BILAG 1: SØGEPROTOKOL

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "BILAG 1: SØGEPROTOKOL"

Transkript

1 BILAG 1: SØGEPROTOKOL Projekt Litteraturstudie om lærernes engagement og professionelle ansvar 1. Baggrund og genstandsfelt Rambøll gennemfører på opdrag fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) et systematisk litteraturstudie om lærernes engagement og professionelle ansvar. Nærværende notat indeholder et forslag til en søgeprotokol for litteraturstudiet. Søgeprotokollen er udarbejdet med udgangspunkt i indledende research (se litteraturliste i bilag), dialog med STUK samt interviews med ekspertpanelet og udvalgte repræsentanter for Danske Underviserorganisationers Samråd (DLF, GL og Uddannelsesforbundet). Af hensyn til studiets stramme tidsplan tilgår udkastet STUK og det interne ekspertpanel på samme tid, således at Rambøll modtager kommentarer parallelt. Protokollen indeholder to afsnit. I dette indledende afsnit præsenteres studiets baggrund og problem-/genstandsfelt. Afsnittet afsluttes med at formulere litteraturstudiets undersøgelsesspørgsmål. Afsnit 2 indeholder studiets søgestrategi med tæt kobling til faseopdelte beskrivelse af tilgangen i Rambølls tilbud. 1.1 Problem-/genstandsfelt Nærværende litteraturstudie har lærernes engagement og professionelle ansvar som omdrejningspunkt. Formålet med studiet er at kortlægge og skabe overblik over viden om, hvilke metoder og indsatser der bidrager til at styrke lærernes engagement og professionelle ansvar. Litteraturstudiet skal give et solidt vidensgrundlag om, hvad der styrker lærernes engagement og professionelle ansvar med henblik på videre drøftelse af udvikling af lærerprofessionen, og hvordan en god undervisningspraksis kan styrkes (fra udbudsmaterialet). Litteraturstudiet skal afdække viden om et felt, hvor der har været stigende bevågenhed og forskningsmæssig interesse i de senere år. OECD har således i en række rapporter (herunder de løbende TALIS-undersøgelser) stillet skarpt på lærerprofessionen, herunder hvordan lærernes tiltro til egne evner kan bidrage til egen motivation og ultimativt til bedre elevresultater. I OECDs såkaldte ISTP-rapport fremhæves det, at læreres tiltro til egne evner (selv-efficacy) kan have påvirket elevers resultater positivt, ligesom der påpeges en positiv sammenhæng mellem self-efficacy og jobtilfredshed (OECD, 2016). Udover egne data fra såvel PISA- som TALIS-undersøgelserne refererer OECD (2015 og 2016) til både lidt ældre men også nyere forskning om betydningen af lærernes motivation, Rambøll Danmark A/S CVR NR /9 Medlem af FRI

2 tiltro til egne evner samt kompetencer i øvrigt på undervisningspraksis og i sidste ende de præstationer, som ses hos eleverne. Det er værd at bemærke, at forskningen har sit udspring i forskellige forskningsdiscipliner fra psykologi over pædagogik og didaktik til organisationsteori. Sammenfattende skal litteraturstudiet frembringe viden om en række forskellige dimensioner af lærernes engagement og professionelle ansvar. Det gælder viden om definitioner af lærerengagement og professionelt ansvar. Endvidere skal viden om sammenhængen mellem lærernes engagement og professionelle ansvar samt god undervisningspraksis afdækkes. Endelig skal koblingen mellem lærernes engagement/professionelle ansvar og positive effekter for børn og unge indgå. Denne mangfoldighed betinger nødvendigheden af at forventningsafstemme fokus. Dette gøres nedenfor ved at redegøre for den forandringsteoretiske logik, som kortlægningen skal tænkes ind i. Rambølls tilgang vil være primært at have et skarpt fokus på lærerprofessionen, dvs. at gå tæt på de forhold, der sætter lærerne i stand til at levere undervisning af høj kvalitet, der ultimativt understøtter læring og trivsel for eleverne. Der vil med andre ord være fokus på empirisk forskning og empiriske studier 1, der undersøger metoder, indsatser og tiltag (de uafhængige variable), der bidrager til at styrke lærernes engagement, professionelle ansvar, self-efficacy 2 og motivation (afhængige variable). Såfremt viden om god undervisningspraksis og tilmed eleveffekter også fremgår af studierne, vil denne viden også blive beskrevet, men disse dele af forandringsteorien vil ikke være fokus i søgningen. Denne forståelse af opgaven er illustreret i figuren nedenfor. Figur 1-1: Forandringslogik 1 Dvs. forskning og studier af og/eller baseret på praktiske erfaringer i modsætning til rene teoretiske udgivelser. 2 Det bemærkes i øvrigt, at self-efficacy ikke i udgangspunktet vurderes at være det samme som engagement og professionelt ansvar. Self-efficacy handler om, hvorvidt læreren har tiltro til egne evner, herunder at læreren føler sig kompetent til at opstille mål og nå disse. Et andet ord kunne være professionsmestring, se notat fra Danske Underviserorganisationers Samråd (2015). 2/9

3 Centralt for kortlægningen vil det være, at den ikke alene vil have fokus på at afdække, hvilke specifikke metoder, indsatser og tiltag, der påvirker lærernes engagement, professionelle ansvar, self-efficacy og motivation. Der vil også være fokus på at afdække, hvad der betinger sådanne sammenhænge (den grå pil i figuren ovenfor). Både forskningen indenfor offentlig forvaltning (med fokus på styring og implementering) og uddannelsesforskningen peger på, at de professionelles kapacitet 3 og handlemuligheder 4 er faktorer, der påvirker både den enkeltes motivation og professionelle praksis. 1.2 Undersøgelsesspørgsmål Med udgangspunkt i ovenstående forståelse af litteraturstudiets genstandsfelt er der formuleret en række undersøgelsesspørgsmål, der samlet set forsøger at favne opdraget i udbudsmaterialet. 1) Definition og karakteristik af lærerengagement, professionelt ansvar, selfefficacy og motivation? a) Hvordan defineres lærerengagement. professionelt ansvar, self-efficacy og motivation? b) Hvad karakteriserer lærernes engagement, professionelle ansvar, self-efficacy og motivation? 2) Styrkelse af lærerengagement, professionelt ansvar og self-efficacy (og resultater heraf) a) Hvilke metoder, indsatser og tiltag har betydning for og bidrager til at styrke lærernes engagement, professionelle ansvar, self-efficacy og motivation? (primært spørgsmål) 5 b) Hvordan understøtter en styrkelse af lærernes engagement, professionelle ansvar, self-efficacy og motivation god undervisningspraksis? (sekundært spørgsmål) c) Hvilke metoder, indsatser og tiltag til styrkelse af lærernes engagement, professionelle ansvar, self-efficacy og motivation har positive effekter i forhold til børn og unges udvikling, læring og trivsel? (sekundært spørgsmål) Litteraturstudiets brede genstandsfelt kommer til udtryk i ovennævnte spørgsmål. Undersøgelsesspørgsmålene 1a og 1b har deskriptiv karakter og skal bidrage med viden om, hvad lærerengagement og professionelt ansvar er, mens undersøgelsesspørgsmålene 2a, 2b og 2c har fokus på hvordan, dvs. de faktorer, der kan bidrage til at styrke lærerengagement og professionelt ansvar. Det bemærkes, at 2a udgør litteraturstudiets primære spørgsmål og vil være omdrejningspunkt for den søgestrategi, der anvendes. De to sidste undersøgelsesspørgsmål (2b og 2c) besvares kun, såfremt søgningerne bidrager med viden, hvor disse sammenhænge fremgår. Men det er altså ikke et krav i litteratursøgning eller screening (se senere), at studierne skal undersøge et foruddefineret udbytte på elevniveau, da dette vil snævre søgefeltet og følgende det potentielle vidensgrundlag uhensigtsmæssigt meget ind. 3 Kapacitet, kompetencer eller human kapital er synonyme begreber, som forskellige forskningsgrene peger på som vigtige betingende faktorer. Det gælder eksempelvis implementeringsforskningen, se eksempelvis Michie, S. et al. (2011) og i uddannelsesforskningen, se eksempelvis Hargreaves, A. og Fullan, M. (2012). 4 Handlemuligheder eller råderum er begreber, der er fokus på indenfor ledelse og offentlig forvaltning og implementeringsforskningen, se eksempelvis Andersen, L. B & L. H. Pedersen (2014) Michie, S. et al. (2011). 5 Det skal understreges, at der i søgningen vil være fokus på også at lede efter studier med afdækning af faktorer, der bidrager til at understøtte sammenhængen mellem specifikke metoder, indsatser og tiltag på denne ene side og lærernes engagement og ansvar på den anden side. Med andre vil vi lede efter såkaldte betingende mekanismer. 3/9

