Høringsnotat. Udkast til ny bekendtgørelse om miljøgodkendelse og samtidig sagsbehandling af ferskvandsdambrug (dambrugsbekendtgørelsen)

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Høringsnotat. Udkast til ny bekendtgørelse om miljøgodkendelse og samtidig sagsbehandling af ferskvandsdambrug (dambrugsbekendtgørelsen)"

Transkript

1 Erhverv Ref. sezce Den 2. december 2016 Høringsnotat Udkast til ny bekendtgørelse om miljøgodkendelse og samtidig sagsbehandling af ferskvandsdambrug (dambrugsbekendtgørelsen) Bekendtgørelsen blev i udkast sendt i ekstern høring den 26. august 2016 med frist for afgivelse af høringssvar den 23. september Følgende 8 høringsparter har fremsendt bemærkninger til udkastet til bekendtgørelse: Dansk Akvakultur (DA), Danmarks Sportsfiskerforbund (DSF), Danmarks Naturfredningsforening (DN), Kommunernes Landsforening (KL), Ringkøbing-Skjern Kommune, Vejle Kommune, Holstebro Kommune og Aalborg Kommune. Følgende 3 høringsparter har oplyst, at de ingen bemærkninger har til udkastet til bekendtgørelse: Dansk Arbejdsgiverforening, Danske Vandværker og Forbrugerrådet Tænk. Høringssvarene har berørt følgende punkter: 1. Generelle bemærkninger. Overgangsordning, BAT-standardkrav 2. Overgangsregler og muligheden for store anlæg til at blive på foderkvote indtil Kommunal opgave med vurdering af BAT. 4. BAT standardkrav for anlæg på emissionsbaseret regulering og for fisk større end 1 kilo. 5. Regler for store fisk (rognfisk). Vandindtag, vandudledning og vandforbrug 6. Måling af vand på dambrug på foderkvote. 7. Maksimalt vandindtag for dambrug på foderkvote. 8. Emissionsbaseret regulering tillader kun model dambrug type 3 med indtag af dræn og grundvand. 9. Vandindvinding. 10. Lempelse af vandforbrug for specialproduktioner. 11. Ændring af beregningsgrundlaget for emission i forhold til vandforbrug. 12. Forbrug af mere vand til æg og yngelproduktion. Miljøstyrelsen Strandgade København K Tlf CVR EAN (drift) (tilskud)

2 Foderkvotient og foderindhold 13. Bortfald af krav om maksimalt indhold af fosfor i foder til yngel. 14. Beskrivelse af regler for sammenlægning af foder og anvendelse af bekendtgørelsens formler. 15. Reduktion i fodermængde for at komme under 100 tons-grænsen. Krav til egenkontrol 16. Egenkontrol, antal og fordeling og anvendelse. Sagsbehandling, vejledning m.m. 17. Bekendtgørelsen skal ændres så den kun relaterer sig til regnbueørreder (O.Mykiss) og ikke generelt ørred. 18. Ny ansøgning eller fremsendelse af supplerende oplysninger. 19. Regler vedrørende godkendelse og sammenlægning. 20. Regler om ændring eller udvidelse - tillæg til miljøgodkendelse. 21. Vejledning til bekendtgørelsen. 22. Bortfald af krav om indsættelse af målfast plan ved revurdering. 23. Ny kontrolmetode til vurdering af N og P udledning for anlæg på emission. Renseforanstaltninger, mv. 24. Forhold omkring afgitring. 25. Krav om retentionsdam for overholdelse af medicin og hjælpestof udledning. 26. Andre omsætningsrater for medicin og hjælpestoffer. 27. Kapasitetskrav til slam. 28. BI5 reduktion for store anlæg. 29. Impermeabel membran. Kontrol og tilsyn 30. Driftjournal. 31. PULS. 32. Kontrol og tilsyn for fisk der passerer et kilo i produktionen. Inddeling af dambrug efter produktionsstørrelse 33. Overholdelse af bekendtgørelsens minimumskrav. 34. Definitionen af grænsen på de 100 tons. 35. Udledergrænseværdiernes fastsættelse../. I det følgende gennemgås de væsentligste høringssvar. Miljøstyrelsens kommentarer hertil er anført i kursiv. Høringssvarene er kun gengivet i hovedtræk. For detaljerede oplysninger om svarenes indhold henvises der til de fremsendte høringssvar, der er vedlagt. Ad 1. Generelle bemærkninger. DA bemærker, at udkastet til ny dambrugsbekendtgørelse overordnet set udmønter de to reguleringsspor fra vækstplanen for akvakultur, og at udkastet fjerner nogle af knasterne i den eksisterende ordning. DA er dog af den opfattelse, at der i medfør af aftalen om vækstplan for akvakultur gælder, at alle anlæg, uanset størrelse, skal kunne godkendes på foderkvote med individuelle BAT krav indtil 2026, hvilket ikke er udmøntet i udkastet til dambrugsbekendtgørelsen. 2

3 DSF er af den opfattelse, at udkast til ny dambrugsbekendtgørelse ikke sikrer strukturudviklingen mod omlægning fra traditionelle dambrug til større og mere moderne, ressourceeffektive og miljøvenlige anlæg, og at udkastet til dambrugsbekendtgørelsen således ikke tilgodeser anbefalingerne fra Akvakulturudvalget, som blev nedsat medio Herudover påpeger DSF, at udkastet til dambrugsbekendtgørelse modarbejder vandområdeplanernes virke for opnåelse af god økologisk tilstand i de danske vandløb. DSF tvivler endvidere på, at opkøbsordningen vil blive anvendt i samme omfang som tidligere. DSF anfører, at dette vil skade både erhvervet ved at foderkvoter mangler til anlæg på emissionsbaseret regulering og også miljøet. En effektiv udnyttelse af opkøbsordningen forudsætter iflg. DSF, at anlæggene stilles overfor at skulle overgå til emissionsbaseret regulering det vil sige til anlæg med høj anvendelse af miljøteknologi - og opfylde BAT standardkravene, som fremgår af bekendtgørelsesudkastet. Mange ejere af anlæg med et foderforbrug på max 100 tons foder, som reguleres efter foderkvote, har nået pensionsalderen, og det vil ikke kunne betale sig for dem at overgå til emissionsbaseret regulering. DSF advarer samtidig om, at mange fremtidige godkendelser i meget større omfang vil havne i klagesystemet, enten på grund af utilfredse dambrugere eller fordi DSF eller DN ikke ser, at der i nødvendigt omfang tages hensyn til miljøet. DSF er af den opfattelse, at der sikres erhvervet urimelige lempelser, som forhaler forbedringer for vandmiljøet, og at man samtidig vil forsinke og vanskeliggøre målopfyldelse i vandområdeplanerne, specielt for fisk i vandløb med mindre dambrug, der vælger at blive på foderkvoteregulering. DSF imødeser derfor gerne, at alle interessenter kaldes sammen til et dialogmøde om mulighederne for at sikre et nyt udkast, hvor der foretages den nødvendige afvejning mellem erhverv og miljø. DN er enig i DSF s bemærkninger. KL bemærker, at de fortsat finder det nødvendigt, at der udstedes et nyt regelgrundlag, da problemerne i forbindelse med dambrugenes manglende miljøgodkendelse fortsat er reelle. KL slutter sig til indførelsen af den to sporede regulering, som synes indarbejdet for at opnå tilstrækkelig tilslutning i branchen. KL finder det samtidig rimeligt, at små dambrug i de kommende år kan godkendes eller revurderes på foderkvoteordning. KL savner dog i den forbindelse, at den ønskede udvikling bort fra forældet teknologi markeres i udkastet til dambrugsbekendtgørelsen og påpeger samtidig, at godkendelse eller revurdering på foderkvoteordning for små klassiske dambrug bør udfases over en længere årrække. KL foreslår derfor, at dambrugsbekendtgørelsen senest skal revideres igen i 2026 med henblik på, at flere anlæg skal overgå til emissionsbaseret regulering eller tilsvarende. Der er den 30. juni 2016 indgået en politisk aftale om en vækstplan for dansk akvakultur Dansk akvakultur i vækst, der er en udløber af Fødevare- og landbrugspakken af 22. december Vækstplanen har bl.a. til formål at sikre, at udviklingen i dambrugssektoren stadig går mod mere moderne, ressourceeffektive og miljøvenlige anlæg med henblik på at skabe vækst i sektoren. Dambrugsbekendtgørelsen ændres derfor med henblik på at udmønte vækstplanen for dansk akvakultur. Dette betyder, at alle nye dambrug i medfør af udkastet til dambrugsbekendtgørelsen skal godkendes efter reglerne om emissionsbaseret regulering i overensstemmelse med vækstplanens mål om mere moderne, ressourceeffektive og miljøvenlige anlæg. Der er dog i dag ca. 50 mindre anlæg, som ikke har en miljøgodkendelse. Det er derfor besluttet i vækstplanen, at anlæg med en produktion svarende til anvendelse af max 100 tons foder fremover 3

4 kan godkendes efter en individuel BAT vurdering af kommunalbestyrelsen. Dette skal bidrage til, at de opnår en miljøgodkendelse. Disse små dambrug vil derfor fremover i deres godkendelse blive stillet over for krav om bedre rensning af deres spildevand, som vil resultere i en generel miljøforbedring på hele dambrugsområdet. Disse eksisterende anlæg med et foderforbrug på max 100 tons kan derfor i medfør af bekendtgørelsesudkastet blive godkendt på foderkvote efter en individuel BAT vurdering, som skal foretages af kommunalbestyrelsen. Med Fødevare- og landbrugspakken er der afsat en supplerende N-kvote for at understøtte yderligere vækst i dambrugssektoren. Den konkrete mængde kvælstof forventes tildelt på baggrund af konkrete ansøgninger, som behandles ud fra prioriteringskriterier, som prioriterer ressourceeffektive anlæg baseret på regulering af anlæggets udledning og anlæg med høj anvendelse af miljøteknologier. Dette betyder, at det alene er modeldambrug på emissionsbaseret regulering efter dambrugsbekendtgørelsen, som kan få tildelt ekstra kvælstof. Den nugældende dambrugsbekendtgørelse blev senest revideret i 2012 på baggrund af bl.a. Akvakulturudvalgets anbefalinger fra Der blev med baggrund i disse anbefalinger bl.a. indført et krav om, at alle dambrug senest i 2022 skal overgå til emissionsbaseret regulering for at sikre, at dambrugssektoren går mod mere ressourceeffektive og miljøvenlige anlæg. Det blev besluttet med vækstplanen for akvakultur fra juni 2016, at store anlæg med en produktion svarende til anvendelse af over 100 tons foder fortsat skal overgå til emissionsbaseret regulering med de i bekendtgørelsen definerede BAT niveauer på modeldambrugsniveau senest ved udgangen af Overgangsperioden til emissionsbaseret regulering er således forlænget til udgangen af 2026 i forhold til den gældende bekendtgørelses overgangsperiode med den politiske aftale. Disse dambrug skal dermed fortsat godkendes efter de definerede BAT-niveauer i bekendtgørelsen. BATniveauerne er i øvrigt lempet i udkastet til den nye dambrugsbekendtgørelse, og de pågældende dambrug får hermed mulighed for at anvende disse lempede BAT-niveauer. Ad 2. Overgangsregler og muligheden for store anlæg til at blive på foderkvote indtil DA påpeger, at det fremgår af vækstplanen for akvakultur, at anlæg med et foderforbrug på over 100 tons, skal overgå til emissionsbaseret regulering, men at det senest skal ske med udgangen af DA er af den opfattelse, at dette indebærer, at alle dambrug uanset størrelse skal kunne godkendes på foderkvote med individuelle BAT krav i henhold til godkendelsesbekendtgørelsens 30 indtil DA ønsker derfor, at formuleringerne i udkastet til dambrugsbekendtgørelsens 16 og 18 ændres i overensstemmelse hermed. DSF bemærker, at det er helt unødvendigt, at der skal gives branchen en frist på 10 år, frem til 2026, for omstillingen til emissionsbaseret regulering. Vejle Kommune bemærker, at det ifølge overgangsreglerne i bekendtgørelsesudkastets 26 gælder, at ikke-godkendte dambrug med foderforbrug over 100 tons/år, godkendes på foderkvote i en overgangsperiode indtil 2026, men miljøgodkendte dambrug på foderkvote med foderforbrug over 100 tons/år kan revurderes indtil Vejle Kommune foreslår, at der laves ens overgangsregler for godkendte- og ikke-godkendte dambrug med foderforbrug over 100 tons/år, således at miljøgodkendte dambrug også kan foretage ændringer og blive godkendt på foderkvote indtil

