Den tredje revolution

Transkript

1 Debatoplæg C Den tredje revolution Der er ingen, som synes, det er en god idé at forurene eller opbruge ressourcer, men de færreste tror, at det kan undgås. Det bedste, vi kan gøre, mener de fleste, er at forurene så lidt som muligt. Men selv om vi reducerer vores forbrug af råstoffer og vores forurening med 50 eller 90%, så er dette lavere forbrug og lavere udslip alligevel ikke bæredygtigt i et 1000-årsperspektiv. Især ikke hvis vi mener, at alle mennesker i verden her ret til en levestandard som vores. Naturen producerer uden at forurene Men måske er forestillingen om, at vi mennesker ikke kan undgå at forurene vanetænkning. Måske er den måde, vi har produceret på i de sidste 250 år ganske enkelt utrolig primitiv og ineffektiv. I hvert tilfælde har naturen produceret millioner af kemikalier, byggematerialer, fødevarer, krydderier osv. i millioner af år uden at belaste sig selv eller opbruge sine ressourcer. Snarere tværtimod. Naturen har udviklet sig mod højere og højere mangfoldighed. Nye planter har skabt levevilkår for nye dyr og omvendt. Naturen fremstiller tingene i sine egne dagligstuer, om man så må sige. Alle naturens stoffer bliver lavet i celler dvs. der hvor livsprocesserne foregår. Derfor er naturens produktioner nødvendigvis miljøvenlige. Produktionen foregår ved stuetemperatur, ved normalt tryk og stort set uden brug af giftige stoffer og under alle omstændigheder uden brug af miljøfremmede stoffer, som ikke kan nedbrydes og genanvendes. Lineær eller cirkulær? Den afgørenede forskel mellem den måde, naturen producerer på, og den måde, mennesker gør det, er, at naturens funktionsmåde bygger på kredsløb, som kan illustreres ved cirkler (fig. 2), hvorimod menneskets produktions- og forbrugsformer overvejende bygger på gennemstrømning af stof fra mine over fabrik og brug til affald. Denne proces kan illustreres ved en linje (se fig 1). Den lineære ressourceøkonomi kan man også kalde en producer-brug-og-smidvæk-økonomi. Vores produktionssystem starter med malme i miner og olie i borehuller, går over udvinding af rent metal og raffinering af olie til fremstilling af produkter, som efter kortere eller længere tids brug bliver til affald et eller andet sted. Fig. 1. Lineær ressourceøkonomi Malm, kul, olie, gas, fosfat, salt osv. op af miner Fremstilling af varer Brug af varer Affald Lineær ressourceøkonomi

2 Solenergi Opbygning molekyler, strukturer, enzymer osv. planter Brug af organiske materialer, kemikalier osv. planter og dyr Cirkulær ressourceøkonomi Fig. 2. Cirkulær ressourceøkonomi Adskillelse molekyler bakterier, svampe osv Varmeenergi Lineære økonomier kan ikke fortsætte i det uendelige og da slet ikke, hvis de vokser år efter år. Derfor vil den måde, vi producerer på nu, ganske automatisk stoppe på et eller andet tidspunkt. Det bliver formodentlig indenfor de næste 50 til 100 år, hvor adgangen til billig olie og gas ophører. Det kan blive et meget ubehageligt ophør, hvis vi ikke inden da har erstattet vores produktionsprocesser med noget, der er mere intelligent. Naturen har sin egen intelligens. Den fungerer måske noget langsommere end vores, men den har haft tre en halv milliard år til at tænke sig om. Derfor har naturen lavet et produktionssystem, som både er bæredygtigt og produktivt. Biotiske og abiotiske kredsløb Selv om vi med naturen som forbillede lægger vores økonomi om fra en lineær til en cirkulær, skal vi alligevel holde de biotiske og abiotiske kredsløb adskilt, fordi de er forskellige. Det ineffektive samfund Bilen som eksempel I en almindelig personbil (benzindrevet) bliver 80% af den energi, der er i benzinen, til varme og udstødning. Kun 20% bliver omsat til energi, som drejer hjulene rundt og dermed bevæger bilen. Derfor kunne man sige, at motoren er 20% effektiv. Imidlertid er formålet med personbiler ikke at transportere biler, men at transportere personer. En lille personbil vej typisk omkring 1000 kg, og en person vejer typisk 80 kg - dvs. at personen udgør ca. 8% af den samlede vægt, som motoren slæber rundt med. Otte procent af 20% = 1,6%. Det betyder, at kun 1,6% af energen i benzinen går til dét, som er selve bilens formål, nemlig at flytte personen. Hvis vi fratrækker den energi, som gik til at finde olie og fremstille benzin, bliver effektiviteten endnu lavere.

