiseforstyrrelser Afd. tandlæge Ruth Højgaard, Tandlægernes Nye Landsforening Jette Balzer Petersen (tidl. patientforeningen CMS) Fuldmægtig Morten Thomsen, Livslinien Socialrådgiver Karen Rasmussen, Askovhus Anne Marie Palm ContraSult Lisbeth Bang ContraSult Fuldmægtig Oscar Plougmand, Socialministeriet Arbejdsgruppen har holdt 8 møder. Herudover er der afholdt nogle ad hoc møder i en skrivegruppe bestående af en del af arbejdsgruppens medlemmer. Der er afholdt et møde i Baggrundsgruppen med udarbejdelse af et notat til arbejdsgruppen. Der er desuden afholdt to fællesmøder mellem Arbejdsgruppen og Baggrundsgruppen i hhv. begyndelsen og slutningen af arbejdet som er pågået i perioden juni 2001 til marts

12 Sammenfatning og anbefalinger Hovedprincipper: Visitationen og behandlingen af alvorlige spiseforstyrrelser bør organiseres ensartet over hele landet og bygges op om amtslige specialistteams Samarbejde mellem psykiatriske og somatiske behandlingsinstanser bør sikres og formaliseres Samarbejde mellem sundheds- og socialsektoren bør forbedres Behandlingen bør kvalitetssikres gennem formaliseret samarbejde mellem landsdelsfunktionerne og omliggende amtslige teams samt ved oprettelse af en landsdækkende klinisk database Problemområde Spiseforstyrrelser er alvorlige psykiatriske sygdomme, som især rammer unge kvinder, men som også forekommer hos mænd og i andre aldersgrupper. Lidelserne er tidkrævende at behandle og beslaglægger mange - og tiltagende - ressourcer i sundhedsvæsenet. Behandlingstilbuddene er i dag uensartede, ofte med uklart definerede kompetenceniveauer og uden et system til kvalitetssikring. Fra patientside udtrykkes ikke sjældent utilfredshed med behandlingsmulighederne. Sundhedsmyndighederne har derfor fundet det hensigtsmæssigt, at der udarbejdes et referenceprogram, som har til formål at bidrage til at øge kompetencen i sundhedsvæsenet, at tilskynde til en mere ensartet behandling, samt at anbefale en mere hensigtsmæssig organisation. Referenceprogrammet vedrører diagnoserne Anorexia Nervosa (AN) og Bulimia Nervosa (BN) (herunder atypisk AN og atypisk BN) samt BED, som klassificeres under andre spiseforstyrrelser. Fra flere lande er der kommet guidelines og ekspertudtalelser vedrørende behandling af spiseforstyrrelser. I Danmark kom i 1993 en arbejdsgrupperapport fra Århus med en anbefaling af organisation på området, og i 2000 blev der udarbejdet en rapport med forslag til organisation af behandling af spiseforstyrrelser i H:S og Københavns Amt. I 2002 udarbejdede man i Vejle Amt og i Ringkøbing Amt planer for organisation af den amtslige behandling af spiseforstyrrelser. Der har ikke været gennembrud vedrørende spiseforstyrrelsers ætiologi. Spiseforstyrrelser opfattes som multifaktorielt betingede, idet både psykologiske, sociale, kulturelle, genetiske og biologiske 8

13 forhold kan spille ind. Man kender således ikke nogen sikker patogenese, som kan være vejledende for behandlingen. Patienter med spiseforstyrrelser har både psykiatriske og somatiske symptomer. Ved AN har patienten ønsket om vægttab som en uafviselig, overlødig ide og vægrer sig mod fødeindtagelse eller sørger for konstant negativ energibalance, hvilket medfører en undertiden livstruende sulttilstand. Ved BN har patienten tvangsmæssig ukontrollabel overspisning efterfulgt af vægtregulerende adfærd, og vægten holdes oftest normal. Ved BED efterfølges overspisningerne ikke umiddelbart af vægtregulering, og resultatet er ofte udtalt overvægt. Andre psykiatriske lidelser som depression og tvangstilstande er hyppige hos spiseforstyrrede, ligesom spiseforstyrrede ofte lider af personlighedsforstyrrelser. Disse patienter har ikke sjældent et langvarigt og meget behandlingskrævende sygdomsforløb. Incidensen af AN i Danmark er mindst 8,2/ /år. Unge kvinder udgør hovedparten af de afficerede. Incidensen af BN, og atypiske spiseforstyrrelser herunder BED er ikke sikkert kendt. Prævalensen af AN, BN og BED vurderes udfra befolkningsundersøgelser at være hhv. 0,3%, 2% og 3% i højrisikogruppen unge kvinder, men væsentlig lavere i befolkningen som helhed. Også indenfor selve højrisikogruppen varierer prævalensen med alderen. 9 Klinisk vurdering Arbejdsgruppen anbefaler, at en patient med en spiseforstyrrelse altid får en grundig undersøgelse til vurdering af spiseforstyrrelsens karakter og sværhedsgrad patientens motivation for forandring (dvs. parathed til at indgå i en behandling) hvorvidt der er psykiatrisk komorbiditet omfanget af somatiske komplikationer hvilket behandlingsniveau, der er det rigtige for patienten hvorvidt indlæggelse er påkrævet. Hvis vurderingen af patientens psykiske problemer foretages af en klinisk psykolog, skal patienten herudover undersøges af en læge. Med henblik på vurdering af behandlingens kvalitet og outcome anbefaler arbejdsgruppen, at man anvender standardiserede undersøgelsesinstrumenter og effektmål. Dels ved den grundige udredning ved behandlingens start dels ved behandlingens afslutning og efter fx 2½ og 5 år. Arbejdsgruppen anbefaler psykologisk undersøgelse af børn og unge med spise-