5 Det fremgår af vækstaftalen, at dambrug med en produktion svarende til en anvendelse af max 100 tons foder fremover skal kunne godkendes efter en individuel BAT-vurdering med det formål, at mindre dambrug, der hidtil slet ikke har haft en miljøgodkendelse, får en miljøgodkendelse. Samtidig fremgår det af vækstaftalen, at de store anlæg med en produktion svarende til anvendelse af over 100 tons foder senest ved udløbet af en overgangsordning skal overgå til emissionsbaseret regulering, i stedet for foderkvoteregulering, med de i bekendtgørelsen definerede BATstandardkrav. Aftalen afspejler således en lempelse af den gældende dambrugsbekendtgørelses overgangsperiode, som gjaldt til 2022 for anlæg af alle størrelser. Vækstaftalens hovedformål er således overordnet set at indføre en to sporet regulering, hvor eksisterende dambrug med anvendelse af et foderforbrug på max 100 tons foder bliver fritaget fra at skulle overgå til emissionsbaseret regulering samtidig med, at der indføres individuelle BATstandardkrav for disse små anlæg. De store anlæg med et foderforbrug på over 100 tons foder får med aftalen længere tid til at overgå til emissionsbaseret regulering, men skal fortsat overholde de i udkastet til dambrugsbekendtgørelse definerede BAT-standardkrav. BAT-standardkravene i bekendtgørelsesudkastet er lempet i forhold til den gældende dambrugsbekendtgørelse. Det gælder i medfør af bekendtgørelsesudkastets 4, stk. 1, jf. 9, stk. 1, at etablering, udvidelse eller ændring af dambrug skal godkendes efter reglerne om emissionsbaseret regulering. Dette indebærer, at godkendte dambrug med et foderforbrug på over 100 tons, som foretager ændringer, der medfører en ændring af udledningen (merforurening) på deres dambrug, skal ansøge om miljøgodkendelse på ny. Bemærkningerne giver ikke anledning til at ændre i bekendtgørelsesudkastet. Ad 3. Kommunal opgave med vurdering af BAT DSF er af den opfattelse, at det er uhensigtsmæssigt, hvis rammer og vilkår i miljøgodkendelser, vandindvindingstilladelser og natur- og miljøhensyn er afhængig af, hvilken kommune, der er myndighed. Det bliver ifølge DSF en svær og tung opgave for kommunerne at vurdere BAT, hvis kommunerne på egen hånd skal være i stand til at erhverve den nødvendige rutine og erfaring for at stille de nødvendige krav til BAT. Når kommunale sagsbehandlere skal foretage en konkret vurdering og fastsætte BAT krav, er der således en stor risiko for, at dambrugene vil blive uensartet bedømt, som kan gå ud over vandmiljøet og virke konkurrenceforvridende. En uensartet myndighedsbehandling vil betyde yderligere pres på klagesystemet med forsinkelser og med flere tilbagevisninger af godkendelser til fornyet behandling hos myndigheden. DSF vurderer, at ordningen vil betyde, at der vil være store forskelle i fastlagte teknologi- og udledningsniveauer kommunerne imellem, som vil betyde en betydelig forskelsbehandling for de enkelte dambrug. DN er enig med DSF og bemærker yderligere, at det er vigtigt, at der laves en grundig og løbende vedligeholdt vejledning, hvori det fremgår, hvad der er af dokumenteret viden på området, og hvilke teknologier der præsterer hvad. Aalborg Kommune opfordrer til, at der fastsættes fælles BAT krav til alle dambrug uanset størrelse. Endvidere påpeger Aalborg Kommune, at det forhold, at der i bekendtgørelsen ikke er fastsat BAT krav, vil medføre en forskel i administrationspraksis kommunerne imellem samt besværliggøre 5

6 sagsbehandlingen i den enkelte kommune. Bekendtgørelsen vil endvidere medføre uensartet kontrol med dambrugene kommunerne imellem. Bestående anlæg som ikke har en miljøgodkendelse, og som har en produktion svarende til anvendelse af max 100 tons foder, kan med bekendtgørelsesudkastet fremover godkendes efter en individuel BAT-vurdering hos kommunen. Dette skal bidrage til, at alle dambrug får en miljøgodkendelse, hvilket ca. 50 mindre anlæg ikke har. Kommunerne skal foretage en BAT-vurdering efter godkendelsesbekendtgørelsens almindelige regler herfor, som kommunerne allerede gør for en række andre virksomheder. Med en individuel BAT-vurdering bliver det muligt for kommunerne at finde lokale løsninger de få steder, hvor der er forhold, der skiller sig markant ud fra, hvad man må antage at være normale omstændigheder for dambrugsdrift. Miljøstyrelsen har med den individuelle vurderingsmulighed givet kommunerne et værktøj til at kunne godkende alle anlæg. Bemærkningerne giver ikke anledning til at ændre i bekendtgørelsesudkastet. Ad 4. BAT standardkrav for anlæg på emissionsbaseret regulering og for fisk større end 1 kilo. DA ønsker, at bilag 7 ændres, så den nuværende størrelsesklasse på 230 tons hæves til minimum500 tons. DA begrunder dette ønske med, at BAT-standardkravene for fisk større end 1 kilo ikke er økonomisk opnåelige. Dette gælder ifølge DA især for anlæg med F till > 230 tons med indtag af overfladevand. Kravene indebærer iflg. DA, at disse kun kan ombygges til model 3 dambrug med indtag af dræn- eller grundvand for at kunne overholde BAT-kravet for f.eks. BI 5. DA anfører, at stigende investerings- og driftsomkostninger gør, at det som tommelfingerregel først er økonomisk rentabelt at investere i model 3 teknologi med en F till på minimum 500 tons. Endvidere er det faglige grundlag for BAT kravene baseret på data fra eksisterende modeldambrug, som alle er opført med % investeringstilskud fra fiskeriprogrammet. DA ønsker endvidere, at tabel 2 i bilag 7 skal udgå, og forholdet revurderes, når der er tilvejebragt et sikkert fagligt grundlag, som også oplyser de økonomiske forhold. Aalborg Kommune er af den opfattelse, at opdelingen i BAT krav for fisk over og under 1 kg ikke kan administreres, da der typisk er begge typer af fisk på et dambrug, men kun én udledning. Hvordan opdelingen bør administreres bør defineres mere klart. Skal alle fisk over hele året være over 1 kg, før de lempelige BAT krav anvendes? Eller er det nok, at det er en vis procentdel af produktionen eller året? Miljøstyrelsen bemærker, at med den foreslåede ændring af at Ftill-grænsen sættes til 500 tons, vil der først være krav om modeldambrug 3 teknologi (biofilter) ved en reel produktion på over 1100 tons fisk. En produktion som slet ikke eksisterer i dag. Grænsen på de 230 tons Ftill er sat med udgangspunkt i den eksisterende modedambrug 3 produktion, dennes rentabilitet og den opdeling, som IFRO tidligere har forestået - upåagtet støttemidler eller ej. Miljøstyrelsen finder derfor ikke grund til at ændre grænserne. 6

7 I forhold til BAT standardkrav for anlæg, der laver fisk over 1 kilo, er det Miljøstyrelsens vurdering på baggrund af DCE anbefalinger, at der ikke er grund til at fravige kravene, da de opsatte BAT standardkrav baserer sig på bedste mulige grundlag, og at en konkret kommunal vurdering ikke vil skabe et bedre grundlag. I forhold til Aalborg Kommunes påpegning af kravenes administrerbarhed finder Miljøstyrelsen, at en sådan uddybning bør ske i en vejledning eller via en FAQ på styrelsens hjemmeside. Miljøstyrelsen vil anbefale, at de lempeligere krav for BAT kan anvendes for den procentdel af produktionen, der er udgøres af fisk over 1 kilo. Ad 5. Regler for store fisk. Ringkøbing Skjern Kommune ønsker en præcisering af bilag 7, tabel 2, maksimal tilladte udledning for fisk over 1 kg, dog ikke moderfisk, da kommunen er blevet udfordret af erhvervet til at bruge undtagelsen til også at gælde produktioner af rognfisk. Miljøstyrelsen vil i vejledning eller FAQ beskrive forhold omkring produktion og fisk over og under 1 kg i forbindelse med BAT fastsættelse. Ad 6. Måling af vand på dambrug på foderkvote. DA anfører, at krav til måling af vandføring er vigtig for anlæg på emissionsbaseret regulering, men at der intet fagligt belæg er for, at kravene skal omfatte dambrug på foderkvote. For denne type anlæg vil vurdering og kontrol af dambrugets miljøbelastning i forhold til udledning af ammonium-kvælstof, total N og P samt BI 5 skulle udføres via kontrol af udledergrænseværdier. Dette kræver kun kenskab til median minimum og den årlige vandafledning fra dambruget. Kravene, mener DA, er overflødige og vil påføre dambrugerne betydelige omkostninger til investeringer i udstyr og ombygninger, som ikke står i rimeligt forhold til de kontrolmæssige gevinster. Kravene vil endvidere ikke være teknisk gennemførlige på en række dambrug. Vejle Kommune foreslår, at der generelt kun stilles krav om vandføringsmåler i udløbet for dambrug på foderkvoteregulering. Vejle Kommune henviser til, at dette foreslås som følge af, at kommunen finder, at der kun er behov for oplysning om vandføring i udløbet til kontrol for dambrug på foderkvote. I bilag 3 i bekendtgørelsesudkastet er Q mm defineret som median minimum og Q va er defineret som den årlige aktuelle vandafledning fra dambrug. Vejle Kommune foreslår, at det overvejes at bruge den aktuelle vandafledning i forbindelse med udtagning af egenkontrolprøver i stedet for den årlige vandafledning. Der bør samtidig suppleres med enheder (m 3 /år eller l/s) for både Q mm og Q va. Aalborg Kommune foreslår, at kravet til måling af grundvandet (for alle dambrug) ændres, så det bliver muligt at anvende vandur. Miljøstyrelsen deler ikke DA s vurdering, og herunder Vejle Kommunes kommentar om, at kravet om vandmåling eller dele af vandmåling er overflødigt i forbindelse med regulering og herunder specielt kontrol. Vandmængden er central i forbindelse med egenkontrolprøverne af næringsstofudledningen, som opgøres pr liter og specielt i forbindelse med behandlingen af hjælpestoffer, hvor kendskab til den nøjagtige vandmængde er central i forbindelse med beregning af opholdstid og overholdelse af vandkvalitetskrav og korttidsvandkvalitetskrav. Bekendtgørelsen følger anvisningen om nøjagtighed til vandmålingen, som DCE foreskriver i deres faglige notat Vandindtag og kontinuert måling af vandmængder på dambrug af 1 dec. 2013, 7

8 revideret 8. marts DA's bemærkning giver således ikke anledning til at ændre i bekendtgørelsesudkastet. I relation til Aalborg Kommunes bemærkning om vandur, kan det oplyses, at kravet til måling af grundvandet (for alle dambrug) ændres, så det bliver muligt at anvendes vandur. Et vandur måler flowet kontinuert og kan fås med den ønskede nøjagtighed og vanduret kan anvendes til både at vise øjebliksvandføringen og den akkumulerede vandmængde over en tidsperiode sidstnævnte er en akkumulering af de øjebliksvandføringer, som måles. I relation til Vejle kommunes forslag om at bruge den aktuelle vandafledning i forbindelse med udtagning af egenkontrolprøver i stedet for den årlige vandafledning, vil det være hensigtsmæssigt at anvende de konkrete vandmængder i forhold til de enkelte prøvetagninger. Bekendtgørelsesudkastet korrigeres derfor derefter. Ligeledes sættes der benævnelser på Q mm og Q va - liter/sek. Ad 7. Maksimalt vandindtag for dambrug på foderkvote. DA påpeger, at der med bekendtgørelsesudkastet sker en reduktion af det maksimale vandindtag til dambrug på foderkvote med 53 pct., fordi det sættes i forhold til F till. DA bemærker i forbindelse hermed, at der ikke nærmere er argumenteret for denne vidtgående skærpelse. Aalborg Kommune opfordrer til, at der fastsættes fælles BAT-krav til alle dambrug uanset størrelse, idet et simpelt BAT krav kunne være at skærpe kravet til vandindtag, som har en direkte sammenhæng med forureningen fra dambruget. Aalborg Kommune vurderer, at 2,5 l/s/ tons foder er for højt til at være udtryk for BAT, selv for traditionelle dambrug. Andre simple krav kunne være at etablere en lagune, slamkegler eller biofiltre. Holstebro Kommune bakker op om krav til vandforbrug 2,5 l/s/tons foder, der i den tidligere bekendtgørelse fejlagtigt var sat pr. relateret tons foder. Miljøstyrelsen har ved gentagende lejligheder påpeget, at der var tale om en fejl i bekendtgørelsen fra 2012 for så vidt angår vandindtaget. Som det også fremgår af kommunernes kommentarer, er behovet for et vandforbrug over 2,5 l /s /tons foder ej heller nødvendigt. Der rettes med bekendtgørelsesudkastet op på denne fejl, og kommentarerne fra DA og kommunerne giver ikke anledning til ændringer heri. Ad 8. Emissionsbaseret regulering tillader kun modeldambrug type 3 med indtag af dræn og grundvand. DA ønsker, at dambrug med F till større end 230 tons på emissionsbaseret regulering også skal kunne designes som f.eks. model 1 dambrug med indtag af overfladevand, og det således skal være muligt at etablere f.eks. model 1 dambrug med indtag af overfladevand. DA begrunder sit synspunkt med, at flere dambrug er placeret på lokaliteter, hvor det er umuligt at anvende dræn- eller grundvand, som kan skyldes, at den tilstrækkelige vandmængde ikke er til stede eller, at vandkvaliteten ikke tillader opdræt af fisk. Det er således ikke muligt for disse anlæg at opfylde alle krav i bilagene 1, 2 og 7. Hertil kommer, at der er flere eksisterende model 1 anlæg, som anvender overfladevand, hvor det ikke vil være økonomisk rentabelt for dem, og i flere tilfælde heller ikke teknisk muligt, at ombygge disse anlæg til model 3 anlæg med indtag af dræn- eller grundvand. 8

