SPISEFORSTYRRELSER Anbefalinger for organisation og behandling. Udarbejdet af en arbejdsgruppe under Sundhedsstyrelsen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "SPISEFORSTYRRELSER Anbefalinger for organisation og behandling. Udarbejdet af en arbejdsgruppe under Sundhedsstyrelsen"

Transkript

1 SPISEFORSTYRRELSER Anbefalinger for organisation og behandling 2005 Udarbejdet af en arbejdsgruppe under Sundhedsstyrelsen

2 Spiseforstyrrelser. Anbefalinger for organisation og behandling Udarbejdet af en arbejdsgruppe under Sundhedsstyrelsen Sundhedsstyrelsen Islands Brygge Kbh. S. URL: Emneord: Spiseforstyrrelser; bulimi, anorexsia nervosa; BED; AN; BN Sprog: Dansk Version: 1.0 Versionsdato: December 2005 ISBN, elektronisk: Udgivet af Sundhedsstyrelsen, december 2005

3 Spiseforstyrrelser Anbefalinger for organisation og behandling Udarbejdet af en arbejdsgruppe under Sundhedsstyrelsen

4 Forord Sundhedsstyrelsen udgiver hermed rapporten: Spiseforstyrrelser anbefalinger for organisation og behandling. Spiseforstyrrelser er et alvorligt og voksende problem blandt unge i de vestlige lande. Problemerne udgør et kontinuum, der strækker sig fra en meget udbredt risikoadfærd til svære psykiatriske sygdomme. Sundhedsstyrelsen har derfor gennem en årrække igangsat analyse- og udviklingsarbejde og udgivet oplysningsmateriale til støtte for sundhedspersonalets indsats på området, ligesom styrkelse af indsatsen på spiseforstyrrelsesområdet er indgået i psykiatri-aftalen mellem regeringen og amterne for Nærværende rapport er udarbejdet af en arbejdsgruppe for Sundhedsstyrelsen og omhandler behandling af spiseforstyrrelsessygdomme samt anbefalinger for organisationen heraf. Rapporten offentliggjordes i høringsrapportform i Rapporten indeholder faglige anbefalinger for behandling af de forskellige spiseforstyrrelsessygdomme på baggrund af en gennemgang af litteraturen. De diagnostiske kriterier beskrives og der gives anbefalinger for den kliniske vurdering og behandling af tilstandene. Arbejdsgruppen anbefaler af spiseforstyrrelser oftest behandles ambulant, men indlæggelse kan imidlertid være nødvendig og arbejds-gruppen angiver kriterier herfor, herunder også for hvornår tvangsbehandling vil kunne komme på tale. Der anbefales tre niveauer for behandling: Praksisniveau, basisniveau med specialiserede teams samt landsdelsniveau og det anbefales at behandling ydes på laveste effektive niveau. Der anbefales endvidere en styrkelse af indsatsen såvel på de enkelte niveauer som i samarbejdet mellem niveauerne. Arbejdsgruppen anbefaler således, at man på sigt arbejder hen mod, at der i hvert amt etableres et tværfagligt spiseforstyrrelsesteam, som varetager visitation, diagnostik og behandling samt varetager konsulentfunktioner. I høringssvarerne hilses rapporten generelt meget velkommen som grundlag for arbejdet med denne komplicerede patientgruppe. Som det må forventes, er der også specifikke kommentarer, dels nogle af meget specifik faglig karakter og dels en række mindre og noget forskellige kommentarer vedr. det konkrete samarbejde og arbejdsdelingen mellem de tre beskrevne behandlingsniveauer og mellem involverede specialer bl.a. med udgangspunkt i de eksisterende forhold i det enkelte amt. Efter Sundhedsstyrelsens opfattelse vil de omtalte problemstillinger hensigtsmæssigt kunne løses inden for rammerne af den fremtidige specialeplanlægning bl.a. på baggrund af de i mellemtiden indhøstede erfaringer. Sundhedsstyrelsen finder, at der med rapporten foreligger et godt fagligt grundlag for det videre arbejde på området. Sundhedsstyrelsen tilslutter sig således generelt arbejdsgruppens anbefalinger med den bemærkning, at den konkrete tilrettelæggelse i lyset af kommunalreformen naturligt må medinddrages i den fremtidige planlægning i regionen Der er via satspuljeaftalen 2005 truffet aftale om tildeling af ressourcer til styrkelse af området i form af 30 mio. kr. årligt. Det er samtidig besluttet at Sundhedsstyrelsen følger udviklingen på området de kommende år i form af en årlig status. Sundhedsstyrelsen, december 2005

5 Indholdsfortegnelse Forord Indholdsfortegnelse Indledning 4 Sammenfatning og anbefalinger 8 1. Spiseforstyrrelsessygdommene Symptomer og kliniske fund Anorexia nervosa Bulimia nervosa Binge-Eating Disorder Symptomer og kliniske fund: Særlige forhold hos børn Diagnostiske kriterier Diagnoser: Særlige forhold hos børn Komorbiditet og psykiatriske differentialdiagnoser Komorbiditet Spiseforstyrrelser og personlighedsforstyrrelser Komorbiditet og differentialdiagnoser: Særlige forhold hos børn Hypoteser om ætiologi Epidemiologi Klinisk vurdering Psykiatrisk undersøgelse og vurdering Motivation Hvor intensiv skal behandlingen være? Vurdering af spiseforstyrrelsens sværhedsgrad mhp. behandlingens intensitet Brug af evalueringsinstrumentet Brug af instrumenter: Særlige forhold hos børn Indikationer for indlæggelse Indikationer for indlæggelse og indlæggelsesvarighed: Særlige forhold hos børn Psykologisk undersøgelse Somatisk undersøgelse 52

6 Somatisk undersøgelse af patienter med AN, BN og atypisk AN og BN Somatiske differentialdiagnoser som bør overvejes hos patienter med AN Somatiske komplikationer til AN Somatisk undersøgelse hos patienter med BED Somatiske differentialdiagnoser ved overvægt Somatiske komplikationer ved BED Somatisk undersøgelse af patienter med anorexia nervosa: Særlige forhold hos børn Behandling Behandlingsmål Overordnede mål for behandling af spiseforstyrrelser: særlige forhold hos børn Behandlingsformer Generelt om behandlingsformer Dokumentation for behandlingseffekt Generelt om evidensbaseret psykiatri Evidens for behandlingseffekt på spiseforstyrrelser Evidens for behandlingseffekt af de enkelte behandlingstyper Behandling af AN Psykoterapeutisk behandling Psykofarmakologisk behandling Miljøterapi til patienter med anoreksi indlagt på psykiatrisk afdeling Somatisk behandling af AN Behandling af anorexia nervosa: Særlige forhold hos børn Behandling af bulimi Psykoterapeutisk behandling Kostvejledning og psykoedukation Farmakologisk behandling Psykoterapi, farmakoterapi eller kombinationsbehandling Non-responders og psykiatrisk komorbiditet Somatisk behandling Den kliniske hverdag 93

7 3.6. Behandling af BED Psykoterapeutisk behandling Livsstilsbehandling Farmakologisk behandling Langtidsfollow-up Den kliniske hverdag Tvangsbehandling Tvangsindlæggelse af børn og unge Særlige patientgrupper Mænd og drenge Graviditet mor og barn efter fødslen Diabetes Overgreb under opvæksten Eliteidrætsudøvere Anoreksia nervosa opstået efter alvorlig somatisk sygdom Organisation Krav til behandlingssystemet når det gælder spiseforstyrrelser Patientgruppens størrelse og behandlingsbehov Organisation i Danmark i dag Arbejdsgruppens anbefaling vedr. fremtidig organisation af området Økonomiske overvejelser 138 Bilag I DSM IV kriterier 141 Bilag II Supervision og støtte til personale 144 Bilag III Miljøterapi til patienter med anoreksi 146

