Beskæftigelsesregion Syddanmark

Transkript

1 Beskæftigelsesregion Syddanmark DEBATOPLÆG: BESKÆFTIGELSESPOLITISKE UDFORDRINGER I KERTEMINDE FREM MOD 213 Marts 212

2

3 Forord Dette debatoplæg er udarbejdet med henblik på at understøtte planlægningen og tilrettelæggelsen af den lokale beskæftigelsesindsats i Kerteminde Kommune i 212 og 213. I debatoplægget belyses en række udfordringer og aktuelle tendenser på arbejdsmarkedet og blandt jobcenterets målgrupper i Kerteminde, som vurderes at blive centrale for de kommende års lokale beskæftigelsespolitik. De kommende års beskæftigelsesindsats i Kerteminde og i Syddanmark vil først og fremmest være præget af at imødegå virkningerne af de seneste års lavkonjunktur og samtidig understøtte betingelser for fremadrettet vækst og udvikling både lokalt og regionalt. De seneste tre års lavkonjunktur har medført et kraftigt fald i beskæftigelsen i Kerteminde (11 pct.), herunder især inden for industrien og byggesektoren. Mange unge og ufaglærte har mistet deres job, og langtidsledigheden i Kerteminde er i løbet af perioden mere end femdoblet til over 3 personer. I løbet af 212 og 213 forventes en afdæmpet udvikling på arbejdsmarkedet, om end der er udsigt til en mere gunstig udvikling på dele af det private arbejdsmarked, samtidig med at ledigheden forventes at stige inden for det offentlige. Udviklingen betyder, at bekæmpelse af langtidsledigheden står højt på den beskæftigelsespolitiske dagsorden lokalt og regionalt i de kommende år. Dette skal også ses i lyset af, at den ny dagpengeperiode med ophør af dagpenge efter to års ledighed forventes fuldt indfaset i 213. Endvidere er der fokus på at bremse tilgangen til permanente forsørgelsesydelser (herunder førtidspension), så der er færre borgere som permanent og livslangt placeres uden for arbejdsstyrken. Den stigende ledighed blandt unge er fortsat en helt central udfordring i Kerteminde. Antallet af unge, som modtager offentlig forsørgelse, udgør nu 2 pct. af alle unge i kommunen og ungeledigheden er samlet set vokset til et niveau på ca. 4 personer (november 211). Stigningen i ungeledigheden kan få store konsekvenser for de unge selv og for fremtidens arbejdsmarked, og der er aktuelt en risiko for, at nogle grupper af unge for alvor marginaliseres som følge af ledighed og manglende uddannelse. Der er således placeret et stort ansvar hos de politiske beslutningstagere, jobcenteret, kommunen og andre aktører på ungeområdet, som via indsatsen skal skabe resultater og forandringer på ungeområdet i de kommende år. Samlet set vil den største udfordring i de kommende års beskæftigelsesindsats i Kerteminde og Syddanmark fortsat være at udvide og opkvalificere arbejdsstyrken, sikre at unge får en uddannelse og forebygge marginalisering og udstødning fra arbejdsmarkedet. Udover ovenstående udfordringer må 212 og 213 også forventes at være præget af, at de syddanske kommuner står over for et vedvarende økonomisk prioriteringspres. De kommende år forventes derfor at stille særlige krav til at kunne udnytte ressourcerne optimalt i den lokale beskæftigelsesindsats, at prioritere indsatsen for forskellige målgrupper samt sikre resultater, som både styrker det effektive arbejdsudbud og den offentlige økonomi. Samlet set er det Beskæftigelsesregionens ønske, at debatoplægget kan medvirke til at understøtte og kvalificere den lokale tilrettelæggelse af og dialog om beskæftigelsesindsatsen i Kerteminde i 212 og 213.

4 Indholdsfortegnelse 1. DEN AKTUELLE OG FREMTIDIGE UDVIKLING PÅ ARBEJDSMARKEDET BESKÆFTIGELSESUDVIKLINGEN STABILISERES FREMADRETTET MULIGHEDER INDEN FOR BYGGERIET FREMADRETTET ARBEJDSSTYRKEN ER FALDET OG KAN FALDE YDERLIGERE MANGE ÆLDRE MED KOMPETENCER VIL TRÆKKE SIG TILBAGE SNART LEDIGHEDEN VAR STABIL I 211, MEN RAMMER NU NYE GRUPPER DER ER FORTSAT JOBMULIGHEDER PÅ DET LOKALE ARBEJDSMARKED CENTRALE BESKÆFTIGELSESPOLITISKE UDFORDRINGER I 212 OG INDSATSEN FOR AT BEGRÆNSE LANGTIDSLEDIGHEDEN LANGTIDSLEDIGHEDEN FORVENTES AT STIGE FOR OFFENTLIGT ANSATTE RISIKOGRUPPER FOR LANGTIDSLEDIGHED FAGLIG OG GEOGRAFISK MOBILITET ØGER JOBCHANCERNE HOS DEN ENKELTE DEN AKTIVE INDSATS FOR JOBKLARE INDSATSEN FOR AT BEGRÆNSE TILGANGEN TIL PERMANENT FORSØRGELSE FALDENDE TILGANG TIL PERMANENTE YDELSER MANGE HAR RISIKO FOR AT TILGÅ PERMANET FORSØRGELSE DET KAN LYKKES, AT FÅ SVAGERE GRUPPER I JOB OG UDDANNELSE INDSATSEN FOR AT SIKRE UNGE UDDANNELSE OG JOB ANTALLET AF FORSØRGEDE UNGE ER STEGET UNDER KRISEN DE OFFENTLIGT FORSØRGEDE UNGE UDGØR EN SAMMENSAT GRUPPE DE UFAGLÆRTE UNGE SKAL HAVE EN UDDANNELSE DE UNGES UDFORDRINGER ER OFTE KENDT TIDLIGT FLERE UNGE FÅR EN UDDANNELSE, MEN MANGE FALDER FORTSAT FRA BILAG PENDLING ØGER JOBMULIGHEDERNE KONSEKVENSERNE AF FLYTNING BLANDT FØRTIDSPENSIONISTER ER SAMLET SET BEGRÆNSEDE...26

5 1. Den aktuelle og fremtidige udvikling på arbejdsmarkedet Over de seneste 3 år er arbejdspladser forsvundet fra det syddanske arbejdsmarked med hidtil uset hastighed. Udviklingen er sket som en konsekvens af den globale og nationale afmatning, som fulgte af finanskrisen. Udviklingen har haft stor indflydelse i Kerteminde, hvor beskæftigelsen er faldet, mens ledigheden og antallet af borgere uden for arbejdsmarkedet er steget Beskæftigelsesudviklingen stabiliseres fremadrettet Over de seneste 3 år er antallet af beskæftigede bosat i Kerteminde faldet fra ca. 11. personer til ca. 1. personer, jf. figur 1. Det svarer til et fald på i alt 11 pct. Beskæftigelsen er faldet kraftigere i Kerteminde end i Syddanmark som helhed (8 pct.), hvilket blandt andet afspejler de lokale konsekvenser af lukningen af Lindø værftet. Der er dog grund til at tro, at de værste fald i beskæftigelsen er overstået. Faldet i beskæftigelsen i Kerteminde er således aftaget år for år fra 6 pct. i 29 til 2 pct. i 211. Samtidig med at krisen er på retræte, skifter udviklingen karakter. Beskæftigelsen er således begyndt at stige i dele af den private sektor, mens den falder i det offentlige. I den private sektor i Kerteminde ses eksempelvis vækst inden for handels og transportområdet, hvor antallet af beskæftigede er steget med 2 pct. Den positive udvikling gælder ligeledes inden for dele af den private servicesektor, jf. tabel 1. Inden for den offentlige sektor betyder de aktuelle nedskæringer, at antallet af stillinger falder. Konkret faldt antallet af beskæftigede i Kerteminde Kommune, som arbejder inden for de offentlige brancher, med ca. 8 personer i løbet af det seneste år, svarende til en nedgang på 2 pct. Den aktuelle udvikling betyder, at den lokale beskæftigelsesindsats i den kommende tid vil stå overfor nye typer af ledige, og at jobmulighederne på kortere sigt i højere grad vil findes på det private end på det offentlige arbejdsmarked. Figur 1: Udviklingen i antallet af lønmodtagere i Kerteminde Kommune. Januar 28 oktober jan 8 maj 8 sep 8 jan 9 maj 9 sep 9 jan 1 maj 1 Kilde: DREAM (eindkomst) og egne beregninger sep 1 jan 11 maj 11 sep Tabel 1: Udviklingen i antallet af lønmodtagere bosat i Kerteminde fordelt efter branche Antal oktober I alt (8 11) Antal oktober 211 Landbrug 412 % 1% 8% 21% 32 Industri % 1% 12% 3% 1.4 Byggeri 762 9% 4% % 13% 662 Handel/ transport Øvrig private service Offentlige brancher Udvikling % 1% 2% % % 3% 2% % % 1% 2% 2% I alt ,6% 3,% 2,3% 1,6% 1.6 Kilde: DREAM (EIndkomst) og egne beregninger Anm.: Det er tale om en branche og ikke sektormæssig opdeling. Det betyder, at de offentlige brancher også indeholder privatansatte.