9 DA ønsker derfor, at tabel 1 i bilag 1 ændres, så krav for dambrug med indtag af overfladevand og F till > 230 tons bliver identisk med krav for 25 > F till < 230 tons. Samtidig ønsker DA, krav i tabel 3 i bilag 2 til rensegrader for ammonium og BI5 for dambrug med F till > 230 tons sænkes til henholdsvis 55 og 75%. Bekendtgørelsesudkastet indeholder mulighed for dispensation i forhold til indtag af dræn og grundvand, hvis kommunalbestyrelsen ikke finder det muligt at dambruget kan basere sin produktion herpå. Ud fra de eksisterende anlægs størrelser, rentabilitet og miljøpåvirkning ser Miljøstyrelsen ikke behov for at slække på de opsatte miljøkrav, så DA s ønske om at basere sig mere på fortynding i stedet for rensning imødekommes. Bemærkningerne giver derfor ikke anledning til at ændre bekendtgørelsesudkastet. Ad 9. Vandindvinding. DSF er af den opfattelse, at dambrug som forbliver på foderkvote ikke vil have incitament til at fjerne stemmeværket. Hvis der skal skabes kontinuitet i vandløbene skal stemmeværkerne fjernes og den oprindelige vandløbsbund genskabes. På denne måde vil man sikre opfyldelse af vandområdeplanernes miljømål for fisk og smådyr. DSF gør i den forbindelse opmærksom på, at det i dag alene er modeldambrug af type 1 og type 3, der indvinder produktionsvand uden en spærrende opstemning. Hertil kommer, at en gruppe dambrug har etableret en unaturlig overhøjde af vandløbsbunden ved en stensætning, der stuver vandet, så det løber ind på såkaldt glat strøm. En stor gruppe dambrug indvinder herudover fortsat vand ved en spærrende opstemning. De små anlæg med et foderforbrug på max 100 tons tilhører den del af dambrug, som ifølge anbefalinger fra Akvakulturudvalget skulle løftes, hvilket ikke sker med udkastet til ny dambrugsbekendtgørelse. DN gør på tilsvarende vis opmærksom på, at dambrug med et foderforbrug på max 100 tons ikke vil have incitament til at overgå til hverken bedre teknologi eller brug af dræn- og grundvand, hvis de ikke ønsker større produktion. DN forudser, at mange af disse dambrug vil forblive i drift, måske som nicheproduktioner og økologiske brug og derfor stadig vil fastholde deres opstemning af vandløbet. Et bortfald af kravet om indpumpning af overfladevand til dambrug i stedet for opstemning medvirker til at fastholde spærringerne. Det bør endvidere fremgå af bekendtgørelsesudkastet, at dambrugets produktion skal tilpasses de til rådighed værende dræn og grundvandsressourcer. Dambrugsbekendtgørelsen har ikke til formål at fjerne dambrugenes spærring. Det hidtidige krav om indpumpning har haft til formål at sikre afskæring og måling af vandmængden på dambruget krav, der for afskæringens vedkommende, fremadrettet vil ske via vandindvindningstilladelsen og målingen i miljøgodkendelsen. Dobbeltregulering i bekendtgørelsen er blevet fjernet, og Miljøstyrelsen fastholder derfor fremadrettet, at der kun er behov for målingen af vand ind og ud på dambruget i relation til Miljøbeskyttelseslovens forhold. Andre forhold såsom afskæring af vandet og fjernelse af spærringer i relation til vandplanerne håndteres i de dertil rettede lovgivninger. Bemærkningerne giver således ikke anledning til at ændre i bekendtgørelsesudkastet. Ad 10. Lempelse af vandforbrug for specialproduktioner. DN finder alene lempelsen af vandforbrug til økologiske og specialproduktioner acceptabelt, hvis produktionen afpasses efter, hvad vandløbet og nedstrøms vandområder kan klare, således det ikke 9

10 går ud over opnåelsen af målsætningen for vandområderne. Der skal samtidig foretages konkrete kontrolmålinger af udledningerne. Lempelserne kan betyde øgede belastninger, uden at dette konstateres i fravær af konkrete udledningsmålinger, da bekendtgørelsen ikke lægger op til anden kontrol end på vandmængde og standardproduktionsbidrag. Lempelserne for vandforbrug skal godkendendes af kommunalbestyrelsen og skal vurderes i hvert enkelt tilfælde i forhold til det omkringgivende miljø. Håndhævelse, måling og kontrol kan ligeledes fastsættes af kommunalbestyrelsen i det omfang, der findes behov. Bemærkningerne giver således ikke anledning til at ændre i bekendtgørelsesudkastet. Ad 11. Ændring af beregningsgrundlaget for emission i forhold til vandforbrug. Ringkøbing Skjern Kommune bemærker, at det vil være mere enkelt for tilsynsmyndigheden, hvis udlederkravet ikke hvert år skal justeres i forhold til det aktuelle vandgennemsnit. Ringkøbing Skjern Kommune foreslår derfor, at det i stedet fremgår på bilag 2, pkt. 2, at tilstandskontrollen kan gennemføres i kg/d ved at kigge på gennemsnit i nettodøgnudledninger i stedet for nettodøgnskoncentrationer. Udledergrænseværdien tager i høringsudkastet højde for, at hvis der bruges mindre vand til produktionen, og der er samme stoftab pr. produceret kg fisk, så vil nettokoncentrationen stige i udledningerne, selv om der udledes samme stofmængde, og tilførslen dermed er den samme til vandløbet. Hvis vandforbruget øges falder koncentrationen i nettoudledningen, men så bør udledergrænseværdien tilsvarende også falde for ellers tillades en øget udledning. Udledergrænseværdien beregnes ved: U max divideret med 365 (dage) og divideret med gennemsnittet af aktuelle vandafledning på prøvetagningsdagene. Da den aktuelle vandafledning på prøvetagningsdøgn også skal anvendes ved kontrol af overholdelse af udledergrænseværdierne findes disse data allerede. Hvis man som foreslået vil anvende nettodøgnudledninger, så bliver det reelt en kontrol på stofmængder, som ved anvendelse af tilstandskontrolformlen vil give et væsentligt skærpet krav til overholdelse af udledningerne, jf. DCE s rapport Ny kontrolmetode for udledninger fra ferskvandsdambrug (Svendsen og Larsen, 2016). Så burde man i stedet lave en reel transportkontrol for ammonium-kvælstof og BI 5. Men da det for de to stoffer er koncentrationen (forøgelsen heraf) i vandløbet umiddelbart nedstrøms dambrug, som er relevant ift. effekt i vandmiljøet, bør de kontrolleres efter tilstandskontrol, og derfor er den angivne metode i høringsudkastet den fagligt hensigtsmæssige metode og den DCE-AU anbefaler. Bemærkningerne giver således ikke anledning til at ændre i bekendtgørelsesudkastet. Ad 12. Forbrug af mere vand til æg og yngelproduktion. Aalborg Kommune påpeger, at det ikke af bekendtgørelsesudkastet fremgår, hvornår æg- og yngelproduktion berettiger til et øget vandforbrug. Kommunen ønsker uddybet, om dispensationsmuligheden gælder uanset, hvor stor en del af produktionen, som består af æg og yngel, og uanset hvor lang en periode af året. Miljøstyrelsen vil i en vejledning eller FAQ præcisere disse forhold. 10

11 Ad 13. Bortfald af krav om maksimalt indhold af fosfor i foder til yngel. DA bemærker, at det er vigtigt, at dambrugsbekendtgørelsen tager højde for, at yngel op til 50 gram har særlige krav til foderets indhold af fosfor for bl.a. at undgå deformiteter, da kvaliteten af yngel har afgørende betydning for kvaliteten af den færdige fisk. Endvidere gør DA opmærksom på, at DTU Aqua har defineret yngel som små fisk op til 50 gram, herunder i rapport om Udvikling af dansk økologisk yngelopdræt fra DA imødeser derfor, at det i bilag 5 tilføjes, at krav til indhold og fosfor angivet under pkt. c og d ikke gælder for yngel op til 50 gram pr. stk. Miljøstyrelsen bemærker, at det ikke tidligere har været et problem med de gældende krav for indhold af fosfor i foderet, der ikke er ændret med bekendtgørelsesudkastet. Det er således heller ikke et forhold, der har været påpeget i forhold til tidligere bekendtgørelsesændringer. Hverken DTU Aqua, foderfabrikanter eller Fødevarestyrelsen har påpeget den gældende grænse for fosfor i foderet som et problem i forhold til fisks sundhed. Miljøstyrelsen vurderer derfor, at der ikke er behov for en ændring af de gældende krav. Bemærkningerne giver således ikke anledning til at ændre i bekendtgørelsesudkastet. Ad 14. Beskrivelse af regler for sammenlægning af foder og anvendelse af bekendtgørelsens formler. Ringkøbing Skjern Kommune påpeger, at erhvervet af og til har ønsker om flytning af kvælstof og fosfor mellem dambrug, og ønsker derfor en beskrivelse af, hvordan bekendtgørelsens formler bruges her for opstilling af udlederkrav. Dambrugsbekendtgørelsen varetager ikke foderflytning mellem dambrug. Ansøger et dambrug om at sammenlægge en produktion, skal kommunalbestyrelsen vurdere en sådan ansøgning på baggrund af den samlede ønskede udledning, som dambruget ansøger om i forhold til recipienten kapacitet og indsatsbehov. Ad 15. Reduktion i fodermængde for at komme under 100 tons grænsen. Holstebro Kommune foreslår, at 6 i bekendtgørelsesudkastet ændres, da det væsentlige må være, at dambruget ved at give afkald på en fodermængde anvendt på lokaliteten kan komme ind under samme krav, som dem der i forvejen har en fodertilladelse på max 100 tons. Eksisterende anlæg, med en faktisk anvendelse af max 100 tons foder, kan miljøgodkendes og forblive på foderkvoteregulering også efter Bekendtgørelsesudkastet forhindrer ikke en dambrugsejer med en produktion svarende til anvendelse af over 100 tons foder i at ansøge kommunen om en faktisk anvendelse af max 100 tons foder, for derved at kunne blive på foderkvoteregulering også efter Miljøstyrelsen vil præcisere i en vejledning eller FAQ, at anlæg der ønsker at sænke deres produktion under 100 tons i forbindelse med revurderingen fortsat kan blive på foderkvoteregulering. Ad 16. Egenkontrol, antal, fordeling og anvendelse. DN anfører, at også anlæg med et foderforbrug på max 100 tons bør kontrolleres på deres reelle udledninger, og der skal som minimum tages mindst 12 prøver årligt, da dette vil give det nødvendige grundlag til at optimere drift og N og P kvoteudnyttelse. Der bør endvidere i øvrigt også fortsat måles ph (surhedsgrad) eftersom netop ph er afgørende for om dambrugets udledning af ammoniak når akuttoksiske koncentrationer i vandløbet. 11