8 Indledning Spiseforstyrrelser er et alvorligt og voksende problem blandt unge i de rige lande. Problemerne udgør et kontinuum, der strækker sig fra en meget udbredt risikoadfærd til de psykiatriske sygdomme, som opfylder bestemte diagnostiske kriterier (1-3) Sundhedsstyrelsen har tidligere igangsat analyse- og udviklingsarbejde vedrørende risikoadfærd for udvikling af spiseforstyrrelser (2;4) og udarbejdet materiale om forebyggelse, som er udsendt til sundhedspersonale (5). Sundhedsmyndighederne har fundet, at der desuden var behov for at se på behandlingsmulighederne for patienter med spiseforstyrrrelser. Nærværende rapport omhandler behandling af spiseforstyrrelsessygdomme og er udarbejdet af en arbejdsgruppe under Sundhedsstyrelsen. Problemområde Spiseforstyrrelsessygdommene omfatter lidelserne anoreksi (Anorexia Nervosa, AN), bulimi (Bulimia Nervosa, BN) og overspisning (Binge-Eating Disorder, BED). Fælles for disse er en enorm optagethed af mad, vægt og spisning og problemer med at regulere fødeindtagelsen, der strækker sig fra spisevægring med livstruende undervægt som resultat til udtalt overspisning med fedme som resultat. 4 En sygelig bekymring omkring udseende og kropsopfattelse er en væsentlig del af lidelserne. Sygdommene kan have forskellig sværhedsgrad. Også atypiske spiseforstyrrelser, som ikke fuldt opfylder de diagnostiske kriterier for AN eller BN, kan være alvorlige. AN og BN kan være til stede samtidig, eller en patient med AN kan senere udvikle BN eller omvendt. Spiseforstyrrelser er oftest langvarige tilstande, og de er vanskelige at behandle, bl.a. fordi patienternes motivation er svingende. Sygdommene rammer fortrinsvis unge, der, selvom de bliver raske, mister mange af deres ungdomsår, hvor de skulle modnes, uddanne sig og finde en plads i tilværelsen. En del tilfælde bliver kroniske og dødeligheden er høj. Ubehandlet vil sygdommene formodentlig ofte medføre invaliditet, men spontanforløbet er af indlysende grunde ikke kendt. Behandlingen er tids - og ressourcekrævende. Specielt patienter med AN beslaglægger mange ressourcer i sundhedsvæsenet. Det er vigtigt at samle viden om behandling af spiseforstyrrelser for stadig at forbedre tilbuddet til denne gruppe patienter. I nærværende referenceprogram er nøglereferencer medtaget som dokumentation for anbefalingerne. Endvidere henvises til det amerikanske, psykiatriske selskab (APA) s retningslinier fra 2000 om be-

9 handling af spiseforstyrrelser (6) og det norske Helsetilsyns retningslinier for behandling af spiseforstyrrelser i specialisthelsetjenesten (7) ligeledes fra 2000, som begge har litteraturgennemgang frem til En litteratursøgning vedr. behandling af AN, BN og BED er foretaget for perioden i databaserne Cochrane, Pub Med og Psych Info, idet fundne guidelines, metaanalyser og randomiserede kontrollerede undersøgelser er gennemgået mht. nye resultater. Sundhedsvæsenets behandlingstilbud til spiseforstyrrede har både vedrørende kapacitet og kompetence vist sig utilstrækkeligt og uensartet på landsplan. Samarbejdet mellem forskellige kompetenceniveauer (primærsektor- psykiatriske afdelinger/børne-og ungdomspsykiatriske afdelinger landsdelsafdelinger), mellem børne- og ungdomspsykiatrien og voksenpsykiatrien, mellem psykiatriske og somatiske afdelinger og mellem sundhedssektoren og socialsektoren, har været uklart defineret. Endelig er der ikke etableret noget landsdækkende eller regionalt system til kvalitetssikring af behandlingen. Mange mener, at der mangler behandlingstilbud i Sundhedsvæsenet til patienter med spiseforstyrrelser, et synspunkt der deles med fagfolk i sundhedssektoren. Et stort antal alternative behandlingstilbud tilbyder sig. For patienterne er disse opnåelige via finansiering over den so- 5 ciale lovgivning (Lov om social service 49 stk. 2 eller 94 a). Som følge af de ovennævnte årsager og med henblik på at udbrede viden om sygdommene og deres behandling, har sundhedsmyndighederne fundet det hensigtsmæssigt, at der udarbejdes et referenceprogram for behandling af alvorlige spiseforstyrrelser. Formål Formålet med referenceprogrammet er at øge kompetencen i sundhedsvæsnet, at tilskynde til en mere ensartet behandling samt at anbefale en mere hensigtsmæssig organisation af området. Målgruppen for referenceprogrammet er først og fremmest sundhedspersonale indenfor psykiatrien og andre relevante specialer (dvs. børne-og ungdomspsykiatere, psykologer, psykiatere, psykiatriske sygeplejersker, pædiatere, intern medicinere, alment praktiserende læger, fysioterapeuter, ergoterapeuter, tandlæger, sundhedsplejersker og læger i kommunerne) samt administratorer, men det kan også læses af personale indenfor det sociale område og af patienter og pårørende. Referenceprogrammet angiver en praksis, som er i overensstemmelse med anerkendt somatisk og psykiatrisk metode, som bygger på klinisk erfaring og som så vidt muligt har støtte i kliniske undersøgelser af behandlingseffekt.

10 Læsevejledning Referenceprogrammet omhandler spiseforstyrrelser hos både voksne, unge og børn. Hvor særlige forhold gør sig gældende for børn, står det anført efter hvert enkelt afsnit under overskriften: Særlige forhold hos børn. Børn er i rapporten defineret som børn før puberteten. I rapporten refereres der til den spiseforstyrrede patient med patienten, personen eller hun, også selvom der kan være tale om en dreng/mand Arbejdsgrupperne Referenceprogrammet er udarbejdet i tæt samarbejde med fagmiljøet og med inddragelse af andre med interesse for eller opgaver på området. Kommissoriet for arbejdet var: At beskrive god klinisk praksis for undersøgelse og behandling af alvorlige spiseforstyrrelser, herunder de formaliserede samarbejdsrelationer og hensigtsmæssig visitation og organisation. - det skal ske ved udarbejdelse af et referenceprogram, som tager udgangspunkt i fagmiljøets praktiske erfaringer, som er evidensbaseret, og hvori indgår sundhedsøkonomiske overvejelser. At komme med forslag til hvordan behandlingsindsatsen bedst kvalitetssikres i form af opfølgning og dokumentation af behandlingseffekt samt se på samarbejdsmuligheder mellem centrene herom At komme med forslag til, hvordan de fremtidige udviklingsmuligheder på området bør være, såvel inden for sygehusvæsen, primærsektor som socialsektor. Arbejdsgruppen har bestået af: Psykiatri- og Sundhedsfaglig vicedirektør dr.med. Anette Gjerris, Psykiatri- og Socialforvaltningen, Københavns Amt, Sundhedsstyrelsens sagkyndig Afd. sygeplejerske Annette Husum, Center for spiseforstyrrelser, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Hospital, Risskov Overlæge Bent Kawa, Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, Glostrup, udnævnt af Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab i Danmark Adm. overlæge Bente Lund, Herning Psykolog Birthe Plambech, Psykoterapeutisk Center Stolpegård Afd.læge Bodil Moltesen, udnævnt af Dansk Pædiatrisk Selskab Læge Dorte Alnor Wandal, Sundhedsstyrelsen (indtil juli 2002) Oversygeplejerske Elisabeth Bille-Brahe, Børne og Ungdomspsykiatrisk afd. Hillerød Overlæge Eva Christiansen, Børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling, Bispebjerg Hospital, udnævnt af Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab i Danmark Overlæge Ph.D. Kim Brixen, Odense Universitetshospital, udnævnt af Dansk Medicinsk Selskab Adm. overlæge Kirsten Hørder, Center for spiseforstyrrelser Odense Universitetshospital Overlæge Kristian Rokkedal, Center for Spiseforstyrrelser Børne- og Ungdomspsykiatrisk Hospital Risskov Ledende psykolog Lisbeth Kristensen, Odense Universitetshospital, udnævnt af Dansk Psykolog Forening Overlæge dr.med. Marianne Hertz, psykiatrisk afd. Rigshospitalet Overlæge dr.med. Marianne Lau, Psykoterapeutisk Center Stolpegård, udnævnt af Dansk Psykiatrisk Selskab Klinisk Psykolog, lektor Susanne Lunn, Institut for Psykologi, Københavns Universitet, udnævnt af Dansk Selskab for Spiseforstyrrelser Afdelingslæge Tove Petersen, Sundheds- 6