14 forstyrrelser. Til voksne anbefaler arbejdsgruppen en psykologisk undersøgelse, hvor det kan bidrage afgørende til udredning og behandlingsplanlægning eller til revurdering ved behandlingssvigt. Ved den somatiske undersøgelse skal en række somatiske differentialdiagnoser afkræftes, og patienten skal undersøges for somatiske komplikationer til spiseforstyrrelsen. Behandling Arbejdsgruppen anbefaler, at spiseforstyrrelser først og fremmest behandles ambulant. Imidlertid vil manglende effekt af ambulant behandling eller alvorlige psykiatriske eller somatiske komplikationer kunne nødvendiggøre indlæggelse. Generelt gælder det for behandling af spiseforstyrrelser, at det altid er nødvendigt at arbejde med patientens motivation både ved indledningen af behandlingen og i forløbet. Da behandlingen oftest er langvarig vil en opdeling i delmål være hensigtsmæssig frem imod en fuldstændig fysisk, psykisk og social helbredelse. Der bør i behandlingen indgå en kombination af flere af behandlingsformerne: psykoterapi, ernæringsterapi, kropsterapi, miljøterapi, behandling af somatiske komplikationer og farmakoterapi. Dokumentation for behandlingseffekt Dokumentation for behandlingseffekt er kompliceret, når det gælder psykiatriske 10 sygdomme, og graden af generaliserbarhed er ofte mere tvivlsom end indenfor somatikken. Behandlingsforskning indenfor psykiatrien kan ikke baseres på biologiske eller neuropsykologiske markører alene men må anvende detaljeret beskrivelse af symptomer og langtidsopfølgninger. I udarbejdelsen af retningslinier for anbefalelsesværdig behandling er det nødvendigt at supplere dokumentation fra klinisk forskning med akkumuleret klinisk erfaring. Studier viser, at bedringsprocessen er langvarig for spiseforstyrrede patienter og typisk må forventes at vare flere år. Således øges antallet af helbredte anoreksi- og bulimipatienter kontinuerligt jo længere tid man venter med at gøre resultaterne op. En opfølgningstid på mindre end 4 år viser, at 33% af anoreksipatienter gennemsnitligt bliver raske, mens en opfølgning på 4-10 år viser, at 47% i gennemsnit bliver raske, og en opfølgning på mere end 10 år viser, at 73% bliver raske. Dog tyder alle studier på, at der for både anoreksi og bulimi er en restgruppe på 15-25%, som har et kronisk eller i det mindste meget langvarigt sygdomsforløb. Tilbagefaldshyppigheden er samtidig rapporteret til at ligge mellem 25-50% for begge diagnosetyper og må dermed siges at være høj. Som følge af disse resultater kan det kun anbefales, at behandling ledsages af en langvarig monitorering af patienterne. Behandlingstilbud bør kunne intensiveres, når patienten

15 er motiveret herfor. Behandlingstyper Der er ikke vist sikker effekt af psykoterapeutisk behandling af patienter med AN. Familieterapi har dog vist sig effektiv overfor børn og unge. Reernæring og somatisk behandling kan forebygge varige organskader, hvis behandlingen starter i tide og gennemføres. Opnåelse af normal vægt bedrer prognosen. Det er ikke vist, at behandling under indlæggelse er ambulant behandling overlegen, når det gælder det psykiatriske indhold i lidelsen, men vægtøgning sker hurtigere under indlæggelse. Hos de mest syge kan vægtøgning kun ske under indlæggelse. En række undersøgelser har dokumenteret, at en vis del af patienter med BN bliver helbredt ved ambulant psykoterapeutisk behandling, og nogen bedring opnås hos næsten alle. Antidepressiva uanset type hjælper på mange BN patienters symptomer på kort sigt og bidrager til et positivt behandlingsresultat, når de kombineres med psykoterapi. Antidepressiva medfører imidlertid ringere compliance. Behandling i den praktiske virkelighed AN ambulant, i daghospital og under indlæggelse. Det lavest mulige niveau, der har effekt, bør vælges. Der skal indgås en behandlingskontrakt med patienten. Behandlingen er altid to - sporet, således at der arbejdes parallelt med normalisering af vægt og spisning og med psykoterapeutisk bearbejdning af tilgrundliggende psykiske problemer. Vægtstigningen bør være ½ -1 kg/uge ved behandling i hhv. ambulant regi og under indlæggelse. Både af hensyn til risiko for irreversible skader ved hunger og pga. risikoen for meget lange socialt invaliderende indlæggelser er en passende hurtig vægtøgning vigtig. Inddragelse af medicinsk og pædiatrisk ekspertise er nødvendig. Skønt der er mangelfuld evidens for virkningen af bestemte typer af psykoterapi ved AN ( bortset fra familieterapi til børn og unge), er der faglig konsensus om, at bearbejdning af patientens psykiske problemer bør være en væsentlig del af behandlingen. Der er klinisk erfaring for, at det giver resultater og mindsker risikoen for recidiv. Patienter, hvis undervægt eller samlede somatiske tilstand medfører, at de er i livsfare eller som er selvmordstruede, kan i henhold til lov om frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien tvangsindlægges, tilbageholdes og behandles. Anoreksia Nervosa Arbejdsgruppen finder, at der bør være mulighed for at behandle patienter med Bulimia Nervosa Trinvis (fasespecifik) behandling har en klar plads i behandlingen af BN. Selvhjælpsprogrammer, der bruger KT (kog- 11

16 nitiv terapi) manualer kan muligvis anvendes i mildere og ukomplicerede tilfælde måske især sammen med medikamentel behandling. Korte psykoterapeutiske behandlingsforløb kan være effektive for subgrupper uden psykiatrisk komorbiditet Psykoterapi har dokumenteret effekt ved BN. Kognitiv terapi (KT) er den bedst undersøgte terapiform og er virksom i behandlingen af BN patienter såvel individuelt som i gruppe, men andre terapiretninger er også effektive. Antidepressiva som supplement til psykoterapi kan bidrage til et positivt behandlingsresultat, men bør ikke anvendes alene. En standardbehandling vil typisk omfatte psykoedukation, kostvejledning og korttidspsykoterapi. Der bør foreligge en instruks for somatisk undersøgelse og behandling af patienter med BN herunder kontrol af hypokaliæmi og behandling af tandskader. Binge -Eating Disorder Behandling af BED er fortsat tentativ. De foreløbige erfaringer viser at BED med samtidig fedme kræver langvarig og integreret intervention. Det anbefales at gøre behandlingen 2-sporet psykoterapi kombineret med livsstilsbehandling fx psykoedukation, kostvejledning, motionsprogram, symptom- og vægtkontrol. Organisation af behandlingen 12 Arbejdsgruppens forslag til organisation har til formål at sikre: At lidelserne opdages tidligt. At henvisningsvejene er enkle. At der etableres tilstrækkelig behandlingskapacitet og kvalitet. At sikre kontinuitet i forbindelse med overgang fra børne- og ungdomspsykiatrien til voksenpsykiatrien, fra somatisk til psykiatrisk behandling og fra sundhedsvæsenets behandling til socialvæsenets støtte og rehabilitering. At behandlingsresultaterne monitoreres, og der skabes mulighed for videreudvikling af behandlingsmetoderne. Det kræver øget kapacitet og behandlingskompetence men også bedre organisation end i dag. Det har vist sig at spiseforstyrrede patienter er vanskelige at behandle på almenpsykiatriske afdelinger uden personale med speciel erfaring i at behandle disse lidelser. Patienter med spiseforstyrrelser kan som oftest ikke kan acceptere behandling i distriktspsykiatrien, da de opfatter sig som meget forskellige fra distriktspsykiatriens øvrige klientel. Samtidig er spiseforstyrrelser forholdsvis sjældne og patientgruppen har ofte en udtalt ambivalens mod behandling. Det er således vanskeligt for almen psykiatriske afdelinger at skaffe sig tilstrækkelig erfaring i behandlingen af denne vanskelige

