Center for Undervisning. Kvalitetsrapport for Sofiendalskolen Faxe Kommune i skoleåret

Transkript

1 Kvalitetsrapport for Sofiendalskolen Fae Kommune i skoleåret

2 Indholdsfortegnelse Politisk forord... 3 Vi gør afstanden kort til afprøvning af nye ideer... 5 Fokus på det gode arbejdsliv... 5 PALS... 7 Handleplaner kommende år evaluering af de udarbejdede handleplaner for indeværende år... 8 Vikardækning i folkeskolen Børns overgange til skole og SFO Vi gør afstanden kort til lige muligheder for alle Skolen ved Skoven Læseklassen Specialklasser ØEN et heldagstilbud for elever diagnosticeret indenfor autismespektret Ak10vet Fae Kommunes 10.klassecenter Tal og faktadel Vi gør afstanden kort til Undervisning af høj kvalitet Evaluering: Skole/hjemsamarbejdet: Specialpædagogiske processer: Lærernes uddannelsesniveau Efteruddannelse og kompetenceudvikling: SFO: De gode resultater Karaktergennemsnit Overgang til ungdomsuddannelserne Vi gør afstanden kort til lige muligheder for alle Børn i specialklasser og specialskoler: Fakta om skolerne og økonomi: Tidsforbrug, ressourcer og økonomi: Klassetrin og spor Elevfravær pga. sygdom, fraværsprocent, sygedage pr. elev Vikardækning af aflyste timer Lærerens undervisningstimetal Planlagte og aflyste skematimer Budget:

3 Politisk forord I Fae Kommune er der udarbejdet kvalitetsrapporter for de 11 folkeskoler i Kommunen, samt en kvalitetsrapport for det samlede skolevæsen. Den første kvalitetsrapport med tilhørende handlingsplan er for skoleåret 2006/2007. Kvalitetsrapporterne er udarbejdet begyndende med skoleåret 2007/2008. Rapporterne indeholder udover faktuelle oplysninger, en evaluering af de handleplaner der er indgået for den enkelte skole og for skolevæsnet som helhed. Fae Kommune har valgt at bygge kvalitetsrapporterne op i forhold til kommunernes politiske mål for folkeskoleområdet og beskriver derfor både faktuelle forhold på skolerne, hvordan skolerne arbejder hen imod de politiske mål, skolernes egne mål og specifikke opstillede handleplaner samt evaluering af disse. Kvalitetsrapport nummer 5 er disponeringsmæssigt ændret i forhold til tidligere rapporter. Dette betyder følgende: At alle kvantitative data er samlet i den sidste del af rapporten. At denne kvalitetsrapport indeholder en evaluering og afslutning af de opstillede handlingsplaner At enkelte afsnit er udeladt i den endelige kvalitetsrapport At nuværende handleplaner i kvalitetsrapport ikke tænkes fremadrettet men afslutte, i det der fra kommende skoleår etableres tre nye skoler. 3

4 Fae Kommunes mål for skolevæsnet er godkendt i Uddannelsesudvalget d. 20. februar 2007 og i Byrådet d. 16. maj 2007 og lyder: Fae Kommune - vi gør afstanden kort til undervisning af høj kvalitet: Fae Kommunes elever undervises af lærere, der er kompetente såvel fagligt som i samspillet med skolens samarbejdspartnere. Fae Kommunes skoler ledes af højt kvalificerede ledere. til en rummelig folkeskole: Skolerne i Fae Kommune arbejder efter principperne om inklusion. Der sættes individuelle mål for den enkelte elev. til lige muligheder for alle: Fae Kommune sikrer relevante skoletilbud til alle børn. Alle tilbud skal tage udgangspunkt i det enkelte barns behov og være fleksible. Fra 2007/08 sikres specialiserede tilbud ud fra parametrene: - Mindsteindgrebsprincippet - nærhedsprincippet - specialiseringsprincippet for særlige handicapområder....til gode resultater: Alle elever skal udfordres fagligt. Eleverne skal gennem hele skoleforløbet arbejde med varierende undervisningsformer både på skolen og udenfor. Karaktergennemsnittet efter 9. og 10. klasse udviser en stigende tendens. Antallet af elever, der tager en ungdomsuddannelse skal have en stigende tendens. til udvikling af hele og kompetente mennesker: I Fae Kommune arbejder undervisningsdel og SFO tæt sammen om at skabe rammer for udviklingen af hele og kompetente mennesker. til afprøvning af nye idéer: Der sker forsøgs- og udviklingsarbejde på Fae Kommunes skoler. God læselyst! Henrik Christensen Udvalgsformand 4

5 Vi gør afstanden kort til afprøvning af nye ideer Der sker forsøgs- og udviklingsarbejde på Fae Kommunes skoler Evaluering eller del-evaluering af skolens handleplaner for skoleåret 2010/2011 Indsæt handleplaner Udfyld evalueringsdelen Hvilke forsøgs- og udviklingsarbejder har skolen arbejdet med? Fokus på det gode arbejdsliv Handleplaner: Fae-modellen Skole: Sofiendal Tema: Fokus på det gode arbejdsliv Periode og deadlines: Skoleår 2011/12, 2012/13 Analyse: Hvilke forpligtigelser har vi? At sikre et godt og sundt arbejdsmiljø for alle Hvilke problemer vil vi afhjælpe? Problematikker ved enearbejde Problematikker ved høje klassekvotienter Problematikker ved uklar ansvarsfordeling Problematikken afledt af elever med vanskeligheder Problematikker vedrørende familier i vanskeligheder Problemstilling i forhold til arbejdsrelateret fravær. Hvilke ressourcer vil vi afsætte, eller hvad koster det i vores budget? 2011/12: kr. til foredragsholder udefra. Arbejdstid til 50 lærere en hel kursusdag, en eftermiddag, fokus ved team- og MUSsamtaler. Mål Vi vil opnå At sætte fokus på givne grundvilkår hvad er det vi ikke kan gøre noget ved At blive klogere på, hvad vi alle kan gøre i fællesskab for at skabe et bedre arbejdsliv At blive klogere på, hvad ledelsen og institutionaliserede fora kan gøre for at skabe et bedre arbejdsliv At blive klogere på, hvad teamet kan gøre i fællesskab for at skabe et bedre arbejdsliv At blive klogere på hvad den enkelte kan gøre for at skabe et bedre arbejdsliv At nedbringe sygefraværet. 5

