Bæredygtighed i provinsen - Fra ord til handling. [Anne Mette Boye ] [ am@metopos.dk] [metopos by- og landskab] [

Transkript

1 Bæredygtighed i provinsen - Fra ord til handling

2 3 pilotprojekter og seks Pointer Oplæggets indhold tre pilotprojekter Model i publikationen seks pointer

3 metopos by- og landskabsdesign

4 metopos by- og landskabsdesign Byrum & udearealer

5 metopos by- og landskabsdesign Helhedsplaner & bebyggelsesplaner

6 metopos by- og landskabsdesign Strategi & metode

7 Studsgård Herning Bymidte Karstoft bæredygtig byudvikling?

8 Projektets baggrund Rammen? Hvordan kan man skabe motivationen for udvikle byen og dens offentligt rum bæredygtigt - samfundsmæssigt, miljømæssigt og økonomisk? aktører Socialministeriet Herning Kommune metopos by- og landskabsdesign Lokale grupper Rammen Fremtidens byfornyelse Periode Februar juli 2010

9 Projektets baggrund Rammen Videnspartnere: Ekstern sparringsgruppe Intern sparingsgruppe Inspirationsgruppe Styregruppe: Repræsentant for Socialministeriet Repræsentanter for Teknik og Miljø samt By, Erhverv og Kultur, Herning Kommune Projektleder Koordineringsgruppe: Strategi, ressourcer, fremdrift, deadlines og implementering Arbejdsgruppe: Metopos Arbejdsgruppe: Herning Kommune Case 1 Studsgård Case 2 Karstoft Case 3 Herning Bymidte

10 Projektets teser Rammen økonomisk incitament socialt incitament idealistisk incitament

11 Fokus på Rammen Image/ den gode historie Synliggørelse inddragelse Netværk Nye beslutningsprocedurerarbejdsgange Måling/evaluering

12 Herning Mål Ejerskab på tværs af kommunens folk og politikkere Bæredygtige tiltag Fortætning Trafik og parkering Den grønne og blå by attrative by rum CO2 måling (uden for rammen) Green city network lt for klimaet.

13 Herning - handlingsplan

14 Herning - handlingsplan Indsatser: - fortætning - attraktive byrum -Trafik og p - KLimatilpasning

15 Handlingsplanen Projekter Visioner Hurtige processer Afgrænset antal aktører Konkretisering, demonstration og test af visioner Langsom proces Bred opbakning Værdigrundlag for projekterne Godkendes politisk i hver valgperiode Projekt 01 Aktion Projekt Centrale aktører Borgere Grundejere Investorer Internt Task Force Herning byplanudvalg Projekt 03 Projekt 04 Indsatser Attraktive byrum Trafik og parkering Klimatilpasning Fortætning Visionen skaber aktioner, aktioner påvirker visionen Redskaber Øjebliksbilleder Bymidte forum Proces + Milepæle bymidteplanen 2029 Projekt 05 Projekt 06 Projekt 07 Projekt 08 Projekt 09 Projekt 10

16 Herning - Lokalplan Adgangsvej Bethaniagade Port Ældreboliger Affaldssortering Nye boliger Kanal Regnvandsbassin Grønne terrasser Legeplads Boligzone Regnvandsopsamling på tag Grønne tage Regnvandsbassin Kanal Smallegade Forplads Fermaten Vandspejl Jorddepot Vareindlevering Træer/grønt Vandspejl Zone til forskellige aktiviteter Jorddepot Skolegade Cykel-p Tværgående sti Cykel-p P-plads Affaldssortering Nye boliger Smøge Hotel Smøge Indgang gennem smøger Bredgade

17 Herning - Lokalplan

18 Herning - midlertidige installationer

19 Herning - 1:1 byvandring med visioner

20

21 Studsgaard Mål Borgerdreven initiativer Reduktion af CO2 med 25% i 2012 Bæredygtige tiltag Gør genbrug af diverse affaldstyper lettere i forbindelse med dagligdags gøremål. Energitjek (uden for rammen) Klimamiddag (uden for rammen)

22 Studsgaard - mødested

23 Studsgaard - Branding

24 Kastoft Mål Masterplan med lokal opbakning Bæredygtige tiltag Nye naturstier Etablering af økoturisme, Ubenyttet dambrug omdannes Ny bosætning i landsbyen Nye naturstier Etablering af økoturisme, Ubenyttet dambrug i byen omddannes