17 patientgruppe. Herudover vil patienterne ikke sjældent skulle skifte behandlingsniveau i forløbet. Af disse grunde forslår arbejdsgruppen en amtslig centralisering af behandlingen og en fastere samarbejdsstruktur mellem amterne og landsdelsfunktionerne. På alle niveauer er det vigtigt at patienten har én hovedansvarlig behandler, som er tovholder/case manager. Gruppens anbefalinger: Niveau 1 Herved forstår arbejdsgruppen behandling givet af behandlere uden særlig erfaring med spiseforstyrrelser fx alment praktiserende læger, praktiserende psykiatere og psykologer, der ikke er specialiserede i spiseforstyrrelser, almen psykiatrisk afdeling og distriktspsykiatrien. Den praktiserende læge er nøglepersonen, som kan rådgive og motivere patienterne, foretage den fornødne initiale somatiske udredning samt iværksætte vægtkontrol og behandle ukomplicerede tilfælde af spiseforstyrrelser. Almen praksis bør i forhold til AN og BN kunne: - Opdage - Påbegynde behandling - Henvise - Tvangsindlægge - Efterbehandle og opdage recidiv Behandlingen af de fleste patienter med BED vil desuden skulle ske i almen praksis evt. i samarbejde med psykolog og 13 klinisk diætist. Efterbehandling og rehabilitering af patienter med spiseforstyrrelser vil i nogle tilfælde kunne ske i et samarbejde mellem den alment praktiserende læge og socialsektoren. Der bør være enkle henvisningsveje og nem adgang til rådgivning for de praktiserende læger, når det gælder patienter med spiseforstyrrelser. Niveau 2 (Amtsligt niveau/ spiseforstyrrelsesteam) Arbejdsgruppen anbefaler, at der i hvert amt oprettes et spiseforstyrrelsesteam, som varetager central amtslig visitation, samler behandlingen i amtet samt udfører konsulentopgaver. Disse teams bør være tværfaglige og, når de er fuldt udbyggede, bestå af psykiater/ børne- og ungdomspsykiater, psykolog, diætist, fysioterapeut, tandlæge, socialrådgiver, ergoterapeut, sygeplejerske og sekretær. Der vil være behov for et tæt samarbejde med en bestemt pædiatrisk og medicinsk afdeling. Opgaver for de amtslige teams/enheder: At visitere patienter i amtet med spiseforstyrrelser til ambulant behandling/indlæggelse At forestå udredning og behandling ambulant og på psykiatrisk afdeling/børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling At have formelt samarbejde med een medicinsk og een pædiatrisk afdeling i amtet (samarbejdsafdelinger)

18 At samarbejde med een bestemt landsdelsafdeling hvortil svære tilfælde kan henvises, og hvorfra de kan modtages igen At være konsulent for andre behandlingsinstanser i amtet og kommunerne, herunder samarbejde med og rådgive primærsektoren (praktiserende læger, sundhedsplejersker, kommunernes læger) samt skolevæsen og socialforvaltninger m.fl. Niveau 3 (Det højt specialiserede niveau, Landsdelsfunktionen) Ud over oprettelse af amtslige (regionale) teams anbefaler arbejdsgruppen, at der sker en styrkelse af centerafdelingerne, så de er i stand til at varetage behovet for behandling af de alvorligste spiseforstyrrelser og være ressourcecentre for de regionale teams. Centerafdelingernes opgaver er At behandle de alvorligst syge patienter At udvikle behandlingen af spiseforstyrrelser At lede forskningsindsatsen i regionen At være videnscentre At støtte arbejdet i de amtslige teams (uddannelsesforpligtelse for teams i samarbejdsamterne) At rådgive amter og kommuner i forhold til den socialpsykiatriske indsats At udvikle samarbejdet og forskningsindsatsen i forhold til medicin- 14 ske og pædiatriske problemstillinger At bidrage med second opinion ift. konkrete patienter Socialsektoren Samarbejde med socialsektoren om forebyggelse og rehabilitering Udover styrkelse af behandlingsindsatsen er det også vigtigt at forstærke den forebyggende indsats og den rehabiliterende indsats, der skal ske samtidig med og efter et behandlingsforløb. Arbejdsgruppen anbefaler et styrket og mere formaliseret samarbejde mellem sundheds- og socialsektoren for at opnå en helhedsorienteret og effektiv indsats.

19 1. Spiseforstyrrelsessygdommene 15 Spiseforstyrrelser er en samlebetegnelse for flere beslægtede psykiatriske tilstande med varierende alvor. AN og BN optræder hovedsagelig hos kvinder mellem 14 og 40 år, men kan ses i andre aldersklasser og forekommer også hos drenge og mænd. Spiseforstyrrelser har eksisteret i forskellige former i hundreder af år, men har især påkaldt sig interesse inden for den vestligt orienterede verden siden midten af det 20. århundrede. Spiseforstyrrelser omfatter Anorexia Nervosa (AN) eller nervøs spisevægring Bulimia Nervosa (BN) eller nervøs overspisning Atypisk AN og BN Andre spiseforstyrrelser, herunder Binge-Eating Disorder (BED) overspisning eller tvangsspisning Fælles for de nævnte lidelser er, at patienterne har et forstyrret forhold til fødeindtagelse, mad, vægt og krop. AN og BN er tilstande, der begge er karakteriserede ved en angst for fedme og et patologisk ønske om at blive tyndere. En patient med AN har som regel en oplevelse af at være tyk på trods af en udtalt undervægt. En patient med BN er derimod oftest normalvægtig, men har en overdreven fødeindtagelse med efterfølgende kompensatorisk adfærd i form af fx selvinducerede opkastninger, fastekure eller overdreven motion for at undgå den fedende konsekvens af fødeindtagelsen. BED er en tilstand med overspisning, der kan forekomme både hos normal- og overvægtige. Her beskrives udelukkende binge eating hos overvægtige, da behandling af normalvægtige lægger sig tæt op ad BN behandling. Personer med BED har i modsætning til patienterne med BN ingen umiddelbar kompenserende adfærd, og andelen af mænd er større end for de øvrige spiseforstyrrelser. Tilstanden er endnu upræcist defineret, men øget opmærksomhed og større viden om overspisningsproblemer vil muligvis føre til, at den får en selvstændig psykiatrisk diagnose Symptomer og kliniske fund Anorexia nervosa Anorexia Nervosa (AN) betyder egentlig nervøst appetittab. Karakteristisk for patienterne er dog en voldsom optagethed af mad, således at deres tanker konstant kredser om mad. De centrale problemer ved AN er intens optagethed af vægt og udseende, en stærk vægring mod almindelig fødeindtagelse, angst for at stige i vægt og hårdnakket benægten af tilstan-