6 Delmål Det betyder at Vi har fokus på at afdække og italesætte givne grundvilkår, samt ansvarsfordelingen mellem organisationsniveau, team niveau og individ niveau. Metode Det vil vi gøre ved Afholdelse af en pædagogisk dag for alle med konsulent udefra. Fokus på det gode arbejdsliv ved teamsamtaler og ved MUS. Afholdelse af pædagagogisk eftermiddag. Succeskriterier Det er godt nok når Når vi rent faktisk får identificeret felter på de forskellige niveauer, som vi kan arbejde videre med og kommer videre med dem. Målemetoder Vi vil måle det ved Antallet af felter, der kommer frem i lyset og bliver viderebearbejdet. Evaluering 2011/12 I hvilken grad er målene nået? Vi har afholdt en god pædagogisk dag, hvor vi fik drøftet grundvilkår samt kompetencefordeling mellem forskellige niveauer i skolen. Vi har haft punktet på til drøftelse ved teamsamtaler, hvor følgende spørgsmål er blevet drøftet: Hvilke faktorer påvirker vores fælles arbejdsmiljø i positiv og i negativ retning? Hvilke må tilskrives grundvilkår og dermed noget vi ikke kan gøre noget ved? Hvilke kan vi gøre noget ved? Hvad kan I/du gøre ved det og hvordan? Hvad kan andre f ledelsen gøre noget ved og hvordan? Ved en af drøftelserne er kommet en del småting frem, som vi umiddelbart har kunnet gøre noget ved. Af større forhold kan nævnes problemstillinger vedrørende vores inklusionspraksis. Her har vi valgt at udarbejde en særskilt handleplan. Indeklimaproblemer i indskolingsbygningen, hvor vi har iværksat en undersøgelse, der påbegyndtes i april og som endnu ikke er afsluttet. Sygefraværet er faldet. Vi er ikke færdige med indsatsområdet endnu, hvorfor det også vil være indsatsområde i kommende skoleår. Hvordan ved vi det? Se ovenfor. Hvad har vi lært? Se ovenfor. 6

7 Evaluering I hvilken grad er målene nået? Vi har nået en del i forhold til målopfyldelse. Se ovenfor. Vi fortsætter med det gode arbejdsliv som fokusområde kommende år. Her vil der være fokus på individniveauet. PALS Dette har været år 2 med PALS for personalet og år 1 for eleverne. Opstarten med PALS for eleverne i begyndelsen af skoleåret forløb helt fantastisk. Der var udarbejdet en årsplan for gennemgangen af de forventninger skolen har indenfor de tre hovedområder: Respekt Ansvar Omsorg. Fra januar 2012 har fokus været vedligehold og repetition. PALS er et skoleomfattende projekt og et, som på flere måder bryder med tidligere handleveje. Det kræver derfor vedholdenhed fortsat at have fokus og rette opmærksomheden mod det positive. PALS-teamet evaluerede projektet i slutningen af juni, og der er en klar oplevelse af, at PALS indsatsen har stor betydning for elevernes arbejdsmiljø og trivsel. Projektet fortsætter i år 3 og udvides med også at have tilbud til de elever, som har behov for særlig opmærksomhed og guidning. Ligeledes er der uddannet lærere, som kan tilbyde de enkelte forældre et kursusforløb i PALS for forældre. 7

8 Handleplaner kommende år evaluering af de udarbejdede handleplaner for indeværende år Evaluering af handleplaner for indeværende år. Se ovenfor. Handleplaner for kommende år: Fokus på det gode arbejdsliv fortsætter Inklusion herunder PALS fortsætter Harmonisering Midtskolen Udvikling Midtskolen: - Faglige netværk; matematik, naturfag, engelsk og tysk - Udvikling af systemer til inklusion og kvalitetssikring - Udvikling af kompetencecenter for læsning - Udvikling af overbygningspædagogikken - Udvikling af IT platform - Udvikling af servicecenteret - Samarbejde på 6. årgang. Det faglige niveau Giv en vurdering af skolens faglige niveau hvor ser skolen sine udviklingsmuligheder? Trivsel Trivsel er en væsentlig faktor, når man skal forholde sig til en skoles faglige niveau. God trivsel hos elever og medarbejdere er en forudsætning for god kvalitet i undervisningen og læring hos eleverne. Skolen har i løbet af året lavet elevmiljøundersøgelse. Den var overordnet set meget positiv. I erkendelse af, at tal ikke kan gengive alt, har resultatet været gjort til genstand for drøftelser i såvel skolebestyrelse, på lærermøder, i lærerteamene, i elevrådet og i klasserne. Der er uarbejdet handleplaner med udgangspunkt disse drøftelser. På medarbejdersiden har der tilsvarende været udarbejdet en APV. Resultaterne på de områder, der blev undersøgt lå i de fleste tilfælde på landsgennemsnittet eller derover. Meget glædeligt var det, at der var tydelige forbedringer på netop de områder, vi haft særligt fokus på. Det har bl.a. været informationsniveau og kommunikation, gennemsigtighed i organisationen, samt forudsigelighed i arbejdet. Tilsvarende kan vi se et fald i sygefraværet. Vi har med udgangspunkt i resultatet udarbejdet to handleplaner. En som har fokus på det gode arbejdsliv og en som beskæftiger sig med inklusion. 8

9 Det har vi valgt i erkendelse af, at højere klassekvotienter og øgede inklusionsopgaver stiller nye og skærpede krav til lærerprofessionalismen og med det formål at fastholde og udbygge den gode udvikling. Vi deltager i PALS projektet som PALS skole og skoleåret 2011/12 var andet år i et tre-årigt projekt. PALS tager sit udgangspunkt i et anerkendende perspektiv og intentionen kan kort koges ned til, at vi har fokus på at være præcise med at sige hvad vi gerne vil have og anerkende det frem for at beklage os eller skælde ud over det vi får. PALS er et projekt, hvor der er fokus på såvel trivsel som faglighed. Første år i projektet var et år, hvor personalegruppen uddannede sig og hvor projektet blev rammesat i dialog mellem ledelse, personale og forældre. Året 2011/12 har været projektets første år i konkret praksis. Vi har især haft fokus på den adfærd, vi i fællesskab er blevet enige om, vi gerne vil have. Vi har trænet den og anerkendt den. Interne evalueringer, men også udsagn fra folk udefra, der har deres gang på skolen fortæller os, at vi har fået en roligere skole og hverdag. Faglighed Klar og præcis har været et af vores mål i projektet. Bidrag til dette mål har udover at formulere sig klart og præcist og give tydelige beskeder om, hvad man gerne vil have elever og lærere har også været mere præcise omkring undervisningens rammer. Vi har italesat for eleverne, at undervisningen starter til tiden og indført teater ringning for at give dem et signal om, hvornår det er tid at gå i klassen for at være på sin plads og parat, når undervisningen starter. Kommer man ved et uheld alligevel for sent, må man lige vente udenfor et øjeblik, indtil man kan komme ind uden det forstyrrer det, der er i gang. Det har effektiviseret hverdagen forstået sådan, at vi har vundet værdifuld undervisningstid. Det ser vi i sig selv som en mulighed for at øge det faglige niveau. Højnelse af det faglige niveau har været et andet mål. I relation til dette har vi ført to diskussioner i år. Vi har på skolen en del systemer, der sikrer, at vi løbende har fokus på, at elever i faglige vanskeligheder af en karakter, hvor vi må konkludere, at de har svært ved et fag eller dele af det bliver set, og hvor vi sikrer, at der bliver fulgt op på problemstillingerne. I 2011/12 har vi valgt at drøfte, hvordan vi tilgodeser de særligt fagligt dygtige elever og iværksat særlige initiativer for dem. Det kan være matematikklub eller skak, men også i forhold til den almene undervisning har vi haft drøftelsen set ud fra et differentieringsperspektiv. Vi har endvidere haft fokus på den røde tråd i undervisningen i naturfag og fået den beskrevet nøjere med angivelser af hvilke initiativer, der skal til for at udvikle og kvalitetssikre det område. En beskrivelse af de foreløbige resultater på dette område kan rekvireres på skolen. 9