4 2. Søgestrategi Det systematiske litteraturstudie tilrettelægges med udgangspunkt i den fremgangsmåde og metode, der er kendt fra Rapid Evidence Assessment-traditionen (Gough et al., 2012). I et Rapid Evidence Assessment arbejdes der systematisk med at kortlægge forskningen inden for et afgrænset område med henblik på at udlede fx virkningsfulde komponenter og implementeringsfaktorer på tværs af relevante studier, som kan danne grundlag for en syntese. Samtidig kendetegnes tilgangen ved, at litteratursøgningen gennemføres i strategisk udvalgte databaser, der vurderes som særligt relevante for litteraturstudiets emnefelt, hvorfor afsøgningen kan tilrettelægges målrettet og fokuseret. Det systematiske litteraturstudie vil anvende en tostrenget søgestrategi, som bygger på 1) en systematisk søgning i relevante forskningsdatabaser med afsæt i en række søgetermer og 2) supplerende håndholdt søgning. 2.1 Systematisk søgning i databaser Den systematiske søgning i databaser gennemføres af Rambølls interne bibliotekarfunktion med afsæt i nedenstående geografiske, tidsmæssige og sproglige afgrænsninger samt databaser og søgetermer (som oversættes til de øvrige sprog). Tabel 1: Afgrænsning af søgning Geografisk afgræsning Tidsmæssig afgrænsning Sproglig afgrænsning Målgruppe Uddannelsesområde Metodemæssig afgrænsning Der inkluderes i den internationale del af litteraturstudiet studier fra EUlande, Schweiz, USA, Canada, Australien eller New Zealand. Dertil kommer i den nordiske del studier fra Danmark, Norge, Sverige og Finland. Der inkluderes studier, der er publiceret fra 1. januar 2007 eller senere for både den internationale og nordiske del Dansk, engelsk, norsk, svensk, tysk og fransk Elever og studerende i alderen 6-18 år Grundskole-, gymnasie- og erhvervsuddannelsesområdet Den internationale del af litteraturstudiet afgrænses som udgangspunkt til meta-analyser, systematiske reviews og forskningskortlægninger. Litteraturstudiet i Norden vil have et bredere metodemæssigt fokus og inkludere studier med middel evidens (se senere for definition) Søgekilder Litteratursøgningen gennemføres i nedenstående søgekilder: Bibliotek.dk (national) DiVa (nordisk), Science Direct (International) ERIC (Education Resources Information Center er den største pædagogiske database i verden). Strategien for søgning i databaser er ændret i forhold til tilbuddet således, at der anvendes en mere inkluderende søgestrategi med søgning i brede vidensportaler, der samler viden fra både fagspecifikke databaser (de oprindeligt foreslåede databaser) og fra større forskningsdatabaser. 4/9

5 2.1.2 Søgetermer Der opstilles begrebsklynger, der oversættes til de sprog, der er inkluderet (kun danske søgetermer fremgår her). Af tabellen nedenfor fremgår de søgetermer, som litteratursøgningen vil tage udgangspunkt i. Der høstes løbende nye søgeord ligesom andre sorteres fra, hvis de sjældent/aldrig anvendes inden for forskningsfeltet. Tabel 2: Begrebsklynger Målgruppe Søgeord Undervisningsniveau Lærer* Underviser* Pædagog* AND Engagement Engageret Professionelt ansvar Self-efficacy Dedikation Forpligtelse* Tiltro til egne evner* Motivation Motivationsform* Præstation* Skoleledelse Lærerkompetence* Trivsel Tillid Tilfredshed AND Grundskole* Gymnasi* Ungdomsudd* Erhvervsudd* 2.2 Håndholdt søgning Som supplement til den systematiske søgning i databaser gennemføres endvidere en såkaldt håndholdt eller manuel søgning. Den håndholdte søgning følger nedenstående søgestrategier: Referencer fra netværk: Relevante undersøgelser foreslået af Rambølls netværk, som ikke er publiceret og/eller ikke er fremkommet via søgningen i databaser. Det 5/9

6 gælder fx i forhold til at inddrage viden fra udviklingsprojekter og viden indenfor tilstødende områder. Referencer fra det interne ekspertpanel: Relevante undersøgelser foreslået af det interne ekspertpanel, som ikke er publiceret og/eller ikke er fremkommet via søgningen i databaser. Håndholdt søgning blandt udvalgte forskningsinstitutioner, fx: DPU SFI KA Nordforsk Skolfi Skolverket NA DIVA NIFU Finnish institute for educational research at the University of Jyväskylä Canadian education association (CEA) German Institute for International Educational Research (DIPF) 2.3 Rescoping efter litteratursøgning Efter den præliminære litteratursøgning kan det blive nødvendigt at foretage ændringer i søgefelt og scope (rescoping). Dette kan være tilfældet, hvis antallet af studier er større, end det er muligt at behandle inden for projektets tidsperiode (dvs. markant flere end studier), eller i tilfælde af, at det overblik og den nye viden, screeningen har tilført litteraturstudiet, muliggør en iterativ præcisering af scopet (rescoping). I tilfælde af rescoping vil STUK og evt. det interne ekspertpanel blive konsulteret. Ved rescoping fastholdes litteraturstudiets undersøgelsesspørgsmål, mens scopets afgrænsning udvides, indsnævres eller roteres. Dette kan eksempelvis ske ved følgende ændringer: Søgekilder Tidsmæssig afgrænsning Geografisk afgrænsning 2.4 Screening af studier Når afsøgningen af litteraturen er færdig, screenes studierne på baggrund af abstracts. Screeningen gennemføres med afsæt i nedenstående inklusions- og eksklusionskriterier, som er de beslutningsregler, der bestemmer, hvorvidt et studie inkluderes i litteraturstudiet. Med udgangspunkt i undersøgelsesspørgsmål samt afgrænsning af genstandsfelt opstilles følgende inklusions- og eksklusionskriterier: Inklusion Studiet undersøger metoder, indsatser og tiltag, der har betydning for 1) lærernes engagement, 2) lærernes professionelle ansvar og/eller 3) lærernes self-efficacy. Studiet giver en (teoretisk) definition af 1) lærernes engagement, 2) lærernes professionelle ansvar eller 3) lærernes self-efficacy. 6/9