25 Kastoft - walk n talk

26 Kastoft - workshop + inspirationsaften + masterplan

27 Seks pointer...

28 K Pointe 5: 1> SKAL DET KUNNE betale sig? Det er tit vanskeligt at betræde nyt land, og særligt i tider, hvor det kan være en stor udfordring at få budgetterne til at hænge sammen, kan det være vanskeligt Netværket at indgår indføre i nye, langsigtede strategiske indsatser, størrer som vi netværker ikke kender de fulde konsekvenser af, fordi der ikke altid er tale om veldokumenterede, økonomiske og miljømæssige rationaler, når der foretages fremadrettede investeringer i bæredygtige udviklingstiltag Marius Reese, Planchef, Herning Kommune. Netværket styrker de enkelte projekter Udgifter K 2: Kortsigtet Langtsigtet Besparelser Usikkerhedsmoment

29 Pointe 1>SKAL DET KUNNE betale sig? Manglende tal Hvor meget skal med i beregningen? Hvordan skal vi måle/estimerer det? Hvor langt skal det række ud i fremtiden? hvad skal vi sammenligne med? Omfattende! Hvad nu hvis den lovede økonomi ikke holder? Udfordringen for os er nu, hvordan vi løbende kan måle, hvor tæt vi er på vores mål Carsten Markussen, medlem af Klimagruppen, Studsgård.

30 Pointe 1> SKAL DET KUNNE betale sig? Det er ikke altid bæredygtighedstiltag kan betale sig rent økonomisk, men hvis man ser mere helhedsorienteret på tiltaget, så vil det sandsynligvis give et afkast på andre områder. Det er her væsentligt at spørge: hvad kan vi få for pengene? - frem for: hvad koster det?. Mogens Bentzen, chef for Myndighed under Teknik og Miljø, Herning Kommune Den tætte by Samfundsøkonomisk betaler det sig at skabe byer, hvor folk bevæger sig. Den sunde by Den levende by kræver flere mennesker og plads til hverdagsliv og kultur. ØKO- NOMI Den blå by Begrønning skaber bedre mikroklima, grønne flader og tage optager og forsinker de store regnskyl, der forventes at komme i fremtiden. Opsamling af regnvand kan anvendes til forskønnelse af byudvikling Den grønne by Opstilling af en bredere og mere langsigtet økonomisk betragtning: A) De direkte cost-benefits (responsiv investering) B) De indirekte Cost benefits (merværdi) C) Cost now-benefit future (fremadrettet investering)

31 Pointe 1> SKAL DET KUNNE betale sig? - anbefalinger Afklaring af reelle incitamenter Synliggørelse af effekten Argumenter målrettet de incitamenter, der vejer tungest

32 Pointe 2>Bæredygtighed som anledning til win win Velfærdsøkonomiske argumenter kan også støtte den bæredygtige byfornyelse. F.eks. kan etableringen af nye skove og søer lede til stigende ejendomspriser, ligesom cykel- og motionsstier kan facilitere mere fysisk aktivitet i hverdagen og føre til besparelser i sundhedssektoren. Ole Fryd, Byplanlægger og ph.d. studerende, Københavns Universitet. En undersøgelse fra Schweiz har vist, at privatbilisme er 20 gange så arealkrævende som bustransport Ole Fryd, Byplanlægger og ph.d. studerende, Københavns Universitet.

33 Pointe 2> Bæredygtighed som anledning til win win Adgangsvej Bethaniagade Port Ældreboliger Affaldssortering Nye boliger Kanal Regnvandsbassin Grønne terrasser Legeplads Boligzone Regnvandsopsamling på tag Grønne tage Regnvandsbassin Kanal Smallegade Forplads Fermaten Vandspejl Jorddepot Vareindlevering Træer/grønt Vandspejl Zone til forskellige aktiviteter Jorddepot Skolegade Cykel-p Tværgående sti Cykel-p P-plads Affaldssortering Nye boliger Smøge Hotel Smøge Indgang gennem smøger Det er vigtigt, at bæredygtighed ikke er et tilvalg. Det skal være integreret i løsningen Knud B. Troelsen, Formand for Byplanudvalget , Herning Kommune Bredgade