12 DN er endvidere uforståelig over for, at analyseresultater ikke skal fremsendes til myndigheden samtidig med at det sendes til dambrugsejeren, men at der kan ventes i 4 uger. Aalborg Kommune anbefaler, at krav til antal egenkontrolprøver fastsættes i bekendtgørelsen med 6 prøver for de mindste dambrug (10, 15 eller højst 25 tons) og 12 prøver for resten. Krav til vandføringsmåling kan så tilsvarende lempes for de mindste dambrug. Der bør dog fastsættes krav til udformning af de simple målebygværker. Holstebro Kommune foreslår, at Dambrugets egenkontrol, jf. 13 og 19, skal indgå i kommunalbestyrelsens tilsyn, som fremgår af 21, stk. 3 flyttes op i 21, stk. 2 vedrørende anlægstilsyn. Miljøstyrelsen vurderer, at det er op til den enkelte kommune at vurdere det konkrete behov for egenkontrolprøver alt efter recipientens beskaffenhed og dambrugets størrelse i tilfælde med anlæg, der har en produktion svarende til anvendelse af max 100 tons foder. Med afsæt i DCE anbefalinger om prøveantal, mener Miljøstyrelsen, at kommunerne skal sikre, at der er den tilpasse mulighed for kontrol med produktionen. Det står kommunerne frit for at sætte antallet af prøver på det niveau de ønsker og i den forbindelse stille krav om ph, hvis de mener, at der er risiko for påvirkning, der kan skade miljøet. Bemærkningerne giver således ikke anledning til at ændre på, at det er kommunen, der skal fastsætte antallet af prøver. Bekendtgørelsesudkastet tilpasses dog således, at egenkontrollen skal indgå i det kommunale tilsyn. Ad 17. Bekendtgørelsen skal ændres, så den kun relaterer sig til regnbueørreder (O. Mykiss) og ikke generelt ørred DA påpeger, at ørred ikke er en art, og ørred i bekendtgørelsesudkastet derfor bør ændres til regnbueørred. Bekendtgørelsens regler har altid fundet anvendelse for alle ørredproduktioner og Miljøstyrelsen finder det ikke godtgjort, at DA s bemærkninger giver grundlag for en fremadrettet ændring. Bemærkningerne giver således ikke anledning til at ændre bekendtgørelsesudkastet. Ad 18. Ny ansøgning eller fremsendelse af supplerende oplysninger. DA imødeser, at krav om indsendelse af ny ansøgning i medfør af 28 og 29, ændres til krav om at indsende supplerende oplysninger i overensstemmelse med den nugældende dambrugsbekendtgørelse. Det fremgår af bekendtgørelsesudkastets 28 og 29, at dambruget i verserende sager om godkendelse af etablering at et nyt dambrug eller godkendelse af et bestående dambrug, skal indsende en ny ansøgning om godkendelse efter de nye bestemmelser i bekendtgørelsesudkastet. Heri ligger implicit, at dambruget ligeledes kan vælge at indsende en revideret ansøgning, som fremgår af den nugældende dambrugsbekendtgørelse. Kommunen har i medfør af de almindelige forvaltningsretlige regler om officialmaksimen til enhver tid pligt til at meddele dambruget, hvis der mangler supplerende oplysninger og give dambruget mulighed for at indsende disse. 12

13 Bestemmelserne i 28 og 29 bibeholdes derfor i deres nuværende udformning i bekendtgørelsesudkastet. Ad 19. Regler vedrørende godkendelse og sammenlægning. Vejle Kommune bemærker, at reglerne og godkendelse i bekendtgørelsesudkastets 4 er svære at læse. Vejle Kommune forstår reglerne således, at der godt kan overføres foder til dambrug på foderkvote, så længe det samlede foderforbrug efter foderoverførslen er mindre end 100 tons pr. år. Vejle Kommune foreslår endvidere, at reglerne om godkendelse gøres mere tydelige. Dambrugsbekendtgørelsens systematik bærer præg af, at der indføres et to-sporet reguleringssystem, som indebærer forskellige reguleringer både i forhold til de vilkår, som skal stilles til dambrugene og de forskellige overgangsregler mv. Miljøstyrelsen vil derfor udarbejde en vejledning til bekendtgørelsesudkastet eller FAQ til bekendtgørelsesudkastet, der supplerer bekendtgørelsens tekst. Ad 20. Regler om ændring eller udvidelse tillæg til miljøgodkendelse. Vejle Kommune udtrykker bekymring for, om kravet i 4, stk. 4 om, at godkendelse efter stk. 1-3 skal omfatte hele dambruget, udelukker muligheden for på sigt at lave tillæg til miljøgodkendelser på dambrug, der er miljøgodkendt efter bekendtgørelsen. Det vil ikke være hensigtsmæssigt at skulle lave en samlet miljøgodkendelse, hver gang der foretages mindre godkendelsespligtige ændringer på et dambrug. Vejle Kommune foreslår, at det i stedet fremgår af bestemmelsen, at den første godkendelse på emissionsbaret regulering og den første eventuelle godkendelse på foderkvote efter bekendtgørelsen skal omfatte hele dambruget. Det er ikke hensigten med bestemmelsen at udelukke muligheden for at lave tillæg til miljøgodkendelsen. Formålet med bestemmelsen er at sikre, at hele dambruget opnår en godkendelse efter bekendtgørelsens nye regler. Miljøstyrelsen vil udarbejde nærmere vejledningsmateriale herom. Bemærkningerne giver herved ikke anledning til ændringer i bekendtgørelsen. Ad 21. Vejledning til bekendtgørelsen. DSF mener, at Miljøstyrelsen bør udfærdige en vejledning i fællesskab med SVANA, NaturErhvervsstyrelsen og KL, der sikrer den nødvendige hensyntagen til anden lovgivning, og sikrer at offentlige investeringer til ombygning af dambrug og vandløbsforbedringer kommer til at virke efter hensigten. En vejledning vil endvidere medvirke til at sikre, at de kommunale sagsbehandlere bliver gjort opmærksomme på mulige værktøjer og faglig bistand. Herudover vil en vejledning styrke ensartetheden i sagsbehandlingen. DN imødeser ligeledes gerne, at der udarbejdes en vejledning. Holstebro Kommune mener, at transport- og tilstandskontrol bør forklares med regneeksempler i en selvstændig vejledning. Miljøstyrelsen vil efter bekendtgørelsens ikrafttræden udarbejde forskellige regneeksempler i relation af tilstands og transportkontrol. Miljøstyrelsen vil ligeledes udarbejde en vejledning til 13

14 bekendtgørelsen eller FAQ er, der kan lægges på styrelsens hjemmeside. Her vil blive overvejet et samlet notat, der beskriver samlede godkendelser. Ad 22. Bortfald af krav om indsættelse af målfast plan ved revurdering. DA påpeger, at udgangspunktet er, at kommunen allerede har en målfast plan over dambruget, og at der derfor kun skal indsendes en sådan plan, hvis der er behov herfor. Miljøstyrelsen vurderer, at der i revurderingssituationer altid bør ligge en opdateret målfast plan, idet det må forventes, at der i en periode på 8 år eller mere vil være sket ændringer på dambrugets indretning. Miljøstyrelsen finder derfor ikke anledning til at ændre udkastet til bekendtgørelse på dette punkt. Ad 23. Ny kontrolmetode til vurdering af N og P udledning for anlæg på emission. DN bemærker, at det ser veldokumenteret ud, at den statiske vurdering af egenkontrollen, og hermed af om godkendelsens vilkår overholdes med rimelig sikkerhed, ændres som foreslået på baggrund af DCE s udredning. Aalborg Kommune bemærker, at ændringen af beregningsmetoden til fastsættelse af udledergrænseværdier for N og P betyder, at der tillades en væsentlig højere udledning af næringssalte, hvis disse krav anvendes direkte. Hvis det er tilsigtet at tillade en større udledning af næringssalte fra dambrugene, bør det fremgå af bekendtgørelsesudkastet med en begrundelse og hjemmel herfor, således at der skabes en sammenhæng mellem dambrugsbekendtgørelsen og VVM, habitat samt miljømålslov. Hvis hensigten derimod blot er en ændret kontrolmetode, skal beregninger af U max ændres, så denne bliver tilsvarende lavere. Aalborg Kommune bemærker endvidere, at det ikke fremgår, hvordan beregningen af U max foretages for miljøgodkendte dambrug. Skal eller kan der tages udgangspunkt i den oprindelige foderkvote F till her? Den nye beregningsmetode skal sikre en bedre udnyttelsesmulighed af den tilladte udledning og tillader ikke en større udledning end den, der er fastsat af kommunalbestyrelsen i en miljøgodkendelse. Fastlæggelse af udledergrænseværdierne både for dambrug efter emissionsbaseret regulering ( 3 og bilag 2) og for dambrug på foderkvote ( 4 og bilag 4) sker efter præcis samme måde og beskrivelse som under den nuværende Bekendtgørelse om miljøgodkendelse og samtidig sagsbehandling af ferskvandsdambrug (Bekendtgørelse nr. 430 af 11/05/2012). Den eneste forskel er, at der i bilag 2 i formel for fastlæggelse af U max total N i Bekendtgørelse nr. 430 af 11/05/2012 var faldet en faktor 1,86 væk. Denne trykfejl er rettet i udkastet til den nye bekendtgørelse. Anvendelse af disse formler resulterer ikke i større udledninger af noget stof. Forudsætningen er at der tillades samme kvælstofudledning som hidtil, men en reduceret udledning af de øvrige stoffer. For total kvælstof er der i tidligere bekendtgørelser forudsat en rensegrad på 7 % af produktionsbidraget, hvilket betød der blev tilladt en maksimal udledning fra et klassisk dambrug på 0,93 56 kg N pr tons foder = 52,08 kg N pr. tons foder (baseret på standardproduktionsbidraget angivet i bilag 2). Anvendes formlen i høringsudkastet forlanges nu en rensegrad på 50 % for kvælstof ved alle produktionsstørrelser (F till). Det betyder, at der tillades en maksimal udledning på 56 kg N/tons fisk (100 % - 50 %) 1,86 = 56 0,93 = 52,08 N pr tons foder. For total fosfor (og BI 5) 14

15 har rensegraden i tidligere bekendtgørelser (et klassisk dambrug) være forudsat til 20 %. Her tillades altså en maksimal udledning på 0,8 4,9 kg P pr. tons foder = 3,92 kg P pr. tons foder. I høringsudkastet til bekendtgørelse fås for dambrug med F till 25 tons: 4,9 (100 % - 60 %) 1,86 kg P pr. tons foder = 3,65 kg P. pr tons foder og endnu lavere udledninger ved større produktionsstørrelser. Ved fastlæggelse af udledergrænseværdien U k ved tilstandskontrol er U max for hhv. BI 5 og ammonium-kvælstof divideret med 365 (dage) og gennemsnittet af den (aktuelle) vandafledning for prøvetagningsdøgnene. Tilsvarende fastlægges udledergrænseværdien U T for transportkontrol ved at U max for hhv. total kvælstof og total fosfor divideres med 365. Ændringen sammenlignet med Bekendtgørelse nr. 430 af 11/05/2012 er, at der ved tilstandskontrollen i høringsudkastet ligesom i bilag 3 anvendes aktuel vandafledning fremfor tilladte vandafledning. Men dette ændrer ikke på, hvor meget der maksimalt må udledes, det er fastlagt af U max som fastlægges præcis som i Bekendtgørelse nr. 430 af 11/05/2012. Med hensyn til kontrolmetoder og hvordan disse udledninger/udledergrænseværdier kontrolleres henvises til rapporten fra DCE af Svendsen, L.M. og Larsen, S.E. (2016, DCE-rapport nr. 212) Ny kontrolmetode for udledninger fra ferskvandsdambrug. I relation til hvorledes kommunen fastsætter den endelige udledning fra anlægget, om den skal være på baggrund af original F till eller det miljøgodkendte foderforbrug, er det kommunens individuelle sagsbehandling og miljøgodkendelse, der i sidste ende fastsætter en maksimal tilladt udledning inden for de lovmæssige rammer. Bemærkningerne giver således ikke anledning til at ændre i bekendtgørelsesudkastet. Ad 24. Forhold omkring afgitring. DA bemærker, at det følger af 14, stk. 3, nr. 6 og 20, stk. 3, nr. 6, at gitterstave skal være rektangulære eller have udpræget ellipsefacon. Dette udelukker brug af f.eks. faunasigte, og der bør derfor tilføjes eller lignende i begge tilfælde. DN bakker op om, at vilkår for og kontrol af afgitring ved dambrug fremover skal ligge hos kommunalbestyrelsen. Vejle Kommune oplyser, at NaturErhvervsstyrelsen har haft en praksis, hvor de har givet dispensation til udløbskasser med lavere gitter under forudsætning af, at der var låg eller gitter hen over udløbskassen. Vejle Kommune foreslår derfor, at dette tilføjes i 20, stk. 5, som en mulighed ved både ind- og udløbsafgitring. Ringkøbing Skjern Kommune finder formuleringen i 20, stk. 3 upræcis, og mener at den bør omformuleres, eksempelvis til, at Der kan fastsættes skærpede krav til afgitring af hensyn til beskyttelse af visse arter. Holstebro Kommune bemærker til 14, at der ikke er nogen grund til, at et gitter væsentligt overstiger terrænhøjden og fisk bare kan svømme udenom ved ekstrem højvande. Bestemmelsen bør derfor ændres til, at indløbsgitterets overkant skal være mindst 30 cm over højeste vandstand, og udløbsgitterets overkant skal være mindst 1 m over højeste vandstand dog ikke højere end omgivende terræn. 15