6 1.2. Muligheder inden for byggeriet fremadrettet I de kommende år gennemføres en række store anlægsinvesteringer i Syddanmark og resten af landet. Der er på nuværende tidspunkt konkrete planer om byggeri af nye sygehuse, broer, bydele, veje, havne mv. De mange anlægsaktiviteter vil kræve et stort antal kvalificerede medarbejdere. I Syddanmark vil en lang række projekter skulle gennemføres i de kommende år. I 213 gælder det eksempelvis hotelbyggeri, motorvejsbyggeri, jernbanebyggeri samt renoveringsarbejder. Alene de 1 største projekter i Syddanmark med start i 213 forventes at andrage ca. 4 mia. kr., jf. tabel 2. Derudover investeres der i Syddanmark 12 mia. kroner i om og nybygning af de syddanske sygehuse frem mod 22, heraf mere end 6 mia. kr. i et helt nyt universitetshospital i Odense. Bygningen af det ny hospital forventes at starte i 21. Tabel 2: De 1 største kendte byggeprojekter i Syddanmark med forventet byggestart i 213 Projekt Anslået beløb Korsløkkeparken Odense (renovering) 9 mio. kr. Dokken Tower Hotel (Esbjerg) mio. kr. Taulov /Sønderjyske motorvej mio. kr. Jegum Feriecenter (ferieboliger/vandland) 4 mio. kr. Jernbaneudbygning (Vamdrup Vojens) 3 mio. kr. Byens Havn (Sønderborg) 29 mio. kr. Erhvervspark (Vejle) 28 mio. kr. Fuglebakken Esbjerg (renovering) 2 mio. kr. FredericiaC (almene boliger) 2 mio. kr. Hørgården og Uglkær Aabenraa (renovering) 23 mio. kr. Kilde: Særkørsel fra CRM Byggefakta (byggefakta.dk) og egne beregninger I Odense området er der i alt planlagt byggeprojekter for op mod 19 mia. kr. frem til 218. Disse projekter forventes at generere mange job, som via pendling blandt andet vil kunne besættes af ledige fra Kerteminde. Parallelt med de mange større anlægsinvesteringer fastholdes desuden bolig job ordningen, hvor der gives støtte til service og renovationsarbejde i egen bolig, hvilket ligeledes kan medvirke til at øge efterspørgslen efter ansatte inden for byggesektoren. De mange anlægsprojekter vil betyde, at der inden for en kort årrække etableres et stort antal job til ufaglærte og faglærte i byggesektoren i Syddanmark såvel som i hele landet. De mange nye jobs giver gode perspektiver for at planlægge og gennemføre en målrettet lokal beskæftigelsesindsats, der kan sikre ordinær uddannelse til unge og kanalisere et større antal ledige og langtidsledige over til de nye job i byggesektoren. En succesfuld indsats på området kræver, at der investeres i en offensiv og målrettet indsats. Der vurderes endvidere at være muligheder for, at kommunerne kan hente økonomiske gevinster via en sådan investering fordi udgifterne til offentlig forsørgelse mindskes og skatteindtægterne øges, når de ledige kommer i jobs Arbejdsstyrken er faldet og kan falde yderligere Manglende arbejdskraft kan risikere at bremse væksten i Kerteminde især på lidt længere sigt. I krisens første år fra starten af 29 til starten af 21 er antallet af personer, der indgår i arbejdsstyrken som beskæftigede eller ledige i Kerteminde faldet med ca. 4 personer. Det svarer til et fald på 3 pct. I løbet af 21 og 211 er arbejdsstyrken formentlig faldet yderligere, selvom der endnu ikke eksisterer præcise opgørelser heraf. 2

7 Udviklingen betyder, at andelen af borgere i Kerteminde Kommune, der deltager på arbejdsmarkedet, aktuelt er mindre end antallet af borgere, som er uden for arbejdsmarkedet (2 pct.). Det betyder, kort sagt, at færre personer skal forsørge flere, hvilket fremadrettet vil kunne udfordre den kommunale økonomi og finansieringen af den kommunale velfærd. Faldet i arbejdstyrken skyldes især, at færre unge er trådt ind på arbejdsmarkedet, og at flere både unge og ældre har udnyttet krisen til at opkvalificere sig i uddannelsessystemet. Den demografiske udvikling, hvor flere ældre træder ud af arbejdsmarkedet i forhold til antallet af unge, som træder ind, forventes fremadrettet at få arbejdsstyrken til at falde. I Kerteminde tilsiger demografien i sig selv, at arbejdsstyrken over de kommende 2 år vil falde med ca. 8 pct., jf. figur 2. Den vedtagne tilbagetrækningsreform vil dog betyde, at arbejdsstyrken vil stige i en periode fra 21 og frem, men reformen vil formentlig ikke være tilstrækkelig til på sigt at stoppe arbejdsstyrkens fald i Kerteminde. Der kan således opstå flaskehalsproblemer og mangel på arbejdskraft på det lokale arbejdsmarked. Desuden kan der opstå mangel på specialiserede kompetencer blandt andet som følge af, at mange ældre vil trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet over de kommende år. Figur 2: Udviklingen i arbejdsstyrke og beskæftigelse i Kerteminde Kommune, hvis de nuværende tendenser fortsætter Arbejdsstyrken Beskæftigelsen Prognose Tilbagetrækningsreform Kilde: Danmarks Statistik, Finansministeriet og egne beregninger Anm.: Korrigeret ift. databrud i RAS statistikken for 29. Baseret på Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning for 211. I den demografisk baserede fremskrivning er det antaget, at de aldersbetingede erhvervsfrekvenser for 21 forbliver konstante fremadrettet. I prognosen for beskæftigelsen er det antaget, at den regionale beskæftigelsesprognose slår fuldt igennem i Kerteminde Mange ældre med kompetencer vil trække sig tilbage snart I de kommende år vil både offentlige og private virksomheder i Kerteminde området skulle imødese at mange ældre medarbejdere trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet, jf. figur 3. Aktuelt er ca. 2.4 af de beskæftigede i Kerteminde over år, svarende til 22 pct. af alle beskæftigede. Blandt de ældre beskæftigede har ca. 7 en videregående og ca. 1. en erhvervsuddannelse. Det store antal uddannede blandt de ældre beskæftigede viser, at arbejdsmarkedet vil miste både kompetencer og erfaring i de kommende år. Figur 3: Antallet af beskæftigede, der er over år i brancherne i Kerteminde Kommune Handel Bygge/anlæg IT/medier Vandforsyning Operationel service Industri Social Off. adm Transport Videnservice Sundhed Finans/forsikring Energiforsyning Undervisning Landbrug mv. Kultur og fritid Anden pri.service Ejendomshandel mv. Øvrige brancher I alt Udviklingen vil især ramme visse dele af den offentlige sektor, hvor f.eks. mindst en fjerdedel af alle ansatte inden for undervisning, 6+ år 6 64 år 9 år Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger sundhedsvæsen, offentlig administration i Anm.: Opgjort iht. bopæl Kerteminde i dag er over år. Seniorerne over år udgør desuden godt en femtedel af alle ansatte inden for sociale institutioner. 3

8 Blandt de private virksomheder er der blandt andet risiko for stor tilbagetrækning inden for landbrug, energiforsyning og finansområdet. Generelt fylder andelen af personer over år meget i brancher, som typisk også beskæftiger mange med videregående uddannelser, herunder bl.a. undervisning, offentlig administration, sundhedsvæsen mv. De fremadrettede jobmuligheder vil ikke kun opstå inden for de brancher, hvor de ældre i særlig grad trækker sig tilbage. Tværtimod forventes vækst i en række øvrige brancher eksempelvis inden for byggeriet, jf. ovenstående. Desuden betyder den løbende teknologiske udvikling og globale konkurrence, at tendensen med efterspørgsel efter højtuddannet arbejdskraft forventes at fortsætte. Der er derfor behov for, at beskæftigelsesindsatsen har fokus på at understøtte et højere uddannelsesniveau i arbejdsstyrken, eksempelvis gennem målrettet opkvalificering og omskoling, herunder at sikre at unge opnår en kompetencegivende uddannelse. I modsat fald er der risiko for, at vækstmulighederne bremses på grund af mangel på kvalificeret arbejdskraft. 1.. Ledigheden var stabil i 211, men rammer nu nye grupper I Kerteminde nåede ledigheden et historisk lavpunkt på 2 pct. af arbejdsstyrken i april 28. Derefter steg ledigheden kraftigt frem til starten af 21. Efterfølgende har ledigheden fortsat sin stigning dog med lavere hastighed. Aktuelt er ca. 9 pct. af arbejdsstyrken ledig i Kerteminde. Siden krisens start er ledigheden i Kerteminde løbende steget kraftigere end gennemsnittet i regionen og er således også aktuelt væsentligt højere end i regionen som helhed, jf. figur 4. Figur 4: Udviklingen i ledighedsprocenten i Kerteminde Kommune og i Syddanmark Figur : Nyledige i Kerteminde Kommune i hhv. 29, 21 og 211 fordelt efter køn og alder jan 7 maj 7 sep 7 jan 8 maj 8 sep 8 Kerteminde jan 9 maj 9 sep 9 jan 1 maj 1 sep 1 jan 11 Syddanmark maj sep Kvinder Mænd Under år år år Over år Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Anm.: Sæsonkorrigerede fuldtidsledige i pct. af arbejdsstyrken Kilde: DREAM og egne beregninger Anm.: En person regnes for nyledig, hvis det er mindst 13 uger siden personen sidst var ledig enten som dagpengemodtagere eller som jobklar kontanthjælpsmodtager (opgjort for rullende årsperioder fra november til oktober) Selvom ledighedsprocenten er steget henover de seneste knap 2 år, så er antallet af nye ledige faldet fra 1.9 personer i 29 til 1.2 personer i 211. Det er desuden karakteristisk, at det aktuelt er nye grupper, som rammes af ledighed, end dem som blev ramt af ledighed umiddelbart efter, at finanskrisen satte ind i 28. Følgende kan fremhæves ved udviklingen i Kerteminde, jf. figur : 4

9 Faldet i antallet af nyledige er størst blandt mænd, hvor der er 43 pct. færre nyledige mænd i 211 i forhold til i 29 Antallet af nyledige kvinder er faldet med ca. 12 pct. fra 29 til 211 der er dog fortsat flere nyledige mænd end kvinder Nye ledighedsforløb rammer stort set samme antal unge i Kerteminde aktuelt som i 29 og 21, hvilket understreger, at de unges situation på arbejdsmarkedet fortsat er udsat Blandt de øvrige aldersgrupper er antallet af nyledige faldet fra 29 til 211 det gælder blandt de 3 39 årige (34 pct.), de 4 49 årige (44 pct.) og de over årige (44 pct.) Tendenserne afspejler udviklingen på arbejdsmarkedet, hvor de erhverv, som typisk beskæftiger mange mænd, er i fremgang, mens der aktuelt sker tilpasninger inden for de offentlige brancher, hvor mange kvinder er beskæftigede. Desuden er ledighedsniveauet på arbejdsmarkedet fortsat højt, hvilket gør det vanskeligt for nyuddannede og ledige unge, at træde ind på arbejdsmarkedet i konkurrence med mere erhvervserfarne ledige Der er fortsat jobmuligheder på det lokale arbejdsmarked Selvom ledigheden er forholdsvis høj, og en kraftig jobvækst fortsat lader vente på sig, er der stadig en stor rotation mellem ledighed og beskæftigelse i Kerteminde og på det Syddanske arbejdsmarked. Der er løbende et stort antal borgere, som hurtigt genfinder beskæftigelse, når de er blevet ledige. Det gælder også, når beskæftigelsen falder, selvom de negative konjunkturer til en vis grad gør det vanskeligere at finde et nyt job. I løbet af et år er der på landsplan aktuelt ca. 6. personer, som enten skifter fra et job til et andet eller finder et nyt job efter arbejdsløshed, endt uddannelse mv. Det store antal illustrerer, at der også i Kerteminde løbende er jobmuligheder. Det understøttes af, at knap hver tredje nyledig i Kerteminde finder et job inden for kun tre måneders ledighed, jf. figur 6. Andelen af nyledige, der finder job inden for 3 måneder i Kerteminde, er lavere end i samtlige af de øvrige kommuner i Syddanmark. Dette afspejler blandt andet, at Kerteminde har haft særlige udfordringer som følge af lukningen af Lindøværftet, der kostede ca. 6. arbejdspladser. Figur 6: Andelen af nyledige i de syddanske kommuner, der finder job inden for 3 måneder Kerteminde Odense Fredericia Nyborg Svendborg Nordfyns Aabenraa Sønderborg Haderslev Faaborg Midtfyn Assens Kolding Tønder Fanø Middelfart Langeland Esbjerg Vejle Ærø Vejen Varde Billund Syddanmark Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: Nyledige tilgået ledighed i perioden 3. kvartal 21 til 2. kvartal 211 Det er en væsentlig udfordring for den lokale beskæftigelsesindsats fremadrettet at understøtte de ledige i en målrettet jobsøgning i forhold til de nye jobåbninger, som opstår på det lokale og regionale arbejdsmarked, samt understøtte størst mulig faglig og geografisk mobilitet i jobsøgningen. Netop disse elementer havde man held til at få sat i spil i forbindelse med lukningen af Vestas i Rudkøbing