34 Pointe 2> Bæredygtighed som anledning til win win

35 Pointe 3> Vores grønne by Andre byer/ landsbyer Andre kommuner Generel offentlighed IMAGE Fællesskab Byomdannelsesområdet Ressourceperson Kommunen

36 Pointe 3> Vores grønne by Omkring 250 familier i Studsgård i Herning Kommune er gået sammen i et klimalandsbyprojekt for at gøre noget for, at landsbyen får nedbragt sin samlede CO2-udledning med 25 % i Det er vigtigt, at det ikke kun er ildsjælene og borgerforeningerne, der opererer bæredygtigt, men at de almindelige mennesker også gør det således, at naboer inspirerer hinanden. Risikoen er, at det bliver for elitært - men man skal naturligvis også støtte op om dem, som vil noget! Line Thastum, Klima- og miljøkoordinator, Herning Kommune

37 Pointe 3> Vores grønne by

38 Pointe 3> Vores grønne by - anbefalinger Skabe gode rammer for det sociale Tilknytte en grøn guide eller klimakoordinator - Gøre bæredygtighed til en selvfølgelighed. Skabe et godt image

39 ! Intention fra kommunen 1:1 eksempel Pointe 4> Én for alle og alle for én Netværket styrker de enkelte projekter Netværket indgår i størrer netværker Det er en stor fordel, at vi kan løse nogle opgaver sammen. Vi lærer af hinandens erfaringer, skriver fælles ansøgninger til kampagner og udvikler metoder til at nå de fælles mål. Klimakoordinator Line Thastum, Teknik og Miljø Herning Kommune Udgifter Kortsigtet Besparelser

40 Pointe 4> Én for alle og alle for én Inviter bredt og skævt Sørg for at netværket har en samlende struktur Accepter at netværk er dynamiske Netværket styrker de Netværket

41 Pointe 5> Klar tale, tak! Nu kan jeg se pointen! : Intention fra kommunen 1:1 eksempel!

42 Pointe 5> Klar tale, tak!

43 Pointe 5> Klar tale, tak!

44 Pointe 5> Klar tale, tak! - Skab afgrænsede projekter og vis deres effekt. - tag dialogen om bæredygtighed, der hvor forandringerne skal ske. - Visualiser løsningen er - opsæt midlertidige installatione - Gør det usynlige synligt se konsekvenserne af sin adfærd for sig. - Skab synergi mellem forskellige hensyn

45 Usikkerhedsmoment Pointe 6> Pionerprojekter skaber holdånd på tværs af forvaltningerne Forvaltning 1 Fælles projekt & redskaber Forvaltning 2 Forvaltning 3 Forvaltning 4 Forvaltning 5 Dialog på tværs Fælles mål Fælles beslutningsgange Kassetænkning er en stor barriere for bæredygtig byudvikling. Den skal nedbrydes gennem pionerprojekter, hvor man arbejder tværministerielt og tværkommunalt med fælles finansieringsmodeller. Pionerprojekterne vil være en holdningsbearbejdelse, der leder til et holdningsskifte og derigennem til et større ejerskab fra de forskellige forvaltninger Andre byer/ landsbyer Andre kommuner Generel offentlighed

46 Pointe 6> Pionerprojekter skaber holdånd på tværs af forvaltningerne - Opsæt konkrete projekter med en fast tids- og aktivitetsplan - Sørg for, at der er afsat ressourcer - både til projektet og til det tværfaglige samarbejde - Sørg for, at der er opbakning både i direktionen og politisk - Etabler en styregruppe med både beslutnings- og ledelses-kompetence - Giv tid til at projektteamet kan få opbakning fra deres bagland - Undersøg, forstå og formuler de incitamenter, som den enkelte afdeling har for at gå ind i projektet. Hvis de ikke er der, bliver det svært at etablere engagementet.

47 BÆRE Model Aktører Specifikt Borgergrupper Planafdeling Klimakoordinator Kulturforvaltning Note: udfyldt med generelle redskaber, ud fra de 3 cases Inddragelse gennem aktiviteter EJ. BÆREDYGTIG BYOMDANNELSE Kortlægning Fokusering Redskaber Planlægningsmæssige - og teknologiske indsatser Incitamenter Sted/område Aktører Generelt Specifikt Mål EJERSKAB & FORANKRING Resultat Implementering af bæredygtige byomdannelser - Se publikationen