7 Eksklusion Forkert dokument: Studiet redegør ikke skriftligt for empirisk forskning/viden. Følgende betragtes ikke som empirisk forskning: Editorials, kommentarer, anmeldelse, policy dokumenter, lærebøger, biografier, rent teoretiske udgivelser, konferencepapirer eller lærebøger. Specialer, masteropgaver mv. er ikke forskning. Gråzonelitteratur samt viden fra evalueringer, undersøgelser og udviklingsprojekter inkluderes. Forkert udgivelsestidspunkt: Studiet er ikke publiceret efter 1. januar 2007 Forkert land: Studiet indeholder ikke data fra EU-lande, Norge, Schweiz, USA, Canada, Australien eller New Zealand. Dvs. studiet ekskluderes, hvis empirien ikke er indsamlet i et af disse lande. Forkert sprog: Studiet er ikke publiceret på dansk, norsk, svensk, tysk, fransk eller engelsk. Forkert område: Studiet undersøger ikke indsatser, der finder sted i grundskolen eller på ungdomsuddannelser. Forkert scope: Studiet undersøger ikke indsatsens resultater af/effekter på eller betydning for en af følgende faktorer: 1) lærernes engagement, 2) lærernes professionelle ansvar 3) lærernes self-efficacy eller 4) lærernes motivation. Forkert scope: Studiet ekskluderes, hvis studiet ikke både beskriver en indsats og resultater/effekter af indsatsen. Studier, der kun beskriver en indsats, medtages ikke. 6 Forkert scope: Studiet ekskluderes, hvis studiet kun undersøger betydningen af overordnede politiske tiltag og rammeforhold Metodisk screening Såfremt der inkluderes markant flere end 70 studier i den systematiske screening, kan der tilføjes en metodisk screening, hvor studierne vurderes ud fra deres metodiske kvalitet. Det kan evt. være i tråd med udbudsmaterialets forslag, som lyder: Såfremt det er nødvendigt i forhold til projektets tidsplan og økonomiske ramme, kan der i søgningen efter engelsksproget forskning ske en afgrænsning til meta-analyser, systematiske reviews og forskningskortlægninger. Som led i processen screenes studierne på baggrund af en fuldtekstlæsning, og studier af lav metodisk kvalitet frasorteres. Dette vil samtidig bevirke, at syntesens evidensgrundlag styrkes. 2.5 Kvalitetsvurdering af inkluderede studier Efter litteratursøgningen og screeningen af de identificerede studier er det næste skridt i det systematiske litteraturstudie at genbeskrive og kvalitetsvurdere de inkluderede studier. Alle studier, som efter afsluttet screening er inkluderet i litteraturstudiet, indgår i det færdige litteraturstudie, men som udgangspunkt kun studier, som tildeles mellem eller høj evidensvægt inkluderes i syntesen 7. Et studies kvalitetsvurdering bestemmes på baggrund af tre overordnede forhold, der slutter i en samlet kvalitetsvurdering. Med afsæt i udbudsmaterialet samt gængs praksis i (forsknings-) kortlægninger, vurderes et studie ud fra: 6 Hvis studiet giver en definition eller karakteristik af begreberne 1) lærerengagement, 2) læreransvar eller 3) self-efficacy, kan studiet inkluderes på trods af eksklusionskriteriet. 7 Forudsat at der er et tilstrækkeligt antal studier med medium eller høj evidens efter kvalitetsvurdering. 7/9

8 1. Dets metodiske kvalitet, dvs. en vurdering af pålideligheden af primærstudiets resultater på baggrund af accepterede normer for det anvendte undersøgelsesdesign. 2. Studiets metodiske relevans. Med metodisk relevans menes en vurdering af hensigtsmæssigheden af det anvendte design i studiet i forhold til undersøgelsesspørgsmål i det systematiske litteraturstudie. 3. Studiets emnemæssige relevans. Med emnerelevans menes en vurdering af hensigtsmæssigheden af studiets fokus i forhold til den problemstilling, der er i fokus i relation til hvert undersøgelsesspørgsmål. 4. En samlet vurdering af de tre ovennævnte forhold slutter i en overordnet kvalitetsvurdering af studiet henholdsvis høj, medium eller lav evidens. Studier, der vurderes at have lav evidensvægt, er studier, hvor der er en mangelfuld beskrivelse af indsats, fremgangsmåde, resultater og dokumentation heraf. Lav evidensvægt har således ikke nødvendigvis noget med design at gøre. Eksempelvis kan et studie med kvalitativt forskningsdesign tildeles medium eller høj evidensvægt, hvis der er tale om et systematisk, velbeskrevet og veldokumenteret studie, hvis genstandsfelt falder inden for litteraturstudiets scope. Evidensvægt har således ikke i sig selv noget med forskningsdesign at gøre, men vedrører studiernes transparens, validitet og reliabilitet. 8/9

9 Bilag 1: Anvendt litteratur Andreas Schleicher (2016): Teaching Excellence through Professional Learning and Policy Reform, OECD. Andreas Schleicher (2015): Schools for 21st-Century Learners: Strong Leaders, confident teachers, innovative approaches, OECD. Hargreaves, A. & Fullan, M. (2012): Professional Capital: Transforming Teaching in Every School, Routledge. Rasmussen, J. (2005): Hvad ved vi om den gode lærers praksis? Notat til Undervisningsministeriet, DPU. Jf. Gough et al. (2012): An introduction to systematic reviews, London: Sage. Michie, S. et al. (2011), M. M. van Stralen & R. West (2011): The behaviour change wheel: A new method for characterising and designing behaviour change interventions, Implementation Science, 2011, 6:42 Andersen, L. B & Pedersen, L. H. (2014): Styring og motivation i den offentlige sektor. Danske Underviserorganisationers Samråd (2015): Hvad siger forskningen om betydningen af undervisernes self-efficacy. 9/9

LITTERATURSTUDIUM HVORDAN STYRKES LÆRERNES ENGAGEMENT OG PROFESSIONELLE ANSVAR? Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. Rapport. Januar 2017.

LITTERATURSTUDIUM HVORDAN STYRKES LÆRERNES ENGAGEMENT OG PROFESSIONELLE ANSVAR? Styrelsen for Undervisning og Kvalitet. Rapport. Januar 2017. Til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet Dokumenttype Rapport Dato Januar 2017 LITTERATURSTUDIUM HVORDAN STYRKES LÆRERNES ENGAGEMENT OG PROFESSIONELLE ANSVAR? LITTERATURSTUDIUM PROFESSIONELLE ANSVAR?

