Uddannelsesløft til kortuddannede: status, barrierer og veje til at fremme læringsidentiteter

Transkript

1 Centre for Labour Market Research (CARMA) Aalborg University, Denmark Uddannelsesløft til kortuddannede: status, barrierer og veje til at fremme læringsidentiteter Mads Peter Klindt, lektor, ph.d. Center for Arbejdsmarkedsforskning (CARMA) Aalborg Universitet Præsentation ved konferencen Vejledning, vejen til job 18. november 2016 RAR Nordjylland AaB Konference: Nordjyske Lounge Præsentation er tilvirket med afsæt i Sissel Kondrups præsentation: Læring som redskab til at fastholde beskæftigelse

2 Dagsorden Behov for flere faglærte og opkvalificering af arbejdsstyrken Ufaglærtes (manglende) læringsidentiteter og arbejderhabitus Muligheder for at styrke læringsidentiteter og veje til at øge ufaglærtes kompetencer

3 For mange ufaglærte, for få faglærte

4 AMU-aktiviteten styrtdykker Kilde: Databanken: Ministeriet for børn og undervisning

5 Beskæftigelsespolitik: uddannelse efterhånden en by i Rusland Figure 2 Activation of unemployment benefit recipients Activated full time persons Education and training Work-first activation Note: Education and training includes benefit recipients receiving ordinary education or continuing vocational training. Work-first activation includes benefit recipients in wage subsidy jobs, company internships, and intensive job-seeking courses. Source: Own calculations based on Statistics Denmark's labor market database and Jobindsats.dk

6 Ufaglærtes orientering mod VEU Instrumentelt (praksisorienteret) syn på uddannelse Mindre motiverede end andre faggrupper Relativt dårlige skoleerfaringer Deltagelse i uddannelsesaktiviteter har betydning for synet på uddannelse

7 Virksomhedernes brug af VEU Både interne og eksterne faktorer har betydning Forskellige uddannelseskulturer/ personalepolitiske strategier Instrumentel - rettet mod virksomhedsspecifikke behov og kernemedarbejdere (funktionel fleksibilitet versus hyr-fyr fleksibilitet; Vestas-eksemplet)

8 Tendenser i uddannelsessektoren Udpræget uddannelsesoptimisme Fokus på motivation som individuel egenskab Manglende blik for ambivalens og aversioner mod uddannelse (som sådan) Manglende blik for det konkrete arbejde, dets indhold, organisering og udvikling

9 Ufaglærtes (manglende) læringsidentitet - arbejderhabitus Arbejdet er midlet, fritiden er målet (manglende karriere- og udviklingsperspektiv) Arbejdet adler; stærk ansvarsetik (overfor arbejdsgiveren og arbejdet i sig selv) Overholdelse af sociale normer og kollegial adfærd Social kapital vigtigere end human kapital

10 Skismaer i det ufaglærte arbejdsliv Arbejdet er adgang til socialt liv men nedslidende Ufaglærte er bekymrede for, om de kan arbejde til de kan trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet (DP-reform, efterlønsreform) Mange er bekymrede for fremtidige beskæftigelsesmuligheder men der findes også mange, der kun tænker på den korte bane

11 Hvorfor manglende brug af VEUmuligheder? Manglende viden om egne muligheder Manglende følelse af behov for VEU Manglende tro på at man kan lære noget Kursusjunglen og godtgørelsescirkusset Uklar diskurs om behov for VEU Uddannelse / VEU ses som brud på kollektive normer eller arbejdsgivers interesser Uddannelse ses som en trussel mod egen social kapital og status

12 Hvordan kan læringsidentiteten udvikles hos ufaglærte? Kollektive uddannelsessatsninger fremfor individuelle Læring øger lysten til mere læring VEU skal give håb om styrket employability og nye beskæftigelsesmuligheder Uddannelsesbudskabet skal leveres af personer, som de ufaglærte har tillid til

13 Lindø-projektet

14 Anbefalinger til uddannelsesambassdører Det er nødvendigt, at anerkende og håndtere folks konkrete erfaringer og bekymringer i forhold til uddannelse og beskæftigelse. undersøge og tydeliggøre hvordan uddannelse kan understøtte folks livsstrategier. hjælpe med at gøre fremtiden til en reel orienteringshorisont, ved at opstille mål og planer der overskuelige, ønskværdige og troværdige.