16 Aalborg Kommune påpeger, at tilsynsforpligtelsen med afgitring af dambrug først overgår til kommunen, når en ny miljøgodkendelse er meddelt og kommunen derved kan håndhæve et vilkår. Der vil derfor gå op til 10 år, før tilsynsforpligtelsen fuldt ud er overdraget til kommunerne. Aalborg Kommune foreslår, at det sikres, at tilsynsforpligtelsen for afgitring overdrages samtidig for alle dambrug. Miljøstyrelsen gør opmærksom på, at reglerne allerede er overgået til kommunerne, jf. miljøbeskyttelseslovens 34, stk. 3. Det fremgår således af lovbemærkningerne til 34, stk. 3 (L ), at man med bestemmelsen samler myndighedskompetencen hos én og samme myndighed, kommunalbestyrelsen. Miljøstyrelsen har gennemgået kommunernes bemærkninger i forhold til indrettelse af afgitringssystemerne og mener ikke, at bemærkningerne giver anledning til en ændring i forhold til praksis og administration i dag, der medfører behov for ændringer af bekendtgørelsesudkastet. Ad 25. Krav om retentionsdam for overholdelse af medicin og hjælpestofudledning. DN anfører, at det afgørende er vandets opholdstid med henblik på medicin og hjælpestoffers nedbrydning inden udledning. Om det foregår i separat retentionsdam eller i plantelagune eller anden biologisk aktiv i del af anlægget er ifølge DN ligegyldigt, blot opholdstiden sikres. Miljøstyrelsens deler DN s holdning og påpeger at lempelsen på retentionsdam kan ske som en følge af, at der måles på vandforbrug ind og ud af anlægget, samt at der er en målfast plan over anlægget, der sikrer, at opholdstiden kan beregnes med det mål at sikre, at miljøkvalitetskravene for udledning af specielt hjælpestoffer ikke overskrides. Bemærkningerne giver ikke anledning til at ændre i bekendtgørelsesudkastet. Ad 26. Andre omsætningsrater for medicin og hjælpestoffer. DN mener, at det bør være et uomgængeligt krav, at andre omsætningsrater kun accepteres, hvis de er fuldt dokumenterede under faktiske produktionsforhold på det konkrete eller sammenlignelige anlæg. DN påpeger i forbindelse hermed, at vandets opholdstid i biologisk aktive dele af dambruget er afgørende for medicin og hjælpestoffers nedbrydning, så der vil være incitament til at søge høje omsætningsrater accepteret af en kommunalbestyrelse for herved at spare rensnings- og opholdskapacitet. Miljøstyrelsen finder, at såfremt der skal anvendes andre omsætningsrater end de i bilag 8 anførte rater, skal det være dokumenterede omsætningsrater på det konkrete anlæg. Bemærkningerne giver ikke anledning til at ændre i bekendtgørelsesudkastet. Ad 27. Kapasitetskrav til slam. DN er uforstående overfor, at en fast ni måneders opbevaringskapacitet fjernes. DN mener, at den bør bibeholdes, og at en mulighed for at mindre kapacitet kan besluttes, hvis der foreligger dokumentation for miljø- og sundhedsmæssigt forsvarlige afhændelsesaftaler, eventuelt bør tilføjes. Bekendtgørelsesudkastet lægger op til at lade kommunalbestyrelsen vurdere behovet for oplagringskapacitet af slam. Miljøstyrelsen vurderer, at der kan være lokale forhold, der både kan 16

17 fordre større eller mindre kapacitetsbehov, og finder det derfor hensigtsmæssigt, at kommunalbestyrelsen vurderer det konkrete behov på baggrund af de lokale forhold og de aftaler om afhændelse af slam, den enkelte dambruger kan præsentere. Bemærkningerne giver ikke anledning til at ændre i bekendtgørelsesudkastet. Ad 28. BI5 reduktion for store anlæg. Holstebro Kommune påpeger, at det i bilag 2 må lægges til grund, at der generelt ikke kan flyttes BI5 og NH3/NH4-N, og at det således er den oprindelige F till på udledningsstedet, der her er gældende. Holstebro Kommune anfører endvidere til tabel 3 på bilag 2, at krav til rensegrader ved eksisterende store model 1 dambrug (>230 tons) ikke bør være så krævende som ved model 3 dambrug, når det angår BI5, hvis der i øvrigt ikke er problemer med overholdelse af krav til DVFI ved nuværende drift. Man bør således kunne nøjes med en rensegrad på 75 %, når der i øvrigt ikke er et miljøproblem i vandløbet. Endelig bemærker Holstebro Kommune til bilag 3, at BAT krav ved eksisterende store model 1 dambrug (>230 tons) på tilsvarende vis ikke bør være så krævende, når det angår BI5, hvis der i øvrigt ikke er problemer med overholdelse af krav til DVFI ved nuværende drift. Kommunen mener således, at man bør afholde sig fra lovgivning, der reelt stiller forholdsvis nyetablerede anlæg i en umulig situation, når der i øvrigt ikke er et miljøproblem. Flytning af BI5 og NH3/NH4-N skal altid vurderes i forhold til den tidligere konkrete påvirkning på stedet og i forhold til bekendtgørelsens krav, herunder bilag 2. Ud fra dette kan kommunalbestyrelsen fastsætte konkrete vilkår i miljøgodkendelsen. Miljøstyrelsen vurderer, at anlæg, der når en størrelse efter opskrivning og optimering på mere end 500 tons produktion, bør have en indretning, der kan honorere kravene på BI5 rensning. Bemærkningerne giver ikke anledning til at ændre i bekendtgørelsesudkastet. Ad 29. Impermeabel membran. DN bemærker, at ingen krav om impermeabel membran i bassiner er acceptabelt eftersom der måles kontinuerligt på ind- og udløbsmængder, så eventuel udsivning og indsivning kan registreres og eventuelt udsivning behandles som ubehandlet spildevand i kontrolsammenhæng. Kravet om impermeabel membran er netop udgået med afsæt i, at der måles på vand ind og ud af anlægget. Bemærkningerne giver dermed ikke anledning til at ændre i bekendtgørelsesudkastet. Ad 30. Driftsjournal. Vejle Kommune foreslår, at punktet i bilag 6, nr. 11 om at oplysning om returpumpning i driftsjournalen er unødvendig og derfor bør slettes. Miljøstyrelsen vurderer, at det har sin berettigelse, at kravet om oplysninger om returpumpning fortsat er at finde i driftsjournalen. Kravet er opsat for at sikre, at en opholdstid og vandforbrug overholdes i forbindelse med anvendelsen af specielt hjælpestoffer. Forslaget medfører ikke en ændring af bekendtgørelsesudkastet. 17

DCE NATIONALE CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AARHUS UNIVERSITET NOTAT. Modtager(e): Miljøstyrelsen

DCE NATIONALE CENTER FOR MILJØ OG ENERGI AARHUS UNIVERSITET NOTAT. Modtager(e): Miljøstyrelsen Modtager(e): Miljøstyrelsen NOTAT FAQ med beregningseksempler på overgang fra foderkvote til udlederkontrol, daglig og årlig udledning, kontrol af udledninger m.v. (bilag 2 i Bekendtgørelse om miljøgodkendelse

Læs mere

Vilkårsændringer til gældende miljøgodkendelse (revurdering) af 12. april 2016

Vilkårsændringer til gældende miljøgodkendelse (revurdering) af 12. april 2016 Teknik og Miljø Rakkeby Dambrug v. Aquapri A/S Durupvej 44, Glyngøre 7870 Roslev Dato: 08-06-2017 Sagsnr.: 773-2015-30322 Navn: Jette Vester Direkte tlf.nr.: 99707072 E-mail jette.vester@morsoe.dk Vilkårsændringer

Læs mere

Dambrug. Handlingsplan for Limfjorden

Dambrug. Handlingsplan for Limfjorden Dambrug Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 2006 Dambrug i oplandet til Limfjorden Teknisk notat lavet af dambrugsarbejdsgruppen

Læs mere

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 %

Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Succes med ny type fiskefarm: Miljøpåvirkningen reduceret næsten 80 % Et af Dansk Akvakulturs centrale strategiske mål er at afkoble produktion fra miljøpåvirkning. Vi vil leve op til vores egne og regeringens

Læs mere

Modeldambrug og foderopskrivning. Jakob Larsen, Holstebro Kommune

Modeldambrug og foderopskrivning. Jakob Larsen, Holstebro Kommune Modeldambrug og foderopskrivning Jakob Larsen, Holstebro Kommune Disposition Dambrugsudvalget Modeldambrug typer fordele og ulemper Renseeffekt Regneeksempel modeldambrug 1 Forsøgsordningen for modeldambrug

Læs mere

Vurdering af Dansk Akvakulturs forslag til ændret vandindtag på dambrug

Vurdering af Dansk Akvakulturs forslag til ændret vandindtag på dambrug Vurdering af Dansk Akvakulturs forslag til ændret vandindtag på dambrug Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 01. december 2013 Rettet: 21. februar 2014 og 8. marts 2014 Lars M. Svendsen

Læs mere

Dette er en orientering om de væsentligste ændringer af spildevandsbekendtgørelsen samt Miljøstyrelsens forståelse og fortolkning heraf.

Dette er en orientering om de væsentligste ændringer af spildevandsbekendtgørelsen samt Miljøstyrelsens forståelse og fortolkning heraf. Vand J.nr. MST-439-00008 Ref. thfog Den 13. juni 2007 Orientering om bekendtgørelse nr. 1667 af 14. december 2006 om spildevandstilladelser m.v. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4 (spildevandsbekendtgørelsen),

Læs mere

Bekendtgørelse om miljøgodkendelse og samtidig sagsbehandling af ferskvandsdambrug 1)

Bekendtgørelse om miljøgodkendelse og samtidig sagsbehandling af ferskvandsdambrug 1) Bekendtgørelse om miljøgodkendelse og samtidig sagsbehandling af ferskvandsdambrug 1) I medfør af 7, stk. 1, 7 a, stk. 1 og 2, 29, 35, stk. 2, 39, stk. 3 og 4, 41 b, stk. 1, 73, stk. 1 og 2, og 110, stk.

Læs mere

Høringsnotat om udkast til bekendtgørelse om begrænsning af udslip af dampe ved benzinpåfyldning af motorkøretøjer

Høringsnotat om udkast til bekendtgørelse om begrænsning af udslip af dampe ved benzinpåfyldning af motorkøretøjer Miljøteknologi MST-5201-00056 Ref. EVNST Den 26. september 2016 Høringsnotat om udkast til bekendtgørelse om begrænsning af udslip af dampe ved benzinpåfyldning af motorkøretøjer Et udkast til bekendtgørelsen

Læs mere

Høring af udkast til ændring af anmeldeordning efter 32 i bekendtgørelse nr af 8. december 2014 om tilladelse og godkendelse m.v.

Høring af udkast til ændring af anmeldeordning efter 32 i bekendtgørelse nr af 8. december 2014 om tilladelse og godkendelse m.v. Erhverv J.nr. MST-1240-00608 Ref. CAHEL Den 20. februar 2015 Høring af udkast til ændring af anmeldeordning efter 32 i bekendtgørelse nr. 1283 af 8. december 2014 om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug

Læs mere

Udkast til bekendtgørelsesændring blev sendt i ekstern høring den 20. december 2013. Høringsfristen udløb den 10. januar 2014.

Udkast til bekendtgørelsesændring blev sendt i ekstern høring den 20. december 2013. Høringsfristen udløb den 10. januar 2014. NOTAT Jord & Affald J.nr. MST-7012-00030 Ref. ahl Høringsnotat vedrørende ændring af bekendtgørelse om opkrævning af miljøbidrag samt udbetaling af godtgørelse i forbindelse med ophugning og skrotning

Læs mere

Analyse af historiske udledninger fra klassiske dambrug

Analyse af historiske udledninger fra klassiske dambrug Analyse af historiske udledninger fra klassiske dambrug Notat DCE, AU s bidrag arbejdspakke 1 (WP1) under projekt Optimering af driften på klassiske dambrug. Lars M. Svendsen, DCE Aarhus Universitet, Anne

Læs mere

Teknik & Miljø Natur & Vandmiljø. Snaptun Frysehus A/S Snaptunvej 59a 7130 Juelsminde Sendt pr. til:

Teknik & Miljø Natur & Vandmiljø. Snaptun Frysehus A/S Snaptunvej 59a 7130 Juelsminde Sendt pr.  til: Snaptun Frysehus A/S Snaptunvej 59a 7130 Juelsminde Sendt pr. email til: info@snaptunfiskeexport.dk Torvegade 74, 6700 Esbjerg Dato 06-06-2016 Sagsbehandler Johannes Lomborg E-mail jolom@esbjergkommune.dk

Læs mere

Lovtidende A Udgivet den 14. februar Bekendtgørelse om miljøgodkendelse og samtidig sagsbehandling af ferskvandsdambrug 1)

Lovtidende A Udgivet den 14. februar Bekendtgørelse om miljøgodkendelse og samtidig sagsbehandling af ferskvandsdambrug 1) Lovtidende A 2012 Udgivet den 14. februar 2012 8. februar 2012. Nr. 130. Bekendtgørelse om miljøgodkendelse og samtidig sagsbehandling af ferskvandsdambrug 1) I medfør af 7, stk. 1, 7 a, stk. 1 og 2, 29,

Læs mere

Vandindtag og kontinuert måling af vandmængder på dambrug

Vandindtag og kontinuert måling af vandmængder på dambrug Vandindtag og kontinuert måling af vandmængder på dambrug Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 01. december 2013 Rettet: 21. februar 2014 og 8. marts 2014 Lars M. Svendsen DCE Nationalt

Læs mere

Herning Kommune Uforstående over for, at krav til aftrækssystemer i 11, stk. 2, kun omfatter anlæg op til 30 kw og ikke op til 120 kw.

