Jerslev Kirke. Bebyggelse fra Sen Vikingetid/Tidlig Middelalder. Marlena Haue

Transkript

1 Jerslev Kirke Bebyggelse fra Sen Vikingetid/Tidlig Middelalder. Marlena Haue 00164_F1520 Arkæologerne i fuld sving med udgravning af brønden A030 med de to brøndforinger (holk X018 og holk X019). Foto graver Carsten Kamper Larsen. Vendsyssel Historiske Museum 2014 Bygherre: Jerslev menighedsråd Kulturhistorisk Rapport Vendsyssel Historiske Museum

2

3 Indhold Undersøgelsens forhistorie... 2 Landskabet... 3 Bebyggelsen... 3 Gården og Husene... 5 Brønden... 6 Tolkning og perspektivering af pladsen... 8 Tidstavle Relevant litteratur: VHM Kulturhistorisk Rapport 1

4 Undersøgelsens forhistorie Jerslev menighedsråd stod for at bygge nye velfærdsfaciliteter lige nord for kirkegårdsdiget. Det samlede areal for anlægsarbejdet var ca m2. Vendsyssel Historiske Museum blev af entreprenøren adviseret om sagen. Entreprenøren var påbegyndt nedrivning af stående bygninger. Derudover skulle et ca. 285 m2 stort areal muldafrømmes forud for byggeri og forlægning af fjernvarme. Efter aftale foregik forundersøgelsen som en styret total muldafrømning af de første 285 m2. Resten af arealet var dækket af stående bygninger og belægning, der skulle nedbrydes inden arkæologiske undersøgelser kunne gå i gang. Forundersøgelsen var således en mindre forundersøgelse, som museet selv stod for. Op mod Kirkegårdsdiget blev hurtig udskilt en del stolpehuller, der umiddelbart blev tolket som dele af huskonstruktioner. Der blev ligeledes fundet en række gruber samt et stort ovalt fyldskifte, hvoromkring der kunne konstateres spor efter nedbankede pæle. På baggrund af forundersøgelsen blev der iværksat en egentlig arkæologisk undersøgelse _F0004 KJ Entreprenøren i færd med rydning af grunden. Foto Sidsel Wåhlin. 2 VHM 00164

5 Landskabet Lokaliteten er beliggende højt i terrænet tæt på vådområder. På nedenstående kort kan det ses, at vådområderne omkranser det højere liggende plateau, hvorpå Jerslev kirke samt den forhistoriske/middelalderlige bebyggelse er beliggende. Undergrunden ved lokaliteten bestod hovedsagligt af let leret sand. Baggrundskort Geodatastyrelsen. HøjeMålebordsblade Udgravningsarealet er markeret med rødt. Her ses, at bebyggelsen er beliggende højt i terrænet med vådområderne nede i lavningerne. Bebyggelsen Hele arealet blev undersøgt. Det viste sig, at der var anlæg bevaret under belægningen og de nedrevne bygninger. Over hele arealet var der spor efter historiske havebede med tilhørende trekantspælehuller, og især den vestlige halvdel af den arkæologiske udgravning var stærkt forstyrret af disse. I forbindelse med den arkæologiske undersøgelse blev der undersøgt én brønd med to brøndforinger (holke), et gårdsanlæg bestående af et treskibet langhus i minimum to faser med tilhørende vinkelhegn med hegnsbygning. Et langhus repræsenteret ved blot en sydvæg og en østgavl samt et hus repræsenteret ved to stolper ved den vestlige udgravningsgrænse. Derudover blev der registreret flere fundtomme gruber samt stolpehuller, der ikke umiddelbart kan sættes i system. VHM Kulturhistorisk Rapport 3

6 Figur 1 Udtræk fra MapInfo med samtlige fyldskifter. Den prikkede signatur markerer de recente fyldskifter fra tidligere bygninger og grøfter, og den røde stiplede linje er udgravningsgrænsen _F0025 Den muldafrømmede flade øst for de gamle bygninger. Bagerst ved landmålerstokken ses brønden, hvor også sporene efter de historiske havebede kan ses. Ved den forreste landmålerstok ses én af de fundtomme gruber. Foto Sidsel Wåhlin. 4 VHM 00164