3 Opbygning molekyler, strukturer, enzymer osv. planter Brug af organiske materialer, såsom bomuld, træ osv. mennesker, planter og dyr Produkt der består af både biotiske og abiotiske stoffer, men som nemt kan skilles ad Brug af abiotiske materialer såsom plastik, metal osv. mennesker Fremstilling af varer på basis af abiotiske materialer fabrik Kompostering materialer bakterier, svampe osv. Adskillelse af produkter fabrik Biotiske kredsløb som først og fremmest er bestyret af naturen. Fig. 3. Adskilte biotiske og abiotiske kredsløb. Abiotiske kredsløb som er bestyret af mennesker. Naturen har en masse organismer, såsom bakterier, svampe osv., som findes overalt. De kan nedbryde biotiske (organiske) materialer til CO 2, vand og næringsstoffer m.m., som derefter på ny kan optages af planter. Hvis vi f.eks. glemmer en bomulds T-shirt ude i naturen, vil den ganske enkelt rådne op og blive til CO 2, vand og næringsstoffer. Disse plantebyggesten kan med sollysets hjælp bruges af andre planter, som f.eks. bomuldsplanter, til at producere ny bomuld, hvoraf vi kan lave T-shirts og andre ting. Hvis vi derimod taber et stykke jern, f.eks. en dåse, i naturen, så vil den ruste, og dens Fornyelige og ikke-fornyelige ressourcer Man taler om fornyelige og ikke-fornyelige ressourcer. Fornyelige ressourcer er f.eks. træ, bomuld, fisk osv. og ikke-fornyelige ressourcer er metaller, olie, gas osv. Men disse to grupper af ressourcer er netop det samme, som det vi her i bogen kalder biotiske og abiotiske. Når man kalder de biotiske for fornyelige ressourcer er det fordi naturen selv fornyer dem (venstre del af fig. 3), hvorimod de ikke-fornyelige er de stoffer, som vi som mennesker fremover må gøre fornyelige gennem genbrug og genanvendelse (højre del af fig. 3). jernatomer med tiden blive spredt. Der findes ingen jernnedbrydende bakterier eller svampe, og der findes ingen planter eller andre organismer, der kan optage jernatomer fra jorden og omdanne dem til dåser eller lignende. Det må vi mennesker selv styre. Dannelsen af ny jernmalm sker ved geologiske processer inde i jorden og tager millioner af år, og det er på ingen måde sikkert, at jernatomerne fra vores dåse nogen sinde bliver til jernmalm igen. Når vi fremstiller ting, er det derfor vigtigt, at de kan skilles ad i de materialer, de er sammensat af. Især er det vigtigt, at det biotiske og det abiotiske kan adskilles. Det biotiske kan vi nemlig tage let på, fordi naturen har sit eget genbrugssystem, men det abiotiske skal vi sikre os bliver samlet sammen og genbrugt i vore egne fabrikker og værksteder (se fig. 3). Den intelligente natur Men der er mere at lære af naturen end blot kredsløbsprincippet. Også hvad angår fremstillingen af enkeltprodukter, kan vi hente inspiration fra naturens store laboratorie. Edderkoppen kan lave en tråd, der er stærkere end kevlar (fibren i f.eks. skudsikre veste) uden at forurene. Muslingerne har lavet undervandslim i millioner af år, men det kan vi ikke. De kan også lave overflader, der er stærkere end den stærkeste keramik, vi kan fremstille. En spætte kan hakke hovedet ind i