11 styrelsen (formand) Foruden Arbejdsgruppen har en Baggrundsgruppe været tilknyttet arbejdet. Arbejdsgruppen har i løbet af processen bedt om Baggrundsgruppens vurdering af arbejdet. Baggrundsgruppen har bestået af: Praktiserende læge Merete Lundsteen, Ballerup Kommunallæge Benthe Nygaard, Holbæk Klinisk diætist Line Bak, Foreningen af kliniske diætister Elsebeth Søs Hansen, Sylfiderne Tandlæge Birtna Jerlang, Dansk Tandlægeforening Souschef Ole Ryttov, Amtsrådsforeningen Fuldmægtig Susanne Abild, Sundhedsministeriet Sundhedsplejerske Helle Andersen, Faglig Sammenslutning af Sundhedsplejersker Fysioterapeut Lene Nybo Jacobsen, Danske Fysioterapeuter Birgitte Nørgaard, Aida Lone Wittendorff, Aida Lone Møss, Landsforeningen mod spiseforstyrrelser Afd. tandlæge Ruth Højgaard, Tandlægernes Nye Landsforening Jette Balzer Petersen (tidl. patientforeningen CMS) Fuldmægtig Morten Thomsen, Livslinien Socialrådgiver Karen Rasmussen, Askovhus Anne Marie Palm ContraSult Lisbeth Bang ContraSult Fuldmægtig Oscar Plougmand, Socialministeriet Arbejdsgruppen har holdt 8 møder. Herudover er der afholdt nogle ad hoc møder i en skrivegruppe bestående af en del af arbejdsgruppens medlemmer. Der er afholdt et møde i Baggrundsgruppen med udarbejdelse af et notat til arbejdsgruppen. Der er desuden afholdt to fællesmøder mellem Arbejdsgruppen og Baggrundsgruppen i hhv. begyndelsen og slutningen af arbejdet som er pågået i perioden juni 2001 til marts

12 Sammenfatning og anbefalinger Hovedprincipper: Visitationen og behandlingen af alvorlige spiseforstyrrelser bør organiseres ensartet over hele landet og bygges op om amtslige specialistteams Samarbejde mellem psykiatriske og somatiske behandlingsinstanser bør sikres og formaliseres Samarbejde mellem sundheds- og socialsektoren bør forbedres Behandlingen bør kvalitetssikres gennem formaliseret samarbejde mellem landsdelsfunktionerne og omliggende amtslige teams samt ved oprettelse af en landsdækkende klinisk database Problemområde Spiseforstyrrelser er alvorlige psykiatriske sygdomme, som især rammer unge kvinder, men som også forekommer hos mænd og i andre aldersgrupper. Lidelserne er tidkrævende at behandle og beslaglægger mange - og tiltagende - ressourcer i sundhedsvæsenet. Behandlingstilbuddene er i dag uensartede, ofte med uklart definerede kompetenceniveauer og uden et system til kvalitetssikring. Fra patientside udtrykkes ikke sjældent utilfredshed med behandlingsmulighederne. Sundhedsmyndighederne har derfor fundet det hensigtsmæssigt, at der udarbejdes et referenceprogram, som har til formål at bidrage til at øge kompetencen i sundhedsvæsenet, at tilskynde til en mere ensartet behandling, samt at anbefale en mere hensigtsmæssig organisation. Referenceprogrammet vedrører diagnoserne Anorexia Nervosa (AN) og Bulimia Nervosa (BN) (herunder atypisk AN og atypisk BN) samt BED, som klassificeres under andre spiseforstyrrelser. Fra flere lande er der kommet guidelines og ekspertudtalelser vedrørende behandling af spiseforstyrrelser. I Danmark kom i 1993 en arbejdsgrupperapport fra Århus med en anbefaling af organisation på området, og i 2000 blev der udarbejdet en rapport med forslag til organisation af behandling af spiseforstyrrelser i H:S og Københavns Amt. I 2002 udarbejdede man i Vejle Amt og i Ringkøbing Amt planer for organisation af den amtslige behandling af spiseforstyrrelser. Der har ikke været gennembrud vedrørende spiseforstyrrelsers ætiologi. Spiseforstyrrelser opfattes som multifaktorielt betingede, idet både psykologiske, sociale, kulturelle, genetiske og biologiske 8

13 forhold kan spille ind. Man kender således ikke nogen sikker patogenese, som kan være vejledende for behandlingen. Patienter med spiseforstyrrelser har både psykiatriske og somatiske symptomer. Ved AN har patienten ønsket om vægttab som en uafviselig, overlødig ide og vægrer sig mod fødeindtagelse eller sørger for konstant negativ energibalance, hvilket medfører en undertiden livstruende sulttilstand. Ved BN har patienten tvangsmæssig ukontrollabel overspisning efterfulgt af vægtregulerende adfærd, og vægten holdes oftest normal. Ved BED efterfølges overspisningerne ikke umiddelbart af vægtregulering, og resultatet er ofte udtalt overvægt. Andre psykiatriske lidelser som depression og tvangstilstande er hyppige hos spiseforstyrrede, ligesom spiseforstyrrede ofte lider af personlighedsforstyrrelser. Disse patienter har ikke sjældent et langvarigt og meget behandlingskrævende sygdomsforløb. Incidensen af AN i Danmark er mindst 8,2/ /år. Unge kvinder udgør hovedparten af de afficerede. Incidensen af BN, og atypiske spiseforstyrrelser herunder BED er ikke sikkert kendt. Prævalensen af AN, BN og BED vurderes udfra befolkningsundersøgelser at være hhv. 0,3%, 2% og 3% i højrisikogruppen unge kvinder, men væsentlig lavere i befolkningen som helhed. Også indenfor selve højrisikogruppen varierer prævalensen med alderen. 9 Klinisk vurdering Arbejdsgruppen anbefaler, at en patient med en spiseforstyrrelse altid får en grundig undersøgelse til vurdering af spiseforstyrrelsens karakter og sværhedsgrad patientens motivation for forandring (dvs. parathed til at indgå i en behandling) hvorvidt der er psykiatrisk komorbiditet omfanget af somatiske komplikationer hvilket behandlingsniveau, der er det rigtige for patienten hvorvidt indlæggelse er påkrævet. Hvis vurderingen af patientens psykiske problemer foretages af en klinisk psykolog, skal patienten herudover undersøges af en læge. Med henblik på vurdering af behandlingens kvalitet og outcome anbefaler arbejdsgruppen, at man anvender standardiserede undersøgelsesinstrumenter og effektmål. Dels ved den grundige udredning ved behandlingens start dels ved behandlingens afslutning og efter fx 2½ og 5 år. Arbejdsgruppen anbefaler psykologisk undersøgelse af børn og unge med spise-