7 Gården og Husene En gård er en fælles betegnelse for de bygninger, der har været knyttet sammen som en samlet enhed. En gård består af et langhus brugt som bolig og stald og derudover et eller flere udhuse. Der kan eventuelt være et hegn, der indhegner gårdspladsen. Opbygningen af gården ændrer sig gennem tid. Der er også forskel på, hvordan hegn, langhuse og udhuse til håndværk og opbevaring ser ud. Hvor langhuset fungerede som samlingssted for familien, må gårdspladsen have udgjort rammerne omkring mange af hverdagens sysler og gøremål. På gårdspladsen må der have været flere stier - til porten i hegnet og ud til marker og græsningsområder for dyrene. Det kunne være til brønden, hvor man har kunnet få frisk vand, til møddingen hvor man har smidt sit affald - og til udhusene, hvor man har opbevaret sit forråd og haft sine værkstedsaktiviteter. Figur 2 Udtræk fra MapInfo med de udskilte konstruktioner. Den røde stiplede linje er udgravningsgrænsen. Hvilke huse og langhuse, der er samtidige, kan der kun gisnes om, men de hidrører ikke alle fra samme bebyggelsesfase, idet flere af konstruktionerne overlapper hinanden. Således kan de to sydligste huse (K005 og K002 på Figur 2) ikke have været i brug samtidigt. De to sydligste langhuse er tolket som værende en del af en gårdsenhed, hvor hegnet K006 og hegnshuset K003 også hører til. Hvilket af de to langhuse, der har været samtidig med hegnet og hegnshuset kan ikke siges med sikkerhed, da der ikke er daterende fund fra nogle af anlæggene. VHM Kulturhistorisk Rapport 5

8 Brønden Brønden blev snittet med minigraver. Snittet blev udlagt syd-nord, så den østlige halvdel blev bortgravet. Under udgravningen stod det hurtigt klart, at der her var tale om en brønd. 1,4 meter nede (under udgravningsniveau) stødte vi på bevaret træ, og derfor blev maskinsnitningen standset. Profilen blev fotograferet og tegnet og dernæst blev træet tildækket med jord (fyld fra brønden), og der blev sat afspærring op omkring nedgravningen. Følgende blev der taget kontakt til Bevaringscenter Nordjylland (BCN) for professionel vejledning i håndtering af vådt træ. Da udgravningsarbejdet fortsatte, var profilen styrtet sammen. Da der var erkendt bevaret træ i snittet, blev den anden halvdel af brønden gravet bort med minigraver ned til niveauet med træ. Derefter blev brønden udgravet horisontalt, så træet kunne frilægges i fladen _F0326 Udgravning af brønden med minigraver. Gravfører Allan Hemmingsen fra KJ Entreprenøren A/S deltog meget engageret i hele arbejdsprocessen. Foto Arkæolog Marlena Haue Derefter var det blot den omkringliggende undergrund, der blev gravet med maskine. Dermed blev der skabt plads til at grave med skovl og ske omkring brøndforingen, som hurtigt viste sig at være en holk. Hvad der først blev antaget til at være en ældre vidjeflettet brøndindsats viste sig at være endnu en holk. Holkene blev gravet fri i flere niveauer, og træet blev hele processen igennem vandet, så det ikke tørrede ud. Brønden og brøndforingerne er ikke tegnet i de forskellige nedgravningsniveauer. I stedet blev der opsat fotosøm og taget målfaste fotos. 6 VHM 00164

9 Undervejs blev der taget jordprøver fra den indre fyld i den inderste holk, hvor der var en del organisk materiale især i bundlaget i form af små grene og blade. Den yderste holk blev optaget i store fragmenter, mens den inderste kunne tages op i hel stand. Dette foregik ved hjælp af en stor træplade, hvorpå holken forsigtigt blev tippet op. Pladen var fastgjort til minigraverens skovl med reb, så maskinen dernæst kunne løfte holken op til overfladen _F1532. Den inderste holk bliver løftet op af brøndhullet på en plade fastgjort til minigraveren. Foto graver Carsten Kamper Larsen Det specielle ved denne brønd var det bevarede træ efter de to brøndforinger. Da den første brøndforing var udtjent, blev der inden i denne anbragt endnu en foring, der kunne forlænge brøndens levetid. Det bevarede træ efter de to brøndforinger bestod af udhulede træstammer (holke). Desværre var det kun den inderste, og dermed den yngste holk, der var så velbevaret, at den kunne tages op i hel tilstand. På indersiden af holken var et tykt lag trækul, der vidner om, at udhulingen foregik ved afbrænding af stammens indre. Endvidere kunne vi nederst på holken se hugspor efter økse. Det våde og iltfattige miljø i brønden har været årsagen til, at der var træ bevaret. Derfor er det også vigtigt, under udgravning af brønde med bevaret træ, at holde træet vådt og fugtigt. Såfremt træet får lov at udtørre i sol og vind, vil dets indre strukturer falde sammen, og træet vil blive ødelagt. Bliver træet først ødelagt, vil det ikke være muligt at tage videnskabelige prøver, som kan hjælpe til datering af træet, og dermed datering af brønden. VHM Kulturhistorisk Rapport 7