20 dens alvor og den lave vægts indflydelse på almentilstanden. AN udvikler sig typisk hos unge i puberteten, og de fleste tilfælde debuterer i årsalderen. Sygdommen kan forekomme i præpuberteten. Tilstanden er sjælden hos mænd. Typisk adfærd. AN starter med en slankekur. Når det første vægttab er nået, sætter patienten sig et nyt lavere mål og fortsætter med at tabe i vægt. Patienten er ofte overdrevet fysisk aktiv, eller anvender afføringsmidler, vanddrivende medicin eller selvinducerede opkastninger med det formål at tabe i vægt. Patienten spiser helst alene, indtager kun lidt, men bruger lang tid ved bordet og roder ofte med maden. Patienten vejer sig flere gange daglig. Psykiske symptomer. Det mest udtalte psykiske symptom er patientens forvrængede kropsopfattelse og manglende erkendelse af at være syg og have behov for behandling. Hungertilstanden, der følger af tiltagende vægttab, medfører depressiv sindsstemning, irritabilitet og social isolation. Patienten er uglad, har ringe selvtillid og kan udvikle egentlig depression med selvmordstanker. Patienten er ofte perfektionistisk med et stærkt behov for at kontrollere fx kalorieindtag, vægt og motion. Denne tvangsadfærd forstærkes som en følge af hungertilstanden. De tvangsprægede ritualer kan 16 tage al patientens tid og være årsagen til social isolation. Der kan også forekomme tvangsfænomener, som led i en tvangslidelse (Obsessive Compulsive Disorder (OCD)). Legemlige symptomer. Hvis sygdommen indtræder, før puberteten er afsluttet, ses væksthæmning. Patienterne har hormonelle forstyrrelser med nedsat eller manglende produktion af kønshormoner (hypothalamisk hypogonadisme). Hos piger medfører dette forsinket pubertet, nedsat kønsdrift og primær eller sekundær amenorré. Hos drenge ses forsinket pubertet, nedsat kønsdrift og impotens. Der ses nedsat knoglemineralisering med øget hyppighed af spontanfrakturer. Stofskiftet bliver lavt, hvilket medfører lav kropstemperatur, tør hud og forstoppelse samt lav puls og blodtryk med dårlig perifer gennembødning. Der kan forekomme lanugobehåring. Langvarig sult kan endvidere medføre skader på en række organer fx hjerte, muskler og hjerne. Forløb og prognose. Sygdomsforløbet er varierende om end spontanforløbet for AN af indlysende grunde ikke er velbeskrevet. Den gennemsnitlige sygdomsvarighed er 3-6 år. I en efterundersøgelse (8) fandt man, at efter 10 år var en fjerdedel af patienterne raske, en fjerdedel havde normal vægt og menstruationer trods vedvarende unormale spisevaner,

Spiseforstyrrelser. Anbefalinger for organisation og behandling. Sundhedsstyrelsen 2003. Udkast til høring

Spiseforstyrrelser. Anbefalinger for organisation og behandling. Sundhedsstyrelsen 2003. Udkast til høring Spiseforstyrrelser Anbefalinger for organisation og behandling Sundhedsstyrelsen 2003 Udkast til høring Indholdsfortegnelse Spiseforstyrrelser...1 Indholdsfortegnelse...2 Indledning...4 Sammenfatning og

Læs mere

Spiseforstyrrelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Red. Af AMJ

Spiseforstyrrelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Red. Af AMJ Spiseforstyrrelser Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr. Red. Af AMJ Diagnoser Adfærdsændringer forbundet med fysiologiske forstyrrelser: Spiseforstyrrelser anorexi Bulimi Søvnforstyrrelser

Læs mere

Fakta om spiseforstyrrelser

Fakta om spiseforstyrrelser SUNDHEDSSTYRELSEN [Næste side] Indholdsfortegnelse: Kolofon Nervøs spisevægring - anorexia nervosa Nervøs overspisning - bulimia nervosa Andre spiseforstyrrelser Udbredelse og årsag Mange faktorer spiller

Læs mere

Til patienter og pårørende. Spiseforstyrrelser. - fakta om spiseforstyrrelser. Vælg farve. Vælg billede. Børne- og Ungdomspsykiatri

Til patienter og pårørende. Spiseforstyrrelser. - fakta om spiseforstyrrelser. Vælg farve. Vælg billede. Børne- og Ungdomspsykiatri Til patienter og pårørende Spiseforstyrrelser - fakta om spiseforstyrrelser Vælg billede Vælg farve Børne- og Ungdomspsykiatri Der bliver talt meget om spiseforstyrrelser. Denne pjece fortæller kort om

Læs mere

Spiseforstyrrelser som fagområde

Spiseforstyrrelser som fagområde Spiseforstyrrelser som fagområde Baggrund I 1960 erne og 1970 erne opstod centre i London og Toronto, hvor man i det psykiatriske system oprettede specialistenheder i en erkendelse af, at specialiserede

Læs mere

Binge Eating Disorder Tvangsoverspisning. Overlæge Mette Waaddegaard Psykoterapeutisk Center Stolpegård, Ambulatorium for Spiseforstyrrelser

Binge Eating Disorder Tvangsoverspisning. Overlæge Mette Waaddegaard Psykoterapeutisk Center Stolpegård, Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Binge Eating Disorder Tvangsoverspisning Overlæge Mette Waaddegaard Psykoterapeutisk Center Stolpegård, Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Program Hvad er Binge Eating Disorder (BED)? Set i forhold til

Læs mere

Spiseforstyrrelser. Psykolog Lene W Pedersen Center for Spiseforstyrrelser, Team Herning

Spiseforstyrrelser. Psykolog Lene W Pedersen Center for Spiseforstyrrelser, Team Herning Spiseforstyrrelser Psykolog Lene W Pedersen Center for Spiseforstyrrelser, Team Herning www.spiseforstyrrelser.net Åben anonym rådgivningr 78473349/21370193 Program Hvad er spiseforstyrrelser? Hvorfor

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa)

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa) Baggrund og formål I Danmark findes ca.22.000 personer med bulimi 1. Forekomsten

Læs mere

University of Copenhagen

University of Copenhagen University of Copenhagen Krop og spiseforstyrrelser- Kroppen som altings centrum Tandlægernes årsmøde, 31. marts 2011 Susanne Lunn Krop og spiseforstyrrelser Hvad er det i ungdomslivet, der gør, at mange,

Læs mere

Overspisning- Tankernes magt

Overspisning- Tankernes magt Overspisning- Tankernes magt d. 12 januar 2017 Hvad er overspisning Definition og hyppighed Årsager til overspisning Den kognitive model Øvelse: Min bedste ven Psykologiske aspekter Hvad kan jeg selv gøre?