14 forstyrrelser. Til voksne anbefaler arbejdsgruppen en psykologisk undersøgelse, hvor det kan bidrage afgørende til udredning og behandlingsplanlægning eller til revurdering ved behandlingssvigt. Ved den somatiske undersøgelse skal en række somatiske differentialdiagnoser afkræftes, og patienten skal undersøges for somatiske komplikationer til spiseforstyrrelsen. Behandling Arbejdsgruppen anbefaler, at spiseforstyrrelser først og fremmest behandles ambulant. Imidlertid vil manglende effekt af ambulant behandling eller alvorlige psykiatriske eller somatiske komplikationer kunne nødvendiggøre indlæggelse. Generelt gælder det for behandling af spiseforstyrrelser, at det altid er nødvendigt at arbejde med patientens motivation både ved indledningen af behandlingen og i forløbet. Da behandlingen oftest er langvarig vil en opdeling i delmål være hensigtsmæssig frem imod en fuldstændig fysisk, psykisk og social helbredelse. Der bør i behandlingen indgå en kombination af flere af behandlingsformerne: psykoterapi, ernæringsterapi, kropsterapi, miljøterapi, behandling af somatiske komplikationer og farmakoterapi. Dokumentation for behandlingseffekt Dokumentation for behandlingseffekt er kompliceret, når det gælder psykiatriske 10 sygdomme, og graden af generaliserbarhed er ofte mere tvivlsom end indenfor somatikken. Behandlingsforskning indenfor psykiatrien kan ikke baseres på biologiske eller neuropsykologiske markører alene men må anvende detaljeret beskrivelse af symptomer og langtidsopfølgninger. I udarbejdelsen af retningslinier for anbefalelsesværdig behandling er det nødvendigt at supplere dokumentation fra klinisk forskning med akkumuleret klinisk erfaring. Studier viser, at bedringsprocessen er langvarig for spiseforstyrrede patienter og typisk må forventes at vare flere år. Således øges antallet af helbredte anoreksi- og bulimipatienter kontinuerligt jo længere tid man venter med at gøre resultaterne op. En opfølgningstid på mindre end 4 år viser, at 33% af anoreksipatienter gennemsnitligt bliver raske, mens en opfølgning på 4-10 år viser, at 47% i gennemsnit bliver raske, og en opfølgning på mere end 10 år viser, at 73% bliver raske. Dog tyder alle studier på, at der for både anoreksi og bulimi er en restgruppe på 15-25%, som har et kronisk eller i det mindste meget langvarigt sygdomsforløb. Tilbagefaldshyppigheden er samtidig rapporteret til at ligge mellem 25-50% for begge diagnosetyper og må dermed siges at være høj. Som følge af disse resultater kan det kun anbefales, at behandling ledsages af en langvarig monitorering af patienterne. Behandlingstilbud bør kunne intensiveres, når patienten

15 er motiveret herfor. Behandlingstyper Der er ikke vist sikker effekt af psykoterapeutisk behandling af patienter med AN. Familieterapi har dog vist sig effektiv overfor børn og unge. Reernæring og somatisk behandling kan forebygge varige organskader, hvis behandlingen starter i tide og gennemføres. Opnåelse af normal vægt bedrer prognosen. Det er ikke vist, at behandling under indlæggelse er ambulant behandling overlegen, når det gælder det psykiatriske indhold i lidelsen, men vægtøgning sker hurtigere under indlæggelse. Hos de mest syge kan vægtøgning kun ske under indlæggelse. En række undersøgelser har dokumenteret, at en vis del af patienter med BN bliver helbredt ved ambulant psykoterapeutisk behandling, og nogen bedring opnås hos næsten alle. Antidepressiva uanset type hjælper på mange BN patienters symptomer på kort sigt og bidrager til et positivt behandlingsresultat, når de kombineres med psykoterapi. Antidepressiva medfører imidlertid ringere compliance. Behandling i den praktiske virkelighed AN ambulant, i daghospital og under indlæggelse. Det lavest mulige niveau, der har effekt, bør vælges. Der skal indgås en behandlingskontrakt med patienten. Behandlingen er altid to - sporet, således at der arbejdes parallelt med normalisering af vægt og spisning og med psykoterapeutisk bearbejdning af tilgrundliggende psykiske problemer. Vægtstigningen bør være ½ -1 kg/uge ved behandling i hhv. ambulant regi og under indlæggelse. Både af hensyn til risiko for irreversible skader ved hunger og pga. risikoen for meget lange socialt invaliderende indlæggelser er en passende hurtig vægtøgning vigtig. Inddragelse af medicinsk og pædiatrisk ekspertise er nødvendig. Skønt der er mangelfuld evidens for virkningen af bestemte typer af psykoterapi ved AN ( bortset fra familieterapi til børn og unge), er der faglig konsensus om, at bearbejdning af patientens psykiske problemer bør være en væsentlig del af behandlingen. Der er klinisk erfaring for, at det giver resultater og mindsker risikoen for recidiv. Patienter, hvis undervægt eller samlede somatiske tilstand medfører, at de er i livsfare eller som er selvmordstruede, kan i henhold til lov om frihedsberøvelse og anden tvang i psykiatrien tvangsindlægges, tilbageholdes og behandles. Anoreksia Nervosa Arbejdsgruppen finder, at der bør være mulighed for at behandle patienter med Bulimia Nervosa Trinvis (fasespecifik) behandling har en klar plads i behandlingen af BN. Selvhjælpsprogrammer, der bruger KT (kog- 11

16 nitiv terapi) manualer kan muligvis anvendes i mildere og ukomplicerede tilfælde måske især sammen med medikamentel behandling. Korte psykoterapeutiske behandlingsforløb kan være effektive for subgrupper uden psykiatrisk komorbiditet Psykoterapi har dokumenteret effekt ved BN. Kognitiv terapi (KT) er den bedst undersøgte terapiform og er virksom i behandlingen af BN patienter såvel individuelt som i gruppe, men andre terapiretninger er også effektive. Antidepressiva som supplement til psykoterapi kan bidrage til et positivt behandlingsresultat, men bør ikke anvendes alene. En standardbehandling vil typisk omfatte psykoedukation, kostvejledning og korttidspsykoterapi. Der bør foreligge en instruks for somatisk undersøgelse og behandling af patienter med BN herunder kontrol af hypokaliæmi og behandling af tandskader. Binge -Eating Disorder Behandling af BED er fortsat tentativ. De foreløbige erfaringer viser at BED med samtidig fedme kræver langvarig og integreret intervention. Det anbefales at gøre behandlingen 2-sporet psykoterapi kombineret med livsstilsbehandling fx psykoedukation, kostvejledning, motionsprogram, symptom- og vægtkontrol. Organisation af behandlingen 12 Arbejdsgruppens forslag til organisation har til formål at sikre: At lidelserne opdages tidligt. At henvisningsvejene er enkle. At der etableres tilstrækkelig behandlingskapacitet og kvalitet. At sikre kontinuitet i forbindelse med overgang fra børne- og ungdomspsykiatrien til voksenpsykiatrien, fra somatisk til psykiatrisk behandling og fra sundhedsvæsenets behandling til socialvæsenets støtte og rehabilitering. At behandlingsresultaterne monitoreres, og der skabes mulighed for videreudvikling af behandlingsmetoderne. Det kræver øget kapacitet og behandlingskompetence men også bedre organisation end i dag. Det har vist sig at spiseforstyrrede patienter er vanskelige at behandle på almenpsykiatriske afdelinger uden personale med speciel erfaring i at behandle disse lidelser. Patienter med spiseforstyrrelser kan som oftest ikke kan acceptere behandling i distriktspsykiatrien, da de opfatter sig som meget forskellige fra distriktspsykiatriens øvrige klientel. Samtidig er spiseforstyrrelser forholdsvis sjældne og patientgruppen har ofte en udtalt ambivalens mod behandling. Det er således vanskeligt for almen psykiatriske afdelinger at skaffe sig tilstrækkelig erfaring i behandlingen af denne vanskelige