Læs mere

Metodebeskrivelse for vidensnotat om skole-hjem-samarbejde

Metodebeskrivelse for vidensnotat om skole-hjem-samarbejde Metodebeskrivelse for vidensnotat om skole-hjem-samarbejde Vidensnotatet Skole-hjem-samarbejde er baseret på en vidensopsamling af international og skandinavisk litteratur om skole-hjem-samarbejde. Afgrænsning

Læs mere

Metodebeskrivelse for vidensnotat om pædagogisk ledelse

Metodebeskrivelse for vidensnotat om pædagogisk ledelse Metodebeskrivelse for vidensnotat om pædagogisk ledelse Vidensnotatet om pædagogisk ledelse er baseret på en vidensopsamling af international og skandinavisk litteratur om pædagogisk ledelse. Vidensnotatet

Læs mere

Produktion og formidling af systematiske reviews på Dansk Clearinghouse for. Uddannelsesforskning

Produktion og formidling af systematiske reviews på Dansk Clearinghouse for. Uddannelsesforskning Produktion og formidling af systematiske reviews på Michael Søgaard Larsen Daglig leder, lektor. 1 Evidens Bred betydning: At en konklusion, en praksis eller en politik i uddannelse er baseret på eller

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

En systematisk kortlægning af viden vedr. klare mål

En systematisk kortlægning af viden vedr. klare mål En systematisk kortlægning af viden vedr. klare mål Rambøll, sept. 2016 Rapportpræsentation v. læringskonsulent Eva Grützmeier Rambøll-rapportens formål og opdrag En kortlægning af viden om redskaber til

Læs mere

EKSEMPEL PÅ UDFYLDT SØGEPROTOKOL (ikke nødvendigvis udtømmende)

EKSEMPEL PÅ UDFYLDT SØGEPROTOKOL (ikke nødvendigvis udtømmende) EKSEMPEL PÅ UDFYLDT SØGEPROTOKOL (ikke nødvendigvis udtømmende) Problemstilling: Baggrund for problemstilling: Konkret forskningsspørgsmål/problemformulering: Hvordan fungerer gruppearbejdet på videregående

Læs mere

Type og beskrivelse Søgning Kvalitetsvurdering Syntese Analyse. kvaliteten baseret på værkets bidrag til feltet. Kan inkludere kvalitetsvurdering.

Type og beskrivelse Søgning Kvalitetsvurdering Syntese Analyse. kvaliteten baseret på værkets bidrag til feltet. Kan inkludere kvalitetsvurdering. TYPE AF REVIEW KARAKTERISERET EFTER ANVENDT METODE Type og beskrivelse Søgning Kvalitetsvurdering Syntese Analyse Critical review Formålet er at demonstrere, at forfatteren har lavet en omfattende undersøgelse

Læs mere

FORSKNINGSKORTLÆGNING UNDERVISNINGSMILJØ OG TRIVSEL

FORSKNINGSKORTLÆGNING UNDERVISNINGSMILJØ OG TRIVSEL Til Undervisningsministeriet Dokumenttype Rapport, endelig (ISBN 978-87-7684-814-9) (ISSN 19045255) Dato Marts 2014 2. udgave Clearinghouse-forskningsserien 2014 nummer 21 FORSKNINGSKORTLÆGNING UNDERVISNINGSMILJØ

Læs mere

A. Kort om Dansk Clearinghouse for. Uddannelsesforskning. B. Hvad ved vi om effekten af erhvervsog. uddannelsesvejledning? C.

A. Kort om Dansk Clearinghouse for. Uddannelsesforskning. B. Hvad ved vi om effekten af erhvervsog. uddannelsesvejledning? C. A. Kort om Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning B. Hvad ved vi om effekten af erhvervsog uddannelsesvejledning? C. Konklusioner En forskningsenhed, der skaber systematiske forskningsoversigter

Læs mere

Vidensinformeret skoleudvikling i et ledelsesperspektiv. N.J. Fjordsgades Skole

Vidensinformeret skoleudvikling i et ledelsesperspektiv. N.J. Fjordsgades Skole Vidensinformeret skoleudvikling i et ledelsesperspektiv N.J. Fjordsgades Skole Præsentation Jette Bjørn Hansen, skoleleder på N.J. Fjordsgades Skole, Aarhus C Skoleleder, 3 pæd.ledere, adm.leder Ca 810

Læs mere

FORSKNINGSKORTLÆGNING PÆDAGOGISK LEDELSE

FORSKNINGSKORTLÆGNING PÆDAGOGISK LEDELSE Til Undervisningsministeriet Dokumenttype Rapport, endelig (ISBN 978-87-7684-813-2) (ISSN 19045255) Dato Maj 2014 2. udgave Clearinghouse-forskningsserien 2014 nummer 22 FORSKNINGSKORTLÆGNING PÆDAGOGISK

Læs mere

FORSKNINGSKORTLÆGNING UNDERVISNINGSMILJØ OG TRIVSEL

FORSKNINGSKORTLÆGNING UNDERVISNINGSMILJØ OG TRIVSEL Til Undervisningsministeriet Dokumenttype Rapport, endelig Dato Marts 2014 FORSKNINGSKORTLÆGNING UNDERVISNINGSMILJØ OG TRIVSEL INDHOLD 1. Indledning 1 1.1 Baggrund 1 1.2 Formål og reviewspørgsmål 2 1.3

Læs mere

BILAG 2 METODE OG FORSK- NINGSDESIGN

BILAG 2 METODE OG FORSK- NINGSDESIGN Til Undervisningsministeriet Dokumenttype Bilag Dato Marts 2014 BILAG 2 METODE OG FORSK- NINGSDESIGN BILAG 2 METODE OG FORSKNINGSDESIGN INDHOLD 1. Design- og metodebilag 1 1.1 Forskningsdesign 1 1.2 Analysemetoder

Læs mere

FORSKNINGSKORTLÆGNING PÆDAGOGISK LEDELSE

FORSKNINGSKORTLÆGNING PÆDAGOGISK LEDELSE Til Undervisningsministeriet Dokumenttype Rapport, endelig Dato Maj 2014 FORSKNINGSKORTLÆGNING PÆDAGOGISK LEDELSE Rambøll Hannemanns Allé 53 2300 København S T +45 5161 1000 F +45 5161 1001 www.ramboll.dk

Læs mere

Professionel og social kapital brugbare begreber i det danske gymnasium? Trykt som kronik i Gymnasieskolen, 20 marts 2014, s

Professionel og social kapital brugbare begreber i det danske gymnasium? Trykt som kronik i Gymnasieskolen, 20 marts 2014, s Professionel og social kapital brugbare begreber i det danske gymnasium? Tage Søndergård Kristensen. Professor Trykt som kronik i Gymnasieskolen, 20 marts 2014, s. 42-45. Debatten om det danske undervisningssystem

Læs mere

Årsmøde i skolesundhed.dk Workshop 4: Hvilke interventioner virker og hvorfor? Fra viden til praksis. Janni Niclasen, psykolog, Ph.d.

Årsmøde i skolesundhed.dk Workshop 4: Hvilke interventioner virker og hvorfor? Fra viden til praksis. Janni Niclasen, psykolog, Ph.d. Årsmøde i skolesundhed.dk 2017 Workshop 4: Hvilke interventioner virker og hvorfor? Fra viden til praksis Janni Niclasen, psykolog, Ph.d. Lektor, Center for Sundhedssamarbejde, Aarhus Universitet Adjunkt,

Læs mere

INDSATSER MOD MOBNING RESULTATER FRA ET CAMPBELL REVIEW METTE DEDING, SFI CAMPBELL

INDSATSER MOD MOBNING RESULTATER FRA ET CAMPBELL REVIEW METTE DEDING, SFI CAMPBELL INDSATSER MOD MOBNING RESULTATER FRA ET CAMPBELL REVIEW METTE DEDING, SFI CAMPBELL DISPOSITION Evidensbaseret viden, politik og praksis Campbell systematiske forskningsoversigter Campbell forskningsoversigt

Læs mere

Fremfærdsprojekt: Styrket inddragelse af de professionelles viden i skolens udvikling