Læs mere

Behandling af spiseforstyrrelser

Behandling af spiseforstyrrelser Socialudvalget (2. samling) SOU alm. del - Bilag 15 Offentligt Behandling af spiseforstyrrelser Mette Waaddegaard, speciallæge i psykiatri, Ph.d., formand for Dansk Selskab for Spiseforstyrrelser Jeg undrer

Læs mere

Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård. Information om Ambulatorium for Spiseforstyrrelser

Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård. Information om Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård Information om Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Hvem henvender behandlingen sig til? Ambulatorium for Spiseforstyrrelser behandler voksne

Læs mere

RISIKOADFÆRD FOR SPISEFORSTYRRELSER BLANDT DANSKE KVINDER I ALDEREN 16-59 ÅR

RISIKOADFÆRD FOR SPISEFORSTYRRELSER BLANDT DANSKE KVINDER I ALDEREN 16-59 ÅR RISIKOADFÆRD FOR SPISEFORSTYRRELSER BLANDT DANSKE KVINDER I ALDEREN 16-59 ÅR Forekomster og sammenhænge med andre risikofaktorer Epidemiologi Kontinuert spektrum Spektrum hypotesen Fællestræk ved spiseforstyrrelser

Læs mere

Anorexia og Bulimia Nervosa. rev. 01.04.14, overlæge, dr. med. Marianne Hertz/ap, Anoreksiklinikken, C6223, PCK, Rigshospitalet

Anorexia og Bulimia Nervosa. rev. 01.04.14, overlæge, dr. med. Marianne Hertz/ap, Anoreksiklinikken, C6223, PCK, Rigshospitalet Anorexia og Bulimia Nervosa Anorexia Nervosa - DSM IV Opretholdelse af vægt under 85% af det forventede Intens frygt for at blive for fed Forstyrrelse af oplevelsen vægt/krop, urimelig indflydelse af vægt/krop

Læs mere

Jeg vil jo bare være tynd I

Jeg vil jo bare være tynd I 848 BØRNE- OG UNGDOMSPSYKIATRI Jeg vil jo bare være tynd I Peter Ramsing I denne artikel beskrives anoreksi- og bulimisygdommen og dens hyppighed samt mulige årsager. I en efterfølgende artikel beskrives

Læs mere

Spiseforstyrrelser. Diagnoser Risikoadfærd Spiseforstyrrelser blandt børn og unge Intervention

Spiseforstyrrelser. Diagnoser Risikoadfærd Spiseforstyrrelser blandt børn og unge Intervention Spiseforstyrrelser Diagnoser Risikoadfærd Spiseforstyrrelser blandt børn og unge Intervention Anorexia Nervosa Vægttab på 15% under normalvægt Frygt for at blive fed Forstyrret kropsopfattelse Menstruationsophør

Læs mere

Undertegnede er overlæge ved Psykiatrisk Afdeling P i Odense. Er ansvarlig for afdelingen for unge voksne i alderen fra 18 til 23 år.

Undertegnede er overlæge ved Psykiatrisk Afdeling P i Odense. Er ansvarlig for afdelingen for unge voksne i alderen fra 18 til 23 år. Region Syddanmark Att.: Julia Egebæk Psykiatrisk afd. P, Universitetsafd. Kontakt: Dorte Serup Sørensen Direkte tlf. 65 41 1592 30. november 2007 Side 1/7 Mailadresse: julia.egebæk@regionsyddanmark.dk

Læs mere

Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE

Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE 2016 Udredning og behandling af bipolar lidelse hos voksne faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2016.

Læs mere

Pakkeforløb for spiseforstyrrelser

Pakkeforløb for spiseforstyrrelser Danske Regioner 29-10-2012 Spiseforstyrrelser voksne (DF50.0, DF50.1, DF50.2, DF50.3, DF509) Samlet tidsforbrug: 30 timer Pakkeforløb for spiseforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

Børne- og Ungdomspsykiatri Odense - universitetsfunktion. Spiseforstyrrelser. - hos børn og unge. www.psykiatrienisyddanmark.dk

Børne- og Ungdomspsykiatri Odense - universitetsfunktion. Spiseforstyrrelser. - hos børn og unge. www.psykiatrienisyddanmark.dk Børne- og Ungdomspsykiatri Odense - universitetsfunktion Spiseforstyrrelser - hos børn og unge www.psykiatrienisyddanmark.dk Indhold Om spiseforstyrrelser Den første samtale Den ambulante behandling i

Læs mere

Revideret specialevejledning for børne- og ungdomspsykiatri (version til ansøgning)

Revideret specialevejledning for børne- og ungdomspsykiatri (version til ansøgning) 24-11-2015 Revideret specialevejledning for børne- og ungdomspsykiatri (version til ansøgning) Specialevejledningen er udarbejdet som led i Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning, jf. sundhedslovens 208,

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi

Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af den nationale kliniske retningslinje for behandling af anoreksi Baggrund og formål Anoreksi (anorexia nervosa) er en sygdom, som især rammer unge piger/kvinder.

Læs mere

INTEGRATION AF FORSKNING I KLINIK på CENTER FOR SPISEFORSTYRRELSER, RISSKOV. - forskningsresultater - klinisk gevinst - kvalitetssikring

INTEGRATION AF FORSKNING I KLINIK på CENTER FOR SPISEFORSTYRRELSER, RISSKOV. - forskningsresultater - klinisk gevinst - kvalitetssikring INTEGRATION AF FORSKNING I KLINIK på CENTER FOR SPISEFORSTYRRELSER, RISSKOV - forskningsresultater - klinisk gevinst - kvalitetssikring Loa Clausen, Ph.d. og Janne Helverskov, Børne- & Ungdomspsykiatrisk

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Danske Regioner 29-10-2012 Personlighedsforstyrrelser voksne (DF60.3, DF60.6) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for personlighedsforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række

Læs mere

Revideret ansøgning - Styrkelse af behandlingen af bulimikere i Region Syddanmark

Revideret ansøgning - Styrkelse af behandlingen af bulimikere i Region Syddanmark Afdeling: Planlægning Journal nr.: 12/8664 Dato: 23.august 2012 Udarbejdet af: Anne Vagner Moesgaard/Kirsten Hørder/Magnus Petersen E-mail: Anne.vagner.moesgaard@psyk.regionsyddanmark.dk Telefon: 2031

Læs mere

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R 2 0 0 6 P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R Stolpegård BEHANDLING AF: ANGST DEPRESSION SPISEFORSTYRRELSER PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER PSYKISKE VANSKELIGHEDER, DER KNYTTER SIG TIL STRESS OG TRAUMER.

Læs mere

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter

Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiatriske patienter skal sidestilles med andre patienter Psykiske sygdomme er blandt de allermest udbredte. Alligevel får psykiatriske patienter ikke samme tilbud som andre patienter. Lægeforeningen

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved generaliseret angst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. generaliseret angst i Collabri er udarbejdet med baggrund

Læs mere

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta

Behandling af fedme og. overvægt. - Tal og fakta Behandling af fedme og overvægt - Tal og fakta 1 Næsten 100.000 danskere vejer så meget, at de har problemer med deres helbred som følge af deres overvægt... 2 Forekomst af overvægt og fedme i Danmark

Læs mere

Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE

Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE 2016 Udredning og behandling af ADHD hos børn og unge faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen

Læs mere

periodisk depression

periodisk depression Danske Regioner 29-10-2012 Periodisk depression voksne (DF33) Samlet tidsforbrug: 18 timer Pakkeforløb for periodisk depression Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række store udfordringer

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet

Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Anoreksiklinikken Edel Sauntes alle 10, Opg. 62 2100 København Ø Psykiatrisk Center København Anoreksiklinikken Døgnbehandling: 10 sengepladser.