10 2 ud 3 i job igen efter Vestas lukning Mere end 2 personer mistede i januar 211 deres job på Vestas fabrik i Rudkøbing. Et år efter viser opgørelser, at 67 % er i job igen, mens kun 24 personer var ledige (opgjort september 211).Som led i indsatsen etablerede jobcenter Svendborg omgående en filial på selve fabrikken på Langeland, så de ansatte kunne få hjælp og vejledning tidligt i forløbet. Fokus på faglige og geografisk mobilitet De tidligere medarbejders vilje til at se ud over det lokale arbejdsmarked og være parate til at tage nye udfordringer op er en væsentlig årsag til, at de ledige har fundet genbeskæftigelse. Nogle har således fundet beskæftigelse inden for eget fagområde i andre dele af landet, mens andre har skiftet branche og nu arbejder i eksempelvist sundhedssektoren og fiskeindustrien. Netop medarbejdernes faglige og geografiske mobilitet og det gode samarbejde mellem de involverede parter er også ifølge jobcenterchef Birgit Bagge blandt de væsentligste årsager til succes'en: "Der har været et forbilledligt samarbejde, hvor de forskellige parters indsats har suppleret hinanden godt. For eksempel rundsendte Vestas en medarbejderbrochure til alle sydfynske virksomheder, de faglige organisationer organiserede jobklubber, og jobcentret var til stede på virksomheden med vejledning og tilbud om videre og efteruddannelse. Og så må vi sige, at de afskedigede medarbejdere i høj grad har taget de gode råd til sig om at være klar til at flytte sig såvel fagligt som geografisk." Kilde: Beskæftigelsesregions Syddanmark 6

11 2. Centrale beskæftigelsespolitiske udfordringer i 212 og 213 Hovedopgaven for de kommende års beskæftigelsesindsats frem mod 213 og på længere sigt er at understøtte en fortsat udvidelse og opkvalificering af arbejdsstyrken, herunder at sikre at alle unge får en uddannelse, samt at bremse tilgangen til de permanente forsørgelsesydelser. Det største potentiale for at imødegå disse udfordringer er at øge erhvervsdeltagelsen blandt de grupper af borgere, som er omfattet af jobcenterets indsats. I Kerteminde modtager næsten hver 4. person i alderen år offentlig forsørgelse (23 pct.), jf. figur 7. Det svarer til ca. 3.3 fuldtidspersoner, som midlertidigt eller permanent ikke er i job eller uddannelse. Kerteminde er blandt de kommuner i regionen, som har flest borgere, der modtager offentlig forsørgelse. Der er især mange dagpengemodtagere blandt de offentlig forsørgede i Kerteminde, jf. figur 7. Figur 7: Andelen af den årige befolkning i de syddanske kommuner, der er offentligt forsørget oktober Fanø Varde Billund Vejle Kolding Vejen Ærø Middelfart Esbjerg Tønder Sønderborg Assens Haderslev Fborg Mfyn Aabenraa Svendborg Fredericia Nordfyns Odense Kerteminde Nyborg Langeland Syddanmark Der er et stort potentiale for Kerteminde Kommune ved at nedbringe antallet af offentligt forsørgede. Førtidspension Øvrige ydelser Sygedagpenge Kontanthjælp Dagpenge Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger Anm.: Ekskl. SU, SVU, barsel og Efterløn. Opgjort pba. fuldtidspersoner De kommende års beskæftigelsesindsats i Kerteminde og i Syddanmark vil være præget af at imødegå virkningerne af de seneste års lavkonjunktur og samtidig understøtte betingelser for fremadrettet vækst og udvikling lokalt og regionalt. Blandt de udfordringer, som må forventes at gøre sig gældende for beskæftigelsesindsatsen i Kerteminde i de kommende år, er: Fortsat afdæmpet udvikling på arbejdsmarkedet om end der forventes en mere gunstig udvikling i beskæftigelsen inden for dele af det private arbejdsmarked Udfordringer i forhold til den meget sammensatte gruppe af ledige unge, herunder at sikre at gruppen af unge får en uddannelse og kommer godt i gang med voksenlivet Udfordringer i forhold til at sikre, at grupper af ufaglærte opkvalificeres og kommer i job Risiko for øget langtidsledighed og for, at borgere som følge heraf mister dagpengeretten Risiko for øget udstødning fra arbejdsmarkedet for særligt udsatte grupper Risiko for, at flere ender i permanente forsørgelsesordninger 7

12 3. Indsatsen for at begrænse langtidsledigheden Erfaringer viser, at jo længere ledighedsperioden bliver for den enkelte, jo vanskeligere er det at vende tilbage til beskæftigelse. Stigende langtidsledighed øger dermed risikoen for, at flere borgere mister kontakten til eller trækker sig tidligere tilbage fra arbejdsmarkedet. Det er derfor et væsentligt fokusområde for den lokale beskæftigelsesindsats i 212 og 213 at afhjælpe og forebygge langtidsledighed, dvs. at understøtte at færre er ledige i over 8 pct. af tiden i løbet af et år Langtidsledigheden forventes at stige for offentligt ansatte Langtidsledigheden er steget markant i Syddanmark i de seneste år. Aktuelt stiger langtidsledigheden blandt offentligt ansatte, mens antallet falder blandt nogle privatansatte. I Kerteminde er der i november 211 ca. 33 langtidsledige personer, svarende til 3 pct. af arbejdsstyrken. Antallet er steget ca. 4 pct. i forhold til niveauet medio 29, hvor der kun var ca. 6 langtidsledige borgere i Kerteminde, jf. figur 8. Figur 8: Udviklingen i antallet af langtidsledige i Kerteminde Kommune frem til november jan 7 maj 7 sep 7 jan 8 maj 8 sep 8 jan 9 maj 9 sep 9 jan 1 maj 1 sep 1 jan 11 maj 11 I alt Kvinder Mænd Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: Langtidsledige er personer, som aktuelt er jobklare og som i løbet af den seneste årsperiode har modtaget arbejdsløshedsdagpenge eller kontanthjælp minimum 8 pct. af tiden. sep Figur 9: Udviklingen i langtidsledigheden blandt forsikrede i Kerteminde fordelt på a kasser Andel langtidsledige (pct.) 12, 1, 8, 6, 4, Flere langtidsledige Faldende antal 3F Ledere Teknikere Kristelig Ingeniører Flere langtidsledige Stigende antal Metal 2, Faglige hus HK Gns. ASE FOA Færre langtidsledige Færre langtidsledige Øvrige a kasser Stigende antal, Faldende antal Udvikling fra nov 21 til nov 211 (pct.) Kilde: Jobindsats.dk egne beregninger Anm.: Figuren viser udviklingen for de 1 a kasser med flest langtidsledige i november 211 Det er i særlig grad personer fra den private sektor, herunder industri og byggeri, der er blevet ramt af langtidsledighed i Aktuelt er langtidsledigheden højest blandt a kassemedlemmer fra Metal, 3F, Teknikernes a kasse, Kristelig a kasse, Ledernes a kasse og Ingeniørernes a kasse. I disse a kasser er langtidsledigheden over gennemsnittet og udgør op til 1 pct. af arbejdsstyrken, jf. figur 9. Den aktuelle udvikling i regionen har betydet, at der generelt i løbet af 211 har været en stigning i antallet af job inden for dele af den private sektor, samtidig med at beskæftigelsen inden for det offentlige er faldet. Kerteminde adskiller sig fra den generelle tendens i regionen, idet langtidsledigheden for a kassemedlemmer inden for især Metal er steget kraftigt som følge af afskedigelserne på Lindøværftet. Samtidig er der sket et mindre fald i langtidsledigheden blandt a kassemedlemmer i FOA, som typisk arbejder inden for det offentlige, jf. figur 9. Modsat tendensen i regionen betyder udviklingen i Kerteminde, at der aktuelt sker et mindre fald i antallet af langtidsledige kvinder, samtidig med at antallet af langtidsledige mænd er stigende. 8