Fremfærdsprojekt: Styrket inddragelse af de professionelles viden i skolens udvikling Fremfærdsprojekt: Styrket inddragelse af de professionelles viden i skolens udvikling Baggrund KORA gennemførte i 2015 en statusrapport om de pædagogiske medarbejderes oplevelser og erfaringer med den

Læs mere

Clearinghouse forskningsserien

Clearinghouse forskningsserien Clearinghouse forskningsserien 2012 nummer 11 Effektogpædagogiskindsatsvedinklusionafbørn medsærligebehovigrundskolen. Forskningskortlægning Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning IUP, Aarhus Universitet

Læs mere

Kortlægning. Brugen af genoprettende retfærdighed over for unge i høj risiko for kriminalitet. 23. december Sagsnummer:

Kortlægning. Brugen af genoprettende retfærdighed over for unge i høj risiko for kriminalitet. 23. december Sagsnummer: Kortlægning Brugen af genoprettende retfærdighed over for unge i høj risiko for kriminalitet Baggrund 23. december 2014 Sagsnummer: 14-231-0385 På basis af den bedste, mest aktuelle viden rådgiver Det

Læs mere

SUPPLERENDE STUDIER OM FOREBYGGELYSE AF RADIKALISERING OG EKSTREMISME I SKOLEREGI

SUPPLERENDE STUDIER OM FOREBYGGELYSE AF RADIKALISERING OG EKSTREMISME I SKOLEREGI SUPPLERENDE STUDIER OM FOREBYGGELYSE AF RADIKALISERING OG EKSTREMISME I SKOLEREGI Job Summary-paper om to supplerende studier Client Styrelsen for Uddannelse og Kvalitet, Undervisningsministeriet Date

Læs mere

BILAG 1. Vi har brugt fem inklusionskriterier:

BILAG 1. Vi har brugt fem inklusionskriterier: BILAG 1 Dette kapitel beskriver, hvilke typer af studier, vi har søgt efter, hvilke metoder, vi har brugt for at søge efter relevant litteratur og screene fundne studier, samt hvordan vi har kodet og analyseret

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

FORSKNINGSKORTLÆGNING

FORSKNINGSKORTLÆGNING Til Undervisningsministeriet Dokumenttype Rapport, endelig (ISBN 978-87-7684-810-1) (ISSN 19045255) Dato August 2014 2. udgave Clearinghouse-forskningsserien 2014 nummer 25 FORSKNINGSKORTLÆGNING VARIERET

Læs mere

Kompetencemålstyring

Kompetencemålstyring Kompetencemålstyring Pædagogisk fællesdag i Sønderborg Jens Rasmussen Nationale mål, resultatmål og Fælles Tre nationale mål: 1. folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2.

Læs mere

INKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis

INKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis INKLUSION - den svære vej fra idealer til praksis Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Camilla B. Dyssegaard Postdoc, autoriseret psykolog Nyere inklusionsteori Inklusion og aktuelle tal fra DK

Læs mere

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer.

Viden i spil. læringsmiljø og nye aktivitetsformer. Viden i spil Denne publikation er udarbejdet af Formidlingskonsortiet Viden i spil. Formålet er i højere grad end i dag at bringe viden fra forskning og gode erfaringer fra praksis i spil i forbindelse

Læs mere

FORUM FOR KOORDINATION AF UDDANNELSESFORSKNING

FORUM FOR KOORDINATION AF UDDANNELSESFORSKNING - SAMSKABELSE OM VIDENSINFORMERET SKOLEUDVIKLING VIA University College VIA University College 1 2015 Analyse af videnspredning Spredning af forsknings- og udviklingsviden med relevans for grundskolens

Læs mere

undervisning, praktik og vejledning på Camilla Brørup Dyssegaard Jesper de Hemmer Egeberg Trine Kløveager Nielsen Kasper Steenberg

undervisning, praktik og vejledning på Camilla Brørup Dyssegaard Jesper de Hemmer Egeberg Trine Kløveager Nielsen Kasper Steenberg Camilla Brørup Dyssegaard Jesper de Hemmer Egeberg Trine Kløveager Nielsen Kasper Steenberg Stinna Vestergaard Virkningsfuld undervisning, praktik og vejledning på erhvervsuddannelserne En forskningskortlægning

Læs mere

Udviklingsforløb omkring uddannelse og anvendelse af "læringsvejledere" i Herlev Kommunes skolevæsen Ver.3 ændret dato i lederforøb

Udviklingsforløb omkring uddannelse og anvendelse af læringsvejledere i Herlev Kommunes skolevæsen Ver.3 ændret dato i lederforøb Udviklingsforløb omkring uddannelse og anvendelse af "læringsvejledere" i Herlev Kommunes skolevæsen Ver.3 ændret dato i lederforøb KLEO 23. juni 2014 Baggrund På initiativ af Børne- og Kulturdirektør

Læs mere

Kort guide til udarbejdelse af et mini-review

Kort guide til udarbejdelse af et mini-review Kort guide til udarbejdelse af et mini-review Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet Evt. dato Anden tekst Kolofon Dato 6. november 2014 Anette Ahlgreen Forsmann & Ira Neumann Biblioteket Metropol

Læs mere

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet

Bilag 4: Professionsbachelorprojektet Bilag 4: Professionsbachelorprojektet (Lokal modulbeskrivelse for BA-modulet på 8. semester er under udarbejdelse) BA1: At undersøge lærerfaglige problemstillinger i grundskolen... 2 BA1: At undersøge

Læs mere

FORSKNINGSKORTLÆGNING ALSIDIG UDVIKLING OG SOCIALE KOMPETENCER

FORSKNINGSKORTLÆGNING ALSIDIG UDVIKLING OG SOCIALE KOMPETENCER Til Undervisningsministeriet Dokumenttype Rapport, endelig (ISBN 978-87-7684-809-5) Dato August 2014 FORSKNINGSKORTLÆGNING ALSIDIG UDVIKLING OG SOCIALE KOMPETENCER Alsidig udvikling og sociale kompetencer

Læs mere

Skoleparathed - tre forskellige tilgange. Niels Egelund Professor, dr.pæd. DPU, AU

Skoleparathed - tre forskellige tilgange. Niels Egelund Professor, dr.pæd. DPU, AU Skoleparathed - tre forskellige tilgange Niels Egelund Professor, dr.pæd. DPU, AU Ro regelmæssighed og renlighed børnehave i 1924 2 Ud i naturen - 1943 3 Vuggestuer dukker op i 1950 erne 4 Reformpædagogikkens

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Den målstyrede folkeskole

Den målstyrede folkeskole Den målstyrede folkeskole Konference: Forskning i folkeskole i forandring 19. august 2014 Jens Rasmussen Kommune Skole Nationale mål, resultatmål og Fælles Undervisning Tre nationale mål: 1. folkeskolen

Læs mere

Forandringselementer hvordan kommer man fra idealet om inklusion ud til praksis? Camilla Brørup Dyssegaard

Forandringselementer hvordan kommer man fra idealet om inklusion ud til praksis? Camilla Brørup Dyssegaard Forandringselementer hvordan kommer man fra idealet om inklusion ud til praksis? Camilla Brørup Dyssegaard Hvad er viden? Den klassiske forestilling om viden Aristoteles Tre grundformer for viden: Episteme:

Læs mere

Projektbeskrivelse. Uddannelsesparathed og indsatser for ikke-uddannelsesparate i folkeskolen