10 Målbare faglige resultater Læsning Det landsgennemsnit vi pt. har mulighed for at sammenligne os med er ikke helt op to date, men det er det eneste vi har. Vi forventer, at kommende år byder på et nyere resultat. Med det forbehold finder vi egentligt, at vores læseresultater gennem de senere år er gode (se nedenstående). Vi har på skolen et massivt fokus på læsning. Vi med har en læsepolitik, der omfatter hele skoleforløbet med konkrete målbeskrivelser, angivelse af aktiviteter og materialer og arbejder med fokus på den forebyggende indsats. Internt bruger vi hvert år læseresultaterne til at reflektere over undervisningens tilrettelæggelse i et fremadrettet perspektiv. Det gør vi på årlige klassekonferencer med deltagelse at dansk og matematiklærer, læsevejleder, matematikvejleder, AKT vejleder og repræsentant fra ledelsen. Vi tester elevernes sproglige beredskab ved indgangen til børnehaveklassen og der kan være store variationer heri fra år til år. Det, der optager os, er at få tilrettelagt lige præcis den undervisning, der matcher det faglige indgangsniveau. Vores erfaring siger os, at det er netop i det arbejde, at vi kan skabe gode resultater. Ny landsnorm målt i maj kl.(os 64 maj) Hurtige sikre læsere: 56 % Langsomme sikre læsere: 19 % Usikre læsere: 25 % Læseresultat 1.årgang Delprøve: A Eleven klarer prøven tilfredsstillende B Eleven er på vej, men scorer ikke helt som man kunne forvente C Eleven scorer markant dårligere end man kunne forvente Ordlæs 44/52=85% 4/52=8% 4/52=8% Idas ord 41/52=79% 7/52=13% 4/52=8% Orddiktat 7/52=67% 10/52=19% 7/52=13% Dinodiktat 34/52=65% 13/52=25% 5/52=10% 10

11 Delprøve: Læseresultat 1.årgang A B Eleven klarer prøven Eleven er på vej, men tilfredsstillende scorer ikke helt som man kunne forvente C Eleven scorer markant dårligere end man kunne forvente Ordlæs 41/50 = 82% 7/50 = 14% 2/50 = 4% Idas ord 48/50 = 96% 1/50 = 2% 1/50 = 2% Orddiktat 41/50 = 82% 6/50 = 12% 3/50 = 6% Dinodiktat 44/50 = 88% 3/50 = 6% 3/50 = 6% Delprøve: Læseresultat 1.årgang A B Eleven klarer prøven Eleven er på vej, men tilfredsstillende scorer ikke helt som man kunne forvente C Eleven scorer markant dårligere end man kunne forvente Ordlæs 20/32 = 63% 9/32 = 28% 3/32 = 9% Idas ord 19/32 = 59% 9/32 = 28% 4/32 = 13% Orddiktat 17/32 = 53% 8/32 = 25% 7/32 = 22% Dinodiktat 16/32 = 50% 11/32 = 34% 5/32 = 16% Delprøve: Læseresultat 1.årgang A B Eleven klarer prøven Eleven er på vej, men tilfredsstillende scorer ikke helt som man kunne forvente C Eleven scorer markant dårligere end man kunne forvente Ordlæs 38/49 = 78% 11/49 = 22% 0 Idas ord 43/49 = 88% 4/49 = 8% 2/49 = 4% Orddiktat 32/49 = 65% 11/49 = 23% 6/49 = 12% Dinodiktat 30/49 = 61% 12/49 = 25% 7/49 = 14% 11

12 Resultater af matematiktests på 1. årgang Med udgangspunkt i det vi har kunnet se virker indenfor læsningen, har vi tilrettelagt et tilsvarende forløb indenfor matematikken. Vi har uddannet en matematikvejleder og vi tester eleverne i matematik på alle årgange ligesom vi gør i læsning. Matematikvejleder deltager i klassekonferencerne, hvor der udarbejdes handleplaner for elever, hvor forhold i den summative test kunne tyde på, at et særligt fokus er påkrævet. Vejleder bidrager her med rådgivning i forhold til undervisningens tilrettelæggelse og følger i mange tilfælde op med formative test med det formål, at bibringe os yderligere viden om, hvori vanskelighederne består. Testresultaterne tyder på, at vores indsats virker. De positive resultater stiller os imidlertid også overfor udfordringer, idet vi på f kommende 2. årgang har mange højt præsterende elever. Det stiller særlige krav til den almindelige undervisningstilrettelæggelse en opgave som matematiklæreren ser frem til. Ud over dette tilbydes de meget højt præsterende elever deltagelse i en matematikklub, hvor der er lagt vægt på aldersintegrering i forhold til en fælles interesse for matematik og hvor eleverne formulerer egne projekter. Alle tilbydes endvidere deltagelse i skoleskak. Test: Mat 1,2,3.. Psykologisk forlag 8 kr. pr. test Tester Tal og algebra Geometri Matematik i anvendelse. Tester ikke kommunikation og problemløsning. De felter skal afprøves i den almindelige hverdag. C-skalaen De vurderingsbetegnelser, som c skalaen benytter sig af kan groft oversættes C0 C2: tyder på alvorlige indlæringsvanskeligheder C3: Usikkert indlært C4: Standpunkt under middel C5: Standpunkt er middel C6: Standpunkt er over middel C7-10: Standpunkt er betydeligt bedre end almindeligt for klassetrinnet. 12