13 3.2. Risikogrupper for langtidsledighed Et centralt fokus for den lokale beskæftigelsesindsats i 212 og 213 er at identificere og prioritere indsatsen for de ledige borgere, som har en særlig risiko for at blive langtidsledige. I 212 og 213 forventes udviklingen på arbejdsmarkedet at betyde, at nyledige blandt offentligt ansatte (ofte kvinder) og nyledige blandt nyuddannede med uddannelse rettet mod den offentlige sektor vil have en særlig risiko for at blive ramt af længerevarende ledighed, hvis der ikke sættes ind tidligt. Blandt de ca. 33 borgere Kerteminde, som aktuelt er langtidsledige, er en stor andel seniorer over år eller ufaglærte og faglærte mænd, jf. figur 1. Langtidsledigheden i Kerteminde er således højest blandt ufaglærte mænd (6,1 pct.), unge med en uddannelse (,4 pct.), seniorer (3,9 pct.) og faglærte mænd (3,7 pct.), jf. figur 11. Figur 1: Hvem er de langtidsledige i Kerteminde i november 211? Ufaglærte unge 32 Uddannede unge 4 Ufaglærte mænd 2 Ufaglærte kvinder 64 Faglærte mænd 32 Faglærte kvinder 39 Voksne videreg.udd Kilde: Danmarks Statistiks Forskningsservice og egne beregninger Anm.: Oplysninger fra september 211 er interpoleret, så antallet matcher niveauerne i jobindsats.dk per november 211. Unge er under 3 år, voksne/kvinder/mænd angiver alderen 3 4 år, seniorer er 64 årige. Seniorer Figur 11: Andelen af arbejdsstyrken, der er langtidsledig blandt de forskellige grupper i Kerteminde i november 211 7, 6,, 4, 3, 2,,9 1,, Ufaglærte unge,4 Uddannede unge 6,1 Ufaglærte mænd 3,2 Ufaglærte kvinder 3,7 Faglærte mænd 2,1 1,9 Faglærte kvinder Voksne videreg.udd. 3,9 Seniorer 7, 6,, 3,1 4, 3, 2, 1,, Kilde: Danmarks Statistiks forskningsservice og egne beregninger Anm.: Opgjort i procent af arbejdsstyrken (16 64 år). De absolutte tal er identiske med grafen til venstre. Unge er under 3 år, voksne/kvinder/mænd angiver alderen 3 4 år, seniorer er 64 årige. Gennemsnit Samlet har de seneste års lavkonjunktur betydet, at et stigende antal borgere i Kerteminde er berørt af ledighed, og at de ledighedsramte samtidig har længere ledighedsperioder. Dermed er risikoen for at blive langtidsledig steget. Udviklingen inden for de seneste år viser, at særligt uddannede unge i Kerteminde har haft en stor risiko for at blive berørt af ledighed, men ikke en større risiko for at ledigheden fører til langtidsledighed, jf. figur 12 (nedenfor). For seniorer og voksne med en videregående uddannelse viser udviklingen, at de har haft en lavere risiko for at blive ledige, men til gengæld en større risiko for at blive langtidsledige. Figur 12: Risiko for ledighed og langtidsledighed i Kerteminde Kommune Pct. del af arb.styrken der blev nyledig Ufaglærte unge Uddannede unge Ufaglærte kvinder Faglærte kvinder Gns. Ufaglærte mænd Faglærte mænd Seniorer Voksne videreg.udd Pct. del af nyledige der blev langtidsledige i løbet af et år Kilde: Danmarks Statistiks Forskningsservice og egne beregninger Anm.: X aksen viser andelen af arbejdsstyrken, der blev ramt af nyledighed i perioden fra primo 29 til og med uge En person regnes for nyledig, hvis vedkommende tilgår a dagpenge eller kontanthjælp (match 1) efter ikke at have modtaget a dagpenge eller kontanthjælp i minimum 13 uger forinden. Y aksen viser, hvor stor en andel af de nyledige der inden for et år blev langtidsledige. 9

14 Generelt har udviklingen inden for de seneste år vist, at ufaglærte og faglærte mænd både har stor risiko for at blive ledige og samtidig også at blive langtidsledige. Udviklingen i langtidsledigheden skal ses i lyset af, at de nye regler om en samlet dagpengeperiode på 2 år forventes at være fuldt indfaset fra primo 213. Det betyder, at der i løbet af 213 vil være en risiko for, at der er langtidsledige borgere, som opbruger deres dagpenge og dermed mister dagpengeretten. Aktuelt er der ca. 21 borgere i Kerteminde, som har opbrugt måneder af den samlede dagpengeperiode på 2 år, jf. figur 13. Hovedparten af denne gruppe, som aktuelt er tættest på at nå dagpenge ophør, er samtidig forsikret i a kasser, som typisk har mange ikke faglærte (og faglærte) medlemmer, dvs. 3F (41 pct.), Metal (17 pct.) og Kristelig a kasse (1 pct.). Figur 13: Hvor mange uger af den 2 årige dagpengeperiode har de ledige i Kerteminde Kommune opbrugt ved udgangen af oktober 211? uger uger uger 3 39 uger 4 49 uger uger uger Figur 14: Fra hvilke a kasser kommer de ledige i kommunen, som har modtaget dagpenge i mindst 6 uger af den 2 årige dagpengeperiode ved udgangen af oktober 211? Min A kasse Faglige hus Teknikere Ingeniører ASE 12 Ledere 16 HK 22 Kristelig 37 Metal 88 3F Øvrige a kasser Kilde: DREAM og egne beregninger Kilde: DREAM og egne beregninger I 212 og 213 bliver det et centralt fokus for den lokale beskæftigelsesindsats at understøtte, at de langtidsledige får andel i de jobåbninger, som er i vente, samtidig med at der dæmmes op for en stigende langtidsledighed blandt eventuelt nye grupper, herunder f.eks. ufaglærte mænd fra Lindø værftet. Det vil ofte kræve brancheskift/ændrede arbejdsopgaver, som kan understøttes af eksempelvis forløb i virksomhedspraktik og løntilskud. Forløb, der samtidig kan medvirke til at danne netværk, som efterfølgende kan få den ledige i job. Generelt bliver det fortsat vigtigt, at understøtte en målrettet og bred jobsøgning hos den enkelte ledige samt sikre en opkvalificering af de ledige, som har behov herfor for at øge deres jobchancer. Herudover er det vigtigt, at der sker en konkret og individuel forventningsafstemning med den enkelte, så alle ledige er bevidste om, hvor langt de er i ledighedsforløbet, og hvilke konsekvenser en eventuel mistet dagpengeret har Faglig og geografisk mobilitet øger jobchancerne hos den enkelte En aktuel undersøgelse 1 viser, at en høj faglig og geografisk mobilitet hos den enkelte langtidsledige øger chancen for at få et nyt arbejde. Halvdelen af den gruppe af langtidsledige i Syddanmark, som opnåede genbeskæftigelse i løbet af 21/211, har således fået helt nye arbejdsopgaver som led i deres nye arbejde, mens 1 Mobilitet blandt kort og langtidsledige i Syddanmark (under udarbejdelse). 1

15 dette kun gælder knap en tredjedel af kortidsledige, jf. figur 1. Samtidig er der kun 3 pct. af de langtidsledige, som angiver at have samme opgaver, som i tidligere job, mens dette gælder 39 pct. af de korttidsledige. De langtidsledige udviser således en større grad af faglig mobilitet end de kortidsledige for at opnå nyt arbejde. Undersøgelsen viser desuden, at langt de fleste af de ledige, der genfinder job, gør det via en selvstændig indsats, hvor jobbet findes via netværk eller jobsøgning (uopfordret eller igennem opslag). Det illustrerer, at det i overvejende grad den personlige indsats, eventuelt med støtte fra jobcenter/a kasse, som får de ledige i job, jf. figur 16. Det ses ligeledes, at kun få ledige og langtidsledige får job direkte igennem jobcenter eller a kasse. Figur 1: Faglig mobilitet ved jobskifte for kortids og langtidsledige 21/ Figur 16: Kanaler, hvor korttids og langtidsledige i Syddanmark har fundet nyt arbejde, Helt andre opgaver I høj grad andre opgaver I høj grad samme opgaver Helt samme opgaver Korttidsledige Langtidsledige Korttidsledige Langtidsledige Kilde: Mobilitet blandt kort og langtidsledige i Syddanmark (under udarbejdelse). Telefoninterview. n (korttidsledige) = 7, n (langtidsledige) = 4 Kilde: Mobilitet blandt kort og langtidsledige i Syddanmark (under udarbejdelse). Telefoninterview. n (korttidsledige) = 7, n (langtidsledige) = 4 Udover faglig mobilitet og aktiv jobsøgning har også geografisk mobilitet betydning for, om det lykkes for den enkelte at blive genbeskæftiget. De langtidsledige i Syddanmark, som er lykkes med at få nyt arbejde i 21/211, har således gennemsnitligt øget deres afstand til arbejdet med km. Figur 17: Gennemsnitlig pendlingsafstand for langtidsledige fordelt på opland, køn og alder 211 Km Figur 18: Andelen af genbeskæftigede dagpengemodtagere, der finder job uden for kommunegrænsen Km Afstand til tidligere job Afstand til nyt job Ærø Sønderborg Esbjerg Kolding Svendborg Tønder Aabenraa Haderslev Odense Billund Langeland Fanø Nordfyn Vejen Varde Fredericia Vejle Middelfart Nyborg Assens Kerteminde FborgMfyn Syddanmark Kilde: Mobilitet blandt kort og langtidsledige i Syddanmark (under udarbejdelse). Telefoninterview. n (korttidsledige) = 7, n (langtidsledige) = 4 Kilde: DREAM og egne beregninger Anm.: Opgjort for personer med minimum 3 måneders sammenhændende ledighed, der har fundet job i perioden fra 3. kvartal kvartal

16 Særligt langtidsledige unge under 3 år og langtidsledige ældre over år pendler længere end tidligere for at få et nyt arbejde (hhv. 3 og 29 km). Endvidere har de langtidsledige i den sydligste del af Jylland (Grænselandet og Sydvestjylland) næsten fordoblet deres pendlingsafstand for igen at komme i beskæftigelse, jf. figur 17. Nødvendigheden af geografisk mobilitet understreges ligeledes af, at over halvdelen ( pct.) af de ledige i Kerteminde, som fandt nyt job, gjorde det ved hjælp af pendling ud af kommunen jf. figur 18. Ovenstående afspejler, at antallet af jobåbninger for den enkelte ledige øges markant, jo længere man er villig til at pendle, og jo bredere jobsøgningen er. F.eks. var der 67 ledige stillinger på Jobnet.dk på arbejdspladser beliggende i Kerteminde i 4. kvartal 211. Hvis jobsøgningen udvides til hele oplandet med en pendlingstid på 12 minutter øges antallet af ledige stillinger til ca. 21. stillinger, jf. bilag. De langtidsledige i Syddanmark, som på trods af lavkonjunktur og et højt ledighedsniveau, finder et nyt job, gør det således i høj grad på baggrund af en høj faglig og geografisk mobilitet. Et centralt fokus i den lokale beskæftigelsesindsats er derfor at tilrettelægge kontakten med og rådgivningen af den enkelte ledige, så jobsøgningen i størst muligt omfang målrettes jobåbninger på tværs af opgave og brancheområder og inden for et stort pendlingsområde Den aktive indsats for jobklare I Vejen er 42 % af alle ledige i job 3 måneder efter nyledighed Med en genbeskæftigelsesgrad på op mod 42 pct. for alle nyledige er Vejen blandt de 3 kommuner i landet, hvor nyledige hurtigst kommer i job igen. Ifølge jobcenterchef Anneth Jensen skyldes den høje grad af genbeskæftigelse, at jobcentret møder borgeren tidligt og med fokus på en individuel tilgang: Det er borgerens ressourcer, behov og motivation, der er bestemmende for indsatsen. Derfor har vi organiseret indsatsen efter at den skal være tidlig og målrettet den enkelte, fortæller Anneth Jensen. Indsatsen er dog ikke kun rettet mod nyledige. I løbet af det seneste år er antallet af langtidsledige blevet reduceret med 21 pct. i Vejen. Dette betyder at andelen af langtidsledige i forhold til alle ledige er blandt de laveste i hele landet. Det handler meget om at hjælpe borgeren med at rykke sig selv gennem en anerkende tilgang. Nogle har svært ved at se sig selv inden for andre fagområder. Så snakker vi med dem om det, og sammen synliggør vi deres potentiale. Vi holder fokus på den type indsats, som giver en langsigtet effekt for den ledige, og så går vi målrettet efter det, forsætter Anneth Jensen. Kilde: Beskæftigelsesregion Syddanmark Som ovenstående case viser, er det vigtigt, at jobcentrene via målrettede samtaler bidrager til at afkorte perioden med offentlig forsørgelse for den enkelte ledige. Undersøgelser viser, at målrettede samtaler medvirker til at afkorte perioden med offentlig forsørgelse. Det gælder især, hvis sagsbehandleren stiller krav til den ledige, herunder understøtter en målrettet og realistisk jobsøgning. 12