4 Produktionsnetværk med bambus som udgangsmateriale Champignon Foder/plantegødning Fibercement Biomasse Voks Spildevand Papirmasse Organiske olier og medicin Bambus Byggeri Bambus fødevarer Bambusjuice Dambrug Bambusdrik Industriel alkohol Naturens processer er baseret på fotosyntese og er koblet sammen i systemer, som hedder økosystemer. På samme måde kan man forestille sig, at fremtidens industriproduktion er baseret, ikke på olie og malm, men på naturressourcer, og at produktionerne er koblet sammen i netværk. Eksemplet ovenfor viser et produktionsnetværk med udgangspunkt i bambus. En forklaring på alle produktioner og strømme fylder mange sider og er ikke taget med her. Nogle eksempler er imidlertid: Bambusfibre som armering i cementbaserede plader Lignin som bindemiddel i celluloseplader Gæring af saft til alkohol Voks fra stammen kan bruges til fremstilling af hårvoks til sumobrydere Diverse biomasse spild kan bruges som medium for svampe osv. Prøv selv at gætte på, hvad der gemmer sig bag boksene og pilene.

5 Teknologioptimisme Den industrielle revolution øgede arbejdsproduktiviteten med mindst faktor 200. Dvs. at det, som der før skulle 200 mand m/k til at gøre, nu kunne gøres af én. I den tredje revolution skal vi på lignende måde øge ressourceproduktiviteten f.eks. med en faktor 10. Hvis man i 1750 havde påstået, at det var muligt for én mand at udføre det samme arbejde som 200, ville alle have troet, man var tosset. På samme måde er der mange mennesker, der i dag ikke tror, at det er muligt med et tigerspring i ressourceproduktiviteten. De mener, at vi allerede gør det godt. et træ dagen lang uden at få hjernerystelse. Et frø kan lave solceller ud fra havejord og vand. Vi mennesker har en tilbøjelighed til at tro, at vi er så utroligt kloge og derfor skal opfinde alt ud fra vore egne små hoveder. Men den produktionsform, vi har opfundet, er præget af store energiforbrug, store voldsomme maskiner, brug af højt tryk, høje temperaturer og brugen af giftige stoffer. Naturen kan, på mange måder, mere end vi og den gør det mere elegant. Derfor er der god grund til at studere naturen og se, om vi ikke også kan lægge om fra rå kraft og giftige stoffer til processer, som bruger almindeligt forekommende stoffer, og som foregår ved Ulandenes tigerspring? Stort set alle u-lande ønsker at opbygge en industri. Men hvis de kopierer os i den industrialiserede verden, vil en gennemindustrialiseret verden, med omkring 90% ressourcespild, ikke kunne fungere i ret mange år. Derfor er det vigtigt, at ulandene springer vores gammeldags teknologi over og går direkte ind i det ressourceeffektive samfund. I dag ser vi ofte det modsatte, nemlig at u-lande køber forældet teknologi i Vesten. Det er os i den rige verden, som skal støtte de ikke-industrialiserede lande med at springe ind i faktor ti produktionerne. stuetemperatur. Engang i fremtiden vil man sikkert ryste på hovedet over, hvor primitiv vores produktionsform var, og undre sig over, hvorfor vi gjorde alting på den mest besværlige, mest ressourceforbrugende og mest forurenende måde. Produkter for en bæredygtig fremtid Der er firmaer, som allerede har taget hul på fremtidens produktionsformer. Se tre eksempler i de brune bokse. Case nr. 1 Interface Inc. Interface Inc. er et tæppefirma. For at kunne tjene penge måtte de tidligere konstant sælge nye gulvtæpper, og det forudsatte, at der var gulvtæpper, der blev smidt ud. Syntetiske gulvtæpper tager år om at nedbrydes, så de hober sig op på lossepladserne. Lederen af Interface vidste godt alt dette, men penge skulle firmaet jo tjene. Imidlertid indså han, at der faktisk ikke var nogen af hans kunder, der var interesseret i at eje et gulvtæppe. Faktisk var det et værre bøvl at skulle flytte alle møblerne, fjerne gulvtæppet og få et helt nyt limet på hvert 5. år. Det, kunderne var interesseret i, var i virkeligheden at have noget i deres kontor, som var pænt at se på og rart at gå på. Derfor begyndte Interface at sælge netop denne tjenesteydelse: At kontoret til enhver tid havde noget på gulvet, som var behageligt at gå på og pænt at se på. Det var et afgørende trick. Hvor Interface tidligere var interesseret i, at folk smed tæpper ud, så de kunne købe nogle nye, blev det pludselig i Interfaces interesse, at materialerne blev genanvendt. Man udviklede tæpper i fliser, så kun det slidte blev smidt ud eller rettere taget tilbage. Og man udviklede et tæppe, hvor både undervæven og overvæven kunne genbruges til nye tæpper af samme kvalitet. Alt i alt sparede Interface 93% af deres ressourceforbrug væk, og kunderne var også glade. De nye tæpper var også pænere og behageligere. På få år tredoblede Interface sin omsætning.