13 Normalfordeling Ved en klasse med 25 4% 7% 12% 17% 20% 17% 12% 7% 4% C0-C1 C2 C3 C4 C5 C6 C7 C8 C9- C10 1. Årgang Sofiendal, april elever 2% 2% 2% 5,9% 17,6% 29,4% 17,6% 21,6% 2% C0-C1 C2 C3 C4 C5 C6 C7 C8 C9 C10 Skolens faglige niveau måles naturligvis også ved de årlige afgangsprøver efter 9. årgang. Også her kan der være store forskelle fra årgang til årgang. Sofiendalskolen er karakteriseret ved at have specialfunktioner som en del af sin virksomhed. Vi sætter en stor ære i, at også de elever, der benytter disse tilbud har mulighed for at gå til afgangsprøve. Vi kan se, at de vokser ved det også selvom slutkarakteren ikke lige er 12. Vi er samtidigt eksamensskole for flere specialskoler, som ikke selv er godkendt til at føre elever til eksamen. Disse elever tæller også med i skolens eksamensgennemsnit. Et magert gennemsnit i et fag et givent år kan f godt dække over, at nogle få specialelever har været til prøve i det i stedet for tysk, hvis det er udtrukket, og de har fravalgt det. I år har vi haft den store fornøjelse, at en gruppe elever fra Øen har afsluttet deres afgangsprøve med meget fine resultater. Selvom der er udsving fra årgang til årgang, ser vi alligevel grund til at glæde os over, at det gennemsnitlige resultat ved afgangsprøven efter 9. årgang er steget med 0,8, se senere i rapporten. Her er der store variationer fra fag til fag og de resultater bruger vi i en fremadrettet refleksion over, hvad der virker og som vi dermed skal have mere af. Skolen er pr. 1/8 nedlagt som selvstændig skole, men vil fortsætte som afdeling i Midtskolen. Vi ser et stort udviklingspotentiale i netop dette forhold. Faglige netværk på tværs i skolen med flere deltagere end det har været muligt hidtil, især indenfor de små fag og med et fast kommissorium for arbejdet, vil kunne hæve det faglige niveau. En dialog på tværs, med det formål at videreføre det der virker bedst i hele organisationen, vil også kunne gøre en forskel. Det vil blive nemmere, at uddanne og udnytte eksperter indenfor givne fagområder, når en større enhed står bag. Se i øvrigt under indsatsområder kommende år. 13

14 Vikardækning i folkeskolen Har skolen udarbejdet principper for vikardækning? Sofiendalskolen Skolebestyrelsen Princip nr. 4 Dato for vedtagelse Princip vedrørende Vikardækning Formål At skabe de bedste rammer for dækning af en lærers planlagte og ikke planlagte fravær i en klasse. Nedenstående principper dækker fravær af op til 4 ugers varighed. Mål På Sofiendalskolen ønsker vi, at eleverne påvirkes mindst muligt af en lærers fravær, uanset om fraværet er planlagt eller ikke-planlagt. Det betyder blandt andet, at der skal være kvalitet i undervisningen i de timer/aktiviteter, der gennemføres af vikarer i tilfælde af en lærers fravær, og at der skal aflyses så få timer/aktiviteter som muligt. Skolens ledelse har i relation til den løbende fraværsdækning en særlig forpligtelse til at være opmærksom på, at enkelte klasser ikke rammes specielt hårdt. Vikarer Skolens ledelse tilknytter hvert år et antal vikarer, der skal hjælpe med at dække lærernes fravær. Skolen sikrer gennem interviews og instruktion, at vikarerne er kvalificerede til at gennemføre undervisning i henhold til skolens værdier og principper. Vikarerne tilknyttes en afdeling (indskoling, mellemtrin og udskoling), hvor de fortrinsvis skal vikariere. Alle vikarer skal have en introduktion til vikarjobbet, inden de begynder at vikariere i en klasse. Skolens ledelse udarbejder retningslinjer for introduktion af vikarer. Typer af fravær Vikarmapper Håndtering af fravær (planlagt eller ikkeplanlagt) Lærere og det pædagogiske personale kan være fraværende enten ved planlagt fravær (f ekskursioner med anden klasse og efteruddannelse) eller ved ikke-planlagt fravær (f egen eller egne børns sygdom). Det er et mål, at eleverne ikke mister undervisning som følge af planlagt fravær. Alle lærere udarbejder derfor vikarmapper, som skal sikre, at vikarer ved enten planlagt eller ikke-planlagt fravær kan gennemføre den planlagte undervisning. På Sofiendalskolen dækker vi fravær således: I indskolingen dækkes alt fravær. Fraværet dækkes fortrinsvis af en vikar fra afdelingen. På mellemtrinnet dækkes alt fravær. Fraværet dækkes fortrinsvis af en vikar fra afdelingen. I udskolingen dækkes fravær som hovedregel via vikardækning. Ved planlagt fravær skal der tilstræbes vikardækning i klassen. Ydertimer kan 14

15 anvendes til at arbejde på skolen med instrukser og vejledning fra en lærer. Der kan efter aftale med ledelsen desuden aftales arbejdsopgaver, der kan løses udenfor skolens matrikel (eksempelvis folkebiblioteket eller hjemme). Langtidsfravær Ved længere tids fravær skal fraværet så vidt muligt dækkes af en uddannet lærer. Det skal tilstræbes, at det er den samme lærer, der dækker fraværet i hele fraværsperioden. Forældrene skal i tilfælde af barsel eller længere tids fravær orienteres af ledelsen om, hvordan fraværet håndteres. Opgørelse af fravær Kommunikation Skolens ledelse følger løbende udviklingen i fraværet på skolen. Ledelsen orienterer mindst 2 gange årligt skolebestyrelsen om fraværet på skolen og om håndteringen heraf, herunder antal timer, den enkelte klasse ikke har haft egen lærer samt hvorledes fraværet har været dækket. Eleverne skal hurtigst muligt orienteres om skemaændringer som følge af fravær (via Elevintra). Forældrene orienteres desuden om skemaændringer eller aflysninger som følge af fravær via Forældreintra. Evaluering Sker jf. årshjulet. Hvordan arbejder skolen i øvrigt med området - Her tænkes på: Planlagt fravær Længerevarende sygdom Teamets samarbejde om kvaliteten af undervisning ved vikardækning Der arbejdes med udgangspunkt i ovenstående principper. 15

16 Børns overgange til skole og SFO Rammen for børns overgange til skole og fritidstilbud tager værdimæssigt udgangspunkt i Fae Kommunes børnepolitik. I blandt de overordnede politiske målsætninger i børnepolitikken danner følgende 3 målsætninger grundlag for rammen for børns overgange til skole og fritidstilbud: I Fae Kommune vil vi sammen med forældrene skabe helhed i børns og unges liv. I Fae Kommune arbejdes tværfagligt og indsatsen skal forankres på tværs af forskellige faggrupper i institutioner og sektorer. I Fae Kommune tager alt arbejde med børn og unge afsæt i, at se på ressourcer hos børnene, deres familie og deres netværk. Hvordan arbejdes der med skattekisten som et obligatorisk element? Skattekisten har ikke været benyttet ved årets overleveringsmøder. Hvordan organiseres besøg fritidshjem/sfo og skole som obligatorisk element? Besøgene er organiseret på en sådan måde at børn og voksne fra de implicerede institutioner er på besøg hos hinanden. Det er obligatorisk for alle medarbejdere som skal være knyttet til børnene, at besøge børnehaverne for at møde børnene i deres vante miljøer. Det vil sige, at børnenes kommende børnehaveklasseledere kommer på besøg i børnehaven en formiddag, hvor børnene har deres vante aktiviteter. Pædagoger fra SFO'en kommer ligeledes på besøg i børnehaven i en lignende situation. Derudover kommer børnehaverne på besøg i både skole og SFO sammen med deres vante voksne, for at se på de nye rammer, de snart skal være en del af. Det er her også et vigtigt element i brobygningsarbejdet, at der bliver bygget bro mellem medarbejderne. Der afholdes brobygningsmøde for kommende forældre i november. Hvordan anvendes udviklingsskemaerne? Udviklingsskemaer er ikke noget nyt hos os, idet en af de institutioner, der er tilknyttet og overleverer mange børn til os hvert år, i årevis har udarbejdet gode og informative skemaer på alle børnene. Samme institution har nu blot flyttet praksis således, at det kommunale skema nu anvendes. Sidste år var billedet mere broget for andre institutioners vedkomne. I år er alle imidlertid med og vi har modtaget gode og informative skemaer på alle børn ved overleveringsmødet, og det har været rigtigt godt. 16