17 Samtaler er generelt mest virksomme, hvis de sættes ind tidligt i ledighedsforløbet. I Kerteminde får nye ledige deres første samtale efter knap uger, hvilket er lidt tidligere end gennemsnittet i Syddanmark som helhed, jf. figur 19. Udover at understøtte en målrettet jobsøgning hos den enkelte ledige er der grupper af ledige og langtidsledige, som har behov for at opkvalificere sig med henblik på at øge chancerne for at blive genbeskæftiget. Figur 19: Det gennemsnitlige antal uger før afholdelse af første samtale for jobklare ledige i de syddanske kommuner,3,4,4,,,6,6,7,9,96,3 4,1 4,34,4 4, 4,74,74,8, Det gælder ikke mindst blandt de afskedigede fra Lindø, hvor mange år på samme Kilde: DREAM og egne beregninger arbejdsplads, eventuelt med ensartede opgaver, ofte stiller krav om opkvalificering, før den ledige er klar til nye Anm.: Opgjort for nyledige tilgået i 2. halvår 21 arbejdsopgaver. Uger ,2 7,47,7 Haderslev Nyborg FborgMfyn Billund Kolding Kerteminde Tønder Vejle Fredericia Vejen Odense Varde Middelfart Svendborg Ærø Langeland Sønderborg Esbjerg Aabenraa Assens Nordfyn Fanø Syddanmark Uger 9 8 7, Samtidig er det dog en central udfordring i beskæftigelsesindsatsen, at de ledige fra Lindø, såvel som de øvrige grupper af langtidsledige har forskellige ressourcer, motivation og opkvalificeringsbehov i forhold til at opnå genbeskæftigelse. Det er derfor vigtigt, at de beskæftigelsesrettede tilbud, som ledige deltager i, er individuelt målrettet, så den enkelte konkret øger chancen for at komme i job eller uddannelse. I 212 og 213 må det samtidig forventes, at den økonomiske situation i de syddanske kommuner vil indebære et prioriteringspres i forhold til, hvordan ressourcerne i beskæftigelsesindsatsen anvendes bedst muligt for at sikre høje effekter af indsatsen for forskellige undergrupper af ledige. Aktuelt er aktiveringsindsatsen i Kerteminde kendetegnet ved, at langtidsledige i højere grad end korttidsledige er aktiverede (hhv. 46 og 34 pct. af tiden). Blandt de korttidsledige prioriteres særligt følgende grupper i aktiveringsindsatsen i Kerteminde, jf. figur 2: ufaglærte unge (2 pct.) uddannede unge (44 pct.) faglærte kvinder (4 pct.) ufaglærte mænd (37 pct.) Blandt de langtidsledige prioriteres særligt følgende grupper i aktiveringsindsatsen i Kerteminde, jf. figur 21: ufaglærte unge (71 pct.) faglærte kvinder (2 pct.) voksne med videregående uddannelse ( pct.) faglærte mænd (48 pct.) 13

18 Figur 2: Hvilken aktiveringsindsats modtager de korttidsledige i Kerteminde Kommune i 3. kvartal 211? Ufaglærte unge Uddannede unge Ufaglærte mænd Ufaglærte kvinder Faglærte mænd Faglærte kvinder Voksne videreg.udd. Seniorer Gns Løntilskud Virk.prak. Opkvalificering Vejledning Kilde: Danmarks Statistiks forskningsservice og egne beregninger Anm.: Aktiveringsindsatsen i 3. kvartal 211 for de personer der ved udgangen af 3. kvartal 211 var ledige men ikke langtidsledige. Unge er under 3 år, voksne/kvinder/mænd angiver alderen 3 4 år, seniorer er 64 årige. Figur 21: Hvilken aktiveringsindsats modtager de langtidsledige i Kerteminde Kommune i 3. kvartal 211? Ufaglærte unge Uddannede unge Ufaglærte mænd Ufaglærte kvinder Faglærte mænd Faglærte kvinder Voksne videreg.udd. Seniorer Gns Løntilskud Virk.prak. Opkvalificering Vejledning Kilde: Danmarks Statistiks forskningsservice og egne beregninger Anm.: Aktiveringsindsatsen i 3. kvartal 211 for de personer der ved udgangen af 3. kvartal 211 var langtidsledige. Unge er under 3 år, voksne/kvinder/mænd angiver alderen 3 4 år, seniorer er 64 årige. Nedenfor er oplistet en række spørgsmål, som med fordel kan indgå i det kommende arbejde med at tilrettelægge og prioritere den lokale beskæftigelsesindsats for langtidsledige i 212 og 213: Centrale spørgsmål til tilrettelæggelsen af indsatsen for langtidsledige: Hvilke grupper af ledige vurderes at have særlig risiko for at blive langtidsledige? Er der nye grupper på vej i 212 og 213, som har risiko for langvarig ledighed, og som skal have en særlig tidlig indsats? Hvilke grupper af ledige skal særligt prioriteres i den virksomhedsrettede opkvalificeringsindsats? Hvilke undergrupper af ledige bør i særlig grad prioriteres i opkvalificeringsindsatsen? Hvilke grupper skal i højere grad understøttes i jobsøgningen? Hvordan kan indsatsen for langtidsledige blive endnu mere individuel under hensyntagen til den enkeltes behov og de ressourcer, som er til rådighed i indsatsen? Hvilke aktiverings og opkvalificeringstiltag har aktuelt de bedste effekter i indsatsen? Hvordan sikres en effektiv forventningsafstemning og understøttelse af ledige, som nærmer sig ophør af dagpengeperioden? 14

19 4. Indsatsen for at begrænse tilgangen til permanent forsørgelse Indenfor de seneste 1 år er antallet af personer, som modtager permanente forsørgelsesydelser (førtidspension, ledighedsydelse og fleksjob) i Syddanmark, vokset betydeligt. Det stigende antal personer på permanente ydelser udgør en stor udfordring for den offentlige/kommunale økonomi og arbejdsmarkedet, i og med at flere borgere i den erhvervsdygtige alder varigt placeres uden for arbejdsstyrken og samtidig skal modtage offentlige ydelser i en lang årrække. For den enkelte borger kan tilkendelse af en permanent ydelse samtidig indebære en risiko for øget marginalisering i og med at borgeren mister det netværk, sociale relationer og de økonomiske muligheder, som knytter sig til at have et aktivt arbejdsliv. Der er derfor et potentiale for at øge arbejdsudbuddet, forbedre den offentlige økonomi samt livbetingelserne for den enkelte borger, hvis tilgangen til de permanente ydelser nedbringes Faldende tilgang til permanente ydelser I de seneste 3 år er der sket et fald i tilgangen til de permanente forsørgelsesydelser i Kerteminde. Udviklingen dækker over et fald i antallet af fleksjobvisiterede til et niveau på ca. 4 personer i den seneste årsperiode. Tilgangen til førtidspension er ligeledes faldet og omfatter aktuelt ca. 4 personer årligt, jf. figur 22. Det gennemsnitlige antal permanent forsørgede i Kerteminde (1,6 pct.) svarer til det gennemsnitlige antal permanent forsørgede i regionen som helhed, jf. figur 22. Modsat regionen har Kerteminde imidlertid det seneste år oplevet et svagt fald i det samlede antal permanent forsørgede, jf. figur 23. Det bemærkes i øvrigt, at udviklingen i antallet af permanent forsørgede i de syddanske kommuner kun i begrænset omfang er påvirket af flytninger på tværs af kommunerne, jf. bilag. Figur 22: Udviklingen i den årlige tilgang til hhv. fleksjob/ledighedsydelse og førtidspension i Kerteminde jan 9 apr 9 jul 9 okt 9 jan 1 apr 1 jul 1 okt 1 jan 11 apr 11 jul 11 Førtidspension Fleksjob og ledighedsydelse Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: Den årlige tilgang opgjort ultimo hver måned 8 okt Figur 23: Udviklingen i antallet af permanente forsørgelsesmodtagere fra november 21 til november 211 samt andelen af permanent forsørgede ud af alle årige i november 211 Andel permanent forsørgede (pct.) Langeland ( 1) pct.) Flere forsørgede Nyborg ( 14 pct.) Flere forsørgede Stigende antal Faldende antal Ærø FborgMfyn Sønderborg Middelfart Aabenraa Svendborg Esbjerg Billund Odense Haderslev Nordfyn Tønder Gns. Kerteminde Assens Vejen Fredericia Varde Kolding Færre forsørgede Vejle Faldende antal Færre forsørgede 8 Fanø Stigende udvikling Udviklingen i antallet af permanent forsørgede (pct.) Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Anm: Observationerne for Langeland og Nyborg er reelt placeret uden for diagramområdet, da andelen af forsørgede er højere end 12 pct. Det er vigtigt fremadrettet at fastholde fokus på tilgangen til de permanente ydelser i Kerteminde, således at antallet af permanente forsørgelsesmodtagere ikke igen stiger. 1