Læs mere

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner Danske Regioner 29-10-2012 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion voksne (DF43.1 DF43.2) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Forord

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Målgruppeafgrænsning. Bilagsrapport. Region Hovedstadens Psykiatri. Implementering af den udvidede behandlingsret. 7. januar 2010

Målgruppeafgrænsning. Bilagsrapport. Region Hovedstadens Psykiatri. Implementering af den udvidede behandlingsret. 7. januar 2010 Region Hovedstadens Psykiatri Målgruppeafgrænsning Bilagsrapport 7. januar 2010 Region Hovedstadens Psykiatri Indhold Bilag 1: Bilag 2: Oversigt over projektgruppens medlemmer Oversigt over målgruppeafgrænsning

Læs mere

Behandlingspakker i psykiatrien Magnus Petersen, ledende overlæge

Behandlingspakker i psykiatrien Magnus Petersen, ledende overlæge Middelfart, 23.9.2014 Behandlingspakker i psykiatrien Magnus Petersen, ledende overlæge Formål med pakkeforløb Formålet med pakkeforløbene er at sammentænke undersøgelse og behandling af høj kvalitet med

Læs mere

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Projektgruppen Professor, overlæge, dr.med. Lars Vedel Kessing* (formand) Overlæge Hanne Vibe Hansen* (lægefaglig sekretær) Professor,

Læs mere

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner 21-06-2012

reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner 21-06-2012 Danske Regioner 21-06-2012 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion (DF43.1 DF43.2) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Forord I psykiatrien

Læs mere

Børne- og Ungdomspsykiatri Odense - universitetsfunktion. Flerfamilieterapi. Center for Spiseforstyrrelser. www.psykiatrienisyddanmark.

Børne- og Ungdomspsykiatri Odense - universitetsfunktion. Flerfamilieterapi. Center for Spiseforstyrrelser. www.psykiatrienisyddanmark. Børne- og Ungdomspsykiatri Odense - universitetsfunktion Flerfamilieterapi Center for Spiseforstyrrelser www.psykiatrienisyddanmark.dk Indhold Side 3...Hvorfor FlerFamilieTerapi? Side 4...Behandlingsprogrammet

Læs mere

bipolar affektiv sindslidelse

bipolar affektiv sindslidelse Danske Regioner 21-06-2012 Bipolar affektiv sindslidelse (DF31) Samlet tidsforbrug: 20 timer Pakkeforløb for bipolar affektiv sindslidelse Forord I psykiatrien har vi kunne konstatere en række store udfordringer

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for diagnostik og nonfarmakologisk behandling af unipolar depression

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for diagnostik og nonfarmakologisk behandling af unipolar depression KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for diagnostik og nonfarmakologisk behandling af unipolar depression Baggrund og formål Unipolar depression er den hyppigst forekommende

Læs mere

Afdelings- og funktionsbeskrivelse for overlæge Afdeling Q for Depression og Angst, Århus Universitetshospital Risskov

Afdelings- og funktionsbeskrivelse for overlæge Afdeling Q for Depression og Angst, Århus Universitetshospital Risskov Afdelings- og funktionsbeskrivelse for overlæge Afdeling Q for Depression og Angst, Århus Universitetshospital Risskov Afdeling for Depression og Angst indgår som en del af Aarhus Universitetshospital

Læs mere

Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af moderat og svær bulimi

Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af moderat og svær bulimi Dato 13. april 2015 Sagsnr. 4-1013-44/2 behj behj@sst.dk Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af moderat og svær bulimi Sundhedsstyrelsens nationale kliniske retningslinje

Læs mere

Spiseforstyrrelser og behandling i almen praksis

Spiseforstyrrelser og behandling i almen praksis Spiseforstyrrelser og behandling i almen praksis 1 Kristian Rokkedal Centerleder, specialeansvarlig overlæge Aarhus Universitetshospitals Center for Spiseforstyrrelser Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center

Læs mere

Nordjysk Praksisdag 2016

Nordjysk Praksisdag 2016 Skal man have en diagnose for at få hjælp? Målgruppe: læger Beskrivelse af indholdet. Alt for mange børn henvises til psykiatrisk udredning uden at der er afprøvet en relevant indsats i primær sektoren

Læs mere

Bilag 1b til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien

Bilag 1b til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien Økonomi- og Planlægningsafdelingen BILAG 1B Kristineberg 3 2100 København Ø. Telefon 38 64 00 01 Direkte 38 64 00 72 Fax 38 64 00 07 Mail psykiatri@regionh.dk Web www.psykiatri-regionh.dk Ref.: Micalla

Læs mere

Psykiatri. Information om DEPRESSION hos børn og unge

Psykiatri. Information om DEPRESSION hos børn og unge Psykiatri Information om DEPRESSION hos børn og unge 2 HVAD ER DEPRESSION hos børn og unge? Depression er en sygdom, der påvirker både sind og krop. Børn og unge med depression oplever at være triste,

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

Flerfamiliebaseret intervention med fokus på håndtering af måltidet i anoreksiramte familier. Kickstartsforløb

Flerfamiliebaseret intervention med fokus på håndtering af måltidet i anoreksiramte familier. Kickstartsforløb Flerfamiliebaseret intervention med fokus på håndtering af måltidet i anoreksiramte familier. Kickstartsforløb Familiesygeplejens mangfoldighed 27. Januar 2015 Helle Koch-Christensen Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Overspisning Teori og Praksis

Overspisning Teori og Praksis Overspisning Teori og Praksis Supervision på et kognitivt grundlag Foredrag torsdag den 21/5-2015 Ved: Psykolog Peter Nattestad Fobiskolen.dk Noter til foredraget findes på: www.fobiskolen.dk Målsætning

Læs mere

Information om PSYKOTERAPI

Information om PSYKOTERAPI Til voksne Information om PSYKOTERAPI Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er psykoterapi? 03 Hvad er kognitiv terapi? 04 Hvem kan få kognitiv terapi? 04 Den kognitive diamant 06 Hvordan

Læs mere

Specialfunktioner i Danmark et overblik

Specialfunktioner i Danmark et overblik Specialfunktioner i Danmark et overblik Netværk for Forskning og Kvalitetssikring i Psykoterapi 8. april 2011 Vicedirektør Peter Treufeldt, Region Hovedstadens Psykiatri Specialfunktioner den formelle

Læs mere

SPISEFORSTYRRELSER HOS BØRN, UNGE OG VOKSNE Sygdommen, behandling og forebyggelse

SPISEFORSTYRRELSER HOS BØRN, UNGE OG VOKSNE Sygdommen, behandling og forebyggelse Til børn, unge, voksne, forældre og andre pårørende Information om SPISEFORSTYRRELSER HOS BØRN, UNGE OG VOKSNE Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad

Læs mere

Den centrale udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser

Den centrale udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser Spørgeskema Den centrale udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser National koordination Socialstyrelsen KKR Nordjylland INDLEDENDE OPLYSNINGER FRIST FOR FREMSENDELSE AF BESVARELSE: Senest 19.