17 Skemaerne anvendes ved klassedannelserne, på teammøder i planlægningssammenhæng og i specialcenter regi i forhold til at lægge handleplaner for elever, der har brug for en særlig opmærksomhed på et område og i en periode. På den måde bidrager arbejdet til at gøre overgangen lempeligere, fordi vi får mulighed for at være opmærksomme på børnenes vegne. Hvordan håndteres overleveringsmøderne mellem Skole/SFO og daginstitution? Vi afholder overleveringsmøder af forskellig karakter. En type møde indkalder PPR til. Det gør de, hvis specielle forhold gør sig gældende og hvis de har været medvirkende i forhold til barnet. Ved de møder deltager forældre, skoleleder, repræsentanter fra SFO, repræsentanter for børnehaverne, repræsentanter for PPR samt ind imellem pædagoger fra støttepædagog korpset. Her overleveres udover iagttagelser fra hverdagen også resultater af relevante undersøgelser. En anden type møde indkalder vi selv til. Disse møder relaterer sig alle øvrige børn. Ved møderne deltager skolens leder, personale fra skolens SFO og fra menighedsfritidshjemmet samt børnehaveklasseledere. Forældrene giver tilsagn om, at vi må overdrage oplysninger. Vores formål med møderne er at få relevante oplysninger om børnene til brug i overgangen og planlægningen af det videre forløb. Hvordan inddrages forældrene i overgangsprocesserne? Forældrene indbydes til brobygningsmøde i november, samt åbent hus i forbindelse med indskrivning. Forældrene giver tilsagn om, at der må udveksles oplysninger ved overleveringsmøder og forældrene deltager i overleveringsmødet, hvis barnet har været indstillet til PPR. Medvirker den konkrete praksis i at understøtte og muliggøre social inklusion og hvordan? Praksis virker i høj grad til at understøtte inklusion. Det betyder, at vi kan sætte hurtigere ind, hvis der skulle være tegn på vanskeligheder. Et eksempel herpå er, at vi bruger informationerne fra overleveringsmøderne til at lave holddannelser i børnehaveklassen med fokus på sprogstimulering for de børn, der har vanskeligheder på det område. 17

18 Vi gør afstanden kort til lige muligheder for alle Udfyldes kun af institutioner med specialfunktioner herunder specialklasserækker Fae Kommune sikrer relevante skoletilbud til alle børn. Alle tilbud skal tage udgangspunkt i det enkelte barns behov og være fleksible. Fra 2007/2008 sikres specialiserede tilbud ud fra parametrene: Mindsteindgrebsprincippet Nærhedsprincippet Specialiseringsprincippet for særlige handicapområder. Beskriv skolens specialtilbud - Hvad er målgruppen? - Hvordan er specialtilbuddet organiseret? - Med hvilket pædagogisk udgangspunkt arbejdes der med eleverne? Skolen ved Skoven Skolen ved Skoven er et skole- og pasningsstilbud og en afdeling under Sofiendalskolen. Baggrund: Blev oprettet i 2003 af daværende Haslev Kommune. Formålet var, at hjemtage børn, som var anbragt i diverse foranstaltninger, private og andre tilbud udenfor kommunen. Målene for virksomheden er derfor også, at skabe et behandlingstilbud i nærmiljøet. Skolen startede i en spejderhytte, men har siden 1. december 2003 haft til huse i de nuværende lokaler, som blev bygget specielt til formålet. I 2009 blev skolen slået sammen med Skolen ved vandet. Ved samme lejlighed blev der til afdelingen knyttet to pavillioner. Tilbuddet er normeret til 24 børn i alderen 6-12 år svarende til klasse. 5 lærere á 37 timer, 6 pædagoger á 37 timer, 1 pædagogmedhjælper á 10 timer, 1 sekretær á 15 timer, 1 psykolog á 7 timer, 1 afdelingsleder. Målgruppe: Målgruppen er børn med normal begavelse med psykosociale vanskeligheder, hvilket dækker over et meget bredt spektrum af tilknytningsforstyrrelser og diverse følelsesmæssige skader. 18

19 Målsætning: Skolen ved Skoven er et undervisnings- og behandlingstilbud, som tilbyder børn mulighed for at arbejde på egen udvikling, samt arbejder for at bevare de kompetencer og ressourcer, børnene har i nærmiljøet. Det tilstræbes, at Skolen ved Skoven giver barnet mulighed for at komme i så god trivsel, at det videre skoleforløb kan foregå i folkeskolen eller så tæt på normalområdet som muligt. For at opnå dette, er det vigtigt, at vi under forløbet arbejder tæt sammen med hjemmet, så vi kan skabe nogle trygge og sunde rammer, som børnene kan udvikle sig i såvel fagligt som socialt og personligt. Nøgleordene er: tryghed, nærhed, livsglæde, selvværd. Undervisning og fritid er organiseret efter en nøje tilrettelagt struktur i et genkendeligt miljø, der er præget af forudsigelighed og med tydelige voksne. Skolen ved skovens primære arbejdsopgave: At skabe og udvikle et behandlings- og læringsmiljø, hvor det enkelte barn får mulighed for at arbejde på egen udvikling, såvel emotionelt, socialt, intellektuelt og fagligt, og bliver i stand til: at etablere, udvikle og opretholde barnets relationer til omverdenen at udvikle positivt selvværd og selvfølelse at udvikle færdigheder, der tilstræber alderssvarende kompetencer og selvstændighed at blive parat til at kunne udsluses til andet skoleforløb. Skolen ved skoven kan tilbyde: at give eleverne mulighed for at fungere i sociale samspil, kan udvikle deres evne til at fungere socialt at tilbyde eleverne undervisning med udgangspunkt i den enkelte at tilbyde potentialer og kompetencer udvidet forældresamarbejdet, med henblik på, at opnå en fælles forståelse af barnets problematikker og udviklingsmuligheder at medvirke ved udslusning til normalområdet når det er tid for det. Visitering: Udgangspunktet for visitering er en grundig vurdering af, om netop Skolen ved Skovens behandlingstilbud er det rette for det enkelte barn. En sådan vurdering forudsætter, at børnene, deres liv og deres familie er velbeskrevet, inden der kan foretages en visitation til Skolen ved Skoven. Det vurderes endvidere løbende og med udgangspunkt i statusrapporter vedrørende det enkelte barn, om barnet er velplaceret. Visitation foregår via Center for undervisnings visitationsudvalg. 19