20 4.2. Mange har risiko for at tilgå permanet forsørgelse De persongrupper, som har størst risiko for at overgå til permanente forsørgelsesydelser, skal findes blandt modtagere af sygedagpenge og kontanthjælp. Henholdsvis 63 og 28 pct. af tilgangen til de permanente ydelser i Kerteminde kommer således fra sygedagpenge og kontanthjælp. I Kerteminde er der de seneste år sket en kraftig stigning i antallet af kontanthjælpsmodtagere og sygedagpengemodtagere, som vurderes som indsatsklare og midlertidigt passive jf. figur 24. Primo 26 var der således ca. 34 borgere, som modtog kontanthjælp og sygedagpenge (i matchgruppe 2 og 3), hvorimod gruppen er vokset til 6 borgere i november 211. Den samlede risikogruppe for permanent forsørgelse i Kerteminde er dermed vokset. Figur 24: Udviklingen i antallet af sygedagpenge og kontanthjælpsmodtagere i match 2 eller 3 i Kerteminde Kommune jan 6 jun 6 nov 6 apr 7 sep 7 feb 8 jul 8 dec 8 maj 9 okt 9 mar 1 aug 1 jan 11 jun nov 11 SPD match 2 KTH match 2 SPD match 3 KTH match 3 Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: Opgjort i fuldtidspersoner Figur 2: Udviklingen i antallet af personer i match 2 eller 3 og antallet af personer, som modtager permanente forsørgelsesydelser i de syddanske kommuner fra november 21 til november 211 Udviklingen i match 2/3 (pct.) 2 2 Flere match 2/3 Nordfyns Flere match 2/3 Færre permanent Flere permanent 1 forsørgede Kerteminde Nyborg forsørgede 1 Svendborg Assens Vejen Kolding Vejle FborgMfyn Odense Haderslev Fredericia Ærø Esbjerg Billund Syddanmark Langeland Middelfart Aabenraa 1 Tønder Fanø Sønderborg Varde 1 Færre match 2/3 Færre match 2/3 2 Færre permanent Flere permanent 2 forsørgede forsørgede Udviklingen i antallet af permanent forsørgede (pct.) Kilde: Jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: Opgjort i fuldtidspersoner. Udviklingen i match 2 og 3 gælder kun modtagere af sygedagpenge og Kontanthjælp Set i forhold til de øvrige kommuner i Syddanmark oplever Kerteminde aktuelt en stigning (18 pct.) i antallet af personer i risikogruppen for permanente ydelser. Stigningen er højere end i hele regionen (2 pct.), men samtidig har Kerteminde et fald i den samlede bestand af permanente ydelsesmodtagere ( 1 pct.) modsat regionen som helhed, jf. figur Det kan lykkes, at få svagere grupper i job og uddannelse En vigtig nøgle til at begrænse antallet af permanente ydelsesmodtagere er at sikre bedre resultater i sygedagpengeindsatsen og i indsatsen for kontanthjælpsmodtagere. Det er en udfordring, at op mod 7 pct. af de indsatsklare og midlertidigt passive kontanthjælpsmodtagerne i Kerteminde ikke har haft lønnet beskæftigelse eller været i ordinær uddannelse i en efterfølgende periode på 3 år. Erfaringerne fra de seneste år i både Kerteminde og i regionen som helhed viser dog, at ca. 3 pct. af de indsatsklare og midlertidigt passive kontanthjælpsmodtagere samt ca. 7 pct. af sygedagpengemodtagerne efter en periode med offentlige ydelser har opnået tilknytning til arbejdsmarkedet i form af lønnet beskæftigelse eller uddannelse, jf. figur

21 Erfaringerne tyder endvidere på, at intensiteten og karakteren af den lokale beskæftigelsesindsats har betydning for, hvor mange kontanthjælpsmodtagere, som lykkes med at opnå beskæftigelse/uddannelse. De kontanthjælpsmodtagere i Kerteminde, som er lykkedes med at blive selvforsørgende eller komme tættere på arbejdsmarkedet som jobklare, har således i højere grad modtaget aktive tilbud fra jobcenteret end de borgere, som efterfølgende fortsat modtager kontanthjælp eller har fået tilkendt en permanent ydelse, jf. figur 27. Figur 26: Hvor stor en andel af de svagere grupper finder job eller påbegynder uddannelse i Kerteminde? 1 Sygedagpenge match 2/3 Kontanthjælp match 2/3 1 9 i 1. kvartal 28 i 1. kvartal Kerteminde Syddanmark Kerteminde Uddannelse Job Job&uddannelse Kilde: DREAM og egne beregninger Anm.: Andelen af de personer, som modtog enten sygedagpenge eller kontanthjælp i match 2 eller 3 i 1. kvartal 28, som efterfølgende (frem til uge ) har været i uddannelse (SU, SVU, voksenlærling) eller ordinær beskæftigelse Syddanmark Figur 27: Hvilken indsats modtog de personer i Kerteminde, som tilgik kontanthjælp i match 2 & 3 i løbet af 28? Og hvad var deres forsørgelsesstatus efterfølgende? Selvforsørgende Match 1 Match 2&3 Permanent ydelse Øvrig aktivering Virksomhedsvendt aktivering Passiv Kilde: DREAM og egne beregninger Anm.: nes forsørgelsesstatus er målt i 1. kvartal Indsatsen for at øge arbejdsmarkedstilknytningen for den ovenstående risikogruppe af kontanthjælpsmodtagere og sygedagpengemodtagere er samtidig en kompleks opgave, som typisk kræver et stærkt og koordineret samarbejde på tværs af forskellige kommunale forvaltninger, sundhedssystemet, lokale virksomheder mv. Nedenfor er oplistet en række spørgsmål, som med fordel kan indgå i det kommende arbejde med at tilrettelægge og prioritere den lokale beskæftigelsesindsats for at nedbringe antallet af permanente ydelsesmodtagere i 212 og 213: Centrale spørgsmål til tilrettelæggelsen af indsatsen for at bremse tilgang til permanente ydelser: Hvordan kan der arbejdes med at styrke en tidlig udpegning og støtte til forskellige risikogrupper, der modtager sygedagpenge og kontanthjælp, og som i særlig grad vurderes at have risiko for at ende med permanente ydelser? Kan der ske en styrket prioritering af risikogrupper, som skal have en særlig intensiv indsats og samtidig en udpegning af grupper, hvor der vurderes at kunne skabes resultater med en mindre intensiv indsats? Er der en tilstrækkelig viden om, hvilke indsatser og hvilke (aktiverings )tilbud som skaber gode resultater i forhold til forskellige risikogrupper og hvilke indsatser og tilbud som ikke giver tilstrækkelige resultater i den aktuelle indsats? Kan der ske en øget investering i de indsatser, som giver de bedste resultater? Kan samarbejdet mellem kommunale afdelinger i indsatsen for forskellige risikogrupper styrkes for at skabe resultater for den enkelte borger f.eks. i samarbejdet mellem kommunens beskæftigelses, social og sundhedsindsats samt øvrige interessenter? 17

22 Cases fra kontrolleret forsøg På rette vej i job På rette vej i job, er et kontrolleret forsøg for kontant og starthjælpsmodtagere i matchgruppe 2. i målgruppen er af fysiske, psykiske eller sociale grunde ikke klar til at tage et arbejde, men kan deltage i et aktiv tilbud. Fra Syddanmark deltager Aabenraa, Kolding Nyborg og Svendborg i forsøget. Forsøget omfatter: Ugentlige samtaler i hele forsøgsperioden og inden for 8 uger et aktivt tilbud i 9 måneder med fokus på virksomhedsrettet indsats med mentor. Koordineret indsats for kontanthjælpsmodtagere i forhold til kommunernes øvrige forvaltninger samt sundhedssystemet mv. De enkelte kontanthjælpsmodtagere får tilknyttet en fast kontaktperson i jobcenteret. Formål og succeskriterier at personer på kontant og starthjælp fra matchgruppe 2 kommer i job eller ordinær uddannelse. Cases fra jobcenter Kolding: Michael 3 år, Match 2 og indgår i forsøget på rette vej i job Michael har siden 28 haft psykiske problemer (depression)efter forældres og vens dødsfald. Michael bliver sygemeldt af lægen, men fritages ikke for de ugentlige samtaler i forsøget. Michael kommer i psykolog behandling og de ugentlige samtaler bruges til at følge op på behandling samtidig med motiverende samtaler om hans drømme og mål. Med fokus på de motiverende samtaler begynder Michael at komme ovenpå igen, og samtalerne begynder nu også at omhandle mulighederne på arbejdsmarkedet samt at spore sig ind på Michaels netværk, som kan være relevant ift. job eller virksomhedspraktik. Via brug af netværket begynder Michael at kontakte arbejdsgivere med forventning om at starte i virksomhedspraktik, men i stedet får han tilbudt et ordinært job. Cases fra jobcenter Aabenraa: Birdie 22 år, Match 2 og indgår i forsøget på rette vej i job Birdies familie kommer oprindelig fra Kuwait som flygtninge. Birdie flygter fra sin familie efter vold og psykisk terror pga. valg af kæreste. Hun lever under dække, og som led i behandlingen af flere forskellige psykiske problemer, selvmords forsøg og lav selvværd får hun tilknyttet psykolog og støtte kontaktperson. Med ugentlige problemløsende samtaler er der fokus på at påpege alternative tænke og handlemåde ift. hendes kulturforståelse. Det er spottet, at hun har ambitioner, og samtalerne drejer sig om at fastlægge mål, værdier og ønsker for fremtiden med vægt på, at hun hele tiden er aktiv i processen. Som led i afklare hendes kompetencer og ønsker kommer hun i praktik som sosu medhjælper og får tilknyttet en mentor. Praktikken er med til at give hende faglig afklaring samt mening og mål i hendes liv. Hun starter efterfølgende på sosu uddannelsen med ambitioner om at blive sygeplejerske. Cases fra jobcenter Svendborg: Lone 3 år, Match 2 og indgår i forsøget på rette vej i job Lone er nyuddannet sygeplejerske, men pga. ryglidelse kommer hun på sygedagpenge og senere på kontanthjælp. Hun fritages for aktivering og behandles på smerteklinik, men har ugentlige samtaler. Samtalerne har en coachende tilgang med aktiv involvering i det videre forløb, som bl.a. omhandler tilbagevenden til faget med skånehensyn. Det resulterer i virksomhedspraktik i det lokale plejecenter med tilknytning af mentor. Hun bliver opkvalificeret til nye arbejdsområder såsom IT, undervisning, formidlingsopgaver og det administrative. Lone starter ud med at have 1 timer i virksomhedspraktik som gradvis øges til 3 timer. Hun kommer efterfølgende i løntilskud i 3 måneder, og hun ansættes herefter på ordinære betingelser, om end på deltid. 18