10 00164_F0445 De to holke under udgravning. Foto Marlena Haue Tolkning og perspektivering af pladsen Omkring Jerslev er der registreret mange gravhøje fra stenalderen og bronzealderen (FF , 27-30, 32-35, 41, 72-78)* og der er i nærområdet fund fra hele oldtiden, men hidtil har der ikke været registreret fund fra Vikingetiden og Middelalderen. Der er få tidligere registrerede fortidsminder, hvor selve Jerslev by ligger, så den her udgravede lokalitet lige nord for kirkegårdsdiget er med til at give et indblik i Jerslevs historie. Der er således ved udgravningen af bebyggelsen på lokaliteten VHM Jerslev Kirke fremkommet ny interessant viden om forhistorien i lokalområdet ved Jerslev. Udgravningen af bebyggelsen ved Jerslev Kirke tiltrak da også mange mennesker fra især lokalområdet, der gerne ville kigge nærmere på og høre om de arkæologiske fund. 8 VHM 00164

11 Baggrundskort Geodatastyrelsen. Lokaliteten VHM00164 Jerslev Kirke er markeret med grøn cirkel. De farvede firkanter er tidligere registrerede fund i området. På kan der læses mere om disse. Med bebyggelsens topografiske høje placering og dens datering, kan det være en mulighed, at den udskilte bebyggelse har direkte tilknytning til kirkestedet, eller rettere at kirken er placeret i den landsby, som gården var en del af. Jerslev Kirke er opført i middelalderen omring 1100 e.kr. i romansk stil. Romanske stenkirker er ofte opført på samme sted, hvor der tidligere lå en trækirke. Om der har været opført en trækirke i Vikingetidens Jerslev vides dog ikke med sikkerhed, men beliggenheden er ideel, idet Vikingetidens trækirker gerne blev opført højt i terrænet, og kan have været placeret ovenpå tidligere hellige steder, bl.a. på eller meget tæt op ad gravhøje. Beretningen for VHM kan læses på Tak til Jerslev menighedsråd for det gode samarbejde i forbindelse med udgravningen. VHM Kulturhistorisk Rapport 9

12 Tidstavle Hovedperioder i dansk forhistorie og middelalder Fig. 6. Højden på hovedperioderne: Middelalder, Jernalder osv. svarer nøje til årstallene. De fleste af underperioderne kan underinddeles yderligere. Tidstavlen er hentet på Skive Museums hjemmeside 10 VHM 00164

13 Relevant litteratur: Jensen, Jørgen 2004: Danmarks Oldtid Yngre Jernalder og Vikingetid Sted: Jerslev Kirke, Jerslev sogn, Børglum herred, Brønderslev Kommune, Region Nord Fund og Fortidsminder: Tidspunkt: Udgravning 01. juli august 2010 Deltagere: Marlena Haue (arkæolog, daglig leder) Allan Hydeskov Kragh (arkæologistuderende) Rikke Grove Heidemann (assistent) Sidsel Wåhlin (museumsinspektør, ansvarlig) Bygherre: Jerslev menighedsråd Bevilling: Udgravningen er finansieret af Jerslev menighedsråd Entreprenør: KJ Entreprenøren A/S Dokumentationsmaterialet bestående af beretning, tegninger, fund, fotos m.v. opbevares på Vendsyssel Historiske Museum, Museumsgade 3, 9800 Hjørring. VHM Kulturhistorisk Rapport 11