Projektbeskrivelse. Uddannelsesparathed og indsatser for ikke-uddannelsesparate i folkeskolen Projektbeskrivelse Uddannelsesparathed og indsatser for ikke-uddannelsesparate i folkeskolen Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) gennemfører en undersøgelse, der har til formål at følge implementeringen

Læs mere

Mod en evidensinformeret praksis

Mod en evidensinformeret praksis Mod en evidensinformeret praksis Camilla B. Dyssegaard Lektor, Leder af Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Hvad er viden? Den klassiske forestilling om viden Aristoteles To grundformer for viden:

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Reformers afhængighed af organisatoriske forhold det hele tager tid

Reformers afhængighed af organisatoriske forhold det hele tager tid 87 Reformers afhængighed af organisatoriske forhold det hele tager tid Andreas Rasch-Christensen, VIA Kommentar foranlediget af Jan Sølberg, Jeppe Bundsgaard, Tomas Højgaard: Kompetencemål i praksis hvad

Læs mere

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller

Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Bilag 1: Ramme for beskrivelse og udvikling af peer-støttemodeller Puljens midler skal finansiere udvikling, afprøvning og implementering af et antal peer-støtte modeller, herunder: Rekruttering og uddannelse

Læs mere

Undervisning: Udøvelse af professionel

Undervisning: Udøvelse af professionel Data- og forskningsinformeret skoleudvikling Lars Qvortrup, LSP, Aalborg Universitet, VIA d. 9. november 2015 Undervisning: Udøvelse af professionel dømmekraft 2 Læringsledelse 1 Undervisning Spørg en

Læs mere

Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K

Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K Alle børn skal lære at lære mere en undersøgelse af praksis i 4K 1 2 Indhold 1. Indledning... 3 1.1. Hovedkonklusioner... 4 2. Den synligt lærende elev... 6 2.1. Elevernes forståelse af læringsmål og læringsproces...

Læs mere

LITTERATURSTUDIE OM EFFEKTIVE IMPLEMENTE- RINGSGREB RAPPORT

LITTERATURSTUDIE OM EFFEKTIVE IMPLEMENTE- RINGSGREB RAPPORT Til STAR Dokumenttype Rapport Dato December 2015 LITTERATURSTUDIE OM EFFEKTIVE IMPLEMENTE- RINGSGREB RAPPORT 1 INDHOLD 1. INDLEDNING 2 1.1 Baggrund 2 1.2 Formål, undersøgelsesspørgsmål og begreber 2 1.3

Læs mere

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune

Jobprofil. Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune Jobprofil Skoleleder på Rungsted Skole Hørsholm Kommune 1. Indledning Hørsholm Kommune ønsker at ansætte en skoleleder på Rungsted Skole. Stillingen er ledig og ønskes besat snarest muligt. Denne jobprofil

Læs mere

Overgreb mod børn og unge

Overgreb mod børn og unge Overgreb mod børn og unge En kortlægning af lovende praksis på området www.vive.dk Introduktion og metode VIVE har foretaget en kortlægning af, hvilke praksisser der anvendes i indsatsen til børn og unge,

Læs mere

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune

Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Kompetenceudviklingsplan 2014-2020 Skoler i Haderslev Kommune Haderslev Kommunes kompetenceudviklingsplan for skoleområdet 2014-2020 Kompetenceudviklingsplanen skal ses i sammenhæng med Børne- og Familieserviceområdets

Læs mere

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Indhold Forord 7 1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen Baggrund og begreber 11 Afklaring af begreber 13 Eksklusionsmekanismer

Læs mere

FORSKNINGSKORTLÆGNING MATEMATIK

FORSKNINGSKORTLÆGNING MATEMATIK Til Undervisningsministeriet Dokumenttype Rapport, endelig Dato Maj 2014 FORSKNINGSKORTLÆGNING MATEMATIK (MATHEMATICAL LITERACY) INDHOLD 1. Indledning 1 1.1 Baggrund 1 1.2 Formål og reviewspørgsmål 2

Læs mere

Notat. Revideret notat om vurdering af institutionernes kvalitetssikringssystemer

Notat. Revideret notat om vurdering af institutionernes kvalitetssikringssystemer Notat Revideret notat om vurdering af institutionernes kvalitetssikringssystemer Det oprindelige notat blev udarbejdet på baggrund af Akkrediteringsrådets drøftelser på møderne 9. april 2014 og 20. juni

Læs mere

Forskning og evidens i dagtilbud En guide til at vurdere viden om dagtilbud

Forskning og evidens i dagtilbud En guide til at vurdere viden om dagtilbud Forskning og evidens i dagtilbud En guide til at vurdere viden om dagtilbud Indhold 3 Introduktion 4 Hvad er forskning af høj kvalitet og evidens om dagtilbud? 8 Evidensbaserede programmer 10 Vurdér forskningens

Læs mere

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker?

Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Inklusion hvad skal vi, og hvad virker? Denne klumme er en let bearbejdet version af artiklen Inklusion i grundskolen hvad er der evidens for? skrevet Katja Neubert i tidsskriftet LOGOS nr. 69, september

Læs mere

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring Informationsmateriale om projektet 1 Et styrket fokus på børns læring gennem trygge og stimulerende læringsmiljøer I dette informationsbrev

Læs mere

Oplæg til Børn og Unge Udvalget. Anerkendelse af skoleelever i Aarhus Kommune

Oplæg til Børn og Unge Udvalget. Anerkendelse af skoleelever i Aarhus Kommune Oplæg til Børn og Unge Udvalget Anerkendelse af skoleelever i Aarhus Kommune Børn og Unge-udvalget drøftede på mødet 3. september 2014 Børn og Unges udtalelse til Liberal Alliances forslag om anerkendelse

Læs mere

Verktyg for utvärdering och forskningsinformerad praktik Förskolekonferens 2014 3. juni 2014

Verktyg for utvärdering och forskningsinformerad praktik Förskolekonferens 2014 3. juni 2014 www.eva.dk Verktyg for utvärdering och forskningsinformerad praktik Förskolekonferens 2014 3. juni 2014 Anne Kjær Olsen, områdechef, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Oplægget Kort om EVA EVA s position

Læs mere

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring

Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Notat 25. februar 2016 Udkast til politisk behandling af politisk ledelse og styring af læring Udviklingsstrategien Folkeskolereformen er udpeget som et af strategisporerne i Byrådets Udviklingsstrategi

Læs mere

Udviklingsprojekter i Hjertecentret

Udviklingsprojekter i Hjertecentret Udviklingsprojekter i Hjertecentret En fremgangsmåde og skabelon til projektbeskrivelse og gennemførelse og implementering af kliniske udviklingsprojekter i sygeplejen Projektmetoden er en velbeskrevet

Læs mere

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013

Bilag 1 Søgeprotokol Charlotte Enger-Rasmussen & Anne Kathrine Norstrand Bang Modul 14 Bachelorprojekt 4. juni 2013 Søgeprotokol Titel: Cancerpatienters oplevelser med cancerrelateret fatigue og seksualitet Problemformulering: International og national forskning viser at mange patienter lider af cancer relateret fatigue,

Læs mere

STYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD

STYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD STYRKELSE AF BØRNS TIDLIGE PROBLEMLØSNINGSKOMPETENCER I FREMTIDENS DAGTILBUD PROGRAM 1. Om udviklingsprogrammet Fremtidens Dagtilbud 2. Hvorfor fokus på tidlige matematiske kompetencer og hvordan? 3. Følgeforskningen

Læs mere

Vedr. National baggrundsrapport til OECD studiet Improving School Leadership.