23 Cases fra jobcenter Nyborg: Trine 27 år, Match 2 og indgår i forsøget på rette vej i job Trine har været sygemeldt i 2 år pga. depression og har gået hos en psykoterapeut, inden hun får kontanthjælp som match 2. Hun har søgt om revalidering, men det vurderes ikke, at hun vil kunne gennemføre dette pga. psykisk habitus. I de ugentlige samtaler giver Trine udtryk for, at hun gerne vil være inden for pædagogområdet. Sagsbehandleren og Trine kommer frem til, at Trines personlige og faglige ressourcer ikke slår til ift. at starte inden for pædagogområdet, og at fuldtidsarbejde ikke er en reelt mulighed lige p.t. Trine får bevilget støttende samtaler hos psykoterapeut og deltager i fysisk træning hos Health Care Danmark. Samtidig med parallelindsatsen målrettes samtalerne om virksomhedsvendt indsats. I tæt samarbejde med virksomhedskonsulenten starter Trine op i virksomhedspraktik som piccoline på en af kommunens skoler. Gennem tæt opfølgning i praktikken genvinder hun selvtilliden og genoptager erhvervelse af kørekort og søger et job som handicapmedhjælper, som hun får. 19

24 . Indsatsen for at sikre unge uddannelse og job De unge er sårbare i en lavkonjunktursituation på arbejdsmarkedet. Det har blandt andet vist sig ved, at antallet af unge på offentlig forsørgelse er steget kraftigt under krisen, at stadig flere unge mangler en praktikplads, og at mange unge med personlige eller sociale problemer har svært ved at få et fodfæste på arbejdsmarkedet eller i uddannelsessystemet..1. Antallet af forsørgede unge er steget under krisen Op mod 4 unge i Kerteminde er offentligt forsørgede og dermed hverken i gang med en uddannelse eller i job, jf. figur 28. Antallet af unge ydelsesmodtagere er steget med 22 personer under krisen, svarende til en stigning på 98 pct. Udviklingen har primært øget antallet af unge a dagpengemodtagere, der er vokset fra ca. 2 personer i sommeren 28 til ca. 12 personer i november 211 (+3 pct.). Den største gruppe af offentligt forsørgede unge er dog kontanthjælpsmodtagere. Antallet af kontanthjælpsmodtagere er ligeledes steget, dog mindre kraftigt (+117 pct.) og udgør aktuelt 18 unge. Samlet set modtager 2 pct. af de årige i Kerteminde Kommune offentlig forsørgelse, hvilket er en større andel end i regionen som helhed (1 pct.). Figur 28: Udviklingen i antallet af forsørgede unge jan 6 jun 6 nov 6 apr 7 sep 7 feb 8 jul 8 dec 8 maj 9 okt 9 mar 1 aug 1 jan 11 Dagpenge Kontanthjælp Øvrige Sygedagpenge Førtidspension Kilde: DREAM og egne beregninger Anm.: Opgjort i fuldtidspersoner jun nov 11 Stigningen i antallet af unge på a dagpenge og kontanthjælp kan få store konsekvenser for den unge selv og for fremtidens arbejdsmarked. Der er risiko for, at flere unge får lang ledighed og/eller marginaliseres på arbejdsmarkedet. Der er således placeret et stort ansvar hos de politiske beslutningstagere, jobcenteret, kommunen og andre aktører på ungeområdet, som via indsatsen skal skabe resultater og forandringer på ungeområdet..2. De offentligt forsørgede unge udgør en sammensat gruppe Krisen på arbejdsmarkedet betyder, at indsatsen i dag skal håndtere flere grupper af unge med forskellige udfordringer i forhold til arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet. Indsatsen skal bl.a. håndtere de stærke unge, som har en uddannelse eller tidligere har klaret sig godt på arbejdsmarkedet. Derudover skal indsatsen håndtere de ustabile unge, der gennem flere år har bevæget sig ud og ind af uddannelsessystemet og arbejdsmarkedet. Endelig skal indsatsen tage hånd om de svageste unge, som har problemer udover ledighed, og som har risiko for at forblive varigt ude af arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet. De store forskelle på de unges styrker og barrierer betyder, at der kræves en differentieret indsats for at få de unge i uddannelse og job. 2

25 En aktuel undersøgelse af 1. offentligt forsørgede unges karakteristika, styrker og barriere i Syddanmark viser, at beskæftigelsesindsatsen skal understøtte fem overordnede grupper af unge dagpenge og kontanthjælpsmodtagere i at gennemføre uddannelse eller finde job. I Kerteminde vurderes de fem grupper at være følgende, jf. figur 29: Ca. uddannelsesegnede under 2 år De uddannelsesegnede unge har efter lovgivningens krav fået et pålæg om at søge og påbegynde en uddannelse. Der er hovedsageligt tale om en ressourcestærk gruppe af unge, der skal hjælpes i gang med en ungdomsuddannelse eller en kompetencegivende uddannelse. Ca. 6 ikke uddannelsesegnede under 2 år De ikke uddannelsesegnede unge har ofte væsentlige barrierer for både uddannelse og job. Størstedelen vil have enten diagnosticerede eller diffuse psykiske lidelser. Mange vil desuden være karakteriseret ved at have forskellige former for faglige, fysiske, misbrugs eller sociale problemer. Figur 29: De unge a dagpenge og kontanthjælpsmodtagere i Kerteminde fordelt efter målgruppe i november 211 Ung med uddannelse (83); 27% Forsørger uden uddannelse (1); 17% U.2 år udd.egnet (3); 18% Ufaglært over 2 år (9); 19% U. 2 år ej udd.egnet (9); 19% Kilde: Analyse af ungegruppen og ungeindsatsen i Syddanmark (under udarbejdelse) Anm.: Fordelingen af unge dagpenge og kontanthjælpsmodtagere i Kerteminde, hvis resultaterne fra ungeanalysen antages at gælde fuldt ud i Kommunen. Fordelingerne fra analysen er overført til hhv. de unge dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere i match 1 og kontanthjælpsmodtagere i match 2/3. De vil ofte have oplevet nederlag i uddannelsessystemet og have begrænset eller ingen joberfaring. En stor del vil desuden have modtaget kontanthjælp i match 2 eller 3 i længere tid. Ca. ufaglærte unge med forsørgeransvar (18 29 år) De unge forsørgere består dels af en stærk gruppe af unge med kortere ledighedsperioder og erfaring fra arbejdsmarkedet. De vil ofte fagligt kunne gennemføre en uddannelse, men kan både i forhold til uddannelse og job være udfordret af vanskeligheder ved at få familieliv og uddannelses /arbejdsliv til at hænge sammen. Der er derudover en svagere gruppe, som har længere ledighedsperioder bag sig. En stor del af gruppen vil have psykiske, fysiske, misbrugs og/eller social problemer, der sammen med forsørgeransvaret udgør barrierer for uddannelse og job. I begge grupper vil der primært være tale om unge kvinder. Ca. 6 ufaglærte unge over 2 år De ufaglærte unge over 2 år vil i lighed med forsørgerne bestå af en gruppe stærke unge med typisk flere års erfaring fra arbejdsmarkedet. De er typisk blevet ledige i forbindelse med krisen, hvor mange vil have været beskæftiget inden for industrien eller byggeriet. En del af disse unge vil have etableret sig med faste udgifter (bolig, bil mv.), der betyder, at de af økonomiske grunde kan have vanskeligt ved at se sig selv tage en uddannelse på ordinære vilkår. 21

26 De svage unge er ofte kontanthjælpsmodtagere i match 2 og 3 med forskellige udfordringer af psykisk, fysisk eller social art. De har ofte været på offentlig forsørgelse i flere år og vil som hovedregel have begrænset eller ingen erfaring fra arbejdsmarkedet. Ca. 8 uddannede unge De uddannede unge er en ressourcestærk gruppe. De fleste unge er jobklare, de har alle gennemført en uddannelse (ofte en erhvervsuddannelse), og langt de fleste har enten erhvervserfaring eller er nyuddannede under krisen, som endnu ikke har opnået et job. De er aktuelt i tæt konkurrence om jobbene med andre og ofte mere erfarne ledige. Mulighederne for at få de forskellige grupper af unge i job og uddannelse er aktuelt udfordret af situationen på arbejdsmarkedet, der betyder, at rummeligheden og investeringslysten ude på arbejdspladserne er under pres. Det udfordrer indsatsen for, at skabe plads til de unge i virksomhederne, uanset om det skal ske via ordinære job, uddannelsesaftaler, løntilskudsansættelser, praktik, fleksjob eller virksomhedscentre..3. De ufaglærte unge skal have en uddannelse Det er centralt for de unge at få en uddannelse, hvis de skal klare sig på arbejdsmarkedet. Det gælder ikke mindst for de unge der modtager offentlig forsørgelse. Ud af de unge, der modtog dagpenge eller kontanthjælp i 21 i Kerteminde, er ca. 19 pct. aktuelt under uddannelse, hvilket er en mindre andel end i regionen som helhed (27 pct.). Det lykkes i højest grad at få de stærkere 1 13 unge kontanthjælpsmodtagere (match 1) til at tage en uddannelse (33 pct.) i Kerteminde, mens det i mindre grad lykkes for de svagere kontanthjælpsmodtagere (match 2 & 3) og for a dagpengemodtagerne (hhv. og 6 pct.), jf. figur 3. Det bliver en udfordring 1 6 fremadrettet at øge andelen af unge, der tager en uddannelse. Figur 3: Andelen af unge, som var ledighedsberørte og uden uddannelse i 21, som aktuelt (september 211) er under uddannelse (modtager SU, SVU eller er i voksenlærlingeforløb) DPG KTH 1 KTH 2&3 GNS. Kerteminde Syddanmark Kilde: Danmarks Statistiks forskningsservice og egne beregninger 22