20 Handlinger for at opnå målene Organisering: Vi arbejder med relationer, tydelighed og troværdighed. Behandlingsplaner udarbejdes på de enkelte børn på behandlingskonference. I hverdagen er eleverne delt op i tre grupper med faste voksne på hver. Undervisningen tager sit udgangspunkt i den enkelte elev. Vi har et tæt samarbejde med Fae Kommunes læsevejleder, ligesom vi i forskellige sammenhænge søger supervision hos fageksperter indenfor forskellige fag. Lærerne er i forskellige sammenhænge tilknyttet de fagmiljøer, der er på Sofiendalskolen og deltager også i udviklingsvirksomhed her. Vi afholder jævnligt kurser, hvor vi arbejder med opbygning af organisationen. Alle medarbejdere på Skolen ved Skoven er nu uddannede miljøterapeuter. Derudover modtager medarbejdere jævnligt supervision. Struktur: Vi arbejder med relationer, tydelighed og troværdighed. Behandlingsplaner udarbejdes på de enkelte børn på den interne behandlingskonference. Den daglige struktur på skolen ligger i 3 grupper, der er opdelt udviklings- og aldersrelateret. Skolens åbningstid er fra kl og fredag fra kl Kl tilbydes morgenmad i grupperne. Kl ligger undervisningen og behandlingen i grupperne opdelt i individuelle moduler og pauser for den enkelte elev. Eleverne arbejder i rammer med forudsigelighed og tydelige voksne. Kl holdes frokost i grupperne. Kl er der frikvarter, hvor eleverne leger i planlagte aktiviteter Kl er undervisningen planlagt med kreative, musiske aktiviteter og udendørs lege. Kl er der pasningstilbud for elever, der ikke benytter andre fritidstilbud. Eleverne samles kl for at markere overgangen, hvor der tilbydes frugt mm. og eleverne vælger sig ind på planlagte aktiviteter for resten af dagen. Arbejdet med eleverne: Børnene på Skolen ved Skoven har vidt forskellige baggrunde og forudsætninger. Nogle er tilknytningsforstyrrede, mens andre af skolens børn har diagnoser, f.eks. ADHD, mens andre igen er antisociale og derfor har brug for en helt anden tilgang. 20

21 Skolen ved Skovens børn kan have svært ved at mærke kropsfornemmelser og de har ofte ikke udviklet følelser og har svært ved at sætte ord på følelser. Derfor har de svært ved at mærke f.eks. tilfredshed, glæde, nysgerrighed, kulde, varme, sult, mæthed, vrede, skuffelser, sorg og savn. I stedet mærker de frustration og angst, som kommer til udtryk på mange måder. Det er et gennemgående træk ved børnene, at de er meget impulsstyrede, dvs. at de er styret af simple behov, der melder sig pludseligt og med stor styrke, som kræver omgående tilfredsstillelse. Derfor er det vigtigt, at skolen har så mange metoder til rådighed som muligt. De tre hyppigste anvendte metoder er: 1. Miljøterapi: Psykodynamisk behandlingsmetode, hvor der anvendes spejling og jeg-støtte. 2. Adfærdsregulerende pædagogik: Pædagogisk metode, med henblik på at stoppe destruktiv adfærd. 3. Anerkendende pædagogik: Pædagogisk metode, med henblik på at stimulere tillid til egen læring og selvværd Metoderne anvendes afhængig af barnets muligheder og vanskeligheder. Skolen ved Skoven fungerer som kompetencecenter i Fae Kommune. Vi har i år uddannet to medarbejdere på PD niveau indenfor supervision og vejledning. Disse kan rekvireres af øvrige skoler i Fae Kommune med henblik på at yde rådgivning. Efter oplæg i skoleledergruppen har begge været ude i en del forløb og i takt med at rygtet om muligheden breder sig intensiveres også antallet af henvendelser. Kompetencecenterindsatsen evalueres i efteråret 2012 i samarbejde med chef for Center for Undervisning. Læseklassen Målgruppen: Elever med almen begavelse, der ikke gennem almenundervisningen og hidtidig specialundervisning har erhvervet sig grundlæggende læse-/skrivefærdigheder. Desuden gælder følgende kriterier: Læsefunktionsniveau mindst 2 år under alderssvarende niveau Eleven må ikke være præget af adfærdsmæssige problemer Generel god skolemotivation Handicappet må ikke være forårsaget af 2-sprogethed. Formål: At give elever med massive læse-/skrivevanskeligheder et intensivt undervisningsforløb at give elever med massive læsevanskeligheder mulighed for at tilegne sig læsefærdigheder med udgangspunkt i: 21

22 - at læseudvikling er en individuel proces, der udvikles i et samspil med omverdenen - at læsning er en sproglig kompetence, der indgår i den tankemæssige udvikling, og er knyttet til den sociale og følelsesmæssige udvikling i et samspil - at sætte fokus på elevens læseudvikling med elevens selvværdsfølelse og motivation som udgangspunkt for problemløsningsstrategier. Undervisningens organisering: Undervisningen tilpasses den enkelte elev og gennemføres som en helhedspræget undervisning i et tæt samarbejde med stamklassens lærere. Læseklassen betragtes som en slags tvillingklasse til den enkelte læseklasseelevs stamklasse. I læseklassen modtager eleverne undervisningen i faget dansk samt evt. matematik og engelsk. I de øvrige fag modtager eleven undervisningen i egen stamklasse. Opholdets varighed er ofte 1-2 år. Udviklingsmuligheder: Lærerne har erfaring inden for specialundervisningen samt god faglig viden om læsning og læsevanskeligheder. Kompetenceudviklingen foregår i et tæt samarbejde med skolens læsevejledere og den kommunale læsekonsulent. For at udnytte de personaleressourcer, der er forankret på Sofiendalskolen udarbejder vi kommende skoleår et grundlag for kompetencecenter for læsning i Fae Kommune. Målet er, at vi udover at tilbyde undervisning for elever indenfor læseklassens målgruppe også bliver i stand til at tilbyde kortere kursusforløb samt fungere som overbygningsskole for elever med læsevanskeligheder fra hele kommunen. En lærer har i indeværende år efteruddannet sig på PD niveau indenfor læsning og kommende år påbegynder en lærer PD indenfor specialpædagogik, ligesom Midtskolen har udvikling af kompetencecenter for læsning som indsatsområde Specialklasser Specialklasserne generelt Målgruppen: Elever med forsinkelse i den intellektuelle, følelsesmæssige og/eller sproglige udvikling, men ikke i så høj grad, at der er behov for tilbud på en specialskole. 22