Læs mere

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler 1. Indledning Denne vejledning præciserer kravene til den omhu og samvittighedsfuldhed en læge skal udvise, når voksne med psykiske lidelser

Læs mere

Binge eating disorder

Binge eating disorder Spiseforstyrrelser Binge eating disorder Opsporing og behandling af tvangsoverspisning Af Birgitte Hartvig Schousboe og Mette Waaddegaard Biografi Birgitte Hartvig Schousboe er klinisk psykolog og bl.a.

Læs mere

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Psykiatri på tværs Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Vi vil i det følgende beskrive et udviklingsprojekt mellem Afsnit for spiseforstyrrelser,

Læs mere

Udredning og behandling af ADHD hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE

Udredning og behandling af ADHD hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE Udredning og behandling af ADHD hos voksne FAGLIG VISITATIONSRETNINGSLINJE 2016 Udredning og behandling af ADHD hos voksne faglig visitationsretningslinje Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit

Læs mere

Hvordan håndtere du en patient med en spiseforstyrrelse

Hvordan håndtere du en patient med en spiseforstyrrelse Hvordan håndtere du en patient med en spiseforstyrrelse Theresa Abegg Ledende Psykoterapeut LMS - Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade 1 Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011. Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr.

Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011. Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr. REGION HOVEDSTADEN Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011 Sag nr. 4 Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr. Bilag 1 Til: Psykiatri og handicapudvalget Koncern Plan og Udvikling Enhed

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af angst hos børn og unge

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af angst hos børn og unge KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for behandling af angst hos børn og unge Baggrund og formål Forekomsten af angstlidelser for voksne i Danmark er vurderet til at være 13-29

Læs mere

Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni?

Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni? Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni? I det danske sundhedsvæsen har man valgt at organisere behandlingen af skizofrene patienter på forskellige måder. Alle steder bestræber man sig

Læs mere

Hvad er tvangsoverspisning og hvordan behandles det?

Hvad er tvangsoverspisning og hvordan behandles det? Hvad er tvangsoverspisning og hvordan behandles det? Mette Fuglsang Diætist Psykoterapeutstuderende Tidligere tvangsoverspiser Indehaver af firmaet www.mettefuglsang.dk Overspisning Tvangsoverspisning/

Læs mere

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Palliation i Danmark - status og visioner National konference, Christiansborg, 3. februar 2010 Lone de Neergaard, Sundhedsstyrelsen Palliativ indsats, WHO

Læs mere

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien Økonomi- og Planlægningsafdelingen BILAG 1A Kristineberg 3 2100 København Ø. Telefon 38 64 00 01 Direkte 38 64 00 72 Fax 38 64 00 07 Mail psykiatri@regionh.dk Web www.psykiatri-regionh.dk Ref.: Micalla

Læs mere

Information om skizofreni Til patienter og pårørende

Information om skizofreni Til patienter og pårørende 1 2 Information om skizofreni Til patienter og pårørende Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom, der påvirker hjernens normale funktion. Sygdomsbilledet er meget varierende, men påvirker ofte

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge

Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for udredning og behandling af epilepsi hos børn og unge 16. juni 2014 j.nr. 4-1013-43/1/kla Baggrund og formål Ca. 55.000 danskere

Læs mere

En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014. Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital

En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014. Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital En af os virksomhedsnetværket CABI Randers, 6.marts 2014 Psykolog Dagmar Kastberg Arbejdsmedicinsk Klinik Aarhus Universitetshospital Program Psykisk sundhed, sårbarhed og sygdom Fokus på lettere psykiske

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 8.3.2012 Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb Symptomer og funktionsniveau

Læs mere

Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau

Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau Journal nr.: Dato: 30. november 2015 Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau Grundlæggende principper for samarbejdet I oktober 2014

Læs mere

Jeg vil jo bare være tynd II

Jeg vil jo bare være tynd II Jeg vil jo bare være tynd II Af Peter Ramsing I en tidligere artikel blev generelle forhold om spiseforstyrrelser beskrevet. I denne artikel beskrives behandlingen med vægt på trinvis behandling og på

Læs mere

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler

Vejledning om behandling af voksne med antidepressive lægemidler (Gældende) Udskriftsdato: 17. november 2014 Ministerium: Journalnummer: 5-1010-223/1 Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Senere ændringer til forskriften Ingen Vejledning om behandling af voksne med

Læs mere

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Case En 64-årig kvinde indlægges akut

Læs mere

EN UNDERSØGELSE AF SELVOPFATTELSENS BETYDNING FOR UDVIKLINGEN OG VEDLIGEHOLDELSEN AF EN SPISEFORSTYRRELSE. Af: Susanne Hooge Berg

EN UNDERSØGELSE AF SELVOPFATTELSENS BETYDNING FOR UDVIKLINGEN OG VEDLIGEHOLDELSEN AF EN SPISEFORSTYRRELSE. Af: Susanne Hooge Berg EN UNDERSØGELSE AF SELVOPFATTELSENS BETYDNING FOR UDVIKLINGEN OG VEDLIGEHOLDELSEN AF EN SPISEFORSTYRRELSE Af: Susanne Hooge Berg Speciale ved Institut for Psykologi, Københavns Universitet Vejleder: Stig

Læs mere

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Notat Danske Fysioterapeuter Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Resume Fysioterapeuter har en lang tradition for at beskæftige sig

Læs mere

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Hver morgen er der ca. 200.000 danskere, der går dagen i møde med en depression. Det påvirker

Læs mere

Overlæge Kirstine Amris, udpeget af Dansk Reumatologisk Selskab Overlæge dr. med. Niels Henrik Valerius, udpeget af Dansk Pædiatrisk

Overlæge Kirstine Amris, udpeget af Dansk Reumatologisk Selskab Overlæge dr. med. Niels Henrik Valerius, udpeget af Dansk Pædiatrisk N O T A T j.nr. 7-203-01-85/1/CHH Oplæg til det videre arbejde med struktur for patienter med kronisk træthedssyndrom/cfs/me (CFS) Baggrund nedsatte medio 2008 i forlængelse af specialeplanlægningsarbejdet

Læs mere

Symposiet havde et bredt og tværsektorielt sigte om nuværende og nye behandlingsmetoder.