27 Mange unge kontanthjælpsmodtagere går i uddannelse i Middelfart Flere unge kontanthjælpsmodtagere går i uddannelse i Middelfart end i regionen som helhed. Middelfarts indsats er bl.a. karakteriseret ved: o Et specialiseret ungeteam, der udelukkende tager sig af de 18 29årige. o Jobcenteret har i samarbejde med UU en koordinerende rolle i forhold til de mange aktører omkring den unge. o Tæt samarbejde med uddannelsesinstitutionerne om at give en individuel og koordineret støtte for at den enkelte unge kan gennemføre en uddannelse. o Tæt kontakt med den unge med et tydeligt uddannelsesfokus. o Frivillige sociale mentorer der hjælper med at fastholde den unge i uddannelse. Indsatsen giver resultater også i forhold til unge med vanskelige forudsætninger for at tage en uddannelse som eksemplet nedenfor viser. Karens vej til ordinær uddannelse Karen kommer fra socialt belastede familieforhold og er præget af lavt selvværd, voldsom generthed, ordblindhed og har fået et meget ringe udbytte af folkeskolen. Efter 1½ år på offentligt forsørgelse, med deltagelse i forskellige projekter og praktik i en børnehave, bliver Karen i slutningen af 29 en del af projektet Unge godt i gang. Her deltager hun i hyppige samtaler med vejleder og UU vejleder, hvor hun motiveres til at tænke uddannelse. I marts 21 starter Karen i et kombineret forløb, hvor hun 2 dage om ugen deltager i ordblindeundervisning og FVU, og 3 dage om ugen fortsat er i praktik i en børnehave. Hun får en frivillig mentor tilknyttet og i maj 21 starter hun på et studieforberedende forløb hos VUC på SU. I august 21 starter Karen på AVU hos VUC og et år senere i august 211 på HF pædagogpakken hos VUC. Karen har under hele forløbet fortsat den frivillige mentor tilknyttet..4. De unges udfordringer er ofte kendt tidligt Hvert år begynder mellem 8 og 14 pct. af de 18 årige unge i Kerteminde deres voksenliv på kontanthjælp. Andelen har været faldende i de seneste 2 år, men er fortsat højere end i Syddanmark som helhed (ca. 1 pct.), jf. figur 31. Erfaringerne viser, at de unge, som starter tidligt i kontanthjælpssystemet, i mindre grad opnår uddannelse og stabil tilknytning til arbejdsmarkedet end andre unge. Blandt de unge, der modtog kontanthjælp som 18 årige i Syddanmark i 2 eller 26, er 47 pct. aktuelt offentligt forsørgede. Figur 31: Andelen af unge der starter voksenlivet på kontanthjælp i hhv. Kerteminde Kommune og i Syddanmark Kerteminde Syddanmark 21 Kilde: Danmarks Statistik, DREAM og egne beregninger Anm.: Unge der modtager kontanthjælp/starthjælp som 18 årige Figur 32: Forsørgelsesstatus i 211 (uge 41) for unge der startede voksenlivet på kontanthjælp i 2 og 26 Startede på kontanthjælp Kerteminde Syddanmark Procen Startede ikke på kontanthjælp Kerteminde Syddanmark Selvforsørgelse Uddannelse Dagpenge Kontanthjælp Førtidspension Andet Kilde: DREAM og egne beregninger Anm.: Unge der modtog kontanthjælp som 18 årige i 2 eller 26. Barselsdagpenge er medtalt som selvforsørgelse 23

28 De unge kontanthjælps debuttanter i Kerteminde har klaret sig dårligere end gennemsnittet i Syddanmark, og der er stadig 4 pct. af gruppen, som aktuelt ikke er i uddannelse eller i job. Dette skal også ses i lyset af, at der blandt de unge i Kerteminde, som ikke var i berøring med kontanthjælpssystemet som 18 årige, kun er 17 pct., som hverken er i job eller i uddannelse, jf. figur 32. Ovenstående illustrerer, at en succesfuld ungeindsats også må omfatte en indsats for unge under 18 år med henblik på at modvirke tilgangen af unge 18 årige til kontanthjælpssystemet, og samtidig at det er afgørende, at der sættes tidligt og intensivt ind over for unge kontanthjælpsmodtagere, så de sikres en uddannelse og en stabil tilknytning til arbejdsmarkedet fremadrettet. Ungeindsatsen er udfordret af, dels at ungegruppen er meget sammensat med hensyn til den enkeltes ressourcer og barrierer, og dels at der er mange aktører, der i fællesskab har et ansvar for, at de unge opnår uddannelse og job. Udfordringen kræver blandt andet: Koordination af og samarbejde om indsatsen, så ressourcerne udnyttes bedst muligt og at indsatsen for de unge ikke tabes imellem aktørerne Kompetent rådgivning, der hjælper de unge til at træffe gode og realistiske valg, så eksempelvis frafald og nederlag i uddannelsessystemet minimeres Indsatser, der kan fastholde de unge i uddannelsessystemet eksempelvis gennem mentorer, særlig støtte mv. Forskellige tværfaglige indsatser for de svagere grupper af unge med deltagelse af flere aktører: jobcenter, socialafdeling, sundhedsafdeling UU mv. Virksomhedsvendte aktiveringstiltag til både stærke og svage unge En differentieret tilbudsvifte, der kan favne de mange grupper af både stærke og svage offentligt forsørgede unge og sikre, at de vender tilbage til uddannelse og job Tværfaglig indsats for de 1 29 årige i Aabenraa Aabenraa har fra oktober 29 samlet medarbejdere fra UU, jobcenteret og børne og familieforvaltningen under samme tag for at sikre en sammenhængende og helhedsorienteret indsats over for unge i match 2 og 3 mellem 1 og 29 år. Den fælles fysiske placering betyder: o Én indgang for unge mellem 1 og 29 år, som ikke umiddelbart er klar til at påbegynde en uddannelse. o Uddannelses og arbejdsmarkedsperspektivet integreres i alle indsatser for målgruppen. o Der udvikles en fælles kultur og større forståelse på tværs af forvaltninger. o Den unge falder ikke mellem to stole kan få hjælp fra de forvaltningsenheder der er i huset. Når den tværgående ungeindsats også omfatter de 1 17årige, medfører det, at der allerede tænkes i job og uddannelsesrettet indsats for de unge, der har behov, før de fylder 18. Den indsats der sættes i værk for de 1 17årige bliver således mere rettet mod at sikre selvforsørgelse senere i livet. Denne indsats har allerede givet resultater, da andelen af unge der starter voksenlivet på kontanthjælp i Aabenraa er faldet fra 21 til Flere unge får en uddannelse, men mange falder fortsat fra Andelen af unge, som opnår en uddannelse, er steget i Kerteminde fra 28 til 29. Det kan blandt andet afspejle, at krisen og faldet i antallet af ufaglærte job har betydet, at flere unge i dag er mere motiverede for og parate til at påbegynde og gennemføre en uddannelse end tidligere. Den aktuelle krisebevidsthed og uddannelsesmotivation blandt grupper af unge kan på denne måde være en mulighed, som bør udnyttes i den lokale indsats for at understøtte, at flere unge kommer i gang med en uddannelse. 24

29 Aktuelt forventes ca. 86 pct. af de unge i Kerteminde at opnå en ungdomsuddannelse. Dermed ser Kerteminde Kommune ud til at nå målsætningen for 21 om, at mindst 8 pct. af de unge skal opnå en ungdomsuddannelse. Det vil dog kræve en stor indsats fremadrettet, at nå målsætningen for 21 om, at mindst 9 pct. af de unge skal opnå en ungdomsuddannelse. Det er derfor vigtigt, at der også fremadrettet er stor fokus på, at de unge får en uddannelse. Figur 33: Andelen af unge, der forventes at opnå mindst en ungdomsuddannelse i hhv. Kerteminde Kommune og i Syddanmark Indsatsen er dog fortsat udfordret af, at mange unge frafalder de uddannelser, som Kerteminde Syddanmark de påbegynder, og at mange unge har svært Kilde: Undervisningsministeriets profilmodel (29) og egne beregninger ved at finde en praktikplads. Der er således aktuelt i november 211 ca. unge i Kerteminde og 1.6 unge i hele Syddanmark, som mangler en praktikplads Målsætning21 Målsætning21 Samlet vil det store omfang af offentligt forsørgede unge i Kerteminde og de afdæmpede forventninger til arbejdsmarkedsudviklingen betyde, at ungeområdet vil blive et helt centralt indsatsområde for den lokale beskæftigelsesindsats i 212 og 213: Nedenfor er oplistet en række spørgsmål, som med fordel kan indgå i det kommende arbejde med at tilrettelægge og prioritere ungeindsatsen i Kerteminde i 212 og 213: Centrale spørgsmål til tilrettelæggelsen af indsatsen for at få unge i uddannelse og job: Hvordan kan den tidlige indsats for de unge styrkes med henblik på afklaring af ressourcer og igangsætning af tilbud/uddannelse? Hvordan kan der tilrettelægges en mere differentieret og individuel ungeindsats, som tager højde for at ungegruppen er sammensat af unge med meget forskellige ressourcer/motivation, behov og udfordringer? Hvordan kan der på tværs af aktører arbejdes med at mindske frafaldet fra uddannelse eksempelvis gennem rådgivning om uddannelsesvalg, snusepraktikker, mentorstøtte, opfølgning mv.? Er der grupper af unge eksempelvis forsørgere, som skal tilbydes uddannelse på deres nuværende forsørgelsesgrundlag? Hvilke undergrupper af unge bør i særlig grad prioriteres i forhold til at sikre kompetenceløft og uddannelse? Hvilke grupper skal i højere grad understøttes i jobsøgning? Er de nuværende tilbud til de unge, som er langt fra arbejdsmarkedet gode nok, eller er der brug for at investere i indsatsen? Hvordan kan der arbejdes med at sikre et velfungerende samarbejde imellem de mange aktører, som arbejder for at sikre unge job og uddannelse, så de unge ikke tabes i indsatsen mellem uddannelsesinstitution, jobcenter, Ungdommens Uddannelsesvejledning, øvrige kommunale forvaltninger mv.? 2

30 Bilag Pendling øger jobmulighederne I gennemsnit pendler hver fjerde beskæftigede i Syddanmark over 2 kilometer til deres arbejdsplads. De 1 kommuner, hvor flest pendler over 2 kilometer, er: Figur 34: Antallet af stillinger i Jobnet.dk, som borgerne i Kerteminde Kommune kan nå ved pendling af en given varighed 1. Vejen (33 pct.) 2. Nyborg (33 pct.) 3. Assens (32 pct.) 4. Middelfart (32 pct.). Faaborg Midtfyn (31 pct.) 6. Varde (3 pct.) 7. Haderslev (3 pct.) 8. Nordfyn (3 pct.) 9. Aabenraa (3 pct.) 1. Vejle (29 pct.) I Kerteminde pendler 2 pct. mere end 2 kilometer til deres job. Kilde: Danmarks Statistik, Krak.dk, Jobindsats.dk og egne beregninger Anm.: Jobnetstillinger omfatter 4. kvartal 211, hvor der i alt i Syddanmark var 6.6 stillinger på Jobnet.dk Konsekvenserne af flytning blandt førtidspensionister er samlet set begrænsede Figur 3 viser nettoflytninger blandt førtidspensionister i Syddanmark fra 28 til 211 I Kerteminde er der i perioden fraflyttet 63 førtidspensionister fra kommunen og samtidig tilflyttet 79, svarende til en nettotilflytning på 16 personer Generelt er nettobevægelserne små på tværs af kommunerne I perioden sker nettofraflytningerne primært fra Esbjerg, Vejen, Faaborg Midtfyn og Sønderborg Nettotilflytningen i perioden sker primært til Varde, Vejle, Kolding, Fredericia, Odense og Kerteminde Figur 3: Nettobetydningen af flytning blandt modtagere af førtidspension i de syddanske kommuner i den 3 årige periode fra 28 til 211 opgjort i absolut antal personer Kilde: DREAM og egne beregninger 26