Herning Kommune Uforstående over for, at krav til aftrækssystemer i 11, stk. 2, kun omfatter anlæg op til 30 kw og ikke op til 120 kw. NOTAT Miljøteknologi J.nr. / MST-5230-00221 Ref. lahal, brk, chste Den 29. juni 2015 Høringsnotat om ændringsbekendtgørelse til bekendtgørelse om regulering af luftforurening fra fyringsanlæg til fast

Læs mere

Bekendtgørelse om miljøgodkendelse og samtidig sagsbehandling af ferskvandsdambrug 1)

Bekendtgørelse om miljøgodkendelse og samtidig sagsbehandling af ferskvandsdambrug 1) BEK nr 130 af 08/02/2012 (Historisk) Udskriftsdato: 27. december 2016 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljømin., Miljøstyrelsen, j.nr. MST-1251-00012 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Vilkårsændring. Virksomheder J.nr. MST-1270-01629 Ref. jamul/tiska Den 18. marts 2015. For: Novozymes A/S Krogshøjvej 36 2880 Bagsværd

Vilkårsændring. Virksomheder J.nr. MST-1270-01629 Ref. jamul/tiska Den 18. marts 2015. For: Novozymes A/S Krogshøjvej 36 2880 Bagsværd Virksomheder J.nr. MST-1270-01629 Ref. jamul/tiska Den 18. marts 2015 Vilkårsændring For: Novozymes A/S Krogshøjvej 36 2880 Bagsværd Matrikel nr. (8L): 3dø Bagsværd by CVR-nummer: 10007127 P-nummer: 1007675646

Læs mere

Tilladelse til indvinding af overfladevand fra Brogård Bæk til Brogård Dambrug. Indvinding: 45 l/s, 162 m3/time, m3/år.

Tilladelse til indvinding af overfladevand fra Brogård Bæk til Brogård Dambrug. Indvinding: 45 l/s, 162 m3/time, m3/år. Brogård Dambrug v/kærhede Dambrug Aps Skjernvej 119 6933 Kibæk Bygge og Miljøafdelingen Centerparken 1 7330 Brande Den 3. august 2015 Sags.ID 2014/00701

Læs mere

Notat om udkast til ændring af miljøtilsynsbekendtgørelsen

Notat om udkast til ændring af miljøtilsynsbekendtgørelsen Den 4. maj 2017 Notat om udkast til ændring af miljøtilsynsbekendtgørelsen Denne høring af ændring af miljøtilsynsbekendtgørelsen er en følge af ny husdyrregulering. Der har fra den 21. marts til den 25.

Læs mere

Forvaltning af akvakultur Nuværende samt fremtidige udfordringer

Forvaltning af akvakultur Nuværende samt fremtidige udfordringer Forvaltning af akvakultur Nuværende samt fremtidige udfordringer Dansk selskab for marinbiologi Et realistisk fremtidsscenarie for dansk akvakultur et bæredygtigt erhverv i det marine miljø? 18. marts

Læs mere

Indvindingstilladelser så let kan det gøres

Indvindingstilladelser så let kan det gøres Indvindingstilladelser så let kan det gøres Så enkelt kan en vandindvindingstilladelse til enkeltindvinder laves! Hvem behøver tilladelse? Hvor få vilkår er nok? Område Enkeltindvinding = En brønd eller

Læs mere

Åben dagsorden Hjørring Byråd Borgmesterkontoret

Åben dagsorden Hjørring Byråd Borgmesterkontoret Åben dagsorden Hjørring Byråd 2014-2017 Borgmesterkontoret Side 1. Mødedato: Mødet påbegyndt: kl. 18:00 Mødet afsluttet: kl. Mødested: Hjørring Rådhus, Springvandspladsen 5 Fraværende: 01.16.06-G00-1-15

Læs mere

I det følgende gennemgås de væsentligste kommentarer, der er grupperet i forhold til de ovennævnte punkter og Miljøstyrelsens bemærkninger hertil.

I det følgende gennemgås de væsentligste kommentarer, der er grupperet i forhold til de ovennævnte punkter og Miljøstyrelsens bemærkninger hertil. J.nr. MST-1240-00710 Bilag til høringsnotat om: Ændring af bekendtgørelse om anvendelse af affald til jordbrugsformål Høringssvarene har berørt følgende punkter: 1. Generelle bemærkninger 2. Sondringen

Læs mere

NOTAT. Erhverv J.nr. MST Ref. krrst Den 4. maj 2016

NOTAT. Erhverv J.nr. MST Ref. krrst Den 4. maj 2016 NOTAT Erhverv J.nr. MST-1220-00012 Ref. krrst Den 4. maj 2016 Høringsnotat vedr. udkast til ændring af bekendtgørelse om miljøregulering af visse aktiviteter Miljøstyrelsen sendte 7. oktober 2015 udkast

Læs mere

Landbrug & Fødevarers høringssvar vedr. udkast til bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug, j. nr

Landbrug & Fødevarers høringssvar vedr. udkast til bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug, j. nr Dato 3. juni 2013 Side 1 af 6 Miljøstyrelsen Strandgade 29 1401 København K E-mail mst@mst.dk Landbrug & Fødevarers høringssvar vedr. udkast til bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug,

Læs mere

og samtidig sagsbehandling af ferskvandsdambrug Thomas Voldby Tyrstingvej 36, Klovborg 26. juni 2014

og samtidig sagsbehandling af ferskvandsdambrug Thomas Voldby Tyrstingvej 36, Klovborg 26. juni 2014 Thomas Voldby Tyrstingvej 36 8765 Klovborg 26. juni 2014 Tilladelse til indvinding af grundvand til Skade Dambrug Skade Dambrug har december 2012 søgt om miljøgodkendelse efter dambrugsbekendtgørelsens

Læs mere

NY KONTROLMETODE FOR UDLEDNINGER FRA FERSKVANDSDAMBRUG

NY KONTROLMETODE FOR UDLEDNINGER FRA FERSKVANDSDAMBRUG NY KONTROLMETODE FOR UDLEDNINGER FRA FERSKVANDSDAMBRUG Videnskabelig rapport fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi nr. 212 2016 AU AARHUS UNIVERSITET DCE NATIONALT CENTER FOR MILJØ OG ENERGI [Tom

Læs mere

Miljø - kompetencefordeling for godkendelses- og tilladelsesopgaver vedrørende dambrug og landbrug.

Miljø - kompetencefordeling for godkendelses- og tilladelsesopgaver vedrørende dambrug og landbrug. Punkt 7. Miljø - kompetencefordeling for godkendelses- og tilladelsesopgaver vedrørende dambrug og landbrug. 2014-16286. Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at Miljø- og Energiudvalget godkender

Læs mere

Miljø- og Fødevareudvalget L 34 Bilag 4 Offentligt

Miljø- og Fødevareudvalget L 34 Bilag 4 Offentligt Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 L 34 Bilag 4 Offentligt Miljø- og Fødevareministeriet Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning. Haraldsgade 53 2100 København Ø (Sendt elektronisk svana@svana.dk) Vingsted,

Læs mere

BAT- og ammonium-krav ved ferskvandsdambrug

BAT- og ammonium-krav ved ferskvandsdambrug BAT- og ammonium-krav ved ferskvandsdambrug Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 05. januar 2014 Rettet: 25. januar 2014 og 8. marts 2014 Lars M. Svendsen DCE Nationalt Center for

Læs mere

Nyhedsbrevet husdyrgodkendelse

Nyhedsbrevet husdyrgodkendelse Nyhedsbrevet husdyrgodkendelse Nr. 14 16. januar 2011 I dette nyhedsbrev kan I læse om den nye digitale vejledning i endelige form, projekt om dyretryk i oplande, nye regler for indsendelse af 10 tilladelser,

Læs mere

Den 14. december 2011 til den 11. januar 2012 sendte Energistyrelsen et udkast til en revideret

Den 14. december 2011 til den 11. januar 2012 sendte Energistyrelsen et udkast til en revideret HØR ING SN OT AT EK ST ERNE HØR INGSPART ER 25. Juni 2012 J.nr. 2110/1181-0208 Ref. spo Skriftlig høring om udkast til bekendtgørelse om teknisk godkendelsesordning for konstruktion, fremstilling, opstilling,

Læs mere

Modeldambrug Lovgivning og ansøgninger

Modeldambrug Lovgivning og ansøgninger Modeldambrug Lovgivning og ansøgninger L. J. Plesner, Dansk Akvakultur Miljøgodkendelse Vandindvindingstilladelse Byggetilladelse/planlov/ naturbeskyttelseslov Afgitring - tilladelse Habitatdirektiv, Vandrammedirektiv,

Læs mere

NOTAT. Erhverv J.nr.: MST Ref. mamae/latha/sezce Den 31. oktober 2016

NOTAT. Erhverv J.nr.: MST Ref. mamae/latha/sezce Den 31. oktober 2016 NOTAT Erhverv J.nr.: MST 1222-00054 Ref. mamae/latha/sezce Den 31. oktober 2016 Høringsnotat vedrørende udkast til ændring af bekendtgørelse om miljøkrav i forbindelse med etablering og drift af autoværksteder

Læs mere

Der udregnes 2 overordnede nøgletal for rensning bedre end krav på selskabsniveau: Spørgsmåls ID Spørgsmålstekst Spørgsmålsdefinition Formel

Der udregnes 2 overordnede nøgletal for rensning bedre end krav på selskabsniveau: Spørgsmåls ID Spørgsmålstekst Spørgsmålsdefinition Formel Overordnet Nærværende hjælpeark beskriver en gruppe af nøgletal, der overordnet har til formål at belyse det der fremover benævnes rensning bedre end krav. Det vil sige, hvor meget et selskab renser det

Læs mere

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 78 Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 78 Offentligt Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 78 Offentligt H Ø RI NGSNO T AT 1 18. september 2015 Høringsnotat vedrørende udkast til ændret bekendtgørelse om pristillæg

Læs mere

Miljøstyrelsen sender hermed udkast til ændringer i følgende bekendtgørelser i høring:

Miljøstyrelsen sender hermed udkast til ændringer i følgende bekendtgørelser i høring: Til høringsparterne Erhverv J.nr. MST-1212-00025 Ref. tived Den 18. marts 2016 Høring vedrørende ændring af bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed (godkendelsesbekendtgørelsen) m.fl., der fritager

Læs mere

Punktkildernes betydning for fosforforureningen

Punktkildernes betydning for fosforforureningen 6 Punktkildernes betydning for fosforforureningen af overfladevand Karin D. Laursen Brian Kronvang 6. Fosforudledninger fra punktkilder til vandmiljøet Udledningen af fosfor fra punktkilderne har ændret

Læs mere

Masterplan. - udvikling af akvakultur i Ringkøbing Skjern Kommune

Masterplan. - udvikling af akvakultur i Ringkøbing Skjern Kommune Masterplan - udvikling af akvakultur i Ringkøbing Skjern Kommune 2009-2015 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund...4 2. Analyse og beskrivelse af den forventede udvikling i dambrugserhvervets foderforbrug og

Læs mere

FEM, juni 2011 Karl Iver Dahl-Madsen, formand for Dansk Akvakultur

FEM, juni 2011 Karl Iver Dahl-Madsen, formand for Dansk Akvakultur FEM, juni 2011 Karl Iver Dahl-Madsen, formand for Dansk Akvakultur 1 Om medier & miljø & eksperter & lobbyisme FEM er har et lige så hårdt liv som alle andre I bruger de forkerte eksperter: pindsvin i

Læs mere

Høringsnotat. Udkast til lovforslag blev sendt i ekstern høring den 2. juli 2013. Høringsfristen for lovforslaget udløb den 13. september.

Høringsnotat. Udkast til lovforslag blev sendt i ekstern høring den 2. juli 2013. Høringsfristen for lovforslaget udløb den 13. september. Miljøudvalget 2013-14 L 62 Bilag 1 Offentligt NOTAT Jura J.nr. 020-00102 Ref. metbr Den 5. november 2013 Høringsnotat vedrørende Forslag til lov om ændring af lov om Natur- og Miljøklagenævnet og forskellige

Læs mere

Tilladelse til indvinding af overfladevand fra Mønsted Å til dambrugsformål.