23 Eleverne vil kunne rummes i små klasser i folkeskolen, da de har brug for en særligt tilrettelagt undervisning i et overskueligt miljø for at kunne udvikle sig og for at kunne lære. Adfærdsmæssige problemer må ikke være en dominerende del af elevernes vanskeligheder. Formål: - At give sent udviklede elever et skoleforløb, hvor undervisningen er tilpasset den enkelte elevs behov og forudsætninger - At give eleven et maksimum af indlæring kædet sammen med tryghed, selvtillid og respekt. Alle elever i specialklasserne er principielt tilknyttet en almindelig klasse og følger denne klasses undervisning og øvrige arrangementer i det omfang, den enkelte elev kan profitere heraf. Lærerne i specialklasserne fungerer som tovholdere omkring den enkelte elev, og de har et tæt samarbejde med forældre, PPR samt skolens ledelse. Eleven i specialklassen og dennes forældre deltager i skolens og tilknytningsklassens sociale liv og arrangementer, så stigmatisering undgås. Undervisningens organisering: - Omhyggeligt tilrettelagte forløb, som elever og forældre kender til på forhånd - Forudsigelighed i skoledagen og den enkelte lektions indhold i videst muligt omfang - Dagsplan/ugeplan konkretiseret, så den enkelte elev forstår indholdet - Individuelt tilrettelagte undervisningsforløb med elevplan - Løbende evaluering af elevplaner - Individuelle arbejdspladser kombineret med fælles aktiviteter - Anvendelse af computerbaserede programmer og metoder - Praksisorienterede aktiviteter - Omverdenskendskab og ADL (almindelig daglig levevis) - Ro og tid til indlæring med fordybelse - Støtte i diverse omstillingsprocesser. Der udarbejdes en gang årligt en individuel statusbeskrivelse for elever i specialklasserne. Elevplanen der er vedlagt statusbeskrivelsen justeres løbende. Planen er en del af PPR's journalmateriale og skal afleveres til skolens psykolog. Statusbeskrivelse og elevplan skal indeholde: - Beskrivelse af elevens faglige, personlige og sociale udvikling og mål for dette - mål for undervisningen (langsigtede og kortsigtede) - undervisningsmetoder 23

24 - aktiviteter - undervisningsemner - arbejdsmaterialer - arbejdsform - evaluering. Der afholdes et årligt revisitationsmøde med forældre, skoleledelse, lærere, pædagog(er) og PPR med udgangspunkt i den individuelle statusbeskrivelse og elevplan. Under hele forløbet i specialklassen evalueres der løbende i forhold til de opstillede målsætninger. Desuden skal muligheder for delvis eller hel udslusning til stadighed indgå i den løbende evaluering. Evalueringen foregår i samarbejde med PPR. Udviklingsmuligheder: I de sidste to år har vi i Fae Kommune kompetenceudviklet specialklasselærerne inden for konfliktløsning og relationspædagogikken. Vi vurderer, at der undervises ud fra et solidt fagligt niveau, men til trods for dette har specialklasselærerene behov for yderligere kompetenceudvikling inden for de rent fagspecifikke områder samt øvrige specialpædagogiske områder. I Fae Kommune er der et organiseret samarbejde mellem specialklasserækkerne på Møllevangsskolen og Sofiendalskolen. Fire gange årligt mødes alle specialklasselærerne til fælles møder med et fagligt indhold og mulighed for at danne netværker på tværs af skolerne. Indskolingsklassen specifikt Foruden ovenstående er følgende gældende for indskolingsklassen: Formål: - at skabe en overskuelig og forudsigelig hverdag i indskolingsperioden for elever, som har behov for særlig hensyntagen og støtte i deres faglige og sociale/emotionelle udvikling - at afdække og styrke elevernes kompetencer med henblik på fortsættelse i specialklasse, en senere placering i den almene undervisning eller udslusning til andet skoletilbud - At give eleverne en sammenhængende og helhedspræget hverdag med en tryg fritid. Der er tilknyttet et pasningstilbud til de elever, der normalt vil benytte sig af skolens SFH. Pædagogerne fra undervisningstilbuddet er tilknyttet pasningsordningen. Målgruppe: Elever i klasse med behov for undervisning præget at forudsigelighed i et trygt miljø med få elever og få lærere. 24

25 Der optages elever, som ikke opfylder betingelser for optagelse på amtets specialskoler. Eleverne kan have vanskeligheder inden for en eller flere udviklingsområder, hvilket kan være: - Perceptionsforstyrrelser - Sent udviklede - Impressive og ekspressive sproglige vanskeligheder - Vanskeligheder med at indgå i sociale sammenhænge - Motoriske problemer. M- klassen Udover ovenstående arbejdes der på en nærmere beskrivelse. Udskolingsklassen: Foruden ovenstående er følgende gældende for udskolingsklassen Formål: - At eleverne rustes til livet efter endt folkeskole. - At eleverne i videst muligt omfang får mod til at afslutte med Folkeskolens afgangsprøve i de fag, hvor det er muligt. Organisering: - At der tilbydes ekstraordinære praktikophold, så den enkelte elev får indblik i jobmuligheder og jobkompetencer - Undervisning med vægt på omverdenskendskab og ADL (almindelig daglig levevis) - At der er fokus på arbejdskendskab og brobygning - Tæt samarbejde med UU-vejleder. Målgruppe: Elever i klasse med generelle indlæringsvanskeligheder. ØEN et heldagstilbud for elever diagnosticeret indenfor autismespektret Målgruppe: Elever oftest med en diagnose indenfor autismespektret med kognitive potentialer indenfor normalområdet. Eleverne har varierende grad af vanskeligheder og forskellige funktionsniveauer indenfor et eller flere af følgende områder: Sprog, Kommunikation, socialt samspil og forestillingsevne. Der er tilknyttet 24 elever til tilbuddet i alderen 7 til 15 år. 25

26 Formål: Øen er et heldagstilbud, hvis formål er at skabe en overskuelig og forudsigelig hverdag for elever, som har behov for særlig hensyntagen og støtte i deres faglige, personlige og sociale/emotionelle udvikling. Formålet med undervisningen på Øen er helt parallelt med Folkeskolelovens formål. Eleverne har krav på og ret til en undervisning, der svarer til den enkelte elevs kompetencer og potentialer, hvilket betyder, at der i tilrettelæggelsen af undervisningen tages specielle hensyn. Ved hjælp af et særligt tilbud om individuel undervisning, hvor undervisningens indhold, metoder og arbejdsformer i høj grad tager udgangspunkt i elevens forudsætninger, arbejdes der på at ruste eleven til senere i livet at klare kravene i dagligdagen med et så begrænset behov for støtte som muligt. Lærerne og pædagogerne på Øen fungerer som tovholdere omkring den enkelte elev, og de har et tæt samarbejde med forældre, PPR samt skolens ledelse. Organisering: Dagligdagen er organiseret, så forudsigelighed og fast struktur er en væsentlig del af elevernes hverdag. Visuel støtte er af stor betydning for elevernes trivsel. Der arbejdes indenfor såvel faglige områder, som sociale områder. Der arbejdes med struktureret undervisning/fritid, som er tilpasset elevernes behov, forudsætninger og evner ud fra TEACCH-princippet. En visuel undervisningsform, som er med til både at skabe tryghed for eleven, men også at selvstændiggøre eleven både fagligt og socialt. På langt sigt skal eleverne rustes til at leve et så normalt liv, som muligt med deres handicap. Derfor arbejdes der også med børnenes selvforståelse og selvindsigt samt sociale og kommunikative elementer i undervisningen og i fritiden. Der udarbejdes en gang årligt en individuel statusbeskrivelse for elever i specialklasserne. Elevplanen, der er vedlagt statusbeskrivelsen justeres løbende. Planen er en del af PPR's journalmateriale og skal afleveres til skolens psykolog. Statusbeskrivelse og elevplan skal indeholde: - Beskrivelse af elevens faglig, personlige og sociale udvikling og mål for dette - mål for undervisningen (langsigtede og kortsigtede) - undervisningsmetoder - aktiviteter - undervisningsemner - arbejdsmaterialer - arbejdsform - evaluering. Der afholdes et årligt revisitationsmøde med forældre, skoleledelse, lærere, pædagog(er) og PPR med udgangspunkt i den individuelle statusbeskrivelse og elevplan. 26