Symposiet havde et bredt og tværsektorielt sigte om nuværende og nye behandlingsmetoder. Opsamling fra symposium om behandlingen af spiseforstyrrelser i Danmark, herunder de anvendte metoder og resultater Regionerne afholdte d. 6. oktober 2016 et 3- timer symposium om behandlingen af spiseforstyrrelser

Læs mere

Vidste du, at. Fakta om psykiatrien. I denne pjece kan du finde fakta om. psykiatrien

Vidste du, at. Fakta om psykiatrien. I denne pjece kan du finde fakta om. psykiatrien Vidste du, at Fakta om psykiatrien I denne pjece kan du finde fakta om psykiatrien Sygdomsgrupper i psykiatrien Vidste du, at følgende sygdomsgrupper behandles i børne- og ungdomspsykiatrien? 3% 4% 20%

Læs mere

Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser

Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser Journal nr.: 12/13856 Dato: 28. juni 2012 Børne- og ungdomspsykiatrien Regionsfunktion for Affektive lidelser, Autismepektumforstyrrelser Definition Undersøgelser og procedure indeholdt i forløbet Aldersgruppe:

Læs mere

Nationale retningslinjer. for rehabilitering til borgere med svære spiseforstyrrelser. Pixi-udgave

Nationale retningslinjer. for rehabilitering til borgere med svære spiseforstyrrelser. Pixi-udgave Nationale retningslinjer for rehabilitering til borgere med svære spiseforstyrrelser Pixi-udgave Hvad er de nationale retningslinjer? De nationale retningslinjer er en række anvisninger til, hvordan der

Læs mere

Notat om status for udvidelse af Center for Spiseforstyrrelser i henhold til psykiatriplanen for Region Midtjylland

Notat om status for udvidelse af Center for Spiseforstyrrelser i henhold til psykiatriplanen for Region Midtjylland Regionshuset Viborg Psykiatri og Social Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Notat om status for udvidelse af Spiseforstyrrelser i henhold til psykiatriplanen

Læs mere

depression Viden og gode råd

depression Viden og gode råd depression Viden og gode råd Hvad er depression? Depression er en langvarig og uforklarlig oplevelse af længerevarende tristhed, træthed, manglende selvværd og lyst til noget som helst. Depression er en

Læs mere

BAGGRUNDSTEKST DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1

BAGGRUNDSTEKST DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1 DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1 INDHOLD DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER 3 ADHD 4 DEPRESSION 5 FÆLLESBETEGNELSEN

Læs mere

Personlighed. Personlighedsforstyrrelser og deres behandling. PsykInfo Horsens 1. Personlighedsforstyrrelser og psykiatri. Horsens 18.

Personlighed. Personlighedsforstyrrelser og deres behandling. PsykInfo Horsens 1. Personlighedsforstyrrelser og psykiatri. Horsens 18. Personlighedsforstyrrelser og deres behandling Horsens 18. marts 2010 Morten Kjølbye Specialeansvarlig overlæge i psykoterapi De Psykiatriske Specialklinikker Århus Universitetshospital, Risskov Personlighedsforstyrrelser

Læs mere

Folketinget. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15. november 2014. Professor, overlæge, dr.med.

Folketinget. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15. november 2014. Professor, overlæge, dr.med. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 SUU Alm.del Bilag 134 Offentligt Folketinget Per Per Hove Hove Thomsen Sundheds-og forebyggelsesudvalget, november 2014 Børne-og Ungdomspsykiatri anno 2014 Følgende

Læs mere

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm

http://medlem.apoteket.dk/pjecer/html/direkte/2008-direkte-01.htm Side 1 af 5 Nr. 1 \ 2008 Behandling af forhøjet kolesterol Af farmaceut Hanne Fischer Forhøjet kolesterol er en meget almindelig lidelse i Danmark, og mange er i behandling for det. Forhøjet kolesterol

Læs mere

Bilag 1a: Kompetenceskema på introduktionsuddannelsen Specialpsykologuddannelse i psykiatri BLOK 1: ÅBENT SENGEAFSNIT

Bilag 1a: Kompetenceskema på introduktionsuddannelsen Specialpsykologuddannelse i psykiatri BLOK 1: ÅBENT SENGEAFSNIT Psykologisk ekspert BLOK 1: ÅBENT SENGEAFSNIT 1.1.1 Kunne anvende viden om diagnostiske systemer, state/trait akse I/II mm. Kunne anvende viden om ICD og DSM Kunne redegøre for interview-metoder, der anvendes

Læs mere

RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME

RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME FEBRUAR 2015 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHANDLING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME Årsrapport 2014 RÅDGIVNING VEDRØRENDE EKSPERIMENTEL BEHAND- LING FOR MENNESKER MED LIVSTRUENDE SYGDOMME

Læs mere

Folketingets Lovsekretariat. Den: 21. august 2006 J.nr.: 1813

Folketingets Lovsekretariat. Den: 21. august 2006 J.nr.: 1813 Folketingets Lovsekretariat Den: 21. august 2006 J.nr.: 1813 Under henvisning til spørgsmål nr. 102 (SOU alm. del) fra Folketingets Socialudvalg sendes i 5 eksemplarer familie- og forbrugerministerens

Læs mere

Et styrket og udbygget akutberedskab i børneog ungdomspsykiatrien

Et styrket og udbygget akutberedskab i børneog ungdomspsykiatrien Et styrket og udbygget akutberedskab i børneog ungdomspsykiatrien Juni 2008 Et styrket og udbygget akutberedskab i børne- og ungdomspsykiatrien Regionerne er for øjeblikket i gang med at udvikle viften

Læs mere

Anorexi-Projektet. Rapport om bostøtte til personer med spiseforstyrrelser

Anorexi-Projektet. Rapport om bostøtte til personer med spiseforstyrrelser Anorexi-Projektet Rapport om bostøtte til personer med spiseforstyrrelser Århus Kommune Socialcenter Centrum Socialforvaltningen Bilag 1, side 1 Beskrivelse af bostøttens indsats i forhold til 6 unge kvinder,

Læs mere

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel.

Projektplan. Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Projektplan Projektets navn: Sundhedsfremmende livsstilsbesøg hos familier med børn i 3-4 års alderen med fokus på vægt og trivsel. Baggrund for indsatsen: Sundhedsstyrelsen udgav i 2013 Forebyggelsespakken

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

Pakkeforløb ensretning eller ensartethed?

Pakkeforløb ensretning eller ensartethed? Pakkeforløb ensretning eller ensartethed? Psykiatrien er ikke en pølsefabrik! Behandlingen af psykisk syge kan og skal ikke ensrettes. Sådan tænkte mange, da man i 2010 gik i gang med at indføre pakkeforløb

Læs mere

Behandlingstilbud i RHP -pakkeforløb. Præsentation til samordningsudvalg Byen 2013

Behandlingstilbud i RHP -pakkeforløb. Præsentation til samordningsudvalg Byen 2013 Behandlingstilbud i RHP -pakkeforløb Præsentation til samordningsudvalg Byen 2013 Disposition Baggrund og formål Udvikling af pakkeforløb Eksempel på et pakkeforløb Udfordringer med pakkeforløb Monitorering

Læs mere