17 patientgruppe. Herudover vil patienterne ikke sjældent skulle skifte behandlingsniveau i forløbet. Af disse grunde forslår arbejdsgruppen en amtslig centralisering af behandlingen og en fastere samarbejdsstruktur mellem amterne og landsdelsfunktionerne. På alle niveauer er det vigtigt at patienten har én hovedansvarlig behandler, som er tovholder/case manager. Gruppens anbefalinger: Niveau 1 Herved forstår arbejdsgruppen behandling givet af behandlere uden særlig erfaring med spiseforstyrrelser fx alment praktiserende læger, praktiserende psykiatere og psykologer, der ikke er specialiserede i spiseforstyrrelser, almen psykiatrisk afdeling og distriktspsykiatrien. Den praktiserende læge er nøglepersonen, som kan rådgive og motivere patienterne, foretage den fornødne initiale somatiske udredning samt iværksætte vægtkontrol og behandle ukomplicerede tilfælde af spiseforstyrrelser. Almen praksis bør i forhold til AN og BN kunne: - Opdage - Påbegynde behandling - Henvise - Tvangsindlægge - Efterbehandle og opdage recidiv Behandlingen af de fleste patienter med BED vil desuden skulle ske i almen praksis evt. i samarbejde med psykolog og 13 klinisk diætist. Efterbehandling og rehabilitering af patienter med spiseforstyrrelser vil i nogle tilfælde kunne ske i et samarbejde mellem den alment praktiserende læge og socialsektoren. Der bør være enkle henvisningsveje og nem adgang til rådgivning for de praktiserende læger, når det gælder patienter med spiseforstyrrelser. Niveau 2 (Amtsligt niveau/ spiseforstyrrelsesteam) Arbejdsgruppen anbefaler, at der i hvert amt oprettes et spiseforstyrrelsesteam, som varetager central amtslig visitation, samler behandlingen i amtet samt udfører konsulentopgaver. Disse teams bør være tværfaglige og, når de er fuldt udbyggede, bestå af psykiater/ børne- og ungdomspsykiater, psykolog, diætist, fysioterapeut, tandlæge, socialrådgiver, ergoterapeut, sygeplejerske og sekretær. Der vil være behov for et tæt samarbejde med en bestemt pædiatrisk og medicinsk afdeling. Opgaver for de amtslige teams/enheder: At visitere patienter i amtet med spiseforstyrrelser til ambulant behandling/indlæggelse At forestå udredning og behandling ambulant og på psykiatrisk afdeling/børne- og ungdomspsykiatrisk afdeling At have formelt samarbejde med een medicinsk og een pædiatrisk afdeling i amtet (samarbejdsafdelinger)

18 At samarbejde med een bestemt landsdelsafdeling hvortil svære tilfælde kan henvises, og hvorfra de kan modtages igen At være konsulent for andre behandlingsinstanser i amtet og kommunerne, herunder samarbejde med og rådgive primærsektoren (praktiserende læger, sundhedsplejersker, kommunernes læger) samt skolevæsen og socialforvaltninger m.fl. Niveau 3 (Det højt specialiserede niveau, Landsdelsfunktionen) Ud over oprettelse af amtslige (regionale) teams anbefaler arbejdsgruppen, at der sker en styrkelse af centerafdelingerne, så de er i stand til at varetage behovet for behandling af de alvorligste spiseforstyrrelser og være ressourcecentre for de regionale teams. Centerafdelingernes opgaver er At behandle de alvorligst syge patienter At udvikle behandlingen af spiseforstyrrelser At lede forskningsindsatsen i regionen At være videnscentre At støtte arbejdet i de amtslige teams (uddannelsesforpligtelse for teams i samarbejdsamterne) At rådgive amter og kommuner i forhold til den socialpsykiatriske indsats At udvikle samarbejdet og forskningsindsatsen i forhold til medicin- 14 ske og pædiatriske problemstillinger At bidrage med second opinion ift. konkrete patienter Socialsektoren Samarbejde med socialsektoren om forebyggelse og rehabilitering Udover styrkelse af behandlingsindsatsen er det også vigtigt at forstærke den forebyggende indsats og den rehabiliterende indsats, der skal ske samtidig med og efter et behandlingsforløb. Arbejdsgruppen anbefaler et styrket og mere formaliseret samarbejde mellem sundheds- og socialsektoren for at opnå en helhedsorienteret og effektiv indsats.

19 1. Spiseforstyrrelsessygdommene 15 Spiseforstyrrelser er en samlebetegnelse for flere beslægtede psykiatriske tilstande med varierende alvor. AN og BN optræder hovedsagelig hos kvinder mellem 14 og 40 år, men kan ses i andre aldersklasser og forekommer også hos drenge og mænd. Spiseforstyrrelser har eksisteret i forskellige former i hundreder af år, men har især påkaldt sig interesse inden for den vestligt orienterede verden siden midten af det 20. århundrede. Spiseforstyrrelser omfatter Anorexia Nervosa (AN) eller nervøs spisevægring Bulimia Nervosa (BN) eller nervøs overspisning Atypisk AN og BN Andre spiseforstyrrelser, herunder Binge-Eating Disorder (BED) overspisning eller tvangsspisning Fælles for de nævnte lidelser er, at patienterne har et forstyrret forhold til fødeindtagelse, mad, vægt og krop. AN og BN er tilstande, der begge er karakteriserede ved en angst for fedme og et patologisk ønske om at blive tyndere. En patient med AN har som regel en oplevelse af at være tyk på trods af en udtalt undervægt. En patient med BN er derimod oftest normalvægtig, men har en overdreven fødeindtagelse med efterfølgende kompensatorisk adfærd i form af fx selvinducerede opkastninger, fastekure eller overdreven motion for at undgå den fedende konsekvens af fødeindtagelsen. BED er en tilstand med overspisning, der kan forekomme både hos normal- og overvægtige. Her beskrives udelukkende binge eating hos overvægtige, da behandling af normalvægtige lægger sig tæt op ad BN behandling. Personer med BED har i modsætning til patienterne med BN ingen umiddelbar kompenserende adfærd, og andelen af mænd er større end for de øvrige spiseforstyrrelser. Tilstanden er endnu upræcist defineret, men øget opmærksomhed og større viden om overspisningsproblemer vil muligvis føre til, at den får en selvstændig psykiatrisk diagnose Symptomer og kliniske fund Anorexia nervosa Anorexia Nervosa (AN) betyder egentlig nervøst appetittab. Karakteristisk for patienterne er dog en voldsom optagethed af mad, således at deres tanker konstant kredser om mad. De centrale problemer ved AN er intens optagethed af vægt og udseende, en stærk vægring mod almindelig fødeindtagelse, angst for at stige i vægt og hårdnakket benægten af tilstan-

20 dens alvor og den lave vægts indflydelse på almentilstanden. AN udvikler sig typisk hos unge i puberteten, og de fleste tilfælde debuterer i årsalderen. Sygdommen kan forekomme i præpuberteten. Tilstanden er sjælden hos mænd. Typisk adfærd. AN starter med en slankekur. Når det første vægttab er nået, sætter patienten sig et nyt lavere mål og fortsætter med at tabe i vægt. Patienten er ofte overdrevet fysisk aktiv, eller anvender afføringsmidler, vanddrivende medicin eller selvinducerede opkastninger med det formål at tabe i vægt. Patienten spiser helst alene, indtager kun lidt, men bruger lang tid ved bordet og roder ofte med maden. Patienten vejer sig flere gange daglig. Psykiske symptomer. Det mest udtalte psykiske symptom er patientens forvrængede kropsopfattelse og manglende erkendelse af at være syg og have behov for behandling. Hungertilstanden, der følger af tiltagende vægttab, medfører depressiv sindsstemning, irritabilitet og social isolation. Patienten er uglad, har ringe selvtillid og kan udvikle egentlig depression med selvmordstanker. Patienten er ofte perfektionistisk med et stærkt behov for at kontrollere fx kalorieindtag, vægt og motion. Denne tvangsadfærd forstærkes som en følge af hungertilstanden. De tvangsprægede ritualer kan 16 tage al patientens tid og være årsagen til social isolation. Der kan også forekomme tvangsfænomener, som led i en tvangslidelse (Obsessive Compulsive Disorder (OCD)). Legemlige symptomer. Hvis sygdommen indtræder, før puberteten er afsluttet, ses væksthæmning. Patienterne har hormonelle forstyrrelser med nedsat eller manglende produktion af kønshormoner (hypothalamisk hypogonadisme). Hos piger medfører dette forsinket pubertet, nedsat kønsdrift og primær eller sekundær amenorré. Hos drenge ses forsinket pubertet, nedsat kønsdrift og impotens. Der ses nedsat knoglemineralisering med øget hyppighed af spontanfrakturer. Stofskiftet bliver lavt, hvilket medfører lav kropstemperatur, tør hud og forstoppelse samt lav puls og blodtryk med dårlig perifer gennembødning. Der kan forekomme lanugobehåring. Langvarig sult kan endvidere medføre skader på en række organer fx hjerte, muskler og hjerne. Forløb og prognose. Sygdomsforløbet er varierende om end spontanforløbet for AN af indlysende grunde ikke er velbeskrevet. Den gennemsnitlige sygdomsvarighed er 3-6 år. I en efterundersøgelse (8) fandt man, at efter 10 år var en fjerdedel af patienterne raske, en fjerdedel havde normal vægt og menstruationer trods vedvarende unormale spisevaner,

Spiseforstyrrelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Red. Af AMJ

Spiseforstyrrelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr. Red. Af AMJ Spiseforstyrrelser Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr. Red. Af AMJ Diagnoser Adfærdsændringer forbundet med fysiologiske forstyrrelser: Spiseforstyrrelser anorexi Bulimi Søvnforstyrrelser

Læs mere

Spiseforstyrrelser som fagområde

Spiseforstyrrelser som fagområde Spiseforstyrrelser som fagområde Baggrund I 1960 erne og 1970 erne opstod centre i London og Toronto, hvor man i det psykiatriske system oprettede specialistenheder i en erkendelse af, at specialiserede

Læs mere

Behandling af spiseforstyrrelser

Behandling af spiseforstyrrelser Socialudvalget (2. samling) SOU alm. del - Bilag 15 Offentligt Behandling af spiseforstyrrelser Mette Waaddegaard, speciallæge i psykiatri, Ph.d., formand for Dansk Selskab for Spiseforstyrrelser Jeg undrer

Læs mere

University of Copenhagen

University of Copenhagen University of Copenhagen Krop og spiseforstyrrelser- Kroppen som altings centrum Tandlægernes årsmøde, 31. marts 2011 Susanne Lunn Krop og spiseforstyrrelser Hvad er det i ungdomslivet, der gør, at mange,

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa)

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa) Baggrund og formål I Danmark findes ca.22.000 personer med bulimi 1. Forekomsten

Læs mere

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R 2 0 0 6 P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R Stolpegård BEHANDLING AF: ANGST DEPRESSION SPISEFORSTYRRELSER PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER PSYKISKE VANSKELIGHEDER, DER KNYTTER SIG TIL STRESS OG TRAUMER.

Læs mere

Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af moderat og svær bulimi

Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af moderat og svær bulimi Dato 13. april 2015 Sagsnr. 4-1013-44/2 behj behj@sst.dk Notat vedrørende høringssvar til national klinisk retningslinje for behandling af moderat og svær bulimi Sundhedsstyrelsens nationale kliniske retningslinje

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Danske Regioner 29-10-2012 Personlighedsforstyrrelser voksne (DF60.3, DF60.6) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for personlighedsforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række

Læs mere

Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet

Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Anoreksiklinikken Edel Sauntes alle 10, Opg. 62 2100 København Ø Psykiatrisk Center København Anoreksiklinikken Døgnbehandling: 10 sengepladser.

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

periodisk depression

periodisk depression Danske Regioner 29-10-2012 Periodisk depression voksne (DF33) Samlet tidsforbrug: 18 timer Pakkeforløb for periodisk depression Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række store udfordringer

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

Information om skizofreni Til patienter og pårørende

Information om skizofreni Til patienter og pårørende 1 2 Information om skizofreni Til patienter og pårørende Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom, der påvirker hjernens normale funktion. Sygdomsbilledet er meget varierende, men påvirker ofte

Læs mere

EN UNDERSØGELSE AF SELVOPFATTELSENS BETYDNING FOR UDVIKLINGEN OG VEDLIGEHOLDELSEN AF EN SPISEFORSTYRRELSE. Af: Susanne Hooge Berg

EN UNDERSØGELSE AF SELVOPFATTELSENS BETYDNING FOR UDVIKLINGEN OG VEDLIGEHOLDELSEN AF EN SPISEFORSTYRRELSE. Af: Susanne Hooge Berg EN UNDERSØGELSE AF SELVOPFATTELSENS BETYDNING FOR UDVIKLINGEN OG VEDLIGEHOLDELSEN AF EN SPISEFORSTYRRELSE Af: Susanne Hooge Berg Speciale ved Institut for Psykologi, Københavns Universitet Vejleder: Stig

Læs mere

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien Økonomi- og Planlægningsafdelingen BILAG 1A Kristineberg 3 2100 København Ø. Telefon 38 64 00 01 Direkte 38 64 00 72 Fax 38 64 00 07 Mail psykiatri@regionh.dk Web www.psykiatri-regionh.dk Ref.: Micalla

Læs mere

Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011. Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr.

Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011. Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr. REGION HOVEDSTADEN Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011 Sag nr. 4 Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr. Bilag 1 Til: Psykiatri og handicapudvalget Koncern Plan og Udvikling Enhed

Læs mere

Specialfunktioner i Danmark et overblik

Specialfunktioner i Danmark et overblik Specialfunktioner i Danmark et overblik Netværk for Forskning og Kvalitetssikring i Psykoterapi 8. april 2011 Vicedirektør Peter Treufeldt, Region Hovedstadens Psykiatri Specialfunktioner den formelle

Læs mere

Flerfamiliebaseret intervention med fokus på håndtering af måltidet i anoreksiramte familier. Kickstartsforløb

Flerfamiliebaseret intervention med fokus på håndtering af måltidet i anoreksiramte familier. Kickstartsforløb Flerfamiliebaseret intervention med fokus på håndtering af måltidet i anoreksiramte familier. Kickstartsforløb Familiesygeplejens mangfoldighed 27. Januar 2015 Helle Koch-Christensen Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

Overspisning Teori og Praksis

Overspisning Teori og Praksis Overspisning Teori og Praksis Supervision på et kognitivt grundlag Foredrag torsdag den 21/5-2015 Ved: Psykolog Peter Nattestad Fobiskolen.dk Noter til foredraget findes på: www.fobiskolen.dk Målsætning

Læs mere

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse

Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Psykiatri på tværs Styrkelse af det tværfaglige, tværsektorielle samarbejde omkring voksne med spiseforstyrrelse Vi vil i det følgende beskrive et udviklingsprojekt mellem Afsnit for spiseforstyrrelser,

Læs mere

Folketinget. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15. november 2014. Professor, overlæge, dr.med.

Folketinget. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15. november 2014. Professor, overlæge, dr.med. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 SUU Alm.del Bilag 134 Offentligt Folketinget Per Per Hove Hove Thomsen Sundheds-og forebyggelsesudvalget, november 2014 Børne-og Ungdomspsykiatri anno 2014 Følgende

Læs mere

RUSMIDDELRÅDGIVNING 05.2012 1

RUSMIDDELRÅDGIVNING 05.2012 1 RUSMIDDELRÅDGIVNING 05.2012 1 Åben for alle Rusmidler Uhensigtsmæssigt forbrug RusmiddelRådgivning er et tilbud til borgere over 18 år, som søger ambulant behandling for at ændre på brugen af alkohol eller

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Anorexi-Projektet. Rapport om bostøtte til personer med spiseforstyrrelser

Anorexi-Projektet. Rapport om bostøtte til personer med spiseforstyrrelser Anorexi-Projektet Rapport om bostøtte til personer med spiseforstyrrelser Århus Kommune Socialcenter Centrum Socialforvaltningen Bilag 1, side 1 Beskrivelse af bostøttens indsats i forhold til 6 unge kvinder,

Læs mere

Behandling af. spiseforstyrrelser blandt elitesportsfolk

Behandling af. spiseforstyrrelser blandt elitesportsfolk Behandling af spiseforstyrrelser blandt elitesportsfolk 2 Behandling af spiseforstyrrelser blandt elitesportsfolk Behandling af spiseforstyrrelser blandt elitesportsfolk Problemstilling Det er afgørende

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Vedr.: Høringssvar om udkast til National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens Alzheimerforeningen

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013

Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013 Kursusforløb for personer med psykologisk betinget fedme/overspisning - næste opstart er september 2013 Baggrund Der findes i dag ganske få behandlingstilbud til personer som lider af fedme, som inddrager

Læs mere

LIVET SOM VOKSEN S E K S U E L L E O V E R G R E B I B A R N D O M M E N. Marianne Lau Psykoterapeutisk Center Stolpegård

LIVET SOM VOKSEN S E K S U E L L E O V E R G R E B I B A R N D O M M E N. Marianne Lau Psykoterapeutisk Center Stolpegård LIVET SOM VOKSEN S E K S U E L L E O V E R G R E B I B A R N D O M M E N Marianne Lau Psykoterapeutisk Center Stolpegård HVEM ER JEG? Speciallæge i psykiatri Forskningsansvarlig overlæge Ansat i Region

Læs mere

PSYKIATRISK BEHANDLING

PSYKIATRISK BEHANDLING Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård PSYKIATRISK BEHANDLING S E N F Ø L G E R A F S E K S U E L L E O V E R G R E B I B A R N D O M M E N VEJE TIL HJÆLP FOR SENFØLGER VISITATION

Læs mere

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens?

Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Forbedring af evidensbaseret behandling = ændring af evidens? Almindelige psykiske lidelser som angst, depression, spiseforstyrrelser mv. har stor udbredelse. I Danmark og andre europæiske lande vurderes

Læs mere

1) Orientering v/ formandskabet

1) Orientering v/ formandskabet Kvalitets- og Udviklingsafdelingen Kristineberg 3 2100 København Ø. Møde i: SFR BUP Dato: 25. februar 2013 Kl.: 9.00 11.00 Sted: Kristineberg 3, 2100 Kbh. Ø Telefon 45 11 20 00 Direkte 45 11 20 95 Fax

Læs mere

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:

Læs mere

1. Hovedstadens Sygehusfælleskab (H:S)

1. Hovedstadens Sygehusfælleskab (H:S) Bilag 1 Amternes og H:S besvarelser af Sundhedsstyrelsens spørgeskemaundersøgelse vedr. spiseforstyrrelser, april 2006. Øvrige data er gengivet i tabelform i statusrapporten om Udvikling i den børne- og

Læs mere

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt

FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION. Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt FORBYGGENDE INDSATSER ANGST OG DEPRESSION Underviser: Wilma Walther-Hansen, Psykiatrifondens børne-unge projekt Tanker Handling Følelser Krop Rask/syg kontinuum Rask Mistrivsel Psykiske problemer Syg Hvad

Læs mere

Hvad er sygdom. og hvorfor virker behandling? IRF 2012. Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med.

Hvad er sygdom. og hvorfor virker behandling? IRF 2012. Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med. Hvad er sygdom og hvorfor virker behandling? IRF 2012 Peter W. Jepsen Overlæge, lic.med. Det etiske spørgsmål Er (psykiske) sygdomme ikke-andet-end tilstande, som er uønskede for samfundet? Suiting the

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Sundhedspersonale, som modtager patienter til behandling under indlæggelse eller ambulant.

Sundhedspersonale, som modtager patienter til behandling under indlæggelse eller ambulant. Ernæringsscreening - vurdering og dokumentation hos voksne Udgiver Region Hovedstaden Dokumenttype Vejledning Version 6 Forfattere Den regionale Ernæringskomité Gældende fra 29-10-2014 Fagligt ansvarlig

Læs mere

Kan pakkeforløb og pakker forbedre patientforløbet? Peter Treufeldt, Vicedirektør Region Hovedstadens Psykiatri

Kan pakkeforløb og pakker forbedre patientforløbet? Peter Treufeldt, Vicedirektør Region Hovedstadens Psykiatri Kan pakkeforløb og pakker forbedre patientforløbet? Peter Treufeldt, Vicedirektør Region Hovedstadens Psykiatri Fælles regionale pakkeforløb i psykiatrien Danske Regioner fremlagde i 2011 en strategi for

Læs mere

To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling

To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling To diagnoser - et menneske En faglig og effektiv misbrugsbehandling Forord En stor gruppe mennesker er afhængige af alkohol eller stoffer,

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Psykiatri og søfart - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Oplægeholder: Ledende embedslæge, Ph.D., Henrik L Hansen Lægefaglig sagkyndig i Ankenævnet for Søfartsanliggender MSSM

Læs mere

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2

Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Udfyldningsaftale for Diabetes type 2 Patienter med type 2-diabetes er oftest karakteriserede ved diabetesdebut efter 30 års alderen. Årsagen til type 2-diabetes er i princippet for lidt insulindannelse

Læs mere

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M Specialambulatoriet Dagtilbud Opsøgende psykiatrisk team Psykiatrisk Center Sct.

Læs mere

UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN. Dansk kvalitetsmodel for de regionale botilbud på det sociale område

UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN. Dansk kvalitetsmodel for de regionale botilbud på det sociale område UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN Dansk kvalitetsmodel for de regionale botilbud på det sociale område - Et regionalt bidrag til drøftelserne om udmøntning af satspuljen 2008 UDFORDRINGER I PSYKIATRIEN Psykiatrien

Læs mere

ALKOHOLBEHANDLING En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning. Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8 (2)

ALKOHOLBEHANDLING En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning. Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8 (2) ALKOHOLBEHANDLING En medicinsk teknologivurdering - sammenfatning 2006 Medicinsk Teknologivurdering 2006; 8 (2) Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering ALKOHOLBEHANDLING - en medicinsk teknologivurdering

Læs mere

Et liv til forskel. bedre social rehabilitering af mennesker med svær spiseforstyrrelse. Klart ansvar for de svageste

Et liv til forskel. bedre social rehabilitering af mennesker med svær spiseforstyrrelse. Klart ansvar for de svageste Klart ansvar for de svageste Høj kvalitet og god økonomi på det specialiserede socialområde Et liv til forskel bedre social rehabilitering af mennesker med svær spiseforstyrrelse Et liv til forskel bedre

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Pernille Due, professor, dr.med. Forskningsleder for Forskningsprogrammet Børn og Unges Sundhed og Trivsel Statens

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF MODERAT OG SVÆR BULIMI

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF MODERAT OG SVÆR BULIMI NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF MODERAT OG SVÆR BULIMI 2015 National Klinisk Retningslinje for behandling af moderat og svær bulimi Sundhedsstyrelsen, 2015. Publikationen kan frit refereres

Læs mere

Beskrivelse af indsatsen overfor borgere med spiseforstyrrelse og selvskade pba. medlemsforslag fra VKOB

Beskrivelse af indsatsen overfor borgere med spiseforstyrrelse og selvskade pba. medlemsforslag fra VKOB NOTAT Til Socialudvalget Beskrivelse af indsatsen overfor borgere med spiseforstyrrelse og selvskade pba. medlemsforslag fra VKOB På baggrund af et medlemsforslag fra VKOB er Socialforvaltningen blevet

Læs mere

NY praksis i psykiatrien

NY praksis i psykiatrien NY praksis i psykiatrien I lokalpsykiatrien er man sine steder langt fremme med en ændret arbejdsfordeling mellem psykologer og psykiatere. Psykolog Klaus Pedersen beskriver i dette interview et ekspanderende

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer.

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer. Enheden for Brugerundersøgelser Nordre Fasanvej 57, opgang 13, 1. sal 2000 Frederiksberg C. Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling

Læs mere

om spiseforstyrrelser blandt unge

om spiseforstyrrelser blandt unge Per Straarup Søndergaard om spiseforstyrrelser blandt unge TURBINE forlaget Kampen mod kroppen om spiseforstyrrelser blandt unge 2010 Per Straarup Søndergaard & TURBINE forlaget 1. udgave, 1. oplag 2010.

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil

Læs mere

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS

SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Side 1 af 10 navnemærkat Endokrinologisk afdeling M, Enheden for Klinisk Ernæring Odense Universitetshospital Tlf. 6541 1710 SPØRGESKEMA ADIPOSITAS Du er henvist til undersøgelse, vurdering og behandling

Læs mere

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen!

Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental Sundhed en udfordring for folkeoplysningen! Mental sundhed er langt fra er en selvfølge og desværre synes der at være en tendens til, at flere og flere danskere får vanskeligt ved selv at sikre

Læs mere

Ambulatorium for Spiseforstyrrelser

Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård Adfærdsændrende behandling for patienter med BMI under 20 Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Hvem henvender behandlingen sig til? Denne

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om behandlingstilbud til svært overvægtige

Forslag til folketingsbeslutning om behandlingstilbud til svært overvægtige Beslutningsforslag nr. B 110 Folketinget 2009-10 Fremsat den 21. januar 2010 af Karl H. Bornhøft (SF), Anne Baastrup (SF), Özlem Sara Cekic (SF), Jonas Dahl (SF) og Ole Sohn (SF) Forslag til folketingsbeslutning

Læs mere

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige

Fødselsreaktioner. Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Fødselsreaktioner Vores sårbarhed som nybagte forældre er forskellige Hvad er en fødselsreaktion * Efter en fødsel gennemlever mange forældre både en psykisk og legemlig forandring. * Stiller store krav

Læs mere

Patienter og pårørendes syn på vægt og vægtøgning v. Sidsel de Vos, Psykolog i LMS & Sabine Elm Klinker, leder af ViOSS

Patienter og pårørendes syn på vægt og vægtøgning v. Sidsel de Vos, Psykolog i LMS & Sabine Elm Klinker, leder af ViOSS Patienter og pårørendes syn på vægt og vægtøgning v. Sidsel de Vos, Psykolog i LMS & Sabine Elm Klinker, leder af ViOSS Hvad er LMS? Formål: at give støtte, rådgivning og information til personer, der

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

Diagnoser, symptomer mv.

Diagnoser, symptomer mv. Psykotraumatologi Diagnoser, symptomer mv. Kognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, ekstern lektor F 43 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktioner F

Læs mere

Aftale om satspuljen på sundhedsområdet for 2013-2016

Aftale om satspuljen på sundhedsområdet for 2013-2016 Regeringen 25. oktober 2012 Venstre Dansk Folkeparti Liberal Alliance Det Konservative Folkeparti Aftale om satspuljen på sundhedsområdet for 2013-2016 Aftalen er ikke endelig, inden der er bekræftet en

Læs mere

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Blok 1: Dag-/døgnafsnit for større børn Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer?

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? KØNSFORSKELLE I PSYKISKE SYGDOMME Depression er en folkesygdom:

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel

PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel Torsdag 9. oktober 2014 Psykiatridage i København Sigurd Wiingaard Uldall Læge Kompetence Center for Transkulturel Psykiatri Flygtninge

Læs mere

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Dobbeltdiagnoser hvad er muligt på et kommunalt misbrugscenter? John Schmidt, psykiater 100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Stoffer - 23 år gammel - Hash

Læs mere

Tab dig 20-25 kg uden kirurgi

Tab dig 20-25 kg uden kirurgi Tab dig 20-25 kg uden kirurgi På Privathospitalet Møn samarbejder den bariatriske speciallæge med dedikerede diætister fra Frk. Skrump om et vægttabsprogram, der sikrer optimalt udbytte af et intensivt

Læs mere

Høring af Region Hovedstadens forslag til revision af Hospitals- og Psykiatriplan 2020

Høring af Region Hovedstadens forslag til revision af Hospitals- og Psykiatriplan 2020 Psykiatriforeningernes fællesråd i Region Hovedstaden Formand Kirsten Elise Hove Skovbrynet 7, 2880 Bagsværd Telefon: 23 26 03 10 E-mail:psykiatriforening.formand@gmail.com Hjemmeside: www.psykiatriforening.dk

Læs mere

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Kolding 16.4.2012 Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Theser: Diagnosesamfundet gavner ikke den svageste, men den mindre syge del af klientellet. Diagnosesamfundet er udtryk for befolkningens

Læs mere

Mangel på binyrebarkhormon

Mangel på binyrebarkhormon Patientinformation Mangel på binyrebarkhormon Binyrebarkinsufficiens Hypofyseklinikken Endokrinologisk Afdeling M MANGEL PÅ BINYREBARKHORMON, KORTISOL BINYRERNE Binyrerne er to små hormondannende kirtler,

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

Uddannelseskarrusellen. Program. Program. Bulimi den»usynlige«spiseforstyrrelse 2012-2013 2012-2013

Uddannelseskarrusellen. Program. Program. Bulimi den»usynlige«spiseforstyrrelse 2012-2013 2012-2013 psykisk sårbare unge, både viden og værktøjer til at løfte denne vigtige, men også udfordrende opgave. I oplægget vil Bjarke M. Jensen præsentere et udvalg af metoder og værktøjer, som kan inspirere lærer,

Læs mere

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien - evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien Marianne Melau, Spl., M.Sc Sc., phd-studerende Psykiatrisk Center København marianne.melau melau@regionh.dk arv/miljø debatten The schizophrenogenic

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

haft en traumatisk barndom og ungdom.

haft en traumatisk barndom og ungdom. 8 si brochureny:layout 1 06/03/14 14.43 Page 2 Helhedsorienteret misbrugsbehandling for psykisk og socialt udsatte mennesker Traumeterapi i KKUC er et ambulant psykodynamisk behandlingstilbud til voksne

Læs mere

Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu.

Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu. Ungdom, udfordringer og de sårbare unge Studievejlederkonference i Nyborg D. 16 november 2011 Oplægsholder: Ronny Højgaard Larsen rl@tabu.dk Børne- og Ungeafdelingen PsykiatriFondens Børne- og Ungeafdeling

Læs mere

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Skizofreni Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Epidemiologi 1 ud af 100 personer udvikler skizofreni 25.000 i DK 500 nye hvert år Debut oftest i 18-25 års alderen Starter 3 år tidligere

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

Lægeforeningen redegør i dette notat for emner, som regeringen bør inddrage i den nationale forebyggelsesplan.

Lægeforeningen redegør i dette notat for emner, som regeringen bør inddrage i den nationale forebyggelsesplan. Lægeforeningen Notat 26. juni 2009 Jr. 2009-3782/265277 PK Emne: Til: Fra: En national forebyggelsesplan for hele befolkningen Ministeren for Sundhed og Forebyggelse Lægeforeningen Lægeforeningen redegør

Læs mere

Notat. Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move

Notat. Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move SOCIAL OG SUNDHED Sundhedsstrategisk afsnit Dato: 18. juni 2015 Tlf. dir.: 4477 2693 E-mail: cho@balk.dk Kontakt: Camilla Hoelstad Holm Notat Notat om ændring af indsats for børn med overvægt Lets Move

Læs mere

Helende Arkitektur. helende arkitektur. Stress: lysets betydning for hospitalers fysiske udformning

Helende Arkitektur. helende arkitektur. Stress: lysets betydning for hospitalers fysiske udformning Helende Arkitektur lysets betydning for hospitalers fysiske udformning Anne Kathrine Frandsen, arkitekt maa., Ph.d., forsker Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet helende arkitektur Stress:

Læs mere

Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård. Overvejelsesgruppe (AN) Ambulatorium for Spiseforstyrrelser

Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård. Overvejelsesgruppe (AN) Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Region Hovedstadens Psykiatri Psykoterapeutisk Center Stolpegård Overvejelsesgruppe (AN) Ambulatorium for Spiseforstyrrelser Overvejelsesgruppe, intro En spiseforstyrrelse kan tilbyde både positive og

Læs mere

FAKTA OM RISIKOADFÆRD Spiseforstyrrelser Selvskadende adfærd - Angst - Depression UNIVERSITY COLLEGE SYDDANMARK EFTER- OG VIDERE- UDDANNELSE

FAKTA OM RISIKOADFÆRD Spiseforstyrrelser Selvskadende adfærd - Angst - Depression UNIVERSITY COLLEGE SYDDANMARK EFTER- OG VIDERE- UDDANNELSE FAKTA OM RISIKOADFÆRD Spiseforstyrrelser Selvskadende adfærd - Angst - Depression UNIVERSITY COLLEGE SYDDANMARK EFTER- OG VIDERE- UDDANNELSE Udarbejdet af: Ellen Sandahl Sørensen, projektleder, lektor

Læs mere

PTSD hos Flygtninge. Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande

PTSD hos Flygtninge. Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande Psykiatridag: PTSD og andre stressrelaterede tilstande PTSD hos Flygtninge Psykolog Ann-Kathrine Jørgensen Socialkonsulent Annelise Matthiesen Fysioterapeut Jasmeen Maria Ryberg 29. September 2014 Dagens

Læs mere