Vedr. National baggrundsrapport til OECD studiet Improving School Leadership. Undervisningsministeriet Att. Kontorfuldmægtig Jesper Simonsen Institutionsstyrelsen Frederiksholms Kanal 25 1220 København K Boulevard du Roi Albert II, 5, 9ème étage B-1210 Bruxelles 21. december 2006

Læs mere

Notat. Evaluering af DCUM: resume

Notat. Evaluering af DCUM: resume Notat Til Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) Fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) Evaluering af DCUM: resume Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM) fejrede i april 2012 10-års jubilæum. DCUM

Læs mere

- Søge, udvælge og anvende forskning- og udviklingsbaseret viden med relevans for en given problemstilling.

- Søge, udvælge og anvende forskning- og udviklingsbaseret viden med relevans for en given problemstilling. Modul 12 FN2010s-C + D. Svarprocent 57% Hvor tilfreds er du samlet set med modul 12? Målet er, at du efter modulet kan: - Selvstændigt planlægge, koordinere, iværksætte, gennemføre samt evaluere en målrettet

Læs mere

Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne

Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne Projektbeskrivelse Undersøgelse af professionshøjskolernes tilgang til og arbejde med det strategiske kompetenceløft af erhvervsskolelærerne Undervisningsministeriet har bedt Danmarks Evalueringsinstitut

Læs mere

Effektmåling. Ulf Hjelmar. Workshop. forskningsprogramleder Anvendt KommunalForskning (AKF)

Effektmåling. Ulf Hjelmar. Workshop. forskningsprogramleder Anvendt KommunalForskning (AKF) Effektmåling Workshop Ulf Hjelmar forskningsprogramleder Anvendt KommunalForskning (AKF) www.akf.dk Agenda 1. Hvordan skabes en god evalueringspraksis, så man i højere grad kan dokumentere og sammenligner

Læs mere

Program for læringsledelse

Program for læringsledelse 1 Program for læringsledelse Af Lars Qvortrup, LSP, Aalborg Universitet Et partnerskab bestående af tretten kommuner, Laboratorium for forskningsbaseret skoleudvikling (LSP) ved Aalborg Universitet og

Læs mere

Favrskov læring for alle

Favrskov læring for alle Favrskov læring for alle 2013- Kontekst og baggrund: Byrådet vedtog i forbindelse med B-2013, at der afsættes 1 mio. i 20 og 2 mio. i 20, 20 og 2016 til at sikre øget inklusion i folkeskolen, ved at have

Læs mere

Bedre liv for børn og unge i Danmark. Indsatser der fremmer mental sundhed hos børn og unge. Janni Niclasen, psykolog, Ph.d.

Bedre liv for børn og unge i Danmark. Indsatser der fremmer mental sundhed hos børn og unge. Janni Niclasen, psykolog, Ph.d. Bedre liv for børn og unge i Danmark Indsatser der fremmer mental sundhed hos børn og unge Janni Niclasen, psykolog, Ph.d. Lektor, Center for Sundhedssamarbejde, Aarhus Universitet Adjunkt, Institut for

Læs mere

BILAG 3 DATABASER, SØGESTRENGE OG INKLUSIONS- OG EKSLKLUSIONSKRITERIER

BILAG 3 DATABASER, SØGESTRENGE OG INKLUSIONS- OG EKSLKLUSIONSKRITERIER Til Undervisningsministeriet Dokumenttype Bilag Dato Maj 2014 BILAG 3 DATABASER, SØGESTRENGE OG INKLUSIONS- OG EKSLKLUSIONSKRITERIER BILAG 3 DATABASER, SØGESTRENGE OG INKLUSIONS- OG EKSLKLUSIONSKRITERIER

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

Små og store skoler -et notat om forskningen

Små og store skoler -et notat om forskningen Små og store skoler -et notat om forskningen Nærværende notat søger at kortlægge, hvad der er forskningsmæssigt belæg for i forhold til kvalitet og skolestørrelse. Når sammenhængen mellem kvalitet og skolestørrelse

Læs mere

Semesterbeskrivelse. 1. semester, bacheloruddannelsen i samfundsfag Efterår 2017

Semesterbeskrivelse. 1. semester, bacheloruddannelsen i samfundsfag Efterår 2017 Studienævnet for Politik & Administration og Samfundsfag Skolen for Statskundskab Fibigerstræde 3 9220 Aalborg Øst Telefon 99 40 80 46 E-mail: ler@dps.aau.dk www.skolenforstatskundskab.aau.dk Semesterbeskrivelse,

Læs mere

Erhvervsuddannelser i et internationalt perspektiv Forsker/praktikernetværket for Erhvervsuddannelser

Erhvervsuddannelser i et internationalt perspektiv Forsker/praktikernetværket for Erhvervsuddannelser Erhvervsuddannelser i et internationalt perspektiv Forsker/praktikernetværket for Erhvervsuddannelser Roland Østerlund Jørgen Ole Larsen 19. September Introduktion kontekst ET 2020 VET i krisetider Innovation

Læs mere

INKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis

INKLUSION. - den svære vej fra idealer til praksis INKLUSION - den svære vej fra idealer til praksis Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Camilla B. Dyssegaard Postdoc, autoriseret psykolog Nyere inklusionsteori Inklusion og aktuelle tal fra DK

Læs mere

Clearinghouse forskningsserien

Clearinghouse forskningsserien Clearinghouse forskningsserien 2013 nummer 18 Skoleparathed Systematisk forskningskortlægning af Camilla Brørup Dyssegaard Jesper de Hemmer Egeberg Kasper Steenberg Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Læs mere

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen

Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Ledelsens rolle i implementeringen af folkeskolereformen Torsten Conrad Ph.d. stipendiat LSP, AAU/Hjørring Kommune. Forsker i implementering og inklusion. Program for kommende 45 min. Oplæg Hvad skal implementeres?

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger> Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger> Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Hvem er målgruppen 3 Redskabets anvendelsesmuligheder... 4 Fordele ved at anvende Temperaturmålingen 5 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af Temperaturmålingen 5

Læs mere

Høringsnotat - national klinisk retningslinje for behandling af nyopståede lænderygsmerter

Høringsnotat - national klinisk retningslinje for behandling af nyopståede lænderygsmerter NOTAT 6 Høringsnotat - national klinisk retningslinje for behandling af nyopståede lænderygsmerter Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en national klinisk retningslinje for behandling af nyopståede lænderygsmerter.