6 Case nr. 3 En komposterbar computer Leonar M. Adleman arbejder med organiske computere. De er baseret på DNA, og han har allerede brugt dem til at løse problemer, som elektroniske computere er meget lang tid om at løse. En elektronisk computer kan kun arbejde med ét problem eller én løsning ad gangen. Men milliarder DNA-stumper fylder ikke ret meget, og de kan kombinere med hinanden samtidigt. Det er for tidligt at vurdere betydningen af denne tilgang til beregning, men molekylærberegning har nogle spændende egenskaber, som bør udforskes nærmere. Mens supercomputere kan udføre omkring en billion handlinger i sekundet (1997), så kan man forestille sig molekylære computere, der kan udføre over tusind billioner handlinger i sekundet siger Adleman, og derudover vil de være en milliard gange mere energieffektive end elektroniske computere. Og hvad angår den centrale processor i en molekylærcomputer ja så er den komposterbar og vil kunne tilføre blomsterbedet vigtige næringsstoffer. For yderliger cases se Naturlig kapitalisme, Factor Four, Cradle to Cradle og Biomimicry. Case nr. 2 Spis betrækket Betræk bliver slidt, det véd enhver. Men hvor bliver de fibre af, som var dér, hvor der nu er et hul. Jo, de hvirvles rundt i luften og indåndes. Derfor bør de være spiselige. Og hvis de alligevel kommer ned i vores maver, kan de såmænd lige så godt være nærende. Et spiseligt og nærende betræk er netop, hvad DesignTex har udviklet sammen med William McDonough og Michael Braungard. De har også designet en løbesko, hvor det, der bliver slidt af sålen, når man løber, tilfører naturen næringsstoffer. I fremtidens industriprodukter må produktets fremtid være bygget ind i produktet. Ikke bare sådan, at det ikke forurener for meget, men sådan at der ingen forurening er ved affaldet fra fremstilling og brug af produktet; eller rettere således at affaldet, ligesom i naturen, er et nyttigt produkt. Ethvert output - fra såvel produktion som brug - skal altså være et input til en anden produktion eller anvendelse ligesom i naturen, og om 200 år vil eleverne i skolen skulle slå op i ordbogen for at forstå, hvad ordet affald betyder, og de vil sikkert tænke: Hvor var de dog primitive dengang i år 2020, da de smed tusindvis af tons af ressourcer væk hver dag. Faktor 10-klubben Inden for en generation er det muligt at øge den effektivitet, hvormed vi bruger energi og materialer med en faktor 10.. Faktor 10 klubben blev etableret i 1994 og består af forskere, politikere og embedsmænd. Disse mennersker mener, det er nødvendigt og muligt, at de rige lande reducerer deres ressourceforbrug med 90%, altså med en faktor 10, inden for de nærmeste år. De har regnet på omfanget af spild (læs: økologiske rygsække) i den nuværende produktionsform og fundet frem til, at det formodentligt er den mest ressourceineffektive måde at fremstille ting på, som verden nogensinde har set. De tror ikke, at det nytter ret meget at arbejde med at gøre den nuværende produktionsform lidt mere effektiv. De arbejder for et kvantespring frem mod et samfund, som udrydder de 90% spild. Ideen om faktor 10 har allerede fundet vej ind i miljømålsætningerne for adskillige lande i Europa og anbefales som miljømål af FN s miljøorganisation UNEP. Eksempler på faktor 10 teknologier findes i bøger som Naturlig Kapitalisme, En solar verdensøkonomi, Upsizing, Cradle to Cradle eller søg på nettet.