Tilladelse til indvinding af overfladevand fra Mønsted Å til dambrugsformål. Mønsted 2 Dambrug Tilladelse til indvinding af overfladevand fra Mønsted Å til dambrugsformål. Mønsted 2 Dambrug har søgt om tilladelse til at indtage overfladevand fra mønsted Å ved pumpeløsning. Dambruget

Læs mere

Forudsætninger hjælpestofberegninger Bilag 5

Forudsætninger hjælpestofberegninger Bilag 5 Forudsætninger hjælpestofberegninger Bilag 5 Hoven Mølle Dambrug. Tillæg til miljøgodkendelse Nedenstående oplysninger er oplysninger fra dambrugets konsulent. Hjælpestoffer Kontrolperiodens længde Med

Læs mere

mejep@nst.dk nst@nst.dk

mejep@nst.dk nst@nst.dk Dato: 19. august 2015 Til: Miljø- og Fødevareministeriet Naturstyrelsen mejep@nst.dk nst@nst.dk Masnedøgade 20 2100 København Ø Telefon: 39 17 40 00 Mail: dn@dn.dk Høringssvar til 4 ændringsbekendtgørelser

Læs mere

Dato 1. juni 2017 Side 1 af 5

Dato 1. juni 2017 Side 1 af 5 Dato 1. juni 2017 Side 1 af 5 Bilag 2: Kommentarer til Udkast til Bekendtgørelse om anvendelse af affald til jordbrugsformål samt Notat om udkast til ny husdyrgodkendelsesbekendtgørelse og ændring af slambekendtgørelsen

Læs mere

Naturstyrelsen har på denne baggrund udarbejdet vejledende svar til de mest hyppige spørgsmål om de nye regler.

Naturstyrelsen har på denne baggrund udarbejdet vejledende svar til de mest hyppige spørgsmål om de nye regler. NOTAT Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. NST-4408-00265 Ref. ancma/todue Den 24. februar 2015 Spørgsmål og vejledende svar om regler om afdragsordninger og minimumsfrist i forbindelse med påbud

Læs mere

Høringssvar: Udkast til strategi for bæredygtig udvikling af akvakultursektoren i Danmark 2014 20.

Høringssvar: Udkast til strategi for bæredygtig udvikling af akvakultursektoren i Danmark 2014 20. Center for Fiskeri (e post: fiskeri@naturerhverv.dk) Den 24. marts 2014 J. nr. 12 7133 000001 Høringssvar: Udkast til strategi for bæredygtig udvikling af akvakultursektoren i Danmark 2014 20. Vi kvitterer

Læs mere

Fosfors betydning for miljøtilstanden i søerne og behovet for reduktioner

Fosfors betydning for miljøtilstanden i søerne og behovet for reduktioner Plantekongres 17. 18. januar 2017. Herning Kongrescenter Målrettet indsats Ny fosforregulering Fosfors betydning for miljøtilstanden i søerne og behovet for reduktioner Harley Bundgaard Madsen, kontorchef,

Læs mere

Høringssvar vedrørende puljebekendtgørelsen

Høringssvar vedrørende puljebekendtgørelsen Finanstilsynet Gl. Kongevej 74 A 1850 Frederiksberg C Høringssvar vedrørende puljebekendtgørelsen 8. november 2006 Finansrådet og Børsmæglerforeningen har modtaget udkast til bekendtgørelse om puljepension

Læs mere

Dato: 5. februar Redegørelse og retningslinjer i kapitlet om vand er fastsat i medfør af planlovens 11e, stk. 1 nr. 4 og 5.

Dato: 5. februar Redegørelse og retningslinjer i kapitlet om vand er fastsat i medfør af planlovens 11e, stk. 1 nr. 4 og 5. Dato: 5. februar 2017 qweqwe 7.2.6) Al ny og forøget spildevandsudledning til stillestående vandområder skal så vidt muligt undgås. 7.2.7) Vandplanen identificerer et antal overløb af opspædet spildevand

Læs mere

Notat. Serviceeftersyn af gældende lokalplaner for eksisterende tunge erhvervsområder Teknisk Udvalg. Planlægning og Byggeri

Notat. Serviceeftersyn af gældende lokalplaner for eksisterende tunge erhvervsområder Teknisk Udvalg. Planlægning og Byggeri Notat Emne: Til: Kopi til: Serviceeftersyn af gældende lokalplaner for eksisterende tunge erhvervsområder Teknisk Udvalg Bünyamin Simsek Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde- mandag den 15. april 2013. Planlægning

Læs mere

Vandområdeplan Vanddistrikt 1, Jylland og Fyn

Vandområdeplan Vanddistrikt 1, Jylland og Fyn Ringkøbing-Skjern Kommunes bemærkninger til udkast til Vandområdeplanerne 2015-2021. Ringkøbing-Skjern Kommune har gennemgået udkast til vandområdeplanerne for Vandområdedistrikt I Jylland og Fyn og har

Læs mere

HAVBRUG - VVM-PLIGT OG KRAV OM HABITATKONSEKVENS- VURDERING I FORBINDELSE MED MILJØGODKENDELSE

HAVBRUG - VVM-PLIGT OG KRAV OM HABITATKONSEKVENS- VURDERING I FORBINDELSE MED MILJØGODKENDELSE KØBENHAVN. AARHUS. LONDON. BRUXELLES ADVOKATFIRMA RÅDHUSPLADSEN 3 DK-8000 AARHUS C TEL. +45 70 12 12 11 FAX. +45 70 12 14 11 HAVBRUG - VVM-PLIGT OG KRAV OM HABITATKONSEKVENS- VURDERING I FORBINDELSE MED

Læs mere

Udkastet til ny beholderkontrolbekendtgørelse indeholder i hovedtræk følgende forslag til ændringer:

Udkastet til ny beholderkontrolbekendtgørelse indeholder i hovedtræk følgende forslag til ændringer: Erhverv J.nr. MST-12411-00093 Ref. lisvi Den 12. oktober 2012 Høring af udkast til bekendtgørelse om kontrol af beholdere for flydende husdyrgødning og ensilagesaft og ændring af bekendtgørelse om erhvervsmæssigt

Læs mere

5.1 Godkendelsespligt

5.1 Godkendelsespligt 5.1 Godkendelsespligt Bilag 1- og bilag 2-virksomheder Bilag 1 og 2 er lister over de virksomheder, der er omfattet af godkendelsespligt. Bilag 1 indeholder virksomheder, der reguleres efter et regelsæt

Læs mere

3 og 4 (Spildevandsbekendtgørelsen). Ver.1.0 februar 2008

3 og 4 (Spildevandsbekendtgørelsen). Ver.1.0 februar 2008 ANSØGNING OM SPILDEVANDSTILLADELSE TIL VIRKSOMHEDER Baggrund Kommunalbestyrelsen skal ifølge Miljøbeskyttelsesloven 1 og Spildevandsbekendtgørelsen 2 give tilladelse til tilslutning til offentlige spildevandsanlæg.

Læs mere

Det talte ord gælder. vandrammedirektivet? Samråd om råderum i Kattegat

Det talte ord gælder. vandrammedirektivet? Samråd om råderum i Kattegat Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 851 Offentligt Det talte ord gælder Samråd om råderum i Kattegat Samrådsspørgsmål AZ Ministeren bedes redegøre for den videnskabelige

Læs mere

Høringsnotat. Bekendtgørelse om Trafik- og Byggestyrelsens gebyrer på postområdet. 1. Indledning

Høringsnotat. Bekendtgørelse om Trafik- og Byggestyrelsens gebyrer på postområdet. 1. Indledning Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon Fax 7262 6790 cabi@tbst.dk www.tbst.dk Notat Høringsnotat Bekendtgørelse om Trafik- og Byggestyrelsens gebyrer på postområdet 1. Indledning Trafik- og Byggestyrelsen

Læs mere

Hess Danmark Østergade 26B DK 1100 København K. Virksomheder J.nr. MST Ref. hebec/emibm 16. december 2016

Hess Danmark Østergade 26B DK 1100 København K. Virksomheder J.nr. MST Ref. hebec/emibm 16. december 2016 Hess Danmark Østergade 26B DK 1100 København K Virksomheder J.nr. MST-400-00011 Ref. hebec/emibm 16. december 2016 Generel tilladelse for Hess Danmark til anvendelse, udledning og anden bortskaffelse af

Læs mere

Status for vedtagelse af forslag til vandplaner for første planperiode

Status for vedtagelse af forslag til vandplaner for første planperiode Status for vedtagelse af forslag til vandplaner for første planperiode Blåt Fremdriftsforum August 2014 Sara Westengaard Guldagger, Naturstyrelsen, Vandplaner og Havmiljø Forslag til vandplaner for første

Læs mere

Produktionsplan for Endelave Havbrug 2014

Produktionsplan for Endelave Havbrug 2014 Hjarnø Havbrug Produktionsplan for Endelave Havbrug 2014 Hjarnø Havbrug Produktionsplan for Endelave Havbrug 2014 Rekvirent Anders Pedersen, Hjarnø Havbrug Rådgiver Orbicon Jens Juuls Vej 16 8260 Viby

Læs mere

Tilsynsrapport til offentliggørelse J.nr. MST-1272-00984 Ref. LOPED / ANAJE Dato: 16. juli 2015

Tilsynsrapport til offentliggørelse J.nr. MST-1272-00984 Ref. LOPED / ANAJE Dato: 16. juli 2015 Tilsynsrapport til offentliggørelse Virksomheder J.nr. MST-1272-00984 Ref. LOPED / ANAJE Dato: 16. juli 2015 Tilsynsrapport Virksomhedens navn Virksomhedens adresse CVR nummer 32651798 Virksomhedstype

Læs mere

Godkendelse af det bestående tankoplag for fuelolie på ejendommen matr. nr. 411 Rønne Markjorder også kan anvendes til letolie

Godkendelse af det bestående tankoplag for fuelolie på ejendommen matr. nr. 411 Rønne Markjorder også kan anvendes til letolie Østkraft Produktion A/S Skansevej 2 3700 Rønne Att.: Majken R. Mattesen mrm@oestkraft.dk Virksomheder J.nr. MST-1270-01777 Ref. JLH/evnis Den 22. september 201 Godkendelse af det bestående tankoplag for

Læs mere

Bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende stoffer til vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og havområder 1

Bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende stoffer til vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og havområder 1 Vandplanlægning J.nr. SVANA-400-00013 Ref. SPe Den 5. januar 2017 Udkast til Bekendtgørelse om krav til udledning af visse forurenende stoffer til vandløb, søer, overgangsvande, kystvande og havområder

Læs mere

NOTAT. Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. NST Ref. ancma Den 17. februar 2015

NOTAT. Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. NST Ref. ancma Den 17. februar 2015 NOTAT Klimatilpasning, vandsektor og grundvand J.nr. NST-4400-00008 Ref. ancma Den 17. februar 2015 Høringsnotat vedrørende bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om spildevandstilladelser m.v. efter

Læs mere

Høringssvar - Udkast til ny bekendtgørelse om anvendelse af resprodukter jord og sorteret bygge og anlægsaffald

Høringssvar - Udkast til ny bekendtgørelse om anvendelse af resprodukter jord og sorteret bygge og anlægsaffald Miljøstyrelsen Strandgade 29 1401 København K MST-7549-00057 Den 21. maj 2015 Høringssvar - Udkast til ny bekendtgørelse om anvendelse af resprodukter jord og sorteret bygge og anlægsaffald KL har modtaget

Læs mere

Statsforvaltningens brev af 19. marts 2007 til Danmarks Naturfredningsforening:

Statsforvaltningens brev af 19. marts 2007 til Danmarks Naturfredningsforening: Statsforvaltningens brev af 19. marts 2007 til Danmarks Naturfredningsforening: 19-03- 2007 TILSYNET Danmarks Naturfredningsforening har i skrivelse af 20. maj 2005 rettet henvendelse til Statsamtet Vestsjælland,

Læs mere

Vandområdeplaner for anden planperiode

Vandområdeplaner for anden planperiode Vandområdeplaner for anden planperiode Vandområdeplanernes indsatsprogrammer Møde i Ingeniørforeningen 14. november 2016 Mette Lise Jensen Funktionsleder, Styrelsen for Vand- og Naturforvaltning Gennemgang

Læs mere

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 39 i lov om miljøbeskyttelse 1.

Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse efter 39 i lov om miljøbeskyttelse 1. Rentemestervej 8 2400 København NV Telefon: 72 54 10 00 nmkn@nmkn.dk www.nmkn.dk 12. november 2012 J.nr.: NMK-10-00039 (tidl. MKN-104-00131) Ref.: casri/kisje AFGØRELSE i sag om miljøgodkendelse af Ravning

Læs mere

VILKÅRSÆNDRING Røggaskondensering ved dellast

VILKÅRSÆNDRING Røggaskondensering ved dellast Energnist Esbjerg Måde Industrivej 35 6705 Esbjerg Ø Virksomheder J.nr. MST-1270-02141 Ref. MSCHU/bjens Den 02. februar 2017 MILJØGODKENDELSE VILKÅRSÆNDRING Røggaskondensering ved dellast For: Energnist

Læs mere

Udlændinge- og Integrationsudvalget (Omtryk Præcisering af bilag) UUI Alm.del Bilag 124 Offentligt

Udlændinge- og Integrationsudvalget (Omtryk Præcisering af bilag) UUI Alm.del Bilag 124 Offentligt Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17 (Omtryk - 09-02-2017 - Præcisering af bilag) UUI Alm.del Bilag 124 Offentligt Ministeren Udlændinge- og Integrationsudvalget Folketinget Christiansborg 1240

Læs mere

Løvbjergvej 23B, 7361 Ejstrupholm. 10au, Hallundbæk gde., Ejstrup

Løvbjergvej 23B, 7361 Ejstrupholm. 10au, Hallundbæk gde., Ejstrup EJSTRUPHOLM DAMBRUG A/S Løvbjergvej 23 Hallundbæk, 7361 Ejstrupholm 25. januar 2011 Indvindingstilladelse - Ejstrupholm Dambrug Foreløbig tilladelse til indvinding af grundvand til dambrugsdrift Beliggenhed

Læs mere

Afgørelse om forøgelse af prisloft for 2012 i henhold til 8 i bekendtgørelse om prisloftregulering m.v. af vandsektoren

Afgørelse om forøgelse af prisloft for 2012 i henhold til 8 i bekendtgørelse om prisloftregulering m.v. af vandsektoren Halsnæs Kommunale Spildevandsforsyning A/S Att.: Driftschef Finn Ellegaard Undalsvej 3 3300 Frederiksværk 2. juli 2012 Sag 12/05020 / CGA Deres ref. fiel@halsnaesforsyning.dk Afgørelse om forøgelse af

Læs mere

TILLÆG TIL 11 MILJØGODKENDELSE

TILLÆG TIL 11 MILJØGODKENDELSE TILLÆG TIL 11 MILJØGODKENDELSE TILLÆG TIL 11 MILJØGODKENDELSE TIL SLAGTEKALVEPRODUKTION PÅ BRARUPVEJ 16, 4840 NR. ALSLEV GULDBORGSUND KOMMUNE JULI 2013 SAGSNR.:13/28470 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Resume, vurdering

Læs mere

Billund Kommunes Spildevandsplan Tillæg 5 - Forslag

Billund Kommunes Spildevandsplan Tillæg 5 - Forslag Billund Kommunes Spildevandsplan 2011-2018 Tillæg 5 - Forslag Tillægget omfatter: Nedlæggelse af DuPonts Renseanlæg Afledning af spildevand fra DuPont til Grindsted Renseanlæg Nedlæggelse af eksisterende

Læs mere

RENSEEFFEKTIVITET PÅ MODEL 1 DAMBRUG

RENSEEFFEKTIVITET PÅ MODEL 1 DAMBRUG RENSEEFFEKTIVITET PÅ MODEL 1 DAMBRUG Rapportering af WP4 under dambrugsteknologiprojektet Faglig rapport fra DMU nr.842 2011 DANMARKS MILJØUNDERSØGELSER AU AARHUS UNIVERSITET RENSEEFFEKTIVITET PÅ MODEL

Læs mere

Hav- og saltsvandsdambrug skema (til indberetning 1. april indeværende år) Miljøstyrelsen. Produktionsår: Strandgade 29

Hav- og saltsvandsdambrug skema (til indberetning 1. april indeværende år) Miljøstyrelsen. Produktionsår: Strandgade 29 Hav- og saltsvandsdambrug skema (til indberetning 1. april indeværende år) Miljøstyrelsen Strandgade 29 Produktionsår: Amt: 1401 København K Havbrugets navn: Tlf. 7254 4000 E-mail: mst@mst.dk www.mst.dk

Læs mere

Høring om ændring af godkendelsesbekendtgørelsen, standardvilkårsbekendtgørelsen, tilsynsbekendtgørelsen og brugerbetalingsbekendtgørelsen

Høring om ændring af godkendelsesbekendtgørelsen, standardvilkårsbekendtgørelsen, tilsynsbekendtgørelsen og brugerbetalingsbekendtgørelsen Til høringspartnerne Erhverv Ref. KRRST Den 6. oktober 2016 Høring om ændring af godkendelsesbekendtgørelsen, standardvilkårsbekendtgørelsen, tilsynsbekendtgørelsen og brugerbetalingsbekendtgørelsen Miljøstyrelsen

Læs mere

Høringsnotat for Natura 2000-plan

Høringsnotat for Natura 2000-plan Høringsnotat for Natura 2000-plan NOTAT vedrørende høringssvar til Natura 2000-plan 2010-2015 inkl. miljørapport (SMV) Forslag til Natura 2000-plan nr. 115 Habitatområde H99 Østerø Sø Udkast til Natura

Læs mere

Skema 1. Indberetning af godkendelser, tilladelser og anmeldelser jf. tilsynsbekendtgørelsens 12 stk. 1, nr. 3-4.

Skema 1. Indberetning af godkendelser, tilladelser og anmeldelser jf. tilsynsbekendtgørelsens 12 stk. 1, nr. 3-4. Notat 11. marts 2015 Vejledning i udfyldelse af skemaet til indberetning af kommunernes tilsyns- og godkendelsesindsats fra 1. januar. 31. december. 2014 efter tilsynsbekendtgørelsens kap. 4. Skema 1.

Læs mere

Teknik og Miljø Natur. Miljøstyrelsen Dato: 5. juni 2014

Teknik og Miljø Natur. Miljøstyrelsen Dato: 5. juni 2014 Miljøstyrelsen mst@mst.dk Teknik og Miljø Natur Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76292929 Telefax: 76292010 horsens.kommune@horsens.dk www.horsenskommune.dk Sagsnr.: 09.02.15-K02-1-14 MST-1270-00615

Læs mere

Landbrug & Fødevarers bemærkninger til ændringsforslag til L 121 om modernisering af planloven.

Landbrug & Fødevarers bemærkninger til ændringsforslag til L 121 om modernisering af planloven. Dato 27. april 2017 Side 1 af 5 Erhvervsstyrelsen Langelinie Allé 17 2100 København Ø erst@erst.dk Landbrug & Fødevarers bemærkninger til ændringsforslag til L 121 om modernisering af planloven. Erhvervsstyrelsen

Læs mere

Forslag til Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om forurenet jord og lov om vandforsyning

Forslag til Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om forurenet jord og lov om vandforsyning Den 30. juni 2006 Forslag til Lov om ændring af lov om miljøbeskyttelse, lov om forurenet jord og lov om vandforsyning (Ophævelse af adgang til at overføre myndighedskompetence til kommunale fællesskaber)

Læs mere

Notat Danish Salmon A/S

Notat Danish Salmon A/S Notat Danish Salmon A/S Dette notat er et bilag til sagsfremstillingen af VVM-redegørelsen for Danish Salmon A/S. Notatet indeholder betragtninger i forhold til Danish Salmons ønsker om, at have en produktion

Læs mere

Til ØU til orientering 03-02-2012. Sagsnr. 2011-68440. Kommuneplantillæg med VVM for Statens Serum Institut bekendtgjort. Dokumentnr.

Til ØU til orientering 03-02-2012. Sagsnr. 2011-68440. Kommuneplantillæg med VVM for Statens Serum Institut bekendtgjort. Dokumentnr. Til ØU til orientering Kommuneplantillæg med VVM for Statens Serum Institut bekendtgjort Miljøstyrelsen Roskilde har bekendtgjort kommuneplantillæg med VVM for Statens Serum Institut og har dermed meddelt

Læs mere

Grundvand og statslige vandområdeplaner

Grundvand og statslige vandområdeplaner Grundvand og statslige vandområdeplaner Kolding / Natur- og Miljø 2017 Dirk-Ingmar Müller-Wohlfeil Disposition Den juridiske ramme Andre dokumenter Målsætning og (kvantitativ) tilstandsvurdering EU samarbejde

Læs mere

Ændring af metode til beregning af foderopskrivning

Ændring af metode til beregning af foderopskrivning Ændring af metode til beregning af foderopskrivning Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 19. december 2013 Rettet: 24. februar 2014 og 10.marts 2014 Lars M. Svendsen DCE Nationalt

Læs mere

Kommende krav til udledning. En miljøteknologisk udfordring. Af Thomas Bjerre Larsen

Kommende krav til udledning. En miljøteknologisk udfordring. Af Thomas Bjerre Larsen Kommende krav til udledning En miljøteknologisk udfordring Af Thomas Bjerre Larsen Miljøstyrelsens bekendtgørelser og vejledninger på området Bekendtgørelse om Modeldambrug. Bekendtgørelse om Ferskvandsdambrug

Læs mere

Høringsnotat. Årlig vurdering samt udkast til revidering af bekendtgørelse om energi- og miljøkrav til taxier. 1. Indledning

Høringsnotat. Årlig vurdering samt udkast til revidering af bekendtgørelse om energi- og miljøkrav til taxier. 1. Indledning Edvard Thomsens Vej 14 2300 København S Telefon Fax 7262 6790 Pda@tbst.dk www.tbst.dk Høringsnotat Årlig vurdering samt udkast til revidering af bekendtgørelse om energi- og miljøkrav til taxier 1. Indledning

Læs mere

Forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om værdipapirhandel m.v. og forskellige andre love

Forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger m.v., lov om værdipapirhandel m.v. og forskellige andre love Finanstilsynet Juridisk kontor Århusgade 110 2100 København Ø hoeringer@ftnet.dk svi@ftnet.dk Dato: 23. september 2016 Forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om investeringsforeninger

Læs mere

Plantekongres : Målrettet indsats

Plantekongres : Målrettet indsats /U Beskrivelse itler på indlæg Indlægsholdere Min. 45 Målrettet kvælstofregulering I løbet af 2016 fastlægges principperne for den nye regulering af landbrugets kvælstofanvendelse i marken. Den skal gælde

Læs mere

Baggrund Lyngby Taarbæk Forsyning har ansøgt Lyngby-Taarbæk Kommune om tilladelse til at udlede vand fra prøvetagning til Mølleå.

Baggrund Lyngby Taarbæk Forsyning har ansøgt Lyngby-Taarbæk Kommune om tilladelse til at udlede vand fra prøvetagning til Mølleå. Lyngby-Taarbæk Forsyning A/S Att.: Marianne Jeppesen og Aksel Olsen Hjortekærbakken 12 2800 Kgs. Lyngby Sendt til forsyning@ltf.dk Dato: 21-10-2015 Ref: PERH J.nr.: 20150330179 Udledningstilladelse for

Læs mere

Vandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard

Vandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard Vandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard Vandplaner for 23 hovedoplande Omfang: målsatte områder - 17 kyststrækninger - 74 fjorde

Læs mere

Finanstilsynet Att.: Marianne Majbrink Rosenbeck E-mail: mmr@ftnet.dk. Høringssvar til bekendtgørelse om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl.

Finanstilsynet Att.: Marianne Majbrink Rosenbeck E-mail: mmr@ftnet.dk. Høringssvar til bekendtgørelse om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl. Finanstilsynet Att.: Marianne Majbrink Rosenbeck E-mail: mmr@ftnet.dk Høringssvar til bekendtgørelse om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl. Overordnede bemærkninger takker for muligheden for igen

Læs mere

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik L 14 Bilag 1 Offentligt

Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik L 14 Bilag 1 Offentligt Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik 2013-14 L 14 Bilag 1 Offentligt Social-, Børne- og Integrationsministeriet Kontoret for Integrationspolitik J.nr. 2012-5048 dwp 23. august 2013 Notat de

Læs mere

2. Ansøgninger om nye indvindingstilladelser

2. Ansøgninger om nye indvindingstilladelser 2. Ansøgninger om nye indvindingstilladelser Andelsselskabet Furesø Vandforsyning, nordlig vandindvinding Furesø Vandforsyning (tidl. Andelsselskabet Farum Vandværk) sendte den 14. maj 2008 ansøgning til

Læs mere

1 Skemaforklaring. Skemaerne dækker status og plan. I status er anført et Ja ud for de oplande/renseanlæg/udløb,

1 Skemaforklaring. Skemaerne dækker status og plan. I status er anført et Ja ud for de oplande/renseanlæg/udløb, 1 Skemaforklaring 1.1 Indledning I skemaerne beskrives de eksisterende og fremtidige forhold med hensyn til personækvivalentbelastning (PE), arealer, kloakeringsforhold, spildevands- og forureningsmængder,

Læs mere

Såfremt Shell foreslår, at der gøres brug af andet end landanlæg, ek-

Såfremt Shell foreslår, at der gøres brug af andet end landanlæg, ek- A/S Dansk Shell Shell-Raffinaderiet Fredericia Egeskovvej 265 7000 Fredericia Virksomheder J.nr. MST-1272-01022 Ref. Klhou/subjo 5. december 2012 Påbud om ændring af vilkår i miljøgodkendelse af Shell

Læs mere

Statsforvaltningens brev til en borger. Henvendelse vedrørende Ringkøbing-Skjern Kommunes retningslinjer om private børnepasseres brug af vikarer

Statsforvaltningens brev til en borger. Henvendelse vedrørende Ringkøbing-Skjern Kommunes retningslinjer om private børnepasseres brug af vikarer 2014-190698 Statsforvaltningens brev til en borger Dato: 14-0 8-2015 Henvendelse vedrørende Ringkøbing-Skjern Kommunes retningslinjer om private børnepasseres brug af vikarer Du har den 3. september 2014

Læs mere