27 Under hele forløbet på Øen evalueres der løbende i forhold til de opstillede målsætninger. Desuden vil muligheden for delvis integration i stamklasser til stadighed indgå i den løbende evaluering. Evalueringen foregår i samarbejde med PPR. Udviklingsmuligheder: Med virkning fra begyndelsen af dette skoleår er den enhed, der tidligere var placeret på Rolloskolen under betegnelsen T-klassen flyttet til Sofiendalskolen og er blevet tilknyttet Øen. Enheden hedder i daglig tale Ø4. Eleverne her har i udgangspunktet ofte diagnosen ADHD. Ø4 eleverne og eleverne fra Ø1-Ø3 kan ikke med de to former for vanskeligheder meningsfyldt undervises sammen, hvorfor de er placeret i forskellige fysiske lokaliteter på skolen. Til gengæld har de brug for den samme pædagogik og hele formålet med fusionen er da også at opbygge et stærkt, professionelt fagmiljø blandt de ansatte. Her ligger klart et udviklingspotentiale for skolen at arbejde videre med. Øen fungerer som kompetencecenter i Fae Kommune. To medarbejdere herfra har i indeværende år videreuddannet sig på PD niveau indenfor området supervision og vejledning. De to medarbejdere rekvireres løbende af øvrige folkeskoler i Fae Kommune til kortere eller længere vejledningsforløb, ligesom de afholder kurser og oplæg indenfor regi af Center for Undervisning. De rekvireres også af folk udenfor kommunen og har bl.a. deltaget i den årlige CI- KON konference med to workshops. I øjeblikket er de ved at lægge en sidste hånd på en vejledning i undervisning i Socialfag. Vejledningen udkommer som publikation og uddeles i efteråret til medarbejdere indenfor Center for Undervisning. Ak10vet Fae Kommunes 10.klassecenter Ak10vet er Fae Kommunes 10. klassetilbud. Et tilbud til unge, der har afsluttet 9.klasse. Ak10vet er en underafdeling af Sofiendalskolen, men fysisk en selvstændig afdeling på Skolegade i Haslev. Ak10vet er fra august 2012 en del af Campus Haslev - samarbejde omkring ungdomsuddannelser og studiemiljø. Med i dette campussamarbejde er i : Ak10vet, Haslev Gymnasium og HF, EUC Sjælland, Køge Handelsskole, ZBC Næstved og UU Sjælland Syd. 27

28 Målgruppe: Ak10vets målgruppe er de elever, der efter 9. klasse endnu ikke er afklaret omkring, hvilken ungdomsuddannelsesretning, de skal vælge ønsker at forbedre deres karakterer, så de har mulighed for at starte en ungdomsuddannelse. Formål: Ak10vets formål er at give eleverne et fagligt og socialt udviklende 10. skoleår. Formålet er at skabe en hverdag for eleverne, der afklarer deres ønsker og muligheder for fremtidig uddannelse og erhverv, samtidig med at eleverne udvikles og modnes til at kunne påbegynde en ungdomsuddannelse. Eleverne introduceres til ungdomsuddannelserne gennem brobygning og målrettet undervisning. Målsætning: At give den enkelte elev mulighed for at udvikle sine kompetencer, så eleven føler sig godt rustet til at fortsætte sit uddannelsesforløb, sit fritidsliv og sit samfundsliv. Ak10vet skal således gennem et målrettet pædagogisk arbejde ruste eleverne til både alene og i fællesskab at løse udfordringer og tage et medansvar for at få et godt liv. Denne målsætning søges opnået ved: at have en anerkendende tilgang til eleverne at møde den enkelte fagligt og socialt netop, der hvor de er skabe et godt læringsmiljø tilbyde et fællesskab med varierede oplevelser styrke elevernes mod skabe en hverdag med rammer og mål. For at dette lykkes, er det vigtigt, at eleven tager et medansvar. Derfor stiller vi også krav til eleverne om: at deltage aktivt i undervisningen og skolens øvrige liv at udvise ansvarlighed i samværet med andre at være åbne og imødekommende. Organisering: Alle eleverne er i en stamklasse, hvor der er tilknyttet en klasselærer. Undervisningen i de obligatoriske fag dansk, matematik og engelsk foregår som udgangspunkt i stamklasserne. 28

29 I den daglige undervisning bruges meget IT. I alle klasselokaler er der computere til eleverne og smartboards. Derudover er eleverne i en del af tiden fordelt på Ak10vets 6 temalinjer: Idrætslinje Medielinje Krop, livsstil og sundhedslinje Kreativlinje Håndværkerlinje Mode og designlinje. Som en del af undervisningen tilrettelægges særlige linjefagsbrobygningsforløb, der er målrettet uddannelser inden for hvert fagområde. A10vet tilbyder undervisning i tysk og fysik/kemi. Der tilbydes en række valgfag og særlig tilrettelagte forløb i 3 årlige perioder: F ekstra dansk, ekstra matematik, samfundsfag og debat, privatøkonomi, musik, idræt, dansk2. I Ak10vet arbejder vi på at få alle elever til at gå op til 10. klasseprøverne i de fag, som eleverne kan gå op i. Elever med særlig vanskeligheder/gruppeordning: I skoleåret har en gruppe elever med særlige indlæringsvanskeligheder været tilknyttet den ene stamklasse. Her er lagt fokus på den faglige specialundervisning i dansk og matematik for at højne elevernes faglige niveau. Der er lagt vægt på at eleverne får kendskab til og benytter it-støtteprogrammer. Derudover har der været fokus særlige tilrettelagte forløb omkring praktik og disse elevers videre uddannelsesforløb. Fokusområder i skoleåret Elevernes fravær Der er indført nyt elektronisk fraværsprotokol, der giver mulighed for registrering af fremmøde til hver enkelt time. Derudover kan forældrene logge på og følge med i elevernes fraværsstastik Elevernes uddannelsesparathed Etablering af 10. klassecenter på Skolegade. Fokusområder i skoleåret Elevernes fravær Samarbejde med Campus Haslev om at skabe et godt ungdomsmiljø på Skolegade. 29