Læs mere

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT NOTAT Faglige pejlemærker for faglig udvikling i Dagtilbud Dagtilbudsområdet ønsker i 2013 at sætte fokus på faglig udvikling af området. Siden januar 2012 har dagtilbudsområdet været organiseret i en

Læs mere

OLE ELIASEN, VIAUC LEDER AF INNOVATIONS LABORATORIET FOR PÆDAGOGIK OG BEVÆGELSE Partnerskabskonsulent Lektor

OLE ELIASEN, VIAUC LEDER AF INNOVATIONS LABORATORIET FOR PÆDAGOGIK OG BEVÆGELSE Partnerskabskonsulent Lektor OLE ELIASEN, VIAUC LEDER AF INNOVATIONS LABORATORIET FOR PÆDAGOGIK OG BEVÆGELSE Partnerskabskonsulent Lektor Kort om mig Læreruddannet 10 år i folkeskolen 22 år på Pædagoguddannelse Peter Sabroe, som underviser,

Læs mere

Analyse af virkninger af den teknologiske udvikling - Review af effektstudier

Analyse af virkninger af den teknologiske udvikling - Review af effektstudier Projektsbekrivelse Analyse af virkninger af den teknologiske udvikling - Review af effektstudier Disruptionrådets sekretariat Den 28. juni 2017 J.nr. Der ønskes en analyse af effekterne af den teknologiske

Læs mere

Vi ved, hvad der skal til

Vi ved, hvad der skal til Vi ved, hvad der skal til -nu skal der handling bag ordene Danmarks Lærerforenings skolepolitiske indspil Danmarks Lærerforening Copyright 2012 1. oplag 2012 Fotos: Ulrik Jantzen Layout: Stig Nielsen Så

Læs mere

Videnskortlægning og praksisafdækning

Videnskortlægning og praksisafdækning Videnskortlægning og praksisafdækning Det kriminalpræventive råd og Trygfonden udbyder opgaven: Forældre- og ungeinddragende tiltag til forebyggelse af ungdomskriminalitet Baggrund På basis af den aktuelt

Læs mere

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie

Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Har kliniske retningslinjer betydning for kvalitet af sygepleje - et systematisk litteraturstudie Trine A. Horsbøl, cand. cur. Preben Ulrich Pedersen, lektor, phd. Center for Kliniske Retningslinjer Baggrund

Læs mere

"Billeder af situationen i den danske grundskole", Thomas Nordahl og Niels Egelund "Billeder af en udviklingsorienteretfolkeskole", Bent B.

Billeder af situationen i den danske grundskole, Thomas Nordahl og Niels Egelund Billeder af en udviklingsorienteretfolkeskole, Bent B. Uddannelsesudvalget 2008-09 UDU alm. del Bilag 399 Offentligt læringsmiljø og pædagogisk analyse LP-modellen.dk PROFESSIONSHØJSKOLEN University College Nordjylland Til Medlemmet og suppleanter af FOLKETINGETS

Læs mere

Læreruddannelsen i Skive. Tiltag v/ Læreruddannelsen i Skive i forbindelse med forsknings- og udviklingsprojektet Ekspert i Undervisning

Læreruddannelsen i Skive. Tiltag v/ Læreruddannelsen i Skive i forbindelse med forsknings- og udviklingsprojektet Ekspert i Undervisning Tiltag v/ Læreruddannelsen i Skive i forbindelse med forsknings- og udviklingsprojektet Ekspert i Undervisning 1 Forord Denne folder sætter fokus på de udviklingsmæssige tiltag i forbindelse med forsknings-

Læs mere

Lærerkompetencer og elevers læring i førskole og skole Et systematisk review udført for Kunnskapsdepartementet

Lærerkompetencer og elevers læring i førskole og skole Et systematisk review udført for Kunnskapsdepartementet Lærerkompetencer og elevers læring i førskole og skole Et systematisk review udført for Kunnskapsdepartementet Specialseminar for Kunnskapsdepartementet Sven Erik Nordenbo Professor og leder af Dansk Clearinghouse

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

BILAG 2 METODE OG FORSKNINGSDESIGN

BILAG 2 METODE OG FORSKNINGSDESIGN Til Undervisningsministeriet Dokumenttype Bilag Dato Maj 2014 BILAG 2 METODE OG FORSKNINGSDESIGN BILAG 2 FORSKNINGSDESIGN INDHOLD 1. Design- og metodebilag 1 1.1 Forskningsdesign 1 1.2 Analysemetoder 2

Læs mere

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER

TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Udvalget for Videnskab og Teknologi 2010-11 UVT alm. del Bilag 104 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Åbent samråd fælles med videnskabsministeren - i Folketingets Uddannelsesudvalg.

Læs mere

Projektbeskrivelse. Universiteternes tiltag til en differentieret studentergruppe

Projektbeskrivelse. Universiteternes tiltag til en differentieret studentergruppe Projektbeskrivelse Universiteternes tiltag til en differentieret studentergruppe I denne undersøgelse sætter EVA fokus på, hvilke erfaringer danske og udenlandske universiteter har med at håndtere de udfordringer,

Læs mere

Behov for fremmedsprogskompetencer og dansk eksport går hånd i hånd

Behov for fremmedsprogskompetencer og dansk eksport går hånd i hånd Anna Leclercq Vrang, konsulent anlv@di.dk, 3377 3631 NOVEMBER 2016 Behov for fremmedsprogskompetencer og dansk eksport går hånd i hånd Danske virksomheders aktiviteter rækker langt ud over Danmarks grænser.

Læs mere

UCL på engelsk, opdateret december 2016

UCL på engelsk, opdateret december 2016 Notat Afdeling/enhed: Vestre Engvej 51 C Oprettelsesdato: 17-09-2014 Udarbejdet af: dahl Journalnummer: 0300-1825-2013 Dokument: 2014 engelske godkendte e og titler Dokumentnummer: 481390 på engelsk, opdateret

Læs mere

UCL på engelsk, opdateret 3. feb. 2017

UCL på engelsk, opdateret 3. feb. 2017 Notat Afdeling/enhed: Vestre Engvej 51 C Oprettelsesdato: 17-09-2014 Udarbejdet af: dahl Journalnummer: 0300-1825-2013 Dokument: 2014 engelske godkendte e og titler Dokumentnummer: 481390 på engelsk, opdateret

Læs mere

BILAG 2 METODE OG FORSKNINGSDESIGN

BILAG 2 METODE OG FORSKNINGSDESIGN Til Undervisningsministeriet Dokumenttype Bilag Dato August 2014 BILAG 2 METODE OG FORSKNINGSDESIGN BILAG 2 FORSKNINGSDESIGN INDHOLD 1. Design- og metodebilag 1 1.1 Forskningsdesign 1 1.2 Analysemetoder

Læs mere

Inkluderende pædagogik og specialundervisning

Inkluderende pædagogik og specialundervisning 2013 Centrale videnstemaer til Inkluderende pædagogik og specialundervisning Oplæg fra praksis- og videnspanelet under Ressourcecenter for Inklusion og Specialundervisning viden til praksis. Indholdsfortegnelse

Læs mere

Notat. Forslag til studietur for Børn og Unge-udvalget Børn og Unge-udvalget. Den 10. juni 2014

Notat. Forslag til studietur for Børn og Unge-udvalget Børn og Unge-udvalget. Den 10. juni 2014 Notat Emne Til Forslag til studietur for Børn og Unge-udvalget Børn og Unge-udvalget Den 10. juni 2014 Der er tidligere aftalt tid til en studietur for Børn og Unge-udvalget i perioden 27. 31. oktober

Læs mere

FORSKNINGSKORTLÆGNING ALSIDIG UDVIKLING OG SOCIALE KOMPETENCER

FORSKNINGSKORTLÆGNING ALSIDIG UDVIKLING OG SOCIALE KOMPETENCER Til Undervisningsministeriet Dokumenttype Rapport, endelig (ISBN 978-87-7684-809-5) (ISSN 19045255) Dato August 2014 2. udgave Clearinghouse-forskningsserien 2014 nummer 26 FORSKNINGSKORTLÆGNING ALSIDIG

Læs mere

HANDELS- OG INGENIØRHØJSKOLEN Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn

HANDELS- OG INGENIØRHØJSKOLEN Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn HANDELS- OG INGENIØRHØJSKOLEN Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Birk Centerpark 15, 7400 Herning Fagmodulets navn Afsluttende projekt Udbydende udd.retning samt kursuskode Er fagmodulet

Læs mere